L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

Udvalget for Digitalisering og It 2024-25
L 173 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 173

Folketinget 2024-25

Fremsat den 26. marts 2025 af ministeren for digitalisering (Caroline Stage Olsen)

Forslag

til

Lov om Nemkonto

Kapitel 1

Definitioner

§ 1.

I denne lov forstås ved:

Nemkonto: En konto i et kontoførende institut, som

betalingsmodtageren har anvist som den konto, hvortil

offentlige udbetalere, jf. § 8, kan udbetale pengebeløb.

Nemkontosystemet: System med informationer om

privatpersoners og juridiske enheders Nemkonti og

ydelsesspecifikke konti og de relaterede funktioner til

anvisning af konti, tilføjelse af kontooplysninger til

en betalingsordre, overførsler af betalingsordrer samt

kontoopslag.

Privatperson: En fysisk person, som udelukkende age-

rer på vegne af sig selv uden forbindelse til en juridisk

enhed.

Juridisk enhed: En fysisk person i dennes egenskab

af arbejdsgiver eller selvstændig erhvervsdrivende, en

dansk eller udenlandsk juridisk person eller en filial

af en udenlandsk juridisk person, en trust eller et

juridisk arrangement, der ligner en trust, en statslig

administrativ enhed, en region, en kommune eller et

kommunalt fællesskab.

Betalingsmodtager: En privatperson eller juridisk en-

hed, som er den tiltænkte modtager af de pengebeløb,

der indgår i en betalingstransaktion.

Ydelsesspecifik konto: En konto i et kontoførende in-

stitut, hvortil en bestemt offentlig udbetaler kan udbe-

tale ydelser af en bestemt ydelsesart til betalingsmod-

tageren.

Ydelsesart: Kategorisering af de ydelser, som offentli-

ge udbetalere udbetaler til betalingsmodtagere.

Anvise: Betalingsmodtagerens udpegning af den kon-

to, betalingsmodtageren ønsker registreret som Nem-

konto eller ydelsesspecifik konto i Nemkontosyste-

met.

Betalingsordre: Instruktion fra en offentlig udbetaler,

som sendes gennem Nemkontosystemet, til det be-

talingsafviklende institut om at gennemføre en beta-

lingstransaktion til en betalingsmodtager.

Komplet betalingsordre: Betalingsordre i Nemkonto-

systemet, der af den offentlige udbetaler er påført

oplysning om, hvortil betalingen skal overføres, hvor-

for der ikke påføres kontooplysninger fra Nemkonto-

systemet.

Kontoopslag: Et opslag, som en privat udbetaler gen-

nemfører via en privat kontoformidler i Nemkontosy-

stemet med det formål at få oplyst en betalingsmodta-

gers kontooplysninger.

Kapitel 2

Anvisning af Nemkonti og ydelsesspecifikke konti i

Nemkontosystemet

Anvisning af Nemkonti

§ 2.

Privatpersoner, som i henhold til § 3, stk. 1, nr. 1,

i lov om Det Centrale Personregister er tildelt et personnum-

mer, og som ikke er registreret som udrejst af Danmark,

skal så vidt muligt, og senest i forbindelse med den første

udbetaling fra en offentlig udbetaler, anvise en konto som

Nemkonto, hvortil offentlige udbetalere kan foretage udbe-

taling af pengebeløb.

Stk. 2.

Privatpersoner, som ikke er omfattet af stk. 1, kan,

hvis de i henhold til lov om Det Centrale Personregister eller

regler fastsat i medfør heraf er tildelt et personnummer, an-

vise en konto som Nemkonto. Udbetaling til en Nemkonto

for personer omfattet af 1. pkt. skal dog være aftalt med den

offentlige udbetaler, hvis personen forud for anvisningen

10)

11)

Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 om en informationsprocedure

med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).

DK000103

Digitaliseringsministeriet

Digitaliseringsstyrelsen, j.nr. 2025-2714

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

modtager betalinger fra den pågældende offentlige udbetaler

til en anden konto.

Stk. 3.

En privatperson kan kun anvise én Nemkonto.

§ 3.

Juridiske enheder, som er tildelt et CVR-nummer

efter § 5 i lov om Det Centrale Virksomhedsregister, skal

så vidt muligt, og senest i forbindelse med den første udbe-

taling fra en offentlig udbetaler, anvise en konto som Nem-

konto, hvortil offentlige udbetalere kan foretage udbetaling

af pengebeløb. Tilsvarende gælder for juridiske enheder,

der er registreret hos told- og skatteforvaltningen med et

SE-nummer.

Stk. 2.

Juridiske enheder, som ikke er omfattet af stk. 1,

men som opfylder betingelserne for frivillig registrering i

Det Centrale Virksomhedsregister efter lov om Det Centrale

Virksomhedsregister eller regler fastsat i medfør heraf, skal

for at kunne modtage betalinger fra en offentlig udbetaler

1) være optaget i Det Centrale Virksomhedsregister efter

reglerne om frivillig registrering og

2) så vidt muligt anvise en konto som Nemkonto efter

reglerne i stk. 1.

Stk. 3.

En juridisk enhed kan kun anvise én Nemkon-

to. Juridiske enheder kan dog anvise selvstændige Nemkonti

til underliggende P-numre eller SE-numre. Anvendelsen af

Nemkonti for underliggende P-numre skal være aftalt med

den offentlige udbetaler.

Anvisning af ydelsesspecifikke konti

§ 4.

Betalingsmodtagere omfattet af §§ 2 eller 3 kan anvi-

se en konto som ydelsesspecifik konto, hvortil en bestemt

offentlig udbetaler kan foretage udbetaling af pengebeløb af

en bestemt ydelsesart.

Konti der kan anvises som Nemkonti og ydelsesspecifikke

konti

§ 5.

Konti med en dansk eller internationalt anerkendt

kontoidentifikation, der føres i følgende institutter, kan anvi-

ses som Nemkonti eller ydelsesspecifikke konti:

1) Dansk pengeinstitut: En virksomhed, der har tilladelse

fra Finanstilsynet til at drive virksomhed som pengein-

stitut i henhold til lov om finansiel virksomhed.

2) Dansk betalings- eller e-pengeinstitut: En virksomhed,

der har tilladelse fra Finanstilsynet til at udøve aktivite-

ter som betalingsinstitut eller e-pengeinstitut i henhold

til lov om betalinger, og som er kontoførende udbyder

af betalingskonti.

3) EU-/EØS-kreditinstitut: En virksomhed, der har tilla-

delse fra et EU-/EØS-lands finansielle tilsynsmyndig-

hed til at udøve aktiviteter som kreditinstitut i henhold

til det pågældende EU-/EØS-lands nationale lovgiv-

ning, der implementerer Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv om adgang til at udøve virksomhed som

kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutters anven-

delse.

4) EU-/EØS-betalings- eller e-pengeinstitut: En virksom-

hed, der har tilladelse fra et EU-/EØS-lands finansielle

tilsynsmyndighed til at udøve aktiviteter som betalings-

eller e-pengeinstitut i henhold til det pågældende EU-/

EØS-lands nationale lovgivning, der implementerer

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om betalings-

tjenester i det indre marked og Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv om adgang til at optage og udøve

virksomhed som udsteder af elektroniske penge og til-

syn med en sådan virksomhed, og som er kontoførende

udbyder af betalingskonti.

5) Færøsk eller grønlandsk pengeinstitut: En virksomhed,

der har tilladelse fra Finanstilsynet til at drive virk-

somhed som pengeinstitut i henhold til anordning om

ikrafttræden for Færøerne af lov om finansiel virksom-

hed eller anordning om ikrafttræden for Grønland af

lov om finansiel virksomhed.

6) Færøsk betalings- eller e-pengeinstitut: En virksomhed,

der har tilladelse fra Finanstilsynet til at udøve aktivite-

ter som betalingsinstitut eller e-pengeinstitut i henhold

til anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om

betalinger, og som er kontoførende udbyder af beta-

lingskonti.

7) Tredjelandskreditinstitut: En virksomhed, der er etable-

ret i et land uden for EU/EØS, og som har tilladelse fra

det pågældende lands finansielle tilsynsmyndighed til

at udøve aktiviteter, der består i at tage imod indskud

fra offentligheden samt i at yde lån for egen regning,

der er tilknyttet konti, der føres af den pågældende

virksomhed i eget navn.

Stk. 2.

Ministeren for digitalisering kan fastsætte regler

om betingelser for, at konti, der føres i institutter omfattet af

stk. 1, kan anvendes som Nemkonti eller ydelsesspecifikke

konti. Endvidere kan ministeren fastsætte regler om, hvilke

kontotyper, der kan anvises som Nemkonti og ydelsesspeci-

fikke konti, og krav til hvilke kontoidentifikationer, en konto

skal have for at kunne anvises som Nemkonto eller ydelses-

specifik konto.

Anvisning, ændring og sletning af konti i Nemkontosystemet

§ 6.

En betalingsmodtagers anvisning, ændring eller slet-

ning af en konto til Nemkontosystemet har senest virkning

for betalinger, der er til disposition på betalingsmodtagerens

konto den femte bankdag, efter at kontoen er registreret som

aktiv eller ophørt Nemkonto eller ydelsesspecifik konto i

Nemkontosystemet. For betalinger til udenlandske konti kan

virkningstidspunkt dog være senere end den femte bankdag,

efter at kontoen er registreret som aktiv eller ophørt, som

følge af at den samlede ekspeditionstid for udenlandske be-

talinger kan være længere.

§ 7.

Ministeren for digitalisering fastsætter regler om be-

talingsmodtageres anvisning, ændring eller sletning af en

konto som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto, herunder

kan der fastsættes krav om, at anviste eller ændrede konti

i visse tilfælde skal aktiveres af betalingsmodtageren for at

blive registreret som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto i

Nemkontosystemet.

Stk. 2.

Ministeren for digitalisering kan fastsætte regler

om, hvornår en Nemkonto eller ydelsesspecifik konto kan

slettes af Digitaliseringsstyrelsen i Nemkontosystemet.

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

Kapitel 3

Offentlige udbetalere

Definition af offentlige udbetalere

§ 8.

Ved offentlige udbetalere forstås:

1) Myndigheder inden for den offentlige forvaltning.

2) Domstolene.

3) Institutioner, foreninger, fonde m.v., hvis udgifter eller

regnskabsmæssige underskud dækkes ved statstilskud

eller ved bidrag, afgift eller anden indtægt i henhold til

lov.

4) Institutioner, foreninger, fonde m.v., som modtager ka-

pitalindskud, tilskud, lån, garanti eller anden støtte fra

staten eller en institution m.v., som er omfattet af nr. 3,

såfremt kapitalindskuddet m.v. har væsentlig betydning

for modtageren.

5) Selvejende institutioner m.v., hvis driftsbudget er opta-

get på bevillingslov.

6) Selvejende institutioner m.v., som en kommune eller

region har indgået driftsoverenskomst med.

Stk. 2.

Ministeren for digitalisering kan efter anmodning

fra hver af Folketingets institutioners ledelser bestemme, at

Folketinget og institutioner under Folketinget er offentlige

udbetalere.

Fravigelse af lovens regler for offentlige udbetalere

§ 9.

Offentlige udbetalere omfattet af § 8 er ikke omfattet

af lovens bestemmelser i det omfang, andet følger af anden

lovgivning.

Stk. 2.

Vedkommende kommune eller region kan beslutte,

at §§ 10-16 og regler fastsat i medfør heraf ikke finder

anvendelse på en offentlig udbetaler omfattet af § 8, stk. 1,

nr. 6.

Stk. 3.

Vedkommende minister kan efter forhandling med

ministeren for digitalisering fastsætte regler om, at §§ 10-16

og regler fastsat i medfør heraf ikke finder anvendelse på en

eller flere offentlige udbetalere omfattet af § 8, stk. 1, nr. 3

og 4.

Offentlige udbetaleres indberetning til Nemkontosystemet

§ 10.

Offentlige udbetalere kan på anmodning fra beta-

lingsmodtagere indberette anvisning, ændring og sletning af

konti som Nemkonti i Nemkontosystemet.

Stk. 2.

Ministeren for digitalisering kan fastsætte regler

om, hvilke offentlige udbetalere, som på anmodning fra be-

talingsmodtagere skal indberette anvisning, ændring og slet-

ning af konti som Nemkonti i Nemkontosystemet, herunder

undtagelser herfor samt regler for de offentlige udbetaleres

dokumentationskrav, administration af Nemkonti m.v.

§ 11.

Offentlige udbetalere skal på anmodning fra beta-

lingsmodtagere indberette anvisning, ændring eller sletning

af konti som ydelsesspecifikke konti i Nemkontosystemet

for ydelser, de selv udbetaler, jf. dog stk. 3. Den offentlige

udbetaler fastsætter, hvilke ydelser der er omfattet af en

ydelsesart.

Stk. 2.

En offentlig udbetaler kan på anmodning fra en

betalingsmodtager låse en ydelsesspecifik konto i Nemkon-

tosystemet, så betalingsmodtageren ikke selv kan foretage

ændringer heraf. Betalingsmodtageren kan ved henvendelse

til den offentlige udbetaler få kontoen ændret eller låsningen

ophævet.

Stk. 3.

Kan en offentlig udbetaler efter anden lovgivning

bestemme, på hvilken måde betaling af en ydelse til en beta-

lingsmodtager skal ske, kan den offentlige udbetaler anvise

og låse en ydelsesspecifik konto, uanset at betalingsmodta-

geren ikke har anmodet herom.

Stk. 4.

Når en offentlig udbetaler kan låse en ydelsesspeci-

fik konto efter stk. 2 eller 3, kan den pågældende offentlige

udbetaler tilsvarende instruere den, der forestår udbetalin-

gerne, om at gennemføre denne handling samt indberette

anvisning, ændring eller sletning af låste ydelsesspecifikke

konti i Nemkontosystemet.

Stk. 5.

Ministeren for digitalisering kan fastsætte regler

om de offentlige udbetaleres dokumentationskrav, admini-

stration af ydelsesspecifikke konti m.v.

Offentlige udbetaleres anvendelse af Nemkontosystemet

§ 12.

Offentlige udbetalere skal anvende Nemkontosyste-

met til at foretage betalinger til betalingsmodtagere med en

Nemkonto eller en ydelsesspecifik konto, jf. dog stk. 3, § 9,

stk. 1 og 2, § 13, stk. 2 og 3, og regler fastsat i medfør af §

9, stk. 3.

Stk. 2.

Offentlige udbetalere skal anskaffe Nemkontosy-

stemet fra Digitaliseringsstyrelsen.

Stk. 3.

Offentlige udbetalere er ikke forpligtede til at

anvende Nemkontosystemet til at foretage betalinger i det

omfang, andet følger af anden lovgivning.

Stk. 4.

Ministeren for digitalisering kan fastsætte regler

for offentlige udbetaleres tilslutning til og anvendelse af

Nemkontosystemet, herunder regler om betaling af vederlag

for tilslutning m.v.

Offentlige udbetaleres gennemførelse af betalinger

§ 13.

En betalingsmodtagers Nemkonto eller ydelsesspe-

cifikke konto er rette betalingssted for offentlige udbetalere,

medmindre betalingsmodtageren over for den pågældende

offentlige udbetaler har anvist en anden konto, hvortil beta-

ling skal ske. Følger det af anden lovgivning, at betaling

skal ske til betalingsmodtagerens Nemkonto, vil dette altid

være rette betalingssted.

Stk. 2.

Har en betalingsmodtager anvist en anden konto

end sin Nemkonto eller ydelsesspecifikke konto, hvortil be-

taling skal ske, kan den offentlige udbetaler gennemføre

denne betaling som en komplet betalingsordre i Nemkonto-

systemet.

Stk. 3.

Har en betalingsmodtager ikke anvist en Nemkon-

to, en ydelsesspecifik konto eller en anden konto i forbindel-

se med en udbetaling fra en offentlig udbetaler, skal den

offentlige udbetaler sikre, at betalingsmodtageren får udbe-

talt sit tilgodehavende på anden måde. Det samme gælder,

når den offentlige udbetaler modtager information fra Nem-

kontosystemet om, at betaling ikke kan gennemføres.

§ 14.

En betalingsmodtager, som så vidt muligt skal anvi-

se en konto som Nemkonto efter § 2, stk. 1, eller § 3, stk.

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

1 eller 2, bærer risikoen for forsinket betaling fra en offent-

lig udbetaler, der skyldes betalingsmodtagerens manglende

anvisning af en Nemkonto, en ydelsesspecifik konto eller en

anden konto, hvortil udbetaling kan ske, eller betalingsmod-

tagerens manglende medvirken til at sikre at udbetaling af

tilgodehavendet kan gennemføres på anden måde. Tilsvaren-

de bærer betalingsmodtageren risikoen for forsinket betaling

fra en offentlig udbetaler i øvrige tilfælde, hvis betaling til

den anviste Nemkonto, ydelsesspecifikke konto eller anden

konto eller på anden måde ikke kan ske grundet forhold, der

ikke kan tilregnes Nemkontosystemet eller den offentlige

udbetaler.

§ 15.

En offentlig udbetalers betaling til betalingsmodta-

gerens Nemkonto eller ydelsesspecifikke konto i udlandet

anses for foretaget rettidigt af den offentlige udbetaler, uan-

set at betalingen er modtageren i hænde på et senere tids-

punkt end tilsvarende indenlandske betalinger, hvis

1) betalingen ekspederes samme dag som tilsvarende be-

talinger til indenlandske konti, og

2) betalingen af de tilsvarende indenlandske betalinger er

modtagerne i hænde rettidigt.

Stk. 2.

Offentlige udbetalere kan i forbindelse med gen-

nemførelsen af en betaling til en Nemkonto, ydelsesspecifik

konto eller anden konto i udlandet fratrække meromkostnin-

ger, som en overførsel af pengebeløb til kontoen er forbun-

det med, medmindre andet følger af anden lovgivning.

Modregning og udbetaling til rettighedshavere

§ 16.

Udbetaling til betalingsmodtagerens Nemkonto,

ydelsesspecifikke konto eller til en anden konto finder ikke

sted, hvis told- og skatteforvaltningen har anmodet om over-

førsel af udbetalingsbeløbet med henblik på modregning i

udbetalingsbeløbet eller med henblik på udbetaling til rettig-

hedshavere, der har rettigheder i krav på udbetalinger fra

told- og skatteforvaltningen.

Stk. 2.

Ved overførsel af et udbetalingsbeløb til told- og

skatteforvaltningen efter stk. 1 anses betaling at være foreta-

get med frigørende virkning for den offentlige udbetaler.

Stk. 3.

Ved told- og skatteforvaltningens udbetaling af

overskydende beløb efter gennemført modregning eller ud-

betaling til rettighedshavere anses told- og skatteforvaltnin-

gen som offentlig udbetaler.

Kapitel 4

Private udbetalere, private kontoformidlere og operatører af

finansielle digitale infrastrukturer

Private udbetalere

§ 17.

En privat udbetaler kan på nærmere fastsatte betin-

gelser via en privat kontoformidler foretage kontoopslag i

Nemkontosystemet, når kontooplysningerne skal anvendes

til at foretage en udbetaling til en betalingsmodtager, og

betalingsmodtagerens Nemkonto er rette betalingssted.

Stk. 2.

Privatpersoner og juridiske enheder med bopæl

eller registreret hjemsted i Danmark, i et andet EU-/EØS-

land eller på Færøerne, kan foretage kontoopslag som privat

udbetaler efter stk. 1. Det gælder dog ikke juridiske enhe-

der, som er offentlige udbetalere efter § 8, medmindre den

offentlige udbetaler er undtaget efter § 9, stk. 2, eller regler

fastsat i medfør af § 9, stk. 3.

Stk. 3.

Betalingsmodtageren kan til enhver tid meddele

en privat udbetaler, at udbetalinger ikke skal ske til modta-

gerens Nemkonto. Betalingsmodtagerens ret til ikke at få

udbetalingsbeløb indsat på sin Nemkonto kan ikke fraviges

ved aftale.

Stk. 4.

Ministeren for digitalisering kan fastsætte regler

om private udbetaleres kontoopslag, herunder regler om

hvornår og hvordan private udbetalere kan foretage kon-

toopslag via en privat kontoformidler og private udbetaleres

underretningspligt.

Stk. 5.

Ministeren for digitalisering kan fastsætte regler

om Digitaliseringsstyrelsens, system- og driftsleverandørers,

offentlige udbetaleres og kontoindberettende institutters er-

statningsansvar og begrænsninger heraf over for private

udbetalere som følge af manglende tilgængelighed af Nem-

kontosystemet, systemfejl i Nemkontosystemet og for fejl i

betalingsmodtageres kontooplysninger m.v.

Stk. 6.

Ministeren for digitalisering kan fastsætte regler

om Digitaliseringsstyrelsens meddelelse til private udbetale-

re af påtale, påbud og udelukkelse fra at foretage kontoop-

slag via en privat kontoformidler ved manglende overhol-

delse af regler, aftaler eller vilkår for kontoopslag i Nem-

kontosystemet.

Private kontoformidlere

§ 18.

En privat kontoformidler kan på nærmere fastsatte

betingelser på vegne af en privat udbetaler foretage kon-

toopslag i Nemkontosystemet til brug for udbetalinger.

Stk. 2.

Følgende virksomheder kan efter aftale med Digi-

taliseringsstyrelsen tilsluttes Nemkontosystemet som private

kontoformidlere:

1) Et pengeinstitut med en tilladelse efter lov om finansiel

virksomhed eller anordning om ikrafttræden for Færø-

erne af lov om finansiel virksomhed.

2) Et betalings- eller e-pengeinstitut med tilladelse efter

lov om betalinger, anordning om ikrafttræden for Færø-

erne af lov om betalinger eller et EU-/EØS-betalings-

eller e-pengeinstitut med tilladelse efter det pågælden-

de EU-/EØS-lands nationale lovgivning, der implemen-

terer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om beta-

lingstjenester i det indre marked og Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv om adgang til at optage og

udøve virksomhed som udsteder af elektroniske penge

og tilsyn med en sådan virksomhed.

3) Et EU-/EØS-kreditinstitut med tilladelse efter det på-

gældende EU-/EØS-lands nationale lovgivning, der im-

plementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut

og om tilsyn med kreditinstitutters anvendelse.

4) Et forsikringsselskab med tilladelse efter lov om forsik-

ringsvirksomhed eller et EU-/EØS-forsikringsselskab

med tilladelse efter det pågældende EU-/EØS-lands

nationale lovgivning, der implementerer Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv om adgang til og udøvelse

af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed.

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

Stk. 3.

Ministeren for digitalisering kan fastsætte yderli-

gere regler om, hvilke virksomheder der kan tilsluttes Nem-

kontosystemet som private kontoformidlere. Ministeren for

digitalisering kan endvidere fastsætte regler om private kon-

toformidleres anvendelse af og tilslutning til Nemkontosy-

stemet, herunder regler om gebyr og vilkår.

Stk. 4.

Ministeren for digitalisering kan fastsætte regler

om Digitaliseringsstyrelsens, system- og driftsleverandørers,

offentlige udbetaleres og kontoindberettende institutters er-

statningsansvar og begrænsninger heraf over for private

kontoformidlere som følge af manglende tilgængelighed af

Nemkontosystemet, systemfejl i Nemkontosystemet og for

fejl i betalingsmodtageres kontooplysninger m.v.

Stk. 5.

Ministeren for digitalisering kan fastsætte regler

om Digitaliseringsstyrelsens meddelelse til private kontofor-

midlere af påtale, påbud og udelukkelse fra at anvende

Nemkontosystemet ved manglende overholdelse af regler,

aftaler eller vilkår for anvendelse af eller tilslutning til Nem-

kontosystemet.

Operatører af finansielle digitale infrastrukturer

§ 19.

En operatør af finansiel digital infrastruktur kan

på vegne af en privat kontoformidler tilsluttes Nemkontosy-

stemet på nærmere fastsatte betingelser og efter aftale med

Digitaliseringsstyrelsen.

Stk. 2.

En operatør af finansiel digital infrastruktur skal

for at kunne tilsluttes Nemkontosystemet være udpeget af

Finanstilsynet efter § 333, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel

virksomhed som operatør af finansiel digital infrastruktur

eller være en virksomhed med registreret hjemsted i et andet

EU-/EØS-land, der opfylder det pågældende EU-/EØS-lands

nationale lovgivning svarende til § 333, stk. 1, nr. 2, i lov

om finansiel virksomhed, og som er underlagt tilsyn fra

den kompetente tilsynsmyndighed i det pågældende EU-/

EØS-land, svarende til Finanstilsynets tilsyn med en dansk

operatør af finansiel digital infrastrukturs overholdelse af §

333 m, i lov om finansiel virksomhed.

Stk. 3.

Ministeren for digitalisering kan fastsætte yderli-

gere regler om, hvilke virksomheder der kan tilsluttes Nem-

kontosystemet som operatør af finansiel digital infrastruk-

tur. Ministeren for digitalisering kan endvidere fastsætte

regler om operatører af finansielle digitale infrastrukturers

anvendelse af og tilslutning til Nemkontosystemet, herunder

regler om gebyr og vilkår.

Stk. 4.

Ministeren for digitalisering kan fastsætte regler

om Digitaliseringsstyrelsens, system- og driftsleverandørers,

offentlige udbetaleres og kontoindberettende institutters er-

statningsansvar og begrænsninger heraf over for operatører

af finansielle digitale infrastrukturer som følge af manglende

tilgængelighed af Nemkontosystemet, systemfejl i Nemkon-

tosystemet og for fejl i betalingsmodtageres kontooplysnin-

ger m.v.

Stk. 5.

Ministeren for digitalisering kan fastsætte regler

om Digitaliseringsstyrelsens meddelelse til operatører af

finansielle digitale infrastrukturer af påtale, påbud og ude-

lukkelse fra at anvende Nemkontosystemet ved manglende

overholdelse af regler, aftaler eller vilkår for anvendelse af

eller tilslutning til Nemkontosystemet.

Kapitel 5

Institutters forpligtelser til offentlig tjeneste

§ 20.

Ministeren for digitalisering kan fastsætte regler om,

at institutter nævnt i § 5, stk. 1, nr. 1-6, kan tilslutte sig

ordningen om forpligtelser til offentlig tjeneste i relation til

Nemkontosystemet efter regler fastsat i medfør af stk. 3.

Stk. 2.

Ministeren for digitalisering kan fastsætte regler

om, at institutter nævnt i § 5, stk. 1, nr. 1 og 2, skal tilslutte

sig ordningen om forpligtelser til offentlig tjeneste i relation

til Nemkontosystemet efter regler fastsat i medfør af stk. 3.

Stk. 3.

Ministeren for digitalisering kan fastsætte regler

om, hvilke forpligtelser til offentlig tjeneste, institutter om-

fattet af regler fastsat i medfør af stk. 1 og 2, skal udføre i

relation til Nemkontosystemet, herunder at indberette konti,

der føres i det pågældende institut, som Nemkonti til Nem-

kontosystemet efter privatpersoners og juridiske enheders

anvisning samt opdatere Nemkontosystemet med korrekte

oplysninger. Ministeren for digitalisering kan desuden fast-

sætte regler om sikkerhedsmæssige og tekniske krav ved

indberetning til Nemkontosystemet m.v.

Stk. 4.

Ministeren for digitalisering kan fastsætte regler

om, at Digitaliseringsstyrelsen kan yde økonomisk støtte

til institutter for at udføre forpligtelser til offentlig tjeneste

efter regler fastsat i medfør af stk. 1-3, og om behandling

af og tilsyn med sager om økonomisk støtte, herunder regler

om ansøgning, frister, oplysning- og dokumentationskrav og

krav om erklæring fra en godkendt revisor.

Kapitel 6

Tilrådighedsstillelse af Nemkontosystemet

§ 21.

Digitaliseringsstyrelsen stiller Nemkontosystemet til

rådighed for offentlige udbetalere og private kontoformidle-

re.

Stk. 2.

Digitaliseringsstyrelsen er systemejer og sikrer ud-

vikling, drift, vedligeholdelse og forvaltning af Nemkonto-

systemet.

Stk. 3.

Digitaliseringsstyrelsen kan udpege offentlige

myndigheder eller juridiske enheder til på vegne af Digitali-

seringsstyrelsen at varetage opgaver i medfør af stk. 2.

Stk. 4.

Ministeren for digitalisering kan fastsætte nærme-

re regler om tilrådighedsstillelse af Nemkontosystemet for

offentlige udbetalere og private kontoformidlere, jf. stk. 1.

§ 22.

Ministeren for digitalisering kan stille Nemkontosy-

stemet til rådighed for grønlandske myndigheder.

Kapitel 7

Tavshedspligt

§ 23.

Offentlige udbetalere og enhver, der varetager opga-

ver efter denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, og

enhver, der i øvrigt yder bistand hertil, er under ansvar efter

straffelovens §§ 152-152 f forpligtet til at iagttage tavshed

over for uvedkommende med hensyn til oplysninger om den

tekniske og sikkerhedsmæssige indretning og om processer

for opretholdelse, vedligeholdelse og drift af sikkerhed i

Nemkontosystemet.

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

Kapitel 8

Behandling af oplysninger og dataansvar

§ 24.

Digitaliseringsstyrelsen kan behandle oplysninger

om privatpersoner og juridiske enheder, herunder oplysnin-

ger om privatpersoners og juridiske enheders Nemkonti og

ydelsesspecifikke konti, og øvrige forhold, når sådanne op-

lysninger er nødvendige til brug for udvikling, drift, vedlige-

holdelse og forvaltning af Nemkontosystemet.

Stk. 2.

Digitaliseringsstyrelsen er dataansvarlig for be-

handlingen af personoplysninger i Nemkontosystemet.

Stk. 3.

Ministeren for digitalisering kan fastsætte regler

om, at Digitaliseringsstyrelsen kan behandle oplysninger om

privatpersoner og juridiske enheder i Nemkontosystemet,

når det er nødvendigt af hensyn til anvendere af Nemkonto-

systemets kontrol- og tilsynsopgaver.

Stk. 4.

Ministeren for digitalisering fastsætter regler om

behandlingen af oplysninger i Nemkontosystemet, herunder

indhentning til og videregivelse af oplysninger fra Nemkon-

tosystemet.

§ 25.

Digitaliseringsstyrelsen kan fra told- og skattefor-

valtningen, Det Centrale Personregister og Det Centrale

Virksomhedsregister indhente de oplysninger, som er nød-

vendige til brug for udvikling, drift, vedligeholdelse og for-

valtning af Nemkontosystemet.

Kapitel 9

Kompensationsordning for privatpersoner

§ 26.

Digitaliseringsstyrelsen kan efter ansøgning tildele

og udbetale økonomisk kompensation til privatpersoner, der

ikke har modtaget en retmæssig udbetaling som følge af fejl

ved anvisning eller ændring af en konto i Nemkontosyste-

met eller som følge af en uberettiget anvisning eller ændring

af en konto i Nemkontosystemet.

Stk. 2.

Det er en betingelse for tildeling og udbetaling

af kompensation som følge af en uberettiget anvisning eller

ændring af en konto i Nemkontosystemet, at forholdet er an-

meldt til politiet i umiddelbar forlængelse af privatpersonens

kendskab hertil.

Stk. 3.

Der kan ikke tildeles kompensation til privatperso-

ner, som har handlet groft uagtsomt eller forsætligt. Der kan

dog tildeles kompensation, hvis privatpersonen på grund af

psykisk sygdom, nedsat psykisk funktionsevne eller lignen-

de tilstand ikke har været i stand til at handle fornuftsmæs-

sigt. Dette beror på en konkret vurdering under hensyn til

personens mentale tilstand, handlingens beskaffenhed eller

omstændighederne i øvrigt. 2. pkt. gælder dog ikke, hvis

personen forbigående har hensat sig i en lignende tilstand

som følge af indtagelse af beruselsesmidler, euforiserende

stoffer eller lignende, eller hvis personen havde forsæt til

den indtrådte skade.

§ 27.

Digitaliseringsstyrelsen tildeler en økonomisk kom-

pensation svarende til størrelsen på den pågældende retmæs-

sige udbetaling. Kompensationen nedsættes eller bortfalder,

hvis privatpersonen har modtaget beløbet helt eller delvist

på anden vis.

Stk. 2.

En privatperson, som har fået udbetalt kompensa-

tion fra Digitaliseringsstyrelsen, skal tilbagebetale kompen-

sationen helt eller delvist til Digitaliseringsstyrelsen i det

omfang, vedkommende på anden vis får dækket sit tab.

§ 28.

Ansøgning om økonomisk kompensation indgi-

ves digitalt til Digitaliseringsstyrelsen ved anvendelse af

den løsning, som Digitaliseringsstyrelsen anviser. Digitalise-

ringsstyrelsen kan give dispensation fra kravet om digital

ansøgning, hvis der foreligger særlige forhold, f.eks. et fy-

sisk eller psykisk handicap eller manglende it-kompetencer,

der gør, at privatpersonen ikke må forventes at kunne indgi-

ve ansøgning digitalt.

Stk. 2.

Ansøgning om kompensation skal indgives snarest

muligt efter, at privatpersonen har konstateret, at en retmæs-

sig udbetaling ikke er modtaget, og senest 13 måneder efter

den pågældende udbetaling har fundet sted.

Stk. 3.

Digitaliseringsstyrelsens afgørelser om kompensa-

tion kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

§ 29.

Digitaliseringsstyrelsen indtræder i privatpersonens

krav mod skadevolder, i det omfang Digitaliseringsstyrel-

sen har udbetalt økonomisk kompensation til privatperso-

nen. Digitaliseringsstyrelsen kan undlade at forfølge krav,

der ikke er fastslået ved dom, eller hvis omkostningerne

ved at forfølge kravet må antages ikke at stå mål med det

forventede udfald ved at forfølge kravet.

§ 30.

Ministeren for digitalisering kan fastsætte regler om

kompensationsordningen, herunder nærmere krav for øko-

nomisk kompensation, regler om indgivelse af ansøgning og

behandling af sager om kompensation.

Kapitel 10

Ventekonto

§ 31.

Ventekontoen er den statsejede konto, som Digita-

liseringsstyrelsen har oprettet, hvortil offentlige udbetalere

efter aftale med Digitaliseringsstyrelsen siden den 6. marts

2012 har kunnet foretage udbetalinger til betalingsmodtage-

re, der ikke har anvist en Nemkonto.

Stk. 2.

Der kan fra og med den 1. juli 2025 ikke overføres

pengebeløb fra offentlige udbetalere til ventekontoen, jf. dog

§ 32.

Stk. 3.

For krav på udbetaling af pengebeløb, der er over-

ført til ventekontoen senest den 30. juni 2025, indtræder

forældelse af betalingsmodtagers krav tidligst den 1. juli

2028.

Stk. 4.

Krav på udbetaling af pengebeløb, der er overført

til ventekontoen senest den 30. juni 2025, tilskrives ikke

renter fra den 1. juli 2025.

Stk. 5.

Krav på udbetaling af pengebeløb, der er overført

til ventekontoen senest den 30. juni 2025, kan ikke overdra-

ges eller gøres til genstand for retsforfølgning fra den 1. juli

2025.

Stk. 6.

Krav på udbetaling af pengebeløb, der er overført

til ventekontoen senest den 30. juni 2025, kan, medmindre

betalingsmodtageren senest den 30. juni 2028 har gjort krav

på udbetaling og anvist en konto til brug for udbetalingen,

indtægtsføres i staten den 1. juli 2028, jf. dog stk. 7. Digita-

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

liseringsstyrelsen foretager offentlig varsling i Statstidende

herom senest den 30. juni 2027.

Stk. 7.

Har en betalingsmodtager, der ikke senest den 30.

juni 2028 har gjort krav på udbetaling af pengebeløb som

anført i stk. 6 og anvist en konto til brug for udbetalingen,

forfalden gæld, der omfattes af lov om inddrivelse af gæld

til det offentlige, overføres pengebeløbet til told- og skat-

teforvaltningen med henblik på dækning af denne gæld i

overensstemmelse med dækningsrækkefølgen i § 7, stk. 1,

nr. 2 og 3, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Stk. 8.

Er et krav på pengebeløb indtægtsført efter stk. 6,

ikke forældet, vil Digitaliseringsstyrelsen efter anmodning

fra betalingsmodtageren foretage udbetaling af pengebelø-

bet, medmindre pengebeløbet er anvendt til dækning af gæld

efter stk. 7.

§ 32.

Told- og skatteforvaltningen kan fortsat foretage

udbetalinger til ventekontoen fra og med den 1. juli 2025.

Stk. 2.

For krav på udbetaling af pengebeløb, der er over-

ført til ventekontoen fra og med den 1. juli 2025, indtræder

forældelse, når der er gået 3 år efter overførslen til vente-

kontoen. Pengebeløb tilfalder staten, hvis kravet på udbeta-

ling er forældet.

Stk. 3.

Krav på udbetaling af pengebeløb, der er overført

til ventekontoen fra og med den 1. juli 2025, tilskrives ikke

renter.

Stk. 4.

Krav på udbetaling af pengebeløb overført til ven-

tekontoen fra og med den 1. juli 2025 kan ikke overdrages

eller gøres til genstand for retsforfølgning.

Stk. 5.

Ministeren for digitalisering kan efter aftale med

skatteministeren fastsætte regler om, at told- og skattefor-

valtningen fra en bestemt dato ikke længere kan foretage

udbetalinger til ventekontoen efter stk. 1.

§ 33.

Digitaliseringsstyrelsen udbetaler indestående krav

på pengebeløb på ventekontoen til betalingsmodtageren ved

dennes anvisning af en Nemkonto eller anden konto, hvortil

betaling skal ske.

§ 34.

Digitaliseringsstyrelsen udbetaler efter anmodning

indestående krav på pengebeløb på ventekontoen til den of-

fentlige udbetaler, hvis denne har udbetalt eller vil udbetale

pengebeløbet til betalingsmodtageren.

Kapitel 11

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

§ 35.

Loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Stk. 2.

Fysiske og juridiske personer, der har været private

udbetalere efter § 5 a i lov om offentlige betalinger m.v.,

og som har foretaget kontoopslag i Nemkontosystemet til og

med den 30. juni 2025, men som ikke er bosiddende eller

har registreret hjemsted i Danmark, i et andet EU-/EØS-land

eller på Færøerne og ikke er offentlig udbetaler efter § 8 kan

uanset § 17, stk. 2, foretage kontoopslag, jf. § 17, stk. 1, til

og med den 30. juni 2026.

Stk. 3.

Fysiske og juridiske personer, der har været tilslut-

tet Nemkontosystemet som private betalingsformidlere til og

med den 30. juni 2025, kan uanset § 18, stk. 2, forblive

tilsluttet Nemkontosystemet som privat kontoformidler, jf. §

18, stk. 1, til og med den 30. juni 2026.

Stk. 4.

Regler, der er fastsat i henhold til § 1, stk. 7 og

8, § 3, stk. 1 og 5, § 4, stk. 1, og § 5, stk. 2, i lov om

offentlige betalinger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 494 af 4.

maj 2023, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses

af regler udstedt i medfør af denne lov. Det samme gælder

regler fastsat i medfør af § 12, stk. 6, i lov om offentlige

betalinger m.v. i det omfang reglerne undtager institutioner,

foreninger og fonde m.v. fra bestemmelserne i §§ 1-2 a, § 3,

stk. 1 og 5, §§ 4-5 c, 6 a og 6 b i lov om offentlige betalinger

m.v.

Kapitel 12

Ændringer i anden lovgivning

§ 36.

I lov om offentlige betalinger m.v., jf. lovbekendt-

gørelse nr. 494 af 4. maj 2023, foretages følgende ændrin-

ger:

§§ 1-2 a

ophæves.

§ 3, stk. 1

ophæves.

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 1-3.

§ 3, stk. 3,

der bliver stk. 2, ændres »stk. 2« til: »stk. 1«.

§ 3, stk. 4, 1.

2. pkt.,

der bliver stk. 3, 1. og 2. pkt.,

ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 1 og 2«.

§§ 4-5 c

ophæves.

§ 6

ændres »§ 3, stk. 2« til: »§ 3, stk. 1«.

§§ 6 a

6 b

ophæves.

§ 12, stk. 1, 3

ændres »§§ 1-5 og 6-8« til: »§§ 3 og

6-8«.

§ 12, stk. 2

ændres »§§ 1-5 og 6-7« til: »§§ 3, 6 og

7«.

§ 37.

I lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1063 af 26. september 2024, som se-

nest ændret ved § 7 i lov nr. 1694 af 30. december 2024,

foretages følgende ændringer:

§ 8 b, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »der er overført til restan-

ceinddrivelsesmyndigheden i henhold til § 4 a, stk. 2, i

lov om offentlige betalinger m.v.« til: »der er sket til restan-

ceinddrivelsesmyndigheden«, og efter »eller inddrivelse«

indsættes: »eller med henblik på udbetaling til rettighedsha-

vere, der har rettigheder i krav på udbetalinger fra told- og

skatteforvaltningen«.

§ 8 b, stk. 4,

ændres »i henhold til § 4 a, stk. 2, i lov om

offentlige betalinger m.v.« til: »som nævnt i stk. 1«.

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

Kapitel 13

Territorial gyldighed

§ 38.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

2.1

Anvisning af Nemkonto

2.1.1

2.1.2

2.2

2.2.1

2.2.2

2.3

2.3.1

2.3.2

2.4

2.4.1

2.4.2

Gældende ret

Digitaliseringsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Gældende ret

Digitaliseringsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Gældende ret

Digitaliseringsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Gældende ret

Digitaliseringsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4.2.1

2.4.2.2

2.4.2.3

2.4.2.4

2.5

Modregning

2.5.1

2.5.2

2.6

2.6.1

2.6.2

2.7

2.7.1

2.7.2

2.8

2.8.1

2.8.2

2.9

2.9.1

2.9.2

2.10

Gældende ret

Digitaliseringsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Gældende ret

Digitaliseringsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Gældende ret

Digitaliseringsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Gældende ret

Digitaliseringsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Gældende ret

Digitaliseringsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Definition af offentlige udbetalere og undtagelser hertil

Offentlige udbetaleres indberetning til Nemkontosystemet

Offentlige udbetaleres anvendelse af Nemkontosystemet

Offentlige udbetaleres gennemførelse af betalinger

Anvisning af ydelsesspecifikke konti

Typer af konti og aktivering af konti i Nemkontosystemet

Offentlige udbetalere

Private udbetalere, private kontoformidlere og operatører af finansielle digitale infrastrukturer

Institutters forpligtelser til offentlig tjeneste

Tilrådighedsstillelse af Nemkontosystemet

Tavshedspligt

Behandling af oplysninger og dataansvar

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

2.10.1

2.10.2

Gældende ret

Digitaliseringsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.10.2.1

2.10.2.2

2.10.2.3

2.10.2.4

2.10.2.5

Behandling af oplysninger til brug for udvikling, drift, vedligeholdelse og

forvaltning af Nemkontosystemet

Digitaliseringsstyrelsens dataansvar

Behandling af oplysninger af hensyn til anvendere af Nemkontosystemets

kontrol- og tilsynsopgaver

Fastsættelse af regler om behandling, herunder indhentning og videregi-

velse

Indhentning af oplysninger fra centrale registre

2.11

Kompensationsordning

2.11.1

2.11.2

Gældende ret

Digitaliseringsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Gældende ret

Digitaliseringsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.12.2.1

2.12.2.2

Beløb overført til ventekontoen før lovens ikrafttrædelse

Beløb overført til ventekontoen efter lovens ikrafttrædelse

2.12

Afskaffelse af den statslige ventekonto

2.12.1

2.12.2

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1

3.2

3.3

3.4

Betydning for de offentlige udbetalere

Afviklingen af den statsejede ventekonto

Økonomiske konsekvenser for Digitaliseringsstyrelsen

Principper for digitaliseringsklar lovgivning

Konsekvenser for juridiske enheder som betalingsmodtagere

Konsekvenser for private udbetalere, private kontoformidlere og operatører af finansielle digitale

infrastrukturer

Konsekvenser for finanssektoren

Mulighed for udveksling af oplysninger til anvendernes kontrol- og tilsynsopgaver

Afviklingen af den statsejede ventekonto

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.1

4.2

4.3

4.4

4.5

10.

Administrative konsekvenser for borgerne

5.1

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

tale til privatpersoner og juridiske enheder blot ved hjælp

af deres personnummer, CVR-, SE- eller P-nummer. Nem-

kontosystemet gør det nemt og enkelt for privatpersoner

og juridiske enheder, da de kun skal indberette deres kon-

tooplysninger én gang for at kunne modtage betalinger fra

1. Indledning

Nemkontosystemet er i dag en digital offentlig infrastruktur,

der muliggør, at offentlige og private udbetalere kan udbe-

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

offentlige udbetalere og de private udbetalere, der anvender

Nemkontosystemet. Nemkontosystemet erstatter i dag opga-

ven med på den ene side at oprette og vedligeholde lokale

kontoregistre over betalingsmodtagere hos hver udbetaler,

samt på den anden side at betalingsmodtagere undgår at

skulle oplyse kontooplysninger til hver udbetaler, de modta-

ger betalinger fra.

Nemkontosystemet er samfundskritisk infrastruktur grundet

systemets centrale rolle i udbetalingen af offentlige ydelser,

såsom løn til offentligt ansatte, pension, kontanthjælp m.v.

Det eksisterende Nemkontosystem indeholder over 6 mio.

anviste konti og håndterer omkring 130 mio. offentlige og

private udbetalinger årligt.

Lovforslaget fremsættes i forbindelse med, at Digitalise-

ringsstyrelsen skal udvikle og idriftsætte et nyt Nemkonto-

system. Det er hensigten, at det nye Nemkontosystem skal

ejes af Digitaliseringsstyrelsen med henblik på, at systemet

løbende udvikles, så det er tidssvarende og til enhver tid

overholder gældende regler og standarder for offentlige it-

systemer, herunder krav til sikkerhed. Dermed sikres, at

systemet fortsat er modstandsdygtigt over for nye og mere

komplekse trusselsbilleder og, at det nye system kan imøde-

komme anvenderes forretningsbehov. Det er også et væsent-

ligt formål, at det nye Nemkontosystem fortsat sikrer, at

privatpersoner og juridiske enheder modtager deres penge

sikkert, stabilt og pålideligt.

Lovforslaget medfører ikke væsentlige ændringer for beta-

lingsmodtagerne, men indeholder en justering af de gælden-

de regler fra lov om offentlige betalinger m.v., der i vidt

omfang foreslås videreført.

Lovforslaget præciserer pligten for privatpersoner med bo-

pæl i Danmark og juridiske enheder, og udenlandske fysiske

og juridiske personer, der driver virksomhed i Danmark, til

så vidt muligt at anvise en konto som Nemkonto i forbindel-

se med udbetaling fra offentlige udbetalere. Lovforslaget vil

videreføre det nugældende princip om frit valg, således at

det er den enkelte privatperson eller juridiske enhed, der ud-

peger sin Nemkonto og eventuelle ydelsesspecifikke konti,

men samtidig ikke er til hinder for, at betalingsmodtageren

kan angive, at en konkret betaling skal indsættes på en an-

den konto.

Det konkrete institut og den konto, hvortil en udbetaling

skal ske, er fortsat betalingsmodtagerens eget valg. Nem-

kontoen forringer hermed ikke betalingsmodtagerens sty-

ringsmuligheder af deres likviditet. Lovforslaget indeholder

ikke regler, som ændrer eller supplerer regler i den øvrige

lovgivning om forholdet imellem kunde og institut. Tilsva-

rende gælder for så vidt angår de almindelige obligationsret-

lige principper, som regulerer forholdet mellem den enkelte

kunde og det enkelte institut.

Derudover foreslås det at videreføre, at offentlige udbetale-

re i bredt omfang forpligtes til at anvende Nemkontosyste-

met til at foretage betalinger til betalingsmodtagere med en

Nemkonto eller ydelsesspecifik konto. Ydermere foreslås

det at videreføre, at private udbetalere kan anvende Nem-

kontosystemet via en privat kontoformidler med henblik på

at gennemføre kontoopslag.

Det foreslås, at der fremover vil kunne videregives oplys-

ninger fra Nemkontosystemet til visse private udbetaleres

og finansielle institutters kontrol- og tilsynsopgaver med

henblik på at mindske risikoen for svindel med Nemkonto.

Lovforslaget indeholder endvidere hjemmel til, at der vil

kunne etableres en ordning om offentlig tjeneste. Dette

vil som udgangspunkt være en tilslutningsordning, hvoref-

ter betalings-, e- penge- og pengeinstitutter i Danmark og

EU/EØS frivilligt kan tilslutte sig. Såfremt der ikke opnås

den ønskede tilslutning, kan der fastsættes regler om, at

danske betalings-, e- penge- og pengeinstitutter pålægges

at udføre forpligtelser til offentlig tjeneste i relation til Nem-

kontosystemet. Ydermere foreslås det, at det fremover vil

blive muligt at anvise en konto i et betalings- og e-penge-

institut som Nemkonto. Visse bestemmelser i lovforslaget

er desuden justeret under hensyn til EU-retten, herunder

bl.a. reglerne om fri bevægelighed i det europæiske indre

marked.

Derudover foreslås det at afvikle ventekontoordningen, som

er en statsejet konto, hvortil offentlige udbetalere efter aftale

kan foretage overførsel af pengebeløb til betalingsmodtage-

re, der ikke har anvist en Nemkonto. Dette foreslås med

henblik på at håndtere de indestående pengebeløb og sikre

en standardiseret måde for de offentlige udbetaleres udbeta-

linger fremover.

Endelig foreslås det, at de gældende regler om Nemkonto i

lov om offentlige betalinger m.v. ophæves, og at der foreta-

ges enkelte tilpasninger i lov om inddrivelse af gæld til det

offentlige. Det forventes, at bekendtgørelse nr. 647 af 13.

april 2021 om Nemkontoordningen ophæves og erstattes af

flere nye bekendtgørelser samtidig med lovforslagets ikraft-

træden.

Ved overgangen fra det eksisterende Nemkontosystem til det

nye system vil der være en paralleldriftsperiode, hvor oplys-

ninger i det eksisterende Nemkontosystem løbende overfø-

res til det nye, og der gennemføres en trinvis idriftsættelse

af det nye Nemkontosystem med henblik på at understøtte

stabile og sikre udbetalinger under hele overgangen, hvor

mere end 100 udbetalingssystemer og 700 anvendere skal

tilsluttes det nye system. Lovforslaget vil finde anvendelse

på begge systemer. De eksisterende Nemkonti og ydelses-

specifikke konti vil automatisk blive overført til det nye

Nemkontosystem, så betalingsmodtagere vil modtage udbe-

talinger på deres allerede anviste konti som hidtil.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1 Anvisning af Nemkonto

2.1.1 Gældende ret

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

Efter § 1, stk. 1, i lov om offentlige betalinger m.v., skal

personer over 18 år, som i henhold til lov om Det Centrale

Personregister er tildelt et personnummer, og som ikke er

registreret som udrejst af Danmark, anvise en konto i et

pengeinstitut (en »Nemkonto«), hvortil offentlige myndig-

heder med frigørende virkning kan foretage udbetaling af

pengebeløb. Det samme gælder personer under 18 år, der i

henhold til lov om Det Centrale Personregister er tildelt et

personnummer, og som modtager betalinger fra offentlige

myndigheder.

Fysiske personer skal senest anvise en Nemkonto i forbin-

delse med den første udbetaling fra en offentlig myndighed,

jf. lovens § 1, stk. 6. Fysiske personer kan kun have én

Nemkonto, jf. § 19, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 647 af

13. april 2021 om Nemkontoordningen (Nemkontobekendt-

gørelsen).

Anvisningspligten for fysiske personer er efter lovens § 1,

stk. 1, afgrænset af både et alderskriterium og et bopælskri-

terium.

Efter alderskriteriet gælder pligten til at anvise en Nemkonto

for personer over 18 år. Personer under 18 år, som modtager

betalinger fra offentlige myndigheder, skal dog også anvise

en Nemkonto. Det omfatter bl.a. personer under 18 år, som

skal modtage ydelser fra offentlige myndigheder eller har

overskydende skat til gode. For så vidt angår personer, som

er under værgemål, påhviler det efter værgemålslovens § 24

værgen inden for hvervets omfang at varetage interesserne

for den, der er under værgemål. Dette kan efter omstændig-

hederne indebære, at værgen skal sørge for at anvise en

Nemkonto efter § 1, stk. 1, i lov om offentlige betalinger

m.v.

Bopælskriteriet er knyttet til registrering i CPR-regis-

tret. Det følger således af forarbejderne til § 1 i lov om

offentlige betalinger m.v., at bestemmelsen, for at undgå

tvivl om forståelsen af bopælskravet, er knyttet til registre-

ring i CPR-registret, uden at det senere er registreret, at

den pågældende er udrejst af Danmark, jf. Folketingstidende

2003-04, tillæg A, side 1094. Videre følger det af forarbej-

derne til § 1, stk. 1, i lov om offentlige betalinger m.v.,

at der ved registrering i CPR-registret forstås tildeling af

et personnummer efter § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om Det

Centrale Personregister (CPR-loven), hvorefter enhver skal

have tildelt et personnummer, hvis vedkommende folkere-

gistreres her i landet på grund af fødsel eller tilflytning

fra udlandet, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side

1094-1095. Anvisningspligten omfatter således ikke person-

er, der er tildelt et administrativt personnummer efter andre

bestemmelser i CPR-loven eller regler udstedt i medfør her-

af, eksempelvis fordi vedkommende inddrages under ATP

(CPR-lovens § 3, stk. 1, nr. 2), eller fordi vedkommende

ifølge skattemyndighederne skal have et personnummer i

forbindelse med skattesagsbehandling her i landet (CPR-lo-

vens § 3, stk. 1, nr. 3). Personer, der er registreret som

udrejst eller er tildelt et administrativt personnummer, har

dog mulighed for at anvise en Nemkonto, men anvendelsen

af sådanne Nemkonti skal være aftalt med den udbetalende

offentlige myndighed, jf. Nemkontobekendtgørelsens § 19,

stk. 3, og § 30, stk. 1.

For juridiske personer følger anvisningspligten af § 1, stk.

2, i lov om offentlige betalinger m.v., hvorefter juridiske

personer, som er tildelt et CVR-nummer efter lov om

Det Centrale Virksomhedsregister (CVR-loven), skal anvi-

se en konto i et pengeinstitut, hvortil offentlige myndighe-

der med frigørende virkning kan foretage udbetaling af

pengebeløb. Dette gælder også for en fysisk person, der

som arbejdsgiver eller selvstændig erhvervsdrivende tilde-

les et CVR-nummer, og for virksomheder registreret som

erhvervsdrivende hos Skatteforvaltningen.

Det følger af forarbejderne til lovens § 1, stk. 2, at de

juridiske personer, som er omfattet af anvisningspligten i

bestemmelsen, omfatter juridiske personer, som er tildelt et

CVR-nummer efter § 5, jf. § 3 i CVR-loven. Ifølge forarbej-

derne omfatter bestemmelsen dog ikke offentlige myndighe-

der, idet overførelse af beløb mellem offentlige myndighe-

der er omfattet af regler om en Offentlig Betalings Service

(OBS-konto) og Statens Koncern Betalinger, jf. lovens §§

8-11, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 1095. Mi-

nisteren for digitalisering kan dog i medfør af bestemmelsen

i lovens § 1, stk. 8, 2. pkt., bl.a. fastsætte regler, der pålæg-

ger offentlige myndigheder at anvise en pengeinstitutkonto

som Nemkonto. Der er med hjemmel i lovens § 1, stk. 8,

udstedt Nemkontobekendtgørelsen, hvorefter også offentlige

myndigheder, som er omfattet af § 3, nr. 3-6, i CVR-loven,

er omfattet af anvisningspligten, jf. Nemkontobekendtgørel-

sens § 20, jf. § 4, stk. 2, nr. 1.

De juridiske enheder, som er omfattet af § 3 i CVR-loven, er

følgende:

1) En fysisk person i dennes egenskab af arbejdsgiver

eller selvstændigt erhvervsdrivende.

2) En juridisk person eller en filial af en udenlandsk jurid-

isk person.

3) En trust eller et juridisk arrangement, der ligner en

trust.

4) En statslig administrativ enhed.

5) En region.

6) En kommune.

7) Et kommunalt fællesskab.

Anvisningspligten omfatter de juridiske enheder, der er til-

delt et CVR-nummer efter § 5 i CVR-loven. Det følger

af § 5, stk. 2, i CVR-loven, at Erhvervsstyrelsen tildeler

CVR-nummer til de juridiske enheder, der er anført i § 3, nr.

1, 2, 3 og 7, i CVR-loven, og som anmeldes til registrering

i henhold til anden lovgivning. Det følger videre af § 5, stk.

3, i CVR-loven, at Danmarks Statistik tildeler CVR-num-

mer til de juridiske enheder, der er anført i § 3, nr. 4-6, i

CVR-loven, dvs. statslige administrative enheder, regioner

og kommuner.

Det følger af § 1, stk. 2, i lov om offentlige betalinger

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

m.v., at virksomheder registreret som erhvervsdrivende hos

Skatteforvaltningen er omfattet af anvisningspligten.

Efter lovens § 1, stk. 3, skal juridiske personer, som ikke

er tildelt et CVR-nummer efter CVR-loven, for at kunne

modtage betalinger fra en offentlig myndighed:

1) være optaget i Det Centrale Virksomhedsregister efter

reglerne om frivillig registrering og

2) anvise en Nemkonto efter reglerne i lovens § 1, stk. 2.

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår det, at lovens §

1, stk. 3, hovedsageligt tager sigte på foreninger, der modta-

ger tilskud fra det offentlige efter folkeoplysningsloven og

andre tilsvarende sammenslutninger, jf. Folketingstidende

2005-06, tillæg A, side 5835 og 5840. Det betyder en lette-

re administration for det offentlige, hvis disse tilskudsmod-

tagere er identificeret på en sådan måde, at udbetalinger

kan ekspederes på samme måde som udbetalinger til borge-

re/virksomheder, dvs. via Nemkonto.

Foreninger m.fl. er ikke omfattet af pligten til at anvise en

Nemkonto efter lovens § 1, stk. 2, da de ikke er tildelt et

CVR-nummer, idet de som udgangspunkt ikke er skatte-

eller afgiftspligtige efter de herom gældende regler. Det er

imidlertid muligt for foreninger at foretage en frivillig regi-

strering, og denne registrering indebærer ikke omkostninger

for foreningerne. Der stilles ikke krav om, hvem der regi-

strerer en forening. En udbetalende myndighed vil derfor

efter aftale med foreningen kunne foretage indberetningen

på vegne af foreningen.

Ud over pligten til at anvise en Nemkonto som betingelse

for at modtage offentlige betalinger, medfører tildeling af

CVR-nummer ikke andre pligter for en forening.

Det følger af lovens § 1, stk. 4, at kravet om at anvise en

Nemkonto for at kunne modtage betalinger fra en offentlig

myndighed i lovens § 1, stk. 3, ikke finder anvendelse for

juridiske personer, som ikke opfylder betingelserne for fri-

villig registrering i Det Centrale Virksomhedsregister efter

CVR-loven eller bestemmelser fastsat i medfør heraf.

Juridiske personer skal senest i forbindelse med den første

udbetaling fra en offentlig myndighed anvise en Nemkonto,

jf. lovens § 1, stk. 6. Juridiske personer skal anvise en Nem-

konto til Nemkontosystemet under anvendelse af virksom-

hedens CVR-nummer eller i mangel heraf virksomhedens

SE-nummer, jf. § 20, stk. 1, i Nemkontobekendtgørelsen.

Juridiske personer identificeret ved et CVR-nummer kan an-

vise selvstændige Nemkonti til underliggende P-numre eller

SE-numre, men anvendelsen af Nemkonti til underliggende

P-numre skal være aftalt med den udbetalende offentlige

myndighed, jf. § 20, stk. 2, og § 30, stk. 1, i Nemkontobe-

kendtgørelsen.

Kravet, om at fysiske personer og juridiske personer skal

anvise en pengeinstitutkonto som Nemkonto, fremstår i § 1

i lov om offentlige betalinger m.v. som en absolut pligt. Det

fremgår imidlertid af forarbejderne til lov om offentlige

betalinger m.v., at pligten ikke er tvangsmæssig, men skal

forstås som en opfordring og ikke et påbud, og at manglen-

de anvisning af en Nemkonto ikke er strafsanktioneret, jf.

L 38/2003-04, bilag 2 – Høringssvar og høringsnotat, fra

finansministeren, side 20 og 29.

Det fremgår desuden af forarbejderne til lov om offentlige

betalinger m.v., at finansministeren kan fastsætte regler om

udbetalingsafviklingen, hvis en borger og virksomhed ikke

selv anviser eller er forhindret i at anvise en konto, jf. Folke-

tingstidende 2003-04, tillæg A, side 1085.

Endvidere fremgår det af forarbejderne, at gruppen uden en

pengeinstitutkonto består af personer, som enten ikke ønsker

eller ikke har mulighed for at oprette en pengeinstitutkon-

to. Om den personkreds, der fravælger en pengeinstitutkon-

to, er det anført i forarbejderne, at der i lovforslaget indgår

to bemyndigelser til finansministeren af betydning for denne

personkreds. Der lægges op til at tage betydelige hensyn

til personkredsen, der fravælger en pengeinstitutkonto, jf.

Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 1085.

De to bemyndigelser findes i hhv. § 3, stk. 1 og 2, i lov

om offentlige betalinger m.v. Efter den første bemyndigel-

se kan digitaliseringsministeren (tidligere finansministeren)

fastsætte regler om offentlige myndigheders ret til med

frigørende virkning at foretage udbetalinger til fysiske og

juridiske personer omfattet af § 1, som ikke har anvist

en Nemkonto. Denne løsning omtales i forarbejderne som

NemBetaling. Efter den anden bemyndigelse kan finansmi-

nisteren fastsætte regler om, at der kan etableres en fælles

administration for flere offentlige myndigheder inden for

et nærmere bestemt geografisk område, som kan foretage

kontante ind- og udbetalinger.

Bemyndigelserne er ikke blevet udnyttet, jf. pkt. 2.12.1 for

en nærmere omtale af den tiltænkte løsning om NemBeta-

ling. Som det fremgår, blev der i forarbejderne til bemyndi-

gelserne lagt vægt på at tage hensyn til borgere, som enten

ikke ønsker at have eller ikke har mulighed for at anvise

en Nemkonto i et pengeinstitut. Folketingets Ombudsmand

fandt i sin udtalelse af 20. december 2023, at det efter forar-

bejderne til lov om offentlige betalinger m.v. er forudsat at

blive taget ”betydelige hensyn til personkredsen, der fravæl-

ger en pengeinstitutkonto”, jf. pkt. 2.4.1 for nærmere om

ombudsmandens udtalelse.

2.1.2 Digitaliseringsministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

Nemkontosystemet er en central del af den digitale offentli-

ge infrastruktur og sikrer, at offentlige udbetalere hurtigt og

effektivt kan gennemføre udbetalinger til både privatperso-

ner og juridiske enheder. Nemkontosystemet gør det også

nemt og enkelt for betalingsmodtagere at få udbetalt beløb

fra offentlige og private udbetalere ved, at de kun skal an-

vise deres kontooplysninger én gang til et fælles offentligt

system for at kunne modtage betalinger.

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

Digitaliseringsministeriet vurderer, at det vil være hensigts-

mæssigt at videreføre ordningen.

Det er Digitaliseringsministeriets vurdering, at det har væ-

ret intentionen med lov om offentlige betalinger m.v., at

pligten til at anvise en konto som Nemkonto ikke skulle

være tvangsmæssig, selvom intentionerne om at kunne gen-

nemføre udbetalinger på andre måder end til en Nemkonto

(NemBetaling) viste sig ikke at kunne realiseres. Det er

således Digitaliseringsministeriets opfattelse, at anvisnings-

pligten efter § 1 i lov om offentlige betalinger m.v. ikke er

absolut.

Dette er i overensstemmelse med Folketingets Ombuds-

mands udtalelse af 20. december 2023, hvor ombudsmanden

fandt, at det efter lovgivningen om offentlige betalinger m.v.

og forarbejderne hertil skal være muligt for en borger at

modtage udbetalinger fra det offentlige, selv om borgeren

ikke har en Nemkonto eller råder over en bankkonto og

heller ikke ønsker, at pengene overføres til en tredjeparts

konto, jf. FOB 2023-40.

Digitaliseringsministeriet foreslår at videreføre gældende ret

og finder på baggrund af ovenstående, at der er behov for

en præcisering, så det tydeligere afspejles i lovteksten, at

anvisningspligten ikke er absolut. Det foreslås derfor i den

nye ordning, at privatpersoner og juridiske enheder så vidt

muligt skal anvise en konto som Nemkonto. Hensigten her-

med er at tage hensyn til, at der findes privatpersoner og

juridiske enheder, som enten ikke kan få eller vil have en

konto og som konsekvens heraf ikke kan anvise en konto

som Nemkonto.

Den foreslåede ordning indebærer, at offentlige udbetalere

vedholdende vil kunne opfordre til, at betalingsmodtageren

anviser en konto som Nemkonto samtidig med, at de vil

kunne tage individuelle og socialfaglige hensyn til den en-

kelte betalingsmodtager. Det vil således bero på den offent-

lige udbetalers konkrete vurdering, hvilke hensyn der skal

tages til den enkelte betalingsmodtagers evne og mulighed

for at kunne anvise en konto som Nemkonto.

Dette hænger også sammen med, at en offentlig udbetaler

vil skulle sikre, at betalingsmodtageren får udbetalt sit tilgo-

dehavende på anden måde, hvis betalingsmodtageren ikke

har anvist en Nemkonto, en ydelsesspecifik konto eller en

anden konto, jf. det foreslåede § 13, stk. 3, og bemærknin-

gerne hertil. Med andre ord kan en offentlig udbetaler ikke

stille krav om, at en betalingsmodtager har anvist en konto

som Nemkonto, som betingelse for udbetaling af pengebe-

løb.

Oprettelsen af en konto i et institut er en forudsætning for at

kunne anvise en Nemkonto. At privatpersoner og juridiske

enheder så vidt muligt skal anvise en konto som Nemkonto

indebærer ikke retten til at oprette en konto, der kan anvises

som Nemkonto. Digitaliseringsministeriet er bekendt med,

at der er privatpersoner og juridiske enheder, som oplever

udfordringer med at oprette en basal konto, og som kon-

sekvens deraf ikke kan udpege en Nemkonto. Regler om

pengeinstitutters forpligtelser til at tilbyde en basal indlåns-

konto, en basal betalingskonto eller en basal erhvervskonto

følger af hhv. bekendtgørelse om god skik for finansielle

virksomheder og lov om betalingskonti og basale erhvervs-

konti.

Oprettelsen af en konto er et privatretligt anliggende mellem

et institut og deres kunde, og Digitaliseringsministeriet vur-

derer, at der ikke kan pålægges privatpersoner en pligt til at

indgå en sådan privatretlig aftale.

Undlader en betalingsmodtager at anvise en konto som

Nemkonto, vil dette ikke blive strafsanktioneret.

Det vil fortsat være en forudsætning for at kunne sende beta-

lingsordrer gennem Nemkontosystemet, at betalingsmodta-

geren er identificeret ved personnummer, CVR-, SE- eller

P-nummer. Komplette betalingsordrer, hvor den offentlige

udbetaler selv har påført betalingsdestinationen, eksempel-

vis kontooplysninger eller fælles indbetalingskort, kan dog

også sendes gennem Nemkontosystemet.

Det er Digitaliseringsministeriets vurdering, at det fortsat

kun skal være personer med bopæl her i landet, der så vidt

muligt skal anvise en konto som Nemkonto. Det foreslås

på den baggrund at videreføre det eksisterende bopælskri-

terium. Pligten til så vidt muligt at anvise en konto som

Nemkonto vil fortsat kun gælde for de privatpersoner, som i

henhold til § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om Det Centrale Personre-

gister er tildelt et personnummer, fordi de er folkeregistreret

her i landet på grund af fødsel eller tilflytning fra udlandet,

og som ikke er registreret som udrejst af Danmark. Dette

skyldes, at personer med bopæl i udlandet muligvis ikke har

kendskab til, at de skal modtage betalinger fra offentlige

udbetalere i Danmark, og de ikke kan forventes at kende til

ordningen om Nemkonto. Derudover er udrejste personer og

personer med administrative personnumre ikke forpligtede

til at opdatere deres adresse i CPR-registret, som i visse

tilfælde kan være en forudsætning for at modtage et akti-

veringsbrev med henblik på at aktivere en Nemkonto, jf.

bemærkningerne til det foreslåede § 7, stk. 1.

Det vil med den foreslåede ordning fortsat være frivilligt for

øvrige privatpersoner, der er tildelt et personnummer efter

lov om Det Centrale Personregister, om de vil anvise en

konto som Nemkonto. Personer, der er tildelt et personnum-

mer, fordi de er folkeregistreret her i landet på grund af

fødsel eller tilflytning fra udlandet (CPR-lovens § 3, stk. 1,

nr. 1), men er registreret som udrejst, eller er tildelt et admi-

nistrativt personnummer, eksempelvis fordi vedkommende

inddrages under ATP (CPR-lovens § 3, stk. 1, nr. 2), eller

fordi vedkommende ifølge skattemyndighederne skal have

et personnummer i forbindelse med skattesagsbehandling

her i landet (CPR-lovens § 3, stk. 1, nr. 3), vil således

fortsat frivilligt kunne vælge, om de vil anvise en konto som

Nemkonto til at modtage betalinger fra offentlige udbetale-

re. Udbetaling til en Nemkonto, anvist af en privatperson

efter denne frivillige ordning, foreslås dog fortsat at skulle

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

være aftalt med den offentlige udbetaler, hvis personen for-

ud for anvisningen modtager betalinger fra den pågældende

offentlige udbetaler til en anden konto. Dette er med henblik

på at sikre, at den offentlige udbetaler kan imødekomme

betalingsmodtagerens ønskede betalingssted.

Det er Digitaliseringsministeriets vurdering, at der ikke er

behov for at videreføre det eksisterende alderskriterium, idet

tidspunktet for anvisningspligtens indtræden i praksis er det

samme både for personer under og over 18 år. Det foreslås

derfor, at pligten til så vidt muligt at anvise en konto som

Nemkonto forenkles således, at denne – som i dag – indtræ-

der senest i forbindelse med den første udbetaling fra en

offentlig udbetaler. Privatpersonen vil således så vidt muligt

skulle anvise en konto som Nemkonto i Nemkontosystemet,

inden første udbetaling fra en offentlig udbetaler forfalder til

betaling. Dette tilgodeser også hensynet til dataminimering,

idet Nemkontosystemet kun vil indeholde kontooplysninger

for betalingsmodtagere, der skal modtage betalinger fra of-

fentlige udbetalere og betalingsmodtagere, der aktivt har

valgt at anvise en Nemkonto.

For så vidt angår personer, som er under værgemål, påhviler

det efter værgemålslovens § 24 værgen inden for hvervets

omfang at varetage interesserne for den, der er under værge-

mål. Dette kan efter omstændighederne indebære, at værgen

skal sørge for at anvise en konto som Nemkonto efter den

foreslåede ordning.

Ifølge værgemålslovens § 42 kan umyndige selv råde over,

hvad de har erhvervet ved eget arbejde, efter at de er fyldt

15 år. Det er Digitaliseringsministeriets opfattelse, at unge

mellem 15 og 18 år typisk vil skulle bruge en Nemkonto til

udbetaling af løn, og at udbetalinger fra offentlige udbetale-

re til unge mellem 15 og 18 år typisk vil være overskydende

skat eller udbetalinger, som det er bestemt, de selv kan råde

over. På den baggrund kan unge selv anvise en konto som

Nemkonto fra de er 15 år, selvom de er umyndige. Således

vil det både være muligt for værgen og den unge selv at

anvise den unges Nemkonto. Dette berører ikke regler for,

om umyndige kan oprette en konto i f.eks. et pengeinstitut

og råde over midler på kontoen. Det bemærkes i den for-

bindelse, at det fremgår af værgemålslovens § 1, stk. 2, at

mindreårige ikke selv kan forpligte sig ved retshandler eller

råde over deres formue, medmindre andet er bestemt.

Det foreslås herudover, at en privatperson fortsat kun kan

anvise én Nemkonto. Det skyldes, at formålet med Nemkon-

tosystemet er at gøre det simpelt at foretage udbetalinger til

rette betalingssted og at forhindre, at der opstår tvivl om,

hvilken konto en udbetaling skal ske til.

Digitaliseringsministeriet foreslår, at alle juridiske enheder,

der er tildelt et CVR-nummer efter § 5 i CVR-loven, så vidt

muligt skal anvise en konto som Nemkonto. Det foreslås

herudover, at alle juridiske enheder, der er registreret hos

Skatteforvaltningen med et SE-nummer, så vidt muligt vil

skulle anvise en konto som Nemkonto.

Følgende juridiske enheder er omfattet af § 3 i CVR-loven:

1) En fysisk person i dennes egenskab af arbejdsgiver

eller selvstændigt erhvervsdrivende.

2) En juridisk person eller en filial af en udenlandsk jurid-

isk person.

3) En trust eller et juridisk arrangement, der ligner en

trust.

4) En statslig administrativ enhed.

5) En region.

6) En kommune.

7) Et kommunalt fællesskab.

Det vil fortsat være de juridiske enheder, der er tildelt et

CVR-nummer efter § 5 i CVR-loven, som så vidt muligt

skal anvise en konto som Nemkonto. Det følger således af

§ 5, stk. 2, at Erhvervsstyrelsen tildeler CVR-nummer til de

juridiske enheder, der er anført i § 3, nr. 1, 2, 3 og 7, og som

anmeldes til registrering i henhold til anden lovgivning. Det

følger videre af § 5, stk. 3, at Danmarks Statistik tildeler

CVR-nummer til de juridiske enheder, der er anført i § 3,

nr. 4-6, dvs. statslige administrative enheder, regioner og

kommuner.

Med den foreslåede ordning vil offentlige udbetalere, som

er tildelt et CVR-nummer efter § 5, stk. 3, i CVR-loven,

fortsat skulle anvise en konto som Nemkonto. Dette er bl.a.

begrundet i, at det vurderes hensigtsmæssigt, at offentlige

udbetalere fortsat kan overføre betalinger til andre offentlige

udbetalere uden først at skulle modtage dennes kontooplys-

ninger. Derudover giver betalinger mellem offentlige udbe-

talere bedre retursvar og forklaringer ved fejl i betalingsop-

lysningerne, når de foretages via Nemkontosystemet end via

andre systemer. Det bemærkes dog, at offentlige udbetalere

ikke er omfattet af lovens bestemmelser i det omfang, andet

følger af anden lovgivning.

Herudover vil de juridiske enheder, der er registreret som er-

hvervsdrivende hos Skatteforvaltningen med et SE-nummer

i Erhvervssystemet, så vidt muligt skulle anvise en konto

som Nemkonto. En juridisk enhed tildeles ved registrering

automatisk et SE-nummer af Skatteforvaltningen.

Det foreslås herudover at videreføre den gældende ordning,

hvorefter juridiske enheder, som ikke er tildelt et CVR-num-

mer efter CVR-loven eller et SE-nummer, for at kunne mod-

tage betalinger fra en offentlig udbetaler, vil skulle:

1) være optaget i Det Centrale Virksomhedsregister efter

reglerne om frivillig registrering og

2) så vidt muligt anvise en konto som Nemkonto efter de

regler, der gælder for juridiske enheder, der er tildelt et

CVR-nummer.

Den foreslåede ordning tager som hidtil hovedsageligt sig-

te på foreninger, der modtager tilskud fra offentlige udbe-

talere efter folkeoplysningsloven og andre tilsvarende sam-

menslutninger. Forslaget har til hensigt at bibeholde den

nuværende lettere administration for offentlige udbetalere

ved udbetaling til disse tilskudsmodtagere ved at fastholde

kravet om registrering med et CVR-nummer og oprettelse

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

af en Nemkonto, så udbetalinger fortsat kan ekspederes via

Nemkontosystemet fremfor, at udbetalingerne skal behand-

les manuelt. Disse tilskudsmodtagere vil typisk ikke være

tildelt et CVR-nummer efter § 5, stk. 2, i CVR-loven, da

de som udgangspunkt ikke er skatte- eller afgiftspligtige

efter de herom gældende regler. Det er imidlertid muligt

for foreninger at foretage en frivillig registrering, og den-

ne registrering indebærer ikke omkostninger for foreninger-

ne. Reglerne om frivillig registrering af juridiske enheder

er indeholdt i bekendtgørelse nr. 1243 af 29. august 2022

om Det Centrale Virksomhedsregister og data.virk.dk. Der

stilles ikke krav om, hvem der registrerer en forening. En

offentlig udbetaler vil derfor efter aftale med foreningen

kunne foretage indberetningen på vegne af foreningen. Ud

over pligten til så vidt muligt at skulle anvise en konto

som Nemkonto, som betingelse for at modtage offentlige

betalinger, medfører tildeling af CVR-nummer ikke andre

pligter for en forening.

Kravet om så vidt muligt at skulle anvise en konto som

Nemkonto for at kunne modtage betalinger fra offentlige

udbetalere foreslås som hidtil ikke at finde anvendelse for

juridiske enheder, som ikke opfylder betingelserne for fri-

villig registrering i Det Centrale Virksomhedsregister efter

CVR-loven eller bestemmelser fastsat i henhold til loven.

Juridiske enheder vil senest i forbindelse med den første

udbetaling fra en offentlig udbetaler skulle anvise en konto

som Nemkonto. Den juridiske enhed vil således skulle have

anvist en Nemkonto i Nemkontosystemet, inden en udbeta-

ling fra en offentlig udbetaler forfalder til betaling.

Juridiske enheder, herunder udenlandske fysiske og juridi-

ske personer, der driver virksomhed i Danmark, vil så vidt

muligt skulle anvise en konto som Nemkonto under anven-

delse af enhedens CVR-nummer eller i mangel heraf enhe-

dens SE-nummer.

Det foreslås, at en juridisk enhed fortsat kun kan anvise én

Nemkonto. Juridiske enheder identificeret ved et CVR-num-

mer vil dog kunne anvise selvstændige Nemkonti til under-

liggende P-numre eller SE-numre. Anvendelsen af Nemkon-

ti til underliggende P-numre vil skulle være aftalt med den

offentlige udbetaler.

2.2 Anvisning af ydelsesspecifikke konti

2.2.1 Gældende ret

Efter § 3, stk. 5, i lov om offentlige betalinger m.v., kan

ministeren for digitalisering fastsætte regler om adgangen til

at anvise flere Nemkonti.

Det følger af forarbejderne til bestemmelsen, at bestemmel-

sen indeholder hjemmel til, at ministeren for digitalisering

kan fastsætte regler om, at fysiske eller juridiske personer

får mulighed for at vælge forskellige konti til forskellige

udbetalingstyper. Regler udstedt i medfør af bestemmelsen

vil således indebære en adgang for en fysisk eller juridisk

person til at anmelde flere konti, som alle har karakter af

Nemkonti. I modsætning til § 1, stk. 5, hvorefter fysiske

og juridiske personer har adgang til konkret at anvise en

anden konto, hvortil udbetaling skal ske, indebærer § 3, stk.

5, at der kan anvises flere konti, som kan anvendes til for-

skellige udbetalinger fra det offentlige, jf. Folketingstidende

2003-04, tillæg A, side 1097.

Ministeren for digitalisering har med hjemmel i § 3, stk. 5,

udstedt Nemkontobekendtgørelsen. Det fremgår af bekendt-

gørelsens § 23, jf. § 5, stk. 2, at fysiske og juridiske personer

kan rette henvendelse til en offentlig myndighed og få an-

vist en eller flere specifikke konti, hvortil den pågældende

offentlige myndighed kan udbetale en specifik ydelse med

frigørende virkning.

2.2.2 Digitaliseringsministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

Digitaliseringsministeriet vurderer, at den nugældende ord-

ning, hvor privatpersoner og juridiske enheder har mulighed

for at anvise en specifik konto, hvortil en bestemt offentlig

udbetaler kan foretage udbetaling af en specifik ydelsesart,

er velfungerende og giver en god fleksibilitet og service til

betalingsmodtagerne.

Det foreslås derfor at videreføre den gældende ordning, så-

ledes at betalingsmodtagere kan anvise en konto som ydel-

sesspecifik konto, hvortil en bestemt offentlig udbetaler kan

foretage udbetaling af pengebeløb af en specifik ydelsesart. I

den foreslåede ordning vil betegnelsen specifik konto er-

stattes af betegnelsen ydelsesspecifik konto. Den offentlige

udbetaler fastsætter, hvilke ydelser der er omfattet af den

specifikke ydelsesart, jf. det foreslåede § 11, stk. 1, 2. pkt.

En ydelsesspecifik konto har karakter af en Nemkonto, men

er kun tilknyttet udbetalinger til betalingsmodtageren for én

bestemt ydelsesart fra én bestemt offentlig udbetaler, jf. det

foreslåede § 1, nr. 6. Betalingsmodtageren kan derved sikre,

at det kun er udbetalinger af pengebeløb af den tilknyttede

ydelsesart, der vil blive udbetalt på betalingsmodtagerens

ydelsesspecifikke konto.

Ved begrebet ydelsesart forstås en kategorisering af de ydel-

ser, som den offentlige udbetaler kan betale til betalings-

modtagere. Som eksempler kan nævnes løn, overskydende

skat, SU, kontanthjælp og social pension. Den gældende

praksis, hvorefter de offentlige udbetalere kan oprette nye

ydelsesarter i Nemkontosystemet, forventes at fortsætte ind-

til videre. På længere sigt vil Digitaliseringsstyrelsen også

kunne have til opgave at oprette ydelsesarterne, bl.a. på fo-

respørgsel fra de offentlige udbetalere, for at højne datakva-

liteten gennem en ensartet kategorisering af ydelserne. Reg-

len om, at det er den offentlige udbetaler, der fastsætter,

hvilke ydelser der er omfattet af en ydelsesart, videreføres.

Det foreslås at videreføre den gældende ordning, hvor beta-

lingsmodtagerens anvisning af en ydelsesspecifik konto i

Nemkontosystemet skal ske ved anmodning til den offentli-

ge udbetaler, der forestår betalingen af ydelsesarten, jf. det

foreslåede § 11, stk. 1, 1. pkt.

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

Når en offentlig udbetaler efter aftale med betalingsmodta-

geren foretager en betaling af en ydelse, der er tilknyttet en

given ydelsesart via Nemkontosystemet, vil Nemkontosyste-

met efter den foreslåede ordning påføre betalingsordren be-

talingsmodtagerens ydelsesspecifikke konto for den pågæl-

dende ydelse og ikke vedkommendes Nemkonto. Således er

det ydelsesarten, der er styrende for, hvorvidt en betaling

sker til en ydelsesspecifik konto. Hvis betalingsmodtageren

over for den pågældende offentlige udbetaler har anvist en

anden konto, hvortil en konkret betaling skal ske, jf. nær-

mere herom pkt. 2.4.2 nedenfor, udbetales der ikke til den

ydelsesspecifikke konto.

Betalingsmodtagere kan også fremover anvise flere ydelses-

specifikke konti ved samme offentlige udbetaler eller ved

flere forskellige offentlige udbetalere. Det foreslås således,

at der ikke sættes en begrænsning for, hvor mange ydelses-

specifikke konti en betalingsmodtager kan have.

2.3 Typer af konti og aktivering af konti i Nemkontosy-

stemet

2.3.1 Gældende ret

Efter § 1, stk. 1 og 2, i lov om offentlige betalinger m.v. skal

betalingsmodtagere anvise en konto i et pengeinstitut som

deres Nemkonto.

Det fremgår af forarbejderne til § 1 i lov om offentlige beta-

linger m.v., at den konto, som anvises, skal være oprettet i et

pengeinstitut, men det er uden betydning, om pengeinstitut-

tet er beliggende i Danmark eller i udlandet, jf. Folketingsti-

dende 2003-04, tillæg A, side 1094.

I de fleste tilfælde vil den fysiske eller juridiske person for-

mentlig anvise en konto som Nemkonto, som den pågælden-

de i forvejen har. Men der kan også anvises en ny konto, og

der behøver ikke at være knyttet særlige faciliteter til kon-

toen. Afgørende er, at kontoen kan anvendes af offentlige

myndigheder til at foretage indbetaling på. Nemkontoen kan

derfor anvendes af de offentlige myndigheder, når borgeren

eller virksomheden ikke har anvist en anden pengeinstitut-

konto, hvortil betalingen af en konkret ydelse skal ske, jf.

Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 1094.

Selv om fysiske og juridiske personer omfattet af § 1 i lov

om offentlige betalinger m.v. allerede har anvist en konto,

er der til enhver tid mulighed for at anvise en ny konto, jf.

Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 1095.

Aftalen om oprettelse af den konto, som skal anvises som

Nemkonto, og den løbende administration af denne konto

er et anliggende mellem den enkelte kunde og det enkelte

pengeinstitut, som reguleres af reglerne i den øvrige lovgiv-

ning og almindelige obligationsretlige principper. Lov om

offentlige betalinger m.v. indeholder ikke regler, som ændrer

eller supplerer disse regler og principper. Eksempelvis er

pengeinstitutternes adgang til at modregne i indlånskonti ik-

ke udvidet eller forringet i kraft af loven. Tilsvarende vil de

almindelige regler om flytning, ophævelse og sletning m.v.

af konti finde anvendelse, også selvom der sker flytning,

ophævelse og sletning m.v. af en konto, som er anvist som

en Nemkonto, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side

1094.

Det følger af § 10, stk. 2, i Nemkontobekendtgørelsen, at

Digitaliseringsstyrelsen fastlægger kravene til formater mv.

for konti, der ønskes anvendt som Nemkonti og specifikke

konti. Digitaliseringsstyrelsen har på Nemkonto.dk fastlagt,

at betalingsmodtageren skal kunne oplyse kontonummeret

for indenlandske konti, der ønskes anvendt som Nemkonti

og specifikke konti. Ved betalingsmodtagerens indberetning

af udenlandske konti som Nemkonti og specifikke konti,

skal der oplyses 1) IBAN-nummer, 2) BIC/SWIFT-kode, 3)

bankens navn, 4) bankens adresse, 5) by, 6) postnummer 7)

land og 8) bankkontoens valuta. Hvis kontoen ikke er identi-

ficeret med et IBAN-nummer, skal kontoens kontonummer

og bankkode/routing nummer oplyses i stedet for.

Det følger af bekendtgørelsens § 23, stk. 1, at Nemkontore-

gistret kan opdateres på følgende måder for så vidt angår en

konto i et pengeinstitut beliggende i Danmark:

1) Ved indberetning fra en borger via Nemkontosystemets

selvbetjeningsløsning, hvor borgere med et elektronisk

ID kan anvise, ændre eller slette vedkommendes Nem-

konto. Ved anvisning og ændring følges proceduren

som angivet i bekendtgørelsens § 13.

2) Ved henvendelse til det pengeinstitut, jf. bekendtgørel-

sens § 35, hvor den konto, der ønskes anvist som Nem-

konto, føres, kan borgeren eller virksomheden anmode

pengeinstituttet om at anvise eller ændre vedkommen-

des Nemkonto.

3) Ved henvendelse til en offentlig myndighed, som bor-

geren eller virksomheden ansøger om eller modtager

betaling fra, kan borgeren eller virksomheden anmode

myndigheden om at anvise, ændre eller slette vedkom-

mendes Nemkonto. Opdateringen skal ske under iagtta-

gelse af passende kontrolforanstaltninger og følge pro-

ceduren som angivet i bekendtgørelsens § 13.

Efter bekendtgørelsens § 23, stk. 2, kan Nemkontoregistret

opdateres på følgende måder for så vidt angår en konto i et

pengeinstitut beliggende i udlandet:

1) Ved indberetning fra en borger via Nemkontosystemets

selvbetjeningsløsning, hvor borgeren med et elektro-

nisk ID kan anvise, ændre eller slette egen Nemkon-

to. Ved anvisning og ændring følges proceduren som

angivet i bekendtgørelsens § 13.

2) Ved henvendelse til en offentlig myndighed, som bor-

geren eller virksomheden ansøger om eller modtager

betaling fra, kan borgeren eller virksomheden anmode

myndigheden om at anvise, ændre eller slette vedkom-

mendes Nemkonto. Opdateringen skal ske under iagtta-

gelse af passende kontrolforanstaltninger og følge pro-

ceduren som angivet i bekendtgørelsens § 13.

For så vidt angår anvisning af en specifik konto for en

borger eller virksomhed fremgår det af bekendtgørelsens §

24, stk. 1, 2. og 3. pkt., at den offentlige myndighed kan

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

indberette oplysninger herom til Nemkontosystemet. Indbe-

retningen skal ske under iagttagelse af passende kontrolfor-

anstaltninger og følge proceduren som angivet i bekendtgø-

relsens § 13. Hvis en specifik konto ikke er fastlåst, kan en

borger med et elektronisk ID ændre eller slette oplysningen

om kontoen via Nemkontosystemets selvbetjeningsløsning,

jf. bekendtgørelsens § 24, stk. 3.

Videre fremgår det af bekendtgørelsens § 12, stk. 3, at den

systemansvarlige ved borgeres død, skift af personnummer

eller virksomheders ophør foranlediger, at den tilknyttede

Nemkonto og specifikke konti ikke kan anvendes efter en

nærmere fastsat periode.

Ændringer til en Nemkonto har retsvirkning senest fra den

femte bankdag efter anmeldelsestidspunktet, jf. § 2, stk. 2,

2. pkt., i lov om offentlige betalinger m.v. og § 22, stk.

1, i Nemkontobekendtgørelsen. Det præciseres i Nemkon-

tobekendtgørelsens § 22, stk. 2, at med virkning forstås,

at den nye Nemkonto anvendes ved betalingsformidling i

den offentlige myndigheds pengeinstitut. Ved anmeldelses-

tidspunktet forstås det tidspunkt, hvor den nye Nemkonto er

registreret i Nemkontoregistret.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 22, stk. 3, 1. pkt., at

Nemkonti og specifikke konti, der af offentlige myndighe-

der er anvist eller ændret på vegne af borgere eller virk-

somheder, først registreres i Nemkontosystemet, når de er

aktiveret af vedkommende borger eller virksomhed. Siden

april 2021 har det samme gjort sig gældende for konti, der

er anvist eller ændret af en borger via selvbetjeningsløsnin-

gen. Udbetaling skal i disse tilfælde senest ske fra den femte

bankdag efter aktiveringstidspunktet, jf. bekendtgørelsens §

22, stk. 3, 2. pkt.

2.3.2 Digitaliseringsministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

Det er efter Digitaliseringsministeriets vurdering vigtigt, at

Nemkontosystemet gøres bredt anvendeligt for privatperso-

ner og juridiske enheder, men at der samtidig fastsættes en

række krav til de institutter, der skal medvirke i betalings-

transaktionerne, således at der er en høj tillid til Nemkonto-

systemet. Det er således centralt, at de institutter, der indgår

i betalingstransaktionerne, er underlagt et effektivt sektortil-

syn, og at institutterne bl.a. er underlagt regler om bekæm-

pelse af hvidvask og terrorfinansiering samt samarbejde om

hindring af skatteunddragelse.

