Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 177:

Forslag til lov om ændring af ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love. (Alternativer til anvendelse af ejendomsværdier til beskatningsformål for landbrugs- og skovejendomme samt erhvervsejendomme, grundskyld og dækningsafgift i visse udstykningstilfælde m.v.).

Af skatteministeren (Rasmus Stoklund).

(Fremsættelse 26.03.2025).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører, jeg byder velkommen til, er hr. Anders Kronborg fra Socialdemokratiet.

Tusind tak, formand. Et så spændende forslag havde jeg troet kunne samle flere personer her i Folketingssalen, men det er måske, fordi det er af meget teknisk karakter og svært, at det ikke kan det. Det er i virkeligheden, hvis vi skal blive lidt i det jyske sprog, en blandet landhandel, men ikke desto mindre en meget vigtig landhandel. Som det første gives der et retskrav på en ad hoc-vurdering ved salg af familieboliger i forhold til bo- og arveafgiften, hvilket er meget fornuftigt. Det næste, der kigges på i det her lovforslag, er en fremadrettet løsning på udstykningsproblematikken, hvor lovforslaget flytter skattepligten fra boligkøbere til den, der udstykker, i op til 2 år efter udstykningen, således at skattepligten derfor typisk vil komme til at ligge på ejendomsudviklere, bygherrer og lignende.

Så har vi været udsat for nogle historier om, at alt det med eftergivelses- eller tilbagebetalingsordningen i forhold til grundskylden for perioden 2021-2023 kan volde lidt problemer. Det er jo ikke noget, den pågældende kan gøre for, hvis vedkommende dør. Det har ikke altid drejet sig om store beløb, men derfor er det selvfølgelig, sagt på godt jysk, enormt træls. Det har vi været inde at kigge på, og derfor bliver det også en del af det her lovforslag, at det foreslås, at i sådanne tilfælde skal man kunne ansøge Skatteforvaltningen om enten at få eftergivet eller tilbagebetalt grundskylden, hvilket, sådan som vi ser det i Socialdemokratiet, er meget fornuftigt.

Som det sidste er der justeringen af tilbagebetalingsordningen for perioden 2011-2020. Der er her simpelt hen tale om, at vi ønsker at give Vurderingsstyrelsen hjemmel til at rette fejl. Og hvis man lige bliver ved det punkt, kan man sige, at det modsatte jo ville være tudetosset, altså at der ikke blev givet hjemmel til at rette helt åbenlyse fejl.

Det er klart, at når der er tale om et teknisk lovforslag, plejer vi også bruge en del energi og tid på det i udvalgsbehandlingen og også stille spørgsmål til ministeren. Det vil Socialdemokratiet selvfølgelig også være fuldstændig åbne over for den her gang. Jeg har været lovforslaget på de her traditionen tro mange sider igennem. Jeg har ikke fundet nogen tidsler, der stikker, og som gør, at jeg tænker, at det kan vi ikke være med til. Men det kan jo være, at der er skarpe ordførere, der har fundet det, og hvis man har det, så vil jeg bare sige, at jeg er villig til at drøfte dem og eventuelt rydde dem ud af bunken. Men alt i alt er det et godt, solidt og fornuftigt forslag, og jeg synes også, at skatteministeren har lyttet til nogle af de problemstillinger, der er blevet rejst i dagspressen.

Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning. Hr. Hans Kristian Skibby, Danmarksdemokraterne, værsgo.

Tak, hr. formand. Jeg er som ordfører selvfølgelig også glad for, at vi langt om længe får luget lidt ud i en række af de her tidsler i forhold til en besynderlig praksis, hvor danske boligejere har stået mere eller mindre forpjuskede tilbage og uden en sikker retsstilling i forhold til bl.a. at overtage tidligere ejendomsejeres eller grundejeres regninger.

Der vil jeg bare spørge ordføreren for Socialdemokraterne: Når vi nu kommer hen på den anden side af en tredje behandling af det her lovforslag og der så stadig væk skulle vise sig at være nogle, der er i klemme i forhold til tidligere regninger for ejendomme, hvor der ligger nogle ejendomsbeskatninger, som ligger forud for den tid, hvor de har ejet den pågældende bolig eller den pågældende grund, er det da Socialdemokraternes politik, at der fuldstændig og helt og aldeles skal nulstilles, og at de ikke så at sige skal arve andre folks regninger?

Ordføreren.

Jeg håber jo, at vi får ryddet enormt mange tidsler ud med de her ændringer. Men hr. Hans Kristian Skibby ved jo også, selv om hr. Hans Kristian Skibbys parti ikke er med i aftalekredsen omkring det nye ejendomsvurderingssystem, at det har givet os nogle udfordringer undervejs. Det har skiftende skatteministre også været fuldstændig åbne og ærlige omkring. Jeg husker, at hr. Jeppe Bruus, da han var skatteminister, over for Skatteudvalget kaldte det her et højrisikoprojekt. Derfor har de ansvarlige partier i aftalekredsen også, synes jeg, løbende drøftet mangler og forbedringer i forhold til hele systemet. Vi kan jo huske, allerede fra systemet blev offentliggjort, hvor høje nogle vurderinger var.

Jeg synes faktisk, at de skiftende skatteministre skal have ros for – og det skal den nuværende skatteminister i øvrigt også – at tage de problemstillinger meget seriøst og få kigget på dem. Det er jeg helt overbevist om at vi fortsat vil gøre. Jeg ved jo også, at selv om hr. Hans Kristian Skibby ikke er en del af aftalekredsen, er der altid kaffe på kanden, og jeg har også indtryk af, at hr. Hans Kristian Skibby føler sig godt behandlet i Skatteministeriet.

