L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
L 183 Bilag 1
Offentligt

BIOFOS A/S

Refshalevej 250

DK-1432 København K

[email protected]

www.biofos.dk

Tlf: +45 32 57 32 32

CVR nr. 25 60 19 20

2. januar 2025

Høringssvar på lovforslag om højtstående grundvand

BIOFOS fremsender hermed høringssvar på lovforslaget om terrænnært grundvand.

BIOFOS-koncernen ejer renseanlæggene Lynetten, Damhusåen og Avedøre, som renser

spildevandet for 15 spildevandstransportselskaber i hovedstadsområdet.

BIOFOS kommer således ikke til at skulle gennemføre tiltag rettet mod højtstående

grundvand i oplandskommunerne, men da renseanlæggene behandler det vand, der

tilledes fra de 15 spildevandsselskaber, kan ændringer i vandmængder herfra påvirke

renseanlæggene.

Af lovforslaget bl.a. følgende:

”Endvidere

forventes det, at de kollektive grundvandssænkende foranstaltninger

reducerer mængden af uvedkommende vand, fra bl.a. indsivning af terrænnært

grundvand i eksisterende kloakledninger, på spildevandsanlæggene gennem mulighed

for anden bortledning af vandet. Rensning af forholdsvist rent uvedkommende vand er

en betydelig omkostning for spildevandsforsyningsselskaberne og bidrager til sænkning

af anlæggenes renseeffektivitet”.

I hovedstadsområdet kan det forventes, at en væsentlig del af det højtstående grundvand

indeholder forurenede stoffer, hvorfor det vil være vanskeligt at få de nødvendige

udledningstilladelser i forbindelse med fx afværgepumpninger. I sådanne tilfælde skal

det oppumpede vand tilledes afløbssystemet, hvilket kan øgede de vandmængder, der

skal behandles på renseanlæggene.

Dette vil alt andet lige øge selskabernes omkostninger til vandbehandling (drift og

eventuelt anlæg), og det bør derfor sikres, at der i den økonomiske regulering er

mulighed for at få dækket disse ekstraomkostninger, fx som §11 tillæg.

Med venlig hilsen

BIOFOS A/S

Søren Povlsen

Chefkonsulent

Side 1 af 1

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

Høringssvar til: ”Høringssvar vedr. lovforslag om terrænnært grundvand j.nr. 2024- 10898

Tak for mulighed for at komme med høringssvar på: ”Høringssvar vedr. lovforslag om terrænnært

grundvand j.nr. 2024- 10898, link til høringsportalen: https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/69415.

Opsummering

Vandhåndteringen og spildevandshåndteringen bør ske efter en overordnet plan, nøjagtig som man gør i

forhold til vejnettet. Hele vandkredsløbet bør betragtes og planlægges for hvert enkelt vandopland, med en

klar strategi for vandhåndteringen. Kun på den måde undgår man at have vand de forkerte steder, men

samtidigt have vand nok til alt det andet vi også gerne vil: have vand nok i vores å’er, kunne vande vores

marker mm i de mere tørrer perioder af året.

Der bør indtænkes en mosaik af løsninger, som dræn, vandparkering, vandopbevaring mm. Der er rigtig

mange løsninger og muligheder for at både håndtere de perioder hvor der er for meget vand, men det er

også vigtigt at huske på de perioder af året hvor der mangler vand. Kun ved en sådan tilgang vil vi i

fremtiden kunne håndtere de vand udfordringer klimaforandringerne giver det danske samfund.

Lovudkastet tager udgangspunkt i de små lokale løsninger, uden den nødvendige nytænkning, der er behov

for og som der er blevet lagt op til i Den Grøne Treparten.

I det her lovforslag mangler der, det store sammenhængende overblik f.eks. opmærksomhed på, hvordan

f.eks. markvanding, afvanding kan udnyttes til at skabe yderligere bufferkapacitet i det terrænnære

grundvand. Vandudforingerne kan ikke løses af nogle få lokale tiltag, som måske bare flytter problemerne

længere op ad åen eller over i en anden kommune.

Vi vil opfordre til at ovenstående bliver indføjet som en gennemgående rød tråd i lovudkastet.

På vegne af Bæredygtigt Landbrug

Bente Andersen

Ekstern rådgiver vedr.

grundvand

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

[email protected] (MIM - Miljøministeriets Departement), [email protected] (Ida Lund Bendtsen)

Tinne Hjerrild Jakobsen ([email protected])

Høringssvar vedr. lovforslag om terrænnært grundvand j.nr. 2024-10898 CFU

27-11-2024 10:48

image001.jpg; image002.jpg; image003.jpg;

CFU har ingen bemærkninger til ovennævnte høring

Med venlig hilsen

Tinne Hjerrild Jakobsen

Fuldmægtig

Niels Hemmingsens Gade 10, 4.

1153 København K

Direkte telefon 4224 1698

Mail:

[email protected]

CFU

Centralorganisationernes Fællesudvalg

FORTROLIGHED: Denne e-mail og evt. vedhæftede filer kan indeholde fortrolige oplysninger. Er du ikke rette modtager, bedes du

venligst omgående underrette os og derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fil uden at beholde en kopi og uden at videregive

oplysninger om indholdet.

Vores persondatapolitik fremgår af vores hjemmesider:

https://www.skaf-net.dk/persondatapolitik

https://www.lc.dk/persondatapolitik

https://www.co10.dk/persondatapolitik

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

Miljø- og Ligestillingsministeriet

Frederiksholms Kanal 26

1220 København K

Danmark

Att.: Ida Lund Bendtsen, [email protected]

20. december 2024

Høringssvar vedr. lovforslag om terrænnært grundvand j.nr. 202410898

(CONCITO v. Mia Holmbo Lind).

CONCITO har med stor interesse læst lovforslag om terrænnært grundvand. Vi har en række

kommentarer, som vi ønsker at fremsætte til det videre arbejde med lovforslaget. Lovforslaget

lægger op til en stor omkalfatring af forsyningernes opgaveomfang. Vi er generelt positivt

stemt over for, at udfordringer med terrænnært grundvand prioriteres højt og i højere grad

kan handteres via kollektive løsninger, udarbejdet og driftet af spildevandsforsyningerne.

Forsyningspligten forstas at være gældende, nar kommunen vurderer, at en løsning er

samfundsmæssig hensigtsmæssig. Den foreslaede løsning, kan forventes at give betydelige

investeringer i drænrør, pumper og andre byggematerialer og driftsmæssige omkostninger. I

den forbindelse noterer CONCITO sig, at ’low impact’-løsninger (lav emissions-løsninger) ikke

er med i de faktorer, der varieres pa, nar et omrade skal vurderes samfundsøkonomisk

hensigtsmæssigt at investere i. Dette kan skyldes et snævert udvalg af hvilke værdier, der

foreslas medtages i den samfundsøkonomiske beregning, hvilket CONCITO vurderer er

uhensigtsmæssigt, da samfundets fremtidige investeringer bl.a. bør fremme en mindre

drivhusgasudledning af eksisterende og nye tekniske anlæg. Fx vil drivhusgasudledningen

formodes at være mindre i at grave en grøft end at lægge et rør under jorden eller anlægge

bygningsværker i cement.

CONCITO anbefaler derfor at lovforslaget om terrænnært grundvand bør tage hensyn til en

begrænset drivhusgasudledning for den valgte løsning, i den samfundsøkonomiske

betragtning, og at der ikke, som lovforslaget lægger op til nu, kun varieres pa direkte

skadestab og økonomiske omkostninger ved løsninger, projektomrade og

gennemførselstidspunkt. Spildevandsforsyninger bør derfor fa mulighed for at variere pa

forskellige projekters forventede drivhusgasudledning i bade anlægs- og driftsfasen.

Vi haber, at vores kommentarer vil blive taget i betragtning i den videre proces.

Tak for muligheden for at give feedback.

Venlig hilsen

Læderstræde 20

1201 København

[email protected]

concito.dk

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

Mia Holmbo Lind

[email protected]

Læderstræde 20

1201 København

[email protected]

concito.dk

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

Miljø- og Ligestillingsministeriet

Frederiksholms Kanal 26

1220 København K

Att.: Ida Lund Bendtsen

ADRESSE

COWI A/S

Parallelvej 2

2800 Kongens Lyngby

TLF

FAX

WWW

+45 56 40 00 00

+45 56 40 99 99

cowi.dk

22. december 2024

1/3

JPRR

DATO

SIDE

REF

PROJEKTNR

Til Miljø- og Ligestillingsministeriet

Høringssvar vedr. lovforslag om terrænnært grundvand j.nr.

2024-10898 fra COWI A/S.

COWI takker for orienteringen om høring vedr. forslag til Lov om ændring af lov

om miljøbeskyttelse, lov om vandforsyning, lov om betalingsregler for spilde-

vandsforsyningsselskaber m.v. og vandsektorloven. Vi har med interesse gen-

nemlæst lovforslaget, bemærkninger til lovforslaget samt høringsbrevet.

Vi mener, at det er meget positivt, at der med dette lovforslag, bliver fastlagt ram-

mer for fælles løsninger for håndtering af højtstående grundvand. Vi ser meget

frem til at bidrage til løsninger til gavn for de enkelte borgere og samfundet i sam-

spil med naturen.

Lovforslaget åbner også op for spørgsmål til hvordan lovændringerne i praksis

skal implementeres. Vores høringssvar er et udtryk for, at vi gerne vil bidrage til

at lovforslaget bliver så klart som muligt, og at der skabes de bedste rammer for

ensartet og vidensbaseret planlægning og realisering af projekter til håndtering af

terrænnært grundvand.

Vores høringssvar er opdelt i to dele. 1) Kommentarer til selve lovforslaget og 2)

Kommentarer til bemærkninger til lovforslaget og høringsbrev.

Kommentarer til lovforslaget

Vedr. Miljøbeskyttelsesloven §32 stk. 2

Der findes flere forskellige fortolkninger og definitioner af ”terrænnært grund-

vand”. En definition i lov eller evt. senere bekendtgørelse vil gøre forvaltningen

mere entydig og ensartet.

Vedr. Miljøbeskyttelsesloven §32b stk. 8 samt Lov om betalingsregler §1 stk. 10

Vil der senere blive fastlagt metoder for økonomiske og tekniske analyser speci-

fikt for terrænnært grundvand for at sikre en ensartet forvaltning på nationalt ni-

veau? F.eks. i uddybende bekendtgørelser og vejledninger.

CVR 44623528

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

SIDE

2/3

Vedr. Vandforsyningsloven §26 stk. 2

En bagatelgrænse på op 10.000 m³/år kan være udfordrende af flere årsager. 1)

Hvordan skal det afgøres, om en grundvandssænkning er under bagatelgræn-

sen? 2) En grundvandssænkning på under 10.000 m³/år kan i nogle områder iso-

leret set føre til sænkninger af vandspejlet i sætningsgivende lag og dermed po-

tentielt føre til skader på bygninger mm. 3) Når lovændringen gennemføres, for-

ventes antallet af små grundvandssænkninger under bagatelgrænsen at stige.

Dette kan samlet set føre til større grundvandssænkninger i nogle områder. I til-

fælde af skader på bygninger eller andet vil det være vanskeligt at udpege en-

kelte skadevoldere. 4) Grundvandssænkninger under bagatelgrænsen, alene el-

ler i samspil med andre, kan potentielt sænke vandstanden i eller udtørre vådom-

råder 5) Hver enkelt grundvandssænkning under bagatelgrænsen vil samlet set

medføre en mer-udledning af næringsstoffer og potentielt miljøfremfremmede

stoffer til forsyningernes ledning. Det kan give anledning til udfordringer for myn-

digheder og forsyningsselskab m.v.

Vedr. Vandforsyningsloven §26 stk. 3

En tidsbegrænsning af tilladelser på 30 år kan medføre et stort omfang af genta-

get sagsbehandling om 30-40 år for de mange anlæg, der forventes etableret in-

den for den nærmeste årrække. Derudover vil tidsbegrænsningen også medføre

en økonomisk risiko for forsyningerne og borgerne, hvis tilladelser bortfalder efter

30 år. Der er store omkostninger ved etablering af anlæggene, som har en meget

længere levetid end 30 år. En længere gyldighed for tilladelserne eller en ophæ-

velsesret ved særlige omstændigheder kunne overvejes.

Kommentarer til bemærkninger til lovforslaget og høringsbrev

Tidsfrister

Med lovforslaget foreslås, at den første spildevandsplan, hvor der planlægges for

grundvandssænkende foranstaltninger, skal vedtages indenfor halvandet år fra

lovens ikrafttrædelse. Det vurderes at en tidsfrist på 1,5 år efter vedtagelsen er

meget stram, da der bl.a. endnu ikke fastlagt retningslinjer for de tekniske analy-

ser, samt samfundsøkonomiske beregninger. Forventes det at spildevandsplanen

revideres i sin helhed eller kan de grundvandssænkende foranstaltninger indgå i

et tillæg, som det nævnes i høringsbrevet?

Overgangsordning

Der foreslås en overgangsordning på 10 år inden de allerede etablerede anlæg

skal overholde den ændrede lovgivning eller standses. 10 år virker som en lang

periode til at alle anlæg over bagatelgrænsen skal kunne nå at indrette sig efter

gældende lovgivning.

Krav om tilladelser til anlæg over 10.000 m³/år

Vil kravet om tilladelser til permanente grundvandssænkninger også gælde f.eks.

eksisterende vejkassedræn samt jernbanedræn?

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

SIDE

3/3

Kloakerede områder til håndtering af tag- og overfladevand

Omfatter områder, hvor der bliver mulighed for fælles håndtering af terrænnært

grundvand, også områder med fællesprivat håndtering af tag- og overfladevand

eller skal det være områder med offentlig forsyning som håndterer tag- og over-

fladevand?

Udledning af det bortledte grundvand

Der opleves tiltagende udfordringer med at opnå udledningstilladelser til recipien-

ter særligt på grund af vandkvalitet og målsætninger for vandområder. Der er en

risiko for at projekter, som bliver mulige med den nye lovgivning, ikke kan realise-

res, hvis der f.eks. stilles krav om avanceret vandrensning inden udledning, da

det kan betyde at de grundvandssænkende foranstaltninger ikke længere er sam-

fundsøkonomisk rentable. Det er derfor væsentligt, at hele vandets kredsløb

medtages allerede i planlægningsfasen for indsatser indenfor den nye lovgivning

om håndtering af terrænnært grundvand.

Med venlig hilsen

Jeppe Rølmer

Water & Climate Adaptation

COWI A/S

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email [email protected]

København, den 30. december 2024

Høringssvar – Høring om udkast til lovforslag om

håndtering af terrænnært grundvand

BL har den 21. november 2024 modtaget udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært

grundvand.

BL støtter forslagets intentioner om at sikre bedre håndtering af terrænnært grundvand. Det er

særligt positivt, at bygningsejere ikke alene skal stå for investeringerne, men at kollektive løsninger

kan komme flere til gavn og sikre en mere effektiv anvendelse af ressourcer.

Klimaforandringerne er allerede en realitet, og konsekvenserne af terrænnært grundvand skaber

akutte udfordringer for mange borgere og bygninger. Derfor bør der hurtigst muligt findes løsninger

for de mest udsatte områder for at reducere skader og gener.

Endvidere er det vigtigt at tage højde for afledte effekter, såsom risikoen for sætningsskader i

forbindelse med dræning af områder. Sådanne aspekter bør indgå som en integreret del af

planlægningen og implementeringen af fremtidige løsninger, så negative konsekvenser for

bygninger og infrastruktur minimeres.

I lovforslaget anvendes begrebet samfundsøkonomisk vurdering. Det fremgår af bemærkningerne,

at vurderingen sikrer, at der kun gennemføres grundvandssænkende foranstaltninger i det omfang,

at de sparede skader er større end udgiften til forebyggelse. Spildevandsforsyningsselskaberne vil

altså kun blive pålagt en forsyningspligt vedrørende grundvandssænkende foranstaltninger for de

områder, hvor det er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt at gennemføre grundvandssænkende

foranstaltninger.

Det betyder, at der i visse områder ikke vil blive foretaget en håndtering af terrænnært grundvand

eller tilstrømningsvand ud fra en vurdering af, at investeringen vurderes at være større end de

værdier/bygninger, som i givet fald reddes.

For bygningsejere har kriterierne i en sådan samfundsøkonomisk vurdering afgørende stor

interesse, idet en de facto ”opgivelse” af et område vil have store konsekvenser også på kortere

sigt for områdets beboelighed, evnen til at bevare sin belåning og afskæring af muligheder for

renovering og forbedring.

Spildevandsforsyningsselskabernes opgave med grundvandssænkende foranstaltninger foreslås med

lovforslaget at kunne takstfinansieres over de almindelige spildevandstakster fra selskabets

tilsluttede forbrugere. Dette indebærer, at alle ejendomme – også dem, der ud fra en

samfundsøkonomisk vurdering ikke omfattes af en håndtering af terrænnært grundvand – skal

bidrage på lige fod med øvrige ejendomme.

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email [email protected]

Lovforslaget er i sin grundtanke positivt, for det kræver en kollektiv samfundsmæssig indsats at

håndtere de betydelige klimaudfordringer, men det rummer også flere og helt afgørende uklarheder,

som gør det vanskeligt at vurdere de konkrete effekter af forslaget. Således fremgår

størrelsesordenen af de ekstra bidrag til håndtering af grundvand heller ikke.

På den baggrund skal BL anbefale, at de overordnede rammer for lovforslaget beskrives nærmere,

så konsekvenserne af den foreslåede lovgivning bliver mulig at vurdere mere konkret.

Med venlig hilsen

Bent Madsen

Adm. direktør

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

[email protected], [email protected]

[email protected] (DN Hovedpostkasse), [email protected]

Walter Brüsch ([email protected])

Høringssvar vedr. lovforslag om terrænnært grundvand j.nr. 2024-10898 , Danmarks Naturfredningsforening

29-11-2024 13:11

image001.jpg; image002.jpg;

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.

Høringssvar vedr. lovforslag om terrænnært grundvand j.nr. 2024-10898.

Danmarks Naturfredningsforening takker for muligheden for at afgive et høringssvar vedr.

lovforslag om terrænnært grundvand j.nr. 2024-10898.

Samarbejde mellem kommuner:

Hverken dybtliggende grundvand eller terrænnært grundvand respekterer

kommunegrænser. Derfor bør lovforslaget indskærpe samarbejdet mellem nabokommuner,

så disse pålægges at samarbejde og ikke kun ”kan vælge at samarbejde” (side 10)

Samfundsmæssigt hensigtsmæssigt:

Dette begreb nævnes utallige gange i lovforslaget, hvilket er fuldt forståeligt. Men det er

ikke afklaret, hvad begrebet indebærer for både vandselskaber/spildevandsselskaber og

kommuner. Der bør laves en ordliste med forklaringer af bl.a. dette begreb.

Der nævnes også modelværktøjer uden der beskrives hvilke, der kan/skal anvendes.

Det nævnes, at der ikke behøves tilladelse hvis bortledningen af terrænnært grundvand er

mindre end 10.000 m3 pr år. Her bør det præciseres, at det ikke giver private lodsejere ret

til at bortlede op til 10.000 m3 pr år fra deres private grunde.

Ved bortledning af større mængder vand på terræn bør Naturbeskyttelseslovens § 3

inddrages i lovteksten.

Naturbeskyttelseslovens § 3 omfatter søer og vandløb samt heder, moser og lignende,

strandenge og strandsumpe samt ferske enge og biologiske overdrev. Der må ikke foretages

ændringer i tilstanden af de beskyttede naturtyper. Dette er ikke nævnt i lovforslaget, og

dette bør inddrages, herunder at der ikke må ske bortledning af terrænnært grundvand som

skaber sænkning eller ændre det naturlige hydrologiske kredsløb i negativ retning i § 3

områder.

En anden omstændighed er at bortledning af terrænnært grundvand også bør omfatte, hvor

det bortledte grundvand ender. Løser man et problem et sted, skal der selvfølgelig ikke

skabes et nyt problem nedstrøms de områder, der er oversvømmet med terrænnært

grundvand.

Fra lovforslaget:

Side11:

Det er samtidig ministeriets vurdering, at terrænnært grundvand ikke omfatter oversvømmelser fra kyst

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

eller vandløb og søer, da terrænnært grundvand opstiger nedefra, hvor de andre vandstrømme udgør

overfladevandområder. Der er derfor tale om vandstrømme, som klart kan adskilles. I det omfang, at det er

muligt at identificere, at det terrænnære grundvand primært skyldes høj havvandstand, er der tale om

havvand og ikke terrænnært grundvand.

Terrænnært grundvand opstiger

IKKE

nedefra i oplandet til en sø eller et vandløb. Der er

tale om, at grundvandsmagasinerne ved terræn er fyldt op, og derfor kan regnvand ikke

nedsive, men ophobes ved og over terræn, hvorfra vandet vil afstrømme overfladisk mod

lavereliggende områder. Grundvandet stiger kun opad ved recipienterne.

P 54:

Terrænnært grundvand omfatter ikke oversvømmelser fra kyst eller vandløb og søer, da vandstrømme

udgør overfladevandområder og er dermed ikke terrænnært grundvand. I det omfang, at det er muligt at

identificere, at det terrænnære grundvand primært skyldes høj havvandstand, er der tale om havvand og

ikke terrænnært grundvand.

Dette er IKKE korrekt. Ofte vil høje flodemål i søer og vandløb betyde, at disse ikke kan

fungere som recipienter og modtage grundvand som under normale forhold vil strømme ud

til søerne og vandløb via grundvandsmagasinerne.

Derfor vil høje flodemål i søer og høj vandstand i vandløb lede til, at lavtliggende og

højereliggende områder langs recipienter og i højtliggende områder vil blive præget og

oversvømmet af grundvand, som ikke længere kan følge de naturlige strømningsveje

gennem grundvandmagasinerne.

For at forklare denne sammenhæng er der indsat et høringssvar til ”Udpegningsforslag 2024

til revurdering og ajourføring af risikoområder for oversvømmelse fra søer, vandløb og hav.

Oversvømmelsesdirektivet tredje planperiode.” hvor disse sammenhænge er belyst.

Der bør derfor også henvises til oversvømmelsesdirektivets tredje planperiode, da man ikke

kan adskille det hydrologiske kredsløb i enkeltelementer der ikke har forbindelse med

hinanden.

25. september 2024

Høringssvar – revurdering af udpegede risikoområder i henhold til oversvømmelsesloven

Tak for muligheden for at bidrage med et høringssvar til ” Udpegningsforslag 2024 til revurdering og ajourføring af

risikoområder for oversvømmelse fra søer, vandløb og hav.

Oversvømmelsesdirektivet tredje planperiode.”

Svar:

Høringssvaret gælder kun for Arresø, der er beliggende i Gribskov Kommune, Halsnæs Kommune, Hillerød Kommune, i

hovedvandoplandet: 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord.

Afgrænsningen af risikoområderne ved Arresø virker gennemtænkte og korrekte under de naturforhold, der i dag

forekommer ved søen. Der bør dog indtænkes en mulighed for at fremtidssikre afgrænsningen ved fremtidige

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

klimaændringer.

Som kilde til oversvømmelse er nævnt vandløb, i dette tilfælde Pøle Å. De store problemer med oversvømmelse

skyldes også de senere års store regnmængder/skybrud, der medvirker til forhøjet vandstand i Arresø, hvor flodemålet

på 3,97 m.o.h. overskrides. De store regnmængder betyder, at grundvandet står i terræn i dele at Arresøs opland, og

at tilstrømningen til søen fra oplandet er større, end den mængde vand der kan afledes gennem sluseværket ved

Arresødal.

Derfor opstår der oversvømmelser både langs de sønære områder, men også i de højere dele af oplandet, hvor

højtliggende grundvand og vand på terrænoverfladen ikke kan afstrømme naturligt til grundvandet der står i terræn

eller til grøfter. Kilden til oversvømmelser ved Arresø er derfor ikke kun tilledning via vandløb.

Markante oversvømmelser er set flere steder rund om søen, blandt andet omkring sommerhusområdet På Sandet og

ved Hougårds Pynt, hvor store områder var oversvømmet i vinteren og foråret 2024. Oversvømmelserne var så

voldsomme at el- skabe blev oversvømmet og pumperne ved digelaug mistede forbindelsen til elnettet. Digerne langs

søen blev også oversvømmet, hvilket forværrede situationen.

”Området foreslås udpeget på baggrund af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb. Risikoen ses flere steder rundt om

søgen,

men er særligt koncentreret omkring sommerhusområdet Sandet. Der ses både økonomisk og social risiko i

området.” ”Søgen” skal erstattes af søen.

Høringssvaret støtter helhjertet:

”Formålet med oversvømmelsesloven er at vurdere og styre oversvømmelsesrisikoen i særligt oversvømmelsestruede

områder. Lovens sigte er at mindske de negative konsekvenser af en potentiel oversvømmelse for menneskers

sundhed, miljø, kulturarv og økonomisk aktivitet.”

” Implementeringen af EU’s direktiv 2007/60/EF af 23. oktober 2007 om vurdering og styring af risikoen for

oversvømmelser betyder, at alle medlemslande skal planlægge håndtering af ekstreme oversvømmelser, som kan

medføre væsentlige negative følger for menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomisk aktivitet. I Danmark er

det Miljøministeren, ved Kystdirektoratet, der er ansvarlig for implementering af direktivet.”

Høringssvaret støtter, at kommuner med direktivet får mulighed for hurtigst muligt at udarbejde vandplaner for de

truede områder ved Arresø:

”Loven har til formål at sikre planlægning og styring af risici for ekstreme oversvømmelser, som kan medføre

væsentlige negative følger for sundhed, miljø, kulturarv eller økonomiske aktiviteter” og ” Idet det vurderes, at der i

de allerede udpegede risikoområder ikke er gennemført tilstrækkelige risikoreducerende tiltag, vil der ikke ske

ændringer i forhold til disse områders status som udpegede.

Af ”Udpegningsforslag 2024 til revurdering og ajourføring af risikoområder for oversvømmelse fra søer, vandløb og

hav. Oversvømmelsesdirektivet tredje planperiode September 2024” fremgår ikke, om der er tidsfrister for

gennemførslen af tiltag fra kommunerne, som kan afhjælpe oversvømmelserne langs og ved Arresø. Der bør

indarbejdes tidsfrister for både vandplaner og gennemførsel af disse i direktivet.

Med venlig hilsen

Walter Brüsch

Danmarks Naturfredningsforening.

Walter Brüsch

Politisk rådgiver, geologi, grundvand og sprøjtegift

Danmarks Natur(F)Redningsforening,

Masnedøgade 20, 2100 København Ø

Tlf. 40 97 32 43 priv. mob. 61788929

e-mail

[email protected]

Fra:

DN Hovedpostkasse <[email protected]>

Sendt:

22. november 2024 15:59

Til:

Walter Brüsch <[email protected]>

Emne:

VS: Høring af lovforslag om terrænnært grundvand - høringsfrist d. 2. januar 2025

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

Fra:

Ida Lund Bendtsen <[email protected]>

Sendt:

21. november 2024 13:56

Til:

Thea Chloé Gravgaard Novotni <[email protected]>

Emne:

Høring af lovforslag om terrænnært grundvand - høringsfrist d. 2. januar 2025

Til høringsparterne

Hermed sendes udkast til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om vandforsyning,

vandsektorloven og lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v.

(Spildevandsforsyningsselskabernes håndtering af terrænnært grundvand ved grundvandsænkende

foranstaltninger i kloakerede områder med håndtering af tag- og overfladevand og taksfinansiering heraf,

og krav om tilladelse til bortledning eller anden sænkning af grundvand) i høring.

Høringsfristen er

torsdag d. 2. januar 2025 kl. 15.00.

I høringssvar bedes angivet følgende i emnefeltet: ”Høringssvar vedr. lovforslag om terrænnært grundvand

j.nr. 2024-10898 (angive organisation/navn eller lign.)”.

Høringssvar bedes sendt til

[email protected]

med kopi til

[email protected].

Dokumenterne kan tilgås på høringsportalen:

https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/69415

Venlig hilsen

Ida Lund Bendtsen

Fuldmægtig | Vand og klimatilpasning

[email protected]

Miljø- og Ligestillingsministeriet

Departementet

| Frederiksholms Kanal 26 | 1220 København K | Tlf. +45 38 14 21 42 |

[email protected]

www.mim.dk

Facebook

Twitter

Instagram

Youtube

Privatlivspolitik

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

Miljø- og Ligestillingsministeriet

[email protected]

20-12-2024

EMN-2024-01343

1745740

[email protected]

Høringssvar vedr. lovforslag om terrænnært grundvand

Tak for muligheden for at kommentere udkast til lovforslag om ændring af lov

om miljøbeskyttelse, lov om vandforsyning, lov om betalingsregler for spilde-

vandsforsyningsselskaber m.v. og vandsektorloven, som Miljø- og Ligestillings-

ministeriet har sendt i høring den 21. november 2024.

Danske Regioner sender her vores tekniske bemærkninger til lovforslaget.

Jordforurening og terrænnært grundvand

Lovforslaget er målrettet kloakerede områder, hvor der er højtstående grund-

vand, og hvor en kollektiv løsning for grundvandssænkende foranstaltninger er

samfundsøkonomisk hensigtsmæssig.

Jf. høringsudkastet vurderer Miljø- og Ligestillingsministeriet, at det terræn-

nære grundvand, som står lige under jordoverfladen, i visse områder inden for

de kloakerede områder vil have en forureningskarakter, fordi den terrænnære

del af jordmatricen kan indeholde forurenede stoffer fra aktiviteter på overfla-

den. Her kan det terrænnære grundvand sidestilles med tag- og overfladevand

(regnvand), som er en særlig kategori af spildevand.

Danske Regioner er enige i, at terrænnært grundvand i kloakerede områder,

der som udgangspunkt er byområder, nogle steder vil være forureningspåvirket

på grund af aktiviteter på overfladen. Vi ønsker at gøre opmærksom på, at der

derudover i byområder mange steder findes forurenede lokaliteter, som kan

medføre kraftig forurening af det terrænnære grundvand, ofte med andre stof-

fer, end dem der ses i tag- og overfladevand eller husspildevand, og i koncen-

trationer, der er væsentligt højere.

Tilstedeværelsen af forurenede lokaliteter i et område, hvor der etableres

sænkning af det terrænnære grundvand, kan medføre, at det vand, der bortle-

des, bliver forurenet med miljøfarlige stoffer, hvilket kan give udfordringer i

forhold til rensning og udledning af vandet. Derudover kan etablering af grund-

vandssænkende foranstaltninger ændre strømningsvejene i det terrænnære

DANSKE REGIONER

DAMPFÆRGEVEJ 22

2100 KØBENHAVN Ø

+45 35 29 81 00

[email protected]

REGIONER.DK

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

grundvand og medføre uønsket spredning af forurenet vand. Denne problema-

tik bør der tages hånd om i lovforslaget.

Regionerne har ansvaret for kortlægning af forurenet jord og for den offentlige

indsats efter jordforureningsloven. Regionerne har derfor viden om forure-

nede grunde i de pågældende områder og kan bidrage med viden, der kan være

væsentlig for såvel planlægning som konkrete projekter.

Danske Regioner foreslår på den baggrund, at det med lovforslaget sikres, at

kommunalbestyrelsen indhenter oplysninger fra regionen om forureningsfor-

hold mv. i forbindelse med planlægningen af områder, hvor der skal håndteres

terrænnært grundvand, og at spildevandsselskaberne tilsvarende indhenter

oplysninger i forbindelse med konkrete projekter.

Vi står til rådighed for supplerende oplysninger og sparring, hvis der er behov

for det.

Venlig hilsen

Bente Villumsen

Leder af Videncenter for Miljø og Ressourcer

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

[email protected] (Ida Lund Bendtsen), [email protected] (MIM - Miljøministeriets Departement)

Dansk Arbejdsgiverforening ([email protected])

SV: Høring af lovforslag om terrænnært grundvand - høringsfrist d. 2. januar 2025

21-11-2024 14:21

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.

Kære Ida Lund Bendtsen

Ovennævnte falder uden for DA’s virkefelt, og vi ønsker ikke at afgive bemærkninger.

Med venlig hilsen

Hjørdis de Stricker

Chefsekretær

Fra:

Ida Lund Bendtsen <[email protected]>

Sendt:

21. november 2024 14:02

Til:

Thea Chloé Gravgaard Novotni <[email protected]>

Emne:

Høring af lovforslag om terrænnært grundvand - høringsfrist d. 2. januar 2025

Til høringsparterne

Hermed sendes udkast til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om vandforsyning,

vandsektorloven og lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v.

(Spildevandsforsyningsselskabernes håndtering af terrænnært grundvand ved grundvandsænkende

foranstaltninger i kloakerede områder med håndtering af tag- og overfladevand og taksfinansiering heraf,

og krav om tilladelse til bortledning eller anden sænkning af grundvand) i høring.

Høringsfristen er

torsdag d. 2. januar 2025 kl. 15.00.

I høringssvar bedes angivet følgende i emnefeltet: ”Høringssvar vedr. lovforslag om terrænnært grundvand

j.nr. 2024-10898 (angive organisation/navn eller lign.)”.

Høringssvar bedes sendt til

[email protected]

med kopi til

[email protected].

Dokumenterne kan tilgås på høringsportalen:

https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/69415

Venlig hilsen

Ida Lund Bendtsen

Fuldmægtig | Vand og klimatilpasning

[email protected]

Miljø- og Ligestillingsministeriet

Departementet

| Frederiksholms Kanal 26 | 1220 København K | Tlf. +45 38 14 21 42 |

[email protected]

www.mim.dk

Facebook

Twitter

Instagram

Youtube

Privatlivspolitik

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

▪

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

2. januar 2025

SEJ

Miljø- og Ligestillingsministeriet

Frederiksholm Kanal 26

1220 København K

Sendt som e-mail til:

[email protected]

Kopi til: [email protected]

Dansk

Industri’s (DI)

høringssvar vedrørende udkast til lovforslag om håndtering af

terrænnært grundvand

DI har den 21. november 2024 modtaget ovennævnte lovforslag i høring med høringsfrist den 2.

januar 2025. Udkastet til lovforslag er et forslag om ændringer i en række love: udkastet til lov-

forslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om vandforsyning, lov om betalingsregler for

spildevandsforsyningsselskaber m.v. og vandsektorloven. DI har følgende kommentarer til udka-

stet til lovforslaget.

Helt overordnet støtter DI, at kommunerne får det overordnede ansvar for håndtering af højtstå-

ende grundvand i kloakerede områder, og at der dermed gives spildevandsforsyningsselskaberne

forsyningspligt på gundvandssænkende foranstaltninger, når det er samfundsøkonomisk hensigts-

mæssigt. Vi mener, at kommunerne er bedst placeret til gennem deres planlægningsindsats at

identificere problemområder og koordinere de nødvendige grundvandssænkende foranstaltninger

i samarbejde med deres spildevandsforsyning på en effektiv og hensigtsmæssig måde.

DI finder, at det er væsentligt, at kravet om samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed er et afgø-

rende beslutningsredskab. Denne kalkulation skal klart afgrænse rammerne for, hvor en forsyning

har pligt til at foretage grundvandssænkende foranstaltninger og til hvilket niveau. Det er også vig-

tigt, at reglerne for denne samfundsøkonomiske vurdering udarbejdes, så de er så enkle og hånd-

terbare som muligt.

For DI, er det afgørende, at taksterne i naturlige monopoler som en spildevandsforsyning, er så

kostægte som muligt. Vi mener, at det er en central forudsætning for, at den brede accept af tak-

sterne, som eksisterer i dag, også vil eksistere i fremtiden. Derfor tager DI kraftig afstand fra den

foreslåede finansieringsmodel, hvor spildevandsforsyningsselskabernes opgaver, med at håndtere

terrænnært grundvand, skal takstfinansieres over de almindelige spildevandstakster pr. kubikme-

ter fra de tilsluttede forbrugere. Vi mener, at den foreslåede model er forkert til formålet og fravi-

ger princippet om en kostægte årsagsbaseret fordeling af regningen.

Danmark har sammenlignet med andre europæiske lande meget høje priser på vand og spilde-

vand. Der er generel accept herom, fordi det bidrager til en ansvarlig brug af vandressourcen og en

H. C. Andersens Boulevard 18

1553 København V

Danmark

(+45) 3377 3377

[email protected]

di.dk

CVR-nr.: 16077593

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

udvikling af sektoren. Desuden er betalingsmodellens incitamentsstruktur direkte koblet til forbru-

gerens forbrugsadfærd. Højtstående grundvand har ikke noget at gøre med forbruget af drikke-

vand eller håndtering af spildevand, og det man kan gøre ved det, har ikke noget at gøre med drik-

kevandsforbruget i husholdningerne. Den foreslåede betalingsmodel for håndtering af højtstående

grundvand vil derfor ødelægge den velfungerende betalingsmodel, som i dag fungerer på drikke-

vands- og spildevandsområdet, og som sikrer en løbende udvikling af dette.

Samtidig pålægger denne model både nogle virksomheder og nogle private forbrugere uforholds-

mæssigt store økonomiske byrder. Et eksempel kan være et dobbelthus, hvor der f.eks. bor en

børnefamilie på 5 med et højere vandforbrug i den ene halvdel af huset og en enlig i den anden

halvdel. Det er ikke rimeligt eller kostægte, at den ene halvdel af huset skal betale 4-5 gange så

højt et beløb, som naboen. Et andet eksempel kan være en marmeladefabrik på den ende side af

vejen med et vandforbrug på 25.000 m3 pr. år og en vognmand på den anden side af vejen med et

årligt vandforbrug på 100 m3. Også her rammer den foreslåede model helt skævt.

DI foreslår i stedet for den foreslåede finansieringsmodel, at der indføres et klimatilpasningsbidrag

pr. grund. Det vil reelt sige en forhøjelse af den eksisterende stikafgift med et klimatilpasningsbi-

drag/højtstående grundvandshåndteringsbidrag. Dette bidrag vil være mere proportionalt og ret-

færdigt fordelt blandt alle grundejere, som vil drage fordel af de kollektive løsninger til håndtering

af terrænnært grundvand. Et sådant bidrag vil sikre en mere retfærdig og bæredygtig finansiering

af de nødvendige klimatilpasningsforanstaltninger. Vi ser ind i en fremtid med accelererende æn-

dringer i vores klima. Derfor er det også sandsynligt at udgifterne til klimatilpasning/sikring vil

stige. Ved at indføre et klimatilpasningsbidrag bliver der også skabt en finansieringsmetode for de

nødvendige investeringer i et klimarobust samfund.

Det kan overvejes, om der på sigt bør arbejdes i retning af en zonering af en forsyningsopland, så

de grundvandsbelastede områder pålægges en større del af regningen. Det vil være i tråd med

nytteprincippet, og det vil samtidig skabe incitament til, at kommunerne ikke fremadrettet udlæg-

ger nye bolig- og erhvervsområder i områder med højtstående grundvand.

Endelig bemærker DI, at der mangler en nærmere redegørelse for de erhvervsøkonomiske konse-

kvenser af forslaget, her under, hvor stor en del af de grundvandssænkende aktiviteter, der kan

forventes finansieret af erhvervslivet.

Vi ser frem til at følge den videre proces og står naturligvis til rådighed for yderligere drøftelser.

Med venlig hilsen

Svend-Erik Jepsen

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Miljøministeriets Departement ([email protected])

Ida Lund Bendtsen ([email protected])

Mette Skov Hansen ([email protected])

Høringssvar vedr. lovforslag om terrænnært grundvand j.nr. 2024-10898, DIN Forsyning

20-12-2024 10:03

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.

Til Miljø og Ligestillingsministeriet

Fra DIN Forsynings side har vi følgende høringssvar vedr. lovforslag om terrænnært grundvand:

Generelt er det er en udfordring at alt bekendtgørelsesarbejde udføres efter udløb af høringsfristen for

lovforslaget, da det først, i forbindelse med at bekendtgørelserne er udarbejdet fuldt, kan

gennemskues, hvilke regler og retningslinjer lovforslaget medfører.

Teksten anskueliggør at uvedkommende vand i dag håndteres bevidst i ledningssystemerne og dermed

inddrages i dimensionering af ledninger og bassiner samt indgår i tilslutnings- og udledningstilladelser.

Det stemmer efter vores opfattelse ikke overens med virkeligheden. I vores virkelighed er

uvedkommende vand en ekstra gæst vi ikke har taget højde for og som æder kapacitet, så vi ikke kan

leve op til serviceniveau. Der ses i dag store konstante vandmængder, der i princippet ulovligt tilledes

ledningssystemerne og ikke er behandlet i tilladelserne. Disse vandmængder skal medtages

fremadrettet, hvorfor vi ikke ser at der ikke som sådan opnås besparelser vedr. uvedkommende vand.

