L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

Kirkeudvalget 2024-25
L 175 Bilag 1
Offentligt

Notat

Høringsnotat om forslag til lov om ændring af lov om trossam-

fund uden for folkekirken (Revision af trossamfundsloven)

Indholdsfortegnelse

1.1.

1.2.

2.1.

2.1.1.

2.1.2.

2.2.

2.2.1.

2.2.2.

2.2.3.

2.2.4.

2.2.5.

2.2.6.

2.2.7.

Høringen

Høringsperiode

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Høringssvarene

Generelle bemærkninger til lovforslaget

Ændring af kravene til indberetning af oplysninger om

donationer og vedtægter til Trossamfundsregistret

Indførelse af ligestilling mellem trossamfund og livssyns-

samfund

Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget

Ny anerkendelsesbetingelse om religiøse forkyndere på

den nationale sanktionsliste

Præcisering af krav til årsregnskab ved anmodning om an-

erkendelse

Præcisering af oplysningskrav ved anmodning om

anerkendelse af menighed

Præcisering af dokumentationskrav ved anmodning om

ophør af anerkendelse

Indførelse af mulighed for vielsesforrettere for at aflægge

en skriftlig prøve i dansk familieret, frihed og folkestyre

Tydeliggørelse af pligten til at indberette medlemstal

Skærpelse af krav til årsregnskaber og oplysninger om do-

nationer

Dato: 6. marts 2025

Akt nr. 471916

Sagsbehandler

Line Dam Westengaard og Marie

Nordin Wolsgaard

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

Notat

2.2.7.1.

2.2.7.2.

2.2.7.3.

Skærpelse af oplysningspligt i forhold til udenlandsk

finansiering af religiøse forkyndere

Præcisering af ansvar for indberetning af årsregnskab til

Trossamfundsregistret

Indførelse af mulighed for pålæg om brug af ekstern revisor

ved gentagne fejl i årsregnskabet m.v.

Lovforslaget i forhold til lovudkastet

Akt nr. 471916

Side: 2

1. Høringen

1.1. Høringsperiode

Et udkast til forslag til lov om ændring af lov om trossamfund uden for folkekir-

ken (revision af trossamfundsloven) har i perioden fra den 29. januar 2025 til

den 26. februar 2025 været sendt i høring hos alle anerkendte trossamfund og

menigheder, en række myndigheder, organisationer m.v.

Udkastet til lovforslag blev samme dag offentliggjort på Høringsportalen og

sendt til Kirkeudvalget til orientering.

1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over anerkendte trossamfund og menig-

heder, myndigheder og organisationer m.v., der har afgivet høringssvar.

Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er modtaget hø-

ringssvar, og om høringsparten i givet fald har haft bemærkninger til udkastet

til lovforslag.

Høringspart

Hørings-

svar mod-

taget

Bemærk- Ingen be-

ninger

mærknin-

ger

Apostolsk kirke

Ateistisk Selskab

Baptistkirken i Danmark

Center for SamtidsReligion, Aarhus

Universitet

Dansk Muslimsk Union

Danske Kirkers Råd

Den buddhistiske forening DHAM-

MAKAYA I DANMARK

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

Notat

Den Islamiske Union i Danmark

Den katolske Kirke i Danmark

Det Grønlandske Hjemmestyre

Det Jødiske Samfund i Danmark

Det Rådgivende Udvalg vedr. Tros-

samfund

Evangelisk Frikirke Danmark

Folkekirkens mellemkirkelige Råd

Foreningen Åndsfrihed

Frelsens Hær

FrikirkeNet

Grundtvigsk Forum

Humanistisk Samfund

Institut for Menneskerettigheder

Islamisk Kultur Center

Professor em. Lisbet Christoffersen,

Roskilde Universitet

Center for Muslimers Rettigheder i

Danmark Center for Muslimers Ret-

tigheder i Danmark (CEDA)

2. Høringssvarene

Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar om ud-

kastet til lovforslag.

By-, Land- og Kirkeministeriets bemærkninger til høringssvarene, herunder om

der er foretaget ændringer i lovforslaget i anledning af høringssvarene, er skre-

vet med kursiv.

Under pkt. 3 er det opsummeret, hvilke ændringer der er foretaget i forhold til

det udkast, som har været i offentlig høring. Her omtales også ændringer, som

ikke har baggrund i modtagne høringssvar, men er foretaget på By-, Land- og

Kirkeministeriets egen foranledning.

2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget

2.1.1. Forslag om ændring af kravene til indberetning af oplysninger om donatio-

ner og vedtægter til Trossamfundsregistret

Akt nr. 471916

Side: 3

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

Notat

Apostolsk kirke

foreslår, at trossamfundene fremover kan nøjes med at op-

give summen af donationer givet med fradrag efter ligningsloven, så det kun er

donationer derudover, som skal opgøres særskilt.

