Sundhedsudvalget 2024-25
L 181 Bilag 1
Offentligt
2996400_0001.png
Enhed: Patientsikkerhed og Lovkvalitet
Sagsbeh.: msl
Koordineret med:
Sagsnr.: 2023 - 6422
Dok. nr.: 287821
Dato:
[Brevdato]
Kommenteret høringsnotat vedrørende udkast til forslag til lov om
ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om
sundhedsfaglig virksomhed og forskellige andre love samt ophævelse
af lov om psykologer m.v. (Sundhedsfaglig autorisation af psykologer)
1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 20. januar 2025 til 17. februar 2025 været i offentlig høring
hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Akademikerne, Alkohol og Samfund, Alzheimerforeningen, Angstforeningen,
Ankestyrelsen, Bedre Psykiatri, Blå Kors, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Center for
hjerneskade, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Erhverv, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri
(DI), Dansk Neurokirurgisk Selskab (DNKS), Dansk Neurologisk Selskab (DNS), Dansk Psykiatrisk Selskab
(DPS), Dansk Psykolog Forening (DP), Dansk Psykoterapeutforening, Dansk Pædiatrisk Selskab (DPS),
Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), Dansk Selskab for Patientsikkerhed (PS!), Dansk
Socialrådgiverforening, Dansk Sygepleje Selskab (DASYS), Dansk Sygeplejeråd (DSR), Danske
Handicaporganisationer (DH), Danske Patienter, Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske Universiteter,
Danske Ældreråd, Datatilsynet, De praktiserende psykiateres organisation (DPBO), De Videnskabsetiske
Komiteer for Region Hovedstaden, De Videnskabsetiske Komitéer for Region Midtjylland,
Demenskoordinatorer i Danmark, Den Danske Dommerforening, Den Uvildige Konsulentordning på
Handicapområdet, Den Videnskabsetiske Komité for Region Nordjylland, Den Videnskabsetiske Komité for
Region Sjælland, Den Videnskabsetiske Komité for Region Syddanmark, Depressionsforeningen, Det
Centrale Handicapråd (DCH), Det Sociale Netværk, DIGNITY
–
Dansk Institut mod Tortur,
Domsstolsstyrelsen, Ergoterapeutforeningen (Etf), Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH),
Familieretshuset, Finn Nørgaard Foreningen (FNF), Forbrugerrådet TÆNK, Foreningen af danske
sundhedsvirksomheder
–
Sundhed Danmark, Foreningen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og unge
(FADD), Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD),
Foreningen af Speciallæger (FAS), Foreningen for Ledere af Offentlig Rusmiddelbehandling (FLOR),
Forsikring & Pension (F&P), Færøernes landsstyre, Heilsumálaráðið, Heilsust�½rið, Hjernesagen,
Hjerneskadeforeningen, HOME-START, Institut for Menneskerettigheder, Jordemoderforeningen, Kirkens
Korshær, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Københavns Universitet,
Landsforeningen Børn og Forældre, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS), LAP -
Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere, Lev
–
livet med udviklingshandicap,
Lægeforeningen, Manderådets Udvalg for Familieret, Medborgernes Menneskerettighedskommission
(MMK), Nationale Videnskabsetiske Komité, OCD-foreningen, Patienterstatningen, Patientforeningen,
Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Psykiatrifonden, Psykolognævnet, Red Barnet, Retslægerådet,
Roskilde Universitet, Rådet for Socialt Udsatte, Sekretariatet for Specialpsykologuddannelsen, SIND -
Landsforeningen for psykisk sundhed, Sjældne Diagnoser, Socialpædagogernes Landsforbund (SL),
Syddansk Universitet, Udviklingshæmmedes Landsforbund (ULF), UlykkesPatientForeningen,
Ungdomskriminalitetsnævnet, Yngre Læger, Ældre Sagen, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.
Lovforslaget har desuden været offentliggjort på Høringsportalen.
 L 181 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2996400_0002.png
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har modtaget høringssvar uden bemærkninger fra:
DASYS, Datatilsynet, Heilsust�½rið, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Retslægerådet
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har modtaget høringssvar med bemærkninger fra:
Ankestyrelsen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab (BUP-DK), Børns Vilkår, Danske Patienter, Dansk
Psykolog Forening, Danske Regioner, Heilsumálaráðið, KL, Kræftens Bekæmpelse, Landssamrådet af PPR-
chefer, Patienterstatningen, Psykiatrifonden, Psykolognævnet, Sekretariatet for
Specialpsykologuddannelsen, Sundhed Danmark, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet, Aarhus
Universitet
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
De enkelte høringsparter er understregede. Indenrigs- og Sundhedsministeriets kommentarer er
kursiverede.
2. Høringssvar og kommentarer til lovforslaget i almindelighed og til lovforslagets enkelte dele
2.1. Generelle bemærkninger om den sundhedsfaglige autorisationsordning for psykologer
En række høringsparter er positive over forslaget om oprettelsen af en sundhedsfaglig
autorisationsordning for psykologer. Det gælder Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab (BUP-DK), Dansk
Psykolog Forening, Danske Patienter, Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Psykiatrifonden,
Sekretariatet for Specialpsykologuddannelsen, Sundhed Danmark, Aalborg Universitet, Aarhus
Universitet.
Dansk Psykolog Forening er grundlæggende positive over for forslaget, men finder dog samtidigt, at den
bedste model for en sundhedsfaglig autorisationsordning havde været en model med selvstændigt virke.