Spørgeren.

Jeg er sådan set enig i alt det, som ordføreren sagde, men ordføreren svarer ikke på mit spørgsmål. Spørgsmålet lød: Når den her lov nu er på plads og de her tidsler er luget ud og der så viser sig stadig væk at være mennesker, der f.eks. ender med 3 år bagud at arve tidligere grundejeres eller boligejeres regninger for ejendomsskatter eller grundskyld, er det så Socialdemokraternes klokkeklare politik, at de skal holdes skadesløse krone for krone – ja eller nej?

Ordføreren.

Jeg er ked af det, hvis ordføreren opfatter det sådan, at jeg ikke svarer meget præcist. Jeg synes ellers, at jeg meget præcist siger, at vi altid er åbne for at kigge på tidslerne i det her. Vi ved jo også, at selve systemet har været udfordret undervejs, og vi synes ikke, at folk skal overtage andres gæld. Men hvis hr. Hans Kristian Skibby har helt konkrete eksempler, så lad os prøve at kigge på dem. Det er den slags gode praksis, jeg synes vi hidtil har haft i forhold til hele ejendomsvurderingssystemet, at vi er nødt til at få eksemplerne på bordet.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Anders Kronborg fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre.

Tak for det. I dag behandler vi et lovforslag, som retter nogle uhensigtsmæssigheder i vores ejendomsvurderingssystem, og det er vi selvfølgelig rigtig, rigtig glade for i Venstre. Det er uhensigtsmæssigheder, der er kommet frem i dagspressen og lokal-tv osv., og det er godt og positivt, at vi som politikere reagerer, når vi hører om ting, der virker forkert. Lovforslaget her, L 177, kunne vi nærmest kalde lex Ghita, for en af de sager, det har handlet om, er den med Ghita fra Fyn, som havde købt en udstykket grund og så havde fået en regning for grundskyld, ikke bare for den del af grunden, som hun havde, men for hele det store grundstykke, som nu var udstykket, fordi hendes matrikelnummer var identisk med det matrikelnummer, der hørte til den gamle, kæmpestore grund. Og så fik hun en ret uheldig besked, må man sige, fra myndighederne om, at så skulle hun gå rundt til sine naboer og forsøge med sådan en raslebøsse at indsamle pengene til at betale grundskylden, og det var selvfølgelig en helt forkert meddelelse at give hende.

Det laver vi nu om. Vi laver det om, sådan at det fremover er den, der udstykker grunden, altså developeren eller entreprenøren osv., som fremover hæfter for grundskylden for den samlede grund. Det er en rigtig, rigtig god ændring. Den, der udstykker en grund, vil altid være en professionel, som må antages at have bedre styr på tingene end en ganske almindelig køber af en grund. Så det problem får vi nu fjernet, og det er vi rigtig, rigtig glade for i Venstre.

Så har vi også den situation, hvor en køber bliver præsenteret for en regning for noget grundskyld, som vedrører en periode, hvor en tidligere ejer boede i ejendommen. Der kan man selvfølgelig sige, at det skulle man have afklaret i salgsaftalen, og det vil det som regel også være blevet. Man kan også sige: Jamen så må du gå til den tidligere ejere og præsenterer ham for regningen og sige, at det her altså er noget, som han skal betale. Men hvad gør man så, hvis den tidligere ejer er død? Så er det lidt svært at få fat på ham, og det er også svært at få genåbnet et bo. Det kan i praksis ikke lade sig gøre, og derfor laver vi nu en ændring, sådan at man kan få eftergivet den grundskyld, som altså hviler på en tidligere.

Om vi også skal udvide det, sådan at det også skal gælde for andre i samme situation – hvor der ikke er tale om, at den tidligere ejer er afgået ved døden, men hvor det kan være vanskeligt at få den tidligere ejer til at betale, fordi vedkommende er gået konkurs, eller hvad ved jeg – synes jeg vi skal drøfte. Men omvendt skal vi altså også være helt sikre på, at vi får udhulet de her aftaleretlige principper, som vi jo arbejder efter i så mange andre sager. Køber man eksempelvis et hus eller en lejlighed på et tidspunkt, hvor der er gået 11 måneder og der så en måned senere kommer en opkrævning for vand, varme, rottebekæmpelse eller renovation osv. for hele året, så er det jo også noget, man i aftalen ville have afklaret, altså at så skal sælger jo svare de her regninger for de 11 måneder, der er gået, og så skal man selv som køber kun betale for den ene måned, eller også må det afspejle sig i prisen. Det er i hvert fald noget, man skal tage stilling til. Der er jo en række af de her sager, for folk handler altså ikke kun med ejendomme den 1. januar.

Så er der også en ting i lovforslaget, der handler om at indføre permanente alternativer til de ansættelser af ejendomsværdier, som tidligere dannede grundlag for beskatningen af erhverv, landbrug og skovbrug. I stedet for dem bruger vi så fremover etagearealet. Det giver bedre forudsigelighed for både virksomheder og borgere.

Så alt i alt er vi glade for lovforslaget. Det får nok ikke helt så meget presseomtale, som de her uheldige sager fik oprindelig. Men sådan er der jo så meget. Når problemerne opstår, er der meget snak om det; når problemerne bliver løst, hører man ikke så frygtelig meget. Men det er vilkårene ved at være med i politik.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning. Hr. Hans Kristian Skibby, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak, hr. formand, og tak for en god tale. Det er selvfølgelig rigtigt, som hr. Jan E. Jørgensen siger, at sådan er det jo, når tingene ser ud til at blive løst. Så er der ikke så meget kissejav med at få det ud på publickanaler osv. Det er der såmænd ikke så meget nyt i, men det er der lidt tragisk i sig selv.