Apostolsk kirke

giver ud-

tryk for, at det også vil gøre det lettere at se, om der er problematiske donatio-

ner iblandt.

Danske Kirkers Råd

anfører, at ministeriet bør ændre kravene om indberet-

ning af oplysning om donationer for anerkendte trossamfund, da der er tale om

dobbeltindberetning af oplysninger, der både indberettes til skattemyndighe-

derne efter ligningslovens §§ 8 A og 12, stk. 3, og til Trossamfundsregistret ef-

ter trossamfundsloven.

Danske Kirkers Råd

anfører i forlængelse heraf, at

både skattemyndighederne og By-, Land- og Kirkeministeriet fører tilsyn med

de samme oplysninger.

Danske Kirkers Råd

giver udtryk for, at en ændring af

kravene til oplysninger om donationer vil mindske de anerkendte trossam-

funds administrative byrde, uden at krav om transparens eller evt. kontrol af

donationer bortfalder. Endelig anfører

Danske Kirkers Råd,

at man ønsker, at

lovgivningen ændres således, at kun skattemyndigheder fører tilsyn med års-

regnskaber, oplysninger om donationer samt vedtægter i overensstemmelse

med kravene fra ligningslovens §§ 8 A og 12, stk. 3.

Frelsens Hær

ønsker, at årsregnskaber og donationer alene indberettes til

skattemyndighederne, og at kun nødvendige data indberettes til Trossam-

fundsregistret med henblik på at reducere trossamfundenes administrative

byrder.

Frelsens Hær

foreslår endvidere, at skattemyndighederne bør være

den eneste myndighed, der fører tilsyn med årsregnskaber og vedtægter for at

undgå parallelle og modsatrettede tilbagemelding fra skattemyndighederne og

By-, Land- og Kirkeministeriet.

FrikirkeNet

foreslår at ændre kravene, så der ikke er dobbeltkontrol ved do-

nationer, der allerede er kontrolleret af skattemyndighederne.

FrikirkeNet

an-

fører, at næsten samtlige donationer fra privatpersoner på mere end 20.000 kr.

om året gives som fradragsberettigede donationer, jf. §§ 8 A og 12 i ligningslo-

ven, og er dermed underlagt skattemyndighedernes kontrol.

FrikirkeNet

giver

udtryk for, at det ikke vil medføre mindre kontrol eller mindre gennemskuelig-

hed og foreslår konkret, at trossamfundene fremover kan nøjes med at oplyse

det samlede donationsbeløb, som er givet efter ligningslovens §§ 8 A og 12.

Professor em. Lisbet Christoffersen, Roskilde Universitet,

anfører, at hun

ikke kan støtte et forslag om at nedtone kravene til oplysninger i Trossam-

fundsregistret på baggrund af et argument om, at pengestrømmene i forvejen i

et vist omfang er godkendt af skattemyndighederne. Skattemyndighedernes til-

synsfunktion drejer sig alene om sammenhængen mellem den enkelte giver og

trossamfundet med henblik på, at fradragsretten er korrekt.

Professor em.

Lisbet Christoffersen, Roskilde Universitet,

anfører endvidere, at der ikke er

offentlig adgang til oplysningerne, skattemyndighederne behandler, samt at et

af de afgørende formål med trossamfundsloven er, at offentligheden, herunder

også mulige bidragsydere, har en samlet, lovfæstet og sammenlignelig indsigt i

trossamfundenes økonomi.

Professor em. Lisbet Christoffersen, Roskilde

Universitet,

advarer derfor mod en lempelse af kravet om vedtægts- og regn-

skabsoplysninger i Trossamfundsregistret.

Akt nr. 471916

Side: 4

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

Notat

By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker, at der kan være et overlap mellem de

oplysninger om donationer til et anerkendt trossamfund, der indberettes til skat-

temyndighederne, og de oplysninger, der indberettes til Trossamfundsregistret.

Det er dog By-, Land- og Kirkeministeriets vurdering, at flere anerkendte tros-

samfund også modtager donationer fra donatorer, hvor der ikke er opnået fra-

drag efter ligningsloven, hvorfor skattemyndighederne ikke modtager oplysnin-

ger herom. Det er derfor ministeriets vurdering, at oplysningerne, der indberettes

til skattemyndighederne, ikke er identiske med oplysningerne, der indberettes til

Trossamfundsregistret.

By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker endvidere, at et af formålene med tros-

samfundsloven er at sikre åbenhed om de anerkendte trossamfunds forhold. Op-

lysninger om donationer, der indgives til skattemyndighederne i forbindelse med

fradrag efter ligningslovens §§ 8 A og 12, stk. 3, er ikke offentligt tilgængelige, og

hverken By-, Land- og Kirkeministeriet eller offentligheden har således adgang til

de pågældende oplysninger.

