L 176 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Transportudvalget 2024-25
L 176 Bilag 1
Offentligt

Transportministeriets Logo

NOTAT

26. marts 2025

2024-2369

Høringsnotat om forslag til lov om etablering af

en tunnel under Marselis Boulevard i Aarhus

Indholdsfortegnelse

Høringsnotat om forslag til lov om etablering af en tunnel under

Marselis Boulevard i Aarhus ............................................................ 1

1. Høringen ...................................................................................... 2

1.1. Høringsperiode ...................................................................... 2

1.2. Hørte myndigheder, organisationer m.v. .............................. 2

2. Høringssvarene............................................................................ 4

2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget ............................... 5

2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget ............. 6

2.2.1. Bevaringsværdige bygninger .......................................... 6

2.2.2. Bekymringer for skader på andre ejendomme ............... 7

2.2.3. Adgangsvej og nedlagt olierørledning ............................ 8

2.2.4. Økonomisk rentabilitet .................................................. 9

2.2.5. Luftledningsforbindelse ................................................. 9

2.2.6. Dobbelttrailere, modulvogntog og særtransport ........... 9

2.2.7. Krydsudformning på Aarhus Havn ............................. 10

2.2.8. Vejstatus ........................................................................ 11

2.2.9. Bekymring for lovproces ............................................... 11

2.2.10. Ekspropriation og kompensation ................................ 12

2.2.11 Støj ................................................................................ 13

2.2.12 Støjvolden ved Stavtrup................................................14

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet..........................................14

L 176 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 2/15

1. Høringen

1.1. Høringsperiode

Et udkast til forslag til lov om etablering af tunnel under Marselis

Boulevard har i perioden fra den 3. februar 2025

til den 5. marts

2025 (31 dage)

været sendt i høring hos en række myndigheder, or-

ganisationer m.v.

Udkastet til lovforslag blev den 3. februar 2025 endvidere sendt til

Transportudvalget til orientering.

Herudover blev

udkastet til lovforslag

offentliggjort på Hørings-

portalen den 3. februar 2025.

1.2. Hørte myndigheder, organisationer m.v.

Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder, or-

ganisationer m.v.

Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er

modtaget høringssvar, og om høringsparten i givet fald havde be-

mærkninger til udkastet til lovforslag. Det bemærkes, at oversigten

er tilpasset i forlængelse af enkelte høringsparters orientering om

navneskift, således at høringsparternes nye navne indgår. Hørings-

parter, som er ophørt, er ikke medtaget.

Der er modtaget høringssvar fra organisationer og borgere, som

høringen ikke er blevet sendt til direkte. Disse er markeret med *.

Høringspart

Hø-

rings-

svar

modta-

get

Be-

mærk-

ninger

Ingen

be-

mærk-

ninger

Ønsker

ikke at

afgive

hø-

rings-

svar

Aarhus Kom-

mune

Aarhus Havn

L 176 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 3/15

Aarhus Trans-

port Group

(ATG)

Advokat Anette

Kusk på vegne af

sine klienter

Cyklistforbundet

Danmarks Na-

turfredningsfor-

ening

Dansk Byggeri

Dansk Erhverv

Dansk Erhvervs-

fremme

Danske Havne

Dansk Lednings-

ejerforum

Danske Regioner

Dansk Transport

og Logistik

(DTL)

Dansk Ornitolo-

gisk Forening

Danske Ship-

ping- og Havne-

virksomheder*

Dansk Vandrel-

aug

DI Transport

L 176 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 4/15

DSB

Energinet

FDM

Friluftsrådet

Henrik Ander-

sen*

ITD

Knut Randbo og

Frank Studstrup*

NOAH

Region Midtjyl-

land

Rådet for Bære-

dygtig Trafik

Rådet for Sikker

Trafik

Trafikselskaber i

Danmark

Ulrich Ingø*

Østjyllands

Brandvæsen

2. Høringssvarene

Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne hørings-

svar om udkastet til lovforslag.

L 176 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 5/15

Transportministeriets bemærkninger til høringssvarene, herunder

om der er foretaget ændringer i anledning af høringssvarene, er

skrevet med kursiv.

