Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 176:

Forslag til lov om udbygning af rute 9 ved Nørreballe og etablering af tunnel under Marselis Boulevard i Aarhus.

Af transportministeren (Thomas Danielsen).

(Fremsættelse 26.03.2025).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Thomas Jensen fra Socialdemokratiet.

Tak, formand. Vi indgik den politiske aftale om »Infrastrukturplan 2035« for at binde Danmark bedre sammen, så man bedre kan bo, arbejde og etablere virksomheder i alle dele af Danmark. De steder, hvor der allerede bor og arbejder mange mennesker, og hvor der derfor er trængsel på vejene, investerer vi i vejudvidelser for at komme trængslen og dermed hverdagens tidsspilde til livs. De konkrete projekter, som vi i dag giver mulighed for med det her lovforslag, er anlæggelse af en omfartsvej uden om Nørreballe på rute 9 på Lolland, og så er det etableringen af en tunnel under Marselis Boulevard i Aarhus.

Anlægget af en tunnel under Marselis Boulevard i Aarhus har været et helt berettiget ønske fra Aarhus Kommune i mange år. Lastbiltransport til og fra Aarhus Havn, som er Danmarks største containerhavn, betyder støj og støv for mange lokale borgere, og derfor skal vejen ned under jorden, så borgerne kan bo centralt i Aarhus by uden at blive udsat for gener. Og med tunnellen skabes der en direkte forbindelse via en gennemgående statsvej fra Aarhus Syd Motorvejen ned til havnen. Som en positiv effekt af tunnellen vil der blive skabt et nyt byrum oven på tunnellen, dels fordi mængden af trafik falder og vejen kan indsnævres til to baner, dels fordi den tunge trafik vil blive henvist til at køre under jorden i tunnellen. Det vil betyde, at støjniveauet for naboerne vil falde og barrierevirkningen af Marselis Boulevard i bybilledet vil få det til at mindskes.

Planen var jo oprindelig, at den jord, der skal graves op fra under den nuværende Marselis Boulevard, skulle bruges til at realisere havneudvidelsen af Aarhus Havn. Den udvidelse er som bekendt gået i stå. Derfor er det glædeligt, at støjplagede borgere i Stavtrup nu kan se frem til, at jorden i stedet skal blive anvendt til at anlægge noget støjafskærmning ved Aarhus Syd Motorvejen. Støjafskærmningen vil bl.a. bestå af en støjvold, som etableres med overskudsjord fra anlægget af Marselistunnellen. Samlet set vil der i alt være 1.700 færre boliger, der er støjbelastet over 58 dB, når alle anlæg er færdige. Anlægsarbejderne forventes at gå i gang i 2028 og forventes at stå færdig, så man kan køre i tunnellen i 2035.

Dernæst handler det om rute 9 på Lolland. En udbygning af rute 9 med en omfartsvej nord om Nørreballe på Lolland skal give bedre fremkommelighed og trafiksikkerhed. Omfartsvejen skal forbedre forholdene for trafikken på rute 9 og vil samtidig aflaste Nørreballe for gennemkørende trafik og støj. Det er nemlig vanskeligt at afskærme den eksisterende vej, da boligerne langs rute 9 ligger ud til vejen og har direkte adgang til landevejen. Den nye omfartsvej nord om Nørreballe vil blive tosporet. Det er en motortrafikvej, og der vil være en hastighed på 90 km/t. Og en ny omfartsvej vil aflaste Nørreballe for støj, da antallet af stærkt støjbelastede boliger vil blive halveret fra 48 til 23 boliger, men der vil dog være nogle enkelte boliger langs omfartsvejen, som vil få mere støj, men samlet set er det en god støjreduktion. For de boliger, der får lidt mere støj, er det vigtigt, at lovforslaget indeholder et forslag om etablering af en ordning, hvor der kan ydes tilskud til facadeisolering af helårsboliger, som er særlig støjramte efter anlægget af omfartsvejen. Det er forventningen, at omfartsvejen kan åbne for trafik i 2029.