Endelig bemærker ministeriet, at skattemyndighedernes tilsyn med anerkendte

trossamfunds årsregnskaber og oplysninger om donationer samt vedtægter ikke

har samme formål og ikke omfatter de samme krav og kriterier som By-, Land- og

Kirkeministeriets tilsyn. Væsentligt i denne sammenhæng er blandt andet, at mi-

nisteriet gennem særligt trossamfundenes vedtægter, men også årsregnskaber og

oplysninger om donationer, fører tilsyn med, om et trossamfund lever op til betin-

gelsen i trossamfundsloven §§ 1 og 7, stk. 1, nr. 2. Der er således tale om tilsyn, der

er væsentlig i forhold til ministeriets forvaltning af trossamfundsloven.

By-, Land- og Kirkeministeriet vurderer på den baggrund, at en ændring af kra-

vene til indberetning af oplysninger om donationer og vedtægter til Trossam-

fundsregistret vil udgøre en betydelig svækkelse af offentlighedens adgang til op-

lysninger om de anerkendte trossamfund samt myndighedernes tilsyn med de an-

erkendte trossamfund.

2.1.2. Forslag om indførelse af ligestilling mellem trossamfund og livssynssam-

fund

Ateistisk Selskab

anfører, at de ønsker en ændring af definitionen af et tros-

samfund i trossamfundslovens § 1, så loven omfatter både tros- og livssyns-

samfund.

Foreningen Åndsfrihed

mener, der bør indføres mulighed for at blive aner-

kendt som livssynssamfund på linje med trossamfund.

Foreningen Åndsfri-

hed

mener ikke, der er noget berettiget grundlag for at kræve, at der skal være

en forestilling om en transcendent gud eller guddommelighed, for at man kan

forrette vielser med borgerlig gyldighed og ærgrer sig over, at der ikke indføres

samme mulighed for livssynssamfund i forbindelse med revisionen af trossam-

fundsloven.

Humanistisk Samfund

anfører, at lovforslaget burde have inkluderet en udvi-

delse af trossamfundsloven til også at dække livssynssamfund i tråd med den

generelle samfundsudvikling, hvor andelen af ikke-religiøse borgere vokser.

Humanistisk Samfund

finder, at det aktuelle lovforslag ikke adresserer det

Akt nr. 471916

Side: 5

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

Notat

større politiske spørgsmål om, hvilken rolle tros- og livssynssamfund bør spille

i samfundet og hvordan deres relation til staten bør være.

By-, Land- og Kirkeministeriet har noteret Ateistisk Selskab, Humanistisk Sam-

fund og Foreningen Åndsfriheds forslag og finder på den baggrund ikke anled-

ning til at ændre i lovforslaget.

2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget

2.2.1. Ny anerkendelsesbetingelse om religiøse forkyndere på den nationale sank-

tionsliste

Center for Muslimers Rettigheder i Danmark (CEDA)

anfører, at anerken-

delsesbetingelsen vil være et indgreb i trossamfundenes ret til at ytre sig, samt

trossamfundenes muligheder for at fungere frit og selvstændigt, hvilket kan få

konsekvenser for deres organisatoriske og religiøse virke.

Center for Musli-

mers Rettigheder i Danmark (CEDA)

anfører endvidere, at betingelsen som

udgangspunkt udelukkende vil ramme muslimske trossamfund, idet samtlige

forkyndere på den nationale sanktionsliste over udenlandske religiøse forkyn-

dere pr. dags dato er muslimer, hvorfor de muslimske trossamfund rammes

uforholdsmæssigt hårdt af reguleringen.

Center for Muslimers Rettigheder i

Danmark (CEDA)

anfører endelig, at der er tale om et byrdefuldt krav om kon-

stant gennemgang af online indhold, herunder udtalelser, der kan være mange

år gamle.

Dansk Muslimsk Union

anfører, at de er bekymrede for, at anerkendelsesbe-

tingelsen kan være censurlignende, da den fratager de anerkendte trossamfund

muligheden for at drive nyhedsformidling, undervisning i radikalisering eller

indgå i en fri meningsudveksling.

Dansk Muslimsk Union

henviser til, at per-

sonerne på den nationale sanktionsliste over udenlandske religiøse forkyndere

er pålagt indrejseforbud i Danmark, hvilket i tilstrækkelig grad medvirker til at

sikre hensynet til den offentlige orden.

Foreningen Åndsfrihed

anerkender, at der findes personer i og uden for Dan-

mark, som ønsker at undergrave det danske samfund og det danske demokrati.

Foreningen Åndsfrihed

mener dog, at trusler mod det danske demokrati og

samfund bør afværges på anden vis, og at den nationale sanktionsliste over

udenlandske religiøse forkyndere er et problematisk afsæt for at afgøre, om et

trossamfund skal miste sin anerkendelse.

FrikirkeNet

har forståelse for forslaget om indførelse af skærpelsen.

