L 180 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
L 180 Bilag 1
Offentligt

Notat

Kommenteret høringsoversigt

2. april 2025

vedrørende

Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love

(Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af

udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.)

1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 6. januar 2025 til den 3. februar 2025

været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen, Advokatrådet (Advokatsamfundet), Am-

nesti Nu, Amnesty International, Asylret, Bedsteforældre for Asyl, Beredskabssty-

relsen, Beskæftigelsesrådet, Børnerådet, Børns Vilkår, Centralorganisationernes

Fællesudvalg (CFU), Copenhagen Business School (Juridisk Institut), Danes World-

wide, Danish Biometrics, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Rejsebureau For-

ening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk

Handicaporganisation (DSI), Dansk Missionsråd, Dansk PEN, Dansk Socialrådgiver-

forening, Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advo-

kater, Danske Handicaporganisationer, Danske Rederier, Danske Regioner, Datatil-

synet, Den Danske Dommerforening, Den Danske Europabevægelse, Den Danske

Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, Det Cen-

trale Handicapråd, Det Kriminalpræventive Råd, Det Nationale Integrationsråd (Tid-

ligere: Rådet for Etniske Minoriteter), DFUNK

–

Dansk Flygtningehjælp Ungdom,

DIGNITY

–

Dansk Institut Mod Tortur, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Doku-

mentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Dommerfuldmægtig-

foreningen, Domstolsstyrelsen, DUI

–

Leg og Virke, Finans Danmark (Tidligere: Fi-

nansrådet), Flygtningenævnet, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen

af Offentlige Anklagere, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Foreningen

Grønlandske Børn, Forsikring og Pension, FrikirkeNet, Færøernes Landsstyre, Glo-

bal Biodiversity Information Facility (GBIF), GLS-A, Handels, Transport og Serviceer-

hvervene (DI), HK/Danmark, Indvandrermedicinsk klinik - Odense Universitetsho-

spital, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, International Or-

ganization for Migration (IOM), Jobrådgivernes brancheforening, Journalistforbun-

det, Justitia, Kirkernes Integrationstjeneste, KL

–

Kommunernes Landsforening,

Side

1/12

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Familiesammenføring

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

L 180 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kommunernes Revision, Kriminalforsorgsfor-

eningen, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kvindernes Internationale Liga for Fred og

Frihed (Kvindefredsligaen), Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet), Lands-

foreningen Adoption & Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsfor-

eningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere, Landsforeningen KRIM, Lands-

foreningen SIND, Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK), Mellemfolkeligt

Samvirke, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), Plums Fond for fred økologi og

bæredygtighed (Tidligere: Fredsfonden), Politiforbundet, PRO-Vest, Præsidenten

for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, PTU

–

Livet efter ulykken, Red

Barnet, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Røde Kors, Samarbejdsgruppen

om Børnekonventionen, Samtlige byretter, SOS Racisme, Syddansk Universitet (Ju-

ridisk Institut), Sø- og Handelsretten, Udlændingenævnet, Ungdommens Røde

Kors, UNHCR, Work-live-stay Southern Denmark, Ægteskab uden grænser, Ældre-

sagen, Aalborg Universitet (Juridisk Institut) og Aarhus Universitet (Juridisk Institut),

Aarhus Erhverv/International Community, 3F og 3F Privat Service og Hotel og Re-

stauration (3F PSHR).

Udlændinge- og Integrationsministeriet har modtaget høringssvar med bemærk-

ninger til lovforslaget fra:

Advokatrådet, Bedsteforældre for Asyl, Den Danske Dommerforening, DRC Dansk

Flygtningehjælp, Flygtningenævnet, Færøernes Landsstyre, Institut for Menneske-

rettigheder, International Organization for Migration (IOM), Københavns Byret, Pe-

ter Jensen, Red Barnet, Retspolitisk Forening, SOS Racisme, UNHCR, Vestre Lands-

ret og Østre Landsret.

Følgende har afgivet høringssvar, men har ikke haft bemærkninger til lovforslaget

eller har ikke ønsket at udtale sig:

CFU - Centralorganisationernes Fællesudvalg, Danes Worldwide, Dansk Arbejdsgi-

verforening, Danske Regioner, Kommunernes Landsforening (KL), Naalakkersuisut,

Politiforbundet, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og Udlændin-

genævnet.