Under pkt. 3 er det opsummeret, hvilke ændringer der er foretaget

i forhold til det udkast, som har været i offentlig høring. Her omta-

les også ændringer, som ikke har baggrund i modtagne hørings-

svar, men er foretaget på Transportministeriets egen foranledning.

Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og be-

mærkninger, der ikke vedrører det fremsatte lovforslag, indgår

ikke i notatet.

Transportministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samt-

lige indsendte synspunkter henvise til høringssvarene, som er

sendt til Folketingets Transportudvalg.

2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget

Dansk Industri udtrykker generelt opbakning til projektet, der er af

væsentlig betydning for afviklingen af trafikken til og fra Aarhus

Havn i fremtiden samt for forbedring af bymiljøet omkring Marse-

lis Boulevard i Aarhus.

Dansk Erhverv støtter lovforslaget og anlægsprojektet i sin helhed

og bemærker i den forbindelse, at anlægsprojektet har til formål at

sikre en effektiv og sikker transport fra motorvejsnettet til Aarhus

Havn.

Danske Shipping- og Havnevirksomheder ser stort potentiale i pro-

jektet, da formålet med anlægget er at afhjælpe særligt den tunge

trafikafvikling fra Aarhus Havn i fremtiden

–

altså en fremtidssik-

ring af erhvervet på havnen. Danske Shipping- og Havnevirksom-

heder giver derfor sin fulde opbakning til projektet.

Aarhus Havn bakker derfor fuldt op om grundlaget for Marse-

listunnelen, som blandt andet er beskrevet i Infrastrukturplan

2035.

Danske Vognmænd bakker op omkring etablering af en god løs-

ning, som kan aflaste den nuværende Marselis Boulevard.

Danske Havne er meget positive overfor forslag om en ny tunnel,

og ser frem til, at der hurtigst muligt sættes gang i at etablere en

sådan under Marselis Boulevard i Aarhus.

L 176 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 6/15

Henrik Andersen mener, at man skal gentænke hele projektet og

droppe tunnelen.

Transportministeriet kvitterer for de positive tilkendegivelser til

anlægsprojektet.

Angående forslaget om at gentænke og droppe tunnelen bemær-

kes det, at forslaget beror på den politiske aftale Infrastruktur-

plan 2035, hvor det bl.a. fremgår, at et bredt politisk flertal støt-

ter, at der skal anlægges en tunnel under Marselis Boulevard i

Aarhus.

2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforsla-

get

2.2.1. Bevaringsværdige bygninger

Ulrich Ingsø bemærker bl.a., at han ikke kan se, at bygningerne

(Marselis Boulevard nr. 19 - 49) er benævnt som bevaringsværdige

bygninger, da der kun er nævnt 11 bevaringsværdige bygninger i

punkt 10.7.2, og rækkehusene alene udgør15 bygninger, eller ma-

trikler.

Knut Randbo og Frank Studstrup bemærker, at kortlægningen af

bevaringsværdige bygninger langs det to kilometer lange projekt-

område ikke er retvisende. De mener, at der ikke er taget højde for

Kommuneplantillæg nr. 161, som blev godkendt inden arbejdet

med miljøkonsekvensrapporten blev afsluttet.

Dahl Advokatpartnerskab understreger nødvendigheden af at be-

skytte bevaringsværdige bygninger, som f.eks. de nævnte række-

huse på Marselis Boulevard mod skader under anlægsarbejdet,

herunder vedrørende vibrationer og grundvandspåvirkninger.

Aarhus Kommune understreger nødvendigheden af en opdatering

af de bevaringsværdige bygninger i området.

Transportministeriet skal hertil samlet bemærke, at det er kor-

rekt, at ejendommene Marselis Boulevard nr. 19-49 ikke er omtalt

som bevaringsværdige i bemærkningerne til lovforslaget, som var

i offentlig høring. Baggrunden herfor er, at bemærkningerne be-

ror på Vejdirektoratets miljøkonsekvensvurdering, hvor førom-

talte ejendomme ikke er beskrevet som bevaringsværdige. Bag-

grunden herfor er, at de først er blevet udpeget som bevarings-

værdige efter Vejdirektoratet har indsamlet data om dette emne.

L 176 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 7/15

Det ændrer ikke ved, at Vejdirektoratet forbindelse med anlægget

af tunnelen vil tage de nødvendige hensyn til naboejendommene.