Frelsens Hær

støtter forslaget og anfører, at det er et vigtigt skridt for at sikre,

at trossamfund ikke bidrager til udbredelse af budskaber, der kan være skade-

lige for den offentlige orden.

Grundtvigsk Forum

anfører, at den nationale sanktionsliste over udenlandske

religiøse forkyndere udelukkende vedrører religiøse forkyndere og ikke fx

kunstnere. Det er derfor ikke mulighed for at henvise til en tilsvarende liste for

fx kulturelle foreninger. I forlængelse heraf mener

Grundtvigsk Forum,

at det

er relevant at holde sig for øje, i hvilken forstand en prædiken fra en person fra

Akt nr. 471916

Side: 6

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

Notat

den nationale sanktionsliste over udenlandske religiøse forkyndere er mere

problematisk end en udtalelse fra personer fra kulturlivet.

Institut for Menneskerettigheder

anfører, at lovforslaget mangler klarhed

omkring de tidsmæssige implikationer af den foreslåede anerkendelsesbetin-

gelse.

Institut for Menneskerettigheder

mener, at det bør tydeliggøres, hvor

længe en overtrædelse af bestemmelsen vil være til hinder for, at det pågæl-

dende trossamfund igen kan registreres som anerkendt trossamfund, forudsat

at de øvrige betingelser opfyldes.

Institut for Menneskerettigheder

anfører

endvidere, at det kan være praktisk vanskeligt, især for et mindre trossamfund

med begrænsede ressourcer, at have et fuldt overblik over samtlige prædike-

ner og taler, der er blevet delt på fx sociale medier eller via e-mail år tilbage, og

straks få fjernet eller tilbagekaldt indhold, hvis den pågældende taler sidenhen

bliver optaget på sanktionslisten. Det bør derfor tydeliggøres, hvad den tids-

mæssige udstrækning er af den foreslåede bestemmelse.

Center for SamtidsReligion, Aarhus Universitet,

anbefaler, at det sikres, at

trossamfund får adgang til tydelig information om, hvem der er optaget på den

nationale sanktionsliste over personer, der er udelukket fra indrejse af hensyn

til den offentlige orden i Danmark.

Det Rådgivende Udvalg vedrørende Tros-

samfund

anfører tilsvarende, at kurset og prøven i dansk familieret, frihed og

folkestyre eksplicit bør oplyse om den nationale sanktionsliste over udenland-

ske religiøse forkyndere med henblik på at give de anerkendte trossamfund de

bedst mulige vilkår for at opfylde kravene i trossamfundsloven.

By-, Land- og Kirkeministeriet finder, at der med anerkendelsen som trossamfund

følger et særligt ansvar og status i det danske samfund, og at det ikke er forene-

ligt med at være et anerkendt trossamfund at udbrede budskaber fra personer,

der er optaget på den nationale sanktionsliste over udenlandske religiøse forkyn-

dere. By-, Land- og Kirkeministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at

ændre i lovforslaget.

By-, Land- og Kirkeministeriet har noteret sig Institut for Menneskerettigheders

bemærkninger om de tidsmæssige implikationer af den foreslåede anerkendelses-

betingelse. Ministeriet bemærker, at lovforslaget ikke medfører en ændring af, at

et ikke anerkendt trossamfund kan anmode om at blive anerkendelse, uagtet at

trossamfundet tidligere har fået tilbagekaldt sin anerkendelse. Et trossamfund

kan dog kun anerkendes, såfremt det lever op til kravene herfor. Et trossamfund,

der har fået tilbagekaldt sin anerkendelse og søger om anerkendelse på ny, vil så-

ledes skulle udbedre de forhold, der lå til grund for afgørelsen om tilbagekaldelse.

By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker endvidere, at det fremgår af lovforsla-

get, at et trossamfund vil skulle fjerne prædikener og taler fra hjemmesider og

opslag på sociale medier m.v., hvis den religiøse forkynder, der taler eller prædi-

ker, efterfølgende bliver optaget på den nationale sanktionsliste.

By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker til høringssvarenes bemærkninger om

adgang til information om den nationale sanktionsliste, at ministeriet forud for

lovforslagets ikrafttræden vil udarbejde relevant vejledningsmateriale om aner-

kendelsesbetingelsen samt oplyse om, hvordan de anerkendte trossamfund og

menigheder kan finde oplysninger om, hvem der er optaget på den nationale

sanktionsliste over udenlandske religiøse forkyndere.

Akt nr. 471916

Side: 7

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

Notat

2.2.2. Præcisering af krav til årsregnskab ved anmodning om anerkendelse

Danske Kirkers Råd

anfører, at præciseringen af kravet udgør en skærpelse

og vil betyde, at systemet gøres yderligere omkostningstungt for ministeriet og

særligt mindre kirker, der dermed vil afstå fra at anmode om anerkendelse.