Høringssvarene er vedlagt.

Nedenfor gengives høringssvarene i hovedtræk samt Udlændinge- og Integrations-

ministeriets kommentarer hertil. Udlændinge- og Integrationsministeriets kom-

mentarer til høringssvarene er anført i

kursiv.

Bemærkninger, der ikke vedrører lovforslaget, indgår ikke i høringsoversigten. Ud-

lændinge- og Integrationsministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samt-

lige synspunkter henvise til de vedlagte høringssvar.

2. Indkomne høringssvar

2.1. Generelle bemærkninger

Side

2/12

L 180 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Advokatrådet

har noteret sig, at lovforslaget i al væsentlighed er enslydende med

det tidligere fremsendte lovforslag af 21. september 2022 og kan i den forbindelse

henholde sig til Advokatrådets høringssvar af 12. oktober 2022. Advokatrådet har

anført, at det er uklart om, og i givet fald i hvilket omfang, lovforslaget vil have den

anførte stigning i antallet af udvisningssager i praksis. Advokatrådet har endvidere

anført, at hvis lovforslaget vil føre til yderligere domstolsprøvelser, vil dette bidrage

til yderligere sags- og ressourcepres, der aktuelt ses hos domstolene.

Advokatrådet bemærker, at der kan sættes spørgsmål ved, om en advarsel, der

meddeles standardmæssigt og i så vidt omfang, uden specifik kvalificering, har

samme betydning i den proportionalitetsafvejning, der vil skulle foretages efter Den

Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Efter Advokatrådets opfat-

telse kan der være en øget risiko for, at den præventive virkning af en advarsel ud-

vandes

–

for både den enkelte og i befolkningen som helhed

–

i takt med, at sank-

tionen bliver en standardfølge af begået kriminalitet uden nærmere kvalificering,

og at advarslen ikke længere, som anført i de oprindelige lovbemærkninger i L 218

af 25. januar 2006, bliver en ”alvorlig påmindelse om, hvad konsekvensen af næste

skridt på en

kriminel løbebane vil være”.

Endeligt er det anført, at Advokatrådet ikke har bemærkninger til, at opholdsdirek-

tivets artikel 27, stk. 1 og 2, artikel 28 og artikel 29, stk. 1 og 2, gennemføres i ud-

lændingeloven.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at afskaffelsen af trap-

pestigeordningen ved ubetinget fængselsstraf ikke vil føre til markant flere udviste

i praksis. Det kan ikke forudses nøjagtigt, hvor mange ekstra sager, forslaget vil af-

føde. Det skyldes, at de danske domstole i alle udvisningssager skal foretage en af-

vejning mellem på den ene side kriminalitetens art og grovhed og på den anden side

graden af udlændingens tilknytning til henholdsvis Danmark og hjemlandet. Udlæn-

dinge- og Integrationsministeriet er ikke bekendt med, hvilken form for tilknytning

udlændinge i fremtidige nye sager måtte have til Danmark og hjemlandet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan endvidere oplyse, at det allerede i dag

følger af udlændingeloven, at hvis en udlænding ikke kan udvises som følge af Dan-

marks internationale forpligtelser, skal udlændingen tildeles en advarsel om udvis-

ning. En sådan advarsel kan få betydning for, om en udlænding i en senere straffe-

sag kan udvises, idet advarslen tillægges vægt ved vurderingen af, om det med sik-

kerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at udvise eller ej.

Lovforslaget ændrer ikke herved.

Bedsteforældre for Asyl

har anført, at lovforslaget ikke indeholder en præcisering

af termen ”nær familiemæssig tilknytning”, ligesom lovforslaget ikke indeholder en

præcisering af, at det ikke gælder for ikke-kriminelle asylansøgere. Endvidere har

Bedsteforældre for Asyl anført, at det forekommer uklart, om det er fængsling eller

enhver form for kriminalitet, der skal være udslagsgivende for en udvisning.

Side

3/12

L 180 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Bed-

steforældre for Asyl og foretager sig ikke yderligere i den anledning.

