L 184 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Retsudvalget 2024-25
L 184 Bilag 1
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

28. marts 2025

Strafferetskontoret

Mie Hedengran Helander

2024-13409

3627659

Høringsnotat om forslag til lov om ændring af straffeloven, rets-

plejeloven og lov om Offerfonden (Styrket indsats mod seksuelt

krænkende materiale m.v.)

1. Høringen ...................................................................................................2

1.1. Høringsperiode ..................................................................................2

1.2. Hørte myndigheder, organisationer m.v............................................2

2. Høringssvarene .........................................................................................4

2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget ...........................................5

2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget ..........................7

2.2.1. Om poseringsbilleder og -videoer af personer under 18 år ............7

2.2.2. Om computergenereret seksuelt materiale af personer under 18 år

..................................................................................................................7

2.2.3. Hverdagsbilleder m.v. af personer under 18 år ..............................9

2.2.2. Om manipuleret seksuelt materiale (deepfake-pornografisk materi-

ale) ............................................................................................................9

2.2.3. Om politiets adgang til at fremstille og dele uægte seksuelt materi-

ale med personer under 18 år .................................................................10

2.2.3. Om ændring af lov om Offerfonden.............................................15

2.2.4. Om lovforslagets økonomiske konsekvenser ...............................16

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet .....................................................17

Side 1/17

L 184 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

1. Høringen

1.1. Høringsperiode

Et udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov

om Offerfonden (Styrket indsats mod seksuelt krænkende materiale m.v.)

har i perioden fra den 10. februar 2025 til den 10. marts 2025 (28 dage)

været sendt i høring hos en række myndigheder, organisationer m.v.

Udkastet til lovforslag blev den 11. februar 2025 endvidere sendt til Folke-

tingets Retsudvalg til orientering.

Herudover blev udkastet til lovforslag offentliggjort på Høringsportalen den

10. februar 2025.

1.2. Hørte myndigheder, organisationer m.v.

Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder, organisatio-

ner m.v.

Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er modtaget

høringssvar, og om høringsparten i givet fald har haft bemærkninger til ud-

kastet til lovforslag.

Oversigten omfatter herudover interessenter, som ikke er blandt de hørte

myndigheder, organisationer m.v., men på egen foranledning har sendt

bemærkninger til udkastet til lovforslag. Sådanne interessenter er i

oversigten markeret med *.

Høringspart

Østre Landsret

Vestre Landsret

Samtlige byretter

Domstolsstyrelsen

Aalborg

Universitet

(Juridisk Institut)

Aarhus Universitet (Juri-

disk Institut)

Aarhus retshjælp

Høringssvar

modtaget

Bemærkninger

Ingen bemærk-

ninger

Side 2/17

L 184 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Advokatsamfundet (Ad-

vokatrådet)

Amnesty International

Barnets Tarv Nu

Bryd tavsheden

Bevismiddelstilsynet

Børne- og Kulturcheffor-

eningen

Børne- og Ungdomspsy-

kiatrisk selskab

Børnerådet

Børnessagens fællesråd

Børns vilkår

Copenhagen

Business

School (Juridisk Institut)

Danner

Dansk Kvindesamfund

Dansk Psykolog Fore-

ning

Dansk Socialrådgiverfor-

ening

Dansk Stalking Center

Danske Familieadvokater

Danske Advokater

Danske Regioner

Dansk IT

Dataetisk Råd*

Den Danske Dommerfor-

ening

Det Kriminalpræventive

Råd

Dialog mod vold

Digitalt Ansvar

Dommerfuldmægtigfore-

ningen

Everyday Sexism Project

Danmark

Exitcirklen

Punktum dk A/S

Foreningen af Offentlige

Anklagere

Fundamentet

Gadejuristen

Hjælp Voldsofre

HK Handel

Side 3/17

L 184 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Institut for Menneskeret-

tigheder

IT-Branchen

IT-Politisk Forening

Justitia

Københavns Retshjælp

Københavns Universitet

(Juridisk Fakultet)

Landsforeningen af For-

svarsadvokater

Landsforeningen

for

Børn og Forældre

Landsforeningen KRIM

Landsforeningen Spor

Manderådet, Udvalg for

Familieret

Mødrehjælpen

Odense Retshjælp

Offerrådgivningen i Dan-

mark

Politiforbundet

Red Barnet

Retspolitisk Forening

RettighedsAlliancen

Rådet for Digital Sikker-

hed

Seksualpolitisk Forum

Sex & Samfund

Sidsel Harder, Adjunkt

Sociolog, Københavns

Universitet*

SSP-Samrådet

StopChikane

Syddansk

Universitet

(Juridisk Institut)

Voldtægtsofres Vilkår

2. Høringssvarene

Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar om

udkastet til lovforslag.

Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene, herunder om der er fo-

retaget ændringer i anledning af høringssvarene, er skrevet med

kursiv.

Side 4/17

L 184 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget

Bevismiddeltilsynet, Danske Regioner

har ingen bemærkninger til

udkastet til lovforslag.

Danner, Dansk Kvindesamfund, Dansk Psykolog Forening, Dansk Stal-

king Center, Hjælp Voldsofre

StopChikane

støtter udkastet til lovfor-

slag.

Børne- og Kulturchefforeningen

Børnerådet

støtter de tre elementer i

udkastet til lovforslaget, der har til formål at styrke beskyttelsen af børn mod

seksuelt krænkende materiale.

Børns Vilkår, Offerrådgivningen i Danmark, Landsorganisationen for

Kvindekrisecentre, Kvinderådet, Sex & Samfund

Søstre mod Vold

og Kontrol

er medunderskrivere på høringssvaret fra

Digitalt Ansvar.

Når

der efterfølgende henvises til ”Digitalt Ansvar m.fl.”, sigtes der således til

denne kreds af høringsparter.

Danner

anser udkastet til lovforslag som et kærkomment tiltag i forbindelse

med forebyggelse af vold og overgreb på børn og unge i Danmark.

Dansk Psykolog Forening

ønsker at udtrykke opbakning til udkastet til lov-

forslag og anfører, at det er afgørende at have opdateret lovgivning, der tager

højde for den teknologiske udvikling, og hvilke nye problematikker og for-

mer for misbrug, det kan medføre. Med udbredelsen af kunstig intelligens

og børns online-tilstedeværelse ses en bekymrende udvikling i den måde,

seksuelt krænkende materiale anskaffes, manipuleres og distribueres på. Det

er derfor vigtigt, at gældende lovgivning kan beskytte børn mod potentielt

traumatiske billed- og videodelinger.

Dansk Stalking Center

hilser samtlige foreslåede ændringer i udkastet til

lovforslag velkommen og bemærker, at betegnelsen ”gerningsmand” i straf-

feloven overordnet bør ændres til ”gerningsperson”, ligesom det kan over-

vejes, hvorvidt ”seksuelt” med fordel kan erstattes med ”seksualiseret”.

Dansk Stalking Center bemærker desuden, at straffelovens § 264 d bør re-

videres, så det konkretiseres, at bestemmelsen også indbefatter videregi-

velse af manipulerede og kunstigt fremstillede meddelelser eller billeder

vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af den pågæl-

Side 5/17

L 184 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

dende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget en bre-

dere offentlighed.

Hjælp Voldsofre

anser udkastet til lovforslag for at være et meget vigtigt

tiltag i kampen mod seksuelle krænkelser i en hverdag præget af en tekno-

logisk udvikling, der muliggør krænkelser af en helt anden karakter, end vi

hidtil har set.

Offerrådgivningen i Danmark

støtter de dele af lovforslaget, der vedrører

en styrket indsats mod seksuelt krænkende materiale, men har ikke bemærk-

ninger til den del af lovforslaget, der vedrører ændring af lov om Offerfon-

den, da forslaget vedrører Offerrådgivningen i Danmark.

Red Barnet

ser overordnet meget positivt på udkastet til lovforslag og støt-

ter op om de tre elementer i forslaget, som har baggrund i forslag fra Red

Barnet, samt forslaget om skærpelse af reglerne om identitetsmisbrug. Red

Barnet bemærker, at med udkastet til lovforslag lægger regeringen op til at

skærpe lovgivningen inden for alle tre typer af seksuelt krænkende materiale

med børn helt i tråd med Red Barnets anbefalinger. Den manglende krimi-

nalisering af de tre typer af materiale kan have store konsekvenser. Hvis

børn bliver seksuelt udnyttet digitalt, kan konsekvenserne være alvorlige og

livslange. Børn, som føler sig ufrivilligt seksualiseret, kan opleve stor frygt

for, hvem der vil komme til at se det seksualiserede materiale, og de kan

opleve store udfordringer med at få det fjernet. Med den hastigt udviklende

AI-teknologi bliver det desuden dag for dag lettere at producere vellignende

computergenereret krænkende materiale med børn. Børn bliver seksualise-

ret og gjort til genstand for voksnes seksuelle tilfredsstillelse, og det er en

krænkelse af børnene, som vi skal have stoppet. Red Barnet bemærker, at

børn har ret til at være børn uden at blive udnyttet eller udstillet seksuelt, og

at lovforslaget vil give et langt bedre juridisk grundlag for at kunne stoppe

krænkelserne og få materialet fjernet. Samtidig kan efterforskningen startes

med henblik på at finde frem til ofrene, så de kan få hjælp. Endelig kan der

placeres et ansvar hos de personer, som medvirker til, at børn seksualiseres.

