L 181 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2024-25
L 181 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 00

Folketinget 2024-25

Fremsat den 27. marts 2025 af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om

sundhedsfaglig virksomhed og forskellige andre love og om ophævelse af lov

om psykologer m.v.

(Sundhedsfaglig autorisation af psykologer)

§1

I lov om autorisation af sundhedspersoner og om

sundhedsfaglig virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1008

af 29. august 2024, foretages følgende ændringer:

§ 4

§ 4 a, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »specialtandlæge el-

ler ambulancebehandler med særlig kompetence (paramedi-

ciner)« til: »specialtandlæge, ambulancebehandler med sær-

lig kompetence (paramediciner) eller psykolog med praksi-

suddannelse (klinisk psykolog)«.

§ 5, stk. 3,

ophæves.

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5.

§ 5, stk. 5,

der bliver stk. 4, ændres »stk. 1, 2 og 4« til:

»stk. 1-3«.

§ 6, stk. 1

§ 10 b, stk. 1,

ændres »§ 5, stk. 1, 2

og 4« til: »§ 5, stk. 1-3«.

§ 6, stk. 3,

ændres »§ 5, stk. 5« til: »§ 5, stk. 4«.

§ 21, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »optometrister og behand-

lerfarmaceuter« til: »optometrister, behandlerfarmaceuter og

psykologer«.

Efter kapitel 24 d indsættes i

afsnit II:

»Kapitel 24 e

Psykologer

Autorisation

§ 70 f.

Autorisation som psykolog meddeles den, der

har bestået dansk psykologeksamen eller en udenlandsk ek-

samen, der kan sidestilles hermed, jf. §§ 2 og 3.

Stk. 2.

Ret til at betegne sig som psykolog har kun den,

der har autorisation som psykolog.

Stk. 3.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte

regler om udøvelse af psykologvirksomhed og om afgræns-

ning heraf.

Uddannelse og videreuddannelse

§ 70 g.

En person må ikke uden særlig tilladelse fra Sty-

relsen for Patientsikkerhed betegne sig som psykolog med

praksisuddannelse (klinisk psykolog).

Stk. 2.

Tilladelse til at betegne sig som psykolog med

praksisuddannelse (klinisk psykolog) meddeles den, der har

gennemført en psykologisk praksisuddannelse eller en uden-

landsk uddannelse, der kan sidestilles hermed, jf. §§ 2 og 3.

Stk. 3.

Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter reg-

ler om den psykologiske praksisuddannelse. Indenrigs- og

sundhedsministeren kan endvidere fastsætte regler om udø-

velse af virksomhed som psykolog med praksisuddannelse

(klinisk psykolog).

Stk. 4.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte

regler om, at psykologer med praksisuddannelse (kliniske

psykologer) kan videreuddanne sig til specialpsykolog inden

for nærmere bestemte funktionsområder og om anvendelse

af særlige betegnelser for psykologer, der har gennemgået

en sådan uddannelse.

DI001410

Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr. 2023-6422

L 181 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Stk. 5.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte

regler om udøvelse af virksomhed som specialpsykolog.«

§ 78

ændres »og § 70 e, stk. 2« til: »§ 70 e, stk. 2, eller §

70 f, stk. 2«.

§ 81

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

På samme måde straffes en person, der betegner

sig som specialpsykolog i strid med regler fastsat i medfør

af § 70 g, stk. 4.«

10.

Efter § 81 a indsættes:

»§ 81 b.

En person, der uden tilladelse til at betegne sig

som psykolog med praksisuddannelse eller klinisk psykolog,

jf. § 70 g, stk. 1, giver udtryk for at besidde en sådan

tilladelse, straffes med bøde.«

§2

I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 275 af 12.

marts 2025, foretages følgende ændringer:

§ 41, stk. 2, nr. 6,

ændres »jordemoder eller sygeplejers-

ke« til: »jordemoder, sygeplejerske eller psykolog«.

§ 41, stk. 6,

ændres »jordemoders eller sygeplejerskes«

til: »jordemoders, sygeplejerskes eller psykologs«.

§ 42 d, stk. 2, nr. 1,

ændres »jordemoder eller sygeple-

jerske« til: »jordemoder, sygeplejerske eller psykolog«.

§ 42 d, stk. 2, nr. 1, litra a

ændres »jordemoders

eller sygeplejerskes« til: »jordemoders, sygeplejerskes eller

psykologs«.

§3

I lov nr. 326 af 6. maj 2003 om markedsføring af

sundhedsydelser som ændret ved lov nr. 360 af 9. april 2013

og § 5 i lov nr. 518 af 26. maj 2014, foretages følgende

ændringer:

§ 4, stk. 1,

udgår », jf. dog stk. 8«.

§ 4, stk. 7,

udgår », jf. dog stk. 8 vedrørende nærmere

regler for psykologer«.

§ 4, stk. 8,

ophæves.

Stk. 9 bliver herefter stk. 8.

§4

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 155 af

11. februar 2025, foretages følgende ændring:

§ 109, stk. 9, 3. pkt.,

stk. 10, 2. pkt.,

ændres »autorise-

ret psykolog« til: »psykolog med praksisuddannelse (klinisk

psykolog)«.

§5

I barnets lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af 17. marts

2025, foretages følgende ændring:

§ 22, stk. 3

5, § 27, stk. 3,

§ 67, stk. 4, nr.

ændres »autoriseret psykolog« til: »psykolog med praksi-

suddannelse (klinisk psykolog)«.

§6

I lov nr. 1705 af 27. december 2018 om bekæmpelse af

ungdomskriminalitet, som ændret ved § 3 i lov nr. 2394 af

14. december 2021, § 6 i lov nr. 897 af 21. juni 2022, § 34 i

lov nr. 753 af 13. juni 2023, og § 23 i lov nr. 754 af 13. juni

2023 foretages følgende ændring:

§ 31, stk. 4, 2.

4. pkt.,

ændres »autoriseret psykolog«

til: »psykolog med praksisuddannelse (klinisk psykolog)«.

§7

I lov om psykologer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1534

af 1. juli 2021, foretages følgende ændringer:

§ 17, stk. 6, 3. pkt.,

affattes således:

»Formanden og de øvrige medlemmer kan genbeskik-

kes.«

§ 17, stk. 6, 5. pkt.,

ophæves.

Efter § 17 c indsættes:

»§ 18.

Psykolognævnet og dets sekretariat videregiver

oplysninger til Styrelsen for Patientsikkerhed og Styrelsen

for Patientklager om:

1) Verserende og afsluttede sager om autorisation som

psykolog i henhold til denne lov.

2) Verserende og afsluttede sager om tilsyn med autorise-

rede psykologer i henhold til denne lov.

3) Øvrige oplysninger om psykologer og autoriserede psy-

kologer i henhold til denne lov, som Psykolognævnet er

i besiddelse af.

Stk. 2.

Oplysninger fra før den 1. juli 2022, der ikke har

givet anledning til nærmere undersøgelse, videregives ikke.«

§8

Lov om psykologer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1534 af

1. juli 2021, ophæves.

§9

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2025, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§§ 1-6 og 8 træder i kraft den 1. januar 2026.

§ 10

Stk. 1.

Personer, der ved udgangen af 2025 har ret til at

betegne sig som psykolog i henhold til § 1, stk. 1, i lov om

L 181 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

psykologer m.v., kan uden autorisation fortsat betegne sig

som psykolog frem til og med den 31. december 2028.

Stk. 2.

Styrelsen for Patientsikkerhed meddeler autorisa-

tion som psykolog og tilladelse til at anvende betegnelsen

psykolog med praksisuddannelse (klinisk psykolog) i hen-

hold til lov om autorisation af sundhedspersoner og om

sundhedsfaglig virksomhed til personer, der ved udgangen

af 2025 har autorisation som psykolog i henhold til § 2 i lov

om psykologer m.v.

Stk. 3.

§ 13 om bortfald af retten til at udøve selvstændig

faglig virksomhed i lov om autorisation af sundhedspersoner

og om sundhedsfaglig virksomhed finder ikke anvendelse på

psykologer, der inden den 1. januar 2026 er fyldt 75 år.

Stk. 4.

Efter ophævelsen af lov om psykologer m.v. ved-

bliver afgørelser om tilsynsforanstaltninger truffet i henhold

til § 2 d, § 2 e, stk. 1, § 2 e, stk. 2, § 3, stk. 1, § 3, stk. 2, og

§ 5 i lov om psykologer m.v., med at gælde som afgørelser

efter § 10 b, § 10, § 10 a, § 7, § 7 a, nr. 5, hhv. § 9, stk. 1,

i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundheds-

faglig virksomhed, dog således at tilsynsforanstaltningernes

varighed ikke overstiger den varighed, der ville have fulgt af

lov om psykologer m.v.

Stk. 5.

Efter ophævelsen af lov om psykologer m.v. ved-

bliver fraskrivelser af autorisation som psykolog i henhold

til § 10 i lov om psykologer m.v. med at gælde som fraskri-

velser af autorisation som psykolog i henhold til § 10 d,

stk. 1, i lov om autorisation af sundhedspersoner og om

sundhedsfaglig virksomhed. Har en person fraskrevet sig sin

autorisation som psykolog inden 1. januar 2026, og varer

denne fraskrivelse ved efter ophævelsen af lov om psykolo-

ger m.v., kan pågældende ved meddelelse til Styrelsen for

Patientsikkerhed inden udgangen af den 31. december 2028

generhverve autorisationen.

Stk. 6.

Styrelsen for Patientsikkerhed overtager ved ophæ-

velsen af lov om psykologer m.v. Psykolognævnets sager

om autorisation af psykologer og tilsyn med autoriserede

psykologer.

Stk. 7.

Retssager om fratagelse af autorisation, jf. § 6 i lov

om psykologer m.v., der verserer ved ophævelsen af lov om

psykologer m.v., færdigbehandles efter lov om psykologer

m.v. Ved rettens eventuelle idømmelse af autorisationsfrata-

gelse finder stk. 4 tilsvarende anvendelse.

Stk. 8.

Psykologers pligt til at føre patientjournaler over

deres virksomhed i henhold til § 21, stk. 1, 1. pkt., i lov

om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig

virksomhed, omfatter alene journalføring af virksomhed fra

den 1. januar 2026.

Stk. 9.

Styrelsen for Patientsikkerhed kan fastsætte regler

om håndteringen af autoriserede psykologers eksisterende

ordnede optegnelser, jf. § 14, stk. 1 og 2, i lov om psykolo-

ger m.v., fra den 1. januar 2026.

Stk. 10.

Begrænsningen i retten til aktindsigt i § 14, stk.

4, i lov om psykologer m.v., finder fortsat anvendelse for

psykologers optegnelser udarbejdet og indført før den 1.

januar 2026.

§ 11

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.

dog stk. 2.

Stk. 2.

Lovens §§ 1-3 og 7-9 kan ved kongelig anordning

sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne med de ændrin-

ger, som de færøske forhold tilsiger. Lovens bestemmelser

kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

L 181 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

2.1.1.

2.1.2.

2.2.

3.1.

3.2.

4.1.

4.2.

10.

11.

Indledning

Sundhedsfaglig autorisation af psykologer

Gældende ret

Den nuværende regulering af psykologer

Den almindelige regulering af sundhedspersoner

Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Forholdet til databeskyttelsesforordningen- og loven

Journalopslag i uddannelsesøjemed

Videregivelse af oplysninger fra Psykolognævnet

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Økonomiske konsekvenser

Implementeringskonsekvenser

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

faglig virksomhed inden for det offentlige sundhedsvæsen,

i privat praksis m.v. Det foreslås derfor, at autorisation af

og tilsyn med psykologer fremover skal reguleres i autori-

sationsloven, og at særreguleringen i psykologloven ophæ-

ves. Det vil navnlig medføre, at det fremover vil være et

krav at man oppebærer autorisation som psykolog for at

kunne benytte titlen »psykolog«, og at samtlige psykologer

derved vil være underlagt Styrelsen for Patientsikkerheds

tilsyn med autoriserede sundhedspersoner. Autorisationen

vil blive meddelt på baggrund af beståelse af kandidateksa-

men i psykologi.

Regeringen ønsker samtidigt at bevare den mulighed for og

incitament til opkvalificering, som den nuværende ordning i

psykologloven indebærer. Det foreslås derfor, at psykologer

skal kunne gennemføre en psykologisk praksisuddannelse,

og derved opnå tilladelse til at anvende titlerne psykolog

med praksisuddannelse og klinisk psykolog. Det er hensig-

ten at praksisuddannelsen skal medføre et kompetenceløft

for psykologerne, og bl.a. ruste dem til at indgå som en

endnu mere integreret del af sundhedsvæsenet. Det foreslås

også, at reguleringen af den eksisterende specialpsykologud-

dannelse i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri bliver en

del af reguleringen af psykologer i autorisationsloven.

2. Sundhedsfaglig autorisation af psykologer

2.1. Gældende ret

2.1.1. Den nuværende regulering af psykologer

Reguleringen af psykologer og autoriserede psykologers

1. Indledning

Det er efter regeringens (Socialdemokratiet, Venstre og Mo-

deraterne) opfattelse en afgørende del af et velfungerende

sundhedsvæsen, at patienter kan henvende sig til en sund-

hedsperson i tillid til, at pågældende har de rette kvalifikati-

oner og udfører sit arbejde ordentligt. Det er også vigtigt, at

man som patient ved, hvilke muligheder man har, når denne

forventning undtagelsesvis ikke holder stik. I begge tilfælde

er det afgørende, at reglerne på området er gennemskuelige

for den enkelte patient.

Herudover ønsker regeringen at nedbryde kunstige barrierer

for samarbejde på tværs af faggrupper i sundhedsvæsenet,

herunder barrierer der skyldes forskelle i den måde, fag-

grupper reguleres på.

Psykologer udgør en vigtig del af sundhedsvæsenet, særligt

i en tid med øget fokus på forbedring af psykiatrien og

mentalt helbred. Psykologer er imidlertid ikke ligesom an-

dre sundhedspersoner underlagt lov om autorisation af sund-

hedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisati-

onsloven) under Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Psyko-

loger er i stedet underlagt lov om psykologer m.v. (psykolo-

gloven) under Social- og Boligministeriet. Denne særregule-

ring er historisk betinget og afviger på visse områder fra

måden, andre sundhedspersoner reguleres.

Regeringen finder det mest hensigtsmæssigt, at alle sund-

hedspersoner er underlagt en ensartet regulering. Dette sik-

rer gennemsigtighed for patienterne og gør også reglerne

mere overskuelige for psykologer, uanset om de udøver

L 181 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

titelbeskyttelse samt autoriserede psykologers forhold og

forpligtelser er fastsat i lov om psykologer m.v., jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1534 af 1. juli 2021 (herefter psykologlo-

ven). Dette adskiller sig fra andre sundhedspersoner, hvis

autorisation og heraf følgende forpligtelser er fastsat i lov

om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig

virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1008 af 29. august

2024 (herefter autorisationsloven).

Det fremgår af § 1, stk. 1, i psykologloven, at ret til at

betegne sig som psykolog har kun den, der ved et universitet

eller anden højere uddannelsesinstitution har bestået kandi-

dateksamen i psykologi eller dermed ligestillet eksamen.

Det følger af bemærkningerne til § 1, jf. Folketingstidende

2016-17, tillæg A, L 52 som fremsat, side 12-13, jf. Folke-

tingstidende 1992-93, tillæg A, spalte 687, at »dermed lige-

stillet eksamen« omfatter uddannelserne magisterkonferens

i psykologi og psykologisk-pædagogisk kandidateksamen,

samt dermed ligestillede eksamener gennemført i udlandet.

Det fremgår af § 1, stk. 2, i psykologloven, at ret til at

betegne sig som autoriseret psykolog har kun den, der har

fået autorisation som psykolog efter § 2.

Efter § 2, stk. 1, i psykologloven, tilkommer retten til at

få autorisation som psykolog enhver, der her i landet har

bestået kandidateksamen i psykologi, psykologisk-pædago-

gisk kandidateksamen eller dermed ligestillet eksamen, og

som har gennemgået en af Psykolognævnet, jf. § 17, nærme-

re bestemt supplerende praktisk uddannelse af 2 års varig-

hed. Det fremgår af § 2, stk. 2, i psykologloven, at retten til

at få autorisation som psykolog endvidere omfatter enhver,

der i udlandet har gennemgået en uddannelse, som kan lige-

stilles med de i stk. 1 nævnte uddannelser.

Det følger af bemærkningerne til § 2, stk. 1, jf. Folketingsti-

dende 1992-93, tillæg A, spalte 682, at »dermed ligestillet

eksamen« ud over de i bestemmelsen nævnte eksamener,

omfatter magisterkonferens i psykologi.

Det fremgår af § 23, stk. 1, i psykologloven at overtrædelse

af bl.a. § 1 straffes med bøde.

Det fremgår af § 2, stk. 1, nr. 2, i psykologloven, sammen-

holdt med Psykolognævnets »Retningslinjer for den prakti-

ske uddannelse« af februar 2024, at Psykolognævnets sup-

plerende praktiske uddannelse består af 2 års praktisk arbej-

de på fuld tid, bestående af 500 timers udredning, 500 timers

intervention, og 160 timers supervision. Efter gennemførel-

se af den supplerende praktiske uddannelse indsendes eksa-

mensbevis og dokumentation for gennemførelse til Psyko-

lognævnet, der herefter træffer afgørelse om autorisation, jf.

psykologlovens § 2, stk. 3.

Det følger af § 2, stk. 4, 1. pkt., i psykologloven, at autorisa-

tion ikke kan meddeles den, der opfylder betingelserne for

fratagelse af autorisation, jf. § 3, stk. 1. Bestemmelsen inde-

bærer, at autorisation kan nægtes uanset gennemførelse af

den supplerende praktiske uddannelse, såfremt psykologen

må antages at være til fare for andre mennesker på grund af

en lidelse, der gør pågældende uegnet til udøvelse af erhver-

vet, eller misbrug af rusmidler eller lignende, der bevirker,

at psykologen varigt eller med mellemrum befinder sig i en

mangelfuld sjælstilstand, eller udvist grov forsømmelighed

ved udøvelsen af psykologens faglige virksomhed.

Det fremgår af § 2, stk. 4, 2. pkt., i psykologloven, at autori-

sation endvidere kan nægtes under de i borgerlig straffelovs

§ 78, stk. 2, nævnte omstændigheder. Det betyder, at autori-

sation kan nægtes uanset gennemførelse af den supplerende

praktiske uddannelse, når psykologen er dømt for strafbart

forhold, såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggen-

de fare for misbrug af stillingen eller erhvervet.

Ifølge § 19 i psykologloven kan social- og boligministeren

fastsætte sådanne bestemmelser om udøvelse af virksomhed

her i landet som psykolog, som er nødvendige til gennem-

førelse af overenskomst om fælles nordisk arbejdsmarked

for psykologer og direktiver vedtaget af De Europæiske

Fællesskaber. Der er i medfør af denne bestemmelse udstedt

bekendtgørelse nr. 1285 af 9. november 2023 om EU- og

EØS-statsborgeres adgang til udøvelse af virksomhed som

psykolog eller autoriseret psykolog samt til anerkendelse af

erhvervsmæssige kvalifikationer. Psykolognævnet behandler

i øvrigt ansøgninger om anerkendelse af udenlandske kvali-

fikationer.

Efter § 2 a, stk. 1, i psykologloven, fører Psykolognævnet

tilsyn med faglig virksomhed, der udøves af autoriserede

psykologer, og med autoriserede psykologers egnethed til

udøvelse af erhvervet. Det fremgår af § 2 a, stk. 2 og 3,

i psykologloven, at Psykolognævnet som led i tilsynet kan

optage sager til behandling som følge af en konkret hen-

vendelse om en autoriseret psykologs virksomhed, såfremt

nævnet finder, at der er tilstrækkeligt grundlag for at rejse

en tilsynssag, og at Psykolognævnet endvidere som led i

tilsynet af egen drift kan optage sager til behandling, såfremt

nævnet finder, at der er tilstrækkeligt grundlag for at rejse

en tilsynssag. Det følger af § 2 a, stk. 4, i psykologloven,

at Psykolognævnet kan afvise at iværksætte en tilsynssag

på baggrund af en henvendelse om en autoriseret psykologs

virksomhed, jf. stk. 2, når sagens genstand eller det forhold,

som sagen vedrører, ligger mere end 5 år forud for det

tidspunkt, hvor nævnet modtager henvendelsen.

Det fremgår af § 2 b i psykologloven, at autoriserede psyko-

loger er forpligtede til på begæring af Psykolognævnet at

afgive alle oplysninger, som nævnet finder er nødvendige

for gennemførelse af tilsynet, og at medvirke ved tilsyn

efter nævnets nærmere anvisninger, samt at Psykolognævnet

kan anmode arbejdsgivere for autoriserede psykologer om

at afgive oplysninger, som nævnet finder er nødvendige for

gennemførelse af nævnets tilsyn.

Efter §§ 2 c-3 i psykologloven, kan Psykolognævnet reage-

re på autoriserede psykologers tilsidesættelse af deres fag-

lige forpligtelser, kritisable faglig virksomhed hhv. grove

forsømmelighed ved at udtale kritik, udtale alvorlig kritik,

L 181 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

iværksætte skærpet tilsyn, udstede et fagligt påbud, eller

fratage autorisationen, alt efter sagens alvorlighed.

Det følger af § 2 e, stk. 2, i psykologloven, at Psykolognæv-

net, når der er begrundet mistanke om, at en autoriseret

psykolog er uegnet til udøvelsen af erhvervet som følge

af forhold nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1 og 2, kan give den

autoriserede psykolog påbud om at lade sig underkaste en

lægelig eller anden sagkyndig undersøgelse og medvirke

ved kontrolforanstaltninger. Det fremgår af § 3, stk. 2, i

psykologloven, at en autoriseret psykolog kan fratages sin

autorisation, hvis den pågældende overtræder et påbud ud-

stedt i medfør af § 2 e.

Efter § 3, stk. 1, i psykologloven, kan en autoriseret psyko-

log fratages sin autorisation, såfremt psykologen må antages

at være til fare for andre mennesker på grund af en lidelse,

der gør den pågældende uegnet til udøvelse af hvervet, eller

sygdom eller misbrug af rusmidler eller lignende, der bevir-

ker, at psykologen varigt eller med mellemrum befinder sig

i en mangelfuld sjælstilstand, eller udvist grov forsømmelig-

hed ved udøvelsen af psykologens faglige virksomhed.

Fratagelse af autorisation efter § 3, stk. 1 og 2, skal ske efter

reglerne i § 6. Det indebærer bl.a., at Psykolognævnet skal

anlægge en retssag herom i den borgerlige retsplejes former.

Ifølge psykologlovens § 5, kan Psykolognævnet i påtræn-

gende tilfælde, hvor den fortsatte virksomhed frembyder

overhængende fare, midlertidigt fratage udøveren af hvervet

autorisationen.

Det fremgår af § 12 i psykologloven, at en autoriseret psy-

kolog under udøvelsen af sin virksomhed er forpligtet til

at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Ifølge bemærknin-

gerne til § 12, jf. Folketingstidende 1992-93, tillæg A, spalte

683, er der tale om en retlig standard, der kan undergå

ændringer i takt dels med udviklingen inden for det pågæl-

dende fagområde, dels med den almindelige samfundsud-

vikling.

Det fremgår af § 22 i psykologloven, at en autoriseret psy-

kolog, der gør sig skyldig i grov eller gentagen forsømmelse

eller skødesløshed under udøvelsen af sin virksomhed, straf-

fes med bøde.

Det fremgår af § 14, stk. 1, i psykologloven, at autorise-

rede psykologer skal føre ordnede optegnelser over deres

virksomhed. Det fremgår af § 8, stk. 1, i bekendtgørelse nr.

567 af 19. maj 2017 om autoriserede psykologers pligt til

at føre ordnede optegnelser, at for autoriserede psykologer,

der er ansat i sundhedsvæsenet, skal oplysninger, jf. denne

bekendtgørelses §§ 3 og 4, om den psykologiske behandling

m.v. indgå i patientjournalen. Der er i bekendtgørelsens § 6

fastsat regler om opbevaring og overdragelse af autoriserede

psykologers optegnelser. Ifølge § 14, stk. 3, i psykologloven

har den, om hvis personlige forhold der er udarbejdet opteg-

nelser efter stk. 1, har ret til aktindsigt i optegnelserne. I

henhold til § 14, stk. 4, kan retten til aktindsigt kan dog

begrænses i det omfang, hvor partens interesse i aktindsigt

findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågælden-

de selv eller til andre private interesser.

Det fremgår af § 23, stk. 1, i psykologloven at overtrædelse

af bl.a. § 14 straffes med bøde. Overtrædelse af kapitel 1

i bekendtgørelse nr. 567 af 19. maj 2017 om autoriserede

psykologers pligt til at føre ordnede optegnelser, straffes

også med bøde, jf. dennes § 11.

Det fremgår af § 16 i psykologloven, at autoriserede psyko-

loger skal udvise omhu og uhildethed ved udfærdigelse af

erklæringer, som de afgiver i deres egenskab af autoriserede

psykologer. Ifølge forarbejderne til § 16, jf. Folketingstiden-

de 1992-93, tillæg A, spalte 685, ligger der i kravet om

uhildethed, at erklæringen skal være så objektiv som muligt,

således at den hverken begunstiger klienten eller det mod-

satte.

Det fremgår af § 23, stk. 1, i psykologloven at overtrædelse

af bl.a. § 16 straffes med bøde.

Efter psykologlovens § 21 finder reglerne om tavshedspligt,

jf. straffelovens § 152 og §§ 152 c-f, tilsvarende anvendelse

på psykologer.

2.1.2. Den almindelige regulering af sundhedspersoner

Sundhedspersoners grundlæggende rettigheder og pligter på

sundhedsområdet er som udgangspunkt reguleret i autorisa-

tionsloven og i forskrifter fastsat i medfør heraf. Det gælder

bl.a. regler om autorisation, titelbeskyttelse og forbeholdte

virksomhedsområder. Herudover indeholder sundhedslovens

afsnit III, jf. lovbekendtgørelse nr. 275 af 12. marts 2025,

bl.a. regler om patienters retsstilling, herunder regler om

sundhedspersoners indhentelse af samtykke til behandling,

tavshedspligt og videregivelse af helbredsoplysninger og an-

dre fortrolige oplysninger.

Ved sundhedspersoner forstås efter sundhedslovens § 6, stk.

1, personer, der er autoriserede i henhold til særlig lovgiv-

ning til at varetage sundhedsfaglige opgaver, og personer,

der handler på disses ansvar. Det følger af bemærkningerne

til § 6, stk. 1, jf. Folketingstidende 2004-05 (2. samling),

tillæg A, side 3204, jf. Folketingstidende 1997-98 (2. sam-

ling), tillæg A, side 521, at autoriserede psykologer anses

som sundhedspersoner i sundhedslovens forstand i det om-

fang de udfører sundhedsfaglige opgaver.

Autorisation i henhold til autorisationsloven meddeles nor-

malt på baggrund af gennemførelse af den relevante danske

grunduddannelse, jf. § 2 og lovens afsnit II. Efter § 2, stk. 2,

i autorisationsloven, kan indenrigs- og sundhedsministeren

fastsætte regler om meddelelse af autorisation. Bemyndigel-

sen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1004 af 28. august

2024 om autorisation af sundhedspersoner, der er statsborge-

re i og/eller uddannet i lande uden for EU/EØS m.v., der

regulerer ansøgere fra såkaldte tredjelande. Efter § 3, stk.