Det foreslås, at en konto i et kontoførende institut kan anvi-

ses som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto. Det er den

enkelte betalingsmodtager, der er ansvarlig for at udpege

hvilken konto, der anvises som Nemkonto eller ydelsesspe-

cifik konto. Kontoen kan f.eks. være en basal betalingskon-

to, en basal indlånskonto eller en basal erhvervskonto. Det

afgørende er, at offentlige udbetalere kan gennemføre udbe-

talinger til kontoen. Lovforslaget forudsætter ikke, at beta-

lingsmodtageren selv er ejer af den konto, der anvises som

Nemkonto eller ydelsesspecifik konto, men der kan være

anden lovgivning eller andre forhold, der eksempelvis med-

fører, at en betaling ikke kan gennemføres i tilfælde, hvor

betalingsmodtageren ikke selv ejer den anviste konto. Erfa-

ringsmæssigt kan dette især være tilfældet, når den anviste

konto er udenlandsk.

Kontoen skal være med en dansk eller internationalt aner-

kendt kontoidentifikation. Kontoidentifikation er de oplys-

ninger, der er nødvendige for at identificere betalingsmod-

tagerens konto, så betalingstransaktionen kan gennemføres

via Nemkontosystemet. Det vil eksempelvis kunne omfatte

oplysninger såsom registrerings- og kontonummer, Interna-

tional Bank Account Number (IBAN), Basic Bank Account

Number (BBAN), Bank Identifier Code (BIC) og bankko-

de/routing nummer.

Som hidtil vil den konto, der anvises som Nemkonto eller

ydelsesspecifik konto, kunne føres i et pengeinstitut eller

et udenlandsk kreditinstitut i såvel EU-/EØS-området som

i tredjelande. Siden ordningen om Nemkonto blev indført

har betalingslandskabet udviklet sig, således at nye typer

institutter er kommet til, herunder institutter, som kan til-

byde betalingskonti. Med henblik på at afspejle udviklin-

gen, imødekomme betalingsmodtageres efterspørgsel og øge

konkurrencen foreslås det at indføre mulighed for at anvise

konti, som føres i et kontoførende betalings- og e-pengein-

stitutter i Danmark, på Færøerne eller i EU-/EØS-området,

som Nemkonti eller ydelsesspecifikke konti. Med mulighe-

den for at kunne anvise konti i såvel udenlandske kreditin-

stitutter som udenlandske betalings- og e-pengeinstitutter

overholdes EUF-traktatens princip om fri bevægelighed for

tjenesteydelser. Med den foreslåede ordning har Digitalise-

ringsministeriet desuden lagt vægt på at gøre det let og

tilgængeligt for privatpersoner og juridiske enheder, der ikke

er bosat eller har registreret hjemsted i Danmark, at anvise

en konto i et institut i deres bopælsland eller hjemland som

Nemkonto, hvilket medvirker til, at offentlige udbetalere

kan gennemføre betalinger til betalingsmodtagere i udlandet

på en enkel og effektiv måde.

Det bemærkes, at pengeinstitutter og udenlandske kreditin-

stitutter og betalings- og e-pengeinstitutter er reguleret for-

skelligt ud fra den konkrete risiko, de udgør. Der er således

forskelle på tilladelseskrav, kapitalkrav, tilsyn m.v.

Pengeinstitutter og udenlandske kreditinstitutter må modta-

ge indlån fra offentligheden og er som følge heraf underlagt

en omfattende og detaljeret regulering, der skal beskytte

disse indlån med henblik på at sikre, at kunderne altid kan

få adgang til deres midler. Pengeinstitutter skal bl.a. være

tilsluttet og yde bidrag til Garantiformuen, som dækker nav-

nenoterede indskud i et pengeinstitut indtil et beløb svarende

til 100.000 euro pr. indskyder eksempelvis i tilfælde af,

at pengeinstituttet går konkurs, jf. §§ 3 og 9 i lov om en

indskyder- og investorgarantiordning.

Betalings- og e-pengeinstitutter må ikke modtage indlån

og er ikke omfattet af lov om en indskyder- og investorga-

rantiordning. Betalings- og e-pengeinstitutter er imidlertid

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

forpligtet til at træffe passende foranstaltninger for at be-

skytte de midler, der tilhører brugerne efter § 35 i lov om

betalinger. Sikring af midler kan ske på flere forskellige

måder, bl.a. kan midler indsættes på en sikringskonto i et

kreditinstitut eller en centralbank, hvis centralbanken tillader

dette. Danmarks Nationalbank har oplyst, at betalings- og

e-pengeinstitutter ikke kan forvente at få adgang til en sik-

ringskonto i Nationalbanken.

Med den foreslåede ordning vil ministeren for digitalisering

herudover kunne fastsætte regler om betingelser for, at kon-

ti, der føres i institutter nævnt ovenfor, kan anvendes som

Nemkonti eller ydelsesspecifikke konti. Endvidere foreslås

det, at ministeren kan fastsætte regler om, hvilke kontotyper

der kan anvises som Nemkonti og ydelsesspecifikke konti,

og krav til kontoidentifikation ved anvisning og ændring af

Nemkonti og ydelsesspecifikke konti.

Bemyndigelseshjemlen vil give ministeren for digitalisering

mulighed for at kunne fastsætte regler, der følger med ud-

viklingen i den finansielle sektor, herunder udviklingen i

regler, der har til formål at bekæmpe hvidvask af penge,

terrorfinansiering, finansiering af masseødelæggelsesvåben,

misbrug af konti samt anden økonomisk kriminalitet.

Kravene til institutterne kan eksempelvis være baseret på

anbefalinger fra Finanstilsynet eller The Financial Action

Task Force (FATF), hvorefter der ud fra en risikovurdering

kan udelukkes visse lande og aktører i den finansielle sektor,

eller lignende anbefalinger fra danske eller internationale

organisationer, der beskæftiger sig med bekæmpelse af hvid-

vask, terrorfinansiering og anden økonomisk kriminalitet.

Der tages med den foreslåede bestemmelse højde for adap-

tion af den øvrige lovgivning, herunder dennes udvikling, og

der sikres en løbende mulighed for tilpasning af europæiske

standarder samt branche- og sektorspecifikationer. Eksem-

pelvis vil der kunne fastsættes regler om, at en konto, som

føres i et sanktionsramt institut, ikke må anvises eller ikke

kan opretholdes som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto,

herunder regler om hvornår en anvist konto kan slettes som

Nemkonto eller ydelsesspecifik konto, f.eks. fordi den føres

i et sanktionsramt institut.

Med den foreslåede ordning vil der ikke blive ændret på, at

oprettelse og vilkårene for en konto i et institut fortsat vil

være et privatretligt anliggende mellem den enkelte kunde

og dennes institut.

Den foreslåede ordning indeholder heller ikke regler, som

ændrer eller supplerer regler i den øvrige lovgivning om

forholdet imellem kunde og institut. Tilsvarende gælder for

så vidt angår de almindelige obligationsretlige principper,

som regulerer forholdet mellem den enkelte kunde og det

enkelte institut. Eksempelvis vil institutternes adgang til at

modregne i indlånskonti ikke blive udvidet eller forringet i

kraft af den foreslåede ordning.

Med den foreslåede ordning vil det som udgangspunkt være

betalingsmodtageren, som skal anvise, ændre og slette sin

Nemkonto eller ydelsesspecifikke konti til Nemkontosyste-

met.

Det foreslås, at ministeren for digitalisering fastsætter regler

om betalingsmodtageres anvisning, ændring eller sletning

af en konto som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto, her-

under kan der fastsættes krav om, at anviste eller ændrede

konti i visse tilfælde skal aktiveres af betalingsmodtageren

for at blive registreret som Nemkonto eller ydelsesspecifik

konto i Nemkontosystemet.

Det forventes, at ministeren for digitalisering vil fastsætte

regler om, at indberetninger til Nemkontosystemet kan ske

enten via det pågældende kontoførende institut, via den

offentlige udbetaler, som skal udbetale en ydelse til den

pågældende, eller via Nemkontosupporten. Det forventes

endvidere, at ministeren vil fastsætte regler om, at indberet-

ninger til Nemkontosystemet kan ske via en digital selvbe-

tjeningsløsning for privatpersoner.

Det forventes således, at der vil blive fastsat regler, hvoref-

ter det vil være muligt for betalingsmodtagere at anvise eller

ændre en Nemkonto i Nemkontosystemet ved henvendelse

til det institut, som fører den konto, der indberettes til Nem-

kontosystemet, såfremt instituttet er pålagt forpligtelser til

offentlig tjeneste, jf. nærmere herom pkt. 2.7.2.

Det forventes herudover, at der vil blive fastsat regler, hvor-

efter det vil være muligt for betalingsmodtagere at anvise,

ændre eller slette en Nemkonto samt en ydelsesspecifik kon-

to i Nemkontosystemet ved henvendelse til den offentlige

udbetaler, som skal forestå en udbetaling til betalingsmodta-

geren. Det forventes herudover, at ministeren for digitalise-

ring vil fastsætte regler om, at betalingsmodtagere kan anvi-

se, ændre eller slette en Nemkonto i Nemkontosystemet via

visse offentlige udbetalere, som eksempelvis kommunerne.

Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat regler, hvor-

efter betalingsmodtagere kan anvise, ændre eller slette en

Nemkonto ved henvendelse til Nemkontosupporten. Nem-

kontosupporten er et tilbud, hvor privatpersoner og juridiske

enheder kan henvende sig for at foretage anvisning, ændring

eller sletning af en Nemkonto. Nemkontosupporten bliver

varetaget af Digitaliseringsstyrelsen, der som systemejer vil

skulle forvalte Nemkontosystemet. Digitaliseringsstyrelsen

kan dog udpege en offentlig myndighed eller juridisk enhed

til at varetage opgaven helt eller delvist, jf. det foreslåede §

21, stk. 3.

Det forventes, at der vil fastsættes regler om, at offentlige

udbetalere og Nemkontosupporten vil kunne henvise beta-

lingsmodtagere til at henvende sig til det kontoførende insti-

tut for at få kontoen anvist som Nemkonto, når den konto,

som betalingsmodtageren vil anvise som sin Nemkonto fø-

res i et institut, der har påtaget sig eller er pålagt forpligtel-

ser til offentlig tjeneste efter regler, der er fastsat i medfør af

lovforslagets § 20.

Det forventes desuden, at der vil blive fastsat regler, hvor-

efter privatpersoner vil kunne anvise, ændre eller slette en

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

Nemkonto samt ændre eller slette en ulåst ydelsesspecifik

konto i Nemkontosystemet via den digitale selvbetjenings-

løsning.

Fuldmagtshavere og værger kan anvise, ændre eller slette

en Nemkonto, for fuldmagtsgiver eller personen under vær-

gemål, ved henvendelse til et institut omfattet af regler fast-

sat i medfør af lovforslagets § 20, til Nemkontosupporten

eller den offentlige udbetaler, der skal forestå udbetalingen

i overensstemmelse med de ovennævnte regler, der forud-

sættes udstedt om indberetning af anvisning, ændring og

sletning af konti. På sigt er det en mulighed, at fuldmagtsha-

vere og værger vil kunne anvende Nemkontosystemets selv-

betjeningsløsning, når det bliver muligt at anvende digitale

fuldmagter.

Det forventes, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at

fastsætte regler om, at når en betalingsmodtager foretager

indberetning om anvisning eller ændring af en konto, vil der

skulle gennemføres en aktiveringsproces, før anvisningen

eller ændringen registreres i Nemkontosystemet. Det forven-

tes, at der udstedes regler om aktiveringsprocessen i de til-

fælde, hvor betalingsmodtageren foretager indberetning om

anvisning eller ændring af en konto ved henvendelse til en

offentlig udbetaler, Nemkontosupporten eller via den digita-

le selvbetjeningsløsning. Der kan dog også fastsættes regler

om en aktiveringsproces ved indberetning via et institut,

ligesom det er muligt at aktiveringsprocessen kan afskaffes

helt eller delvist på et senere tidspunkt.

Aktiveringsprocessen har til formål at sikre korrekte beta-

lingsoplysninger i Nemkontosystemet og samtidig medvirke

til at hindre misbrug og svindel. Aktiveringsprocessen øger

således sikkerheden i Nemkontosystemet og er også påkræ-

vet i det eksisterende Nemkontosystem.

Aktiveringsprocessen forventes at indebære, at Digitalise-

ringsstyrelsen sender et brev med fysisk post til betalings-

modtageren med en pinkode, der skal indtastes pr. tele-

fon. Den forventede aktiveringsproces indebærer således, at

der vil være en tidsmæssig forskydning mellem indberetnin-

gen af kontooplysninger og modtagelse af aktiveringskoden

for at højne sikkerheden. Denne aktiveringsproces anvendes

i det eksisterende Nemkontosystem.

Ministeren for digitalisering vil også kunne fastsætte regler

om andre former for aktiveringsprocesser, herunder eksem-

pelvis mulighed for, at der kan ske digital aktivering af

indberetninger til Nemkontosystemet, f.eks. ved anvendelse

af MitID.

Ved en værges anvisning af en Nemkonto eller en ulåst ydel-

sesspecifik konto til en privatperson, der er under værge-

mål, bliver aktiveringsbrevet, jf. aktiveringsprocessen, som

udgangspunkt sendt til værgens adresse, når værgemålet er

registreret i CPR-registret, med undtagelse af forældremyn-

dighedsindehavere. Det skal afklares, hvordan aktiverings-

processen tilrettelægges mest hensigtsmæssigt, når mindreå-

rige og forældremyndighedsindehavere anviser en Nemkon-

to, jf. pkt. 2.1.2 for nærmere om værgers og unges anvisning

af en Nemkonto.

Ved en fuldmagtshavers anvisning af en Nemkonto eller

en ydelsesspecifik konto, på vegne af den privatperson, der

har givet fuldmagt, sendes aktiveringsbrevet til fuldmagtsgi-

vers adresse, da fuldmagtsforhold ikke systemunderstøttes i

dag. Hvis fuldmagtsforhold i fremtiden bliver systemunder-

støttet i det nye Nemkontosystem, skal det afklares, hvordan

aktiveringsprocessen tilrettelægges mest hensigtsmæssigt.

Ministeren for digitalisering vil også kunne anvende bemyn-

digelsen til at fastsætte regler om, at aktiveringsprocessen i

forbindelse med anvisningen af en Nemkonto eller en ydel-

sesspecifik konto i særlige tilfælde vil kunne fraviges ved

betalingsmodtagerens anvisning eller ændring af en Nem-

konto via en offentlig udbetaler. Det vil eksempelvis kunne

være tilfældet, hvor betalingsmodtageren ikke har adgang

til sin fysiske postkasse på egen adresse, f.eks. fordi den

pågældende er indlagt på et hospital i en længere periode,

er varetægtsfængslet eller lever i hjemløshed. Det forudsæt-

tes, at der fastsættes regler om, at den offentlige udbetaler

ved fravigelse af aktiveringsprocessen vil skulle iagttage

passende kontrolforanstaltninger, der giver en tilsvarende

sikkerhed for indberetningens rigtighed.

Indberetning om anvisning eller ændring af Nemkonto i

Nemkontosystemet via betalingsmodtagerens kontoførende

institut er efter gældende ret ikke underlagt en efterfølgende

aktiveringsproces, da deres kundekendskabsprocedure efter

hvidvasklovgivningen for nuværende vurderes at kunne træ-

de i stedet for en aktiveringsproces og give en tilsvarende

sikkerhed for indberetningens rigtighed, og det forventes

derfor ikke for nuværende, at bemyndigelsen vil blive brugt

til at fastsætte regler om aktivering, når indberetningen af

en Nemkonto foretages af det kontoførende institut, men det

kan ikke udelukkes, at indberetningerne fra institutterne på

sigt kan blive omfattet af en aktiveringsproces.

Ministeren for digitalisering foreslås bemyndiget til at kun-

ne fastsætte regler om, hvornår en Nemkonto eller ydelses-

specifik konto kan slettes af Digitaliseringsstyrelsen i Nem-

kontosystemet.

Bemyndigelsen kan anvendes til at fastsætte regler om, at

Digitaliseringsstyrelsen eksempelvis vil kunne slette en an-

vist konto på et nærmere fastsat tidspunkt efter en privat-

persons død eller en juridisk enheds konkurs eller ophør

eller på baggrund af oplysninger om, at kontoen er lukket

eller ikke har været anvendt i en årrække. Digitaliserings-

styrelsens sletning vil have samme virkning, som når en

betalingsmodtager sletter en Nemkonto eller ydelsesspecifik

konto, dvs. at kontoen registreres som ophørt i Nemkontosy-

stemet, hvorefter den ikke længere vil blive anvendt som

Nemkonto eller ydelsesspecifik konto.

Afhængigt af hvilken offentlig udbetaler og hvilket institut

den offentlige udbetaler benytter, kan der gå fra en til fire

bankdage fra en betalingsordre tilføjes kontooplysninger i

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

Nemkontosystemet, og til udbetaling sker. Især i forbindelse

med de mange udbetalinger af bl.a. løn og pension ved hvert

månedsskift er der behov for længere tid for at sikre, at

alle betalinger kan gennemføres rettidigt. For betalinger til

udenlandske konti kan der endog gå mere end fire bankdage,

fra en betalingsordre tilføjes kontooplysninger i Nemkonto-

systemet, og til udbetaling er gennemført, som følge af at

den samlede ekspeditionstid for udenlandske betalinger kan

være længere.

Det foreslås derfor, at en betalingsmodtagers anvisning, æn-

dring eller sletning af en konto til Nemkontosystemet senest

har virkning for betalinger, der er til disposition på beta-

lingsmodtagerens konto den femte bankdag, efter at kontoen

er registreret som aktiv eller ophørt Nemkonto eller ydelses-

specifik konto i Nemkontosystemet. For betalinger til uden-

landske konti kan virkningstidspunkt dog være senere end

den femte bankdag, efter at kontoen er registreret som aktiv

eller ophørt, som følge af at den samlede ekspeditionstid for

udenlandske betalinger kan være længere.

2.4 Offentlige udbetalere

2.4.1 Gældende ret

Offentlige myndigheder er i dag forpligtede til at anvende

Nemkontosystemet i forbindelse med udbetalinger til borge-

re og virksomheder. Anvendelsen i forbindelse med udbeta-

ling til borgere, hvor borgeren er tildelt et CPR-nummer,

men er registreret som udrejst af Danmark, og virksomheder

identificeret ved et CVR-nummer, men som ønsker at anvise

selvstændige Nemkonti til underliggende P-numre, er dog

valgfri for den enkelte offentlige myndighed, jf. § 30 i Nem-

kontobekendtgørelsen.

Det følger af forarbejderne til lov om offentlige betalinger

m.v., at der med udtrykket »offentlige myndigheder« som

udgangspunkt sigtes til forvaltningsrettens sædvanlige myn-

dighedsbegreb, dvs. en afgrænsning, som svarer til de myn-

digheder, der er omfattet af offentligheds- og forvaltningslo-

ven, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 1096.

De »offentlige myndigheder«, som skal tilsluttes og anvende

Nemkontosystemet til udbetalinger, er præciseret i § 7, stk.

1, i Nemkontobekendtgørelsen, som følger:

1) Myndigheder, der er omfattet af offentligheds- og for-

valtningsloven samt domstolene.

2) Selvejende institutioner, hvis driftsbudget er optaget på

bevillingslov.

3) Efter vedkommende ministers bestemmelse institutio-

ner, foreninger, fonde m.v., a) hvis udgifter eller regn-

skabsmæssige underskud dækkes ved statstilskud eller

ved bidrag, afgift eller anden indtægt i henhold til lov,

eller b) som modtager kapitalindskud, tilskud, lån, ga-

ranti eller anden støtte fra staten eller en institution

m.v., som er omfattet af litra a, såfremt kapitalindskud-

det m.v. har væsentlig betydning for modtageren.

4) Selvejende institutioner m.v., som en kommune eller

region har indgået driftsoverenskomst med.

Det følger videre af bekendtgørelsens § 7, stk. 2, at ministe-

ren for digitalisering efter drøftelse med Folketingets ledelse

og rigsrevisor kan bestemme, at Folketinget og institutioner

under Folketinget omfattes af bekendtgørelsen. Folketinget,

Folketingets Ombudsmand og Folketingets Rigsrevision er

således også tilsluttet Nemkontosystemet.

Det fremgår yderligere af § 12, stk. 1-3, i lov om offentlige

betalinger m.v., at lovens regler om Nemkonto gælder for

1) selvejende institutioner m.v., hvis driftsbudget er optaget

på bevillingslov, 2) selvejende institutioner m.v., som en

kommune eller region har indgået driftsoverenskomst med

og 3) institutioner, foreninger, fonde m.v., hvis udgifter

eller regnskabsmæssige underskud dækkes ved statstilskud

eller ved bidrag, afgift eller anden indtægt i henhold til

lov, eller som modtager kapitalindskud, tilskud, lån, garanti

eller anden støtte fra staten eller en institution m.v., som er

selvejende institutioner m.v., hvis driftsbudget er optaget på

bevillingslov, såfremt kapitalindskuddet m.v. har væsentlig

betydning for modtageren.

Loven finder dog ikke anvendelse i det omfang, at der i an-

den lovgivning er regler om betalingsforvaltning, som ikke

er forenelige med loven eller regler fastsat efter loven, jf. §

12, stk. 4.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at lovens

regler finder anvendelse på de selvejende og private insti-

tutioner, som en kommune har indgået driftsoverenskomst

med, da de i praksis er at betragte som »almindelige kom-

munale institutioner«. Ligeledes skal lovens regler også fin-

de anvendelse for selvejende institutioner m.v., der modta-

ger dækning for udgifter eller anden støtte fra staten, Folke-

tingstidende 2003-04, tillæg A, side 1101.

Vedkommende kommune eller region kan dog undtage selv-

ejende institutioner m.v., som en kommune eller region

har indgået driftsoverenskomst med, fra bestemmelserne i

lovens §§ 1-5 og 6-7, jf. lovens § 12, stk. 5.

Vedkommende minister kan efter forhandling med finansmi-

nisteren ydermere undtage institutioner, foreninger og fonde

m.v. som nævnt i § 12, stk. 3, fra bestemmelserne i §§

1-5 og 6-8, jf. lovens § 12, stk. 6. Der er med hjemmel

i bestemmelsen udstedt bekendtgørelse nr. 768 af 12. juni

2018 om tilskud m.v. til private institutioner for gymnasiale

uddannelser, hvoraf det fremgår, at skolerne og kurserne

omfattet af bekendtgørelsen er undtaget fra §§ 1-6 i lov om

offentlige betalinger m.v., for så vidt angår tilslutning til

Nemkontosystemet, jf. bekendtgørelsens § 27.

Offentlige myndigheder kan foretage udbetaling af penge-

beløb med frigørende virkning til både Nemkonto og en

specifik konto, jf. § 5, stk. 1 og 2, i Nemkontobekendtgø-

relsen. Udbetaling til Nemkontoen finder dog ikke sted,

såfremt en fysisk eller juridisk person har anvist en anden

konto, hvortil en udbetaling skal ske, jf. § 1, stk. 5, i lov om

offentlige betalinger m.v.

Det er således også fremhævet i forarbejderne til § 1 i

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

lov om offentlige betalinger m.v., at der ikke skal ske ud-

betaling til Nemkontoen, såfremt en fysisk eller juridisk

person konkret har anvist en anden konto, hvortil en udbeta-

ling skal ske, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side

1095. Nemkontoordningen bygger således på et »frit valg«,

idet kontoen udpeges af den enkelte borger og virksomhed,

og udpegningen af en Nemkonto er ikke til hinder for, at

borgerne eller virksomheden kan angive, at en konkret beta-

ling skal indsættes på en anden konto, jf. Folketingstidende

2003-04, tillæg A, side 1082.

Af bekendtgørelsens § 31 fremgår det, at hvis en borger eller

en virksomhed i forbindelse med en udbetaling fra en offent-

lig myndighed ikke har anvist en Nemkonto eller fået opret-

tet en specifik konto, skal den offentlige myndighed sikre, at

borgeren eller virksomheden får anvist sit tilgodehavende på

anden måde. Risikoen for forsinket betaling som følge af en

tilsidesættelse af anvisningspligten bæres af borgeren eller

virksomheden.

Det fremgår af udtalelsen fra Folketingets Ombudsmand

af 20. december 2023, at en borger klagede til ombudsman-

den over, at en kommune havde indstillet udbetalingen af

hans kontanthjælp, fordi han ikke længere havde en Nem-

konto. Kommunen skrev til borgeren, at han skulle sørge for

at få en Nemkonto og ellers eventuelt havde mulighed for at

få udbetalt sin kontanthjælp til en anden persons konto.

Ombudsmanden fandt, at det efter lovgivningen om offentli-

ge betalinger m.v. og forarbejderne hertil skal være muligt

for en borger at modtage udbetalinger fra det offentlige,

selv om borgeren ikke har en Nemkonto eller råder over en

bankkonto og heller ikke ønsker, at pengene overføres til en

tredjeparts konto.

Kommunen kunne derfor ikke stille krav om, at borgeren

som betingelse for at få udbetalt sin kontanthjælp fik en

Nemkonto eller angav en anden persons konto, hvortil ydel-

sen kunne overføres.

I stedet burde kommunen, umiddelbart efter at kommu-

nen blev bekendt med, at borgeren ikke længere havde

en Nemkonto, have taget initiativ til at få afklaret, om

vedkommende var ved at etablere en ny Nemkonto eller

ønskede sin kontanthjælp udbetalt til en anden konto –

eventuelt en anden persons konto. Og da det stod klart for

kommunen, at det ikke var tilfældet, burde kommunen inden

for kort tid have udbetalt kontanthjælpen på en anden måde.

Ombudsmanden kritiserede på den baggrund kommunens

fremgangsmåde i sagen og henstillede til kommunen at gen-

optage udbetalingen af kontanthjælp til borgeren, jf. FOB

2023-40.

Når en borger eller virksomhed har anvist en udenlandsk

konto følger det af § 2 a i lov om offentlige betalinger m.v.,

at betalinger til pengeinstitutkonti i udlandet anses for fore-

taget rettidigt af det offentlige, uanset at de er modtageren

i hænde på et senere tidspunkt end tilsvarende indenlandske

betalinger, hvis 1) de ekspederes samme dag som tilsvaren-

de betalinger til indenlandske konti, og 2) de tilsvarende

indenlandske betalinger er modtageren i hænde rettidigt.

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår det, at det i

praksis har vist sig umuligt at sikre, at udbetalinger til en

udenlandsk konto er til modtagers disposition på samme

dag, som hvis betalingen var blevet anvist til en indenlandsk

konto. Det skyldes den måde, hvorpå betalinger til udlandet

i praksis foregår. Betalinger, der ekspederes på samme tids-

punkt, vil være minimum 1 dag længere undervejs end beta-

linger til en indenlandsk konto. Der kan ikke fastsættes en

maksimumsforsinkelse, da forsinkelsens længde afhænger

af, hvilket land et beløb skal overføres til, jf. Folketingsti-

dende 2005-06, tillæg A, side 5840-5841.

Videre fremgår det af forarbejderne, at bestemmelsen ikke

har til hensigt at regulere, hvornår en betaling er rettidig. En

betalings rettidighed afhænger af den lovgivning, der regu-

lerer det materielle skyldforhold, og af eventuelle aftaler

mellem den offentlige myndighed og modtageren. Bestem-

melsen har alene til formål at friholde de offentlige myndig-

heder for et eventuelt ansvar for forsinkelser, der må hen-

føres til pengeinstitutternes forretningsgange i forbindelse

med overførsel af beløb til udenlandske konti, jf. Folketings-

tidende 2005-06, tillæg A, side 5841.

Af bekendtgørelsens § 23, stk. 3, fremgår det, at beløb an-

vist til Nemkonti i udlandet kan være fratrukket de merom-

kostninger, som overførslerne er forbundet med.

Offentlige myndigheder har pligt til at foretage en række

indberetninger til Nemkontosystemet. Det følger således af

bekendtgørelsens § 26, at den offentlige myndighed er an-

svarlig for at videregive oplysninger til Digitaliseringsstyrel-

sen vedrørende specifikke konti knyttet til den pågældende

myndighed. Dette indebærer, at myndigheden blandt andet

er ansvarlig for at sikre, at de videregivne oplysninger til

enhver tid er korrekte og opdaterede.

Videre følger det af bekendtgørelsens § 27, at vedkommende

offentlige myndighed på borgeres og virksomheders vegne

skal anvise, ændre, spærre eller slette oplysninger om speci-

fikke konti i Nemkontoregistret, der vedrører myndighedens

ydelsesarter. Vedkommende myndighed fastsætter selv, hvil-

ke ydelser der indgår i en ydelsesart.

Herudover fremgår det af bekendtgørelsens § 28, at en of-

fentlig myndigheds opdatering af Nemkonti og specifikke

konti skal godkendes af en anden autoriseret sagsbehandler

hos den offentlige myndighed end den person, der forestår

opdateringen. Dog kan opdatering også ske ved iagttagelse

af andre kontrolforanstaltninger, der giver samme sikkerhed

for opdateringens rigtighed.

Offentlige myndigheder er forpligtede til at foretage eventu-

elle systemtilpasninger af egne systemer, der er nødvendige

for at kunne kommunikere med og anvende Nemkontosy-

stemet, jf. bekendtgørelsens § 29, stk. 4. Digitaliseringssty-

relsen kan i særlige tilfælde dispensere i en tidsbegrænset

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

periode fra kravet om tilslutning af offentlige myndigheder

til Nemkontosystemet.

Offentlig myndigheders tilslutning, herunder etablering af

de nødvendige brugerrettigheder til Nemkontosystemet, sker

særskilt for hvert af myndighedens udbetalingssystemer, jf.

bekendtgørelsens § 29, stk. 1.

Anvendelsen af Nemkontosystemet er vederlagsfri ved ud-

betaling til Nemkonti eller specifikke konti for de offentlige

myndigheder m.v., jf. § 38, stk. 1, i Nemkontobekendtgørel-

sen.

De offentlige myndigheder m.v. afholder selv udgifter til

eventuelle systemtilpasninger i egne systemer som følge af

tilslutningen til Nemkontosystemet samt en mindre tilslut-

ningsudgift til den private leverandør, jf. § 38, stk. 2, i

Nemkontobekendtgørelsen.

2.4.2 Digitaliseringsministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

2.4.2.1 Definition af offentlige udbetalere og undtagelser

hertil

Det er Digitaliseringsministeriets vurdering, at den gælden-

de definition af offentlige udbetalere fra lov om offentlige

betalinger m.v. bør videreføres ved afgrænsningen af hvilke

offentlige udbetalere, der som udgangspunkt er forpligtede

til at anvende Nemkontosystemet til at foretage udbetalinger

til privatpersoner og juridiske enheder med en Nemkonto

eller ydelsesspecifik konto.

Med den foreslåede ordning vil offentlige udbetalere omfat-

te de samme juridiske enheder, som i dag er tilsluttet eller

kan tilsluttes Nemkontosystemet som offentlige myndighe-

der. Det foreslås derfor, at offentlige udbetalere vil omfatte

følgende:

1) Myndigheder inden for den offentlige forvaltning.

2) Domstolene.

3) Institutioner, foreninger, fonde m.v., hvis udgifter eller

regnskabsmæssige underskud dækkes ved statstilskud

eller ved bidrag, afgift eller anden indtægt i henhold til

lov.

4) Institutioner, foreninger, fonde m.v., som modtager ka-

pitalindskud, tilskud, lån, garanti eller anden støtte fra

staten eller en institution m.v., som er omfattet af nr. 3,

såfremt kapitalindskuddet m.v. har væsentlig betydning

for modtageren.

5) Selvejende institutioner, hvis driftsbudget er optaget på

bevillingslov.

6) Selvejende institutioner m.v., som en kommune eller

region har indgået driftsoverenskomst med.

Det foreslås, at ministeren for digitalisering bemyndiges til

efter anmodning fra hver af Folketingets ledelser at kun-

ne bestemme, at Folketinget og institutioner under Folke-

tinget vil kunne være offentlige udbetalere. Dette vil give

mulighed for, at Folketinget, Folketingets Ombudsmand,

Statsrevisorerne og Rigsrevisionen også fremover vil kunne

anvende Nemkontosystemet til at gennemføre udbetalinger

svarende til i dag.

Det er ikke hensigten, at den foreslåede ordning om Nem-

konto skal træde i stedet for anden lovgivning om beta-

lingsforvaltning, som er uforenelig med reglerne i lovforsla-

get. Det foreslås derfor, at offentlige udbetalere ikke vil

skulle omfattes af lovforslagets bestemmelser i det omfang,

andet følger af anden lovgivning.

Det foreslås, at vedkommende kommune eller region kan

beslutte, at reglerne for offentlige udbetalere ikke finder an-

vendelse på selvejende institutioner m.v., som en kommune

eller region har indgået driftsoverenskomst med.

Videre foreslås det, at vedkommende minister efter forhand-

ling med ministeren for digitalisering kan fastsætte regler

om, at reglerne for offentlige udbetalere ikke finder anven-

delse på institutioner, foreninger, fonde m.v., hvis udgifter

eller regnskabsmæssige underskud dækkes ved statstilskud

eller ved bidrag, afgift eller anden indtægt i henhold til

lov. Vedkommende minister kan også efter forhandling med

ministeren for digitalisering fastsætte regler om, at reglerne

for offentlige udbetalere ikke finder anvendelse på instituti-

oner, foreninger, fonde m.v., som modtager kapitalindskud,

tilskud, lån, garanti eller anden støtte fra staten eller en insti-

tution m.v., hvis udgifter eller regnskabsmæssige underskud

dækkes ved statstilskud eller ved bidrag, afgift eller anden

indtægt i henhold til lov, såfremt kapitalindskuddet m.v. har

væsentlig betydning for modtageren.

Det vil eksempelvis kunne være tilfældet, hvor det ikke

vurderes proportionalt at tilslutte den pågældende offentlige

udbetaler, fordi omkostningerne forbundet med tilpasning

af it-systemer klart overstiger behovet for anvendelse af

ordningen om Nemkonto til at gennemføre enkelte udbeta-

linger.

2.4.2.2 Offentlige udbetaleres indberetning til Nemkontosy-

stemet

Det foreslås, at offentlige udbetalere på anmodning fra beta-

lingsmodtagere kan indberette anvisning, ændring eller slet-

ning af konti som Nemkonti i Nemkontosystemet.

Videre foreslås det, at ministeren for digitalisering kan fast-

sætte regler om, hvilke offentlige udbetalere, som på an-

modning fra betalingsmodtagere skal indberette anvisning,

ændring eller sletning af konti som Nemkonti i Nemkonto-

systemet, herunder undtagelser herfor samt regler for de

offentlige udbetaleres dokumentationskrav, administration af

Nemkonti mv.

Ministeren for digitalisering vil herefter kunne fastsætte reg-

ler om, at offentlige udbetalere skal indberette anvisning,

ændring eller sletning af Nemkonti for de betalingsmodtage-

re, som de udbetaler ydelser til.

Ministeren for digitalisering vil også kunne fastsætte regler

om, at nærmere angivne offentlige udbetalere vil skulle bistå

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

betalingsmodtagere med indberetning af anvisning, ændring

eller sletning af Nemkonto. Der vil således kunne fastsættes

regler om, at f.eks. kommunerne vil skulle bistå betalings-

modtagere med indberetning af anvisning, ændring eller

sletning af Nemkonto.

Desuden vil ministeren for digitalisering kunne fastsætte

regler om, at der kan være undtagelser for, hvornår de

offentlige udbetalere skal bistå betalingsmodtagere med ind-

beretning af anvisning, ændring eller sletning af Nemkon-

to. Det kan eksempelvis være regler om, at offentlige udbe-

talere kan henvise en betalingsmodtager til at anvise eller

ændre en konto som Nemkonto ved at henvende sig til det

pengeinstitut, betalingsinstitut, e-pengeinstitut eller kreditin-

stitut, der fører den konto, der ønskes anvist som Nemkonto,

hvis det pågældende institut har tilsluttet sig forpligtelser til

offentlig tjeneste efter regler fastsat i medfør af den foreslåe-

de § 20.

Ministeren for digitalisering vil også kunne fastsættes regler

om bl.a. krav til, at den offentlige udbetaler skal sikre, at der

er den fornødne sikkerhed for, at det er den rette betalings-

modtager, som forestår anvisning mv. af kontoen. Der vil i

den forbindelse f.eks. kunne stilles krav om at den offentlige

udbetaler skal sikre sig den pågældendes betalingsmodtage-

res identitet eksempelvis ved fremvisning af pas eller anden

identifikationsdokument.

Videre foreslås det, at offentlige udbetalere for egne ydelses-

arter og på anmodning fra betalingsmodtageren skal indbe-

rette anvisning, ændring eller sletning af konti som ydelses-

specifikke konti i Nemkontosystemet.

Efter den foreslåede ordning skal den offentlige udbetaler

angive, hvilken ydelsesart, der omfattes af udbetalinger til

den ydelsesspecifikke konto. Den offentlige udbetaler vil

herefter være ansvarlig for at sikre, at de videregivne op-

lysninger i Nemkontosystemet vedrørende ydelsesspecifikke

konti til enhver tid er korrekte og opdaterede. Opdateringer,

som betalingsmodtageren selv har foretaget via en selvbetje-

ningsløsning, er den offentlige udbetaler ikke ansvarlig for.

Det foreslås, at en offentlig udbetaler på anmodning fra be-

talingsmodtageren vil kunne låse en ydelsesspecifik konto,

så betalingsmodtageren ikke selv kan foretage ændringer

heraf. Betalingsmodtageren vil ved henvendelse til den of-

fentlige udbetaler kunne få kontoen ændret eller låsningen

ophævet.

Dette vil f.eks. være relevant i situationer, hvor en betalings-

modtager og kommunen har aftalt, at kommunen skal admi-

nistrere betalingsmodtagerens pension efter § 36, stk. 2, i

lov om social pension.

Efter den foreslåede ordning vil det være frivilligt for de of-

fentlige udbetalere, om de vil låse en ydelsesspecifik konto

på anmodning fra en betalingsmodtager. Hvis en anmodning

imødekommes, vil den offentlige udbetaler skulle ændre

kontoen eller ophæve låsningen, hvis betalingsmodtageren

retter henvendelse herom.

Hvis betalingsmodtageren ikke har anmodet om låsning af

en ydelsesspecifik konto, kan den offentlige udbetaler an-

vise og låse en ydelsesspecifik konto, hvis den offentlige

udbetaler efter anden lovgivning kan bestemme, på hvilken

måde betalingen skal ske. Som eksempel kan nævnes, at

kommunalbestyrelsen ifølge § 36, stk. 1, i lov om social

pension kan afgøre, på hvilken måde en betalingsmodtagers

pension skal udbetales, hvis den skønner, at en pensionist

ikke kan administrere sin pension. Der kan også henvises til

§ 90, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik.

Efter den foreslåede ordning vil en offentlig udbetaler, der

kan låse en ydelsesspecifik konto efter det foreslåede §

11, stk. 2 eller 3, tilsvarende kunne instruere den, der fore-

står udbetalingerne, om at gennemføre denne handling samt

indberette anvisning, ændring eller sletning af låste ydelses-

specifikke konti i Nemkontosystemet. Eksempelvis vil en

kommune kunne anmode Udbetaling Danmark om at anvise,

ændre eller slette en låst ydelsesspecifik konto, når Udbeta-

ling Danmark gennemfører udbetaling af den pågældende

ydelse.

Det foreslås herudover, at ministeren for digitalisering kan

fastsætte regler om de offentlige udbetaleres dokumentati-

onskrav, administration af ydelsesspecifikke konti m.v. Mi-

nisteren for digitalisering vil eksempelvis kunne fastsætte

regler om dokumentationskrav for anvisning af ydelsesspe-

cifikke konti, herunder krav til identifikation af betalings-

modtageren, krav til sikkerhedsprocedurer i forbindelse med

indberetninger i Nemkontosystemet, samt sikre at korrekte

ydelsesarter er tilknyttet de anviste ydelsesspecifikke konti.

2.4.2.3 Offentlige udbetaleres anvendelse af Nemkontosyste-

met

Det er Digitaliseringsministeriets vurdering, at offentlige

udbetalere ligesom i den gældende Nemkontoordning skal

være forpligtede til at anvende Nemkontosystemet til at

foretage udbetalinger til de privatpersoner og juridiske en-

heder, som har anvist en Nemkonto eller ydelsesspecifik

konto. Offentlige udbetalere forventes at kunne anvende

Nemkontosystemet i forbindelse med alle udbetalinger til

privatpersoner og juridiske enheder, herunder har offentli-

ge udbetalere også mulighed for at gennemføre komplette

betalingsordrer i Nemkontosystemet, hvor den offentlige ud-

betaler selv påfører betalingsmodtagerens kontooplysninger

og dermed ikke anvender betalingsmodtagerens Nemkonto

eller ydelsesspecifikke konto.

Offentlige udbetalere vil med den foreslåede ordning fortsat

have en pligt til at anskaffe Nemkontosystemet fra Digitali-

seringsstyrelsen og vil skulle anvende Nemkontosystemet

til at foretage udbetalinger til betalingsmodtagere med en

Nemkonto eller en ydelsesspecifik konto. Den foreslåede

ordning indebærer, at Digitaliseringsstyrelsen gives en eks-

klusiv rettighed, som omhandlet i § 17 i udbudsloven, til

at levere Nemkontosystemet til offentlige udbetalere, som

pålægges pligt til at anvende løsningen. Eftersom alle regler

om tilrådighedsstillelse og anvendelse vil følge af loven, vil

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

der ikke være tale om en gensidigt bebyrdende kontrakt, jf.

udbudslovens § 24, nr. 24, og offentlige udbetalere kan såle-

des anskaffe Nemkontosystemet fra Digitaliseringsstyrelsen

i medfør af loven, uden at skulle gennemføre et udbud, jf.

også præambelbetragtning nr. 5 og 34 i Europa Parlamen-

tets og Rådets direktiv nr. 2014/24 af 26. februar 2014 om

offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF

(herefter udbudsdirektivet).

Anskaffelsespligten for offentlige udbetalere giver Digitali-

seringsstyrelsen en eksklusiv rettighed og har til formål at

sikre den offentlige orden og sikkerhed, herunder hensynet

til de samfundsøkonomiske overvejelser om fælles anskaf-

felse af it-løsninger i staten. Offentlige udbetaleres pligt

til at anskaffe Nemkontosystemet udbreder anvendelsen af

Nemkontosystemet, hvilket sikrer kendskab til løsningen i

det danske samfund. Kendskab til løsningen er afgørende

for sikkerheden og tilliden til betalinger, hvilket er en forud-

sætning for den offentlige orden. Hensynet til den offentli-

ge sikkerhed varetages ligeledes gennem denne pligt, idet

samlet statslig kontrol med samfundskritisk it-infrastruktur

sikres. Herved vil Nemkontosystemet løbende og effektivt

kunne opdateres i takt med den teknologiske udvikling samt

et skiftende digitalt trusselsbillede. Større sikkerhed opnås

således, når offentlige udbetalere forpligtes til at anvende

Nemkontosystemet.

Det foreslås, at offentlige udbetalere ikke vil være forpligte-

de til at anvende Nemkontosystemet til at foretage betalin-

ger i det omfang, andet følger af anden lovgivning. Det vil

eksempelvis være tilfældet, hvor en offentlig udbetalers be-

talingstype er omfattet af regler om et Offentligt Betalings-

system (OBS-konto) og Statens Koncern Betalinger, jf. §§

8-11 i lov om offentlige betalinger m.v.

Det foreslås, at ministeren for digitalisering bemyndiges til

at fastsætte regler for offentlige udbetaleres tilslutning til og

anvendelse af Nemkontosystemet, herunder regler om beta-

ling af vederlag for tilslutning m.v. Ministeren for digitalise-

ring vil herefter bl.a. kunne fastsætte regler om, at offentlige

udbetalere forpligtes til at foretage eventuelle systemtilpas-

ninger af egne systemer, der er nødvendige for at kunne

kommunikere med og anvende Nemkontosystemet. Der vil

også kunne fastsættes regler om, at tilslutningen til og an-

vendelsen af Nemkontosystemet sker efter vilkår, tekniske

standarder og politikker fastsat af Digitaliseringsstyrelsen,

og at tilslutning, herunder etablering af de nødvendige bru-

gerrettigheder til Nemkontosystemet, sker særskilt for hvert

af den offentlige udbetalers udbetalingssystemer.

Desuden kan ministeren for digitalisering fastsætte regler

om frakobling og suspension af offentlige udbetalere fra

Nemkontosystemet. Det kan eksempelvis være relevant i til-

fælde af, at en offentlig udbetaler ikke længere kan anses for

at være en offentlig udbetaler, eller hvor en offentlig udbe-

talers anvendelse af Nemkontosystemet udgør et sikkerheds-

brud eller en sikkerhedsrisiko for privatpersoner, juridiske

enheder eller Nemkontosystemet som helhed. Da offentlige

udbetalere er forpligtet til at anvende Nemkontosystemet,

forventes det, at en eventuel suspension eller frakobling

som udgangspunkt vil være af midlertidig varighed, indtil

årsagen til det pågældende forhold er bragt til ophør eller

afhjulpet.

2.4.2.4 Offentlige udbetaleres gennemførelse af betalinger

Med den foreslåede ordning vil offentlige udbetalere kunne

foretage udbetalinger til en betalingsmodtagers Nemkonto

eller ydelsesspecifikke konto, medmindre betalingsmodtage-

ren over for den pågældende offentlige udbetaler har an-

vist en anden konto, hvortil betaling skal ske. Offentlige

udbetalere vil dog kunne betale til betalingsmodtagerens

Nemkonto, når dette følger af anden lovgivning. Når der

på denne måde er foretaget udbetaling til en Nemkonto

eller ydelsesspecifik konto, kan betalingsmodtageren ikke

gøre gældende, at den pågældende ikke har modtaget det

skyldige pengebeløb. Den foreslåede bestemmelse medfø-

rer, at offentlige udbetalere ikke vil have pligt til at fore-

spørge betalingsmodtagere, hvorledes de ønsker at modtage

skyldige pengebeløb, når betalingsmodtageren har anvist en

Nemkonto eller ydelsesspecifik konto, som kan anvendes

til udbetaling. Nemkontoen vil altid kunne anvendes til at

gennemføre betalinger, hvis det i lovgivningen er bestemt, at

udbetaling af pengebeløb skal ske til Nemkontoen.

Den foreslåede ordning regulerer kun spørgsmålet om rette

betalingssted, men regulerer ikke spørgsmålet om betalin-

gens størrelse eller tidspunktet for rettidig betaling.

Hvis betalingsmodtageren ikke i forbindelse med en udbeta-

ling fra en offentlig udbetaler har anvist en Nemkonto, en

ydelsesspecifik konto eller en anden konto, skal den offent-

lige udbetaler sikre, at betalingsmodtageren får udbetalt sit

tilgodehavende på anden måde. Tilsvarende gør sig gælden-

de, når den offentlige udbetaler modtager information fra

Nemkontosystemet om, at betaling ikke kan gennemføres.

Udbetaling på anden vis vil eksempelvis kunne være en

kontant udbetaling, jf. også § 8 i lov om Danmarks Natio-

nalbank, jf. lov nr. 116 af 7. april 1936 med senere ændrin-

ger, som bestemmer, at de af banken udstedte pengesedler

er lovligt betalingsmiddel mand og mand imellem samt ved

ind- og udbetalinger, der foregår ved offentlige kasser.

Lovforslaget indebærer ikke, at offentlige udbetalere kan

stille som betingelse for at foretage udbetalinger af ydelser,

at betalingsmodtageren har en Nemkonto eller på anden

måde råder over en pengeinstitutkonto eller anden form for

konto, medmindre dette følger af anden lovgivning. Offent-

lige udbetalere kan henvise til, at betalingsmodtagere så vidt

muligt skal anvise en konto som Nemkonto i forbindelse

med udbetalingen, jf. § 2, stk. 1, § 3, stk. 1 og 2, men lovfor-

slaget indeholder herudover ikke hjemmel til, at offentlige

udbetalere kan påtvinge en betalingsmodtager at få udbetalt

sine ydelser til en pårørendes pengeinstitutkonto, hvis beta-

lingsmodtageren ikke ønsker dette. Den offentlige udbetaler

kan dermed ikke stille som betingelse for udbetaling, at

betalingsmodtageren oplyser et kontonummer, men vil være

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

forpligtet til at sikre, at udbetalingen kan anvises på anden

måde, f.eks. kontant.

Dette er i overensstemmelse med Folketingets Ombuds-

mands udtalelse af 20. december 2023, FOB 2023-40, som

er beskrevet ovenfor i pkt. 2.4.1.

Efter den foreslåede ordning vil det være betalingsmodtage-

ren, som bærer risikoen for forsinket betaling fra en offent-

lig udbetaler, der skyldes betalingsmodtagerens manglende

anvisning af en Nemkonto, en ydelsesspecifik konto eller en

anden konto, hvortil udbetaling kan ske, eller betalingsmod-

tagerens manglende medvirken til at sikre at udbetaling af

tilgodehavendet kan gennemføres på anden måde. Tilsvaren-

de bærer betalingsmodtageren risikoen for forsinket betaling

fra en offentlig udbetaler i øvrige tilfælde, hvis betaling til

den anviste Nemkonto, ydelsesspecifikke konto eller anden

konto eller på anden måde ikke kan ske grundet forhold, der

ikke kan tilregnes Nemkontosystemet eller den offentlige

udbetaler.

Forslaget indebærer ikke, at den offentlige udbetalers pligt

til at udbetale det skyldige pengebeløb til betalingsmodtage-

ren vil blive suspenderet, indtil der anvises en Nemkonto,

en ydelsesspecifik konto, en anden konto eller en anden

måde, hvorpå betalingen kan gennemføres. Offentlige udbe-

talere skal således sikre, at der sker rettidig udbetaling af

beløb, men risikoen for forsinkelse, herunder øgede omkost-

ninger, som følge af manglende anvisning af en Nemkonto,

en ydelsesspecifik konto, en anden konto eller manglende

medvirken til at sikre, at betaling kan gennemføres på anden

måde, bæres af betalingsmodtageren. Forslaget indebærer

således, at der ikke vil påløbe renter for den forsinkede beta-

ling, når betalingsmodtageren har undladt at anvise en kon-

to som Nemkonto, en ydelsesspecifik konto eller en anden

konto, eller har undladt at medvirke eller ikke har medvirket

tilstrækkeligt til, at udbetaling kan gennemføres på anden

måde. Der vil her være tale om fordringshavermora. Dette

vil også gælde, uanset at der i anden lovgivning vedrørende

det pågældende pengebeløb er en bestemmelse om renter i

tilfælde af forsinket betaling.

Den risiko for forsinket betaling, som betalingsmodtageren

pålægges at skulle bære, omfatter ikke en forsinkelse, der

ligger ud over den tid, som den offentlige udbetaler med

rimelighed har måttet kunne forventes at skulle bruge for at

få afklaret, om betalingsmodtageren ønsker og har mulighed

for at anvise en konto som Nemkonto, ydelsesspecifik kon-

to, eller anden konto og ellers sikre, at der sker udbetaling

på anden måde.

En offentlig udbetalers betaling til betalingsmodtagerens

Nemkonto eller ydelsesspecifikke konto i udlandet anses

for at være foretaget rettidigt af den offentlige udbetaler,

uanset at betalingen er modtageren i hænde på et senere

tidspunkt end tilsvarende indenlandske betalinger, hvis 1)

betalingen ekspederes samme dag som tilsvarende betalin-

ger til indenlandske konti, og 2) betalingen af de tilsvarende

indenlandske betalinger er modtagerne i hænde rettidigt. Det

vil således være betalingsmodtageren, som bærer risikoen

for forsinkelsen i betalingstransaktionen ved gennemførelse

af betalingen til en Nemkonto eller ydelsesspecifik konto i

udlandet.

Det er den offentlige udbetaler, som anfører ekspeditionsda-

gen for en betalingsordre. Den offentlige udbetaler er ikke

bekendt med, om kontoen er inden- eller udenlandsk. Ekspe-

ditionsdatoen på en betalingsordre vil derfor ikke tage højde

for, om betalingen skal overføres til en konto i et institut i

Danmark eller et institut i udlandet. Imidlertid vil betalinger

til udenlandske konti ofte være længere tid undervejs (typisk

1-2 bankdage) i de finansielle systemer end betalinger til

indenlandske konti.

Den foreslåede ordning har således til formål at friholde de

offentlige udbetalere for et eventuelt ansvar for forsinkelser,

der skyldes en længere samlede ekspeditionstid for overfør-

sel af beløb til udenlandske konti. Det skal hertil bemærkes,

at antallet af modtagere, der må bære risikoen for forsinkede

udbetalinger, er fåtalligt.

Den foreslåede ordning har ikke i øvrigt til hensigt at regule-

re, hvornår en betaling er rettidig.

Endelig foreslås det, at offentlige udbetalere i forbindelse

med gennemførelsen af en betaling til en Nemkonto, ydel-

sesspecifik konto eller anden konto i udlandet kan fratrække

de meromkostninger, som en overførsel af beløb til kontoen

er forbundet med, med mindre andet følger af anden lovgiv-

ning. Dette vil rent praktisk være den offentlige udbetalers

betalingsafviklende institut, der, på baggrund af den offent-

lige udbetalers valg, fratrækker omkostningerne, forbundet

med overførslen til en udenlandsk konto, fra beløbet. Det

beløb, som betalingsmodtageren modtager på konto, vil så-

ledes kunne være fratrukket de meromkostninger, der er

forbundet med at overføre beløbet til en udenlandsk konto.

2.5 Modregning

2.5.1 Gældende ret

Oplysninger fra Nemkontosystemet om udbetalinger fra of-

fentlige myndigheder kan videregives til et inddrivelsessy-

stem administreret af Skatteforvaltningen, jf. § 4 a, stk. 1, i

lov om offentlige betalinger m.v. Det fremgår af forarbejder-

ne til bestemmelsen, at de oplysninger, der kan videregives,

drejer sig blandt andet om betalingsmodtagers identitet, be-

løbsstørrelse, udbetalende myndighed samt arten af udbeta-

ling m.v., jf. Folketingstidende 2008-09, tillæg A, L 21 som

fremsat, side 308.

Efter § 4 a, stk. 2, i lov om offentlige betalinger m.v. fin-

der udbetaling til betalingsmodtagerens Nemkonto eller en

anden konto ikke sted, hvis Skatteforvaltningen har anmodet

om overførsel af udbetalingen med henblik på hel eller del-

vis modregning i udbetalingsbeløbet.

Det vil sige, at hvis modregningsbetingelserne er opfyldt, vil

et udbetalingsbeløb ikke blive udbetalt til modtagers Nem-

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

konto eller en evt. specifik konto, men i stedet blive overført

til Skatteforvaltningen, jf. Folketingstidende 2008-09, tillæg

A, L 21 som fremsat, side 308. Overførsel til Skatteforvalt-

ningen sker med frigørende virkning for den udbetalende

myndighed, jf. § 4 a, stk. 3, i lov om offentlige betalinger

m.v.

Skatteforvaltningen forestår herefter fordelingen af beløb

til de myndigheder, der har registreret krav i Skatteforvalt-

ningens inddrivelsessystemer, som kan anvendes til modreg-

ning. Det vil sige enten krav, der er under inddrivelse hos

restanceinddrivelsesmyndigheden, dvs. Skatteforvaltningen

som restanceinddrivelsesmyndighed, jf. § 2 i bekendtgørelse

om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. § 2, stk. 1, i lov

om inddrivelse af gæld til det offentlige, herefter benævnt

gældsinddrivelsesloven, jf. gældsinddrivelseslovens § 7, stk.

1, nr. 2, eller krav, der er registreret i restanceinddrivelses-

myndighedens fordringsregister med henblik på modregning

i opkrævningsfasen, jf. gældsinddrivelseslovens § 7, stk. 1,

nr. 3. Fordelingen sker med respekt for eventuelle transpor-

ter eller udlæg i krav på udbetalinger fra Skatteforvaltnin-

gen.

Det er som hidtil opkrævningsmyndigheden, der træffer af-

gørelse om modregning med krav under opkrævning, mens

restanceinddrivelsesmyndigheden træffer afgørelse om mod-

regning, for så vidt angår krav under inddrivelse. Restan-

ceinddrivelsesmyndigheden orienterer beløbsmodtager om

foretagen modregning, udbetaling til rettighedshaver eller

udbetaling til beløbsmodtager, når udbetalingsbeløb er over-

ført til restanceinddrivelsesmyndigheden.

Ved Skatteforvaltningens udbetaling af overskydende beløb

efter gennemført modregning anses Skatteforvaltningen som

udbetalende myndighed, jf. § 4 a, stk. 4, i lov om offentlige

betalinger m.v. Udbetaling sker til betalingsmodtagers Nem-

konto eller til en til Skatteforvaltningen indberettet konto.

En del af den automatiske modregningsløsning består af

en forbindelse mellem Nemkontosystemet og restanceind-

drivelsesmyndighedens inddrivelsessystemer. Denne forbin-

delse skal systemmæssigt understøtte, at der ikke foretages

udbetalinger fra det offentlige, hvis der kan ske modregning

i krav registreret hos restanceinddrivelsesmyndigheden.

Den automatiske modregningsløsning tager højde for krav

under inddrivelse samt krav under opkrævning, der er

registreret i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelses-

systemer, herunder restanceinddrivelsesmyndighedens for-

dringsregister, der er en del af inddrivelsessystemerne. Op-

krævningsmyndighederne skal derfor registrere og løbende

opdatere krav under opkrævning, der ønskes anvendt til

modregning, i restanceinddrivelsesmyndighedens fordrings-

I dag understøttes modregning i børne- og ungeydelse, land-

brugsstøtte og en række af Skatteforvaltningens fordringer,

herunder overskydende skat, overskydende arbejdsmarkeds-

bidrag, kreditsaldo fra skattekontoen og hos restanceinddri-

velsesmyndigheden, tilbagebetalinger, omkostningsgodtgø-

relse og kompensation vedrørende ejendomsskatter.

Både transporter og udlæg i krav på udbetalinger fra Skat-

teforvaltningen kan registreres hos restanceinddrivelsesmyn-

digheden. Registreringen foretages i restanceinddrivelses-

myndighedens inddrivelsessystemer. Restanceinddrivelses-

myndigheden tager højde for eventuelle transporter og ud-

læg foretaget i krav på udbetalinger fra Skatteforvaltningen,

inden der træffes beslutning om modregning eller udbeta-

ling.

Processen fungerer sådan at efter eventuel gennemførelse

af intern modregning oversender den udbetalende myndig-

hed en restudbetaling til Nemkontosystemet. Der foretages

i Nemkontosystemet en sortering af, hvorvidt udbetalingen

kan anvendes til modregning.

Undersøgelsen i Nemkontosystemet af, om den udbetalings-

berettigede har gæld til det offentlige, sker på grundlag

af oplysninger fra restanceinddrivelsesmyndighedens inddri-

velsessystemer, der indeholder oplysninger om krav under

inddrivelse og krav under opkrævning, der ønskes anvendt

til modregning.

De oplysninger, der videregives fra restanceinddrivelses-

myndighedens inddrivelsessystemer til Nemkontosystemet,

er alene oplysninger om skyldnerens identitet i form af per-

sonnummer, CVR-, SE- eller P-nummer og i visse tilfælde,

hvilken myndighed der er fordringshaver, og hvilken type

ydelse (ydelsesart) der kan modregnes i. Derimod videregi-

ves ikke oplysninger om gældens størrelse og karakter. Vi-

deregivelsen af oplysninger sker inden for rammerne af

databeskyttelsesforordningen, databeskyttelsesloven og for-

valtningsloven.

Hvis undersøgelsen viser, at en udbetaling fra en offent-

lig myndighed til en udbetalingsberettiget kan anvendes til

modregning i gæld til det offentlige eller udbetaling til ret-

tighedshavere, der har rettigheder i krav på udbetalinger fra

Skatteforvaltningen, overføres udbetalingsbeløbet og oplys-

ninger herom til Skatteforvaltningen. De oplysninger, der

videregives fra Nemkontosystemet til Skatteforvaltningens

inddrivelsessystemer, er den udbetalingsberettigedes identi-

tet i form af personnummer, CVR-, SE-, eller P-nummer,

udbetalende myndighed, ydelsesart, beløbsstørrelse samt be-

talingsmodtagerens Nemkonto, specifikke konto eller anden

konto, som betalingen ellers skulle være sket til. Skattefor-

valtningen skal anvende dette kontonummer til at overføre

et eventuelt overskydende beløb, efter modregning m.v. er

gennemført.

2.5.2 Digitaliseringsministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

Det er Digitaliseringsministeriets opfattelse, at den nugæl-

dende ordning, hvorefter der dels udveksles oplysninger

mellem Nemkontosystemet og Skatteforvaltningen og dels

overføres udbetalingsbeløb til Skatteforvaltningen med hen-

blik på modregning med gæld til det offentlige og udbeta-

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

ling til rettighedshavere, der har rettigheder i krav på udbe-

talinger fra Skatteforvaltningen, er en velfungerende, effek-

tiv og ressourcebesparende måde at håndtere gældsmodreg-

ning m.v. på, og at ordningen derfor skal videreføres.

Digitaliseringsministeriet finder det dog hensigtsmæssigt, at

regler om udveksling af oplysninger mellem Nemkontosy-

stemet og Skatteforvaltningen udgår af bestemmelsen om

modregning og i stedet bliver en del af de bestemmelser,

der foreslås fastsat om oplysninger om privatpersoner og

juridiske enheder i lovforslagets §§ 24 og 25 eller regler

fastsat i medfør af det foreslåede § 24, stk. 4.

Desuden finder Digitaliseringsministeriet det hensigtsmæs-

sigt, at det justeres, at overførsler af udbetalingsbeløb til

Skatteforvaltningen kan ske både med henblik på modreg-

ning med gæld til det offentlige og med henblik på udbeta-

ling til rettighedshavere, der har rettigheder i krav på udbe-

talinger fra Skatteforvaltningen.

På den baggrund foreslås det i lovforslagets § 16, at udbeta-

ling til betalingsmodtagerens Nemkonto, ydelsesspecifikke

konto eller en anden konto ikke skal finde sted, hvis Skat-

teforvaltningen har anmodet om overførsel af udbetalings-

beløbet med henblik på modregning i udbetalingsbeløbet

eller med henblik på udbetaling til rettighedshavere, der

har rettigheder i krav på udbetalinger fra Skatteforvaltnin-

gen. Overførsel af et udbetalingsbeløb fra en offentlig udbe-

taler til Skatteforvaltningen sker med frigørende virkning

for den offentlige udbetaler.

Skatteforvaltningen forestår herefter fordelingen af beløb

til de myndigheder, der i restanceinddrivelsesmyndighedens

inddrivelsessystemer har registreret krav, som kan anvendes

til modregning. I forhold til udbetalinger fra Skatteforvalt-

ningen, sker modregning og udbetalinger med respekt for

eventuelle transporter og udlæg.

Det er opkrævningsmyndigheden, der træffer afgørelse om

modregning med krav under opkrævning, mens restanceind-

drivelsesmyndigheden træffer afgørelse om modregning, for

så vidt angår krav under inddrivelse.

Ved Skatteforvaltningens udbetaling af et eventuelt oversky-

dende beløb efter gennemført modregning eller udbetaling

til rettighedshaveres krav anses Skatteforvaltningen som

offentlig udbetaler. Udbetaling sker til betalingsmodtagers

Nemkonto, ydelsesspecifikke konto eller anden konto.

I dag systemunderstøttes modregning i børne- og ungeydel-

se, landbrugsstøtte og en række af Skatteforvaltningens for-

dringer, herunder overskydende skat, overskydende arbejds-

markedsbidrag, kreditsaldo fra skattekontoen og hos re-

stanceinddrivelsesmyndigheden, tilbagebetalinger, omkost-

ningsgodtgørelse og kompensation vedrørende ejendoms-

skatter. Det er muligt at udvide systemunderstøttelsen af

modregning til andre ydelsesarter.

2.6 Private udbetalere, private kontoformidlere og ope-

ratører af finansielle digitale infrastrukturer

2.6.1 Gældende ret

Private udbetalere kan mod betaling og på nærmere fastsat-

te vilkår anvende Nemkontoregistret og Nemkontosystemet

til formidling af udbetalinger til betalingsmodtagerens Nem-

konto, jf. § 5 a, stk. 1, i lov om offentlige betalinger m.v.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at private

udbetaleres anvendelse af Nemkontoregistret sker ved frem-

sendelse af betalingsordrer til den systemansvarlige. Den sy-

stemansvarlige påfører betalingerne kontonummer via Nem-

kontoregistret. Private udbetalere har således ikke via opslag

eller på anden måde adgang til selve registeret. Udbetalin-

gerne fra de private udbetalere vil blive systemmæssigt re-

gistreret (logget) i Nemkontosystemet, jf. Folketingstidende

2006-07, tillæg A, L 186 som fremsat, side 6680. Ved pri-

vate udbetalere forstås fysiske og juridiske personer, der

foretager udbetalinger og ikke er omfattet af lovens § 12

eller er offentlige myndigheder, jf. lovens § 5 a, stk. 2.

Det fremgår videre af forarbejderne til bestemmelsen, at det

ville være hensigtsmæssigt, at kredsen af private udbetalere

bliver så bred som mulig. Afgrænsningen af private udbeta-

lere i forhold til offentlige myndigheder afgøres af, om ud-

betaleren er omfattet af offentligheds- og forvaltningsloven

eller § 12 i loven.

Gældende ret kan give indtryk af, at private udbetalere

kan foretage betalinger gennem Nemkontosystemet. I prak-

sis sender den private udbetaler en forespørgsel med oplys-

ning om deres betalingsmodtagers personnummer, CVR-,

SE eller P-nummer til Nemkontosystemet gennem en privat

betalingsformidler og får et svar med oplysning om beta-

lingsmodtagerens Nemkonto fra Nemkontosystemet. Deref-

ter gennemfører den private udbetaler betalingen uden for

Nemkontosystemet. En privat betalingsformidler vil ofte

være en, der i forvejen håndterer udbetalinger – enten på

egne vegne eller på vegne af andre juridiske enheder, og

bistår ofte private udbetalere med at gennemføre betalinger.

Den private betalingsformidler tilsluttes Nemkontosystemet

via en tilslutningsaftale med tilhørende tilslutningsvilkår

med Digitaliseringsstyrelsen. Tilslutningsaftalen og de tilhø-

rende tilslutningsvilkår udgør de vilkår, som den private

betalingsformidler skal tiltræde før anvendelse af Nemkon-

tosystemet og danner grundlag for de private udbetaleres

mulighed for at fremsende forespørgsler til Nemkontosyste-

met. Tilslutningsaftalen regulerer også vilkårene for de pri-

vate udbetaleres brug af Nemkontosystemet, selvom de ikke

er part i aftalen, ved at den private betalingsformidler pålæg-

ges at videreføre vilkårene for brug af Nemkontosystemet i

efterfølgende aftaler mellem den private betalingsformidler

og de private udbetalere.

Det er primært forsikringsselskaber, pengeinstitutter og ope-

ratører af finansielle digitale infrastrukturer (tidligere fælles

datacentraler), som er tilsluttet Nemkontosystemet som pri-

vate betalingsformidlere i dag. For så vidt angår operatører

af finansielle digitale infrastrukturer, har disse indgået afta-

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

ler med en række pengeinstitutter, som så har indgået afta-

ler med private udbetalere. Her er vilkårene for de private

udbetaleres brug af Nemkontosystemet videreført i begge

aftaleled.

Vilkårene fastlægger bl.a., at den private udbetaler skal

underrette betalingsmodtageren om, at betalinger fremover

indsættes på modtagerens Nemkonto inden første udbetaling

hertil, at der skal være en tidsmæssig sammenhæng mellem

forespørgslen på kontooplysninger i Nemkontosystemet og

udbetalingen, samt frister for anvendelse af kontooplysnin-

ger til betaling.

Det fremgår af lovens § 5 a, stk. 3, at betalingsmodtageren

til enhver tid kan meddele en privat udbetaler, at udbetalin-

ger ikke ønskes indsat på modtagerens Nemkonto.

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår det, at formen

for en sådan meddelelse og fristen for, hvornår meddelel-

sen skal være kommet frem, alene er et spørgsmål mellem

udbetaleren og betalingsmodtageren og bør fremgå af ud-

betalerens forretningsbetingelser o.l., jf. Folketingstidende

2006-07, tillæg A, L 186 som fremsat, side 6680.

En privat udbetaler må til brug for formidling af udbetalin-

ger anvende betalingsmodtagerens personnummer, hvis den

private udbetaler efter anden lovgivning har adgang til at

behandle personnumre, eller hvis betalingsmodtageren har

givet samtykke til anvendelsen af vedkommendes person-

nummer, jf. § 5 a, stk. 4, i lov om offentlige betalinger m.v.

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår det, at forudsæt-

ningen for at kunne sende betalinger via Nemkontoregistret

er, at betalingsmodtagere, der er fysiske personer, identifice-

res ved personnummer. Den foreslåede bestemmelse udvider

adgangen til at anvende personnummer, hvis den private

udbetaler i medfør af anden lovgivning har adgang til at an-

vende personnummer, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg

A, L 186 som fremsat, side 6680-6681.

Begrebet »anden lovgivning« skal forstås således, at der

ikke behøver at være sammenhæng mellem den konkrete

udbetaling og lovhjemlen til at behandle personnumre. Det

er tilstrækkeligt, at den private udbetaler har hjemmel til at

behandle betalingsmodtagernes personnumre i det samlede

lovgrundlag for sin virksomhed. En sådan adgang findes

f.eks., hvor udbetaler har indberetningspligt over for skatte-

myndighederne.

Herudover kan en oplysning om personnummer behandles,

hvis en betalingsmodtager giver sit samtykke til, at vedkom-

mendes personnummer anvendes af den private udbetaler

med henblik på, at udbetaling indsættes på vedkommendes

Nemkonto. Et samtykke skal opfylde kravene til samtykke

efter bestemmelserne herom i lov om behandling af per-

sonoplysninger (persondataloven) og lov om finansiel virk-

somhed, for så vidt angår afgivelse af samtykke over for

en virksomhed, der er omfattet af denne lov. Herudover

medfører persondatalovens krav om saglighed og proportio-

nalitet, at en privat dataansvarlig, der alene begrunder sit

ønske om behandling af personnummer i muligheden for at

anvende Nemkontosystemet, kun må indsamle og registrere

oplysninger om personnumre til dette formål, hvis der er

grund til at forvente, at der kommer et beløb til udbetaling

til den pågældende person, jf. Folketingstidende 2006-07,

tillæg A, L 186 som fremsat, side 6681. Persondataloven

blev ophævet ved vedtagelsen af lov nr. 502 af 23. maj 2018

om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse

af fysiske personer i forbindelse med behandling af person-

oplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger

(databeskyttelsesloven). Kravene til et samtykke fremgår nu

af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679

af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i for-

bindelse med behandling af personoplysninger og om fri

udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesforord-

ningen).

Ministeren for digitalisering fastsætter nærmere vilkår for

private udbetaleres formidling af udbetalinger til betalings-

modtagerens Nemkonto efter stk. 1, jf. § 5 a, stk. 5, i lov om

offentlige betalinger m.v.

Det fremgår af forarbejderne, at private udbetaleres tilslut-

ning til og anvendelse af Nemkontoregistret sker på vil-

kår, der fastsættes af finansministeren, jf. Folketingstidende

2006-07, tillæg A, L 186 som fremsat, side 6681.

Der er således i dag fastsat vilkår for tilslutning i tilslut-

ningsaftalerne, som regulerer bl.a. pris for anvendelse, krav

til teknisk tilslutning, bestemmelser om ansvar, tidsfrister og

ophør af tilslutningsaftalen. De private udbetaleres betaling

for anvendelse af Nemkontosystemet er fastsat efter omkost-

ningsprincippet, og afspejler således de private udbetaleres

andel af de gennemsnitlige omkostninger dels ved etablering

af adgangen til registret og dels ved den løbende brug heraf.

Det følger af § 25.12.01.90 i finansloven for 2025, at Digita-

liseringsstyrelsen modtager betaling for private udbetaleres

brug af Nemkontosystemet efter reglerne om indtægtsdæk-

ket virksomhed. I praksis opkræver Digitaliseringsstyrelsen

betalingen fra de private betalingsformidlere.

2.6.2 Digitaliseringsministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

Det er Digitaliseringsministeriets vurdering, at private udbe-

talere fortsat skal kunne foretage kontoopslag i Nemkonto-

systemet via en privat betalingsformidler med henblik på at

foretage udbetaling til betalingsmodtagerens Nemkonto.

Dette vil efter ministeriets opfattelse videreføre en effektiv

og ressourcebesparende betalingsforvaltning for erhvervsli-

vet. Ordningen letter de administrative byrder for privatper-

soner og juridiske enheder, som ikke længere skal foreta-

ge omfattende indberetninger af deres kontoændringer til

de private udbetalere, som anvender Nemkontooplysninger,

idet de automatisk udbetaler til den senest opdaterede Nem-

konto, når Nemkonto er rette betalingssted.

Digitaliseringsministeriet vurderer dog samtidig, at der er

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

behov for i højere grad end hidtil at regulere de private

udbetalere og at regulere de private betalingsformidlere,

herunder at de forskellige faktiske tilslutningsmåder til at

foretage kontoopslag i Nemkontosystemet afspejles i lov-

givningen. I den foreslåede ordning vil betegnelsen privat

betalingsformidler ikke blive anvendt, men erstattes af dels

privat kontoformidler og dels operatør af finansiel digital

infrastruktur for at tydeliggøre disse aktørers roller.

Det foreslås på den baggrund, at en privat udbetaler på

nærmere fastsatte betingelser via en privat kontoformidler

kan foretage kontoopslag i Nemkontosystemet, når kontoo-

plysningerne skal anvendes til en udbetaling til en betalings-

modtager, og betalingsmodtagerens Nemkonto er rette beta-

lingssted.

Ved kontoopslag i Nemkontosystemet forstås, at den private

kontoformidler sender en forespørgsel til Nemkontosystemet

på vegne af en privat udbetaler. Forespørgslen vil skulle

indeholde personnummer, CVR-, SE- eller P-nummer på be-

talingsmodtageren, således at Nemkontosystemet kan iden-

tificere betalingsmodtageren og på den baggrund returnere

oplysninger om betalingsmodtagerens Nemkonto til den pri-

vate kontoformidler på vegne af den private udbetaler. Be-

talingstransaktionen fra den private udbetaler til betalings-

modtageren vil herefter blive foretaget uden for Nemkonto-

systemet som hidtil.

Det vil være en forudsætning for at kunne foretage kon-

toopslag i Nemkontosystemet, at kontooplysningerne skal

anvendes til at foretage en udbetaling til en betalingsmodta-

ger. Hensigten med den private udbetalers kontoopslag, skal

altså være at gennemføre en konkret og nært forestående

betaling til en betalingsmodtager.

Det vil også være en forudsætning for at kunne foretage

kontoopslag, at betalingsmodtagerens Nemkonto er rette

betalingssted. Det er et forhold mellem den private udbeta-

ler og betalingsmodtageren, om betalingsmodtagerens Nem-

konto er rette betalingssted og dette forhold reguleres af de

almindelige regler og obligationsretlige principper.

Den gældende regel i § 5 a, stk. 4, i lov om offentlige beta-

linger m.v., som har givet en udvidet adgang til at anvende

personnumre, hvis den private udbetaler i medfør af anden

lovgivning har adgang til at anvende personnumre, viderefø-

res ikke. Digitaliseringsministeriet vurderer således, at der

ikke er behov for at fastsætte regler om private udbetaleres

behandling af personoplysninger i forbindelse med kontoop-

slag i Nemkontosystemet, da denne behandling er reguleret

af databeskyttelsesreglerne i databeskyttelsesforordningen

og databeskyttelsesloven.

For at kunne foretage kontoopslag vedrørende privatperso-

ner i Nemkontosystemet vil det være en forudsætning, at

disse identificeres ved personnummer. En oplysning om per-

sonnummer kan eksempelvis behandles, hvis en betalings-

modtager giver sit samtykke til, at vedkommendes person-

nummer anvendes af den private udbetaler med henblik på,

at udbetaling kan ske til vedkommendes Nemkonto.

Det forudsættes, at Digitaliseringsstyrelsen, ved en privat

udbetalers forespørgsel via en privat kontoformidler, som

udgangspunkt kan lægge til grund, at den private udbetaler

har ret til at behandle betalingsmodtagerens personnummer

og kontooplysninger, idet modtageren indestår for, at der

foreligger et behandlingsgrundlag efter databeskyttelsesfor-

ordningen, f.eks. samtykke. Digitaliseringsstyrelsen har så-

ledes ikke en pligt til at foretage en forudgående kontrol af,

hvorvidt den private udbetaler har et behandlingsgrundlag

til at behandle de personoplysninger, som styrelsen videre-

giver til den private udbetaler. Digitaliseringsstyrelsen vil

dog i overensstemmelse med de almindelige regler om ind-

sigelsesret i databeskyttelsesforordningens artikel 21 være

forpligtet til at forholde sig til og behandle en indsigelse fra

en betalingsmodtager om, at en privat udbetaler ikke må få

udleveret personoplysninger om vedkommende.

Det foreslås, at privatpersoner og juridiske enheder med bo-

pæl eller hjemsted i Danmark, i et andet EU-/EØS-land eller

på Færøerne, kan foretage kontoopslag som privat udbetaler.

Hensigten med at lade definitionen af hvem der kan være

private udbetalere omfatte privatpersoner og juridiske enhe-

der med bopæl eller hjemsted i et EU-/EØS-land er at iagtta-

ge overholdelse af EUF-traktatens princip om fri bevægelig-

hed for tjenesteydelser. Privatpersoner og juridiske personer

på Færøerne er omfattet af definitionen, da Færøerne er en

del af Rigsfællesskabet, og EU-Kommissionen har fastslået,

at Færøerne har et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau efter

databeskyttelsesforordningens artikel 45 til, at overførsler

af personoplysninger kan finde sted mellem EU-lande og

Færøerne.

Den foreslåede geografiske afgrænsning af, hvor den private

udbetaler må have bopæl eller registreret hjemsted, er en

indskrænkelse i forhold til gældende ret, der ikke indeholder

en geografisk afgrænsning. Der forslås derfor en overgangs-

regel, som giver eventuelle private udbetalere, som ikke op-

fylder den nye afgrænsning, mulighed for at forblive private

udbetalere i en 1-årig periode fra 1. juli 2025 til og med den

30. juni 2026.

Det foreslås, at betalingsmodtageren til enhver tid kan med-

dele en privat udbetaler, at udbetalinger ikke skal ske til

modtagerens Nemkonto. Betalingsmodtagerens ret til ikke

at få udbetalingsbeløb indsat på sin Nemkonto kan ikke

fraviges ved aftale.

Formen for betalingsmodtagerens meddelelse og fristen for,

hvornår meddelelsen skal være kommet frem til den priva-

te udbetaler, er alene et spørgsmål mellem betalingsmodta-

geren og den private udbetaler og vil eksempelvis kunne

fremgå af den private udbetalers forretningsbetingelser eller

lignende.

Videre foreslås det, at ministeren for digitalisering kan fast-

sætte regler om private udbetaleres kontoopslag, herunder

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

regler om hvornår og hvordan private udbetalere kan foreta-

ge kontoopslag via en privat kontoformidler.

Ministeren for digitalisering vil således kunne fastsætte nær-

mere regler for private udbetaleres mulighed for at foretage

kontoopslag via en privat kontoformidler i Nemkontosyste-

met ved bekendtgørelse. Det er dog ikke et krav, at betingel-

serne for private udbetaleres mulighed for at foretage kon-

toopslag via private kontoformidlere i Nemkontosystemet

fastsættes ved bekendtgørelse, og der vil således også kunne

fastsættes betingelser for foretagelsen af kontoopslag m.v. i

Nemkontosystemet på aftaleretligt grundlag. Digitaliserings-

styrelsen vil eksempelvis også kunne fastsætte en række

standardbetingelser for foretagelsen af kontoopslag m.v. i

Nemkontosystemet eller indgå aftaler med de private udbe-

talere om foretagelse af kontoopslag m.v. Det forudsættes,

at brud på aftalevilkår eller betingelser vil kunne medføre

udelukkelse fra brug af Nemkontosystemet.

Ministeren for digitalisering vil endvidere kunne fastsætte

regler for private udbetaleres underretningspligt. Det vil

eksempelvis kunne fastsættes, at private udbetalere, inden

første kontoopslag i Nemkontosystemet foretages, og inden

første udbetaling gennemføres til betalingsmodtageren, skal

have givet betalingsmodtageren underretning om, at beta-

lingsmodtageren til enhver tid vil kunne meddele en privat

udbetaler, at udbetalinger ikke skal indsættes på modtage-

rens Nemkonto.

Der vil også kunne fastsættes regler om, at private udbetale-

re, forinden udbetaling af beskyttede beløbstyper omfattet

af retsplejelovens § 513 udbetales til betalingsmodtageren,

har pligt til at underrette betalingsmodtageren om mulighed

for kreditorbeskyttelse, hvis beløb indsættes på særskilt kon-

to. Der vil også kunne fastsættes regler om, at den private

udbetaler skal opbevare dokumentation for underretninger,

så længe udbetalingsrelationen består, og at den private ud-

betaler på anmodning fra Digitaliseringsstyrelsen eller beta-

lingsmodtageren skal fremvise denne.

Det foreslås desuden, at ministeren for digitalisering kan

fastsætte regler om Digitaliseringsstyrelsens, system- og

driftsleverandørers, offentlige udbetaleres og kontoindberet-

tende institutters erstatningsansvar og begrænsninger heraf

overfor private udbetalere som følge af manglende tilgænge-

lighed af Nemkontosystemet, systemfejl i Nemkontosyste-

met og for fejl i betalingsmodtageres kontooplysninger m.v.

Ministeren for digitalisering vil også kunne fastsætte reg-

ler om Digitaliseringsstyrelsens meddelelse til private ud-

betalere af påtale, påbud og udelukkelse fra at foretage

kontoopslag via en privat kontoformidler ved manglende

overholdelse af regler, aftaler eller vilkår for kontoopslag i

Nemkontosystemet. Sådanne afgørelser om udelukkelse kan

gøres tidsbestemte eller permanente.

Det foreslås, at en privat kontoformidler på nærmere fast-

satte betingelser på vegne af en privat udbetaler kan fore-

tage kontoopslag i Nemkontosystemet til brug for udbeta-

linger. Private kontoformidlere vil også kunne foretage kon-

toopslag på vegne af sig selv som privat udbetaler.

Det foreslås, at følgende virksomheder efter aftale med Di-

gitaliseringsstyrelsen kan tilsluttes Nemkontosystemet som

private kontoformidlere:

1) Et pengeinstitut med en tilladelse efter lov om finansiel

virksomhed eller anordning om ikrafttræden for Færø-

erne af lov om finansiel virksomhed.

2) Et betalings- eller e-pengeinstitut med tilladelse efter

lov om betalinger, anordning om ikrafttræden for Færø-

erne af lov om betalinger eller et EU-/EØS-betalings-

eller e-pengeinstitut med tilladelse efter det pågælden-

de EU-/EØS-lands national lovgivning, der implemen-

terer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om be-

talingstjenester i det indre marked eller Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv om adgang til at optage og

udøve virksomhed som udsteder af elektroniske penge

og tilsyn med en sådan virksomhed.

3) Et EU-/EØS-kreditinstitut med tilladelse efter det på-

gældende EU-/EØS-lands national lovgivning, der im-

plementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut

og om tilsyn med kreditinstitutters anvendelse.

4) Et forsikringsselskab med tilladelse efter lov om forsik-

ringsvirksomhed eller et forsikringsselskab med tilla-

delse til at udøve forsikringsvirksomhed i EU i henhold

til national lov, der implementerer Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv om adgang til og udøvelse af forsik-

rings- og genforsikringsvirksomhed.

Ved at inddrage EU-/EØS-lande i den foreslåede bestem-

melse inkluderes bl.a. filialer etableret i Danmark af EU-/

EØS-landes kreditinstitutter, som ikke har tilladelse som

danske pengeinstitutter efter lov om finansiel virksomhed,

men som udfører aktiviteter i Danmark svarende til danske

pengeinstitutter.

Det foreslås herved, at de virksomheder, som tilsluttes Nem-

kontosystemet som private kontoformidlere, alle har gen-

nemgået den omfattende godkendelse som følger ved tilde-

ling af tilladelserne, samt at virksomhederne er underlagt

tilsyn fra det pågældende EU-/EØS-lands nationale kompe-

tente tilsynsmyndighed. Danske filialer af EU-/EØS-kredit-

institutter er dog underlagt tilsyn fra Finanstilsynet.

Der er i dag tilsluttet ti private betalingsformidlere til Nem-

kontosystemet, og da det er ikke dem alle, der opfylder kra-

vet til virksomhedstype i den foreslåede ordning, indeholder

lovforslaget en overgangsregel. Overgangsreglen giver pri-

vate betalingsformidlere mulighed for at forblive tilsluttet

og være privat kontoformidler i en 1-årig periode fra 1.

juli 2025 til og med den 30. juni 2026. Når overgangspe-

rioden er udløbet, vil en virksomhed, som er omfattet af

overgangsreglen, ikke længere kunne være tilsluttet som

privat kontoformidler, medmindre virksomheden i løbet af

overgangsperioden er blevet en virksomhedstype, der opfyl-

der betingelserne for at være privat kontoformidler.

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

Det foreslås, at ministeren for digitalisering kan fastsætte

yderligere regler om, hvilke virksomheder der kan tilslut-

tes Nemkontosystemet som private kontoformidlere. Det er

hensigten, at bemyndigelsen bl.a. vil kunne anvendes til, at

ministeren for digitalisering vil kunne fastsætte yderligere

regler for private kontoformidlere i takt med den løbende

udvikling på området, så der kan stilles tidssvarende krav til

de private kontoformidlere.

Det foreslås herudover, at ministeren for digitalisering kan

fastsætte regler om private kontoformidleres anvendelse af

og tilslutning til Nemkontosystemet, herunder regler om ge-

byr og vilkår.

Bemyndigelsen vil bl.a. kunne anvendes til at fastsætte reg-

ler om, at private kontoformidlere vil skulle tilsluttes Nem-

kontosystemet efter aftale med Digitaliseringsstyrelsen. Di-

gitaliseringsstyrelsen vil bl.a. i aftalen kunne fastsætte krav

til den opkobling til Nemkontosystemet, der kræves for at

sikre autentifikation og autorisation til netværksinfrastruktu-

ren, og de tekniske parametre, som skal anvendes ved op-

sætning af det anvendte dataforsendelsesprogrammel. Digi-

taliseringsstyrelsen vil herudover også kunne fastsætte sæd-

vanlige aftalevilkår for brug af systemet m.v.

Bemyndigelsen vil bl.a. også kunne anvendes til at fastsætte

nærmere regler for de private kontoformidleres anvendelse

af Nemkontosystemet, herunder regler om hvornår og hvor-

dan de private kontoformidlere kan foretage kontoopslag i

Nemkontosystemet på vegne af en privat udbetaler.

Ministeren for digitalisering vil således kunne fastsætte nær-

mere regler for private kontoformidleres anvendelse af og

tilslutning til Nemkontosystemet ved bekendtgørelse. Det

er dog ikke et krav, at betingelserne for private kontofor-

midleres anvendelse af og tilslutning til Nemkontosystemet

fastsættes ved bekendtgørelse, og der vil således også kunne

fastsættes betingelser herfor på aftaleretligt grundlag. Digi-

taliseringsstyrelsen vil eksempelvis også kunne fastsætte en

række standardbetingelser for anvendelse af og tilslutning til

Nemkontosystemet eller indgå aftaler med de private konto-

formidlere herom. Det forudsættes, at brud på aftalevilkår

eller betingelser vil kunne medføre udelukkelse fra brug af

Nemkontosystemet.

Det forudsættes, at der udstedes regler om private kontofor-

midleres betaling af gebyrer for anvendelse af Nemkontosy-

stemet. Gebyrerne vil blive fastsat omkostningsbegrundet og

skal sikre dækning af samtlige omkostninger forbundet med

private kontoformidleres og operatører af finansielle digitale

infrastrukturers tilslutning til og anvendelse af Nemkontosy-

stemet, herunder omkostninger i forbindelse med den fore-

slåede behandling af oplysninger om privatpersoner og juri-

diske enheder i Nemkontosystemet, når det er nødvendigt af

hensyn til private udbetaleres kontrol- og tilsynsopgaver, og

omkostninger til den foreslåede kompensationsordning. Pri-

vate kontoformidlere vil selv være ansvarlige for at opkræve

omkostninger forbundet med opslag i Nemkontosystemet

hos de private udbetalere.

Det foreslås herudover, at der kan fastsættes regler om pri-

vate kontoformidleres tilkøb af yderligere bistand fra Digi-

taliseringsstyrelsen, der afregnes efter faste takster, der er

omkostningsbaserede.

Der foreslås desuden, at ministeren for digitalisering kan

fastsætte regler om Digitaliseringsstyrelsens, system- og

driftsleverandørers, offentlige udbetaleres og kontoindberet-

tende institutters erstatningsansvar og begrænsninger heraf

overfor private kontoformidlere som følge af manglende til-

gængelighed af Nemkontosystemet, systemfejl i Nemkonto-

systemet og for fejl i betalingsmodtageres kontooplysninger

m.v.

Der foreslås også, at ministeren for digitalisering kan fast-

sætte regler om, at Digitaliseringsstyrelsen til private konto-

formidlere kan meddele påtale, påbud eller udelukkelse fra

at anvende Nemkontosystemet ved manglende overholdelse

af regler, aftaler eller vilkår for anvendelse af eller tilslut-

ning til Nemkontosystemet. Sådanne afgørelser om udeluk-

kelse vil kunne gøres tidsbestemte eller permanente.

Det foreslås, at en operatør af finansiel digital infrastruktur

på nærmere fastsatte betingelser og efter aftale med Digita-

liseringsstyrelsen på vegne af en privat kontoformidler kan

tilsluttes Nemkontosystemet.

Det foreslås således, at en privat kontoformidler vil kun-

ne blive tilsluttet Nemkontosystemet via en operatør af fi-

nansiel digital infrastruktur, der opfylder betingelserne for

operatører af finansielle digitale infrastrukturer, og som har

indgået aftale med Digitaliseringsstyrelsen herom. Operatø-

ren af finansiel digital infrastruktur vil, via sin tilslutning

til Nemkontosystemet, varetage administrationen af de til-

sluttede private kontoformidleres anvendelse af Nemkonto-

systemet.

