Udvalget for Digitalisering og It 2024-25
L 173 Bilag 1
Offentligt
Høringssvar til lovforslag om Nemkonto
Indholdsfortegnelse
ATP
Udbetaling Danmark
Danmarks Nationalbank
Dansk Arbejdsgiverforening
Dansk Fintech Alliance (DAFINA)
Danske A-kasser
Danske Regioner
Dataetisk Råd
Datatilsynet
Finans Danmark
Forbrugerrådet Tænk
FSR – danske revisorer
HK Danmark
IT-Branchen
KL
KMD
Københavns Kommune
Politiets Efterretningstjeneste (PET)
Rigspolitiet
Rigsrevisionen
Rådet for Socialt Udsatte
Stenbroens Jurister
Ældre Sagen
1
2
12
14
15
17
18
19
21
29
36
38
39
40
41
45
55
57
59
61
62
64
71
 L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
2997178_0002.png
Rosa Kirketerp
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Vedhæftede filer:
Koncernjurahøringer <[email protected]>
6. december 2024 14:02
HøringNemkonto
Mona L. Frandsen - MLF
Høringssvar til udkast til lov om Nemkonto
UDK's besvarelse af høring om NemKonto.pdf
Høringssvar til udkast til lovforslag om Nemkonto
ATP har den 8. november 2024 modtaget høring over udkast til lovforslag om Nemkonto.
ATP administrerer en række ordninger, der iht. lov foretager udbetalinger til lønmodtagere og arbejdsgivere, herunder
bl.a. ATP livslang pension, Lønmodtagernes Feriemidler, FerieKonto og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Ordningerne bemærker, at det særligt er borgere uden en konto og borgere i udlandet, som ordningerne har svært
ved at få udbetalt penge til. Ordningerne så gerne, at der laves løsninger for de borgere, så ordningerne får mulighed
for i højere og nemmere grad at kunne udbetale ydelser til den gruppe borgere.
Ordningerne bemærker til forslagets § 21, at ordningerne ikke har oplysninger om borgeres konti. Ordningerne vil
derfor ikke være i stand til via systemløsninger at løfte en pligt til kunne gennemføre betalinger på anden vis, som
hvis Nemkontosystemet virkede. Kan Digitaliseringsstyrelsen derfor overveje at præcisere i forarbejderne, hvad der
ligger i forpligtelsen, evt. hvornår den finder anvendelse? Ordningerne bemærker hertil, at såfremt § 21 skal forstås
således, at ordningerne skal kunne fortsætte udbetalinger uhindret uden om Nemkontosystemet, tages der forbehold
for, at det kan medføre ekstra driftsomkostninger for ordningerne.
Ordningerne bemærker ligeledes, at udviklingen af et nyt Nemkontosystem kan medføre ekstra udgifter for
ordningerne ift. implementering og drift.
Der henvises i øvrigt til UDK’s høringssvar, se vedlagte.
Venlig hilsen
Benedicte Thy Rasmussen - BERS
Senior Legal Counsel · Koncernjura & Databeskyttelse
Direkte nummer 25245126
E-mail
[email protected]
ATP
· Kongens Vænge 8 · 3400 Hillerød
Telefon 70 11 12 13 ·
www.atp.dk
· CVR-nr. 43405810
Følg ATP på
Facebook
·
LinkedIn
For information om, hvordan ATP Koncernen behandler dine personoplysninger, se atp.dk/behandling-af-personoplysninger
Oplysningerne i denne e-mail kan være fortrolige og er udelukkende beregnet til brug for de oven for angivne personer eller virksomheder. Vi gør opmærksom på, at
udbredelse, omdeling eller kopiering af oplysningerne efter omstændighederne er forbudt. Hvis du har modtaget denne e-mail ved en fejltagelse, bedes du meddele det
til afsenderen og derefter slette den. På forhånd tak.
1
1
 L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
2997178_0003.png
6. december 2024
Udbetaling Danmarks svar på høring over lovforslag om NemKonto
Udbetaling Danmark har den 8. november 2024 modtaget høring over udkast til lovforslag om
Nemkonto.
Udbetaling Danmark bemærker indledningsvis, at det ved gennemgangen af lovforslaget, som er
både komplekst og omfangsrigt, til tider har været vanskeligt klart at skelne mellem de dele af
lovforslaget, som er en videreførelse af gældende regler og praksis, og de dele som er nye eller
udvidelser af eksisterende regler. Udbetaling Danmark kan derfor ikke udelukke, at der kan være
flere forhold, som kan få betydning for administrationen, herunder økonomiske konsekvenser.
Dette vil særligt kunne gøre sig gældende, når bemyndigelsesbestemmelserne udmøntes på et
senere tidspunkt. Det er derfor også vigtigt, at Udbetaling Danmark høres forud for udstedelsen
af bekendtgørelser, som medfører ændringer i de administrative forpligtigelser eller integrationer.
Inden en nærmere beskrivelse af Udbetaling Danmarks bemærkninger til de enkelte
bestemmelser, vil Udbetaling Danmark gerne fremhæve nogle af de forhold, som Udbetaling
Danmark primært har hæftet sig ved. De er følgende:
•
Det fremgår, at det er forventningen, at der skal udvikles et nyt Nemkontosystem. Det er
på nuværende tidspunkt uklart, hvilken betydning det vil få i relation til integrationer
mellem Udbetaling Danmarks systemer og det nye Nemkontosystem. På nuværende
tidspunkt har Udbetaling Danmark dog ikke mulighed for at vurdere dette .
Der er fortsat ikke krav (påbud) om, at borger skal anvise en Nemkonto eller specifik
konto forud for udbetaling af offentlige ydelser, hvilket Udbetaling Danmark finder bør
overvejes. Der henvises primært til Udbetalings Danmarks bemærkninger nedenfor til
lovforslagets § 2 og § 14
Der er fortsat ikke tænkt løsninger ind i forhold til udbetaling til borgere, som ikke vil eller
kan få oprettet en bankkonto. Her peges blot på, at dette i givet fald må ske kontant.
Udbetaling Danmark finder, at der bør findes en helhedsorienteret løsning med
udgangspunkt i gældende samfundsstruktur. Det bemærkes endvidere, at Udbetaling
Danmark ikke på nuværende tidspunkt vil kunne udbetale kontant til borgere. Der
henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 14, stk. 3.
Det fremgår, at den enkelte offentlige udbetaler selv vil have pligt til at sikre, at betalinger
til betalingsmodtagere kan gennemføres på anden vis, hvis Nemkontosystemet ikke er
tilgængeligt. Det er vanskeligt at se, hvordan dette skal ske uden etablering af egne
integrationer til banken og løbende vedligehold af kontooplysninger. Derudover er det
generelt uklart, hvad der skal til før, denne forpligtigelse indtræder, og hvilke
konsekvenser det har, at betalinger i sådanne tilfælde fx forsinkes.
Det fremgår, at det forventes, at offentlige udbetalere skal kunne anvise, ændre og slette
Nemkonti. Umiddelbart er det uklart, hvorvidt dette også vil komme til at gælde for
Udbetaling Danmark. Det er også uklart, hvorfor offentlige udbetalere – udover specifik
konto – skal foretage sådanne ændringer, idet borgerne selv har mulighed for dette.
•
•
•
•
Nedenfor fremgår Udbetaling Danmarks bemærkninger til lovforslaget.
1
2
 L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
2997178_0004.png
Bemærkninger til lovforslagets § 2
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen i lovforslagets § 2, at det fortsat ikke vil være
påbudt, at borgeren anviser en Nemkonto, og at bestemmelsen i § 2 – på trods af ordlyden –
alene skal forstås som en opfordring.
Udbetaling Danmark finder, at det bør overvejes at fastsætte bestemmelser om, at borgeren skal
anvise enten en Nemkonto eller en ydelsesspecifik konto forud for udbetaling af en offentlig
ydelse, og at manglende anvisning betyder, at der ikke kan ske udbetaling af ydelsen. Dog
suppleret med en undtagelsesbestemmelse til helt særlige tilfælde. Udbetaling Danmark henviser
til mere uddybende bemærkninger til lovforslagets § 14.
Bemærkninger til lovforslagets § 4
Det fremgår af bemærkningerne, at der ved ”ydelsesart” forstås en kategorisering af de ydelser,
som den offentlige udbetaler, kan betale til betalingsmodtagere. Som eksempler kan nævnes løn,
overskydende skat, SU, kontanthjælp, social pension eller lignende. Det fremgår videre, at det
forventes, at Digitaliseringsstyrelsen bliver ansvarlig for at oprette ydelsesarterne bl.a. på
forespørgsel fra offentlige udbetalere for at højne datakvaliteten gennem en ensartet
kategorisering af ydelserne. Det er den offentlige udbetaler, der fastsætt er, hvilke ydelser der er
omfattet af en ydelsesart.
Udbetaling Danmark forudsætter, at oprettelse af ydelsesarterne sker i overensstemmelse med
de offentlige udbetaleres behov for ydelsesarter. Der tages endvidere forbehold for, at der
afhængig af den nærmere implementering også kan være ændringer til Udbetaling Danmarks
administration.
Bemærkninger til lovforslagets § 5
Udbetaling Danmark oplever betydelige udfordringer med at udbetale til borgere bosat i lande,
der er ramt af sanktioner. Det anbefales derfor, at der indsættes en begrænsning i reglerne,
således at det klart fremgår, at borgeren ikke må anvise hverken NemKonto , Specifikkonto eller
anden konto i sanktionsramte banker. Ligeledes bør det overvejes at gennemføre en central
kontrol af, at der hverken er anviste Nemkonto eller Specifikkonto i sanktionerede banker. Med
en sådan central kontrol, skal de forskellige udbetalende myndigheder ikke alle kontrollere
individuelt, og dermed undgås at der bruges ressourcer på at samme konto kontrolleres af flere
myndigheder.
Bemærkninger til lovforslagets § 6
Det fremgår af lovforslagets § 6, at ministeren for digitalisering fastsætter regler om
betalingsmodtageres anvisning, ændring eller sletning af en konto som Nemkonto eller
ydelsesspecifik konto, herunder krav til at visse anviste eller ændrede konti skal aktiveres af
betalingsmodtageren for at blive registreret som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto i
Nemkontosystemet.
Det fremgår endvidere af de specielle bemærkninger, at bemyndigelsen bl.a. vil kunne anvendes
til, at ministeren for digitalisering vil kunne fastsætte regler om, at betalingsmodtagere generelt
kan indberette anvisning, ændring eller sletning af en Nemkonto til Nemkontosystemet via visse
offentlige udbetalere, som eksempelvis betalingsmodtagerens hjemkommune.
2
3
 L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
2997178_0005.png
Det bemærkes, at Udbetaling Danmark ikke i dag anviser, ændrer eller sletter Nemkonti i
Nemkontosystemet. Umiddelbart finder Udbetaling Danmark det uhensigtsmæssigt, hvis
Udbetaling Danmark skal omfattes af sådanne regler. Det vil i givet fald kunne få betydning for
Udbetaling Danmarks administration og dermed også kunne have økonomiske konsekvenser for
Udbetaling Danmark.
Det fremgår endvidere af de specielle bemærkninger, at fuldmagtshavere og værger – indtil det
er muligt at anvende digitale fuldmagter – vil kunne indberette anvisning, ændring eller sletning
af en Nemkonto eller ulåst ydelsesspecifik konto til Nemkontosystemet på vegne af
fuldmagtsgiver eller personen under værgemål ved henvendelse til den offentlige udbetaler (i
overensstemmelse med de regler, der foreslås udstedt om indberetning af anvisning, ændring og
sletning af konti). Fuldmagtshavere og værger vil ligeledes kunne anvise, ændre eller slette
Nemkonti ved henvendelse til Nemkontosupporten.
Udbetaling Danmark finder som anført, at det er uklart, hvorvidt Udbetaling Danmark forventes
omfattet af regler om indberetning af anvisning, ændring og sletning af konti. Men det fremstår
under alle omstændigheder ikke klart, om det forhold, at indberetningen sker af en fuldmagtshaver
eller værge påvirker aktiveringsproceduren – vil det fx være fuldmagtshaver, som et eventuelt
aktiveringsbrev i givet fald sendes til, eller vil det fortsat være borgeren? Udbetaling Danmark
finder det også uklart, om det vil være muligt for fuldmagtshaver eller værgen at anvise fx
fuldmagtshaverens eller værgens egen konto?
Det fremgår endvidere, at ministeren for digitalisering vil kunne anvende bemyndigelsen til at
fastsætte regler om, at den sædvanlige aktiveringsproces i særlige tilfælde vil kunne fraviges ved
betalingsmodtagerens anvisning eller ændring af en konto via en offentlig udbetaler. Det fremgår
endvidere, at det eksempelvis vil kunne være tilfældet, hvor betalingsmodtageren ikke har adgang
til sin fysiske postkasse på egen adresse, således at betalingsmodtageren ikke har mulighed for
at aktivere kontoen i Nemkontosystemet via den foreskrevne sædvanlige aktiveringsprocedure.
Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvor der er dokumentation for, at betalingsmodtageren ikke
kan befinde sig på sin folkeregisteradresse, f.eks. fordi den pågældende er indlagt på et hospit al
i en længere periode eller er varetægtsfængslet. Tilsvarende vil den sædvanlige
aktiveringsproces kunne fraviges, hvis den pågældende lever i hjemløshed eller uden fast bopæl.
Det forudsættes, at der fastsættes regler om, at den offentlige udbetaler ved fravigelse af den
sædvanlige aktiveringsproces, vil skulle iagttage en alternativ aktiveringsproces, som består i
passende kontrolforanstaltninger, der giver en tilsvarende sikkerhed for indberetningens rigtighed
Udbetaling Danmark er enig i, at der er behov for, at der findes en løsning i forhold til de nævnte
persongrupper. En delvis løsning kan efter Udbetaling Danmarks opfattelse netop være, at der er
mulighed for at fravige aktiveringsprocessen i visse tilfælde. Det er uklart, hvordan dette i givet
fald skal ske, herunder om det er ved at låse kontoen. Hvis dette er tilfældet, fremstår det uklart,
hvordan disse regler skal ses i sammenhæng med den nye bestemmelse i lovudkastet § 12, stk.
2.
Det bemærkes under alle omstændigheder, at det er vigtigt, at der ved fastlæggelsen af regler
herom tages højde for, at det kan være meget vanskeligt og i nogle tilfælde næsten umuligt for
den enkelte borger at kommunikere med myndighederne og omvendt. Kontakten etableres i
sådanne tilfælde ofte gennem andre personer, fx tilknyttet kriminalforsorgen eller organisationer ,
der fx hjælper hjemløse.
3
4
 L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
2997178_0006.png
Derudover bemærker Udbetaling Danmark, at der også er behov for regler, som imødegår de
administrative udfordringer, der er i forhold til borgere, som ikke kan få oprettet en bankkonto.
Regler om fravigelse af den sædvanlige aktiveringsproces vil ikke afhjælpe udfordringerne for og
i forhold til denne borgergruppe.
Bemærkninger til lovens § 12, stk. 2
Det fremgår, at der som stk. 2 indsættes en bestemmelse, hvorefter en offentlig udbetaler på
anmodning fra betalingsmodtageren kan låse en ydelsesspecifik konto i Nemkontosystemet, så
betalingsmodtageren ikke umiddelbart selv kan foretage ændringer heraf.
Udbetaling Danmark finder, at bestemmelsens anvendelsesområde er uklar. Som bestemmelsen
er formuleret, giver den ikke i sig selv nogen klar afgrænsning af, hvornår en offentlig udbetaler
kan låse en ydelsesspecifik konto.
I de specielle bemærkninger henvises alene til et tilfælde hvor en betalingsmodtager og
kommunen har aftalt, at kommunen skal administrere betalingsmodtagerens pension efter § 36,
stk. 2, i lov om social pension. Men det er uklart, om bestemmelsen også kan anvendes i andre
tilfælde efter myndighedens konkrete vurdering og i givet fald hvilke.
Udbetaling Danmark finder således, at bestemmelsens anvendelsesområde bør beskrives
nærmere. Det er således uklart, hvorvidt bestemmelsen også kan anvendes i andre tilfælde, fx
hvis myndigheden vurderer, at der er tale om borgere, som ikke har nogen fast bopæl (hjemløse)
eller borgere, der ikke kan tilgå deres fysiske bopæl, fx borgere der afsoner i fængsel. Her vil
formålet med at låse den ydelsesspecifikke konto ofte være at undgå, at der sendes et
aktiveringsbrev, som borgeren alligevel ikke kan modtage.
Af samme årsag finder Udbetaling Danmark også, at det bør fremgå af beskrivelsen, hvilken
betydning det har, at en konto låses ud over, at borgeren ikke kan ændre kontoen. Udbetaling
Danmark antager således fortsat, at låsning af en konto medfører, at der ikke sendes et
aktiveringsbrev til borgeren. Omvendt har det den afledte betydning, at sikkerhedsproceduren
som aktiveringsbrevet jo medfører, ikke iagttages, hvorfor der kan være behov for særlige
kontrolforanstaltninger.
Det bør således efter Udbetaling Danmarks opfattelse uddybes, hvornår bestemmelsen kan
anvendes, herunder hvordan den skal ses i forhold til regler fastsat efter
bemyndigelsesbestemmelsen i § 6.
Det fremgår endvidere af de specielle bemærkninger, at det efter den foreslåede ordning vil være
frivilligt for de offentlige udbetalere, om de vil låse en ydelsesspecifik konto på anmodning fra en
betalingsmodtager.
Udbetaling Danmark antager, at en sådan vurdering vil falde ind under faktisk
forvaltningsvirksomhed, og at der således ikke vil være tale om en myndighedsafgørelse.
Udbetaling Danmark finder, at dette bør fremgå af bemærkningerne.
Bemærkninger til lovens § 14, stk. 1
Det fremgår af bestemmelsen, at der kan ske udbetaling til en anden anvist konto end Nemkonto
eller en ydelsesspecifik konto.
4
5
 L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
2997178_0007.png
Udbetaling Danmark finder det uklart, hvad baggrunden er for, at der ikke kan pålægges borgerne
et krav om at anvise enten en Nemkonto eller en specifik konto, når der skal udbetales offentlige
ydelser til personer med bopæl i Danmark. Dog med mulighed for i helt særlige tilfælde at fravige
dette.
Som det også fremgår flere steder i lovbemærkningerne, har langt størsteparten af borgere en
konto, som der kan udbetales til. Samtidig er der også en række sikkerhedsforanstaltninger
knyttet til Nemkonto og specifik konto, som ikke ses på samme måde i relation til andre konti. Vil
de to typer af konti ikke i tilstrækkelig grad sikre, at borgerne kan få deres ydelser udbetalt til den
konto, borgerne konkret ønsker – altså i hvilke tilfælde må det anses for problematisk, at en
borgeres offentlige ydelser skal udbetales hertil?
Hvis ikke det kan afgrænses til Nemkonto eller specifik konto, finder Udbetaling Danmark, at der
som minimum bør kunne fastsættes bestemmelser, som pålægger borgeren en pligt til at anvise
en konto med fornødne retsvirkninger knyttet til manglende anvisning . Altså at borgeren for at
kunne få udbetalt en offentlig ydelse skal anvise en konto og kun i helt særlige tilfælde kan
undlade dette. Dette bør under alle omstændigheder være tilfældet for personer, der modtager
offentlige ydelser fra Danmark, men har bopæl i udlandet.
Dette synes også relevant set i lyset af den generelle udvikling i forhold til anvendelsen af
Nemkontosystemet, som bl.a. afspejles i lovudkastets § 17, hvorefter udbetalinger fra en offentlig
udbetaler til en betalingsmodtager via Nemkontosystemet kan omd irigeres og ske til
Skatteforvaltningen i stedet med henblik på modregning med gæld til det offentlige eller
udbetaling til rettighedshavere.
Det virker uhensigtsmæssigt, at en borgers undladelse af anvisning af en konto kan medføre, at
den offentlige myndighed ikke har andre alternativer end at udbetalte kontant, ligesom det ud fra
det beskrevne i visse tilfælde vil kunne betyde, at borgeren vil kunne undgå modregning med
gæld mv. Samtidig finder Udbetaling Danmark også, at det i øvrigt vil være i tråd med de generelle
hensyn bag Nemkontosystemet, som også afspejles i bemærkningerne til lovudkastets § 13.
Dog er Udbetaling Danmark enig i, at der vil kunne være helt særlige tilfælde, hvor det kan vise
sig umuligt eller meget svært for borgeren at anvise en konto. I disse tilfælde bør der derfor være
mulighed for efter en konkret vurdering af fravige kravet om anvisning af en konto. Det skal i så
fald afklares, hvem der kan tage stilling til fravigelse af kravet, og hvordan udbetaling i givet fald
så kan foregå, idet der henvises til bemærkningerne til bestemmelsen i § 14, stk. 3.
Udbetaling Danmark bemærker i øvrigt, at det ikke synes at være en forudsætning generelt i
reglerne, at den konto (Nemkonto, specifik konto eller anden konto) som anvises, skal være
betalingsmodtagerens egen konto. Udbetaling Danmark finder det hensigtsmæssigt, om dette
forhold beskrives yderligere i bemærkningerne, idet Udbetaling Danmark er i tvivl om, hvilke
begrænsninger, kontrolforanstaltninger m.v., som angivelse af en andens konto medfører.
I relation til udenlandske konti, bemærker Udbetaling Danmark at overførsel til en konto i udlandet
som udgangspunkt ikke kan ske gennem pengeinstitut, såfremt beløbsmodtageren ikke er
ejer/medejer af kontoen. Pengeinstitutterne henviser i den forbindelse typisk til hvidvaskreglerne.
Det bør dermed fremgå, at der alene kan anvises til udenlandsk konto, som beløbsmodtageren
er ejer/medejer af.