Frelsens Hær

giver udtryk for, at forslaget vil gøre systemet mere omkost-

ningstungt og afskrække mindre kirker fra at anmode om anerkendelse.

Professor em. Lisbet Christoffersen, Roskilde Universitet,

støtter en præci-

sering af krav til årsregnskabet ved anmodning om anerkendelse, da det tyde-

liggør de krav, der stilles, øger transparensen og dermed retssikkerheden, og

samtidig nedbringer sagsbehandlingstiden ved at rumme færre sagsbehand-

lingsskridt.

By-, Land-, og Kirkeministeriet bemærker, at forslaget er en præcisering af prak-

sis og ikke medfører en materiel ændring af retstilstanden. Formålet med forsla-

get er at præcisere, hvilke krav der stilles til det årsregnskab, der skal indsendes i

forbindelse med en anmodning om anerkendelse.

2.2.3. Præcisering af oplysningskrav ved anmodning om anerkendelse af menig-

hed

Danske Kirkers Råd

anfører, at præciseringen af kravet udgør en skærpelse

og vil betyde, at systemet gøres yderligere omkostningstungt for ministeriet og

særligt mindre kirker, der dermed vil afstå fra at anmode om anerkendelse.

Professor em. Lisbet Christoffersen, Roskilde Universitet,

støtter en præci-

sering af oplysningskrav ved anmodning om anerkendelse af menigheder, da

det tydeliggør de krav, der stilles, øger transparensen og dermed retssikkerhe-

den, og samtidig nedbringer sagsbehandlingstiden ved at rumme færre sagsbe-

handlingsskridt.

By-, Land-, og Kirkeministeriet bemærker, at forslaget er en præcisering af prak-

sis i sagsbehandlingen af anmodninger om anerkendelse som menighed omfattet

af et trossamfunds anerkendelse. Bestemmelsen er således en præcisering af hid-

tidig praksis og indebærer ikke nye eller skærpede krav til en anmodning om an-

erkendelse som menighed omfattet af et trossamfunds anerkendelse.

2.2.4. Præcisering af dokumentationskrav ved anmodning om ophør af anerken-

delse

Danske Kirkers Råd

anfører, at præciseringen af kravet udgør en skærpelse

og vil betyde, at systemet gøres yderligere omkostningstungt for ministeriet og

særligt mindre kirker, der dermed vil afstå fra at anmode om anerkendelse.

Professor em. Lisbet Christoffersen, Roskilde Universitet,

støtter en præci-

sering af dokumentationskravene ved anmodning om ophør af anerkendelse,

da det tydeliggør de krav, der stilles, øger transparensen og dermed

Akt nr. 471916

Side: 8

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

Notat

retssikkerheden, og samtidig nedbringer sagsbehandlingstiden ved at rumme

færre sagsbehandlingsskridt.

By-, Land-, og Kirkeministeriet bemærker, at der er tale om en præcisering og ty-

deliggørelse af praksis. Forslaget pålægger således ikke trossamfund eller menig-

heder, der anmoder om ophør af anerkendelse, nye eller skærpede krav, men ty-

deliggør de krav, der i praksis allerede stilles i den konkrete sagsbehandling.

2.2.5. Indførelse af mulighed for vielsesforrettere for at aflægge en skriftlig prøve

i dansk familieret, frihed og folkestyre

Apostolsk kirke

anfører, at det er en kærkommen lettelse, at vielsesforrettere

fremover kan nøjes med at aflægge en skriftlig prøve om dansk familieret, fri-

hed og folkestyre frem for at skulle deltage i det eksisterende todages kursus.

Baptistkirken i Danmark

er tilfredse med, at kravet om kursus i dansk fami-

lieret, frihed og folkestyre foreslås ændret og støtter generelt, at det bliver

nemmere at få vielsesret for vielsesforrettere i de anerkendte trossamfund.

Danske Kirkers Råd

ser positivt på forslaget og anfører, at forslaget vil med-

føre en mindre byrde i form af udgifter og tid for danskuddannede præster i

kirkerne.

Danske Kirkers Råd

bemærker endvidere, at det er vigtigt, at udgif-

ten for aflæggelsen af prøven er proportionalt i forhold til de faktiske udgifter

for afholdelse af prøven, så prøven ikke bliver en unødvendigt høj udgift for

mindre kirker.

Dansk Muslimsk Union

er tilfredse med, at kravet til vielsesforrettere om

gennemførelse af kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre ændres sådan,

at vielsesforretteren enten kan deltage i det eksisterende todages kursus eller

bestå en skriftlig prøve i dansk familieret, frihed og folkestyre.

Den katolske Kirke i Danmark

ser positivt på forslaget, men anfører, at man

upåagtet bør efterprøve kurset i dansk familieret, frihed og folkestyre for sit

indhold og sin hensigtsmæssighed.

