L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2024-25
L 172 Bilag 1
Offentligt

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Østre Landsret

Præsidenten

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Sendt pr. mail til [email protected]

19. august 2024

J.nr.: 24/20515-2

Sagsbehandler: CRJ

Uddannelses- og Forskningsministeriet har ved brev af 16. august 2024 (sagsnr. 2024-4050) anmodet

om eventuelle bemærkninger til lovudkast om ændring af universitetsloven, lov om akkreditering af

videregående uddannelsesinstitutioner, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og udlændingeloven

(Gennemførelse af elementer fra aftale om reform af universitetsuddannelserne i Danmark m.v.).

I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.

Med venlig hilsen

Carsten Kristi

Vol

lmer

Carsten Kristian V

rste

ten

Kris

tian

Vollmer

isti

ollm

Ellen

k Porsbo

Busc

Busck

sck

Østre Landsrets Plads 1, 2150 Nordhavn • Tlf. 99 68 62 00 • Mail: [email protected] • Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk

cvr. 21659509 (SE 67765516) • EAN 5798000161214

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Vestre Landsret

Præsidenten

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Børsgade 4

1015 København K

Sendt pr. mail til

[email protected]

23. august 2024

J.nr.: 24/20946-3

Sagsbehandler: Dorte Stilling

Uddannelses- og Forskningsministeriet har ved brev af 16. august 2024 (sagsnr. 2024-4050) anmodet

om eventuelle bemærkninger til høring over udkast til lovforslag om gennemførelse af elementer fra

aftale om reform af universitetsuddannelserne i Danmark m.v.

I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.

Med venlig hilsen

Jens Røn

Vestre Landsret • Asmildklostervej 21 • 8800 Viborg • Telefon 99 68 80 00 • [email protected]

CVR-NR. 21659509 • EAN. NR. 5798000161221

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

2 /

." " / " /

3// +

" / &*

* */

7 "

"."

" "

.* "

/ *

#$ 6 ./" "

6 "

/ /" 6

6 /

/" "

/" 7 7

9"%

1 % 2 /

/7 " 4

#$ ! %

' ( ) *+*

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses-!og!!

Forskningsministeriet!!

Børsgade!4!!

Postboks!2135!!

1015!København!K!

Den!05.!09!2024!

Vedrørende!sagsnr.:!2024!-!4050!

Høringssvar!vedr.!udkast!til!lovforslag!om!gennemførelse!af!elementer!fra!aftale!!

om!reform!af!universitetsuddannelserne!i!Danmark!m.v.!

Danske!Erhvervsskoler!og!-Gymnasier!har!ingen!bemærkninger!til!ovenstående!høring.!

På!vegne!af!Danske!Erhvervsskoler!og!-Gymnasier!

Philip!Gyde!Poulsen!,!Rådgivningskonsulent!

5.!september!2024!

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

D. 10. september 2024

Høringssvar over udkast til lovforslag om gennemførelse

af elementer fra aftale om reform af universitetsuddannel-

serne i Danmark mv.

HK takker for muligheden for at afgive høringssvar til lovforslag om gennemførelse af elementer

fra aftale om reform af universitetsuddannelserne i Danmark mv.

Overordnede betragtninger

Indledningsvist finder HK det bekymrende, at universiteterne med aftalen får mulighed for at ud-

byde kandidatuddannelser med en normering på 75 ects. svarende til en beskæring af kandi-

datuddannelsen på 45 ects point i forhold til i dag. HK frygter, at dette vil føre til et fald i kandi-

daternes faglige niveau, hvormed det kan blive vanskeligt for dem efterfølgende at finde fagligt

relevant beskæftigelse på et akademisk niveau. Nyere datatræk fra Danmarks Statistik viser, at

mellem 10 og 47 procent af de samfundsvidenskabelige og humanistisk uddannede akademi-

kere fra 2009-2010 ikke var beskæftiget med akademisk arbejde i 2020 (jf. VIVE, marts 2023).

Det er tal, der må forventes at stige med den kommende reform.

Ligeledes er det bekymrende, at muligheden for at udbyde erhvervskandidatuddannelser udvi-

des markant med målsætningen om, at 20 pct. af de kandidatstuderende skal optages på ord-

ningen. HK frygter, at det kan blive vanskeligt for de studerende at finde et arbejde, som er rele-

vant for studiet, hvorfor vi ser et behov for, at kravene til arbejdets relevans under erhvervskan-

didatordningen skærpes. Dette anser vi for nødvendigt, hvis lovgivningen skal være i overens-

stemmelse med aftalens intentioner om at skabe en tættere sammenknytning til den omverden,

de studerende skal ud og arbejde i, når de har afsluttet deres uddannelse.

Det fremgår desuden, at det i vidt omfang forventes, at de gældende regler i erhvervskandidat-

bekendtgørelsen videreføres. HK ser dog et behov for justering af den gældende bekendtgø-

relse som anført nedenfor, ligesom vi har bemærkninger til konkrete ændringsforslag til loven:

Konkrete bemærkninger vedr. forslag til ændring af loven

Vedr. §4b, stk. 1

Det fremgår, at en erhvervskandidatuddannelse vil kunne udbydes som et selvstændigt afrun-

det uddannelsesforløb, uden at der behøver at være en allerede godkendt kandidatuddannelse

på heltid.

HK finder det kritisabelt, at den studerende ved erhvervskandidatuddannelser, der udbydes som

et selvstændigt forløb stilles ringere end studerende ved erhvervskandidatuddannelser der be-

ror på godkendte kandidatuddannelser. Dette er de i og med, at de ikke vil have den samme ret

til at blive overflyttet til en tilsvarende heltidsuddannelse, såfremt de er nødsaget til at skifte ar-

bejde undervejs i forløbet og ikke kan finde et andet relevant arbejde. HK finder, at det fortsat

ikke bør være muligt at udvikle erhvervskandidatuddannelser uden at der også udbydes en til-

svarende på heltid.

!" #

&% '

(! !

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Konkrete bemærkninger vedr. de almindelige lovbemærkninger

Vedr. pkt. 3.2.1.1, sidste afsnit (s.16)

Det fremgår, at ifølge gældende erhvervskandidatbekendtgørelsens §9 kan ministeren be-

stemme, at en godkendelse til at udbyde en erhvervskandidatuddannelse skal bortfalde, hvis

der ”alene er beskæftigelse på studiejob eller lignende”.

HK finder, at kravet til udbyderne skærpes, således at det fremgår, at godkendelsen kan bort-

falde, hvis beskæftigelsen ”ikke kan dokumenteres som relevant”.

Vedr. pkt. 3.2.1.2, 2. afsnit (s. 16)

Det fremgår, at det er uddannelsesinstitutionen, der Ifølge gældende erhvervskandidatbekendt-

gørelsens § 10 stk. 2, fastsætter de nærmere rammer for dokumentationen af ansættelsesafta-

len. Det fremgår også, at der senest ved studiestart skal foreligge dokumentation for, at virk-

somheden og den studerende er bekendt med formål og vilkår, og at sammenhængen mellem

ansættelse og uddannelse er beskrevet.

HK ønsker, at det præciseres og tilføjes, at det af ansættelsesaftalen som minimum fremgår,

hvordan jobbet understøtter de kvalifikationer og kompetencer, der fremgår af det pågældende

fags studieordning.

HK finder det vigtigt, at afgrænsningen af ”relevant akademisk arbejde” respekterer de faglige

organisationers grænsedragninger på området. I udredningen af, hvad der i de konkrete tilfælde

falder ind under definitionen ”relevant akademisk arbejde”, bør de faglige organisationer, som

dækker det pågældende arbejdsområde, derfor involveres.

HK ønsker, at relevansen af det faktiske erhvervsarbejde, som har fundet sted i forbindelse med

erhvervskandidatordningens udmøntning, indgår som væsentlig del af den planlagte erfarings-

opsamling forud for anden og tredje del af den trinvise indfasning i 2030 og 2032, hvor målsæt-

ningen for andelen af erhvervskandidater øges med hhv. 5 og 5 pct. (jf. Universitetsaftalen pkt.

22-23).

Vedr. pkt. 3.2.2.2 – 7. afsnit (s.19)

Det fremgår, at ministeriet forventer at det ved bekendtgørelse fastsættes at for studerende, der

er optaget på en erhvervskandidatuddannelses på mindre end 120 ects point, kan et fastsat mi-

nimumstimetal være lavere end 25 timer om ugen i gennemsnit.

HK ønsker, at der er de samme krav til ugentlig arbejdstid uanset om den studerende er optaget

på en fuld kandidatuddannelse (120 ects) eller en kortere kandidatuddannelse. Det skyldes, at

det i HK’s perspektiv har samme formål, nemlig at skabe sammenknytning til den omverden, de

studerende skal ud og arbejde i efter endt studie. Dette fordrer i alle tilfælde at den studerende

er en integreret del af arbejdspladsen på linje med fuldtidsansatte samtidig med sine kandidat-

studier. (jf. Pkt. 3.2.2.2, afsnit 6)

!" #

&% '

(! !

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og forskningsministeriet

Høringssvar

Djøf har modtaget

Høring over udkast til lovforslag om gennemførelse af elementer fra

aftale om reform af universitetsuddannelser i Danmark

fra Uddannelses- og

forskningsministeriet og sender hermed bemærkninger.

Generelle betragtninger

Djøf har fra start udtrykt generel bekymring og kritik af den politiske aftale om en ny

universitetsuddannelsesreform, i det Djøf mener, at en forkortelse af

kandidatuddannelsen vil påvirke kvaliteten af danske universitetsuddannelser negativt

og presse de studerende - samt at en sektordimensionering er en problematisk

nedskæring af uddannelser, hvis kandidater efterspørges på arbejdsmarkedet, både i

det private erhvervsliv og den offentlige sektor.

Denne generelle kritik har været fremsat af en meget bred kreds af interessenter uden

for Folketinget, herunder store danske virksomheder og deres brancheorganisationer,

universiteterne selv (støttet af andre uddannelsesinstitutioner som fx

professionshøjskolerne), de studerende samt en bred kreds af fagforeninger.

Dertil kommer, at Kandidatudvalget i deres delrapport har sået tvivl om, hvorvidt

ambitionen fra den politiske aftale overhovedet kan løses inden for den økonomiske

ramme, der er givet.

Derfor virker timingen af lovforslaget forceret og uhensigtsmæssig, og Djøf foreslår, at

man giver lovarbejdet en pause, afventer kandidatudvalgets endelige afrapportering

samt genåbner reformøkonomien mhp. at skabe en bedre ramme med mere realistiske

vilkår for universiteternes evne til at målopfylde den politiske intention.

I lovforslaget bemærkes det, ”at partierne er enige om, at reformens succes afhænger

af en implementering med stærkt medejerskab fra dem, der kender

uddannelsessystemet bedst. Derfor vil reformen blive implementeret med løbende

inddragelse og i tæt samarbejde med uddannelsesinstitutioner, studerende, erhvervsliv

m.fl.”.

Det er Djøfs opfattelse, at fremsættelsen af lovforslaget så tidligt i processen, mens der

fortsat er uklarhed omkring det meste i reformen, modvirker medejerskabet fra de

relevante aktører. Djøf opfordrer til, at man politisk sikrer en reel inddragelse og dermed

mulighed for at påvirke reformen, så man netop kan opnå det ønskede medejerskab.

09.09.2024

Ref.AGU

[email protected]

Djøf

Gothersgade 133

1123 København K

33 95 97 00

[email protected]

www.djoef.dk

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Specifikke betragtninger

Omlægning af kandidatuddannelser

Djøf mener i udgangspunktet, at man skal undgå at forkorte kandidatuddannelser til en

normering på 75 ECTS-point (svarende til 1¼ studieår). I lyset af at dette forventes

gennemført mener Djøf, at det er vigtigt, at der skabes gode rammer for at udbyde

attraktive erhvervskandidatuddannelser (EKA), så målsætningen om, at omlægning

sker i forholdet 10% forkortede / 20% EKA, faktisk kan indfries. Se uddybet nedenfor.

Erhvervskandidatuddannelse

Djøf bakker op om den politiske intention om at knytte studerende til erhvervslivet

allerede i studietiden mhp. at skabe et godt udgangspunkt for de færdige kandidaters

overgang til arbejdsmarkedet. På det samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske

område, som Djøf repræsenterer, er det imidlertid at sparke en åben dør ind. Denne

gruppe studerende, særligt på kandidaten, har i meget stort omfang studierelevant

arbejde i dansk erhvervsliv og deltager i case competitions, skriver erhvervsspecialer

og laver projektorienteret forløb (praktik). Bl.a. derfor kommer denne gruppe kandidater

meget hurtigt i job efter endt uddannelse og meget ofte i den virksomhed, hvor de har

haft studiejob eller som resultat heraf. En forkortelse af kandidaten vil dog presse

muligheden for at have et studierelevant arbejde og foretage sig andre erhvervsrettede

aktiviteter under kandidatuddannelsen – det er Djøfs håb, at man derfor vil sikre, at

EKA er en reel attraktiv mulighed for de studerende, når en anden mulighed fratages

dem.

Derfor mener Djøf, at man bør genåbne reformøkonomien og genbesøge den politiske

aftale for at fjerne en række bindinger, som også er fremsat i dette lovforslag, herunder:

- Timetal: et krav om minimum 25 timers erhvervsarbejde om ugen ved siden af

et deltidsstudie på 20 timer er for højt. Det vil samlet give en ugentlig arbejdstid

på 45 timer, hvilket er mere end vi kræver af lønmodtagere i Danmark. Vi har at

gøre med en gruppe unge mennesker, som er i en indlæringssituation på både

studie og arbejdsplads, og som har brug for tid til at reflektere, fordybe sig og

restituere løbende. Blandt Djøfs medlemmer er der en del, som arbejder

mange timer ved siden af studiet – men der er stor forskel på, om dette er valg,

den enkelte kan træffe eller en forudsætning for at gennemføre sin uddannelse.

- SU: at der ikke gives hel eller delvis SU vil også være en barriere for mange.

En EKA med løn (i særdeleshed, hvis timekravet sænkes) vil ikke være

økonomisk attraktiv sammenlignet med en ordinær kandidat med SU og evt.

studiejob ved siden af. Man gør genoverveje dette greb.

- Mistet ansættelse undervejs: en studerende bør have mulighed for at blive

overført til 120 ECTS-kandidatuddannelse, hvis den studerende mister

ansættelsen undervejs. Både for at fastholde forholdet 10% forkortede

kandidater, men også for at sikre den studerende. Særligt studerende, som

mister ansættelsen, efter at have taget mere end 75 ECTS vil stå dårligt,

såfremt de blot afslutter en heltidskandidatuddannelse uden en struktureret

fagsammensætning, ligesom det må antages, at de fortsat skal skrive en

hovedopgave for at blive færdige.

Side 2/5

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Modelklarhed: en EKA bør kun findes i én ECTS-model, nemlig 120 ECTS. Det

både for at sikre klarhed i uddannelsessystemet, men også for at sikre det

fornødne udbytte, når man deler sin tid. Desuden for at gøre modellen til et

reelt attraktivt alternativ til den forkortede kandidat.

Det nævnes i lovforslaget, at ”den foreslåede mere fleksible

erhvervskandidatuddannelse vil kunne tilrettelægges, så den varierer mellem

fuldtidsbeskæftigelse og fuldtidsstudie, […], så længe det ovennævnte

beskæftigelseskrav bliver tilgodeset.”

Side 3/5

Djøf mener, at man bør ændre på bindingen om beskæftigelseskravet og i stedet give

universiteterne mulighed for at udbyde EKA’en i en 1+2-model, hvor de studerende

læser de første 60 ECTS som et fuldtidsstudie i et år på universitetet med SU og tager

de resterende 60 ECTS som et deltidsstudie over 2 år, mens de arbejder i en

virksomhed på deltid.

Denne model vil sikre en bedre tilknytning til universitetet og de medstuderende, som vi

ved er vigtig for gennemførsel/at mindske frafald – og det vil have en helt særlig

betydning for de internationale studerende, som kommer uden nogen tilknytning til

Danmark, at de oplever et studiemiljø og får en ”sense of belonging” på deres

universitet og campus. Og i sidste ende vil det forventeligt have en positiv effekt for

fastholdelsen af de internationale kandidater i Danmark og på det danske

arbejdsmarked.

Akkreditering

Djøf forstår nødvendigheden af en midlertidigt ændret procedure i lyset af den store

omlægning, universiteterne står over for. Dog ønsker Djøf at flage, at der naturligvis

også er risici forbundet hermed, og at nødvendigheden af denne procedure også

tydeliggør hastværket ifm. omlægningen af kandidatuddannelserne. Det er vigtigt, at

studerende i overgangsfasen ikke risikerer at få kandidatbeviser fra uddannelser, der

ikke har den samme høje kvalitet som de nuværende uddannelser, og det er naturligvis

en risiko, når uddannelser ikke alene skal udvikles på kort tid og efter en ny forkortet

model, men at den kontrolmekanisme, som skal sikre uddannelsernes kvalitet i noget

omfang formindskes.

Internationale studerende

Djøf deler ønsket om at lade flere internationale studerende læse i Danmark, herunder

på en erhvervskandidat. Dog mener Djøf, at EKA vil være mere attraktiv for de

internationale studerende, hvis den blev udbudt som 1+2-model (se uddybet under

afsnittet om EKA).

Retskrav

Djøf finder det fornuftigt, at retskravet i udgangspunktet foreslås videreført. Der er dog

visse uklarheder i lovforslaget om retskravet, som bør tydeliggøres af hensyn til de

kommende studerende. Det er i sig selv væsentligt, at også studerende, der starter på

bacheloruddannelser i overgangsfasen, ved, hvad de har retskrav på, når de starter

deres uddannelse.

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Titel

Djøf bekymrer sig for kvaliteten af en forkortet kandidatuddannelse sammenlignet med

den nuværende 120 ECTS-kandidatuddannelse, men må konstatere, at man politisk

gang på gang har forsikret om, at der er tale om samme høje, endog endda forbedret

kvalitet ved omlægning til 75 ECTS. Det signaleres også i lovforslaget ved at indplacere

de nye kandidatuddannelser på niveau 7 i kvalifikationsrammen for videregående

uddannelse. Er man politisk af den opfattelse, at der er tale om samme eller forbedret

kvalitet med samme kvalifikationsniveau, kan det undre, at man i lovforslaget lægger op

til ”en betegnelse for kandidatuddannelser på 75 ECTS-point, som adskiller

uddannelserne fra kandidatuddannelserne på 120 ECTS-point.” Djøf frygter, at man

skaber et A- og B-hold blandt kandidater med uddannelser på hhv. 120 og 75 ECTS.

Bekendtgørelser

I lovforslaget henvises regelmæssigt til elementer, som vil blive fastlagt i mere

detaljeret grad i bekendtgørelser – som det i øvrigt er praksis. Dog ønsker Djøf at gøre

opmærksom på, at der er flere elementer, som regnes for bekendtgørelsesstof, som

bør overvejes allerede i lovgivningsøjemed. Det gælder fx den afsluttende

hovedopgaves omfang i tid og tidspunkt, hvornår denne skal skrives, og den

studerende skal vejledes. Det gælder også uklarhed om studiestart og studieafslutning

mv. Vedtager man snævre rammer i loven vil det have betydning for, hvad der kan

nedfældes i bekendtgørelser, og det er vigtigt at inddrage uddannelsesinstitutionerne

og få klarhed over studieåret, de studerendes øvrige afhængigheder (færdiggørelse af

BA, re-eksamen, internationale studerendes muligheder, sommerferie, adgang til

vejledning mm.) og de ansattes arbejdsforhold (sommerferie, arbejdstid,

forskningsperioder mm.).

Sektordimensionering

Djøf noterer sig, at argumentet for at gennemføre en sektordimensionering er ”bedre

balance i optaget på forskellige videregående uddannelsesniveauer” og ønsker i den

forbindelse at advare om at betragte uddannelsessektoren som et nulsumsspil, hvor

mangel på én faggruppe forsøges løst med at skære ned på en anden. Den planlagte

sektordimensionering rammer flere områder, hvor der er stor efterspørgsel fra både

erhvervsliv og offentlig sektor – og områder, hvor der allerede er mangel og forventes

en øget efterspørgsel gennem de næste mange år. Desuden er der ikke noget empirisk

grundlag for at antage, at en dimensionering på universiteterne vil flytte et markant

antal ansøgere til andre uddannelsestyper. Djøf mener ikke, at en sektordimensionering

er løsningen på et manglende arbejdsudbud og opfordrer til, at dette tages ud af

lovforslaget.

Fastholdes sektordimensionering bør den have erhvervslivets behov som det primære

kriterie, både når man fastlægger kriterier for fordelingsnøglen blandt de otte

universiteter, og når universiteterne skal fastlægge den interne udmøntning på egen

institution.

Side 4/5

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Økonomiske konsekvenser

Djøf bemærker, at man i afsnittet om økonomiske - og implementeringskonsekvenser

konstaterer, at der stort set ingen økonomiske negative konsekvenser er for hverken

offentlig sektor, erhvervslivet eller borgerne.

Djøf mener, at denne påstand kan udfordres. Der er ingen tvivl om, at reformen vil have

en negativ samfundsøkonomisk konsekvens målt på produktivitet. I

Reformkommissionens eget oplæg til regeringen indregnes et produktivitetstab ifm.

forkortelse af uddannelser. Samme kommission argumenterer ganske vist for, at andre

tiltag vil veje op for dette tab – men det har De Økonomiske Råd siden problematiseret

kraftigt.

Finansministeriet har beregnet velstandstabet ved sektordimensioneringen.

Sektordimensionering på 8 pct. vil ifølge en beregning fra 2023 give et permanent

velstandstab på 13 mia. kr. årligt, når reformen er fuldt indfaset i 2075.

Desuden vil både sektordimensionering og forkortelse af uddannelser negativt påvirke

erhvervslivets adgang til kandidater med lange videregående uddannelser.

Side 5/5

Mange hilsener

Astrid Gufler

Uddannelsespolitisk chef

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Børsgade 4

1015 København K

KL høringssvar udkast til lovforslag om gennemførsel af elemen-

ter fra aftale om reform af universitetsuddannelserne i Danmark

mv.

KL har den 16. august 2024 modtaget høring over udkast til lovforslag om

gennemførsel af elementer fra aftale om reform af universitetsuddannel-

serne i Danmark m.v. På den baggrund afgiver KL følgende bemærknin-

ger.

Det har ikke været muligt for KL at foretage en politisk behandling af

høringssvaret inden for høringsfristen. Derfor tages der forbehold for den

efterfølgende politiske behandling af høringssvaret.

Generelle bemærkninger

Kommunerne og resten af samfundet ser frem mod en stigende efter-

spørgsel på arbejdskraft, som kun bliver mere alvorlig grundet de små

ungdomsårgange. På den baggrund kvitterer KL for, at der med aftalen

etableres en større styring af uddannelseslandskabet, særligt i forhold til

at understøtte, at der uddannes inden for de områder, hvor vi som sam-

fund har særligt brug for kvalificeret arbejdskraft. Alternativt kan vi risi-

kere, at ubalancen i uddannelsessystemet fortsætter og gradvist udhuler

bl.a. professionsuddannelserne på velfærdsområdet.

KL bakker derudover op om intentionerne i aftalen om at styrke mulighe-

derne for livslang læring og at øge universitetsuddannelsernes tilknytning

til arbejdsmarkedet.

KL noterer sig, at elementer i aftalen afventer kandidatudvalgets endelige

afrapportering og ser frem imod at blive inddraget i udformningen af

disse.

Der tages forbehold for eventuelle økonomiske konsekvenser for

kommunerne. Som kommuner og arbejdsgiver tager vi gerne et medan-

svar for uddannelsesområdet og det kommende arbejdsmarkeds behov.

KL forudsætter imidlertid, at alle offentlige merudgifter forbundet med af-

talen finansieres, herunder også afledte løn- og personaleomkostninger i

kommunerne.

Specifikke bemærkninger

KL finder det positivt, at der med aftalen lægges op til, at flere stude-

rende får mulighed for at opnå erhvervserfaring undervejs på studiet. KL

Dato: 12. september 2024

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 2

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

opfordrer imidlertid til, at der etableres de rette incitamentsstrukturer i for-

bindelse med fleksible erhvervskandidatuddannelser, herunder for ar-

bejdsgivere der også har mulighed for at ansætte studentermedhjælpere

og have praktikanter i uddannelsesforløb.

Det er afgørende for reformens succes, at arbejdsgivere ikke oplever

yderligere administrative byrder forbundet med de nye uddannelsestyper,

fx yderligere dokumentationskrav.