Syddansk Universitet finder, at det fremstår uklart, hvad man autoriseres til.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet noterer sig den overvejende positive opbakning til lovforslaget.
Det er for Indenrigs- og Sundhedsministeriet afgørende, at patienter og klienter, der henvender sig hos en
psykolog, kan gøre dette i tillid til, at der føres tilsyn med den pågældendes arbejde og gribes ind såfremt
det er nødvendigt. Derfor finder Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at en regulering af psykologer på linje
med andre sundhedspersoner, hvor titlen følger autorisationen, er mest hensigtsmæssig og gennemsigtig
for patienter og klienter.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet anerkender Dansk Psykolog Forenings selvfølgelige interesse i, at den
foreslåede ordning udformes så hensigtsmæssigt som muligt. Ved udarbejdelsen af lovforslaget har det
været nødvendigt at tage hensyn til, at man overgår fra en eksisterende autorisationsordning til en ny
autorisationsordning.
Der er med forslaget lagt op til modellen ’eksamensmodel med overbygning’ –
hvor autorisation meddeles
på baggrund af gennemførelse af grunduddannelsen og sundhedspersonen efterfølgende har mulighed for
at opkvalificere sig
–
frem for en model med selvstændigt virke. Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets
vurdering, at den valgte model højner patientsikkerheden betragteligt ved at rette op på problemet med
den nuværende lovgivning, hvor man kan kalde sig psykolog uden at være autoriseret og underlagt tilsyn,
gøre lovgivningen mere gennemskuelig for patienter, og give adgang til en bredere vifte af
tilsynsforanstaltninger end er tilfældet i dag. Det er tillige ministeriets vurdering, at den valgte model
bedst muligt imødekommer hensynet til de psykologer, der har indrettet sig i tillid til den eksisterende
ordning.
Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at retsvirkningerne af den foreslåede ordning,
herunder omfanget og konsekvenserne af den foreslåede sundhedsfaglige autorisation, fremgår af den
foreslåede § 70 f i autorisationsloven og lovforslagets bemærkninger. Ministeriet kan navnlig henvise til
afsnit 2.2 i de almindelige bemærkninger og til bemærkningerne til § 1, nr. 7 (rettigheder og pligter m.v.),
hvoraf følgende bl.a. fremgår:
Side 2
 L 181 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2996400_0003.png
”Efter
det foreslåede § 70 f, stk. 2, har kun den, der har autorisation som psykolog, ret til at betegne sig
som psykolog. Forslaget vil indebære, at det fremover vil være et krav at en person oppebærer
autorisation som psykolog i henhold til autorisationsloven for at kunne kalde sig psykolog. Det betyder, at
det, i modsætning til hvad der gælder i dag, ikke vil være tilladt at kalde sig psykolog alene på baggrund af
en kandidatgrad i psykologi.”
”Psykologer
vil bl.a. blive omfattet af § 17 i autorisationsloven. Bestemmelsen fastslår, at en autoriseret
sundhedsperson under udøvelsen af sin virksomhed er forpligtet til at udvise omhu og
samvittighedsfuldhed. Det betyder, at alle autoriserede sundhedspersoner skal udføre deres faglige
virksomhed i henhold til den almindeligt anerkendte faglige standard eller norm på området, der blandt
andet fastlægges ved Styrelsen for Patientklagers praksis samt ved faglige vejledninger fra Styrelsen for
Patientsikkerhed
og Sundhedsstyrelsen.”
”Psykologer
vil også blive omfattet af § 20 i autorisationsloven om de erklæringer, som en autoriseret
sundhedsperson udfærdiger i sin egenskab af autoriseret sundhedsperson. En autoriseret sundhedsperson
er bl.a. efter § 20, stk. 1, forpligtet til at udvise omhu og uhildethed ved udfærdigelse af erklæringer, som
vedkommende afgiver i sin egenskab af autoriseret sundhedsperson. Ved uhildethed forstås, at
sundhedspersonen skal være objektiv, det vil sige, at hverken personlig vel- eller modvilje må få indflydelse
på indholdet af erklæringen eller attesten”
”En
yderligere konsekvens af den foreslåede ordning vil være, at samtlige psykologer omfattes af reglerne
om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Dette står i modsætning til den gældende
retstilstand, hvor kun en delmængde af psykologer er omfattet af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns
personelle kompetence og patienterstatningsordningens dækningsområde.”
”Lovforslaget indeholder ikke et forbeholdt virksomhedsområde for psykologer.”
2.2. Afgrænsning af psykologers sundhedsfaglige virksomhed m.v.
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab (BUP-DK) finder det positivt, at der laves relevante afgrænsninger
til andre psykologfaglige aktiviteter som organisationsudvikling, HR-arbejde osv.
Dansk Psykolog Forening, KL, Psykolognævnet og Landssamrådet af PPR-chefer finder, at det bør
tydeliggøres, hvad der skal anses som sundhedsfaglig virksomhed. Der peges i den forbindelse særligt på
børnesagkyndige undersøgelser, PPR-området og lign.
KL ønsker en nærmere præcisering af, hvad der skal forstås ved et behandlingssted i regi af PPR.
