Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
L 180 Bilag 1
Offentligt
3000203_0001.png
Advokatradet
(
.a3
ADVOKAT
SAM FUN DET
KRONPRINSESSEGADE 28
1306 KØBENHAVN K
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Departementet
Slotsholmsgade 10
DK-12 16 København K
Sendt pr. e-mail: [email protected] og
[email protected]
TLF.:
33 96 97 98
DATO: 4. februar 2025
SAGSNR.: 2025
-
55
ID NR.: 1066090
Høring over udkast
til
forslag til lov om ændring af udlændingeloven og
forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse
af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.)
(UIM Id: 3075802)
Ved brev af 6. januar 2025 har Udlændinge- og Integrationsministeriet anmodet
Advokatrådet om at modtage eventuelle bemærkninger til ovennævnte udkast.
Advokatrådet skal i den anledning bemærke følgende:
Advokatrådet har noteret sig, at lovforslaget i al væsentlighed er enslydende med
det tidligere fremsendte lovforslag som fremsendt den 21. september 2022
(Udlændinge- og Integrationsministeriets sagsnr. 202 1-18346: Høring om forslag
til lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love, Ændring af
udvisningsreglerne samt indsættelse af reglerne om udvisning af udlændinge
omfattet af EU-regleme). Advokatrådet afgav i den forbindelse vedlagte
høringssvar af 12. oktober 2022, hvortil
vii
det hele kan henholde os.
Medve
i’en
ichton
generalsekretær
www.advokatsamfundet.dk
[email protected]
i
 L 180 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
3000203_0002.png
Advokatrådet
Udlændinge- og Integrationsministeriet
ADVOKAT
KRONPRINSESSEGADE 28
1306 KØBENHAVN K
TLF. 33 96 97 98
DATO: 12.10.2022
SAGSNR.: 2022-3276
Ved brev af 21. september 2022 har Udlændinge og integrationsministeriet
anmodet Advokatrådet om eventuelle bemærkninger til ovennævnte lovforslag.
-
Advokatrådet skal i den anledning bemærke følgende:
1. Med lovforslaget ønskes et opgør med den gældende “trappestigeordning” i
udlændingeloven, der indebærer, atjo længere tid en udlænding har opholdt sig i
Danmark, desto længere straf/grovere forbrydelse, skal den pågældende have
begået, for at kunne udvises. I stedet foreslås indført en bestemmelse i
§
22, stk. 1,
der giver hjemmel til at udvise alle udlændinge, der idømmes en ubetinget
fængselsstraf. Endvidere foreslås det indført i
§
22, stk. 2, at der etableres hjemmel
til tillige ved betingede domme at udvise udlændinge, som har haft lovligt ophold i
landet i maksimalt 5 år.
Efter lovforslaget vil en udlænding således i disse tilfælde skulle udvises
medmindre det med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale
forpligtelser,
jf.
nugældende
§
26, stk. 2, som videreføres (med enkelte tekniske
ændringer).
Af de indledende bemærkninger til lovforslaget fremgår det blandt andet, at et af
formålene med lovforslaget er at sende “et klart signal” i forhold til udlændinge, der
begår kriminalitet i Danmark. Af bemærkningerne fremgår det endvidere, at det ikke
er forventningen, at lovændringen vil føre til, at der sker markant flere udvisninger i
praksis. Om baggrunden for denne vurdering henvises der i bemærkningerne til
den i forvejen meget vide adgang til at udvise efter de danske regler, og at det i
praksis allerede i dag oftest alene er Danmarks internationale forpligtelser, særligt
Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) art. 8, der sætter
grænsen for, hvornår der kan ske udvisning.
Advokatrådet skal hertil indledningsvis bemærke, at det synes uklart om, og i givet
fald i hvilket mindre omfang, lovforslaget vil medføre nogen reel skærpelse i
praksis. Der ses således ikke at være foretaget nogen juridisk eller statistisk
undersøgelse at, hvornår og hvor ofte udvisning ikke sker som følge af manglende
hjemmel i de danske regler.
postkasseadvokatsamfundet.dk
www.advokatsarn fundet.dk
 L 180 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
3000203_0003.png
Advokatrådet
(o
—
—
ADVOKAT
For så vidt angår ønsket om at gøre op med trappestigeordningen skal
Advokatrådet indledningsvis bemærke, at det naturligvis er op til lovgiver, hvordan
et retsområde lovgivningsmæssigt bygges op.
Advokatsamfundet skal dog imidlertid bemærke, at trappestigeordningen er udtryk
for et proportionalitetsprincip, hvor der på den ene side tages hensyn til længden af
udlændingens ophold i Danmark, og på den anden side den begåede kriminalitet
og hensynet til at forebygge kriminalitet i det danske samfund. Ordningen afspejler
således den proportionalitetsafvejning, som uanset om trappestigeordningen
tages ud af udlændingeloven også fremadrettet vil skulle foretages som en del af
den afvejning, der følger af EMRK art. 8.
2. Af forarbejderne til lovforslaget fremgår det endvidere, at lovændringen vil
medføre flere tilfælde, hvor der efter dansk ret vil være hjemmel til udvisning, og at
der derfor i flere tilfælde end i dag, vil skulle ske domstolsprøvelse af, om der kan
ske udvisning (jf. Danmarks internationale forpligtelser), eller om der i stedet skal
meddeles en advarsel (hvor der ved en dom er sket frifindelse for udvisning).
Som konsekvens heraf, sammenholdt med det ovenfor anførte om, at grænserne
for, hvornår der i dag kan ske udvisning i praksis i al væsentlighed skyldes EMRK
art. 8 og ikke manglende hjemmel i udlændingeloven, forventes dette ifølge
lovbemærkningerne at medføre, at flere udlændinge vil blive tildelt en advarsel om
udvisning.
Videre vurderes det i bemærkningerne, at en advarsel kan få betydning i forhold til
muligheden for, at der senere kan ske udvisning af en udlænding, ved en eventuel
efterfølgende ny straffesag, idet en advarsel tillægges vægt ved vurderingen af, om
det med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at
udvise.
Advokatrådet skal hertil indledningsvis bemærke, at det også på dette punkt synes
uklart om, og i givet fald i hvilket omfang, lovforslaget vil have den anførte stigning i
antallet af udvisningssager i praksis. Der ses således heller ikke i relation til dette
område at være foretaget nogen juridisk eller statistisk undersøgelse.
Advokatrådet skal endvidere påpege, at såfremt lovforslaget som anført i
forarbejderne vil føre til yderligere domstolsprøvelser, så vil dette bidrage yderligere
til det sags- og ressourcepres, der aktuelt ses hos domstolene. Det skyldes, at der
med enhver straffesag med påstand om udvisning altid følger et ikke ubetydeligt
tidsforbrug for samtlige aktører både under sagens forberedelse og sagens
behandling i retten. Domstolene har allerede på baggrund af de nugældende regler,
og det stigende antal udvisningspåstande, som nedlægges af anklagemyndigheden
i dag, givet udtryk for, at dette har medvirket til det øgede ressourcepres.[1]
-
[email protected]
www.advokatsamfundet.dk
2
 L 180 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
3000203_0004.png
Advokatrådet
I”fr.
ADVOKAT
Advokatrådet bemærker endvidere, at der kan sættes spørgsmålstegn ved, om en
advarsel, der meddeles standardmæssigt og i så vidt omfang, samt uden specifik
kvalificering, har samme betydning i den proportionalitetsafvejning, der vil skulle
foretages efter EMRK art. 8 under en senere straffesag, som en mere kvalificeret
advarsel, hvor den pågældende udlænding reelt var i risiko for at blive udvist.
Advokatrådet bemærker i den forbindelse, at tilblivelsen af sanktionen “betinget
udvisning” i 2006 oprindeligt var tiltænkt situationer, hvor en “udlænding i
forbindelse med dom for strafbart forhold må antages at være t.på at blive udvist”
(vores understregning), jf. L 218 af 25. januar 2006, hvilket ikke længere kan siges
at være en dækkende eller retvisende beskrivelse af, hvornår en udlænding skal
meddeles en advarsel.
Tilsvarende kan der efter Advokatrådets opfattelse være en øget risiko for, at den
præventive virkning af en advarsel udvandes både for den enkelte og i
befolkningen som helhed i takt med, at sanktionen bliver en standardfølge af
begået kriminalitet uden nogen nærmere kvalificering, og at advarslen således ikke
længere, som anført i de oprindelige lovbemærkninger i 2006, bliver en “alvorlig
påmindelse om, hvad konsekvensen af næste skridt på en kriminel løbebane vil
være”.
—
—
3. Med lovforslaget foreslås endvidere, at opholdsdirektivets artikel 27, stk. 1 og 2,
artikel 28 og artikel 29, stk. i og 2 gennemføres i udlændingeloven.
Det fremgår af forarbejderne, at der ikke herved tilsigtes nogen ændring i gældende
ret.
Advokatrådet har ingen bemærkninger hertil.
Med venlig hilsen
Andrew Hjuler Crichton
generalsekretær
[i]
Se bl.a. artikel i Information den 3. august 2022:
https :/Iwww. information .d k/ind land/2022/08/pol itikernes-stramninger-overbebyrdet
domstoIene-pngene-slet-fu lgt?lst_frnt.
[email protected]
www.advokatsamfundet.dk
 L 180 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
3000203_0005.png
--AKT3103545--BILAGI
--[J.nr.2024-16475]-
Til:
Fra:
Titel:
Familiesammenføring ([email protected]), Nora Al-Farhan ([email protected])
Ete Forchhammer ([email protected])
J.nr. 2024
-
16475
Sendt: 02-02-2025 22:33
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
ang. J.nr. 2024 16475
-
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse
af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne
m.v.)
Idet vi takker for muligheden for at afgive et høringssvar på ovenstående
lovudkast, må Bedsteforældre for Asyl samtidig fremkomme med et par
bemærkninger.
For Bedsteforældre for Asyl er det uhyre vanskeligt at se at lovforslaget
helt igennem holder sig på den rigtige side af alle beskyttende,
internationale konventioner som Danmark har underskrevet. Beklager.
Bedsteforældre for Asyl savner i lovforslaget en præcisering aftermen
“nær familiemæssig tilknytning”!
Denne term findes i forbindelse med omtale afrepatrieringsordningen.
MEN: Hvor gar grænsen itid, sted og slægtled for en nær
familiemæssig tilknytning”?
Praksis har undertiden vist sig at være ret langt fra almindelige
danskeres opfattelse af “nær familie”.
Dette har vel kunnet lade sig gøre fordi love om flygtninges vilkår i
Danmark mangler grænser for hvornår en “familiemæssig relation” er
nær?
Bedstforældre for Asyl savner også en præcisering af at dette lovforslag
ikke gælder for ikke-kriminelle asylansøgere, der rammes af
kriminalisering på grund af ikke-kriminelle handlinger, som fx, af
grunde uden for personen selv, grunde vedkommende ikke er herre over,
at forpasse en meldepligt.
 L 180 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
3000203_0006.png
--AKT 3103545
--
BILAG I
--
[J.nr.
2024 -16475]
--
Det forekommer Bedsteforældre for Asyl uklart om det er en fængsling
eller en given form for kriminalitet (som nævnt i lovforslaget) der skal
være udslagsgivende for en udvisning?
Venlig hilsen
Ete Forchhammer
Kongelysvej 37
2640 Hedehusene
På vegne afBedsteforældre for Asyl
 L 180 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
3000203_0007.png
Nora Al-Farhan
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Tinne Hjerrild Jakobsen <thj @skaf-net.dk>
17.januar 2025 10:47
[email protected]; [email protected]
J.nr. 2024-16475
CFU
har ingen bemærkninger til ovennævnte høring
Med venlig hilsen
Tinne Hjerrild Jakobsen
Fuldmægtig
—
I.
Jfl.r-.’.ø ••
CFU
Centralorganisationernes Fællesudvalg
-
Niels Hemmingsens Gade 10, 4.
1153 København K
Direkte telefon 4224 1698
Mail: thj@skaf-netdk
FORTROLIGHED: Denne e-mail og evt. vedhæftede filer kan indeholde fortrolige oplysninger. Er du ikke rette modtager, bedes
du venligst omgående underrette os og derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet
fu
uden at beholde en kopi og uden at
videregive oplysninger om indholdet.
Vores persondatapolitik fremgår af vores hjemmesider:
https://www.skaf-net.dklpersondatapolitik
https://www.Ic.dklpersondatapolitik
hltps://www.co I O.dklpersonclatapolitik
 L 180 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
3000203_0008.png
Danes Worldwide
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Att.: Nora Al-Farhan
København, den 15. januar 2025
Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og forskellige
andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om
udvisning af udlændinge omfattet at EU-reglerne m.v.), j.nr. 2024.1 6475
Danes Worldwide takker for muligheden for at afgive høringssvar. Danes Worldwide har ingen
bemærkninger til fremsendte udkast til forslag.
Med venlig hilsen
Michael Bach Petersen
Generalsekretær, Danes Worldwide
Danes Worldwide
Nørre Voldgade 21,4. sal• 1358 København K
[email protected] +45 3332 0913 www.danes.dk Find os p8 Facebook, Linkedin
&
YouTube
 L 180 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
3000203_0009.png
Nora Al-Farhan
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
UIM Familiesammenføring <[email protected]>
8.januar 2025 13:49
Nora Al-Farhan
VS: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og
forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af
reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.) (UIM Id:
3075802)
Fra:
Shari Boateng <[email protected]>
Sendt: 8.
januar 2025 13:39
Til: UIM Familiesammenføring <[email protected]>
Emne: VS: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse
af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.)
(UIM ld: 3075802)
Fra: Dansk Arbejdsgiverforening <[email protected]>
Sendt: 8. januar 2025 13:14
Til: Shari Boateng <[email protected]>
Emne: SV: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse
af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.)
(UIM Id: 3075802)
[EKSTERN E-MAILI
Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Kære Shari Boateng
Ovennævnte falder uden for DA’s virkefelt, og vi ønsker ikke at afgive bemærkninger.
Med venlig hilsen
Jeanet Danneberg Jepsen
L.edelsessekretær
ISI3IVERFORENINI3
jfl X
Vester Voldgade 113
1552 København V
Direkte +45 33 38 9276
 L 180 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
3000203_0010.png
--AKT 3098372
--
BILAG I --[Ministeriets j.nr. 2024 16475]
-
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Familiesammenføring ([email protected]), Nora Al-Farhan ([email protected])
Malene Vestergaard Sørensen (mvsregioner.dk)
Ministeriets j.nr. 2024 16475
29-01-2025 14:41
Danske Regioner har den 6. januar 2025 modtaget høring over udkast til forslag til lov om ændring af
udlændingeloven og forskellige
andre love, der omhandler skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af
udlændinge omfattet af EU-reglerne.
Danske Regioner har ikke bemærkninger til det foreslåede.
