L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2024-25
L 177 Bilag 1
Offentligt

Advokatrådet

Skatteministeriet

KRONPRINSESSEGADE 28

1306 KØBENHAVN K

TLF.: 33 96 97 98

DATO: 28. januar 2025

SAGSNR.: 2024 - 3681

ID NR.: 1069458

[email protected]; [email protected]; [email protected]

Høring over forslag til ændring af ejendomsskatteloven,

ejendomsvurderingsloven, afskrivningsloven, boafgiftsloven og forskellige

andre love, jeres j.nr. 2024

4033

Ved e-mail af 19. december 2024 har Skatteministeriet anmodet om

Advokatrådets bemærkninger til ovennævnte forslag.

Advokatrådet har følgende bemærkninger:

Vedrørende lovforslagets pkt. 19

Det

foreslås

lovforslagets

pkt.

indføre

bestemmelse

ejendomsskattelovens § 45, stk. 3, hvorefter stigningsbegrænsningen på

grundskyld ikke skal gælde, når en ejendom ophører med at være undtaget for

vurdering.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets pkt. 19, at bestemmelsen

påtænkes at skulle finde anvendelse i de tilfælde, hvor en tidligere undtagelse

ophører som følge af, at ejendommen ændres:

at grundskylden det første

kalenderår for en ejendom, der ophører med at være undtaget fra vurdering, fordi

ejendommen ændres

[Advokatrådets understregning],

så den ikke længere er en

ejendom oplistet i ejendomsvurderingslovens § 9, altid vil udgøre grundskylden opgjort

efter ejendomsskattelovens kapitel 1-5, dvs. den fulde grundskyld for kalenderåret.

www.advokatsamfundet.dk · [email protected]

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Advokatrådet

At bestemmelsen tilsigtes at finde anvendelse ved ophør som følge af ændringer

ved ejendommen, harmonerer dog ikke med bestemmelsens ordlyd, idet denne

ejendomme der ophører med at være undtaget for vurdering efter

Den foreslåede bestemmelse omfatter således også situationer, hvor en

undtagelse ophører, selvom der ikke er sket ændringer på ejendommen.

Det skal hertil bemærkes, at ejendomsvurderingssystemet har været suspenderet

i mere end 10 år, og at vurderingsgrundlaget i suspensionsperioden

overvejende grad - har bestået af videreførte 2011 og 2012-vurderinger.

Landets

ejendomme

skal

have

nye

ejendomsvurderinger

det

nye

vurderingssystem, og der er i denne forbindelse en ikke ubetydelig risiko for, at

Vurderingsstyrelsen i nogle tilfælde ændrer opfattelse i forhold til en tidligere

s at en ejendom,

der tidligere har været undtaget for vurdering, nu skal vurderes i den nye

ejendomsvurderingslov. I den situation ophører vurderingsundtagelsen således

uden at ejendommen har ændret sig, men alene af den grund, at

Vurderingsstyrelsen måtte mene, at ejendommen ikke længere opfylder

betingelserne for at være undtaget for vurdering.

Det er ikke rimeligt, at ejere i sådanne situationer skal opkræves grundskyld fuldt

ud netop fordi, at det ikke er forhold ved ejendommen, der medfører ophør af

undtagelsen.

Det bør derfor præciseres, at det alene er i tilfælde, hvor undtagelsen ophører som

følge af, at ejendommen ændres, at der skal ske fuld indfasning, således at

bestemmelsens ordlyd bringes i overensstemmelse med lovgivers intention.

Der henvises i øvrigt til, at netop denne model - dvs. stigningsbegrænset

indfasning af grundskylden

netop foreslås vedtaget i relation til bortfald af

fritagelser for grundskyld, jf. lovforslagets pkt. 22 vedr. ejendomsskattelovens §

45, stk. 4, hvori det foreslås, at ejendomme der ophører med at være fritaget for

grundskyld generelt, vil være omfattet af stigningsbegrænsningsordningen

www.advokatsamfundet.dk · [email protected]

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Advokatrådet

I forlængelse heraf bør det i øvrigt overvejes, om ikke der ligeledes bør gælde en

stigningsbegrænsning i alle tilfælde af, at en ejendom ophører med at være

undtaget for vurdering, idet der ikke bør være en forskelsbehandling i

beskatningen

alt efter, om det er

en grundskyldsfritagelse eller en

vurderingsundtagelse, der ophører.

Afslutningsvist skal det bemærkes, at grønne områder og fællesarealer var ansat

til kr. 0 i henhold til den tidligere vurderingslov. Disse arealer vil skulle

kategoriseres

som

rekreative

arealer

bestemmelserne

den

nye

ejendomsvurderingslov, og dermed skulle have ansat grundværdier til beskatning.

I disse tilfælde er der ikke tale om, at arealerne har været undtaget fra vurdering,

og det bedes bekræftet, at stigningsbegrænsningsordningen vil omfatte sådanne

rekreative arealer.

Vedrørende lovforslagets pkt. 22

Der er for nyligt vedtaget lovbestemmelser, der indfører en stigningsbegrænsning

af dækningsafgiften, hvorefter dækningsafgiften årligt ikke kan stige med mere

end 10 % af den fuldt indfasede dækningsafgift.

Den nuværende ordning har virkning fra skatteåret 2022, således at det er

dækningsafgiftsbetalingen for 2021, der kommer til at udgøre indgangsværdien til

stigningsbegrænsningsordningen.

Efter de nuværende regler er det en forudsætning for at være omfattet af

stigningsbegrænsningen af dækningsafgiften, at ejendommen har betalt

dækningsafgift i 2021.

Advokatsamfundet har i et tidligere høringssvar påpeget uhensigtsmæssigheder

ved denne regel, idet der kan være flere ejendomme, der af forskellige årsager ikke

har betalt dækningsafgift i 2021, og for hvilke det vil være ganske urimeligt, at de

ikke

ved indførelse af dækningsafgift i senere skatteår

er omfattet af

stigningsbegrænsningsordningen.

Der foreslås nu indført en bestemmelse, hvorefter der i tre undtagelsestilfælde

skal gælde stigningsbegrænsning, selvom ejendommen ikke har betalt

dækningsafgift i 2021.

www.advokatsamfundet.dk · [email protected]

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Advokatrådet

Dette gælder, når årsagen til, at ejendommen ikke var pålagt dækningsafgift i 2021

var:

1. at ejendommens forskelsværdi var under kr. 50.000

2. at den samlede ejendomsskat udgjorde under kr. 200

3. at ejendommen halvdelen eller mindre af forskelsværdien blev anvendt til

I forlængelse af ovennævnte bemærkninger vedrørende stigningsbegrænsning af

grundskylden når en ejendom ophører med at være undtaget fra vurdering, da bør

dækningsafgiften ligeledes stigningsbegrænses i de tilfælde, hvor en ejendom

ophører med at være undtaget fra vurdering.

Vedrørende lovforslagets pkt. 24

Lovforslagets pkt. 24 omfatter de nye bestemmelser i ejendomsskattelovens §§ 45

e-i, der overordnet set fastsætter undtagelsesbestemmelser for skattepligten,

skattegrundlaget og opkrævningen af henholdsvis grundskyld og dækningsafgift i

særlige udstykningstilfælde.

Det foreslås overordnet set, at skattepligten ved udstykning af min. to

boligejendomme, skal påhvile den, der på udstykningstidspunktet ejede

ejendommen med det originale BFE nummer (den ejendom der udstykkes fra), at

grundskylden og dækningsafgiften opgøres på baggrund af bestemmelserne i § 17,

stk. 1-3, og § 20, stk. 1 og 2, og at den samlede ejendomsskattebetaling for

udstykningsåret samt det efterfølgende år skal forfalde til betaling umiddelbart

efter at udstykningen er gennemført.

Af den foreslåede § 45 f fremgår det, at skattepligten påhviler den, der på

udstykningstidspunktet ej

oprindelige BFE nummer, hvilket må forstås som ejendommen, der udstykkes fra.

Begrebsmæssigt er dette ikke i harmoni med eksisterende bestemmelser i

den ejendom der udstykkes fra, og den/de udstykkede ejendom(me) om de

nyudstykkede ejendomme.

www.advokatsamfundet.dk · [email protected]

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Advokatrådet

Der henvises til den eksisterende bestemmelse i ejendomsskattelovens § 17, stk.

5, der ligeledes omhandler udstykningssituationer:

5. For en ejendom, hvorfra der er udstykket to eller flere ejendomme, og hvor både

restejendommen og de udstykkede ejendomme er nævnt i ejendomsvurderingslovens §

4, stk. 1, jf. dog stk. 7, ansætter told- og skatteforvaltningen for det andet indkomstår

eller kalenderår efter udstykningen en foreløbig afgiftspligtig grundværdi til brug for

opkrævning af grundskyld frem til udsendelsen af den første almindelige vurdering

eller omvurdering efter ejendomsvurderingslovens

f bør derfor ændres til

Af den foreslåede § 45 g, stk. 1 og 2, fremgår det, at grundskylden og

dækningsafgiften for udstykningsåret skal opgøres efter de almindelige regler i §

17, stk. 1-3, og § 20, stk. 1 og 2, og at ejendomsskattebetalingen for kalenderåret

efter udstykningsåret skal udgøre det samme beløb som for udstykningsåret.

En sådan regel

hvorefter beskatningen i det efterfølgende kalenderår skal være

er uhensigtsmæssig og vil kunne medføre

lig beskatningen i udstykningsåret

urimelige resultater.

Se til illustration følgende eksempel:

Vi forestiller os en lagerejendom, hvor der i 2024 er vedtaget en lokalplan, der

muliggør opførelse af boligbyggeri på ejendommen.

Idet der fortsat er lagerbygninger på ejendommen pr. 1. januar 2025, da opkræves

der fortsat en dækningsafgift på kr. 500.000,00 i skatteåret 2025.

I januar 2025 nedrives lagerbygningerne, og senere i 2025 udstykkes og sælges de

nye boliggrunde.

I denne situation medfører den foreslåede § 45, stk. 2, at dækningsafgiften for

udstykningsåret 2025 er kr. 500.000,00 og at dækningsafgiften for 2026

(kalenderåret efter udstykningsåret) ligeledes er kr. 500.000,00, hvilket er ganske

urimeligt. Det fremgår nemlig af ejendomsskattelovens § 21, at ophør af

dækningsafgift for en ejendom efter §§ 11 eller 12, sker med virkning fra

www.advokatsamfundet.dk · [email protected]

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Advokatrådet

førstkommende 1. januar, hvorfor ejendommen i dette eksempel skal være fritaget

for dækningsafgift med virkning fra 1. januar 2026.

Den nuværende formulering af § 45 g, stk. 2, medfører således, at ejere risikerer at

blive

opkrævet

uretmæssige

ejendomsskatter

kalenderåret

efter

udstykningsåret, som i sidste ende blot vil blive væltet over på køberne af de

nyudstykkede boligparceller.

Reglen i § 45 g, stk. 1 og 2, bør således formuleres således, at opgørelsen af

beskatningen i kalenderåret efter udstykningsåret, skal følge de almindelige

regler.

Med venlig hilsen

Andrew Hjuler Crichton

Generalsekretær

www.advokatsamfundet.dk · [email protected]

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

DANSK ERHVERV

Børsgade 4

1217 København K

www.danskerhverv.dk

[email protected]

T. + 45 3374 6000

Skatteministeriet

Att.: Michelle Stubberup Jacobsen

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402 København K

Den 24. januar 2025

Høring over forslag til ændring af ejendomsskatteloven, ejendomsvurde-

ringsloven, afskrivningsloven, boafgiftsloven og forskellige andre love

Dansk Erhverv har den 19. december 2024 modtaget forslag til ændring af ejendomsskatteloven,

ejendomsvurderingsloven, afskrivningsloven, boafgiftsloven og forskellige andre love i høring

Generelle bemærkninger

Lovforslagets fokus på at indføre permanente alternativer til anvendelsen af løbende ejendoms-

værdier i skattelovgivningen for landbrugs-, skov- og erhvervsejendomme er positivt. Det skaber

en klarere ramme for vurderingsprocesserne og sikrer større forudsigelighed for ejendomsejere,

hvilket er væsentligt for at fremme investeringslysten og driften af erhvervsejendomme.

Vi ser det desuden som en fordel, at der med forslaget gives mulighed for at anvende en ad hoc

indhentet ejendomsvurdering ved beregning af bo- og gaveafgift i familiehandler. Dette øger flek-

sibiliteten og retssikkerheden for ejendomsejere og deres familier.

Dansk Erhverv hilser ligeledes de foreslåede regler om grundskyld og dækningsafgift i visse ud-

stykningstilfælde velkommen. Reglerne sikrer, at boligejere ikke pålægges unødige skatter i op til

2 år efter en udstykning, hvilket afhjælper likviditetsmæssige udfordringer og fremmer mulighe-

derne for ejendomsudvikling.

Specifikke bemærkninger

Permanente alternativer til løbende ejendomsværdier

Dansk Erhverv støtter indførelsen af permanente alternativer til anvendelsen af løbende

ejendomsværdier. Det er dog vigtigt, at de nye vurderingsmetoder er transparente og byg-

ger på ensartede og forståelige kriterier, så ejendomsejere har klare forventninger til,

hvordan beskatningen beregnes.

Ad hoc ejendomsvurderinger til bo- og gaveafgiftsberegning

Indførelsen af et retskrav på ad hoc vurderinger er et skridt i den rigtige retning. Dansk

[email protected]

Frsh

Side 1/2

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

DANSK ERHVERV

Erhverv anbefaler, at der sikres en hurtig og effektiv proces for indhentning af vurderin-

ger, så ejendomsejerne ikke oplever forsinkelser, som kan medføre uforudsete økonomi-

ske eller praktiske udfordringer.

Rentegodtgørelse ved fejlagtige vurderinger

Det er positivt, at der foreslås en generel ret til rentegodtgørelse for ejendomsejere, som

har betalt for meget i ejendomsskatter på baggrund af en foreløbig vurdering. Dette øger

tilliden til vurderingssystemet og sikrer, at ejendomsejere ikke lider økonomisk under

unøjagtigheder i vurderingerne.

Grundskyld og dækningsafgift ved udstykninger

Reglen om skattefrihed i op til 2 år efter udstykning er en vigtig forbedring, som sikrer

fleksibilitet for ejendomsejere og fremmer ejendomsudvikling.

5. Handelsværdi for ejendomme ejet af andelsselskaber

I henhold til selskabsskattelovens § 14, stk. 5, skal andelsselskaber benytte ejendommes

handelsværdi ved opgørelsen af formuen. Ifølge lovforslagets bemærkninger sidestilles

ejendomme, der er indregnet til dagsværdi i regnskabet, med handelsværdien. Hvis ejen-

domme ikke er indregnet til dagsværdi, skal handelsværdien finde anvendelse.