Det foreslås, at en operatør af finansiel digital infrastruktur

skal være udpeget af Finanstilsynet efter § 333, stk. 1, nr. 2,

i lov om finansiel virksomhed som operatør af finansiel di-

gital infrastruktur for at kunne tilsluttes Nemkontosystemet.

Det foreslås videre, at en operatør af finansielle digitale

infrastrukturer med registreret hjemsted i et andet EU-/EØS-

land, som opfylder det pågældende EU-/EØS-lands nationa-

le lovgivning som svarer til § 333, stk. 1, nr. 2, i lov om

finansiel virksomhed, og som er underlagt et tilsyn fra den

kompetente tilsynsmyndighed i det pågældende EU-/EØS-

land svarende til Finanstilsynets tilsyn med en operatør af

finansielle digitale infrastrukturers overholdelse af § 333 m,

i lov om finansiel virksomhed, kan tilsluttes Nemkontosy-

stemet som operatør af finansiel digital infrastruktur. Digita-

liseringsstyrelsen vil skulle foretage en konkret vurdering af

det pågældende EU-/EØS-lands nationale lovgivning, her-

under tilsynet fra den kompetente tilsynsmyndighed i det på-

gældende EU-/EØS-land, og i tvivlstilfælde søge rådgivning

og afklaring ved Finanstilsynet.

Det foreslås, at ministeren for digitalisering kan fastsætte

yderligere regler om, hvilke virksomheder der kan tilsluttes

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

Nemkontosystemet som operatør af finansiel digital infra-

struktur. Ministeren for digitalisering kan endvidere fastsæt-

te regler om operatører af finansielle digitale infrastrukturers

anvendelse af og tilslutning til Nemkontosystemet, herunder

regler om gebyr og vilkår.

Det er hensigten, at bemyndigelsen bl.a. vil kunne anvendes

til, at ministeren for digitalisering vil kunne fastsætte yder-

ligere regler for operatører af finansielle digitale infrastruk-

turer i takt med den løbende udvikling på området, så der

kan stilles tidssvarende krav til operatørerne af finansielle

digitale infrastrukturer.

Det foreslås desuden, at bemyndigelsen også vil kunne an-

vendes til at fastsætte regler om vilkår for den tekniske

tilslutning til Nemkontosystemet ved eksempelvis tekniske

standarder eller lignende.

Ministeren for digitalisering vil således kunne fastsætte nær-

mere regler for operatører af finansielle digitale infrastruktu-

rers tilslutning til og anvendelse af Nemkontosystemet ved

bekendtgørelse. Det er dog ikke et krav, at betingelserne

for operatører af finansielle digitale infrastrukturers tilslut-

ning til og anvendelse af Nemkontosystemet fastsættes ved

bekendtgørelse, og der vil således også kunne fastsættes be-

tingelser herfor på aftaleretligt grundlag. Digitaliseringssty-

relsen vil eksempelvis også kunne fastsætte en række stan-

dardbetingelser for tilslutning til og anvendelse af Nemkon-

tosystemet eller indgå aftaler med operatører af finansielle

digitale infrastrukturer herom. Det forudsættes, at brud på

aftalevilkår eller betingelser vil kunne medføre udelukkelse

fra brug af Nemkontosystemet.

Det forudsættes, at der udstedes regler om operatører af

finansielle digitale infrastrukturers betaling af gebyrer for

tilslutningen til og anvendelse af Nemkontosystemet. Geby-

rerne vil blive fastsat omkostningsbegrundet og skal sikre

dækning af samtlige omkostninger forbundet med operatører

af finansielle digitale infrastrukturers og private kontofor-

midleres tilslutning til og anvendelse af Nemkontosystemet,

herunder omkostninger i forbindelse med den foreslåede be-

handling af oplysninger om privatpersoner og juridiske en-

heder i Nemkontosystemet, når det er nødvendigt af hensyn

til private udbetaleres kontrol- og tilsynsopgaver, og om-

kostninger til den foreslåede kompensationsordning. Opera-

tører af finansielle digitale infrastrukturers vil selv være

ansvarlige for at opkræve omkostninger forbundet med an-

vendelsen af Nemkontosystemet hos de private kontofor-

midlere. På samme måde vil de private kontoformidlere selv

være ansvarlige for at videreopkræve omkostninger forbun-

det med kontoopslag i Nemkontosystemet hos de private

udbetalere.

Det foreslås herudover, at der kan fastsættes regler om ope-

ratører af finansielle digitale infrastrukturers tilkøb af yderli-

gere bistand fra Digitaliseringsstyrelsen, der afregnes efter

faste takster, der er omkostningsbaserede.

Der foreslås desuden, at ministeren for digitalisering kan

fastsætte regler om Digitaliseringsstyrelsens, system- og

driftsleverandørers, offentlige udbetaleres og kontoindberet-

tende institutters erstatningsansvar og begrænsninger heraf

over for operatører af finansielle digitale infrastrukturer som

følge af manglende tilgængelighed af Nemkontosystemet,

systemfejl i Nemkontosystemet og for fejl i betalingsmodta-

geres kontooplysninger m.v.

Der foreslås også, at ministeren for digitalisering kan fast-

sætte regler om, at Digitaliseringsstyrelsen til operatører

af finansielle digitale infrastrukturer kan meddele påtale,

påbud eller udelukkelse fra at anvende Nemkontosystemet

ved manglende overholdelse af regler, aftaler eller vilkår for

anvendelse af eller tilslutning til Nemkontosystemet. Sådan-

ne afgørelser om udelukkelse vil kunne gøres tidsbestemte

eller permanente.

2.7 Institutters forpligtelser til offentlig tjeneste

2.7.1 Gældende ret

Det fremgår af Nemkontobekendtgørelsens § 35, stk. 1, at

pengeinstitutter, der har tiltrådt en sektoraftale om indberet-

ning af Nemkonti, skal bistå borgere og virksomheder med

at angive eller ændre oplysninger om Nemkonti, for konti

der allerede føres i det pågældende pengeinstitut til Nem-

kontoregistret.

Der blev i 2005 indgået en sektoraftale mellem KMD A/S

som leverandør af Nemkontosystemet og Pengeinstitutternes

Betalingsservice (PBS), nu Mastercard Payment Services

Denmark A/S, om indberetning af Nemkonti. Ved at tilslutte

sig aftalen kan pengeinstitutterne indberette konti, der føres

i det pågældende pengeinstitut, som Nemkonti for borgere

og virksomheder. Sektoraftalen pålægger pengeinstitutterne

en række forpligtelser, herunder at give mulighed for at ind-

berette en eksisterende indenlandsk konto i det pågældende

pengeinstitut som Nemkonto via pengeinstituttet. Derudover

fastsætter sektoraftalen retningslinjer for, hvordan pengein-

stitutterne honoreres for opfyldelsen af pengeinstituttets for-

pligtelser som følge af sektoraftalen.

Det følger af Nemkontobekendtgørelsens § 35, stk. 2, at

pengeinstitutterne, som er anført i § 35, stk. 1, modtager

oplysninger om borgernes og virksomhedernes registrere-

de Nemkonti i henhold til aftale med den private leveran-

dør. Det vil således altid være muligt for et pengeinstitut at

oplyse en kontohaver om hvilken konto, der er registreret

som vedkommendes Nemkonto i pengeinstituttet.

2.7.2 Digitaliseringsministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

Pengeinstitutterne står i dag for hovedparten af indberetnin-

ger af anvisninger og ændringer af Nemkonti til Nemkon-

tosystemet. Dermed medvirker institutterne til den afledte

effektivisering af betalingsforvaltningen for både den offent-

lige og private sektor. Samarbejdet med finanssektoren er

i dag formaliseret via sektoraftalen fra 2005, og Digitali-

seringsministeriet finder det hensigtsmæssigt, at Digitalise-

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

ringsstyrelsen kan fortsætte samarbejdet med finanssekto-

ren. Sektoraftalen fra 2005 indebærer, at det er staten, der

betaler aktørerne i finanssektoren for at angive eller ændre

oplysninger om Nemkonti. Det foreslås, at samarbejdet med

finanssektoren fremadrettet tilrettelægges som en ordning

om offentlig tjeneste inden for rammerne af EU’s statsstøtte-

regler.

Ved offentlig tjeneste forstås udførelse af opgaver i relation

til Nemkontosystemet, som blandt andet vil kunne indebære

anvisning af Nemkonti og indberetning til systemet.

Ministeren for digitalisering vil med den foreslåede ordning

kunne fastsætte regler om, at institutter nævnt i § 5, stk. 1,

nr. 1-6, kan tilslutte sig forpligtelser til offentlig tjeneste i

relation til Nemkontosystemet.

De institutter, der frivilligt kan tilslutte sig forpligtelser til

offentlig tjeneste i relation til Nemkontosystemet, er nævnt i

§ 5, stk. 1, nr. 1-6, og omfatter danske pengeinstitutter, beta-

lingsinstitutter og e-pengeinstitutter, EU-/EØS-kreditinstitut-

ter, EU-/EØS-betalingsinstitutter, EU-/EØS-e-pengeinstitut-

ter, færøske og grønlandske pengeinstitutter, samt færøske

betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at danske såvel

som udenlandske institutter, hvis bemyndigelsen udnyttes,

får mulighed for at tilslutte sig ordningen og derved forplig-

te sig til at udføre forpligtelser til offentlig tjeneste i relation

til Nemkontosystemet. Det forventes, at der vil blive fastsat

regler om, at de pågældende udenlandske institutter kan til-

sluttes på samme vilkår som danske institutter, medmindre

vilkårene må tilpasses for at tage højde for de pågældende

institutters særlige forhold.

Det foreslås herudover, at ministeren for digitalisering kan

fastsætte regler om, at institutter nævnt i § 5, stk. 1, nr.

1 og 2, skal tilslutte sig forpligtelser til offentlig tjeneste i

relation til Nemkontosystemet. De institutter, der kan pålæg-

ges at tilslutte sig forpligtelser til offentlig tjeneste i relation

til Nemkontosystemet, er nævnt i § 5, stk. 1, nr. 1 og 2,

og omfatter danske pengeinstitutter, betalingsinstitutter og

e-pengeinstitutter. Der kan fastsættes regler, som nærmere

afgrænser, hvilke institutter der omfattes heraf, eksempelvis

ud fra hvilke produkter de tilbyder, antallet af betalingskonti

eller kunder.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at den offentlige

sektors betalingsforvaltning fortsat fungerer effektivt, hvis

det måtte vise sig, at der ikke er et tilstrækkeligt antal insti-

tutter, der frivilligt tilslutter sig ordningen, til at sikre, at den

nødvendige dækning i ordningen opretholdes. Med dækning

forstås, at der skal være er tilstrækkeligt antal institutter

tilmeldt ordningen så privatpersoner og juridiske enheder

ikke oplever udfordringer med at anvise en Nemkonto via

deres kontoførende institut.

Det foreslås herudover, at ministeren for digitalisering kan

fastsætte regler om, hvilke forpligtelser til offentlig tjeneste,

institutter omfattet af regler fastsat i medfør af stk. 1 og

2, skal udføre i relation til Nemkontosystemet, herunder at

indberette konti, der føres i det pågældende institut, som

Nemkonti til Nemkontosystemet efter privatpersoners og

juridiske enheders anvisning samt opdatere Nemkontosyste-

met med korrekte oplysninger. Ministeren for digitalisering

kan desuden fastsætte regler om sikkerhedsmæssige og tek-

niske krav ved indberetning til Nemkontosystemet m.v.

Det er Digitaliseringsministeriets vurdering, at institutter

omfattet af regler fastsat i medfør af lovforslagets § 20, stk.

1 og 2, vil have behov for at behandle oplysninger fra Nem-

kontosystemet, der er nødvendige for at kunne varetage de-

res forpligtelser til offentlig tjeneste efter lovforslagets § 20,

stk. 3, herunder kontooplysninger, navne, personnummer,

CVR-, SE- eller P-nummer samt oplysninger i forbindelse

med indberetning og registrering af Nemkontoen.

Det er Digitaliseringsministeriets vurdering, at behandlin-

gen, herunder videregivelsen af personoplysninger fra Nem-

kontosystemet til institutterne, er forenelig med databeskyt-

telsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, hvorefter be-

handling af personoplysninger er lovlig, hvis behandlingen

er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfun-

dets interesse, eller som henhører under offentlig myndig-

hedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.

Institutternes behandlingshjemmel vil udgøres af databe-

skyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c, hvorefter

behandling af personoplysninger er lovlig, hvis behandlin-

gen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtigelse,

som påhviler den dataansvarlige. Der er således tale om, at

institutternes behandling af personoplysninger sker i forbin-

delse med varetagelsen af de opgaver, som institutterne med

lovforslaget vil kunne blive pålagt.

Institutternes behandling af personnumre vil kunne ske i

overensstemmelse med databeskyttelseslovens § 11, stk. 2,

nr. 1, hvorefter private må behandle oplysninger om person-

nummer, når det følger af lovgivningen.

Det foreslås herudover, at ministeren for digitalisering kan

fastsætte regler om, at Digitaliseringsstyrelsen kan yde støtte

til institutter for at udføre forpligtelser til offentlig tjeneste i

relation til Nemkontosystemet.

Det forventes, at støtten til aktørerne i finanssektoren isole-

ret set vil kunne holdes inden for tærskelværdien i artikel

3, nr. 2, i EU-Kommissionens forordning (EU) 2023/2832

af 13. december 2023 om anvendelse af artikel 107 og

108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmå-

de på de minimis-støtte ydet til virksomheder, der udfører

tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse. De mini-

mis–støtte, der ydes efter EU-regulering, indebærer, at EU-

medlemsstater lovligt kan udbetale økonomisk støtte under

fastlagte tærskelværdier til virksomheder uden, at det kræ-

ver EU-Kommissionens godkendelse. Det skyldes, at støtten

ikke anses for at påvirke samhandelen mellem medlemssta-

terne eller for at fordreje eller true med at fordreje konkur-

rencen.

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

Inden der kan udbetales støtte, vil Digitaliseringsministeriet

være forpligtet til at kontrollere, hvor meget støtte, instituttet

har modtaget I forbindelse med udbetaling af støtten vil

det være op til det enkelte institut at erklære, at instituttet

ikke har modtaget anden støtte for udførsel af de samme be-

talingsudløsende handlinger, samt hvor meget de minimis-

støtte de har modtaget, foruden støtten de ansøger om fra

denne ordning. De minimis-støtte vil evt. kunne suppleres

af støtte efter Kommissionens forordning (EU) 2023/2831 af

13. december 2023 om anvendelse af artikel 107 og 108 i

traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de

minimis-støtte.

Ministeren for digitalisering vil – eventuelt i kombination

med en de minimis-ordning – kunne fastsætte regler om

en ordning for de institutter, der overskrider tærskelværdien

for de minimis. Ordningen vil overholde Kommissionens

afgørelse af 20. december 2011 om anvendelse af bestem-

melserne i artikel 106, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde på statsstøtte i form af kompensation

for offentlig tjeneste ydet til visse virksomheder, der har

fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig øko-

nomisk interesse (2012/21/EU), jf. Den Europæiske Unions

Tidende 2012 L 7/3.

Ministeren for digitalisering vil som led i den foreslåede

ordning kunne fastsætte regler om standardiserede satser for

specifikke ydelser udført af institutterne i forbindelse med

pålagte forpligtelser til offentlig tjeneste samt de nærmere

vilkår og betingelser for, at institutterne kan modtage sådan

støtte. Digitaliseringsministen vil eksempelvis kunne fast-

sætte standardiserede satser for ydelser såsom indberetning

af anvisning, ændring og sletning af konti i Nemkontosyste-

met på vegne af betalingsmodtagere og for indberetning af

fejlmeldinger.

Ministeren for digitalisering vil herudover kunne fastsætte

regler om beregning, fastsættelse og udbetaling af yderligere

støtte til institutterne i forbindelse med pålagte forpligtelser

til offentlig tjeneste samt de nærmere vilkår og betingelser

for, at institutterne kan modtage sådan støtte.

Ministeren for digitalisering vil også kunne fastsætte regler

om ansøgning, frister, oplysnings- og dokumentationskrav

samt krav om erklæring fra revisor. Der vil bl.a. kunne

fastsættes regler om, at institutterne er forpligtede til at do-

kumentere nettoomkostningerne forbundet med de pålagte

forpligtelser til offentlig tjeneste, herunder krav om indsen-

delse af særskilte regnskaber og erklæring fra revisor.

Ministeren for digitalisering vil videre kunne fastsætte reg-

ler om institutternes forpligtelse til at bistå Digitaliserings-

styrelsen i forbindelse med styrelsens overholdelse af de re-

gistreredes rettigheder efter databeskyttelsesforordningen og

-loven. Ministeren for digitalisering vil således kunne fast-

sætte regler om, at institutterne i forbindelse med indberet-

ning af konti til Nemkontosystemet efter privatpersoners og

juridiske enheders anvisning vil skulle bistå Digitaliserings-

styrelsen med at oplyse den pågældende privatperson eller

juridiske enhed om Digitaliseringsstyrelsens behandling af

personoplysninger i Nemkontosystemet.

Det er en forudsætning, at udbetaling af økonomisk støtte

til institutterne ikke resulterer i overkompensation, og den

foreslåede bemyndigelse vil derfor ikke kunne anvendes til

at fastsætte regler, som indebærer en overkompensation af

institutterne. Der vil endvidere kunne fastsættes regler om,

at der kun sker delvis kompensation af institutionernes net-

toomkostninger.

Hvis der sker overkompensation, har Digitaliseringsstyrel-

sen efter EU-retten pligt til at tilbagesøge denne. Der vil

således også kunne fastsættes regler om tilbagebetaling af

for meget udbetalt økonomisk støtte og krav om renter her-

af.

2.8 Tilrådighedsstillelse af Nemkontosystemet

2.8.1 Gældende ret

Efter den gældende § 5, stk. 1, i lov om offentlige betalin-

ger m.v., udpeger ministeren for digitalisering en systeman-

svarlig, som har til opgave at varetage administrationen af

kontooplysningerne. Som systemansvarlig kan udpeges en

offentlig myndighed eller en privat virksomhed eller lignen-

de.

Det følger af forarbejderne til bestemmelsen, at den syste-

mansvarlige har til opgave at administrere registret og op-

lysninger om anviste konti, herunder at modtage oplysnin-

gerne fra den i lovens § 1 nævnte personkreds og at sikre,

at offentlige myndigheder, som skal foretage udbetalinger

til borgere og virksomheder m.v., har adgang til oplysnin-

gerne, jf. forslag til lov om offentlige betalinger m.v., jf.

Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 1098.

Det fremgår videre af forarbejderne til bestemmelsen, at så-

vel offentlige myndigheder som private virksomheder m.v.

kan udpeges som systemansvarlige, og at det er tanken, at

der kun skal udpeges én systemansvarlig. Ministeren for

digitalisering bør forud for udpegningen af den systeman-

svarlige sikre, at denne har den fornødne erfaring og kompe-

tence til at varetage opgaven som systemansvarlig. Der er

mulighed for, at opgaven løses særskilt eller som en integre-

ret del af en større fornyelse af infrastrukturen for offentlige

betalinger.

Det følger af § 5, stk. 2, i lov om offentlige betalinger m.v.,

at ministeren for digitalisering fastsætter nærmere regler for

den systemansvarliges virksomhed, herunder om tilsyn med

den systemansvarliges virksomhed og klageadgang.

Det fremgår af forarbejderne til § 5, stk. 2, i lov om offentli-

ge betalinger m.v., at bemyndigelsen til at fastsætte nærmere

regler for den systemansvarliges virksomhed, herunder om

tilsyn med den systemansvarliges virksomhed, navnlig gæl-

der, såfremt en privat virksomhed eller lignende udpeges

som systemansvarlig. Reglerne vil f.eks. kunne tage sigte

på at begrænse misbrugsmulighederne for de personer, som

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

har adgang til registret. Dette kan f.eks. ske ved udarbejdel-

se af sikkerhedsprocedurer, ved sikkerhedsgodkendelse af

medarbejdere, som skal have adgang til registret og ved

at sikre, at det kun er en snæver kreds, som har direkte

adgang til registret. Der kan endvidere fastsættes regler om,

at det skal være muligt at kontrollere, hvem der har trukket

oplysninger fra registret, og hvilke konkrete oplysninger den

enkelte medarbejder har trukket. Der henvises til bemærk-

ningerne til forslag til lov om offentlige betalinger m.v., jf.

Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 1098-1099.

Det fremgår endvidere af forarbejderne til bestemmelsen,

at der også kan fastsættes forskrifter om tavshedspligt for

de medarbejdere hos den systemansvarlige virksomhed, som

har adgang til registret. Det vil navnlig være relevant, hvis

den systemansvarlige virksomhed er en privat virksomhed

eller lignende. I medfør af reglerne kan der også fastsættes

regler om, at den systemansvarlige virksomhed skal tegne

en forsikring, der skal dække eventuelle tab i forbindelse

med misbrug af oplysningerne.

Det er ifølge forarbejderne til bestemmelsen tanken, at det

kun er medarbejdere, som er ansat i stillinger, hvor der

er et særligt behov for at trække oplysninger fra registret,

som »cleares« til at få adgang i registret. Oplysningerne,

som disse ansatte får kendskab til, vil være tavshedsbelagte

i kraft af de almindelige regler om offentligt ansattes tavs-

hedspligt.

Ifølge forarbejderne til bestemmelsen vil der også kunne

fastsættes regler om, at der kan klages over den systeman-

svarlige virksomhed til en offentlig myndighed. Bestemmel-

sen indeholder ikke hjemmel til, at der kan fastsættes regler,

som begrænser Datatilsynets muligheder for at føre tilsyn

efter persondataloven. I det omfang der efter § 5, stk. 2,

i lov om offentlige betalinger m.v. fastsættes regler, som

har betydning for beskyttelse af privatlivet i forbindelse

med behandling af oplysninger, skal der i overensstemmel-

se med persondatalovens § 57 indhentes en udtalelse fra

Datatilsynet, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side

1099. Persondataloven blev ophævet ved vedtagelsen af lov

nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til

forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse

med behandling af personoplysninger og om fri udveksling

af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven). Kravet om

indhentelse af en udtalelse fra Datatilsynet er videreført i

databeskyttelseslovens § 28.

Ministeren for digitalisering har med hjemmel i § 5, stk.

2, udstedt Nemkontobekendtgørelsen, hvoraf det fremgår

af § 2, stk. 2, at Digitaliseringsstyrelsen udpeger en privat

leverandør som systemansvarlig for Nemkontosystemet til

varetagelse af systemets udvikling og drift. Den private le-

verandør er databehandler i henhold til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om

beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling

af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplys-

ninger og databeskyttelsesloven. Digitaliseringsstyrelsen har

udpeget KMD som systemansvarlig for Nemkontosystemet.

Det følger herudover af bekendtgørelsens § 15, at den pri-

vate leverandør udvikler, driver og vedligeholder Nemkon-

tosystemet. Efter bekendtgørelsens § 33, stk. 2, afholder

Digitaliseringsstyrelsen udgifter til den private leverandør i

forbindelse med etablering og drift af Nemkontosystemet,

herunder til tilføjelse af kontooplysninger til betalingsordrer

og ydelse af support. Herudover afholder Digitaliseringssty-

relsen de udgifter, der er forbundet med opdateringen af

Nemkonti via pengeinstitutternes systemer.

Efter § 5 b i lov om offentlige betalinger m.v. kan ministeren

for digitalisering stille Nemkontosystemet til rådighed for

grønlandske myndigheder.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at Nemkon-

tosystemet i praksis vil blive stillet til rådighed af Digita-

liseringsstyrelsen. Bestemmelsen giver udelukkende hjem-

mel til, at Digitaliseringsstyrelsen kan sidestille grønlandske

myndigheder med danske myndigheder i forbindelse med

tilslutningen til Nemkontosystemet. Hjemlen ændrer ikke

på lovens territoriale anvendelsesområde, idet den alene til-

vejebringer hjemmel til at stille Nemkontosystemet til rådig-

hed. De materielle regler om offentlige betalinger, herunder

for borgere, virksomheder og offentlige myndigheder, ud-

færdiges af Grønlands Selvstyre. Der henvises til bemærk-

ningerne til § 5 b i forslag til lov om ændring af offentlige

betalinger m.v., forarbejderne til Folketingstidende 2020-21,

tillæg A, L 108 som fremsat, side 5. Bestemmelsen i lovens

§ 5 b hjemler derfor udelukkende, at grønlandske myndighe-

der tilsluttes Nemkontosystemet på samme vilkår, som dan-

ske myndigheder er tilsluttet. Der henvises til de almindeli-

ge bemærkninger i forslag til lov om ændring af offentlige

betalinger m.v., forarbejderne til Folketingstidende 2020-21,

tillæg A, L 108 som fremsat, side 2.

Det bemærkes, at Grønland med Inatsisartutlov nr. 10 af 19.

november 2020 om offentlige betalinger m.v. og Selvstyrets

bekendtgørelse nr. 14 af 14. februar 2022 om ikrafttræden

af Inatsisartutlov om offentlige betalinger m.v. har fastsat

regler om den grønlandske Nemkontoordning.

Herudover har Digitaliseringsstyrelsen og de grønlandske

myndigheder indgået et retligt bindende instrument. Det

retligt bindende instrument er indgået, da Grønland har et

andet databeskyttelsesniveau end Danmark, og Digitalise-

ringsstyrelsen derfor skal give de nødvendige garantier i

forbindelse med overførslen af personoplysninger mellem

Danmark og Grønland, jf. databeskyttelsesforordningens ar-

tikel 46, stk. 1.

2.8.2 Digitaliseringsministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

Nemkontosystemet er en central og kritisk offentlig digital

infrastruktur, som anvendes af offentlige myndigheder til

effektivt og sikkert at gennemføre betalinger til betalings-

modtagere i Danmark.

For at varetage dette hensyn og for at opnå de øvrige formål,

der ligger til grund for lovforslaget, foreslås det, at Digitali-

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

seringsstyrelsen pålægges som myndighedsopgave at stille

Nemkontosystemet til rådighed for offentlige udbetalere og

private kontoformidlere.

Det betyder, at Digitaliseringsstyrelsen på vegne af den

danske stat skal stille Nemkontosystemet til rådighed for

offentlige udbetalere og private kontoformidlere, der agerer

på vegne af private udbetalere, og derved give offentlige ud-

betalere og private kontoformidlere mulighed for at benytte

Nemkontosystemet.

Digitaliseringsstyrelsen har derfor en særlig status som in-

strument og teknisk tjeneste for hele den offentlige sektor,

og Digitaliseringsstyrelsen skal imødekomme alle offentlige

udbetaleres anmodning om tilslutning i overensstemmelse

med denne lovs bestemmelser. Den udbudsretlige relation

mellem Digitaliseringsstyrelsen og de offentlige udbetalere

er i denne henseende af intern karakter, kendetegnet ved

Digitaliseringsstyrelsens underordning og afhængighed af

de offentlige udbetalere, når de afgiver deres anmodning om

tilslutning i medfør af loven.

Den foreslåede løsning indebærer således, at Digitaliserings-

styrelsen gives en eksklusiv rettighed, som omhandlet i § 17

i udbudsloven, til at levere Nemkontosystemet til offentlige

udbetalere, som pålægges pligt til at anvende løsningen. Lo-

ven med tilhørende bekendtgørelser udgør i denne sammen-

hæng en ensidig administrativ retsakt, der alene opstiller

betingelser for Digitaliseringsstyrelsen. Eftersom alle regler

om tilrådighedsstillelse og anvendelse følger af loven, vil

der ikke være tale om en gensidigt bebyrdende kontrakt,

jf. udbudslovens § 24, nr. 24, og offentlige udbetalere kan

således anskaffe Nemkontosystemet fra Digitaliseringssty-

relsen i medfør af loven, uden at skulle gennemføre et ud-

bud, jf. også præambelbetragtning nr. 5 og nr. 34 i Europa

Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2014/24 af 26. februar

2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv

2004/18/EF (herefter udbudsdirektivet).

Offentlige udbetalere har en pligt til at anskaffe Nemkonto-

systemet af Digitaliseringsstyrelsen. Offentlige udbetaleres

anskaffelse af Nemkontosystemet fra Digitaliseringsstyrel-

sen foretages i medfør af loven og uden, at det for offentlige

udbetalere er muligt at forhandle om vilkår for Nemkon-

tosystemets anvendelse og vederlag. Offentlige udbetalere

betaler for tilslutning til Nemkontosystemet, mens anvendel-

sen af Nemkontosystemet er vederlagsfri for de offentlige

udbetalere, idet omkostningerne hertil finansieres af den

samlede bevilling til Nemkontosystemet, som indgår i Digi-

taliseringsstyrelsens bevilling på Finansloven.

Anskaffelsespligten af Nemkontosystemet har til formål at

sikre den offentlige orden og sikkerhed, herunder hensynet

til de samfundsøkonomiske overvejelser om fælles anskaf-

felse af it-løsninger i staten.

Offentlige udbetaleres pligt til at anskaffe Nemkontosyste-

met fra Digitaliseringsstyrelsen udbreder anvendelsen af

Nemkontosystemet som fælles offentlig betalingsløsning,

hvilket sikrer kendskab til løsningen i det danske sam-

fund. Kendskab til Nemkontosystemet er afgørende for bru-

gen, sikkerheden og tilliden til de offentlige udbetalinger,

hvilket er en forudsætning for den offentlige orden. Hensy-

net til den offentlige sikkerhed varetages ligeledes gennem

denne pligt, idet samlet statslig kontrol med samfundskritisk

it-infrastruktur sikres. Herved vil Nemkontosystemet løben-

de og effektivt kunne opdateres i takt med den teknologiske

udvikling samt et skiftende digitalt trusselsbillede. Større

sikkerhed opnås således, når de offentlige udbetalere fortsat

forpligtes til at anvende denne it-infrastrukturløsning.

Forpligtelsen til at stille systemet til rådighed for offentlige

udbetalere indebærer en forpligtelse til at gøre systemet til-

gængeligt for de offentlige udbetaleres anvendelse af Nem-

kontosystemet til at sende betalingsordrer til udbetaling via

systemet. Hvis Nemkontosystemet i en længere periode ikke

er tilgængeligt for de offentlige udbetalere f.eks. ved plan-

lagt nedetid som følge af vedligehold eller driftsforstyrrelser

eller nedbrud, har Digitaliseringsstyrelsen en forpligtelse til

at sikre, at systemets funktioner hurtigst muligt bliver til-

gængelige, så der kan gennemføres betalinger via systemet.

Digitaliseringsstyrelsen vil ved længerevarende eller uforud-

sete nedbrud orientere relevante offentlige udbetalere om

deres forpligtelse til at udbetale på anden vis uden om

Nemkontosystemet. Vurderingen af, hvornår de offentlige

udbetalere skal udbetale på anden vis uden om Nemkontosy-

stemet, vil bero på en konkret vurdering fra Digitaliserings-

styrelsen baseret på nedetidens varighed og karakter. Den

enkelte offentlige udbetaler vil i disse tilfælde selv have

pligt til at sikre, at betalingerne til betalingsmodtagere kan

gennemføres på anden vis, hvis Nemkontosystemet ikke

er tilgængeligt. I de tilfælde hvor den offentlige udbetaler

skal udbetale på anden vis end via Nemkontosystemet, vil

Digitaliseringsstyrelsen gå i dialog og yde vejledning til de

offentlige udbetalere om standsning af eventuelle igangsatte

betalingsordrer, med henblik på at forhindre dobbeltudbeta-

linger. Vurderingen, af hvem der bærer et eventuelt ansvar

for eventuelle dobbeltudbetalinger, vil bero på en konkret

vurdering.

Digitaliseringsstyrelsen vil i muligt omfang bistå de offent-

lige udbetalere med at få adgang til betalingsoplysninger

på betalingsmodtagere fra Nemkontosystemet, såfremt dette

vurderes proportionalt og forsvarligt. Digitaliseringsstyrel-

sens primære forpligtelse ved systemets manglende tilgæn-

gelighed vil dog være at sikre, at systemet bliver tilgænge-

liggjort på ny.

Lovforslaget giver desuden private kontoformidlere, der

agerer på vegne af private udbetalere en ret til, at disse, efter

aftale med Digitaliseringsstyrelsen, kan anvende Nemkonto-

systemet under overholdelse af aftalevilkår og de regler om

bl.a. tilrådighedsstillelse og anvendelse, som kan fastsættes

af ministeren for digitalisering. Dette indebærer en forplig-

tigelse for Digitaliseringsstyrelsen til mod betaling at gøre

det muligt for private kontoformidlere at foretage kontoop-

slag på vegne af private udbetalere med kontooplysninger

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

om betalingsmodtagers Nemkonto. Private kontoformidlere

vil kunne tilslutte sig Nemkontosystemet direkte efter den

foreslåede § 18 eller via en operatør af finansiel digital

infrastruktur efter den foreslåede § 19.

Hvis Nemkontosystemet i en periode ikke er tilgængeligt for

de private kontoformidlere f.eks. ved planlagt nedetid som

følge af vedligehold eller driftsforstyrrelser eller nedbrud,

har Digitaliseringsstyrelsen ingen pligt til at bistå private

kontoformidlere med at tilvejebringe kontooplysninger på

anden vis. Det indebærer, at den enkelte private kontofor-

midler eller private udbetaler afhængig af det underliggende

aftaleforhold selv vil skulle tilvejebringe kontooplysninger-

ne på anden vis, hvis Nemkontosystemet ikke er tilgænge-

ligt.

Når tilrådighedsstillelsen af Nemkontosystemet sker centralt

som led i en myndighedsopgave, sikres grundlaget for

en fællesoffentlig it-infrastruktur. Tilrådighedsstillelsen for-

udsætter, at Digitaliseringsstyrelsen sikrer udvikling, drift,

vedligeholdelse og forvaltning af Nemkontosystemet. Det

foreslås derfor, at Digitaliseringsstyrelsen er systemejer og

sikrer udvikling, drift, vedligeholdelse og forvaltning af

Nemkontosystemet.

Ved systemejer forstås, at Digitaliseringsstyrelsen ejer og er

ansvarlig for Nemkontosystemet. Det vil derfor være Digita-

liseringsstyrelsens ansvar at indkøbe og sikre udviklingen

af drift, vedligehold og forvaltning af Nemkontosystemet,

og at systemet løbende udvikles, så det er tidssvarende og

til enhver tid overholder gældende regler og standarder for

offentlige it-systemer, herunder krav til sikkerhed.

Digitaliseringsstyrelsens ejerskab over Nemkontosystemet

vil give styrelsen bedre muligheder for at varetage videreud-

vikling af systemet og sikre, at systemet kan imødekomme

anvenderes forretningsbehov i højere grad end i dag. Digita-

liseringsstyrelsens indkøb af Nemkontosystemet sker under

overholdelse af de til enhver tid gældende udbudsregler.

Digitaliseringsstyrelsen vil som systemejer have til opgave

at sikre, at forkerte kontooplysninger ikke bliver knyttet til

en betalingsordre hos offentlige udbetalere grundet en fejl i

Nemkontosystemet.

Digitaliseringsstyrelsen er ikke ansvarlig for fejl, som skyl-

des forhold udenfor Nemkontosystemet, f.eks. i det tilfæl-

de, hvor betalingsmodtageren oplyser forkerte kontooplys-

ninger, eller en sagsbehandler hos en offentlig udbetaler

fejlindtaster et kontonummer i Nemkontosystemet.

Ved udvikling forstås Digitaliseringsstyrelsens ansvar for at

sikre, at Nemkontosystemet etableres, idriftsættes og ibrug-

tages, så systemet kan stilles til rådighed for offentlige ud-

betalere og private kontoformidlere, der agerer på vegne af

private udbetalere.

Ved drift af Nemkontosystemet forstås Digitaliseringsstyrel-

sens ansvar for at sikre en effektiv, sikker og stabil drift af

Nemkontosystemet, herunder at systemet er tilgængeligt for

offentlige udbetalere og private kontoformidlere.

Ved vedligeholdelse forstås Digitaliseringsstyrelsens ansvar

for at sikre, at Nemkontosystemet løbende vedligeholdes

med henblik på at sikre en sikker og stabil drift samt for

at opretholde Nemkontosystemets funktionalitet og forret-

ningsmæssige værdi.

Ved forvaltning forstås ansvaret for at sikre en korrekt for-

valtning af Nemkontosystemet, herunder forvaltningen af

Nemkontosystemets data og processer for betalingsordrer

samt for at stille en supportfunktion til rådighed for anven-

dere af systemet.

Det foreslås, at Digitaliseringsstyrelsen kan udpege andre

offentlige myndigheder eller juridiske enheder til på vegne

af Digitaliseringsstyrelsen at varetage opgaver med udvik-

ling, drift, vedligeholdelse og forvaltning af Nemkontosyste-

met.

Med den foreslåede ordning kan Digitaliseringsstyrelsen ud-

pege en eller flere offentlige eller private leverandører til

at varetage opgaver, som det ellers påhviler Digitaliserings-

styrelsen at varetage som systemejer. Hvis Digitaliserings-

styrelsen udpeger en leverandør, vil der i aftalen kunne

fastsættes regler for leverandørens opgavevaretagelse, her-

under f.eks. krav til standarder for opgavevaretagelsen eller

regler om den udpegede offentlige myndighed eller private

virksomheds anvendelse af underleverandører.

Aftalen vil f.eks. også kunne tage sigte på at begrænse

misbrugsmulighederne for de personer, som har adgang til

Nemkontosystemet. Dette kan f.eks. ske ved udarbejdelse af

sikkerhedsprocedurer, ved sikkerhedsgodkendelse af medar-

bejdere, som skal have adgang til Nemkontosystemet og ved

at sikre, at det kun er en snæver kreds, som har direkte

adgang til oplysninger i Nemkontosystemet. Det kan endvi-

dere aftales, at det skal være muligt at kontrollere, hvem der

har trukket oplysninger fra Nemkontosystemet, og hvilke

konkrete oplysninger den enkelte medarbejder har trukket.

Det bør kun være medarbejdere, som er ansat i stillinger,

hvor der er et særligt behov for at trække oplysninger fra

Nemkontosystemet, som godkendes til at få adgang i syste-

met. Oplysningerne, som disse ansatte får kendskab til, vil

være tavshedsbelagt i kraft af de almindelige regler om

offentligt ansattes tavshedspligt. Derudover vil offentlige

udbetalere og enhver, der varetager opgaver efter lovforsla-

get, være forpligtede til at iagttage tavshed over for uved-

kommende med hensyn til oplysninger om den tekniske og

sikkerhedsmæssige indretning og om processer for oprethol-

delse, vedligeholdelse og drift af sikkerhed i Nemkontosy-

stemet, jf. den foreslåede § 23 og bemærkningerne hertil.

Digitaliseringsstyrelsen vil have det overordnede ansvar for

Nemkontosystemet og skal sikre, at den eller de udpegede

leverandører er kompetente, samt at de forsvarligt og på

bedst mulige måde vil kunne udføre de tildelte opgaver,

herunder opfyldelse af de retlige krav, som Digitaliserings-

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

styrelsen er underlagt i forbindelse med udvikling, drift,

vedligeholdelse, forvaltning af Nemkontosystemet.

Det foreslås desuden, at ministeren for digitalisering kan

fastsætte nærmere regler om tilrådighedsstillelse for offentli-

ge udbetalere og private kontoformidlere.

Det forventes, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fast-

sætte regler, der fastlægger, hvordan Digitaliseringsstyrelsen

stiller Nemkontosystemet til rådighed, samt den ydelse, som

de offentlige udbetalere vil modtage. Derudover forventes

det, at der bliver fastsat regler for håndtering af fejlindberet-

ninger, mulighed for at modtage support m.v.

Det foreslås herudover, at Digitaliseringsstyrelsen kan stil-

le Nemkontosystemet til rådighed for grønlandske myndig-

heder. Digitaliseringsstyrelsen vil således kunne sidestille

grønlandske myndigheder med danske myndigheder i for-

bindelse med tilslutningen til Nemkontosystemet. Hjemlen

ændrer ikke på lovens territoriale anvendelsesområde, idet

den alene tilvejebringer hjemmel til at stille Nemkontosyste-

met til rådighed. De materielle regler om offentlige betalin-

ger, herunder for privatpersoner, juridiske enheder og offent-

lige udbetalere, udfærdiges af Grønlands Selvstyre. Loven

hjemler derfor udelukkende, at grønlandske offentlige ud-

betalere kan tilsluttes Nemkontosystemet på samme vilkår,

som danske offentlige udbetalere er tilsluttet.

Det vil dog være en nødvendig forudsætning, at de grøn-

landske myndigheder har adgang til betalingsmodtagerens

personnummer, CVR- eller P-nummer for at kunne anven-

de Nemkontosystemet, da betalingsmodtageren identificeres

via disse numre, når en betalingsordre sendes via Nemkon-

tosystemet.

2.9 Tavshedspligt

2.9.1 Gældende ret

Efter offentlighedslovens § 7, stk. 1, kan enhver forlange

at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til

eller oprettet af en myndighed m.v. som led i administrativ

sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed. Retten

til aktindsigt omfatter med de i §§ 19-35 nævnte undtagelser

1) alle dokumenter, der vedrører den pågældende sag, og 2)

indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser vedrø-

rende den pågældende sags dokumenter, jf. offentlighedslo-

vens § 7, stk. 2.

Retten til aktindsigt efter offentlighedslovens § 7, stk. 1, er

begrænset af de undtagelser, der følger af bestemmelserne i

offentlighedslovens §§ 19-35. Efter offentlighedslovens § 31

kan retten til aktindsigt således begrænses, i det omfang det

er af væsentlig betydning for statens sikkerhed eller rigets

forsvar. Det følger af forarbejderne til offentlighedsloven, at

der med bestemmelsen kan undtages oplysninger om bl.a. et

ministeriums it-sikkerhed, jf. betænkning nr. 1510/2009 om

offentlighedsloven, side 664.

I Folketingets Ombudsmands udtalelse af 9. maj 2007 (j.nr.

2007-0333-801) har ombudsmanden anerkendt, at Statsmi-

nisteriet under henvisning til ministeriets IT-sikkerhed kun-

ne afslå aktindsigt i navnet på en bestemt IT-virksom-

hed. Som begrundelse herfor havde Statsministeriet henvist

til, at den pågældende virksomhed og dens produkter spille-

de en afgørende rolle for Statsministeriets IT-sikkerhed, og

at en offentliggørelse af virksomhedens navn ville svække

ministeriets IT-sikkerhed. Afslaget blev meddelt i medfør

af § 13, stk. 1, nr. 1, i lov nr. 572 af 19. december 1985

om offentlighed i forvaltningen, som er videreført med den

gældende offentlighedslovs § 31.

Det er imidlertid ikke i alle tilfælde, at hensynet til sikker-

heden omkring et it-system kan begrunde en undtagelse af

oplysningerne fra aktindsigt efter offentlighedslovens regler,

jf. ombudsmandens udtalelse i FOB 2013-17, hvor ombuds-

manden fandt, at oplysninger om NemID ikke kunne undta-

ges fra aktindsigt af hensyn til statens sikkerhed.

Pligten til at meddele oplysninger er også begrænset af sær-

lige bestemmelser om tavshedspligt fastsat ved lov eller med

hjemmel i lov for personer, der virker i offentlig tjeneste

eller hverv, jf. offentlighedslovens § 35.

Retsvirkningen af, at der foreligger en særlig tavshedspligt-

sbestemmelse, er, at de forhold, der er omfattet af bestem-

melsen, ikke er undergivet aktindsigt efter offentlighedslo-

ven. Er kun en del af oplysningerne i et dokument omfattet

af en særlig tavshedspligtsbestemmelse, vil myndigheden

skulle meddele aktindsigt i dokumentets øvrige indhold,

jf. Offentlighedsloven med kommentarer af Mohammad Ah-

san, 3. udgave, 2022, s. 841.

Endvidere har en særlig tavshedspligtsbestemmelse den

konsekvens, at forvaltningsmyndigheden vil være afskåret

fra efter eget skøn at give meroffentlighed, medmindre myn-

digheden selv er rådig over den interesse, der tilsigtes be-

skyttet ved tavshedspligten.

Efter straffelovens § 152, stk. 1, straffes den, som virker

eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv, og som

uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger,

hvortil den pågældende i den forbindelse har fået kendskab,

med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. En oplysning er

fortrolig, når den ved lov eller anden gyldig bestemmelse

er betegnet som sådan, eller når det i øvrigt er nødvendigt

at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til

offentlige eller private interesser, jf. straffelovens § 152, stk.

Straffelovens § 152 a fastslår, at bestemmelsen i § 152 fin-

der tilsvarende anvendelse på den, som i øvrigt er eller har

været beskæftiget med opgaver, der udføres efter aftale med

en offentlig myndighed. Det samme gælder den, som virker

eller har virket ved telefonanlæg, der er anerkendt af det

offentlige.

I forvaltningslovens § 27, stk. 1-4, er der angivet en række

hensyn til offentlige og private interesser, der – efter en kon-

kret vurdering i hvert enkelt tilfælde – kan føre til, at en op-

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

lysning er fortrolig og dermed undergivet tavshedspligt. Be-

stemmelsen er udformet således, at der i vidt omfang er

sammenfald mellem på den ene side de oplysninger, der er

undtaget fra retten til aktindsigt i medfør af offentlighedslo-

vens §§ 30-33, og på den anden side de oplysninger, der

anses for fortrolige i medfør af bestemmelsen i forvaltnings-

lovens § 27 om tavshedspligt.

2.9.2 Digitaliseringsministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

Oplysninger, der er af væsentlig betydning for statens it-sik-

kerhed, er omfattet af den almindelige tavshedspligt i straf-

felovens § 152 og forvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. Det

er imidlertid Digitaliseringsministeriets vurdering, at Nem-

kontosystemets karakter af samfundskritisk it-infrastruktur

indebærer et behov for, at alle oplysninger om den tekniske

og sikkerhedsmæssige indretning og om processer for ud-

vikling, drift, vedligeholdelse og forvaltning af sikkerhed i

Nemkontosystemet er omfattet af tavshedspligt.

Digitaliseringsministeriet vurderer derfor, at der er behov for

at indføre en særlig tavshedspligt, der er bredere end straf-

felovens §§ 152-152 f. Den foreslåede særlige tavshedspligt-

sbestemmelse svarer til § 19 i lov om MitID og NemLog-in.

Digitaliseringsstyrelsen vil som systemejer blive ansvarlig

for udvikling, drift, vedligeholdelse og forvaltning af Nem-

kontosystemet. Tavshedspligten vil således foruden Digitali-

seringsstyrelsens medarbejdere og leverandøren til Nemkon-

tosystemet omfatte offentlige udbetalere, tilsluttede institut-

ter, private kontoformidlere, operatører af finansielle digitale

infrastrukturer og enhver der varetager opgaver i henhold til

loven eller i øvrigt yder bistand hertil.

Den foreslåede ordning indebærer, at der uden videre gælder

tavshedspligt med hensyn til oplysninger om den tekniske

og sikkerhedsmæssige indretning og om processer for opret-

holdelse, vedligeholdelse og drift af sikkerhed i Nemkonto-

systemet, dvs. uden at der skal foretages en konkret vurde-

ring af, om videregivelse eller udlevering af oplysningerne

vil indebære en sikkerhedsmæssig risiko. Det omfatter bl.a.

oplysninger om Nemkontosystemets indretning. Tavsheds-

pligten gælder for alle oplysninger af den nævnte art.

Den foreslåede bestemmelse indebærer herudover, at de tav-

shedsbelagte oplysninger ikke kan videregives til uvedkom-

mende, herved skal forstås private parter, der ikke varetager

opgaver efter den foreslåede ordning. For så vidt angår

videregivelse til andre forvaltningsmyndigheder reguleres

spørgsmålet i medfør af de almindelige regler i navnlig

forvaltningslovens §§ 28 og 31. Den særlige tavshedspligt

viger også for videregivelsespligt, der måtte være fastsat i

anden lovgivning, f.eks. § 9 i lov om gransknings- og un-

dersøgelseskommissioner, og § 19, stk. 1, i lov om Folketin-

gets Ombudsmand. Den foreslåede bestemmelse er således

ikke til hinder for, at offentlige myndigheder kan videregive

oplysninger m.v. til andre offentlige myndigheder, i det om-

fang dette er nødvendigt for at disse kan udføre de opgaver,

som de er pålagt, eller i det omfang en sådan forpligtelse

følger af anden lovgivning.

Den særlige tavshedspligtsbestemmelse vil bl.a. indebære

en begrænsning af muligheden for aktindsigt efter offentlig-

hedsloven, idet de forhold, der er omfattet af bestemmelsen,

vil kunne undtages med henvisning til offentlighedslovens §

35.

Den særlige tavshedspligtsbestemmelse vil desuden indebæ-

re, at den myndighed, der søges aktindsigt hos, vil være

afskåret fra efter eget skøn at give meroffentlighed i oplys-

ninger, der er omfattet af tavshedspligten, jf. offentligheds-

lovens § 14, jf. Offentlighedsloven med kommentarer af

Mohammed Ahsan, 3. udgave, 2022, s. 357.

2.10 Behandling af oplysninger og dataansvar

2.10.1 Gældende ret

Efter § 4, stk. 1, i lov om offentlige betalinger m.v. fastsæt-

ter ministeren for digitalisering regler om etablering af et

lovens §§ 1 og 2.

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår det, at formålet

med etableringen af registret er at samle oplysninger om

de konti, som borgere og virksomheder anmelder til den

systemansvarlige som Nemkonti. Herudover fremgår det, at

oprettelse af Nemkontoordningen bygger på, at der centralt

er samlet oplysninger om de konti, der er registreret som

Nemkonti, og hvorfra der i forbindelse med udbetaling af

pengebeløb kan tilvejebringes oplysninger. Den foreslåede

Nemkontoordning hviler derfor på en nødvendig forudsæt-

ning om, at et sådant register oprettes, da ordningen ellers

ikke ville kunne fungere i praksis, jf. Folketingstidende

2003-04, tillæg A, side 1097.

Videre fremgår det af forarbejderne, at det i samarbejde mel-

lem Digitaliseringsministeriet og Datatilsynet bestemmes,

hvordan registret i praksis etableres, jf. Folketingstidende

2003-04, tillæg A, side 1086. Datatilsynet har peget på, at

der bør fastsættes en sletningsfrist, dvs. en frist for, hvor

længe oplysninger om pengeinstitutkonti kan være registre-

rede. Datatilsynet har herved henvist til, at oplysninger om

ubenyttede konti bør slettes for at undgå en unødig dataop-

hobning, og man har peget på, at sletningsfristen passende

kan sættes til 5 år. Datatilsynet har imidlertid erklæret sig

villig til at overveje en anden sletningsfrist, hvis dette skøn-

nes nødvendigt, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side

1098.

Ministeren for digitalisering har med hjemmel i § 4, stk. 1,

udstedt Nemkontobekendtgørelsen. Det fremgår af bekendt-

gørelsens § 1, at for at lette udbetalinger til borgere og

virksomheder, der modtager betalinger, herunder lønudbeta-

linger, fra offentlige myndigheder, samt effektivisere beta-

lingshåndteringen og kontoadministrationen hos de offentli-

ge myndigheder, der forestår udbetalingerne, etableres der

et fælles offentligt register med oplysninger om, til hvilken

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

konto i et pengeinstitut de offentlige myndigheder med fri-

gørende virkning udbetaler til.

Videre følger det af Nemkontobekendtgørelsens § 10, at

Nemkontosystemet i Nemkontoregistret indeholder to for-

mer for registreringer af oplysninger om pengeinstitutkon-

ti, dels registrering af Nemkonti og dels registrering af

specifikke konti. Efter bekendtgørelsens § 11 indeholder

Nemkontoregistret oplysning om Nemkonto, der er en pen-

geinstitutkonto anvist af en borger eller virksomhed som

Nemkonto. Specifikke konti i Nemkontoregistret indeholder

oplysninger om en pengeinstitutkonto forskellig fra Nem-

kontoen tilhørende en borger eller virksomhed, hvortil en

specifik ydelse fra en bestemt offentlig myndighed skal ud-

betales.

Det følger endvidere af Nemkontobekendtgørelsens § 16,

stk. 1 og 2, at den løbende opdatering af Nemkonti primært

forudsættes foretaget således:

1) indberetning fra pengeinstitutterne på vegne af borgere

og virksomheder, og

2) indberetning fra borgere via Nemkontosystemets selv-

betjeningsløsning.

Herudover kan offentlige myndigheder på vegne af borgere

og virksomheder foretage løbende opdateringer af Nemkonti

og specifikke konti.

Den offentlige myndighed er i den forbindelse ansvarlig for

at videregive oplysninger til Digitaliseringsstyrelsen vedrø-

rende specifikke konti knyttet til den pågældende myndig-

hed. Dette indebærer, at myndigheden blandt andet er an-

svarlig for at sikre, at de videregivne oplysninger til enhver

tid er korrekte og opdaterede, jf. § 26 i Nemkontobekendt-

gørelsen.

Efter Nemkontobekendtgørelsens § 30 er offentlige myndig-

heder forpligtede til at anvende Nemkontosystemet i for-

bindelse med udbetalinger til borgere og virksomheder. En

betalingsordre fra en offentlig myndighed vil i Nemkontosy-

stemet kompletteres, dvs. påføres oplysning fra Nemkonto-

systemet om, til hvilken pengeinstitutkonto det anviste beløb

skal overføres, jf. § 14 i Nemkontobekendtgørelsen.

Videre fremgår det af Nemkontobekendtgørelsens § 17, at

de offentlige myndigheder ikke kan få oplyst en borgers

eller virksomheds fulde Nemkonto ved opslag i Nemkontor-

egistret, idet kontonummerets fire sidste cifre er skjult. En

bestemt offentlig myndighed har dog i Nemkontoregistret,

som indeholder specifikke konti, adgang til oplysninger om

borgeres eller virksomheders fulde kontonummer knyttet til

ydelser fra den pågældende myndighed. Herudover har en

given offentlig myndighed kun adgang til oplysninger om

myndighedens egne betalingsordrer og gennemførte betalin-

ger i Nemkontosystemet.

Efter § 5 a, stk. 1, i lov om offentlige betalinger m.v., kan

private udbetalere mod betaling og på nærmere fastsatte vil-

kår anvende det etablerede kontoregister og i medfør heraf

udviklede Nemkontosystem til formidling af udbetalinger til

betalingsmodtagerens Nemkonto. Det følger af forarbejder-

ne til bestemmelsen, at de private udbetaleres anvendelse af

registeret sker ved fremsendelse af betalingsordrer til den

systemansvarlige, jf. lovens § 5. Den systemansvarlige påfø-

rer betalingerne kontonummer via Nemkontoregisteret. Pri-

vate udbetalere har således ikke via opslag eller på anden

måde adgang til selve registeret. Udbetalingerne fra de pri-

vate udbetalere vil blive systemmæssigt registreret (logget) i

Nemkontosystemet, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A,

L 186 som fremsat, side 6680.

Efter § 2, stk. 3, i lov om offentlige betalinger m.v. slettes

oplysningen om en anvist konto i Nemkontoregistret, som er

etableret efter lovens § 4, ved død, ved juridiske personers

ophør, eller såfremt en fysisk person ophører med at være

arbejdsgiver eller selvstændig erhvervsdrivende.

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår det, at pligten til

at foretage sletning påhviler den systemansvarlige, som mi-

nisteren for digitalisering har udpeget efter lovens § 5. Den-

ne pligt indtræder, når skifteretten har afsluttet boet efter

en afdød. For så vidt angår juridiske personer indtræder den-

ne pligt fra tidspunktet, hvor skifteretten har afsluttet bobe-

handlingen vedrørende et selskab, der er erklæret konkurs,

den juridiske person er tvangsopløst, likvidation er indtrådt,

eller det på anden måde endeligt er fastslået, at den juridi-

ske person er ophørt med at eksistere, jf. Folketingstidende

2003-04, tillæg A, side 1096.

Hvis en fysisk person, der som arbejdsgiver eller selvstæn-

dig erhvervsdrivende er tildelt et CVR-nummer, jf. lovens

§ 1, stk. 2, 2. pkt., erklæres konkurs, slettes oplysningen

om den pågældendes Nemkonto i registret. Vedkommende

vil imidlertid typisk også være omfattet af lovens § 1, stk.

1. Oplysningen om en Nemkonto anvist efter denne bestem-

melse, skal imidlertid ikke slettes, da vedkommende har

brug for denne konto til andre fremtidige aktiviteter, jf. Fol-

ketingstidende 2003-04, tillæg A, side 1096.

Hvis den, der erklæres konkurs, er en person eller en person-

ligt drevet virksomhed, og det er nødvendigt, at konkursboet

får en ny Nemkonto, påhviler det skifteretten og kurator at

påse, at konkursboet anmelder en Nemkonto. Det kan f.eks.

være tilfældet, hvor der sker udbetaling af pengebeløb fra

det offentlige til konkursboet, og den, der erklæres konkurs,

har andre aktiviteter, som kræver en NemKonto, jf. Folke-

tingstidende 2003-04, tillæg A, side 1096.

Det fremgår også af Nemkontobekendtgørelsens § 16, stk. 3,

at den private leverandør ved borgeres død foranlediger skift

af personnummer eller ved virksomheders ophør foranledi-

ger, at den tilknyttede Nemkonto og specifikke konti ikke

kan anvendes efter en nærmere fastsat periode.

Lov om offentlige betalinger m.v. fastsætter ikke udtryk-

kelige regler for databeskyttelse ved behandlingen af per-

sonoplysninger i Nemkontosystemet, hvorfor de regler og

principper, som følger af databeskyttelsesforordningen og

databeskyttelsesloven, finder anvendelse.

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

Oplysninger fra Nemkontosystemet om udbetalinger fra of-

fentlige myndigheder kan videregives til et inddrivelsessy-

stem administreret af told- og skatteforvaltningen, jf. § 4 a,

stk. 1, i lov om offentlige betalinger m.v. Det fremgår af

forarbejderne til bestemmelsen, at de oplysninger, der kan

videregives, blandt andet drejer sig om betalingsmodtagers

identitet, beløbsstørrelse, udbetalende myndighed samt arten

af udbetaling m.v., jf. Folketingstidende 2008-09, tillæg A,

L 21 som fremsat, side 308.

Lov om offentlige betalinger m.v. fastsætter ikke yderligere

regler om videregivelse af personoplysninger eller andre

oplysninger i Nemkontosystemet til private eller offentlige

enheder, ud over videregivelse af borgere og virksomheders

kontonumre til private udbetalere og offentlige myndighe-

der, jf. § 5 a, stk. 1, i lov om offentlige betalinger m.v. og

§ 14 i Nemkontobekendtgørelsen. Digitaliseringsstyrelsens

videregivelse af andre oplysninger end borgere og virksom-

heders kontonumre, i forbindelse med private udbetalere

og offentlige myndigheders udbetalinger til de pågældende

borgere og virksomheder, reguleres således af reglerne i

forvaltningsloven samt databeskyttelsesforordningen og da-

tabeskyttelsesloven.

Efter Nemkontobekendtgørelsens § 33, stk. 1, er Digitali-

seringsstyrelsen dataansvarlig for Nemkontoregistret, herun-

der oplysninger om specifikke konti i henhold til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april

2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med

behandling af personoplysninger og om fri udveksling af

sådanne oplysninger (databeskyttelsesforordningen) og lov

nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til

forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse

med behandling af personoplysninger og om fri udveksling

af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).

Videre fremgår det af Nemkontobekendtgørelsens § 2, stk.

2, 2. pkt., at den af Digitaliseringsstyrelsen udpegede private

leverandør er databehandler i henhold til databeskyttelses-

forordningen og databeskyttelsesloven.

Efter § 1, stk. 7, i lov om offentlige betalinger m.v., kan mi-

nisteren for digitalisering fastsætte regler om, at der i forbin-

delse med registrering eller ændring af en registrering i Det

Centrale Personregister, i Det Centrale Virksomhedsregister

eller i told- og skatteforvaltningens register over erhvervs-

drivende skal ske meddelelse om en anvist Nemkonto.

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår det, at ministeren

for digitalisering kan fastsætte regler om, at der i forbindel-

se med registrering eller ændring af en registrering i Det

Centrale Personregister, i Det Centrale Virksomhedsregister

eller told- og skatteforvaltningens register over erhvervs-

drivende skal ske meddelelse om en anvist Nemkonto til

den systemansvarlige efter lovens § 5, jf. Folketingstidende

2003-04, tillæg A, side 1095.

Videre fremgår det, at pligten til at foretage meddelelsen

vil påhvile kontoindehaveren, men foreslås ikke sanktione-

ret. Baggrunden for den foreslåede bemyndigelse er, at det

af praktiske grunde kan være hensigtsmæssigt, at anvisnin-

gen af en Nemkonto sker i forbindelse med registrering eller

ændring af en registrering i Det Centrale Personregister,

i Det Centrale Virksomhedsregister eller told- og skattefor-

valtningens register over erhvervsdrivende, jf. Folketingsti-

dende 2003-04, tillæg A, side 1095.

Det er ikke med bemyndigelsen tilsigtet, at der kan ske æn-

dringer af betingelserne for at blive registreret i de nævnte

registre. En tilsidesættelse af anvisningspligten kan derfor

ikke indebære, at en borger eller en virksomhed ikke kan

blive registreret, hvis betingelserne for registrering i øvrigt

er opfyldt, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side

1095.

Ministeren for digitalisering har med hjemmel i § 1, stk.

7, i lov om offentlige betalinger m.v., udstedt Nemkonto-

bekendtgørelsen, hvoraf det fremgår af § 34, at CPR-myn-

digheden stiller oplysninger fra CPR-registret til rådighed,

således at Nemkontoregistret kan opdateres med ændringer i

bestanden af CPR-numre. Videre fremgår det, at CVR-myn-

digheden stiller oplysninger fra CVR-registret til rådighed,

således at Nemkontoregistret kan opdateres med ændringer

i bestanden af CVR-numre og P-numre. Tilsvarende gælder

for Skatteforvaltningen, som skal stille SE-oplysninger fra

Erhvervssystemet til rådighed, således at Nemkontoregistret

kan opdateres med ændringer i bestanden af SE-numre.

2.10.2 Digitaliseringsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

2.10.2.1 Behandling af oplysninger til brug for udvikling,

drift, vedligeholdelse og forvaltning af Nemkontosystemet

Det nye Nemkontosystems primære funktioner vil ligesom

det eksisterende Nemkontosystem være, at tilføje kontoo-

plysninger til betalingsordrer samt overføre betalingsordrer

for offentlige udbetalere, og besvare forespørgsler om kon-

tooplysninger (kontoopslag) for private udbetalere.

For at disse funktioner kan varetages, vil Nemkontosystemet

indeholde oplysninger om privatpersoner og juridiske enhe-

der.

Nemkontosystemet vil indeholde oplysninger om konti an-

vist som Nemkonti eller ydelsesspecifikke konti. Kontiene

vil være anvist via den pågældende betalingsmodtagers kon-

toførende institut, såfremt instituttet er pålagt forpligtelser

til offentlig tjeneste efter regler udstedt i medfør af lovfor-

slagets § 20, via offentlige udbetalere omfattet af regler ud-

stedt i medfør af lovforslagets § 11, eller via Nemkontosup-

porten. De juridiske enheder og offentlige udbetalere, som

indberetter data til brug for Nemkontosystemet, vil være

ansvarlige for at sikre, at de videregivne oplysninger er kor-

rekte og opdaterede. Det foreslås endvidere, at ministeren

for digitalisering fastsætter regler om, at privatpersoner her-

udover selv vil kunne foretage indberetninger via en digital

selvbetjeningsløsning.

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

Oplysninger om konti som er tilknyttet betalingsmodtageren

vil omfatte oplysninger om den konto, som er anvist som

Nemkonto, ydelsesspecifik konto eller anden konto, som

den offentlige udbetaler skal udbetale til. Oplysninger om

konti i Nemkontosystemet vil f.eks. være IBAN-nummer,

BIC-kode, bankkode, kontonummer og lignende oplysnin-

ger som skal anvendes til at identificere kontoen og fastslå

om kontoen kan anvendes som Nemkonto efter den foreslåe-

de § 5, stk. 1, og regler udstedt i medfør af den foreslåede §

5, stk. 2. Derudover videregives oplysningerne til anvender-

ne af Nemkontosystemet, så betalinger kan gennemføres.

For at Nemkontosystemet skal kunne fungere, skal der væ-

re en sikker og entydig indikator for betalingsmodtageren,

således at Nemkontosystemet kan identificere den konto,

hvortil der skal ske betaling.

I Danmark anvendes personnumre til en sikker identifika-

tion af fysiske personer og CVR-nummer, SE-nummer og/

eller P-nummer til sikker identifikation af juridiske enhe-

der. Det er derfor Digitaliseringsministeriets vurdering, at

det vil være nødvendigt at identificere privatpersoner via

deres personnummer for at sikre, at offentlige udbetalere

vil kunne foretage korrekte udbetalinger til rette betalings-

sted. For så vidt angår juridiske enheder foreslår ministeri-

et, at der anvendes entydige identifikatorer i form af CVR-

nummer, SE-nummer og/eller P-nummer.

Oplysninger om navn, adresse og værgemål vil ligeledes

blive behandlet i systemet, for bl.a. at sikre korrekt identi-

fikation af betalingsmodtageren ved offentlige udbetaleres

anvisning, ved aktivering af konti efter regler udstedt i med-

før af § 7, stk. 1, ved fremsendelse af breve vedrørende

forhold i Nemkontosystemet, som betalingsmodtageren skal

informeres om og andre lignende tilfælde, hvor det er nød-

vendigt at identificere betalingsmodtageren.

Det er således efter Digitaliseringsministeriets vurdering en

nødvendig forudsætning for systemets funktion og sikker-

hed, at der for privatpersoner behandles personoplysninger

som identifikator af privatpersoner.

Nemkontosystemet vil også indeholde oplysninger vedrø-

rende den enkelte anvisning, som eksempelvis datoen for,

hvornår en konto er blevet aktiveret og registreret som Nem-

konto i Nemkontosystemet, og hvordan kontoen er blevet

anvist til Nemkontosystemet.

I forbindelse med udvikling, drift, vedligeholdelse og for-

valtning af Nemkontosystemet vil regler og principper,

som følger af databeskyttelsesforordningen og -loven skulle

overholdes. Digitaliseringsministeriet vil efter behov inddra-

ge Datatilsynet.

2.10.2.2 Digitaliseringsstyrelsens dataansvar

Med den foreslåede ordning vil Digitaliseringsstyrelsen væ-

re dataansvarlig for behandlingen af personoplysninger i

Nemkontosystemet. For det tilfælde, at Digitaliseringsstyrel-

sen nedlægges eller ændres, kan ministeren for digitalisering

udpege en anden dataansvarlig.

Det foreslås således, at Digitaliseringsstyrelsen vil være da-

taansvarlig for alle behandlingsaktiviteter i Nemkontosyste-

met.

Digitaliseringsstyrelsen vil som dataansvarlig være ansvar-

lig for at overholde den dataansvarliges forpligtelser efter

databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Det

omfatter bl.a. at sikre databeskyttelse gennem design og

standardindstillinger i Nemkontosystemet, jf. databeskyttel-

sesforordningens artikel 25, at fastsætte de nødvendige sik-

kerhedsforanstaltninger med udgangspunkt i en risikovurde-

ring, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 32, samt om

nødvendigt foretage en konsekvensanalyse vedrørende data-

beskyttelse, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 35. Di-

gitaliseringsstyrelsen vil endvidere skulle varetage oplys-

ningspligten samt behandle modtagne anmodninger fra de

registrerede om udøvelse af deres rettigheder efter databe-

skyttelsesforordningen.

Det er forudsat, at Digitaliseringsstyrelsen som dataansvar-

lig vil kunne behandle de oplysninger, herunder personop-

lysninger, der er nødvendige for at kunne stille Nemkonto-

systemet til rådighed for offentlige udbetalere og private

kontoformidlere. Dette vil også omfatte personoplysninger,

der er nødvendige for etableringen af det nye Nemkontosy-

stem, herunder i forbindelse med bl.a. migration af oplys-

ninger fra det eksisterende system til det nye system ved

overgangen fra det gamle til det nye system.

Den behandling, der foretages af Digitaliseringsstyrelsen i

Nemkontosystemet som dataansvarlig, vil bl.a. omfatte regi-

strering af betalingsordrer fra offentlige udbetalere, påføring

af betalingsmodtagerens Nemkonto eller ydelsesspecifikke

konto til betalingsordren, sammenholdelse af oplysninger

om betalingsmodtageren og ydelsesarten med oplysninger

om skyldnere, som modtages fra Skatteforvaltningen, og

registrering af retursvar fra det betalingsafviklende institut

om betalingstransaktionens gennemførelse.

Den behandling, der foretages af Digitaliseringsstyrelsen i

Nemkontosystemet vil herudover også omfatte behandlin-

gen af en fremsendt forespørgsel til Nemkontosystemet

(kontoopslag) fra en privat kontoformidler på vegne af en

privat udbetaler. En privat kontoformidler kan være tilslut-

tet Nemkontosystemet via en operatør af finansiel digital

infrastruktur, og i det tilfælde vil det være operatøren af

finansiel digital infrastruktur, der fremsender forespørgslen

til Nemkontosystemet på vegne af den private kontoformid-

ler, som fremsender forespørgslen på vegne af den priva-

te udbetaler. Digitaliseringsstyrelsen vil være dataansvarlig

for den behandling af forespørgslen, der foretages i Nem-

kontosystemet. Digitaliseringsstyrelsen vil efter behandlin-

gen i Nemkontosystemet videregive betalingsmodtagerens

kontooplysninger til den private udbetaler via den private

kontoformidler og potentielt operatøren af finansiel digital

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

infrastruktur, og den private udbetaler vil være dataansvarlig

for den eventuelle videre behandling.

Såfremt Digitaliseringsstyrelsen vælger at udpege offentlige

myndigheder eller juridiske enheder til på vegne af Digita-

liseringsstyrelsen at varetage opgaver, som er pålagt Digi-

taliseringsstyrelsen som systemejer, vil de udpegede offent-

lige myndigheder eller juridiske enheder agere som databe-

handlere på vegne af Digitaliseringsstyrelsen. De udpegede

offentlige myndigheder eller juridiske enheder vil således

alene behandle de pågældende personoplysninger på Digita-

liseringsstyrelsens vegne efter instruks og i henhold til en

skriftlig databehandleraftale i overensstemmelse med regler-

ne herom i databeskyttelsesforordningens artikel 28-29. For

en nærmere beskrivelse af Digitaliseringsstyrelsens opgaver

som systemejer, henvises til lovforslagets § 21 og bemærk-

ningerne hertil.

Som i den gældende ordning, vil der på Digitaliseringssty-

relsens instruks kunne ske migrering af data, herunder per-

sonoplysninger, i Nemkontosystemet fra én udpeget offent-

lig myndighed eller juridisk enhed til en anden. En udpeget

offentlig myndighed eller juridisk enhed vil udelukkende

agere som databehandler for Digitaliseringsstyrelsen. Der er

således tale om et aftalegrundlag, hvor Digitaliseringsstyrel-

sen kan vælge at opsige aftalen og tilbagetage eller flytte

data.

Det er Digitaliseringsministeriets vurdering, at Digitalise-

ringsstyrelsens indhentning, behandling og videregivelse af

personoplysninger i Nemkontosystemet er forenelig med da-

tabeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, hvoref-

ter behandling af personoplysninger er lovlig, hvis behand-

lingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave

i samfundets interesse eller som henhører under offentlig

myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået på-

lagt. Der er således tale om, at Digitaliseringsstyrelsens

indhentning, behandling og videregivelse af personoplysnin-

ger sker i forbindelse med varetagelsen af de opgaver, som

styrelsen med lovforslaget vil få pålagt. Digitaliseringssty-

relsens behandling af personnumre vil kunne ske i overens-

stemmelse med databeskyttelseslovens § 11, stk. 1, hvorefter

offentlige myndigheder kan behandle oplysninger om per-

sonnummer med henblik på en entydig identifikation.

Digitaliseringsstyrelsen vil også kunne foretage behandling

af oplysninger om privatpersoner og juridiske enheder i

Nemkontosystemet til statistiske formål. Behandlingen vil

tjene til at danne et overordnet og generelt billede af risiko

for svindel med Nemkonti. Resultatet af disse statistiske

formål vil eksempelvis kunne anvendes i indsatsen med

at forebygge svig og mindske risikoen for økonomisk kri-

minalitet. Ved statistiske formål forstås en behandling, der

er nødvendig for statistiske undersøgelser eller frembringel-

se af statistiske resultater, der kan vise svindelmønstre i

Nemkontosystemet. Behandlingen til statistiske formål vil

følge billedet for svigstilfælde, og de statistiske undersøgel-

ser vil derfor være dynamiske. Digitaliseringsstyrelsen vil

eksempelvis kunne undersøge antallet af anviste Nemkonti i

såkaldte højrisikolande, på baggrund af oplysninger om, at

et givent land har høj risiko for terrorfinansiering, hvidvask,

svig eller lignende. Behandlingen af personoplysninger vil

kunne ske efter de almindelige regler i databeskyttelsesfor-

ordning med hjemmel i forordningens artikel 6, stk. 1, litra

e, og databeskyttelseslovens § 10, stk. 2. Resultatet eller

personoplysningerne vil ikke kunne anvendes til støtte for

foranstaltninger eller afgørelser, der vedrører bestemte fysi-

ske personer. Ved eventuel offentliggørelse af resultaterne

af behandlingen vil personoplysninger blive anonymiseret

eller pseudonomiseret, så bestemte fysiske personer ikke

kan identificeres.

2.10.2.3 Behandling af oplysninger af hensyn til anvendere

af Nemkontosystemets kontrol- og tilsynsopgaver

Digitaliseringsministeriet ønsker at styrke anvendere af

Nemkontosystemets medvirken til at udføre bedre kontrol

og forebygge økonomisk kriminalitet, herunder svindel og

misbrug med Nemkonti og ydelsesspecifikke konti. Mini-

steriet vurderer derfor, at der med lovforslaget også skal

gives mulighed for, at ministeren for digitalisering vil kunne

fastsætte regler om, at Digitaliseringsstyrelsen kan behandle

oplysninger i Nemkontosystemet om privatpersoner og juri-

diske enheder, når det er nødvendigt af hensyn til anvendere

af Nemkontosystemets kontrol- og tilsynsopgaver.

Ved kontrol- og tilsynsopgaver forstås opgaver, der har til

formål at mindske risikoen for utilsigtede fejl, svindel og

misbrug med betalingsmodtageres og anvendere af Nem-

kontosystemets midler.

Ved anvendere af Nemkontosystemet forstås de aktører, som

direkte eller indirekte benytter Nemkontosystemet, og som

er omfattet af dette lovforslag. Det vil eksempelvis være

offentlige udbetalere, betalingsafviklende institutter, private

udbetalere og institutter, der fører konti, som kan anvises i

Nemkontosystemet.

Med bemyndigelsen vil ministeren for digitalisering således

kunne fastsætte regler om, at Digitaliseringsstyrelsen vil

kunne behandle oplysninger om privatpersoner og juridiske

enheder i Nemkontosystemet i andre tilfælde, end når be-

handlingen er nødvendig for at kunne stille Nemkontosyste-

met til rådighed for offentlige udbetalere og private.

Det er Digitaliseringsministeriets vurdering, at detaljerede

regler om Digitaliseringsstyrelsens behandling af oplysnin-

ger om privatpersoner og juridiske enheder, når det er

nødvendigt af hensyn til anvendere af Nemkontosystemets

kontrol- og tilsynsopgaver, mest hensigtsmæssigt vil kunne

fastsættes ved bekendtgørelse. Baggrunden herfor er at sikre

en så konkret og agil regulering som muligt. Samtidig vil

det kunne sikres, at der løbende vil kunne tages hensyn til

og foretages nærmere regulering af nye værktøjer, oplysnin-

ger m.v., som Digitaliseringsstyrelsen vil kunne tage i brug

inden for de rammer, som lovforslaget etablerer. Endvidere

vil det kunne sikres, at de teknologiske muligheder for be-

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

handling af store datamængder ledsages af detaljerede regler

om behandlingssikkerhed, herunder om adgang til data.

Det forudsættes, at ministeren for digitalisering med bemyn-

digelsen vil kunne fastsætte regler om, til hvilke anvende-

res kontrol- og tilsynsopgaver, Digitaliseringsstyrelsen vil

kunne behandle oplysninger om privatpersoner og juridiske

enheder, herunder regler om, hvilke private udbetalere der

kan modtage oplysninger. Den enkelte anvender vil skulle

anmode Digitaliseringsstyrelsen om oplysninger og være an-

svarlig for at sikre, at den konkrete anmodning er baseret på

en kontrol- eller tilsynsopgave.

Det forudsættes også, at ministeren for digitalisering med

bemyndigelsen vil kunne fastsætte regler om, at Digitalise-

ringsstyrelsen vil kunne behandle informationer om eksem-

pelvis datoen for, hvornår en konto er blevet aktiveret og

registreret som Nemkonto i Nemkontosystemet for en beta-

lingsmodtager, hvor mange betalingsmodtagere, der aktuelt

har en given konto registreret som Nemkonto i Nemkon-

tosystemet og de pågældende betalingsmodtageres person-

nummer, CVR-, SE- eller P-nummer samt informationer om,

hvordan kontoen er blevet anvist til Nemkontosystemet.

Det bemærkes, at Digitaliseringsstyrelsens behandling af

personoplysninger i øvrigt skal ske inden for rammerne af

de gældende regler i databeskyttelsesforordningen og data-

beskyttelsesloven. Lovforslaget ændrer ikke herved.

Lovforslaget fraviger ikke reglerne vedrørende tavshedspligt

eller andre nationale og EU-retlige specifikke begrænsnin-

ger i behandlingen af oplysninger. Oplysninger om privat-

personer og juridiske enheder, som er omfattet af reglerne i

særlige tavshedspligtsbestemmelser, vil derfor administreres

efter de betingelser, som følger af de enkelte tavshedspligt-

sbestemmelser og overholde reglerne herfor.

Ministeren for digitalisering vil i medfør af lovforslagets

§ 24, stk. 3, fastsætte nærmere regler om, at Digitaliserings-

styrelsen må behandle personoplysninger til andre formål,

end de formål, hvortil oplysningerne oprindeligt var indsam-

let, uafhængigt af, om der er forenelighed mellem disse

formål, og det formål, som de anvendes til, når det er

nødvendigt af hensyn til anvendere af Nemkontosystemets

kontrol- og tilsynsopgaver.

Det indebærer konkret, at Digitaliseringsstyrelsen får ad-

gang til at behandle personoplysninger om privatpersoner,

der vil kunne anvendes til at bistå anvendere af Nemkonto-

systemet i forbindelse med deres kontrol- og tilsynsopgaver

med henblik på forebyggelse af økonomisk kriminalitet, her-

under misbrug og svindel af Nemkonti og ydelsesspecifikke

konti. Tilsvarende vil gøre sig gældende i forhold til oplys-

ninger om juridiske enheder, der ikke udgør personoplysnin-

ger.

Behandling til et andet formål end det, som personoplysnin-

ger er indsamlet til, kan ske på baggrund af national ret, som

udgør en nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning i et

demokratisk samfund, af hensyn til de mål, der er omhandlet

i artikel 23, stk. 1. Det følger af databeskyttelsesforordnin-

gens artikel 6, stk. 4.

Det følger af forordningens artikel 23, stk. 1, litra h, at et

mål kan være kontrol-, tilsyns- eller reguleringsfunktioner,

der er forbundet med offentlig myndighedsudøvelse i de

tilfælde, der er omhandlet i litra a-e og g. Det omfatter bl.a.

en medlemsstats væsentlige økonomiske eller finansielle in-

teresser, herunder budget- og skatteanliggender.

Formålet med behandlingen er i kontroløjemed at give an-

vendere af Nemkontosystemet en mulighed for at kunne op-

dage og forebygge misbrug og kriminalitet med deres eller

betalingsmodtageres økonomiske midler, således at der ikke

sker uretmæssige udbetalinger til anviste Nemkonti eller

ydelsesspecifikke konti, hvilket efter Digitaliseringsministe-

riets opfattelse er et mål, som ligger inden for rammerne af

artikel 23, idet bestemmelsen har til formål at sikre kontrol

og misbrugsbekæmpelse på bl.a. det finansielle område.

Det bemærkes, at de almindelige krav om proportionalitet

og dataminimering fortsat gælder ved behandling af perso-

noplysningerne. Adgangen til at behandle personoplysninger

i forbindelse med anvendere af Nemkontosystemets kontrol-

og tilsynsopgaver vil således ikke kunne benyttes i et videre

omfang, end hvad der er nødvendigt for at sikre, at Digitali-

seringsstyrelsen efter hensigten vil kunne bistå anvendere af

Nemkontosystemet med disse kontrol- og tilsynsopgaver.

Oplysningerne vil blive sammenstillet og videregivet til an-

venderne, og vil derefter kun fremgå af Nemkontosystemets

systemlog, som vil blive slettet løbende.

Digitaliseringsstyrelsen vil i medfør af den foreslåede ord-

ning blive dataansvarlig for behandlingen af oplysningerne

i Nemkontosystemet, og anvenderne af Nemkontosystemet

vil ved modtagelse af oplysningerne blive dataansvarlige.

I forbindelse med Digitaliseringsstyrelsens behandling af

oplysninger til anvendere af Nemkontosystemets kontrol-

og tilsynsopgaver, vil regler og principper som følger af

databeskyttelsesforordningen og -loven skulle overholdes,

herunder at fastsætte de nødvendige sikkerhedsforanstaltnin-

ger med udgangspunkt i en risikovurdering, jf. databeskyt-

telsesforordningens artikel 32, samt om nødvendigt foretage

en konsekvensanalyse vedrørende databeskyttelse. Digitali-

seringsministeriet vil efter behov inddrage Datatilsynet.

2.10.2.4 Fastsættelse af regler om behandling, herunder

indhentning og videregivelse

Det er Digitaliseringsministeriets vurdering, at det vil være

nødvendigt at fastsætte yderligere regler om behandlingen

af oplysninger, herunder personoplysninger, i Nemkontosy-

stemet, således at Digitaliseringsstyrelsen som systemejer

af Nemkontosystemet kan stille Nemkontosystemet til rådig-

hed for offentlige udbetalere og private udbetalere.

Bemyndigelsen til at fastsætte regler vil bl.a. skulle anven-

des til at fastsætte nye og tilpassede bestemmelser om oplys-

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

ninger, der indhentes og behandles i Nemkontosystemet. På

den måde vil Nemkontosystemet nemt og fleksibelt kunne

tilpasses en digital udvikling eller en generel samfundsud-

vikling.

Ministeren for digitalisering vil også skulle fastsætte regler

om videregivelse af personoplysninger til Skatteforvaltnin-

gen, i forbindelse med varetagelse af opgaver i medfør

af lovforslagets § 16 om modregning. Ministeren for digi-

talisering vil ligeledes skulle fastsætte regler om, hvilke

personoplysninger Digitaliseringsstyrelsen kan videregive

til offentlige udbetalere og private udbetalere. Det foreslås

f.eks., at Digitaliseringsstyrelsen kun vil kunne videregive

personoplysninger i forbindelse med en offentlig udbetalers

udbetaling af pengebeløb til en betalingsmodtager eller en

privat udbetalers kontoopslag.

Videre forudsættes det, at der vil skulle fastsættes regler om,

at Digitaliseringsstyrelsen kan videregive personoplysninger

til den offentlige udbetalers betalingsafviklende institut, li-

gesom Digitaliseringsstyrelsen vil kunne videregive person-

oplysninger til institutter omfattet af ordning om offentlig

tjeneste.

I forbindelse med Digitaliseringsstyrelsens videregivelse af

personoplysninger til andre, vil modtageren af personoply-

sningerne blive dataansvarlig. Skatteforvaltningen, den of-

fentlige udbetaler, det betalingsafviklende institut, institutter

omfattet af ordning om offentlig tjeneste eller den private

udbetaler vil også kunne behandle de videregivne person-

oplysninger til andre formål, hvis dette følger af de almin-

delige behandlingsregler i databeskyttelsesforordningen og

databeskyttelsesloven. Som eksempel vil det betalingsafvik-

lende institut kunne have en bogføringsforpligtigelse, hvor-

for instituttet selvstændigt vil kunne behandle personoplys-

ninger til dette formål.

Derudover forudsættes det, at oplysninger alene vil kunne

videregives til enheder, som har hjemmel til at anvende

disse. Dette medfører ikke et krav om eksplicit lovhjemmel

i alle tilfælde, men kan konkret være tilfældet i forhold til

bestemte oplysninger f.eks. oplysninger om personnummer.

Det forudsættes også, at der vil skulle fastsættes regler om

opbevaring af data, herunder personoplysninger i Nemkon-

tosystemet. Det er Digitaliseringsministeriets vurdering, at

der f.eks. vil skulle fastsætte regler om, at oplysningen om

en anvist konto i Nemkontosystemet endeligt slettes efter

kontoen er registreret som slettet i Nemkontosystemet i for-

bindelse med en privatpersons død, ved en juridisk enheds

ophør, eller såfremt en fysisk person ophører med at være

arbejdsgiver eller selvstændig erhvervsdrivende. Det forven-

tes, at pligten til endeligt at slette oplysningen fra Nemkon-

tosystemet vil indtræde senest 2 år efter at Digitaliserings-

styrelsen har registreret den anviste konto som slettet i Nem-

kontosystemet. Det forventes, at der dermed vil ske endelig

sletning af oplysningen senest 5 år efter en privatpersons

død, ved en juridisk enheds ophør, eller såfremt en fysisk

person ophører med at være arbejdsgiver eller selvstændig

erhvervsdrivende.

Endelig forudsættes det, at ministeren for digitalisering vil

skulle fastsætte regler om opbevaring af oplysninger om tid-

ligere anviste konti, udbetalinger fra offentlige udbetalere og

kontoopslag. Det er ministeriets vurdering, at en slettefrist

passende vil kunne sættes til 10 år regnet fra registreringen

i Nemkontosystemet, for at kunne imødekomme betalings-

modtagere eller kuratorers behov for at dokumentere tidlige-

re anviste Nemkonti, oplysninger om offentlige udbetaleres

betalinger eller private udbetaleres kontoopslag. Digitalise-

ringsministeriet vil dog i samråd med Digitaliseringsstyrel-

sen overveje en anden slettefrist, hvis dette skønnes nødven-

digt. Slettes oplysningen om en anvist konto i medfør af

privatpersonens død eller den juridiske enheds ophør ende-

ligt, slettes oplysninger om tidligere anviste konti, udbeta-

linger fra offentlige udbetalere og kontoopslag på samme

tidspunkt.

Pligten til at foretage endelig sletning vil i alle tilfælde

påhvile Digitaliseringsstyrelsen som dataansvarlig.

2.10.2.5 Indhentning af oplysninger fra centrale registre

Det er Digitaliseringsministeriets vurdering, at det vil væ-

re nødvendigt at indhente oplysninger fra centrale registre,

for at Nemkontosystemet kan fungere. Det foreslås, at Di-

gitaliseringsstyrelsen fra Skatteforvaltningen, Det Centrale

Personregister og Det Centrale Virksomhedsregister kan

indhente de oplysninger, som er nødvendige for at sikre

udvikling, drift, vedligeholdelse og forvaltning af Nemkon-

tosystemet.

Det foreslås således, at Digitaliseringsstyrelsen som led i

opgavevaretagelsen som systemejer af Nemkontosystemet

kan indhente oplysninger fra centrale myndigheder og regi-

stre, når de er nødvendige for Nemkontosystemet. Dette

omfatter også personoplysninger.

Det er Digitaliseringsministeriets vurdering, at det vil være

nødvendigt at indhente oplysninger om betalingsmodtagere

fra Skatteforvaltningen, Det Centrale Personregister og Det

Centrale Virksomhedsregister for at kunne sikre betalings-

modtagerens identitet i Nemkontosystemet. Digitaliserings-

styrelsen vil således kunne indhente oplysninger om privat-

personers personnummer, navn- og adresseoplysninger, vær-

gemål og statuskoder fra Det Centrale Personregister samt

oplysninger om juridiske enheders CVR- og P-numre, nav-

ne- og adresseoplysninger, virksomhedsform og status fra

Det Centrale Virksomhedsregister og SE-numre, fra Skatte-

forvaltningen.

Herudover vil de pågældende registre kunne give Digitalise-

ringsstyrelsen løbende opdateringer, så Digitaliseringsstyrel-

sen f.eks. kan modtage oplysning herom, når en betalings-

modtager fraflytter Danmark, en juridisk enhed ophører eller

der på anden måde ændres i en betalingsmodtagers identifi-

kation.

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

Videre er det Digitaliseringsministeriets vurdering, at det

også vil være nødvendigt at indhente oplysninger, herunder

personoplysninger, fra Skatteforvaltningen, således at Nem-

kontosystemet på vegne af de offentlige udbetalere kan fo-

retage en vurdering af, hvorvidt der er grundlag for gælds-

modregning, jf. nærmere herom i den foreslåede § 16 og

bemærkningerne hertil.

Nemkontosystemet vil skulle validere og kontrollere person-

numre og CVR-numre ved anvisning, i modtagne betalings-

ordrer og ved modtagelse af oplysninger fra Skatteforvalt-

ningen. Det er Digitaliseringsministeriets vurdering, at for

at denne funktionalitet kan fungere er det nødvendigt at

behandle oplysninger fra Det Centrale Personregister og Det

Centrale Virksomhedsregister om privatpersoner og juridi-

ske enheder, uanset om de har anvist en konto i Nemkonto-

systemet eller ej.

Nemkontosystemet vil punktvis skulle behandle en stor

mængde af betalingsordrer inden for en kort tidsperiode,

for at sikre, at betalingsordrerne kan sendes rettidigt til de

betalingsafviklende institutter, som skal gennemføre beta-

lingstransaktionerne. For at sikre Nemkontosystemets drifts-

sikkerhed, ved at kunne fungere uafhængigt af eksterne

netværk og datakilder, forslås det, at oplysninger fra Skat-

teforvaltningen, Det Centrale Personregister og Det Cen-

trale Virksomhedsregister vil blive lagret i Nemkontosyste-

met. Dette vil desuden sikre, at validering, vurdering af

grundlag for gældsmodregning og kontrol kan ske straks,

således at de store mængder data kan behandles hurtigt

uden at overbelaste systemet. Digitaliseringsstyrelsen vil i

rollen som dataansvarlig vurdere, om oplysninger om visse

persongrupper kan slettes straks efter modtagelse baseret på,

at andelen af personer der har anvist en Nemkonto er lav.