Med venlig hilsen
Malene Vestergaard Sørensen
chefrdgiver
Center for Forhandling, Aftaler og Overenskomster
Danske Regioner
Dampfærgevej 22
2100 København ø
T
E
(+45) 26 78 77 12
[email protected]
Officiel post bedes sendt til
[email protected]
wiwndk
 L 180 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
3000203_0011.png
--AKT 3103546
--
BILAG I
--
[
Høringssvar sagsnr. 2024-16475]
-
--j
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Familiesammenføring ([email protected]), Nora Al-Farhan ([email protected])
Mette Lyster Knudsen ([email protected])
Anders Raagaard ([email protected])
Høringssvar sagsnr. 2024-16475
02-02-2025 10:58
-
Til Udlændinge- og I ntegrationsm inisteriet
Ved mail af 6. januar 2025 har Udlændinge- og Integrationsministeriet hørt Dommerforeningen over udkast til forslag til
lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af
reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne mv.).
Udkastet har været drøftet i Dommerforeningens bestyrelse.
Der lægges med udkastet navnlig op til en skærpelse af reglerne om udvisning, således at enhver ubetinget
fængselsstraf fremover vil skulle medføre udvisning med et indrejseforbud i mindst 6 år, med mindre dette med
sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Der er således tale om en afskaffelse af den
“trappestigemodel’, som i dag følger af udlændingelovens
§
22-23.
Denne del af forslaget er af udpræget politisk karakter, og Dommerforeningen ønsker allerede af denne grund ikke at
udtale sig om det materielle indhold.
Dom merforeningen finder derimod anledning til at knytte bemærkninger til forslagets betydning for domstolenes
øvrige retssystems ressourcer.
—
—
og det
Udlændinge- og Integrationsministeriet sendte i 2022 et lignende lovforslagsudkast i høring, og Dommerforeningen
udtalte i den forbindelse bl.a.:
“Dommerforeningen finder dog anledning til at bemærke, at den foreslåede udvidelse af muligheden for
udvisning må forventes at medføre et betydeligt øget ressourceforbrug hos domstolene.
Således fremgår det blandt af forarbejderne side 22, at det er Udlændinge- og Integrationsministeriets
forventning, at en videre adgang til en domstolsprøvelse af, om der kan udvises inden for rammerne af
Danmarks internationale forpligtelser, vil gøre det muligt i flere sager end i dag at tildele en advarsel i de
tilfælde, hvor domstolene som følge af Danmarks internationale forpligtelser konkret finder, at der ikke
kan udvises. Selvom man i praksis ikke forventer markant flere udviste, lægger lovudkastet med andre
ord op til betydeligt flere sager med påstand om udvisning end i dag.
Noget sådant medfører et betydeligt øget ressourceforbrug i alle led af de sager, hvor udvisning fremover
vil komme på tale. Under efterforskningen vil politiet således under alle omstændigheder skulle
tilvejebringe og validere alle relevante oplysninger om udlændingens tilknytning til Danmark og til
hjemlandet, og under sagens behandling i retten, vil der skulle afsættes yderligere tid til dokumentation,
afhøring, procedure, votering og domsskrivning. Det øgede ressourceforbrug som følge af sagens øgede
kompleksitet og længde vil således gøre sig gældende i forhold til alle sagens parter, dvs. retten,
anklagemyndigheden og forsvareren og for sidstnævntes vedkommende i øget forsvarersalær.
Dommerforeningen vil ikke undlade at henlede opmærksomheden på, at forslaget om, at der i sager med
udlændinge altid skal nedlægges påstand om udvisning, med sikkerhed vil medføre, at hidtil relativt
ukomplicerede straffesager, der førhen kunne afvikles på en halv retsdag eller mindre, fremover må
forventes at tage betydeligt længere tid i retten. Forslaget kan derfor ikke undgå at få en negativt
afsmittende effekt på berammelsestiden.”
Det er Dommerforeningens opfattelse, at det aktuelle udkast giver anledning til nøjagtig de samme betragtninger, som
udkastet fra 2022. Dommerforeningen kan derfor i det hele gentage det anførte og yderligere henvise til, at
ressourceforbruget i forbindelse med udvisnirigssager også var et væsentligt tema for arbejdet i Rørdam-udvalget, som
skulle bidrage til at løse udfordringen med stigende ventetider ved domstolene.
Dommerforeningen skal derfor påpege vigtigheden i, at domstolene fremover tilføres de fornødne midler i forbindelse
med lovændringer, som vil medføre merudgifter for domstolene. I modsat fald vil den indgåede flerårsaftale for
domstolenes økonomi 2024-2027 løbende blive udhulet. Tilsvarende gælder for de øvrige dele af straffesagskæden,
hvor et øget antal udvisningspåstande vil medføre merudgifter både før og under sagens behandling i retten.
Dommerforeningen har sendt kopi af dette høringssvar til Justitsministeriet og Domstolsstyrelsen.
 L 180 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
3000203_0012.png
--AKT 3103546
--
BILAG I
--
[
Høringssvar sagsnr. 2024-16475]
-
--
Der henvises til ministeriets sagsnr. 2024-16475.
På vegne af
Mette Lyster Knudsen
Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening
Med venlig hilsen
Anders Raagaard
Landsdommer
Vestre Landsret
Asmildklostervej 21
8800 Viborg.
Tlf.:
+
45 99 68 80 00
www.VestreLandsretdk
 L 180 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
3000203_0013.png
I
DRC Dansk Flygtningehjælp
Borgergade 10
DK 1300 København K
Danmark
T: +45 3373 5000
[email protected]
www.drc.ngo
1..)
DANSK
I
YGTN ING
I
31. januar 2025
Sendt til: [email protected], [email protected]
Sagsnr. 2024-16475
Hermed DRC Dansk Flygtningehjælps bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af
udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse
af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
Udlændinge- og Integrationsministeriet hard.
6.
januar 2025 sendt ovenstående udkast til lovforslag i høring
med en frist for eventuelle bemærkninger d. 3. februar kl. 12. DRC Dansk Flygtningehjælp sætter pris på
muligheden for at fremkomme med bemærkninger til det fremsendte lovforslag.
Respekten for Dan marks internationale forpligtelser
Det fremgår af udkastet til lovforslag, at der på den ene side er en intention om at gå til grænsen af Danmarks
internationale forpligtelser, men på den anden side, at disse skal respekteres. Intentionen om, at Danmarks
internationale forpligtelser skal respekteres, støtter vi
i
DRC Dansk Flygtningehjælp naturligvis op om. En
sådan respekt er helt afgørende for opretholdelsen af grundlæggende menneskerettigheder i Danmark såvel
som ude i verden.
Der synes imidlertid til tider at være en temmelig snæver fortolkning af, hvad Danmarks internationale
forpligtelser dækker over. Ofte synes der at være en forståelse af, at de internationale forpligtelser
begrænser sig til den Europæiske Menneskerettighedskonvention. FN’s Flygtningekonvention er i det 158
sider lange lovforslag med bemærkninger kun nævnt en enkelt gang, hvor den omtales i forbindelse med
referatet af en EU-dom. Et lovforslag af denne karakter bør naturligvis forholde sig til de forpligtelser, der
følger af alle relevante konventioner, herunder Flygtningekonventionen.
Af hensyn til de meget alvorlige konsekvenser en udvisning kan have for en flygtning, blev der i
Flygtningekonventionen netop formuleret særlige regler om, at udvisning af flygtninge kun bør ske i
exceptionelle tilfælde. Ifølge Flygtningekonventionens art. 32 kan der således alene ske udvisning af en
flygtning, hvis det sker af hensyn til den nationale sikkerhed eller den offentlige orden. Videre følger det af
art.
33, stk. 2, at det almindelige ‘refoulement’-forbud kun kan fraviges for flygtninge, der med rimelig grund
må anses for en fare for landets sikkerhed, eller som efter endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må
betragtes som en fare for samfundet. Udvisning ved dom af en flygtning på grund af mindre alvorlig
kriminalitet må således antages at være i strid med Flygtningekonventionen og dermed Danmarks
internationale forpligtelser.
Flygtninge skal ligesom alle andre straffes for eventuelle kriminelle handlinger, men i lyset af deres særlige
forhold og behov for beskyttelse mod udvisning til det hjemland, som de er flygtet fra, er det nødvendigt
med særlige regler og en begrænset mulighed for udvisning.
I de gældende danske udvisningsregler er der kun en ganske lille rest tilbage af den særlig beskyttelse af
flygtninge mod udvisning, som følger af Flygtningekonventionen. DRC Dansk Flygtningehjælp skal beklage, at
 L 180 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
3000203_0014.png
DRC
man med de foreslåede regler helt ligestiller flygtninge med andre udlændinge, og således ikke anerkender
flygtninges særlige situation i relation til udvisning samt at dette gøres uden at man finder anledning til i
lovbemærkningerne overhovedet at kommentere eller forklare fjernelsen af denne særlige beskyttelse af
flygtninge. Som minimum bør Folketingets medlemmer have mulighed for at vurdere og debattere de
foreslåede ændringer, samt afgive deres stemme, på et oplyst grundlag.
-
Helt generelt skal DRC Dansk Flygtningehjælp desuden beklage de seneste års udvikling, hvor man igen og
igen vælger at gå til ‘kanten af konventionerne’ og dermed alene yder den absolutte minimumsbeskyttelse i
henhold til menneskerettighederne. Det er forstemmende at se, at Danmark med åbne øjne vælger at løbe
en ikke ubetydelig risiko for at udvise mennesker i strid med deres menneskerettigheder og vores
at man hellere vil udvise en udlænding for meget, uanset de alvorlige
internationale forpligtelser
konsekvenser det kan have for den pågældende, end en ‘for lidt’. En anden konsekvens bliver, at det i høj
grad bliver op til advokater, humanitære organisationer og udlændinge, med kræfter, vilje og ressourcer, at
sikre at vii Danmark overholder vores internationale forpligtelser, ved at indbringe sager for internationale
domstole og kom iteer.
—
Fjernelsen af 2-års kravet i udlændingelovens § 10, stk. 4
Som det fremgår af bemærkningerne til udkastet til lovforslag, er en absolut grænse på 2 år i
udlændingelovens § 10, stk. 4, ikke i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser. Det giver
derfor god mening at fjerne kravet, som i øvrigt har givet anledning til tvivl og en til tider uklar praksis.
Vi skal afslutningsvist henvise til bemærkningerne i DRC Dansk Flygtningehjælps høringssvar af 12. oktober
2022, samt til bemærkningerne i UNHCR’s høringssvar ligeledes af 12. oktober 2022.
Venlig hilsen
Charlotte Slente
Generalsekretær
DRC Dansk Flygtningehjælp
2/2
 L 180 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
3000203_0015.png
DRC Dansk Flygtningehjælp
Borgergade 10
DK 1300 København K
Danmark
T: +45 3373 5000
[email protected]
www.drc.ngo
Ci DANSK
12. oktober 2022
Sendt til [email protected], [email protected] og [email protected]
Ministeriets sagsnummer. 2021-18346.
Hermed DRC Dansk Flygtningehjælps bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af
udlændingeloven og forskellige andre love (Ændring af udvisningsreglerne samt indsættelse af
reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne)
Udlændinge- og Integrationsministeriet har d. 21. september 2022 sendt ovenstående lovforslag i
høring med en frist for eventuelle bemærkninger d. 12. oktober. DRC Dansk Flygtningehjælp sætter
pris på muligheden for at fremkomme med bemærkninger til det fremsendte lovforslag. DRC Dansk
Flygtningehjælp skal dog opfordre til, at der fremover meddeles en længere høringsfrist end blot tre
uger.
Først og fremmest ser DRC Dansk Flygtningehjælp med beklagelse på, at man med udkastet til
lovforslag foretager det endelige opgør med den såkaldte trappestigemodel, hvori der i
overensstemmelse med principperne i Flygtningekonventionen er indarbejdet en særlig beskyttelse
af flygtninge. Flygtninge skal ligesom alle andre straffes for eventuelle kriminelle handlinger, men i
lyset af deres særlige forhold er der grund til at yde dem en særlig beskyttelse mod udvisning til det
hjemland, som de er flygtet fra. Efter de senere års mange stramninger i udvisningsreglerne er der
i de nugældende regler alene en begrænset, men dog vigtig, flig af en sådan særlig beskyttelse
tilbage. DRC Dansk Flygtningehjælp skal beklage, at man med de foreslåede regler helt ligestiller
flygtninge med andre udlændinge, og således ikke anerkender flygtninges særlige situation i relation
til udvisning.
DRC Dansk Flygtningehjælp ser derudover med beklagelse på de seneste års generelle udvikling,
hvor det er beslutningstagernes hensigt, at gå til “kanten af konventionerne” og dermed alene yde
den absolutte minimumsbeskyttelse
i
henhold til menneskerettighederne. Der skal således ske
udvisning medmindre det med sikkerhed kan konstateres, at en udvisning er i strid med
internationale forpligtelser, I en verden, hvor demokrati og menneskerettigheder er under pres, er
det forstemmende igen at se, at Danmark med åbne øje vælger at løbe en ikke ubetydelig risiko for
at udvise mennesker i strid med deres menneskerettigheder og vores internationale forpligtelser
at man hellere vil udvise en udlænding for meget, uanset de alvorlige konsekvenser det kan have
for den pågældende, end en ‘for lidt’.
—
 L 180 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
3000203_0016.png
DRC
DRC Dansk Flygtningehjælp bemærker hertil, at Danmark i forvejen har strenge udvisningsregler, så
man i dag udvises også for mindre alvorlig kriminalitet og forseelser. Fx kan dokumentfalsk i form af
fremvisning af et forfalsket togkort eller overtrædelser af ordensforskrifter på Kærshovedgård føre
til udvisning. Ligesom udvisning også finder i sted i sager, hvor den pågældende af retssystemet
anses for at være for syg til at idømmes fængselsstraf og i stedet idømmes en behandlingsdom.
DRC Dansk Flygtningehjælp bemærker derudover, at der tilsyneladende er tale om lovgivning, der
kun i begrænset eller måske endda intet omfang vil have reel betydning
i
udvisningssager, givet at
langt de fleste former for kriminalitet allerede er undtaget fra trappestigemodellen. Det fremgår
ikke klart af udkastet til lovforslag eller bemærkninger, i hvilke tilfælde man forventer, at der
fremover vil kunne ske udvisning som følge af de foreslåede ændringer.
DRC Dansk Flygtningehjælp skal beklage, at lovforslaget, også selvom det meget vel kan få yderst
begrænset eller endda ingen betydning
i
udvisningssagerne, risikerer at skabe yderligere mistillid og
negativ opmærksomhed omkring flygtninge/asylansøgere og andre udlændinge i Danmark, hvoraf
langt de fleste er lovlydige mennesker, der arbejder hårdt for at blive integrerede i og bidrage til det
danske samfund.
Med venlig hilsen,
Charlotte Slente
Generalsekretær
DRC Dansk Flygtningehjælp
2/2
 L 180 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
3000203_0017.png
I
FLYGININGENÆVNET
I
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Slotholmsgade 10
1216 København K
Sendt til [email protected] og [email protected]
Dato:
J.nr,
Sagsbehand)er:
29. januar 2025
24/360643
aalk
Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved e-mail af 6. januar 2025 sendt udkast til forslag
om lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af
udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU
reglerne) i ekstern høring og anmodet om Flygtningenævnets bemærkninger hertil.