For alle nye uddannelsesformer gælder, at det er en stor kulturforandring,

der skal ske på arbejdspladserne. KL bemærker, at også implementerin-

gen af denne reform forudsætter en kulturændring på arbejdspladserne

ift. at tage imod de nye typer af studerende og dimittender. Det omhand-

ler blandt andet kendskab til dimittendernes kompetencer og samarbejde

med universitetet om de studerende.

Uddannelsessystemet i Danmark er af høj kvalitet men også komplekst.

På den ene side er det positivt, hvis ordningerne bliver meget fleksible,

men på den anden side skaber det et uoverskueligt landskab af kandidat-

ordninger, der gør det svært at gennemskue, om der bliver skabt de rig-

tige incitamentsstrukturer, og hvilke kompetencer dimittenderne på for-

skellige ordninger opnår efter endt uddannelse. KL bemærker, at der med

aftalen er risiko for at komplicere uddannelseslandskabet yderligere.

Det er væsentligt, at det nye kandidatlandskab også ses i sammenhæng

med professionsuddannelserne og ikke udgør konkurrerende tilbud til de

professionsrettede uddannelser.

KL kvitterer positivt for, at man ønsker at optage flere internationale stu-

derende. KL håber, at det øgede optag vil føre til et fokus på at sikre, at

flere af de internationale studerende får arbejde i Danmark efter endt ud-

dannelse og inkluderer udover en beskæftigelsesrettet indsats et fokus

på internationale studerendes frafald på danskundervisning.

Dato: 12. september 2024

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 2

Med venlig hilsen

Louise Koldby Dalager, Arbejdsgiverpolitisk chef, KL

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsministeriet

[email protected]

SVAR PÅ HØRING VEDR. LOVFORSLAG OM GENNEMFØRELSE AF

ELEMENTER FRA AFTALE OM REFORM AF

UNIVERSITETSUDDANNELSERNE I DANMARK M.V.

!". september #$#%

Ref. nr. #$#% - %$&$

Danske A-kasser takker for høringen om udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov

om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og

udlændingeloven.

Danske A-kasser har følgende bemærkninger:

Danske A-kasser er meget glade for, at regeringen er enige med os om, at dimittender fra de nye

kandidatuddannelser på '& ECTS-point også skal have ret til dagpenge på baggrund af uddannelsen.

Vi er også meget glade for, at dette kommer til udtryk i det nærværende lovforslag, jf. forslaget til

§ &% i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvor der foreslås, at de nye kandidatuddannelser kan

danne grundlag for ret til dagpenge, selv om uddannelsen ikke opfylder betingelsen om !( måneders

varighed, og selv om uddannelsen ikke giver mulighed for SU.

Det følger af forslaget til § &%, stk. !, nr. &, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at der kan opnås ret

til dagpenge på baggrund af: …

”

)!En!kandidatuddannelse!eller!en!erhvervskandidatuddannelse,!der!i!henhold!til!universitetsloven!er!

normeret!til!mindst!"#!måneders!varighed.”

Det følger af lovforslaget, at der fremover bl.a. skal udbydes en ny type af kandidatuddannelser på

!¼ studieår )svarende til '& ECTS-point*. De nye kandidatuddannelser vil dermed være normeret til

'& ECTS-point og ! ¼ studieår – og de vil altså ikke være normeret til !# måneder, selv om de kan

gennemføres på kortere tid end det ! ¼ studieår.

Danske A-kasser kan konstatere, at det foreslås – i forslaget til § &%, stk. #, i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. – at den gældende praksis om, at et medlem kan opnå ret til dagpenge

på baggrund af en uddannelse ved at meddele a-kassen om statusskift inden # uger, skal fremgå

direkte af loven.

Vi går ud fra, at reglerne i § & i bekendtgørelse om medlemskab af en a-kasse om, at et nyuddannet

medlem kan vælge at blive nyoptaget eller at blive overflyttet med hidtidige rettigheder, bliver

præciseret i overensstemmelse med gældende praksis og den foreslåede lovændring.

I dag er de fleste dimittender medlemmer af en a-kasse, mens de er studerende, da de kan få

kontingentfritagelse under studiet. Da mange af a-kasserne er tværfaglige, og da de fagligt

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

afgrænsede a-kasser har ændret deres vedtægter, så også studerende på uddannelser inden for deres

faglige områder kan optages, er der ikke længere brug for særlige regler om nyoptagelse eller

overflytning efter endt uddannelse.

Når et medlem afslutter sin uddannelse i dag, skifter pågældende status til dimittend i den samme a-

kasse, som pågældende har været medlem af under studiet. I den forbindelse afslutter a-kassen

medlemmets kontingentfritagelse og vejleder medlemmet efter reglerne i

vejledningsbekendtgørelsen.

Danske A-kasser går derfor ud fra, at § & i bekendtgørelse om medlemskab ændres, så det bliver

statusskiftet, der står i reglerne, og ikke ”nyoptagelsen som dimittend” eller ”overflytningen med

hidtidige rettigheder”, så reglen kan fortolkes i overensstemmelse med øvrige regler på

dagpengeområdet og afspejle den virkelighed, der er ude i a-kasserne i dag.

I lovforslagets bemærkninger til den pågældende bestemmelse står, at der ”ved!statusskifte!forstås,!

at!et!medlem!skifter!medlemskab!fra!at!være!almindeligt!medlem!til!at!være!medlem!med!ret!til!at!

modtage!dagpenge!på!dimittendvilkår.”

Danske A-kasser stiller sig uforstående over for denne formulering og denne nye definition af

”statusskifte”. Der er hverken i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., herunder de tilhørende

bekendtgørelser, eller i a-kassernes vedtægter regler om forskellige medlemskaber. Der er kun én

type medlemskab af en a-kasse. Som bekendt er betingelserne om, at man skulle have arbejdet i et

vist omfang eller have afsluttet en uddannelse for at kunne optages som medlem af en a-kasse for

længst blevet afskaffet. Til gengæld findes der regler om, at man kan opnå ret til dagpenge på flere

forskellige måder – f.eks. på baggrund af en afsluttet uddannelse – men dette har ikke noget med

medlemskabet at gøre.

Danske A-kasser opfordrer derfor til, at formuleringen i bemærkningerne ændres til:

”Ved!statusskift!forstås,!at!et!medlem!giver!a-kassen!besked!om!at!have!afsluttet!en!uddannelse,!senest!

#!uger!efter!uddannelsens!afslutning,!så!a-kassen!kan!afslutte!en!evt.!kontingentfritagelse!og!vejlede!

medlemmet!efter!reglerne,!og!så!medlemmet!kan!opnå!ret!til!dagpenge!på!baggrund!af!uddannelsen,!

hvis!det!skulle!blive!aktuelt.”

I forslaget til § &%, stk. ", i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. står, at en uddannelse efter stk. !, nr.

&, tidligst kan anses for afsluttet !# måneder efter påbegyndelsen. Da [også] andre uddannelser, der

kan danne grundlag for dagpengeret, f.eks. akademiske overbygningsuddannelser, jf. stk. !, nr. ",

kan være normeret til !# måneder, undrer det os, at det kun er henvist til stk. !, nr. &. Selv om det

foreslås at afvikle den !-årige akademiske overbygningsuddannelse og den akademiske

erhvervsoverbygningsuddannelse, vil de stadig kunne danne grundlag for ret til dagpenge som

dimittend i nogle år endnu.

Med venlig hilsen

SOFIA FRANZÉN

Danske A-kasser

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Jura

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København

10. september 2024

DOKNR-6-732

E-mail: [email protected]

Side 1 af 4

Høringssvar til udkast til lovforslag om gennemførelse af

elementer fra aftale om reform af universitetsuddannelserne i

Danmark mv.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører takker for muligheden for at afgive hø-

ringssvar på udkastet til lovforslag om gennemførelse af elementer fra aftale

om reform af universitetsuddannelserne i Danmark mv. Vi har følgende be-

mærkninger til forslaget:

Overordnede bemærkninger til lovforslaget

Vi er kritiske over for, at ministeriet har sendt et meget omfattende lovforslag i

høring, som har en række indgribende konsekvenser, til trods for at forhand-

lingerne om kandidatreformen endnu ikke er tilendebragt. Vi er bekymrede

for, at den nye fleksible erhvervskandidatuddannelse ikke vil være attraktiv for

hverken de studerende, erhvervslivet eller universiteterne. Der er en betydelig

mangel på ingeniører i Danmark, og vi frygter, at de foreslåede ændringer ikke

vil afhjælpe denne situation. I øjeblikket mangler ca. 90 procent af de rådgi-

vende ingeniørvirksomheder ingeniører, og i 2030 vil der mangle 13.000 na-

turvidenskabelige kandidater i Danmark. For at erhvervskandidatordningen

skal blive en succes, er det nødvendigt at se på, hvor godt et tilbud erhvervs-

kandidaterne er for de primære aktører: de studerende, virksomhederne og

universiteterne.

Vi er også bekymrede for sektordimensionering, da det ser ud til at reducere

antallet af studiepladser på de tekniske universiteter, i en tid hvor erhvervsli-

vet mangler kandidater med teknisk og naturvidenskabelig baggrund.

For at imødekomme erhvervslivets behov for tekniske og naturvidenskabelige

kandidater, ser vi gerne, at universiteter og professionshøjskoler får mulighed

for at uddanne flere ingeniører med udenlandsk pas, så de ikke kannibaliserer

på de faldende danske ungdomsårgange. Udenlandske studerende er en god

forretning for Danmark, især de naturvidenskabelige kandidater. Hver DTU-

studerende med udenlandsk pas giver i gennemsnit et overskud til det danske

samfund på 2,9 millioner over 13 år, selv efter udgifter til SU og sundhedsvæ-

senet er trukket fra. Fire ud af ti af DTU’s internationale dimittender bor sta-

dig i Danmark efter 13 år. Hvis vi som samfund kunne blive bedre til at

FRI er medlem af

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI

Vesterbrogade 1E, 3. sal

1620 København V

+45 35 25 37 37

www.frinet.dk

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

DOKNR-6-732

Side 2 af 4

fastholde de studerende på det danske arbejdsmarked, ville det løse noget af

udfordringen med manglende kandidater, uden at det vil trække på de fal-

dende danske ungdomsårgange.

Vi har fra begyndelsen været imod at udbyde korte kandidatuddannelser, da vi

mener, at det politiske indgreb ikke adresserer den rigtige udfordring. Udfor-

dringen er ikke, at for mange tager en lang kandidatuddannelse, men derimod,

at alt for få studerende tager en bacheloruddannelse, der kvalificerer dem til

arbejdsmarkedet. Vi havde hellere set, at man havde højnet kvaliteten på ba-

cheloruddannelserne, så de studerende fik en reel afstigningsmulighed til ar-

bejdsmarkedet efter 3-3�½ år. Diplomingeniøruddannelserne er et godt eksem-

pel på, at det fungerer.

Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Det fremgår af lovforslaget, at det ikke forventes at medføre økonomiske byr-

der for erhvervslivet. Dette er vi meget uenige med ministeriet i:

Administration og løn:

Det er branchens forventning at implementeringen

af erhvervskandidatuddannelser vil kræve øget administration i virksomhe-

derne for at håndtere ansættelsen af erhvervskandidater, med tilhørende ud-

dannelsesforløb, og sikre overholdelse af lovgivningen. Det er branchens erfa-

ring fra nuværende og tidligere ansatte i erhvervskandidatforløb, at der er be-

tydelige administrative byrder forbundet med ansættelse af erhvervskandida-

ter. Hertil er der også finansieringen af de studerendes løn under erhvervskan-

didatuddannelsen.

Rekruttering:

Der vil være behov for en øget rekrutteringsindsats, herunder

potentielt rekruttering i udlandet, for at tiltrække de nødvendige kompetencer.

Dette medfører bl.a., yderligere omkostninger til rekrutteringsprocesser og in-

tegration af udenlandske medarbejdere. Et særlig opmærksomhedspunkt ift.,

dette er, at optaget på en erhvervskandidatuddannelse er betinget af at den

studerende har indgået en aftale med en virksomhed forlods. Og eftersom

branchen forventer, at ordningen primært vil være attraktiv for udenlandske

studerende (hvis overhovedet for nogen), vil det medføre betydelige udgifter

for virksomhederne til bl.a. uddannelsesmesser, annoncering og besøg på

udenlandske uddannelsesinstitutioner.

Fleksibilitet:

Virksomhederne vil opleve mindre fleksibilitet i salget af timer

og planlægning af projekter, fordi erhvervskandidaternes tid ikke er tilgænge-

lig for virksomhederne/kunderne i de perioder, hvor kandidaten er på uddan-

nelsesinstitutionen. Samtidig vil virksomhederne være udfordret af, at mange

offentlige kunder ikke tillader studerende på projekterne, hvilket igen vil be-

grænse virksomhedernes mulighed for at sælge erhvervskandidatens timer

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

DOKNR-6-732

Side 3 af 4

Samlet set vurderer vi, at erhvervskandidatordningen vil have betydelige kon-

sekvenser for virksomhedernes økonomi og administrative byrder, hvorfor vi

anbefaler, at der foretages en grundigere analyse af de reelle økonomiske og

administrative konsekvenser for erhvervslivet, gerne med inddragelse af er-

hvervslivet.

Erhvervskandidaternes manglende adgang til Statens

Uddannelsesstøtte (SU).

Vi er positive over for, at der med lovforslaget tilvejebringes et grundlag for, at

studerende fra ikke-EU/EØS lande kan optages på en erhvervskandidatuddan-

nelse, selvom vi ser betydelige udfordringer i at rekruttere til uddannelserne,

hvis det forudsættes, at der skal ligge en virksomhedsaftale forlods. For stude-

rende fra Danmark og EU/EØS lande ser vi dog også udfordringer. Erhvervs-

kandidater vil ikke være berettiget til SU, da de forventes at modtage løn fra

deres ansættelse i en virksomhed. Vi er bekymrede over erhvervskandidater-

nes manglende adgang til SU af flere årsager:

Rekruttering af udenlandske studerende:

Manglen på SU kan gøre det

vanskeligt at tiltrække udenlandske studerende, da mange af disse studerende

ikke vil have mulighed for at sikre en virksomhedsaftale inden studiestart.

Dette kan resultere i et mindre optag og en mindre divers og international stu-

dentergruppe. I stedet bør det første år på en erhvervskandidatuddannelse æn-

dres til at være SU-berettiget fuldtidsstudie, således at de studerende har tid til

at finde en virksomhed at arbejde for under den resterende del af erhvervskan-

didatforløbet.

Manglende rettigheder og fordele:

Uden adgang til SU mister erhvervs-

kandidater en række væsentlige fordele, som SU-modtagere har. Disse fordele

er afgørende for mange studerendes økonomiske stabilitet og fleksibilitet og

forventes derfor at påvirke interessen for at søge erhvervskandidatuddannel-

sen.

Dimensionering af uddannelserne

I Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, er vi imod sektordimensionerin-

gen, da den fjerner pladser fra universitetsuddannelserne uafhængigt af ar-

bejdsmarkedets efterspørgsel. Generelt mener vi heller ikke, at lovforslaget til-

vejebringer den fornødne klarhed omkring, hvordan sektordimensioneringen i

praksis skal implementeres. Hvilke uddannelser skal dimensioneres? Og hvor-

dan fastlægges optagelsestallet? Vi anerkender behovet for at sikre en sam-

menhæng mellem studievalg og beskæftigelsesmuligheder, men vi mener, at

det er afgørende at fokusere dimensioneringen på de uddannelser, hvor kandi-

daterne har lav beskæftigelse og høj gæld. Samtidig bør uddannelser med høj

efterspørgsel på færdiguddannede kandidater friholdes fra stramme

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

DOKNR-6-732

Side 4 af 4

dimensioneringslofter og/eller tillades at oprette flere studiepladser til uden-

landske studerende.

Med venlig hilsen

Ulrik Ryssel Albertsen

Erhvervspolitisk Chef

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Høringssvar- Udkast til lovforslag om reform

af universitetsuddannelser

Dansk Arbejdsgiverforening har den 16. august 2024 modtaget høring

over udkast til lovforslag om gennemførelse af elementer fra

Aftale om re-

form af universitetsuddannelserne i Danmark m.v.

DA kommenterer alene på de dele af lovforslaget, der vedrører ret til dag-

penge i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og opholdstilla-

delse i henhold udlændingeloven.

Ændring af § 54, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

DA støtter, at reglerne for optjening af ret til dagpenge konsekvensjusteres

med lovforslaget, så de stemmer overens med de gældende tidsmæssige

rammer for uddannelsesforløbene.

Nyt stk. 3 i udlændingelovens § 9

DA støtter den foreslåede ændring af udlændingeloven, så der efter an-

søgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding i forbindelse med en

erhvervskandidatuddannelse på deltid, hvor kravet om en dokumenteret

ansættelsesaftale er opfyldt. For DA er det vigtigt, at de danske virksom-

heder i en tid med omfattende mangel på arbejdskraft har gode mulighe-

der for at rekruttere kvalificerede internationale medarbejdere.

Med venlig hilsen

DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

13. september 2024

ENRA

Dok ID: 427507

Vester Voldgade 113

Emil Niragira Rasmussen

1552 København V

Tlf.: 33 38 90 00

CVR 16834017

[email protected]

da.dk

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

!"# $

(

)

!" #

(

+, -./

(

( (

(

+, -./

(

)

(

)

( 78 5 (

(

( 34

(

+, -./

( 3

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

)

;

(

5< =

(

)

(

5, (

(

;

( 5< (

(

5, (

(

( >

(

;

+, -./

(

35< -./

)

(

35< -./

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

( +,

35< -./

5> =

(

( 3

3< =

+=(

5< =

(

)

(

;

(

( (

(

% (

(

-./

% '

(

5<5,

(

)

( %

(

( ?

(

)

(

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

5<>5

(

)(

+, -./

(

!" #

+, -./

(

5< =

>+ (

(

+, -./

(

+, -./

(

- +, -./

35< -./

(

+, -./

(

+, -./

% (

(

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

(

)

(

+, -./

(

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

DANSK ERHVERV

Dansk Erhverv

Børsgade 4

1216 København K

www.danskerhverv.dk

[email protected]

T. + 45 60607854

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Att.: Louise Kornmaaler og Thomas Voigt Lund

Bredgade 40-42

1260 København K

Den 6. september 2024

Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om akkredite-

ring af videregående uddannelsesinstitutioner, lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v. og udlændingeloven

Hermed Dansk Erhvervs svar på høring om lov om ændring af universitetsloven, lov om akkredi-

tering af videregående uddannelsesinstitutioner, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og udlæn-

dingeloven.

Dansk Erhverv ser med stor bekymring på, at dette lovforslag er fremsat inden kandidatudvalget

har færdigrapporteret, og vi dermed kender det grundlag, som implementeringen af reformen

kommer til at hvile på.

Der er meget store usikkerheder om omfanget af forkortelser samt hvilke uddannelser, det kon-

kret vil ramme, de endelige modeller for erhvervskandidater samt den endelige implementering

af sektordimensioneringen. Vi nærmer os 1. februar 2025, hvor man igen kan søge optagelse på

en bacheloruddannelse. Disse ansøgere kan på nuværende tidspunkt ikke få at vide, hvilken kan-

didatuddannelse, de kan komme ind på. Dette finder Dansk Erhverv ikke rimeligt. Alt i alt finder

Dansk Erhverv usikkerhederne for reformen er så omfattende, at vi anbefaler, at implementerin-

gen udskydes med et år. Hvis ikke der findes bedre løsninger end de forelagte i Kandidatudvalgets

midtvejsevaluering, vil Dansk Erhverv anbefale en egentlig genforhandling af reformen.

Generelle kommentarer

Formålet med hele reformen

–

og forarbejdet fra Reformkommissionen - var, at gøre universitets-

uddannelserne mere erhvervsrettede. Det er vanskeligt at se, at reformen i det forelagte lovforslag

lever op til dette formål.

Vi står i Dansk Erhverv til rådighed for dialog om tiltag, der kan sikre en reform lever op til det

oprindelige formål.

Dansk Erhvervs hovedfokus er, at vi får uddannelser af højeste internationale kvalitet. Med de til-

tag, der her er fremlagt, er Dansk Erhverv bekymrede for netop fokus på fastholdelse og udvikling

af netop kvaliteten.

Maksimalt 10 procent forkortelser

[email protected]

MER

Side 1/4

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

DANSK ERHVERV

I Dansk Erhverv har vi understreget, at 10 procent forkortelser havde et omfang, som var hånd-

terbart, men også at vi ikke fandt det hensigtsmæssigt med et større omfang. Hvis der bliver tale

om 23 procent forkortelser

–

som det fremgik af midtvejsevalueringen

–

så mener Dansk Er-

hverv, at forudsætningerne for reformen er rykket så meget, at det bør føre til en egentlig genfor-

handling af reformen.

Kortere kandidatuddannelser kendes også i andre lande. De følger dog den almindelige semester-

struktur, så de enten udbydes som 60 eller 90 ECTS-uddannelser. At Danmark vælger at gå ene-

gang med uddannelser med 75 ECTS-uddannelser, gør det internationale samarbejde vanskeli-

gere.

75 ECTS bliver særlig dansk variant

Det er videre vanskeligt at forstå, hvordan man er kommet frem til, at 12 måneder udgør 1 ¼ års-

værk. 60 ECTS svarer til en gennemsnitlig arbejdsbelastning på 1650 timer, og udgør dermed et

fuldtidsår, hvilket også bekræftes i dette lovforslag side 11, hvor der står, at:’60

ECTS-point sva-

rer til 1 års heltidsstudier’.

75 ECTS på 12 måneder svarer til ca. 2060 timers undervisning og studie eller cirka 46 timer om

ugen ved et normalt arbejdsår på 223 arbejdsdage. Det virker videre ikke hensigtsmæssigt, at der

skal skrives en afsluttende opgave tæt på erhvervslivet i juli måned, hvor de fleste danskere holder

sommerferie.

Stor usikkerhed for kommende ansøgere

Videre mener Dansk Erhverv ikke, at det er rimeligt at anmode unge mennesker om at søge en

uddannelse fra februar 2025, hvor de ikke ved, hvilken kandidatuddannelse de rent faktisk kan

regne med at få.

Processen for implementeringen af reformen virker unødigt forceret. Det kan få store konsekven-

ser for et meget stort antal unge mennesker

–

og dermed for samfundet

–

hvis man beder stude-

rende om at tage en uddannelse, der kun er halvfærdig.

Erhvervslivet skal høres om nye uddannelser

Dansk Erhverv ser med stor alvor på, at det som led i reformen igangsættes nye uddannelser uden

de normale procedurer gennem det Rådgivende udvalg for vurdering af udbud af videregående

uddannelser (RUVU). Universitetet har incitament til at udbyde populære uddannelser som kor-

tere uddannelser, da de så er sikre på afsætning til både studerende og erhvervsliv.

Formålet med reformen var at reformere nogle af de mindre erhvervsrettede uddannelser, så de

kom tættere på erhvervslivet. I den almindelige oprettelse af nye uddannelser skal erhvervslivet

høres. Ved at give universitetet mulighed for at forkorte uddannelser uden om RUVU, mister er-

hvervslivet muligheden for at give indsigelser. Vi risikerer således

–

stik mod reformens intention

–

at gøre uddannelserne mindre erhvervsrettede.

I Dansk Erhverv har vi forståelse for, at det er administrativt vanskeligt at nå at kvalificere så

mange nye uddannelser på så kort tid, men det siger måske netop noget om, at reformprocessen

Side 2/4

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

DANSK ERHVERV

er forceret. Som minimum forventer Dansk Erhverv, at det bliver muligt for aftagere at gøre indsi-

gelser mod omlægninger, så det ikke alene er uddannelsesinstitutionen, der vurderer

’uddannel-

sernes relevans og arbejdsmarkedets behov’,

som det fremgår af forslaget.

Sektordimensionering er dybt problematisk

Vi er i Dansk Erhverv uforstående overfor, at der indføres en dimensionering, som også rammer

de uddannelser, hvor der i dag er mangel på arbejdskraft. Denne dimensioneringsform gør det

videre meget vanskeligt for uddannelserne at følge med tiden, og fx udvikle nye uddannelser i en

tid, hvor kunstig intelligens får meget store konsekvenser for arbejdsmarkedet. Universiteterne

kan ikke udbyde en plads på en ny uddannelse uden at lukke en plads på en anden. De er også

nødt til at fjerne en plads til en dansker, hvis de optager en udlænding på en bacheloruddannelse.

Dette kan næppe være i samfundets interesse.