Data:

Der er en bekymring om at de data staten skal stille til rådighed ikke findes i tilstrækkeligt omfang,

ligesom de ikke gør ift. problematikken med recipienters kemiske tilstand.

Hvis de nødvendige data ikke kan stilles til rådighed, ender vi i datamangel og kommunerne kan ikke

udføre en god planlægning, eller bliver bremset pga. manglende data.

På nuværende tidspunkt vedr. manglende data for kemisk tilstand i vandmiljøet foregår mange stede en

”slåskamp” om hvem der skal fremskaffe og betale for fremskaffelse af data. Det vil være

uhensigtsmæssigt hvis vi kommer til at stå i samme situation vedr. data til kommunernes

spildevandsplanlægning og efterfølgende vurderingen af den samfundsmæssige hensigtsmæssighed for

kollektiv håndtering af terrænnært grundvand.

Finansiering af data:

Forsyningerne kan få takstfinansieret vurderingerne for samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed. I

tilfælde af at forsyningerne ender med at skulle fremskaffe data til gennemførelse af disse vurderinger

kunne det være hensigtsmæssigt at det er tydeliggjort at datafremskaffelsen også kan takstfinansieres.

Niveau for sænkning:

Lovforslaget forholder sig ikke til, hvilket niveau grundvandet skal sænkes til/hvilke værdier der skal

reddes.

Skal der sænkes til at tørholde gulvniveau, fundaments niveau i kælderfri bygninger, til under

kælderniveau eller til under ledningsinfrastruktur?

Hvis forsyningerne skal kunne tørholde deres ledningssystemer for uvedkommende vand, vil det kræve

sænkning til under ledningsdybde, hvilket de fleste steder bliver flere meters dybde og dermed meget

omkostningstungt.

At lovforslaget tog stilling til det kunne sikre en ensartethed overfor borgerne og hvad de kan forvente.

Det er gengivet at forsyningsselskabet skal fastsætte et serviceniveau hvis ikke spildevandsplanen har

taget stilling til det. Ift. terrænnært grundvand bruges ikke termen serviceniveau men skal denne

gengivelse tolkes som, at forsyningsselskabet selv skal tage stilling til grundvandssænkningsniveau hvis

kommunen ikke gør det i spildevandsplanen?

Er det kommunen eller forsyningen der skal fastsætte sænkningsniveauet?

Stikforsyning eller passiv løsning ved generel grundvandssænkende effekt:

Det er ikke entydigt om der bliver mulighed for at borgerne kan koble sig direkte på en evt. 3. ledning

med et stik eller om der er tale om løsninger der giver en sænkning af områdemæssig karakter, som

borgerne får passiv/affødt effekt af.

Nogle steder er angivet muligheden for at tilkoble en evt. 3. ledning med et stik eller omkobling af

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

eksisterende omfangsdræn fra eksisterende kloaksystem til 3. ledning, hvor der andre steder angives at

der er tale om foranstaltninger der ikke vil kunne tilgodese enkeltejendomme men hele områder.

Det virker ikke kollektivt/solidarisk hvis det ikke er ens for alle -nogle får en direkte tilkobling og andre

alene den passive effekt.

Umiddelbart lader det til at lovforslaget åbner mulighed for at alle indenfor de udpegede områder kan

lave dræning af hele egen grund og koble alle dræn til den kollektive grundvandssænkning. Er det

tanken? Det er svært at gennemskue afgrænsningerne.

Der mangler noget entydighed og konsistens i begreberne og hvordan grundvand fra private matrikler

reelt kan håndteres ift. den kollektive håndtering – aktivt ved tilkobling (og hvad kan tilkobles) eller

passivt ved en områdesænkning?

Omfangsdræn til grundvandssænkning:

I lovforslaget fremstilles private omfangsdræn som en mulighed for at sænke grundvand på egen grund

og at grundvandet kan afleveres til forsyningens kloaksystem.

Det er principielt forkert at omfangsdræn kan bruges til lokal grundvandssænkning og at grundvandet

kan ledes til forsyningens kloaksystem. Formuleringerne i lovforslaget kan tolkes som en lovliggørelse

af tilkobling af omfangsdræn til grundvandssænkning til forsyningens system uanset om omfangsdræn

ligger i eller udenfor område prioriteret til kollektiv håndtering af grundvand.

I områder hvor der vil ske kollektiv håndtering af terrænnært grundvand bør formuleringen ikke være

et problem. Men i de områder, der ikke vurderes til kollektiv håndtering af terrænnært grundvand eller

hvor håndteringen ikke sker i tilstrækkelig dybde, vil borgere iht. lovforslaget kunne

opretholde/etablere omfangsdræn og tillede sænket grundvand til forsyningens kloaksystem. I så fald

kommer forsyningerne til at håndtere grundvand, de ikke får finansiering til og som systemerne ikke er

dimensioneret til.

Grundvand fra forurenede områder:

I kommunernes planlægning vil det være svært at komme udenom at sænke terrænnært grundvand i

områder med forurenede grunde eller ”tiltrække” forurenet grundvand fra naboareal til et

grundvandssænket område. Dermed vil en udledningstilladelse skulle håndtere den pågældende

forureningen tilsvarende de øvrige miljøfremmede stoffer. Dette kan medføre supplerende

renseforanstaltning og dermed fordyrende etablering og drift. Det er der ikke taget stilling til i

lovforslaget.

Spildevandsplaner:

I forbindelse med kommunernes udarbejdelse af spildevandsplaner er det afgørende at der laves en

tilstrækkelig miljøvurdering samt stillingtagen til ledningstracé og arealer til renseforanstaltninger for at

sikre at der både kan opnås tilladelse til sænkning og bortledning samt udledningstilladelse til

grundvandssænkningen, og at det er praktisk muligt at gennemføre foranstaltningerne.

Kan udledninger i det hele taget ske indenfor vandrammedirektivet når udgangspunktet er, at udledning

ikke må medføre en forringelse af recipienternes tilstand?

Skader som følge af grundvandssænkning:

Skader som følge af grundvandssænkning er ikke berørt. Heller ikke hvem der er erstatningsansvarligt.

I forbindelse med grundvandssænkningen kan der opstå skader på bygninger, infrastruktur og miljø, og

forsyningsselskaberne kan ikke bære en evt. erstatningsbyrde. Tanken med den manglende behandling

af emnet må være at der ved grundvandssænkningen tages vand ud af jordlag som tidligere har været

fri for grundvand, hvorfor det ikke burde få betydning. Men uanset har disse områder ”vænnet” sig til

det mere vand og en sænkning kan få konsekvenser. Måske ikke i det aktuelle område hvor der

grundvandssænkes, men naboarealer kan også påvirkes. F.eks. ligger mange boligområder op til

beskyttet natur og giver grundvandssænkningen en konsekvens for disse betyder det ændrede forhold i

den eksisterende natur.

Hvordan er håndteres erstatning af eventuelle skader der opstår mens grundvandssænkningsindsatsen

afventer/i perioden indtil indsatsen er prioriteret til udførelse?

Under 10.000 m

/år:

Der er en udtagelse fra tilladelse til grundvandssænkning hvis du sænker og bortleder under 10.000m

år. Her anskueliggøres det, at en parcelhusejer kan sænke og bortlede grundvand via pumper og dræn.

Hvor kan dette grundvand bortledes til? Er det også tiltænkt det kollektive

grundvandssænkningssystem? Hvis ja, er det jo ikke kun omfangsdræn det kan tilkobles længere. Der

mangler noget entydighed og konsistens i begreberne og hvordan grundvand fra private matrikler reelt

kan håndteres ift. den kollektive håndtering – aktivt ved tilkobling (og hvad kan tilkobles) eller passivt

ved en områdesænkning?

10 årig overgangsperiode:

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

Får den 10 årige overgangsperiode konsekvenser ift. eksisterende omfangsdræn og andre dræn

tilkoblet forsyningens kloaksystem? Skal forsyningen leve med dem i 10 år mere?

30 årig tilladelse til grundvandssænkning og bortledning:

Forsyningernes ledningsanlæg mv. har en længere holdbarhed og dermed afskrivningsperiode end 30

år. Derfor skal der tages stillingen til hvordan det håndteres hvis ledningsanlæg mv. bliver overflødigt

efter 30 år (ændret afskrivning eller?).

Økonomien er svær at gennemskue:

Takstfinansieringen og de økonomiske beregninger er svære at gennemskue ift.om forsyningerne reelt

kommer til at kunne finansiere løsningerne.

Tilsvarende er det svært at gennemskue hvordan erhverv kommer til at indgå – umiddelbart virker

deres takststigning ikke solidarisk.

Påstanden er at forsyningens samlede omkostninger vil reduceres da vi bedre kan lave samlede

løsninger – er det reelt? Bliver det ikke stadigt nødvendigt med 2 systemer fremadrettet for at holde

tag-/overfladevand og grundvand adskilt ift. ikke at blande tilladelser, rensning og udledning?

Med venlig hilsen

Mette Skov Hansen

Afdelingsleder

E-mail:

Direkte:

Mobil:

[email protected]

74747242

23341950

Arbejdssted: Ulvsundvej 1, 6715 Esbjerg N

DIN Forsyning

- Ulvsundvej 1 - 6715 Esbjerg N - 7474 7474 -

www.dinforsyning.dk

Følg os på

facebook

for aktuelle nyheder og dialog.

OBS. Vi holder julelukket fra den 23. december til og med 1. januar 2025.

Vores vagter sørger naturligvis for, at driften kører, og du kan besøge vores

genbrugspladser d. 23., 27., 28., 29., og 30. dec.

Glædelig jul og godt nytår

xink.io

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

[email protected] (MIM - Miljøministeriets Departement)

[email protected] (Ida Lund Bendtsen), [email protected] (Dan Banja)

Dan Banja ([email protected])

Høringssvar vedr. lovforslag om terrænnært grundvand j.nr. 2024-10898 (Erhvervsflyvningens Sammenslutning

(ES)): ES 351-24.

Sendt:

27-12-2024 13:40

Bilag:

image001.png;

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.

ES 351-24

Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES) takker for muligheden for at deltage i høring over Lov om ændring af lov

om miljøbeskyttelse, lov om vandforsyning, vandsektorloven og lov om betalingsregler for

spildevandsforsyningsselskaber m.v. (Spildevandsforsyningsselskabernes håndtering af terrænnært grundvand ved

grundvandsænkende foranstaltninger i kloakerede områder med håndtering af tag- og overfladevand og

taksfinansiering heraf, og krav om tilladelse til bortledning eller anden sænkning af grundvand).

ES har ikke bemærkninger til forslaget.

Med

venlig hilsen / Best Regards

Dan Banja

Oberstløjtnant / Lt. Colonel

Generalsekretær / Secretary-General

Vice-President ECOGAS & Member of GA.CSTG, AG.004 & CA.CSTG

Blålersvej 51

DK-2990 Nivå

Mobil: +45 2480 2256

www.es-daa.dk

Pas på miljøet - udskriv kun denne e-mail hvis det er nødvendigt.

Only print this e-mail if necessary.

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

[email protected] (MIM - Miljøministeriets Departement), [email protected] (Ida Lund Bendtsen)

[email protected] (Pia Saxild), [email protected] (Karin Breck)

Christian Sand ([email protected])

Høringssvar vedr. lovforslag om terrænnært grundvand j.nr. 2024-10898 - Forbrugerrådet Tænk

18-12-2024 13:51

image001.jpg;

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.

Forbrugerrådet Tænk har gennemgået høringsmaterialet og støtter forslaget.

Vandselskaberne er naturlige monopoler uden konkurrence, hvorfor der skal være stor åbenhed om deres

drift. Forbrugerrådet Tænk mener, at Vandsektortilsynet i forbindelse med den økonomiske regulering skal

have de rette ressourcer, hjemler, sanktionsmuligheder og fuld indsigt i alle forhold, der er relevante for at

føre et effektivt tilsyn med monopolselskaberne, foretage effektiviseringsanalyser og generelt sikre

forbrugernes interesser mv. Det gælder også i tilfældet med den konkrete høring om lovforslaget om

terrænnært grundvand.

Med venlig hilsen

Karin Breck

Politisk chef

Christian Sand

Forbrugerpolitisk seniorrådgiver

Med venlig hilsen

Christian Sand

FORBRUGERPOLITISK SENIORRÅDGIVER / SENIOR CONSUMER POLICY ADVISER

M +45 4172 9403

taenk.dk

Forbrugerrådet Tænk

Ryesgade 3A, 2. th. | 2200 Kbh. N

Fra:

Jens Schytte <[email protected]>

Sendt:

21. november 2024 13:54

Til:

Thea Chloé Gravgaard Novotni <[email protected]>

Emne:

Høring af lovforslag om terrænnært grundvand-Høringsfrist 2. januar 2025

Til høringsparterne

Hermed sendes udkast til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om vandforsyning, vandsektorloven og lov om

betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. (Spildevandsforsyningsselskabernes håndtering af terrænnært

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

grundvand ved grundvandsænkende foranstaltninger i kloakerede områder med håndtering af tag- og overfladevand og

taksfinansiering heraf, og krav om tilladelse til bortledning eller anden sænkning af grundvand) i høring.

Høringsfristen er

torsdag d. 2. januar 2025 kl. 15.00.

I høringssvar bedes angivet følgende i emnefeltet: ”Høringssvar vedr. lovforslag om terrænnært grundvand j.nr. 2024-

10898 (angive organisation/navn eller lign.)”.

Høringssvar bedes sendt til

[email protected]

med kopi til

[email protected].

Dokumenterne kan tilgås på høringsportalen:

https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/69415

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

Høringssvar fra Foreningen af Rådgivende

Ingeniører, FRI:

Udkast til lovforslag om håndtering

af terrænnært grundvand

København, 20. december 2024

DOKNR-1409596617-4348

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

Høringssvar fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører

vedrørende udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært

grundvand

Høringssvar vedr. lovforslag om terrænnært grundvand j.nr. 2024-

10898

20. december 2024

DOKNR-1409596617-

4348

E-mail: [email protected]

Side 1 af 5

Foreningen af Rådgivende Ingeniører har den 21. november 2024

modtaget ovennævnte lovforslag i høring med høringsfrist den 2.

januar 2025. Udkastet til lovforslag omfatter ændringer i en række

love: lov om miljøbeskyttelse, lov om vandforsyning, lov om

betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og

vandsektorloven.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører har følgende kommentarer

til udkastet til lovforslaget.

Overordnet støtter vi, at kommunerne får det overordnede ansvar

for håndtering af højtstående grundvand i kloakerede områder, og

at spildevandsforsyningsselskaberne får forsyningspligt på

grundvandssænkende foranstaltninger, når det er

samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt. Vi mener, at kommunerne

er de rette til at identificere problemområder gennem deres

planlægningsindsats og derefter koordinere de nødvendige

grundvandssænkende foranstaltninger i samarbejde med deres

respektive forsyningsselskab på den mest effektive og

hensigtsmæssige måde.

FRI er medlem af

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI



Vesterbrogade 1E, 3. sal



1620 København V



+45 35 25 37 37



www.frinet.dk

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

DOKNR-1409596617-

4348

Side 2 af 5

1. Administration

1.1 Kollektive løsninger bør også kunne etableres i

spildevandskloakerede oplande

Side 11 nederst: Hvis det terrænnære grundvand er et problem i

et område, hvor regnvand er fastlagt til nedsivning i

spildevandsplanen, vurderer Miljø- og Ligestillingsministeriet

derfor, at den primære løsning vil være at kloakere for håndtering

af tag- og overfladevand (regnvand). De grundvandsænkende

foranstaltninger vil ikke have en selvstændig virkning for området,

hvis tag- og overfladevand ikke samtidig håndteres ved

kloakering.

FRI mener, at grundvandssænkende foranstaltninger netop kan

have en virkning for afledning af tag- og overfladevand i

spildevandskloakerede områder, hvor regnvand er udlagt til

nedsivning i spildevandsplanen, fordi nedsivning af regnvand

netop muliggøres ved at grundvandsspejlet sænkes. Derfor kan

der argumenteres for, at etablering af dræn bør kunne sidestilles

med regnvandskloakering, hvis en grundvandssænkende løsning

reducerer skader, mindsker indsivning til spildevandsledninger og

sikrer nedsivning af regnvand. Derfor bør det – hvis ovenstående

er opfyldt – være muligt at etablere kollektive

grundvandssænkende foranstaltninger i spildevandskloakerede

oplande.

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

1.2 Tilslutningspligt eller tilslutninsgret

DOKNR-1409596617-

4348

Side 3 af 5

Side 17 nederst: Grundejer har i medfør af gældende ret

tilslutningspligt, når stikledning er ført frem til grundgrænsen, jf.

miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 4.

FRI mener, at spildevandsselskabets udpegning af områder for

etablering af grundvandssænkende foranstaltninger baseres på

en samfundsøkonomiske analyse med underliggende beregninger

af problemområder og skader, som skal behæftes med

usikkerhed. Det bør præciseres om der med tilslutningspligt

virkelig menes, at grundejer SKAL etablere omfangsdræn og

tilslutte sig stikledningen, uagtet at grundejer aldrig har oplevet

skader/problemer med terrænnært grundvand.

Side 17 nederst: Hvis spildevandsforsyningsselskabet fører en

stikledning fra en ledning til håndtering af terrænnært grundvand

frem til grundgrænsen, vil eksisterende omfangsdræn, som er

tilsluttet spildevandsanlæg ejet af spildevandsforsyningsselskabet,

blive forpligtet til at omkoble til den nye ledning, jf.

miljøbeskyttelseslovens § 30.

FRI mener, at omkobling til ny stikledning giver mening i

fælleskloakerede områder, men kan have ringe/ingen effekt i

separatkloakerede områder, hvor der kan være rigelig plads til

drænvand i regnvandsledningen. Det bør overvejes om

spildevandsselskabet kan basere kravet om omkobling på en

konkret vurdering, så borgernes investeringer i omkoblinger kun

udføres, hvor det har effekt.

1.3 Tilladelser

Side 27: Tilladelser gives for maksimalt 30 år.

FRI mener, at 30 år kan være en forholdsvis kort periode ift.

levetiden af bekostelige anlæg til grundvandssænkende

foranstaltninger. Det ville være kærkomment, hvis Miljø- og

Ligestillingsministeriet kunne begrunde valget af de 30 år

yderligere og evt. overveje at øge perioden.

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

1.4 Gælder lovgivningen nye byområder

DOKNR-1409596617-

4348

Side 4 af 5

Side 1: I spildevandsplanen fastlægger kommunalbestyrelsen

områder inden for eksisterende eller planlagte kloakerede

områder til håndtering af tag- og overfladevand, hvor terrænnært

grundvand medfører en fare for oversvømmelse af infrastruktur og

bygninger eller for uønsket indsivning i spildevandsanlæg, der

tilhører spildevandsforsyningsselskaber, som er omfattet af § 2,

stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske

forhold.

Kan det præciseres om kommunalbestyrelsen kan udpege nye

byområder?

2. Vandtilsynet

2.1 Selskabsøkonomisk omkostningseffektivitet

Det er et krav at spildevandsselskaberne skal eftervise

selskabsøkonomisk omkostningseffektivitet.

FRI mener, at der I nogle/mange tilfælde, af forskellige fysiske

årsager (lerjord, pladsmangel, m.m.) kun vil være muligt at

identificere én plausibel grundvandssænkende foranstaltning for

et område (fx drænledning). Det bør derfor overvejes om

selskaberne i de konkrete beregninger altid skal ”opfinde” og

regne på en alternativ løsning - uagtet er denne løsning ikke er

gennemførlig – eller om det skal være muligt ud fra faglige

begrundelser at argumentere for, at der kun kan vælges én

løsning for et område.

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

2. Økonomi

DOKNR-1409596617-

4348

Side 5 af 5

3.1 Tilslutningsbidrag for terrænnært grundvand

FRI mener at det er uklart, hvorfor selskaberne ikke må opkræve

tilslutningsbidrag for terrænnært grundvand.

4. Datagrundlag og beregninger

4.1 Datagrundlag

FRI mener, at konsekvenserne ved at implementere kollektive

grundvandssænkende foranstaltninger kan være at de enkelte

borgere får tilslutningspligt til at etablere og koble omfangsdræn

på en stikledning ført til skel – uagtet at borgeren måske aldrig har

oplevet en skade(?). Hvilke overvejelser gør Miljø- og

Ligestillingsministeriet sig om krav og detaljeringsniveau for

indsamling af data ifm. beregning af løsninger.

4.2 Beregninger

FRI mener, at rådgiverne kna beregne hydrologi og

samfundsøkonomi på et forholdsvis usikkert system, men vi

ønsker at tilpasse analyseniveauet derefter. Vi vil gerne lade

usikkerhederne i resultatet indgå i beslutningen om

sikringsniveauet for klimatilpasning. Det er kun i meget begrænset

omfang muligt at lade usikkerheden indgå i valget af

serviceniveau i Serviceniveaubekendtgørelsen for tag- og

overfladevand. Vi ønsker, at usikkerheden i beregningerne bliver

honoreret i valget af detaljeringsniveau for

grundvandsmodellering, skadesberegninger og valg af

løsning/serviceniveau

Med venlig hilsen

Ulrik Ryssel Albertsen

Erhvervspolitisk Chef

Foreningen af Rådgivende Ingeniører

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI

Vesterbrogade 1E, 3. sal

1620 København V.

T: +45 3525 3737

E: [email protected]

www.frinet.dk

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

Miljø- og Ligestillingsministeriet

Att.:

[email protected]

Fors A/S Høringssvar lovforslag om terrænnært

grundvand (j.nr. 2024-10898)

Miljø- og Ligestillingsministeriet har igangsat høringen af det kommende lovforslag

om håndtering af terrænnært grundvand. Hermed fremsendes Fors A/S’ høringssvar

til lovforslaget. Der fremsendes ét samlet høringssvar for alle de vandselskaber, der

administreres af Fors A/S, hvis forsyningsområder dækker Holbæk, Lejre og Roskilde

Kommuner.

Høringssvaret er udarbejdet som henvisninger til høringsmaterialet modtaget d. 21.

november 2024

og er delt op i to afsnit: ”Ressourcer, økonomi og beregningsforud-

sætninger” og ”Vandmiljø og udledningstilladelser”.

17-12-2024

Kontakt

+45 70 20 20 66

[email protected]

fors.dk

Ring til os

Man–Tor: 09–15

Fre: 09–14

CVR: 33 03 28 38

Ressourcer, økonomi og beregningsforudsætninger

Det er positivt, at Miljø- og Ligestillingsministeriet har påtaget sig opgaven med at

løse udfordringen med terrænnært grundvand. Der er dog brug for, at kommuner og

spildevandsforsyningsselskaberne tilføres de nødvendige ekstra ressourcer til at va-

retage opgaven, så den nye opgave ikke medfører, at andre opgaver prioriteres fra

eller udskydes.

For forsyninger gælder, at der er tale om en ny opgave, som automatisk bør give

tillæg til rammen. Det skulle i praksis gerne medføre, at der ikke skal søges tillæg til

hvert enkelt projekt, da dette vil medføre en væsentlige administrativ byrde for både

forsyninger og kommuner.

Der vil være en række områder med udfordringer med højtstående grundvand, hvor

det ikke vil være samfundsøkonomisk rentabelt at håndtere terrænnært grundvand.

Også her

–

hvor projekterne ikke realiseres - er det vigtigt, at der gives tillæg til ana-

lyse og beregning, så omkostningerne ikke reducerer spildevandsselskabernes øko-

nomiske råderum, og dermed forsinker nødvendige investeringer i nye anlæg og re-

investeringer i eksisterende anlæg til gavn for forsyningskunderne.

Samtidigt opfordrer Fors A/S til, at Miljø- og Ligestillingsministeriet sikrer, at formule-

ringen

i det endelige lovforslag ikke uforvarende kommer til at drive en omfattende

kloakeringsindsats, hvor det ikke er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt.

Der er endvidere brug for entydige rammer og krav til, hvordan der skal regnes sam-

fundsøkonomi på kommende projekter, så dette harmoniseres på tværs af kommu-

ner, så borgerne ikke stilles forskelligt alt efter, hvilken kommune den enkelte borger

er bosiddende i.

Lovforslaget s. 11: ”Hvis det terrænnære grundvand er et problem i et område, hvor regnvand er fast-

lagt til nedsivning i spildevandsplanen, vurderer Miljø- og Ligestillingsministeriet derfor, at den primære

løsning vil være at kloakere for håndtering af tag- og overfladevand (regnvand).

Det er op til dig, os og hver og én at sikre, at naturen forbliver grøn, luften frisk og vandet rent. Sammen med vores

kunder og samarbejdspartnere hjælper vi vores fælles opgave på vej ved at udvikle løsninger, der gør det nemt og

overskueligt at vise den omtanke for naturen, som vi også viser vores nærmeste. Vi skal alle tage ansvar - ingen kan

løse de grønne udfordringer alene. Det er vores natur. Og vores ansvar.

Fors A/S, Holbæk

Tåstrup Møllevej 5

4300 Holbæk

Fors A/S, Roskilde

Betonvej 12

4000 Roskilde

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

Det er yderst positivt, at de samfundsøkonomiske beregninger skal offentliggøres på

spildevandsforsyningsselskabernes hjemmesider, da det skaber gennemsigtighed i

grundlaget for, om et projekt til håndtering af terrænnært grundvand bliver til noget

eller ej.

Fors A/S anbefaler, at den enkelte løsning til håndtering af terrænnært grundvand

vælges pba. om der er positiv samfundsøkonomi, og ikke både positiv og optimal,

som de nuværende krav Serviceniveaubekendtgørelsen

Vandmiljø og udledningstilladelser

Det foreslås i lovforslaget, at der ikke skal søges udledningstilladelse for udledninger

af drænvand fra terrænnært grundvand under 10.000 m

. Såfremt dette fastholdes

bør alle dræn medtages. Det gælder derfor også fra udledninger fra markdræn, så

man ikke stiller land og by forskelligt. Drænvand fra landbrug har en stor påvirkning

af vandmiljøet med forhøjede koncentrationer af kvælstof, fosfor og potentielt også

medicinrester. Det er derfor uforståeligt, at dette ikke på nuværende tidspunkt regu-

leres og kræver en udledningstilladelse. Det foreslås derfor, at der fremover stilles

krav om, at der skal søges udledningstilladelser over 10.000 m

fra alle udledninger af

terrænnært grundvand herunder også drænvand fra markdræn.

Det bemærkes, at der på nuværende tidspunkt ikke findes typetal for drænvand fra

by og land, hvorfor der er brug for en vejledning. Vejledningen skal definere metode

og typetal, som kan lægges til grund for en ansøgning om udledningstilladelse fra

terrænnært grundvand.

Ud fra grænsen på 10.000 m³/år for hvornår der skal søges udledningstilladelse,

kombineret med typetal for drænvand, forventer Fors A/S at der ligeledes kan udle-

des en bagatal-grænse, som være generelt gældende, også for udledning af tag- og

overfladevand.

Det er desuden usikkert, om det kommende lovforslag kan medføre, at spildevands-

forsyningsselskaberne kan komme til at stå med ansvar for håndteringen og rensning

af terrænnært grundvand i form markdræn, de steder hvor disse er forbundet til

dræn- og afløbssystemer. Det anbefales, at spildevandsforsyningsselskaberne ikke

pålægges at håndtere drænvandet fra landbrug, eller at håndteringen finansieres

efter ’forureneren betaler’-princippet.

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/2276

2/2

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

Miljø og Ligestillingsministeriet

Varde, den 29. december 2024

Høringssvar vedr. lovforslag om terrænnært grundvand j.nr. 2024-10898, Sammenslutnin-

gen af sommerhusgrundejerforeninger i Varde Kommune og Sammenslutningen af som-

merhusgrundejerforeninger på Holmsland Klit.

På vegne af Sammenslutningen af sommerhusgrundejerforeninger på Holmsland Klit (20

grundejerforeninger med 4.000 sommerhusmedlemmer)

samt

Sammenslutningen af som-

merhusgrundejerforeninger i Varde Kommune (12 grundejerforeninger med 5.100 sommer-

husmedlemmer) fremsendes hermed høringssvar på ovennævnte lovforslag.

Størstedelen af sommerhusgrundejerne i Varde- og Ringkøbing/Skjern Kommuner er berørt

af klimaudfordringerne, og har derfor imødeset lovforslaget med spænding, i håbet om at

det ville adressere en række af de udfordringer med stigende grundvand, som vi står overfor.

Vi må imidlertid konstatere, at lovforslaget ikke rummer hjælp til sommerhusgrundejerne.

Lovforslaget er afgrænset af kommunens spildevandsplan samt forsyningsselskabernes dæk-

ningsområde, hvoraf langt hovedparten af sommerhusene i Varde- og Ringkøbing/Skjern

Kommuner ikke er omfattet. Dette kan endvidere lede til, at landet bliver delt i 2 idet som-

merhusområder der ikke er kloakerede og anvender nedsivning, bliver udelukkede fra at an-

vende grundvandssænkning, nødvendiggjort af klimaforandringer, med fælles hjælp af kom-

munerne og forsyningsselskaberne.

Alene inden for de seneste 10 år har vi i 2015, 2020 og 2023 oplevet voldsomme udfordrin-

ger som følge af høj grundvandsstand. Følgerne har været svære vandskader på husene (ty-

pisk ikke forsikringsdækket), genhusning af lejere samt aflysninger af udlejningsaftaler, etab-

lering af kostbare pumpeløsninger (midlertidige samt permanente) samt en stor arbejdsind-

sats fra alle parter.

Den Nationale turismestrategi fra oktober 2024 taler om at styrke den internationale mar-

kedsføring med fokus på at udvide højsæsonen til helårsturisme. Stigende grundvandsstand

og hyppige oversvømmelser vil imidlertid lede til:

Forringelse af udlejningsmuligheder i vinterhalvåret.

Utilgængelige sommerhuse pga. oversvømmelser på lavereliggende områder.

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

Fugt og vandskader på sommerhuse pga. permanent højere grundvandsstand – vores

sommerhusområder har som hovedregel under 1 meter til grundvand selv ved en tør

sommer.

Aflysning af udlejningsaftaler samt genhusning af lejere med indtægtstab for både

udlejere, udlejningsbureauer, erhvervsliv og kommuner til følge.

Stigning i myggeplage.

Forurening med kloakvand pga. udsivning fra nedsivningsanlæg med risiko for relate-

rede følgesygdomme samt øget kolibakterieforekomster ved badestrande.

Vi er naturligvis i fuld gang med at undersøge mulighederne for dræning af de berørte områ-

der, og har her et godt samarbejde med forvaltning og politikere fra Varde- og Ringkø-

bing/Skjern Kommuner, som hjælper i den udstrækning der er lovgrundlag herfor. Desværre

er der store finansieringsudfordringer, da ikke alle sommerhusgrundejere er direkte berørt af

de højere vandstande resulterende i billige, kortsigtede løsninger.

Derfor vil vi opfordre til, at lovforslaget udvides til også at omfatte ikke-kloakerede områder

især med henvisning til takstfinansiering på lige fod med kloakeringsarbejder.

Med venlig hilsen

Sammenslutningen af sommerhusgrundejerforeninger på Holmsland Klit.

Sammenslutningen af sommerhusgrundejerforeninger i Varde Kommune.

På vegne af vandudvalg og bestyrelser.

Allan Junge

Sammenslutningen Varde Kommune

Formand

Tage Schmidt

Sammenslutningen Holmsland Klit

Formand

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

[email protected] (MIM - Miljøministeriets Departement)

[email protected] (Ida Lund Bendtsen)

Chabrina Daniella Timie Hansen ([email protected])

Høringssvar vedr. lovforslag om terrænnært grundvand j.nr. 2024-10898 (Forbrugerombudsmanden)

20-12-2024 11:10

image001.png;

Forbrugerombudsmanden har modtaget Miljø- og Ligestillingsministeriets høringsbrev af 21. november 2024 med

anmodning om eventuelle bemærkninger til udkast til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om

vandforsyning, vandsektorloven og lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v..

Forbrugerombudsmanden har ikke bemærkninger.

Med venlig hilsen

På Forbrugerombudsmandens vegne

Chabrina Hansen

BA.jur.

Direkte +45 4171 5322

E-mail

[email protected]

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

Tlf. +45 4171 5151

Se vores tilgængelighedserklæring

og privatlivspolitik for forbrugerombudsmanden.dk

Fra:

Jens Schytte <[email protected]>

Sendt:

21. november 2024 13:54

Til:

Thea Chloé Gravgaard Novotni <[email protected]>

Emne:

Høring af lovforslag om terrænnært grundvand-Høringsfrist 2. januar 2025

Til høringsparterne

Hermed sendes udkast til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om vandforsyning, vandsektorloven og lov om

betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. (Spildevandsforsyningsselskabernes håndtering af terrænnært

grundvand ved grundvandsænkende foranstaltninger i kloakerede områder med håndtering af tag- og overfladevand og

taksfinansiering heraf, og krav om tilladelse til bortledning eller anden sænkning af grundvand) i høring.

Høringsfristen er

torsdag d. 2. januar 2025 kl. 15.00.

I høringssvar bedes angivet følgende i emnefeltet: ”Høringssvar vedr. lovforslag om terrænnært grundvand j.nr. 2024-

10898 (angive organisation/navn eller lign.)”.

Høringssvar bedes sendt til

[email protected]

med kopi til

[email protected].

Dokumenterne kan tilgås på høringsportalen:

https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/69415

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

F&P's bemærkninger til høringssvar vedr. lovforslag om

terrænnært grundvand j.nr. 2024-10898

Indledningsvis vil Forsikring & Pension (F&P) gerne takke for muligheden

for at komme med bemærkninger til lovforslaget, og den vigtige dagsorden

om at forebygge skader, som er forårsaget af terrænnært grundvand.

F&P vil gerne takke for det gode og grundige arbejde, som er blevet lagt i

dette lovforslag.

Lovforslagets formål

F&P bakker op om, at spildevandsselskaber fremover får mulighed for at in-

vestere i fælles løsninger i de områder af Danmark, som er ramt af højtstå-

ende grundvand fremfor, at hver enkelt husejer skal lave sin egen klimasik-

ring. Med udsigterne til, at Danmark fremover rammes af stigende vand-

mængder, er der i høj grad behov for, at der iværksættes kollektive løsninger,

som beskytter flest danskere og deres værdier.

F&P bakker op om, at kommunerne fremover skal identificere områder, hvor

terrænnært grundvand udgør et problem, og at spildevandsforsyningsselska-

berne efterfølgende foretager grundvandssænkende foranstaltninger i områ-

derne, hvis det er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt.

Samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt

F&P bemærker, det er vigtigt at de samfundsøkonomiske beregninger ikke

bliver for komplicerede, som det f.eks. ses i serviceniveaubekendtgørelsen.

Det er F&P’s vurdering, at beregningskravene

i lovforslaget er store, det fo-

reslås derfor, at Miljø- og ligestillingsministeriet i de tilfælde hvor det er mu-

ligt, skriver

”kan” i stedet for ”skal”,

da der formentlig vil være mange usik-

kerheder forbundet med beregningerne. Det bør desuden overvejes, om det

er muligt at lave en beskrivelse, hvor der tages højde for en række elementer

28.11.2024

F&P

Philip Heymans Allé 1

2900 Hellerup

Tlf.:

41 91 91 91

[email protected]

www.fogp.dk

CVR

11 62 81 84

Stine Rytter

Chefkonsulent

Dir.

60137555

[email protected]

Sagsnr.

DokID

GES-2024-00008

500895

Brancheorganisation

for forsikringsselskaber

og pensionskasser

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

i stedet for, at alle projekter skal gennemregnes (flere gange), hvilket for-

mentlig både vil være en kompleks, dyr og tidskrævende opgave for hver en-

kelt kommune/forsyningsselskab.

De nye regler bør være udformet således, at de let kan anvendes og danne

baggrund for kvalificerede beslutninger uden det nødvendigvis tager flere år

før et projekt igangsættes.

Udpegning af risikoområder

Det er uklart hvem der bestemmer, hvornår et område er påvirket af højt

grundvand. Er det den enkelte grundejer, som har et ansvar for at give oplys-

ninger til kommunen, og hvordan ved en almindelig borger, hvornår der er

højt grundvand på matriklen?

Udfordringer i tørre perioder

F&P ønsker at gøre opmærksom på, at drænmuligheder kan blive en udfor-

dring i meget tørre perioder. Der bør derfor også være fokus på, om dette

lovforslag kan forårsage andre klimaudfordringer på boliger såsom revner og

sætningsskader.

Nye boligområder

Lovforslaget gælder ikke for nye områder. Der kan være en udfordring i rela-

tion til planloven, da planlægningshorisonten af nye boligområder ofte er

meget lang. Der bør derfor være opmærksomhed på, om der bliver et hul

mellem planloven og dette lovforslag (i overgangsperioden) så nye boligom-

råder også sikres i tilstrækkelig grad mod terrænnært grundvand.

F&P

Sagsnr.

DokID

GES-2024-00008

500895

Side 2

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

Fredensborg Kommune vil gerne komme med det følgende høringssvar til lovforslag om håndtering af

terrænnært

1. Skal ikke åbne mulighed for at områder med højt grundvand kan byudvikles

Med lovforslaget forpligtes spildevandsforsyningsselskaber til at foretage grundvandssænkende

foranstaltninger i områder udpeget af spildevandsmyndigheden i spildevandsplanen, hvis det er

økonomisk hensigtsmæssigt. Fredensborg Kommune ønsker at rejse opmærksomhed på

vigtigheden af, at denne nye forsyningspligt for terrænnært grundvand kun bør gælde i

eksisterende separatkloakerede oplande, hvor terrænnært grundvand er et problem i dag. Vi ser en

bekymring i at den udvidede forsyningspligt kan komme til at betyde, at der opstår mulighed og

incitament til at byudvikle områder, hvor dette ikke er hensigtsmæssigt på grund af højtstående

grundvand. Disse områder bør fortsat friholdes fra at blive byudviklet. Lovforslaget bør ikke skabe

mulighed for, at der lokalplanlægges i områder, hvor vi ved, at grundvandet står højt.

2. Skal ikke bruges så sommerhusområder kan omdannes til helårsbeboelse

I forlængelse af ovenfor rejste bekymring omkring byudvikling, bør lovforslaget ikke skabe

incitament til at sommerhusområder udpeges som områder, hvor det kan være

samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt at foretage grundvandssænkende foranstaltninger, med det

formål at området omdannes til helårsbeboelse. Oftest er sommerhusområder tæt på

kyststrækninger eller ved søer, hvor koten for grundvandsspejlet oftest følger vandspejlet på

vandområdet. Her opstår en grænseflade og en konflikt med vandløbsloven, idet grundvandet som

ville skulle sænkes og bortledes i disse områder er forbundet med vandområdet. Det kan gå hen og

blive en meget uhensigtsmæssig tendens, og ligeledes skabe administrative konflikter i krydset

mellem de to lovgivninger.

3. Bekymringer for administrative grænseflader til vandløbsloven

Det er i forvejen flere administrative grænseflader mellem vandløbsloven og

spildevandsbekendtgørelsen hvor der ofte opstår konflikter/tvivlsspørgssmål. Fredensborg

Kommune vil gerne udtrykke bekymring for, at grænserne mellem vandløbsvand og spildevand

med den nye lovgivning bliver yderligere uklare, og opfordrer til at være særdeles opmærksom på

dette ved udarbejdelse af lovgivningen.

4. Ændringer i vandforsyning kan lægge en udgift over på forsyningsselskaber

Når vandforsyningsboringer nedlægges kan der opstå problemer med højtstående grundvand i

områder, hvor der ikke før har været problemer. Fredensborg Kommune bemærker derfor, at

bekendtgørelsen bør tage højde for sammenhængen med vandforsyningsloven, sådan at

Forsyningsselskaberne ikke kommer til at takstfinansiere bortledning af højtstående grundvand, der

er opstået som følge nedlagte vandforsyningsboringer.

5. Til hvilken grad er behovet dækket med muligheden for at lave omfangsdræn og aflede til kloak?

I nogle områder kan problemer med terrænnært grundvand løses med velfungerende

omfangsdræn inden for de rammer som allerede eksisterer i lovgivningen. Hvordan vil man sikre, at

man ikke, med den nye lovgivning, løser et problem, som kunne løses med allerede eksisterende

lovgivning?