SSP-Samrådet

anerkender intentionen med lovforslaget.

Der er ikke foretaget ændringer af lovforslaget som følge af de ovennævnte

høringssvar.

Side 6/17

L 184 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget

2.2.1. Om poseringsbilleder og -videoer af personer under 18 år

Børnerådet

bakker op om skærpelse af bestemmelserne om seksuelt mate-

riale med personer 18 år, så de også omfatter fremstilling og udbredelse af

poseringsbilleder og -videoer, hvor børn fremstilles på en seksualiserende

måde.

Hjælp Voldsofre

bemærker, at der utvivlsomt vil opstå grænsetilfælde i

kommende sager, og at der til enhver tid bør fortolkes udvidende i forhold

til, hvad der er krænkende for barnet – og teoretisk også for modtagere eller

iagttagere af de konkrete fremstillinger.

Der er ikke foretaget ændringer af lovforslaget som følge af de ovennævnte

høringssvar.

2.2.2. Om computergenereret seksuelt materiale af personer under 18 år

Adjunkt Sociolog, Sidsel Harder (Københavns Universitet)

anfører, at

det er uklart, hvad der skal forstås ved, at et computergenereret billede ”ef-

terlader et indtryk af at være en egentlig afbildning af en person under 18

år”. Det bemærkes, at det allerede med virkelige billeder kan være meget

svært at afgøre, om et billede forestiller et barn eller en voksen, og at kom-

pleksiteten øges med computergenereret materiale, fordi virkeligheden ikke

sætter grænser for mulighederne. Det anføres desuden, at det bør uddybes,

hvad der skal forstås ved, at et computergenereret billede ”i sin helhed frem-

står realistisk”. Det bemærkes, at det på trods af eksemplerne i udkastet til

lovforslaget fremstår uklart, hvad der tæller som ”enkelte ikke-virkeligheds-

tro træk”, og om disse skal kvantificeres og stilles i forhold til billedets andre

dele. Det er i denne henseende væsentligt at forholde sig til, hvordan detal-

jegraden skal være, for at billedet klassificeres som en tegning, når det ikke

længere er et krav, at billederne skal kunne forveksles med fotos. Det anfø-

res endvidere, at det er uklart, hvordan den samtidige udvidelse af anven-

delsesområdet i henhold til seksualiserede billeder vil spille sammen med

udvidelsen, som indbefatter computergenererede billeder.

Børnerådet

bemærker, at kriminalisering af området er nødvendigt for at

sikre, at børn ikke udsættes for digitale overgreb.

Side 7/17

L 184 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Hjælp Voldsofre

anfører, at selv om der ikke nødvendigvis krænkes et kon-

kret barn ved det computergenererede materiale, vil det fastholde interessen

for seksuelt materiale med børn. Det bemærkes, at den foreslåede skærpelse

og yderligere kriminalisering afskærer muligheden for, at sager ikke vil

blive fremmet til domstolene under henvisning til, at ingen konkret er kræn-

ket – det bør stadig være strafbart.

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1 og 3, skal

henvisningen til personer under 18 år i straffelovens § 226 og § 235 forstås

på den måde, at dette element i gerningsindholdet er opfyldt, hvis den afbil-

dede person fremtræder som yngre end 18 år.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1 og 3,

at det vil bero på en konkret vurdering, om materialet i sin helhed fremstår

så realistisk, at det er omfattet af bestemmelserne. Ved vurderingen kan der

bl.a. lægges vægt på, om detaljegraden af karakteristika som f.eks. hud, hår,

øjne eller fingre er så høj, at materialet i sin helhed fremstår realistisk, selv

om det kan ses, at materialet er computergenereret. Materialet vil fremstå

realistisk, hvis materialet efterlader et indtryk af at være en egentlig afbild-

ning af en person under 18 år. Materiale, hvor der ved redigering f.eks. er

påsat et animationsfilter, der forvrider ansigtets proportioner, eller hvor

der er indsat enkelte ikke-virkelighedstro elementer som f.eks. alfevinger,

enhjørningehorn, mangaøjne m.v., vil efter omstændighederne også kunne

være omfattet af bestemmelserne.

Det fremgår desuden, at uden for kriminaliseringen vil fortsat falde materi-

ale, der ikke har et realistisk præg, herunder f.eks. tegninger og animerede

tegnefilmsfigurer.

Herudover fremgår det af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, at det

foreslåede anvendelsesområde for straffelovens § 226 skal forstås i over-

ensstemmelse med det foreslåede anvendelsesområde for straffelovens §

235. Fremstilling af computergenererede poseringsbilleder og -videoer vil

således efter omstændighederne kunne være omfattet af den foreslåede kri-

minalisering i straffelovens § 226, hvis materialet i sin helhed fremstår re-

alistisk, selv om det kan ses, at materialet er computergenereret.