For så vidt angår spørgsmålet, om det er fængsling eller enhver form for kriminali-

tet, der skal være udslagsgivende for en udvisning, kan Udlændinge- og Integrati-

onsministeriet oplyse, at lovforslaget indebærer, at der ved enhver form for krimi-

nalitet, hvorved en udlænding idømmes en ubetinget fængselsstraf eller en anden

strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, vil

være adgang til udvisning.

DRC Dansk Flygtningehjælp

har anført, at Dansk Flygtningehjælp støtter op om, at

Danmarks internationale forpligtelser skal respekteres. Samtidig har Dansk Flygt-

ningehjælp anført, at der er en snæver fortolkning af, hvad Danmarks internatio-

nale forpligtelser dækker over, herunder at der ikke er taget tilstrækkelig højde for

bl.a. Flygtningekonventionen. Dansk Flygtningehjælp finder det beklageligt, at man

med lovforslaget sidestiller flygtninge med andre udlændinge. Det er endvidere be-

klageligt, at man vælger at gå til kanten af konventionerne og således alene yder

den absolutte minimumsbeskyttelse i henhold til menneskerettighederne.

Dansk Flygtningehjælp har derudover anført, at den foreslåede præcisering af ud-

lændingelovens § 10, stk. 4, hvorved 2-årskravet udgår, giver god mening, da denne

har givet anledning til tvivl og til tider en uklar praksis.

Dansk Flygtningehjælp henviser afslutningsvist til bemærkningerne i deres hørings-

svar af 12. oktober 2022 og til UNCHR’s bemærkninger af 12. oktober 2022.

Hø-

ringssvarene er vedlagt.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at udvisning ikke kan finde sted,

hvis det med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf.

udlændingelovens § 26, stk. 2. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

med tilhørende tillægsprotokoller er særlig relevant i den anledning.

FN’s konven-

tion om borgerlige og politiske rettigheder og

FN’s

Børnekonvention indeholder

imidlertid også relevante bestemmelser på området, som skal iagttages af domsto-

lene ved vurderingen af udvisningsspørgsmålet. For så vidt angår Flygtningekon-

ventionen, får denne betydning for udsendelsesspørgsmålet, hvor det er udlændin-

gemyndighederne bestående af Udlændingestyrelsen i 1. instans og Flygtningenæv-

net i 2. instans, der tager stilling til spørgsmålet om udsendelse.

Der er indsat et nyt. pkt. 3 i lovforslaget om forholdet til de mest relevante konven-

tioner på udvisningsområdet. Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer, at

lovforslaget er i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser og

foretager sig ikke yderligere i anledning af Dansk Flygtningehjælps bemærkninger.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at Udlændinge- og Integrationsmini-

steriet opdaterer retningslinjerne for udvisning af kriminelle udlændinge, der er

fastsat i forarbejderne til seneste ændring af udlændingelovens § 26, stk. 2, fra maj

2018.

Side

4/12

L 180 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig anbefalingen fra Institut for

Menneskerettigheder og foretager sig ikke yderligere i den anledning.

International Organization for Migration (IOM)

henleder opmærksomheden på

nøgleprincipperne om non-refoulement og ikke-diskrimination, som er ufravigelige

i henhold til international ret og derfor bør anvendes og respekteres til enhver tid.

IOM understreger, at den absolutte karakter af non-refoulement-princippet bør ta-

ges i betragtning ved udformningen af lovgivningen og enhver retlig proces, der

følger af den foreslåede lovgivning.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har indsat et nyt pkt. 3 i lovforslaget, hvor-

ved der tages højde for princippet om non-refoulement, som er inkorporeret i ud-

lændingelovens § 31, stk. 2. Bestemmelsen henviser samtidig til udlændingelovens

§ 31, stk. 1, som derved sikrer overholdelse af det absolutte refoulementsforbud i

Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3.