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

6. Clash med Naturbeskyttelseslovens §3, indsatsbekendtgørelsen, habitatbekendtgørelsen

Fredensborg Kommune bemærker, at der ved bortdræning af højtstående grundvand til

eksisterende vandløb kan opstå udfordringer med tilstandsændringer (jf. naturbeskyttelseslovens

§3 og habitatdirektivet) og indsatsbekendtgørelsens krav om målopfyldelse, hvis grundvandet

bortledes til målsatte recipienter eller recipienter, der er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens §3

og EU’s habitatdirektiv. Der bør i lovgivningen tages højde for dette, da grundvandssænkende tiltag

ellers kan blive svære at gennemføre.

7. Skal alt vand bare ledes væk?

Regnvand fra byområder opsamles og føres hurtigst muligt til vandløb eller direkte til havet.

Grundvand pumpes og bruges som brugsvand i husholdninger osv., hvorefter det renses på

renseanlæg og ledes til vandløb eller direkte til havet. Landbrugsjord og marker over hele landet

drænes og vandet ledes hurtigt væk gennem vandløbene. Det vurderes, at det i halvdelen af

landets kommuner vil være relevant at lave projekter, hvor terrænnært grundvand ledes bort som

spildevand. I fremtiden får vi højere temperaturer, flere hedebølger og længere tørkeperioder, hvor

det ikke er hensigtsmæssigt at vand fra alle sektorer ledes i så stor stil direkte til slutrecipienten.

Kunne det tænkes, at man i denne lovgivning implementerer et incitament til at det vand, som

håndteres, skal tænkes som en ressource? Jf. eksisterende lovgivning

(omkostningsbekendtgørelsen) skal forsyningsselskabet vælge den billigste løsning, men det gør

det sjældent muligt at indtænke vand som en ressource, som kan gøre gavn for andre/på andre

tidspunkter.

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

Høring vedrørende Spildevandsselskabernes

håndtering af terrænnært grundvand m.v.

Frederiksberg Forsyning har læst lovforslag om Spildevandsselskabernes håndtering af terrænnært

grundvand m.v. Lovforslaget har givet anledning til en række bemærkninger.

Indledningsvist er det positivt at der skabes en regulering af terrænnært grundvand i spildevandsselskaberne.

Det er en vigtig problematik, som der nu adresseres og placeres organisatorisk.

Økonomiske forhold:

Det er korrekt som der siges i forslaget at en forudsætning for, at spildevandsforsyningsselskaberne vil kunne

håndtere terrænnært grundvand, som en del af deres hovedvirksomhed, er, at indsatsen kan finansieres. Det

er derfor helt essentielt at sagsbehandlingen vedrørende udvidelsen af selskabernes virksomhed er så let som

mulig.

Det er vigtigt, at den samfundsmæssige vurdering bliver så lidt administrativt belastende som muligt, for at

kunderne belastes af færrest mulige udgifter. Den samfundsmæssige metode i Service-

niveaubekendtgørelsen virker som en meget kompleks metode at bruge på dette område. Det anbefales at

anvende en metode med de samme overordnede greb, men med langt færre analyser og beregninger fx ved

at tage udgangspunkt i tal og beregninger som allerede forefindes i forsyningsselskaberne. Herudover

anbefales det at gøre det muligt at indregne CO2 besparelser (og andre miljømæssige effekter), modsat

Servicebekendtgørelsens regler.

Kommunal planlægning ift. spildevandsforsyning

I Frederiksberg kommune findes der ingen recipient, og hele kommunen er stort set kun fælleskloakeret, med

lokal håndtering af regnvand enten som forsinkelse med udledning til fællessystem eller frakobling af

regnvand og nedsivning i faskiner. Det sidst nævnte (frakobling og nedsivning) prioriteres højt af Forsyningen,

da det aflaster kloaksystemet og renseanlægget nedstrøms, og samtidig opfylder det kommunens mål om at

frakoble 30% af regnvandet fra fællessystemet og håndtere lokalt.

Der er gennemført en del projekter hvor regnvandet er frakoblet og nedsiver i projektområdet, hvilke har en

”negativ” påvirkning på grundvandsstanden i hht. formålet i det nye lovforslag. Altså en modstridende

virkning. Nedsivning vil reducere behovet for kapacitet i spildevandssystemet, mens øget mængde af

terrænnært grundvand vil kunne stille krav om øget kapacitet. Denne konflikt skal håndteres i dialogen

mellem kommune og spildevandsselskab og inddrages i den samfundsmæssige analyse. En del af løsningen

på dette dilemma kunne være anvendelsen af terrænnært grundvand til andre formål end drikkevand (se

kommentar nedenfor).

Det fremgår af lovforslaget, at kommunerne i spildevandsplanen skal fastlægge, hvilke områder som

spildevandsforsynings-selskaberne skal forsyne med grundvandssænkende foranstaltninger, i det omfang, at

det er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt.

De data der ligger til grund for de indledende vurderinger er meget usikre (grundvandsstand, fremtidig

grundvandsstand, påvirkning på bygningsmasse etc.). En screening af områder for at afdække om der kunne

være en business-case kunne måske være hensigtsmæssigt. Inden kommunerne udpeger områder der skal

forsynes med grundvandssænkende foranstaltninger.

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

I områder, som fx på Frederiksberg, hvor alt spildevand ved hverdagsregn ledes til renseanlæg i dag, vil

afledning af drænvand belaste både de eksisterende kloakledninger og renseanlæg. Dette er en udfordring,

da både eksisterende ledningsnet og renseanlæg i dag har kapacitetsudfordringer.

Tidligere analyser har vist, at hvis grundvandsindvindingen under Frederiksberg stoppes, vil

grundvandsspejlet stige markant, med store konsekvenser for bygningsmassen omkring Frederiksberg. Hvis

det på et tidspunkt ikke længere er muligt at indvinde grundvand til drikkevand på Frederiksberg, vurderes

det meget sandsynligt at der vil være en væsentlig vandmængde der skal bortledes. Det er sandsynligt at

dette vil belaste kloaksystem og renseanlæg udover hvad systemet umiddelbart kan håndtere. Dette vil

medføre væsentlige omkostninger og afledte anlægsarbejder. I denne situation vil indvindingen af vand gå fra

indvinding efter §20 og til at være bortledning efter §26.

Anvendelse af terrænnært grundvand

I bemærkningerne til § 26 hedder det at: Ved bortledning af grundvand efter den foreslåede § 26, stk. 1 vil

grundvandet ikke kunne nyttiggøres på samme måde, som det et er tilfældet i medfør af en tilladelse til

indvinding efter den gældende § 20. I tilfælde af, at grundvandet vil skulle nyttiggøres til eksempelvis

drikkevand eller produktion, vil der dermed skulle søges tilladelse til indvinding efter § 20. Det foreslås at det

indvundne vand tillades anvendt til procesformål fx afvanding, opfyldning af søer mv. uden at denne

anvendelse kræver tilladelse efter §20. Gevinsterne ved en sådan anvendelse vil naturligvis skulle modregnes

i tillægget såfremt den ligger hos spildevandsselskabet. Der vil være betydelige miljømæssige gevinster ved

at anvende vand som ikke opfylder drikkevandskravene til formål som ikke kræver denne kvalitet.

Forslag til en alternativ løsning:

En alternativ og mere holdbar, bæredygtig og samfundsøkonomisk hensigtsmæssig langtidsløsning kan være

at i stedet for at håndtere problemstillingen omkring grundvandssænkningen i kloakforsyningen, kan man

håndtere den i vandforsyningen i form af at åbne op for ”to-strengs-system-princippet”, så den

ene streng

oppumper vandet fra primære grundvandsmagasiner til drikkevands formål, og den

anden streng

oppumper

vandet fra sekundære grundvandsmagasiner til f.eks. produktionsformål i industrien, eller i landbruget ol.

Oppumpning og anvendelse af vand fra sekundære grundvandsmagasiner vil sænke grundvandsstanden i

dette grundvandsmagasin, og kan meget nemmere justeres og kontrolleres alt efter variationen, reducerer

tilsvarende forbruget af oppumpede vandmængder fra primærgrundvandsmagasin. Og alt andet lige er

generelt etablering af vandsystemer forholdsvis enklere, nemmere og billigere end etableringen af

kloaksystemer.

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

Til Miljø- og Ligestillingsministeriet

2. januar 2024

Sagsnummer . EMN-2024-08280

Gentofte Kommunes høringssvar vedr. udkast til lovforslag vedr. håndtering af terrænnært

grundvand

Hermed følger Gentofte Kommunes bemærkninger til lovforslag om terrænnært grundvand. Gentofte

Kommune støtter overordnet lovforslaget og ser gode perspektiver i at terrænnært grundvand

håndteres, hvor det er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt og på en måde, der gør at

grundvandshåndteringen kan gennemføres sammen med igangværende og kommende

klimatilpasning af Danmark.

Gentofte Kommune har følgende opmærksomhedspunkter til det fremsendte udkast.

1. Generelt

a. Gentofte Kommune støtter den foreslåede model med, at kommunen via

spildevandsplanen kan udpege områder, der er udfordret af terrænnært grundvand

som spildevandsforsyningsselskabet derefter kan håndtere for sig eller i forbindelse

med f.eks. separatkloakering.

b. Det er også fornuftigt, at det er forsyningen, der laver de samfundsøkonomiske

beregninger. Der opfordres dog til, at kravene til analyser for samfundsøkonomisk

hensigtsmæssighed ikke bliver for omfattende eller komplekse, og at der gives vide

rammer for kommunernes valg af serviceniveau, så længe der er en

samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed.

c. Der opfordres også til, at valget af den rette løsning ikke lægges i så rigid en ramme

ift. virksomhedsøkonomisk omkostningseffektivitet, at der ikke levnes rum for en

skønsmæssig vurdering af de rette løsninger baseret på helhedstænkning og under

hensyn til usikkerheder og snævre parametre i beregningsgrundlaget.

d. Der opfordres til ovenstående opmærksomhedspunkter b) og c) tages med i

overvejelser vedr. revidering af ”Bekendtgørelse om spildevandsforsyningsselskabers

omkostninger til klimatilpasning i forhold til tag- og overfladevand og omkostninger til

projekter uden for selskabernes egne spildevandsanlæg og med andre parter i øvrigt.”

e. Gentofte Kommune ser den korte tidsfrist for indsendelse af høringssvar som

problematisk i forhold til muligheden for at sende et svar, der i tilstrækkeligt omfang

dækker de mange aspekter af det fremsendte lovudkast.

f. Den korte tidsfrist og høringsperiodens placering hen over juleferien har ligeledes

betydet, at det ikke har været muligt at forelægge lovudkastet politisk. Svarene pkt. 6c

og 7a nedenfor fremsendes derfor med dette forbehold.

Klima, Miljø og Teknik

Telefon 3998 0000

Bernstorffsvej 161

2920 Charlottenlund

Gentofte.dk

1/4

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

2. Tid

a. Den angivne tidsramme på 1,5 år til at få lavet det første tillæg til spildevandsplanen

om relevante områder med højtstående grundvand vurderes at være ambitiøs ift. de

tekniske (manglende datagrundlag), myndighedsmæssige og politiske processer ifm.

udarbejdelse af nye spildevandsplaner eller tillæg hertil. Dertil kommer, at der i

forvejen er planlægning og projektering af klimatilpasning og separatkloakering i gang

i mange kommuner. Således er Gentofte Kommune i fuld gang med planlægningen af

fuld separering i kommunen og erfaringen er, at vandplanlægningen i et givet opland

kræver detaljerede hydrauliske beregninger, granskning af arealer der kan anvendes

til vandhåndtering/rensning, som ikke lader sig gøre meget hurtigt. Således skal der

granskning til og flere data og undersøgelser for endeligt at kunne udpege områder,

som specifikt er udfordret med terrænnært grundvand og hvor der kan findes

kollektive løsninger til at håndtere dette.

Gentofte Kommune finder det hensigtsmæssigt at understøtte muligheden for at

integrere grundvandshåndtering i den igangværende planlægning af

separatkloakering, men er bekymrede for en frist på 1,5 år, som kan risikere at forcere

planlægningen. Gentofte Kommune vurderer, at fristen, for fortsat at være ambitiøs,

men dog realistisk, bør forlænges med 1 år. Dermed sikres bedre tid til supplerende

indsamling af data, og bedre kvalitet og effektivitet i både den allerede igangværende

planlægning og projektering af klimatilpasning for tag- og overfladevand og den

kommende planlægning for håndtering af terrænnært grundvand. Vi er med på at der i

lovforslaget også er angivet en frist på 3 år, hvor man kan opdatere planlægningen,

når mere viden foreligger – men det vurderes mere omkostningseffektivt at forlænge

den første frist fra 1,5 år til 2,5 år for at kvalificere planlægningen.

3. Datagrundlag

a. Gentofte Kommune vurderer på baggrund af de af Gentofte Kommune udførte

supplerende målinger af det terrænnære grundvand, at de nationale HIP-data ikke er

tilstrækkelige for en retvisende samfundsøkonomisk analyse i en fuldt udbygget

kommune, hvor de øvre jordlag er væsentligt forstyrrede. Gentofte Kommune

anbefaler, at der ses bredt på, hvilke data, der kan bidrage bedst og mest effektivt til

den samfundsøkonomiske analyse.

4. Udledningstilladelser

a. Grundvand og drænvand kan indeholde stoffer, der vil bevirke overskridelse af de

respektive miljøkvalitetskrav og dermed skabe udfordringer i forbindelse med

udledninger og måske kræve rensning. Gentofte Kommune finder, at der er behov for

at Miljøstyrelsen går mere aktivt ind i arbejdet med tilstandsvurderinger af recipienter

og rensemuligheder for grundvand og drænvand som hjælp til kommunernes arbejde

med udledningstilladelser til håndtering af grundvand og drænvand, da det ellers kan

2/4

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

blive en ’show-stopper’ for projekterne. Herunder bør der opstilles retningslinjer eller

bagatelgrænser for fysisk lovliggørelse af udledninger af eksisterende drænvand for

tørholdelse af bygninger.

5. Nyttiggørelse af grundvand

a. Gentofte Kommune opfordrer til, at der i højere grad indtænkes muligheder for

nyttiggørelse af det håndterede grundvand fremfor direkte udledning til recipienter

eller behandling på rensningsanlæg. F.eks. løsninger hvor grundvandet bruges til

vanding, fjernkøling, spuling af kloakker, til fejebiler, som teknisk vand m.v. Dermed

bør det være muligt samtidigt at mindske forbruget af de pressede

drikkevandsressourcer.

6. Samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed og selskabsøkonomisk omkostningseffektivitet.

a. Den samfundsøkonomiske hensigtsmæssighed. Det bør overvejes om andre

væsentlige parametre skal indgå, som f.eks. reduktion i miljøbelastning og

sundhedsmæssige effekter ved tørholdelse af boligmassen. Som nævnt ovenfor

opfordres dog til, at kravene til analyserne for samfundsøkonomisk

hensigtsmæssighed ikke bliver for omfattende eller komplekse. Der opfordres til, at

der gives vide rammer for kommunernes valg af serviceniveau, når analyserne viser

en samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed, men uden at der derfor skal vælges det

mest samfundsøkonomisk effektive niveau. Dette især, hvis det fastholdes, at der kun

skal beregnes ud fra de direkte skadesomkostninger og besparelser ved håndtering af

udefra kommende vand.

b. Selskabsøkonomiske omkostningseffektivitet. Som nævnt ovenfor, opfordres der til, at

valget af den rette løsning ikke lægges i så rigid en ramme ift. virksomhedsøkonomisk

omkostningseffektivitet, at der ikke levnes rum for en skønsmæssig vurdering af de

rette løsninger baseret på helhedstænkning og med anerkendelse af store

usikkerheder og snævre parametre i beregningsgrundlaget.

Vandsektortilsynet. Regler og vejledninger vedr. vandsektortilsynets rolle ifm.

godkendelse af de enkelte projekter bør udformes på en måde, så en ansøgning om

forhåndsgodkendelse eller godkendelse ikke ansporer til en ”livrem og seler” tilgang,

men muliggør projekter, der reelt er helhedsorienterede, kan inddrage byrummet og

giver mulighed for samtænkning med en bredere anvendelse af det håndterede

grundvand. ”Livrem og seler” problematikken er kendt fra erfaringer i forbindelse med

håndtering af tag- og overfladevand, hvor den sammen med nytte-begrebet, har vist

sig som en stopklods for konkrete projekter. Gentofte Kommune opfordrer derfor til at

kommunalbestyrelsen og spildevandsforsyningsselskabet tillægges større ansvar for

at finde de rigtige løsninger, herunder gives større grad af aftalefrihed og dermed

mulighed for en mere helhedsorienteret løsning af opgaven.

3/4

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

7. Forsyningernes effektiviseringskrav

a. Gentofte Kommuner anerkender værdien af at løbende effektivisering kapitaliseres,

så længe effektiviseringspotentialet er reelt. Gentofte Kommune opfordrer til, at

effektiviseringer i forsyningsselskabet alene pålægges den løbende drift og ikke

anlægsomkostninger, der i forvejen konkurrenceudsættes. Gentofte kommune er

bekymret for, at for store effektiviseringskrav reelt vil betyde, at ellers

samfundsøkonomisk hensigtsmæssige projekter vil blive skrinlagt.

8. Kommunerne pålægges mere myndighedsarbejde

a. Det bliver nødvendigt med tilførsel af ressourcer til den kommunale opgaveløsning

ifm. følgende opgaver:

i. Sagsbehandling/myndighedsbehandling ifm. udarbejdelse og politisk

fremstilling af spildevandsplaner eller tillæg til spildevandsplaner og

behandling af spildevandsforsyningernes ansøgninger om

udledningstilladelser.

ii. Undersøgelser af de terrænnære grundvandsforhold i bebyggede områder.

iii. Undersøgelse af recipienternes tilstand og belastning af relevante

miljøfremmede stoffer.

Med ønske om at ovenstående tages til efterretning.

Med venlig hilsen

Marie Louise Madsen

Direktør for Klima, Miljø og Teknik

4/4

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

2/12-2024

Høringssvar fra GEUS ang. Lovforslag om terrænnært grundvand.

GEUS bemærker, at stigninger i det terrænnære grundvand de seneste 30 år er meget forskellige fra sted til

sted. GEUS forholder sig skeptisk til hvorvidt den generaliserende tekst i indledningen: ”Over de seneste 30

år er det terrænnære grundvand steget med op til en meter” er retvisende. GEUS vurderer, at der er behov

for at adskille historiske ændringer i grundvandsstand forårsaget af klimaændringer og af lokale ændringer i

vandindvinding.

GEUS bemærker, at kortlægning af den terrænnære grundvandsstand i de fleste tilfælde vil kræve lokale

målinger og undersøgelser.

GEUS bemærker, at grundvand og overfladevand (søer og vandløb) ofte er hydraulisk forbundne, og i praksis

kan ”disse vandstrømme” derfor være svære at adskille.

GEUS gør opmærksom på vigtigheden af, at kloakledninger er tætte, når dræning af grundvand i umiddelbar

nærhed foretages.

GEUS anbefaler, at der stilles krav om monitering og indberetning af dræningsmængder fx ved udløb til

recipient.

Med venlig hilsen

Heidi C. Barlebo

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

Høringssvar vedr. lovforslag om terrænnært grundvand j.nr. 2024-

10898 (HOFOR).

Generelt

HOFOR takker for muligheden for at afgive høringssvar. Med høringssvaret håber vi at

bidrage til den videre proces med lovforslaget og vi står meget gerne til rådighed for en

yderligere uddybning.

Helt overordnet er det glædeligt at forsyningerne med lovforslaget får mulighed for at

håndtere udfordringerne med terrænnært grundvand og at grundvandssænkende

foranstaltninger kan finansieres via taksten. Det er i den forbindelse positivt, at der lægges

op til kollektive løsninger og at disse finansieres ensartet over spildevandstaksten og at

opgaven anses som en del af forsyningens hovedaktivitet.

Udkast til lovforslag indeholder gode muligheder for at forsyningen kan igangsætte

grundvandssænkende foranstaltninger i kommunerne med høringssvaret fremhæves nogle

udfordringer med lovforslaget samt muligheder for forbedringer.

Dog lægger lovforslaget op til en administrativ tung løsning, herunder at der skal

gennemføres beregninger for samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed og den efterfølgende

procedure med at søge tilladelse til konkrete løsninger, som kan medføre at det bliver

omstændigt at få implementeret løsninger.

HOFOR har sammen med Aarhus Vand afdækket fælles opmærksomhedspunkter, som

uddybes under bemærkningerne nedenfor;

Vi ønsker en prøveperiode for pilotprojekter, hvor vi afdækker behovet for

tilstrækkelig viden og data til design og dimensionering af grundvandssænkende

løsninger, til udledningstilladelser og ikke mindst til skadesopgørelser. Det er vigtigt at

der i prøveperioden er et tæt samarbejde mellem Kommune og Forsyning.

Det er vanskeligt at adskille vandfraktionerne (regnvand, terrænært grundvand,

vandløbsvand) – det skal derfor afdækkes, hvordan disse håndteres fremover.

Der ud over vækker det undren at det af lovbemærkningerne fremgår, at de

samfundsøkonomiske beregninger skal udbredes til selskabets øvrige aktiviteter.

Dette mener vi ikke er hensigtsmæssigt.

Endelig er det, for at sikre en smidig igangsættelse af grundvandssænkende

foranstaltninger, afgørende at der snarest foreligger opdaterede bekendtgørelser og

at den nye bekendtgørelse samt vejledning udarbejdes hurtigt.

HOFORs specifikke bemærkninger til lovforslag og lovbemærkninger fremgår nedenfor.

HOFOR A/S

Ørestads Boulevard 35

2300 København S

Telefon 33 95 33 95

CVR-NR. 1007 3022

www.hofor.dk

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

Specifikke bemærkninger

Af §1, nr. 5 fremgår at kommunerne indenfor en frist på 3 år fra ikrafttrædelsen skal opsøge

yderligere viden til brug for fastlæggelsen af områder hvor terrænnært grundvand medfører

fare for oversvømmelser. Dette er som udgangspunkt fornuftigt. Det fremgår imidlertid ikke,

om det er kommunerne eller spildevandsforsyningsselskaberne, som skal betale for de

undersøgelser, der skal gennemføres for at forbedre vidensgrundlaget. Såfremt det er

selskaberne, foreslår HOFOR at det forudsættes at udgifterne til yderligere undersøgelser

kan anses som en del af hovedaktiviteten og indregnes i taksterne.

Det bør fremgå tydeligt, at spildevandsselskabet kan indregne disse omkostninger i den

økonomiske ramme som tillæg iht. bekendtgørelsen om økonomiske rammer for

vandselskaber §11, stk. 1.

Af §2, pkt. 2 fremgår det, at bortledning af grundvand eller anden sænkning af

grundvandsstanden hvert år må antages højst at omfatte 10.000 m

grundvand.

HOFOR er bekymret for, at hensynet til indvindingsanlæg ikke er inddraget her. Når der

gives tilladelse til grundvandssænkning til alt under 10.000 m

og som er tættere end 300 m

fra et indvindingsanlæg, kan der være risiko for at flere oplande til indvindingsanlægget vil

forringe den kvantitative tilstand for grundvandet i området. HOFOR foreslår derfor at der

fastsættes en grænse på 300 m fra indvindingsanlæg til bortledninger under 10.000 m

Af §2, pkt. 4 fremgår det, at der i §26 i lov om vandforsyning indsættes efter stk. 3 som

ændres til stk. 5 et nyt stykke:

”Stk.

En tilladelse bortfalder uden erstatning, hvis bortledningen af grundvand eller anden

sænkning af grundvandsstanden ikke er sket inden for et sammenhængende tidsrum af fem

år”

HOFOR foreslår, at det bør præciseres at tilladelsen ikke bortfalder, hvis der er etableret

eller igangsat fysisk etablering af et anlæg til sænkning af grundvandet indenfor fem år efter

tilladelsen er meddelt.

Øvrige bemærkninger

Samfundsøkonomiske beregninger

Samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed

Det fremgår af bemærkninger, at det er hensigten at kommuner og spildevandsselskaber

hurtigt skal i gang med at planlægge og udføre håndtering af det terrænnære grundvand.

Af bemærkningerne fremgår det, at der ved fastlæggelse af beregningen af

samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed for forsyning af områder med

grundvandssænkende foranstaltninger, skal følge den metode for beregning af

HOFOR A/S

Ørestads Boulevard 35

2300 København S

Telefon 33 95 33 95

CVR-NR. 1007 3022

www.hofor.dk

Side 2 af 8

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed, der er fastsat i serviceniveaubekendtgørelsens

bilag 1 for håndtering af tag- og overfladevand.

Det er HOFORs vurdering at de kortlægninger, der eksisterer for terrænnært grundvand i

kloakerede områder, er behæftet med væsentlig usikkerhed. Der er desuden meget

begrænset viden om sammenhæng mellem terrænnært grundvand og økonomiske

konsekvenser. Det virker derfor urealistisk, at beregningen af den samfundsøkonomiske

hensigtsmæssighed kan gøres tilsvarende metodikken i Serviceniveaubekendtgørelsen bilag

1 (som der lægges op til i forslaget). Det vil potentielt over tid være muligt at opbygge denne

viden, men dette kan tage lang tid relativt til ønsket om hurtig eksekvering, som lovforslaget

lægger op til.

For at komme i gang, uden at skulle bruge lang tid på beregning af fiktiv sammenhæng

mellem terrænnært grundvand og økonomiske konsekvenser, foreslår HOFOR at analyserne

indledningsvist kan baseres på andre typer data, f.eks. interviews/spørgeskemaer hos

berørte borgere. Derudover foreslår HOFOR at kvalitative vurderinger kan inddrages i

beregningerne.

Der er i høringsmaterialet anført:

”Der vil med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse kunne fastsættes

betingelser om samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed vedrørende udgifter til

alle de typer af aktiviteter, som ligger inden for

spildevandsforsyningsselskabernes opgaver.”

HOFOR er bekymret for at samfundsøkonomiske analyser – udbredt til forsyningernes øvrige

aktiviteter – vil give anledning til at der skal gennemføres beregninger på eksempelvis den

almindelige udbygning af vores forsyningsanlæg, drift og vedligehold af forsyningens

infrastruktur mv. HOFOR foreslår, at indsatsen ved at udføre samfundsøkonomiske

beregninger skal stå mål med udbyttet af beregningerne.

Datagrundlag

Det anføres i lovforslaget (s. 67) at spildevandsforsyningsselskaberne skal opgøre de

forventede gennemsnitlige skadesomkostninger ud fra en vægtet sandsynlighed af de

enkelte skadeshændelser. HOFOR vil gøre opmærksom på, at der for grundvand ikke findes

en statistik der gør det muligt at fastsætte f.eks. en 5-års hændelse for terrænnært

grundvand. Dermed vil det ikke være muligt at udarbejde et estimat for de årlige

skadesomkostninger baseret en vægtet sandsynlighed.

Enhedspriser fra PLASK forventes at underestimere skader ved terrænnært grundvand med

mindst en faktor 2-3, hvilket bl.a. skyldes at terrænnært grundvand påvirker bygninger og

infrastruktur over en meget lang tid jf. Niras’ rapport om Skader ved højtstående grundvand.

HOFOR A/S

Ørestads Boulevard 35

2300 København S

Telefon 33 95 33 95

CVR-NR. 1007 3022

www.hofor.dk

Side 3 af 8

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

Der er derfor behov for, over tid, at opbygge et solidt datagrundlag der kan anvendes til de

samfundsøkonomiske beregninger. HOFOR foreslår derfor at der udarbejdes et

datagrundlag for skader opstået i relation til højtstående grundvand. Dette kunne etableres i

forbindelse med en prøveperiode.

Dokumentationskrav

Der er med lovforslaget lagt op til en omfattende dokumentation i lighed med de

dokumentationskrav der er fastlagt i henholdsvis bekendtgørelse nr. 2276 af 29. december

2020 om fastsættelse af serviceniveau m.v. for håndtering af tag- og overfladevand

(serviceniveaubekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 2275 af 29. december 2020 om

spildevandsforsyningers omkostninger til klimatilpasning i forhold til tag- og overfladevand og

omkostninger til projekter uden for selskabernes egne spildevandsanlæg og med andre

parter i øvrigt (omkostningsbekendtgørelsen). HOFOR finder det problematisk, at der lægges

op til dokumentationskrav i relation til de to bekendtgørelser, når de endnu ikke er evalueret

og eventuelle justeringer er inddraget.

Det er derfor vigtigt at der bliver klarhed om kravene til dokumentation, så dette ikke hindrer

igangsættelsen af grundvandssænkende foranstaltninger. Den løbende overvågning af den

grundvandssænkende foranstaltnings effekt på recipient eller grundvandsstanden kræver et

omfattende måleprogram. HOFOR foreslår at niveauet for overvågningen tydeliggøres i en

vejledning, så det bliver muligt at opstille ensartede måleprogrammer på tværs af

kommunegrænser.

Løsninger og nyttiggørelse af terrænnært grundvand

Som løsninger nævnes kun grundvandssænkning. HOFOR foreslår, at øvrige løsninger også

omfattes af lovgivningen, så der bliver metodefrihed til at etablere foranstaltninger og at der i

lovforslaget tydeliggøres/indskrives, at vandet kan nyttiggøres til andre formål, herunder til

eksempelvis bynære naturområder.

Forhold vedr. udledning til recipient og regnvandssystem

Definition af terrænnært grundvand

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at terrænnært grundvand ikke omfatter

oversvømmelser fra kyst eller vandløb og søer, da terrænnært grundvand opstiger nedefra,

hvor de andre vandstrømme udgør overfladevandområder. Og at der derfor er tale om

vandstrømme, som klart kan adskilles.

Det er HOFORs vurdering, at dette er for smal en definition af terrænnært grundvand. I lange

perioder kan vandfraktionen under jordoverfladen fx. stamme direkte fra nedbør.

I hovedstadsområdet, som er meget tæt kloakeret op ad vandløb, søer og kyster, vil det reelt

være meget vanskeligt at adskille vandfraktionerne helt fra hinanden. Derudover har vi ikke

HOFOR A/S

Ørestads Boulevard 35

2300 København S

Telefon 33 95 33 95

CVR-NR. 1007 3022

www.hofor.dk

Side 4 af 8

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

konkret viden om påvirkning af dræn og pumper. Endelig er der i bymæssig bebyggelse ikke

detaljeret kortlægning af jordbundsforhold, hvor store områder er opfyld.

Der mangler endvidere konkret viden om den indbyrdes dynamik mellem f.eks.

nedbørsmængder, temperatur, porestørrelse og transport af vand i den øverste del af

jordmatricen.

HOFOR foreslår derfor at der med implementeringen af loven bliver mulighed for i

prøveperioden at arbejde med flere vandfraktioner.

Serviceniveau

Af lovbemærkningerne fremgår at serviceniveauet fastsættes for et geografisk afgrænset

område ud fra hydrologi og/eller kloakoplande. I hovedstadsområdet, vil der oftest være

kommuneoverskridende hydrologiske oplande. Det fremgår ikke af lovbemærkningerne,

hvordan myndighed eller vandselskaber skal forholde sig, hvis ikke der fastsættes samme

serviceniveau på tværs af kommunegrænser.

HOFOR foreslår, at det præciseres i lovforslaget, at forsyningspligten betinges af, at

forsyningsselskaberne kan opnå de nødvendige tilladelser til gennemførelse af de

grundvandsænkende foranstaltninger, så det sikres, at krav i miljøbeskyttelsesloven,

naturbeskyttelsesloven, miljøvurderingsloven og anden relevant lovgivning, kan overholdes.

Bortledning

HOFOR konstaterer, at kommunerne er myndighed på bortledning af grundvand til recipient.

Det fremgår af lovbemærkningerne, at bortledning af grundvand eller anden sænkning af

grundvandsstanden, som er påbegyndt før lovens ikrafttræden, og som efter de hidtil

gældende regler i vandforsyningslovens § 26 ikke har været omfattet af krav om tilladelse,

hvorefter de vil være lovlige uden en sådan tilladelse frem til den 1. juli 2035, hvis bortledning

m.v. er påbegyndt inden lovens ikrafttræden. HOFOR foreslår, at det præciseres om

overgangsordningen også er gældende, hvis vandselskaberne undervejs etablerer andre

løsninger for transport af den samme mængde vand.

I hovedstadsområdet udbreder det terrænnære grundvand sig på tværs af

kommunegrænser. HOFOR foreslår, at det præciseres hvordan myndighedsbehandlingen

skal foregå i disse tilfælde. Endvidere bør det præciseres, hvordan myndighed eller

vandselskaber skal forholde sig, hvis ikke der kan opnås bortledningstilladelse.

Udledning

Af bemærkningerne (s.10) fremgår: almindeligt drænvand, der er omfattet vandløbslovens

regler, anses ikke som at være spildevand, men bortledning vil kunne kræve godkendelse

efter miljøbeskyttelsesloven, hvis drænvandet er forurenet. Grundvand er som udgangspunkt

heller ikke omfattet definitionen af spildevand. Kommunalbestyrelsen kan sidestille

grundvand med spildevand, hvis det vurderes, at grundvandet er forurenet, eller hvis vandet

HOFOR A/S

Ørestads Boulevard 35

2300 København S

Telefon 33 95 33 95

CVR-NR. 1007 3022

www.hofor.dk

Side 5 af 8

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

har en sammensætning, der ikke afviger væsentligt fra sammensætningen af vand, der er

direkte omfattet af definitionen på spildevand.

I Hovedstadsområdet forventes det, at det terrænnære grundvand er mere eller mindre

forurenet, hvorfor ovenstående betyder, at alle tiltag til sænkning eller stabilisering af

grundvandsstanden, må forventes at skulle have en udledningstilladelse. Det er HOFORs

erfaring at det er vanskeligt at opnå udledningstilladelser.

Hvis der etableres grundvandssænkning over større arealer, som udledes gennem

forsyningens ledningsnet, ændres oplandet til udledningspunktet, da de hydrauliske og det

hydrologiske oplande sjældent er sammenfaldende. I den forbindelse er det vigtigt at sikre at

forsyningerne eksisterende udledningstilladelser er gyldige, så forsyningsselskaberne ikke

står i en situation med ulovlige udledningsforhold. Staten kan bidrage til dette ved at skabe

bedre viden om recipienternes tilstand.

Det fremgår af lovbemærkningerne (s. 15) at Kommunalbestyrelsen giver tilladelse til

tilslutning af spildevand til spildevandsforsyningsselskabernes anlæg, samt

udløbsledningerne under overholdelse af udledningstilladelsen.

Selvom indholdet af næringsstoffer, og mange steder også af miljøfremmede stoffer, i

grundvandet er meget begrænset både i mængder og indhold, vil nye udledninger af

terrænnært grundvand til recipient medføre tilførsel af disse stoffer til vandområderne og de

vil derfor være omfattet af miljømålsloven og af vandområdeplanerne.

HOFOR foreslår, at der indføres en overgangsordning for udledning, svarende til den der

beskrives for bortledning.

Økonomi

Erstatningsansvar

HOFOR vurderer at der vil være risiko for sætningsskader, når der ændres på

grundvandsstanden i et område. Det vil derfor være vanskeligt at sikre, at der, når der

etableres kollektive løsninger, ikke vil være risiko for sætningsskader.

Det giver anledning til usikkerhed for forsyningerne, når der skal etableres løsninger i et

område. Som forsyninger ved vi at der er meget stort fokus på netop sætningsskader fra

grundejerne når der udføres anlægsarbejder. Det betyder omfattende monitering før, under

og efter anlæggelse af løsninger. Det giver anledning til usikkerhed for

forsyningsselskaberne, når der etableres løsninger i et område. HOFOR foreslår derfor, at

der i prøveperioden udarbejdes en metode til at vurdere og afgrænse området med risiko for

skader som følge af grundvandssænkning.

Effektiviseringskrav

HOFOR mener at udbredelsen af effektiviseringskravet i sin nuværende form til alle

klimatilpasningsprojekter vil føre til investeringstilbageholdenhed, da selskaberne kun har

HOFOR A/S

Ørestads Boulevard 35

2300 København S

Telefon 33 95 33 95

CVR-NR. 1007 3022

www.hofor.dk

Side 6 af 8

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

begrænsede muligheder for at effektivisere på anlæg, når de først er etableret, hvilket kan

presse selskabernes økonomi.

Da anlægsinvesteringerne skal betales, og på grund af det effektiviseringskrav, der

pålægges vandselskabet, vil selskabet være nødsaget til at hente midlerne fra basisdriften.

Investeringer i håndtering af terrænnært grundvand vil derfor give selskaberne færre midler

til investering og drift af eksisterende anlæg. Dermed vil der skulle spares mere, jo flere

projekter der gennemføres.

Derfor foreslår HOFOR, at indførelse af effektiviseringskrav på grundvandssænkende

projekter ikke fastholdes men fjernes, særligt set i lyset af at der fortsat forhandles om en

revision af vandsektorloven.

Sammenhæng til øvrig lovgivning

Byggeloven

HOFOR finder at der, overordnet set, mangler en gennemgang af lovforslagets

sammenhæng med § 12a i byggeloven. Det fremgår, at lovforslaget ikke medfører ændringer

i byggelovgivningen. HOFOR foreslår derfor, at der beskriver en sammenhæng til

undtagelsen om krav om tilladelse ved bortledning under 10.000 m³ til dette. Dette skyldes

især, at myndigheder ikke bliver bekendt med sådanne anlæg, som kan påvirke

funderingsforhold negativt, når der ikke er krav om ansøgning til bortledning under 10.000

m³.

Vandløbsloven

Der mangler en nærmere beskrivelse af lovforslagets sammenhæng med og afgrænsning til

vandløbsloven, særligt lovens § 3. Det gælder f.eks. i den situation hvor

spildevandsforsyningsselskabet er bredejer og ønsker at aflede terrænnært grundvand fra

drængrøfter o.l. til vandløbet.

Jordforureningsloven

Som nævnt ovenfor i afsnittet om

Forhold vedr. udledning til recipient og

regnvandssystem,

forventer HOFOR at en stor del af det terrænnære grundvand vil være

forurenet i hovedstadsområdet.

Det rejser spørgsmålet om hvordan regionernes indsats vedr. jordforurening koordineres

med håndteringen af det terrænnære grundvand. Dette ses ikke nærmere behandlet i

lovforslaget. Det fremgår alene af beskrivelsen af de Miljø- og naturmæssige konsekvenser,

at risikoen for mobilisering af jordforurening ved grundvandssænkning vil skulle vurderes ved

udpegning af relevante områder i spildevandsplanen og ved godkendelse af de enkelte

projekter.

Hvis et projekt vedr. grundvandssænkning kræver, at der iværksættes

afværgeforanstaltninger med henblik på at forhindre forureningsspredning, skal det lægges til

HOFOR A/S

Ørestads Boulevard 35

2300 København S

Telefon 33 95 33 95

CVR-NR. 1007 3022

www.hofor.dk

Side 7 af 8

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

grund at omkostningerne hertil kan indregnes i det projekt som kan finansieres af

spildevandsselskaberne. HOFOR foreslår, at spildevandsforsyningernes

samfundsøkonomiske vurderinger i forbindelse med grundvandssænkning derfor udvides til

også at omfatte omkostningerne ved at forhindre spredning af jordforurening.

Alternativt skal regionerne kunne påbydes at gennemføre en oprensning eller en

afværgeforanstaltning som led i håndteringen af terrænnært grundvand, hvis det efter en

samlet vurdering vurderes at være samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt.

Øvrige bemærkninger

HOFOR foreslår at der gives mulighed for en prøveperiode, hvor forsyningerne kan komme

hurtigt i gang med at afprøve løsninger og høste erfaringer.

Terrænnært grundvand udgør et nyt indsatsområde for spildevandsforsyningsselskaberne,

og der mangler derfor erfaringer vedr. bl.a. hensigtsmæssige metoder til

grundvandssænkning og samfundsøkonomiske beregninger. HOFOR foreslår derfor, at der

indføres en prøveperiode, hvor selskaberne, kommunerne og staten kan høste praktiske

erfaringer. Konkret foreslås at kravet om samfundsøkonomiske vurderinger suspenderes i en

periode på 3 år fra lovens vedtagelse for projekter, som har en samlet økonomi på mindre

end 10 mio. kr. og at der samlet højst må gennemføres 2 sådanne projekter pr. kommune i

prøveperioden. I prøveperioden fastholdes indberetningskravet til Vandsektortilsynet med

henblik på at opsamle erfaringerne. Parallelt hermed igangsættes relevante

udredningsprojekter med henblik på at forbedre metode- og datagrundlaget for

gennemførelse af samfundsøkonomiske beregninger.