Danske Patienter og Kræftens Bekæmpelse har efterspurgt en nærmere præcisering af, hvordan
sundhedsfaglig virksomhed uden for sundhedsvæsenet bliver påvirket af den foreslåede ændring,
herunder hvordan centrale begreber såsom
”sundhedsfaglig virksomhed”, ”patientbehandling” og
”behandlingssteder” skal
forstås. Begge organisationer fremhæver psykologers virksomhed i
patientforeninger, hvor de yder støtte og rådgivning til patienter og pårørende. Begge organisationer
foreslår, at den foreslåede hjemmel til at fastsætte regler om psykologvirksomhed og om afgrænsning
heraf udmøntes til en nærmere afklaring heraf.
Dansk Psykolog Forening
har i øvrigt bemærket, at betegnelsen ’patient/behandler’ i lovforslagets
bemærkninger ikke er fuldt dækkende for psykologers arbejde, der også angår klienter og borgere.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er enig med høringsparterne i, at det vil være fordelagtigt at uddybe
afgrænsningen af psykologers sundhedsfaglige virksomhed, særligt henset til at psykologerne
–
som
allerede nævnt i høringsudkastet
–
udøver mange forskellige former for faglig virksomhed.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har derfor uddybet bemærkningerne med yderligere eksemplificeringer
af, hvad der må anses som sundhedsfaglig psykologvirksomhed, herunder med eksempler fra psykologers
Side 3
 L 181 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2996400_0004.png
arbejde som børnesagkyndige og i PPR. Ministeriet skal understrege, at eksemplerne ikke er udtømmende,
og at det ikke fuldstændigt kan undgås, at visse tvivlstilfælde skal afklares i praksis, eventuelt gennem
udmøntning af de foreslåede bemyndigelser i de foreslåede § 70 f, stk. 3, og § 70 g, stk. 5, i
autorisationsloven.
For så vidt angår definitionen på et behandlingssted bemærker Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at
Styrelsen for Patientsikkerhed i henhold til sundhedslovens § 213 c, stk. 3, fastsætter regler om, hvilke
behandlingssteder der skal lade sig registrere efter § 213 c, stk. 1. Det vil således fremgå af
bekendtgørelsen om registrering af, underretning om og tilsyn med offentlige og private
behandlingssteder m.v., hvilke virksomheder der vil være registreringspligtige behandlingssteder.
2.3. Forslagets konsekvenser for arbejdsdeling og lign. i sundhedsvæsenet og andetsteds
Sundhed Danmark finder det afgørende, at det fortsat primært er psykiatere, der har ansvaret for at
udrede patienter for psykiatriske diagnoser, herunder fordi psykiatriske diagnoser ofte kan være
forbundet med somatiske lidelser. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab (BUP-DK) finder, at kliniske
psykologer bør gennemføre en videre overbygning, før de kan stille diagnose inden for børne- og
ungdomspsykiatri, og at andre psykologer ikke bør have mulighed for at stille diagnoser inden for
selskabets område. KL finder, at arbejdsgiverens ledelsesret bør fremgå tydeligt af lovforslagets
bemærkninger.
KL anerkender behovet for ensretning af regulering af faggrupper i sundhedsvæsenet men finder, at den
foreslåede ændring af psykologers autorisationsforhold risikerer at bidrage uhensigtsmæssigt til den
generelle forståelse af og udøvelse af psykologfaget som værende overvejende klinisk orienteret. Det er
følge KL problematisk i en tid, hvor psykologer og andre fagprofessioner har behov for kendskab til og
praksis på for eksempel skole-, dagtilbuds- og beskæftigelsesområdet og blik på løsninger i fællesskab
frem for blot individuelle (og kliniske) forståelser.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet anerkender den vigtige opgaveløsning, som psykologer udfører både
inden og uden for sundhedsvæsenet og finder det afgørende, at psykologernes faglighed fortsat er bredt
tilgængelig i samfundet, herunder ikke alene i sundhedsvæsenet men også for andre relevante aftagere,
f.eks. skole- og socialområdet. Det er således ikke hensigten
–
og Indenrigs- og Sundhedsministeriet
forventer ikke
–
at den foreslåede ordning vil ændre på fordelingen eller tilgængeligheden af psykologer i
samfundet.
Ministeriet lægger i den forbindelse vægt på, at den foreslåede sundhedsfaglige autorisationsordning
alene vil indebære et krav om autorisation for at kunne anvende titlen psykolog, og at denne autorisation
vil betyde, at man som psykolog vil være underlagt tilsyn og vil skulle overholde de pligter, der påhviler
autoriserede sundhedspersoner. Ordningen vil derimod ikke have betydning for, hvilke arbejdsområder
eller -opgaver, som psykologer vil kunne påtage i sig forhold til i dag, ligesom ordningen ikke udelukker
psykologer fra at løse psykologfaglige opgaver uden for sundhedsvæsenet. Den nærmere arbejdsfordeling
vil fortsat vil være op til driftsherren/arbejdsgiveren inden for grænserne af det fagligt forsvarlige. Dertil
kommer, at selvstændige autoriserede sundhedspersoner i kraft af autorisationslovens § 17 tilsvarende
heller ikke må begive sig ud i aktiviteter, som de ikke er fagligt kvalificerede til at udføre. Det er desuden
ministeriets forventning, at der også fra psykologstanden er et ønske om fortsat at bidrage til løsning af
vigtige opgaver på tværs af sektorområder.
Med henblik på at sikre denne fortsatte tilgængelighed følger Indenrigs- og Sundhedsministeriet gerne op
på spørgsmålet med relevante parter.