Red Barnet

har anført, at lovforslaget lægger op til at afskaffe trappestigeordnin-

gen, der hidtil har sikret, at varigheden af en udlændings ophold i Danmark og grov-

heden af den begåede kriminalitet vægtes i afgørelsen om udvisning. Red Barnet er

kritisk over for det faktum, at lovforslaget indebærer, at udvisning som udgangs-

punkt skal ske for alle tredjelandsstatsborgere, der idømmes en ubetinget fæng-

selsstraf (eller betinget for udlændinge med lovligt ophold i 5 år eller derunder)

–

uden hensyntagen til opholdets længde, kriminalitetens art, strafudmålingens

længde eller tidligere kriminalitet. Det eneste værn mod udvisning er en vurdering

af, om udvisningen med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale for-

pligtelser. Red Barnet frygter, at lovforslaget yderligere vil forrykke grænsen for,

hvor lidt der reelt skal til, før udvisning kan ske. Dette vil medføre, at mange børn

risikerer at lide alvorlige afsavn ved ikke at kunne bibeholde god kontakt til en ud-

vist forælder. Hertil kommer, at lovteksten, som den er formuleret i forslaget, øger

risikoen for, at der i udvisningssager ikke tages tilstrækkeligt hensyn til barnets tarv.

Red Barnet finder det stærkt bekymrende, at der ikke fremgår overvejelser om for-

slagets betydning i forhold til Danmarks forpligtelser i henhold til FN’s

Børnekon-

vention, herunder betydningen af at iagttage barnets tarv.

Red Barnet anbefaler på den baggrund, at det fremgår klart af udlændingeloven, at

barnets tarv, i alle afgørelser om udvisning, som kan få implikationer for et eller

flere børn, indgår som et primært hensyn ved vurderingen af, om der skal ske ud-

visning.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at udvisning ikke kan finde sted,

hvis det med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf.

udlændingelovens § 26, stk. 2. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

med tilhørende tillægsprotokoller er særlig relevant i den anledning. FN’s konven-

tion om borgerlige og politiske rettigheder og FN’s

Børnekonvention indeholder

Side

5/12

L 180 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

imidlertid også relevante bestemmelser på området, som skal iagttages af domsto-

lene ved vurderingen af udvisningsspørgsmålet. Der er på den baggrund indsat et

nyt. pkt. 3 i lovforslaget om forholdet til de mest relevante konventioner på udvis-

ningsområdet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan endvidere oplyse, at proportionalitets-

afvejningen, som de danske domstole skal foretage ved udvisningsspørgsmålet, er

baseret på kriterierne, der er opregnet i sagen Maslov mod Østrig (appl. no.

1638/03) og praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Heraf følger

bl.a., at hensynet til udlændingens familiesituation, hensynet til udlændingens even-

tuelle børn og i givet fald deres alder samt hensynet til børnenes bedste interesser

m.v. skal indgå som et moment i proportionalitetsafvejningen. Lovforslaget ændrer

ikke ved den vurdering, som domstolene skal foretage efter udlændingelovens § 26,

stk. 2, hvorved en udvisning skal undlades, hvis udvisningen med sikkerhed vil være

i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Der vil således i alle tilfælde skulle

foretages en konkret vurdering af samtlige momenter i sagen.

Retspolitisk Forening

har generelt forståelse for intentionen om at sikre offentlig

orden og bekæmpe kriminalitet, men konstaterer samtidig, at lovforslaget rejser

alvorlige retssikkerhedsmæssige og menneskeretlige problemstillinger. Retspolitisk

Forening har anført, at trappestigeordningen bygger på proportionalitetsprincip-

pet, som sikrer, at udlændinge med længevarende ophold og stærk tilknytning til

Danmark nyder en højere grad af beskyttelse mod udvisning end udlændinge med

kortere ophold. Ophævelsen af denne ordning vil således svække proportionalitets-

afvejningen og kan medføre uproportionale indgreb, navnlig i forhold til de såkaldte

”settled migrants”,

der har levet størstedelen af deres liv i Danmark og har begræn-

set tilknytning til deres oprindelseshjem. Retspolitisk Forening bemærker endvi-

dere, at lovforslaget ikke tager tilstrækkelig hensyn til barnets tarv, og at det er

uklart, hvordan proportionalitetskravet i Den Europæiske Menneskerettighedskon-

ventions artikel 8 vil blive håndteret, hvis trappestigeordningen ophæves.