Men jeg vil gerne spørge ordføreren ind til det her helt grundlæggende i, at der er danskere, der har arvet, modtaget, fået, fået overvæltet tidligere ejeres regninger – det kan være grundskyld, det kan være ejendomsskatter. Er det sådan ifølge Venstre, at hvis der – selv om vi får det her lovforslag vedtaget, hvad vi jo selvfølgelig gør – skulle vise sig at være nogen, der stadig væk ender med at modtage tidligere ejeres regninger for en periode, hvor de ikke har ejet den pågældende ejendom eller den pågældende grund, vil Venstre også give en garanti for, at de naturligvis ikke er forpligtet til at betale andre folk regninger?

Ordføreren.

Jeg er meget påpasselig med at give garantier. Det skal man være forsigtig med som politiker. Det eneste, jeg kan garantere, er, at vi gerne vil drøfte spørgsmålet i forligskredsen, og der er Dansk Folkeparti jo desværre ikke længere med, fordi man har forladt forliget. Det ærgrer mig personligt, men sådan er det.

Er Hans Kristian Skibby, Danmarksdemokraterne. Værsgo. (Jan E. Jørgensen (V): Nu sagde jeg noget dumt. Det var selvfølgelig ikke Danmarksdemokraterne. Undskyld.)

Ja, vi er jo ikke med i forliget, fordi det er et forlig, der er indgået, både år og dag før partiet overhovedet blev stiftet. Så selv om vi har en stor grad af rettidig omhu, er det meget svært at leve livet flere år baglæns. Ikke desto mindre er det jo faktisk det, vi byder mange af grundejerne og boligejerne. De oplever jo egentlig sådan et deja-vu og har gjort det indtil nu i hvert fald, hvor man arver tidligere ejeres regninger, man arver afdøde tidligere ejeres regninger, man arver naboers regninger osv. Derfor spørger jeg så igen: Vil Venstre give et klart håndslag på, at man naturligvis ikke skal kunne arve regninger fra sine naboer?

Ordføreren.

Lad mig starte med at give en uforbeholden undskyldning til hr. Hans Kristian Skibby for mit partiroderi. Det faktum, at forliget er indgået, før Danmarksdemokraterne overhovedet var stiftet, er en rigtig, rigtig god undskyldning for, at man ikke er med. Så jeg giver en uforbeholden undskyldning for det.

Med hensyn til det andet må jeg svare, som jeg gjorde, at det er noget, vi er villige til at drøfte i aftalekredsen for at se, om vi kan udvide den her beskyttelse yderligere.

Hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet. Værsgo.

Det er bare ganske kort for lige at komme min gode kollega til undsætning. Det er jo rigtigt nok, at Danmarksdemokraterne ikke er med i forliget, men vi skal bare huske, at bl.a. før jeg sad i Folketinget, blev den her aftale blev indgået, og der sad hr. Hans Kristian Skibby jo på store dele af den økonomiske politik for Dansk Folkeparti, som tiltrådte den her aftale og var en del af den her aftale. Så jeg er kommet ind i Folketinget, efter at aftalen er indgået, og er sådan set med til at rydde lidt op i de torne og tidsler, som der var i den aftale, som en indflydelsesrig politiker som hr. Hans Kristian Skibby selv var med til at indgå. Det vil jeg bare bede Venstres ordfører om at bekræfte.

Ordføreren.

Tak til hr. Anders Kronborg, for det er jo korrekt. Det var også derfor, jeg kom til at lave forvekslingen, for hr. Hans Kristian Skibby jo tidligere har været medlem af Dansk Folkeparti. Men vi kan jo lade tvivlen komme hr. Hans Kristian Skibby til gode. Det kan jo være, det var hele baggrunden for, at man stiftede Danmarksdemokraterne, at man var utilfreds med den her aftale. Det kan jeg ikke afvise.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre. Så byder jeg velkommen til hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne.

Man kan i hvert fald sige, at der er mange rønnebær, der er sure her i Folketinget, og det er der måske egentlig ikke så meget nyt i. Hr. Anders Kronborg fra Socialdemokraterne har i hvert fald også et pænt stort sylteglas med sure rønnebær placeret foran sig på bordet lige her i øjeblikket, for jeg har aldrig nogen sinde haft noget med vores skattelovgivning at gøre i forhold til ejendomsskatter her i Folketinget – aldrig nogen sinde. Jeg var erhvervsordfører. Og det her ligger altså ikke under erhvervsministeren; det gjorde det ikke dengang, og det gør det heller ikke nu. Det ligger sjovt nok hos en skatteminister, og sådan må det være. Så med det in mente synes jeg, at vi skal prøve at gå videre med det, det drejer sig om. Det er sådan set en lov, som der bliver behandlet, og ikke fortidens synder, arv og gæld i forhold til det.

For det er jo rigtigt, at det er godt, at skatteministeren tager initiativ til, at vi får de her tidsler luget ud, i forhold til at man, som der også står beskrevet, nu får et retskrav på at kunne anvende en ad hoc-indhentet ejendomsvurdering i forbindelse med bo- og gaveafgiftsberegninger i familiehandler. Det er jo også en sidegevinst ved den lov, som vi behandler her.