Det er ikke tilsigtet, at der kan ske ændringer af betingelser-

ne for at blive registreret i de registre, hvorfra der indhentes

oplysninger. Digitaliseringsstyrelsens indhentning af oplys-

ninger kan derfor ikke indebære, at en betalingsmodtager

ikke kan blive registreret, hvis betingelserne for registrering

i øvrigt er opfyldt.

2.11 Kompensationsordning

2.11.1 Gældende ret

Efter § 6 a, stk. 1, i lov om offentlige betalinger m.v., kan

ministeren for digitalisering fastsætte regler om økonomisk

kompensation til fysiske personer omfattet af § 1, stk. 1,

der ikke har modtaget retmæssig udbetaling som følge af

svindel eller fejl ved anvisning eller ændring af Nemkonto.

Kompensationsordningen er indført for at styrke borgernes

retsstilling og tillid til de offentlige systemer, jf. Folketings-

tidende 2021-22, tillæg A, L 165 som fremsat, side 4.

Med kompensationsordningen kompenserer staten borgere,

der har mistet en berettiget udbetaling, når borgeren ufor-

skyldt ikke har modtaget denne grundet fejl eller svindel

med oplysninger i Nemkontosystemet.

I forhold til fejl omfatter kompensationsordningen kun fejl,

der sker i selve Nemkontosystemet. Kompensationsordnin-

gen dækker således de tilfælde, hvor der opstår fejl i Nem-

kontosystemet, som resulterer i, at en udbetaling er gået ind

på en forkert Nemkonto. Dette kan både være tekniske fejl

eller fejl ved indtastning af en Nemkonto, jf. Folketingsti-

dende 2021-22, tillæg A, L 165 som fremsat, side 4.

Fejl, der sker uden for Nemkontosystemet, er derimod ikke

omfattet af kompensationsordningen. Det vil eksempelvis

kunne være tilfældet, hvis en sagsbehandler i forbindelse

med en udbetaling indtaster et forkert CPR-nr., hvorved

udbetalingen sker til den forkerte person. Først efter ind-

tastning af CPR-nr. vil Nemkontosystemet blive aktiveret,

hvorfor en sådan fejl ikke er omfattet af kompensationsord-

ningen. Borgeren vil ved fejl uden for Nemkontosystemet

skulle kontakte myndigheden, der bør genudbetale til bor-

geren, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 165 som

fremsat, side 4.

I forhold til sager om svindel vil kompensationsordningen

dække svindelsager, hvor personer uberettiget har ændret i

Nemkontosystemet. Dette kan både være svindlere, som har

ændret borgernes Nemkonto eller ændringer i andre dele af

Nemkontosystemet, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A,

L 165 som fremsat, side 4.

Svindel med oplysninger i Nemkontosystemet kan f.eks.

ske i forlængelse af et identitetstyveri, hvorefter en svindler

foretager en ændring af den konto, som ofret for identitetsty-

veriet har registreret som sin Nemkonto, ved at bytte ofrets

konto ud med svindlerens egen konto eller en konto svind-

leren har adgang til, hvorved pengeoverførsler til betalings-

modtageren, der foretages via Nemkontosystemet, vil ende

på svindlerens konto, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg

A, L 165 som fremsat, side 9.

Den økonomiske kompensation vil udgøre det samme beløb,

som borgeren har mistet, så borgeren holdes skadesfri, jf.

Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 165 som fremsat,

side 9.

Kompensationsordningen omfatter ikke svindel, der er om-

fattet af de aftaleretlige ugyldighedsgrunde, som f.eks. falsk

eller tvang, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 165

som fremsat, side 4.

Hvis en svindler tilegner sig en borgers NemID/MitID og

herefter indgår en aftale med en tredjepart, vil denne aftale

være falsk og derfor ikke omfattet af kompensationsordnin-

gen. Sådanne falske aftaler kan blandt andet være aftaler

om udbetaling af kviklån til en borgers Nemkonto. Hvis

der er sket svindel med borgerens Nemkonto, vil lånet såle-

des blive udbetalt til en anden konto, jf. Folketingstidende

2021-22, tillæg A, L 165 som fremsat, side 4.

Kompensationsordningen dækker heller ikke aftaler, som er

indgået ved tvang. Disse tilfælde kan foreligge, hvor en

person tvinger en borger til f.eks. at optage et banklån, og

der derefter sker udbetaling til en svindlet NemKonto, jf.

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 165 som fremsat,

side 4.

I alle tilfælde af tvang eller falsk vil forholdet skulle afgøres

efter de obligations- og aftaleretlige regler. Dette betyder,

at det er borgeren, der skal gøre indsigelse mod en ugyldig

aftale, når borgeren bliver bekendt med aftalen. Hvis der

foreligger falsk eller voldelig tvang vil dette være en stærk

ugyldighedsgrund, og tredjeparten kan ikke gøre aftalen

gældende over for borgeren. Derved hæfter borgeren ikke

for f.eks. kviklån, som er foregået ved, at svindleren uberet-

tiget har benyttet borgerens oplysninger, jf. Folketingstiden-

de 2021-22, tillæg A, L 165 som fremsat, side 4.

Eventuelle tvister om gyldigheden af aftaler eller klarlæg-

gelse af ugyldighedsgrunde skal afklares ved domstolene,

jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 165 som fremsat,

side 4.

Lov om offentlige betalinger m.v. har ikke indvirkning på

de gældende regler efter lov om betalinger og de heri udfor-

mede regler om hæftelsesforhold, som f.eks. uautoriserede

betalingstransaktioner via netbank, jf. lovens §§ 97 og 99,

uberettiget anvendelse af betalingsinstrumenter, jf. lovens §

100, og køb af varer over internettet med betalingskort, jf.

lovens § 112, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 165

som fremsat, side 4.

Bestemmelsen har heller ikke indvirkning på den alminde-

lige aftaleret, som regulerer eksempelvis optagelse af lån

m.v., hvor borgeren som udgangspunkt ikke hæfter i for-

bindelse med eventuelt misbrug af en digital underskrift,

herunder i forbindelse med falsk eller tvang. Se hertil Hø-

jesterets kendelse af 17. november 2021 (sag 11/2021), jf.

Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 165 som fremsat,

side 4.

Det fremgår af bemærkningerne til § 6 a, at en udmøntning

af bestemmelsen medfører en mulighed for at fravige den

almindelige aftale- og obligationsretlige afgørelse af hvem,

der økonomisk skal kompensere borgeren for den mistede

retmæssige udbetaling, uagtet andre regler, der måtte finde

anvendelse på forholdet, jf. Folketingstidende 2021-22, til-

læg A, L 165 som fremsat, side 9.

Efter § 6 a, stk. 2, i lov om offentlige betalinger m.v. kan

ministeren for digitalisering fastsætte regler om kompensa-

tion til fysiske personer efter stk. 1, hvor forholdet er begået

før den 1. august 2022.

I medfør af § 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 351 af 28.

marts 2023 om udbetaling af økonomisk kompensation ved

udsættelse for svindel med eller fejl ved anvisning eller

ændring af Nemkonto kan der tildeles kompensation for tab

for udbetalinger, der er fundet sted den 1. august 2012 eller

efter denne dato.

Efter § 6 a, stk. 3, i lov om offentlige betalinger m.v., kan

ministeren for digitalisering fastsætte regler om, at der ikke

kan udbetales kompensation efter § 6 a, stk. 1, til fysiske

personer, som har handlet uagtsomt eller forsætligt, er fuldt

kompenseret eller efterfølgende har modtaget beløbet på

anden vis.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at bemyn-

digelsen endvidere forventes udmøntet ved, at ministeren

fastsætter regler om, at der vil blive udbetalt kompensation

for manglende udbetalinger vedrørende offentlige og private

ydelser, der ikke følger af anden lov eller aftale, såfremt

borgeren ikke har handlet uagtsomt, jf. Folketingstidende

2021-22, tillæg A, L 165 som fremsat, side 9.

Der forventes i den forbindelse fastsat nærmere regler om

uagtsomhedsvurderingen, herunder at det som led i uagt-

somhedsvurderingen bl.a. indgår, under hvilke omstændig-

heder tredjemand er kommet i besiddelse af indehaverens

oplysninger (brugernavn, adgangskode eller nøglekort til

NemID), om indehaveren havde kendskab til, at tredjemand

var kommet i besiddelse af de pågældende oplysninger, og

om indehaveren havde gjort, hvad der var muligt for at for-

hindre misbrug, f.eks. ved at spærre sit NemID eller MitID

så hurtigt som muligt, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg

A, L 165 som fremsat, side 9.

Ministeren for digitalisering har med hjemmel i § 6 a, stk.

1-3, udstedt bekendtgørelse nr. 351 af 28. marts 2023 om

udbetaling af økonomisk kompensation ved udsættelse for

svindel med eller fejl ved anvisning eller ændring af Nem-

konto.

Af bekendtgørelsens § 1, stk. 3, fremgår det, at kompensa-

tion til fysiske personer, omfattet af ordningen, ikke kan

tildeles, hvis ansøger ved en groft uagtsom eller forsætlig

handling har medvirket til, at svindel eller fejl ved anvisning

eller ændring af Nemkonto har medført, at ansøgeren ikke

har modtaget en retmæssig udbetaling. Handlingen vurderes

på baggrund af betingelserne for besiddelse af en digital

identitet og dertilhørende elektroniske identifikationsmidler,

jf. bekendtgørelse om MitID til privatpersoner og bekendt-

gørelse om udstedelse og spærring af NemID med offentlig

digital signatur.

Videre fremgår det af bekendtgørelsens § 1, stk. 4, 1. pkt.,

at uanset § 1, stk. 3, kan kompensation tildeles, hvis ansøger

på grund af psykisk sygdom, nedsat psykisk funktionsevne

eller lignende tilstand ikke har været i stand til at handle

fornuftsmæssigt. Dette beror dog på en konkret vurdering

under hensyn til personens mentale tilstand, handlingens

beskaffenhed eller omstændighederne i øvrigt. Bekendtgø-

relsens § 1, stk. 4, 1. pkt., gælder dog ikke, hvis ansøger

forbigående har hensat sig i en lignende tilstand som følge

af indtagelse af beruselsesmidler, euforiserende stoffer eller

lignende, eller hvis ansøgeren havde forsæt til den indtrådte

skade, jf. § 1, stk. 4, 2. pkt.

Det fremgår videre af forarbejderne til § 6 a, stk. 3, at

bemyndigelsen forventes udmøntet ved, at ministeren fast-

sætter regler om, at kompensation ikke vil blive udbetalt

til borgere, der er kompenseret på anden vis, f.eks. af en

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

arbejdsgiver eller offentlig myndighed, jf. Folketingstidende

2021-22, tillæg A, L 165 som fremsat, side 9.

Efter § 6 a, stk. 4, i lov om offentlige betalinger m.v., er

det en betingelse for udbetaling af kompensation efter § 6 a,

stk. 1, at forholdet er politianmeldt i umiddelbar forlængelse

af kendskab til det kriminelle forhold. Politianmeldelsen vil

skulle fremsendes til den sagsbehandlende myndighed ved

indgivelse af anmodning om kompensation, jf. Folketingsti-

dende 2021-22, tillæg A, L 165 som fremsat, side 9.

Efter § 6 b, stk. 1, i lov om offentlige betalinger m.v.,

kan ministeren for digitalisering fastsætte regler om, at en

anmodning om kompensation efter § 6 a skal indgives inden

for en nærmere fastsat frist, herunder at dette skal ske digi-

talt.

Det følger således af § 4 i bekendtgørelse nr. 351 af 28.

marts 2023 om udbetaling af økonomisk kompensation ved

udsættelse for svindel med eller fejl ved anvisning eller

ændring af Nemkonto, at ansøgning om kompensation skal

indgives snarest muligt efter, at ansøger har konstateret, at

en retmæssig udbetaling ikke er modtaget, og senest 13

måneder efter den pågældende udbetaling har fundet sted.

Videre fremgår det af bekendtgørelsens § 3, stk. 1, at

ansøgning om kompensation indgives digitalt til Digitalise-

ringsstyrelsen ved anvendelse af den løsning, som Digitali-

seringsstyrelsen anviser. Af bekendtgørelsens § 3, stk. 2,

følger det, at Digitaliseringsstyrelsen kan give dispensation

fra kravet om digital ansøgning efter § 3, stk. 1, hvis der

foreligger særlige forhold, f.eks. et fysisk eller psykisk han-

dicap eller manglende it-kompetencer, der gør, at ansøgeren

ikke må forventes at kunne indgive ansøgning digitalt efter

stk. 1.

Efter § 6 b, stk. 2, i lov om offentlige betalinger m.v.,

kan ministeren for digitalisering fastsætte regler om, hvilken

myndighed der skal forestå sagsbehandlingen.

Det følger af § 2, stk. 1, i bekendtgørelsen, at Digitalise-

ringsstyrelsen træffer afgørelse om tildeling af kompensa-

tion.

Efter § 6 b, stk. 3, i lov om offentlige betalinger m.v., kan

ministeren for digitalisering fastsætte regler om, at afgørelse

i sager om kompensation ikke kan påklages til anden admi-

nistrativ myndighed.

Der kan således fastsættes regler om, at den sagsbehandlen-

de myndighed træffer endelig administrativ afgørelse i sager

om ansøgning om kompensation i forbindelse med fejl eller

svindel med udbetalinger via NemKonto. Der kan dermed

ikke klages over, hverken om der udbetales kompensation

eller størrelsen på en eventuel kompensation. Det er stadig

muligt at rejse sag ved domstolene, jf. Folketingstidende

2021-22, tillæg A, L 165 som fremsat, side 10.

Det følger således af § 2, stk. 1, i bekendtgørelse om udbeta-

ling af økonomisk kompensation ved udsættelse for svindel

med eller fejl ved anvisning eller ændring af Nemkonto, at

Digitaliseringsstyrelsens afgørelse om tildeling af kompen-

sation ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

Efter § 6 b, stk. 4, i lov om offentlige betalinger m.v., kan

ministeren for digitalisering fastsætte regler om statens ind-

træden i skadelidtes krav mod skadevolder, i det omfang der

udbetales kompensation til skadelidte.

Det følger af forarbejderne til bestemmelsen, at i svindel-

sager har en borger fået stjålet et pengebeløb, som bl.a.

kan være løn eller en offentlig ydelse. Borgeren har på

denne baggrund et erstatningskrav mod skadevolderen, og

kan ved en eventuel straffesag sideløbende rejse krav om

erstatning. Hvis staten yder erstatning til borgeren, vil bor-

gerens tab blive dækket, hvorfor ministeren for digitalise-

ring kan fastsætte regler om, at staten vil kunne indtræde i

skadelidtes sted, så staten vil kunne indkræve pengene, hvis

skadevolder senere hen identificeres, jf. Folketingstidende

2021-22, tillæg A, L 165 som fremsat, side 10.

Det følger således af § 5 i bekendtgørelse om udbetaling

af økonomisk kompensation ved udsættelse for svindel med

eller fejl ved anvisning eller ændring af Nemkonto, at i

det omfang der tildeles kompensation, kan staten indtræde i

skadelidtes krav mod skadevolderen.

2.11.2 Digitaliseringsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Det er Digitaliseringsministeriets vurdering, at den eksister-

ende kompensationsordning fungerer efter hensigten, og mi-

nisteriet vurderer derfor, at den gældende ordning grundlæg-

gende bør videreføres. Formålet med kompensationsordnin-

gen vil som hidtil være at styrke privatpersoners retsstilling

og tillid til de offentlige systemer.

Udbetalinger via Nemkontosystemet til privatpersoner om-

fatter bl.a. løn, pension eller erstatning, som ofte er vigti-

ge for personens privatøkonomi. På den baggrund vurderer

Digitaliseringsministeriet, at en manglende retmæssig udbe-

taling som følge af fejl eller uberettiget anvisning eller æn-

dring af konti i Nemkontosystemet er byrdefuldt for den

pågældende privatperson, og derfor bør kunne kompenseres.

Med kompensationsordningen vil staten kunne kompensere

privatpersoner, der har mistet en berettiget udbetaling, når

privatpersonen uforskyldt ikke har modtaget denne som føl-

ge af fejl ved anvisning eller ændring af en konto i Nemkon-

tosystemet eller som følge af en uberettiget anvisning eller

ændring af en konto i Nemkontosystemet.

Juridiske enheder skal fremvise dokumentation ved anvis-

ning af Nemkonto, som er mere omfattende end det, pri-

vatpersoner skal fremvise. Der kræves derudover manuel

sagsbehandling for at kunne verificere, at det er den teg-

ningsberettigede, der anviser en Nemkonto på vegne af den

juridiske enhed. Selvbetjeningsløsningen kan derfor kun an-

vendes af privatpersoner til anvisning af Nemkonti.

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

Juridiske enheder vil ikke være omfattet af den foreslåede

kompensationsordning, og spørgsmål om kompensation af

juridiske enheder vil derfor som hidtil skulle vurderes efter

den almindelige aftale- og obligationsret.

Som i den gældende kompensationsordning, foreslås det, at

kompensationsordningen skal omfatte udbetalinger fra både

offentlige og private udbetalere til privatpersoner.

I forhold til udbetalinger fra offentlige udbetalere omfatter

den nugældende kompensationsordning kun udbetalinger

foretaget til privatpersoners Nemkonto. Digitaliseringsmini-

steriet vurderer dog, at også udbetalinger til privatpersoners

ydelsesspecifikke konti bør omfattes af kompensationsord-

ningen, idet beløb udbetalt til disse konti også kan være

vigtige for personers privatøkonomi.

Digitaliseringsministeriet vurderer, at det er mest hensigts-

mæssigt, at der kun er én sagsbehandlende myndighed til

at forestå tildeling og udbetaling af kompensation efter kom-

pensationsordningen, så privatpersoner, der ansøger om øko-

nomisk kompensation, kun skal henvende sig ét sted for at

få deres sag vurderet, samtidig med at det sikres, at der

opbygges erfaring og udvikles en ensartet praksis på områ-

det. Det foreslås derfor, at Digitaliseringsstyrelsen, som og-

så i dag administrerer kompensationsordningen, bliver den

kompetente myndighed til at træffe afgørelse om kompensa-

tion.

Det foreslås således, at Digitaliseringsstyrelsen efter ansøg-

ning kan tildele og udbetale økonomisk kompensation til

privatpersoner, der ikke har modtaget en retmæssig udbeta-

ling som følge af fejl ved anvisning eller ændring af en

konto i Nemkontosystemet eller som følge af en uberettiget

anvisning eller ændring af en konto i Nemkontosystemet.

I forhold til fejl foreslås det, at kompensationsordningen

som hidtil kun vil omfatte fejl, der sker i selve Nemkon-

tosystemet. Kompensationsordningen dækker således de til-

fælde, hvor der opstår fejl ved anvisning eller ændring af

en konto i Nemkontosystemet, som resulterer i, at en udbe-

taling går ind på en forkert konto. Dette kan både være

tekniske fejl eller fejl ved indtastning af en Nemkonto eller

ydelsesspecifikke konto i forbindelse med anvisning eller

ændring.

Fejl, der sker uden for Nemkontosystemet, vil derimod ikke

være omfattet af kompensationsordningen. Det vil eksem-

pelvis kunne være tilfældet, hvor en sagsbehandler i forbin-

delse med en udbetaling indtaster et forkert CPR-nr., hvor-

ved udbetalingen sker til den forkerte privatperson. Først

efter indtastning af CPR-nr. vil Nemkontosystemet blive ak-

tiveret, hvorfor en sådan fejl ikke vil være omfattet af kom-

pensationsordningen. Privatpersonen vil ved fejl uden for

Nemkontosystemet skulle kontakte den offentlige udbetaler

eller private udbetaler, der bør genudbetale til privatperso-

nen og søge det fejludbetalte beløb tilbagebetalt fra den,

som uberettiget har modtaget dette.

I forhold til sager om uberettiget anvisning eller ændring af

en konto i Nemkontosystemet vil kompensationsordningen

dække sager, hvor privatpersoner uberettiget har ændret i

Nemkontosystemet. Dette kan både være tilfælde, hvor der

er foretaget ændringer i privatpersonens anviste Nemkonto

eller ydelsesspecifikke konto.

En uberettiget anvisning eller ændring, som er omfattet af

kompensationsordningen, vil bl.a. kunne være forårsaget af

kriminalitet i forbindelse med identitetstyveri, hvorefter ger-

ningspersonen foretager en ændring af den konto, som ofret

for identitetstyveriet har registreret som sin Nemkonto, ved

at bytte ofrets konto ud med gerningspersonens egen konto

eller en konto, gerningspersonen har adgang til, hvorved

pengeoverførsler til betalingsmodtageren, der foretages via

Nemkontosystemet, ikke vil blive udbetalt til betalingsmod-

tageren.

Efter den foreslåede ordning vil det være en betingelse for

tildeling og udbetaling af kompensation som følge af en

uberettiget anvisning eller ændring af en konto i Nemkonto-

systemet, at forholdet er anmeldt til politiet i umiddelbar

forlængelse af privatpersonens kendskab hertil. Ofte vil pri-

vatpersonen ikke være bekendt med den uberettigede anvis-

ning eller ændring af dennes konto i Nemkontosystemet, før

privatpersonen mangler en konkret udbetaling. Det foreslås

derfor, at kendskabet til forholdet er afgørende for, hvornår

privatpersonen skal have anmeldt forholdet til politiet. Det

foreslås også, at anmeldelsen skal ske i umiddelbar forlæn-

gelse af kendskabet, hvilket vil betyde, at privatpersonen vil

skulle foretage anmeldelsen inden for få dage. Konkrete for-

hold hos privatpersonen, som eksempelvis psykisk sygdom,

nedsat psykisk funktionsevne eller at personen har været

udsat for trusler, vil kunne tillægges vægt i vurderingen af,

om betingelsen om rettidig anmeldelse er opfyldt. Det er

ikke et krav, at privatpersonen selv skal have indgivet poli-

tianmeldelsen, men det vil være privatpersonen, som skal

dokumentere, at betingelsen er opfyldt. Politianmeldelsen

eller kvittering for at forholdet er anmeldt vil således skulle

fremsendes til Digitaliseringsstyrelsen i forbindelse med an-

søgningen om kompensation.

Det foreslås herudover, at der ikke kan tildeles kompensa-

tion til privatpersoner, som har handlet groft uagtsomt eller

forsætligt. Handlingen vil bl.a. skulle vurderes på baggrund

af betingelserne for besiddelse af en digital identitet og

dertilhørende elektroniske identifikationsmidler, jf. bekendt-

gørelse om MitID til privatpersoner. Det vil som led i

uagtsomhedsvurderingen bl.a. indgå, under hvilke omstæn-

digheder tredjemand er kommet i besiddelse af indehaverens

identifikationsoplysninger eller har skaffet sig adgang til

indehaverens MitID, om indehaveren havde kendskab til,

at tredjemand var kommet i besiddelse af de pågældende

oplysninger eller indehaverens MitID, og om indehaveren

havde gjort, hvad der var muligt for at forhindre misbrug,

f.eks. ved at spærre sit MitID så hurtigt som muligt.

Uagtsomheds- og forsætsvurderingen omfatter både ændrin-

gen af Nemkontoen og efterfølgende handlinger, der har

medført en udbetaling via Nemkontosystemet. Hvis en be-

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

talingsmodtager har handlet groft uagtsomt eller forsætligt

som en del af udbetalingsforløbet, vil dennes tab, således

ikke være omfattet af kompensationsordningen. Som eksem-

pel kan nævnes, at hvis en betalingsmodtager kun har været

simpelt uagtsom i forbindelse med det forhold, der medfør-

te, at en tredjemand kom i besiddelse af personens MitID

og foretog ændring af den pågældendes Nemkonto, men

betalingsmodtageren har været groft uagtsom i forbindelse

med f.eks. optagelse af et lån, der gør at vedkommende

hæfter over for en godtroende aftaleerhverver, vil tabet ikke

være omfattet af kompensationsordningen.

Det foreslås dog, at der vil kunne tildeles kompensation,

hvis privatpersonen på grund af psykisk sygdom, nedsat

psykisk funktionsevne eller lignende tilstand ikke har væ-

ret i stand til at handle fornuftsmæssigt. Dette beror på

en konkret vurdering under hensyn til personens mentale

tilstand, handlingens beskaffenhed eller omstændighederne i

øvrigt. Dette gælder dog ikke, hvis personen forbigående har

hensat sig i en lignende tilstand som følge af indtagelse af

beruselsesmidler, euforiserende stoffer eller lignende, eller

hvis personen havde forsæt til den indtrådte skade.

Kompensationsordningen vil kun omfatte retmæssige udbe-

talinger. En retmæssig udbetaling vil være en udbetaling,

som privatpersonen er den retmæssige modtager af. Ek-

sempler på retmæssige udbetalinger vil være pensionsydel-

ser eller boligstøtte, som privatpersonen er berettiget til at

modtage og har anmodet om. Kompensationsordningen vil

derimod ikke omfatte udbetalinger, som betalingsmodtage-

ren ikke er den retmæssige modtager af, f.eks. et lån, som

en anden optager i betalingsmodtagerens navn. Kompensati-

onsordningen vil således heller ikke omfatte aftaler, der er

omfattet af de aftaleretlige ugyldighedsgrunde, som f.eks.

falsk eller tvang. Hvis en person tilegner sig en andens Mi-

tID og herefter indgår en aftale med en tredjepart, vil den-

ne ikke være omfattet af kompensationsordningen. Sådanne

falske aftaler kan bl.a. være aftaler om udbetaling af kviklån

til en privatpersons Nemkonto. Hvis der er sket svindel med

privatpersonens Nemkonto, vil lånet således blive udbetalt

til en anden konto. Kompensationsordningen vil heller ik-

ke dække aftaler, som er indgået ved tvang. Disse tilfælde

kan foreligge, hvor en person tvinger en anden til f.eks.

at optage et banklån, og der derefter sker udbetaling til en

uberettiget anvist Nemkonto.

I alle tilfælde af tvang eller falsk vil forholdet skulle afgøres

efter de obligations- og aftaleretlige regler. Dette betyder,

at det er privatpersonen, der skal gøre indsigelse mod en

ugyldig aftale, når denne bliver bekendt med aftalen. Hvis

der foreligger falsk eller voldelig tvang, vil dette være en

stærk ugyldighedsgrund, og tredjeparten kan ikke gøre af-

talen gældende over for privatpersonen. Derved hæfter pri-

vatpersonen ikke for f.eks. kviklån, som er foregået ved,

at en svindler uberettiget har benyttet privatpersonens oplys-

ninger. Eventuelle tvister om gyldigheden af aftaler eller

klarlæggelse af ugyldighedsgrunde skal afklares ved dom-

stolene.

Lovforslaget vil ikke have indvirkning på de gældende reg-

ler efter lov om betalinger, og de heri udformede regler om

hæftelsesforhold, som f.eks. uautoriserede betalingstransak-

tioner via netbank, jf. §§ 97 og 99 i lov om betalinger,

uberettiget anvendelse af betalingsinstrumenter, jf. § 100

i lov om betalinger, og køb af varer over internettet med

betalingskort, jf. § 112 i lov om betalinger.

Lovforslaget vil heller ikke have indvirkning på den almin-

delige aftaleret, som regulerer eksempelvis optagelse af lån

m.v., hvor privatpersonen som udgangspunkt ikke hæfter i

forbindelse med eventuelt misbrug af en digital underskrift,

herunder i forbindelse med falsk eller tvang. Se hertil Høje-

sterets kendelse af 17. november 2021 (sag 11/2021).

Lovforslaget indebærer alene en mulighed for at fravige

den almindelige aftale- og obligationsretlige regulering af

hvem, der økonomisk skal kompensere privatpersonen for

den mistede retmæssige udbetaling, uagtet andre regler der

måtte finde anvendelse på forholdet.

Med den foreslåede ordning vil Digitaliseringsstyrelsen kun-

ne tildele en økonomisk kompensation svarende til størrel-

sen på den pågældende retsmæssige udbetaling. Kompensa-

tionen nedsættes eller bortfalder, hvis privatpersonen har

modtaget beløbet helt eller delvist på anden vis. Det kan

f.eks. være tilfælde, hvor privatpersonen er kompenseret af

en arbejdsgiver eller offentlig udbetaler.

Tilsvarende vil en privatperson, som har fået udbetalt kom-

pensation fra Digitaliseringsstyrelsen, skulle tilbagebetale

kompensationen helt eller delvist til Digitaliseringsstyrelsen

i det omfang, vedkommende på anden vis får dækket sit tab.

Den økonomiske kompensation vil således skulle opgøres

som det samme beløb, som privatpersonen ikke retmæssigt

har modtaget via Nemkontosystemet, uanset om privatper-

sonen har lidt andre økonomiske tab, herunder renter, som

følge af fejlen eller den uberettigede anvisning eller ændring

af en konto i Nemkontosystemet.

Afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger eller for-

tielse af oplysninger af betydning for en sags afgørelse om

at yde økonomisk kompensation eller om at privatpersonen

har modtaget kompensation på anden måde for en eller flere

mistede udbetalinger vil være omfattet af straffelovens §

289 a.

Det foreslås, at ansøgning om kompensation indgives digi-

talt til Digitaliseringsstyrelsen ved anvendelse af den løs-

ning, som Digitaliseringsstyrelsen anviser. Digitaliserings-

styrelsen kan give dispensation fra kravet om digital ansøg-

ning, hvis der foreligger særlige forhold, f.eks. et fysisk

eller psykisk handicap eller manglende it-kompetencer, der

gør, at privatpersonen ikke må forventes at kunne indgive

ansøgning digitalt. Digitaliseringsstyrelsens sagsbehandling

af ansøgninger om dispensation fra kravet om digital ansøg-

ning vil følge de almindelige forvaltningsretlige principper,

herunder regler om sagsoplysning og tilvejebringelse af fak-

tiske oplysninger, der er nødvendige for at belyse sagen.

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

Efter den foreslåede ordning er det en betingelse for kom-

pensation, at ansøgningen om kompensation er indgivet sna-

rest muligt efter, privatpersonen har konstateret, at en ret-

mæssig udbetaling ikke er modtaget, og senest 13 måneder

efter den pågældende udbetaling har fundet sted. I § 97,

stk. 1, i lov om betalinger, fremgår en lignende tidsfrist i for-

bindelse med betaleres indsigelser mod uautoriserede eller

fejlbehæftede betalingstransaktioner. Digitaliseringsministe-

riet finder, at bestemmelsen i lov om betalinger varetager et

lignende hensyn som kompensationsordningen, og at det af

denne grund er hensigtsmæssigt at samme frist anvendes.

Digitaliseringsstyrelsens sagsbehandling af kompensations-

sager vil følge de almindelige forvaltningsretlige principper,

herunder regler om sagsoplysning og tilvejebringelse af fak-

tiske oplysninger, der er nødvendige for at belyse sagen

forsvarligt. Eksempelvis vil logoplysninger fra Nemkonto-

systemet, bankoplysninger og bevis for ret til ydelse være

relevante faktiske oplysninger. Der kan træffes afgørelse

på det foreliggende grundlag, hvor det ikke er muligt at

tilvejebringe de oplysninger, der er nødvendige for at belyse

sagen, i overensstemmelse med de almindelige forvaltnings-

retlige principper. Hvis der fremkommer nye oplysninger af

væsentlig betydning for sagens afgørelse, efter afgørelsen

er truffet, vil afgørelsen om udbetaling af kompensation

kunne berigtiges, ligeledes i overensstemmelse med de for-

valtningsretlige principper.

Det foreslås, at Digitaliseringsstyrelsens afgørelser om kom-

pensation ikke kan påklages til anden administrativ myndig-

hed. Reglen er en videreførelse af § 2, stk. 2, i bekendtgørel-

se om udbetaling af økonomisk kompensation ved udsættel-

se for svindel med eller fejl ved anvisning eller ændring af

Nemkonto, og er fastsat af ressourcemæssige hensyn. Digi-

taliseringsstyrelsen vil således træffe en endelig administra-

tiv afgørelse i sager om ansøgning om kompensation. Der

vil dermed ikke kunne klages over, hverken om der udbeta-

les kompensation eller størrelsen på en eventuel kompensa-

tion. Det vil være muligt at indbringe Digitaliseringsstyrel-

sens afgørelse for domstolene.

Et erstatningskrav mod den person, der uberettiget har an-

vist eller ændret en konto i Nemkontosystemet, udgør et

civilretligt krav. Kravet vil kunne rejses under en særskilt

civilretlig sag eller som led i en straffesag, såfremt det civil-

retlige krav følger af de strafbare handlinger, der forfølges

under sagen, jf. retsplejelovens § 685. Domstolens bedøm-

melse af erstatningsspørgsmålet følger dansk rets almindeli-

ge ansvarsgrundlag om culpa.

I sager om kompensation som følge af en uberettiget anvis-

ning eller ændring af en konto i Nemkontosystemet har en

privatperson fået stjålet et pengebeløb, som bl.a. kan være

løn eller en offentlig ydelse. Privatpersonen har på denne

baggrund et erstatningskrav mod skadevolderen og vil ved

en eventuel straffesag eller civilt søgsmål kunne rejse krav

om erstatning. Hvis Digitaliseringsstyrelsen yder kompensa-

tion til privatpersonen, vil dennes tab blive dækket, hvorfor

Digitaliseringsstyrelsen efter den foreslåede bestemmelse vil

kunne indtræde i skadelidtes sted, så Digitaliseringsstyrelsen

vil kunne indkræve pengene hos skadevolderen.

Det foreslås, at Digitaliseringsstyrelsen kan undlade at for-

følge krav, der ikke er fastslået ved dom, eller hvis omkost-

ningerne ved at forfølge kravet må antages ikke at stå mål

med det forventede udfald ved at forfølge kravet.

Det foreslås endeligt, at ministeren for digitalisering kan

fastsætte regler om kompensationsordningen, herunder nær-

mere krav for kompensation, regler om indgivelse af ansøg-

ning og behandling af sager om kompensation.

Med den foreslåede ordning gives der mulighed for, at der

kan fastsættes nye og tilpassede bestemmelser som følger

ny viden om misbrug af Nemkontosystemet eller yderli-

gere krav til dokumentation for ansøgning om kompensa-

tion. Herudover vil der kunne fastsættes krav for Digitalise-

ringsstyrelsens håndtering af ansøgninger om kompensation

efter den foreslåede ordning.

2.12 Afskaffelse af den statslige ventekonto

2.12.1 Gældende ret

Lov om offentlige betalinger m.v. indeholder i § 3, stk. 1,

en bemyndigelse til ministeren for digitalisering, hvorefter

ministeren kan fastsætte regler om offentlige myndigheders

ret til med frigørende virkning at foretage udbetalinger til

fysiske og juridiske personer omfattet af § 1, som ikke har

anvist en Nemkonto.

Ved tilblivelsen af bemyndigelsesbestemmelsen blev det for-

udsat, at der skulle etableres en ordning, hvorefter myndig-

heder med frigørende virkning kunne udbetale offentlige

ydelser til borgere og virksomheder, som ikke havde anvist

en Nemkonto, ved at overføre beløbet til enten en af staten

oprettet konto, som betalingsmodtager ejede, eller en statse-

jet konto, som betalingsmodtager havde en umiddelbar og

direkte hæveadgang til. Den forudsatte løsning blev i forar-

bejderne benævnt ”NemBetaling”.

Det viste sig dog i forbindelse med udbuddet af Nemkonto-

løsningen, at det ikke var muligt at få en løsning for ”Nem-

Betaling”. Da Nemkontoløsningen blev idriftsat i år 2005,

måtte udbetaling til betalingsmodtagere uden en Nemkonto

derfor ske ved checks, konto-til-konto-overførsler eller via

kontantkasser i kommunerne.

I 2012 blev der efter aftale med det daværende SKAT

etableret en ”ventekontoløsning” i Nemkontosystemet. Ven-

tekontoløsningen går overordnet set ud på, at udbetalinger

fra offentlige myndigheder, som er tilsluttet denne løsning,

sker til en statsejet konto (”ventekontoen”), hvis den udbeta-

lingsberettigede ikke har anvist en Nemkonto. Ventekontoen

er også benyttet til udbetalinger, selvom modtageren ikke

er omfattet af anvisningspligten. Den udbetalingsberettigede

vil som udgangspunkt modtage et brev med orientering om

dennes tilgodehavende med en vejledning om muligheden

for udbetaling ved anvisning af en Nemkonto. Beløb på

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

ventekontoen overføres automatisk til den udbetalingsberet-

tigede, hvis denne senere anviser en Nemkonto.

Ventekontoløsningen blev indført den 24. februar 2012 ved

en ændring af bekendtgørelse nr. 766 af 5. juli 2006 om

Nemkontoordningen, hvor der i § 36, stk. 2, blev indsat en

ny bestemmelse. Af bestemmelsen fremgik, at betaling på

anden måde endvidere kunne ske, ved at den udbetalende

myndighed automatisk gennem Nemkontosystemet sikrede,

at det betalingsafviklende pengeinstitut overførte borgerens

eller virksomhedens tilgodehavende til en statsejet vente-

konto. Betaling ansås da for at have frigørende virkning for

den udbetalende myndighed. Når beløbsmodtageren herefter

anviste en Nemkonto, overførtes tilgodehavendet automatisk

fra ventekontoen til den anviste Nemkonto. Ved bekendt-

gørelse nr. 647 af 13. april 2021 om Nemkontoordningen

(herefter Nemkontobekendtgørelsen) blev bekendtgørelse nr.

766 af 5. juli 2006 om Nemkontoordningen ophævet, og

dennes bestemmelse i § 36, stk. 2, om ventekontoløsningen

blev videreført i § 32, stk. 1, i den nye bekendtgørelse,

og samtidig blev der foretaget en mindre justering i bestem-

melsens ordlyd, idet det blev tilføjet, at den udbetalende

myndighed skal underrette betalingsmodtageren, forinden

udbetalingen foretages.

Det følger af den gældende § 32, stk. 1, i Nemkontobekendt-

gørelsen, at en måde, hvorpå offentlige myndigheder kan

anvise et tilgodehavende til borgere og virksomheder, som

ikke har anvist en Nemkonto eller oprettet en specifik konto,

er at overføre beløbet til en statsejet konto oprettet af Digi-

taliseringsstyrelsen. Det fremgår videre af bestemmelsen, at

dette sker med frigørende virkning, hvis den udbetalende

myndighed underretter betalingsmodtageren, inden udbeta-

lingen foretages.

Betalingsafvikling på denne måde forudsætter, at den ud-

betalende myndighed har indgået en aftale med Digitalise-

ringsstyrelsen om tilslutning til den statsejede konto. Der er

på nuværende tidspunkt to myndigheder (Skatteforvaltnin-

gen og Forsvarsministeriet), der er tilsluttet den statsejede

konto.

Det er forudsat i Nemkontobekendtgørelsens § 32, stk. 1, at

retsvirkningerne af udbetalende myndigheders overførsel af

beløb til den statsejede konto (ventekontoen) er, at myndig-

heden frigøres fra betalingsforpligtelsen, og at skyldforhol-

det mellem den udbetalende myndighed og betalingsmodta-

geren dermed bringes til ophør.

Løsningen med den statsejede ventekonto afviger fra den

løsning, der var beskrevet som et eksempel i forarbejderne

til bemyndigelsen i § 3 i lov om offentlige betalinger m.v.,

jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, L 38 som fremsat,

side 1096 f. Efter den i forarbejderne beskrevne løsning

kunne borgere, som ikke selv havde oprettet en bankkonto i

et pengeinstitut, via ordningen opnå en direkte hæveadgang

til midlerne ved at indfinde sig i et pengeinstitut med rele-

vant legitimation. I forarbejderne til bemyndigelsesbestem-

melsen er der lagt vægt på hensynet til de borgere, som

oplever ikke at kunne få en pengeinstitutkonto, eller som

ikke ønsker at have en sådan. Endelig blev det i forarbejder-

ne til § 3 i lov om offentlige betalinger m.v. – dog først

senere i ordlyden af Nemkontobekendtgørelsens § 32, stk.

1 – angivet som en forudsætning for betalingsafvikling, at

betalingsmodtageren modtog underretning om overførslen.

For de fleste privatpersoner og juridiske enheder vil opret-

telse af en konto og anvisning af denne som Nemkonto ikke

være mere besværligt eller indebære flere omkostninger end

at udnytte en hæveadgang til et tilgodehavende på en stats-

ejet konto via et pengeinstitut (som forudsat i ordningen

om ”NemBetaling”). For disse borgere og virksomheder

vurderes denne enkle adgang til at anvise en Nemkonto i

praksis at kunne sidestilles med en hæveadgang. Udbetalen-

de myndigheder vil derfor efter Digitaliseringsministeriets

opfattelse muligvis kunne anses for frigjort for de beløb

på ventekontoen, der tilkommer borgere eller virksomheder,

som uden uforholdsmæssige ulemper og omkostninger ville

kunne anvise en Nemkonto, og som tillige har modtaget

underretning om overførslen til ventekontoen af deres tilgo-

dehavende.

Det kan imidlertid ikke afvises, at nogle af de betalingsmod-

tagere, som har et tilgodehavende på ventekontoen, dog har

oplevet at være afskåret fra at få en bankkonto eller oplevet,

at dette var forbundet med væsentlige ulemper eller omkost-

ninger. Endvidere er der en række betalingsmodtagere med

et tilgodehavende på ventekontoen, hvor betalingsmodtage-

ren ikke har modtaget orientering om deres tilgodehavende,

eksempelvis hvis betalingsmodtageren ikke har registreret

en aktuel adresse. Denne problemstilling vurderes særlig

udbredt i de tilfælde, hvor tilsluttede myndigheder har fore-

taget udbetalingsforsøg til en betalingsmodtager, som ikke

er omfattet af anvisningspligten i § 1 i lov om offentlige

betalinger m.v., f.eks. udrejste borgere eller udenlandske

arbejdstagere med administrative personnumre, da disse per-

songrupper heller ikke er forpligtede til at holde kontakt- og

adresseoplysninger opdaterede i CPR-registeret.

Det må som ovenfor anført antages, at de fleste privatperso-

ner og juridiske enheder har eller har haft mulighed for at

få en Nemkonto, hvorfor udgangspunktet må være, at disse

betalinger til ventekontoen er sket med frigørende virkning,

medmindre der ikke er givet underretning til privatpersonen

eller den juridiske enhed.

Det er dog efter Digitaliseringsministeriets vurdering behæf-

tet med en vis usikkerhed, om beløb, der er overført til

ventekontoen, kan anses for udbetalt med frigørende virk-

ning i de tilfælde, hvor en borger eller virksomhed ikke

har en umiddelbar adgang til at oprette en Nemkonto, og

i de tilfælde, hvor betalingsmodtageren ikke har modtaget

orientering om overførslen til ventekontoen.

Denne tvivl om retsvirkningerne af myndigheders overførsel

af beløb til ventekontoen indebærer, at det ikke kan fastslås

med sikkerhed, hvornår der indtræder forældelse vedrørende

betalingsmodtagernes krav, hvordan eventuelle tredjemands-

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

rettigheder i kravene skal håndteres, og om (og i givet fald

hvordan) kravene skal forrentes.

I den forbindelse bemærkes det, at borgernes og virksom-

hedernes krav på udbetaling af de beløb, der er placeret

på ventekontoen, efter Digitaliseringsministeriets vurdering

er udtryk for fordringer og ikke ejendomsrettigheder, da

de udbetalingsberettigede ikke har rådighed over beløbene,

og da beløbene ikke er holdt adskilt fra hinanden på en

sådan måde, at de enkelte beløb kan henføres til de enkelte

betalingsmodtagere. Der er efter Digitaliseringsministeriets

vurdering tale om fordringsrettigheder, uanset om beløbene

på ventekontoen må anses for udbetalt med frigørende virk-

ning eller ej, og uanset hvilken statslig myndighed der skal

varetage den praktiske del af udbetalingen.

Krav på udbetaling af beløbene vil derfor efter Digitalise-

ringsministeriets opfattelse som udgangspunkt være under-

givet en 3-årig forældelsesfrist, der beregnes fra det tids-

punkt, hvor fordringerne kunne kræves betalt, altså fra

fordringernes sidste rettidige betalingsdato, jf. forældelses-

lovens § 2, stk. 1 og 2.

Der findes dog en række modifikationer til udgangspunktet

om den 3-årige forældelsesfrist, herunder i skattelovgivnin-

gen. Endvidere vil fordringernes betalingsfrist – og dermed

forældelsesfristens begyndelsestidspunkt – efter Digitalise-

ringsministeriets vurdering i visse tilfælde være udskudt

som følge af restanceinddrivelsesmyndighedens tilbagehol-

delse i medfør af § 8 b, stk. 3, i lov om inddrivelse af

gæld til det offentlige. Endelig kan der være tilfælde, hvor

begyndelsestidspunktet for forældelsesfristen undtagelsesvis

er udskudt i medfør af forældelseslovens § 3, stk. 2, og

hvor forældelse derfor først indtræder senere end 3 år fra

anvisningen til ventekontoen.

Det er i dag vanskeligt for Digitaliseringsstyrelsen at fast-

slå, hvornår de enkelte krav på ventekontoen forældes, idet

Digitaliseringsstyrelsen som udgangspunkt ikke har alle de

faktiske oplysninger om beløbene. Oplysningerne er nød-

vendige for at fastlægge begyndelsestidspunktet for fristens

beregning.

I forhold til usikkerheden om, hvordan eventuelle tredje-

mandsrettigheder i kravene skal håndteres, er der hidtil i

praksis ikke blevet registreret transporter omfattende beløb

på ventekontoen, og der er derfor de facto ikke sket udbeta-

linger fra ventekontoen til eventuelle transporthavere.

Den retlige tvivl om beløbene på ventekontoen rejser også

spørgsmål i forhold til betaling af renter, idet beløb, som

ikke er udbetalt med frigørende virkning, potentielt vil skul-

le forrentes. Efter § 31, stk. 2, i Nemkontobekendtgørelsen

bæres risikoen for forsinket betaling som følge af en tilsi-

desættelse af anvisningspligten af borgeren eller virksomhe-

den. Det er Digitaliseringsministeriets vurdering, at der i

medfør af § 31, stk. 2, med overvejende sandsynlighed ikke

vil skulle betales rente ved forsinket betaling, der skyldes,

at betalingsmodtageren – i strid med anvisningspligten i §

1 i lov om offentlige betalinger m.v. – ikke har anvist en

Nemkonto.

For de betalingsmodtagere, der ikke er omfattet af anvis-

ningspligten i § 1 i lov om offentlige betalinger m.v., f.eks.

borgere, der er registreret som udrejst eller er tildelt et ad-

ministrativt personnummer, og som derfor ikke omfattes af

bestemmelsen i § 31, stk. 2, i Nemkontobekendtgørelsen, vil

rentepligten efter Digitaliseringsministeriets opfattelse som

udgangspunkt tilsvarende være suspenderet efter de almin-

delige regler om fordringshavermora i rentelovens § 4, stk.

1, hvis udbetalingen ikke kan gennemføres og dette alene

skyldes beløbsmodtagerens forhold. Har beløbsmodtager så-

ledes ikke oplyst et kontonummer, hvortil betaling kunne

ske, vil rentepligten som udgangspunkt være suspenderet,

medmindre der gælder særlige regler for den konkrete ud-

betalingstype, eller hvis betalingshindringen ikke alene skyl-

des beløbsmodtagerens forhold, f.eks. hvis betalingsmodta-

ger telefonisk, ved fysisk henvendelse eller ved brev har

oplyst et gyldigt kontonummer til den udbetalende myndig-

hed eller til Digitaliseringsstyrelsen.

Efter Nemkontobekendtgørelsens § 32, stk. 1, udbetales et

beløb fra ventekontoen til beløbsmodtageren, når denne an-

viser en Nemkonto. Denne udbetaling sker ved en automati-

seret proces, og beløbet tilskrives i praksis ikke renter ved

udbetaling.

2.12.2 Digitaliseringsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Digitaliseringsministeriet vurderer, at betalinger fra offent-

lige udbetalere bør gennemføres på en standardiseret og

effektiv måde, hvor det er entydigt, hvornår det offentliges

betalingsforpligtelse er opfyldt, og hvor der ikke akkumule-

res et større pengebeløb på en konto hos Digitaliseringssty-

relsen. Digitaliseringsministeriet foreslår derfor at afvikle

ventekontoordningen, som efter ministeriets opfattelse har

vist sig ikke at være en hensigtsmæssig ordning for udbeta-

ling af beløb til betalingsmodtagere.

Afviklingen foreslås gennemført således, at offentlige udbe-

talere fra og med den 1. juli 2025 ikke længere vil kunne

indgå aftale med Digitaliseringsstyrelsen om tilslutning til

ventekontoen, og at den nuværende aftale mellem Digita-

liseringsstyrelsen og Forsvarsministeriet om overførsel af

beløb til ventekontoen ophæves. Aftalen mellem Digitalise-

ringsstyrelsen og Skatteforvaltningen videreføres indtil, at

Skatteforvaltningen har etableret lovgivning og systemun-

derstøttelse til håndteringen af de udbetalinger, der fejler,

som følge af at betalingsmodtageren ikke har anvist en

Nemkonto på udbetalingstidspunktet, og som i dag overfø-

res til ventekontoen.

2.12.2.1 Beløb overført til ventekontoen før lovens ikrafttræ-

delse

Den foreslåede afvikling af ventekontoordningen og afskaf-

felsen af den statslige ventekonto vil indebære, at offentlige

udbetalere, der ikke kan gennemføre en udbetaling via Nem-

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

kontosystemet, fremover – lige som alle øvrige debitorer

– selv vil være ansvarlige for at bringe skyldforholdet til

ophør, jf. også den foreslåede § 13 og bemærkningerne her-

til. Med den foreslåede ordning vil en offentlig udbetaler,

der forsøger at gennemføre en betaling til en betalingsmod-

tager, der ikke har anvist en konto i Nemkontosystemet,

eller hvor beløbet af andre grunde ikke kan overføres til

betalingsmodtagerens anviste konto, automatisk få beløbet

returneret fra Nemkontosystemet, således at den offentlige

udbetaler selv kan forestå udbetalingen på anden vis.

I forbindelse med afskaffelse af ventekontoen foreslås det,

at for krav på udbetaling af pengebeløb, der er overført til

ventekontoen senest den 30. juni 2025, indtræder forældelse

af betalingsmodtagers krav tidligst den 1. juli 2028. Her-

ved gives betalingsmodtageren som udgangspunkt en bedre

retsstilling end i dag, idet hovedparten af fordringerne på

ventekontoen allerede er forældet eller ville være forældet

tidligere end den 1. juli 2028. Betalingsmodtageren har såle-

des en periode på mindst 3 år fra lovens ikrafttræden til at

få udbetalt krav på pengebeløb på ventekontoen ved enten at

oprette en Nemkonto eller at rette henvendelse til Digitalise-

ringsstyrelsen med oplysninger om en anden konto, hvortil

betaling skal ske. Betalingsmodtageren vil også kunne rette

henvendelse til den relevante offentlige udbetaler, som kan

udbetale beløbet direkte til betalingsmodtageren, hvorefter

Digitaliseringsstyrelsen på anmodning fra den offentlige ud-

betaler kan returnere beløbet til denne. Det forventes, at

stort set alle fordringer overført til ventekontoen, jf. dog det

foreslåede § 32, stk. 2, som ikke forinden udbetales til den

udbetalingsberettigede, vil forælde på datoen for udløbet af

den 3-årige periode den 1. juli 2028.

Det foreslås, at krav på udbetaling af pengebeløb på ven-

tekontoen uanset forældelsestidspunkt den 1. juli 2028 vil

blive anvendt til at dække forfalden gæld, der omfattes af

lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, og ellers vil

blive indtægtsført i staten.

Det foreslås således, at hvis en betalingsmodtager ikke se-

nest den 30. juni 2028 har gjort krav på udbetaling af

beløb fra ventekontoen og anvist en konto til brug for ud-

betalingen, og har forfalden gæld, der omfattes af lov om

inddrivelse af gæld til det offentlige, så overføres beløbet til

restanceinddrivelsesmyndighedens systemer, der anvender

beløbet til dækning af denne gæld i overensstemmelse med

dækningsrækkefølgen i § 7, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om

inddrivelse af gæld til det offentlige. Eventuelle oversky-

dende beløb kan returneres til Digitaliseringsstyrelsen forud

for indtægtsføringen. Nedskrivning af betalingsmodtagerens

gæld vil således følge den almindelige dækningsrækkefølge

i gældsinddrivelsesloven. Med den foreslåede bestemmelse

gives der adgang til at modregne med betalingsmodtage-

rens indestående beløb på ventekontoen. Uanset hvilken for-

dringstype det oprindelige beløb på ventekontoen vedrører,

vil beløbet kunne anvendes til at modregne i al gæld om-

fattet af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Der

vil ske dækning af al betalingsmodtagerens offentlige gæld

registreret i restanceinddrivelsesmyndighedens systemer –

herunder både gæld registreret til inddrivelse og gæld under

opkrævning registreret til modregning – op til størrelsen af

det indtægtsførte beløb. Der vil ikke blive foretaget såkaldt

intern modregning, jf. § 7, stk. 1, nr. 1, i lov om inddrivelse

af gæld til det offentlige, men alene modregning efter § 7,

stk. 1, nr. 2 og 3.

Det bemærkes i den forbindelse, at såfremt betalingsmodta-

geren har fået dækket gæld i forbindelse med afvikling af

ventekontoen den 1. juli 2028, vil det ikke være muligt for

betalingsmodtageren at rette henvendelse til Digitaliserings-

styrelsen for at få beløbet udbetalt, selvom kravet ikke er

forældet ved betalingsmodtagerens henvendelse.

Hvis betalingsmodtageren ikke har forfalden gæld, der om-

fattes af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, vil

beløbet blive indtægtsført i staten og fjernet fra ventekon-

toen. Udtrykket indtægtsføres indebærer ikke, at fordringer,

som fortsat måtte være retskraftige, ophører med at eksiste-

re, men at beløbene ikke længere figurerer på ventekontoen,

således at Digitaliseringsstyrelsen herefter, den 1. juli 2028,

kan lukke ventekontosystemet for andre end Skatteforvalt-

ningen.

Det foreslås derudover, at Digitaliseringsstyrelsen efter ind-

tægtsføringen ikke af egen drift vil skulle foretage undersø-

gelser med henblik på at vurdere, hvorvidt indtægtsførte

beløb er forældede.

Forslaget indebærer, at hvis en betalingsmodtager anviser

en Nemkonto den 1. juli 2028 eller senere, vil dennes

eventuelle tilgodehavende ikke blive udbetalt til den anviste

Nemkonto. Forslaget indebærer derfor, at betalingsmodtage-

re, der ønsker at gøre krav på beløb, der er indtægtsført, i

udgangspunktet selv vil skulle rette henvendelse til Digitali-

seringsstyrelsen herom, og Digitaliseringsstyrelsen vil i den

forbindelse med bistand fra den offentlige udbetaler skulle

vurdere, om der er indtrådt forældelse af betalingsmodta-

gerens krav mod den offentlige udbetaler. Vurderingen af

forældelsesspørgsmålet vil som udgangspunkt forudsætte,

at Digitaliseringsstyrelsen indhenter oplysninger fra den of-

fentlige udbetaler, og behandling af sådanne sager nødven-

diggør således en manuel sagsbehandling, og kan ikke auto-

matiseres. Der er endvidere tale om oplysninger, der ikke er

til rådighed for Digitaliseringsstyrelsen i dag.

Det foreslås, at krav på udbetaling af pengebeløb overført til

ventekontoen ikke tilskrives renter fra den 1. juli 2025. For-

slaget indebærer en videreførelse af den eksisterende prak-

sis, hvorefter Digitaliseringsstyrelsens udbetaling af beløb

fra ventekontoen sker uden tillæg af renter. Betalingsmodta-

gerne vil som udgangspunkt ikke have krav på rente af inde-

ståendet for perioden før 1. juli 2025, idet betalingsmodtage-

re, som mener at have et sådant rentekrav, dog vil kunne ret-

te henvendelse til Digitaliseringsstyrelsen herom, hvorefter

styrelsen vil skulle vurdere, om betalingsmodtageren undta-

gelsesvis har krav på rente, samt efter hvilket regelsæt denne

skal beregnes. Det forudsættes, at den offentlige udbetaler,

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

der har overført beløbet, bistår Digitaliseringsstyrelsen med

oplysning af sagen.

Det foreslås herudover, at pengebeløb overført til ventekon-

toen ikke kan overdrages eller gøres til genstand for retsfor-

følgning fra den 1. juli 2025.

Alle betalingsmodtagere med indestående beløb på vente-

kontoen er af Digitaliseringsstyrelsen forsøgt orienteret her-

om i forbindelse med den oprindelige indbetaling til ven-

tekontoen fra den offentlige udbetaler. Orienteringen er

sendt til betalingsmodtageren via Digital Post, alternativt be-

talingsmodtagerens registrerede adresse i hhv. Skatteforvalt-

ningens Erhvervssystem, CPR- eller CVR-registeret, hvis

betalingsmodtageren var fritaget for obligatorisk tilslutning

til Digital Post. Hvis betalingsmodtageren var fritaget for

tilslutning til Digital Post samt ikke havde en registreret

adresse, er der ikke blevet sendt et orienteringsbrev.

Digitaliseringsstyrelsen vil så vidt muligt sørge for at orien-

tere betalingsmodtagere med indestående beløb på mere end

200 kroner igen. Orienteringen vil beskrive retsstillingen for

de indestående beløb, herunder navnlig betalingsmodtage-

rens mulighed for at få indestående beløb udbetalt, samt om

forventet indtrædelse af forældelse af betalingsmodtagerens

krav den 1. juli 2028. Orienteringen vil blive sendt til be-

talingsmodtageren via Digital Post, alternativt til betalings-

modtagerens registrerede adresse i hhv. Skatteforvaltningens

Erhvervssystem, CPR- eller CVR-registeret.

Digitaliseringsstyrelsen vil ikke forsøge at orientere beta-

lingsmodtagere, der har et eller flere indestående beløb på

ventekontoen til en samlet værdi af 200 kroner eller derun-

der. Indførelsen af en sådan bagatelgrænse er indarbejdet

af hensyn til, at der ikke pålægges betalingsmodtagere, at

skulle forholde sig til formel statslig kommunikation om

et potentielt mindre beløb, samt for at nedbringe den gene-

relle kritik af statens brug af administrative ressourcer på

udsendelse af orienteringer om små beløb. Pr. 5. januar

2025 var der i alt 44.171 indestående beløb på under 10

kroner på ventekontoen, mens der var 34.464 indestående

beløb mellem 10 og 200 kroner. Grænsen på 200 kroner er

i overensstemmelse med den gældende bagatelgrænse for

udbetalinger af overskydende skat, jf. kildeskatteloven, samt

udbetalinger fra restancemyndigheden, jf. opkrævningslo-

ven. Når der udbetales beløb fra ventekontoen, vil det være

det samlede beløb, som betalingsmodtageren har stående,

der udbetales. Derfor vil det tillige være det samlede beløb,

der er afgørende for, om betalingsmodtagerens indestående

er over eller under bagatelgrænsen. Derudover vil det fortsat

være muligt for betalingsmodtagere, med indestående beløb

under bagatelgrænsen, at få beløbene udbetalt på samme

vilkår som beløb, der er over bagatelgrænsen. Af relevante

eksempler på, hvorfor indførelsen af en sådan bagatelgrænse

er nødvendig, kan det fremhæves, at én betalingsmodtager

har 27 indestående beløb til en samlet værdi af 99,71 kro-

ner, mens en anden har 19 indestående beløb til en samlet

værdi af 0,46 kroner. Indførelsen af en bagatelgrænse i kom-

munikationsindsatsen forventes dertil at kunne effektivisere

sagsgangene forbundet med afviklingen af ventekontoen hos

Digitaliseringsstyrelsen.

Digitaliseringsstyrelsen vil foretage en offentlig varsling i

Statstidende med navnene på betalingsmodtagere, der fortsat

har indestående beløb på ventekontoen, senest den 30. juni

2027, dvs. senest ét år før indtægtsføringen.

2.12.2.2 Beløb overført til ventekontoen efter lovens ikraft-

trædelse

Det foreslås, at Digitaliseringsstyrelsens aftale med Skatte-

forvaltningen fastholdes efter eksisterende praksis, således

at Skatteforvaltningen fortsat kan foretage udbetalinger til

ventekontoen fra den 1. juli 2025, idet Skatteforvaltningen

har behov for en længere periode til at sikre en anden hånd-

tering af udbetalinger til betalingsmodtagere, der ikke har

registreret en Nemkonto.

For krav på udbetaling af pengebeløb, der er overført til

ventekontoen fra og med den 1. juli 2025, foreslås det, at

der indtræder forældelse, når der er gået 3 år efter overførs-

len til ventekontoen, og at pengebeløb tilfalder staten, når

kravet på udbetaling er forældet. Bestemmelsen indebærer,

at forældelseslovens regler om suspension m.v. fraviges.

Digitaliseringsstyrelsen vil så vidt muligt sørge for at ori-

entere betalingsmodtageren om, at beløbet er overført til

ventekontoen fra og med den 1. juli 2025. Det vil imidlertid

kun kunne ske, hvis betalingsmodtageren enten er tilsluttet

Digital Post eller er registreret med sin aktuelle adresse

i Skatteforvaltningens Erhvervssystem, CPR- eller CVR-re-

gistret. I andre tilfælde modtager betalingsmodtageren ikke

meddelelse fra Digitaliseringsstyrelsen om overførslen til

ventekonto. Det vil ikke have nogen retlig betydning, om

Digitaliseringsstyrelsen foretager orientering af betalings-

modtageren.

Krav på pengebeløb overført til ventekontoen fra den 1. juli

2025 tilskrives ikke renter. Krav på udbetaling af pengebe-

løb overført til ventekontoen fra den 1. juli 2025 kan ikke

overdrages eller gøres til genstand for retsforfølgning.

Digitaliseringsstyrelsen udbetaler indestående pengebeløb

overført til ventekontoen efter den 1. juli 2025 til betalings-

modtageren ved dennes anvisning af en Nemkonto eller

anden konto, hvortil betaling skal ske, såfremt fordringen

ikke er forældet. Hvis Skatteforvaltningen selv har udbetalt

eller vil udbetale pengebeløbet til betalingsmodtageren, kan

Skatteforvaltningen anmode om, at Digitaliseringsstyrelsen

udbetaler det indestående pengebeløb på ventekontoen til

Skatteforvaltningen.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

3.1 Betydning for de offentlige udbetalere

Lovforslaget indeholder krav om, at offentlige udbetalere

(både statslige, kommunale og regionale) skal anvende

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

Nemkontosystemet til at foretage betalinger til betalings-

modtagere. Forpligtelsen er en videreførelse af gældende ret

fra lov om offentlige betalinger m.v., hvorfor forpligtelsen

ikke vil have økonomiske- eller implementeringsmæssige

konsekvenser. Med Nemkontosystemet kan offentlige udbe-

talere udbetale til borgere og juridiske enheder ved hjælp

af deres personnummer, CVR-, SE- eller P-nummer. Denne

administrative gevinst for det offentlige videreføres med

det nye Nemkontosystem og lovforslaget og betyder, at

offentlige udbetalere ikke skal oprette og vedligeholde lo-

kale kontoregistre over deres betalingsmodtagere, hvilket

letter administrationen samt effektiviserer udbetalinger til

betalingsmodtagere med en Nemkonto.

Derudover videreføres offentlige udbetaleres pligt til at sik-

re, at borgere eller juridiske enheder får anvist sit tilgodeha-

vende på en anden måde, såfremt betalingsmodtageren ikke

har anvist en Nemkonto eller ydelsesspecifik konto. Hvis

Nemkontosystemet ikke fandtes, ville det også påhvile den

offentlige udbetaler at udbetale på anden vis til betalings-

modtagere, der eksempelvis ikke råder over en konto. Plig-

ten til at udbetale på anden måde kan for offentlige udbe-

talere indebære økonomiske omkostninger. Dette skyldes

blandt andet, at checks er blevet udfaset, og at der er mar-

kant færre filialer af penge- eller kreditinstitutter i Danmark,

der har kontantkasser. Dette er dog ikke omkostninger, der

følger af dette lovforslag.

Lovforslaget indeholder en bemyndigelse til at fastsætte

regler om, hvilke offentlige udbetalere, som på anmodning

fra betalingsmodtagere, skal indberette anvisning, ændring

eller sletning af konti som Nemkonti. Det forventes, at der

fastsættes regler om, at offentlige udbetalere skal indberet-

te Nemkonti til Nemkontosystemet, efter betalingsmodtage-

res anvisning, for de betalingsmodtagere, de skal udbetale

til. Derudover forventes det, at der fastsættes regler om,

at kommunerne fortsat skal indberette Nemkonti efter an-

visning fra alle betalingsmodtagere, uanset om kommunen

udbetaler til betalingsmodtageren eller ej. Dog forventes det,

at der fastsættes regler om, at offentlige udbetalere, herunder

kommunerne, vil kunne henvise betalingsmodtagere til at

henvende sig til det institut, der fører kontoen, der skal anvi-

ses som Nemkonto, såfremt instituttet er tilsluttet ordningen

om offentlig tjeneste. Det bemærkes, at størstedelen af an-

visningerne af Nemkonti foretages af pengeinstitutterne og

Nemkontosupporten i regi af Digitaliseringsstyrelsen. I den

femårige periode fra 2019 til 2023 er der samlet anvist ca.

4.200 Nemkonti af 96 offentlige udbetalere, hvoraf én større

offentlig udbetaler står for ca. 40 procent af disse. Således

forventes reglerne om at bistå betalingsmodtagere med at

indberette Nemkonti at medføre en marginal, negativ øko-

nomisk konsekvens for de offentlige udbetalere, der fortsat

skal kunne anvise for alle. Desuden vil lovforslaget videre-

føre offentlige udbetaleres pligt til at anvise, ændre eller

slette ydelsesspecifikke konti for de betalingsmodtagere, de

skal udbetale til. Ydelsesspecifikke konti udgør i dag under

0,4 procent af den samlede kontobestand i Nemkontosyste-

met.

3.2 Afviklingen af den statsejede ventekonto

Lovforslaget indebærer økonomiske og implementerings-

mæssige konsekvenser for de offentlige udbetalere, der i

dag er tilsluttet den statsejede ventekonto i regi af Digita-

liseringsstyrelsen. Med lovforslaget afvikles den statsejede

ventekonto, hvormed de tilsluttede offentlige udbetalere skal

hjemtage håndteringen af de offentlige udbetalinger, der fej-

ler, som følge af at betalingsmodtageren ikke har anvist en

Nemkonto. I dag er det udelukkende Forsvarsministeriet og

Skatteforvaltningen, der er tilsluttet den statsejede ventekon-

to. Den samlede økonomiske konsekvens for samfundet ved

afviklingen af den statsejede ventekonto vurderes at være

minimal, da de økonomiske konsekvenser for de berørte

offentlige udbetalere på sigt vil modsvares af reducerede

udgifter til administration af ventekontoen i regi af Digitali-

seringsstyrelsen.

Lovforslaget indfører en overgangsperiode, hvori Skattefor-

valtningen fortsat kan foretage udbetalinger til ventekon-

toen. Dette giver Skatteforvaltningen tid til at klargøre og

tilrettelægge administrative processer til håndteringen af ud-

betalinger til betalingsmodtagere uden Nemkonto, efter at

den statsejede ventekonto afvikles. I overgangsperioden vil

Digitaliseringsstyrelsen have udgifter til oprydning og afvik-

ling af ventekontoen forventeligt svarende til 18,1 mio. kr.

(2024-pl). Der er afsat finansiering svarende til 5,1 mio. kr. i

2025. I perioden frem til den endelige afvikling af ventekon-

toen vil Digitaliseringsstyrelsen dertil varetage opgaver med

den nuværende ventekonto, eksempelvis kommunikation til

betalingsmodtagerne, sagsbehandling af henvendelser samt

manuelle udbetalinger, således at flest mulige borgere og

juridiske enheder får udbetalt eventuelle indestående. Efter

den endelige afvikling af ventekontoen vil eventuelle rest-

beløb på den eksisterende ventekonto blive indtægtsført i

staten.

3.3 Økonomiske konsekvenser for Digitaliseringsstyrel-

sen

Ministeren for digitalisering bemyndiges til at kunne fast-

sætte regler om støtte til de penge-, betalings- og e-penge-

institutter, som udfører forpligtelser til offentlig tjeneste i

relation til Nemkontosystemet. Det forventes, at støtten for

offentlig tjeneste i relation til Nemkontosystemet isoleret set

vil kunne indeholdes inden for tærskelværdien i artikel 3, nr.

2, i EU-Kommissionens forordning (EU) 2023/2832 af 13.

december 2023 om anvendelse af artikel 107 og 108 i trakta-

ten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de mini-

mis-støtte ydet til virksomheder, der udfører tjenesteydelser

af almindelig økonomisk interesse. Hvis der mod forvent-

ning vil være institutter, der overskrider tærskelværdien for

de minimis, vil ministeren for digitalisering – eventuelt i

kombination med en de minimis-ordning – kunne fastsætte

regler om en ordning, der overholder Kommissionens afgø-

relse af 20. december 2011 om anvendelse af bestemmel-

serne i artikel 106, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde på statsstøtte i form af kompensation

for offentlig tjeneste ydet til visse virksomheder, der har

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig øko-

nomisk interesse (2012/21/EU), jf. Den Europæiske Unions

Tidende 2012 L 7/3. Digitaliseringsstyrelsen vil administre-

re ordningen, som forventes at koste ca. 8 mio. kr. årligt i

udgifter til støtte.

Digitaliseringsstyrelsen vil med lovforslaget fortsat skulle

behandle sager og træffe afgørelse om økonomisk kompen-

sation til borgere i sager om manglende udbetaling til Nem-

konto, der er indtruffet grundet strafbare forhold eller som

følge af fejl ved anvisning eller ændring af en konto i Nem-

kontosystemet. Det vil i disse tilfælde være Digitaliserings-

styrelsen, der skal genudbetale på vegne af den offentlige

udbetaler. Det forventes at kunne indeholdes i Digitalise-

ringsstyrelsens eksisterende bevilling frem til 2026. Kom-

pensationsordningen er en videreførelse af gældende ret. Ba-

seret på historiske data for Digitaliseringsstyrelsens udbeta-

ling af kompensation har der i gennemsnit været ca. 20

sager årligt, og den samlede gennemsnitlige udbetaling af

kompensation har været ca. 250.000 kr. årligt. Det forventes

ikke, at antallet af sager vil stige, og på baggrund heraf vur-

deres det, at den gennemsnitlige årlige udbetaling af kom-

pensation efter lovens ikrafttrædelse vil følge de historiske

data.

3.4 Principper for digitaliseringsklar lovgivning

Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper for

digitaliseringsklar lovgivning været overvejet, og lovforsla-

get har været i høring i Digitaliseringsstyrelsens sekretariat

for digitaliseringsklar lovgivning. Navnlig vurderes princip

1, 2, 4, 5, 6 og 7 særligt relevant og beskrives herunder.

Med lovforslaget om Nemkonto udskilles reglerne om Nem-

konto fra lov om offentlige betalinger m.v. i en hovedlov,

ligesom der videreføres regler fra bekendtgørelse om Nem-

kontoordningen og bekendtgørelse nr. 351 af 28. marts 2023

om udbetaling af økonomisk kompensation ved udsættelse

for svindel med eller fejl ved anvisning eller ændring af

Nemkonto. Lovforslaget tydeliggør pligter og rettigheder for

borgere, juridiske enheder, offentlige udbetalere og private

udbetalere i overensstemmelse med princip 1 om at skabe

større klarhed om den enkeltes retsstilling gennem enkle og

klare regler. Desuden er bestemmelserne affattet med tydelig

stillingtagen til de begreber, der anvendes jf. den foreslåede

§ 1.

I forhold til princip 2 om digital kommunikation henvises

til det forhold, at bestemmelser vedrørende ansøgning om

kompensation foreslås videreført, hvorfor det efter det fore-

slåede fortsat gælder, at ansøgninger som udgangspunkt skal

indgives digitalt til Digitaliseringsstyrelsen ved ansøgning af

en af styrelsen anvist løsning, med mindre der gives dispen-

sation fra dette krav på baggrund af særlige forhold.

Derudover er den foreslåede ordning baseret på genbrug

af data og eksisterende begreber i overensstemmelse med

princip 4. Eksempelvis er pligten til at anvise en Nemkonto

knyttet op på regulering i lov om Det Centrale Personregis-

ter og lov om Det Centrale Virksomhedsregister, jf. nærmere

herom pkt. 2.1.2. Derudover genbruges begreber fra lov

om betalinger og lov om finansiel virksomhed. Ligeledes

anvendes data fra eksempelvis Det Centrale Personregister

og Det Centrale Virksomhedsregister. I forlængelse heraf

er det forudsat i lovforslaget, at det nye Nemkontosystem

vil anvende eksisterende offentlig infrastruktur i tråd med

princip 6, herunder MitID, NemLog-in og Digital Post.

For så vidt angår princip nr. 5 om tryg og sikker databehand-

ling henvises til pkt. 2.10.2 om hjemmel til behandling af

oplysninger samt databeskyttelsesaspekter. Med hensyn til

videregivelse af oplysninger til anvendernes kontrol- og til-

synsopgaver bemærkes det, at der ikke videregives følsom-

me personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordnin-

gens art. 9 eller 10.

For så vidt angår princip 7 om forebyggelse af snyd og fejl

imødekommer lovforslaget dette hensyn gennem udveksling

af oplysninger til anvendernes kontrol- og tilsynsopgaver,

der har til hensigt at forebygge svindel med Nemkonto, jf.

nærmere herom pkt. 2.10.2. Derudover kan der, i forbindelse

med indberetning om anvisning eller ændring af en konto

i Nemkontosystemet, fastsættes regler om en aktiveringspro-

ces for betalingsmodtagere samt regler om, at en anden

sagsbehandler, end den der forestår indberetningen hos en

offentlig udbetaler, skal godkende indberetningen. Dette har

til formål at mindske risikoen for udbetalinger til en svindlet

Nemkonto.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR)

vurderer, at lovforslaget medfører administrative konsekven-

ser i form af omkostninger for erhvervslivet, som ikke

overstiger bagatelgrænsen for forelæggelse for Regeringens

økonomiudvalg på 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres

nærmere.

4.1 Konsekvenser for juridiske enheder som betalings-

modtagere

Med lovforslaget videreføres gældende ret om virksomhe-

ders pligt til at anvise en Nemkonto, hvis virksomheden er

tildelt et CVR-nummer efter lov om Det Centrale Virksom-

hedsregister eller er registreret som erhvervsdrivende hos

Skatteforvaltningen med et SE-nummer, og skal modtage

betalinger fra en offentlig udbetaler. Overgangen til det nye

Nemkontosystem forventes ikke at få betydning for de juri-

diske enheder som betalingsmodtagere, da oplysningerne fra

det eksisterende Nemkontosystem overføres til det nye.

Med lovforslaget bliver det desuden muligt at anvise konti i

betalings- og e-pengeinstitutter som Nemkonti, hvilket øger

antallet af kontoudbydere, som potentielt kan sænke priserne

for betalingsmodtagerne grundet den øgede konkurrence.

4.2 Konsekvenser for private udbetalere, private kon-

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

toformidlere og operatører af finansielle digitale infra-

strukturer

I medfør af lovforslaget kan private udbetalere fortsat til-

slutte sig Nemkontosystemet og foretage kontoopslag via

en privat kontoformidler. Med Nemkontosystemet kan pri-

vate udbetalere udbetale til borgere og juridiske enheder

ved hjælp af deres personnummer, CVR-, SE- eller P-num-

mer. Det betyder, at private udbetalere ikke skal oprette og

vedligeholde lokale kontoregistre over deres betalingsmod-

tagere. I februar 2025 var der tilsluttet ca. 2.700 private

udbetalere til det nuværende Nemkontosystem. Det antages,

at private udbetaleres mulighed for at anvende Nemkonto-

systemet resulterer i en mærkbar omkostningsbesparelse,

hvilket videreføres med det nye Nemkontosystem. For pri-

vate udbetalere og private kontoformidlere, der ikke an-

vender Nemkontosystemet i dag, kan det indebære it-om-

stillingskonsekvenser og potentielt mindre organisatoriske

omstillingskonsekvenser (eksempelvis intern uddannelse) at

tilslutte sig Nemkontosystemet afhængig af deres tekniske

og organisatoriske modenhed. Derudover bemyndiges mini-

steren for digitalisering i lovforslaget til at kunne fastsætte

regler om private kontoformidleres betaling af gebyr for

anvendelse af Nemkontosystemet.

Med lovforslaget fastsættes regler om hvilke virksomhedsty-

per, der kan tilslutte sig som privat kontoformidler. Desuden

fastsættes regler om, at operatører af finansielle digitale in-

frastrukturer kan tilsluttes Nemkontosystemet på vegne af

en privat kontoformidler. Reglerne indføres med henblik på

at sikre, at virksomheder, der kan tilslutte sig Nemkontosy-

stemet som private kontoformidlere og operatør af finansiel

digital infrastruktur, er under Finanstilsynets tilsyn, da de

udøver en central rolle i relation til Nemkontosystemet.

Reglerne om de private kontoformidlere har indflydelse på

forretningsmulighederne for de virksomheder, der hidtil har

udøvet virksomhed som privat betalingsformidler efter lov

om offentlige betalinger m.v. Derfor indføres en overgangs-

bestemmelse, hvorefter virksomheder, som i dag er private

betalingsformidlere, kan omstille sig, således at de enten

lever op til de nye krav, der stilles for at blive privat

kontoformidler, eller afvikler den del af deres forretning

inden for ét år. Der er i dag 10 private betalingsformidlere

tilsluttet Nemkontosystemet, og det vurderes at en af dem

på nuværende tidspunkt ikke lever op til de krav, der efter

lovforslaget stilles for at være privat kontoformidler. Det

bemærkes, at de tilknyttede private udbetalere vil kunne an-

vende en anden privat kontoformidler fremover og dermed

fortsat anvende Nemkontosystemet, men at dette kan inde-

bære omstillingsomkostninger. Disse kan ikke estimeres, da

det afhænger af, hvilken privat kontoformidler de i så fald

vil anvende og deres tekniske set-up, som ikke er kendt af

Digitaliseringsstyrelsen.

Med lovforslaget fastsættes desuden regler om, at det kun

er privatpersoner og juridiske enheder med bopæl eller

hjemsted inden for EU-/EØS-området eller Færøerne, der

kan være privat udbetaler. Denne geografiske afgrænsning

kan have indflydelse på forretningsmulighederne for de

virksomheder, der hidtil har været private udbetalere efter

lov om offentlige betalinger m.v. Der indføres en overgangs-

bestemmelse, hvorefter privatpersoner og juridiske enheder,

som i dag er private udbetalere, men ikke kan være det

fremover, kan omstille sig, således at de kan finde en anden

måde at indhente kontooplysninger inden for ét år. Digitali-

seringsstyrelsen har ikke kendskab til private udbetalere, der

ikke lever op til de nye krav.

4.3 Konsekvenser for finanssektoren

Med lovforslaget bemyndiges ministeren til at kunne fast-

sætte regler om, at betalings-, e-penge- og pengeinstitutter

frivilligt kan tilslutte sig forpligtigelser til offentlig tjeneste

i relation til Nemkontosystemet. Instituttet vil herefter, på

baggrund af en kundes anvisning, kunne indberette en kon-

to, som føres i det pågældende institut, som Nemkonto.

Ordningen skal som udgangspunkt være en tilslutningsord-

ning, hvorefter danske betalings-, e- penge- og pengeinsti-

tutter samt EU-/EØS-kreditinstitutter, EU-/EØS-betalings-

og e-pengeinstitutter frivilligt kan tilslutte sig. Bemyndigel-

sen i loven erstatter en sektoraftale om indberetning af Nem-

konti via et pengeinstitut. Som en sikkerhedsforanstaltning

for et velfungerende Nemkontosystem bemyndiges ministe-

ren for digitalisering også til at kunne pålægge institutterne

forpligtelser til offentlig tjeneste i relation til Nemkontosy-

stemet. Bemyndigelsen vil kunne effektueres, såfremt der

ikke opnås bred dækning i sektoren via den frivillige tilslut-

ningsordning. Det forventes ikke nødvendigt at effektuere

bestemmelsen, men da institutternes tilslutning er afgøren-

de for en velfungerende og effektiv betalingsafvikling, er

bestemmelsen medtaget, så der hurtigst muligt kan indføres

en pligt til at tilslutte sig, hvis det viser sig nødvendigt.

I dag kan langt størstedelen af de danske pengeinstitutter

anvise Nemkonti, hvorfor lovforslaget viderefører den nu-

værende praksis for disse. Som noget nyt kan betalingsmod-

tagere efter lovens ikrafttræden også anvise en Nemkonto

i et betalings eller e-pengeinstitut, ligesom betalings- og

e-pengeinstitutter vil kunne tilslutte sig forpligtelserne om

offentlig tjeneste og herefter anvise Nemkonti på vegne af

betalingsmodtageren. At betalings- og e-pengeinstitutter kan

tilslutte sig forpligtelserne om offentlig tjeneste er blevet

muligt efter indførslen af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv om betalingstjenester i det indre marked med senere

ændringer og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

adgang til at optage og udøve virksomhed som udsteder af

elektroniske penge og tilsyn med en sådan virksomhed. Med

direktiverne har man, for at øge konkurrence og innovation

på betalingsområdet i EU, åbnet for at også betalings- og

e-pengeinstitutter kan være kontoførende institutter. Mulig-

heden for at tilslutte sig forpligtelser til offentlig tjeneste i

relation til Nemkontosystemet vil i forlængelse heraf kunne

øge innovationen og konkurrencen i finanssektoren i Dan-

mark.

Der er identificeret fire omkostningsposter for de institut-

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

ter, hvor lovforslaget viderefører nuværende praksis: 1)

opkobling til Nemkontosystemet (løbende omkostning), 2)

integration til institutternes kernesystemer (engangsomkost-

ning), 3) integration til net- og mobilbank (engangsomkost-

ning) og 4) omkostninger til medarbejdere, der indberetter

Nemkonti (løbende omkostning). Det forventes på baggrund

af de nuværende udgifter samt dialog med sektoren, at de

samlede udgifter pr. institut ikke kommer til at overstige 1.8

mio. kr. årligt. Ordningen forventes samlet set at koste staten

ca. 8 mio. kr. årligt. Det bemærkes, at det på nuværende

tidspunkt ikke er muligt at omkostningsestimere opgaven

for betalings- og e-pengeinstitutter, da der ikke er et etab-

leret marked. Omkostningsopgaverne ovenfor antages dog

tilsvarende at være gældende for de nye aktører. Hertil kom-

mer, at muligheden for at anvise Nemkonti for nye aktører

endvidere vil skulle indarbejdes i den øvrige forretning.

Omkostningerne for institutter, som forpligtes til offentlig

tjeneste, forventes at blive støttet økonomisk af staten. Det

forventes, at støtten for nærværende ordning isoleret set

vil kunne indeholdes inden for tærskelværdien i artikel 3,

nr. 2, i EU-Kommissionens forordning (EU) 2023/2832 af

13. december 2023 om anvendelse af artikel 107 og 108

i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på

de minimis-støtte ydet til virksomheder, der udfører tjeneste-

ydelser af almindelig økonomisk interesse. Der vil gælde

særlige regler for støtten til de institutter, som overskrider

relevante tærskler for statsstøtte, jf. EU-forordningen. I disse

tilfælde vil modtagelsen af støtten følge gældende regler

for statsstøtte, jf. Kommissionens afgørelse af 20. december

2011 om anvendelse af bestemmelserne i artikel 106, stk.

2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

på statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste

ydet til visse virksomheder, der har fået overdraget at udføre

tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse (2012/21/

EU), jf. Den Europæiske Unions Tidende 2012 L 7/3.

Den økonomiske støtte for at udføre pligterne forbundet

med ordningen medfører krav til dokumentation, da institut-

terne har ansvaret for at afgive korrekte oplysninger om,

hvor meget de minimis-støtte instituttet har modtaget inden

for de forudgående to regnskabsår samt det indeværende

år. Digitaliseringsstyrelsen skal kontrollere, at støtten ikke

medfører, at det samlede de minimis støttebeløb, som er

ydet til instituttet i perioden, ikke kommer til at overstige

beløbstærsklen på EUR 750.000. For de institutter, som

overskrider tærskler for de minimis-støtte, vil der gælde

skærpede dokumentationskrav over for Digitaliseringsstyrel-

sen for omkostningerne forbundet med overholdelsen af tje-

nesteydelserne.

Det forventes, at institutterne vil blive kompenseret én gang

årligt.

4.4 Mulighed for udveksling af oplysninger til anvender-

nes kontrol- og tilsynsopgaver

Lovforslaget muliggør videregivelsen af oplysninger fra

Nemkontosystemet til visse finansielle institutters og visse

private udbetaleres kontrol- og tilsynsopgaver. Såfremt de

vælger at modtage og behandle disse oplysninger, kan der

være økonomiske omkostninger forbundet med den tekniske

omstilling samt ved modtagelse af oplysningerne for de pri-

vate kontoformidlere ved opkobling til en anden snitflade,

for at kunne videregive oplysningerne til de private udbeta-

lere, der er tilkoblet Nemkontosystemet via den private kon-

toformidler. Dog kan de private kontoformidlere vælge at

øge omkostningerne for de private udbetalere, der anvender

oplysningerne, for at få dækket nogle af disse omkostnin-

ger. For de finansielle institutter og private udbetalere vil det

indebære en implementeringskonsekvens i forbindelse med

at kunne distribuere og anvende oplysningerne. Derudover

kan der være behov for at etablere eller revidere arbejdsgan-

ge for behandling af oplysningerne afhængig af de finansiel-

le institutter og private udbetaleres praksis.

4.5 Afviklingen af den statsejede ventekonto

Juridiske enheder kan indtil den 1. juli 2028 få indestående

beløb på ventekontoen udbetalt ved at anvise en Nemkon-

to, hvorved beløbet automatisk overføres til betalingsmod-

tagerens Nemkonto. Derudover kan juridiske enheder med

indestående beløb på ventekontoen tilmed kontakte Digita-

liseringsstyrelsen med henblik på udbetaling til en anden

konto end Nemkontoen. Alle juridiske enheder, der har fået

beløb indbetalt til ventekontoen før lovens ikrafttrædelse, er

forsøgt orienteret herom ved individuel kommunikation via

Digital Post, alternativt vha. fysisk post, hvis den juridiske

enhed var fritaget for obligatorisk tilslutning til Digital Post

på indbetalingstidspunktet. Hvis den juridiske enhed var fri-

taget for tilslutning til Digital Post samt ikke havde en regi-

streret adresse, er der ikke blevet sendt et orienteringsbrev.

Med afviklingen af ventekontoen vil der blive indført en

ny retsstilling for de beløb, der er indbetalt til den stats-

ejede ventekonto frem til lovens ikrafttrædelse. Den nye

retsstilling vil bl.a. sikre, at alle indestående beløb, uanset

eventuel tidligere forældelse, genoplives med en ny treårig

forældelsesfrist, førend beløbene indtægtsføres. Derudover

vil de indestående beløb på ventekontoen følge eksisterende,

gældende regler for fordringer mod staten.

Der er i dag cirka 100.000 indestående beløb på ventekon-

toen til juridiske enheder. 94 procent af de indestående be-

løb vedrører enkeltmandsvirksomheder, iværksætterselska-

ber, personligt ejede mindre virksomheder, interessentskaber

og anpartsselskaber. De resterende cirka 6 procent er til

andre foreninger og virksomhedstyper, såvel indenlandske

som udenlandske.

Digitaliseringsstyrelsen vil for beløb overført til ventekon-

toen før lovens ikrafttrædelse orientere juridiske enheder

med et eller flere indestående beløb med en samlet værdi

på mere end 200 kroner, om deres indestående beløb på

ventekontoen via Digital Post, alternativt fysisk post for de

juridiske enheder der er fritaget for obligatorisk tilslutning

til Digital Post. For de juridiske enheder der ikke reagerer på

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

den individuelle kommunikationsindsats, vil navnene blive

varslet i Statstidende senest den 30. juni 2027.

For juridiske enheder, der efter lovens ikrafttrædelse får

overført beløb til ventekontoen, vil Digitaliseringsstyrelsen

orientere herom på indbetalingstidspunktet via Digital Post,

alternativt fysisk post for de juridiske enheder der er fritaget

for obligatorisk tilslutning til Digital Post.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget viderefører gældende ret fra lov om offentlige

betalinger m.v., hvorefter borgere, der er tildelt et person-

nummer efter lov om Det Centrale Personregister og har

bopæl i Danmark, fortsat skal anvise en Nemkonto. Over-

gangen til det nye Nemkontosystem forventes ikke at få be-

tydning for borgerne, da oplysningerne fra det eksisterende

Nemkontosystem overføres til det nye.

Ligeledes videreføres det, at borgere har mulighed for at

få udbetalt sit tilgodehavende på en anden måde, hvis bor-

geren ikke har en konto, udbetaling kan ske til. Derudover

videreføres borgeres ret til at få deres ydelser udbetalt til

en ydelsesspecifik konto eller en anden konto end deres

Nemkonto.

Det videreføres, at Digitaliseringsstyrelsens afgørelser om

økonomisk kompensation til borgere, der ikke har modtaget

en retmæssig udbetaling som følge af fejl ved anvisning

eller ændring af en konto i Nemkontosystemet eller som

følge af en uberettiget anvisning eller ændring af en konto i

Nemkontosystemet, ikke kan påklages til anden administra-

tiv myndighed.

5.1 Afviklingen af den statsejede ventekonto

Borgere kan indtil den 1. juli 2028 få indestående beløb

på ventekontoen udbetalt ved at anvise en Nemkonto, hvor-

ved beløbet automatisk overføres til betalingsmodtagerens

Nemkonto. Derudover kan borgere, med indestående beløb

på ventekontoen tilmed kontakte Digitaliseringsstyrelsen,

med henblik på udbetaling til en anden konto end Nemkon-

toen. Alle borgere, der har fået beløb indbetalt til ventekon-

toen før lovens ikrafttrædelse, er forsøgt orienteret herom

ved individuel kommunikation via Digital Post, alternativt

vha. fysisk post, hvis borgeren var fritaget for obligatorisk

tilslutning til Digital Post på indbetalingstidspunktet. Hvis

borgeren var fritaget for tilslutning til Digital Post samt

ikke havde en registreret adresse, er der ikke blevet sendt et

orienteringsbrev.

Med afviklingen af ventekontoen vil der blive indført en

ny retsstilling for de beløb, der er indbetalt til den stats-

ejede ventekonto frem til lovens ikrafttrædelse. Den nye

retsstilling vil bl.a. sikre, at alle indestående beløb, uanset

eventuel tidligere forældelse, genoplives med en ny treårig

forældelsesfrist, førend beløbene indtægtsføres. Derudover

vil de indestående beløb på ventekontoen følge eksisterende,

gældende regler for fordringer mod staten.

