L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

Kirkeudvalget 2024-25
L 175 Bilag 1
Offentligt

Kolding den 21. februar 2025

Vedr.:

Lov om ændring af lov om trossamfund uden for folkekirken (Revision af trossamfundsloven)

Jeres sagsnr. 2025-769

Vi takker for muligheden for at afgive høringssvar til

Lov om ændring af lov om trossamfund uden

for folkekirken (Revision af trossamfundsloven).

Stor ros herfra for punkterne 9 og 10 i

Vi sætter stor

pris på, at vores mangeårige tradition med at holde generalforsamling i forbindelse med vores

sommerstævne nu kan fortsætte.

Og det er en kærkommen lettelse, at vielsesforrettere fremover kan nøjes med at aflægge en

skriftlig prøve om dansk familieret, frihed og folkestyre frem for at skulle deltage i det

eksisterende todages kursus.

Vi har et forslag om en ændring, når det gælder oplysning om donationer fra enkeltpersoner. De

personer, som årligt donerer mere end 20.000 kroner, får stort set alle sammen (og formentlig:

alle sammen) fradrag for deres donation jf. ligningslovens §§ 8 A og 12. Derfor er beløbene i

forvejen kontrolleret af Skat.

Vi foreslår derfor, at trossamfundene fremover kan nøjes med at opgive summen af donationer

givet med fradrag efter ligningsloven, så det kun er donationer derudover, som skal opgøres

særskilt. Det vil alt andet lige også gøre det lettere at se, om der er problematiske donationer

iblandt.

Vi henviser i øvrigt til høringssvaret fra Danske Kirkers Råd, som vi bakker op om.

Apostolsk Kirke Danmark - Lykkegårdsvej 100 - 6000 Kolding

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

Til By-, Land- og Kirkeministeriet

Høringssvar vedrørende revision af Trossamfundsloven (2025-769).

Center for Samtidsreligion ved Aarhus Universitet er et forskningscenter, der undersø-

ger religionens rolle i moderne samfund præget af sekularisering, globalisering og sti-

gende religiøs diversitet. Centret har haft et særligt fokus på trossamfund i Danmark

og har blandt andet udgivet bøger om buddhisme, hinduisme, kristendom og islam.

Centeret har gennemført tre kortlægninger af religion i Aarhus med fokus på organise-

ring (2003), religiøs undervisning (2013) og unge (2023) og udgiver jævnligt årbøger

med statistik og analyser om trossamfund såvel som artikler om fx lovgivning på feltet.

Det er på denne baggrund, at Center for Samtidsreligion indsender et høringssvar i an-

ledningen af revisionen af trossamfundsloven. Høringssvaret fokuserer på offentlig ad-

gang til medlemstal, transparens ift. privilegier samt adgang til rådgivning.

Offentlig adgang til medlemstal

De anerkendte trossamfund skal indrapportere deres medlemstal hvert år. Vi anbefa-

ler, at disse tal gøres offentligt tilgængelige. I Danmark føres der ingen systematisk af

statistik over religiøst tilhørsforhold, hvilket vanskeliggør præcise analyser af religi-

onsdemografiske forhold. Medlemstal for folkekirken er offentligt tilgængelige, og der

er ingen tungtvejende grunde til, at dette ikke skulle gælde for andre anerkendte tros-

samfund. En offentliggørelse vil skabe større transparens og forbedre grundlaget for

forskning samt offentlig debat om trossamfund i Danmark.

Større transparens i forhold til privilegier ved anerkendelse

Anerkendelse giver adgang til konkrete privilegier. Trossamfundsloven har bidraget til

at skabe klarhed over hvilke det er, men der kan stadig gøres mere. Vi anbefaler, at det

nævnes direkte i loven, hvilke privilegier anerkendelse som trossamfund giver adgang

til. Særligt anbefaler vi, at man direkte nævner de skattemæssige privilegier, som aner-

kendelse giver anledning til, herunder ligningslovens §8A og §12, stk.3 og fritagelse fra

vurderingen jf. ejendomsvurderingsloven §9 (

https://www.retsinforma-

tion.dk/eli/lta/2023/1510

Afdeling for

religionsvidenskab

Henrik Reintoft

Christensen

Lektor

Dato: 25. februar 2025

Direkte tlf.: 87162492

Mobiltlf.: 28261014

E-mail: [email protected]

Web: au.dk/da/hc@cas

Side 1/2

Denne lov mangler i øvrigt tilsyneladende at blive tilrettet trossamfundslovens terminologi. Af

LBK nr 1510 af 08/12/2023 § 9 stk. 4. fremgår at følgende ejendomme ikke vurderes:

m.v. tilhørende anerkendte eller godkendte trossamfund samt kirkegårde og godkendte begra-

fundsloven i 2018.

Aarhus Universitet

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

Adgang til rådgivning som følge af ændringer i lovgivning og praksis

Overordnet peger revisionen af trossamfundsloven på, at trossamfundene får flere ad-

ministrative opgaver. Helt overordnet anbefaler vi derfor, at man overvejer mulige til-

tag til øget rådgivning af trossamfundene vedrørende juridiske og administrative pro-

blemstillinger. I den forbindelse kan det være fordelagtigt at indhente viden om, hvor-

dan lignende rådgivning fungerer i andre lande. I Norge er der et statsligt råd, der va-

retager denne type opgaver, mens man i Sverige har et civilsamfundsråd, der sikrer di-

alog og støtte til trossamfundene. Erfaringerne herfra kan bidrage til en mere effektiv

og inkluderende løsning i den danske kontekst. På baggrund af vores kontakt med an-

erkendte trossamfund ved vi, at nogle trossamfund mangler ressourcer til at følge med

i ændringer i lovgivning og praksis. Det er i udgangspunktet trossamfundenes eget an-

svar at følge med i ændret lovgivning, men det kan fx være vanskeligt at følge med i

ændringer på den nationale sanktionsliste (som sker ved annoncering i statstidende).

Da revisionen lægger op til, at det bliver en anerkendelsesbetingelse, at anerkendte

trossamfund ikke må facilitere prædikener eller taler af personer på den nationale

at trossamfund får ad-

gang til tydelig information om, hvem der er på listen. Tilsvarende bør det sikres, at

anerkendte trossamfund systematisk informeres om ændringer i lovgivning af relevans

for dem. Fx blev der i december 2023 uden særlig offentlig opmærksomhed vedta-

get en ændring i planlovens § 15, som gør at en lokalplan kan indeholde forbud mod

anvendelse af bygninger til religiøse formål. Dette påvirker anerkendte trossamfunds

ret til at etablere og drive religiøse institutioner, og den manglende information om

dette og de kriterier, der anvendes i vurderingen kan udfordre trossamfundenes

oplevelse af retssikkerhed.

Konklusion

Den foreslåede lovgivning er en anledning til at styrke transparens og retssikkerhed

for trossamfund i Danmark. Vi opfordrer til, at medlemsregistrene gøres offentligt til-

gængelige, og at anerkendelse tydeliggøres i forhold til skattemæssige privilegier. En-

delig bør tilknytningen til hadprædikantlisten defineres klarere for at undgå ufor-

holdsmæssigt vidtrækkende konsekvenser, fx gennem adgang til rådgivning.

Side 2/2

Med venlig hilsen

Henrik Reintoft Christensen

Leder af Center for Samtidsreligion

Institut for Kultur og Samfund

Aarhus Universitet

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

Skovvej 120, 4220 Korsør

6. februar 2025

By-, Land- og Kirkeministeriet

Bemærkninger til revision af trossamfundsloven

Vi har med tak modtaget forslag til revision af trossamfundsloven, især tak for det medsendte

faktaark, det er en stor hjælp for os at få uddybende forklaringer til den kommende revision.

Vi har nogle få bemærkninger til den kommende revision af trossamfundsloven.

Vi har et generelt ønske om at de kommende ændringer og tilføjelser udarbejdes på en måde som

giver mindst mulig administrativ belastning for vores forening. Foreningen er i forvejen underlagt en

række administrative krav som er tidskrævende for en lille forening og enhver yderligere belastning

er en udfordring for foreningen. Vi håber og anmoder om at ministeriet har mulighed for at

imødekomme dette ønske ved den endelige revision af loven.