Det bør præciseres, hvilke værdier andelsselskaber kan anvende uden risiko for, at Skattestyrel-

sen underkender dem, da det kan skabe betydelig usikkerhed. Specielt bør det fremgå, at hvis en

ejendom er indregnet til kostpris i regnskabet, vil den bogførte værdi kunne danne grundlag for

ejendomsværdien, som det allerede gælder for udenlandske ejendomme ifølge selskabsskattelo-

ven.

Endvidere opfordrer vi til, at lovgivningen ikke medfører unødige administrative byrder for an-

delsselskaberne. Det er afgørende, at selskaber ikke pålægges omfattende krav om eksterne vur-

deringer af alle ejendomme, hvilket kan føre til uforholdsmæssigt store omkostninger.

For at styrke retssikkerheden anbefales det, at det bliver muligt at indhente en vurdering efter

ejendomsvurderingslovens § 11, hvis der opstår tvivl om handelsværdien. Samtidig bør det be-

kræftes, at Skattestyrelsen bærer bevisbyrden for, at en handelsværdi er forkert.

Afsluttende bemærkninger

Dansk Erhverv støtter generelt lovforslagets mål og ser det som et væsentligt skridt mod en mere

fair og gennemsigtig ejendomsbeskatning. Vi opfordrer til, at de nævnte ændringer implemente-

res med fokus på enkelhed, retssikkerhed og effektivitet, så ejendomsejerne oplever reelle forbed-

ringer i både vurderings- og beskatningssystemerne.

Dansk Erhverv ser frem til den videre proces og står til rådighed for dialog og yderligere bidrag.

Med venlig hilsen

Jacob Ravn

Skattepolitisk chef

Side 2/2

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

DANSK ERHVERV

Børsgade 4

1217 København K

www.danskerhverv.dk

[email protected]

T. + 45 3374 6000

Skatteministeriet

Att.: Morten Elmerdahl Rix Olsen

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402

København K

Den 24. januar 2024

Høringssvar - Lov om ændring af ejendomsskatteloven, ejendomsvurde-

ringsloven, afskrivningsloven, boafgiftsloven og forskellige andre love

Dansk Erhverv har den 16. januar 2025 modtaget udkast til lov om ændring af ejendomsskattelo-

ven, ejendomsvurderingsloven, afskrivningsloven, boafgiftsloven og forskellige andre love i hø-

ring.

Generelle bemærkninger

Dansk Erhverv anerkender, at forslaget har til hensigt at rette op på utilsigtede konsekvenser for

boligejere, dødsboer og kommuner. Vi finder det positivt, at der gennem forslaget tilsigtes en

mere retfærdig og transparent håndtering af skatteforhold, samtidig med at de supplerende be-

stemmelser sikrer en styrkelse af de berørte boligejeres rettigheder.

Afsluttende bemærkninger

Dansk Erhverv støtter de overordnede mål med lovforslaget og det supplerende udkast, som sik-

rer en retfærdig og ensartet behandling af grundskyld og kompensation. Vi opfordrer dog til, at

der fortsat arbejdes målrettet på at reducere kompleksiteten og styrke gennemsigtigheden i både

lovgivningen og dens implementering.

Dansk Erhverv står naturligvis til rådighed for yderligere dialog og samarbejde i forbindelse med

det videre lovgivningsarbejde.

Med venlig hilsen

Jacob Ravn

Skattepolitisk chef

[email protected]

Frsh

Side 1/2

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

DANSK ERHVERV

Side 2/2

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Sendt til:

[email protected], [email protected]

[email protected]

Ang. j. nr. 2024 - 4033

24. januar 2025

Høringssvar til høring over forslag til ændring af ejendomsskatteloven,

ejendomsvurderingsloven, afskrivningsloven, boafgiftsloven og forskellige andre love

Danske Advokater takker for muligheden for at afgive høringssvar.

Forslaget har været behandlet i Foreningen af Danske Skatteadvokaters bestyrelse, der fungerer

som Danske Advokaters skattefagudvalg samt i foreningen Danske Arveretsadvokaters bestyrelse,

der fungerer som Danske Advokaters fagudvalg for arveret og i Danske Advokaters fagudvalg for

fast ejendom samt i Danske BOLIGadvokater. Gennemgangen af forslaget har givet anledning til

følgende bemærkninger.

Overordnet set omfatter lovforslaget følgende 8 hovedområder:

1. Justering af stigningsbegrænsningsreglerne for både grundskyld og dækningsafgift.

2. Indførelse af særlige regler om grundskyld og dækningsafgift i visse udstykningstilfælde.

3. Mulighed for nuværende ejer for eftergivelse af ejendomsskat, som dækker den ejerperiode,

hvor den afdøde ejer ejede ejendommen.

4. Mulighed for kommunalbestyrelsen til at sætte opkrævninger som følge af en efterregulering af

grundskyld i bero.

5. Udvidelse af adgangen til at få ansat en ejendomsværdi, jf. EVL § 11 mv.

6. Indførelse af hjemmel til at rette åbenlyse fejl i tilbagebetalingsordningen.

7. Retskrav på anvendelse af en ejendomsværdi ansat efter EVL § 11 ved bo- og gaveafgift.

8. Justering af forskellige skattebestemmelser som følge af afskaffelsen af begrebet

Der er generelt tale om forsøg på løsning af forskellige uhensigtsmæssigheder i det hidtidige

vedtagne regelsæt.

Danske Advokater | Vesterbrogade 32, 1620 København V.

+45 33 43 70 00 | [email protected] | www.danskeadvokater.dk

Side 1 af 14

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Danske Advokater kan generelt tilslutte sig, at man forsøger at tilpasse regelgrundlaget, når man

bliver opmærksom på uhensigtsmæssigheder. I denne situation

hvor der allerede har været

er det dog

mange regeljusteringer til ejendomsvurderingsloven og ejendomsskatteloven

med tilpasning af regelsættet.

beklageligt, at reglerne fortsat volder så massive problemer, at det endnu engang er nødvendigt

Det erindres i den forbindelse, at de første vurderinger af erhvervsejendomme pr. 1. marts 2021

fortsat ikke er udsendt endnu, men at de foreløbige vurderinger pr. 1. januar 2023 synes at

indikere, at grundværdiansættelserne i store dele af landet

lovforarbejderne

stik imod hvad der fremgår af

ikke synes at ramme reelle værdier. Danske Advokater er særdeles

betænkelige ved hele processen omkring tilblivelsen af den nye ejendomsvurderingslov og

ejendomsskatteloven, som er blevet unødigt kompliceret med regler, som er inkonsistente, og som

er tilpasset

understøtte.

ikke i forhold til gennemtænkte vurderingsprincipper og beskatningsregler

men i

stedet i forhold til de systemer, som det af Skatteforvaltningen udviklede IT-system har kunnet

Herudover lider det nuværende regelgrundlag af betragtelige retssikkerhedsmæssige problemer,

hvor ejendomsejernes muligheder for at kunne få efterprøvet, hvorvidt de grundværdiansættelser,

som udsendes, er korrekte, er stærkt begrænset.

Som følge af ændringerne i ejendomsskattelovene ses der også behov for at se på lejelovens

regler for så vidt angår regulering af husleje.

Det udsendte lovforslag adresserer ikke disse emner, men det er

opfattelse

problemstillinger.

efter Danske Advokaters

nødvendigt, at der snarest muligt udsendes et nyt lovforslag, som omhandler disse

Indledningsvist bemærkes, at lovforslagets § 1, nr. 11 og henvisningerne på side 58 i lovforslaget

til ejendomsskattelovens § 20, stk. 1, 2. pkt., synes at være forkerte. Ejendomskattelovens § 20,

stk. 1, omfatter de offentligt ejede ejendomme, mens § 20, stk. 2, angår øvrige ejendomme. Da der

er tale om forslag til justering af reglerne om den almindelige dækningsafgift, er det givetvis

ejendomsskattelovens § 20, stk. 2, som der refereres til.

Danske Advokater | Vesterbrogade 32, 1620 København V.

+45 33 43 70 00 | [email protected] | www.danskeadvokater.dk

Side 2 af 14

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Samme problemstillingen synes at være tilfældet med lovforslagets § 1, nr. 13, idet teksten synes

at referere til ejendomsskattelovens § 28, stk. 2 og ikke til § 29, stk. 2, 1. pkt.

Dernæst fremgår det på side 62 i lovforslaget, at kravet om, at den skattepligtige vil skulle

registrere det forskudte indkomstår digitalt via den digitale udstillingsløsning på Skat.dk har som

konsekvens, at ikke-digitale borgere ikke vil kunne anvende forskudt indkomstår. Selvom

problemstillingen givetvis ikke omfatter mange borgere, er det efter Danske Advokaters opfattelse

problematisk at vedtage regler, som udelukkende finder anvendelse for de borgere, som anvender

digital post.

Ad de foreslåede justeringer af stigningsbegrænsningsreglerne for både grundskyld og

dækningsafgift (lovforslagets § 1, nr. 19-23)

Stigningsbegrænsning for grundskyld

Det foreslås indført en regel om, at der ikke skal gælde en stigningsbegrænsningsbeskyttelse for

grundskyld, når en ejendom ikke længere skal undtages fra vurdering. I dette tilfælde vil

ejendommen ved næstkommende vurdering skulle have ansat en grundværdi, som danner

grundlag for grundskylden året efter uden begrænsning i størrelsen af grundskylden. Det fremgår

af lovforslagets side 66, at det skal gælde, når ejendommen ophører med at være undtaget fra

vurdering, fordi ejendommen ændres. Danske Advokater bemærker, at det ikke altid er en ændring

af ejendommen, som betyder, at ejendommen ikke længere skal undtages fra vurdering. Det

kunne eksempelvis være tilfældet, hvor Vurderingsstyrelsen finder ud af, at ejendommen ved en

fejl har været undtaget fra vurdering, eller det kan også vise sig, at ny praksis betyder, at

ejendomme, som man tidligere anså for at være undtaget fra vurdering, ikke længere skal være

undtaget. Danske Advokater skal anmode om, at der nærmere redegøres for, hvad der skal ske i

disse situationer.

Herudover foreslås, at der skal gælde en stigningsbegrænsning i grundskylden, hvis en ejendom

ikke længere skal grundskyldsfritages. Der sondres ikke her mellem de forskellige hjemler til

grundskyldsfritagelse, hvorfor det formodes at måtte gælde for dem alle. Hvis en sådan

grundskyldsfritagelse ophører, vil stigningsbegrænsningen blive udregnet fra 0 kr., og

grundskylden opkræves i året efter grundskyldsfritagelsen er ophørt.

Danske Advokater | Vesterbrogade 32, 1620 København V.

+45 33 43 70 00 | [email protected] | www.danskeadvokater.dk

Side 3 af 14

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Som bekendt følger det af ejendomsskattelovens § 12, stk. 3, at ejendomme, som er

grundskyldsfritaget efter § 5, stk. 1, ikke kan opkræves dækningsafgift. Efter Danske Advokaters

opfattelse bør stigningsbegrænsningen for grundskyld også gælde for dækningsafgiften, hvis en

ejendoms tidligere fritagelse for dækningsafgift skyldes, at ejendommen har været

grundskyldsfritaget efter ejendomsskattelovens § 5, stk. 1.

I ejendomsvurderingslovens §§ 13 og 14 er der givet vurderingsmyndighederne mulighed for at

undlade at vurdere ejendomme, hvis vurderingen ikke anvendes til beskatningen. Hvis en ejendom

ikke har været vurderet efter beslutning truffet i henhold til ejendomsvurderingslovens §§ 13 eller

14, men grundskyldsfritagelsen ophører, skal Danske Advokater anmode om, at det bekræftes, at

en sådan ejendom vil blive vurderet ved førstkommende 1. januar, og derefter først i det

efterfølgende år vil blive opkrævet grundskyld og eventuel dækningsafgift.

Dernæst skal Danske Advokater anmode om, at der redegøres for, hvordan

stigningsbegrænsningen for grundskyld administreres i forhold til såkaldte fællesarealer, som efter

den nye ejendomsvurderingslov vil blive kategoriseret som rekreative områder. Disse fællesarealer

er i henhold til den tidligere gældende vurderingslov blevet ansat til 0 kr. og dermed ikke blevet

opkrævet grundskyld.

Stigningsbegrænsning for dækningsafgift

Én af forudsætningerne for at blive omfattet af reglerne om stigningsbegrænsning for

dækningsafgift er, at ejendommen året forinden har været opkrævet dækningsafgift. Der foreslås

nu indført en undtagelse om, at stigningsbegrænsningen for dækningsafgift alligevel skal gælde i

visse tilfælde, hvor ejendommen ikke har betalt dækningsafgift i 2021.

De nævnte særlige tilfælde er:

1. Når årsagen til fritagelse for dækningsafgift for 2021 er, at forskelsværdien var under 50.000 kr.

2. Når årsagen til fritagelse for dækningsafgift for 2021 er, at dækningsafgiften udgjorde under 200

kr.

3. Når årsagen til fritagelse for dækningsafgift for 2021 er, at ejendommen som følge af

halvdelsreglen var fritaget for dækningsafgift, fordi halvdelen eller mindre af forskelsværdien blev

anvendt til dækningsafgiftspligtige formål.

Danske Advokater | Vesterbrogade 32, 1620 København V.

+45 33 43 70 00 | [email protected] | www.danskeadvokater.dk

Side 4 af 14

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Selvom bevæggrundene som nævnt i lovforslaget på side 70 er valide (og i øvrigt tilkendegivet i

Danske Advokaters tidligere høringssvar), bør reglen udvides, således at stigningsbegrænsningen

i dækningsafgift gælder, uanset hvad årsagen til, at ejendommen tidligere ikke har betalt

dækningsafgift, og uanset hvor ejendommen går fra at være fritaget for dækningsafgift til at blive

omfattet. Den foreslåede lovbestemmelse dækker i øvrigt langt mere end selve den situation med

den ændrede vægtning i det nye ejendomsvurderingssystem, som kan betyde, at en ejendom

uden ændret anvendelse

går fra at være fritaget for dækningsafgift i 2021 til at skulle betale

dækningsafgift i 2022. Den foreslåede lovbestemmelse vil således også omfatte den situation, hvor

en ejendom konverteres fra fx primært bolig (altså med en dækningsafgiftspligtig anvendelse under

50 %) til fx kontor.