Det gælder uagtet om en ejendom er udpeget som bevaringsvær-

dig eller ej.

Transportministeriet har i bemærkningerne tilføjet, at

Aarhus

Kommune har vedtaget ny bevaringsværdighedsliste i august

2024, hvorved flere bygninger i nærhed af anlægsprojektet blev

registrerede som bevaringsværdige, end hvad der fremgår af Vej-

direktoratets miljøkonsekvensvurdering af projektet. Der henvises

til punkt 4.10.3.1. Lovforslagets formulering vedrørende nedriv-

ning af bevaringsværdige bygninger er som følge af høringssva-

rene tilpasset, således det i punkt 4.10.3.2 fremgår, anlægsprojek-

tet medfører behov for nedrivning af bygningerne på Strandvejen

50 og Marselis Boulevard 167, der begge er udpeget som beva-

ringsværdige i 2024.

Transportministeriet er opmærksom på, at lovbekendtgørelse nr.

219 af 6. marts 2018 om bygningsfredning og bevaring af bygnin-

ger og bymiljøer (herefter bygningsfredningsloven) indeholder

krav om offentlig bekendtgørelse af ansøgning om tilladelse til

nedrivning. Anlægslovens regulering af arealanvendelsen medfø-

rer, at det ikke er muligt for kommunerne at vedtage kommune-

eller lokalplaner i strid med anlægsloven. På den baggrund vur-

derer Transportministeriet, at proceduren i bygningsfredningslo-

vens kapitel 5 er unødvendig og udgør unødigt administrativt ar-

bejde for kommunerne, da kommunerne ikke har kompetence til

at udstede et forbud efter planlovens § 14 i strid med anlægsloven.

Af den årsag har Transportministeriet indarbejdet fravigelse af

kapitel 5 i lovbekendtgørelse nr. 219 af 6. marts 2018 om byg-

ningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.

Transportministeriet gør opmærksom på, at anlægsarbejdet vil

blive tilrettelagt således, at der tages mest mulige hensyn til nært-

liggende bygninger. Proceduren er ensartet for alle påvirkede

bygningstyper, uagtet om bygningen er udpeget som bevarings-

værdig eller ej. Der henvises til proceduren beskrevet i Trans-

portministeriets svar i punkt 2.2.2.

2.2.2. Bekymringer for skader på andre ejendomme

Ulrich Ingsø bemærker bl.a., at der er en stor bekymring for, hvor-

dan man står stillet i tilfælde af skader på husene i forbindelse

etablering af sekantpæle, spuns samt andre ting der kommer til i et

så stort bygge projekt. Ligeledes er der bekymringer om sætnings-

skader, genhusning og bygningsskadelige vibrationer.

L 176 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 8/15

Transportministeriet bemærker, at anlægsarbejdet vil blive plan-

lagt, så der tages mest muligt hensyn til vibrationer i forhold til

naboerne.

Der vil i god tid inden opstart af vibrationsskabende aktiviteter

blive udsendt information til de nærmeste naboer. Informationen

vil omhandle forventet varighed af de enkelte aktiviteter, fotodo-

kumentation, mv. Boligerne tættest på aktiviteterne vil desuden

blive fotodokumenteret i forhold til potentielt opståede revner. I

udgangspunktet fotograferes kun udvendigt, men hvis ejerne af

bygningen ønsker det, kan dokumentationen også foretages in-

dendørs. Udover fotodokumentationen opsættes vibrationsmålere

på de relevante ejendomme. Disse benyttes til at overvåge an-

lægsaktiviteten.

Der betales normalt ikke kompensation for midlertidige ulemper.

Der kan dog være situationer, hvor tålegrænsen er overskredet,

eller der er dokumenterede tab i forbindelse med projektet. Her

kan man forelægge sagen for ekspropriationskommissionen, som

så vurderer om tålegrænsen er overskredet og i så fald, hvad

kompensationen skal være.

2.2.3. Adgangsvej og nedlagt olierørledning

DSB bemærker, at etableringen af Marselis Tunnel vil have betyd-

ning for deres infrastruktur, især adgangsvejen til virksomhedens

faciliteter, som vil blive afspærret under anlægsperioden. DSB på-

peger, at en ny adgangsvej skal etableres for at opretholde driften.