1, i autorisationsloven kan indenrigs- og sundhedsministe-

ren også fastsætte regler om udøvelse af virksomhed som

L 181 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

autoriseret sundhedsperson, som er nødvendige for gennem-

førelsen af overenskomst om fælles nordisk arbejdsmarked

og direktiver vedtaget af Den Europæiske Union. Bemyndi-

gelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 49 af 13. januar

2010 om EU- og EØS-statsborgeres adgang til udøvelse

af virksomhed som autoriseret sundhedsperson med senere

ændringer.

Fælles for autorisationsordningerne i autorisationsloven er,

at autorisation hænger sammen med retten til at anvende den

relevante fagtitel. Det fremgår således bl.a. af § 27, stk. 2, §

47, stk. 2, § 52, stk. 2, og § 54, stk. 2, at alene personer med

den relevante autorisation har ret til at betegne sig som læge,

tandlæge, kiropraktor og sygeplejerske.

Personer, der uden autorisation anvender en betegnelse, der

er forbeholdt autoriserede personer, eller betegner sig eller

handler på anden måde, der er egnet til at vække forestilling

om at pågældende har en sådan autorisation, straffes efter

autorisationslovens § 78 med bøde.

Ud over den beskyttede titel, der følger af autorisationen,

har visse faggrupper yderligere beskyttede betegnelser, som

der kan opnås tilladelse til at anvende når visse kriterier

er opfyldt. Det fremgår således af § 30, § 54 a, stk. 1, og

§ 70 d, i autorisationsloven samt af § 47, stk. 4, i autorisa-

tionsloven, jf. §§ 1 og 2 i bekendtgørelse om specialtand-

læger, at en person ikke uden tilladelse fra Styrelsen for

Patientsikkerhed må betegne sig som speciallæge, specialsy-

geplejerske, ambulancebehandler med særlige kompetencer

(paramediciner), hhv. specialtandlæge. Kriterierne for opnå-

else af tilladelse til at anvende disse yderligere beskyttede

betegnelser varierer mellem faggrupper.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan i henhold til § 16,

stk. 1, i autorisationsloven efter forhandling med børne- og

undervisningsministeren eller uddannelses- og forsknings-

ministeren fastsætte regler om videreuddannelse for perso-

nalegrupper inden for sundhedsvæsenet, hvor sådanne reg-

ler ikke allerede er fastsat ved lov. Herunder kan aftales,

at videreuddannelse kan varetages i samarbejde med de

nævnte ministerier. Sundhedsstyrelsen har i medfør heraf

og efter bemyndigelse udstedt bekendtgørelse nr. 1303 af

25. november 2010 om specialuddannelse af psykologer i

børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri. Bekendtgørelsen

regulerer den såkaldte specialpsykologuddannelse for auto-

riserede psykologer, der vil specialisere sig i børne- og ung-

domspsykiatri eller psykiatri.

Der er i autorisationslovens § 27, stk. 3, § 47, stk. 3, § 52,

stk. 3 og 5, § 54, stk. 4 og 6, § 54 a, stk. 2, § 55, stk. 3, § 64,

stk. 3, § 65, stk. 3, § 67, stk. 3, § 68, stk. 4, og § 70 e, stk.

3, fastsat regler om, at bestemte sundhedsfaglige områder er

forbeholdt autoriserede personer (forbeholdt virksomheds-

område). Eksempelvis må kun læger – medmindre andet er

særligt lovhjemlet – foretage operative indgreb. Udøvelse af

forbeholdt virksomhed uden at have den relevante autorisa-

tion straffes med bøde i medfør af autorisationslovens § 79.

Det fremgår af § 81 i autorisationsloven, at en person, der

uden tilladelse til at betegne sig som speciallæge, jf. § 30,

specialtandlæge, jf. § 47, stk. 4, eller specialsygeplejerske,

jf. § 54 a, stk. 1, giver udtryk for at besidde en sådan tilla-

delse, straffes med bøde. Det fremgår ydermere af § 81 a

i autorisationsloven, at en person, der uden tilladelse til at

betegne sig som ambulancebehandler med særlig kompeten-

ce eller paramediciner, jf. § 70 d, stk. 1, giver udtryk for at

besidde en sådan tilladelse, straffes med bøde.

Autoriserede sundhedspersoner er efter autorisationslovens

§ 17 under udøvelsen af deres virksomhed forpligtet til

at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder ved be-

nyttelse af medhjælp, økonomisk ordination af lægemidler

m.v. Det betyder, at alle autoriserede sundhedspersoner skal

udføre deres faglige virksomhed i henhold til den almin-

deligt anerkendte faglige standard eller norm på området,

der blandt andet fastlægges ved Styrelsen for Patientklagers

praksis samt ved faglige vejledninger fra Styrelsen for Patie-

ntsikkerhed og Sundhedsstyrelsen.

Bestemmelsen har karakter af en retlig standard, og den

konkrete vurdering af, om en sundhedsperson har udvist

den nødvendige omhu og samvittighedsfuldhed ændres med

tiden. Kravet om omhu og samvittighedsfuldhed gælder i

alle faser af sundhedsfaglig virksomhed, det vil sige under-

søgelse, diagnosticering, behandling m.v. Dog gælder det

kun i behandler-/patient-forholdet, og ikke for virksomhed,

som en autoriseret sundhedsperson udfører i anden form for

ansættelse, f.eks. som ansat i en administrativ stilling i f.eks.

en faglig styrelse, en kommune, et forsikringsselskab hvor

arbejdet ikke tager sigte på at behandle patienter m.v.

Kravet om omhu og samvittighedsfuldhed gør sig også

gældende, hvis en autoriseret sundhedsperson vurderer, at

en opgave ikke kan udføres forsvarligt, f.eks. fordi den

pågældende sundhedsperson ikke føler sig kompetent til

opgaven. Det er vigtigt, at den pågældende frasiger sig op-

gaver, som vedkommende ikke ser sig i stand til at udføre

forsvarligt, og det forventes, at en autoriseret sundhedsper-

son kender og erkender egne begrænsninger. Der er ikke i

autorisationsloven opstillet positivlister med anvisninger til,

hvilke undersøgelser og behandlinger m.m., der må udføres

inden for f.eks. de forskellige lægefaglige specialer. Det

forudsættes dog, at den autoriserede sundhedsperson i alle

behandlingssituationer udviser omhu og samvittighedsfuld-

hed og alene påtager sig behandlingsopgaver, som den på-

gældende mestrer. F.eks. vil en læge med en erhvervet

speciallægeanerkendelse ikke nødvendigvis med omhu og

samvittighedsfuldhed kunne udføre alle de behandlinger, der

sædvanligvis varetages inden for det pågældende speciale,

hvis lægen ikke, f.eks. på grund af manglende erfaring med

en eller flere bestemte typer opgaver, kan udføre opgaven

forsvarligt. Omhu og samvittighedsfuldhed tilsiger endvide-

re, at sundhedspersonen, i takt med en øget specialiserings-

grad eller ved fravær fra specialet, ikke påtager sig samme

opgaver, som man tidligere har kunne udføre medmindre,

at sundhedspersonen vurderer at kunne udføre opgaven for-

L 181 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

svarligt, herunder sikrer sig at være fagligt opdateret med ny

viden og standarder inden for området.

Princippet om omhu og samvittighedsfuldhed gælder for al-

le autoriserede sundhedspersoner, som således ikke har krav

på at kunne udføre en bestemt faglig virksomhed, uagtet at

sundhedspersonen i udgangspunktet er uddannet heri. Det

afgørende for, om sundhedspersoner kan påtage sig behand-

lingerne inden for autorisationslovens krav om omhu og

samvittighedsfuldhed er, at de aktuelt er fagligt kompetente

hertil. Hertil kommer, at arbejdsgiveren/driftsherren har et

ansvar for at sikre, at opgaverne er forsvarligt tilrettelagt,

herunder at sikre, at de medarbejdere, der varetager en given

opgave, har de nødvendige faglige kompetencer hertil, lige

som driftsherren skal sørge for, at der foreligger de fornødne

instrukser for udførelsen af arbejdet.

Det fremgår af § 75 i autorisationsloven, at en autoriseret

sundhedsperson, der gør sig skyldig i grovere eller gentagen

forsømmelse eller skødesløshed i udøvelsen af sin virksom-

hed, straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder.

Autoriserede sundhedspersoner skal desuden efter § 20, stk.

1, ved udfærdigelse af erklæringer, som vedkommende afgi-

ver i sin egenskab af autoriseret sundhedsperson, udvise om-

hu og uhildethed. Herved forstås, at sundhedspersonen skal

være objektiv, og at hverken personlig vel- eller modvilje

må få indflydelse på indholdet af erklæringen eller attesten.

Det fremgår af § 9 i bekendtgørelse nr. 908 af 18. august

2011 om afgivelse af erklæringer m.v., at overtrædelse af be-

kendtgørelsens § 4, § 5 og § 8, straffes med bøde. Disse be-

stemmelser angår sundhedspersonens pligt til ikke at afgive

erklæringer om sygdomme eller forhold, som vedkommende

ikke har fornødent fagligt kendskab til, hvilke oplysninger

som erklæringen skal indeholde, hhv. processen for erklæ-

ringens afgivelse.

Det fremgår af autorisationslovens § 21, stk. 1, 1. pkt., i

autorisationsloven at læger, tandlæger, kiropraktorer, syge-

plejersker, jordemødre, kliniske diætister, kliniske tandtek-

nikere, tandplejere, kontaktlinseoptikere, optometrister og

behandlerfarmaceuter skal føre patientjournaler over deres

virksomhed.

Journalføringspligten er i bekendtgørelse nr. 713 af 12. ju-

ni 2024 om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler

(journalføring, opbevaring, videregivelse, overdragelse m.v.)

(herefter journalføringsbekendtgørelsen), der er udstedt i

medfør af § 21, stk. 2, udvidet til at også at gælde andre

autoriserede sundhedspersoner og personer, der handler på

disses ansvar.

Det fremgår af § 51 i journalføringsbekendtgørelsen, at

overtrædelse af bekendtgørelsens § 4, stk. 1 og 4, § 5, stk.

1 og 3, § 7, § 9, stk. 2, § 10, stk. 1-3 og 5, §§ 11-12, §§

14-18, § 20, § 21, stk. 2-3, §§ 22-31, § 32, stk. 2-3, § 33,

§ 34, stk. 1, § 35, stk. 1-2 og 4-7, §§ 36-37, § 38, stk. 1-3,

§ 39, stk. 2, § 40, § 41, stk. 1-2 og 4, § 46, stk. 1-4, §

48, § 49, stk. 1 og § 50, stk. 1, straffes med bøde. Disse

bestemmelser omhandler gennemgående journalføringspligt

og -ansvar, indholdet af patientjournalen, proceduren for

journalføring hhv. behandling af oplysninger i patientjourna-

lerne, herunder opbevaring og overdragelse.

Autoriserede sundhedspersoner er underlagt Styrelsen for

Patientsikkerheds sundhedsfaglige tilsyn. Styrelsen fører ef-

ter autorisationslovens § 5, stk. 1 og 2, tilsyn med faglig

virksomhed, der udøves af autoriserede sundhedspersoner

og sundhedspersoner, der handler på disses ansvar, og øvri-

ge personer, der udøver sundhedsfaglig virksomhed inden

for sundhedsvæsenet (individtilsynet).

Efter § 5, stk. 3, gælder stk. 1 og 2 dog ikke for virksomhed,

der udøves af autoriserede psykologer.

En autoriseret sundhedsperson kan efter § 7 i autorisations-

loven fratages autorisationen hvis den pågældende må an-

tages at være til fare for patientsikkerheden på grund af

nærmere oplistede grunde:

Autorisationen kan i medfør af § 7, nr. 1 og 2, fratages, hvis

den autoriserede sundhedsperson må antages at være til fare

for patientsikkerheden på grund af en fysisk tilstand, der gør

den pågældende uegnet til udøvelse af erhvervet eller syg-

dom eller misbrug af rusmidler el.lign., der midlertidigt eller

varigt gør den pågældende uegnet til udøvelse af erhvervet

(egnethedssager).

Autorisationen kan i henhold til § 7, nr. 3, fratages, hvis den

autoriserede sundhedsperson må antages at være til fare for

patientsikkerheden på grund af grov forsømmelighed ved

udøvelse af erhvervet (faglighedssager).

Dertil kommer tilfælde omfattet af § 7 a i autorisationslo-

ven, hvorefter en autoriseret sundhedsperson kan fratages

autorisationen, hvis den pågældende ikke afgiver de i § 6,

stk. 1, omtalte oplysninger til gennemførelse af tilsynet og

ikke medvirker ved tilsyn efter Styrelsen for Patientsikker-

heds nærmere anvisninger, samt hvis den pågældende ikke

overholder domme eller afgørelser om tilsynsforanstaltnin-

ger efter § 8, § 8 a, § 9, stk. 1 eller 2, § 9 b, stk. 1, § 10, stk.

1, § 10 a eller § 10 c, stk. 1,

En autoriseret sundhedsperson kan efter § 8, stk. 1 hhv. 2,

i autorisationsloven få indskrænket sit virksomhedsområde,

hvis den pågældende må antages at være til fare for patie-

ntsikkerheden på et eller flere faglige områder på grund

af alvorlig eller gentagen kritisabel faglig virksomhed eller

hvis vedkommende må antages at være til fare for patie-

ntsikkerheden, fordi den pågældende er uegnet til udøvelsen

af erhvervet på grund af forhold nævnt i § 7, nr. 1 og 2.

Fratagelse af autorisation efter §§ 7 og 7 a eller om ind-

skrænkning af en autoriseret sundhedsperson virksomheds-

område efter § 8, skal ske efter reglerne i § 11. Det indebæ-

rer bl.a., at Styrelsen for Patientsikkerhed skal anlægge en

retssag herom i den borgerlige retsplejes former.

Ud over fratagelse af autorisation og indskrænkning af virk-

L 181 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

somhedsområde, har Styrelsen for Patientsikkerhed i medfør

af §§ 9-10 c i autorisationsloven mulighed for at anvende en

række andre tilsynsreaktioner. Det gælder midlertidig frata-

gelse af autorisation, midlertidig indskrænkning af virksom-

hedsområde, afgørelse med vilkår, forbud, påbud, skærpet

tilsyn og suspension.

Afgørelser truffet af Styrelsen for Patientsikkerhed, som

indebærer begrænsninger i sundhedspersonens virke, dvs.

afgørelser om midlertidig autorisationsfratagelse eller virk-

somhedsindskrænkning, arbejdsforbud og suspensioner, jf. §

9, § 9 b, stk. 1, og § 10 c, stk. 1, kan efter § 14, stk. 2,

påklages til Ankenævnet for Tilsynsafgørelser efter reglerne

herom i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sund-

hedsvæsenet.

Ud over reglerne om tavshedspligt, videregivelse og ind-

hentning af helbredsoplysninger m.v. i sundhedslovens ka-

pitel 9, er autoriserede sundhedspersoner omfattet af straffe-

lovens § 152 b om tavshedspligt for personer, der udøver

eller har udøvet en virksomhed eller et erhverv i medfør

af offentlig beskikkelse eller anerkendelse. Autoriserede

sundhedspersoners medhjælpere er tilsvarende omfattet af

straffelovens § 152 c om tavshedspligt for medhjælpere til

personer omfattet af straffelovens §§ 152-152 b.

Styrelsen for Patientsikkerhed fører derudover tilsyn med

behandlingssteder. Efter sundhedslovens § 213, stk. 1, fører

styrelsen det overordnede tilsyn med sundhedsforholdene og

den sundhedsfaglige virksomhed på sundhedsområdet, og

efter bestemmelsens stk. 2 gennemfører styrelsen løbende

tilsyn med udvalgte behandlingssteder nævnt i § 213 c, stk.

1, ud fra en løbende vurdering af, hvor der kan være størst

risiko for patientsikkerheden (organisationstilsynet).

Sundhedslovens § 213 c, stk. 1, omfatter sygehusenheder,

klinikker, praksisser, plejecentre, plejehjem, bosteder, sund-

heds- eller genoptræningssteder og andre behandlingssteder,

hvor sundhedspersoner udøver behandling. Styrelsen for Pa-

tientsikkerhed har i medfør af § 213, stk. 3, fastsat nær-

mere regler om hvilke behandlingssteder der er omfattet i

bekendtgørelse nr. 1206 af 20. november 2024 om registre-

ring af, underretning om og tilsyn med offentlige og private

behandlingssteder m.v. (herefter RBT-bekendtgørelsen).

Det fremgår af § 2, stk. 1, i RBT-bekendtgørelsen, at der

ved et behandlingssted forstås en selvstændig virksomhed,

hvor eller hvorfra en eller flere sundhedspersoner udfører

behandling, jf. dog § 3. Det fremgår endvidere af § 2, stk. 3

og 4, i RBT-bekendtgørelsen, at der ved behandling forstås

undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødsels-

hjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggel-

se og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient, jf.

sundhedsloven, § 5, og at der ved sundhedspersoner forstås

personer, der er autoriserede af Styrelsen for Patientsikker-

hed til at varetage sundhedsfaglige opgaver og personer, der

handler på disses ansvar.

Virksomheder, som udfører behandling udelukkende ved

autoriserede psykologer, anses efter § 3, nr. 3, i RBT-be-

kendtgørelsen ikke som behandlingssteder.

Efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sund-

hedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 962 af 16. august

2024 som ændret ved lov nr. 647 af 11. juni 2024 (herefter

klage- og erstatningsloven) kan patienter klage til Styrelsen

for Patientklager over sundhedsvæsenets sundhedsfaglige

virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel

4-9 (forløbsklager). Patienter kan også efter § 2 klage til

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, der behandler klager

over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virk-

somhed (disciplinærklager), når klagen angår en sag, som

vurderes at indeholde skærpende omstændigheder, eller hvis

Styrelsen for Patientklager som led i en forløbsklage har ud-

talt kritik af behandlingsstedet. Sundhedsvæsenets Discipli-

nærnævn kan herudover behandle klager, hvor behandlings-

stedet er ophørt, eller hvor den sundhedsfaglige virksomhed

ikke er udført i tilknytning til et behandlingssted. Sundheds-

væsenets Disciplinærnævn kan ikke behandle klager, hvor

der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klagead-

gang.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns virksomhed er i § 1,

nr. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 1448 af 15. december

2010 om ikke-autoriserede persongrupper inden for sund-

hedsvæsenet, der er omfattet af Sundhedsvæsenets Discipli-

nærnævns virksomhed, udvidet til også at omfatte autorise-

rede psykologer og psykologer i perioden fra bestået afslut-

tende eksamen til erhvervelse af autorisation.

Patienter, som påføres skade i det danske sundhedsvæsen,

eller efterladte til disse patienter, kan søge erstatning og

godtgørelse efter patienterstatningsordningen for behand-

lingsskader i medfør af reglerne i kapitel 3 i klage- og

erstatningsloven. Patienter eller efterladte til patienter har

desuden mulighed for at søge erstatning og godtgørelse for

skade påført som følge af egenskaber ved et lægemiddel

(lægemiddelskade) efter klage- og erstatningslovens kapitel

2.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Psykologloven blev ved sin affattelse ikke sammentænkt

med den eksisterende regulering af sundhedsvæsenet og

sundhedspersoner og situationen er derfor den, at ikke-auto-

riserede psykologer lovgivningsmæssigt som udgangspunkt

ikke betragtes som sundhedspersoner, og at autoriserede

psykologer, selv om de kan være sundhedspersoner i sund-

hedslovens forstand, ikke på alle punkter er underlagt de

samme regler som øvrige sundhedspersoner, ligesom de ikke

er undergivet samme tilsyn.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet er opmærksom på, at

psykologer i stadig større grad anvendes og i praksis anses

som en integreret del af sundhedsvæsenet og det samlede

behandlingsforløb. Det er derfor ministeriets opfattelse, at

denne særegne regulering – der ikke findes tilsvarende ek-

L 181 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

sempler på, for så vidt angår andre faggrupper i sundheds-

væsenet – ikke er hensigtsmæssig. Den særegne regulering

komplicerer anvendelse af sundhedslovgivningen på psyko-

loger unødigt og gør retsstillingen for patienter, klienter og

psykologer svært gennemsigtig. Det gælder ikke mindst på

de rettigheder og forpligtelser, som følger med en autorisa-

tion, og som derfor på nuværende tidspunkt er forskellig

for psykologer og andre fagpersoner, som er sundhedsfagligt

autoriserede.

Det vil derfor efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets op-

fattelse være hensigtsmæssigt, at den gældende autorisati-

onsordning for psykologer afløses af en sundhedsfaglig

autorisationsordning i autorisationsloven på linje med øvrige

sundhedspersoner.

Ministeriet er i den forbindelse opmærksom på, at psykolo-

ger udøver mangeartede former for faglig virksomhed, og at

psykologer afhængig heraf arbejder med patienter, klienter

eller borgere, hvoraf visse dele er sundhedsfaglig virksom-

hed.

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at en

sundhedsfaglig autorisationsordning bør omfatte alle, der

uddannes som psykologer, idet psykologer inden for stort

set alle brancher i et vist omfang udøver faglig virksom-

hed, som kan betragtes som behandling i sundhedslovens

forstand.

Det er også ministeriets opfattelse, at en sundhedsfaglig

autorisationsordning for psykologer bør indebære, at retten

til at betegne sig psykolog alene bør tilkomme personer med

autorisation som psykolog. Denne titelbeskyttelse, som an-

dre autoriserede sundhedspersoner også nyder, indebærer, at

titlen på en given sundhedsprofession forbeholdes personer

med den relevante autorisation. Dette gør det efter ministeri-

ets opfattelse enkelt og gennemskueligt for patienter at kon-

statere, hvorvidt en person har den relevante autorisation, og

at de dermed kan forvente, at pågældende er underlagt tilsyn

med sin sundhedsfaglige virksomhed.

Det er efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse

afgørende, at en sundhedsfaglig autorisationsordning medfø-

rer, at psykologer som andre autoriserede sundhedspersoner

omfattes af det gældende tilsynssystem og andre relevante

regler i sundhedslovgivningen. Derfor bør det være en kon-

sekvens af forslaget, at psykologer vil skulle omfattes af

de gældende regler på sundhedsområdet, som øvrige sund-

hedspersoner er underlagt, og som er en konsekvens af

en sundhedsfaglig autorisation. Det gælder bl.a. regler om

autorisation, titelbeskyttelse, tilsyn, reglerne om patienters

retsstilling, klage, erstatning og journalføringspligt.

Ministeriet finder det desuden hensigtsmæssigt, at autorisa-

tionsordningen for psykologer tilskynder psykologer til at

videreuddanne sig og tilegne sig styrkede kliniske kompe-

tencer, og at en række opgaver, der betros psykologer af

myndigheder, er forbeholdt autoriserede psykologer, der har

gennemgået en sådan supplerende praktisk uddannelse.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet er opmærksom på, at der

med etablering af en ny autorisationsordning til afløsning

af den gældende vil være behov for en overgangsordning,

fordi der er tale om en faggruppe, hvor en del af faggruppen

i forvejen er autoriseret. Der bør derfor efter ministeriets

opfattelse tages højde for, at disse personer allerede én gang

har betalt for sin autorisation, har indrettet sig og tilrette-

lagt sit arbejdsliv efter at kunne anvende en titel og have

visse arbejdsopgaver, ligesom der af hensyn til patienternes

sikkerhed bør tages højde for, at visse psykologer allerede

efter gældende regler kan være underlagt en tilsynsmæssig

sanktion.

På baggrund af ovenstående overvejelser foreslås det, at der

oprettes en sundhedsfaglig autorisationsordning for psykolo-

ger. Dette vil medføre, at psykologloven ophæves, og at

reguleringen af psykologers autorisationsforhold m.v. frem-

over skal ske efter autorisationsloven.

Det foreslås, at autorisation vil kunne meddeles på baggrund

af bestået dansk psykologeksamen, det vil sige kandida-

teksamen i psykologi, og de historiske uddannelser magis-

terkonferens i psykologi og psykologisk-pædagogisk kandi-

dateksamen, der i dag giver adgang til at anvende psykolog-

titlen og opnå autorisation som psykolog, jf. pkt. 2.1.1.

For EU- og EØS-statsborgere, der er psykologfagligt uddan-

net, vil der blive fastsat regler om, at de vil kunne opnå

autorisation, såfremt de opfylder de relevante krav til EU-

og EØS-sundhedspersoner. For ansøgere, der er statsborgere

i og/eller uddannet i lande uden for EU/EØS, vil der blive

fastsat regler om, at de – på linje med hvad der gælder for

andre grupper af ansøgere, der søger om dansk autorisation

– skal have mulighed for at gennemføre en autorisationspro-

ces, hvis deres udenlandske uddannelse kan sidestilles med

den tilsvarende danske uddannelse.

Det foreslås, at anvendelsen af titlen »psykolog« forbe-

holdes personer, der oppebærer autorisation som psyko-

log. Hvis en psykolog får frataget eller frasiger sig sin auto-

risation, vil pågældende dermed ikke længere kunne kalde

sig psykolog, indtil autorisationen evt. generhverves.

Det betyder, at det, i modsætning til hvad der gælder i

dag, ikke vil være tilladt at kalde sig psykolog alene på

baggrund af en kandidatgrad i psykologi, idet det tillige

vil være påkrævet, at man besidder en gyldig autorisation

som psykolog. Kandidater i psykologi uden autorisation

som psykolog vil fortsat kunne anvende betegnelserne »kan-

didat i psykologi«, »candidatus/candidata psychologiae«,

»cand.psych.« og den engelske betegnelse »Master of Sci-

ence (MSc) in Psychology«, forudsat at dette ikke i en given

sammenhæng vil være egnet til at vække forestilling om at

pågældende har en autorisation. Det samme gælder anven-

delsen af titlerne »mag.art. i psykologi«, »cand.pæd. i psy-

kologi« og »cand.pæd.psych.« fra de historiske psykologi-

uddannelser. Anvendelse af betegnelsen »cand.psych. aut.«

og lignende må anses som egnet til at vække forestilling

om, at anvenderen af betegnelsen har en autorisation som

L 181 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

psykolog, og det vil derfor være i strid med titelbeskyttelsen

at betegne sig som »cand.psych. aut.« og lignende uden at

være autoriseret som psykolog.

Det vil ligeledes være strafbart for en person, der har fra-

skrevet sig eller fået frataget sin autorisation som psykolog,

at fortsætte med at udøve dette hverv, jf. autorisationslovens

§ 76. Dette er ikke tilfældet efter psykologlovens regler i

dag, hvor en autoriseret psykolog, der fratages sin autorisa-

tion, kan fortsætte sin virksomhed, men dog ikke kan kalde

sig autoriseret psykolog.

Personer med autorisation som psykolog vil efter den fore-

slåede ordning være underlagt de samme pligter som andre

autoriserede sundhedspersoner.

Det betyder, at psykologer, som autoriseres efter den fore-

slåede ordning, og de psykologer, som omfattes af over-

gangsbestemmelsen, vil blive underlagt pligten til at udvise

omhu og samvittighedsfuldhed under udøvelsen af deres

virksomhed i autorisationslovens § 17. Bestemmelsen fast-

slår, at en autoriseret sundhedsperson under udøvelsen af

sin virksomhed er forpligtet til at udvise omhu og samvittig-

hedsfuldhed. Det betyder, at alle autoriserede sundhedsper-

soner skal udføre deres faglige virksomhed i henhold til den

almindeligt anerkendte faglige standard eller norm på områ-

det, der blandt andet fastlægges ved Styrelsen for Patientkla-

gers praksis samt ved faglige vejledninger fra Styrelsen for

Patientsikkerhed og Sundhedsstyrelsen.

Bestemmelsen har karakter af en retlig standard, og den

konkrete vurdering af, om en sundhedsperson har udvist

den nødvendige omhu og samvittighedsfuldhed ændres med

tiden. Kravet om omhu og samvittighedsfuldhed gælder i

alle faser af sundhedsfaglig virksomhed.

