LIGESTILLINGSVURDERING
AF LOVFORSLAG
Forslag til lov om ændring af lov om social
pension og lov om højeste, mellemste, forhø-
jet almindelig og almindelig førtidspension
m.v. (Forhøjelse af mediecheck)
3. marts 2025
J.nr. 2024 - 12340
Ydelser
Line Madsen
Baggrund
Lovforslaget forhøjer mediechecken årligt med 400 kr. for at kompensere for en
forventet prisstigning på 15-20 kr. pr. måned på en gennemsnitlig tv-pakke fra 1.
juli 2025 efter vedtagelsen af lov om ændring af momsloven, jf. lov nr. 1695 af 30.
december 2024.
Formål
Mediechecken er målrettet til de folkepensionister og førtidspensionister efter reg-
lerne fra før 2003, der er dårligst stillet økonomisk. Regeringen (Socialdemokratiet,
Venstre og Moderaterne) ønsker som konsekvens af ændringen af momsloven at
forhøje mediechecken til disse pensionister permanent med 400 kr. årligt (2025-pl).
Da stigningen i tv-pakker forventes i andet halvår af 2025 foreslås det, at der i au-
gust 2025 udbetales en forhøjelse med halvårseffekt på 200 kr. til de pensionister,
som allerede har fået udbetalt mediecheck for 2025, og som på udbetalingstids-
punktet fortsat har en personlig tillægsprocent på 100.
Den primære målgruppe
Den primære målgruppe for lovforslaget er folkepensionister og førtidspensionister
efter reglerne fra før 2003, der opfylder betingelserne for at modtage mediecheck.
De sekundære målgrupper
Der er ingen sekundære målgrupper i lovforslaget.
Samlet vurdering
Det vurderes, at lovforslaget ikke har ligestillingsmæssige konsekvenser.
Baggrunden for vurderingen er, at der med lovforslaget gives lige rettigheder til
kvinder og mænd, og at lovforslaget ikke skønnes at medføre tilsigtede eller util-
sigtede forskelle for kvinder og mænd. Forslaget ændrer ikke i reglerne for medie-
checken i øvrigt, og den ekstra udbetaling i august 2025 følger således de gældende
regler for udbetaling af mediecheck til målgruppen.
Det vurderes på den baggrund, at det ikke vil være relevant at gennemføre yderli-
gere vurderinger af de ligestillingsmæssige konsekvenser af lovforslaget.