Så er der jo Gitta Ravn fra Odense, som også hr. Jan E. Jørgensen var inde på, og som vi jo i hvert fald for mit vedkommende har holdt ikke mindre end to samråd med ministre om. Det var så en tidligere skatteminister, men det ændrer jo ikke på, at det er nogle besynderlige sager, vi har været vidne til, i forhold til at man har kunnet se, at folk, der har været interesseret i at købe fast ejendom i Danmark, er havnet med ikke bare deres naboers regning, men også med deres genboers regninger. Og hvis ikke de betalte dem, kom Gældsstyrelsen efter dem. Så langt var vi jo, og det endte faktisk med, at fru Gitta Ravn måtte gå ned på strøget i Odense og tigge på gaden om at få nogle penge ind i ren protest imod de mærkelige, besynderlige afgiftsregler, som der var i Danmark i forhold til betaling af ejendomsskatter og grundskyld.

Så er der jo også den anden del af det, og det er jo så den med Hanne Grøn. Hun blev ikke nævnt af de andre ordførere, men er det her en lex Gitta Ravn, så er det i hvert fald også en lex Hanne Grøn, i forhold til at man jo lige pludselig oplevede med 11 års tilbagevirkende kraft, at der var 3 år, man ikke kunne få sine egne penge retur for, hvor man definitivt havde betalt for meget i ejendomsskat. Men fordi it-systemerne bonede ud med et 0 i 3 ud af 11 år, tror jeg det var, så fik man 0 kr. tilbage af sine egne penge. Det var jo også en ret besynderlig fremfærd her over for borgere i Danmark, der har formastet sig til at investere i fast ejendom.

Så vi har mange, som forhåbentlig får det rigtig godt med, at vi får de her tidsler luget ud, og det hilser vi i Danmarksdemokraterne også velkommen. Men jeg ændrer ikke min tilgang til, at jeg sådan set mener, at der skalvære en garanti for, at hvis der er danske boligejere eller grundejere, der også fremadrettet ender med at arve tidligere ejeres regninger for en periode, hvor de overhovedet ikke har ejet den pågældende ejendom eller den pågældende grund, så skal de nulstilles krone for krone i det, der hedder håndholdte løsninger. Alt andet ville altså være aldeles urimeligt. Man kan ikke med nogen dansk lov i hånden pålægge danske skatteborgere at betale for andre folks regninger. Sådan burde det i hvert fald være.

Det er det, der lidt er skismaet, og jeg er også lidt utryg ved, at der indtil nu har været to ordførere fra regeringspartierne, som ikke har villet give den garanti, at man naturligvis ikke skal kunne arve andre folks regninger. Sådan burde det være, og sådan skal det være.

Det ændrer ikke på, at punkterne i lovforslaget her tager hånd om rigtig mange gode ting. De løser rigtig mange udfordringer for en lang række af boligejere og grundejere, og det hilser vi i Danmarksdemokraterne selvfølgelig velkommen. Vi kan også støtte lovforslaget.

Tak for det. Der er et enkelt ønske om en kort bemærkning. Hr. Jan E. Jørgensen, Venstre. Værsgo.

(Lydudfald).

Ordføreren.

Jeg ved nu ikke, hvordan det skulle gøre, at jeg skylder hr. Jan E. Jørgensen en flødeskumskage. Altså, jeg synes, at de kager, som hr. Jan E. Jørgensen vil spise, skal han selv finde nogen der vil donere, hvis ikke han selv har råd til at betale dem ud af sin løn. Det skal jeg jo ikke blande mig i. Men det ændrer altså ikke på, at vi er valgt ind her i Folketinget, og Danmarksdemokraterne er blevet valgt af de danske borgere, og det har vi det sådan set ganske fint med.

Hr. Jan E. Jørgensen for den anden korte bemærkning.

(Lydudfald).

Jeg beder hr. Anders Kronborg komme herop, for højttalersystemet virker ikke.

Det er lidt interessant, for så kan jeg kigge skatteministeren i øjnene, mens jeg spørger ordføreren på talerstolen. (Munterhed). Der ligger noget rigtigt i det spørgsmål, som hr. Jan E. Jørgensen stiller, for det er jo nemt at sidde og skose partier, der tager et ansvar for det. Selv om hr. Hans Kristian Skibby var erhvervsordfører for Dansk Folkeparti, da aftalen blev lavet med et nuværende medlem af Danmarksdemokraterne, dengang medlem af Dansk Folkeparti, ved vi jo godt, hvordan lovgivningsarbejdet fungerer. Det fungerer jo sådan, at alle lovforslag er igennem gruppemøderne. Så jeg vil bare høre, om vi skal forstå det sådan, at når sager kommer fra andre udvalg, andre ministerier, end dér, hvor hr. Hans Kristian Skibby er ordfører, læser hr. Hans Kristian Skibby slet ikke bilagene eller papirerne, så lader han bare andre om det. Sådan kender jeg ikke hr. Hans Kristian Skibby. Så jeg vil bare høre, om det forholder sig sådan i dag, at man slet ikke læser andre sager?

Ordføreren.

Jeg vil nok sige, at jeg synes, at vi kommer lidt langt omkring, i forhold til at det her faktisk er en lovbehandling vedrørende skattelovgivning, som ikke har så meget med det, som ordføreren er inde på, at gøre, nemlig hvad der foregik i andre partier for flere år siden. Det er jo en aftale, der, så vidt jeg husker, er tilbage fra 2016 eller deromkring. Det synes jeg måske man skulle lade fare i stedet for at blive lidt obsternasig som regeringsstøtte her i Folketinget.