Så har vi et par ændringer med i to tidligere vedtagne anlægslove. Der er nemlig stor efterspørgsel efter råstoffer i Danmark i de her år, og det er jo sådan, at regionerne står for at behandle de her ansøgninger, og de får rigtig mange ansøgninger. Det er faktisk sådan, at der er så mange ansøgninger, at ventetiden på sagsbehandling faktisk også er kommet op på 2 år. Vi har to anlægsprojekter, nemlig Kalundborgmotorvejens tredje etape og udbygningen af rute 15 mellem Ringkøbing og Herning, der kræver et stort forbrug af råstoffer. De har et behov for, at de kan hente råstofferne tæt på, men der er bare det problem, at hvis Vejdirektoratet skal vente 2 år på at få de her godkendelser, bliver de her projekter også væsentlig forsinket og fordyret. Det er nemlig det, der sker, hvis man skal hente råstofferne langt væk fra.

Derfor vender vi med det her lovforslag tilbage til en gammel tradition, fra da man anlagde jernbaner i gamle dage. Her anvendte man grus og sand fra lokalområderne, så det ikke skulle transporteres så langt. Det er det, man kalder sidetag, og som altså er en mere projektspecifik råstofindvinding. Derfor foreslås det med det her lovforslag, at tilladelseskravet i råstofloven, § 7, bliver fraveget, og forslaget vil så medføre, at Vejdirektoratet ikke vil skulle indhente en tilladelse fra regionen i det omfang, at de ønsker at etablere et såkaldt sidetag ved de her anlægsprojekter. Det ville være med til at reducere CO2-udledningen i anlægsfasen, fordi råstofferne ikke skal fragtes så langt.

Alt i alt er det en vigtig lov, der kan betyde bedre fremkommelighed, fjerne trængsel og skabe bedre forbindelse mellem vores landsdele. Det er alt sammen tiltag, som Socialdemokratiet kan støtte.

Tak til ordføreren for ordførertalen. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak og byder velkommen til den næste ordfører i rækken, fru Anni Matthiesen fra Venstre.

Tak for det, formand. Da Venstres transportordfører desværre er optaget andetsteds, har jeg lovet at formidle Venstres holdning til det her lovforslag.

Formålet med lovforslaget er at udmønte dele af den politiske aftale om »Infrastrukturplan 2035«, og lovforslaget bemyndiger transportministeren til at udbygge rute 9 ved Nørreballe og etablere en tunnel under Marselis Boulevard i Aarhus. Lovforslaget bemyndiger endvidere transportministeren til at anlægge og omlægge diverse lokale veje og stier i forbindelse med de føromtalte projekter. Desuden bemyndiges Transportministeriet til i forbindelse med anlægget af en tunnel under Marselis Boulevard i Aarhus at anlægge støjafskærmning ved Stavtrup ved Aarhus Syd Motorvejen. Støjafskærmning vil bl.a. bestå af en støjvold, som etableres med overskudsjord fra anlægget af tunnellen. Venstre glæder sig over infrastruktur, der binder landet bedre sammen. Projektet ved Nørreballe aflaster byen for gennemkørende trafik og støj og har været efterspurgt i lang tid.

Tunnellen under Marselis Boulevard etableres for bl.a. at betjene Aarhus Havn, Danmarks største containerhavn, og der skabes en mere direkte forbindelse via gennemgående statsvej fra Aarhus Syd Motorvejen til havnen, og det er der brug for. Allerede i dag kører mange biler og lastbiler nemlig til og fra Aarhus Havn, og det er på den måde, at den udvikling forventes at fortsætte. Så vi skylder også Aarhus og naboerne at handle på denne udvikling. Venstre støtter forslaget.

Tak til ordføreren for talen. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak. Den næste ordfører i rækken er hr. Kenneth Fredslund Petersen fra Danmarksdemokraterne.

Tak, formand. L 176 er et lovforslag, der bemyndiger transportministeren til at udbygge rute 9 ved Nørreballe og etablere en tunnel under Marselis Boulevard i Aarhus. Formålet er at forbedre fremkommeligheden og trafiksikkerheden samt reducere støj- og miljøgener. Projektet omfatter omlægning af lokale veje og stier, og lovforslaget indeholder bestemmelser om miljøvurderinger og fravigelser af visse lovkrav – og det er jo med henvisning til Kalundborg og Kolding, at man skal lave sidetag. Det er en rigtig god idé. Der er finansiering fra Aarhus Kommune og Aarhus Havn, og der er en støjisoleringsordning for boliger.

I forhold til rute 9 ser vi med glæde en ny omfartsvej, der kan forbedre fremkommeligheden og trafiksikkerheden. Og der er trafikafvikling ved Nørreballe på Lolland ved at lede trafikken uden om byen og derved aflaste byen for støj og gennemkørende trafik. Infrastrukturprojekter som disse er afgørende for et Danmark i balance. Gode vejforbindelser er rygraden i at sikre balance i hele landet.