Flygtningenævnet har noteret sig, at lovforslaget i al væsentlighed svarer til det udkast til forslag
til lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (ændring af udvisningsreglerne
samt indsættelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne), som
Udlændinge- og Integrationsministeriet ved e-mail af 21. september 2022 sendte i ekstern høring.
Flygtningenævnet kan derfor i det hele henholde sig til nævnets tidligere høringssvar af 10.
november 2022, hvoraf det fremgår, at Flygtningenævnet ikke har bemærkninger til lovforslaget,
men at Flygtningenævnet dog har noteret sig lovforslagets bemærkning om, at en videre adgang
til domstolsprøvelse af, om der kan udvises inden for rammerne af Danmarks internationale
forpligtelser, i et vist omfang vil medvirke til, at flere kriminelle udlændinge udvises, hvilket for
Flygtningenævnet kan føre til et øget antal sager efter udlændingelovens
§
49 a samt spontane
asylsager, hvor udlændingen søger asyl efter at være blevet udvist ved dom.
Der henvises til ministeriets j.nr. 2024-16475.
Med venlig hilsen
o2ar2r
/
(1
--“
Adelgade 11-13
1304 København K
Telefon: +45 6198 3700
E-mail: [email protected]
Hjemmeside: www.fln.dk
 L 180 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
3000203_0018.png
--
AKT 3081420
--
BILAG I
--
[
Høringssvar fra Færøernes Landsstyre
I
--
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Familiesammenføring ([email protected]), Nora Al-Farhan ([email protected])
Elinborg Apol (elinborgalmr.fo)
Høringssvar fra Færøernes Landsstyre
10-01-2025 16:30
Til Udlændinge- og Integrationsministeriet
Færøernes Landsstyre har fået tilsendt i høring “udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og
forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af
udlændinge omfattet af EU-reglerne m. v.)
“.
Ifølge lovudkastets
§
7
skal loven ikke gælde direkte for Færøerne, men lovens
§
1, nr. 1-18, 21, 22, 24 og
30-40, og
§
3 kan senere ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne, såfremt
færøske myndigheder anmoder herom.
Færøernes Landsstyre tager dette til efterretning og har på nuværende tidspunkt ikke andre bemærkninger
til lovforslaget.
Vinarliga / Kind regards
Elinborg Apol
Fulltrûi / Advisor
Mobile: +298 595711
elinbosga©ImLfo
LØGMÅLARÅDID
Ministry of Justice
Løgmålaråôiô
Gongin 7
Postrûm 377
FO-lIO Tôrshavn
+298 358080
wwwimrio
 L 180 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
3000203_0019.png
INSTITUT FOR
MENNESKE
RETTIGHEDER
Udlændinge- og Integrationsministeriet
10
1216 København K
E-mail: familiesammenuim.dk og [email protected]
Wilders Plads 8K
1403 København K
Telefon 3269 8888
Mobil 91325719
[email protected]
menneskeret.dk
Dok. nr. 25/00057-2
3. februar 2025
Høring over lovudkast om skærpelse af udvisningsreglerne m.v.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved e-mail af 6. januar 2025 anmodet
om Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til udkast til forslag
til lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af
udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge
omfattet af EU-reglerne m.v.).
Instituttet har bemærkninger til den del, der handler om skærpelse af reglerne for
udvisning af kriminelle udlændinge ved dom.
Med den del af lovudkastet foreslås det at fjerne den såkaldte trappestigemodel i
udlændingelovens
§
22-24 og erstatte denne med en ordning, hvor udlændinge
skal udvises, hvis de idømmes ubetinget fængselsstraf. Herudover skal
udlændinge, der har opholdt sig fem år eller kortere i Danmark, også udvises, hvis
de idømmes betinget fængselsstraf (forslag til udlændingelovens
§
22).
Tilsvarende skal udlændinge, der idømmes anden strafferetlig retsfølge end
fængselsstraf, der indebærer eller giver mulighed for fængselsstraf, udvises, hvis
de skulle være blevet udvist efter forslaget til udlændingelovens
§
22 (forslag til
udlændingelovens
§
23).
Det fremgår af lovudkastet, at udvisning fortsat vil skulle ske inden for rammerne
af Danmarks internationale forpligtelser. Dette følger for udvisningssager eksplicit
af udlændingelovens
§
26, stk. 2, hvorefter en udlænding skal udvises, medmindre
det med sikkerhed er i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Lovudkastet henviser samtidig til de retningslinjer, som fremgår af
bemærkningerne til en lovændring fra 2018, og som havde til formål at beskrive,
hvornår kriminelle udlændinge i almindelighed skal udvises. Det fremgår af
lovudkastet, at disse retningslinjer fortsat er gældende i sammenhæng med
lovudkastets gennemgang af nyere praksis fra Menneskerettighedsdomstolen
(lovudkastets almindelige bemærkninger, punkt 2.1.1.2).
 L 180 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
3000203_0020.png
Siden der blev fastsat retningslinjer for Menneskerettighedsdomstolens praksis på
udvisningsområdet i maj 2018, har Domstolen afsagt 34 afgørelser i danske
udvisningssager. Lovudkastet gennemgår en lang række af de afgørelser.
Lovudkastet opdaterer imidlertid ikke retningslinjerne fra 2018 i lyset af denne
nyere praksis fra Menneskerettighedsdomstolen.
En ændring af udvisningsreglerne som foreslået i lovudkastet kan betyde, at
domstolene i langt flere sager end i dag vil skulle tage stilling til, om en udlænding,
som bliver dømt for kriminalitet, også vil skulle udvises. En oversigt over sager i
perioden 2014-2024 viser, at årligt er mellem Ca. 3200-4.100 sager, hvor
udenlandske statsborgere idømmes fængselsstraf eller foranstaltningsdom. Ud af
de sager er der årligt mellem
Ca.
1.400-2.100 sager, hvor domstolene ikke
idømmer udvisning eller advarsel om udvisning.’ Det er denne gruppe af sager,
hvor domstolene potentielt vil skulle vurdere, om udlændingen kan udvises. Det
kan imidlertid ikke udledes af oversigten, hvor mange af sagerne, som vil blive
omfattet, hvis udlændingelovens regler ændres på den måde, som lovucikastet
lægger op til, men der vil formentlig være tale om et betydeligt antal sager.
Det er på den baggrund væsentligt, at det er klart for navnlig
anklagemyndigheden, hvornår der skal nedlægges påstand om udvisning, og
hvornår det med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale
forpligtelser at udvise, og der derfor alene skal nedlægges påstand om advarsel om
udvisning. Om der nedlægges påstand om udvisning eller advarsel om udvisning
har stor betydning i praksis i forhold til ressourceforbruget ved behandling af
udvisningssager.
En opdatering af retningslinjerne i lyset af udviklingen på området ved
Menneskerettighedsdomstolen kan både understøtte anklagemyndigheden og de
Øvrige aktører i en udvisningssag i at vurdere, hvornår en udvisning med sikkerhed
vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Udlændinge- og
Integrationsministeriet i lovudkastet opdaterer de retningslinjer for udvisning af
kriminelle udlændinge, som er fastsat i forarbejderne til seneste ændring af
udlændingelovens
§
26, stk. 2, fra maj 2018.
Med venlig hilsen
Mikkel Lindberg Laursen
Chefjurist
‘Svar på spørgsmål nr. 461 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og
Integrationsudvalg, 28. juni 2024, tilgængelig her,
https: //www.ft.dk/samling/2023 1/almdel/uui/spm/461/svar/2059580/288827 1. pdf
2
 L 180 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
3000203_0021.png
--
I
IOM
UN MIGRATION
Reference: j.nr. 2024-1 6475
København, 3. februar 2025
Til Udlændinge- og Integrationsministeriet,
International Organization for Migration (lOM) i Danmark takker for muligheden for at indsende
bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love
(Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet
af EU-reglerne m.v.).
IOM anerkender fuldt ud Danmarks suveræne ret til at regulere indrejse, ophold og udrejse af
udenlandske statsborgere på sit territorium og til at fastlægge nationale migrationspolitikker og
lovgivning. Denne nationale suverænitet bør dog udøves i fuld overensstemmelse med statens
forpligtelser i henhold til international ret.
Stater har en forpligtelse til at respektere, beskytte og opfylde menneskerettighederne for alle
personer på deres territorium eller under deres jurisdiktion uden diskrimination. Dette omfatter
alle migranter, uanset deres status.
Enhver begrænsning, der pålægges migranters menneskerettigheder, skal være fastsat ved
national lov og skal være nødvendig for at beskytte legitime statsinteresser (såsom national
sikkerhed, offentlig sikkerhed og sundhed). De skal være forenelige med de øvrige rettigheder,
der anerkendes af de relevante instrumenter, og bør ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt
for at imødekomme den legitime statsinteresse.
IOM anerkender positive aspekter i den foreslåede lovgivning, såsom reference til juridiske
procedurer, retfærdig rettergang og foreslåede beskyttelsesforanstaltninger samt de eksplicitte
henvisninger til Danmarks internationale forpligtelser, herunder respekt for international
menneskerettighedslov
(IHRL),
international
flygtningelov
og
Den
Europæiske
Menneskerettighedskonvention (ECHR).
Med hensyn til det specifikke udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og forskellige
andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge
omfattet af EU-reglerne m.v.), vil lOM henlede opmærksomheden på de to nøgleprincipper om
non-refoulement og ikke-diskrimination. Begge er ufravigelige i henhold til international
ret og bør derfor anvendes og respekteres
til
enhver tid.
Non-refoulement-princippet forbyder stater at returnere en person på nogen som helst måde
til et land eller område, hvor deres liv, fysiske integritet eller frihed kan være truet, eller hvor
de risikerer at blive udsat for tortur eller umenneskelig og nedværdigende behandling eller straf.
På grund af princippets absolutte karakter kan sikkerhedshensyn, herunder domfældelse for
International Organization for Migration (IOM)
•
Mission in Denmark
UN City Copenhagen
•
Marmorvej 51
•
PO Box 2530
•
2100 Copenhagen
•
Denmark.
T. +45 45 33 53 90
•
[email protected]
•
https://denmark.iom.int
 L 180 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
3000203_0022.png
IOM
UN MIGRATION
alvorlige forbrydelser ikke paberabes for at begrænse dets anvendelse Princippet forhindrer
ogsa en stat
i
at udvise en migrant til en anden stat hvor den pagældende ville blive udvist til en
tredie stat og efterfølgende menneskerettighedskrænkelser sakaldt indirekte refoulement
Internationale standarder tillader ikke sikkerhedsundtagelser, når udvisningen af en migrant ville
skabe en reel risiko for menneskerettighedskrænkelser, der ville forårsage uoprettelig skade.
lOM understreger derfor, at den absolutte karakter af non-refoulement-princippet bør tages i
betragtning ved udformningen af lovgivningen og enhver retlig proces, der følger af den
foreslåede lovgivning.
Derudover er det vigtigt at have fokus på potentielle sårbarheder og migranter med specifikke
beskyttelsesbehov, også for personer med udvisningsordrer. Dette omfatter potentielle ofre for
menneskehandel, børn, personer med sundhedsbehov og andre, der risikerer udvisning under
den foreslåede lovgivning.
Operationelle juridiske beskyttelsesforanstaltninger og respekt for menneskerettighederne bør
derfor fremmes i hele lovens anvendelse for at modvirke eventuelle udfordringer, når der opstår
behov for individuel vurdering i konkrete sager.
Med venlig
2/2
 L 180 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
3000203_0023.png
--AKT 3080602
--
BILAG I
--
[
Høring over udkast til forslag til
lov om ændring af udlændingeloven og forskellige
Til:
Fra:
Titel:
Familiesammenføring ([email protected]), Nora Al-Farhan ([email protected])
[email protected] (sglkl.dk)
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af
udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.)
Sendt: 10-01-2025 12:36
Til rette vedkommende
KL har modtaget høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre
love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet
af EU-reglerne mv.) med frist for afgivelse af bemærkninger den 3. februar kl. 12.
Der henvises til j.nr. 2024-16475.
KL har ikke bemærkninger til lovforslaget.
Med venlig hilsen
Sara Glahder Lindberg
Chefkonsulent
Beskæftigelse, Integration & Social politik
I(1
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København
D
E
+45 3370 3149
[email protected]
T +45 3370 3370
W kLc&
 L 180 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
3000203_0024.png
Københavns Byret
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Præsidenten
Domhuset,
Nytorv 25
1450 København K.
Tlf. 99 68 70 15
CVR21 659509
pdni.kbhadomsto1.dk
J.nr. 25/00620
Den 4. januar 2025
Ved mail af 6. januar 2025 har Udlændinge- og Integrationsministeriet anmodet om eventuelle
bemærkninger over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og forskellige an
dre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning at ud
lændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
Jeg skal
i
den anledning på byretspræsidenternes vegne oplyse, at byretterne kan tilsluttet sig
østre Landsrets høringssvar at 23. januar 2025. Byretterne kan i øvrigt bemærke, at der her
udover også må medregnes ikke ubetydelige merudgifter til salær til de beskikkede forsvarere.
Der henvises til J.nr. 2024-1 6475.
Med venlig hilsen
k4j
Aar*fansen
 L 180 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
3000203_0025.png
Isumaginninnermut, llaqutariinnut, Suliffeqarnermut Nunamullu Namminermut Naalakkersuisoqarfik
Departementet for Sociale Anliggender, Familier, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggen
der
N AA LAK K ER SU I SUT
GOVERNMENT OF GREENLAND
Til:
E-mail:
Udi ændinge- og Integrationsministeriet
[email protected]
[email protected]
02102/2025
Sags nr.
2025- 1014
Akt. id. 25030484
Postboks 970
3900 Nuuk
Tlf. (+299) 34 50 00
Fax (+299) 34 63 64
E-mail: [email protected]
www.naalakkersuisut.gl
Høringssvar vedrørende “Høring over udkast til forslag til lov om ændring
af udlændingeloven og forskellige andre love”
Deres j.nr.: 2024-16475
-
Departementet for Sociale Anliggender, Familier, Arbejdsmarked og Indenrigsan
liggender takker for ovennævnte høring modtaget den 10. januar 2025, med hø
ringsfrist den 3. februar 2025.
Departementet for Sociale Anliggender, Familier, Arbejdsmarked og Indenrigsan
liggender har ingen bemærkninger.
Det begrundes med ministeriets efterfølgende supplerende redegørelse’ af hørin
gens indhold som følgende:
Udlændinge- og Integrarionsininisteriet kan oplyse,
at
der ikke på nu
værende tidspunkt er planer om, at de foreslåede ændringer skal sættes i
kraft
for GrØnland. Det forventes således ikke, at ændringerne skal indgå
i den kommende
ændringsanordning om
bl.a. ikraftsættelse for Grønland
af reglerne
om
gebyrbetaling ved ansøgning
om
opholdstilladelse i Grøn
land, som forventes at blive forelagt til efterårssamlingen 2025...”
Venlig hilsen
Mehdi Shams
Konst. afdelingschef
Afdeling for Jura
1/1
Mail fra Udlændinge- og Integrationsministeriet af den 24. januar 2025 (akt. id: 25002988)
 L 180 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
3000203_0026.png
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
København den 31. januar 2025
Uopfordret høringssvar med bemærkninger
til
udkast
til
forslag
til
lov om ændring af
udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt
indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.)