Spørgeren har jo eksempelvis selv været ude og excellere i, at vi bare kan sende ulvene til Sjælland. Har ordføreren ikke selv fulgt med i Socialdemokraternes gruppemøder, hvor man har debatteret ulveproblematikker i Danmark, siden man render rundt med sådan et envejshysteri? Det kunne da være interessant at vide, hvordan det fungerer i Socialdemokraternes gruppe – ikke i 2016, men i 2025.

Spørgeren.

Så har jeg bare et principielt spørgsmål i forhold til arv og gæld. Der vil naturligvis ved så stort et lovkompleks her være tidsler undervejs, hvad der har været fuldstændig åbenhed om, men det, der sådan set var hovedbudskabet i min ordførertale, var, at så går forligskredsen fuldstændig ansvarligt ind og kigger på det. Vi har en ansvarlig minister, der prøver at løse nogle af de her udfordringer, og der hørte jeg bare ordføreren ligesom fuldstændig fralægge sig ansvaret i forhold til arv og gæld. Og der synes jeg bare, at der er sådan en god skik herinde, at når vi laver aftaler, ved vi godt, at der kan ske fejl, men vi prøver at rette fejlene i fællesskab. Og den med ulvene lader vi lige stå et øjeblik, til vi skal snakke med miljøordførerne. Jeg kan bare sige som en kort kommentar, at de selvfølgelig skal reguleres og de skal skydes.

Ordføreren.

Nu håber jeg så, at det var ulvene, at skatteordføreren talte om og ikke ens politiske modspillere her i Folketinget. Det, som ordføreren excellerer i lige i øjeblikket, er lidt ovre i tivoligenren. Jeg ved godt, at ordføreren har en stor forkærlighed for ikke bare tivoli, men så sandelig også for cirkus.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne. Jeg byder nu velkommen til hr. Karsten Filsø fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Det her lovforslag vil ikke fylde statskassen, da provenuet er ret begrænset. Men ændringen i bl.a. vurderingsbestemmelserne vil være en hjælp for mange, der står over for ejerskifte. Samtidig vil det rette op på den åbenlyse urimelighed, vi har set i flere situationer, hvor én boligejer ud af flere har hæftet for alle naboernes grundskyld foruden sin egen. Det har været ret absurd. Fremover bliver det ganske fornuftigt ejendomsudviklingen. Der opkræves grundskyld i opførelsesåret og i de efterfølgende år, indtil beskatningen er faldet på plads hos de rette nye ejere.

Jeg vil vende tilbage til vurderingsreglerne. Når man med lovforslaget får et retskrav på – altså til brug for bo- og gaveafgift ved familieoverdragelse – at anvende en vurdering efter reglerne i vurderingslovens § 11, så er det naturligvis vigtigt, at denne værdiansættelse afspejler den reelle værdi af ejendommen. Som tidligere vurderingsformand i 7 år i en vestjysk vurderingskreds ved Told & Skat, som det hed dengang, kender jeg det pres, der nogle gange kommer fra en ejer af en ejendom, for at få en høj eller i det her tilfælde nok nærmere en lav vurdering. Jeg har ingen grund til at betvivle lødigheden af de fremtidige vurderinger, men det er alligevel et forhold, vi i SF vil holde et vågent øje med. En vurdering ved et ejerskifte skal gøres korrekt og afspejle de reelle værdier i en fast ejendom, så man har et korrekt grundlag for beregning af bo- og gaveafgift.

SF finder det logisk, at lovforslaget fremsættes, så man bl.a. ved ejendomshandler nu indfører permanente regler, der lægges til grund for bo- og afgiftsberegning. SF støtter forslaget, men vi kommer formentlig med nogle spørgsmål i den videre proces. Jeg skal hilse fra Enhedslisten og sige, at de ønsker svar på nogle spørgsmål under udvalgsbehandlingen, og så tager de herefter stilling.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Karsten Filsø fra Socialistisk Folkeparti, og jeg byder nu velkommen til fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance.

Tak for ordet. Jeg er her i dag som vikar for vores skatteordfører, som desværre ikke havde mulighed for at være til stede her i Folketingssalen i dag. Liberal Alliance er med i det store forlig om ejendomsskat. Det er ikke, fordi vi er glade for alle elementer eller den praktiske udmøntning, som har vist sig at være relativt problematisk. Men samlet set er det dog godt med Liberal Alliance i aftalekredsen, så vi bl.a. kan være med til at forsvare retssikkerheden.

Lovforslaget her har bl.a. til formål at indføre permanente alternativer til anvendelsen af løbende ejendomsværdier i skattelovgivningen. Derudover har det til formål at indføre retskrav på ad hoc indhentede ejendomsvurderinger ved afgiftsberegning af bo og gaver. Det er fine justeringer, som vi i Liberal Alliance naturligvis kan bakke op omkring. Tak.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance. Jeg byder nu velkommen til hr. Mohammad Rona fra Moderaterne.

Tak, formand. Tak for ordet, og tak for debatten. Jeg tror ikke lige, jeg kommer ind på de forskellige elementer i lovforslaget. Det synes jeg mine ordførerkollegaer fra de forskellige partier sådan set har gjort meget fint. Det er selvfølgelig også et forslag, som vi bakker op om. Jeg vil også sige, at jeg synes, det er rigtig godt at se, at vi har en skatteminister, der hurtigt tager skeen i den anden hånd, når der skal rettes fejl, og der bliver rettet en del fejl her i forhold til forslaget her, især bl.a. omkring udstykning, som vi også kender til i forhold til den sag, der var. Så det er sådan set rigtig godt. Og jeg synes, det er rigtig godt at følge den her proces, også i forhold til de nye ejendomsvurderinger, for som mine kollegaer også har sagt i dag, er det jo ikke gået gnidningsfrit. Så vil jeg også sige til hr. Hans Kristian Skibby, at ja, jeg vil også gerne være med til at kigge på, om der er andre elementer i det her, som skal rettes, lidt ligesom mine to ordførerkollegaer fra S og V også har sagt. Men alt i alt er det et godt forslag, som vi støtter.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning. Hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Jeg går ud fra, at det er her, jeg skal stille mig. Det her meget dyre anlæg, vi har købt her i Folketinget, fungerer jo faktisk overhovedet ikke. Men det er så en anden sag.