Ministeriet har derudover på baggrund af ovenstående i lovforslagets bemærkninger tydeliggjort, at
psykologer også løser opgaver andetsteds i samfundet, at de foreslåede regler ikke i sig selv ændrer på,
hvilke opgaver psykologer løser eller må løse i samfundet, og at psykologers arbejde som altid vil være
underlagt ledelsesretten. Det fremgår således af lovforslagets almindelige bemærkninger:
”Forslaget
ændrer ikke på, at psykologer i dag også udfører vigtige opgaver, der ikke kan karakteriseres
som sundhedsfaglige. Der vil eksempelvis være psykologopgaver i regi af skolevæsenet, der er så
Side 4
 L 181 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2996400_0005.png
abstraheret fra konkrete personforhold eller af så almen karakter, at de ikke kan anses som
sundhedsfaglige.”
”Med forslaget
[om den psykologiske praksisuddannelse] sikres det, at psykologer får mulighed for et
kompetenceløft, der bl.a. vil ruste dem til at indgå som en endnu mere integreret del af sundhedsvæsenet,
men også være relevant for psykologer, der agter at arbejde på andre områder.”
”Det
skal understreges, at den foreslåede sundhedsfaglige autorisationsordning for psykologer ikke i sig
selv vil indebære ændringer i de opgaver, som psykologer i dag udfører i sundhedsvæsenet og andetsteds.
Det vil således stadigvæk være op til driftsherren
–
f.eks. den kommunale ledelse for en psykolog ansat i
kommunen eller sygehusledelsen for en psykolog, der arbejder i psykiatrien
–
at lede og fordele arbejdet.
For selvstændige psykologer, vil de rammer, der sættes af en opdragsgiver, også kunne være normerende
for psykologens opgaveløsning. Den foreslåede ordning vil således ikke indebære, at psykologer opnår krav
på at udføre bestemte opgaver, og det vil fortsat være op til driftsherren at fastsætte ansvars- og
kompetencefordelingen personalet imellem inden for grænserne af det fagligt forsvarlige.”
2.4. Gebyrer
Dansk Psykolog Forening har anført, at psykologer samlet ikke bør betale mere i gebyr for autorisation og
ansøgning om tilladelse til at betegne sig psykolog med psykologfaglig basisuddannelse (klinisk psykolog)
–
ændret til psykolog med praksisuddannelse (klinisk psykolog)
–
end de i dag betaler for autorisation.
Dansk Psykolog Forening finder, at gebyret for psykologers registreringspligtige behandlingssteder bør
være omsætningsbaseret, bl.a. af hensyn til, at psykologers praksisser ofte er enkeltmandsvirksomheder.
Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at psykologernes autorisationsordning bør være
underlagt de samme gebyrregler som andre faggrupper i autorisationsloven af hensyn til ensartethed.
Folketinget har i forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 648 af 11. juni 2024 (lovforslag L 170 i
folketingsåret 2023-24) taget stilling til og ajourført gebyrerne for autorisation af sundhedspersoner så de
er omkostningsdækkende for administrationen af området. Det forventes at det samlede gebyr for
autorisation og tilladelse til at betegne sig psykolog med praksisuddannelse (klinisk psykolog) vil være
5.195 kr. fordelt på 1.295 kr. til autorisation og 3.900 kr. ved ansøgning om tilladelse til at betegne sig
psykolog med praksisuddannelse (klinisk psykolog).
Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal bemærke, at Styrelsen for Patientsikkerhed i bekendtgørelsen om
registrering af, underretning om og tilsyn med offentlige og private behandlingssteder m.v. (RBT-
bekendtgørelsen) klassificerer behandlingssteder på tværs af fem forskellige kategorier, og at
behandlingsstedets gebyr afhænger af, hvilken kategori det placeres i. Styrelsen for Patientsikkerhed har
således mulighed for at tage hensyn til forskelle mellem behandlingssteders karakteristika ved
fastsættelse af gebyret.
2.5. Om standarder for psykologfaglig praksis, vejledninger m.v.
Psykiatrifonden vurderer, at konsistente og faglige standarder for psykologfaglig virksomhed er positivt i
relation til at sikre, at patienter får den bedst mulige behandling baseret på ensartede faglige standarder.
Dansk Psykolog Forening finder det meget vigtigt, at der etableres klare retningslinjer og faglige
standarder, da det er afgørende for kvaliteten og troværdigheden af både tilsyns og klagesystemer inden
for psykologfaget. Særligt gør Dansk Psykolog Forening opmærksom på, at der skal tages behørigt hensyn
til eksisterende vejledninger og standarder udarbejdet i regi af andre ressortområder, f.eks. Social- og
Boligstyrelsens vejledninger om forældrekompetenceundersøgelser og tilknytningsundersøgelser.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at fastlæggelsen af, hvad der udgør anerkendt faglig
standard som led i tilsyns- og klagesager, sker med inddragelse af vejledninger fra
sundhedsmyndighederne, men også f.eks. standarder m.v. fra faglige selskaber og faglig konsensus i
øvrigt.