En regelændring, hvorefter stigningsbegrænsningen i dækningsafgift skal gælde alle stigninger

(også fra 0 kr.), vil

udover at være ganske rimelig

også indebære en væsentlig regelforenkling,

der helt åbenlyst er behov for.

Ad de foreslåede særlige regler om grundskyld og dækningsafgift i visse

udstykningstilfælde (lovforslagets § 1, nr. 24)

Hovedtrækkene i det nye forslag er, at en ejendomsudvikler (eller den, som ejer ejendommen

inden udstykningen) skal opkræves ejendomsskatterne i både udstykningsåret og det

efterfølgende år. Det skal herefter være op til ejendomsudvikleren at aftale med de nye ejere af de

nyudstykkede ejendomme, hvordan den erlagte ejendomsskat skal fordeles. Ejendomsskatten

fastsættes til ejendomsskatten i udstykningsåret x 2, og den opkræves umiddelbart efter, at

udstykningen er registreret hos SKAT.

De foreslåede regler finder dog alene anvendelse, hvis visse betingelser er opfyldt. Allerede her

skal Danske Advokater påpege det uhensigtsmæssige i, at de foreslåede regler, som er indført

med det formål at pålægge ejendomsudvikleren at betale ejendomsskatter, indeholder betingelser,

som ejendomsudvikleren i væsentligt omfang kan bestemme, om de bliver opfyldt.

Betingelserne for, at reglerne finder anvendelse, er blandt andet:

Der skal udstykkes 2 eller flere ejendomme, som på udstykningstidspunktet skal være udlagt til

boligformål.

Danske Advokater | Vesterbrogade 32, 1620 København V.

+45 33 43 70 00 | [email protected] | www.danskeadvokater.dk

Side 5 af 14

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Den ejendom (eller de ejendomme), hvorfra der udstykkes, skal være omfattet af

ejendomsskattelovens § 33.

Hvis én af ejendommene er udlagt til andet end ejerbolig, afgøres det af Skatteforvaltningen,

forlængelse af de øvrige boligudstykninger.

Danske Advokater skal bede om, at det bekræftes, at betingelserne ikke er opfyldt, hvis der sker

successive udstykninger, således at den enkelte ejendom (og dermed udstykning) ikke opfylder

betingelserne.

Selvom der i lovforslaget på side 77 er nævnt eksempler på alternative udstykninger i naturlig

forlængelse af de øvrige boligudstykninger, anmoder Danske Advokater om, at det tydeliggøres,

hvorvidt eksempelvis dagligvarebutik, skole og/eller institution kunne være alternative

udstykningsformål, som kan siges at være i umiddelbar forlængelse af etablering af fx et

parcelhusområde, herunder om det evt. har betydning for vurderingen heraf, om det er samme

lokalplan, som udlægger de forskellige formål.

Danske Advokater skal ydermere anmode om, at det præciseres, hvorvidt afgørelse af, om

ovenstående betingelser er opfyldt, er en afgørelse i forvaltningslovens forstand, og om den i givet

fald kan påklages. I forlængelse af dette spørgsmål skal Danske Advokater anmode om, at der

etableres en ordning, således at der kan indhentes en forhåndsgodkendelse af, om betingelserne

er opfyldt. Det kan således have store konsekvenser, hvis en ejendomsudvikler fx mener, at

betingelserne er opfyldt, men det så viser sig, at Vurderingsstyrelsen ikke er enig heri.

Forudsætningen for de foreslåede regelændringer synes at være, at det ikke er muligt at

nyudstykke et område, uden at én af ejendommene bliver restejendom (altså får den gamle

ejendoms BFE-nummer). Danske Advokater overvejer på baggrund af tidligere erfaringer, om dette

udgangspunkt er korrekt og/eller, om det med vedtagelse af andre regler eller fastsættelse af

instrukser ville være muligt at løse de problemer, der har foranlediget de her foreslåede regler.

Danske Advokater henstiller i øvrigt, at det i bemærkningerne til lovforslaget præciseres, hvorvidt

problemstillingen også er relevant ved opdeling af en ejendom i ejerlejligheder, fx ved opdeling af

en tidligere udlejningsejendom i selvstændigt matrikulerede ejerlejligheder, som frasælges. Det er

relevant at beskrive, hos hvem ejendomsskatterne opkræves for det år, hvor en sådan ejendom

opdeles i ejerlejligheder, som sælges, da de udstykkede ejerlejligheder først pr. 1. januar i året

Danske Advokater | Vesterbrogade 32, 1620 København V.

+45 33 43 70 00 | [email protected] | www.danskeadvokater.dk

Side 6 af 14

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

efter udstykningen vurderes selvstændigt, og der først i året efter terminen for den nævnte

førstegangsvurdering opkræves ejendomsskatter på grundlag af denne.

Danske Advokater bemærker, at det i lovforslaget på side 46 er oplyst, at det skønnes, at der vil

være tale om ca. 400 årlige tilfælde, hvor de foreslåede regler finder anvendelse. Dette

forekommer at være et meget lavt skøn, idet reglerne som udgangspunkt omfatter alle

udstykninger til boligformål. Danske Advokater skal bede om, at der redegøres nærmere for,

hvordan man er kommet frem til ca. 400 årlige tilfælde. Dette specielt i lyset af, at det samtidigt

fremgår, at disse nye regler vil skulle behandles manuelt, idet de nuværende IT-systemer ikke kan

håndtere regelændringen.

Ad nuværende ejers mulighed for eftergivelse af ejendomsskat, som dækker den

ejerperiode, hvor den afdøde ejer ejede ejendommen (lovforslagets § 1, nr. 26)

Justeringen angår efterreguleringerne for årene 2021-2023, der opkræves hos den, som er ejer på

tidspunktet, hvor den endelige ejendomsskat for årene 2021-2023 kan opgøres. Problemstillingen

opstår, hvis den tidligere ejer er afgået ved døden, idet den nuværende ejer dermed

hvordan det kontraktuelt forholder sig mellem afdøde og nuværende ejer

samlede ejendomsskat for årene 2021-2023 uden mulighed for refusion.

uanset

skal afholde den

I det udsendte lovforslag er der lagt op til, at den nuværende ejer kan få eftergivet den

ejendomsskat, som dækker den ejerperiode, hvor den afdøde ejer ejede ejendommen. Der er 4

betingelser, som skal være opfyldt (lovforslagets § 82 c, stk. 1). I forhold til betingelsen i

lovforslagets § 82 c, stk. 1, nr. 3 skal den fysiske og nuværende ejer dokumentere, at en eventuel

efterregulering af grundskylden for skatteårene 2021-2023 er reguleret kontraktuelt med den nu

ved døden afgåede ejer. Det er lidt upræcist, hvordan denne bevisbyrde skal løftes. I mange

tilfælde vil det blot i købsaftalen fremgår, at der skal udarbejdes almindelig refusionsopgørelse.

Danske Advokater skal anmode om, at det bekræftes, at en sådan standardbestemmelse vil

opfylde betingelsen i lovforslagets § 82 c, stk. 1, nr. 3. I modsat fald anmodes Skatteministeriet om

nærmere at redegøre for, hvordan man forestiller, at bevisbyrden kan løftes.

Danske Advokater bemærker i øvrigt, at det har været en kendt problemstilling aktualiseret af

særreglen om, at ejendomsskatten for årene 2021-2023 opkræves hos den, som er ejer på

tidspunktet, hvor den endelige ejendomsskat for årene 2021-2023 kan opgøres

Danske Advokater | Vesterbrogade 32, 1620 København V.

+45 33 43 70 00 | [email protected] | www.danskeadvokater.dk

Side 7 af 14

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

problemstilling, som det har været muligt at løse for årene 2024 og frem, hvor ejendomsskatten

opkræves ud fra de respektive ejerperioder.

Ad kommunalbestyrelsens mulighed for at sætte opkrævninger som følge af en

efterregulering af grundskyld i bero (lovforslagets § 1, nr. 27)

Justeringen angår en mulighed for kommunalbestyrelsen til i særlige tilfælde og efter indstilling fra

told- og skatteforvaltningen at sætte opkrævninger som følge af en efterregulering af grundskyld i

bero i op til 12 måneder for fysiske personer. Justeringen er aktualiseret som følge af de i

medierne beskrevne problemstillinger omkring ejendomsskatten i udstykningstilfælde

høring.

problemstilling, som dog er løst ved det lovforslag, som i slutningen af december 2024 blev sendt i

Der er derfor ingen aktuel kendt problemstilling, som er årsagen til bestemmelsen. Danske

Advokater skal anmode om, at det oplyses, hvorvidt Skatteministeriet er bekendt med

problemstillinger, hvor bestemmelsen kan bringes i anvendelse.

Ad den foreslåede udvidelse af adgangen til at få ansat en ejendomsværdi, jf. EVL § 11

(lovforslagets § 2, nr. 1-3)

Efter Danske Advokaters opfattelse er det glædeligt, at adgangen til at få ansat en ejendomsværdi

efter EVL § 11 er udvidet. Det fremgår af lovforslagets side 92/93, at ansættelsen efter EVL § 11

skal ske ud fra den forventelige kontantværdi i fri handel for en ejendom af den pågældende type

under hensyn til alder, størrelse, beliggenhed og øvrige karakteristika. Forinden denne passus

fremgår, at ansættelsen skal ske inden for rammerne af vurderingsnormen, jf. EVL § 15

(lovforslagets side 92).

Efter Danske Advokaters opfattelse er det uklart, om der hermed menes, at EVL § 11-ansættelsen

er en ren handelsværdinorm, hvor der altså tages hensyn til alle rettigheder og forpligtelser, som

den pågældende ejendom er underlagt. Det gælder også de såkaldte privatretlige restriktioner

(altså selvsagt forudsat at de har en betydning for værdiansættelsen). Den bedst kendte

privatretlige restriktion er nok en hjemfaldsforpligtelse, hvorefter ejendomsejeren på et givent

tidspunkt er forpligtet til at tilbagesælge ejendommen (typisk til en kommune) til en meget lav pris.

Jo tættere på hjemfaldstidspunktet, jo lavere er handelsværdien af ejendommen. I

Danske Advokater | Vesterbrogade 32, 1620 København V.

+45 33 43 70 00 | [email protected] | www.danskeadvokater.dk

Side 8 af 14

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

vurderingsmæssig henseende medregnes en sådan hjemfaldsforpligtelse dog ikke, idet den anses

at være privatretlig. Spørgsmålet er altså, om en EVL § 11-ansættelsen skal tage hensyn til

sådanne forhold?

Et andet eksempel kunne være, at ejendommen var udlejet på vilkår, som ikke er

markedskonforme. I vurderingsmæssig henseende skal ejendommen ansættes ud fra sædvanlige

lejeforhold, mens en ren handelsværdiansættelse vil tage udgangspunkt i de aktuelle lejevilkår

særligt hvis det ikke er muligt at ændre disse. Igen altså et eksempel på, at en ren

handelsværdiansættelse afviger fra den vurderingsmæssige ansættelse.

Et afledt spørgsmål/problemstilling angår værdiansættelse af fx uudnyttede byggeretter. En

investor ville således inddrage alle forhold i ejendomsværdiansættelsen, herunder altså

muligheden for at opføre yderligere end den konkrete bebyggelse. Dette er i overensstemmelse

med vurderingsnormen i EVL § 15. Ved ansættelse af ejendomsværdien for ejerboliger efter

ejendomsvurderingsloven skal Danske Advokater bede Skatteministeriet bekræfte, at

ejendomsværdien ansættes ud fra princippet i EVL § 15, således at hvis en investor formodes at

ville tillægge muligheden for at opføre yderligere bebyggelse en værdi, vil denne værdi skulle

tillægges til ejendomsværdien. Hvis der fx ligger en lille beboelsesbygning på 50 kvm på en grund

ned til vandet, er spørgsmål, om ejendomsværdien alene skal afspejle værdien af

beboelsesbygningen på 50 kvm (dvs. lav værdi), eller skal den afspejle den værdi, som en fornuftig

køber ville betale for ejendommen (dvs. tillagt den værdi, som en fornuftig investor ville tillægge

værdien af de uudnyttede byggeretter).

Hvis ejendommen kort forinden anmodningen om en § 11-vurdering er handlet mellem uafhængige

parter, ønsker Danske Advokat at få bekræftet, at en sådan værdiansættelse mellem uafhængige

parter vil have en betydelig vægt ved vurderingen af, hvad ejendomsværdien vil være. Selvsagt

under forudsætning, at der ikke i mellemtiden mellem handlen og § 11-vurderingen er indtrådt

omstændigheder, som betyder, at den aftalte handelsværdi ikke på tidspunktet for EVL § 11-

vurderingen er udtryk for handelsværdien.

Med de foreslåede regler vil der med en EVL § 11-vurdering være et retskrav på, at denne

værdiansættelse kan lægges til grund i 2 år, medmindre der indtræder en omvurderingsgrund i

perioden fra udstedelsen af EVL § 11-vurderingen, og indtil transaktionen gennemføres.

Baggrunden er, at de forhold, som kan udløse en omvurdering, er forhold, som kan påvirke

handelsværdien af en ejendom (fx en ny lokalplan). Danske Advokater bemærker dog, at der

Danske Advokater | Vesterbrogade 32, 1620 København V.

+45 33 43 70 00 | [email protected] | www.danskeadvokater.dk

Side 9 af 14

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

imidlertid er mange værdipåvirkende forhold, som kan indtræde, men som ikke er en

omvurderingsgrund. Det kunne eksempelvis være en kommune, som vedtog en stigning i

grundskyldspromillen eller en lokalplan, som er vedtaget, men som ikke er ikrafttrådt. Det virker

således lidt tilfældigt, at henvisningen sker til omvurderingsgrundene, men det er Danske

Advokaters opfattelse, at det giver god mening med en skematisk regel, således at ejendomsejere

med sikkerhed ved hvilke omstændigheder, der kan medføre, at en § 11-vurdering ikke længere

kan anvendes.

Selve processen med at anmode om en § 11-vurdering synes at være, at ejendomsejeren

indsender de relevante oplysninger om ejendommen (adressen, bebyggelsens omfang,

anvendelse og evt. udlejningsforhold). Disse oplysninger bearbejdes og eventuelt yderligere

oplysninger indhentes af vurderingsmyndigheden efter behov. De oplysninger, som vurderingen er

baseret på, kan dog vise sig fejlbehæftet, mangelfulde, eller de kan være ændret under

sagsbehandlingen, eller det kan være, at Vurderingsstyrelsen misforstår oplysninger eller andet.

Danske Advokater ønsker at få oplyst, om ejendomsejeren kan stå i en situation, hvor

Vurderingsstyrelsen indtager et synspunkt om, at forudsætningerne for § 11-vurderingen er bristet,

således at den ikke kan anvendes.