En Marselistunnel styrker Produktionsdanmark, fordi det bliver nemmere for transportbranchen at transportere varer ad motorvejen via havnen og via søvejen ud i hele verden. Vi taler om Danmarks største containerhavn, hvorfra der ligeledes tilgår enorme mængder af gods ind i landet.

Jeg har været lidt igennem nogle høringssvar og har været i dialog med nogle af erhvervsorganisationerne. Aarhus Havn og en række erhvervsorganisationer, herunder Dansk Erhverv, Dansk Industri og Danske Havne, har afgivet høringssvar. Generelt udtrykkes der af samtlige opbakning til projektet i sin helhed, som jeg har nævnt grundlæggende har til formål at sikre en effektiv og sikker transport fra motorvejsnettet til Aarhus Havn og vice versa.

Der er dog under høringen fremsat væsentlige bekymringer fra samtlige organisationers side vedrørende krydsudformningen på havnen, som medfører en række uhensigtsmæssige venstresving for trafikken fra havnen til tunnellen, og som kort sagt ikke sikrer optimale forhold for godstransporten til og fra havnen, hvilket ellers er det grundlæggende formål med hele projektet. Transportministeriet blev derfor opfordret til, at der i lovforslaget blev indarbejdet bemærkninger om, at der skal sikres en hensigtsmæssig og fremtidssikret trafikafvikling for den tunge transport efter drøftelser og nærmere aftale med Aarhus Havn og Aarhus Kommune. Transportministeriet har ikke imødekommet denne opfordring. Aarhus Havn har desuden udarbejdet et alternativt forslag til en krydsudformning, som Transportministeriet og Vejdirektoratet heller ikke har imødekommet.

Så jeg har et par spørgsmål: Vil ministeren anerkende bekymringen fra Aarhus Havn om, at krydsudformningen ved den østlige tilslutning til tunnellen ikke er hensigtsmæssig for godstrafikken fra havnen mod tunnellen? Vil ministeren tilkendegive, at krydsudformningen ved den østlige tilslutning til tunnellen bør drøftes og aftales nærmere mellem Vejdirektoratet, Aarhus Havn og Aarhus Kommune? Er ministeren enig i, at projektets primære formål er at sikre en effektiv trafikafvikling til og fra havnen i Aarhus, som det jo fremgår af den bagvedliggende politiske »Aftale om Infrastrukturplan 2035«?

Derudover ser vi faktisk meget positivt på forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak. Den næste ordfører i rækken er hr. Mads Olsen fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet. I dag behandler vi lovforslag L 176, som er en del af udmøntningen af »Infrastrukturplan 2035«. Det omfatter bl.a. udbygning af rute 9 ved Nørreballe og etablering af en tunnel under Marselis Boulevard i Aarhus.

SF er med i infrastrukturplanen, fordi vi samlet set mener, at det er et vigtigt skridt mod en mere bæredygtig og sammenhængende infrastruktur, men vi ser også muligheder for forbedringer i dette konkrete forslag, som andre ordførere har været inde på. Men ja, det er jo en lidt blandet landhandel med mange forskellige ting, der kommer ind under samme lovforslag med alt fra råstoffer til udbygningen af ruter nede ved Lolland og så noget udvikling oppe ved Aarhus igen. Så det er en lidt blandet landhandel, men sådan er det jo nogle gange.

I forhold til udbygningen af rute 9 kommer det til at sikre færre støjbelastede boliger i lokalområdet, samt at der kommer en ny cykelsti, der forbinder Sørup med Nørreballe. Det synes jeg bestemt er positivt, da vi ved, hvor alvorligt et problem støjforurening er, og da det at skabe bedre mobilitet for cyklister jo er en vigtig SF-mærkesag, og med støjforurening er der jo her tale om, at man mere end halverer antallet af stærkt støjbelastede boliger fra 48 til 23.

Det gør en forskel ude lokalt, og det er grundlæggende godt, og så er det også vigtigt at fremtidssikre området til, når Femernforbindelsen engang åbner. Det er vi grundlæggende glade for, altså at vi binder Danmark tættere sammen. I forhold til tunnellen under Marselis Boulevard er det jo også en del af infrastrukturplanen for 2021, og som loyale forligspartnere kommer vi selvfølgelig til at stemme for. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for talen. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak. Den næste ordfører i rækken er hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance.