Der er i dag cirka 210.000 indestående beløb på ventekon-

toen til borgere, hvoraf der er cirka 110.000 unikke beta-

lingsmodtagere. 20 procent af de indestående beløb vedrø-

rer borgere med fast bopæl i Danmark. Cirka 40 procent

af de indestående udbetalinger er til borgere, der har et

administrativt personnummer i regi af Skatteforvaltningens

sagsbehandling, mens cirka 34 pprocent af de indestående

beløb er til borgere, der har haft fast bopæl i Danmark, men

som sidenhen er udrejst. De resterende cirka 6 procent er til

borgere, der er forsvundet, eller hvis personnummer enten er

annulleret, slettet eller ændret.

Digitaliseringsstyrelsen vil for beløb overført til ventekon-

toen før lovens ikrafttrædelse orientere borgerne med et eller

flere indestående beløb med en samlet værdi på mere end

200 kroner om deres indestående beløb på ventekontoen via

Digital Post, alternativt fysisk post for borgere der er fritaget

for obligatorisk tilslutning til Digital Post. Borgere der ikke

reagerer på den individuelle kommunikationsindsats, vil bli-

ve varslet i Statstidende ved navn senest den 30. juni 2027.

For borgere, der efter lovens ikrafttrædelse får overført be-

løb til ventekontoen, vil Digitaliseringsstyrelsen orientere

herom på indbetalingstidspunktet via Digital Post, alterna-

tivt fysisk post for de juridiske enheder der er fritaget for

obligatorisk tilslutning til Digital Post.

På baggrund heraf vurderes lovforslaget alene at kunne have

en mindre administrativ konsekvens for borgere, der har et

indestående på ventekontoen.

6. Klimamæssige konsekvenser

Forslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har taget stilling til EUF-traktatens regler om

fri bevægelighed af tjenesteydelser ved at videreføre beta-

lingsmodtagernes mulighed for at anvise en Nemkonto i et

kreditinstitut i EU/EØS, samt ved at muliggøre at betalings-

modtagere fremover kan anvise en Nemkonto i et betalings-

eller e-pengeinstitut i EU/EØS.

Med ordningen om offentlig tjeneste vil kreditinstitutter i

EU/EØS samt betalings- og e-pengeinstitutter i EU/EØS

fremover få mulighed for at indberette anvisninger af Nem-

konti til Nemkontosystemet for deres kunder i overensstem-

melse med EUF-traktatens regler om fri bevægelighed af

tjenesteydelser. Økonomisk støtte ydet til de finansielle in-

stitutter i medfør af ordningen om offentlig tjeneste vurderes

i overensstemmelse med reglerne om statsstøtte og konkur-

rence.

I lov om offentlige betalinger m.v. er det ikke reguleret,

hvilke private udbetalere og private kontoformidlere der kan

tilsluttes Nemkontosystemet. Derfor er det præciseret i lov-

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

forslaget, at private udbetalere og private kontoformidlere

med hjemsted i andre EU-/EØS-lande kan tilsluttes Nem-

kontosystemet i overensstemmelse med EUF-traktatens reg-

ler om fri bevægelighed af tjenesteydelser.

På baggrund heraf vurderes lovforslaget at være i overens-

stemmelse med EUF-traktatens regler om fri bevægelighed

af tjenesteydelser.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 5. november

2024 til den 6. december 2024 (31 dage) været sendt i hø-

ring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, AE – Arbejderbevægelsens Erhvervs-

råd, ATP, BEC Financial Technologies, BL – Danmarks al-

mene boliger, Danmarks Nationalbank, Danmarks Statistik,

Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Fintech

Alliance (DAFINA), Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Me-

tal, Danske Advokater, Danske A-kasser, Danske Annon-

cører og Markedsførere, Danske Handicaporganisationer,

Danske Regioner, Danske Universiteter, Dataetisk Råd, Da-

10. Sammenfattende skema

tatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det Centrale Han-

dicapråd, DI Digital, Digital Lead, DKCERT, Erhvervshus

Fyn, Erhvervshus Hovedstaden, Erhvervshus Midtjylland,

Erhvervshus Nordjylland, Erhvervshus Sjælland, Erhvervs-

hus Sydjylland, F & P – Forsikring og Pension, Finans

& Leasing, Finans Danmark, Finanstilsynet, Fonden Dansk

Standard, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen Bankdata, For-

eningen Danske Revisorer, FSR – danske revisorer, Green

Power Denmark, GTS-foreningen, HK Danmark, IBIZ-cen-

ter, Ingeniørforeningen IDA, Institut for menneskerettighe-

der, IT-Branchen, IT-Politisk Forening, KL – Kommunernes

Landsforening, KMD, Koda, KOMBIT, Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen, Landbrug & Fødevarer, LOS – Landsor-

ganisationen for sociale tilbud, MADE, Mastercard Payment

Services Danmark A/S, Microsoft Danmark, Nets DanID

A/S, Prosa, Forbundet af IT-Professionelle, Psykiatrifonden,

Rigsrevisionen, Rådet for Digital Sikkerhed, Rådet for So-

cialt Udsatte, SAND – de hjemløses landsorganisation, SDC

(Sparekassernes Datacentral), SMVdanmark, Stenbroens Ju-

rister, Teleindustrien og Ældre Sagen.

Positive konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør

»Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Ingen

Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør

»Ingen«)

Lovforslaget forventes at medføre udgif-

ter for Digitaliseringsstyrelsen i forbin-

delse med afviklingen af den statseje-

de ventekonto. Udgifterne forventes at

udgøre 38,3 mio. kr., til drift, admini-

stration, renter og afskrivninger (2024-

pl). Der er afsat finansiering svarende til

5,1 mio. kr. i 2025.

Lovforslaget vil medføre, at Digitalise-

ringsstyrelsen vil skulle varetage sags-

behandling, kommunikation mv. i for-

bindelse med afviklingen af indeståen-

der på den statsejede ventekonto.

For så vidt angår de offentlige udbetale-

re, der er tilsluttet den statsejede vente-

konto, vil disse efter ventekontoens af-

vikling skulle håndtere udbetalinger til

betalingsmodtagere, der ikke har anvist

en Nemkonto.

Implementeringskonsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervs- Lovforslaget vil indebære, at kontofø-

livet m.v.

rende betalings- og e-pengeinstitutter

fremover vil kunne tilbyde Nemkonti til

deres kunder.

Lovforslaget vil indebære en afgræns-

ning af virksomhedstyper, som kan til-

sluttes Nemkontosystemet som privat

kontoformidler. Afgrænsningen vil kun-

ne medføre, at nogle private kontofor-

midlere ikke kan varetage rollen frem-

adrettet.

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

For de institutter, som tilslutter sig ord-

ningen om offentlig tjeneste i relation til

Nemkontosystemet, vil der foruden ud-

gifter til systemintegrationer være admi-

nistrative omkostninger til medarbejde-

re, der indberetter Nemkonti. Udgifterne

hertil forventes kompenseret af staten.

Administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Ingen

Lovforslaget vil medføre, at for de insti-

tutter, som tilslutter sig ordningen om

forpligtelser til offentlig tjeneste i rela-

tion til Nemkontosystemet, og som ikke

tidligere har anvist Nemkonti, vil der

skulle indarbejdes nye forretningsgange.

Ingen

Administrative konsekvenser for borger- Ingen

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter, ud over hvad der fremgår af

pkt. 8., hvorefter det er Digitaliseringsministeriets vurdering, at lovforslaget er i

overensstemmelse med EU-retten.

Nej

Er i strid med de fem principper for im-

plementering af erhvervsrettet EU-regu-

lering (der i relevant omfang også gæl-

der ved implementering af ikkeerhvervs-

rettet EU-regulering) (sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Bekendtgørelse nr. 647 af 13. april 2021 om Nemkontoord-

ningen (Nemkontobekendtgørelsen) indeholder i kapitel 2

en række definitioner af begreberne borger, virksomhed,

Nemkonto, specifik konto, Nemkontosystemet, offentlig

myndighed, indberetning, komplet betaling og ukomplet be-

taling.

Den foreslåede

§ 1

fastlægger en række centrale definitioner

i lovforslaget af begreberne Nemkonto, Nemkontosystemet,

privatperson, juridisk enhed, betalingsmodtager, ydelsesspe-

cifik konto, ydelsesart, anvise, betalingsordre, komplet beta-

lingsordre og kontoopslag.

Det foreslås, at der som

nr. 1

indsættes en bestemmelse,

hvorefter en »Nemkonto« defineres som en konto i et kon-

toførende institut, som betalingsmodtageren har anvist som

den konto, hvortil offentlige udbetalere, jf. § 8, kan udbetale

pengebeløb.

Med den foreslåede bestemmelse vil en Nemkonto være den

konto, hvortil offentlige udbetalere foretager betaling til en

betalingsmodtager, hvis den pågældende ikke har anvist en

ydelsesspecifik konto eller en anden konto, hvortil betaling

skal ske, jf. den foreslåede § 13.

Når en privat udbetaler via en privat kontoformidler fore-

tager kontoopslag i Nemkontosystemet, vil det også være

oplysninger om betalingsmodtagerens Nemkonto, som op-

lyses.

Det foreslås, at der som

nr. 2

indsættes en bestemmelse,

hvorefter »Nemkontosystemet« defineres som et system

med informationer om privatpersoners og juridiske enheders

Nemkonti og ydelsesspecifikke konti og de relaterede funk-

tioner til anvisning af konti, tilføjelse af kontooplysninger til

en betalingsordre, overførsler af betalingsordrer samt kon-

toopslag.

Med den foreslåede bestemmelse vil der ved Nemkontosy-

stemet forstås det samlede system, som er omfattet af den

foreslåede ordning.

Nemkontosystemet indeholder bl.a. informationer om pri-

vatpersoners og juridiske enheders Nemkonti og ydelsesspe-

cifikke konti.

Ved de relaterede funktioner henvises der til de funktioner,

der 1) vil gøre det muligt at anvise, ændre og slette konti

i Nemkontosystemet, 2) skal tilføje kontooplysninger til en

konkret betalingsordre fra en offentlig udbetaler, 3) vil gøre

det muligt for offentlige udbetalere at sende betalingsordrer

via Nemkontosystemet og 4) vil gøre det muligt for private

kontoformidlere at foretage kontoopslag i Nemkontosyste-

met på vegne af private udbetalere. Dette er ikke en udtøm-

mende opremsning af Nemkontosystemets funktioner.

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

Det foreslås, at der som

nr. 3

indsættes en bestemmelse,

hvorefter »privatperson« defineres som en fysisk person,

som udelukkende agerer på vegne af sig selv uden forbin-

delse til en juridisk enhed.

I den foreslåede bestemmelse vil »privatperson« således

omfatte fysiske personer, når de agerer i privat sammen-

hæng og på egne vegne i modsætning til, når denne agerer

i egenskab af f.eks. arbejdsgiver eller selvstændig erhvervs-

drivende.

Det foreslås, at der som

nr. 4

indsættes en bestemmelse,

hvorefter »juridisk enhed« defineres som en fysisk person i

dennes egenskab af arbejdsgiver eller selvstændig erhvervs-

drivende, en dansk eller udenlandsk juridisk person eller

en filial af en udenlandsk juridisk person, en trust eller et

juridisk arrangement, der ligner en trust, en statslig admini-

strativ enhed, en region, en kommune eller et kommunalt

fællesskab.

Det foreslås, at »juridisk enhed« i den foreslåede bestem-

melse defineres med udgangspunkt i CVR-lovens § 3, hvor-

efter juridiske enheder omfatter følgende:

1) En fysisk person i dennes egenskab af arbejdsgiver

eller selvstændigt erhvervsdrivende.

2) En juridisk person eller en filial af en udenlandsk jurid-

isk person.

3) En trust eller et juridisk arrangement, der ligner en

trust.

4) En statslig administrativ enhed.

5) En region.

6) En kommune.

7) Et kommunalt fællesskab.

I forhold til CVR-lovens § 3, nr. 2, er udenlandske juridiske

personer tilføjet i definitionen af juridisk enhed, hvorved

definitionen omfatter både danske og udenlandske juridiske

personer. Dette skyldes, at udenlandske juridiske personer

såvel som udenlandske fysiske personer i dennes egenskab

af arbejdsgiver eller selvstændigt erhvervsdrivende også

skal anvise en Nemkonto, hvis de er momspligtige i Dan-

mark og som følge heraf er registreringspligtige hos Skatte-

forvaltningen og har et SE-nummer, men ikke har et forret-

ningssted i Danmark og derfor ikke er registreringspligtige i

CVR.

Det foreslås, at der som

nr. 5

indsættes en bestemmelse,

hvorefter »betalingsmodtager« defineres som en privatper-

son eller juridisk enhed, som er den tiltænkte modtager af de

pengebeløb, der indgår i en betalingstransaktion.

Det foreslås, at en betalingsmodtager defineres som den,

der vil skulle modtage en betaling fra en offentlig eller

privat udbetaler. Med den foreslåede bestemmelse vil be-

talingsmodtageren således være den retmæssige modtager

af en udbetaling foretaget via Nemkontosystemet eller ved

kontoopslag i Nemkontosystemet.

Det foreslås, at der som

nr. 6

indsættes en bestemmelse,

hvorefter en »ydelsesspecifik konto« defineres som en kon-

to i et kontoførende institut, hvortil en bestemt offentlig

udbetaler kan udbetale ydelser af en bestemt ydelsesart til

betalingsmodtageren.

En ydelsesspecifik konto vil have karakter af en Nemkonto,

men efter den foreslåede bestemmelse vil en ydelsesspecifik

konto kun være tilknyttet udbetalinger til betalingsmodtage-

ren for en bestemt ydelsesart fra en bestemt offentlig udbe-

taler. Betalingsmodtageren kan derved sikre, at det kun er

den tilknyttede ydelsesart, der vil blive udbetalt til betalings-

modtagerens ydelsesspecifikke konto.

Betalingsmodtageren vil kunne anvise en ydelsesspecifik

konto ved at anmode den offentlig udbetaler, der udbetaler

ydelser af en bestemt ydelsesart til vedkommende, om at

indberette en konto som en ydelsesspecifik konto til Nem-

kontosystemet, jf. de foreslåede §§ 4 og 11 og bemærknin-

gerne hertil.

Det foreslås, at der som

nr. 7

indsættes en bestemmelse,

hvorefter en »ydelsesart« defineres som en kategorisering af

de ydelser, som offentlige udbetalere udbetaler til betalings-

modtagere.

I den foreslåede bestemmelse vil der således ved »ydelses-

art« forstås en kategorisering af de ydelser, som den offent-

lige udbetaler kan betale til betalingsmodtagere. Som ek-

sempler kan nævnes løn, overskydende skat, SU, børne- og

ungeydelse, kontanthjælp og social pension. Ydelsesarterne

kan anvendes af flere offentlige udbetalere, og det vil være

den offentlige udbetaler, der fastsætter, hvilke ydelser der er

omfattet af en ydelsesart, jf. det foreslåede § 11, stk. 1, 2.

pkt.

Det foreslås, at der som

nr. 8

indsættes en bestemmelse,

hvorefter »anvise« defineres som betalingsmodtagerens ud-

pegning af den konto, betalingsmodtageren ønsker registre-

ret som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto i Nemkonto-

systemet.

Der vil i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen i lovforsla-

gets § 7, stk. 1, kunne blive fastsat regler om, hvordan

betalingsmodtagere kan anvise, ændre eller slette en konto

som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto.

Det foreslås, at der som

nr. 9

indsættes en bestemmelse,

hvorefter en »betalingsordre« defineres som en instruktion

fra en offentlig udbetaler, som sendes gennem Nemkontosy-

stemet, til det betalingsafviklende institut om at gennemføre

en betalingstransaktion til en betalingsmodtager.

Det foreslås således, at en betalingsordre vil være den in-

struktion, som en offentlig udbetaler fremsender til Nem-

kontosystemet, hvorefter Nemkontosystemet videresender

betalingsordren til den offentlige udbetalers betalingsafvik-

lende institut, som foretager betalingstransaktionen til beta-

lingsmodtageren.

Det foreslås, at der som

nr. 10

indsættes en bestemmelse,

hvorefter en »komplet betalingsordre« defineres som en

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

betalingsordre i Nemkontosystemet, der af den offentlige

udbetaler er påført oplysning om, hvortil betalingen skal

overføres, hvorfor der ikke påføres kontooplysninger fra

Nemkontosystemet.

I den foreslåede bestemmelse vil en komplet betalingsor-

dre således være en betalingsordre, hvor den offentlige

udbetaler selv har angivet betalingsdestinationen, eksempel-

vis i form af kontooplysninger eller fælles indbetalings-

kort. Nemkontosystemet vil derfor ikke tilføje en sådan

betalingsordre oplysninger om betalingsmodtagerens Nem-

konto eller ydelsesspecifikke konto fra Nemkontosystemet.

Det foreslås, at der som

nr. 11

indsættes en bestemmelse,

hvorefter et »kontoopslag« defineres som et opslag, som en

privat udbetaler gennemfører via en privat kontoformidler i

Nemkontosystemet med det formål at få oplyst en betalings-

modtagers kontooplysninger.

Det foreslås således, at et kontoopslag vil omfatte oplysnin-

ger om betalingsmodtagerens Nemkonto. Der vil således ik-

ke videregives kontooplysninger vedrørende en ydelsesspe-

cifik konto ved et kontoopslag.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2, 2.2.2, 2.3.2, 2.4.2 og

2.6.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Efter § 1, stk. 1, i lov om offentlige betalinger m.v., skal

personer over 18 år, som i henhold til CPR-loven er tildelt

et personnummer, og som ikke er registreret som udrejst af

Danmark, anvise en konto i et pengeinstitut (en »Nemkon-

to«), hvortil offentlige myndigheder med frigørende virk-

ning kan foretage udbetaling af pengebeløb. Det samme

gælder personer under 18 år, der i henhold til CPR-loven

er tildelt et personnummer, og som modtager betalinger fra

offentlige myndigheder. Efter § 1, stk. 6, i lov om offentlige

betalinger m.v., skal anvisning af en Nemkonto ske senest

i forbindelse med den første udbetaling fra en offentlig myn-

dighed.

Efter Nemkontobekendtgørelsens § 19, stk. 3, kan borgere,

som er tildelt et CPR-nummer, men som er registreret som

udrejst af Danmark, anvise en Nemkonto. Anvendelsen af

sådanne Nemkonti skal være aftalt med den udbetalende

offentlige myndighed, jf. § 30, stk. 1. Efter Nemkontobe-

kendtgørelsens § 19, stk. 4, kan en borger kun anvise én

Nemkonto.

Folketingets Ombudsmand fandt i sin udtalelse af 20. de-

cember 2023, at det efter lovgivningen om offentlige beta-

linger mv. og forarbejderne hertil skal være muligt for en

borger at modtage udbetalinger fra det offentlige, selv om

borgeren ikke har en Nemkonto eller råder over en bankkon-

to og heller ikke ønsker, at pengene overføres til en tredje-

parts konto. Dertil fandt ombudsmanden, at kommunen der-

for ikke kunne stille krav om, at borgeren som betingelse for

at få udbetalt sin kontanthjælp fik en Nemkonto eller angav

en anden persons konto, hvortil ydelsen kunne overføres, jf.

pkt. 2.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger for en

nærmere omtale af ombudsmandens udtalelse.

Det foreslås, at der som

stk. 1

indsættes en bestemmelse,

hvorefter privatpersoner, som i henhold til § 3, stk. 1, nr.

1, i lov om Det Centrale Personregister er tildelt et person-

nummer, og som ikke er registreret som udrejst af Danmark,

skal så vidt muligt, og senest i forbindelse med den første

udbetaling fra en offentlig udbetaler, anvise en konto som

Nemkonto, hvortil offentlige udbetalere kan foretage udbe-

taling af pengebeløb.

Den eksisterende pligt for stort set alle fysiske personer med

bopæl her i landet, til at anvise en konto som Nemkonto

til at modtage udbetalinger af pengebeløb fra offentlige ud-

betalere, foreslås således videreført, men præciseret ved at

tydeliggøre, at det er så vidt muligt, at privatpersoner skal

anvise en konto som Nemkonto. Hensigten hermed er at

afspejle, at anvisningspligten ikke er absolut og således ikke

skal forstås som et påbud.

Det vil fortsat kun gælde for personer med bopæl her i

landet, at de så vidt muligt skal anvise en konto som

Nemkonto. Det foreslås på den baggrund at videreføre det

eksisterende bopælskriterium. Det er med den foreslåede be-

stemmelse præciseret, at den omfatter privatpersoner, der er

tildelt et personnummer efter § 3, stk. 1, nr. 1, i CPR-loven,

og som ikke er registreret som udrejst af Danmark. Hensig-

ten med præciseringen er at tydeliggøre, at bestemmelsen

ikke vil omfatte privatpersoner, der er udrejst eller tildelt et

administrativt personnummer efter CPR-lovens § 3, stk. 1,

nr. 2 eller 3, eller regler fastsat i medfør af CPR-loven. Pri-

vatpersoner, der er registreret som udrejste, eller som er

tildelt et administrativt personnummer efter CPR-lovgivnin-

gen, vil kunne anvise en konto som Nemkonto efter det

foreslåede stk. 2.

Hvis en privatperson, der har anvist en konto som Nemkon-

to efter stk. 1, udrejser og således ikke længere har bopæl

i Danmark, vil Nemkontoen fortsat være aktiv og kunne an-

vendes til udbetalinger, medmindre den pågældende sletter

sin Nemkonto i Nemkontosystemet.

Det foreslåede bestemmelse indeholder i modsætning til

§ 1, stk. 1, i lov om offentlige betalinger m.v. ikke et al-

derskriterium, idet tidspunktet for anvisningspligtens indtræ-

den i praksis er det samme for alle privatpersoner uanset

alder. Den foreslåede bestemmelse medfører en forenkling

således, at pligten til så vidt muligt at anvise en konto som

Nemkonto indtræder senest i forbindelse med den første

udbetaling fra en offentlig udbetaler uanset privatpersonens

alder. Privatpersonen vil således så vidt muligt skulle anvise

en konto som Nemkonto i Nemkontosystemet, inden første

udbetaling fra en offentlig udbetaler forfalder til betaling.

For så vidt angår personer, der er under værgemål, påhviler

det efter værgemålslovens § 24 værgen inden for hvervets

omfang at varetage interesserne for den, der er under værge-

mål. Dette kan efter omstændighederne indebære, at værgen

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

skal sørge for at anvise en Nemkonto efter den foreslåede

bestemmelse.

Det foreslås, at de omfattede privatpersoner så vidt muligt

skal anvise en konto som Nemkonto. Herved er det i over-

ensstemmelse med gældende ret præciseret, at pligten til så

vidt muligt at anvise en Nemkonto ikke er absolut. Pligten

er således ikke tvangsmæssig, og undlader en privatperson

at anvise en Nemkonto, vil dette ikke være strafsanktioneret.

Ved »så vidt muligt« skal i den foreslåede bestemmelse

forstås i det omfang, det kan lade sig gøre at anvise en

konto som Nemkonto. Det kan eksempelvis være, hvis beta-

lingsmodtageren råder over en konto, der kan anvendes som

Nemkonto.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at offentlige ud-

betalere vedholdende vil kunne opfordre en betalingsmodta-

ger til at anvise en Nemkonto samtidig med, at de vil kunne

tage individuelle og socialfaglige hensyn til den enkelte

betalingsmodtager. Det vil således bero på den offentlige

udbetalers konkrete vurdering, hvilke hensyn der skal tages

til den enkelte betalingsmodtagers evne og mulighed for at

kunne anvise en Nemkonto. Denne vurdering vil ikke være

en afgørelse.

Den foreslåede bestemmelse skal dog også ses i sammen-

hæng med, at offentlige udbetalere skal sikre, at betalings-

modtageren får udbetalt sit tilgodehavende på anden måde,

hvis betalingsmodtageren ikke har anvist en Nemkonto, en

ydelsesspecifik konto eller en anden konto, jf. det foreslåede

§ 13, stk. 3 og bemærkningerne hertil. En offentlig udbetaler

vil således ikke kunne stille som betingelse, for at foretage

udbetalinger af ydelser, at betalingsmodtageren har en Nem-

konto eller på anden måde råder over en pengeinstitutkonto

eller anden form for konto.

Oprettelsen af en konto i et institut er en forudsætning for

at kunne anvise en Nemkonto. At privatpersoner omfattet af

den foreslåede bestemmelse så vidt muligt skal anvise en

konto som Nemkonto indebærer ikke retten til at oprette en

konto, der kan anvises som Nemkonto.

Der henvises til pkt. 2.4.2.4, i lovforslagets almindelige be-

mærkninger i forhold til, hvornår en anvist Nemkonto eller

ydelsesspecifik konto med den foreslåede ordning skal anses

for rette betalingssted, og hvornår betalingsmodtageren bæ-

rer risikoen for forsinket betaling.

Det foreslås, at der som

stk. 2, 1. pkt.,

indsættes en bestem-

melse, hvorefter privatpersoner, som ikke er omfattet af stk.

1, kan anvise en konto som Nemkonto, hvis de i henhold til

lov om Det Centrale Personregister er tildelt et personnum-

mer.

Med den foreslåede bestemmelse vil personer, der er tildelt

et personnummer, fordi de er folkeregistreret her i landet

på grund af fødsel eller tilflytning fra udlandet (CPR-lovens

§ 3, stk. 1, nr. 1), men er registreret som udrejst, eller er

tildelt et administrativt personnummer, eksempelvis fordi

vedkommende inddrages under ATP (CPR-lovens § 3, stk.

1, nr. 2), eller fordi vedkommende ifølge skattemyndighe-

derne skal have et personnummer i forbindelse med skatte-

sagsbehandling her i landet (CPR-lovens § 3, stk. 1, nr. 3),

således frivilligt kunne vælge, om de vil anvise en konto

som Nemkonto til at modtage betalinger fra offentlige udbe-

talere.

Det foreslås i

stk. 2, 2. pkt.,

at udbetaling til en Nemkonto

for personer omfattet af 1. pkt. dog skal være aftalt med den

offentlige udbetaler, hvis personen forud for anvisningen

modtager betalinger fra den pågældende offentlige udbetaler

til en anden konto.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at den offentlige

udbetaler vil blive orienteret om ændringen af det ønskede

betalingssted og fremover vil kunne udbetale til den anviste

Nemkonto. Når betalingsmodtagere, omfattet af det 1. pkt.,

retter henvendelse til en offentlig udbetaler med henblik på

fremadrettet at modtage alle betalinger til sin Nemkonto, vil

den offentlige udbetaler skulle sikre, at alle ydelser fremo-

ver udbetales til betalingsmodtagerens Nemkonto. Dette er

eksempelvis relevant for Udbetaling Danmark, der gennem-

fører udbetalinger inden for flere ydelsesområder.

Det foreslås i

stk. 3,

at en privatperson kun kan anvise én

Nemkonto.

Den foreslåede bestemmelse vil således indebære, at det

fortsat ikke vil være muligt for privatpersoner at have fle-

re Nemkonti. Det skyldes, at formålet med ordningen om

Nemkonto er at gøre det simpelt at foretage udbetalinger til

rette betalingssted og at forhindre, at der opstår tvivl om,

hvilken konto en udbetaling skal ske til. En privatperson

vil løbende kunne ændre sin Nemkonto og vil herudover

have mulighed for at anvise ydelsesspecifikke konti til udbe-

talinger af specifikke ydelsesarter fra specifikke offentlige

udbetalere efter de foreslåede regler herom, jf. de foreslåede

§§ 4 og 11 samt bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til § 3

Efter § 1, stk. 2, i lov om offentlige betalinger m.v., skal ju-

ridiske personer, som er tildelt et CVR-nummer efter CVR-

loven, anvise en konto i et pengeinstitut, hvortil offentlige

myndigheder med frigørende virkning kan foretage udbeta-

ling af pengebeløb. Dette gælder også for en fysisk person,

der som arbejdsgiver eller selvstændig erhvervsdrivende til-

deles et CVR-nummer, og for virksomheder registreret som

erhvervsdrivende hos told- og skatteforvaltningen. Videre

fremgår det af § 1, stk. 3, at juridiske personer, som ikke

er tildelt et CVR-nummer efter CVR-loven, for at kunne

modtage betalinger fra en offentlig myndighed skal 1) være

optaget i Det Centrale Virksomhedsregister efter reglerne

om frivillig registrering og 2) anvise en Nemkonto efter reg-

lerne i stk. 2. Efter § 1, stk. 6, i lov om offentlige betalinger

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

m.v., skal anvisning af en Nemkonto ske senest i forbindelse

med den første udbetaling fra en offentlig myndighed.

Det følger af Nemkontobekendtgørelsens § 20, stk. 1, jf.

§ 4, stk. 2, at offentlige myndigheder og virksomheder,

som alene er registreret som erhvervsdrivende hos Skatte-

forvaltningen med et SE-nummer, også skal anvise en Nem-

konto. Efter Nemkontobekendtgørelsens § 20, stk. 2, kan

en virksomhed identificeret ved et CVR-nummer anvise

selvstændige Nemkonti til underliggende P-numre eller SE-

numre. Anvendelsen af Nemkonti til underliggende P-numre

skal være aftalt med den udbetalende offentlige myndighed,

jf. § 30, stk. 1.

Det foreslås, at der som

stk. 1

indsættes en bestemmelse,

hvorefter juridiske enheder, som er tildelt et CVR-nummer

efter § 5 i lov om Det Centrale Virksomhedsregister, skal

så vidt muligt, og senest i forbindelse med den første udbe-

taling fra en offentlig udbetaler, anvise en konto som Nem-

konto, hvortil offentlige udbetalere kan foretage udbetaling

af pengebeløb. Tilsvarende gælder for juridiske enheder,

der er registreret hos told- og skatteforvaltningen med et

SE-nummer.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at alle juridiske

enheder, der er tildelt et CVR-nummer efter § 5 i CVR-lo-

ven, så vidt muligt vil skulle anvise en konto som Nemkon-

to. Herudover vil alle juridiske enheder, der er registreret

hos Skatteforvaltningen med et SE-nummer, så vidt muligt

også skulle anvise en Nemkonto.

Pligten til så vidt muligt at skulle anvise en konto som

Nemkonto vil omfatte de juridiske enheder nævnt i § 3 i

CVR-loven, der er tildelt et CVR-nummer efter § 5 i CVR-

loven. Følgende juridiske enheder, som er omfattet af § 3

i CVR-loven, vil således være omfattet af den foreslåede

bestemmelse:

1) En fysisk person i dennes egenskab af arbejdsgiver

eller selvstændigt erhvervsdrivende.

2) En juridisk person eller en filial af en udenlandsk jurid-

isk person.

3) En trust eller et juridisk arrangement, der ligner en

trust.

4) En statslig administrativ enhed.

5) En region.

6) En kommune.

7) Et kommunalt fællesskab.

Det vil fortsat være de juridiske enheder, som er tildelt et

CVR-nummer efter § 5 i CVR-loven, der så vidt muligt skal

anvise en konto som Nemkonto. Det følger af § 5, stk. 2,

i CVR-loven, at Erhvervsstyrelsen tildeler CVR-nummer til

de juridiske enheder, der er anført i § 3, nr. 1, 2, 3 og 7,

og som anmeldes til registrering i henhold til anden lovgiv-

ning. Det følger videre af § 5, stk. 3, at Danmarks Statistik

tildeler CVR-nummer til de juridiske enheder, der er anført

i § 3, nr. 4-6, dvs. statslige administrative enheder, regioner

og kommuner.

Med den foreslåede bestemmelse vil offentlige udbetalere,

som er tildelt et CVR-nummer efter § 5 i CVR-loven, fortsat

så vidt muligt skulle anvise en konto som Nemkonto. Det-

te er bl.a. begrundet i, at det vurderes hensigtsmæssigt, at

offentlige udbetalere vil kunne overføre betalinger til an-

dre offentlige udbetalere uden først at skulle modtage den-

nes kontooplysninger. Derudover giver betalinger mellem

offentlige udbetalere bedre retursvar og forklaringer ved fejl

i betalingsoplysningerne, når de foretages via Nemkontosy-

stemet end via andre betalingssystemer. Det bemærkes dog,

at offentlige udbetalere ikke er omfattet af kravet om at an-

vende Nemkontosystemet til at gennemføre betalinger i det

omfang, andet følger af anden lovgivning, jf. det foreslåede

§ 12, stk. 3, og bemærkningerne hertil.

Pligten til så vidt muligt at skulle anvise en konto som

Nemkonto vil herudover omfatte de juridiske enheder, jf.

definitionen i lovforslagets § 1, nr. 4, der ikke er tildelt

et CVR-nummer, men er registreret hos Skatteforvaltningen

med et SE-nummer i Erhvervssystemet. En virksomhed til-

deles ved registrering af virksomheden automatisk et SE-nr.

af Skatteforvaltningen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de juridiske

enheder, som er omfattet af bestemmelsen, senest i forbin-

delse med den første udbetaling fra en offentlig udbetaler så

vidt muligt vil skulle anvise en konto som Nemkonto. Den

juridiske enhed vil således skulle have anvist en konto som

Nemkonto i Nemkontosystemet, inden en udbetaling fra en

offentlig udbetaler forfalder til betaling. Juridiske enheder

vil skulle anvise en konto som Nemkonto under anvendelse

af enhedens CVR-nummer eller i mangel heraf under anven-

delse af enhedens SE-nummer.

Ved »så vidt muligt« i den foreslåede bestemmelse forstås

i det omfang, det kan lade sig gøre at anvise en konto som

Nemkonto. Det kan eksempelvis være, hvis den juridiske

enhed råder over en konto.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at offentlige ud-

betalere vedholdende vil kunne opfordre juridiske enheder

til at anvise en Nemkonto samtidig med, at de vil kunne tage

individuelle hensyn til den enkelte juridiske enhed.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med, at

offentlige udbetalere skal sikre, at betalingsmodtageren får

udbetalt sit tilgodehavende på anden måde, hvis betalings-

modtageren ikke har anvist en Nemkonto, en ydelsesspecifik

konto eller en anden konto, jf. det foreslåede § 13, stk. 3

og bemærkningerne hertil. En offentlig udbetaler vil således

ikke kunne stille som betingelse, for at foretage udbetalinger

af ydelser, at betalingsmodtageren har en Nemkonto eller

på anden måde råder over en pengeinstitutkonto eller anden

form for konto.

Oprettelsen af en konto i et institut er en forudsætning for

at kunne anvise en Nemkonto. At juridiske enheder, omfattet

af den foreslåede bestemmelse, så vidt muligt skal anvise en

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

konto som Nemkonto indebærer ikke retten til at oprette en

konto, der kan anvises som Nemkonto.

Det foreslås, at der som

stk. 2

indsættes en bestemmelse,

hvorefter juridiske enheder, som ikke er omfattet af stk. 1,

men som opfylder betingelserne for frivillig registrering i

Det Centrale Virksomhedsregister efter lov om Det Centrale

Virksomhedsregister eller regler fastsat i medfør heraf, for

at kunne modtage betalinger fra en offentlig udbetaler skal

1) være optaget i Det Centrale Virksomhedsregister efter

reglerne om frivillig registrering og 2) så vidt muligt anvise

en konto som Nemkonto efter reglerne i stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse tager som hidtil hovedsageligt

sigte på foreninger, der modtager tilskud fra offentlige udbe-

talere efter folkeoplysningsloven og andre tilsvarende sam-

menslutninger. Den foreslåede bestemmelse medfører, at

den nuværende lettere administration for offentlige udbeta-

lere ved udbetaling til disse tilskudsmodtagere vil kunne

bibeholdes ved at fastholde kravet om registrering med et

CVR-nummer og oprettelse af en Nemkonto, så udbetalin-

ger fortsat kan ekspederes via Nemkontosystemet fremfor, at

udbetalingerne skal behandles manuelt. Disse tilskudsmod-

tagere vil typisk ikke være tildelt et CVR-nummer efter § 5,

stk. 2, i CVR-loven, da de som udgangspunkt ikke er skatte-

eller afgiftspligtige efter de herom gældende regler. Det er

imidlertid muligt for foreninger at foretage en frivillig regi-

strering, og denne registrering indebærer ikke omkostninger

for foreningerne.

Reglerne om frivillig registrering af juridiske enheder er in-

deholdt i bekendtgørelse nr. 1243 af 29. august 2022 om Det

Centrale Virksomhedsregister og data.virk.dk. Der stilles ik-

ke krav om, hvem der registrerer en forening. En offentlig

udbetaler vil derfor efter aftale med foreningen kunne fore-

tage indberetningen på vegne af foreningen. Ud over kravet

om så vidt muligt at anvise en Nemkonto som betingelse

for at modtage offentlige betalinger, medfører tildeling af

CVR-nummer ikke andre pligter for en forening.

Den foreslåede bestemmelse finder ikke anvendelse for juri-

diske enheder, som ikke opfylder betingelserne for frivillig

registrering i Det Centrale Virksomhedsregister efter CVR-

loven eller regler fastsat i medfør af CVR-loven. Det inde-

bærer, at registrering i CVR-registret ikke vil være en betin-

gelse for at kunne modtage betalinger fra en offentlig udbe-

taler for juridiske enheder, som ikke opfylder betingelserne

for frivillig registrering i Det Centrale Virksomhedsregister.

Det foreslås, at der som

stk. 3

indsættes en bestemmelse,

hvorefter en juridisk enhed kun kan anvise én Nemkon-

to. Juridiske enheder kan dog anvise selvstændige Nemkonti

til underliggende P-numre eller SE-numre. Anvendelsen af

Nemkonti for underliggende P-numre skal være aftalt med

den offentlige udbetaler.

Det vil således med den foreslåede bestemmelse ikke være

muligt for juridiske enheder at have flere Nemkonti tilknyt-

tet den juridiske enheds CVR-nummer. Det skyldes, at for-

målet med ordningen om Nemkonto er at gøre det simpelt at

foretage udbetalinger til rette betalingssted og at forhindre,

at der opstår tvivl om, hvilken konto en udbetaling skal ske

til. En juridisk enhed vil løbende kunne ændre sin Nemkon-

to og vil herudover have mulighed for at anvise ydelsesspe-

cifikke konti til udbetalinger af specifikke ydelsesarter fra

specifikke offentlige udbetalere efter de foreslåede regler

herom, jf. de foreslåede §§ 4 og 11 samt bemærkningerne

hertil.

Med den foreslåede bestemmelse vil juridiske enheder kun-

ne anvise selvstændige Nemkonti til underliggende P-numre

eller SE-numre. Der vil dog kun kunne anvises én Nemkon-

to pr. underliggende P-nummer eller SE-nummer. Den fore-

slåede bestemmelse indebærer dermed, at der er den fornød-

ne entydige identifikation af den rette betalingsmodtager,

idet det samtidig foreslås, at udbetaling til Nemkonti for

underliggende P-numre skal være aftalt med den offentlige

udbetaler. Dette skyldes, at ikke alle offentlige udbetaleres

systemer kan håndtere P-numre.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til § 4

Det fremgår af § 23, jf. § 5, stk. 2, i Nemkontobekendt-

gørelsen, at privatpersoner og juridiske enheder kan rette

henvendelse til en offentlig myndighed og få anvist en el-

ler flere specifikke konti, hvortil den pågældende offentlige

myndighed kan udbetale en specifik ydelse med frigørende

virkning.

Det foreslås, at der som

§ 4

indsættes en bestemmelse, hvor-

efter betalingsmodtagere omfattet af §§ 2 eller 3 kan anvise

en konto som ydelsesspecifik konto, hvortil en bestemt of-

fentlig udbetaler kan foretage udbetaling af pengebeløb af

en specifik ydelsesart.

Med den foreslåede bestemmelse vil der ske en videreføring

af den gældende ordning, hvor betalingsmodtageren kan få

registreret en konto i Nemkontosystemet som en ydelsesspe-

cifik konto til udbetaling af en bestemt ydelsesart fra en

bestemt offentlig udbetaler.

En ydelsesspecifik konto er en anden konto end Nemkon-

toen.

En ydelsesspecifik konto vil have karakter af en Nemkonto,

men vil kun være tilknyttet udbetalinger til betalingsmodta-

geren for én bestemt ydelsesart og én bestemt offentlig ud-

betaler. Betalingsmodtageren vil derved kunne sikre, at det

kun vil være den tilknyttede ydelsesart, der vil blive udbetalt

til betalingsmodtagerens ydelsesspecifikke konto.

Med den foreslåede bestemmelse vil det være betalingsmod-

tagere omfattet af §§ 2 eller 3, der kan anvise ydelsesspeci-

fikke konti. Det indebærer, at det alene vil være betalings-

modtagere, der enten så vidt muligt skal eller frivilligt kan

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

anvise en Nemkonto, der også vil kunne anvise en eller flere

ydelsesspecifikke konti.

Ved »ydelsesart« forstås en kategorisering af de ydelser,

som den offentlige udbetalere vil kunne betale til betalings-

modtagere, jf. det foreslåede § 1, nr. 7. Som eksempler kan

nævnes løn, overskydende skat, SU, kontanthjælp, børne- og

ungeydelse og social pension. Det vil være den offentlige

udbetaler, der fastsætter, hvilke ydelser der skal være omfat-

tet af en given ydelsesart, jf. det foreslåede § 11, stk. 1, 2.

pkt.

Når en offentlig udbetaler efter aftale med betalingsmodta-

geren foretager en betaling af en given ydelsesart via Nem-

kontosystemet, vil Nemkontosystemet efter den foreslåede

bestemmelse automatisk påføre betalingsordren betalings-

modtagerens ydelsesspecifikke konto for den pågældende

ydelse. Bestemmelsen vil således medføre, at betalinger af

den givne ydelsesart vil blive udbetalt til betalingsmodtage-

rens ydelsesspecifikke konto i stedet for til den pågældendes

Nemkonto. Betalingsmodtageren vil som hidtil over for den

pågældende offentlige udbetaler kunne anvise, at en konkret

udbetaling skal ske til en anden konto, jf. den foreslåede §

13 og bemærkningerne hertil.

Der vil ikke gælde nogen begrænsninger i antallet af ydel-

sesspecifikke konti pr. betalingsmodtager. Med den foreslå-

ede bestemmelse vil betalingsmodtagere således fortsat kun-

ne anvise flere ydelsesspecifikke konti ved samme offent-

lige udbetaler eller ved flere forskellige offentlige udbeta-

lere. Anvisningen af de ydelsesspecifikke konti skal være

knyttet op på en given ydelsesart.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til § 5

Efter § 1, stk. 1 og 2, i lov om offentlige betalinger m.v. skal

betalingsmodtagere anvise en konto i et pengeinstitut som

deres Nemkonto. Det følger af forarbejderne til bestemmel-

sen, at det afgørende er, at kontoen kan anvendes af offentli-

ge myndigheder til at foretage indbetaling på, jf. Folketings-

tidende 2003-04, tillæg A, side 1094. Det følger af § 10, stk.

2, i Nemkontobekendtgørelsen, at Digitaliseringsstyrelsen

fastlægger kravene til formater m.v. for konti, der ønskes

anvendt som Nemkonti og specifikke konti. Digitaliserings-

styrelsen har på Nemkonto.dk fastlagt, at betalingsmodta-

geren skal kunne oplyse kontonummeret for indenlandske

konti, der ønskes anvendt som Nemkonti og specifikke kon-

ti. Ved betalingsmodtagerens indberetning af udenlandske

konti som Nemkonti og specifikke konti skal der oplyses

1) IBAN-nummer, 2) BIC/SWIFT-kode, 3) bankens navn,

4) bankens adresse, 5) by, 6) postnummer, 7) land og 8)

bankkontoens valuta. Hvis kontoen ikke er identificeret med

et IBAN-nummer, skal kontoens kontonummer og bankko-

de/routing nummer oplyses i stedet for.

Det foreslås, at der som

stk. 1

indsættes en bestemmelse,

hvorefter konti med en dansk eller internationalt anerkendt

kontoidentifikation, der føres i følgende institutter, kan anvi-

ses som Nemkonti eller ydelsesspecifikke konti:

1) Dansk pengeinstitut: En virksomhed, der har tilladelse

fra Finanstilsynet til at drive virksomhed som pengein-

stitut i henhold til lov om finansiel virksomhed.

2) Dansk betalings- eller e-pengeinstitut: En virksomhed,

der har tilladelse fra Finanstilsynet til at udøve aktivite-

ter som betalingsinstitut eller e-pengeinstitut i henhold

til lov om betalinger, og som er kontoførende udbyder

af betalingskonti.

3) EU-/EØS-kreditinstitut: En virksomhed, der har tilla-

delse fra et EU-/EØS-lands finansielle tilsynsmyndig-

hed til at udøve aktiviteter som kreditinstitut i henhold

til det pågældende EU-/EØS-lands nationale lovgiv-

ning, der implementerer Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv om adgang til at udøve virksomhed som

kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutters anven-

delse.

4) EU-/EØS-betalings- eller e-pengeinstitut: En virksom-

hed, der har tilladelse fra et EU-/EØS-lands finansielle

tilsynsmyndighed til at udøve aktiviteter som betalings-

eller e-pengeinstitut i henhold til det pågældende EU-/

EØS-lands national lovgivning, der implementerer Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv om betalingstje-

nester i det indre marked eller Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv om adgang til at optage og udøve virk-

somhed som udsteder af elektroniske penge og tilsyn

med en sådan virksomhed, og som er kontoførende

udbyder af betalingskonti.

5) Færøsk eller grønlandsk pengeinstitut: En virksomhed,

der har tilladelse fra Finanstilsynet til at drive virk-

somhed som pengeinstitut i henhold til anordning om

ikrafttræden for Færøerne af lov om finansiel virksom-

hed eller anordning om ikrafttræden for Grønland af

lov om finansiel virksomhed.

6) Færøsk betalings- eller e-pengeinstitut: En virksomhed,

der har tilladelse fra Finanstilsynet til at udøve aktivite-

ter som betalingsinstitut eller e-pengeinstitut i henhold

til anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om

betalinger, og som er kontoførende udbyder af beta-

lingskonti.

7) Tredjelandskreditinstitut: En virksomhed, der er etable-

ret i et land uden for EU/EØS, og som har tilladelse fra

det pågældende lands finansielle tilsynsmyndighed til

at udøve aktiviteter, der består i at tage imod indskud

fra offentligheden samt i at yde lån for egen regning,

der er tilknyttet konti, der føres af den pågældende

virksomhed i eget navn.

Den foreslåede bestemmelse medfører således, at betalings-

modtageren skal anvise en konto som Nemkonto eller ydel-

sesspecifik konto med en dansk eller internationalt aner-

kendt kontoidentifikation.

Det vil som hidtil være den enkelte betalingsmodtager, der

er ansvarlig for at udpege hvilken konto, der anvises som

Nemkonto eller ydelsesspecifik konto. Kontoen kan f.eks.

være en basal betalingskonto, en basal indlånskonto eller en

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

basal erhvervskonto. Det afgørende er, at offentlige udbeta-

lere kan gennemføre udbetalinger til kontoen.

Lovforslaget stiller ikke krav om, at betalingsmodtageren

selv er ejer af den konto, der anvises som Nemkonto eller

ydelsesspecifik konto, men der kan være anden lovgivning

eller andre forhold, der eksempelvis medfører, at en betaling

ikke kan gennemføres i tilfælde, hvor betalingsmodtageren

ikke selv ejer den anviste konto. Erfaringsmæssigt kan dette

især være tilfældet, når den anviste konto er udenlandsk.

En dansk anerkendt kontoidentifikation kan være konto- og

registreringsnummer, og en internationalt anerkendt kontoi-

dentifikation kan f.eks. være International Bank Account

Number (IBAN), Basic Bank Account Number (BBAN) og

Bank Identifier Code (BIC). Den foreslåede bestemmelse

gør det muligt for en offentlig udbetalers betalingsafviklen-

de institut at foretage en betalingstransaktion til det pågæl-

dende institut.

Med den foreslåede bestemmelse vil der ikke blive ændret

på, at oprettelse og vilkårene for en konto i et institut fortsat

vil være et privatretligt anliggende mellem den enkelte kun-

de og dennes institut.

Den foreslåede bestemmelse indeholder heller ikke regler,

som vil ændre eller supplere regler i den øvrige lovgivning

om forholdet imellem kunde og institut. Tilsvarende gælder

for så vidt angår de almindelige obligationsretlige princip-

per, som regulerer forholdet mellem den enkelte kunde og

det enkelte institut. Eksempelvis vil institutternes adgang

til at modregne i indlånskonti ikke udvides eller forringes

i kraft af den foreslåede ordning. Tilsvarende gælder, at de

almindelige regler om flytning, ophævelse og sletning m.v.

af konti finder anvendelse, også selvom der sker flytning,

ophævelse og sletning m.v. af en konto, som er anvist som

Nemkonto eller ydelsesspecifik konto.

Som hidtil vil den konto, der anvises som Nemkonto eller

ydelsesspecifik konto, kunne føres i et pengeinstitut eller

et udenlandsk kreditinstitut i såvel EU-/EØS-området som i

tredjelande. Desuden vil der med den foreslåede bestemmel-

se gives mulighed for at anvise konti, som føres i et konto-

førende betalings- og e-pengeinstitutter i Danmark, på Færø-

erne eller i EU-/EØS-området, som Nemkonti eller ydelses-

specifikke konti. Med muligheden for at kunne anvise konti

i såvel udenlandske kreditinstitutter som udenlandske beta-

lings- og e-pengeinstitutter overholdes EUF-traktatens prin-

cip om fri bevægelighed for tjenesteydelser. Formålet med

den foreslåede bestemmelse er desuden at gøre det let og

tilgængeligt for privatpersoner og juridiske enheder, der ikke

er bosat eller har registreret hjemsted i Danmark, at anvise

en konto i et institut i deres bopælsland eller hjemland som

Nemkonto, hvilket medvirker til, at offentlige udbetalere

kan gennemføre betalinger til betalingsmodtagere i udlandet

på en enkel og effektiv måde.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 1, vedrører danske

pengeinstitutter og omhandler muligheden for, at en beta-

lingsmodtager vil kunne anvise en konto i en virksomhed,

der har tilladelse som pengeinstitut efter § 7, stk. 1, 1.

pkt., i lov om finansiel virksomhed. Tilladelsen gives til

virksomheder, som udøver virksomhed, der består i fra of-

fentligheden at modtage indlån eller andre midler, der skal

tilbagebetales.

Den foreslåede bestemmelse vil således indebære, at beta-

lingsmodtagere som hidtil vil kunne anvise en konto i dan-

ske pengeinstitutter, herunder banker, sparekasser og andels-

kasser, som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 2, vedrører danske

betalings- og e-pengeinstitutter og omhandler muligheden

for, at en betalingsmodtager vil kunne anvise en konto i en

virksomhed, som har tilladelse henholdsvis som betalingsin-

stitut efter § 9 i lov om betalinger eller som e-pengeinstitut

efter § 8 i lov om betalinger, idet det dog vil være en forud-

sætning, at instituttet er kontoførende udbyder af betalings-

konti. Derimod vil der ikke kunne anvises en konto i en

virksomhed, som har en såkaldt begrænset tilladelse efter §

50 eller § 51 i lov om betalinger, som Nemkonto.

Det vil være nødvendigt at skulle opnå tilladelse som beta-

lingsinstitut for lovligt at kunne gennemføre betalingstjene-

ster, herunder betalingstransaktioner som efter bilag 1, nr. 3,

i lov om betalinger omfatter overførsler af midler fra en be-

talingskonto til en betalingskonto ført af betalingsinstituttet

selv eller ved en anden udbyder.

Efter § 3, stk. 1, i lov om betalinger kan en virksomhed

med tilladelse som e-pengeinstitut udbyde betalingstjenester

i henhold til bilag 1 i lov om betalinger, uden at skulle have

særskilt tilladelse som betalingsinstitut.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at betalingsmod-

tagere vil få mulighed for at kunne anvise en konto som

Nemkonto eller ydelsesspecifik konto i virksomheder, der

ikke har den fulde tilladelse som pengeinstitut efter lov om

finansiel virksomhed, men udfører betalingstjenester i form

af betalingstransaktioner efter lov om betalinger.

Den foreslåede bestemmelse indeholder et krav om, at beta-

lings- eller e-pengeinstituttet skal være kontoførende udby-

der af betalingskonti, så det er muligt for betalingsmodtage-

ren at foretage betalingstransaktioner i henhold til lov om

betalinger § 7, stk. 1, nr. 4, herunder at kunne indsætte,

overføre eller hæve midler fra betalingskontoen. Kontofø-

rende udbyder, betalingskonto og midler skal forstås i over-

ensstemmelse med definitionerne i lov om betalinger § 7,

stk. 1, nr. 9, 16 og 17.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 3, vedrører EU-/

EØS-baserede kreditinstitutter og omhandler muligheden

for, at en betalingsmodtager vil kunne anvise en konto i

en virksomhed, som er etableret i et andet EU-/EØS-land,

og som har tilladelse som kreditinstitut efter det pågældende

lands nationale lovgivning.

Den foreslåede bestemmelse vil således indebære, at beta-

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

lingsmodtagere som hidtil vil kunne anvise en konto som

Nemkonto eller ydelsesspecifik konto i EU-/EØS-kreditin-

stitutter, hvilket er den EU-/EØS-baserede pendant til de

danske pengeinstitutter. Det er derfor afgørende, at EU-/

EØS-kreditinstituttet har tilladelse efter national lovgivning,

som implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virk-

somhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter

anvendelse med senere ændringer (CRD), da dette sikrer, at

instituttet har opnået tilladelse ud fra vilkår svarende til et

dansk pengeinstitut, herunder også at være underlagt tilsyn

fra den kompetente tilsynsmyndighed i det pågældende EU-/

EØS-land.

Formålet er blandt andet at give de betalingsmodtagere, der

alene har en konto ved et kreditinstitut i et EU-/EØS-land,

muligheden for at anvise en konto som Nemkonto eller

ydelsesspecifik konto.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 4, vedrører EU-/

EØS-betalings- og e-pengeinstitutter og omhandler mulighe-

den for, at en betalingsmodtager kan anvise en konto i en

virksomhed i et andet EU-/EØS-land end Danmark, som har

tilladelse som henholdsvis betalings- eller e-pengeinstitut

efter national lovgivning som implementerer Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv 2015/2366/EU af 25. november

2015 om betalingstjenester i det indre marked med senere

ændringer (PSD2) eller Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv 2009/110/EF af 16. september 2009 om adgang til at

optage og udøve virksomhed som udsteder af elektroniske

penge og tilsyn med en sådan virksomhed med senere æn-

dringer (EMD).

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at betalingsmod-

tagerne vil få mulighed for at kunne anvise en konto som

Nemkonto eller ydelsesspecifik konto i et betalings- og e-

pengeinstitut i andre EU-/EØS-lande end Danmark.

Den foreslåede bestemmelse indeholder et krav om, at EU-/

EØS-betalings- eller e-pengeinstituttet skal være kontofø-

rende udbyder af betalingskonti, så det vil være muligt for

betalingsmodtageren at foretage betalingstransaktioner sva-

rende til betalingstransaktioner efter artikel 4, nr. 5, i Euro-

pa-Parlamentets og Rådets direktiv om betalingstjenester i

det indre marked herunder at kunne indsætte, overføre eller

hæve midler fra betalingskontoen. Betalingskonto, kontofø-

rende udbyder og midler skal forstås i overensstemmelse

med definitionerne i artikel 1, nr. 12, 17 og 25, i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv om betalingstjenester i det

indre marked.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 5, vedrører færøske

og grønlandske pengeinstitutter og omhandler muligheden

for, at en betalingsmodtager kan anvise en konto i en virk-

somhed, der henholdsvis har tilladelse som færøsk penge-

institut efter anordninger om ikrafttræden for Færøerne af

lov om finansiel virksomhed eller har tilladelse som grøn-

landsk pengeinstitut efter anordninger om ikrafttræden for

Grønland af lov om finansiel virksomhed. Lov om finansiel

virksomhed er sat i kraft for Færøerne ved anordning nr.

245 af 16. marts 2012, som senest ændret ved anordning

nr. 547 af 23. maj 2023, og sat i kraft for Grønland ved

anordning nr. 1252 af 15. december 2004, som senest ændret

ved anordning nr. 921 af 26. juni 2023.

En tilladelse som pengeinstitut efter anordning om ikraft-

træden for Færøerne af lov om finansiel virksomhed og

anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om finansiel

virksomhed er sidestillet med en tilladelse som dansk pen-

geinstitut efter lov om finansiel virksomhed, og Finanstilsy-

net er ligeledes kompetent tilsynsmyndighed for færøske og

grønlandske pengeinstitutter.

Betalingsmodtagere, som har en konto ved et færøsk eller

grønlandsk pengeinstitut, vil med den foreslåede bestem-

melse som hidtil have muligheden for at anvise denne konto

som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 6, vedrører færøske

betalings- og e-pengeinstitutter og omhandler muligheden

for, at en betalingsmodtager kan anvise en konto i en virk-

somhed, som har tilladelse henholdsvis som betalingsinstitut

efter § 9 i anordning for ikrafttræden for Færøerne af lov om

betalinger eller som e-pengeinstitut efter § 8 i anordning for

ikrafttræden for Færøerne af lov om betalinger, jf. anordning

nr. 1223 af 4. juni 2021 om ikrafttræden for Færøerne af lov

om betalinger.

En tilladelse som betalings- eller e-pengeinstitut efter anord-

ning om ikrafttræden for Færøerne af lov om betalinger er

fuldt ud sidestillet med en tilladelse som henholdsvis dansk

betalings- eller e-pengeinstitut efter lov om betalinger, og

Finanstilsynet er ligeledes kompetent tilsynsmyndighed for

færøske betalings- og e-pengeinstitutter.

Den foreslåede bestemmelse indeholder et krav om, at et

færøsk betalings- eller e-pengeinstitut skal være kontoføren-

de udbyder af betalingskonti, så det vil være muligt for beta-

lingsmodtageren at foretage betalingstransaktioner svarende

til betalingstransaktioner efter lov om betalinger § 7, stk. 1,

nr. 4, herunder at kunne indsætte, overføre eller hæve midler

fra betalingskontoen.

Den foreslåede bestemmelse vedrører færøske betalings- og

e-pengeinstitutter, da lov om betalinger er sat i kraft ved

kongelig anordning for Færøerne, men ikke for Grønland.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at betalingsmod-

tagerne vil få mulighed for at kunne anvise en konto i et

færøsk betalings- og e-pengeinstitut som Nemkonto eller

ydelsesspecifik konto.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 7, vedrører kreditin-

stitutter i tredjelande og omhandler muligheden for, at en

betalingsmodtager kan anvise en konto i et kreditinstitut fra

et tredjeland. Et tredjelandskreditinstitut er en pendant til

danske pengeinstitutter eller EU-/EØS-baserede kreditinsti-

tutter.

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at inkludere

kreditinstitutter uden for EU-/EØS-lande, som udgør tredje-

landes pendant til de danske pengeinstitutter. Det er derfor

afgørende, at tredjelandskreditinstituttet har tilladelse efter

national lovgivning, som svarer til Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang

til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn

med kreditinstitutter anvendelse (CRD), da dette sikrer, at

instituttet har opnået tilladelse ud fra vilkår svarende til et

dansk pengeinstitut eller et EU-/EØS-kreditinstitut, herunder

at instituttet er underlagt tilsyn fra den kompetente tilsyns-

myndighed i det pågældende tredjeland.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at betalingsmod-

tagere, som har en konto ved et kreditinstitut uden for EU-/

EØS-området, som hidtil vil have muligheden for at anvi-

se denne konto som Nemkonto eller ydelsesspecifik kon-

to. Dette vil eksempelvis være tilfældet for betalingsmodta-

gere, som har en konto i et kreditinstitut i Storbritannien

eller USA.

Det foreslås, at der som

stk. 2

indsættes en bestemmelse,

hvorefter ministeren for digitalisering kan fastsætte regler

om betingelser for, at konti, der føres i institutter omfattet af

stk. 1, kan anvendes som Nemkonti eller ydelsesspecifikke

konti. Endvidere kan ministeren fastsætte regler om, hvilke

kontotyper, der kan anvises som Nemkonti og ydelsesspeci-

fikke konti, og krav til hvilke kontoidentifikationer, en konto

skal have for at kunne anvises som Nemkonto eller ydelses-

specifik konto.

Med den foreslåede bestemmelse vil ministeren kunne fast-

sætte nye og tilpassede bestemmelser, som følger den dyna-

miske udvikling, der sker inden for området for de institutter

indeholdt i bestemmelsen samt de typer af konti, der kan

anvendes som Nemkonto, og kontoidentifikationen.

Den foreslåede bestemmelse giver også mulighed for, at

ministeren vil kunne tage højde for adaption af øvrig lovgiv-

ning, herunder dennes udvikling, og der sikres en løbende

mulighed for tilpasning af europæiske standarder samt bran-

che- og sektorspecifikationer. Eksempelvis vil der kunne

fastsættes regler om, at en konto, som føres i et sanktions-

ramt institut, ikke må anvises eller ikke kan opretholdes en

Nemkonto, herunder regler om hvornår en anvist konto kan

slettes som Nemkonto, f.eks. fordi den føres i et sanktions-

ramt institut.

Ministeren for digitalisering vil kunne fastsætte krav til de

institutter nævnt i stk. 1, for, at konti, der føres i de pågæl-

dende institutter, kan anvendes som Nemkonti eller ydelses-

specifikke konti. Disse krav vil bl.a. kunne være baseret

på anbefalinger fra Finanstilsynet, The Financial Action

Task Force (FATF) eller lignende anbefalinger fra danske

eller internationale organisationer, der beskæftiger sig med

bekæmpelse af hvidvask, terrorfinansiering, finansiering af

masseødelæggelsesvåben og anden økonomisk kriminalitet.

Ministeren vil også kunne fastsætte regler om, hvilke konto-

typer der vil kunne anvendes som Nemkonto eller ydelses-

specifik konto. Der vil eksempelvis kunne fastsættes regler

om, at der kun kan anvises betalingskonti eller indlånskonti

som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto. Ministeren vil

alternativt eller supplerende kunne fastsætte regler om, hvil-

ke tjenesteydelser der skal være knyttet til kontoen for, at

den kan anvises som Nemkonto eller ydelsesspecifik kon-

to. Dette vil være tjenesteydelser, som relaterer sig til, at

kontoen er egnet til at tjene som Nemkonto eller ydelsesspe-

cifik konto, eksempelvis at offentlige udbetalere kan foreta-

ge udbetalinger til kontoen.

Ministeren vil ligeledes kunne fastsætte regler om krav til,

hvilke kontoidentifikationer som en konto skal have for at

kunne anvendes som Nemkonto eller ydelsesspecifik kon-

to. Ved kontoidentifikationer forstås de oplysninger, der er

nødvendige for at identificere betalingsmodtagerens konto,

så betalingstransaktionen kan gennemføres. Det vil eksem-

pelvis kunne omfatte oplysninger såsom registrerings- og

kontonummer, International Bank Account Number (IBAN),

Basic Bank Account Number (BBAN) og Bank Identifier

Code (BIC).

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til § 6

Efter § 2, stk. 2, 2. pkt., i lov om offentlige betalinger

m.v. og § 22, stk. 1 og 2, 2. pkt., i Nemkontobekendtgørel-

sen har ændringer til en Nemkonto retsvirkning senest fra

den femte bankdag efter anmeldelsestidspunktet, som er det

tidspunkt, hvor den nye Nemkonto er registreret i Nemkon-

tosystemet. Det fremgår af bekendtgørelsens § 22, stk. 3,

1. pkt., at Nemkonti og specifikke konti, der af offentlige

myndigheder er anvist eller ændret på vegne af borgere eller

virksomheder, først registreres i Nemkontosystemet, når de

er aktiveret af vedkommende borger eller virksomhed. Ud-

betaling skal i disse tilfælde senest ske fra den femte bank-

dag efter aktiveringstidspunktet, jf. bekendtgørelsens § 22,

stk. 3, 2. pkt.

Det foreslås i

§ 6,

at der indsættes en bestemmelse, hvoref-

ter en betalingsmodtagers anvisning, ændring eller sletning

af en konto til Nemkontosystemet senest har virkning for

betalinger, der er til disposition på betalingsmodtagerens

konto den femte bankdag efter, at kontoen er registreret som

aktiv eller ophørt Nemkonto eller ydelsesspecifik konto i

Nemkontosystemet. For betalinger til udenlandske konti kan

virkningstidspunkt dog være senere end den femte bankdag,

efter at kontoen er registreret som aktiv eller ophørt, som

følge af at den samlede ekspeditionstid for udenlandske be-

talinger kan være længere.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at indberettede

Nemkonti eller ydelsesspecifikke konti vil kunne have virk-

ning før den femte bankdag efter registreringen af kontoen

som aktiv eller ophørt Nemkonto eller ydelsesspecifik kon-

to i Nemkontosystemet, men den vil efter den foreslåede

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

bestemmelse senest have virkning for betalinger, der er

til disposition på betalingsmodtagerens konto den femte

bankdag efter, at kontoen er registreret som aktiv eller op-

hørt Nemkonto eller ydelsesspecifik konto i Nemkontosyste-

met. Da den samlede ekspeditionstid for udenlandske beta-

linger kan være længere end for indenlandske betalinger,

kan virkningstidspunktet for betalinger til udenlandske konti

være senere end den femte bankdag.

Baggrunden for, at registreringen af en Nemkonto eller ydel-

sesspecifik konto som aktiv eller ophørt i Nemkontosyste-

met først med sikkerhed vil have virkning for udbetalinger

fra den femte bankdag efter registreringen, er, at der vil

kunne gå op til fire bankdage, fra en betalingsordre tilføjes

kontooplysninger i Nemkontosystemet, frem til at en udbe-

taling overføres til den pågældende konto. Især i forbindelse

med et månedsskifte, hvor der vil blive foretaget mange ud-

betalinger af eksempelvis løn og pension, vil der være behov

for, at en betalingsordre i god tid tilføjes kontooplysninger

for at sikre, at alle betalinger kan gennemføres rettidigt.

Det betyder, at en registrering af en konto som aktiv eller

ophørt vil kunne anvendes ved udbetalinger via Nemkonto-

systemet umiddelbart efter registreringen, men at betalings-

modtageren først med sikkerhed vil kunne forvente, at re-

gistreringen anvendes ved udbetalinger via Nemkontosyste-

met fra den femte bankdag, efter kontoen er registreret som

aktiv eller ophørt. Det vil altså kunne forekomme, at der

udbetales til den hidtidige Nemkonto eller ydelsesspecifikke

konto i op til fire dage, efter den nye konto er registreret

som aktiv, eller den hidtidige konto er registreret som op-

hørt. Da den samlede ekspeditionstid for udenlandske beta-

linger kan være længere end for indenlandske betalinger kan

virkningstidspunkt for betalinger til udenlandske konti som

nævnt være senere end den femte bankdag.

Ved »bankdag« skal i den foreslåede bestemmelse forstås

en dag, hvor en bank er åben, dvs. en almindelig hverdag,

medmindre der er helligdag eller banklukkedag. Hvis en

konto eksempelvis registreres som aktiv Nemkonto i Nem-

kontosystemet på en mandag, vil den således senest have

virkning fra den efterfølgende mandag. Hvis en konto regi-

streres som aktiv Nemkonto i Nemkontosystemet en fredag,

en lørdag eller en søndag, vil den have virkning senest den

efterfølgende fredag.

Når en Nemkonto eller ydelsesspecifik konto skal være re-

gistreret som aktiv i Nemkontosystemet, tages der højde

for, at nogle anvisninger og ændringer af konti vil blive regi-

streret i Nemkontosystemet umiddelbart efter, indberetning

heraf er gennemført, hvorved den pågældende Nemkonto

eller ydelsesspecifikke konto vil være aktiv med det samme,

mens andre indberetninger kræver, at der gennemføres en

korrekt aktiveringsproces før, at den pågældende Nemkonto

eller ydelsesspecifikke konto registreres som aktiv i Nem-

kontosystemet. I forhold til aktiveringsprocessen henvises til

bemærkningerne til det foreslåede § 7, stk. 1.

Når en Nemkonto eller ydelsesspecifik konto slettes i Nem-

kontosystemet, registreres den pågældende Nemkonto eller

ydelsesspecifikke konto som ophørt umiddelbart efter, at

indberetningen af sletningen til Nemkontosystemet er fore-

taget.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til § 7

Det følger af §§ 23 og 24 i Nemkontobekendtgørelsen, hvor-

dan og hvortil en betalingsmodtager anviser, ændrer eller

sletter en Nemkonto eller ydelsesspecifik konto. Det følger

af bekendtgørelsens § 22, stk. 3, at Nemkonti og specifikke

konti, der af offentlige myndigheder er anvist eller ændret

på vegne af borgere eller virksomheder, først registreres

i Nemkontosystemet, når de er aktiveret af vedkommende

borger eller virksomhed.

Det foreslås, at der som

stk. 1

indsættes en bestemmelse,

hvorefter ministeren for digitalisering fastsætter regler om,

hvordan og hvortil en betalingsmodtager kan anvise, ændre

eller slette en konto som Nemkonto eller ydelsesspecifik

konto, herunder kan der fastsættes krav om, at anviste eller

ændrede konti i visse tilfælde skal aktiveres af betalings-

modtageren for at blive registreret som Nemkonto eller

ydelsesspecifik konto i Nemkontosystemet.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at alle

betalingsmodtagere på mindst en måde kan anvise, ændre og

slette en konto som Nemkonto. Det forudsættes således, at

der administrativt vil blive fastsat regler om forskellige må-

der, hvorpå betalingsmodtagere kan anvise, ændre og slette

en konto som Nemkonto, og at disse måder løbende vil kun-

ne justeres eller ændres i takt med teknologiske udvikling

m.v.

Ved »anvise« forstås i den foreslåede bestemmelse beta-

lingsmodtagerens udpegning af den konto, betalingsmodta-

geren ønsker som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto, jf.

lovforslagets § 1, nr. 8.

Ved »ændre« forstås i den foreslåede bestemmelse beta-

lingsmodtagerens ændring af den konto, der er registreret

som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto i Nemkontosy-

stemet.

Ved »slette« forstås i den foreslåede bestemmelse beta-

lingsmodtagerens sletning af den konto, der er registreret

som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto i Nemkontosy-

stemet. Det betyder, at kontoen registreres som ophørt i

Nemkontosystemet og dermed ikke længere vil blive an-

vendt som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse forventes an-

vendt til at fastsætte regler om, at indberetninger til Nem-

kontosystemet kan ske enten via det kontoførende institut,

såfremt instituttet har påtaget sig eller er pålagt forpligtelser

til offentlig tjeneste efter regler udstedt i medfør af lovfor-

slagets § 20, via offentlige udbetalere omfattet af regler ud-

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

stedt i medfør af lovforslagets § 10, stk. 2 eller via Nemkon-

tosupporten. Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat

regler om, at privatpersoner vil kunne indberette en Nem-

konto til Nemkontosystemet via en digital selvbetjeningsløs-

ning. Dette svarer til de indberetningsmåder, der eksisterer i

dag.

Det forventes således, at der vil blive fastsat regler, hvor-

efter betalingsmodtagere vil kunne anvise eller ændre en

konto som Nemkonto i Nemkontosystemet ved henvendelse

til det institut, som fører den konto, der skal indberettes

som Nemkonto til Nemkontosystemet, såfremt instituttet har

påtaget sig eller er pålagt forpligtelser til offentlig tjeneste

efter regler, der er fastsat i medfør af bemyndigelsesbestem-

melsen i lovforslagets § 20.

Det forventes herudover, at der vil blive fastsat regler, hvor-

efter det vil være muligt for betalingsmodtagere at anvise,

ændre eller slette en Nemkonto samt en ydelsesspecifik kon-

to i Nemkontosystemet ved henvendelse til den offentlige

udbetaler, som skal forestå en udbetaling til betalingsmodta-

geren. Det forventes herudover, at ministeren for digitalise-

ring vil kunne fastsætte regler om, at betalingsmodtagere

generelt kan anvise, ændre eller slette en Nemkonto til Nem-

kontosystemet via visse offentlige udbetalere, som eksem-

pelvis betalingsmodtagerens hjemkommune. Der vil kunne

fastsættes regler om, at den offentlige udbetaler vil kunne

henvise betalingsmodtagere til at henvende sig til det kon-

toførende institut for at få kontoen anvist som Nemkonto,

hvis den konto, som betalingsmodtageren vil anvise som sin

Nemkonto, føres i et institut, der har påtaget sig eller er

pålagt forpligtelser til offentlig tjeneste efter regler, der er

fastsat i medfør af lovforslagets § 20.

Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat regler, hvor-

efter betalingsmodtagere kan anvise, ændre eller slette en

Nemkonto i Nemkontosystemet ved henvendelse til Nem-

kontosupporten. Nemkontosupporten vil være et tilbud, hvor

privatpersoner og juridiske enheder kan henvende sig for

at foretage anvisning, ændring eller sletning af en Nemkon-

to. Med den foreslåede bestemmelse vil Nemkontosupporten

blive varetaget af Digitaliseringsstyrelsen, der som systeme-

jer vil skulle forvalte Nemkontosystemet. Digitaliseringssty-

relsen kan dog udpege en offentlig myndighed eller juridisk

enhed til at varetage opgaven helt eller delvist, jf. det fore-

slåede § 21, stk. 3. Der vil kunne fastsættes regler om, at

Nemkontosupporten vil kunne henvise betalingsmodtagere

til at henvende sig til det kontoførende institut for at få kon-

toen anvist som Nemkonto, hvis den konto, som betalings-

modtageren vil anvise som sin Nemkonto, føres i et institut,

der har påtaget sig eller er pålagt forpligtelser til offentlig

tjeneste efter regler, der er fastsat i medfør af lovforslagets §

20.

Det forventes herudover, at der vil blive fastsat regler, hvor-

efter privatpersoner vil kunne anvise, ændre eller slette en

Nemkonto samt ændre eller slette en ulåst ydelsesspecifik

konto i Nemkontosystemet via en digital selvbetjeningsløs-

ning. Den digitale selvbetjeningsløsning vil som hidtil blive

stillet til rådighed af Digitaliseringsstyrelsen, der som syste-

mejer vil skulle forvalte Nemkontosystemet, jf. den foreslå-

ede § 21 og bemærkningerne hertil.

Fuldmagtshavere og værger vil som hidtil kunne anvise,

ændre eller slette en Nemkonto eller ulåst ydelsesspecifik

konto, for fuldmagtsgiver eller personen under værgemål,

ved henvendelse til et institut omfattet af regler fastsat i

medfør af lovforslagets § 20, til Nemkontosupporten eller

den offentlige udbetaler, der skal forestå udbetalingen i

overensstemmelse med de ovennævnte regler, der forventes

udstedt om indberetning af anvisning, ændring og sletning

af konti. På sigt forventes det, at fuldmagtshavere og vær-

ger vil kunne anvende Nemkontosystemets selvbetjenings-

løsning, når det bliver muligt at anvende digitale fuldmagter.

Ministeren for digitalisering vil bl.a. med den foreslåede

bestemmelse kunne udstede regler om krav til, at anviste

og ændrede konti i visse tilfælde skal aktiveres af betalings-

modtageren for at blive registreret som aktive i Nemkonto-

systemet.

Det forventes, at bemyndigelsen vil blive anvendt til admi-

nistrativt at fastsætte regler om, at når en betalingsmodtager

foretager indberetning om anvisning eller ændring af en

konto ved henvendelse til en offentlig udbetaler, Nemkonto-

supporten eller via den digitale selvbetjeningsløsning, vil

der skulle gennemføres en aktiveringsproces, før anvisnin-

gen eller ændringen registreres som aktiv i Nemkontosyste-

met.

Formålet med aktiveringsprocessen vil være at sikre korrek-

te kontooplysninger i Nemkontosystemet og at medvirke

til at forebygge uberettiget anvisning eller ændring af kon-

ti f.eks. på baggrund af svindel. Aktiveringsprocessen vil

således øge sikkerheden i Nemkontosystemet og er også

påkrævet i det eksisterende Nemkontosystem.

Aktiveringsprocessen forventes at indebære, at de indberet-

tede kontooplysninger foreløbigt gemmes særskilt i Nem-

kontosystemet, hvor de afventer betalingsmodtagerens ak-

tivering. En indberettet konto vil således først blive regi-

streret som en aktiv Nemkonto i Nemkontosystemet, når

aktiveringsprocessen er gennemført. Aktiveringsprocessen

forventes at indebære, at Digitaliseringsstyrelsen sender et

brev med fysisk post til betalingsmodtageren med en pin-

kode, der skal indtastes pr. telefon. Den forventede aktive-

ringsproces indebærer således, at der vil være en tidsmæs-

sig forskydning mellem indberetningen af kontooplysninger

og modtagelse af aktiveringskoden for at højne sikkerhe-

den. Denne aktiveringsproces anvendes i det eksisterende

Nemkontosystem. Når aktiveringsprocessen er gennemført,

vil de indberettede kontooplysninger blive registreret i Nem-

kontosystemet.

Ved en værges anvisning af en Nemkonto, på vegne af den

privatperson, der er underlagt værgemål, vil aktiveringsbre-

vet jf. aktiveringsprocessen blive sendt til værgens adres-

se, med undtagelse af forældremyndighedsindehavere. Dette

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

forudsætter, at værgemålet er registreret i CPR-registret. Ved

en fuldmagtshavers anvisning af en Nemkonto, på vegne af

den privatperson, der har givet fuldmagt, sendes aktiverings-

brevet til privatpersonens, altså fuldmagtsgivers adresse, da

fuldmagtsforhold ikke systemunderstøttes i dag. Hvis fuld-

magtsforhold systemunderstøttes på længere sigt i det nye

Nemkontosystem, skal det afklares, hvordan aktiveringspro-

cessen tilrettelægges mest hensigtsmæssigt.

Ministeren for digitalisering vil også kunne fastsætte regler

om andre former for aktiveringsprocesser, herunder eksem-

pelvis mulighed for, at der kan ske digital aktivering af

indberetninger til Nemkontosystemet, f.eks. ved anvendelse

af MitID eller anden elektronisk ID. Aktiveringsprocesser

og reglerne herom vil kunne justeres og ændres, så de følger

den teknologiske udvikling og ændringer i svindelscenarier-

ne.

Der vil også administrativt kunne fastsættes regler om, at

den sædvanlige aktiveringsproces i forbindelse med anvis-

ningen af en Nemkonto eller en ydelsesspecifik konto i

særlige tilfælde vil kunne fraviges ved betalingsmodtagerens

anvisning eller ændring af en Nemkonto via en offentlig

udbetaler. Det vil eksempelvis kunne være tilfældet, hvor

betalingsmodtageren ikke har adgang til sin fysiske postkas-

se på egen adresse, således at betalingsmodtageren ikke har

mulighed for at aktivere kontoen i Nemkontosystemet via

den foreskrevne sædvanlige aktiveringsproces. Det vil f.eks.

kunne være tilfældet, hvor der er dokumentation for, at be-

talingsmodtageren ikke kan befinde sig på sin folkeregister-

adresse, f.eks. fordi den pågældende er indlagt på et hospital

i en længere periode eller er varetægtsfængslet. Tilsvarende

vil den sædvanlige aktiveringsproces kunne fraviges, hvis

betalingsmodtageren lever i hjemløshed eller uden fast bo-

pæl. Hvis der bliver fastsat regler om, at den offentlige

udbetaler kan fravige den sædvanlige aktiveringsproces, for-

ventes det også, at der vil blive fastsat regler om, at den

offentlige udbetaler i stedet vil skulle iagttage en alternativ

aktiveringsproces, som kan bestå i passende kontrolforan-

staltninger, der giver en tilsvarende sikkerhed for indberet-

ningens rigtighed.

Det forventes indtil videre ikke, at der vil blive fastsat regler

om, at indberetning om anvisning eller ændring af en kon-

to som Nemkonto i Nemkontosystemet via betalingsmodta-

gerens kontoførende institut vil blive underlagt en efterføl-

gende aktiveringsproces. Dette skyldes, at de pågældende

institutter efter hvidvasklovgivningen bl.a. er forpligtede til

at gennemføre en kundekendskabsprocedure, hvilket inde-

bærer, at institutterne skal indhente identitetsoplysninger fra

kunden samt kontrollere disse oplysninger på grundlag af

dokumenter, data eller oplysninger indhentet fra en pålide-

lig og uafhængig kilde. Denne kundekendskabsprocedure

vurderes for nuværende at kunne træde i stedet for en ak-

tiveringsproces og give en tilsvarende sikkerhed for indbe-

retningens rigtighed, om end det ikke kan udelukkes, at

indberetningerne fra visse eller alle institutter på sigt kan

blive omfattet af en aktiveringsproces.

Det foreslås i

stk. 2,

at ministeren for digitalisering kan fast-

sætte regler om, hvornår en Nemkonto eller ydelsesspecifik

konto kan slettes af Digitaliseringsstyrelsen i Nemkontosy-

stemet.

Med den foreslåede bestemmelse bemyndiges ministeren for

digitalisering til at kunne fastsætte regler om, hvornår en

Nemkonto eller ydelsesspecifik konto kan slettes af Digitali-

seringsstyrelsen i Nemkontosystemet. Dvs. at Nemkontoen

eller den ydelsesspecifikke konto registreres som ophørt i

Nemkontosystemet, hvilket medfører, at kontoen ikke læn-

gere anvendes som Nemkonto eller ydelsesspecifik konto.

Bemyndigelsen vil kunne benyttes til at fastsætte regler om,

at Digitaliseringsstyrelsen eksempelvis kan slette en anvist

konto på et nærmere fastsat tidspunkt efter en privatpersons

død, en juridisk enheds konkurs eller ophør eller hvis der

ikke er foretaget betalinger til en Nemkonto eller ydelses-

specifik konto i en årrække.

Sletningen vil kunne ske, når skifteretten har afsluttet boet

efter en afdød, når skifteretten har afsluttet bobehandlingen

vedrørende et selskab, der er erklæret konkurs, den juridiske

enhed er tvangsopløst, likvidation er indtrådt, eller det på

anden måde endeligt er fastslået, at den juridiske enhed

er ophørt med at eksistere. Det foreslås, at hvis en fysisk

person, der som arbejdsgiver eller selvstændig erhvervsdri-

vende er tildelt et CVR-nummer, erklæres konkurs, slettes

oplysningen om den pågældendes Nemkonto som juridisk

enhed i Nemkontosystemet. Vedkommende vil imidlertid

typisk også være registreret som privatperson. Oplysningen

om den Nemkonto, vedkommende har anvist som privatper-

son, vil imidlertid ikke skulle slettes, da vedkommende har

brug for denne konto til andre fremtidige aktiviteter. Det

forudsættes, at der kan etableres en løsning, hvor Digitalise-

ringsstyrelsen kan få oplysninger om, hvornår ovenstående

forhold er indtrådt.

Hvis dette ikke kan etableres, kan en fast frist for sletning

fastsættes, således at oplysningen om en anvist konto slettes

senest 3 år efter en privatpersons død, en juridisk enheds

ophør eller en fysisk person, der som arbejdsgiver eller selv-

stændig erhvervsdrivende er tildelt et CVR-nummer, erklæ-

res konkurs.

Bemyndigelsen vil også kunne benyttes til at fastsætte regler

om, at en anvist konto slettes i Nemkontosystemet, når den

ikke har været anvendt i en årrække, eller at en anvist konto

kan slettes i Nemkontosystemet, på baggrund af oplysninger

fra det kontoførende institut om, at den pågældende konto er

lukket.

Det bemærkes, at Digitaliseringsstyrelsens sletning vil ha-

ve samme virkning, som når en betalingsmodtager sletter

en Nemkonto eller ydelsesspecifik konto, dvs. at kontoen

registreres som ophørt i Nemkontosystemet, hvorefter den

ikke længere benyttes som Nemkonto eller ydelsesspecifik

konto. Endelig sletning af oplysninger i Nemkontosystemet

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

beskrives i pkt. 2.10.2.4 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger samt bemærkningerne til lovforslagets § 24, stk. 4.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til § 8

De offentlige udbetalere, som skal tilsluttes og anvende

Nemkontosystemet til udbetalinger, fremgår af § 12 i lov

om offentlige betalinger m.v. og af § 7, stk. 1, i Nemkonto-

bekendtgørelsen.

Det fremgår af § 7, stk. 2, i Nemkontobekendtgørelsen,

at ministeren for digitalisering efter drøftelse med Folketin-

gets ledelse og rigsrevisor kan bestemme, at Folketinget

og institutioner under Folketinget omfattes af bekendtgørel-

sen. Det er således bestemt, at Folketinget, Folketingets

Ombudsmand og Rigsrevisionen er omfattet af bekendtgø-

relsens regler om anvendelse af Nemkonto.

Det foreslås, at der som

stk. 1

indsættes en bestemmelse,

hvorefter der ved offentlige udbetalere forstås:

1) Myndigheder inden for den offentlige forvaltning.

2) Domstolene.

3) Institutioner, foreninger, fonde m.v., hvis udgifter eller

regnskabsmæssige underskud dækkes ved statstilskud

eller ved bidrag, afgift eller anden indtægt i henhold til

lov.

4) Institutioner, foreninger, fonde m.v., som modtager ka-

pitalindskud, tilskud, lån, garanti eller anden støtte fra

staten eller en institution m.v., som er omfattet af nr. 3,

såfremt kapitalindskuddet m.v. har væsentlig betydning

for modtageren.

5) Selvejende institutioner, hvis driftsbudget er optaget på

bevillingslov.

6) Selvejende institutioner m.v., som en kommune eller

region har indgået driftsoverenskomst med.

Med den foreslåede bestemmelse vil »offentlige udbetalere«

omfatte de samme juridiske enheder, som i dag er tilsluttet

eller kan tilsluttes Nemkontosystemet som offentlige myn-

digheder.

Med den foreslåede nr. 1, vil offentlige udbetalere omfat-

te myndigheder inden for den offentlige forvaltning. Ved

»myndigheder inden for den offentlige forvaltning« sigtes til

forvaltningsrettens sædvanlige myndighedsbegreb, dvs. en

afgrænsning, som svarer til de myndigheder, der er omfattet

af offentligheds- og forvaltningsloven.

Bestemmelsen vil således omfatte al virksomhed udøvet

af alle forvaltningsmyndigheder, uanset om de tilhører den

statslige, regionale eller kommunale forvaltning, og uanset

om der er tale om almindelige forvaltningsmyndigheder,

særlige nævn eller råd, eller særlige forvaltningsenheder,

f.eks. Nationalbanken eller § 60-selskab i kommunestyrel-

sesloven. Begrebet omfatter også administrative organer,

selv om de betegner sig som »retter«, f.eks. Landsskatteret-

ten.

Med den foreslåede nr. 2, vil offentlige udbetalere omfatte

domstolene. Ved »domstolene« forstås de almindelige dom-

stole som Højesteret, landsretterne, byretterne og Sø- og

Handelsretten og de specielle retter, som f.eks. Arbejdsret-

ten, boligretterne og Tjenestemandsretten.

Med den foreslåede nr. 3, vil offentlige udbetalere omfatte

institutioner, foreninger, fonde m.v., hvis udgifter eller regn-

skabsmæssige underskud dækkes ved statstilskud eller ved

bidrag, afgift eller anden indtægt i henhold til lov. Det vil

eksempelvis omfatte a-kasser.

Med den foreslåede nr. 4, vil offentlige udbetalere omfatte

institutioner, foreninger, fonde m.v., som modtager kapita-

lindskud, tilskud, lån, garanti eller anden støtte fra staten

eller en institution m.v., som er omfattet af det foreslåede §

8, stk. 1, nr. 3, såfremt kapitalindskuddet m.v. har væsentlig

betydning for modtageren.

Det er Digitaliseringsministeriets vurdering, at det er hen-

sigtsmæssigt, at de pågældende institutioner, foreninger,

fonde m.v. fortsat omfattes af ordningen om Nemkonto, og

at den effektivisering, som Nemkontosystemet indebærer for

offentlige myndigheder, tilsvarende kan gennemføres for in-

stitutioner, der kan omfattes af de statslige regnskabsregler,

jf. § 2, stk. 2, i lov nr. 131 af 28. marts 1984 om statens

regnskabsvæsen med senere ændring. Afgrænsning i stk. 1,

nr. 3 og 4, foreslås således at være den samme som i lov

nr. 321 af 26. juni 1975 om revisionen af statens regnskaber

m.m.

Med de foreslåede nr. 5 og 6, vil offentlige udbetalere om-

fatte selvejende og private institutioner, som en kommune

har indgået driftsoverenskomst med, og selvejende instituti-

oner m.v., der modtager dækning for udgifter eller anden

støtte fra staten. Disse institutioner omfattes af begrebet,

da de i praksis er at betragte som almindelige kommunale

institutioner, og de bør derfor have adgang til at anvende

Nemkontosystemet.

Det foreslås, at der som

stk. 2

indsættes en bestemmelse,

hvorefter ministeren for digitalisering efter anmodning fra

hver af Folketingets institutioners ledelser kan bestemme, at

Folketinget og institutioner under Folketinget er offentlige

udbetalere.

Med den foreslåede ordning, vil ministeren for digitalisering

således efter anmodning fra hver af Folketingets institutio-

ners ledelser kunne bestemme, at Folketinget og institutio-

ner under Folketinget vil skulle omfattes af begrebet offent-

lige udbetalere. Ved institutioner under Folketinget forstås

Folketingets Ombudsmand, Statsrevisorerne og Rigsrevisio-

nen. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Folketinget

og institutioner under Folketinget vil være omfattet af lov-

forslagets regler for offentlige udbetalere, når ministeren

for digitalisering har bestemt, at Folketinget og institutioner

under Folketinget er offentlige udbetalere.

De enkelte ledelser for Folketingets institutioner vil hver

især kunne anmode ministeren for digitalisering om at være

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

offentlig udbetaler, og ministeren vil kunne beslutte for hver

anmodning og individuelt for hhv. Folketinget og hver af in-

stitutionerne under Folketinget, at de er offentlige udbetalere

i henhold til dette lovforslag.

Det vil med den foreslåede bestemmelse blive muligt at

videreføre den gældende ordning, hvor Folketinget, Folke-

tingets Ombudsmand, Statsrevisorerne og Rigsrevisionen er

tilsluttet til og anvender Nemkontosystemet til at foretage

betalinger.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til § 9

Efter § 12, stk. 4, i lov om offentlige betalinger m.v. har

visse selvejende institutioner og fonde m.v. ikke pligt til

at anvende Nemkontosystemet i det omfang, der i anden

lovgivning er regler om betalingsforvaltning, som ikke er

forenelige med loven eller regler fastsat efter loven. Efter §

12, stk. 5, kan vedkommende kommune eller region undtage

selvejende institutioner som nævnt i § 12, stk. 2, fra bestem-

melserne i §§ 1-7, og efter § 12, stk. 6, kan vedkommende

minister efter forhandling med finansministeren undtage in-

stitutioner, foreninger og fonde m.v. som nævnt i § 12, stk.