Sundhedsfaglig virksomhed forstås i almindelighed i over-

ensstemmelse med behandlingsbegrebet efter sundhedslo-

vens § 5, hvorefter behandling omfatter undersøgelse, di-

agnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræ-

ning, sundhedsfaglig pleje, samt forebyggelse og sundheds-

fremme i forhold til den enkelte patient.

Der vil således være tale om behandling, når en psykolog

undersøger, diagnosticerer eller behandler en patient med

psykisk lidelse. Der vil også være tale om behandling, når

en psykolog f.eks. ved samtaleterapi behandler eller rådgiver

personer, der befinder sig i en krisesituation eller på anden

måde har personlige vanskeligheder. Der vil tillige være

tale om behandling, når en psykolog ved brug af sine psyko-

logfaglige kompetencer vurderer en persons funktions- og

kompetenceevne, psykiske trivsel m.v., som det f.eks. er

tilfældet, når en psykolog udfører psykologisk undersøgelse

af børn og forældre som led i en forældrekompetenceunders-

øgelse eller børnesagkyndig undersøgelse, eller når psykolo-

ger udfører udredning og tests i PPR-regi. Det afgørende er,

at der er tale om et konkret patient/behandler-forhold – uaf-

hængigt af om der i praksis bruges betegnelser som klient,

borger eller andet om den, der behandles eller ydes rådgiv-

ning til. Det vil ikke være afgørende, om behandlingen kun

omfatter en person ad gangen eller sker på et hold. Formålet

med behandling – og ikke behandlingsmetode – vil være

afgørende.

Begreberne »patient«, »klient« og »borger« skal i denne

sammenhæng ikke nødvendigvis forstås sådan, at patien-

ten/klienten også er psykologens opdragsgiver.

Visse former for psykologfaglig virksomhed vil ikke kunne

betegnes som sundhedsfaglig virksomhed, navnlig skriftlig

formidling, undervisning og opgaver af rent administrativ

karakter, herunder hvor en psykolog på samme måde som

en kommunal lægekonsulent alene tager stilling til en sag på

skriftligt grundlag. Heller ikke varetagelse af en HR-funk-

tion eller generel rådgivning om organisationspsykologiske

forhold, hvori der ikke indgår et patient/behandler- eller

klient/psykolog-forhold ville kunne betragtes som sundheds-

faglig virksomhed. Forslaget ændrer ikke på, at psykologer

i dag også udfører vigtige opgaver, der ikke kan karakteri-

seres som sundhedsfaglige. Der vil eksempelvis være psyko-

logopgaver i regi af skolevæsenet, der er så abstraheret fra

konkrete personforhold eller af så almen karakter, at de ikke

kan anses som sundhedsfaglige.

Afgrænsningen af psykologers sundhedsfaglige virksomhed

har ikke betydning for den eksisterende afgrænsning af an-

dre sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed.

Kravet om omhu og samvittighedsfuldhed gør sig også

gældende, hvis en autoriseret sundhedsperson vurderer, at

en opgave ikke kan udføres forsvarligt, f.eks. fordi den

pågældende sundhedsperson ikke føler sig kompetent til

opgaven. Det er vigtigt, at den pågældende frasiger sig op-

gaver, som vedkommende ikke ser sig i stand til at udføre

forsvarligt, og det forventes, at en autoriseret sundhedsper-

son kender og erkender egne begrænsninger. Der er ikke i

autorisationsloven opstillet positivlister med anvisninger til,

hvilke undersøgelser og behandlinger m.m., der må udføres

inden for f.eks. de forskellige lægefaglige specialer. Det

forudsættes dog, at den autoriserede sundhedsperson i alle

behandlingssituationer udviser omhu og samvittighedsfuld-

hed og alene påtager sig behandlingsopgaver, som den på-

gældende mestrer. F.eks. vil en læge med en erhvervet

speciallægeanerkendelse ikke nødvendigvis med omhu og

samvittighedsfuldhed kunne udføre alle de behandlinger, der

sædvanligvis varetages inden for det pågældende speciale,

hvis lægen ikke, f.eks. på grund af manglende erfaring med

en eller flere bestemte typer opgaver, kan udføre opgaven

forsvarligt. Omhu og samvittighedsfuldhed tilsiger endvide-

re, at sundhedspersonen, i takt med en øget specialiserings-

grad eller ved fravær fra specialet, ikke påtager sig samme

opgaver, som man tidligere har kunne udføre medmindre,

at sundhedspersonen vurderer at kunne udføre opgaven for-

svarligt, herunder sikrer sig at være fagligt opdateret med ny

viden og standarder inden for området.

Princippet om omhu og samvittighedsfuldhed gælder for al-

le autoriserede sundhedspersoner, som således ikke har krav

L 181 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

på at kunne udføre en bestemt faglig virksomhed, uagtet at

sundhedspersonen i udgangspunktet er uddannet heri. Det

afgørende for, om sundhedspersoner kan påtage sig behand-

lingerne inden for autorisationslovens krav om omhu og

samvittighedsfuldhed er, at de aktuelt er fagligt kompetente

hertil.

En psykolog vil således med den foreslåede ordning skul-

le undlade at påtage sig opgaver og have pligt til at sige

fra over for opgaver, hvis den pågældende ikke føler sig

kompetent til at udføre den pågældende opgave. Det kan

f.eks. være, hvis den pågældende (endnu) ikke har modtaget

tilstrækkelig træning i udførelsen af bestemte opgaver. Den

enkelte psykolog bør således alene påtage sig at udføre de

behandlinger, som vedkommende fagligt er kvalificeret til,

og som vedkommende ser sig i stand til at udføre fagligt

forsvarligt.

Bestemmelsen i autorisationslovens § 17 svarer, jf. Folke-

tingstidende 2005-06, tillæg A, side 3215 og 3208, jf. Fol-

ketingstidende 1992-93, tillæg A, spalte 683, til psykologlo-

vens § 12, men vil som følge af den foreslåede ordning

komme til at gælde for alle psykologer.

At psykologer vil blive underlagt de samme pligter som

andre autoriserede sundhedspersoner betyder også, at denne

gruppe vil skulle udvise omhu og uhildethed ved udfærdi-

gelse af erklæringer som de afgiver i deres egenskab af

psykologer, hvilket er fastslået i autorisationslovens § 20,

stk. 1. Bestemmelsen indebærer – ud over ovennævnte pligt

til at udvise omhu – at sundhedspersonen skal være objektiv,

det vil sige, at hverken personlig vel- eller modvilje må få

indflydelse på indholdet af erklæringen eller attesten.

Erklæringer er skriftlige udsagn om en persons sundhedstil-

stand eller årsag til en persons død, som efter sit indhold

er bestemt til at finde anvendelse i retsforhold. Psykologers

afgivelse af erklæringer der afgives i egenskab af psykolog

som led i sundhedsfaglig psykologvirksomhed, vil være om-

fattet af autorisationslovens § 20. I overensstemmelse med

den ovenstående eksemplificering af sundhedsfaglig psyko-

logvirksomhed, vil psykologers erklæringer i forbindelse

med forældrekompetenceundersøgelser og børnesagkyndige

undersøgelser således være omfattet. »Sundhedstilstand«

skal således ikke forstås snævert.

Psykologer vil også skulle føre journal efter reglerne i auto-

risationslovens kapitel 6 og forskrifter udstedt i medfør her-

af, herunder journalføringsbekendtgørelsen.

Det foreslås også, at psykologer omfattet af den foreslåede

ordning omfattes af Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn,

herunder individtilsyn og de tilsynsforanstaltninger, som

styrelsen har til rådighed, og at behandlingssteder, hvor

psykologer udfører sundhedsfaglig virksomhed, fremover

vil være omfattet i fuldt omfang af Styrelsen for Patie-

ntsikkerheds tilsyn med behandlingssteder (organisationstil-

syn). Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn vil i den forbin-

delse træde i stedet for Psykolognævnets tilsyn efter den

gældende ordning.

Behandlingssteder, der udøver virksomhed ved psykologer,

og ikke i forvejen er omfattet af Styrelsen for Patientsikker-

heds organisationstilsyn, vil som konsekvens af forslaget

blive omfattet af dette tilsyn og skulle betale det relevante

registreringsgebyr.

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at den

foreslåede ordning, herunder de ovenstående aspekter om

brug af psykologtitlen og tilsynet med psykologer, vil udgø-

re et løft af patientsikkerheden og patienters retssikkerhed,

idet det gøres mere gennemskueligt for patienterne, hvorvidt

en behandler er autoriseret og underlagt tilsyn, og da anven-

delsen af sundhedsvæsenets lovgivning om klage og erstat-

ning på psykologer gøres mere ligetil. Sidstnævnte styrker

også psykologernes retssikkerhed ved at gøre det mere klart,

hvornår de er omfattet af de nævnte regler.

Det skal understreges, at den foreslåede sundhedsfaglige

autorisationsordning for psykologer ikke i sig selv vil inde-

bære ændringer i de opgaver, som psykologer i dag udfører

i sundhedsvæsenet og andetsteds. Det vil således stadigvæk

være op til driftsherren – f.eks. den kommunale ledelse for

en psykolog ansat i kommunen eller sygehusledelsen for

en psykolog, der arbejder i psykiatrien – at lede og fordele

arbejdet. For selvstændige psykologer, vil de rammer, der

sættes af en opdragsgiver, også kunne være normerende for

psykologens opgaveløsning. Den foreslåede ordning vil så-

ledes ikke indebære, at psykologer opnår krav på at udføre

bestemte opgaver, og det vil fortsat være op til driftsherren

at fastsætte ansvars- og kompetencefordelingen personalet

imellem inden for grænserne af det fagligt forsvarlige.

Forslaget vil også betyde, at psykologer omfattes af sund-

hedslovgivningens klage- og erstatningsordninger i fuldt

omfang. Dette står i modsætning til den gældende retstil-

stand, hvor kun en delmængde af psykologer er omfattet af

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns personelle kompeten-

ce og patienterstatningsordningens dækningsområde. Klage-

adgangen vil omfatte psykologers sundhedsfaglige virksom-

hed samt visse dele af sundhedsloven. Der henvises til be-

mærkningerne om afgrænsningen af psykologers sundheds-

faglige virksomhed. Dækning af patientskader vil bl.a. være

betinget af, at skaden påføres i forbindelse med psykologens

undersøgelse, behandling el.lign.

Det foreslås også, at psykologer skal kunne gennemføre en

psykologisk praksisuddannelse, der medfører retten til at

anvende betegnelserne »psykolog med praksisuddannelse«

og »klinisk psykolog«, som psykologen frit vil kunne vælge

imellem eller anvende samtidigt. Det skyldes, at psykologer

udøver mangeartede former for faglig virksomhed, og at

gennemførelse af praksisuddannelsen derfor bør medføre

retten til at anvende betegnelser, der er relevante på tværs af

disse kontekster. Med forslaget sikres det, at psykologer får

mulighed for et kompetenceløft, der bl.a. vil ruste dem til at

indgå som en endnu mere integreret del af sundhedsvæsenet,

L 181 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

men også være relevant for psykologer, der agter at arbejde

på andre områder. Praksisuddannelsen vil ikke betyde, at

alle psykologer fremover vil skulle arbejde på sundhedsom-

rådet, eller at psykologer ikke fremtidigt vil kunne varetage

andre opgaver. Det vil fortsat være driftsherren, der i kraft

af retten til at lede og fordele arbejdet, bestemmer, hvordan

psykologernes kompetencer skal anvendes i det daglige ar-

bejde.

Det foreslås, at indenrigs- og sundhedsministeren fastsæt-

ter nærmere regler om den psykologiske praksisuddannel-

se. Bemyndigelsen til at fastsætte regler om den psykologi-

ske praksisuddannelse vil blandt andet kunne bruges til at

fastsætte regler om merit for personer, der har været i gang

med at gennemføre Psykolognævnets supplerende praktiske

uddannelse ved lovens ikrafttræden. Det forventes, at den

psykologiske praksisuddannelses normale varighed vil være

2 år, ligesom det er tilfældet for Psykolognævnets eksister-

ende supplerende praktiske uddannelse.

Samtidigt foreslås det, at indenrigs- og sundhedsministeren

kan fastsætte regler om, at psykologer med praksisuddan-

nelse (kliniske psykologer) kan videreuddanne sig til spe-

cialpsykolog inden for nærmere bestemte funktionsområder

og om anvendelse af særlige betegnelser for psykologer,

der har gennemgået sådan en uddannelse. Forslaget sikrer

videreførelsen af de eksisterende specialpsykologuddannel-

ser. Med forslaget vil uddannelsen af psykologer i henhold

til sundhedslovgivningen fremover vil bestå af tre mulige

trin: Gennemførelse af kandidatuddannelsen i psykologi, der

danner grundlag for meddelelse af autorisation som psyko-

log, gennemførelse af den psykologiske praksisuddannelse,

der danner grundlag for meddelelse af tilladelse til at beteg-

ne sig psykolog med praksisuddannelse og klinisk psykolog,

og gennemførelse af en eller flere videreuddannelser til spe-

cialpsykolog.

Det foreslås også, at psykologer, der på tidspunktet for lo-

vens ikrafttræden er autoriserede under den gældende ord-

ning, meddeles autorisation som psykolog og tilladelse til

at betegne sig som psykolog med praksisuddannelse og kli-

nisk psykolog uden at skulle ansøge herom eller betale ge-

byr. Forslaget tager herved hensyn til personer, der allerede

er autoriserede under den gældende ordning.

Kandidater i psykologi, der ikke er autoriseret på tidspunktet

for lovens ikrafttræden, vil skulle ansøge om autorisation

ved Styrelsen for Patientsikkerhed. Det foreslås derfor ende-

ligt, at personer der ved lovens ikrafttræden har ret til at

betegne sig som psykolog i henhold til psykologloven, uden

autorisation fortsat må betegne sig som psykolog frem til og

med 31. december 2028. Herved sikres det, at kandidater i

psykologi uddannet før lovens ikrafttræden har en passende

tidsperiode til at søge om autorisation.

3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og -loven

3.1. Journalopslag i uddannelsesøjemed

Med de foreslåede ændringer af sundhedslovens § 41, stk.

2, nr. 6, og stk. 6, samt § 42 d, stk. 2, nr. 1, herunder litra

a og c, i lovforslagets § 2, nr. 1-4, vil psykologer inden

for rammerne af bestemmelserne kunne indhente og kunne

få videregivet til sig ikke følsomme personoplysninger om

eksempelvis en patients navn og alder og følsomme oplys-

ninger såsom helbredsoplysninger.

Behandling er lovlig, hvis én af betingelserne i databeskyt-

telsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a-f, er opfyldt,

herunder hvis en behandling er nødvendig af hensyn til ud-

førelse af en opgave i samfundets interesse eller som led i

myndighedsudøvelse (litra e).

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at den

foreslåede behandling af personoplysninger kan ske i med-

før af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e,

som led i udførelse af en opgave i samfundets interesse. Mi-

nisteriet har herved lagt vægt på, at samfundet har en klar

interesse i, at der er mulighed for at psykologer har mulig-

hed for at tilgå oplysninger om tidligere behandlingsforløb

med henblik på vurdering af egen indsats eller som led i et

uddannelsesforløb, idet dette sikrer et højt kvalitetsniveau i

psykologernes opgaveløsning.

Behandling i medfør af databeskyttelsesforordningens arti-

kel 6, stk. 1, litra e, skal have et såkaldt supplerende rets-

grundlag, som forpligter eller berettiger myndigheden til at

udføre en bestemt myndighedsopgave. Det følger af forord-

ningens artikel 6, stk. 3.

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at kra-

vet om et supplerende retsgrundlag i databeskyttelsesforord-

ningens artikel 6, stk. 3, opfyldes i medfør af de foreslåede

regler i lovforslagets § 2.

For så vidt angår følsomme personoplysninger følger det

af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra h,

at der må behandles følsomme personoplysninger, såfremt

behandlingen er nødvendig med henblik på forebyggende

medicin eller arbejdsmedicin til vurdering af arbejdstage-

rens erhvervsevne, medicinsk diagnose, ydelse af social-

og sundhedsomsorg eller -behandling eller forvaltning af

social- og sundhedsomsorg og -tjenester på grundlag af

EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret eller i hen-

hold til en kontrakt med en sundhedsperson og underlagt

de betingelser og garantier, der er omhandlet i stk. 3. Da-

tabeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 3, bestemmer, at

personoplysninger som omhandlet i stk. 1 kan behandles

til de formål, der er omhandlet i stk. 2, litra h, hvis disse

oplysninger behandles af en fagperson, der har tavshedspligt

i henhold til EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret

eller regler, der er fastsat af nationale kompetente organer,

eller under en sådan persons ansvar, eller af en anden per-

son, der også har tavshedspligt i henhold til EU-retten eller

medlemsstaternes nationale ret eller regler, der er fastsat af

nationale kompetente organer.

Det følger endvidere af databeskyttelsesforordningens arti-

L 181 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

kel 9, stk. 2, litra i, at der må behandles følsomme person-

oplysninger, såfremt behandlingen er nødvendig af hensyn

til samfundsinteresser på folkesundhedsområdet, f.eks. be-

skyttelse mod alvorlige grænseoverskridende sundhedsrisi-

ci eller sikring af høje kvalitets- og sikkerhedsstandarder

for sundhedspleje og lægemidler eller medicinsk udstyr på

grundlag af EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret,

som fastsætter passende og specifikke foranstaltninger til

beskyttelse af den registreredes rettigheder og frihedsrettig-

heder, navnlig tavshedspligt.

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at be-

handlingen af følsomme personoplysninger efter de foreslå-

ede ændringer i lovforslagets § 2, kan ske i medfør af data-

beskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra h, jf. stk.

3, jf. artikel 6, stk. 1, litra e, samt databeskyttelsesforordnin-

gens artikel 9, stk. 2, litra i, jf. artikel 6, stk. 1, litra e.

Ministeriet har for så vidt angår databeskyttelsesforordnin-

gens artikel 9, stk. 2, litra h, jf. stk. 3, jf. artikel 6, stk. 1,

litra e, lagt vægt på, at samfundet har en klar interesse i, at

der som led i forvaltningen af social- og sundhedsomsorg

og -tjenester er mulighed for at psykologer har mulighed

for at tilgå oplysninger om tidligere behandlingsforløb med

henblik på vurdering af egen indsats eller som led i et

uddannelsesforløb, idet dette sikrer et højt kvalitetsniveau

i psykologernes opgaveløsning, jf. også databeskyttelsesfor-

ordningens præambelbetragtning nr. 53. For så vidt angår

kravet om tavshedspligt i databeskyttelsesforordningens ar-

tikel 9, stk. 3, har ministeriet lagt vægt på, at behandlingen

af oplysninger vil blive foretaget af personer, som efter

sundhedslovens § 40 og straffelovens § 152 b, stk. 1, er

underlagt tavshedspligt, at den alene gælder relevante oplys-

ninger i en afgrænset periode, og at patienter kan frabede sig

behandlingen til lærings- og kompetenceudviklingsformål

efter den foreslåede bestemmelse.

Ministeriet har for så vidt angår databeskyttelsesforordnin-

gens artikel 9, stk. 2, litra i, jf. artikel 6, stk. 1, litra e, lagt

vægt på, at samfundet har en klar interesse i at psykologer

har mulighed for at tilgå oplysninger om tidligere behand-

lingsforløb med henblik på vurdering af egen indsats eller

som led i et uddannelsesforløb, idet dette sikrer høje kvali-

tetsstandarder for sundhedspleje. Ministeriet har herudover

lagt vægt på, at der er fastsat passende og specifikke foran-

staltninger til beskyttelse af den registreredes rettigheder og

frihedsrettigheder i kraft af, at behandlingen af oplysninger

vil blive foretaget af personer, som efter sundhedslovens §

40 og straffelovens § 152 b, stk. 1, er underlagt tavsheds-

pligt, at den alene gælder relevante oplysninger i en afgræn-

set periode, og at patienter kan frabede sig behandlingen til

lærings- og kompetenceudviklingsformål efter den foreslåe-

de bestemmelse.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal afslutningsvis be-

mærke, at det forudsættes, at de øvrige bestemmelser i da-

tabeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, herun-

der de grundlæggende principper i databeskyttelsesforord-

ningens artikel 5, også iagttages, når der behandles person-

oplysninger i medfør af de foreslåede bestemmelser.

3.2. Videregivelse af oplysninger fra Psykolognævnet

Med den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 7, nr.

3 (ny § 18 i psykologloven) vil Psykolognævnet og dets

sekretariat videregive ikke følsomme personoplysninger, ek-

sempelvis en (autoriseret) psykologs navn og alder, og efter

omstændighederne følsomme personoplysninger såsom hel-

bredsoplysninger samt oplysninger om strafbare forhold til

Styrelsen for Patientsikkerhed og Styrelsen for Patientkla-

ger. Dette gælder dog ikke oplysninger fra før den 1. juli

2022, der ikke har givet anledning til nærmere undersøgelse.

Behandling er lovlig, hvis én af betingelserne i databeskyt-

telsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a-f, er opfyldt,

herunder hvis en behandling er nødvendig af hensyn til ud-

førelse af en opgave i samfundets interesse eller som led i

myndighedsudøvelse (litra e).

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at den

foreslåede behandling af personoplysninger kan ske i med-

før af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e,

som led i myndighedsudøvelse.

Behandling i medfør af databeskyttelsesforordningens arti-

kel 6, stk. 1, litra e, skal have et såkaldt supplerende rets-

grundlag, som forpligter eller berettiger myndigheden til at

udføre en bestemt myndighedsopgave. Det følger af forord-

ningens artikel 6, stk. 3.

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at kra-

vet om et supplerende retsgrundlag i databeskyttelsesforord-

ningens artikel 6, stk. 3, opfyldes i medfør af den foreslåede

regel i lovforslagets § 7, nr. 3.

For så vidt angår følsomme personoplysninger følger det

af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra b, at

der må behandles følsomme personoplysninger, såfremt be-

handling er nødvendig for at overholde den dataansvarliges

eller den registreredes arbejds-, sundheds- og socialretlige

forpligtelser og specifikke rettigheder, for så vidt den har

hjemmel i EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret el-

ler en kollektiv overenskomst i medfør af medlemsstaternes

nationale ret, som giver fornødne garantier for den registre-

redes grundlæggende rettigheder og interesser.

Det følger endvidere af databeskyttelsesforordningens arti-

kel 9, stk. 2, litra f, at der må behandles følsomme personop-

lysninger, såfremt behandling er nødvendig, for at retskrav

kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller når

domstole handler i deres egenskab af domstol.

Det følger endelig af databeskyttelsesforordningens artikel

9, stk. 2, litra h, at der må behandles følsomme personop-

lysninger, såfremt behandlingen er nødvendig med henblik

på forebyggende medicin eller arbejdsmedicin til vurdering

af arbejdstagerens erhvervsevne, medicinsk diagnose, ydelse

L 181 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

af social- og sundhedsomsorg eller -behandling eller forvalt-

ning af social- og sundhedsomsorg og -tjenester på grundlag

af EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret eller i hen-

hold til en kontrakt med en sundhedsperson og underlagt

de betingelser og garantier, der er omhandlet i stk. 3. Da-

tabeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 3, bestemmer, at

personoplysninger som omhandlet i stk. 1 kan behandles

til de formål, der er omhandlet i stk. 2, litra h, hvis disse

oplysninger behandles af en fagperson, der har tavshedspligt

i henhold til EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret

eller regler, der er fastsat af nationale kompetente organer,

eller under en sådan persons ansvar, eller af en anden per-

son, der også har tavshedspligt i henhold til EU-retten eller

medlemsstaternes nationale ret eller regler, der er fastsat af

nationale kompetente organer.

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at be-

handlingen af følsomme personoplysninger efter den fore-

slåede bestemmelse i lovforslagets § 7, nr. 3 (ny § 18 i

psykologloven) kan ske i medfør af databeskyttelsesforord-

ningens artikel 9, stk. 2, litra b, jf. artikel 6, stk. 1, litra

e, databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra f, jf.

artikel 6, stk. 1, litra e, samt databeskyttelsesforordningens

artikel 9, stk. 2, litra h, jf. stk. 3, jf. artikel 6, stk. 1, litra e.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har for så vidt angår data-

beskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra b, jf. artikel

6, stk. 1, litra e, lagt vægt på, at behandlingen er nødvendig

både for at overholde Styrelsen for Patientsikkerheds pligt

til at føre tilsyn med autoriserede sundhedspersoner, herun-

der psykologer, og Styrelsen for Patientsikkerheds pligt til

at behandle klagesager om samme, samt autoriserede sund-

hedspersoners pligt til at være underlagt tilsyn med deres

virksomhed. Ministeriet har endvidere lagt vægt på, at der

gives fornødne garantier for den registreredes grundlæggen-

de rettigheder og interesser i form af offentligt ansattes

tavshedspligt samt de regler der i almindelighed gælder for

forvaltningsmyndigheders indhentning og videregivelse af

oplysninger.

Ministeriet har for så vidt angår databeskyttelsesforordnin-

gens artikel 9, stk. 2, litra f, jf. artikel 6, stk. 1, litra e,

lagt vægt på, at Styrelsen for Patientsikkerhed og Styrelsen

for Patientklager i de tilfælde hvor de som led i myndig-

hedsudøvelse udøver deres afgørelsesbeføjelser, er nødt til

at behandle relevante oplysninger for at kunne gøre disse

retskrav gældende, jf. også databeskyttelsesforordningens

præambelbetragtning nr. 52.

Ministeriet har for så vidt angår databeskyttelsesforordnin-

gens artikel 9, stk. 2, litra h, jf. stk. 3, jf. artikel 6, stk. 1,

litra e, lagt vægt på, at tilsyn med og behandling af klager

over sundhedspersoner er myndighedsudøvelse der sker som

en integreret del af forvaltningen af social- og sundheds-

omsorg og -tjenester, jf. også databeskyttelsesforordningens

præambelbetragtning nr. 53. For så vidt angår kravet om

tavshedspligt i databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk.

3, har ministeriet lagt vægt på, at behandlingen af oplysnin-

ger vil blive foretaget af personer, som er underlagt de regler

om tavshedspligt, der gælder for offentligt ansatte.

Behandling af personoplysninger vedrørende straffedomme

og lovovertrædelser eller tilknyttede sikkerhedsforanstalt-

ninger på grundlag af artikel 6, stk. 1, må kun foretages un-

der kontrol af en offentlig myndighed, eller hvis behandling

har hjemmel i EU-retten eller medlemsstaternes nationale

ret, som giver passende garantier for registreredes rettighe-

der og frihedsrettigheder. Ethvert omfattende register over

straffedomme må kun føres under kontrol af en offentlig

myndighed.

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at be-

handlingen af oplysninger om strafbare forhold vil være

tilladelig, idet den vil have hjemmel i national ret, og der

gives passende garantier for den registreredes rettigheder og

frihedsrettigheder. Ministeriet har herved lagt vægt på, at

behandlingen vil foretages af offentlige myndigheder med

hjemmel i national ret. Ministeriet har endvidere lagt vægt

på, at der gives fornødne garantier for den registreredes

rettigheder og frihedsrettigheder i form af offentligt ansattes

tavshedspligt samt de regler der i almindelighed gælder for

forvaltningsmyndigheders indhentning og videregivelse af

oplysninger.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal afslutningsvis be-

mærke, at det forudsættes, at de øvrige bestemmelser i da-

tabeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, herun-

der de grundlæggende principper i databeskyttelsesforord-

ningens artikel 5, også iagttages, når der behandles person-

oplysninger i medfør af de foreslåede bestemmelser. Særligt

for så vidt angår den foreslåede bestemmelse i lovforslagets

§ 7, nr. 3 (ny § 18 i psykologloven) bemærker ministeriet, at

forslaget vurderes at være i overensstemmelse med databe-

skyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra b om formåls-

begrænsning, idet personoplysningerne grundlæggende vil

blive brugt til det samme formål (kontrol med autoriserede

persongruppers arbejde).