Vor bemærkninger nedenfor sker med reference til faktaarket fordi det er det let at referere til.

Vedr. punkt 2, skærpelse af oplysningspligt ift. udenlandsk finansiering af religiøse forkyndere

Vor forening foretager ingen form for pengestrømsanalyse eller lignende. Når foreningen modtager en

donation opgør vi ikke om donationen anvendes til en enkelt munk eller til at betale strøm og varme

til foreningens hus. De modtagne donationer indsættes på en bankkonto som efterfølgende anvendes

til at dække alle foreningens udgifter. Vi vil derfor kun være i stand til at opgøre hvilke lande

donationerne afsendes fra, vi vil ikke være i stand til at opgøre hvilke udgifter de enkelte donationer

anvendes til.

Vi vil foreslå at den eksisterende donationsliste udbygges med et felt som viser donationens

afsendelsesland, alt andet vil hurtigt give anledning til spørgsmål, fortolkninger og mulig inkonsistens.

Eks.: foreningen har tidligere modtaget en donation fra en thailandsk professor ansat ved et

amerikansk universitet er det en amerikansk eller thailandsk donation? Ved at tilføje et

afsendelsesland på donationslisten vil man sikre enkelhed og undgå inkonsistens mellem flere

opgørelser. Donationslisten kunne herefter se sådan ud:

Illustrativt eksempel, ikke faktisk opgørelse:

Navn

anonym

Anonym

Adresse

Annonym

Anonym

anonym

Afsendelsesland

Thailand

Beløb

30.000

25.000

22.317

21.000

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

Vedr. Punkt 5

Foreningen indsender et internt regnskab til Trossamfundsregisteret, der vil blive foretaget et review

af det indsendte regnskab. Det bør præciseres i lovteksten at reviewet kan foretages af andre end en

godkendt revisor.

Med venlig hilsen

(Phrakhruthammathon

Prakongsak Tongpanya)

Formand

(Mr. Michael Dalsgaard Jensen)

Næste formand

Side 2

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

ZESLAW

OZON

OMERSK

KATOLSK BISKOP AF KØBENHAVN

. K

ONGEVEJ

DK-1610 K

ØBENHAVN

København, den 25. februar, 2025,

By-, Land- og Kirkeministeriet,

Frederiksholms Kanal 21,

1220 København K.

Vedr. høring over udkast til forslag om ændring af lov om trossamfund uden for folkekirken

På Den katolske Kirkes vegne takker jeg for skrivelse af 29. januar d.å. samt for muligheden for at

afgive høringssvar til forslag til revision af trossamfundsloven. Det tages med tilfredshed til kende,

at revisionsforslaget på en del områder tager hensyn til bemærkninger, som trossamfund i tidens løb

har indgivet, og som vil forenkle visse procedurer, ligesom trossamfundene i højere grad har følt sig

inddraget i forløbet op til revideringen af loven end tilfældet var ved tilblivelsen af loven.

På andre områder mener Den katolske Kirke dog fortsat, at der bør foretages ændringer, som vil

forenkle procedurerne og undgå unødige krav:

Vedr. Kap. 5 Vielsesbemyndigelse.

Som det er nu, skal en vielsesbemyndigelse fornys, hver gang en vielsesforretter skifter tjenestested

inden for samme trossamfund jf. Trossamfundsloven § 19 stk. 2.

Dette påfører både ministerium og trossamfund øgede administrative byrder, som bør kunne mind-

skes. Da vielsesbemyndigelsen i forvejen også gælder uden for forretterens menighed, foreslår vi, at

en vielsesbemyndigelse gives til trossamfundet som helhed og at en én gang givet bemyndigelse gæl-

der, så længe den pågældende forkynder er i aktiv tjeneste inden for samme trossamfund.

Som minimum, bør det være tilstrækkeligt, at der ved fornyelse af vielsesbemyndigelsen blot ind-

hentes en fornyet samtykkeerklæring fra præsten til, at By-, Land- og Kirkeministeriet indhenter op-

lysninger om eventuelle verserende og/eller afgjorte straffesager, en fornyet børneattest for forkyn-

deren indhentet af trossamfundet/menigheden, samt evt. nødvendig dokumentation for gyldig op-

holdstilladelse.

Vedr. Kap. 5 Kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre.

Den katolske Kirke ser positivt på, at By-, Land- og Kirkeministeriet foreslår, at det nuværende

kursuskrav til vielsesforrettere om gennemførelse af kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre

ændres, sådan at vielsesforretteren enten kan deltage i det eksisterende 2-dages kursus eller bestå en

skriftlig prøve i dansk familieret, frihed og folkestyre.

Upåagtet dette bør kurset i dansk familieret, frihed og folkestyres efterprøves for sit indhold og sin

hensigtsmæssighed.

TLF

(+45) 33 55 60 80 ·

MAIL

[email protected]

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

Den katolske Kirke foreslår desuden, at der ses på muligheden for, at personer med kendskab til

kursets indhold, særligt pensionerede præster, som anmoder om en ad hoc-vielsesbemyndigelse, kan

få dispensation til at blive fritaget for kurset i dansk familieret, frihed og folkestyre, da de allerede

har kendskab til lovgivningen samt erfaring dermed.

Vedr. Kap. 6 Tilsyn og tilbagekaldelse af anerkendelse

I lovens aktuelle gyldighedstid er tilbagekaldelse af anerkendelse ofte foregået p.gr. af administra-

tive fejl. Anerkendelse af et trossamfund er en meget grundlæggende ting, som bør nyde stor sikker-

hed, naturligvis under forudsætning af overholdelse af gældende regler. I tilfælde af administrative

fejl bør et passende antal advarsler være tilstrækkeligt.

I øvrigt

En lov om trossamfund bør i høj grad være et instrument til sikring af trossamfunds status og

rettigheder. Den lange tid, som er gået indtil opfyldelsen af grundlovens § 69, har dog bevirket, at

loven mere er blevet et statsligt kontrolinstrument. Selv om nutiden stiller samfundet over for andre

udfordringer, bør en lov om trossamfund være præget af et overordnet positivt syn på disse.

Selv om dansk lov har sine egne traditioner og deraf bl.a. også en særlig terminologi, bør en tros-

samfundslov alligevel kunne rumme hensyntagen til trossamfunds egne traditioner og strukturer, så

de ikke presses ind i et skema, der ikke svarer til deres selvforståelse. Dette gælder bl.a. hvad der

omfattes af kap. 3, mere specifikt § 8 stk. 2 og 3. Her tales der om, at menigheder, forsamlinger og

kredse godt kan omfattes af den samlede anerkendelse af det trossamfund, de tilhører og samtidig, at

de ikke kan opnå selvstændig anerkendelse. Alligevel behandles f.eks. katolske ordenssamfund som

selvstændige trossamfund, selv om de er en integreret del af Den katolske Kirkes samlede struktur,

hvilket ofte har bevirket komplicerede administrative udredninger.

Det samme gælder kravet om en vedtægtsparagraf, der sikrer mulighed for udmeldelse af trossam-

fundet. Den katolske Kirke er naturligvis enig i, at enhver til hver en tid frit skal kunne udmelde sig

af et trossamfund eller menighed uanset hvad og at det står ethvert medlem af Den katolske Kirke frit

for at melde sig ud.

En hindring af enkeltpersoners ret, til at melde sig ud synes dog allerede dækket af Trossamfunds-

lovens § 7, stk. 1, nr. 2, om at trossamfund og menigheder ikke må opfordre til eller foretage sig

noget, der strider mod bestemmelser i lov eller bestemmelser fastsat i medfør af lov.

I mangel af en udtrykkelig bestemmelse i vedtægterne om udmeldelse og proces for samme, vil der

civilretlig/foreningsretligt være mulighed for udmeldelse med passende varsel, ligesom en fasthol-

delse netop vil medføre, at trossamfundet eller menigheden overtræder en række love og regler.

TLF

(+45) 33 55 60 80 ·

MAIL

[email protected]

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

Arbejdet med at sikre, at alle trossamfund og menigheder har en vedtægtsparagraf om frivillig ind-

og udmeldelse påfører således både ministerium og trossamfund unødige øgede administrative byr-

der. Man kunne med fordel nøjes med at slå ned på de sager, hvor det viser sig, at et medlem ikke frit

kan udmelde sig af et trossamfund eller menighed.