De faldende ungdomsårgange er et af de største problemer for fremtidens Danmark. Vi skal have

en meget grundig drøftelse af behovet for balancer. Øget dimensionering er et af de værktøjer,

som man bør tage fat i. Vi er nødt til at skrue på kriterierne, så også uddannelser, der klarer sig

bare lidt under middel bliver ramt.

Alle sektorer skal bidrage til balancerne

Erhvervsakademierne og professionshøjskolerne optager ifølge Undervisningsministeriets profil-

model 34,9 procent af en ungdomsårgang mod 24,3 procent for universiteterne. Universiteterne

har skuret ned for optaget, som ifølge samme model optog 29,8 procent i 2013.

Hvis man ser på efterspørgslen for kandidater fra 2021 4.

–

7. kvartal efter end uddannelse, så har

erhvervsakademiernes en ledighed på 7,1 procent, universiteternes 7,0 procent og professionshøj-

skolerne 5,6 procent. Af de store institutioner har CBS en ledighed på 3,4 procent, Københavns

Professionshøjskole 3,5 procent og DTU 3,6 procent

Set i relation til disse tal, er det vanskeligt at forstå, hvorfor det kun er universiteterne, der skal

bidrage til den samlede balance i form af en sektordimensionering. Både erhvervsakademier og

professionshøjskoler har også uddannelser med overledighed, som kunne bidrage til de nødven-

dige balancer.

Behov for et Nationalt Kompetenceråd

I Dansk Erhverv ønsker vi et Nationalt Kompetenceråd, der på linje med Det Økonomiske Råd

kan gennemføre uafhængige analyser af behovet for kompetencer på fremtidens arbejdsmarked.

Af reformen fremgår det, at der skal nedsættes et kompetencepanel eller lignende, men dette er

ikke en del af dette lovforslag, hvilket Dansk Erhverv finder kritisabelt.

Positivt med internationale erhvervskandidater

Dansk Erhverv finder det positivt, at borgere fra ikke-EU-lande kan blive optaget på en erhvervs-

kandidatuddannelse. De kan give et vigtigt bidrag til det danske arbejdsmarked. Da bidraget alle-

rede begynder under studiet mener Dansk Erhverv, at der bør ses på egenbetalingen fra denne

gruppe studerende. En ikke-EU-borger på en erhvervskandidatuddannelse vil forventeligt betale

så meget i skat, at det vil være omkostningsfrit at tildele dem en gratis kandidatuddannelse.

Dansk Erhverv mener dog, at det kan blive vanskeligt for en ikke-EU-borger at lave en aftale med

Side 3/4

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

DANSK ERHVERV

en virksomhed i Danmark før de overhovedet har påbegyndt uddannelsen og befinder sig fysisk i

Danmark. Det ville være hensigtsmæssigt med nogle mere fleksible modeller, så den studerende

eksempelvis begynder kandidatuddannelsen med et til to semestre som fuldtidsstuderende før

selve erhvervskandidaten.

Store økonomiske og administrative omkostninger

Det fremgår af lovforslaget, at forslaget ingen økonomiske eller administrative konsekvenser har

for erhvervslivet. Dette finder Dansk Erhverv urealistisk. Der er må forventes administrative om-

kostninger forbundet ved at overgå fra almindelige studentermedhjælpere til erhvervskandidater.

Der kan forventes omkostninger forbundet med, at virksomhederne skal finansiere en større del

af lønnen til erhvervskandidaterne, som ikke længere kan få SU. Det har økonomiske konsekven-

ser, når sektordimensioneringen gør det vanskeligere for virksomhederne at rekruttere den nød-

vendige arbejdskraft.

Det fremgår af beregningerne forud for reformen, at sektordimensioneringen alene koster 13 mia.

kr. i tabt velstand. Der må videre forventes et produktivitetstab af kortere kandidatuddannelser.

Dette produktivitetstab er en økonomisk konsekvens for hele samfundet, hvoraf erhvervslivet vil

komme til at bære en del af byrden.

Nødvendig debat om kommende titler

Det fremgår af lovforslaget, at de nye korte kandidatuddannelser på 75 ECTS forventes at få en

cand.- titel, altså helt på linje med de eksisterende 120 ECTS-kandidater. Af midtvejsevalueringen

fra Kandidatudvalget fremgår det, at universiteterne ønsker en alternativ titel. Med lovforslaget

foregribes den endelige afrapportering fra kandidatudvalget. I Dansk Erhverv har vi ikke taget en-

delig stilling til kandidaternes titler, men Dansk Erhverv mener, at der er tale om nye uddannel-

ser, som ikke er helt på niveau med de eksisterende, og dette kunne afspejles i en anderledes titel.

Med venlig hilsen,

Mads Eriksen Storm

Uddannelses- og forskningspolitisk chef

Side 4/4

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og!Forskningsministeriet

Att:[email protected]

13.!september 2024

Danske!HF!&!VUC’s!høringssvar!til!forslag!til!lov!om!ændring!af!

universitetsloven,!lov!om!akkreditering!af!videregående!uddan-

nelsesinstitutioner!mv.!

Danske!HF!&!VUC!takker!for!muligheden!for!at!komme!med!bemærkninger!til!lovforslag!om!

ændring!af!universitetsloven!mv.!Lovforslag!omhandler!gennemførelse!af!elementer!fra!aftale!

om!reform!af!universitetsuddannelserne!i!Danmark!m.v.

Danske!HF!&!VUC!har!ingen!specifikke!bemærkninger!til!lovforslagets!paragraffer.!Bemærknin-

gerne!nedenfor!handler!derfor!alene!om!hvorvidt!gymnasielærernes!uddannelse!omfattes!af!

reglerne!om kandidatuddannelse med!en!normering!på!75!ECTS-point!(svarende!til!1¼!stu-

dieår) eller!ny!fleksibel erhvervskandidatuddannelse med!en!normering!på!75!til!120!ECTS-po-

int.

Danske!HF!&!VUC!mener,!at!det!fortsat!skal!være!muligt

for!kommende!gymnasielærere!at!ud-

danne!sig!i!to!gymnasierettede!fag.!Ender!man!med!en!model,!hvor!nye!gymnasielærere!kun!

bliver!uddannet!i!ét!fag,!vil!det!være!svært!for!skoler!uden!for!de!store!byer!at!ansætte!i!fuld-

tidsstillinger!– der!er!simpelthen!ikke!nok!timer!i!ét!fag.

Danske!HF!&!VUC!anbefaler,

at!de!nuværende!gymnasierettede!kandidatuddannelser ikke!for-

kortes,!da!vi!frygter,!at!det!vil!forringe!de!kompetencer,!som!de!kommende!kandidater!vil!

komme!ud!med.

Ender!man!med!en!model,!hvor!gymnasielæreruddannelsen!bliver!en!erhvervskandidatuddan-

nelse,!betyder!det!at!lærerne ikke!selv!er!færdiguddannet!fra!universitetet!og!dermed!fortsat!

selv!er!studerende. Samtidigt!kan!vi!være!bekymrede!for,!om!nye!gymnasielærere!vil!søge!an-

sættelse!langt!fra!universitetsbyerne,!fordi!det!vil!være!meget!lettere!at!blive!i!eller!tæt!på!uni-

versitetsbyerne,!hvis!det!fremadrettet!bliver!sådan,!at!man!ikke!er!færdiguddannet!i!sine!fag,!

inden!man!skal!begynde!arbejdet!som!gymnasielærer.!

De!gymnasierettede!uddannelser!skal!kunne!tilbydes!på!universiteterne!bredt!i!hele!landet!for!

at!sikre,!at!der!fortsat!kan!rekrutteres!dygtige!lærere!til!alle!de!gymnasiale!uddannelser!i!hele!

landet.!

Venlig!hilsen

Lene!Yding,!næstformand!for!Danske!HF!&!VUC

Danske!HF!&!VUC,!Ny!Vestergade!17,!3.!sal,!1471!København!K

www.vuc.dk

[email protected]

CVR:!15781599

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

September 2024

DM har modtaget udkastet til lovforslaget om dele af reformen af universitetsuddannelserne i Danmark

fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Bestyrelsen for DM Universitet, der repræsenterer det viden-

skabelige personale på universiteterne, har været inddraget i udarbejdelsen af høringssvaret. På denne

baggrund fremsendes nedenstående kommentarer til lovforslaget.

Overordnede kommentarer

DM finder det uhensigtsmæssigt, at lovforslaget sendes i høring, før Kandidatudvalget har afsluttet sit ar-

bejde. Vigtige dele af reformen er endnu ikke på plads, og en samlet implementeringsplan mangler sta-

dig. DM og en række andre interessenter har efterlyst en bredere dialog om implementering af den om-

fangsrige reform, men der har indtil videre kun været gennemført meget få og korte møder i reference-

gruppen samt en offentlig høring, der efter DM’s opfattelse ikke var kendetegnet

ved at være reel inddra-

gelse. Lovgivningsprocessen ser dermed ud til at fortsætte uden den nødvendige inddragelse og drøf-

telse af, hvordan man kan skabe attraktive og bæredygtige uddannelsesmodeller.

Hvis man fortsætter arbejdet med implementering af reformen på baggrund af Kandidatudvalgets forelø-

bige modeller for nye uddannelser, som der med dette lovforslag lægges op til, vil ambitionerne med

reformen ikke blive indfriet. Derfor anbefaler DM, som et minimum, at man udskyder implementeringen

af reformen mhp. at sikre et ordentligt grundlag for implementering i såvel lovgivning som i praksis. En

politisk genforhandling af aftalen for at bringe reformen på rette spor ser, på baggrund af Kandidatudval-

gets delafrapportering, ud til at være nødvendig. Der er behov for at genbesøge reformaftalen og sikre

en økonomisk ramme, der tillader udviklingen af levedygtige og attraktive kandidatuddannelser.

Sektordimensionering

Det foreslås i lovforslaget, at sektordimensioneringen skal styres ud fra tilskud op til en maksimumsramme

for optag. DM mener, at dette kan resultere i, at universiteterne vil tilbyde flere pladser end tilladt for at

undgå tomme studiepladser, hvilket kan føre til færre ressourcer pr. studerende og dermed en potentiel

forringelse af uddannelseskvaliteten.

DM understreger, at der ikke er dokumentation for, at sektordimensioneringen vil skabe bedre balance i

optaget på de videregående uddannelser. Fx viser en analyse fra DM, at en reduktion i optaget på univer-

siteterne ikke har ændret de studerendes søgemønstre markant, og at færre søger de velfærdsrettede

professionsbacheloruddannelser, selvom bl.a. den ledighedsbaserede dimensionering har resulteret i

færre pladser på universiteterne. Tænketanken DEA har lavet en lignende analyse, der viser, at studiesø-

gende, der ikke får den plads, de ønsker, i højere grad venter til året efter med at søge ind eller vælger et

nært beslægtet (universitets)studie. Akademikerne har ligeledes udarbejdet en analyse, der viser, at blot

lidt mere end 4 pct. af de afviste ansøgere på universiteterne starter på en velfærdsrettet professionsud-

dannelse.

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Erhvervskandidatuddannelser

Lovudkastet nævner, at den fleksible erhvervskandidatuddannelse ikke er SU-berettiget og lovfastsætter

et beskæftigelseskrav på i gennemsnit 25 timer ugentligt for studerende på en erhvervskandidatuddan-

nelse. Dette skaber usikkerhed om, hvorvidt erhvervskandidatuddannelsen med virksomhedsforløb

(EKV), der kombinerer fuldtids- og deltidsstudie, stadig er en del af den politiske aftale, og om der er en

reel ambition om at skabe erhvervskandidatuddannelser, som studerende og arbejdsgivere vil efter-

spørge. DM understreger, at man ikke bør afskrive muligheden for at lave erhvervskandidatuddannelser,

som er SU-berettiget, og samtidig fastsætte et potentielt urealistisk beskæftigelseskrav i loven, hvis man

vil skabe erhvervskandidatuddannelser, der faktisk er levedygtige i det fremtidige uddannelseslandskab.

Universiteterne får med lovforslaget mulighed for at tilbyde erhvervskandidatuddannelser som selvstæn-

dige, afsluttede forløb uden en tilsvarende fuldtidskandidat på det pågældende universitet. Dette kan

skabe problemer for studerende, hvis samarbejdet med virksomheden ophører, da de ikke nødvendigvis

kan fortsætte på en fuldtidskandidatuddannelse. DM finder det problematisk, at erhvervskandidatstude-

rende risikerer at få forskellige rettigheder afhængig af uddannelsestype.

Det foreslås også i lovforslaget, at studerende på en 120 ECTS erhvervskandidatuddannelse, der afbryder

samarbejdet med en virksomhed, kun kan overgå til en 75 ECTS heltidskandidatuddannelse. Dette vil for-

ringe de studerendes rettigheder, hvorfor det ikke er en hensigtsmæssig løsning.

Desuden påpeger DM, at frafaldet på erhvervskandidatuddannelserne er væsentligt højere end på de

almindelige kandidatuddannelser. Mange studerende overgår til fuldtidskandidatuddannelser, hvilket

ikke registreres som frafald. DM anerkender, at lovforslaget giver mere fleksible rammer for at færdiggøre

erhvervskandidatuddannelser, men understreger, at denne fleksibilitet bør sikre, at uddannelsesforløbet

forbliver relevant og opdateret.

DM bakker op om ambitionen om at bringe studerende og arbejdsmarked tættere på hinanden. Derfor

er det også bemærkelsesværdigt, at den erhvervsrettede kandidatuddannelse med virksomhedsforløb

–

som var en central del af den politiske aftale

–

slet ikke nævnes i lovforslaget. EKV er vigtig for at nå målet

om, at 20 % af de studerende optages på erhvervsrettede kandidatuddannelser, men det fremgår tyde-

ligt af Kandidatudvalgets delafrapportering, at det kræver en politisk løsning at gøre den levedygtig.

Retskrav

DM er bekymret over Kandidatudvalgets delrapport, der påpeger, at udviklingen og godkendelsen af de

nye kandidatuddannelser kan tage op til flere år. Dette kan betyde, at tusindvis af studerende i de kom-

mende år ikke vil vide, hvilken kandidatuddannelse deres bacheloruddannelse giver retskrav til, hvilket er

uacceptabelt. Kommende studerende bør vide, hvilken eller hvilke kandidatuddannelser, de har et rets-

krav på

–

og om det er en 75 ECTS eller 120 ECTS-uddannelse. Dette er ikke en del af lovforslaget, men

gøres op til ministeren i adgangsbekendtgørelsen. DM mener, at beslutningen om et så vigtigt punkt i

aftalen, bør være genstand for en offentlig drøftelse, og at man bør involvere de relevante parter

–

ikke

mindst de studerende

–

i beslutningen om retskravsspørgsmålet.

Godkendelse af nye uddannelser

Med lovforslaget foreslås det at suspendere den nuværende godkendelses- og prækvalificeringsordning

i perioden 2025-2030, hvilket DM finder problematisk. Universiteterne vil i denne periode selv vurdere

uddannelsernes relevans og efterspørgsel på arbejdsmarkedet. Uddannelses- og Forskningsministeriet

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

vil alene behandle ansøgninger om godkendelse. DM mener, at denne midlertidige foranstaltning ikke

tager højde for, at de nye kandidatuddannelser skal adskille sig fra de eksisterende. Da der er tale om nye

uddannelsesformer, der ikke tidligere har været prøvet på arbejdsmarkedet, kræver det særlig opmærk-

somhed og kvalitetssikring. DM advarer mod konsekvenserne af en forceret implementering. Det kan gå

ud over de mange fremtidige studerende, som skal optages på de nye kandidatuddannelser og deres

tiltro til, at deres kommende uddannelse er relevant og tilpasset arbejdsmarkedets behov.

Afsluttende kommentarer

Universitetsreformen vil få langsigtede konsekvenser for samfundets produktivitet og velstand. DM er

derfor bekymret over, at der endnu ikke er udarbejdet et fuldstændigt økonomisk overblik over reformen.

Ifølge beregninger fra Finansministeriet vil en sektordimensionering på 8 % medføre et årligt permanent

velstandstab på 13 mia. kr., når reformen er fuldt implementeret i 2075. Dette tab kræver større opmærk-

somhed og forsigtighed.

Der mangler også en beregning af den økonomiske effekt af reformens mål om at forkorte og omlægge

30 % af kandidatuddannelserne. Tidligere beregninger fra Reformkommissionen og De Økonomiske Råd

antyder, at dette kan medføre et betydeligt milliardtab i form af tabt velstand. Det er derfor afgørende, at

de økonomiske konsekvenser af reformen analyseres grundigt, så forligspartierne har den nødvendige

indsigt til at træffe informerede beslutninger.

Universiteternes kandidatuddannelser bidrager væsentligt til Danmarks produktivitet. DM vil derfor afslut-

ningsvis opfordre til, at reformens fokus bør være at sikre, at universiteterne også fremover kan leve op til

deres samfundsopgave om at uddanne velkvalificerede og efterspurgte kandidater til både samfundet og

erhvervslivet.

Med venlig hilsen

Den akademiske fagforening DM

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Bredgade 40-42

1260 København K

Att.: Louise Kornmaaler og Thomas Voigt Lund

Pr. e-mail:

[email protected]

13. september 2024

Lovforslag om universitetsreform

Tak for muligheden for at kommentere. Nedenfor følger FSR

–

danske revisorers svar

på høring om lov om ændring af universitetsloven, lov om akkreditering af videregående

uddannelsesinstitutioner, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og udlændingeloven. Vi

har følgende bemærkninger:

Kandidatudvalgets foreløbige anbefalinger, som blev fremlagt i juni, gav ikke megen pej-

ling på fremtidens kandidatuddannelser. Dertil kommer usikkerhed om institutionernes

implementering af sektordimensioneringen. FSR

–

danske revisorer ser med bekymring

på, at udfaldet af universitetsreformen kan blive, at det private erhvervsliv ikke kan re-

kruttere tilstrækkelig velkvalificeret arbejdskraft i fremtiden. De mange usikkerheder,

den smalle kreds, hvori reformarbejdet foregår, og det store hastværk med så stor en

omkalfatring af universitetsuddannelser finder vi bekymrende. Det er de studerende,

det går ud over nu og her

–

men også erhvervslivet på sigt. Derfor anbefaler vi, at imple-

menteringen først finder sted, når der er fundet tilstrækkeligt gode løsninger. Hvis de

gode løsninger ikke findes, opfordrer vi aftalepartierne til at genoverveje, om virkemid-

lerne er de rigtige.

Dimensionering skal ske ud fra hensyn til ledighed og arbejdsmarkedets efterspørgsel

FSR

–

danske revisorer er positive over for, at der dimensioneres på uddannelser med

høj ledighed. Men at der med dimensioneringsmetoden kan ske at blive lukket studie-

pladser på uddannelser med lav ledighed og stor efterspørgsel, er vi meget bekymret

for. Det vil betyde, at det bliver vanskeligere at rekruttere den nødvendige arbejdskraft i

fremtiden

–

da selv uddannelser, hvor der i dag er høj jobsikkerhed, tydelig erhvervsret-

ning og -specialisering, og hvor de færdige kandidater er eftertragtede, kan ske at miste

studiepladser. Det mener vi ikke er rimeligt for de unge studerende

–

eller for dansk er-

hvervsliv og for samfundsøkonomien som helhed. Der bør kunne indføres en mere mål-

rettet og hensigtsmæssig dimensionering, hvor der netop tages hensyn til disse balan-

cer.

FSR

–

danske revisorer opfordrer til, at dimensioneringsmekanismerne i reformarbejdet

genovervejes, særligt i lyset af de kommende demografiske tendenser med vigende

ungdomsårgange og store tilbagetrækningsårgange. Ligeledes opfordrer vi til, at dimen-

sioneringen tilrettelægges mere specifikt, så der i højere grad tages hensyn til erhvervs-

livets efterspørgsel og behov

–

både nu og på sigt. Derudover bør det overvejes, om an-

dre uddannelsesinstitutioner end universiteter skal bidrage til dimensioneringen, da di-

mittendledighed over gennemsnittet og manglende erhvervsretning ikke kun findes

blandt akademiske kandidater.

FSR

–

danske revisorer

Slotsholmsgade 1, 4. sal

DK - 1216 København K

Telefon +45 7225 5703

[email protected]

www.fsr.dk

CVR. 55 09 72 16

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

For mange kandidater forkortes

I lovforslaget fremgår, at det er

”hensigten

at videreføre de gældende regler, hvorefter

studerende på en erhvervskandidatuddannelse under hele forløbet har krav på at kun-

ne skifte til en heltidsuddannelse.”

Vi anerkender behovet for at sikre de studerende en

tilbagefaldsret til en heltidsuddannelse, men vi er bekymrede for, hvordan videreførel-

sen af tilbagefaldsretten vil påvirke kandidatomlægningen: Hvis tilbagefaldsretten er til

en heltidsuddannelse på 120 ECTS-point, så gives mulighed for tilbagefald til en dimen-

sioneret kandidatuddannelse. Det kan derfor med rette forventes, at tilbagefaldsretten

vil give uhensigtsmæssige incitamenter således, at universiteterne vil udbyde

flere

for-

kortede erhvervskandidater på 75 ECTS-point frem for 120 ECTS-point erhvervskandi-

dater, som nuværende udbud

–

udelukkende pga. vanskeligheder ved at omgå tilbage-

faldsretten (til en dimensioneret heltidsuddannelse på 120 ECTS-point). FSR

–

danske

revisorer opfordrer til, at tilbagefaldsretten gentænkes med respekt for de studerende

og uden uhensigtsmæssige incitamenter for universiteterne til yderligere forkortelser.

Manglende inddragelse af erhvervslivet

Det politiske formål med reformen var at skabe mere erhvervsrettede uddannelser. I

lovforslaget fremgår også, at:

”… det er afgørende for forligspartierne, at den konkrete

udvikling og implementering af de nye kandidatuddannelser sker med tæt involvering

af universiteterne, de studerende og aftagerne.”

FSR

–

danske revisorer finder det be-

kymrende, at udviklingen af de nye kandidatuddannelser sker i så lukket et rum. Be-

kymringen består i, om institutioner forkorter eller omlægger uddannelse uden tilstræk-

kelig inddragelse af aftagerbrancher, da det er væsentligt, at evt. justeringer sker i tæt

samspil og dialog med relevante aftagerbrancher. At uddannelser også kan udbydes

uden behandling i RUVU, så det kun er uddannelsesinstitutionen, der skal vurdere ud-

dannelsens relevans og aftagernes behov

–

det går stik imod formålet med at skabe

mere erhvervsrettede uddannelser. FSR

–

danske revisorer opfordrer til, at inddragelse

ift. omlægning gentænkes, så erhvervslivets relevante aftagerbrancher får mulighed for

at give indspil til og indvendinger imod omlægning af kandidatuddannelser.

Fortsat fleksibel erhvervskandidat

Vi er begejstrede for, at der er flere studerende, som får mulighed for at læse en er-

hvervskandidat. Vi er dog bekymrede for, om reformarbejdet er skredet for meget ift. de

oprindelige intentioner, da Kandidatudvalgets foreløbige anbefalinger fra juni viste, at

der ventes hele 23 procent forkortelser.

Revisorbranchen har indtil nu de fleste og bedste erfaringer med at have erhvervskandi-

dater tilknyttet, da 4 ud af 5 erhvervskandidater siden 2018 har læst en

cand.merc.aud, hvilket er den direkte vej ind i revisorbranchen. Langt størstedelen af

disse erhvervskandidater har derfor også været tilknyttet branchen under (og efter) de-

res studier. FSR

–

danske revisorer har kortlagt erfaringerne, og vores opfordringer ift.

tilrettelæggelsen af erhvervskandidater er

fleksibel undervisning tilrettelagt i samar-

bejde med erhvervslivet:

Undervisning samles så vidt muligt på én eller to dage om

ugen, mulighed for at den studerende kan tage flere fag på visse tider af året og færre

på andre tider, hybride undervisningsformater; fx mere online undervisning, virtuelt til-

gængelig undervisning, undervisning på ydertidspunkter mv. Det er væsentligt med lø-

bende dialog med aftagere ift. format og tilrettelæggelse af undervisning, når antallet af

erhvervskandidatuddannelser ventes at stige de kommende år. Vi minder derfor om af-

talepartiernes hensigt om, at det

”i

højere grad skal være op til den enkelte studerende,

uddannelsesinstitutionen og arbejdspladsen, hvor lang en periode uddannelsen stræk-

ker sig over, og hvordan undervisningen bedst tilrettelægges, så den passer til de stu-

derendes hverdag med både arbejde og uddannelse.”