Ad den foreslåede hjemmel til at rette åbenlyse fejl i tilbagebetalingsordningen

(lovforslagets § 2, nr. 4)

Justering angår ejendomsvurderingslovens § 76 a, stk. 2, hvor Skatteministeriet foreslår at

Skatteforvaltningen skal have hjemmel til at rette åbenlyse fejl i tilbagebetalingsordningen

det i mange tilfælde ikke har været muligt at anvende den systemunderstøttede

tilbagebetalingsordning, hvorfor Vurderingsstyrelsen har anvendt særbestemmelsen i

ejendomsvurderingslovens § 64, stk. 2 og 3 i langt flere tilfælde end oprindeligt antaget.

også

når det udsendte tilbagebetalingstilbud er åbenlyst for lavt. Baggrunden for bestemmelsen er, at

Danske Advokater skal anmode om, at det præciseres, hvornår der er tale om åbenlyse fejl. Det er

særligt vigtigt, at dette bliver beskrevet, idet der ikke er lagt op til, at ejendomsejeren kan anfægte

beslutningen om, at der ikke foreligger en åbenlys fejl.

Danske Advokater | Vesterbrogade 32, 1620 København V.

+45 33 43 70 00 | [email protected] | www.danskeadvokater.dk

Side 10 af 14

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Ad om retskrav på brug af en ejendomsværdi ansat efter EVL § 11 (lovforslagets § 4, nr. 1-5)

I udkast til lovforslag § 4, nr. 3 foreslås der en ny bestemmelse i boafgiftlovens § 12 b om retskrav

på brug af en ejendomsværdi ansat efter EVL § 11. Bestemmelsen gælder ved værdiansættelsen

af fast ejendom ved arv. Der indsættes en tilsvarende bestemmelse i boafgiftlovens § 27, stk. 1, 3 i

lovforslagets § 4, nr. 4.

I bemærkningerne til bestemmelserne angives det, at den fastsatte værdi efter EVL § 11 er

bindende (i de 2 år) og at skatteforvaltningen ikke kan ændre værdien pga. særlige

omstændigheder jfr. Udkast til lovforslag s. 110. Der angives dog ikke noget om, at

værdiansættelsescirkulæret

9792 af 27. september 2021

cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 ændret ved cirkulære nr.

ikke i øvrigt skulle være gældende.

I den seneste ændring ved cirkulære nr. 9792 af 27. september 2021 er der i punkt 6, 2. afsnit

følgende regel:

lavere end den nævnte ejendomsværdi, skal værdiansættelsen lægges til grund ved beregningen

af bo- eller gaveafgiften, medmindre der foreligger særlige omst

Det følger endvidere af cirkulære nr. 9792 af 27. september 2021 § 2 at:

den 15. oktober 2021 og har virkning for overdragelser, hvor der på tidspunktet for overdragelsen

af ejendommen er meddelt ejeren en vurdering af ejendommen efter ejendomsvurderingslovens §§

Værdiansættelsescirkulærets pkt. 6 angiver altså en margin for brug af en ejendomsværdi på +/-

20%. Sammenholdes denne regel med ikrafttrædelsesreglen for ændringen af

værdiansættelsescirkulæret følger det også heraf, at dette også gælder ved en ejendomsværdi

ansat efter EVL § 11. Denne systematik er i god tråd med de principper, der generelt er gældende

for ejendomsvurderingsloven. En ejendomsværdi er svær at ansætte. Hvis man skal klage over en

ejendomsværdi eller grundværdi, skal man flytte værdien mere end 20% for at en klage kan

realitetsbehandles. Når der er denne margin for forvaltningens skøn, skal borgeren også have

samme margin.

Danske Advokater | Vesterbrogade 32, 1620 København V.

+45 33 43 70 00 | [email protected] | www.danskeadvokater.dk

Side 11 af 14

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Som forslaget i § 4, nr. 3 og 4 er formuleret er der ikke nogen margin, hvis man ønsker at gøre

brug af en ejendomsværdi ansat efter EVL § 11. Det er åbenbart sigtet med reglen, at når man

ansætter en ejendomsværdi efter EVL § 11 er der aldrig usikkerhed ved værdiansættelsen fra

forvaltningens side.

Dette må bero på en fejl. Usikkerheden ved værdiansættelsen er altid til stede.

Bemærkningerne nævner intet om, at margin på +/- 20% ved forslaget fjernes ved overdragelser,

hvor man vil anvende retskravs princippet. Hertil kommer, at den ejendomsværdi der ansættes

efter EVL § 11 er en afgørelse, der kan påklages. En klage vil her alene blive realitetsbehandles,

hvis man kan ændre værdien med mere en 20%. Når borgeren skal anfægte en EVL § 11 værdi,

kræver det altså meget og en tung bevisbyrde. En sådan lovgivning er ikke rimelig og

usymmetrisk. Der bør også ved brug af en ejendomsværdi kunne anvendes en margin på +/-20%.

Dette bør indsættes direkte i forslaget til § 4, nr. 3 og 4.

Som udkast til lovforslag foreligger, hænger forslaget til § 4 ikke sammen med den gældende norm

i værdiansættelsescirkulæret. Denne sammenhæng skal etableres

indførsel af en +/-20% margin i forslagets § 4, nr. 3 og 4.

og gerne som anført med

Som forslaget til § 4, nr. 3 og 4 er angivet, omfatter det alle ejendomstyper der ikke er ejerboliger.

Dette gælder også, uanset om den pågældende ejendom beskattes efter

ejendomsavancebeskatningsloven eller efter næringsreglerne. Danske Skatteadvokater skal

anmode om at få bekræftet, at retskravet i forslag til § 4, nr. 3 og 4 også omfatter ejendomme, der

næringsbeskattes.

Det er alene ejendomme, der ikke får ansat en ejendomsværdi efter EVL § 10 der kan få ansat en

ejendomsværdi efter EVL § 11 og dermed kan gøre retskrav gældende på brug af

ejendomsværdien ved bo- og gaveafgift. De ejendomme der er omfattet af EVL § 10 er alle

ejendomme, der ikke er ejerboliger mv. Denne sidste kategori af ejendomme

ejendomme

ca. 1,5 mio.

vil aldrig kunne få ansat en ejendomsværdi efter EVL § 11. Med det pågældende

forslag indføres der derfor ikke noget retskravsprincip for brug af ejendomsværdien for disse 1,5

mio. ejendomme.

Danske Advokater | Vesterbrogade 32, 1620 København V.

+45 33 43 70 00 | [email protected] | www.danskeadvokater.dk

Side 12 af 14

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Bemærkningerne til lovforslagets § 4 forholder sig ikke til dette. Det anførte får den konsekvens, at

der ikke er noget retskravsprincip for disse ejendomme og at man ved værdiansættelse til brug for

bo- og gaveafgift beregningen derfor alene skal bruge værdiansættelsescirkulæret og den deri

indeholdte +/-20% regel samt modifikationen om særlige omstændigheder.

Man kan ikke af udkast til lovforslag se, om man er bevidst om denne regulering, da det ikke er

omtalt i bemærkningerne. Det bør præciseres, hvad der er gældende.

Den værdi der ansættes ved en værdiansættelse efter EVL § 11 er på s. 31 anført som:

-vurderingen ansættes som den forventelige kontantværdi i fri handel for

en ejendom af den pågældende type under hensyn til alder, størrelse, beliggenhed og øvrige

karakteristika. Det vil sige inden for rammerne af vurderingsnormen, jf. ejendomsvurderingslovens

Denne norm er også den norm der anvendes for fastsættelse af ejendomsværdien for de 1,5 mio.

ejerboliger mv. Det foreslås derfor, at retskravsprincippet også kommer til at gælde for de 1,5 mio.

ejerboliger. Det kan let gøres ved at henvise til at ejendomme omfattet af EVL § 3, stk. 1, nr. 1 kan

bruge en ejendomsværdi fastsat efter EVL §§ 5 eller 6 som værende handelsværdien.

Ved en sådan udvidelse af regel kommer man til at operere med et egentligt retskravsprincip ved

bo og gaveafgift for alle ejendomskategorier.

Ad forslaget til § 6, nr. 2 ejendomsavance ved salg af blandede ejendomme

I forslag til ændring af EBL § 9, stk. 1, 2. pkt. ændres normen for, hvilke ejendomme der omfattes

af normen for blandede ejendomme. Som det er i dag og fremad vil fast ejendom, der omfattes af

Ejendomsavancebeskatningsloven være i en af tre kategorier: EBL § 8 (de skattefrie), EBL § 9 (de

blandede ejendomme og dermed delvis skattefrie) eller blot reglerne i EBL hvor der foretages en

almindelig avanceopgørelse og hvor der sker beskatning af gevinst eller tab.

Danske Advokater | Vesterbrogade 32, 1620 København V.

+45 33 43 70 00 | [email protected] | www.danskeadvokater.dk

Side 13 af 14

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Med det pågældende forslag til ændring er der to betingelser for at være omfattet af EBL § 9

nemlig dels, at ejendommen er omfattet af EVL § 35 (der ansættes en ejendomsværdi for

boligdelen) og dels, at ejendommen på afståelsestidspunktet anses som en erhvervsejendom efter

EVL (kategoriseringen efter EVL § 3, stk. 1, nr. 4). Er en ejendom omfattet af EVL § 35, men den

kategoriseres som en ejerbolig efter EVL vil den ikke være omfattet af EBL § 9 (forslagets s.118).

Der anføres ikke noget om, hvordan denne ejendomstype beskattes.

Den nuværende praksis for denne type ejendomme er angivet i forslagets s. 116:

parcelhusreglen efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, hvor fortjeneste ved afståelse af

enfamiliehuse, tofamilieshuse, ejerlejligheder og sommerhuse under visse betingelser ikke skal

medregnes. Dette gælder tilfælde, hvor ejendommen

på trods af, at mindst 25 pct. af den

har bevaret karakteren af et

samlede ejendomsværdi for ejendommen benyttes erhvervsmæssigt

enfamiliehus, et tofamilieshus, en ejerlejlighed eller et sommerhus, og mindst 50 pct. af den

Det vil være nærliggende, at denne praksis fortsætter uændret for denne ejendomstype der ikke

opfylder begge betingelser i forslag til formulering af EBL § 9, stk. 1, 2. pkt. Konsekvensen vil da

være, at en del af disse ejendomme vil kunne rummes i EBL § 8 med fuld skattefrihed til følge, når

ejendommes karakter fortsat er enfamiliehus mv. Danske Skatteadvokater skal anmode om at få

bekræftet, at dette er retstilstanden fremad.

Afsluttende bemærkninger

Danske Advokater står gerne til rådighed for uddybende spørgsmål eller dialog.

Med venlig hilsen

Susanne Bager

Juridisk konsulent

Danske Advokater

Thomas Booker

Advokat

Bestyrelsesmedlem

Foreningen af Danske

Skatteadvokater

Bent Ramskov

Advokat

Bestyrelsesmedlem

Foreningen af Danske

Skatteadvokater

Danske Advokater | Vesterbrogade 32, 1620 København V.

+45 33 43 70 00 | [email protected] | www.danskeadvokater.dk

Side 14 af 14

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

[email protected], [email protected] [email protected]

Høringssvar om eftergivelses- og tilbage-

betalingsordning vedr. grundskyld

Finans Danmark takker for muligheden for at give bemærkninger til høring over

forslag til ændring af ejendomsskatteloven samt andre love, jf. j.nr. 2024

4033.

Det er grundlæggende fornuftigt, at man forsøger at løse situationer, hvor bolig-

ejere kommer i klemme ved overgangen til det ny vurderings- og ejendomsskat-

tesystem. Efterreguleringen af grundskyld fra 2021-2023 er en af disse situationer,

fordi en boligejer overfor skattemyndighederne hæfter for den tidligere ejers ef-

terregning, hvis ejendommen har skiftet ejer i perioden.

Forslaget om en eftergivelses- og tilbagebetalingsordning (§ 82 c) løser boligeje-

rens udfordring i de situationer, hvor den tidligere ejer er gået bort. Der kan dog

være mange andre grunde til, at den nuværende ejer får problemer med at op-

kræve ejendomsskat fra en tidligere ejer. Det kan f.eks. være simple uvilje, mang-

lende betalingsevne, demens eller umyndiggørelse af tidligere ejer, vanskelighe-

der ved at finde tidligere ejer grundet f.eks. adressebeskyttelse eller emigration.

Derfor mener vi principielt, at skattemyndighederne bør opkræve ejendomsskat-

ter hos den boligejer, som skatterne vedrører. Samme synspunkt har vi givet ud-

tryk for vedrørende hæftelse for lån for indefrosne boligskatter, hvor en køber risi-

kerer at hæfte med sin ejendom for sælgers gæld for indefrosne boligskatter.

Vi finder det imidlertid positivt, at man med eftergivelses- og tilbagebetalingsord-

ningen forsøger at løse en del af problemerne med den ny ejers hæftelse. Samti-

dig kan man overveje, om der for både myndighedernes og boligejernes skyld

kan skabes en administrativt lettere løsning

f.eks. at myndighederne af egen

drift undlader inddrivelse, hvis den tidligere ejer er død. Endelig bør det nok præ-

ciseres, om samtlige tidligere ejere af en ejendom skal være gået bort, for at der

kan ske eftergivelse.

Vi står naturligvis til rådighed for en uddybning af vores bemærkninger.

Med venlig hilsen

Høringssvar

24. januar 2025

Peter Jayaswal

Direkte: 33701281

Mail: [email protected]

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402 - København K

Att. Michelle Stubberup Jacobsen og Morten Elmerdahl Rix Olsen

Sendt digitalt til:

[email protected], [email protected]

[email protected]

Den 24. januar 2025

FSR

danske revisorer

Høringssvar til høring over forslag til ændring af ejendomsskatteloven,

ejendomsvurderingsloven, afskrivningsloven, boafgiftsloven og

forskellige andre love, jf. Skatteministeriets j. nr. 2024 - 4033

FSR

høring

over forslag til ændring af ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven,

afskrivningsloven, boafgiftsloven og forskellige andre love, som Skatteministeriet har

sendt i høring den 19. december 2024 med høringsfrist den 24. januar 2024.

Børsgade 4, 4. sal

DK - 1215 København K

Telefon +45 7225 5703

[email protected]

www.fsr.dk

CVR. 55 09 72 16

Danske Bank

Reg. 9541

Konto nr. 2500102295

Vi har spørgsmål og bemærkninger til følgende bestemmelser i lovforslaget:

Til § 1, nr. 1 Beregning af erhvervsmæssig andel:

lejlighed i en ejendom med tre-seks lejligheder kan vælge at lade sig beskatte efter

reglerne om ejendomsværdiskat i stedet for lejeværdibeskatning. Dette gælder i de

tilfælde, hvor ejendommen ikke udelukkende anvendes til beboelsesformål, men også

anvendes til erhvervsmæssige formål. Af den foreslåede bestemmelse fremgår, at

målemetoden skal være etagearealet mod den gældende praksis, hvor målemetoden er

fordeling af ejendomsværdien.