Et andet felt, som ganske vist ikke er en del af trossamfundsloven, men udlændingeloven, er de

omfattende indskrænkninger af muligheder for præster og andre forkyndere fra lande uden for

EU/EØS til at komme til Danmark som gæster til engangsbegivenheder eller for ganske korte perio-

der.

Både Den katolske Kirke og flere andre kristne trossamfund, herunder de lutherske er i kraft af

deres historie og traditioner dele af et internationalt samfund, hvor besøg og udveksling på tværs af

landegrænserne er naturlige. Det bør derfor også være naturligt, at gæstende forkyndere fra udlandet,

kan medvirke i og lede - religiøse ceremonier her i Danmark.

Den katolske Kirke foreslår, at der arbejdes på en koordinering ministerier imellem, således at for-

kyndere fra lande uden for EU/EØS kan blive fritaget fra kravet om arbejdstilladelse for et kortere

tidsrum på baggrund af deres erhvervsområde eller særlige situation, jf. udlændingebekendtgørelsens

§ 24, hvis et anerkendt trossamfund ansøger om dette og påtager sig ansvaret for forkynderen under

opholdet.

Med de venligste hilsener

+ Czeslaw Kozon

TLF

(+45) 33 55 60 80 ·

MAIL

[email protected]

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

Til Kirkeministeriet

sagsnr. 2025-769

Det Rådgivende Udvalg vedr. Trossamfund

25. februar 2025

folkekirken (revision af trossamfundsloven).

Det Rådgivende Udvalg vedr. Trossamfund (DRU) er i brev af 29. januar 2025 blevet anmodet om at

folkekirken (revision af trossamfundsloven).

DRU rådgiver Kirkeministeriet i sager om anerkendelse af trossamfund og menigheder uden for

forskellige fagligheder: Religionshistorie, religionssociologi, teologi og retsvidenskab. Høringssvaret

at de

Vedr. §7, stk. 1, nr 1 og stk. 2, nr 2:

Det bør overvejes, om det i

eller direkte af lovteksten tydeligere skal fremgå,

fuldgyldige medlemmer af trossamfundet, samt at passive

Begrundelse:

Vi har i DRU

end 50) men med

trossamfundet, vil tydeliggøre over for trossamfundene, hvorledes kriteriet i § 7, stk. 1, nr. 1, skal

forstås. Dermed kan der undgås unødige ansøgninger og sagsbehandling for så vidt angår trossamfund,

som ikke opfylder kriteriet.

Vedr. §7, stk. 2, nr 7:

Det kan overvejes at anmode trossamfund, som søger om anerkendelse, om at angive om eventuelle

eller udenlandske stater.

Begrundelse:

oplyse sagerne bedre.

foreslår nogle medlemmer af DRU, at f

kan overveje om der kan eller skal

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

Begrundelse:

Vedr. §15, stk. 4 og stk. 5:

Det forelås, at

skal en sådan

skal

Begrundelse:

Også i trossamfund, som ikke ønsker

vielsesbemyndigelse, skal DRU vurderer lovligheden af ritualer og praksis i trossamfundet, jf. § 7, stk.

1, nr. 2. Forslaget ville oplyse sagerne bedre.

: Dersom der

Vedr. §17, stk. 3:

Det foreslås, at

og folkestyre

Begrundelse:

mod bestemmelser, der er fastsat ved lov”.

i dansk familieret, frihed

(

Generelle overvejelser:

medlemmer af

følgende:

er ulovligt.

Begrundelse:

Et forbud skønnes at

Endelig

anbefaling 7 i ”Kommission for den glemte

kvindekamp” (Januar 2025), der omhandler Trossamfund. Her anbefaler kommissionen, at anerkendte

, herunder

kontrol.

Nogle medlemmer af DRU

32).

sig alle Kommissionens fem løsningsforslag vedr. Trossamfund (side

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

Andre medlemmer af DRU kan

dføres en klar

religiøs

som uopløseligt og som derfor ikke opererer med muligheden for

religiøs skilsmisse og indgåelse af nyt religiøst

ikke

religiøse overbevisninger.

På vegne af Det Rådgivende Udvalg vedr. Trossamfund

_________________________

Jakob Egeris Thorsen, formand

Helle Krunke

Niels Reeh

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

By-, Land- og Kirkeministeriet

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Lindenborg, den 25. feb. 2025

Høringssvar til Trossamfundsloven

Evangelisk Frikirke Danmark takker for muligheden for at indsende høringssvar.

Dette høringssvar sendes på vegne af 17 menigheder tilknyttet trossamfundet

Evangelisk Frikirke Danmark.

Først og fremmest vil vi gerne udtrykke vores taknemmelighed for forlængelsen af

fristen for indberetning af regnskab og medlemstal. Denne forlængelse gør det muligt

for vores kirkesamfund at afholde årsmødet (generalforsamlingen) under vores

Sommerkonference, som det var tradition før trossamfundsloven blev indført.

Vi har i de seneste år oplevet betydelige udfordringer ved, at kun én person er

registreret som kontaktperson i Trossamfundsregistret. Ved at udvide dette til to

personer vil man kunne minimere de fejl og uhensigtsmæssigheder, der opstår, hvis

en menighed overser en deadline eller vigtig information.

Derudover vil det være en stor fordel, hvis loven kan justeres, så administrative fejl

ikke fører til fratagelse af anerkendelse. I stedet bør man indføre en ordning med

'skærpet tilsyn', indtil eventuelle fejl er rettet op. I mange tilfælde har fratagelsen af

anerkendelse været forårsaget af manglende opmærksomhed fra menighedernes

kontaktperson. Det er derfor vigtigt, at sanktionerne står i rimeligt forhold til den

administrative fejl.

Ligeledes har vi oplevet trusler om fratagelse af anerkendelse som menighed og

trossamfund på grund af krav til vedtægtsændringer. Med en frist på 8 uger fra

ministeriets side kan det være vanskeligt at overholde egne vedtægters frist for lovlig

indkaldelse til årsmøde. Dette udgør igen en stor byrde og strenge sanktioner for en

organisatorisk praksis, som rettes hurtigst muligt.

Vi håber, at vores input vil blive taget i betragtning.

Vi henviser desuden til Danske Kirkers Råds høringssvar, som vi også er en del af.

Med venlig hilsen

Brian Kjøller

Formand for Landsledelsen

Evangelisk Frikirke Danmark

Evangelisk Frikirke Danmark, Borrevejlevej 26, 4000 Roskilde

4016 2131 - [email protected] - www.evangeliskfrikirke.dk - cvr.: 66741710

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

Att: By-, Land- og Kirkeministeriet

[email protected]

17. februar 2025

Høringssvar til Lov om ændring af lov om trossamfund uden for folkekirken

(Revision af trossamfundsloven)

Folkekirkes mellemkirkelige Råd har til opgave at varetage folkekirkens mellemkirkelige

ansvar, og høringssvaret om revision af trossamfundsloven er grundet i denne opgave. Det

sker gennem dialog, samarbejde og udvikling på tværs af kirker og landegrænser, og gennem

brobygning mellem folkekirken, migrantkirker og internationale menigheder i Danmark.

Som medlem af Danske Kirkers Råd bifalder Folkekirkens mellemkirkelige Råd høringssvaret

fra Danske Kirkers Råd. Derudover bemærkes specielt følgende forhold:

For MKR er det grundlæggende vigtigt, at tros- og religionsfriheden sikres i vores danske

samfund, sådan som det allerede fremgår af grundloven. Den reviderede trossamfundslov

må i sin kerne have anerkendelsen af denne frihedsrettighed, så lovens bestemmelser om

krav og kontrol ikke skygger for denne grundlæggende frihedsrettighed. Kun begrænsninger

som er

nødvendige

trossamfundslov; omvendt er andre begrænsninger af friheder og rettigheder ikke legitime i

tros- og religionsfrihedsperspektiv.