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

4.1. Økonomiske konsekvenser

Lovforslaget medfører udgifter for staten i form af 13,5 mio.

kr. i bevilling ud over eksisterende rammer i 2025 og ca. 4,4

mio. kr. de følgende år. Forslaget indeholder både udgifter

der dækkes ved bevilling og udgifter, der dækkes gennem

gebyrer.

Gebyrerne dækker Styrelsen for Patientsikkerheds behand-

ling af ansøgninger om autorisation som psykolog og an-

søgninger om tilladelse til at betegne sig psykolog med

praksisuddannelse (klinisk psykolog) samt styrelsens organi-

sationstilsyn med behandlingssteder, der udfører behandling

ved psykologer.

Styrelsen for Patientklager og Patienterstatningen har vurde-

L 181 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

ret, at lovforslaget ikke vil medføre mærkbare stigninger i

antallet af klage- og erstatningssager.

Forslaget vurderes ikke at medføre økonomiske konsekven-

ser for kommuner og regioner.

4.2. Implementeringskonsekvenser

Lovforslaget vil indebære at reguleringen af psykologer

fremover varetages af Styrelsen for Patientsikkerhed i ste-

det for Psykolognævnet. Dette indebærer dels, at styrelsens

IT-systemer skal tilpasses hertil, og dels at de eksisterende

autoriserede psykologer (samt personer der tidligere har væ-

ret autoriserede psykologer men ikke længere er det) skal

overføres fra nævnets til styrelsens systemer. Styrelsen vil

også skulle bruge oplysninger om kandidater i psykologi fra

landets universiteter. Fra 1. januar 2026 og fremadrettet skal

styrelsen løbende modtage lister over nyuddannede kandida-

ter i psykologi.

Der vil skulle fastsættes nærmere regler for den psykologi-

ske praksisuddannelse. Denne opgave, samt den løbende

drift af praksisuddannelsen, forventes varetaget af Sund-

hedsstyrelsen.

Forslaget vurderes ikke at medføre implementeringskonse-

kvenser for kommuner og regioner. Psykologer udfører i dag

visse opgaver i henhold til praksisoverenskomst med Regi-

onernes Lønnings- og Takstnævn samt som lønmodtagere

i både det offentlige og private. Visse af disse overenskom-

ster er baseret på konstruktionen i den gældende psykolog-

lov. Forslaget vil ikke ændre på praksisvilkår og -forplig-

telser, arbejdsopgaver, lønniveau og -sammensætning eller

øvrige forhold, der reguleres ved overenskomst, idet det er

op til overenskomsternes parter at regulere disse forhold.

Forslaget vurderes at være relevant for aftalen om digitali-

seringsklar lovgivning. Det vurderes, at forslaget opfylder

princip 1 om enkle og klare regler, da kriterierne for medde-

lelse af autorisation og tilladelse til at betegne sig psykolog

med praksisuddannelse og klinisk psykolog på baggrund

af en dansk uddannelse er entydige. Det vurderes også, at

forslaget opfylder princip 2 om digital kommunikation og

princip 3 om automatisk sagsbehandling, idet Styrelsen for

Patientsikkerhed anvender digital selvbetjening og – for så

vidt angår dansk uddannede sundhedspersoner og EU/EØS-

sundhedspersoner – digitaliserede sagsgange. Ved ansøgnin-

ger om autorisation fra sundhedspersoner fra tredjelande

kan manuel håndtering af dokumenter i sagens natur være

nødvendig.

Det vurderes tillige, at forslaget opfylder princip 4 om

sammenhæng på tværs, da reguleringen af aktører i sund-

hedsvæsenet gøres mere ensartet ved at erstatte særregule-

ringen af psykologer med en sundhedsfaglig autorisations-

ordning. Det vurderes endelig, at forslaget opfylder princip

5 om tryg og sikker databehandling, da den sundhedsfaglige

autorisationsordning for psykologer implementeres i Styrel-

sen for Patientsikkerheds autorisationsregister, der i forvejen

anvendes til at opbevare oplysninger om de andre faggrup-

per i autorisationsloven.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Efter de gældende regler er virksomheder, som udelukkende

udfører behandling ved autoriserede psykologer, undtaget

fra kravet om registrering i behandlingsstedsregistret og Sty-

relsen for Patientsikkerheds tilsyn med behandlingssteder

(med undtagelse af lettilgængelige tilbud for børn og unge

i psykisk mistrivsel). Som en del af gennemførelsen af lov-

forslaget vil undtagelsen af virksomheder, som udelukkende

udfører behandling ved autoriserede psykologer, fra tilsynet

med behandlingssteder blive ophævet. Behandlingssteder,

der udøver virksomhed ved psykologer, og ikke i forvejen er

omfattet af Styrelsen for Patientsikkerheds organisationstil-

syn, vil således blive omfattet af dette tilsyn og skulle betale

det relevante registreringsgebyr.

Det forventes, at nogenlunde det samme antal psykologer vil

tage den psykologiske praksisuddannelse, som i dag tager

Psykolognævnets supplerende praktiske uddannelse. Det er

planen, at den psykologiske praksisuddannelse ligesom den

nuværende supplerende praktiske uddannelse normalt vil va-

re 2 år, og finde sted i praksis, og forudsætter derfor invol-

vering af den institution eller den psykolog som psykologen

er i lære hos.

De administrative konsekvenser for erhvervslivet vurderes

at være begrænsede på grund af ligheder mellem psykolo-

gers forpligtelser under lov om psykologer m.v. og autorise-

rede sundhedspersoners pligter under lov om autorisation af

sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.

Reglerne for autoriserede sundhedspersoners journalføring

blev gjort betydeligt mere fleksible i 2021, og det vurderes

derfor, at overgangen fra journalføringsreglerne udstedt med

hjemmel i psykologloven til journalføringsreglerne udstedt

med hjemmel i autorisationsloven kun vil være af mindre

betydning.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget styrker patienters retsstilling ved at underlæg-

ge psykologbehandling sundhedsvæsenets klage- og erstat-

ningsregler i fuldt omfang.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konse-

kvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- eller naturmæssi-

ge konsekvenser.

L 181 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

9. Forholdet til EU-retten

Psykolog er et lovreguleret erhverv, og er derfor omfattet

af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7.

september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvali-

fikationer (herefter anerkendelsesdirektivet).

EU- og EØS-statsborgeres adgang til at virke som psykolog

eller autoriseret psykolog, reguleres af bekendtgørelse nr.

1285 af 9. november 2023 om EU- og EØS-statsborgeres

adgang til udøvelse af virksomhed som psykolog eller auto-

riseret psykolog samt til anerkendelse af erhvervsmæssige

kvalifikationer, der implementerer anerkendelsesdirektivet

på dette område.

Med flytningen af psykologer fra lov om psykologer m.v. til

lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundheds-

faglig virksomhed, vil EU- og EØS-statsborgeres adgang til

at virke som psykolog blive reguleret af bekendtgørelse nr.

49 af 13. januar 2010 om EU- og EØS-statsborgeres adgang

til udøvelse af virksomhed som autoriseret sundhedsperson

med senere ændringer, der implementerer anerkendelsesdi-

rektivet på dette område.

Der vil skulle foretages justeringer af bekendtgørelsen for

at tage hensyn til den foreslåede psykologiske praksisuddan-

nelse i lovforslagets § 1, nr. 7 (forslag til ny § 70 g i autori-

sationsloven).

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 20. januar

2025 til den 17. februar 2025 (29 dage) været sendt i høring

hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Akademikerne, Alkohol og Samfund, Alzhei-

merforeningen, Angstforeningen, Ankestyrelsen, Bedre Psy-

kiatri, Blå Kors, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns

Vilkår, Center for hjerneskade, Dansk Arbejdsgiverforening

(DA), Dansk Erhverv, Dansk Handicap Forbund, Dansk In-

dustri (DI), Dansk Neurokirurgisk Selskab (DNKS), Dansk

Neurologisk Selskab (DNS), Dansk Psykiatrisk Selskab

(DPS), Dansk Psykolog Forening (DP), Dansk Psykotera-

peutforening, Dansk Pædiatrisk Selskab (DPS), Dansk Sel-

skab for Almen Medicin (DSAM), Dansk Selskab for Pa-

tientsikkerhed (PS! ), Dansk Socialrådgiverforening, Dansk

Sygepleje Selskab (DASYS), Dansk Sygeplejeråd (DSR),

Danske Handicaporganisationer (DH), Danske Patienter,

11. Sammenfattende skema

Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske Universiteter,

Danske Ældreråd, Datatilsynet, De praktiserende psykiate-

res organisation (DPBO), De Videnskabsetiske Komiteer

for Region Hovedstaden, De Videnskabsetiske Komitéer

for Region Midtjylland, Demenskoordinatorer i Danmark,

Den Danske Dommerforening, Den Uvildige Konsulentord-

ning på Handicapområdet, Den Videnskabsetiske Komité

for Region Nordjylland, Den Videnskabsetiske Komité for

Region Sjælland, Den Videnskabsetiske Komité for Region

Syddanmark, Depressionsforeningen, Det Centrale Handica-

pråd (DCH), Det Sociale Netværk, DIGNITY – Dansk In-

stitut mod Tortur, Domsstolsstyrelsen, Ergoterapeutforenin-

gen (Etf), Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Fami-

lieretshuset, Finn Nørgaard Foreningen (FNF), Forbrugerrå-

det TÆNK, Foreningen af danske sundhedsvirksomheder

– Sundhed Danmark, Foreningen af Døgn- og Dagtilbud

for udsatte børn og unge (FADD), Foreningen af Kommu-

nale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Dan-

mark (FSD), Foreningen af Speciallæger (FAS), Forenin-

gen for Ledere af Offentlig Rusmiddelbehandling (FLOR),

Forsikring & Pension (F&P), Færøernes landsstyre, Hjer-

nesagen, Hjerneskadeforeningen, HOME-START, Institut

for Menneskerettigheder, Jordemoderforeningen, Kirkens

Korshær, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kræft-

ens Bekæmpelse, Københavns Universitet, Landsforeningen

Børn og Forældre, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser

og selvskade (LMS), LAP - Landsforeningen af nuværen-

de og tidligere psykiatribrugere, Lev – livet med udvik-

lingshandicap, Lægeforeningen, Manderådets Udvalg for

Familieret, Medborgernes Menneskerettighedskommission

(MMK), Nationale Videnskabsetiske Komité, OCD-forenin-

gen, Patienterstatningen, Patientforeningen, Praktiserende

Lægers Organisation (PLO), Psykiatrifonden, Psykolognæv-

net, Red Barnet, Retslægerådet, Roskilde Universitet, Rå-

det for Socialt Udsatte, Sekretariatet for Specialpsykolo-

guddannelsen, SIND - Landsforeningen for psykisk sund-

hed, Sjældne Diagnoser, Socialpædagogernes Landsforbund

(SL), Syddansk Universitet, Udviklingshæmmedes Lands-

forbund (ULF), UlykkesPatientForeningen, Yngre Læger,

Ældre Sagen, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.

Færøernes Landsstyre har ved Heilsumálaráðið gjort op-

mærksom på, at lovforslaget ved vedtagelse snarest muligt

bør sættes i kraft for Færøerne idet Psykolognævnet i dag

står for autorisation og tilsyn med færøske psykologer.

Positive konsekvenser/mindreudgif- Negative konsekvenser/merudgif-

ter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, ter (hvis ja, angiv omfang/hvis

anfør »Ingen«)

nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for stat,

Lovforslaget medfører udgifter

kommuner og regioner

for staten i form af 13,5 mio. kr.

i bevilling ud over eksisterende

rammer i 2025 og ca. 4,4 mio. kr.

de følgende år. Forslaget indehol-

L 181 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Implementeringskonsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konse-

kvenser

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget styrker patienters rets-

stilling ved at underlægge psykolog-

behandling sundhedsvæsenets kla-

ge- og erstatningsregler i fuldt om-

fang.

Ingen

der både udgifter der dækkes ved

bevilling og udgifter, der dækkes

gennem gebyrer.

Der vil ske en udvidelse af Styrel-

sen for Patientsikkerheds arbejds-

gange, IT-systemer, hjemmeside

m.v, som konsekvens af, at en ny

faggruppe indføres i autorisations-

loven.

Sundhedsstyrelsen vil skulle ud-

arbejde reglerne for den psykolo-

giske praksisuddannelse og tilpas-

se den eksisterende specialpsyko-

loguddannelse for at tage højde

for den nye ordning.

Virksomheder, der udfører be-

handling udelukkende ved autori-

serede psykologer vil som noget

nyt blive omfattet af det relevan-

te registreringsgebyr for behand-

lingssteder.

Virksomheder, der udfører be-

handling udelukkende ved autori-

serede psykologer omfattes som

noget nyt af Styrelsen for Patie-

ntsikkerheds organisationstilsyn

Ingen

Lovforslaget implementerer ikke EU-retsakter, men flytter psykologer

fra den sektorspecifikke implementering af anerkendelsesdirektivet på

Social- og Boligministeriets ressortområde, til den sektorspecifikke im-

plementering af anerkendelsesdirektivet på sundhedsområdet.

Nej

Er i strid med de fem principper

for implementering af erhvervsret-

tet EU-regulering (der i relevant

omfang også gælder ved imple-

mentering af ikke-erhvervsrettet

EU-regulering) (sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter efter § 4 i auto-

risationsloven regler om Styrelsen for Patientsikkerheds op-

krævning af gebyrer for behandling af ansøgninger om au-

torisation efter denne lov samt gebyrer for behandling af

ansøgninger om tilladelse til selvstændigt virke som hen-

holdsvis læge, tandlæge eller kiropraktor og tilladelse til at

betegne sig som speciallæge, specialtandlæge eller ambulan-

cebehandler med særlig kompetence (paramediciner) baseret

på uddannelse gennemført i Danmark eller i udlandet.

Det følger af § 4 a, stk. 1, 1. pkt., i autorisationsloven, at

L 181 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

ansøgning om autorisation og om tilladelse til selvstændigt

virke som henholdsvis læge, tandlæge eller kiropraktor og

tilladelse til at betegne sig som speciallæge, specialtandlæge

eller ambulancebehandler med særlig kompetence (parame-

diciner) efter denne lov skal indgives til Styrelsen for Pa-

tientsikkerhed ved anvendelse af den digitale løsning, som

Styrelsen for Patientsikkerhed stiller til rådighed (digital

selvbetjening). Undtagelser fra pligten til at indgive ansøg-

ninger gennem digital selvbetjening fremgår af stk. 2 og 3.

Det foreslås at ændre »specialtandlæge eller ambulancebe-

handler med særlig kompetence (paramediciner)« i autorisa-

tionslovens

§ 4

§ 4 a, stk. 1, 1. pkt.,

til »specialtandlæge,

ambulancebehandler med særlig kompetence (paramedici-

ner) eller psykolog med praksisuddannelse (klinisk psyko-

log)«.

Den foreslåede ændring af autorisationslovens § 4 vil inde-

bære, at indenrigs- og sundhedsministerens bemyndigelse til

at fastsætte regler om opkrævning af gebyrer for behandling

af ansøgninger om bl.a. tilladelse til at anvende specialist-

titler, udvides til også at kunne fastsætte regler om opkræv-

ning af gebyr for behandling af sager om tilladelse til at

betegne sig som psykolog med praksisuddannelse (klinisk

psykolog).

Den foreslåede ændring af autorisationslovens § 4 a, stk.

1, 1. pkt., vil medføre, at ansøgning om tilladelse til at

betegne sig som psykolog med praksisuddannelse (klinisk

psykolog) som hovedregel vil skulle indgives til Styrelsen

for Patientsikkerhed ved anvendelse af den digitale løsning,

som Styrelsen for Patientsikkerhed stiller til rådighed (digi-

tal selvbetjening).

De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med den

foreslåede § 70 g i autorisationsloven, jf. lovforslagets §

1, nr. 7, hvorefter psykologer har mulighed for at opnå til-

ladelse til at betegne sig psykolog med praksisuddannelse

(klinisk psykolog) ved at gennemføre en psykologisk praksi-

suddannelse.

Til nr. 2

Det fremgår af § 5, stk. 1, i autorisationsloven, at Styrelsen

for Patientsikkerhed fører tilsyn med faglig virksomhed, der

udøves af autoriserede sundhedspersoner og sundhedsperso-

ner, der handler på disses ansvar. Det følger af § 5, stk. 2,

at Styrelsen for Patientsikkerhed endvidere fører tilsyn med

andre personer end sundhedspersoner, jf. stk. 1, der udøver

sundhedsfaglig virksomhed inden for sundhedsvæsenet.

Efter § 5, stk. 3, i autorisationsloven, gælder stk. 1 og 2 ikke

for virksomhed, der udøves af autoriserede psykologer.

Det foreslås at ophæve autorisationslovens

§ 5, stk. 3.

Den foreslåede ændring vil sammen med lovforslagets § 1,

nr. 7, indebære, at psykologer bliver omfattet af Styrelsen

for Patientsikkerheds tilsyn med individuelle sundhedsper-

soner (individtilsynet).

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede sund-

hedsfaglige autorisationsordning for psykologer i lovforsla-

gets § 1, nr. 7.

Til nr. 3

Det fremgår af § 5, stk. 5, i autorisationsloven, at Styrelsen

for Patientsikkerhed kan bemyndige personer til at udøve

tilsyn efter stk. 1, 2 og 4.

Autorisationslovens § 5, stk. 1, 2 og 4, afgrænser den per-

songruppe, som Styrelsen for Patientsikkerheds individtilsyn

omfatter.

Det foreslås at ændre »stk. 1, 2 og 4« i autorisationslovens

5, stk. 5,

til »stk. 1-3«.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den

foreslåede ophævelse af § 5, stk. 3, i lovforslagets § 1, nr. 2,

hvorved det gældende stk. 4 bliver til stk. 3. Den foreslåede

ændring vil sikre, at der fortsat henvises korrekt til den per-

songruppe, som Styrelsen for Patientsikkerheds individtilsyn

omfatter.

Til nr. 4

Efter § 6, stk. 1, i autorisationsloven, er personer omfattet af

§ 5, stk. 1, 2 og 4, forpligtet til på begæring af Styrelsen for

Patientsikkerhed at afgive oplysninger, der er nødvendige

for gennemførelse af tilsynet, og at medvirke ved tilsyn efter

Styrelsen for Patientsikkerheds nærmere anvisninger.

Det følger tillige af § 6, stk. 2, i autorisationsloven, at ar-

bejdsgivere for personer omfattet af § 5, stk. 1, 2 og 4, er

forpligtet til på begæring af Styrelsen for Patientsikkerhed at

afgive alle oplysninger, der er nødvendige for gennemførel-

se af tilsynet.

Det fremgår endelig af § 10 b, stk. 1, at Styrelsen for Patie-

ntsikkerhed for en nærmere angiven periode kan iværksætte

skærpet tilsyn med en person omfattet af den i § 5, stk. 1,

2 og 4, nævnte personkreds, hvis styrelsen har begrundet

mistanke om, at den pågældende vil kunne udgøre en for-

ringet sikkerhed for patienter på grund af kritisabel faglig

virksomhed.

Autorisationslovens § 5, stk. 1, 2 og 4, afgrænser den per-

songruppe, som Styrelsen for Patientsikkerheds individtilsyn

omfatter.

Det foreslås at ændre »§ 5, stk. 1, 2 og 4« i autorisationslo-

vens

§ 6, stk. 1

§ 10 b, stk. 1,

til »§ 5, stk. 1-3«.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den

foreslåede ophævelse af § 5, stk. 3, i lovforslagets § 1, nr. 2,

hvorved det gældende stk. 4 bliver til stk. 3. Den foreslåede

ændring vil sikre, at der fortsat henvises korrekt til den per-

L 181 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

songruppe, som Styrelsen for Patientsikkerheds individtilsyn

omfatter.

Til nr. 5

Det følger af § 6, stk. 3, i autorisationsloven, at Styrelsen

for Patientsikkerhed eller personer, der af styrelsen er be-

myndiget til at udøve tilsynet, jf. § 5, stk. 5, til enhver tid

mod behørig legitimation uden retskendelse har adgang til

sygehuse, plejehjem og lign.

Autorisationslovens § 5, stk. 5, bestemmer, at Styrelsen for

Patientsikkerhed kan bemyndige personer til at udøve tilsyn

efter stk. 1, 2 og 4.

Det foreslås at ændre »§ 5, stk. 5« i autorisationslovens

§ 6,

stk. 3,

til »§ 5, stk. 4«.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den

foreslåede ophævelse af § 5, stk. 3, i lovforslagets § 1, nr. 2,

hvorved det gældende stk. 5 bliver til stk. 4. Den foreslåede

ændring vil sikre, at der fortsat henvises korrekt til bestem-

melsen, der hjemler at Styrelsen for Patientsikkerhed kan

bemyndige personer til at udøve tilsyn efter § 5, stk. 1, 2 og

4, der med forslaget bliver stk. 1, 2 og 3.

Til nr. 6

Efter § 21, stk. 1, 1. pkt. i autorisationsloven skal læger,

tandlæger, kiropraktorer, sygeplejersker, jordemødre, klini-

ske diætister, kliniske tandteknikere, tandplejere, kontaktlin-

seoptikere, optometrister og behandlerfarmaceuter føre pa-

tientjournaler over deres virksomhed.

Ifølge § 21, stk. 2, i autorisationsloven, kan Styrelsen for

Patientsikkerhed fastsætte regler om, at andre end de i stk.

1 nævnte grupper af autoriserede sundhedspersoner skal fø-

re patientjournaler, herunder om omfanget af journalførings-

pligten m.v.

Journalføringspligten er i bekendtgørelse nr. 713 af 12. ju-

ni 2024 om autoriserede sundhedspersoners patientjourna-

ler (journalføring, opbevaring, videregivelse, overdragelse

m.v.), der er udstedt i medfør af § 21, stk. 2, udvidet til

at også at gælde andre autoriserede sundhedspersoner og

personer, der handler på disses ansvar.

Det foreslås, at »optometrister og behandlerfarmaceuter« i

autorisationslovens

§ 21, stk. 1, 1. pkt.,

ændres til »optome-

trister, behandlerfarmaceuter og psykologer«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at psykologer forplig-

tes til at føre patientjournaler over deres virksomhed efter

autorisationslovens § 21, stk. 1, 1. pkt., i samme omfang

som andre autoriserede sundhedspersoner nævnt i bestem-

melsen.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,

nr. 7, hvor det foreslås, at der oprettes en sundhedsfaglig

autorisationsordning for psykologer. Forslaget skal tillige

ses i sammenhæng med lovforslagets § 10, stk. 8, hvoref-

ter psykologers pligt til at føre patientjournaler over deres

virksomhed i henhold til autorisationslovens § 21, stk. 1,

1. pkt., alene omfatter journalføring af virksomhed fra 1.

januar 2026 og frem, samt lovforslagets § 10, stk. 9 og 10,

om håndteringen af autoriserede psykologers eksisterende

ordnede optegnelser.

Til nr. 7

Psykologers virksomhed, herunder autorisation, reguleres i

dag efter reglerne i psykologloven og ikke autorisationslo-

ven som andre sundhedspersoner. Det fremgår af § 1, stk. 1,

i psykologloven, at ret til at betegne sig som psykolog har

kun den, der ved et universitet eller anden højere uddannel-

sesinstitution har bestået kandidateksamen i psykologi eller

dermed ligestillet eksamen.

Det følger af § 1, stk. 2, i psykologloven, at ret til at betegne

sig som autoriseret psykolog har kun den, der har fået auto-

risation som psykolog efter § 2.

Det fremgår af § 2, stk. 1, i psykologloven, at ret til at

få autorisation som psykolog har enhver, der her i landet

har bestået kandidateksamen i psykologi, psykologisk-pæda-

gogisk kandidateksamen eller dermed ligestillet eksamen,

og som har gennemgået en af Psykolognævnet, jf. § 17,

nærmere bestemt supplerende praktisk uddannelse af 2 års

varighed. Efter § 2, stk. 2, i psykologloven, omfatter retten

til at få autorisation som psykolog endvidere enhver, der i

udlandet har gennemgået en uddannelse, som kan ligestilles

med de i stk. 1 nævnte uddannelser. Ifølge bemærkninger-

ne til § 2, stk. 1, jf. Folketingstidende 1992-93, tillæg A,

spalte 682, omfatter »dermed ligestillet eksamen«, ud over

de i bestemmelsen nævnte eksamener, magisterkonferens i

psykologi.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan i henhold til § 16,

stk. 1, i autorisationsloven efter forhandling med børne- og

undervisningsministeren eller uddannelses- og forsknings-

ministeren fastsætte regler om videreuddannelse for perso-

nalegrupper inden for sundhedsvæsenet, hvor sådanne reg-

ler ikke allerede er fastsat ved lov. Herunder kan aftales,

at videreuddannelse kan varetages i samarbejde med de

nævnte ministerier. Sundhedsstyrelsen har i medfør heraf

og efter bemyndigelse udstedt bekendtgørelse nr. 1303 af

25. november 2010 om specialuddannelse af psykologer i

børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri. Bekendtgørelsen

regulerer den såkaldte specialpsykologuddannelse for auto-

riserede psykologer, der vil specialisere sig i børne- og ung-

domspsykiatri eller psykiatri.

Det foreslås, at psykologer omfattes af autorisationslo-

ven. Det foreslås derfor, at der i autorisationslovens afsnit II

indsættes et nyt

kapitel 24 e

indeholdende bestemmelserne

70 f

§ 70 g.

L 181 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

(Til § 70 f)

Efter det foreslåede

§ 70 f, stk. 1,

meddeles autorisation som

psykolog den, der har bestået dansk psykologeksamen eller

en udenlandsk eksamen, der kan sidestilles hermed, jf. §§ 2

og 3. Med »dansk psykologeksamen« forstås de samme dan-

ske uddannelser der i dag giver adgang til at anvende psyko-

logtitlen og opnå autorisation som psykolog, dvs. kandida-

teksamen i psykologi (cand.psych.) og de historiske uddan-

nelser magisterkonferens i psykologi (mag.art. i psykologi)

og psykologisk-pædagogisk kandidateksamen (cand.pæd. i

psykologi).

»Dansk psykologeksamen« omfatter derimod ikke andre

kandidatgrader i psykologi, såsom kandidatgraden i social-

psykologi og læring (cand.mag. i socialpsykologi og læring)

eller kandidatgraden i pædagogisk psykologi (cand.pæd. i

pædagogisk psykologi). »Dansk psykologeksamen« omfat-

ter heller ikke andre danske uddannelser, hvor psykologiske

fagelementer indgår, såsom Roskilde Universitets kombina-

tionsuddannelser med psykologi som et af fagene eller kan-

didatuddannelsen i erhvervsøkonomi og psykologi ved Co-

penhagen Business School.

Forslaget vil medføre, at psykologers autorisationsforhold

underlægges reglerne i autorisationsloven. Denne sundheds-

faglige autorisationsordning vil erstatte den nuværende auto-

risationsordning for psykologer i psykologloven. Der henvi-

ses til den foreslåede ophævelse af psykologloven, jf. lov-

forslagets § 8, og bemærkningerne hertil.

Psykologer udøver mangeartede former for faglig virksom-

hed, hvoraf nogle er sundhedsfaglig virksomhed og andre

ikke er. Autorisationsordningerne i autorisationsloven er

rettet mod autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige

virksomhed og visse forskrifter relateret hertil. Det er derfor

afgørende for, om en psykologs virksomhed vil være omfat-

tet heraf, hvorvidt pågældende i et givent tilfælde udøver

sundhedsfaglig virksomhed.