Retspolitisk Forening bemærker, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i

adskillige afgørelser, herunder

Maslov mod Danmark

Savran mod Danmark,

har

fastslået, at varigheden af ophold i et land er et centralt element i proportionali-

tetsvurdering efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Op-

hævelsen af trappestigeordningen risikerer derfor at bringe Danmark i konflikt med

sine internationale forpligtelser. Samtidig bemærkes det, at selvom lovforslaget sig-

ter mod af afskaffe trappestigeordningen, vil de underliggende principper, som ord-

ningen bygger på, fortsat være gældende, da de er forankret i praksis fra Den Euro-

pæiske Menneskerettighedsdomstol. Forslaget om at afskaffe trappestigeordnin-

gen risikerer således at skabe retssikkerhedsmæssige udfordringer, da de danske

domstole fortsat vil være forpligtede til at følge praksis fra Den Europæiske Men-

neskerettighedsdomstol og foretage en lignende proportionalitetsvurdering. For-

slaget kan desuden føre til en stigning i klager til Den Europæiske Menneskeret-

tighedsdomstol og efterfølgende kritik for at tilsidesætte menneskerettighederne.

Side

6/12

L 180 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Efter Retspolitisk Forenings opfattelse begrænser lovforslaget domstolenes mulig-

hed for at foretage en individuel og helhedsorienteret vurdering af udlændingens

forhold. Ved at reducere domstolenes skønsrum til alene at vurdere i overensstem-

melse med internationale forpligtelser svækkes retssikkerheden og kan resultere i

afgørelser, der ikke tager tilstrækkeligt hensyn til individets særlige omstændighe-

der.

Retspolitisk Forening anbefaler, at trappestigeordningen bevares som en del af pro-

portionalitetsvurderingen, at domstolene sikres et bredt skønsrum til at vægte in-

dividuelle hensyn, at styrke beskyttelsen af ”settled migrants” og børn i udvisnings-

sager, og at operationalisere Danmarks internationale forpligtelser gennem klare

og transparente retningslinjer.

SOS Racisme

har anført, at de er imod enhver stramning af udvisningsreglerne. SOS

Racisme bemærker, at lovforslaget ønsker at udskifte trappestigeordningen med

en model, hvor enhver mulighed for at udvise flere udlændinge, som ikke er EU-

eller EØS-borgere, og som har begået kriminalitet skal prøves. Stort set uden hen-

synstagen til kriminalitetens grovhed, længden af opholdet i Danmark, og om den

omtalte borger er født i Danmark.

SOS Racisme finder denne nultolerance over for kriminalitet, der medfører fæng-

selsstraf, diskriminerende, urimelig og forkert

–

især når det gælder folk, der har

boet i Danmark i længere tid. SOS Racisme bemærker, at det er i orden, hvis en

bande af organiserede kriminelle kom til Danmark for at stjæle, svindle med skat

og moms, begå terror eller begå andre alvorlige forbrydelser efterforskes, straffes

og udvises, hvis der er belæg for det, men SOS Racisme er uforstående over, hvorfor

personer med statsborgerskab i tredjelande, som har boet lang tid i Danmark og

ikke har nær forbindelse til det land, de kom fra, skal straffes mere for en mindre

forbrydelse, end en dansk statsborger i samme situation.

SOS Racisme bemærker, at lovforslaget fremstår, som om Danmark ikke vil rette sig

efter menneskerettighederne, medmindre det direkte får en dom imod sig ved Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstol, og at lovforslaget står i direkte modsæt-

ning til trappestigeordningen og EU’s opholdsdirektiv. SOS Racisme har anført, at

udvisning i opholdsdirektivet betragtes som en meget alvorlig og livændrende sank-

tion, som indebærer, at man kun udvises fra et andet EU-land ved alvorlige forbry-

delser, når man har boet længe eller har permanent ophold. SOS Racisme har end-

videre anført, at Danmark har fået mange domme imod sig fra Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol, som skyldes forskellige grunde, bl.a. at udlændingen

ikke tidligere er blevet advaret om udvisning, længden af det idømte indrejseforbud

m.v. SOS Racisme foreslår, at lovforslaget ikke fremsættes, og at det må blive for-

kastet, hvis det fremsættes.

Som det fremgår af lovforslagets pkt. 2.1.3, vil afgørelsen af, om der i en straffesag

kan ske udvisning ved dom, fortsat skulle træffes af domstolene på baggrund af en

konkret vurdering, og der ændres ikke ved den proportionalitetsvurdering, som

Side

7/12

L 180 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

domstolene skal foretage efter udlændingelovens § 26, stk. 2, hvorefter en udlæn-

ding skal udvises, medmindre det med sikkerhed vil være i strid med Danmarks in-

ternationale forpligtelser.