Det bemærkes herudover, at det efter Justitsministeriets opfattelse ikke er

muligt at foretage en mere detaljeret afgrænsning af bestemmelsernes an-

vendelsesområde. Den præcise grænse mellem lovligt og ulovligt materiale

Side 8/17

L 184 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

bør efter ministeriets opfattelse foretages i forbindelse med bestemmelser-

nes anvendelse i praksis.

Der er ikke foretaget ændringer af lovforslaget som følge af de ovennævnte

høringssvar.

2.2.3. Hverdagsbilleder m.v. af personer under 18 år

Børnerådet

bemærker, at det er væsentligt at kriminalisere deling af ellers

uskyldige billeder, hvis de anvendes i en seksualiseret kontekst.

Justitsministeriet har noteret sig synspunktet.

2.2.2. Om manipuleret seksuelt materiale (deepfake-pornografisk materi-

ale)

Dansk Kvindesamfund

anfører, at de anser det for nødvendigt at styrke

beskyttelsen af de mange – særligt kvinder – der oplever, at deres billeder

bliver manipuleret ind i seksuelt og voldeligt indhold uden deres samtykke.

I et samfund med stadigt flere teknologiske muligheder er det afgørende, at

lovgivningen og retssikkerheden følger med.

Digitalt Ansvar m.fl.

bemærker, at Digitalt Ansvar i april 2024 sammen

med Børns Vilkår, Søstre mod Vold og Kontrol, Offerrådgivningen, Kvin-

derådet, Sex & Samfund og Landsorganisationen for Kvindekrisecentre an-

befalede, at det blev indført en bestemmelse i straffeloven, der kriminalise-

rer fremstilling af manipuleret seksuelt materiale uden samtykke fra den af-

bildede. De er derfor glade for, at regeringen og ministeren har lyttet, og at

Justitsministeriet har undersøgt problemstillingen vedrørende manipuleret

seksuelt materiale og nu foreslår en udvidelse af straffelovens bestemmelse

om identitetsmisbrug, så den også omfatter fremstilling af manipuleret

seksuelt materiale med virkelige personer. Der henvises til, at det fremgår

af udkastet til lovforslaget, at overtrædelser vil være undergivet privat på-

tale, men at der efter anmodning fra forurettede vil kunne ske offentlig på-

tale (betinget offentlig påtale), jf. straffelovens § 275. Det bemærkes, at an-

svaret for at føre en sag om identitetsmisbrug, herunder fremstilling af ma-

nipuleret seksuelt indhold, ikke bør hvile på den forurettede. Det anbefales

derfor, at forslaget ændres, således at udgangspunktet bliver, at der er of-

fentlig påtale i sådanne sager.

Side 9/17

L 184 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Hjælp Voldsofre

bemærker, at de finder det helt oplagt, at bestemmelsens

anvendelsesområde udvides til også at omfatte seksuelt materiale.

StopChikane

bemærker, at de ser lovændringen som et afgørende skridt i

retssikkerheden for de ofre, som de rådgiver på ugentlig basis – en gruppe,

hvor et stigende antal oplever, at deres billeder manipuleres til billeder eller

videoer, der fremstår seksuelle og grænseoverskridende (deepfake).

Justitsministeriet finder det rigtigst, at påtalekompetencen for overtrædelse

af det foreslåede nye stykke i straffelovens § 264 e om identitetsmisbrug føl-

ger påtalekompetencen for øvrige tilfælde af identitetsmisbrug. Overtrædel-

ser af bestemmelsen vil således være undergivet privat påtale, men efter an-

modning fra forurettede vil der kunne ske offentlig påtale (betinget offentlig

påtale), jf. straffelovens § 275.

2.2.3. Om politiets adgang til at fremstille og dele uægte seksuelt materiale

med personer under 18 år

Advokatsamfundet (Advokatrådet)

finder det betænkeligt at udvide agen-

treglerne, så politiet får adgang til at fremstille og dele uægte seksuelt ma-

teriale af personer under 18 år. For det første er der tale om, at politiet som

en myndighed vil kunne fremstille og dele uægte seksuelt materiale, og der-

næst at politiet ikke vil kunne forhindre eventuel videredistribuering. Advo-

katrådet anfører, at politiet efter deres opfattelse forventeligt vil skulle frem-

stille og dele betydelige mængder af seksuelt materiale for også at skabe den

tillid, der skal til for at blive accepteret i disse fora, hvor der deles seksuelt

materiale af personer under 18 år. Politiet vil i den forbindelse ikke kunne

kontrollere og sikre, at materialet ikke udbredes på internettet. Det bemær-

kes, at Advokatrådet finder det stærkt betænkeligt, at dansk politi på den

måde bliver bidragsyder til, at den samlede mængde af ulovligt seksuelt ma-

teriale på nettet forøges – uagtet formålet. Dansk politi vil kunne komme til

at være årsagen til, at der f.eks. i andre lande florerer ulovligt seksuelt ma-

teriale. Efterforskningsværktøjer, som kan finde frem til gerningsmænd bag

udbredelsen af seksuelt materiale af personer under 18 år uden, at politiet

selv fremstiller ulovligt materiale, vil efter Advokatrådets opfattelse være at

foretrække.