Grundlovens §67

Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på

den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som

strider mod sædeligheden eller den offentlige orden

Den Europæiske Menneskerettighedserklæring artikel 9

Frihed til at

lægge sin religion eller overbevisning for dagen skal kun kunne underkastes sådanne

begrænsninger, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund af

hensyn til den offentlige sikkerhed, for at beskytte offentlig orden, sundheden eller

sædeligheden eller for at beskytte andres ret og frihed

I sammenhæng med den grundlæggende tros- og religionsfrihed er det for MKR vigtigt, at

der ikke diskrimineres mellem trossamfundene i Danmark, og at der heller ikke

diskrimineres mellem folkekirken og andre trossamfund. Ved gennemlæsning af den

reviderede trossamfundslov er indtrykket, at kontrollen skal styrkes. Det bør være et

opmærksomhedspunkt i forhold til mulig diskrimination.

Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning

berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage

sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt

For MKR er det betydningsfuldt, at loven som helhed sikrer et godt samarbejde mellem

trossamfundene og staten. I Det mellemkirkelige Råds perspektiv varetager trossamfundene

Peter Bangs Vej 5B DK-2000 Frederiksberg

T: +45 33 11 44 88 [email protected] - www.interchurch.dk

COUNCIL ON INTERNATIONAL RELATIONS

OF THE EVANG ELICAL LUTHERAN CHURCH IN DENMARK

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

ikke blot det religiøse behov for deres medlemmer, men bidrager også til civilsamfundet

gennem værdifulde fællesskaber både for egne medlemmer og for andre grupper i det

danske samfund. Derfor er det vigtigt, at den reviderede trossamfundslov sikrer gode rammer

for trossamfundenes civilsamfundsmæssige engagement.

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

København den 24. februar 2025

Vedr.:

Lov om ændring af lov om trossamfund uden for folkekirken (Revision af trossamfundsloven)

Jeres sagsnr. 2025-769

Vi takker for muligheden for at afgive høringssvar til ovenstående lovforslag.

Først vil vi rose forslaget og regeringen for punkterne 9 og 10

mange trossamfunds mangeårige tradition med at holde

generalforsamling i forbindelse med sommerens store stævner nu kan fortsætte. Og vi er meget

tilfredse med, at vielsesforrettere fremover kan vælge enten at deltage i det eksisterende todages

kursus eller aflægge en skriftlig prøve om dansk familieret, frihed og folkestyre. Det har længe

været et stort ønske for os at få ændret kravene til vielsesforrettere.

Det er dog væsentligt, at den prøve, som skal aflægges, kan aflægges flere steder i landet.

Allerhelst online. Samt at økonomien, som er forbundet med aflæggelsen af prøven, er rimelig i

forhold til, at det er en skriftlig prøve.

Når det gælder de andre punkter

på faktaarket, så har vi forståelse for skærpelserne i punkt 1 og

2 vedrørende penge fra udlandet og hadprædikanter. Vi bakker også op om forslag, der skaber

større tydelighed og enkelthed - som i punkterne 3, 5, 6, 7 og 8.

I forhold til punkt 4

er vi meget glade for, at tidligere tanker om at forlange et revideret

årsregnskab fra alle trossamfund er taget af bordet igen. Det ville blive alt for omkostningstungt

for små trossamfund.

At man så, ved gentagne fejl, kan blive pålagt brug af ekstern revisor er et forståeligt greb, men

det bør ikke stå alene. Vi foreslår, at ministeriet i stedet bruger flere ressourcer på vejledning til

trossamfund, som laver gentagne fejl.

Det vil formentlig typisk dreje sig om mindre trossamfund med mange frivillige funktioner eller

migrantkirker med udfordringer i forhold til kulturen - og dermed risikerer vi, at en ekstra udgift på

30.000 kroner til ekstern revision medfører, at trossamfundet opgiver at fortsætte som anerkendt.

Konkret foreslår vi, at der afsættes midler til ekstra støtte, opsyn og mentoring til især

migrantkirker og andre trossamfund af udenlandsk herkomst men også til mindre trossamfund.

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

Dermed kan man placere trossamfund, som laver gentagne fejl i regnskabsaflæggelsen, i en

, hvor de får vejledning, indtil tingene er i orden.

Vi hilser det velkomment, at sager om problematisk ægteskabspraksis placeres

i et

tværministerielt udvalg og ikke under trossamfundsloven. De fleste af de trossamfund, hvor der

har været sager om skilsmissekontrakter eller ægteskabskontrakter for mindreårige, er ikke

anerkendte ( Sharia og samfund Vinding og Petersen, 2020), og derfor er straffeloven et bedre

sted at placere dette.

Når det gælder oplysninger om donationer

over 20.000 kroner, foreslår vi at ændre kravene, så

der ikke - som nu - er dobbeltkontrol ved donationer, der allerede er kontrolleret af Skat. Næsten

samtlige donationer fra privatpersoner på mere end 20.000 kroner om året gives som

fradragsberettigede donationer jf. §§ 8 A og 12 i ligningsloven og er dermed underlagt Skats

kontrol. Dermed vil dette ikke føre til mindre kontrol eller mindre gennemskuelighed.

Vi mener ikke, at de lange lister med samlet set flere tusinde anonyme donorer, der har doneret

beløb over 20.000 kroner, giver ministeriet nogen form for meningsfuld viden i forhold til kontrol

og gennemskuelighed.

Konkret foreslår vi derfor, at trossamfundene fremover kan nøjes med i en enkelt linje i

årsregnskabet at opgive den samlede sum af donationer, som er givet via §§ 8 A og 12 og ikke

som nu opgive en lang liste med beløb over 20.000 kroner (anonymiserede givere).

Øvrige donationer samt donationer fra udlandet vil med dette forslag fortsat skulle fremgå

særskilt af Trossamfundsregisteret.

En realisering af dette forslag vil lette arbejdsbyrden for en

lange række frivillige kasserere, og det vil

bevirke, at donationer, som ikke er underlagt Skats kontrol, træder tydeligere frem og dermed

gøre det lettere at få øje på eventuelt problematiske overførsler.

Derudover foreslår vi, at der indføres krav om, at hvert trossamfund skal have to

kontaktpersoner

registreret hos Kirkeministeriet, og at al dialog med trossamfundet både går til

kontaktpersonerne samt til trossamfundets e-Boks. Som det er nu, har vi for mange eksempler på,

at dialogen mellem ministeriet og trossamfundene fejler og det vil dette forslag kunne afhjælpe.

Vi henviser i øvrigt til høringssvaret fra Danske Kirkers Råd,

som vi bakker op om.

Mikael Wandt Laursen

Generalsekretær

[email protected]

tlf. 42 42 22 15

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/L76/bilag/1/2931734.pdf

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

Udviklingen i (ikke)religiøsitet (Andersen, Erkmen og Gundelach)

1981 til 2017

2019, Hans Reitzels Forlag

https://www.humanistisksamfund.dk/om-humanistisk-samfund/

Danskernes værdier fra

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

https://ap.ohchr.org/documents/dpage_e.aspx?si=A/HRC/34/50/Add.1

Siden Heiner Bielefelt aflagde besøg i Danmark er medlemstallet steget til 2.110.

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

https://menneskeret.dk/status/religionsfrihed-religioese-minoriteter

https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/09_september_16/midtvejshoering_af_oplaeg_til_trossamfundsl

ov.pdf

https://menneskeret.dk/files/05_maj_17/hoering_over_betaenkning_om_en_samlet_lovregulering_om_andre_tross

amfund_end_folkekirken.pdf

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

http://www.althingi.is/lagas/nuna/1999108.html

https://www.sidmennt.is/media/ho3mupkz/%C3%A1rssk%C3%BDrsla-si%C3%B0menntar-2023.pdf

https://lovdata.no/dokument/LTI/lov/2020-04-24-31

https://stl.no/om-oss/

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

https://humanisterna.se/nyheter/humanisterna-godkanns-som-registrerat-

trossamfund/#:~:text=I%20sitt%20beslut%20den%2018,staten%20anser%20%C3%A4r%20ett%20trossamfund.

https://www.nrscotland.gov.uk/publications/vital-events-reference-tables-2023/

https://humanists.uk/ceremonies/weddings/blog/humanist-weddings-in-northern-ireland-everything-you-need-to-

know/

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

https://humanists.international/what-is-humanism/the-amsterdam-declaration/

https://lovdata.no/dokument/LTI/lov/2020-04-24-31

https://lovdata.no/LTI/lov/2020-04-24-31/§6

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

https://www.regjeringen.no/no/dokumenter/prop.-130-l-20182019/id2660940/

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

https://truoglivssyn.statsforvalteren.no/public/tilskudd

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

By-, Land- og Kirkeministeriet

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Sendt pr. e-mail til

[email protected]

Wilders Plads 8K

1403 København K

Telefon 3269 8888

Mobil 91325616

[email protected]

menneskeret.dk

Dok. nr. 25/00488-1

26. februar 2025

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om trossamfund uden

for folkekirken (revision af trossamfundsloven)

By-, Land- og Kirkeministeriet har ved brev af 29. januar 2025 oplyst, at ministeriet i

denne folketingssamling forventer at fremsætte lov om ændring af lov om

trossamfund uden for folkekirken (trossamfundsloven).