Det betyder, at de proportionalitetshensyn, som er gennemgået under lovforslagets

pkt. 2.1.1.2, herunder kriminalitetens art og grovhed, varigheden af udlændingens

ophold, længden af den idømte straf samt eventuel tidligere kriminalitet, fortsat vil

skulle indgå i domstolenes vurdering af, om udvisning i det enkelte tilfælde med

sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtigelser. Der vil i alle

tilfælde skulle foretages en konkret vurdering af samtlige momenter i sagen.

For udlændinge, som er omfattet af EU-reglerne, vil udvisning som hidtil skulle ske i

overensstemmelse med de principper, der efter EU-reglerne gælder for begræns-

ning af retten til fri bevægelighed, jf. udlændingelovens § 26 b. Udlændingelovens

§ 26, stk. 2, vil således som hidtil ikke finde anvendelse for denne persongruppe.

UNCHR

har anført, at lovforslaget er enslydende med det tidligere fremsendte lov-

forslag og kan i den forbindelse henholde sig til UNHCR’s tidligere høringssvar af 12.

oktober 2022. UNCHR opfordrer til, at der skelnes mellem flygtninge og asylansø-

gere, og at karakteren af de forbrydelser, som disse har begået, vurderes, inden det

besluttes at udvise de pågældende. UNCHR finder det endvidere beklageligt, at lov-

forslaget ikke tager stilling til overholdelsen af Danmarks internationale forpligtel-

ser i henhold til Flygtningekonventionen, herunder princippet om non-refoulement

og andre instrumenter, der er relevante for beskyttelsen af flygtninge. UNHCR an-

befaler i den forbindelse, at der foretages en sådan analyse ud over overvejelser i

henhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Afslutnings-

vist opfordrer UNHCR til, at der tages særligt hensyn til flygtninge, asylansøgere og

andre personer med subsidiær beskyttelse efter udlændingeloven, som udgør en

adskilt gruppe af individer i modsætning til andre udlændinge på Danmarks om-

råde.

Udlændinge-og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra UNCHR

og kan oplyse, at der er indsat et nyt. pkt. 3 i lovforslaget om forholdet til de mest

relevante konventioner på udvisningsområdet. For så vidt angår Flygtningekonven-

tionen får denne betydning for udsendelsesspørgsmålet, hvor det er udlændinge-

myndighederne bestående af Udlændingestyrelsen i 1. instans og Flygtningenævnet

i 2. instans, der tager stilling til spørgsmålet om udsendelse.

2.2. Bemærkninger til økonomiske og ressourcemæssige konsekvenser

Den Danske Dommerforening

har anført, at det aktuelle udkast giver anledning til

nøjagtig samme betragtninger, som udkastet fra 2022. Dommerforeningen har ud-

talt bl.a., at det forhold, at der i flere sager end i dag vil blive tildelt en advarsel om

udvisning i de tilfælde, hvor domstolene som følge af Danmarks internationale for-

pligtelser finder, at der ikke kan ske udvisning, vil medføre et betydeligt øget res-

sourceforbrug i alle led af de sager, hvor udvisning fremover vil komme på tale. Det

øgede ressourceforbrug som følge af sagens øgede kompleksitet og længde vil gøre

Side

8/12

L 180 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

sig gældende i forhold til alle sagens parter, dvs. retten, anklagemyndigheden og

forsvareren og for sidstnævntes vedkommende i øget forsvarersalær.

Dommerforeningen har endvidere udtalt, at det forhold, at der i sager med udlæn-

dinge altid skal nedlægges påstand om udvisning, med sikkerhed vil medføre, at

hidtil relativt ukomplicerede straffesager, der førhen kunne afvikles på en halv rets-

dag eller mindre, fremover må forventes at tage betydeligt længere tid i retten.

Forslaget kan derfor ikke undgå at få en afsmittende effekt på berammelsestiden.

Dommerforeningen har endelig påpeget vigtigheden af, at domstolene fremover

tilføres de fornødne midler i forbindelse med lovændringer, som vil medføre mer-

udgifter for domstolene, da den indgåede flerårsaftale for domstolenes økonomi

2024-2027 i modsat fald løbende vil blive udhulet. Tilsvarende gælder for de øvrige

dele af straffesagskæden, hvor et øget antal udvisningspåstande vil medføre mer-

udgifter før og under sagens behandling i retten.