3, fra bestemmelserne i §§ 1-8.

Det foreslås, at der som

stk. 1

indsættes en bestemmelse,

hvorefter offentlige udbetalere omfattet af § 8 ikke er om-

fattet af lovens bestemmelser i det omfang, andet følger af

anden lovgivning.

Med den foreslåede bestemmelse vil offentlige udbetalere

derfor ikke skulle omfattes af lovens bestemmelser i det

omfang, andet følger af anden lovgivning, da det ikke er

hensigten, at den foreslåede ordning om Nemkonto skal

træde i stedet for eventuel anden lovgivning om betalings-

forvaltning, som offentlige udbetalere er underlagt.

I det omfang der findes anden lovgivning, som regulerer,

hvordan visse offentlige udbetalere generelt skal foretage

betalinger, medfører den foreslåede bestemmelse, at disse

offentlige udbetalere ikke vil være omfattet af lovforslagets

bestemmelser og dermed ikke skal benytte Nemkontosyste-

met til at foretage betalinger.

Vedrører anden lovgivning, hvordan offentlige udbetalere

skal foretage bestemte typer af betalinger på en bestemt

måde, vil undtagelsen fra at skulle anvende Nemkontosyste-

met til disse betalingstyper følge af lovforslagets § 12, stk.

3. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 12,

stk. 3.

Det foreslås, at der som

stk. 2

indsættes en bestemmelse,

hvorefter vedkommende kommune eller region kan beslutte,

at §§ 10-16 og regler fastsat i medfør heraf ikke finder

anvendelse på en offentlig udbetaler omfattet af § 8, stk. 1,

nr. 6.

Med den foreslåede bestemmelse vil det være muligt for

kommuner og regioner at beslutte, at selvejende institutio-

ner m.v., som en kommune eller region har indgået drifts-

overenskomst med, ikke skal anvende Nemkontosystemet

som offentlig udbetaler. Det forudsættes, at kommunerne og

regionerne kun anvender den foreslåede bestemmelse, når

der er et sagligt og proportionalt grundlag for at undtage

den pågældende selvejende institution. Det vil eksempelvis

kunne være tilfældet, hvis omkostningerne forbundet med

tilpasning af den selvejende institutions it-systemer klart

overstiger behovet for anvendelse af Nemkontosystemet til

at gennemføre enkelte udbetalinger.

Hvis en offentlig udbetaler på denne måde undtages fra

pligten til at anvende Nemkontosystemet til at gennemføre

udbetalinger til betalingsmodtagere, vil den pågældende of-

fentlige udbetaler ikke længere kunne anvende Nemkonto-

systemet til at gennemføre betalingsordrer. I disse tilfælde

vil den offentlige udbetaler i stedet have mulighed for at

benytte sig af en privat kontoformidler til at forestå kon-

toopslag i Nemkontosystemet og selv have ansvaret for at

sikre en efterfølgende kontooverførsel, jf. den foreslåede §

17. I givet fald vil reglerne for private udbetalere i § 17

og regler fastsat i medfør heraf finde anvendelse og ikke

reglerne i kapitel 3 eller regler fastsæt i medfør heraf. Of-

fentlige udbetalere, som undtages fra pligten til at anvende

Nemkontosystemet, kan også gennemføre udbetalinger helt

uden om Nemkontosystemet.

En offentlig udbetaler, som af en kommune eller region

bliver undtaget fra pligten til at anvende Nemkontosystemet

efter den foreslåede bestemmelse, vil fortsat skulle anvise en

konto som Nemkonto, hvis de er omfattet af den foreslåede

§ 3. Med andre ord vil den offentlige udbetaler fortsat så

vidt muligt selv skulle have en Nemkonto.

Det foreslås, at der som

stk. 3

indsættes en bestemmelse,

hvorefter vedkommende minister kan efter forhandling med

ministeren for digitalisering fastsætte regler om, at §§ 10-16

og regler fastsat i medfør heraf ikke finder anvendelse på en

eller flere offentlige udbetalere omfattet af § 8, stk. 1, nr. 3

og 4.

Med den foreslåede bestemmelse vil det være muligt for

vedkommende ministerie efter forhandling med ministeren

for digitalisering at fastsætte regler om, at institutioner, for-

eninger, fonde m.v., hvis udgifter eller regnskabsmæssige

underskud dækkes ved statstilskud eller ved bidrag, afgift

eller anden indtægt i henhold til lov, ikke skal tilsluttes til og

anvende Nemkontosystemet som offentlig udbetaler.

Tilsvarende kan vedkommende minister efter forhandling

med ministeren for digitalisering fastsætte regler om, at in-

stitutioner, foreninger, fonde m.v., som modtager kapitalind-

skud, tilskud, lån, garanti eller anden støtte fra staten eller

en institution m.v., hvis udgifter eller regnskabsmæssige un-

derskud dækkes ved statstilskud eller ved bidrag, afgift eller

anden indtægt i henhold til lov, såfremt kapitalindskuddet

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

m.v. har væsentlig betydning for modtageren, ikke skal an-

vende Nemkontosystemet som offentlig udbetaler.

Det bemærkes, at fastsættelse af sådanne regler i høj grad vil

bero på initiativ og vurdering fra vedkommende ressortmini-

ster.

Det forudsættes, at ministrene kun vil anvende den fore-

slåede bestemmelse, når der er et sagligt og proportionalt

grundlag for at undtage de pågældende institutioner m.v. Det

vil eksempelvis kunne være tilfældet, hvis omkostningerne

forbundet med tilpasning af institutionernes it-systemer klart

overstiger behovet for anvendelse af Nemkontosystemet til

at gennemføre enkelte udbetalinger.

Tilsvarende vil det kunne være tilfældet for mindre selve-

jende institutioner med begrænset betalingsvolumen og/eller

begrænset systemunderstøttelse af økonomi- og regnskabs-

funktionerne, såsom undervisningsinstitutioner efter lov om

friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler

og frie fagskoler, lov om forberedende grunduddannelse og

lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser. Ek-

sempler på institutioner af tilsvarende karakter kan findes

inden for andre ressortområder.

Hvis en eller flere offentlige udbetalere på denne måde

undtages fra pligten til at anvende Nemkontosystemet til at

gennemføre udbetalinger til betalingsmodtagere, vil den el-

ler de pågældende offentlige udbetalere ikke længere skulle

anvende Nemkontosystemet til at foretage betalinger. I disse

tilfælde vil den offentlige udbetaler i stedet have mulighed

for at benytte sig af en privat kontoformidler til at forestå

kontoopslag i Nemkontosystemet og selv have ansvaret for

at sikre en efterfølgende kontooverførsel, jf. den foreslåede

§ 17. I så fald vil reglerne for private udbetalere i § 17

og regler fastsat i medfør heraf finde anvendelse og ikke

reglerne i kapitel 3 eller regler fastsæt i medfør heraf. Of-

fentlige udbetalere, som undtages fra pligten til at anvende

Nemkontosystemet, kan dog også gennemføre udbetalinger

helt uden om Nemkontosystemet.

Offentlige udbetalere, som bliver undtaget fra pligten til

at anvende Nemkontosystemet efter regler fastsat i medfør

af stk. 3, vil fortsat skulle anvise en Nemkonto, hvis de

er omfattet af den foreslåede § 3. Med andre ord vil den

offentlige udbetaler fortsat så vidt muligt selv skulle anvise

en Nemkonto.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til § 10

Efter § 23, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., i Nemkontobekendtgørelsen

kan borgeren eller virksomheden ved henvendelse til en

offentlig myndighed, som borgeren eller virksomheden an-

søger om eller modtager betaling fra, anmode myndigheden

om at anvise, ændre eller slette vedkommendes Nemkonto.

Det foreslås, at der som

stk. 1

indsættes en bestemmelse,

hvorefter offentlige udbetalere på anmodning fra betalings-

modtagere kan indberette anvisning, ændring og sletning af

konti som Nemkonti i Nemkontosystemet.

Med den foreslåede bestemmelse vil offentlige udbetalere

også fremover kunne indberette anvisning, ændring eller

sletning af konti som Nemkonti i Nemkontosystemet på

anmodning fra en betalingsmodtager.

Det foreslås, at der som

stk. 2

indsættes en bestemmelse,

hvorefter ministeren for digitalisering kan fastsætte regler

om, hvilke offentlige udbetalere, som på anmodning fra be-

talingsmodtagere skal indberette anvisning, ændring og slet-

ning af konti som Nemkonti i Nemkontosystemet, herunder

undtagelser herfor samt regler om de offentlige udbetaleres

dokumentationskrav, administration af Nemkonti m.v.

Ved »indberetning« i den foreslåede bestemmelse forstås,

når en offentlig udbetaler registrerer en anvisning, ændring

eller sletning af en konto som Nemkonto i Nemkontosyste-

met. Det bemærkes, at der i medfør af den foreslåede be-

myndigelsesbestemmelse i § 7, stk. 1 vil kunne fastsættes

regler om, at betalingsmodtageren skal gennemføre en akti-

veringsproces, før en konto, der er indberettet af en offent-

lig udbetaler for betalingsmodtageren, registreres aktiv som

Nemkonto.

Med den foreslåede bestemmelse vil ministeren for digita-

lisering kunne fastsætte regler om, at offentlige udbetale-

re skal indberette anvisning, ændring og sletning af Nem-

konti for de betalingsmodtagere, som de udbetaler ydelser

til. Ministeren for digitalisering vil med den foreslåede be-

myndigelsesbestemmelse også kunne fastsætte regler om,

at nærmere angivne offentlige udbetalere vil skulle bistå

alle betalingsmodtagere med indberetning af anvisning, æn-

dring eller sletning af Nemkonto. Der vil således kunne

fastsættes regler om, at f.eks. kommunerne vil skulle bistå

betalingsmodtagere med indberetning af anvisning, ændring

eller sletning af Nemkonto uanset om de udbetaler ydelser

til de pågældende betalingsmodtagere.

Desuden vil ministeren for digitalisering kunne fastsætte

regler om, at der kan være undtagelser for, hvornår de

offentlige udbetalere skal bistå betalingsmodtagere med ind-

beretning af anvisning, ændring eller sletning af Nemkon-

to. Det kan eksempelvis være regler om, at offentlige udbe-

talere kan henvise en betalingsmodtager til at anvise eller

ændre en konto som Nemkonto ved at henvende sig til det

pengeinstitut, betalingsinstitut, e-pengeinstitut eller kreditin-

stitut, der fører den konto, der ønskes anvist som Nemkonto,

hvis det pågældende institut har tilsluttet sig forpligtelser til

offentlig tjeneste efter regler fastsat i medfør af den foreslåe-

de § 20.

Med den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse, vil ministe-

ren for digitalisering også kunne fastsætte regler om, at den

offentlige udbetaler blandt andet er ansvarlig for at sikre,

at de videregivne oplysninger til enhver tid er korrekte og

opdaterede.

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

Der vil også kunne fastsættes regler om bl.a. krav til, at

den offentlige udbetaler skal sikre, at der er den fornødne

sikkerhed for, at det er den rette betalingsmodtager, som

forestår anvisning mv. af kontoen. Der vil i den forbindelse

f.eks. kunne stilles krav om at den pågældende identificeres

sig eksempelvis fremvisning af pas eller anden identifikati-

onsdokument. Der kan også fastsættes regler om, hvilken

dokumentation de offentlige udbetalere vil skulle indhente

ved indberetning til Nemkontosystemet på vegne af en beta-

lingsmodtager.

Videre vil ministeren for digitalisering med den foreslåede

bemyndigelsesbestemmelse kunne fastsætte regler om, at

når en offentlig udbetaler foretager indberetning i Nemkon-

tosystemet, vil indberetningen skulle godkendes af en anden

sagsbehandler hos den offentlige udbetaler end den person,

der forestår indberetningen. Der vil også kunne fastsættes

regler om, at indberetningen vil kunne ske ved iagttagelse

af andre kontrolforanstaltninger, der giver samme sikkerhed

for opdateringens rigtighed.

Ministeren for digitalisering vil også med den foreslåede

bestemmelse kunne fastsætte regler om, at der vil skulle

oprettes passende kontrolforanstaltninger i de tilfælde, hvor

den offentlige udbetaler fravælger, at betalingsmodtageren

efterfølgende foretager aktivering via den foreslåede aktive-

ringsproces, jf. nærmere herom i det foreslåede § 7, stk. 1 og

bemærkningerne hertil.

Ministeren for digitalisering vil herudover med den foreslå-

ede bestemmelse kunne fastsætte regler om, hvordan offent-

lige udbetalere vil skulle administrere indberetninger i Nem-

kontosystemet og frister for indberetninger. Ministeren for

digitalisering vil eksempelvis kunne fastsætte regler om, at

offentlige udbetalere vil skulle foretage indberetningen til

Nemkontosystemet så hurtigt som muligt efter anmodning

fra en betalingsmodtager.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til § 11

Efter § 27 i Nemkontobekendtgørelsen skal vedkommende

offentlige myndighed på borgeres og virksomheders vegne

anvise, ændre, spærre eller slette oplysninger om specifikke

konti i Nemkontoregistret, der vedrører myndighedens ydel-

sesarter.

Det foreslås, at der som

stk. 1

indsættes en bestemmelse,

hvorefter offentlige udbetalere på anmodning fra en beta-

lingsmodtager skal indberette anvisning, ændring eller slet-

ning af konti som ydelsesspecifikke konti i Nemkontosyste-

met for ydelser, de selv udbetaler, jf. dog stk. 3. Den offent-

lige udbetaler fastsætter, hvilke ydelser der er omfattet af en

ydelsesart.

Anmoder en betalingsmodtager om, at flere forskellige ydel-

sesarter udbetales til en ydelsesspecifik konto, skal der anvi-

ses en ydelsesspecifik konto for hver ydelsesart. Det bemær-

kes, at samme kontonummer kan anvises til flere ydelses-

specifikke konti.

Efter den foreslåede ordning skal den offentlige udbetaler

angive, hvilken ydelsesart der omfattes af udbetalinger til

den ydelsesspecifikke konto.

Den offentlige udbetaler vil efter den foreslåede ordning

være ansvarlig for at sikre, at de videregivne oplysninger

i Nemkontosystemet vedrørende ydelsesspecifikke konti til

enhver tid er korrekte og opdaterede. Opdateringer, som be-

talingsmodtageren selv har foretaget via en selvbetjenings-

løsning, er den offentlige udbetaler ikke ansvarlig for.

Når en ydelsesspecifik konto slettes, vil eventuelle fremtidi-

ge betalinger af den pågældende ydelsesart fra den pågæl-

dende offentlige udbetaler blive udbetalt til betalingsmodta-

gerens Nemkonto.

Hvis en offentlig udbetaler, som har anvist en ydelsesspeci-

fik konto, ikke længere er ansvarlig for at udbetale en ydelse

til en betalingsmodtager, skal betalingsmodtageren anmode

den nye offentlige udbetaler af den pågældende ydelse om

at anvise en ny ydelsesspecifik konto. Alternativt vil frem-

tidige betalinger af den pågældende ydelse blive udbetalt

til betalingsmodtagerens Nemkonto. Dette vil eksempelvis

være tilfældet, hvor en betalingsmodtager modtager en ydel-

se fra en kommune, og vedkommende flytter til en anden

kommune.

Det foreslås, at der som

stk. 2

indsættes en bestemmelse,

hvorefter en offentlig udbetaler på anmodning fra betalings-

modtageren kan låse en ydelsesspecifik konto i Nemkon-

tosystemet, så betalingsmodtageren ikke selv kan foretage

ændringer heraf. Betalingsmodtageren kan ved henvendelse

til den offentlige udbetaler få kontoen ændret eller låsningen

ophævet.

Med den foreslåede ordning, vil en offentlig udbetaler på

anmodning fra betalingsmodtageren eller dennes værge el-

ler fuldmagtshaver kunne låse en ydelsesspecifik konto, så

betalingsmodtageren ikke selv kan foretage ændringer her-

af. Betalingsmodtageren vil dog ved henvendelse til den

offentlige udbetaler kunne få kontoen ændret eller låsningen

ophævet. Dette vil f.eks. være relevant i situationer, hvor en

betalingsmodtager og kommunen har aftalt, at kommunen

skal administrere betalingsmodtagerens pension efter § 36,

stk. 2, i lov om social pension. I forbindelse med aftalen

kan betalingsmodtageren give fuldmagt til, at kommunen

kan anmode andre offentlige udbetalere om at anvise og låse

ydelsesspecifikke konti for betalingsmodtageren.

Efter den foreslåede ordning vil det være frivilligt for de

offentlige udbetalere, om de vil låse en ydelsesspecifik kon-

to på anmodning fra en betalingsmodtager. Hvis en anmod-

ning imødekommes vil den offentlige udbetaler skulle ændre

kontoen eller ophæve låsningen, hvis betalingsmodtageren

retter henvendelse herom.

Det foreslås, at der som

stk. 3

indsættes en bestemmelse om,

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

at kan en offentlig udbetaler efter anden lovgivning bestem-

me, på hvilken måde betaling af en ydelse til en betalings-

modtager skal ske, kan den offentlige udbetaler anvise og

låse en ydelsesspecifik konto, uanset at betalingsmodtageren

ikke har anmodet herom.

Hvis betalingsmodtageren ikke har anmodet om låsning af

en ydelsesspecifik konto, kan den offentlige udbetaler an-

vise og låse en ydelsesspecifik konto, hvis den offentlige

udbetaler efter anden lovgivning kan bestemme, på hvilken

måde betalingen skal ske. Som eksempel kan nævnes, at

kommunalbestyrelsen ifølge § 36, stk. 1, i lov om social

pension kan afgøre, på hvilken måde en betalingsmodtagers

pension skal udbetales, hvis den skønner, at en pensionist

ikke kan administrere sin pension. Der kan også henvises til

§ 90, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik.

Betalingsmodtageren vil kunne klage over en afgørelse, der

indbefatter låsning af en ydelsesspecifik konto i medfør af

de regler, som den offentlige udbetaler har truffet afgørelse

efter. Klageinstansen vil dermed også følge den lovgivning,

den offentlige udbetaler har truffet afgørelsen ud fra. Er af-

gørelsen truffet efter lov om social pension, vil klageinstan-

sen være Ankestyrelsen, jf. § 50 i lov om social pension. Er

afgørelsen truffet efter lov om aktiv socialpolitik vil klagein-

stansen være Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 98

i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås, at der som

stk. 4

indsættes en bestemmelse

om, at når en offentlig udbetaler kan låse en ydelsesspecifik

konto efter stk. 2 eller 3, kan den pågældende offentlige

udbetaler tilsvarende instruere den, der forestår udbetalin-

gerne, om at gennemføre denne handling samt indberette

anvisning, ændring eller sletning af låste ydelsesspecifikke

konti i Nemkontosystemet.

Med den foreslåede bestemmelse vil en offentlig myndig-

hed, der har bestemt, på hvilken måde udbetalingen skal ske,

kunne instruere og videredelegere kompetencen til at foreta-

ge selve anvisningen, ændringen eller sletningen af en låst

ydelsesspecifik konto i Nemkontosystemet til den instans,

som gennemfører udbetalingen af ydelsen. Kompetencen til

at beslutte, om en konto skal anvises, ændres eller slettes,

kan dog ikke videredelegeres, og tilsvarende kan beslutnin-

gen om at ophæve en låsning ikke videredelegeres. Det vil

kun være den praktiske gennemførelse af beslutningen i

Nemkontosystemet, som kan videredelegeres.

Som eksempel vil en kommune med den foreslåede ord-

ning kunne instruere Udbetaling Danmark om at anvise,

ændre eller slette en låst ydelsesspecifik konto, når Udbeta-

ling Danmark gennemfører udbetalinger af den pågældende

ydelse, og kommunen har indgået en aftale med betalings-

modtageren eller truffet en afgørelse, som indbefatter, at en

ydelse skal udbetales til en låst ydelsesspecifik konto.

Det foreslås, at der som

stk. 5

indsættes en bestemmelse,

hvorefter ministeren for digitalisering kan fastsætte regler

om de offentlige udbetaleres dokumentationskrav, admini-

stration af ydelsesspecifikke konti m.v.

Bestemmelsen vil således kunne anvendes til at fastsætte

regler om behandlingen og processen for ydelsesspecifikke

konti.

Med den foreslåede bestemmelse vil ministeren for digita-

lisering eksempelvis kunne fastsætte regler om dokumen-

tationskrav for anvisning af ydelsesspecifikke konti, krav

til indberetninger i Nemkontosystemet, herunder krav til

identifikation af betalingsmodtageren, krav til sikkerheds-

procedurer i forbindelse med indberetninger i Nemkontosy-

stemet, samt sikre at korrekte ydelsesarter er tilknyttet de

anviste ydelsesspecifikke konti. Ministeren for digitalisering

vil også kunne fastsætte regler om offentlige udbetaleres

oplysningspligter ved anvisning af ydelsesspecifikke konti,

herunder pligt til at orientere betalingsmodtageren om kon-

toen samt proces og muligheder for at foretage ændringer af

kontoen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til § 12

Offentlige myndigheder har pligt til at anvende Nemkon-

tosystemet i forbindelse med udbetalinger til borgere og

virksomheder, jf. Nemkontobekendtgørelsens § 30. Anven-

delsen af Nemkontosystemet er vederlagsfri for de offentlige

myndigheder m.v., der kan foretage udbetalinger via Nem-

kontosystemet, jf. Nemkontobekendtgørelsens § 38, stk.

1. Offentlige myndigheder er dog forpligtede til at foretage

eventuelle systemtilpasninger af egne systemer, der er nød-

vendige for at kunne kommunikere med og anvende Nem-

kontosystemet, jf. Nemkontobekendtgørelsens § 29, stk. 4,

1. pkt. De offentlige myndigheder m.v. skal selv afholde ud-

gifter til eventuelle systemtilpasninger i egne systemer som

følge af tilslutningen til Nemkontosystemet samt en mindre

tilslutningsudgift til den private leverandør, jf. Nemkontobe-

kendtgørelsens § 38, stk. 2.

Det foreslås, at der som

stk. 1

indsættes en bestemmelse,

hvorefter offentlige udbetalere skal anvende Nemkontosy-

stemet til at foretage betalinger til betalingsmodtagere med

en Nemkonto eller ydelsesspecifik konto, jf. dog stk. 3, § 9,

stk. 1 og 2, og § 13, stk. 2 og 3, og regler fastsat i medfør af

§ 9, stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at offentlige ud-

betalere fortsat vil skulle anvende Nemkontosystemet, når

de foretager betalinger til betalingsmodtagere med en Nem-

konto eller ydelsesspecifik konto. Herved sikres en ensartet

metode til betalinger på tværs af den offentlige sektor.

Offentlige udbetalere forventes at kunne anvende Nemkon-

tosystemet i forbindelse med alle udbetalinger til privatper-

soner og juridiske enheder, der kan ske som kontooverførs-

ler, herunder har offentlige udbetalere også mulighed for at

gennemføre komplette betalingsordrer i Nemkontosystemet,

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

hvor den offentlige udbetaler selv anfører betalingsmodtage-

rens kontooplysninger og dermed ikke anvender betalings-

modtagerens eventuelle Nemkonto eller ydelsesspecifikke

konto.

Den foreslåede bestemmelse vil bl.a. indebære, at de of-

fentlige udbetalere vil skulle sørge for, at de har en aftale

med et betalingsafviklende institut, der evt. via instituttets

operatør af finansiel digital infrastruktur efter aftale med Di-

gitaliseringsstyrelsen eller den, som Digitaliseringsstyrelsen

har udpeget, kan modtage betalingsordrer fra Nemkontosy-

stemet. Det betyder bl.a., at det pågældende betalingsafvik-

lende institut rent teknisk skal være i stand til at modtage

betalingsordrer fra Nemkontosystemet og kunne lave en sik-

ker udveksling af data. Det bemærkes, at betalingsordrerne

fra Nemkontosystemet er i et standardbankformat.

Det foreslåede krav om, at offentlige udbetalere skal anven-

de Nemkontosystemet til at foretage betalinger til betalings-

modtagere med en Nemkonto eller en ydelsesspecifik konto,

vil dog ikke gælde, når andet følger af de foreslåede bestem-

melser i stk. 3, § 9, stk. 1 og 2, § 13, stk. 2 og 3, og regler

fastsat i medfør af det foreslåede § 9, stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at offentlige udbeta-

lere vil skulle anvende Nemkontosystemet til at foretage ud-

betalinger, medmindre andet følger af anden lovgivning, jf.

det foreslåede stk. 3 og den foreslåede § 9, stk. 1, eller hvis

den offentlige udbetaler er undtaget fra at skulle tilslutte sig

og anvende Nemkontosystemet efter det foreslåede § 9, stk.

2, eller regler fastsat i medfør af det foreslåede § 9, stk.

3. Offentlige udbetalere vil heller ikke skulle anvende Nem-

kontosystemet i tilfælde, hvor en betaling skal gennemføres

på en anden måde, fordi betalingsmodtageren hverken har

anvist en Nemkonto eller en ydelsesspecifik konto, jf. det

foreslåede § 13, stk. 3. I tilfælde, hvor betalingsmodtageren

har anvist en anden konto, hvortil betalingen skal ske, vil det

være frivilligt for offentlige udbetalere at anvende Nemkon-

tosystemet, jf. det foreslåede § 13, stk. 2.

Det foreslås i

stk. 2,

at offentlige udbetalere skal anskaffe

Nemkontosystemet fra Digitaliseringsstyrelsen.

Med den foreslåede bestemmelse skal anskaffelsen af Nem-

kontosystemet ske fra Digitaliseringsstyrelsen. Den foreslåe-

de bestemmelse indebærer, at offentlige udbetalere vil skulle

anskaffe Nemkontosystemet af Digitaliseringsstyrelsen og

således vil skulle benytte det Nemkontosystem, der stilles

til rådighed af Digitaliseringsstyrelsen. Offentlige udbetalere

må således ikke selv anskaffe et system svarende til Nem-

kontosystemet på anden måde.

Lovforslagets § 21 medfører, at Digitaliseringsstyrelsen som

systemejer på vegne af den danske stat skal stille Nemkon-

tosystemet til rådighed for offentlige udbetalere og derved

give offentlige udbetalere mulighed for at benytte Nemkon-

tosystemet. Digitaliseringsstyrelsen vil derfor have en sær-

lig status som instrument og teknisk tjeneste for hele den

offentlige sektor og skal imødekomme alle offentlige udbe-

taleres anmodning om tilslutning til Nemkontosystemet i

overensstemmelse med den foreslåede § 21 og regler, der

kan fastsættes i medfør af det foreslåede stk. 4. Den udbuds-

retlige relation mellem Digitaliseringsstyrelsen og de offent-

lige udbetalere vil i denne henseende være af intern karakter,

kendetegnet ved Digitaliseringsstyrelsens underordning og

afhængighed af de offentlige udbetalere, når de afgiver deres

anmodning om tilslutning i medfør af loven.

Offentlige udbetaleres anskaffelse af Nemkontosystemet fra

Digitaliseringsstyrelsen vil skulle foretages i medfør af lo-

ven og uden, at det for offentlige udbetalere er muligt at

forhandle om vilkår for Nemkontosystemets anvendelse og

vederlag.

Med den foreslåede ordning gives Digitaliseringsstyrelsen

således en eksklusiv rettighed, som omhandlet i § 17 i

udbudsloven, til at levere Nemkontosystemet til offentlige

udbetalere, som pålægges pligt til at anvende løsningen. Ef-

tersom alle regler om tilrådighedsstillelse og anvendelse

vil følge af loven, vil der ikke være tale om en gensidigt

bebyrdende kontrakt, jf. udbudslovens § 24, nr. 24, og of-

fentlige udbetalere kan således anskaffe Nemkontosystemet

fra Digitaliseringsstyrelsen i medfør af loven, uden at skulle

gennemføre et udbud, jf. også præambelbetragtning nr. 5 og

34 i Europa Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2014/24 af

26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af

direktiv 2004/18/EF (herefter udbudsdirektivet).

Den foreslåede anskaffelsespligt for offentlige udbetalere

vil give Digitaliseringsstyrelsen en eksklusiv rettighed og

har til formål at sikre den offentlige orden og sikkerhed,

herunder hensynet til de samfundsøkonomiske overvejelser

om fælles anskaffelse af it-løsninger i staten. Offentlige

udbetaleres foreslåede pligt til at anskaffe Nemkontosyste-

met vil udbrede anvendelsen af Nemkontosystemet, hvilket

sikrer kendskab til løsningen i det danske samfund. Kend-

skab til løsningen er afgørende for sikkerheden og tilliden

til betalinger, hvilket er en forudsætning for den offentlige

orden. Hensynet til den offentlige sikkerhed varetages lige-

ledes gennem denne pligt, idet samlet statslig kontrol med

samfundskritisk it-infrastruktur sikres. Herved vil Nemkon-

tosystemet løbende og effektivt kunne opdateres i takt med

den teknologiske udvikling samt et skiftende digitalt trus-

selsbillede. Større sikkerhed opnås således, når offentlige

udbetalere forpligtes til at anvende Nemkontosystemet.

Det foreslås, at der i

stk. 3

indsættes en bestemmelse, hvor-

efter offentlige udbetalere ikke er forpligtede til at anvende

Nemkontosystemet til at foretage betalinger i det omfang,

andet følger af anden lovgivning.

Den foreslåede bestemmelse vil således indebære, at eksem-

pelvis offentlige udbetalere omfattet af regler om et Offent-

ligt Betalingssystem (OBS-konto) og Statens Koncern Beta-

linger, jf. §§ 8-11 i lov om offentlige betalinger m.v., ikke

er forpligtede til at anvende Nemkontosystemet til de beta-

lingstyper, der fremgår af bestemmelserne.

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

Det foreslås, at der i

stk. 4

indsættes en bestemmelse, hvor-

efter ministeren for digitalisering kan fastsætte regler for

offentlige udbetaleres tilslutning til og anvendelse af Nem-

kontosystemet, herunder regler om betaling af vederlag for

tilslutning m.v.

Ministeren for digitalisering vil med den foreslåede bestem-

melse bl.a. kunne fastsætte regler om, at offentlige udbeta-

lere forpligtes til at foretage eventuelle systemtilpasninger

af egne systemer, der er nødvendige for at kunne kommu-

nikere med og anvende Nemkontosystemet. Der vil også

kunne fastsættes regler om, at tilslutningen til og anvendel-

sen af Nemkontosystemet sker efter vilkår, tekniske standar-

der og politikker fastsat af Digitaliseringsstyrelsen, og at

tilslutning, herunder etablering af de nødvendige brugerret-

tigheder til Nemkontosystemet, sker særskilt for hvert af

myndighedens udbetalingssystemer.

Ministeren for digitalisering vil også med den foreslåede

bestemmelse kunne fastsætte regler om offentlige udbetale-

res betaling af vederlag til Digitaliseringsstyrelsen for til-

slutning til Nemkontosystemet m.v. Vederlag for tilslutning

bliver i dag afregnet efter faste takster til den private leve-

randør af Nemkontosystemet. Taksterne står i rimeligt for-

hold til udgifterne forbundet med den tekniske tilslutning af

en offentlig udbetalers udbetalingssystemer til Nemkontosy-

stemet samt tilslutningsprøve.

Når det nye Nemkontosystem er i sat i drift, forventes ve-

derlag at blive opkrævet af Digitaliseringsstyrelsen, og at

størrelsen på vederlagene fastsættes således, at der tilstræ-

bes fuld dækning af Digitaliseringsstyrelsens omkostninger,

f.eks. ved afregning efter faste takster. Digitaliseringsstyrel-

sen vil fastsætte vederlagene i overensstemmelse med bud-

getvejledningen og vejledning om prisfastsættelse. Digitali-

seringsstyrelsen betaler for tilslutningen for alle offentlige

udbetalere ved overgangen fra det nuværende Nemkontosy-

stem til det nye Nemkontosystem. Der vil således ikke blive

opkrævet vederlag for teknisk tilslutning af offentlige udbe-

taleres systemer, når en eksisterende tilslutning skal flyttes

til det nye Nemkontosystem.

Offentlige udbetalere skal selv afholde udgifter til eventuelle

systemtilpasninger i egne systemer som følge af tilslutnin-

gen til Nemkontosystemet. Det gælder også ved overgangen

fra det nuværende til det nye Nemkontosystem.

Selve anvendelsen af Nemkontosystemet vil være vederlags-

fri for de offentlige udbetalere, idet tilrådighedsstillelsen for

offentlige udbetalere finansieres af den samlede bevilling til

Nemkontosystemet, som indgår i Digitaliseringsstyrelsens

bevilling på Finansloven.

Bemyndigelsesbestemmelsen vil kunne anvendes til at fast-

sætte regler om frakobling og suspension af offentlige ud-

betalere fra Nemkontosystemet. Det kan eksempelvis være

relevant i tilfælde af, at en offentlig udbetaler ikke længere

kan anses for at være en offentlig udbetaler, eller hvor en of-

fentlig udbetalers anvendelse af Nemkontosystemet udgør et

sikkerhedsbrud eller en sikkerhedsrisiko for privatpersoner,

juridiske enheder eller Nemkontosystemet som helhed. Da

offentlige udbetalere fortsat er forpligtede til at anvende

Nemkontosystemet, forventes det, at en eventuel suspension

eller frakobling som udgangspunkt vil være af midlertidig

varighed, indtil årsagen til det pågældende forhold er bragt

til ophør eller afhjulpet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til § 13

Det følger af den gældende ordning, at offentlige udbetalere

kan foretage udbetalinger med frigørende virkning til en

Nemkonto, jf. § 1, stk. 1 og 2, i lov om offentlige betalinger

m.v., medmindre betalingsmodtageren har anvist en anden

konto, hvortil betalingen skal ske, jf. § 1, stk. 5, i lov om

offentlige betalinger m.v. Af Nemkontobekendtgørelsens §

31 fremgår det, at hvis en borger eller en virksomhed i for-

bindelse med en udbetaling fra en offentlig myndighed ikke

har anvist en Nemkonto eller fået oprettet en specifik konto,

skal den offentlige myndighed sikre, at borgeren eller virk-

somheden får anvist sit tilgodehavende på anden måde. Risi-

koen for forsinket betaling som følge af en tilsidesættelse af

anvisningspligten bæres af borgeren eller virksomheden.

Det foreslås, at der som

stk. 1

indsættes en bestemmelse,

hvorefter en betalingsmodtagers Nemkonto eller ydelsesspe-

cifikke konto er rette betalingssted for offentlige udbetalere,

medmindre betalingsmodtageren over for den pågældende

offentlige udbetaler har anvist en anden konto, hvortil beta-

ling skal ske. Følger det af anden lovgivning, at betaling

skal ske til betalingsmodtagerens Nemkonto, vil dette altid

være rette betalingssted.

Med den foreslåede bestemmelse skal offentlige udbetalere

ikke undersøge, om en betalingsmodtager omfattet af lovfor-

slagets § 2, stk. 1, § 3, stk. 1 eller 2, har anvist en konto som

Nemkonto, når den offentlige udbetaler påbegynder udbeta-

lingen af en ydelse. Når en offentlig udbetaler påbegynder

udbetaling af en ydelse, kan den offentlige udbetaler således

lægge til grund, at betaling kan ske til privatpersonens eller

den juridiske enheds Nemkonto, med mindre den offentlige

udbetaler har kendskab til, at dette ikke er tilfældet. Er der

anvist en konto som ydelsesspecifik konto hos den offentli-

ge udbetaler til den pågældende ydelse, vil betaling skulle

ske til denne ydelsesspecifikke konto fremfor til Nemkon-

toen, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, og § 11 og bemærkninger-

ne hertil. Har en betalingsmodtager anvist en anden konto,

hvortil betaling skal ske, vil betaling skulle ske til denne

konto fremfor til Nemkontoen eller den ydelsesspecifikke

konto.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at offentlige udbeta-

lere ikke vil have pligt til at forespørge betalingsmodtagere,

hvorledes de ønsker at modtage skyldige pengebeløb, når

betalingsmodtageren har anvist en Nemkonto eller ydelses-

specifik konto, som kan anvendes til udbetaling. Den fore-

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

slåede bestemmelse medfører således, at når en offentlig

udbetaler på denne måde har foretaget udbetaling til en

Nemkonto eller ydelsesspecifik konto, vil betalingsmodtage-

ren ikke kunne gøre gældende, at den pågældende ikke har

modtaget det skyldige pengebeløb på rette betalingssted.

Hvis betalingsmodtageren konkret over for den pågældende

offentlige udbetaler har anvist en anden konto, hvortil beta-

lingsmodtageren vil have det skyldige beløb udbetalt, vil

den offentlige udbetaler skulle udbetale beløbet til denne

konto, jf. også bestemmelsens stk. 2 og bemærkningerne

hertil nedenfor.

Med den foreslåede bestemmelse vil offentlige udbetalere

dog altid kunne anvende betalingsmodtagerens Nemkonto til

at gennemføre betalinger, hvis det i lovgivningen er bestemt,

at udbetaling af pengebeløb skal ske til Nemkontoen. Som

eksempler herpå kan f.eks. nævnes §§ 4 og 5 i lov nr. 455

af 2. maj 2023 om en ekstra økonomisk støtte til modtagere

af ældrecheck og engangsbeløb til uddannelsessøgende, der

modtager stipendium som tillæg på grund af en funktions-

nedsættelse eller som enlige forsørgere og § 5 i lov nr.

1267 af 13. september 2022 om en ekstra økonomisk støtte

til modtagere af ældrechecken, engangsbeløb til overførsels-

modtagere, der har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet,

og engangsbeløb til uddannelsessøgende, der modtager sti-

pendium som tillæg på grund af en funktionsnedsættelse

eller som enlige forsørgere.

Det foreslås, at der som

stk. 2

indsættes en bestemmelse,

hvoraf det fremgår, at har en betalingsmodtager anvist en

anden konto end sin Nemkonto eller ydelsesspecifikke kon-

to, hvortil betaling skal ske, kan den offentlige udbetaler

gennemføre denne betaling som en komplet betalingsordre i

Nemkontosystemet.

Med den foreslåede bestemmelse vil offentlige udbetalere

kunne anvende Nemkontosystemet til at foretage såkaldte

komplette betalinger, hvor den offentlige udbetaler selv ind-

taster kontooplysninger til betalingsmodtagere, inden beta-

lingsordren fremsendes til Nemkontosystemet, hvorefter be-

talingen overføres hertil uden anvendelse af oplysninger fra

Nemkontosystemet.

Den foreslåede bestemmelse vil gøre det muligt for offentli-

ge udbetalere at anvende Nemkontosystemet til at foretage

betalinger, uanset om betaling skal ske til en Nemkonto, en

ydelsesspecifik konto eller anden konto.

Det foreslås herudover, at der som

stk. 3

indsættes en be-

stemmelse, hvoraf det fremgår, at har en betalingsmodtager

ikke anvist en Nemkonto, en ydelsesspecifik konto eller

en anden konto i forbindelse med en udbetaling fra en

offentlig udbetaler, skal den offentlige udbetaler sikre, at

betalingsmodtageren får udbetalt sit tilgodehavende på an-

den måde. Det samme gælder, når den offentlige udbetaler

modtager information om, at betaling ikke kan gennemføres.

Med den foreslåede bestemmelse vil offentlige udbetalere

som hidtil være forpligtede til at sikre, at en betalingsmod-

tager modtager sin betaling på anden måde, hvis betalings-

modtageren ikke i Nemkontosystemet har indberettet en

konto eller på anden måde henvendt sig til den offentlige

udbetaler med en konto, hvortil der skal udbetales. Den

offentlige udbetaler vil således have en almindelig obligati-

onsretlig pligt til at bringe skyldforholdet til ophør, og dette

gælder også, hvor betalingsmodtagere ikke har anvist en

Nemkonto. I Folketingets Ombudsmands udtalelse af 20.

december 2023 fandt ombudsmanden således, at en kommu-

ne ikke kunne stille krav om, at en borger som betingelse for

at få udbetalt sin kontanthjælp fik en Nemkonto eller angav

en anden persons konto, hvortil ydelsen kunne overføres. I

stedet burde kommunen, umiddelbart efter at kommunen

blev bekendt med, at borgeren ikke længere havde en Nem-

konto, have taget initiativ til at få afklaret, om borgeren var

ved at etablere en ny Nemkonto, eller om borgeren ønskede

sin kontanthjælp udbetalt til en anden konto – eventuelt en

anden persons konto. Og da det stod klart for kommunen,

at dette ikke var tilfældet, burde kommunen inden for kort

tid have udbetalt kontanthjælpen på en anden måde, jf. FOB

2023-40.

Udbetaling på anden måde vil eksempelvis kunne være en

kontant udbetaling, jf. også § 8 i lov om Danmarks Natio-

nalbank, jf. lov nr. 116 af 7. april 1936 med senere ændrin-

ger, som bestemmer, at de af banken udstedte pengesedler

er lovligt betalingsmiddel mand og mand imellem samt ved

ind- og udbetalinger, der foregår ved offentlige kasser.

Lovforslaget indebærer således, at offentlige udbetalere ikke

kan stille som betingelse for at foretage udbetalinger af ydel-

ser, at betalingsmodtageren har en Nemkonto eller på anden

måde råder over en pengeinstitutkonto eller anden form for

konto, medmindre dette følger af anden lovgivning. Som ek-

sempler på anden lovgivning kan nævnes kildeskattelovens

§ 62 C, stk. 3, og § 16, stk. 4 i lov om inddrivelse af gæld

til det offentlige. Ligeledes vil lovforslagets § 33, om at Di-

gitaliseringsstyrelsen udbetaler indestående krav på penge-

beløb på ventekontoen til betalingsmodtageren ved dennes

anvisning af en Nemkonto eller en anden konto, betyde, at

udbetalinger fra ventekontoen udelukkende kan ske til en

Nemkonto eller en anden konto anvist af betalingsmodtage-

ren.

Lovforslaget indeholder heller ikke hjemmel til, at offentlige

udbetalere kan påtvinge en betalingsmodtager at få udbetalt

sine ydelser til en pårørendes pengeinstitutkonto, hvis beta-

lingsmodtageren ikke ønsker dette. Den offentlige udbetaler

kan dermed ikke stille som betingelse for udbetaling, at

betalingsmodtageren oplyser et kontonummer, men vil være

forpligtet til at sikre, at udbetalingen kan anvises på anden

måde, f.eks. kontant.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til § 14

Efter § 32, stk. 2, i Nemkontobekendtgørelsen bæres risiko-

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

en for forsinket betaling som følge af en tilsidesættelse af

anvisningspligten af borgeren eller virksomheden.

Det foreslås, at der i

§ 14

indsættes en bestemmelse, hvor-

efter en betalingsmodtager, som så vidt muligt skal anvise

en konto som Nemkonto efter § 2, stk. 1, eller § 3, stk. 1

eller 2, bærer risikoen for forsinket betaling fra en offentlig

udbetaler, der skyldes betalingsmodtagerens manglende an-

visning af en Nemkonto, en ydelsesspecifik konto eller en

anden konto, hvortil udbetaling kan ske, eller betalingsmod-

tagerens manglende medvirken til at sikre at udbetaling af

tilgodehavendet kan gennemføres på anden måde. Tilsvaren-

de bærer betalingsmodtageren risikoen for forsinket betaling

fra en offentlig udbetaler i øvrige tilfælde, hvis betaling til

den anviste Nemkonto, ydelsesspecifikke konto eller anden

konto eller betaling på anden måde ikke kan ske grundet

forhold, der ikke kan tilregnes Nemkontosystemet eller den

offentlige udbetaler.

Efter den foreslåede bestemmelse vil det være betalings-

modtageren, som bærer risikoen for forsinket betaling fra en

offentlig udbetaler, når betalingsmodtageren har undladt at

anvise en konto som Nemkonto, en ydelsesspecifik konto

eller en anden konto, hvortil udbetaling kan ske, og beta-

lingsmodtageren har undladt at medvirke til, at udbetalingen

kan gennemføres på anden måde. Med dette forstås tilfæl-

de, hvor betalingsmodtageren helt har undladt at medvirke

til at finde en løsning for, hvordan betalingen kan gennem-

føres på anden måde. Tilsvarende vil betalingsmodtageren

skulle bære risikoen for forsinket betaling fra en offentlig

udbetaler, hvis betaling til den anviste Nemkonto, ydelses-

specifikke konto eller anden konto eller betaling på anden

måde ikke kan ske grundet forhold, der ikke kan tilregnes

Nemkontosystemet eller den offentlige udbetaler. Det kan

eksempelvis være tilfældet, hvor den anviste konto ikke

vil kunne anvendes som Nemkonto eller ydelsesspecifik

konto, fordi kontoen er lukket, eller fordi kontoen er en bør-

neopsparingskonto eller pensionsopsparingskonto eller fordi

betalingsmodtagerens medvirken har været utilstrækkelig,

f.eks. fordi det er sket for sent til, at den offentlige udbetaler

kan gennemføre betalingen rettidigt.

Den foreslåede bestemmelse indebærer ikke, at den offentli-

ge udbetalers pligt til at udbetale det skyldige pengebeløb til

betalingsmodtagere vil blive suspenderet, indtil der anvises

en Nemkonto, en ydelsesspecifik konto eller en anden kon-

to. Offentlige udbetalere vil således skulle sikre, at der sker

rettidig udbetaling af beløb, men risikoen for forsinkelse,

herunder øgede omkostninger som følge af manglende an-

visning af en Nemkonto, en ydelsesspecifik konto, en anden

konto eller medvirken til at sikre, at betalingen kan gennem-

føres på anden måde, bæres af betalingsmodtageren. Forsla-

get indebærer således, at der ikke vil kunne påløbe renter for

den forsinkede betaling, når betalingsmodtageren har und-

ladt at anvise en Nemkonto, en ydelsesspecifik konto eller

anden konto, eller har undladt at medvirke tilstrækkeligt til

at udbetaling kan ske på anden måde. Der vil her være tale

om fordringshavermora. Dette vil også gælde, uanset at der i

anden lovgivning vedrørende det pågældende pengebeløb er

en bestemmelse om renter i tilfælde af forsinket betaling.

Den risiko for forsinket betaling, som betalingsmodtageren

med den foreslåede bestemmelse pålægges at skulle bære,

omfatter ikke en forsinkelse, der ligger ud over den tid, som

den offentlige udbetaler med rimelighed har måttet kunne

forventes at skulle bruge for at få afklaret, om betalingsmod-

tageren ønsker og har mulighed for at anvise en Nemkonto,

ydelsesspecifik konto eller anden konto, og ellers sikre, at

der sker udbetaling på anden måde. I Folketingets Ombuds-

mands udtalelse af 20. december 2023 fandt ombudsmanden

således, at en kommune, umiddelbart efter at kommunen

blev bekendt med, at borgeren ikke længere havde en Nem-

konto, burde have taget initiativ til at få afklaret, om borge-

ren var ved at etablere en ny Nemkonto, eller om borgeren

ønskede sin kontanthjælp udbetalt til en anden konto – even-

tuelt en anden persons konto. Og da det stod klart for kom-

munen, at dette ikke var tilfældet, burde kommunen inden

for kort tid have udbetalt kontanthjælpen på en anden måde,

jf. FOB 2023-40.

Den foreslåede bestemmelse gælder kun i forhold til beta-

lingsmodtagere, som er omfattet af lovforslagets § 2, stk.

1, eller § 3, stk. 1 eller 2, mens de almindelige regler og

obligationsretlige principper finder anvendelse i forhold til

øvrige betalingsmodtagere.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til § 15

Det fremgår af § 2 a i lov om offentlige betalinger m.v.,

at betalinger til pengeinstitutkonti i udlandet anses for fore-

taget rettidigt af det offentlige, uanset at de er modtageren

i hænde på et senere tidspunkt end tilsvarende indenlandske

betalinger, hvis 1) de ekspederes samme dag som tilsvaren-

de betalinger til indenlandske konti, og 2) de tilsvarende in-

denlandske betalinger er modtageren i hænde rettidigt. Her-

udover fremgår det af § 23, stk. 3, i Nemkontobekendtgø-

relsen, at beløb anvist til Nemkonti i udlandet kan være fra-

trukket de meromkostninger, som overførslerne er forbundet

med.

Det foreslås, at der som

stk. 1

indsættes en bestemmelse,

hvorefter en offentlig udbetalers betaling til betalingsmodta-

gerens Nemkonto eller ydelsesspecifikke konto i udlandet

anses for foretaget rettidigt af den offentlige udbetaler, uan-

set at betalingen er modtageren i hænde på et senere tids-

punkt end tilsvarende indenlandske betalinger, hvis 1) beta-

lingen ekspederes samme dag som tilsvarende betalinger

til indenlandske konti, og 2) betalingen af de tilsvarende

indenlandske betalinger er modtagerne i hænde rettidigt.

Det foreslås med bestemmelsen, at betalinger til en beta-

lingsmodtagers konto i udlandet vil skulle anses for rettidi-

ge, hvis forsinkelsen ikke skyldes den offentlige udbetalers

forhold. Det vil sige, at betalingen vil kunne anses som

rettidig, selvom betalingsmodtageren modtager beløbet på

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

et senere tidspunkt end tilsvarende indenlandske betalinger,

der ekspederes på samme dato, forudsat de indenlandske

betalinger er rettidige i hænde hos betalingsmodtagerne.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at når betalings-

modtageren anviser en konto i udlandet som Nemkonto eller

ydelsesspecifik konto, indebærer dette en implicit accept af,

at betalingen anses for rettidig, selvom betalingsmodtageren

modtager beløbet på et senere tidspunkt end tilsvarende in-

denlandske betalinger, der ekspederes på samme dato, for-

udsat de indenlandske betalinger er rettidige i hænde hos

betalingsmodtagerne.

Med den foreslåede bestemmelse vil det være den offentlige

udbetaler, som anfører ekspeditionsdagen for en betalingsor-

dre. Den offentlige udbetaler vil ikke være bekendt med,

om kontoen er indenlandsk eller udenlandsk. Ekspeditions-

datoen for en betalingsordre vil derfor ikke tage højde for,

om betalingen skal overføres til en konto i et institut i

Danmark eller i udlandet. Imidlertid vil betalinger til uden-

landske konti ofte være længere tid undervejs (typisk 1-2

bankdage) i de finansielle systemer end betalinger til inden-

landske konti.

Den foreslåede bestemmelse har således til formål at frihol-

de de offentlige udbetalere for et eventuelt ansvar for for-

sinkelser, der må henføres til betalingsmodtagerens valg af

institut og en længere samlede ekspeditionstid for overførsel

af beløb til udenlandske konti.

Den foreslåede bestemmelse har ikke i øvrigt til hensigt at

regulere, hvornår en betaling er rettidig.

Det foreslås, at der som

stk. 2

indsættes en bestemmelse,

hvorefter offentlige udbetalere i forbindelse med gennemfø-

relsen af en betaling til en Nemkonto, ydelsesspecifik konto

eller anden konto i udlandet kan fratrække meromkostnin-

ger, som en overførsel af pengebeløb til kontoen er forbun-

det med, medmindre andet følger af anden lovgivning.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at når betalings-

modtageren anviser en konto i udlandet som Nemkonto,

ydelsesspecifik konto eller anden konto, indebærer dette en

implicit accept af, at betalingsmodtageren selv afholder de

meromkostninger, der er forbundet hermed. Den foreslåede

bestemmelse indebærer, at betalingsmodtagerens beløb, ud-

betalt til en konto uden for Danmark, vil kunne fratrækkes

de meromkostninger, der er forbundet med at betale til en

udenlandsk konto, medmindre andet følger af anden lovgiv-

ning.

Den foreslåede bestemmelse har således til formål at frihol-

de de offentlige udbetalere for en eventuel omkostning, der

må henføres til betalingsmodtagerens valg af institut og in-

stitutternes forretningsgange i forbindelse med overførsel af

beløb til udenlandske konti.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til § 16

Efter § 4 a i lov om offentlige betalinger m.v. kan oplysnin-

ger fra Nemkontosystemet om udbetalinger fra offentlige

myndigheder videregives til et inddrivelsessystem admini-

streret af Skatteforvaltningen. Hvis Skatteforvaltningen har

anmodet om overførsel af udbetalingen med henblik på hel

eller delvis modregning i udbetalingsbeløbet, finder udbe-

taling til betalingsmodtagerens Nemkonto eller en anden

konto ikke sted. Overførsel til Skatteforvaltningen sker med

frigørende virkning for den udbetalende myndighed. Ved

Skatteforvaltningens udbetaling af overskydende beløb efter

gennemført modregning anses Skatteforvaltningen som ud-

betalende myndighed.

Det foreslås, at der som

stk. 1

fastsættes en bestemmelse,

hvorefter udbetaling til betalingsmodtagerens Nemkonto,

ydelsesspecifikke konto eller til en anden konto ikke finder

sted, hvis told- og skatteforvaltningen har anmodet om over-

førsel af udbetalingsbeløbet med henblik på modregning i

udbetalingsbeløbet eller med henblik på udbetaling til rettig-

hedshavere, der har rettigheder i krav på udbetalinger fra

told- og skatteforvaltningen.

Bestemmelsen giver hjemmel til, at en udbetaling fra en

offentlig udbetaler til en betalingsmodtager kan omdirigeres

og ske til Skatteforvaltningen i stedet for til betalingsmod-

tageren, når vedkommende er registreret som skyldner hos

restanceinddrivelsesmyndigheden, herunder i forhold til for-

dringer under opkrævning, der er registreret i restanceind-

drivelsesmyndighedens fordringsregister. Overførsel af ud-

betalingsbeløb til Skatteforvaltningen sker med henblik på

modregning med gæld til det offentlige eller udbetaling til

rettighedshavere.

Bestemmelsen indebærer, at hvis modregningsbetingelserne

er opfyldt, vil et udbetalingsbeløb ikke blive udbetalt til be-

talingsmodtagerens Nemkonto, eventuelle ydelsesspecifikke

konto eller anden konto, men vil i stedet blive overført til

Skatteforvaltningen. Bestemmelsen indebærer ligeledes, at

hvis der er registreret transport eller udlæg i en udbetaling

fra Skatteforvaltningen, der overføres til restanceinddrivel-

sesmyndighedens inddrivelsessystemer via Nemkontosyste-

met, vil et udbetalingsbeløb ikke blive udbetalt til betalings-

modtagerens Nemkonto, eventuelle ydelsesspecifikke konto

eller anden konto, men vil i stedet blive overført til Skatte-

forvaltningen.

Det foreslås i

stk. 2,

at ved overførsel af et udbetalingsbeløb

til told- og skatteforvaltningen efter stk. 1 anses betaling at

være foretaget med frigørende virkning for den offentlige

udbetaler.

Det betyder, at den offentlige udbetaler vil være frigjort for

sin betalingsforpligtelse i forhold til betalingsmodtageren.

Inddrivelsessystemer i Skatteforvaltningen vil herefter fore-

stå automatisk fordeling af beløb til de myndigheder, der i

restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystemer har

registreret krav, som kan anvendes til modregning. I forhold

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

til udbetalinger fra Skatteforvaltningen vil modregning og

udbetalinger ske med respekt for eventuelle transporter og

udlæg.

Det vil være opkrævningsmyndigheden, der træffer afgø-

relse om modregning med krav under opkrævning, mens

det vil være restanceinddrivelsesmyndigheden, der træffer

afgørelse om modregning, for så vidt angår krav under ind-

drivelse. Restanceinddrivelsesmyndigheden vil orientere be-

løbsmodtager om foretagen modregning, udbetaling til ret-

tighedshaver eller udbetaling til beløbsmodtager, når udbeta-

lingsbeløb er overført til restanceinddrivelsesmyndigheden.

Det foreslås i

stk. 3,

at ved told- og skatteforvaltningens

udbetaling af overskydende beløb efter gennemført modreg-

ning eller udbetaling til rettighedshavere anses told- og skat-

teforvaltningen som offentlig udbetaler.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Skatteforvaltnin-

gen vil blive anset som offentlig udbetaler af restbeløbet og

ikke den oprindelige offentlige udbetaler.

Skatteforvaltningen vil udbetale restbeløbet til betalings-

modtagerens Nemkonto, ydelsesspecifikke konto eller til en

anden konto.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til § 17

Private udbetalere kan mod betaling og på nærmere fastsat-

te vilkår anvende Nemkontoregistret og Nemkontosystemet

til formidling af udbetalinger til betalingsmodtagerens Nem-

konto, jf. § 5 a, stk. 1, i lov om offentlige betalinger m.v.

Private udbetalere er i dag tilsluttet Nemkontosystemet via

private betalingsformidlere.

Det fremgår af § 5 a, stk. 3, i lov om offentlige betalinger

m.v., at betalingsmodtageren til enhver tid kan meddele

en privat udbetaler, at udbetalinger ikke ønskes indsat på

modtagerens Nemkonto. En privat udbetaler må til brug for

formidling af udbetalinger anvende betalingsmodtagerens

personnummer, hvis den private udbetaler efter anden lov-

givning har adgang til at behandle personnumre, eller hvis

betalingsmodtageren har givet samtykke til anvendelsen af

vedkommendes personnummer, jf. lovens § 5 a, stk. 4.

Det foreslås, at der som

stk. 1

indsættes en bestemmelse,

hvorefter en privat udbetaler på nærmere fastsatte betingel-

ser via en privat kontoformidler kan foretage kontoopslag

i Nemkontosystemet, når kontooplysningerne skal anvendes

til at foretage en udbetaling til en betalingsmodtager, og

betalingsmodtagerens Nemkonto er rette betalingssted.

Ved »kontoopslag« forstås et opslag, som en privat udbeta-

ler gennemfører via en privat kontoformidler i Nemkontosy-

stemet med det formål at få oplyst en betalingsmodtagers

kontooplysninger, jf. lovforslagets § 1, nr. 11. Den private

kontoformidler sender hermed en forespørgsel til Nemkon-

tosystemet på vegne af en privat udbetaler. Forespørgslen

vil skulle indeholde personnummer, CVR-, SE- eller P-num-

mer på betalingsmodtageren, således at Nemkontosystemet

kan identificere betalingsmodtageren og på den baggrund

returnere oplysninger om betalingsmodtagerens Nemkonto

til den private udbetaler via den private kontoformidler. Be-

talingstransaktionen fra den private udbetaler til betalings-

modtageren vil herefter blive foretaget uden for Nemkonto-

systemet som hidtil.

Det vil være en forudsætning for at kunne foretage kon-

toopslag i Nemkontosystemet, at kontooplysningerne skal

anvendes til at foretage en udbetaling til en betalingsmodta-

ger. Hensigten med den private udbetalers kontoopslag skal

således være at gennemføre en konkret og nært forestående

betaling til en betalingsmodtager.

Det vil også være en forudsætning for at kunne foretage

kontoopslag, at betalingsmodtagerens Nemkonto er rette

betalingssted. Det er et forhold mellem den private udbeta-

ler og betalingsmodtageren, om betalingsmodtagerens Nem-

konto er rette betalingssted og dette forhold reguleres af de

almindelige regler og obligationsretlige principper.

Det vil desuden være en forudsætning for at kunne foreta-

ge kontoopslag vedrørende privatpersoner i Nemkontosyste-

met, at disse identificeres via personnummer. En oplysning

om personnummer kan eksempelvis behandles, hvis en beta-

lingsmodtager giver sit samtykke til, at vedkommendes per-

sonnummer anvendes af den private udbetaler med henblik

på, at udbetaling indsættes på vedkommendes Nemkonto. Et

samtykke skal opfylde kravene til samtykke efter bestem-

melserne herom i databeskyttelsesloven og databeskyttelses-

forordningen.

Det forudsættes, at Digitaliseringsstyrelsen, ved en privat

udbetalers forespørgsel via en privat kontoformidler, som

udgangspunkt vil kunne lægge til grund, at den private ud-

betaler har ret til at behandle betalingsmodtagerens person-

nummer og kontooplysninger, idet den private udbetaler in-

destår for, at der foreligger et behandlingsgrundlag efter da-

tabeskyttelsesforordningen, f.eks. samtykke. Digitaliserings-

styrelsen vil således ikke have en pligt til at foretage en

forudgående kontrol af, hvorvidt den private udbetaler har

et behandlingsgrundlag til at behandle de personoplysninger,

som styrelsen videregiver til den private udbetaler. Digitali-

seringsstyrelsen vil dog i overensstemmelse med de almin-

delige regler om indsigelsesret i databeskyttelsesforordnin-

gens artikel 21 være forpligtet til at forholde sig til og

behandle en indsigelse fra en betalingsmodtager om, at en

privat udbetaler ikke må få udleveret personoplysninger om

vedkommende.

Med den foreslåede bestemmelse vil private udbetaleres ret

til at foretage kontoopslag via en privat kontoformidler skul-

le ske på nærmere fastsatte betingelser. Det forventes, at de

private udbetaleres adgang til kontoopslag i Nemkontosyste-

met via en privat kontoformidler vil blive nærmere reguleret

ved bekendtgørelse udstedt i medfør af det foreslåede stk.

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

4. Det forventes bl.a., at der vil blive fastsat regler om, hvor-

når og hvordan private udbetalere kan foretage kontoopslag

via en privat kontoformidler og om private udbetaleres un-

derretningspligt over for betalingsmodtageren. Der henvises

til bemærkningerne til det foreslåede stk. 4 for en nærmere

gennemgang af de regler, der vil kunne fastsættes.

Skulle det vise sig nødvendigt eller hensigtsmæssigt, vil der

dog også kunne blive fastsat nærmere betingelser ved aftale

eller vilkår.

Det foreslås, at der som

stk. 2

indsættes en bestemmelse,

hvorefter privatpersoner og juridiske enheder med bopæl el-

ler registreret hjemsted i Danmark, i et andet EU-/EØS-land

eller på Færøerne, kan foretage kontoopslag som privat ud-

betaler efter stk. 1. Det gælder dog ikke juridiske enheder,

som er offentlig udbetaler efter § 8 med mindre den offentlig

udbetaler er undtaget efter § 9, stk. 2, eller regler fastsat i

medfør af § 9, stk. 3.

Hensigten med at lade definitionen omfatte privatpersoner

og juridiske enheder med bopæl eller hjemsted i et EU-/

EØS-land er at iagttage overholdelse af EUF-traktatens prin-

cip om fri bevægelighed for tjenesteydelser. Privatpersoner

og juridiske personer på Færøerne er omfattet af definiti-

onen, da Færøerne er en del af Rigsfællesskabet, og EU-

Kommissionen har fastslået, at Færøerne har et tilstrække-

ligt beskyttelsesniveau efter databeskyttelsesforordningens

artikel 45 til, at overførsler af personoplysninger kan finde

sted mellem EU-lande og Færøerne.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at privatpersoner

og juridiske enheder med bopæl eller registreret hjemsted

uden for Danmark, EU-/EØS-området eller Færøerne ikke

vil kunne foretage kontoopslag i Nemkontosystemet via en

privat kontoformidler. Det indebærer eksempelvis, at privat-

personer og juridiske enheder med bopæl eller hjemsted i

Grønland, Storbritannien eller USA ikke vil kunne benytte

denne funktion.

Den foreslåede geografiske afgrænsning af, hvor den priva-

te udbetaler skal have bopæl eller registreret hjemsted, er

en indskrænkelse i forhold til det gældende § 5 a, stk. 2,

i lov om offentlige betalinger m.v., der ikke indeholder

en geografisk afgrænsning. Lovforslaget indeholder derfor

en overgangsregel, som giver eventuelle private udbetalere,

som ikke opfylder den nye definition, mulighed for at for-

blive private udbetalere i en 1-årig periode fra den 1. juli

2025 til og med den 30. juni 2026. Når overgangsperioden

er udløbet, vil en privat udbetaler, som er omfattet af over-

gangsreglen, ikke længere kunne foretage kontoopslag via

en privat kontoformidler i Nemkontosystemet. Der henvises

til den foreslåede § 35, stk. 2, og bemærkningerne hertil.

Juridiske enheder, som er offentlige udbetalere, vil som ud-

gangspunkt ikke kunne være private udbetalere, da de er

forpligtet til at anvende Nemkontosystemet efter reglerne for

offentlige udbetalere. En offentlig udbetaler, som er undta-

get efter den foreslåede § 9, stk. 2, eller regler fastsat i med-

før af den foreslåede § 9, stk. 3, vil dog kunne være privat

udbetaler. I givet fald vil reglerne for private udbetalere i §

17 og regler fastsat i medfør § 17, stk. 4-6, finde anvendelse

og ikke reglerne for offentlige udbetalere i kapitel 3 eller

regler fastsæt i medfør heraf.

Det foreslås, at der som

stk. 3

indsættes en bestemmelse,

hvorefter betalingsmodtageren til enhver tid kan meddele

en privat udbetaler, at udbetalinger ikke skal ske til modta-

gerens Nemkonto. Betalingsmodtagerens ret til ikke at få

udbetalingsbeløb indsat på sin Nemkonto kan ikke fraviges

ved aftale.

Betalingsmodtageren vil således som hidtil frit kunne vælge,

at udbetaling fra en privat udbetaler skal ske til en anden

konto end vedkommendes Nemkonto.

Formen for betalingsmodtagerens meddelelse og fristen for,

hvornår meddelelsen skal være kommet frem til den private

udbetaler, er alene et spørgsmål mellem betalingsmodtage-

ren og den private udbetaler og bør fremgå af udbetalerens

forretningsbetingelser eller lignende.

Det foreslås, at der som

stk. 4

indsættes en bestemmelse,

hvorefter ministeren for digitalisering kan fastsætte regler

om private udbetaleres kontoopslag, herunder regler om

hvornår og hvordan private udbetalere kan foretage kon-

toopslag via en privat kontoformidler og private udbetaleres

underretningspligt.

Bemyndigelsen vil kunne anvendes til at fastsætte nærmere

regler for, hvornår en privat udbetaler kan og må foretage et

kontoopslag i Nemkontosystemet, herunder regler om Nem-

kontosystemets tilgængelighed og regler om at der skal være

en tidsmæssig tilknytning til gennemførelse af betalingen til

betalingsmodtageren.

Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, hvordan en

privat udbetaler foretager kontoopslag via en privat konto-

formidler, herunder krav til antal og form.

Ministeren for digitalisering vil således kunne fastsætte nær-

mere regler for private udbetaleres mulighed for at foretage

kontoopslag via en privat kontoformidler i Nemkontosyste-

met ved bekendtgørelse. Det er dog ikke et krav, at betingel-

serne for private udbetaleres mulighed for at foretage kon-

toopslag via private kontoformidlere i Nemkontosystemet

fastsættes ved bekendtgørelse, og der vil således også kunne

fastsættes betingelser for foretagelsen af kontoopslag m.v. i

Nemkontosystemet på aftaleretligt grundlag. Digitaliserings-

styrelsen vil eksempelvis også kunne fastsætte en række

standardbetingelser for foretagelsen af kontoopslag m.v. i

Nemkontosystemet eller indgå aftaler med de private udbe-

talere om foretagelse af kontoopslag m.v. Det forudsættes,

at brud på aftalevilkår eller betingelser vil kunne medføre

udelukkelse fra brug af Nemkontosystemet.

Det vil således kunne fastsættes i bekendtgørelse, at en

privat udbetaler alene må foretage kontoopslag via en pri-

vat kontoformidler, når den private udbetaler skal foretage

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

en konkret og nært forestående udbetaling til en bestemt

betalingsmodtager, og betalingsmodtagerens Nemkonto skal

anvendes som rette betalingssted.

Ministeren for digitalisering vil endvidere kunne fastsætte

regler for private udbetaleres underretningspligt. Det vil

eksempelvis kunne fastsættes, at private udbetalere, inden

første kontoopslag i Nemkontosystemet foretages, og inden

første udbetaling gennemføres til betalingsmodtageren, skal

have givet betalingsmodtageren underretning om, at beta-

lingsmodtageren som hidtil til enhver tid vil kunne meddele

en privat udbetaler, at udbetalinger ikke skal indsættes på

modtagerens Nemkonto.

Der vil også kunne fastsættes regler om, at private udbetale-

re, forinden udbetaling af beskyttede beløbstyper omfattet

af retsplejelovens § 513 udbetales til betalingsmodtageren,

har pligt til at underrette betalingsmodtager om mulighed for

kreditorbeskyttelse, hvis beløb indsættes på særskilt konto.

Der vil også kunne fastsættes regler om, at den private ud-

betaler skal opbevare dokumentation for underretninger, så

længe udbetalingsrelationen består, og på anmodning fra Di-

gitaliseringsstyrelsen eller betalingsmodtageren skal fremvi-

se denne.

Det foreslås, at der som

stk. 5

indsættes en bestemmelse,

hvorefter ministeren for digitalisering kan fastsætte regler

om Digitaliseringsstyrelsens, system- og driftsleverandørers,

offentlige udbetaleres og kontoindberettende institutters er-

statningsansvar og begrænsninger heraf overfor private ud-

betalere som følge af manglende tilgængelighed af Nem-

kontosystemet, systemfejl i Nemkontosystemet og for fejl i

betalingsmodtageres kontooplysninger m.v.

Ministeren vil i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbe-

stemmelse kunne fastsætte regler om erstatningsansvar og

begrænsninger heraf over for de private udbetalere, som

de private udbetalere automatisk vil anses for at have accep-

teret, når de vælger at anvende Nemkontosystemet via en

privat kontoformidler. De private udbetaleres anvendelse af

Nemkontosystemet indebærer således en accept af de vilkår

og regler, der gælder for systemets anvendelse, herunder

regler om begrænsninger i erstatningsansvaret.

Ministeren for digitalisering vil kunne anvende bemyndi-

gelsen til at fastsætte regler om, at Digitaliseringsstyrel-

sen, system- og driftsleverandører, offentlige udbetalere og

kontoindberettende institutter ikke er erstatningsansvarlige

overfor private udbetalere, eller at erstatning er begrænset

til særlige typer af tab eller ikke kan overstige en beløbs-

mæssig grænse eller procentdel af et tab. Ministeren kan

herunder fastsætte regler om, at private udbetalere ikke kan

gøre restitutionskrav gældende.

Bemyndigelsesbestemmelsen vil eksempelvis kunne anven-

des til at regulere erstatningsansvaret ved manglende tilgæn-

gelighed af Nemkontosystemet, systemfejl i Nemkontosy-

stemet og for fejl i betalingsmodtageres kontooplysninger

og andre fejl. Ved manglende tilgængelighed forstås dels, at

Nemkontosystemet slet ikke er tilgængeligt for kontoopslag,

men også at driften er ustabil, eller behandling af kontoop-

slag i Nemkontosystemet er forsinket.

Der vil endvidere kunne fastsættes regler om begrænsninger

af erstatningsansvaret ved alle typer af fejl, herunder også

ved eksempelvis uforklarlige fejl, hændelige fejl, uagtsom-

me fejl og forsætlige fejl.

Regler om ansvarsbegrænsninger m.v. vil kunne indebære,

at private udbetalere ikke kan gøre erstatningskrav gældende

overfor bl.a. Digitaliseringsstyrelsen, og i stedet vil de pri-

vate udbetalere eksempelvis skulle søge fejludbetalte penge-

beløb tilbagebetalt fra de uretmæssige modtagere.

Ansvarsbegrænsninger vil alternativt, eller supplerende til

at fastsætte regler i en bekendtgørelse, kunne reguleres i

de aftaler, der indgås mellem Digitaliseringsstyrelsen og de

private kontoformidlere.

Det foreslås, at der som

stk. 6

indsættes en bestemmelse,

hvorefter ministeren for digitalisering kan fastsætte regler

om Digitaliseringsstyrelsens meddelelse til private udbetale-

re af påtale, påbud og udelukkelse fra at foretage kontoop-

slag via en privat kontoformidler ved manglende overhol-

delse af regler, aftaler eller vilkår for kontoopslag i Nem-

kontosystemet.

Udelukkelse fra at kunne foretage kontoopslag vil kunne

ske både ved manglende overholdelse af regler, aftale eller

vilkår og vil alt efter situationen kunne ske på aftaleretligt

grundlag eller efter en forvaltningsretlig afgørelse.

Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes til at

fastsætte regler om, at Digitaliseringsstyrelsen kan medde-

le private udbetalere påtaler eller påbud ved overtrædelse

af regler, vilkår eller aftaler samt udelukkelse fra brug af

Nemkontosystemet. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis den

private udbetaler ikke overholder regler, aftale eller vilkår

for hvornår og hvordan, der kan foretages kontoopslag via

en privat kontoformidler i Nemkontosystemet. Sådanne af-

gørelser om udelukkelse vil kunne gøres tidsbestemte eller

permanente. Der vil således eksempelvis kunne fastsættes

regler om, at Digitaliseringsstyrelsen vil kunne udelukke

en privat udbetaler, hvis der foretages kontoopslag på en

betalingsmodtager, uden at betalingsmodtagerens Nemkonto

er rette betalingssted, hvis der foretages kontoopslag på en

betalingsmodtager uden en forestående udbetaling, eller hvis

der foretages kontoopslag, uden eventuelle underretnings-

pligter er overholdt. Ved mindre alvorlige overtrædelser vil

Digitaliseringsstyrelsen i stedet for udelukkelse meddele en

påtale.

Der vil også kunne fastsættes regler om, at Digitaliserings-

styrelsen vil kunne udelukke private udbetalere ved mid-

lertidigt at afbryde adgangen til Nemkontosystemet, hvis

Digitaliseringsstyrelsen vurderer, at det er påkrævet for at

sikre Nemkontosystemets stabilitet, sikkerhed og drift eller

ved mistanke om misbrug af Nemkontosystemet eller oplys-

ninger heri. En sådan straksafbrydelse af adgangen til Nem-

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

kontosystemet vil kunne finde sted uden partshøring, når

væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser taler

herfor, jf. forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.2 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til § 18

Private udbetalere kan mod betaling og på nærmere fastsat-

te vilkår anvende Nemkontoregistret og Nemkontosystemet

til formidling af udbetalinger til betalingsmodtagerens Nem-

konto, jf. § 5 a, stk. 1, i lov om offentlige betalinger m.v.

Private udbetalere er i dag tilsluttet Nemkontosystemet via

private betalingsformidlere. De private betalingsformidlere,

som i lovforslaget benævnes private kontoformidlere eller

operatører af finansielle digitale infrastrukturer, jf. de fore-

slåede §§ 18-19, er ikke i dag reguleret i lov om offentlige

betalinger m.v. eller regler fastsat i medfør af loven, men

udelukkende på aftaleretligt grundlag.

Det foreslås, at der som

stk. 1

indsættes en bestemmelse,

hvorefter en privat kontoformidler på nærmere fastsatte be-

tingelser på vegne af en privat udbetaler kan foretage kon-

toopslag i Nemkontosystemet til brug for udbetalinger.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at en privat udbe-

taler vil kunne foretage kontoopslag i Nemkontosystemet

på nærmere fastsatte betingelser via en privat kontoformid-

ler, hvorefter oplysning om betalingsmodtagerens Nemkonto

vil blive returneret til den private kontoformidler. Betalings-

transaktionen fra den private udbetaler til betalingsmodtage-

ren vil herefter blive foretaget uden for Nemkontosystemet

som hidtil. Private kontoformidlere vil også kunne foretage

kontoopslag på vegne af sig selv som privat udbetaler.

Ved »kontoopslag« forstås et opslag, som en privat udbeta-

ler gennemfører via en privat kontoformidler, i Nemkonto-

systemet med det formål at få oplyst en betalingsmodtagers

kontooplysninger, jf. lovforslagets § 1, nr. 11. Den private

kontoformidler fremsender således en forespørgsel til Nem-

kontosystemet på vegne af en privat udbetaler. Hver fore-

spørgsel vil skulle indeholde personnummer, CVR-, SE- el-

ler P-nummer på betalingsmodtageren, således at Nemkon-

tosystemet kan identificere betalingsmodtageren og på den

baggrund returnere oplysninger om betalingsmodtagerens

Nemkonto.

Det forudsættes, at de private kontoformidleres adgang til

at foretage kontoopslag på vegne af en privat udbetaler i

Nemkontosystemet vil blive nærmere reguleret ved aftale,

vilkår og bekendtgørelse udstedt i medfør af det foreslåede

stk. 3.

Det foreslås, at der som

stk. 2

indsættes en bestemmelse,

hvorefter følgende virksomheder efter aftale med Digitalise-

ringsstyrelsen kan tilsluttes Nemkontosystemet som private

kontoformidlere:

1) Et pengeinstitut med en tilladelse efter lov om finansiel

virksomhed eller anordning om ikrafttræden for Færø-

erne af lov om finansiel virksomhed.

Et betalings- eller e-pengeinstitut med tilladelse efter

lov om betalinger, anordning om ikrafttræden for Færø-

erne af lov om betalinger eller et EU-/EØS-betalings-

eller e-pengeinstitut med tilladelse efter det pågælden-

de EU-/EØS-lands national lovgivning, der implemen-

terer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om beta-

lingstjenester i det indre marked og Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv om adgang til at optage og

udøve virksomhed som udsteder af elektroniske penge

og tilsyn med en sådan virksomhed.

Et EU-/EØS-kreditinstitut med tilladelse efter det på-

gældende EU-/EØS-lands nationale lovgivning, der im-

plementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut

og om tilsyn med kreditinstitutter anvendelse.

Et forsikringsselskab med tilladelse efter lov om forsik-

ringsvirksomhed eller et forsikringsselskab med tilla-

delse til at udøve forsikringsvirksomhed i EU i henhold

til national lov, der implementerer Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv om adgang til og udøvelse af forsik-

rings- og genforsikringsvirksomhed.

Ved at inddrage EU-/EØS-lande i den foreslåede bestem-

melse inkluderes bl.a. filialer etableret i Danmark af EU-/

EØS-landes kreditinstitutter, som ikke har tilladelse som

danske pengeinstitutter efter lov om finansiel virksomhed,

men som udfører aktiviteter i Danmark svarende til danske

pengeinstitutter. Pengeinstitutter, betalings- og e-pengeinsti-

tutter på Færøerne er omfattet af bestemmelsen, fordi Fær-

øerne er en del af Rigsfællesskabet, og institutter på Færø-

erne er omfattet af den samme finansielle lovgivning som

danske institutter. Overførsler af personoplysninger mellem

eventuelle færøske private kontoformidlere og Nemkontosy-

stemet kan finde sted, idet EU-Kommissionen har fastslået,

at Færøerne har et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau efter

databeskyttelsesforordningens artikel 45.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at de virksomheder,

som tilsluttes Nemkontosystemet som private kontoformid-

lere, alle har gennemgået den omfattende godkendelse som

følger ved tildeling af tilladelserne, samt at virksomhederne

er underlagt tilsyn fra det EU-/EØS-lands national kompe-

tente tilsynsmyndighed. Danske filialer af EU-/EØS-kredit-

institutter er dog underlagt tilsyn fra Finanstilsynet.

En privat kontoformidler, der opfylder kravene for at blive

anset som privat kontoformidler, vil således efter aftale med

Digitaliseringsstyrelsen kunne tilsluttes Nemkontosystemet

og agere som privat kontoformidler på vegne af en privat

udbetaler, herunder på vegne af sig selv som privat udbe-

taler. Ministeren for digitalisering kan efter det foreslåede

stk. 3 bl.a. fastsætte regler om private kontoformidleres an-

vendelse af og tilslutning til Nemkontosystemet. Der kan i

medfør af denne bestemmelse fastsættes regler om, at priva-

te kontoformidlere kan tilsluttes Nemkontosystemet gennem

egne systemer eller via en operatør af finansiel digital infra-

struktur, herunder kan der fastsættes regler om, at aftalen

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

med Digitaliseringsstyrelsen kan indgås via den private kon-

toformidleres operatør.

Der er ikke med det foreslåede stk. 2 taget stilling til, om

virksomheder, der kan tilsluttes Nemkontosystemet som pri-

vate kontoformidlere, kan være underlagt andre regler, der

er til hinder for, at de udøver virksomhed som private konto-

formidlere for andre end dem selv som privat udbetaler.

Den opgave, private kontoformidlere vil skulle varetage ef-

ter den foreslåede § 18, udføres i dag af private betalingsfor-

midlere, som ikke er reguleret i lov om offentlige betalinger

m.v. eller regler fastsat i medfør af loven, men udelukkende

reguleret på aftaleretligt grundlag. Der er i dag tilsluttet ti

private betalingsformidlere til Nemkontosystemet, men da

det ikke er dem alle, der opfylder kravet til virksomhedstype

i den foreslåede bestemmelse, indeholder lovforslaget en

overgangsregel. Overgangsreglen giver eventuelle private

betalingsformidlere, som ikke opfylder kravene efter den

foreslåede § 18, stk. 2, mulighed for at forblive tilsluttet

og være privat kontoformidler i en 1-årig periode fra den

1. juli 2025 til og med den 30. juni 2026. Når overgangs-

perioden er udløbet, vil en virksomhed, som er omfattet

af overgangsreglen, ikke længere kunne være tilsluttet som

privat kontoformidler, medmindre virksomheden i løbet af

overgangsperioden er blevet en virksomhedstype, der opfyl-

der betingelserne for at være privat kontoformidler. Der

henvises til det foreslåede § 35, stk. 3, og bemærkningerne

hertil.

Det bemærkes, at der er operatører af finansiel digital infra-

struktur, der i dag er private betalingsformidlere, men ikke

er en virksomhedstype nævnt i det foreslåede § 18, stk. 2,

som vil kunne forblive tilsluttet til Nemkontosystemet efter

den foreslåede § 19.

Det foreslås, at der som

stk. 3

indsættes en bestemmelse,

hvorefter ministeren for digitalisering kan fastsætte yderli-

gere regler om, hvilke virksomheder der kan tilsluttes Nem-

kontosystemet som private kontoformidlere. Ministeren for

digitalisering kan endvidere fastsætte regler om private kon-

toformidleres anvendelse af og tilslutning til Nemkontosy-

stemet, herunder regler om gebyr og vilkår.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse bl.a. vil

kunne anvendes til, at ministeren for digitalisering vil kunne

fastsætte yderligere regler for private kontoformidlere i takt

med den løbende udvikling på området, så der kan stilles

tidssvarende krav til de private kontoformidlere. Bemyndi-

gelsen vil bl.a. kunne anvendes til at fastsætte regler, der

indskrænker de virksomheder omfattet af § 18, stk. 2, nr.

1-4, der vil kunne tilsluttes Nemkontosystemet som privat

kontoformidler, på baggrund af eksempelvis tekniske eller

sikkerhedsmæssige standarder herunder som følge af, at æn-

dringer i reguleringen af de omfattede virksomheder medfø-

rer et behov for at fastsætte regler om, at kun virksomheder,

der er omfattet af bestemte regler om eksempelvis sikkerhed

eller tilsyn, kan tilsluttes Nemkontosystemet.

Bemyndigelsen vil bl.a. også kunne anvendes til at fastsæt-

te regler om, at private kontoformidlere vil skulle tilslut-

tes Nemkontosystemet efter aftale med Digitaliseringssty-

relsen og eventuelt gennem en operatør af finansiel digi-

tal infrastruktur. Digitaliseringsstyrelsen vil bl.a. i aftalen

kunne fastsætte krav til den opkobling til Nemkontosyste-

met, der kræves for at sikre autentifikation og autorisation

til netværksinfrastrukturen, og de tekniske parametre, som

skal anvendes ved opsætning af det anvendte dataforsendel-

sesprogrammel. Digitaliseringsstyrelsen vil herudover også

kunne fastsætte sædvanlige aftalevilkår for brug af systemet

m.v.

Bemyndigelsen vil bl.a. også kunne anvendes til at fastsætte

regler om, at private kontoformidlere kan tilsluttes til Nem-

kontosystemet gennem egne systemer eller via en operatør

af finansiel digital infrastruktur. Der vil kunne fastsættes

regler om, at operatøren af finansiel digital infrastruktur

eksempelvis kan være ansvarlig for den tekniske anvendelse

af Nemkontosystemet for de private kontoformidlere, der

er tilsluttet til Nemkontosystemet via operatøren, og at ope-

ratøren kan varetage administrationen af de private konto-

formidleres anvendelse af Nemkontosystemet, herunder at

tilslutningsaftalen med og gebyrbetaling til Digitaliserings-

styrelsen kan foregå via den private kontoformidlers opera-

tør.

Bemyndigelsen vil bl.a. også kunne anvendes til at fastsætte

nærmere regler for de private kontoformidleres anvendelse

af Nemkontosystemet, herunder regler om hvornår og hvor-

dan de private kontoformidlere kan foretage kontoopslag i

Nemkontosystemet.

Ministeren for digitalisering vil således kunne fastsætte

nærmere regler for private kontoformidleres anvendelse af

og tilslutning til Nemkontosystemet ved bekendtgørelse. Be-

myndigelsen vil bl.a. kunne anvendes til at fastsætte nær-

mere regler for de private kontoformidleres anvendelse af

Nemkontosystemet, herunder regler om hvornår og hvor-

dan de private kontoformidlere kan foretage kontoopslag

i Nemkontosystemet, herunder krav til antal og form. Der

vil også kunne fastsættes regler om, at de private kontofor-

midlere skal videregive information og vilkår for brugen af

Nemkontosystemet til private udbetalere eller begrænse eller

udelukke private udbetaleres adgang til at foretage kontoop-

slag ved Digitaliseringsstyrelsens meddelelse herom.

Det er dog ikke et krav, at betingelserne for private konto-

formidleres anvendelse af og tilslutning til Nemkontosyste-

met fastsættes ved bekendtgørelse, og der vil således også

kunne fastsættes betingelser herfor på aftaleretligt grund-

lag. Digitaliseringsstyrelsen vil eksempelvis også kunne

fastsætte en række standardbetingelser for anvendelse af og

tilslutning til Nemkontosystemet eller indgå aftaler med de

private kontoformidlere herom. Det forudsættes, at brud på

aftalevilkår eller betingelser vil kunne medføre udelukkelse

fra brug af Nemkontosystemet.

Det forudsættes, at ministeren for digitalisering med den

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

foreslåede bemyndigelse vil fastsætte regler om private kon-

toformidleres betaling af gebyrer for tilslutning til og an-

vendelse af Nemkontosystemet. Gebyrerne vil blive fastsat

omkostningsbegrundet med henblik på, at private kontofor-

midlere kan formidle kontooplysninger til private udbetale-

re. Gebyret skal sikre dækning af samtlige omkostninger

forbundet med private kontoformidleres tilslutning og an-

vendelse af Nemkontosystemet, herunder omkostninger i

forbindelse med den foreslåede behandling af oplysninger

om privatpersoner og juridiske enheder i Nemkontosyste-

met, når det er nødvendigt af hensyn til private udbetaleres

kontrol- og tilsynsopgaver, jf. pkt. 2.10.2.3. i lovforslagets

almindelige bemærkninger, og omkostninger til den foreslå-

ede kompensationsordning, jf. pkt. 2.11.2. i lovforslagets

almindelige bemærkninger. Digitaliseringsstyrelsen vil fast-

sætte gebyret i overensstemmelse med budgetvejledningen

og vejledning om prisfastsættelse. Private kontoformidlere

vil selv være ansvarlig for at opkræve omkostninger forbun-

det med kontoopslag i Nemkontosystemet hos de private ud-

betalere. Der kan fastsættes regler om private kontoformid-

leres tilkøb af yderligere bistand fra Digitaliseringsstyrelsen,

der afregnes efter faste takster, der er omkostningsbaserede.

Det forudsættes, at overgangen til betaling af gebyr for pri-

vate kontoformidleres tilslutning til og anvendelse af Nem-

kontosystemet vil træde i kraft i forbindelse med overgan-

gen til et nyt finansår. Det forventes således, at reglerne

om private kontoformidleres betaling af gebyr vil træde i

kraft den 1. januar 2026. Der vil derfor kunne fastsættes

overgangsregler i perioden fra lovens ikrafttræden til det

kommende finansårs begyndelse, hvorefter private kontofor-

midleres betaling for tilslutning til og anvendelse af Nem-

kontosystemet vil ske efter reglerne om indtægtsdækket

virksomhed.

Det foreslås, at der som

stk. 4

indsættes en bestemmelse,

hvorefter ministeren for digitalisering kan fastsætte regler

om Digitaliseringsstyrelsens, system- og driftsleverandørers,

offentlige udbetaleres og kontoindberettende institutters er-

statningsansvar og begrænsninger heraf overfor private kon-

toformidlere som følge af manglende tilgængelighed af

Nemkontosystemet, systemfejl i Nemkontosystemet og for

fejl i betalingsmodtageres kontooplysninger m.v.

De private betalingsformidlere, som med dette lovforslag

bliver til private kontoformidlere, har hidtil været tilsluttet

Nemkontosystemet på grundlag af en indgået standardaftale

med tilhørende tilslutningsvilkår, som har reguleret og be-

grænset ansvarsforholdet ved brug af systemet.

Bemyndigelsen vil kunne anvendes af ministeren til at fast-

sætte regler om erstatningsansvar og begrænsninger heraf

over for de private kontoformidlere, som de private konto-

formidlere automatisk vil anses for at have accepteret, når

de vælger at tilslutte sig og anvende Nemkontosystemet. De

private kontoformidleres tilslutning til og anvendelse af

Nemkontosystemet indebærer således en accept af de vilkår

og regler, der gælder for systemets anvendelse, herunder

regler om begrænsninger i erstatningsansvaret.

Ministeren for digitalisering vil kunne anvende bemyndi-

gelsen til at fastsætte regler om, at Digitaliseringsstyrel-

sen, system- og driftsleverandører, offentlige udbetalere og

kontoindberettende institutter ikke er erstatningsansvarlige

overfor private kontoformidlere, eller at erstatning er be-

grænset til særlige typer af tab eller ikke kan overstige en

beløbsmæssig grænse eller procentdel af et tab. Ministeren

kan herunder fastsætte regler om, at private kontoformidlere

ikke kan gøre restitutionskrav gældende.

Bemyndigelsesbestemmelsen vil eksempelvis kunne anven-

des til at regulere erstatningsansvaret ved manglende tilgæn-

gelighed af Nemkontosystemet, systemfejl i Nemkontosy-

stemet og fejl i betalingsmodtageres kontooplysninger og

andre fejl.

Ved »manglende tilgængelighed« forstås dels, at Nemkon-

tosystemet slet ikke er tilgængeligt for kontoopslag, men

også at driften er ustabil, eller behandling af kontoopslag i

Nemkontosystemet er forsinket.

Der kan endvidere fastsættes regler om begrænsninger af

erstatningsansvaret ved alle typer af fejl, herunder også ek-

sempelvis ved uforklarlige fejl, hændelige fejl, uagtsomme

fejl og forsætlige fejl.

Ansvarsbegrænsninger vil alternativt eller supplerende til

at fastsætte regler i en bekendtgørelse kunne reguleres i

de aftaler, der indgås mellem Digitaliseringsstyrelsen og de

private kontoformidlere.