Side 2

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Titelforvirring

I lovforslaget fremgår, at det forventes, at de nye 75 ECTS-point kandidater skal have

samme titel som de nuværende 120 ECTS-point kandidater. Det er ikke en let øvelse at

differentiere så mange forskellige kandidaters titler. Men at der også differentieres på

titler, vurderes alligevel behørigt for, at aftagere og brugere bredt set kan skelne mellem

de mange nye uddannelsestyper, se også nedenfor.

National enighed om uddannelsers længde

Under de politiske forhandlinger af reformen blev det bragt op, hvordan der i omlæg-

ningsarbejdet kunne tages hensyn til autorisationsgivende uddannelser samt uddannel-

ser, der giver mulighed for autorisation efter endt uddannelse. FSR

–

danske revisorer

er bekymret for udsigten til, at en uddannelse, der giver mulighed for autorisation efter

endt uddannelse, kan ende med at blive udbudt i to eller flere forskellige længder på

tværs af landets universiteter. Det skaber uro omkring autorisationskravene, ligesom

det kan skabe tidlige og uhensigtsmæssige opdelinger blandt de studerende, da forkor-

tede kandidatuddannelser ikke nødvendigvis vil give samme mulighed for at opnå en

autorisation. Derfor opfordrer vi stærkt til, at det i lovforslaget kommer til at fremgå, at

hensigten er, at lignende uddannelser på tværs af institutioner udbydes i ens længde.

At sikre ensartethed på tværs er en stor opgave med forskelligrettede incitamenter,

som bør løses fra centralt hold.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Det forventes i lovforslaget, at der skal

”fastsættes

krav om, at den ansættende virk-

somhed skal underrette universitetet, hvis ansættelsesaftalen mellem virksomhed og

den studerende bringes til ophør.”

FSR

–

danske revisorer ser ingen grund til at bringe

den ansættende virksomhed ind i det bilaterale forhold mellem den studerende og uni-

versitetet. Det er en unødig administrativ byrde, som påtænkes pålagt virksomheder

–

selvom det i lovforslaget vurderes, at der hverken er økonomiske eller administrative

konsekvenser for virksomheder.

Derudover vil sektordimensioneringen, med den foreliggende model, medføre, at det bli-

ver vanskeligere at rekruttere den nødvendige arbejdskraft i fremtiden. Det vil unægte-

ligt få konsekvenser, herunder økonomiske, for erhvervslivet bredt set.

Flere internationale studerende

FSR

–

danske revisorer er positive over for den politiske ambition og opfordrer til, at der

samtidig ses på vilkår og rammer for international arbejdskraft, så de studerende efter

endt uddannelse har rimelige og lettilgængelige muligheder for at slå sig ned, arbejde

og leve i Danmark. Det er dog også væsentligt, at der ikke lukkes studiepladser på ud-

dannelser, som af den ene eller anden grund ikke kan udbydes som engelsksproget, for

at udbyde flere engelsksprogede studiepladser.

Jeg står naturligvis gerne til rådighed, hvis bemærkningerne giver anledning til spørgs-

mål eller uddybning.

Med venlig hilsen

Ane Bisgaard

Politisk rådgiver

Side 3

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

www.gl.org

13. september 2024

Gymnasieskolernes Lærerforenings høringssvar til udkast til lovforslag om

gennemførelse af elementer fra aftale om reform af universitetsuddannel-

serne i Danmark m.v.

Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) kvitterer for muligheden for at afgive høringssvar til udkast til lov-

forslag om gennemførelse af elementer fra aftale om reform af universitetsuddannelserne i Danmark m.v.

–

både som selvstændig høringspart og medlem af Akademikerne. GL’s høringssvar skal læses som et sup-

plement til høringssvaret fra Akademikerne.

Helt overordnet ser GL intet behov for at forkorte danske kandidatuddannelser. Forkortede uddannelser ri-

sikerer meget nemt at blive forringede uddannelser

–

særligt i en situation, hvor reformens formål synes at

være mere rettet mod at finansiere andre uddannelsespolitiske tiltag end sikre danske kandidatuddannel-

ser med høj kvalitet i fremtiden.

Ydermere bærer reformaftalen og det foreliggende lovforslag præg af et opskruet tempo i forandringspro-

cesserne, der alvorligt kompromitterer kvaliteten og uddannelsernes bæredygtighed i fremtiden.

Samtidig er det GL’s opfattelse, at den proces, der indtil nu er foregået i Kandidatudvalget og de underlig-

gende arbejdsgrupper, har været lukket i en grad, der har besværliggjort dialogen om udmøntningen af af-

talen.

GL er dog tilfreds med, at Kandidatudvalget i sin delrapport fra juni 2024 anbefaler at bevare de gymnasie-

rettede kandidatuddannelser på 120 ECTS.

GL vil stærkt opfordre til, at man i kommende love og bekendtgørelser relateret til reformen følger den an-

befaling, idet forkortede kandidatuddannelser for gymnasielærerne vil få direkte negative konsekvenser for

det faglige niveau i gymnasieuddannelserne.

GL noterer sig med en vis bekymring, at Kandidatudvalget anbefaler, at visse fag med begrænset omfang i

gymnasieskolen kun skal kunne læses som sidefag. Alle gymnasiefag

–

store som små

–

har stor glæde af, at

nogle lærere har læst faget som centralfag (med speciale) og har særlige forudsætninger for at drive udvik-

lingen af faget på egen skole og i sektoren som hele.

GL er desuden ikke enig i visse dele af Kandidatudvalgets anbefaling om at lempe på de faglige mindstekrav

af hensyn til fleksibilitet i universiteternes tilrettelæggelse.

De faglige mindstekravs indhold bør ikke først og fremmest følge praktiske og økonomiske tilrettelæggel-

seshensyn men derimod de politiske beslutninger om gymnasieuddannelsernes indhold

–

dvs. at de faglige

mindstekrav skal afspejle de til enhver tid gældende læreplaner for gymnasiefagene.

Med venlig hilsen

Gymnasieskolernes Lærerforening

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

13. SEPTEMBER 2024

Høring over udkast lovforslag om gennemførsel af elemen-

terne fra Aftale om reform af universitetsuddannelserne i

Danmark

Danske Universiteter takker for høringen, som er modtaget fra Uddannelses- og

Forskningsministeriet den 16. august 2024.

Danske Universiteter indgår konstruktivt i udmøntningen af den politiske aftale og

ønsker at medvirke til at reformen lykkes. Danske Universiteter har dog en række

opmærksomhedspunkter til udkastet til lovforslag.

Bemærkninger til § 1 vedr. ændringer i universitetsloven angående er-

hvervskandidatuddannelsen

Danske Universiteter er glade for den eksisterende erhvervskandidatuddannelse og

har store forhåbninger om, at ordningen kan udbredes yderligere. Hvis den eksiste-

rende erhvervskandidatuddannelse skal udbredes markant og mangedobles i volu-

men af studiepladser jf. de politiske ambitioner fra reformaftalen, kræver det imid-

lertid, at ordningen bliver tilstrækkelig smidig fra et studenter- og arbejdsgiverper-

spektiv.

Det vil desuden være gavnligt, hvis de påkrævede arbejdstimer i ordningen ned-

bringes, så erhvervskandidatordningen fx kan indledes med et studieår på fuld tid,

efterfulgt af to år med sideløbende beskæftigelse. Dette ville også give internatio-

nale studerende reel mulighed for at etablere kontakt til virksomheder i Danmark

med henblik på at få et erhvervskandidatjob.

Det er i lovforslaget ikke fremlagt, hvordan erhvervskandidatstuderende, der måtte

miste deres arbejdsplads undervejs i studiet, er stillet, hvis de studerer på det tekni-

ske hovedområde, hvor der ikke vil være 75-ECTS-uddannelser, og hvis der ikke er

ledige pladser på en fagligt beslægtet 120-ECTS-uddannelse.

Som det fremgår af Kandidatudvalgets delafrapportering fra den 19. juni 2024, for-

udser universiteterne, at det bliver vanskeligt at etablere et volumen af erhvervs-

kandidatstuderende, som lever op til de politiske ambitioner med de nuværende

rammer. Realiseringen af den politiske ambition om en omlægning til 20 procent

erhvervskandidater i 2032 kan ikke sikres af universiteterne alene, men forudsæt-

ter, at der er tilstrækkeligt med studerende og virksomheder, der ønsker at gøre

brug af ordningen.

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Bemærkninger til § 1 vedr. ændringer i universitetsloven angående 75

ECTS-uddannelsen

Danske Universiteter noterer sig med tilfredshed, at lovforslaget opretholder den

fælleseuropæiske konsensus om, at 60 ECTS-point afspejler 1 års fuldtidsstudier.

Danske Universiteter opfordrer til, at uddannelsesbekendtgørelsens kommende be-

stemmelser vedr. 75 ECTS også vil honorere dette, så den normerede tid til uddan-

nelsen afspejler studiebelastningen og dermed er 15 måneder frem for 12 måneder,

som bliver præsenteret som tidsmæssig ramme for uddannelsen i Kandidatudval-

gets delafrapportering.

Danske Universiteter har noteret sig, at Kandidatudvalgets delafrapportering præ-

senterer en studieperiode for 75 ECTS løbende fra 1. august til 1. august året efter,

som en ramme, der er fastsat i aftalen om reform af universitetsuddannelserne i

Danmark. De studerende på den korte kandidatuddannelse vil, hvis der er tale om

en normeret studietid på 12 måneder, få et meget intensivt studieforløb med en høj

arbejdsbelastning og begrænset mulighed for at afsætte tid til fx studiejob, familie-

forpligtelser eller fritidsaktiviteter.

Danske Universiteter kan vanskeligt se, hvordan kandidatstuderende kan være klar

til studiestart den 1. august, da kandidatoptaget er afhængigt af en gennemført ba-

cheloruddannelse og en udvælgelse blandt kvalificerede ansøgere. Det vil særligt

være en udfordring for internationale studerende at nå at få optagelse, opholds-

grundlag og flytning på plads til 1. august. Udfordringen med at få optaget interna-

tionale studerende forstærkes af, at forårssemesterafslutning og eksaminer i de fle-

ste lande ligger senere end i Danmark.

Afslutningen af en uddannelse ved udgangen af juli giver yderligere udfordringer

med hensyn til vejledning, censur og evt. virksomhedssamarbejde i løbet af juli må-

ned. Danske Universiteter anbefaler i den forlængelse, at det er valgfrit om den af-

sluttende opgave placeres i slutningen af uddannelsen, som det fremgår af lov-

forslaget, eller om den placeres i midten af uddannelsen. Overkommeligheden i op-

gaven med at varetage uddannelse og evt. uddannelsesafslutning hen over juli må-

ned afhænger også af antallet af studerende, som er omfattet, jf. ovenstående afsnit

vedr. erhvervskandidatuddannelsen.

I bemærkningerne til lovforslaget beskrives en forventning om en uforandret rets-

kravsordning. Danske Universiteter mener, at det er vanskeligt at forestille sig, at

det nuværende retskrav kan finde anvendelse med de foreslåede lovændringer. Dels

vil sektordimensionering kombineret med de specifikke omlægningsmål gøre antal-

let af pladser på de enkelte kandidatuddannelser mere fastlåste. Dels vil der på

store uddannelser forventeligt være mere end én type kandidatuddannelse, der kan

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

ligge i naturlig forlængelse af samme bacheloruddannelser. Derfor ønsker Danske

Universiteter, at en ny kandidatgaranti erstatter den eksisterende retskravsord-

ning. Med en kandidatgaranti vil studerende fra indgangen på bacheloruddannel-

sen give den studerende en garanti for en studieplads på én af et antal foruddefine-

rede og fagligt relevante kandidatuddannelser ved samme institution. Den stude-

rende ansøger til en af kandidatuddannelserne på 3. år af bacheloruddannelsen.

Ved flere ansøgere end pladser bliver de studerende fordelt ud fra klart definerede

og offentliggjorte udvælgelseskriterier. En sådan ordning vil muliggøre studerendes

omvalg og fuld udnyttelse af antallet af kandidatpladser inden for dimensionerings-

loftet.

Bemærkninger til §2 vedr. foreslåede ændringer i akkrediteringsloven

Danske Universiteter støtter de foreslåede ændringer og finder dem hensigtsmæs-

sige.

Bemærkninger til § 4 vedr. foreslåede ændringer i udlændingeloven

Danske Universiteter finder det yderst positivt, at det foreslås, at studerende fra

tredjelande kan få ophold i Danmark til at deltage i en erhvervskandidatuddan-

nelse. Det er dog ikke hensigtsmæssigt, at den studerende skal kunne dokumentere

et ansættelsesforhold forud for opholdet i Danmark, da det vil være vanskeligt at

forestille sig, at virksomheder tilbyder en flerårig ansættelse til en studerende, de

ikke har mødt. Det vil være en bedre løsning for internationale studerende at kunne

starte på en uddannelse på fuld tid, fx det første år, og derefter overgå til erhvervs-

kandidatvilkår, jf. bemærkningerne til universitetsloven.

Det er uklart, hvordan internationale studerende er stillet, hvis de mister deres be-

skæftigelsessted, og der ikke er en beslægtet 75-ECTS-uddannelse, som det vil være

tilfældet inden for det tekniske hovedområde, eller 120-ECTS-uddannelse med le-

dige pladser. Jf. bemærkningerne til universitetsloven.

Danske Universiteter ønsker i øvrigt at gøre opmærksom på, at studerende fra tred-

jelande kan komme i konflikt med de nuværende regler for studieopholdstilladelse,

hvis de indgår i projektorienterede forløb gennem deres uddannelse. Styrelsen for

International Rekruttering og Integration (SIRI) har tidligere oplyst, at baggrunden

for dette er Udlændinge-

og Integrationsministeriets fortolkning af ’arbejde’, som

omfatter praksisorienterede uddannelseselementer. Dette er problematisk fordi

projektorienterede forløb er en god vej for internationale studerende til at få kon-

takt til danske virksomheder, som potentielt kan føre til øget fastholdelse og be-

skæftigelse af internationale dimittender. Danske Universiteter opfordrer derfor til,

at denne mulighed indføres ved at definere praksisorienterede læringsforløb som

indgår som studieordningsbelagte uddannelseselementer som studie, der ikke i sig

selv kræver en arbejdsopholdstilladelse.

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

I lovbemærkninger henvises flere gange til en erhvervsuddannelse tilrettelagt på

deltid (s. 65 og 68). I nærværende høringssvar er der gået ud fra, at der i stedet me-

nes erhvervskandidatuddannelse tilrettelagt på deltid.

Danske Universiteter har generelt ikke holdninger til sociale overførselsindkom-

ster, herunder dagpengeregler, og har således ingen bemærkninger til §3 vedr. de

foreslåede ændringer i lov om arbejdsløshedsforsikring.

Danske Universiteter har sendt høringen videre til universiteterne og har modtaget

svar fra alle 8 universiteter. Det henvises til universiteternes høringssvar, som er

vedlagt, for yderligere og mere specifikke bemærkninger.

Med venlig hilsen

Brian Bech Nielsen

Forperson for Rektorkollegiet

Danske Universiteter

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

KØBENHAVNS UNIVERSITET

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Københavns Universitets bemærkninger til lovforslag mhp.

gennemførelse af elementer fra aftale om reform af

universitetsuddannelserne i Danmark

23. AUGUST 2024

FRUE PLADS 1

KØBENHAVN K

Hermed følger Københavns Universitets (KU) bemærkninger til lovforslag

mhp. gennemførelse af elementer fra kandidatreformen.

KU anerkender den politiske ambition om et nyt kandidatlandskab med nye

og mere erhvervsrettede uddannelsesmuligheder for de unge. KU vil derfor

gerne bidrage til vedtagelse af en rammelovgivning, der sikrer disse

muligheder og skaber klare rammer for universitetsuddannelserne i

Danmark.

DIR

35 32 32 98

[email protected]

www.soc.ku.dk

REF: CBA

Generelle bemærkninger til lovforslaget

KU bemærker, at det fremsendte lovforslag er udarbejdet på et tidspunkt,

hvor substansen af flere af de foreslåede elementer til gennemførelse endnu

ikke er færdigbehandlet i Kandidatudvalget. KU går derfor ud fra, at

lovforslaget og dets bemærkninger vil blive justeret i forhold til de aftaler

og bemærkninger, som Kandidatudvalget kommer med efter høringsfristens

udløb.

Det er KU’s vurdering, at der fortsat i implementeringen af

kandidatreformen er uklarheder ift. tilrettelæggelsen af de nye

kandidatuddannelser. Der er fx ikke klarhed om, hvorvidt de nye

kandidatuddannelsestyper skal udgøre selvstændige uddannelsesudbud, om

de skal udgøre spor på allerede eksisterende kandidatuddannelser eller om

begge måder at tilrettelægge dem på er muligt inden for alle

uddannelsesområder. Dette har stor betydning for, hvilke rammer loven

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

giver studerende på erhvervskandidatuddannelser ift. deres

tilbagefaldsmuligheder i tilfælde af mistet deltidsbeskæftigelse.

Der er heller ikke klarhed om udmøntningen af den fremtidige model for

retskravet. Her har universiteterne fx foreslået, at det eksisterende retskrav

erstattes af en Kandidatgaranti. En afklaring af dette udestår. KU vil gerne

opfordre til, at der kommer nærmere bestemmelser om dette.

Ligeledes er Kandidatudvalget ikke færdig med at drøfte eftervidere-

uddannelsesforløb og livslang læring, som er en af reformens centrale

elementer. KU noterer sig, at eftervidereuddannelsesforløb alene gælder

personer, der er i beskæftigelse. KU bemærker, at personer uden

beskæftigelse måske netop kan have gavn af eftervidereuddannelse, og

universiteterne vil kunne bidrage til at løfte det samfundsmæssige

kompetenceniveau mere generelt, hvis personer uden for arbejdsmarkedet

også får adgang til disse eftervidereuddannelsestilbud.

Som det sidste eksempel kan nævnes ph.d. forskerspor, som lovforslaget

ikke synes at nævne. KU bemærker, at det er meget vigtigt, at der sikres

adgang til ph.d.uddannelse for studerende på de fremtidige 75-ECTS-

kandidatuddannelser, da det ellers kan bevirke, at nogle uddannelser helt

afskæres fra at uddanne på ph.d.niveau i fremtiden. Såfremt reformen

kræver lovændring på ph.d.-området eller ift. de studerendes muligheder for

at gå forskervejen efter gennemførsel af en af de nye

kandidatuddannelsestyper, bør der indarbejdes rammetekst for dette i

lovforslaget.

Afslutningsvis er det KU’s vurdering, at rammelovgivningen skal give vide

muligheder for universiteterne til at kunne tilrettelægge de bedst mulige

uddannelsesforløb for de studerende, og at universiteterne derfor selv skal

regulere mest muligt ved at indarbejde dette i studieordningerne. Af hensyn

til universiteternes mulighed for løbende udvikling af uddannelserne, er det

vigtigt, at universiteterne har fleksibilitet og mulighed for løbende at tilpasse

studieordningerne. Derfor har det stor betydning, at lovforslaget skitserer

gode rammer og ikke for stor detailstyring, hvilket i øvrigt er i tråd med

traditionen for fagligt selvstyre på universiteterne.

SIDE 2 AF 6

Tematiske bemærkninger til lovforslaget

Vedr. 3.2. Ny fleksibel erhvervskandidatuddannelse

KU påskønner ambitionerne om at udvikle de eksisterende

erhvervskandidatuddannelser til formater, der er mere fleksible og kan

tilrettelægges individuelt i samarbejde med den pågældende virksomhed.

KU vil gerne de erhvervsrettede formater og ønsker at kunne indfri disse

ambitioner i den politiske aftale.

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Timekrav til deltidsbeskæftigelse

KU bemærker, som tidligere fremsat i Kandidatudvalget, at

beskæftigelseskravet på gennemsnitligt 25 ugentlige arbejdstimer i

virksomhed som sideløbende beskæftigelse under

erhvervskandidatuddannelse er en stor barriere for at kunne tiltrække

studerende til de nye fleksible erhvervskandidatuddannelser. Dertil kommer,

at KU fortsat ikke mener, at det er gangbart for universitetet at udbyde

uddannelser, der indebærer ugentlige timebelastninger på 50-60 timer for de

studerende, hvilket langt overstiger en gennemsnitlig arbejdsuge.

KU mener derfor fortsat, at en nedsættelse af det gennemsnitlige timekrav

under deltidsbeskæftigelse er en forudsætning for, at KU kan leve op til

ambitionerne i den politiske aftale ift. andelen af

erhvervskandidatuddannelser i det fremtidige kandidatlandskab.

SIDE 3 AF 6

Tiltrækning af udenlandske studerende til erhvervskandidatuddannelser

KU bemærker, at det er en forhindring ift. tiltrækning af udenlandske

studerende til erhvervskandidatuddannelserne, at der allerede og senest ved

studiestart skal foreligge dokumentation for ansættelse i en virksomhed. Det

må forventes, at udenlandske studerende først, når de er ankommet til

Danmark, har en reel mulighed for at kunne finde en arbejdsgiver, der vil

indgå i et samarbejde om erhvervskandidatforløb.

KU bemærker desuden, at studerende, der kommer til Danmark fra lande

uden for EU for at indskrive sig på en erhvervskandidatuddannelse, vil være

i den situation, at de både selv skal betale for studierne og samtidig også

skal arbejde 50-60 timer ugentligt, så længe det eksisterende timetalskrav

for deltidsbeskæftigelse opretholdes.

KU bemærker også, at er det nødvendigt at følge op på

erhvervskandidatstuderendes indtægt fra erhvervsarbejde, bør denne

kontrolopgave lægges hos en anden myndighed, således at universiteterne

alene har en rolle ift. studieaktivitetskontrol.

KU foreslår desuden, at det vil være hensigtsmæssige for non-EU-

studerende, at disse kan blive i Danmark, mens de søger om ny

studieopholdstilladelse i de situationer, hvor de skal flyttes fra en

erhvervskandidatuddannelse til en anden kandidatuddannelse, så de

studerende kan undgå at blive forsinkede

Jf. den politiske aftale er der tildelt 1.100 ekstra engelsksprogede

uddannelsespladser ud fra den antagelse, at halvdelen af pladserne opfyldes

af nordiske borger og den anden halvdel af EU-borgere. KU opfordrer til, at

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

der bliver set nærmere på, hvor mange engelsksprogede studiepladser der

faktisk bliver optaget af EU-borgere med henblik på at få mere korrekt

tildeling af disse studiepladser.

SIDE 4 AF 6

Tilbagefald til anden kandidatuddannelse ved mistet deltidsbeskæftigelse

KU noterer sig, at studerende, der, ifm. erhvervskandidatforløb, mister sin

aftale om deltidsbeskæftigelse skal have mulighed for at ’falde tilbage’ på

en anden kandidatuddannelse. Det er mest logisk, at universiteterne

fleksibelt fastsætter disse regler, så de kan tilpasses de aktuelle

studieordninger. KU bemærker, at den foreslåede lovtekst er for detaljeret,

og at loven alene bør give en ramme til universiteterne, som selv fastsætter

de nærmere regler om hvilken uddannelse pågældende studerende kan falde

tilbage på.

KU bemærker desuden, at den foreslåede lovtekst ikke er klar ift. hvornår

der er tale om ’studieskift’, og hvornår det er ’overflytning’ til anden

uddannelse. KU har en forventning om, at dette bliver tydeliggjort i udkast

til bekendtgørelser.

KU bemærker, at lovteksten s. 21, der beskriver, at studerende indskrevet på

en erhvervskandidatuddannelse, som har gennemført 75 ECTS på denne og

har adgang til at skifte til en heltidsuddannelse på 75 ECTS, har ret til at

afslutte en heltidsuddannelse på 75 ECTS, er uklart formuleret. KU foreslår

at teksten slettes.

Vedr. 3.3. Justering af rammer for tilskudsdeling og -reducering i

forbindelse med dimensionering

KU noterer sig, at forligspartierne med sektordimensioneringen bl.a. ønsker

at flere unge skal søge mod velfærdsuddannelserne i stedet for universitetet.

Dertil bemærker KU, at KU ikke er bekendt med analyser, der underbygger,

at dimensionering af akademiske bacheloruddannelser vil føre til søgning

mod velfærdsuddannelserne.

KU bemærker desuden, at vi fortsat ønsker, at der bliver udviklet en samlet

model for dimensionering, som er fremadskuende i forhold til, hvilke behov,

der løbende udvikles på arbejdsmarkedet. KU foreslår derfor fortsat, at der

nedsættes et nationalt kompetenceråd.