I visse tilfælde er værdien af den til beboelse anvendte en del større end værdien af den

til erhverv anvendte del, jf. følgende eksempel:

En ejendom med et samlet etageareal på 480 kvm. som er opdelt i seks

lejligheder, fire boligenheder og to erhvervsenheder, hvor erhverv er lager i

kælder og butik i stuen, mens de fire boligenheder er beliggende på 1., 2. og 3.

sal.

Kælder, stue, 1., og 2. sal udgør hver 100 kvm., mens 3. sal udgør 80 kvm, i alt

480 kvm.

Lejeindtægt udgør 300 kr. pr. kvm. for kælder (lager), 900 kr. pr. kvm. for stue

(butik), 1.500 kr. pr. kvm. for 1. og 2. sal (beboelse), samt 1.200 kr. kvm. for 3.

sal (beboelse).

Lejen udgør samlet for erhverv i alt 120.000 kr. årligt og for beboelsen i alt

396.000 kr. årligt. Samlet husleje er således 516.000 kr.

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Værdien af ejendommen fordeles derfor med 23% til erhverv (120.000 kr. ud af

i alt 516.000 kr.) og med 77% til beboelse.

Etagearealet fordeles med 42% til erhverv (200 kvm. ud af 480 kvm.)

Ejendommens ejer kan i dag anvende reglerne om ejendomsværdiskat, da den

erhvervsmæssige andel af ejendommen udgør 23%, hvilket er under grænsen på 25%.

Efter de foreslåede ændringer af målemetoden udgør den erhvervsmæssige anvendelse

42% og dermed mere end 25%.

I eksemplet kan ejendommens ejer efter 1. januar 2026 ikke længere benytte reglerne

om ejendomsværdiskat af egen lejlighed, da den erhvervsmæssigt anvendte andel

overstiger 25 % efter den foreslåede målemetode. Dette kan medføre betydelige

utilsigtede skærpelser af beskatningen, der især vil ramme de i praksis ofte

forekommende tilfælde, hvor arealet af den erhvervsmæssige del er relativt stort, men

hvor den erhvervsmæssige del værdimæssigt er relativt lille. Dette kan fx være tilfældet,

hvor den erhvervsmæssige del alene udgør uopvarmede lagerfaciliteter, der alene kan

anvendes til opbevaring.

FSR skal opfordre til, at denne del af lovforslaget genovervejes og alternativt, at der

indføres en overgangsregel, der sikrer, at nuværende ejendomsejere kan fortsætte en

allerede valgt beskatning efter den gældende praksis.

Til § 2, nr. 2 Retskrav på anvendelse af ejendomsværdi fastsat efter

ejendomsvurderingsloven § 11:

Kan Skatteministeren bekræfte, at det foreslåede retskrav på at anvende en værdi

fastsat efter ejendomsvurderingsloven § 11 også gælder i de tilfælde, hvor ejendommen

efterfølgende direkte eller indirekte sælges til en uafhængig 3. mand til en værdi, der er

højere end fastsat efter ejendomsvurderingsloven § 11?

Gyldigheden af den ansatte ejendomsværdi efter § 11

Med § 2, nr. 2 foreslås, at der i § 11 indsættes som nyt stk. 3:

»Stk. 3. Den ansatte ejendomsværdi efter stk. 1 er gældende til brug for

værdiansættelsen af ejendommen til brug for overdragelser, udlodninger og opgørelser

m.v. som nævnt i stk. 1, der sker senest 2 år efter ansættelsen er meddelt, hvis ikke

der siden ansættelsen er indtrådt begivenheder, der opfylder betingelserne for

omvurdering, jf. § 6, stk. 1.«

FSR bemærker, at en gyldighed på 2 år er meget kort. Det er naturligvis individuelt hvor

tidligt et generationsskifte indledes, men ofte og ideelt planlægges det i god tid. God

tid vil i de fleste tilfælde være mere end 2 år. FSR skal derfor appellere til, at

værdiansættelsen efter § 11 er gældende senest 3 år efter ansættelsen er meddelt.

Til § 3, nr. 1 Opgørelse af afskrivningsgrundlag:

Følgende fremgår på side 101f:

af den samlede anskaffelsessum foretaget af parterne efter afskrivningslovens § 45, stk.

2, jf. afskrivningslovens § 19, stk. 5, 1. pkt., da finder en ny regel anvendelse til fordeling

af anskaffelsessummen på den del af en bygning, der anvendes til boligformål, og den

del der anvendes erhvervsmæssigt, og som er afskrivningsberettiget efter

Side 2

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

afskrivningslovens kapitel 3. Den nye regel er udtryk for en konkret vurdering og tager

udgangspunkt i tilgængelige og objektive oplysninger f.eks. ejerboligens ejendomsværdi

og grundværdi.

Eksempelvis vil 1 mio. kr. ikke indgå i afskrivningsgrundlaget for en bygning med en

anskaffelsessum på 4 mio. kr., hvor ejendomsværdien for ejerboligdelen af bygningen er

fastsat til 1,5 mio. kr., mens grundværdien er 0,5 mio. kr., hvorved det konkret vurderes

at ejerboligdelen af bygning er 1 mio. kr. værd. I det tilfælde vil afskrivningsgrundlaget

for den erhvervsmæssigt benyttede del af ejendommen være 3 mio. kr., som der vil

kunne afskrives på efter afskrivningslovens § 19, stk. 1.

Det er en forudsætning, at grundværdien ikke står i væsentligt misforhold til

ejendomsværdien, f.eks. hvor grundværdien er højere end ejendomsværdien, idet

værdien af grunden, hvorpå bygningen er beliggende, ikke bør influere på

værdiansættelsen af bygningen og fordelingen heraf mellem ejerbolig og

erhvervsmæssig benyttelse.

Der henvises i øvrigt til 2.1.2.5. i lovforslagets almindelige

hvor

ejendomsværdien for ejerboligdelen (inkl. andel af grundværdi) er fastsat til 1,5 mio. kr.

hvoraf grundværdien udgør 0,5 mio. kr., hvorved det konkret vurderes at ejerboligdelen

Til § 4 om anvendelse af EVL § 11 i BAL

FSR bemærker, at retskravet på anvendelse EVL § 11 alene omfatter

landbrugsejendomme, skovejendomme, erhvervsejendomme m.v., som er omfattet af

ejendomsvurderingslovens § 10, nr. 1-3, når disse har fået en ejendomsvurdering pr. 1.

marts 2021 eller senere.

Ejerboliger, der vurderes efter vurderingsnormen i EVL § 15 er således ikke omfattet, og

er derfor alene omfattet af værdiansættelsescirkulæret (cirkulære nr. 9792 af 27.

september 2021) ved beregning efter bo- og gaveafgiftsloven.

Flere steder i bemærkningerne (første gang på side 29) fremgår imidlertid om

værdiansættelsen efter EVL § 11:

-vurderingen ansættes som den forventelige kontantværdi i fri

handel for en ejendom af den pågældende type under hensyn til alder, størrelse,

beliggenhed og øvrige karakteristika. Det vil sige inden for rammerne af

Ud fra et hensyn til enkelthed og idet der er tale om samme vurderingsnorm, foreslår FSR

at retskravet i § 11 udvides til at kunne omfatte alle ejendomskategorier ved beregning

af bo- og gaveafgift.

Side 3

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Til § 10, stk. 3:

Det anføres i bemærkningerne til denne bestemmelse, at andelsbeskattede selskaber og

foreninger ved indkomstopgørelsen nu skal indregne værdi af fast ejendom til

handelsværdien. Det anføres samtidigt, at der i relation til opgørelse af handelsværdien

for ejendomme ejet af danske selskaber/foreninger kan anvendes en

dagsværdiopgørelse baseret på årsregnskabslovens principper.

Så vidt ses indregner de fleste danske andelsbeskattede selskaber/foreninger fast

ejendom efter et princip om kostpris, mens dagsværdiopgørelser så vidt ikke anvendes.

Blandt andet henset til, at de betydelige administrative ressourcer, der vil skulle

anvendes ved en ny dagsværdiopgørelse for alle andelsbeskattede selskaber, og henset

til, at handelsværdierne formentlig vil afvige fra kostpris i både op- og nedadgående

retning, kunne det præciseres, at den bogførte værdi af ejendomme ejet af et

andelsbeskattet selskab/forening som absolut hovedregel kan anses for at udtrykke

handelsværdien af ejendommen i forbindelse med indkomstopgørelsen efter

selskabsskattelovens § 14 uanset, om fast ejendom indregnes til kostpris eller til

dagsværdi.

Til §§ 11 nr. 1 Virksomhedsordningen:

ejendomsværdi efter ejendomsvurderingslovens § 11 skal træde i stedet for

ejendommens kontante anskaffelsessum, jf. 3. og 4. pkt., fra og med det indkomstår den

ansatte ejendomsværdi efter ejendomsvurderingsloven er meddelt den

Kan skatteministeren bekræfte, at bestemmelsen skal forstås således, at skatteyder kan

anmode om at få ansat en vurdering iht. ejendomsvurderingslovens § 11 til ovennævnte

formål? Vil det i givet fald ikke være mest korrekt, at lovhjemlen kommer til at fremgå af

ejendomsvurderingslovens § 11, jf. lovforslagets § 2, nr. 1?

Kan det bekræftes, at en ejendom skal indregnes på indskudskontoen som følger:

Ejendommen skal indgå på indskudskontoen til enten a) den kontante anskaffelsessum

eller b) en ansat ejendomsvurdering efter ejendomsvurderingsloven § 11. Uanset om a)

eller b) vælges, tillægges den kontante anskaffelsessum for om- og tilbygninger, der ikke

er indregnet i værdien efter a) eller b) og indekseres efter ejendomsvurderingslovens §

45, stk. 1 og § 46.

Kan skatteministeriet oplyse hvilken værdi der, efter at lovforslaget er trådt i kraft, skal

anvendes, når en ejendom skal udtages af virksomhedsordningen, fordi den overgår fra

erhvervsmæssig anvendelse til privat anvendelse?

I er altid velkomne til at kontakte os, hvis nærværende giver anledning til spørgsmål.

Med venlig hilsen

Klaus Okholm

Formand for skatteudvalget

Maria Eun Elkjær

Skattepolitisk chef

Side 4

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402 - København K

Att. Morten Elmerdahl Rix Olsen og Michelle Stubberup Jacobsen

Sendt digitalt til:

[email protected], [email protected]

[email protected]

24. januar 2025

FSR

danske revisorer

Høringssvar til høring over yderligere elementer i forslag til ændring af

ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven, afskrivningsloven,

boafgiftsloven og forskellige andre love, jf. Skatteministeriets j. nr. 2024 -

4033

FSR

høring

over yderligere elementer i forslag til ændring af ejendomsskatteloven,

ejendomsvurderingsloven, afskrivningsloven, boafgiftsloven og forskellige andre love,

som Skatteministeriet har sendt i høring den 17. januar 2025 med høringsfrist den 24.

januar 2025.

Børsgade 4, 4. sal

DK - 1215 København K

Telefon +45 7225 5703

[email protected]

www.fsr.dk

CVR. 55 09 72 16

Danske Bank

Reg. 9541

Konto nr. 2500102295

FSR bemærker den meget korte høringsfrist på 9 dage, hvilket generelt er

uhensigtsmæssigt. FSR savner en begrundelse i lovforslagets obligatoriske punkt om

hørte myndigheder og orgnisationer, for at den normale høringsfrist på 4 uger fraviges,

jf. lovforslaget punkt 9, jf. Justitsministeriets lovkvalitetsvejledning punkt 9.1.2.

FSR har for nuværende ingen substantielle bemærkninger.

Med venlig hilsen

Klaus Okholm

Formand for skatteudvalget

Maria Eun Elkjær

Skattepolitisk chef

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Side 2

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Dato

Side

24. januar 2025

1 af 12

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Att.: Michelle Stubberup Jacobsen

Høringssvar er sendt til

[email protected]

med kopi til

[email protected]

Høring over forslag om ændring af ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven,

afskrivningsloven, boafgiftsloven og forskellige andre love, j. nr. 2024 - 4033

Landbrug & Fødevarer takker for muligheden for at afgive bemærkninger til lovforslag om ændring

af ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven, afskrivningsloven, boafgiftsloven og forskellige

andre love (Alternativer til anvendelse af ejendomsværdier til beskatningsformål mv.), som er sendt

i høring den 19. december 2024 og supplerende høring den 16. januar 2025.

Vores bemærkninger fremgår nedenfor:

Generelle bemærkninger

Landbrug & Fødevarer kan overordnet støtte op om lovforslaget.

Landbrug & Fødevarer finder det også positivt at anvendelsesområdet for § 11-vurderinger udvides

og at der fastsættes en gyldighedsperiode på 2 år for § 11-vurderinger. Sammen med et retskrav

på at kunne bruge § 11-vurderingen i forbindelse med generationsskifter, er der derved skabt

grundlag for en større forudberegnelighed ved generationsskifter.

Dog undrer det Landbrug & Fødevarer, at der til brug for beskatningen skal fastsættes en værdi i

handel og vandel. Parterne der har anmodet om

og betalt for

en § 11-vurdering, må kunne have

en forventning om, at denne værdi kan lægges til grund for såvel bo- og gaveafgiftsberegningen,

såvel som beskatningen. Vi henviser til vores specifikke bemærkningerne nedenfor.

Landbrug & Fødevarer ser frem til den fortsatte dialog om detaljerne for udarbejdelse af § 11-

vurderingerne.

Landbrug & Fødevarer er imødekommende overfor, at der nu kommer afklaring på hvilken værdi

andelsselskaberne skal anvende i deres formueopgørelse. Vi er dog bekymrede for at dette

lovforslag giver skatteforvaltningen fri kompetence til at underkende den værdi andelsselskaberne

anser som handelsværdien, og derfor kan ende med store administrative byrder for

andelsselskaberne.

Vores bemærkninger til lovforslagets enkelte elementer fremgår nedenfor:

Specielle bemærkninger

Lovforslagets § 1

Ændringer til ejendomsskatteloven:

1.1. Bemærkninger til lovforslagets § 1, pkt. 24, om indførelsen af nyt kapitel 7 b:

Overordnet er det positivt, at der indføres konkrete regler omkring beskatningen i forbindelse med

udstykninger, bl.a. for at beskytte den nye ejer af den såkaldte restejendom.