Børnerådet

anerkender behovet for at styrke politiets muligheder for at ef-

terforske og afsløre gerningsmænd, der deler seksuelt krænkende materiale

med børn. Det er afgørende, at myndighederne kan operere effektivt i de

Side 10/17

L 184 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

online-fora, hvor denne type kriminalitet finder sted, og Børnerådet har der-

for forståelse for ønsket om at muliggøre brugen af computergenereret ma-

teriale i tilfælde, hvor andre efterforskningsmetoder ikke er tilstrækkelige.

Det bemærkes, at forslaget indeholder etiske og retssikkerhedsmæssige di-

lemmaer, da der kan være bekymring for utilsigtet spredning af materialet

samt en manglende transparens og kontrol over, hvordan det anvendes og

opbevares, til trods for, at forslaget forudsætter, at der i politiet fastsættes

nærmere retningslinjer for registrering af det uægte seksuelle materiale, der

forestiller personer under 18 år. Børnerådet anbefaler på den baggrund, at

det sikres, at alternative efterforskningsmetoder altid overvejes, før compu-

tergenereret materiale fremstilles og anvendes. Børnerådet anbefaler desu-

den, at der fastsættes strenge retningslinjer for, hvordan materialet opbeva-

res, anvendes og deles, samt hvordan risikoen for utilsigtet spredning kan

minimeres, med henblik på at sikre, at agentvirksomhed ikke bidrager til at

normalisere eksistensen af seksuelt materiale med børn. Endelig anbefaler

Børnerådet, at lovgivningen evalueres løbende i samarbejde med eksperter

for at sikre, at den ikke får utilsigtede konsekvenser for børns digitale sik-

kerhed.

Dansk Stalking Center

opfordrer til, at det sikres, at der gøres brug af de

nødvendige tekniske foranstaltninger, der kan sikre, at det uægte seksuali-

serede materiale ikke er skabt på baggrund af reelt overgrebsmateriale, her-

under ved træning af kunstig intelligens til produktion af materialet.

Dataetisk Råd

anfører, at politiets adgang til at fremstille og udbrede AI-

genereret seksuelt materiale med personer under 18 år kan rejse flere datae-

tiske bekymringer. For det første kan man være bekymret for, at ofre vil

opleve det som krænkende, hvis en AI-model trænes på misbrugsmateriale,

hvori de optræder, eller at personer i AI-genereret materiale ved et tilfælde

kommer til at ligne virkelige børn. Det bemærkes dog hertil, at det vurderes,

at risikoen for at virkelige børn bliver krænket ved politiets fremstilling og

anvendelse af kunstigt misbrugsmateriale er beskeden og derfor ikke bør

tillægges vægt. For det andet kan man være bekymret for, at politiets pro-

duktion og deling af AI-genereret misbrugsmateriale vil have afledte nega-

tive følger for samfundet, f.eks. ved at øget spredning af misbrugsmateriale

stimulerer til flere kontaktovergreb imod børn. For det tredje kan politiets

produktion og distribution af AI-genereret misbrugsmateriale bidrage til de

skadevirkninger, der generelt er forbundet med deling af seksuelt materiale

med personer under 18 år. Det bemærkes dog, at uanset om politiets frem-

stilling af AI-genereret seksuelt materiale, der gengiver personer under 18

Side 11/17

L 184 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

år, skulle indebære en risiko for flere fysiske kontaktovergreb eller omvendt

reducere sådanne, er det rådets vurdering, at omfanget af politiets bidrag til

den samlede mængde materiale i omløb, er så lille relativt set, at det efter

rådets vurdering ikke vejer tungt i den samlede afvejning, dog med forbe-

hold for forskningens begrænsninger på området.

Dataetisk Råd finder samlet, at politiet bør have mulighed for at fremstille

og dele AI-genereret seksuelt materiale med personer under 18 år som led i

efterforskningen af seksuelt materiale med personer under 18 år, og at de

dataetiske betænkeligheder kan overvindes ved tekniske løsninger, åbenhed

og evaluering.

