Att. Kirkeudvalget
v/ formand Søren Espersen
den 31. marts 2025
Forslag til ny paragraf i Trossamfundsloven
–
om ev.-luth. frimenigheders status
Hermed fremsender vi forslag til ny paragraf i Trossamfundsloven i forbindelse med revisionen,
som vil tydeliggøre forhold omkring evangelisk-lutherske frimenigheder. Vi håber, at Kirkeudvalget
vil medtage forslaget under 1. behandling af L175
Forslag til ”Lov om ændring af lov
om trossam-
fund uden for folkekirken”
(fremsat 26. marts).
Sådan som vi har gjort opmærksom på over for kirkeministeren og flere kirkeordførere i efteråret,
så blev evangelisk-lutherske frimenigheders forhold ikke behandlet i betænkningen forud for
Trossamfundslovens vedtagelse (dec. 2017). Dermed fik disse menigheder ikke en klargørende
plads i loven. Siden 2018 er der sket en udvikling i status og praksis fra den traditionelle forståelse
på området, så det umiddelbare tætte bånd til folkekirken (sogne- og valgmenigheder) er under
pres. Derfor foreslår vi, at frimenigheder
–
som har status af anerkendte trossamfund
–
får en
tydelig præcisering i L175.
Om frimenigheders status
–
et lovforslag
(status, vielsesbemyndigelse m.v.)
Tilføjelse til kapitel
2 ”Trossamfunds grundlæggende frihed og rettigheder” –
som NY § 7:
”Trossamfund
med samme evangelisk-lutherske trosgrundlag som folkekirken udgør en
særlig kategori af trossamfund, der undtages bestemmelserne i kapitel 5 (vielsesbemyn-
digelse) §§ 16-19 og kapitel 7 (ministerialbogføring) § 23 i lighed med valgmenighederne jf.
valgmenighedsloven kapitel 5. I tillæg er forkyndere i evangelisk-lutherske frimenigheder
ligestillet med forkyndere i valgmenighederne jf. valgmenighedsloven kapitel 5.”
Denne bestemmelse vil reetablere forholdet mellem frimenighederne og folkekirken ved at ekspli-
citere en tidligere historisk status, samhørighed og rettigheder, som de evangelisk-lutherske
frimenigheder har nydt i kraft af deres fælles konfessionelle udgangspunkt med folkekirken.
Baggrund:
De evangelisk-lutherske frimenigheders særkende er, at de står uden for folkekirken, selvom
der ikke består noget modsætningsforhold mellem frimenighederne og folkekirken med hensyn til
bekendelsesgrundlag og lære.
At frimenighederne står uden for folkekirken, skyldes først og fremmest
et ønske hos disse menigheder om at kunne organisere sig under friere former, end det er muligt selv
inden for folkekirkens valgmenigheder. Da der i folkekirken og de evangelisk-lutherske frimenigheder
til stadighed har foreligget et gensidigt ønsker om at bevare en nær forbindelse, er der i den kirkelige
lovgivning gennemført en række bestemmelser, der hjemler frimenighederne og disses præster en
særstilling, der ikke er tillagt noget andet
trossamfund, der står uden for folkekirken.” (Espersen,
Preben:
Kirkeret
–
Almindelige del,
Jurist- og Økonomforbundets Forlag 1993, side 179).
Historisk set har disse frimenigheder haft en række særrettigheder, der har været betinget af relation til
folkekirken.
Siden 1883 er der blevet dannet frimenigheder ud fra forskellige kirkelige og teologiske
situationer, hvor man har ønsket at stå mere fri end andre menigheder i folkekirken (sogne- og
valgmenigheder) og uden biskoppeligt tilsyn; det gælder både de grundtvigske og missionske. Flere af
disse rettigheder er stadigvæk gældende, mens andre har været under pres grundet den manglende
opmærksomhed i trossamfundsloven af 2017 på frimenighedernes traditionelle status.
1