L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

Udvalget for Digitalisering og It 2024-25
L 173 Bilag 1
Offentligt

Enhed

Kontor for NemKonto

(KNK)

Sagsbehandler

Rosa Kirketerp

Koordineret med

Høringsnotat om lovforslag om Nemkonto

Indholdsfortegnelse

Høringen

1.1

1.2

2.1

2.1.1

2.1.2

2.1.3

2.2

2.2.1

2.2.2

2.2.3

2.2.4

2.2.5

2.2.6

2.2.7

2.2.8

2.2.9

3.1

3.1.1

3.2

Høringsperiode

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Generelle bemærkninger til lovforslaget

Konsekvensanalyse

Økonomi

Udsatte borgere uden en bankkonto

Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget

Definitioner

Anvisning og aktivering

Finansielle institutter

Udbetaling på anden måde

Offentlige udbetalere

Private kontoformidlere

Forpligtelser til offentlig tjeneste

Data

Ventekonto

Ændringer på baggrund af høringen

Justeringer vedrørende data

Ændringer på Digitaliseringsministeriets egen foranledning

Sagsnr.

2024 - 6183

Doknr.

2177828

Dato

28-01-2025

Høringssvarene og Digitaliseringsministeriets bemærkninger

Sammenfatning af ændringer i lovforslaget efter høringen

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

Høringen

1.1

Høringsperiode

Udkastet til lov om Nemkonto har fra den 5. november 2024 til den 6. december 2024 (31

dage) været sendt i høring hos en række myndigheder, organisationer m.v.

Udkastet til lovforslaget blev den 5. november 2024 endvidere sendt til Udvalget for Digitali-

sering og It til orientering. Herudover blev udkastet til lovforslaget, høringsbrev og høringsli-

ste offentliggjort på Høringsportalen den 5. november 2024.

1.2

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Der er modtaget 22 høringssvar fra de hørte myndigheder og organisationer, heraf 19 med

bemærkninger.

Nedenfor i tabel 1 følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder, organisationer m.v.

Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er modtaget høringssvar, og

om høringsparten i givet fald har haft bemærkninger til udkastet til lovforslag.

Oversigten omfatter herudover interessenter, som ikke er blandt de hørte myndigheder, or-

ganisationer m.v., men som på egen foranledning har sendt bemærkninger til udkastet til lov-

forslag. Sådanne interessenter er i oversigten markeret med *.

Tabel 1: Oversigt over høringsparter og afgivne høringssvar

Høringspart

Hørings-

svar mod-

taget

Bemærk-

ninger

Ingen be-

mærknin-

ger

Ønsker

ikke at af-

give hø-

ringssvar

Advokatsamfundet

–

Arbejderbevægelsens Er-

hvervsråd

ATP

BEC Financial Technologies

–

Danmarks almene boliger

Danmarks Nationalbank

Danmarks Statistik

Dansk Arbejdsgiverforening

Dansk Erhverv

Dansk Fintech Alliance (DAFINA)

Dansk Industri

Dansk IT

Dansk Metal

Danske Advokater

Danske A-kasser

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

Danske Annoncører og Mar-

kedsførere

Danske Handicaporganisationer

Danske Regioner

Danske Universiteter

Dataetisk Råd

Datatilsynet

Den Danske Dommerforening

Det Centrale Handicapråd

DI Digital

Digital Lead

DKCERT

Erhvervshus Fyn

Erhvervshus Hovedstaden

Erhvervshus Midtjylland

Erhvervshus Nordjylland

Erhvervshus Sjælland

Erhvervshus Sydjylland

F & P

–

Forsikring og Pension

Finans & Leasing

Finans Danmark

Finanstilsynet

Fonden Dansk Standard

Forbrugerrådet Tænk

Foreningen Bankdata

Foreningen Danske Revisorer

FSR

–

danske revisorer

Green Power Denmark

GTS-foreningen

HK Danmark

IBIZ-center

Ingeniørforeningen IDA

Institut for menneskerettighe-

der

IT-Branchen

IT-Politisk Forening

–

Kommunernes Landsfor-

ening

KMD

Koda

KOMBIT

Konkurrence- og Forbrugersty-

relsen

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

Københavns Kommune*

Landbrug & Fødevarer

LOS

–

Landsorganisationen for

sociale tilbud

MADE

Mastercard Payment Services

Danmark A/S

Microsoft Danmark

Nets DanID A/S

Politiets Efterretningstjeneste

(PET)*

Prosa, Forbundet af IT-Professi-

onelle

Psykiatrifonden

Rigspolitiet*

Rigsrevisionen

Rådet for Digital Sikkerhed

Rådet for Socialt Udsatte

SAND

–

de hjemløses landsorga-

nisation

SDC (Sparekassernes Datacen-

tral)

SMVdanmark

Stenbroens Jurister

Teleindustrien

Ældre Sagen

De væsentligste bemærkninger fra de eksterne hørte parter, som angår lovforslaget, opsum-

meres og besvares nedenfor. Bilag 4 indeholder høringssvarene. Afslutningsvist opsummeres

ændringerne i lovforslaget om Nemkonto, som høringssvarene har givet anledning til.

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

Høringssvarene og Digitaliseringsministeriets bemærkninger

Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar til udkastet til lov-

forslaget om Nemkonto.

Digitaliseringsministeriets bemærkninger til høringssvarene, herunder om der er foretaget

ændringer i anledning af høringssvarene, er skrevet med kursiv.

Under afsnit 3 er det opsummeret, hvilke ændringer der er foretaget i lovforslaget i forhold til

det udkast, som har været i offentlig høring. Her omtales også ændringer, som ikke har afsæt i

de modtagne høringssvar, men er foretaget på Digitaliseringsministeriets egen foranledning.

2.1

Generelle bemærkninger til lovforslaget

2.1.1

Konsekvensanalyse

Ældre Sagen

opfordrer Digitaliseringsministeriet til at foretage en fuld konsekvensanalyse af

de foreslåede ændringer i relation til bankerne og kommunerne, grundet konstaterede forrin-

gelser af bankkunders adgang til kundeservice i bankerne.

Digitaliseringsministeriets bemærkninger:

Lovforslaget viderefører i store træk gældende ret, og Digitaliseringsministeriet vurderer der-

for, at lovforslaget ikke introducerer forringelser af borgernes retsstilling. De borgere som i

dag har en Nemkonto vil formentlig ikke opdage, at der sker en modernisering af henholdsvis

lovgrundlaget og Nemkontosystemet. For de borgere, som oplever problemer med at få en

bankkonto og dermed en Nemkonto, vil det, som hidtil gældende, fremgå af lovforslaget, at

offentlige udbetalere skal sikre udbetaling på anden måde.

2.1.2

Økonomi

HK Kommunal, KL og Københavns Kommune

finder, at hvis borgere uden adgang til en Nem-

konto skal have deres udbetaling kontant, er der tale om ny regulering, som kommunerne

skal kompenseres for. KL henviser i denne sammenhæng til forudsætningerne for de gæl-

dende regler om Nemkonto fra 2003, hvor KL finder det forudsat, at alle kontantkasser kunne

afskaffes.

mener endvidere, at det er uklart, hvordan Udbetaling Danmark skal håndtere et stigende

krav om kontantudbetalinger, og at det under alle omstændigheder vil føre til øgede admini-

strationsomkostninger, som vil blive overført til et højere kommunalt administrationsbidrag

til Udbetaling Danmark.

ATP

bemærker, at udviklingen af et nyt Nemkontosystem kan medføre ekstra udgifter for ord-

ningerne i forhold til implementering og drift.

Digitaliseringsministeriets bemærkninger:

Folketingets Ombudsmands udtalelse af 20. december 2023, FOB 2023-40, konkluderer, at det

efter de gældende regler for Nemkonto (lov om offentlige betalinger mv. og forarbejderne her-

til) skal være muligt for en borger at modtage udbetalinger fra det offentlige, selv om borge-

ren ikke har en Nemkonto, råder over en bankkonto eller ikke ønsker, at pengene overføres til

en tredjeparts konto. I sådanne situationer skal den udbetalende myndighed sørge for, at pen-

gene bliver udbetalt på en anden måde, for eksempel kontant, jf. § 31, stk. 1, i bekendtgørelse

nr. 647 af 13. april 2021 om Nemkontoordningen. Ifølge Ombudsmanden kan en kommune

ikke suspendere udbetalingen af en borgers ydelse, indtil borgeren åbner en Nemkonto eller

på anden måde kan anvise en pengeinstitutkonto. Digitaliseringsministeriet mener på den

baggrund, at det er fundet godtgjort, at der med nærværende lovforslag ikke er tale om ny re-

gulering, men en videreføring af gældende regler. Lovforslaget introducerer således ikke ny

regulering eller nye opgaver for kommunerne.

I det oprindelige lovforslag fra 2003

, herunder bemærkninger til lovforslaget samt svar på ud-

valgsspørgsmål, har Digitaliseringsministeriet ikke fundet beskrivelser af, at kontantkasser

L 38 Forslag til Lov om offentlige betalinger m.v., fremsat den 9. oktober 2003

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

skulle afskaffes fuldstændigt. Det fremgår dog flere steder, at formålet med lovforslaget er at

skabe grundlag for modernisering og effektivisering af den offentlige betalingsforvaltning, og

der som konsekvens af lovforslaget ville være færre manuelle processer, herunder begrænset

brug af kontantkasser. Af lovforslaget om ændring af lov om offentlige betalinger m.v. af 3.

marts 2006

fremgik det endvidere, at ordningen ”NemBetalinger” ikke viste sig realiserbar,

men at kontantudbetaling fortsat udgjorde et muligt alternativt, jf. den gældende lov fra

2003.

Digitaliseringsministeriet finder det endvidere ikke godtgjort, at der siden Ombudsmandens

udtalelse om gældende ret er sket en stigning i efterspørgslen på kontantudbetalinger, som

ligger ud over gruppen af udsatte borgere, som ikke har adgang til en Nemkonto.

For så vidt angår omkostningerne til implementering og drift i forbindelse med overgangen til

det nye Nemkontosystem, bemærker Digitaliseringsministeriet, at om end lovforslaget frem-

sættes i forbindelse med, at Digitaliseringsstyrelsen står over for at udvikle og idriftsætte et

nyt Nemkontosystem, følger dette ikke af lovforslaget om Nemkonto, hvorfor de ikke er be-

skrevet i pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

2.1.3

Udsatte borgere uden en bankkonto

KL, Københavns kommune og HK Kommunal

mener, at lovforslaget medfører, at sårbare bor-

gere gøres endnu mere sårbare, fordi borgere uden Nemkonto er dårligere stillet uden en

bankkonto i dag end for 20 år siden.

HK Kommunal

mener i tilslutning hertil, at kontantudbetalinger skal være en nødløsning,

samt at bankernes forpligtelse til at udstede en basal konto skal håndhæves.

bemærker, at der bør overvejes en mulighed for at kompensere de banker, som udsteder

en basal konto til udsatte borgere.

Digitaliseringsministeriets bemærkninger:

Digitaliseringsministeriet finder, at det for langt de fleste er den bedste løsning at anvise en

konto, hvortil offentlige ydelser mv. kan udbetales direkte til borgeren. Ministeriet er dog be-

kendt med, at der er borgere, som oplever udfordringer med at oprette en konto. Det er ikke

ministeriets opfattelse, at lovforslaget introducerer nye forhold, der ændrer vilkårene for sår-

bare borgere. Den dalende efterspørgsel efter kontanter generelt i samfundet har en påvirk-

ning på brugen af kontanter som betalingsmiddel, som kan have konsekvenser særligt for sår-

bare borgere. Ministeriet forventer på den baggrund heller ikke, at der vil ske en generel stig-

ning i efterspørgslen på udbetaling kontant, som anført af KL ovenfor.

For så vidt gælder bankernes forpligtelse til at tilbyde en basal betalingskonto, så regulerer Er-

hvervsministeriet pengeinstitutterne, og Finanstilsynet fører tilsyn med reglerne. Ifølge gæl-

dende regler kan pengeinstituttet afslå at oprette en konto, fx hvis borgeren har udøvet straf-

bare handlinger mod instituttet, eller hvis borgeren har optrådt anstødeligt eller til gene for

pengeinstituttets øvrige kunder eller ansatte. Pengeinstitutterne modtager allerede i dag be-

taling for at anvise Nemkonti til borgere og virksomheder, men der findes efter gældende reg-

ler på Erhvervsministeriets område gyldige grunde til at afvise oprettelsen af en konto. Det be-

mærkes i denne sammenhæng, at erhvervsministeren, for at beskytte borgernes rettigheder

herunder særligt social udsatte, i oktober 2023 indgik en aftale om at sikre adgangen til en

bankkonto for hjemløse og udsatte borgere, ligesom erhvervsministeren har nedsat ”Idéforum

for adgang til bankkonto for udsatte borgere”, hvor man tilstræber at finde praktikske løsnin-

ger, der sikrer, at også de mest udsatte kan få den bankkonto, som de har ret til.

L 171 Forslag til Lov om ændring af lov om offentlige betalinger m.v. og lov om ændring af lov om bemyndigelse til

optagelse af statslån, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.

(Justering af Nemkontoordningen og reglerne om selvejende institutioners anvendelse af Statens Koncern Betalin-

ger/Offentligt Betalings System) fremsat den 3. marts 2006.

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

2.2

Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget

2.2.1

Definitioner

KMD

nævner, at myndigheders betalingsopslag i Nemkontosystem er en væsentlig funktion,

som bør medtages i definitionen af Nemkontosystemet i lovforslagets § 1, nr. 1 (nu § 1, nr. 2).

Endvidere bemærker KMD, at det vil lette forståelsen af de foreslåede §§ 4 og 6 (nu § 7), så-

fremt begreberne anvise, ændre og slette defineres i § 1.

Digitaliseringsministeriets bemærkninger:

Som det fremgår af bemærkningerne til § 1, nr. 2 (tidligere § 1, nr. 1), er definitionen af Nem-

kontosystemet ikke en udtømmelig opremsning af de funktioner, som Nemkontosystemet in-

deholder. Der er således valgt at nævne de funktioner, der er væsentligst for at forstå, hvad

Nemkontosystemet er. Forslaget om, at myndigheders betalingsopslag indgår i definitionen af

Nemkontosystemet, er ikke imødekommet.

Begreberne anvise, ændre og slette er beskrevet i bemærkningerne til lovforslagets § 7. Defini-

tionen af begrebet anvise er tilføjet i lovforslagets § 1, nr. 8, og bemærkningerne hertil for at

tydeliggøre betydningen af dette begreb.