Den katolske Kirke i Danmark

foreslår

desuden, at der ses på muligheden for, at personer med kendskab til kursets

indhold, særligt pensionerede præster, som anmoder om en ad hoc-vielsesbe-

myndigelse, kan få dispensation til at blive fritaget for kurset i dansk familieret,

frihed og folkestyre, da de allerede har kendskab til lovgivningen samt erfaring

dermed.

Frikirkenet

anfører, at de er tilfredse med, at vielsesforrettere kan vælge en-

ten at deltage i det eksisterende todages kursus eller aflægge en skriftlig prøve

om dansk familieret, frihed og folkestyre.

FrikirkeNet

anfører endvidere, at

det er væsentligt, at prøven kan aflægges flere steder i landet og helst online.

Frelsens Hær

støtter forslaget om at give vielsesforrettere mulighed for at

vælge mellem at gennemføre et kursus eller bestå en skriftlig prøve i dansk fa-

milieret, frihed og folkestyre.

Frelsens Hær

anfører endvidere, at forslaget vil

give større fleksibilitet og tage højde for vielsesforretternes forskellige bag-

grunde og kompetencer.

Grundtvigsk Forum

mener ikke, at det at være født og opvokset i Danmark gi-

ver en særlig indsigt i eller forståelse for ægteskabs- og familieret.

Akt nr. 471916

Side: 9

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

Notat

Grundtvigsk Forum

mener derfor ikke, det for denne gruppe bør være muligt

at skifte kurset ud med en skriftlig prøve, som er en prøveform, der nu undgås

andre steder som følge af AI.

Islamisk Kultur Center

giver udtryk for, at de værdsætter, at muligheden for

et todages kursus til vielsesforrettere foreslås opretholdt, foruden den nye mu-

lighed med at kunne tage en skriftlig test.

Grundtvigsk Forum

bemærker, at studerende på Pastoralseminariet skal

igennem et kursus i ægteskabs-, familieret m.m. forud for deres eventuelle

kommende varetagelse af vielsesmyndighed som præster i folkekirken.

Professor em. Lisbet Christoffersen, Roskilde Universitet,

anfører, at indfø-

relsen af mulighed for aflæggelse af skriftlig prøve i dansk familieret, frihed og

folkestyre udgør en lempelse i forhold til fremmødekravet på Pastoralsemina-

riet for den tilsvarende undervisning for dem, der skal være præster med viel-

sesbemyndigelse i folkekirken.

Professor em. Lisbet Christoffersen, Ros-

kilde Universitet,

anfører endvidere, at der er tale om en rimelig lempelse, så

længe det sikres, at religiøse forkyndere, der aflægger prøve i dansk familieret,

frihed og folkestyre, har de samme kompetencer som vielsesforrettere, der har

gennemført den tilsvarende uddannelse på Pastoralseminariet.

By-, Land-, og Kirkeministeriet bemærker, at formålet med den foreslåede ord-

ning er, at den religiøse forkynder kan godtgøre sit kendskab til dansk familieret,

frihed og folkestyre ved at bestå en prøve i samme indhold som kurset i dansk fa-

milieret, frihed og folkestyre. Det er en forudsætning, at prøven har det samme

faglige indhold og niveau som kurset således, at vielsesforretterne opnår de nød-

vendige kompetencer til at forrette vielser med borgerlig gyldighed. Ministeriet

bemærker endvidere, at prøven skal aflægges på dansk ved fysisk fremmøde uden

medvirken af hjælper eller tolk.

Det vil med ændringen være op til vielsesforretteren at beslutte, om vedkom-

mende ønsker at deltage i et kursus eller bestå en prøve. Adgang til at godtgøre

sit kendskab til dansk familieret, frihed og folkestyre ved at bestå en prøve i dansk

familieret, frihed og folkestyre er dermed ikke betinget af at være født og opvok-

set i Danmark.

By-, Land- og Kirkeministeriet har noteret sig professor em. Lisbet Christoffersens

og Grundtvigsk Forums bemærkninger vedrørende indførelsen af prøve i dansk

familieret, frihed og folkestyre og kravene for den tilsvarende undervisning på

Pastoralseminariet. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring i lovforsla-

get, da prøven skal have samme indhold som det kursus, der udbydes i dansk fa-

milieret, frihed og folkestyre.

2.2.6. Tydeliggørelse af pligten til at indberette medlemstal

Professor em. Lisbet Christoffersen, Roskilde Universitet,

støtter, at der

indføres en tydeliggørelse i lovteksten af tidsfristen for indberetning af med-

lemstal, da det tydeliggør de krav, der stilles, øger transparensen og dermed

retssikkerheden, og samtidig nedbringer sagsbehandlingstiden ved at rumme

færre sagsbehandlingsskridt.