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Side 2 af 12

Landbrug & Fødevarer anser det dog for vigtigt, at der også skabes en forudsigelighed for

udvikleren i forhold til de omkostninger til grundskyld, der er forbundet med udstykning.

I forhold til de foreslåede bestemmelser til § 45 e, omkring ejendomme udlagt til andet end

boligformål, men i naturlig forlængelse af boligudstykningerne, fremgår det af bemærkninger til

lovforslaget (side 77):

Med forslaget vil Skatteforvaltningen dermed skulle foretage et konkret skøn over de

ejendomme, som vil blive anset for udstykket i naturlig forlængelse af boligudstykningerne.

Skatteforvaltningen vil således skulle vurdere, hvilke udstykninger der anses for værende i

naturlig forlængelse af de øvrige udstykninger til boligformål.

Det betyder, at Skatteforvaltningen tillægges et skøn. Det skyldes, at det ikke vurderes

hensigtsmæssigt at foretage en udtømmende afgrænsning af alternative udstykninger, der vil

skulle anses for værende i naturlig forlængelse af boligudstykningerne.

Efterfølgende nævnes eksempler på ejendomme, der vil skulle anses for naturlige i forbindelse med

hhv. boligudstykninger og erhvervsejendomme, uden at der dog er tale om en udtømmende liste.

Desuden beskrives det, at selvom arealerne til anden udnyttelse er større end arealer til selve

boligformål, vil der kunne være tale om at ejendommene omfattes af denne bestemmelse, fx på

grund af lavere udnyttelsesintensitet.

Når det ikke er præcist defineret hvilke typer ejendomme, der vil skulle anses for at være i naturlig

forlængelse af udstykningen, bliver denne afgrænsning baseret på skattemyndighedernes skøn.

Dette understøtter efter vores opfattelse ikke forudsigeligheden for udvikleren.

Vi skal derfor opfordre Skatteministeriet til at give flere eksempler, der tydeliggør hvilke typer

ejendomme og hvilke kriterier der skal opfyldes, for at ejendommen vil blive anset for at være en

naturlig del af udstykningen.

De foreslåede regler i § 45 f, g, h og i bakker Landbrug & Fødevarer op om, da der er tale om enkle

og gennemskuelige regler.

Lovforslagets § 2

Ændringer til ejendomsvurderingsloven:

Landbrug & Fødevarer bakker op om de foreslåede ændringer til ejendomsvurderingsloven.

2.1. Bemærkninger til ændringen af ejendomsvurderingslovens § 11

Landbrug & Fødevarer finder det meget positivt, at der både sker en udvidelse af kredsen af

ejendomstyper, og at der fremover kan anmodes om § 11-vurderinger i forbindelse med succession

mv. samt til opgørelse af beregningsgrundlaget efter momsbekendtgørelsens § 55, stk. 4.

Vi bakker desuden fuldt op om den foreslåede forlængelse af gyldigheden til 2 år for § 11-

vurderingen. Denne regel vil være medvirkende til at skabe en større forudsigelighed i de mange

situationer, hvor ejendommene skal overdrages som led i et generationsskifte.

2.2. § 11 vurdering som beregningsgrundlag efter momsbekendtgørelsens § 55, stk. 4

Det bliver muligt at indhente en § 11-vurdering til opgørelse af beregningsgrundlaget efter

momsbekendtgørelsens § 55, stk. 4. Det fremgår dog af lovforslagets side 95, at det er hensigten,

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Side 3 af 12

at momsbekendtgørelsens § 55, stk. 4 og 5 skal tilrettes. Ifølge lovforslaget skal det genindsættes i

§ 55, stk. 5, at salgsprisen kun kan bruges som beregningsgrundlag, når der er tale om salg til

uafhængig tredjemand.

Efter vores opfattelse skaber det dog en vis usikkerhed om, hvilket grundlag der kan bruges, hvis

der er tale om salg mellem interesseforbundne parter. Efter den nuværende bestemmelse i § 55,

stk. 4, sidste pkt. fremgår det, at såfremt der ikke er blevet ansat en ejendomsværdi de sidste 4 år,

kan salgsprisen anvendes som beregningsgrundlag.

Hvis det er hensigten at denne del af bestemmelsen skal ændres eller fjernes, vil det betyde at en

ejer af en om- eller tilbygget ejendom fremover vil være tvunget til at indhente en §11-vurdering

efter ejendomsvurderingsloven, for at kende beregningsgrundlaget til brug for

momsbekendtgørelsens § 55. Det finder vi ikke er rimeligt, da det vil medføre en ekstra udgift til

ejeren i form af gebyret til Vurderingsstyrelsen, som for 2025 er fastsat til 3.700 kr. pr. ejendom.

Kan Skatteministeriet bekræfte, at der ikke indføres et krav om indhentelse af en § 11-vurdering

ved salg til interesseforbundne parter, således at ejeren også fremover kan anvende salgsprisen

som beregningsgrundlag, hvis der ikke er blevet ansat en ejendomsvurdering de seneste 4 år?

Lovforslagets § 4 - anvendelse af § 11-vurdering ved ansættelse af bo- og gaveafgift

Landbrug & Fødevarer finder det positivt, at der indføres retskrav på at kunne anvende en § 11-

vurdering ved beregning af bo- og gaveafgift, da det medvirker til at skabe forudberegnelighed ved

generationsskifte.

3.1 Værdiansættelse i boopgørelsen i et dødsbo

Boafgift i dødsboer beregnes på baggrund af boopgørelsen, hvor kompetencen til at fastlægge

værdierne i boopgørelsen er fordelt mellem skifteretten og skatteforvaltningen gennem

boafgiftslovens § 12, der blandt andet angiver, hvornår skatteforvaltningen kan anmode skifteretten

om at udmelde en sagkyndig vurdering.

Kan Skatteministeriet bekræfte, at såfremt dødsboet har værdiansat en fast ejendom i

boopgørelsen til en vurdering indhentet efter ejendomsvurderingslovens § 11, så kan

skatteforvaltningen efter den foreslåede formulering i § 4, nr. 2, af boafgiftslovens § 12, stk. 2, ikke

anmode om en sagkyndig vurdering, medmindre der foreligger forhold, der kan begrunde en

omvurdering, jf. forslaget til ejendomsvurderingslovens § 11, stk. 3, eller § 11 vurderingen er

meddelt tidligere end 2 år forud for skæringsdagen i boopgørelse eller dagen for en

acontoudlodning?

Skifteretten har dog også selvstændig kompetence til at revidere boopgørelser efter

dødsboskiftelovens § 79, stk. 3, herunder i boer, hvor en eller flere arvinger er repræsenteret ved

værge.

Hvis dødsboet har valgt at værdiansætte ejendommen i boopgørelsen til en § 11-vurdering, er

skifteretten i så fald afskåret fra at ansætte en anden værdi ved revisionen?

Såfremt skifteretten ikke er afskåret fra at sætte en anden værdi ved revisionen af boopgørelse,

hvilken værdi vil der i så fald skulle beregnes boafgift af?

3.2. 20 pct. reglen i værdiansættelsescirkulæret

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Side 4 af 12

Det foreslås i § 4, nr. 3 og 4, at der i såvel udlodning fra dødsbo i boafgiftslovens § 12 b, som ved

gaveoverdragelser i boafgiftslovens § 27, stk. 1, 3. pkt. gives et retskrav på at fastsætte værdien af

en fast ejendom til den værdi som er fastsat efter ejendomsvurderingslovens § 11.

Den gældende værdiansættelsesnorm ved fastsættelse af bo- og gaveafgift ved udlodning og

overdragelse af fast ejendom er efter pkt. 6 i værdiansættelsescirkulæret (cirkulære nr. 185 af 17.

november 1982, som ændret ved cirkulære nr. 9792 af 27. september 2021), at en

værdiansættelse, der højst er 20 pct. højere eller lavere end ejendomsværdien fastsat efter

ejendomsvurderingslovens § 11, skal anerkendes af skattemyndighederne, medmindre der forligger

særlige omstændigheder.

Denne 20 pct. regel er ikke omtalt i lovforslaget, hverken under gældende ret, eller under

bemærkninger til forslaget, når bortset fra at det nævnes, at § 11 vurderingen i den 2-årige

gyldighedsperiode ikke kan tilsidesættes som følge af særlige omstændigheder.

Kan Skatteministeriet bekræfte, at det der menes er, at såfremt der indhentes en § 11-vurdering

kan reglen om +-20 pct anvendes, uden at vurderingen kan underkendes af skatteforvaltningen?

I så fald, skal Landbrug & Fødevarer opfordre til, at dette kommer til at fremgå af bemærkningerne

til såvel § 12 b, som § 27, stk. 1, 3. pkt.

3.3. Henvisninger

I lovforslaget § 4, nr. 5 er det foreslået, at der i boafgiftslovens § 27, stk. 2, der giver

skatteforvaltningens frist for at ændre i værdiansættelsen i en gaveanmeldelse, foreslås indsat en

henvisning til § 12 b. Da bestemmelsen angår gaveafgift, finder Landbrug & Fødevarer det mere

korrekt at henvise til § 27, stk. 1, 3. pkt.

Ved lovforslag nr. 123 af 22. januar 2025 er der fremsat lovforslag, der også ændrer i

boafgiftslovens § 12, § 12a, § 27, stk. 1, og indsætter en ny § 12b. Vi henleder opmærksomheden

på at henvisningerne tilrettes til den relevante lovbestemmelse.

Lovforslagets § 5 og § 7 - Succession

4.1. Halvdelsreglen i dødsboskattelovens § 29, stk. 2 og kildeskattelovens § 33 C, stk. 1

Hidtil har det været den ejendomsværdimæssige fordeling mellem bolig og erhverv, som er blevet

lagt til grund for om mere end halvdelen af ejendommen har været erhvervsmæssigt anvendt,

hvorved det er muligt at succedere i hele ejendomsavancen. Med § 5, nr. 1, og § 7, nr. 1 foreslås

det ændret til at det er den aftalte overdragelsessum, som er afgørende for om denne halvdelsregel

er opfyldt.

Af bemærkningerne fremgår det, at for overdragelser, hvor avance af ejendommen omfattes af

ejendomsavancebeskatningsloven, er det fordelingen, som er aftalt mellem parterne, som er

afgørende, mens det for ejendomme, som beskattes udenfor ejendomsavancebeskatningsloven, vil

være forholdet mellem den ansatte ejerboligværdi efter ejendomsvurderingslovens § 30 eller § 35

og ejendommens samlede værdi evt. fastsat efter § 11, som vil være afgørende.

For det tilfælde at en ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven er værdiansat efter §

11 i ejendomsvurderingsloven, indgår boligen på en land- og skovejendom i denne værdi med et

beløb svarende til den værdi, som er ansat efter ejendomsvurderingslovens § 30, og for

erhvervsejendomme med en boligværdi fastsat efter § 35.

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Side 5 af 12

Uden at nævne dette forhold, angives det i bemærkningerne til halvdelsreglen, at en ansættelse af

ejendommen til værdien fastsat efter ejendomsvurderingslovens § 11 skal lægges til grund, mens

fordelingen mellem bolig og erhverv fortsat er undergivet skatteforvaltningens prøvelse.

Da det må være den samlede overdragelsessum der skal fordeles, må en værdiansættelse af

ejendommen til en § 11-vurdering have den konsekvens, at den værdi boligen indgår med i § 11-

vurderingen, netop henføres til boligen. Det er svært at se, hvorledes boligdelen ellers skulle

fordeles, ligesom skatteforvaltningens adgang til at efterprøve værdiansættelsen giver usikkerhed

om de skattemæssige konsekvenser af overdragelsen.

Landbrug & Fødevarer finder det mest logisk at bruge den boligværdi, der indgår i § 11-

vurderingen, når en § 11-vurdering anvendes til værdiansættelsen. Dette kunne gøres med

følgende tilføjelser til de foreslåede bestemmelser:

Dødsboskattelovens § 29, stk. 2, 4. pkt.:

Er ejendommen værdiansat efter boafgiftslovens § 12 b, lægges ved opgørelsen af den

erhvervsmæssige andel fordeling mellem erhverv og beboelse, som fremkommer efter

ejendomsvurderingslovens § 11, stk. 2, til grund.

Kildeskattelovens § 33 C, stk. 1, 5. pkt.:

., lægges ved

opgørelsen af den erhvervsmæssige andel fordeling mellem erhverv og beboelse, som

fremkommer efter ejendomsvurderingslovens § 11, stk. 2, til grund.

4.2. Handelsværdi ved succession

Det er en grundlæggende betingelse for succession efter kildeskattelovens § 33 C, at der alene kan

succederes i avance. Dette er udtrykt i kildeskattelovens § 33 C, stk. 3. Som anskaffelsessum

anses den værdi, som er lagt til grund for beregning af gaveafgift eller indkomstskattepligten af

erhvervelsen.

I lovforslagets § 7, nr. 2, foreslås kildeskattelovens § 33 C, stk. 3, 3. pkt. ændret, således at i de

tilfælde, hvor en § 11-vurdering er anvendt til værdiansættelse af gaven efter boafgiftslovens § 27,

stk. 1, 3. pkt., så skal den pågældende ejendomsværdi i handel og vandel anvendes som salgssum

ved opgørelsen af om der er lidt et tab.

Det betyder, at der ved generationsskifter fortsat skal fastsættes en handelsværdi for ejendommen

ved siden af § 11-vurderingen. Landbrug & Fødevarer finder det overordentlig betænkelig, da det

fjerner den forudberegnelighed, som netop § 11-vurderingerne skulle bidrage til.

Som det også fremgår af de specielle bemærkninger til § 7, nr. 2, så skal en § 11-vurdering netop

udtrykke den forventelige kontantværdi i fri handel. Landbrug & Fødevarer undrer sig over, at det

findes nødvendigt at indføre en regel, hvor parterne og skattemyndighederne skal forholde sig til,

om § 11-vurderingen også er udtryk for handelsværdien, og hvis ikke skal tage stilling til, om dette

medfører, at der alligevel ikke er succession.

Foreligger der tab ved brug af § 11-vurderingen, vil der ikke være adgang til succession.

Bestemmelsen har dermed alene betydning, hvis der er gevinst ved brug af § 11-vurderingen, men

tab som følge af handelsværdien er mindre. Det er svært at se den praktiske situation, hvor der kan

fastsættes en handelsværdi, som er mindre end § 11-vurderingen.

Landbrug & Fødevarer skal på denne baggrund opfordre til, at § 7, nr. 2 udgår.