Side 5
 L 181 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2996400_0006.png
2.6. Om fagligheden involveret i tilsyn og klage
Dansk Psykolog Forening finder det vigtigt, at der er overensstemmelse mellem den type af psykolog, hvis
virksomhed er under vurdering, og typen af psykolog der fungerer som sagkyndig ifm. tilsyns- og
klagesager. Børns Vilkår ser med stor bekymring på forslaget om at nedlægge Psykolognævnet, idet en
sådan ændring ifølge Børns Vilkår risikerer at svække det børnefaglige perspektiv i autorisations- og
tilsynsprocessen. Børns Vilkår opfordrer til, at Styrelsen for Patientsikkerhed inddrager relevante
børnefaglige kompetencer i autorisations- og tilsynsarbejdet.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal bemærke, at Styrelsen for Patientsikkerhed og Styrelsen for
Patientklager har mulighed for at anvende relevant sagkyndig viden som led i deres virksomhed, herunder
fra personer med ekspertise inden for det relevante fagområde. Eksempelvis anvender Styrelsen for
Patientklager i dag sagkyndige på tværs af de lægelige specialer. De relevante faglige perspektiver,
herunder fra professionens ’underdiscipliner’,
vil således blive inddraget.
2.7. Overgangsregler m.v.
Danske Patienter bakker op om både overgangsreglerne for psykologer, der ikke er autoriserede under
den gældende ordning, og allerede autoriserede psykologer, idet organisationen anser disse regler som
vigtige for at forebygge kø i ansøgningsprocessen hos Styrelsen for Patientsikkerhed. Dansk Psykolog
Forening er tilfredse med, at der fastsættes overgangsregler for eksisterende autoriserede psykologer og
en overgangsperiode, der tager hensyn til psykologer, der ikke er autoriserede under den gældende
ordning, men foreslår at overgangsperioden forlænges fra to til tre år.
Aarhus Universitet vurderer, at det ikke fremgår tydeligt, hvad der skal til for, at færdiguddannede
cand.psych.’ere, der ikke er autoriserede på tidspunktet for lovens vedtagelse, kan bevare retten til at
kalde sig psykolog inden udgangen af overgangsperioden.
Psykolognævnet og Ankestyrelsen bemærker, at der i overgangsbestemmelserne ikke ses at være taget
stilling til, om de anerkendelses-, autorisations- og tilsynssager, der ikke er færdigbehandlet inden den 1.
januar 2026, skal behandles, herunder efter hvilket regelsæt. Dansk Psykolog Forening har tilsvarende
gjort opmærksom herpå.
Ankestyrelsen bemærker, at de nuværende medlemmer af Psykolognævnet bortset fra formanden er
beskikket indtil 30. juni 2025, og at der bør tages stilling til genbeskikkelse af disse medlemmer indtil
psykologloven ophæves.
Dansk Psykolog Forening vurderer, at der vil være behov for oplysning og kommunikation til psykologer
og offentligheden omkring den foreslåede nye ordning.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er enig med høringsparterne i, at hensigtsmæssige overgangsregler er
en vigtig del af forslaget. Ministeriet har på baggrund af Dansk Psykolog Forenings forslag ændret
overgangsperioden for psykologer, der ikke er autoriserede under den gældende ordning, til tre år.
Ministeriet kan desuden oplyse, at overgangsbestemmelserne er blevet betydeligt udbygget med mere
detaljerede bestemmelser, ligesom der er i det fremsatte lovforslag foreslås fastsat særlige
overgangsregler i psykologloven, der gælder indtil psykologloven ophæves. Det gælder også muligheden
for genbeskikkelse af eksisterende medlemmer af Psykolognævnet.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at kandidater i psykologi, kan opnå autorisation ved
henvendelse til Styrelsen for Patientsikkerhed, hvorefter den meddeles på baggrund af den gennemførte
kandidatuddannelse. Det er ikke nødvendigt at gennemføre den psykologiske praksisuddannelse for at
bevare retten til at kalde sig psykolog.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er enig i, at det er vigtigt at der oplyses omkring den nye ordning og
hvordan den adskiller sig fra de eksisterende regler. Ministeriet bemærker, at Styrelsen for
Patientsikkerhed er vant til at udføre oplysningsindsatser i forbindelse med ikrafttrædelsen af nye regler
Side 6
 L 181 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2996400_0007.png
på autorisationsområdet. Ministeriet har desuden en forventning om, at Dansk Psykolog Forening som
interesseorganisation deltager aktivt i arbejdet med at informere sine medlemmer herom.
2.8. Psykologers uddannelse og videreuddannelse
2.8.1. Sammenhængen mellem universitetsuddannelsen og autorisationen
Aarhus Universitet har anført, at der ved automatisk adgang til autorisation ved kandidateksamen i
psykologi, bør være bevillingsmæssige forudsætninger for faglige mindstekrav i psykologuddannelsen,
som sikrer, at erhvervelse af titlen er betinget af et minimum af kliniske færdigheder og psykologfaglig
praksis.
Aalborg Universitet vurderer, at lovforslaget kun i mindre omfang indebærer nye forventninger til
kandidatuddannelsen i psykologi, idet dimittenderne fremover må formodes at skulle være bekendte
med de relevante bestemmelser i autorisationsloven, og den nuværende indføring i lovgrundlaget for
psykologers virke dermed vil kunne tilpasses i kandidatuddannelsen. Universitetet tilslutter sig, at
ansvaret for psykologiuddannelsens indhold og udmøntning også fremover påhviler det enkelte
universitet.
Syddansk Universitet har anført, at fjernelsen af kravet om en 2-års praksisuddannelse før autorisation
potentielt kan forringe kvaliteten af patientbehandlingen og lægge uhensigtsmæssigt pres på
nyuddannede psykologer. Universitetet påpeger også, at disse psykologer ikke længere vil kunne
påberåbe sig autorisationsordningen over for arbejdsgivere, når de har behov for supervision, kurser og
videreuddannelse.