Vedr. 3.5 Særlig procedure for godkendelse af nye universitetsuddannelser

KU er enig i, at der fastlægges en særlig procedure for akkreditering af de

mange nye uddannelser, der skal udvikles samtidigt som følge af

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

kandidatreformen. KU foreslår, at den særlige godkendelsesprocedure sikrer

en klar vurdering af nye uddannelser i sammenhæng med det eksisterende

uddannelsessystem. KU mener, at samtlige nye uddannelser skal kunne

håndteres efter denne bestemmelse for en midlertidig periode, dvs. inden for

den periode solnedgangsklausulen angiver. Set i lyset af dette opfordrer KU

til, at der generelt bliver set på om det nuværende system for RUVU er

hensigtsmæssigt som forsat godkendelsesprocedure efter implementering af

kandidatreformen.

SIDE 5 AF 6

KU’s bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser:

Til §1

Til nr. 4:

KU noterer, at lovforslaget giver mulighed for, at eksisterende uddannelser

omlægges til 75 ECTS, og at omlægning ikke betyder, at der skal være tale

om helt nye uddannelser, men kan være forkortede udgaver af eksisterende

kandidatuddannelser på 120 ECTS.

KU noterer, at det forventes at indføre ret til optagelse på

kandidatuddannelser på 75 ECTS, der bygger ovenpå en pågældende

bacheloruddannelse. KU bemærker, at drøftelserne i Kandidatudvalget vedr.

den foreslåede Kandidatgaranti ikke er færdige. KU mener, at lovforslaget

skal skitsere nogle rammegivende regler, der muliggør, at der kan etableres

en sådan kandidatgaranti.

KU bemærker, at vi fortsat ønsker, at der skal kunne skelnes i gradstitlerne

for dimittender fra henholdsvis lange og korte kandidatuddannelser. Det

bemærkes, at der i Kandidatudvalget har været fremsat forslag om, at

dimittender fra korte kandidatuddannelser kunne få en tilføjelse på deres

gradstitel, der igen kunne fjernes, hvis de på et senere tidspunkt

gennemførte et tillægsbevis på 45 ECTS.

KU bemærker, at vi fortsat mener, at den afsluttende opgave på en

kandidatuddannelse på 75 ECTS, ikke kan betegnes et speciale, idet det

forventelige begrænsede omfang af opgaven gør det vanskeligt at

specialisere sig gennem det, der minder om en forskningslignende proces.

Til nr. 7:

KU noterer sig, at jf. lovforslaget kan godkendte kandidatuddannelser på

enten 75 eller 120 ECTS udbydes som erhvervskandidatuddannelser, og

dette uden forudgående prækvalifikation og godkendelse.

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

KU tilslutter sig, at kravet om maksimal studietid på 4 år på

erhvervskandidatuddannelse bortfalder.

SIDE 6 AF 6

Til nr. 17:

KU er enig i, at der henvises til ’kandidatspecialet’, når der er tale om

afslutning af en kandidatuddannelse på 120 ECTS og til ’den afsluttende

opgave’, når der henvises til kandidatuddannelser på 75 ECTS.

Til nr. 19:

KU er enig i, at sektordimensioneringen sætter rammer for den overordnede

tilgang, og at det er universiteterne, der fastlægger disse på

uddannelsesniveau.

Med venlig hilsen

Peter Bøcher

Souschef

Københavns Universitet

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Rektorsekretariatet

Høring over udkast til lovforslag om gennem-

førelse af elementer fra aftale om reform af

universitetsuddannelserne i Danmark m.v.

11. september 2024

Sagsnr. 24/6282

juna

[email protected]

T +4565509481

M 93507336

SDU tilslutter sig det høringssvar, som er udarbejdet i regi af Danske Universiteter. Derudover har SDU følgende

bemærkninger ift. udkastet til lovforslaget:

Bemærkninger til §1 vedr. akademiske overbygningsuddannelser

SDU tilslutter sig, at den 1-årige akademiske overbygningsuddannelse afvikles, men finder det bekymrende at mu-

ligheden for at optage studerende på akademiske overbygningsuddannelser ophører fra og med 1. januar 2025.

SDU udbyder en akademisk overbygningsuddannelse i klimatilpasning. Når muligheden for at udbyde den ophø-

rer, ønsker SDU at konvertere den til en kandidatuddannelse på 75 ECTS. For SDU er det afgørende, at den aka-

demiske overbygningsuddannelse først ophører med optag, når kandidatuddannelsen på 75 ECTS er godkendt,

da et eller flere år med manglende optag potentielt har negative konsekvenser for uddannelsen og dens mulighe-

der for at opnå succes som 75 ECTS-kandidat.

Det fremgår ikke tydeligt af lovforslaget, om det vil være muligt, at kandidatuddannelser på 75 ECTS kan blive

godkendt med henblik på optag fra sommeren 2025. SDU ønsker derfor, at det bliver afklaret, om det er muligt.

Alternativt ønsker SDU, at den akademiske overbygningsuddannelse kan fortsætte, indtil en 75 ECTS-kandidatud-

dannelse kan optage studerende.

Bemærkninger til §1 vedr. optagelse på kandidatuddannelser

Med Studiefremdriftsreformen fra 2014 blev mulighederne for supplering stærk begrænset. Bachelorer, professi-

onsbachelorer og handelsdiplomer (HD) har på baggrund af begrænsningerne svært ved at skifte spor i forhold til

valg af kandidatuddannelse, idet de pga. den gældende lovgivning ikke af egen kraft kan supplere deres adgangs-

grundlag via deltidsuddannelse (enkeltfag) inden egentlig ansøgning om optagelse.

De nuværende regler foreskriver, at universiteterne i optagelsesprocessen alene må inddrage enkeltfag, som er

gennemført sideløbende med den adgangsgivende uddannelse. Videre kan eventuelle efterfølgende krav om sup-

plering kun ske på foranledning af universitetet og kun i forbindelse med afgørelse om betinget optagelse.

SDU ønsker, at reglerne om supplering lempes, således det bliver muligt at supplere på eget initiativ efter endt

bachelor-, professions- og HD-uddannelse. Det er begrundet i, at det er forventningen, at det nye kandidatland-

skab vil gøre det endnu mere besværligt for personer med ældre uddannelser at finde en kandidatuddannelse,

som passer til dem. For disse ansøgere vil det være en stor hjælp, hvis de kan supplere deres uddannelse med

enkeltfag inden de søger om optagelse. Videre vil det skabe et mere fleksibelt uddannelseslandskab og fordre livs-

langlæring, idet det bliver nemmere at skifte spor senere i livet.

Endvidere er SDU af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen blevet oplyst om, at udenlandske selvbetaler, de så-

kaldte USB’ere, ikke er omfattet af reglerne om dimensionering. Universitetet må som følge heraf gerne overskride

et evt. dimensioneringsloft ved at optage kvalificerede USB’ere. Dette ses som en oplagt mulighed for at honorere

den politiske intention i lovforslaget om, at optagelsen af internationale studerende skal øges.

De nuværende regler for kandidat- og erhvervskandidatoptagelse bevirker dog, at der kun kan afvikles et optag. I

dette optag behandles alle typer af ansøgere ens uanset hvilket land, ansøgeren måtte komme fra. Reglerne

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

medfører, at det rent administrativt ikke er muligt at adskille USB’ere fra ansøgere fra Danmark og EU/EØS-lande

(som er omfattet af reglerne om dimensionering), idet det kræver manuelle sagsgange, hvilket gør at ovenstående

mulighed ikke kan udnyttes.

SDU ønsker, at der bliver givet hjemmel til, at der kan gennemføres flere sideløbende kandidat- og erhvervskandi-

datoptag i samme optagelsesrunde. Dette vil give universitet administrativ mulighed for at honorere både kravet

om dimensionering og det politiske ønske om at øge optagelsen af internationale studerende.

Med hjemlen vil universitet kunne gennemføre et optag for ansøgere fra Danmark og EU/EØS-land sideløbende

med et optag for ansøgere fra lande, hvor det er påkrævet, at der betales tuition (udenlandske selvbetalere). SDU

bemærker, at alle ansøgere fortsat skal leve op til de samme adgangskrav, og at der også fortsat vil blive foretaget

en rangering af ansøgerne ved en samkøring af begge optag efterfølgende. Formålet med ændringen alene er at

sikre, at universitetet kan honorere og administrativt styre det politiske ønske om, at der fremover skal optages

flere internationale studerende.

Bemærkninger til §1 vedr. optagelse på ny fleksibel erhvervskandidatuddannelse

SDU ønsker, at universitetet får mulighed for at optage ansøgere, der har to eller flere relevante beskæftigelser på

erhvervskandidatuddannelser. Især i sundhedssektoren, men også i kommunikations- og mediebranchen, er det

ikke unormalt, at personer har flere beskæftigelser. Som reglerne er lige nu, har disse personer ikke mulighed for

at blive optaget på en erhvervskandidatuddannelse, idet det er sjældent, at timetallet overstiger 25 timer ved en af

ansættelserne alene. SDU finder, at også denne gruppe af erhvervsaktive bør have mulighed for at uddanne sig

via en erhvervskandidatuddannelse.

Side 2

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Roskilde Universitet

Administration

Danske Universiteter

Fiolstræde 44, 1. th

1171 København K

DATO/REFERENCE

JOURNALNUMMER

DERES REFERENCE / JOURNALNUMMER

11-09-2024

Høringssvar fra Roskilde Universitet vedr. høring over udkast til lovforslag om

gennemførelse af elementer fra aftale om reform af universitetsuddannelserne i Danmark

m.v.

Roskilde Universitet takker for muligheden for at komme med bemærkninger til lovforslag om

gennemførelse af elementer fra aftale om reform af universitetsuddannelserne i Danmark m.v.

Roskilde Universitet tilslutter sig til fulde Danske Universiteters høringssvar og har ikke

yderligere bemærkninger.

Med

venlig

hilsen

Me ve

Hanne Leth Andersen

Rektor, Roskilde Universitet

UNIVERSITETSVEJ 1, Bygning 03.2-E, POSTBOX 260, 4000 ROSKILDE

DIREKTE NUMMER: +45 46 74 25 77, E-POST: [email protected]

Roskilde Universitet CVR-nr.: 29 05 75 59

TELEFON:

TELEFAX:

4674-2000

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Jura

Bredgade 40-42

1260 København K

Sendes via e-mail:

[email protected]

Høring over udkast til lovforslag om gennemførelse af ele-

menter fra aftale om reform af universitetsuddannelserne i

Danmark m.v.

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har den 16. august 2024 via Uddannelses-

og Forskningsministeriet og den 19. august 2024 via Danske Universiteter modta-

get Uddannelses- og Forskningsministeriets høring af 16. august 2024 vedrørende

udkast til lovforslag om gennemførelse af elementer fra aftale om reform af univer-

sitetsuddannelserne i Danmark m.v.

DTU har allerede gjort erfaringer med at udbyde erhvervskandidatuddannelsen bl.a

i Kalundborg og ser et stort potentiale i at fortsætte arbejdet med, at ordningen kan

udbredes yderligere. DTU skal dog bemærke, at det store fokus på reformøkono-

mien, herunder krav til arbejdsudbud,

efter DTU’s opfattelse ikke

vil gøre det muligt

at implementere reformen, så de overordnede intentioner med reformen opnås.

Særlig den manglende mulighed for, at erhvervskandidatstuderende kan have et

indledende første år på fuld studietid, gør den ønskede omlægning til erhvervskan-

didater yderst tvivlsom, da det i den nuværende form næppe vil kunne gøres at-

traktivt for hverken studerende eller virksomheder.

. september 2024

Journal nr. 24/1014350

vjoha

Overordnede procesbemærkninger:

Timing:

Det bemærkes, at Kandidatudvalget endnu ikke har afsluttet sit ar-

bejde, hvorfor det vurderes, at høringen finder sted for tidligt i forhold til at

omfatte udvalgets arbejde. Dette understreger desværre

DTU’s opfattelse

af manglende lydhørhed ift. til universiteternes input og viden, som dem

der i sidste ende skal gøre uddannelserne attraktive for mange tusinde stu-

derende, der bliver påvirket heraf.

Fortrolighed:

Etableringen af Kandidatudvalget som selvstændig forvalt-

ningsmyndighed, med hertil hørende fortrolighed, har markant reduceret

CVR-nr. DK 30 06 09 46

Danmarks Tekniske Universitet

Ledelse og Administration

Anker Engelunds Vej 101

Bygning 101

2800 Kongens Lyngby

Tlf. 45 25 25 25

Dir. 45 25 10 74

[email protected]

www.dtu.dk

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

muligheden for DTU og øvrige parter til at inddrage interessenter som virk-

somheder og studerende.

Dette har i DTU’s optik haft betydning for kvalite-

ten af lovforslaget og vanskeliggjort den bedst mulige løsning for Danmark.

Overordnede indholdsbemærkninger:

Arbejdsmarkedets behov.

Det er afgørende for DTU’s muligheder for at

uddanne de ingeniører, som der er stor efterspørgsel på, at dimensionerin-

ger i sektoren baseres på efterspørgsel og ledighed frem for andre fakto-

rer, som der med ændringerne af universitetsloven åbnes op for (jf. neden-

stående bemærkning under §1 hvor ”uddannelsen” rettes til ”uddannel-

serne”).

En analyse fra Iris Group viser, at der i 2030 alene i Østdanmark

vil mangle 17.000 personer med en teknisk lang videregående uddannelse

(fx IT-specialister og medicoingeniører). Dette stiller både store og små

danske virksomheder, og ikke mindst dem, der understøtter den grønne

omstilling, og en life science sektor i vækst, i en vanskelig situation. Det

bemærkes desuden, at for at have en reel samfundsøkonomisk effekt bør

tildelingen af internationale studerende være oveni loftet over optag på ho-

vedcampus jf. udflytningsaftalen. I modsat fald vil det ekstra internationale

optag betyde et mindre optag af danske studerende. En afklaring på dette

spørgsmål udestår.

Kvalitetssikring:

DTU har i denne sammenhæng noteret sig, at der alene

er afsat midler til et kvalitetsløft af universitetsuddannelserne, herunder til

udvikling og implementering, den fremadrettede vejledningsindsats samt

udvikling og drift af den tværgående optagelse til kandidatuddannelserne,

men ikke til den løbende kvalitetssikring og øgede administration, fx ifm.

optag til erhvervskandidatuddannelserne. Med et betragteligt øget antal

udbudte uddannelser på de enkelte universiteter skal universiteterne også

afsætte betydeligt flere ressourcer til den fortsatte kvalitetssikring af det en-

kelte uddannelsesudbud. DTU bruger eksterne fageksperter for at sikre

kvaliteten af det enkelte udbud, hvilket beløber sig til i omegnen af 60.000

kr. hver gang et uddannelsesudbud evalueres (8-10 evalueringer om året).

DTU bakker fuldt op om høringssvaret fra Danske Universiteter (DKUNI) og lægger

især vægt på følgende:

§1:

Side 1 i DKUNI’s høringssvar vedr. internationale studerendes

reelle

mulighed for at studere på ordningen,

hvor den bedste løsning vil være

et fuldtidsstudieår, efterfulgt af to år med sideløbende beskæftigelse. I det

foreliggende udkast vil en international studerende have meget vanskeligt

ved at etablere kontakt til virksomheder i Danmark med henblik på at indgå

en ansættelsesaftale før uddannelsen påbegyndes. Det gælder ikke mindst

Side 2 af 5

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

for studerende uden for EU/EØS, hvor dokumentation for en ansættelses-

aftale på min. 25 t./ugt. er en forudsætning for opnåelse af studieophold.

Side 1 i DKUNI’s

høringssvar vedr. tilbagefald,

hvor lovforslaget ikke

anviser, hvordan erhvervskandidatstuderende, der mister deres ansættelse

undervejs i studiet, er stillet på det tekniske hovedområde, hvor der ikke

udbydes 75-ECTS-uddannelser, og der ikke nødvendigvis er ledige plad-

ser på en fagligt beslægtet 120-ECTS-uddannelse. DTU bemærker i øvrigt,

at der fortsat ikke er fundet en løsning på, hvordan universiteterne skal få

ansøgere til at vælge en erhvervskandidatuddannelse frem for en heltids-

uddannelse. Ligeledes er der ikke er redskaber til at forhindre, at ansøgere

bevidst vælger at søge optagelse på en erhvervskandidatuddannelse for

efterfølgende at søge overflytning til en heltidsuddannelse.

Side 1 i DKUNI’s høringssvar

vedr. arbejdstid:

Grundet rammerne i re-

formøkonomien lægges der op til modeller for erhvervskandidatordningen,

der vil indeholde høje arbejdstider for de studerende (som udgangspunkt

60+ timer ugentligt i fire år). DTU har svært ved at se, hvad motivationen

for en studerende skulle være ved denne model frem for en traditionel kan-

didatuddannelse med tilhørende studiejob. DTU vurderer, at dette vil van-

skeliggøre de politiske ambitioner om, at 20 pct. af de studerende skal op-

tages på de nye erhvervskandidatuddannelser i 2032. (Se uddybet neden-

for under ’Motivation for kommende studerende’)

§4

Side 3 i DKUNI’s høringssvar

om internationale studerende:

I forlæn-

gelse af ovenstående punkt om internationale studerende finder DTU det

ikke hensigtsmæssigt, at den studerende skal kunne dokumentere et an-

sættelsesforhold forud for opholdet i Danmark. Det vil være en bedre løs-

ning for internationale studerende at kunne starte på en uddannelse på

fuld tid, fx det første år, og derefter overgå til erhvervskandidatvilkår, jf. be-

mærkningerne til universitetsloven nedenfor.

DTU har desuden følgende kommentarer til lovforslaget:

§ 1:

Differentiering ml. 75- og 120-ECTS:

DTU har taget til efterretning, at der

med lovforslaget bliver mulighed for at udbyde kandidatuddannelser på 75

ECTS-point, og at DTU jf. det politiske forlig ikke skal udbyde kandidatud-

dannelser på 75 ECTS-point. DTU noterer positivt, at det af bemærknin-

gerne til lovforslaget fremgår, at der kan fastsættes regler om en beteg-

nelse for kandidatuddannelser på 75 ECTS, som adskiller dem fra kandi-

datuddannelserne på 120 ECTS.

Side 3 af 5

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Øget fleksibilitet:

DTU bemærker, at det er positivt, at der med lovforsla-

get ikke længere vil være loft over antallet af udbudte erhvervskandidatud-

dannelser, og at universiteterne jf. § 4b, stk. 1 kan udbyde erhvervskandi-

datuddannelser som et selvstændigt afrundet forløb, uden at der behøver

at være en allerede godkendt kandidatuddannelse på heltid. DTU bemær-

ker dog, at universiteterne fortsat vil være nødt til at sikre, at der er et tilpas

overlap med en allerede eksisterende heltidsuddannelse jf. kravet om at

kunne skifte til en heltidsuddannelse. Det vil bl.a. forudsætte harmonisering

af adgangskrav mellem specialiserede erhvervskandidatuddannelser rettet

mod et specifikt erhverv og heltidskandidatuddannelser, der har et bredere

erhvervssigte.

Fremtidig dimensionering:

DTU har noteret sig ændringerne ift. tilskud

og sektordimensionering, hvor ”uddannelsen” rettes til ”uddannelserne”

med det formål at ændre bestemmelserne om tilskudstildeling og tilskuds-

reducering ved optag udover fastsat maksimumsramme. Dette udvider

markant ministerens mulighed for bred dimensionering, hvor en konkret

vurdering af den enkelte uddannelses behov for dimensionering ikke læn-

gere vil være nødvendigt. DTU ønsker her at henvise til, at der er stor ef-

terspørgsel på ingeniører i erhvervslivet. Vi anser det fortsat for uhensigts-

mæssigt at lave sektordimensionering på ingeniøruddannelserne.

§2

Bureaukratisk simplificering udestår:

DTU anerkender, at det er nød-

vendigt med en særlig godkendelsesprocedure for nye bachelor-, kandidat-

og erhvervskandidatuddannelser, der skal godkendes i de kommende år

som følge af universitetsreformen. DTU foreslår i denne sammenhæng, at

der kigges på, om hele processen med prækvalifikation permanent kan for-

simples, og altså ikke kun i en årrække mens reformen implementeres.

Som et forslag kunne ansøgning om nye uddannelser henlægges til mini-

steriets årlige

runde med ansøgninger om ”Udbudsændringer”. Et argu-

ment for dette er, at akkrediteringsbekendtgørelsen i Kriterium 1 stiller føl-

gende krav:

Systematisk og involverende kvalitetssikringsarbejde

Institutionen har et kvalitetssikringsarbejde, der løbende understøtter udvik-

lingen af uddannelsesudbuddenes kvalitet og relevans, herunder en tilpas-

ning til samfundsudviklingen og arbejdsmarkedets behov.

Sikring af uddannelsernes relevans er allerede et krav ifm. en institutions-

akkreditering. Derfor bør ansvaret for at sikre relevans af nye uddannelser

også kunne lægges hos institutionerne selv. Dokumentation for en proces,

der sikrer relevans, videngrundlag og hensyn til øvrige nationale udbud af

en lignende uddannelse, skal naturligt indgå i en sådan proces.

Side 4 af 5

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

DTU bemærker endvidere, at antallet af nye uddannelser, som løbende

skal kvalitetssikres, vil udgøre en stor ekstraopgave på universiteterne.

§4

Adgang for kvalificerede internationale studerende:

DTU finder det positivt, at

man med lovforslaget vil ændre udlændingeloven, således at ikke-EU-/EØS-stude-

rende, ligesom andre uddannelsessøgende, får adgang til at få opholdstilladelse til

at gennemføre en erhvervskandidatuddannelse i Danmark. Som nævnt forudser

DTU dog, at det bliver yderst vanskeligt for udenlandske studerende at opnå an-

sættelse i en dansk virksomhed før ankomst til Danmark. DTU ser det derfor som

en forudsætning for at opnå reformens mål fsva. erhvervskandidatstuderende, at

udenlandske studerende får mulighed for et indledende heltidsstudie i Danmark

med henblik på at kunne etablere kontakt til en dansk virksomhed,

dvs. DTU’s tidli-

gere forslåede ordning ”1+2”.

DTU bifalder desuden, at der er fokus på at indrette ordningen på en måde, som

sender et signal til de udenlandske studerende om, at de er velkomne til at arbejde

i Danmark efter at de har afsluttet deres uddannelse.

Der henvises til Uddannelses- og Forskningsministeriets sag 2024-4050.

Venlig hilsen

Jørgen Jensen

Uddannelsesdirektør

Afdelingen for Uddannelse og Studerende (AUS)

Side 5 af 5

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Til Uddannelses- og Forskningsministeriet

Ang. forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om

akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner,

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og udlændingeloven

(Gennemførelse af elementer fra aftale om reform af

universitetsuddannelserne i Danmark m.v.)

Copenhagen Business School (CBS) takker for ovenstående, som er modtaget i

høring fra Uddannelses- og Forskningsministeriet 16. august 2024. Nedenfor

følger CBS’ bemærkninger til lovforslaget, og CBS er i øvrigt enig i de

bemærkninger, der fremgår af Danske Universiteters høringssvar.

CBS finder, at der er stort potentiale i de politiske ønsker bag

kandidatreformen og ønsker at bidrage konstruktivt til etablering af et

fremtidigt uddannelseslandskab med en større variation af udbudsformer.

Dog er der nogle punkter, hvor der er behov for yderligere afklaring og

justeringer.

CBS bemærker, at lovforslaget ikke indeholder væsentlige ændringer ift.

timetal/beskæftigelseskrav for erhvervskandidatstuderende, hvilket ellers har

stor betydning i forhold til at komme i mål med de politiske hensigter. Dette vil

udfordre brugen af erhvervskandidatordningen og dens mulighed for at vokse

udover det nuværende niveau.

Derudover er CBS bekymret for, at de afsatte ressourcer ikke vil dække de

omkostninger, der vil være forbundet med at udvikle og implementere de nye

uddannelsesudbud, hvorved universiteternes uddannelsesøkonomi udhules.

Ændring af universitetsloven

Ny kandidatuddannelse på 75 ECTS

Det fremgår af lovbemærkningerne, at universiteterne får mulighed for at give

retskrav til 75 ECTS-point kandidatuddannelser, hvilket CBS finder positivt, da

det vil være en god mulighed for at udvikle relevante

overbygningsuddannelser i tæt dialog med erhvervslivet. Det forekommer dog

uklart, om der fortsat skal være en entydig retskravsoverbygning til hver

11 September 2024

Copenhagen Business School

Solbjerg Plads 3

2000 Frederiksberg

1/3

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

bacheloruddannelse, og om de i så fald fortsat kan gives til 120 ECTS-point

kandidatuddannelser.