Henset til afsnit 6.2 i regeringsgrundlaget “Ansvar for Danmark” af 14. december 2022 om at
udvise flest muligt kriminelle udlændinge, foreslår jeg følgende overvejelser:
1. Tilvejebringelse af hjemmelsgrundlag i udlændingelovens § 22-24
til
at kunne
udvise udlændinge, der idømmes betinget frihedsstraf eller lignende foranstaltning
efter straffelovens 9. kapitel, uanset varigheden af udlændingens lovlige ophold i
Danmark, og derved tillige en udvidelse af adgangen til, allerede ved betinget dom
eller lignende foranstaltning, at kunne tildele advarsel om udvisning i medfør af
udlændingelovens § 24 b, stk. 1, således at den nuværende uhensigtsmæssige
retstilstand, hvor ubetinget straf er forudsat for advarsel, der er forudsat for
udvisning, medfører at betinget straf
til
kriminelle udlændinge i praksis fungerer som
en “advarsel om advarsel”, ophører.
2. Skærpelse af beregningen for lovligt ophold i udlændingelovens § 27, stk. 3 og 5,
f.eks. ved en ændring af beregningen
til
frem til gerningstidspunktet i stedet for
tidspunktet for domsafsigelsen, som i dag er praksis, jf. Højesterets dom af 2. juli
2014 i sag 57/2014 (U 2014.3210 H), eller anden lignende skærpelse af beregningen.
3. Nedgradering af tidsubegrænset opholdstilladelse til tidsbegrænset opholdstilladelse
for alle tredjelandsstatsborgere med tidsubegrænset opholdstilladelse, der idømmes
en betinget eller ubetinget frihedsstraf eller lignende foranstaltning efter
straffelovens 9. kapitel, som ikke udvises.
4. Afskaffelse af den obligatoriske automatiske prøvelse af udvisning før udsendelse
efter udlændingelovens § 50 a og § 50 b, således at den udviste udlænding fremover
selv skal anmode om domstolsprøvelse af udvisningen før udsendelse.
5. Ændring af den automatiske genindtrædelse i et tidsubegrænset (permanent)
opholdsgrundlag ved ophævelse af en afgørelse om udvisning i medfør af
udlændingelovens § 50-50 b, til erhvervelse af et almindeligt opholdsgrundlag.
Med venlig hilsen
Peter Jensen
 L 180 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
3000203_0027.png
--
AKT 3076539
--
BILAG I
--
[VS Høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og forskell
.0
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Familiesammenføring ([email protected])
Nora Al-Farhan ([email protected])
Jan Hempel ([email protected])
VS: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love
(Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af
EU-reglerne m.v.)
E-mailtitel: VS: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love
(Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af
EU-reglerne mv.) (UIM Id: 3075802)
07-01-2025 09:51
Sendt:
Høringsbrev.pdf; Lovforslag om skærpelse af udvisningsreglerne m.v.pdf; Høringsliste.pdf;
Bilag:
Til Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Politiforbundet har ingen bemærkninger til høringen.
Politiforbundets jr.nr. 2025-00026.
Med venlig hilsen
Jan Hempel
Forbundssekretær
P 0 I I T I
FORBONDET
Gammel Kongevej 60, 11. sal
DK-1850 Frederiksberg
Tlf.
+45 3345 5965
rnaiIfpolitiforbundeLdk
%.—,
j:fl(,
E-mail
Politiforbundet passer på dine data. Læs mere om vores behandling af dine oplysninger her
htlps://www.politiforbundeLdklorrL
poIitiforbiin/po1itiforbundets-databeskyttipo1itik
Denne e-mail fra Politiforbundet kan indeholde fortroligt materiale. E-mailen er kun beregnet for ovennævnte modtager(e). Hvis du har modtaget e
mailen ved en fejl, beder vi dig venligst kontakte afsenderen og i øvrigt slette e-mailen, inkl, eventuelle kopier og vedhæ frede dokumenter.
På forhåndtak
Henvendelser kan rettes skriftligt til Politiforbundet. Der kan sendes sikkert [email protected]. Det forudsætter dog, at du selv har adgang
til at sende fra sikkermail.
Fra: Shari Boateng
<[email protected]>
Sendt: 6. januar 2025 16:18
Til: ACE Denmark Akkrediteringsi nstitution
<[email protected]>;
Advokatrådet (Advokatsamfundet)
<sarrifundcadvokatsamfuftdt.dk>;
Amnesti Nu <kontakt@amnestinu .dk>; Amnesty International
<[email protected]>; Asyl ret <[email protected]>; Bedsteforældre for Asyl
<styreg[uppen@ bedstetoraeLdretorasyl.dk>; Beredskabsstyrelsen <brs@ brs.dk>; Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering <star@stardk>; Børnerådet <[email protected]>; Børns Vilkår <bornsvilkar@ borrisviikardk>;
Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU <info@ctunetdk>; Copenhagen Business School CBS Juridisk Institut
<[email protected]>; Danes Worldwide <[email protected]>; Danish Biometrics <danishbiometrics@IbirieLdk>; Danmarks
Biblioteksforening <db@iibdk>; Danmarks Rejsebureau Forening <[email protected]>; Dansk Arbejdsgiverforening
<[email protected]>; Dansk Erhverv <hoeringssager@danskerhvervdk>; Dansk Flygtningehjælp <[email protected]>; Danske
Handicaporganisationer (DSI) <[email protected]>; Dansk Missionsråd <[email protected]>; Mille Rode, Dansk PEN
<[email protected]>; Dansk Socialrådgiverforening <[email protected]>; Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse <[email protected]>;
Dansk Ungdoms Fællesråd <[email protected]>; Danske Advokater <rnail@danskeadvokaterdk>; Danske Rederier
<[email protected]>; Danske Regioner <regioner@ regiofterdk>; Datati Isynet
<dt@dataillsynetdk>;
Den
Danske Dommerforeni ng <[email protected]>; Den Danske Europabevægelse <[email protected]>; Den
Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder <[email protected]>; Den Katolske Kirke i Danmark
<[email protected]>; Det Centrale Handicapråd <[email protected]>; Det Kriminaipræventive Råd <dkr@dkrdk>;
Det Nationale Integrationsråd <[email protected]>; Dansk Flygtningehjælp Ungdom <[email protected]>; DIGNITY Dansk
Institut Mod Tortur <[email protected]>; Direktoratet for Kriminalforsorgen <[email protected]>;
Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination <[email protected]>; Dommerfuidmægtigforeningen
<jura@domrnerfmdk>; Domstolsstyrelsen <[email protected]>; DUI Leg & Virke <[email protected]>; Finans
Danmark <mail@finarisdanmarkdk>; Flygtningenævnet <fIrt@flndk>; Folkehøjskolernes Forening i Danmark
-
-
-
-
 L 180 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
3000203_0028.png
Red Barnet
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Frederiksberg, d. 31. januar 2025
Høring over udkast til forslag om ændring af udlændingeloven m.v. (skærpelse af udvis
ningsreglerne m.v.)
Udlændinge-
og
Integrationsministeriet har ved høringsbrev af 6. januar 2025 anmodet
om be
mærkninger til lovforslaget om ændring af udlændingeloven.
Red Barnet har følgende bemærkninger til lovforslaget:
Overordnede bemærkninger
Regeringsgrundlaget “Ansvar for Danmark” fra december 2022 fremhæver i pkt.
6.2,
at det er
ambitionen at “udvise flest muligt kriminelle udlændinge inden for konventionerne.”
Som børne
rettighedsorganisation er Red Barnet generelt bekymrede for denne lovgivningstendens, der ri
sikerer at få alvorlige og utilsigtede konsekvenser for børn, fx børn som oplever et voldsomt ind
greb i retten til familieliv, når en forælder udsendes af Danmark.
Afskaffelse af trappestigeordningen
Lovforslaget lægger op til at afskaffe den såkaldte trappestigeordning, der hidtil har sikret, at va
righeden af en udlændings ophold i Danmark og grovheden af den begåede kriminalitet vægtes
i afgørelsen om udvisning.
Red Barnet er kritisk over for det faktum, at lovforslaget indebærer, at udvisning som udgangs
punkt skal ske for alle tredjelandsstatsborgere, der idømmes en ubetinget fængselsstraf (eller
betinget for udlændinge med lovligt ophold i fem år eller derunder) uden hensyntagen til op-
holdets længde, kriminalitetens art, strafudmålingens længde eller tidligere kriminalitet. Det ene
ste værn mod udvisning er en vurdering af, om udvisningen med sikkerhed vil være i strid med
Danmarks internationale forpligtelser.
—
I den forbindelse er det vigtigt at påpege, at selvom Danmark er forpligtet af internationale kon
ventioner, herunder FN’s Konvention om Barnets Rettigheder og Den Europæiske Menneske
rettighedskonventions (EMRK) artikel 8, som bl.a. indebærer, at der ved udvisningsafgørelser
skal foretages en proportionalitetsvurdering med hensyntagen til blandt andet, om der er børn
Red Barnet
Gammel Kongevej 60
1850 Frede,iksberg
Telefon 35 3655 55
[email protected]
www.redbarnet.dk
Red Barnet
—
altid
på
børnenes side
 L 180 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
3000203_0029.png
involveret1, frygter vi, at lovforslaget yderligere vil forrykke grænsen for, hvor lidt der reelt skal
til, før udvisning kan ske. Dette vil medføre, at mange børn risikerer at lide alvorlige afsavn ved
ikke at kunne bibeholde god kontakt til en udvist forælder. Hertil kommer, at lovteksten, som
den er formuleret i forslaget, øger risikoen for, at der i udvisningssager ikke tages tilstrækkeligt
hensyn til barnets tarv. I en situation, hvor en forælder har begået kriminalitet, og en domstol
skal vurdere, om udvisningen “med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale for
pligtelser” vil det grundet lovens ordlyd være vanskeligt at lave en afbalanceret vurdering af bar
nets tarv, herunder barnets ret til familieliv. Senest i fjor fandt Den Europæiske Menneskeret
tighedsdomstol (EMRK), at et seksårigt indrejseforbud for en udvist irakisk statsborger var i strid
med EMRK art.
82.
Stramninger af udlændingeloven, hvor formuleringer som “med sikkerhed”
indgår, øger risikoen for krænkelser af EMRK, især fordi vurderingen i praksis risikerer at blive
for skematisk.
Red Barnet finder det stærkt bekymrende, at der intet sted i lovforslaget fremgår overvejelser
om forslagets betydning i forhold til Danmarks forpligtelser i henhold til FN’s Konvention om
Barnets Rettigheder, herunder betydningen af at iagttage barnets tarv.3
Red Barnet anbefaler på ovenstående baggrund, at det fremgår klart af udlændingeloven, at
barnets tarv, i alle afgørelser om udvisning som kan få implikationer for et eller flere børn, ind
går som et primært hensyn ved vurderingen af, om der skal ske udvisning.
Red Barnet står til rådighed ved ønske om uddybelse af ovenstående. Kontakt senior børneret
tighedsjurist, Amalie Bang, amba(redbarnet.dk.
Med venlig hilsen
anne-Schmidt Nielsen, generalsekretær
I
2
Üner mod Nederlandene ([SK], no. 46410/99,
§
57-58, EMD 2006-Xll
Sharafane mod Danmark (no. 51 99/23)
Jf. FN’s Konvention om Barnets Rettigheder, artikel 3.
2/2
Red Barnet
 L 180 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
3000203_0030.png
RETSPOLITISK FORENING
HØRINGSS
VAR
Til Udlændinge- og Integrationsministeriet
Horing til forslag til lov om ændring af
udlændingeloven og forskellige andre love (skærpelse
af udvisningsreglerne m.v.)
Modtaget ved høringsbrev af 6. Januar 2025
med svarfrist 3. Februar 2025
-
Svar fremsendt pr. mail til [email protected] med kopi til [email protected].
Sagsnr. 2024
-
16475
Indledning
Dette høringssvar tager udgangspunkt i lovforslagets erklærede mål om at skærpe udvisningsreglerne
for kriminelle udlændinge samt de tilhørende konsekvensændringer. Retspolitisk Forening vil især
vurdere forslaget i lyset af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8,
nationale retssikkerhedsmæssige hensyn og proportionalitetsprincippet.
Overordnede betragtninger
Lovforslaget sigter mod at skærpe reglerne for udvisning af kriminelle udlændinge ved blandt andet at
ophæve den nuværende trappestigeordning og reducere vægten af udlændingens opholdstid og
tilknytning til Danmark i vurderingen af udvisning. Formålet er at styrke signalværdien af
udvisningsinstituttet og øge den generelle afskrækkelse. Selvom intentionen om at sikre offentlig
orden og bekæmpe kriminalitet er forståelig, må det konstateres, at lovforslaget rejser alvorlige
retssiklcerhedsmæssige og menneskeretlige problemstillinger.
1. Ophævelse af trappestigeordningen
Den foreslåede ophævelse aftrappestigeordningen indebærer, at varigheden af en udlændings ophold i
Danmark ikke længere skal indgå som et selvstændigt kriterium i vurderingen
af,
om der kan ske
udvisning. Dette indebærer en radikal omlægning af en ordning, der har været central i dansk
udlændingeret siden 1983.
 L 180 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
3000203_0031.png
Trappestigeordningen bygger på proportionalitetsprincippet, som sikrer, at udlændinge med
længerevarende ophold og stærk tilknytning til Danmark nyder en højere grad af beskyttelse mod
udvisning end udlændinge med kortere ophold. Ophævelsen af denne ordning vil svække
proportionalitetsafvejningen og kan medføre uproportionale indgreb, især i forhold til såkaldte settied
migrants, der har levet størstedelen af deres liv i Danmark og har begrænset tilknytning til deres
oprindelsesland.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) har i adskillige afgørelser, herunder Maslov mod
Østrig og Savran mod Danmark, fastslået, at varigheden af ophold i et land er et centralt element i
proportionalitetsvurderingen efter
EMRK
artikel 8. Ophævelsen af trappestigeordningen risikerer
derfor at bringe Danmark i konflikt med sine internationale forpligtelser.
Selvom lovforslaget sigter mod at afskaffe trappestigeordningen, vil de underliggende principper, som
ordningen bygger på, fortsat være gældende, da de er forankret i Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstols (EMD) praksis.
EMD
har konsekvent fastslået, at varigheden af en
udlændings ophold i værtsiandet, graden af integration samt sociale og familiemæssige bånd skal
indgå i proportionalitetsvurderingen ved afgørelser om udvisning. Dette fremgår blandt andet af
Maslov mod Østrig (2008), hvor Retten i præmis 68-76 understregede, at udvisning af en person, der
er vokset op i værtsiandet,
kun
kan ske i ekstraordinære tilfælde af meget alvorlig kriminalitet. Retten
betonede her, at en udlændings varige ophold i landet skaber en berettiget forventning om beskyttelse
mod udvisning.
Ligeledes i Üner mod Nederlandene (2006) fastslog EMD i præmis 57-58, at
proportionalitetsvurderingen skal omfatte kriterier som længden af opholdet, udlændingens alder ved
ankomsten, graden af social og kulturel integration, og alvoren af den kriminalitet, der danner
grundlag for udvisningen. Her blev det understreget, at længerevarende ophold reducerer statens
mulighed for at udvise udlændingen, medmindre der er tale om en betydelig trussel mod den
offentlige orden.