Det er sådan set rigtigt. Hr. Mohammad Rona kan næsten regne ud, hvad jeg vil spørge om. For jeg er meget interesseret i, at man har vægret sig gevaldigt ved at levere håndholdte løsninger fra den her regerings side og også fra skatteministerens side. Derfor er mit spørgsmål, ligesom det var til andre ordførere: Selv hvis vi nu kommer i mål med de her rettelser osv. og det viser sig, at der er nogle danske boligejere eller grundejere, som kommer til at havne med at arve tidligere ejers eller afdøde ejers regninger fra en tidligere ejertid, vil Moderaterne så garantere, at de får deres egne penge retur?

Ordføreren.

Jeg synes, at det er svært at sige, at jeg vil garantere, at folk får deres penge tilbage. Jeg vil i hvert fald garantere, at jeg vil gøre, hvad jeg kan, for at vi får rettet op på nogle af de her ting, lidt ligesom vi har fået rettet op på en masse andre ting, som bl.a. også står i lovforslaget. Det vil jeg gerne garantere at jeg vil hjælpe med. Det vil jeg. Men at garantere sådan direkte og decideret love folk, at de får deres penge tilbage, tror jeg bliver svært.

Spørgeren.

Så vil jeg spørge ordføreren, om ikke ordføreren synes, at det er en kende underligt, at vi har et Folketing, hvor man tilsyneladende synes, at det er okay, at man med loven i hånden kan tvinge nogen til at betale andre personers personlige gæld. Jeg er udmærket klar over, at vi betaler solidarisk med skat og arbejdsmarkedsbidrag, og at vi har pensionsordninger og alt muligt andet. Men det her jo vitterlig noget andet. Det her er noget, hvor folk bliver lignet til at betale nogle afgifter og nogle skatter for en grund, de ejer, eller på en ejendom, de ejer. Der må det vel være sådan, at man ikke kan modtage eller arve andre personers private gæld. For det er jo altså efter min bedste vurdering meget, meget imod almindelige grundlæggende retsprincipper i et retssamfund.

Ordføreren.

Den del er jeg sådan set enig i. Jeg holder fast i det første, jeg sagde. Det, jeg også sagde under talen, er, at hvis der er nogle ting, der skal rettes i det her, er vi da klar til at drøfte det, hundrede procent.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren og tak til hr. Mohammad Rona. Den næste, jeg vil byde velkommen til, er fru Birgitte Bergman fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for det, formand. Jeg er her også i dag som vikar for Frederik Bloch Münster. Det her lovforslag kommer i hvert fald til at ændre flere ting til det bedre, og det er jo godt. Vi får lappet nogle huller i ejendomsbeskatningssystemet, som aldrig skulle være opstået, og som vi nu håndterer. Hvis man har betalt for meget i boligskat, kan man, hvis lovforslaget vedtages, få de penge tilbage, som man i sin tid har betalt for meget,og det er jo godt. De sager, der har været beskrevet i medierne, vidner om en dyb urimelighed, og det mangler bare, at der bliver rettet op på det.

Ydermere pålægges skattepligten af en udstykket byggegrund i første omgang den, der udstykker grunden. Det er en god ændring, da vi ikke ønsker at se flere sager som den om den stakkels kvinde i Odense, der skulle hæfte for hele nabolaget. Det er jo helt grotesk. Sager som den slider på vores tillid til systemet og i forlængelse heraf vores folkestyre, og det kan ingen jo leve med. Det er også derfor, at vi ser frem til, at der bliver rettet op på det.

Derudover kan vi bakke op om forslagets øvrige elementer, der alt andet lige forbedrer tingenes tilstand, og derfor bakker Det Konservative Folkeparti op om dette lovforslag. Tak.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Birgitte Bergman fra Det Konservative Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Samira Nawa fra Radikale Venstre.

Tak, formand. Man kan jo prøve at forestille sig, at man har købt en grund og pludselig bliver mødt med et krav om at betale skat for ikke bare sin egen grund, men også sine 13 naboers. Det holder naturligvis ikke, at det skal være sådan. Ikke desto mindre var det det, der mødte Gitte Ravn fra Odense, som stod meget alene tilbage. Men nu får vi løst den situation, og det er jeg rigtig glad for. For man skal ikke stå med en grundskyldsregning, som ikke er ens egen, og man skal ikke overtage regninger fra andre, når det er helt urimeligt. Det er det, der ligger til grund for, at man kan have tillid til vores skattesystem, og den tillid skal vi opretholde. Det er et af de elementer, vi får løst med det her lovforslag, og både det og de øvrige elementer i lovforslaget bakker vi i Radikale Venstre op om. Tak, formand.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Samira Nawa fra Radikale Venstre, og jeg byder nu velkommen til fru Christina Olumeko fra Alternativet.