Derudover ønsker DSB afklaring vedrørende ansvarsfordeling og

bortskaffelse af en nedlagt olierørledning, der ligger tæt på anlægs-

området.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at nedlagte ledninger

håndteres på samme måde som andre ledninger, der stødes på.

DSB har som ledningsejer de samme forpligtelser og rettigheder,

som enhver anden ledningsejer. Betalingsforpligtelsen afklares i

næste fase af projektet i dialog med Vejdirektoratet. Det vil være

DSB, der som ledningsejer er ansvarlig for, at ledningen håndte-

res korrekt, ligesom ledningsejer er ansvarlig for, at der indhen-

tes de nødvendige myndighedstilladelser i forhold til spørgsmål

vedrørende miljø, sikkerhed osv. der følger med arbejder på led-

ninger af den type.

Vejdirektoratet

vil sørge for, at der opretholdes adgang til DSB’s

faciliteter på stedet igennem hele anlægsperioden. Hvorledes

L 176 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 9/15

adgangen bedst kan opretholdes vil blive afklaret i samarbejde

med DSB i næste fase af projektet.

2.2.4. Økonomisk rentabilitet

Henrik Andersen bemærker, at økonomiske og samfundsmæssige

argumenter for etablering af tunnelen under Marselis Boulevard

ikke holder, da rapporten fra Vejdirektoratet konkluderer, at pro-

jektet har en negativ nettogevinst. Han foreslår, at man i stedet fo-

kuserer på at reducere støj via elektrificering af lastbiler og brug af

støjdæmpende asfalt og derved sparer 4,1 milliarder skattekroner.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at Vejdirektoratet i for-

bindelse med udarbejdelsen af miljøkonsekvensvurderingen af

projektet også har foretaget en samfundsøkonomisk beregning.

Den viser en intern rente på 2,3 pct. og en nettonutidsværdi på

lige under -1,1 mia. kr.

Hvorvidt man ønsker at gennemføre anlægsprojektet på trods af

konklusionerne i den samfundsøkonomiske beregning er i sidste et

politisk valg, som der tages stilling til i forbindelse med behand-

lingen af lovforslaget i Folketinget.

2.2.5. Luftledningsforbindelse

Energinet bemærker, at de ejer en 150 kV luftledningsforbindelse,

der krydser det planlagte område for støjafskærmning langs Aar-

hus Syd Motorvej. Energinet påpeger, at demonteringen af luftled-

ningen ikke kan ske før 2033/2034, og opfordrer Vejdirektoratet til

at tage dialog om mulighederne for at etablere støjafskærmningen i

forhold til ledningens servitutarealer og respektafstande.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at ministeriet er enig i,

at det videre arbejde med støjafskærmningen tæt ved højspæn-

dingsledningen skal ske i en tæt dialog mellem Vejdirektoratet og

Energinet.

2.2.6. Dobbelttrailere, modulvogntog og særtrans-

port

Dansk Industri understreger vigtigheden af, at både tunnelen og

krydsene fra starten dimensioneres til at håndtere modulvogntog

(EMS1) og dobbelttrailere (EMS2) for at sikre en effektiv og frem-

tidssikret trafikafvikling for tung trafik.

L 176 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 10/15

Danske Shipping- og Havnevirksomheder bemærker, at tunnelen

og krydsene bør dimensioneres fra starten for modulvogntog

(EMS1) og dobbelttrailere (EMS2) for at sikre en fremtidssikret

trafikafvikling, især efter 2040.

DTL understreger vigtigheden af, at tunnelen har en indvendig fri-

højde på 5,00 meter for at kunne rumme særtransporter. Derud-

over lægges der vægt på, at både til- og frakørsler til havnen skal

være dimensioneret for lange, brede og tunge transporter, herun-

der High Capacity Transport, og at infrastrukturen skal oprethol-

des under byggeperioden.

Aarhus Havn påpeger, at den nuværende krydsudformning ikke til-

strækkeligt understøtter fremtidens behov for tung trafik, især med

hensyn til modulvogntog og dobbelttrailere. Havnens vurdering er,

at krydsene bør optimeres for at kunne håndtere disse køretøjer og

dermed sikre en effektiv og fremtidssikret transport mellem hav-

nen og motorvejene.