5
6
 L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
2997178_0008.png
Bemærkninger til § 14, stk. 3
Det fremgår af bestemmelsen, at hvis betalingsmodtageren ikke i forbindelse med en udbetaling
fra en offentlig udbetaler har anvist en Nemkonto, en ydelsesspecifik konto eller en anden konto,
skal den offentlige udbetaler sikre, at betalingsmodtageren får udbetalt sit tilgodehavende på
anden måde. Det samme gælder, når den offentlige udbetaler modtager information om, at
betaling ikke kan gennemføres.
Det fremgår endvidere, at lovforslaget ikke indebærer, at offentlige udbetalere kan stille som
betingelse for at foretage udbetalinger af ydelser, at betalingsmodtageren har en Nemkonto eller
på anden måde råder over en pengeinstitutkonto eller anden form for konto, medmindre dette
følger af anden lovgivning. Offentlige udbetalere kan henvise til betalingsmodtagers pligt til at
anvise en Nemkonto i forbindelse med udbetalingen, jf. § 2, men l ovforslaget indeholder
herudover ikke hjemmel til, at offentlige udbetalere kan påtvinge en betalingsmodtager at få
udbetalt sine ydelser til en pårørendes pengeinstitutkonto, hvis betalingsmodtageren ikke ønsker
dette. Den offentlige udbetaler kan dermed ikke stille som betingelse for udbetaling, at
betalingsmodtageren oplyser et kontonummer, men vil være forpligtet til at sikre, at udbetalingen
kan anvises på anden måde, f.eks. kontant.
Udbetaling Danmark finder, at lovforslaget generelt ikke i tilstrækkelig grad forholder sig til det
forhold, at der er sket en væsentlig udvikling siden 2003 i forhold til offentlige myndigheders
administration og praktiske muligheder for at anvende alternative udbetalingsformer til
kontooverførsler.
Det fremgår af lovbemærkninger til lov nr.1203 af 27. december 2003 om offentlige betalinger
m.v., at det på daværende tidspunkt var hensigten, at varetagelsen af løsningerne for
personkredsen uden en pengeinstitutkonto skulle ske gennem NemBetaling.
Derudover fremgik det af lovbemærkningerne, at det på daværende tidspunkt var udbredt med
kontantkasser, men at det dog var ønsket at begrænse antallet, og at der derfor med henblik på
at fremme samarbejdet og koordinationen på tværs af myndigheder om kontantkasser blev
tilvejebragt hjemmel til, at finansministeren kunne fastsætte regler om etablering af en fælles
administration for flere offentlige myndigheder inden for et nærmere bestemt lokalområde, som
kan foretage kontante ind- og udbetalinger.
Umiddelbart ses bemyndigelsen alene udnyttet i forhold til indbetalinger til offentlige
myndigheder, jf. bekendtgørelse nr. 337 af 10. april 2007 om elektronisk betalingsforvaltning af
indbetalinger til offentlige myndigheder. Dermed er der fortsat ingen s ærlig regulering i forhold til
udbetalinger.
Ligeledes fremgår det, at det senere viste sig, at ordningen med Nembetaling ikke var realisabel.
Det bemærkes, at Udbetaling Danmark ikke har kontantkasser, ligesom det også er Udbetaling
Danmarks forståelse, at kontantkasserne generelt er nedlagt i de fleste kommuner.
Ligeledes er der heller ikke længere – i modsætning til hvad tilfældet var i 2003 og 2006 –
mulighed for at anvende checks som betalingsmiddel.
Det bemærkes også, at det af lovbemærkningerne til lovændringen i 2003 fremgik, at der var
tiltænkt udstedelse af regler, som skulle sikre løsninger, som både tog hensyn til borgerne men
6
7
 L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
2997178_0009.png
også effektiviseringen i det offentlige. Følgende fremgik således af de almindelige bemærkninger
punkt 1.2. til lov nr.1203 af 27. december 2003:
”Ifølge
lovforslaget
kan
finansministeren
fastsætte
regler
om
udbetalingsafviklingen, hvis en borger og virksomhed ikke selv anviser eller er
forhindret i at anvise en konto.
Gruppen uden en pengeinstitutkonto består af personer, som enten ikke ønsker
eller ikke har mulighed for at oprette en pengeinstitutkonto. Som nævnt ovenfor
kan det samlede antal udgøre op til 53.000 personer eller 1,3 pct. af befolkningen.
Der eksisterer ingen opgørelser over, hvorfor denne gruppe ikke har en
pengeinstitutkonto, herunder om det skyldes manglende mulighed eller modvilje.
Personkreds, der fravælger en pengeinstitutkonto
I lovforslaget indgår der to bemyndigelser til finansministeren af betydning for
denne personkreds. Der lægges op til at tage betydelige hensyn til personkredsen,
der fravælger en pengeinstitutkonto.
For det første bemyndiges finansministeren til at fastsætte regler om
udbetalingsafviklingen, som har frigørende virkning for offentlige myndigheder, når
personen eller virksomheden er underrettet herom. Det kan være i form af, at en
offentlig myndighed opretter en konto, hvor den pågældende person eller
virksomhed kan ønske selv at have ejerskab hertil, eller at kontoen skal ejes af
staten (også kaldet NemBetaling). Kontoen kan oprettes i f.eks. et pengeinstitut,
som staten har indgået en forretningsaftale med.
Ved statslig ejerskab af kontoen vil den pågældende borger eller virksomhed have
hæveadgang og hermed opleve det som en kontantkasse.
Med hjemlen sikres fleksible muligheder for at forene personlige hensyn med
ønsket om offentlige effektiviseringer.
For det andet bemyndiges finansministeren til efter nærmere forhandlinger at
fastlægge kontantkassernes placering i lokalområder på tværs af den eksisterende
myndighedsstruktur. Bemyndigelsen skaber mulighed for at opnå betydelige
effektiviseringer, ligesom der samtidig skabes mulighed for at yde samme service
til personer og virksomheder, der foretrækker kontantkasser. Der lægges op til, at
opgaven efter udbud kan overlades til ikke-offentlige myndigheder.
Personkreds, der ikke har adgang til en pengeinstitutkonto
Pengeinstitutter kan afvise at oprette en konto til en person og virksomhed, jf.
ovenfor. Det vil også gælde en NemKonto. Personer vil efter omstændighederne
kunne nægtes adgang til at oprette en konto, hvis der foreligger en klar, saglig og
individuel begrundelse. Der sker bl.a. afvisning af personer med voldelig eller
anstødelig adfærd.
Gruppen af personer med voldelig adfærd er meget begrænset og skønnes at ligge
på omkring 1.000 personer, men der er tale om et meget usikkert skøn. Denne
gruppe modtager i dag de offentlige udbetalinger ved fremmøde i kommunale
kontantkasser udstyret med vagtværn til formålet. KPMG peger i sin rapport på
muligheden for at give gruppen med voldelig adfærd et hævekort til
pengeinstituttets kontantautomater, da de kan benyttes uden adgang til de
egentlige filialer.
7
8
 L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
2997178_0010.png
Hjemløse m.fl. kan i dag have vanskeligt ved at opnå en pengeinstitutkonto på
grund af, at identifikationspapirer ofte mistes af de hjemløse. Dette problem vil blive
søgt løst, f.eks. ved billedidentifikation.
Finansministeren bemyndiges til at fastsætte regler for udbetaling til personer, som
ikke har mulighed for at oprette en pengeinstitutkonto. Bemyndigelsen kan bidrage
til at sikre fleksibilitet og mulighed for at skræddersy mere individuelle løsninger,
der passer til den pågældende gruppes behov og muligheder.
Endvidere er der hjemmel til fortsat i et vist omfang at have lokale kontantkasser.
Der henvises til bemærkningerne til § 3, stk. 2-4.”
Der ses ikke at være fastsat regler, der bidrager til at sikre fleksibilitet og mulighed for individuelle
løsninger. Dermed opleves der fortsat udfordringer i forhold til udbetaling af offentlige ydelser til
personer, som enten ikke ønsker eller ikke kan få en konto.
Det bemærkes også, at Udbetaling Danmark fortsat modtager henvendelser fra borgere, som
giver udtryk for, at de ikke kan få oprettet en bankkonto, fordi de ikke har en lønkonto.
Der er efter Udbetaling Danmarks opfattelse behov for, at der findes en helhedsorienteret løsning,
hvor borgere som udgangspunkt vil være forpligtede til at få oprettet en konto til udbetaling af
offentlige ydelser, men hvor der samtidig tages hensyn til de borgere, som ikke har mulighed for
at få en konto. I sidstnævnte tilfælde bør det overvejes, om der er mulighed for at tænke en
løsning ind i forhold til alternative udbetalingsmuligheder på tværs af de offentlige myndigheder
under hensyntagen til de enkelte borgeres forhold og det forhold, at der generelt er blevet længere
geografisk mellem borger og myndighed.
Udbetaling Danmark har således ikke mulighed for at udbetale kontant til borgere. Udbetaling
Danmark har ikke nogen fysisk borgerkontakt, hvilket også var forudsat ved etableringen af
Udbetaling Danmark. Udbetaling Danmark har derfor hverken kontantkasser eller egentlige
kundecentre. Udbetaling Danmark har alene driftscentre i Hillerød, Vordingborg, Haderslev,
Holstebro og Frederikshavn.
Konsekvenserne ved at fastlægge at Udbetaling Danmark vil skulle udbetale kontant til borgere,
kan derfor potentielt være store og synes ikke i tråd med hensigten bag etableringen af Udbetaling
Danmark. Udbetaling Danmark har også vanskeligt ved at se, hvordan borgerne skulle kunne få
udleveret kontanter, når centrene er placeret med så store geografiske afstande. Dertil kommer
også, at en del af de borgere, som bankerne afviser, og som derfor ikke har en konto, er borgere
der afvises af bankerne på grund af fx voldelig eller anstødelig adfærd. Det er vanskeligt at se,
hvordan Udbetaling Danmark vil kunne forestå kontant udbetaling til sådanne borgere uden
ansættelse af vagtværn eller lignende.
Af en mere tekstnær bemærkning finder Udbetaling Danmark, at afsnittet om gældsbrevslovens
§ 3 er uhensigtsmæssigt i sin nuværende form. Udbetaling af offentlige ydelser til borgere, kan
ikke efter Udbetaling Danmarks opfattelse betragtes som omfattet af gældsbrevslovens § 3. Som
afsnittet er formuleret fremstår dette dog uklart. Ligeledes er det uklart, hvad pointen med afsnittet
reelt er, men det kan give indtryk af, at offentlige udbetalere skal udbetale ydelser – når dette skal
ske kontant i mangel af andre udbetalingsmåder – på borgernes bopæl, hvilket vil være en meget
uheldig forståelse af afsnittet, da konsekvenserne af dette vil være enorme.
Bemærkninger til § 21
8
9
 L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
2997178_0011.png
Det fremgår af lovudkastets § 21, at det er Digitaliseringsstyrelsen, der er systemejer og ansvarlig
for Nemkontosystemet.
Det fremgår endvidere af de almindelige og specielle bemærkninger til bestemmelsen, at:
”Digitaliseringsstyrelsens forpligtelse til at stille systemet til rådighed for offentlige udbetalere
indebærer en forpligtelse til at gøre systemet tilgængeligt for de offentlige udbetaleres anvendelse
af Nemkontosystemet til at sende betalingsordrer til udbetaling via systemet. Hvis
Nemkontosystemet i en periode ikke er tilgængeligt for de offentlige udbetalere f.eks. ved planlagt
nedetid som følge af vedligehold eller driftsforstyrrelser eller nedbrud, har Digitaliseringsstyrelsen
en forpligtelse til at sikre, at systemets funktioner hurtigst muligt bliver tilgængelige, så der kan
gennemføres betalinger via systemet. Den enkelte offentlige udbetaler vil selv have til pligt at
sikre, at betalingerne til betalingsmodtagere kan gennemføres på anden vis, hvis
Nemkontosystemet ikke er tilgængeligt. Digitaliseringsstyrelsen vil i muligt omfang bistå de
offentlige udbetalere med at få adgang til betalingsoplysninger på betalingsmodtagere fra
Nemkontosystemet, såfremt dette vurderes proportionalt og forsvarligt. Digitaliseringsstyrelsens
primære forpligtelse ved systemets manglende tilgængelighed, vil dog være at sikre, at systemet
bliver tilgængeliggjort på ny.”
Udbetaling Danmark er overordnet set ikke uenig i, at offentlige udbetalere bør have
beredskabsplaner for håndtering af situationer, hvor der er nedbrud på en central og kritisk
offentlig digital infrastruktur som fx Nemkontosystemet. Udbetaling Danmark finder dog, at der er
behov for at overveje kravene til de offentlige udbetalere i sådanne situationer nærmere, således
at det ikke af lovgivningen blot fremgår, at den enkelte offentlige udbetaler selv vil have pligt til at
sikre, at betalingerne gennemføres på anden vis. Hvis der er nedbrud på Nemkontosystemet, vil
det også have store konsekvenser for de offentlige udbetaleres administration, og det bør sikres,
at der ikke stilles urealistiske krav til offentlige udbetalere.
Således bør det overvejes nærmere, hvornår pligten indtræder i forhold til, at offentlige udbetalere
skal igangsætte udbetalinger uden om Nemkontosystemet. Det må vel fx antages, at det som
minimum forudsætter, at Digitaliseringsstyrelsen vurderer, at nedbruddet vil have en vis varighed.
Samtidig bør det også fremgå, at det i givet fald vil være Digitaliseringsstyrelsen, der bærer
ansvaret for at sikre, at der fx ikke sker dobbeltudbetaling, hvis nedbruddet sker efter, at
kompletteringen af betalingerne er sket i Nemkontosystemet men før ekspeditionsdatoen. Der
bør også efter Udbetaling Danmarks opfattelse fastsættes særlige regler , som giver
myndighederne en rimelig tid til at gennemføre alternative udbetalinger, og som således tager
højde for, at udbetalingerne vil kunne blive forsinkede.
Det bemærkes endvidere, at en sådan pligt formentlig nødvendiggør en alternativ integration til
banken. Det vil samtidig også forudsætte, at Udbetaling Danmark er bekendt med borgernes
kontooplysninger, herunder Nemkontooplysninger. Udbetaling Danmark finder det uklart, hvordan
dette sikres i et tilfælde, hvor Digitaliseringsstyrelsen måtte vurdere, at det ikke er proportionalt
at hjælpe myndighederne hermed. Betyder det fx, at Udbetaling Danmark vil være nødt til at
vedligeholde kontooplysninger ved siden af Nemkontosystemet for at kunne sikre, at betalingerne
gennemføres på anden vis, og hvordan hænger det i givet fald sammen med bestemmelsen i
bekendtgørelsens § 17, stk. 1, om, at Nemkontonummerets fire sidste cifre er skjult. Det synes
endvidere forudsat i lovgivningen, at offentlige myndigheder kan ophøre med at registrere
betalingsmodtagernes pengeinstitutkonti, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 3.
9
10
 L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
2997178_0012.png
Som beskrivelsen fremgår af lovbemærkningerne på nuværende tidspunkt, vurderer Udbetaling
Danmark derfor, at der er behov for at analysere, risikovurdere og estimere en sådan løsning, og
at det må formentlig forventes at medføre øgede administrative omkostninger hos Udbetaling
Danmark.
10
11
 L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
2997178_0013.png
· DAIMARKS
NATIONALBANK
Digitaliseringsstyrelsen
Fremsendt pr. e-mail [email protected]
Ulrik Nødgaard
Nati on a I ba n kd i rekt ør
Direktionen
Telefon: +45 3363 6002
Danmarks Nationalbank
Langelinie Allé 47
2100 København
Ø
Telefon: +45 3363 6363
wwwy.nationalbanken.dk
nationalbanken@
nationalbanken.dk
Vedrørende høring over udkast til lov om Nemkonto
Digitaliseringsstyrelsen har den 5. november 2024 sendt forslag til lov
om Nemkonto i høring.
Forslaget giver anledning til to væsentlige overvejelser
i
forhold til dels
finansiel stabilitet, dels adgang til konti i Danmarks Nationalbank.
Ved indførsel af funktionen Nem konto var det klart forudsat, at det
alene skulle være muligt at angive en konto i et pengeinstitut som
Nemkonto, og der henvises her til indlånskonti
i
pengeinstitutter.
Pengeinstitutter har eneret på at modtage indlån, og er som følge heraf
underlagt en omfattende og detaljeret regulering, der skal beskytte
disse indlån. Det gælder i forhold til krav om ledelse og styring af
pengeinstituttet og kapital- og likviditetskrav, når pengeinstituttet er i
drift, og i
forhold
til
et udforligt afviklingsregime, der
skal
sikre
beskyttelse af indskydernes midler i en nedbrudssituation, herunder
også i form af en særskilt indskydergaranti.
Betalings- og e-pengeinstitutter må ikke modtage indlån, og er derfor
ikke underlagt tilsvarende regulering.
Med lovforslaget bliver det fremover muligt for borgere og
virksomheder også at anvise en konto i betalingsinstitut eller e-
pengeinstitut som Nemkonto.
Det angives, at der dermed tages højde for udviklingen i den finansielle
sektor, siden Nemkonto blev indført, og at det desuden kan medvirke
til at øge konkurrencen
i
finanssektoren.
Det fremlagte forslag til lov om Nemkonto forholder sig ikke til den
risiko, der er for forbrugere og virksomheder, der velger at benytte
denne mulighed i forhold til beskyttelse af deres indestående.
Lovforslaget bør tydeliggøre, at der er forskel på at have en konto i
betalingsinstitut eller e-pengeinstitut og
i
et pengeinstitut.
Forslaget bør endvidere forholde sig til de risici, det medfører for den
finansielle stabilitet, hvis der placeres betydelige midler uden for
pengeinstitutter, herunder i en afviklingssituation, hvor der kan opstå
en forventning om statslig involvering, såfremt der er betydelige midler,
der ellers ikke vil være beskyttet.
9. december 2024
Sagsnr.: 142191
Side 1 af 2
12
 L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
2997178_0014.png
L 70 Forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om
finansiel virksomhed, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks
Nationalbank og forskellige andre love, der blev fremsat 5. november,
ændrer lov om betalinger, således at betalingsinstitutter og e-
pengeinstitutter under visse betingelser kan få adgang til
Nationalbankens betalingssystemer, uden at de pågældende institutter
behøver at have et samarbejde med et pengeinstitut. Det er
Nationalbanken, der konkret afgør, om et betalingsinstitut og e-
pengeinstitut kan få adgang.
Danmarks Nationalbank har mulighed for at give adgang til sine
betalingssystemer som en pengepolitisk modpart eller ikke-
pengepolitisk modpart.
Ikke-pengepolitiske modparter defineres ved kontohavere, som kun har
en afviklingskonto og ikke har adgang til de pengepolitiske
instrumenter. En afviklingskonto forrentes ikke og indeståendet ved
dagens slutning må kun være af et omfang, der kan retfærdiggøres ud
fra afviklingsmæssige formål. Den kan dermed ikke anvendes til
opbevaring af kundemidler, uanset om disse defineres som indlån eller
som bestemt til betalinger.
De pengepolitiske modparter har hver især en anfordringskonto,
foliokonto, i Nationalbanken, som forrentes med foliorenten. Derudover
har de pengepolitiske modparter adgang til Nationalbankens
ud lånsoperationer.
Adgang til de pengepolitiske instrumenter er begrænset til
pengeinstitutter, filialer af udenlandske kreditinstitutter eller
realkreditinstitutter, der driver penge- eller realkreditinstitutvirksomhed
i Danmark.
Nationalbanken vælger sine pengepolitiske modparter ud fra
pengepolitiske og finansiel stabilitets hensyn. Afgørelsen herom er
tillagt Nationalbanken.
Ændringen af lov om betalinger ved L 70, der muliggør, at
betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter kan få adgang til
Nationalbankens betalingssystemer sammenholdt med forslaget til lov
om Nemkonto, kan give anledning til en forventning hos disse
institutter om at få adgang til en konto, der kan anvendes til
opbevaring af kundemidler.
Forslaget til lov om Nemkonto bør derfor tydeliggøre, at det vil være
en forudsætning for et betalingsinstitut eller e-pengeinstitut, der ønsker
at tilbyde kunder at anvise Nemkonto hos dem, at de skal have et
samarbejde med et pengeinstitut, som kan opbevare kundemidler for
at kunne fungere som Nemkonto, idet institutterne ikke kan forvente at
få adgang til en sikringskonto i Nationalbanken.
Med venlig hilsen
GO
Isa.f?
Ulrik
odgaard
13
 L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
2997178_0015.png
Rosa Kirketerp
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Dansk Arbejdsgiverforening <[email protected]>
5. november 2024 13:56
HøringNemkonto
SV: Høring af lovforslag om Nemkonto
Kære Rosa Kirketerp
Ovennævnte falder uden for DA’s virkefelt, og vi ønsker ikke at afgive bemærkninger.
Med venlig hilsen
Jeanet Danneberg Jepsen
Ledelsessekretær
Vester Voldgade 113
1552 København V
Direkte +45 33 38 92 76
Mobil
+45 29 20 02 76
Mail
[email protected]
Web
da.dk
Denne mail er tilsigtet en bestemt modtager og kan indeholde fortrolige oplysninger. Er du ikke den rette modtager, beder vi dig om at orientere os ved at besvare
denne mail og derefter slette den. Det er ikke tilladt at beholde, kopiere, videresende eller bruge oplysninger fra denne mail, hvis du ikke er den rette modtager.
14
1
 L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
2997178_0016.png
Rosa Kirketerp
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Michael Camphausen <[email protected]>
8. november 2024 16:41
HøringNemkonto
DAFINA høringssvar vedrørende udkast til lovforslag om Nemkonto i høring
På vegne af
Dansk Fintech Alliance (DAFINA)
fremsendes hermed nedenstående
høringssvar
vedrørende styrelsens ovennævnte lovudkast i høring.
DAFINA takker på denne vis for muligheden for at afgive nærværende høringssvar og skal således
fremkomme med følgende bemærkninger til den foreslåede lov om Nemkonto, hvad angår den nye
lovmæssige mulighed for at anvise en konto i et kontoførende betalingsinstitut eller e-pengeinstitut
som Nemkonto:
DAFINA støtte forslaget i så henseende og vil gerne kvittere for den gode dialog med styrelsen herom
som led i moderniseringen af lovgivningen på området til også at inkludere kontoførende
betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter i lyset af PSD2 og EMD.