Tak for ordet. Jeg kommer til at gøre det forholdsvis kort. I Alternativet har vi endnu ikke taget stilling til hele det samlede lovforslag, og det skyldes, at vi har brug for mere tid til at sætte os ordentligt ind i lovforslaget og de konsekvenser, det kan få. Men på lige fod med de andre ordførere her i salen mener vi også, at der er en række positive elementer i lovforslaget, herunder at vi jo løser nogle af de mange udfordringer, der har været med implementeringen af ejendomsskattereformen.

Vi mener, at lovforslaget kan være med til at gøre det mere gennemsigtigt, når ejendomshandler og ejerskifter foretages. Det finder vi positivt. Men lovforslaget er også mere komplekst end bare det, og derfor har vi brug for at bruge den nødvendige tid til at dykke ned i lovforslaget og ikke mindst høringssvarene. Så Alternativet kommer til at tage endelig stilling til lovforslaget i løbet af udvalgsbehandlingen.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Christina Olumeko fra Alternativet. Det afsluttede ordførerrækken, og derfor byder jeg nu velkommen til skatteministeren.

Tak, formand. Jeg vil gerne indlede med at takke for modtagelsen af lovforslaget. Det er et lovforslag, der består af mange forskellige elementer. Nogle af dem skal løse konkrete udfordringer opstået i løbet af det første år med den nye ejendomsskattelov, og andre skal være med til at komme et skridt nærmere en fuld implementering af det nye ejendomsvurderingssystem, som giver boligejere mere retvisende og retfærdige vurderinger af deres boliger.

Som flere ordførere har været inde på, opstod der i det tidlige forår sidste år en lille håndfuld sager, hvor en boligejer havde købt et hus på en grund, der var blevet udstykket fra en større byggegrund, og fordi der var en tidsforskydning mellem vurdering og beskatning, blev de berørte boligejere opkrævet grundskyld af et areal svarende til den samlede byggegrund – eller, som det blev udlagt i medierne, af deres naboers grunde.

Selv om det er almindelig praksis i disse tilfælde, at man aftaler at fordele grundskylden blandt samtlige boligejere, var det ikke det, der skete i foråret, og det uheldige resultat var, at den enkelte boligejer blev efterladt med den samlede opkrævning. Det er naturligvis helt urimeligt over for boligejerne, som flere ordførere også har været inde på, og det er vigtigt, at vi gør, hvad vi kan, for at noget tilsvarende ikke sker igen.

Derfor vil lovforslaget flytte skattepligten fra boligkøberen til den, der udstykker, i op til 2 år efter udstykningen. Skattepligten vil derfor typisk komme til at ligge hos en ejendomsudvikler, bygherre eller lignende. Der er to fordele ved denne ændring. Det ene er, at vi flytter risikoen fra boligkøberen til den professionelle aktør. Den anden er, at vi giver den professionelle aktør et incitament til at sikre, at der kontraktuelt sker en fordeling af grundskylden blandt alle boligkøberne i disse udstykningssituationer. Det skal sikre, at vi ikke ser en gentagelse af de urimelige sager, vi oplevede i foråret 2024.

En anden del af lovforslaget handler om at indføre en ordning vedrørende eftergivelse og tilbagebetaling af grundskyld i perioden 2021-2023. Ordningen skal ses i lyset af efterreguleringen af grundskylden for disse år, som sker hos den til enhver tid værende ejer. Det har betydet, at mange boligkøbere i en kontrakt har sikret sig imod, at de skal betale en eventuelt efterregulering af grundskylden for en periode, hvor den tidligere ejer boede i ejendommen. I stedet skal efterreguleringen betales af den tidligere ejer. Men vi har især i efteråret set tilfælde, hvor den tidligere ejer er afgået ved døden, og det har betydet, at den nuværende boligejer i henhold til sin kontrakt ikke har kunnet videresende en forholdsmæssig del af efterreguleringen. Det er ikke rimeligt, og med lovforslaget foreslås det derfor, at man i disse tilfælde skal kunne ansøge skatteforvaltningen om enten at få eftergivet eller tilbagebetalt grundskylden.

Så kan man stille det spørgsmål, om lovforslaget skulle have været bredere på det her punkt og f.eks. også omfatte situationer, hvor sælger ikke er afgået ved døden, men hvor parterne af den ene eller den anden grund ikke har fået aftalt en fordeling af grundskylden. Svaret er, at jeg grundlæggende er af den opfattelse, at man skal være varsom med at dispensere bredere fra de helt almindelige aftaleretlige principper, hvor det som udgangspunkt er salgsaftalen, der gælder.

Det er sådan, at et mellemværende om grundskyld typisk håndteres mellem køber og sælger i salgsaftalen på samme måde, som man aftaler håndteringen af mellemværender om varme eller vand. Jeg har derudover fået oplyst af Vurderingsstyrelsen, at over 80 pct. af efterreguleringerne fra 2021 til 2023 på nuværende tidspunkt er gennemført. Omkring halvdelen af de ejendomme, der er blev efterreguleret, har skullet betale i gennemsnit omkring 900 kr. for hvert af de 3 år. Resten af ejendommene har enten ikke skullet betale noget eller har i gennemsnit fået knap 1.500 kr. tilbage for hvert af de 3 år. Jeg har dog valgt at invitere forligskredspartierne til et møde, hvor vi i fællesskab kan få en faktuel gennemgang og drøfte den videre proces.