CBS ser gerne, at der etableres rammer, inden for hvilke universiteterne selv

fastsætter, om der skal være en retskravsoverbygning til en given

bacheloruddannelse, og i så fald hvilken type kandidatuddannelse, der gives

retskrav til, så det sikres, at uddannelsernes faglige og erhvervsmæssige profil

tilpasses formatet for bachelor- og kandidatuddannelserne.

Det fastholdes, at retten til optagelse på en retskravsuddannelse gælder tre år

efter gennemført bacheloruddannelse. Da institutionerne forventes at skulle

lukke eller omlægge en stor del af de nuværende 120 ECTS

retskravskandidatuddannelser som følge af reformen, vil der være et stort

antal uddannelser under afvikling over en længere periode. Det kan derfor

være nødvendigt at dispensere for retten til at blive optaget på et specifikt

retskrav 3 år efter endt bacheloruddannelse, så universiteterne har mulighed

for en hurtigere afvikling af de nedlagte/omlagte uddannelser.

CBS ser i øvrigt frem til de kommende drøftelser i Kandidatudvalget om efter-

og videreuddannelsesmuligheder for dimittender fra 75 ECTS-

kandidatuddannelser samt den bebudede efterfølgende lovrevision. Det er

afgørende, at der etableres fleksible rammer, som kan indgå i universiteternes

arbejde med konkretisering af livslang læring.

Ny fleksibel erhvervskandidatuddannelse

CBS finder det positivt, at der med lovforslaget åbnes mulighed for at udbyde

erhvervskandidatuddannelser på mindre end 120 ECTS. Desuden er det

positivt, at universiteterne selv får mulighed for at fastsætte den maksimale

studietid på erhvervskandidatuddannelser, samt, ikke mindst, at det bliver

muligt at udbyde nye erhvervskandidatuddannelser uden en parallel

fuldtidskandidatuddannelse. CBS havde dog gerne set en sænkelse af

beskæftigelseskravet på 25 timer for 120 ECTS-erhvervskandidatuddannelser,

da det ville afbureaukratisere udbudsformen væsentligt og gøre den mere

attraktiv for studerende.

CBS mener, at et mere fleksibelt udbud af erhvervskandidatuddannelser vil

forbedre mulighederne for at understøtte fastholdelse af internationale

studerende, da sideløbende beskæftigelse vil lette deres efterfølgende

muligheder for at blive og arbejde i Danmark.

CBS finder, at der er et betydeligt potentiale i erhvervskandidatuddannelser på

75 ECTS og ser samtidig frem til, at timebeskæftigelseskravet vil blive fastsat

væsentligt lavere for denne uddannelsestype i den kommende

2/3

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

bekendtgørelsesændring. CBS anser kortere erhvervskandidatuddannelser

med lavere beskæftigelseskrav som en vigtig forudsætning for, at CBS kan

tiltrække flere studerende til erhvervskandidatuddannelserne end i dag og nå

den politiske målsætning bag reformen.

Ændring af lov om akkreditering

CBS anerkender, at Uddannelses- og Forskningsministeriet har efterkommet

universiteternes ønske om en mere lempelig godkendelsesprocedure af nye

uddannelser som følge af reformen. Det er dog uklart, hvornår den nye

godkendelsesprocedure træder i kraft ift. de gældende frister for ansøgning om

prækvalifikation. CBS anbefaler, at de nye godkendelsesprocedurer træder i

kraft inden fristen for ansøgning om prækvalifikation 15. september 2025, og

at den efterfølgende sagsbehandlingstid reduceres væsentligt ift. den

nugældende procedure.

CBS finder desuden, at muligheden for en forenklet godkendelsesprocedure

som minimum også bør omfatte universiteternes udbud af bachelor-

uddannelser, da de meget betydelige ændringer i kandidatuddannelses-

udbuddet vil få store konsekvenser for de adgangsgivende bachelor-

uddannelser. Overordnet set vil det i de kommende år være vanskeligt at

skelne imellem ændringer, som følger af reformen og andre ændringer, og CBS

finder på den baggrund, at den forenklede godkendelsesprocedure bør

omfatte alle universiteternes nye og reviderede uddannelsesudbud i de

kommende år.

Ændring af udlændingeloven

Som nævnt finder CBS, at der er stort potentiale for internationale full degree

studerende i at gennemføre en erhvervskandidatuddannelse og påskønner

derfor, at der med forslaget etableres mulighed for, at studerende fra

tredjelande kan få opholdstilladelse i denne sammenhæng. Dog finder CBS i

lighed med Danske Universiteter, at det vil være mere anvendeligt, hvis de

studerende ikke nødvendigvis skal være i beskæftigelse fra en start, men

eventuelt kan påbegynde deres uddannelsesforløb på en fuldtidsuddannelse

og derefter skifte til et relevant erhvervskandidatudbud.

Ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

CBS har ingen bemærkninger.

Med venlig hilsen,

Peter Møllgaard

Rektor, CBS

3/3

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Danske Universiteter

Studiechef

Head of Student Affairs & Programmes

Direct phone: +45 5164 3718

E-mail: [email protected]

10 September 2024

IT-Universitetets svar på høring over udkast til lovforslag om universitetslov

IT-Universitetet i København (ITU) takker for høringen.

IT-Universitetet tilslutter sig de bemærkninger som fremgår af Danske Universiteters

høringssvar.

Desuden har IT-Universitetet følgende bemærkninger:

Bemærkninger til §2 vedr. foreslåede ændringer i akkrediteringsloven

Det er meget positivt at der planlægges en særlig forenklet procedure for godkendelse af

nye uddannelser.

Bemærkninger til § 4 vedr. foreslåede ændringer i udlændingeloven

Det er meget positivt, at udenlandske studerende, som kommer fra et land uden for

EU/EØS, skal have mulighed for at deltage i en erhvervskandidatuddannelse i Danmark.

Men kravet om at der skal foreligge en dokumenteret ansættelsesaftale med en

arbejdsgiver om sideløbende relevant beskæftigelse inden der kan søges om

opholdstilladelse medfører, at det vil forblive ekstremt vanskeligt for studerende udenfor

EU/EØS at have en reel mulighed for at deltage i en erhvervskandidatuddannelse. Der er

behov for at en studerende udenfor EU/EØS kan opnå opholdstilladelse på baggrund af

universitetets tilbud om optagelse på en erhvervskandidatuddannelse og at der gives en

periode (f.eks. 3 mdr.) til at finde relevant deltidsbeskæftigelse.

Alternativt vil universitetet optage studerende udenfor EU/EØS på en heltidsuddannelse

og derefter når den studerende er kommet til Danmark og har fået relevant

beskæftigelse, overflytte den studerende til en erhvervskandidatuddannelse. Det skal

derfor sikres, at der er muligt at ansøge og opnå opholdstilladelse til en

erhvervskandidatuddannelse med deltidsbeskæftigelse efter ankomst til Danmark og

uden at skulle forlade landet.

Ny fleksibel erhvervskandidatuddannelse

ITU vil gerne yde en ihærdig indsats for at øge antallet af studerende på erhvervs-

kandidatuddannelser. Hvis erhvervskandidatuddannelser skal blive en succes, er det dog

afgørende, at det i praksis bliver muligt for studerende at varetage både

deltidsuddannelse og deltidsarbejde samtidigt. Her vil en mindre reduktion af det

krævede timetal til beskæftigelse fra et gennemsnit på 25 timer ugentligt, til et

Rued Langgaards Vej 7 – DK-2300 Copenhagen S – Ph. +45 7218 5000 – Fax +45 7218 5001 – CVR 29057753 -

www.itu.dk

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

gennemsnit på 20 timer ugentligt have en stor betydning for at det i praksis bliver muligt

at gennemføre.

Med venlig hilsen

Lene Rehder

Studiechef / Head of Student Affairs & Programmes

Rued Langgaards Vej 7 – DK-2300 Copenhagen S – Ph. +45 7218 5000 – Fax +45 7218 5001 – CVR 29057753 -

www.itu.dk

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

1/2

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

2/2

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Sendt per e-mail til [email protected]

Dato:

Sagsnummer:

Sagsbehandler:

13. september 2024

24/261340

ivto

Høringssvar vedrørende ændring af universitetsloven, lov om akkreditering af

videregående uddannelsesinstitutioner, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og

udlændingeloven (Gennemførelse af elementer fra aftale om reform af

universitetsuddannelser i Danmark m.v.)

Uddannelses- og Forskningsministeriet har ved e-mail af 16. august 2024 anmodet

Udlændingenævnet om bemærkninger til ændring af universitetsloven, lov om akkreditering af

videregående uddannelsesinstitutioner, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og

udlændingeloven (Gennemførelse af elementer fra aftale om reform af universitetsuddannelser i

Danmark m.v.).

Udlændingenævnet har ingen bemærkninger til det fremsendte udkast.

Med venlig hilsen

Michael Kistrup

Adelgade 13 1304 København K | Telefon: 6198 3800 | [email protected] | www.udln.dk

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

København 12.09.2024

Til Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund og

Folketingets Udvalg for Forskning og Uddannelse (UFU)

Videnskabernes Selskab takker for muligheden for at kommentere det lovkompleks, som i

form af ændringer i en række love skal forberede den kommende kandidatuddannelsesreform

(Forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om akkreditering af videregående

uddannelsesinstitutioner, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og udlændingeloven

(Gennemførelse af elementer fra aftale om reform af universitetsuddannelserne i Danmark

m.v.)).

Høringssvaret har to dele. I en overordnet del forholder Videnskabernes Selskab sig til selve

reformen og betimeligheden i at udforme et lovkompleks på dette tidspunkt i processen. I en

specifik del kommenterer Selskabet enkeltbestemmelser, som foreslås ændret i forbindelse

med reformen.

Overordnet fastholder Selskabet, at den påtænkte reform vil have en række uheldige

konsekvenser. Vi har i et tidligere brev til Minister Christina Egelund og UFU fremhævet

følgende punkter som ekstra problematiske (brev fra Selskabets præsident og generalsekretær

af 24. april 2023):

Ph.d.-uddannelserne:

Ph.d.-uddannelsen er, som den er nu, genkendelig for udenlandske ansøgere og

kvalitetsmæssigt på niveau. Med reformen risikerer man at svække særligt den udenlandske

rekrutteringsbasis. Det må vække dyb bekymring ikke mindst på de områder, hvor ph.d.-

uddannede er mere efterspurgt end kandidater. En stor styrke ved det nuværende system er

den progression, der er med en bachelorrapport (15 ECTS), et speciale (60 ECTS på NAT-

området, 30 på alle andre områder) og et ph.d.-projekt (180 ECTS). Denne væsentlige proces,

som modner de studerende gradvis til de opgaver, der venter, er svær at tilgodese i det nye

uddannelseslandskab, som reformen skaber. Det har været fremført, at modellen er

kompatibel med en 4+4 model. Dette er en misforståelse. I en 4+4-model bliver man kandidat

efter 6 års uddannelse.

Internationalisering (begge veje):

De nye kandidater på 75 ECTS er ikke internationalt alment genkendelige i Bologna-

modellens Europa, så det vil kræve en særlig indsats og netværk fra vejlederside at facilitere

denne dimension, som i det nuværende system er godt indarbejdet. Det kan endvidere svække

Danmarks tiltrækningskraft, at man her opererer med en anden model end den, man har i

resten af Europa. Hvorfor sætte disse fordele over styr?

Selskabet vil i denne forbindelse gøre opmærksom på, at dette bliver særlig problematisk, når

man, som det sker i de nu fremsatte lovforslag, forventer at tilskynde udlændinge til at søge

netop disse uddannelser. Det kan blive en dyr afvej for de udlændinge, som tror, at de har fået

en masteruddannelse.

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Tresemestersordningen:

De nye kandidatuddannelser forudsætter alene i kraft af, at uddannelsen er normeret til 75

ECTS, at de ansatte forskere underviser og vejleder i sommerperioden. Men denne periode

rummer væsentlige andre forpligtelser: eksaminer, konferencer og internationalt samarbejde,

feltarbejde, sommerskoler, redaktionsarbejde mm foruden den lovpligtige og

overenskomstsikrede ferie. Det er en dyrekøbt erfaring, at forskelle i semesterplanlægning

indebærer store administrative indsatser for at fordele byrderne rimeligt mellem forskerne.

Administrationsbyrden:

Iagttagere har påpeget, at selve det system, som er foreslået: parallelkørsel af flere forskellige

studieordninger med tilhørende adgangskontrolindsatser, vil generere mere administration i

stedet for at afbureaukratisere en i forvejen overadministreret sektor. Der er kun ét sted

pengene til administration kan forventes at blive taget fra: forskning og uddannelse.

Man kan her tilføje, at hvis man i stedet vælger kun at have én studieordning, så vil det for alvor

svække tilgangen til ph.d.-uddannelse på de områder, hvor man kun får mulighed for at tage en

overbygning på 75 ECTS.

Selskabet foreslog i sin henvendelse, at man delte reformen op i to faser. I den første fase

kunne man foretage principvedtagelser og iværksætte et forsøgsprogram med udformning af

kandidatuddannelser på 75 ECTS på udvalgte strategisk vigtige områder. Det valgte man ikke.

Videnskabernes Selskab har også på denne baggrund svært ved at se det hensigtsmæssige i at

udsende et omfattende lovforarbejde på et tidspunkt, hvor det nedsatte kandidatudvalgs

arbejde endnu ikke er afsluttet. Risikoen for, at enkelte paragraffer formuleres på en måde, så

kandidatudvalgets arbejde enten foruddiskonteres eller bindes uhensigtsmæssigt, er

overhængende. Vi vil derfor opfordre til, at lovkomplekset udskydes, til arbejdet med selve

reformen er tilendebragt. Ifølge kandidatudvalgets kommissorium skal det aflevere sin

betænkning i oktober 2024. Det er om maksimalt tre måneder.

Specifikke bemærkninger

Lovkomplekset hviler på en overordentlig venlig fortolkning af de nye kandidatuddannelsers

faglige styrke og bredde. Således hedder det om de nye uddannelser på 75 ECTS, at de

indplaceres på niveau 7 i den europæiske ramme. Selskabet er klar over, at dette også tænktes

at gælde for de såkaldte akademiske overbygningsuddannelser, som i øvrigt afskaffes med dette

lovkompleks. Man undrer sig dog over, at uddannelser, der er på 60 ECTS (akademiske

overbygningsuddannelser), 75 ECTS (de nye kandidatuddannelser) og 120 ECTS (de kendte

kandidatuddannelser) alle skal indplaceres på samme niveau. Det synes mindre vejledende for

den, der ønsker europæisk transparens og sammenlignelighed.

I selve lovforslaget foreslås det som nævnt at afskaffe de akademiske overbygningsuddannelser.

Det giver således god mening at slette dem i Universitetslovens § 4 og § 4a. Hvad der derimod

ikke følger af afskaffelsen, er, at dette skulle have andre konsekvenser i § 4a. Det forekommer

derfor meget besynderligt, når det på s. 44 hedder:

”Således

indebærer det foreslåede, at universiteterne ikke vil kunne udbyde ekstra

uddannelsesaktivitet til talentfulde studerende, der er optaget på en bachelor-, akademisk

overbygnings- eller kandidatuddannelse.”

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Selskabet vil på det kraftigste advare mod, at dette bliver tilfældet, og vil indtil videre tillade sig

at gå ud fra, at der blot er tale om en fejl fra Ministeriets side, og at § 4a og den såkaldte

Talentbekendtgørelse (Bek. Nr. 597 af 8. marts 2015) forbliver uændret i kraft.

Selskabet arbejder i disse år særlig med talentområdet og finder, at dette snarere end at være

overflødigt eller modent til afskaffelse, faktisk er forsømt.

Venlig hilsen

Susanne Ditlevsen

Præsident, Videnskabernes Selskab

Thomas Sinkjær

Generalsekretær, Videnskabernes Selskab

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Bredgade 40-42

1260 København K

[email protected]

Høring over udkast til lovforslag om gennemførelse af ele-

menter fra aftale om reform af universitetsuddannelserne i

Danmark m.v.

Den 3. september 2024

Sagsnr. S-2024-814

Dok.nr. D-2024-29695

bba/

AKADEMIKERNE

Akademikerne har fra Uddannelses- og Forskningsministeriet modtaget

udkast til lovforslag om gennemførelse af elementer fra aftale om re-

form af universitetsuddannelserne i Danmark til høring. Akademikerne

har udsendt udkast til lovforslaget i høring i medlemsorganisationerne

og skal på den baggrund fremkomme med bemærkninger.

THE DANISH CONFEDERATION

OF PROFESSIONAL ASSOCIATIONS

Nørre Voldgade 106, 1. sal

Indledende bemærkninger

De seneste ugers offentlige debat har sat en tyk streg under, at der er

meget på spil med reformen af universitetsuddannelser. Det handler om

uddannelseskvalitet, samfundets mangel på højtuddannet arbejdskraft,

attraktive kandidatuddannelser, og så handler det om fundamentet for

en stærkere dansk økonomi og et mere robust samfund i fremtiden.

Reformen er langt fra ambitionerne om at koble erhvervsliv og uddan-

nelse tættere sammen. Reformen gør det modsatte. Faktisk gør den os

alle fattigere. Det er bekymrende, og tempoet på reformarbejdet risike-

rer at koste Danmark dyrt på den lange bane. Det er også bevæggrun-

den for, at Akademikerne sammen med DI, Dansk Erhverv og DSF på

høringsdagen i fællesskab appellerer til, at reformen får den tid, den

skal have, før den rulles ud over Danmark.

–

1358

København K.

[email protected]

www.ac.dk

Generelle bemærkninger

Akademikerne konstaterer med undren,

forslaget i høring, inden Kandidatudvalget

på et tidspunkt hvor bærende elementer

ligesom der ikke foreligger en samlet plan

at ministeriet har sendt lov-

har færdiggjort sit arbejde, og

af reformen ikke er på plads,

for udmøntning.

Akademikerne har, ligesom flere centrale aktører i erhvervslivet, efter-

spurgt, at der i Kandidatudvalgets arbejde bliver gennemført den ind-

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

dragende dialog som forudsat i den politisk aftale. Dette er ikke sket

endnu. Lovbehandlingen påbegyndes således uden involvering og dialog

om, hvordan der kan skabes attraktive og levedygtige uddannelsesmo-

deller, der kan realisere reformaftalens ambition om, at hver femte stu-

derende fremover skal optages på en erhvervsrettet kandidatuddannel-

se.

Akademikerne har støttet den politiske ambition om flere erhvervsrette-

de kandidatuddannelser. Så meget desto mere er Akademikerne forun-

dret over, at den erhvervsrettede kandidatuddannelse med virksom-

hedsforløb (EKV), der i den politiske aftale er tænkt som en variant af

den fleksible erhvervskandidatuddannelse, ikke indgår i lovforslaget.

Kandidatudvalgets delrapport viser, at EKV’en er afgørende for at kunne

nå op på en omlægningsprocent på 20 pct. for de fleksible erhvervskan-

didatuddannelser, men også at en levedygtig EKV kræver en løsning på

de begrænsninger, der relaterer sig til ikke mindst en snæver reform-

økonomi.

Det er derfor Akademikernes opfattelse, at der er behov for en politisk

intervention for at få reformen tilbage på sporet. Akademikerne skal

opfordre til, at det lovforberedende arbejde sættes i bero så forligskred-

sen får tid til at genbesøge reformaftalen. Dette med henblik på at få

justeret den reformøkonomiske ramme, der for nærværende hindrer de

levedygtige og brugbare erhvervsrettede uddannelsesmodeller.

Side 2 af 8

Specifikke bemærkninger

Fleksible erhvervskandidatuddannelser

Det fremgår af lovudkastet, at den fleksible erhvervskandidatuddannelse

ikke er SU-berettiget, uagtet at dette ikke fremgår af den politiske afta-

le.

Da EKV’en, i henhold til den politiske aftale, er en variant af den flek-

sible erhvervskandidatuddannelse, skabes der hermed usikkerhed om,

hvorvidt EKV’en, der kombinerer fuldtidsstudie og deltidsstudie,

reelt set

opgives, uagtet at den er del af den politiske aftale.

Det er i Akademikernes optik afgørende, at man ikke med lovudkastet

afskærer muligheden for en levedygtig EKV, som variant af den fleksible

erhvervskandidatuddannelse. En uddannelsesmodel, der kombinerer

fuldtidsstudie, der er SU-berettiget, med deltidsstudie på erhvervskan-

didatlignende vilkår, dvs. med lønnet beskæftigelse, skal fortsat kunne

være del af et fremtidigt kandidatlandskab. Akademikerne skal derfor

opfordre til, at det kommer til at fremgå, at fuldtidsstudie på eksempel-

vis en EKV er SU-berettiget.

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

I lovudkastet foreslås, at universiteterne som noget nyt vil få mulighed

for at udbyde erhvervskandidatuddannelser som selvstændige afrundede

uddannelsesforløb, dvs. uden en tilsvarende godkendt heltidskandidat.

Reelt betyder dette, at erhvervskandidatstuderende på selvstændige

afrundede erhvervskandidatforløb ikke nødvendigvis kan færdiggøre

deres uddannelse, hvis samarbejdet med virksomheden ophører, idet de

ikke vil have adgang til den tilsvarende heltidskandidat, men alene en

”beslægtet heltidskandidat”. Akademikerne finder det

dybt problematisk,

at erhvervskandidatstuderende gives forskellige rettigheder og vilkår

afhængig af typen af erhvervskandidatuddannelse.

Akademikerne finder det samtidig problematisk, at det foreslås, at hvor

universitetet udbyder såvel 75 ECTS som 120 ECTS heltidskandidatud-

dannelser indenfor samme fagområde, vil de erhvervskandidatstuderen-

de alene have mulighed for at skifte til en heltidskandidat på 75 ECTS.

En sådan bestemmelse vil ramme studerende, der er optaget på en 120

ECTS erhvervskandidat, men som af forskellige årsager må opgive sam-

arbejdet med virksomheden. Årsager, som den studerende ikke har ind-

flydelse på. Akademikerne finder, at en sådan bestemmelse klart forrin-

ger erhvervskandidatstuderendes rettigheder i forhold til gældende lov-

givning samt gør erhvervskandidatvejen mere usikker og mindre attrak-

tiv.

Akademikerne skal i forlængelse heraf henlede opmærksomheden på, at

frafaldet på første år på erhvervskandidatuddannelserne er over dobbelt

så højt som på heltidskandidatuddannelserne. Derudover eksisterer et

stort skyggetal i form af de studerende, der dropper ud af erhvervskan-

didatuddannelsen for at overgå til den tilsvarende heltidskandidat. Dette

frafald fra erhvervskandidaten tæller teknisk ikke med som frafald, da

disse studerende fortsat er indskrevet på universitetet.

Lovforslaget lægger op til, at de studerende på en erhvervskandidat på

120 ECTS får 6 år til at færdiggøre uddannelsen mod de normerede 4

år. Ligeså at studerende på en erhvervskandidat på 75 ECTS får 4 år til

af færdiggøre uddannelsen mod de normerede 2 år. Akademikerne er

enig i det hensigtsmæssige i lidt mere fleksible rammer og finder, at der

her er fundet en god balance mellem fleksibilitet og hensynet til, at de

studerendes faglige viden ikke risikerer at blive forældet undervejs i

studiet.

I tråd med reformaftalens intention finder Akademikerne, at de fremtidi-

ge fleksible erhvervskandidatuddannelser bør være kendetegnet ved, at

de studerende får mulighed for at koble teori med praksis. Derfor finder

Akademikerne det ærgerligt, at lovudkastet beskriver erhvervskandidat-

uddannelsen som en ”erhvervskandidatuddannelse på særlige vilkår for

Side 3 af 8

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

personer i sideløbende beskæftigelse” og ”hvor den studerende arbejder

og uddannelser sig parallelt”, som det stå formuleret i lovudkastet. Aka-

demikerne finder denne beskrivelse af erhvervskandidaten for uambitiøs

og ikke i overensstemmelse med reformaftalens intention. Det fremgår

således af forligstillægget fra 24. august 2023, at den erhvervskandidat-

studerende skal sikres relevant akademisk arbejde. Akademikerne fin-

der, at det bør fremgå af lovudkastet, at der skal være tale om relevant

akademisk beskæftigelse for studerende på erhvervskandidatuddannel-

sen.

Det fremgår af lovudkastet, at universiteterne får mulighed for at udby-

de erhvervskandidatuddannelser med en normering på 75 ECTS til 120

ECTS. Akademikerne finder, at der lægges op til en unødig kompleksitet

i kandidatlandskabet og skal derfor opfordre til, at ”til” ændres til ”og”,

således at en erhvervskandidatuddannelse kun kan være normeret til 75

ECTS eller til 120 ECTS.