Akt nr. 471916

Side: 10

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

Notat

By-, Land-, og Kirkeministeriet bemærker, at der er tale om en tydeliggørelse af

praksis for indberetning af medlemstal. Forslaget vil medføre større transparens

om de krav, der stilles til trossamfund og menigheder vedrørende indberetning af

oplysninger til Trossamfundsregistret.

2.2.7. Skærpelse af krav til årsregnskaber og oplysninger om donationer

2.2.7.1. Skærpelse af oplysningspligt i forhold til udenlandsk finansiering af religi-

øse forkyndere

Center for Muslimers Rettigheder i Danmark (CEDA)

anfører, at en skær-

pelse af oplysningspligten kan medføre en unødvendig og ressourcekrævende

bureaukratisk byrde for de anerkendte trossamfund. Derudover risikerer for-

slaget at sende et stigmatiserende signal om, at trossamfund opfattes som po-

tentielle sikkerhedsrisici.

Center for Muslimers Rettigheder i Danmark

(CEDA)

anbefaler, at man overvejer en mere helhedsorienteret tilgang, hvor

man i højere grad inddrager trossamfundene og indgår i en dialogbaseret stra-

tegi til afklaring af trossamfundenes behov frem for, at man alene øger den fi-

nansielle kontrol med trossamfundene.

Danske Kirkers Råd

Frelsens Hær

anfører, at det bør præciseres, hvad der

defineres som aflønning, herunder mulig beløbsgrænse for hvornår de skal op-

lyses enkeltvis (fx over 50.000 kr.) samt mulig undtagelse, hvis midlerne kom-

mer fra et andet EU/EØS-land.

Danske Kirkers Råd

anfører endvidere, at det

også bør præciseres, om det gælder for frivillige i de lokale kirker, der er på

kortere eller længere udvekslingsophold, men er lønnet fra deres hjemkirke i

udlandet.

Dansk Kirkers Råd

Den buddhistiske forening DHAMMAKAYA I DAN-

MARK

anfører, at det kan være vanskeligt for et trossamfund at vurdere hvilke

af trossamfundenes donationer, der anvendes til aflønning af religiøse forkyn-

dere.

Foreningen Åndsfrihed

Grundtvigsk Forum

giver udtryk for, at der med

indførelsen af skærpelsen stilles krav til trossamfund, som ikke i samme grad

stilles til kultur- og foreningsliv i øvrigt, hvorfor forslaget vil medføre en skæv-

hed mellem tro/religion og kultur/fritid i øvrigt.

Professor em. Lisbet Christoffersen, Roskilde Universitet,

er enig i indførel-

sen af en skærpelse af oplysningspligt i forhold til udenlandsk finansiering af

religiøse forkyndere.

By-, Land-, og Kirkeministeriet bemærker, at forslaget om at skærpe oplysnings-

pligten i forhold til udenlandsk finansiering af religiøse forkyndere alene vedrører

indirekte aflønning af forkyndere.

Forslaget vil blive udmøntet ved bekendtgørelse, hvor der forventes at blive fast-

sat regler om, at årsregnskabet skal indeholde oplysninger om, hvem der aflønner

trossamfundets religiøse forkyndere i tilfælde, hvor vedkommende er udsendt til

Danmark af udenlandske organisationer, foreninger eller stater, og hvor den reli-

giøse forkynder modtager hel eller delvis løn direkte herfra.

Akt nr. 471916

Side: 11

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

Notat

Forslaget forventes således ikke at omfatte de situationer, hvor trossamfundet

anvender donationer givet til trossamfundet til at aflønne en religiøs forkynder,

der er ansat og aflønnet af trossamfundet.

By-, Land-, og Kirkeministeriet bemærker endvidere, at formålet med den foreslå-

ede ændring er at skabe større åbenhed om de anerkendte trossamfunds øko-

nomi. By-, Land- og Kirkeministeriet vil endvidere udarbejde relevant vejlednings-

materiale til brug for udarbejdelsen af årsregnskaber med henblik på at under-

støtte de anerkendte trossamfund og menigheder i udarbejdelsen af deres års-

regnskab.

By-, Land-, og Kirkeministeriet bemærker i forlængelse heraf, at anerkendte tros-

samfund har adgang til at søge om opholdstilladelse til udlændinge, der skal

virke som religiøse forkyndere, missionærer eller inden for et religiøst ordenssam-

fund efter udlændingelovens § 9 f. Anerkendte trossamfund har således en særlig

adgang til at få trossamfundets religiøse forkyndere til Danmark.

2.2.7.2. Præcisering af ansvar for indberetning af årsregnskab til Trossamfunds-

registret

Ateistisk Selskab

anfører, at gennemsigtighed om økonomiske forhold er et

grundprincip i moderne demokrati, og at trossamfund allerede er bedre stillet

end foreninger omfattet af indsamlingsloven, virksomheder eller selvstændige

erhvervsdrivende.