Vi bemærker i denne sammenhæng, at der i den nye bestemmelse herom (lovforslagets § 5) ikke
alene bør være en
direktivhenvisning
til PSD2, men også til EMD, dvs. til begge gældende EU-
direktiver, idet det førstnævnte direktiv omhandler betalingsinstitutter/betalingsudbydere, og idet det
sidstnævnte direktiv omhandler e-pengeinstitutter/e-penge-udbydere (det bliver først med PSD3, at
EMD lovteknisk skrives ind i PSD og dermed ophører som selvstændigt direktiv).
Vi bemærker videre, at det i loven (i det mindste i lovbemærkningerne) bør afklares, hvorvidt
betalingsudbydere og e-pengeudbydere med såkaldt begrænset tilladelse
efter betalingsloven
også omfattes af den nye mulighed i medfør af Nemkontoloven (dvs. også omfattes af § 5).
Det gælder således, at disse udbydere også kan være
kontoførende udbydere
i
betalingsreguleringens forstand, ligesom disse udbydere også kan få tilladelse til at
gennemføre
betalingstransaktioner
til brug herfor (jf. lovbemærkningernes
bemærkning om, at det forudsættes,
at den pågældende udbyders tilladelse omfatter betalingstjeneste nr. 3 i lovens bilag 1 i form af
betalingstransaktioner).
På den ene side anføres i lovbemærkningerne, at bestemmelsen omfatter institutter med tilladelse
efter betalingslovens § 8 eller § 9. På den anden side anføres samtidig i lovbemærkningerne, at
bestemmelsen omfatter kontoførende udbydere af betalingskonti, hvilket således også kan være
udbydere med begrænset tilladelse efter betalingslovens § 50 og § 51.
Dertil kommer, at det også anføres i betalingsloven og EU-direktiverne, at udbydere med begrænset
tilladelse i lovens/direktivernes forskellige sammenhænge skal behandles som betalingsinstitutter og
e-pengeinstitutter.
Hvis det således ikke afklares nærmere i lovbemærkningerne, hvorvidt udbydere med begrænset
tilladelse efter betalingslovens § 50 og § 51 er omfattet eller omvendt ikke er omfattet, vil det
efterlade en fortolkningsmæssig tvivl i så henseende for institutterne/udbyderne i praksis.
Herudover
bemærker vi, at det i lovbemærkningerne bør præciseres, at den pågældende konto udbudt
af et betalingsinstitut eller e-pengeinstitut kan være en
betalingskonto med eller uden
elektroniske penge / e-penge,
dvs. at såkaldte e-penge-konti er omfattet ligesom almindelige
betalingskonti. Det kan med andre ord skabe unødig fortolkningstvivl, hvis der alene angives
betalingskonti som kontotype (også i den kommende bekendtgørelses forstand) uden samtidig
forklaring i lovbemærkningerne om, at dette også omfatter e-penge-konti forstået som betalingskonti
med lagrede e-penge.
Vi har forståelse for forudsætningen/betingelsen om, at en sådan betalingskonto (eller e-penge-konto)
skal have en dansk eller internationalt
anerkendt kontoidentifikation.
Det bør dog i
lovbemærkningerne herom præciseres, at IBAN også omfatter såkaldte
virtuelle IBANS,
idet
15
1
 L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
2997178_0017.png
betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter netop gør brug af sådanne virtuelle IBANS i praksis. Virtuelle
IBANS bør med andre ord også udgøre en lovmæssig kontoidentifikation i den nye lovs forstand (og i
den kommende bekendtgørelses forstand), for i modsat fald vil det i praksis gøre den nye mulighed for
betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter for at udbyde Nemkonti illusorisk.
Vi har endvidere forståelse for, at betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter også skal omfattes af den
såkaldte
forpligtelse til offentlig tjeneste
i den nye lovs forstand (i realiteten som en art
modstykke til muligheden for / retten til at lade betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter udbyde
betalingskonti og e-penge-konti som Nemkonti). Det bør i denne forbindelse blot erindres (både i
lovbemærkningerne og mht. den kommende bekendtgørelse på området), at en række
betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter (og betalingsudbydere / e-pengeudbydere med begrænset
tilladelse) kan have en forretningsmodel og produktudbud, som formelt omfatter udbud af konti som
kontoførende udbyder og gennemførelse af betalingstransaktioner forbundet hermed, dog uden at
dette i realiteten betragtes som eller kan sige at udgøre udbud af konti, som skal fungere som
alternativ til almindelige bankkonti eller lignende.
Der er med andre ord ikke tale om betalingskonti til brug for almindelige betalingskontotjenester i bred
forstand, og det giver ikke mening i disse situationer at tale om Nemkonti (et eksempel herpå kan
være diverse
wallets
til brug for mere specifikke forretningsmodeller, hvor en sådan wallet i
reguleringens formelle forstand kan siges at udgøre en betalingskonto eller e-penge-konto,
men der er
reelt ikke tale om et gængs kontoprodukt, som er sammenlignelig med en bankkonto – der er i højere
grad tale om et bagvedliggende infrastrukturelt kontoprodukt, og brugeren/kunden heraf vil heller ikke
opfatte betalingskontoen / e-penge-kontoen udbudt af det kontoførende institut i så henseende som
en gængs konto i bred forstand, der udgør et alternativ til en bankkonto).
Det kan i denne forbindelse også overvejes, om betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter først bør
omfattes af den såkaldte forpligtelse til offentlig
tjeneste, dvs. at det afventer en senere lovændring til
den nye lov (og/eller en kommende ændringsbekendtgørelse til den kommende bekendtgørelse), når
der i praksis er etableret et marked for konti, herunder Nemkonti, udbudt af kontoførende
betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter, hvormed sektoren, udbyderne og myndighederne har fået
fornøden erfaring med og indsigt i de forskelligartede forretningsmodeller, kontoprodukter, wallets mv.
og dermed kender til de forskellige distinktioner, kriterier, nuancer mv. i så henseende.
Såfremt ovenstående bemærkninger måtte give anledning til spørgsmål eller afklaringer, står DAFINA
naturligvis til rådighed.
Med venlig hilsen
Dansk Fintech Alliance (DAFINA)
16
2
 L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
2997178_0018.png
17
 L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
2997178_0019.png
Rosa Kirketerp
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Rasmus Rose <[email protected]>
6. december 2024 13:51
HøringNemkonto
Lilse Svanholm
SV: Høring af lovforslag om Nemkonto
Kære Rosa
Danske Regioner har ikke nogle bemærkninger til forslaget.
/Rasmus
18
1
 L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
2997178_0020.png
Sekretariatet for
Dataetisk Råd
[email protected]
Dato: 28. november 2024
Digitaliseringsstyrelsen
Landgreven 4
–
Postboks 2193
1013 København K
Sendt digitalt til
[email protected].
Høring over udkast til lov om NemKonto
Dataetisk Råd takker for den fremsendte høring. Rådet rådgiver regeringen og Folketinget
om dataetiske problemstillinger knyttet til spørgsmålet om, hvordan anvendelse af ny
teknologi kan ske med udgangspunkt i borgernes rettigheder, retssikkerhed og
grundlæggende samfundsmæssige værdier. Rammerne for NemKonto, som er en
grundlæggende del af den digitale borgerrettede infrastruktur i Danmark, er derfor af
interesse for rådet.
Dataetisk Råd har i dette tilfælde valgt at afgive et snævert høringssvar vedr.
lovforslagets muliggørelse af videregivelsen af risikodata fra NemKontosystemet til visse
finansielle institutter og visse private udbetaler. Årsagen er, at rådet vil gøre opmærksom
på visse aspekter af lovforslaget, der kan være dataetisk problematiske.
Nærmere bestemt åbner lovforslaget for, at DIGST kan behandle data med det formål
at mindske risikoen for utilsigtede fejl, svindel og misbrug med betalingsmodtageres og
anvendere af NemKontosystemets
midler. Herunder med ’teknologiske
muligheder for
behandling af store datamængder’, hvilket
kunne indikere, at der påtænkes at bruge
kunstig intelligens. Ministeren bemyndiges til at fastsætte regler herfor inkl. regulering
af nye værktøjer samt detaljerede regler om behandlingssikkerhed, herunder om
adgang til data.
Dataetisk Råd vil for det første fremhæve, at anvendelsen af kunstig intelligens på data
om borgeres finanser og økonomiske adfærd rejser dataetiske spørgsmål. Især er det
relevant at være opmærksom på risikoen for krænkelse af privatlivets fred, samt risiko
for fejl ved brug af generativ AI, potentielt diskriminerende algoritmer, forstærket af
utilstrækkelig gennemsigtighed omkring rammerne for anvendelse af kunstig
intelligens. Rådet opfordrer ministeriet til at være opmærksom på sådanne forhold i
udarbejdelsen af bekendtgørelser og andre regler i forlængelse af lovforslaget.
For det andet vil rådet pege på, at flere elementer i forslaget om deling af risikodata
med fordel kunne specificeres og eksemplificeres. Uden en nærmere specifikation
bliver afdækning af potentielle dataetiske problemstillinger nærved umuliggjort.
Herudover er det relevant at specificere
til hvilke
finansielle institutter og private
19
 L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
2997178_0021.png
udbetalere, man forventer at dele de såkaldte risikodata. Ved udviklingen af nye
processer for dataudveksling og vidensdeling, er det afgørende, at der sikres en høj
grad af dataminimering og beskyttelse af individers private oplysninger. Dette
indebærer, at kun nødvendige data bør deles, og at der implementeres
sikkerhedsforanstaltninger, for at forhindre misbrug eller unødig deling af
personfølsomme data.
Rådet understreger desuden, at eksisterende restriktioner for deling af data er indført
for at beskytte individet. Ved enhver udarbejdelse af forslag til eventuelle nye regler og
processer i indsatsen mod digital svindel, henviser rådet til rådets
10 dataetiske
principper og værdier,
med henblik på at skabe balance mellem effektiv
kriminalitetsbekæmpelse og beskyttelse af individets rettigheder.
Det bemærkes slutteligt, at rådet generelt anbefaler, at ministerier redegør for de
dataetiske konsekvenser af lovforslag. Dataetiske konsekvensanalyser sætter fokus på
værdier og principper som blandt andet velfærd og demokrati, værdighed,
selvbestemmelse, lighed, gennemsigtighed, sikkerhed og privatliv. Dataetiske
konsekvensanalyser vil således hjælpe med at bringe fordele, ulemper og utilsigtede
konsekvenser ved lovforslag frem i lyset og dermed bidrage til, at Folketingets
beslutninger tages på et mere kvalificeret grundlag. Dette gælder naturligvis i særlig
grad lovforslag, som angår persondata.
Dataetisk Råd kan i den forbindelse henvise til rådets værktøj
’Dataetik – Sådan gør du’,
der operationaliserer identificeringen og stillingtagen til dataetiske dilemmaer.
Dataetisk Råd står til rådighed for uddybning og yderligere rådgivning.
På vegne af Dataetisk Råd og med venlig hilsen
Johan Busse
Formand
20
 L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
2997178_0022.png
Digitaliseringsstyrelsen
Landgreven 4
1301 København K
10. december 2024
J.nr. 2024-11-0222
Dok.nr. 662590
Sagsbehandler
Christine Børrum
Sendt til
[email protected]
Digitaliseringsstyrelsens j.nr. 2024-6183:
Høring over Digitaliseringsstyrelsens udkast til lovforslag om
Nemkonto
1.
Digitaliseringsstyrelsen har den 5. november 2024 som led i en offentlig høring anmodet om
Datatilsynet eventuelle bemærkninger til ovenstående udkast til lovforslag.
I forlængelse af telefonsamtalerne den 26. november og 6. december 2024 sender Datatilsy-
net hermed sine bemærkninger.
2.
Det fremgår af lovforslaget, at Digitaliseringsstyrelsen skal udvikle, idriftsætte og eje et nyt
Nemkontosystem, og at dette løbende skal udvikles, så det er tidssvarende og til enhver tid
overholder gældende regler og standarder for offentlige it-systemer, herunder krav til sikker-
hed, og at det nye system skal kunne imødekomme anvenderes forretningsbehov.
3.
Datatilsynet har noteret sig, at det flere steder i lovforslagets bemærkninger er understreget,
at Nemkontosystemet – herunder de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser – skal admini-
streres i henhold til reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
Datatilsynet har i den forbindelse særskilt hæftet sig ved,
at
det er udtrykkeligt anført i lovbe-
mærkningerne bl.a., at de enkelte behandlingsaktiviteter – i det omfang der behandles perso-
noplysninger – skal ske inden for rammerne af databeskyttelsesreglerne,
at
de almindelige
krav om bl.a. proportionalitet og dataminimering skal iagttages, og
at
adgangen til administra-
tivt at fastsætte regler om, at der kan anvendes oplysninger til kontrol- og tilsynsopgaver for
anvendere af Nemkontosystemet, ”ikke benyttes i et videre omfang, end hvad der er nødven-
digt for at sikre, at det efter lovforslaget tilsigtede formål opnås”.
Datatilsynet har endvidere hæftet sig ved, at det fremgår af lovbemærkningerne, at Digitalise-
ringsstyrelsen ikke vil ”foretage profilering af personoplysninger, men kun vil samle data, der
kan være relevant for den pågældende anvender af Nemkontosystemet.” Datatilsynet har også
noteret sig, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at der i forbindelse med videregi-
velse af såkaldt risikodata ikke vil blive videregivet følsomme personoplysninger.
Endelig har Datatilsynet noteret sig, at Digitaliseringsstyrelsen har anført bl.a. følgende i lov-
forslagets bemærkninger:
”Digitaliseringsstyrelsen vil som dataansvarlig være ansvarlig for at overholde den
dataansvarliges forpligtelser efter databeskyttelsesforordningen og databeskyt-
21
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
T 3319 3200
[email protected]
datatilsynet.dk
CVR 11883729
 L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
2997178_0023.png
telsesloven. Det omfatter bl.a. at sikre databeskyttelse gennem design og stan-
dardindstillinger i Nemkontosystemet, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 25,
at fastsætte de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger med udgangspunkt i en
risikovurdering, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 32, samt om nødvendigt
foretage en konsekvensanalyse vedrørende databeskyttelse, jf. databeskyttelses-
forordningens artikel 35. Digitaliseringsstyrelsen vil endvidere skulle varetage op-
lysningspligten samt behandle modtagne anmodninger fra de registrerede om
udøvelse af deres rettigheder efter databeskyttelsesforordningen.”
1
4.
Mere generelt bemærker Datatilsynet, at der flere steder i lovforslaget sondres mellem per-
sonoplysninger og oplysninger om juridiske enheder.
Datatilsynet bemærker for en ordens skyld, at oplysninger om en juridisk enhed i visse tilfælde
kan udgøre personoplysninger. Det gælder f.eks. oplysninger om et enkeltmandsfirma, som
det i praksis vil være vanskeligt at adskille fra ejeren som fysisk person.
5.
Udkastet til lovforslaget giver herudover Datatilsynet anledning til nedenstående nærmere
bemærkninger, som i øvrigt afgives på baggrund af det ovennævnte om, at loven og bestem-
melser fastsat i medfør heraf, vil blive administreret i overensstemmelse med databeskyttel-
sesreglerne.
Datatilsynets bemærkninger relaterer sig primært til lovforslagets kapitel 7 om behandling af
oplysninger og dataansvar, og Datatilsynet har således alene helt overordnet orienteret sig i
de øvrige dele af lovforslaget.
Lovforslagets §§ 24 og 25 har følgende ordlyd:
Ӥ 24.
Digitaliseringsstyrelsen kan behandle personoplysninger og oplysninger
om privatpersoner og juridiske enheder, herunder oplysninger om privatpersoners
og juridiske enheders Nemkonti og ydelsesspecifikke konti, og øvrige forhold, når
sådanne oplysninger er nødvendige til brug for udvikling, drift, vedligeholdelse og
forvaltning af Nemkontosystemet.
Stk. 2. Digitaliseringsstyrelsen er dataansvarlig for behandlingen af personop-
lysninger i Nemkonto-systemet.
Stk. 3. Ministeren for digitalisering kan fastsætte regler om, at Digitaliserings-
styrelsen kan behandle personoplysninger og oplysninger om privatpersoner og
juridiske enheder i Nemkontosystemet, når det er nødvendigt af hensyn til anven-
dere af Nemkontosystemets kontrol- og tilsynsopgaver.
Stk. 4. Ministeren for digitalisering fastsætter regler om behandlingen af perso-
noplysninger og oplysninger i Nemkontosystemet, herunder indhentning til og vi-
deregivelse af oplysninger fra Nemkontosystemet samt om opkrævning af gebyr i
forbindelse med videregivelse af oplysningerne.
§ 25.
Digitaliseringsstyrelsen kan fra told- og skatteforvaltningen, Det Centrale
Personregister, Det Centrale Virksomhedsregister samt øvrige myndigheder ind-
hente de personoplysninger og oplysninger, som er nødvendige til brug for udvik-
ling, drift, vedligeholdelse og forvaltning af Nemkontosystemet.”
5.1.
Bestemmelserne angår bl.a. ”personoplysninger og oplysninger om privatpersoner”. ”Pri-
vatpersoner” er i henhold til forslagets § 1, nr. 3, ”[e]n fysisk person, som udelukkende agerer
på vegne af sig selv uden forbindelse til en juridisk enhed.”
Side 2 af 8
1
Specielle bemærkninger til § 24
22
 L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
Begrebet ”personoplysning” omfatter i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr.
1, ”enhver form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person (»den regi-
strerede«); ved identificerbar fysisk person forstås en fysisk person, der direkte eller indirekte
kan identificeres, navnlig ved en identifikator som f.eks. et navn, et identifikationsnummer,
lokaliseringsdata, en onlineidentifikator eller et eller flere elementer, der er særlige for denne
fysiske persons fysiske, fysiologiske, genetiske, psykiske, økonomiske, kulturelle eller sociale
identitet.”
Det er ikke klart for Datatilsynet, hvad der nærmere søges reguleret med begrebet ”oplysninger
om privatpersoner”, og henset til den risiko for forvekslings og forvirring, som dette begreb
efter Datatilsynets opfattelse vil kunne indebære, anbefaler tilsynet, at begrebsanvendelsen
genovervejes eller nærmere forklares i forarbejderne.
5.2.
Det fremgår som anført af § 24, stk. 3, i lovforslaget, at der kan fastsættes regler om, at
Digitaliseringsstyrelsen kan behandle personoplysninger og oplysninger om privatpersoner og
juridiske enheder i Nemkontosystemet, ”når det er nødvendigt af hensyn til anvendere af Nem-
kontosystemets kontrol- og tilsynsopgaver.”
Ifølge de specielle bemærkningerne til § 24, stk. 3, ønsker Digitaliseringsministeriet hermed:
”... at styrke anvendere af Nemkontosystemets medvirken til at udføre bedre kon-
trol og forebygge økonomisk kriminalitet, herunder svindel og misbrug med Nem-
konti og ydelsesspecifikke konti. Nemkontosystemet vil indeholde oplysninger, der
kan anvendes til at mindske risikoen for udbetaling til en svindlet Nemkonto, hvil-
ket anses for at være i både udbetalers og betalingsmodtagers interesse. Ministe-
riet vurderer derfor, at der med lovforslaget også skal gives mulighed for, at mini-
steren for digitalisering vil kunne fastsætte regler om, at Digitaliseringsstyrelsen
også kan behandle personoplysninger eller oplysninger om privatpersoner og juri-
diske enheder, når det er nødvendigt af hensyn til anvendere af Nemkontosyste-
mets kontrol- og tilsynsopgaver.”
Digitaliseringsstyrelsen har over for Datatilsynet telefonisk præciseret, at man med bemyndi-
gelsen vil skabe mulighed for, at Digitaliseringsstyrelsen kan sammenstille en række oplysnin-
ger fra Nemkontosystemet, og at disse oplysninger efterfølgende vil kunne videregives til an-
vendere af Nemkontosystemet, der vil få nemmere ved at føre kontrol og tilsyn med, at betaling
ikke sker til en Nemkonto, der vurderes at være udsat for en særlig risiko for svindel.
Datatilsynet har forstået det sådan, at det drejer sig om bl.a. sammenstilling af oplysninger om
antal personer tilknyttet en Nemkonto, tidspunktet for anvisningen af en Nemkonto, og oplys-
ninger om ændring af den anviste Nemkonto, da disse oplysninger ifølge Digitaliseringsstyrel-
sen kan indikere svindel eller misbrug af Nemkonto.
Datatilsynet kan generelt bemærke, at det udgør en mere indgribende behandling, når perso-
noplysninger sammenstilles. I lyset af, at det ikke direkte fremgår af lovforslaget, at der tilsigtes
en sammenstilling og evt. videregivelse af personoplysninger, men at det efter det oplyste er
hensigten med bestemmelsen, anbefaler Datatilsynet, at det overvejes at præcisere dette i
bemærkningerne til lovforslaget.
Det er fortsat uklart for Datatilsynet, om Digitaliseringsstyrelsen løbende vil foretage en scre-
ening og sammenstilling af oplysninger, der efter styrelsens vurdering kan være nødvendige
for de kontrol- og tilsynsopgaver, som med lovforslaget pålægges anvendere af Nemkontosy-
stemet, eller om behandlingen (herunder videregivelsen) vil ske efter anmodning fra anven-
derne af Nemkontosystemet. Datatilsynet anbefaler, at dette nærmere overvejes, og at det
overvejes at præcisere det nærmere i bemærkningerne. Dette skyldes særligt, at hvis det er
23
Side 3 af 8
 L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
hensigten, at Digitaliseringsstyrelsen ex officio skal videregive oplysninger til anvenderne, må
det antages at stille særlige krav til den nødvendighedsvurdering, som der i henhold til be-
stemmelsen skal foretages.
5.3.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne til lovforslagets § 24, stk. 3, at ministeren for
digitalisering inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 23 vil fastsætte nær-
mere regler om, at Digitaliseringsstyrelsen må behandle personoplysninger til andre formål,
end de formål, hvortil oplysningerne oprindeligt var indsamlet – uafhængigt af om der er fore-
nelighed mellem disse formål, og det formål, som de anvendes til – når det er nødvendigt af
hensyn til anvendere af Nemkontosystemets kontrol- og tilsynsopgaver.
Dette indebærer efter Datatilsynets umiddelbare vurdering som udgangspunkt en fravigelse af
princippet om formålsbegrænsning, der følger af databeskyttelsesforordningens artikel 5, nr.
1, litra b.
Datatilsynet har forstået det sådan, at formålet med den påtænkte begrænsning af formålsbe-
grænsningsprincippet er i kontroløjemed at give anvendere af Nemkontosystemet en mulighed
for at kunne opdage og forebygge misbrug og kriminalitet med deres eller betalingsmodtage-
res økonomiske midler, således at der ikke sker uretmæssige udbetalinger til anviste Nemkonti
eller ydelsesspecifikke konti.
Digitaliseringsstyrelsen har i lovforslaget redegjort for sine overvejelser om opfyldelsen af da-
tabeskyttelsesforordningens artikel 23, stk. 1.
Datatilsynet har noteret sig, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at de almindelige
krav om proportionalitet og dataminimering gælder ved behandling af personoplysningerne,
og at adgangen til at behandle personoplysninger i forbindelse med anvendere af Nemkonto-
systemets kontrol- og tilsynsopgaver således ikke vil kunne benyttes i et videre omfang, end
hvad der er nødvendigt for at sikre, at Digitaliseringsstyrelsen efter hensigten vil kunne bistå
anvendere af Nemkontosystemet med disse kontrol- og tilsynsopgaver.
Datatilsynet har endvidere noteret sig, at selvom der foretages en begrænsning af formålsbe-
stemthedsprincippet i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 23, vil begrænsningen
ifølge lovforslagets bemærkninger respektere det væsentligste indhold af de grundlæggende
rettigheder og frihedsrettigheder efter databeskyttelsesforordningens artikel 5, og fravigelsen
hviler på samfundsmæssige hensyn til kontrol og misbrugsbekæmpelse på bl.a. det finansielle
område.
Datatilsynet bemærker hertil, at databeskyttelsesforordningens artikel 23 netop har til formål
at sikre, at en begrænsning af bl.a. forordningens artikel 5 respekterer det væsentligste indhold
af de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, og at begrænsningen er en nødvendig
og forholdsmæssig foranstaltning i et demokratisk samfund. Databeskyttelsesforordningens
artikel 23, stk. 2, opstiller som led heri de nærmere kvalificerede krav, som lovgivningen skal
overholde ved begrænsninger af forordningens behandlingsprincipper og registreredes grund-
læggende rettigheder.
Disse krav skal sikre den nødvendige klarhed om, hvad de registrerede skal kunne tåle som
følge af den lovmæssige begrænsning. Det er Datatilsynets opfattelse, at kravene i forordnin-
gens artikel 23, stk. 2, litra a-h, bidrager til at sikre, at der er sammenhæng mellem den øn-
skede begrænsning og klarheden af den hjemmel, der danner grundlag for begrænsningen.
Side 4 af 8
24
 L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
Datatilsynet opfordrer på den baggrund til, at Digitaliseringsstyrelsen i lovforslagets bemærk-
ninger som minimum tager stilling til, hvordan kravene i databeskyttelsesforordningens artikel
23, stk. 2, konkret sikres overholdt.
5.4.
Ifølge bemærkningerne til lovforslaget vil Digitaliseringsstyrelsen endvidere kunne fore-
tage behandling af personoplysninger og oplysninger om privatpersoner og juridiske enheder
til statistiske formål. Det fremgår af punkt 2.10.2 i lovforslagets bemærkninger, at:
”Resultatet af disse statistiske formål vil eksempelvis kunne anvendes i indsatsen
med at forebygge svig og mindske risikoen for økonomisk kriminalitet. Ved stati-
stiske formål forstås en behandling, der er nødvendig for statistiske undersøgelser
eller frembringelse af statistiske resultater, der kan vise svindelmønstre i Nemkon-
tosystemet.”
Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at behandlingen til statistiske formål vil kunne ske
med hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, og databeskyttelseslo-
vens § 10, stk. 2.
Digitaliseringsstyrelsen har over for Datatilsynet oplyst, at styrelsen med behandlingen af op-
lysninger til statistiske formål ønsker at tegne et overordnet og generelt risikobillede over svin-
del og misbrug af Nemkontosystemet.
Datatilsynet anbefaler i den forbindelse, at det i lovforslaget tydeliggøres, at behandling til sta-
tistiske formål ikke skal forveksles med et formål om at undgå svindel eller misbrug med Nem-
kontosystemet i den almindelige drift, men at behandlingen skal tjene til at danne et overordnet
og generelt billede af risiko for svindel med Nemkonto.
5.5.
Det fremgår endvidere af lovforslaget, at resultatet af behandlingen til statistiske formål
ikke vil være personoplysninger, men aggregerede data.
Datatilsynet bemærker, at det beror på en konkret vurdering om data er aggregeret på en
sådan måde, at oplysningerne ikke længere udgør personoplysninger efter databeskyttelses-
forordningens artikel 4, nr. 1, og derfor falder uden for forordningens anvendelsesområde.
Digitaliseringsstyrelsen har oplyst til Datatilsynet, at resultatet af behandlingen af data til stati-
stiske formål vil danne grundlag for større viden og statistik til brug for afdækning af det gene-
relle svindel- og misbrugsmønster i Nemkontosystemet. Digitaliseringsstyrelsen har desuden
oplyst, at styrelsen på sigt ønsker at offentliggøre rapporter om svindel og misbrug af Nem-
kontosystemet.
Datatilsynet skal i lyset heraf henstille til, at personoplysninger, som måtte indgå i de data,
som påtænkes offentliggjort, enten anonymiseres eller pseudonymiseres, således at ikke læn-
gere vil være muligt at identificere fysiske personer i datasættet.
5.6.
Det fremgår, som anført ovenfor, af lovforslagets § 25, at Digitaliseringsstyrelsen kan ”ind-
hente de personoplysninger og oplysninger, som er nødvendige til brug for udvikling, drift,
vedligeholdelse og forvaltning af Nemkontosystemet”, ikke bare fra told- og skatteforvaltnin-
gen, Det Centrale Personregister, Det Centrale Virksomhedsregister men også fra ”øvrige
myndigheder”.
Særligt den sidste del forekommer efter sin ordlyd at være vidtgående. Det skyldes ikke
mindst, at der ikke i lovforslagets bemærkninger ses at være givet nogen yderligere vejledning
om, hvilke nærmere bestemte myndigheder, der kan være tale om, ligesom der heller ikke ses
25
Side 5 af 8
 L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
at være anført noget nærmere om, hvornår en sådan indhentningsadgang kan anses for at
være nødvendig. Endelig ses det ikke i lovforslaget at være nærmere beskrevet, om de myn-
digheder, som Digitaliseringsstyrelsen vil kunne indhente personoplysninger fra, vil have en
pligt til at afgive de efterspurgte oplysninger.
Datatilsynet henstiller til, at der enten direkte i bestemmelsen eller i det mindste i lovbemærk-
ningerne tages nærmere stilling til, hvorledes bestemmelsen tænkes administreret.
Datatilsynet bemærker i øvrigt, at oplysningspligten efter databeskyttelsesforordningens arti-
kel 14 overholdes i forbindelse med Digitaliseringsstyrelsens indhentning af oplysninger fra
andre registre og myndigheder.
5.7.
Under pkt. 2.10.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget fremgår det, at Nemkon-
tosystemet vil skulle behandle en stor mængde af betalingsordrer, og at det – for at sikre sy-
stemets driftssikkerhed, ved at kunne fungere uafhængigt af eksterne netværk og datakilder –
forslås, at oplysninger fra Skatteforvaltningen, Det Centrale Personregister og Det Centrale
Virksomhedsregister vil blive lagret i Nemkontosystemet.
Det fremgår, at denne centrale lagring vil ”sikre, at validering, vurdering af grundlag for gælds-
modregning og kontrol kan ske straks, således at de store mængder data kan behandles hur-
tigt uden at overbelaste systemet.”
Datatilsynet har i den forbindelse noteret sig, at det (samme sted) i lovbemærkningerne er
anført bl.a., at Digitaliseringsstyrelsen som dataansvarlig er ansvarlig for at overholde den
dataansvarliges forpligtelser efter databeskyttelsesreglerne, herunder bl.a. at sikre databe-
skyttelse gennem design og standardindstillinger, at fastsætte de nødvendige sikkerhedsfor-
anstaltninger med udgangspunkt i en risikovurdering, samt om nødvendigt foretage en konse-
kvensanalyse vedrørende databeskyttelse.
Det er ikke umiddelbart klart for Datatilsynet, hvilke konkrete foranstaltninger af den oven-
nævnte art, den lagring af personoplysninger, som er nævnt i lovens forarbejder, efter Digita-
liseringsstyrelsens opfattelse nødvendiggør. Datatilsynet anbefaler, at der tages nærmere stil-
ling til dette.
5.8.
Under pkt. 2.10.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget (afsnittet om gældende
ret) fremgår det bl.a., at efter forarbejderne til § 4, stk. 1, i lov om offentlige betalinger m.v.
(hvorefter ministeren for digitalisering fastsætter regler om etablering af et register, der inde-
holder oplysninger om konti anvist efter lovens §§ 1 og 2), fremgår det, at formålet med etab-
leringen af registret er at samle oplysninger om de konti, som borgere og virksomheder an-
melder til den systemansvarlige som Nemkonti.
Herudover fremgår det af forarbejderne, at oprettelse af Nemkontoordningen bygger på, at der
centralt er samlet oplysninger om de konti, der er registreret som Nemkonti, og at Datatilsynet
har peget på, at der ”bør fastsættes en sletningsfrist, dvs. en frist for, hvor længe oplysninger
om pengeinstitutkonti kan være registrerede”. Det fremgår endvidere, at Datatilsynet har hen-
vist til, at oplysninger om ubenyttede konti bør slettes for at undgå en unødig dataophobning,
og at tilsynet har peget på, at fristen passende kunne sættes til 5 år. Med henvisning til Folke-
tingstidende 2003-04, tillæg A, side 1098, er det dog anført, at Datatilsynet imidlertid har er-
klæret sig villig til at overveje en anden frist, ”hvis dette skønnes nødvendigt”.
Under de specielle bemærkninger til udkastet til lovforslag § 24 fremgår bl.a. følgende:
Side 6 af 8
26
 L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
”Endelig forudsættes det, at ministeren for digitalisering vil skulle fastsætte regler
om opbevaring af oplysninger om tidligere anviste konti, udbetalinger fra offentlige
udbetalere og kontoopslag. Det er ministeriets vurdering, at en sletningsfrist pas-
sende vil kunne sættes til 10 år regnet fra registreringen i Nemkontosystemet, for
at kunne imødekomme betalingsmodtagere eller kuratorers behov for at doku-
mentere tidligere anviste Nemkonti, oplysninger om modtagne offentlige ydelser
eller private udbetaleres kontoopslag. Digitaliseringsministeriet vil dog i samråd
med Digitaliseringsstyrelsen overveje en anden slettefrist, hvis dette skønnes
nødvendigt. Slettes oplysningen om en anvist konto i medfør af privatpersonens
død eller den juridiske enheds ophør, slettes oplysninger om tidligere anviste
konti, udbetalinger fra offentlige udbetalere og kontoopslag på samme tidspunkt.
Pligten til at foretage sletning vil i alle tilfælde påhvile Digitaliseringsstyrelsen som
dataansvarlig.”
Datatilsynet har ikke i forbindelse med nærværende høring forholdt sig nærmere til slettefrister,
men understreger, at personoplysninger i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 5,
stk. 1, litra e, skal opbevares på en sådan måde, at det ikke er muligt at identificere de regi-
strerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt til de formål, hvortil de pågældende
personoplysninger behandles.
Som anført i det citerede afsnit, er det Digitaliseringsstyrelsen, der som dataansvarlig er an-
svarlig for at iagttage en passende slettefrist
6.
Datatilsynet har som nævnt kun forholdt sig nærmere til lovforslagets kapitel 7. Tilsynet har
dog noteret sig, at det ses at fremgå af lovforslagets § 18, stk. 3, at en privat udbetaler kan
anvende personnummer, hvis den private udbetaler efter anden lovgivning har adgang til at
behandle personnummeret, eller hvis betalingsmodtageren har givet samtykke til anvendelsen
af vedkommendes personnummer til udbetaling.
Det fremgår af pkt. 2.6.2 i de almindelige bemærkninger, at der er tale om en udvidet adgang,
til at anvende personnumre, hvis den private udbetaler i medfør af anden lovgivning har ad-
gang til at anvende personnumre, som blot videreføres fra lov om offentlige betalinger m.v.
Det fremgår også, at begrebet ”anden lovgivning” skal forstås således, at der ikke behøver at
være sammenhæng mellem den konkrete udbetaling og lovhjemlen til at behandle person-
numre, men at det er tilstrækkeligt, at den private udbetaler har hjemmel til at behandle beta-
lingsmodtagernes personnumre ”i det samlede lovgrundlag for sin virksomhed”, og at en sådan
adgang f.eks. findes, hvor udbetaleren har indberetningspligt over for skattemyndighederne.
Da der efter det oplyste er tale om en videreførelse af gældende ret, har Datatilsynet ikke som
sådan bemærkninger til bestemmelsen, men henviser for en ordens skyld til princippet om
formålsbegrænsning i databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra b, hvorefter perso-
noplysninger ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenelig med de (udtrykkeligt
angivne og legitime) formål, som oplysningerne oprindeligt var indsamlet til. Der henvises i
øvrigt til bestemmelsen for så vidt angår viderebehandling til arkivformål, til videnskabelige
eller historiske forskningsformål eller til statistiske formål.
7.
Afslutningsvis bemærker Datatilsynet, at i det omfang lovforslagets bemyndigelsesbestem-
melser udnyttes til at fastsættes generelle regler, som har betydning for beskyttelsen af privat-
livet i forbindelse med behandling af personoplysninger, skal der i de konkrete tilfælde indhen-
tes særskilte udtalelser fra Datatilsynet, i det omfang de pågældende regler vurderes at have
betydning for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger, jf.
databeskyttelseslovens § 28.
27
Side 7 af 8
 L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
Side 8 af 8
8.
Hvis dette brev giver anledning til spørgsmål, er Digitaliseringsstyrelsen velkommen til at
ringe til undertegnede.
Kopi af dette høringssvar er sendt til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.
Med venlig hilsen
Christine Børrum
28
 L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
2997178_0030.png
Digitaliseringsstyrelsen
Landgreven 4
1017 København K
Sendt pr. mail til: hoeringnemkonto.dk
Høringssvar til forslag til lov om Nem-
konto
Generelle bemærkninger
Finans Danmark takker for muligheden for at afgive bemærkninger til forslag til
lov om Nemkonto.
Nemkontosystemet er en vigtig del af den danske betalingsinfrastruktur, som ska-
ber værdi for både borgere og virksomheder, og finanssektoren har i mange år
samarbejdet med det offentlige om systemet og dets udbredelse ved at gøre
det muligt at anvise en Nemkonto via pengeinstitutterne.
Finans Danmark støtter derfor også, at der udvikles og idriftsættes et nye Nem-
kontosystem og foreslås en ny hovedlov, som er mere tidssvarende og giver mu-
lighed for, at systemet løbende kan videreudvikles.
Anvisning af Nemkonti
Med lovforslagets § 2 og § 3 foreslås det at videreføre den eksisterende pligt for
stort set alle fysiske personer med bopæl her i landet og juridiske personer, der
driver virksomhed her i landet, til at anvise en konto som Nemkonto til modta-
gelse af udbetalinger af pengebeløb fra offentlige myndigheder.
Finans Danmark støtter, at det følger af lovforslagets bemærkninger på side 25
fremgår, at
”Pligten indebærer ikke retten til at oprette en konto, der kan anvises
Nemkonto”,
og videre at
”Regler
om pengeinstitutters forpligtelser til at tilbyde en
basal betalingskonto eller basalindlånskonto følger af hhv. lov om betalingskonti
og bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder”.
Bemærkningerne er
med til at tydeliggøre rækkevidden af lovforslaget og samspillet til anden lovgiv-
ning.
Aktiveringsproces
Det følger af lovforslagets § 6, at ministeren for digitalisering kan fastsætte krav til
at visse anviste eller ændrede konti skal aktiveres af betalingsmodtageren for at
blive registreret i Nemkontosystemet. I bemærkningerne til bestemmelsen beskri-
ves, at aktiveringsprocessen forventes at indebære, at der sendes et brev med
6. december 2024
Dok: FIDA-1232191906-56284-v1
Kontakt Louise Fjord
Høringssvar
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
29
 L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
2997178_0031.png
fysisk post til betalingsmodtageren med en pinkode, der skal indtastes pr. telefon.
Det følger konkret af lovbemærkningerne på side 127, at (vores fremhævning):
”Denne
aktiveringsproces anvendes i det eksisterende Nemkontosystem
og sva-
rer i øvrigt til den procedure, som pengeinstitutterne benytter ved aktivering af
hævekort og web-bankløsninger, også kaldet interactive voice response”.
Finans Danmark foreslår, at den fremhævede tekst slettes, da beskrivelsen ikke
længere er dækkende for de aktiveringsprocesser, der anvendes i pengeinstitut-
terne til konkrete produkter.
Private udbetalere og private kontoformidlere
Det følger af lovforslagets § 18, stk. 3, at private udbetalere til brug for kontoop-
slag må anvende betalingsmodtagerens personnummer, hvis den private udbe-
talere efter anden lovgivning har adgang til at behandle personnummer eller
hvis betalingsmodtageren har givet samtykke til anvendelsen af personnumme-
ret til udbetaling.
Lovbemærkningerne uddyber på side 147 de nærmere krav til samtykket, herun-
der at et samtykke skal opfylde kravene i databeskyttelsesloven og databeskyt-
telsesforordningen. Uddybende står der:
”Som eksempel fremgår det af beta-
lingslovens § 124, stk. 2, at en udbyder af betalingstjenester og en udsteder af
elektroniske penge kun må tilgå, behandle og opbevare personoplysninger, som
er nødvendige for ydelse af betalingstjenester, med brugerens udtrykkelige sam-
tykke”.
Teksten kan forstås derhen, at et samtykke efter lov om betalingers § 124,
stk. 2, er et eksempel på et samtykke efter databeskyttelsesforordningen, hvilket
ikke er tilfældet. Betalingslovens § 124, stk. 2, implementerer i 2. betalingsdirektivs
artikel 94, stk. 2, Det fremgår af Det Europæiske Databeskyttelsesråds retningslin-
jer nr. 06/2020 af 15. december 2020, at udtrykkeligt samtykke i medfør af artikel
94, stk. 2, i 2. betalingstjenestedirektiv ikke er det samme som databeskyttelsesfor-
ordningens anvendelse af begrebet udtrykkeligt samtykke. På den baggrund
blev betalingslovens § 124, stk. 2, og de tilhørende bemærkninger justeret i 2022
1
.
Finans Danmark mener på den baggrund, at teksten bør udgå.
Institutters forpligtelse til offentlig tjeneste
Med lovforslagets § 20 erstattes den nuværende sektoraftale, som regulerer sam-
arbejdet mellem pengeinstitutterne og det offentlige om anvisning af Nemkonti,
af forpligtelser til offentlig tjeneste.
Dok. nr.:
FIDA-1232191906-56284-v1
Høringssvar
1
L 118 fremsat den 9. februar 2022:
L 118 - 2021-22 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af lov om finansiel virksomhed, lov om kapitalmarkeder, lov om investeringsforeninger m.v.
og flere andre love. (Udpegelse af afviklingsmyndigheder for nødlidende centrale modpar-
ter og regler for livsforsikringsvirksomheder, der udbyder syge- og ulykkesforsikringer m.v.). /
Folketinget
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
2
30
 L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
2997178_0032.png
Finans Danmark støtter, at det er lovens udgangspunkt, at det fortsat skal være
frivilligt for bl.a. pengeinstitutter, om de ønsker at indgå i samarbejdet om Nem-
konto, og dermed om de ønsker at tilslutte sig forpligtelser til offentlig tjeneste i re-
lation til Nemkontosystemet. Erfaringerne med det eksisterende Nemkontosystem
viser, at der gennem frivillighed er skabt en bred opbakning fra Finans Danmarks
medlemmer, og pengeinstitutterne står i dag for ca. 80 pct. af anvisningerne af
Nemkonti. Løsningen er en vigtig del af den digitale infrastruktur og skaber værdi
for både borgere, virksomheder og vores medlemmer, og derfor er der også ge-
nerel opbakning til løsningen fra Finans Danmarks medlemmer.
Finans Danmark støtter, at de nærmere regler om hvilke forpligtelser til offentlig
tjeneste, institutterne skal udføre, fastsættes i en bekendtgørelse, jf. lovforslagets
§ 20, stk. 3. Finans Danmark støtter ligeledes, at lovforslagets § 20, stk. 4, muliggør,
at der kan ydes kompensation til institutterne for at udføre forpligtelserne. Imple-
mentering og den løbende drift af det nye Nemkontosystem vil være forbundet
med en række omkostninger for pengeinstitutterne og deres datacentraler. Der-
for er kompensation afgørende for at få den fremtidige ordning til at fungere
hensigtsmæssigt. Finans Danmark støtter i den forbindelse, at der som beskrevet i
lovbemærkningerne på side 160 anvendes en model med standardiserede sat-
ser for specifikke ydelser udført af institutterne. En sådan model vurderes at være
mindre byrdefuld at administrere for både institutterne og Digitaliseringsstyrelsen.
Finans Danmark støtter samtidig, at det fremgår af lovbemærkningerne på side
160, at der også vil kunne fastsættes regler om beregning, fastsættelse og udbe-
taling af anden kompensation til institutterne. Der vil for institutterne også være
implementeringsomkostninger forbundet med overgangen til det nye system,
som Finans Danmark mener, at der skal tages højde for ved udmøntningen af
regler om kompensation.
Generelt opfordrer Finans Danmark til, at der anvendes en balanceret tilgang,
når der fastsættes regler i medfør af lovforslagets § 20, stk. 3 og 4, så kravene til
institutterne ikke er urimeligt byrdefulde og samtidig tager højde for det bidrag
institutterne yder til Nemkontosystemets udbredelse og dermed de gevinster, som
systemet skaber for både borgere, virksomheder og det offentlige. Finans Dan-
mark mener i den forbindelse, at det er unødigt byrdefuldt og uproportionalt, at
en mulig forpligtelse efter lovforslagets § 20, stk. 3, kan være, at et institut, der har
tilsluttet sig ordningen, skal medvirke til og lade en ekstern revisor gennemgå insti-
tuttets forretningsgange i forbindelse med Nemkonto. Finans Danmark mener, at
dette krav bør udgå. En alternativ kontrolaktivitet kunne i stedet være at stille do-
kumentationskrav til institutter eller krav om intern revision i institutterne. Det er i
Dok. nr.:
FIDA-1232191906-56284-v1
Høringssvar
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
3
31
 L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
2997178_0033.png
forlængelse heraf Finans Danmarks opfattelse, at der med henvisningen til forret-
ningsgange i lovforslagets § 20, stk. 3, menes institutternes skriftlige beskrivelser af
anvisningsprocessen i det enkelte institut.
Behandling af oplysninger og dataansvar
Finans Danmark støtter, at de nærmere regler omkring behandling af oplysnin-
ger, og Digitaliseringensstyrelsens rolle som dataansvarlig bliver fastlagt i lovforsla-
gets kapitel 7. Nedenfor følger konkrete bemærkninger til nogle af de beskrevne
behandlingsaktiviteter.
Kontrol- og tilsynsopgaver
Det følger af lovforslagets § 24, stk. 2, at Digitaliseringsstyrelsen er dataansvarlig
for samtlige behandlingsaktiviteter af personoplysninger i NemKontosystemet. Be-
stemmelsen skal læses i sammenhæng med lovforslagets § 20 om institutternes
forpligtelse til offentlig tjeneste. Det fremgår af lovbemærkningerne til forslagets §
20, stk. 3, på side 158, at forpligtelserne også vil kunne omfatte, at institutterne, i
forbindelse med indberetning af konti til Nemkontosystemet, vil skulle bistå Digita-
liseringsstyrelsen med at oplyse den pågældende privatperson eller juridiske en-
hed om Digitaliseringsstyrelsens behandling af personoplysninger i Nemkontosy-
stemet, jf. databeskyttelsesforordningens regler.
For at sikre klarhed om dataansvar og rollefordelingen i Nemkontosystemet er
det Finans Danmarks holdning, at Digitaliseringsstyrelsen selv skal stå for at oplyse
privatpersoner og juridiske enheder om styrelsens behandling af personoplysnin-
ger uanset om anvisningen er sket via et institut, en offentlig myndighed eller selv-
betjeningsløsningen. Det kan fx ske via Digital Post. Det vil sikre en ensartet kom-
munikation omkring behandling af personoplysninger, og der undgås tvivl om,
hvorvidt institutterne vil blive betragtet som databehandlere på vegne af Digitali-
seringsstyrelsen som dataansvarlig, såfremt de bliver forpligtede til denne videre-
formidling af oplysningspligten.
Risikodata
Det følger af bemærkningerne på side 21, at det foreslås, at der fremover kan vi-
deregives risikodata fra Nemkontosystemet til visse private udbetalere og finan-
sielle institutter med henblik på at mindske risikoen for svindel med Nemkonto.
Finans Danmark støtter generelt tiltag, der understøtter forebyggelse af svindel,
og vi er som udgangspunkt positive over, at Nemkontosystemet kommer til at in-
deholde risikodata. Finans Danmark har dog en række bemærkninger til den
konkrete udformning af reglerne.
Dok. nr.:
FIDA-1232191906-56284-v1
Høringssvar
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
4
32
 L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
2997178_0034.png
Det er Finans Danmarks forståelse, at anvendelsen og videregivelsen af risikodata
reguleres af lovforslagets § 24, stk. 3 og 4, dog uden at bestemmelserne eller de
tilhørende bemærkninger eksplicit nævner risikodata. Finans Danmark mener, at
det kan skabe tvivl om rammerne for anvendelse af risikodata, særligt hvilke reg-
ler der vil gælde for private udbetalere og private kontoformidleres modtagelse
af de pågældende oplysninger. Det kan i sidste ende betyde, at risikodata ikke
blive anvendt efter hensigten. Uanset at ministeren for digitalisering med lov-
forslaget bemyndiges til at fastsætte de nærmere regler, så mener vi, at lov-
forslaget og dets bemærkninger mere tydeligt skal sætte rammerne for anven-
delsen af risikodata og dermed hvad der efterfølgende kan udmøntes i en be-
kendtgørelse. Det bør blandt andet fremgå eksplicit i relation til lovforslagets §
24, at risikodata kan videregives til og anvendes af private udbetalere og private
kontoformidlere.
Som et yderligere eksempel kan det nævnes, at Finans Danmark mener, at en re-
levant brug af risikodata vil være, at det kontoførende institut modtager en notifi-
kation (indeholdende risikodata), når en borger eller virksomhed via selvbetje-
ningsløsningen eller en offentlig myndighed har anvist en konto i instituttet som
Nemkonto. Det vil understøtte instituttets mulighed for at opdage eventuel svin-
del. Finans Danmark ønsker, at få bekræftet om denne anvendelse er indenfor
lovens rammen og fx er dækket af bemærkningerne til lovforslagets § 20, stk. 3,
hvor der på side 174 står:
”Det
foreslås også, at bemyndigelsen vil kunne anvendes til at fastsætte regler
om, at Digitaliseringsstyrelsen vil kunne videregive personoplysninger og oplysnin-
ger om privatpersoner og juridiske enheder, som Digitaliseringsstyrelsen kan be-
handle efter stk. 3.
Det foreslås eksempelvis, at der vil kunne fastsættes regler om, at det institut,
hvori en konto er anvist som Nemkonto, vil kunne modtage personoplysninger og
oplysning om den betalingsmodtager, som har kontoen registreret som sin Nem-
konto.”
Endelig fremgår det af lovforslagets § 20, stk. 4, at ministeren for digitalisering fast-
sætter regler om opkrævning af gebyr i forbindelse med videregivelse af oplys-
ningerne. Finans Danmark opfordrer til, at nødvendigheden af et gebyr overvejes
nøje, så det ikke i sig selv kommer til at være en hindring for anvendelse af risiko-
data og dermed kan komme til at betyde, at ønsket om at mindske risikoen for
svindel med Nemkonto ved brug af risikodata ikke opnås.
Høringssvar
Dok. nr.:
FIDA-1232191906-56284-v1
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
5
33
 L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
2997178_0035.png
Øvrige tiltag til at mindske svindel med Nemkonto
Nemkonto-systemet er som nævnt en vigtig del af betalingsinfrastrukturen, og
det er derfor afgørende løbende at fastholde brugernes tillid til systemet. Det
drejer sig både om borgene, offentlige og private udbetalere og pengeinstitut-
ter. Finans Danmark mener derfor, at der i tillæg til risikodata generelt bør imple-
menteres tiltag, som kan mindske risikoen for svindel med Nemkonto.
Det er vores forståelse, at det fremadrettet forsat vil være mulighed for, at en
borger kan anvise en Nemkonto til en konto oprettet i en anden persons navn
(såkaldte tredjemandskonti). Muligheden skaber usikkerhed om berettigelsen af
de pågældende registreringer af Nemkonti, og giver også en række udfordrin-
ger for fx bekæmpelsen af svindel og hvidvask. Vi mener derfor, at anvendelsen
af denne mulighed bør nedbringes til et absolut minimum, og at der bør indbyg-
ges yderligere kontrolmekanismer i Nemkontosystemet for at mindske risikoen for
svindel og dermed sikre integriteten af registreringerne, når de foretages via selv-
betjeningsløsningen. Vi støtter derfor, at lovforslaget lægger op til den ekstra kon-
trol i form af aktiveringsbreve fortsætter, men vi mener, at der er behov for yderli-
gere tiltag. Finans Danmark foreslår på den baggrund, at der indbygges en eks-
tra kontrol i Nemkontosystemet, hvor registreringer kan afvises eller udtages til
kontrol af systemejeren, hvis samme konto inden for en kort periode bliver tilknyt-
tet flere cpr. numre/cvr. numre, da det kan være en indikator på svindel med
Nemkonto og eventuelt identitetstyveri.
Finans Danmark står til rådighed for uddybning af bemærkningerne.
Dok. nr.:
FIDA-1232191906-56284-v1
Høringssvar
Med venlig hilsen
Louise Fjord
Direkte: 3016 1193
Mail: [email protected]
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
6
34
 L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
2997178_0036.png
Rosa Kirketerp
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Louise Fjord <[email protected]>
10. december 2024 08:27
HøringNemkonto
SV: Finans Danmarks høringssvar til lovforslag om Nemkonto
Kære Rosa
I forlængelse af vores eget høringssvar har Stenbroens jurister delt deres høringssvar med os. Det skulle også
være sendt til jer i fredags.
Under overskriften ”særligt om mindreårige” (høringssvarets side 6-7) beskriver de en række udfordringer for
børn og unge mellem 15 og 18 år, samt hvordan disse udfordringer kan adresseres i lovforslaget og i
forbindelse med den igangværende revision af værgemålsloven.
Fra Finans Danmarks side bakker vi op om disse bemærkninger, og lige som Stenbroens jurister stiller vi os til
rådighed for at drøfte emnet nærmere.
Venlig hilsen
Louise Fjord
Chefkonsulent
Direkte nr: +45 3016 1193
[email protected]
35
1
 L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
2997178_0037.png
Digitaliseringsstyrelsen · Landgreven 4 · Postboks 2193 · 1013 København K
[email protected]
Dok. 317590
06. december 2024
Forbrugerrådet Tænks høringssvar vedr. udkast til
lov om Nemkonto
Forbrugerrådet Tænk har modtaget ovenstående lovudkast i høring. Vi takker for det fremsendte
materiale.
Forbrugerrådet Tænk har følgende bemærkninger til udkastet til lov om Nemkonto:
Positivt med hjemtagelse af ejerskab
Forbrugerrådet Tænk finder det positivt, at Digitaliseringsstyrelsen hjemtager ejerskabet over
Nemkontosystemet. Dette sikrer en kontinuerlig udvikling og tilpasning af systemet til gældende krav og
standarder. Det giver forbrugerne tillid til, at Nemkontosystemet fremover vil være tidssvarende og i tråd
med moderne sikkerhedsstandarder.
Deling af data for at imødegå svindel
Forbrugerrådet Tænk anerkender de voksende udfordringer med digital svindel og støtter tiltag, der
bidrager til at øge sikkerheden omkring Nemkontosystemet. Muligheden for at videregive risikodata til
visse private udbetalere og finansielle institutter kan være et vigtigt redskab i bekæmpelsen af svindel.
Det er dog afgørende, at disse tiltag gennemføres i fuld overensstemmelse med gældende lovgivning om
beskyttelse af persondata. For at sikre forbrugernes tillid til systemet bør Datatilsynet føre løbende tilsyn
med ordningen og de processer, der involverer deling af data. Dette vil bidrage til at balancere behovet for
sikkerhed med respekten for borgernes ret til privatliv og databeskyttelse.
Støtte til frivillig ordning med fokus på dækning
Den foreslåede frivillighed for pengeinstitutter til at deltage i anvisningen af Nemkonti er en god løsning, da
det sikrer fleksibilitet og frihed for finanssektoren. Dog er det afgørende, at der fra myndighedernes side er
fokus på, at den nødvendige dækning opretholdes i ordningen, så ingen forbrugere oplever udfordringer
med at anvise en Nemkonto. En balance mellem frivillighed og tilstrækkelig tilslutning er essentiel for
systemets succes.
Afvikling af ventekontoordning
Afviklingen af ventekontoordningen forstås ud fra et systemeffektivitetsperspektiv. Det er dog vigtigt, at
denne ændring ikke lægger en økonomisk eller praktisk byrde på forbrugerne, dette er særligt vigtigt fordi
ordningen ofte har udsatte borgere som målgruppe. Forbrugerrådet Tænk finder, at det er vigtigt, at der
oprettes en overgangsløsning, så borgernes økonomiske midler fortsat kan udbetales ved henvendelse,
også hvis de ikke har anvist en Nemkonto på tidspunktet for udbetalingen. Det er afgørende, at alle,
herunder særligt udsatte borgere, fortsat har nem adgang til deres tilgodehavender.
Vi opfordrer derfor til, at der sikres klare og tilgængelige procedurer for borgere, der ønsker udbetaling
med eller uden Nemkonto, og at denne mulighed kommunikeres bredt og effektivt.
Afslutningsvis støttes lovforslaget som helhed, idet det repræsenterer en væsentlig modernisering af
Nemkontosystemet, samtidig med at forbrugernes behov og rettigheder tilgodeses.
36
Ryesgade 3A, 2. th, DK-2200 København N, T +45 7741 7741, www.taenk.dk
 L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
2997178_0038.png
Venlig hilsen
Uffe Rabe Krag
Politisk chef
Rolf Høymann Olsen
Forbrugerpolitisk medarbejder
37
Side 2 / 2
 L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
2997178_0039.png
Digitaliseringsstyrelsen
Landgreven 4
1013 København K
Att.: Projektmedarbejder Rosa Kirketerp
Pr. e-mail:
[email protected]
6. december 2024
Høring over udkast til lovforslag om Nemkonto
Tak for muligheden for at kommentere denne høring. Vi har følgende bemærkninger:
Af side 61 fremgår det, at der kan stilles:
”Krav
om revisorattestation”
og:”
Krav om ind-
sendelse af særskilte regnskaber og revisorattestation”.
Revisorattestation bør ændres
til erklæring fra revisor.
Vi står naturligvis gerne til rådighed, hvis vores bemærkninger giver anledning til spørgs-
mål eller uddybning.
FSR
–
danske revisorer
Slotsholmsgade 1, 4. sal
DK - 1216 København K
Telefon +45 7225 5703
[email protected]
www.fsr.dk
CVR. 55 09 72 16
Danske Bank
Reg. 9541
Konto nr. 2500102295
Med venlig hilsen
Kasper Frølich Kristensen
Fagchef for revision og regnskab, statsaut. revisor
38
 L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
2997178_0040.png
04.12.2024
LBH / LES
Høringssvar vedr. Lovforslag om Nemkonto: Modernisering af Digital Of-
fentlig Betalingsinfrastruktur”
HK Kommunal organiserer og overenskomstdækker størstedelen af medarbejderne i kommunernes borgerservice.
Det er således den medarbejdergruppe, som har kontakten med de borgere, lovændringen vedrører.
HK Kommunal bakker op om Nemkontosystemet, som fungerer godt for langt de fleste borgere. Men der er forsat en
gruppe af borgere, som har svært ved at agere inden for rammerne af Nemkonto, og den pågældende gruppe af bor-
gere er ikke blevet mindre. Borgerne har svært ved at få en bankkonto, og det opleves, at banker ofte ikke ønsker at
oprette en bankkonto til borgere på trods af, at der skal være helt særlige grunde til stede for, at bankerne kan afvise
borgere. Bankerne har en minimumsforpligtelse til at udstede ”basalkonto” og Finanstilsynet har påtalt det af flere
gange.
1
Bankerne modtager betaling fra staten for at administrere Nemkonti.
Det udsendte lovforslag stadfæster, at borgere uden bankkonto skal kunne modtage deres ydelser i kontanter fra de
udbetalende myndigheder. Det er i strid med aftalen med KL. Hvis Folketinget ønsker at genindføre offentlige kontant-
kasser, vil det være forbundet med betydelige ekstra administrative omkostninger til betjening, afstemning, sikkerhed
mv. samt investeringer i bankbokse og indretning af udbetalingskasser. HK Kommunal har derfor følgende synspunk-
ter:
Kontantudbetalinger skal være en nødløsning i et digitalt samfund som Danmark. Et kontokort – og dermed
en bankkonto - er afgørende for at kunne begå sig i det danske samfund på lige fod og med samme rettighe-
der som andre borgere. Hvis man alene skal klare sig med kontantbetalinger, er der fordyrende omkostnin-
ger i form af gebyrer mm., og således i generel reduktion i leveomkostningerne for den enkelte. Vi henviser i
den forbindelse til at bankernes minimumsforpligtelse til at udstede en ”basalkonto” skal håndhæves.
Hvis opgaven lander i kommuner og regioner skal der følge kompensation med – ligesom der var dengang
kommunerne varetog opgaven med kontantkasserne. Medarbejderne i Borgerservice er allerede pressede
og bliver løbende pålagt ekstraopgaver. Det vil have store konsekvenser for opgaveløsningen, hvis medar-
bejder nu skal varetage endnu en tidskrævende og kompleks opgave.
Med venlig hilsen
Kasper Ejlertsen
Næstformand, HK Kommunal
1
Alle har ret til en basal betalingskonto – til tiden | Finanstilsynet
HK DANMARK
TELEFON +45 7011 4545
[email protected]
Weidekampsgade 8
DK-2300 København S
39
HK.DK
 L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
2997178_0041.png
IT-Branchen
Langebrogade 3D, 3.
1411 København K
Telefon:
60 15 23 30
Mail:
[email protected]
Til Digitaliseringsstyrelsen
København, 6. december 2024
Høringssvar fra IT-Branchen vedrørende ny lov om NemKonto
IT-Branchen har modtaget invitation til at give høring på ny lov om NemKonto. I IT-Branchen er vi
glade for invitationen, da NemKonto er en central del af Danmarks digitale univers.
Generelle bemærkninger
I IT-Branchen hilser vi det velkomment, at der bliver sat større fokus på at forhindre digital svindel,
så der fx kan videregives risikodata. Vi vurderer, at afskaffelsen af ventekontoordningen vil mindske
kompleksiteten omkring NemKonto og derfor ikke vil påvirke mulighederne for at udvikle eller drive
it-virksomhed i Danmark negativt, og IT-Branchen ser derfor positivt på at denne ordning afskaffes.
Da lovforslaget ud fra høringsbrevet følger gældende EU-lovgivning på området, har vi i IT-Branchen
ikke yderligere kommentarer til selve lovteksten.
Vi står naturligvis til rådighed for evt. opklarende spørgsmål til ovenstående.
Med venlig hilsen
Asbjørn William Ammitzbøll Flügge
Chefkonsulent
IT-Branchen
Side
1
af
1
40
 L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
2997178_0042.png
Digitaliseringsstyrelsen
Att: Per Gade
email:
[email protected]
KL høringssvar på lovforslag om NemKonto
KL har d. 6 november 2024 modtaget høringsmateriale vedr. udkast til
Lov om NemKonto. KL peger i høringssvaret på en række udfordringer,
som lovudkastet potentielt vil medføre for borgere uden en NemKonto og
for kommunerne. KL anmoder om, at der findes løsninger på dette, inden
loven træder i kraft i sommeren 2025.
Dato: 6. december 2024
Sags ID: SAG-2024-04437
Dok. ID: 3511065
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3758
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 2
Tilbagetrækning af aftale om NemKontoordningen
Ved indførelsen af NemKontoordningen i 2004 blev det forudsat at
kommunerne kunne lukke kontantkasserne. Det efterlod en udfordring
med borgere, som ikke kunne få en NemKonto. Som præmis for aftalen
skulle der efterfølgende findes en løsning for denne gruppe borgere, jf.
forarbejdet til lov om offentlige betalinger mv. Dette er dog ikke sket.
Manglen på alternative løsninger for borgere uden en NemKonto har
været den væsentligste årsag til, at Ombudsmanden i 2023 traf afgørelse
om, at borgere har krav på at få udbetalt kontanter, hvis der ikke anvises
en NemKonto.
I lovforslaget om NemKonto genindføres, med henvisning til
Ombudsmandens afgørelse, et krav om, at kommuner foretager
kontantudbetalinger til borgere, som enten ikke kan eller vil anvise en
NemKonto. Det vil føre til flere kontantudbetalinger og konsekvensen vil
være, at kommunernes kontantkasser skal genåbnes. Det vil øge de
administrative opgaver i kommunerne. KL ser det som en tilbagerulning
af forudsætningerne af den tidligere DUT sag vedrørende NemKonto fra
2004, hvor det blev forudsat at, kommunerne kunne afskaffe alle
kontantkasserne, fordi staten ville sikre konto til konto-udbetalinger til alle
borgere.
Udbetaling Danmark pålægges ligeledes at udbetale ydelser kontant.
Dette går direkte imod den præmis, som Udbetaling Danmark blev
etableret på, da Udbetaling Danmark er etableret som en myndighed, der
har til opgave at sikre effektive digitale udbetalinger uden fysisk adgang
for borgere. Det er uklart, hvordan Udbetaling Danmark skal håndtere
stigende krav om kontantudbetalinger, men det vil under alle
omstændigheder føre til øgede administrationsomkostninger, som vil
blive overført til et højere kommunalt administrationsbidrag til Udbetaling
Danmark.
Borgere uden en NemKonto marginaliseres yderligere
Borgere uden en NemKonto i år 2024 er væsentligt ringere stillet, end de
var for 20 år siden. Det skyldes, at der i mellemtiden er sket en
gennemgribende digitalisering af hele måden, hvormed betalinger og
41
 L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
2997178_0043.png
pengeoverførsler foregår på i dag. Det er derfor i dag dyrt og besværligt
for borgere ikke at have en bankkonto.
Borgere, som betaler kontant, pålægges høje gebyrer ved betalinger af
regninger, ligesom det ikke altid er muligt at betale husleje uden en
bankkonto. Samtidigt medfører en manglende bankkonto, at borger ikke
kan modtage overskydende penge fra SKAT, feriepenge eller andre
tilgodehavender. Disse borgere risikerer samlet set at få et endnu mindre
rådighedsbeløb end det, de får udbetalt i ydelse. Lovforslaget medfører,
at de sårbare borgere gøres endnu mere sårbare.
Dato: 6. december 2024
Sags ID: SAG-2024-04437
Dok. ID: 3511065
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3758
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 2
Der bør findes reelle løsninger for borgere uden en NemKonto
Kontantudbetalinger bør kun være en nødløsning. KL opfordrer derfor til,
at der arbejdes for at finde reelle løsninger, der sikrer at de udsatte
borgere opnår adgang til samme rettigheder og vilkår, som alle andre
borgere i det danske samfund.
Der bør kigges nærmere på, hvilke forhold der er en hindring for, at
borgere kan få eller beholde en bankkonto. Det har nemlig vist sig, at
hvidvaskregler og øget sikkerhed betyder, at mange borgere i dag
kommer i klemme, når de forsøger at få en bankkonto, som de ellers har
krav på.
Tilmed oplever nogle borgere, at de afvises af bankerne, at ansøgningen
tager meget lang tid, eller at kravene til dokumentation er svære at leve
op til. Dette er på trods af, at bankerne har en forpligtelse til at udstede
basalkonti til de borgere, der måtte ønske det. Finanstilsynet har påtalt
det flere gange overfor bankerne.
KL finder at det skal være en ret for alle borgere at kunne få en
bankkonto. Det foreslås at aftalerne med bankerne genbesøges, og
overvejer muligheden for, at indføre en ordning hvor de de banker, der
tager et ekstra ansvar, og udsteder basalkonti til de udsatte borgere,
kompenseres økonomisk. Der kunne i tæt samarbejde med kommunerne
etableres ordninger, der kan hjælpe udsatte borgere med at få kontakt til
de pågældende banker. Denne løsning vil sikre, alle borgere har samme
rettigheder og vilkår, og dermed de nødvendige muligheder for at fungere
i et digitalt samfund.
./.
Kommunerne er optaget af konsekvenserne af lovforslaget, og som
eksempel herpå, er der vedlagt et brev fra Københavns Kommune i bilag,
som beskriver dette.
Regeringen og KL har en aftale om i fællesskab, at arbejde for færre
administrationsudgifter i kommunerne. KL vil derfor opfordre til at der
arbejdes for en ordning, der understøtter konto til kontoudbetalinger til
alle borgere.
Med venlig hilsen
Pia Færch
42
 L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
2997178_0044.png
Ydelsesservice i København
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
Att.: KL
Høringsbidrag til KL vedr. lovforslag om Nemkonto
Med lovforslagets § 14, stk. 3 forpligtes offentlige udbetalere, herunder
kommuner, i endnu højere grad end med den gældende lovgivning til at
skulle facilitere udbetaling af offentlige ydelser på anden vis end via
bankoverførsel til Nemkonto eller anden anvist bankkonto. Det fx via kon-
tantudbetaling.
Der er i Københavns Kommune (og i andre kommuner) løbende en
gruppe af borgere, der af forskellige grunde ikke har en bankkonto. Det
kan fx skyldes, at de har fået lukket deres konto i forbindelse med afso-
ning, at de afventer en ny konto eller på grund af uhensigtsmæssig ad-
færd i banken m.v. For disse borgere gælder det, at de har mulighed for
at få udbetalt deres ydelser til en pårørendes bankkonto, mens de afven-
ter en konto. Kun i meget sjældne tilfælde udbetales deres ydelse kon-
tant. Der er således et betydeligt incitament til at få lavet en bankkonto og
tage mod kommunens tilbud om hjælp til dette.
Med den beskrevne præcisering af udbetaling til NemKonto som et til-
bud vil dette ændre sig, og kommunen vil være forpligtet til at udbetale
kontanter, hvis dette ønskes af borger. Kontanter bliver således en mu-
lighed på linje med udbetaling til konto, og der skal ske generel vejled-
ning om dette.
Kommunen vil skulle tilbyde kontanter som en generel service, og vil ikke
som i dag kunne tage socialfaglige hensyn i forhold til hvem, der tilbydes
kontantudbetaling. Forventeligt vil en gruppe borgere foretrække kon-
tantudbetaling, da kontanter fortsat er foretrukken betaling ifm. med fx
kriminelle aktiviteter, og offentlig kontantudbetaling vil desuden være
undtaget bankernes overvågning ifm. hvidvask. (Der er eksempler fra
Odense Kommune på dette). Kontantudbetaling af kommunale ydelser
er i øvrigt en offentlig service, som kommunerne af staten fik fjernet øko-
nomiske midler til i 2005 (via DUT) som konsekvens af Folketingets ved-
tagelse i 2004 af Lov om offentlige betalinger.
I Københavns Kommune er der et stort fokus på, at bankerne indenfor
kort tid sikrer konti til alle borgere, og på om nødvendigt at hjælpe bor-
gerne i dialogen med bankerne. Bankernes incitament til hurtigt at stille
konti til rådighed for kommunens borgere vil med en lovgivning, der
præciserer frivillighed i brugen af NemKonto alt andet lige være mindre,
28-11-2024
Sagsnummer I F2
2024 - 23097
Dokumentnummer i F2
6688807
Sagsnummer i eDoc
2024-0399070
Ydelsesservice i København
Krumtappen 4
1500 Valby
43
 L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
Ydelsesservice i København
2/2
når bankerne vil kunne henvise til kommunens kontantudbetalingsmu-
lighed.
Bankerne vil ligeledes kunne henvise til kommunens kontantudbetaling i
de mange tilfælde, hvor bankerne ikke selv stiller kontantudbetaling til
rådighed, hvilket fortsat er efterspurgt af mange borgere.
Med lovforslaget lægges der ikke op til at skelne mellem forskellige typer
af udbetalinger til borgerne, dvs. at ydelser fra Udbetaling Danmark, SU,
betalinger fra SKAT mv. må formodes også at skulle kunne udbetales
kontant. Hvordan dette eventuelt skal foregå, er ikke præciseret med lov-
forslaget.
Kontantudbetalinger har derudover en række problematikker for særligt
de udsatte borgere:
•
Med kontantudbetaling af ydelser er der en betydelig risiko for,
at en i forvejen marginaliseret borgergruppe ekskluderes fra at
deltage og agere i et mere og mere kontantløst samfund. Bor-
gerne vil således blive stillet dårligere ved kontantudbetalinger af
ydelser, da det ikke er muligt at betale faste udgifter som husleje,
telefonabonnement mv. med kontanter.
Uden konto vil man ikke kunne påtage sig et arbejde, som kan
supplere ens kontanthjælp, da løn udbetales til en konto. Der er
således en risiko for, at denne gruppe ikke får tilknytning til ar-
bejdsmarkedet, hvilket der fortløbende laves nye incitamenter
for i regi af kontanthjælpslovgivningen, socialt frikort mv.
Borgerne vil skulle hente og opbevare store pengebeløb i kon-
tanter, hvilket udgør en væsentlig og konkret risiko for tyveri og
overfald. (Der er eksempler fra praksis på dette).
•
•
Af ovenstående årsager anbefales det, at der med lovforslaget i stedet
udarbejdes en løsning, i enten privat eller offentlig regi, der sikrer, at alle
borgere stilles en bankkonto til rådighed hvortil, der til enhver tid kan ud-
betales offentlige ydelser, som borgerne har fri og åben adgang til.
Venlig hilsen
Dorthe Vang Kristensen
Centerchef
44
 L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
2997178_0046.png
Høringssvar vedrørende forslag til Lov om Nemkonto 2024-25.
Høringssvar vedrørende forslag til Lov om Nemkonto 2024-25.
Udkast til Lov om NemKonto 2024-2025
Kapitel 1
Definitioner
§ 1. I denne lov forstås ved:
1) Nemkontosystemet: System med informationer om
privatpersoners og juridiske enheders Nemkonti og
ydelsesspecifikke konti og de relaterede funktioner til
anvisning af konti, tilføjelse af kontooplysninger til en
betalingsordre, overførsler af betalingsordrer samt
kontoopslag.
Bemærkninger
Høringssvar
I bemærkninger til lovforslaget oplyses det at
definitionen af NemKontosystemet ikke er en
utømmelig liste.
Myndighedernes betalingsopslag er
imidlertid en væsentlig funktion som derfor
bør medtages i § 1.
Funktionen viser betalingens status tilstand
og anvendes af myndighederne i forbindelse
med borger/virksomheds henvendelser,
myndighedernes afstemninger m.v.
Internal
–
KMD A/S
Side 1 af 10
45
 L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
2997178_0047.png
Høringssvar vedrørende forslag til Lov om Nemkonto 2024-25.
Udkast til Lov om NemKonto 2024-2025
Kapitel 2
Anvisning af NemKonti og ydelsesspecifikke konti i
Nemkontosystemet
Bemærkninger
Høringssvar
I punkt 2.1.2 Digitaliseringsministeriets
Opmærksomheden henledes på, at den
overvejelser og den foreslåede ordning, fremgår foreslåede dataminimering vil forringe
følgende vedrørende forenkling af
løsningen for Private Udbetalere, som oftere
§ 2. Privatpersoner, som i henhold til § 3, stk. 1, nr. 1, i lov anvisningspligten:
vil blive mødt med resultatet ”Ingen
Dette tilgodeser også hensynet til
om Det Centrale Personregister er tildelt et
NemKonto fundet ” i forbindelse med
personnummer, fordi de er folkeregistreret her i landet på dataminimering, idet Nemkontosystemet kun vil kontoopslag.
grund af fødsel eller tilflytning fra udlandet, og som ikke indeholde kontooplysninger for
betalingsmodtagere, der skal modtage
er registreret som udrejst af Danmark, skal senest i
betalinger fra offentlige udbetalere og
forbindelse med den første udbetaling fra en offentlig
betalingsmodtagere, der aktivt har valgt at
udbetaler anvise en konto som Nemkonto, hvortil
anvise en Nemkonto.
offentlige udbetalere kan foretage udbetaling af
pengebeløb
Anvisning af ydelsesspecifikke konti
§ 4. Betalingsmodtagere omfattet af § 2 eller § 3 kan
anvise en konto som ydelsesspecifik konto, hvortil en
bestemt offentlig udbetaler kan foretage udbetaling af
pengebeløb af en bestemt ydelsesart.
I de almindelige bemærkninger til lovforslaget
beskrives nedenstående:
Ved udtrykket »anvise« forstås udpegning af
den konto, betalingsmodtageren ønsker som
NemKonto samt indberetning af kontoen som
Nemkonto eller ydelsesspecifik konto i
Det vil lette forståelsen af begreberne
anvise, ændre, og slette
i
§4 og §6 hvis de
indgik i kapitel 1 § 1 definitioner.
Internal
–
KMD A/S
Side 2 af 10
46
 L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
2997178_0048.png
Høringssvar vedrørende forslag til Lov om Nemkonto 2024-25.
Udkast til Lov om NemKonto 2024-2025
Anvisning af konti til Nemkontosystemet
§ 6. Ministeren for digitalisering fastsætter regler om
betalingsmodtageres anvisning, ændring eller sletning af
en konto som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto,
herunder krav til at visse anviste eller ændrede konti skal
aktiveres af betalingsmodtageren for at blive registreret
som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto i
Nemkontosystemet.
Bemærkninger
Nemkontosystemet.
Ved udtrykket »ændre« forstås en indberetning
af nye kontooplysninger eller tilpasninger af
eksisterende kontooplysninger for en Nemkonto
eller ydelsesspecifik konto i Nemkontosystemet.
Ved udtrykket »slette« forstås en indberetning
til Nemkontosystemet om, at den hidtidige
Nemkonto eller ydelsesspecifik konto skal
ophøre med at være Nemkonto eller
ydelsesspecifik konto.
Høringssvar
Anvisning af konti til Nemkontosystemet
§ 6. Ministeren for digitalisering fastsætter regler om
betalingsmodtageres anvisning, ændring eller sletning af
en konto som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto,
herunder krav til at visse anviste eller ændrede konti skal
aktiveres af betalingsmodtageren for at blive registreret
som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto i
Nemkontosystemet.
I Bemærkninger til lovforslagets enkelte
Betyder det at bankerne ikke længere kan
bestemmelser beskrives følgende:
anvise eller ændre en NemKonto for
Fuldmagtshavere og værger, vil indtil det er
fuldmagthavere og værger?
muligt at anvende digitale fuldmagter på vegne
af fuldmagtsgiver eller den privatperson, der er
underlagt værgemål, kunne indberette
anvisning, ændring eller sletning af en
Nemkonto eller ulåst ydelsesspecifik konto til
Nemkontosystemet på vegne af fuldmagtsgiver
Internal
–
KMD A/S
Side 3 af 10
47
 L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
2997178_0049.png
Høringssvar vedrørende forslag til Lov om Nemkonto 2024-25.
Udkast til Lov om NemKonto 2024-2025
Bemærkninger
eller personen under værgemål ved henvendelse
til den offentlige udbetaler, der skal forestå
udbetalingen i overensstemmelse med de
ovennævnte regler, der foreslås udstedt om
indberetning af anvisning, ændring og
sletning af konti. Fuldmagtshavere og værger vil
ligeledes kunne anvise, ændre eller slette
Nemkonti ved henvendelse til
Nemkontosupporten.
Høringssvar
Offentlige udbetaleres anvendelse af Nemkontosystemet
I Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser skrives der om § 16. stk.2:
§ 16. En offentlig udbetalers betaling til
betalingsmodtagerens anviste konto i udlandet anses for Den foreslåede ordning indebærer, at når
foretaget rettidigt af den offentlige udbetaler, uanset at betalingsmodtageren foretager anvisning af en
betalingen er modtageren i hænde på et senere tidspunkt konto i udlandet som Nemkonto, indebærer
dette en implicit accept af, at
end tilsvarende indenlandske betalinger, hvis
betalingsmodtageren selv afholder de
1) betalingen ekspederes samme dag som tilsvarende
meromkostninger, der er forbundet hermed.
betalinger til indenlandske konti, og
2) betalingen af de tilsvarende indenlandske betalinger er Den foreslåede ordning har således til formål at
friholde de offentlige udbetalere for en eventuel
modtagerne i hænde rettidigt.
omkostning, der må henføres til
For SEPA-betalinger (Single Euro Payments
Area), der er standard i alle EU/EØS-lande,
kan betalings- afsenderen ikke friholdes for
gebyromkostninger.
Betalingsgebyret deles altid mellem betaler
og modtager, og opkræves altid særskilt.
Reguleret i henhold til:
The legal framework for SEPA – which the
ECB helped to draw up in close cooperation
Internal
–
KMD A/S
Side 4 af 10
48
 L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
2997178_0050.png
Høringssvar vedrørende forslag til Lov om Nemkonto 2024-25.
Udkast til Lov om NemKonto 2024-2025
Bemærkninger
betalingsmodtagerens valg af institut og
institutternes forretningsgange i forbindelse
med overførsel af beløb til udenlandske konti.
Høringssvar
with the European Commission – is based
mainly on the Cross-border payments
Regulation, the Payment Services Directive
(PSD/PSD2), the SEPA migration end-date
Regulation, and the Interchange Fee
Regulation.
Stk. 2. Offentlige udbetalere kan i forbindelse med
gennemførelsen af en betaling fratrække
meromkostninger, som en overførsel af pengebeløb til en
anvist Nemkonto, ydelsesspecifik konto eller anden konto
i udlandet er forbundet med.
Modregning og udbetaling til rettighedshavere
§ 17. Udbetaling til betalingsmodtagerens Nemkonto,
ydelsesspecifikke konto eller til en anden konto finder
ikke sted, hvis told- og skatteforvaltningen har anmodet
om overførsel af udbetalings-beløbet med henblik på
modregning i udbetalingsbeløbet eller med henblik på
udbetaling til rettighedshavere, der har rettigheder i krav
på udbetalinger fra told- og skatteforvaltningen.
Kapitel 4
§ 19. En privat kontoformidler kan på nærmere fastsatte
betingelser på vegne af en privat udbetaler foretage
kontoopslag i Nemkontosystemet til brug for
udbetalinger, jf. § 18.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Med lovforslaget udbredes
forretningsmuligheder for flere danske
I lovteksten skrives der told- og
skatteforvaltningen.
Er det officielle navn ikke
Skatteforvaltningen?
4.
Med lovforslaget er der tale om en markant
ændring ift. nuværende praksis, som vil
begrænse konkurrencen på markedet frem
Internal
–
KMD A/S
Side 5 af 10
49
 L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
2997178_0051.png
Høringssvar vedrørende forslag til Lov om Nemkonto 2024-25.
Udkast til Lov om NemKonto 2024-2025
Bemærkninger
virksomheder, som understøtter innovation og
udviklingen af nye forretningsmodeller.
4.2 Konsekvenser for private kontoformidlere og
private udbetalere
Med lovforslaget fastsættes regler om hvilke
virksomhedstyper, der kan tilslutte sig som
privat kontoformidler. Reglerne indføres med
henblik på at sikre, at virksomheder, der kan
tilslutte sig Nemkontosystemet som private
kontoformidlere, er under Finanstilsynets tilsyn,
da de udøver en central rolle i relation til
Nemkontosystemet. Disse regler har indflydelse
på forretningsmulighederne for de
virksomheder, der hidtil har udøvet virksomhed
som privat kontoformidler efter lov om
offentlige betalinger m.v. Derfor indføres en
overgangsbestemmelse, hvorefter
virksomheder, som i dag er private
betalingsformidlere kan omstille sig, således at
de enten lever op til de nye krav, der stilles for at
Høringssvar
for at åbne markedet som er tilfældet med
PSD2.
4.2
Private betalingsformidlere har ikke råderet
over penge, hvorfor det ikke giver mening, at
private betalingsformidlere skal være
underlagt lov om finansiel virksomhed og
tilsyn af Finanstilsynet.
I processen, hvor en virksomhed foretager
opslag i NemKonto og efterfølgende
anmoder en bogføringscentral om at
foretage selve udbetalingen fra afsenderens
konto (betalingsordre), er der ikke penge
involveret, men blot oplysninger om beløb,
identitet og registrerings- og
kontonummer.
For at kunne håndtere disse data forsvarligt,
vil en ISO27001 certificering efter vores
Stk. 2.
Følgende virksomheder kan efter aftale med
Digitaliseringsstyrelsen tilsluttes Nemkontosystemet
som private kontoformidlere:
1.
Et pengeinstitut med en tilladelse efter lov om
finansiel virksomhed eller anordning om
ikrafttræden for Færøerne af lov om finansiel
virksomhed.
2.
Et betalings- eller e-pengeinstitut med tilladelse
efter lov om betalinger, anordning om
ikrafttræden for Færøerne af lov om betalinger
eller et EU-/EØS-betalings- eller e-pengeinstitut
med tilladelse efter det pågældende EU-/EØS-
lands nationale lovgivning, der implementerer
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2015/2366/EU af 25. november 2015 om
betalingstjenester i det indre marked med senere
ændringer (PSD2).
3.
Et EU-/EØS-kreditinstitut med tilladelse efter det
pågældende EU-/EØS-lands nationale lovgivning,
der implementerer Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om
Internal
–
KMD A/S
Side 6 af 10
50
 L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
2997178_0052.png
Høringssvar vedrørende forslag til Lov om Nemkonto 2024-25.
Udkast til Lov om NemKonto 2024-2025
Bemærkninger
Høringssvar
adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut blive privat kontoformidler eller afvikler den del overbevisning være tilstrækkelig og skabe
og om tilsyn med kreditinstitutters anvendelse
af deres forretning inden for ét år. Der er i dag 10 det ønskede sikkerhedsniveau.
med senere ændringer (CRD).
private betalingsformidlere tilsluttet
4.
Et forsikringsselskab med tilladelse efter lov om Nemkontosystemet, og det vurderes at en af dem Bankerne tillader i dag private
forsikringsvirksomhed eller et forsikringsselskab på nuværende tidspunkt ikke lever op til de krav, betalingsformidlere at sende
med tilladelse til at udøve forsikringsvirksomhed i der efter lovforslaget stilles for at være privat
betalingsanmodninger uden at være
EU i henhold til national lov, der implementerer
kontoformidler. Det bemærkes, at de tilknyttede underlagt lov om finansiel virksomhed,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
private udbetalere vil kunne anvende en anden hvorfor det undrer, at styrelsen stiller
2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til privat kontoformidler fremover og dermed
strammere krav end bankerne selv. Dette
og udøvelse af forsikrings- og
fortsat anvende Nemkontosystemet, men at
virker konkurrenceforvridende og går mod
genforsikringsvirksomhed (Solvens II).
dette kan indebære omstillingsomkostninger.
intentionen om at åbne markedet op.
5.
En fælles datacentral registreret efter lov om
Disse kan ikke estimeres, da det afhænger af
finansiel virksomhed, lov om
hvilken privat kontoformidler, de i så fald vil
forsikringsvirksomhed eller en EU-/EØS-baseret anvende og deres tekniske set-up, som ikke er
fælles datacentral, som opfylder det pågældende kendt af Digitaliseringsstyrelsen.
EU-/EØS-lands nationale lovgivning som svarer til
§ 343 q i lov om finansiel virksomhed eller § 9, stk.
1, nr. 13, i lov om forsikringsvirksomhed, og som er
underlagt et tilsyn fra den kompetente
tilsynsmyndighed i det pågældende EU-/EØS-
land svarende til Finanstilsynets tilsyn med en
dansk fælles datacentrals overholdelse af § 343 r i
Internal
–
KMD A/S
Side 7 af 10
51
 L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
2997178_0053.png
Høringssvar vedrørende forslag til Lov om Nemkonto 2024-25.
Udkast til Lov om NemKonto 2024-2025
lov om finansiel virksomhed eller § 8 i lov om
forsikringsvirksomhed.
Kapitel 7
Behandling af oplysninger og dataansvar
§ 24. Digitaliseringsstyrelsen kan behandle
personoplysninger og oplysninger om privatpersoner og
juridiske enheder, herunder oplysninger om
privatpersoners og juridiske enheders Nemkonti og
ydelses-specifikke konti, og øvrige forhold, når sådanne
oplysninger er nødvendige til brug for udvikling, drift,
vedligeholdelse og forvaltning af Nemkontosystemet
Bemærkninger
Høringssvar
I Bemærkninger til lovforslagets enkelte
Ovennævnte regel vedrørende afdøde vil
bestemmelser, skrives der om § 24:
kræve en ny snitflade til skifteretssystemet,
Det forventes at pligten til at slette oplysninger da oplysningen ikke er tilgængelig via de
vil indtræde, når skifteretten har afsluttet boet nuværende snitflader.
efter en afdød.
Vedrørende juridiske enheder kan det
For så vidt angår juridiske enheder forventes
oplyses at NemKonto-systeme
t
p.t.
pligten at indtræde fra tidspunktet, hvor
anvender oplysningen fra CVR om
skifteretten har afsluttet bobehandlingen
konkursdekret, til at slette NemKontoen.
vedrørende et selskab, der er erklæret konkurs, Når en virksomhed er ophørt af andre
den juridiske enhed er tvangsopløst, likvidation almindelige årsager
,
vil der være behov for at
er indtrådt, eller det på anden måde endeligt er holde NemKontoen åben indtil der er
fastslået, at den juridiske enhed er ophørt med at foretaget en slutskatteberegning. Perioden
eksistere
har været reguleret flere gange men er p.t.
360 dage.
Internal
–
KMD A/S
Side 8 af 10
52
 L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
2997178_0054.png
Høringssvar vedrørende forslag til Lov om Nemkonto 2024-25.
Udkast til Lov om NemKonto 2024-2025
Kapitel 9
Ventekonto
Bemærkninger
Høringssvar
Opmærksomheden henledes på at en af de
store udfordringer med ophobning af
pengebeløb på VenteKontoen er løst med
lovforslaget ændring af reglerne om
forældelse.
Herudover bør det nævnes at opgaven med
en manglende NemKonto ikke forsvinder
med udfasningen, men flyttes til de
udbetalende systemer som
Skatteforvaltningen har en hel del af.
De udbetalende systemer har ikke mulighed
for at for at foretage automatiske
udbetalinger, når der efterfølgende oprettes
en NemKonto, da den viden kun findes i
NemKontosystemet. Udfasningen vil derfor
medføre betydeligt mere manuelt arbejde i
de udbetalende systemer.
3.2 Afviklingen af den statsejede ventekonto
Den samlede økonomiske konsekvens for
samfundet ved afviklingen af den statsejede
§ 31. Ventekontoen er den af Digitaliseringsstyrelsen
ventekonto vurderes at være marginal, da de
oprettede statsejede konto, hvortil offentlige udbetalere økonomiske konsekvenser for de berørte
efter aftale med Digitaliseringsstyrelsen siden den 6.
offentlige udbetalere på sigt vil modsvares af
marts 2012 har kunnet foretage udbetalinger til
reducerede udgifter til administration af
betalingsmodtagere, der ikke har anvist en Nemkonto.
ventekontoen i regi af Digitaliseringsstyrelsen.
Stk. 2. Der kan fra og med den 1. juli 2025 ikke overføres
pengebeløb fra offentlige udbetalere til ventekontoen, jf.
dog § 32.
§ 32.
Told- og skatteforvaltningen kan fortsat foretage
udbetalinger til ventekontoen fra og med den 1. juli 2025.
Stk. 2.
For krav på udbetaling af pengebeløb, der er overført
til ventekontoen fra og med den 1. juli 2025, indtræder
forældelse, når der er gået 3 år efter overførslen til
ventekontoen. Pengebeløb tilfalder staten, hvis kravet på
udbetaling er forældet.
Internal
–
KMD A/S
Side 9 af 10
53
 L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
2997178_0055.png
Høringssvar vedrørende forslag til Lov om Nemkonto 2024-25.
Internal
–
KMD A/S
Side 10 af 10
54
 L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
2997178_0056.png
Direktion
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
Att.: Digitaliseringsministeriet
Høringssvar fra Københavns Kommune i relation til lov-
forslag om Nemkonto
Med lovforslagets § 14, stk. 3 forpligtes offentlige udbetalere, herunder
kommuner, i endnu højere grad end med den gældende lovgivning til at
skulle facilitere udbetaling af offentlige ydelser på anden vis end via
bankoverførsel til Nemkonto eller anden anvist bankkonto. Det fx via kon-
tantudbetaling.
Der er i Københavns Kommune (og i andre kommuner) løbende en
gruppe af borgere, der af forskellige grunde ikke har en bankkonto. Det
kan fx skyldes, at de har fået lukket deres konto i forbindelse med afso-
ning, at de afventer en ny konto eller på grund af uhensigtsmæssig ad-
færd i banken m.v. For disse borgere gælder det, at de har mulighed for
at få udbetalt deres ydelser til en pårørendes bankkonto, mens de afven-
ter en konto. Kun i meget sjældne tilfælde udbetales deres ydelse kon-
tant. Der er således et betydeligt incitament til at få lavet en bankkonto og
tage mod kommunens tilbud om hjælp til dette.
Med den beskrevne præcisering af udbetaling til NemKonto som et til-
bud vil dette ændre sig, og kommunen vil være forpligtet til at udbetale
kontanter, hvis dette ønskes af borger. Kontanter bliver således en mu-
lighed på linje med udbetaling til konto, og der skal ske generel vejled-
ning om dette.
Kommunen vil skulle tilbyde kontanter som en generel service, og vil ikke
som i dag kunne tage socialfaglige hensyn i forhold til hvem, der tilbydes
kontantudbetaling. Forventeligt vil en gruppe borgere foretrække kon-
tantudbetaling, da kontanter fortsat er foretrukken betaling ifm. med fx
kriminelle aktiviteter, og offentlig kontantudbetaling vil desuden være
undtaget bankernes overvågning ifm. hvidvask. (Der er eksempler fra
Odense Kommune på dette). Kontantudbetaling af kommunale ydelser
er i øvrigt en offentlig service, som kommunerne af staten fik fjernet øko-
nomiske midler til i 2005 (via DUT) som konsekvens af Folketingets ved-
tagelse i 2004 af Lov om offentlige betalinger.
I Københavns Kommune er der et stort fokus på, at bankerne indenfor
kort tid sikrer konti til alle borgere, og på om nødvendigt at hjælpe bor-
gerne i dialogen med bankerne. Bankernes incitament til hurtigt at stille
konti til rådighed for kommunens borgere vil med en lovgivning, der
præciserer frivillighed i brugen af NemKonto alt andet lige være mindre,
04-12-2024
Sagsnummer I F2
2024 - 23097
Dokumentnummer i F2
6688807
Sagsnummer i eDoc
2024-0399070
Kontor for Politik og Driftsudvikling
Bernstorffsgade 17
1577 København V
55
 L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
Kontor for Politik og Driftsudvikling
2/2
når bankerne vil kunne henvise til kommunens kontantudbetalingsmu-
lighed.
Bankerne vil ligeledes kunne henvise til kommunens kontantudbetaling i
de mange tilfælde, hvor bankerne ikke selv stiller kontantudbetaling til
rådighed, hvilket fortsat er efterspurgt af mange borgere.
Med lovforslaget lægges der ikke op til at skelne mellem forskellige typer
af udbetalinger til borgerne, dvs. at ydelser fra Udbetaling Danmark, SU,
betalinger fra SKAT mv. må formodes også at skulle kunne udbetales
kontant. Hvordan dette eventuelt skal foregå, er ikke præciseret med lov-
forslaget.
Kontantudbetalinger har derudover en række problematikker for særligt
de udsatte borgere:
•
Med kontantudbetaling af ydelser er der en betydelig risiko for,
at en i forvejen marginaliseret borgergruppe ekskluderes fra at
deltage og agere i et mere og mere kontantløst samfund. Bor-
gerne vil således blive stillet dårligere ved kontantudbetalinger af
ydelser, da det ikke er muligt at betale faste udgifter som husleje,
telefonabonnement mv. med kontanter.
Uden konto vil man ikke kunne påtage sig et arbejde, som kan
supplere ens kontanthjælp, da løn udbetales til en konto. Der er
således en risiko for, at denne gruppe ikke får tilknytning til ar-
bejdsmarkedet, hvilket der fortløbende laves nye incitamenter
for i regi af kontanthjælpslovgivningen, socialt frikort mv.
Borgerne vil skulle hente og opbevare store pengebeløb i kon-
tanter, hvilket udgør en væsentlig og konkret risiko for tyveri og
overfald. (Der er eksempler fra praksis på dette).
•
•
Af ovenstående årsager anbefales det, at der med lovforslaget i stedet
udarbejdes en løsning, i enten privat eller offentlig regi, der sikrer, at alle
borgere stilles en bankkonto til rådighed hvortil, der til enhver tid kan ud-
betales offentlige ydelser, som borgerne har fri og åben adgang til.
Venlig hilsen
Henrik Lund
Adm. direktør
56
 L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
2997178_0058.png
Rosa Kirketerp
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Opfølgningsflag:
Flagstatus:
[email protected]
5. december 2024 11:38
Maja Yung Mee Lundgaard-Jensen
INTERNET-PET-241205113029-24 - Vedr. lovforslag om Nemkonto
Opfølgning
Afmærket
Kære Maja
Hermed følger PET’s bidrag til høring af lovforslag om Nemkonto:
”Det følger af høringen, at Digitaliseringsstyrelsen påtænker at ændre reglerne, således at man kan anvise en konto i
et pengeinstitut i et tredjeland, samt i et dansk eller udenlandsk betalings- eller e-pengeinstitut, som sin NemKonto.
PET henviser til et tidligere givet høringssvar vedr. risikoen forbundet med betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter.
PET har følgende bemærkninger vedrørende tredjelandskreditinstitutter jf. § 5 stk. 7:
Hvidvasksekretariatet udgav i begyndelsen af januar 2023 Den Nationale Risikovurdering af Hvidvask, hvori det
fremgår, at Hvidvasksekretariatet vurderer, at sårbarheden forbundet med
Det globale og fragmenterede
betalingslandskab
er høj. Hvidvasksekretariatet lægger vægt på, at flere transaktioner og overførsler er
fragmenteret og at finansielle aktiviteter bliver spredt på tværs af tjenester og landegrænser. Den øgede
grænseaktivitet har den betydning, at det bliver stadigt vanskeligere at få et samlet overblik over kundernes
finansielle forhold, og dermed bliver det sværere at identificere mistænkelig adfærd.
Dertil er det i stigende grad en udfordring for retshåndhævende myndigheder at indhente finansielle oplysninger på
tværs af jurisdiktioner. PET deler denne vurdering, som også er beskrevet i Den Nationale Risikovurdering af
Terrorfinansiering, som udkom i januar 2024 i kapitlet omhandlende pengeinstitutter. Her vurderer PET blandt
andet at ”
hvis der (…) er tale om udenlandske finansielle virksomheder, bliver det vanskeligere og mere tidskrævende
for danske myndigheder at få indsigt i informationerne, og det bliver sværere at vurdere mistænkelige forholds
karakter og omfang.”
PET bemærker i forbindelse til ovenstående, at muligheden for at anvende udenlandske Nemkonti besværliggør
indhentningen af oplysninger omkring mulig hvidvask og terrorfinansiering, da en eventuel udbetaling fra en
offentlig myndighed allerede fra udbetalingstidspunktet sker til tredjelande uden om underretningspligtige aktører i
Danmark. Det er altså muligt at foretage udbetalinger direkte til tredjelande, uden at en dansk underretningspligtig
har taget stilling til om der foreligger en mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering jf. den danske hvidvasklov.
Tredjelandskreditinstituttet er ikke underretningspligtig i Danmark, og er ikke forpligtet til at underrette danske
myndigheder omkring mistænkelig adfærd.
Hvidvaskrisikoen og risikoen for terrorfinansiering er landespecifik, og en stor del af blandt andet Financial Action
Taskforces (FATF) arbejde omhandler netop at sikre, at ingen jurisdiktioner bliver misbrugt grundet mere
lempeligere regler på hvidvaskområdet. PET indstiller til, at Nemkonti i kreditinstitutter i tredjelande løbende holdes
op mod både EU's og FATF’s lister omkring højrisikojurisdiktioner, således at lovændringerne ikke gør det nemmere
for privatpersoner og juridiske entiteter at modtage udbetalinger fra Danmark direkte til lande med høj risiko for
hvidvask og terrorfinansiering.”
PET skal beklage den sene fremsendelse.
Med venlig hilsen
57
1
 L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
2997178_0059.png
58
2
 L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
2997178_0060.png
Rosa Kirketerp
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
[email protected]
6. december 2024 09:22
Maja Yung Mee Lundgaard-Jensen
[email protected]; [email protected];
[email protected];
[email protected]; René Gyldensten; pol-jur-
[email protected]; Christina Ellegaard; Anne Sofie Sømmergaard; Trine
Hagbard Johansen; [email protected]; Louise Spangsberg
Lundsager
Rigspolitiets bemærkninger: Høring af lovforslag om Nemkonto
Høringsbrev.PDF; Høringsliste.PDF; Udkast til lovforslag om Nemkonto (med
markeringer).docx
Opfølgning
Afmærket
Emne:
Vedhæftede filer:
Opfølgningsflag:
Flagstatus:
Kære Maja
Rigspolitiet har foretaget en høring af NSK, som har oplyst følgende:
Det følger af lovforslaget, at Digitaliseringsstyrelsen påtænker at ændre reglerne, således at man kan anvise en
konto i et dansk eller udenlandsk betalings- eller e-pengeinstitut som NemKonto. Lovforslaget giver NSK anledning
til bemærkninger, som dels tager udgangspunkt i de risici, trusler og sårbarheder, der fremgår af Den Nationale
Risikovurdering af Hvidvask 2022 og dels i nyeste efterretningsoplysninger vedrørende kriminelle aktørers brug af
betalingstjenester i udlandet.
Det er Hvidvasksekretariatets vurdering, at forslaget medfører en markant øget risiko for hvidvask via udenlandske
betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter og samtidig medfører en yderligere fragmentering af betalingslandskabet,
som gør det (endnu) nemmere for kriminelle aktører at sløre deres finansielle spor.
Hvidvasksekretariatet oplever i stigende grad, at midler fra kriminalitet, herunder fra skatte- og momskriminalitet
gennem f.eks. fakturafabrikker, hvidvaskes via udenlandske virksomheder, der udbyder betalingstjenester. Selvom
disse er underlagt nationale hvidvaskregler i de pågældende lande, medfører anvendelsen af f.eks. betalings- eller e-
pengeinstitutter i udlandet, at kriminelle aktører i Danmark har bedre muligheder for at sløre deres finansielle spor,
fordi de udenlandske betalings- eller e-pengeinstitut ikke skal underrette Hvidvasksekretariatet, men den
pågældende FIU i hjemlandet, hvilket efter Hvidvasksekretariatets vurdering vil føre til færre underretninger til
Hvidvasksekretariatet. Den manglende indsigt i de mistænkelige finansielle transaktioner vil efter
Hvidvasksekretariatets vurdering medføre, at det bliver sværere for landets myndigheder at forfølge/efterforske og
eventuelt beslaglægge de penge, der hidrører fra kriminalitet begået i Danmark.
Hvidvasksekretariatet
udgav i begyndelsen af januar 2023 Den Nationale Risikovurdering af Hvidvask 2022, hvori det
fremgår, at Hvidvasksekretariatet vurderer, at risikoen for hvidvask via betalingstjenesteområdet samlet set er
betydelig.
Det skal i forlængelse heraf bemærkes, at Hvidvasksekretariatet på nuværende tidspunkt vurderer, at
risikoen for hvidvask via betalingstjenesteområdet i udlandet er
høj.
I vurderingen har Hvidvasksekretariatet blandt
andet lagt vægt på, at betalingstjenesteområdet, herunder særligt introduktionen af nye betalingsteknologier og
-
produkter, er med til at fragmentere betalingslandskabet og sprede finansielle aktiviteter på tværs af tjenester og
landegrænser.
Hvidvasksekretariatet vurderer, at det globale og mere fragmenterede betalingslandskab udgør en
høj
sårbarhed i
forhold til hvidvask. Introduktionen af nye betalingsteknologier og -produkter betyder et mere fragmenteret og
internationalt betalingsmarked, som gør det vanskeligt for de enkelte underretningspligtige og myndigheder at have
overblik over kunders mistænkelige finansielle forhold. Det bliver dermed vanskeligere at identificere afvigelser og
59
1
 L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
2997178_0061.png
mistænkelig adfærd. Det gælder pengeinstitutter, men det gælder også de udenlandske betalings- eller e-
pengeinstitutter, hvor en evt. NemKonto med forslaget vil kunne tilknyttes.
Dertil vurderer Hvidvasksekretariatet, at muligheden for at oprette en NemKonto i udlandet vil gøre det
vanskeligere for de underretningspligtige i såvel Danmark som udlandet at opnå et tilfredsstillende kundekendskab
på grund af del-engagementer på tværs af landegrænser. Det kunne f.eks. være en kunde, der har sin personlige
NemKonto i udlandet, sin erhvervskonto i et andet land og samtidig benytter sig af udenlandske betalingstjenester. I
forlængelse heraf er det Hvidvasksekretariatets vurdering, at flere udenlandske e-pengeinstitutters hurtige
onboarding af nye kunder medfører en række sårbarheder og øger risikoen for utilstrækkelige
kundekendskabsprocedurer samt muligheden for at benytte falske dokumenter og identitetspapirer.
Samlet set vurderer Hvidvasksekretariatet, at lovforslaget øger risikoen for hvidvask markant og gør det nemmere
for kriminelle aktører at undgå myndighedernes søgelys og sløre deres ulovlige udbytte fra kriminalitet begået i
Danmark.
Jeg skal beklage den sene fremsendelse.
Rigspolitiets j.nr. 2024-168563
Med venlig hilsen
Christina Muriset
Specialkonsulent
Rigspolitiet
Koncernledelsessekretariatet
Ministerbetjening
Polititorvet 14
1780 København V
Mobil 24 87 57 96
E-mail
[email protected]
Web www.politi.dk
Facebook facebook.com/politi
60
2
 L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
2997178_0062.png
Rosa Kirketerp
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
[email protected]
7. november 2024 07:29
HøringNemkonto
Høringssvar vedr. lovforslag om Nemkonto
Digitaliseringsstyrelsen har den 5. november 2024 sendt lovforslag om Nemkonto i høring.
Ministeriernes forpligtelse til at høre Rigsrevisionen er fastlagt af rigsrevisorloven, §§ 7 og 10 (Lovbekendtgørelse nr.
101 af 19/01/2012) og angår revisions- og/eller regnskabsforhold, der kan have betydning for Rigsrevisionens
opgaver.
Vi har gennemgået lovforslaget og kan konstatere, at det ikke omhandler revisions- eller regnskabsforhold i staten
eller andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen.
Vi har derfor ikke behandlet henvendelsen yderligere.
Med venlig hilsen
Mette E. Matthiasen
Specialkonsulent
Landgreven 4
DK-1301 København K
Tlf.
+45 33 92 84 00
Dir.
+45 33 92 85 73
[email protected]
www.rigsrevisionen.dk
Læs om Rigsrevisionens behandling af personoplysninger
her
61
1
 L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
2997178_0063.png
Rådet for Socialt Udsatte
Dato: 06.12.2024
HØRINGSSVAR VEDR. FORSLAG OM LOV OM NEMKONTO
Rådet takker for høringen og tilslutter sig lovforslaget med følgende bemærkninger og anbefalinger:
For de mest socialt udsatte mennesker er det ikke problemfrit at få en NemKonto. Denne gruppe
oplever bl.a. udfordringer med at få udbetalt deres offentlige ydelser, når banken afslår deres
anmodning eller opsiger deres konto.
Udfordringerne vedrørende adgang til en basal betalingskonto kan opstå ved eksempelvis krav fra
banken om specifikke identifikationspapirer, som socialt udsatte mennesker ikke har – og ikke har
ressourcer til at fremskaffe. Ligeledes kan socialt udsatte mennesker opleve at få lukket deres
konto pga. misforståelser i forhold til hvidvaskloven, eller hvis bankens ansatte oplever, at kunden
har optrådt anstødeligt eller til gene for bankens øvrige kunder eller ansatte.
Det er beklageligt, at der i lovforslaget ikke længere fremgår løsningsforslag til, hvordan socialt
udsatte mennesker, der af forskellige årsager ikke kan få en konto i et privat pengeinstitut
1
, sikres
en konto i eksempelvis statslig eller kommunalt regi. Tidligere fremgik det af lovbemærkningerne,
at
“der vil blive taget hensyn til gruppen uden pengeinstitutkonto, ved at NemKontoen her oprettes
og ejes af staten, men med hæveadgang for den pågældende person”
Med lovforslaget efterlades en gruppe af de mest socialt udsatte uden mulighed for en bankkonto.
Det er positivt, at der med lovforslaget (§ 14, stk. 3) klart sikres mulighed for, at socialt udsatte i
stedet kan få deres ydelser udbetalt uden en NemKonto. I dag findes der dog ikke mange
løsningsmodeller for, hvordan udbetalinger af offentlige ydelser kan ske kontant, hverken i
kommunerne eller de statslige enheder, der udbetaler ydelser.
Det fremgår ikke af lovforslaget, hvordan de offentlige udbetalere skal udbetale ydelser. Det anføres
i lovforslagets bemærkninger, at ”udbetaling på anden vis vil eksempelvis kunne være en kontant
udbetaling”. Rådet er dog ikke bekendt med andre mulige løsninger i dag end kontant udbetaling
for de mest udsatte mennesker, hvis de ikke har adgang til en NemKonto.
1
Mennesker med eksempelvis psykiske diagnoser og/eller et stofforbrug kan opleve at blive afvist eller opsagt som kunde i de private
pengeinstitutter med henvisning til at de optræder anstødeligt eller til gene for bankens øvrige kunder eller ansatte.
62
 L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
2997178_0064.png
Rådet anbefaler:
•
Modeller for udbetaling af kontanter:
At denne lovgivning følges op af konkrete modeller
for kommuner og statslige enheder, der beskriver, hvordan der kan udbetales ydelser
kontant, hvis det ikke har været muligt for borgeren at angive en NemKonto.
Udbetaling tæt på borgeren:
Udbetaling af kontanter skal ske tæt på borgeren, så det
bliver en reel mulighed, for også de mest socialt udsatte mennesker, at få adgang til egne
penge gennem kontantudbetaling. Udbetaling og håndtering af kontanter vil have
økonomiske konsekvenser for de konkrete offentlige myndigheder. Derfor skal det
overvejes, hvordan der sikres økonomi til at oprette kontante udbetalingsmuligheder tæt på
borgeren.
At der nedsættes en arbejdsgruppe
af fagprofessionelle, der skal komme med bud på
modeller for, hvad der i fremtiden kan erstatte kontanter for de mest udsatte mennesker.
Opbevaring og udbetaling af kontanter er forbundet med mange risici, og rådet ønsker
derfor, at der tænkes i alternativer, så socialt udsatte menneskers ret til egne penge
fremtidssikres.
•
•
Med venlig hilsen
Kira West
Formand for Rådet for Socialt Udsatte
2
63
 L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
2997178_0065.png
Til Digitaliseringsstyrelsen
[email protected]
Abel Cathrines Gade 21, st.th
1654 København V
(+45) 33 33 05 05
CVR: 42350176
[email protected]
stenbroensjurister.dk
6. december 2024
Jnr. L-1909
FBS
Høring over udkast til lov om Nemkonto
Stenbroens Jurister takker for opfordringen til at afgive høringssvar over udkastet til lov
om Nemkonto. Vores høringssvar fokuserer på de dele af lovforslaget, som har betydning
for de mest udsattes mulighed for at modtage betalinger fra det offentlige, herunder udbe-
taling af bevilligede sociale ydelser.
Stenbroens Jurister er en specialiseret retshjælp for hjemløse, stofafhængige og andre sær-
ligt udsatte. Vi har 17 ansatte, heraf 9 jurister og 6 jurastuderende, fordelt på afdelinger i
København og Aarhus med udgående arbejde på gadeplan i begge byer. Vi rådgiver også
på telefon og modtager i løbet af et år henvendelser fra personer i to-tredjedele af landets
kommuner.
En tiltagende del af henvendelserne til Stenbroens Jurister handler om udfordringer med
at få og fastholde en bankkonto. Derfor fører vi aktuelt en oplysningskampagne om retten
til bank. Se evt. rettilbank.dk. I 2024 har vi modtaget mere end 230 henvendelser om ud-
fordringer med at få en bankkonto. I 50 sager har det været nødvendigt at indtræde som
partsrepræsentant på udsattes vegne overfor banken, for at vores klient kunne få en konto.
Sagerne har involveret de fleste store og mellemstore banker i Danmark.
I forlængelse af vores arbejde med bankudfordringer har erhvervsministeren udpeget
Stenbroens Jurister som medlem af
Idéforum for adgang til bankkonto for udsatte borgere,
hvor vi sammen med Finans Danmark, KL og Rådet for socialt Udsatte forsøger at finde
praktiske løsninger, der sikrer at også de mest udsatte kan få den bankkonto, som de har
ret til.
Indledende bemærkninger
Nemkontosystemet har i 20 år hvilet på en grundlæggende forudsætning om, at alle bor-
gerne kan få en bankkonto. Men der er stadig ingen, der har en absolut pligt til at tilbyde
64
 L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
2997178_0066.png
borgeren en bankkonto, de kan anvise som Nemkonto. Da man skabte systemet i 2003, blev
det forudsat, at man gennem et udbud blandt bankerne ville finde løsninger for borgere
uden egen bankkonto, men det lykkedes aldrig.
I mellemtiden har samfundsudviklingen gjort det langt mere væsentligt for den enkelte at
have adgang til en bankkonto, idet det bliver stadig vanskeligere at agere i det digitalise-
rede samfund uden muligheden for at kunne modtage og overføre penge digitalt. Derfor
fylder de mest udsattes adgang til bank mere og mere for vores jurister, kommunale soci-
alrådgivere og flere andre aktører på socialområdet.
Stenbroens Jurister er på den baggrund glade for, at Digitaliseringsministeriet i lovforsla-
get anerkender, at der fortsat er borgere, som har udfordringer med at oprette en bank-
konto, og som konsekvens deraf ikke kan anvise en Nemkonto. I forlængelse heraf henvises
der i lovforslagets bemærkninger til pengeinstitutternes forpligtelser til at tilbyde en bank-
konto efter henholdsvis lov om betalingskonti og god skik-bekendtgørelsen.
Stenbroens Jurister finder det i forbindelse hermed væsentligt at nævne, at de regelsæt,
lovforslaget henviser til, ikke indeholder nogen fast ret til at få en bankkonto, idet den en-
kelte bank kan have gyldige, konkrete grunde til at afvise oprettelsen af en bankkonto. Det
arbejde, som Stenbroens Jurister bidrager til i erhvervsministeriets regi i
Idéforum for ad-
gang til bankkonto for udsatte borgere
handler alene om at sikre adgang til en bankkonto
indenfor disse eksisterende begrænsninger. Blandt andet derfor vil der formentlig altid
være en restgruppe, som ikke kan modtage betalinger fra det offentlige digitalt. For denne
restgruppe er det afgørende, at de uden forsinkelse eller særlige omkostninger kan få ud-
betalt deres ydelser på anden måde, hvilket i praksis ofte vil kræve en kontant udbetaling.
I Stenbroens Jurister er vi derfor glade for, at lovudkastets § 14, stk. 3, lovfæster offentlige
udbetaleres pligt til at udbetale på anden måde, når borgeren ikke har anvist en Nemkonto
eller når betalingen i øvrigt ikke kan gennemføres via Nemkontosystemet.
Udbetaling til tredjemands konto
Det er i dag udbredt praksis hos offentlige myndigheder at bede borgere om at anvise en
anden persons bankkonto til en udbetaling, når borgeren ikke selv har en bankkonto. Det
vil i nogle tilfælde fremstå som en hurtig og effektiv løsning for både borger og myndighed.
Det kan dog være problematisk for både borgeren, som udbetalingen er tiltænkt, og den
borger, der modtager betalingen på sin bankkonto.
Stenbroens Jurister oplever jævnligt, at stærkt udsatte borgere har anvist en anden (ofte
tilsvarende udsat) borgers bankkonto for at kunne få iværksat en udbetaling fra en
2
/
7
65
 L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
2997178_0067.png
offentlig myndighed. Flere af vores klienter har uafhængigt af hinanden oplyst til os, at det
er almindeligt at betale op mod halvdelen af det overførte for denne tjeneste til personen,
der stiller sin konto til rådighed. Det er vores opfattelse, at myndighederne ikke tager højde
herfor i deres overvejelser om, hvordan der kan ske udbetaling på anden måde, når mod-
tageren ikke har sin egen bankkonto.
Uanset om der tages betaling for tjenesten eller ej, kan det også få alvorlige konsekvenser
for borgeren, der stiller sin konto til rådighed. Det kan blandt andet udløse modregning i
vedkommendes egne offentlige ydelser og lukning af bankkontoen. Jurister fra flere danske
banker har under et møde med
Idéforum for adgang til bankkonto for udsatte borgere
ud-
trykt stor bekymring over, at det hos flere myndigheder er almindeligt at udbetale offent-
lige ydelse til en borger via en andens borgers konto.
Stenbroens Jurister er opmærksomme på, at lovforslaget ikke indeholder hjemmel til at
påtvinge en betalingsmodtager at få udbetalt sine ydelser til en pårørendes bankkonto,
hvis betalingsmodtageren ikke ønsker det. Dette fremgår udtrykkeligt af bemærkningerne
(De almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.2, samt bemærkningerne til § 14). Men henset til
de væsentlige risici forbundet med udbetaling til en andens bankkonto, mener vi, at det vil
være hensigtsmæssigt at supplere bemærkningerne.
Stenbroens Jurister anbefaler, at lovforslagets bemærkninger suppleres med de over-
vejelser, som en offentlig udbetaler bør gøre sig, herunder om vejledning af borgere, før
der udbetales til en andens bankkonto frem for at udbetale kontant direkte til betalings-
modtageren.
Det er Stenbroens Juristers opfattelse, at dette er særligt væsentligt i lyset af, at det for
offentlige myndigheder er langt billigere, hurtigere og enklere at udbetale til en pårørendes
eller bekendts bankkonto, end at udbetale kontant eller bistå udsatte borgere med at få en
bankkonto.
Kontant udbetaling
Det er Stenbroens Juristers erfaring, at det i situationer, hvor borgeren ikke har en bank-
konto, er både vanskeligt og tidskrævende at få myndigheder til at udbetale kontant. Dette
skyldes efter vores opfattelse ikke en regelmæssig uklarhed, men en tilsyneladende mod-
vilje hos myndighederne mod at håndtere kontanter. Det har hjulpet, at Ombudsmanden i
FOB 2023-40 har udtalt, at Københavns Kommune burde have udbetalt kontanthjælp kon-
tant til en borger, der ikke kunne anvise en bankkonto. Men det er fortsat et generelt pro-
blem, at kommuner og statslige myndigheder ikke har indrettet systemer og god praksis
til at håndtere udbetaling af kontanter til borgere uden en bankkonto.
3
/
7
66
 L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
2997178_0068.png
På denne baggrund er det efter Stenbroens Juristers opfattelse vigtigt, at lovgivningen er
klar og præcis, så der ikke opstår misforståelser som forhindrer eller forsinker udbetalin-
gen af ydelser, som hjemløse og andre særligt udsatte har brug for og ret til.
Uhensigtsmæssigt lovsprog
Udkastet til lovforslag indeholder, som vi læser det i Stenbroens Jurister, på flere områder
nogle uhensigtsmæssige uoverensstemmelser mellem lovteksten og bemærkningerne. Det
anføres i lovteksten, at fysiske personer med bopæl her i landet
”skal”
anvise en konto (§
2, stk. 1), og senere henviser lovteksten til dette som ”anvisningspligten” (§ 15), selvom det
fremgår af bemærkningerne, at denne pligt blot skal forstås som en opfordring (bl.a. i afsnit
2.1.1). I Stenbroens Jurister undrer vi os over dette sproglige valg, som kan føre til misfor-
ståelser for både udsatte borgere og for myndigheder. Vi mener, at uoverensstemmelsen
er væsentligt fordi en umiddelbar læsning af disse bestemmelser kan give det indtryk, at
borgeren har pligt til at anvise en konto for at kunne få udbetalt sin ydelse. En sådan mis-
forståelse kan efter vores opfattelse føre til, at udbetaling på anden vis forsinkes, eller at
man slet ikke forsøger at udbetale på anden måde.
Stenbroens Jurister anbefaler, at lovtekstens formuleringer om anvisning af Nemkonto
bringes i overensstemmelse med bemærkningerne, så der ikke skabes ubegrundet tvivl
om, at der er tale om en opfordring.
Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke fremgår af den foreslåede § 14, stk. 3, om ud-
betaling på anden måde, at udbetalingen kan ske kontant. En umiddelbar læsning af be-
stemmelsen vil derfor ikke bringe læseren ud af en misforståelse om, at betalinger kun kan
ske digitalt.
Stenbroens Jurister anbefaler, at det tilføjes til § 14, stk. 3, at udbetalingen kan ske kon-
tant.
Forsinkelse af udbetalinger
Det er Stenbroens Juristers erfaring, at det kan tage lang tid at få udbetalt ydelser kontant,
når borgeren ikke kan anvise en bankkonto. Vi er derfor glade for, at det kan udledes af
bemærkningerne til lovforslagets § 15, at der ikke må ske en forsinkelse, der ligger ud over
den tid, som den offentlige udbetaler med rimelighed har måttet kunne forventes at skulle
bruge for at få afklaret, om betalingsmodtageren ønsker og har mulighed for at anvise en
konto.
4
/
7
67
 L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
2997178_0069.png
Denne vigtige regel fremgår ikke af selve den foreslåede § 15. Tværtimod fremgår det af
lovteksten, at betalingsmodtageren bærer risikoen for forsinket betaling ved tilsidesæt-
telse af anvisningspligten og i øvrige tilfælde, hvor forsinkelsen ikke kan tilregnes Nem-
kontosystemet eller den offentlige udbetaler.
Denne væsentlige uoverensstemmelse medfører i samspil med det ovennævnte, at en
umiddelbar læsning af loven vil give det indtryk, at borgeren skal anvise en bankkonto og
selv må bære konsekvenserne af enhver forsinkelse, som tilsidesættelse af pligten medfø-
rer. En sådan læsning vil efter Stenbroens Juristers opfattelse kunne afføde forkert vejled-
ning af borgere og afholde borgere fra at insistere på at få ydelser udbetalt på anden måde,
hvis de (endnu) ikke har en bankkonto. Vi mener derfor det er vigtigt, at denne regel frem-
går af selve lovteksten.
Stenbroens Jurister anbefaler, at det tilføjes til lovforslagets § 15, at en udbetaling ikke
må forsinkes ud over den tid, som udbetaleren med rimelighed bruger på at få afklaret
om modtageren kan anvise en bankkonto.
Bemærkningerne i udkastet præciserer ikke, hvor lang tid der kan anses som rimeligt for
en offentlig udbetaler at bruge på at få afklaret, om betalingsmodtageren ønsker og har
mulighed for at anvise en konto. Henset til, at det er lovens udgangspunkt, at udbetaling
skal ske til en bankkonto via Nemkontosystemet kan dette efter Stenbroens Juristers op-
fattelse føre til en praksis, hvor offentlige udbetalere ønsker at borgere først skal forsøge
at få en bankkonto, før der tages stilling til, om der i stedet skal udbetales kontant. En sådan
praksis ser vi allerede i dag.
Efter lov om betalinskonti har banken en frist på 10 arbejdsdage efter modtagelsen af en
fuldstændig ansøgning om en basal betalingskonto til at tage stilling til, om de vil tilbyde
en bankkonto. På grund af denne tidsfrist vil det efter Stenbroens Juristers opfattelse gå
langt ud over det rimelige at afvente en afgørelse fra en bank om oprettelse af en konto, før
der tages stilling til andre udbetalingsmåder, særligt når der er tale om udbetaling af for-
sørgelsesydelser eller tilsvarende tidsfølsomme udbetalinger.
Stenbroens Jurister anbefaler, at det præciseres i lovforslagets bemærkninger,
hvad en offentlig udbetaler i almindelighed med rimelighed må kunne forventes
at skulle bruge for at få afklaret, om betalingsmodtageren ønsker og har mulighed
for at anvise en konto.
5
/
7
68
 L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
2997178_0070.png
Særligt om mindreårige
Med lovforslaget forenkles retstilstanden, idet sondringen mellem personer over og under
18 år ikke videreføres (alderskriteriet). Anvisningspligten vil således gælde på samme
måde for mindreårige som for voksne. Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at det
er Digitaliseringsministeriets opfattelse, at unge mellem 15 og 18 år typisk vil skulle bruge
en Nemkonto til udbetaling af løn, og at udbetalingerne fra offentlige udbetalere typisk vil
være overskydende skat eller udbetalinger, som det er bestemt, de selv kan råde over.
Stenbroens Jurister finder det i denne forbindelse væsentligt at gøre opmærksom på, at de
udbetalinger, som det er bestemt, at mindreårige selv skal kunne råde over, omfatter
børne- og ungeydelser (børnepenge) samt børnetilskud, hvor myndighederne efter hen-
holdsvis børne- og ungeydelseslovens § 4 stk. 6 eller børnetilskudslovens § 8 stk. 6 har
vurderet, at det er bedst for barnet/den unge at udbetale direkte til barnet/den unge frem-
for indehaveren af forældremyndigheden. I juni 2024 var denne mulighed benyttet i 127
sager.
1
og de seneste år er dette sket for imellem 100 og 400 ydelser. Stenbroens Jurister
lægger til grund, at der er tale om børn og unge i særligt udsatte situationer.
I disse tilfælde, hvor der er truffet afgørelse om udbetaling direkte til en mindreårig, finder
Stenbroens Jurister det problematisk at stille krav om, at barnet/den unge anviser en Nem-
konto. For selvom børn og unge over 15 år efter værgemålslovens § 42 kan råde over, hvad
de har erhvervet sig ved eget arbejde, har de i dag ikke mulighed for at åbne en bankkonto
uden samtykke fra indehaveren af forældremyndigheden. Hvis barnet/den unge allerede
har en bankkonto, vil indehaveren af forældremyndigheden kunne lukke den.
Det er Stenbroens Juristers forståelse, at Udbetaling Danmark i dag ikke udbetaler ydelser
kontant, og at myndigheden derfor ikke udbetaler ydelser til mindreårige uden en bank-
konto, selvom barnet/den unge ikke har mulighed for at oprette en bankkonto uden sam-
tykke fra indehaveren af forældremyndigheden, som derfor de facto kan afskære bar-
net/den unge fra at modtage udbetalingen. Barnet/den unge kan i denne situation rette
henvendelse til Familieretshuset, men sagsbehandlingstiderne er så lange, at der ikke kan
forventes en afgørelse før barnet/den unge alligevel fylder 18 år. Det fremgår ikke af lov-
forslaget, hvorvidt der i det lovforberedende arbejde er gjort overvejelser om disse forhold
og hvilke forventninger, der er til håndteringen af denne uholdbare situation for udsatte
børn og unge.
Stenbroens Jurister anbefaler, at lovforslagets bemærkninger suppleres med overvejel-
ser om, hvordan det sikres at mindreårige faktisk modtager og selv kan råde over en
1
SOU 2023-24, alm. del, endeligt svar på spørgsmål 532 (berigtiget 12. november 2024)
6
/
7
69
 L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
2997178_0071.png
udbetaling, når der er truffet afgørelse om, at det er bedst for barnet, at udbetalingen
sker direkte til barnet selv.
Stenbroens Jurister opfordrer samtidigt til, at spørgsmålet om børn og unges adgang til en
bankkonto adresseres i forbindelse med den igangværende revidering af værgemålsloven,
således at børn over 15 år kan oprette en bankkonto uden forældrenes samtykke.
Stenbroens Jurister har ikke yderligere bemærkninger. Vi står til rådighed, hvis det er re-
levant at få uddybet høringssvaret.
Med venlig hilsen
Stenbroens Jurister
Filip Soos og Maja Løvbjerg Hansen
7
/
7
70
 L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
2997178_0072.png
Digitaliseringsstyrelsen
[email protected]
6. december 2024
Ældre Sagen
Snorresgade 17-19
2300 København S
Tlf. 33 96 86 86
www.aeldresagen.dk
[email protected]
Høringssvar vedr. udkast til lov om NemKonto
Ældre Sagen takker for muligheden for at afgive høringssvar til udkast til lov om
NemKonto.
Vi opfordrer ministeriet til at sikre sig, at der bliver foretaget en fuld konsekvens-
analyse for borgerne (bankkunderne), med blik for de samlede konsekvenser af,
hvad de foreslåede ændringer vil betyde for deres dagligdag i relation til bankerne
og kommunerne.
Ældre Sagen finder det i den forbindelse relevant at påpege, at der er sket markante
forværringer af bankkunders adgang til kundeservice i banken over de seneste cirka
20 år. Ændringerne har fulgt den digitale udvikling i Danmark.
Vi glæder os naturligvis over de mange bankkunder, ældre såvel som unge, der
trives i at kunne varetage egne interesser digitalt, også i relation til deres bank-
forretning. Vi vil dog samtidig påpege, at der både nu og i fremtiden vil være
mennesker i vores samfund, der har behov for mere hjælp og personlig betjening.
De finder slet ikke samme glæde ved den digitale udvikling, hvilket blandt andet
skyldes, at udviklingen har medført, at kontantkasserne i kommunerne er lukket, at
der for nogle bankkunder er store udfordringer med at få en NemKonto, og at
bankerne i høj grad har digitaliseret deres kundekontakt, så adgangen til personlig
betjening i banken generelt er meget indskrænket.
I lovbemærkningerne vedrørende NemKonto fra 2003 er det forudsat, at borgerne
får samme adgang som hidtil til at få udbetaling i kontanter alene med den ændring,
at betjeningen finder sted i et pengeinstitut frem for i det offentliges regi, samt at
de ikke ville komme til at opleve en serviceforringelse, da de kunne få adgang til
kontanter i bankernes kontantkasser.
Dette kan ingenlunde siges at være tilfældet i dag. Tværtimod oplever vi, at det
bliver mere og mere besværligt at være bankkunde, medmindre man er fuldstændig
digitalt selvhjulpen. Filialerne og kontantkasser lukker, og vi hører fra bankkunder,
som blandt andet oplyser, at de følger sig nødsaget til at afgive fuldmagter til
pårørende for at kunne klare bankforretningen og/eller er ramt af urimelige høje
gebyrer.
Side 1 ud af 2
71
 L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
2997178_0073.png
Den manglede opmærksomhed på konsekvenserne for bankkunderne, og at der
undervejs i udviklingen ikke har været det nødvendige blik på bankkundernes
rettigheder i forhold til deres kontakt med banken, har bevirket den svære situation,
som de berørte mennesker nu befinder sig i.
Vi oplever grundlæggende bankkunder, der har behov for at kunne få fyldest-
gørende hjælp i deres bank, men at dette behov ikke mødes
–
og dette er ikke kun
relateret til at kunne få en konto, men eksempelvis også at hæve kontanter, betale
regninger mv.
I det hele taget er det meget besværligt og dyrt at være digitalt udfordret borger i
vores samfund. Det er forbundet med en række udgifter og gebyrer at få hjælp til at
klare sine gøremål.
Venlig hilsen
Michael Teit Nielsen
Vicedirektør
Side 2 ud af 2
72