2.2.2

Anvisning og aktivering

2.2.2.1

Anvisning af Nemkonti

Udbetaling Danmark bemærker,

at baggrunden for, at borgerne ikke kan pålægges et krav

om at anvise en Nemkonto eller ydelsesspecifik konto, er uklar, og stiller spørgsmålstegn ved,

i hvilke tilfælde det anses for problematisk, at der udbetales til en Nemkonto eller ydelsesspe-

cifik konto. Desuden bemærker Udbetaling Danmark, at der er en række sikkerhedsforanstalt-

ninger knyttet til Nemkonti og ydelsesspecifikke konti, som ikke ses på samme måde i relation

til andre konti. Desuden anføres, at det i visse tilfælde kan betyde, at borgeren vil kunne

undgå modregning i gæld m.v., hvis der udbetales kontant.

Derfor anbefaler Udbetaling Danmark, at borgerne som udgangspunkt skal anvise en konto

for at få udbetalt en offentlig ydelse og kun i helt særlige tilfælde kan udelade dette.

Stenbroens Jurister

anfører en uoverensstemmelse mellem ordvalget i lovteksten i §§ 2 og 15

(nu 14) og bemærkningerne hertil, og at det i lovteksten ikke er tydeligt, at pligten til at anvise

en Nemkonto skal forstås som en opfordring og ikke som et påbud. Stenbroens Jurister anbe-

faler derfor, at lovtekstens formuleringer bringes i overensstemmelse med bemærkningerne.

Digitaliseringsministeriets bemærkninger:

Størstedelen af borgerne i Danmark har udpeget en konto som Nemkonto. Der er i dag ca. 6

millioner Nemkonti og ydelsesspecifikke konti anvist af borgere, herunder borgere bosat i ud-

landet. For langt størstedelen er det en fordel at udpege en Nemkonto for dermed nemt at

kunne modtage udbetalinger fra det offentlige med mindst mulig administration for både bor-

geren og den offentlige udbetaler. For borgere, der har en Nemkonto eller ydelsesspecifik

konto, anses det derfor for uproblematisk at foretage udbetalinger hertil. Som Udbetaling

Danmark anfører, er der desuden nogle sikkerhedsprocedurer forbundet med anvisningen af

en Nemkonto samt mulighed for gældsmodregning gennem Nemkontosystemet.

Dog er der også en mindre gruppe borgere, der af forskellige årsager ikke kan få oprettet eller

vil have en konto, der kan anvises som Nemkonto. Som eksempel kan nævnes socialt udsattes

adgang til en konto, som er beskrevet i høringssvaret fra Stenbroens Jurister.

Oprettelse af en konto i et institut er en forudsætning for at kunne anvise en Nemkonto, og

oprettelse af en konto er et privatretligt anliggende mellem et institut og deres kunde. På

trods af, at pengeinstitutter som udgangspunkt skal tilbyde at åbne en basal betalingskonto

eller en basal indlånskonto til forbrugere, er der tilfælde, hvor pengeinstituttet kan afvise

dette, jf. § 11 i lov om betalingskonti og basale erhvervskonti, jf. lovbekendtgørelse nr. 407 af

29. marts 2022 med senere ændringer og § 15 i bekendtgørelse nr. 330 af 7. april 2016 om

god skik for finansielle virksomheder. Digitaliseringsministeriet finder desuden ikke, at der kan

pålægges borgere en pligt til at indgå en privatretlig aftale med et pengeinstitut og åbne en

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

konto. Der er således tilfælde, hvor borgeren ikke ønsker at oprette en konto eller ikke ønsker

at anvise en eksisterende konto som Nemkonto, f.eks. fordi borgeren har misligholdt gæld til

det kontoførende institut. Ministeriet finder bl.a. på den baggrund ikke, at der kan fastsættes

et absolut krav om, at borgere skal anvise en Nemkonto.

Digitaliseringsministeriet har afvejet hensynet mellem på den ene side tilskyndelsen til at an-

vise en Nemkonto med afsæt i de offentlige udbetaleres administration og på den anden side

erkendelsen af, at der findes en mindre gruppe borgere, som ikke kan få eller ikke vil have en

Nemkonto. Det er på den baggrund, at ministeriet finder, at gældende ret skal videreføres. Mi-

nisteriet har præciseret ordlyden i § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1 og 2,

hvor vendingen ”så vidt

mu-

ligt” er tilføjet, således

at borgere og virksomheder så vidt muligt skal anvise en konto som

Nemkonto. Præciseringen er foretaget med henblik på i højere grad at bringe bestemmelsens

ordlyd i overensstemmelse med bemærkningerne hertil samt med forarbejderne og intentio-

nen bag gældende ret. Det er tilmed beskrevet i bemærkningerne til §§ 2 og 3 samt pkt. 2.1.2 i

lovforslagets almindelige bemærkninger, at pligten til at anvise en Nemkonto ikke er absolut,

samt uddybet hvad ministeriet forstår ved ”så vidt muligt”.

Det er således ministeriets opfattelse, at offentlige udbetalere på den baggrund kan tilskynde

borgere til at anvise en Nemkonto og bistå dem hermed, men samtidig skal være opmærksom

på, at det ikke kan stilles som en betingelse for, at en borger kan få udbetalt en ydelse, at bor-

geren anviser en Nemkonto. For så vidt angår udbetaling på anden vis til borgere uden en

Nemkonto henvises til afsnit 2.2.4.1.

Desuden er det Digitaliseringsministeriet opfattelse, at en forudsætning om, at en ydelse kun

kan udbetales under forudsætning af, at den ydelsesberettigede har en Nemkonto, i givet fald

bør fremgå af den lovgivning, der regulerer den pågældende type ydelse.

Digitaliseringsministeriet har desuden omformuleret lovforslagets § 14 (tidligere § 15), be-

mærkningerne hertil og pkt. 2.4.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger, således at ven-

dingen ”tilsidesættelse af anvisningspligten” er udgået. § 14

(tidligere § 15) og bemærknin-

gerne hertil er desuden justeret med henblik på at tydeliggøre, at betalingsmodtageren først

bærer risikoen for forsinket betaling ved manglende anvisning af en Nemkonto, en ydelsesspe-

cifik konto eller en anden konto, hvortil udbetaling kan ske, eller ved betalingsmodtagerens

manglende medvirken til at sikre at udbetaling af tilgodehavendet kan gennemføres på anden

måde. Således er det tydeliggjort, at borgeren ikke har pligt til at anvise en konto for at kunne

få udbetalt sin ydelse.

2.2.2.2

Anvisning af Nemkonti for udrejste personer

ATP

bemærker, at det særligt er vanskeligt at udbetale til borgere i udlandet og ser gerne en

løsning for borgere i udlandet for i højere og nemmere grad at kunne udbetale ydelser til den

gruppe.

Udbetaling Danmark

finder, at der bør fastsættes bestemmelser, der pålægger personer, der

har bopæl i udlandet, men modtager offentlige ydelser fra Danmark, at anvise en Nemkonto.

Digitaliseringsministeriets bemærkninger:

Digitaliseringsministeriet forstår den praktiske udfordring med at gennemføre udbetalinger til

udrejste personer, der ikke har anvist en Nemkonto.

Personer, der er tildelt et personnummer, men er registreret som udrejst, har ikke pligt til at få

registreret deres udenlandsadresse eller en eventuel kontaktadresse her i landet i CPR-regi-

stret, jf. § 26, stk. 3, i CPR-loven. Dette kan give en praktisk udfordring med at anvise en Nem-

konto, da der i forbindelse med anvisningen af en Nemkonto som udgangspunkt sendes et ak-

tiveringsbrev til adressen registreret i CPR-registeret. Af sikkerhedsmæssige årsager kan akti-

veringsbrevet ikke sendes digitalt eller til en fysisk adresse, der oplyses ved anvisningen.

På baggrund heraf vurderer Digitaliseringsministeriet, at udrejste ikke bør være omfattet af

lovforslagets § 2, stk. 1, og finder derfor ikke anledning til at justere lovforslaget. Udrejste kan

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

dog fortsat anvise en Nemkonto, jf. lovforslagets § 2, stk. 2, og offentlige udbetalere er vel-

komne til at opfordre udrejste til at anvise en Nemkonto.

2.2.2.3

Mindreårige

Stenbroens Jurister

anfører, at der kan være tilfælde, hvor den mindreårige selv skal kunne

råde over børne- og ungeydelser samt børnetilskud efter vurdering fra myndigheden, og at

det typisk vil dreje sig om børn og unge i særligt udsatte situationer. I disse tilfælde finder

Stenbroens Jurister det problematisk at stille krav om, at den mindreårige anviser en Nem-

konto, da mindreårige over 15 år ikke har mulighed for at åbne en konto uden samtykke fra

indehaveren af forældremyndigheden, hvormed den mindreårige kan afskæres fra at mod-

tage sin udbetaling. Stenbroens Jurister bemærker, at den mindreårige da kan rette henven-

delse til Familieretshuset, men at den lange sagsbehandlingstid kan resultere i, at afgørelsen

først træffes, efter den mindreårige er fyldt 18 år.

Derfor anbefaler Stenbroens Jurister, at lovforslaget suppleres med overvejelser om, hvordan

mindreårige kan råde over beløb i disse tilfælde, hvor det er bestemt, at udbetalingen skal ske

direkte til den mindreårige. Desuden opfordrer Stenbroens Jurister til, at mindreåriges adgang

til en konto adresseres i forbindelse med den igangværende revidering af værgemålsloven,

således at mindreårige over 15 år kan oprette en bankkonto uden samtykke fra forældremyn-

dighedsindehaveren.

Finans Danmark

har oplyst til Digitaliseringsministeriet, at de bakker op om disse bemærknin-

ger fra Stenbroens Jurister og stiller sig til rådighed for at drøfte emnet nærmere.

Digitaliseringsministeriets bemærkninger:

Digitaliseringsministeriet ser alvorligt på denne problemstilling, hvor udsatte børn og unge

kan have vanskeligt ved at modtage udbetalinger af deres retmæssige ydelser.

Det fremgår af pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at det er Digitaliseringsmi-

nisteriets opfattelse, at unge mellem 15 og 18 år typisk vil skulle bruge en Nemkonto til udbe-

taling af løn. Desuden vurderes, at udbetalinger fra offentlige udbetalere til unge mellem 15

og 18 år typisk vil være overskydende skat eller udbetalinger, som det er bestemt, de selv kan

råde over. På baggrund heraf kan unge selv anvise en Nemkonto fra de er 15 år, selvom de er

umyndige.

Dette berører ikke regler for, om umyndige kan oprette en konto i f.eks. et pengeinstitut og

råde over midler på kontoen. Oprettelsen af den konto, som kan anvises som Nemkonto, og

den løbende administration af denne konto er et anliggende mellem den enkelte kunde og

vedkommendes bank, som reguleres af den øvrige lovgivning og almindelige obligationsretlige

principper. Problemstillingen om mindreåriges ret til at oprette en konto er uden for Digitalise-

ringsministeriets og lovforslagets område og er derfor ikke beskrevet yderligere i lovforslaget.

Med lovforslagets § 13, stk. 3 (tidligere § 14, stk. 3), videreføres offentlige udbetaleres pligt til

at sikre, at betalingsmodtageren får udbetalt sit tilgodehavende på anden måde, eksempelvis

hvis borgeren ikke kan få adgang til en konto. En offentlig udbetaler kan således ikke stille

som betingelse for udbetaling, at betalingsmodtageren råder over en konto. Digitaliseringsmi-

nisteriet vurderer, at dette eksempelvis vil finde anvendelse i de tilfælde, Stenbroens Jurister

beskriver, hvor den mindreårige selv skal kunne råde over en ydelse, men ikke kan oprette en

konto uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren.

2.2.2.4

Fuldmagter og værger

Udbetaling Danmark

finder det uklart dels, hvordan en anvisning, foretaget af en fuldmagt-

shaver eller værge, påvirker aktiveringsprocessen, og dels, hvorvidt det er muligt for fuld-

magtshaver eller en værge at anvise fx fuldmagtshaverens eller værgens egen konto.

KMD

spørger til, om pengeinstitutterne ikke længere kan anvise eller ændre en Nemkonto for

fuldmagthavere og værger.

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

Digitaliseringsministeriets bemærkninger:

Digitaliseringsministeriet har tydeliggjort i pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger

og bemærkningerne til § 7 (tidligere § 6), hvordan anvisning, foretaget af en fuldmagtshaver

eller værge, påvirker aktiveringsprocessen.

Lovforslaget stiller ikke krav om, at borgeren er kontoejer af den konto, der anvises som Nem-

konto, hvilket er præciseret i pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt i be-

mærkninger til § 5, stk. 1. Således er lovgivningen om Nemkonto ikke til hinder for, at en

værge eller fuldmagtshaver kan anvise deres egen konto som Nemkonto for en umyndig eller

en fuldmagtsgiver. I fuldmagtssituationen kan fuldmagtens indhold dog være til hinder herfor,

hvis fuldmagten angiver hvilken konto, der skal anvises.

Det vil fortsat være muligt for fuldmagthavere og værger at anvise eller ændre en Nemkonto

via et institut omfattet af regler fastsat i medfør lovforslagets § 20, hvilket er præciseret i pkt.

2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger og bemærkningerne til § 7 (tidligere § 6). Det

er således kun Nemkontosystemets selvbetjeningsløsning, fuldmagthavere og værger ikke kan

anvende til at anvise Nemkonti på vegne af den person, der er underlagt værgemål eller har

givet fuldmagt. På sigt er det dog en mulighed, at fuldmagtshavere og værger vil kunne an-

vende Nemkontosystemets selvbetjeningsløsning, når det bliver muligt at anvende digitale

fuldmagter.

2.2.2.5

Aktiveringsproces for anvisning af Nemkonti samt mulighed for fravigelse af aktive-

ringsprocessen

Udbetaling Danmark

bemærker, at der er behov for at finde en løsning for de borgere, der

ikke har adgang til deres fysiske postkasse på egen adresse (eksempelvis personer der er vare-

tægtsfængslet eller lever i hjemløshed), da det kan være meget vanskeligt for myndigheden at

etablere kontakt til borgeren. Udbetaling Danmark anser muligheden for i særlige tilfælde at

fravige aktiveringsprocessen i forbindelse med anvisning af en Nemkonto eller ydelsesspecifik

konto som en delvis løsning, men bemærker, at det er uklart, hvordan dette skal foregå, og

hvorvidt det indebærer låsning af kontoen.