I Jeunesse mod Nederlandene (2014) præmis 103-108 blev familiemæssige hensyn vægtet tungt,
herunder bånd til børn og ægtefæller, hvilket understreger, at beslutninger om udvisning ikke må
tilsidesætte individets og familiens rettigheder under artikel 8 i EMRK. Retten fandt her, at
længerevarende ophold og stærke familiemæssige bånd kan skabe en så tæt tilknytning til værtsiandet,
at udvisning vil være uproportional.
Endvidere illustrerer Boultif mod Schweiz (2001) i præmis 48, hvordan konsekvenserne af udvisning
for en udlændings privatliv og familieforhold skal vægtes mod statens interesse i at opretholde
offentlig orden. Retten fastslog, at selv alvorlig kriminalitet
ilcke
automatisk retfærdiggør udvisning,
hvis udlændingen har stærke bånd til værtsiandet.
Forslaget om at afskaffe trappestigeordningen risikerer derfor at skabe retssikkerhedsmæssige
udfordringer, da danske domstole fortsat vil være forpligtede til at følge EMD’s praksis og foretage en
lignende proportionalitetsvurdering. Det betyder, at Danmark i praksis ikke kan ignorere de
principper, som trappestigeordningen bygger på, da de allerede er indskrevet i EMD’s retspraksis.
Afskaffelsen af trappestigeordningen kan desuden føre til en stigning i klager til EMD. Sager som
onka mod Belgien (2002) og Sharifi og andre mod Italien og Grækenland (2014) viser, hvordan
manglende individuel vurdering eller uproportionale udvisninger kan resultere i domsfældelse mod
staten. I onka præmis 59-63 fastslog Retten, at kollektiv udvisning uden individuel vurdering
 L 180 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
3000203_0032.png
krænker EMRK, mens Sharifi i præmis 210-216 understregede, at manglende procedurale garantier
udgør en krænkelse afartilcel 4 i Protokol nr. 4.
Derudover kan sager som Moustahi mod Frankrig (2020) præmis 92-102, hvor børns tarv ikke blev
inddraget i beslutningen om udvisning, føre til yderligere domsfældelser mod Danmark, hvis lignende
situationer opstår som følge af en manglende trappestigeordning. EMD har konsekvent slået fast, at
individuelle forhold, særligt når børn og langvarige ophold er involveret, kræver nøjagtig og
omhyggelig vurdering.
I praksis vil danske domstole derfor skulle fortolke og anvende principperne fra EMD’s retspraksis,
selv hvis trappestigeordningen ophæves. Dette skaber
ikke
blot usikkerhed, men også
risiko
for, at
Danmark pålægges yderligere byrder i form af klager til
EMD
og efterfølgende
kritik
for at
tilsidesætte menneskerettigheder. For at undgå dette bør trappestigeordningen bevares, da den sikrer
en systematisk og proportional tilgang til udvisningssager, der er i overensstemmelse med
EMKK
og
EMD’s praksis.
2. Begrænsning af proportionalitetsvurderingen
Lovforslaget begrænser domstolenes mulighed for at foretage en individuel og helhedsorienteret
vurdering
af udlændingens forhold. Ved at fastsætte, at udvisning skal ske, medmindre det med
sikkerhed strider mod Danmarks internationale forpligtelser, risikerer loven at minimere vægten af
andre relevante faktorer, som
EMD
har fastlagt som afgørende i proportionalitetsvurderinger.
Ifølge
EMD’s
praksis skal vurderingen blandt andet omfatte:
1.
2.
3.
4.
5.
Karakteren og grovheden af den begåede kriminalitet.
Varigheden af udlændingens ophold i Danmark.
Udlændingens sociale og kulturelle integration i Danmark.
Udlændingens tilknytning til oprindelseslandet.
Familienære hensyn, herunder børns tarv.
Ved at reducere domstolenes skønsrum til alene at vurdere overensstemmelsen med internationale
forpligtelser svækkes retssikkerheden. Dette kan resultere i afgørelser, der
ikke
tager tilstrækkeligt
hensyn til individets særlige omstændigheder.
3. Risiko for uproportionale indgreb mod settied migrants
Forslaget har potentielt vidtrækkende konsekvenser for settied migrants, der er født og opvokset i
Danmark eller har tilbragt størstedelen af deres liv her. Disse personer har ofte ingen eller minimal
tilknytning
til deres oprindelsesland. Uden trappestigeordningen og med en begrænset
proportionalitetsvurdering risikerer denne gruppe at blive udsat for udvisning på baggrund af mindre
alvorlig kriminalitet, hvilket kan udgøre en uproportional retsforfølgelse.
I Savran mod Danmark understregede Storkammeret, at udvisning af en settied migrant
kræver
en
nøje afvejning af
tilknytning
til Danmark og oprindelseslandet samt individets sociale, kulturelle og
familiemæssige bånd. Lovforslaget risikerer at tilsidesætle
denne type
afvejning.
 L 180 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
3000203_0033.png
4. Konsekvenser for børn og familier
Lovforslaget tager ikke tilstrækkeligt hensyn til
børns tarv,
selvom
dette
er en central menneskeretlig
forpligtelse i henhold til FN’s Børnekonvention, EU-retten, dens Charter og
EMRK
artikel 8.
Udvisning af en forælder kan have alvorlige konsekvenser for børn, der risikerer at miste kontakten
med en primær omsorgsperson eller blive tvunget til at flytte til et land, hvor de ikke har sproglige,
sociale eller kulturelle bånd.
I Maslov mod øsfrig og andre relevante afgørelser har
EMD
understreget, at børns tarv skal indgå
som et afgørende element i vurderingen af proportionaliteten af en udvisning.
5. Forholdet
til
Danmarks internationale
forpligtelser
Selvom lovforslaget erklærer, at udvisning skal ske inden for rammerne af Danmarks internationale
forpligtelser, er det uklart, hvordan disse forpligtelser vil blive operationaliseret i praksis. Særligt er
det
uldart,
hvordan proportionalitetskravet i
EMRK
artikel 8 vil blive håndteret, hvis
trappestigeordningen ophæves.
Desuden synes lovforslaget at udelukke hensyn til udlændingens rehabiliteringspotentiale og sociale
reintegration, hvilket er et centralt element i EMD’s proportionalitetsafvejning. Dette overser lovgiver,
hvilket i sig selv ikke burde være en faktor der overses, trods de afvejninger og inddragelse afEMD
praksis som fremgår af lovforslaget. Der ønskes derfor på den baggrund, at lovgiver kaster blikket
tilbage på lovforslaget og ser på de afgørelser
EMD
har afsagt, herunder Hirsi Jamaa og andre mod
Italien (2012) præmis 115, Nasri mod Frankrig (1995) præmis 44-46, Üner mod Nederlandene (2010)
præmis 58-59 og Mamatkulov og Askarov mod Tyrkiet (2005) præmis 69-70 og anden praksis, som er
blevet fremhævet gennem fremstillingen af fhv, vicepræsident for EMD, Jon
Fridrik
Kjølbro, i Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention for praktikere.
Afsluttende
bemærkninger
Lovforslaget markerer et markant skift i dansk udlændingeret og indebærer betydelige
retssikkerhedsmæssige og menneskeretlige udfordringer. For at sikre, at Danmark fortsat lever op til
sine internationale forpligtelser og respekterer retsstatsprincipperne, hvor det:
anbefales at bevare trappestigeordningen som en del afproportionalitetsvurderingen, da den sikrer en
rimelig balance mellem hensynet til offentlig orden og udlændingens rettigheder.
anbefales at sikre, at domstolene fortsat
har
et bredt skønsrum til at vægte alle relevante forhold,
herunder udlændingens individuelle og familiemæssige situation, i overensstemmelse med EMDs
praksis.
anbefales at indføre særlige regler, der sikrer en mere omfattende beskyttelse afsettled migrants mod
udvisning, herunder krav om en dybdegående vurdering af deres tilknytning til Danmark og
manglende bånd til oprindelseslandet.
anbefales, at der i loven indarbejdes en pligt til altid at foretage en konkret vurdering af børns tarv i
forbindelse med udvisningssager, og at dette moment tillægges afgørende vægt.
 L 180 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
3000203_0034.png
anbefales at fastlægge klare retningslinjer for, hvordan Danmarks internationale forpligtelser,
herunder proportionalitetskravet, skal integreres i den konkrete vurdering af udvisningssager.
Opsummeret:
1.
2.
3.
4.
Bevare
trappestigeordningen som en del afproportionalitetsvurderingen.
Sikre domstolene et bredt skønsrum til at vægte individuelle hensyn.
Styrke beskyttelsen af settied migrants og børn i udvisningssager.
Operationalisere Danmarks internationale forpligtelser gennem klare og transparente
retningslinjer.
Den nuværende tilgang vil styrke retsstaten og sikre, at udvisning ikke anvendes som en automatisk
foranstaltning, men som en individuel vurdering baseret på rimelighed og proportionalitet, og dermed
ikke
vanskeliggør den nuværende proces som domstolene har, da tilgangen fortsat vil være som den
er,
baseret på
EMRK
og EMD praksis.
31. Januar 2025
Darjan Afandi
Medlems af RPFs høringspanel
 L 180 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
3000203_0035.png
i
7SOS
Racisme
SOS Racisme, Danmark
Nørre Allé 7
2200 København N.
[email protected]
www.sosracisme.dk
2. februar 2025
Høringssvar fra SOS Racisme på:
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love
(Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge
omfattet af EU-reglerne m.v.) med høringsfrist 3. februar kl. 12.
—
Til Udlændinge- og Integrationsministeriet,
att. [email protected]; [email protected]; [email protected]
Cc: Justitsministeren, [email protected];
SOS Racisme takker for at have fået sendt lovforslaget i høring!
SOS Racisme er imod enhver stramning af udvisningsreglerne
Udvisningsreglerne i Danmark er ekstremt strenge og stramme, og der er bestemt ikke behov for
flere stramninger og skærpelser! Straffene for lovovertrædelser er trods faldende kriminalitet
generelt ofte steget. Der er tilkommet betinget eller ubetinget fængselsstraf for mindre
lovovertrædelser og fængselsstraffe af længere varighed for flere forhold, samtidig med, at
strafafsoning og fængselsdisciplin generelt er blevet hårdere. Samtidig er danske fængsler fyldt op,
det er svært at rekruttere fængseispersonale, og det er ikke vist, at fængsel medfører, at den
indsatte bliver et bedre menneske tværtimod. Desuden får de indsatte ofte en stor gæld, bl.a. for
retssag og evt, erstatninger og advokatbistand, som mange af dem aldrig kan betale og en plettet
strafattest medfører indskrænkede arbejdsmuligheder.
—
-
-
-
Hele øvelsen, som det aktuelle lovforslag er en del af, synes at gå ud på at udvise flest muligt
udlændinge fra lande uden for EU og EØS. Lovforslaget forholder sig ikke til, hvad en udvisning kan
medføre af skader for den udviste, og hvordan en udvisning kan stække hans/hendes muligheder.
Begrundelsen for at søge flere udvisninger er: “Det er regeringens holdning, at der skal sendes et
klart signal om, at kriminelle udlændinge, der misbruger deres ophold i Danmark til at begå
kriminalitet, ikke har noget at gøre i det danske samfund, uanset hvor længe udlændingen har
opholdt sig i Danmark” (side 31 i lovforslaget). “Det foreslås derfor at skærpe udlændingelovens
udvisningsregler, således at kriminelle udlændinge, der idømmes en ubetinget fængselsstraf under
en straffesag, altid skal udvises, medmindre det med sikkerhed vil være i strid med Danmarks
 L 180 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
3000203_0036.png
2
internationale forpligtelser. Der er i dag vid adgang til udvisning af udlændinge, der begår
kriminalitet i Danmark. Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer dog samtidig,
at det er rum for at skærpe reglerne yderligere. Lovforslaget indeholder på den baggrund for det
første et forslag om at nyaffatte visse regler i udlændingeloven om udvisning ved dom, således at
alle udlændinge, der idømmes ubetinget fængselsstraf, kan udvises, dvs, uanset varigheden af
udlændingens ophold, længden af den idømte straf, kriminalitetens
art
samt eventuel tidligere
kriminalitet. Det vil således alene være Danmarks internationale forpligtelser, som sætter
grænsen for, hvornår udlændinge, der idømmes ubetinget fængselsstraf, udvises”.
Det aktuelle lovforslag ønsker at udskifte trappestigemodellen med en model hvor: Enhver
mulighed for at udvise flere udlændinge, som ikke er EU- eller EØS-borgere, og som har begået
kriminalitet, skal prøves. Stort set uden hensyntagen til kriminalitetens grovhed, og længden af
opholdet i Danmark, og om den omtalte borger er født i Danmark. Regeringen ønsker bare at
domstolene dømmer til udvisning ved enhver forbrydelse, der har medført en fængselsstraf
betinget eller ubetinget eller anden retlig sanktion som kan jævnføres med en fængselsstraf.
—
—
Denne såkaldte nultolerance over for kriminalitet, der medfører fængselsstraf, finder SOS
Racisme diskriminerende, urimelig og forkert især når det gælder folk, der har boet i Danmark
i længere tid.
—
Man kunne fristes til at nævne et bibeicitat: “Lad den, som er ren, kaste den første sten!” Hvis
mennesker kigger indad, vil mange sikkert kunne finde tidligere kriminelle forhold, der hvis de
havde været opdaget måske kunne have medført fængselsstraf.
—
—
Det er jo i orden, hvis en bande af organiserede kriminelle kom til Danmark for at stjæle, svindle
med skat og moms, begå terror eller begå andre alvorlige forbrydelser efterforskes og straffes og
udvises, hvis der er belæg for det. Men vi kan ikke se, hvorfor personer med statsborgerskab i 3.
lande, som har boet lang tid i Danmark og ikke har nær forbindelse til det land, de kom fra, skal
straffes mere for en mindre forbrydelse, end en dansk statsborger i samme situation. Vi kan ikke
se, hvorfor Danmark i den grad skal diskriminere udlændinge, så de automatisk udvises ved en
fængselsstraf! Det er hverken retfærdigt eller fornuftigt men udtryk for diskrimination!
—
Grunde til øget hyppighed af kriminalitetsdomme i nogle nationaliteter kan være:
At myndighederne sammenkører registre og dermed finder flere uregelmæssigheder.
Politiets profilering af folk med mørk hudfarve, sort hår, mellemøstligt udseende,
muslimske navne, at politiet undersøger, visiterer og arresterer og sigter flere end i resten
af befolkningen. Og forfølger flere sager blandt dem, uden de fører til dom. På den måde er
der mindre tid til at undersøge og efterforske majoritetsdanskere.
At der ved sammenligninger ikke er taget højde for, at der er en overvægt af unge og i
nogle nationaliteter, og også en overvægt af mænd, desuden en social skævhed, forstået
på den måde at flere er uden for arbejde eller i lavtlønnede jobs eller er selvstændige med
lav indtjening.