Det fremgår af lovforslaget, at en erhvervskandidatuddannelse ”kan

til-

rettelægges så den varierer mellem fuldtidsbeskæftigelse og fuldtidsstu-

die, halv-

eller helårsnorm.”

En sådan uddannelsesmodel tager ikke høj-

de for, at de studerende i perioder med fuldtidsstudie ikke vil have et

forsørgelsesgrundlag, da de hverken er i beskæftigelse eller har adgang

til SU.

Samtidig er det vanskeligt at forestille sig, at arbejdsgivere vil være ind-

stillet på at give løn til en erhvervskandidatstuderende, de ikke kan råde

over. Akademikerne vurderer derfor en sådan uddannelsesmodel ureali-

stisk, da den hverken vil være attraktiv for studerende eller arbejdsgive-

re.

Akademikerne støtter forslaget om at fjerne det nuværende loft over

antallet af udbudte erhvervskandidatuddannelser og har ingen bemærk-

ninger hertil.

Bachelorers retskrav

Det fremgår af Kandidatudvalgets delrapport, at ”da de nye kandidatud-

dannelser forventes at blive udviklet og godkendt i perioden 2025-2027,

vil det for nogle kommende studerende kunne være tilfældet, at den

kandidatuddannelse, som deres bacheloruddannelse giver retskrav til,

endnu ikke er færdigudviklet og administrativt godkendt.”

Akademikerne finder den valgte model for problematisk for de studeren-

des retsstilling og som et eksempel på en uhensigtsmæssig forceret ha-

stighed i reformimplementeringen. Det er ikke rimeligt, at studerende i

årene fremover ikke vil kunne vide, hvilken kandidatuddannelse de har

retskrav på.

Side 4 af 8

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Udkastet til lovforslag er endvidere meget upræcist formuleret i forhold

til de studerendes retskrav på optag på kandidatuddannelsen. Akademi-

kerne skal opfordre til, at det meget klart fremgår af lovteksten, sådan

som politisk intenderet i reformaftalen, at der ikke bliver ændret på de

retlige rammer for de studerendes retskrav. Det betyder i Akademiker-

nes optik, at det klart skal fremgå, hvilken kandidatuddannelse den en-

kelte bacheloruddannelse har retskrav på, herunder om det er en 75

ECTS-kandidatuddannelse eller en 120 ECTS-kandidatuddannelse.

Betegnelse for de nye kandidatuddannelser på 75 ECTS

Der foreslås med lovforslaget, at titlen på de nye kandidatuddannelser

på 75 ECTS afspejler, at der er tale om en kandidatgrad. Betegnelsen

”cand.”, efterfulgt af den latinske betegnelse for den enkelte uddannel-

se, foreslås derfor at finde anvendelse for kandidatuddannelser på 75

ECTS ligesom for kandidatuddannelser på 120 ECTS.

Akademikerne er enig i vigtigheden af klart at få signaleret, at kandidat-

uddannelser på 75 ECTS netop er kandidatuddannelser uagtet omfang

og tilrettelæggelse, idet en anderledes titel vil kunne signalere A/B-

uddannelser og dermed A/B-hold blandt fremtidige studerende og dimit-

tender.

Så meget desto mere finder Akademikerne det uforståeligt og unødven-

digt, at lovudkastet samtidig foreslår mulighed for at

fastsætte ”regler

om en betegnelse for kandidatuddannelser på 75 ECTS-point, som ad-

skiller uddannelserne fra kandidatuddannelserne på 120 ECTS-point.”

Akademikerne kan ikke se relevansen af en sådan titeltilføjelse, men

mener, at det vil være i modstrid med reformaftalens ånd, fordi den

netop risikerer at signalere A/B-uddannelser og dermed A/B-hold blandt

de studerende og dimittender.

Prækvalificering og godkendelse

Det fremgår af lovforslaget, at den gældende godkendelses- og prækva-

lificering sættes ud af kraft i perioden 2025-2030 med en såkaldt sol-

nedgangsklausul pr. 31. december 2031. Begrundelsen herfor er, at der

i perioden forventes at skulle udvikles 100-200 nye uddannelser som

følge af reformen, hvilket betyder et stort, ekstraordinært antal nye ud-

dannelser, der skal godkendes i de kommende år.

Lovudkastet lægger op til en midlertidig foranstaltning, der betyder, at

det i årene 2025-2030 vil være universiteterne selv, der vurderer ud-

dannelsens relevans og arbejdsmarkedets behov, ligesom det vil være

Uddannelses- og Forskningsministeriet, der sagsbehandler universiteter-

nes ansøgninger om godkendelse.

Side 5 af 8

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Endvidere fremgår af lovforslaget, at

”den

særlige godkendelsesproce-

dure vil rette sig mod uddannelser, der oprettes eller tilpasses som led i

implementering af reformaftalen”,

samt at

”øvrige

nye universitetsud-

dannelser vil som hidtil være omfattet af de almindelige regler om præ-

kvalifikation og godkendelse.”

Igen skal Akademikerne advare om konsekvenserne ved en meget pres-

set og forceret reformimplementering. Akademikerne finder det proble-

matisk, at lovforslaget tilsidesætter de studerendes berettigede forvent-

ning om, at de er optaget på en universitetsuddannelse, der er relevant

for det danske arbejdsmarked.

Det bør, i Akademikernes optik, være en skærpende omstændighed, at

der er tale om nye typer kandidatuddannelser, som skal kunne noget

andet, og være noget andet, end de nuværende 120 ECTS-

kandidatuddannelser. Men også, at der i sagens natur er tale om uddan-

nelser, der ikke for nærværende er erfaring med på arbejdsmarkedet.

Det skærper endnu mere behovet for at sikre en tilstrækkelig vurdering

af uddannelserne, herunder i dialog med aftagere.

Sektordimensionering

Det fremgår af lovudkastet, at man vil styre sektordimensioneringen på

baggrund af tilskuddet op til maksimumrammen for tilgang. Da ikke alle

uddannelsessøgende tager imod den tilbudte studieplads, er udfordrin-

gen for universiteterne, at de kan blive nødsaget til at tilbyde 5-10 pct.

flere pladser end maksimumrammen tilsiger for at undgå tomme plad-

ser.

Akademikerne finder, at der hermed skabes risiko for, at flere end mak-

simumrammen for tilgang faktisk tilgår uddannelserne, og at universite-

terne i så fald får færre midler pr. studerende at bedrive uddannelse for.

Alt andet lige vil det betyde en kvalitetsforringelse af uddannelserne.

Det lader sig gøre for de uddannelser, der for nuværende er underlagt

ledighedsbaseret eller uddannelsesspecifik dimensionering, men skalaen

bliver en væsentlig anden, når det drejer sig om den samlede tilgang.

Med væsentligt højere økonomiske risici for universiteterne til følge.

Akademikerne skal samtidig minde om, at der ikke foreligger noget em-

pirisk grundlag, der understøtter, at en sektordimensionering vil skabe

en bedre balance i optaget på videregående uddannelser, som bl.a.

nævnes som ambition med dimensioneringen i reformaftalen. Analyse

fra Akademikerne baseret på registerdata fra Danmarks Statistik viser

eksempelvis en yderst begrænset effekt, idet kun 4,3 pct. af de afviste

ansøgere til en universitetsuddannelse begynder på en af de fire store

velfærdsuddannelser.

Side 6 af 8

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Ligeledes viser analyse fra DM, at den ledighedsbaserede dimensione-

ring, der har medvirket til en reduktion i optaget på universiteterne, ikke

har haft en indflydelse på de studiesøgendes søgemønstre på overordnet

plan. Der er lige så mange, der har søgt universiteterne, og færre, der

har søgt de velfærdsrettede professionsbacheloruddannelser, selvom der

har været færre pladser at søge på universiteterne.

Akademisk overbygningsuddannelse

Med lovforslaget foreslås en afvikling af den akademisk overbygnings-

uddannelse og den erhvervsakademiske overbygningsuddannelse. Dette

med begrundelsen om at undgå unødig kompleksitet i uddannelsesland-

skabet.

Akademikerne er forstående over for, at man som konsekvens af nye 75

ECTS-kandidatuddannelser afvikler den akademiske overbygningsud-

dannelse på 60 ECTS, da reformen i sig selv skaber en hidtil uset kom-

pleksitet i kandidatlandskabet som man beder arbejdsgivere og uddan-

nelsessøgende om at kunne overskue.

Side 7 af 8

Afsluttende bemærkninger

Universitetsreformen vil langt ud i fremtiden få store konsekvenser for

samfundets produktivitet og velstandsudvikling. Så meget desto mere

finder Akademikerne det bekymrende, at der ikke er tilvejebragt et til-

strækkeligt overblik over økonomien i reformen.

Der foreligger alene en beregning fra Finansministeriet fra 2023 af vel-

standstabet ved sektordimensioneringen. Sektordimensionering på 8

pct. vil ifølge beregningen give et permanent velstandstab på 13 mia.

kr. årligt, når reformen er fuldt indfaset i 2075. Det er et beløb af en

størrelsesorden, der kræver langt større opmærksomhed og varsomhed.

Dertil mangler fortsat en beregning i forhold til den del af reformen, der

handler om at forkorte og omlægge 30 pct. af kandidatuddannelserne.

Dette er problematisk. En overslagsberegning baseret på de principper,

som Reformkommissionen og De Økonomiske Råd tidligere har benyttet,

viser, at denne del af reformen kan indebære et stor tocifret milliardtab i

form at tabt velstand. Det er helt afgørende, at de langsigtede økonomi-

ske konsekvenser af reformen analyseres, så forligspartierne har den

relevante og fornødne viden om konsekvenserne af reformen.

Universiteternes kandidatuddannelser bidrager markant til produktivite-

ten i Danmark. Det bør derfor være et centralt reformhensyn, at univer-

siteterne også i fremtiden kan leve op til deres samfundsopgave om at

levere velkvalificerede og efterspurgte kandidater til det danske sam-

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

fund og erhvervsliv. Akademikerne skal gentage appellen om, at ha-

stigheden tages ud af reformen og at rammerne for reformøkonomien

bliver genbesøgt.

Side 8 af 8

Med venlig hilsen

Birgit Bangskjær

D: 22495855

E: [email protected]

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Advokatrådet

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Børsgade 4

1015 København K

KRONPRINSESSEGADE 28

1306 KØBENHAVN K

TLF.: 33 96 97 98

DATO: 13. september 2024

Sendt pr. e-mail til [email protected]

SAGSNR.: 2024 - 2374

ID NR.: 1033817

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov

om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. og udlændingeloven (Gennemførelse af

elementer fra aftale om reform af universitetsuddannelserne i Danmark

m.v.)

Ved e-mail af 16. august 2024 har Uddannelses- og Forskningsstyrelsen anmodet

om Advokatrådets bemærkninger til ovennævnte udkast.

Advokatrådet har følgende bemærkninger:

Advokatrådet anerkender intentionen bag det fremsatte lovforslag om at skabe et

mere fleksibelt uddannelsessystem med tættere kobling til arbejdsmarkedet, men

finder det dog nødvendigt at fremhæve flere væsentlige aspekter, der bør tages i

betragtning i den videre behandling af forslaget, særligt i relation til den juridiske

kandidatuddannelse.

For

det

første

anerkender

Advokatrådet,

længden

juridisk

kandidatuddannelse efter Advokatrådets opfattelse ikke nødvendigvis i sig selv er

afgørende for uddannelsens kvalitet, hvilket vil sige, at en reduktion i ECTS-point

ikke per automatik medfører en forringelse af uddannelseskvaliteten. Dog er det

Advokatrådets opfattelse, at en ren forkortelse af uddannelsens varighed, uden

kompenserende tiltag, uundgåeligt vil føre til en kvalitetsforringelse. En eventuel

forkortelse af uddannelsens længde forudsætter således, at der implementeres

kvalitetsfremmende foranstaltninger, der kan sikre, at det faglige niveau ikke blot

opretholdes, men potentielt højnes inden for den kortere tidsramme.

Advokatrådet opfordrer derfor til, at eventuelle ændringer i uddannelsens længde

ledsages af konkrete initiativer, der har til formål at intensivere og optimere

læringen, således den juridiske kandidatuddannelse fortsat kan danne grundlag

www.advokatsamfundet.dk · [email protected]

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Advokatrådet

for uddannelsen af højt kvalificerede jurister til varetagelse af samfundets centrale

retlige funktioner. Det afgørende er i den forbindelse efter Advokatrådets

opfattelse, at undervisningen tilrettelægges, så den er relevant for de centrale

hverv i retssamfundet, herunder blandt andet dommer, anklager og advokat.

I denne sammenhæng ønsker Advokatrådet at fremhæve universiteternes

afgørende rolle i at sikre kvaliteten af de juridiske uddannelser. Advokatrådet har

tillid til, at universiteterne, i samarbejde med erhvervslivet, er bedst placeret til at

vurdere og implementere eventuelle ændringer i uddannelsesstrukturen,

herunder muligheden for en kortere kandidatuddannelse.

Advokatrådet finder det samtidig væsentligt at påpege, at den foreslåede

erhvervsorienterede uddannelsesmodel potentielt er mindre relevant for den

juridiske kandidatuddannelse end først antaget. Dette skyldes, at jurastuderende

på kandidatniveau allerede i vid udstrækning engagerer sig i studierelevant

arbejde sideløbende med deres fuldtidsstudier. Advokatrådet anbefaler derfor, at

man overvejer at øge fleksibiliteten inden for den eksisterende ramme af den

juridiske kandidatuddannelse frem for at implementere en ny struktur.

Såfremt en erhvervskandidatuddannelse for jura alligevel indføres, opfordrer

Advokatrådet til, at der i samarbejde med relevante myndigheder overvejes,

hvordan denne beskæftigelse kan tillægges betydning ved senere ansøgning om

advokatbeskikkelse.

Herudover understreger Advokatrådet vigtigheden af, at eventuelle ændringer i

uddannelsesstrukturen nøje overvejes for at sikre, at de reelt tilføjer værdi og ikke

kompromitterer den høje kvalitet, som er afgørende for retssikkerheden og et

velfungerende retssystem i Danmark.

Det er afgørende, at en potentiel forkortelse af den juridiske kandidatuddannelse

under ingen omstændigheder må føre til en forringelse af uddannelsens kvalitet.

Tværtimod bør enhver ændring have som primært mål at opretholde eller endog

forbedre det faglige niveau, der er grundstenen i vores retssamfund. Det er vigtigt

at sikre en kompromisløs fastholdelse af høje faglige standarder, således

fremtidige jurister er kompetente til at varetage deres rolle som garanter for

retssikkerheden i Danmark.

www.advokatsamfundet.dk · [email protected]

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Advokatrådet

Afslutningsvist finder Advokatrådet det også nødvendigt at pointere, at ansvaret

for at sikre juristers faglige niveau ikke må forskydes til aftagerne efter endt

uddannelse. Det ville være uheldigt, hvis f.eks. advokatuddannelsen eller andre

efterfølgende uddannelsesforløb skulle påtage sig opgaven med at bringe

nyuddannede jurister op på det kvalitetsniveau, som de hidtil har besiddet ved

afslutningen af deres universitetsuddannelse. En sådan forskydning ville ikke blot

være en urimelig byrde for aftagerne, men ville også potentielt kunne

kompromittere den ensartede høje standard, som er kendetegnende for den

juridiske profession i Danmark.

Sammenfattende

På baggrund af ovenstående betragtninger er det Advokatrådets vurdering, at det

fremsatte lovforslag om ændringer i den juridiske kandidatuddannelse kræver

yderligere overvejelse og præcisering.

Advokatrådet anerkender som nævnt intentionen om at skabe et mere fleksibelt

uddannelsessystem, men finder det afgørende, at eventuelle ændringer

implementeres på en måde, der utvetydigt sikrer opretholdelsen

–

og om muligt

højnelsen

–

af det nuværende høje faglige niveau.

Det er Advokatrådets opfattelse, at en potentiel forkortelse eller omstrukturering

af uddannelsen kun bør gennemføres, hvis det kan dokumenteres, at ændringerne

ikke kompromitterer uddannelsens kvalitet eller forskyder ansvaret for den faglige

dannelse til aftagerne. Derudover anbefaler Advokatrådet, at der foretages en

grundig analyse af konsekvenserne for retssikkerheden og det juridiske systems

integritet, før eventuelle ændringer implementeres.

Advokatrådet opfordrer derfor lovgiver til at genoverveje den foreslåede model og

i stedet fokusere på at optimere den eksisterende uddannelsesstruktur gennem

øget fleksibilitet og arbejdsmarkedsrelevans, uden at gå på kompromis med de

høje faglige standarder, der er essentielle for opretholdelsen af Danmarks

retssamfund.

www.advokatsamfundet.dk · [email protected]

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Advokatrådet

Advokatrådet stiller sig naturligvis til rådighed for en uddybning af ovenstående

synspunkter og for en konstruktiv dialog om, hvordan man bedst sikrer en fortsat

høj kvalitet i den juridiske uddannelse i Danmark, samtidig med at man

imødekommer behovet for fleksibilitet og arbejdsmarkedsrelevans.

Med venlig hilsen

Andrew Hjuler Crichton

generalsekretær

www.advokatsamfundet.dk · [email protected]

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsministeriet

[email protected]

Blekinge Boulevard 2

2630 Taastrup, Danmark

Tlf.: +45 3675 1777

[email protected]

www.handicap.dk

11. september 2024 / kwk_dh

Sag 20-2024-00252

Dok. 657012

Høringssvar over udkast til lovforslag om gennemførelse af elementer

fra aftale om reform af universitetsuddannelserne i Danmark m.v.

Indledende bemærkninger

I Danske Handicaporganisationer er vi overordnet set optaget af, at mennesker med handicap har mulighed

for at gå i skole, tage en uddannelse, komme i job og bidrage til samfundet, ligesom alle andre mennesker i

vores samfund. Derfor er vi også meget optagede af, at studerende med handicap har lige muligheder for at

gennemføre en lang videregående uddannelse.

Vi er bekymrede for, at de nye forkortede kandidatuddannelser (75 ECTS og erhvervskandidaterne) vil med-

føre en langt højere studieintensitet og et øget arbejdspres på de studerende. Det vil alle studerende opleve,

men det vil især gøre det vanskeligere for studerende med handicap at gennemføre denne type kandidatud-

dannelser.

For at undgå, at reformen indirekte kommer til at diskriminere studerende med handicap, er det vigtigt, at

studerende, der på grund af handicap ikke kan gennemføre på normeret tid, får mulighed for at forlænge de-

res kandidatuddannelse. Det skal fremgå tydeligt af loven. Samtidigt bør spørgsmålet om SU medtænkes, så

det sikres, at modtagere af SPS, der bliver forsinkede undervejs i studiet som følge af handicap, kan mod-

tage SU til hele uddannelsen.

Mulighed for forlængelse af studietiden

Mange mennesker med handicap oplever, at de har en levere samlet arbejds-/studiekapacitet på grund af

udtrætning som følge af handicap. Populært sagt løber deres ”batteri” hurtigere tør for strøm. Derfor har

mange studerende med handicap brug for at kunne tage en uddannelse over lidt længere tid.

Data viser, at studerende med handicap i gennemsnit er syv måneder længere tid om at gennemføre en

kandidatuddannelse, sammenlignet med gruppen af studerende uden funktionsnedsættelser (Kilde:

https://ufm.dk/publikationer/2022/bedre-vilkar-for-studerende-med-funktionsnedsaettelser/rapport-bedre-vil-

kar-for-studerende-med-funktionsnedsaettelser.pdf

side 25).

Vi forudser derfor, at de nye 75 ECTS kandidatuddannelser, der indebærer en øget studieintensitet, kombi-

neret med den kommende SU reform, vil ramme en stor studerende med handicap uforholdsmæssigt hårdt,

da de vil have svært ved at klare den høje studieintensitet. Det vil udgøre en barriere for, at mennesker med

handicap kan tage en uddannelse.

Vi ved, at der er mange studerende med handicap, der ikke modtager handicaptillæg til SU (men alene mod-

tager specialpædagogisk støtte, SPS). Den kommende SU reform, som alene gør det muligt at få SU til den

normerede studietid, vil betyde, at studerende med SPS, der bliver forsinkede undervejs i studiet, ikke vil

DH er fælles talerør for de danske handicaporganisationer.

Vi repræsenterer mennesker med alle typer handicap - fra hjerneskade og gigt til udviklingshandicap og sindslidelse.

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

have tilstrækkelig SU til hele uddannelsen. Det vil alene være studerende, der også modtager handicaptillæg

til SU, der vil have 12 ekstra SU klip.

Støtte til studerende med handicap på erhvervskandidatuddannelser

Studerende, der vil tage en erhvervskandidatuddannelse, modtager ikke SU under uddannelsen og er der-

med ikke berettiget til specialpædagogisk støtte, SPS. Det skal sikres, at erhvervskandidatstuderende kan

modtage den nødvendige støtte og kompensation for handicap, uanset om det er i form af enten de handi-

capkompenserende ordninger, der findes på arbejdsmarkedet eller om det skal gøres muligt at modtage

SPS. Dette bør også fremgå tydeligt.

Ved spørgsmål er I velkomne til at rette henvendelse til chefkonsulent i DH, Karen Il Wol Knudsen på mail

[email protected]

Med venlig hilsen

Thorkild Olesen

formand

Side 2 af 2

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Lersø Parkallé 101

2100 København Ø

Telefon 39 27 60 60

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Børsgade 4

1015 København K

13-09-2024

Høringssvar til udkast til lovforslag om gennemførelse af elementer fra aftale om reform af uni-

versitetsuddannelserne i Danmark m.v.

Lif takker for muligheden for at afgive høringssvar til Uddannelses- og Forskningsministeriets Forslag

til lov om ændring af universitetsloven, lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner,

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og udlændingeloven (Gennemførelse af elementer fra aftale om

reform af universitetsuddannelserne i Danmark m.v.).

Lif er bekymret for de økonomiske effekter af lovforslaget i lyset af det store behov, lægemiddelindu-

strien har for kvalificeret arbejdskraft. Opsummerende mener Lif, at:

sektordimensionering er en dårlig idé, idet den fastlåser uddannelsessystemet og ikke under-

støtter øget optag på de områder, hvor der er stort behov for kvalificeret arbejdskraft.

erhvervslivet og øvrige aftagere bør inddrages i et kompetencepanel for at understøtte uddan-

nelsespolitiske prioriteringer.

det bør understreges, at det endelige ansvar for uddannelsernes kvalitet påhviler uddannel-

sesinstitutionerne, uanset at dele af uddannelserne tages som en erhvervsuddannelse.

der bør skelnes mellem uddannelse og uddannelsesformat (ordinær, kort, erhvervs-), så den

enkelte studerende kan vælge samme uddannelse i forskellige formater, som matcher deres

ønsker.

der på erhvervskandidaterne bør være mulighed for, at den studerende kan være tilknyttet

flere end én arbejdsgiver i løbet af uddannelsesforløbet.

det er positivt, at lovgrundlaget for at tiltrække internationale studerende til erhvervskandidat-

uddannelserne tilvejebringes.

Indledningsvis vil vi fra Lifs side pege på, at lægemiddelindustrien i disse år oplever en markant vækst

og i stigende grad har en afgørende rolle i dansk økonomi. Forudsætningen for væksten er, at virk-

somheder kan rekruttere de nødvendige kvalificerede medarbejdere. Vi har set en stor vækst i antallet

af ansatte

–

ikke mindst på kandidat- og ph.d.-niveau. Derfor er vi fra Lifs side bekymrede for de sam-

lede effekter af de ændringer, der er lagt op til med lovforslaget. Vi er direkte uenige i opgørelsen i lov-

forslagets sammenfattende skema, hvor ministeriet vurderer, at lovforslaget ikke vil få administrative

eller økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Lif forudser derimod, at de ændringer, som følger af

lovforslaget, vil få markante administrative konsekvenser i forhold til at administrere erhvervskandidat-

uddannelserne, herunder for udenlandske studerende fra ikke-EU/EØS-lande.

Det vil pålægge virksomhederne en uforholdsvis stor byrde at rekruttere kandidater, hvis loven bliver

vedtaget, som den foreligger. Det vil også pålægge erhvervslivet store omkostninger, hvis de ikke

længere kan rekruttere kvalificerede kandidater som hidtil, ligesom der med forslaget overføres

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

udgifter fra uddannelsessektoren til virksomheder i forbindelse med erhvervskandidatuddannelser og i

forbindelse med finansiering af studerendes løn under erhvervskandidatuddannelsen uden SU.