Finans Danmark

foreslår, at en sætning om pengeinstitutternes procedure for aktivering slet-

tes, i relation til en beskrivelse af aktiveringsprocessen i det eksisterende Nemkontosystem i

bemærkningerne til § 6 (nu § 7), da beskrivelsen ikke længere er dækkende for de aktiverings-

processer, der anvendes af pengeinstitutterne i dag.

Digitaliseringsministeriets bemærkninger:

Muligheden for fravigelse af aktiveringsprocessen relaterer sig til anvisningen af Nemkonti og

ulåste ydelsesspecifikke konti, hvilket er præciseret i pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige be-

mærkninger og bemærkningerne til § 7 (tidligere § 6).

Digitaliseringsministeriet bemærker, at denne mulighed for i særlige tilfælde at fravige aktive-

ringsprocessen først kan systemunderstøttes på sigt i det nye Nemkontosystem. Så længe ud-

sendelsen af aktiveringsbrevet ikke kan fraviges, kan låsning af en ydelsesspecifik konto være

en mulighed i de tilfælde, Udbetaling Danmark skitserer, jf. lovforslagets § 11, stk. 2 (tidligere

§ 12, stk. 2).

Borgere kan desuden anvise en Nemkonto ved et institut, der er tilmeldt ordningen om offent-

lig tjeneste, jf. regler fastsat i medfør lovforslagets § 20, hvilket i dag ikke foranlediger, at der

sendes et aktiveringsbrev i forbindelse med anvisningen af en Nemkonto, da institutterne gen-

nemfører kundekendskabsprocedurer, der træder i stedet for aktiveringsprocessen.

Digitaliseringsministeriet har slettet sætningen om pengeinstitutternes procedure for aktive-

ring på baggrund af Finans Danmarks høringssvar.

2.2.3

Finansielle institutter

2.2.3.1

Kontotyper der kan anvendes som Nemkonti og betydningen heraf

Danmarks Nationalbank (Nationalbanken)

bemærker, at der er forskel på reguleringen af

pengeinstitutter og betalings- og e-pengeinstitutter, hvor pengeinstitutterne, der har eneret

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

på at modtage indlån, er underlagt en omfattende regulering, der skal beskytte disse indlån,

herunder i en nedbrudssituation. Betalings- og e-pengeinstitutter er ikke underlagt en tilsva-

rende regulering. I forlængelse heraf bemærker Nationalbanken, at lovforslaget ikke forhol-

der sig til risikoen forbundet med at anvende en konto i et betalings- eller e-pengeinstitut i

forhold til beskyttelse af borgere og virksomheders indestående, og opfordrer til, at forskellen

på at have en konto i et pengeinstitut og i et betalings- eller e-pengeinstitut tydeliggøres i lov-

forslaget.

Desuden bemærker Nationalbanken, at lovforslaget bør forholde sig til de risici, det medfører

for den finansielle stabilitet, hvis der placeres betydelige midler uden for pengeinstitutterne,

herunder i en afviklingssituation, hvor der kan opstå en forventning om statslig involvering.

Derudover anfører Nationalbanken, at lovforslaget L 70

ændrer lov om betalinger, således at

betalings- og e-pengeinstitutter under visse betingelser kan få adgang til Nationalbankens be-

talingssystemer, uden at de pågældende institutter behøver at have et samarbejde med et

pengeinstitut. Nationalbanken anfører, at ændringen af lov om betalinger ved L 70 sammen-

holdt med lovforslaget om Nemkonto kan give anledning til en forventning hos betalings- og

e-pengeinstitutter om at få adgang til en konto i Nationalbanken, der kan anvendes til opbe-

varing af kundemidler. Nationalbanken opfordrer derfor til, at det tydeliggøres i lovforslaget

om Nemkonto, at betalings- og e-pengeinstitutterne ikke kan forvente at få adgang til en sik-

ringskonto i Nationalbanken, hvorfor det vil være en forudsætning for betalings- og e-penge-

institutterne, at de skal have et samarbejde med et pengeinstitut, der kan opbevare deres

kundemidler, for at kunne tilbyde deres kunder at anvende deres konti som Nemkonti.

Dansk Fintech Alliance (DAFINA)

støtter forslaget om at kunne anvise en konto i et kontofø-

rende betalings- eller e-pengeinstitut som Nemkonto. DAFINA bemærker, at det er angivet i

bemærkningerne til lovforslagets § 5, at bestemmelsen omfatter kontoførende institutter

med en såkaldt fuld tilladelse efter betalingsloven, men at betalings- og e-pengeinstitutter

med en begrænset tilladelse efter betalingsloven også kan være kontoførende udbydere af

betalingskonti. DAFINA opfordrer derfor til, at det præciseres i lovbemærkningerne, hvorvidt

betalings- og e-pengeinstitutter med en begrænset tilladelse efter betalingsloven også er om-

fattet af lovforslagets § 5 for at undgå fortolkningsmæssig tvivl.

Desuden opfordrer DAFINA til, at det præciseres, at kontotypen, der kan anvendes som Nem-

konto, kan være med eller uden elektroniske penge, samt at en dansk eller internationalt an-

erkendt kontoidentifikation også omfatter virtuelle IBANS, som betalings- og e-pengeinstitut-

terne anvender.

Derudover anfører DAFINA, at der bør være en direktivhenvisning til EMD i lovforslagets § 5,

sammen med henvisningen til PSD2, idet PSD omhandler betalingsinstitutter/betalingsudby-

dere, mens EMD omhandler e-pengeinstitutter/e-penge-udbydere.

Digitaliseringsministeriets bemærkninger:

Digitaliseringsministeriet har tilføjet en beskrivelse i pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige be-

mærkninger om forskellen på reguleringen af hhv. pengeinstitutter samt betalings- og e-pen-

geinstitutter for at tydeliggøre, at der er forskel på, hvordan indlån i pengeinstitutter er sikret,

og hvordan betalings- og e-pengeinstitutter er forpligtet til at beskyttet brugernes midler. Det

er herunder tilføjet, at betalings- og e-pengeinstitutterne ikke kan forvente at få adgang til en

sikringskonto i Nationalbanken.

Muligheden for at have midler placeret på betalingskonti i betalings- og e-pengeinstitutter ek-

sisterer allerede og er således ikke en konsekvens af lovforslaget. Som det fremgår pkt. 2.3.2 i

lovforslagets almindelige bemærkninger, begrundes muligheden for også at anvise konti i

disse institutter som Nemkonti med et ønske om at afspejle udviklingen i betalingslandskabet

og imødekomme betalingsmodtagernes efterspørgsel. Efterspørgslen om at anvise en konto i

Lovforslaget L 70 er vedtaget efter Nationalbankens høringssvar blev afgivet. Ændringsloven er lov nr. 1666 af 30.

december 2024 om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, lov om kapitalmarkeder, lov om

Danmarks Nationalbank og forskellige andre love. Ændringer af lov om betalinger fremgår af ændringslovens § 5.

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

betalings- og e-pengeinstitutter som Nemkonto har primært været udtrykt af virksomheder.

Digitaliseringsministeriet forventer, at denne efterspørgsel vil blive mindre, efter det med lov

nr. 1666 af 30. december 2024 er blevet pålagt visse pengeinstitutter og filialer af visse uden-

landske kreditinstitutter at tilbyde basale erhvervskonti til erhvervsdrivende og foreninger.

Desuden er der i følge DAFINA endnu ikke etableret et marked for konti udbudt af danske,

kontoførende betalings- og e-pengeinstitutter. Ministeriet har derudover noteret sig, at beta-

lings- og e-pengeinstitutter er forpligtet til at sikre brugernes midler. På baggrund af disse for-

hold er det ministeriets opfattelse, at lovforslaget ikke giver anledning til væsentlige risici for

den finansielle stabilitet.

Det fremgår af bemærkningerne til § 5, stk. 1, nr. 2, at en betalingsmodtager vil kunne anvise

en konto i en virksomhed, som har tilladelse henholdsvis som betalingsinstitut efter § 9 i lov

om betalinger eller som e-pengeinstitut efter § 8 i lov om betalinger (en såkaldt fuld tilladelse)

og er kontoførende udbyder af betalingskonti. Virksomheder med en såkaldt begrænset tilla-

delse, efter § 50 eller § 51 i lov om betalinger er ikke omfattet af lovforslagets § 5. For at

undgå usikkerhed herom er dette præciseret i lovforslagets bemærkninger til § 5, stk. 1, nr. 2.

Kravet om, at virksomheder skal have fuld tilladelse til betalings- og e-pengeinstitut, er be-

grundet i, at kravene til såkaldte fulde tilladelser generelt er mere omfattende end kravene til

institutter med en begrænset tilladelse. Af særligt væsentlighed er krav om beskyttelsen af

borgernes og virksomhedernes midler, da det kun er betalings- og e-pengeinstitutter med en

såkaldt fuld tilladelse, der skal leve op til krav om beskyttelse af brugernes midler.

Digitaliseringsministeriet har tilføjet en henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2009/110/EF af 16. september 2009 om adgang til at optage og udøve virksomhed som udste-

der af elektroniske penge og tilsyn med en sådan virksomhed med senere ændringer (EMD) i

lovforslagets § 5, stk. 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

Desuden har Digitaliseringsministeriet præciseret i bemærkningerne til lovforslagets § 5, stk.

1, nr. 2 og 4, at en betalingskonto og midler skal forstås i overensstemmelse med definitio-

nerne heraf i hhv. lov om betalinger og betalingstjenestedirektivet. Således er det tydeliggjort,

at der kan være flere slags midler, herunder elektroniske penge, på en betalingskonto.

Et virtuelt IBAN er også et IBAN, og Digitaliseringsministeriet finder ikke, at der er behov af-

spejle denne bestemte teknologi i lovforslaget, hvorfor dette ikke er præciseret i lovforslaget.

2.2.3.2

Risiko for hvidvask

Politiets Efterretningstjeneste (PET)

Rigspolitiet

(som har gennemført en høring af Natio-

nal Enhed for Særlig Kriminalitet) anfører, at Hvidvasksekretariatets vurdering af sårbarheden

forbundet med det globale og fragmenterede betalingslandskab er høj, i og med det bliver

vanskeligt at få et samlet overblik over kundernes finansielle forhold og dermed identificere

mistænkelig adfærd, når de finansielle aktiviteter spredes over landegrænser og tjenester.

Desuden henviser Rigspolitiet til Hvidvasksekretariatets vurdering af, at risikoen for hvidvask

via betalingstjenesteområdet er betydelig, samt at Hvidvasksekretariatet på nuværende tids-

punkt vurderer, at risikoen for hvidvask via betalingstjenesteområdet i udlandet er høj.

Rigspolitiet

vurderer, at det vil gøre det vanskeligere for de underretningspligtige at få et til-

fredsstillende kundekendskab, såfremt kunderne har midler i forskellige institutter på tværs

af landegrænser. Det er Hvidvasksekretariatets vurdering, at flere udenlandske e-pengeinsti-

tutter har en hurtig onboarding af nye kunder, hvilket medfører en række sårbarheder og

øger risikoen for utilstrækkelige kundekendskabsprocedurer.

Tilmed erfarer Rigspolitiet, at midler fra kriminalitet hvidvaskes via udenlandske virksomhe-

der, der udbyder betalingstjenester. De udenlandske betalings- og e-pengeinstitutter skal un-

derrette den pågældende Financial Intelligence Unit i hjemlandet frem for Hvidvasksekretaria-

tet, hvilket efter Hvidvasksekretariatets vurdering vil føre til færre underretninger til Hvid-

vasksekretariatet. Hvidvasksekretariatet vurderer, dette giver de kriminelle aktører bedre mu-

ligheder for at sløre deres finansielle spor samt vanskeliggør myndighedernes efterforskning

og eventuel beslaglægning af penge, der hidrører fra kriminalitet begået i Danmark.

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

I forlængelse heraf bemærker

PET,

at muligheden for at anvise en konto i et udenlandsk kre-

ditinstitut i tredjelande besværliggør indhentningen af oplysninger omkring mulig hvidvask og

terrorfinansiering, da en eventuel udbetaling fra en offentlig myndighed kan ske til tredje-

lande uden om underretningspligtige aktører. Det anføres, at tredjelandskreditinstitutter ikke

er underretningspligtige i Danmark og ikke er forpligtede til at underrette de danske myndig-

heder omkring mistænkelig adfærd.

PET anfører, at risikoen for hvidvask og terrorfinansiering er landespecifik og indstiller til, at

Nemkonti i kreditinstitutter i tredjelande løbende holdes op mod både EU’s og FATF’s lister

omkring højrisikojurisdiktioner for at undgå, at der gennemføres betalinger fra Danmark til

lande med høj risiko for hvidvask og terrorfinansiering.

Digitaliseringsministeriets bemærkninger:

Digitaliseringsministeriet bemærker, at muligheden for at anvise en Nemkonto i et kreditinsti-

tut både i og udenfor EU/EØS er en videreførelse af gældende ret, jf. § 5, stk. 3, i bekendtgø-

relse nr. 647 af 13 april 2021 om Nemkontoordningen, hvilket er præciseret i pkt. 2.3.2 i lov-

forslagets almindelige bemærkninger. Det er ministeriets opfattelse, at et en indførelse af et

generelt forbud mod, at udenlandske konti kan anvises som Nemkonti, vil være i strid med EU-

rettens principper om fri bevægelighed for bl.a. tjenesteydelser og kapital.

Siden Nemkontoordningen blev indført, er der kommet nye instituttyper til, og det er blevet

muligt for betalings- og e-pengeinstitutter at tilbyde betalingskonti. Derfor foreslås det med

lovforslaget fremover at være muligt for borgere og virksomheder også at anvise en konto i et

betalings- eller e-pengeinstitut som Nemkonto.

Digitaliseringsministeriet forstår, at konsekvensen af at anvende udenlandske konti er, at

Hvidvasksekretariatet ikke får hvidvaskunderretninger (direkte), hvilket kan medføre, at det er

vanskeligere for myndighederne at opdage og efterforske hvidvask og svindel.

Digitaliseringsministeriet bemærker, at det allerede i dag er muligt at benytte konti i uden-

landske betalings-, e-penge- og kreditinstitutter og muligt at være kunde i forskellige institut-

ter på tværs af landegrænser. Der er således flere af de udfordringer, PET og Rigspolitiet be-

skriver, som er generelle problemstillinger som følge af et mere fragmenteret betalingsland-

skab, som ikke følger af lovforslaget om Nemkonto.

Som det fremgår af pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, foreslås adgangen til

at anvise en Nemkonto i betalings- og e-pengeinstitutter også med henblik på at øge konkur-

rencen. Digitaliseringsministeriet vurderer, at den øgede konkurrence kan bidrage til et bre-

dere og potentielt billigere udbud af konti, som borgere og virksomheder kan anvise som Nem-

konti. I pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger har ministeriet tilføjet, at udvidel-

sen til, at konti i betalings- og e-pengeinstitutter kan anvises som Nemkonti, bl.a. foreslås med

henblik på at imødekomme betalingsmodtageres efterspørgsel og med henblik på at gøre det

let og tilgængeligt for betalingsmodtagere i udlandet at anvise en Nemkonto, hvilket medvir-

ker til, at offentlige udbetalere kan gennemføre betalinger til betalingsmodtagere i udlandet

på en enkel og effektiv måde.

Ligesom for pengeinstitutter kræver det også tilladelse at være betalings- og e-pengeinstitut,

og betalings- og e-pengeinstitutter er underlagt tilsyn. Hvidvaskreguleringen er fastsat i EU-

forordninger og i EU-direktiver, som er implementeret i national ret. Det er dermed det samme

regelsæt, der gælder i hele EU/EØS, og både pengeinstitutter, kreditinstitutter samt betalings-

og e-pengeinstitutter er omfattet af hvidvaskreglerne, som bl.a. omfatter krav til de kunde-

kendskabsprocedurer, institutterne skal gennemføre bl.a. ved etablering af nye kundeforhold.

Det bemærkes i forlængelse heraf, at de betalings- og e-pengeinstitutter, hvis konti kan an-

vendes som Nemkonti, er geografisk afgrænset til EU/EØS samt Færøerne, jf. lovforslagets § 5,

stk. 1, nr. 2, 4 og 6. Muligheden for at anvise konti i betalings- og e-pengeinstitutter i såvel

Danmark som andre lande i EU/EØS anses for at være i tråd med EU-rettens princip om fri be-

vægelighed for tjenesteydelser og kapital.

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

Digitaliseringsministeriet bemærker, at der eksempelvis kan fastsættes regler i medfør af lov-

forslagets § 5, stk. 2, der begrænser de institutter, hvis konti kan anvises som Nemkonti. Det

giver mulighed for at reagere på udviklingen i sektoren og udstede regler, der kan medvirke til

bekæmpelse af hvidvask af penge, terrorfinansiering, finansiering af masseødelæggelsesvå-

ben, misbrug af konti samt anden økonomisk kriminalitet. Kravene til institutterne kan eksem-

pelvis være baseret på anbefalinger fra The Financial Action Task Force (FATF), Finanstilsynet

eller lignende anbefalinger, hvorefter der kan udelukkes visse lande og aktører i den finansielle

sektor ud fra en risikovurdering. Ministeriet vil undersøge muligheden for at holde Nemkonti i

tredjelande op mod relevante lister omkring højrisikojurisdiktioner i det nye Nemkontosystem,

som PET anbefaler.

PET bemærker, at risikoen er landespecifik. Digitaliseringsministeriet kan i den forbindelse op-

lyse, at et udtræk fra Nemkontosystemet om de udenlandske Nemkonti, der er anvist i en fem-

årig periode fra 2018 til 2023, viser, at det primært er konti i EU-/EØS-lande, der anvises som

Nemkonti. Uden for EU/EØS er der anvist flest Nemkonti i institutter i Storbritannien, Ukraine,

USA, Indien og Australien. De 10 lande (ud over Danmark), hvor der er anvist flest Nemkonti,

indeholder kun ét land uden for EU/EØS; Storbritannien. Disse 10 lande udgør desuden ca. 80

% af de anviste udenlandske Nemkonti i den givne periode.

Digitaliseringsministeriet bemærker desuden, at der kan være mange naturlige og legitime

grunde til at anvende konti i udlandet. Det kan eksempelvis være personer, der er registreret

som udrejst, personer der flytter til Danmark eller arbejder i Danmark, men fortsat er kunde i

et institut i deres (tidligere) hjemland. Ministeriet vurderer, at dette underbygges af oven-

nævnte dataudtræk fra Nemkontosystemet, hvor ca. 50 % af de udenlandske Nemkonti er an-

vist i Polen, Litauen og Rumænien. Muligheden for at anvise en konto i udenlandske institutter

som Nemkonto bidrager dermed også til at lette de offentlige udbetaleres administration i for-

bindelse med gennemførelsen af udbetalinger til eksempelvis personer, der er udrejst eller bor

i udlandet men arbejder i Danmark, jf. afsnit 2.2.2.2.

Det er Digitaliseringsministeriet opfattelse, at risikoen for hvidvask er tilstede, uanset om en

udbetaling skal ske til en konto, der er anvist som Nemkonto eller ej, og uanset om betalingen

skal gennemføres gennem Nemkontosystemet eller ej, og lovforslaget ændrer ikke på dette.

2.2.3.3

Tredjemandskonti

Finans Danmark

anfører, at muligheden for at anvise Nemkonti i en anden persons navn (så-

kaldt tredjemandskonto) skaber usikkerhed om berettigelsen af de registrerede Nemkonti

samt skaber udfordringer i forbindelse med bekæmpelsen af svindel og hvidvask. Finans Dan-

mark opfordrer til, at anvendelsen af tredjemandskonti nedbringes til et absolut minimum,

samt at der i regi af Nemkontosystemet indbygges kontrolmekanismer i selvbetjeningsløsnin-

gen, når der anvises en tredjemandskonto, for at sikre integriteten af Nemkontoregisteret.

Stenbroens Jurister

ytrer bekymring over for offentlige myndigheders opfordring til brugen af

tredjemandskonti, da det kan have konsekvenser for både borgeren, som udbetalingen er til-

tænkt, samt for den borger (tredjemanden), der modtager betalingen på sin bankkonto. Sten-

broens Jurister bemærker, at en offentlig myndighed ikke må påtvinge en betalingsmodtager

at anvise en tredjemandskonto, og anbefaler, at lovforslagets bemærkninger suppleres med

overvejelser, som en offentlig udbetaler bør gøre sig herunder vejledning af borgeren, før der

udbetales til en tredjemandskonto frem for at udbetale på anden vis, f.eks. kontant.

Udbetaling Danmark

bemærker, at det ikke er en forudsætning i lovforslaget, at den konto,

som anvises, skal være betalingsmodtagerens egen konto. Udbetaling Danmark ønsker dette

forhold uddybet yderligere i bemærkningerne, da der ellers kan opstå tvivl om, hvilke be-

grænsninger, kontrolforanstaltninger m.v., som angivelsen af en andens konto medfører.

Digitaliseringsministeriets bemærkninger:

Det er Digitaliseringsministeriets vurdering, at der kan være mange legitime grunde til at an-

vise en tredjemandskonto. På baggrund af høringssvarene og uklarhederne omkring brugen af

tredjemandskonti er det indarbejdet i pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

samt i bemærkningerne til § 5, at det ikke er en forudsætning, at betalingsmodtageren selv

ejer den konto, der anvises som Nemkonto.

Lovforslaget indeholder desuden ikke hjemmel til, at offentlige udbetalere kan påtvinge en be-

talingsmodtager at få udbetalt sine ydelser til en pårørendes konto, hvis modtageren ikke øn-

sker det. Den offentlige udbetaler kan dermed ikke stille som betingelse for udbetaling, at be-

talingsmodtageren oplyser et kontonummer, men vil være forpligtet til at sikre, at betalings-

modtageren kan få sit tilgodehavende på en anden måde, f.eks. kontant, jf. lovforslagets § 13,

stk. 3 (tidligere § 14, stk. 3), og afsnit 2.2.4.1. Digitaliseringsministeriet mener på den bag-

grund, at lovforslaget indeholder relevante rammer for de offentlige myndigheder, herunder

også i forhold til deres vejledning af borgere. Hvordan den offentlige myndighed vejleder i

konkrete situationer må bero på en konkret vurdering under hensyn til pågældende betaling,

borgeren og omstændighederne i øvrigt.

For så vidt angår kontrolforanstaltninger, har Digitaliseringsstyrelsen undersøgt, om det er

muligt at etablere en systemunderstøttet verifikation af, om den borger eller virksomhed, der

anviser en konto som Nemkonto, også ejer kontoen. Dette har vist ikke kunne gennemføres i

praksis på en meningsfuld måde, bl.a. fordi det var umuligt at gennemføre for alle konti i ud-

landet. Digitaliseringsministeriet bemærker dog de allerede foreslåede tiltag omkring at bibe-

holde aktiveringsprocessen, der højner sikkerheden forbundet med anvisningen af en Nem-

konto eller ydelsesspecifik konto. Dertil vil det i fremtiden, for at mindske risikoen for svindel,

være muligt at videregive oplysninger fra Nemkontosystemet til Nemkontosystemets anvende-

res kontrol- og tilsynsopgaver, jf. afsnit 2.2.8.4.

2.2.3.4

Nemkonti i udenlandske kreditinstitutter

Udbetaling Danmark

opfordrer til, at lovforslaget begrænser muligheden for anvisning af

Nemkonti i sanktionsramte banker, samt at der gennemføres en central kontrol af anviste

Nemkonti og ydelsesspecifikke konti i sanktionsramte banker. Dette for at imødekomme ud-

fordringer med at udbetale til borgere, der eksempelvis er bosat i sanktionsramte lande.

Derudover bemærker Udbetaling Danmark, at en overførsel til en konto i udlandet som ud-

gangspunkt forudsætter, at beløbsmodtageren er ejer/medejer af kontoen, da bankerne el-

lers som udgangspunkt ikke gennemfører betalingen. Derfor opfordres til, at der fastsættes

krav om, at betalingsmodtageren skal være ejer/medejer af en udenlandsk konto, før denne

kan anvises som Nemkonto.

Digitaliseringsministeriets bemærkninger:

Digitaliseringsministeriet har på baggrund af Udbetaling Danmarks høringssvar justeret be-

mærkningerne til lovforslagets § 5, stk. 2, så det fremgår, at der kan fastsættes regler om, at

en konto, som føres i et sanktionsramt institut, ikke må anvises som Nemkonto eller ikke kan

opretholdes som Nemkonto.

Der er ikke implementeret en løsning i det nuværende Nemkontosystem, som kan afskære, at

der anvises en konto i et sanktionsramt institut som Nemkonto, eller at der gennemføres kon-

trol af anviste Nemkonti mod sanktionerede institutter, men Digitaliseringsstyrelsen vil under-

søge mulighederne herfor i det nye Nemkontosystem. Digitaliseringsministeriet bemærker

desuden, at de betalingsafviklende institutter sikrer, at der ikke gennemføres betalinger til et

sanktionsramt institut eller en sanktioneret borger eller virksomhed

Digitaliseringsministeriet har beskrevet den udfordring, Udbetaling Danmark har oplevet, hvor

eksempelvis anden lovgivning eller andre forhold medfører, at en betaling ikke kan gennemfø-

res, hvor der ikke er overensstemmelse mellem betalingsmodtagerens navn og kontoejeren

både i pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger og i bemærkningerne til § 5. Det er

ikke en forudsætning, at betalingsmodtageren ejer den konto, der anvises som Nemkonto, og

dette kan ikke på nuværende tidspunkt systemunderstøttes, jf. afsnit 2.2.3.3.

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

2.2.4

Udbetaling på anden måde

2.2.4.1

Kontant udbetaling

Stenbroens Jurister

bemærker, at de er glade for, at lovudkastets § 14, stk. 3 (nu § 13, stk. 3),

lovfæster offentlige udbetaleres pligt til at udbetale på anden måde, når borgeren ikke har

anvist en Nemkonto, eller når betalingen i øvrigt ikke kan gennemføres via Nemkontosyste-

met. Stenbroens Jurister bemærker i den forbindelse, at det ikke fremgår af § 14, stk. 3 (nu §

13, stk. 3), at udbetalingen kan ske kontant, og anbefaler derfor, at det tilføjes i § 14, stk. 3

(nu § 13, stk. 3), at udbetalingen kan ske kontant.

Udbetaling Danmark

mener, at det virker uhensigtsmæssigt, at lade borgeres undladelse af at

anvise en konto medføre, at den offentlige myndighed ikke har andre alternativer end at ud-

betale kontant, men Udbetaling Danmark er enig i, at der vil kunne være helt særlige tilfælde,

hvor det kan vise sig umuligt eller meget svært for borgeren at anvise en konto. Ifølge Udbe-

taling Danmark bør der i disse tilfælde, efter en konkret vurdering, være mulighed for at fra-

vige kravet om anvisning af en konto. Udbetaling Danmark finder herudover, at det er uklart,

hvorfor der henvises til gældsbrevslovens § 3.

ATP, Udbetaling Danmark, KL, Københavns kommune

Rådet for Socialt Udsatte

efter-

spørger en helhedsorienteret løsning på tværs af de offentlige myndigheder under hensyn til

de enkelte borgeres forhold, som kan være en erstatning til kontanter.

Digitaliseringsministeriets bemærkninger:

Digitaliseringsministeriet finder, at der i lovforslaget er en hensigtsmæssig balance mellem til-

skyndelsen til at anvise en Nemkonto og erkendelsen af, at der findes en begrænset gruppe

borgere, som ikke kan indeholdes i ordningen. Ministeriet anfører, at langt de fleste borgere,

som skal have udbetalinger fra det offentlige, i dag har en Nemkonto. Ministeriet er dog be-

kendt med, at der er borgere, som har udfordringer med at oprette en basal konto, og som

konsekvens deraf ikke kan udpege en Nemkonto. Uagtet om der foreligger en konkret vurde-

ring for at afvige udgangspunktet, vil behovet for et alternativ eksistere. Det er i denne situa-

tion op til den offentlige myndighed at finde det bedste alternativ i den givne situation. Mini-

steriet har i denne sammenhæng noteret sig, at Udbetaling Danmark til Folketingets Udvalg

for Digitalisering den 24. juni 2024, vedrørende udbetaling af ydelser til borgere uden Nem-

konto, har oplyst, at:

”I

tilfælde hvor Udbetaling Danmark ikke kan udbetale en ydelse til en borger på

grund af manglende NemKonto, sender Udbetaling Danmark et brev

[…]

Hvis

borgeren fortsat ikke reagerer, og Udbetaling Danmark har grund til at tro, at

borgeren stadig er i landet, forsøger Udbetaling Danmark at kontakte borgers

kommune for at få dem til at bistå med udbetalingen. Nogle gange hjælper en

hjemløseenhed i en given kommune borgeren med at få udbetalingerne. Det

samme gør sig gældende, hvis borgeren ikke kan få eller ikke ønsker at få en

NemKonto”.

Digitaliseringsministeriet finder, at løsninger som ovenstående imødekommer det konkrete

behov, og at samarbejder som disse også efter lovens ikrafttræden er relevante. Ministeriet

bemærker endvidere, at ministeriet har noteret sig forskellige etablerede alternativer til en

Nemkonto, fx udbetaling via en pårørendes konto eller via samarbejdspartnere som f.eks. bo-

eller opholdssteder

eller kontantudbetaling fra myndigheden. Som regeringens ”Partnerskab

om udsatte gruppers adgang til kontanter” har beskrevet, kan gruppen af borgere, som har et

kontantbehov, ikke beskrives i et samlet billede, da udfordringerne er mangeartede og afspej-

ler en forskelligartet målgruppe. Ministeriet finder derfor, at de lokale løsninger, som imøde-

kommer det konkrete behov, også fremadrettet er den bedste løsning.

Digitaliseringsministeriet bemærker, at lovforslaget ikke vedrører betalinger uden for Nem-

kontosystemet, og på den baggrund er sætningen om gældsbrevsloven taget ud. Udbetaling

på anden måde kan f.eks. være kontant, men lovforslaget sætter ikke begrænsninger for de

alternativer, som måtte vise sig i fremtiden. Ministeriet finder, at det skaber en fleksibilitet i

forhold til de løsninger, som måtte vise sig i fremtiden.

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

2.2.4.2

Forsinkelse af udbetalinger

Stenbroens jurister

anbefaler, at det tilføjes til lovforslagets § 15 (nu § 14), at en udbetaling

ikke må forsinkes ud over den tid, som udbetaleren med rimelighed bruger på at få afklaret,

om modtageren kan anvise en bankkonto, så en umiddelbar læsning af loven ikke vil give det

indtryk, at borgeren skal anvise en bankkonto og selv må bære konsekvenserne af enhver for-

sinkelse, som tilsidesættelse af pligten medfører. Stenbroens Jurister anbefaler herudover, at

det præciseres i lovforslagets bemærkninger, hvad en offentlig udbetaler i almindelighed med

rimelighed må kunne forventes at skulle bruge for at få afklaret, om betalingsmodtageren øn-

sker og har mulighed for at anvise en konto.

Digitaliseringsministeriets bemærkninger:

Hvor og hvornår en udbetaling skal finde sted følger af gældende regler og praksis på områ-

det. Det må derfor også bero på en konkret forvaltningsmæssig vurdering bl.a. under hensyn

til den pågældende betaling, den pågældende borger og omstændighederne i øvrigt, hvor lang

tid en offentlig udbetaler må kunne forventes at bruge på at få afklaret, om det er muligt at

anvise en konto. Der henvises i denne sammenhæng til Folketingets Ombudsmands udtalelse

af 20. december 2023, FOB 2023-40. Udtalelsen vedrører en kommunes sagsbehandling i for-

bindelse med manglende udbetaling af kontanthjælp, og henvisning hertil er indsat i pkt.

2.4.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger og i bemærkningerne til § 14 (tidligere § 15)

som et eksempel på praksis. Der henvises desuden til afsnit 2.2.2.1 for en beskrivelse af juste-

ringen af lovforslagets § 14 (tidligere § 15).

2.2.5

Offentlige udbetalere

2.2.5.1

Definitionen af en offentlig udbetaler

Danske A-kasser

italesætter vigtigheden af, at A-kasserne

er omfattet af definitionen ”offent-

lig udbetaler”,

og dermed kan anvende Nemkontosystemet til udbetaling af ydelser til deres

medlemmer. Danske A-kasser formoder, at a-kasserne er omfattet af lovforsalgets § 8, stk. 1,

nr. 3

Digitaliseringsministeriets bemærkninger:

A-kasser er omfattet definitionen

af ”offentlige udbetaler”

i lovforslagets § 8, stk. 1, nr. 3. Digi-

taliseringsministeriet har tilføjet a-kasser som eksempel i bemærkningerne til lovforslagets §

8, stk. 1, nr. 3.

2.2.5.2

Låste ydelsesspecifikke konti

Udbetaling Danmark

nævner, at anvendelsesområdet i bestemmelsen om låste ydelsesspeci-

fikke konti er uklar, og opfordrer til, at dette præciseres i lovgivningen. Udbetaling Danmark

ønsker endvidere uddybning af bemærkningerne til bestemmelsen, der beskriver den offent-

lige udbetalers muligheder og afgrænsninger i brugen af låste ydelsesspecifikke konti, samt

uddybning af, hvilken betydning det har at låse en ydelsesspecifik konto.

Udbetaling Danmark antager desuden, at en vurdering af låsningen af en ydelsesspecifik

konto vil falde under faktisk forvaltningsvirksomhed.

Digitaliseringsministeriets bemærkninger:

Digitaliseringsministeriet henviser til ordlyden i bestemmelsen i lovforslagets § 11, stk. 2 (tidli-

gere § 12, stk. 2), hvormed ansvarsområdet er defineret med udgangspunkt i betalingsmodta-

gerens henvendelse til den offentlige udbetaler. Ministeriet kan fastsætte nærmere regler for

låsning af ydelsesspecifikke konti, herunder hvilken betydning det har, at en konto låses, i

medfør af lovforslagets §§ 7 og § 11, stk. 5 (tidligere § 12, stk. 5).

Det er korrekt forstået af Udbetaling Danmark, at en mulig anvendelse af låsning af ydelses-

specifikke konti efter lovforslagets§ 11, stk. 2 (tidligere § 12, stk. 2), kan være for hjemløse

borgere uden fast bopæl eller fængslede borgere, såfremt det er efter aftale med borgeren.

Der kan således være flere scenarier, hvor lovforslagets § 11, stk. 2 (tidligere § 12, stk. 2), kan

finde anvendelse, så længe der er tale om frivillighed. Desuden kan aktiveringsprocessen på

sigt fraviges i netop de tilfælde, Udbetaling Danmark nævner med hjemløse borgere uden fast

bopæl eller fængslede borgere, jf. afsnit 2.2.2.5.

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

Digitaliseringsministeriet deler ikke Udbetaling Danmarks antagelse om, at vurderingen vedr.

låsningen af en ydelsesspecifik konto, jf. lovforslagets § 11, stk. 3 (tidligere § 12, stk. 3), er fak-

tisk forvaltningsvirksomhed, men at der er tale om en myndighedsafgørelse, som kan påkla-

ges. Denne vurdering beror på et hensyn til borgerens retssikkerhed, hvormed en låsning af en

ydelsesspecifik konto vurderes at være et væsentligt indgreb.

Udbetaling Danmarks høringssvar giver således ikke anledning til ændringer til lovforslaget.

2.2.5.3

Administration af ydelsesarter

Udbetaling Danmark

bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at Digitaliseringsministeriet

hjemtager ansvaret for at oprette og vedligeholde ydelsesarterne, der kan benyttes i regi af

Nemkontosystemet. Udbetaling Danmark forudsætter i den forbindelse, at Digitaliseringssty-

relsens opgave udføres i samarbejde med de offentlige udbetalere, samt påpeger, at denne

ændring kan have indflydelse på Udbetaling Danmarks administration.

Digitaliseringsministeriets bemærkninger:

Det er korrekt forstået, at Digitaliseringsministeriets ønske om at sikre datakvalitet i Nemkon-

tosystemet ved at hjemtage oprettelsen og vedligeholdet af ydelsesarterne, vil skulle ske i

samarbejde med de offentlige udbetalere og deres behov. Det erkendes dog, at hjemtagelsen

af opgaven med at vedligeholde ydelsesarterne ikke kan ske fra lovens ikrafttrædelse, men er

et fremtidigt ønske i forbindelse med moderniseringen af Nemkontosystemet. Der er derfor

indarbejdet i pkt. 2.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger, at den nuværende praksis,

hvormed den offentlige udbetaler selv vedligeholder egne ydelsesarter, videreføres, samt at

Digitaliseringsstyrelsen på et senere tidspunkt kan hjemtage opgaven.

2.2.5.4

Meromkostninger ved udbetalinger til udlandet

KMD

påpeger, at der potentielt er en uoverensstemmelse mellem ordlyden i § 16, stk. 2 (nu §

15, stk. 2), og standarden fra SEPA-betalinger i EU/EØS-landene. I lovforslaget fremgår det, at

en eventuel betalingsmodtager, ved anvisning af en konto i udlandet, giver implicit accept af,

at betalingsmodtageren selv afholder eventuelle meromkostninger herved. For SEPA-betalin-

ger gælder det modsat, at betalingsafsenderen ikke kan friholdes for gebyromkostninger, men

at gebyret altid deles mellem betaler og modtager.

Digitaliseringsministeriets bemærkninger:

Hensigten med bestemmelsen er at frigøre den offentlige udbetaler for betaling af gebyrer ved

udbetaling via Nemkontosystemet til borgere eller virksomheder uden for EU/EØS-zonen. På

baggrund af høringssvaret har Digitaliseringsministeriet tilføjet til § 15, stk. 2 (tidligere § 16,

stk. 2), bemærkningerne hertil samt pkt. 2.4.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at

den offentlige udbetaler fortsat har mulighed at fratrække meromkostningerne ved en uden-

landsk overførsel, med mindre andet følger af anden lovgivning. Med præciseringen viger be-

stemmelsen for eventuel anden lovgivning på området.

2.2.5.5

Indberetning af Nemkonti

Udbetaling Danmark

ønsker uddybning af reglerne, der beskriver de offentlige udbetaleres

pligt til at anvise, ændre eller slette Nemkonti på vegne af borgere og virksomheder. Udbeta-

ling Danmark ønsker en præcisering af, hvorvidt Udbetaling Danmark er omfattet af disse reg-

ler.

Udbetaling Danmark påpeger i forlængelse heraf, at de ikke i dag anviser, ændrer eller sletter

Nemkonti på vegne af borgere og virksomheder, samt at indførelsen af regler herom vil være

uhensigtsmæssigt og ville få betydning for Udbetaling Danmarks administration og derfor give

økonomiske konsekvenser.

Digitaliseringsministeriets bemærkninger:

Efter gældende ret, skal offentlige udbetalere anvise, ændre eller slette Nemkonti eller ydel-

sesspecifikke konti for alle borgere og virksomheder der efterspørger det, og som skal have

udbetalinger fra den pågældende offentlige udbetaler, jf. §§ 23 og 27 i bekendtgørelse nr. 647

af 13 april 2021 om Nemkontoordningen. De nærmere regler for offentlige udbetaleres pligt til

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

at anvise, ændre eller slette Nemkonti for borgere og virksomheder vil blive fastsat ved be-

kendtgørelse, jf. lovforslagets § 10, stk. 2 (tidligere § 11).

Det bemærkes, at en betalingsmodtager både i dag og fremover vil have andre kanaler til at

kunne anvise, ændre eller slette en Nemkonto end hos den offentlige udbetaler, herunder ved

selvbetjeningsløsningen på Nemkonto.dk, et institut omfattet af regler fastsat i medfør af lov-

forslagets § 20, eller ved kontakt til Nemkontosupporten. Desuden bemærkes, at pengeinsti-

tutterne i dag står for ca. 80 % af anvisningerne. Ydelsesspecifikke konti kan alene anvises af

den offentlige udbetaler, der udbetaler den pågældende ydelse.

Digitaliseringsministeriet bemærker endvidere, at de italesatte administrative og økonomiske

konsekvenser for Udbetaling Danmark ved kravet om at skulle anvise, ændre eller slette Nem-

konti eller ydelsesspecifikke konti ikke er inkluderet i pkt. 3.1 om økonomiske konsekvenser for

det offentlige i lovforslagets almindelige bemærkninger, da der er tale om videreførelse af

gældende ret.

Bemærkningerne har således ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

2.2.5.6

Tilrådighedsstillelse af Nemkontosystemet

ATP

bemærker, at de individuelle ordninger under ATP ikke har oplysninger om borgernes

konti. Dette medfører ifølge ATP, at det ikke vil være muligt via eksisterende systemløsninger

at gennemføre betalinger på anden vis, hvis Nemkontosystemet var nede. ATP bemærker i

forlængelse heraf, at hvis der er krav om, at ATP skal kunne udbetale uhindret uden om Nem-

kontosystemet, vil det medføre ekstra driftsomkostninger.

ATP ønsker derfor, at det præciseres i forarbejderne til lovforslaget, hvad der ligger i forplig-

telsen om at kunne udbetale, i tilfælde hvor Nemkontosystemet er nede, herunder hvornår

denne forpligtelse finder anvendelse.

Udbetaling Danmark

ønsker ligeledes, at kravene til, hvornår en offentlig udbetaler er forplig-

tet til at kunne udbetale uden om Nemkontosystemet, præciseres yderligere. Udbetaling Dan-

mark påpeger, at en udbetaling uden om Nemkontosystemet må forudsætte en vurdering fra

Digitaliseringsstyrelsen, samt at styrelsen bør bære ansvaret for at sikre, at der ikke sker dob-

beltudbetalinger, som følge af at nedbruddet sker, efter at betalingsordrerne er sendt fra den

offentlige udbetaler til Nemkontosystemet.

Udbetaling Danmark ønsker dertil, at der fastsættes særlige regler for, at de offentlige udbe-

talere har rimelig tid til at kunne gennemføre alternative udbetalinger, der tager højde for, at

udbetalingerne kan blive forsinkede, hvis Nemkontosystemet er nede.

Udbetaling Danmark påpeger, at forpligtelsen til udbetaling uden om Nemkontosystemet for-

mentligt nødvendiggør en alternativ integration til banken, samt efterspørger uddybning af,

hvordan Udbetaling Danmark skal have adgang til betalingsmodtagernes kontooplysninger,

hvis Nemkontosystemet er nede. Udbetaling Danmark vurderer, at der er behov for en ana-

lyse og risikovurdering af en sådan løsning, samt at det må forventes, at det medfører øgede

administrative omkostninger for Udbetaling Danmark.

Digitaliseringsministeriets bemærkninger:

Det følger af europæiske ISO-standarder, at der skal eksistere decentrale beredskabsplaner

ved afhængigheder til kritisk infrastruktur. Digitaliseringsministeriet har imødekommet beho-

vet for en uddybende beskrivelse af processerne omkring et nedbrud.