Udkastet til lovforslaget indeholder en række forskellige ændringer af

trossamfundsloven. Institut for Menneskerettigheder har bemærkninger til

lovudkastets § 1, nr. 3 (forslag til § 7, stk. 1, nr. 3 i trossamfundsloven), jf. afsnit 1

nedenfor, og enkelte øvrige bemærkninger til revisionen af trossamfundsloven, jf.

afsnit 2 nedenfor.

1. Bemærkninger til forslag til § 7, stk. 1, nr. 3 i trossamfundsloven

Det foreslås i lovudkastets § 1, nr. 3 (forslag til § 7, stk. 1, nr. 3 i trossamfundsloven),

at det indføres som en ny betingelse for anerkendelse som trossamfund, at

trossamfund ikke må facilitere prædikener eller taler med personer, der er optaget

på den nationale sanktionsliste over personer, som er udelukket fra indrejse af

hensyn til den offentlige orden i Danmark.

Institut for Menneskerettigheder afgav i forbindelse med indførelsen af den

nationale sanktionsliste høringssvar af 1. november 2016, der adresserer en række

menneskeretlige problematikker forbundet med sanktionslisten. Der henvises til

høringssvaret, der findes her:

Høringssvar.

Efter instituttets opfattelse savner det nuværende udkast til lovforslag navnlig

klarhed omkring de tidsmæssige implikationer af den foreslåede betingelse om, at

anerkendte trossamfund ikke må facilitere prædikener eller taler med personer på

den nationale sanktionsliste.

Hvis et trossamfund eksempelvis har mistet sin registrering som anerkendt

trossamfund på grund af facilitering af en prædiken eller tale med en person på

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

sanktionslisten, hvor længe vil den pågældende overtrædelse så være til hinder for,

at trossamfundet igen kan søge om og opnå registrering som anerkendt

trossamfund, hvis der ikke sidenhen er sket nogen overtrædelse, og trossamfundet i

øvrigt opfylder de øvrige betingelser i trossamfundslovens § 7? Og har det i den

forbindelse nogen betydning, om den pågældende prædikant efterfølgende tages

af sanktionslisten?

Dernæst er det instituttets opfattelse, at det ud fra et retssikkerhedsmæssigt og

praktisk perspektiv bør tydeliggøres, om der er en grænse for hvor gamle delinger

af prædikener og taler på eksempelvis hjemmesider, sociale medier og pr. e-mail,

trossamfund skal fjerne eller tilbagekalde, hvis den pågældende taler senere

optages på sanktionslisten.

Det fremgår af bemærkningerne til den foreslående bestemmelse, jf. de specielle

bemærkninger til § 1, nr. 3 i lovforslaget, side 32, at ”[f]acilitering

omfatter

prædikener og taler, der er tilgængelige, uanset hvornår prædikenen eller talen er

gjort tilgængelig. En prædiken eller tale, der for eksempel offentliggøres på en

hjemmeside eller sociale medier, vil derfor udgøre en facilitering, så længe

prædikenen eller talen er tilgængelig. Et trossamfund vil således skulle fjerne

prædikener og taler fra hjemmesider og opslag på sociale medier m.v., hvis den

religiøse forkynder, der taler eller prædiker, efterfølgende bliver optaget på den

nationale sanktionsliste.”

(fremhævet her)

Det kan formentlig være praktisk vanskeligt, især for et mindre trossamfund med

begrænsede ressourcer, at have et fuldt overblik over samtlige prædikener og taler,

der er blevet delt på eksempelvis sociale medier eller via e-mail 10, 15 eller 20 år

tilbage, og straks få fjernet eller tilbagekaldt indhold, hvis den pågældende taler

sidenhen optages på sanktionslisten.

Instituttet anbefaler derfor,

at det tydeliggøres, hvor længe en overtrædelse af bestemmelsen i forslag

til § 7, stk. 1, nr. 3 i trossamfundsloven om facilitering af prædikener og taler

med en person på den nationale sanktionsliste, vil være til hinder for, at det

pågældende trossamfund igen kan registreres som anerkendt trossamfund,

forudsat at de øvrige betingelser opfyldes; og

at det tydeliggøres, hvad den tidsmæssige udstrækning er af bestemmelsen

i forslag til § 7, stk. 1, nr. 3 i trossamfundsloven, hvoraf det følger, at opslag

på sociale medier m.v. af prædikener og taler skal fjernes, hvis prædikanten

senere kommer på den national sanktionsliste, såfremt trossamfundet vil

bevare sin registrering som anerkendt trossamfund.

2. Øvrige bemærkninger til revisionen af trossamfundsloven

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

Institut for Menneskerettigheder gjorde i høringssvar af 22. august 2017 over

udkast til trossamfundsloven opmærksom på, at den dagældende praksis, hvorefter

ind- og udmeldelse af trossamfund af mindreårige træffes af

forældremyndighedens indehaver, kunne indeholde en række menneskeretlige

problemstillinger i relation til mindreåriges religionsfrihed. Der henvises til

høringssvaret, side 2-4, der findes her:

Høringssvar.

Som anført i høringssvaret, sikrer FN’s Konvention om Barnets Rettigheder (FN’s

Børnekonvention) artikel 14 ethvert barn ret til religionsfrihed.

I forhold til samspillet mellem forældrene og barnet følger det desuden af

konventionens artikel 14 (2), at staterne skal respektere rettigheder og pligter for

forældrene til på en måde, der svarer til barnets gradvise udvikling af dets evner, at

give retningslinjer til barnet med henblik på udøvelsen af barnets religionsfrihed.

Desuden fastslår artikel 12 (1), at barnets synspunkter skal tillægges passende vægt

i overensstemmelse med dets alder og modenhed.

Det forudsættes altså i FN’s Børnekonvention, at barnet i spørgsmål, der relaterer

sig til dennes religionsudøvelse, gives medbestemmelse i en grad, der svarer til

barnets alder og modenhed.

Instituttet henviser i øvrigt til § 8 i bekendtgørelse nr. 615 af 4. juni 2014 om

stiftelse og ophør af medlemskab af folkekirken, hvoraf det følger, at

”[f]or ugifte

personer under 18 år træffes bestemmelser efter §§ 1-6 af forældremyndighedens

indehaver. Dog skal en person, der er fyldt 15 år, selv give sit samtykke.”

(fremhævet

her).

I relation til ind- og udmeldelse af folkekirken gives de 15-17-årige altså en

selvstændig ret til medbestemmelse, da der ud over samtykke fra

forældremyndighedsindehaveren også skal gives samtykke fra de unge selv.

Efter instituttets opfattelse vil det være bedst stemmende med menneskeretten, at

unge mellem 15-17 år ved ind- og udmeldelsen af registrerede trossamfund gives

en tilsvarende medbestemmelsesret, som de har ved ind- og udmeldelse af

folkekirken.

Instituttet anbefaler derfor,

At By -, Land- og Kirkeministeriet i forbindelse med revisionen af

trossamfundsloven overvejer at indføre en bestemmelse, hvorefter ind- og

udmeldelse af registrerede trossamfund af unge mellem 15-17 år foruden

samtykke fra forældremyndighedsindehaveren også kræver samtykke fra

den unge selv.