Sundhedsfaglig virksomhed forstås i almindelighed i over-

ensstemmelse med behandlingsbegrebet efter sundhedslo-

vens § 5, hvorefter behandling omfatter undersøgelse, di-

agnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræ-

ning, sundhedsfaglig pleje, samt forebyggelse og sundheds-

fremme i forhold til den enkelte patient.

Der vil således være tale om behandling, når en psykolog

undersøger, diagnosticerer eller behandler en patient med

psykisk lidelse. Der vil også være tale om behandling når

en psykolog f.eks. ved samtaleterapi behandler eller rådgiver

personer, der befinder sig i en krisesituation eller på anden

måde har personlige vanskeligheder. Der vil tillige være tale

om behandling, når en psykolog ved brug af sine psykolog-

faglige kompetencer vurderer en persons funktions- og kom-

petenceevne, psykiske trivsel m.v., sådan som det f.eks. er

tilfældet, når en psykolog udfører psykologisk undersøgelse

af børn og forældre som led i en forældrekompetenceunders-

øgelse eller børnesagkyndig undersøgelse, eller når psykolo-

ger udfører udredning og tests i PPR-regi. Det afgørende

er, at der er tale om et konkret patient/behandler-forhold

– uafhængigt af om der i praksis bruges betegnelser som

klient, borger eller andet om den, der behandles eller ydes

rådgivning til. Det er ikke afgørende, om behandlingen, kun

omfatter en person ad gangen, eller sker på et hold. Formålet

med behandling – og ikke behandlingsmetode – er afgøren-

de.

Begreberne »patient«, »klient« og »borger« skal i denne

sammenhæng ikke nødvendigvis forstås sådan, at patien-

ten/klienten også er psykologens opdragsgiver.

Visse former for psykologfaglig virksomhed kan ikke be-

tegnes som sundhedsfaglig virksomhed, navnlig skriftlig

formidling, undervisning og opgaver af rent administrativ

karakter, herunder hvor en psykolog på samme måde som

en kommunal lægekonsulent alene tager stilling til en sag på

skriftligt grundlag. Heller ikke varetagelse af en HR-funk-

tion eller generel rådgivning om organisationspsykologiske

forhold, hvori der ikke indgår et patient/behandler- eller

klient/psykolog-forhold kan betegnes som sundhedsfaglig

virksomhed. Lovforslaget vil ikke ændre på det faktum, at

psykologer i dag også udfører vigtige opgaver på områder,

der ikke kan karakteriseres som sundhedsfaglige. Der vil

eksempelvis være psykologopgaver i regi af skolevæsenet,

der er så abstraheret fra konkrete personforhold eller af så

almen karakter, at de ikke kan anses som sundhedsfaglige.

Med forslaget vil psykologer blive underlagt de pligter der

påhviler autoriserede sundhedspersoner i henhold til autori-

sationsloven.

Psykologer vil bl.a. blive omfattet af § 17 i autorisations-

loven. Bestemmelsen fastslår, at en autoriseret sundhedsper-

son under udøvelsen af sin virksomhed er forpligtet til at

udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Det betyder, at al-

le autoriserede sundhedspersoner skal udføre deres faglige

virksomhed i henhold til den almindeligt anerkendte fagli-

ge standard eller norm på området, der blandt andet fast-

lægges ved Styrelsen for Patientklagers praksis samt ved

faglige vejledninger fra Styrelsen for Patientsikkerhed og

Sundhedsstyrelsen.

Bestemmelsen har karakter af en retlig standard, og den

konkrete vurdering af, om en sundhedsperson har udvist

den nødvendige omhu og samvittighedsfuldhed ændres med

tiden. Kravet om omhu og samvittighedsfuldhed gælder i

alle faser af sundhedsfaglig virksomhed, det vil sige under-

søgelse, diagnosticering, behandling m.v. Dog gælder det

kun i behandler-/patient-forholdet, og ikke for virksomhed,

som en autoriseret sundhedsperson udfører i anden form for

ansættelse, f.eks. som ansat i en administrativ stilling i f.eks.

en faglig styrelse, en kommune, et forsikringsselskab hvor

arbejdet ikke tager sigte på at behandle patienter m.v.

Kravet om omhu og samvittighedsfuldhed gør sig også

gældende, hvis en autoriseret sundhedsperson vurderer, at

en opgave ikke kan udføres forsvarligt, f.eks. fordi den

L 181 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

pågældende sundhedsperson ikke føler sig kompetent til

opgaven. Det er vigtigt, at den pågældende frasiger sig op-

gaver, som vedkommende ikke ser sig i stand til at udføre

forsvarligt, og det forventes, at en autoriseret sundhedsper-

son kender og erkender egne begrænsninger. Der er ikke i

autorisationsloven opstillet positivlister med anvisninger til,

hvilke undersøgelser og behandlinger m.m., der må udføres

inden for f.eks. de forskellige lægefaglige specialer. Det

forudsættes dog, at den autoriserede sundhedsperson i alle

behandlingssituationer udviser omhu og samvittighedsfuld-

hed og alene påtager sig behandlingsopgaver, som den på-

gældende mestrer. F.eks. vil en læge med en erhvervet

speciallægeanerkendelse ikke nødvendigvis med omhu og

samvittighedsfuldhed kunne udføre alle de behandlinger, der

sædvanligvis varetages inden for det pågældende speciale,

hvis lægen ikke, f.eks. på grund af manglende erfaring med

en eller flere bestemte typer opgaver, kan udføre opgaven

forsvarligt. Omhu og samvittighedsfuldhed tilsiger endvide-

re, at sundhedspersonen, i takt med en øget specialiserings-

grad eller ved fravær fra specialet, ikke påtager sig samme

opgaver, som man tidligere har kunne udføre medmindre,

at sundhedspersonen vurderer at kunne udføre opgaven for-

svarligt, herunder sikrer sig at være fagligt opdateret med ny

viden og standarder inden for området.

Princippet om omhu og samvittighedsfuldhed gælder for al-

le autoriserede sundhedspersoner, som således ikke har krav

på at kunne udføre en bestemt faglig virksomhed, uagtet at

sundhedspersonen i udgangspunktet er uddannet heri. Det

afgørende for, om sundhedspersoner kan påtage sig behand-

lingerne inden for autorisationslovens krav om omhu og

samvittighedsfuldhed er, at de aktuelt er fagligt kompetente

hertil.

En psykolog vil således med den foreslåede ordning skul-

le undlade at påtage sig opgaver og have pligt til at sige

fra over for opgaver, hvis den pågældende ikke føler sig

kompetent til at udføre den pågældende opgave. Det kan

f.eks. være, hvis den pågældende (endnu) ikke har modtaget

tilstrækkelig træning i udførelsen af bestemte opgaver. Den

enkelte psykolog bør således alene påtage sig at udføre de

behandlinger, som vedkommende fagligt er kvalificeret til,

og som vedkommende ser sig i stand til at udføre fagligt

forsvarligt.

Bestemmelsen i autorisationslovens § 17 svarer, jf. Folke-

tingstidende 2005-06, tillæg A, side 3215 og 3208, jf. Fol-

ketingstidende 1992-93, tillæg A, spalte 683, til psykologlo-

vens § 12, men vil som følge af den foreslåede ordning

komme til at gælde for alle psykologer.

Psykologer vil også blive omfattet af § 20 i autorisationslo-

ven om de erklæringer, som en autoriseret sundhedsperson

udfærdiger i sin egenskab af autoriseret sundhedsperson. En

autoriseret sundhedsperson er bl.a. efter § 20, stk. 1, forplig-

tet til at udvise omhu og uhildethed ved udfærdigelse af

erklæringer, som vedkommende afgiver i sin egenskab af

autoriseret sundhedsperson. Ved uhildethed forstås, at sund-

hedspersonen skal være objektiv, det vil sige, at hverken

personlig vel- eller modvilje må få indflydelse på indholdet

af erklæringen eller attesten, jf. Folketingstidende 2005-06,

tillæg A, side 3216.

Erklæringer er skriftlige udsagn om en persons sundhedstil-

stand eller årsag til en persons død, som efter sit indhold er

bestemt til at finde anvendelse i retsforhold, jf. Folketingsti-

dende 2005-06, tillæg A, side 3216. Dette er afspejlet i § 2

i bekendtgørelse nr. 908 af 18. august 2011 om afgivelse af

erklæringer m.v., hvor en erklæring defineres som en skrift-

lig udtalelse fra en sundhedsperson om enten en patients

helbred eller årsagen til en patients død, og som er bestemt

til at finde anvendelse i privat- eller offentligretlige retsfor-

hold.

Psykologers afgivelse af erklæringer, der afgives i egenskab

af psykolog som led i sundhedsfaglig psykologvirksomhed,

vil være omfattet af autorisationslovens § 20. I overensstem-

melse med bemærkningernes eksemplificering af sundheds-

faglig psykologvirksomhed, vil psykologers erklæringer i

forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser og bør-

nesagkyndige undersøgelser således være omfattet. »Sund-

hedstilstand« og »helbred« skal således ikke forstås snævert.

Psykologer vil tillige blive omfattet af kapitel 6 om auto-

risationsloven om patientjournaler, herunder § 21 om jour-

nalføring og bekendtgørelse nr. 713 af 12. juni 2024 om

autoriserede sundhedspersoners patientjournaler.

Psykologer vil desuden med forslaget blive omfattet af Sty-

relsen for Patientsikkerheds tilsyn. Styrelsen for Patientsik-

kerhed vil kunne føre tilsyn med individuelle psykologers

sundhedsfaglige virksomhed (individtilsynet) og om nød-

vendigt anvende tilsynsforanstaltningerne i autorisationslo-

vens kapitel 3 over for psykologer. Psykologer vil være

forpligtet til at medvirke til tilsynet i overensstemmelse

med reglerne i autorisationsloven og anden relevant lovgiv-

ning. Tilsynet vil efter § 5 i autorisationsloven omfatte

psykologers faglige virksomhed, forstået som sundhedsfag-

lig virksomhed. Det bemærkes, at Styrelsen for Patientsik-

kerhed vil kunne anvende relevante tilsynsreaktioner over

for psykologer, der på grund af en fysisk tilstand eller en

sygdom eller misbrug af rusmidler el.lign., er uegnet til at

udøve erhvervet, uagtet at den pågældende psykolog ikke

udfører sundhedsfaglig virksomhed.

En yderligere konsekvens af den foreslåede ordning vil væ-

re, at samtlige psykologer omfattes af reglerne om klage-

og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Dette står

i modsætning til den gældende retstilstand, hvor kun en

delmængde af psykologer er omfattet af Sundhedsvæsenets

Disciplinærnævns personelle kompetence og patienterstat-

ningsordningens dækningsområde. Klageadgangen vil efter

§ 1, stk. 1, og § 2, stk. 1, i klage- og erstatningsloven

omfatte psykologers sundhedsfaglige virksomhed samt ef-

terlevelse af visse dele af sundhedsloven. Der henvises til

bemærkningerne om psykologers sundhedsfaglige virksom-

hed. Dækning af patientskader vil bl.a. efter § 19, stk. 1,

L 181 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

være betinget af at skaden påføres i forbindelse med psyko-

logens undersøgelse, behandling el.lign.

Den foreslåede sundhedsfaglige autorisationsordning for

psykologer indebærer ikke i sig selv ændringer i de opgaver,

som psykologer i dag udfører i sundhedsvæsenet og andet-

steds. Det vil således stadigvæk være op til driftsherren –

f.eks. den kommunale ledelse for en psykolog ansat i kom-

munen eller sygehusledelsen for en psykolog der arbejder i

psykiatrien – at lede og fordele arbejdet. For selvstændige

psykologer, vil de rammer, der sættes af en opdragsgiver,

også kunne være normerende for psykologens opgaveløs-

ning. Den foreslåede ordning indebærer således ikke, at psy-

kologer opnår krav på at udføre bestemte opgaver, og det vil

fortsat være op til driftsherren at fastsætte ansvars- og kom-

petencefordelingen personalet imellem inden for grænserne

af det fagligt forsvarlige.

Efter det foreslåede

§ 70 f, stk. 2,

har kun den, der har auto-

risation som psykolog, ret til at betegne sig som psykolog.

Forslaget vil indebære, at det fremover vil være et krav at

en person oppebærer autorisation som psykolog i henhold til

autorisationsloven for at kunne kalde sig psykolog.

Det betyder, at det, i modsætning til hvad der gælder i dag,

ikke vil være tilladt at kalde sig psykolog alene på baggrund

af en kandidatgrad i psykologi, idet det tillige vil være på-

krævet, at man besidder en gyldig autorisation som psyko-

log. Kandidater i psykologi uden autorisation som psykolog

vil fortsat kunne anvende betegnelserne »kandidat i psyko-

logi«, »candidatus/candidata psychologiae«, »cand.psych.«

og den engelske betegnelse »Master of Science (MSc) in

Psychology«, forudsat at dette ikke i en given sammenhæng

vil være egnet til at vække forestilling om at pågældende

har en sådan autorisation. Det samme gælder anvendelsen af

titlerne »mag.art. i psykologi«, »cand.pæd. i psykologi« og

»cand.pæd.psych.« fra de historiske psykologiuddannelser.

Det er hensigten, at der i de relevante bekendtgørelser vil

blive fastsat regler om EU/EØS-statsborgeres mulighed for

at søge om autorisation som psykolog. For ansøgere, der er

statsborgere i og/eller uddannet i lande uden for EU/EØS, er

det hensigten, at de – på linje med hvad der gælder for andre

grupper af ansøgere, der søger om dansk autorisation – skal

have mulighed for at gennemføre en autorisationsproces,

hvis deres udenlandske uddannelse kan sidestilles med den

tilsvarende danske uddannelse.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.

8, hvorefter overtrædelse af titelbeskyttelsen straffes med

bøde.

Efter det foreslåede

§ 70 f, stk. 3,

kan indenrigs- og sund-

hedsministeren fastsætte regler om udøvelse af psykolog-

virksomhed og om afgrænsning heraf.

Med den foreslåede bestemmelse får indenrigs- og sund-

hedsministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler

om udøvelse af psykologvirksomhed og om afgrænsning

heraf. Den forslåede bestemmelse svarer til de bemyndigel-

ser, der gælder for flere andre autorisationsgrupper.

Bemyndigelsen vil f.eks. kunne bruges til nærmere at af-

grænse den faglige virksomhed, som psykologer udøver,

herunder f.eks. at afgrænse psykologers virksomhed i for-

hold til andre faggrupper. Tilsvarende eksisterende bemyn-

digelser i autorisationsloven er udmøntet for nogle faggrup-

per, men ikke for alle. Lovforslaget indfører ikke et forbe-

holdt virksomhedsområde for psykologer.

(Til § 70 g)

Efter det foreslåede

§ 70 g, stk. 1,

må en person ikke uden

særlig tilladelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed betegne

sig som psykolog med praksisuddannelse (klinisk psyko-

log).

Forslaget vil medføre, at det ikke vil være tilladt at betegne

sig som psykolog med praksisuddannelse (klinisk psykolog)

uden at være meddelt tilladelse hertil af Styrelsen for Pa-

tientsikkerhed. Det vil heller ikke være tilladt at anvende

betegnelserne »psykolog med praksisuddannelse« eller »kli-

nisk psykolog« hver for sig, uden at være meddelt tilladelse

hertil af Styrelsen for Patientsikkerhed. At psykologen kan

vælge mellem to betegnelser skyldes, at psykologer udøver

mangeartede former for faglig virksomhed, og at gennem-

førelse af praksisuddannelsen derfor bør medføre retten til

at anvende betegnelser, der er relevante på tværs af disse

kontekster.

Forslaget skal ses i sammenhæng med det foreslåede § 70 g,

stk. 2, hvorefter tilladelse meddeles den, der har gennemført

en psykologisk praksisuddannelse.

Forslaget vil betyde, at betegnelserne »psykolog med praksi-

suddannelse (klinisk psykolog)«, »psykolog med praksisud-

dannelse« og »klinisk psykolog« alene må anvendes af per-

soner, der oppebærer autorisation som psykolog, og som har

gennemført en psykologisk praksisuddannelse og herefter er

blevet meddelt tilladelse af Styrelsen for Patientsikkerhed.

Herved sikres det, at en psykolog, der på denne måde har

ladet sig opkvalificere, vil besidde betegnelser, der signale-

rer over for omverdenen, at den pågældende har styrket sine

psykologfaglige kompetencer efter færdiggørelse af kandi-

datuddannelsen i psykologi. Klienter, myndigheder og andre

arbejdsgivere kan tage bestik heraf, når de søger psykologer

med bestemte kompetencer.

Titlen tjener således samme funktion, som titlen autoriseret

psykolog under den gældende ordning, der indikerer, at

psykologen har gennemgået Psykolognævnets supplerende

praktiske uddannelse.

Forslaget skal ligeledes ses i sammenhæng med lovforsla-

gets §§ 4-6 hvorefter bestemmelser i sektorlovgivningen,

der stiller krav om anvendelse af en autoriseret psykolog

ændres, således at de stiller krav om anvendelse af en

L 181 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

psykolog med praksisuddannelse (klinisk psykolog). Den

forventning om styrkede kliniske kompetencer, der følger

med betegnelsen psykolog med praksisuddannelse (klinisk

psykolog) medfører således, at visse opgaver i sektorlovgiv-

ningen alene betros personer med denne titel, på samme

måde som det i dag er tilfældet for autoriserede psykologer.

Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med lovforsla-

gets § 10, stk. 2, hvorefter personer, der er autoriseret under

den gældende ordning meddeles tilladelse til at anvende

betegnelsen psykolog med praksisuddannelse (klinisk psy-

kolog). Herved sikres, at psykologer der allerede i dag har

opkvalificeret sig ved at gennemføre Psykolognævnets sup-

plerende praktiske uddannelse, anerkendes herfor, og kan

varetage de samme funktioner i henhold til sektorlovgivnin-

gen som hidtil, jf. lovforslagets §§ 4-6.

Det foreslås, at overtrædelse af titelbeskyttelsen straffes med

bøde, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.

Efter det foreslåede

§ 70 g, stk. 2,

meddeles tilladelse til at

betegne sig som psykolog med praksisuddannelse (klinisk

psykolog) til den, der har gennemført en psykologisk prak-

sisuddannelse eller en udenlandsk uddannelse, der kan side-

stilles hermed.

Forslaget vil indebære, at meddelelsen af tilladelse til at

betegne sig som psykolog med praksisuddannelse (klinisk

psykolog), vil være betinget af, at ansøgeren har autorisation

som psykolog og har gennemført en psykologisk praksisud-

dannelse, eller en udenlandsk uddannelse, der kan sidestilles

hermed.

Det forventes, at der i de relevante bekendtgørelser vil blive

fastsat regler om EU/EØS-statsborgere mulighed for at søge

om tilladelse til at betegne sig som psykolog med praksisud-

dannelse (klinisk psykolog).

Såfremt en person med tilladelse til at betegne sig som psy-

kolog med praksisuddannelse (klinisk psykolog) får frataget

eller frasiger sig sin autorisation som psykolog, bortfalder

pågældendes tilladelse til at betegne sig som psykolog med

praksisuddannelse (klinisk psykolog) også.

Efter det foreslåede

§ 70 g, stk. 3, 1. pkt.,

fastsætter inden-

rigs- og sundhedsministeren regler om den psykologiske

praksisuddannelse.

Forslaget vil medføre, at indenrigs- og sundhedsministeren

bemyndiges til at fastsætte reglerne for den psykologiske

praksisuddannelse. Ministeren, eller den, som ministeren be-

myndiger hertil, vil blandt andet kunne fastsætte regler om

merit, med henblik på at tage hensyn til psykologer, der

ved den nye ordnings ikrafttræden er i gang med Psykolog-

nævnets eksisterende supplerende praktiske uddannelse. Det

forventes, at den psykologiske praksisuddannelse normale

varighed vil være 2 år, ligesom det er tilfældet for Psykolog-

nævnets eksisterende supplerende praktiske uddannelse.

Efter det foreslåede

§ 70 g, stk. 3, 2. pkt.,

kan indenrigs-

og sundhedsministeren fastsætte regler om udøvelse af virk-

somhed som psykolog med praksisuddannelse (klinisk psy-

kolog).

Med den foreslåede bestemmelse bemyndiges indenrigs- og

sundhedsministeren til at fastsætte regler om udøvelse af

virksomhed som psykolog med praksisuddannelse (klinisk

psykolog).

Denne bestemmelse svarer til, hvad der gælder for flere an-

dre autorisationsgrupper. Bemyndigelsen kan f.eks. bruges

til nærmere at afgrænse den faglige virksomhed, som psyko-

loger med praksisuddannelse (kliniske psykologer) udøver,

herunder f.eks. at afgrænse deres virksomhed i forhold til

andre faggrupper. Tilsvarende eksisterende bemyndigelser i

autorisationsloven er udmøntet for nogle faggrupper, men

ikke for alle. Lovforslaget indfører ikke et forbeholdt virk-

somhedsområde for psykologer med praksisuddannelse (kli-

niske psykologer).

Efter det foreslåede

§ 70 g, stk. 4,

kan indenrigs- og sund-

hedsministeren fastsætte regler om, at psykologer med prak-

sisuddannelse (kliniske psykologer) kan videreuddanne sig

til specialpsykolog inden for nærmere bestemte funktions-

områder og om anvendelse af særlige betegnelser for psyko-

loger, der har gennemgået en sådan uddannelse.

Forslaget vil medføre, at indenrigs- og sundhedsministeren

bemyndiges til at fastsætte regler om, at psykologer med

praksisuddannelse (kliniske psykologer) kan videreuddanne

sig til specialpsykolog inden for nærmere bestemte funkti-

onsområder og om anvendelse af særlige betegnelser for

psykologer, der har gennemgået sådan uddannelse. Uberetti-

get anvendelse af specialpsykologbetegnelser fastsat i med-

før af bestemmelsen ville kunne straffes i henhold til det

foreslåede § 81, stk. 2, i autorisationsloven, jf. lovforslagets

§ 1, nr. 9.

Forslaget sikrer videreførelsen af de eksisterende special-

psykologuddannelser. Uddannelsen af psykologer i henhold

til sundhedslovgivningen vil således fremover bestå af tre

mulige trin: Gennemførelse af kandidatuddannelsen i psyko-

logi, der danner grundlag for meddelelse af autorisation som

psykolog, gennemførelse af den psykologiske praksisuddan-

nelse, der danner grundlag for meddelelse af tilladelse til at

betegne sig psykolog med praksisuddannelse og klinisk psy-

kolog, og gennemførelse af en eller flere videreuddannelser

som specialpsykolog.

Efter det foreslåede

§ 70 g, stk. 5,

kan indenrigs- og sund-

hedsministeren endvidere fastsætte regler om virksomhed

der udøves af specialpsykologer.

Denne bestemmelse svarer til, hvad der gælder for flere

andre autorisationsgrupper.

Bemyndigelsen kan f.eks. bruges til nærmere at afgrænse

den faglige virksomhed, som specialpsykologer udøver, her-

under f.eks. at afgrænse deres virksomhed i forhold til andre

faggrupper. Tilsvarende eksisterende bemyndigelser i autori-

L 181 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

sationsloven er udmøntet for nogle faggrupper, men ikke for

alle. Lovforslaget indfører ikke et forbeholdt virksomheds-

område for specialpsykologer.

Adgangen til at fastsætte regler om specialpsykologers virk-

somhed omfatter både specialpsykologer uddannet i henhold

til de hidtidige regler i bekendtgørelse nr. 1303 af 25. no-

vember 2010 om specialuddannelse af psykologer i børne-

og ungdomspsykiatri og psykiatri, og specialpsykologer ud-

dannet i henhold til regler udstedt med og efter ikrafttrædel-

sen af denne lov.

Til nr. 8

Det fremgår af § 23, stk. 1, i psykologloven, at overtrædelse

af bl.a. titelbeskyttelsen i § 1 straffes med bøde.

Det følger af § 78 i autorisationsloven, at en person, der

uden autorisation anvender en betegnelse, der er forbeholdt

autoriserede personer, eller betegner sig eller handler på

anden måde, der er egnet til at vække forestilling om at

pågældende har en sådan autorisation, jf. § 27, stk. 2, § 47,

stk. 2, § 52, stk. 2, § 54, stk. 2, § 55, stk. 2, § 58, stk. 2, §

59, stk. 2, § 60, stk. 2, § 61, stk. 2, § 62, stk. 2, § 63, stk. 3,

§ 64, stk. 2, § 65, stk. 2, § 67, stk. 2, § 68, stk. 3, § 70, stk. 2,

§ 70 a, stk. 2, § 70 b, stk. 2, § 70 c, stk. 3, og § 70 e, stk. 2,

straffes med bøde.

Det foreslås, at »og 70 e, stk. 2« i autorisationslovens

§ 78

ændres til »§ 70 e, stk. 2, eller § 70 f, stk. 2«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at brug af titlen psy-

kolog, uden at være autoriseret som psykolog, vil kunne

straffes med bøde. Også anden betegnelse eller handlen, der

er egnet til at vække forestilling om, at man har autorisation

som psykolog, når man ikke har en sådan autorisation, vil

kunne straffes med bøde. Anvendelsen af den uofficielle be-

tegnelse »cand.psych. aut.« og andre lignende titler, der vil

kunne bringe patienten, klienten og brugeren i en vildfarelse

om, at vedkommende besidder en sådan tilladelse vil derfor

heller ikke være tilladt at anvende uden at have autorisation

som psykolog.

Bødeniveauet fastlagt i sager om uberettiget brug af autori-

sationslovens eksisterende beskyttede titler vil skulle være

retningsgivende for bødeniveauet ved uberettiget brug af

titlen psykolog.

Ændringen af »og« til »eller« er alene af redaktionel karak-

ter, og der er ikke tilsigtet nogen ændring i bestemmelsens

retsvirkning i forbindelse hermed.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovfor-

slagets § 1, nr. 7 (forslag til nyt § 70 f i autorisationsloven),

og bemærkningerne hertil.

Til nr. 9

Ifølge § 81 i autorisationsloven straffes en person, der uden

tilladelse til at betegne sig som speciallæge, jf. § 30, special-

tandlæge, jf. § 47, stk. 4, eller specialsygeplejerske, jf. § 54

a, stk. 1, giver udtryk for at besidde en sådan tilladelse, med

bøde.

Det foreslås, at der i autorisationslovens § 81 indsættes et

nyt

stk. 2,

hvorefter en person, der betegner sig som special-

psykolog i strid med regler fastsat i medfør af § 70 g, stk. 4,

straffes på samme måde.

Forslaget vil betyde, at brug af titlen specialpsykolog uden

at opfylde kravene hertil i regler fastsat i medfør af § 70 g,

stk. 4, vil kunne straffes med bøde. Hvis det eksempelvis

fastsættes i regler udstedt i medfør af § 70 g, stk. 4, at

man skal have gennemført specialpsykologuddannelsen for

at kunne kalde sig specialpsykolog, vil det være strafbart for

en person der ikke har gennemført uddannelsen at kalde sig

specialpsykolog.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovfor-

slagets § 1, nr. 7 (forslag til nyt § 70 g i autorisationsloven),

og bemærkningerne hertil.

Til nr. 10

Det følger af § 81 a i autorisationsloven, at en person, der

uden tilladelse til at betegne sig som ambulancebehandler

med særlig kompetence eller paramediciner, jf. § 70 d, stk.

1, giver udtryk for at besidde en sådan tilladelse, straffes

med bøde.