Tak. Der er tale om et lovforslag med flere gode elementer. Lad mig fremhæve to: tunnellen under Marselis Boulevard i Aarhus og omfartsvejen omkring Nørreballe på Lolland. Der er tale om to projekter, som begge tjener to formål, både at sørge for, at dem, der skal til og fra bestemte steder, kan komme hurtigere og nemmere til og fra de steder, men også at sikre, at dem, der bor langs en i dag trafikeret vej, får mindre trafik og kan leve deres liv mindre generet af trafik. Det er derfor to gode projekter, og vi støtter selvfølgelig lovforslaget. Vi er jo også med i aftalen om at gennemføre dem.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Vi byder velkommen til den næste ordfører i rækken, hr. Peter Have fra Moderaterne.

Tak, formand. Det her lovforslag handler om en række emner – noget, der er godt for vores miljø, og noget, der er godt for vores infrastruktur, som er aftalt i »Infrastrukturplan 2035«. Først behandler vi udbygningen af rute 9 ved Nørreballe på Lolland. Vi skal nedlægge dele af Vestre Landevej, som er statsvej, og ligeledes anlægger og omlægger vi kommunale veje og stier i forbindelse med projektet. Vi har noteret os en vis modstand mod projektet i høringssvarene, men hertil skal siges, at den valgte linje, som blev politisk besluttet, skal ses, i lyset af at den valgte linjeføring også var ønsket af et flertal i kommunen. Når projektet er færdigt, ser vi ind i, at andelen af stærkt støjbelastede boliger bliver mere end halveret, og det er godt, specielt når vi ved, hvad støj gør ved vores helbred.

Dernæst behandler vi anlæggelsen af en 2 km lang tunnel under Marselis Boulevard. Det er godt for erhvervslivet, der får bedre adgang til Danmarks største containerhavn. Det betyder, at vi får pakket trafikken ned under jorden og dermed fjernet støj fra 18.000 køretøjer, hvoraf de 3.000 er lastbiler eller vogntog. Det er dæleme meget støj, vi her får fjernet, og det er til glæde for borgerne, der er naboer til boulevarden. I tillæg skaber vi et nyt byrum oven på tunnellen. Al den jord, vi så graver op, skulle være brugt til havneudvidelsen. Det projekt er så lige lagt lidt i skuffen, og derfor er det jo glædeligt, at vi kan bruge al den jord fra Aarhustunnellen til at lave en støjvold nord for Aarhus ved Stavtrup. Her bliver der ligeledes borgere, der får glæde af mindre støj.

Til sidst foreslås tilsidesættelsen af § 7 i råstofloven for to projekter. Det drejer sig om udbygningen af rute 15 fra Ringkøbing til Herning og tredje etape af Kalundborgmotorvejen. Det betyder, at vi kan lave sidetag af råstoffer, altså grave lidt dybere og grave i nærheden af projekterne for at anvende de råstoffer, der er lokalt, til brug for anlæggelsesfasen. Det reducerer udledningen af CO2, fordi vi ikke skal hente råstofferne, som vi her kan finde lokalt, andre steder, som ofte er ret langt væk.

Med alt det her sagt kan Moderaterne støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste i ordførerrækken er fru Birgitte Bergman fra Det Konservative Folkeparti.

Jeg er her også i dag, fordi vores transportordfører desværre ikke kunne være her. Lovforslaget udmønter dele af den store infrastrukturaftale, som blev indgået i 2021, og som strækker sig frem til 2035. Formålet med infrastrukturaftalen er både at sikre bedre sammenhæng på tværs af landet, at skabe bedre mobilitet og mindre kødannelse, at gøre vækstpotentialet større og dermed landet rigere samt at understøtte en grønnere fremtid.

Aftalen indebærer, at der samlet set investeres i alt 161 mia. kr., hvoraf de 64 mia. kr. går til veje, ca. 86 mia. kr. til jernbaner og ca. 11 mia. kr. til en række puljer og øvrige initiativer. Med det her lovforslag bemyndiger vi transportministeren til at udbygge rute 9 ved Nørreballe på Lolland. Formålet med at forbedre trafiksikkerheden og fremkommeligheden opnås ved at lede trafikken uden om byen og dermed aflaste Nørreballe for gennemkørende trafik, og trafikken i Nørreballe by vil blive markant reduceret, og det er godt for beboerne. Den nye omfartsvej bliver 5 km lang og anlagt som en tosporet motortrafikvej.