Med venlig hilsen

Marianne Jeppesen

Områdechef, Forsyningsstrategi Vand/Spild

HOFOR A/S

Ørestads Boulevard 35

2300 København S

Telefon 33 95 33 95

CVR-NR. 1007 3022

www.hofor.dk

Side 8 af 8

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

Retur: Herlev Hovedgade 110, 1. sal • 2730 Herlev

Miljøministeriet

[email protected]

19-12-2024

Journalnr. 09.08.00G01-44-24

Høringssvar til nyt lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand:

Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om vandforsyning, lov

om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og

vandsektorloven.

Herlev Kommune har med glæde bemærket, at det nye lovforslag til håndtering af

terrænnært grundvand er blevet sendt i høring.

Herlev Kommune har følgende bemærkninger til det fremsendte udkast til

lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand.

Samfundsøkonomisk beregning

Vi bemærker at der i lovforslaget er stillet krav om en samfundsøkonomisk

beregning som viser en positiv gevinst.

Herlev Kommune er bekymret for at den samfundsøkonomiske beregning

ikke tager hensyn til samfundsøkonomiske betydende faktorer som:

det sundhedsmæssige aspekt, hvor skimmelsvamp og andre

fugtproblemer, som giver sygedage, stress over at være i en situation

som det er svært at gøre noget ved.

tabt arbejdsværdi fordi man skal hjem til sit hus ved

skybrud/vedvarende regn, hvor vi i Herlev oplever borgere, som

beretter, at de adskillige gange om året tager fri fra arbejde, rejser tidligt

hjem fra ferie, tager hjem fra familiefester osv., fordi der er varslet megen

regn.

Bygningsmassens værdi bliver vurderet for lav, fordi den allerede er

beskadiget af terrænnært grundvand, og den tilsvarende stigning i

bygningsværdi, hvis problemet bliver løst, er også svært at medregne.

Har man overvejet om den

takst-regulering, som projektet vil medføre, kan være

regulerende i sig selv, forstået på den måde, at få kommunalbestyrelser vil

acceptere, at borgerne udsættes for takststigninger, hvis ikke det er nødvendigt.

Kan man ikke risikere, at vi eller specielt forsyningsselskaberne ender i nogle

meget bureaukratiske dokumentationsopgaver, hvor der ikke opnås meget værdi

for vandmiljø og klimatilpasning.

Herlev Kommune • www.herlev.dk • Hovednummer tlf. 44 52 70 00 • CVR 63640719

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

Udledningstilladelser

Herlev Kommune er bekymret for, hvordan vi kommer af med det overskydende

grundvand, hvis ikke man kan sikre sig en udledningstilladelse til recipient.

Allerede i dag ser vi udfordringer med at give udledningstilladelse til recipient til

spildevand.

Hvordan sikrer vi os, at det ikke bliver en stop- faktor for projekterne? I

bemærkninger til lovgivningen skriver I, at grundvand ikke skal ses som

spildevand, og derfor kan, som drænvand i dag, udledes uden

udledningstilladelse. Men hvis der er tale om forurenet grundvand, bliver det til

spildevand og skal have en tilladelse til udledning, og da vi i Herlev Kommune har

mange forurenede grunde, vil det give en udfordring at komme af med vandet,

hvis ikke vi kan opnå en udledningstilladelse. Selvom vandet renses, kan det

stadig være svært at opnå tilladelse. Har styrelsen overvejet hvordan det løses?

Herudover er det økonomiske aspekt ikke nævnt – Vi risikerer, at det bliver en

meget dyr post at rense grundvandet, inden det kan udledes til recipient.

Forurenede grunde

I Herlev Kommune har vi flere områder, hvor der er terrænnært grundvand i

områder med forurenede grunde. Vi savner svar på, hvordan det samkøres med

regionens afværgeindsats eller mangel på samme. Risikerer vi at overtage

afværgeindsats fra regionen, som ikke har prioriteret oprensning i Herlev i mange

år?

Ny spildevandsplan

Herlev Kommune synes umiddelbart, at kravet om, at ny spildevandsplan med

udpegning af områder med terrænnært grundvand, skal være vedtaget indenfor

1,5 år efter loven er vedtaget, lyder optimistisk. Med samfundsøkonomisk

beregning, høringsperioder osv., er vi i tvivl om, det overhovedet er realistisk?

Derudover har kommunen enkelte spørgsmål til det øvrige indhold:

Det er et meget tungt arbejde, kommunerne står over for, og det

kommer til at kræve flere ressourcer i de kommuner, som skal i

gang med arbejdet omkring håndtering af terrænnært grundvand.

Følger der noget økonomi med den nye lovgivning til kommunerne

og deres arbejde?

Hvordan sikret man sig, at datagrundlaget er stort nok, og at de

data, vi skal bruge, er let tilgængelige? Få kommuner ligger selv

inde med data, som skal bruges i den samfundsøkonomiske

beregning.

Herlev Kommune • www.herlev.dk • Hovednummer tlf. 44 52 70 00 • CVR 63640719

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

Samlet set vurderer kommunen, at hensynet til at projekternes fremdrift skal

prioriteres, og vi opfordrer til at processen omkring håndtering af terrænært

grundvand holdes så simpelt som muligt.

Vi er meget bekymret for, at områder i Herlev, som bl.a. har været med i styrelsens

forarbejder, og som ministeren har besøgt i forbindelse med lovarbejdet, ikke kan

opnå en positiv samfundsmæssigberegning, eller vi ikke kan opnå

udledningstilladelse til vandet. Dermed kan Herlev Kommune ikke hjælpe de

borgere, som i mange år har kæmpet med vand i kælderen, oversvømmede haver

og højvandslukkere mm.

Vi håber på, at vores bemærkninger vil blive taget i betragtning.

Venlig hilsen

Charlotte Wieth-Klitgaard

Direktør

Kopi sendt til:

Ida Lund Bendtsen, miljøministeriet: sent på mail til

[email protected]

Herlev Kommune • www.herlev.dk • Hovednummer tlf. 44 52 70 00 • CVR 63640719

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

KL’s høringssvar på udkast til lovforslag om håndtering af

terrænnært grundvand

KL sender hermed høringssvar på udkast til lovforslag til håndtering af

terrænnært grundvand.

KL takker for høringen. Det er med glæde, vi kan se en klar opdeling af

opgavens ansvarsområder, og vi bifalder deling af planlægning og

udførelse. Loven imødekommer et behov som både private lodsejere,

kommuner og spildevandsforsyningerne har fremført længe.

KL’s høringssvar er organiseret således, at der først er generelle

bemærkninger til udkastet som helhed, og derefter i sektioner tekstnære

bemærkninger til de enkelte ændringer i eksisterende love.

Det har ikke været muligt for KL at foretage en politisk behandling af

høringssvaret inden for høringsfristen. Der tages derfor forbehold for den

efterfølgende politiske behandling af høringssvaret.

Generelle bemærkninger

Lovforslaget består af en række ændringer i eksisterende love og

bekendtgørelser, som samlet set betyder, at kommunerne i deres

spildevandsplaner udpeger områder, hvor terrænnært grundvand er et

problem. Spildevandsforsyningerne vurderer, hvilke fysiske tiltag der kan

afhjælpe problemet og beregner den samfundsøkonomiske konsekvens af

projektet. Hvis der er samfundsmæssig gevinst, får selskabet forsyningspligt

(pligt til indsats mod det terrænnære grundvand) i området, og skal efter

aftale med kommunen udarbejde en tid- og projektplan, samt søge relevante

tilladelser til gennemførelsen af projektet. Alle omkostninger dækkes via

vandtaksterne. Indsatsen afgrænses til områder, der i dag har, eller er

planlagt for, regn- og overfladevand kloakering.

Fordeling af opgaverne, og systematikken i processerne, der leder frem til

indsatsen er på linje med de forslag KL tidligere har fremsat.

Det er en stor ny opgave at få udpeget områder til håndtering af terrænnært

grundvand. Data om mængder og vandkvalitet er sparsomme, og de

praktiske erfaringer er få. Det skal blot, for at nævne nogle af

opmærksomhedspunkterne, sikres, at der ikke er tale om havvand eller

vandløbsvand, at der ikke er jordforurening, der risikerer at blive mobiliseret,

at der ikke er habitatområder, beskyttet natur eller vandløb der påvirkes (det

Dato: 18. december 2024

Sags ID: SAG-2024-04844

Dok. ID: 3527140

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3753

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 6

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

er en erfaringsmæssigt ret stor opgave, der falder ind under VVM-reglerne,

og som stiller krav til hydraulisk modellering), at den primære grundvands-

/drikkevandsressource ikke forringes/formindskes.

Vi ser frem til at hjælpe borgene, samarbejde med selskaberne og takker for

det tilbud Miljø- og Ligestillingsministeriet har fremsat om hjælp og

vejledning til de kommuner/selskaber, der vil påbegynde opgaven allerede

inden lovens forventede vedtagelse d. 1/7/2025.

Der bliver behov for ministerier og styrelsers stillingtagen til en række

eksisterende udfordringer omkring udledningstilladelser,

samfundsøkonomiske beregninger og forholdet mellem natur og

klimatilpasning i øvrigt. Vi imødeser derfor de lovede bekendtgørelser og

vejledninger i god tid inden lovens ikrafttræden.

En stor del af lovforslaget handler om den økonomiske regulering af

spildevandsselskaberne. KL har den holdning, at selskaberne skal have fuld

dækning for deres udgifter til denne nye opgave. KL følger arbejdet i

Vandreguleringsudvalget, og i den pågående evaluering af

serviceniveaubekendtgørelsen og omkostningsbekendtgørelsen. Vores

interesse er helt overvejende, at der ryddes ud i reglerne, at ressourcerne

anvendes på den opgave, der skal løses, og i mindre grad på kontrol og

indberetning.

Anvendelse af en samfundsøkonomisk model som rettesnor for vurdering af

projekternes rentabilitet hilser vi velkommen, og ser også positivt på

intentionen om, at de skal følge den model, der kendes fra

serviceniveaubekendtgørelsen. Men vi opfordrer kraftigt til at forenkle

modellen til et niveau, hvor kravene til præcision i beregninger afstemmes

med de usikkerheder, der i øvrigt er på forholdene omkring terrænnært

grundvand.

Tidsplanen for opgaven finder vi presset og optimistisk. Som det fremgår af

lovforslaget, er der en del uafklarede forhold, som afventer nye

bekendtgørelser. Dertil kommer en række fysiske elementer om mængder,

metoder og kemiske kvaliteter i vandet. Endelig skal kommunerne overholde

diverse frister for politisk behandling og høringer. Vi vil foreslå tidsfrister på

to gange tre år i stedet for de to gange halvandet år i forslaget. Alternativt at

udpegningen i første runde ikke er en del af den normale

spildevandsplanlægning, men et særlig tiltag, der giver mulighed for at

udvælge et mindre antal lokaliteter som pilotprojekter, for at få erfaringer

med hele processen og samarbejdet med spildevandsselskaberne og

borgerne.

Kommunerne har ønsket denne mulighed for indsats mod det terrænnære

grundvand, og vil naturligvis påbegynde opgaven så hurtigt som muligt. Men

det kan ikke skjules, at det på det foreliggende regelgrundlag, og vores

kendskab til de fysiske/kemiske udfordringer kan vise sig, at vi udfører spildt

arbejde, som kunne undgås ved at arbejde med pilotprojekter. Det er vores

vurdering, at vi med denne tilgang samlet set kommer hurtigere i gang,

henter erfaringer og undgår spildt arbejde.

Dato: 18. december 2024

Sags ID: SAG-2024-04844

Dok. ID: 3527140

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3753

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 6

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

KL ønsker, at det af loven fremgår, at der skal være en evaluering af lovens

virkning efter 5-7 år.

Dato: 18. december 2024

Sags ID: SAG-2024-04844

Dok. ID: 3527140

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3753

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 3 af 6

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

Miljøbeskyttelsesloven, lovforslagets §1

Tidsfrister for planlægning

Det er prisværdigt, at de nye regler indarbejdes i eksisterende lovgivning.

Det gør alt andet lige, at vi kan bruge vores erfaringer. Derfor undrer det

også, at tidsfristen for første plan er vedtagelse indenfor halvandet år. Vores

erfaringer med eksisterende tillæg til spildvandsplaner er, at det tager mindst

et år at få tekniske vurderinger, miljøvurderinger, politisk vedtagelse og

høringer gennemført. Dette gælder for standard opgaver, men nu står vi

med et nyt regelsæt, med vand af ukendt kvalitet og delvist også ukendte

mængder. Ved planens vedtagelse er projektets udformning, fysiske

påvirkning og eventuelle udfordringer med rensning og udledning ikke

kendte. Det vil betyde, at vores miljøvurdering vil bestå af en række

ubekendte og ubesvarede spørgsmål til projektet. Denne usikkerhed vil i

næste trin blive overført til spildevandsselskabernes projektering og

beregninger af samfundsøkonomi. Usikkerhed påvirker vurderingen af

omkostningerne i opadgående retning, og derfor får vi et misvisende billede

af forholdet mellem omkostninger og gevinster.

Kommunerne deler regeringens ønske om at skabe fremdrift i denne

opgave, men vi ønsker ikke at planlægge for planlægningens skyld. Vi

mener, det skal være muligt for kommunerne og spildevandsselskaberne at

foretage en fagligt forsvarlig undersøgelse af udvalgte cases, herunder

foretage vandanalyser og pejlinger af grundvandet. Med de erfaringer kan

den samlede udpegning igangsættes, og samtidig kan de første projekter

(ovennævnte cases) forventes igangsat.

Vi forudser også, at hastværket vil betyde udpegning af flere områder, som

efterfølgende igen skal tages ud af spildevandsplanerne, fordi

samfundsøkonomiske beregninger tilsiger det. Det vil være uheldig spild af

planarbejde, projektskitsering/samfundsøkonomiske beregninger, og

uheldigt i forhold til de borgere, der havde set frem til en kollektiv indsats til

løsning af deres problem.

Er der tale om spildevand eller drænvand?

Som det fremgår på side 10 i udkastet, er spildevand og almindelig

drænvand (vand fra markdræn), let at definere ud fra deres oprindelses

sted, og reguleres derfor efter forskellige regler. Når vi fremover skal

håndtere det opstigende grundvand, kan kommunerne ikke tage

udgangspunkt i vandets oprindelse. De skal istedet vurdere vandets

kemiske kvalitet, og derefter afgøre, hvilket regelsæt der skal reguleres

efter. Da ingen på nuværende tidspunkt kender vandkvaliteten, og

projekternes økonomi i høj grad bliver påvirket af vandkvaliteten, og

deraf følgende krav for rensning og udledning, står vi i et dilemma. Skal

vi haste løsninger igennem, med en antagelse om, at vandet har

spildevandskvalitet, og derfor skal håndteres som sådan, altså

omkostningstungt. Eller tør vi satse på en god ren vandkvalitet, og derfor

vælge en billigere løsning?

Udarbejdelse af udledningstilladelser er et kendt problem - det gælder

både problemer med vandkvaliteten, herunder miljøfremmede stoffer, og

kvantitetsproblem i vores vandløb. Vandområdeplanerne og de seneste

Dato: 18. december 2024

Sags ID: SAG-2024-04844

Dok. ID: 3527140

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3753

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 4 af 6

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

klagenævnsafgørelser viser nogle af det komplicerede vurderinger

kommunerne står overfor, når de skal give udledningstilladelser.

Derfor efterlyser KL en grundig vejledning til kommunerne omkring

samspillet mellem vandkvalitet og regulerings form.

Mere specifik kan man spørge: Vil der komme en vejledning om

udformning af udledningstilladelse for terrænnært grundvand inden loven

træder i kraft?

Forsyningspligt og samfundsøkonomiske beregninger

Det er vigtigt at bekendtgørelsen om de samfundsøkonomiske

beregninger kommer umiddelbart efter lovens fremsættelse. Og at

reglerne indeholder substantielle lettelser i forhold til de gældende

metoder i serviceniveaubekendtgørelsen. Med henblik på, at planerne og

beregningerne skal offentliggøres, skal det være enkelt og

gennemskueligt for borgerne, hvad Spildevandsselskaberne har foretaget

af beregninger. Vi må imødese en stor interesse fra borgerne - ikke

mindst dem der ikke får en kollektiv løsning på baggrund af den

samfundsøkonomiske beregning.

Om dette emne i øvrigt, vil KL fremføre sine holdninger i Kontaktudvalget

for Vandreguleringsudvalget.

Lov om Vandforsyning, §2

Det er positivt at loven nu omfatter alle former for udledninger.

Omfanget og lovliggørelse/godkendelse af eksisterende udledninger er

ukendt. Vi har den opfattelse, at det i høj grad gælder

grundvandssænkninger omkring bygninger og infrastruktur som

motorveje og broer/tunneller, og metro. Det håber vi at få afdækket de

kommende år, herunder hvilke krav der kan stilles til disse udledninger.

På side 23 øverst står følgende: ”Den for hvis regning eller i hvis

interesse bortledning m.v. foretages, er erstatningspligtig på objektivt

grundlag for skader …..”. KL forstår de nye regler således, at

spildevandsselskaberne bærer dette ansvar. Vi ønsker afklaring af, om

det er korrekt forstået.

KL er helt uforstående overfor den vurdering, der foretages på side 23.

Altså at kun halvdelen af kommunerne har problemer med terrænnært

grundvand. Det har ikke direkte betydning for lovens udformning, men KL

vil vende tilbage til uenigheden i forbindelse med den økonomisk høring.

KL ønsker en snarlig teknisk analyse af konsekvenser ved at sænke krav

om tilladelser fra 100.000 m

til 10.000 m

. Vi er ikke nødvendigvis imod

ændringen, men ønsker en mere grundig udredning end den, der fremgår

af bemærkninger til loven.

Dato: 18. december 2024

Sags ID: SAG-2024-04844

Dok. ID: 3527140

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3753

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 5 af 6

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

Dato: 18. december 2024

Sags ID: SAG-2024-04844

Dok. ID: 3527140

Lov om betalingsregler for spildevandsselskaberne, lovforslagets §3

Det er positivt, at lovforslaget lægger op til nyttiggørelse af det

opsamlede drænvand, og vi opfordrer til, at der gøres mere for at fremme

udviklingen af metode til anvendelse, og at man fjerner eventuelle

forhindringer for nyttiggørelse. Vi har set eksempler på anvendelse af

vandet til varmeveksling, og vi håber, at loven kan bringe flere nye

anvendelser i spil. Vi kan spare på vores drikkevandsressource, hvis vi

nyttiggør drænvandet.

Vi ser også positivt på bemærkningerne om synergi i projekterne. Det vil

betyde flere løsninger, der på samme tid tjener flere formål, og derved

reducerer omkostningerne og højner nytten.

KL glæder sig på kommunernes vegne til at få de gode intentioner i

denne lov ud at virke hos de borgere, der lige nu står med store

problemer som følge af stigende grundvandsstand.

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3753

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 6 af 6

Med venlig hilsen

Lars Kaalund, Chefkonsulent

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Miljøministeriets Departement ([email protected])

Ida Lund Bendtsen ([email protected])

Høringer og Jura ([email protected])

Høringssvar vedr. lovforslag om terrænnært grundvand j.nr. 2024- 10898 (Klimabevægelsen)

02-01-2025 18:05

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.

Klimabevægelsen afgiver hermed høringssvar på lovforslag om terrænnært grundvand, jf.

j.nr.

2024-10898 (Lov om

ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om vandforsyning, lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber

m.v. og vandsektorloven).

Generelt om klimatilpasning:

Klimabevægelsen mener generelt er, at vi kun kan lykkes med de store samfundsforandringer, der skal til for at

afbøde klimakrisen, ved at gennemføre en grøn omstilling med fokus på at få midlerne til at række længst.

Klimabevægelsen mener derfor, at staten må erkende, at visse områder i Danmark må gå tabt som følge af stigende

vandspejl og stormfloder. Penge brugt på klimatilpasning er penge, der ikke kunne gå til klimaomstilling.

Samtidig bør staten højlydt adressere, hvem der er ansvarlige for de massive igangværende klimaforandringer.

Klimabevægelsen er af den holdning, at staten (eller kommuner) bør forsøge at holde olieindustrien ansvarlig for den

skade, som nu pålægges almindelige borgere. Det er svært som enkeltperson at tage en sådan kamp, men staten kan

føre en sag på borgernes vegne for at få olieindustrien til at betale skaderne. Denne type af klimaretssager ses

aktuelt i flere andre lande, bl.a. i USA.

Konkret til lovteksten:

Klimabevægelsen ønsker derudover at påpege to bekymrende elementer ved lovforslaget. Det ene handler om, hvad

der tillægges værdi i lovforslagets forstand. Det andet handler om, at de løsninger, der skal findes på problemer

foranlediget af klimaforandringerne, ikke i sig selv må blive klimabelastende.

Om beregning af samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed:

Ifølge lovforslaget vurderer Miljø- og Ligestillingsministeriet, at det vil være nødvendigt at fastsætte regler om

beregningen af samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed. Herom fremgår på lovforslagets side 20:

”Det er hensigten at fastsætte regler om, at spildevandsforsyningsselskaberne i beregningerne vil skulle opveje de

sparede skadesomkostninger for de ramte værdier (bygninger, infrastruktur, mv.) og

spildevandsforsyningsselskabets sparede omkostninger til håndtering af uvedkommende vand i kloakkerne og på

rensningsanlægget mod løsningsomkostningerne. Det er endvidere hensigten at fastsætte, at det alene vil være

direkte og indirekte skader på markedsomsatte værdier, der kan medtages i beregningerne.

Denne afgrænsning skal bl.a. medvirke til at sikre, at spildevandsforsyningsselskabernes takstfinansierede indsats

ikke begrundes i mere brede samfundsmæssige interesser, som ikke er omfattet af nærværende lovforslag.”

Klimabevægelsen skal heroverfor påpege det kritiske i, at beregning af samfundsøkonomisk interesse fortsat alene er

baseret på materielle/markedsomsættelige værdier, og at bredere hensyn til natur, miljø og klima og dermed

befolkningens sundhed, velstand og overlevelse på lang sigt ikke indgår i balanceringen af relevante hensyn i den

samfundsøkonomiske beregning.

Lovforslaget henviser endvidere på bl.a. side 34 til omkostningsbekendtgørelsen, som indebærer krav om at

forsyningerne skal kunne dokumentere, at der er valgt en selskabsøkonomisk omkostningseffektiv løsning.

Heroverfor påpeger Klimabevægelsen, at det bør sikres, at selskabsøkonomiske principper ikke spænder ben for de

rette klimamæssige bæredygtige løsninger, som der desværre er en tendens til ved bl.a. kommunernes mulighed for

opsætning af vedvarende energi-anlæg.

Generelt set bør det sikres, at samfundsøkonomiske hensyn er bredere klimamæssigt funderet, og at økonomiske

hensyn ikke bliver til bureaukratiske forhindringer for bæredygtige løsninger.

Klimatilpasning bør være klimavenligt

CO2-reduktion og miljømæssige hensyn bør være inkorporerede i klimatilpasning fremover.

Den afledning af terrænnært grundvand, der i forslaget lægges op til, er i høj grad kloakering, som populært sagt

handler om nedgravning af platikrør, som i alle faser er klimabelastende. Her bør der være incitamenter for

kommunerne til at se på mere naturlig og bæredygtig afledning og nedsivning og mere holistiske planmæssige

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

løsninger, hvor kommunerne kan inddrage klimamæssige og menneskelige hensyn frem for blot materielle.

På lovforslagets side 48-49 beskrives lovforslagets klimamæssige konsekvenser. Her fremgår det, at: ”Alle

anlægsarbejder må forventes at påvirke klimaet negativt gennem f.eks. forbrænding af fossile brændstoffer i

entreprenørmaskiner og brug af større mængder cement. Lovforslaget lægger derfor op til, at gennemførslen af

grundvandssænkende foranstaltninger så vidt muligt vil være sammenfaldende med igangværende eller andet

planlagt anlægsarbejde. Herved reduceres den negative klimapåvirkning fra de enkelte projekter isoleret set.”

Klimabevægelsen vil gerne kvittere for anerkendelsen af anlægningsarbejders klimabelastning og hensigten om at

begrænse denne, men er skeptisk overfor, om dette viser sig muligt i praksis.

Endvidere fremgår det, at ”(D)rivhusgassen metan frigives ved omsætning af tørlagt organisk materiale som f.eks.

tørveaflejringer. Sænkning af grundvandsspejlet kan således give anledning til øget metanproduktion fra jorde, der

ikke tidligere har været drænet. Det er imidlertid Miljø- og Ligestillingsministeriets opfattelse, at udfordringer med

terrænnært grundvand skyldes en stigning i grundvandsspejlet, hvorfor dræningen vil være en tilbagevending til

tidligere tilstand.” Problemet er dog her, at der med tilbagevenden til ”tidligere tilstand” ikke henvises til tidligere

naturlige vådområder, men til en tilstand med omfattende drænet landbrugsjord, som ikke er attraktivt

udgangspunkt for klimaet. Derfor kan nærværende lovforslag forventes have en negativ effekt på klimaet.

Samlet set er det efter Klimabevægelsens vurdering nødvendigt at betragte klimahensyn og klimatilpasning som to

hensyn, der bør samtænkes med klimaet som fælles mål.

Arbejdsgruppen for klimaret og høringer

Klimabevægelsen i Danmark

Mobil: +45 2295 4047

Støt os og bliv medlem på

www.klimabevægelsen.dk

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

Bygge-, Parkerings- og Miljømyndighed

Teknik- og Miljøforvaltningen

Høringssvar til lovforslag om håndtering af terrænnært

grundvand fra Teknik og Miljøforvaltningen, Køben-

havns Kommune

Til Miljø- og Ligestillingsministeriet

Københavns kommune støtter lovforslaget om håndtering af terræn-

nært grundvand. Københavns kommune forventer, at de foreslåede lov-

ændringer kan bidrage til en styrket grundvandsbeskyttelse samt mu-

lighed for at håndtere det terrænnære grundvand, hvor det samfunds-

økonomisk er hensigtsmæssigt. Forvaltningen har følgende opmærk-

somhedspunkter til det nye lovforslag:

Tidsfristen for udpegning af områder med fare for oversvøm-

melser fra grundvandet er for kort

På nuværende tidspunkt, er datagrundlaget for det ternære

grundvand utilstrækkeligt

Forbedre mulighederne for nyttiggørelse af grundvandet

Dræning ved større byggerier vil sandsynligvis overstige 10.000

årligt

Lovliggørelse af eksisterende bortledninger kan blive proble-

matisk

Kommunerne pålægges mere myndighedsarbejde og bør tilfø-

res DUT-midler herefter

Samfundsøkonomiske beregninger

18-12-2024

Sagsnummer i F2

2024 - 24314

Dokumentnummer i F2

171156

Sagsnummer i eDoc

2024-0415055

Vi håber Miljø- og Ligestillingsministeriet vil tage ovennævnte i betragt-

ning ved den endelige udformning af lovforslaget samt de foreslåede

lovændringer.

Generelt

Københavns Kommune støtter den foreslåede model med, at kommu-

nen i spildevandsplanen kan udpege områder med terrænnært grund-

vand, som spildevandsforsyningen efterfølgende kan sikre mod terræn-

nært grundvand ved forskellige foranstaltninger. Det er en model, der

er velkendt fra spildevandsplanlægningen, og derfor giver god mening

for både kommune og spildevandsforsyning.

Det er også fornuftigt, at det er spildevandsforsyningen, som varetager

opgaven med at udføre de samfundsøkonomiske beregninger. Der op-

fordres dog til, at kravene til analyserne om samfundsøkonomisk hen-

sigtsmæssighed ikke bliver for omfattende og komplekse.

Bygge-, Parkerings- og Miljømyndig-

hed

Njalsgade 13

2300 København S

EAN-nummer

5798009809452

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

2/5

Derudover støtter Københavns Kommune de forslåede lovændringer i

vandforsyningsloven. Københavns Kommune er glade for, at der er

kommet fokus på, at dræn medfører permanent bortledning og sænk-

ning af grundvand, og derfor bør være underlagt vandforsyningslovens

bestemmelser.

Tidsfrister og data

Det vækker bekymring med den relativt korte frist på halvandet år fra lo-

ven træder i kraft til at foretage den første planlægning på baggrund af

eksisterende viden. Det terrænnære grundvand i Københavns Kom-

mune er stærkt påvirket af eksisterende dræninger, midlertidige grund-

vandssænkninger samt en forstyrret geologi forårsaget af århundredes

graveaktiviteter. Dette betyder, at de lag, hvor grundvandet forekom-

mer, er stærkt varierende og vanskelige at kortlægge. Datagrundlaget

for en kortlægning skal således være meget tæt med mange målepunk-

ter. Dette er ikke tilfældet i dag, og det er Københavns Kommunes

umiddelbare opfattelse at statens eksisterende datagrundlag, som vil

blive stillet til rådighed, ikke rummer denne kompleksitet.

For at forbedre datagrundlaget har Københavns Kommune indført et

princip om at overtage udvalgte boringer, som skal sløjfes efter brug.

Københavns Kommune er således ved at udbygge sit overvågningsnet,

men der er langt fra sikkert, at det er tilstrækkeligt til at kunne bidrage

med en tilfredsstillende kortlægning af det terrænnære grundvand og

udpegning af udsatte områder.

Udover at dataindsamling er tidskrævende, så skal data også analyseres

og der skal udpeges ramte områder, som også er en tidskrævende pro-

ces. Dernæst skal kortlægninger i høring, der skal laves en miljøvurde-

ring og slutteligt skal spildevandsplanen opdateres med udpegning af

områder, hvor forsyningen skal foretage grundvandssænkende foran-

staltninger efter en samfundsøkonomisk analyse. I dag tager det kom-

munen næsten år at lave og få vedtaget et tillæg til spildevandsplanen.

2. Nyttiggørelse af grundvandet

Der opfordres til, at der fokuseres på en nyttiggørelse af det oppum-

pede grundvand frem for, at det bliver udledt til recipienter eller afledt

til kloaksystemet. Der er mange muligheder for at anvende grundvan-

det til fx fjernkøling, vanding, toiletskyl og tøjvask (kræver dog en lov-

ændring), til fejebiler og slamsugere osv. Desuden kan der også være et

marked for, at industrien kan aftage det oppumpede grundvand (eller

tekniske vand) fremfor at de benytter drikkevand, som sker i stor ud-

strækning i dag. Det oppumpede grundvand bør således bruges til at

mindske drikkevandsforbruget.

3. Dræning ved større byggerier vil sandsynligvis overstige 10.000

årligt

Københavns Kommune påpeger, at lovforslaget vil betyde en øget ar-

bejdsbyrde for kommunen, fordi det terrænnære grundvand står højt,

og der bygges mange større bygninger med kældre (herunder parke-

ringskældre) med fundament ved eller under grundvandsspejlet. Ved

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

3/5

disse byggerier kan det være nødvendigt at etablere permanent dræ-

ning, som skal håndtere større mængder terrænnært grundvand sam-

menlignet med dræn fra alm. parcelhuse.

Københavns Kommune forventer, at et stort antal af disse større dræn

skal have tilladelse efter vandforsyningsloven, da drænene vil bortlede

mere end den foreslåede grænse på 10.000 m

årlig, som er fastsat ud

fra den potentielle mængde grundvand et dræn ved et parcelhus kan

bortlede. Københavns Kommune er enig i, at det er fornuftigt at regu-

lere større dræn, men vores anke er blot, at det vil medføre en ekstra op-

gave hos kommunerne.

Lovliggørelse af eksisterende bortledninger

Københavns Kommune stiller sig undrende over for forslaget om, at

reglerne skal virke med tilbagevirkende kraft, uagtet overgangsperio-

den.

Af høringsbrevet fremgår det, at formålet er at få overblik over de eksi-

sterende dræn samt at sikre sig at bortledningerne finder sted i over-

ensstemmelse med vandrammedirektivet. Københavns Kommune er

positive over for at få identificeret og indregistreret større eksisterende

dræn, med det formål at forstå vores grundvandsressources kvantitative

tilstand bedre. Københavns Kommune vil dog gerne påpege, at dette

kan ske på anden vis end gennem tilladelser. Hvis hovedformålet er at

skabe overblik over drænene, foreslår Københavns Kommune, at man i

stedet laver en anmeldeordning eller registreringspligt.

Det er Københavns Kommunes umiddelbare vurdering, at der kan være

tale om et stort antal dræn for Københavns vedkommende. Med hensyn

til varetagelsen af grundvandsressourcen kvantitative tilstand, er det

Københavns Kommunes vurdering, at det vil være svært at gennemføre

fysiske lovliggørelser, da vi formoder at langt de fleste at drænene yder

en central funktion i forhold til bygningernes sikkerhed/vedligehold.

Vil Miljø- og Ligestillingsministeriet fastholde kravet om lovliggørelse af

eksisterende dræn, vil Københavns Kommune anbefale, at man også

kigger på de helt store eksisterende dræn langs med motorveje og jern-

baner ind i lovliggørelsesprocessen. I Københavns Kommune har vi 3-4

meget store permanente dræn langs med motorvej og jernbane. De

medfører store grundvandssænkninger helt ned i det regionale grund-

vandsforekomster. Hvis man reelt skal forbedre den kvantitative tilstand

af grundvandsforekomsterne, vil det være relevant at regulere netop

disse dræn, om muligt.

DUT-midler

Gennemføres lovforslaget i dets nuværende udformning forventer Kø-

benhavns Kommune, at det vil medføre mere myndighedsarbejde til

kommunerne i form af:

•

Dataindsamling og analyse til udpegning af arealer med fare for

oversvømmelser fra grundvandet

Opdatering af kommunens spildevandsplan med fastlæggelse

af de områder, som forsyningen skal forsyne med

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

4/5

•

grundvandssænkende foranstaltninger, hvilket skal ske indenfor

tre år fra lovens ikrafttrædelse

Lovliggørelse af eksisterende dræn på over 10.000m

Øget myndighedsarbejde og tilladelser til større dræn og andre

grundvandssænkende indsatser

Inddragelse af kommunen i beregning af den samfundsøkono-

miske hensigtsmæssighed ved grundvandssænkende foran-

staltninger

På den baggrund er det forvaltningens vurdering, at der bør følge DUT-

midler med den nye lov, samt lovændringerne i de eksisterende love.

Samfundsøkonomiske beregninger

Det er uvist, om lovforslaget vil medføre, at terrænnært grundvand i hø-

jere grad bliver håndteret i Københavns Kommune. Det skyldes, at evt.

takstfinansierede tiltag skal ske på baggrund af samfundsøkonomiske

beregninger, der tager udgangspunkt i den metode, der er beskrevet i

serviceniveaubekendtgørelsens bilag 1 for håndtering af tag- og over-

fladevand.

For nærværende vil det dog være vanskeligt at gennemføre en sådan

samfundsøkonomisk beregning. Beregningen forudsætter bl.a. kend-

skab til skadesomfanget ved højtstående grundvand og viden om kli-

maforandringernes betydning for udvikling i det terrænnære grund-

vand, som kommunen ikke pt. har indblik i.

Såfremt de samfundsøkonomiske beregninger skal udføres efter

samme princip som beskrevet i serviceniveaubekendtgørelsen, vil Kø-

benhavns Kommune anbefale, at der i beregningerne også kan indgå

betragtninger om følgende parametre og forhold, som er helt afgø-

rende for en retvisende samfundsøkonomisk beregning:

•

Reduktion i miljøbelastning: Ved at fjerne uvedkommende

vand fra kloakken, kan der opnås en betydelig reduktion i risi-

koen for overløb fra fælleskloakken til vandmiljøet.

Sundhed: Tiltag mod højtstående grundvand vil have en væ-

sentlig effekt på indeklima i bygninger, der er berørt af højtstå-

ende grundvand. Derudover reduceres risikoen for at komme i

direkte kontakt med spildevand ved overløb af spildevand til

f.eks. badevandsområder.

CO2-udledning: Fjernelse af uvedkommende vand fra fælles-

kloakken reducerer energiforbruget til transport og rensning af

spildevand, ligesom energiforbrug til renovering af bygninger,

der har taget skade som følge af højtstående grundvand, redu-

ceres.

Genbrug af drænvand: Nyttiggørelse af bortledt grundvand vil

kunne erstatte drikkevand og reducere energiforbruget til op-

pumpning, behandling og transport af drikkevand.

Fastsættelse af serviceniveau: Det bør være muligt for forsy-

ningsselskaberne at få tillæg til indsatser mod højtstående

•

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

5/5

grundvand. Serviceniveauet bør fastsættes, så det omfatter alt,

der ud fra en samfundsøkonomisk beregning viser en nettoge-

vinst, og altså ikke kun hvor den samfundsøkonomiske gevinst

er størst.

•

Klimafremskrivning: Beregningen bør foretages på baggrund

af en fremskrivning af klimaforandringer med en 100 års tidsho-

risont. Det har stor betydning for at sikre hensigtsmæssige in-

vesteringer, da tiltag mod højtstående grundvand i mange til-

fælde bedst foretages samtidig med renovering af kloaksyste-

met, der typisk har en levetid på 100 år.

Kulturværdier: Kulturværdier skal inddrages i beregningen, så

den giver et retvisende billede af, hvad serviceniveauet i en by

som København bør være.

•

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

Dato

Side

23. december 2024

1 af 2

Miljøministeriet

Frederiksholms Kanal 26

1220 København K

[email protected]

CC:

[email protected]

Landbrug & Fødevarers høringssvar til udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært

grundvand, J. nr. 2024-10898.

Miljøministeriet har den 21. november 2024 udsendt til lovforslag om håndtering af terrænnært

grundvand i høring med frist den 2. januar 2025 kl. 15:00.

Fødevareerhvervet står for en betydelig del af det samlede vand- og spildevandsforbrug i Danmark.

Det store forbrug skyldes blandt andet skrappe krav til fødevarehygiejne. Selvom erhvervet i de

seneste årtier har sikret massive vandbesparelser, og deltager i en række innovationsprojekter om

vandbesparelser, må det forventes, at erhvervet også i fremtiden vil være storforbruger af vand- og

spildevandsydelser. Adgang til og afhængigheden af konkurrencedygtige og kostægte priser for

vand- og spildevandsforsyning er således helt essentielt for fødevareerhvervets udvikling,

konkurrenceevne og overlevelse i Danmark.

Urimelig finansieringsmodel hæmmer fødevareerhvervets konkurrenceevne

Lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand medfører, at kommunerne kan tillade

spildevandsforsyningerne at etablere grundvandssænkende foranstaltninger. Omkostningerne for

de grundvandssænkende foranstaltninger foreslås overvæltet på spildevandsforbrugerne via den

variable del af spildevandstaksten (kubikmetertaksten).

Landbrug & Fødevarer kan ikke støtte op om den foreslåede finansieringsmodel, hvor

spildevandsbrugerne finansierer omkostningerne via den variable del af spildevandstaksten.

Finansieringsmodellen vil medføre urimelige omkostninger for store vandforbrugere (herunder

særligt fødevarevirksomheder), og er ikke i tråd gældende principper om, at der skal være en

sammenhæng mellem betaling og omkostninger, dvs. en kostægte betaling. Den manglende

kostægthed skyldes, at betalingen pålægges den variable del af spildevandsbetalingen

(kubikmetertaksten), selvom omkostningerne ved grundvandssænkning er afhængige af arealet.

Dertil vil finansieringsmodellen medføre meget væsentlige økonomiske konsekvenser for

vandforbrugende fødevarevirksomheder, som fx slagterier og mejerier, som er hårdt presset af

skarp international konkurrence. Disse virksomheder kan have et forbrug på over 400.000

kubikmeter om året, hvorved de vil blive hårdt ramt af en stigning i den variable del af

spildevandsbetalingen. En teknisk gennemgang af lovforslaget viser således, at en

vandforbrugende virksomhed - med et forbrug på 400.000 kubikmeter om året - kan opleve

stigninger i vandafledningsbidraget på op mod 6 mio. kr. om året, svarende til en stigning på over

30 procent. En sådan stigning vil have væsentlig negativ betydning for fødevarevirksomhedernes

konkurrenceevne.

Det bemærkes, at selvom vandforbrugende virksomheder er underlagt en trappemodel i

spildevandsbetalingen, hvor kubikmeterprisen falder ved stigende forbrug, vil virksomhedernes

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

Side 2 af 2

omkostninger som følge af stigninger i den variable del af spildevandstaksten være meget

væsentlige.