Syddansk Universitet bemærker, at det kan være misvisende, at personer uden autorisation stadig kan
betegne sig som psykologer.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder det ligesom høringsparterne afgørende, at der er sammenhæng
mellem kandidatuddannelsen i psykologi og den foreslåede sundhedsfaglige autorisationsordning.
Med de foreslåede regler vil autorisationen af og tilsynet med psykologer overgå fra Social- og
Boligministeriets ressort til Indenrigs- og Sundhedsministeriet ressort. I forhold til den nuværende ordning
vil denne ændring indebære krav om autorisation som psykolog for at kunne anvende titlen psykolog,
ligesom der man som led autorisationsordningen vil være underlagt tilsyn med sin virksomhed og skulle
overholde de pligter der gælder for autoriserede sundhedspersoner, herunder pligten til at udvise omhu og
samvittighedsfuldhed. Forslaget vil derimod ikke ændre på, hvilke opgaver psykologer i dag må, kan eller
skal udføre inden for rammerne af det fagligt forsvarlige. På den baggrund vurderes det, at den
nuværende kandidatuddannelse i psykologi kan danne grundlag for autorisation i henhold til den
foreslåede ordning.
Som anført af Aalborg Universitet vil psykologuddannelsens indhold og udmøntning
–
inden for de rammer
der fastsættes af lovgivningen for uddannelsessektoren
–
også fremover være et anliggende for det
enkelte universitet.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker i forlængelse af afsnit 2.1 ovenfor, at det er ministeriets
vurdering, at forslaget vil udgøre et løft i patientsikkerheden og kvaliteten ved psykologbehandling. Dette
skyldes, at det ikke længere vil være muligt at kalde sig psykolog uden at være autoriseret og underlagt
tilsyn. Uanset at autorisationen meddeles på baggrund af gennemførelse af kandidatuddannelsen i
psykologi, vil driftsherren fortsat skulle tilrettelægge arbejdet inden for rammerne af det fagligt forsvarlige
og sikre, at psykologen kun påtager sig opgaver, som pågældende er rustet til at håndtere.
De positive aspekter af den supplerende praktiske uddannelse, der påkræves for autorisation efter den
gældende psykologlov, videreføres i den psykologiske praksisuddannelse. Ligesom aftagerne af psykologer
i dag har både autoriserede psykologer og psykologer, der er i færd med at opnå autorisation, ansat,
forventes det, at de fremover vil have psykologer med praksisuddannelse og psykologer (med den
grundlæggende autorisation), der er i færd med at gennemføre praksisuddannelsen, ansat.
Side 7
 L 181 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2996400_0008.png
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker i øvrigt, at visse særlige opgaver med den foreslåede ordning
stadigvæk kun må gennemføres af psykologer, der har opkvalificeret sig. Ministeriet henviser herved til
lovforslagets §§ 5-7. Der vil således stadigvæk være et incitament til at opkvalificere sig ved
gennemførelse af den psykologiske praksisuddannelse.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal understrege, at det ikke vil være tilladt at kalde sig psykolog uden
autorisation i henhold til den foreslåede sundhedsfaglige autorisationsordning, jf. hertil det foreslåede §
70 f, stk. 2, og den foreslåede ændring af § 78 i autorisationsloven.
2.8.2.
Titlen på den uddannelse, der i høringsudkastet er benævnt ’psykologfaglig basisuddannelse’
og i
det fremsatte lovforslag et benævnt ’psykologisk praksisuddannelse’.
Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Danske Regioner finder, at der er risiko for, at begrebet
”basisuddannelse” kan
give anledning til misforståelser og opfordrer til, at der anvendes en anden titel.
Dansk Psykolog Forening foreslår, at
”psykologfaglig
basisuddannelse” og titlen
”psykolog
med
psykologfaglig basisuddannelse” ændres til
”psykologisk
praksisuddannelse” hhv.
”psykolog
med
praksisuddannelse”, idet foreningen bl.a. finder, at disse bedre afspejler psykologfagets bredde og er
mere kort og mundret.
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab (BUP-DK) har anført, at det ikke fremgår tydeligt at retten til
selvstændigt virke først opnås efter færdiggjort klinisk basisuddannelse.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er enig med høringsparterne i, at betegnelsen for det, der i
høringsudkastet betegnes den psykologfaglige basisuddannelse og den tilhørende titel, bør være mundret
og forståelig for offentligheden. På baggrund af høringsparternes input, herunder det konkrete forslag fra
Dansk Psykolog Forening har Indenrigs- og Sundhedsministeriet ændret
titlen ”psykologfaglig
basisuddannelse” til
”psykologisk
praksisuddannelse”, ligesom den betegnelse, som uddannelsen giver ret
til at anvende, er ændret fra
”psykolog
med psykologfaglig basisuddannelse (klinisk psykolog)” til
”psykolog
med praksisuddannelse (klinisk psykolog)”.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal bemærke, at den foreslåede uddannelse, som psykologer kan
gennemføre efter opnåelse af autorisation (forslaget til ny § 70 g, stk. 1-3, i autorisationsloven) ikke følger
den samme model som for læger, tandlæger og kiropraktorer, hvor ret til selvstændigt virke først opnås
efter gennemførsel af turnusuddannelse, arbejde i en underordnet stilling eller en supplerende praktisk
uddannelse (”selvstændigt virke-model”). Der er i stedet tale om autorisationsmodellen
”eksamensmodel
med overbygning”, hvor autorisation meddeles på baggrund af den gennemførte universitetsuddannelse,
men sundhedspersonen kan opnå retten til en yderligere beskyttet betegnelse ved at opkvalificere sig
yderligere. Denne model anvendes pt. i autorisationsloven for sygeplejersker, jordemødre og
paramedicinere.