Lovforslaget bemyndiger også transportministeren til at etablere en tunnel under Marselis Boulevard. Formålet her er at skabe direkte forbindelse mellem motorvejen og Aarhus Havn, som er Danmarks største containerhavn. Det vil være godt for Aarhus at få en stor del af den tunge trafik væk fra Marselis Boulevard og ned under jorden. Samtidig vil det reducere støj- og miljøgener. Der er god lokal opbakning til projektet fra byrådet og fra havnen. I borgerhøringen var der indsigelser mod, at det ikke blev en boret tunnel, og det har vi forståelse for. Endvidere indebærer det anlæggelse af en støjvold og etablering af en støjskærm ved Aarhus Syd og motorvejen i Stavtrup. Først og fremmest er det en effektiv måde at komme af med en stor del af jorden, 60 pct. af udgravningen fra tunnellen. For Det Konservative Folkeparti er støjbekæmpelse vigtigt, for det er også velfærd at kunne sidde ude i baghaven på en forårsdag uden at skulle bruge høreværn.

Sluttelig indeholder lovforslaget en række ændringer at tidligere vedtagne love om anlæg af Kalundborgmotorvejens tredje etape og udbygning af rute 15, som løber mellem Ringkøbing og Herning. Således vil et tilladelseskrav i råstoflovens § 7 fraviges, så Vejdirektoratet ikke skal indhente tilladelse fra regionen, i det omfang de ønsker at etablere en specifik råstofudvinding. Det bakker vi også op om.

Så samlet set er der opbakning fra Det Konservative Folkeparti. Det var en lang tale fra min gode kollega Mai Mercado. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for den tale. Der er ingen korte bemærkninger, så jeg byder velkommen til den næste ordfører i rækken, fru Leila Stockmarr fra Enhedslisten.

Tak for det. Jeg vil starte med at sige, at Enhedslisten ikke kan bakke op om det her forslag. Vi mener ikke at forslaget fokuserer nok på at værne om miljøet og sikre retfærdige vilkår for de borgere, der bliver berørt af anlægsprojekterne. Vi mener heller ikke, at forslaget fastholder en vigtig demokratisk rettighed som klageadgang. Vi mener samlet set, at lovforslaget underordner miljømæssige og sociale hensyn i forhold til hensynet til drift alene. Og vi noterer os også, at det er i tråd med en række høringssvar, der peger på, at det er problematisk, at man fraviger miljølovgivningen. Der er også bekymringer i høringssvarene omkring forventede støjgener fra anlægsarbejdet. Der er også forventede ekspropriationer af ejendomme i forbindelse med projekterne, særlig ved Nørreballe. Og så er der det her med begrænset klageadgang og måske også en begrænsning af den reelle indflydelse for høringsparterne.

Så på den baggrund kan Enhedslisten ikke bakke op om forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste i ordførerrækken er hr. Nick Zimmermann for Dansk Folkeparti.

Tak for det. Det er klart, at som valgt i Østjylland er det selvfølgelig rigtig dejligt at stå her og kunne støtte op om L 176, særlig den del, der handler om etableringen af en tunnel under Marselis Boulevard i Aarhus. For enhver, der kender området – og det gør jeg jo – ved, hvor presset det her område har været. Altså, Marselis Boulevard har jo i alt for mange år været en trafikalt belastet akse lige midt i bydelen. Det er en flaskehals, og det er en støjplage, og det har det været i rigtig mange år. Det tror jeg at de fleste af os, der er beboere dér og bevæger os rundt i området, vil nikke genkendende til.

Med det her forslag tager vi et skridt i den rigtige retning. Vi løser sådan set både en trafikal udfordring, og så skaber vi også noget mere tryghed og et bedre bymiljø for aarhusianerne. Så det her er et projekt, hvor sund fornuft og hensynet til mennesker går hånd i hånd. Det er vi rigtig glade for, og så er vi selvfølgelig også glade for, at lovforslaget tager højde for de støjgener, der eventuelt måtte være. Det er vigtigt, at vi ikke glemmer dem, der bor lige ved siden af anlægsarbejdet, helt klart. Tak.

Tak til ordføreren for talen. Der er ingen korte bemærkninger. Vi byder velkommen til den næste ordfører i rækken. Det er fru Christina Olumeko fra Alternativet.

Tak for ordet. Jeg vil bare forholde mig til den del af lovforslaget, der omhandler bygningen af en tunnel under Marselis Boulevard i Aarhus. I Alternativet deler vi bekymringerne fra Danmarks Naturfredningsforening i Aarhus. I en tid med akut klimakrise mener vi, at det er uansvarligt at igangsætte et så stort anlægsprojekt til flere milliarder, der vil gøre det endnu sværere for Danmark og Aarhus at nå sine klimamål. Hvis projektet alligevel gennemføres, hvilket et flertal i Folketinget jo ønsker, så bør vi i det mindste sikre, at den frigjorte plads over jorden bruges til at skabe en grøn og rekreativ korridor gennem byens sydlige del. Det vil vi opfordre til. Ellers vil Alternativet stemme imod forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Det er bare, fordi hver gang man gerne vil forbedre trafikinfrastrukturen i Danmark, især når det handler om veje, så hører man fra Alternativet, at det skal man ikke gøre, fordi der er en eller anden CO2-udledning ved anlægget. Og det synes jeg er lidt underligt, for jeg har aldrig hørt Alternativet argumentere imod, at vi skal lave nye supersygehuse eller nye skoler eller nye børnehaver, fordi der også ved det anlæg er udledning af CO2 i forbindelse med byggeriet og produktionen af byggematerialer. Hvorfor er det kun trafikinvesteringer, som skal stoppes på grund af klimakrisen, og ikke alle mulige andre nybyggerier i Danmark?

Ordføreren.

Tak til spørgeren for et godt spørgsmål. Som spørgeren rigtignok siger, er der CO2-udledninger forbundet med alle anlægsprojekter i Danmark. Der er anlægsprojekter, som Alternativet støtter, også på trafikområdet, eksempelvis flere af de jernbaneprojekter, som et flertal i Folketinget sammen med Alternativet har besluttet. Så når vi i Alternativet er imod mange store vejudvidelser som eksempelvis den her tunnel, vi behandler i dag, så er det, fordi vi ikke mener, det giver meget tilbage til samfundet. Det kommer til at medføre flere CO2-udledninger på sigt. Det, vi ved om vejudvidelser, er, at det skaber mere trafik og dermed mere CO2 på længere sigt. Det gør jernbaneprojekter ikke.

Spørgeren.

Det, vi også ved, er, at de biler, der kører på vejene, i stigende, stigende omfang hjælper os med at komme af med strøm om natten fra de vindmøller, som producerer det, og giver dermed en investeringscase for det at lave vedvarende energi i form af vindmøller. Når så bilerne kører, udleder de ikke noget CO2. Så er det ikke en lidt gammeldags forestilling, at bare fordi biler kører rundt på vejene, så sker der en kæmpe CO2-udledning? Bilerne hjælper faktisk med at gøre investeringscasen for vedvarende energi-projekter bedre.

Ordføreren.

Den opfattelse deler jeg faktisk ikke med spørgeren. Spørgeren har ret i, at vi går imod biler og lastbiler, der kører på strøm, over de næste par årtier. Til gengæld ved vi også fra eksempelvis CONCITO, at privatbilisme er den mest energiineffektive måde at komme rundt på. Det vil sige, at skal vi investere i vores transportsektor, er det klogest at investere i transportmidler, hvor vi transporterer os sammen, og det er altså eksempelvis jernbaneprojekter, busser og andet. Det er derfor, Alternativet ikke støtter de her store vejudvidelser.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er vi nået igennem ordførerrækken, og det betyder, at den næste, der får ordet, er transportministeren.

Tak for det, formand. Jeg har også glædet mig til i dag, for det er en god dag, hvor vi nu førstebehandler lovforslaget om anlæg af først og fremmest Marselis Boulevard-tunnellen, som er en tunnel til Danmarks største containerhavn, en havn, hvor infrastrukturen selvfølgelig er helt afgørende, både til og fra. Her laver vi altså et projekt, hvor man nu skaber mindre trængsel, man skaber mindre støj, alt det, som man er optaget af. Ja, projektet har været igennem lidt forskellige udfordringer undervejs. F.eks. har vi nu fået en mindre fordyrelse af projektet, fordi vi ikke kunne komme af med jorden, som vi havde regnet med i første omgang, på grund af at havneprojektet er sat på pause, og vi har også gentænkt projektet, sådan at vi ikke laver hele tunnellen på en gang, men egentlig laver en parallel etablering, som gør, at trafikafviklingen også kommer til at fungere på den eksisterende vej i anlægsfasen, hvilket vi synes er alle pengene værd og af vigtig betydning, så man får tingene til at hænge sammen. Det betyder, at man altså laver det ene spor og får det dækket til og lavet vej oven på og laver så det andet spor på langs. Det er ret klogt, men selvfølgelig noget, der kommer til at koste lidt ekstra penge.