-
—
-
-
Lovforslaget fremstår, som om Danmark ikke vil rette sig efter menneskerettighederne,
medmindre det direkte får en dom imod sig ved EMD. Det må være det, der menes med, om der
 L 180 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
3000203_0037.png
3
“er rum for at skærpe reglerne yderligere”. Her er fx ikke lagt vægt på, om straffene er
proportionale, heller ikke om den fængselsstraf, der blev givet, var proportional, eller om det var
proportionalt at udvise for en mindre lovovertrædelse, som dog medførte fængselsstraf.
-
EU
og
EØS
tillader ikke diskrimination af deres borgere, og da Danmark skal overholde EU’s
opholdsdirektiv, er nogle regler herfra indarbejdet i lovforslaget. Ingen domstol skal tage fejl, da
Danmark ikke ønsker problemer med EU-retten, for det er ikke populært og kan koste dyrt
Men Danmark skal leve op til EU’s opholdsdirektiv i dansk lov, og følge disse mere
fornuftbaserede retlige principper, for EU/EØS-borgere og familiemedlemmer med afledt
beskyttelse herfra, samt nogle tyrkiske statsborgere. Opholdsdirektivet lægger stor vægt på, om
en udvisning er proportional i forhold til forbrydelsens alvor, farlighed, og skade på samfundet, og
om borgerens opholdstid og tilknytning til værtslandet.
Efter EU-direktivet vil permanent opholdstilladelse normalt kunne sikre en udlænding mod
udvisning, og en permanent opholdstilladelse for borgere fra andre EU-lande end værtslandet kan
normalt fås efter 5 års ophold i værtslandet. EU/EØS-borgere vil formentlig være lige så godt
beskyttet nu, som andre udlændinge var i Danmark for cirka 15-20 år siden, medmindre der var
tale om meget grov kriminalitet, fx drab eller voldtægt, og principperne ville være de samme: Man
ville veje forbrydelsens grovhed og måske om der var tale om gentagen kriminalitet og den
skade, den havde gjort og den trussel den indebar for Danmark op mod, hvor længe den
kriminelle havde boet i Danmark, og en lang række øvrige forhold, og kun udvise for grovere
kriminalitet. En udvisningsdom var ikke noget, der automatisk skulle følge med en dom for
kriminalitet, men kun ske i helt særlige tilfælde —jf. EU-domstolens faste retspraksis (side 52).
—
-
-
—
—
—
Det aktuelle Iovforslags principper står i direkte modsætning til trappestigemodellen og til
principperne i EU’s opholdsdirektiv. I opholdsdirektivet betragtes udvisning som en meget alvorlig
og livsændrende sanktion, og den fordrer, at hvis man skal udvises fra et andet EU-land, hvor man
har boet længe eller har permanent ophold, skal det være for en alvorlig forbrydelse. Udvisning
skal være en undtagelse, og ved personer, med over 10 års ophold i landet, kan en lang række
faktorer hindre en udvisning udover hvis det er i strid med menneskeretten.
—
Domme fra EMD
Som det korrekt er resumeret i lovforslaget, har Danmark fået mange domme imod sig fra Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol i de forløbne år, især i udvisningssager. Det drejer sig
ofte om personer, der har boet mange år i Danmark, men som ikke har dansk statsborgerskab.
Hvis lovforslaget vedtages, vil det være mange flere, da det konstant bliver sværere og sværere at
få dansk statsborgerskab, og da der er livsvarig nultolerance for lovovertrædelser for opnåelse af
dansk statsborgerskab ved naturalisation.
Engang var det en sjældenhed at se domme mod Danmark i EMD, og det var åbenbart for
politikere, retsvæsen og myndigheder, at Danmark altid skulle overholde menneskerettighederne.
Nu skal Danmark ifølge egen lovgivning kun overholde dem, hvis det ubestridt er sikkert, at vi
ellers overtræder dem Og det på trods af, at vi jævnligt har overtrådt dem i udvisningssager!
 L 180 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
3000203_0038.png
4
Årsagerne til dommene er:
Ingen tidligere advarsler om udvisning
grovheden af den aktuelle forbrydelse evt, sammenholdt med tidligere forbrydelser er
sådan, at udvisning ikke er rimelig,
at vedkommende har haft en lang tid
i
Danmark uden kriminalitet
det idømte indrejseforbud er urimeligt langt, evt, livsvarigt igen
i f.t.
forbrydelsens alvor
der er ikke taget højde for udlændingens nære tilknytning til Danmark, fx at udlændingen
var omsorgsperson for børn eller andre med omsorgsbehov
i
Danmark, eller:
at personen har ingen eller kun ringe tilknytning til det land, han udvises til,
at udlændingen reelt ikke har mulighed for at se familien
i
Danmark før efter mange års
udvisning, eller måske slet ikke kan se sin familie igen.
at personens hele situation ikke var gennemgået og beskrevet godt nok
i
dommen.
-
-
-
-
—
-
-
-
-
På den ene side har vi altså folketingsmedlemmer, som vil presse flest muligt udlændinge ud af
Danmark, og som tæller deres succes på, hvor mange, de kan få udvist, og hvor mange de kan få til
at udrejse af Danmark: Ved frivillig eller tvungen udrejse, eller ved at udlændingen selv forsvinder.
På den anden side bør Danmark leve op til menneskeretten og forblive et retssamfund, med
samme love og sanktioner for danske statsborgere og andre uanset hvilket land de kommer fra.
—
Aktuelt er 11% af den danske befolkning over 18 år uden dansk statsborgerskab. Med stramninger
af indfØdsretsloven vil mange udlændinge, født
i
Danmark af udenlandske forældre, først kunne
opnå dansk statsborgerskab midt
i,
evt, sidst
i
20’erne, hvis de fx vil have en uddannelse og
derefter skal arbejde fuldtids
3
Yz
år ud af de sidste
4
år, før de kan søge dansk statsborgerskab. Og
mange af de udlændinge, der er indvandret til Danmark, vil aldrig kunne opnå dansk
statsborgerskab på grund af høje sprogkrav og måske af samme årsag, eller hvis de ikke er
arbejdsføre, ikke engang kunne opnå permanent statsborgerskab.
—
En udvisning er en så stor omvæltning for en person, at den reelt kan være en meget større straf,
end flere års fængsel. Derfor bør udvisninger ikke bruges mere, end de bruges
i
dag, vi udviser
allerede alt for mange danskere, der aldrig har kunnet opnå dansk statsborgerskab, til et land, de
måske ikke kender eller er blevet fremmede for. Danmark bør kun udvise folk
i
meget grove sager,
især når det er folk, som har boet her
i
lang tid som efter Opholdsdirektivet.
—
Et eksempel på Danmarks brug aflange fængselsstraffe og udvisningsdomme kan ses ved
sanktionering af pligtforsømmelser på udrejsecentrene1
Det udlændingepolitiske flertal
i
Folketinget har stemt urimelig strenge straffe igennem for folk,
der er dømt for at have overtrådt meldepligt, opholdspligt eller underretningspligt på
udrejsecentrene. De tre pligter skulle berøve folk enhver form for meningsfuidhed, angiveligt for
at “motivere” personer med opholdspligt på udrejsecentrene til at gå med til frivillig hjemrejse til
det land, de var flygtet fra, og som de mest af alt frygtede at blive sendt tilbage til. Og ifølge den
daværende integrationsminister for at få flest muligt
i
fængsel. Og ifølge forskere for at
‘Se dokumentation for afsnittet på linket her:
 L 180 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
3000203_0039.png
5
kriminalisere dem med en udvisningsdom og registrere dem som kriminalitetsdømte, da nogle
lande vil føle sig mere forpligtet til at modtage kriminalitetsdømte, end blot afviste personer.
Mange beboere på udrejsecentre er dog blevet dømt, selv om de i mange tilfælde ikke engang
havde overtrådt reglerne, men hvor det skyldtes, at Hjemrejsestyrelsen og politiet ikke havde
efterforsket sagerne grundigt nok fx om vedkommende sad i fængsel eller var til møder med
Udlændingemyndighederne eller i retten eller ikke kunne komme tilbage på udrejsecentret en
aften på grund af en vinterstorm, hvor væltede træer spærrede vejene. Eller på grund af, at
SALTO-systemet er usikkert, idet den type meddelelser der sendes fra fx Kærshovedgård, kan
forsvinde.
—
Alt det har ført til, at en masse fængselspiadser
i
Danmark bruges på folk der intet ondt har gjort,
og som behandles ondsindet og uretfærdigt. Mange af de udviste udlændinge på centrene er
blevet psykisk syge af at være der, eller af at befinde sig en konstant stress-tilstand frem og tilbage
mellem fængsel, Ellebæk og udrejsecenter, og med risiko for tvangshjemsendelse, og der er 3
gange flere selvmordsforsøg end i almindelige asylcentre, som har cirka 10 gange så mange
selvmordsforsøg, som i hele befolkningen over 15 år i Danmark.
En anden grund var, at man ville sikre sig man vidste hvor man havde dem; men det kunne man
netop ikke vide, fordi en stor del af dem forsvandt, mens de endnu havde bevaret deres mentale
sundhed. Da regimet på udrejsecentrene var for umenneskeligt, gik mange under jorden i
Danmark eller formentlig oftere et andet land.
-
-
Der kom strenge straffe for pligtovertrædelser på udrejsecentrene i særlige tilfælde op til 4 år
efter straffeloven, og efter udlændingelovgivningen med straframme for dømte fra 2021: 2 år,
og for afviste asylansøgere og andre udlændinge uden lovligt ophold: 1 år. De helt urimelige og
uproportionale straffe var en gave til Dansk Folkeparti i 2019, som erstatning for, at Dansk
Folkeparti ved Finanslovsaftalen i 2018 ikke kunne få et udrejsecenter i udlandet eller i Grønland,
da det ville overtræde menneskerettighederne.
—
—
Hele strafsystemet —for at undlade meldepligt, opholdspligt eller underretningspligt, med
stigende straffe for hver gang man dømmes og fra 3. dom så vidt muligt fængselsstraf og
udvisningsdom udgør en
politisk og administrativt bestemt
kriminalisering af mennesker, som
ikke har turdet rejse hjem til det land, de flygtede fra, eller som ikke vil kunne få behandling for
deres alvorlige sygdom, eller som ikke vil skilles fra deres ægtefælle, og ikke ville byde børnene at
vende tilbage til et land med krig, forfølgelse, eller krigslignende forhold, hvor de meget hurtigt
kunne risikere at miste en forælder.
—
—
Det var Rigsadvokaten der initialt bestemte, at det kun var ved de to første domme, en afvist
asylansøgers straf skulle vurderes efter det milde strafskema. Ved 3. sag om overtrædelser blev
Anklagemyndigheden tilrådet at kræve fængselsstraf, og derefter blev den straffede normalt
udvist ved dom som kriminel udvisningsdømt, fik pålagt underretningspligt og skulle siden
straffes efter det hårde strafskema for “kriminelle udvisningsdømte”. På et spørgsmål fra SOS
Racisme svarede Rigsadvokaten, at der ikke var en specifik hjemmel til det i loven, men at det var
sædvane, at for hver gang man gentog den samme forbrydelse, skulle straffen stige. Senere blev
-
—
 L 180 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
3000203_0040.png
6
det indskrevet i hjemrejseloven, og er dermed vedtaget af det udlændingepolitiske
folketingsflertal.
Denne strafskærpelse mod en gruppe personer, som intet andet havde gjort forkert end at søge
asyl i Danmark, og ikke turde rejse tilbage til hjemlandet, har ført til at en tiltagende del af
personer på udrejsecentrene nu er kategoriseret som “kriminelle udvisningsdømte” og de
nederste strafudmålinger i skemaet for afviste asylansøgere er reelt sat ud af funktion og
erstattet med længere og tiltagende fængselsstraffe for personer på tålt ophold og “kriminelle
udvisningsdømte”.
—
—
Senere har Anklagemyndigheden med sin udvisningspakke satset hårdt på at få dømt alle med en
betinget eller ubetinget fængselsstraf til udvisning, og anket de fleste domme, hvis anklageren
ikke havde fået sit krav om udvisningsdom opfyldt. Det gælder uanset, om der er tale om farlighed
eller ej, og uanset om nogen er blevet skadet eller ej af en overtrædelse fx manglende udrejse
inden en fastlagt frist, eller en mulig overtrædelse af meldepligt, opholdspligt eller
underretningspligt for beboere på udrejsecentrene, samt udviste, der er kommet til Danmark
under et indrejseforbud.
—
For at føje spot til skade har man desuden uden for Schengenreglementet i to år imod
Schengenreglerne indberettet alle udviste til Schengen-systemet, uanset om det skulle gøres
eller ej, jf. lovforslaget, som i 2024 var i høring om: HØring over forslag til lov om ændring af
udlændingeloven
(EU-samarbejdede om Schengen), og som ifølge planen skulle træde i kraft 1.
januar 2025.
Der stod dog intet i Lovforslaget om, at Danmark skulle fjerne indberetningerne til SIS for dem, det
uden for reglerne fejlagtigt havde indberettet til SIS og som ikke har foretaget sig noget, som
andre lande ville kriminalisere. Det vil have vanskeliggjort livet for mange udviste i andre
Schengenlande!
-
—
-
-
—
—
SOS Racisme foreslår derfor,
At lovforslaget ikke fremsættes, og at hvis det fremsættes, må blive forkastet.
Med venlig hilsen,
For SOS Racisme,
Anne Nielsen, talsperson
 L 180 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
3000203_0041.png
--
AKT 3078756
--
BILAG I
--
[
Fwd Sv UIM Høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven
-
Til:
Fra:
Titel:
Nora Al-Farhan ([email protected])
Shari Boateng
([email protected])
Fwd: Sv:
UIM Høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love
(Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU
reglerne mv.)(UIM Id: 3075802) (STA...
Sendt: 09-01-2025 09:21
-
Videresendt meddelelse
Fra: Susan Therkelsen Larsen <[email protected]>
Dato:
9.
januar 2025 kl. 08.30.43 CET
Emne: Sv: UTM Høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre
love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbej delse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af
EU-reglerne m.v.)(UIM Id: 3075802) (STAR Id
Til:
Shari Boateng <[email protected]>
-
Jeres reference
j.nr.
2024-16475
Kære Shari Boateng
Angående
høring om udkast til
“forslag til lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love
(Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af
EU-reglerne m.v.)”,
kan
Styrelsen
for Arbejdsmarked og
Rekruttering
(STAR)
oplyse, at vi ingen
bemærkninger har.