Transportministeriet bemærker, at krydsene på havnen og igen-

nem hele projektet er dimensioneret, så der er plads til særtrans-

porter til og fra området. De største særtransporter vil ikke kunne

køre i tunnelen, men skal i stedet køre af Marselis Boulevard. Alle

særtransporter, der kan køre i tunnelen, skal i udgangspunktet

benytte denne. Alle kryds på havnen er planlagt, så modulvogn-

tog kan køre igennem dem.

I forbindelse med projektet er muligheden for at EMS2 vogntog

kan køre igennem krydsene til og fra tunnelen også undersøgt.

Undersøgelsen har vist at det vil være uproblematisk at klargøre

krydsene så EMS2 vogntog kan køre til og fra tunnelen og mod de

to terminalområder. Dette vil derfor blive indarbejdet i projektet.

2.2.7. Krydsudformning på Aarhus Havn

Aarhus Havn har bekymringer omkring den nuværende krydsud-

formning, som de mener ikke understøtter tunnelen effektivt. Aar-

hus Havn opfordrer til, at der tages højde for et alternativt forslag

til krydsudformningen for at undgå negative konsekvenser for er-

hvervslivet og sikre en mere effektiv trafikafvikling, især for tung

trafik.

Danske Havne understreger behovet for en optimeret krydsud-

formning, der prioriterer tung trafik til havnen, samt foreslår æn-

dringer i Vejdirektoratets forslag til krydsudformning og trafikpri-

oritering.

L 176 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 11/15

Dansk Erhverv bemærker behovet for en bedre krydsudformning,

der tilgodeser godstransporten, og anbefaler, at krydsudformnin-

gen drøftes nærmere mellem relevante myndigheder. De under-

streger også vigtigheden af, at tunnelen dimensioneres til fremti-

dens tunge godstransport.

Transportministeriet bemærker, at den valgte krydsudformning

er udarbejdet ud fra et samlet hensyn til trafikken i krydset. Der

kører meget trafik i de to omtalte kryds, som ikke kun er relateret

til erhvervstrafikken til og fra havnen, Det drejer sig f.eks. om

trafik til og fra nyt udviklingsområde på Sydhavnen, samt trafik

til og fra Molslinjen. Der er gennemført undersøgelser af færge-

trafikken i forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen, som in-

dikerer, at der formodentlig vil være en større andel af trafikken

fra færgerne, som ikke kan forventes at anvende tunnelen.

Med baggrund i ovenstående vurderes det, at den løsning der er

foreslået i miljøkonsekvensvurderingen, bedst vil tilgodese de for-

skellige retninger, og den fastholdes derfor. Vejdirektoratet vil i

den kommende tid og i de næste faser fortsætte dialogen med

Aarhus Havn og Aarhus Kommune om de trafikale forudsætnin-

ger på havnen.

2.2.8. Vejstatus

Aarhus Kommune påpeger behovet for at afklare vejstatus for Mar-

selis Boulevard.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at Marselis Boulevard

fortsat vil være en kommunevej.

2.2.9. Bekymring for lovproces

Dansk Industri vil gerne udtrykke forundring over, at anlægsloven

sendes i høring før miljøkonsekvensvurdering er endeligt afsluttet.

Dansk Industri anfører, at Vejdirektoratet stadig ikke har offentlig-

gjort deres høringsnotat for de bemærkninger, som blev fremsendt

i forbindelse med høringen af miljøkonsekvensvurderingen. Det er

derfor ikke muligt, at se om projektet i miljøkonsekvensvurderin-

gen er blevet justeret som følge af de indsendte bemærkninger eller

projektet er fastholdt herunder Vejdirektoratets bemærkninger til

de fremsendte høringssvar.

Dansk Erhverv finder det beklageligt, at der ikke foreligger et hø-

ringsnotat fra Vejdirektoratet, som samler op på MKV-høringen,

før fristen for bemærkninger til selve lovforslaget udløber den 5.

L 176 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 12/15

marts 2025. Dansk Erhverv har dog samtidig forståelse for, at der

har været tale om en presset tidsplan og skal i den sammenhæng

udtrykke tilfredshed med, at der er udsigt til at få fremsat og vedta-

get lovforslaget i indeværende folketingssamling.