Løsning: finansiering via det faste bidrag (pr. ”stik”)

Omkostninger til sænkning af grundvandet foranlediges af de arealer, hvor der sker en sænkning af

grundvandet. Det betyder, at omkostningerne til grundvandssænkning er afhængige af arealet og

ikke af spildevandsforbruget (kubikmetertaksten). For at sikre en sammenhæng mellem

omkostninger og betaling er det derfor helt afgørende, at omkostningerne ikke pålægges den

variable del af spildevandsforbruget men i stedet pålægges det faste bidrag pr ”stik”, som er udtryk

for et areal (matrikel). Denne løsning vil sikre en sammenhæng mellem areal (omkostning) og

betaling.

Ovenstående løsning følger gældende principper om kostægte betaling i regulering af

spildevandsbetalingen. Her er det bl.a. fastlagt, at virksomheder skal betale et særbidrag for den

del af deres spildevand, som belaster spildevandsanlægget i højere grad end

husholdningsspildevand, ligesom der er indført en trappemodel i spildevandsbetalingen, hvor store

vandforbrugere betaler for den belastning, som de giver anledning til i spildevandsforsyningen.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at den foreslåede løsning fortsat vil være i tråd med gældende

principper om solidarisk betaling, da alle spildevandsbrugere vil bidrage til finansiering af

grundvandssænkende foranstaltninger, uanset om de bor indenfor eller udenfor et område, hvor

der etableres grundvandssænkende foranstaltninger.

Landbrug & Fødevarer skal i forlængelse af ovenstående løsningsmodel anmode om, at den

maksimale takst pr. ”stik” øges, så den kan rumme de forventede omkostninger.

Nyudlagte bebyggelsesarealer bør ikke omfattes

Det er helt afgørende, at kommuner kun kan udpege eksisterende bebyggelse til områder, hvor

spildevandsforsyningerne kan finansiere grundvandssænkende foranstaltninger. Dette er

væsentligt, fordi spildevandsbrugerne ikke bør finansiere grundvandssænkende foranstaltninger i

områder, hvor man inden en ny arealanvendelse er bekendt med, at der er høj grundvandsstand.

Det bør derfor være helt klart i lovforslaget, at hvis en kommune udlægger et boligområde i et

område med høj grundvandsstand, så bør en fremtidig omkostning til grundvandssænkning ikke

kunne finansieres af spildevandsselskabet. Omkostningen bør derfor påføres bygherren. Det er i

forbindelse med vurderingen af, om et område har høj grundvandsstand ikke tilstrækkeligt at tage

udgangspunkt i oversvømmelsesdirektivet, da dette ikke omfatter vurdering af høj

grundvandsstand.

Såfremt der er spørgsmål eller problemstillinger, der ønskes uddybet, står vi naturligvis til rådighed.

Med venlig hilsen

Henrik Borg Kristensen

Chefkonsulent

Tel 30 70 31 19

[email protected]

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

Side 1 | 7

Høringssvar fra Novafos vedr. ”Spildevandsforsyningsselskabernes håndte-

ring af terrænnært grundvand ved grundvandsænkende foranstaltninger i

kloakerede områder med håndtering af tag- og overfladevand og taksfinan-

siering heraf, og krav om tilladelse til bortledning eller anden sænkning af

grundvand” j.nr. 2024-19898

S18-2568

D24-670609

Version 6.0

KS:

Indledning

Novafos takker for muligheden for at kommentere på lovudkastet til lovforslaget, som skal

muliggøre spildevandsforsyningsselskabers håndtering af terrænnært grundvand. No-

vafos står til rådighed.

Generelt

Novafos anerkender det store arbejde, der er lagt i udarbejdelsen af lovændringerne og

påskønner, at såvel DANVA som KL, har været tæt inddraget i opgaven.

Novafos støtter DANVA’s høringssvar og ser overordnet positivt på lovforslaget. Der er

dog også elementer i lovforslaget, hvor vi mener, at kompleksiteten og omfanget kan

være af så stor betydning, at forslaget ikke bliver en succes, og tiltag ikke kan gennemfø-

res.

Novafos er overordnet glad for at se, at opgaven med en helt ny hovedaktivitet for spilde-

vandsforsyningsselskaber indarbejdes i den eksisterende lovgivning for spildevandsforsy-

ningsselskaber, men ser dog også visse udfordringer hermed, idet eksisterende udfordrin-

ger forstørres.

Novafos finder det derfor afgørende, at disse eksisterende udfordringer adresseres. Det

gælder særligt udfordringer med den økonomiske regulering og den fastlåste situation,

hvor det i mange tilfælde er umuligt at opnå udledningstilladelse til nødvendige – og i

mange tilfælde eksisterende – udledninger. Novafos er derfor bekymret for, at det ligele-

des vil blive umuligt at opnå udledningstilladelse til udledning af terrænnært grundvand.

I hovedstadsområdet vil det terrænnære grundvand endvidere have en forureningsgrad,

som nødvendiggør rensning, før det udledes. Ofte er der manglende viden om recipienter-

nes tilstand, og det er både tids- og ressourcekrævende at opnå denne viden. Det er der-

for essentielt, at staten bidrager til at skabe en større viden om recipienternes tilstand,

hvis lovforslaget skal blive en succes.

Novafos noterer sig, at lovforslaget trods gode takter og intentioner på en del punkter er

uklart på flere essentielle punkter. Det gælder dels i forhold til sammenhæng til den øvrige

lovgivning, herunder vandløbsloven, og dels i forhold til udmøntningen af de foreslåede

regler. Det er derfor afgørende, at de udmøntende regler hurtigst muligt sendes i høring

med henblik på, at spildevandsforsyningsselskaberne kan forberede sig bedst muligt på

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

de kommende opgaver med bl.a. samfundsøkonomiske beregninger og de nye løsninger

med håndtering af terrænært grundvand. Endvidere er det af afgørende betydning, at

uklarheder i de foreslåede regler afklares, herunder om terrænnært grundvand vil blive

betragtet som spildevand, hvis spildevandsselskaberne håndterer det, og om vandløbslo-

vens regler vil finde anvendelse for de løsninger, som vil kunne anvendes.

Nedenfor uddybes Novafos bemærkninger til lovforslaget og bemærkningerne til samme.

Side 2 | 7

Forsyningspligt

Med de foreslåede regler vil spildevandsforsyningsselskaber få forsyningspligt for terræn-

nært grundvand i de områder, kommunerne udpeger på baggrund af data fra staten til

håndtering for terrænnært grundvand. Men den store forskel til den eksisterende forsy-

ningspligt for spildevand, herunder tag- og overfladevand, er, at forsyningspligten betinges

af, at spildevandsforsyningsselskaberne beregner, at det vil være samfundsøkonomisk

hensigtsmæssigt at håndtere det terrænnære grundvand kollektivt.

Af lovbemærkningerne fremgår det, at kommunen – som ved den eksisterende forsy-

ningspligt – kan påbyde opfyldelse af forsyningspligten. Lovudkastet giver anledning til

tvivl om, i hvilke tilfælde kommunen kan påbyde opfyldelse af forsyningspligten, herunder

såvel den eksisterende forsyningspligt for spildevand, herunder tag- og overfladevand,

som den kommende forsyningspligt for terrænnært grundvand.

Novafos opfordrer til, at det tydeliggøres i lovbemærkningerne, at et sådant påbud alene

kan anvendes til at påbyde, at spildevandsforsyningsselskaber foretager beregninger af

den samfundsmæssige hensigtsmæssighed, eller påbyde udførelse af håndtering for ter-

rænnært grundvand, hvis spildevandsforsyningsselskabet har beregnet, at det er sam-

fundsmæssigt hensigtsmæssigt.

For så vidt angår udpegning af de områder i spildevandsplanen, hvor spildevandsforsy-

ningsselskaberne får forsyningspligt – under forudsætning af, at det beregnes, at det er

samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt – ønsker Novafos det tydeliggjort, på hvilket grund-

lag og efter hvilke kriterier dette kan gøres. Vi mener det styrker samarbejdet mellem

kommune og spildevandsforsyningsselskab, hvis rammerne for udpegning er helt tydelige,

hvilket gør at begge kan bidrage. Det er således nødvendigt, at de kommende udmøn-

tende bekendtgørelser helt tydeligt fastsætter grundlaget for udpegningen samt forudsæt-

ningerne for beregningen af samfundsøkonomien. Udfordringer med fremskaffelse af data

herfor fremgår nedenfor.

I den forbindelse finder Novafos det positivt, at områder kan udpeges på baggrund af fak-

tuel viden i såvel kommuner som spildevandsforsyningsselskaber. Således vil Novafos

gerne bidrage med faktuel viden om, hvor det kan ses, at det terrænnære grundvand giver

problemer.

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

Definitioner og sammenhængen med vandløbsloven

Novafos finder, at det ikke er klart, hvorvidt terrænnært grundvand bliver til spildevand i de

tilfælde, hvor spildevandsforsyningsselskaber vil skulle håndtere det på baggrund af de

nye regler. Ligeledes om de anlæg, som skal anlægges i forbindelse med håndteringen af

det terrænnære grundvand vil være spildevandsanlæg, eller de vil være dræn omfattet af

vandløbsloven.

Novafos går ud fra, at det er hensigten, at terrænnært grundvand, omfattet af den kom-

mende forsyningspligt vil blive til spildevand, når spildevandsforsyningsselskaberne hånd-

terer det, herunder, at de kommende anlæg vil være spildevandstekniske anlæg og ikke

dræn i vandløbslovens forstand, men det er ikke klart i lovudkastet. Det giver efter No-

vafos’ opfattelse anledning til usikkerhed, og Novafos opfordrer til, at ministerierne tydelig-

gør både definitioner og sammenhængen til eksisterende lovgivning, herunder særligt

vandløbslovens regulering.

Side 3 | 7

Data

Novafos vurderer, at det kan være meget ressource- og tidskrævende at skaffe data for at

kunne udføre de samfundsøkonomiske beregninger. Novafos mener derfor, at processen i

forhold til at håndtere det terrænnære grundvand skal forventningsafstemmes i forhold til

dette.

Generelt forventes det, at der er stor uvidenhed om de lokale grundvandsmængder og

den vandkvalitet, som skal håndteres. For at kunne designe løsninger vil der derfor skulle

indhentes en betydelig mængde ny lokal viden.

Baseret på erfaringer fra arbejdet med fastlæggelse af serviceniveau - som beskrevet un-

der ’serviceniveaubekendtgørelsen’ - kræver det en stor indsats at opsætte de nødven-

dige beregningstekniske modeller, der skal simulerede de skadevoldende hændelser. Det

er vores forventning, at dette arbejde kun bliver større, når hydrauliske modeller for af-

løbssystemet skal kobles med hydrologiske modeller for grundvandet. De eksisterende

grundvandsmodeller er sjældent retvisende i store byområder. Desuden har disse model-

ler haft som hovedformål at simulerede ændringer i det primære grundvandsmagasin, ikke

det ’terrænnære’.

Det forventes derfor, at der i de af kommunerne udpegede områder skal opsættes pejle-

boringer samt udføres pejleprogrammer og/eller flowmålinger, før modellerne kan opstilles

og beregningerne udføres. Det vurderes, at alene måleprogrammerne bør tage 1-2 år, for

at have et nogenlunde repræsentativt grundlag for årsvariationen. Det manglende model-

grundlag og de manglende data udgør derfor en udfordring i forhold til det tidsperspektiv

som udkastet til lovforslaget lægger op til.

Novafos vurderer derfor, at spildevandsforsyningsselskaberne højst sandsynligt kommer

til at bruge uforholdsmæssigt meget tid og mange ressourcer på opsætning af modeller og

af boringer mm., for kun at konstatere i de samfundsøkonomiske beregninger, at det ikke

er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt at lave grundvandssænkende foranstaltninger.

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

Novafos er desuden i tvivl, om disse omkostninger til ressourcer (planarbejder/forarbejdet)

skal være med i beregningerne om samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed. Novafos

opfordrer derfor til, at det i reglerne tydeliggøres, om disse omkostninger til fremskaffelse

af nødvendige data skal indgå i beregningen af den samfundsøkonomiske hensigtsmæs-

sighed.

Side 4 | 7

Samfundsøkonomiske beregninger

Det er hensigtsmæssigt, at spildevandsselskabernes håndtering af det terrænnære grund-

vand skal være samfundsøkonomisk hensigtsmæssig. Men det er helt afgørende, at ana-

lyserne og selve beregningerne af den samfundsøkonomiske hensigtsmæssighed ikke bli-

ver for komplicerede og for omfattende. Erfaringer viser, at reglernes kompleksitet og om-

fang i vid udstrækning kan blokere for planlægning og implementering af projekter.

Lovudkastet giver derfor anledning til en række spørgsmål, som efter Novafos’ klare over-

bevisning må og skal afklares i de kommende udmøntende regler (vejledning og bekendt-

gørelse).

Det er således Novafos’ forventning, at der i den nye ”Beregningsbekendtgørelse” skal

fremgå en klar procedure for, hvordan beregningerne skal udføres, og hvilke data der kan

benyttes. Herunder hvordan omkostninger og fordele skal opgøres. Især bør det afklares,

hvordan skader på ejendomme og bygninger/infrastruktur skal opgøres, da dette er altaf-

gørende for beregningerne.

Lovforslaget afklarer heller ikke, om afledte omkostninger vil skulle indgå i beregningerne.

F.eks. i et separeret opland, hvis drænvandet skal være indeholdt i en eksisterende udled-

ningstilladelse, så vil det evt. betyde, at der skal bygges yderligere forsinkelsesbassiner til

regn- og drænvandet. Ligeledes gør det sig gældende hvis drænvandet sendes til eksiste-

rende fællessystem, hvor der så vil være risiko for opstuvning af spildevand, samt at der

sendes mere vand til renseanlæg. Det bør efter Novafos’ mening være tydeligt hvilke af-

ledte omkostninger der skal indgå i beregningerne.

Novafos ser en stor risiko for, at reglerne vedr. beregning af samfundsøkonomisk hen-

sigtsmæssighed bliver så omfattende og komplekse, at det i sidste ende kan være en stor

barriere eller helt showstopper for mange projekter.

Offentliggørelse af beregninger

Novafos er helt enig i, at borgere i de berørte områder orienteres herom, også ved offent-

liggørelse af beregninger på spildevandsforsyningsselskabernes hjemmeside, men No-

vafos opfordrer til, at det kommer til at ske på oplandsniveau.

Sådan som udkastet er formuleret i sin nuværende form, finder Novafos, at der stilles

uhensigtsmæssige krav til udstilling af beregninger og data på spildevandsforsyningssel-

skabets hjemmeside. Der forventes en betydelig usikkerhed om både data og beregnings-

resultater, hvorfor det efter Novafos’ mening alene giver mening at stille krav om udstilling

af beregningsresultater og data på oplandsniveau. Dvs. opgjort over et udvalgt område.

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

Ikke fordi Novafos mener, at spildevandsforsyningsselskaberne vil have noget at skjule,

eller det vil være for besværligt. Begrundelsen er derimod, at Novafos er bekymret for, at

data vil udstille enkeltejendomme således, at de vil tabe i værdi eller blive helt usælgelige.

Et eksempel er beregninger, der viser skader på specifikke boliger. Novafos ønsker i ste-

det, at forventede antal berørte boliger eller lign. opgøres på oplandsniveau. Dette er lige-

ledes gældende for registrering af skader fra borgerhenvendelser.

Novafos vil altså gerne undgå at offentliggøre disse beregninger af hensyn til boligejerne,

fordi en udpegning af et område i kommunens spildevandplan ikke er ensbetydende med,

at de grundvandssænkende foranstaltninger vil blive etableret, hverken på den korte eller

den lange bane.

Novafos henstiller endvidere til, at kommunerne forpligtes til at opdatere spildevandspla-

nen med oplysninger om, at der ikke etableres kollektive løsninger til at håndtere det ter-

rænnære grundvand, når det er blevet beregnet, at det ikke er samfundsøkonomisk hen-

sigtsmæssigt at håndtere det terrænnære grundvand ved en kollektiv løsning. Et supple-

ment til den information, som spildevandplanen indeholder omkring mulige løsningstyper,

tidshorisont og overordnet samfundsøkonomisk værdi, vil efter vores mening, give bor-

gerne i de berørte områder den nødvendige indsigt, uden at de detaljerede beregningsre-

sultater behøver at offentliggøres.

Rensning

Spildevandsforsyningsselskaberne har allerede i dag store udfordringer i forhold til rens-

ning og udledning til recipient. Rensekrav til tag- og overfladevand/regnvand gør, allerede

i dag, processen omkring etablering af renseløsninger meget ressource- og tidskrævende.

Det er ofte vanskeligt at få plads til rensning (bassiner mm). Der er også ofte ukendt til-

stand i recipienten (både hydraulisk og kemisk), hvorfor dette først skal undersøges inden

udledning. Det kræver på den baggrund store ressourcer at finde plads til rensning af

regnvand og få det nødvendige kendskab til forhold omkring recipienter

Novafos ønsker, at såfremt det terrænnære grundvand ikke er forurenet, så skal det

kunne udledes til recipient uden større krav til rensning og undersøgelse af recipient, så-

fremt recipienten ikke er hydraulisk belastet (fx fjorde og hav). I dag kan grundejere i med-

før af vandløbslovens regler dræne og udlede til recipient uden behov for udledningstilla-

delse. Dette bør efter Novafos’ mening overføres til de løsninger, hvor spildevandsforsy-

ningsselskabet dræner for den samme type vand.

Novafos foreslår, at det fastsættes, at før områder udpeges af myndigheden til håndtering

af terrænnært grundvand ved grundvandsænkende foranstaltninger, så er det undersøgt,

om der er plads til rensning (hvis nødvendigt), og tilstanden af recipienten er undersøgt.

Herved undgår man at give borgere og virksomheder forventninger til sænkning af grund-

vand, hvis dette alligevel ikke kan ske.

Side 5 | 7

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

Novafos vurderer, at det kan være meget ressource- og tidskrævende at planlægge for

rensning og undersøge recipienter. Dette kan tage uforholdsmæssigt meget tid, for kun at

konstatere i de samfundsøkonomiske beregninger, at det ikke er samfundsøkonomisk

hensigtsmæssigt at lave grundvandssænkende foranstaltninger. Novafos mener derfor, at

processen i forhold til at håndtere det terrænnære grundvand skal forventningsafstemmes

i forhold til dette.

Udledningstilladelser

Det er allerede i dag tæt på umuligt at opnå udledningstilladelser for især tag- og overfla-

devand. Novafos vurderer, at det ikke vil være nemmere at opnå udledningstilladelser for

terrænnært grundvand. Udfordringen beror efter Novafos’ vurdering både på manglende

ressourcer i kommunerne, men også miljømæssige udfordringer i recipienterne, herunder

manglende valid viden om tilstanden i recipienterne.

Planlægning af rensning og undersøgelse af recipient er derfor en del af grundlaget for at

få udledningstilladelse. (jf. punkt om rensning).

Novafos vurderer på den baggrund, at det, for at sikre hurtig og effektiv sagsbehandling,

er nødvendigt at tilføje kommunerne de nødvendige ressourcer, bl.a. til at opnå viden om

tilstanden i recipienterne.

Effektiviseringskrav

Det er positivt, at udkastet lægger op til at spildevandselskaberne skal kunne få dækket

deres omkostninger til de samfundsøkonomiske analyser, uanset om analyserne for et gi-

vent område munder ud i, at spildevandsselskabet får en forsyningsforpligtelse til håndte-

ring af terrænnært grundvand i et givent område, eller at selskabet ikke får sådan en for-

pligtelse.

Det er således altafgørende, at hvis spildevandsforsyningsselskaberne får tilført nye op-

gaver vedrørende terrænnært grundvand, er det vigtigt, at vandsektorloven understøtter

opgaveløsningen. Herunder f.eks., at selskaberne får fuld omkostningsdækning for deres

udgifter.

Som Novafos forstår det, vil det være muligt at få tillæg for de nye opgaver, men som med

øvrige tillæg, vil de blive omfattet af effektiviseringskrav. Det vil efter Novafos’ vurdering

blive svært at effektivisere på f.eks. dræn, idet der alene vil være anlægsomkostninger

forbundet hermed og meget lidt drift.

Da anlægsinvesteringerne skal betales, og på grund af det effektiviseringskrav, der på-

lægges spildevandsforsyningsselskabet, vil selskabet være nødsaget til at hente midlerne

fra basisdriften. Investeringer i håndtering af terrænnært grundvand vil derfor give selska-

berne færre midler til investering og drift af eksisterende anlæg. Dermed vil der skulle spa-

res mere, jo flere projekter der gennemføres.

Side 6 | 7

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

Det vil således gå ud over den almindelige spildevandhåndtering, når spildevandsforsy-

ningsselskaberne skal finde de nødvendige effektiviseringer på driften heraf.

Erstatningsansvar

Novafos vurderer, at der vil være risiko for sætningsskader på bygninger, når der ændres

på grundvandsstanden i et område. Det vil derfor være vanskeligt at sikre, at der, når der

etableres kollektive løsninger, ikke vil være risiko for sætningsskader. Det giver anledning

til usikkerhed for spildevandsforsyningsselskaberne, når der skal etableres løsninger i et

område. Som forsyning ved vi, at der er meget stort fokus på netop sætningsskader fra

grundejerne, når der udføres grave- og anlægsarbejder. Det betyder omfattende monite-

ring før, under og efter anlæggelse af løsninger.

Derudover er Novafos bekymret for, om grundvandssænkende foranstaltninger kan mobi-

lisere gamle forureninger, og hvem der i så fald er ansvarlig for dette. Er det kommunen

der har udpeget området i spildevandsplanen og givet tilladelsen til bortledning, eller er

det spildevandsforsyningsselskabet, som laver de grundvandssænkende tiltag?

Side 7 | 7

Prøveperiode

Novafos opfordrer til, at der gives mulighed for en prøveperiode, hvor spildevandsforsy-

ningsselskaberne kan komme hurtigt i gang med at afprøve løsninger og dermed høste

erfaringer. Terrænnært grundvand udgør et nyt indsatsområde for spildevandsforsynings-

selskaberne, og der mangler derfor erfaringer vedr. bl.a. hensigtsmæssige metoder til

grundvandssænkning og samfundsøkonomiske beregninger. Novafos vil derfor opfordre

til, at der indføres en prøveperiode, hvor selskaberne, kommunerne og staten kan høste

praktiske erfaringer.

Med venlig hilsen

Tina Otterstrøm Jensen

Direktør Spildevand Plan & Projekt

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

[email protected]

Bjarne Kristoffersen ([email protected])

Høringssvar - Håndtering af terrænnært grundvand

27-11-2024 09:51

image001.png; image002.jpg; image003.png; image004.png; image005.png; image006.png;

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.

Miljøstyrelsen

Som jeg forstår lovforslaget, skal spildevandsforsyninger kunne pålægges at grundvandssænke ved forhøjet grundvand i deres

forsyningsområder (kloakoplande).

Ved grundvandssænkninger i byområder vil der altid være risiko for sætningsskader på bygninger. Hvem bliver ansvarlig for evt.

erstatningssager som følge af grundvandssænkning, dem der pålægger forsyningen at grundvandssænke (via spildevandsplan) eller

dem som foretager den egentlige grundvandssænkning (forsyningen) ?

Når grundvandet stiger, vil mange vandløb, som er grundvandsfødte, sandsynligt få højere vandspejl. Jeg kan ikke se, hvor det

grundvandssænkede vand skal ledes hen, når vandløbene stiger. Havstigninger vil også have stuvningseffekt på vandløbene.

Derudover vil der skulle bruges meget energi => CO

udledning på permanent at pumpe grundvand.

Venlig hilsen

Bjarne Kristoffersen,

ingeniør

Miljø og Byggesag

6333 6829 - 2026 0623

[email protected]

www.nyborg.dk

Når du skriver til kommunen, behandler vi oplysninger om dig. Du kan læse vores privatlivspolitik her:

Privatlivspolitik

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

[email protected]

[email protected], [email protected] (Michelle Moustgaard Birch), [email protected] (Gitte Delcin Andreasen),

[email protected] (Lis Nowak), [email protected] (Gert Michael Laursen), [email protected] (Rikke Vinther Lund

Burcharth), [email protected] (Susan Rosendal Bennetzen)

Gert Michael Laursen ([email protected])

Fra:

Titel:

Høringssvar vedr. lovforslag om terrænnært grundvand j.nr. 2024-10898 (Odense Kommune / Spildevand og

Klimatilpasning).

Sendt:

19-12-2024 12:47

Bilag:

image001.png; image002.png; image003.png; image004.png; image005.png; image006.png;

Til:

Cc:

Kære Miljø- og Ligestillingsministerium

Vi har i Odense Kommune, med stor interesse, læst høringsmaterialet med udkast til

”Lov om ændring af

lov om miljøbeskyttelse, lov om vandforsyning, vandsektorloven og lov om betalingsregler for

spildevandsforsyningsselskaber m.v. (Spildevandsforsyningsselskabernes håndtering af terrænnært

grundvand ved grundvandsænkende foranstaltninger i kloakerede områder med håndtering af tag- og

overfladevand og taksfinansiering heraf, og krav om tilladelse til bortledning eller anden sænkning af

grundvand)”.

Vi ser meget positivt på en lovgivning på området og har set frem til denne, og vi vil gerne

knytte nedenstående kommentarer til det fremsendte materiale:

* Odense er en af Danmarks største byer, og en by i vækst, hvor der er kamp om pladsen og

begrænsede arealer at udvikle på. Vi arbejder målrettet på at undgå (ny)byggeri på udsatte steder og

ifald dette ikke kan undgås, da at sikre at der bygges robust og klimatilpasset de pågældende steder.

Det er derfor meget vigtigt, at man for nye områder reelt har mulighed for at arbejde med

afværgeforanstaltninger – og ikke bare undlade at bygge – men, at der blandt

afværgeforanstaltningerne reelt også bliver mulighed for at arbejde med centrale løsninger omkring

dræning. Dette særligt i områder der ikke ligger i umiddelbar tilknytning til en robust recipient, da

afværgeforanstaltningen her ellers ville være ikke at bygge noget som helst.

* Vi er usikre overfor lovforslagets mange omtaler af en statslig vejledning, en eventuel supplerende

kortlægning og de her til hørende data og har behov for mere præcist at vide, hvornår vi kan forvente

at vejledningen og en eventuel supplerende kortlægning foreligger. På nuværende tidspunkt er vi

ikke bekendt med et redskab til beregning af samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed for

grundvandsområdet. Vi formoder, at det vil skulle udvikles, men udviklingen kan ikke rigtig tage fart

før der ligger et endeligt lovforslag og en tilhørende vejledning, og det er derfor vigtigt at vejledningen

udarbejdes snarest muligt – og ikke først et stykke tid efter lovens vedtagelse – som det desværre

ofte ses. Vi vil endvidere gerne have mulighed for at bruge egne data, i tilfælde hvor vi vurderer, at de

er bedre end de statsligt udstillede data.

* Serviceniveau- og Omkostningsbekendtgørelsernes krav om henholdsvis samfundsøkonomisk

hensigtsmæssighed og selskabsøkonomisk omkostningseffektivitet, som udgangspunkt for

forsyningsselskabernes arbejde med tag- og overfladevand, har i vid udstrækning blokeret for

planlægning og implementering af klimatilpasningsprojekter og tænkes alligevel videreført i arbejdet

med terrænnært grundvand. Det finder vi som udgangspunkt er rigtig uheldigt, idet metoden ofte

undervurderer de reelle skader og i høj grad begrænser mulighederne for at medtage positive

benefits af gode bæredygtige løsninger. Specielt for forsyningsvirksomhederne virker de nuværende

ordninger meget bureaukratiske, tidskrævende og mere til gavn for jurister og rådgivere end positivt

bidragende til det omgivne miljø og arbejdet med klimatilpasning og vandhåndtering, og samme kritik

vil derfor forventeligt kunne rettes mod en ramme for beregning af hensigtsmæssighed og

omkostningseffektivitet på grundvandssænkningsområdet.

* Det er forståeligt og i mange tilfælde også ønskeligt at definere nogle minimumsgrænser for

sagsbehandling, og måske også en nedre grænse for sagsbehandlingen i forbindelse med

terrænnært grundvand. Vi vil imidlertid gerne stille spørgsmålstegn ved dette, idet vi herved f.eks

risikerer at komme i karambolage med Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og

programmer og af konkrete projekter (VVM), der ikke har nogen nedre grænse og måske også med

Vandrammedirektivet, hvor der heller ikke er en nedre grænse for udledningen til vandløb.

* Vi er selvfølgelig bekendt med den 30-års begrænsning hvormed der maksimalt meddeles

vandindvindingstilladelser, men det er essentielt at begrænsningen på

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

grundvandssænkningstilladelser ikke medfører, at man kun kan regne med en 30 års anlægslevetid i

de samfunds- og selskabsøkonomiske beregninger. Anlæggene vil sædvanligvis have levetider der

er væsentligt højere og det vil være undtagelsen at anlæg er udtjente efter 30 år, og vi risikerer derfor

en skævvridning i udregningen af den samfundsøkonomiske hensigtsmæssighed og

selskabsøkonomiske omkostningseffektivitet, hvis levetid sidestilles med tilladelsens løbetid.

* I forhold til vores indledende arbejde med udpegningen af relevante områder med behov for

grundvandssænkning og den efterfølgende indarbejdning i Spildevandsplanen, mener vi, at

tidsfristerne på henholdsvis 1, 3 og 5 år kan vise sig vanskelige at overholde. Vi er også usikre i

forhold til, at forsyningsselskaberne skal lave de samfundsøkonomiske beregninger inden områderne

endeligt udpeges i Spildevandsplanen, og der ikke er nogen frist for, hvornår selskaberne skal have

udført beregningerne, og hvordan dette kommer til at hænge sammen i praksis.

* Vi er bekymrede i forhold til, hvorvidt spildevandsselskaberne i praksis vil kunne meddeles de

nødvendige udledningstilladelser, når terrænnært grundvand skal reguleres som spildevand – og der

dermed skal vurderes i forhold til merudledning jf. Vandrammedirektivet (Indsatsbekendtgørelsen)?

Helt generelt er vi faktisk usikre på, hvorvidt det er muligt at skabe plads til mere vand i vores

vandløb, så der kan opnås udledningstilladelse, idet vi allerede for nuværende opererer med nogle

MEGET små afløbstal.

* Vi mener ikke, at det af lovforslaget tilstrækkeligt klart fremgår, hvor og hvordan grænsen mellem

Vandløbsloven og disse spildevandsanlæg, henholdsvis går og er defineret – og hvad med de

eksisterende anlæg (dræn, grøfter mv.).

* Vi finder det ikke helt klart, hvornår den nedre grænse på årlig udledning af henholdsvis 10.000 m

og 100.000 m

gælder. Som vi forstår det, er de 100.000 m

/årligt fortsat kun relevant at forholde sig

til i tilfælde af ansøgninger om tilladelse til midlertidig grundvandssænkning i forbindelse med bygge-

og anlægningsprojekter. Al anden håndtering af terrænnært grundvand med henblik på permanent

tørholdelse/grundvandssænkning ved oppumpning og bortledning vil fremover kræve tilladelse –

med mindre, det må antages at den bortledte vandmængde ikke overstiger 10.000 m

årligt. Hvis

ovenstående udlægning af lovforslaget ikke er korrekt hører vi meget gerne herom.

* Ligeledes i forhold til §26 er vi usikre i forhold til de fremtidige muligheder for nyttiggørelse af det

oppumpede/bortledte vand. Vil en primær ansøgning om tilladelse til permanent tørholdelse af en

kælder ved oppumpning og udledning af eksempelvis 200.000 m3 vand årligt, skulle meddeles jf §26

eller §20, hvis det oppumpede vand sekundært f.eks bruges til varme- og/eller køleformål?

* Odense Kommune har tidligere udtalt sig kritisk omkring de såkaldte effektiviseringskrav og

kritikken er indsendt i høringsperioden for forslaget om ændringer af lovgivningen på

spildevandsområdet. Vi er meget bekymrede og opmærksomme på, at denne kritik også vil være

relevant i relation til udformningen af dette lovforslag. Effektiviseringskravene til

forsyningsselskaberne rammer skævt og dobbelt, hvilket vi på ingen måder mener er

hensigtsmæssigt, og vi mener fortsat at der allerede så rigeligt er taget højde for, at forsyningerne

ikke gør mere end de skal, i kraft af beregningerne af samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed og

selskabsøkonomisk omkostningseffektivitet, samt Vandsektortilsynets kontrol af disse.

* Afslutningsvis skal det nævnes, at det potentielt er en meget omfattende opgave som pålægges

kommunerne med denne lovgivning, og vi mener at de midler der stilles kommunerne i udsigt til

kampen mod terrænnært grundvand burde være langt større. Dette er ikke mindst relevant, hvis

lovforslaget skal have en effekt til samfundets bedste og reelt udgøre det værktøj vi igennem så

mange år har manglet.

De bedste hilsener og Glædelig Jul

Gert Michael Laursen

Slotsgeolog & Klimamedarbejder

Tlf:

40219789

Mail:

[email protected]

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

ODENSE KOMMUNE

Klima- & Miljøforvaltningen

Natur & Miljø, Vandhåndtering og Gartneri

Klimatilpasningsteamet

Nørregade 36, Indgang X

5100 Odense C

www.odense.dk

Odense Kommune behandler dine personoplysninger. Du kan se mere om, hvordan det foregår og dine rettigheder

på

www.odense.dk/privatlivspolitik

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

Dato 02.01.2025

Miljø- og Ligestillingsministeriet

Sendt via mail til [email protected]

Rambøll

Hannemanns Allé 53

DK-2300 København S

T +45 5161 1000

F +45 5161 1001

www.ramboll.dk

HØRING AF UDKAST TIL LOVFORSLAG OM HÅNDTERING AF TERRÆN-

NÆRT GRUNDVAND

Som en væsentlig aktør i arbejdet med at håndtere vand som følge af klimaforandringer sender Rambøll hermed et

høringssvar til lovforslaget om håndtering af terrænnært grundvand. Vi anerkender fuldt ud behovet for ny regulering

til at håndtere terrænnært grundvand og ser positivt på lovforslaget, men vi ønsker med vores høringssvar at frem-

hæve nogle væsentlige udfordringer og opmærksomhedspunkter.

Mangelfuldt datagrundlag for udpegning og planlægning

Lovforslaget forudsætter, at statslige kortlægninger af grundvandsdata kan danne grundlag for identificering af om-

råder med risiko for terrænnært grundvand i spildevandsplanerne (afsnit 3). Det vækker bekymring, da disse kort-

lægninger ikke er målrettet terrænnære data, og de vil derfor efter vores opfattelse udgøre et mangelfuldt grundlag

til at fastlægge risikoområder for terrænnært grundvand. Ligeledes vil samme utilstrækkelige datagrundlag udgøre

grundlaget for den efterfølgende planlægning, effektvurdering og konsekvensvurdering af løsninger til håndtering af

grundvandet. Hvis både udpegning af risikoområder og planlægning af løsninger sker på utilstrækkelige datagrundlag

er der risiko for at det fører til fejlprioriteringer og ineffektive løsninger. Det anbefales derfor, at der etableres mulig-

hed for at vurdere og evt. forbedre det hydrogeologiske datagrundlag for de terrænnære grundvandsforhold.

Samfundsøkonomiske beregninger uden tilstrækkelig viden om skadesrelationer

I afsnit 6 fremgår det, at en samfundsøkonomisk analyse skal danne grundlag for godkendelse af spildevandsselska-

bernes etablering af løsninger til grundvandssænkende foranstaltninger vedrørende terrænnært grundvand, hvis det

er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt. Imidlertid er viden om, hvordan højtstående grundvand forårsager skader

på bygninger, infrastruktur og miljø, mangelfuld. Manglen på tilstrækkelige data gør det vanskeligt at udføre valide

analyser, hvilket kan føre til fejlagtige prioriteringer eller urealistiske forventninger til økonomisk rentabilitet. Dette

skaber risiko for, at kritiske områder ikke bliver behandlet rettidigt eller effektivt.

Når det drejer sig om grundvand kan der ikke opereres med regnhændelser og gentagelsesperioder som vi kender

det fra håndtering af klimatilpasning af nedbør. En kraftig regn vil ofte afstrømme på overfladen og ikke nå at infilt-

rere ned i jorden, og vil derfor ikke få betydning for grundvandsspejlet. Derimod kan en lang sammenhængende pe-

riode, eller tætliggende perioder, med mindre regn betyder meget for stigning i grundvandsspejlet. Hvordan genta-

gelsesperioder tænkes og hvilke varigheder af høje grundvandsstande, der skal risikovurderes, ser ikke ud til at være

med i grundlaget for vurdering af samfundsøkonomi, hvilket det bør være.

Uhensigtsmæssig arbejdsrækkefølge

Lovforslaget foreskriver, at kommunerne skal udpege områder med risiko for terrænnært grundvand i spildevands-

planerne, før der udføres samfundsøkonomiske vurderinger (afsnit 5). Denne arbejdsrækkefølge risikerer at føre til,

at områder fastlægges i spildevandsplanerne uden efterfølgende at blive håndteret, hvis det viser sig ikke at være

samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt. Dette kan skabe usikkerhed blandt borgere og aktører i de udpegede områder

og underminere tilliden til processen.

1/2

Rambøll Danmark A/S

CVR NR. 35128417

Medlem af FRI

Confidential

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

Kompleks ansvarsfordeling skaber uklarheder

Ansvarsfordelingen i lovforslaget begrænser kommuners og spildevandsselskabers ansvar til regnvandskloakerede

eller planlagte områder (afsnit 7). Det efterlader ansvaret for terrænnært grundvand i ny byområder, spildevandsklo-

akerede og ikke-kloakerede områder hos borgerne. Det vil også gælde områder, der udpeges som risikoområder i

spildevandsplaner, men som ikke godkendes efter samfundsøkonomiske vurderinger. Dette skaber en fragmenteret

og uigennemsigtig ansvarsfordeling, der gør det svært for borgere og aktører at forstå, hvem der er ansvarlig for

håndtering af problemer med terrænnært grundvandet.

Uhensigtsmæssig skelnen mellem vandtyper

Lovforslaget omtaler en skelnen mellem, hvornår der er tale om terrænnært grundvand, regnvand/tag- og overflade-

vand, spildevand, forurenet vand mv. At skelne mellem disse vandtyper er komplekst og kan ofte ikke lade sig gøre,

hvilket ikke må bremse løsningen på borgernes problem. Bæredygtige og omkostningseffektive løsninger kræver, at

det er muligt at tænke i holistiske løsninger for hele vandets kredsløb, og ikke i teoretisk fragmenterede opdelinger.

2/2

Confidential

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

Dokumentnummer: Doc-2024-196644

Horsens d. 20/12-2024

Hørringssvar til Lovforslag om terrænnært grundvand

Officiel titel: Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om vandforsyning, lov om

betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og vandsektorloven



Side 19 – de kan give straks påbud til at vi skal gøre det nu. Dette kan både blive fordyrende da der

vil være en del straks afskrivninger og det kan være på bekostning af andre planlagte projekter.

Side 71: Forslag til ændring af Miljøbeskyttelseslovens §26 beskriver at grundvandet kan ledes

gennem regnvandsbassiner, hvilket strider mod hidtidig praksis, da det kan forringe rensningen

væsentlig på grund af det kontinuerte flow.

Side 71: Forslag til ændring af Miljøbeskyttelseslovens §26 beskriver at

”Den, som bortleder

grundvand eller på anden måde sænker grundvandsstanden, vil generelt have metodefrihed i

forhold til, hvordan dette konkret vil kunne foretages.”

på side 19 beskrives at der

”ved separatkloakering for tag- og overfladevand (regnvand) lægges et

drænrør med en liggedybde umiddelbart under det eksisterende kloaksystem”

Spørgsmålet er om der er metodefrihed eller ej?

At lægge dræn under eksisterende ledninger kan kræve stor gravedybde og håndtering af store

mængder grundvand, da mange ledninger ligger mellem 2,5 og 4 m under terræn.

Ved ny anlæg er ledningerne tætte og uvedkommende vand i ledningerne vil derfor ikke være en

begrundelse for en lægningsdybde af drænet under dybeste ledning. Drænets lægningsdybde

burde afhænge af de lokale værdier der skal sikres mod skader (beregning af samfundsøkonomiske

hensigtsmæssigheds løsning.) samt dybden af grundvandet.









Spildevandsselskabet skal beregne den løsning der er samfundsøkonomiske hensigtsmæssig. Der er

ekstra omkostninger og opgaver for forsyningen – mere administrativt arbejde for forsyningen der

giver ekstra omkostninger.