2.8.3. Indholdet af den psykologiske praksisuddannelse m.v.
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab (BUP-DK) finder, at det ville være ønskeligt, hvis indholdet i
basisuddannelsen reguleres i en bekendtgørelse og beskreves nærmere i en kompetencebaseret
målbeskrivelse med konkrete vurderinger (assessment). Syddansk Universitet finder, at det ikke er klart,
hvilke opgaver man må varetage med denne uddannelse og savner en klarere beskrivelse af
uddannelsens indhold og de specifikke opgaver.
Dansk Psykolog Forening bifalder, at der etableres en videreuddannelse, der vil give adgang til titlen
psykolog med praksisuddannelse, og finder, at det er vigtigt, at det bliver en god, ambitiøs og solidt
finansieret uddannelse med høj faglig kvalitet. Foreningen har en række konkrete forslag til uddannelsen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at indenrigs- og sundhedsministeren i henhold til det
foreslåede § 70 g, stk. 3, i autorisationsloven fastsætter regler for den psykologiske praksisuddannelse.
Indholdet af praksisuddannelsen vil således blive fastsat i bekendtgørelse. Det forventes, at denne
bemyndigelse
–
sådan som det er tilfældet for tilsvarende bemyndigelser i autorisationsloven
–
vil blive
delegeret til Sundhedsstyrelsen, der har rig erfaring med udarbejdelse af sådanne regler, og at reglerne vil
Side 8
 L 181 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2996400_0009.png
blive udarbejdet med inddragelse af relevante interessenter. Dansk Psykolog Forenings forslag vil bl.a.
kunne indgå og inddrages i denne proces.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal understrege, at de foreslåede regler ikke indebærer et forbeholdt
virksomhedsområde for psykologer med praksisuddannelse.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at der i forbindelse med Finansloven for 2025 er afsat
bevilling til praksisuddannelsen beregnet ud fra omkostningerne til tilsvarende uddannelser.
2.8.4. Meritregler
Dansk Psykolog Forening finder, at det er meget vigtigt, at psykologer, som er i gang med at tage den
nuværende autorisationsuddannelse, oplever en god overgangsordning til den nye praksisuddannelse og
finder det derfor vigtigt, at der fastsættes retfærdige meritregler.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er enig med Dansk Psykolog Forening i, at der bør tages hensyn til
psykologer, der ved overgangen til den nye ordning er i gang med den eksisterende supplerende praktiske
uddannelse, hvilket også er grunden til, at muligheden for at fastsætte meritregler er nævnt i
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 7 (nyt § 70 g, stk. 3). De nærmere konturer af meritreglerne vil
skulle udformes i lyset af de regler der fastsættes om praksisuddannelsen generelt. Der henvises herom til
afsnit 2.8.3 ovenfor.
2.8.5. Autorisation og praksisuddannelse i forhold til arbejdsmarkedet
KL bemærker, at psykologer i dag modtager et autorisationstillæg, og at en fremrykning af
autorisationstidspunktet derfor kan medføre en merudgift for kommunerne.
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab (BUP-DK) finder, at der vil skulle oprettes øremærkede stillinger i
relevante arbejdssammenhænge, som opfylder krav til patientunderlag, udrednings- og
behandlingsmetoder, vejledning, kompetencevurdering og deltagelse i kvalitetssikring af den supplerende
kliniske uddannelse.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal bemærke, at lønforhold fastsættes ved overenskomst mellem
arbejdsmarkedets parter på lønmodtagerområdet, og at praksisforhold fastsættes ved overenskomst
mellem parterne på praksisområdet. Som anført i afsnit 4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er
det op til disse parter at tage stilling til konsekvenserne af den foreslåede lovændring.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at de nærmere rammer for den psykologiske
praksisuddannelse vil blive afklaret i samarbejde med relevante interessenter i forbindelse med
udarbejdelse af regler om praksisuddannelsen. Ministeriet bemærker endvidere, at den eksisterende
supplerende praktiske uddannelse, der skal gennemføres for at opnå autorisation under den gældende
lovgivning, i forvejen finder sted ude på arbejdsmarkedet.
2.8.6. Mulighed for, at psykologer kan foretage journalopslag i uddannelsesøjemed
Sekretariatet for Specialpsykologuddannelsen opfordrer til, at psykologer under uddannelse får samme
mulighed for opslag i patientjournaler som beskrevet i sundhedslovens § 42 d, stk. 2, nr. 1, der pt. giver
læger, tandlæger, jordemødre og sygeplejersker mulighed for at foretage sådanne opslag i
uddannelsesøjemed.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er enigt i, at mulighed for videregivelse og journalopslag i
uddannelsesøjemed, jf. sundhedslovens § 41, stk. 2, nr. 6, og stk. 6, samt § 42 d, stk. 2, nr. 1, for
psykologer vil være hensigtsmæssigt. Lovforslaget er tilrettet i overensstemmelse hermed, jf. lovforslagets
§ 2.