Dataetisk Råd bemærker, at træning på ægte børnemisbrugsmateriale er én

teknisk mulighed blandt flere, da det vurderes, at man kan træne generative

billede-modeller, der kan lave AI-genereret seksuelt materiale med personer

under 18 år, på træningsdata, der ikke indeholder ægte materiale. Dataetisk

Råd anbefaler derfor, at det sikres, at politiet alene anvender AI-værktøjer,

der ikke er trænet på ægte misbrugsmateriale, således at fremstillingen af

AI-genereret børnemisbrugsmateriale ikke anvender virkeligt børnemis-

brugsmateriale som træningsgrundlag. Det anbefales desuden, at politiet of-

fentliggør en teknisk beskrivelse af anvendte metoder samt årligt rapporterer

om politiets brug af AI-genereret seksuelt materiale med personer under 18

år, i det omfang det er muligt uden at kompromittere efterforskningsarbej-

det. Det anbefales endelig, at politiets brug af AI-genereret seksuelt materi-

ale med personer under 18 år evalueres efter f.eks. to år med fokus på effek-

ten af politiets efterforskningsarbejde, eventuelle tegn på negative følge-

virkninger og behovet for justeringer i regelsættet.

Hjælp Voldsofre

anfører, at den foreslåede udvidelse af agentreglerne er

forbundet med vigtige principielle overvejelser. Såfremt den foreslåede ud-

videlse er en nødvendighed for at efterforske sager om seksuelle krænkelser

af børn, kan Hjælp Voldsofre tilslutte sig forslaget, da hensynet til ofrene

vejer tungt. Hjælp Voldsofre bemærker desuden, at de er betrygget af, at der

ikke må manipuleres med billedmateriale med ægte børn og af de øvrige

regler i retsplejelovens §§ 754 a-754 e, som regulerer området for politiets

agentvirksomhed.

Red Barnet

anerkender behovet for i højere grad at kunne foretage efter-

forskning i de online-fora, hvor der deles overgrebsmateriale med børn, og

har forståelse for ønsket om en mulighed for, at politiet i tilfælde, hvor ingen

Side 12/17

L 184 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

andre efterforskningsskridt er mulige, selv fremstiller og anvender ikke-vir-

keligt materiale med børn. Det bemærkes i den forbindelse, at Red Barnet

ikke støtter, at myndighederne får mulighed for at producere og dele com-

putergenereret overgrebsmateriale, som bygger på materiale med overgreb

mod virkelige børn eller i øvrigt seksualisering af virkelige børn. Red Barnet

anbefaler, at lovgivningen evalueres løbende med inddragelse af eksperter

på området.

Som det fremgår af pkt. 2.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er

Justitsministeriet enig i, at forslaget om at give politiet adgang til at frem-

stille og dele uægte seksuelt materiale, der forestiller personer under 18 år,

er forbundet med en række principielle og etiske overvejelser. Det drejer sig

navnlig om de etiske problemstillinger, der generelt er forbundet med, at en

offentlig myndighed fremstiller og deler sådant materiale, herunder at poli-

tiet ikke vil kunne forhindre eventuel videredistribuering af det ulovlige ma-

teriale.

Rigspolitiet har oplyst, at deling af seksuelt materiale med personer under

18 år, herunder overgrebsmateriale, ofte vil være påkrævet for at få adgang

til fora med seksuelt materiale med børn på internettet, ligesom løbende de-

ling af nyt materiale vil være påkrævet for at forblive en del af de nævnte

fora. Det er Rigspolitiets vurdering, at adgang til at dele uægte seksuelt ma-

teriale med personer under 18 år vil give politiet mulighed for i bl.a. inter-

netfora med seksuelt materiale med børn at kommunikere med personer, der

mistænkes for udbredelse og besiddelse af sådant materiale eller for seksu-

elt misbrug af børn, med det formål at få tilstrækkeligt detaljerede oplysnin-

ger til at identificere gerningspersonen og indsamle beviser til brug for en

straffesag. Deling af materialet kan således være en forudsætning for, at

politiet effektivt kan efterforske og identificere gerningspersoner i sager om

bl.a. seksuelt misbrug af virkelige børn, herunder hvor de seksuelle over-

greb bliver begået af den mistænkte selv.

Det er på den baggrund samlet set Justitsministeriets vurdering, at det er

forsvarligt at udvide agentreglerne, så politiet får mulighed for at dele

uægte seksuelt materiale, der forestiller personer under 18 år.

Som det fremgår af pkt. 2.5.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, for-

udsættes det, at politiet med den foreslåede bestemmelse har mulighed for

at fremstille uægte seksuelt materiale, der forestiller personer under 18 år,

samt at være i besiddelse af det pågældende materiale med henblik på deling

Side 13/17

L 184 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

af materialet som led i agentvirksomhed, når dette konkret vurderes at være

nødvendigt. Det fremgår i den forbindelse desuden, at politiet i videst muligt

omfang bør dele allerede fremstillet uægte seksuelt materiale, herunder ma-

teriale, som f.eks. tidligere er blevet fremstillet og delt af politiet som led i

efterforskningen af en anden sag, eller materiale, som er blevet konfiskeret,

hvis politiet med sikkerhed kan afgøre, at materialet ikke er ægte, fremfor

at fremstille og dele nyt materiale, hvis dette konkret vurderes at være til-

strækkeligt for, at politiet effektivt kan efterforske den konkrete forbrydelse.