Venlig hilsen
Susan Therkelsen Larsen
Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Vermundsgade 38
I
2100 København
Ø
T72217400
I
[email protected]
I
wwwstarik
Danish Agency for Labour Market and Recruitment
Vermundsgade38
I
2100 Copenhagen
www.star.dk
T +45 72 21 7400
I
star@starsik
Følg os på Linkedin
Læs på wwwstar.dk om styrelsens håndtering af personfølsomme oplysninger
Go to wwwstardk to learn how we process your personal information
Til:
ACE Denmark Akkrediteringsinstitution ([email protected]), Advoksamfundet
([email protected]), Am nesti Nu (kontakt@am nesti-nu.dk), AMN ESTY INTERNATIONAL
DANSK AFD ([email protected]), Asylret (info@asylretdk), Bedsteforældre for Asyl
(styregruppenbedsteforaeldreforasyl.dk), [email protected] ([email protected]), STAR ([email protected]), Børnerådet
(brd@brd dk), Børns Vilkår ([email protected]), Centralorganisationernes Fællesudvalg (info@cfu
net.dk), Copenhagen Business School CBS Juridisk Institut ([email protected]), Danes Worldwide
([email protected]), Danish Biometrics (danishbiometrics@dbi-netdk), DANMARKS
BIBLIOTLKSFORENINGS FOND ([email protected]), Danmarks Rejsebureau Forening ([email protected]),
-
-
 L 180 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
3000203_0042.png
I
UDLÆNDINGENÆVNET
I
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Sendt til: familiesammen(uim.dk og [email protected]
Dato:
Sagsnummer:
Sagsbehandler:
3. februar 2025
25/007020
cijo
Høringsvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og
forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om
udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.)
Udlændinge- og Integrationsministeriet
har
ved e-mail af
6. januar 2024 anmodet
Udlændingenævnet om eventuelle bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af
udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse
af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.)
Udlændingenævnet har ingen bemærkninger til det fremsendte udkast til lovforslag.
Der henvises til Udlændinge- og Integrationsministerietsj.nr. 2024-16475.
Med venlig hilsen
Anders Raagaard
Adelgade 13 1304 København K
I
Telefon: 6198 3800
I
[email protected]
I
www.udln.dk
 L 180 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
3000203_0043.png
(j(()
UNHCR
United Nattens l4gIi Conniissloner for Relugees
Haut Commissartat des Nations Uns pour las réfuglés
UNHCR Representatlon tor the Nordic and Baltic Countries
Sveavagen 166, 15fl.
SE-i 1346 Stockholm
-
Tel.:
Sweden
+46 101012 800
Emall: swestunhçr.org
31 January 2025
Notre/Our code: I I/RNB/2025
RE: J.Nr. 2024 16475: Høring over
udkast
til forslag til lov om ændring af
udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt
indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet afEU-reglerne m.v.)
—
Dear Sir/Madam,
UNHCR’s Representation for the Nordic and Baltie Countries wishes to thank the Ministiy of
Immigration
and
Integration for sharing this heating proposal with our Office for commenis. UNL-ICR
remains grateli.d for
the
good partnership and cooperation with the Ministry.
Upon reviewing the proposal, we note that the proposed measures are identical with an carlier hearing
proposal to which UNHCR submitted its observations on 12 October 2022
(Eksterne horing om
forslag til lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Æn-dring af
udvisningsreglerne samt indsættelse af reglerne om udvisning af ud-lændinge omfattet af EU
reglerne)) (UIM Id: 2091309). Given the continued relevance of
UNHCR’s
2022 observations for
the
current
proposal, we
are
pleased to reshare them for the Ministry’s consideration.
We rernain available to discuss these observations further and look forward to continuing our close
and constructive dialogue.
Yours sincerely,
Annika San
Representative
 L 180 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
3000203_0044.png
(Wi)
UNHCR
,_41
United Nations High Comn,issioner for Retugees
Ha..: Corïnsssra: Hos Natns Uries
poer
les rHfuciés
UNHCR Observations on the Proposal for amendments to the Danish Aliens
Act (Amendment of the deportation rules and introduetion of the rules on
deportation of foreigners covered by EU rules)
[Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Ændring af
udvisningsreglerne samt indsættelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU
reglerne)]
Introduction
1. The United Nations High Commissioner for Refugees (“UNHCR”) Representation for the
Nordic and Baltic Countries (“RNB”) appreciates the invitation by the Government of
Denmark to provide observations on the “Proposal for law on amendments to the Aliens
Act (Amendment of the deportation rules and introduction of the rules on deportation of
foreigners covered by EU rules)” [Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven og
forskellige andre love (Ændring af udvisningsreglerne samt indsættelse af reglerne om
udvisning afudlændinge omfattet afEU reglerne)]
hereafter the “Proposal”.’
-
2. UNHCR has a direct interest m law proposals related to asylum, as the agency entrusted by
the UN General Assembly with the mandate to provide international protection to refugees
and, together with Governments, seek permanent solutions to the problems of refugees.2
Paragraph 8 of UNT-ICR’s Statute confers responsibility on UNHCR for supervising
international conventions for the protection of refugees,3 whereas the 1951 Convention
relating to the Status of Reftigees4 and its 1967 Proto col (hereafter collectively referred to
as “1951 Convention”) oblige State Parties to cooperate with UNHCR in the exercise ofits
mandate, in particular facilitating UNHCR’s duty of supervising the application of the
provisions of the 1951 Convention (Article 35 of the 1951 Convention and Article II of the
1967 Protocol). This has also been reflected in European Union (“EU”) law, including by
way of reference to the 1951 Convention in Articie 78(1) of the Treaty on the Functioning
of the EU. The UN General Assembly has also entrusted UNHCR with a global mandate
to provide protection to stateless persons world-wide and for preventing and reducing
statelessness.
Full Proposal (in Danish) https://prodstoragehoeringspo.blob.core.windows.netJ82ca6e i f-d33f-4 1 af-8840-
ddf1046b646c/Udkast%2Otil%20lovforslag%20ændring%2Oaf’Yo20udvisningsreglerne%20fremsættelse%20
nov%201.pdf.
UN General Assembly, Statute of the Office of the United Nations High Commissioner for Refugees, 14
December 1950, AIRES/428(V) https://www.refworld.org/docid/3ae6b3628.html (“the Statute”).
Ibid, para. 8(a). According to para. 8(a) of the Statute, UNHCR is competent to supervise international
conventions for the protection of refugees. The wording is open and flexible and does flot restrict the scope of
applicability of the UNHCR’s supervisory function to one or other specific international refugee convention.
UNHCR is therefore competent qua its Statute to supervise all conventions relevant to refugee protection,
UNHCR’s supervisory responsibility, October 2002 http://www.refworld.org/docid/4fe405ef2.html, pp. 7—8.
UN General Assembly, Convention Relating to the Status of Refugees, 28 July 1951, United Nations Treaty
Series, No. 2545, vol. 189 http://www.unhcr.org/refworld/docid/3be01b964.html. According to Article 35 (i)
of the 1951 Convention, UNIICR has the “duty of supervising the application of the provisions of the
Convention”.
UN General Assembly Resolution AIRES/50/152, 9 February 1996
http://www.unhcr.org/refwor1dJdocidJ3b00f3id24.htm1,
reiterated in subsequent resolutions, inciuding
AIRESI61!137 of 25 January 2007 http://www.unhcr.org/refworld/docidI45fa902d2.htm1, A/RES/62/124 of
24 January
2008
http://www.unhcr.org/refwor1d/docid/47b2fa642.html,
and
A!RES/63/148
of 27 January
2009 http://www.unhcr.org/refworld/docid/4989619e2.htiril.
2
“
 L 180 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
3000203_0045.png
•(fl» UNHCR
‘i’
—,-,
United Nation, Hi9h Commissioner fo Refugens
Ka: Ocrae ssa,ia des Nat cais Lfries
les rd’ues
ju
3. UNHCR’s observations are structured as follows: Section II sets out the scope of the
Proposal, Section III sets out observations on Denmark’s obligations under international
human rights and refugee law and special considerations for the protection of asylum
seekers and refugees, and Section IV sets out the conciusions.
fi.
The Scope of the Proposal
4. The Proposal seeks to further tighten the deportation rules in
the
Danish Aliens Act
concerning foreigners who have committed a crime regardless of their iength of stay in
Denmark.6 Foreigners who have committed crimes and are sentenced to an unconditional
prison sentence must flow always be deported, as long as the deportation is within the
framework of Denmark’s international obligations.7 The Proposal clearly states that its
objective is to send a clear signal to foreigners who abuse their stay in Denmark and comrnit
crimes “they have no business in Danish society”.8 A concrete assessment will still be
undertaken to assess whether deportation in the individual case will conflict with
Denmark’ s international obligations
-
—
.
5.
According to the Proposal, the length of an entry ban into Denmark following deportation
will be increased from a minimum of four to six years. The Proposal also seeks to remove
the “ladder system”, whereby the foreigner’s attachment to Denmark is weighed against
the need to ensure public order and prevent crime in Danish society. The longer a foreigner
has resided in Denmark, the more serious the crime must be before deportation can be
considered. This would mean that the duration of the foreigner’s stay would no longer be a
decisive factor for deportation.’°
6. The analysis in the Proposal of its compliance with Denniark’s international obligations is
largely confined to Articie 8 of the Convention for the Protection of Human Rights and
Fundamental Freedoms1’ (“ECHR”) and the jurisprudence of the European Court of
Human Rights (“ECtHR”). The Proposal acknowledges that the protection of a person’s
right to private and family life must follow the conditions laid out in Articie 8.2 of the
ECHR, that is, to be in accordance with the law and when it is necessary in the interests of,
inter aha,
national security, public safety, or prevention of crime.12
7. UNHCR recognizes the legitimate
security
concerns of States and the need to uphold the
mie of law
iii
its society. These concerns were fores een by the drafters of the 1951
Convention, and is precisely why they established that, in exceptional situations, some
individuals do flot need or deserve international protection or that, in certain exceptional
cases, protection against non-refoulement may flot be extended to an individual refugee.
This will be further explained below.
6
‘
8
°
12
Proposal, p. 10.
Proposal, p. 10 and p. 24.
Proposal, p. 10.
Proposal, p. 24.
Proposal, pp. 12-13.
Council of Europe, European Convention for the Protection ofHunan Rights and Fundamental Freedoms,
as amended by Protocols Nos. 11 and 14, 4November 1950, ETS 5,
https://treaties.un.org/docfPublicationlUNTS/Volume%202 I 3/volume-2 I 3-I-2889-English.pdf
Proposal, p. 17.
2
 L 180 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
3000203_0046.png
•ffi’ UNHCR
‘_,‘-.r.6’
ifi.
Unfted Nations High Commissioner for Refugees
-fa. Ces-on
ssana
des NatCns 11-jes 00cr les
rduoie5
Observations
Absence ofanalysis ofthe broader scope ofDenmark ‘s obligations under international refugee
and human rights law
8. In UNHCR’s view, the Proposal does flot sufficiently detail and elaborate on the proposed
amendments to enable an informed assessment on the compliance with Denmark’s
international obligations under the 1951 Convention and other instruments relevant to
refiigee protection. Whilst UNHCR welcomes that the proposal states that an assessment
will still be undertaken to assess whether deportation in the individual case will conflict
with Denmark’s international obligations, UNHCR is concerned that the Proposal almost
exclusively considers Denmark’s international obligations within the parameters ofArticle
8 of the ECHR, referring to it as the “legal limit”3 in assessing the proportionality and
necessity of deportation or expulsion of foreigners who have been sentenced to an
unconditional prison sentence.’4 The Proposal remains silent on how the assessments will
be undertaken in the case of deportation of foreigners who are 1951 Convention refugees
or other beneficiaries of subsidiary protection under the Aliens Act, and who have
committed crimes in Denmark.
9. The Proposal refers generally to foreigners who have committed crimes in Denmark.
TJNHCR understands this to inciude any asylum-seeker or refugee who has flot acquired
Danish citizenship, irrespective of whether they would be considered as Convention
refugees or other beneficiary of subsidiary protection under the Danish Aliens Act. It
therefore follows, that the Proposal should have contained an analysis of its international
obligations under, inter aha, the 1951 Convention, including the principle of non
refoulement (see further below at paragraphs 19—2 1).
10. The Proposal does flot duly consider or analyze the broader scope of Denmark’s
international obligations under other equally essential instruments. This does flot allow for
a conclusion on whether the Proposal is compliant with international refugee and human
rights law.
Situations in which refugeeprotection shall flot be granted or shall be revoked
11. In the context of international refugee protection, it is only in very exceptional situations
where refugees and asylum-seekers who have committed crimes are considered as
undeserving of international protection under the 1951 Convention. The nature and
seriousness of the crime as well as when and where it was committed is ofimportance from
a refugee law point ofview.
12. Firstly, due consideration should be given to situations regulated under the exclusion
clauses contained in Articie 1F(a) and 1F(c) of the 1951 Convention, which concern certain
acts considered so grave that they render the perpetrator undeserving of international
13
Proposal, pp. 10 and 23
The Proposal for instance does flot clarify whether Denmark intends to also consider the full scope of the so
called “Maslov” criteria stemming from the jurisprudence of the ECtHR, which inciudes, inter aha, the
nature and seriousness of the crime committed, see Mas/av v. Austria (Grand Chamber), Application no.
1638/03, Council of Europe: European Court of Human Rights, 23 June 2008,
https://www.refworld.org/cases,ECHR,5 852a8b97.html.
3
 L 180 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
3000203_0047.png
•ffi» UNHCR
‘rr.à’
United Nations High Commissioner for Retugees
Ha: Ccrïn ssria: dec
Nates
Uree
ocjr les rdlucies
protection as refugees, whenever and wherever they are committed.’5 These provisions
relate to extremely serious acts war crimes, crimes against humanity, crimes against peace
and acts contrary to the purposes and principies of the United Nations. A person who has
committed serious non-political crimes outside the country ofrefuge and prior to arrival to
the country of asylum may be considered as undeserving ofprotection and may, during the
adjudication of the asylum application, be excluded from refugee status under Articie
1F(b). A person who has committed a ‘serious non-political crime’ therefore cannot be
excluded from refugee status under Articie 1F(b) in the case of crimes committed within
and/or after admittance to the country of asylum.
—
13. The refugee framework should not stand in the way of serious criminals facing justice.
However, this must be viewed in the context of the overriding humanitarian objective of
the 1951 Convention. As with any exception to human rights guarantees, the exciusion
clauses must be interpreted restrictiveiy and should be used with great caution, especially
when considering the serious possible consequences of exclusion for the individual.’6
14. As part of the assessment of Articie 1F, a proportionality test ought to be carried out,
weighing the gravity of the offence for which the individual is responsibie against the
possible consequences of the person being excluded, inciuding notably the degree of
persecution feared.17 The very serious crimes stated in Articie 1F(a) and (c) crimes against
humanity, crimes against peace, and acts contrary to the purposes and principles of the
United Nations are considered heinous enough to likely outweigh the degree ofpersecution
feared.’8 Crimes falling on the lower end of the scale may not lead to the same conciusion.
In ali cases, a precautionary approach should apply with careful consideration of the
individual facts of the case.
—
15. Secondly, in order to safeguard the integrity of asylum, refugee status already granted may
be cancelled or revoked in line with certain procedural safeguards.’9 Legitimate
cancellation ofrefugee status invalidates a refugee status recognition which should not have
been granted in the first place. Such circumstances anse, for example, when the individual
has committed fraud or misrepresented facts that had a causal link to their recognition as a
refugee, or when the individuai should have been excluded at the time of determination of
their status. Revocation ofrefugee status appiies when the individual commits crimes under
Articies 1F(a), crimes against peace, war crimes, crimes against humanity, and Articie
1F(c), acts contrary to the purposes and principles of the United Nations, inciuding if
committed in the country of asylum, after having been recognized as a refugee.