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

Med venlig hilsen

Maja Kofoed Bak-Hansen

Chefkonsulent

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

Professor em Lisbet Christoffersen

Aktuelt forskningsprojekt: lærebog i dansk kirke- og religionsret

Forlaget Samfundslitteraturs store lærebogspris, 2023.

DATO/REFERENCE

JOURNALNUMMER

DERES REFERENCE / JOURNALNUMMER

24 februar 2025

sagsnr 2025-769

Kommentarer til udkast til forslag til revision af trossamfundsloven med tilhørende

faktaark (høring publiceret på høringsportalen 29. januar 2025) samt til Politisk aftale af

28. januar 2025 om styrket indsats mod problematisk ægteskabspraksis i visse miljøer.

Generelt

ser jeg trossamfundsloven med tilhørende følgelovgivning som et centralt og

velfungerende instrument, der tilbyder trossamfund gode rammer og ordnede forhold for deres

helt selvfølgelige og nødvendige organisatoriske tilstedeværelse i det danske samfund. På

høringen i folketingets kirkeudvalg den 5. februar 2025 fremhævede tidl ombudsmand Hans

Gammeltoft-Hansen det således som en fordel, at implementeringen af loven har været med til at

synliggøre den store variation af trossamfund i landet. Det er et synspunkt, jeg er enig i. Lektor

Niels Reeh mindede tilsvarende på høringen om nogle af konsekvenserne af

Konventikelplakaten 1741, som man umiddelbart opfattede som en tvangslovgivning, men som i

praksis gav grupper af troende en offentlig og officielt anerkendt organisationsform af stor

betydning for deres udbredelse. Jeg mener, man må anskue trossamfundsloven helt tilsvarende.

Jeg har forstået, at der er ganske mange små trossamfund, måske flere hundrede, som med

rådgivning fra etablerede organisationer finder, at det pgra størrelse eller andre forhold måske

ikke

er umagen værd at søge om anerkendelse som trossamfund, men som i stedet bliver rådgivet

til at etablere sig i en mere lukket foreningsform uden offentligt indsyn (se hertil f.eks.

https://www.interchurch.dk/nationalt-og-globalt/danske-kirkers-raad/vejledning-for-nye-

trossamfund-i-danmark).

Det er et imponerende arbejde, der gøres i denne sammenhæng for at

opnå noget af det samme, som ligger i trossamfundsloven og trossamfundsregistret, men uden at

der opnås den faste struktur og den offentlighed, både i forhold til statens tilsyn og i forhold til

medlemmernes interesser (se nedenfor), der kunne være ønskelig. Jeg vil derfor opfordre til, at

det undersøges, om der kan gøres mere for at man ikke kommer i en situation, hvor en større

gruppe trossamfund organiseres parallelt til, men udenom trossamfundsregistret.

Vedrørende lovforslaget, som det er resumeret i faktaarkets 10 punkter:

Det er godt at se, at man i udkastet har søgt at imødekomme de kritiske røster, der har været

rejst, fortrinsvis om administrative forhold. Jeg støtter således punkterne nr 3 samt 5-9 på

faktaarket som forslag, der tydeliggør de krav, der stilles, øger transparensen og dermed

retssikkerheden, og samtidig nedbringer sagsbehandlingstiden ved at rumme færre

Institut for Samfundsvidenskab og erhverv,

UNIVERSITETSVEJ 1, Bygning 26.0, POSTBOX 260, 4000 ROSKILDE

DIREKTE NUMMER: +45 46 74 2755, E-POST: [email protected]

Roskilde Universitet CVR-nr.: 29 05 75 59

TELEFON:

TELEFAX:

4674-2000

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

Side 2

sagsbehandlingsskridt. Pkt 10, der giver adgang til, at vielsesforrettere fremfor fremmøde til et

kursus kan bestå en skriftlig prøve, er en lempelse, som er begrundet i et hensyn til en meget

divers gruppering. Det er samtidig en lempelse i forhold til fremmødekravet på

Pastorsalseminariet for den tilsvarende undervisning for dem, der skal være præster med

vielsesbemyndigelse i folkekirken. Så længe man imidlertid sikrer, at de to grupper kan gå ud

som vielsesforrettere med den samme viden, synes det at være en rimelig lempelse.

Vedrørende disse mere administrative forhold indebærer punkt 4 indførelse af mulighed for at

give pålæg om brug af ekstern revisor ved gentagne fejl i årsregnskab mv. Ved høringen om

forslaget i folketingets kirkeudvalg den 5. februar fremkom mundtligt et ønske om et

tillige overveje at lovfæste en adgang til en fast-track-

løsning for trossamfund, hvis anerkendelse er bortfaldet på baggrund af sådanne fejl, således at

en fornyet ansøgning om anerkendelse ikke behøver at blive behandlet i trossamfundsudvalget,

dersom den bliver indgivet på samme teologiske og organisatoriske grundlag, herunder samme

vedtægtsgrundlag. Samtidig mener jeg ikke, man skal overse det forhold, at evne til at kunne

aflevere korrekte regnskaber mv. faktisk er udtryk for den stabilitet mv, som er en af

forudsætningerne for at opnå anerkendelse efter trossamfundsloven.

Regnskabsoplysningerne efter trossamfundsloven har således betydning for en statslig kontrol og

dermed for forholdet mellem staten og trossamfundet. Det skal i den forbindelse erindres, at

trossamfund er undtaget fra fondslovens regler og dermed fra alment tilsyn fra

fondsmyndighederne, netop med henblik på, at fagmyndigheder fører det nødvendige tilsyn, her

via trossamfundsloven. Trossamfundsloven er således også et helt centralt element i en bredere

offentligheds tillid til og dermed afgivelse af legitimitet til de anerkendte trossamfund.

Imidlertid har løbende regnskabsoplysninger, ledelsesinformationer, informationer om

medlemstal mv også betydning for de mennesker i vores samfund, som ønsker at støtte et

konkret trossamfund, pekuniært eller på anden måde. Det er et hensyn, jeg mener, man burde

indskrive i argumentationen i lovforarbejderne. Der er naturligvis mange trossamfund, som af

egen drift eller fordi de er foreningsorganiserede i forvejen fremlægger disse oplysninger

f.eks. på en årlig generalforsamling. Men der er også en række trossamfund, som ikke er

foreningsorganiseret og hvor eventuelle bidragydere ikke nødvendigvis har adgang til disse

oplysninger. Samtidig indebærer trossamfundslovens krav, at der opstår en tværgående

ensartethed i forståelsen af og læsningen af disse oplysninger, som er en fordel for både

offentligheden og medlemmerne. Her er trossamfundsregistret en helt afgørende fordel, også for

medlemmer/tilhængere af trossamfundene.

På den førnævnte høring fremkom fra repræsentanten for Danske Kirkers Råd et forslag om, at

man skulle nedtone kravene til oplysninger i trossamfundsregistret, da pengestrømmene i

forvejen i et vist omfang er godkendt i SKAT. Det er et forslag, jeg

ikke

tilsynsfunktion drejer sig alene om sammenhængen mellem den enkelte giver og trossamfundet

med henblik på, at fradragsretten er korrekt. Men der er som bekendt ingen offentlig adgang til

de oplysninger, SKAT behandler. Der skal naturligvis heller ikke være offentlig adgang til

oplysninger om den enkelte giver

trossamfundsloven. Men netop indsigten i trossamfundenes samlede økonomi, der jo fint kan

omfatte mere end konkrete fradragsberettigede gaver, er et helt afgørende formål med

trossamfundsloven, som nævnt ikke alene af hensyn til statens tilsynsfunktion og den bredere

offentlighed, men også af hensyn til, at det er den vej, mulige bidragydere har adgang til en

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

Side 3

samlet, lovfæstet og sammenlignelig indsigt i trossamfundenes økonomi. Jeg vil derfor advare

mod en lempelse af kravet om vedtægts- og regnskabsoplysninger i trossamfundsregistret.