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Side 6 af 12

Lovforslagets § 6

Ændringer til ejendomsavancebeskatningsloven:

Ifølge lovforslagets § 6, nr. 1,

Tilføjelsen til EBL § 3 skyldes, at der i henhold til lovforslagets § 4, pkt. 4 indføjes en bestemmelse i

boafgiftslovens § 27, stk. 1 der bevirker, at ejendommen kan vælges værdiansat til den ansatte

ejendomsværdi i § 11-vurderingen. Det vil sige der indføres et retskrav på anvendelsen af § 11-

vurderingen, såfremt den opfylder betingelserne i ejendomsvurderingslovens § 11, stk. 3.

Af lovbemærkningerne til ændringen af ejendomsavancebeskatningslovens § 3, stk. 1 og 2 fremgår

det: (side 113)

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at i tilfælde, hvor værdiansættelsen ved

erhvervelsen er foretaget efter den ved lovforslagets § 4, nr. 4, foreslåede bestemmelse i

boafgiftslovens § 27, stk. 1, 3. pkt., vil den pågældende faste ejendoms værdi i handel og

vandel på erhvervelsestidspunktet skulle anvendes som udgangspunkt ved beregning af

fortjenesten.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden indebære, at i tilfælde, hvor værdiansættelsen ved

overdragelsen er foretaget efter den ved lovforslagets § 4, nr. 4, foreslåede bestemmelse i

boafgiftslovens § 27, stk. 1, 3. pkt., vil den pågældende faste ejendoms værdi i handel og

vandel på overdragelsestidspunktet skulle anvendes overdragelsessum ved beregning af

fortjenesten.

Det vil sige, at avanceopgørelsen i disse tilfælde ikke vil skulle ske på grundlag af

ejendomsværdien som ansat efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11, men på

grundlag af handelsværdien, hvis der konkret er forskel herpå. Det bemærkes, at

ejendomsværdien efter bestemmelsen i ejendomsvurderingslovens § 11 skal ansættes som

den forventelige kontantværdi i fri handel for en ejendom af den pågældende type under

hensyn til alder, størrelse, beliggenhed og øvrige karakteristika.

Det er Landbrug & Fødevarers opfattelse, at beskrivelsen i lovbemærkningerne er uklar.

Som også anført ovenfor under afsnit 4.2 undrer Landbrug & Fødevarer sig over, at det anses for

nødvendigt at fastholde at parterne i et generationsskifte og skattemyndighederne

fastsat en § 11-vurdering, der pr. definition er udtryk for den kontante handelsværdi

uanset der er

i forhold til

beskatningen skal forholde sig til, om § 11-vurderingen, alligevel ikke er udtryk for handelsværdien.

Desuden medfører det en manglende forudberegnelighed ved generationsskifter, hvilket udhuler

værdien af at anmode om en § 11-vurderingen. Bestemmelsen går således imod den intention, der

ligger bag § 11-vurderingen og i den udvidelse af i hvilke tilfælde, der kan anmodes om en § 11-

vurdering.

På denne baggrund skal Landbrug & Fødevarer opfordre til, at § 6, nr. 1 opgives.

Fastholder Skatteministeriet bestemmelsen, skal vi opfordre til, at

udforme en tydeligere beskrivelse af, i hvilke situationer den foreslåede bestemmelse vil

være relevant og gerne med eksempler, samt

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Side 7 af 12

udarbejde eksempler på hvilke situationer der kan forekomme, hvor der konkret er forskel

på handelsværdien og § 11-vurderingen.

Det er Landbrug & Fødevarers opfattelse, at såfremt vurderingsmyndighederne har udarbejdet en §

11-vurdering efter anmodning fra ejeren eller andre med interesse i ejendommen, så bør parterne

kunne forvente at denne værdiansættelse er retvisende. Parterne bør også kunne forvente, at

retskravet på at kunne anvende § 11-vurderingen efter boafgiftsloven (lovforslagets § 4, pkt. 4 om

indførelse af et retskrav i henhold til boafgiftslovens § 27, stk. 1, 3. pkt.) også gælder for

ejendomsavancebeskatningsloven.

Bemærkninger til bemærkningerne § 10, til nr. 3

formueopgørelsen

I henhold til Selskabsskattelovens § 14, stk. 5 skal andelsselskaber benytte ejendommes

handelsværdi ved opgørelsen af formuen. Ifølge dette lovforslags bemærkninger sidestilles

ejendomme indregnet til dagsværdi i regnskabet med handelsværdien. Såfremt ejendomme ikke er

indregnet til dagsværdi skal handelsværdien finde anvendelse.

Indledningsvist er det vigtigt at bemærke, at vi ikke har kendskab til andelsselskaber, der indregner

deres ejendomme til dagsværdi. Indregning til dagsværdi er typisk kun relevant for

investeringsejendomme. De ejendomme andelsselskaber typisk ejer er ejendomme, som besiddes

til anvendelse i produktionen, til levering af varer eller tjenesteydelser

bruges/slides.

I sin nuværende form giver lovforslaget Skattestyrelsen en vidtrækkende beføjelse til at underkende

enhver handelsværdi, som andelsselskaberne anvender, såfremt ejendommene ikke er indregnet til

dagsværdi. Det skaber en alt for stor usikkerhed. Derfor mener vi, at det er afgørende for

retssikkerheden, at bemærkningerne præciserer, hvilke værdier andelsselskaber kan anvende,

uden risiko for, at Skattestyrelsen underkender dem.

Samtidig bør det sikres, at andelsselskaberne ikke pålægges uforholdsmæssigt store administrative

omkostninger. Det vil være forbundet med uproportionelle udgifter og besvær, såfremt

andelsselskaberne eksempelvis skal have alle deres ejendomme (flere hundrede for de store

andelsskaber) vurderet af eksterne ejendomsmæglere på årlig basis

hvilket, såfremt der ikke

indskrives yderligere præciseringer i bemærkningerne, er den eneste reelle alternative måde at

fastsætte en handelsværdi, såfremt ejendommene ikke er indregnet til dagsværdi.

Hvordan handelsværdien skal ansættes, bliver beskrevet i bemærkningerne til lovforslaget § 10 nr.

for nuværende, dog uden tilstrækkelig præcisering. Som følge heraf er dette lovforslag

desværre utilstrækkeligt og udfordrer retssikkerheden for andelsselskaberne på dette vigtige

område.

Vi foreslår derfor, at det præciseres i lovens bemærkninger til § 10, nr. 3 og der i fjerde afsnit side

139 tilføjes, at:

sådanne ejendomme

indregnes normalt til kostpris, som der efterfølgende afskrives på i takt med ejendommene

handelsværdien til brug for

Denne formulering svarer til reglerne for udenlandske ejendomme, jf. selskabsskattelovens § 14,

stk. 2-6, som har været gældende og anvendt praksis i flere år. Fastsættelse af handelsværdien af

en indenlandsk ejendom er forbundet med fuldstændig tilsvarende udfordringer som en udenlandsk

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Side 8 af 12

ejendom, nu hvor de offentlige ejendomsvurderinger ikke længere kan anvendes som

handelsværdigrundlag. Vi mener derfor, at indenlandske ejendomme bør omfattes af de samme

regler som udenlandske ejendomme. Praksis for udenlandske ejendomme fremgår desuden af

bemærkningerne til lovforslaget.

I tilfælde af tvivl opfordrer vi til, at det bliver muligt at indhente en vurdering i henhold til

ejendomsvurderingslovens § 11. De fleste andre situationer, hvor en samlet ejendomsværdi

mangler efter ændringerne af ejendomsvurderingsloven, har allerede denne mulighed. Det bør

derfor også gælde for ejendomsværdiansættelse til andelsselskaber formueopgørelse.

Ydermere vil vi bede Skatteministeren om positivt at tilkendegive, at dette lovforslag ikke har til

hensigt at skabe en kamp om den sidste krone, og at andelsselskaberne ikke vil blive pålagt

unødige administrative byrder i form af omfattende dokumentationskrav

sagkyndige vurderinger af hver ejendom for at fastslå handelsværdien.

Derudover vil vi gerne bede skatteministeren bekræfte, at det, som i andre lignende sager, som

udgangspunkt er skattemyndighederne, der har bevisbyrden, når de gør gældende, at et faktum

dette tilfælde handelsværdien

Bemærkninger til § 11

ikke er korrekt.

eksempelvis ved krav om

ændringer til virksomhedsloven

Nedstående bemærkninger vedrørende ændringer til virksomhedsloven i forhold til systematik gør

sig også gældende i forhold til § 8, nr. 1 og nr. 4, se yderligere afsnit 8.

7.1 Bemærkninger til virksomhedsskatteloven § 1, stk. 3

Virksomhedsskatteloven § 1, stk. 3 beskriver, hvornår et blandet anvendt aktiv kan indgå i

virksomhedsordningen.

Det er uklart for os, hvad der gælder, hvis en del af en ejendom hverken anvendes til

erhvervsmæssige formål eller boligformål. Et eksempel kunne være en landbrugsejendom med et

jordtilliggende på 25 ha, hvor 20 ha anvendes erhvervsmæssigt, mens de resterende 5 ha benyttes

til en hobbyvirksomhed, såsom familiens heste, og ejeren samtidig bebor ejendommen.

Det er vores opfattelse, at 25 pct.-reglen også finder anvendelse i en sådan situation.

Dette synes desuden at fremgå af bemærkningerne til lovforslaget (side 142 af 204). For at undgå

misforståelser mener vi dog, at der er behov for en præcisering af lovens ordlyd.

Vi skal anmode Skatteministeriet om at udarbejde eksempler, der omfatter ikke-erhvervsmæssigt

anvendte driftsbygninger, såsom ubenyttede bygninger eller privat benyttede bygninger.

Derudover bedes Skatteministeriet bekræfte, at reglerne ikke ændres, hvis boligdelen bebos af

både ejeren og for eksempel ejerens samlever?

Af bestemmelsen forslås det, at

en fordeling efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 5, der fortsat anses for

retvisende

Landbrug & Fødevarer skal anmode Skatteministeriet om nøjere at beskrive, hvornår ministeriet

finder, at en fordeling er retvisende.

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Side 9 af 12

Er fordelingen af en anskaffelsessum ved køb f.eks. retvisende, hvis skatteyder har

erhvervet en landbrugsejendom for en anskaffelsessum på i alt 10 mio.kr. og heraf 2 mio.

kr. for boligen for 2 år siden, og boligdelen, men ikke erhvervsdelen er

forbedret/vedligeholdt efterfølgende for 1 mio. kr.?

Er fordelingen af en anskaffelsessum ved køb retvisende, hvis en ejendom er købt for 5 år

siden og efterfølgende markedsværdiudvikling har været således, at der for erhvervsdelen fra

købet og frem til tidspunktet, hvor virksomhedsordningen anvendes, er en stigning i værdi på

10 -20 pct., mens boligdelens værdi antages at være uændret?

Kan det antages, at der gælder en uformel 20 pct. regel, således at forstå, at hvis ændrede

værdier afviger med mindre end 20 pct. fra de værdier, der er aftalt mellem køber og sælger

ved køb, kan køber anvende de kontantomregnede værdier, der fremgår af

Naturligvis under forudsætning af, at de aftalte værdier var retvisende på købstidspunktet.

Det fremgår videre af den forslåede bestemmelse, at:

I andre tilfælde indgår en ejendom, der kun anvendes af ejeren til boligformål og

erhvervsmæssige formål, med den del af ejendommen, der ikke anvendes af ejeren til

boligformål, i virksomhedsordningen, hvor ejendomsværdien for den del af ejendommen,

der anvendes til boligformål, udgør mindre end 75 pct. af ejendommens kontante

anskaffelsessum

Landbrug & Fødevarer finder det uhensigtsmæssigt, at

i stedet for a

Dette vil også være hensigtsmæssigt i det omfang den blandet benyttede ejendom delvist

benyttes til ikke erhvervsmæssigt drevet virksomhed. Det må her være den erhvervsmæssige del,

Hvis Skatteministeriet fastholder, bedes ministeriet forklare hvorfor, herunder komme med

eksempler, der illustrerer det hensigtsmæssige i den valgte metode samt hvilken forskel valget gør.

Videre fremgår det, at:

Den skattepligtige kan vælge, at en ansat ejendomsværdi efter

ejendomsvurderingslovens § 11 skal træde i stedet for ejendommens kontante

anskaffelsessum, jf. 3. og 4. pkt., fra og med det indkomstår den ansatte ejendomsværdi

efter ejendomsvurderingslovens § 11 er meddelt den skattepligtige.

Kan Skatteministeriet bekræfte, at når den skattepligtige kan vælge, at en ansat ejendomsværdi

efter ejendomsvurderingslovens § 11 skal træde i stedet for ejendommens kontante

anskaffelsessum, jf. 3. og 4. pkt., så er det også muligt at fravælge dette?

Videre fremgår det, at:

Ejendommens kontante anskaffelsessum, jf. 3. og 4. pkt., og en ansat ejendomsværdi

efter ejendomsvurderingslovens § 11, jf. 5. pkt., begge med tillæg af anskaffelsessum for

ombygning, forbedringer m.v., der ikke er indregnet heri, reguleres efter indekset med

lavest mulige geografiske niveau, der er fastsat efter ejendomsvurderingslovens § 45, stk.

1 og § 46

og gøres til

. Vi vil opfordre til, at det lige som ovenfor, ændres til at

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Side 10 af 12

Bestemmelserne i virksomhedsskatteloven § 1, stk. 3, anvendes til at fastlægge, hvor stor en del af

ejendommen der kan indgå i virksomhedsordningen. Formålet med indekseringsreglerne i denne

bestemmelse og ikke kun i virksomhedsskattelovens § 3, stk. 4, er således formentlig at få

indekseret en ejendoms forskellige anskaffelsessummer, vurderinger, ombygninger mv. i forhold til

hinanden. Kan Skatteministeriet bekræfte dette?

Efter de nugældende regler vil overgang af en bygnings anvendelse fra erhvervsmæssig til privat

anvendelse medføre, at bygningen skal udgå af virksomhedsordningen til den laveste værdi af

enten værdien, bygningen oprindeligt indgik med på indskudskontoen eller til handelsværdien på

tidspunktet for den ændrede anvendelse. Se

SKM2009.57.SKAT

VSL § 3,

stk. 4.

C.C.5.2.7.1

Overførsler fra virksomhedsordningen til privatøkonomien - info.skat.dk.

Skatteministeriet bedes

tilkendegive, at dette fortsat vil gælde uændret uanset de foreslåede regler.

7.2 Bemærkninger til virksomhedsskatteloven § 3, stk. 4, 1. punktum

§ 3 vedrører opgørelse af indskudskontoen i virksomhedsordningen. Indskudskontoen opgøres ved

opstart af virksomhedsordningen.