Lif er ligeledes grundlæggende imod sektordimensioneringen, hvormed man vil fjerne pladser fra uni-

versitetsuddannelserne uafhængigt af efterspørgslen fra arbejdsmarkedet. Lif mener, at det bør sikres,

at uddannelser, som er efterspurgt i industrien, herunder lægemiddelindustrien, friholdes fra sektordi-

mensionering, ligesom der bør laves en løsning, så det ikke bliver et nulsumsspil, hvor uddannelsesin-

stitutionerne for at etablere nye pladser på særligt efterspurgte områder er nødt til at nedlægge plad-

ser på en anden uddannelse. Sektordimensionering risikerer at fastlåse et uddannelseslandskab, som

ikke matcher de skiftende behov i erhvervslivet.

Lif er videre forundret over den særlige procedure for godkendelse af nye universitetsuddannelser,

som foreslås indført med forslaget. Efter lovforslaget vil det fremover være den enkelte uddannelses-

institution, der skal vurdere uddannelsernes relevans og arbejdsmarkedets behov. Hele formålet med

reformen var at understøtte større sammenhæng mellem uddannelser og erhvervsliv, og derfor undrer

det, at ministeriet med loven lægger op til, at uddannelsesinstitutionerne alene skal vurdere behovet

uden formel inddragelse af aftagerne.

I stedet for at overlade ansvaret til uddannelsesinstitutionerne alene inden for oppefra fastsatte sektor-

dimensioneringsrammer støtter Lif

–

i lighed med en række andre aktører

–

etableringen af et nationalt

kompetenceråd, der kan gennemføre analyse og fremskrivninger af behovet for kompetencer på det

danske arbejdsmarked. Det kunne være i form af en regelmæssig kortlægning med inddragelse af alle

relevante aktører, som kunne understøtte uddannelsespolitiske prioriteringer og udvikling af nye ud-

dannelser. Et FORSKXX på uddannelsesområdet. Et kompetencepanel er

–

trods omtalen i reformen

–

ikke med i nærværende lovforslag.

Det endelige ansvar for uddannelserne og disses kvalitet bør

–

uanset format (ordinær, kort eller er-

hvervskandidat)

–

påhvile uddannelsesinstitutionerne. Virksomhederne kan bidrage med viden og

kompetencegivende forløb, men virksomhederne er ikke og skal ikke være ansvarlige for at løfte ud-

dannelsesopgaven. Det bør understreges.

I Lif finder vi det desuden problematisk, at kandidatuddannelse/fag og uddannelsesformat (ordinær,

kort og erhvervskandidat) bliver blandet sammen. Vi finder det uhensigtsmæssigt, at institutionerne for

at ramme ministeriets måltal skal udbyde uddannelser i bestemte

–

på forhånd definerede

–

formater.

I stedet burde der skelnes mellem fag og format, så den studerende kan vælge at tage en kandidatud-

dannelse i det format, som den studerende ønsker. Det ville understøtte den fleksibilitet, som lå i det

oprindelige reformudspil, hvor det handlede om at give den studerende mulighed for at vælge det for-

mat, som bedst matchede de ønsker, den studerende havde. At adskille fag og format vil samtidig

skabe mulighed for, at uddannelsesinstitutioner og virksomheder i løbet af de næste tre år sammen

kan udvikle attraktive alternativer til den ordinære 2-årige kandidatuddannelse.

I bemærkninger til lovforslaget er der lagt op til en uforandret retskravsordning. Med den reform, der er

lagt op til, vil det dog være vanskeligt at fastholde retskravet, som vi kender det. I stedet for et sådant

meget specifikt retskrav kunne man arbejde med et generelt retskrav, der retter sig til et fag (en type

kandidatuddannelse), men ikke et bestemt format, jf. ovenstående. Det bør være muligt for uddannel-

sesinstitutionerne at udbyde samme fag/kandidatuddannelser i forskellige formater for derved at give

de studerende mulighed for efter endt bacheloruddannelse at vælge det uddannelsesformat, som pas-

ser dem bedst. Hvis der, når de studerende søger efter endt bacheloruddannelse, er flere ansøgere

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

end pladser, kan institutionerne fordele de studerende ud på de forskellige uddannelsesformater ud

fra klart definerede og offentliggjorte udvælgelseskriterier.

En anden udfordring er, hvis det bliver sådan, at erhvervskandidaterne i løbet af deres uddannelse

kun må være tilknyttet én arbejdsgiver. Det vil være gavnligt, hvis erhvervskandidaterne kan være til-

knyttet forskellige arbejdsgivere i løbet af uddannelsen, eksempelvis både en lægemiddelvirksomhed

og et offentligt hospital. Derved vil den studerende få erfaring med arbejdslivet forskellige steder og i

forskellige sektorer. Vi opfordrer til, at formuleringerne opblødes, så der er mulighed for at skabe sam-

menhængende uddannelsesforløb, der ruster erhvervskandidaterne til et arbejdsliv, som kan omfatte

forskellige arbejdspladser.

Slutteligt vil Lif pege på, at det trods alt er positivt, at der med lovforslaget tilvejebringes et retsgrund-

lag for, at ikke-EU/EØS-studerende kan deltage i en erhvervskandidatuddannelse. Det er afgørende,

at vi i den rekrutteringssituation, som virksomhederne befinder sig i med faldende ungdomsårgange,

gør det lettere for dygtige, unge mennesker at tilvælge en uddannelse i Danmark. Det er imidlertid pro-

blematisk, at der stilles krav om, at der skal foreligge en ansættelseskontrakt, før de påbegynder er-

hvervskandidatuddannelsen, og før de fysisk befinder sig i Danmark. Der bør arbejdes med mere flek-

sible modeller, som gør det lettere at tiltrække studerende til Danmark. Igen skal det understreges, at

det er uddannelsesinstitutionerne, der er ansvarlige for uddannelserne (og dermed optag), og ikke

virksomhederne.

I lyset af, at der stadig er en lang række uklarheder

–

blandt andet i forhold til den praktiske implemen-

tering af sektordimensioneringen og at arbejdet i kandidatudvalget ikke er tilvejebragt

–

synes frem-

sættelsen af lovforslaget dog meget præmaturt.

Med venlig hilsen

Forskningspolitisk chef

Anders Hoff

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

12. september 2024

Ingeniørforeningen, IDA

Kalvebod Brygge 31-33

DK-1780 København V

Tlf. +45 33 18 48 48

ida.dk

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

[email protected]

Svar på høring om udkast til lovforslag om gennemførelse

af elementer fra aftale om reform af

universitetsuddannelserne i Danmark mv.

IDA takker for muligheden for at komme med bemærkninger til udkast

til lovforslag om gennemførelse af elementer fra aftale om reform af

universitetsuddannelserne (herefter ’lovforslaget’).

IDA repræsenterer mere end 166.000 medlemmer med en

videregående uddannelse inden for teknisk videnskab og

naturvidenskab, og det ligger derfor IDA meget på sinde, at der fortsat

uddannes kandidater på dette felt i et omfang og af en kvalitet, som

honorerer arbejdsmarkedets og samfundets behov. På den baggrund

har IDA følgende bemærkninger til lovudkastet.

Sammenfattende

stiller IDA sig meget kritisk over for, at lovforslaget og

den bagvedliggende reform resulterer i, at der uddannes færre

kandidater på områder, hvor der aktuelt og på sigt er dokumenteret

behov for højt kvalificeret arbejdskraft. Ser man på de

uddannelsesområder, som IDA repræsenterer, vil det give væsentlige

udfordringer for dansk erhvervsliv, for gennemførelsen af den grønne

omstilling og for en fortsat, sikker digitalisering, hvis der uddannes færre

kandidater fra de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. Det er

særligt følgende to elementer, som bekymrer os:

Sektordimensioneringen,

som allerede fra næste år – og uagtet

at hensigten er at tage hensyn til arbejdsmarkedets behov – vil

reducere optaget, også på fx it- og ingeniøruddannelser, som der

er stor efterspørgsel på.

De reformøkonomiske bindinger på erhvervskandidat-

uddannelsen,

som forhindrer, at der kan laves

erhvervskandidatuddannelser, der er attraktive for både

studerende og virksomheder. IDA bemærker, at det, som

reformen er skruet sammen, vil bidrage til yderligere reduktion i

antallet af studerende, der kan optages og uddannes på de

tekniske og naturvidenskabelige uddannelser.

Nedenfor er disse bemærkninger uddybet nærmere sammen med

andre bemærkninger, vi har til lovforslaget.

Kontakt i IDA

Navn: Lisbet Møller Nielsen

Mail: [email protected]

Tlf: 21333414

IDA – Et fællesskab, der realiserer potentialet i teknologi og viden

Vores mere end 166.000 medlemmer med tekniske, naturvidenskabelige og it-uddannelser arbejder for at skabe vækst

og job samtidig med, at vi får løst store samfundsudfordringer.

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Generelle bemærkninger

IDA finder timingen af lovforslaget stærkt uhensigtsmæssig. Det

nedsatte kandidatudvalg har endnu ikke afsluttet sit arbejde, og der er

fortsat mange uafklarede spørgsmål i relation til, hvordan den politiske

aftale skal omsættes til konkrete rammer for fremtidens

universitetsuddannelser. Der er ikke udefra givne omstændigheder,

som tilsiger et sådant hastværk. Der burde gives bedre tid til en

ordentlig og grundig udarbejdelse af grundlaget for at drive

uddannelser på højeste niveau i Danmark, særligt når der er tale om en

historisk stor reform med meget store konsekvenser for hele sektoren

og for de unge generationers adgang til uddannelse på

universitetsniveau.

IDA finder det misvisende, når der i lovudkastet refereres til, at et formål

med den politiske aftale bag reformen er at give kommende

studerende på kandidatuddannelser flere veje og muligheder. En

reform, som gav de studerende flere veje og muligheder ville – som i

Sverige – give de unge frit valg mellem de nye typer af

kandidatuddannelser.

Specifikke bemærkninger

Til en række af lovforslagets elementer har IDA mere specifikke

bemærkninger.

Kandidatuddannelser på 75 ECTS

Det er afgørende, at en høj kvalitet kan sikres, også på

kandidatuddannelser på 75 ECTS. Her er det vigtigt at bemærke, at der

på mange tekniske og naturvidenskabelige uddannelser er et højt

timetal og et stort stofområde. Det betyder, at der på disse uddannelser

ikke kan ventes en stor kvalitetsgevinst ved at øge timetallet på de

kortere kandidatuddannelser, da et højere timetal ofte ikke er muligt.

IDA finder det derfor afgørende, at de omlægningsprocenter, som er

fastlagt af den politiske forligskreds, kan fastholdes i implementeringen,

sådan at omlægningen af kandidatuddannelser på 75 ECTS ikke får et

større omfang end forudsat politisk.

IDA noterer sig i den forbindelse, at den politiske aftale slår fast, at der

ikke skal udbydes kandidatuddannelser på 75 ECTS på det tekniske

område, og at kun 10 pct. af universiteternes kandidatuddannelser

samlet set skal være på 75 ECTS. Dette kalder på fornyet politisk

stillingtagen. Den første delrapport fra Kandidatudvalget vidnede

Side 2 af 6

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

nemlig om, at universiteterne ikke ser sig i stand til at udarbejde en

model for en velfungerende erhvervskandidatuddannelse under de

nuværende reformøkonomiske rammer. Delrapporten ender derfor

med at lægge op til, at 23 pct. af kandidatuddannelserne omlægges til

at være på 75 ECTS. Det er langt fra det politiske mål og meget

uhensigtsmæssigt. De politiske rammer bør derfor justeres, jf. nedenfor.

Erhvervskandidatuddannelser

IDA har stillet sig positivt over for ideen om kandidatuddannelser, der er

mere erhvervsrettede. Det er dog en forudsætning, at de kan indrettes

på en måde, som gør dem attraktive for både studerende og

virksomheder. Det anser vi ikke for muligt med de bindinger, der er lagt

ind i reformen, som bl.a. forudsætter et højt antal arbejdstimer (hos

virksomheden) samt udelukker muligheden for SU.

IDA opfordrer til, at der politisk gribes ind og ændres på de fastsatte

rammer, så det bliver muligt at gennemføre dele af

erhvervskandidatuddannelsen som heltidsstudie og med SU. Det vil

give mulighed for, at de studerende bliver bedre rustet til det

akademiske arbejde i virksomheden, og det vil gøre uddannelsen mere

attraktiv for både studerende og virksomheder.

Dette er særlig vigtigt, når det samtidig er et mål, at op mod halvdelen

af de studerende på erhvervskandidatuddannelsen skal være

internationale studerende. IDA har knap 4.000 internationale

studiemedlemmer, hvoraf mange ønsker at gøre karriere i Danmark

efterfølgende. Skal det lykkes at sluse dem ind på det danske

arbejdsmarked gennem en erhvervskandidatuddannelse, vil det have

stor betydning, hvis de kan få fodfæste i Danmark og på en uddannelse,

inden de på samme tid skal studere og begå sig som relevant,

akademisk arbejdskraft i en virksomhed. Dertil ved vi fra en rundspørge

blandt disse medlemmer, at de klart foretrækker den 2-årige kandidat

eller en erhvervskandidat, der indledes med fuldtidsstudier, frem for

både den velkendte erhvervskandidatuddannelse og en kortere

kandidat på 75 ECTS.

IDA skal påpege, at det i mange tilfælde vil være vanskeligt at pege på

alternative heltidsuddannelser, til trods for at lovforslaget lægger op til,

at det skal være en mulighed. Fx fremgår det af den politiske aftale bag

reformen, at der ikke skal udbydes kandidatuddannelser på 75 ECTS

inden for det tekniske område, men samtidig slås det i lovforslaget fast,

at universiteterne skal have øje for den samlede omlægningsprocent i

forbindelse med studerendes skift fra erhvervskandidatuddannelse til

Side 3 af 6

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

heltidsuddannelse. Det må betyde, at universiteterne ikke uden videre

kan lade studerende skifte fra en erhvervskandidatuddannelse til en 2-

årig kandidatuddannelse. Det er dermed uklart, hvordan det skal blive

muligt i praksis at leve op til lovforslagets krav, i hvert fald på de

tekniske uddannelser. Tilsvarende er det usikkert, hvilke muligheder de

studerende vil have for at skifte over til en heltidsuddannelse, hvis de er

optaget på en erhvervskandidatuddannelse, som ikke har en parallel

heltidsuddannelse (en erhvervskandidatuddannelse ’som selvstændigt

afrundet uddannelsesforløb’).

IDA er meget bekymret for, at der lægges en ramme om

erhvervskandidatuddannelserne, som gør dem umulige i praksis, og at

det samtidige loft over de 2-årige kandidatuddannelser får den

konsekvens, at der uddannes endnu færre kandidater fra tekniske og

naturvidenskabelige uddannelser end tilsagt af

sektordimensioneringen. Navnlig henset til den store efterspørgsel på

tekniske og naturvidenskabelige kompetencer, der er i vores samfund

og erhvervsliv, er dette et væsentligt problem.

Endelig skal IDA understrege vigtigheden af, at skift af arbejdsgiver,

herunder skift til iværksætteri, undervejs i et erhvervskandidatforløb

ikke bliver bureaukratisk.

Sektordimensionering

IDA noterer sig, at ministeren ifølge universitetsloven kan fastsætte en

maksimumramme for optaget på uddannelser.

IDA mener ikke, at beslutningen om at indføre sektordimensionering

tager højde for, at der også er stort behov for akademisk arbejdskraft på

vores arbejdsmarked og i vores samfund.

IDA ser med stor bekymring på, at sektordimensioneringen betyder, at

der i de kommende år vil ske en reduktion i optaget på en række

tekniske og naturvidenskabelige uddannelser, som uddanner

kandidater, der er stor efterspørgsel på. IDA bemærker, at dette ikke

harmonerer med, at der – også – i den politiske aftale er en intention om

at tage højde for ’dimittendledighed og aftagernes efterspørgsel efter

arbejdskraft’. Det vidner om, at der er så mange modsatrettede hensyn i

aftalen, at de ikke lader sig forene med det reduktionskrav, som der

politisk er opnået enighed om.

Side 4 af 6

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Prækvalifikation

IDA støtter ikke den dispensation fra reglerne om prækvalifikation af

uddannelser, som lovforslaget lægger op til.

Prækvalifikation af uddannelser har til formål at sikre, at der sker en

vurdering af, om en ny uddannelse eller et nyt uddannelsesudbud er

samfundsøkonomisk og uddannelsespolitisk hensigtsmæssigt. RUVU

(Rådgivende udvalg for vurdering af udbud af videregående

uddannelser) varetager opgaven, og har oparbejdet en ekspertise og et

stort kendskab til det danske uddannelseslandskab.

Det må anses for særligt vigtigt, at der sker en sådan kompetent

vurdering af relevans og behov, når der gennemføres en meget

omfattende reform, som det er vanskeligt for alle aktører at overskue i

sin helhed og at gennemskue konsekvenserne af.

IDA mener ikke, at dette hensyn til kvalitet og sammenhæng til

samfundsbehov kan tilsidesættes med den begrundelse, som gives i

lovforslaget; ”at

der skal udvikles og godkendes ca. 100 til 200

kandidatuddannelser i perioden 2025-2030 som følge af den politiske

aftale, og det vurderes, at et så stort omfang ikke kan håndteres inden

for de gældende regler”.

Den oplagte løsning på den udfordring ville

være at udskyde implementeringen, så reformen kan implementeres

med respekt for de kvalitetsstandarder og godkendelsesprocedurer, der

findes i dag, og som i øvrigt gælder for andre uddannelser.

Retskrav

IDA er bekymret for, at der med lovforslaget og i en periode efter

reformens ikrafttræden er en uafklaret retsstilling for en række

studerende vedr. hvilke kandidatuddannelser, de med sikkerhed har

adgang til (deres retskrav).

Det fremgår af Kandidatudvalgets delrapport, at ”da

de nye

kandidatuddannelser forventes at blive udviklet og godkendt i

perioden 2025-2027, vil det for nogle kommende studerende kunne

være tilfældet, at den kandidatuddannelse, som deres

bacheloruddannelse giver retskrav til, endnu ikke er færdigudviklet og

administrativt godkendt.”

Det er ikke rimeligt, at der i flere år fremover kan være studerende, som

har klarhed over, hvilken kandidatuddannelse de har retskrav på. Det

vidner endnu engang om en forceret proces, og et problem, som ville

Side 5 af 6

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

kunne løses, hvis der blev givet mere tid til at udmønte reformen

grundigt og ordentligt.

Som minimum bør lovforslaget på dette punkt udformes mere præcist,

så det klart fremgår af lovteksten, sådan som politisk intenderet i

reformaftalen, at der ikke bliver ændret på de retlige rammer for de

studerendes retskrav – hvilket må betyde, at det klart fremgår, hvilken

kandidatuddannelse den enkelte bacheloruddannelse giver retskrav til,

herunder om den har et omfang på 75 ECTS eller 120 ECTS.

Øvrige bemærkninger

IDA finder det fornuftigt, at dimittender fra kandidatuddannelser på 75

ECTS sidestilles med andre dimittender i dagpengesystemet.

Ligeledes bakker IDA op om, at udlændingeloven ændres, så det reelt

bliver muligt for 3.-landeborgere at tage en

erhvervskandidatuddannelse uden at forbryde sig mod deres

opholdsgrundlag.

Endelig er IDA forstående over for, at den akademiske

overbygningsuddannelse nedlægges i forbindelse med, at nye

kandidatuddannelser kommer til.

***

Afslutningsvis vil vi slå fast, at IDA står til rådighed for det videre arbejde

med udmøntning af reformen – både i regi af referencepanelet, som vi

gerne ser mødes igen, og i andre sammenhænge, herunder bilateralt.

Med venlig hilsen

Lisbet Møller Nielsen

Uddannelses- og forskningspolitisk chef

IDA

Side 6 af 6

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Danske Gymnasier

Ny Vestergade 13, st.

1471 København K

[email protected]

+45 33 18 82 60

danskegymnasier.dk

13. september 2024

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Att. Thomas Voigt Lund

Høring vedr. udkast til lovforslag om gennemførelse af elementer fra aftale om

reform af universitetsuddannelserne i Danmark m.v.

Danske Gymnasier har den 16. august 2024 modtaget udkast til lovforslag om gennemførelse af

elementer fra aftale om reform af universitetsuddannelserne i Danmark m.v.

Foreningen takker for muligheden for at afgive høringssvar.

Danske Gymnasier har ikke nogen tekstnære kommentarer til det fremsendte udkast. Foreningen

ønsker med sit høringssvar alene at gøre opmærksom på vigtigheden af, at gymnasielærernes

uddannelse ikke forkortes ved implementeringen af reformen, da det ville have negative

konsekvenser for det høje faglige niveau i undervisningen, som er afgørende for

gymnasieelevernes udbytte.

Dette er ligeledes blevet påpeget af Kandidatudvalget, der i sin delafrapportering fra juni 2024

anbefalede, at de gymnasierettede uddannelser omlægges delvist, så universiteterne har

mulighed for at opsplitte nuværende gymnasierettede kandidatuddannelser i ikke-

gymnasierettede og gymnasierettede kandidatuddannelse, hvor den gymnasierettede

kandidatuddannelse fortsat vil være 120 ECTS.

Med venlig hilsen

Maja Bødtcher-Hansen

Formand

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

3&4

0)1, 2

/, /)

Høringssvar til udkast til lovforslag om gennemførelse af elementer fra af-

tale om reform af universitetsuddannelserne i Danmark m.v.

$ $"

(

),)-

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

(

0), %67(

(

•

" (7%:

),)-! 9

),)-

0+ " ),)/

+* %67(

0, "5

•

),)* ),);

0+ "

),)/

" 5

(

? @ #

" )1

> 0;

),)/

" 0

)

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

% <%A(

(

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Sagsnr. 24-2002

Vores ref. RLA/aje

13. september 2024

Til: Uddannelses- og Forskningsministeriet

Att.: Thomas Voigt Lund og Louise Kornmaaler

Sendt via mail: [email protected]

Høringssvar over udkast til lovforslag om gennemførelse af

elementer fra aftale om reform af universitetsuddannelserne i

Danmark mv.

FH takker for muligheden for at afgive bemærkninger til lovforslag om gennemførelse af

elementer fra aftale om reform af universitetsuddannelserne i Danmark mv.

Et af formålene med universitetsaftalen var at skabe en bedre balance i de videregående

uddannelser – og derved skabe et bedre rekrutteringsgrundlag til professionsbachelor- og

erhvervsakademiuddannelserne. Det er en vigtig ambition, som FH bakker op om.

I lyset af den igangværende implementering af universitetsaftalen og de kommende

forhandlinger vedrørende erhvervsakademierne og professionshøjskolerne vil FH gerne pege

på vigtigheden af, at der på tværs af erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter

skabes tydelige veje igennem det videregående uddannelsessystem. Efter FH’s opfattelse skal

en erhvervsakademiuddannelse give den studerende de samme muligheder som en akademisk

bacheloruddannelse, når det handler om at gennemføre en kandidatuddannelse og

efterfølgende en ph.d.

Endelig er det vigtigt for FH, at de fremtidige erhvervskandidatuddannelser opnår

kompetencer på et højt akademisk niveau, og at der er en tæt kobling mellem uddannelse og

job, som skal være relevant og som ligeledes skal have akademisk indhold. Det må ikke ende

med at fremtidige erhvervskandidater systematisk opnår beskæftigelse under deres

uddannelsesniveau.

Underviserkompetencer på professionshøjskolerne

Det er vigtigt for FH, at underviserne på professionsbacheloruddannelserne også i fremtiden

har et højt fagligt niveau og derfor er det afgørende, at professionsbachelorer også

fremadrettet får mulighed for at gennemføre en 2-årrig kandidatuddannelserne bl.a. mhp.

efterfølgende at undervise kommende lærere og pædagoger på professionshøjskolerne.

Erhvervskandidatuddannelser og relevant beskæftigelse

Det fremgår af lovforslaget, at en erhvervskandidatuddannelse vil kunne udbydes som et

selvstændigt afrundet uddannelsesforløb, uden at der behøver at være en allerede godkendt

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

kandidatuddannelse på heltid. Dette kan stille studerende på erhvervskandidatuddannelser

dårligere fordi de – i tilfælde af en uoverensstemmelse med arbejdsgiveren – ikke har ret til og

mulighed for at gennemføre kandidatuddannelsen i det ordinære system. Derfor er det FH’s

opfattelse, at erhvervskandidatuddannelserne skal spejle de ordinære kandidatuddannelser.

I forhold til lovforslagets almindelige bestemmelse bakker FH op om HK’s bemærkninger til

Pkt. 3.2.1.1, 3.2.1.2, samt 3.2.2.2.

Med venlig hilsen

Næstformand FH

Side 2 af 2