Hvorfor kommer vandet til at ændre karakter og efterfølgende kræve en udledningstilladelse side 54



Man kan ikke forsinke på drænvand - der er fri dræningsret iht. gældende vandløbslov.

Vandløbsvand bliver til spildevand side 61 – Når det sidestilles med tag og overfladevand skal det

terrænnære grundvand så renses inden udledning til recipient?

Der differentieres ift. om man er i byzone eller landzone - landbrug har/får fri udledning af

drænvand fra deres marker og dermed ingen rensekrav.



Forsyningen skal bære risikoen



Hvad hvis et hus er pælefunderet eller områder med plastisk ler, hvor risikoen er så stor for skader

på huset ved en grundvandssænkning, at man ikke kan grundvandssænke selvom økonomien er

lavere end skadesomkostningerne ved opstuvning af grundvand?

Her tænkes især på, at eventulle skader forårsaget af selve grundvandssænkningen, kan være

større og mere om sig gribende end selve skadesomkostningen – kan forsyningen så afvise at

udføre grundvandsænkning i et sådan område?

Samn Forsyning ApS

Alrøvej 11

8700 Horsens

Tlf.: 7626 8700

www.samn.dk

Side 1

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

Dokumentnummer: Doc-2024-196644

Effektiviseringskrav – forsyningerne er underlagt et effektiviseringskrav, hvordan skal

effektiviseringens kravet på håndtering af drænvand udmøntes?





Dokumentation på s. 20



Reduceret omkostninger ift. Uvedkommende vand.

Det er ikke en nem opgave at regne på uvedkommende vand, når der ikke er lavet kortlægning

herfor – er det uvedkommende vand identificeret som fejltilslutninger, dræntilslutninger eller

utætte ledninger og højtstående grundvand.

Hvordan står de borgere der ved påbud har tilsluttet sig ledningen til håndtering af terrænnært

grundvand, og forsyningen efter 30 år ikke kan få en ny tilladelse til systemet og det skal lukkes?

Tilslutning af dræn fra haver mv. kan/skal de tilsluttes eller er det kun omfangsdræn?



Venlig hilsen

Jette Porsgaard og Jannie Sif Herskind

På vegne af Samn Forsyning

Samn Forsyning ApS

Alrøvej 11

8700 Horsens

Tlf.: 7626 8700

www.samn.dk

Side 2

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

[email protected]

Carina Sparre Lippert ([email protected])

Høringssvar vedr. lovforslag om terrænnært grundvand j.nr. 2024- 10898 – Skanderborg Kommune

17-12-2024 12:48

image001.jpg;

Til Miljøministeriet.

Her får I høringssvar fra Skanderborg Kommune.

Først og fremmest hilser vi lovforslaget velkomment, det er længe ventet. Når det så er sagt, så synes vi ikke at man

bør undervurdere hvilken opgave der ligger i det. Vi vil gerne løfte opgaven i kommunen og forsyningen, men man

bør fra ministeriets side være mere ærlig omkring, at det er en opgave der kommer til at fylde noget. Det er nemlig

noget vi kan tage med os til vores politikere, når der skal drøftes ressourcer i afdelingerne.

Hermed høringssvar, som nok egentlig mest består af spørgsmål:

Udledningstilladelser (og tilslutningstilladelser):

* Når det nu kan betragtes som spildevand (jf. side 11), vil forsyningen så i disse tilfælde kunne aflede

drænvandet via regnvandsledningen, og dermed rense det i et regnvandsbassin? Eller SKAL det have sin egen

ledning – og kan kommunen i så fald stille krav om rensning/forsinkelse. Er det kommunens vurdering om

grundvandet skal betragtes som spildevand, grundvand eller drænvand?

* Hvordan skal selve bortledningen administreres rent tilladelsesmæssigt? Vandforsyningsloven omfatter kun

tilladelse til selve grundvandssænkningen, men forholder sig ikke til bortledningen, som ofte er en udledning.

Her famler kommunerne lidt i blinde i forhold til hvilken form for udledningstilladelse/vilkår der kan stilles.

Det gælder helt generelt ved udledning af grundvand fra grundvandssænkninger. Der mangler generelt en

vejledning på området.

* Vil bortledningen være omfattet af miljøstyrelsens tilsyn med spildevandsforsyningsselskabernes

udledninger?

* Udledningstilladelser er kun nævnt med en enkelt sætning på side 43. Det er en kæmpe undervurdering af

opgaven. Det bør beskrives meget mere.

* Kan det komme på tale at visse ejendomme skal have en tilslutningstilladelse, og hvornår ville dette være

aktuelt? Ved tilslutning til en tredje ledning? Ved tilslutning til eksisterende regnvandsledning?

* Det er ønskeligt at loven også giver mulighed for tilslutning af pladser med permeabel belægning (f.eks. P-

pladser mv.), men også til boldbaner mv. samt, dræn fra støttemure, vejkasser mv.

Spildevandsplanen:

* Må vi skrive i spildevandsplanen at det vil blive implementeret (i denne revision), og at vi løbende vil arbejde

på udpegningerne, og at disse så vil komme med som tillæg, og senest vil komme med ved 3 års revisionen.

Det bliver svært at nå at udpege og vedtage konkrete områder inden for 1�½ år.

* Må man udpege områder i spildevandsplanen, og vedtage denne, og så skal forsyningen først efterfølgende

foretage deres beregninger? Eller skal disse foreligge før spildevandsplanen vedtages? Lovforslaget er lidt

utydeligt hvad det angår.

* Er det tilstrækkeligt at opdatere spildevandsplanen i form af tillæg?

* Ud fra hvilke kriterier skal/kan vi udpege områderne. Hvilke værktøjer kan/må man bruge

* Staten skal stille data og kort til rådighed: Hvilke, hvor kommer de til at ligge og hvordan formidles det?

* Der bør vel laves en vurdering i alle de områder der skal separatkloakeres eller saneres, om der er risiko for

højtstående grundvand, når ledningerne tætnes/udskiftes? Og i så fald bør området tages med i forhold til

håndtering af grundvandet.

* Kan man nøjes med at udpege mindre områder inden for et kloakopland. Hvor meget må det være

”fragmenteret”. Skal der være noget frivillighed, eller skal borgerne tvinges med, selvom de ikke oplever

problemer (men ligger i et udpeget område).

* Hvad menes der med væsentlige ændringer, jf. side 2 i høringsbrevet. Hvor kommer denne frase fra, den har

vi ikke set før? Normalt skal alle ændringer sendes i tillæg.

* Kan borgere der allerede selv håndterer grundvandet, ansøge om at blive optaget i spildevandsplanen, så

forsyningen kan overtage? (såfremt der er tale om et regnvandskloakeret område).

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

Beregninger:

* Jf. side 8 kan miljøministeren gives bemyndigelse til at kunne fastsætte regler om efter hvilken metode, at

spildevandforsyningsselskaberne skal beregne den samfundsøkonomiske hensigtsmæssighed. Hvor og

hvordan vil ministeren fastsætte disse regler?

* Skal eventuelt værditab overstige omkostningerne til grundvandssænkningen? Hvordan fastsættes værdien?

* Jf. side 37 bør indsatsen finansieres af alle de til selskabet tilsluttede forbrugere, herunder grundejere, over

de almindelige spildevandsbidrag på linje med de øvrige udgifter, selskaberne har til deres almindelige

forsyningsvirksomhed. Årsagen hertil er primært, at alle de tilsluttede forbrugere i større eller mindre grad vil

få gavn af indsatsen. Dvs. at det ikke kun er de direkte berørte grundejere der skal betale, men alle forbrugere

får forhøjet deres takster? Borgere i områder der slet ikke er berørt, får vel ingen gavn af det?

Med venlig hilsen

CARINA SPARRE LIPPERT

Miljømedarbejder

Vand & Natur

Mobil: 2049 8155

Direkte: 8794 7740

[email protected]

Skanderborg Kommune

Skanderborg Fælled 1

8660 Skanderborg

Skanderborg.dk

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

Miljø- og Ligestillingsministeriet

Frederiksholms Kanal 26

1220 København K

Den 25. december 2024

Høringssvar vedr. lovforslag om terrænnært grundvand j.nr. 2024 - 10898

(Høringssvaret er udarbejdet af 11 sommerhusgrundejerforeninger på Sydfalsters østkyst – jf. bilag A)

Sammenfatning: Sammenhængende sommerhusområder bør omfattes af ny lov

11 sommerhusgrunderjerforeningerne på Sydfalster (jf. bilag A) anmoder hermed om, at et nyt lovforslag

om håndtering af terrænnært grundvand ”i byer” j. nr. 2024-10898 udvides til også at omfatte ”og i

sammenhængende sommerhusområder”.

Også selv om disse områder kun er spildevandskloakerede og ikke allerede har håndtering af tag- og

overfladevand, som det ellers fremhæves i det pågældende lovforslag som en forudsætning for at blive

omfattet af den nye lov.

Sommerhusgrundejerforeningerne mener, baseret på egne erfaringer, at sammenhængende

sommerhusområder – selv om disse områder har overfladevand til nedsivning - skal ligestilles med byer,

hvor håndtering af grundvand ifølge lovforslaget skal ske efter en model, hvor kommunen er pålagt at

udpege de oversvømmelsestruede områder, hvorefter forsyningen er forpligtet til at foretage den

samfundsøkonomiske konsekvensberegning af en eventuel grundvandssænkning.

Sammenhængende sommerhusområder bør ligestilles med tættere bebyggelse

Grundejerforeningernes anmodning om ændring af lovforslaget skyldes, at sammenhængende

sommerhusområder ikke nævnes specifikt i lovforslaget. Det opfatter sommerhusgrundejerforeningerne

som en markant fejl, da sommerhusområderne repræsenterer en stor samfundsøkonomisk værdi, som har

krav på samme opmærksomhed fra kommune og forsyning vedrørende grundvandssænkning i truede

områder, som byområder i kommunerne har.

Ifølge lovforslaget forventes det, at størsteparten af de påkrav/tilladelser, der gives til håndtering af

grundvandet i byområder, vil blive givet som en del af kollektive løsninger, som

spildevandsforsyningsselskaberne forpligtes til at udføre. Sommerhusområderne bør omfattes af disse

kollektive løsninger, da det vil være den mest optimale samfundsøkonomiske løsning.

Både Kommunernes Landsforening og vandselskabernes brancheforening, DANVA, fremhæver netop ifølge

lovforslaget, at det er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt – i områder med tættere bebyggelse - at

håndtere det terrænnære grundvand i kollektive løsninger. Grundejerforeningerne mener som nævnt, at

sammenhængende sommerhusområder hører hjemme i kategorien tættere bebyggelse.

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

De store nedbørsmængder med det stigende antal oversvømmelser, vi har set de senere år, samt de

forudsagte grundvandsstigninger betyder, at der skal gøres en kollektiv indsats for mere effektiv bortledning

af drænvand og sænkning af grundvandsstanden. Dette bør - ud over byområder - også omfatte den form

for tættere bebyggelse, som sammenhængende sommerhusområder reelt er udtryk for.

Store samfundsøkonomiske værdier i sommerhusområderne

Når sommerhusgrundejerforeningerne ønsker en lovgivningsmæssig ligestilling med byområder, hvad angår

håndtering af terrænnært grundvand, hænger det som sagt primært sammen med beskyttelsen af de store

værdier, sommerhusområderne repræsenterer. Den enkelte grundejer har ingen mulighed for lokalt hverken

teknisk eller økonomisk at håndtere det stigende grundvand, som de kommende års stigende nedbør vil

medføre.

I punktform kan sommerhusområderne øgede betydning lokalt og på landsplan opridses på følgende måde:

Sommerhusområder repræsenterer samlet meget store værdier, som kan være truet af stigende

mængder regnvand.

Sommerhusområder er i stigende grad vækstdynamo (turisme) for udviklingen i mange kommuner.

Sommerhusområderne kan sammenlignes med tæt bebyggede byområder, hvorfor truslen fra

stigende grundvand er den samme som i byer.

Sommerhusområder har lige så stort et behov for klimasikring mod oversvømmelse som

byområder, da der falder lige så meget regn i sommerhusområder som i bymæssige bebyggelser.

Sommerhusområders håndtering af terrænnært grundvand kan ikke overlades til mindre lokale

initiativer, der risikerer at modarbejde hinanden. Derfor behov for kollektive afvandingsløsninger

styret af kommune og forsyning.

Sommerhusområderne i de fleste egne af landet vokser i de kommende år, fordi kommunerne har

udlagt nye områder til sommerhuse. Og stadig udlægger nye områder.

Fakta om sommerhusområdet på Sydfalster

Dette høringssvar er udarbejdet af 11 sommerhusgrundejerforeninger på Sydfalsters østkyst – jf. Bilag A. I

foreningernes område er der ca. 8.000 sommerhuse beliggende stort set sammenhængende langs Falsters

sydlige østkyst. Dette svarer til en middelstor provinsby. Andre steder i landet er der endnu større

sammenhængende sommerhusområder, som udgør en endnu større bymæssig boligbebyggelse.

En meget stor del af sommerhusbebyggelsen er opført fra 1960, og der opføres stadig nye sommerhuse. I

øjeblikket er der planlagt etablering af ca. 750 nye sommerhuse i Marielyst-området.

En meget stor del af sommerhusgrundene ligger i kote 0 eller derunder. Det betyder, at der er en høj

grundvandstand. Sommerhusområdet er ifølge Klimaplanen spildevandskloakeret med tag- og regnvand til

nedsivning. Det fungerer godt i den sandede undergrund under normale nedbørsforhold. Men ved

ekstreme regnmængder, kan overfladevandet ikke ledes væk hurtigt nok.

Flere steder i området er der drænet og afledning af drænvand via transporthovedledninger, som

Guldborgsund Forsyning drifter. Mens der primært i de ældste sommerhusområder slet ingen dræn er,

hvilket skaber store problemer ved store nedbørsmængder. Transporthovedledningerne leder vandet til

hovedkanalerne, hvorfra det pumpes via Bøtø Nor Landvindingslag ud i Guldborgsund.

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

Baggrund for høringssvar

Som følge af klimaændringerne med større mængder regnvand og forventede endnu større regnmængder

samt opstigende grundvand - og allerede nu oftere oversvømmelser i området - samt en utilstrækkelig

infrastruktur til afledning af overfladevand, er der behov for sikring af området med udbygning af

infrastukturen til bortledning af regnvand og terrænnært grundvand.

Grundejerforeningerne mener, at klimatilpasning og herunder udbygning af infrastrukturen skal forankres

hos kommune og forsyningsselskab, i vores tilfælde Guldborgsund Kommune og Guldborgsund Forsyning,

som med deres respektive kompetencer skal påtage sig det fulde ansvar og stå i spidsen for projektet for at

sikre eksisterende værdier og udvikling af området.

Kun i det regi er der viden, dokumentation og kompetence til, at der kan planlægges og etableres en løsning

med en samlet kapacitet, der i sin helhed, er i balance. At placere opgaven her understøtter også hvad KL og

DANVA peger på – at det terrænnære grundvand skal håndteres i en kollektiv løsning, hvor det

samfundsøkonomisk er mest hensigtsmæssigt.

Det er derfor bydende nødvendigt, at lovforslaget ændres således, at kommuner/forsyninger pålægges at

varetage disse store infrastrukturprojekter forårsaget af klimaændringer samt at drifte disse – også i

sammenhængende sommerhusområder.

Ønsker foretræde

Som opfølgningen på dette høringssvar anmoder de 11 grundejerforeninger på Sydfalster tillige om

foretræde for det pågældende udvalg, når lovforslaget er fremsat i Folketinget med henblik på at uddybe

foreningernes synspunkter. Alternativt er udvalget mere end velkomment til at besigtige forholdene og den

nuværende infrastruktur.

…….

Se bilag A på næste side

Kontaktpersoner vedr. dette høringssvar:

Flemming J. Mikkelsen

Formand Marielyst Grundejerforening

[email protected]

4011 7722

Bjarne Dahl

Formand Sildestrup Strand Grundejerforening

[email protected]

2560 3032

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

Bilag A

Følgende grundejerforeninger på Sydfalster er medunderskrivere på dette høringssvar.

Strand

Grundejerforening

Marielyst

Grundejerforening

Elkenøre Strand

Grundejerforening

Laksenborg

Grundejerforening

Grundejerforeningen

Dyrehaven Marielyst

Pedersdal

Grundejerforening

Stovby Klit

Grundejerforening

Gnaverhaven

Grundejerforening

Sildestrup Strand

Grundejerforening

Bøtø Grundejerforening

Forperson

Flemming J.

Mikkelsen

Aksel Lindhardt

[email protected]

Kirsten Mortensen

[email protected]

Hans Henrik

Madsen

Michael Munk

Torilisvej 47,

4873 Væggerløse

Jørn Kjær

40 20 54 64

[email protected]

30 30 82 38

[email protected]

40 10 05 25

[email protected]

Carl Peter

Frederiksen

Bjarne Dahl

[email protected]

Micki Jørgensen

[email protected]

Marielyst Strandpark

Ferieby

Gedesby Østre Strand

Grundejerforening

Michael Thanild

[email protected] 51 33 21 11

40 91 61 85

[email protected]

25 60 30 32

54 85 87 21

Telefon

40 11 77 22

formand@marielyst-

grundejerforening.dk

91 37 51 47

René Rud

Mikkelsen

[email protected]

31 77 94 11

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

SPILDEVANDSKOMITEEN

Miljø- og Ligestillingsministeriet

Frederiksholms Kanal 26

1220 København K

Att. Ida Lund Bendtsen

Dato:

Ref.:

E-mail:

Direkte tlf.:

Side:

17. december 2024

Mads Uggerby

[email protected]

42 12 54 72

1 af 1

Vedr.: Høringssvar vedr. lovforslag om terrænnært grundvand j.nr. 202410898

Spildevandskomitéen ser med stor interesse på den nye lovgivning, der er på vej. Spildevandskomi-

téens rolle er at bidrage med apolitisk, ingeniørfaglige anbefalinger og vejledninger, f.eks. gennem

komitéens skrifter, som de facto udgør standard for god ingeniørmæssig praksis, hvor der ikke fin-

des lovgivning eller andre standarder.

Høringssvar til lovforslag om terrænnært grundvand

Spildevandskomitéen ønsker at aflevere følgende høringssvar til lovforslaget:

Spildevandskomitéen ser gerne, at de store usikkerheder i de forskellige inputdata skal balan-

ceres med kravene til kompleksitet i analyser, modelberegninger og dokumentationsniveau, så

sidstnævnte ikke skyder over målet ift. de store usikkerheder, der er på input.

Spildevandskomitéen stiller spørgsmål ved, om de beregningstekniske metoder for samfunds-

økonomiske beregninger for tag- og overfladevand kan overføres til terrænnært grundvand, og

vil derfor opfordre til forsigtighed i forhold til gennem lovgivningen at præcisere de bereg-

ningstekniske krav til dokumentation i den sammenhæng.

Desuden vil vi påpege, at håndtering af problemer med højtstående grundvand ikke alene er et

spørgsmål om at finde et passende investeringsniveau, men også et spørgsmål om at identifi-

cere de løsninger, som giver en sammenhængende og effektiv vandhåndtering uden følgeska-

der. Det er i den sammenhæng positivt, at der i lovgivningen lægges op til metodefrihed i

håndteringen af det terrænnære grundvand.

Spildevandskomitéens ser, at der i lovudkastet gives rum for at branchen kan etablere en fornuftig

erfaringsopbygning og god praksis på området og bifalder dette.

Høringssvar på lovforslag om Terrænnært Grundvand, 20241217.docx

Med venlig hilsen

Formand for Spildevandskomitéen,

Mads Uggerby

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

18. december 2024

Afdeling Myndighed - Teknik & Miljø

Sagsbeh.: Pernille Sus Larsen

Høringssvar vedr. lovforslag om terrænnært grundvand j.nr. 2024-

10898

Bemærkninger fra Tønder Kommune, Myndighed;

1) med lovforslaget skal der kun udpeges TGV-håndterings områder, steder der er

separatkloakeret (hvor spildevandsforsyningsselskabet håndtere regnvand). Der kan dog

være større bebyggede områder som er spildevandskloakeret, hvor der ligeledes er

problemer med terrænnært grundvand.

Hvis disse områder først skal udlægges til separatkloakering, før TGV-håndteringen

eventuelt kan ske, vil det være en både administrativ, driftsmæssig og, sandsynligvis

også, en økonomisk tung opgave – i og med, at området allerede er kloakeret.

Vil der i lovforslaget kunne åbnes op, for håndtering af TGV i disse områder, evt. hvis en

vurdering viser det er det mest samfundsøkonomisk hensigtsmæssig og/eller hvis der er

større værdier i området. Evt. med andre tiltag.

2) Lovforslaget tager ikke umiddelbart stilling til snitfladen, mellem dræn, grøfter og

spildevandledninger. Hvordan eventuelle ejerforhold håndteres, hvis f.eks. private dræn

inden for et udlagt TGV-område, bliver til en spildevandsledning under processen. Der

kunne med fordel inkorporeres en del om, hvor grænsen mellem vandløbsloven og

anlæg til håndtering af terrænnært grundvand skal gå.

3) Lovforslaget vil medføre øget arbejde hos kommunerne, hvilket bør adresseres.

Specielt ift. om der følger økonomiske midler med til dette arbejde. Her tænkes dels på

arbejdet med at få det inkorporeret i spildevandsplanen, men i højere grad det

efterfølgende arbejde med behandling af ansøgninger til håndteringen og evt.

udledning af grundvandet – samt de mulige følgevirkninger jf. ovenstående punkt 2.

Der vil også skulle tilføjes flere midler til det administrative arbejde i forbindelse med

ændring af vandforsyningsloven, når der fremover skal meddeles indvindingstilladelse til

grundvandssænkninger på 10.000 m

og derover. Det vil desuden betyde større

administrativ byrder i forbindelse med anlægsarbejder, nybyggeri etc.

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

4) Der vil med lovforslaget sættes en relativt stram tidshorisont, for udarbejdelse af

spildevandsplanen, med udpegning af områder til mulig TGV-håndtering. Umiddelbart

skal en sådan plan miljøvurderes (udarbejdes miljørapport) – En sådan proces, kan ikke

færdiggøres på halvandet år.

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

5. december 2024

Ref.:

Mai-Britt Hemme

Sagsnr.:

GEO-2024-09475

Dokumentnr.:

8913104

Høringssvar fra Varde Kommune

Varde Kommune har imødeset udarbejdelse af Lovforslag om terrænnært grundvand, som har hensigten

at gøre det muligt for kommunen at håndtere en af de klimaudfordringer kommunen står overfor.

Varde Kommune har følgende bemærkninger til det fremlagte lovforslag.

•

Lovforslaget giver ikke mulighed for at forsyningen kan udføre en kollektiv løsning for terrænnært

grundvand i sommerhusområderne i Varde Kommune, som ikke er kloakeret for regnvand. Det vil

ikke være samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt at påbegynde regnvandskloakering af

sommerhusområder. Sommerhusområderne er nogen af de områder hvor Varde Kommune

oplever største udfordringer med højtstående grundvand og en kollektiv løsning vil her være med

til at afhjælpe nogle af de problemstillinger.

I lovforslaget er det uklart typen af vand, forsyningen må håndtere med de kollektive løsninger

for terrænnært grundvand.

Lovforslaget lægger optil en tidspresset og ressourcekrævende proces i forhold til plangrundlaget,

som ikke stemmer overens med hvad der er praktisk muligt i kommunerne.

•

Side 1 / 1

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

Aalborg Forsyning

Norbis Park 100, 9310 Vodskov

Miljø- og Ligestillingsministeriet

Frederiksholms Kanal 26

1220 København K

Dato: 02.01.2025

Sags ID.: 2024-3134

Telefon:

Initialer: HHJ

Høring over forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyt-

telse, lov om vandforsyning, lov om betalingsregler for spilde-

vandsforsyningsselskaber m.v. og vandsektorloven

Miljø- og Ligestillingsministeriet har den 21. november 2024 sendt lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyt-

telse, lov om vandforsyning, lov om betalingsregler spildevandsforsyningsselskaber m.v. og vandsektorloven i

høring (herefter Lovforslaget).

Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. juli 2025.

Lovforslaget lægger op til, at spildevandsselskaberne i Danmark får udvidet deres forsyningspligt betydeligt.

Dette vil medføre en væsentlig forhøjelse af taksterne for forbrugerne. Det vil være urimeligt alene at pålægge

spildevandselskabernes forbrugere den økonomiske byrde ved den generelle håndtering af terrænnært grund-

vand. Det terrænnære grundvand vil være et stigende problem i fremtiden, hvorfor det derfor ikke kun bør være

spildevandsselskabernes ansvar, men også den enkelte grundejers ansvar i forbindelse med fremtidigt byggeri

og ombygning. Spildevandsselskabernes forsyningspligt bør alene gælde til skelgrænsen for den enkelte ejen-

dom.

Aalborg Kloak A/S (herefter Aalborg Kloak) har følgende bemærkninger til lovforslaget:

Beslutningsproces

Lovforslaget har betydelige konsekvenser for både Aalborg Kommune og Aalborg Kloak. Det er derfor vigtigt, at

processen med udarbejdelsen af bekendtgørelser og vejledninger ikke bliver forceret. Med en ikrafttrædelse af

Lovforslaget med tilhørende bekendtgørelser, som ikke er sendt i høring endnu, den 1. juli 2025, virker proces-

sen en smule forhastet.

Det fremsatte Lovforslag er forholdsvist simpelt med få ændringer i eksisterende love. Der mangler et betydeligt

arbejde i forhold til at få Lovforslaget udmøntet i de nødvendige bekendtgørelser og vejledninger, som skal be-

skrive de nærmere regler og retningslinjer om følge af Lovforslaget.

Tidsplan

Det er efter Aalborg Kloaks vurdering en meget presset tidsplan, som Lovforslaget lægger op til. Den første spil-

devandsplan indeholdende grundvandssænkende foranstaltninger skal vedtages senest halvandet år efter Lov-

forslagets ikrafttræden. Dette giver ikke Aalborg Kommune og Aalborg Kloak tilstrækkelig med tid til at gennem-

føre den nødvendige planlægning. Risikoen er derfor, at den første spildevandsplan ikke er tilstrækkeligt genne-

marbejdet, inden den vedtages.

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

Hvis tidsfristen forlænges, vil det give kommunen og Aalborg Kloak bedre muligheder for at fokusere på plan-

lægningen af de grundvandssænkende foranstaltninger til de områder inden for de kloakerede områder, hvor der

er størst behov for at afhjælpe faren for oversvømmelser mm. og samtidig mest effektivt at iværksætte en ind-

sats. Hvis ikke tidsfristen forlænges, er der risiko for, at det er ikke de områder, hvor der er størst behov for

grundvandsænkende foranstaltninger, der planlægges for først, hvis de samfundsøkonomiske beregninger er

mere omfattende her end for andre ikke så kritiske områder.

Det vil ligeledes været muligt at få flere områder, hvor der skal ske grundvandssænkende foranstaltninger, med i

den første spildevandsplan, hvis der er længere tidsfrist.

Tidsfristen for vedtagelsen af første spildevandsplan indeholdende grundvandssænkende foranstaltninger bør

derfor udskydes fra halvandet år efter Lovforslagets vedtagelse til minimum 3 år efter lovens vedtagelse.

Afgrænsning

Det er vigtigt, at Aalborg Kloak kun kan påbydes at etablere de grundvandssænkende foranstaltninger i de områ-

der, hvor selskabet allerede håndterer tag- og overfladevand. Områder som i kommunens spildevandsplan kun

er angivet spildevandskloakeret bør ikke være omfattet af Lovforslaget. En forudsætning for etablering af de

grundvandssænkende foranstaltninger er, at tag- og overfladevand allerede håndteres på en sådan måde, så

denne håndtering ikke bidrager til at skabe terrænnært grundvand, som f.eks. nedsivning på egen grund kan

gøre.

For at opnå det ønskede formål med Lovforslaget er det derfor afgørende, at Aalborg Kloak alene kan påbydes

håndtering af det terrænnære grundvand i de områder, som allerede er regnvandskloakeret eller områder, som

påbegyndes regnvandskloakeret.

Aalborg Kloak skal i den forbindelse også kun være ansvarlig og eje de nye anlæg, som etableres til håndtering

af terrænnært grundvand. Lovforslaget bør ikke gøre det muligt at overdrage eksisterende anlæg til håndtering

af terrænnært grundvand til Aalborg Kloak. De eksisterende anlæg vil være af varierende kvalitet og stand, og

det vil derfor potentielt være forbundet med betydelige omkostninger for Aalborg Kloak, hvis sådanne anlæg skal

overtages.

Forsyningspligt

Aalborg Kloaks forsyningspligt for spildevand og tag- og overfladevand stopper ved skelgrænsen til den enkelte

ejendom. Tilsvarende bør være tilfældet for forsyningspligten til håndtering af terrænnært grundvand. Spilde-

vandsselskabet skal alene være transportør af det drænede terrænnære grundvand. Den enkelte grundejer bør

være den drænende part, og dermed selv ansvarlig for håndteringen af terrænnært grundvand på egen grund.

Det vil få alvorlige økonomiske konsekvenser for Aalborg Kloak og dermed også forbrugerne, såfremt Aalborg

Kloak kan pålægges at forestå dræningen på den enkelte grund. Dette både i forhold til omkostningerne til dræ-

ningen men ligeledes i forhold til, at spildevandsselskabet vil være ansvarlig for eventuelle erstatningskrav, så-

fremt dræningen fører til skader på den pågældende ejendom eller de omkringliggende ejendomme.

Niras A/S har på vegne af Aalborg Kommune gennemført et projekt med beregninger i Aalborg-bydelen Kærby

for, hvor langt terrænnært grundvand kan sænkes, før der er risiko for sætningsskader på bygningerne i områ-

det. Beregningerne har vist, at det terrænnære grundvand kun kan sænkes ca. 70 cm svarende til vejkas-

sedræn, før der er betydelig risiko for bygningsskader som følge af sætninger i jorden under bygningerne.

En sænkning af det terrænnære grundvand på 70 cm vil ikke være tilstrækkeligt til, at kloakledningerne kommer

fri af grundvandet. Kloakledningerne placeres oftest væsentligt dybere end i en dybde på 70 cm. En del af for-

Side 2 af 5

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

målet med sænkning af det terrænnære grundvand er netop at undgå indtrængende terrænnært grundvand i klo-

akledningerne, som derved presser kapaciteten på ledningerne. Det er ikke muligt at opfylde dette formål, hvis

ikke det terrænnære grundvand kan sænkes mere end til en dybde på 70 cm. De samfundsøkonomiske bereg-

ninger vil sandsynligvis vise, at det ikke er hensigtsmæssigt at etablere grundvandssænkende foranstaltninger,

hvis ikke risikoen for indtrængende grundvand i kloakledningerne mindskes.

Hvis Aalborg Kloak bliver gjort til den drænende part, skal Aalborg Kloak i forhold til de samfundsøkonomiske

beregninger medtage risikoen for erstatningskrav fra grundejere eller naboer. Ved at medtage risikoen for even-

tuelle erstatningskrav i beregningerne, vil det være betydelig sværere at opnå en positiv samfundsøkonomisk

beregning, hvilket vil føre til at færre områder planlægges til at være omfattet af grundvandssænkende foran-

staltninger, selvom det er nødvendigt med tiltag i den retning.

Der bør derfor være klart defineret i lovforslaget, at det er spildevandsselskabet, som fastlægger afgrænsningen

i forhold til hvem, der er den drænende part, og hvem der alene har transportøransvaret for drænvandet. På den

måde kan den enkelte grundejer være den drænende part, mens transportøransvaret ligger ved spildevandssel-

skabet, hvorved spildevandsselskabets forsyningspligt i forhold til håndtering af terrænnært grundvand stopper

ved skelgrænsen til den enkelte ejendom.

Tilslutning

Når de samfundsøkonomiske beregninger er gennemført, og områderne, hvor der skal ske grundvandsænkende

foranstaltninger, er udpeget i den kommunale spildevandsplan, bør det være spildevandsselskabet, som fast-

sætter, hvorledes drænvandet transporteres fra den enkelte ejendom frem til recipienten.

På denne måde vil der være metodefrihed for spildevandsselskabet i forhold til hvorledes drænvandet transpor-

teres. Det kan ske ved at spildevandsselskabet anlægger en ny ledning kun til håndtering af drænvandet. Alter-

nativt kan drænvandet kobles på den eksisterende regnvandsledning, hvis kapaciteten i ledningen er tilstrække-

lig til også at håndtere drænvandet.

Selvom et område er udpeget i spildevandsplanen, som et område hvor der skal ske grundvandsænkende foran-

staltninger, er det vigtigt, at det er spildevandsselskabet i samråd med myndigheden, der bestemmer hvordan og

hvornår drænvandet håndteres. Dette særligt for at undgå, at det vil være tilladt for en grundejer selv at tilslutte

sin drænløsning til de eksisterende kloakledninger, men at dette først sker, når spildevandsselskabet er klar til at

modtage drænvandet, og der er taget stilling til, om dette skal ske via et tredje rør eller via overskudskapacitet i

regnvandsledningerne.

Det vil være nødvendigt med metodefriheden i forhold til transporten af drænvandet, da Aalborg Kloak ikke altid

bare vil kunne placere et tredje rør til håndtering af drænvandet. Dette gælder især i tætbebyggede bymæssige

områder, hvor der i forvejen er mange kabler, rør og ledninger i de offentlige veje og stier. Her vil det klart være

en fordel, hvis Aalborg Kloak kan nøjes med at tilslutte til en eksisterende regnvandsledning eller at dimensio-

nere en ny regnvandsledning, således den har kapaciteten til ligeledes at håndtere drænvandet.

Udledning

Det følger af bemærkningerne til lovforslaget, at udpegningen af områder, hvor der skal ske grundvandssæn-

kende foranstaltninger kun skal gælde i 30 år. Det vil være problematisk for Aalborg Kloak, og i sidste ende have

økonomisk betydning for forbrugerne, såfremt udpegningen kun gælder i 30 år. Der er tale om store anlægsinve-

steringer, som finansieres ved lån hos Kommunekredit. Hvis disse skal afskrives over 30 år, vil det betyde en

væsentlig forhøjelse af taksterne, som opkræves ved forbrugerne. Hvis udpegningen af områderne i stedet som

minimum følger levetiden på ledningerne, vil det give Aalborg Kloak mulighed for at sprede afskrivningerne af

Side 3 af 5

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

anlægsinvesteringerne ud over flere år, og det vil dermed betyde mindre takststigninger for forbrugerne. Aalborg

Kloak arbejder normalt med en levetid og dermed afskrivning på ledninger på 75 år.

Hvis et område, som allerede er separatkloakeret, udpeges som område, hvor der skal ske grundvandssæn-

kende foranstaltninger, bør det sikres, at de grundvandssænkende foranstaltninger ikke får konsekvenser for de

allerede udstedte udledningstilladelser i området. Der bør i den fremtidige lovgivning gives mulighed for, at eksi-

sterende udledningstilladelser kan udvides til at omfatte de grundvandsænkende foranstaltninger, og at proces-

sen vedrørende udvidelsen af udledningstilladelsen forenkles væsentligt, således sagsbehandlingstiden ved an-

søgninger om udvidelse af udledningstilladelser nedbringes væsentligt.

Grænseflader til anden lovgivning

Indtil Lovforslaget vedtages, er drænvand omfattet af Vandløbsloven. Med vedtagelsen af Lovforslaget vil dræn-

vandet blive omfattet af Miljøbeskyttelsesloven. Grænsefladefladen mellem de to lovgivninger bør defineres ty-

deligere.

At drænvandet overgår fra at være omfattet af Vandløbsloven til at være omfattet af Miljøbeskyttelsesloven gør

ikke, at drænvandet pludselig er blevet ”beskidt”, og dermed kræver rensning inden det udledes. Hvis det hidtil

måtte udledes uden rensning som følge af Vandløbsloven, bør det efter Lovforslagets vedtagelse ligeledes være

muligt fortsat at udlede drænvand uden først at rense det.

Drænvandet er netop renset i jordmatricen og anses derfor for rent, medmindre området allerede er udpeget

som forurenet ved en V1 eller V2 kortlægning. På den baggrund bør der kun stilles krav om rensning, hvis områ-

det er udpeget som forurenet. Det skal samtidig være en rensning, som udføres af den ansvarlige for forurenin-

gen, altså den enkelte grundejer inden udledning af drænvandet til spildevandsselskabets ledninger.

Ovenstående vil således bevirke, at der kan opstilles entydige retningslinjer om, at eksisterende udledningstilla-

delser blot kan øges volumenmæssigt uden yderligere skærpede krav til f.eks. forsinkelse og rensning.

Beregninger

Ifølge Lovforslaget skal udpegningen af områder med grundvandssænkende foranstaltninger ske på baggrund af

samfundsøkonomiske beregninger, som viser, hvor det er hensigtsmæssigt med disse foranstaltninger. Hvilke

beregninger og hvilke faktorer, som har betydning, skal klart defineres. Det er vigtigt, at det bliver simple bereg-

ninger, som spildevandsselskabet skal udføre for at vurdere, om foranstaltningerne er samfundsøkonomiske

hensigtsmæssige. Beregningerne skal være gennemskuelige for at skabe den nødvendige åbenhed af hensyn til

forbrugerne.

Det skal defineres, hvor mange beregninger, der skal til for at vurdere, om det er samfundsøkonomisk hensigts-

mæssigt. Ligeledes bør det defineres, om beregningerne kun skal gennemføres en gang, eller det skal ske forud

for hver revision af spildevandsplanen eller et andet interval. Som følge af klimaændringerne er det ikke utænke-

ligt, at der vil være områder, hvor beregningerne vil vise, at det ikke er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt at

gennemføre de grundvandssænkende foranstaltninger på nuværende tidspunkt, men hvis beregningerne foreta-

ges igen om 10 eller 20 år, vil de måske vise det modsatte. Det bør derfor klart defineres, hvor mange år bereg-

ningerne skal være gældende. Alternativt at kommunen kan anmode spildevandsselskabet om at gennemføre

en genberegning, såfremt det er begrundet i f.eks. klimaforandringer. De administrative omkostninger ved at fo-

retage en genberegning, som følge af anmodning fra kommunen, skal kunne pålægges taksterne, som forbru-

gerne skal betale.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at beregningerne skal baseres på data, som stilles til rådighed

fra Staten og kommunens side. Dog kan der være tilfælde, hvor disse data ikke er tilstrækkelige til at gennem-

Side 4 af 5

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

føre de nødvendige beregninger. Det bør derfor defineres i den fremtidige lovgivning på området, hvorvidt spil-

devandsselskabet må gennemføre yderligere undersøgelser for at få de nødvendige data til den samfundsøko-

nomiske beregning. Samtidig bør det klart fremgå, hvorvidt disse omkostninger vil være en nødvendig omkost-

ning, som derved kan pålægges taksterne, som forbrugerne skal betale.

Vurderingen af om grundvandssænkende foranstaltninger i et område vil være samfundsøkonomiske hensigts-

mæssige, bør placeres hos spildevandsselskabet, da det er dem, der har den nødvendige ekspertise indenfor

området. Der bør ligeledes i den kommende lovgivning opstilles, hvilke kriterier, der skal vægtes i vurderingen af

den samfundsøkonomiske hensigtsmæssighed.

Økonomi

Det er vigtigt at afregningsmetoden bliver så simpel for spildevandsselskabet som muligt at administrere.

Aalborg Kloak er derfor meget positive overfor forslaget om, at de terrænnære grundvandssænkende foranstalt-

ninger finansieres via vandafledningsbidraget.

Evaluering af indsatsen

Det vil være nødvendigt med en løbende evaluering af indsatsen i forhold til det ønskede resultat. Som tidligere

nævnt har undersøgelser vist, at det vil være risikabelt at sænke det terrænnære grundvand mere end 70 cm

som følge af risikoen for sætningsskader på bygninger. Aalborg Kloak er derfor skeptiske angående indsatsen

for håndtering af det terrænnære grundvand set i forhold til effekten.

Der bør af lovgivningen fremgå en klar plan for, hvorledes indsatsen evalueres.

oo0oo

Aalborg Kloak bakker ligeledes op om høringssvaret fremsendt af DANVA.