Det foreslås, at der efter autorisationslovens § 81 a indsættes

en ny

§ 81 b,

hvorefter en person, der uden tilladelse til at

betegne sig som psykolog med praksisuddannelse eller kli-

nisk psykolog, jf. § 70 g, stk. 1, giver udtryk for at besidde

en sådan tilladelse, straffes med bøde.

Den foreslåede ændring vil medføre, at brug af betegnelsen

psykolog med praksisuddannelse (klinisk psykolog) samt

»psykolog med praksisuddannelse« og »klinisk psykolog«

hver for sig, uden at have tilladelse hertil fra Styrelsen for

Patientsikkerhed, vil kunne straffes med bøde. Også andre

former for ageren, der kan give udtryk for, at man har en

sådan tilladelse, når dette ikke er tilfældet, vil kunne straffes

med bøde. Anvendelsen af uofficielle betegnelser, såsom

»cand.psych. prac.«, »cand.psych. aut.prac.«, »psychologus

practici«, »cand.psych. clin.«, »cand.psych. aut.clin.«, »psy-

chologus clinici« og andre lignende titler, der vil kunne

bringe patienten, klienten og brugeren i en vildfarelse om, at

vedkommende besidder en sådan tilladelse vil derfor heller

ikke være tilladt at anvende uden at have gennemført den

psykologiske praksisuddannelse og være blevet meddelt til-

ladelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Bødeniveauet fastlagt i sager om uberettiget brug af autori-

sationslovens eksisterende beskyttede titler – herunder spe-

cialisttitlerne i §§ 81 og 81 a – vil skulle være retningsgi-

vende for bødeniveauet ved uberettiget brug af betegnelsen

psykolog med praksisuddannelse (klinisk psykolog).

L 181 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovfor-

slagets § 1, nr. 7 (forslag til nyt § 70 g i autorisationsloven),

og bemærkningerne hertil.

Til § 2

Til nr. 1

Efter sundhedslovens § 41, stk. 1, kan sundhedspersoner

med patientens samtykke videregive oplysninger til andre

sundhedspersoner om patientens helbredsforhold og andre

fortrolige oplysninger i forbindelse med behandling af pa-

tienten eller behandling af andre patienter.

Af bestemmelsens stk. 2 fremgår en række tilfælde, hvor-

efter videregivelse af oplysninger kan ske uden patientens

samtykke. Det gælder bl.a. stk. 2, nr. 6, hvorefter videre-

givelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan ske uden

patientens samtykke, når videregivelsen sker til en læge,

tandlæge, jordemoder eller sygeplejerske om en patient, som

modtageren tidligere har deltaget i behandlingen af, når a)

videregivelsen er nødvendig og relevant til brug for evalue-

ring af modtagerens egen indsats i behandlingen eller som

dokumentation for erhvervede kvalifikationer i et uddannel-

sesforløb og b) videregivelsen sker under hensyntagen til

patientens interesse og behov.

Bestemmelsen sikrer, at sundhedspersoner uden patientens

samtykke, kan videregive helbredsoplysninger m.v. til læger,

tandlæger, jordemødre og sygeplejersker som led i læring og

kompetenceudvikling.

Det indebærer blandt andet, at uddannelseslæger og -tandlæ-

ger har mulighed for efter endt behandling af en patient

at drøfte den konkrete behandling med en vejleder med hen-

blik på at kunne dokumentere sine erfaringer og kvalifikati-

oner som led i speciallægeuddannelsen, som det er forudsat

i reglerne for speciallæge- eller specialtandlægeuddannelser-

ne.

Bestemmelsen medfører også samme adgang til at helbreds-

oplysninger til brug for mere erfarne lægers, tandlæger,

jordemødre og sygeplejerskers læring og kompetenceudvik-

ling. Adgangen gælder også i situationer, hvor behandlings-

forløbet ikke længere varetages af den pågældende læge,

tandlæge, jordemoder, eller sygeplejerske, dvs. hvor der ik-

ke er et aktuelt behandlingsforløb.

Der er efter bestemmelsen alene adgang til at videregive

oplysninger til læger, tandlæger, jordemødre og sygeplejer-

sker, herunder læger og tandlæger under uddannelse som

speciallæge eller -tandlæge, og afgrænses til oplysninger om

behandling af en patient, som den pågældende læge, tandlæ-

ge eller jordemoder tidligere har haft et patientforhold til,

og alene oplysninger i forlængelse af den behandling, som

den pågældende læge, tandlæge eller jordemoder selv har

forestået.

Oplysninger uden tilknytning til den behandling, som lægen,

tandlægen, jordemoderen eller sygeplejersken har forestået,

må ikke videregives efter bestemmelsen. Oplysninger om

andre fortrolige forhold vil normalt ikke kunne videregives

efter denne bestemmelse, idet sådanne oplysninger normalt

ikke vil være nødvendige for at kunne evaluere egen ind-

sats i forhold til den pågældende patient. Videregivelsen

skal være nødvendig og relevant til brug for lægens, tand-

lægens, jordemoderens eller sygeplejerskens evaluering af

egen indsats i behandlingen eller som dokumentation af,

hvilke kvalifikationer en uddannelseslæge har erhvervet som

led i speciallæge- eller specialtandlægeuddannelsen.

Adgangen omfatter ikke helbredsoplysninger m.v. til brug

for generel kvalitetssikring på en afdeling eller behandlings-

enhed eller til brug for forskning.

Hensynet til patientens selvbestemmelsesret er sikret ved, at

patienten kan frabede sig, at oplysninger videregives til brug

for læring og kompetenceudvikling, jf. sundhedslovens § 41,

stk. 3.

Det bemærkes, at bestemmelsen ikke indebærer en egentlig

pligt for sundhedspersonen til at videregive helbredsoplys-

ninger til læring og kompetenceudvikling.

Det foreslås at ændre »jordemoder eller sygeplejerske« i

sundhedslovens

§ 41, stk. 2, nr. 6,

til: »jordemoder, sygeple-

jerske eller psykolog«.

Den foreslåede ændring vil sikre, at der som led i læring

og kompetenceudvikling uden samtykke kan videregives

oplysninger til psykologer i samme omfang, som det efter

gældende ret er muligt for læger, tandlæger og jordemødre.

Med den foreslåede ændring vil videregivelse af oplysnin-

ger om patientens helbredsforhold og andre fortrolige op-

lysninger i forbindelse med behandling af patienten eller

behandling af andre patienter således også kunne ske uden

patientens samtykke, når videregivelsen sker til en psyko-

log om en patient, som modtageren tidligere har deltaget

i behandlingen af, når a) videregivelsen er nødvendig og

relevant til brug for evaluering af modtagerens egen indsats

i behandlingen eller som dokumentation for erhvervede kva-

lifikationer i et uddannelsesforløb og b) videregivelsen sker

under hensyntagen til patientens interesse og behov.

Videregivelsesadgangen vil – udover for læger, tandlæger,

jordemødre og sygeplejersker – gælde for psykologer og

være afgrænset til oplysninger om behandling af en patient,

som den pågældende tidligere har haft et patientforhold til,

og alene oplysninger i forlængelse af den behandling, som

den pågældende selv har forestået.

Er oplysninger uden tilknytning til den behandling, som

den pågældende har forestået, må der ikke videregives efter

bestemmelsen.

Videregivelsen skal desuden være nødvendig og relevant

til brug for den pågældendes, evaluering af egen indsats i

behandlingen.

L 181 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Patientens selvbestemmelsesret vil være sikret som efter

gældende ret ved, at patienten efter sundhedslovens § 41,

stk. 3, kan frabede sig, at oplysninger videregives til brug

for læring og kompetenceudvikling.

Videregivelse vil i øvrigt skulle ske under iagttagelse af

reglerne om oplysningspligt i databeskyttelsesforordningen.

Den foreslåede ændring skal bl.a. ses i lyset af lovforslagets

§ 1, nr. 7 (ny § 70 g i autorisationsloven).

Til nr. 2

Efter sundhedslovens § 41, stk. 6, må videregivelse efter

sundhedslovens § 41, stk. 2, nr. 6, kun ske i umiddelbar for-

længelse af behandlingsforløbet og senest 6 måneder efter

den anmodende læges, tandlæges, jordemoders eller syge-

plejerskes afslutning af behandlingen eller viderehenvisning

af patienten, medmindre videregivelsen er påkrævet som led

i speciallæge- eller specialtandlægeuddannelsen.

Bestemmelsen indebærer en tidsmæssig begrænset adgang

til videregivelse af oplysninger til brug for læring og kom-

petenceudvikling efter sundhedslovens § 41, stk. 2, nr. 6,

og betyder, at videregivelse kun må ske i umiddelbar for-

længelse af behandlingsforløbet og senest 6 måneder efter

den anmodende læges, tandlæges, jordemoders eller syge-

plejerskes afslutning af behandlingen eller viderehenvisning

af patienten, medmindre videregivelsen er påkrævet som led

i speciallæge- eller specialtandlægeuddannelsen.

Det foreslås at ændre »jordemoders eller sygeplejerskes« i

sundhedslovens

§ 41, stk. 6,

til »jordemoders, sygeplejers-

kes eller psykologs«.

Den foreslåede ændring vil betyde, at videregivelse af op-

lysninger til psykologer til brug for læring og kompetenceu-

dvikling kun må ske i umiddelbar forlængelse af behand-

lingsforløbet og senest 6 måneder efter den anmodende psy-

kologs afslutning af behandlingen eller viderehenvisning af

patienten.

Ændringen vil således sikre, at videregivelsesadgangen tids-

mæssigt vil være begrænset på somme måde som til læger,

tandlæger, jordemødre og sygeplejersker.

Den foreslåede ændring skal bl.a. ses i lyset af lovforslagets

§ 1, nr. 7 (ny § 70 g i autorisationsloven) og § 2, nr. 1.

Til nr. 3

Efter sundhedslovens § 42 d, stk. 1, kan autoriserede sund-

hedspersoner med patientens samtykke i fornødent omfang

indhente oplysninger om patientens helbredsforhold og an-

dre fortrolige oplysninger ved opslag i elektroniske patie-

ntjournaler og andre systemer, som supplerer patientjourna-

len, til andre formål end behandling.

Af bestemmelsens stk. 2 fremgår en række tilfælde, hvoref-

ter indhentning af oplysninger kan ske uden patientens sam-

tykke. Det gælder bl.a. stk. 2, nr. 1, hvorefter indhentning af

de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, kan ske uden patientens

samtykke, når indhentningen foretages af en læge, tandlæge,

jordemoder eller sygeplejerske, som tidligere har deltaget i

behandlingen af patienten, og a) indhentningen er nødvendig

og relevant til brug for evaluering af den indhentende læges,

tandlæges, jordemoders eller sygeplejerskes egen indsats i

behandlingen eller som dokumentation for erhvervede kva-

lifikationer i et uddannelsesforløb, b) indhentningen sker

under hensyntagen til patientens interesser og behov, og c)

indhentningen sker i umiddelbar forlængelse af behandlings-

forløbet og senest 6 måneder efter den indhentende læges,

tandlæges, jordemoders eller sygeplejerskes afslutning af

behandlingen eller viderehenvisning af patienten, medmin-

dre indhentningen er påkrævet som led i speciallæge- eller

specialtandlægeuddannelsen.

Bestemmelsen har tæt tilknytning til reglerne om videregi-

velse i sundhedslovens § 41, stk. 2, nr. 6, og sikrer, at der

til samme formål – læring og kompetenceudvikling – kan

indhentes de relevante oplysninger, f.eks. i de elektroniske

patientjournaler uden samtykke fra patienten.

Bestemmelsen sikrer, at læger, tandlæger, jordemødre og sy-

geplejersker i et afgrænset tidsrum kan efterprøve sine egne

faglige vurderinger ved opslag i elektroniske patientjourna-

ler om den senere behandling af en af lægens, tandlægens,

jordemoderens eller sygeplejerskens tidligere patienter.

Der kan efter bestemmelsen alene indhentes oplysninger om

en patient, som den pågældende læge, tandlæge, jordemoder

eller sygeplejerske tidligere har haft et patientforhold til, og

det gælder alene oplysninger i forlængelse af den behand-

ling, som den pågældende læge, tandlæge, jordemoder eller

sygeplejerske har udført. Oplysninger uden tilknytning til

den behandling, som den pågældende har forestået, må ikke

indhentes efter bestemmelsen. Således må f.eks. en læge,

der f.eks. har henvist en patient med mistanke om kræft,

ikke indhente oplysninger om samme patients behandling

for anden sygdom, f.eks. i psykiatrisk regi. Herunder vil

oplysninger om andre fortrolige forhold normalt ikke kunne

indhentes efter denne bestemmelse, idet sådanne oplysnin-

ger normalt ikke vil være nødvendige for at kunne evaluere

egen indsats i forhold til den pågældende patient.

For at sikre, at adgangen til læring og kompetenceudvikling

har en vis sammenhæng med det konkrete behandlingsfor-

løb, som lægen, tandlægen, jordemoderen eller sygeplejer-

sken har forestået, gælder der for indhentning af oplysnin-

ger, der ikke sker som led i speciallæge- eller specialtandlæ-

geuddannelsen, en tidmæssig begrænsning af adgangen til at

indhente oplysninger. Det er et krav, at indhentningen sker

i umiddelbar forlængelse af behandlingsforløbet og senest

6 måneder efter den pågældende læges, tandlæges, jordemo-

ders eller sygeplejerskes afslutning eller viderehenvisning af

patienten.

Hensynet til patientens selvbestemmelsesret er sikret ved, at

L 181 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

patienten efter sundhedslovens § 42 d, stk. 4, kan frabede

sig, at helbredsoplysninger kan indhentes til brug for læring

og kompetenceudvikling.

Det foreslås at ændre »jordemoder eller sygeplejerske« i

sundhedslovens

§ 42 d, stk. 2, nr. 1,

til: »jordemoder, syge-

plejerske eller psykolog«.

Den foreslåede ændring vil sammen med lovforslagets § 2,

nr. 4, for det første betyde, at psykologer som led i læring

og kompetenceudvikling kan indhente oplysninger i elektro-

niske patientjournaler og andre systemer, som supplerer pa-

tientjournalen uden samtykke fra patienten i samme omfang,

som det efter gældende ret er muligt for læger, tandlæger,

jordemødre og sygeplejersker.

Med den foreslåede ændring vil en psykolog således kunne

indhente de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, uden patien-

tens samtykke, når indhentningen foretages af en psykolog,

som tidligere har deltaget i behandlingen af patienten, og

a) indhentningen er nødvendig og relevant til brug for eva-

luering af den indhentende læges, tandlæges, jordemoders

sygeplejerskes eller psykologs egen indsats i behandlingen

eller som dokumentation for erhvervede kvalifikationer i et

uddannelsesforløb, b) indhentningen sker under hensyntagen

til patientens interesser og behov, og c) indhentningen sker

i umiddelbar forlængelse af behandlingsforløbet og senest

6 måneder efter den indhentende læges, tandlæges, jorde-

moders, eller psykologs afslutning af behandlingen eller vi-

derehenvisning af patienten, medmindre indhentningen er

påkrævet som led i speciallæge- eller specialtandlægeuddan-

nelsen.

Patientens selvbestemmelsesret vil være sikret som efter

gældende ret ved, at patienten efter sundhedslovens § 42

d, stk. 3, kan frabede sig, at der indhentes oplysninger.

Den foreslåede ændring skal bl.a. ses i lyset af lovforslagets

§ 1, nr. 7 (ny § 70 g i autorisationsloven).

Til nr. 4

Efter sundhedslovens § 42 d, stk. 1, kan autoriserede sund-

hedspersoner med patientens samtykke i fornødent omfang

indhente oplysninger om patientens helbredsforhold og an-

dre fortrolige oplysninger ved opslag i elektroniske patie-

ntjournaler og andre systemer, som supplerer patientjourna-

len, til andre formål end behandling.

Af bestemmelsens stk. 2 fremgår en række tilfælde, hvoref-

ter indhentning af oplysninger kan ske uden patientens sam-

tykke. Det gælder bl.a. stk. 2, nr. 1, hvorefter indhentning af

de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, kan ske uden patientens

samtykke, når indhentningen foretages af en læge, tandlæge,

jordemoder eller sygeplejerske, som tidligere har deltaget i

behandlingen af patienten, og a) indhentningen er nødvendig

og relevant til brug for evaluering af den indhentende læges,

tandlæges, jordemoders eller sygeplejerskes egen indsats i

behandlingen eller som dokumentation for erhvervede kva-

lifikationer i et uddannelsesforløb, b) indhentningen sker

under hensyntagen til patientens interesser og behov, og c)

indhentningen sker i umiddelbar forlængelse af behandlings-

forløbet og senest 6 måneder efter den indhentende læges,

tandlæges, jordemoders eller sygeplejerskes afslutning af

behandlingen eller viderehenvisning af patienten, medmin-

dre indhentningen er påkrævet som led i speciallæge- eller

specialtandlægeuddannelsen.

Bestemmelsen har tæt tilknytning til reglerne om videregi-

velse i sundhedslovens § 41, stk. 2, nr. 6, og sikrer, at der

til samme formål – læring og kompetenceudvikling – kan

indhentes de relevante oplysninger, f.eks. i de elektroniske

patientjournaler uden samtykke fra patienten.

Bestemmelsen sikrer, at læger, tandlæger, jordemødre og sy-

geplejersker i et afgrænset tidsrum kan efterprøve sine egne

faglige vurderinger ved opslag i elektroniske patientjourna-

ler om den senere behandling af en af lægens, tandlægens

eller jordemoderens tidligere patienter.

Der kan efter bestemmelsen alene indhentes oplysninger om

en patient, som den pågældende læge, tandlæge, jordemoder

eller sygeplejerske tidligere har haft et patientforhold til, og

det gælder alene oplysninger i forlængelse af den behand-

ling, som den pågældende læge, tandlæge eller jordemoder

har udført. Oplysninger uden tilknytning til den behandling,

som den pågældende har forestået, må ikke indhentes efter

bestemmelsen. Således må f.eks. en læge, der f.eks. har

henvist en patient med mistanke om kræft, ikke indhente

oplysninger om samme patients behandling for anden syg-

dom, f.eks. i psykiatrisk regi. Herunder vil oplysninger om

andre fortrolige forhold normalt ikke kunne indhentes efter

denne bestemmelse, idet sådanne oplysninger normalt ikke

vil være nødvendige for at kunne evaluere egen indsats i

forhold til den pågældende patient.

For at sikre, at adgangen til læring og kompetenceudvikling

har en vis sammenhæng med det konkrete behandlingsfor-

løb, som lægen, tandlægen, jordemoderen eller sygeplejer-

sken har forestået, gælder der for indhentning af oplysnin-

ger, der ikke sker som led i speciallæge- eller specialtandlæ-

geuddannelsen, en tidmæssig begrænsning af adgangen til at

indhente oplysninger. Det er et krav, at indhentningen sker

i umiddelbar forlængelse af behandlingsforløbet og senest

6 måneder efter den pågældende læges, tandlæges, jordemo-

ders eller sygeplejerskes afslutning eller viderehenvisning af

patienten.

Hensynet til patientens selvbestemmelsesret er sikret ved, at

patienten efter sundhedslovens § 42 d, stk. 4, kan frabede

sig, at helbredsoplysninger kan indhentes til brug for læring

og kompetenceudvikling.

Det foreslås at ændre »jordemoders eller sygeplejerskes« i

sundhedslovens

§ 42 d, stk. 2, nr. 1, litra a

til »jorde-

moders, sygeplejerskes eller psykologs«.

De foreslåede ændringer vil for det første betyde, at psyko-

loger som led i læring og kompetenceudvikling kan indhente

L 181 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

oplysninger elektroniske patientjournaler og andre systemer,

som supplerer patientjournalen uden samtykke fra patienten

i samme omfang, som det efter gældende ret er muligt for

læger, tandlæger, jordemødre og sygeplejersker.

Med den foreslåede ændring vil en psykolog således kunne

indhente de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, uden patien-

tens samtykke, når indhentningen foretages af en psykolog,

som tidligere har deltaget i behandlingen af patienten, og

a) indhentningen er nødvendig og relevant til brug for eva-

luering af den indhentende læges, tandlæges, jordemoders,

sygeplejerskes, eller psykologs egen indsats i behandlingen

eller som dokumentation for erhvervede kvalifikationer i

et uddannelsesforløb, b) indhentningen sker under hensynta-

gen til patientens interesser og behov, og c) indhentningen

sker i umiddelbar forlængelse af behandlingsforløbet og

senest 6 måneder efter den indhentende læges, tandlæges,

jordemoders, sygeplejerskes eller psykologs afslutning af

behandlingen eller viderehenvisning af patienten, medmin-

dre indhentningen er påkrævet som led i speciallæge- eller

specialtandlægeuddannelsen.

Patientens selvbestemmelsesret vil være sikret som efter

gældende ret ved, at patienten efter sundhedslovens § 42

d, stk. 3, kan frabede sig, at der indhentes oplysninger.

Den foreslåede ændring skal bl.a. ses i lyset af lovforslagets

§ 1, nr. 7 (ny § 70 g i autorisationsloven) og § 2, nr. 3.

Til § 3

Til nr. 1

Efter § 4, stk. 1, i lov om markedsføring af sundhedsydelser

fører Styrelsen for Patientsikkerhed tilsyn med lovens over-

holdelse, jf. dog stk. 8.

Det foreslås, at »jf. dog stk. 8« i § 4, stk. 1, udgår.

Den foreslåede ændring vil sikre, at der i § 4, stk. 1, ikke

henvises til en undtagelse, der foreslås ophævet med lovfor-

slagets § 3, nr. 3.

Til nr. 2

Det fremgår af § 4, stk. 7, i lov om markedsføring af sund-

hedsydelser, at Styrelsen for Patientsikkerhed efter indhentet

udtalelse fra Forbrugerombudsmanden kan fastsætte nærme-

re regler for markedsføring efter denne lov, jf. dog stk. 8

vedrørende nærmere regler for psykologer.

Det foreslås, at », jf. dog stk. 8 vedrørende nærmere regler

for psykologer« i § 4, stk. 7, udgår.

Den foreslåede ændring vil sikre, at der i § 4, stk. 7, ikke

henvises til en undtagelse, der foreslås ophævet med lovfor-

slagets § 3, nr. 3.

Til nr. 3

Det følger af § 4, stk. 8, i lov om markedsføring af sund-

hedsydelser, at Psykolognævnet, jf. lov nr. 494 af 30. juni

1993 om psykologer m.v., fører tilsyn med psykologers mar-

kedsføring og som led i tilsynet kan give udtryk for sin op-

fattelse af sagen eller søge iværksat sanktioner efter lovens §

5, stk. 1 og 2. Psykolognævnet kan i denne forbindelse efter

indhentet udtalelse fra Forbrugerombudsmanden fastsætte

nærmere regler for psykologers markedsføring efter denne

lov.

Psykolognævnet har ikke fastsat nærmere regler for psyko-

logers markedsføring efter lov om markedsføring af sund-

hedsydelser. Psykolognævnet har i januar 2004 udgivet do-

kumentet »Fra Psykolognævnet om markedsføringsloven«

hvor Psykolognævnet tilkendegiver, at det ikke har udformet

supplerende retningslinjer til loven, og at »[d]en bekendtgø-

relse og den vejledning, som sundhedsstyrelsen [nu Styrel-

sen for Patientsikkerhed] har udformet på området i samar-

bejde med forbrugerombudsmanden, og som er gældende

for alle øvrige grupper af sundhedspersoner, vil kunne være

vejledende også for psykologer.«

Det foreslås, at

§ 4, stk. 8,

i lov om markedsføring af sund-

hedsydelser ophæves.

Den foreslåede ændring vil indebære, at Psykolognævnet

ikke længere vil føre tilsyn med psykologers markedsføring

af sundhedsydelser, og at Psykolognævnet ikke vil kunne

fastsætte nærmere regler for psykologers markedsføring ef-

ter lov om markedsføring af sundhedsydelser. Forslaget skal

ses i lyset af, at Psykolognævnet vil blive nedlagt i kraft af

den foreslåede ophævelse af psykologloven, jf. lovforslagets

§ 8.

Som konsekvens af den foreslåede ændring, vil psykologers

markedsføring af sundhedsydelser i stedet blive ført af Sty-

relsen for Patientsikkerhed, sådan som det er tilfældet for

markedsføringen af andre sundhedsydelser. Tilsynet med

markedsføring af sundhedsydelser omfatter markedsføring

af sundhedsydelser, uanset om ydelsen leveres af autorisere-

de sundhedspersoner eller ikke-autoriserede sundhedsperso-

ner. Kandidater i psykologi m.v., der vælger ikke at lade sig

autorisere som psykolog under den foreslåede sundhedsfag-

lige autorisationsordning, vil således fortsat være omfattet af

dette tilsyn, såfremt de markedsfører sundhedsydelser.

Til § 4

Til nr. 1

Efter § 109, stk. 9, 3. pkt., og stk. 10, 2. pkt., i lov om social

service, skal den psykologbehandling som kommunalbesty-

relsen skal tilbyde efter de nævnte stykker, udføres af en

autoriseret psykolog.

Det foreslås at ændre »autoriseret psykolog« i

§ 109, stk.

9, 3. pkt., og stk. 10, 2. pkt.,

i lov om social service til

»psykolog med praksisuddannelse (klinisk psykolog)«.

L 181 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Den foreslåede ændring vil medføre, at det vil være påkræ-

vet at anvende en psykolog med praksisuddannelse (klinisk

psykolog) til den psykologbehandling, som kommunalbesty-

relsen skal tilbyde efter de nævnte stykker.

Det vil betyde, at det fremover alene vil være psykologer

med tilladelse til at betegne sig som psykolog med praksi-

suddannelse (klinisk psykolog), der vil kunne udføre den

psykologbehandling, som kommunalbestyrelsen skal tilby-

de. Opgaven vil derimod ikke kunne varetages af en person,

der alene har autorisation som psykolog efter autorisations-

loven, men ikke har tilladelse til at betegne sig som psyko-

log med praksisuddannelse (klinisk psykolog).

Herved sikres det, at opgaveløsningen fortsat vil skulle vare-

tages af en psykolog med de tilstrækkelige kvalifikationer,

på samme måde som det er tilfældet for autoriserede psyko-

loger under den gældende ordning.

Det bemærkes, at psykologer, der er autoriseret under den

gældende ordning i psykologloven, vil blive meddelt auto-

risation som psykolog og tilladelse til at anvende betegnel-

sen psykolog med praksisuddannelse (klinisk psykolog) ved

ikrafttrædelsen af de foreslåede ændringer. Der henvises

herom til bemærkningerne til § 10, stk. 2.

Til § 5

Til nr. 1

Det fremgår af § 22, stk. 3, i barnets lov, at kommunalbe-

styrelsen om nødvendigt skal lade barnet eller den unge

undersøge af en læge eller en autoriseret psykolog som led

i en børnefaglig undersøgelse. Det følger endvidere af §

22, stk. 5, at iværksætter kommunalbestyrelsen en psykolo-

gisk undersøgelse af forældremyndighedsindehaveren, skal

undersøgelsen foretages af en autoriseret psykolog. Efter §

27, stk. 3, skal kommunalbestyrelsen om nødvendigt lade

de kommende forældre undersøge af en læge eller en autori-

seret psykolog som led i en undersøgelse af de kommende

forældres forhold. Endelig fremgår det af § 67, stk. 4, nr.

3, at kommunalbestyrelsen til brug for børne- og ungeudval-

gets afgørelse om en permanent anbringelse efter stk. 1 skal

udarbejde en indstilling der bl.a. indeholder en psykologisk

helhedsvurdering af barnets eller den unges tilknytning til

anbringelsesstedet foretaget af en autoriseret psykolog.