Rigspolitiet har til brug for Justitsministeriets besvarelse af 24. februar

2025 af spørgsmål nr. 474 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg oplyst, at

der er flere måder, hvorpå politiet vil kunne fremstille uægte materiale ved-

rørende seksuelt misbrug af børn, hvis der tilvejebringes et lovgrundlag her-

for. Det vil eksempelvis kunne ske ved hjælp af dukker kombineret med an-

vendelse af billedredigeringssoftware eller ved brug af kunstig intelligens.

Rigspolitiet har til brug for besvarelsen af 24. februar 2025 af spørgsmål

nr. 474 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg endvidere oplyst, at det ved

brug af kunstig intelligens formentlig ikke vil være nødvendigt at anvende

ægte misbrugsmateriale for at fremstille uægte materiale. Politiet vil som

udgangspunkt anvende værktøjer og algoritmer, der er offentligt tilgænge-

lige, eller som er udviklet af private virksomheder eller politimyndigheder i

andre lande. Politiet vil ikke være bekendt med, hvilket konkret materiale

disse værktøjer og algoritmer er trænet på, herunder om der indgår ægte

personer i materialet. Forud for anvendelse af værktøjer og algoritmer, som

er offentlig tilgængelige eller udviklet af private virksomheder, vil politiet

imidlertid så vidt muligt sikre, at disse ikke er trænet på ægte misbrugsma-

teriale.

Justitsministeriet bemærker, at hvis der senere måtte vise sig behov for, at

politiet anvender ægte misbrugsmateriale til at fremstille det uægte materi-

ale, vil politiet sikre sig, at fremstilling af materialet, herunder træning af

algoritmerne, sker i et lukket miljø, som ikke kan tilgås af andre end rele-

vante medarbejdere i politiet.

Som det fremgår af pkt. 2.5.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, for-

udsættes det, at der i politiet fastsættes nærmere retningslinjer for registre-

ring af det uægte seksuelle materiale, der forestiller personer under 18 år,

som politiet selv har fremstillet og delt, f.eks. registrering i en database eller

lignende, som kan tilgås både lokalt og internationalt.

Side 14/17

L 184 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

I de tilfælde, hvor politiets deling af uægte seksuelt materiale, der forestiller

personer under 18 år, sker som led i agentvirksomhed, vil betingelserne i

retsplejelovens §§ 754 a-754 e om agentvirksomhed skulle være opfyldt.

Som det fremgår af pkt. 2.5.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, for-

udsættes det imidlertid, at politiet også kan dele uægte seksuelt materiale,

der forestiller personer under 18 år, i tilfælde, hvor den pågældende situa-

tion falder uden for agentbegrebet.

For så vidt angår anbefalingen fra Børnerådet, Dataetisk Råd og Red Bar-

net om, at lovgivningen løbende evalueres, bemærker Justitsministeriet, at

hvis lovforslaget vedtages, vil ministeriet i overensstemmelse med sædvan-

lig praksis løbende være opmærksom på, om reglerne virker efter hensigten.

Justitsministeriet har på denne baggrund ikke foretaget ændringer af lov-

forslaget i anledning af ovennævnte høringssvar.

2.2.3. Om ændring af lov om Offerfonden

Danner

bemærker, at midler til mere stabil finansiering i forhold til admi-

nistration og drift ikke bør komme fra offerfondens uddelingsmidler, som er

tiltænkt udviklingsaktiviteter, uddannelsesindsatser og forskning m.v., som

skal gavne ofre.

Hjælp Voldsofre

anfører, at de på flere punkter samarbejder med landets

offerrådgivninger, og at de støtter op om, at der tilføres midler til drift af

disse. De er bekendte med, at der anvendes en stor del frivillig arbejdskraft,

men at det kræver fastansat personale at drifte et stort antal frivillige. Hertil

kommer, at det kan være vanskeligt at fastholde dygtige og engagerede me-

darbejdere, hvis deres ansættelse er knyttet op på et kortere projekt. Hjælp

Voldsofre bemærker, at det med flere penge til drift må formodes, at Offe-

rådgivningen i Danmark kan bevare kontinuitet i såvel drift som varetagelse

af konkrete projekter – alt sammen til fordel for Offerrådgivningens brugere,

nemlig ofre for kriminalitet. Hjælp Voldsofre bemærker desuden, at de hå-

ber, at der kan åbnes op for at se på øget finansiel støtte til de aktiviteter, der

i dag varetages af Hjælp Voldsofres sekretariat, og som adskiller sig fra og

supplerer opgaverne hos Offerrådgivningen i Danmark.