Jeg er enig i forslag nr 2, skærpelse af oplysningspligt for udenlandsk finansiering af religiøse

forkyndere. Jeg har i den forbindelse overvejet, om man kunne indsætte yderligere en betingelse

for anerkendelse, således at det bliver muligt at give afslag på anerkendelse af trossamfund, der

udelukkende eller fortrinsvis finansieres af pengestrømme fra stater, der ikke tilsvarende

anerkender trossamfund for minoritetsreligioner. Det er indlysende, at alle troende i Danmark

har ret til at forsamle sig mv, og alle skal have mulighed for og adgang til anerkendelse. Mit

forslag drejer sig alene om den reciprocitet, der er sædvanlig i internationalt samarbejde. Det er

muligt, at en sådan tankegang ikke er praktisk mulig; jeg synes alligevel jeg vil fremhæve

princippet.

Et andet helt principielt forslag ville være, at man søgte at udvikle en mere direkte tilskudsform

til anerkendte trossamfund end den indirekte form via fradragsret for individuelle gaver

kombineret med andre former for skattefritagelse. Jeg er imidlertid klar over, at sådanne tanker

næppe er relevante politisk.

Vedrørende følgelovgivningen til trossamfundsloven og herunder den politiske aftale af 28.

januar 2025:

En central konsekvens af anerkendelse som trossamfund er, at der efter ønske kan tildeles

vielsesbemyndigelse. Det er et centralt ønske for rigtigt mange trossamfund og dermed også en

del af deres motivation for at søge anerkendelse.

Imidlertid er det, på nogle af de seminarer, jeg har afholdt i 2024 som grundlag for udarbejdelse

af lærebog i dansk kirke- og religionsret, kommet frem, at der er trossamfund, der ikke søger om

vielsesbemyndigelse, men alligevel foretager vielser efter et religiøst ritual, ligesom det er

kommet frem, at vielser i anerkendte trossamfund

med

vielsesbemyndigelse foretages

udelukkende efter et religiøst ritual

uden

at det samtidig sikres, at der er opnået borgerlig

gyldighed.

Hvis en sådan religiøs vielse blev udført på grundlag af en forudgående borgerlig vielse, er der

som jeg ser det ikke noget problem i en sådan praksis.

Men hvis en religiøs vielse gennemføres efter religiøst-retlige normer uden at der er

sammenhæng til gældende dansk ægteskabsret, skaber det en klar situation af det, som bl.a.

professor Anika Liversage, SFI, har kaldt for

Jeg foreslår, at der i ægteskabsloven indsættes en regel, hvoraf fremgår, at det i Danmark ikke er

tilladt at foretage vielse efter et religiøst ritual uden forudgående borgerligt ægteskab. Jeg

foreslår samtidig, at det bliver et kriterium for, at anerkendelsen kan bortfalde, dersom man

alligevel gør det.

En anden central konsekvens af at være anerkendt trossamfund er, at der etableres en fast track i

forhold til godkendelse efter ligningslovens §§ 8a og 12.

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

Side 4

Jeg havde oprindeligt forstået reglerne i den tilhørende bekendtgørelse sådan, at det alene er

anerkendte trossamfund, der kan blive godkendt efter ligningslovens §§ 8a og 12. Det er

imidlertid ikke tilfældet. Hvis et trossamfund, der tilfulde svarer til definitionen af et sådant i

trossamfundsloven, ikke ønsker at lade sig anerkende eller ikke kan opnå anerkendelse, vil

trossamfundet i praksis alligevel kunne søge godkendelse efter ligningslovens §§ 8a og 12 med

henblik på at blive godkendt efter en af de andre bestemmelser i bekendtgørelsen.

Jeg opfordrer til, at det afklares, hvordan disse sammenhænge egentlig fungerer, og at man

overvejer, hvorvidt anerkendelsen ikke alene skal fungere som en fast track, men simpelthen en

betingelse for, at et trossamfund kan opnå godkendelse efter ligningslovens §§ 8a og 12 (og

dermed også de øvrige økonomiske fordele, der ligger i moms- og skattelovgivningen).

En tredje central betydning af anerkendelse efter trossamfundsloven er, at trossamfundet på det

grundlag er sikret adgang til søge om opholds- og arbejdstilladelse til udenlandske forkyndere

efter udlændingelovens § 9f. Det er en glimrende ordning, der er ganske velfungerende for

forkyndere, man ønsker at have i landet for en længere periode (7 måneder eller mere). Dog

kunne man også her overveje relevansen af det hensyn vedrørende reciprocitet, jeg har nævnt

ovenfor.

Det er også glimrende, at det er muligt at indbyde udenlandske samarbejdspartnere til at deltage i

arbejdsmøder mv, uden at der er behov for at gå den tungere vej med ansøgning om

arbejdstilladelse mv. Det burde således fremgå tydeligt, at der også for religiøse forkyndere er

adgang til at søge om kortere visum med henblik på deltagelse i og medvirken ved

samarbejdsprojekter som f.eks. Himmelske Dage, der som samarbejdsprojekt mellem

folkekirken og en række kristne trossamfund afholdes næste gang i Kr Himmelfartsferien 2025.

Det virker grotesk, at en religiøs forkynder, som praksis er, ikke kan medvirke ved en

gudstjeneste ved et sådant arrangement, uden at der skal ansøges om arbejdstilladelse. En fast

track ordning som den, der gælder for sportsfolk og modeller bør indføres også for religiøse

forkyndere naturligvis med adgang til at give afslag, hvis der er andre grunde end selve det

forhold, at vedkommende er forkynder, der tilsiger det, og evt igen baseret på en

gensidighedsmodel som den, der tidligere er omtalt.

En sidste kompleks problemstilling, der er dukket op undervejs i arbejdet med lærebogen såvel

som i de to dokumentarer om Jesu Kristi Kirke af de sidste dages Hellige og om Jehovas Vidner

(jf de rejste tilsynssager) skal rejses her. Det drejer sig om, at det øjensynligt er klart, at præster

(men ikke andre ledere) i religiøse organisationer og anerkendte trossamfund alene har en

almindelig oplysningspligt vedrørende børn og unge (uanset om de pågældende forkyndere har

vielsesbemyndigelse og dermed udøver offentlig tjeneste og hverv), mens præster i folkekirken

har en skærpet oplysningspligt, retligt begrundet i, at de er offentligt ansatte. Det virker helt

urimeligt, at folkekirke-præsters tavshedspligt over for f.eks. konfirmander, der dog er

indarbejdet gennem mange hundrede år, skulle være mindre troværdig end den tavshedspligt,

præster og andre i trossamfund og organisationer uden for folkekirken tilbyder.

Dertil kommer, at det i den offentlige debat er blevet problematiseret, hvorvidt den afværgepligt,

præster i folkekirken gennem århundreder har haft, og som via decorumreglerne i

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

Side 5

trossamfundslovens § 16 også gælder for forkyndere med vielsesbemyndigelse i trossamfund

uden for folkekirken rækker til en pligt til at anmelde fortløbende forbrydelser. Nogle

trossamfund, som f.eks. Metodistkirken i Danmark, anmelder altid forbrydelser, de får kendskab

til, inden de samtidig tager ledelsesmæssig affære, men det sker på frivilligt grundlag og det

betyder, at trossamfund med en omfattende intern domstolslignende struktur kan udvikle

parallelle retssamfund, flytte forbryderen til andre funktioner og lade vedkommende slippe under

radaren, som vi har set det i en række internationale sager.

Dette retlige problemkompleks, som hænger sammen med anerkendelse af trossamfund og

dermed med trossamfundsloven, opfordrer jeg til en afklaring af.

Med venlig hilsen,

Lisbet Christoffersen

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

Til By-, Land- og Kirkeministeriet

Fremsendt til: [email protected]

Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om

trossamfund uden for folkekirken

Center for Muslimers Rettigheder i Danmark ("CEDA") har gennemgået det

fremsatte lovudkast til revision af trossamfundsloven. Det fremsatte lovforslag giver

CEDA anledning til følgende bemærkninger.

Efter CEDAs opfattelse er det afgørende, at lovgivningen sikrer en balanceret

regulering, der respekterer trossamfundenes autonomi, uden at pålægge

unødvendige og/eller byrdefulde krav.