Efter de nugældende regler kan selvstændigt erhvervsdrivende vælge den højeste værdi

vedrørende erhvervsmæssigt anvendte del af en ejendom opgjort som enten faktiske

anskaffelsessum, eller opgjort som andel af vurderingen, begge tillagt efterfølgende udgifter til

forbedringer jf. § 3, stk. 4, 1. punktum.

Efter den forslåede regler kan selvstændigt erhvervsdrivende vælge den højeste værdi af faktiske

anskaffelsessum eller hvis der er ansat en § 11-vurdering

andel af vurderingen. Som noget nyt

forslås en indeksering af værdierne ud fra lavest mulige geografiske niveau.

Af det fremsendte udkast til lovforslag fremgår følgende af lovbemærkningerne:

Side 36:

supplerende skematiske metode, hvis de har fravalgt enten virksomhedsordningen eller

kapitalafkastordningen for et indkomstår, og senere tilvælger en af ordningerne igen.

Samt side 153

ejendommen er erhvervet længere tid forud for ejendommens indskud i den skattepligtiges

virksomhedsordning. Med den foreslåede regulering af anskaffelsessummen sikres den

skattepligtige, at ejendommen indskydes i virksomhedsordningen til den værdi, som

markedsudviklingen for den pågældende type af ejendom tilsiger. Det vil sige, at en

skattepligtig, der har købt en ejendom mange år før det indkomstår, hvori ejendommen

indskydes i virksomhedsordningen, ikke stilles væsentligt ringere end en skattepligtig, der

måtte have købt ejendom i det indkomstår, hvori ejendommen indskydes i

virksomhedsordningen. Den foreslåede indeksering beregnes fra det indkomstår, hvor

ejendommen er anskaffet, der er ansat en ejendomsværdi efter

ejendomsvurderingslovens § 11, hvis den er tilvalgt, eller hvor der er foretaget

ombygninger, forbedringer m.v.

Umiddelbart finder Landbrug & Fødevarer ikke det i lovbemærkningerne beskrevne opnås,

medmindre der foretages en ændring eller ophævelse af virksomhedsskatteloven § 3, stk. 7.

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Side 11 af 12

Følgende fremgår nu også efter de foreslåede lovændringen af § 3, stk. 7:

som inden for de nærmest efterfølgende 5 indkomstår på ny anvender

virksomhedsordningen, skal ved opgørelsen af indestående på indskudskonto efter stk. 2

medregne en eventuel fast ejendom til samme værdi, som da virksomhedsordningen

senest blev anvendt. Er den faste ejendom erhvervet, mens den skattepligtige har anvendt

virksomhedsordningen, skal ejendommen medregnes til den kontante anskaffelsess

Skatteministeriet bedes redegøre for, om en selvstændig erhvervsdrivende med

kalenderårsregnskab, der i flere år har anvendt virksomhedsordningen, men i 2025 anvende

kapitalafkastordningen og genindtræde i virksomhedsordningen i 2026, da skal medregne fast

ejendom til samme værdi, som da virksomhedsordningen senest blev anvendt, tillagt indeksering

eller uden indeksering. Altså hvorvidt virksomhedsskatteloven § 3, stk. 7, afskærer indekseringen?

Hvis den faste ejendom er erhvervet, mens den skattepligtige har anvendt virksomhedsordningen,

skal ejendommen da medregnes til den kontante anskaffelsessum tillagt indeksering, jf.

lovforslagets § 3. stk. 4, første punkt eller afskærer virksomhedsskatteloven § 3, stk. 7,

indekseringen?

Når virksomhedsordningen anvendes, skal der opgøres et kapitalafkastgrundlag efter reglerne i

virksomhedsskattelovens §§ 7 og 8. Af § 8 fremgår principperne for værdiansættelse af fast

ejendom. Disse bestemmelser er ikke ændret. Henvisninger i disse bestemmelser vedrører ikke

bestemmelser, der agtes ændret med lovforslaget. Kan Skatteministeriet bekræfte, at

værdiansættelse af fast ejendom ved opgørelse af kapitalafkastgrundlaget ikke berøres af de

foreslåede ændringer?

Landbrug og Fødevarer finder det overraskende, at Skatteministeriet tilsyneladende foreslår, at

kapitalafkastgrundlaget opgjort efter reglerne for kapitalafkastordningen påvirkes af en indeksering,

men kapitalafkastgrundlaget opgjort ved anvendelse af virksomhedsordningen tilsyneladende ikke

skal/kan indekseres.

7.3 Bemærkninger til virksomhedsskatteloven § 22a, stk. 6.

Af nugældende § 22a, stk. 6, om fastlæggelse af kapitalafkastgrundlag når kapitalafkastordningen

anvendes, fremgår:

Aktiver, der benyttes både til erhvervsmæssige og private formål, og som kan indgå i

virksomhedsordningen efter § 1, stk. 3, 1.-5. pkt., medregnes ved opgørelsen af

kapitalafkastgrundlaget efter stk. 5 med den forholdsmæssige værdi af aktivet, der svarer

til den erhvervsmæssige anvendelse.

Skatteministeriet bedes bekræfte, at hvis en selvstændig erhvervsdrivende anvender

kapitalafkastordningen, da vil værdien af den erhvervsmæssige del for aktiver, der benyttes både til

erhvervsmæssige og private formål, kunne indekseres og det bliver dermed den indekserede værdi

af den erhvervsmæssige del af det blandede aktiv, der indgår i kapitalafkastgrundlaget.

Skatteministeriet bedes herunder bekræfte, at denne indeksering alene gælder, når

værdiansættelse af et aktiv sker efter virksomhedsskatteloven § 22 a, stk. 6, og f.eks. ikke for

værdien af aktiver, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, jf. § 22 a, stk. 5.

Endelig skal vi anmode Skatteministeriets om ved eksempler at illustrere, hvorledes den foreslåede

ændring påvirker opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget.

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Side 12 af 12

Bemærkninger til § 8

ændringer til ligningsloven

Se ovenfor under bemærkning til § 11 og vores bemærkning til ordlyden (7.1),

Se også ovenfor (7.1) om systematikken brug af procent

efterfølgende 90

her nævnes først 10

Vi finder det uhensigtsmæssigt, at forholdet og dermed procentsatsen

Ønskes ovenstående uddybet er I velkommen til at kontakte undertegnede

Med venlig hilsen

Benedikte Boisen Rolighed

Chefkonsulent

Samfundsøkonomi & Erhverv

M + 45 2870 8076

[email protected]

Jane Karlskov Bille

Chefkonsulent

Skat

+45 2323 2145

[email protected]

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Dato

Side

30. januar 2025

1 af 2

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Att.: Morten Elmerdahl Rix Olsen

Høringssvaret er sendt til

[email protected]

med kopi til

[email protected]

Høring af udkast til forslag om yderligere ændringer af ejendomsskatteloven,

ejendomsvurderingsloven, afskrivningsloven, boafgiftsloven og forskellige andre love.

Landbrug & Fødevarer takker for muligheden for at afgive bemærkninger forslag om ændringer af

ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven, afskrivningsloven, boafgiftsloven og forskellige

andre love, som er sendt i høring den 16. januar 2025, med j.nr. 2024

Vores bemærkninger fremgår nedenfor.

Specifikke bemærkninger

L&F er positive overfor udkastets forslag til ændring af reglerne for at nuværende ejer kan få

eftergivet eller tilbagebetalt den opkrævning som vedr. tidligere ejers ejerperiode.

Bemærkninger til § 1 nr. 26 og bemærkninger 2.3.2

Ifølge lovforslaget bemærkning 2.3.2 skal der være fire betingelser opfyldt for at der kan ske

eftergivelse eller tilbagebetaling. Vi har bemærkninger til betingelse to og betingelse fire.

Betingelse to: Nuværende ejers dokumentation om eftergivelse eller tilbagebetaling samt tidsfrist

for ansøgning

Det fremgår at nuværende ejer skal dokumentere, at en eventuel efterregulering af grundskylden

for skatteårene 2021-2023 er reguleret kontraktuelt med den nu ved døden afgåede ejer

Denne dokumentation vil efter vores opfattelse skulle indsendes i direkte tilknytning til selve

anmodningen om eftergivelse eller tilbagebetaling.

Det fremgår dog ikke af lovforslagets bemærkninger om vores opfattelse er korrekt og således

hvornår denne dokumentation skal foreligge, samt hvornår selve ansøgningen senest skal

indsendes.

Vi vil derfor opfordre til, at det tydeligt fremgår, om der er en tidsfrist til at indsende ansøgningen

samt hvornår relevant dokumentation senest skal foreligge.

Betingelse fire: Minimumskrav på 1.500 kr.

Den fjerde betingelse er at det beløb, som eventuelt vil skulle eftergives eller tilbagebetales, skal

udgøre 1.500 kr. eller derover.

Vi forstår det således, at den nuværende ejer skal hæfte for 1.500 kr., selvom den nye ejer ikke har

haft nogen forbindelse til ejendommen i den periode, beløbet vedrører. Det ser ud til, at beløbet er

fastsat, så det svarer til grænsen på 1.500 kr. for udbetaling efter kompensationsordningen til

dødsboer.

4033.

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Side 2 af 2

Vi mener dog, at der er en væsentlig forskel mellem disse to situationer. Kompensationsreglerne for

dødsboer gælder for selve dødsboet, og derfor omfatter beløbsbegrænsningen på 1.500 kr. også

den person, der har ejet boligen i den pågældende periode.

I denne sag går begrænsningen derimod til 3M, som ikke har haft nogen tilknytning til ejendommen

i den relevante periode. Det rejser derfor spørgsmålet om, hvorvidt det er rimeligt, at 3M pålægges

denne forpligtelse, selvom det kun er 1.500 kr.

L&F vil derfor opfordre til, at det fjerde krav på minimum 1.500 kr. slettes.

Ønskes ovenstående uddybet er I velkomne til at kontakte undertegnede.

Med venlig hilsen

Benedikte Boisen Rolighed

Chefkonsulent

Erhverv & Viden

M +45 2870 8076

E [email protected]

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatterevisorforeningen

Skatteudvalget

Formand:

Jesper Kiholm

Rylen 4, 6270 Tønder

Telefon: 72 38 94 68

E-mail: [email protected]

Tønder, den 24. januar 2025

Til Skatteministeriet

Høring over forslag til ændring af ejendomsskatteloven, ejendomsvur-

deringsloven, afskrivningsloven, boafgiftsloven og forskellige andre

love, j.nr. 2024-4033

Skatterevisorforeningen takker for det modtagne materiale, og vi har følgende bemærknin-

ger til lovforslaget.

Ved lovforslagets § 2 forslås ejendomsvurderingslovens § 11 ændret, så parterne i en

overdragelse af fast ejendom får et retskrav på anvendelse af en § 11-vurdering ved bo-

og gaveafgiftsberegningen.

Efter forslaget skal § 11-vurderingen fortages efter prisforholdene pr. seneste forudgående

almindelige vurdering af ejendommen af den pågældende kategori på anmodningstids-

punktet.

§ 11-vurderingen forslås at have en gyldighedsperiode på 2 år fra ansættelsestidspunktet,

jf. det foreslåede stk. 3.

Dermed får parterne mulighed for at få en for skattemyndighederne bindende værdiansæt-

telse af ejendommen, der bygger på prisforhold, der ligger mere end 4 år forud for over-

dragelsestidspunktet, og uanset prisudviklingen på den konkrete ejendom frem til overdra-

gelsestidspunktet.

Skatterevisorforeningen bemærker, at det kan formentlig ikke anses at være formålet med

forslaget, når der henses til, at 20%-reglen i værdiansættelsescirkulærets pkt. 6 som æn-

dret ved cirk. nr. 9792 af 27/9 2021 ikke kan finde anvendelse, hvis parterne er bekendte

med, at handelsværdien på overdragelsestidspunktet afviger væsentligt fra den seneste

offentlige ejendomsværdi (= særlige omstændigheder)

Skatterevisorforeningen bemærker, at bindingsperioden er 6 måneder for et bindende svar

på værdiansættelse af fast ejendom afgivet af skattemyndighederne efter skatteforvalt-

ningslovens kapitel 8. Se skatteforvaltningslovens § 25, stk. 1.

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatterevisorforeningen

Ved lovforslagets § 6, nr. 2 foreslås en ikke uvæsentlig lempelse af ejendomsavancebe-

skatningslovens § 9, stk. 1 gældende for blandet benyttede ejendomme der indeholder en

eller to selvstændige lejligheder, hvor ejendommen både tjener eller har tjent til bolig for

ejeren, og i væsentligt omfang benyttes erhvervsmæssigt.

Lempelsen består i, at fortjeneste på erhvervsdelen af en blandet benyttet ejendom omfat-

tet af ejendomsavancebeskatningslovens § 9, hvor værdien af erhvervsmæssigt benyttede

del af ejendommen, ligger i spændet mellem 25% og op til, at ejendommen skal vurderes

som en erhvervsejendom efter ejendomsvurderingsloven, generelt vil blive skattefritaget.

Hidtil har alene blandet benyttede ejendomme, der fremtrådte som rene beboelsesejen-

domme på afståelsestidspunktet, i særlige tilfælde været skattefritaget efter en administra-

tiv praksis.

Skatterevisorforeningen finder, at der med den foreslåede lempelse synes at blive åbnet

for, at også ejendomme med væsentlig erhvervsmæssig benyttelse, der ikke fremtræder

som rene beboelsesejendomme, vil blive omfattet af den fulde skattefrihed, eksempelvis

en butiksejendom på et hovedstrøg, og med beboelse for ejeren på 1. sal, eller en ejen-

dom med et autoværksted i et område udlagt til blandet beboelse og erhverv, hvor ejeren

bor på ejendommen i et særskilt opført parcelhus.

Skatterevisorforeningen finder, at det ikke synes at hænge sammen med, at lovforslaget i

øvrigt søger at bibeholde de eksisterende muligheder for løbende skattemæssige fradrag

af afskrivninger og udgifter på den erhvervsmæssige del af en blandet benyttet ejendom.

Det er Skatterevisorforeningens opfattelse, at det kunne overvejes, om ikke en fordeling

foretaget af parterne efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 5, der er undergivet

skattemyndighedernes prøvelse efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 6 kunne

udgøre grundlaget for bedømmelsen af den væsentlige erhvervsmæssige benyttelse på

minimum 25% efter den gældende ejendomsavancebeskatningslovs § 9, stk. 1

Med venlig hilsen

Jesper Kiholm

Formand for Skatterevisorforeningens Skatteudvalg

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren