L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2024-25
L 177 Bilag 1
Offentligt

26. marts 2025

J.nr. 2024 - 4033

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende forslag til lov om ændring af ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven, af-

skrivningsloven, boafgiftsloven og forskellige andre love.

Hovedparten af lovforslagets elementer, som benævnes del 1, var i offentlig høring i peri-

oden den 19. december 2024 til den 24. januar 2025, mens en mindre andel i form af bl.a.

en eftergivelses- og tilbagebetalingsordning og justeringer til tilbagebetalingsordningen,

som benævnes del 2, var i offentlig høring i perioden den 16. januar 2025 til den 24. ja-

nuar 2025.

Rasmus Stoklund

/ Rikke Kure Wendel

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatrådet

–

del 1

Stigningsbegrænsning for grundskyld

Advokatrådet bemærker, at det fo-

reslås at indføre en bestemmelse i

ejendomsskattelovens § 45, stk. 3,

hvorefter stigningsbegrænsningen

for grundskyld ikke skal gælde, når

en ejendom ophører med at være

undtaget for vurdering.

Advokatrådet bemærker dertil, at

det fremgår af bemærkningerne til

lovforslaget, at bestemmelsen på-

tænkes at skulle finde anvendelse i

de tilfælde, hvor en tidligere undta-

gelse ophører som følge af, at

ejendommen ændres. Advokatrå-

det refererer i den forbindelse føl-

gende bemærkninger:

”Med den foreslåede ændring tydeliggøres

det således, at grundskylden det første

kalenderår for en ejendom, der ophører

med at være undtaget fra vurdering, fordi

ejendommen ændres

(Advokatrådets

understregning),

så den ikke længere

er en ejendom oplistet i ejendomsvurde-

ringslovens § 9, altid vil udgøre grund-

skylden opgjort efter ejendomsskattelo-

vens kapitel 1-5, dvs. den fulde grund-

skyld

for kalenderåret.”

Advokatrådet påpeger, at det for-

hold, at bestemmelsen tilsigtes at

finde anvendelse ved ophør som

følge af ændringer ved ejendom-

men, dog ikke harmonerer med

bestemmelsens ordlyd, idet denne

foreslås at omfatte ”ejendomme

der

ophører med at være undtaget for vurde-

ring efter ejendomsvurderingslovens § 9”.

Advokatrådet påpeger videre, at

den foreslåede bestemmelse

Den foreslåede ændring af ejen-

domsskattelovens § 45, stk. 3, har

til formål at tydeliggøre, at grund-

skylden det første kalenderår for

en ejendom, der ophører med at

være undtaget for vurdering efter

ejendomsvurderingsloven, vil ud-

gøre grundskylden opgjort efter

ejendomsskattelovens kapitel 1-5,

dvs. den fulde grundskyld for ka-

lenderåret.

Det anerkendes, at det ikke har

været intentionen med ændringen,

at den alene skal gælde for ejen-

domme, der ophører med at være

undtaget for vurdering efter ejen-

domsvurderingsloven som følge af

en ændring af ejendommen.

Sætningerne herom i lovbemærk-

ningerne er således udgået. Grund-

skylden det første kalenderår for

en ejendom, der ophører med at

være undtaget for vurdering, vil al-

tid udgøre den fulde grundskyld

for kalenderåret, uanset hvad der

er årsagen hertil.

Side 2 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

således også skal omfatte situatio-

ner, hvor en undtagelse ophører,

selvom der ikke er sket ændringer

på ejendommen.

Advokatrådet bemærker dertil, at

ejendomsvurderingssystemet har

været suspenderet i mere end 10

år, og at vurderingsgrundlaget i su-

spensionsperioden

–

i overvejende

grad

–

har bestået af videreførte

2011- og 2012-vurderinger.

Videre bemærker Advokatrådet, at

landets ejendomme skal have nye

ejendomsvurderinger efter det nye

vurderingssystem, og der er i

denne forbindelse en ikke ubetyde-

lig risiko for, at Vurderingsstyrel-

sen i nogle tilfælde ændrer opfat-

telse i forhold til en tidligere tildelt

undtagelse fra en ”gammel” vide-

reført vurdering, så en ejendom,

der tidligere har været undtaget for

vurdering, nu skal vurderes i den

nye ejendomsvurderingslov. Hertil

bemærker Advokatrådet, at i

denne situation ophører vurde-

ringsundtagelsen således uden, at

ejendommen har ændret sig, men

alene af den grund, at Vurderings-

styrelsen måtte mene, at ejendom-

men ikke længere opfylder betin-

gelserne for at være undtaget for

vurdering.

Advokatrådet er af den opfattelse,

at det ikke er rimeligt, at ejere i så-

danne situationer skal opkræves

grundskyld fuldt ud, fordi det ikke

er forhold ved ejendommen, der

medfører ophør af undtagelsen.

Side 3 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatrådet mener derfor, at det

bør præciseres, at det alene er i til-

fælde, hvor undtagelsen ophører

som følge af, at ejendommen æn-

dres, at der skal ske fuld indfas-

ning, så bestemmelsens ordlyd

bringes i overensstemmelse med

lovgivers intention.

Advokatrådet henviser i øvrigt til,

at det foreslås i ejendomsskattelo-

vens § 45, stk. 4, at ejendomme

der ophører med at være fritaget

for grundskyld generelt, vil være

omfattet af stigningsbegrænsnings-

ordningen for grundskyld.

Advokatrådet finder, at der bør

gælde en stigningsbegrænsning for

grundskyld i alle tilfælde af, at en

ejendom ophører med at være

undtaget for vurdering, idet der

ikke bør være en forskelsbehand-

ling i beskatningen alt efter, om

det er en grundskyldsfritagelse el-

ler en vurderingsundtagelse, der

ophører.

Den foreslåede bestemmelse i

ejendomsskattelovens § 45, stk. 4,

har til formål at tydeliggøre, at

grundskylden det første kalenderår

for en ejendom, der ophører med

at være fritaget for grundskyld, vil

udgøre det laveste beløb af enten

den fulde grundskyld for kalender-

året og den stigningsbegrænsede

grundskyld (dvs. 4,75 pct. af den

fulde grundskyld for kalenderåret).

Den foreslåede bestemmelse afvi-

ger fra udgangspunktet i ejen-

domsskattelovens § 45, stk. 3,

hvorefter grundskylden som ud-

gangspunkt udgør den fulde

grundskyld i de tilfælde, ejeren ikke

har betalt grundskyld det nærmest

forudgående kalenderår. Dette

gælder fx for ejendomme, der har

været undtaget for vurdering.

Det fremgår af lovbemærknin-

gerne, at den foreslåede bestem-

melse skal ses i lyset af Skattefor-

valtningens systemmæssige indret-

ning af opgørelsen af grundskyld

efter stigningsbegrænsningsordnin-

gen for grundskyld.

I tilfælde, hvor en ejendom har

været fritaget for grundskyld det

nærmest forudgående år, skal der

Side 4 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

således opgøres to beløb for

grundskylden det første kalen-

derår, hhv. den fulde grundskyld,

og den stigningsbegrænsede

grundskyld.

Efter ejedomsskattelovens § 45,

stk. 2, opgøres den stigningsbe-

grænsede grundskyld som grund-

skylden det nærmest forudgående

år med tillæg af 4,75 pct. af den

fulde grundskyld for kalenderåret.

Henset til, at ejendommen i det

nærmest forudgående kalenderår

har været fritaget for grundskyld,

vil den stigningsbegrænsede

grundskyld blive opgjort som 0 kr.

med tillæg af 4,75 pct. af den fulde

grundskyld for kalenderåret.

Advokatrådet bemærker, at grønne

områder og fællesarealer var ansat

til kr. 0 i henhold til den tidligere

vurderingslov, og at disse arealer

vil skulle kategoriseres som rekrea-

tive arealer efter bestemmelserne i

den nye ejendomsvurderingslov,

og dermed skulle have ansat

grundværdier til beskatning. Advo-

katrådet bemærker videre, at der i

disse tilfælde ikke er tale om, at

arealerne har været undtaget fra

vurdering, og Advokatrådet vil

gerne have bekræftet, at stignings-

begrænsning for grundskyld vil

omfatte sådanne rekreative arealer.

Grundskyld af rekreative arealer

ændres ikke med lovforslaget.

Grundskylden af rekreative arealer

er således fortsat omfattet af ejen-

domsskattelovens kapitel 7 om

stigningsbegrænsning for grund-

skyld.

Det betyder, at grundskylden for

2024 opgøres som det laveste be-

løb af grundskylden opgjort efter

den tidligere gældende lov om

kommunal ejendomsskat og ejen-

domsskatteloven. Dette gælder

også i tilfælde, hvor vurderingen

var ansat til 0 kr. efter det gamle

vurderingssystem.

For 2025 og efterfølgende kalen-

derår opgøres grundskylden som

det laveste beløb af grundskylden

opgjort efter ejendomsskatteloven

(den fulde grundskyld) og

Side 5 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

grundskylden for det nærmest for-

udgående kalenderår med tillæg af

4,75 pct. af den fulde grundskyld

for kalenderåret.

Stigningsbegrænsning for dækningsafgift

Advokatrådet bemærker, at der for

nyligt er vedtaget regler, der indfø-

rer en stigningsbegrænsning for

dækningsafgift, som har virkning

fra skatteåret 2022, så dækningsaf-

giftsbetalingen for 2021 kommer

til at udgøre indgangsværdien til

stigningsbegrænsningsordningen.

Advokatrådet bemærker videre, at

det efter nuværende regler er en

forudsætning for at være omfattet

af stigningsbegrænsningen, at der

er betalt dækningsafgift af ejen-

dommen i 2021.

Advokatrådet har i et tidligere hø-

ringssvar påpeget uhensigtsmæs-

sigheder ved denne regel, idet der

kan være flere ejendomme, der af

forskellige årsager ikke har betalt

dækningsafgift i 2021, og for

hvilke det vil være ganske urime-

ligt, at de ikke

–

ved indførelse af

dækningsafgift i senere skatteår

–

er omfattet af stigningsbegræns-

ningsordningen.

Advokatrådet bemærker, at der nu

foreslås indført en bestemmelse,

hvorefter dækningsafgiften i tre

undtagelsestilfælde skal være stig-

ningsbegrænset, selvom der ikke er

betalt dækningsafgift i 2021. Advo-

katrådet opridser at dette gælder,

når årsagen til, at ejendommen

Ved overgangen fra 2021 til 2022

har stigningsbegrænsningsordnin-

gen for dækningsafgift til hensigt

at beskytte de ejendomsejere, som

har betalt dækningsafgift på bag-

grund af de historiske og videre-

førte vurderinger i det gamle vur-

deringssystem i 2021, og som fra

og med 2022 skal betale dæknings-

afgift på baggrund af de nye

–

og i

mange tilfælde højere

–

ejendoms-

vurderinger, som kan indebære

væsentlige stigninger og efterregu-

leringer for nogle erhvervsejen-

domme.

Af ejendomsskattelovens § 45 b,

stk. 2, følger det således, at i til-

fælde, hvor en ejendom første

gang bliver pålagt dækningsafgift

fra og med den 1. januar 2022, skal

ejendomsejeren betale den fulde

dækningsafgift (dvs. uden stig-

ningsbegrænsning) det første år i

2022.

Den foreslåede bestemmelse i §

45, stk. 3, indebærer imidlertid i de

tre tilfælde, som Advokatrådet op-

ridser, en undtagelse til udgangs-

punktet efter ejendomsskattelo-

vens § 45 b, stk. 2.

Det betyder, at dækningsafgiften

for skatteåret 2022 i de tre tilfælde

vil udgøre det laveste beløb af den

fulde dækningsafgift opgjort for

Side 6 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ikke var pålagt dækningsafgift i

2021, var:

1. At ejendommens forskelsværdi

var under 50.000 kr.

2. At den samlede ejendomsskat

udgjorde under 200 kr.

3. At ejendommen halvdelen eller

mindre af forskelsværdien blev an-

vendt til dækningsafgiftspligtige

formål.

I forlængelse af Advokatrådets be-

mærkninger om stigningsbegræns-

ning for grundskyld i forbindelse

med, at en ejendom ophører med

at være undtaget fra vurdering, fin-

der Advokatrådet, at dækningsaf-

giften ligeledes skal være stignings-

begrænset i de tilfælde, hvor en

ejendom ophører med at være

undtaget for vurdering.

skatteåret 2022, eller den stignings-

begrænsede dækningsafgift, som er

dækningsafgiften opgjort for skat-

teåret 2021 med tillæg af 10 pct. af

den fulde dækningsafgift opgjort

for skatteåret 2022.

Dækningsafgiften af ejendomme i

de tre tilfælde vil således kunne

blive stigningsbegrænset allerede

fra og med skatteåret 2022, dvs.

det første år ejendommen blev på-

lagt dækningsafgift, og ikke først

fra og med skatteåret 2023, dvs.

det andet år ejendommen blev på-

lagt dækningsafgift.

Som det fremgår af lovbemærknin-

gerne til den foreslåede bestem-

melse i § 45, stk. 3, er baggrunden,

at der er tale om tre tilfælde, hvor

det ikke vil være rimeligt, at ejeren

af ejendommen vil blive opkrævet

den fuldt indfasede dækningsafgift

for skatteåret 2022. Fælles for alle

tre tilfælde er, at det ikke er for-

hold ved selve ejendommen

–

som

fx at ejendommen nyopstår, eller

at anvendelsen eller arealet af ejen-

dommen ændres

–

der har gjort, at

ejendommen ikke blev pålagt dæk-

ningsafgift i skatteåret 2021, men

blev pålagt dækningsafgift for skat-

teåret 2022. Der er derimod tale

om ejendomme, som ikke har æn-

dret sig fra 2021 til 2022, men som

følge af teknikaliteter i reglerne på

området ikke har været pålagt dæk-

ningsafgift i skatteåret 2021, men

har været pålagt dækningsafgift for

skatteåret 2022.

For efterfølgende kalenderår gæl-

der der ikke undtagelser til, at

Side 7 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

dækningsafgiften alene kan være

stigningsbegrænset, såfremt der er

betalt dækningsafgift i det forudgå-

ende år. Det er således fortsat en

altovervejende forudsætning i reg-

lerne om stigningsbegrænsnings-

ordningen for dækningsafgiften, at

dækningsafgiften alene kan være

stigningsbegrænset for et kalen-

derår, hvis der er betalt dæknings-

afgift i det forudgående kalenderår.

Grundskyld og dækningsafgift i visse ud-

stykningstilfælde

Advokatrådet bemærker, at det af

den foreslåede § 45 f fremgår, at

skattepligten påhviler den, der på

udstykningstidspunktet ejede den

”udstykkede ejendom”.

Advokatrådet anfører, at det af be-

mærkningerne fremgår, at der med

”den udstykkede” ejendom menes

ejendommen med det oprindelige

BFE-nummer, hvilket må forstås

som ejendommen, der udstykkes

fra.

Advokatrådet påpeger, at dette be-

grebsmæssigt ikke er i harmoni

med eksisterende bestemmelser i

ejendomsskattelovens, idet der her

anvendes betegnelsen ”restejen-

dommen” om den ejendom der

udstykkes fra, og den/de udstyk-

kede ejendom(me) om de nyud-

stykkede ejendomme.

Advokatrådet henviser til den eksi-

sterende bestemmelse i ejendoms-

skattelovens § 17, stk. 5, der ligele-

des omhandler udstykningssituati-

oner:

Lovforslaget er tilrettet i overens-

stemmelse med forslaget fra Advo-

katrådet.

Side 8 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

”Stk.

5. For en ejendom, hvorfra der er

udstykket to eller flere ejendomme, og

hvor både restejendommen og de udstyk-

kede ejendomme er nævnt i ejendomsvur-

deringslovens § 4, stk. 1, jf. dog stk. 7,

ansætter told- og skatteforvaltningen for

det andet indkomstår eller kalenderår ef-

ter udstykningen en foreløbig afgiftspligtig

grundværdi til brug for opkrævning af

grundskyld frem til udsendelsen af den

første almindelige vurdering eller omvur-

dering efter ejendomsvurderingslovens §§

5 eller 6.”

Advokatrådet bemærker, at begre-

bet ”den udstykkede ejendom” i

den foreslåede § 45 f derfor bør

ændres til ”restejendommen”

eller

”den udstykkende ejendom”.

Advokatrådet bemærker til den fo-

reslåede § 45 g, stk. 1 og 2, at en

sådan regel

–

hvorefter beskatnin-

gen i det efterfølgende kalenderår

skal være lig beskatningen i ud-

stykningsåret

–

er uhensigtsmæssig

og vil kunne medføre urimelige re-

sultater.

Advokatrådet anvender et eksem-

pel til illustration af denne pointe,

og det anføres, at den nuværende

formulering af § 45 g, stk. 2, med-

fører, at ejere risikerer at blive op-

krævet uretmæssige ejendomsskat-

ter i kalenderåret efter udstyk-

ningsåret, som i sidste ende blot

vil blive væltet over på køberne af

de nyudstykkede boligparceller.

Advokatrådet foreslår derfor, at

reglen i § 45 g, stk. 1 og 2, bør for-

muleres således, at opgørelsen af

I lovforslaget er der på baggrund

af forslaget fra Advokatrådet ind-

sat en bestemmelse § 45 g, stk. 3,

hvorved allerede betalt dæknings-

afgift for kalenderåret efter udstyk-

ningsåret tilbagebetales såfremt, at

det dækningsafgiftspligtige formål

ophører i udstykningsåret.

Derved udvides virkningstids-

punktet for dækningsafgiften i

ejendomskattelovens § 21, stk. 1,

2. pkt., ikke utilsigtet i det foreslå-

ede kapitel 7 b.

Side 9 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

beskatningen i kalenderåret efter

udstykningsåret, skal følge de al-

mindelige regler.

Dansk Ejendomsmægler-

forening

–

del 1 og 2

Dansk Ejendomsmæglerforening

kvitterer indledningsvist for, at de

af ejendomsskattereformens af-

ledte problemstillinger håndteres

og søges løst. Dansk Ejendoms-

mæglerforening bemærker, at der

vel næppe er nogen, der ikke

havde ønsket sig, at de afledte pro-

blemstillinger var set og løst forin-

den den omlagte beskatning trådte

i kraft, men næstbedst må være, at

de som nu løses ad hoc.

Dansk Ejendomsmæglerforening

henstiller, uagtet det ikke er ud-

gangspunktet for denne høring, til,

at skatteministeren, samtidig med

nærværende lovforslag, fremsætter

et forslag om at ændre på hæftel-

sesbestemmelserne for de politisk

vedtagne ejendomsskattelån.

Dansk Ejendomsmæglerforening

bemærker, at det er overladt til

borgerne selv at sørge for, de ikke

lider skade, fordi staten ikke vil

tage risikoen for manglende evner

ud i opkrævning af lån.

Dansk Ejendomsmæglerforening

oplyser, at de borgere, der løber ri-

sikoen

–

boligkøberne

–

er bor-

gere, der ikke kan se eller beregne

den risiko, de løber.

Dansk Ejendomsmæglerforening

anfører videre, at de borgere, der

gøres både økonomisk og moralsk

Evt. ændringer i den lovbestemte

pant i ejendomsskattelovens § 56,

herunder afledte elementer, falder

uden for rammerne af lovforslaget.

Side 10 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ansvarlige

–

boligsælgerne

–

borgere, der ikke ved, de har lån

hos staten, og trods det, at de poli-

tiske aftaler blev indgået for snart

10 år siden, så har de rådgivere,

der gerne vil afhjælpe utrygheden

og sikre, at ingen borgere lider

skade, stadig ikke fået adgang til de

oplysninger, der er nødvendige.

Dansk Ejendomsmæglerforening

påpeger videre, at det er forhåb-

ningen, at skatteministeren helt

fjerner boligkøbernes solidariske

hæftelse for boligsælgernes ejen-

domsskattelån ved ejerskifte.

Dansk Ejendomsmæglerforening

foreslår alternativt, at hæftelsen

som minimum fjernes for det før-

ste år efter stiftelse, som det ken-

des fra tillægslånene, så det er mu-

ligt for boligsælgere og boligkø-

bere er være bekendt med, hvad

der findes i gæld på den pågæl-

dende ejendom, inden dette hæfter

på dem.

Dansk Ejendomsmæglerforening

oplyser, at der i øvrigt er et godt

samarbejde med Vurderingsstyrel-

sen og Skatteforvaltningen, og at

foreningen ved at der arbejdes på

højtryk for at gøre de nødvendige

oplysninger tilgængelige.

Dansk Ejendomsmæglerforening

mener, at det dog også må aner-

kendes, at dette arbejde har stået

på i årevis, og der er endnu ikke

udsigt til, at dette løses.

Dansk Ejendomsmæglerforening

anfører, at såfremt

Side 11 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

skatteministeren ikke vil arbejde

for, at hæftelsen bortfalder helt el-

ler delvist, så bedes skatteministe-

ren om i det mindste at foreslå, at

den bortfalder foreløbigt, indtil

Vurderingsstyrelsens arbejde med

at sikre oplysningernes rettidige til-

gængelighed er tilendebragt.

Vedr. anvendelse af fordelingen af etage-

arealet

Dansk Ejendomsmæglerforening

mener, at det bør overvejes, om de

negative konsekvenser, der evt.

kan være for ejendomsejere ved at

overgå til en mere fast praksis for

fordeling ud fra det registrerede

etageareal, kan afbødes med en

mulighed for ejeren til at fastholde

sin nuværende klassifikation, og

således i en overgangsordning kan

videreføre udgangspunktet for den

nuværende beskatning.

Efter ejendomsskattelovens § 3,

stk. 1, nr. 6, kan ejere af en mindre

udlejningsejendom med 3-6 boli-

genheder, der bebor én af lejlighe-

derne i ejendommen, under visse

betingelser vælge ejendomsværdi-

beskatning i stedet for lejeværdi-

værdibeskatning for den lejlighed,

ejeren bebor. Skatteforvaltningen

har en fast praksis for at tillade, at

ejeren fortsat kan vælge ejendoms-

værdibeskatning, selv om en andel

af ejendommen ikke anvendes til

beboelse, hvis denne andel udgør

under 25 pct. af den samlede ejen-

domsværdi for udlejningsejendom-

men.

Som alternativ til anvendelsen af

ejendomsværdien foreslås det at

anvende etagearealet fremadrettet,

så ejeren kan vælge ejendomsvær-

dibeskatning, selv om mindre end

25 pct. det samlede etageareal for

udlejningsejendommen anvendes

til andre formål end boligformål.

Det anerkendes, at der er behov

for en overgangsordning for nuvæ-

rende ejere af en mindre udlej-

ningsejendom, der bebor én af lej-

lighederne, og som inden 1. januar

Side 12 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

2026

–

hvorfra etagearealet skal

anvendes i stedet for ejendoms-

værdien

–

har valgt ejendomsvær-

dibeskatning efter ejendomsskatte-

lovens § 3, stk. 1, nr. 6, og hvor

mindre end 25 pct. af den samlede

ejendomsværdi for udlejningsejen-

dommen er benyttet til andre for-

mål end boligformål, men hvor

mere end 25 pct. det samlede eta-

geareal for udlejningsejendommen

anvendes til andre formål end bo-

ligformål.

Der er således på baggrund af for-

slaget for Dansk Ejendomsmæg-

lerforening indsat en overgangbe-

stemmelse i lovforslaget, hvorefter

sådanne ejere fortsat vil være om-

fattet af ejendomsværdiskat efter

reglerne i ejendomsskatteloven,

selv om mere end 25 pct. af det

samlede etageareal anvendes til an-

dre formål end boligformål.

Hvis der sker ændringer i benyttel-

sen af udlejningsejendommen, så

den del, der anvendes til andre for-

mål, bliver udvidet, vil betingelsen

om, at mindre end 25 pct. af det

samlede etageareal må anvendes til

andre formål end boligformål, dog

skulle være opfyldt, for at ejeren

fortsat er omfattet af ejendoms-

værdibeskatning.

§ 11-vurderinger

Dansk Ejendomsmæglerforening

stiller sig kritisk over for den tidli-

gere gennemførte afskaffelse af

ejendomsværdier for erhvervs- og

øvrige ejendomme. Dansk Ejen-

domsmæglerforening hilser det

Side 13 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

derfor velkomment, at det for flere

ejendomme i flere situationer bli-

ver muligt at rekvirere en § 11-vur-

dering.

Dansk Ejendomsmæglerforening

beder om, at der sikres rekvirenten

gennemsigtighed i grundlaget og

processen for § 11-vurderingerne,

så de lader sig efterprøve og po-

tentielt kan påklages.

En vurdering efter ejendomsvur-

deringslovens § 11 vil være en af-

gørelse i forvaltningsretlig for-

stand, og vil derfor skulle opfylde

de forvaltningsretlige krav til en af-

gørelse på samme måde som øv-

rige vurderinger, der foretages af

Vurderingsstyrelsen. Afgørelsen

om § 11-vurderingen vil således in-

deholde en begrundelse. Det vil

også fremgå af afgørelsen, hvilke

oplysninger og data der har dannet

grundlag for vurderingen, ligesom

der vil ske høring af ejendomseje-

ren forud for vurderingens foreta-

gelse. Endelig vil § 11-vurderingen

kunne påklages.

Dansk Ejendomsmæglerforening

anfører, at det ikke fremgår klart,

hvad der lægges til grund for, at

forsigtighedsprincippet ikke skal

anvendes for ejendomsværdierne

med en § 11-vurdering.

Dansk Ejendomsmæglerforening

påpeger, at dette potentielt stiller

den særlige kategori af ejen-

domme, der alene kan få en ejen-

domsværdi iht. § 11, uhensigts-

mæssigt overfor de ejendomme,

der får en ejendomsværdi ved den

almindelige vurdering, og som kan

anvende +/- 20 pct. ift. denne iht.

Værdiansættelsescirkulæret.

Det er tale om samme vurderings-

norm for almindelige vurderinger

af ejendomsværdien og § 11-vur-

deringer af ejendomsværdien. Det

vil sige den forventelige kontant-

værdi i fri handel for en ejendom

af den pågældende type under hen-

syn til alder, størrelse, beliggenhed

og øvrige karakteristika, jf. ejen-

domsvurderingslovens § 15.

Til gengæld er der forskel på, at

der ved løbende ansættelser af

ejendomsværdier er tale om ansæt-

telser, der indgår i et nyt ejen-

domsvurderingssystem, der har ka-

rakter af masseforvaltning, hvor

ansættelsernes formål er den lø-

bende ejendomsbeskatning. § 11-

Side 14 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Dansk Ejendomsmæglerforening

påpeger, at hvis der heri ligger en

antagelse om, at § 11-vurderinger

har en højere præcision, må der

samtidig indregnes, at værdien skal

have gyldighed i 2 år, og dermed

inden for et tidsmæssigt spænd,

der i sig selv indebærer en usikker-

hed.

Det bør efter Dansk Ejendoms-

mæglerforenings opfattelse præci-

seres i bemærkningerne, hvorledes

forsigtighedsprincippet kan anven-

des eller ikke anvendes, hvor en §

11-vurdering lægges til grund for

beskatning eller afgift ved overdra-

gelse.

ansættelserne foretages i modsæt-

ning hertil efter anmodning (ad

hoc) mod betaling af et gebyr på

3.700 kr. (i 2025) med henblik på

eksempelvis værdiansættelse i for-

bindelse med beregning af bo- el-

ler gaveafgift.

De løbende ansættelser og ad hoc

ansættelserne har således forskel-

ligt sigte.

Værdiansættelsescirkulæret, herun-

der +/- 20 pct.-reglen, gælder in-

den for sit anvendelsesområde,

hvis det vælges at ansætte ejen-

dommen til handelsværdien, jf. bo-

afgiftslovens § 12 eller § 27, stk. 1,

1. pkt.

Vælges derimod efter det foreslå-

ede retskrav at ansætte værdien

svarende til den ansatte ejendoms-

værdi efter ejendomsvurderingslo-

vens § 11, finder værdiansættelses-

cirkulærets regler om, hvornår

Skatteforvaltningen skal acceptere

værdiansættelse inden for 20 pct.

af den ansatte ejendomsværdi efter

§ 11 som udtryk for handelsvær-

dien, ikke anvendelse.

Dansk Ejendomsmæglerforening

anfører, at ved det frivillige rets-

krav vender man samtidig i praksis

bevisbyrden, så hvis § 11-vurderin-

gen viser sig fejlagtig, må rekviren-

ten søge denne modbevist ved ef-

terfølgende at rekvirere eget bevis

for en markedsværdi.

Dansk Ejendomsmæglerforening

fremhæver, at nogle vil forsøge at

Det vurderes ikke, at muligheden

for på forhånd at anmode om

Skatteforvaltningens vurdering af

ejendomsværdien stiller anmoder

svagere, end hvis Skatteforvaltnin-

gens vurdering af ejendommens

værdi først tilvejebringes efter par-

ternes egen værdiansættelse. Det er

tværtimod hensigten, at § 11-vur-

deringen og retskravet giver mulig-

hed for en større forudbereg-

Side 15 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

støtte ret på et sådant bevis, men

dette er selvsagt med den risiko, at

forvaltningen vil anse Vurderings-

styrelsens § 11-vurdering som

mere tungtvejende, og dermed se

sig nødsaget til at udfordre rekvi-

rentens modbevis. Dermed ind-

skrænkes frivilligheden ifølge

Dansk Ejendomsmæglerforening

væsentligt, når først en § 11-vurde-

ring er rekvireret, medmindre en

klageadgang sikrer, at § 11-vurde-

ringen kan udfordres med rekvi-

rentens eget indhentede bevis.

Dansk Ejendomsmæglerforening

peger derfor på, at der er behov

for at sikre gennemsigtighed i §

11-vurderingen, således det er

klart, hvordan denne værdiansæt-

telse er udarbejdet og ud fra hvilke

data, og dermed at en tilnærmel-

sesvis tilsvarende proces kan gen-

nemføres af de private aktører, der

skal efterprøve § 11-vurderingen.

nelighed ved værdiansættelsen. §

11-vurderingen vil derfor

–

og i

overensstemmelse med formålet

om forudberegnelighed

–

også på

andre områder som udgangspunkt

være udtryk for den skønnede han-

delsværdi på ansættelsestidspunk-

tet.

En vurdering efter ejendomsvur-

deringslovens § 11 vil være en af-

gørelse i forvaltningsretlig forstand

og vil derfor skulle opfylde de for-

valtningsretlige krav til en afgø-

relse på samme måde som øvrige

vurderinger, der foretages af Vur-

deringsstyrelsen. Afgørelsen om §

11-vurderingen vil således inde-

holde en begrundelse. Det vil også

fremgå af afgørelsen, hvilke oplys-

ninger og data der har dannet

grundlag for vurderingen, ligesom

der vil ske høring af ejendomseje-

ren forud for vurderingens foreta-

gelse.

Dansk Ejendomsmæglerforening

anfører, at bør sikres, at tinglys-

ningsafgiftslovens § 8 er afstemt,

således det af fx stk. 4 fremgår,

hvorledes man ved ejerskifte skal

forholde sig til en evt. § 11-vurde-

ring, hvor denne lægges til grund

eller alligevel ikke lægges til grund

ved ejerskiftet, og man i stedet

Lovforslaget er tilrettet, således at

det nu fremgår af tinglysningsaf-

giftslovens § 4, hvorledes en even-

tuel § 11-vurdering indgår i rela-

tion til beregning af tinglysningsaf-

gift i forbindelse med ejerskifte.

Side 16 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

anvender en erklæret kontantværdi

eller ejerskiftesummen.

Dansk Ejendomsmæglerforening

ønsker det præciseret i bemærk-

ningerne, hvilke væsentlige æn-

dringer ved ejendommen, der kan

begrunde afbrydelse af gyldigheds-

perioden for en § 11-vurdering,

herunder om dette fx alene er ved

væsentligt værdipåvirkende fysiske

ændringer, hvad der alternativt

ville være omvurderingsgrunde el-

ler lignende.

Det fremgår af lovteksten og be-

mærkningerne til lovforslaget, at

de begivenheder, der skal føre til,

at § 11-vurderingen ikke er gyldig,

skal være de samme begivenheder,

som opfylder betingelser for om-

vurdering, jf. ejendomsvurderings-

lovens § 6, stk. 1.

Lovforslagets bemærkninger er ud-

bygget med yderligere oplistning af

omvurderingsgrundene.

Vedr. anvendelse af den offentligt fast-

satte ejerboligværdi overfor ejendomsvær-

dien

Dansk Ejendomsmæglerforening

anfører, at i relation til de foreslå-

ede situationer, hvor en fordeling

forudsætter ejerboligværdien over-

for hele ejendommens værdi, er

det relevant at forholde sig til,

hvorvidt dette i realiteten er me-

ningsfuldt. Såfremt ejerbolig-vær-

dien sættes over for § 11-vurderin-

gen af hele ejendommen, forud-

sætter dette, at disse i deres forud-

sætninger for ansættelserne af vær-

dier er overordnet ensartede.

Henset til, at der Dansk Ejen-

domsmæglerforening bekendt

endnu ikke er fastsat en § 11-vur-

dering i praksis, er dette ikke aktu-

elt muligt at afveje, og Dansk

Ejendomsmæglerforeninger hen-

stiller derfor blot til, at gennemsig-

tighed i begge værdier er til stede,

således det meningsfulde i

Det lægges til grund, at Dansk

Ejendomsmæglerforening henviser

til reglerne om, at der kan succede-

res i hele ejendomsavancen, når

mere end halvdelen af ejendom-

mens overdragelsessum kan hen-

føres til erhvervsvirksomheden, jf.

dødsboskattelovens § 29, stk. 2, og

kildeskattelovens § 33 C, stk. 1.

Ejerboligværdien ansat efter ejen-

domsvurderingslovens §§ 30 eller

35 er en separat ansættelse, som

kan påklages som en del af en

klage over vurderingen. Den sam-

lede ejendomsværdi efter ejen-

domsvurderingslovens § 11 vil til-

lige være en konkret afgørelse,

som kan påklages selvstændigt.

Med beskrivelsen af muligheden

for at anvende allerede ansatte

ejendomsværdi af ejerboligen og

Side 17 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

fordelingen er synligt og muligt at

påklage, hvis nødvendigt.

Dansk Ejendomsmæglerforening

anfører, at hvor man vil sammen-

holde den offentligt fastsatte ejer-

boligværdi overfor en handelspris,

er dette mindre meningsfuldt, hen-

set til de bemærkninger, der findes

til bl.a. ejendomsvurderingslovens

§ 15.

Dansk Ejendomsmæglerforening

finder dog, at det er vanskeligt at

anvise et alternativ, medmindre en

fordeling af købesummen ved

handlen er tilgængelig og på tids-

punktet for fordelingen forsat me-

ningsfuld, både henset til den for-

løbne tid og de potentielle ændrin-

ger af ejendommen.

ejendomsværdien hele af ejendom-

men som indikation af fordelin-

gen, er hensigten at beskrive en

pragmatisk og simpel metode til at

finde fordelingen mellem er-

hvervsdelen og boligdelen.

Lovforslagets bemærkninger er ju-

steret således, at dette blot beskri-

ves som en hjælperegel til at finde

fordelingen.

Grundskyld og dækningsafgift i visse ud-

stykningstilfælde

Dansk Ejendomsmæglerforening

noterer sig, at hæftelsen for grund-

skyld og dækningsafgift ved den

ekstraordinære opkrævning bort-

falder på tidspunktet for udstyk-

ningen, jf. det foreslåede § 45 i,

stk. 4. Dansk Ejendomsmæglerfor-

ening formoder således, at al hæf-

telse for en køber og tilhørende ri-

siko for inddrivelse vedr. det ud-

stykkede BFE-nummer efter tids-

punktet for approbation vil være

bortfaldet, og dermed at formålet

med det politiske indgreb vil være

opfyldt.

Det følger af den foreslåede § 45 i,

stk. 3, at pante- og fortrinsretten

bortfalder fra og med udstyknings-

tidspunktet.

Det indebærer, at en efteropkræv-

ning alene vil være en personlig

hæftelse hos den, der ejede ejen-

dommen på udstykningstidspunk-

tet.

En køber eller lignende, som har

overtaget en nyudstykket ejendom

efter udstykningstidspunktet, vil

dermed ikke hæfte indirekte via

pant i ejendommen.

Side 18 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Dansk Ejendomsmæglerforening

mener, at det bør sikres, at det ikke

er muligt for en køber af det ud-

stykkede BFE-nummer at være an-

set som registreret ejer i et autori-

tativt register på tidspunktet for

udstykningen.

Dansk Ejendomsmæglerforening

påpeger, at det er praktisk muligt,

at et endeligt skøde kan blive ting-

lyst inden endelige approbation,

dog med frist, men dette må sy-

stemteknisk ikke give anledning til,

at en køber anses som registreret

ejer på tidspunktet for approba-

tion, og således blive opkrævet op

til 2 års grundskyld for arealet,

hvilket vil være imod hensigten

med indgrebet.

Dansk Ejendomsmæglerforening

anfører, at det potentielt er me-

ningsfuldt at åbne mandat for en

skønsmæssig løsning i forvaltnin-

gen, hvis et utilsigtet tilfælde måtte

vise sig, enten af systemmæssige

eller procesmæssige årsager, der

åbenlyst strider imod hensigten

med det foreslåede kapitel 7 b.

Der vil kunne opstå tilfælde, hvor

tinglysning af et ejerskifte indtræ-

der inden udstykningstidspunktet,

hvorfor en køber, jf. det foreslåede

§ 45 f, stk. 1, 1. pkt., vil blive skat-

tepligtig for to års grundskyld.

Forslaget ændrer således ikke på,

at man som boligkøber skal sikre

sig, at ens købsaftale hviler på ri-

melige aftalevilkår.

Med forslaget vil rådgivere, deve-

lopere og boligkøbere dog have

bedre forudsætning for at sikre, at

skattebetalingen for den oprinde-

lige grund ikke ender hos en enkelt

boligejer.

Afslutningsvist vurderes forslaget

vedr. en skønsmæssig placering af

skattepligten ikke mulig.

Dansk Ejendomsmæglerforening h

synes, at det er uhensigtsmæssigt,

at der ikke er overensstemmelse

mellem ejendomsskattelovens §§

13 og 17, hvilket indebærer, at en

ny ejerbolig ifalder ejendomsvær-

dibeskatning et år tidligere end

grundskyldbeskatning.

Dansk Ejendomsmæglerforening

påpeger, at dette giver

Det har i forbindelse med indfø-

relsen af kapitel 7 b været under-

søgt, om systematikken i ejen-

domsskattelovens § 13, stk. 3,

kunne udvides til også at omfatte

for grundskylden.

Det ville dog være en grundlæg-

gende ændring til

Side 19 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

grundskylden det ”mellemliggende

år”, som ved dette

lovforslag søges

reguleret, og som udgør størstede-

len af den problemstilling, der sø-

ges løst.

Dansk Ejendomsmæglerforening

påpeger derfor, at det bør overve-

jes, om ikke de enkelte ejen-

domme, når disse omvurderes som

følge af ny bebyggelse, samtidig får

de medfølgende ændringer i såvel

ejendomsværdiskat som grund-

skyld.

Dansk Ejendomsmæglerforening

mener, at det næppe har provenu-

betydning for staten, hvis grund-

skylden opkræves tidligere for

dem, der har bygget en villa på en

nyudstykket grund.

Dansk Ejendomsmæglerforening

påpeger, at dermed vil ejeren af

det udstykkede BFE-nummer tidli-

gere være frigjort for de nye

grundstykkers grundskyldsbeskat-

ning, og en regulering kan ske

alene indenfor det år, hvori ud-

stykningen gennemføres.

beskatningssystemerne som ikke

var realistisk at gennemføre.

Når der med lovforslaget foreslås

indført et kapitel 7 b

–

i stedet for

en tilsvarende bestemmelse som i

ejendomsskattelovens § 13, stk. 3

–

skal det ses i lyset af, at de fore-

slåede regler i vidt omfang kan

håndholdes uden for eksisterende

it-systemer, hvorfor det kan have

virkning fra og med 2026.

Vedr. eftergivelses- og tilbagebetalings-

ordningen for grundskyld ved efterregule-

ring af skatteårene 2021-2023, hvor

tidligere ejer er afgået ved døden

Dansk Ejendomsmæglerforening

hilser den påtænkte eftergivelses-

ordning velkommen.

Dansk Ejendomsmæglerforening

henviser dog for så vidt angår ri-

meligheden i den foreløbige be-

skatning, herunder 2021-2023, og

En udvidelse af den foreslåede §

82 c til de af Dansk Ejendoms-

mæglerforening oplistede tilfælde

ville indebære, at der vil skulle til-

vejebringes yderligere finansiering.

Den foreslåede udvidelse af ord-

ningen kan derfor ikke tiltrædes.

Side 20 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

tilhørende efterregulering til de ge-

nerelle bemærkninger ovenfor.

Dansk Ejendomsmæglerforening

ser gerne, at eftergivelsesordnin-

gen udvides, således eftergivelses-

muligheden også er til stede, når

der for en køber er utilstrækkelig

regulering i dennes aftale, som det

blev indlagt forudsætningsvist i

L24 i oktober 2024, se hertil hø-

ring 2024-32.

Dansk Ejendomsmæglerforening

foreslår herudover, at § 82 c udvi-

des til også at omfatte juridiske

personer og dækningsafgift, at § 82

c, stk. 1, nr. 2 udvides til også at

omfatte situationer, hvor tidligere

fysisk eller juridisk person som ejer

er konkurs, under rekonstruktion

eller gældssaneres, samt at samme

bestemmelse udvides til også at

omfatte situationer, hvor tidligere

fysisk eller juridisk person som le-

jer er afgået ved døden eller er

konkurs, og lejer afholdt betalin-

gen af grundskyld og/eller dæk-

ningsafgift direkte eller indirekte.

Dansk Ejendomsmæglerforening

bemærker til muligheden for bero-

stillelse, at det bør være muligt at

se berostillelsen for en potentiel

køber som en art udskudt krav.

Dansk Ejendomsmæglerforening

mener, at det potentielt vil være

muligt for fysiske personer, be-

vidst eller ubevidst at videreføre et

efterreguleringskrav til en senere

køber inden for

De beskrevne tilfælde vil kunne

opstå i praksis.

Som sælger vil man dog have en

pligt til loyalt at oplyse en køber

om et eventuelt berostillet efterre-

guleringskrav.

Side 21 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

berostillelsesperioden, mens yderli-

gere sagsbehandling pågår.

Dansk Ejendomsmæglerforening

oplyser, at afslås eftergivelse, vil en

køber kunne risikere herefter at

hæfte for efterreguleringskravet,

herunder hvis ansøgeren til eftergi-

velse måtte være afgået ved døden

eller konkurs.

Ændringer til tilbagebetalingsordningen

Dansk Ejendomsmæglerforening

har ikke indvendinger imod de på-

tænkte ændringer, idet dette stem-

mer overens med formålet ved

tilbagebetalingsordningen.

Dansk Ejendomsmæglerforening

foreslår dog, at det i denne sam-

menhæng bør genindføres, at de

ejerboliger, der uforvarende under

ejendomsvurderingslovens § 64

ikke er kommet med i tilbagebeta-

lingsordningen, fordi de med et

stort grundareal eller et mindre er-

hvervsareal i boligen har fået vur-

deringstermin i ulige år.

Dansk Ejendomsmæglerforening

oplyser, at det er ejerboliger, der

på linje med alle øvrige ejerboliger,

har kvalificeret sig til tilbagebeta-

ling iht. de politiske aftaler i 2016-

2017, men som grundet en lovtek-

nikalitet fra ændringsloven nr.

2227 af 29. december 2020, må

vente forgæves, mens deres naboer

bliver kompenseret for høje vurde-

ringer gennem næsten 10 år.

Dansk Ejendomsmæglerforening

anfører videre, at det først i løbet

En generel udvidelse af tilbagebe-

talingsordningens anvendelsesom-

råde falder uden for rammerne af

nærværende lovforslag.

Det skal dog bemærkes, at man

som fysisk ejer af en såkaldt ”år 2”

ejerbolig ikke efterlades i en situa-

tion, hvor man har betalt for me-

get boligskat i perioden 2011-2020,

uden at man har haft mulighed for

at påklage sin vurdering eller sin

skattebetalinger.

Side 22 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

af 2025 vil gå op for dem, at de

ikke længere er ejerboliger på linje

med de ejerboliger, der nu har

vurderingstermin i lige år

–

og der-

med ikke får den tilbagebetaling,

de potentielt har ventet på.

Dansk Ejendomsmæglerforening

er bekendt med, de formodentlig

har fået kommunikation vedr. den

fremrykkede klageadgang, da

denne blev vedtaget, men det er

givet tvivlsomt, om de helt har læst

og i så fald på det tidspunkt har

kunnet gennemskue konsekven-

serne heraf.

Dansk Erhverv

–

del 1

Generelle bemærkninger

Dansk Erhverv bemærker, at lov-

forslagets fokus på at indføre per-

manente alternativer til anvendel-

sen af løbende ejendomsværdier i

skattelovgivningen for landbrugs-,

skov- og erhvervsejendomme er

positivt. Dansk Erhverv finder, at

det skaber en klarere ramme for

vurderingsprocesserne og sikrer

større forudsigelighed for ejen-

domsejere, hvilket er væsentligt for

at fremme investeringslysten og

driften af erhvervsejendomme.

Dansk Erhverv ser det desuden

som en fordel, at der med forslaget

gives mulighed for at anvende en

ad hoc indhentet ejendomsvurde-

ring ved beregning af bo- og gave-

afgift i familiehandler. Dansk Er-

hverv bemærker, at dette øger flek-

sibiliteten og retssikkerheden for

ejendomsejere og deres familier.

Side 23 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Dansk Erhverv hilser ligeledes de

foreslåede regler om grundskyld

og dækningsafgift i visse udstyk-

ningstilfælde velkommen. Dansk

Erhverv bemærker, at reglerne sik-

rer, at boligejere ikke pålægges

unødige skatter i op til 2 år efter

en udstykning, hvilket afhjælper

likviditetsmæssige udfordringer og

fremmer mulighederne for ejen-

domsudvikling.

Alternativer til løbende ejendomsværdier

Dansk Erhverv støtter indførelsen

af permanente alternativer til an-

vendelsen af løbende ejendoms-

værdier. Dansk Erhverv bemær-

ker, at det dog er vigtigt, at de nye

vurderingsmetoder er transparente

og bygger på ensartede og forståe-

lige kriterier, så ejendomsejere har

klare forventninger til, hvordan

beskatningen beregnes.

De foreslåede alternativer til an-

vendelse af løbende ejendomsvær-

dier til beskatningsformål vedrører

en række regler i forskellige love

på skatteområdet. Det har derfor

ikke været muligt at identificere ét

samlet alternativ, der vurderes

hensigtsmæssigt at indføre for

samtlige regler.

De forskellige alternativer til an-

vendelsen af løbende ejendoms-

værdier er valgt ud fra et hensyn

om i videst muligt omfang

–

inden

for reglernes formål

–

at anvende

tilgængelige og objektive oplysnin-

ger med henblik på at sikre større

forudsigelighed de steder i skatte-

lovgivningen, hvor alternativerne

finder anvendelse.

Ad hoc ejendomsvurderinger til bo- og

gaveafgiftsberegning

Dansk Erhverv mener, at indførel-

sen af et retskrav på ad hoc vurde-

ringer er et skridt i den rigtige ret-

ning. Dansk Erhverv anbefaler, at

der sikres en hurtig og effektiv

proces for indhentning af

Processen følger af ejendomsvur-

deringslovens § 11, stk. 3 og 4, der

med lovforslaget bliver til stk. 4 og

5. Anmodningen om ansættelse

indgives skriftligt samtidig med be-

taling af gebyr, som tilbagebetales,

Side 24 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

vurderinger, så ejendomsejerne

ikke oplever forsinkelser, som kan

medføre uforudsete økonomiske

eller praktiske udfordringer.

hvis anmodningen afvises eller til-

bagekaldes. Sagsbehandlingen af

vurderingen vil derudover skulle

opfylde de forvaltningsretlige krav

til en afgørelse på samme måde

som øvrige vurderinger, der fore-

tages af Vurderingsstyrelsen. Her-

under vil der i forbindelse med

sagsoplysningen ske høring af

ejendomsejeren forud for vurde-

ringens foretagelse.

Rentegodtgørelse ved fejlagtige vurderinger

Dansk Erhverv finder det positivt,

at der foreslås en generel ret til

rentegodtgørelse for ejendoms-

ejere, som har betalt for meget i

ejendomsskatter på baggrund af en

foreløbig vurdering. Dansk Er-

hverv bemærker, at dette øger tilli-

den til vurderingssystemet og sik-

rer, at ejendomsejere ikke lider

økonomisk under unøjagtigheder i

vurderingerne.

Det bemærkes, at følgende frem-

går af lovbemærkningerne om de

foreløbige vurderinger, jf. Folke-

tingstidende 2022-23 (2. samling),

tillæg A, L 114 som fremsat, s. 30:

”De

foreløbige vurderinger foreslås dog at

skulle adskille sig fra de almindelige vur-

deringer, ved at de alene vil blive

foretaget på baggrund af den indledende

modelberegning af ejendomsværdien og

grundværdien, der af hensyn til automati-

seringen alene vil blive baseret på regi-

strerede oplysninger, mens der ikke vil

blive foretaget de efterfølgende manuelle

kontroller eller andet manuelt arbejde,

der som nævnt ovenfor gennemføres ved

almindelige vurderinger i en række til-

fælde (f.eks. hvis der mangler data for en

ejendom, eller hvis systematisk tilgænge-

lige data er utilstrækkelige). Hermed

stoppes vurderingsprocessen på et tidligere

tidspunkt. Det betyder, at nogle ejere vil

opleve, at den foreløbige vurdering ikke

vil svare til den almindelige vurdering,

når den foreligger. For hovedparten af

ejendommene vil den foreløbige vurdering

omtrent svare til den almindelige vurde-

ring, og eventuelle afvigelser vil for

Side 25 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

hovedparten ligge indenfor den alminde-

lige skønsusikkerhed.”

Grundskyld og dækningsafgift i visse ud-

stykningstilfælde

Dansk Erhverv finder, at reglen

om skattefrihed i op til 2 år efter

udstykning er en vigtig forbedring,

som sikrer fleksibilitet for ejen-

domsejere og fremmer ejendoms-

udvikling.

Det foreslåede kapitel 7 b indebæ-

rer ikke skattefrihed i op til 2 år,

men samler skattepligten i de 2 år

hos den, der ejer ejendommen på

udstykningstidspunktet.

Formuebeskattede andelsselskaber

Dansk Erhverv bemærker til lov-

forslagets § 10, nr. 3, om ændrin-

gen af selskabsskattelovens § 14,

stk. 5, at andelsbeskattede selska-

ber ved indkomstopgørelsen skal

indregne fast ejendom til handels-

værdien, og at dagsværdi i regnska-

bet sidestilles med handelsværdien

efter lovforslagets bemærkninger.

Dansk Erhverv mener i forlæn-

gelse heraf, at det bør præciseres,

hvilke værdier andelsselskaber kan

anvende uden risiko for, at Skatte-

styrelsen underkender dem.

Dansk Erhverv påpeger, at det bør

fremgå, at hvis en ejendom er ind-

regnet til kostpris i regnskabet, vil

den bogførte værdi kunne danne

grundlag for ejendomsværdien,

som det allerede gælder for uden-

landske ejendomme ifølge sel-

skabsskatteloven.

Det bemærkes, at den foreslåede

nyaffattelse af selskabsskattelovens

§ 14, stk. 5, ikke ændrer gældende

ret.

Siden 1. marts 2021 er der ikke

blevet ansat ejendomsværdier for

erhvervsejendomme, hvorfor an-

delsforeninger har skullet med-

regne erhvervsejendomme til han-

delsværdien

–

evt. med nedslag

ved mere end 25 ha skov

–

ved

opgørelsen af andelsforeningernes

formue. Baggrunden for den fore-

slåede ændring er, at det ikke læn-

gere er hensigtsmæssigt at opret-

holde ordlyden af den gældende

særregel i selskabsskattelovens §

14, stk. 5, da det nu alene er han-

delsværdien, der anvendes.

Ved vurderingen af handelsvær-

dien af en ejendom er det naturligt

at tage udgangspunkt i værdiansæt-

telsen i regnskabet. Dansk Er-

hvervs forslag om, at den bogførte

værdi altid skal kunne anvendes i

tilfælde, hvor en ejendom er

Side 26 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

indregnet til kostpris i regnskabet,

kan dog ikke imødekommes.

Anvendelsen af kostprisen i alle til-

fælde indebærer en risiko for un-

dervurdering af en ejendoms han-

delsværdi. Denne risiko er stigende

med den tid, der er gået siden ejen-

dommens anskaffelse, og forslaget

vil i praksis kunne føre til anven-

delse af værdier, der åbenbart ikke

er i overensstemmelse med den

markedsmæssige værdiudvikling af

ejendommen.

Tilpasninger som følge af at der

ikke længere fastsættes ejendoms-

værdier skal ske i overensstem-

melse med de pågældende reglers

formål og har ikke til hensigt at

lempe

–

eller skærpe

–

beskatnin-

gen. En generel accept af at an-

delsbeskattede selskaber kan be-

skattes på baggrund af historiske

formueværdier, strider mod prin-

cipperne for den i forvejen lempe-

lige formuebeskatning, som an-

delsbeskattede selskaber er under-

lagt. Det er ikke hensigten at

lempe beskatningen yderligere.

Lovforslaget er ikke til hinder for,

at der ved opgørelsen af beskatnin-

gen tages udgangspunkt i værdian-

sættelsen i regnskabet, og at der

kun, hvor denne åbenbart fører til

en forkert værdiansættelse, må

fastsættes et andet udtryk for han-

delsværdien.

Det bemærkes i den forbindelse, at

den administrative praksis, der

gælder ved værdiansættelsen af

unoterede aktier, ikke er begrænset

Side 27 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

i forhold til unoterede aktier ved-

rørende udenlandske aktiver, men

derimod finder anvendelse, hvis

opgørelsen af værdien af de unote-

rede aktier vil være forbundet med

stort besvær eller store usikkerhe-

der, fordi det er svært eller praktisk

talt umuligt at få indsigt i regnska-

ber eller andre oplysninger, der er

nødvendige for at fastlægge han-

delsværdien af bl.a. fast ejendom.

Denne praksis kan også finde an-

vendelse i forhold til danske ejen-

domme, hvis de særlige omstæn-

digheder, der ligger til grund for

anvendelsen af denne praksis, er til

stede.

Lovforslagets bemærkninger er

blevet præciseret yderligere, så det

i tilfælde, hvor en ejendom er ind-

regnet til kostpris i årsregnskabet,

kan accepteres at lade den bog-

førte værdi danne grundlag for

handelsværdien, hvis de nødven-

dige regnskabsmæssige justeringer,

såsom afskrivninger, nedskrivnin-

ger og tilgange, med rimelighed

kan siges at afspejle den markeds-

mæssige værdiudvikling af ejen-

dommen.

Dansk Erhverv fremhæver endvi-

dere, at det er afgørende, at andels-

selskaber ikke pålægges omfat-

tende krav om eksterne vurderin-

ger af alle ejendomme, hvilket kan

føre til uforholdsmæssige store

omkostninger.

Det vurderes, at reglerne giver til-

strækkelig fleksibilitet til, at særlig

værdiansættelse af ejendomme kun

er nødvendig, hvor den regnskabs-

mæssige værdi åbenbart fører til en

forkert værdiansættelse. Hvor en

sådan særlig værdiansættelse er

gennemført, vil der ved opgørelsen

af værdien i senere indkomstår

kunne tages udgangspunkt heri

Side 28 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ved opgørelsen af beskatnings-

grundlaget.

Forslaget medfører ikke en æn-

dring af gældende ret, hvorfor be-

visbyrden for fastsættelse af han-

delsværdien af fast ejendom er den

samme, som der gælder for andre

aktiver omfattet af selskabsskatte-

lovens § 14, stk. 3, der ligeledes

skal fastsættes til handelsværdien.

Det indebærer, at en andelsfor-

ening skal kunne dokumentere,

hvordan handelsværdien er fastsat,

men der er ikke krav om, at der

skal indhentes eksterne vurderin-

ger.

Dansk Erhverv anbefaler, at det

bliver muligt at indhente en vurde-

ring efter ejendomsvurderingslo-

vens § 11, hvis der opstår tvivl om

handelsværdien, samt at det bør

bekræftes, at Skattestyrelsen bærer

bevisbyrden for, at en handels-

værdi er forkert.

Ansættelse af ejendomsværdien ef-

ter ejendomsvurderingslovens § 11

er en ad hoc-ansættelse til anven-

delse i bestemte situationer, fx når

en ejendom indgår i en familiehan-

del eller en virksomhedsoverdra-

gelse.

Dansk Erhvervs forslag falder

udenfor formålet med ejendoms-

vurderingslovens § 11, som ikke er

at tilbyde løbende ejendomsvurde-

ringer for visse erhvervsejen-

domme. Forslaget kan derfor ikke

imødekommes.

Afsluttende bemærkninger

Dansk Erhverv støtter generelt

lovforslagets mål og ser det som et

væsentligt skridt mod en mere fair

og gennemsigtig ejendomsbeskat-

ning. Dansk Erhverv opfordrer til,

at de nævnte ændringer implemen-

teres med fokus på enkelhed,

Side 29 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

retssikkerhed og effektivitet, så

ejendomsejerne oplever reelle for-

bedringer i både vurderings- og

beskatningssystemerne.

Dansk Erhverv

–

del 2

Generelle bemærkninger

Dansk Erhverv anerkender, at for-

slaget har til hensigt at rette op på

utilsigtede konsekvenser for bolig-

ejere, dødsboer og kommuner.

Dansk Erhverv finder det positivt,

at der gennem forslaget tilsigtes en

mere retfærdig og transparent

håndtering af skatteforhold, samti-

dig med at de supplerende bestem-

melser sikrer en styrkelse af de be-

rørte boligejeres rettigheder.

Afsluttende bemærkninger

Dansk Erhverv støtter de overord-

nede mål med lovforslaget og det

supplerende udkast, som sikrer

en retfærdig og ensartet behand-

ling af grundskyld og kompensa-

tion.

Dansk Erhverv opfordrer dog til,

at der fortsat arbejdes målrettet på

at reducere kompleksiteten og

styrke gennemsigtigheden i både

lovgivningen og dens implemente-

ring.

Dansk Industri

Dansk Industri oplyser, at det

samlede udkast til lovforslag ikke

giver anledning til bemærkninger.

Side 30 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Danske Advokater

–

del 1 og 2

Generelle bemærkninger

Danske Advokater anfører, at lov-

forslaget generelt er et forsøg på

løsning af forskellige uhensigts-

mæssigheder i det hidtidige ved-

tagne regelsæt.

Danske Advokater kan generelt til-

slutte sig, at man forsøger at til-

passe regelgrundlaget, når man bli-

ver opmærksom på uhensigtsmæs-

sigheder. I denne situation

–

hvor

der allerede har været mange regel-

justeringer til ejendomsvurderings-

loven og ejendomsskatteloven

–

finder Danske Advokater det dog

beklageligt, at reglerne fortsat vol-

der så massive problemer, at det

endnu engang er nødvendigt med

tilpasning af regelsættet.

Danske Advokater erindrer i den

forbindelse, at de første vurderin-

ger af erhvervsejendomme pr. 1.

marts 2021 fortsat ikke er udsendt

endnu, men at de foreløbige vur-

deringer pr. 1. januar 2023 synes at

indikere, at grundværdiansættel-

serne i store dele af landet

–

stik

imod hvad der fremgår af lovfor-

arbejderne

–

ikke synes at ramme

reelle værdier.

Danske Advokater er særdeles be-

tænkelige ved hele processen om-

kring tilblivelsen af den nye ejen-

domsvurderingslov og ejendoms-

skatteloven, som er blevet unødigt

kompliceret med regler, som er in-

konsistente, og som er tilpasset

–

ikke i forhold til gennemtænkte

vurderingsprincipper og beskat-

ningsregler

–

men i stedet i

Det anerkendes, at det er uhen-

sigtsmæssigt med ofte forekom-

mende ændringer af reglerne på

ejendomsbeskatnings- og vurde-

ringsområdet.

De ofte forekommende regeltil-

pasninger de seneste år skal imid-

lertid ses i lyset af implementerin-

gen af det nye ejendomsvurde-

ringssystem samt det nye bolig-

skattesystem, som begge følger af

politiske aftaler på området. Hen-

set til kompleksiteten af de nye

ejendomsvurderinger og boligskat-

teomlægningen, har det været nød-

vendigt med løbende tilpasning af

reglerne med henblik på at sikre en

fair ejendomsbeskatning i Dan-

mark.

Side 31 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

forhold til de systemer, som det af

Skatteforvaltningen udviklede IT-

system har kunnet understøtte.

Herudover anfører Danske Advo-

kater, at det nuværende regel-

grundlag lider af betragtelige rets-

sikkerhedsmæssige problemer,

hvor ejendomsejernes muligheder

for at kunne få efterprøvet, hvor-

vidt de grundværdiansættelser,

som udsendes, er korrekte, er

stærkt begrænset.

Klagemuligheder over grundværdi-

ansættelser falder uden for ram-

merne af lovforslaget.

Som følge af ændringerne i ejen-

domsskattelovene ser Danske Ad-

vokater også behov for at se på le-

jelovens regler for så vidt angår re-

gulering af husleje.

Danske Advokater anfører, at det

udsendte lovforslag ikke adresserer

disse emner, men efter Danske

Advokaters opfattelse er det nød-

vendigt, at der snarest muligt ud-

sendes et nyt lovforslag, som om-

handler disse problemstillinger.

Lejelovgivningen, herunder regule-

ring af husleje, falder uden for

rammerne af lovforslaget og hen-

hører under henholdsvis Social- og

Boligministeriet og Erhvervsmini-

steriet.

Henvisninger

Danske Advokater bemærker, at

lovforslagets § 1, nr. 11, og henvis-

ningerne på s. 58 i lovforslaget til

ejendomsskattelovens § 20, stk. 1,

2. pkt., synes at være forkerte.

Danske Advokater bemærker vi-

dere, at ejendomskattelovens § 20,

stk. 1, omfatter de offentligt ejede

ejendomme, mens § 20, stk. 2, an-

går øvrige ejendomme, og da der

er tale om forslag til justering af

reglerne om den almindelige

Henvisningerne i lovbemærknin-

ger til ændringen vedrørende ejen-

domsskattelovens § 20, stk. 2, er

tilrettet.

Side 32 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

dækningsafgift, er det givetvis

ejendomsskattelovens § 20, stk. 2,

som der refereres til.

Danske Advokater bemærker, at

samme problemstilling synes at

være tilfældet med lovforslagets §

1, nr. 13, idet teksten synes at refe-

rere til ejendomsskattelovens § 28,

stk. 2, og ikke til § 29, stk. 2, 1.

pkt.

Henvisningerne i lovbemærknin-

ger til ændringen vedrørende ejen-

domsskattelovens § 29, stk. 2, er

tilrettet.

Forskudt indkomstår

Danske Advokater oplyser, at der-

næst fremgår det på s. 62 i lov-

forslaget, at kravet om, at den

skattepligtige vil skulle registrere

det forskudte indkomstår digitalt

via den digitale udstillingsløsning

på Skat.dk har som konsekvens, at

ikke-digitale borgere ikke vil kunne

anvende forskudt indkomstår.

Danske Advokater påpeger, at

selvom problemstillingen givetvis

ikke omfatter mange borgere, er

det efter Danske Advokaters op-

fattelse problematisk at vedtage

regler, som udelukkende finder an-

vendelse for de borgere, som an-

vender digital post.

Det er alene ejendomsværdiskatten

der skal registreres digitalt såfremt,

at man benytter sig af muligheden

for forskudt indkomstår.

Den foreslåede bestemmelse i

ejendomsskattelovens § 31, stk. 3,

har alene til hensigt at samle to tid-

ligere bestemmelser, som begge

har reguleret anvendelse af for-

skudt indkomstår. Der sker der-

med ikke indskrænkning af retsstil-

lingen.

Uanset at registreringen af ejen-

domsværdiskatten fortsat vil skulle

ske digitalt, vil en boligejer altid

kunne kontakte Skatteforvaltnin-

gen skriftligt eller telefonisk med

henblik på vejledning og hjælp til

registrering af ejendomsværdiskat-

ten.

Stigningsbegrænsning for grundskyld

Danske Advokater bemærker, at

der foreslås indført en regel om, at

der ikke skal gælde en stigningsbe-

grænsningsbeskyttelse for

Der henvises til kommentaren til

Advokatrådet om stigningsbe-

grænsningen for grundskyld i til-

fælde, hvor en ejendom ophører

Side 33 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

grundskyld, når en ejendom ikke

længere skal undtages for vurde-

ring. Danske Advokater bemærker

videre, at i dette tilfælde vil ejen-

dommen ved næstkommende vur-

dering skulle have ansat en grund-

værdi, som danner grundlag for

grundskylden året efter uden be-

grænsning i størrelsen af grund-

skylden.

Danske Advokater bemærker også,

at det fremgår af lovforslagets s.

66, at det skal gælde, når ejendom-

men ophører med at være undta-

get fra vurdering, fordi ejendom-

men ændres. Danske Advokater

bemærker i den forbindelse, at det

ikke altid er en ændring af ejen-

dommen, som betyder, at ejen-

dommen ikke længere skal undta-

ges fra vurdering.

Danske Advokater påpeger, at det

fx kunne være tilfældet, hvor Vur-

deringsstyrelsen finder ud af, at

ejendommen ved en fejl har været

undtaget fra vurdering, eller at det

kan vise sig, at ny praksis betyder,

at ejendomme, som man tidligere

anså for at være undtaget for vur-

dering, ikke længere skal være und-

taget. Danske Advokater anmoder

om, at der nærmere redegøres for,

hvad der skal ske i disse situatio-

ner.

med at være undtaget for vurde-

ring.

Danske Advokater bemærker, at

det herudover foreslås, at der skal

gælde en stigningsbegrænsning for

grundskylden, hvis en ejendom

ikke længere er fritaget for grund-

skyld. Danske Advokater

Det bemærkes, at det følger af den

foreslåede bestemmelse i ejen-

domsskattelovens § 45, stk. 4, at

grundskylden det første kalenderår

for en ejendom, der ophører med

at være fritaget for grundskyld

efter

Side 34 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

bemærker, at der ikke sondres mel-

lem de forskellige hjemler til

grundskyldsfritagelse, hvorfor

Danske Advokater formoder, at

det gælder for dem alle. Videre be-

mærker Danske Advokater, at hvis

en sådan fritagelse ophører, vil

stigningsbegrænsningen blive ud-

regnet fra 0 kr., og grundskylden

opkræves i året efter grundskylds-

fritagelsen er ophørt.

kapitel 1,

vil udgøre det laveste be-

løb af enten den fulde grundskyld

for kalenderåret og den stignings-

begrænsede grundskyld (dvs. 4,75

af den fulde grundskyld for kalen-

deråret).

Det kan således bekræftes, at dette

gælder, uanset efter hvilken hjem-

mel i ejendomsskattelovens kapitel

1 grundskyldsfritagelsen bortfal-

der.

Danske Advokater påpeger, at det

som bekendt følger af ejendoms-

skattelovens § 12, stk. 3, at ejen-

domme, som er grundskyldsfrita-

get efter ejendomsskattelovens § 5,

stk. 1, ikke kan opkræves dæk-

ningsafgift. Efter Danske Advoka-

ters opfattelse bør stigningsbe-

grænsningen for grundskyld også

gælde for dækningsafgiften, hvis

en ejendoms tidligere fritagelse for

dækningsafgift skyldes, at ejen-

dommen har været grundskyldsfri-

taget efter ejendomsskattelovens §

5, stk. 1.

I de tilfælde, hvor en erhvervsejen-

dom (igen) kan pålægges dæk-

ningsafgift som følge af, at en

grundskyldsfritagelse efter ejen-

domsskattelovens § 5, stk. 1, er

bortfaldet, udgør dækningsafgiften

det første år den fulde dækningsaf-

gift opgjort for det pågældende år.

For de efterfølgende kalenderår

udgør dækningsafgiften det laveste

beløb af den fulde dækningsafgift

opgjort for året, eller den stig-

ningsbegrænsede dækningsafgift,

som er dækningsafgiften opgjort

for det forudgående år med tillæg

af 10 pct. af den fulde dækningsaf-

gift opgjort for året.

Danske Advokater bemærker, at

der efter ejendomsvurderingslo-

vens §§ 13 og 14 er givet vurde-

ringsmyndighederne mulighed for

at undlade at vurdere ejendomme,

hvis vurderingen ikke anvendes til

beskatningen. For tilfælde, hvor en

ejendom ikke har været vurderet

efter beslutning truffet i henhold

til ejendomsvurderingslovens §§

Når en ejendom ikke længere op-

fylder betingelserne for at være

helt eller delvist undtaget fra vur-

dering efter ejendomsvurderingslo-

vens § 13, er det ikke først ved

næstkommende 1. januar, at ejen-

dommen skal vurderes med de

nødvendige ansættelser. Ifølge

ejendomsvurderingslovens § 14,

stk. 1, skal Vurderingsstyrelsen

Side 35 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

13 eller 14, og hvor grundskyldsfri-

tagelsen ophører, anmoder Danske

Advokater om, at det bekræftes, at

en sådan ejendom vil blive vurde-

ret ved førstkommende 1. januar,

og derefter først i det efterføl-

gende år vil blive opkrævet grund-

skyld og eventuel dækningsafgift.

foretage de nødvendige ansættelser

på det tidspunkt, hvor betingel-

serne for hel eller delvis undtagelse

fra vurdering ikke længere er op-

fyldt. Det kan således ske på et vil-

kårligt tidspunkt af året og uden

for de almindelige vurderingster-

miner. En vurdering efter ejen-

domsvurderingslovens § 14, stk. 1,

anses dog for at udgøre vurderin-

gen pr. seneste 1. januar, jf. ejen-

domsvurderingslovens § 14, stk. 3.

Ansættelserne kan dermed i be-

skatningsmæssig henseende bruges

sammen med ejendommens sene-

ste vurdering pr. 1. januar. Bag-

grunden for reglerne i ejendoms-

vurderingslovens § 14 er, at det

skal være muligt at beskatte ejen-

dommen allerede fra det tidspunkt,

hvor behovet for en vurdering er

indtrådt.

Hvis der er tale om ejendomme,

som har været undtaget fra vurde-

ring efter ejendomsvurderingslo-

vens § 13, men hvor der ikke er

foretaget en § 14-vurdering ved

ophør af undtagelsen, vil ejendom-

men blive vurderet til den først-

kommende vurderingstermin, og

denne vurdering vil danne grund-

lag for grundskyld og dækningsaf-

gift i kalenderåret efter.

Det bemærkes, at ændringen af

ejendomsskattelovens § 45, stk. 3,

er blevet justeret til også at om-

fatte ejendomme, der har været

undtaget for vurdering efter ejen-

domsvurderingslovens §

13.Grundskylden det første kalen-

derår for en ejendom, der ophører

med at være undtaget for

Side 36 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

vurdering efter ejendomsvurde-

ringsloven, vil således udgøre

grundskylden opgjort efter ejen-

domsskattelovens kapitel 1-5, dvs.

den fulde grundskyld for kalender-

året, uanset om ejendommen op-

hører med at være undtaget for

vurdering efter ejendomsvurde-

ringslovens §§ 9 og 13.

Danske Advokater anmoder der-

udover om, at der redegøres for,

hvordan stigningsbegrænsningen

for grundskyld administreres i for-

hold til såkaldte fællesarealer, som

efter den nye ejendomsvurderings-

lov vil blive kategoriseret som re-

kreative områder. Hertil anfører

Danske Advokater, at disse fælles-

arealer i henhold til den tidligere

gældende vurderingslov blev ansat

til 0 kr. og dermed ikke blevet op-

krævet grundskyld.

Der henvises til kommentaren til

Advokatrådet om grundskyld af

rekreative arealer.

Stigningsbegrænsning for dækningsafgift

Danske Advokater påpeger, at én

af forudsætningerne for at blive

omfattet af reglerne om stignings-

begrænsning for dækningsafgift er,

at ejendommen året forinden har

været opkrævet dækningsafgift.

Danske Advokater bemærker, at

der nu foreslås indført en undta-

gelse om, at stigningsbegrænsnin-

gen for dækningsafgift alligevel

skal gælde i visse tilfælde, hvor

ejendommen ikke har betalt dæk-

ningsafgift i 2021, og at de nævnte

særlige tilfælde er:

Der henvises til kommentaren til

Advokatrådet om stigningsbe-

grænsning for dækningsafgift.

Side 37 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

1. Når årsagen til fritagelse for

dækningsafgift for 2021 er, at for-

skelsværdien var under 50.000 kr.

2. Når årsagen til fritagelse for

dækningsafgift for 2021 er, at dæk-

ningsafgiften udgjorde under 200

kr.

3. Når årsagen til fritagelse for

dækningsafgift for 2021 er, at ejen-

dommen som følge af halvdelsreg-

len var fritaget for dækningsafgift,

fordi halvdelen eller mindre af for-

skelsværdien blev anvendt til dæk-

ningsafgiftspligtige formål.

Selvom bevæggrundene som

nævnt i lovforslaget efter Danske

Advokaters opfattelse er valide (og

i øvrigt tilkendegivet i Danske Ad-

vokaters tidligere høringssvar), an-

fører Danske Advokater, at reglen

bør udvides, så stigningsbegræns-

ningen for dækningsafgift gælder,

uanset hvad årsagen til, at ejen-

dommen tidligere ikke har betalt

dækningsafgift, og uanset hvor

ejendommen går fra at være frita-

get for dækningsafgift til at blive

omfattet.

Danske Advokater bemærker i øv-

rigt, at den foreslåede lovbestem-

melse dækker langt mere end selve

den situation med den ændrede

vægtning i det nye ejendomsvurde-

ringssystem, som kan betyde, at en

ejendom

–

uden ændret anven-

delse

–

går fra at være fritaget for

dækningsafgift i 2021 til at skulle

betale dækningsafgift i 2022. Dan-

ske Advokater bemærker videre, at

den foreslåede lovbestemmelse så-

ledes også vil omfatte den situa-

tion, hvor en ejendom konverteres

Side 38 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

fra fx primært bolig (altså med en

dækningsafgiftspligtig anvendelse

under 50 pct.) til fx kontor.

Endeligt anfører Danske Advoka-

ter, at en regelændring, hvorefter

stigningsbegrænsningen for dæk-

ningsafgift vil gælde alle stigninger

(også når der ikke er betalt noget i

det forudgående år), både vil være

ganske rimelig og indebære en væ-

sentlig regelforenkling, der efter

Danske Advokaters opfattelse helt

åbenlyst er behov for.

Grundskyld og dækningsafgift i visse ud-

stykningstilfælde

Danske Advokater oplyser, at ho-

vedtrækkene i det nye forslag er, at

en ejendomsudvikler (eller den,

som ejer ejendommen inden ud-

stykningen) skal opkræves ejen-

domsskatterne i både udstyknings-

året og det efterfølgende år, hvor

efter det skal være op til ejendoms-

udvikleren at aftale med de nye

ejere af de nyudstykkede ejen-

domme, hvordan den erlagte ejen-

domsskat skal fordeles.

Danske Advokater oplyser videre,

at ejendomsskatten fastsættes til

ejendomsskatten i udstykningsåret

x 2, og den opkræves umiddelbart

efter, at udstykningen er registreret

hos SKAT.

Danske Advokater påpeger dog, at

de foreslåede regler alene finder

alene anvendelse, hvis visse betin-

gelser er opfyldt. Danske Advoka-

ter ønsker at påpege det

Det anerkendes, at fx en ejen-

domsudvikler vil kunne påvirke,

hvorvidt betingelserne i det fore-

slåede kapitel 7 b vil være opfyldt

eller ej.

Side 39 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

uhensigtsmæssige i, at de foreslå-

ede regler, som er indført med det

formål at pålægge ejendomsudvik-

leren at betale ejendomsskatter, in-

deholder betingelser, som ejen-

domsudvikleren i væsentligt om-

fang kan bestemme om bliver op-

fyldt.

Danske Advokater bemærker, at

betingelserne for, at reglerne fin-

der anvendelse, blandt andet er:

•

Der skal udstykkes 2 eller

flere ejendomme, som på

udstykningstidspunktet

skal være udlagt til bolig-

formål.

Den ejendom (eller de

ejendomme), hvorfra der

udstykkes, skal være om-

fattet af ejendomsskattelo-

vens § 33.

Hvis én af ejendommene

er udlagt til andet end

ejerbolig, afgøres det af

Skatteforvaltningen, om

bestemmelsen kan finde

anvendelse. Det kan den,

hvis ”de andre formål” er

i naturlig forlængelse af de

øvrige boligudstykninger.

Det skønnes dog ikke hensigts-

mæssigt at ændre på dette, da det i

så fald vil indebære en uproportio-

nal indgriben i den enkelte ejen-

domsudviklers tilrettelæggelse af

en konkret udstykningssag.

Såfremt der sker successive ud-

stykninger, som ikke særskilt op-

fylder betingelserne, kan det be-

kræftes, at disse udstykninger ikke

vil være omfattet af det foreslåede

kapitel 7 b.

•

Danske Advokater skal bede om,

at det bekræftes, at betingelserne

ikke er opfyldt, hvis der sker suc-

cessive udstykninger, så den en-

kelte ejendom (og dermed udstyk-

ning) ikke opfylder betingelserne.

Danske Advokater bemærker, at

selvom der i lovforslaget på s. 77

er nævnt eksempler på alternative

Som det følger af lovbemærknin-

gerne til den foreslåede § 45 e, stk.

2, så vil det være et konkret skøn

Side 40 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

udstykninger i naturlig forlængelse

af de øvrige boligudstykninger, an-

moder Danske Advokater om, at

det tydeliggøres, hvorvidt eksem-

pelvis dagligvarebutik, skole og/el-

ler institution kunne være alterna-

tive udstykningsformål, som kan

siges at være i umiddelbar forlæn-

gelse af etablering af fx et parcel-

husområde, herunder om det evt.

har betydning for vurderingen

heraf, om det er samme lokalplan,

som udlægger de forskellige for-

mål.

fra Skatteforvaltningen, hvorvidt

en sekundær udstykning vil skulle

anses som en udstykning i naturlig

forlængelse af en boligudstykning.

Det kan derfor ikke afvises, at ud-

stykning til fx dagligvarebutik,

skole og/eller institution vil kunne

anses som værende i naturlig for-

længelse.

Her henvises særligt til beskrivel-

sen af betydningen af ”mindre om-

fang” i bemærkningerne, hvoraf

det følger, at Skatteforvaltningens

skøn vil skulle baseres på hen-

holdsvis udnyttelsesintensiteten og

selve fordelingen af de udstykkede

kvadratmeter.

Danske Advokater skal ydermere

anmode om, at det præciseres,

hvorvidt afgørelse af, om ovenstå-

ende betingelser er opfyldt, er en

afgørelse i forvaltningslovens for-

stand, og om den i givet fald kan

påklages.

Beslutninger truffet efter den fore-

slåede § 45 e, vil ikke være selv-

stændige afgørelser. Ejer vil i for-

bindelse med en klage over skatte-

ansættelsen efter de almindelige

regler kunne påberåbe sig, at skat-

ten er beregnet på baggrund af en

forkert anvendelse af § 45 e, stk. 2.

I forlængelse af dette spørgsmål

skal Danske Advokater anmode

om, at der etableres en ordning,

således at der kan indhentes en

forhåndsgodkendelse af, om betin-

gelserne er opfyldt, der således kan

have store konsekvenser, hvis en

ejendomsudvikler fx mener, at be-

tingelserne er opfyldt, men det så

viser sig, at Vurderingsstyrelsen

ikke er enig heri.

Man kan som ejendomsejer an-

mode Skatteforvaltningen om et

bindende svar efter Skatteforvalt-

ningslovens § 21.

Side 41 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Danske Advokater bemærker, at

forudsætningen for de foreslåede

regelændringer synes at være, at

det ikke er muligt at nyudstykke et

område, uden at én af ejendom-

mene bliver restejendom (altså får

den gamle ejendoms BFE-num-

mer). Danske Advokater overvejer

på baggrund af tidligere erfaringer,

om dette udgangspunkt er korrekt,

og/eller om det med vedtagelse af

andre regler eller fastsættelse af in-

strukser ville være muligt at løse de

problemer, der har foranlediget de

her foreslåede regler.

Det er Skatteministeriets forstå-

else, at der i forbindelse med en

matrikulær udstykning altid vil

være en såkaldt restejendom.

Danske Advokater henstiller i øv-

rigt til, at det i bemærkningerne til

lovforslaget præciseres, hvorvidt

problemstillingen også er relevant

ved opdeling af en ejendom i ejer-

lejligheder, fx ved opdeling af en

tidligere udlejningsejendom i selv-

stændigt matrikulerede ejerlejlighe-

der, som frasælges.

Danske Advokater oplyser, at det

er relevant at beskrive, hos hvem

ejendomsskatterne opkræves for

det år, hvor en sådan ejendom op-

deles i ejerlejligheder, som sælges,

da de udstykkede ejerlejligheder

først pr. 1. januar i året efter ud-

stykningen vurderes selvstændigt,

og der først i året efter terminen

for den nævnte førstegangsvurde-

ring opkræves ejendomsskatter på

grundlag af denne.

Det præciseres i lovforslagets be-

mærkninger, at opdeling af en ud-

lejningsejendom i selvstændige

ejerlejligheder ikke vil være omfat-

tet af det foreslåede kapitel 7 b.

I disse tilfælde vil de almindelige

regler vedrørende beskatnings-

grundlaget for grundskyld i ejen-

domsskattelovens § 17, stk. 1 og 2

finde anvendelse.

Danske Advokater bemærker, at

det i lovforslaget på s. 46 er oplyst,

De 400 tilfælde er et tidligere skøn,

som efterfølgende er blevet

Side 42 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

at det skønnes, at der vil være tale

om ca. 400 årlige tilfælde, hvor de

foreslåede regler finder anven-

delse. Danske Advokater mener, at

dette forekommer at være et meget

lavt skøn, idet reglerne som ud-

gangspunkt omfatter alle udstyk-

ninger til boligformål. Danske Ad-

vokater skal bede om, at der rede-

gøres nærmere for, hvordan man

er kommet frem til ca. 400 årlige

tilfælde. Danske Advokater anfø-

rer, at dette specielt skal ses i lyset

af, at det samtidigt fremgår, at

disse nye regler vil skulle behand-

les manuelt, idet de nuværende IT-

systemer ikke kan håndtere regel-

ændringen.

nedjusteret til 200 tilfælde. Det

skyldes, at opsplitningen af ejerlej-

ligheder oprindeligt var omfattede

af den foreslåede ordning. Inden

den offentlige høring udgik ejerlej-

ligheder af lovteksten, mens de ad-

ministrative konsekvenser ikke til-

svarende blev opdateret.

Skønnet er udarbejdet på bag-

grund af oplysninger om ejen-

domme i 2022 med en arealstør-

relse på mere end 5.000 m

, som i

2023 havde en arealstørrelse på

2.400 m

eller mindre.

Der er tale om et groft skøn, og

der er taget de fornødne forbehold

herfor i vurderingen af de admini-

strative konsekvenser forbundet

med den foreslåede ordning.

Vedr. eftergivelses- og tilbagebetalings-

ordningen for grundskyld ved efterregule-

ring af skatteårene 2021-2023, hvor

tidligere ejer er afgået ved døden

Danske Advokater oplyser, at ju-

steringen angår efterreguleringerne

for årene 2021-2023, der opkræves

hos den, som er ejer på tidspunk-

tet, hvor den endelige ejendoms-

skat for årene 2021-2023 kan op-

gøres.

Danske Advokater anfører videre,

at problemstillingen opstår, hvis

den tidligere ejer er afgået ved dø-

den, idet den nuværende ejer der-

med

–

uanset hvordan det kon-

traktuelt forholder sig mellem af-

døde og nuværende ejer

–

skal af-

holde den samlede ejendomsskat

Side 43 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

for årene 2021-2023 uden mulig-

hed for refusion.

Danske Advokater bemærker, at i

det udsendte lovforslag er der lagt

op til, at den nuværende ejer kan

få eftergivet den ejendomsskat,

som dækker den ejerperiode, hvor

den afdøde ejer ejede ejendom-

men.

Danske Advokater oplyser, at der

er 4 betingelser, som skal være op-

fyldt (lovforslagets § 82 c, stk. 1),

herunder § 82 c, stk. 1, nr. 3, hvor-

efter den fysiske og nuværende

ejer skal dokumentere, at en even-

tuel efterregulering af grundskyl-

den for skatteårene 2021-2023 er

reguleret kontraktuelt med den nu

ved døden afgåede ejer.

Danske Advokater skal anmode

om, at det bekræftes, at en sådan

standardbestemmelse vil opfylde

betingelsen i lovforslagets § 82 c,

stk. 1, nr. 3, alternativt anmodes

Skatteministeriet om nærmere at

redegøre for, hvordan man fore-

stiller, at bevisbyrden kan løftes.

Det følger af lovbemærkningerne

til den foreslåede § 82 c, stk. 1, nr.

3, at bevisbyrden vil kunne løftes

ved at udlevere dokumenter for-

bundet med overtagelsen af en

ejendom, hvori en regulering af

grundskylden typisk vil fremgå.

Det vil almindeligvis betyde købs-

aftalen og refusionsopgørelsen.

Det vil være en konkret vurdering,

hvorvidt en købskontrakt eller lig-

nende opfylder kriteriet.

Det kan dog generelt anføres, at

såfremt der er aftalt almindelig re-

fusion vedr. ejendomsskatterne, vil

en sådan standardbestemmelse

som udgangspunkt opfylde den fo-

reslåede betingelse i ejendomsskat-

telovens § 82 c, stk. 1, nr. 3.

Danske Advokater bemærker i øv-

rigt, at det har været en kendt pro-

blemstilling aktualiseret af særreg-

len om, at ejendomsskatten for

årene 2021-2023 opkræves hos

den, som er ejer på tidspunktet,

hvor den endelige ejendomsskat

for årene 2021-2023 kan opgøres

–

en problemstilling, som det har

været muligt at løse for årene 2024

og frem, hvor ejendomsskatten

Side 44 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

opkræves ud fra de respektive ejer-

perioder.

Berostillelse af efteropkrævninger af

grundskyld for skatteårene 2021-2023 i

særlige tilfælde

Danske Advokater oplyser, at ju-

steringen angår en mulighed for

kommunalbestyrelsen til i særlige

tilfælde og efter indstilling fra told-

og skatteforvaltningen at sætte op-

krævninger som følge af en efter-

regulering af grundskyld i bero i

op til 12 måneder for fysiske per-

soner.

Danske Advokater bemærker, at

justeringen er aktualiseret som

følge af de i medierne beskrevne

problemstillinger omkring ejen-

domsskatten i udstykningstilfælde

–

en problemstilling, som dog er

løst ved det lovforslag, som i slut-

ningen af december 2024 blev

sendt i høring.

Danske Advokater anfører, at der

derfor ikke aktuelt er kendte pro-

blemstillinger, som er årsagen til

bestemmelsen. Danske Advokater

skal anmode om, at det oplyses,

hvorvidt Skatteministeriet er be-

kendt med problemstillinger, hvor

bestemmelsen kan bringes i anven-

delse.

Der kendes på nuværende tids-

punkt ikke til konkrete tilfælde,

hvor den foreslåede bestemmelse

vil skulle anvendes.

Erfaringer gjort i forbindelse med

udsendelsen af både 2020-vurde-

ringerne og de foreløbige vurde-

ringer har dog medvirket til, at det

ikke kan afvises, at der fx kan op-

stå uhensigtsmæssige tilfælde i for-

bindelse med efterreguleringen af

skatteårene 2022 og 2023 på bag-

grund af udsendelsen af 2021-vur-

deringen, hvor der kan opstå be-

hov for en berostillelse af opkræv-

ningen af grundskyld.

Den foreslåede udvidelse af adgangen til

at få ansat en ejendomsværdi, jf. ejen-

domsvurderingslovens § 11

Efter Danske Advokaters opfat-

telse er det glædeligt, at adgangen

til at få ansat en ejendomsværdi

Når der ansættes en ejendoms-

værdi efter ejendomsvurderingslo-

vens § 11 vil dette ske inden for

Side 45 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

efter ejendomsvurderingslovens §

11 er udvidet. Danske Advokater

bemærker, at det fremgår af lov-

forslagets s. 92-93, at ansættelsen

efter ejendomsvurderingslovens §

11 skal ske ud fra den forventelige

kontantværdi i fri handel for en

ejendom af den pågældende type

under hensyn til alder, størrelse,

beliggenhed og øvrige karakteri-

stika. Forinden denne passus frem-

går, at ansættelsen skal ske inden

for rammerne af vurderingsnor-

men, jf. ejendomsvurderingslovens

§ 15.

Efter Danske Advokaters opfat-

telse er det uklart, om der hermed

menes, at § 11-ansættelsen er en

ren handelsværdinorm, hvor der

altså tages hensyn til alle rettighe-

der og forpligtelser, som den på-

gældende ejendom er underlagt,

herunder også de såkaldte privat-

retlige restriktioner forudsat, at de

har en betydning for værdiansæt-

telsen. Danske Advokater nævner

som eksempel, at den bedst kendte

privatretlige restriktion nok er en

hjemfaldsforpligtelse, hvorefter

ejendomsejeren på et givent tids-

punkt er forpligtet til at tilbage-

sælge ejendommen (typisk til en

kommune) til en meget lav pris.

Danske Advokater anfører, at jo

tættere man er på hjemfaldstids-

punktet, jo lavere er handelsvær-

dien af ejendommen. Danske Ad-

vokater anfører, at i vurderings-

mæssig henseende medregnes en

sådan hjemfaldsforpligtelse dog

ikke, idet den anses at være privat-

retlig, og spørger herefter, om §

rammerne af den generelle vurde-

ringsnorm i ejendomsvurderings-

lovens § 15. Ejendomsværdien skal

derfor afspejle den forventelige

kontantværdi i fri handel for en

ejendom af den pågældende kate-

gori under hensyn til alder, stør-

relse, beliggenhed og øvrige karak-

teristika. Den generelle vurderings-

norm indebærer, at ejendomsvær-

dien vil kunne afvige fra en faktisk

konstateret handelspris for den på-

gældende ejendom. Heri ligger, at

vurderingen ansættes inden for et

acceptabelt spænd, som en værdi-

ansættelse vil kunne bevæge sig in-

den for, uden at værdiansættelsen

af den grund bliver forkert. En an-

sættelse af ejendomsværdien efter

ejendomsvurderingslovens § 11 vil

også være omfattet af ejendoms-

vurderingslovens 15, stk. 4, hvoraf

fremgår, at der ved vurderingen

alene tages hensyn til tinglyste ser-

vitutter af privatretlig karakter, i

det omfang en servitut er pålagt en

ejendom til fordel for en anden

ejendom og disse ikke har samme

ejer. Dette betyder bl.a., at der ved

vurderingen ikke tages højde for

en eventuel hjemfaldsforpligtelse.

Det er ikke muligt generelt at svare

på, hvordan specifikke forhold

konkret skal indgå i ansættelsen af

ejendomsværdien, idet dette beror

på en konkret vurdering af, hvor-

dan disse og andre forhold påvir-

ker den forventelige kontantværdi i

en fri handel. Det er derimod selv-

sagt klart, at en forudgående han-

del mellem uafhængige parter er en

særdeles væsentlig indikator på den

Side 46 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

11-ansættelsen skal tage hensyn til

sådanne forhold.

Danske Advokater nævner, at et

andet eksempel kunne være, at

ejendommen var udlejet på vilkår,

som ikke er markedskonforme,

hvor ejendommen i vurderings-

mæssig henseende skal ansættes ud

fra sædvanlige lejeforhold, mens

en ren handelsværdiansættelse vil

tage udgangspunkt i de aktuelle le-

jevilkår

–

særligt hvis det ikke er

muligt at ændre disse. Danske Ad-

vokater peger på, at dette er endnu

et eksempel på, at en ren handels-

værdiansættelse afviger fra den

vurderingsmæssige ansættelse.

Danske Advokater peger dernæst

på, at en afledt problemstilling an-

går værdiansættelse af fx uudnyt-

tede byggeretter. Danske Advoka-

ter anfører, at en investor ville ind-

drage alle forhold i ejendomsvær-

diansættelsen, herunder mulighe-

den for at opføre yderligere end

den konkrete bebyggelse. Dette er

efter Danske Advokaters opfat-

telse i overensstemmelse med vur-

deringsnormen i ejendomsvurde-

ringslovens § 15. Ved ansættelse af

ejendomsværdien for ejerboliger

efter ejendomsvurderingsloven

skal Danske Advokater bede Skat-

teministeriet bekræfte, at ejen-

domsværdien ansættes ud fra prin-

cippet i ejendomsvurderingslovens

§ 15, således at hvis en investor

formodes at ville tillægge mulighe-

den for at opføre yderligere bebyg-

gelse en værdi, vil denne værdi

skulle tillægges til ejendomsvær-

dien. Danske Advokater

forventelige kontantværdi i en fri

handel.

Side 47 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

eksemplificerer ved at spørge om

ejendomsværdien af en lille bebo-

elsesbygning på 50 kvm alene skal

afspejle værdien af beboelsesbyg-

ningen, hvis den fx ligger på en

grund ned til vandet, , eller om den

skal afspejle den værdi, som en

fornuftig køber ville betale for

ejendommen (dvs. tillagt den

værdi, som en fornuftig investor

ville tillægge værdien af de uudnyt-

tede byggeretter).

Hvis ejendommen kort forinden

anmodningen om en § 11-vurde-

ring er handlet mellem uafhængige

parter, ønsker Danske Advokat at

få bekræftet, at en sådan værdian-

sættelse mellem uafhængige parter

vil have en betydelig vægt ved vur-

deringen af, hvad ejendomsvær-

dien vil være. Selvsagt under for-

udsætning, at der ikke i mellemti-

den mellem handlen og § 11-vur-

deringen er indtrådt omstændighe-

der, som betyder, at den aftalte

handelsværdi ikke på tidspunktet

for EVL § 11-vurderingen er ud-

tryk for handelsværdien.

Danske Advokater bemærker, at

med de foreslåede regler vil der

med en ejendomsvurderingslovens

§ 11-vurdering være et retskrav på,

at denne værdiansættelse kan læg-

ges til grund i 2 år, medmindre der

indtræder en omvurderingsgrund i

perioden fra udstedelsen af ejen-

domsvurderingslovens § 11-vurde-

ringen, og indtil transaktionen gen-

nemføres. Baggrunden er, at de

forhold, som kan udløse en om-

vurdering, er forhold, som kan

Det kan bekræftes, at sigtet med,

at § 11-vurderingens gyldighed

bortfalder, når der indtræder for-

hold, der ville opfylde betingel-

serne for omvurdering, er at skabe

en klar, skematisk regel, der genan-

vender kendte afgræsninger. Det

bemærkes desuden, at det i forbin-

delse med værdiansættelse ved en

bo- eller gaveafgiftsberegning er

valgfrit at anvende § 11-vurderin-

gen, og det er således muligt i ste-

det at vælge at værdiansætte

Side 48 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

påvirke handelsværdien af en ejen-

dom (fx en ny lokalplan). Danske

Advokater bemærker dog, at der

imidlertid er mange værdipåvir-

kende forhold, som kan indtræde,

men som ikke er en omvurderings-

grund. Det kunne fx være en kom-

mune, som vedtog en stigning i

grundskyldspromillen eller en lo-

kalplan, som er vedtaget, men som

ikke er ikrafttrådt. Det virker såle-

des lidt tilfældigt, at henvisningen

sker til omvurderingsgrundene,

men det er Danske Advokaters

opfattelse, at det giver god mening

med en skematisk regel, således at

ejendomsejere med sikkerhed ved

hvilke omstændigheder, der kan

medføre, at en § 11-vurdering ikke

længere kan anvendes.

Selve processen med at anmode

om en § 11-vurdering synes ifølge

Danske Advokater at være, at ejen-

domsejeren indsender de relevante

oplysninger om ejendommen

(adressen, bebyggelsens omfang,

anvendelse og evt. udlejningsfor-

hold). Disse oplysninger bearbej-

des og eventuelt yderligere oplys-

ninger indhentes af vurderings-

myndigheden efter behov. De op-

lysninger, som vurderingen er ba-

seret på, kan dog vise sig fejlbe-

hæftet, mangelfulde, eller de kan

være ændret under sagsbehandlin-

gen, eller det kan være, at Vurde-

ringsstyrelsen misforstår oplysnin-

ger eller andet. Danske Advokater

ønsker at få oplyst, om ejendoms-

ejeren kan stå i en situation, hvor

Vurderingsstyrelsen indtager et

synspunkt om, at forudsætnin-

gerne for § 11-vurderingen er

svarende til det, der vurderes at

være handelsværdien. Det kan fx

ske i det tilfælde, som Danske Ad-

vokater beskriver, hvor der måtte

være indtrådt værdipåvirkende for-

hold, som ikke har ført til § 11-

vurderingens ugyldighed. Af-

hængig af den konkrete situation,

kan det også være en mulighed at

anmode om en ny § 11-vurdering,

selvom

den ”gamle” fortsat er gæl-

dende.

Vurderinger efter ejendomsvurde-

ringslovens § 11 vil lige som andre

vurderinger efter ejendomsvurde-

ringsloven kunne genoptages og

revideres efter reglerne i skattefor-

valtningslovens §§ 33 og 33 a.

Side 49 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

bristet, således at den ikke kan an-

vendes.

Hjemmel til at rette åbenlyse fejl i tilba-

gebetalingsordningen

Danske Advokater oplyser, at ju-

stering angår ejendomsvurderings-

lovens § 76 a, stk. 2, hvor Skatte-

ministeriet foreslår at Skattefor-

valtningen skal have hjemmel til at

rette åbenlyse fejl i tilbagebeta-

lingsordningen

–

også når det ud-

sendte tilbagebetalingstilbud er

åbenlyst for lavt.

Danske Advokater anfører, at bag-

grunden for bestemmelsen er, at

det i mange tilfælde ikke har været

muligt at anvende den systemun-

derstøttede tilbagebetalingsord-

ning, hvorfor Vurderingsstyrelsen

har anvendt særbestemmelsen i

ejendomsvurderingslovens § 64,

stk. 2 og 3, i langt flere tilfælde end

oprindeligt antaget.

Det er ikke Skatteministeriets op-

fattelse, at ejendomsvurderingslo-

vens § 64, stk. 3, er blevet anvendt

i langt flere tilfælde end oprindeligt

antaget.

Det har hele tiden været forudsæt-

ningen, at tilbagebetalingsordnin-

gen skulle være automatiseret i vid

udstrækning, hvilket man var be-

vidst om ikke var muligt for en

række mere komplekse ejen-

domme. Fx fordi der er sket en

række ombygninger.

Danske Advokater skal anmode

om, at det præciseres, hvornår der

er tale om åbenlyse fejl. Det er

særligt vigtigt, at dette bliver be-

skrevet, idet der ikke er lagt op til,

at ejendomsejeren kan anfægte be-

slutningen om, at der ikke forelig-

ger en åbenlys fejl.

Ved åbenlyse fejl tænkes fortrins-

vis på fejl i det it-system, som ad-

ministrerer tilbagebetalingsordnin-

gen, og som i nogle tilfælde har

medført, at en boligejer utilsigtet

ikke har modtaget et tilbagebeta-

lingstilbud for et eller flere ind-

komstår.

Værdiansættelsescirkulæret

Danske Advokater anfører, at det i

bemærkningerne til boafgiftslo-

vens § 12 b og § 27, stk. 1, 3. pkt.,

angives, at den fastsatte værdi efter

ejendomsvurderingslovens § 11 er

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Dansk Ejen-

domsmæglerforening.

Side 50 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

bindende (i de 2 år) og at skatte-

forvaltningen ikke kan ændre vær-

dien pga. særlige omstændigheder.

Der angives dog ikke noget om, at

værdiansættelsescirkulæret

–

cirku-

lære nr. 185 af 17. november 1982

ændret ved cirkulære nr. 9792 af

27. september 2021

–

ikke i øvrigt

skulle være gældende.

Værdiansættelsescirkulærets pkt. 6

angiver altså en margin for brug af

en ejendomsværdi på +/- 20 pct.

Sammenholdes denne regel med

ikrafttrædelsesreglen for ændrin-

gen af værdiansættelsescirkulæret

følger det også heraf, at dette også

gælder ved en ejendomsværdi an-

sat efter ejendomsvurderingslo-

vens § 11. Denne systematik er i

god tråd med de principper, der

generelt er gældende for ejen-

domsvurderingsloven. En ejen-

domsværdi er svær at ansætte.

Hvis man skal klage over en ejen-

domsværdi eller grundværdi, skal

man flytte værdien mere end 20%

for at en klage kan realitetsbehand-

les. Når der er denne margin for

forvaltningens skøn, skal borgeren

også have samme margin.

Som forslaget i udkastets § 4, nr. 3

og 4, dvs. ændringerne af boaf-

giftsloven, er formuleret er der

ikke nogen margin, hvis man øn-

sker at gøre brug af en ejendoms-

værdi ansat efter ejendomsvurde-

ringslovens § 11. Det er åbenbart

sigtet med reglen, at når man an-

sætter en ejendomsværdi efter

ejendomsvurderingslovens § 11 er

der aldrig usikkerhed ved værdian-

sættelsen fra forvaltningens side.

Side 51 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Dette må bero på en fejl. Usikker-

heden ved værdiansættelsen er al-

tid til stede.

Danske Advokater anfører desu-

den, at lovforslagets bemærknin-

gerne intet nævner om, at margin

på +/- 20 pct. ved forslaget fjernes

ved overdragelser, hvor man vil

anvende retskravsprincippet. Her-

til kommer, at den ejendomsværdi

der ansættes efter ejendomsvurde-

ringslovens § 11 er en afgørelse,

der kan påklages. En klage vil her

alene blive realitetsbehandles, hvis

man kan ændre værdien med mere

en 20 pct. Når borgeren skal an-

fægte en ejendomsvurderingslo-

vens § 11 værdi, kræver det altså

meget og en tung bevisbyrde. En

sådan lovgivning er ikke rimelig og

usymmetrisk. Der bør også ved

brug af en ejendomsværdi kunne

anvendes en margin på +/-20 pct.

Dette bør indsættes direkte i for-

slaget til § 4, nr. 3 og 4.

Som udkast til lovforslag forelig-

ger, hænger forslaget til § 4 ikke

sammen med den gældende norm i

værdiansættelsescirkulæret. Denne

sammenhæng skal ifølge Danske

Advokater etableres

–

og gerne

som anført med indførsel af en

+/-20 pct. margin i forslagets § 4,

nr. 3 og 4.

Danske Advokater anfører, at som

forslaget til § 4, nr. 3 og 4, er angi-

vet, omfatter det alle ejendomsty-

per, der ikke er ejerboliger. Dette

gælder også, uanset om den

Det bekræftes, at det foreslåede

retskrav omfatter ejendomme om-

fattet af ejendomsvurderingslovens

§ 10, som efter forslaget vil kunne

få en § 11-vurdering. Det har ikke

Side 52 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

pågældende ejendom beskattes ef-

ter ejendomsavancebeskatningslo-

ven eller efter næringsreglerne.

Danske Advokater skal anmode

om at få bekræftet, at retskravet i

forslag til § 4, nr. 3 og 4 også om-

fatter ejendomme, der næringsbe-

skattes.

betydning, om den pågældende

ejendom er omfattet af ejendoms-

avancebeskatningsloven eller næ-

ringsreglerne. Det bemærkes desu-

den, at ejendomsvurderingslovens

§ 10 ikke kun omfatter ejen-

domme, der ikke er ejerboliger,

idet ejerboliger, hvor der på ejen-

dommen er registreret bygnings-

arealer til erhvervsmæssig anven-

delse m.v, jf. nr. 7, også efter det

foreslåede vil kunne få en § 11-

vurdering.

Danske Advokater anfører, at det

alene er ejendomme, der ikke får

ansat en ejendomsværdi efter ejen-

domsvurderingslovens § 10, der

kan få ansat en ejendomsværdi ef-

ter ejendomsvurderingslovens § 11

og dermed kan gøre retskrav gæl-

dende på brug af ejendomsværdien

ved bo- og gaveafgift. De ejen-

domme der er omfattet af ejen-

domsvurderingslovens § 10, er alle

ejendomme, der ikke er ejerboliger

mv. Denne sidste kategori af ejen-

domme

–

ca. 1,5 mio. ejendomme

–

vil aldrig kunne få ansat en ejen-

domsværdi efter ejendomsvurde-

ringslovens § 11. Med det pågæl-

dende forslag indføres der derfor

ikke noget retskravsprincip for

brug af ejendomsværdien for disse

1,5 mio. ejendomme.

Bemærkningerne til udkastet til

lovforslagets § 4, dvs. boafgiftslo-

ven, forholder sig ikke til dette.

Det anførte får den konsekvens, at

der ikke er noget retskravsprincip

for disse ejendomme og at man

ved værdiansættelse til brug for

De omtalte ejendomme får der-

imod løbende ansættelser af ejen-

domsværdien og vil efter samme

regler som hidtil kunne anvende

værdiansættelsescirkulærets +/- 20

pct.-regel ved værdiansættelse,

medmindre der foreligger særlige

omstændigheder. Det er forvent-

ningen, at særlige omstændigheder

i langt mindre grad vil foreligge,

når ejendomsværdier ansættes lø-

bende som tiltænkt.

Der ændres således ikke på reg-

lerne for værdiansættelsen ved

overdragelser af ejendomme, der

ikke er omfattet af muligheden for

ad hoc ansættelser efter ejendoms-

vurderingslovens § 11.

Det er derudover korrekt, at ejen-

domsværdierne vurderes efter

samme norm. Til gengæld er der

forskel på, at der ved løbende an-

sættelser af ejendomsværdier er

tale om ansættelser, der indgår i et

nyt ejendomsvurderingssystem,

der har karakter af masseforvalt-

ning, hvor ansættelsernes formål er

Side 53 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

bo- og gaveafgift beregningen der-

for alene skal bruge værdiansættel-

sescirkulæret og den deri inde-

holdte +/-20 pct.-regel samt mo-

difikationen om særlige omstæn-

digheder.

Man kan ikke af udkast til lov-

forslag se, om man er bevidst om

denne regulering, da det ikke er

omtalt i bemærkningerne. Det bør

præciseres, hvad der er gældende.

Danske Advokater referer til, at

den værdi der ansættes ved en vær-

diansættelse efter ejendomsvurde-

ringslovens § 11, på s. 31 i lov-

forslaget er anført som:

”Ejendomsværdien

i § 11-vurderingen

ansættes som den forventelige kontant-

værdi i fri handel for en ejendom af den

pågældende type under hensyn til alder,

størrelse, beliggenhed og øvrige karakteri-

stika. Det vil sige inden for rammerne af

vurderingsnormen, jf. ejendomsvurde-

ringslovens § 15.”

Denne norm er også den norm,

der anvendes for fastsættelse af

ejendomsværdien for de 1,5 mio.

ejerboliger mv. Det foreslås der-

for, at retskravsprincippet også

kommer til at gælde for de 1,5

mio. ejerboliger. Det kan let gøres

ved at henvise til at ejendomme

omfattet af ejendomsvurderingslo-

vens § 3, stk. 1, nr. 1, kan bruge en

ejendomsværdi fastsat efter ejen-

domsvurderingslovens §§ 5 eller 6

som værende handelsværdien.

Ved en sådan udvidelse af regel

kommer man til at operere med et

den løbende ejendomsbeskatning.

§ 11-ansættelserne foretages i

modsætning hertil ad hoc mod be-

taling af et gebyr på 3.700 kr. (i

2025) med henblik på eksempelvis

værdiansættelse i forbindelse med

beregning af bo- eller gaveafgift.

De løbende ansættelser og ad hoc

ansættelserne har således forskel-

ligt sigte.

Side 54 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

egentligt retskravsprincip ved bo-

og gaveafgift for alle ejendomska-

tegorier.

Ejendomsavance ved salg af blandet be-

nyttede ejendomme

Danske Advokater påpeger, at æn-

dringen af ejendomsavancebeskat-

ningslovens § 9, stk. 1, 2. pkt., in-

debærer, at normen for, hvilke

ejendomme der omfattes af nor-

men for blandede ejendomme, æn-

dres. Videre påpeger Danske Ad-

vokater, at som det er i dag og

fremad vil fast ejendom, der om-

fattes af ejendomsavancebeskat-

ningsloven være i en af tre katego-

rier: ejendomsavancebeskatnings-

loven § 8 (skattefrie), ejendoms-

avancebeskatningsloven § 9 (de

blandede ejendomme og dermed

delvis skattefrie) eller blot reglerne

i ejendomsavancebeskatningslo-

ven, hvor der foretages en almin-

delig avanceopgørelse og hvor der

sker beskatning af gevinst eller tab.

Danske Advokater bemærker, at

der med forslaget til ændring er

der to betingelser for at være om-

fattet af ejendomsavancebeskat-

ningsloven § 9, som er, at ejen-

dommen er omfattet af ejendoms-

vurderingslovens § 35 (der ansæt-

tes en ejendomsværdi for boligde-

len) og dels, at ejendommen på af-

ståelsestidspunktet anses som en

erhvervsejendom efter ejendoms-

vurderingsloven. Danske Advoka-

ter påpeger, at hvis en ejendom er

omfattet af ejendomsvurderingslo-

vens § 35, men den kategoriseres

som en ejerbolig efter

Henset til, at der ikke længere an-

sættes løbende ejendomsværdier

for erhvervsejendomme, har det

ikke været muligt 1:1 at videreføre

den gældende retsstilling og prak-

sis for anvendelsesområdet for

ejendomsavancebeskatningslovens

§ 9, stk. 1, 2. pkt., vedrørende ejen-

domsavance af ejendomme, der er

benyttes til såvel boligformål som

erhvervsmæssige formål.

Det kan dog bekræftes, at blandet

benyttede ejendomme, der er kate-

goriseret som en ejerbolig efter

ejendomsvurderingsloven, og som

ikke længere vil være omfattet af

ejendomsavancebeskatningsloven

§ 9, stk. 1, 2. pkt., i stedet vil være

omfattet af den såkaldte parcelhus-

regel i ejendomsavancebeskat-

ningslovens § 8, hvorefter fortje-

nesten af hele ejendommen under

visse betingelser er skattefri. Dette

er blevet præciseret i lovbemærk-

ningerne til ændringen af ejen-

domsavancebeskatningslovens § 9,

stk. 1, 2. pkt.

Side 55 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ejendomsvurderingsloven, vil den

ikke være omfattet af ejendoms-

avancebeskatningsloven § 9. Dan-

ske Advokater bemærker, at det

ikke anføres i lovforslaget, hvor-

dan denne ejendomstype beskat-

tes.

Danske Advokater refererer til,

den nuværende praksis for denne

type ejendomme, som er angivet i

forslagets s. 116:

”Det følger dog også af praksis, at så-

danne ejendomme i visse tilfælde i stedet

er omfattet af parcelhusreglen efter ejen-

domsavancebeskatningslovens § 8, hvor

fortjeneste ved afståelse af enfamiliehuse,

tofamilieshuse, ejerlejligheder og sommer-

huse under visse betingelser ikke skal

medregnes. Dette gælder tilfælde, hvor

ejendommen

–

på trods af, at mindst 25

pct. af den samlede ejendomsværdi for

ejendommen benyttes erhvervsmæssigt

–

har bevaret karakteren af et enfamilie-

hus, et tofamilieshus, en ejerlejlighed eller

et sommerhus, og mindst 50 pct. af den

samlede ejendomsværdi for ejendommen

benyttes til boligformål.”

Danske Advokater finder, at det

vil være nærliggende, at denne

praksis fortsætter uændret for

denne ejendomstype der ikke op-

fylder begge betingelser i forslag til

formulering af ejendomsavancebe-

skatningslovens § 9, stk. 1, 2. pkt.,

og at konsekvensen da vil være, at

en del af disse ejendomme vil

kunne rummes i ejendomsavance-

beskatningslovens § 8 med fuld

skattefrihed til følge, når ejendom-

mes karakter fortsat er enfamilie-

hus mv.

Side 56 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Danske Advokater skal anmode

om at få bekræftet, at dette er rets-

tilstanden fremadrettet.

EjendomDanmark

–

del

Alternativer til løbende ejendomsværdier

EjendomDanmark forholder sig

generelt positivt til, at der nu rettes

op på nogle af de uhensigtsmæs-

sigheder og huller i den øvrige

skattelovgivning, som Ejendom-

Danmark anfører er opstået som

en konsekvens af overgangen til

det nye vurderings- og beskat-

ningssystem.

EjendomDanmark bemærker dog,

at der allerede har været foretaget

mange regeltilpasninger af den nu-

værende lovgivning, hvilket Ejend-

omDanmark ikke finder bestyr-

kende for tilliden til det nye ejen-

domsvurderingssystem. Ejendom-

Danmark kan derfor ikke undgå at

påpege det paradoksale i, at der nu

igen foretages lovændringer, som

skal korrigere for fejl og mangler,

som EjendomDanmark bemærker

er opstået som en konsekvens af

indførelsen af den nye metode til

at vurdere erhvervsejendomme,

hvor der ikke længe fastsættes en

faktisk værdi af ejendommen, men

udelukkende en potentialeværdi

ved bedst økonomisk anvendelse

af grunden.

Det anerkendes, at de foreslåede

permanente alternativer til anven-

delse af løbende ejendomsværdier

til beskatningsformål for land-

brugs-, skov- og erhvervsejen-

domme burde have været på plads

samtidig med, at ansættelsen af lø-

bende ejendomsværdier for disse

ejendomme blev afskaffet.

Der henvises i øvrigt til kommen-

taren til Danske Advokater om be-

hovet for regeltilpasningerne på

ejendomsbeskatnings- og vurde-

ringsområdet.

Udnyttelse af tagetager og stigningsbe-

grænsningen for grundskyld

EjendomDanmark tilføjer, at der

efter EjendomDanmarks opfat-

telse fortsat udestår en række

Den omtalte problemstilling falder

uden for rammerne af lovforslaget.

Side 57 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

åbenlyse fejl i det nuværende regel-

grundlag, som dette lovforslag ikke

adressere, men som det er vores

opfattelse bør adresseres hurtigst

muligt.

EjendomDanmark oplyser, at for-

uden en øgede gennemsigtighed

omkring erhvervsvurderingerne,

og en bedre kobling til virkelighe-

dens værdier, kan også nævnes

mindre tekniske fejl, med store

konsekvenser, som fx problema-

tikken om bortfald af stigningsbe-

grænsningen for grundskyldsstig-

ninger, ved udstykning af loftsrum.

EjendomDanmark havde gerne set

at denne problematik var blevet

adresseret nu, særligt når man alli-

gevel i lovforslaget behandler de

pågældende stigningsbegræns-

ningsregler.

EjendomDanmark skal derfor op-

fordre til at denne problemstilling

behandles hurtigst muligt.

Retskrav i relation til § 11-vurderinger

EjendomDanmark hilser udvidel-

sen af § 11-ordningen meget vel-

kommen og finder det aldeles po-

sitiv at der indføres et retskrav på

at få foretaget en sådan vurdering.

Det er et værdifuldt værktøj for

virksomheder, der står over for ge-

nerationsskifte. EjendomDanmark

bakker i øvrigt om Danske Advo-

katers høringssvar.

Side 58 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Grundskyld og dækningsafgift i visse ud-

stykningstilfælde

EjendomDanmark har i lighed

med Skatteministeriet noteret sig

de uhensigtsmæssige situationer

der blandt andet har været belyst i

medierne, hvor enkelte boligkø-

bere af ny udstukne grunde, er

endt i en uhensigtsmæssig skattesi-

tuation, hvori de har skulle svare

skatten for hele den oprindelige

jordlod i en periode inden jordlod-

den har kunnet revurderes som de

nyopståede grunde de faktisk er.

EjendomDanmark kan i den for-

bindelse tilslutte sig det uhensigts-

mæssige i den efterfølgende situa-

tion, og vi hilser det således vel-

komment at Skatteministeriet nu

tager sagen op, og tilpasser loven

herefter, så skattepligten flyttes fra

køberen til en udstykkende part.

EjendomDanmark skal dog samti-

dig bemærke, at det synes relativt

uklart om de eksempler der er

nævnt på alternative udstykninger i

relation til fx et parcelhusområde,

skal forstås som en udtømmende

liste, eller man forestille sig at fx

udstykning af enkelte butikslokaler

til dagligvarehandel eller lign., også

vil falde inden for bestemmelsen.

EjendomDanmark skal i den for-

bindelse opfordre til at den vurde-

rende myndighed, fortolker disse

regler lempeligt, så der ikke opstil-

les unødige barrierer for udviklin-

gen af nye beboelsesområder.

Det følger den foreslåede § 45 e,

stk. 2, at er en eller flere af de af

stk. 1 omfattede ejendomme ud-

lagt til andre formål end boligfor-

mål, som af Skatteforvaltningen

anses for at være i naturlig forlæn-

gelse af de øvrige udstykninger,

finder stk. 1 anvendelse uanset

disse ejendommes kategorisering,

jf. ejendomsvurderingslovens § 3,

stk. 1.

Af lovbemærkningerne følger det,

at med forslaget vil Skatteforvalt-

ningen dermed skulle foretage et

konkret skøn over de ejendomme,

som vil blive anset for udstykket i

naturlig forlængelse af boligudstyk-

ningerne. Skatteforvaltningen vil

således skulle vurdere, hvilke ud-

stykninger der anses for værende i

naturlig forlængelse af de øvrige

udstykninger til boligformål, jf. s.

96 i høringsversionen af lovudka-

stet.

Den foreslåede bestemmelse er

dermed en skønsbestemmelse,

hvorefter Skatteforvaltningen vil

skulle anlægge en praksis.

De i lovbemærkningerne opstillede

to eksempler er derfor ikke ud-

tømmende tilfælde, men blot to

eksempler til brug for udarbejdelse

af praksis.

Side 59 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Om øvrige forhold

EjendomDanmark skal helt gene-

relt gøre opmærksom på, at æn-

dringer med påvirkning af forhold

som fx opkrævning af leje i lejefor-

hold, som er påvirket af disse for-

hold, bør gennemføres med iagtta-

gelse af gældende lejelovsretlige

bestemmelser som fx varslingsreg-

ler for huslejestigninger og lign.

EjendomDanmark påpeger, at

dette gælder blandt andet i forhol-

det omkring det nye 6. pkt. i § 3,

stk. 1, nr. 6, i ejendomsbeskat-

ningsloven, for så vidt angår leje-

mål hvor ejeren bebor dele af ejen-

domme selv.

EjendomDanmark skal derfor op-

fordre til, at hvis denne foreslåede

lovændring, skønnes at have på-

virkning af lejeopkrævning i leje-

forhold, at man ligeledes tilpasser

den relevante lejelovgivning, så der

ikke opstår uhensigtsmæssigheder

fx vedr. lejelovens varslingsregler.

EjendomDanmark skal ligeledes

opfordre til at den foreslåede lov-

ændring og dens konsekvenser for

de berørte lejere og udlejere, kom-

munikeres klart efter forslagets

forventede vedtagelse.

Ejendomsskattelovens § 3, stk. 1,

nr. 6, omhandler tilfælde, hvor

man som ejer af en udlejningsejen-

dom med 3-6 boligenheder, der

selv beboer én af disse lejligheder,

kan vælge at betale ejendomsvær-

diskat efter ejendomsskatteloven

fremfor lejeværdibeskatning efter

statsskattelovens regler.

Den foreslåede ændring af bestem-

melsen justerer en af betingelserne

for, at ejeren kan vælge ejendoms-

værdibeskatning.

Bestemmelsen og den foreslåede

ændring hertil vedrører således, ef-

ter Skatteministeriets opfattelse,

ikke lejelovgivningen.

Erhvervsstyrelsen

–

Om-

råde for Bedre Regulering

(OBR)

–

del 1

Administrative konsekvenser

OBR vurderer, at lovforslaget ikke

medfører administrative konse-

kvenser for erhvervslivet og har

dermed ikke yderligere kommenta-

rer.

Side 60 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Innovations- og iværksættertjekket

OBR har i forbindelse med præhø-

ringen af lovforslaget afgivet udta-

lelse til Skatteministeriets vurde-

ring af Innovations- og Iværksæt-

tertjekket. OBR har ingen yderli-

gere bemærkninger.

Erhvervsstyrelsen

–

Om-

råde for Bedre Regulering

(OBR)

–

del 2

Administrative konsekvenser

OBR vurderer, at lovforslaget ikke

medfører administrative konse-

kvenser for erhvervslivet og har

dermed ikke yderligere kommenta-

rer.

Andet

OBR bemærker, at Skatteministe-

riet, jf. lovkvalitetsvejledningen,

bør sende udkast til erhvervsrettet

regulering i høring hos OBR så

vidt muligt 6 uger før den offent-

lige høring. OBR skal vurdere de

administrative konsekvenser for

erhvervslivet som bidrag til den

samlede erhvervsøkonomiske kon-

sekvensvurdering.

Skatteministeriet er opmærksom

på, at lovforslag bør sendes i

præhøring hos OBR 6 uger før

den offentlige høring.

Det bemærkes, at Skatteministeriet

har oplyst OBR om, at lovforsla-

gets del 2 er et resultat af en poli-

tisk beslutning i forligskredsen på

ejendomsskatteområdet kort før

juleferien, og at det derfor ikke har

været muligt at sende elementerne

i præhøring 6 uger før offentlig

høring.

Skatteministeriet har også oplyst

OBR om, at lovforslagets del 2

alene vedrører fysiske personer.

Finans Danmark

Finans Danmark mener, at det

grundlæggende fornuftigt, at man

forsøger at løse situationer, hvor

boligejere kommer i klemme ved

overgangen til det ny vurderings-

og ejendomsskattesystem.

Side 61 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Finans Danmark mener, at efterre-

guleringen af grundskyld fra 2021-

2023 er en af disse situationer,

fordi en boligejer overfor skatte-

myndighederne hæfter for den tid-

ligere ejers efterregning, hvis ejen-

dommen har skiftet ejer i perio-

den.

Finans Danmark anfører, at forsla-

get om en eftergivelses- og tilbage-

betalingsordning (§ 82 c) løser bo-

ligejerens udfordring i de situatio-

ner, hvor den tidligere ejer er gået

bort.

Finans Danmark oplyser, at der

dog kan være mange andre grunde

til, at den nuværende ejer får pro-

blemer med at opkræve ejendoms-

skat fra en tidligere ejer, fx simple

uvilje, manglende betalingsevne,

demens eller umyndiggørelse af

tidligere ejer, vanskeligheder ved at

finde tidligere ejer grundet fx

adressebeskyttelse eller emigration.

Finans Danmark mener derfor

principielt, at skattemyndighederne

bør opkræve ejendomsskatter hos

den boligejer, som skatterne ved-

rører.

Finans Danmark har givet udtryk

for samme synspunkt vedrørende

hæftelse for lån for indefrosne bo-

ligskatter, hvor en køber risikerer

at hæfte med sin ejendom for sæl-

gers gæld for indefrosne boligskat-

ter.

For så vidt angår udvidelsen af den

foreslåede eftergivelses- og tilbage-

betalingsordning i ejendomsskatte-

lovens § 82 c, henvises der til

kommentaren til Dansk Ejen-

domsmæglerforening om døds-

boer og eftergivelsesordningen for

efterreguleret grundskyld, herun-

der mulighed for berostillelse.

Skattepligten i efterreguleringstil-

fælde i perioden 2021 til og med

2023, og hæftelsen for indefrys-

ningslånene, falder uden for ram-

merne af dette lovforslag.

Side 62 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Finans Danmark finder det imid-

lertid positivt, at man med eftergi-

velses- og tilbagebetalingsordnin-

gen forsøger at løse en del af pro-

blemerne med den ny ejers hæf-

telse. Finans Danmark bemærker,

at man samtidig kan overveje, om

der for både myndighedernes og

boligejernes skyld kan skabes en

administrativt lettere løsning

–

at myndighederne af egen drift

undlader inddrivelse, hvis den tid-

ligere ejer er død. Finans Danmark

anfører endelig, at det nok bør

præciseres, om samtlige tidligere

ejere af en ejendom skal være gået

bort, for at der kan ske eftergi-

velse.

Med den foreslåede eftergivelses-

og tilbagebetalingsordning i ejen-

domsskattelovens § 82 c er det

forhåbningen, at en boligejer, som

er fanget i en efterreguleringssitua-

tion, og hvor den tidligere ejer er

afgået ved døden, ikke vil skulle

tåle at blive sendt til inddrivelse.

Det vil blive præciseret, at samtlige

tidligere ejere, som køber har over-

taget ejendommen fra, vil skulle

være afgået ved døden, før betin-

gelsen i ejendomsskattelovens § 82

c, stk. 1, nr. 2, vil være opfyldt.

FSR

–

danske revisorer

(FSR)

–

del 1

Vedr. anvendelse af fordelingen af etage-

arealet

FSR bemærker, at der foreslås en

ny ”målemetode” til bedømmelsen

af, om ejeren af en lejlighed i en

ejendom med tre til seks lejlighe-

der kan vælge ejendomsværdibe-

skatning i stedet for lejeværdibe-

skatning.

FSR bemærker, at dette gælder i de

tilfælde, hvor en sådan ejendom

ikke udelukkende anvendes til be-

boelsesformål, men også anvendes

til erhvervsmæssige formål, og be-

mærker videre, at det fremgår af

forslaget, at målemetoden skal

være etagearealet mod den gæl-

dende praksis, hvor målemetoden

er fordeling af ejendomsværdien.

FSR påpeger via et eksempel, at

der kan være tilfælde, hvor

Der henvises til kommentaren til

Dansk Ejendomsmæglerforening

om en overgangsordning for nu-

værende ejere, der har valgt ejen-

domsværdibeskatning af en lejlig-

hed i en mindre udlejningsejen-

dom med tre til seks boligenheder.

Side 63 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ejendommens ejer i dag kan vælge

ejendomsværdibeskatning, fordi

den erhvervsmæssige andel af

ejendommen udgør 23 pct. af ejen-

domsværdien (under grænsen på

25 pct.), men hvor den erhvervs-

mæssige andel af ejendommen vil

udgøre 42 pct. med den nye me-

tode ved anvendelse af etagearealet

(og dermed mere end 25 pct.).

FSR påpeger videre, at ejeren i ek-

semplet ikke længere pr. 1. januar

2026 kan vælge ejendomsværdibe-

skatning af egen lejlighed, fordi

den erhvervsmæssigt anvendte an-

del overstiger 25 pct. efter den fo-

reslåede målemetode ved anven-

delse af etagearealet.

FSR påpeger, at dette kan medføre

betydelige utilsigtede skærpelser af

beskatningen, der især vil ramme

de i praksis ofte forekommende

tilfælde, hvor arealet af den er-

hvervsmæssige del er relativt stort,

men hvor den erhvervsmæssige

del værdimæssigt er relativt lille.

FSR bemærker, at dette fx kan

være tilfældet, hvor den erhvervs-

mæssige del alene udgør uopvar-

mede lagerfaciliteter, der alene kan

anvendes til opbevaring.

FSR opfordrer til, at denne del af

lovforslaget genovervejes og alter-

nativt, at der indføres en over-

gangsregel, der sikrer, at nuvæ-

rende ejendomsejere kan fortsætte

en allerede valgt ejendomsværdibe-

skatning efter den gældende prak-

sis.

Side 64 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Vedr. § 11-vurderinger

FSR beder skatteministeren be-

kræfte, at det foreslåede retskrav

på at anvende en værdi fastsat ef-

ter ejendomsvurderingsloven § 11

også gælder i de tilfælde, hvor

ejendommen efterfølgende direkte

eller indirekte sælges til en uaf-

hængig 3. mand til en værdi, der er

højere end fastsat efter ejendoms-

vurderingsloven § 11.

Forudsat, at FSR henviser til reg-

lerne om særlige omstændigheder,

der kan medføre, at værdiansæt-

telse efter +/- reglen i værdiansæt-

telsescirkulæret, tilsidesættes, kan

det bekræftes, at det foreslåede

retskrav på anvendelse af gyldig §

11-vurdering til brug for bo- eller

gaveafgiftsberegning indebærer, at

værdiansættelsen således ikke kan

tilsidesættes som følge af, at ejen-

dommen fx efterfølgende handles

til en højere pris.

FSR bemærker, at en gyldighed på

2 år er meget kort. Det er naturlig-

vis individuelt, hvor tidligt et gene-

rationsskifte indledes, men ofte

–

og ideelt

–

planlægges det i god tid.

God tid vil i de fleste tilfælde være

mere end 2 år. FSR skal derfor ap-

pellere til, at værdiansættelsen efter

§ 11 er gældende senest 3 år efter

ansættelsen er meddelt.

2 år svarer til tiden mellem almin-

delig vurderingsterminen og vur-

deres at være tilstrækkelig tid til at

få gennemført den del af generati-

onsskiftet som vedrører overdra-

gelse af ejendomme. Det bemær-

kes desuden, at hvis § 11-vurderin-

gen efter gyldighedsperiodens ud-

løb er udtryk for ejendommens

handelsværdi, vil værdien kunne

anvendes til beregning af bo- og

gaveafgift efter gyldighedsperio-

den, herunder inden for +/- 20

pct.-reglen i værdiansættelsescirku-

læret.

Afskrivningsloven

FSR refererer de specielle bemærk-

ninger til lovforslagets § 3, nr. 1,

(opgørelse af afskrivningsgrundla-

get) og bemærker, at de umiddel-

bart ikke kan følge tallene i talek-

semplet. FSR spørger, om der

skulle have stået

”hvor ejendomsvær-

dien for ejerboligdelen (inkl. andel af

grundværdi) er fastsat til 1,5 mio. kr.

Eksemplet er justeret, så der hen-

vises til ejendomsværdien for ejer-

boligdelen af

”ejendommen”

i stedet

for

”bygningen”,

da ejendomsvær-

dien omfatter værdien af både byg-

ning og grund.

Eksemplet beskriver den situation,

hvor den konkrete vurdering sker

Side 65 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

hvoraf grundværdien udgør 0,5 mio. kr.,

hvorved det konkret vurderes at ejerbolig-

delen af bygning er 1 mio. kr. værd.”

på baggrund af begreberne

”ejen-

domsværdi”

”grundværdi”,

som de

er fastsat i ejendomsvurderingslo-

ven. Disse værdier vurderes på

baggrund af forskellige vurderings-

normer, og den ene kan derfor

ikke sige at være en del af den an-

den.

§ 11-vurderinger i relation til bo- og ga-

veafgiften

FSR bemærker, at retskravet på

anvendelse ejendomsvurderingslo-

vens § 11 alene omfatter land-

brugsejendomme, skovejen-

domme, erhvervsejendomme m.v.,

som er omfattet af ejendomsvur-

deringslovens § 10, nr. 1-3, når

disse har fået en ejendomsvurde-

ring pr. 1. marts 2021 eller senere.

Ejerboliger, der vurderes efter vur-

deringsnormen i ejendomsvurde-

ringslovens § 15, er således ikke

omfattet, og er derfor alene omfat-

tet af værdiansættelsescirkulæret

(cirkulære nr. 9792 af 27. septem-

ber 2021) ved beregning efter bo-

og gaveafgiftsloven.

Flere steder i bemærkningerne

(første gang på s. 29) fremgår

imidlertid om værdiansættelsen ef-

ter ejendomsvurderingslovens §

11:

”Ejendomsværdien i § 11-vurderingen

ansættes som den forventelige kontant-

værdi i fri handel for en ejendom af den

pågældende type under hensyn til alder,

størrelse, beliggenhed og øvrige karakteri-

stika. Det vil sige inden for rammerne af

Selvom er der er tale om samme

vurderingsnorm, er sigtet med de

løbende ansættelser og ad hoc an-

sættelserne

–

som nævnt ovenfor -

forskelligt.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Ejendomsmæglerforening

om § 11-vurderinger.

Side 66 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

vurderingsnormen, jf. ejendomsvurde-

ringslovens § 15.”

Ud fra et hensyn til enkelthed og

idet der er tale om samme vurde-

ringsnorm, foreslår FSR at retskra-

vet i § 11 udvides til at kunne om-

fatte alle ejendomskategorier ved

beregning af bo- og gaveafgift.

Formuebeskattede andelsselskaber

FSR påpeger, at de fleste andelsbe-

skattede selskaber/foreninger ind-

regner fast ejendom efter et prin-

cip om kostpris, mens dagsværdier

så vidt ikke anvendes. FSR vurde-

rer, at en ny dagsværdiopgørelse

vil medføre betydelige administra-

tive omkostninger, og henset til, at

handelsværdierne vil formentlig af-

vige fra kostpris i både en op- og

nedadgående retning, kunne det

præciseres, at den bogførte værdi

af ejendommen ejet af et andelsbe-

skattet selskab/forening som abso-

lut hovedregel kan anses for at ud-

trykke handelsværdien af ejendom-

men, uanset om fast ejendom ind-

regnes til kostpris eller dagsværdi.

Forslaget er ikke til hinder for, at

der ved opgørelsen af beskatnin-

gen tages udgangspunkt i værdian-

sættelsen i regnskabet. I øvrigt vur-

deres det, at reglerne giver tilstræk-

kelig fleksibilitet til, at særlig værdi-

ansættelse af ejendomme kun er

nødvendig, hvor den regnskabs-

mæssige værdi åbenbart fører til en

forkert værdiansættelse. Og hvor

en sådan særlig værdiansættelse er

gennemført, vil denne kunne an-

vendes som udgangspunkt for

værdiansættelse i senere ind-

komstår. Lovbemærkningerne

herom er præciseret.

Der henvises i øvrigt til kommen-

taren til Dansk Erhverv om for-

muebeskattede andelsselskaber.

Virksomhedsskatteloven

FSR refererer til lovforslagets § 11,

nr. 1, og det foreslåede 5. pkt. i

virksomhedsskattelovens § 1, stk.

3, og spørger, om skatteministeren

kan bekræfte, at bestemmelsen

skal forstås således, at skatteyder

kan anmode om at få ansat en vur-

dering iht. ejendomsvurderingslo-

vens § 11 til ovennævnte formål.

Det kan ikke bekræftes, at bestem-

melsen giver skattepligtige mulig-

hed for at anmode om at få ansat

en vurdering iht. ejendomsvurde-

ringslovens § 11 til brug for virk-

somhedsskatteloven. Bestemmel-

sen giver alene den skattepligtige

hjemmel til at anvende en ejen-

domsværdi, der er ansat efter

Side 67 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR spørger videre, om det i givet

fald ikke vil være mest korrekt, at

lovhjemlen kommer til at fremgå

af ejendomsvurderingslovens § 11,

jf. lovforslagets § 2, nr. 1.

ejendomsvurderingslovens § 11,

såfremt den foreligger.

Dette er præciseret i lovforslaget.

FSR ønsker bekræftet, at en ejen-

dom skal indregnes på indskuds-

kontoen som følger:

Ejendommen skal indgå på ind-

skudskontoen til enten a) den kon-

tante anskaffelsessum eller b) en

ansat ejendomsvurdering efter

ejendomsvurderingsloven § 11.

Uanset om a) eller b) vælges, til-

lægges den kontante anskaffelses-

sum for om- og tilbygninger, der

ikke er indregnet i værdien efter a)

eller b) og indekseres efter ejen-

domsvurderingslovens § 45, stk. 1

og § 46.

Det kan bekræftes, at FSRs beskri-

velse af, hvorledes en ejendom

skal indregnes på indskudskon-

toen, er korrekt.

FSR spørger endvidere, om Skatte-

ministeriet kan oplyse, hvilken

værdi der, efter at lovforslaget er

trådt i kraft, skal anvendes, når en

ejendom skal udtages af virksom-

hedsordningen, fordi den overgår

fra erhvervsmæssig anvendelse til

privat anvendelse.

Der gælder særlige regler for vær-

diansættelse af fast ejendom ved

overførsel mellem virksomheds-

ordningen og privatøkonomien, jf.

virksomhedsskattelovens § 3, stk.

4. Udgangspunktet er, at der skal

anvendes samme værdi ved over-

førsel af en ejendom fra virksom-

hedsordningen til privatøkono-

mien, som der blev brugt ved op-

gørelsen af indskudskontoen.

Det vil sige, at udgangspunktet for

værdiansættelse af en ejendom, der

udtages af virksomhedsordningen,

fordi den overgår fra erhvervs-

mæssig anvendelse til privat an-

vendelse, skal ske på baggrund af

Side 68 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

den foreslåede ændring af virk-

somhedsskattelovens § 3, stk. 4, 1.

pkt., jf. lovforslagets § 12, nr. 2.

Det vil sige, at det skal ske på bag-

grund af enten anskaffelsessum-

men eller en ansat ejendomsværdi

efter ejendomsvurderingslovens §

11 og evt. med tillæg af anskaffel-

sessum for ombygning, forbedrin-

ger mv. samt indeksering.

Det bemærkes dog, at værdiansæt-

telse af en ejendom, hvor den skat-

tepligtige er omfattet af den fore-

slåede overgangsregel, jf. lovforsla-

gets § 15, stk. 8, vil skulle ske på

baggrund af den værdi, hvorved

ejendommen er indskudt i virk-

somhedsordningen efter den gæl-

dende bestemmelse i virksomheds-

skattelovens § 3, stk. 4, 1. pkt.

FSR

–

danske revisorer

(FSR)

–

del 2

FSR bemærker den meget korte

høringsfrist på 9 dage, hvilket ge-

nerelt er uhensigtsmæssigt. FSR

savner en begrundelse i lovforsla-

gets obligatoriske punkt om

hørte myndigheder og organisatio-

ner, for at den normale hørings-

frist på 4 uger fraviges, jf. lov-

forslaget punkt 9, jf. Justitsministe-

riets lovkvalitetsvejledning punkt

9.1.2.

De tre yderligere elementer, som

blev sendt i offentlig og forkortet

høring den 16. januar til den 24. ja-

nuar 2025 faldt først endeligt på

plads kort før julen 2024.

Det var derfor ikke muligt at over-

holde den normale høringsfrist på

4 uger.

FSR har for nuværende ingen sub-

stantielle bemærkninger.

Geodatastyrelsen

–

del 1

Geodatastyrelsen har i lovforslaget

indsat et forslag om, at »autorita-

tivt register« bør udskiftes med

I ejendomsskatteloven anvendes

»autoritativt register« om samtlige

anvendte registre, herunder Ma-

triklen. Det har til hensigt at sikre,

Side 69 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

»Matriklen« i den foreslåede § 45

h, stk. 1.

at ejendomsskatteloven er teknolo-

gineutral.

Geodatastyrelsen har i lovforslaget

indsat et forslag om, at »udstyknin-

gen, jf. § 6 i lov om udstykning og

anden registrering i matriklen

m.v.« med »matrikulær udstyk-

ning«, da det vil udgøre en præcis

henvisning, som overflødiggør

henvisningen til § 6 i lov om ud-

stykning og anden registrering i

matriklen m.v.

Henvisningen til »udstykningen, jf.

§ 6 i lov om udstykning og anden

registrering i matriklen m.v.« er an-

vendt flere steder i ejendomsskat-

teloven. For at sikre ens sprogbrug

i ejendomsskatteloven er det be-

sluttet, at den nuværende formule-

ring fastholdes.

Landbrug & Fødevarer

(L&F)

–

del 1

Generelle bemærkninger

L&F kan overordnet støtte op om

lovforslaget.

§ 11-vurderinger

L&F finder det positivt at anven-

delsesområdet for § 11-vurderin-

ger udvides, og at der fastsættes en

gyldighedsperiode på 2 år for § 11-

vurderinger. Sammen med et rets-

krav på at kunne bruge § 11-vur-

deringen i forbindelse med genera-

tionsskifter, er der derved skabt

grundlag for en større forudbereg-

nelighed ved generationsskifter.

Dog undrer det L&F at der til

brug for beskatningen skal fastsæt-

tes en værdi i handel og vandel.

Parterne, der har anmodet om

–

og betalt for

–

en § 11-vurdering,

må kunne have en forventning

om, at denne værdi kan lægges til

grund for såvel bo- og gaveafgifts-

beregningen, såvel som

Retskravet indføres til brug for

værdiansættelse ved bo- og gaveaf-

giftsberegningen, og § 11-vurde-

ringen vil som udgangspunkt på

andre områder være udtryk for den

skønnede handelsværdi på ansæt-

telsestidspunktet.

Side 70 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

beskatningen. L&F henviser til de-

res specifikke bemærkningerne ne-

denfor.

Formuebeskattede andelsselskaber

L&F er imødekommende overfor,

at der nu kommer afklaring på

hvilken værdi andelsselskaberne

skal anvende i deres formueopgø-

relse. L&F er dog bekymrede for

at dette lovforslag giver Skattefor-

valtningen fri kompetence til at

underkende den værdi andelssel-

skaberne anser som handelsvær-

dien, og derfor kan ende med

store administrative byrder for an-

delsselskaberne.

Forslaget er ikke til hinder for, at

der ved opgørelsen af beskatnin-

gen tages udgangspunkt i værdian-

sættelsen i regnskabet. I øvrigt vur-

deres det, at reglerne giver tilstræk-

kelig fleksibilitet til, at særlig værdi-

ansættelse af ejendomme kun er

nødvendig, hvor den regnskabs-

mæssige værdi åbenbart fører til en

forkert værdiansættelse. Og hvor

en sådan særlig værdiansættelse er

gennemført, vil denne kunne an-

vendes som udgangspunkt for

værdiansættelse i senere ind-

komstår. Lovbemærkningerne er

præciseret på dette punkt.

Der henvises i øvrigt til kommen-

taren til Dansk Erhverv om for-

muebeskattede andelsselskaber.

Grundskyld og dækningsafgift i visse ud-

stykningstilfælde

L&F mener, at det overordnet er

det positivt, at der indføres kon-

krete regler omkring beskatningen

i forbindelse med udstykninger,

bl.a. for at beskytte den nye ejer af

den såkaldte restejendom.

L&F anser det dog for vigtigt, at

der også skabes en forudsigelighed

for udvikleren i forhold til de om-

kostninger til grundskyld, der er

forbundet med udstykning.

Side 71 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

L&F anfører, at i forhold til de fo-

reslåede bestemmelser til § 45 e,

omkring ejendomme udlagt til an-

det end boligformål, men i naturlig

forlængelse af boligudstyknin-

gerne, fremgår det af bemærknin-

ger til lovforslaget (s. 77):

”Med

forslaget vil Skatteforvaltningen

dermed skulle foretage et konkret skøn

over de ejendomme, som vil blive anset for

udstykket i naturlig forlængelse af bolig-

udstykningerne. Skatteforvaltningen vil

således skulle vurdere, hvilke udstyknin-

ger der anses for værende i

naturlig forlængelse af de øvrige udstyk-

ninger til boligformål.

Det betyder, at Skatteforvaltningen til-

lægges et skøn. Det skyldes, at det ikke

vurderes hensigtsmæssigt at foretage en

udtømmende afgrænsning af alternative

udstykninger, der vil skulle anses for væ-

rende i naturlig forlængelse af boligud-

stykningerne.”

Der henvises til kommentaren til

Danske Advokater om afgrænsnin-

gen i den foreslåede § 45 e, stk. 2.

L&F bemærker, at der efterføl-

gende nævnes eksempler på ejen-

domme, der vil skulle anses for na-

turlige i forbindelse med hhv. bo-

ligudstykninger og erhvervsejen-

domme, uden at der dog er tale

om en udtømmende liste.

L&F oplyser, at selvom arealerne

til anden udnyttelse er større end

arealer til selve boligformål, vil der

kunne være tale om at ejendom-

mene omfattes af denne bestem-

melse, fx på

grund af lavere udnyttelsesintensi-

tet.

Der henvises til kommentaren til

Danske Advokater om muligheden

for anmodning om bindende svar i

forbindelse med grundskyld og

dækningsafgift i udstykningstil-

fælde.

Denne mulighed har til hensigt at

sikre forudsigelighed for de af det

foreslåede kapitel 7 b omfattede

ejendomsejere.

Side 72 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

L&F anfører, at når det ikke er

præcist defineret, hvilke typer ejen-

domme, der vil skulle anses for at

være i naturlig forlængelse af ud-

stykningen, bliver denne afgræns-

ning baseret på skattemyndighe-

dernes skøn. L&F bemærker, at

dette ikke understøtter forudsige-

ligheden for udvikleren.

L&F opfordrer derfor Skattemini-

steriet til at give flere eksempler,

der tydeliggør hvilke typer ejen-

domme og hvilke kriterier der skal

opfyldes, for at ejendommen vil

blive anset for at være en naturlig

del af udstykningen.

L&F bakker op om de foreslåede

regler i § 45 f, g, h, da der er tale

om enkle og gennemskuelige reg-

ler.

Ændringer til ejendomsvurderingsloven

L&F bakker op om de foreslåede

ændringer til ejendomsvurderings-

loven.

§ 11-vurderinger

L&F finder det meget positivt, at

der både sker en udvidelse af kred-

sen af ejendomstyper, og at der

fremover kan anmodes om § 11-

vurderinger i forbindelse med suc-

cession mv. samt til opgørelse af

beregningsgrundlaget efter moms-

bekendtgørelsens § 55, stk. 4.

L&F bakker desuden fuldt op om

den foreslåede forlængelse af gyl-

digheden til 2 år for § 11-

Side 73 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

vurderingen. Denne regel vil være

medvirkende til at skabe en større

forudsigelighed i de mange situati-

oner, hvor ejendommene skal

overdrages som led i et generati-

onsskifte.

Momsbekendtgørelsens § 55, stk. 4

Det bliver muligt at indhente en §

11-vurdering til opgørelse af be-

regningsgrundlaget efter momsbe-

kendtgørelsens § 55, stk. 4. Det

fremgår dog af lovforslagets s. 95,

at det er hensigten, at momsbe-

kendtgørelsens § 55, stk. 4 og 5,

skal tilrettes. Ifølge lovforslaget

skal det genindsættes i § 55, stk. 5,

at salgsprisen kun kan bruges som

beregningsgrundlag, når der er tale

om salg til uafhængig tredjemand.

Efter L&F’s opfattelse skaber det

dog en vis usikkerhed om, hvilket

grundlag der kan bruges, hvis

der er tale om salg mellem interes-

seforbundne parter. Efter den nu-

værende bestemmelse i § 55,

stk. 4, sidste pkt. fremgår det, at

såfremt der ikke er blevet ansat en

ejendomsværdi de sidste 4 år,

kan salgsprisen anvendes som be-

regningsgrundlag.

Momsbekendtgørelsens § 55 fast-

sætter en metode til beregning af,

hvornår en til-/ombygning er så

væsentlig, at det medfører, at en

ejendom bliver anset som ny ejen-

dom og derfor bliver momspligtig

ved salg. Ved beregningen indgår

ejendommens ejendomsværdi.

Før den 15. oktober 2024 kunne

den konkrete salgspris anvendes i

stedet for ejendomsværdien, hvis

salget skete til en uafhængig tredje-

part, idet prisen antages at svare til

markedsprisen og dermed den fak-

tiske ejendomsværdi på det givne

tidspunkt. Da salgsprisen ved salg

til en interesseforbunden part i

mange tilfælde vil kunne fastlægges

uafhængigt af markedsprisen og på

en sådan måde, at ejendommen ef-

ter den foretagne til-/ombygning

ikke vil blive anset som en moms-

pligtig ny ejendom, skulle ejen-

domsværdien dog altid anvendes

ved beregningen i sådanne tilfælde.

Den gældende § 55 i momsbe-

kendtgørelsen blev ændret med

virkning fra 15. oktober 2024, idet

der for erhvervsejendomme ikke

længere bliver fastsat en ejendoms-

værdi, men alene en grundværdi.

Ændringen betyder, at så længe det

ikke er mulig at få en ansættelse af

Side 74 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ejendomsværdien for den pågæl-

dende ejendom, vil salgsprisen

kunne anvendes ved beregningen

efter § 55 ved salg til interessefor-

bundne parter.

Hvis det er hensigten at denne del

af bestemmelsen skal ændres eller

fjernes, vil det betyde, at en ejer af

en om- eller tilbygget ejendom

fremover vil være tvunget til at

indhente en § 11-vurdering efter

ejendomsvurderingsloven, for at

kende beregningsgrundlaget til

brug for momsbekendtgørelsens §

55. Det finder L&F ikke er rime-

ligt, da det vil medføre en ekstra

udgift til ejeren i form af gebyret

til Vurderingsstyrelsen, som for

2025 er fastsat til 3.700 kr. pr.

ejendom.

Den foreslåede ændring af ejen-

domsvurderingslovens § 11 vil

gøre det muligt at anmode om an-

sættelse af ejendomsværdien til

brug for beregningen i momsbe-

kendtgørelsen § 55. Når dette bli-

ver muligt, er det som anført i be-

mærkningerne til lovforslaget, og

uanset gebyrbetalingen til Vurde-

ringsstyrelsen, hensigten at ændre

momsbekendtgørelsens § 55.

Momsbekendtgørelsen påtænkes

ændret således, at der - svarende til

de regler, der var gældende før den

15. oktober 2024 - skal anvendes

en nyligt ansat ejendomsværdi til

brug for beregningsgrundlaget, når

der er tale om salg til interessefor-

bundne parter.

Det bemærkes, at det ikke er alle

ejere af en om- eller tilbygget ejen-

dom, der vil skulle indhente en

ejendomsværdi, men kun ejere,

som driver økonomisk virksom-

hed med salg af ejendomme, da

det kun er økonomisk virksomhed,

der er omfattet af momsreglerne

og kun i tilfælde, hvor salget sker

til en interesseforbundet part.

L&F spørger om skatteministeriet

kan bekræfte, at der ikke indføres

et krav om indhentelse af en § 11-

vurdering ved salg til

Dette kan, jf. ovenfor, ikke be-

kræftes.

Side 75 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

interesseforbundne parter, således

at ejeren også fremover kan an-

vende salgsprisen som beregnings-

grundlag, hvis der ikke er blevet

ansat en ejendomsvurdering de se-

neste 4 år.

Vedr. retskrav på anvendelse af § 11-

vurderinger ved ansættelse af bo- og gave-

afgift.

L&F finder det positivt, at der ind-

føres retskrav på at kunne anvende

en § 11-vurdering ved beregning af

bo- og gaveafgift, da det medvirker

til at skabe forudberegnelighed ved

generationsskifte.

Boafgift i dødsboer beregnes på

baggrund af boopgørelsen, hvor

kompetencen til at fastlægge vær-

dierne i boopgørelsen er fordelt

mellem skifteretten og Skattefor-

valtningen gennem boafgiftslovens

§ 12, der blandt andet angiver,

hvornår Skatteforvaltningen kan

anmode skifteretten om at ud-

melde en sagkyndig vurdering.

L&F spørger om Skatteministeriet

kan bekræfte, at såfremt dødsboet

har værdiansat en fast ejendom i

boopgørelsen til en vurdering ind-

hentet efter ejendomsvurderings-

lovens § 11, så kan Skatteforvalt-

ningen efter den foreslåede formu-

lering i § 4, nr. 2, af boafgiftslo-

vens § 12, stk. 2, ikke anmode om

en sagkyndig vurdering, medmin-

dre der foreligger forhold, der kan

begrunde en omvurdering, jf. for-

slaget til ejendomsvurderingslo-

vens § 11, stk. 3, eller § 11

Skatteforvaltningen anmoder ikke

om sagkyndig vurdering, når betin-

gelserne for at værdiansætte sva-

rende til en gyldig § 11-vurdering

er opfyldt og boet har valgt at an-

vende retskravet. Har boet fravalgt

at anvende retskravet, fordi boet

fx er af den opfattelse, at handels-

værdien er lavere end en indhentet

§ 11-vurdering, vil Skatteforvalt-

ningen kunne overveje anmode

om sagkyndig vurdering.

Det bemærkes desuden, at de 2 år

gyldighed regnes fra ansættelsen er

meddelt til tidspunkt som er rele-

vant for værdiansættelsen, dvs.

skæringsdag i boopgørelsen, dagen

for acontoudlodning eller på det i

øvrigt relevante tidspunkt som

nævnt i boafgiftslovens § 12, stk.

1.Er § 11-vurderingen ikke længere

gyldig på det for boafgiftsbereg-

ningen relevante tidspunkt gælder

der ikke et retskrav på anvendelse

Side 76 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

vurderingen er meddelt tidligere

end 2 år forud for skæringsdagen i

boopgørelse eller dagen for en

acontoudlodning.

af § 11-vurderingen til brug for

boafgiftsberegningen.

Skifteretten har dog også selvstæn-

dig kompetence til at revidere bo-

opgørelser efter dødsboskiftelo-

vens § 79, stk. 3, herunder i boer,

hvor en eller flere arvinger er re-

præsenteret ved værge.

Hvis dødsboet har valgt at værdi-

ansætte ejendommen i boopgørel-

sen til en § 11-vurdering, er skifte-

retten i så fald afskåret fra at an-

sætte en anden værdi ved revisio-

nen.

Såfremt skifteretten ikke er afskå-

ret fra at sætte en anden værdi ved

revisionen af boopgørelse, hvilken

værdi vil der i så fald skulle bereg-

nes boafgift af.

Lovforslaget indeholder ikke æn-

dringer vedrørende skifterettens

kompetence til at revidere boop-

gørelsen, og kompetencefordelin-

gen mellem skifteretterne og Skat-

teforvaltningen vedrørende værdi-

ansættelsesspørgsmål forbliver li-

geledes uændret.

L&F anfører, at det foreslås i § 4,

nr. 3 og 4, at der i såvel udlodning

fra dødsbo i boafgiftslovens § 12

b, som ved gaveoverdragelser i bo-

afgiftslovens § 27, stk. 1, 3. pkt.,

gives et retskrav på at fastsætte

værdien af en fast ejendom til den

værdi som er fastsat efter ejen-

domsvurderingslovens § 11.

Den gældende værdiansættelses-

norm ved fastsættelse af bo- og ga-

veafgift ved udlodning og overdra-

gelse af fast ejendom er efter pkt.

6 i værdiansættelsescirkulæret (cir-

kulære nr. 185 af 17. november

1982, som ændret ved cirkulære nr.

Det kan ikke bekræftes. Der hen-

vises til kommentaren herom til

Danske Advokater.

Side 77 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

9792 af 27. september 2021), at en

værdiansættelse, der højst er 20

pct. højere eller lavere end ejen-

domsværdien fastsat efter

ejendomsvurderingslovens § 11,

skal anerkendes af skattemyndig-

hederne, medmindre der forligger

særlige omstændigheder.

Denne 20 pct. regel er ikke omtalt

i lovforslaget, hverken under gæl-

dende ret, eller under bemærknin-

ger til forslaget, når bortset fra at

det nævnes, at § 11 vurderingen i

den 2-årige gyldighedsperiode ikke

kan tilsidesættes som følge af sær-

lige omstændigheder.

L&F spørger om Skatteministeriet

kan bekræfte, at det der menes er,

at såfremt der indhentes en § 11-

vurdering kan reglen om +/-20

pct anvendes, uden at vurderingen

kan underkendes af skatteforvalt-

ningen.

I så fald, skal L&F opfordre til, at

dette kommer til at fremgå af be-

mærkningerne til såvel § 12 b som

§ 27, stk. 1, 3. pkt.

Henvisninger

I lovforslaget § 4, nr. 5, er det fo-

reslået, at der i boafgiftslovens §

27, stk. 2, der angiver Skattefor-

valtningens frist for at ændre i vær-

diansættelsen i en gaveanmeldelse,

foreslås indsat en henvisning til §

12 b. Da bestemmelsen angår ga-

veafgift, finder L&F det mere kor-

rekt at henvise til § 27, stk. 1, 3.

pkt.

Lovforslaget er tilrettet i overens-

stemmelse hermed.

Side 78 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Ved lovforslag nr. 123 af 22. ja-

nuar 2025 er der fremsat lov-

forslag, der også ændrer i boaf-

giftslovens § 12, § 12 a, § 27, stk.

1, og indsætter en ny § 12 b. L&F

henleder opmærksomheden på at

henvisningerne tilrettes til den re-

levante lovbestemmelse.

Lovforslaget er i muligt omfang

tilrettet i overensstemmelse med

de ændringer, der følger af lov-

forslag nr. 123 af 22. januar 2025.

Efter eventuel ikrafttræden af disse

ændringer stilles i relevant omfang

ændringsforslag mhp. at sikre sam-

menhængen.

Succession

L&F anfører, at hidtil har det væ-

ret den ejendomsværdimæssige

fordeling mellem bolig og erhverv,

som er blevet lagt til grund for om

mere end halvdelen af ejendom-

men har været erhvervsmæssigt

anvendt, hvorved det er muligt at

succedere i hele ejendomsavancen.

Med § 5, nr. 1, og § 7, nr. 1 fore-

slås det ændret til, at det er den af-

talte overdragelsessum, som er af-

gørende for om denne halvdelsre-

gel er opfyldt.

Af bemærkningerne fremgår det,

at for overdragelser, hvor avance

af ejendommen omfattes af ejen-

domsavancebeskatningsloven, er

det fordelingen, som er aftalt mel-

lem parterne, som er afgørende,

mens det for ejendomme, som be-

skattes udenfor ejendomsavance-

beskatningsloven, vil være forhol-

det mellem den ansatte ejerbolig-

værdi efter ejendomsvurderingslo-

vens § 30 eller § 35 og ejendom-

mens samlede værdi evt. fastsat ef-

ter § 11, som vil være afgørende.

For det tilfælde at en ejendom om-

fattet af ejendomsavancebeskat-

ningsloven er værdiansat efter § 11

Med beskrivelsen af muligheden

for at anvende den allerede ansatte

ejendomsværdi af ejerboligen og

ejendomsværdien for hele ejen-

dommen som indikation af forde-

lingen er hensigten at beskrive en

pragmatisk og simpel metode til at

finde fordelingen mellem er-

hvervsdelen og boligdelen.

Lovforslagets bemærkninger er ju-

steret, så dette beskrives som en

hjælperegel til at finde fordelingen.

Det er ikke hensigten, at Skattefor-

valtningens prøvelsesadgang be-

nyttes til tilsidesættelse af en forde-

ling mellem bolig og erhvervsdel

med udgangspunkt i de ansatte

ejendomsværdier som beskrevet.

Side 79 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

i ejendomsvurderingsloven, indgår

boligen på en land- og skovejen-

dom i denne værdi med et beløb

svarende til den værdi, som er an-

sat efter ejendomsvurderingslo-

vens § 30, og for erhvervsejen-

domme med en boligværdi fastsat

efter § 35.

Uden at nævne dette forhold, angi-

ves det i bemærkningerne til halv-

delsreglen, at en ansættelse af ejen-

dommen til værdien fastsat efter

ejendomsvurderingslovens § 11

skal lægges til grund, mens forde-

lingen mellem bolig og erhverv

fortsat er undergivet Skatteforvalt-

ningens prøvelse.

L&F finder, at da det må være den

samlede overdragelsessum, der

skal fordeles, må en værdiansæt-

telse af ejendommen til en § 11-

vurdering have den konsekvens, at

den værdi boligen indgår med i §

11-vurderingen, netop henføres til

boligen. Det er svært at se, hvorle-

des boligdelen ellers skulle forde-

les, ligesom skatteforvaltningens

adgang til at efterprøve værdian-

sættelsen giver usikkerhed om de

skattemæssige konsekvenser af

overdragelsen.

L&F finder det mest logisk at

bruge den bolig-værdi, der indgår i

§ 11-vurderingen, når en § 11-vur-

dering anvendes til værdiansættel-

sen. Dette kunne gøres med føl-

gende tilføjelser til de foreslåede

bestemmelser:

Dødsboskattelovens § 29, stk. 2, 4.

pkt.: ”Er

ejendommen værdiansat efter

Side 80 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

boafgiftslovens § 12 b, lægges ved opgø-

relsen af den erhvervsmæssige andel forde-

ling mellem erhverv og beboelse, som

fremkommer efter ejendomsvurderingslo-

vens § 11, stk. 2, til grund.”

Kildeskattelovens § 33 C, stk. 1, 5.

pkt.: ”Er

ejendommen værdiansat efter

boafgiftslovens § 27, stk. 1, 3. pkt., læg-

ges ved opgørelsen af den erhvervsmæssige

andel fordeling mellem erhverv og bebo-

else, som fremkommer efter ejendomsvur-

deringslovens § 11, stk. 2, til grund.”

L&F anfører, at det er en grund-

læggende betingelse for succession

efter kildeskattelovens § 33 C, at

der alene kan succederes i avance.

Dette er udtrykt i kildeskattelovens

§ 33 C, stk. 3. Som anskaffelses-

sum anses den værdi, som er lagt

til grund for beregning af gaveaf-

gift eller indkomstskattepligten af

erhvervelsen.

I lovforslagets § 7, nr. 2, foreslås

kildeskattelovens § 33 C, stk. 3, 3.

pkt. ændret, således at i de tilfælde,

hvor en § 11-vurdering er anvendt

til værdiansættelse af gaven efter

boafgiftslovens § 27, stk. 1, 3. pkt.,

så skal den pågældende ejendoms-

værdi i handel og vandel anvendes

som salgssum

ved opgørelsen af om der er lidt et

tab.

Det betyder, at der ved generati-

onsskifter fortsat skal fastsættes en

handelsværdi for ejendommen ved

siden af § 11-vurderingen. L&F

finder det overordentlig betænke-

lig, da det fjerner den

Lovforslaget er justeret på bag-

grund af L&F’s forslag og bestem-

melsen fra lovudkastets § 7, nr. 2,

er derfor udeladt i det fremsatte

lovforslag.

Side 81 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

forudberegnelighed, som netop §

11-vurderingerne skulle bidrage til.

Ejendomsavancebeskatningslovens § 3

L&F bemærker vedrørende æn-

dringer til ejendomsavancebeskat-

ningsloven, at ifølge lovforslagets

§ 6, nr. 1, foreslås det at tilføje: ”el-

ler er værdiansættelsen foretaget efter bo-

afgiftslovens § 27, stk. 3. pkt.”

i ejen-

domsavancebeskatningslovens § 3,

stk. 1 og 2.

L&F anfører, at tilføjelsen til ejen-

domsavancebeskatningslovens § 3

skyldes, at der i henhold til lov-

forslagets § 4, pkt. 4 indføjes en

bestemmelse i boafgiftslovens §

27, stk. 1 der bevirker, at ejendom-

men kan vælges værdiansat til den

ansatte ejendomsværdi i § 11-vur-

deringen. Det vil sige der indføres

et retskrav på anvendelsen af § 11-

vurderingen, såfremt den opfylder

betingelserne i ejendomsvurde-

ringslovens § 11, stk. 3.

L&F anfører, at det fremgår af

lovbemærkningerne til ændringen

af ejendomsavancebeskatningslo-

vens § 3, stk. 1 og 2, at: ”Den

fore-

slåede bestemmelse vil indebære, at i til-

fælde, hvor værdiansættelsen ved erhver-

velsen er foretaget efter den ved lovforsla-

gets § 4, nr. 4, foreslåede bestemmelse i

boafgiftslovens § 27, stk. 1, 3. pkt., vil

den pågældende faste ejendoms værdi i

handel og vandel på erhvervelsestids-

punktet skulle anvendes som udgangs-

punkt ved beregning af

fortjenesten.

Lovforslaget er justeret på bag-

grund af L&F’s forslag, og bestem-

melsen fra lovudkastets § 6, nr. 1,

er derfor udeladt i det fremsatte

lovforslag.

Side 82 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Den foreslåede bestemmelse vil desuden

indebære, at i tilfælde, hvor værdiansæt-

telsen ved overdragelsen er foretaget efter

den ved lovforslagets § 4, nr. 4, foreslå-

ede bestemmelse i boafgiftslovens § 27,

stk. 1, 3. pkt., vil den pågældende faste

ejendoms værdi i handel og vandel på

overdragelsestidspunktet skulle anvendes

overdragelsessum ved beregning af

fortjenesten.

Det vil sige, at avanceopgørelsen i disse

tilfælde ikke vil skulle ske på grundlag

af ejendomsværdien som ansat efter reg-

lerne i ejendomsvurderingslovens § 11,

men på grundlag af handelsværdien, hvis

der konkret er forskel herpå. Det be-

mærkes, at ejendomsværdien efter bestem-

melsen i ejendomsvurderingslovens § 11

skal ansættes som den forventelige kon-

tantværdi i fri handel for en ejendom af

den pågældende type under hensyn til al-

der, størrelse, beliggenhed og øvrige ka-

rakteristika.”

Det er L&F’s opfattelse, at beskri-

velsen i lovbemærkningerne er

uklar.

Som også anført ovenfor under af-

snit 4.2 undrer L&F sig over, at

det anses for nødvendigt at fast-

holde at parterne i et generations-

skifte og skattemyndighederne

–

uanset der er fastsat en § 11-vurde-

ring, der pr. definition er udtryk

for den kontante handelsværdi

–

forhold til beskatningen skal for-

holde sig til, om § 11-vurderingen,

alligevel ikke er udtryk for handels-

værdien.

Desuden medfører det en mang-

lende forudberegnelighed ved

Side 83 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

generationsskifter, hvilket udhuler

værdien af at anmode om en § 11-

vurderingen. Bestemmelsen går så-

ledes imod den intention, der lig-

ger bag § 11-vurderingen og i den

udvidelse af i hvilke tilfælde, der

kan anmodes om en § 11-

vurdering

På denne baggrund skal L&F op-

fordre til, at § 6, nr. 1, opgives.

Fastholder Skatteministeriet be-

stemmelsen, skal vi opfordre til, at

1) udforme en tydeligere beskri-

velse af, i hvilke situationer den fo-

reslåede bestemmelse vil være rele-

vant og gerne med eksempler,

samt

2) udarbejde eksempler på hvilke

situationer der kan forekomme,

hvor der konkret er forskel på

handelsværdien og § 11-vurderin-

gen.

Det er

L&F’s

opfattelse, at såfremt

vurderingsmyndighederne har ud-

arbejdet en § 11-vurdering efter

anmodning fra ejeren eller andre

med interesse i ejendommen, så

bør parterne kunne forvente at

denne værdiansættelse er retvi-

sende. Parterne bør også kunne

forvente, at retskravet på at kunne

anvende § 11-vurderingen efter

boafgiftsloven (lovforslagets § 4,

pkt. 4 om indførelse af et retskrav i

henhold til boafgiftslovens § 27,

stk. 1, 3. pkt.) også gælder for ejen-

domsavancebeskatningsloven.

Side 84 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Formuebeskattede andelsselskaber

L&F bemærker, at lovforslagets §

10, nr. 3, vedrørende selskabsskat-

telovens § 14, stk. 5, om at andels-

beskattede selskaber ved ind-

komstopgørelsen skal indregne

fast ejendom til handelsværdien,

giver Skattestyrelsen en vidtræk-

kende beføjelse til at underkende

enhver handelsværdi, som andels-

selskaberne anvender, såfremt

ejendommen ikke er indregnet til

dagsværdi, og påpeger, at det ska-

ber en alt for stor usikkerhed.

L&F mener derfor, at det er afgø-

rende for retssikkerheden, at be-

mærkninger præciserer, hvilke vær-

dier andelsselskaber kan anvende,

uden risiko for, at Skattestyrelsen

underkender dem.

L&F anfører desuden, at det sam-

tidigt bør sikres, at andelsselska-

berne ikke pålægges uforholds-

mæssigt store administrative om-

kostninger, og at det vil være for-

bundet med uproportionelle udgif-

ter og besvær, såfremt et andelssel-

skab skal have alle deres ejen-

domme, der udgør flere hundrede

ejendomme for de store andelssel-

skaber, vurderet af eksterne ejen-

domsmæglere på årlig basis

–

hvil-

ket, såfremt der ikke indskrives

yderligere præciseringer i bemærk-

ningerne, er den eneste reelle alter-

native måde at fastsætte en han-

delsværdi, såfremt ejendomme

ikke er indregnet til dagsværdi.

Ved vurderingen af handelsvær-

dien af en ejendom er det naturligt

at tage udgangspunkt i værdiansæt-

telsen i regnskabet, hvilket forsla-

get heller ikke er til hinder for. I

øvrigt vurderes det, at reglerne gi-

ver tilstrækkelig fleksibilitet til, at

særlig værdiansættelse af ejen-

domme kun er nødvendig, hvor

den regnskabsmæssige værdi åben-

bart fører til en forkert værdian-

sættelse. Og hvor en sådan særlig

værdiansættelse er gennemført, vil

denne kunne anvendes som ud-

gangspunkt for værdiansættelse i

senere indkomstår. Lovforslagets

bemærkninger er præciseret i over-

ensstemmelse hermed.

Forslaget medfører ikke en æn-

dring af gældende ret, hvorfor be-

visbyrden for fastsættelse af han-

delsværdien af fast ejendom er den

samme, som der gælder for andre

aktiver omfattet af selskabsskatte-

lovens § 14, stk. 3, der ligeledes

skal fastsættes til handelsværdien.

Det indebærer, at en andelsfor-

ening skal kunne dokumentere,

hvordan handelsværdien er fastsat,

men der er ikke krav om, at der

skal indhentes eksterne vurderin-

ger.

Der henvises i øvrigt til kommen-

taren til Dansk Erhverv om for-

muebeskattede andelsselskaber.

Side 85 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

L&F anfører desuden, at beskrivel-

serne i bemærkningerne til lov-

forslagets § 10 af, hvordan han-

delsværdien bør ansættes, er for

nuværende uden tilstrækkelig præ-

cisering.

Der er foretaget yderligere præci-

seringer i lovforslagets bemærknin-

ger, bl.a. i forhold til muligheden

for at tage udgangspunkt i værdi-

ansættelsen i regnskabet, når han-

delsværdien for ejendomme skal

fastlægges. Det er opfattelsen, at

bemærkningerne angiver tilstræk-

kelige retningslinjer for fastsættelse

af handelsværdien og samtidig sik-

rer en vis fleksibilitet.

L&F foreslår derfor, at det præci-

seres i lovens bemærkninger til §

10, nr. 3, at der i fjerde afsnit s.

139 tilføjes, at: ”Hvis en ejendom

er indregnet til kostpris i regnska-

bet, vil den bogførte værdi kunne

danne grundlag for ejendomsvær-

dien”, idet L&F angiver, at denne

formulering svarer til reglerne for

udenlandske ejendomme jf. sel-

skabsskattelovens § 14, stk. 2-6,

som har været gældende og an-

vendt praksis i flere år.

Det bemærkes, at anvendelsen af

kostprisen indebærer en risiko for

undervurdering af ejendommens

handelsværdi, og en generel accept

heraf vil stride imod principperne

for den i forvejen lempelige for-

muebeskatning, som andelsselska-

ber er underlagt.

Dog er forslaget ikke til hinder for,

at der ved opgørelsen af beskatnin-

gen tages udgangspunkt i værdian-

sættelsen i regnskabet, og at der

kun hvor denne åbenbart fører til

en forkert værdiansættelse må fast-

sættes et andet udtryk for handels-

værdien. I den forbindelse kan den

administrative praksis, der gælder

ved værdiansættelsen af unoterede

aktier vedrørende udenlandske ak-

tiver, godt finde anvendelse i for-

hold til danske ejendomme, hvis

de særlige omstændigheder, der

ligger til grund for anvendelsen af

denne praksis, er til stede.

Der henvises i øvrigt til kommen-

taren til Dansk Erhverv om for-

muebeskattede andelsselskaber.

Side 86 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

L&F opfordrer til, at der, i tilfælde

af tvivl, bliver muligt at indhente

en vurdering i henhold til ejen-

domsvurderingslovens § 11. Det

påpeges, at denne mulighed alle-

rede eksisterer for de fleste andre

situationer, hvor en samlet ejen-

domsværdi mangler efter ændrin-

gerne af ejendomsvurderingsloven.

Ansættelse af ejendomsværdien ef-

ter ejendomsvurderingslovens § 11

er en ad hoc-ansættelse til anven-

delse i bestemte situationer, fx når

en ejendom indgår i en familiehan-

del eller en virksomhedsoverdra-

gelse.

L&F’s forslag falder uden for for-

målet med ejendomsvurderingslo-

vens § 11, som ikke er at tilbyde

løbende ejendomsvurderinger for

visse erhvervsejendomme.

L&F beder skatteministeren posi-

tivt at tilkendegive, at dette lov-

forslag ikke har til hensigt at skabe

en kamp om den sidste krone, og

at andelsselskaber ikke vil blive på-

lagt unødige administrative byrder

i form af omfattende dokumentati-

onskrav

–

eksempelvis ved krav

om sagkyndige vurderinger af hver

ejendom for at fastslå handelsvær-

dien. L&F beder derudover skatte-

ministeren om at bekræfte, at det

er skattemyndighederne, der har

bevisbyrden for, at handelsværdien

ikke er korrekt.

Lovforslaget har ikke til hensigt at

skabe unødige administrative byr-

der. Forslaget ændrer ikke de gæl-

dende regler. Skatteforvaltningen

foretager kontrol efter risiko og

væsentlighed og arbejder også for,

at der ikke skabes unødige admini-

strative byrder i denne sammen-

hæng.

Dette understøttes af, at det vur-

deres, at reglerne giver tilstrækkelig

fleksibilitet til, at særlig værdian-

sættelse af ejendomme kun er nød-

vendig, hvor den regnskabsmæs-

sige værdi åbenbart fører til en for-

kert værdiansættelse.

Der henvises i øvrigt til kommen-

taren til Dansk Erhverv om for-

muebeskattede andelsselskaber.

Side 87 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Virksomhedsskatteloven

L&F finder det uklart, hvad der

gælder, hvis en del af en ejendom

hverken anvendes til erhvervsmæs-

sige formål eller boligformål fx en

landbrugsejendom, der udover at

anvendes erhvervsmæssigt og til

boligformål og anvendes til hobby-

virksomhed. Det er L&F’s opfat-

telse, at 25 pct.-reglen også finder

anvendelse i sådanne tilfælde.

L&F anmoder om, at der udarbej-

des eksempler, der omfatter ikke

erhvervsmæssigt anvendte drifts-

bygninger, såsom ubenyttede byg-

ninger eller privat benyttede byg-

ninger.

Det bemærkes, at de foreslåede

ændringer af virksomhedsskattelo-

vens § 1, stk. 3, alene finder anven-

delse for ejendomme, der kun an-

vendes af ejeren til boligformål og

erhvervsmæssige formål.

Det vil sige, at den af L&F be-

skrevne situation, hvor en ejen-

dom udover at anvende til bolig-

formål og erhvervsmæssige formål

også anvendes til hobbyvirksom-

hed falder under den gældende re-

gel i virksomhedsskattelovens § 1,

stk. 3, 2. pkt., hvoraf en ejendom,

der både tjener til bolig for ejeren

og anvendes erhvervsmæssigt i væ-

sentligt omfang, indgår i virksom-

hedsordningen med den erhvervs-

mæssige del af ejendommen.

Det bemærkes, at den nye supple-

rende skematiske metode vil

kunne være retningsgivende i for-

hold til denne væsentlighedsvurde-

ring, som der skal foretages efter

virksomhedsskattelovens § 1, stk.

3, 2. pkt.

L&F anmoder Skatteministeriet

om at bekræfte, at reglerne ikke

ændres, hvis boligdelen bebos af

både ejeren og for eksempel eje-

rens samlever.

De foreslåede ændringer af virk-

somhedsskattelovens § 1, stk. 3, og

§ 3, stk. 4, går på ejendomme, der

kun anvendes af ejeren til boligfor-

mål og erhvervsmæssige formål.

At ejeren bor i ejerboligen sam-

men med fx sin samlever har ingen

betydning.

L&F anmoder, at Skatteministeriet

om nøjere at beskrive, hvornår en

Det beror på en konkret vurde-

ring, hvorvidt en fordeling efter

Side 88 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

fordeling efter ejendomsavancebe-

skatningslovens § 4, stk. 5, fortsat

er retvisende, herunder opstilles to

eksempler.

L&F spørger i den forbindelse om,

hvorvidt det kan antages, at der

gælder en uformel 20 pct. regel, så-

ledes at hvis ændrede værdier afvi-

ger mindre end 20 pct. fra de vær-

dier, der er aftalt mellem køber og

sælger ved køb, kan køber anvende

de kontantomregnede værdier, der

fremgår af overdragelsesaftalen, og

indekserer disse i henhold til den

”skematiske metode”.

ejendomsavancebeskatningslovens

§ 4, stk. 5, fortsat anses for retvi-

sende.

Hvilke elementer, der kan indgå i

denne vurdering, er anført i lov-

forslagets bemærkninger. Bestem-

melsen er målrettet situationer,

hvor den skattepligtige køber en

ejendom til brug for både egen be-

boelse og erhvervsmæssig aktivitet,

og hvor overdragelsen af ejendom-

men sker i tæt tilknytning til det

tidspunkt, hvor den skattepligtige

tilvælger virksomhedsordningen,

eller hvor den skattepligtige alle-

rede anvender virksomhedsordnin-

gen. Det er opfattelsen, at en så-

dan fordeling er udtryk for en af-

balanceret fordeling af den sam-

lede kontante anskaffelsessum

mellem den del af ejendommen,

der kun anvendes til boligformål

og erhvervsmæssige formål, som i

princippet er mere retvisende end

den skematiske metode.

Det bemærkes, at der ikke er en

uformel 20 pct.-regel, som anført

af L&F, i forhold til vurderingen

af, om en fordeling efter ejen-

domsavancebeskatningslovens § 4,

stk. 5.

L&F finder det uhensigtsmæssigt,

at procentsatsen ”vendes om” i

forhold til, hvilken andel af en

ejendom, der anses for anvendt til

erhvervsmæssige formål eller bo-

ligformål. L&F gør bemærkningen

gældende i forhold til ændringerne

i virksomhedsskatteloven, jf.

Det er korrekt, at procentsatserne

for de nævnte bestemmelser bliver

”vendt om” i forhold til de gæl-

dende bestemmelser. Dette har

dog ikke nogen betydning i for-

hold til, hvor stor en andel af en

ejendom, der skal anvendes af eje-

ren til erhvervsmæssige formål.

Side 89 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

lovforslagets § 12, og ligningslo-

ven, jf. lovforslagets § 9, nr. 1 og 4.

L&F ønsker, at Skatteministeriet

forklarer den valgte fremgangsme-

tode, herunder kommer med ek-

sempler, der illustrerer det hen-

sigtsmæssige i den valgte metode

samt hvilken forskel valget gør.

Med den valgte skrivemetode,

hvor procentsatserne ”vendes

om”,

kan det læses direkte i lovtek-

sten, hvad forholdet skal være mel-

lem de to kendte værdier, nemlig

ejendommens kontante anskaffel-

sessum og ejendomsværdien af

ejerboligdelen, for at betingelserne

for erhvervsmæssig benyttelse er

opfyldt.

Den foreslåede skematiske metode

bygger på det princip, at værdien

af den erhvervsmæssige del af en

ejendom er residualen, når man

trækker værdien af ejerboligen fra

den samlede værdi af ejendom-

men.

L&F beder Skatteministeriet be-

kræfte, at når den skattepligtige

kan vælge, at en ansat ejendoms-

værdi efter ejendomsvurderingslo-

vens § 11 skal træde i stedet for

ejendommens kontante anskaffel-

sessum, så er det også muligt at

fravælge dette.

Det bemærkes, at der med forsla-

get om at kunne anvende en ansat

ejendomsværdi efter ejendomsvur-

deringslovens § 11 i stedet for

ejendommen kontante anskaffel-

sessum er tale om et aktivt valg fra

den skattepligtiges side.

Der er således ikke tale om, at den

skattepligtige aktivt skal fravælge

en ansat ejendomsværdi efter

ejedomsvurderingslovens § 11,

hvis den skattepligtige har anmo-

det herom i anden sammenhæng.

Det bemærkes, at bestemmelserne

i virksomhedsskatteloven § 1, stk.

3, anvendes til at fastlægge, hvor

stor en del af ejendommen der kan

indgå i virksomhedsordningen.

L&F anfører, at formålet med in-

dekseringsreglerne i denne

Det kan bekræftes, at den foreslå-

ede indeksering har til formål at in-

deksere forskellige anskaffelses-

summer, evt. ejendomsværdier ef-

ter ejendomsvurderingslovens §

11, ombygninger mv. på en ejen-

dom.

Side 90 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

bestemmelse og ikke kun i virk-

somhedsskattelovens § 3, stk. 4,

formentlig er at få indekseret en

ejendoms forskellige anskaffelses-

summer, vurderinger, ombygnin-

ger mv. i forhold til hinanden.

L&F spørger, om Skatteministeriet

kan bekræfte dette.

Formålet med den foreslåede in-

deksering i forhold til virksom-

hedsskattelovens § 1, stk. 3, er at

sørge for, at ejendommens kon-

tante anskaffelsessum kommer på

niveau med ejendomsværdien på

ejerboligdelen. Uden indekserin-

gen vil ejendomsværdien på ejer-

boligen (som løbende vurderes)

over tid alt andet lige udgøre en

stadig større andel af en historisk

anskaffelsessum.

Formålet med den foreslåede in-

deksering i forhold til virksom-

hedsskattelovens § 3, stk. 4, er at

sørge for, at ejendommens kon-

tante anskaffelsessum løbende in-

dekseres, så den svarer til en til-

nærmet handelsværdi.

L&F beder Skatteministeriet be-

kræfte, at de nugældende regler for

værdiansættelse af ejendomme ved

overgang fra erhvervsmæssig til

privat anvendelse fortsat vil være

gældende.

Det henvises til kommentarerne til

FSR om virksomhedsordningen.

L&F beder endvidere Skattemini-

steriet redegøre for, hvorvidt virk-

somhedsskattelovens § 3, stk. 7,

afskærer indeksering af den kon-

tante anskaffelsessum eller ansat

ejendomsværdi efter ejendomsvur-

deringslovens § 11, jf. de foreslå-

ede ændringer af virksomhedsskat-

telovens § 3, stk. 4, hvis den skat-

tepligtige fravælger virksomheds-

ordningen et enkelt indkomstår for

at genindtræde i ordningen igen ef-

terfølgende.

Der er ikke foreslået ændringer til

virksomhedsskattelovens § 3, stk.

7, hvorfor den fortsat finder an-

vendelse som hidtil. En ejendom

skal således medregnes til samme

værdi, som da virksomhedsordnin-

gen senest blev anvendt, hvis virk-

somhedsskattelovens § 3, stk. 7,

finder anvendelse.

Det vil sige, at der hverken sker in-

deksering eller er mulighed for at

medregne en ejendom til en ansat

ejendomsværdi efter

Side 91 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ejendomsvurderingslovens § 11,

hvis en sådan måtte foreligge.

Ydermere vil en ejendom, der er

anskaffet, mens den skattepligtige

har anvendt virksomhedsordnin-

gen, fortsat skulle medregnes til

den kontante anskaffelsessum

uden indeksering.

Eksemplet i lovforslaget er præci-

seret, da det beskriver en situation,

hvor ejendommen erhverves

mange år før, den skattepligtige

indtræder i virksomhedsordningen

første gang, og hvor virksomheds-

skattelovens § 3, stk. 7, ikke finder

anvendelse.

L&F påpeger, at reglerne for op-

gørelse af kapitalafkastgrundlaget

ved anvendelse af virksomheds-

ordningen ikke er foreslået ændret,

og derfor beder L&F om bekræf-

telse af, at principperne for værdi-

ansættelse af fast ejendom, der

fremgår af virksomhedsskattelo-

vens § 8, ikke berøres af de fore-

slåede ændringer.

L&F bemærker i denne sammen-

hæng, at de finder det overra-

skende, at Skatteministeriet fore-

slår, at kapitalafkastgrundlaget op-

gjort efter reglerne for at kapitalaf-

kastordningen påvirkes af en in-

deksering, men kapitalafkastgrund-

laget opgjort ved anvendelse af

virksomhedsordningen tilsynela-

dende ikke skal eller kan indekse-

res.

L&F beder Skatteministeriet om at

bekræfte, at ved anvendelse af

Skatteministeriet kan bekræfte, at

reglerne for opgørelse af kapitalaf-

kastgrundlaget ved anvendelse af

virksomheds- eller kapitalafkast-

ordningen ikke foreslås ændret ved

lovforslaget. Der foreslås ingen in-

deksering af den værdi en ejendom

medregnes til i kapitalafkastgrund-

laget

–

nemlig den kontante an-

skaffelsessum.

Skatteministeriet bemærker, at ka-

pitalafkastordningen ændres på

samme vis som virksomhedsord-

ningen i forhold til den nye sup-

plerende skematiske metode for at

kunne opgøre, hvor stor en del af

en ejendom, der anvendes af eje-

ren til erhvervsmæssige formål. In-

dekseringen er en integreret del af

den nye supplerende skematiske

metode.

Formålet med indeksering er i

denne henseende at sikre, at den

Side 92 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

kapitalafkastordningen vil værdien

af den erhvervsmæssige del akti-

ver, der benyttes både til erhvervs-

mæssige og private formål, kunne

indekseres, og dermed den indek-

serede værdi af den erhvervsmæs-

sige del af det blandede aktiv, der

indgår i kapitalafkastrundlaget.

L&F beder i den forbindelse Skat-

teministeriet om at bekræfte, at

denne indeksering ikke gælder for

værdien af aktiver, der udeluk-

kende benyttes erhvervsmæssigt.

løbende prisudvikling, der er på

ejendomsmarkedet, og som i prak-

sis afspejles løbende i ejendoms-

værdien for den del af ejendom-

men, der anvendes til boligformål,

også indarbejdes i ejendommens

anskaffelsessum. Uden indeksering

vil ejendommens anskaffelsessum

være udtryk for en historisk værdi,

som vil kunne stå i misforhold til

den ejendomsværdi, der fastsættes

løbende for den del af ejendom-

men, der anvendes til boligformål.

Det er derfor Skatteministeriets

opfattelse, at der ikke gjort forskel

på virksomheds- eller kapitalaf-

kastordningen i forhold til kapital-

afkastgrundlaget.

Landbrug & Fødevarer

(L&F)

–

del 2

L&F er positive overfor udkastets

forslag til ændring af reglerne for

at nuværende ejer kan få eftergivet

eller tilbagebetalt den opkrævning

som vedr. tidligere ejers ejerperi-

ode.

Vedr. eftergivelses- og tilbagebetalings-

ordningen for grundskyld ved efterregule-

ring af skatteårene 2021-2023, hvor

tidligere ejer er afgået ved døden

L&F

oplyser, at der er fire betingelser

for, at en nuværende ejer kan få ef-

tergivet eller tilbagebetalt den op-

krævning, som vedrører tidligere

ejers ejerperiode.

L&F har bemærkninger til to af

disse betingelser.

Side 93 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

L&F bemærker til betingelse nr. 2,

at det fremgår at ”nuværende ejer

skal dokumentere, at en eventuel

efterregulering af grundskylden

for skatteårene 2021-2023 er regu-

leret kontraktuelt med den nu ved

døden afgåede ejer”

L&F anfører, at efter deres opfat-

telse vil denne dokumentation

skulle indsendes i direkte tilknyt-

ning til selve anmodningen om ef-

tergivelse eller tilbagebetaling.

L&F påpeger, at det dog ikke

fremgår af lovforslagets bemærk-

ninger, om deres opfattelse er kor-

rekt og således hvornår denne do-

kumentation skal foreligge, samt

hvornår selve ansøgningen senest

skal indsendes.

L&F vil derfor opfordre til, at det

tydeligt fremgår, om der er en tids-

frist til at indsende ansøgningen

samt hvornår relevant dokumenta-

tion senest skal foreligge.

De nærmere processuelle regler i

forbindelse med en ansøgning vil

blive fastlagt i praksis af Skattefor-

valtningen.

Forudsat den foreslåede ordning

vedtages af Folketinget, vil dette

ske på et tidspunkt, hvor en stor

andel af efterreguleringerne af

skatteårene 2021 til og med 2023

er gennemført. Der er for nu der-

for ikke foreslået en slutdato for

ordningen

L&F bemærker til betingelse nr. 4,

at det beløb, som eventuelt vil

skulle eftergives eller tilbagebeta-

les, skal udgøre 1.500 kr. eller der-

over.

L&F oplyser, at de forstår det såle-

des, at den nuværende ejer skal

hæfte for 1.500 kr., selvom den

nye ejer ikke har haft nogen for-

bindelse til ejendommen i den pe-

riode, beløbet vedrører.

Den foreslåede bagatelgrænse er

indsat af administrative hensyn.

Hertil vil et bortfald af bagatel-

grænsen kræve, at der vil skulle til-

vejebringes yderligere finansiering.

Forslaget kan derfor ikke tiltrædes.

Side 94 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

L&F oplyser videre, at det ser ud

til, at beløbet er fastsat, så det sva-

rer til grænsen på 1.500 kr. for ud-

betaling efter kompensationsord-

ningen til dødsboer.

L&F mener dog, at der er en væ-

sentlig forskel mellem disse to si-

tuationer.