Overskudsjorden, som flere har sagt, bliver jo så kørt til Stautrup lige uden for Aarhus, og det betyder en mindre fordyrelse, men er en utrolig klog måde at bruge jorden på, hvilket jo gør sig gældende både i kroner og øre og apropos debatten fra før også rent CO2-mæssigt. For det er det, som vi jo naturligvis er meget optaget af, altså hvordan vi i den virkelige verden, ikke i en akademisk diskussion, men i den virkelige verden kan få reduceret CO2-udledningerne fra de anlægsprojekter, vi laver. Det er det, som vi er optaget af. Og det gør vi bl.a. ved at lade være med at køre jorden for langt væk. Så der kommer en jordvold under de højspændingsledninger, der er, og så kommer der en reel støjskærm, hvilket kommer til at betyde meget for dem, der bor og er støjplagede i det område.

Parallelt med kommer der også en udbygning af rute 9 ved Nørreballe med en ny omfartsvej. Apropos støjgener er der selvfølgelig ikke så mange huse, at tale om her, men ikke desto mindre vil over halvdelen af de huse, der er stærkt plaget af støj, få reduceret støjen.

Det, som jeg så synes er fedt ved det her lovforslag, er – apropos det med, om vi taler om akademiske diskussioner om CO2-reduktioner i form af beregningsmodeller osv., og hvor man skal tælle det med i klimaregnskaberne, eller om vi taler om reelle CO2-reduktioner – at vi her laver virkelig store CO2-reduktioner, når vi nu giver mulighed for at lave sidetag, altså lokal råstofudvinding ved projekterne både på Kalundborgmotorvejen og på rute 15.

For Kalundborgmotorvejens tredje etape var der oprindelig egentlig sådan klimamæssigt budgetteret med, at 18 pct. af projektets CO2-udledning kom på grund af råstofkørsel – 18 pct.! På rute 15 er det 16 pct. af CO2-udledningen. Så det er altså markante reelle CO2-udledninger, vi nu får opnået ved at tænke projektet klogere, og det skal vi gøre fra A til Z, i forhold til hvordan vi både kan bruge mindst muligt beton og andet til rørgennemføringer. Alt, hvad der kan bruges til at reducere CO2-udledninger, skal vi bruge. Så det er bare noget af det, som jeg glæder mig over i klimaets tegn, i hvert fald når vi skal tale om reel forskel for klimaet.

Så blev der spurgt lidt ind til krydset nede ved havnen i Aarhus, og det er rigtigt, at der er et kryds, som skal løse flere forskellige opgaver. Jeg er helt med på, at havnen har meget fokus på containerlastbiler, hvilket jo i bund og grund er meget naturligt, nu hvor det er Danmarks største containerhavn, men vi har også andre hensyn at tage, f.eks. de mange bilister, der kommer via Mols-Linien, og som altså ikke bare skal føres ind i den her tunnel. Derfor vil jeg bare sige, at Vejdirektoratet og Aarhus Kommune er enige om den krydsløsning, der er på bordet her.

Så er det klart, at der kan være andre interesser, og vi skal jo selvfølgelig finde de bedst mulige løsninger på komplekse spørgsmål. Det er bare aldrig så simpelt, at det kun handler om vejgodstransport. Der er altid flere hensyn at tage. Men når det så kommer til vejgodstransport, har vi jo allerede sikret, at dobbelttrailere kan køre helt ned på havnen. Så det skal vi ikke til at tænke en efterfølgende. Det er igen reelle CO2-reduktioner: én lastbil kan trække to trailere. Det er det, der gør en konkret forskel i den virkelige verden, når vi taler om klima. Jeg tror, det var mine bemærkninger, og ellers vil jeg takke det høje Ting for den venlige behandling.

Vi siger tak til ministeren. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Transportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.