Professor em. Lisbet Christoffersen, Roskilde Universitet,

støtter, at der

indføres en præcisering af ansvaret for indberetning af årsregnskab til Tros-

samfundsregistret, da det tydeliggør de krav, der stilles, øger transparensen og

dermed retssikkerheden, og samtidig nedbringer sagsbehandlingstiden ved at

rumme færre sagsbehandlingsskridt.

Apostolsk kirke

sætter stor pris på, at det foreslås, at fristen forlænges, da det

giver trossamfundet mulighed for at afholde generalforsamling i løbet af som-

meren.

Baptistkirken i Danmark

takker for forslaget om at forlænge fristen for ind-

beretning af årsregnskab.

Evangelisk Frikirke Danmark

er positive overfor forlængelsen af fristen, da

det gør det muligt for trossamfundet at afholde generalforsamling i løbet af

sommeren.

Dansk Muslimsk Union

anfører, at man finder, at en forlængelse af fristen for

indberetning af årsregnskab og oplysninger om donationer er mere praktisk

realistisk.

FrikirkeNet

støtter, at fristen for indberetning af årsregnskab forlænges fra 5

til 8 måneder efter årsregnskabets afslutning.

Islamisk Kultur Center

er glade for forslaget om at forlænge fristen for indbe-

retning af årsregnskabet og anfører, at ændringen vil aflaste trossamfundet og

give længere tid til at færdiggøre processen og få årsregnskabet godkendt mv.

Akt nr. 471916

Side: 12

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

Notat

By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker, at ændringen af fristen for indberet-

ning af årsregnskaber forventes indført ved en ændring af bekendtgørelse om

Trossamfundsregistret.

2.2.7.3. Indførelse af mulighed for pålæg om brug af ekstern revisor ved gentagne

fejl i årsregnskabet m.v.

Danske Kirkers Råd

giver udtryk for, at fejl i årsregnskaber og oplysninger

om donationer ofte skyldes misforståelser og høj kompleksitet.

Danske Kir-

kers Råd

anbefaler derfor, at ministeriet pålægges en øget oplysnings- og vej-

ledningspligt, før et trossamfund bliver pålagt at anvende en ekstern revisor.

FrikirkeNet

er positive over, at forslaget ikke indeholder en generelt krav om

brug af ekstern revisor, men bemærker, at et pålæg om brug af ekstern revisor

også skal medføre en øget vejledningsindsats til trossamfundene.

FrikirkeNet

ønsker på den baggrund, at der afsættes midler til ekstra støtte og vejledning af

især mindre trossamfund, herunder særligt migrantkirker.

Professor em. Lisbet Christoffersen, Roskilde Universitet,

anfører, at evnen

til at kunne aflevere korrekte årsregnskaber mv. er et udtryk for den stabilitet

mv., som er en af forudsætningerne for at opnå anerkendelse som trossamfund.

Professor em. Lisbet Christoffersen, Roskilde Universitet,

anfører endvi-

dere, at oplysningerne har betydning for en statslig kontrol og dermed for for-

holdet mellem staten og trossamfundet, samt at trossamfundsloven således er

et helt centralt element i en bredere offentligheds tillid til og dermed afgivelse

af legitimitet til de anerkendte trossamfund.

By-, Land-, og Kirkeministeriet bemærker hertil, at den forslåede ændring af tros-

samfundsloven § 21, stk. 2, medfører, at kirkeministeren kan give et trossamfund

eller en menighed, der gentagne gange har indberettet årsregnskaber eller oplys-

ninger om donationer med væsentlige mangler til Trossamfundsregistret, et på-

læg om at anvende en ekstern revisor. Det er hensigten at benytte hjemlen efter

en konkret vurdering i tilfælde, hvor et trossamfunds eller en menigheds årsregn-

skab eller oplysninger om donationer indeholder væsentlige mangler i mindst to

på hinanden følgende år.

By-, Land- og Kirkeministeriet har i forbindelse med ministeriets tilsyn et stort fo-

kus på vejledning af trossamfundene og menighederne. Ministeriet vil derfor

varsle trossamfund og menigheder, der har væsentlige mangler om, at væsentlige

mangler i trossamfundets eller menighedens årsregnskab eller oplysninger om

donationer kan medføre et pålæg om at anvende en ekstern revisor. Ministeriet er

endvidere som forvaltningsmyndighed underlagt de almindelige sagsbehand-

lingsregler i forvaltningsloven, herunder vejledningspligt, i forbindelse med sags-

behandling af tilsynssager for anerkendte trossamfund og menigheder.

Akt nr. 471916

Side: 13

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

Notat

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i offentlig høring, er der i det

fremsatte lovforslag foretaget ændringer af sproglig, redaktionel og lovteknisk

karakter.

Akt nr. 471916

Side: 14