I pkt. 2.8.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger er det således specificeret, at betaling

uden om Nemkontosystemet alene skal ske ved længerevarende eller uforudsete nedbrud,

hvor Digitaliseringsministeriet orienterer de relevante offentlige udbetalere om at udbetale på

anden vis. Denne orientering vil bero på en konkret vurdering og være baseret på nedetidens

varighed og karakter. Det er desuden tilføjet i pkt. 2.8.2 i lovforslagets almindelige bemærk-

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

ninger, at i tilfælde, hvor en offentlig udbetaler skal håndtere udbetalingerne uden om Nem-

kontosystemet, vil ministeriet indgå i dialog og yde vejledning til de berørte offentlige udbeta-

lere.

Det er endvidere præciseret i pkt. 2.8.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at Digitali-

seringsministeriet vil yde vejledning i forbindelse med standsning af eventuelle igangsatte be-

talingsordrer med henblik på at forhindre dobbeltudbetalinger. Vurderingen, af hvem der bæ-

rer et ansvar for eventuelle dobbeltudbetalinger, vil bero på en konkret vurdering ud fra situa-

tionens karakter.

Som det fremgår af pkt. 2.8.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, vil Digitaliseringssty-

relsen i muligt omfang bistå de offentlige udbetalere med at få adgang til betalingsoplysnin-

ger på betalingsmodtagere fra Nemkontosystemet, såfremt dette vurderes proportionalt og

forsvarligt. Det bemærkes, at det også er specificeret i kravene til Nemkontosystemet, at det

skal være muligt at udlevere kontooplysninger og/eller en oversigt over seneste måneds udbe-

talinger til de relevante myndigheder. Denne overlevering vil bero på en konkret vurdering.

Digitaliseringsministeriet bemærker, at Nemkontosystemet er samfundskritisk it-infrastruktur,

der historisk har haft høj grad af oppetid og tilgængelighed, samt at der eksisterer konkrete,

operationelle beredskabsplaner for at sikre den fortsatte oppetid.

2.2.6

Private kontoformidlere

KMD

fremhæver, at ændringerne til kravene om, hvilke virksomheder der kan agere som pri-

vate kontoformidlere, begrænser konkurrencen på markedet ved at indføre for strenge krav.

KMD påpeger, at de private kontoformidlere ikke har råderet over penge, hvorfor det ikke er

meningsfuldt, at de private kontoformidlere skal være underlagt lov om finansiel virksomhed

og tilsyn fra Finanstilsynet. KMD ønsker, at kravene til at fungere som privat kontoformidler

med lovforslaget sænkes til en ISO27001-certificering.

Digitaliseringsministeriets bemærkninger:

Som privat kontoformidler i regi af Nemkontosystemet vil man kunne behandle data om stort

set alle borgere og virksomheders identitet samt kontooplysninger. Idet Nemkontosystemet er

et samfundskritisk system, der indeholder oplysninger om stort set alle borgere og virksomhe-

der i Danmark, er der behov for, at sikkerheden er i højsædet. Derfor er det Digitaliseringsmi-

nisteriets vurdering, at kravene bør afspejle de høje krav til sikkerhed. Derfor er det foreslået,

at alle virksomheder, der tilsluttes Nemkontosystemet som private kontoformidlere, har en til-

ladelse fra det pågældende EU-/EØS-lands nationale kompetente tilsynsmyndighed

–

i Dan-

mark Finanstilsynet

–

som enten pengeinstitut, kreditinstitut, forsikringsselskab, betalings- el-

ler e-pengeinstitut, samt at virksomhederne er underlagt tilsyn fra det pågældende EU-/EØS-

lands nationale kompetente tilsynsmyndighed.

Der er ikke foretaget ændringer til lovforslaget på baggrund af høringssvaret.

2.2.7

Forpligtelser til offentlig tjeneste

Dansk Fintech Alliance (DAFINA)

anfører i relation til ordningen om offentlig tjeneste, at be-

talings- og e-pengeinstitutterne kan have forskellige forretningsmodeller og udbyde produk-

ter, der ikke udgør et alternativ til en bankkonto, som dermed ikke er relevant som Nem-

konto. Desuden bemærker DAFINA, at det kan overvejes, om betalings- og e-pengeinstitutter

først senere bør omfattes af forpligtelsen til offentlig tjeneste for at afvente markedets og

omverdenens omstilling på baggrund af lovforslaget.

Forbrugerrådet Tænk

anerkender, at det er en god løsning, at det er frivilligt for pengeinsti-

tutterne at tilmelde sig forpligtelserne til offentlig tjeneste, men mener også, at der fra myn-

dighedernes side skal være fokus på, at den nødvendige dækning opretholdes i ordningen, så

ingen forbrugere oplever udfordringer med at anvise en Nemkonto.

Finans Danmark

støtter, at det er lovens udgangspunkt, at det fortsat skal være frivilligt at

indgå i samarbejde om Nemkonto. Erfaringerne fra der nuværende system viser, at der gen-

nem frivillighed er skabt bred opbakning fra Finans Danmarks medlemmer, som i dag står for

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

ca. 80 pct. af anvisningerne af Nemkonti. Finans Danmark bemærker, at løsningen er en vigtig

del af den digitale infrastruktur, og der derfor også er generel opbakning til løsningen fra Fi-

nans Danmarks medlemmer. Finans Danmark opfordrer derfor også til, at der anvendes en

balanceret tilgang, når der fastsættes regler for de pligter, som institutterne skal udføre. Fi-

nans Danmark finder i den forbindelse, at det er unødigt byrdefuldt og uproportionelt, at en

mulig forpligtelse efter lovforslagets § 20, stk. 3, kan være, at et institut, der har tilsluttet sig

ordningen, skal medvirke til og lade en ekstern revisor gennemgå instituttets forretnings-

gange i forbindelse med Nemkonto. Finans Danmark mener, at dette krav bør udgå.

FSR

–

Danske Revisorer

anfører, at ”revisorattestation” bør ændres til ”erklæring fra revisor”.

Digitaliseringsministeriets bemærkninger:

Digitaliseringsministeriet har noteret sig, at markedet for betalings- og e-pengeinstitutter

endnu ikke er modnet til at kunne påtage sig forpligtelser til offentlig tjeneste. Det fremgår af

pkt. 2.7.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at der kan fastsættes regler, som nær-

mere afgrænser, hvilke institutter der omfattes af reglerne, eksempelvis ud fra hvilke produk-

ter de tilbyder, antallet af betalingskonti eller kunder. Ministeriet har præciseret bemærknin-

gerne til § 20, stk. 2, så det også her fremgår, at der ved afgrænsningen af, hvilke institutter

der omfattes af den obligatoriske ordning, kan tages hensyn til institutternes forretningsmo-

deller og produktudbud. Ministeriet planlægger at udmønte bestemmelsen om en frivillig ord-

ning, men hvis det mod forventning skulle vise sig nødvendigt at pålægge institutterne en for-

pligtelse, vil det være muligt at undtage relevante institutter.

Digitaliseringsministeriet bemærker i denne sammenhæng, at ministeriet er opmærksom på,

at den nødvendige dækning i forhold til institutter, der kan anvise Nemkonti for borgere og

virksomheder, så vidt muligt bør opretholdes under hensyn til de borgere og virksomheder,

som skal have betalinger fra det offentlige. Ministeren bemyndiges derfor også til at kunne

pålægge institutterne forpligtelser til offentlig tjeneste, såfremt der ikke er bred tilslutning til

en frivillig ordning.

Digitaliseringsministeriet finder, at der er et godt samarbejde med sektoren i dag i forhold til

indberetning af Nemkonto til Nemkontosystemet. Ministeriet bemærker, at muligheden for at

fastsætte regler om, at institutter skal lade en ekstern revisor gennemgå instituttets forret-

ningsgange, var inspireret af de nuværende pligter i sektoraftalen, men brugen af ekstern revi-

sor har formentligt aldrig været anvendt. Ministeriet er derfor enig i, at kravet kan udgå. § 20,

stk. 3, og bemærkningerne hertil er på den baggrund blevet justeret.

Det bemærkes i denne sammenhæng, at Digitaliseringsministeriet har lavet en tilføjelse til lov-

bemærkningerne til § 20, stk. 4, om, at ministeriet kan gøre brug af en ekstern revisor til kon-

trol af regnskab i det tilfælde, at betalingen for at udføre forpligtelse til offentlig tjeneste over-

skrider tærsklen for de minimis-støtte, hvorefter ministeriets administration af ordningen kræ-

ver gennemgang af institutternes regnskab.

Digitaliseringsministeriet har i pkt. 2.7.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger ændret

”re-

visorattestation”

til

”erklæring fra revisor”.

2.2.8

Data

2.2.8.1

Sletteregler og dataminimering

KMD

bemærker, at lovforslagets § 2 vil resultere i, at der er færre, der anviser en Nemkonto,

da alderskriteriet for 18-årige udgår, og det først er i forbindelse med modtagelsen af en beta-

ling fra en offentlig udbetaler, der skal anvises en Nemkonto, hvilket bl.a. er for at tilgodese

hensynet om dataminimering. KMD anfører, at dette vil forringe løsningen for de private ud-

betalere, der oftere vil få besked om, at der ikke er en Nemkonto i forbindelse med kontoop-

slag i Nemkontosystemet.

KMD bemærker, at der i dag ikke er den nødvendige snitflade til skifteretssystemet, for at

Nemkontosystemet kan få oplysninger om afsluttede bobehandlinger i relation til beskrivel-

sen af slettereglerne i bemærkningerne til § 24.

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

Datatilsynet

pointerer i relation til slettereglerne, at der ikke må opbevares oplysninger, der

kan identificere personer, i længere tid end nødvendigt. Datatilsynet bemærker, at det ikke

umiddelbart er klart, hvilke konkrete foranstaltninger der implementeres for at sikre, at lag-

ringen af oplysninger i Nemkontosystemet er i overensstemmelse med databeskyttelsesfor-

ordningen. Dette anbefaler Datatilsynet, at der tages nærmere stilling til.

Digitaliseringsministeriets bemærkninger:

Digitaliseringsministeriet er bevidst om, at det er en fordel for alle Nemkontosystemets anven-

dere, hvis flere betalingsmodtagere har anvist en Nemkonto, idet betalinger dermed kan gen-

nemføres hurtigt og effektivt. Der henvises til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger, som KMD også henviser til, hvor overvejelserne om ikke at videreføre alderskriteriet for

anvisningen af en Nemkonto er beskrevet. Ændringen har både til hensigt at forenkle retstil-

standen samt at tilgodese hensynet til dataminimering, da Nemkontosystemet kun vil inde-

holde kontooplysninger for betalingsmodtagere, der skal modtage betalinger fra offentlige ud-

betalere og betalingsmodtagere, der aktivt har valgt at anvise en Nemkonto. Det bemærkes

også, at borgere fortsat kan anvise en Nemkonto, uagtet om de skal modtage en betaling fra

en offentlig udbetaler. På den baggrund finder ministeriet ikke anledning til at foretage æn-

dringer i lovforslaget.

Digitaliseringsministeriet er enige i KMD’s beskrivelse af de nuværende snitflader i Nemkonto-

systemet. Der henvises til bemærkningerne til § 7, hvor det er tydeliggjort, at hvis der ikke kan

etableres den skitserede løsning, hvor Nemkontosystemet kan få oplysningerne fra skifteret-

ten, kan Digitaliseringsstyrelsen slette en anvist konto på et nærmere fastsat tidspunkt, ek-

sempelvis efter en privatpersons død.

Digitaliseringsministeriet tager Datatilsynets bemærkninger til efterretning og vil overveje

passende foranstaltninger for persongrupper, hvor der er lav tilslutning i det nye Nemkontosy-

stem. Ministeriet vil løbende vurdere, om yderligere foranstaltninger er nødvendige, hvilket er

tilføjet i pkt. 2.10.2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger og bemærkningerne til § 24.

2.2.8.2

Indhentning af oplysninger fra øvrige myndigheder

Datatilsynet

bemærker, at hjemlen til at indhente oplysninger fra ”øvrige

myndigheder”,

for-

uden oplysninger fra told- og skatteforvaltningen, Det Centrale Personregister og Det Centrale

Virksomhedsregister, er vidtgående. Dette er bl.a. begrundet i, at der ikke er givet nogen

yderligere vejledning om, hvordan bestemmelsen tænkes administreret, herunder hvilke nær-

mere bestemte myndigheder der kan være tale om. Datatilsynet henstiller til, at dette beskri-

ves nærmere i bemærkningerne.

Digitaliseringsministeriets bemærkninger:

Digitaliseringsministeriet er enige i, at anvendelsesområdet for hjemlen til at indhente oplys-

ninger fra øvrige myndigheder i § 25 er for bred, og vurderer, at det ikke på forhånd kan speci-

ficeres, hvilke myndigheder eller oplysninger der kan være tale om. På den baggrund er lov-

forslagets § 25 justeret, så hjemlen, til at Digitaliseringsstyrelsen kan indhente oplysninger fra

”øvrige myndigheder”,

er udgået, og det dermed kun er de navngivne myndigheder og regi-

stre, styrelsen kan indhente oplysninger fra.

Såfremt Digitaliseringsministeriet på sigt vurderer, at oplysninger fra øvrige myndigheder og

registre, end de i § 25 nævnte, er nødvendige for udvikling, drift, vedligeholdelse og forvalt-

ning af Nemkontosystemet, vil ministeriet kunne indhente de relevante oplysninger i overens-

stemmelse med reglerne i forvaltningsloven med inddragelse af de relevante myndigheder.

2.2.8.3

Private udbetaleres anvendelse af personnumre

Datatilsynet

bemærker, at § 18, stk. 3 (nu § 17, stk. 3), er en videreførelse af gældende ret og

har på den baggrund som sådan ikke bemærkninger til bestemmelsen, men henviser til prin-

cippet om formålsbegrænsning i databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra b, hvor-

efter personoplysninger ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenelig med de for-

mål, som oplysningerne oprindeligt var indsamlet til.

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

Finans Danmark

bemærker, at der i bemærkningerne til § 18, stk. 3 (nu § 17, stk. 3), er be-

skrevet de nærmere krav til samtykke i forbindelse med anvendelse af personnumre til udbe-

taling, hvor samtykke efter betalingslovens § 124, stk. 2, er brugt som eksempel. Finans Dan-

mark påpeger, at beskrivelsen kan give det indtryk, at et samtykke efter betalingslovens regler

er et eksempel på et samtykke efter databeskyttelsesforordningen, hvilket ikke er tilfældet.

Finans Danmark foreslår, at teksten udgår.

Digitaliseringsministeriets bemærkninger:

Digitaliseringsministeriet vurderer, at det er uhensigtsmæssigt, at § 17, stk. 3 (tidligere § 18,

stk. 3), kan skabe usikkerhed om, hvorvidt princippet om formålsbegrænsning overholdes ved

de private udbetaleres behandling af personnumre. På denne baggrund udgår § 17, stk. 3 (tid-

ligere § 18, stk. 3), af lovforslaget. De private udbetalere vil således selv skulle sikre hjemmel

til behandlingen af personnumre i forbindelse med kontoopslag i Nemkontosystemet. Ministe-

riet vurderer, at de private udbetalere bl.a. vil kunne anvende samtykke som behandlings-

hjemmel, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a. Samtykket vil eksempelvis

kunne indhentes i forbindelse med, at betalingsmodtageren oplyser sit personnummer til den

private udbetaler. Bemærkningerne til § 17, stk. 3 (tidligere § 18, stk. 3), herunder eksemplet

med samtykke efter betalingslovens § 124, stk. 2, er udgået.

2.2.8.4

Behandling af oplysninger af hensyn til anvendere af Nemkontosystemets kontrol-

og tilsynsopgaver

Finans Danmark, Forbrugerrådet Tænk og IT-Branchen

ser positivt på muligheden for at vide-

regive risikodata fra Nemkontosystemet som en indsats til at forhindre digital svindel.

Finans Danmark

opfordrer til, at betegnelsen

”risikodata”

anvendes eksplicit i lovforslaget for

at undgå tvivl om anvendelsen af oplysningerne. Dertil mener Finans Danmark, at lovforslaget

skal sætte tydeligere rammer for anvendelsen af oplysningerne, herunder hvad der skal ud-

møntes i en bekendtgørelse, og at oplysningerne kan videregives og anvendes af private ud-

betalere og private kontoformidlere. Finans Danmark ønsker derudover at få bekræftet, om

anvendelsen af risikodata vil kunne omfatte notifikationer til det kontoførende institut, når en

borger eller virksomhed foretager en anvisning af en Nemkonto via selvbetjeningsløsningen

eller en offentlig myndighed. Endeligt opfordrer Finans Danmark til, at nødvendigheden af et

gebyr i forbindelse med videregivelsen af oplysningerne overvejes nøje.

Dataetisk råd

bemærker, at lovforslagets hjemmel til at videregive risikodata kan indikere, at

der påtænkes at anvende kunstig intelligens, hvorfor rådet opfordrer Digitaliseringsministe-

riet til at være opmærksom på relevante dataetiske spørgsmål, som anvendelsen af kunstig

intelligens kan give anledning til. Desuden bemærker rådet, at bemærkningerne om deling af

risikodata med fordel kan specificeres og eksemplificeres, herunder hvilke finansielle institut-

ter og private udbetalere, data kan videregives til. Derudover opfordrer rådet til, ved udveks-

lingen af risikodata, at ministeriet sikrer en høj grad af dataminimering og beskyttelse af indi-

viders private oplysninger.

Datatilsynet

anbefaler, at det præciseres, at der tilsigtes en sammenstilling og videregivelse

af oplysningerne, samt hvorvidt oplysningerne videregives efter anmodning fra anvenderne,

eller om Digitaliseringsstyrelsen løbende vil foretage en screening og sammenstilling af oplys-

ninger baseret på styrelsens vurdering af nødvendigheden for anvendernes kontrol- og til-

synsopgaver. Derudover opfordrer Datatilsynet til, at der i lovforslagets bemærkninger tages

stilling til, hvordan kravene i databeskyttelsesforordningens artikel 23, stk. 2, konkret sikres

overholdt.

Forbrugerrådet Tænk

bemærker, at det er afgørende, at det gennemføres i fuld overensstem-

melse med gældende lovgivning om beskyttelse af persondata, samt anbefaler, at Datatilsy-

net løbende bør føre tilsyn med delingen af data af hensyn til forbrugernes tillid til systemet.

Digitaliseringsministeriets bemærkninger:

Digital svindel er et voksende problem, og de senere år er antallet af anmeldelser om it-relate-

ret økonomisk kriminalitet steget kraftigt. Nemkontosystemet indeholder oplysninger, der kan

anvendes til at mindske risikoen for udbetaling til en svindlet Nemkonto. Derfor er der med

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

lovforslaget åbnet op for, at disse relevante oplysninger kan deles. Dette er til gode for både

udbetaleren samt borgere og virksomheder, der skal modtage en betaling. Behandlingen af

personoplysninger i forbindelse med delingen af oplysningerne vil ske i fuld overensstemmelse

med reglerne i databeskyttelsesforordningen og -loven og vil ikke omfatte følsomme person-

oplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 9 eller 10.

Digitaliseringsministeriet har på baggrund af ønsket om tydeliggørelse af rammerne for be-

handlingen af oplysninger til anvendernes kontrol- og tilsynsopgaver omstruktureret pkt.

2.10.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger og bl.a. tilføjet et nyt pkt. 2.10.2.3, som be-

skriver rammerne for behandlingen af oplysningerne.

Heraf fremgår det, at ministeren for digitalisering vil kunne fastsætte regler om, at Digitalise-

ringsstyrelsen vil kunne behandle en række oplysninger i Nemkontosystemet til et andet for-

mål end det oprindelige formål (udvikling, drift, vedligeholdelse og forvaltning af Nemkontosy-

stemet). Digitaliseringsministeriet mener, at det er vigtigt at understrege, at det er formålet

med behandlingen af oplysningerne, der er det centrale, og af denne grund henvises der i lov-

forslaget til

”behandling

af oplysninger af hensyn til anvendere af Nemkontosystemets kon-

trol- og tilsynsopgaver”.

Ligeledes fremgår det, at anvenderne vil være de aktører, som direkte eller indirekte benytter

Nemkontosystemet, og som er omfattet af lovforslaget. Det vil eksempelvis være offentlige

udbetalere, betalingsafviklende institutter, private udbetalere og institutter, der fører konti,

som kan anvises i Nemkontosystemet. Private kontoformidlere fremgår ikke længere som

modtagere af oplysningerne, da det er Digitaliseringsministeriets opfattelse, at de private kon-

toformidlere kun modtager oplysninger på vegne af de private udbetalere, og dermed vil være

databehandlere for de private udbetalere. Ministeriet forventer bl.a. at fastsætte regler om, at

videregivelsen kan ske til betalingsafviklende institutter samt udvalgte private udbetalere så-

som forbrugslånsselskaber og udlånsvirksomheder, hvor oplysningerne kan medvirke til at vur-

dere risikoen for at gennemføre en betaling til en svindlet konto.

Desuden fremgår det, at oplysningerne, som anvenderne vil kunne modtage, vil blive fastsat

ved bekendtgørelse, og kan eksempelvis være informationer om datoen for, hvornår en konto

er blevet aktiveret og registreret som Nemkonto i Nemkontosystemet, hvor mange betalings-

modtagere, der aktuelt har en given konto registreret som Nemkonto i Nemkontosystemet og

de pågældende betalingsmodtageres personnummer, CVR-, SE- eller P-nummer, samt infor-

mationer om, hvordan kontoen er blevet anvist til Nemkontosystemet, herunder om det er

sket via selvbetjeningsløsningen, en offentlig myndighed eller et institut.

Digitaliseringsministeriet efterstræber en agil regulering, så videregivelsen af disse oplysnin-

ger kan følge anvendernes behov og udviklingen i svindelbilledet inden for ovennævnte ram-

mer, hvorfor de konkrete regler fastsættes på bekendtgørelsesniveau.

På baggrund af høringssvarene har Digitaliseringsministeriet tilføjet i pkt. 2.10.2.3 i lovforsla-

gets almindelige bemærkninger, at den enkelte anvender vil skulle anmode Digitaliseringssty-

relsen om oplysninger og være ansvarlig for at sikre, at den konkrete anmodning er baseret på

en kontrol- eller tilsynsopgave, samt at de har hjemmel til behandlingen.

Ligeledes har Digitaliseringsministeriet forholdt sig til de relevante krav i databeskyttelsesfor-

ordningens artikel 23, stk. 2, i pkt. 2.10.2.3. Ministeriet har tilføjet, at efter videregivelsen til

anvenderne vil oplysningerne kun fremgå af Nemkontosystemets systemlog, som vil blive slet-

tet løbende, samt at Digitaliseringsstyrelsen er dataansvarlig for oplysningerne, når de be-

handles i Nemkontosystemet.

Digitaliseringsministeriet tager Finans Danmarks bemærkning om, at overveje gebyrer i for-

bindelse med videregivelsen af oplysningerne nøje, til efterretning og vil vurdere behovet i for-

bindelse med den konkrete tekniske og forretningsmæssige tilrettelæggelse i det nye Nemkon-

tosystem.

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

2.2.8.5

Digitaliseringsstyrelsens behandling af oplysninger til statistiske formål

Datatilsynet

anbefaler, at det i lovforslaget tydeliggøres, at behandlingen af oplysninger til

statistiske formål ikke skal forveksles med et formål om at undgå svindel eller misbrug i den

almindelige drift af Nemkontosystemet, men at behandlingen skal tjene til at danne et over-

ordnet og generelt billede af risiko for svindel med Nemkonto. Datatilsynet bemærker derud-

over, at det beror på en konkret vurdering, om data er aggregeret på en sådan måde, at op-

lysningerne ikke længere udgør personoplysninger efter databeskyttelsesforordningens arti-

kel 4, nr. 1, og derfor falder uden for forordningens anvendelsesområde. Datatilsynet henstil-

ler til, at personoplysninger, som måtte indgå i de data, som påtænkes offentliggjort, enten

anonymiseres eller pseudonymiseres, således at det ikke længere vil være muligt at identifi-

cere fysiske personer i datasættet.

Digitaliseringsministeriets bemærkninger:

Digitaliseringsministeriet har på baggrund af Datatilsynets høringssvar præciseret, at behand-

lingen til statistiske formål foretages med henblik på at danne et overordnet billede af risiko

for svindel med Nemkonti og har fjernet, at resultatet af behandlingen (de statistiske analy-

ser), ikke vil udgøre personoplysninger i det nye pkt. 2.10.2.2 i lovforslagets almindelige be-

mærkninger. Desuden er det præciseret, at ved eventuel offentliggørelse af statistiske analy-

ser eller andre resultater af behandlingen af oplysninger fra Nemkontosystemet, vil personop-

lysninger blive anonymiseret eller pseudonymiseret, så bestemte fysiske personer ikke kan

identificeres. Myndigheder og virksomheder vil eksempelvis kunne anvende analyser af svin-

delmønstre i Nemkontosystemet i indsatsen med at forebygge svig og mindske risikoen for

økonomisk kriminalitet.

2.2.8.6

Begreberne ”personoplysninger” og ”oplysninger om privatpersoner”

Datatilsynet

giver udtryk for, at formuleringen ”personoplysninger

og oplysninger om privat-

personer og juridiske enheder”

i §§ 24 og 25 kan medføre forvirring, idet oplysninger om pri-

vatpersoner og juridiske enheder også kan udgøre personoplysninger. Datatilsynet opfordrer

til, at begrebsanvendelsen overvejes eller uddybes.

Digitaliseringsministeriets bemærkninger:

Digitaliseringsministeriet anerkender, at begreberne kan skabe forvirring, og ministeriet har

på den baggrund ensrettet terminologien i lovforslaget, så der henvises til ”oplysninger om

privatpersoner og juridiske enheder”, da dette også omfatter

personoplysningerne, der be-

handles i Nemkontosystemet.

2.2.9

Ventekonto

2.2.9.1

Nedbringelse af kompleksitet i Nemkontosystemet

Forbrugerrådet TÆNK og IT-Branchen

kvitterer for nedbringelsen af kompleksiteten ud fra et

systemeffektivitetsperspektiv i Nemkontosystemet ved afviklingen af den statsejede vente-

konto i regi af Digitaliseringsstyrelsen.

KMD

påpeger, at en af de store udfordringer med akkumuleringen af pengebeløb på vente-

kontoen løses med lovforslagets ændring af reglerne om forældelse.

Digitaliseringsministeriets bemærkninger:

Det overordnede formål med afviklingen af den statsejede ventekonto har været at nedbringe

kompleksiteten i Nemkontosystemet, samt at løse problemstillingen med akkumuleringen af

udbetalinger til borgere og virksomheder. Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer i

lovforslaget.

2.2.9.2

Overgangsløsning for borgere og virksomheder

Forbrugerrådet TÆNK

italesætter væsentligheden ved at sikre en overgangsløsning i forbin-

delse med afviklingen af den statsejede ventekonto, hvormed der er klare og tilgængelige

procedurer for borgere, der ønsker udbetaling med eller uden Nemkonto, og at denne mulig-

hed kommunikeres bredt og effektivt.

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

Digitaliseringsministeriets bemærkninger:

Som følge af aktiviteterne forbundet med afviklingen af ventekontoen vil Digitaliseringsmini-

steriet gennemføre en indsats med såvel individuel som bred kommunikation målrettet alle

borgere og virksomheder med indestående beløb på ventekontoen. Kommunikationsindsatsen

vil orientere betalingsmodtagerne om den gældende retsstilling for beløbene som følge af lov-

forslaget, samt om betalingsmodtagerens muligheder for at få beløbene udbetalt til en Nem-

konto eller en anden konto. Indholdet af kommunikationsindsatsen er uddybet i pkt. 2.12.2.1 i

lovforslagets almindelige bemærkninger.

2.2.9.3

Fremtidig håndtering af fejlede udbetalinger

KMD

påpeger, at problemstillingen vedrørende fejlede udbetalinger til borgere og virksomhe-

der uden en Nemkonto, som hidtil ville være overført til ventekontoen, ikke løses med afvik-

lingen af ventekontoen, men at opgaven med håndteringen af udbetalingerne, der fejler, flyt-

tes til de relevante udbetalende myndigheder, navnlig Skatteforvaltningen. Herunder vurde-

rer KMD, at omfanget af manuel sagsbehandling vil stige som følge af Skatteforvaltningens

hjemtagelse, da Skatteforvaltningens systemer ikke kan foretage automatiske udbetalinger,

når der anvises en Nemkonto, da oplysningen findes i Nemkontosystemet.

Digitaliseringsministeriets bemærkninger:

Det er en præmis for alle offentlige udbetalere, at nogle udbetalinger fejler eller ikke kan gen-

nemføres. Dette kan bl.a. ske, hvis betalingsmodtageren er gået bort, hvis betalingsmodtage-

ren ikke har, ikke kan få eller ikke ønsker at have en pengeinstitutkonto eller hvis betalings-

modtageren på udbetalingstidspunktet ikke har anvist en Nemkonto. I disse tilfælde er det li-

geledes den udbetalende myndighed, der har ansvaret for at håndtere fejlen samt at udbetale

på anden vis. Med afviklingen af ventekontoen opnås en politisk tilsigtet ensretning i håndte-

ringen af offentlige udbetalinger, der fejler, ved at lade Skatteforvaltningen hjemtage ansva-

ret for håndteringen af egne udbetalinger på samme vis som øvrige offentlige udbetalende

myndigheder.