En tredje del af lovforslaget handler om at justere tilbagebetalingsordningen for ejendomsskat for perioden 2011-2020. I slutningen af 2024 så vi tilfælde, hvor nogle boligejere ved en fejl havde fået udtaget et eller flere indkomstår fra tilbagebetalingsordningen. Det betød, at selv om man eksempelvis havde fået et kompensationstillæg for 2012,2014, 2015 og 2016, så var 2013 udtaget. Det er en fejl, som Vurderingsstyrelsen på nuværende tidspunkt ikke har hjemmel til at rette. Det giver vi dem med dette lovforslag.

En fjerde del af lovforslaget er, at det indeholder permanente alternativer for landbrugsejendomme, skovejendomme og erhvervsejendomme, som ikke længere løbende får ansat en offentlig ejendomsværdi som led i deres ejendomsvurdering. Den løbende offentlige vurdering af ejendomsværdien for disse ejendomme blev afskaffet i to tempi. Det skete i henholdsvis 2018 og 2021. Baggrunden for afskaffelsen var for det første, at ejendomsværdien i mange tilfælde ikke blev brugt til den løbende ejendomsbeskatning, og for det andet, at man ønskede at forenkle vurderingsprocesserne.

Ejendomsværdien bliver dog fortsat brugt til forskellige andre beskatningsformål i skattelovgivningen. Eksempelvis anvender man ejendomsværdien til at finde ud af, hvilken del af en ejendom der kan indgå i en virksomhedsordning, og hvad der er privat bolig. For disse regler er vurderingsfordelingerne fra det gamle vurderingssystem p.t. videreført og bliver anvendt i dag. Dette er naturligvis ikke holdbart på sigt, og det har hele tiden været en midlertidig ordning, der skulle erstattes af permanente alternativer, og de indføres altså nu med dette lovforslag. Som eksempel bruger man i dag fordelingen af ejendomsværdien, når der er behov for at finde ud af, hvor stor en del af en ejendom der benyttes til boligformål, og hvor stor en del der benyttes til andre formål. I lovforslaget foreslås det, at man fremover i stedet anvender fordelingen af etagerarealet.

Med de ord vil jeg gerne takke for de bemærkninger, der har været, og jeg ser frem til den videre behandling af lovforslaget.

Tak til ministeren. Der er en kort bemærkning til hr. Hans Kristian Skibby, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak, fru formand. Jeg vil egentlig gerne spørge skatteministeren lidt ind til det, for nu har jeg prøvet at spørge de tre skatteordførere fra regeringspartierne om, hvordan retsstillingen er for folk, der ejer fast ejendom, en grund eller en bygning, her i Danmark, og som måske kan se frem til at ende med at modtage andre folks regninger, regninger på en ejendom for en periode, hvor de slet ikke var ejere af den pågældende ejendom. Jeg har spurgt, om vi kan få en garanti for, at man, hvis der kommer den slags tilfælde fremadrettet, så vil give de folk et tilbud om en håndholdt løsning, så de får en garanti for, at man naturligvis ikke med dansk lovgivning i hånden kan pådutte nogen at betale andre borgeres private regninger, og det samme vil jeg gerne spørge skatteministeren om.

Ministeren.

Tak for spørgsmålet, som jeg jo også besvarede i min tale. Men typisk er det jo sådan, at mellemværender af forskellig art håndteres i de købsaftaler, man laver, altså de aftaler, man laver mellem køber og sælger af en bolig. Det gør man, når det gælder vand, varme og elektricitet og forskellige andre ting, og det har man også mulighed for at gøre i forhold til grundskyld. Det er der heldigvis rigtig mange der har gjort, og derfor er der rigtig mange, der ikke har et problem her. Der var så den her særlige problematik i et tilfælde, hvor sælger døde, og derfor kunne det af gode grunde være vanskeligt at løse det, og det er derfor, vi så lægger op til at løse det med det her lovforslag. Det er jeg glad for, for det mener jeg er det mest retfærdige.

Til gengæld vil jeg være mere varsom med at lave en helt bred regel, for der skal vi have klarhed over, hvad det er for et omfang, vi taler om, hvad det er for nogle proportioner, der er, i forhold til hvor mange årsværk, der skulle bruges på det, og hvad provenuet ville være osv. – ikke mindst i lyset af, at det er mit indtryk, at de fleste faktisk har løst det i købsaftalen.

Spørgeren.

Det kan skatteministeren jo have ret i. Købsaftaler er jo noget, der er ret nyt. Hvis man køber en ejendom i 2025, laver man en slutopgørelse om deling af de udgifter, der har været i løbet af det år. Men hvad nu, hvis det er i forhold til en 2020-vurdering, som man så får i 2025, og der så ligger nogle regninger fra 2021 eller 2022 eller 2023 eller 2024, hvor man ikke har ejet den pågældende ejendom? Det er jo meget svært at få det indpasset i en slutopgørelse hos en advokat eller hos en ejendomsmægler. Anerkender ministeren ikke, at man er nødt til at give en garanti til dem, der ejer de pågældende ejendomme, om, at de naturligvis er fritaget for at betale andre folks regninger?

Ministeren.

Jeg mener sådan set som udgangspunkt, at købsaftaler er et godt instrument. Nu er det jo grundskyld, vi taler om i den her sammenhæng, og der er det så min opfattelse, at vi, som jeg også nævnte i min tale, har brug for et bedre overblik over problemets omfang, og hvilke administrative og økonomiske konsekvenser det er forbundet med, hvis man skal lave løsninger ud over det, vi løser med det her lovforslag. Det er derfor, at jeg har inviteret forligspartierne til et møde, når vi er klar med det, hvor vi får større klarhed over det her.

Tak til ministeren, og tak til spørgeren. Jeg ser ikke, at der er andre, der ønsker ordet for en kort bemærkning.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.