Det foreslås at ændre »autoriseret psykolog« i

§ 22, stk. 3

5, § 27, stk. 3,

§ 67, stk. 4, nr. 3,

i barnets lov til

»psykolog med praksisuddannelse (klinisk psykolog)«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at det vil være påkræ-

vet at anvende en psykolog med praksisuddannelse (klinisk

psykolog) ved en psykologisk undersøgelse af barnet eller

forældremyndighedsindehaveren som led i en børnefaglig

undersøgelse, ved en psykologisk undersøgelse af de kom-

mende forældre som led i en undersøgelse af de kommende

forældres forhold og ved udarbejdelse af en psykologisk

helhedsvurdering af barnets eller den unges tilknytning til

sit anbringelsessted til brug for børne- og ungeudvalgets

afgørelse om en permanent anbringelse efter stk. 1.

Det vil betyde, at det fremover alene vil være psykologer

med tilladelse til at betegne sig som psykolog med praksi-

suddannelse (klinisk psykolog), der vil kunne udføre psyko-

logiske undersøgelser som led i børnefaglige undersøgelser,

undersøgelser af kommende forældres forhold, og psykolo-

giske helhedsvurderinger af børn i forbindelse med sager

om permanent anbringelse. Opgaven vil derimod ikke kunne

varetages af en person, der alene har autorisation som psy-

kolog efter autorisationsloven, men ikke har tilladelse til at

betegne sig som psykolog med praksisuddannelse (klinisk

psykolog).

Herved sikres det, at opgaveløsningen fortsat vil skulle vare-

tages af en psykolog med de tilstrækkelige kvalifikationer,

på samme måde som det er tilfældet for autoriserede psyko-

loger under den gældende ordning.

Det bemærkes, at psykologer, der er autoriseret under den

gældende ordning i psykologloven, vil blive meddelt auto-

risation som psykolog og tilladelse til at anvende betegnel-

sen psykolog med praksisuddannelse (klinisk psykolog) ved

ikrafttrædelsen af de foreslåede ændringer. Der henvises

herom til bemærkningerne til § 10, stk. 2.

Der henvises endvidere til pkt. 2.2 i de almindelige bemærk-

ninger og til lovforslagets § 1, nr. 7, og bemærkninger-

ne hertil, for afgræsningen af psykologers sundhedsfaglige

virksomhed for så vidt angår forældrekompetenceundersø-

gelser, børnesagkyndige undersøgelser m.v.

Til § 6

Til nr. 1

Efter § 31, stk. 4, 2. pkt., i lov om bekæmpelse om ung-

domskriminalitet skal kommunen om nødvendigt lade bar-

net eller den unge undersøge af en læge eller en autoriseret

psykolog som led i en ungefaglig undersøgelse. Det følger

tillige af § 31, stk. 4, 4. pkt., at en psykologisk undersøgelse

af forældremyndighedsindehaveren efter 3. pkt. skal foreta-

ges af en autoriseret psykolog.

Det foreslås at ændre »autoriseret psykolog« i

§ 31, stk. 4, 2.

4. pkt.,

i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet til

»psykolog med praksisuddannelse (klinisk psykolog)«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det vil være påkræ-

vet at anvende en psykolog med praksisuddannelse (klinisk

psykolog) ved psykologiske undersøgelser af unge eller for-

ældremyndighedsindehavere som led i en ungefaglig under-

søgelse.

Det vil betyde, at det fremover alene vil være psykologer

med tilladelse til at betegne sig som psykolog med praksi-

suddannelse (klinisk psykolog), der vil kunne udføre psyko-

logiske undersøgelser af børn og unge som led i ungefaglige

undersøgelser eller psykologiske undersøgelser af forældre-

L 181 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

myndighedsindehaveren efter loven. Opgaven vil derimod

ikke kunne varetages af en person, der alene har autorisation

som psykolog efter autorisationsloven, men ikke har tilladel-

se til at betegne sig som psykolog med praksisuddannelse

(klinisk psykolog).

Herved sikres det, at opgaveløsningen fortsat varetages af

en psykolog med de tilstrækkelige kvalifikationer, på samme

måde som det er tilfældet for autoriserede psykologer under

den gældende ordning.

Det bemærkes, at psykologer, der er autoriseret under den

gældende ordning i psykologloven, vil blive meddelt auto-

risation som psykolog og tilladelse til at anvende betegnel-

sen psykolog med praksisuddannelse (klinisk psykolog) ved

ikrafttrædelsen af de foreslåede ændringer. Der henvises

herom til bemærkningerne til § 10, stk. 2.

Der henvises endvidere til pkt. 2.2 i de almindelige bemærk-

ninger og til lovforslagets § 1, nr. 7, og bemærkningerne

hertil for afgræsningen af psykologers sundhedsfaglige virk-

somhed for så vidt angår forældrekompetenceundersøgelser,

børnesagkyndige undersøgelser m.v.

Til § 7

Til nr. 1

Det fremgår af § 17, stk. 1, i psykologloven, at Psykolog-

nævnet består af 1 formand og 12 øvrige medlemmer.

Ifølge § 17, stk. 6, 1. pkt., i psykologloven beskikkes for-

manden og de øvrige medlemmer for 4 år ad gangen. Det

følger af § 17, stk. 6, 3. og 4. pkt., i psykologloven, at

formanden kan genbeskikkes, og at formandens beskikkelse

højst gælder indtil udløbet af den måned, hvori den pågæl-

dende fylder 70 år. Det fremgår af § 17, stk. 6, 5. pkt., at

genbeskikkelse af de øvrige medlemmer kun kan finde sted

en gang for yderligere 4 år.

Det foreslås, at

§ 17, stk. 6, 3. pkt.,

affattes således, at

formanden og de øvrige medlemmer kan genbeskikkes.

Det vil sammen med lovforslagets § 7, nr. 2, betyde, at både

formanden og de øvrige medlemmer vil kunne genbeskikkes

uden begrænsning.

Med den foreslåede ændring sammenholdt med lovforsla-

gets § 7, nr. 2, vil de medlemmer af Psykolognævnet, hvis

beskikkelsesperiode udløber medio 2025, kunne genbeskik-

kes, uanset om de tidligere har været genbeskikket. Herved

vil det kunne sikres, at Psykolognævnet kan være funktions-

dygtigt indtil udgangen af 2025 og overgangen til den fore-

slåede sundhedsfaglige autorisationsordning.

Til nr. 2

Det fremgår af § 17, stk. 1, i psykologloven, at Psykolog-

nævnet består af 1 formand og 12 øvrige medlemmer.

Ifølge § 17, stk. 6, 1. pkt., i psykologloven beskikkes for-

manden og de øvrige medlemmer for 4 år ad gangen. Det

følger af § 17, stk. 6, 3. og 4. pkt., i psykologloven, at

formanden kan genbeskikkes, og at formandens beskikkelse

højst gælder indtil udløbet af den måned, hvori den pågæl-

dende fylder 70 år. Det fremgår af § 17, stk. 6, 5. pkt., at

genbeskikkelse af de øvrige medlemmer kun kan finde sted

en gang for yderligere 4 år.

Det foreslås, at

5. pkt.

i psykologlovens

§ 17, stk. 6,

ophæ-

ves.

Med den foreslåede ændring sammenholdt med lovforsla-

gets § 7, nr. 1, vil de medlemmer af Psykolognævnet, hvis

beskikkelsesperiode udløber medio 2025, kunne genbeskik-

kes, uanset om de tidligere har været genbeskikket. Herved

vil det kunne sikres, at Psykolognævnet kan være funktions-

dygtigt indtil udgangen af 2025 og overgangen til den fore-

slåede sundhedsfaglige autorisationsordning.

Til nr. 3

Psykologlovens kapitel 3 (§§ 17-17 c) indeholder regler om

Psykolognævnet, herunder regler om nævnets sagsbehand-

ling (§§ 17 a-17 c).

Det foreslås, at der efter psykologlovens § 17 c indsættes en

ny § 18, hvorefter Psykolognævnet og dets sekretariat vide-

regiver en række oplysninger til Styrelsen for Patientsikker-

hed og Styrelsen for Patientklager.

Med det foreslåede

§ 18, stk. 1, nr. 1,

vil Psykolognævnet

og dets sekretariat videregive oplysninger om verserende og

afsluttede sager om autorisation som psykolog i henhold til

denne lov.

Dette nummer omfatter sager hvor en part har søgt om auto-

risation som psykolog i henhold til psykologloven, uanset

sagens udfald. Det vil sige at oplysninger om at en person

har ansøgt om og fået meddelt autorisation, at en person har

ansøgt om og fået afslag på autorisation, at en person har

ansøgt om autorisation, hvorefter sagen er blevet henlagt, og

fortsat åbne sager om autorisation som psykolog, er omfat-

tet.

Med det foreslåede

§ 18, stk. 1, nr. 2,

vil Psykolognævnet

og dets sekretariat videregive oplysninger om verserende

og afsluttede sager om tilsyn med autoriserede psykologer i

henhold til denne lov.

Dette nummer omfatter samtlige sager der hører under Psy-

kolognævnets tilsynsvirksomhed for så vidt angår autorise-

rede psykologer, herunder reaktion på henvendelser, sagsop-

lysning, anvendelse af sanktioner m.v. Tilsynssager angåen-

de psykologer, der tidligere har været autoriseret men har

fået frataget eller fraskrevet sig autorisationen, er også om-

fattet såfremt tilsynssagen blev rejst da pågældende var en

autoriseret psykolog.

Med det foreslåede

§ 18, stk. 1, nr. 3,

vil Psykolognævnet

L 181 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

og dets sekretariat videregive oplysninger om øvrige oplys-

ninger om psykologer og autoriserede psykologer i henhold

til denne lov, som Psykolognævnet er i besiddelse af.

Dette nummer er en opsamlingsbestemmelse der omfatter

oplysninger om psykologer og autoriserede psykologer, der

ikke allerede er omfattet af nr. 1 og 2. Det kunne eksem-

pelvis være henvendelser om ikke-autoriserede psykologer,

som Psykolognævnet har modtaget og journaliseret, men

ikke har kunnet reagere på som tilsynsmyndighed, da den

omhandlede psykolog ikke var autoriseret.

Med det foreslåede

§ 18, stk. 2,

vil oplysninger fra før den

1. juli 2022, der ikke har givet anledning til nærmere under-

søgelse, ikke blive videregivet.

Det betyder, at henvendelser til Psykolognævnet fra før

den 1. juli 2022, der ikke har givet anledning til nærmere

undersøgelse, ikke vil blive videregivet til Styrelsen for

Patientsikkerhed eller Styrelsen for Patientklager. Denne af-

grænsning skyldes, at sådanne henvendelser må antages ikke

at have betydning for det fremtidige tilsyn med psykologer.

Den foreslåede § 18, vil sammen med lovforslagets § 9,

stk. 1, tilvejebringe det nødvendige databehandlingsgrund-

lag for, at Psykolognævnet og nævnets sekretariat, Ankesty-

relsen, allerede fra den 1. juli 2025 kan videregive oplys-

ninger til Styrelsen for Patientsikkerhed og Styrelsen for

Patientklager.

Bestemmelse vil sikre, at Psykolognævnet, Styrelsen for Pa-

tientsikkerhed og Styrelsen for Patientklager kan forberede

overgangen fra den eksisterende autorisationsordning til den

foreslåede autorisationsordning, før den nye ordning træder i

kraft den 1. januar 2026.

Til § 8

Med § 8 foreslås det, at psykologloven ophæves.

Bestemmelsen – der i medfør af § 9, stk. 2, træder i kraft

den 1. januar 2026 – vil betyde at psykologloven ophæves

den 1. januar på samme tidspunkt hvor den nye sundheds-

faglige autorisationsordning for psykologer i autorisations-

loven træder i kraft.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med

lovforslagets §§ 1-6, der alle træder i kraft 1. januar 2026.

Til § 9

Det foreslås med

§ 9, stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. juli

2025, jf. dog stk. 2.

Bestemmelsen vil sammenholdt med det foreslåede § 9, stk.

2, betyde, at lovens § 7 om ændringer i psykologloven træ-

der i kraft den 1. juli 2025, mens resten af loven træder i

kraft et halvt år senere den 1. januar 2026, hvor psykologlo-

ven også ophæves, jf. lovforslagets § 8. Ikrafttrædelsen af

ændringerne i psykologloven et halvt år før resten af loven

sikrer, at Psykolognævnet og Social- og Boligministeriet

allerede fra 1. juli 2025 vil kunne forberede overgangen til

den foreslåede sundhedsfaglige autorisationsordning, mens

selve ordningen først træder i kraft den 1. januar 2026.

Med

§ 9, stk. 2,

foreslås det, at lovens §§ 1-6 og 8 træder i

kraft 1. januar 2026.

Bestemmelsen vil sammenholdt med det foreslåede § 9, stk.

1, betyde, at lovens §§ 1-6 og 8 – der implementerer den

foreslåede sundhedsfaglige autorisationsordning – træder i

kraft den 1. januar 2026, mens § 7 om ændringer i psyko-

logloven der skal forberede overgangen til den foreslåede

sundhedsfaglige autorisationsordning træder i kraft et halvt

år før den 1. juli 2025.

Dette sikrer, at Psykolognævnet og Social- og Boligministe-

riet allerede fra 1. juli 2025 vil kunne forberede overgan-

gen til den foreslåede sundhedsfaglige autorisationsordning,

mens selve ordningen først træder i kraft den 1. januar 2026.

Til § 10

Det foreslås med

§ 10, stk. 1,

at personer, der ved udgangen

af 2025 har ret til at betegne sig som psykolog i henhold til

§ 1, stk. 1, i lov om psykologer m.v., fortsat kan betegne sig

som psykolog frem til og med den 31. december 2028 uden

autorisation.

Forslaget vil betyde, at psykologer, der ved den foreslåede

nye ordnings ikrafttræden udøver virksomhed i Danmark

uden autorisation, fortsat kan benytte denne titel frem til

udgangen af år 2028.

Med forslaget indføres således en overgangsperiode på 3 år

(fra 1. januar 2026 til og med 31. december 2028), som vil

gælde for personer, der har ret til at betegne sig som psyko-

log i henhold til § 1, stk. 1, i psykologloven, ved udgangen

af 2025.

I overgangsperioden vil disse personer uden autorisation

fortsat kunne benytte titlen psykolog.

Hermed sikres en smidig overgang med en løbende proces

for ansøgninger om autorisationer.

Når overgangsperioden ophører den 1. januar 2029, vil per-

soner uden autorisation som psykolog ikke længere kunne

benytte titlen.

Det bemærkes, at overgangsreglen alene giver omfattede

personer ret til at anvende betegnelsen psykolog uden at

være autoriseret. Sådanne personer må i overgangsperioden

ikke på anden måde agere på en måde, der kan vække fore-

stilling om, at de er autoriseret under den nye autorisations-

ordning.

Det bemærkes endvidere, at personer, der i kraft af lovfor-

L 181 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

slagets § 10, stk. 2, meddeles autorisation som psykolog i

henhold til autorisationsloven ved lovens ikrafttræden, men

herefter får frataget eller fraskriver sig denne autorisation

før udløbet af overgangsperioden, ikke vil kunne anvende

betegnelsen psykolog. Det samme gælder personer, der i

overgangsperioden både opnår autorisation og mister den

igen.

Det bemærkes endelig, at personer der i kraft af lovforsla-

gets § 10, stk. 5, 1. pkt., har fraskrevet sig autorisation som

psykolog, også må anvende betegnelsen »psykolog« i over-

gangsperioden. Hvis autorisationen generhverves og mistes

igen i løbet af overgangsperioden, vil sådanne personer dog

ikke længere kunne anvende betegnelsen psykolog.

Med

§ 10, stk. 2,

foreslås det, at Styrelsen for Patientsik-

kerhed meddeler autorisation som psykolog og tilladelse

til at anvende betegnelsen psykolog med praksisuddannelse

(klinisk psykolog) i henhold til lov om autorisation af sund-

hedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed til personer,

der ved udgangen af 2025 har autorisation som psykolog i

henhold til § 2 i lov om psykologer m.v.

Det vil betyde, at psykologer, der allerede er autoriseret

under den gældende autorisationsordning, bliver overført til

den nye ordning, uden at de behøver at ansøge herom, betale

gebyr, eller i øvrigt foretage sig yderligere.

Det vil også betyde, at psykologer, der allerede er autoriseret

under den gældende autorisationsordning og dermed har ret-

ten til at kalde sig autoriseret psykolog i egenskab af autori-

sation ved Psykolognævnet, efter lovforslagets ikrafttræden

vil have retten til at kalde sig psykolog med praksisuddan-

nelse (klinisk psykolog).

Styrelsen for Patientsikkerheds meddelelse af autorisation

som psykolog og tilladelse til at betegne sig som psyko-

log med praksisuddannelse (klinisk psykolog) vil ske på

baggrund af oplysninger som Styrelsen for Patientsikkerhed

modtager fra Psykolognævnet. Der henvises herom til lov-

forslagets § 7, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

Forslaget vil sikre, at psykologer, der en gang har undergået

en proces for at lade sig autorisere i tillid til den gældende

ordning, bliver en del af den nye ordning uden at skulle

ansøge herom, og uden at skulle betale det relaterede gebyr.

Forslaget vil endvidere sikre, at psykologer, der har styr-

ket deres kompetencer ved at gennemføre Psykolognævnets

supplerende praktiske uddannelse, også anerkendes herfor

i den nye ordning, idet de meddeles retten til at anvende

betegnelsen psykolog med praksisuddannelse (klinisk psy-

kolog) uden at behøve at gennemføre den foreslåede psyko-

logiske praksisuddannelse, jf. de foreslåede § 70 g, stk. 2 og

3, i autorisationsloven i lovforslagets § 1, nr. 7.

Det foreslås med

§ 10, stk. 3,

at § 13 om bortfald af retten til

at udøve selvstændig faglig virksomhed i lov autorisations-

loven ikke finder anvendelse på psykologer, der inden den 1.

januar 2026 er fyldt 75 år.

Det betyder, at psykologer, der er fyldt 75 år inden den 1.

januar 2026 ikke omfattes af § 13 i autorisationsloven, der

bestemmer at en autoriseret sundhedspersons ret til at udø-

ve selvstændig faglig virksomhed bortfalder, når den autori-

serede sundhedsperson fylder 75 år, medmindre Styrelsen

for Patientsikkerhed giver tilladelse til at den autoriserede

sundhedsperson fortsat kan udøve sin selvstændige faglige

virksomhed helt eller delvis.

Den foreslåede bestemmelse omfatter psykologer der er

autoriseret under den gældende ordning og fyldt 75 år inden

den 1. januar 2026. Den omfatter også kandidater i psykolo-

gi, der er fyldt 75 år inden den 1. januar 2026, men først

opnår autorisation under den nye ordning efterfølgende.

Forslaget vil sikre, at der ved overgangen til den nye autori-

sationsordning tages hensyn til, at der er psykologer over 75

år, som fortsat praktiserer.

Psykologer, der først fylder 75 år den 1. januar 2026 eller

herefter, vil ikke være omfattet af overgangsreglen, og vil

ligesom alle andre autoriserede sundhedspersoner skulle sø-

ge Styrelsen for Patientsikkerhed om tilladelse til fortsat at

kunne udøve selvstændig faglig virksomhed.

Med

§ 10, stk. 4,

foreslås det, at afgørelser om tilsynsforan-

staltninger truffet i henhold til § 2 d, § 2 e, stk. 1, § 2

e, stk. 2, § 3, stk. 1, § 3, stk. 2, og § 5 i psykologloven

vedbliver med at gælde efter ophævelsen af psykologloven

som afgørelser efter § 10 b, § 10, § 10 a, § 7, § 7 a, nr. 5,

hhv. § 9, stk. 1, i autorisationsloven, dog således at tilsyns-

foranstaltningernes varighed ikke overstiger den varighed,

der ville have fulgt af lov om psykologer m.v.

Forslaget vil betyde, at afgørelser, der er truffet efter psy-

kologloven, og som fortsat er i kraft, når psykologloven

ophæves 1. januar 2026, konverteres til afgørelser efter

autorisationsloven. Det vil medføre, at afgørelser om skær-

pet tilsyn efter psykologloven fremover udgør afgørelser

om skærpet tilsyn efter autorisationsloven; at afgørelser om

faglige påbud efter psykologloven fremover udgør afgørel-

ser om faglige påbud efter autorisationsloven; at afgørelser

om egnethedspåbud efter psykologloven fremover udgør

afgørelser om egnethedspåbud efter autorisationsloven; at

afgørelser om fratagelse af autorisation efter psykologloven

fremover udgør afgørelser om fratagelse af autorisation efter

autorisationsloven; at afgørelser om fratagelse af autorisa-

tion på grund af overtrædelse af påbud efter psykologloven

fremover udgør afgørelser om fratagelse af autorisation på

grund af overtrædelse af påbud efter autorisationsloven; og

at afgørelser om midlertidig fratagelse af autorisation efter

psykologloven fremover udgør afgørelser om midlertidig

fratagelse af autorisation efter autorisationsloven. Hermed

sikres det, at afgørelser om tilsynsreaktioner truffet over for

psykologer efter de nævnte bestemmelser i psykologloven,

videreføres som de tilsynsreaktioner i autorisationsloven,

der tilnærmelsesvis ligner dem.

Med forslaget vil tilsynsforanstaltningernes varighed dog

L 181 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

ikke kunne overstige den varighed, der ville have fulgt af

psykologloven, uanset om der måtte gælde en længere va-

righedsperiode under autorisationsloven.

Forslaget vil sikre, at Styrelsen for Patientsikkerhed kan

behandle oplysninger om sådanne afgørelser – herunder i

dens autorisationsregister – og tage dem i betragtning ved

eventuelle senere tilsynssager.

Den offentlige del af Styrelsen for Patientsikkerheds auto-

risationsregister indeholder ud over stamdata om sundheds-

personen en række supplerende oplysninger. Det gælder op-

lysninger om ugyldig autorisation, herunder fratagelse af

autorisation, rettighedsfrakendelse og frivillig fraskrivelse

af autorisation, oplysninger om skærpet tilsyn, oplysninger

om fagligt påbud, herunder påbuddets indhold, oplysnin-

ger om indskrænkning i virksomhedsområde og dens ind-

hold, herunder frivillig indskrænkning, oplysninger om ind-

skrænkning i ordinationsretten, herunder indskrænkningens

indhold, oplysninger om suspension af autorisation, og op-

lysninger om arbejdsforbud.

Afgørelser om midlertidig fratagelse af autorisation i hen-

hold til autorisationsloven kan påklages til Ankenævnet for

Tilsynsafgørelser efter reglerne herom i § 10 a i klage-

og erstatningsloven. Afgørelser om midlertidig fratagelse

af autorisation efter psykologloven, der i kraft af lovforsla-

gets § 10, stk. 4, konverteres til afgørelser om midlertidig

fratagelse af autorisation efter autorisationsloven, vil kunne

påklages til ankenævnet forudsat at de relevante klagefrister

overholdes. Klagefristen vil i sådanne tilfælde skulle regnes

fra tidspunktet for meddelelse af Psykolognævnets afgørel-

se.

Farekriteriet for midlertidig fratagelse af autorisation i hen-

hold til autorisationsloven er efter sin ordlyd lempeligere

end efter psykologloven, idet psykologlovens regel herom

afspejler en ældre affattelse af autorisationsloven, jf. Folke-

tingstidende 2015-16, tillæg A, L 184 som fremsat, side 112,

sammenholdt Folketingstidende 1992-93, tillæg A, spalte

683, og Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 3214. Ved

behandlingen af klager over eller genoptagelser af sager

omfattet af forslagets § 10, stk. 4, vil autorisationslovens

farekriterie skulle lægges til grund.

I de tilfælde, hvor der er anledning til genoptagelse af sager

omfattet af forslagets § 10, stk. 4, vil det være Styrelsen for

Patientsikkerhed der behandler sagen, idet Psykolognævnet

nedlægges.

Det bemærkes, at psykologloven indeholder visse tilsynsre-

aktioner, der ikke tilsvarende eksisterer i autorisationsloven,

idet de i sundhedslovgivningen anses som hørende under

klagesystemet. Disse tilsynsreaktioner er § 2, stk. 1 og 2,

i psykologloven om kritik og alvorlig kritik. Disse tilsyns-

reaktioner videreføres ikke i forslaget, da der ikke er tale

om tilsynsreaktioner i sundhedslovgivningens forstand og da

Styrelsen for Patientklager har vurderet at konvertering til

afgørelser i regi af klagesystemet ikke kan udføres på en

hensigtsmæssig måde. Oplysninger om de nævnte tilsynsre-

aktioner vil dog overgå til Styrelsen for Patientsikkerhed til

brug for styrelsens fremadrettede tilsyn med psykologer, og

såfremt en psykolog der har fået kritik eller alvorlig kritik

tillige er pålagt en anden tilsynsreaktion, vil sidstnævnte

blive videreført i kraft af den foreslåede bestemmelse.

Det foreslås med

§ 10, stk. 5, 1. pkt.,

at fraskrivelser af

autorisation som psykolog i henhold til § 10 i psykologloven

vedbliver med at gælde efter ophævelsen af psykologloven

som fraskrivelser af autorisation som psykolog i henhold til

§ 10 d, stk. 1, i autorisationsloven.

Det vil betyde, at en psykolog, der har fraskrevet sig autori-

sation som psykolog efter psykologloven, tilsvarende anses

for at have fraskrevet sig autorisation som psykolog i hen-

hold til autorisationsloven, hvad enten for en fastsat periode

eller indtil videre.

Med

§ 10, stk. 5, 2. pkt.,

foreslås det, at såfremt en person

har fraskrevet sig sin autorisation som psykolog inden 1.

januar 2025, og denne fraskrivelse varer ved efter ophævel-

sen af psykologloven, kan pågældende ved meddelelse til

Styrelsen for Patientsikkerhed inden udgangen af den 31.

december 2028 generhverve autorisationen.

Forslaget vil betyde, at en psykolog, der har fraskrevet sig

sin autorisation efter psykologloven, og hvis fraskrivelse

fortsat gælder, når psykologloven ophæves den 1. januar

2026, kan bringe denne fraskrivelse til ophør ved meddelel-

se til Styrelsen for Patientsikkerhed inden udgangen af den

31. december 2028.

Der vil være tale om en undtagelse til autorisationslovens §

11 d, stk. 1, hvorefter ophør af en tidsubestemt fraskrivelse

eller ophør af en tidsbestemt fraskrivelse før tid, forudsætter

Styrelsen for Patientsikkerheds godkendelse. Formålet med

undtagelsen er at tage hensyn til, at en fraskrivelse af autori-

sation efter psykologloven alene medfører bortfald af retten

til at kalde sig »autoriseret psykolog«, mens fraskrivelse af

autorisation efter den foreslåede ordning vil medføre bort-

fald af retten til at kalde sig »psykolog« overhovedet. Her-

ved sikres det, at psykologer, der har fraskrevet sig deres

autorisation i tillid til reglerne i den gældende ordning, har

mulighed for at bringe fraskrivelsen til ophør.

I de tilfælde hvor fraskrivelsen skete under omstændighe-

der, der kan give anledning til mistanke om en risiko for

patientsikkerheden, vil Styrelsen for Patientsikkerhed fort-

sat kunne varetage hensynet til patientsikkerheden ved at

anvende sine almindelige tilsynsværktøjer.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 10,

stk. 1, hvorefter personer, der ved udgangen af 2025 har ret

til at betegne sig som psykolog i henhold til § 1, stk. 1,

i psykologloven, uden autorisation fortsat kan betegne sig

som psykolog frem til og med 31. december 2028.

Det foreslås med

§ 10, stk. 6,

at Styrelsen for Patientsik-

kerhed ved psykologlovens ophævelse overtager Psykolog-

L 181 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

nævnets sager om autorisation af psykologer og tilsyn med

autoriserede psykologer.