Danske Shipping- og Havnevirksomheder er bekymrede for pro-

cessen som følge af, at anlægsloven sendes i høring før miljøkonse-

kvensvurderingen er endeligt afsluttet. Vejdirektoratet har ved frist

for høringssvar til nærværende anlægslov stadig ikke offentliggjort

deres høringsnotat, hvor de behandler de spørgsmål, som blev

fremsendt i forbindelse med høringen af miljøkonsekvensvurderin-

gen. Danske Shipping- og Havnevirksomheder mener ikke, at det

er muligt, at se om projektet i miljøkonsekvensvurderingen er ble-

vet justeret som følge af de indsendte bemærkninger eller projektet

er fastholdt herunder Vejdirektoratets bemærkninger til de frem-

sendte høringssvar.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at Vejdirektoratets hø-

ringsfrist til miljøkonsekvensvurderingen af projektet var den 9.

januar 2025. Transportministeriet sendte lovforslaget i offentlig

høring d. 3. februar 2025.

Det er korrekt, at Vejdirektoratets høringsnotat ikke har været of-

fentligt tilgængeligt i forbindelse med høringen over anlægsloven.

Men det skal dog også bemærkes, at Vejdirektoratet i perioden

mellem d. 9. januar og frem til Transportministeriet sendte lov-

forslaget i offentlig høring havde god tid til at få et overblik over

de indkomne høringssvar, og om det gav Vejdirektoratet anled-

ning til, at der skulle ske ændringer af projektet, som burde af-

spejles i lovforslaget.

2.2.10. Ekspropriation og kompensation

Dahl Advokatpartnerskab bemærker, at lovforslaget ikke må be-

grænse muligheden for erstatning eller kompensation for grund-

ejere ved ekspropriation og anlægsprojekter i medfør af lovforsla-

gets § 8. Der foreslås blandt andet, at der skal gives både kompen-

sation og erstatning for gener (herunder ulempeerstatning), at

kompensationen ikke kun skal omfatte gener fra specifikke regler,

men også tab som følge af projektet, og at ejendomsejere, ikke kun

beboere, skal kunne få kompensation.

Aarhus Kommune bemærker, at der i anlægsbudgettet afsættes

midler til ekspropriation og genekompensation for de borgere, som

rammes af gener, som er udenfor de almindelige tålegrænser. Aar-

hus Kommune skal også opfordre til, at der laves en pulje til

L 176 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 13/15

kompensation for borgere, der rammes af gener udover Aarhus

Kommunes støjgrænser. Det uklart, hvad der sker, hvis Vejdirekto-

ratet støjer udover Aarhus. Kommunes grænseværdier, men under

den normale ”tålegrænse”.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at lovforslaget ikke æn-

drer på de almindelige regler for kompensation og erstatning, Er-

statninger for ekspropriation udmåles efter gældende regler og

praksis af ekspropriations- og taksationsmyndighederne i hen-

hold til ekspropriationsprocesloven og vejloven.

I forslaget til § 7 foreslås det, at transportministeren kan fast-

sætte regler om forurening og gener fra anlægsprojektet nævnt i

§ 1, stk. 1. Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, så

er § 7 tiltænkt den situation, hvor de eksisterende støjgrænser i

Aarhus Kommune måtte blive ændret i sådan en grad, at det ikke

er muligt at gennemføre anlægsprojektet. Transportministeriet

har en forventning om, at dette ikke bliver tilfældet, da projektet

også har en klar interesse for kommunen.

Men skulle det imod forventning vise sig, at der bliver behov for

at benytte hjemlen i § 7, så fastsættes der med hjemmel i § 8 regler

for kompensation for den gene, som en fravigelse af støjreglerne

måtte medføre for de beboere, der aktuelt vil være belastet af støj

fra anlægsprojektet Det fremgår af bemærkningerne til lovforsla-

get, at kompensationsordning skal gælde for beboere, som udsæt-

tes for gener, der er større, end hvad miljøbeskyttelsesloven og

reglerne udstedt i medfør heraf normalt tillader.

Vedrørende Aarhus Kommune bemærkes det, at det følger af mil-

jøkonsekvensvurderingen, at anlægsprojektet kan gennemføres

inden for kommunens eksisterende støjregler.