Vi gør indledende opmærksom på, at flere af de foreslåede ændringer - efter

CEDAs opfattelse - ikke er begrundet i bagvedliggende hensyn om at understøtte

trossamfundenes virke, men i stedet er begrundet i et ønske om at øge kontrollen

og overvågningen af trossamfundene, herunder i særdeleshed muslimske

trossamfund. Flere af de foreslåede ændringer findes at besværliggøre

trossamfundenes daglige og religiøse virke, ved at pålægge dem unødvendige og

ressourcekrævende (bureaukratiske) forpligtelser i form af fx øget intern kontrol på

egne digitale platforme, samt øget ressourceforbrug i forbindelse med

årsregnskaber. Det fremsatte lovforslags bagvedliggende hensyn giver derfor

anledning til bekymring hos CEDA.

Vi gør Kirkeministeriet opmærksom på, at samtlige trossamfund og deres

medlemmer (der falder under lovens anvendelsesområde) allerede tilhører

minoriteter i Danmark. En øget overvågning af trossamfundene vil kunne føre til

yderligere stigmatisering af disse minoriteter.

CEDA opfordrer Kirkeministeriet til, at fremtidige bekendtgørelser og anden

regulering under ministeriets område tager udgangspunkt i et hensyn om at

understøtte og bistå trossamfundene i deres virke frem for et hensyn om øget

kontrol.

Center for Muslimers Rettigheder i

Danmark

Studiestræde 24

1455 København K

Danmark

www.ceda.nu

Cvr-nr. 37 63 35 34

25. februar 2025

[email protected]

www.ceda.nu

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

Bemærkninger

Ny anerkendelsesbetingelse om religiøse forkyndere på den nationale

sanktionsliste

Det er CEDAs klare opfattelse, at den foreslåede ændring af trossamfundsloven vil

være et indgreb i trossamfundenes ret til at ytre sig, samt muligheder for at fungere

frit og selvstændigt, hvilket kan få konsekvenser for deres organisatoriske og

religiøse virke.

Forslaget vil som udgangspunkt udelukkende ramme muslimske trossamfund, idet

samtlige af de optagede udenlandske forkyndere på den nationale sanktionsliste

pr. dags dato er muslimer. Dette skaber en potentiel skævvridning, hvor de

muslimske trossamfund rammes uforholdsmæssigt hårdt af reguleringen. Vi gør i

denne forbindelse Kirkeministeriet opmærksom på, at alle lovforslag skal overholde

dansk rets forbud mod diskrimination, herunder forbuddet mod indirekte

diskrimination - hvorfor CEDA forventer, at Kirkeministeriet i sin udarbejdelse af

lovforslaget har taget hensyn hertil.

Forslaget indeholder et vidtgående forbud, da det ikke kun omfatter facilitering af

fysiske prædikener eller taler, men også digital offentliggørelse af tidligere

udtalelser på fx et trossamfunds hjemmeside eller sociale medier. Dette betyder, at

trossamfundene ikke blot skal sikre, at deres fysiske aktiviteter ikke udgør en

facilitering, men trossamfundene skal derudover konstant overvåge egne digitale

platforme for at sikre, at tidligere offentliggjorte prædikener og udtalelser er i

overensstemmelse med reglerne. Trossamfundene skal samtidig konstant holde

sig ajourførte med, hvilke personer der fremgår af sanktionslisten. Det foreslåede

forbud findes desuden at være et absolut forbud, da det direkte fremgår af

bemærkningerne, at der ikke vil være nogen form for undtagelser, idet der lægges

op til, at alle udtalelser uanset ytringsform, uanset længde, og uagtet emne (selv

sekulære emner) vil medføre en overtrædelse af lovforslaget, så længe det er

udtalt af en person, der er optaget på sanktionslisten.

Et sådant forbud vil medføre byrdefulde krav om konstant gennemgang og

opdatering af online indhold, herunder udtalelser, der kan være mange år gamle.

Hvis et lignende absolut forbud blev indført for fysiske personer med retlige

konsekvenser, ville det formentlig være uforeneligt med ytringsfriheden, jf. dansk

ret, hvor begrænsninger skal være proportionale og sagligt begrundede. Da

forbuddet ikke tager hensyn til udtalelsernes konkrete indhold, er det derfor en

uproportional og usaglig begrænsning af trossamfundenes ret til at ytre sig.

Side 2/4

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

CEDA ønsker at påpege, at religiøse forkyndere og prædikener bidrager til

mangfoldighed og idéudveksling mellem trossamfund. Et absolut forbud mod

facilitering af visse forkynderes udtalelser - uden undtagelser til den konkrete

udtalelses indhold - må også anses som en begrænsning af denne udveksling,

hvorfor det vil være til skade for et dynamisk og åbent samfund, som Danmark

synes at være.

Det bemærkes kort, at selve forvaltningen af den nationale sanktionsliste for

religiøse forkyndere også giver anledning til bekymring, da processen bag

udvælgelsen af samt hvilke udtalelser som der kan medføre optagelse på listen,

synes at mangle gennemsigtighed.

Skærpelse af oplysningspligt ift. udenlandsk finansiering af religiøse forkyndere

Den foreslåede skærpelse af oplysningspligten vedrørende udenlandsk

finansiering af religiøse forkyndere kan have negative konsekvenser for flere

trossamfund, især dem med begrænsede økonomiske ressourcer, som i perioder

er afhængige af udenlandsk finansiering af religiøse forkyndere. En skærpelse af

oplysningspligten kan medføre en unødvendig og ressourcekrævende

bureaukratisk byrde. Derudover risikerer forslaget at sende et stigmatiserende

signal om, at trossamfund opfattes som potentielle sikkerhedsrisici.

CEDA anbefaler, at man overvejer en mere helhedsorienteret tilgang, hvor man i

højere grad inddrager trossamfundene, og indgår i en dialogbaseret strategi til

afklaring af trossamfundenes behov frem for alene at øge den finansielle kontrol af

trossamfundene.

CEDA påpeger igen, at religiøse udenlandske forkyndere bidrager til

mangfoldighed og idéudveksling mellem trossamfund. Den foreslåede ændring kan

potentielt blive et første skridt på vejen til også at udgøre en hindring mod en

sådan idéudveksling, og dermed være til skade for den åbenhed, der ellers

karakteriserer det danske samfund.

Side 3/4

L 175 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

Kravet til vielsesforrettere om gennemførelse af kursus i dansk familieret, frihed og

folkestyre

Forslaget om at indføre et obligatorisk kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre

for vielsesforrettere opfattes som en unødvendig byrde, selvom formålet kan synes

sagligt.

CEDA er opmærksomme på, at kurset ikke udgør et særligt byrdefuldt krav, da

deltagelse alene er tilstrækkeligt, men påpeger, at det kan være forbundet med

økonomiske og tidsmæssige udfordringer for trossamfundene, henset forholdene

om egenbetaling.

Det bør derfor overvejes, om formålet med kurset kunne opnås på en mindre

indgribende måde, eksempelvis gennem frivillige informationsmøder eller skriftligt

materiale, der ikke pålægger trossamfundene yderligere omkostninger. CEDA

finder dog anledning til at bemærke, at den foreslåede ændring og indholdet til det

pågældende kursus ikke må baseres på fordomsfulde antagelser om, at fx særligt

muslimske vielsesforrettere ikke kender til basale principper om frihed og folkestyre

eller at fx især muslimske vielsesforrettere bevidst skulle forsøge at underminere

den danske familieret.

Afsluttende bemærkninger

CEDA understreger behovet for lovgivning, der respekterer trossamfundenes

autonomi. De foreslåede ændringer pålægger unødige byrder og støtter ikke

trossamfundenes virke. CEDA anbefaler derfor en revurdering af lovforslaget for at

sikre en balanceret regulering og fremme en inkluderende dialog mellem staten og

religiøse minoriteter.

Det er CEDAs forhåbning, at Kirkeministeriet fremover vil inddrage CEDA i arbejdet

vedr. lovforslag og politikker inden for områder, der kan påvirke muslimske

trossamfund eller muslimer i Danmark.

Vi står naturligvis til rådighed for drøftelser og spørgsmål relateret til nærværende

høringssvar.

Med venlig hilsen

Center for Muslimers Rettigheder i Danmark

Studiestræde 24

1455 København K

[email protected]

Side 4/4