15
16
17
18
19
UNHCR, Background Note on the Application of the Exclusion Clauses: Articie JF of the 1951 Convention
relating to the Status ofRefugees, 4 September 2003, https://www.refworld.org/docidJ3f5857d24.html, p. 3.
Ibid., page 3, para. 4; UNHCR, Guidelines on International Protection No. 5: Application ofthe Exclusion
Clauses. Articie JF of the 1951 Convention relating to the Status ofRefugees, 4 September 2003,
HCRJGIP!03/05, available at: https://www.refworld.orgfdocidI3f5857684.html p. 2, para. 2; UNI-ICR,
Handbook on Procedures and Criteria for Determining Refugee Status and Guidelines on international
Protection Under the 1951 Convention and the 1967 ProtocolRelating to the Status ofRefugees, April 2019,
HCRJ1P/4/ENG/REV. 4, https://www.refworld.org/docidl5cb474b27.html, (“UNHCR, Handbook”), para.
149.
UNHCR, Background Note on the Application of the Exclusion Clauses: Articie JF ofthe 1951 Convention
relating to the Status ofRefugees, 4 September 2003, https://www.refworld.org/docid13f5857d24.html, p. 29,
para. 78
Ibid., p.29,para.78.
UNHCR, Note on the Cancellation ofRefugee Status, 22 November 2004,
https://www.refworld.orgJdocid/4 1 a5dfd94.html.
4
 L 180 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
3000203_0048.png
•ffi) UNHCR
—,-.—-
United Nations High Commissioner for Retugees
1a: Coeïnssara: des Naeons Uries
sejr
les
eéKjiés
Obligations under Articies 32 and 33(2) of the 1951 Convention
16. The principle of non-refoulement constitutes the cornerstone of international refugee
protection.2° It is enshrined in Article 33 of the 1951 Convention and applies to any person
who is a refugee under the terms of Article 1A(2) of the 1951 Convention, and does flot
come within the scope of one ofits exclusion provisions. The principle ofnon-refoulement
is part of customary international law and is therefore binding on all States whether or flot
they are parties to the 1951 Convention.2’
17. Articie 32 of the 1951 Refugee Convention prohibits the expulsion ofrefugees lawfully in
the territory of a contracting State except on grounds of “national security” or “public
order”. The contracting State is bound to ensure that any expuls ion of a refugee lawfully in
the territory takes place only in pursuance of a decision reached in accordance with due
process oflaw.
18. It is clear, from the discussions in the Travaux Préparatoires, that the drafters of the 1951
Convention intended the concepts of “national security” and “public order” to be given a
narrow interpretation, given the severe consequences of expulsion for the refugee
concerned, limited to (for example) activities directed at the overthrow of the Government
of the host country. Similarly, the concept of “public order” in Article 32 does flot
automatically justify the expulsion of a refugee who has committed or has been convicted
of a crime, however serious. The offence has to be sufficiently serious as to constitute a
violation of public order and, consequently, a separate finding is required to the effect that
the continued presence of the offender is prejudicial to the maintenance of public order of
the host State. In ali cases, decisions to expel a refugee under Articie 32 remain constrained
by the principle of nonrefouiement.22
19. There are certain limited circumstances in which an exception to the principle of non
refoulement under international refugee law may be permitted. Under Article 3 3(2) of the
1951 Refùgee Convention, protection against non-refoulement may flot be claimed by a
refugee for whom there are reasonable grounds for regarding as adanger to national security
or having been convicted by a final judgment of a particularly serious crime constitutes a
danger to the community of that country.23 The exceptions to the non-refoulement provision
are to be interpreted restrictiveiy in light of the serious situation to which a refùgee is
returned.
20
21
22
23
UNHCR, Note on the Principle ofNon-Refoulement, November 1997,
https://www.refworld.org/docid/438c6d972.html, section A.
Ibid., section B.
UNHCR Observations on the proposed amendments to the Danish Aliens legislation, 31 October 2016,
https://www.refworld.orglcgi
binltexis/vtxlrwmain?page=search&docid=5 820 867f4&skip=0&guery=unhcr%20observations%20danish%
20aliens%20act
Sec Article 33(2) of the 1951 Convention; UNRCR, Note on the Principle ofNon-Refoulement, November
1997, https:/!www.refworld.org/docid/438c6d972.html, section F; UNHCR, Note on Diplomatic Assurances
and InternationalRefugee Protection, August 2006, https://www.refworld.org/docidJ44dcSll64.html, p. 5,
para. 11; UNHCR, The Refugee Convention, 1951: The Travaux préparatoires analysed with a Commentary
by Dr. Paul Weis, 1990, https:/Jwww.refworld.org/docidls3elddll4.html sec Articie 33 commentary,
starting atp. 232; UNHCR, Handbook, p. 36, para. 154.
5
 L 180 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
3000203_0049.png
•W’J UNHCR
‘4,’n’
‘‘-‘
United Nation, High Commissioner for Ret
ugens
-fa: Ccryn ssara: des Nal
ns Ijries oJr les
réues
20. For the “danger to the security of the country” exception to apply, the danger must be very
serious, and it must be a threat to the national security of the host country. Generally, the
“danger to security of the country” exception may be invoked in cases of acts of a serious
nature, which endanger directly or indirectly the constitution (Government), territorial
integrity, independence or external peace of the host country.
21. For the “danger to the community” exception to apply, flot only must the refugee in
question have been convicted of a crime of a very serious nature, but it must also be
established that the refugee, in light of the crime and conviction, constitutes a very serious
present or
future
danger to the community of the host country.
The
fact that a person has
been convicted ofa particularly serious crime does not of itseif entail that he/she also meets
the “danger to the community” requirement. Whether a person constitutes a “danger to the
community” must be established in each individual case, and will depend on the nature and
circumstances of the particular crime and other relevant factors (i.e. evidence or likelihood
of recidivism).24
22. These exceptions are not additional grounds for exclusion from refugee status and must be
distinguished from the exclus ion clauses contained in Articie i F of the 1951 Convention.
A person expelled in line with the exception under Articie 33(2) would still maintain
refùgee status. Article 33(2) permits States to remove a refugee from their territory where
this is a necessary and proportionate means to protect their national security or their
community. The application of the exception in Article 33(2) requires adequate procedural
guarantees and strict compliance with due process of law. The due process safeguards
applicable to expulsion, regulated in Articie 32 of the 1951 Convention, must also be read
into the application of the exceptions to refoulement in Article
33(2).25
23. UNHCR would like to emphasise that even in cases where an individual is excluded from
refugee status or where protection against non-refoulement has been removed from him or
her, this has no impact on the host State’s non-refoulement obligations under international
human rights law, which permit no exceptions. The individual still benefits from protection
against return to a country where they are at risk of ill-treatment by virtue of other
international instruments, most notably Article 3 of the 1984 Convention Against Torture
and Other Cruel, Inhuman or Degrading Treatment or Punishment26 (“CAT”). Article 3 of
the CAT contains an absolute prohibition against the return of an individual to a country
where there is a risk that they will be subjected to torture. Other international and regional
instruments contain similar provisions.
24. In UNHCR’s understanding, the grounds for deportation of foreigners under the Proposal
for amendments to the Danish Aliens Act are wider than the scope permissible under
Articles 32 and 33(2) of the 1951 Convention. However, UNHCR is concerned that as the
Proposal does flot contain any detail on how assessments will be undertaken in the case of
foreigners who are 1951 Convention refugees or otherbeneficiaries ofsubsidiary protection
24
25
26
UNHCR Observations on the proposed amendments to the Danish Aliens legislation, 31 October 2016,
https://www.refworld.orgfcgi
binltexis/vtxlrwmain?page=search&docid=5820867f4&skip=0&ciuerv=unhcr%2oobservations%20danish%
20aliens%20act.
Cambridge University Press, Sir Elihu Lauterpacht and Daniel Bethlehem, The Scope and Content of the
Principle ofNon-Refoulement: Opinion, June 2003, www.refworld.org/docidl470a33afD.html.
UN General Assembly, Convention Against Torture and Other rue1, Inhutnan or Degrading Treatment ar
Punishment, 10 December 1984, United Nations, Treaty Series, vol. 1465, p. 85,
https://treaties.un.org/doc/PublicationlUNTS/Volume%201465/volume- 1465-1-24841 -English.pdf.
6
 L 180 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
3000203_0050.png
()ffiUNHCR
United Natinns High Commissioner for Refugees
-fc.: Cccvi
5551,5:
des Nescns Ues Dcc’ les rdfioes
under the Aliens Act, it is difficult to assess the Proposal’s compliance with Denmark’s
obligations under the 1951 Refugee Convention.
IV.
Conciusions
25. For reasons set out above, UNHCR strongly urges Denmark to carefully distinguish
between 1) refugees and asylum-seekers as people who warrant special protection and
consideration under international law, and 2) carefully assess the nature of crimes
committed by refugees and asylum-seekers before deciding to expel the individual, within
the framework and provisions and principles outlined and referred to above.
26. UNHCR regrets that the Proposal does flot sufficiently detail and elaborate on the proposed
amendments to enable an informed assessment on the compliance with Denmark’s
international obligations under the 1951 Convention and other instruments relevant to
refugee
protection. IJNHCR thus recommends the Government of Denmark to undertake
such an analysis, beyond considerations under Article 8 of the
ECHR.
27. In conciusion, UNT-ICR strongly urges Denmark to give special consideration to refligees,
asylum-seekers and other beneficiaries of subsidiary protection under the Danish Aliens
Act, who constitute a clearly distinct group of individuals in contrast to other foreigners on
Denmark’s territory.
Any
decision to deport or expel this
group
of individuals when they
have committed crimes and have been sentenced to an unconditional prison sentence,
should be made in
full
compliance with Denmark’s international obligations, for which a
very
restrictive and exceptional scope is provided under international refugee law.
UNHCR Representation for the Nordic and Baltic Countries
12 October 2022
7
 L 180 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
3000203_0051.png
•1
Vestre Landsret
Præsidenten
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Fam iliesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt pr. mail til famiIiesammen(äuim.dk og noaftuim.dk
29. januar 2025
J.nr.: 25/00533-2
Sagsbehandler: Dorte Stilling
Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved brev af 6. januar 2025 (sagsnr. 2024-16475) anmodet
om eventuelle bemærkninger til udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven og forskellige
andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlæn
dinge omfattet af EU-reglerne m.v.).
Lovudkastet indebærer bl.a., at den gældende “trappestigeordning” afskaffes, så alle udlændinge, der
idømmes ubetinget fængselsstraf, fremover skal kunne udvises uanset længden af udlændingens op
hold og længden af den idømte straf og kriminalitetens art, og således at det alene vil være Danmarks
internationale forpligtelser, som sætter grænsen for, hvornår udlændinge, der idømmes ubetinget
fængselsstraf, udvises. Tilsvarende vil efter lovudkastet gælde for udlændinge, der idømmes en betin
get fængselsstraf, og som har haft lovligt ophold her i landet i de sidste 5 år eller derunder.
Af lovudkastets bemærkninger fremgår, at det er Udlændinge- og Integrationsministeriets forventning,
at de foreslåede ændringer i et vist omfang vil medvirke til, at flere kriminelle udlændinge udvises. Det
er dog samtidig vurderingen, at andelen af tilfælde, hvor domstolene vil nå frem til, at der som følge af
Danmarks internationale forpligtelser ikke kan udvises, også vil stige.
Landsretten bemærker, at de foreslåede regler må forventes at føre til et øget antal udvisningspåstande
i straffesager. Erfaringsmæssigt forlænges behandlingen af en straffesag i mange tilfælde betydeligt,
når der også skal ske bevisførelse samt procederes og voteres om, hvorvidt der skal ske udvisning.
Dette gælder, uanset om der ved dommen sker udvisning eller ej.
Dette forhold bør indgå i vurderingen af lovudkastets ressourcemæssige konsekvenser for domstolene,
der i forvejen er belastet af for lange sagsbehandlingstider i både straffesager og civile sager. Lands
retten finder det generelt væsentligt, at domstolene fremover tilføres de fornødne midler i forbindelse
med lovændringer, som medfører merudgifter for domstolene. I modsat fald vil den indgåede flerårsaf
tale for domstolenes økonomi 2024-2027 løbende kunne blive udhulet i de kommende år.
Vestre Landsret
•
Asmildklostervej 21
•
8800 Viborg
•
Telefon 99 68 80 00
CVR-NR. 21659509
•
EAN. NR. 5798000161221
•
[email protected]
 L 180 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
3000203_0052.png
Landsretten ønsker ikke i øvrigt at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
Jens Røn
 L 180 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
3000203_0053.png
østre Landsret
Præsidenten
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Sendt til: [email protected] og [email protected]
23.
Januar 2025
J.nr.: 25/01347-2
Sagsbehandler: Dorte Hansen
Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved brev af 6. januar 2025 (sagsnr. 2024-16475) anmodet
om eventuelle bemærkninger til lovudkast om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love
(Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge
omfattet af EU-reglerne m.v.).
Lovudkastet indebærer bl.a., at den gældende “trappestigeordning” afskaffes, så alle udlændinge, der
idømmes ubetinget fængselsstraf, fremover skal kunne udvises uanset længden af udlændingens
ophold og længden af den idømte straf og kriminalitetens art, og således at det alene vil være Danmarks
internationale forpligtelser, som sætter grænsen for, hvornår udlændinge, der idømmes ubetinget
fængselsstraf, udvises. Tilsvarende vil efter lovudkastet gælde for udlændinge, der idømmes en
betinget fængselsstraf, og som har haft lovligt ophold her i landet i de sidste 5 år eller derunder.
Af lovudkastets bemærkninger fremgår, at det er Udlændinge- og Integrationsministeriets forventning,
at de foreslåede ændringer i et vist omfang vil medvirke til, at flere kriminelle udlændinge udvises. Det
er dog samtidig vurderingen, at andelen af tilfælde, hvor domstolene vil nå frem til, at der som følge af
Danmarks internationale forpligtelser ikke kan udvises, også vil stige.
Landsretten bemærker, at de foreslåede regler må forventes at føre til et øget antal udvisningspåstande
i straffesager. Erfaringsmæssigt forlænges behandlingen af en straffesag i mange tilfælde betydeligt,
når der også skal ske bevisførelse samt procederes og voteres om, hvorvidt der skal ske udvisning.
Dette gælder, uanset om der ved dommen sker udvisning eller ej.
Dette forhold bør indgå i vurderingen af lovudkastets ressourcemæssige konsekvenser for domstolene,
der i forvejen er belastet af for lange sagsbehandlingstider i både straffesager og civile sager.
Landsretten finder det generelt væsentligt, at domstolene fremover tilføres de fornødne midler i
forbindelse med lovændringer, som medfører merudgifter for domstolene. I modsat fald vil den
indgåede flerårsaftale for domstolenes økonomi 2024-2027 løbende kunne blive udhulet i de
kommende år.
Landsretten ønsker ikke i øvrigt at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
CarshML&es%.
østre Landsrets Plads 1,2150 Nordhavn
•
Tlf. 99686200• Mail: [email protected]• Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk
cvr. 21659509 (SE 67765516). EAN 5798000161214