Dommerforeningen bemærker, at en kopi er høringssvaret er sendt til Justitsmini-

steriet og Domstolsstyrelsen.

Flygtningenævnet

har anført, at lovforslaget i al væsentlighed svarer til det lov-

forslag, som Udlændinge- og Integrationsministeriet ved e-mail af 21. september

2022 sendte i ekstern høring. Flygtningenævnet henholder sig således til nævnets

tidligere høringssvar af 10. november 2022, hvoraf det fremgår, at en videre adgang

til domstolsprøvelse af, om der kan ske udvisning inden for rammerne af Danmarks

internationale forpligtelser, i et vist omfang vil medvirke til, at flere kriminelle ud-

lændinge udvises, hvilket kan føre til et øget antal sager efter udlændingelovens §

49 a samt spontane asylsager, hvor udlændingen søger asyl efter at være blevet

udvist ved dom.

Københavns Byret

har anført, at byretterne kan tilslutte sig Østre Landsrets hø-

ringssvar af 23. januar 2025. Byretterne bemærker endvidere, at der må medregnes

ikke ubetydelige merudgifter til salær til beskikkede forsvarere.

Vestre Landsret

har anført, at de foreslåede regler må forventes at føre til et øget

antal udvisningspåstande i straffesager, og at det erfaringsmæssigt forlænger be-

handlingen af en straffesag betydeligt, når der også skal ske bevisførelse samt pro-

cederes og voteres om, hvorvidt der skal ske udvisning. Dette gælder, uanset om

der sker udvisning eller ej. Dette forhold bør indgå i vurderingen af lovforslagets

ressourcemæssige konsekvenser for domstolene, der i forvejen er belastet af lange

sagsbehandlingstider i både straffesager og civile sager. Landsretten bemærker ge-

nerelt, at det er væsentligt, at domstolene fremover tilføres de fornødne midler, da

den indgåede flerårsaftale for domstolenes økonomi 2024-2027 i modsat fald lø-

bende kunne blive udhulet i de kommende år.

Østre Landsret

har ligeledes anført, at de foreslåede regler må forventes at føre til

et øget antal udvisningspåstande i straffesager, og at det erfaringsmæssigt forlæn-

ger behandlingen af en straffesag betydeligt, når der også skal ske bevisførelse samt

Side

9/12

L 180 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

procederes og voteres om, hvorvidt der skal ske udvisning. Dette gælder, uanset

om der sker udvisning eller ej. Dette forhold bør indgå i vurderingen af lovforslagets

ressourcemæssige konsekvenser for domstolene, der i forvejen er belastet af lange

sagsbehandlingstider i både straffesager og civile sager. Landsretten bemærker ge-

nerelt, at det er væsentligt, at domstolene fremover tilføres de fornødne midler, da

den indgåede flerårsaftale for domstolenes økonomi 2024-2027 i modsat fald lø-

bende kunne blive udhulet i de kommende år.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig ovenstående bemærkninger

om de ressourcemæssige konsekvenser for retssystemet, som lovforslaget måtte

medføre. Udlændinge- og Integrationsministeriet kan i den forbindelse henvise til

lovforslagets nye pkt. 4, hvor de økonomiske konsekvenser er beskrevet nærmere.

2.3. Bemærkninger til territorialbestemmelsen

Færøernes Landsstyre har anført, at de har taget lovforslagets § 7 om territorialbe-

stemmelsen til efterretning og har ikke andre bemærkninger til lovforslaget.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningen.

2.4. Uopfordret høringssvar

Peter Jensen

har i et uopfordret høringssvar foreslået bl.a., at der tilvejebringes et

hjemmelsgrundlag i udlændingelovens §§ 22-24 til at kunne udvise udlændinge, der

idømmes betinget frihedsstraf eller lignende foranstaltning efter straffelovens ka-

pitel 9, uanset varigheden af udlændingens lovlige ophold. I den forbindelse fore-

slås en udvidelse af adgangen til, allerede ved betinget dom eller lignende foran-

staltning, at kunne tildele en advarsel om udvisning efter udlændingelovens § 24 b.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningen og kan sup-

plerende oplyse, at adgangen til at tildele en advarsel afhænger af, om der er hjem-

mel til udvisning og ikke af den idømte strafs længde og karakter eller varigheden

af det lovlige ophold.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan endvidere oplyse, at de øvrige bemærk-

ninger i høringssvaret ikke vedrører lovforslaget, og ministeriet foretager sig heref-

ter ikke yderligere i den anledning.