Det vil betyde, at Psykolognævnets sager om autorisation

af psykologer og tilsyn med autoriserede psykologer ved

lovens ikrafttræden overtages af Styrelsen for Patientsikker-

hed.

Forslaget vil sikre, at de autorisations- og tilsynssager som

verserer ved Psykolognævnet ved lovens ikrafttræden, vi-

dereføres af Styrelsen for Patientsikkerhed. Forslaget vil

også sikre, at Styrelsen for Patientsikkerhed kan overtage

afsluttede sager til brug for styrelsens fremtidige tilsyns-

arbejde. Konstaterer Styrelsen for Patientsikkerhed, at en

overdraget sag rettelig bør behandles af Styrelsen for Patie-

ntklager, videresendes sagen hertil.

Der vil være psykologer, der før lovens ikrafttræden har an-

søgt om autorisation som psykolog efter psykologloven på

baggrund af gennemførelse af Psykolognævnets supplerende

praktiske uddannelse, men som ikke er blevet meddelt auto-

risation før lovens ikrafttrædelse. Der vil efter det foreslåede

§ 70 g, stk. 3, 1. pkt., i autorisationsloven, jf. lovforslagets

§ 1, nr. 7, blive fastsat regler om, at Sundhedsstyrelsen

kan meddele merit for de gennemførte uddannelseselemen-

ter med henblik på, at denne gruppe kan overgå til den

nye psykologiske praksisuddannelse. Personer, der forud for

ansøgningen har gennemført hele Psykolognævnets supple-

rende praktiske uddannelse, vil blive meddelt merit i videst

muligt omfang.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med

lovforslagets § 7, nr. 3, om videregivelse af oplysninger fra

Psykolognævnet og dets sekretariat.

Med

§ 10, stk. 7, 1. pkt.,

foreslås det, at retssager om frata-

gelse af autorisation jf. § 6 i psykologloven, der verserer ved

ophævelsen af psykologloven, færdigbehandles efter psyko-

logloven. Det foreslås med

§ 9, stk. 7, 2. pkt.,

at stk. 4 finder

tilsvarende anvendelse ved rettens eventuelle idømmelse af

autorisationsfratagelse.

Det vil betyde, at domstolene færdigbehandler allerede rej-

ste sager om fratagelse af autorisation efter psykologloven,

uanset at psykologloven ophæves 1. januar 2026, og at

sagerne færdigbehandles efter dette regelsæt. Det vil også

betyde, at såfremt retten vælger at idømme en autorisations-

fratagelse efter psykologloven, vil dette også tælle som en

autorisationsfratagelse efter autorisationsloven i medfør af

lovforslagets § 10, stk. 4.

Med

§ 10, stk. 8,

foreslås det, at psykologers pligt til at føre

patientjournaler over deres virksomhed i henhold til § 21,

stk. 1, 1. pkt., i autorisationsloven og om sundhedsfaglig

virksomhed, alene omfatter journalføring af virksomhed fra

den 1. januar 2026.

Det vil betyde, at psykologers pligt til at føre patientjour-

naler over deres virksomhed efter autorisationsloven, alene

omfatter journalføring af virksomhed fra lovens ikrafttræden

og frem.

Forslaget vil tydeliggøre, at journalføringsforpligtelserne i

autorisationsloven først finder anvendelse på psykologer fra

lovens ikrafttræden og frem.

Det foreslås med

§ 10, stk. 9,

at Styrelsen for Patientsikker-

hed kan fastsætte regler om håndteringen af autoriserede

psykologers eksisterende ordnede optegnelser, jf. § 14, stk. 1

og 2, i psykologloven, fra den 1. januar 2026.

Med forslaget bemyndiges Styrelsen for Patientsikkerhed

til at fastsætte overgangsregler om autoriserede psykologers

eksisterende ordnede optegnelser.

Forslaget skal ses i lyset af, at der i medfør af § 14, stk.

6, i psykologloven bl.a. er fastsat nærmere regler om opbe-

varing og overdragelse af autoriserede psykologers ordnede

optegnelser, jf. § 6 i bekendtgørelse nr. 567 af 19. maj 2017

om autoriserede psykologers pligt til at føre ordnede opteg-

nelser, herunder hvor længe optegnelserne skal opbevares,

overdragelse af optegnelserne hvis klienten er i behandling

hos en anden psykolog, og hvad der skal ske med optegnel-

ser i tilfælde af praksisophør eller den autoriserede psyko-

logs død.

Styrelsen for Patientsikkerhed vil, alt efter hvad der vurde-

res at være hensigtsmæssigt, kunne fastsætte regler om at

autoriserede psykologers eksisterende ordnede optegnelser

helt eller delvist omfattes af reglerne om opbevaring og

overdragelse i journalføringsbekendtgørelsen, og bestemme,

at de tidligere regler om opbevaring og overdragelse af auto-

riserede psykologers ordnede optegnelser helt eller delvist

fortsætter med at finde anvendelse på optegnelserne indtil

ophøret af deres opbevaringsperiode.

§ 10, stk. 10,

foreslås det, at begrænsningen i retten til

aktindsigt i § 14, stk. 4, i lov om psykologer m.v., fortsat

finder anvendelse for psykologers optegnelser udarbejdet og

indført før den 1. januar 2026.

Det vil betyde, at en psykolog fortsat vil kunne begrænse

adgangen til aktindsigt i optegnelser omfattet af psykologlo-

vens § 14, i det omfang partens interesse i aktindsigt findes

at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv

eller til andre private interesser.

Forslaget skal ses i lyset af, at adgangen til at begrænse

adgangen til aktindsigt i psykologlovens § 14, stk. 4, i tilfæl-

de hvor partens interesse i aktindsigt findes at burde vige

for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre

private interesser, er særegen for psykologloven, idet den

tilsvarende begrænsning i sundhedslovens § 37, stk. 3, ale-

ne gælder journaloptegnelser journalført før den. 1. januar

2010. Forslaget sikrer, at optegnelser der er udarbejdet og

indført af en psykolog i tillid til de gældende regler om akt-

indsigt i psykologloven, fortsat vil være omfattet af denne

undtagelsesregel.

L 181 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Til § 11

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.

Det foreslås med

§ 11, stk. 1,

at loven ikke gælder for

Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse betyder, at loven som udgangs-

punkt ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Det skyldes, at autorisationsloven, psykologloven, sund-

hedslovens kapitel 9 om tavshedspligt, videregivelse og ind-

hentning af helbredsoplysninger m.v. og lov om markedsfø-

ring af sundhedsydelser som udgangspunkt ikke gælder for

Færøerne og ikke gælder for Grønland. Grønlands Selvstyre

har overtaget reguleringen af psykologer, jf. inatsisartutlov

nr. 27 af 18. november 2010 om sundhedsvæsenets styrelse,

organisation samt sundhedsfaglige personer og psykologer

som ændret ved inatsisartutlov nr. 2 af 29. maj 2012.

Det skyldes også, at lov om social service, barnets lov og

lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, ikke gælder

for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for

Færøerne og Grønland.

Med

§ 11, stk. 2, 1. pkt.,

foreslås det, at lovens §§ 1-3 og 7-9

ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvist i kraft

for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold

tilsiger. Med

§ 11, stk. 2, 2. pkt.,

foreslås det, at lovens

bestemmelser kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

Forslaget skal ses i lyset af, at psykologloven er sat i kraft

for Færøerne, jf. anordningsbekendtgørelse nr. 807 af 20.

juni 2018 om ikrafttræden for Færøerne af lov om psykolo-

ger m.v., at autorisationsloven også er sat i kraft for Færøer-

ne, jf. anordning nr. 1472 af 16. december om ikrafttræden

for Færøerne af lov om autorisation af sundhedspersoner

og om sundhedsfaglig virksomhed som senest ændret ved

anordning nr. 1444 af 29. juni 2021, og at sundhedslovens

kapitel 9 tillige er sat i kraft for Færøerne, jf. anordning nr.

821 af 22. juni 2018 om ikrafttræden for Færøerne af sund-

hedsloven som ændret ved anordning nr. 1443 af 29. juni

2021. Psykologloven som sat i kraft for Færøerne foreskri-

ver, at Psykolognævnet administrerer autorisationen af psy-

kologer og fører tilsyn med autoriserede psykologer. Med

nedlæggelsen af Psykolognævnet som følge af nærværende

forslag og de særlige overgangsregler der gælder forud, vil

det derfor være nødvendigt at sætte de foreslåede ændringer

helt eller delvist i kraft for Færøerne ved ophævelse af

psykologloven som sat i kraft for Færøerne og ændring af

autorisationsloven som sat i kraft for Færøerne.

I øvrigt skal forslaget ses i lyset af, at lov om markedsfø-

ring af sundhedsydelser ved kongelig anordning kan sættes

i kraft for Færøerne. Denne hjemmel er på nuværende tids-

punkt ikke udnyttet.

L 181 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om autorisation af sundhedspersoner

og om sundhedsfaglig virksomhed, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1008 af 29. august 2024, fore-

tages følgende ændringer:

§ 4.

Indenrigs- og sundhedsministeren fastsæt-

ter regler om Styrelsen for Patientsikkerheds

opkrævning af gebyrer for behandling af ansøg-

ninger om autorisation efter denne lov samt ge-

byrer for behandling af ansøgninger om tilladel-

se til selvstændigt virke som henholdsvis læge,

tandlæge eller kiropraktor og tilladelse til at be-

tegne sig som speciallæge, specialtandlæge el-

ler ambulancebehandler med særlig kompetence

(paramediciner) baseret på uddannelse gennem-

ført i Danmark eller i udlandet.

§ 4 a.

Ansøgning om autorisation og om tilla-

delse til selvstændigt virke som henholdsvis læ-

ge, tandlæge eller kiropraktor og tilladelse til

at betegne sig som speciallæge, specialtandlæge

eller ambulancebehandler med særlig kompe-

tence (paramediciner) efter denne lov skal ind-

gives til Styrelsen for Patientsikkerhed ved an-

vendelse af den digitale løsning, som Styrelsen

for Patientsikkerhed stiller til rådighed (digital

selvbetjening). Ansøgninger, der ikke indgives

ved digital selvbetjening, afvises af Styrelsen

for Patientsikkerhed, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2-5.

---

§ 5.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Stk. 1 og 2 gælder ikke for virksomhed,

der udøves af autoriserede psykologer.

Stk. 4.

Styrelsen for Patientsikkerhed fører til-

syn med ledere af plejecentre, plejehjem og

lign., hvortil der ikke er knyttet en fast læge.

§ 4

§ 4 a, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »spe-

cialtandlæge eller ambulancebehandler med

særlig kompetence (paramediciner)« til: »spe-

cialtandlæge, ambulancebehandler med særlig

kompetence (paramediciner) eller psykolog

med praksisuddannelse (klinisk psykolog)«.

§ 4

§ 4 a, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »spe-

cialtandlæge eller ambulancebehandler med

særlig kompetence (paramediciner)« til: »spe-

cialtandlæge, ambulancebehandler med særlig

kompetence (paramediciner) eller psykolog

med praksisuddannelse (klinisk psykolog)«.

§ 5, stk. 3,

ophæves.

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5.

L 181 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Stk. 5.

Styrelsen for Patientsikkerhed kan be-

myndige personer til at udøve tilsyn efter stk. 1,

2 og 4.

Stk. 6.

---

§ 6.

Personer omfattet af § 5, stk. 1, 2 og 4,

er forpligtet til på begæring af Styrelsen for

Patientsikkerhed at afgive oplysninger, der er

nødvendige for gennemførelse af tilsynet, og

at medvirke ved tilsyn efter Styrelsen for Patie-

ntsikkerheds nærmere anvisninger.

Stk. 2.

Arbejdsgivere for personer omfattet af §

5, stk. 1, 2 og 4, er forpligtet til på begæring af

Styrelsen for Patientsikkerhed at afgive alle op-

lysninger, der er nødvendige for gennemførelse

af tilsynet.

Stk. 3.

Styrelsen for Patientsikkerhed eller per-

soner, der af styrelsen er bemyndiget til at udø-

ve tilsynet, jf. § 5, stk. 5, har til enhver tid mod

behørig legitimation uden retskendelse adgang

til sygehuse, plejehjem og lign.

Stk. 4-5.

---

§ 10 b.

Styrelsen for Patientsikkerhed kan for

en nærmere angiven periode iværksætte skærpet

tilsyn med en person omfattet af den i § 5, stk.

1, 2 og 4, nævnte personkreds, hvis styrelsen

har begrundet mistanke om, at den pågældende

vil kunne udgøre en forringet sikkerhed for pa-

tienter på grund af kritisabel faglig virksomhed.

Stk. 2.

---

§ 21.

Læger, tandlæger, kiropraktorer, sygeple-

jersker, jordemødre, kliniske diætister, kliniske

tandteknikere, tandplejere, kontaktlinseoptikere,

optometrister og behandlerfarmaceuter skal føre

patientjournaler over deres virksomhed. Styrel-

sen for Patientsikkerhed fastsætter regler herom.

Stk. 2.

---

Kapitel 24 d

---

§ 5, stk. 5,

der bliver stk. 4, ændres »stk. 1,

2 og 4« til: »stk. 1-3«.

§ 6, stk. 1

§ 10 b, stk. 1,

ændres

»§ 5, stk. 1, 2 og 4« til: »§ 5, stk. 1-3«.

§ 6, stk. 1

§ 10 b, stk. 1,

ændres

»§ 5, stk. 1, 2 og 4« til: »§ 5, stk. 1-3«.

§ 6, stk. 3,

ændres »§ 5, stk. 5« til: »§ 5,

stk. 4«.

§ 6, stk. 1

§ 10 b, stk. 1,

ændres

»§ 5, stk. 1, 2 og 4« til: »§ 5, stk. 1-3«.

§ 21, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »optometrister

og behandlerfarmaceuter« til: »optometrister,

behandlerfarmaceuter og psykologer«.

Efter kapitel 24 d indsættes i

afsnit II:

»Kapitel 24 e

Psykologer

L 181 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Autorisation

§ 70 f.

Autorisation som psykolog meddeles

den, der har bestået dansk psykologeksamen

eller en udenlandsk eksamen, der kan sidestil-

les hermed, jf. §§ 2 og 3.

Stk. 2.

Ret til at betegne sig som psykolog har

kun den, der har autorisation som psykolog.

Stk. 3.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan

fastsætte regler om udøvelse af psykologvirk-

somhed og om afgrænsning heraf.

Uddannelse og videreuddannelse

§ 70 g.

En person må ikke uden særlig tilladel-

se fra Styrelsen for Patientsikkerhed betegne

sig som psykolog med praksisuddannelse (kli-

nisk psykolog).

Stk. 2.

Tilladelse til at betegne sig som psyko-

log med praksisuddannelse (klinisk psykolog)

meddeles den, der har gennemført en psyko-

logisk praksisuddannelse eller en udenlandsk

uddannelse, der kan sidestilles hermed, jf. §§ 2

og 3.

Stk. 3.

Indenrigs- og sundhedsministeren fast-

sætter regler om den psykologiske praksisud-

dannelse. Indenrigs- og sundhedsministeren

kan endvidere fastsætte regler om udøvelse af

virksomhed som psykolog med praksisuddan-

nelse (klinisk psykolog).

Stk. 4.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan

fastsætte regler om, at psykologer med prak-

sisuddannelse (kliniske psykologer) kan vide-

reuddanne sig til specialpsykolog inden for

nærmere bestemte funktionsområder og om

anvendelse af særlige betegnelser for psykolo-

ger, der har gennemgået en sådan uddannelse.

Stk. 5.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan

fastsætte regler om udøvelse af virksomhed

som specialpsykolog.«

Afsnit III

L 181 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

---

§ 78.

En person, der uden autorisation anven-

der en betegnelse, der er forbeholdt autoriserede

personer, eller betegner sig eller handler på an-

den måde, der er egnet til at vække forestilling

om at pågældende har en sådan autorisation, jf.

§ 27, stk. 2, § 47, stk. 2, § 52, stk. 2, § 54, stk. 2,

§ 55, stk. 2, § 58, stk. 2, § 59, stk. 2, § 60, stk. 2,

§ 61, stk. 2, § 62, stk. 2, § 63, stk. 3, § 64, stk. 2,

§ 65, stk. 2, § 67, stk. 2, § 68, stk. 3, § 70, stk. 2,

§ 70 a, stk. 2, § 70 b, stk. 2, § 70 c, stk. 3, og §

70 e, stk. 2, straffes med bøde.

§ 81.

En person, der uden tilladelse til at beteg-

ne sig som speciallæge, jf. § 30, specialtandlæ-

ge, jf. § 47, stk. 4, eller specialsygeplejerske,

jf. § 54 a, stk. 1, giver udtryk for at besidde en

sådan tilladelse, straffes med bøde.

§ 81 a.

---

10.

Efter § 81 a indsættes:

»§ 81 b.

En person, der uden tilladelse til at

betegne sig som psykolog med praksisuddan-

nelse eller klinisk psykolog, jf. § 70 g, stk. 1,

giver udtryk for at besidde en sådan tilladelse,

straffes med bøde.«

§2

I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 275

af 12. marts 2025, foretages følgende ændrin-

ger:

§ 41.

---

Stk. 2.

Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplys-

ninger kan uden patientens samtykke ske, når

1-5) ---

6) videregivelsen sker til en læge, tandlæge, jor-

demoder eller sygeplejerske om en patient, som

modtageren tidligere har deltaget i behandlingen

af, når

a) videregivelsen er nødvendig og relevant til

brug for evaluering af modtagerens egen indsats

i behandlingen eller som dokumentation for er-

§ 78

ændres »og § 70 e, stk. 2« til: »§ 70 e,

stk. 2, eller § 70 f, stk. 2«.

§ 81

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

På samme måde straffes en person, der

betegner sig som specialpsykolog i strid med

regler fastsat i medfør af § 70 g, stk. 4.«

§ 41, stk. 2, nr. 6,

ændres »jordemoder

eller sygeplejerske« til: »jordemoder, sygeple-

jerske eller psykolog«.

L 181 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

hvervede kvalifikationer i et uddannelsesforløb

b) videregivelsen sker under hensyntagen til pa-

tientens interesse og behov, eller

7) ---

Stk. 3-5.

---

Stk. 6.

Videregivelse efter stk. 2, nr. 6, må kun

ske i umiddelbar forlængelse af behandlingsfor-

løbet og senest 6 måneder efter den anmodende

læges, tandlæges, jordemoders eller sygeplejers-

kes afslutning af behandlingen eller viderehen-

visning af patienten, medmindre videregivelsen

er påkrævet som led i speciallæge- eller special-

tandlægeuddannelsen.

Stk. 7-8.

---

§ 42 d.

---

Stk. 2.

Indhentning af de oplysninger, der er

nævnt i stk. 1, kan ske uden patientens samtyk-

ke, når:

1) Indhentningen foretages af en læge, tandlæ-

ge, jordemoder eller sygeplejerske, som tidlige-

re har deltaget i behandlingen af patienten, og

a) indhentningen er nødvendig og relevant

til brug for evaluering af den indhentende læ-

ges, tandlæges, jordemoders eller sygeplejers-

kes egen indsats i behandlingen eller som do-

kumentation for erhvervede kvalifikationer i et

uddannelsesforløb,

b) ---

c) indhentningen sker i umiddelbar forlængelse

af behandlingsforløbet og senest 6 måneder ef-

ter den indhentende læges, tandlæges, jordemo-

ders eller sygeplejerskes afslutning af behand-

lingen eller viderehenvisning af patienten, med-

mindre indhentningen er påkrævet som led i

speciallæge- eller specialtandlægeuddannelsen.

§3

I lov nr. 326 af 6. maj 2003 om markedsføring

af sundhedsydelser som ændret ved lov nr. 360

af 9. april 2013 og § 5 i lov nr. 518 af 26. maj

2014, foretages følgende ændringer:

§ 41, stk. 6,

ændres »jordemoders eller

sygeplejerskes« til: »jordemoders, sygeplejers-

kes eller psykologs«.

§ 42 d, stk. 2, nr. 1,

ændres »jordemoder

eller sygeplejerske« til: »jordemoder, sygeple-

jerske eller psykolog«.

§ 42 d, stk. 2, nr. 1, litra a

ændres

»jordemoders eller sygeplejerskes« til: »jorde-

moders, sygeplejerskes eller psykologs«.

L 181 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

§ 4.

Styrelsen for Patientsikkerhed fører tilsyn

med lovens overholdelse, jf. dog stk. 8.

Stk. 2-6.

---

Stk. 7.

Styrelsen for Patientsikkerhed kan efter

indhentet udtalelse fra Forbrugerombudsman-

den fastsætte nærmere regler for markedsføring

efter denne lov, jf. dog stk. 8 vedrørende nær-

mere regler for psykologer.

Stk. 8.

Psykolognævnet, jf. lov nr. 494 af 30.

juni 1993 om psykologer m.v., fører tilsyn med

psykologers markedsføring og kan som led i

tilsynet give udtryk for sin opfattelse af sagen

eller søge iværksat sanktioner efter lovens §

5, stk. 1 og 2. Psykolognævnet kan i denne

forbindelse efter indhentet udtalelse fra Forbru-

gerombudsmanden fastsætte nærmere regler for

psykologers markedsføring efter denne lov.

Stk. 9.

---

§ 4, stk. 1,

udgår », jf. dog stk. 8«.

§ 4, stk. 7,

udgår », jf. dog stk. 8 vedrøren-

de nærmere regler for psykologer«.

§ 4, stk. 8,

ophæves.

Stk. 9 bliver herefter stk. 8.

§4

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse

nr. 155 af 11. februar 2025, foretages følgende

ændring:

§ 109.

---

Stk. 2-8.

---

Stk. 9.

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde psy-

kologbehandling til alle børn, som ledsager for-

ælderen under dennes ophold i boformer efter

denne bestemmelse. Behandling skal have et

omfang på mindst 4 timer og op til 10 timer

afhængigt af barnets behov. Behandlingen skal

udføres af en autoriseret psykolog. Pligten til

at tilbyde psykologbehandling gælder uanset

opholdets varighed. Tilbuddet skal iværksættes

under selve opholdet eller i umiddelbar forlæn-

gelse heraf. Ved fælles forældremyndighed kan

psykologbehandlingen iværksættes alene med

samtykke fra den forældremyndighedsindeha-

ver, som barnet ledsager under opholdet.

Stk. 10.

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 10

timers psykologbehandling til personer, der får

ophold i boformer efter stk. 1. Behandlingen

skal udføres af en autoriseret psykolog. Pligten

til at tilbyde psykologbehandling gælder uanset

opholdets varighed. Tilbuddet skal iværksættes

§ 109, stk. 9, 3. pkt.,

stk. 10, 2. pkt.,

ændres »autoriseret psykolog« til: »psykolog

med praksisuddannelse (klinisk psykolog)«.

§ 109, stk. 9, 3. pkt.,

stk. 10, 2. pkt.,

ændres »autoriseret psykolog« til: »psykolog

med praksisuddannelse (klinisk psykolog)«.

L 181 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

under selve opholdet eller i umiddelbar forlæn-

gelse heraf.

§5

I barnets lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af

17. marts 2025, foretages følgende ændring:

§ 22.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Er det nødvendigt, skal kommunalbesty-

relsen lade barnet eller den unge undersøge af

en læge eller en autoriseret psykolog.

Stk. 4.

---

Stk. 5.

Iværksætter kommunalbestyrelsen en

psykologisk undersøgelse af forældremyndig-

hedsindehaveren, skal undersøgelsen foretages

af en autoriseret psykolog.

Stk. 6.

---

§ 27.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Er det nødvendigt, skal kommunalbesty-

relsen lade de kommende forældre undersøge af

en læge eller en autoriseret psykolog.

Stk. 4.

---

§ 67.

---

Stk. 2-3.

---

Stk. 4.

Til brug for børne- og ungeudvalgets

afgørelse om en permanent anbringelse efter

stk. 1 skal kommunalbestyrelsen udarbejde en

indstilling, der indeholder følgende:

1-2) ---

3) En psykologisk helhedsvurdering af barnets

eller den unges tilknytning til anbringelsesstedet

foretaget af en autoriseret psykolog.

4) ---

§6

I lov nr. 1705 af 27. december 2018 om be-

kæmpelse af ungdomskriminalitet, som ændret

ved § 3 i lov nr. 2394 af 14. december 2021, §

6 i lov nr. 897 af 21. juni 2022, § 34 i lov nr.

753 af 13. juni 2023, og § 23 i lov nr. 754 af

13. juni 2023 foretages følgende ændring:

§ 22, stk. 3

5, § 27, stk. 3,

§ 67,

stk. 4, nr. 3,

ændres »autoriseret psykolog«

til: »psykolog med praksisuddannelse (klinisk

psykolog)«.

§ 22, stk. 3

5, § 27, stk. 3,

§ 67,

stk. 4, nr. 3,

ændres »autoriseret psykolog«

til: »psykolog med praksisuddannelse (klinisk

psykolog)«.

§ 22, stk. 3

5, § 27, stk. 3,

§ 67,

stk. 4, nr. 3,

ændres »autoriseret psykolog«

til: »psykolog med praksisuddannelse (klinisk

psykolog)«.

§ 22, stk. 3

5, § 27, stk. 3,

§ 67,

stk. 4, nr. 3,

ændres »autoriseret psykolog«

til: »psykolog med praksisuddannelse (klinisk

psykolog)«.

L 181 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

§ 31.

---

Stk. 2-3.

---

Stk. 4.

Som led i undersøgelsen skal der indhen-

tes oplysninger fra fagfolk, som allerede har

viden om barnets eller den unges og familiens

forhold. Er det nødvendigt, skal kommunen la-

de barnet eller den unge undersøge af en læ-

ge eller en autoriseret psykolog. Kommunen

kan iværksætte en psykologisk undersøgelse

af forældremyndighedsindehaveren. Iværksætter

kommunen en sådan undersøgelse, skal den

foretages af en autoriseret psykolog

Stk. 5-6.

---

§ 31, stk. 4, 2.

4. pkt.,

ændres »autori-

seret psykolog« til: »psykolog med praksisud-

dannelse (klinisk psykolog)«.

§7

I lov om psykologer m.v., jf. lovbekendtgørel-

se nr. 1534 af 1. juli 2021, foretages følgende

ændringer:

§ 17.

---

Stk. 2-5.

---

Stk. 6.

Formanden og de øvrige medlemmer

samt stedfortrædere for disse beskikkes for 4

år ad gangen. Finder beskikkelse af formanden,

et andet medlem eller en stedfortræder, jf. 1.

pkt., sted i løbet af en periode, gælder den kun

til periodens udløb. Formanden kan genbeskik-

kes. Formandens beskikkelse gælder højst indtil

udløbet af den måned, hvori den pågældende

fylder 70 år. Genbeskikkelse af de 6 øvrige

medlemmer kan kun finde sted en gang for

yderligere 4 år.

Stk. 7-8.

---

§ 17 c.

---

Efter § 17 c indsættes:

»§ 18.

Psykolognævnet og dets sekretariat vi-

deregiver oplysninger til Styrelsen for Patie-

ntsikkerhed og Styrelsen for Patientklager om:

1) Verserende og afsluttede sager om autorisa-

tion som psykolog i henhold til denne lov.

2) Verserende og afsluttede sager om tilsyn

med autoriserede psykologer i henhold til den-

ne lov.

§ 17, stk. 6, 3. pkt.,

affattes således:

»Formanden og de øvrige medlemmer kan

genbeskikkes.«

§ 17, stk. 6, 5. pkt.,

ophæves.

L 181 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

3) Øvrige oplysninger om psykologer og auto-

riserede psykologer i henhold til denne lov,

som Psykolognævnet er i besiddelse af.

Stk. 2.

Oplysninger fra før den 1. juli 2022, der

ikke har givet anledning til nærmere undersø-

gelse, videregives ikke.«