Aalborg Kloak står til rådighed for uddybende og opklarende spørgsmål, såfremt det måtte være nødvendigt

Venlig hilsen

Birthe Dilling Berg

Vand- og spildevandschef

Morten Steen Sørensen

Planlægningschef

Side 5 af 5

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

#BREVFLET#

Aalborg Kommune, KM Grundvand

Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby

Miljø- og Ligestillingsministeriets departement

Frederiksholms Kanal 26

1220 København K

Klima og Miljø

KM Grundvand

Stigsborg Brygge 5

9400 Nørresundby

+4522378193

Sagsnr.: 2015-032196

Dok.nr.: 2015-032196-55

Mandag

Tirsdag

Onsdag

Torsdag

Fredag

9-15

9-14

20.12.2024

Høringssvar til Lov om ændring af miljøbeskyttelse, lov om vandforsyning, lov om

betalingsregler for spildevandsselskaber m.v. og vandsektorloven – december 2024

Aalborg Kommune har følgende bemærkninger til udkast til lov om ændring af miljøbeskyttelse,

lov om vandforsyning, lov om betalingsregler for spildevandsselskaber m.v. og vandsektorloven,

som er sendt i høring d. 21. november 2024, og som forventes at træde i kræft 1. juli 2025.

Klip fra udkastet

(Bekendtgørelsen)

Side 3:

§ 2,

”§ 26, stk. 1, 1. pkt., affat-

tes således:

Bortledning af grundvand

eller anden sænkning af

grundvandsstanden må

ikke ske uden tilladelse”

Side 25:

Afsnit 3.3.2.2:

Undtagelser

til kravet om tilladelse,

”Med forslaget om en ud-

videlse af området for kra-

vet om tilladelse, jf. den

foreslåede nyaffattelse af

§ 26, stk. 1, 1. pkt., fore-

slås der ikke ændringer i

de undtagelser, der i dag

gælder for det eksiste-

rende krav om tilladelse

efter § 26, stk. 2. Som

konsekvens heraf vil disse

undtagelsesbestemmelser

også gælde for det

10.000 m

VVM

Økonomi

Emneord

Kommentar

Der vil være eksisterende permanente grundvands-

sænkninger, som kommunen ikke kender til, da de

ikke har krævet en tilladelse tidligere.

Det bliver en stor opgave for kommunen at opspore

disse grundvandssænkninger. Hvordan skal kommu-

nen finde disse og sørge for, at de søger om tilla-

delse om 10 år?

Bliver der anmeldepligt på permanente grundvands-

sænkninger under 10.000m

På trods af at I foreslår en bagatelgrænse siger an-

den lovning at en sådan indvinding skal VVM scree-

nes og derfor vil der være en forøget arbejdsbyrde

selvom de ikke kræver tilladelse.

Det forventes også, at der vil være en kommunal op-

gave i at give udledningstilladelser til permanente

grundvandssænkninger under 10.000 m

Afsnit 3.3.2.2.:

Det er noget uklart i dette afsnit hvad

der gælder for midlertidige grundvandssænkninger,

og hvad der gælder for permanente grundvands-

sænkninger.

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

Klip fra udkastet

(Bekendtgørelsen)

foreslåede udvidede om-

råde for kravet om tilla-

delse.

Det medfører, at kravet

om tilladelse ikke gælder

ved bortledninger, der må

antages at blive højest 2

års varighed, og hvor der

hvert af disse år ikke bort-

ledes over 100.000m3

grundvand, og når der

ikke indenfor 300 m fra

bortledningsanlægget fin-

des anlæg til indvinding af

grundvand, der efter deres

art er omfattet af lovens §

20, bortset fra indvindinger

omfattet af § 20, stk. 1, nr.

1 og 2, jf. § 26, stk. 2, 1.

pkt.”

Side 3:

§2, a. 3

”I § 26, stk. 2, 2. pkt., ind-

sættes efter »skade på

bestående vej- og jernba-

neanlæg«: » eller når bort-

ledning af grundvand eller

anden sænkning af grund-

vandsstanden hvert år må

antages højst at omfatte

10.000 m

grundvand«.”

Emneord

Kommentar

Gælder de ’gældende undtagelser for tilladelse til

midlertidig grundvandssænkning’ også for tilladelse til

permanent grundvandssænkning?

Det er uklart om permanent grundvandssænkning un-

der 10.000 m

må udføres indenfor 300m fra et anlæg

til indvinding af grundvand (almen vandværksboring)

uden en tilladelse?

Er det muligt at lave en bagatelgrænse for midlerti-

dige grundvandssænkninger på 10.000 m

? Men det

vil vel egentlig ikke gøre noget forskel for alle indvin-

dinger af grundvandssænkning skal jo VVM-

screenes.

Bagatelgrænsen på 10.000 m

lyder til at være til-

tænkt et omfangsdræn fra et hus, bør dette ikke

fremgå i lovgivningen? ellers kan det misbruges, og

lige pludselig har vi flere indvindinger under 10.000

i nærheden af almene vandværksboringer eller

følsomme naturområder mv.

§ 2, a. 3:

Skal den årligt oppumpet vandmængde ind-

berettes til kommunen?

Dette er også relevant for den nye § 26 stk. 6: ”en til-

ladelse bortfalder uden erstatning, hvis bortledning af

grundvand eller anden sænkning af grundvandsstan-

den ikke er sket indenfor et sammenhængende tids-

rum af fem år”. Hvis der ikke indberettes, aner vi ikke

om de er gået i gang med at bruge tilladelsen.

Hvad sker der, hvis der indvindes mere vand end

10.000m

om året? Hvis antagelsen er forkert eller

der et år falder meget regn? Vi risikerer at stå i en si-

tuation hvor mange grundvandssænkninger ”antages”

at være lige under 10.000m

Det må forventes at flere ønsker at sænke grund-

vandsstanden i det samme område. Vi er bekymret

for den kumulative effekt af flere permanente grund-

vandssænkninger ved siden af hinanden. Dette

kunne f.eks. være et sted hvor husene er funderet på

træpæle.

Side 4:

§5

Stk. 1.

Loven træder i kraft

den 1. juli 2025.

Økonomi

Byg-

geri/ikke

tidligere

Det kan give problemer for byggerier, som allerede er

etableret med permanent grundvandssænkning som

forudsætning herfor.

Eksempel:

2/10

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

Klip fra udkastet

(Bekendtgørelsen)

Stk. 2. ”Bortledning

grundvand eller anden

sænkning af grundvands-

standen, der vil kræve til-

ladelse efter loven, og

som efter de hidtil gæl-

dende regler i vandforsy-

ningsloven § 26 ikke har

været omfattet af krav om

tilladelse, er lovlig uden

sådan tilladelse frem til

den 1. juli 2035, hvis bort-

ledning m.v. er påbegyndt

inden lovens ikrafttræden.”

3.3.2.3 Overgangsordning

afsnit 2 og 3.

Side 50: 10. Forholdet til

EU-retten:

”Det vurderes, at den eksi-

sterende tilladelsesord-

ning i vandforsyningsloven

er i overensstemmelse

med vandrammedirektivet

og andre EU-regler, her-

under grundvandsdirekti-

vet og habitatdirektivet, da

de bortledninger eller an-

den sænkning af grund-

vandsstanden, som foreta-

ges uden tilladelse i dag,

er af mindre omfang, som

ikke påvirker den kvantita-

tive tilstand af grund-

vandsressourcen.”

Side 8:

”Spildevandsforsynings-

selskabernes opgave med

grundvandssænkende for-

anstaltninger vedrørende

terrænnært grundvand

(både samfundsøkono-

misk beregning og gen-

nemførsel af projekter) fo-

reslås med lovforslaget at

kunne takstfinansieres

over de almindelige spil-

devandstakster fra de

Emneord

krav om

tilladelse

VVM

Eksiste-

rende

grund-

vands-

sænkning

EU-lov

Kommentar

I Aalborg Kommune er der for mange år siden etable-

ret et byggeri i en tidligere råstofgrav. Der foretages

årligt en permanent grundvandssænkning på ca. 1.

mio. m3, og i 2023 blev der oppumpet og udledt 1,16

mio. m3. Ikke langt fra den permanente grundvands-

sænkning indvindes vand til almen vandforsyning.

Det er usikkert, om der kan gives en tilladelse til

denne nødvendige permanente grundvandssænk-

ning. Det vil formodentligt afhænge af en VVM-

vurdering.

Hvem skal betale for VVM vurderingen og

hvad gør vi, hvis der ikke kan gives tilladelse i

forhold til erstatning mv.?

Der er således eksisterende permanente grund-

vandssænkninger, hvor der er tale om bortledning af

betydelige vandmængder af væsentlig vandforsy-

ningsinteresse.

Bør omfanget af sådan permanente grundvands-

sænkninger ikke undersøges og klarlægges i stedet

for at det antages, at der ikke er nogen udfordringer?

Det kan også være grundvandssænkninger, som

kommunen ikke engang er bekendte med.

Det burde afklares hvor dette vil kunne give udfordrin-

ger.

Sam-

fundsøko-

nomiske

hensigts-

mæssig-

hed

Mange kommuner har allerede spildevandskloakeret

de mest problematiske områder i forhold til højtstå-

ende grundvand for at sikre afledning af det sorte

spildevand så som sommerhusområder pga. uhygiej-

niske forhold, dvs. at en samfundsøkonomisk bereg-

ning vil vise, at folk i disse områder selv skal hånd-

tere det terrænnære grundvand selvom det stadig ud-

gør et stort problem. Det er tvivlsomt, at en planlæg-

ning for en regnvandskloakering vil få den samfunds-

økonomiske beregning til at falde positivt ud.

Vi er ikke enige i den betragtning, at den primære

løsning vil være at kloakere for håndtering af tag- og

3/10

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

Klip fra udkastet

(Bekendtgørelsen)

tilsluttede forbrugere i sel-

skabets forsyningsom-

råde.”

Side 11:

”Hvis det terrænnære

grundvand er et problem i

et område, hvor regnvand

er fastlagt til nedsivning i

spildevandsplanen, vurde-

rer Miljø- og Ligestillings-

ministeriet derfor, at den

primære løsning vil være

at kloakere for håndtering

af tag- og overfladevand

(regnvand). De grund-

vandsænkende foranstalt-

ninger vil ikke have en

selvstændig virkning for

området, hvis tag- og

overfladevand ikke samti-

dig håndteres ved kloake-

ring.”

Side 47: 7. Administrative

konsekvenser for bor-

gerne:

”Lovforslaget medfører

ikke yderligere økonomi-

ske og administrative kon-

sekvenser for borgerne.”

Side 7:

”Som grundlag for plan-

lægningen foreslås det

med lovforslaget, at staten

skal stille data og kort til

rådighed, så kommunalbe-

styrelsen evt. suppleret

med egne oplysninger kan

identificere, hvor der er

fare for oversvømmelse

fra terrænnært grundvand

(…)”

Side 7:

Over de seneste 30 år er

det terrænnære grund-

vand steget med op til en

meter. Det terrænnære

grundvand giver

Emneord

Kommentar

overfladevand i disse områder. Der er ofte tale om

sommerhusområder med meget lav befæstelsesgra-

der og derfor bidrager tag- og overfladevand kun mi-

nimalt til problemerne med det terrænnære grund-

vand. Mange områder er lavtliggende og det kan

være svært at skelne i mellem, hvornår der er tale om

grundvand eller vand fra nærliggende have og fjorde.

Det bør overvejes at indarbejde en mulighed i lov-

grundlag, der gør det muligt at tilbyde fælles løsnin-

ger til håndtering af terrænnært grundvand i de spil-

devandskloakerede området såsom sommerhusom-

råder.

Data til rå-

dighed

Hvornår stilles data og kort til rådighed?

Der er indledningsvis fokus på de problemer, som ter-

rænnært grundvand giver – ”vand i bygningsfunda-

menter og kældre, underminering af infrastruktur,

bl.a. veje og jernbaner, samt forsumpning af arealer”

4/10

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

Klip fra udkastet

(Bekendtgørelsen)

problemer med vand i

bygningsfundamenter og

kældre, underminering af

infrastruktur, bl.a. veje og

jernbaner, samt forsump-

ning af arealer. Derudover

udgør terrænnært grund-

vand en udfordring for

spildevandsforsyningssel-

skaberne, fordi uvedkom-

mende (grund)vand siver

ind i renseanlæg via klo-

akledninger.

Side 11:

”Det er samtidig ministeri-

ets vurdering, at terræn-

nært grundvand ikke om-

fatter oversvømmelser fra

kyst eller vandløb og søer,

da terrænnært grundvand

opstiger nedefra, hvor de

andre vandstrømme udgør

overfladevandområder.

Der er derfor tale om

vandstrømme, som klart

kan adskilles. I det om-

fang, at det er muligt at

identificere, at det terræn-

nære grundvand primært

skyldes høj havvandstand,

er der tale om havvand og

ikke terrænnært grund-

vand.”

Side 42: 4. Konsekvenser

for opfyldelsen af FN’s

verdensmål:

”Modstandskraft og tilpas-

ningsevne til klimarelate-

rede risici og naturkata-

strofer i alle lande skal

styrkes (Verdensmål

13.1). Lovforslaget vil bi-

drage til at kloakerede om-

råder, der er påvirket af

terrænnært grundvand

kan tilpasses til et ændret

Emneord

Kommentar

Netop forsumpning af arealer er et stort problem og

derfor undre det, at der nu lægges op til en løsnings-

model, hvor disse ikke kan drænes.

Det er nærliggende at tro, at mange grundejere vil

etablere dræn i haver og koble på en fælles løsning.

Det vil kræve forholdsvis mange ressourcer for kom-

muner og forsyningsselskaber at føre tilsyn med ulov-

lige tilslutninger.

Vi mener at lovgivningen skal give mulighed for også

at dræne grønne arealer indenfor det regnvandskloa-

kerede kloakopland. Disse arealer bør tilskrives en

værdi og dermed indgå i den samfundsøkonomiske

beregning.

Havvands-

stand

Tilladelse

Nyttiggø-

relse

Side 11:

I udkastet står, at ”det er samtidig ministeri-

ets vurdering, at terrænnært grundvand ikke omfatter

oversvømmelser fra kyst eller vandløb og søer, da

terrænnært grundvand opstiger nedefra, hvor de an-

dre vandstrømme udgør overfladevandområder. Der

er derfor tale om vandstrømme, som klart kan adskil-

les. I det omfang, at det er muligt at identificere, at

det terrænnære grundvand primært skyldes høj hav-

vandstand, er der tale om havvand og ikke terræn-

nært grundvand.”

Dette strider imod, at der på

side 42

står, at Lov-

forslaget vil bidrage til at kloakerede områder, der er

påvirket af terrænnært grundvand kan tilpasses til et

ændret klima med mere regn og stigende havspejl.

Må vi ikke give tilladelse til sænknings af terrænnært

grundvand, som skyldes havvandsstanden? Eller

kræver det ikke en tilladelse at sænke/oppumpe

dette? F.eks. i kystnære sommerhusområder.

Hvilken tilladelse kræver det for et digelag i et som-

merhusområde? Det er ikke tydeligt efter hvilken lov,

der skal gives tilladelse til dette.

Side 16:

Eller kan en ejer håndtere dette uden tilla-

delse? Vandet nyttiggøres ikke og er ikke omfattet af

§ 20 og der er ikke tale om grundvandssænkning ef-

ter § 26. Er det vandløbsloven, som håndterer dette?

Vi kunne godt bruge et overblik over hvilke lov/be-

kendtgørelser vi skal bruge til hvad, når der er tale

om drænvand og drænvand, som nu kategoriseres

5/10

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

Klip fra udkastet

(Bekendtgørelsen)

klima med mere regn og

stigende havspejl.”

Side 16:

”Det er Miljø- og Ligestil-

lingsministeriets vurdering,

at spildevandsforsynings-

selskaberne fortsat ikke

skal være ansvarlige for

forebyggelse af oversvøm-

melser og uønsket indsiv-

ning af vand i anlæg, der

tilhører spildevandsforsy-

ningsselskaberne, fra

vandløb, søer og kyster,

herunder når faren pri-

mært er forårsaget af sti-

gende havvand, jf. pkt.

3.1.2. vedrørende kommu-

nalbestyrelsens spilde-

vandsplanlægning.”

Side 17:

”Den foreslåede ordning

vil endvidere få den virk-

ning, at spildevandsforsy-

ningsselskaberne kan

takstfinansiere udgifterne

til de grundvandssæn-

kende foranstaltninger og

de samfundsøkonomiske

beregninger over vandtak-

sten. For nærmere om

takstfinansiering se pkt.

3.4.2.”

Side 20:

”Det er desuden hensigten

at indtægter fra evt. salg

af vand ikke kan indgå i de

samfundsøkonomiske be-

regninger. Selskaberne vil

dog ikke være afskåret fra

evt. at sælge vandet, men

det kan ikke være en for-

udsætning i den sam-

fundsøkonomiske bereg-

ning for en teknisk løs-

ning, at der budgetteres

med en indtægt i dele eller

hele anlæggets levetid.”

Emneord

Kommentar

som spildevand efter oppumpning til forebyggelse af

oversvømmelse og uønsket indsivning af vand samt

udledning til recipienter.

Præcise-

ring

Det bør præciseres om der er tale om spildevands-

taksten.

Nyttiggø-

relse

Økonomi

En forudsætning for at bruge § 26 er, at vandet ikke

må nyttiggøres. Hvordan stemmer det overens med

at selskaberne gerne må sælge vandet, da vandet

derved nyttiggøres efter § 20? Det er modstridende.

Hvis selskabet i medfør af en tilladelse til indvinding

efter den gældende § 20 sælger vand, kan denne lov-

givning så stadig anvendes til at financierer bortled-

ningen/oppumpningen af vandet?

Hvordan er dette lovforslag tænkt sammen med ud-

kast til ”lov om forsyning med teknisk vand”?

6/10

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

Klip fra udkastet

(Bekendtgørelsen)

Side 71/72:

”Ved bortledning af grund-

vand efter den foreslåede

§ 26, stk. 1 vil grundvan-

det ikke kunne nyttiggøres

på samme måde, som det

et er tilfældet i medfør af

en tilladelse til indvinding

efter den gældende §

20. I tilfælde af, at grund-

vandet vil skulle nyttiggø-

res til eksempelvis drikke-

vand eller produktion, vil

der dermed skulle søges

tilladelse til indvinding ef-

ter § 20.”

Afsnit 3.3.2.5.

Forlæn-

gelse af tilladelser

s. 28

”Der vil ofte være væsent-

lige omkostninger forbun-

det med at etablere anlæg

til bortledning af grund-

vand eller anden sænk-

ning af grundvandsstan-

den, og anlæggene kan

også tjene vigtige sam-

fundsmæssige interesser.

Miljø- og Ligestillingsmini-

steriet vurderer på den

baggrund, at det vil være

hensigtsmæssigt at sikre,

at det er mindre byrdefuldt

at forlænge en tilladelse til

bortledning af grundvand

eller anden sænkning af

grundvandsstanden for de

tilladelser, som efter den

foreslåede § 26, stk. 3,

meddeles med en tidsbe-

grænsning på 30 år.

Det foreslås derfor, at når

en tilladelse efter stk. 1

bortfalder som følge af en

tidsbegrænsning eller an-

den ny tilladelse meddeles

i det omfang, der fortsat er

behov for bortledning af

grundvand eller anden

Emneord

Kommentar

Økonomi

Tilladelse

Hvis der ved en forlængelse af tilladelse skal vurde-

res om der fortsat er formål med indvindingen samt

om der er andre samfundsmæssige behov eller an-

den lovgivning til hinder herfor, er dette meget lig den

vurdering, som laves ved den oprindelige tilladelse

Når der potentielt set er gået 30 år, forventes det at

dette kræver en ny miljøvurdering også.

Hvordan er dette mindre byrdefuldt med den nuvæ-

rende VVM-lovgivning/vandområdeplaner end at give

tilladelsen til at starte med?

7/10

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

Klip fra udkastet

(Bekendtgørelsen)

sænkning af grundvands-

standen, medmindre sam-

fundsmæssige hensyn, jf.

lovens §§ 1 og 2, eller an-

den lovgivning i øvrigt er til

hinder herfor, jf. den fore-

slåede ændring af § 26, jf.

nyt stk. 4”

Bemærkninger til lov-

forslagets enkelte bestem-

melser - til nr. 6, s. 59 af-

snit 2.

”For nye byområder der er

lokalplanlagt i overens-

stemmelse md planloven

efter vedtagelsen af denne

lov, er det hensigten, at

der ikke for takstmidler

kan ske grundvandssæn-

kende foranstaltninger ef-

terfølgende, hvis data der

har været til rådighed på

tidspunktet for lokalpla-

nens vedtagelse viser, at

der burde have været

etableret afværgeforan-

staltninger for oversvøm-

melser fra terrænnært

grundvand.”

Side 65:

”Kommunalbestyrelsen

kan ikke påbyde spilde-

vandsforsyningsselskabet

at genberegne samfunds-

økonomisk hensigtsmæs-

sighed for områder, som

spildevandsforsyningssel-

skabet allerede har regnet

for.”

Side 66:

”De samfundsøkonomiske

beregninger skal vise, om

det er samfundsøkono-

misk hensigtsmæssigt at

forsyne et område med

grundvandssænkende for-

anstaltninger ved at

Emneord

Kommentar

Der er ikke tilstrækkelige beføjelser i lokalplanen til at

regulere dette/påbyde bygherre at etablere afværge-

foranstaltninger for oversvømmelse fra terrænnært

grundvand.

Derfor kan det risikeres at der laves ny byudvikling,

hvor der ikke laves de rette foranstaltninger til at

håndtere højtstående grundvand.

Hvis dette ikke kan reguleres via. Lokalplanen, hvor-

dan skal vi som kommune så sørge for, at nye byom-

råder håndterer højtstående grundvand uden brug af

takstmidler?

samfunds-

økono-

misk hen-

sigtsmæs-

sighed

Hvis forudsætningerne for en beregning har ændret

sig efter f.eks. 10 eller 20 år, hvor grundvandsstan-

den nu er højere, kan kommunen så ikke bede om en

genberegning af den samfundsøkonomiske hensigts-

mæssighed?

samfunds-

økono-

misk hen-

sigtsmæs-

sighed

Vandlidende områder oversvømmes ofte mere end

én gang og derfor bør det indtænkes om en bereg-

ning af skadesomkostninger burde medtage hvor ofte

et område er udsat for oversvømmelse. Der vil være

udgifter til skadeomkostninger hver gang.

8/10

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

Klip fra udkastet

(Bekendtgørelsen)

vurdere de sparede ska-

desomkostninger fra over-

svømmelser med terræn-

nært grundvand over for

omkostningerne forbundet

med de grundvandssæn-

kende foranstaltninger.”

Afsnit 5.2

Kommunerne,

”Med lovforslaget og dets

udmøntning stilles der

øgede krav til den kommu-

nale planlægningsopgave

i forbindelse med udarbej-

delse af spildevandspla-

nerne, idet de fremover

skal foretage en fastlæg-

gelse af områder hvor ter-

rænnært grundvand skal

håndteres inden for de ek-

sisterende eller planlagte

kloakerede områder til

håndtering af tag- og over-

fladevand. De samfunds-

økonomiske beregninger

foretages af spildevands-

forsyningsselskaberne i

forbindelse med planlæg-

ning og gennemførelsen

af de konkrete projekter.

Herved, vurderes de admi-

nistrative byrder for kom-

munerne samlet set at

være begrænsede”

Afsnit 3.3.2.1:

Krav om til-

ladelse,

s. 23 og 24

”Miljø- og Ligestillingsmini-

steriet har i dag ikke et

samlet overblik over i hvil-

ket omfang, der foretages

bortledning af grundvands

eller anden sænkning af

grundvandsstanden, ud-

over det gældende om-

råde for kravet om tilla-

delse

(…)

Emneord

borgernes

økonomi

Kommentar

Økonomi

Kommunalbestyrelsen skal altså vurdere (herunder

lave miljøvurdering) om der kan give tilladelse til et

ukendt antal ansøgninger, men det er jævnfør oven-

stående en begrænset byrde...

Aalborg Kommune vurderer, at omfanget vil være sti-

gende, da grundvandsstand allerede er steget på

baggrund af klimatiske forhold og fortsat vil stige. De

områder, hvor forsyningsselskaberne vurderer, at der

ikke er samfundsøkonomiske fordelagtigt at gennem-

føre en fælles løsning vil stadig være udfordret med

højtstående grundvand. I disse områder vil de enkelte

lodsejere enten lave selvstændige løsninger eller fæl-

lesløsninger til sænkning af grundvandsstanden. Her

vil være en opgave for kommunen i forhold til at give

grundvandssænkningstilladelser til disse fællesløs-

ninger.

Herunder skal kommunalbestyrelsen også besvare

henvendelser herom fra almene borgere, som ikke

hyrer en rådgiver til deres projekt.

På side 49 i udkastet skriver I at

”I forhold til eksiste-

rende natur (og kulturværdier) og mobilisering af foru-

rening fra registrerede forurenede grunde vil påvirk-

ning af sænket grundvand og udledning af drænvand

og oppumpet vand til recipient skulle vurderes både

ved udpegning af relevante områder i spildevandspla-

nen og ved godkendelse af de enkelte projekter.”

Der

er derfor økonomiske udgifter forbundet med denne

vurdering ved udpegningen af relevante områder, og i

forbindelse med at kommunen skal behandle kon-

krete tilladelser til bortledning og udledningstilladelser

samt VVM-screening for sager både over og under

10.000 m

Det bør i dette afsnit tilføjes at kommunerne efter den

nye lovgivning skal behandle tilladelser til perma-

nente grundvandssænkninger, hvilke ikke har været

en opgave kommunerne tidligere har haft. Tidligere

har en permanent grundvandssænkning ikke krævet

9/10

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

Klip fra udkastet

(Bekendtgørelsen)

Kommunalbestyrelsen

skal som myndighed i for-

hold til alle bortledninger

m.v. vurdere, om der kan

meddeles tilladelse, her-

under med hvilke vilkår,

eller om der af hensyn til

lovens formål eller anden

lovgivning skal gives af-

slag på en ansøgning om

tilladelse”

Afsnit 12.

Sammenfat-

tende skema,

s. 50

”Endvidere får kommu-

nerne med lovforslaget

opgaver med miljøvurde-

ringer og godkendelse af

projekter, der er sam-

fundsøkonomisk hensigts-

mæssige”

Emneord

Kommentar

tilladelse. Der er på nuværende tidspunkt ikke over-

blik over det fremtidige antal af permanente grund-

vandssænkningstilladelser, der skal gives, men det

vurderes, at omfanget vil være stigende, da grund-

vandsstand allerede er steget på baggrund af klimati-

ske forhold og fortsat vil stige. De områder, hvor for-

syningsselskaberne vurderer, at der ikke er sam-

fundsøkonomiske fordelagtigt at gennemføre en fæl-

les løsning vil stadig være udfordret med højtstående

grundvand. I disse områder vil de enkelte lodsejere

enten lave selvstændige løsninger eller fællesløsnin-

ger til sænkning af grundvandsstanden. Her vil være

en opgave for kommunen i forhold til at give grund-

vandssænkningstilladelser til disse fællesløsninger.

Det bør samtidig i dette afsnit tilføjes, at kommunerne

vil have en opgave og dermed en udgift til at opspo-

rer de permanente grundvandssænkninger, der fore-

går i kommunerne allerede samt indhente ansøgnin-

ger og behandle disse inden for en 10 års periode.

Aalborg Kommune kender til en række eksisterende

permanente grundvandssænkninger, men har også

en forventning/fornemmelse af, at der allerede fore-

går en del permanent grundvandssænkning som

kommunen ikke har registreret.

Der bør tildeles DUT midler til disse opgaver. Det

bør ikke ligge kommunen til last, at opgaven ikke

kan kvantificeres.

Venlig hilsen

Line Østergaard Jepsen

+4522378193

Du kan altid kontakte Aalborg Kommune sikkert på www.aalborg.dk/kontakt eller via Digital Post på www.borger.dk.

Læs om dine rettigheder og hvordan vi behandler personoplysninger på www.aalborg.dk/gdpr.

10/10

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

Aarhus Kommunes høringssvar til udkast til lovforslag om hånd-

tering af terrænnært grundvand

Aarhus Kommune sender hermed høringssvar til udkast til lovforslag om

håndtering af terrænnært grundvand.

Der kvitteres overordnet for et stort arbejde med en vigtig dagsorden, som

opleves meget nærværende i det daglige arbejde i Aarhus kommune. Ligele-

des kvitteres for ministeriernes deltagelse på webinar med KL, der gav en

god introduktion til et stort høringsmateriale.

1. Generelle bemærkninger

Baggrundsmaterialet indeholder områder der ikke er inkluderet i lovforslaget,

herunder fx spildevandskloakerede områder og sommerhusområder med lo-

kal spildevandshåndtering. Tallene (360.000 ejendomme indenfor kloake-

rede områder, som potentielt vurderes at kunne blive hjulpet af de nye reg-

ler) bør revideres, så de afspejler det korrekte grundlag.

Overordnet har vi sammen med Aarhus Vand A/S disse opmærksomheder

til lovforslaget:



Det er en forudsætning for implementeringen af lovkomplekset, at

kommune og forsyning arbejder tæt sammen

ift. både regulering

og gennemførelse af projekterne. Det bør fremgå klart af lovforsla-

get, der i sin nuværende form (bortset fra et årligt koordinerings-

møde jf. Miljøbeskyttelsesloven §32c) kan læses som en ”silo opde-

ling” af opgaverne mellem kommuner og forsyninger.



En administrativ (alt for) tung opgave,

både ift. udpegning af op-

lande, samfundsøkonomiske beregninger og myndigheds- / tilladel-

sesdelen. I værste fald kommer både forsyninger og kommuner til at

bruge (alt for) mange kræfter og ressourcer uden at det medfører

konkrete projekter/resultater.



Der er behov for at tænke i helhedsløsninger.

Klimatilpasning er

en kompleks disciplin, og det er som oftest ikke muligt at adskille de

enkelte vandstrømme. Der bør være råderum til at finde den bedste

klimatilpasningsløsning for et givet område, hvilket betyder, at dræn-

løsninger for terrænnært grundvand bør kunne etableres uden bin-

dende krav om regnvandskloakering.

20. december 2024

Side 1 af 10

Teknik og Miljø

By og Natur

Aarhus Kommune

Vand

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Direkte telefon: 89 40 64 37

Sag: GEO-2024-208488

Dokumentnummer:

13578504

Sagsbehandler:

Gitte Normand Andersen

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren



Der bør åbnes mulighed for pilotprojekter.

Komplicerede pro-

blemstillinger kræver nytænkning, udvikling og samarbejde. Det an-

befales at der i en afgrænset periode og i veldefinerede oplande åb-

nes mulighed for at kunne gennemføre pilotprojekt(er), der er frigjort

af den juridiske ramme. Resultaterne af pilotprojekterne kan bruges

ind i en fremtidig evaluering af det fremlagte lovkompleks.

20. december 2024

Side 2 af 10

2. Bemærkninger til økonomiske konsekvenser

Aarhus Kommune har via KL kommenteret på forventet omfang af de myn-

dighedsopgaver, der følger af lovforslaget

. Samlet set vurderes, at myndig-

hedsbehandlingen, der følger af de fremlagte lovændringer, betyder en stig-

ning i sagsmængden svarende til 5-6 årsværk for Aarhus Kommune.

Det fremgår af teksten til lovforslaget, at ”det forventes at arbejdet i vid ud-

strækning kan gennemføres i forbindelses med de igangværende opdaterin-

ger af spildevandsplanerne som følge af VP3, genbesøg af VP3 og indsatser

i forbindelse med Grøn Trepart i samlet set henved 60 kommuner”. Det er en

opmærksomhed, at vi som kommuner ikke er DUT ‘et til hverken arbejdet

med VP eller Grøn Trepart, så der er ikke tale om en besparelse, men en

ekstra udgift for kommunerne.

Det vurderes på dette grundlag, at der bør følge væsentlige DUT-midler med

den nye lov, samt ændringerne i de eksisterende love.

3. Bemærkning til udpegning af nye oplande i spildevandsplanen

Det er en stor opgave at få udpeget områder til håndtering af terrænnært

grundvand, når det samtidig skal sikres, at der ikke er tale om havvand eller

vandløbsvand, at der ikke er jordforurening, der risikerer at blive mobiliseret,

at der ikke er habitatområder, beskyttet natur eller vandløb der påvirkes (det

er erfaringsmæssigt en ret stor opgave, der falder ind under VVM-reglerne,

og som stiller krav til hydraulisk modellering), at den primære grundvands-

/drikkevandsressource ikke forringes/formindskes og sikkert mere, som vi

ikke er opmærksomme på endnu.

For at kunne udpege oplande i spildevandsplanen forudsætter Aarhus Kom-

mune, at der opstilles retningslinjer for udpegningen i en af de bekendtgørel-

ser, der følger af det videre lovarbejde.

Indspil til høringssvar fra KL på ”Økonomisk høring af lovforslag om terrænnært grundvand”.

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

Det kan blive en tung proces mellem kommune og forsyning, hvis kommu-

nen udpeger områder og forsyningen f.eks. ikke kan finde grundlag for sam-

fundsøkonomisk hensigtsmæssighed. En tung proces betyder, at det også

kræver tid.

3. Bemærkninger til samfundsøkonomisk beregning

Der er lagt op til, at de økonomiske vurderinger om samfundsøkonomisk

hensigtsmæssighed er lagt fuld over til spildevandsforsyningerne. Det bør

følge regelsættet for håndtering af regn- og overfladevand, så det fastsættes

med spildevandsplanen, om de samfundsøkonomiske beregninger ift. ter-

rænnært grundvand løftes af kommunen eller forsyningen (i et samarbejde,

men der skal være en primær ansvarlig).

I virkelighedens verden kan vi ikke adskille de forskellige vandkilder og van-

det skal håndteres i helhedsløsninger. Det er svært at se, hvordan det skal

gennemføres i praksis, hvis de samfundsøkonomiske beregninger ikke kan

samles ét sted.

Det er en også en opmærksomhed, at rammen for de samfundsøkonomiske

beregninger ift. terrænnært grundvand står meget uklart. Umiddelbart ser det

ud til, at der er et meget stort råderum til at fastsætte lokale tekniske- og

økonomiske modeller/løsninger. Det kan skabe stor ulighed på tværs af lan-

det.

I lovbemærkningerne (side 19 afsnit 3) lægges der op til, at de samfunds-

økonomiske beregninger lægger sig op ad den metode, der er fastsat i Ser-

viceniveaubekendtgørelsen, bilag 1. Her er det en opmærksomhed, at kra-

vene i Serviceniveaubekendtgørelsen er så administrativt / beregningsmæs-

sigt tunge, at lovkomplekset reelt har spændt ben for klimatilpasningen i

mange af landets kommuner, hvilket er stik mod intentionen med loven. Der-

for foregår der også pt. en evaluering af Serviceniveau- og Omkostningsbe-

kendtgørelsen, som Aarhus Kommune håber munder ud i en ”afbureaukrati-

sering”.

Håndtering af terrænnært grundvand er et nyt fagområde for både kommu-

ner og forsyninger, og datagrundlaget er meget varierende (i mange tilfælde

mangelfuldt, det gælder f.eks. viden om skadesværdier) og beregningsmeto-

der, modeller og mulige løsninger er under udvikling. Alt i alt er grundlaget

for de samfundsøkonomiske beregninger dermed både meget usikkert og

20. december 2024

Side 3 af 10

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

mangelfuldt, og det vil i praksis være meget vanskeligt (og usikkert) at gen-

nemføre de samfundsøkonomiske beregninger for terrænnært grundvand.

Der opfordres derfor kraftigt til, at kravene til analyserne om samfundsøko-

nomisk hensigtsmæssighed for terrænnært grundvand bliver enkle og opera-

tionaliserbare. Samtidig bør kravene til beregningerne afspejle, at der er be-

hov for udvikling af værktøjer, indsamling af data mv. med mål om at der på

sigt kan udføres samfundsøkonomiske beregninger på et mere kvalificeret

grundlag.

4. Behov for helhedsløsninger

I bemærkningerne til lovforslaget (side 11 afsnit 2) anføres det at:

”Det er samtidig ministeriets vurdering, at terrænnært grundvand ikke

omfatter oversvømmelser fra kyst eller vandløb og søer, da terrænnært

grundvand opstiger nedefra, hvor de andre vandstrømme udgør overfla-

devandområder. Der er derfor tale om vandstrømme, som klart kan ad-

skilles. I det omfang, at det er muligt at identificere, at det terrænnære

grundvand primært skyldes høj havvandstand, er der tale om havvand

og ikke terrænnært grundvand.”

Det er ikke vores opfattelse af det er let at adskille vandstrømmene. F.eks.

kan der ikke skelnes mellem ”regnvand på terræn” og terrænnært grundvand

lige under jordoverfladen. På samme måde kan det være svært at definere

grænsen mellem indtrængende havvand og højtstående grundvand.

Klimatilpasning kalder derimod på helhedsløsninger, for at opnå hensigts-

mæssig samfundsøkonomi. Der er mange synergier og besparelser i, at

kunne håndtere de sammenhængende vandstrømme i sammenhængende

løsninger.

Som eksempel kan nævnes et spildevandskloakeret opland, hvor grund-

ejerne i mange år selv har håndteret deres regnvand uden de store proble-

mer. De bliver nu udfordret af et stigende grundvandsspejl, der sætter deres

nedsivningsløsninger (f.eks. faskiner og regnbede) ud af funktion.

Her er en løsning ikke nødvendigvis at regnvandskloakere. Det vil være dyrt

for både grundejere (der skal etablere regnvandsledninger på egen grund)

og forsyningen (der skal lægge hovedledningerne). I stedet kan der etable-

res en permanent grundvandssænkning i området til et niveau, der sikrer at

20. december 2024

Side 4 af 10

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

de private regnvandsanlæg kommer til at virke igen. En helhedsløsning der

vil være samfundsøkonomisk hensigtsmæssig, og som vi allerede har regnet

på for et område nord for Aarhus (del af pilotprojektet om terrænnært grund-

vand, der blev gennemført af Miljø- og Ligestillingsministeriet og Klima-

Energi- og Forsyningsministeriet i samarbejde med Kommunernes Landsfor-

ening (KL) og DANVA med inddragelse af en række kommuner og spilde-

vandsforsyningsselskaber i 2021).

Lovgivningen bør således give råderum for at finde den bedste klimatilpas-

ningsløsning for et givet område, f.eks. uden at drænløsninger for terræn-

nært grundvand er bundet op på et krav om regnvandskloakering.

5. Bemærkninger til takststruktur og tilslutningspligt

Det administrative grundlag og betalingsstrukturen bør understøtte, at der

etableres helhedsløsninger for klimatilpasning, også i områder, der kun er

spildevandskloakeret i dag.

Der er et økonomisk benspænd i områder der er spildevandskloakerede før

1992, i det der jf. gældende lovgivning ikke kan opkræves tilslutningsbidrag

hvis/når området regnvandskloakeres. Der opfordres til at Ministeriet kigger

på denne del af Betalingsloven, som en del af udarbejdelsen af den nye lov

om terrænnært grundvand.

Det foreslås desuden, at der indføres hjemmel til opkrævning af tilslutnings-

bidrag for alle ejendomme i områder, der udpeges til kloakering for terræn-

nært grundvand. Tilslutningsbidraget bør pålægges alle grundejere i områ-

det. De udgifter til anlæg, som ikke dækkes af tilslutningsbidraget, samt

driftsudgifter til anlægget, skal kunne opkræves af forsyningerne over spilde-

vandstaksten.

Det bør samtidig overvejes om der skal være tilslutningspligt/-ret til et grund-

vandssænkende system, eller om der i stedet skal være ”tilslutningsmulig-

hed”, som grundejerne kan vælge at bruge, når/hvis behovet opstår.

Tilslutningsmuligheden kan enten være et stik ind til skelgrænse, eller mulig-

hed for at aflede ved nedsivning, i det grundvandsstanden i et område hol-

des nede i en fast lav kote.

20. december 2024

Side 5 af 10

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

Ved ikke at håndhæve en tilslutnings ret- og pligt sidestilles lovkomplekset

med terrænnært grundvand med regelsættet i Serviceniveaubekendtgørel-

sen, hvor der heller ikke tilslutningspligt for grundejerne til et supplerende

regnvandssystem, der har til formål at hæve serviceniveauet, men der er

mulighed for at aflede ud til det offentlige system, hvis behovet er der.

Det vil også lette opgaven med at meddele påbud til et grundvandssæn-

kende system betragteligt, hvis det ikke er omfattet af tilslutningspligt.

I forhold til fastsættelse af et ”serviceniveau” for terrænnært grundvand

(f.eks. beskrevet i lovbemærkningerne side 39, afsnit 6), så forudsætter Aar-

hus Kommune, at definitionen af et serviceniveau fastsættes i en af de be-

kendtgørelser, der følger af det videre lovarbejde.