StopChikane

anfører, at de støtter intentionen om, at midlerne fra offerbi-

drag skal komme ofrene til gode ved at finansiere rådgivning på området,

og at de håber, at StopChikane – som modtager statsstøtte til at dække mål-

Side 15/17

L 184 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

gruppen af ofre over 18 år og officielt samarbejder med Red Barnets råd-

givning SletDet om at dække alle aldersgrupper – tænkes ind i fordelingen

af midlerne. De bemærker i den forbindelse, at StopChikane er en central

aktør, som gennem de sidste otte år har ydet specialiseret rådgivning til ofre

for digitale krænkelser, deltager i faglige netværk med bl.a. politiet og har

etablerede aftaler med tech-platforme om fjernelse af ulovligt indhold.

Offerrådgivningerne har en vigtig funktion og yder en væsentlig indsats for

ofre for kriminalitet, herunder ved vejledning om mulighederne for psyko-

loghjælp, advokatbistand og eventuelt vejledning om mulighederne for at

søge erstatning.

Det er på den baggrund Justitsministeriets vurdering, at der bør være mu-

lighed for, at en del af midlerne indkommet på det opkrævede offerbidrag

forlods via finansloven anvendes til tilskud til bl.a. drift og administration

af offerrådgivningerne forud for, at Offerfonden modtager midler til udde-

ling efter § 1, stk. 2, i lov om Offerfonden.

2.2.4. Om lovforslagets økonomiske konsekvenser

Domstolsstyrelsen

har anført, at idet der ikke foreligger et skøn over antal-

let af ekstra sager, der vil tilgå domstolene som følge af lovforslaget, er det

ikke muligt at foretage en opgørelse af de økonomiske konsekvenser for

domstolene. Det oplyses til baggrund, at hvis det lægges til grund, at lovfor-

slaget (med ikrafttræden den 1. juli 2025) medfører ti ekstra domsmandssa-

ger ved byretterne årligt, vil merudgiften for domstolene udgøre ca. 0,2 mio.

kr. årligt fra 2026. Ved fem ekstra domsmandssager årligt vil merudgiften

udgøre 0,1 mio. kr. årligt. Domstolsstyrelsen foreslår på den baggrund, at

teksten om økonomiske konsekvenser i lovforslaget justeres til følgende:

”Lovforslaget vurderes at medføre begrænsede merudgifter på Justitsmini-

steriets område, herunder navnlig for politi og anklagemyndigheden, samt i

et mere begrænset omfang for domstolene, der kan henføres til forventnin-

gen om et øget antal sager, som imidlertid ikke kan opgøres nærmere. Ud-

gifterne afholdes inden for de relevante myndigheders eksisterende økono-

miske rammer.” Dette for at tydeliggøre, at der også må forventes begræn-

sede økonomiske konsekvenser for domstolene.

Vestre Landsret

Østre Landsret

har henvist til, at det fremgår af pkt. 3

i lovforslagets almindelige bemærkninger, at lovudkastet vurderes at med-

føre merudgifter navnlig for politi og anklagemyndighed, og at merudgif-

Side 16/17

L 184 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

terne ikke kan opgøres nærmere. Det bemærkes, at lovudkastet også må for-

ventes at medføre merudgifter for domstolene som følge af et forventet øget

antal straffesager. Landsretten finder det i den forbindelse væsentligt, at

domstolene fremover tilføres de fornødne midler i forbindelse med lovæn-

dringer, som medfører merudgifter for domstolene. I modsat fald vil flerår-

saftalen fra november 2023 om domstolenes økonomi for 2024-2027 lø-

bende kunne blive udhulet af nye ressourcekrævende lovgivningsinitiativer.

Justitsministeriet er enig i vurderingen af, at implementering af lovforslaget

må forventes også at medføre begrænsede merudgifter for domstolene som

følge af et forventet øget antal straffesager.

Justitsministeriet har på den baggrund i forhold til det udkast til lovforslag,

der har været sendt i offentlig høring, ændret teksten i pkt. 3 i lovforslagets

almindelige bemærkninger om økonomiske konsekvenser og implemente-

ringskonsekvenser for det offentlige, så det fremgår tydeligt, at forslaget

også forventes at medføre begrænsede merudgifter for domstolene.

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

I forhold til det lovudkast, der har været i offentlig høring, indeholder det

fremsatte lovforslag følgende indholdsmæssige ændringer:

Det er i pkt. 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger om økono-

miske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige tilføjet, at lovforslaget også forventes at medføre begræn-

sede merudgifter for domstolene.

Herudover er der foretaget ændringer af sproglig og lovteknisk karakter.

Side 17/17