2.8.7. Specialpsykologuddannelsen
Sekretariatet for Specialpsykologuddannelsen vurderer, at specialpsykologuddannelsen er en anerkendt
og velfungerende videreuddannelse for psykologer, og at videreførelsen af uddannelsen under den nye
Side 9
 L 181 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2996400_0010.png
autorisationsordning findes central for at fastholde det kvalitetsløft i den psykiatriske behandling, som
uddannelsen har bidraget til.
Sekretariatet for Specialpsykologuddannelsen anbefaler, at adgang til specialpsykologuddannelsen
fremover betinges af gennemførelse af den psykologfaglige basisuddannelse (nu kaldet den psykologiske
praksisuddannelse i lovforslaget).
Dansk Psykolog Forening og Sekretariatet for Specialpsykologuddannelsen anbefaler, at
specialpsykologtitlen titelbeskyttes ligesom for speciallæger.
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab (BUP-DK) har anført, at det er vigtigt, at psykologerne, i lighed med
lægerne skal vælge om specialpsykologuddannelsen skal foregå i voksenpsykiatri eller børne- og
ungdomspsykiatri, i lighed med lægernes speciallægeuddannelse.
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab (BUP-DK) finder, at det bør sikres, at der i basisuddannelsen
[benævnt praksisuddannelsen i det endelige lovforslag] skal ligge uddannelse enten i VOP eller BUP, hvis
man senere ønsker at specialistuddanne sig indenfor et af disse områder, i lighed med den etårige
introduktions-uddannelse for speciallæger i VOP eller BUP.
Dansk Psykolog Forening finder det oplagt at overveje oprettelsen af nye specialpsykologuddannelser
inden for andre områder.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er enig i, at specialpsykologuddannelsen skal videreføres, hvilket er
afspejlet i lovforslagets forslag til § 70 g, stk. 4, der gør specialpsykologuddannelsen til en integreret del af
psykologers uddannelse og videreuddannelse.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er enig i, at adgangskriteriet til specialpsykologuddannelsen fremover
skal være gennemførelse af den psykologiske praksisuddannelse idet den
–
ligesom den nuværende
supplerende praktiske uddannelse
–
sikrer et øget kompetenceniveau i tillæg til de kompetencer, som
psykologen har erhvervet på universitetet. Indenrigs- og Sundhedsministeriet henviser i denne
sammenhæng til afsnit 2.2 af de almindelige bemærkninger og til bemærkningerne til § 1, nr. 7 (nyt § 70 g
i autorisationsloven), hvor det fremgår, at psykologers uddannelse og videreuddannelse i
autorisationsloven fremover vil bestå af tre trin; kandidatgraden i psykologi, den psykologiske
praksisuddannelse og specialpsykologuddannelsen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er enig i, at det vil være hensigtsmæssigt at specialpsykologtitlen
beskyttes på linje med tilsvarende specialisttitler i autorisationsloven og har tilrettet lovforslaget i
overensstemmelse hermed. Dette fremgår nu af lovforslagets § 1, nr. 9, om et nyt § 81, stk. 2, i
autorisationsloven.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at den eksisterende specialpsykologuddannelse, hvis
grundlag videreføres i det foreslåede § 70 g, stk. 4, i autorisationsloven, allerede indebærer et valg i
forhold til, om psykologen ønsker at uddanne sig inden for børne- og ungdomspsykiatri henholdsvis
psykiatri.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder, at eventuelle synergier mellem den psykologiske
praksisuddannelse og videreuddannelse bedst kan afklares i forbindelse med udarbejdelse af reglerne om
førstnævnte. Ministeriet kan desuden henvise til bemærkningerne ovenfor om, at bemyndigelsen til at
fastsætte regler for praksisuddannelsen forventes delegeret til Sundhedsstyrelsen, der også har fastsat
regler om den eksisterende specialpsykologuddannelse.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet værdsætter Dansk Psykolog Forenings store interesse i at videreudvikle
specialpsykologuddannelsen. Ministeriet bemærker, at bemyndigelsen til at fastsætte regler om
specialpsykologuddannelser i fremtiden vil kunne bruges til at oprette nye specialpsykologuddannelser,
måtte der opstå behov herfor.
Side 10
 L 181 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2996400_0011.png
2.9. Økonomiske konsekvenser
Danske Regioner forventer, at der vil være økonomiske konsekvenser for regionerne som følge af
lovændringen, idet psykologer fremadrettet omfattes fuldt ud af sundhedslovgivningens klage- og
erstatningsordninger, som regionerne er med til at finansiere.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at autoriserede psykologer allerede i dag er omfattet af
sundhedsvæsenets klage- og erstatningsordninger, når de udøver virksomhed inden for sundhedsvæsenet.
Ministeriet bemærker endvidere, at Psykolognævnet i dag er en tilsynsmyndighed
–
ikke en
klagemyndighed, trods navnet
–
over for autoriserede psykologer. Det er ministeriets vurdering, at en
anseelig del af Psykolognævnets sagsportefølje vil blive overført til Styrelsen for Patientsikkerhed som
tilsynsmyndighed. Ministeriet bemærker i den forbindelse, at styrelsens individtilsyn er bevillingsfinansieret
og ikke takstfinansieret som klagesager. Ministeriet kan derfor henholde sig til afsnit 4.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Side 11