6. Synergi mellem projekter

I lovbemærkningerne (side 20, 2. sidste afsnit), fremgår det at:

Hensigten er at gøre det muligt at opnå de synergieffekter, der kan være ved

at tænke håndteringen af terrænnært grundvand sammen med spildevands-

forsyningsselskabet øvrige opgaveportefølje.

Det bør udvides til, at hensigten er at gøre det muligt at opnå synergieffek-

ter, der kan tænkes sammen med forsyningsselskabets øvrige opgaveporte-

følje

og/eller øvrige anlægsprojekter, som gennemføres af stat, kom-

mune eller anden part.

Aarhus Kommune har i spildevandsplanen fastlagt en strategi for adskillelse

af fælleskloakken, som rækker frem til 2085

. Det er derfor vigtigt at finde sy-

nergi med andre anlægsprojekter, for at få fremdrift på opgaven med at

håndtere / grundvandssænke det terrænnære grundvand.

7. Bemærkninger vedr. borgere og proportionalitet

I Aarhus Kommune finder vi flere forhold knyttet til proportionaliteten af tilta-

gene og borgernes indsats på egen grund.

Det beskrives, at borgere skal tilslutte både eksisterende og nye omfangs-

dræn til nye kollektive løsninger (lovbemærkninger s. 17, sidste afsnit, hvil-

ket vil blive dem pålagt igennem påbud. Vi har svært ved at se; at gevinsten

20. december 2024

Side 6 af 10

https://aarhus.dk/demokrati/planer-og-politikker/klima-energi-og-forsyning/spildevandsplan-

2021-2026https://aarhus.dk/demokrati/planer-og-politikker/klima-energi-og-forsyning/spilde-

vandsplan-2021-2026

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

ved omkoblingen af eksisterende omfangsdræn er proportional med de ud-

gifter der pålægges borgere (op mod 50.000 kr. pr. husstand), også set i ly-

set af, at regn- og drænvand forventes udledt til samme recipient / udløbs-

punkt.

Yderligere vurderes der er være en problemstilling i, at tilladelserne kan ud-

løbe efter 30. år. Hvordan hænger det sammen med borgerens rettigheder

under Miljøbeskyttelsesloven (tilslutningsret) og hvordan vil det stille bor-

gerne efter 30. år hvis tilladelserne til de kollektive drænløsninger ikke kan

forlænges? Når vi betragter denne problemstilling, hvor borgerne først skal

tilslutte kollektiv drænledning, og så 30 år efter muligvis koble om igen (eller

måske mister deres ”dræningsret”), er det ikke vores vurdering at omkobling

af et eksisterende omfangsdræn udgør et proportionalt krav til borgerne.

Med henvisning til afsnit 5 i dette høringssvar taler det for, at der ikke bør

være tilslutningspligt, men tilslutningsmulighed til et grundvandssænkende

fælles system.

Ved sammenligning af høringsmaterialet og budskabet på KL-webinar står

det uklart, hvilken del af det terrænnære grundvand på privat grund der er

omfattet i lovforslaget. Det blev sagt på webinaret, at det ikke kan komme på

tale at dræne grønne arealer, herunder græsplæner, men det fremgår af hø-

ringsmaterialet (side 25, afsnit 5):

… f.eks. ved installation af mindre drænrør, som har til hensigt at tørholde

en græsplæne eller holde et murværk fri for fugt.)

at der kan være tale om

målrettet dræning af f.eks. græsplæner.

Det bør fremgå helt klart af en ny lov, om alt terrænnært grundvand kan afle-

des til et nyt grundvanssænkende system, der etableres og drives af spilde-

vandsforsyningen, eller om der er begrænsninger for, hvad vand der må til-

sluttes.

8. Nyttiggørelse

Der opfordres til, at der fokuseres på en nyttiggørelse af det oppumpede

grundvand fremfor at det bliver udledt til recipienter eller afledt til kloaksyste-

met.

20. december 2024

Side 7 af 10

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

Det er også noget vi i Aarhus har fokus på i forslag til vandforsyningsplan

2026, og som vi forventer bliver fokuspunkt i vores nye spildevandsplan

2027-2032.

Der er mange muligheder for at anvende det oppumpede grundvand til fx

vanding, toiletskyl og tøjvask (hvilket dog kræver en lovændring), vanding af

kommunens grønne områder, til brug i fejebiler og slamsugere mv.

Desuden kan der også være et marked for at industrien kan aftage det op-

pumpede grundvand fremfor at de benytter drikkevand.

Det oppumpede grundvand bør således kunne bruges til at mindske forbru-

get af drikkevand og dermed sænke trykket på grundvandsressourcen.

9. Bemærkninger til skader

Det antages i materialet, at mange skader kan afværges uden private løsnin-

ger, ved at kollektive løsninger dræner de private grunde. Ofte vil en ejen-

dom opleve skader, som konsekvens af det terrænnære grundvand, når

ejendommen ikke er etableret efter nyeste retningslinjer og normer. Disse

normer, fx krav til etablering af omfangsdræn og kapillærbrydende lag blev

indført i begyndelsen af 1970’erne.

Det bliver imidlertid en problemstilling, at ældre bygninger med kælder uden

omfangsdræn kan have mange naboejendomme uden kapillærbrydende lag,

hvilket gør dem særligt udsatte for sætningsskader. Det vil derfor i mange til-

fælde ikke være muligt at sænke grundvandsstanden til et niveau, hvor det

kan afværge skader på kældre, uden at medføre sætningsskader på om-

kringliggende ejendomme.

Dette i sig selv kan betyde, at der ikke kan etableres kollektive løsninger for

sænkning af terrænnært grundvand i store dele af kommunen.

10. Klimatilpasning af ny by

Vi læser at det nye lovkompleks om terrænnært grundvand ikke finder an-

vendelse i ny by, hvilket er i tråd med Serviceniveaubekendtgørelsen, der

heller ikke finder anvendelse i nye byggemodningsområder.

Er det rigtigt forstået, at det terrænnære grundvand – på lige fod med eks-

tremregn – skal håndteres med ophæng i Planloven?

20. december 2024

Side 8 af 10

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

Og er det også rigtigt forstået, at forsyningerne ikke får hjemmel til at etab-

lere grundvandssænkende systemer / drænsystemer i ny by, og at ansvaret

for ikke at ”bygge sig til problemer” med højtstående grundvand dermed er

placeret ved bygherre?

Og at ansvaret for evt. at etablere et fælles privat drænsystem dermed også

ligge hos bygherre, mens driften af et sådant vil overgå til de fremtidige

grundejere i form af et drænlav?

Og endeligt at et fælles grundvandsænkende system, der anlægges af forsy-

ningen, falder ind under miljøbeskyttelsesloven, mens privat anlagte dræn-

systemer fortsat reguleres under vandløbsloven?

11. Bemærkninger til vandløbsloven

Aarhus Kommune vurderer som tidligere nævnt, at det fremlagte lovforslag

afføder store ekstra opgaver i form af myndighedsbehandling (se dette notat

afsnit 2).

Særligt bemærkes for vandløbsloven:



Loven kan give mere arbejde til vandløbsmyndigheden hvis projek-

ter med at sænke grundvandet kræver medbenyttelsestilladelse ef-

ter vandløbsloven, herunder fastsættelse af udgiftsfordeling til den

fremtidige vedligeholdelse af de medbenyttede ledninger/vandløb.

Sagerne kræver mange timer til myndighedsbehandling inkl. afkla-

ringer, dialoger, metoder mv. så stigning i den type sager, vil kræve

en del flere timer til myndighedsbehandling.



Loven muliggør etablering af hovedledninger, grøfter mm til afled-

ning af private omfangsdræn og eventuelt grundvandssænkende

dybdeboringer til grundvandssænkning i tættere bebyggelser. Der er

i lovens forarbejder lagt vægt på, at udgifterne til grundvandssænk-

ningsprojekt skal holdes op imod de økonomiske tab ved ikke at

sænke grundvandet. Det er derfor kun bygninger og tekniske anlæg,

ikke haver og grønne områder, der skal sikres mod højtstående

grundvand. I tætbebyggede områder er den naturlige hydrologi ofte

påvirket på grund af afløb fra befæstede arealer. Når flere vil oprette

”grundvandslav” bliver det omfattet af vandløbsloven. Det er en

uvant opgave, der kræver de rette kompetencer samt tid til at be-

handle sager og fremadrettet håndtering.

20. december 2024

Side 9 af 10

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren



Det fremgår af bemærkninger til loven (side 25, afsnit 6) at:

Det foreslås derfor, at der skal gælde en undtagelse for tilladelses-

kravet ved bortledning af grundvand eller anden sænkning af grund-

vandsstanden, hvis det antages, at den bortledte mængde er under

10.000 m3 om året

Det er en opmærksomhed, at en grundvandssænkning på privat

grund stadig vil være omfattet af anden lovgivning, herunder VVM-

regler og vandløbsloven. Det kan derfor fortsat være svært for de

private grundejere at opnå tilladelse til privat grundvandssænkning.

20. december 2024

Side 10 af 10

12. Afsluttende bemærkninger

Erfaringsmæssigt er der ofte indhold af miljøfarlige stoffer i terrænnært

grundvand i eksisterende byområder. I disse tilfælde vil der være restriktive

krav til en udledning reguleret efter miljøbeskyttelsesloven og LBEK 1433

om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, over-

gangsvande, kystvande og havområder. Det kan betyde store udgifter til

analyser i både recipient og det vand der skal udledes, og også en komplice-

ret og svær sagsbehandling, der rækker ud over mange lovkomplekser, der

ofte ”taler mod hinanden”. Det er en ulighed, at drænvandet fra byerne kom-

mer under restriktive lovgivningsmæssige krav, mens vand fra dyrkede area-

ler/marker fortsat kan udledes uden tilladelse

Aarhus Kommune kan udpege område til håndtering af terrænnært grund-

vand, men har ingen indflydelse på, hvornår projekterne gennemføres

(denne beslutning ligger ved forsyningen). Det bør fremgå klart af lovforsla-

get, at tidsligheden for projekterne bør besluttes af kommune og forsyning i

fællesskab.

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

Miljø- og Ligestillingsministeriet

Sendt via mail til [email protected]

Aarhus Vand

Hasselager Allé 29

8260 Viby J

www.aarhusvand.dk

Tlf. +4589471000

Den 20. december 2024

Høring af udkast til lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand

Sammenfatning.

Vi takker for muligheden for at afgive høringssvar til lovforslaget om håndtering af terrænnært grundvand.

Vi anerkender regeringens initiativ til at skabe klare rammer for at adressere de stigende udfordringer med

højtstående grundvand som følge af klimaforandringer. Vi ser positivt på lovforslagets overordnede

målsætninger, men vi ønsker at fremhæve nogle væsentlige udfordringer og muligheder for forbedring.

En administrativ tung løsning.

Vi frygter at især den foreslåede procedure såvel omkring

samfundsøkonomiske beregninger samt dét at få en tilladelse til den konkrete løsning kan

medføre at det bliver yderst vanskeligt – og som minimum uforholdsmæssigt ressourcekrævende

- at få implementeret konkrete løsninger.

Der er behov for samlede løsninger.

Hele problemstillingen er kompleks, og de enkelte

vandstrømme kan ikke klart adskilles: Er det terrænnært grundvand, er det regnvand/tag- og

overfladevand? For at kunne give vores kunder de bedste løsninger så omkostningseffektivt som

muligt kalder det på en samtænkning af området - og ikke kun en udbygning af de forsyningsarter

vi har i dag. Derfor anbefaler vi, at det gøres muligt at håndtere terrænnært grundvand uden at

regnvand/tag- og overfladevand nødvendigvis først skal håndteres. Dette bør følges op af

muligheden for at opkræve et nyt tilslutningsbidrag for ”terrænnært grundvand / koordinerede

løsninger”.

Pilotprojekter.

Komplicerede problemstillinger kræver nytænkning, udvikling og samarbejde. Det

anbefales at der i en afgrænset periode og på et afgrænset sted kan gennemføres et pilotprojekt

(”en sandkasse”). I dette tidsrum skal løsningsudviklingen ikke være fuldstændig bundet af de

opstillede reguleringer og rammer. Resultatet af pilotprojektet skal være at vi får et mere

operationelt grundlag for at implementere håndtering af terrænnært grundvand. Såvel i forhold til

beregninger og metoder men også i forhold til at administrationsgrundlaget kan justeres så det

bliver mere operationelt. Pilotprojektet skal gennemføres i samarbejde mellem forsyning og

kommune. Der er i det efterfølgende givet en række

anbefalinger

til indhold i ” sandkassen".

Vi har i samarbejde med HOFOR og vores miljømyndighed, Aarhus Kommune afdækket en række fælles

opmærksomhedspunkter. Hovedpointerne fremgår nedenfor og er uddybet på de følgende sider.

Sammen med HOFOR har vi følgende fælles punkter

•

Vi ønsker en prøveperiode for pilotprojekter, hvor vi afdækker behovet for tilstrækkelig viden

og data til design og dimensionering af løsninger, til udledningstilladelser og ikke mindst til

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

•

skadesopgørelser. Det er vigtigt at der i prøveperioden er et tæt samarbejde mellem

Kommune og Forsyning.

Det er vanskeligt at adskille vandfraktionerne (regnvand, terrænært grundvand,

vandløbsvand) – det skal derfor afdækkes, hvordan disse håndteres fremover.

Vi er bekymrede for erstatningsansvar ved skader i forbindelse med etablering af

grundvandssænkende løsninger.

Der ud over vækker det undren at det af lovbemærkningerne fremgår, at de

samfundsøkonomiske beregninger skal udbredes til selskabets øvrige aktiviteter. Dette mener

vi ikke er hensigtsmæssigt.

Endelig er det, for at sikre en smidig igangsættelse af grundvandssænkende foranstaltninger,

afgørende at der snarest foreligger opdaterede bekendtgørelser og at den nye

bekendtgørelse samt vejledning udarbejdes hurtigt.

Sammen med Aarhus Kommune har vi også fælles opmærksomhedspunkter:

•

Det er en forudsætning for implementeringen af lovkomplekset, at

kommune og forsyning

arbejder tæt sammen

ift. både regulering og gennemførelse af projekterne. Det bør fremgå klart

af lovforslaget, der i sin nuværende form (bortset fra et årligt koordineringsmøde jf.

Miljøbeskyttelsesloven §32c) kan læses som en ”silo opdeling” af opgaverne mellem kommuner

og forsyninger.

En administrativ (alt for) tung opgave,

både ift. udpegning af oplande, samfundsøkonomiske

beregninger og myndigheds- / tilladelsesdelen. I værste fald kommer både forsyninger og

kommuner til at bruge rigtig mange kræfter og ressourcer uden at det medfører konkrete

projekter/resultater.

Der er behov for at tænke i helhedsløsninger.

Klimatilpasning er en kompleks disciplin, og det

er som oftest ikke muligt at adskille de enkelte vandstrømme. Der bør være råderum til at finde

den bedste klimatilpasningsløsning for et givet område, hvilket betyder, at drænløsninger for

terrænnært grundvand bør kunne etableres uden bindende krav om regnvandskloakering.

Der bør åbnes mulighed for pilotprojekter.

Komplicerede problemstillinger kræver nytænkning,

udvikling og samarbejde. Det anbefales at der i en afgrænset periode og i et veldefineret opland

åbnes op for at kunne gennemføre pilotprojekt(er), der er frigjort af den juridiske ramme.

Resultaterne af pilotprojekterne kan bruges ind i en fremtidig evaluering af det fremlagte

lovkompleks.

•

Uddybet høringssvar.

Samfundsøkonomiske beregninger

–

også udbredt til resten af Forsyningens område?

Terrænnært grundvand er et nyt område for både kommuner og forsyninger at arbejde med. Det betyder,

at datagrundlaget er meget varierende, beregningsmetoder og modeller er under udvikling, viden om

skadesværdier som følge af terrænnært grundvand er sparsom, og det samme gælder løsningstiltag og

deres virkning. Med andre ord vil de samfundsøkonomiske beregninger, der kan udføres på de første

projekter være meget usikre. Kravene til beregninger bør afspejle, at der er behov for at komme i gang

med at udvikle de nødvendige værktøjer, indsamle data mv. så der på sigt kan udføres

samfundsøkonomiske beregninger på et mere velfunderet grundlag.

Der er i høringsmaterialet anført:

”Der vil med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse kunne fastsættes betingelser om

samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed vedrørende udgifter til alle de typer af aktiviteter, som ligger

inden for spildevandsforsyningsselskabernes opgaver.”

Side 2 af 5

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

Samfundsøkonomiske analyser – udbredt til forsyningernes øvrige aktiviteter – er en glidebane, vi ikke

ønsker åbnet op for som f.eks. samfundsøkonomiske beregninger på almindelig udbygning af vores

forsyningsanlæg, drift og vedligehold af forsyningens infrastruktur mv. Hvis man gennemfører en

samfundsøkonomisk analyse af vores indsats for eksempelvis at sikre grundvand, lavt vandtab,

forsyningssikkerhed, hvor man kun må indregne markedsomsatte værdier, vil den analyse med høj

sandsynlighed pege på, at indsatsen er urentabel. Men det er der vel ingen, der er i tvivl om, at vi skal

fortsætte med de indsatser. Arbejdet med at udføre samfundsøkonomiske beregninger skal stå mål med

udbyttet af beregningerne – hvad er nytteværdi i relation til vore kunder i forhold til de mange ressourcer,

der er bundet op i at udføre samfundsøkonomiske beregninger.

Løsninger, serviceniveau og administrativt grundlag

I bemærkningerne til lovforslaget anføres det at:

”Det er samtidig ministeriets vurdering, at terrænnært grundvand ikke omfatter oversvømmelser fra

kyst eller vandløb og søer, da terrænnært grundvand opstiger nedefra, hvor de andre vandstrømme

udgør overfladevandområder. Der er derfor tale om vandstrømme, som klart kan adskilles. I det

omfang, at det er muligt at identificere, at det terrænnære grundvand primært skyldes høj

havvandstand, er der tale om havvand og ikke terrænnært grundvand.”

Det er ikke vores opfattelse af det er let at adskille vandstrømmene – eks. overfladevand fra terrænnært

grundvand. Vand 1 cm over terræn er tag- og overfladevand, når det siver ned og er 1 cm under terræn er

det terrænnært grundvand. Det kalder på sammenhængende løsninger. Af samme årsag er det derfor

heller ikke indlysende at der ikke kan etableres et terrænnært grundvandssystem i et område der ikke i

forvejen er regnvandskloakeret. Det administrative grundlag og betalingsstrukturen skal understøtte, at

der kan laves gode sammenhængende løsninger i områder, også i områder der kun er

spildevandskloakeret i dag. Det foreslås derfor, at der fremadrettet kan indføres et supplerende

tilslutningsbidrag for “terrænnært grundvand / kombinationsløsninger”. Løsningen vil jo ofte vil være en

sammenhængende løsning der også kan omfatte regnvand – og i visse tilfælde aspekter af

klimatilpasning – da problemstillingerne som oftest ikke kan adskilles og vil kalde på en samlet løsning. I

forhold til fastlæggelse af serviceniveau er vidensgrundlaget, metoder og løsninger pt så usikre, at det

ikke giver mening at fastlægge et serviceniveau.

Det anbefales, at udvikling af koordinerede og sammenhængende løsninger bliver en del af et pilotprojekt

i prøveperioden.

Tilladelser

Som vi læser udkastet, vil en tilladelse til at håndtere terrænnært grundvand indebære behandling efter

såvel VVM-lovgivningen, vandforsyningsloven samt miljøbeskyttelsesloven.

Med det omfattende lovkompleks der skal tages i betragtning, kan vi kan frygte, at arbejdet med at få

tilladelser på plads vil være langsommeligt og med store omkostninger til redegørelser mm. Jfr.

klagenævnsafgørelser inden for den seneste tid eksempelvis Holstebro (i forhold til vidensgrundlag),

Horsens (i forhold til miljøfremmede stoffer) og Holstebro (i forhold til grundvandssænkning).

Tilladelser til grundvandssænkning kan kun gives for maksimalt 30 år, hvilket er en for kort periode i

forhold til afskrivninger af de anlæg, som etableres. Tilladelser til grundvandssænkninger bør således

følge udledningstilladelser, som er tidsubegrænsede. Der argumenteres for, at tidsbegrænsningen skyldes

vanskeligheder ved at forudsige udviklingen. Dette er der dog taget højde for i det forhold, at en tilladelse

kan tilbagekaldes, hvis forudsætningerne for tilladelsen viser sig urigtige eller ændres væsentligt.

Kommunen har således mulighed for at tilbagekalde tilladelsen uden, at der er tidsbegrænsning.

Desuden er der lagt op til, at en tilladelse bortfalder, hvis den ikke har været i drift i fem

sammenhængende år. Variationer i klima og nedbør kan betyde, at der kan være længerevarende

perioder, hvor en tilladelse ikke bliver udnyttet, hvilket ikke bør føre til at den bortfalder, da anlæggene kan

komme i drift flere år senere.

Side 3 af 5

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

Tilladelser til grundvandssænkning efter vandforsyningsloven vurderes af de fleste kommuner at kræve

som minimum VVM-screening – måske også en fuld VVM, hvilket er en omfattende proces, men som ikke

nævnes i lovbemærkningerne.

Det kan i en del tilfælde blive svært at få en udledningstilladelse – specielt i storbyer hvor overfladen/den

terrænnære del kan være påvirket af mange års nedsivning af f.eks. miljøfremmede stoffer eller

forurenede grunde.

Det bør tilstræbes, at indholdet af de forskellige tilladelser tilpasses hinanden, så de nødvendige

oplysninger og sagsbehandling så vidt muligt kan ske på ensartet grundlag, hvilket vil forenkle både

forsyningernes og myndighedernes behandling af sagerne. Den administrative byrde vil være så

omfattende, at den i voldsom grad vil forhindre og forsinke opfyldelsen af det egentlige formål, som er at

lave løsninger i virkelighedens verden.

Det anbefales, at et af emnerne i prøveperioden bliver en forenkling af tilladelseskomplekset – så det

bliver gennemførligt at få en tilladelse.

Erstatningsansvar

Forsyningerne kan blive erstatningsansvarlige i forhold til sætningsskader, som følger af, at de har

etableret et system til håndtering af terrænnært grundvand. Det kan være svært at skelne ”hvor langt væk

påvirkes grundvandsstanden”. Ved at håndtere terrænnært grundvand kan forsyningerne potentielt skade

fundamenter, bygninger funderede på træpæle mv.

Det er vanskeligt at sikre sig mod skader, når datagrundlaget er så begrænset. Af erfaring ved vi i

forsyningerne, at der fra grundejerne er meget stort fokus på sætningsskader allerede i dag, når vi udfører

anlægsarbejder i byen – også de skader, der allerede fandtes på deres ejendom, inden anlægsarbejdet

gik i gang. Dette vil betyde omfattende monitering før, under og efter anlæggelse af løsninger,

Det anbefales, at der i prøveperioden udarbejdes en metode til at vurdere og afgrænse området med

risiko for skader som følge af grundvandssænkning.

Takst og effektiviseringskrav

Vi bifalder, at løsningerne kan udløse tillæg til vores økonomiske ramme, og at der opereres med

kollektive løsninger. Det vil dog sammen med alle de andre opgaver som f.eks. nye infrastrukturanlæg (i

Aarhus stort nyt renseanlæg) og klimatilpasning alt andet lige sætte et øget pres på forsyningernes

økonomi.

I høringsmaterialet er anført

”Som det er tilfældet for spildevandsforsyningsselskabernes projekter om klimatilpasning for tag- og

overfladevand og opfyldelse af andre mål, bør selskabernes tillæg til projekter vedrørende håndtering

af terrænnært grundvand også omfattes af effektiviseringskrav og pristalskorrektion, da selskaberne

vil have mulighed for at påvirke omkostningerne til deres projekter.”

Dette er ikke korrekt. Selskabernes mulighed for at påvirke omkostningerne til projekter ligger inden

projektet afsluttes, men effektiviseringskravet gennemføres jo netop på det afsluttede og allerede

optimerede projekt, hvor vi har sikret den bedste løsning for vores kunder. I forhold til håndtering af

terrænnært grundvand betyder det, at forsyningernes muligheder for at gå i gang med denne nye

presserende samfundsopgave er begrænsede, da nye projekter på dette område betyder yderligere

besparelser på vores øvrige kerneopgaver. Sagt på en anden måde: Forsyningen kan reelt kun takste 80

% - 90 % af de faktuelle anlægsudgifter til etablering af projekterne.

Tunge, bureaukratiske, administrative arbejdsgange

Det er positivt, at der i omkostningsbekendtgørelsen lægges vægt på, at der skal laves et grundigt

forarbejde i forbindelse med forsyningernes projekter både for klimatilpasning, projekter med andre parter

og nu også terrænnært grundvand. Med den udformning af omkostningsbekendtgørelsen der ligger pt

Side 4 af 5

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

betyder det dog, at der skal laves meget arbejde udelukkende for at producere dokumentation til

Vandsektortilsynet, da projektudvikling i byerne er mere kompliceret end som så – bl.a. ”kampen om

pladsen” gør, at der ikke er så mange realistiske løsninger. Efterfølgende må der så udvikles alternative

”skrivebordsløsninger”, som udelukkende skal bruges til dokumentation. Det er dyrt for vores kunder.

Der er krav om offentliggørelse af beregninger, data og vurderinger om projekter med terrænnært

grundvand på spildevandsforsyningernes hjemmesider. Dette vil i vidt omfang være store mængder af

dokumenter og data, som det vil kræve specialistviden at forstå. Intentionen om, at borgerne skal kunne

sætte sig ind baggrunden for projekter og afgørelsen af, om det er samfundsøkonomisk rentabelt eller ej

er god, men det kan være umuligt i praksis at formidle det ”uden det bliver for teknisk”.

Det anbefales, at der i prøveperioden arbejdes med, hvorledes beslutningsgrundlaget for til- eller fravalg

af etablering af en grundvandssænkende løsning bedst mulig dokumenters så den bliver fyldestgørende,

forståelig og gennemsigtig for kunderne.

Implementering af lovforslaget.

Der er mange usikkerheder forbundet med at påbegynde arbejdet med den nye del af vandkredsløbet,

som indtil nu har ligget udenfor såvel kommuner som forsyningernes arbejdsområde. Der er behov for

lovgivningsmæssige rammer som gør det muligt for kommuner og forsyninger i samarbejde at lave

pilotprojekter (en ”sandkasse”), hvor der indenfor en begrænset tid og geografi testes såvel behov for

data, beregningsmetoder, udførelsesmetoder, administrationsgrundlag, godkendelses procedurer samt

måles og evalueres på pilotprojekterne, så der indenfor en kortere periode kan komme resultater frem,

som kan give et bedre grundlag for nærmere at fastlægge rammer og retningslinjer i reguleringen af

området. Dette kan sammenlignes med et frikommuneforsøg, hvor forsyningerne og kommunerne netop

kan afprøve metoder for at finde effektive løsninger. Planlægningsarbejdet, som er første skridt i den nye

lovgivning, behøver ikke blive sat i bero mens pilotprojekterne afprøves, men kan gennemføres

sideløbende.

Anbefalinger til konkrete aktiviteter i ”sandkassen” er angivet som

anbefalinger

ovenfor

Med venlig hilsen

Karina Topp

Direktør

Side 5 af 5

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

[email protected]

Henriette Mygind Krempel ([email protected])

Høringssvar vedr. lovforslag om terrænnært grundvand j.nr. 2024-10898 (Byggeskadefonden)

06-01-2025 10:31

image001.png;

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.

Til Miljø- og Ligestillingsministeriet

Byggeskadefonden har modtaget udkast til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om vandforsyning, vandsektorloven og

lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. (Spildevandsforsyningsselskabernes håndtering af terrænnært

grundvand ved grundvandsænkende foranstaltninger i kloakerede områder med håndtering af tag- og overfladevand og

taksfinansiering heraf, og krav om tilladelse til bortledning eller anden sænkning af grundvand) i høring.

Fonden har ingen bemærkninger.

Venlig hilsen

Henriette Mygind Krempel

Juridisk chef, advokat

2027 9851

3376 2159

hmk

@bsf.dk

Byggeskadefonden

Studiestræde 50

1554 København V

3376 2000 · [email protected] · https://www.bsf.dk

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

Ida Lund Bendtsen

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Emmeli Agerskov Claré <[email protected]>

2. januar 2025 10:38

'[email protected]'; '[email protected].'

Høringssvar vedr. lovforslag om terrænnært grundvand j.nr. 2024-10898 (Slagelse

Kommune, Spildevand)

Til Miljø- og Ligestillingsministeriet

Høringssvar vedr. lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand

Terrænnært grundvand har i øjeblikket status som drænvand, der ifølge vandløbsloven kan udledes uden krav om tilladelse.

Med det foreslåede lovforslag vil terrænnært grundvand i visse områder (som fastlægges i kommende spildevandsplan/tillæg af

kommune og vurderet samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt af forsyningsselskaberne) blive om-kategoriseret til spildevand.

Når man udleder spildevand, kræves der en udledningstilladelse.

Der er i øjeblikket store udfordringer med at opnå udledningstilladelser på grund af skrappe krav, især når udledningen sker til

sårbare recipienter, da vi skal værne om vores miljø.

Det foreslåede lovforslag vil medføre, at terrænnært grundvand omfattes af de samme krav.

Vi har derfor følgende bemærkninger og spørgsmål til lovforslaget:



Udledningstilladelser:

Hvordan sikre man sig, at det ikke bliver for vanskeligt, i forhold til udledningstilladelser?



Klarhed i lovgivningen:

Er det klart i lovforslaget, hvornår vand skal reguleres i henhold til vandløbsloven, og hvornår

det skal betragtes som spildevand?



Eksisterende anlæg:

Hvad skal der ske med eksisterende anlæg som dræn og grøfter? Er der en plan for, hvordan disse

anlæg betragtes under den nye lovgivning?



Snitflader til andre regler:

Der findes allerede mange regler på området. Det ville derfor være gavnligt, hvis lovforslaget

tydeligt beskriver snitfladerne til andre regler for at mindske uklarheder, fejl og forvirring for både myndigheder,

forsyningsselskaber og grundejere.

Vi håber, at disse bemærkninger vil blive taget i betragtning i den videre behandling af lovforslaget.

Venlig hilsen

Emmeli Agerskov Claré

Miljømedarbejder

Teknik, Plan og Erhverv

Miljø og Natur

Dahlsvej 3, 4220 Korsør

EAN :

5798007389727

Slagelse Kommunes behandling af persondata

Fra:

Thea Chloé Gravgaard Novotni <[email protected]>

Sendt:

21. november 2024 14:04

Emne:

Høring af lovforslag om terrænnært grundvand - frist d. 2. januar 2025

Til høringsparterne

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

Hermed sendes udkast til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om vandforsyning, vandsektorloven og lov

om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. (Spildevandsforsyningsselskabernes håndtering af

terrænnært grundvand ved grundvandsænkende foranstaltninger i kloakerede områder med håndtering af tag- og

overfladevand og taksfinansiering heraf, og krav om tilladelse til bortledning eller anden sænkning af grundvand) i

høring.

Høringsfristen er

torsdag d. 2. januar 2025 kl. 15.00.

I høringssvar bedes angivet følgende i emnefeltet: ”Høringssvar vedr. lovforslag om terrænnært grundvand j.nr. 2024-

10898 (angive organisation/navn eller lign.)”.

Høringssvar bedes sendt til

[email protected]

med kopi til

[email protected].

Dokumenterne kan tilgås på høringsportalen:

https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/69415

Venlig hilsen

Thea Chloé Gravgaard Novotni

Fuldmægtig | Vand og klimatilpasnin

Miljø- og Ligestillingsministeriet

Departementet

| Frederiksholms Kanal 26 | 1220 København K | Tlf. +45 38 14 21 42 |

[email protected]

www.mim.dk

Facebook

Twitter

Instagram

Youtube

Privatlivspolitik

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

KONTAKT

PRESSERUM

PUBLIKATIONER

ANNONCERING

DANVA STRATEGI

ÅRSBERETNING

OM DANVA

VIDEN

LOVSTOF

HØRINGSSVAR

ARRANGEMENTER

Høringssvar vedr. lovforslag

om terrænnært grundvand

j.nr. 2024-10898 (DANVA)

Positivt med ny lov om terrænnært grundvand, men tre

nøgleforudsætninger kræver løsning for effektiv

implementering.

20. december 2024

Det er meget positivt, at der nu er lovgivning på

vej, som giver spildevandsselskaber mulighed for

at håndtere terrænnært grundvand. DANVA

imødeser den tilgang, der lægges op til, hvor

spildevandsselskaber får forsyningspligt i

områder udpeget af kommunen som myndighed.

Overordnet set vurderer vi, at lovforslagets

bestemmelser er fornuftige og hensigtsmæssige,

men som vi allerede har påpeget ved

LOVGIVNING

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

høringsmøder med ministerierne, er der tre

forudsætninger for, at den nye lovgivning skal

kunne leve op til intentionerne:

Kompleksiteten i serviceniveau- og

omkostningsbekendtgørelserne er et problem

for vandselskabernes beregninger af

samfundsøkonomi. Vi forventer, at dette

problem løses i forbindelse med evaluering og

revision af omkostnings- og

serviceniveaubekendtgørelserne.

Udfordringerne i forhold til vandselskabernes

økonomiske rammer er en barriere for

finansiering og gennemførelse af projekter. Vi

forventer, at denne problemstilling løses i regi

af Vandreguleringsudvalget.

Spildevandsselskaber og kommuner oplever i

dag store udfordringer omkring

udledningstilladelser, dels i forhold til at

meddele udledningstilladelser til selskaberne,

og dels ift. at få tilvejebragt de nødvendige

vejledninger om udledningerne. Disse

udfordringer vil også være en barriere for

spildevandsselskabernes håndtering af det

terrænnære grundvand. Det er derfor helt

afgørende, at der er nødvendige rammer og

ressourcer til stede for kommunernes tildeling

af udledningstilladelser.

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

I det følgende fremgår DANVAs øvrige

kommentarer til lovforslaget.

Myndighedsstruktur og forsyningspligt

DANVA bakker op om lovforslaget vedr.

håndtering af det terrænnære grundvand, hvor

kommunen er myndighed og fastlægger de

områder, der skal håndteres, mens

spildevandsselskabet får forsyningspligt i forhold

til at etablere løsninger, der er

samfundsøkonomisk hensigtsmæssige.

Vi er enige i tilgangen, hvor løsningerne

finansieres af kloakfællesskabet over

spildevandstaksten. Det er administrativt enkelt,

og som det bemærkes i udkastet, kan det være

vanskeligt, grundet karakteristika af det

terrænnære grundvand, at afgrænse hvilke

ejendomme, der får nytte af

spildevandsselskabets håndtering og hvilke

ejendomme, der ikke får nytte.

Det er et væsentligt element i lovforslaget, at

spildevandsselskabet kan få tillæg til at lave de

samfundsøkonomiske beregninger, også i de

situationer hvor beregningerne viser, at

løsningen ikke er samfundsøkonomisk

hensigtsmæssig.

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

DANVA er enig i den foreslåede tilgang, hvor

f.eks. sommerhusområder uden for kloakeret

opland ikke er omfattet af forsyningspligten. Vi

støtter også tilgangen om, at kloakfællesskabet

alene skal finansiere løsninger i

separatkloakerede og fælleskloakerede områder,

men vi foreslår nedenfor en løsning, hvor

spildevandsselskabet kan etablere og drifte en

løsning i spildevandskloakerede områder under

forudsætning af, at løsningen er fuldt finansieret

af grundejerne selv, f.eks. et pumpelag el.

lignende.

Sikring af hurtig implementering

Problemet med terrænnært grundvand er stort

på tværs af hele landet. Derfor er det afgørende,

at kommuner og forsyninger kan komme hurtigt i

gang med at udpege områder samt planlægge

og gennemføre løsninger.

Lovforslaget lægger op til, at kommunerne skal

fastlægge områder, hvor terrænnært grundvand

medfører fare for oversvømmelser ud fra

nationale og eksisterende lokale data. DANVA

foreslår, at det specificeres, at det skal være

muligt at inddrage lokale erfaringer, så man kan

komme hurtigt i gang med at afhjælpe

problemerne i de områder, hvor det er åbenbart,

at der er store udfordringer med terrænnært

grundvand.

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

Omfattede arealer

DANVA støtter den foreslåede afgrænsning, hvor

det er de regnvandskloakerede områder, som

omfattes, (dvs. separatkloakerede og

fælleskloakerede områder). Vi har dog to forslag

til tilføjelser i forhold til dette:

1. Der findes i dag løsninger, hvor

spildevandsselskaber af historiske årsager

håndterer højtstående grundvand for

private grundejere, f.eks. organiseret i og

fuldt finansieret af et pumpelag. Den type af

løsninger bør fortsat være tilladt i

spildevandskloakerede områder. Man

udnytter spildevandsselskabets

kompetencer, men løsningen finansieres af

grundejerne og ikke af vandforbrugerne.

Det kan tilmed være i spildevandsselskabets

interesse at løsningen etableres, da det

reducerer indsivning af uvedkommende

vand til spildevandskloakken.

2. Det bør være muligt at håndtere det

terrænnære grundvand uden for det

kloakerede opland, hvis det er

samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt og

giver de bedste løsninger. Her kan man

følge modellen for håndtering af tag- og

overfladevand, hvor spildevandsselskaber

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

kan etablere vandparkeringsløsninger uden

for det pågældende kloakopland.

Valg af løsninger

DANVA finder det positivt og afgørende, at

lovforslaget lægger op til metodefrihed hvad

angår valg af løsninger, hvad enten der er tale

om etablering af tredje ledning, boringer eller

løsninger på overfladen. Disse løsninger kan have

merværdi for de berørte områder. DANVA ønsker

i den forbindelse af gøre opmærksom på to

forhold, som kan have relevans for at sikre

optimale løsninger:

1. I en del tilfælde er en af årsagerne til

terrænnært grundvand, at vandforsyningen

ikke længere indvinder vand i et område.

Forsyningspligten til håndtering af det

terrænnære grundvand bør som foreslået

ligge udelukkende hos

spildevandsselskaberne. Men der bør være

mulighed for, at et spildevandsselskab kan

betale en vandforsyning, som har

kompetencerne til dette, for at drive en

boring med henblik på bortledning af

grundvand inden for rammerne af både

spildevandsselskabets og vandforsyningens

hovedvirksomhed, og hvor det er en

samfundsøkonomisk hensigtsmæssig

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

løsning.

2. Når der sker bortledning af terrænnært

grundvand i byer, kan det medføre øget

tilledning af vand fra omkringliggende

marker. Ved etablering af løsninger er det

vigtigt at være opmærksom på, at

spildevandsselskabets forsyningspligt ikke

utilsigtet ender med at føre til dræning af

omkringliggende marker.

Vedrørende løsninger, se i øvrigt DANVA og KLs

Inspirationskatalog til håndtering af terrænnært

grundvand i byer fra november 2024.

Samfundsøkonomiske analyser

Det er et positivt element i lovforslaget, at det

kun er meromkostningen til håndtering af

terrænnært grundvand, der skal regnes med, når

anlæg til dette etableres samtidig med f.eks.

udførelse af separatkloakering, og at der ikke

umiddelbart stilles krav om selskabsøkonomiske

beregninger (omkostningseffektivitet), fordi det

lægges til grund, at disse beregninger indgår i de

samfundsøkonomiske analyser.

Tydelig kommunikation

En løsning kan kun etableres, hvis den er

samfundsøkonomisk hensigtsmæssig. Der vil

derfor sandsynligvis være tilfælde, hvor projekter

L 183 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

ikke igangsættes i et område som kommunen har

udpeget, fordi spildevandsselskabets

beregninger viser, at løsningen ikke er

samfundsøkonomisk hensigtsmæssig. I disse

tilfælde vil der ikke være forsyningspligt. Det kan

give anledning til frustration blandt borgere, som

forventer, at deres problemer løses.

Det er vigtigt, at borgerne forstår, at

gennemførelsen af projekter er afhængig af

udfaldet af den samfundsøkonomiske analyse.

Kommunikationen om dette skal derfor være

tydelig både i den første revision af

spildevandsplanen, når områderne udpeges og i

efterfølgende revisioner, når de

samfundsøkonomiske analyser har fastlagt de

endelige indsatsområder.

Vi står til rådighed, hvis I har bemærkninger og

ser frem til dialogen om det videre arbejde.

Med venlig hilsen

Carl-Emil Larsen