Det foreslås, at der som

stk. 5

indsættes en bestemmelse,

hvorefter ministeren for digitalisering kan fastsætte regler

om Digitaliseringsstyrelsens meddelelse til private kontofor-

midlere af påtale, påbud og udelukkelse fra at anvende

Nemkontosystemet ved manglende overholdelse af regler,

aftaler eller vilkår for anvendelse af eller tilslutning til Nem-

kontosystemet.

Udelukkelse vil kunne ske både ved manglende overholdel-

se af regler, aftale eller vilkår og vil alt efter situationen kun-

ne ske på aftaleretligt grundlag eller efter en forvaltningsret-

lig afgørelse.

Bemyndigelsen vil kunne anvendes til at fastsætte regler

om, at Digitaliseringsstyrelsen kan meddele private konto-

formidlere påtaler eller påbud ved overtrædelse af regler,

vilkår eller aftaler samt udelukkelse fra brug af Nemkon-

tosystemet. Det kan f.eks. komme på tale, hvis en privat

kontoformidler ikke overholder regler, aftale eller vilkår for,

hvornår og hvordan der kan foretages kontoopslag i Nem-

kontosystemet. Der vil eksempelvis kunne fastsættes regler

om, at Digitaliseringsstyrelsen vil kunne meddele en påta-

le, hvis der i Nemkontosystemet foretages kontoopslag på

en betalingsmodtager uden en forestående udbetaling. Hvis

adfærden uden gyldig grund fortsættes, vil det kunne lede

til udelukkelse. Det vil være afhængigt af overtrædelsens

grovhed eller ved gentagende tilsidesættelse af regler og vil-

kår, at Digitaliseringsstyrelsen kan udelukke. Afgørelser om

udelukkelse vil kunne gøres tidsbestemte eller permanente.

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

Der vil også kunne fastsættes regler om, at Digitaliserings-

styrelsen vil kunne udelukke private kontoformidlere ved

midlertidigt at afbryde adgangen til Nemkontosystemet, hvis

Digitaliseringsstyrelsen vurderer, at det er påkrævet for at

sikre Nemkontosystemets stabilitet, sikkerhed og drift eller

ved mistanke om misbrug af Nemkontosystemet eller oplys-

ninger heri. En sådan straksafbrydelse af adgangen til Nem-

kontosystemet vil kunne finde sted uden partshøring, når

væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser taler

herfor, jf. forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.2 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til § 19

Private udbetalere er i dag tilsluttet Nemkontosystemet via

private betalingsformidlere, som er tilsluttet Nemkontosy-

stemet. De private betalingsformidlere, som i lovforslaget

benævnes private kontoformidlere eller operatører af finan-

sielle digitale infrastrukturer, jf. de foreslåede §§ 18-19, er

ikke reguleret i dag i lov om offentlige betalinger m.v. eller

regler fastsat i medfør af loven, men udelukkende på aftale-

retligt grundlag.

Det foreslås, at der som

stk. 1

indsættes en bestemmelse,

hvorefter en operatør af finansiel digital infrastruktur på

vegne af en privat kontoformidler kan tilsluttes Nemkonto-

systemet på nærmere fastsatte betingelser og efter aftale

med Digitaliseringsstyrelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en privat kon-

toformidler vil kunne tilsluttes Nemkontosystemet via en

operatør af finansiel digital infrastruktur, der opfylder betin-

gelserne for tilslutning til Nemkontosystemet, og som har

indgået aftale med Digitaliseringsstyrelsen herom.

Operatøren af finansiel digital infrastruktur vil skulle fo-

restå tilslutning til Nemkontosystemet samt tilpasningerne

heraf. Operatøren af finansiel digital infrastruktur vil, via

sin tilslutning til Nemkontosystemet, skulle varetage admi-

nistrationen af de tilsluttede private kontoformidleres anven-

delse af Nemkontosystemet.

Det forudsættes, at operatører af finansielle digitale infra-

strukturers adgang til at blive tilsluttet Nemkontosystemet

på vegne af en eller flere private kontoformidlere vil blive

nærmere reguleret ved aftale, vilkår og/eller bekendtgørelse

udstedt i medfør af det foreslåede § 18, stk. 3.

Det foreslås, at der som

stk. 2

indsættes en bestemmelse,

hvorefter en operatør af finansiel digital infrastruktur skal

være udpeget af Finanstilsynet efter § 333, stk. 1, nr. 2, i lov

om finansiel virksomhed som operatør af finansiel digital

infrastruktur eller være en virksomhed med registreret hjem-

sted i et andet EU-/EØS-land, der opfylder det pågældende

EU-/EØS-lands nationale lovgivning svarende til § 333, stk.

1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed, og som er underlagt

tilsyn fra den kompetente tilsynsmyndighed i det pågælden-

de EU-/EØS-land, svarende til Finanstilsynets tilsyn med en

dansk operatør af finansiel digital infrastrukturs overholdel-

se af § 333 m, i lov om finansiel virksomhed for at kunne

tilsluttes Nemkontosystemet.

Udpegningen som operatør af en finansiel digital infrastruk-

tur efter § 333, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksom-

hed forudsætter, at den pågældende virksomhed tilhører én

af delsektorerne under punkt 8 (digital infrastruktur), eller

punkt 9 (forvalter af it-tjenester), i bilag I, i Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2555 af 14. december

2022 om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cyber-

sikkerhedsniveau i hele Unionen (NIS 2-direktivet). Derud-

over skal virksomhedens væsentligste aktiviteter bestå i at

drive, administrere eller udvikle tjenester, der er nødvendi-

ge for kritiske og vigtige forretningsfunktioner i de virk-

somheder, der omfattes af Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) 2022/2254 af 14. december 2022 om digi-

tal operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor

(DORA-forordningen).

Operatører af finansielle digitale infrastrukturer vil ikke væ-

re underlagt et fuldt finansielt tilsyn fra Finanstilsynet, idet

de alene vil være underlagt et begrænset tilsyn vedrørende

overholdelse af bestemmelserne i § 344, stk. 1, 1. pkt.,

jf. § 333 m, i lov om finansiel virksomhed. Tilsynet vil

omfatte Finanstilsynets generelle tilsyn på it- og cybersik-

kerhedsområdet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) 2022/2254 af 14. december 2022 om digi-

tal operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor

(DORA-forordningen).

Det foreslås endvidere, at operatører af finansielle digitale

infrastrukturer med registreret hjemsted i et andet EU-/EØS-

land, der opfylder det pågældende EU-/EØS-lands nationale

lovgivning som svarer til § 333, stk. 1, nr. 2, i lov om

finansiel virksomhed, og som er underlagt et tilsyn fra den

kompetente tilsynsmyndighed i det pågældende EU-/EØS-

land svarende til Finanstilsynets tilsyn med en operatør af

finansielle digitale infrastrukturers overholdelse af § 333 m,

i lov om finansiel virksomhed, kan tilsluttes Nemkontosy-

stemet som operatør af finansiel digital infrastruktur. Digita-

liseringsstyrelsen vil skulle foretage en konkret vurdering af

det pågældende EU-/EØS-lands nationale lovgivning, her-

under tilsynet fra den kompetente tilsynsmyndighed i det på-

gældende EU-/EØS-land, og i tvivlstilfælde søge rådgivning

og afklaring ved Finanstilsynet.

Det foreslås, at der som

stk. 3

indsættes en bestemmelse,

hvorefter ministeren for digitalisering kan fastsætte yderli-

gere regler om, hvilke virksomheder der kan tilsluttes Nem-

kontosystemet som operatør af finansiel digital infrastruk-

tur. Ministeren for digitalisering kan endvidere fastsætte

regler om operatører af finansielle digitale infrastrukturers

anvendelse af og tilslutning til Nemkontosystemet, herunder

regler om gebyr og vilkår.

Det er hensigten, at bemyndigelsen bl.a. vil kunne anven-

des til, at ministeren for digitalisering vil kunne fastsætte

yderligere regler for operatører af finansielle digitale infra-

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

strukturer i takt med den løbende udvikling på området, så

der kan stilles tidssvarende krav. Bemyndigelsen vil bl.a.

kunne anvendes til at fastsætte regler, der indskrænker virk-

somhederne omfattet af § 19, stk. 2, der vil kunne tilslut-

tes Nemkontosystemet som operatører af finansielle digitale

infrastrukturer på baggrund af eksempelvis tekniske eller

sikkerhedsmæssige standarder herunder som følge af, at æn-

dringer i reguleringen af de omfattede virksomheder medfø-

rer et behov for at fastsætte regler om, at kun virksomheder,

der er omfattet af bestemte regler om eksempelvis sikkerhed

eller tilsyn, kan tilsluttes Nemkontosystemet.

Bemyndigelsen vil også kunne anvendes til at fastsætte krav

til den opkobling til Nemkontosystemet, der kræves for at

sikre autentifikation og autorisation til netværksinfrastruktu-

ren og de tekniske parametre, som skal anvendes ved opsæt-

ning af det anvendte dataforsendelsesprogrammel.

Bemyndigelsen vil bl.a. også kunne anvendes til at fastsætte

regler om, at operatører af finansielle digitale infrastrukturer

skal varetage administrationen af de private kontoformidle-

res anvendelse af Nemkontosystemet.

Bemyndigelsen vil også kunne anvendes til at fastsætte reg-

ler om, at operatører af finansielle digitale infrastrukturer

skal videregive information og vilkår for brugen af Nem-

kontosystemet til private kontoformidlere eller begrænse

eller udelukke private kontoformidleres adgang til at fore-

tage kontoopslag ved Digitaliseringsstyrelsens meddelelse

herom.

Ministeren for digitalisering vil således kunne fastsætte nær-

mere regler for operatører af finansielle digitale infrastruktu-

rers tilslutning til og anvendelse af Nemkontosystemet ved

bekendtgørelse. Det er dog ikke et krav, at betingelserne

for operatører af finansielle digitale infrastrukturers tilslut-

ning til og anvendelse af Nemkontosystemet fastsættes ved

bekendtgørelse, og der vil således også kunne fastsættes be-

tingelser herfor på aftaleretligt grundlag. Digitaliseringssty-

relsen vil eksempelvis også kunne fastsætte en række stan-

dardbetingelser for tilslutning til og anvendelse af Nemkon-

tosystemet eller indgå aftaler med operatører af finansielle

digitale infrastrukturer herom. Det forudsættes, at brud på

aftalevilkår eller betingelser vil kunne medføre udelukkelse

fra brug af Nemkontosystemet.

Det forudsættes, at der udstedes regler om operatører af

finansielle digitale infrastrukturers betaling af gebyrer for

tilslutningen til og anvendelse af Nemkontosystemet. Geby-

rerne vil blive fastsat omkostningsbegrundet og skal sikre

dækning af samtlige omkostninger forbundet med operatører

af finansielle digitale infrastrukturers og private kontofor-

midleres tilslutning til og anvendelse af Nemkontosystemet,

herunder omkostninger i forbindelse med den foreslåede

behandling af oplysninger om privatpersoner og juridiske

enheder i Nemkontosystemet, når det er nødvendigt af hen-

syn til private udbetaleres kontrol- og tilsynsopgaver, jf.

pkt. 2.10.2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger, og

omkostninger til den foreslåede kompensationsordning, jf.

pkt. 2.11.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger. Ope-

ratører af finansielle digitale infrastrukturers vil selv væ-

re ansvarlige for at opkræve omkostninger forbundet med

anvendelsen af Nemkontosystemet hos de private kontofor-

midlere. På samme måde vil de private kontoformidlere selv

være ansvarlige for at videreopkræve omkostninger forbun-

det med kontoopslag i Nemkontosystemet hos de private

udbetalere.

Det foreslås herudover, at der kan fastsættes regler om ope-

ratører af finansielle digitale infrastrukturers tilkøb af yderli-

gere bistand fra Digitaliseringsstyrelsen, der afregnes efter

faste takster, der er omkostningsbaserede.

Det forudsættes, at overgangen til betaling af gebyr for

operatører af finansielle digitale infrastrukturers tilslutning

til og anvendelse af Nemkontosystemet vil træde i kraft i

forbindelse med overgangen til et nyt finansår. Det forven-

tes således, at reglerne om operatører af finansielle digitale

infrastrukturers betaling af gebyr vil træde i kraft den 1.

januar 2026. Der vil derfor kunne fastsættes overgangsregler

i perioden fra lovens ikrafttræden til det kommende finans-

års begyndelse, hvorefter operatører af finansielle digitale

infrastrukturers betaling for tilslutning til og anvendelse af

Nemkontosystemet vil ske efter reglerne om indtægtsdækket

virksomhed.

Det foreslås, at der som

stk. 4

indsættes en bestemmelse,

hvorefter ministeren for digitalisering kan fastsætte regler

om Digitaliseringsstyrelsens, system- og driftsleverandørers,

offentlige udbetaleres og kontoindberettende institutters er-

statningsansvar og begrænsninger heraf over for operatører

af finansielle digitale infrastrukturer som følge af manglende

tilgængelighed af Nemkontosystemet, systemfejl i Nemkon-

tosystemet og for fejl i betalingsmodtageres kontooplysnin-

ger m.v.

Den gruppe af private betalingsformidlere, som med dette

lovforslag bliver til operatører af finansielle digitale infra-

strukturer, har hidtil været tilsluttet Nemkontosystemet på

grundlag af en indgået standardaftale med tilhørende tilslut-

ningsvilkår, som har reguleret og begrænset ansvarsforhol-

det ved brug af systemet.

Bemyndigelsesbestemmelsen vil kunne anvendes af ministe-

ren til at fastsætte regler om erstatningsansvar og begræns-

ninger heraf over for operatører af finansielle digitale infra-

strukturer, som operatører af finansielle digitale infrastruktu-

rer automatisk vil anses for at have accepteret, når de vælger

at tilslutte sig Nemkontosystemet. Operatører af finansielle

digitale infrastrukturers tilslutning til og anvendelse af Nem-

kontosystemet indebærer således en accept af de vilkår og

regler, der gælder for systemets anvendelse, herunder regler

om begrænsninger i erstatningsansvaret.

Ministeren for digitalisering vil kunne anvende bemyndi-

gelsen til at fastsætte regler om, at Digitaliseringsstyrel-

sen, system- og driftsleverandører, offentlige udbetalere og

kontoindberettende institutter ikke er erstatningsansvarlige

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

overfor operatører af finansielle digitale infrastrukturer, eller

at erstatning er begrænset til særlige typer af tab eller ikke

kan overstige en beløbsmæssig grænse eller procentdel af

et tab. Ministeren kan herunder fastsætte regler om, at ope-

ratører af finansielle digitale infrastrukturer ikke kan gøre

restitutionskrav gældende.

Bemyndigelsesbestemmelsen vil eksempelvis kunne anven-

des til at regulere erstatningsansvaret ved manglende tilgæn-

gelighed af Nemkontosystemet, systemfejl i Nemkontosy-

stemet og for fejl i betalingsmodtageres kontooplysninger

og andre fejl.

Ved manglende tilgængelighed forstås dels, at Nemkontosy-

stemet slet ikke er tilgængeligt i tilslutningen til Nemkonto-

systemet, men også at driften er ustabil, eller behandling af

kontoopslag i Nemkontosystemet er forsinket.

Der kan endvidere fastsættes regler om begrænsninger af

erstatningsansvaret ved alle typer af fejl, herunder også ved

eksempelvis uforklarlige fejl, hændelige fejl, uagtsomme

fejl og forsætlige fejl.

Ansvarsbegrænsninger vil alternativt eller supplerende til at

fastsætte regler i en bekendtgørelse kunne reguleres i de

aftaler, der indgås mellem Digitaliseringsstyrelsen og opera-

tører af finansielle digitale infrastrukturer.

Det foreslås, at der som

stk. 5

indsættes en bestemmelse,

hvorefter ministeren for digitalisering kan fastsætte regler

om Digitaliseringsstyrelsens meddelelse til operatører af fi-

nansielle digitale infrastrukturer af udelukkelse fra at anven-

de Nemkontosystemet ved manglende overholdelse af reg-

ler, aftaler eller vilkår for anvendelse af eller tilslutning til

Nemkontosystemet.

Udelukkelse vil kunne ske både ved manglende overholdel-

se af regler, aftale eller vilkår, og vil alt efter situationen

kunne ske på aftaleretligt grundlag eller efter en forvalt-

ningsretlig afgørelse.

Bemyndigelsen vil kunne anvendes til at fastsætte regler

om, at Digitaliseringsstyrelsen kan meddele operatører af

finansielle digitale infrastrukturer påtaler eller påbud ved

overtrædelse af regler, vilkår eller aftaler samt udelukkelse

fra tilslutning til Nemkontosystemet. Det kan f.eks. komme

på tale, hvis en operatør af finansiel digital infrastruktur ikke

overholder regler, aftale eller vilkår for, hvornår og hvordan

der kan foretages kontoopslag i Nemkontosystemet. Afgø-

relser om udelukkelse kan gøres tidsbestemte eller perma-

nente.

Der vil også kunne fastsættes regler om, at Digitaliserings-

styrelsen kan udelukke operatører af finansielle digitale

infrastrukturer ved midlertidigt at afbryde tilslutningen til

Nemkontosystemet, hvis Digitaliseringsstyrelsen vurderer,

at det er påkrævet for at sikre Nemkontosystemets stabilitet,

sikkerhed og drift eller ved mistanke om misbrug af Nem-

kontosystemet eller oplysninger heri. En sådan straksafbry-

delse af tilslutningen til Nemkontosystemet vil kunne finde

sted uden partshøring, når væsentlige hensyn til offentlige

eller private interesser taler herfor, jf. forvaltningslovens §

19, stk. 2, nr. 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.2 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til § 20

Det fremgår af § 35, stk. 1, i Nemkontobekendtgørelsen, at

pengeinstitutter, der har tiltrådt en sektoraftale om indberet-

ning af Nemkonti, skal bistå borgere og virksomheder med

at angive eller ændre oplysninger om Nemkonti for konti,

der allerede føres i det pågældende pengeinstitut til Nem-

kontoregisteret. Det følger af bekendtgørelsens § 35, stk. 2,

at pengeinstitutterne, som er anført i § 35, stk. 1, modtager

oplysninger om borgernes og virksomhedernes registrerede

Nemkonti i henhold til aftale med den private leverandør.

Det foreslås, at der som

stk. 1

indsættes en bestemmelse,

hvorefter ministeren for digitalisering kan fastsætte regler

om, at institutter nævnt i § 5, stk. 1, nr. 1-6, kan tilslutte sig

ordningen om forpligtelser til offentlig tjeneste i relation til

Nemkontosystemet efter regler fastsat i medfør af stk. 3.

Ved »offentlig tjeneste« forstås i den forslåede bestemmelse

udførelse af tjenesteydelser af almindelig økonomisk inte-

resse for det offentlige. Det vil blandt andet kunne indebære

indberetning af Nemkonti til Nemkontosystemet, som ellers

ville skulle foretages af offentlige myndigheder, hvis opga-

ven ikke udføres af de institutter, som tilslutter sig ordnin-

gen.

Ministeren for digitalisering vil med den foreslåede bestem-

melse kunne fastsætte regler om, at danske pengeinstitutter,

betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter, EU-/EØS-kreditin-

stitutter, EU-/EØS-betalingsinstitutter, EU-/EØS-e-pengein-

stitutter, færøske og grønlandske pengeinstitutter, samt fær-

øske betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter frivilligt kan

tilslutte sig ordningen om forpligtelser til offentlig tjeneste i

relation til Nemkontosystemet.

Den foreslåede bestemmelse vil således indebære, at danske

såvel som udenlandske institutter, hvis bemyndigelsen ud-

nyttes, får mulighed for at tilslutte sig ordningen om offent-

lig tjeneste beskrevet i pkt. 2.7.2 i lovforslagets almindelige

bemærkninger. Det forventes, at der vil blive fastsat regler

om, at de udenlandske institutter kan tilsluttes på samme

vilkår som danske institutter, medmindre Digitaliseringssty-

relsen må tilpasse vilkårene for at tage højde for de pågæl-

dende institutters særlige forhold.

Det foreslås, at der som

stk. 2

indsættes en bestemmelse,

hvorefter ministeren for digitalisering kan fastsætte regler

om, at institutter nævnt i § 5, stk. 1, nr. 1 og 2, skal tilslutte

sig ordningen om forpligtelser til offentlig tjeneste i relation

til Nemkontosystemet efter regler fastsat i medfør af stk. 3.

Ministeren for digitalisering vil med den foreslåede bestem-

melse kunne fastsætte regler om, at danske pengeinstitutter,

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

og danske betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter, der er

kontoførende udbydere af betalingskonti, skal udføre tjene-

steydelser i relation til Nemkontosystemet. Der kan fastsæt-

tes regler, som nærmere afgrænser hvilke institutter, der

omfattes af forpligtelsen, eksempelvis ud fra instituttets for-

retningsmodel og produktudbud eller dets antal af betalings-

konti eller kunder. Således vil der kunne fastsættes regler,

som enten afgrænser hvilke institutter, der omfattes af for-

pligtelsen eller eventuelt efter ansøgning gør det muligt at

undtage institutter, som det eksempelvis på grund af deres

produktudbud vil være urimeligt at pålægge forpligtelsen til

offentlig tjeneste.

Det foreslås, at der som

stk. 3

indsættes en bestemmelse,

hvorefter ministeren for digitalisering kan fastsætte regler

om, hvilke forpligtelser til offentlig tjeneste, institutter om-

fattet af regler fastsat i medfør af stk. 1 og 2 skal udføre i

relation til Nemkontosystemet, herunder at indberette konti,

der føres i det pågældende institut, som Nemkonti til Nem-

kontosystemet efter privatpersoners og juridiske enheders

anvisning samt opdatere Nemkontosystemet med korrekte

oplysninger. Ministeren for digitalisering kan desuden fast-

sætte regler om sikkerhedsmæssige og tekniske krav ved

indberetning til Nemkontosystemet m.v.

Ministeren for digitalisering vil således med den foreslåede

bestemmelse kunne fastsætte nærmere regler om, hvilke for-

pligtelser til offentlig tjeneste der kan pålægges danske pen-

geinstitutter og danske kontoførende betalings- og e-penge-

institutter, EU-/EØS-kreditinstitutter, EU-/EØS-betalingsin-

stitutter, EU-/EØS-e-pengeinstitutter, færøske og grønland-

ske pengeinstitutter, samt færøske betalings-og e-pengeinsti-

tutter at udføre som forpligtelse til offentlig tjeneste.

Ved »forpligtelse til offentlig tjeneste« forstås ydelser, der

har en så byrdefuld karakter, at kommercielle virksomheder,

der opererer på almindelige markedsvilkår, ikke af sig selv

vil tilbyde ydelser på disse vilkår.

Der vil eksempelvis kunne fastsættes regler om, at institut-

terne skal tilbyde kunder at indberette konti, der føres i det

pågældende institut, som Nemkonti, og at disse regler ind-

arbejdes i instituttets relevante arbejds- og forretningsgan-

ge. Der vil også kunne fastsættes regler om, at institutterne

skal give deres kunder indsigt i, hvilken konto i det pågæl-

dende institut der er registreret som kundens Nemkonto.

Forpligtigelserne vil også kunne omfatte at indberette til og

modtage oplysninger fra Nemkontosystemet om relevante

forhold, herunder anvisninger og ændringer af Nemkonti og

om konti, der ikke kan anvendes som Nemkonti, eksempel-

vis fordi de er lukkede, ligesom der vil kunne fastsættes

tidsfrister for indberetninger.

Med »sikkerhedsmæssige krav« i den foreslåede bestemmel-

se forstås krav, der relaterer sig til sikkerheden af snitfladen

til Nemkontosystemet. Det vil eksempelvis kunne være krav

om kryptering som sikring mod hacking, malware og virus,

samt krav om sikring af data.

Med »tekniske krav« i den foreslåede bestemmelse forstås

krav til institutterne, der skal sikre en korrekt tilslutning til

og anvendelse af Nemkontosystemet. Det vil f.eks. kunne

være krav om, hvordan de pågældende institutter tilslutter

sig til Nemkontosystemet for at kunne opfylde forpligtelser-

ne til offentlig tjeneste og krav om at bistå Digitaliserings-

styrelsen med at opklare eventuelle tekniske fejl.

Der vil også kunne fastsættes regler om, at omkostninger

forbundet med tekniske krav og sikkerhedsmæssige krav vil

skulle afholdes af de pågældende institutter selv.

Det foreslås, at der som

stk. 4

indsættes en bestemmelse,

hvorefter ministeren for digitalisering kan fastsætte regler

om, at Digitaliseringsstyrelsen kan yde økonomisk støtte

til institutter for at udføre forpligtelser til offentlig tjeneste

efter regler fastsat i medfør af stk. 1-3, og om behandling

af og tilsyn med sager om økonomisk støtte, herunder regler

om ansøgning, frister, oplysning- og dokumentationskrav og

krav om erklæring fra en godkendt revisor.

Det forventes, at den økonomiske støtte til aktørerne i fi-

nanssektoren isoleret set vil kunne indeholdes inden for tær-

skelværdien i artikel 3, nr. 2, i EU-Kommissionens forord-

ning (EU) 2023/2832 af 13. december 2023 om anvendelse

af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde på de minimis-støtte ydet til virksomheder,

der udfører tjenesteydelser af almindelig økonomisk interes-

se. Denne de minimis-støtte vil evt. kunne suppleres af

støtte efter Kommissionens forordning (EU) 2023/2831 af

13. december 2023 om anvendelse af artikel 107 og 108

i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på

de minimis-støtte. I forbindelse med udbetaling af støtte vil

det være op til det enkelte institut at erklære, hvor meget

de minimis-støtte de har modtaget, foruden støtten fra den-

ne ordning. Ministeren for digitalisering vil – eventuelt i

kombination med en de minimis-ordning – kunne fastsætte

regler om en ordning for de institutter, der overskrider tær-

skelværdien for de minimis. Ordningen vil skulle overholde

Kommissionens afgørelse af 20. december 2011 om anven-

delse af bestemmelserne i artikel 106, stk. 2, i traktaten

om Den Europæiske Unions funktionsmåde på statsstøtte i

form af kompensation for offentlig tjeneste ydet til visse

virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydel-

ser af almindelig økonomisk interesse (2012/21/EU), jf. Den

Europæiske Unions Tidende 2012 L 7/3.

Ministeren for digitalisering vil med den foreslåede bestem-

melse kunne fastsætte regler om standardiserede satser for

specifikke ydelser udført af institutterne i forbindelse med

ordningen samt de nærmere vilkår og betingelser for, at

institutterne kan modtage betaling for sådanne ydelser, her-

under krav til ansøgning, kontrol og dokumentation. Dette

vil eksempelvis kunne omfatte standardiserede ydelser for

bl.a. indberetning af anvisning, ændring og sletning af konti

i Nemkontosystemet på vegne af betalingsmodtagere og for

indberetning af fejlmeldinger.

Der vil derudover kunne fastsættes regler om beregning,

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

fastsættelse og udbetaling af anden støtte til institutterne

samt de nærmere vilkår og betingelser for, at institutterne

kan modtage sådan støtte, herunder krav til ansøgning, kon-

trol og dokumentation. Der vil bl.a. kunne fastsættes regler

om, at Digitaliseringsstyrelsen kan føre tilsyn med reglernes

overholdelse, og at institutterne er forpligtede til at doku-

mentere nettoomkostningerne forbundet med de pålagte for-

pligtelser til offentlig tjeneste, herunder krav om indsendelse

af særskilte regnskaber. Der vil endvidere kunne fastsættes

regler om kontrol af rigtigheden af indsendte oplysninger,

som eksempelvis ved revisorerklæring.

Udbetaling af økonomisk støtte til institutterne må ikke re-

sultere i overkompensation, og den foreslåede bemyndigelse

vil derfor ikke kunne anvendes til at fastsætte regler, som

indebærer en overkompensation af institutterne. Der vil end-

videre kunne fastsættes regler om, at der kun sker delvis

kompensation af institutternes nettoomkostninger.

Hvis der sker overkompensation af institutternes nettoom-

kostninger, har Digitaliseringsstyrelsen efter EU-retten pligt

til at tilbagesøge denne. Der vil således også kunne fastsæt-

tes regler om tilbagebetaling af for meget udbetalt økono-

misk støtte og krav om renter heraf.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.2 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til § 21

Efter § 5, stk. 1, i lov om offentlige betalinger m.v., udpe-

ger ministeren for digitalisering en systemansvarlig, som

har til opgave at varetage administrationen af kontooply-

sningerne. Som systemansvarlig kan udpeges en offentlig

myndighed eller en privat virksomhed eller lignende. Mini-

steren for digitalisering fastsætter nærmere regler for den

systemansvarliges virksomhed, herunder om tilsyn med den

systemansvarliges virksomhed og klageadgang, jf. § 5, stk.

2, i lov om offentlige betalinger m.v.

Det foreslås, at der som

stk. 1

indsættes en bestemmelse,

hvorefter Digitaliseringsstyrelsen stiller Nemkontosystemet

til rådighed for offentlige udbetalere og private kontofor-

midlere.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Digitalise-

ringsstyrelsen pålægges som myndighedsopgave at stille

Nemkontosystemet til rådighed for offentlige udbetalere

og private kontoformidlere, der agerer på vegne af private

udbetalere, og derved give offentlige udbetalere og priva-

te kontoformidlere mulighed for at benytte Nemkontosyste-

met. Digitaliseringsstyrelsen vil derfor have en særlig status

som instrument og teknisk tjeneste for hele den offentlige

sektor og vil skulle imødekomme alle offentlige udbetaleres

anmodning om tilslutning i overensstemmelse med denne

lovs bestemmelser. Den udbudsretlige relation mellem Digi-

taliseringsstyrelsen og de offentlige udbetalere vil i denne

henseende være af intern karakter, kendetegnet ved Digitali-

seringsstyrelsens underordning og afhængighed af de offent-

lige udbetalere, når de afgiver deres anmodning om tilslut-

ning i medfør af loven.

Offentlige udbetaleres anskaffelse af Nemkontosystemet fra

Digitaliseringsstyrelsen foretages i medfør af loven og uden,

at det for offentlige udbetalere er muligt at forhandle om

vilkår for Nemkontosystemets anvendelse og vederlag. Øko-

nomien for Nemkontosystemet bygger på en model, som in-

debærer, at opkrævning af betaling for anvendelse af Nem-

kontosystemet altid reguleres efter de faktiske omkostninger

ved Nemkontosystemet. Offentlige udbetalere har en pligt til

at anskaffe Nemkontosystemet af Digitaliseringsstyrelsen,

jf. det foreslåede § 12, stk. 2.

Digitaliseringsstyrelsens forpligtelse til at stille systemet til

rådighed for offentlige udbetalere indebærer en forpligtelse

til at gøre systemet tilgængeligt for de offentlige udbetaleres

anvendelse af Nemkontosystemet til at sende betalingsordrer

til udbetaling via systemet.

Hvis Nemkontosystemet i en periode ikke er tilgængeligt,

herunder ikke er fuldt tilgængeligt, for de offentlige udbeta-

lere f.eks. ved planlagt nedetid som følge af vedligehold,

ustabilitet, driftsforstyrrelser, nedsat kapacitet eller nedbrud,

har Digitaliseringsstyrelsen en forpligtelse til at sikre, at

systemets funktioner hurtigst muligt bliver tilgængelige, så

der kan gennemføres betalinger via systemet.

Den enkelte offentlige udbetaler vil selv have til pligt at

sikre, at betalingerne til betalingsmodtagere kan gennemfø-

res på anden vis, hvis Nemkontosystemet ikke er tilgænge-

ligt. Digitaliseringsstyrelsen vil i muligt omfang bistå de

offentlige udbetalere med at få adgang til betalingsoplysnin-

ger på betalingsmodtagere fra Nemkontosystemet, såfremt

dette vurderes proportionalt og forsvarligt. Digitaliserings-

styrelsen kan i den forbindelse vælge at prioritere styrelsens

tilgængelige bistand, således at kun visse offentlige udbeta-

lere får adgang til betalingsmodtageres betalingsoplysninger

fra Nemkontosystemet og for nærmere afgrænsede udbeta-

linger, mens andre offentlige udbetalere ikke får tilsvarende

bistand. Digitaliseringsstyrelsens primære forpligtelse ved

systemets manglende tilgængelighed vil dog være at sikre,

at systemet bliver tilgængeliggjort på ny.

Forpligtigelsen til at stille systemet til rådighed for private

kontoformidlere, der agerer på vegne af private udbetalere,

indebærer en forpligtigelse til mod betaling at gøre det mu-

ligt for private kontoformidlere at foretage kontoopslag på

vegne af private udbetalere. Private kontoformidlere vil kun-

ne tilslutte sig Nemkontosystemet direkte efter den foreslåe-

de § 18 eller via en operatør af finansiel digital infrastruktur

efter den foreslåede § 19.

Hvis Nemkontosystemet i en periode ikke er tilgængeligt for

de private kontoformidlere f.eks. ved planlagt nedetid som

følge af vedligehold, driftsforstyrrelser eller nedbrud, har

Digitaliseringsstyrelsen ingen pligt til at bistå private konto-

formidlere med at tilvejebringe kontooplysninger på anden

vis. Den enkelte private kontoformidler, operatør af finan-

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

siel digital infrastruktur eller private udbetaler vil afhængig

af det underliggende aftaleforhold selv skulle tilvejebringe

kontooplysningerne på anden vis, hvis Nemkontosystemet

ikke er tilgængeligt. Dette vil der kunne fastsættes regler om

i medfør af det foreslåede § 21, stk. 4.

Digitaliseringsstyrelsens ansvar overfor private udbetalere,

private kontoformidlere og operatører af finansielle digita-

le infrastrukturer forventes reguleret ved bekendtgørelse ud-

stedt i medfør af de foreslåede bestemmelser i § 17, stk. 5, §

18, stk. 4, og § 19, stk. 4.

Det foreslås, at der som

stk. 2

indsættes en bestemmelse,

hvorefter Digitaliseringsstyrelsen er systemejer og sikrer ud-

vikling, drift, vedligeholdelse og forvaltning af Nemkonto-

systemet.

Ved »systemejer« forstås i den foreslåede bestemmelse, at

Digitaliseringsstyrelsen ejer og er ansvarlig for Nemkonto-

systemet. Det er således Digitaliseringsstyrelsens ansvar at

sikre udvikling, drift, vedligehold og forvaltning af Nem-

kontosystemet, og at systemet løbende udvikles, så det er

tidssvarende og til enhver tid overholder gældende regler

og standarder for offentlige it-systemer, herunder krav til

sikkerhed.

Det vil med den foreslåede bestemmelse være Digitali-

seringsstyrelsen, der vil skulle indkøbe Nemkontosyste-

met. Digitaliseringsstyrelsens indkøb af Nemkontosystemet

skal ske under overholdelse af de til enhver tid gældende

udbudsregler.

Digitaliseringsstyrelsen vil som systemejer have til opgave

at sikre, at forkerte kontooplysninger ikke bliver knyttet til

en betalingsordre hos offentlige udbetalere grundet en fejl i

Nemkontosystemet.

Digitaliseringsstyrelsen er ikke ansvarlig for fejl, som skyl-

des forhold udenfor Nemkontosystemet, f.eks. i det tilfæl-

de, hvor betalingsmodtageren oplyser forkerte kontooplys-

ninger, eller en sagsbehandler hos en offentlig udbetaler

fejlindtaster et kontonummer i Nemkontosystemet.

Ved »udvikling« af Nemkontosystemet forstås ansvaret for

at sikre, at Nemkontosystemet etableres, idriftsættes og

ibrugtages, så systemet kan stilles til rådighed for offentlige

udbetalere og private kontoformidlere, der agerer på vegne

af private udbetalere. Private kontoformidlere vil kunne til-

slutte sig Nemkontosystemet direkte efter den foreslåede §

18 eller via en operatør af finansiel digital infrastruktur efter

den foreslåede § 19.

Med den foreslåede bestemmelse vil Digitaliseringsstyrelsen

have ansvaret for at sikre, at Nemkontosystemet overhol-

der de gældende regler og standarder for offentlige it-syste-

mer samt de krav, som stilles til Nemkontosystemet i den

foreslåede ordning. Digitaliseringsstyrelsen vil også være

ansvarlig for nye komponenter eller ny funktionalitet til

Nemkontosystemet som følge af f.eks. ændret forretnings-

grundlag, nye behov eller nyt regelgrundlag. Digitaliserings-

styrelsen vil være ansvarlig for både at definere behov for

ny udvikling samt at sikre, at den nye udvikling implemen-

teres i Nemkontosystemet. I det omfang at det er påkrævet

at tage Nemkontosystemet helt eller delvist ud af drift for at

foretage udvikling, kan Digitaliseringsstyrelsen gøre syste-

met utilgængeligt for anvenderne.

Ved »drift« af Nemkontosystemet forstås ansvaret for at

sikre en effektiv, sikker og stabil drift af Nemkontosyste-

met. Med den foreslåede bestemmelse vil Digitaliseringssty-

relsen have ansvaret for at sikre, at Nemkontosystemet fun-

gerer sikkert og stabilt og er tilgængeligt for offentlige udbe-

talere og private kontoformidlere. Herved kan de offentlige

udbetalere anvende systemet til at tilføje kontooplysninger

til en betalingsordre og overføre denne til den pågældende

offentlige udbetalers betalingsafviklende institut, og de pri-

vate kontoformidlere kan anvende systemet til at gennemfø-

re kontoopslag.

Digitaliseringsstyrelsen vil blandt andet sørge for, at der

indgås aftaler med de offentlige udbetaleres betalingsafvik-

lende institutter eller disses operatører af finansielle digitale

infrastrukturer, der varetager opgaver forbundet med mod-

tagelsen og behandlingen af de offentlige udbetaleres beta-

lingsordrer fra Nemkontosystemet.

Ved »vedligeholdelse« forstås de aktiviteter, der opretholder

Nemkontosystemets funktionalitet og forretningsmæssige

værdi. Med den foreslåede bestemmelse vil Digitaliserings-

styrelsen have ansvaret for at sikre, at Nemkontosystemet

løbende vedligeholdes med henblik på at sikre en sikker

og stabil drift. I det omfang, at det er påkrævet at tage Nem-

kontosystemet helt eller delvist ud af drift for at foretage

vedligeholdelse, kan Digitaliseringsstyrelsen gøre systemet

utilgængeligt for anvenderne.

Ved »forvaltning« forstås ansvaret for at sikre en korrekt

forvaltning af Nemkontosystemet, herunder forvaltningen

af Nemkontosystemets data og processer for betalingsor-

drer. Med den foreslåede bestemmelse vil Digitaliserings-

styrelsen have ansvaret for at sikre korrekte og ajourførte

oplysninger i henhold til de indberettede anvisninger, æn-

dringer, sletninger og oplysninger i Nemkontosystemet.

Digitaliseringsstyrelsen vil endvidere fortsat have ansvaret

for at stille en supportfunktion til rådighed for anvendere

af systemet, som bl.a. kan bistå med anvisning, ændring

og sletning af konti samt håndtere henvendelser vedrørende

forkerte registreringer og behandling af oplysninger i Nem-

kontosystemet.

Det foreslås, at der som

stk. 3

indsættes en bestemmel-

se, hvorefter Digitaliseringsstyrelsen kan udpege offentlige

myndigheder eller juridiske enheder til på vegne af Digitali-

seringsstyrelsen at varetage opgaver i medfør af stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Digitaliserings-

styrelsen vil kunne udpege andre offentlige myndigheder

eller private virksomheder til at varetage opgaver med ud-

vikling, drift, vedligeholdelse og forvaltning af Nemkonto-

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

systemet på Digitaliseringsstyrelsens vegne, samt at Digita-

liseringsstyrelsen kan fastsætte regler for varetagelsen af

disse opgaver.

Med den foreslåede bestemmelse vil Digitaliseringsstyrelsen

kunne udpege en eller flere offentlige eller private leveran-

dører til at varetage opgaver, som det ellers påhviler Digi-

taliseringsstyrelsen at varetage som systemejer. Hvis Digita-

liseringsstyrelsen udpeger en leverandør, vil der i aftalen

kunne fastsættes regler for leverandørens opgavevaretagelse,

herunder f.eks. krav til standarder for opgavevaretagelsen

eller regler om den udpegede offentlige myndighed eller

private virksomheders anvendelse af underleverandører.

Aftalen vil f.eks. også kunne tage sigte på at begrænse

misbrugsmulighederne for de personer, som har adgang til

Nemkontosystemet. Dette kan f.eks. ske ved udarbejdelse af

sikkerhedsprocedurer, ved sikkerhedsgodkendelse af medar-

bejdere, som skal have adgang til Nemkontosystemet og ved

at sikre, at det kun er en snæver kreds, som har direkte

adgang til oplysninger i Nemkontosystemet. Det kan endvi-

dere aftales, at det skal være muligt at kontrollere, hvem der

har trukket oplysninger fra Nemkontosystemet, og hvilke

konkrete oplysninger den enkelte medarbejder har trukket.

Det bør også fremgå i Digitaliseringsstyrelsens aftale med

en leverandør, at den udpegede offentlige myndighed eller

private virksomhed skal have eller tegne en forsikring, der

skal dække eventuelle tab i forbindelse med misbrug af

oplysningerne. Hertil bemærkes det, at det kun bør være

medarbejdere, som er ansat i stillinger, hvor der er et sær-

ligt behov for at trække oplysninger fra Nemkontosystemet,

som godkendes til at få adgang i systemet. Oplysningerne,

som disse ansatte får kendskab til, vil være tavshedsbelagte

i kraft af de almindelige regler om offentligt ansattes tavs-

hedspligt. Derudover vil offentlige udbetalere og enhver, der

varetager opgaver efter lovforslaget, være forpligtede til at

iagttage tavshed over for uvedkommende med hensyn til op-

lysninger om den tekniske og sikkerhedsmæssige indretning

og om processer for opretholdelse, vedligeholdelse og drift

af sikkerhed i Nemkontosystemet, jf. den foreslåede § 23 og

bemærkningerne hertil.

Aftalen bør også indeholde regler om Digitaliseringsstyrel-

sens tilsyn med den udpegede offentlige myndighed eller

private virksomhed. Digitaliseringsstyrelsen vil have det

overordnede ansvar for Nemkontosystemet og skal sikre, at

de udpegede leverandører er kompetente, samt at de forsvar-

ligt og på bedst mulige måde vil kunne udføre de tildelte

opgaver, herunder opfyldelse af de retlige krav, som Digita-

liseringsstyrelsen er underlagt i forbindelse med udvikling,

drift, vedligeholdelse og forvaltning af Nemkontosystemet.

Det foreslås, at der som

stk. 4

indsættes en bestemmelse,

hvorefter ministeren for digitalisering kan fastsætte nærme-

re regler om tilrådighedsstillelse af Nemkontosystemet for

offentlige udbetalere og private kontoformidlere, jf. stk. 1.

Det forventes, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fast-

sætte regler, der fastlægger, hvordan Digitaliseringsstyrelsen

stiller Nemkontosystemet til rådighed, samt den ydelse, som

de offentlige udbetalere vil modtage. Derudover forventes

det, at der vil blive fastsat regler for håndtering af fejlindbe-

retninger, mulighed for at modtage support m.v.

Der vil desuden kunne fastsættes regler om offentlige udbe-

taleres tilslutning til og anvendelse af Nemkontosystemet i

medfør af det foreslåede § 12, stk. 4.

Den foreslåede bemyndigelse vil også give mulighed for

at fastsætte regler om tilrådighedsstillelse af Nemkontosy-

stemet for private kontoformidlere. Sådanne regler kan fast-

lægge, hvordan Digitaliseringsstyrelsen stiller Nemkontosy-

stemet til rådighed for private kontoformidlere, samt den

ydelse, som de private kontoformidlere kan modtage. Der

forudsættes, i overensstemmelse med bemærkningerne til

det foreslåede stk. 1, at der vil blive fastsat regler om, at

hvis Nemkontosystemet i en periode ikke er tilgængeligt

for de private kontoformidlere, har Digitaliseringsstyrelsen

ingen pligt til at tilvejebringe kontooplysninger på anden

vis. Tilsvarende kan der fastsættes regler om, at Digitalise-

ringsstyrelsen ikke har pligt til at bistå private kontoformid-

lere, hvis Nemkontosystemet på anden vis ikke er fuldt til

rådighed for de private kontoformidlere.

Den enkelte private kontoformidler, operatør af finansiel

digital infrastruktur eller private udbetaler vil, afhængig af

det underliggende aftaleforhold, selv skulle tilvejebringe

kontooplysningerne på anden vis, hvis Nemkontosystemet

ikke er tilgængeligt.

Private kontoformidlere vil kunne tilslutte sig Nemkontosy-

stemet direkte efter den foreslåede § 18 eller via en opera-

tør af finansiel digital infrastruktur efter den foreslåede §

19. Der vil kunne fastsættes regler om private kontoformid-

leres direkte tilslutning til og anvendelse af Nemkontosyste-

met i medfør af det foreslåede § 18, stk. 3. Herudover kan

der fastsættes regler om operatører af finansielle digitale

infrastrukturers anvendelse af og tilslutning til Nemkontosy-

stemet i medfør af det foreslåede § 19, stk. 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8.2 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til § 22

Efter § 5 b i lov om offentlige betalinger m.v., kan ministe-

ren for digitalisering stille Nemkontosystemet til rådighed

for grønlandske myndigheder.

Det foreslås, at der som

§ 22

indsættes en bestemmelse,

hvorefter ministeren for digitalisering kan stille Nemkonto-

systemet til rådighed for grønlandske myndigheder.

Bestemmelsen vil medføre, at Digitaliseringsstyrelsen fort-

sat vil kunne sidestille grønlandske myndigheder med dan-

ske myndigheder i forbindelse med tilslutningen til Nem-

kontosystemet. Hjemlen ændrer ikke på lovens foreslåede

territoriale anvendelsesområde, idet den alene tilvejebringer

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

hjemmel til at stille Nemkontosystemet til rådighed. De

materielle regler om offentlige betalinger, herunder for pri-

vatpersoner, juridiske enheder og offentlige udbetalere, ud-

færdiges af Grønlands Selvstyre. Loven hjemler derfor ude-

lukkende, at grønlandske offentlige udbetalere kan tilsluttes

Nemkontosystemet på samme vilkår, som danske offentlige

udbetalere er tilsluttet.

Det vil dog være en nødvendig forudsætning, at de grøn-

landske myndigheder fortsat har adgang til betalingsmodta-

gerens personnummer, CVR- eller P-nummer for at kunne

anvende Nemkontosystemet, da betalingsmodtageren identi-

ficeres via disse numre, når en betalingsordre sendes via

Nemkontosystemet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8.2 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til § 23

Det følger af straffelovens § 152, stk. 1, at den, som vir-

ker eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv, og som

uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger,

hvortil den pågældende i den forbindelse har fået kendskab,

straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Det følger

endvidere af straffelovens § 152, stk. 3, at en oplysning er

fortrolig, når den ved lov eller anden gyldig bestemmelse

er betegnet som sådan, eller når det i øvrigt er nødvendigt

at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til

offentlige eller private interesser.

Straffelovens § 152 a, fastslår, at bestemmelsen i § 152

finder tilsvarende anvendelse på den, som i øvrigt er eller

har været beskæftiget med opgaver, der udføres efter aftale

med en offentlig myndighed. Det samme gælder den, som

virker eller har virket ved telefonanlæg, der er anerkendt af

det offentlige.

I forvaltningslovens § 27, stk. 1-4, er der angivet en række

hensyn til offentlige og private interesser, der – efter en kon-

kret vurdering i hvert enkelt tilfælde – kan føre til, at en op-

lysning er fortrolig og dermed undergivet tavshedspligt. Be-

stemmelsen er udformet således, at der i vidt omfang er

sammenfald mellem på den ene side de oplysninger, der er

undtaget fra retten til aktindsigt i medfør af offentlighedslo-

vens §§ 30-33, og på den anden side de oplysninger, der

anses for fortrolige i medfør af bestemmelsen i forvaltnings-

lovens § 27 om tavshedspligt.

Offentlighedslovens § 31 fastslår, at retten til aktindsigt kan

begrænses, i det omfang det er af væsentlig betydning for

statens sikkerhed eller rigets forsvar. Det er med bestemmel-

sen forudsat, at begrænsninger i retten til aktindsigt kun kan

gøres gældende, hvis der er tale om oplysninger af væsentlig

betydning for statens sikkerhed eller rigets forsvar. Det er

således ikke i alle tilfælde, at hensynet til sikkerheden om-

kring et it-system kan begrunde undtagelse af oplysninger

fra aktindsigt i medfør af offentlighedslovens § 31. Det

er som følge heraf dermed ikke alle oplysninger om bl.a.

teknisk og sikkerhedsmæssig indretning af en offentlig myn-

digheds it-system, der er omfattet af tavshedspligten i for-

valtningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

Det foreslås, at der som

§ 23

indsættes en bestemmelse,

hvorefter offentlige udbetalere og enhver, der varetager op-

gaver efter denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, og

enhver, der i øvrigt yder bistand hertil, er under ansvar efter

straffelovens §§ 152-152 f forpligtet til at iagttage tavshed

over for uvedkommende med hensyn til oplysninger om den

tekniske og sikkerhedsmæssige indretning og om processer

for opretholdelse, vedligeholdelse og drift af sikkerhed i

Nemkontosystemet.

Digitaliseringsstyrelsen vil som systemejer blive ansvarlig

for udvikling, drift, vedligeholdelse og forvaltning af Nem-

kontosystemet. For en nærmere beskrivelse af Digitalise-

ringsstyrelsens ansvar som systemejer, henvises der til lov-

forslagets § 21 og bemærkningerne hertil.

Forslaget indebærer, at der er flere subjekter, som er omfat-

tet af tavshedspligtsbestemmelsen end af straffelovens §§

152-152 f. Tavshedspligten vil således foruden Digitalise-

ringsstyrelsens medarbejdere og leverandøren til Nemkonto-

systemet omfatte offentlige udbetalere, tilsluttede institutter,

private kontoformidlere, operatører af finansielle digitale in-

frastrukturer og enhver der varetager opgaver i henhold til

loven eller i øvrigt yder bistand hertil.

Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at der

uden videre gælder tavshedspligt med hensyn til oplysninger

om den tekniske og sikkerhedsmæssige indretning og om

processer for udvikling, drift, vedligeholdelse og forvaltning

af sikkerhed i Nemkontosystemet, dvs. uden at der skal

foretages en konkret vurdering af, om videregivelse eller ud-

levering af oplysningerne vil indebære en sikkerhedsmæssig

risiko. Tavshedspligten gælder for alle oplysninger af den

nævnte art.

Den foreslåede bestemmelse indebærer herudover, at de tav-

shedsbelagte oplysninger ikke kan videregives til uvedkom-

mende, herved skal forstås private parter, der ikke varetager

opgaver efter dette lovforslag. For så vidt angår videregivel-

se til andre forvaltningsmyndigheder reguleres spørgsmålet i

medfør af de almindelige regler i navnlig forvaltningslovens

§§ 28 og 31.

Den særlige tavshedspligt viger også for videregivelsespligt,

der måtte være fastsat i anden lovgivning, f.eks. § 9 i lov

om gransknings- og undersøgelseskommissioner, og § 19,

stk. 1, i lov om Folketingets Ombudsmand. Den foreslåede

bestemmelse er således ikke til hinder for, at offentlige myn-

digheder kan videregive oplysninger m.v. til andre offentlige

myndigheder i det omfang, dette er nødvendigt for at disse

kan udføre de opgaver, som de er pålagt, eller i det omfang

en sådan forpligtelse følger af anden lovgivning.

Den særlige tavshedspligtsbestemmelse vil bl.a. indebære

en begrænsning af muligheden for aktindsigt efter offentlig-

hedsloven, idet de forhold, der er omfattet af bestemmelsen,

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

100

vil kunne undtages med henvisning til offentlighedslovens §

35.

Den særlige tavshedspligtsbestemmelse vil desuden indebæ-

re, at den myndighed, der søges aktindsigt hos, vil være

afskåret fra efter eget skøn at give meroffentlighed i oplys-

ninger, der er omfattet af tavshedspligten, jf. offentligheds-

lovens § 14, jf. Offentlighedsloven med kommentarer af

Mohammed Ahsan, 3. udgave, 2022, s. 357.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9.2 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til § 24

Det følger af Nemkontobekendtgørelsens § 10, at Nemkon-

tosystemet i Nemkontoregistret indeholder to former for re-

gistreringer af oplysninger om pengeinstitutkonti, dels regi-

strering af Nemkonti og dels registrering af specifikke kon-

ti. Af Nemkontobekendtgørelsens § 16, stk. 1 og 2, frem-

går det, hvordan den løbende opdatering af Nemkonti og

specifikke konti primært forudsættes foretaget i Nemkontor-

egistret. Digitaliseringsstyrelsen er dataansvarlig for Nem-

kontoregistret, herunder oplysninger om specifikke konti

i henhold til databeskyttelsesforordningen og databeskyttel-

sesloven, jf. Nemkontobekendtgørelsens § 33, stk. 1. Efter §

4 a i lov om offentlige betalinger m.v. kan oplysninger fra

Nemkontosystemet om udbetalinger fra offentlige myndig-

heder videregives til et inddrivelsessystem administreret af

Skatteforvaltningen. Digitaliseringsstyrelsen kan videregive

borgeres og virksomheders kontonumre til private udbetale-

re og offentlige myndigheder, jf. § 5 a, stk. 1 i lov om of-

fentlige betalinger m.v. og § 14 i Nemkontobekendtgørelsen.

Det foreslås, at der som

stk. 1

indsættes en bestemmelse,

hvorefter Digitaliseringsstyrelsen kan behandle oplysninger

om privatpersoner og juridiske enheder, herunder oplysnin-

ger om privatpersoners og juridiske enheders Nemkonti og

ydelsesspecifikke konti, og øvrige forhold, når sådanne op-

lysninger er nødvendige til brug for udvikling, drift, vedlige-

holdelse og forvaltning af Nemkontosystemet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Digitaliserings-

styrelsen i Nemkontosystemet vil kunne etablere og fø-

re register over oplysninger, herunder personoplysninger,

når sådanne oplysninger er nødvendige til brug for udvik-

ling, drift, vedligeholdelse og forvaltning af Nemkontosy-

stemet. Digitaliseringsstyrelsen vil som systemejer blive an-

svarlig for udvikling, drift, vedligeholdelse og forvaltning af

Nemkontosystemet, jf. lovforslagets § 21 og bemærkninger-

ne hertil.

Digitaliseringsstyrelsen vil i Nemkontosystemet kunne eta-

blere og føre register over oplysninger om privatpersoner

og juridiske enheders Nemkonti og ydelsesspecifikke konti,

således at Nemkontosystemet, via en identifikator kan iden-

tificere den af betalingsmodtagerens konto, hvortil der skal

ske betaling.

Den foreslåede ordning om Nemkonto vil skulle ses i sam-

menhæng med hensynet bag loven og hviler på en nødven-

dig forudsætning om, at oplysninger om betalingsmodtage-

res Nemkonti og ydelsesspecifikke konti registreres i Nem-

kontosystemet, da ordningen ellers ikke vil kunne fungere i

praksis.

Nemkontosystemet vil skulle indeholde kontooplysninger på

de konti, som betalingsmodtagerne har anvist som Nemkon-

to eller ydelsesspecifikke konti. De kontooplysninger, som

registreres i Nemkontosystemet, vil for indenlandske konti

være registrering- og kontonummeret. Ved betalingsmodta-

gerens anvisning af en udenlandsk konto, vil kontooplysnin-

gerne kunne være 1) IBAN-nummer, 2) BIC/SWIFT-kode,

alternativt bankkode og kontonummer, hvis kontoen ikke

har et IBAN-nummer, 3) instituttets navn, 4) institut adresse,

5) land og 6) kontoens valuta.

Herudover vil hver betalingsmodtager skulle være registre-

ret med en sikker og entydig identifikator i form af person-

nummer for privatpersoner og CVR-nummer, SE-nummer

og/eller P-nummer for juridiske enheder. Nemkontosystemet

vil således skulle indeholde personoplysninger for de fysi-

ske personer, som har anvist en Nemkonto eller ydelsesspe-

cifikke konti til Nemkontosystemet. Det vil være nødvendigt

at identificere fysiske personer via personnummer for at

kunne sikre, at offentlige udbetalere vil kunne foretage ud-

betaling til rette betalingssted.

Digitaliseringsstyrelsen vil i Nemkontosystemet kunne eta-

blere og føre register over oplysninger om øvrige forhold,

når sådanne oplysninger er nødvendige til brug for udvik-

ling, drift, vedligeholdelse og forvaltning af Nemkontosy-

stemet. Det vil f.eks. være oplysninger om navn, adresse,

værgemål, betalingsordrer, kontoopslag samt oplysninger

vedrørende den enkelte anvisning, som eksempelvis datoen

for, hvornår en konto er blevet aktiveret og registreret som

Nemkonto i Nemkontosystemet, og hvordan kontoen er ble-

vet anvist til Nemkontosystemet.

Øvrige forhold vil herudover også kunne omfatte data fra

Modulusregistret og data fra Pengeinstitutregistret (PI-regis-

tret) til validering af anviste konti i Nemkontosystemet.

Modulusregistret er et register med information om de inter-

valler af konti, som danske pengeinstitutter udsteder konti

i, samt om hvilken algoritme der anvendes til at beregne

modulusciffer.

PI-registret er et register over danske pengeinstitutters regi-

streringsnumre.

Nemkontosystemet vil kunne anvende Modulus- og PI-regi-

strene til at foretage en modulusvalidering af anviste kon-

ti. Modulusvalidering er en validering af, om et givent in-

denlandsk konto- og registreringsnummer overholder regler-

ne for modulus i forhold til de pågældende registre.

Det foreslås, at der som

stk. 2

indsættes en bestemmelse,

hvorefter Digitaliseringsstyrelsen er dataansvarlig for be-

handlingen af personoplysninger i Nemkontosystemet.

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

101

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Digitaliserings-

styrelsen bliver dataansvarlig for alle behandlingsaktiviteter

i Nemkontosystemet.

Digitaliseringsstyrelsen vil som dataansvarlig være ansvar-

lig for at overholde den dataansvarliges forpligtelser efter

databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Det

omfatter bl.a. at sikre databeskyttelse gennem design og

standardindstillinger i Nemkontosystemet, jf. databeskyttel-

sesforordningens artikel 25, at fastsætte de nødvendige sik-

kerhedsforanstaltninger med udgangspunkt i en risikovurde-

ring, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 32, samt om

nødvendigt foretage en konsekvensanalyse vedrørende data-

beskyttelse, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 35. Di-

gitaliseringsstyrelsen vil endvidere skulle varetage oplys-

ningspligten samt behandle modtagne anmodninger fra de

registrerede om udøvelse af deres rettigheder efter databe-

skyttelsesforordningen.

Digitaliseringsstyrelsen vil som dataansvarlig kunne be-

handle de oplysninger, herunder personoplysninger, der er

nødvendige for at kunne stille Nemkontosystemet til rå-

dighed for offentlige udbetalere og private kontoformidle-

re. Dette vil også omfatte personoplysninger, der er nød-

vendige til etableringen af det foreslåede Nemkontosystem,

herunder i forbindelse med bl.a. migration af oplysninger fra

det eksisterende system til det nye system ved overgangen

fra det gamle til det nye system.

Den behandling, der vil kunne foretages af Digitaliserings-

styrelsen i Nemkontosystemet som dataansvarlig, vil bl.a.

omfatte registrering af betalingsordren, påføring af beta-

lingsmodtagerens Nemkonto eller ydelsesspecifikke konto,

sammenholdelse af oplysninger om betalingsmodtageren og

ydelsesarten med oplysninger om skyldnere, som modtages

fra Skatteforvaltningen, og registrering af retursvar fra det

betalingsafviklende institut om betalingstransaktionens gen-

nemførelse.

En offentlig udbetalers fremsendelse af en betalingsordre til

Nemkontosystemet vil være en videregivelse af personop-

lysninger til Digitaliseringsstyrelsen. Digitaliseringsstyrel-

sen vil efter den foreslåede ordning som den dataansvarli-

ge forestå behandlingen af betalingsordren i Nemkontosy-

stemet, inden betalingsordren videregives til det betalings-

afviklende institut, som vil skulle forestå udbetalingen på

vegne af den offentlige udbetaler.

Når en privat kontoformidler og en operatør af finansiel

digital infrastruktur på vegne af en privat udbetaler frem-

sender en forespørgsel til Nemkontosystemet, vil det være

en videregivelse af personoplysninger til Digitaliseringssty-

relsen som vil være dataansvarlig for behandlingen i Nem-

kontosystemet. Digitaliseringsstyrelsen vil efter behandlin-

gen i Nemkontosystemet videregive betalingsmodtagerens

kontooplysninger til den private udbetaler via den private

kontoformidler og potentielt en operatør af finansiel digital

infrastruktur, som vil være dataansvarlig for den eventuelle

videre behandling.

I forbindelse med Digitaliseringsstyrelsens videregivelse af

personoplysninger, vil modtageren af personoplysningerne

blive dataansvarlig. Skatteforvaltningen, den offentlige ud-

betaler, det betalingsafviklende institut, den private udbeta-

ler eller et institut omfattet af ordning om offentlig tjeneste

vil kunne behandle de videregivne personoplysninger til

andre formål, hvis dette følger af de almindelige behand-

lingsregler i databeskyttelsesforordningen og databeskyttel-

sesloven. Som eksempel vil det betalingsafviklende institut

kunne have en bogføringsforpligtigelse, hvorfor instituttet

selvstændigt vil kunne behandle personoplysninger til dette

formål.

Såfremt Digitaliseringsstyrelsen vælger at udpege offentli-

ge myndigheder eller juridiske enheder til på vegne af

Digitaliseringsstyrelsen at varetage opgaver, som er pålagt

Digitaliseringsstyrelsen som systemejer, vil de udpegede

offentlige myndigheder eller juridiske enheder agere som

databehandler på vegne af Digitaliseringsstyrelsen. De ud-

pegede offentlige myndigheder eller juridiske enheder vil

således alene behandle de pågældende personoplysninger på

Digitaliseringsstyrelsens vegne efter instruks og i henhold

til en skriftlig databehandleraftale i overensstemmelse med

reglerne herom i databeskyttelsesforordningens artikel 28 og

29. For en nærmere beskrivelse af Digitaliseringsstyrelsens

opgaver som systemejer, henvises til lovforslagets § 21 og

bemærkningerne hertil.

Der vil på Digitaliseringsstyrelsens instruks kunne ske mi-

grering af data, herunder personoplysninger, i Nemkontosy-

stemet fra én udpeget offentlig myndighed eller juridisk

enhed til en anden. En udpeget offentlig myndighed eller

juridisk enhed vil udelukkende agere som databehandler

for Digitaliseringsstyrelsen. Der vil således være tale om

et aftalegrundlag, hvor Digitaliseringsstyrelsen kan vælge at

opsige aftalen og tilbagetage eller flytte data.

Digitaliseringsstyrelsens indhentning, behandling og videre-

givelse af personoplysninger i Nemkontosystemet vil være

forenelig med databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk.

1, litra e, hvorefter behandling af personoplysninger er lov-

lig, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse

af en opgave i samfundets interesse eller som henhører

under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvar-

lige har fået pålagt. Der er således tale om, at Digitalise-

ringsstyrelsens indhentning, behandling og videregivelse af

personoplysninger vil ske i forbindelse med varetagelsen

af de opgaver, som styrelsen med lovforslaget vil blive på-

lagt. Der henvises til lovforslagets §§ 21-22 og bemærknin-

gerne hertil. Digitaliseringsstyrelsens behandling af person-

numre vil kunne ske i medfør af databeskyttelseslovens §

11, stk. 1, hvorefter offentlige myndigheder kan behandle

oplysninger om personnummer med henblik på en entydig

identifikation. Personnumre vil i Nemkontosystemet være

privatpersoners identifikator for både anviste konti i Nem-

kontosystemet og for offentlige udbetaleres betalingsordrer

eller private udbetaleres kontoopslag.

Det foreslås, at der som

stk. 3

indsættes en bestemmelse,

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

102

hvorefter ministeren for digitalisering kan fastsætte regler

om, at Digitaliseringsstyrelsen kan behandle oplysninger om

privatpersoner og juridiske enheder i Nemkontosystemet,

når det er nødvendigt af hensyn til anvendere af Nemkonto-

systemets kontrol- og tilsynsopgaver.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at ministeren for di-

gitalisering vil kunne fastsætte regler om, at Digitaliserings-

styrelsen også kan behandle oplysninger om privatpersoner

og juridiske enheder, når det er nødvendigt af hensyn til an-

vendere af Nemkontosystemets kontrol- og tilsynsopgaver.

Formålet med bestemmelsen er at styrke anvendere af Nem-

kontosystemets medvirken til at udføre bedre kontrol og

forebygge økonomisk kriminalitet, herunder svindel og mis-

brug af Nemkonti. Nemkontosystemet vil indeholde oplys-

ninger, der kan anvendes til at mindske risikoen for udbeta-

ling til en svindlet Nemkonto, hvilket anses for at være i

både udbetalers og betalingsmodtagers interesse. Ved »kon-

trol- og tilsynsopgaver« forstås opgaver, der har til formål

at mindske risikoen for utilsigtede fejl, svindel og misbrug

med anvendere af Nemkontosystemets midler.

Ved »anvendere af Nemkontosystemet« forstås de aktører,

som direkte eller indirekte benytter Nemkontosystemet, og

som er omfattet af dette lovforslag. Det vil eksempelvis

være offentlige udbetalere, betalingsafviklende institutter,

private udbetalere og institutter, der fører konti, som kan

anvises i Nemkontosystemet.

Med bemyndigelsen vil ministeren for digitalisering kunne

fastsætte regler om, at Digitaliseringsstyrelsen vil kunne be-

handle oplysninger om privatpersoner og juridiske enheder i

andre tilfælde end de i stk. 1 nævnte tilfælde.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at detaljerede reg-

ler om Digitaliseringsstyrelsens behandling af oplysninger

om privatpersoner og juridiske enheder, når det er nødven-

digt af hensyn til anvendere af Nemkontosystemets kontrol-

og tilsynsopgaver, kan fastsættes ved bekendtgørelse. Dette

vil kunne sikre en så konkret og agil regulering som mu-

ligt. Samtidig vil det kunne sikres, at der løbende vil kunne

tages hensyn til og foretages nærmere regulering af nye

værktøjer, oplysninger m.v., som Digitaliseringsstyrelsen vil

kunne tage i brug inden for de rammer, som lovforslaget

etablerer. Endvidere vil det kunne sikres, at de teknologiske

muligheder for behandling af store datamængder ledsages

af detaljerede regler om behandlingssikkerhed, herunder om

adgang til data.

Med bemyndigelsen vil ministeren for digitalisering kun-

ne fastsætte regler om, til hvilke anvenderes kontrol- og

tilsynsopgaver Digitaliseringsstyrelsen vil kunne behandle

oplysninger om privatpersoner og juridiske enheder, herun-

der regler om for hvilke private udbetalere private kontofor-

midlere og operatører af finansielle digitale infrastrukturer

kan modtage oplysninger. Den enkelte anvender vil skulle

anmode Digitaliseringsstyrelsen om oplysninger og være an-

svarlig for at sikre, at den konkrete anmodning er baseret på

en kontrol- eller tilsynsopgave.

Ministeren for digitalisering vil med bemyndigelsen også

kunne fastsætte regler om, at Digitaliseringsstyrelsen vil

kunne behandle informationer om eksempelvis datoen for,

hvornår en konto er blevet aktiveret og registreret som

Nemkonto i Nemkontosystemet for en betalingsmodtager,

hvor mange betalingsmodtagere, der aktuelt har en given

konto registreret som Nemkonto i Nemkontosystemet og de

pågældende betalingsmodtageres personnummer, CVR-, SE-

eller P-nummer samt informationer om, hvordan kontoen er

blevet anvist til Nemkontosystemet.

Behandlingen af personoplysninger skal i øvrigt ske inden

for rammerne af databeskyttelsesforordningen og databe-

skyttelsesloven. Lovforslaget ændrer ikke herpå.

Spørgsmålet om underretning og indsigt i data m.v. skal

derfor afgøres efter de almindelige regler i databeskyttelses-

forordningen og databeskyttelsesloven.

I forbindelse med beslutningen om hvilke oplysninger om

privatpersoner og juridiske enheder, som Digitaliseringssty-

relsen vil behandle, vil ministeren foretage en vurdering

af, hvorvidt det er sagligt og proportionalt at behandle den

pågældende type oplysninger. Derved sikres det, at den på-

gældende type oplysning alene behandles, såfremt det er

nødvendigt og ikke går videre, end hvad formålet tilsiger.

Lovforslaget fraviger ikke reglerne vedrørende tavshedspligt

eller andre nationale og EU-retlige specifikke begrænsnin-

ger i behandlingen af oplysninger. Oplysninger om privat-

personer og juridiske enheder, som er omfattet af reglerne i

særlige tavshedspligtsbestemmelser, vil derfor administreres

efter de betingelser, som følger af de enkelte tavshedspligt-

sbestemmelser og overholde reglerne herfor.

Som anført under pkt. 2.10.2.3 i lovforslagets almindelige

bemærkninger, vil ministeren for digitalisering i medfør af

stk. 3 kunne fastsætte nærmere regler om, at Digitaliserings-

styrelsen må viderebehandle personoplysninger til andre for-

mål, end de oprindeligt var indsamlet til, uafhængigt af for-

målenes forenelighed (formålsbegrænsningsprincippet).

Ved udnyttelsen af bemyndigelsen vil kravene i forordnin-

gens artikel 23, stk. 2, skulle være opfyldt, hvilket vil

medføre, at der ved udstedelse af en bekendtgørelse, der

begrænser bl.a. formålsbegrænsningsprincippet, som mini-

mum, hvor det er relevant, vil skulle udformes specifikke

bestemmelser vedrørende de i artikel 23, stk. 2, påkrævede

bestemmelser.

Begrænsningen af formålsbegrænsningsprincippet indebæ-

rer konkret, at Digitaliseringsstyrelsen vil få adgang til be-

handle personoplysninger i Nemkontosystemet til brug for

anvendere af Nemkontosystemets kontrol- og tilsynsopga-

ver.

Begrænsningen af formålsbegrænsningsprincippet vurderes

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

103

at være en nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning i

et demokratisk samfund af hensyn til anvendere af Nemkon-

tosystemets kontrol- og tilsynsopgaver. Formålet er bl.a. at

sikre det lovgivningsmæssige grundlag for, at der i kontrolø-

jemed kan behandles personoplysninger, der kan anvendes

af anvendere af Nemkontosystemet til at genkende mønstre

og tegn på svig på tværs af betalingsmodtagere.

Oplysningerne vil blive sammenstillet og videregivet til an-

venderne, og vil derefter kun fremgå af Nemkontosystemets

systemlog, som vil blive slettet løbende.

Digitaliseringsstyrelsen vil i medfør af det foreslåede stk.

2 blive dataansvarlig for behandlingen af oplysningerne i

Nemkontosystemet, og anvenderne af Nemkontosystemet

vil ved modtagelse af oplysningerne blive dataansvarlige.

Det bemærkes, at de almindelige krav om bl.a. proportiona-

litet og dataminimering fortsat vil gælde ved anvendelse af

personoplysningerne. Adgangen til at fastsætte regler om, at

der kan anvendes oplysninger til kontrol- og tilsynsopgaver

for anvendere af Nemkontosystemet, vil derfor ikke blive

benyttet i et videre omfang, end hvad der er nødvendigt for

at sikre, at det efter lovforslaget tilsigtede formål opnås. Di-

gitaliseringsstyrelsen vil heller ikke foretage profilering af

personoplysninger, men vil kun samle data, der kan være re-

levant for den pågældende anvender af Nemkontosystemet.

Det foreslås, at der som

stk. 4

indsættes en bestemmelse,

hvorefter ministeren for digitalisering fastsætter regler om

behandlingen af oplysninger i Nemkontosystemet, herunder

indhentning til og videregivelse af oplysninger fra Nemkon-

tosystemet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren for

digitalisering fastsætter yderligere regler om behandlingen

af oplysninger, herunder personoplysninger, i Nemkontosy-

stemet, således at Digitaliseringsstyrelsen som systemejer

af Nemkontosystemet kan stille Nemkontosystemet til rådig-

hed for offentlige udbetalere og private kontoformidlere.

Bemyndigelsen til at fastsætte regler vil bl.a. skulle anven-

des til at fastsætte nye og tilpassede bestemmelser om oplys-

ninger, der indhentes og behandles i Nemkontosystemet. På

den måde vil Nemkontosystemet nemt og fleksibelt kunne

tilpasses en digital udvikling eller en generel samfundsud-

vikling.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Digitalise-

ringsstyrelsen vil kunne indhente oplysninger til Nemkonto-

systemet, når sådanne oplysninger er nødvendige for opga-

vevaretagelsen som systemejer.

Digitaliseringsstyrelsen vil eksempelvis hos offentlige ud-

betalere kunne indhente oplysninger om ydelsesspecifikke

konti knyttet til den pågældende offentlige udbetaler. Dette

vil indebære, at offentlige udbetalere vil være ansvarlige

for at sikre, at de videregivne oplysninger til enhver tid er

korrekte og opdaterede, jf. den foreslåede § 10 og bemærk-

ningerne hertil.

Forvaltningslovens generelle regler om udveksling af oplys-

ninger mellem forvaltningsmyndigheder finder tilsvarende

anvendelse på Digitaliseringsstyrelsens virksomhed i forbin-

delse med Nemkontosystemet.

Digitaliseringsstyrelsen vil også kunne indhente øvrige nød-

vendige data. Digitaliseringsstyrelsen vil eksempelvis hos

Finans Danmark kunne indhente de nødvendige oplysninger

fra Modulusregistret og PI-registret.

Ministeren for digitalisering vil også skulle fastsætte regler

om Digitaliseringsstyrelsens videregivelse af oplysninger til

Skatteforvaltningen, i forbindelse med varetagelse af opga-

ver i medfør af lovforslagets § 16 om modregning. Rele-

vante oplysninger vil f.eks. være oplysninger om betalings-

modtagerens identitet i form af personnummer, CVR-, SE-,

eller P-nummer, hvilken offentlig udbetaler betalingen hid-

rører fra, hvilken type ydelse (ydelsesart), udbetalingsbelø-

bet samt betalingsmodtagerens Nemkonto, ydelsesspecifik-

ke konto eller anden konto.

Ministeren for digitalisering vil tilmed skulle fastsætte reg-

ler om, hvilke personoplysninger Digitaliseringsstyrelsen

kan videregive til offentlige udbetalere og private udbeta-

lere. Der vil bl.a. kunne fastsættes regler om, at Digitalise-

ringsstyrelsen kun vil kunne videregive personoplysninger

i forbindelse med en offentlig udbetalers udbetaling af pen-

gebeløb til en betalingsmodtager eller en privat udbetalers

kontoopslag.

Der vil kunne fastsættes regler om, at Digitaliseringsstyrel-

sen kan videregive personoplysninger til den offentlige ud-

betalers betalingsafviklende institut, i forbindelse med en

offentlig udbetalers udbetaling af pengebeløb.

Der vil også kunne fastsættes regler om, at Digitaliserings-

styrelsen kan videregive oplysninger til institutter omfattet

af ordning om offentlig tjeneste i forbindelse med varetagel-

sen af de opgaver, som institutterne med lovforslaget vil

blive pålagt.

Bemyndigelsen vil tilmed kunne anvendes til at fastsætte

regler om, at Digitaliseringsstyrelsen vil kunne videregive

oplysninger om privatpersoner og juridiske enheder, som

Digitaliseringsstyrelsen kan behandle efter stk. 3.

Der vil eksempelvis kunne fastsættes regler om, at det in-

stitut, hvori en konto er anvist som Nemkonto, vil kunne

modtage oplysninger om den betalingsmodtager, som har

kontoen registreret som sin Nemkonto.

Videre vil der kunne fastsættes regler om, at private ud-

betalere via private kontoformidlere vil kunne modtage op-

lysninger om privatpersoner og juridiske enheder. Der vil

skulle fastsættes regler om, at Digitaliseringsstyrelsen kun

vil kunne videregive de pågældende oplysninger til visse

private udbetalere, hvor der er stor sandsynlighed for svin-

del og misbrug. Som eksempel vil forbrugslånsselskaber og

udlånsvirksomheder, der udbetaler kviklån, kunne omfattes.

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

104

Endelig vil der kunne fastsættes regler om, at offentlige ud-

betalere vil kunne modtage oplysninger om privatpersoner

og juridiske enheder i forbindelse med udbetalinger til beta-

lingsmodtagere. I praksis vil det være de offentlige udbeta-

leres betalingsafviklende institutter, der vil skulle modtage

oplysningerne fra Digitaliseringsstyrelsen.

Det bemærkes, at der med den foreslåede bestemmelse ik-

ke er tilsigtet nogen ændring af offentlige myndigheders

adgang til efter anmodning at få udleveret de oplysninger,

som Digitaliseringsstyrelsen er kommet i besiddelse af. Der

er med den foreslåede bestemmelse endvidere ikke tilsigtet

nogen ændring af, i hvilket omfang Digitaliseringsstyrelsen

på baggrund af en konkret vurdering kan videregive oplys-

ninger til offentlige myndigheder. Disse spørgsmål vil skul-

le afgøres efter de almindelige regler om videregivelse af

oplysninger mellem offentlige myndigheder, herunder de

regler, som er fastlagt i databeskyttelsesloven, databeskyttel-

sesforordningen og forvaltningsloven.

Ministeren for digitalisering vil også skulle fastsættes regler

om opbevaring af data, herunder personoplysninger i Nem-

kontosystemet. Der vil f.eks. skulle fastsætte regler om, at

oplysningen om en anvist konto i Nemkontosystemet ende-

ligt slettes efter kontoen er registeret som slettet i Nemkon-

tosystemet i forbindelse med en privatpersons død, ved en

juridisk enheds ophør, eller såfremt en fysisk person ophører

med at være arbejdsgiver eller selvstændig erhvervsdriven-

de. Det forventes, at pligten til endeligt at slette oplysningen

fra Nemkontosystemet vil indtræde senest 2 år efter at Di-

gitaliseringsstyrelsen har registreret den anviste konto som

slettet i Nemkontosystemet. Det forventes, at der dermed

vil ske endelig sletning af oplysningen senest 5 år efter

en privatpersons død, ved en juridisk enheds ophør, eller

såfremt en fysisk person ophører med at være arbejdsgiver

eller selvstændig erhvervsdrivende.

Ministeren for digitalisering vil herudover skulle fastsæt-

te regler om opbevaring af oplysninger om tidligere anvis-

te konti, udbetalinger fra offentlige udbetalere og kontoop-

slag. Sletningsfristen vil eksempelvis kunne sættes til 10 år

regnet fra registreringen i Nemkontosystemet, for at kunne

imødekomme betalingsmodtagere eller kuratorers behov for

at dokumentere tidligere anviste Nemkonti, oplysninger om

modtagne offentlige ydelser eller private udbetaleres kon-

toopslag. Digitaliseringsministeriet vil dog i samråd med

Digitaliseringsstyrelsen skulle overveje en anden slettefrist,

hvis dette skønnes nødvendigt. Slettes oplysningen om en

anvist konto i medfør af privatpersonens død eller den juri-

diske enheds ophør endeligt, slettes oplysninger om tidligere

anviste konti, udbetalinger fra offentlige udbetalere og kon-

toopslag på samme tidspunkt.

Pligten til at foretage endelig sletning vil i alle tilfælde

påhvile Digitaliseringsstyrelsen som dataansvarlig.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.10.2 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til § 25

Efter § 34 i Nemkontobekendtgørelsen, stiller CPR-myndig-

heden oplysninger fra CPR-registret til rådighed, således at

Nemkontoregistret kan opdateres med ændringer i bestanden

af CPR-numre. Videre fremgår det, at CVR-myndigheden

stiller oplysninger fra CVR-registret til rådighed, således at

Nemkontoregistret kan opdateres med ændringer i bestanden

af CVR-numre og P-numre. Tilsvarende gælder for Skatte-

forvaltningen, som skal stille SE-oplysninger fra Erhvervs-

systemet til rådighed, således at Nemkontoregistret kan op-

dateres med ændringer i bestanden af SE-numre.

Det foreslås, at der som

§ 25

indsættes en bestemmelse,

hvorefter Digitaliseringsstyrelsen fra told- og skatteforvalt-

ningen, Det Centrale Personregister og Det Centrale Virk-

somhedsregister kan indhente de oplysninger, som er nød-

vendige til brug for udvikling, drift, vedligeholdelse og for-

valtning af Nemkontosystemet.

Den forslåede bestemmelse vil medføre, at Digitaliserings-

styrelsen som led i opgavevaretagelsen som systemejer af

Nemkontosystemet kan indhente oplysninger fra centrale

myndigheder og registre, når de er nødvendige for Nemkon-

tosystemet. Dette omfatter også personoplysninger.

For en nærmere beskrivelse af Digitaliseringsstyrelsens op-

gaver som systemejer, henvises til lovforslagets § 21 og

bemærkningerne hertil.

Digitaliseringsstyrelsen vil således kunne indhente oplysnin-

ger om privatpersoners personnummer, navn- og adresseop-

lysninger, værgemål og statuskoder fra Det Centrale Person-

P-numre, navne- og adresseoplysninger, virksomhedsform

og status fra Det Centrale Virksomhedsregister og SE-num-

re, fra Skatteforvaltningen.

De pågældende registre vil kunne give Digitaliseringsstyrel-

sen løbende opdateringer, så Digitaliseringsstyrelsen f.eks.

kan modtage oplysning herom, når en privatperson dør, en

juridisk enhed ophører eller der på anden måde ændres i en

betalingsmodtagers identifikation.

Den foreslåede bestemmelse vil også medføre, at Digitalise-

ringsstyrelsen vil kunne indhente oplysninger, herunder per-

sonoplysninger, fra Skatteforvaltningen, således at Nemkon-

tosystemet på vegne af de offentlige udbetalere kan foretage

en vurdering af, hvorvidt der er grundlag for gældsmodreg-

ning, jf. nærmere herom i den foreslåede § 16 og bemærk-

ningerne hertil. Oplysningerne vil alene være oplysninger

om skyldnerens identitet i form af personnummer, CVR-,

SE- eller P-nummer og i visse tilfælde hvilken myndighed,

der er fordringshaver samt hvilken type ydelse, der kan

modregnes med (ydelsesart). Det vil ikke være nødvendigt

at indhente oplysninger om gældens størrelse og karakter.

Nemkontosystemet vil skulle validere personnumre og

CVR-numre ved anvisning, i modtagne betalingsordrer og

ved modtagelse af oplysninger fra Skatteforvaltningen. For

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

105

at der kan foretages validering, vil der skulle behandles

oplysninger fra Det Centrale Personregister og Det Centra-

le Virksomhedsregister om privatpersoner og juridiske enhe-

der, uanset om de har anvist en konto i Nemkontosystemet

eller ej.

Nemkontosystemet vil skulle behandle en stor mængde af

betalingsordrer inden for en kort tidsperiode, for at sikre,

at betalingsordrerne kan sendes rettidigt til det betalingsaf-

viklende institut, som skal gennemføre betalingstransaktio-

nen. For at sikre Nemkontosystemets driftssikkerhed, ved at

kunne fungere uafhængigt af eksterne netværk og datakilder,

forslås det, at oplysninger fra Skatteforvaltningen, Det Cen-

trale Personregister og Det Centrale Virksomhedsregister vil

blive lagret i Nemkontosystemet. Dette vil desuden sikre,

at validering, vurdering af grundlag for gældsmodregning

og kontrol kan ske straks, således at de store mængder data

kan behandles hurtigt uden at overbelaste systemet. Digitali-

seringsstyrelsen vil i rollen som dataansvarlig vurdere, om

oplysninger om visse persongrupper kan slettes straks efter

modtagelse baseret på, at andelen af personer der har anvist

en Nemkonto er lav.

Det er ikke tilsigtet, at der kan ske ændringer af betingelser-

ne for at blive registreret i de registre, hvorfra der indhentes

oplysninger. Digitaliseringsstyrelsens indhentning af oplys-

ninger kan derfor ikke indebære, at en betalingsmodtager

ikke kan blive registreret, hvis betingelserne for registrering

i øvrigt er opfyldt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.10.2.5 i lovforslagets almin-

delige bemærkninger.

Til § 26

Efter § 6 a, stk. 1, i lov om offentlige betalinger m.v., kan

ministeren for digitalisering fastsætte regler om økonomisk

kompensation til fysiske personer omfattet af § 1, stk. 1, der

ikke har modtaget retmæssig udbetaling som følge af svin-

del eller fejl ved anvisning eller ændring af Nemkonto. Det

er en betingelse for udbetaling af kompensation efter § 6 a,

stk. 1, at forholdet er politianmeldt i umiddelbar forlængelse

af kendskab til det kriminelle forhold, jf. lovens § 6 a, stk. 4.

Det fremgår af § 1, stk. 3 og 4, i bekendtgørelse nr. 351 af

28. marts 2023 om udbetaling af økonomisk kompensation

ved udsættelse for svindel med eller fejl ved anvisning eller

ændring af Nemkonto, at kompensation til fysiske personer,

omfattet af ordningen, ikke kan tildeles, hvis ansøger ved en

groft uagtsom eller forsætlig handling har medvirket til, at

svindel eller fejl ved anvisning eller ændring af Nemkonto

har medført, at ansøgeren ikke har modtaget en retmæssig

udbetaling. Kompensationen kan tildeles, hvis ansøger på

grund af psykisk sygdom, nedsat psykisk funktionsevne el-

ler lignende tilstand ikke har været i stand til at handle

fornuftsmæssigt. Dette beror dog på en konkret vurdering.

Det foreslås, at der som

stk. 1

indsættes en bestemmelse,

hvorefter Digitaliseringsstyrelsen efter ansøgning kan tildele

og udbetale økonomisk kompensation til privatpersoner, der

ikke har modtaget en retmæssig udbetaling som følge af fejl

ved anvisning eller ændring af en konto i Nemkontosyste-

met eller som følge af en uberettiget anvisning eller ændring

af en konto i Nemkontosystemet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at staten vil kun-

ne kompensere privatpersoner, der har mistet en berettiget

udbetaling, når privatpersonen uforskyldt ikke har modtaget

denne som følge af fejl ved anvisning eller ændring af en

konto i Nemkontosystemet eller som følge af en uberettiget

anvisning eller ændring af en konto i Nemkontosystemet.

Kompensationsordningen vil kun dække kompensation af

privatpersoner, da juridiske enheder i den foreslåede ord-

ning vil skulle fremvise dokumentation ved anvisning af

Nemkonto, som er mere omfattende, end det som privatper-

soner skal fremvise. Ved juridiske enheders anvisning hos

en offentlig udbetaler kræves der derudover manuel sagsbe-

handling for at kunne verificere, at det er den tegningsberet-

tigede, der anviser en Nemkonto på vegne af den juridiske

enhed.

Da juridiske enheder ikke vil være omfattet af den foreslåe-

de kompensationsordning, vil spørgsmål om kompensation

af juridiske enheder som hidtil skulle vurderes efter den

almindelige aftale- og obligationsret.

Kompensationsordningen vil skulle omfatte udbetalinger

fra både offentlige og private udbetalere til privatperso-

ner. Kompensationsordningen vil tilmed dække både udbe-

talinger til privatpersoners Nemkonto og ydelsesspecifikke

konti.

Digitaliseringsstyrelsen vil blive den kompetente myndig-

hed til at træffe afgørelse om kompensation, således at der

kun er én sagsbehandlende myndighed til at forestå tildeling

og udbetaling af kompensation efter den foreslåede ordning.

Digitaliseringsstyrelsens sagsbehandling af kompensations-

sager vil følge de almindelige forvaltningsretlige principper,

herunder regler om sagsoplysning og tilvejebringelse af fak-

tiske oplysninger, der er nødvendige for at belyse sagen

forsvarligt. Eksempelvis vil logoplysninger fra Nemkonto-

systemet, bankoplysninger og bevis for ret til ydelse være

relevante faktiske oplysninger. Der kan træffes afgørelse

på det foreliggende grundlag, hvor det ikke er muligt at

tilvejebringe de oplysninger, der er nødvendige for at belyse

sagen, i overensstemmelse med de almindelige forvaltnings-

retlige principper. Hvis der fremkommer nye oplysninger af

væsentlig betydning for sagens afgørelse, efter afgørelsen

er truffet, vil afgørelsen om udbetaling af kompensation

kunne berigtiges, ligeledes i overensstemmelse med de for-

valtningsretlige principper.

Digitaliseringsstyrelsen vil således efter ansøgning kunne

tildele og udbetale økonomisk kompensation til privatperso-

ner, der ikke har modtaget en retmæssig udbetaling som

følge af fejl ved anvisning eller ændring af en konto i Nem-

kontosystemet eller som følge af en uberettiget anvisning

eller ændring af en konto i Nemkontosystemet.

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

106

Kompensationsordningen vil kun dække fejl, hvis der er

sket fejl i selve Nemkontosystemet. Kompensationsordnin-

gen vil således dække de tilfælde, hvor der opstår fejl ved

anvisning eller ændring af en konto i Nemkontosystemet,

som resulterer i, at en udbetaling går ind på en forkert

konto. Dette kan både være tekniske fejl eller fejl ved

indtastning af en Nemkonto eller ydelsesspecifikke konto

i forbindelse med anvisning eller ændring.

Fejl, der sker uden for Nemkontosystemet, vil derimod ikke

være omfattet af kompensationsordningen. Det vil eksem-

pelvis kunne være tilfældet, hvor en sagsbehandler i forbin-

delse med en udbetaling indtaster et forkert personnummer,

altså et personnummer, der tilhører en anden person end

den tiltænkte betalingsmodtager, hvorved udbetalingen sker

til den forkerte privatperson. I dette tilfælde vil der ikke væ-

re tale om en fejl i den tiltænkte betalingsmodtagers Nem-

kontooplysninger, som er registreret i Nemkontosystemet,

hvorfor en sådan fejl ikke vil være omfattet af kompensa-

tionsordningen. Privatpersonen vil ved fejl uden for Nem-

kontosystemet skulle kontakte den offentlige udbetaler eller

private udbetaler, der bør genudbetale til privatpersonen og

søge det fejludbetalte beløb tilbagebetalt fra den, som ube-

rettiget har modtaget dette.

I forhold til sager om uberettiget anvisning eller ændring af

en konto i Nemkontosystemet vil kompensationsordningen

dække sager, hvor privatpersoner uberettiget har ændret i

Nemkontosystemet. Dette kan både være tilfælde, hvor der

er foretaget ændringer i privatpersonens anviste Nemkonto

eller ydelsesspecifikke konto.

