Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
L 18 Bilag 1
Offentligt
2914384_0001.png
HØRINGSNOTAT
Center
Center for varme, affald og
gas
Kontor
Kontor for gas, PtX og
beredskab
Dato
07-08-2024
J nr.
2024 - 2508
Høringsnotat vedr. forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om
reduktion af metanemissioner i energisektoren
Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om reduktion af metanemissioner
i energisektoren blev sendt i ekstern høring den 31. maj 2024 med frist for afgivelse af
høringssvar den 28. juni 2024.
Der er modtaget i alt fire høringssvar i høringsperioden.
Følgende to høringsparter har fremsendt bemærkninger til lovforslaget:
-
-
Evida
Dansk Miljøteknologi
Akt-id
447461
/ NAHZA
Følgende to høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til lovforslaget:
-
-
Foreningen for Rådgivende Ingeniører
Dansk Industri
I det følgende vil de indkomne høringssvar blive gennemgået efterfulgt af ministeriets
bemærkninger. Bemærkningerne er markeret med kursiv. For detaljerede oplysninger om
svarenes indhold henvises der til de fremsendte høringssvar, som kan ses på
Høringsportalen.
Evida
anfører, at forslaget anfører i relation til forslagets § 6 om tilsyn og inspektion, at der i
forbindelse med kontrol og inspektion bør tages højde for beredskabsmæssige- og
sikkerhedsmæssige forhold forbundet med adgang til Evidas anlæg. Evida har en
forventning om, at den kompetente myndighed i tilfælde af kontrol og inspektion m.v. vil rette
henvendelse til Evida, hvorefter der kan træffes de fornødne foranstaltninger i forbindelse
med kontrollen. Endvidere anføres det i relation til § 12 om digital kommunikation og
automatisering, at det potentielt kan medføre væsentlige økonomiske omkostninger for f.eks.
Evida som distributionsselskab, såfremt der er behov for udvikling og implementering af nye
it-systemer til brug for den digitale kommunikation med den kompetente myndighed.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kan i relation til § 6 om tilsyn og inspektion oplyse,
at der ved udførelse af fysiske inspektioner, tilsyn og kontroller efter den forslåede
bestemmelse naturligvis vil blive tage højde for beredskabsmæssige og sikkerhedsmæssige
forhold forbundet med adgang til metanaktørers anlæg, samt at der forud for kontrol og
inspektion m.v. vil blive rettet henvendelse til den pågældende metanaktør for at
tilrettelægge disse forhold med henblik på at gennemføre den fysiske inspektion.
Side 1/2
L 18 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2914384_0002.png
Ministeriet kan i relation til forslagets § 12 om digital kommunikation og automatisering
oplyse, at det ikke er bestemmelsens formål at kunne pålægge individuelle metanaktører
udgifter til at udvikle og implementere nye IT-systemer til brug for digital kommunikation. Det
er derimod bestemmelsens formål at sikre, at kommunikation til og fra myndigheder, der
varetager opgaver ifølge metanordningen foregår ensartet ved hjælp af de it-systemer,
digitale formater og identifikationsløsninger som den administrerende myndighed anviser.
Ministeriet vurderer ikke, at høringssvaret giver anledning til ændring af lovforslaget.
Dansk Miljøteknologi
anfører, at forslaget anfører i forhold til metanforordningens
anvendelsesområde, at Danmark bør udvide anvendelsesområdet af ordningen til også at
omfatte biogassektoren, da metanudledningen er lige skadelig for klimaet uagtet hvilken del
af energisektoren den kommer fra, samt at udledningen af metan fra denne sektor er
væsentlig større pr. produceret kubikmeter end olie- og gassektoren. Til støtte for denne
opfordring, henviser Dansk Miljøteknologi bl.a. til det gennemsnitlige tab fra biogassektoren
på 2,5 pct.
som anført i Energistyrelsens rapport om en ”målrettet indsats for at mindske
metantab fra danske biogasanlæg” fra
2021, samt til Dansk Miljøteknologis eget tidligere
afgivne høringssvar til bæredygtighedsbekendtgørelsen. Endelig anføres det, at ny og
forbedret miljø- og klimalovgivning, for Dansk Miljøteknologi, spiller en vigtig rolle som driver
for teknologiudviklingen og muligheden for, at danske grønne virksomheder kan bruge
hjemmemarkedet som udstillingsvindue for deres løsninger.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vil først henlede opmærksomheden på, at formålet
med lovforslaget er at fastsætte nødvendige supplerende bestemmelser ifm. den vedtagne
forordning om reduktion af metanemissioner i energisektoren. Forpligtelserne i forordningen
omfatter operatører på olie- og naturgasområdet, aktører, der driver transmissions- og
distributionssystemerne og gaslagrene, samt importører af olie, gas og kul.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kan samtidig oplyse, at der med Klimaaftale om
Grøn strøm og varme 2022 blev aftalt, at kilderne til metantab på hvert biogasanlæg skal
identificeres og udbedres. Derfor indførtes ny regulering baseret på årlig, ekstern
anlægsgennemgang med krav om udbedringer, egenkontrol-program og en
punktkildegrænse på højst 1 pct. fra bestemte punktkilder. Reguleringen trådte i kraft d. 1.
januar 2023, og de nærmere regler om minimering af metantab blev fastsat i
bæredygtighedsbekendtgørelsen.
Som opfølgning på reguleringen udføres der en målekampagne i løbet af 2024 og 2025.
Bæredygtighedsbekendtgørelsen er derfor per 1. juli 2024 justeret således, at den
virksomhed, som Energistyrelsen udpeger til opgaven med at kvantificere metantab på
biogasanlæg, skal have adgang til relevante produktionsfaciliteter for at udføre arbejdet med
kvantificering af metantab. Denne opgave forventes færdiggjort i 3. kvartal af 2025, og vil
bidrage med nye emissionsfaktorer for produktionen af biogas, der anvendes i den nationale
emissionsopgørelse. Efter målekampagnens afslutning vil ministeriet overveje behovet for at
justere reglerne om begrænsning af metantab.
Ministeriet vurderer ikke, at høringssvaret giver anledning til ændring af lovforslaget.
Side 2/2