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i høring, indeholder det frem-

satte lovforslag nye afsnit om forholdet til internationale konventioner og økono-

miske og implementeringskonsekvenser for det offentlige.

Der er derudover foretaget følgende indholdsmæssige ændringer i det fremsatte

lovforslag:

Side

10/12

L 180 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

•

Under pkt. 2.1.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger er praksis fra Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstol gennemgået. Der er tilføjet yderli-

gere domme til punktet. Det omfatter følgende domme:

Avci mod Danmark

(appl. no. 40240/19),

Winther mod Danmark

(appl. no. 9588/21),

Savuran mod

Danmark

(appl. no. 3645/23),

Al-Habeeb mod Danmark

(appl. no. 14171/23)

Sharafane mod Danmark

(appl. no. 5199/23).

Under pkt. 2.1.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger er dommen

Sav-

ran mod Danmark

(appl. no. 57467/15) udbygget i forhold til prøvelsen af at få

ophævet en udvisning efter udlændingelovens § 50 a og Menneskerettigheds-

domstolens Storkammers afgørelse af sagen. Der er i den forbindelse indsat et

afsnit om det lovforslag om ændring af udlændingeloven, der indførte mulig-

heden for at forkorte varigheden af et indrejseforbud i sager om ophævelse af

en udvisning, hvis opretholdelsen af dette ville betyde, at udvisningen med sik-

kerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Under pkt. 2.1.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger er der endvidere

indsat et afsnit om en ændring af visumbekendtgørelsen. Det følger nu af vi-

sumbekendtgørelsens § 16, stk. 7, at der kan meddeles visum til en udlænding,

der er født og opvokset her i landet eller kommet hertil som ganske ung, og

som er omfattet af visumhovedgruppe 5, i tilfælde, hvor udlændingens tidsbe-

grænsede indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 1, er udløbet,

og udlændingens ret til privatliv i medfør af Danmarks internationale forplig-

telser vil blive krænket, hvis der ikke udstedes visum.

I forlængelse af ovenstående er der indsat en beskrivelse af Højesterets dom

af 18. marts 2025, hvor Højesteret for første gang anvendte visumbekendtgø-

relsens § 16, stk. 7, i en udvisningssag om en udlænding, der er omfattet af

visumhovedgruppe 5.

Derudover er der indsat et afsnit om, at der på baggrund af Menneskeret-

tighedsdomstolens praksis kan være grundlag for at fravige udgangspunktet

om fastsættelse af et indrejseforbuds varighed på baggrund af varigheden af

den idømte fængselsstraf, i sager om udlændinge, der er født i landet eller ind-

rejst som børn og har tilbragt det meste af deres barndom og ungdom i landet,

og som ikke har væsentlige forstraffe.

Lovudkastets pkt. 8 om forholdet til EU-retten, som nu er lovforslagets pkt. 9,

er blevet udbygget, således at det fremgår, at skærpelsen af udvisningsreg-

lerne er i overensstemmelse med EU-retten, herunder Associeringsaftalen

mellem EU og Tyrkiet.

Der er indsat et afsnit under de specielle bemærkninger til § 1, nr. 6, om at den

manglende konsekvensændring af udlændingelovens § 10, stk. 4, 1. pkt., ikke

har haft konsekvenser for udlændinge i praksis.

•

Side

11/12

L 180 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

•

Lovforslagets § 6 om overgangsbestemmelser er blevet uddybet, således at det

bl.a. fremgår, at lovforslagets § 1, nr. 6, 17, 30-32 og 39, samt §§ 3-5 ikke finder

anvendelse på lovovertrædelser, der er begået før lovens ikrafttræden den 1.

juli 2025.

Endelig er der foretaget ændringer af sproglig og/eller lovteknisk karakter.

Side

12/12