En uberettiget anvisning eller ændring, som er omfattet af

kompensationsordningen, vil bl.a. kunne omfatte kriminali-

tet i forbindelse med identitetstyveri, hvorefter gerningsper-

sonen foretager en ændring af den konto, som ofret for

identitetstyveriet har registreret som sin Nemkonto, ved at

bytte ofrets konto ud med gerningspersonens egen konto

eller en konto, gerningspersonen har adgang til, hvorved

pengeoverførsler til betalingsmodtageren, der foretages via

Nemkontosystemet, ikke vil blive udbetalt til betalingsmod-

tageren.

Kompensationsordningen vil kun omfatte retmæssige udbe-

talinger. En retmæssig udbetaling vil være en udbetaling,

som privatpersonen er den retmæssige modtager af. Ek-

sempler på retmæssige udbetalinger vil være pensionsydel-

ser eller boligstøtte, som privatpersonen er berettiget til at

modtage og har anmodet om. Kompensationsordningen vil

derimod ikke omfatte udbetalinger, som betalingsmodtage-

ren ikke er den retmæssige modtager af, f.eks. et lån, som

en anden optager i betalingsmodtagerens navn. Kompensati-

onsordningen vil således heller ikke omfatte aftaler, der er

omfattet af de aftaleretlige ugyldighedsgrunde, som f.eks.

falsk eller tvang. Hvis en person tilegner sig en andens Mi-

tID og herefter indgår en aftale med en tredjepart, vil den-

ne ikke være omfattet af kompensationsordningen. Sådanne

falske aftaler kan bl.a. være aftaler om udbetaling af kviklån

til en privatpersons Nemkonto. Hvis der er sket svindel med

privatpersonens Nemkonto, vil lånet således blive udbetalt

til en anden konto. Kompensationsordningen vil heller ikke

dække aftaler, som er indgået ved tvang. Disse tilfælde kan

foreligge, hvor en person tvinger en anden til f.eks. at opta-

ge et banklån, og der derefter sker udbetaling til en svindlet

Nemkonto.

I alle tilfælde af tvang eller falsk vil forholdet skulle afgøres

efter de obligations- og aftaleretlige regler. Dette betyder,

at det er privatpersonen, der skal gøre indsigelse mod en

ugyldig aftale, når denne bliver bekendt med aftalen. Hvis

der foreligger falsk eller voldelig tvang, vil dette være en

stærk ugyldighedsgrund, og tredjeparten kan ikke gøre af-

talen gældende over for privatpersonen. Derved hæfter pri-

vatpersonen ikke for f.eks. kviklån, som er foregået ved,

at svindleren uberettiget har benyttet privatpersonens oplys-

ninger. Eventuelle tvister om gyldigheden af aftaler eller

klarlæggelse af ugyldighedsgrunde skal afklares ved dom-

stolene.

Lovforslaget vil ikke have indvirkning på de gældende reg-

ler efter lov om betalinger og de heri udformede regler om

hæftelsesforhold, som f.eks. uautoriserede betalingstransak-

tioner via netbank, jf. §§ 97 og 99 i lov om betalinger,

uberettiget anvendelse af betalingsinstrumenter, jf. § 100

i lov om betalinger, og køb af varer over internettet med

betalingskort, jf. § 112 i lov om betalinger.

Lovforslaget vil heller ikke have indvirkning på den almin-

delige aftaleret, som regulerer eksempelvis optagelse af lån

m.v., hvor privatpersonen som udgangspunkt ikke hæfter i

forbindelse med eventuelt misbrug af en digital underskrift,

herunder i forbindelse med falsk eller tvang. Se hertil Høje-

sterets kendelse af 17. november 2021 (sag 11/2021).

Lovforslaget indebærer alene en mulighed for at fravige

den almindelige aftale- og obligationsretlige regulering af

hvem, der økonomisk skal kompensere privatpersonen for

den mistede retmæssige udbetaling, uagtet andre regler, der

måtte finde anvendelse på forholdet.

Lovforslagets kapitel 9 vil få virkning for sager om økono-

misk kompensation, hvor ansøgning er indgivet efter regler-

ne i bekendtgørelse nr. 351 af 28. marts 2023 om udbetaling

af økonomisk kompensation ved udsættelse for svindel med

eller fejl ved anvisning eller ændring af Nemkonto, og hvor

afgørelse træffes fra og med den 1. juli 2025. Med andre

ord vil alle afgørelser om økonomisk kompensation, som

følge af en uberettiget anvisning eller ændring af en konto

i Nemkontosystemet eller som følge af fejl ved anvisning

eller ændring af en konto i Nemkontosystemet, blive truffet

efter gældende ret på afgørelsestidspunktet.

Det foreslås, at der som

stk. 2

indsættes en bestemmelse,

hvorefter det er en betingelse for tildeling og udbetaling af

kompensation som følge af en uberettiget anvisning eller

ændring af en konto i Nemkontosystemet, at forholdet er an-

meldt til politiet i umiddelbar forlængelse af privatpersonens

kendskab hertil.

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

107

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at privatpersoner,

der søger om kompensation som følge af en uberettiget an-

visning eller ændring af en konto i Nemkontosystemet, vil

skulle foretage en anmeldelse af forholdet til politiet, forud

for, at der vil kunne tildeles og udbetales kompensation til

privatpersonen. En efterfølgende straffesag på baggrund af

anmeldelsen vil ikke have opsættende virkning i forhold til

udbetalingen af kompensation.

Anmeldelse til politiet vil skulle ske i umiddelbar forlæn-

gelse af kendskab til forholdet, således at privatpersonen

vil skulle foretage anmeldelsen inden for få dage, efter den-

ne er blevet bekendt med den uberettigede anvisning eller

ændring af dennes konto i Nemkontosystemet. Konkrete for-

hold hos privatpersonen, som eksempelvis psykisk sygdom,

nedsat psykisk funktionsevne eller at personen har været

udsat for trusler, vil kunne tillægges vægt i vurderingen af,

om betingelsen om rettidig anmeldelse er opfyldt.

Efter den foreslåede ordning vil det ikke være et krav, at pri-

vatpersonen selv skal have indgivet politianmeldelsen, men

det vil være privatpersonen, som vil skulle dokumentere,

at betingelsen er opfyldt. Politianmeldelsen eller kvittering

for at forholdet er anmeldt vil således skulle fremsendes til

Digitaliseringsstyrelsen i forbindelse med ansøgningen om

kompensation.

Det foreslås, at der i

stk. 3

indsættes en bestemmelse, hvor-

efter der ikke kan tildeles kompensation til privatpersoner,

som har handlet groft uagtsomt eller forsætligt. Der kan

dog tildeles kompensation, hvis privatpersonen på grund af

psykisk sygdom, nedsat psykisk funktionsevne eller lignen-

de tilstand ikke har været i stand til at handle fornuftsmæs-

sigt. Dette beror på en konkret vurdering under hensyn til

personens mentale tilstand, handlingens beskaffenhed eller

omstændighederne i øvrigt. 2. pkt. gælder dog ikke, hvis

personen forbigående har hensat sig i en lignende tilstand

som følge af indtagelse af beruselsesmidler, euforiserende

stoffer eller lignende, eller hvis personen havde fortsæt til

den indtrådte skade.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der ikke kan til-

deles kompensation til privatpersoner, som har handlet groft

uagtsomt eller forsætligt. Handlingen vil bl.a. skulle vurde-

res på baggrund af betingelserne for besiddelse af en di-

gital identitet og dertilhørende elektroniske identifikations-

midler, jf. bekendtgørelse om MitID til privatpersoner. Det

vil som led i uagtsomhedsvurderingen bl.a. indgå, under

hvilke omstændigheder tredjemand er kommet i besiddelse

af indehaverens identifikationsoplysninger eller har skaffet

sig adgang til indehaverens MitID, om indehaveren havde

kendskab til, at tredjemand var kommet i besiddelse af de

pågældende oplysninger eller indehaverens MitID, og om

indehaveren havde gjort, hvad der var muligt for at forhind-

re misbrug, f.eks. ved at spærre sit MitID så hurtigt som

muligt.

Uagtsomheds- og forsætsvurderingen vil omfatte både æn-

dringen af Nemkontoen og efterfølgende handlinger, der

har medført en udbetaling via Nemkontosystemet. Hvis en

betalingsmodtager har handlet groft uagtsomt eller forsætligt

som en del af udbetalingsforløbet, vil dennes tab således

ikke være omfattet af kompensationsordningen. Som eksem-

pel kan nævnes, at hvis en betalingsmodtager kun har været

simpelt uagtsom i forbindelse med det forhold, der medfør-

te, at en tredjemand kom i besiddelse af personens MitID

og foretog ændring af den pågældendes Nemkonto, men

betalingsmodtageren har været groft uagtsom i forbindelse

med f.eks. optagelse af et lån, der gør at vedkommende

hæfter over for en godtroende aftaleerhverver, vil tabet ikke

være omfattet af kompensationsordningen.

Der vil dog kunne tildeles kompensation, hvis privatperso-

nen på grund af psykisk sygdom, nedsat psykisk funktions-

evne eller lignende tilstand ikke har været i stand til at hand-

le fornuftsmæssigt. Dette vil bero på en konkret vurdering

under hensyn til personens mentale tilstand, handlingens

beskaffenhed eller omstændighederne i øvrigt. Dette gælder

dog ikke, hvis personen forbigående har hensat sig i den

lignende tilstand som følge af indtagelse af beruselsesmid-

ler, euforiserende stoffer eller lignende, eller hvis personen

havde fortsæt til den indtrådte skade.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11.2 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til § 27

Det fremgår af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 351 af 28.

marts 2023 om udbetaling af økonomisk kompensation ved

udsættelse for svindel med eller fejl ved anvisning eller

ændring af Nemkonto, at fysiske personer efter § 1, stk. 1,

i lov om offentlige betalinger m.v., som ikke har modtaget

en retmæssig udbetaling som følge af svindel eller fejl ved

anvisning eller ændring af Nemkonto, kan efter ansøgning

tildeles økonomisk kompensation for tabet svarende til stør-

relsen på den pågældende udbetaling.

Videre fremgår det af § 6 a, stk. 3, i lov om offentlige

betalinger m.v., at ministeren for digitalisering kan fastsætte

regler om, at der ikke kan udbetales kompensation efter §

6 a, stk. 1, til fysiske personer, som har handlet uagtsomt

eller forsætligt, er fuldt kompenseret eller efterfølgende har

modtaget beløbet på anden vis. Det fremgår af forarbejderne

til § 6 a, stk. 3, at bemyndigelsen forventes udmøntet ved,

at ministeren fastsætter regler om, at kompensation ikke

vil blive udbetalt til borgere, der er kompenseret på anden

vis, f.eks. af en arbejdsgiver eller offentlig myndighed, jf.

Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 165 som fremsat,

side 9. Der er ikke ved bekendtgørelse fastsat regler om, at

der ikke udbetales kompensation til fysiske personer, som er

fuldt kompenseret eller efterfølgende har modtaget beløbet

på anden vis.

Det foreslås, at der som

stk. 1

indsættes en bestemmel-

se, hvorefter Digitaliseringsstyrelsen tildeler en økonomisk

kompensation svarende til størrelsen på den pågældende

retsmæssige udbetaling. Kompensationen nedsættes eller

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

108

bortfalder, hvis privatpersonen har modtaget beløbet helt

eller delvist på anden vis.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den økonomi-

ske kompensation vil skulle opgøres som det samme beløb,

som privatpersonen ikke retmæssigt har modtaget via Nem-

kontosystemet, uanset om privatpersonen har lidt andre øko-

nomiske tab, herunder renter, som følge af fejlen eller den

uberettiget anvisning eller ændring af en konto i Nemkonto-

systemet.

Kompensationen foreslås således at blive nedsat eller bort-

falde, hvis privatpersonen har modtaget beløbet helt eller

delvist på anden vis. Det kan f.eks. være tilfælde, hvor pri-

vatpersonen er kompenseret af en arbejdsgiver eller offentlig

udbetaler.

Det foreslås, at der som

stk. 2

indsættes en bestemmelse,

hvorefter en privatperson, som har fået udbetalt kompensa-

tion fra Digitaliseringsstyrelsen, skal tilbagebetale kompen-

sationen helt eller delvist til Digitaliseringsstyrelsen i det

omfang, vedkommende på anden vis får dækket sit tab.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at allerede udbe-

talt kompensation skal tilbagebetales helt eller delvist til

Digitaliseringsstyrelsen, hvis privatpersonen har fået dækket

det kompenserede beløb på anden vis. Det vil f.eks. være

udbetalt erstatning, forsikringssum eller anden godtgørelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11.2 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til § 28

Det fremgår af § 4 i bekendtgørelse nr. 351 af 28. marts

2023 om udbetaling af økonomisk kompensation ved udsæt-

telse for svindel med eller fejl ved anvisning eller ændring

af Nemkonto, at ansøgning om kompensation skal indgives

snarest muligt efter, at privatpersonen har konstateret, at en

retmæssig udbetaling ikke er modtaget, og senest 13 måne-

der efter den pågældende udbetaling har fundet sted. Videre

fremgår det af bekendtgørelsens § 3, stk. 1, at ansøgning

om kompensation indgives digitalt til Digitaliseringsstyrel-

sen ved anvendelse af den løsning, som Digitaliseringssty-

relsen anviser. Af bekendtgørelsens § 3, stk. 2, følger det,

at Digitaliseringsstyrelsen kan give dispensation fra kravet

om digital ansøgning efter § 3, stk. 1, hvis der foreligger

særlige forhold, f.eks. et fysisk eller psykisk handicap eller

manglende it-kompetencer, der gør, at privatpersonen ikke

må forventes at kunne indgive ansøgning digitalt efter stk.

1. Det fremgår af bekendtgørelsens § 2, stk. 2, at afgørelser

efter stk. 1 ikke kan påklages til anden administrativ myn-

dighed.

Det foreslås, at der som

stk. 1

indsættes en bestemmelse,

hvorefter ansøgning om økonomisk kompensation indgives

digitalt til Digitaliseringsstyrelsen ved anvendelse af den

løsning, som Digitaliseringsstyrelsen anviser. Videre fore-

slås det, at Digitaliseringsstyrelsen kan give dispensation fra

kravet om digital ansøgning, hvis der foreligger særlige for-

hold, f.eks. et fysisk eller psykisk handicap eller manglende

it-kompetencer, der gør, at privatpersonen ikke må forventes

at kunne indgive ansøgning digitalt.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at ansøgning om

kompensation som det klare udgangspunkt kun vil kunne

indgives digitalt til Digitaliseringsstyrelsen. Digitaliserings-

styrelsen vil via deres hjemmeside skulle anvise den digitale

løsning til ansøgning om kompensation, som skal anvendes.

Det foreslås dog, at Digitaliseringsstyrelsen vil kunne give

dispensation fra kravet om digital ansøgning, hvis der fore-

ligger særlige forhold, f.eks. et fysisk eller psykisk handicap

eller manglende it-kompetencer, der gør, at privatpersonen

ikke må forventes at kunne indgive ansøgning digitalt.

Digitaliseringsstyrelsens sagsbehandling af ansøgninger om

dispensation fra kravet om digital ansøgning vil følge de al-

mindelige forvaltningsretlige principper, herunder regler om

sagsoplysning og tilvejebringelse af faktiske oplysninger,

der er nødvendige for at belyse sagen.

Det foreslås, at der som

stk. 2

indsættes en bestemmelse,

hvorefter ansøgning om kompensation skal indgives snarest

muligt efter, at privatpersonen har konstateret, at en retmæs-

sig udbetaling ikke er modtaget, og senest 13 måneder efter

den pågældende udbetaling har fundet sted.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at privatpersonen

skal indgive en ansøgning om kompensation snarest mu-

ligt efter konstatering af, at personen mangler en udbeta-

ling. Konkrete forhold hos privatpersonen, som eksempelvis

psykisk sygdom, nedsat psykisk funktionsevne eller at per-

sonen har været udsat for trusler, vil kunne tillægges vægt i

vurderingen af, om privatpersonen har indgivet ansøgningen

snarest muligt.

Bestemmelsen indeholder en absolut frist for indgivelse af

ansøgning om kompensation, på 13 måneder efter udbetalin-

gen har fundet sted.

Indgives ansøgning om kompensation efter udløbet af fri-

sten på 13 måneder, vil privatpersonen ikke længere kunne

tildeles kompensation.

Det foreslås, at der som

stk. 3

indsættes en bestemmelse,

hvorefter Digitaliseringsstyrelsens afgørelser om kompensa-

tion ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at Digitaliseringssty-

relsen vil træffe en endelig administrativ afgørelse i sager

om ansøgning om kompensation. Der vil dermed ikke kunne

klages over, hverken om der udbetales kompensation eller

størrelsen på en eventuel kompensation. Det vil være muligt

at indbringe Digitaliseringsstyrelsens afgørelse for domsto-

lene.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11.2 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til § 29

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

109

Efter § 6 b, stk. 4, i lov om offentlige betalinger m.v., kan

ministeren for digitalisering fastsætte regler om statens ind-

træden i skadelidtes krav mod skadevolder, i det omfang

der udbetales kompensation til skadelidte. Det følger af

forarbejderne til bestemmelsen, at i svindelsager har en

borger fået stjålet et pengebeløb, som bl.a. kan være løn

eller en offentlig ydelse. Borgeren har på denne baggrund et

erstatningskrav mod skadevolderen og kan ved en eventuel

straffesag sideløbende rejse krav om erstatning. Hvis staten

yder erstatning til borgeren, vil borgerens tab blive dækket,

hvorfor ministeren for digitalisering kan fastsætte regler om,

at staten vil kunne indtræde i skadelidtes sted, så staten

vil kunne indkræve pengene, hvis skadevolder senere hen

identificeres, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 165

som fremsat, side 10.

Det foreslås, at der som

§ 29

indsættes en bestemmelse,

hvorefter Digitaliseringsstyrelsen indtræder i privatperso-

nens krav mod skadevolder, i det omfang Digitaliseringssty-

relsen har udbetalt økonomisk kompensation til privatperso-

nen. Digitaliseringsstyrelsen kan undlade at forfølge krav,

der ikke er fastslået ved dom, eller hvis omkostningerne

ved at forfølge kravet må antages ikke at stå mål med det

forventede udfald ved at forfølge kravet.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at Digitaliseringssty-

relsen vil kunne indtræde i krav mod skadevolder, i stedet

for privatpersonen, der har modtaget økonomisk kompensa-

tion. Bestemmelsen medfører også, at Digitaliseringsstyrel-

sen kan undlade at forfølge krav, der ikke er fastslået ved

dom, eller hvis omkostningerne ikke forventes at stå mål

med det forventede udfald.

I sager om kompensation som følge af en uberettiget anvis-

ning eller ændring af en konto i Nemkontosystemet har en

privatperson fået stjålet et pengebeløb, som bl.a. kan være

løn eller en offentlig ydelse. Privatpersonen har på denne

baggrund et erstatningskrav mod skadevolderen og vil ved

en eventuel straffesag eller civilt søgsmål kunne rejse krav

om erstatning. Det foreslås, at i det tilfælde Digitaliserings-

styrelsen yder kompensation til privatpersonen, vil dennes

tab blive dækket, hvorfor Digitaliseringsstyrelsen efter den

foreslåede bestemmelse vil kunne indtræde i skadelidtes

sted, så Digitaliseringsstyrelsen vil kunne indkræve pengene

hos skadevolderen.

Digitaliseringsstyrelsen vil kunne undlade at forfølge krav,

der ikke er fastslået ved dom, eller hvis omkostningerne

ved at forfølge kravet må antages ikke at stå mål med det

forventede udfald ved at forfølge kravet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11.2 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til § 30

Det fremgår af § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 351 af 28.

marts 2023 om udbetaling af økonomisk kompensation ved

udsættelse for svindel med eller fejl ved anvisning eller

ændring af Nemkonto, at Digitaliseringsstyrelsen træffer af-

gørelse om tildeling af kompensation efter bekendtgørelsens

§ 1.

Det foreslås, at der som

§ 30

indsættes en bestemmelse,

hvorefter ministeren for digitalisering kan fastsætte regler

om kompensationsordningen, herunder nærmere krav for

kompensation, regler om indgivelse af ansøgning og be-

handling af sager om kompensation.

Med den foreslåede bestemmelse vil ministeren kunne fast-

sætte nye og tilpassede bestemmelser som følge af ny viden

om misbrug af Nemkontosystemet eller nærmere krav til do-

kumentation for ansøgning om kompensation. Herudover vil

der kunne fastsætte krav for Digitaliseringsstyrelsens hånd-

tering af ansøgninger om kompensation efter den foreslåede

ordning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11.2 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til § 31

Efter § 3, stk. 1, i lov om offentlige betalinger m.v. er mi-

nisteren for digitalisering bemyndiget til at kunne fastsætte

regler om offentlige myndigheders ret til med frigørende

virkning at foretage udbetalinger til fysiske og juridiske per-

soner omfattet af § 1, som ikke har anvist en Nemkonto. Det

følger af § 32, stk. 1, i Nemkontobekendtgørelsen, at en

måde hvorpå offentlige myndigheder kan anvise et tilgode-

havende til borgere og virksomheder, som ikke har anvist

en Nemkonto eller oprettet en specifik konto, er at overføre

beløbet til en statsejet konto oprettet af Digitaliseringssty-

relsen. Det fremgår videre af bestemmelsen, at dette sker

med frigørende virkning, hvis den udbetalende myndighed

underretter betalingsmodtageren, inden udbetalingen foreta-

ges.

Det foreslås, at der som

stk. 1

indsættes en bestemmelse,

hvorefter ventekontoen er den statsejede konto, som Digita-

liseringsstyrelsen har oprettet, hvortil offentlige udbetalere

efter aftale med Digitaliseringsstyrelsen siden den 6. marts

2012 har kunnet foretage udbetalinger til betalingsmodtage-

re, der ikke har anvist en Nemkonto.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den statsejede

konto, som fremgår af § 32, stk. 1, i Nemkontobekendtgø-

relsen, fremover defineres som ventekontoen.

Det foreslås, at der som

stk. 2

indsættes en bestemmelse,

hvorefter der fra og med den 1. juli 2025 ikke kan overføres

beløb fra offentlige udbetalere til ventekontoen, jf. dog § 32.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at offentlige udbe-

talere på nær Skatteforvaltningen fra den 1. juli 2025 ikke

længere vil kunne få overført en udbetaling til ventekontoen,

når en betalingsmodtager ikke har anvist en Nemkonto eller

ydelsesspecifik konto i Nemkontosystemet.

Den foreslåede afvikling af ventekontoordningen og afskaf-

felsen af den statslige ventekonto vil indebære, at offentlige

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

110

udbetalere, der hidtil har været tilsluttet ventekontoen, og

som ikke kan gennemføre en udbetaling via Nemkontosyste-

met, fremover – lige som alle øvrige debitorer – selv vil

være ansvarlige for at bringe skyldforholdet til ophør, jf. og-

så den foreslåede § 13 og bemærkningerne hertil. Med den

foreslåede ordning vil en offentlig udbetaler, der hidtil har

været tilsluttet ventekontoen, og som forsøger at gennemfø-

re en betaling til en betalingsmodtager, der ikke har anvist

en konto i Nemkontosystemet, eller hvor beløbet af andre

grunde ikke kan overføres til betalingsmodtagerens anviste

konto, automatisk få beløbet returneret fra Nemkontosyste-

met, således at den offentlige udbetaler selv kan forestå

udbetalingen på anden vis.

Det foreslås, at der som

stk. 3

indsættes en bestemmelse,

hvoraf det fremgår, at for krav på udbetaling af pengebeløb,

der er overført til ventekontoen senest den 30. juni 2025,

indtræder forældelse af betalingsmodtagers krav tidligst den

1. juli 2028.

Med den foreslåede bestemmelse gives betalingsmodtageren

som udgangspunkt en bedre retsstilling end i dag, idet ho-

vedparten af fordringerne på ventekontoen allerede er foræl-

det eller ville være forældet tidligere end den 1. juli 2028.

Betalingsmodtageren har således en periode på mindst 3

år fra lovens ikrafttræden til at få udbetalt beløb på ven-

tekontoen ved enten at anvise en Nemkonto eller at rette

henvendelse til Digitaliseringsstyrelsen med oplysninger om

en anden konto, hvortil betaling skal ske.

Betalingsmodtageren vil også kunne rette henvendelse til

den relevante offentlige udbetaler, som kan udbetale beløbet

direkte til betalingsmodtageren, hvorefter Digitaliseringssty-

relsen på anmodning fra den offentlige udbetaler kan retur-

nere beløbet til denne.

Det forventes, at stort set alle fordringer overført til vente-

kontoen, som ikke forinden udbetales til den udbetalingsbe-

rettigede, vil forælde på datoen for udløbet af den 3-årige

periode den 1. juli 2028.

Det forhold, at der tidligst indtræder forældelse af betalings-

modtagers krav den 1. juli 2028, vil ikke hindre, at der

vil kunne indtræde en senere forældelse af betalingsmodta-

gerens krav, hvis det følger af anden lovgivning.

Det foreslås, at der som

stk. 4

indsættes en bestemmelse,

hvorefter krav på udbetaling af pengebeløb, der er overført

til ventekontoen senest den 30. juni 2025, ikke tilskrives

renter fra den 1. juli 2025.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at krav på udbeta-

ling af pengebeløb overført til ventekontoen senest den 30.

juni 2025, ikke tilskrives renter fra den 1. juli 2025.

Forslaget indebærer en videreførelse af den eksisterende

praksis, hvorefter Digitaliseringsstyrelsens udbetaling af be-

løb fra ventekontoen sker uden tillæg af renter. Betalings-

modtagerne vil som udgangspunkt ikke have krav på rente

af indeståendet for perioden før 1. juli 2025, idet betalings-

modtagere, som mener at have et sådant rentekrav, dog vil

kunne rette henvendelse til Digitaliseringsstyrelsen herom,

hvorefter styrelsen vil skulle vurdere, om betalingsmodta-

geren undtagelsesvis har krav på rente, samt efter hvilket

regelsæt denne skal beregnes. Det forudsættes, at den of-

fentlige udbetaler, der har overført beløbet, bistår Digitalise-

ringsstyrelsen med oplysning af sagen.

Det foreslås, at der som

stk. 5

indsættes en bestemmelse,

hvorefter krav på udbetaling af pengebeløb, der er overført

til ventekontoen senest den 30. juni 2025, ikke kan overdra-

ges eller gøres til genstand for retsforfølgning fra den 1. juli

2025.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det således ikke

vil være muligt for betalingsmodtageren at overdrage penge-

beløb overført til ventekontoen til tredjemand fra den 1. juli

2025, dvs. at betalingsmodtageren ikke vil kunne meddele

transport i beløbet.

Tilsvarende vil betalingsmodtagerens beløb overført til ven-

tekontoen ikke kunne gøres til genstand for retsforfølgning

fra lovens ikrafttrædelse, og der vil således ikke kunne fore-

tages udlæg heri.

Det foreslås, at der som

stk. 6

indsættes en bestemmelse,

hvorefter krav på udbetaling af pengebeløb, der er overført

til ventekontoen senest den 30. juni 2025, kan, medmindre

betalingsmodtageren senest den 30. juni 2028 har gjort krav

på udbetalingen og anvist en konto til brug for udbetalingen,

indtægtsføres i staten den 1. juli 2028, jf. dog stk. 7. Digita-

liseringsstyrelsen foretager offentlig varsling i Statstidende

herom senest den 30. juni 2027.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at krav på udbe-

taling af pengebeløb overført til ventekontoen uanset for-

ældelsestidspunkt kunne indtægtsføres i staten den 1. juli

2028, medmindre de anvendes til dækning af gæld, jf. stk.

7. Ved »indtægtsføres« i den foreslåede bestemmelse for-

stås ikke, at fordringer, som fortsat måtte være retskraftige,

ophører med at eksistere, men at beløbene ikke længere fi-

gurerer på ventekontoen, således at Digitaliseringsstyrelsen

herefter, den 1. juli 2028, kan lukke ventekontosystemet for

andre end Skatteforvaltningen.

Digitaliseringsstyrelsen vil efter indtægtsføringen ikke af

egen drift vil skulle foretage undersøgelser med henblik på

at vurdere, hvorvidt indtægtsførte beløb er forældede.

Forslaget indebærer, at hvis en betalingsmodtager anviser

en Nemkonto efter den 1. juli 2028, vil dennes eventuelle

tilgodehavende ikke blive udbetalt til den anviste Nemkon-

to. Bestemmelsen indebærer derfor, at betalingsmodtagere,

der ønsker at gøre krav på beløb, der er indtægtsført, i

udgangspunktet selv vil skulle rette henvendelse til Digitali-

seringsstyrelsen herom, og Digitaliseringsstyrelsen vil i den

forbindelse med bistand fra den offentlige udbetaler skulle

vurdere, om der er indtrådt forældelse af betalingsmodta-

gerens krav mod den offentlige udbetaler. Vurderingen af

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

111

forældelsesspørgsmålet vil som udgangspunkt forudsætte,

at Digitaliseringsstyrelsen indhenter oplysninger fra den of-

fentlige udbetaler, og behandling af sådanne sager nødven-

diggør således en manuel sagsbehandling og kan ikke auto-

matiseres. Der er endvidere tale om oplysninger, der ikke er

til rådighed for Digitaliseringsstyrelsen i dag.

Som følge af forslaget, er det planlagt, at Digitaliseringssty-

relsen igen vil søge at varsle betalingsmodtagere med et

eller flere indestående beløb på ventekontoen med en samlet

værdi på mere end 200 kroner. Orienteringen vil sendes

individuelt og fysisk til den oplyste adresse i Skatteforvalt-

ningens Erhvervssystem, CPR- eller CVR-registeret, hvis

betalingsmodtageren er fritaget for obligatorisk tilslutning til

Digital Post.

I de tilfælde hvor betalingsmodtageren ikke reagerer på den

individuelle orientering, vil Digitaliseringsstyrelsen foretage

en offentlig varsling i Statstidende med navn på betalings-

modtagere med indestående beløb på ventekontoen senest

den 30. juni 2027, dvs. senest 12 måneder før indtægtsfø-

ringen. Betalingsmodtagere vil således forsøges orienteret

to gange, hhv. individuelt og offentligt førend at beløbet

indtægtsføres.

Det foreslås, at der som

stk. 7

indsættes en bestemmelse,

hvoraf det følger, at har en betalingsmodtager, der ikke

senest den 30. juni 2028 har gjort krav på udbetaling af

pengebeløb som anført i stk. 6 og anvist en konto til brug for

udbetalingen, forfalden gæld, der omfattes af lov om inddri-

velse af gæld til det offentlige, overføres beløbet til told- og

skatteforvaltningen med henblik på dækning af denne gæld

i overensstemmelse med dækningsrækkefølgen i § 7, stk. 1,

nr. 2 og 3, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at såfremt beta-

lingsmodtageren den 1. juli 2028 har forfalden gæld, der

omfattes af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige,

overføres beløbet til restanceinddrivelsesmyndigheden med

henblik på at anvende beløbet til dækning af denne gæld

i overensstemmelse med dækningsrækkefølgen i § 7, stk.

1, nr. 2 og 3, i lov om inddrivelse af gæld til det offentli-

ge. Nedskrivning af betalingsmodtagerens gæld vil således

følge den almindelige dækningsrækkefølge i lov om inddri-

velse af gæld til det offentlige. Eventuelle overskydende

beløb kan returneres til Digitaliseringsstyrelsen forud for

indtægtsføringen.

Med den foreslåede bestemmelse gives der adgang til at

dække betalingsmodtagerens gæld med betalingsmodtage-

rens indestående beløb på ventekontoen. Uanset hvilken for-

dringstype det oprindelige beløb på ventekontoen vedrører,

vil beløbet kunne anvendes til at dække al gæld omfattet

af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Der vil ske

dækning af al betalingsmodtagerens offentlige gæld registre-

ret i restanceinddrivelsesmyndighedens systemer – herunder

både gæld registreret til inddrivelse og gæld under opkræv-

ning registreret til modregning – op til størrelsen af det ind-

tægtsførte beløb. Der vil ikke blive foretaget såkaldt »intern

modregning«, jf. § 7, stk. 1, nr. 1, i lov om inddrivelse af

gæld til det offentlige, men alene modregning efter § 7, stk.

1, nr. 2 og 3.

Det foreslås, at der som

stk. 8

indsættes en bestemmelse,

hvoraf det følger, at er et krav på pengebeløb indtægtsført

efter stk. 6, ikke forældet, vil Digitaliseringsstyrelsen efter

anmodning fra betalingsmodtageren foretage udbetaling af

pengebeløbet, medmindre pengebeløbet er anvendt til dæk-

ning af gæld efter stk. 7.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at betalingsmodta-

gere, der ønsker at gøre krav på beløb, der er indtægtsført

i staten den 1. juli 2028, i udgangspunktet selv vil skulle

rette henvendelse til Digitaliseringsstyrelsen herom, og Di-

gitaliseringsstyrelsen vil i den forbindelse med bistand fra

den offentlige udbetaler skulle vurdere, om der er indtrådt

forældelse af betalingsmodtagerens krav mod den offentlige

udbetaler.

Såfremt betalingsmodtageren har fået dækket gæld i forbin-

delse med afvikling af ventekontoen den 1. juli 2028, vil

det ikke være muligt for betalingsmodtageren at få beløbet

udbetalt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12.2 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til § 32

Efter § 3, stk. 1, i lov om offentlige betalinger m.v. er mi-

nisteren for digitalisering bemyndiget til at kunne fastsætte

regler om offentlige myndigheders ret til med frigørende

virkning at foretage udbetalinger til fysiske og juridiske per-

soner omfattet af § 1, som ikke har anvist en Nemkonto. Det

følger af § 32, stk. 1, i Nemkontobekendtgørelsen, at en

måde hvorpå offentlige myndigheder kan anvise et tilgode-

havende til borgere og virksomheder, som ikke har anvist

en Nemkonto eller oprettet en specifik konto, er at overføre

beløbet til en statsejet konto oprettet af Digitaliseringssty-

relsen. Det fremgår videre af bestemmelsen, at dette sker

med frigørende virkning, hvis den udbetalende myndighed

underretter betalingsmodtageren, inden udbetalingen foreta-

ges.

Det foreslås, at der som

stk. 1

indsættes en bestemmelse,

hvorefter told- og skatteforvaltningen fortsat kan foretage

udbetalinger til ventekontoen fra og med den 1. juli 2025.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Skatteforvalt-

ningen fra den 1. juli 2025 som den eneste offentlige udbe-

taler vil kunne fortsætte med at overføre pengebeløb til ven-

tekontoen, når en betalingsmodtager ikke har en Nemkonto

eller ydelsesspecifik konto. Skatteforvaltningens overførsel

af pengebeløb til ventekontoen fra den 1. juli 2025 vil være

reguleret af reglerne i den foreslåede § 32.

Det foreslås, at der som

stk. 2

indsættes en bestemmelse,

hvorefter der for krav på pengebeløb, der er overført til ven-

tekontoen fra og med den 1. juli 2025, indtræder forældelse,

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

112

når der er gået 3 år efter overførslen til ventekontoen. Videre

foreslås det, at pengebeløb tilfalder staten, hvis kravet på

udbetaling er forældet.

Med bestemmelsen fastsættes forældelsesfristen for krav på

pengebeløb overført til ventekontoen af Skatteforvaltningen

fra den 1. juli 2025 som en 3-årig forældelsesfrist, der påbe-

gyndes ved overførslen af beløbet til ventekontoen. Med den

foreslåede bestemmelse vil forældelsen derfor indtræde, når

forældelsesfristen på 3 år er udløbet, dvs. 3 år og 1 dag fra

overførselsdagen.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der er tale om

en absolut forældelsesfrist på 3 år fra overførselstidspunktet,

og at forældelseslovens regler om suspension m.v. fraviges.

Digitaliseringsstyrelsen vil så vidt muligt sørge for at orien-

tere betalingsmodtageren om, at beløbet er overført til ven-

tekontoen. Det vil imidlertid kun kunne ske, hvis betalings-

modtageren enten er tilsluttet Digital Post eller er registreret

med sin aktuelle adresse i Skatteforvaltningens Erhvervssy-

stem, CPR- eller CVR-registret. I andre tilfælde modtager

betalingsmodtageren ikke meddelelse fra Digitaliseringssty-

relsen om overførslen til ventekonto. Det vil ikke have no-

gen retlig betydning, om Digitaliseringsstyrelsen foretager

orientering af betalingsmodtageren.

Det foreslås, at der som

stk. 3

indsættes en bestemmelse,

hvorefter krav på udbetaling af pengebeløb, der er overført

til ventekontoen fra og med den 1. juli 2025, ikke tilskrives

renter.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at betalingsmodta-

geren ikke vil have krav på renter for krav på pengebeløb

overført til ventekontoen fra og med den 1. juli 2025. Det

foreslås således, at krav overført til ventekontoen fra og med

den 1. juli 2025 ikke vil kunne tilskrives renter, også selv

om dette måtte følge af anden lovgivning. Eventuelle renter,

som følger af EU-retten, vil dog fortsat skulle betales.

Det foreslås, at der som

stk. 4

indsættes en bestemmelse,

hvorefter krav på udbetaling af pengebeløb overført til ven-

tekontoen fra og med den 1. juli 2025 ikke kan overdrages

eller gøres til genstand for retsforfølgning.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at det således

ikke være muligt for betalingsmodtageren at overdrage pen-

gebeløb overført til ventekontoen til tredjemand fra lovens

ikrafttrædelse, dvs. at betalingsmodtageren ikke vil kunne

meddele transport i beløbet.

Tilsvarende kan betalingsmodtagerens beløb overført til

ventekontoen ikke gøres til genstand for retsforfølgning fra

lovens ikrafttrædelse, og der vil således ikke kunne foreta-

ges udlæg heri.

Det foreslås, at der som

stk. 5

indsættes en bestemmelse,

hvorefter ministeren for digitalisering efter aftale med skat-

teministeren kan fastsætte regler om, at told- og skattefor-

valtningen fra en bestemt dato ikke længere kan foretage

udbetalinger til ventekontoen efter stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren for

digitalisering efter aftale med skatteministeren kan fastsætte

regler om, at Skatteforvaltningen fra en bestemt dato ikke

længere kan foretage udbetalinger til ventekontoen.

Ministeren for digitalisering vil skulle gå i dialog med skat-

teministeren og aftale det mest hensigtsmæssige tidspunkt

for den endelige afvikling af ventekontoen. Der vil skulle

tages hensyn til Skatteforvaltningens etablering af lovgiv-

ning og systemunderstøttelse til håndteringen af udbetalin-

gerne, og til en snarlig afvikling af ventekontoen, for at sikre

en ensartet retsstilling for udbetalinger i Nemkontosystemet.

Da der vil gælde en 3-årig forældelsesfrist for beløb overført

til ventekontoen, jf. det foreslåede § 32, stk. 2, vil Digita-

liseringsstyrelsen fortsat skulle administrere ventekontoord-

ningen og udbetale indestående pengebeløb overført til ven-

tekontoen, indtil de sidste pengebeløb på ventekontoen er

udbetalt eller forældet. Herefter vil Digitaliseringsstyrelsen

kunne nedlægge ventekontoordningen helt.

Afskaffelsen af muligheden for at overføre pengebeløb til

ventekontoen ved manglende mulighed for at gennemføre

en betaling via Nemkontosystemet vil indebære, at Skatte-

forvaltningen fremover – lige som alle øvrige debitorer –

selv vil være ansvarlige for at bringe skyldforholdet til

ophør, jf. også den foreslåede § 13 og bemærkningerne

hertil. Med den foreslåede ordning vil Skatteforvaltningen

automatisk få beløb returneret fra Nemkontosystemet, når

der foretages forsøg på at gennemføre en betaling til en

betalingsmodtager, der ikke har anvist en konto i Nemkon-

tosystemet, eller hvor beløbet af andre grunde ikke kan

overføres til betalingsmodtagerens anviste konto, således at

Skatteforvaltningen selv vil kunne forestå udbetalingen på

anden vis.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12.2 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til § 33

Efter § 32, stk. 1, i Nemkontobekendtgørelsen, er en måde

hvorpå offentlige myndigheder kan anvise et tilgodehavende

til borgere og virksomheder, som ikke har anvist en Nem-

konto eller oprettet en specifik konto, at overføre beløbet

til en statsejet konto oprettet af Digitaliseringsstyrelsen. Vi-

dere fremgår det af bestemmelsen, at når beløbsmodtageren

herefter anviser en Nemkonto, overføres tilgodehavendet fra

den statsejede konto til den anviste Nemkonto.

Det foreslås, at der som

§ 33

indsættes en bestemmelse,

hvorefter Digitaliseringsstyrelsen udbetaler indestående krav

på pengebeløb på ventekontoen til betalingsmodtageren ved

dennes anvisning af en Nemkonto eller anden konto, hvortil

betaling skal ske.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at betalingsmodta-

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

113

gere, der har krav på udbetaling af pengebeløb på ventekon-

toen, vil kunne få pengebeløbet udbetalt ved at anvise Nem-

konto i Nemkontosystemet eller ved at rette henvendelse til

Digitaliseringsstyrelsen og oplyse en konto, hvortil betaling

skal ske.

Som i den gældende ordning foreslås det, at betalingsmodta-

geren automatisk vil få udbetalt pengebeløbet ved anvisning

af en Nemkonto i Nemkontosystemet. Betalingsmodtageren

vil også kunne rette henvendelse til Digitaliseringsstyrelsen

med anvisning af en konto, hvortil betalingen skal ske. Her-

efter vil Digitaliseringsstyrelsens medarbejdere manuelt fo-

restå udbetalingen.

Den foreslåede ordning indebærer, at lovforslagets § 13,

stk. 3, om, at der ikke kan stilles krav om, at betalingsmod-

tageren anviser en Nemkonto eller en anden konto som be-

tingelse for at modtage et tilgodehavende, ikke vil omfatte

udbetalinger af pengebeløb fra ventekontoen.

Den foreslåede bestemmelse vedrører kun pengebeløb, der

fortsat er placeret på ventekontoen, dvs. at bestemmelsen

ikke angår pengebeløb, som er indtægtsført i staten i medfør

af det foreslåede § 31, stk. 6, anvendt til dækning af gæld i

medfør af det foreslåede § 31, stk. 7, eller forældet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12.2 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til § 34

Efter § 32, stk. 1, i Nemkontobekendtgørelsen, overføres til-

godehavendet fra den statsejede konto til den anviste Nem-

konto, når beløbsmodtageren anviser en Nemkonto. Videre

fremgår det af § 32, stk. 2, at den udbetalende myndighed

alternativt kan vælge selv at foretage udbetalingen, efter

at have modtaget information fra Nemkontosystemet om,

at betaling ikke kan gennemføres på grund af manglende

kontooplysning.

Det foreslås, at der som

§ 34

indsættes en bestemmelse,

hvorefter Digitaliseringsstyrelsen efter anmodning udbetaler

indestående krav på pengebeløb på ventekontoen til den of-

fentlige udbetaler, hvis denne har udbetalt eller vil udbetale

pengebeløbet til betalingsmodtageren.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en offentlig

udbetaler således vil kunne få sit overførte pengebeløb fra

ventekontoen retur, såfremt den offentlige udbetaler selv har

eller vil forestå udbetalingen til betalingsmodtageren. Det er

en forudsætning, at den offentlige udbetaler selv fremsender

en anmodning herom til Digitaliseringsstyrelsen.

Den foreslåede bestemmelse vedrører kun pengebeløb, der

fortsat er placeret på ventekontoen, dvs. at bestemmelsen

ikke angår pengebeløb, som er indtægtsført i staten i medfør

af det foreslåede § 31, stk. 6, anvendt til dækning af gæld i

medfør af det foreslåede § 31, stk. 7, eller forældet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12.2 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til § 35

Det foreslås, at der som

stk. 1

indsættes en bestemmelse,

hvorefter loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Lovforslagets kapitel 8 vil få virkning for sager om økono-

misk kompensation, hvor ansøgning er indgivet efter regler-

ne i bekendtgørelse nr. 351 af 28. marts 2023 om udbetaling

af økonomisk kompensation ved udsættelse for svindel med

eller fejl ved anvisning eller ændring af Nemkonto, og hvor

afgørelse træffes fra og med den 1. juli 2025. Med andre

ord vil alle afgørelser om økonomisk kompensation som

følge af en uberettiget anvisning eller ændring af en konto

i Nemkontosystemet eller som følge af fejl ved anvisning

eller ændring af en konto i Nemkontosystemet blive truffet

efter gældende ret på afgørelsestidspunktet.

Digitaliseringsstyrelsen har igangsat en proces for anskaffel-

se af et nyt Nemkontosystem, og der forventes derfor at væ-

re en paralleldriftsperiode, hvor begge Nemkontosystemer

vil være i drift og anvendes til at gennemføre betalingsor-

drer og komplettere betalingsmeddelelser. I paralleldriftspe-

rioden vil Digitaliseringsstyrelsen være systemejer for både

det eksisterende Nemkontosystem og det nye Nemkontosy-

stem. Lovforslaget vil finde anvendelse på begge systemer.

Digitaliseringsstyrelsen vil som systemejer stå for overgan-

gen fra det eksisterende Nemkontosystem til det nye Nem-

kontosystem. Det vil således være Digitaliseringsstyrelsen,

der administrerer både de offentlige udbetaleres og de priva-

te kontoformidleres tilslutning til og anvendelse af begge

systemer, herunder overgangen fra det eksisterende til det

nye system. Digitaliseringsstyrelsen kan således bestemme,

at offentlige udbetalere for en periode vil skulle være tilslut-

tet to systemer.

Det er forventningen, at anvenderne af Nemkontosystemet

gradvist vil blive tilkoblet det nye Nemkontosystem, og

den nærmere plan for overgangen til det nye system vil

blive fastlagt af Digitaliseringsstyrelsen. Digitaliseringssty-

relsen vil i den forbindelse kunne træffe beslutning om, at

anvendere vil skulle frakobles det nye Nemkontosystem og

i stedet anvende det tidligere Nemkontosystem, hvis Digita-

liseringsstyrelsen finder dette nødvendigt.

De eksisterende Nemkonti og ydelsesspecifikke konti vil au-

tomatisk blive overført til det nye Nemkontosystem, hvilket

indebærer, at betalingsmodtagere ikke skal anvise Nemkonti

og ydelsesspecifikke konti på ny.

Det foreslås, at der som

stk. 2

indsættes en bestemmelse,

hvorefter fysiske og juridiske personer, der har været private

udbetalere efter § 5 a i lov om offentlige betalinger m.v.,

og som har foretaget kontoopslag i Nemkontosystemet til og

med den 30. juni 2025, men som ikke er bosiddende eller

har registreret hjemsted i Danmark, i et andet EU-/EØS-land

eller på Færøerne og ikke er offentlige udbetalere efter § 8

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

114

kan uanset § 17, stk. 2, foretage kontoopslag, jf. § 17, stk. 1,

til og med den 30. juni 2026.

Overgangsreglen gælder med andre ord i en 1-årig periode

fra den 1. juli 2025 til og med den 30. juni 2026.

Med bestemmelsen sikres det, at fysiske og juridiske per-

soner, der har været private udbetalere efter § 5 a i lov om

offentlige betalinger m.v., men som ikke opfylder kravet i

lovforslagets § 17, stk. 2, om bopæl eller registreret hjem-

sted i Danmark, et andet EU-/EØS-land eller på Færøerne

med passende varsel har tid til at indrette sig på, hvordan

udbetalinger skal tilrettelægges, når deres mulighed for via

en privat kontoformidler at foretage kontoopslag i Nemkon-

tosystemet ophører den 30. juni 2026.

Bortset fra lovens § 17, stk. 2, gælder loven og regler fastsat

i medfør af loven for private udbetalere i overgangsperioden

fra og med 1. juli 2025 til og med 30. juni 2026.

Det foreslås, at der som

stk. 3

indsættes en bestemmelse,

hvorefter fysiske og juridiske personer, der har været tilslut-

tet Nemkontosystemet som private betalingsformidlere til og

med den 30. juni 2025, uanset § 18, stk. 2, kan forblive

tilsluttet Nemkontosystemet som privat kontoformidler, jf. §

18, stk. 1, til og med den 30. juni 2026.

Overgangsreglen gælder med andre ord i en 1-årig periode

fra den 1. juli 2025 til og med den 30. juni 2026.

Med bestemmelsen sikres det, at fysiske og juridiske per-

soner, der har været tilsluttet Nemkontosystemet som private

betalingsformidlere, men som ikke vil kunne blive privat

kontoformidler efter § 18, stk. 2, med passende varsel kan

indstille deres forretning.

Det bemærkes, at der er operatører af finansielle digitale

infrastrukturer, der i dag er private betalingsformidlere, men

ikke er en virksomhedstype nævnt i § 18, stk. 2, som kan

forblive tilsluttet til Nemkontosystemet, jf. den foreslåede §

19 og bemærkningerne hertil.

Bortset fra lovens § 18, stk. 2, gælder loven og regler fastsat

i medfør af loven for private kontoformidlere i overgangspe-

rioden fra og med 1. juli 2025 til og med 30. juni 2026.

Det foreslås, at der som

stk. 4

indsættes en bestemmelse,

hvorefter regler, der er fastsat i henhold til § 1, stk. 7 og

8, § 3, stk. 1 og 5, § 4, stk. 1, og § 5, stk. 2, i lov om

offentlige betalinger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 494 af 4.

maj 2023, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses

af regler udstedt i medfør af denne lov. Det samme gælder

regler fastsat i medfør af § 12, stk. 6, i lov om offentlige

betalinger m.v. i det omfang reglerne undtager institutioner,

foreninger og fonde m.v. fra bestemmelserne i §§ 1- 2 a, § 3,

stk. 1 og 5, § 4-5 c, 6 a og 6 b i lov om offentlige betalinger

m.v.

Lovforslaget medfører, at §§ 1-2 a, § 3, stk. 1 og 5, § 4-5 c,

6 a og 6 b i lov om offentlige betalinger m.v. ophæves med

lovforslagets § 36. Regler udstedt i medfør af de nævnte be-

stemmelser ophæves ligeledes, medmindre andet fastsættes.

Formålet med 1. pkt. er således, at bekendtgørelse 647 af 13.

april 2021 om Nemkontoordningen forbliver i kraft, indtil

den ophæves eller afløses af nye regler. Det er hensigten,

at der udstedes en eller flere nye bekendtgørelser, som skal

erstatte bekendtgørelse om Nemkontoordningen, og at disse

kan træde i kraft samtidig med loven.

Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at videreføre regler

udstedt i medfør af §§ 5 c, 6 a og 6 b, i lov om offentlige

betalinger m.v. Bekendtgørelse nr. 351 af 28. marts 2023 om

udbetaling af økonomisk kompensation ved udsættelse for

svindel med eller fejl ved anvisning eller ændring af Nem-

konto ophæves derfor med loven. Bekendtgørelsen erstattes

af reglerne i lovforslagets kapitel 8, dvs. §§ 26-29.

Formålet med 2. pkt., er at videreføre regler fra bekendtgø-

relser, der bl.a. er udstedt i medfør af § 12, stk. 6, i lov

om offentlige betalinger m.v., og som undtager en række

institutioner, foreninger og fonde m.v. fra lovens §§ 1-7, for

så vidt angår tilslutning til Nemkontosystemet.

Til § 36

Til nr. 1

Den gældende § 1 i lov om offentlige betalinger m.v. inde-

holder regler om hvilke fysiske og juridiske personer, der

skal anvise en Nemkonto, hvortil offentlige myndigheder

med frigørende virkning kan foretage udbetaling af penge-

beløb, og at dette skal ske senest i forbindelse med den

første udbetaling fra en offentlig myndighed. Dog skal der

ikke udbetales til Nemkonto, hvis en fysisk eller juridisk

person har anvist en anden konto, hvortil en udbetaling skal

ske. Bestemmelsen indeholder desuden bemyndigelser til, at

ministeren for digitalisering kan fastsætte regler om anvis-

ningspligt.

§ 2 i lov om offentlige betalinger m.v. indeholder regler om,

hvortil anvisning af en Nemkonto skal ske, om at Nemkonto

kan ændres, og hvornår ændringer har virkning fra samt

om sletning af Nemkonti ved død eller ved virksomheders

ophør.

Efter § 2 a i lov om offentlige betalinger m.v. anses beta-

linger til konti i udlandet for foretaget rettidigt af det of-

fentlige, uanset at de er modtageren i hænde på et senere

tidspunkt end tilsvarende indenlandske betalinger.

Det foreslås, at

§§ 1-2 a

ophæves.

Det foreslåede er en konsekvens af, at regulering af forhold

vedrørende Nemkonto udskilles fra lov om offentlige beta-

linger m.v. ved nærværende lovforslag.

Reglerne § 1 i lov om offentlige betalinger m.v. videreføres

med præciseringer og justeringer i lovforslagets §§ 2, 3, 5

og § 13, stk. 1.

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

115

Reglerne i § 2 i lov om offentlige betalinger m.v. erstattes

delvist af lovforslagets § 6 om, hvornår ændringer og slet-

ning af Nemkonti har virkning fra og af lovforslagets § 7,

stk. 1, hvorefter ministeren for digitalisering kan fastsætte

regler om betalingsmodtageres anvisning, ændring eller slet-

ning af Nemkonto. Reglen i § 2, stk. 3, om sletning af Nem-

konti ved død eller ved virksomheders ophør videreføres

ikke, men det foreslås i lovforslagets § 7, stk. 2, at ministe-

ren for digitalisering kan fastsætte regler om, hvornår en

Nemkonto eller ydelsesspecifik konto kan slettes af Digitali-

seringsstyrelsen i Nemkontosystemet. Desuden forslås det i

§ 24, stk. 4, at ministeren for digitalisering fastsætter regler

om behandlingen af oplysninger i Nemkontosystemet. Der

vil i medfør af denne bemyndigelse kunne fastsættes regler

om, at oplysningen om en anvist konto i Nemkontosyste-

met endeligt slettes, efter kontoen er registeret som slettet

i Nemkontosystemet i forbindelse med en privatpersons

død, ved en juridisk enheds ophør, eller såfremt en fysisk

person ophører med at være arbejdsgiver eller selvstændig

erhvervsdrivende. Pligten til at foretage sletning vil i alle

tilfælde påhvile Digitaliseringsstyrelsen som dataansvarlig.

Bestemmelsen i § 2 a i lov om offentlige betalinger m.v.

videreføres med tilpasninger i lovforslagets § 15, stk. 1,

om hvornår betalinger til konti i udlandet anses for at være

foretaget rettidigt.

Med lovforslaget foreslås indholdet af bestemmelserne i

§§ 1-2 a videreført i de anførte bestemmelser i lovforsla-

get. Dermed forventes ophævelsen af bestemmelserne ikke

at få nogen virkning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 og 2.3 i lovforslagets almin-

delige bemærkninger og bemærkningerne til de foreslåede

§§ 2, 3 og 5-7, § 13, stk. 1, og § 15, stk. 1.

Til nr. 2

Ministeren for digitalisering er i § 3, stk. 1, i lov om offent-

lige betalinger m.v. bemyndiget til at fastsætte regler om

offentlige myndigheders ret til med frigørende virkning at

foretage udbetalinger til fysiske og juridiske personer, som

ikke har anvist en Nemkonto, mens ministeren for digitalise-

ring efter § 3, stk. 5, et bemyndiget til at fastsætte regler om

adgang til at anvise flere Nemkonti.

Det foreslås, at

§ 3, stk. 1

ophæves.

Det foreslåede er en konsekvens af, at regulering af forhold

vedrørende Nemkonto udskilles fra lov om offentlige beta-

linger m.v. ved nærværende lovforslag.

Der foreslås ikke tilsvarende bemyndigelsesbestemmelser i

lovforslaget.

Det er med hjemmel i § 3, stk. 1, i lov om offentlige betalin-

ger m.v. fastsat i Nemkontobekendtgørelsens § 31, at hvis

en borger eller virksomhed ikke i forbindelse med en udbe-

taling fra en offentlig myndighed har anvist en Nemkonto

eller fået oprettet en specifik konto, skal den offentlige

myndighed sikre, at borgeren eller virksomheden får anvist

sit tilgodehavende på anden måde. Risikoen for forsinket

betaling som følge af tilsidesættelse af anvisningspligten

bæres af borgeren eller virksomheden. Lovforslagets § 13,

stk. 3, og § 14 viderefører med tilpasninger disse regler fra

Nemkontobekendtgørelsen.

Det følger af den gældende § 32, stk. 1, i Nemkontobekendt-

gørelsen, at en måde, hvorpå offentlige myndigheder kan

anvise et tilgodehavende til borgere og virksomheder, som

ikke har anvist en Nemkonto eller oprettet en specifik konto,

er at overføre beløbet til en statsejet konto oprettet af Digi-

taliseringsstyrelsen. Det fremgår videre af bestemmelsen, at

dette sker med frigørende virkning, hvis den udbetalende

myndighed underretter betalingsmodtageren, inden udbeta-

lingen foretages. Med lovforslagets §§ 31-34 foreslås det at

afvikle denne ordning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12 i lovforslagets almindelige

bemærkninger og bemærkningerne til §§ 31-34.

Bemyndigelsen i § 3, stk. 5, i lov om offentlige betalin-

ger m.v. har været udnyttet til at fastsætte regler om, at

en virksomhed identificeret ved et CVR-nummer kan anvi-

se selvstændige Nemkonti til underliggende P-numre eller

SE-numre i Nemkontobekendtgørelsens § 20, stk. 2. Desu-

den har bemyndigelsen været anvendt til at fastsætte regler

om specifikke konti i Nemkontobekendtgørelsens §§ 24 og

27. Lovforslagets § 3, stk. 4, og §§ 4 og 12 indeholder regler

om hhv. anvisning af Nemkonti til juridiske enheders under-

liggende P- og SE-numre og om ydelsesspecifikke konti,

som vil erstatte disse regler i Nemkontobekendtgørelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 og 2.2 i lovforslagets almin-

delige bemærkninger og bemærkningerne til de foreslåede

§§ 3, 4 og 11.

Til nr. 3

Det foreslås i

§ 3, stk. 3,

der bliver stk. 2, at »stk. 2«, ændres

til »stk. 1«.

Den foreslåede ændring er en konsekvensrettelse som følge

af lovforslagets § 36, nr. 2.

Til nr. 4

Det foreslås i

§ 3, stk. 4, 1.

2. pkt.,

at »stk. 2 og 3«

ændres til »stk. 1 og 2«.

De foreslåede ændringer er konsekvensrettelser som følge af

forslagets § 36, nr. 2.

Til nr. 5

Efter § 4 i lov om offentlige betalinger m.v. er ministeren

for digitalisering bemyndiget til at fastsætte regler om eta-

blering af et register, der indeholder oplysninger om Nem-

konti, og til at indhente oplysninger om pengeinstitutkonti

tilhørende fysiske og juridiske personer fra andre offentlige

myndigheder og lønservicebureauer.

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

116

Efter § 4 a i lov om offentlige betalinger m.v. videregives

oplysninger om udbetalinger fra offentlige myndigheder fra

Nemkontosystemet til inddrivelsessystemer administreret af

told- og skatteforvaltningen med henblik på modregning i

gæld til det offentlige. Hvis told- og skatteforvaltningen

anmoder om, at udbetalingen overføres til told- og skattefor-

valtningen med henblik på modregning, finder udbetaling til

betalingsmodtagerens Nemkonto ikke sted. Ved overførsel

af en udbetaling til told- og skatteforvaltningen anses beta-

ling at være foretaget med frigørende virkning for den ud-

betalende myndighed, og ved told- og skatteforvaltningens

udbetaling af overskydende beløb efter gennemført modreg-

ning anses told- og skatteforvaltningen som udbetalende

myndighed.

Ifølge § 5 i lov om offentlige betalinger m.v. udpeger

ministeren for digitalisering en systemansvarlig, som har

til opgave at varetage administrationen af kontooplysninger-

ne. Ministeren kan fastsætte regler for den systemansvarli-

ges virksomhed, herunder om tilsyn med den systemansvar-

liges virksomhed og klageadgang.

Efter § 5 a i lov om offentlige betalinger m.v. kan private

udbetalere mod betaling og på nærmere fastsatte vilkår an-

vende Nemkontoregistret og Nemkontosystemet til formid-

ling af udbetalinger til betalingsmodtagerens Nemkonto. Be-

talingsmodtageren kan til enhver tid meddele en privat ud-

betaler, at udbetalinger ikke ønskes indsat på modtagerens

Nemkonto. En privat udbetaler må til brug for formidling af

udbetalinger anvende betalingsmodtagerens personnummer,

hvis den private udbetaler efter anden lovgivning har adgang

til at behandle personnumre, eller hvis betalingsmodtageren

har givet samtykke til anvendelsen af vedkommendes per-

sonnummer.

Efter § 5 b i lov om offentlige betalinger m.v. kan ministeren

for digitalisering stille Nemkontosystemet til rådighed for

grønlandske myndigheder.

Efter § 5 c i lov om offentlige betalinger m.v. er ministeren

for digitalisering bemyndiget til at fastsætte regler om, at

private udbetalere skal betale et gebyr, som skal dække den

del af udgifterne til kompensationsordningen efter § 6 a,

som hidrører fra svindel med eller fejl i forbindelse med

private udbetalinger.

Det foreslås, at

§§ 4-5 c

ophæves.

Det foreslåede er en konsekvens af, at regulering af forhold

vedrørende Nemkontoordningen udskilles fra lov om offent-

lige betalinger m.v. ved nærværende lovforslag.

Bestemmelsen i § 4 i lov om offentlige betalinger m.v. om

etablering af Nemkontoregistret og om indhentelse af oplys-

ninger om pengeinstitutkonti tilhørende fysiske og juridiske

personer fra andre myndigheder og lønservicebureauer vide-

reføres med tilpasninger i lovforslagets § 21, stk. 2 og 3. Det

foreslås således i § 21, stk. 2, at Digitaliseringsstyrelsen

skal sikre udvikling, drift, vedligeholdelse og forvaltning af

Nemkontosystemet, mens det i § 21, stk. 3, foreslås, at Digi-

taliseringsstyrelsen kan udpege offentlige myndigheder eller

juridiske enheder til på vegne af Digitaliseringsstyrelsen at

varetage opgaver i medfør af stk. 2. Lovforslaget viderefører

ikke bemyndigelsen til, at ministeren for digitalisering kan

indhente kontooplysninger fra andre offentlige myndigheder

og lønservicebureauer. Indhentning af kontooplysninger sker

i dag ved, at betalingsmodtagere selv anviser hvilken kon-

to, der skal være deres Nemkonto, jf. reglerne i § 23 i

Nemkontobekendtgørelsen. Lovforslagets § 7, stk. 1 bemyn-

diger ministeren for digitalisering til at fastsætte regler om

betalingsmodtageres anvisning, ændring eller sletning af en

konto som Nemkonto.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 og 2.8 i lovforslagets almin-

delige bemærkninger og bemærkningerne til de foreslåede §

7, stk. 1, og § 21.

Bestemmelsen om modregning i § 4 a i lov om offentlige

betalinger m.v. videreføres med justeringer i lovforslagets

§§ 16 og 25, og regler der kan fastsættes i medfør af det

foreslåede § 24, stk. 4.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 og 2.10 i lovforslagets

almindelige bemærkninger og bemærkningerne til de fore-

slåede § 16, § 24, stk. 4, og § 25.

Bestemmelsen om udpegning af en systemansvarlig i § 5 i

lov om offentlige betalinger m.v. erstattes af lovforslagets

§ 21, stk. 2 og 3, hvorefter Digitaliseringsstyrelsen udpeges

til at være systemejer af Nemkontosystemet og kan udpege

andre offentlige myndigheder eller juridiske enheder til på

vegne af Digitaliseringsstyrelsen at varetage opgaver med

udvikling, drift, vedligeholdelse og forvaltning af Nemkon-

tosystemet. Hvis Digitaliseringsstyrelsen udpeger en leve-

randør, vil der i aftalen kunne fastsættes regler for leveran-

dørens opgavevaretagelse, herunder f.eks. krav til standarder

for opgavevaretagelsen eller regler om den udpegede offent-

lige myndighed eller private virksomheds anvendelse af un-

derleverandører.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8 i lovforslagets almindelige

bemærkninger og bemærkningerne til lovforslagets § 21.

Bestemmelserne om private udbetalere i § 5 a i lov om

offentlige betalinger m.v. videreføres med justeringer i lov-

forslagets § 17.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige

bemærkninger og bemærkningerne til lovforslagets § 17.

Bemyndigelsen i § 5 b i lov om offentlige betalinger m.v.,

om at ministeren for digitalisering kan stille Nemkontosy-

stemet til rådighed for grønlandske myndigheder, viderefø-

res i lovforslagets § 22.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8 i lovforslagets almindelige

bemærkninger og bemærkningerne til lovforslagets § 22.

Bemyndigelsen i § 5 c i lov om offentlige betalinger m.v.,

til at ministeren for digitalisering kan fastsætte regler om,

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

117

at private udbetalere skal betale et gebyr, som skal dække

den del af udgifterne til kompensationsordningen, er ikke

blevet udnyttet. Reglen videreføres ikke som en selvstæn-

dig regel om fastsættelse af gebyr for kompensationsordnin-

gen. Lovforslagets § 18, stk. 3, bemyndiger ministeren for

digitalisering til bl.a. at fastsætte regler om gebyr for private

kontoformidleres anvendelse af og tilslutning til Nemkonto-

systemet. Gebyret vil blive fastsat omkostningsbegrundet

og skal sikre dækning af samtlige omkostninger forbundet

med private kontoformidleres tilslutning til og anvendelse af

Nemkontosystemet, herunder omkostninger til kompensati-

onsordningen. Private kontoformidlere vil selv være ansvar-

lige for at opkræve omkostninger forbundet med kontoop-

slag i Nemkontosystemet hos de private udbetalere, som de

foretager kontoopslag for.

Til nr. 6

Det foreslås i

§ 6,

at »§ 3, stk. 2« ændres til »§ 3, stk. 1«.

Den foreslåede ændring er en konsekvensrettelse som følge

af lovforslagets § 36, nr. 2.

Til nr. 7

Efter § 6 a i lov om offentlige betalinger m.v. kan ministeren

for digitalisering fastsætte regler om økonomisk kompensa-

tion til fysiske personer omfattet af § 1, stk. 1, der ikke har

modtaget retmæssig udbetaling som følge af svindel eller

fejl ved anvisning eller ændring af Nemkonto. Desuden kan

ministeren for digitalisering fastsætte regler om kompensa-

tion til fysiske personer, hvor forholdet er begået før den

1. august 2022, som er det tidspunkt, hvor reglerne om

kompensationsordningen trådte i kraft. Videre fremgår det af

bestemmelsen, at ministeren for digitalisering kan fastsætte

regler om, at der ikke kan udbetales kompensation til fysiske

personer, som har handlet uagtsomt eller forsætligt, er fuldt

kompenseret eller efterfølgende har modtaget beløbet på

anden vis. Det er en betingelse for udbetaling af kompensa-

tion, at forholdet er politianmeldt i umiddelbar forlængelse

af kendskab til det kriminelle forhold.

Ifølge bemyndigelsesbestemmelsen i § 6 b i lov om offentli-

ge betalinger m.v. kan ministeren for digitalisering fastsætte

regler om indgivelse af anmodning om kompensation, her-

under om frister, om at ansøgning skal indgives digitalt, om

hvilken myndighed der skal forestå sagsbehandlingen, og

om at afgørelser i sager om kompensation ikke kan påklages

til anden administrativ myndighed.

Med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelserne i §§ 6 a og

6 b er der fastsat regler om kompensationsordningen i be-

kendtgørelse nr. 351 af 28. marts 2023 om udbetaling af

økonomisk kompensation ved udsættelse for svindel med

eller fejl ved anvisning eller ændring af Nemkonto.

Det foreslås, at

§§ 6 a

6 b

ophæves. Da hjemlerne

til at udstede bekendtgørelse om udbetaling af økonomisk

kompensation ved udsættelse for svindel med eller fejl ved

anvisning eller ændring af Nemkonto ophæves, medfører

det, at bekendtgørelsen også ophæves.

Det foreslåede er en konsekvens af, at regulering af forhold

vedrørende Nemkontoordningen udskilles fra lov om offent-

lige betalinger m.v. ved nærværende lovforslag.

Lovforslagets kapitel 8, §§ 26-30, viderefører indholdet af

§§ 6 a og 6 b i lov om offentlige betalinger m.v. og bekendt-

gørelse om udbetaling af økonomisk kompensation ved ud-

sættelse for svindel med eller fejl ved anvisning eller æn-

dring af Nemkonto. Lovforslagets kapitel 8 vil få virkning

for sager om økonomisk kompensation, hvor ansøgning er

indgivet efter reglerne i bekendtgørelse om udbetaling af

økonomisk kompensation ved udsættelse for svindel med

eller fejl ved anvisning eller ændring af Nemkonto, og hvor

afgørelse træffes fra og med den 1. juli 2025. Med andre

ord vil alle afgørelser om økonomisk kompensation som

følge af en uberettiget anvisning eller ændring af en konto

i Nemkontosystemet eller som følge af fejl ved anvisning

eller ændring af en konto i Nemkontosystemet blive truffet

efter gældende ret på afgørelsestidspunktet.

Bemyndigelsen i § 6 a, stk. 2, i lov om offentlige betalinger

m.v. til at ministeren for digitalisering kan fastsætte regler

om kompensation til fysiske personer, hvor forholdet er be-

gået før den 1. august 2022, som er det tidspunkt, hvor reg-

lerne om kompensationsordningen trådte i kraft, videreføres

ikke. Dette skyldes, at den bagudrettede kompensationsord-

ning er afsluttet. Ansøgning om kompensation for udbetalin-

ger, der fandt sted i perioden 1. august 2012 til 31. december

2021, skulle således være indgivet senest den 31. januar

2023, jf. § 4, stk. 2, i den tidligere bekendtgørelse nr. 1131

af 6. juli 2022 om udbetaling af økonomisk kompensation

ved udsættelse for svindel med eller fejl ved anvisning eller

ændring af Nemkonto. Alle ansøgninger fra denne periode

er færdigbehandlet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger og bemærkningerne til lovforslagets §§

26-30.

Til nr. 8

Det forslås i

§ 12, stk. 1, 3

at »§§ 1-5 og 6-8« ændres

til »§§ 3 og 6-8«.

De foreslåede ændringer er konsekvensrettelser som følge af

lovforslagets § 36, nr. 1 og 5.

Til nr. 9

Det foreslås i

§ 12, stk. 2

at »§§ 1-5 og 6-7« ændres til

»§§ 3, 6 og 7«.

De foreslåede ændringer er konsekvensrettelser som følge af

lovforslagets § 36, nr. 1 og 5.

Til § 37

Til nr. 1

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

118

Ifølge § 8 b, stk. 1, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld

til det offentlige skal udbetalinger fra det offentlige, der er

overført til restanceinddrivelsesmyndigheden i henhold til §

4 a, stk. 2, i lov om offentlige betalinger m.v. med henblik

på modregning med fordringer under opkrævning eller ind-

drivelse, forrentes med en årlig rente.

Det foreslås i

§ 8 b, stk. 1, 1. pkt.,

i lov om inddrivelse

af gæld til det offentlige, at ændre »der er overført til restan-

ceinddrivelsesmyndigheden i henhold til § 4 a, stk. 2, i lov

om offentlige betalinger m.v.« til »der er sket til restanceind-

drivelsesmyndigheden«, og at der efter »eller inddrivelse«

indsættes »eller med henblik på udbetaling til rettighedsha-

vere, der har rettigheder i krav på udbetalinger fra told- og

skatteforvaltningen«.

Med de foreslåede ændringer af bestemmelsen vil henvis-

ningen til § 4 a, stk. 2, i lov om offentlige betalinger m.v.

udgå, og det vil blive tilføjet til bestemmelsen, at forrentnin-

gen også gælder for beløb, der overføres med henblik på

udbetaling til rettighedshavere, der har rettigheder i krav på

udbetalinger fra Skatteforvaltningen.

I lovforslagets § 36, nr. 5, foreslås det, at § 4 a i lov om

offentlige betalinger m.v. ophæves. Ændringen hvorefter

henvisningen til § 4 a i lov om offentlige betalinger m.v.

udgår af § 8 b, stk. 1, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til

det offentlige er således en konsekvensændring.

Tilføjelsen til § 8 b, stk. 1, 1. pkt., i lov om inddrivelse

af gæld til det offentlige indebærer, at bestemmelsen ud-

vides, således at forrentningen også vil gælde for beløb,

der udbetales af Skatteforvaltningen og overføres fra Nem-

kontosystemet til inddrivelsessystemer, der administreres af

Skatteforvaltningen, med henblik på udbetaling til tredje-

mand (rettighedshaver) i tilfælde, hvor restanceinddrivelses-

myndigheden har noteret en transport til den pågældende

tredjemand eller modtaget underretning om den pågældende

tredjemands udlæg i krav på udbetalinger fra Skatteforvalt-

ningen.

Der henvises til den foreslåede § 16 og bemærkningerne

hertil.

Til nr. 2

Ifølge § 8 b, stk. 4, i lov om inddrivelse af gæld til det of-

fentlige, kan skyldneren ikke påberåbe sig ret til modregning

for udbetalingsbeløb, der er overført til restanceinddrivelses-

myndigheden i henhold til § 4 a, stk. 2, i lov om offentlige

betalinger.

Det foreslås i

§ 8 b, stk. 4,

i lov om inddrivelse af gæld til

det offentlige, at ændre »i henhold til § 4 a, stk. 2, i lov om

offentlige betalinger m.v.« til »som nævnt i stk. 1«.

Der er tale om en konsekvensændring, som følger af ændrin-

gen i lovforslaget § 37, nr. 1, og § 36, nr. 5, hvorefter

modregningsbestemmelsen i § 4 a i lov om offentlige beta-

linger m.v. ophæves og videreføres i en revideret form i den

foreslåede § 16.

Ved at lade henvisningen til anden lovgivning udgå bliver

bestemmelsen mere enkel.

Til § 38

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da færøske og

grønlandske offentlige myndigheders udbetalinger er selv-

styreanliggender.

Nemkontosystemet blev stillet til rådighed for grønlandske

myndigheder i 2023 i medfør af § 5 b i lov om offentlige

betalinger m.v.

Ministeren for digitalisering kan efter den foreslåede § 22

fortsat stille Nemkontosystemet til rådighed for grønlandske

myndigheder.

Det bemærkes, at den foreslåede § 22 ikke ændrer på lovens

foreslåede territoriale anvendelsesområde, og at de materiel-

le regler om offentlige betalinger udfærdiges af Grønlands

Selvstyre.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8.2 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger og bemærkningerne til den foreslåede §

22.

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

119

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 36.

I lov om offentlige betalinger m.v., jf. lov-

bekendtgørelse nr. 494 af 4. maj 2023, foretages

følgende ændringer:

§ 1.

Personer over 18 år, som i henhold til

lov om Det Centrale Personregister er tildelt et

personnummer, og som ikke er registreret som

udrejst af Danmark, skal anvise en konto i et

pengeinstitut (en »Nemkonto«), hvortil offentli-

ge myndigheder med frigørende virkning kan

foretage udbetaling af pengebeløb. Det samme

gælder personer under 18 år, der i henhold til

lov om Det Centrale Personregister er tildelt et

personnummer, og som modtager betalinger fra

offentlige myndigheder.

Stk. 2.

Juridiske personer, som er tildelt et CVR-

nummer efter lov om Det Centrale Virksomheds-

tut, hvortil offentlige myndigheder med frigøren-

de virkning kan foretage udbetaling af pengebe-

løb. Dette gælder også for en fysisk person, der

som arbejdsgiver eller selvstændig erhvervsdri-

vende tildeles et CVR-nummer, og for virksom-

heder registreret som erhvervsdrivende hos told-

og skatteforvaltningen.

Stk. 3.

Juridiske personer, som ikke er tildelt et

centralt virksomhedsregistreringsnummer (CVR-

nummer) efter lov om Det Centrale Virksom-

hedsregister, skal for at kunne modtage betalin-

ger fra en offentlig myndighed

1) være optaget i Det Centrale Virksomhedsregi-

ster efter reglerne om frivillig registrering og

2) anvise en Nemkonto efter reglerne i stk. 2.

Stk. 4.

Bestemmelsen i stk. 3 finder ikke an-

vendelse for juridiske personer, som ikke opfyl-

der betingelserne for frivillig registrering i Det

Centrale Virksomhedsregister efter lov om Det

Centrale Virksomhedsregister eller bestemmelser

fastsat i henhold til loven.

§§ 1-2 a

ophæves.

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

120

Stk. 5.

Udbetaling til Nemkontoen finder ikke

sted, såfremt en fysisk eller juridisk person har

anvist en anden konto, hvortil en udbetaling skal

ske.

Stk. 6.

Anvisningen af en konto efter stk. 1 eller

2 skal ske senest i forbindelse med den første

udbetaling fra en offentlig myndighed.

Stk. 7.

Ministeren for digitalisering kan fastsætte

regler om, at der i forbindelse med registrering

eller ændring af en registrering i Det Centrale

Personregister, i Det Centrale Virksomhedsregi-

ster eller i told- og skatteforvaltningens register

over erhvervsdrivende skal ske meddelelse om

en anvist Nemkonto.

Stk. 8.

Ministeren for digitalisering kan fastsætte

regler om, at andre former for registrering end de

i stk. 1-3 nævnte indebærer anvisningspligt. Mi-

nisteren kan endvidere bestemme, at andre end

de i stk. 1-3 nævnte fysiske og juridiske personer

er omfattet af anvisningspligten.

§ 2.

Anvisning af en konto efter § 1 sker til den

systemansvarlige, som ministeren for digitalise-

ring har udpeget efter § 5.

Stk. 2.

Fysiske og juridiske personer omfattet af

§ 1, som allerede har anvist en Nemkonto, er

til enhver tid berettiget til at anvise en ny Nem-

konto. De oplyste ændringer har retsvirkning se-

nest fra den femte bankdag efter anmeldelsestids-

punktet.

Stk. 3.

Ved død, ved juridiske personers ophør,

eller såfremt en fysisk person ophører med at

være arbejdsgiver eller selvstændig erhvervsdri-

vende, slettes oplysningen om kontoen i registret,

som er etableret efter § 4.

§ 2 a.

Betalinger til pengeinstitutkonti i udlandet

anses for foretaget rettidigt af det offentlige, uan-

set at de er modtageren i hænde på et senere tids-

punkt end tilsvarende indenlandske betalinger,

hvis

1) de ekspederes samme dag som tilsvarende be-

talinger til indenlandske konti og

2) de tilsvarende indenlandske betalinger er mod-

tageren i hænde rettidigt.

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

121

§ 3.

Ministeren for digitalisering fastsætter regler

om offentlige myndigheders ret til med frigøren-

de virkning at foretage udbetalinger til fysiske og

juridiske personer omfattet af § 1, som ikke har

anvist en Nemkonto.

Stk. 2.

Finansministeren kan fastsætte regler om,

at der kan etableres en fælles administration for

flere offentlige myndigheder inden for et nærme-

re bestemt geografisk område, som kan foretage

kontante ind- og udbetalinger.

Stk. 3.

Finansministeren kan fastsætte regler om,

at visse praktiske foranstaltninger i forbindelse

med udstedelse af erklæringer fra offentlige myn-

digheder, godkendelser, legitimationspapirer, ud-

levering af effekter m.v. tillige skal varetages af

den i stk. 2 nævnte administration.

Stk. 4.

Forud for udstedelse af regler i medfør

af stk. 2 og 3 skal ministeren føre forhandlinger

med berørte offentlige myndigheder, herunder

kommuner og regioner, i det pågældende geogra-

fiske område. Finansministeren kan bestemme,

hvilken myndighed der inden for et nærmere

bestemt geografisk område skal forestå admini-

strationen af reglerne udstedt i medfør af stk.

2 og 3. Ministeren kan bestemme, at opgaven

overlades til private. Ministeren fastsætter regler

for tilsyn og kontrol med den, der efter 3. pkt.

har fået overladt opgaven. Ministeren fastsætter

en regnskabsinstruks samt revisionsbestemmelser

for den, som efter 2. eller 3. pkt. har fået overladt

opgaven.

Stk. 5.

Ministeren for digitalisering kan fastsætte

regler om adgangen til at anvise flere Nemkonti.

§ 4.

Ministeren for digitalisering fastsætter regler

om etablering af et register, der indeholder oplys-

ninger om konti anvist efter §§ 1 og 2.

Stk. 2.

I forbindelse med etableringen af registret

efter stk. 1 bemyndiges ministeren for digitali-

sering til at indhente oplysninger om pengeinsti-

tutkonti tilhørende fysiske og juridiske person-

er. Oplysningerne kan indhentes fra andre offent-

lige myndigheder og lønservicebureauer.

§ 4 a.

Med henblik på modregning i gæld til

det offentlige kan oplysninger i det register, der

er nævnt i § 4, stk. 1, om udbetalinger fra offent-

§ 3, stk. 1

ophæves.

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 1-3.

§ 3, stk. 3,

der bliver stk. 2, ændres »stk. 2«

til: »stk. 1«.

§ 3, stk. 4, 1.

2. pkt.,

der bliver stk. 3, 1.

og 2. pkt., ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 1 og 2«.

§§ 4-5 c

ophæves.

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

122

lige myndigheder videregives til et inddrivelses-

system administreret af told- og skatteforvaltnin-

gen.

Stk. 2.

Udbetaling til betalingsmodtagerens Nem-

konto eller til en anden konto finder ikke sted,

hvis told- og skatteforvaltningen har anmodet om

overførsel af udbetalingen med henblik på hel

eller delvis modregning i udbetalingsbeløbet.

Stk. 3.

Ved overførsel af en udbetaling til told- og

skatteforvaltningen efter stk. 2 anses betaling at

være foretaget med frigørende virkning for den

udbetalende myndighed.

Stk. 4.

Ved told- og skatteforvaltningens udbe-

taling af overskydende beløb efter gennemført

modregning anses told- og skatteforvaltningen

som udbetalende myndighed.

§ 5.

Ministeren for digitalisering udpeger en sy-

stemansvarlig, som har til opgave at varetage

administrationen af kontooplysningerne. Som sy-

stemansvarlig kan udpeges en offentlig myndig-

hed eller en privat virksomhed eller lignende.

Stk. 2.

Ministeren for digitalisering fastsætter

nærmere regler for den systemansvarliges virk-

somhed, herunder om tilsyn med den systeman-

svarliges virksomhed og klageadgang.

§ 5 a.

Private udbetalere kan mod betaling og

på nærmere fastsatte vilkår anvende det efter § 4

etablerede kontoregister og i medfør heraf udvik-

lede Nemkontosystem til formidling af udbetalin-

ger til betalingsmodtagerens Nemkonto.

Stk. 2.

Ved private udbetalere forstås i denne

lov fysiske og juridiske personer, der foretager

udbetalinger, og ikke er omfattet af § 12 eller er

offentlige myndigheder.

Stk. 3.

Betalingsmodtageren kan til enhver tid

meddele en privat udbetaler, at udbetalinger ikke

ønskes indsat på modtagerens Nemkonto.

Stk. 4.

En privat udbetaler må til brug for for-

midling af udbetalinger anvende betalingsmodta-

gerens personnummer, hvis den private udbetaler

efter anden lovgivning har adgang til at behandle

personnumre, eller hvis betalingsmodtageren har

givet samtykke til anvendelsen af vedkommen-

des personnummer.

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

123

Stk. 5.

Ministeren for digitalisering fastsætter

nærmere vilkår for formidling af udbetalinger ef-

ter stk. 1.

§ 5 b.

Ministeren for digitalisering kan stille

Nemkontosystemet til rådighed for grønlandske

myndigheder.

§ 5 c.

Ministeren for digitalisering kan fastsætte

regler om, at private udbetalere skal betale et

gebyr ved anvendelse af det efter § 4 etablerede

kontoregister og det i medfør heraf udviklede

Nemkontosystem, og fastsætte regler for vilkår

for gebyret, herunder gebyrets størrelse og æn-

dring af tilslutningsvilkårene for de private udbe-

talere. Gebyret skal dække den del af udgifterne

til kompensationsordningen efter § 6 a, som hid-

rører fra svindel med eller fejl i forbindelse med

private udbetalinger.

Stk. 2.

Gebyret fastsat efter stk. 1 kan ikke over-

stige 0,04 kroner pr. kobling mellem personnum-

mer og kontonummer i Nemkontosystemet.

§ 6.

Finansministeren kan udbetale kompensation

til fysiske og juridiske personer til hel eller delvis

dækning af merudgifter, som er en følge af regler

fastsat i medfør af § 3, stk. 2, eller regler fastsat i

medfør af § 7, stk. 2.

§ 6 a.

Ministeren for digitalisering kan fastsætte

regler om økonomisk kompensation til fysiske

personer omfattet af § 1, stk. 1, der ikke har mod-

taget retmæssig udbetaling som følge af svindel

eller fejl ved anvisning eller ændring af Nemkon-

to.

Stk. 2.

Ministeren for digitalisering kan fastsætte

regler om kompensation til fysiske personer efter

stk. 1, hvor forholdet er begået før den 1. august

2022.

Stk. 3.

Ministeren for digitalisering kan fastsætte

regler om, at der ikke kan udbetales kompensa-

tion efter stk. 1 til fysiske personer, som har

handlet uagtsomt eller forsætligt, er fuldt kom-

penseret eller efterfølgende har modtaget beløbet

på anden vis.

Stk. 4.

Det er en betingelse for udbetaling af

kompensation efter stk. 1, at forholdet er politi-

§ 6

ændres »§ 3, stk. 2« til: »§ 3, stk. 1«.

§§ 6 a

6 b

ophæves.

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

124

anmeldt i umiddelbar forlængelse af kendskab til

det kriminelle forhold.

§ 6 b.

Ministeren for digitalisering kan fastsætte

regler om, at en anmodning om kompensation

efter § 6 a skal indgives inden for en nærmere

fastsat frist, herunder at dette skal ske digitalt.

Stk. 2.

Ministeren for digitalisering kan fastsætte

regler om, hvilken myndighed der skal forestå

sagsbehandlingen.

Stk. 3.

Ministeren for digitalisering kan fastsætte

regler om, at afgørelse i sager om kompensation

ikke kan påklages til anden administrativ myn-

dighed.

Stk. 4.

Ministeren for digitalisering kan fastsætte

regler om statens indtræden i skadelidtes krav

mod skadevolder, i det omfang der udbetales

kompensation til skadelidte.

§ 12.

§§ 1-5 og 6-8 omfatter selvejende institu-

tioner m.v., hvis driftsbudget er optaget på bevil-

lingslov.

Stk. 2.

§§ 1-5 og 6-7 omfatter endvidere selve-

jende institutioner m.v., som en kommune eller

region har indgået driftsoverenskomst med.

Stk. 3.

§§ 1-5 og 6-8 og regler udstedt i medfør

heraf finder tillige anvendelse for institutioner,

foreninger, fonde m.v.,

1) hvis udgifter eller regnskabsmæssige under-

skud dækkes ved statstilskud eller ved bidrag,

afgift eller anden indtægt i henhold til lov, eller

2) som modtager kapitalindskud, tilskud, lån, ga-

ranti eller anden støtte fra staten eller en institu-

tion m.v., som er omfattet af nr. 1, såfremt kapi-

talindskuddet m.v. har væsentlig betydning for

modtageren.

Stk. 4.

Stk. 1-3 finder dog ikke anvendelse i det

omfang, der i anden lovgivning er regler om be-

talingsforvaltning, som ikke er forenelige med

loven eller regler fastsat efter loven.

Stk. 5.

Vedkommende kommune eller region kan

undtage selvejende institutioner som nævnt i stk.

2 fra bestemmelserne i §§ 1-5 og 6-7.

§ 12, stk. 1, 3

ændres »§§ 1-5 og 6-8«

til: »§§ 3 og 6-8«.

§ 12, stk. 2

ændres »§§ 1-5 og 6-7« til:

»§§ 3, 6 og 7«.

L 173 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

125

Stk. 6.

Vedkommende minister kan efter forhand-

ling med finansministeren undtage institutioner,

foreninger og fonde m.v. som nævnt i stk. 3 fra

bestemmelserne i §§ 1-5 og 6-8.

§ 37.

I lov om inddrivelse af gæld til det offentli-

ge, jf. lovbekendtgørelse nr. 1063 af 26. septem-

ber 2024, som seneste ændret ved § 7 i lov nr.

1694 af 30. december 2024, foretages følgende

ændringer:

§ 8 b.

Udbetalinger fra det offentlige, der er

overført til restanceinddrivelsesmyndigheden i

henhold til § 4 a, stk. 2, i lov om offentlige

betalinger m.v. med henblik på modregning med

fordringer under opkrævning eller inddrivelse,

forrentes med en årlig rente svarende til renten

i henhold til rentelovens § 5, stk. 1 og 2, med et

fradrag på 4 pct., dog således at en ændring af

renten i henhold til rentelovens § 5, stk. 1 og 2,

først har virkning 5 hverdage efter datoen for æn-

dringen. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan

vælge at beregne renter af det samlede ud-be-

talingsbeløb, selv om dette beløb måtte være

overført uden særskilt angivelse af hovedstol og

renter. Renten tilskrives fra den 1. i måneden ef-

ter restanceinddrivelsesmyndighedens modtagel-

se af udbetalingsbeløbet. Udbetalinger i henhold

til kildeskattelovens §§ 62 og 62 A forrentes

dog tidligst fra den 1. september i året efter det

indkomstår, som skatten vedrører. Krav på kom-

pensation i medfør af ejendomsvurderingslovens

§ 75, stk. 1, forrentes efter reglerne i ejendoms-

vurderingslovens § 75, stk. 4. Der tilskrives ik-

ke rente, hvis restanceinddrivelsesmyndigheden

senest 5 bankdage efter modtagelse af beløbet

træffer beslutning om at udbetale beløbet eller

anvende det til modregning.

Stk. 2

---

Stk. 4.

For udbetalingsbeløb, der er overført til

restanceinddrivelsesmyndigheden i henhold til §

4 a, stk. 2, i lov om offentlige betalinger m.v.,

kan skyldneren ikke påberåbe sig ret til modreg-

ning.

§ 8 b, stk. 4,

ændres »i henhold til § 4 a, stk.

2, i lov om offentlige betalinger m.v.« til: »som

nævnt i stk. 1«.

§ 8 b, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »der er overført

til restanceinddrivelsesmyndigheden i henhold til

§ 4 a, stk. 2, i lov om offentlige betalinger m.v.«

til: »der er sket til restanceinddrivelsesmyndighe-

den«, og efter »eller inddrivelse« indsættes: »el-

ler med henblik på udbetaling til rettighedshave-

re, der har rettigheder i krav på udbetalinger fra

told- og skatteforvaltningen«.