2.2.11 Støj

Henrik Andersen bemærker, om man overvejet effekten af at an-

vende støjdæmpende asfalt på den nuværende Marselis Boulevard

som kunne reducere støj fra dæk (både biler og lastbiler) betyde-

ligt.

Aarhus Kommune anfører, at det ikke er hensigtsmæssigt, at være

tilsynsmyndighed på støjområdet i forbindelse med projektet. Aar-

hus Kommune foreslår, at tilsyn relateret til støj i forbindelse med

anlægsarbejdet, placeres hos en anden myndighed. For at sikre

armslængdeprincippet fremfører Aarhus Kommune, at det

L 176 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 14/15

eksempelvis kunne være Miljøstyrelsen som har erfaring med til-

syn med støj på miljøområdet.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at der ikke er gennem-

ført beregninger af udskiftning af belægningen på Marselis Bou-

levard til en støjreducerende belægning, fx drænasfalt. Marselis

Boulevard forbliver kommunal vej og dermed er det Aarhus Kom-

mune, der skal tage stilling til hvilken belægning der skal anven-

des. En del af formålet med projektet er desuden at skabe en bedre

og mere direkte forbindelse mellem motorvejsnettet og Aarhus

Havn. Dette vil ikke kunne opnås ved anvendelse af støjreduce-

rende belægning.

Transportministeriet har noteret sig kommunens synspunkt om

ikke at være tilsynsmyndighed med støj i forbindelse med anlæg-

get af Marselis Tunnel. Transportministeriet er imidlertid ikke

enig i, at der skal ske en fravigelse af de normale regler om, at det

er kommunerne, som er tilsynsmyndighed med støj. Det er heller

ikke normal praksis i Transportministeriets anlægslove, at man

fraviger det.

2.2.12 Støjvolden ved Stavtrup

Aarhus Kommune bemærker, at Støjvolden ved Stavtrup kræver

særskilt miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at Vejdirektoratet vur-

derer, at etablering af støjvold ved brug af ren projektjord fra

tunnelprojektet ikke kræver miljøgodkendelse efter miljøbeskyttel-

seslovens § 33. Vejdirektoratet oplyser, at anvendelsen af projekt-

jord fra tunnelprojektet er planlagt til brug for støjvold som en in-

tegreret og nødvendig del af projektet, hvormed den anvendte

jord ikke er omfattet af affaldsdefinitionen og dermed ej heller

omfattet af krav om miljøgodkendelse jf. miljøbeskyttelseslovens §

33 og godkendelsesbekendtgørelsen.

Støjvolden er omfattet af miljøkonsekvensvurderingen for an-

lægsprojektet.

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i høring, inde-

holder det fremsatte lovforslag følgende indholdsmæssige ændrin-

ger:

L 176 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 15/15

•

Der er indarbejdet en fravigelse af bygningsfredningslovens

kapitel 5.

Bemærkningerne til lovforslaget er ændret, så det fremgår,

at reglerne i bygningsfredningslovens kapitel 5 ikke finder

anvendelse på anlægsprojekterne, således at der ikke skal

ske offentlig bekendtgørelse af ansøgning om nedrivning af

bevaringsværdige bygninger.

På baggrund af høringssvar er Transportministeriet blevet op-

mærksom på, at der skal ske nedrivning af bevaringsværdig bebyg-

gelse i forbindelse med anlægsprojektet.

Lovbekendtgørelse nr. 219 af 6. marts 2018 om bygningsfredning

og bevaring af bygninger og bymiljøer (herefter bygningsfrednings-

loven) indeholder krav om offentlig bekendtgørelse af ansøgning

om tilladelse til nedrivning. Anlægslovens regulering af arealan-

vendelsen medfører, at det ikke er muligt at vedtage kommune- el-

ler lokalplaner i strid med anlægsloven. På den baggrund vurderer

Transportministeriet, at proceduren i bygningsfredningslovens ka-

pitel 5 er illusorisk og udgør unødigt administrativt arbejde for

Aarhus Kommune, da Aarhus Kommune ikke har kompetence til at

udstede et forbud efter planlovens § 14 i strid med anlægsloven.

Herudover er der foretaget ændringer af sproglig, redaktionel og

lovteknisk karakter.