Digitaliseringsministeriet deler ikke KMD’s vurdering

af, at Skatteforvaltningen ikke har mulig-

hed for at etablere tekniske snitflader, der tillader Skatteforvaltningen at foretage automati-

ske udbetalinger, hvis en borger eller virksomhed efterfølgende anviser en Nemkonto. Hø-

ringssvaret giver således ikke anledning til ændringer til lovforslaget.

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

Sammenfatning af ændringer i lovforslaget efter høringen

3.1

Ændringer på baggrund af høringen

De indkomne høringssvar har givet anledning til følgende ændringer i lovforslaget:

•

Lovforslagets § 2, stk. 1 og § 3, stk. 1 og 2, bemærkningerne hertil og pkt. 2.1.2 i de

almindelige bemærkninger er præciseret med henblik på i højere grad at bringe be-

stemmelsens ordlyd i overensstemmelse med bemærkningerne hertil.

Det er tydeliggjort i pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at den nu-

værende praksis, hvormed den offentlige udbetaler selv vedligeholder egne ydelses-

arter, videreføres, samt at Digitaliseringsstyrelsen på et senere tidspunkt kan hjem-

tage opgaven.

Der er indsat en beskrivelse i pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger om

forskellen mellem den regulering, pengeinstitutter og betalings- og e-pengeinstitut-

ter er underlagt, særligt i forhold til beskyttelse af indskydernes midler, samt må-

derne hvorpå institutterne kan sikre midler.

Det er præciseret i pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger og bemærk-

ningerne til § 5, at der kan fastsættes regler om anvendelsen af konti i sanktions-

ramte institutter som Nemkonti.

Det er præciseret i pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger og bemærk-

ningerne til § 5, at det ikke er en forudsætning, at betalingsmodtageren selv ejer den

konto, der anvises som Nemkonto.

Det er præciseret i pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at mulighe-

den for at anvise konti i udenlandske kreditinstitutter er en videreførelse af gæl-

dende ret, samt hvilke forhold der ligger til grund for, at det fremover også bliver

muligt at anvise konti i betalings- og e-pengeinstitutter som Nemkonti.

Det er tydeliggjort i pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger og bemærk-

ningerne til § 7 (tidligere § 6), hvordan anvisning, foretaget af en fuldmagtshaver el-

ler værge, påvirker aktiveringsproceduren.

Der er tilføjet som eksempel i bemærkningerne til lovforslagets § 8, at a-kasserne er

underlagt definitionen af offentlige udbetalere, jf. § 8, stk. 1, nr. 3.

Lovforslagets § 14 (tidligere § 15), bemærkningerne hertil og pkt. 2.4.2.4 i de almin-

delige bemærkninger er justeret med henblik på at tydeliggøre, at betalingsmodtage-

ren først bærer risikoen for forsinket betaling ved manglende anvisning af en Nem-

konto, en ydelsesspecifik konto eller en anden konto, hvortil udbetaling kan ske, eller

ved betalingsmodtagerens manglende medvirken til at sikre, at udbetaling af tilgode-

havendet kan gennemføres på anden måde.

Det er præciseret i § 15, stk. 2 (tidligere § 16, stk. 2), bemærkningerne hertil samt

pkt. 2.4.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at bestemmelsen, der tillader

en offentlig myndighed at fratrække meromkostninger forbundet med overførsler til

udlandet, viger for anden relevant lovgivning.

Pkt. 2.8.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger er uddybet med en beskrivelse

af, i hvilke tilfælde en offentlig udbetaler har pligt til at udbetale uden om Nemkon-

tosystemet.

I bemærkningerne til § 20, stk. 2, er det tilføjet, at der kan fastsættes regler som af-

grænser, hvilke institutter der kan omfattes af forpligtelsen til offentlig tjeneste.

Det er indarbejdet i pkt. 2.12.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at Digita-

liseringsministeriet vil foretage en kommunikationsindsats til alle betalingsmodta-

gere med indestående beløb på ventekontoen efter lovens ikrafttrædelse.

Justeringer vedrørende data

§ 17, stk. 3 (tidligere § 18, stk. 3), og bemærkningerne til bestemmelsen er udgået. I

pkt. 2.6.2 i de almindelige bemærkninger er de relevante afsnit vedrørende bestem-

melsens indhold slettet. Det er derudover beskrevet, at de private udbetalere selv vil

skulle have hjemmel til at behandle personnumre i forbindelse med kontoopslag i

Nemkontosystemet.

Digitaliseringsministeriets overvejelser om dataminimering er tilføjet i pkt. 2.10.2.5 i

lovforslagets almindelige bemærkninger og bemærkningerne til § 24, så det fremgår,

•

3.1.1

•

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

•

at Digitaliseringsstyrelsen vil vurdere, om oplysninger om visse persongrupper kan

slettes straks efter modtagelse baseret på, at andelen af personer, der har anvist en

Nemkonto, er lav.

I pkt. 2.10.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger er det tilføjet, at behandlin-

gen til statistiske formål vil tjene til at danne et overordnet billede af risiko for svin-

del med Nemkonti.

I pkt. 2.10.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger er der fjernet henvisning til,

at resultatet af behandlingen ikke er personoplysninger, og tilføjet, at personoplys-

ninger vil blive anonymiseret eller pseudonymiseret ved offentliggørelse.

I pkt. 2.10.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger og i bemærkningerne til §

24, stk. 3, er private kontoformidlere fjernet, og betalingsafviklende institutter er til-

føjet i de almindelige bemærkninger, fra oplistningen af anvendere, der kan modtage

oplysninger til kontrol- og tilsynsopgaver.

I pkt. 2.10.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger er det tilføjet, at den enkelte

anvender vil skulle anmode Digitaliseringsstyrelsen om oplysninger og være ansvarlig

for at sikre, at den konkrete anmodning er baseret på en kontrol- eller tilsynsopgave.

I pkt. 2.10.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger er det tilføjet, at efter vide-

regivelsen til anvenderne vil oplysningerne kun fremgå af Nemkontosystemets sy-

stemlog, som vil blive slettet løbende, samt at Digitaliseringsstyrelsen er dataansvar-

lig for oplysningerne, når de behandles i Nemkontosystemet.

Lovforslagets § 25 er justeret, hvor hjemlen, til at Digitaliseringsstyrelsen kan ind-

hente oplysninger fra ”øvrige myndigheder”, er udgået, så det kun er navngivne

myndigheder og registre, styrelsen kan indhente oplysninger fra med hjemmel i lov-

forslaget.

I hele lovforslaget er ”personoplysninger og oplysninger om privatpersoner og juridi-

ske enheder” ændret til ”oplysninger om privatpersoner og juridiske enheder”.

3.2

Ændringer på Digitaliseringsministeriets egen foranledning

Derudover har Digitaliseringsministeriet på egen foranledning foretaget følgende ændringer i

lovforslaget:

•

Det er tilføjet til lovforslagets § 7 (tidligere § 6), at ministeren for digitalisering kan

fastsætte regler om, hvornår en Nemkonto eller ydelsesspecifik konto kan slettes af

Digitaliseringsstyrelsen i Nemkontosystemet. Dette med henblik på at kunne fast-

sætte regler om, at styrelsen eksempelvis kan slette en anvist konto, med samme

virkning, som når en betalingsmodtager selv sletter en Nemkonto. Dette forventes at

være i særlige tilfælde og på et nærmere fastsat tidspunkt, eksempelvis efter en pri-

vatpersons død, en juridisk enheds konkurs eller ophør.

Det er præciseret i pkt. 2.4.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at ministe-

ren for digitalisering kan fastsætte regler om frakobling og suspension af offentlige

udbetalere fra Nemkontosystemet.

§ 17, stk. 1 (tidligere § 18, stk. 1), er tilpasset, så det ikke længere fremgår, at der skal

være en aftale mellem den private udbetaler og betalingsmodtageren. Desuden er §

17, stk. 5 (tidligere § 18, stk. 5), udgået, som indeholdt en bemyndigelse, hvorefter

ministeren for digitalisering kunne fastsætte regler om, hvornår en aftale i visse til-

fælde kunne anses for indgået. Tilpasningerne er foretaget, da Digitaliseringsministe-

riet vurderer, at lovforslaget om Nemkonto ikke skal regulere, hvordan aftaleforhol-

det mellem den private udbetaler og betalingsmodtageren skal se ud, da det er den

private udbetaler, der skal indestå for at have et lovligt behandlingsgrundlag til at be-

handle personoplysningerne fra Nemkontosystemet, herunder til at betalingsmodta-

gerens Nemkonto er rette betalingssted, og at betalingsmodtagerens personnummer

kan anvendes til at indhente kontooplysningerne fra Nemkontosystemet. Det er des-

uden præciseret i pkt. 2.6.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt bemærk-

ningerne til § 17 (tidligere § 18), at Digitaliseringsstyrelsen som udgangspunkt kan

lægge til grund, at den private udbetaler har ret til at behandle betalingsmodtage-

rens personnummer og kontooplysninger ved en privat udbetalers kontoopslag i

Nemkontosystemet.

•

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

•

§ 18, stk. 2, nr. 5 (tidligere § 19, stk. 2, nr. 5), er udgået, således at datacentraler

(som nu kaldes operatører af finansielle digitale infrastrukturer) ikke kan være pri-

vate kontoformidlere. Der er i stedet tilføjet en ny bestemmelse, hvorefter operatø-

rer af finansiel digital infrastruktur kan tilsluttes Nemkontosystemet på vegne af en

eller flere private kontoformidlere, samt mulighed for at fastsætte regler om opera-

tørernes anvendelse af Nemkontosystemet, jf. § 18 (tidligere § 19), bemærkningerne

hertil og pkt. 2.6.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. I dag er flere pengein-

stitutter tilsluttet Nemkontosystemet via en operatør af finansiel digital infrastruk-

tur, hvor det i dag er operatøren, der er privat kontoformidler. Digitaliseringsministe-

riet vurderer, at det er mere hensigtsmæssigt, at det i disse tilfælde er pengeinstitut-

tet, der er privat kontoformidler, da pengeinstitutterne i disse tilfælde har aftalerne

med de private udbetalere. Med denne foreslåede ordning tydeliggøres retsstillingen

for både operatørerne og de pengeinstitutter, der er tilsluttet Nemkontosystemet via

en operatør.

I bemærkningerne til § 20, stk. 4 er det tilføjet, at der ved kontrol af regnskab for be-

taling for offentlig tjeneste kan ske involvering af ekstern revisor.

Pkt. 2.7.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger og bemærkningerne til § 20 er

justeret, så det tydeliggøres, at institutternes hjemmel til at behandle de oplysnin-

ger, der er nødvendige for at udføre forpligtelserne til offentlig tjeneste, jf. lovforsla-

gets § 20, stk. 3, er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c. Såfremt in-

stitutterne skal behandle oplysninger fra Nemkontosystemet til deres kontrol- og til-

synsopgaver, jf. lovforslagets § 24, stk. 3, skal institutterne selv have behandlings-

hjemmel hertil.

Det er tilføjet i bemærkningerne til lovforslagets § 21, at Digitaliseringsstyrelsen

blandt andet skal sørge for, at der indgås aftaler med de offentlige udbetaleres beta-

lingsafviklende institutter eller disses operatører af finansielle digitale infrastruktu-

rer.

Pkt. 2.10.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger er omstruktureret og inddelt i

fem emner med overskrifter.

I pkt. 2.10.2.2 og 2.10.2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger og bemærknin-

gerne til §§ 24, stk. 1, og 25 er det tilføjet, at der også vil blive behandlet oplysninger

om værgemål.

I pkt. 2.10.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger og i bemærkningerne til §

24, stk. 4, er det præciseret, at det forventes, at pligten til endeligt at slette oplysnin-

gen om en anvist konto vil indtræde senest 2 år efter, at Digitaliseringsstyrelsen har

registreret den anviste konto som slettet i Nemkontosystemet. Det forventes der-

med, at der vil ske endelig sletning af oplysningen senest 5 år efter en privatpersons

død, ved en juridisk enheds ophør, eller såfremt en fysisk person ophører med at

være arbejdsgiver eller selvstændig erhvervsdrivende.

I pkt. 3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger er det tilføjet, at oplysningerne,

der vil blive behandlet til Nemkontosystemets anvenderes kontrol- og tilsynsopga-

ver, ikke vil være følsomme personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforord-

ningens artikel 9 eller 10.

Det er indarbejdet i lovforslagets § 31, stk. 6, samt bemærkningerne hertil, at Digita-

liseringsstyrelsen vil varsle betalingsmodtagere med indestående beløb på ventekon-

toen ved offentliggørelse i Statstidende senest 12 måneder før tidspunktet for ind-

tægtsføring.

Det er indarbejdet i pkt. 2.12.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt i be-

mærkningerne til § 31, at Digitaliseringsstyrelsen ikke vil forsøge at orientere beta-

lingsmodtagere, der har et eller flere indestående beløb på ventekontoen til en sam-

let værdi af 200 kroner eller derunder. Dog vil det fortsat være muligt for betalings-

modtagere, med indestående beløb under bagatelgrænsen, at få beløbene udbetalt

på samme vilkår som beløb, der er over bagatelgrænsen.

Det er justeret i lovforslagets § 31, stk. 7, at pengebeløb på ventekontoen, som skal

gældsmodregnes, skal overføres til told- og skatteforvaltningen forud for eventuel

indtægtsføring af restbeløbet. Justeringen fremgår også af pkt. 2.12.2.1 i lovforsla-

gets almindelige bemærkninger samt bemærkningerne til § 31, stk. 7.

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

•

Det er indarbejdet i pkt. 2.12.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at vente-

kontoen har været benyttet til udbetalinger, selvom modtageren ikke er omfattet af

§ 19 i Nemkontobekendtgørelsen og dermed ikke skal anvise en Nemkonto.

§ 35, stk. 5, er tilføjet med henblik på at videreføre bekendtgørelser udstedt i medfør

af bestemmelser i lov om offentlige betalinger m.v., uanset at bestemmelserne i lov

om offentlige betalinger m.v. ophæves.

Der er herudover foretaget ændringer af sproglig, redaktionel og lovteknisk karakter, der ikke

har betydning for lovforslagets indhold.