L&F bemærker, at kompensations-

reglerne for dødsboer gælder for

selve dødsboet, og derfor omfatter

beløbsbegrænsningen på 1.500 kr.

også den person, der har ejet boli-

gen i den pågældende periode.

L&F er af den opfattelse, at i

denne sag går begrænsningen der-

imod til tredjemand, som ikke har

haft nogen tilknytning til ejendom-

men i den relevante periode. L&F

påpeger, at det rejser spørgsmålet

om, hvorvidt det er rimeligt, at

tredjemand pålægges denne for-

pligtelse, selvom det ”kun” er

1.500 kr.

L&F vil derfor opfordre til, at det

fjerde krav på minimum 1.500 kr.

slettes.

Landsforening for Som-

merhusejere

–

del 1 og 2

Landsforeningen for Sommerhus-

ejerne finder grundlaget for hørin-

gen fatalt dårligt fra ministeriets

side, og vil derfor nedenfor kom-

mentere på de utilfredsstillende

forhold vedrørende høringen, for-

uden reaktion på enkelte indhold i

høringsmaterialet.

Side 95 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Landsforeningen for Sommerhus-

ejerne udtrykker indledningsvist

undren over, at ministeriet ikke an-

vender høringsportalen fremfor tre

gange at e-maile ud til høringspar-

terne med store bilag, endda med

synlige e-mailadresser på samtlige

modtagere.

Grundet juleferien blev hørings-

pakken først lagt på høringsporta-

len.dk den 10. januar 2025.

For at sikre, at høringsparterne

ikke skal afvente oprettelsen af hø-

ringen på høringsportalen, er det

almindelig praksis, at samtlige hø-

ringsparter også modtager hørings-

pakken via e-mail til deres hoved-

postkasse.

Det bemærkes, at høringslisten og

e-mailadresserne er offentligt til-

gængelige.

Landsforeningen for Sommerhus-

ejerne påpeger, at de ikke bryder

sig om lovforslagets afslutning

–

”og forskellige andre love” –

som

er mangelfuld og ikke giver et

overblik.

Landsforeningen for Sommerhus-

ejerne mener, at der er dårlig kom-

munikation fra Skatteministeriet til

de høringsberettigede.

Titlen på lovforslaget er affattet i

overensstemmelse med Justitsmi-

nisteriets lovkvalitetsvejledning

pkt. 3.4.1, hvortil der henvises.

Landsforeningen for Sommerhus-

ejerne mener, at henset til lov-

forslagets og dets bemærkninger

fylder 200 sider, kan det medføl-

gende høringsbrev på en halv side

og et resumé på en side kun være

mangelfuldt og overfladisk.

Landsforeningen for Sommerhus-

ejerne påpeger, at det ikke giver et

overblik, som er en forudsætning

for en reel høring. Landsforenin-

gen for Sommerhusejerne mener

Det er almindelig praksis, at både

høringsbrev og resumé ikke har et

omfang på mere end en side. Det

har til hensigt at give læseren et

overblik over lovforslagets pri-

mære elementer.

I lovforslaget almindelige bemærk-

ninger uddybes de vigtigste ele-

menter, mens den udtømmende

oplistning af lovforslagets indhold

Side 96 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

derfor, at det er virkelig dårlig

kommunikation fra Skatteministe-

riet til de høringsberettigede.

findes i selve den foreslåede lov-

tekst.

Landsforeningen for Sommerhus-

ejerne mener, at det er uaccepta-

belt, at Skatteministeriet fremsen-

der et 40 siders supplement i of-

fentlig høring den 17. januar 2025,

én uge inden høringsfristen.

Landsforeningen for Sommerhus-

ejerne påpeger, at høringsfristen

derfor reelt kun er én uge, hvilket

Landsforeningen for Sommerhus-

ejerne findes utilstedeligt.

Det bestræbes altid, at den vejle-

dende høringsfrist på fire uger

overholdes, jf. pkt. 7.1 i regerings-

grundlaget »Ansvar for Danmark«

fra december 2022.

Det har dog ikke været muligt for

så vidt angår de yderligere elemen-

ter, som blev sendt i offentlig hø-

ring den 17. januar 2025.

Det bemærkes dog, at de yderli-

gere elementer alene er til gunst

for de boligejere, som elementerne

vil omfatte.

Landsforeningen for Sommerhus-

ejerne er af den opfattelse, at hø-

ringsmaterialet er så omfattende,

kompliceret og dårligt struktureret,

at der ikke kan forventes en reel

borgerinddragelse i høringsproces-

sen.

Lovforslaget er udarbejdet i over-

ensstemmelse med Justitsministeri-

ets lovkvalitetsvejledning pkt. 3.4

om forslag til ændringslove, som

der henvises til.

Høringsmaterialet er endvidere ud-

arbejdet i overensstemmelse med

Justitsministeriets lovkvalitetsvej-

ledning pkt. 9.1. om offentlig hø-

ring, som der ligeledes henvises til.

Landsforeningen for Sommerhus-

ejerne oplyser, at de helt utilfreds-

stillende og horrible sager i bl.a.

pressen i forbindelse med ejen-

domsvurderingsloven, ikke kan

undre Landsforeningen for Som-

merhusejerne, da lovgrundlaget er

skuet så kompleks sammen, at:

Skatteministeriets lovforslag er ud-

arbejdet i overensstemmelse med

Justitsministeriets til enhver tid

gældende lovkvalitetsvejledning.

Lovkvalitetsvejledningen har

grundlæggende til hensigt at sikre,

at opbygningen og struktureringen

af lovforslag er ens på tværs af

Side 97 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

1) Skatteministeriet ikke kan

kommunikere det på en for-

ståelig måde,

2) det er så komplekst skruet

sammen, at selv jurister skal

bruge et meget stort tidsfor-

brug for at sig et overblik, og

3) at det er nødvendigt med 244

siders beskrivelse.

Landsforeningen for Sommerhus-

ejerne udtrykker derfor tvivl om,

hvorvidt politikerne i beslutnings-

processen er udstyret med et for-

nødent grundlag for en demokra-

tisk proces.

ministerier. Det medvirker til, at

læsere af lovforslagets nemmere

kan orientere sig i dets indhold.

Lovforslagets omfang skal ses i ly-

set af dets opbygning i form af

lovtekst, almindelige bemærknin-

ger og specielle bemærkninger.

Det sikrer, at lovforslaget både er

tilgængeligt for læsere med brug

for en overordnet forståelse af

dets indhold samt læsere, fx prakti-

kere, som har brug for en mere de-

taljeret og konkret forståelse af de

enkelte bestemmelser.

Lovgivningsprocessen har en

række formelle sagsskridt, som

skal sikre en oplyst proces i forbin-

delse med vedtagelsen af lov-

forslag, fx i forbindelse med Fol-

ketingets udvalgsbehandling, som

er beskrevet i afsnit 3.6 i Håndbog

i folketingsarbejde, hvortil der

henvises.

Landsforeningen for Sommerhus-

ejerne bemærker, at med lovforsla-

get udtages de tilfælde, hvor bereg-

ningen af kompensation ikke ef-

fektivt kan systemunderstøttes,

hvorved Skatteforvaltningen får

mulighed for at træffe afgørelse

om, at tilbagebetalingsordningen

ikke kan anvendes.

Landsforeningen for Sommerhus-

ejerne protesterer over denne ud-

tagelse, da det ikke er et argument

for at reducere borgernes rettighe-

der med begrundelse i et

Det følger af ejendomsvurderings-

lovens § 64, stk. 3, at Skatteforvalt-

ningen kan træffe afgørelse om, at

tilbagebetalingsordningen ikke kan

anvendes.

Bestemmelsen blev oprindeligt

indsat ved lov nr. 654 af 8. juni

2017, og ændret ved lov nr. 1580

af 27. december 2019, hvorfor der

er tale om gældende ret.

Tilbagebetalingsordningen blev

indført som et alternativ til den al-

mindelige klageret over ejendoms-

vurderingerne.

Side 98 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

utilstrækkeligt it-system i Skatte-

forvaltningen.

Landsforeningen for Sommerhus-

ejerne mener, at det forbehold i

lovforslaget er et fatalt angreb på

ambitionerne med statens digitali-

sering, at Landsforeningen for

Sommerhusejerne til orientering

har fremsendt bemærkninger om

det forhold til digitaliseringsmini-

steren.

Det betyder, at boligejere, som en-

ten udtages eller takker nej til tilba-

gebetalingsordningen, i stedet kan

klage over de ejendomsvurderin-

ger, som de ikke tidligere har kun-

net påklage.

Afslutningsvist har lovforslagets

justering af tilbagebetalingsordnin-

gen til hensigt at sikre Skattefor-

valtningen videre rammer for at

rette fejl i tilbagebetalingsordnin-

gen. Fejl som i henhold til gæl-

dende ret ikke kan rettes.

Landsforeningen for Sommerhus-

ejerne påpeger, at der står i lov-

forslaget, at afgørelser efter tilba-

gebetalingsordningen træffes uden

partshøring, at afgørelser ikke kan

påklages til anden administrativ

myndighed og ikke kan ændres el-

ler berigtiges.

Landsforeningen for Sommerhus-

ejerne oplyser, at ikke mindst med

arterne og mængden af fejl, der har

været i pressen, er det uacceptabelt

at fratage borgeren en klagemulig-

hed.

Landsforeningen for Sommerhus-

ejerne anfører videre, at der heller

ikke er balance i det, når det samti-

digt besluttes, at Skatteforvaltnin-

gen af egen drift kan tilbagekalde

et tilbud om kompensation eller en

udbetalt kompensation indtil tre år

efter tidspunktet for kravets op-

ståen.

Den omtalte bestemmelse i ejen-

domsvurderingslovens § 78, blev

oprindeligt indsat ved lov nr. 654

af 8. juni 2017, og senere ændret

ved lov nr. 1061 af 30. juni 2020.

Der er derfor tale om gældende

ret.

Der henvises til svaret ovenfor

vedr. klagemuligheder.

Side 99 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Landsforeningen for Sommerhus-

ejerne er dog tilfredse med lov-

forslagets ene hovedformål om-

kring en løsning på ”grundskyld og

dækningsafgift i visse udstyknings-

tilfælde”, som løser de horrible

til-

fælde, der er kendt fra 2022 og

2024 om en boligejers hæftelse for

udstykkede parceller, der fremover

undgås ved at flytte ansvaret fra

boligejeren til ejendomsudvikleren.

Landsforeningen for Sommerhus-

ejerne noterer sig med tilfredshed,

at eftergivelses- og tilbagebeta-

lingsordningen i forbindelse med

efterreguleringer af grundskyld for

skatteårene 2021 til 2023 i ejen-

domsskattelovens kapitel 11 b til-

rettes, så der undgås åbenlyse ulo-

giske fejl, som er kendt fra pres-

sen, og som Skatteministeriet og

Vurderingsstyrelsen med rette er

kritiseret for.

Landsforeningen for Sommerhus-

ejerne noterer sig også med til-

fredshed udvidelsen af den stats-

lige berostillelse af opkrævning

grundskyld af ejerboliger, mens

der pågår politiske drøftelser om

en eventuel lovgivningsmæssig løs-

ning.

Landsforeningen for Sommerhus-

ejerne noterer sig endeligt med til-

fredshed, at der justeres i tilbage-

betalingsordningen vedr. for meget

betalt ejendomsskat, så Vurde-

ringsstyrelsen får mulighed for at

Det bemærkes, at der i forbindelse

med efterreguleringen af grund-

skyld for skatteårene 2021 til 2023

er blevet administreret i overens-

stemmelse med gældende ret. Der

er derfor ikke tale om åbenlyse og

ulogiske fejl.

Side 100 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

give berørte boligejere et nyt tilbud

om kompensation.

Parcelhusejernes Lands-

forening

–

del 1 og 2

Parcelhusejernes Landsforening

anfører, at første del af høringsma-

terialet er fremsendt til høringspar-

terne en dag før Danmark traditio-

nelt lukker ned for jul og nytår,

hvorfor en høringsfrist den 24. ja-

nuar 2025 reelt kun giver hørings-

parterne 17 arbejdsdage til at gen-

nemskue et materiale, der i udsen-

delsen fylder 204 sider.

Parcelhusejernes Landsforening

påpeger, at hertil kommer, at man

den 16. januar 2025 har fremsendt

supplerende materiale på yderli-

gere 40 sider, men med uændret

høringsfrist. Parcelhusejernes

Landsforening anfører, at dette re-

elt betyder, at dette har skulle be-

arbejdes på 5 dage.

Parcelhusejernes Landsforening

finder det dybt beklageligt, at der

gives så kort frist til at gennemgå

et så komplekst materiale.

Parcelhusejernes Landsforening

oplyser, at med den meget korte

tidsfrist in mente, ser sig nødsaget

til kommenterer på et mindre antal

punkter end, hvad vi umiddelbart

formoder kunne være relevant,

hvorfor vi forbeholder os retten til

senere at fremkomme med supple-

rende bemærkninger.

Høringsfristen er i overensstem-

melse med retningslinjerne i

Justitsministeriets lovkvalitetsvej-

ledning punkt 9.1.2.

For så vidt angår den forkortede

høring over de yderligere elemen-

ter henvises til kommentaren til

FSR om den forkortede hørings-

frist.

Parcelhusejernes Landsforening

skal nedenfor fremkomme med en

række generelle kommentarer til

Side 101 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

nogle af forslagene i et vist omfang

uden reference til relevante para-

graffer.

Parcelhusejernes Landsforening

hilser det velkomment, at man vil

gøre op med den absurde situa-

tion, at en grundejer kan hæfte for

et helt udstykningsområde, fordi

man af visse årsager ikke har fået

matrikuleringen på plads, men stil-

ler spørgsmål ved, at dette kun skal

gælde i op til to år, efter udstyknin-

gen er gennemført.

Afgrænsningen til 2 år skyldes, at

problemstillingen ikke længere ek-

sisterer herefter.

Udstykkes en ejendom fx den 1.

april 2025, vil restejendommen

–

dvs. den resterende andel af den

nu udstykkede grund

–

blive vur-

deret pr. 1. januar 2026. Denne

vurdering udgør beskatnings-

grundlaget fra og med 1. januar

2027.

Fra og med den 1. januar 2027

–

dvs. op til 2 år efter udstykningen

er gennemført

–

vil både vurderin-

gen og beskatningen afspejle rest-

ejendommen som denne ser ud ef-

ter udstykningen.

Parcelhusejernes Landsforening

stiller desuden spørgsmål ved, at

kommunerne af staten friholdes

for tab, når en kommunalbesty-

relse beslutter eftergivelse af

grundskatter.

Med den foreslåede ordning vil det

altid være Skatteforvaltningen,

som vil træffe beslutning om både

eftergivelse og tilbagebetaling af

grundskyld. Det foreslås derfor, at

staten afholder udgiften hertil.

Parcelhusejernes Landsforening

bemærker til punkt 2.5 vedrørende

justering af tilbagebetalingsordnin-

gen, at det er anført, at ”Det er ho-

vedreglen, at tilbagebetalingsord-

ningen skal anvendes

–

det vil sige

ejendomsejeren skal have et til-

bud”.

Side 102 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Parcelhusejernes Landsforening

oplyser, at det er dog forudsat i

reglerne, at der kan opstå tilfælde,

hvor beregningen af kompensation

ikke effektivt kan systemunder-

støttes, hvorfor Skatteforvaltnin-

gen har mulighed for at træffe af-

gørelse om, at tilbagebetalingsord-

ningen ikke kan anendes, jf. ejen-

domsvurderingslovens § 64, stk. 3.

Parcelhusejernes Landsforening

må desværre udtrykke forståelse

for, at der vil kunne være it-pro-

blemer med videre, der umuliggør,

at der automatisk kan beregnes/af-

gøres tilbagebetaling af ejendoms-

værdiskat, specielt for årene 2011,

2013 og 2015.

Parcelhusejernes Landsforening

finder det positivt, at der, som om-

talt i punktet 2.3.2. vedrørende

Skatteministeriets og forligskred-

sens overvejelser om, at der skal

indføres en eftergivelses- og tilba-

gebetalingsordning af grundskyld i

forbindelse med efterregulering af

skatteårene 2021.2023 i de tilfælde,

hvor den tidligere ejer er afgået

ved døden, og visse betingelser er

opfyldt.

Parcelhusejernes Landsforening

skal dog opfordre til, at der ikke

går for meget bureaukrati i de do-

kumenter, der skal fremskaffes af

den forurettede boligejer.

I bemærkningerne til den foreslå-

ede eftergivelses- og tilbagebeta-

lingsordning er det bl.a. beskrevet,

at dokumentationskravet som ud-

gangspunkt vil kunne opfyldes ved

udlevering af købskontrakten.

Parcelhusejernes Landsforening

foreslår, at den foreslåede

Der henvises til svaret til Land-

brug & Fødevarer vedr. eftergivel-

ses- og tilbagebetalingsordningen

Side 103 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

minimumsgrænse pr. berørte år på

1.500 kr. bortfalder.

for grundskyld ved efterregulering

af skatteårene 2021-2023, hvor tid-

ligere ejer er afgået ved døden

Skatterevisorforeningen

–

del 1

Vedr. § 11-vurderinger

Skatterevisorforeningen anfører, at

ved lovforslagets § 2 forslås ejen-

domsvurderingslovens § 11 æn-

dret, så parterne i en overdragelse

af fast ejendom får et retskrav på

anvendelse af en § 11-vurdering

ved bo- og gaveafgiftsberegningen.

Efter forslaget skal § 11-vurderin-

gen fortages efter prisforholdene

pr. seneste forudgående alminde-

lige vurdering af ejendommen af

den pågældende kategori på an-

modningstidspunktet.

§ 11-vurderingen forslås at have en

gyldighedsperiode på 2 år fra an-

sættelsestidspunktet, jf. det foreslå-

ede stk. 3.

Dermed får parterne mulighed for

at få en for skattemyndighederne

bindende værdiansættelse af ejen-

dommen, der bygger på prisfor-

hold, der ligger mere end 4 år

forud for overdragelsestids-punk-

tet, og uanset prisudviklingen på

den konkrete ejendom frem til

overdragelsestidspunktet.

Skatterevisorforeningen bemærker,

at det formentlig ikke kan anses at

være formålet med forslaget, når

der henses til, at 20 pct.-reglen i

værdiansættelsescirkulærets pkt. 6

som ændret ved cirkulære nr. 9792

af 27/9 2021 ikke kan finde an-

vendelse, hvis parterne er

Det foreslåede retskrav har til for-

mål at sikre forudberegnelighed og

understøtter det, som var formålet

med muligheden for at anmode

om (og betale for) en ad hoc an-

sættelse af ejendomsværdien, nem-

lig at det skal kunne anvendes til

brug for bo- og gaveafgiftsbereg-

ning.

Side 104 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

bekendte med, at handelsværdien

på overdragelsestidspunktet afvi-

ger væsentligt fra den seneste of-

fentlige ejendomsværdi (= særlige

omstændigheder)

Skatterevisorforeningen bemærker,

at bindingsperioden er 6 måneder

for et bindende svar på værdian-

sættelse af fast ejendom afgivet af

skattemyndighederne efter skatte-

forvaltningslovens kapitel 8.

Ejendomsavance ved salg af blandet be-

nyttede ejendomme

Skatterevisorforeningen anfører, at

der foreslås en ikke uvæsentlig

lempelse af ejendomsavancebe-

skatningslovens § 9, stk. 1, gæl-

dende for blandet benyttede ejen-

domme der indeholder en eller to

selvstændige lejligheder, hvor ejen-

dommen både tjener eller har tjent

til bolig for ejeren, og i væsentligt

omfang benyttes erhvervsmæssigt.

Skatterevisorforeningen bemærker,

at lempelsen består i, at fortjeneste

på erhvervsdelen af en blandet be-

nyttet ejendom omfattet af ejen-

domsavancebeskatningslovens § 9,

hvor værdien af erhvervsmæssigt

benyttede del af ejendommen, lig-

ger i spændet mellem 25 pct. og op

til, at ejendommen skal vurderes

som en erhvervsejendom efter

ejendomsvurderingsloven, generelt

vil blive skattefritaget.

Videre bemærker Skatterevisorfor-

eningen, at hidtil har alene blandet

benyttede ejendomme, der frem-

trådte som rene

Henset til, at der ikke længere an-

sættes løbende ejendomsværdier

for erhvervsejendomme, har det

ikke været muligt 1:1 at videreføre

den gældende retsstilling for an-

vendelsesområdet for ejendoms-

avancebeskatningslovens § 9, stk.

1, 2. pkt., vedrørende ejendoms-

avance af ejendomme, der er be-

nyttes til såvel boligformål som er-

hvervsmæssige formål.

Det kan bekræftes, at det foreslå-

ede alternativ til anvendelsen af

ejendomsværdien

–

hvorefter det

afgørende for, at en blandet benyt-

tet ejendom er omfattet af ejen-

domsavancebeskatningslovens § 9,

stk. 1, 2. pkt., vil være, at ejendom-

men er kategoriseret som en er-

hvervsejendom efter ejendomsvur-

deringsloven

–

medfører en æn-

dring af ejendomme, der er omfat-

tet af hhv. ejendomsavancebeskat-

ningslovens §§ 8 og 9. Det kan

også bekræftes, at flere ejen-

domme formentligt fremadrettet

vil blive omfattet af den såkaldte

Side 105 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

beboelsesejendomme på afståel-

sestidspunktet, i særlige tilfælde

været skattefritaget efter en admi-

nistrativ praksis.

Skatterevisorforeningen finder, at

der med den foreslåede lempelse

synes at blive åbnet for, at også

ejendomme med væsentlig er-

hvervsmæssig benyttelse, der ikke

fremtræder som rene beboelses-

ejendomme, vil blive omfattet af

den fulde skattefrihed, fx en bu-

tiksejendom på et hovedstrøg med

beboelse for ejeren på 1. sal, eller

en ejendom med et autoværksted i

et område udlagt til blandet bebo-

else og erhverv, hvor ejeren bor på

ejendommen i et særskilt opført

parcelhus.

Skatterevisorforeningen finder vi-

dere, at det ikke synes at hænge

sammen med, at lovforslaget i øv-

rigt søger at bibeholde de eksiste-

rende muligheder for løbende

skattemæssige fradrag af afskriv-

ninger og udgifter på den er-

hvervsmæssige del af en blandet

benyttet ejendom.

parcelhusregel i ejendomsavance-

beskatningslovens § 8, hvorefter

fortjenesten af hele ejendommen

under visse betingelser er skattefri.

I arbejdet med at finde de foreslå-

ede alternativer til anvendelsen af

løbende ejendomsværdier har det

bl.a. været afgørende, at alternati-

verne ikke må stille nuværende

ejendomsejere dårligere set i for-

hold til retsstillingen efter gæl-

dende regler.

Det er væsentligt at bemærke, at

hele fortjenesten ved salg alene vil

være skattefri, hvis betingelserne

efter ejendomsavancebeskatnings-

lovens § 8 er opfyldt. I tilfælde,

hvor de ikke er opfyldt

–

hvorefter

ejeren skal ejendomsavancebeskat-

tes af hele fortjenesten ved salg

–

vil der ikke være tale om en lem-

pelse af reglerne, men derimod en

skærpelse henset til, at fortjenesten

ved salg af ejerboligdelen i dag er

skattefri efter ejendomsavancebe-

skatningslovens § 9, stk. 1, 2. pkt.

Der er derfor indsat en overgangs-

ordning i lovforslaget for nuvæ-

rende ejere, der efter gældende

regler er omfattet af ejendoms-

avancebeskatningslovens § 9, stk.

1, 2. pkt., men som fremadrettet

vil være omfattet af ejendomsavan-

cebeskatningslovens § 8. Sådanne

ejere vil ved henvendelse til Skatte-

forvaltningen kunne vælge, at ejen-

dommen skal behandles efter ejen-

domsavancebeskatningslovens § 9,

stk. 1, 2. pkt.

Side 106 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Det er Skatterevisorforeningens

opfattelse, at det bør overvejes,

om ikke en fordeling foretaget af

parterne efter ejendomsavancebe-

skatningslovens § 4, stk. 5

–

der er

undergivet skattemyndighedernes

prøvelse efter ejendomsavancebe-

skatningslovens § 4, stk. 6

–

kunne

udgøre grundlaget for bedømmel-

sen af den væsentlige erhvervs-

mæssige benyttelse på minimum

25 pct. efter den gældende ejen-

domsavancebeskatningslovs § 9,

stk. 1.

Skatterevisorforeningens forslag

indebærer, at den skattemæssige

behandling af avancen ved blandet

benyttede ejendomme vil afhænge

af parternes fordeling efter ejen-

domsavancebeskatningslovens § 4,

stk. 5.

Det anerkendes, at Skatterevisor-

foreningens forslag i udgangs-

punktet vil indebære en retsstilling,

som i højere grad svarer til den

gældende retsstilling efter ejen-

domsavancebeskatningslovens § 9,

stk. 1, 2. pkt., set i forhold til det i

lovforslaget foreslåede alternativ til

anvendelsen af ejendomsværdien.

Hvis parterne ikke har foretaget en

fordeling, vil det imidlertid være

Skatteforvaltningen, der træffer af-

gørelse om fordelingen, ved en

eventuel prøvelse af skatteansæt-

telsen. Hvis parterne i overdragel-

sen er opmærksomme på, at den

skattemæssige behandling af avan-

cen afhænger af den aftalte forde-

ling af afståelsessummen, vil par-

terne givetvis aftale en fordeling.

Dog vil fordelingen være underlagt

Skatteforvaltningens prøvelse, og

Skatteforvaltningen kan tilsætte

fordelingen, hvis den er væsentligt

forkert. Hvis parterne vil have sik-

kerhed for, om avancen er omfat-

tet af hhv. ejendomsavancebeskat-

ningslovens §§ 8 og 9, vil parterne

være nødsaget til at bede om bin-

dende svar.

Forslaget om at anvende parternes

fordeling efter

Side 107 af 108

L 177 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ejendomsavancebeskatningslovens

§ 4, stk. 5, vil således indebære en

usikker retsstilling i forhold til,

hvorvidt en blandet benyttet ejen-

dom er omfattet af hhv. ejendoms-

avancebeskatningslovens §§ 8 og

9, og det vurderes ikke hensigts-

mæssigt, at usikkerheden ved ret-

stillingen vil skulle afbødes ved

bindende svar fra Skattestyrelsen,

som ejeren i øvrigt skal betale et

gebyr for.

Forslaget forventes desuden at in-

debære en større og ikke uvæsent-

lig administrativ byrde for Skatte-

forvaltningen, fordi forslaget for-

mentlig vil medføre flere anmod-

ninger om bindende svar og flere

sager, hvor der skal tages stilling til

parternes fordeling.

Det i lovforslaget foreslåede alter-

nativ til anvendelsen af ejendoms-

værdien i relation til ejendoms-

avancebeskatningslovens § 9, stk.

1, 2. pkt.

–

hvorefter kategoriserin-

gen som erhvervsejendom efter

ejendomsvurderingsloven er afgø-

rende for, at avancen skal behand-

les efter denne bestemmelse

–

derfor opretholdt.

Vurderingsankenævns-

foreningen

Vurderingsankenævnsforeningen

bemærker, at foreningen efter en

gennemgang af det fremsendte

materiale ingen bemærkninger har

hertil.

Side 108 af 108