L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2024-25
L 172 Bilag 1
Offentligt

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Østre Landsret

Præsidenten

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Sendt pr. mail til [email protected]

3. februar 2025

J.nr.: 24/20515-6

Sagsbehandler: CRJ

Uddannelses- og Forskningsministeriet har ved brev af 3. februar 2025 (sagsnr. 2025-395) anmodet

om eventuelle bemærkninger til revideret lovudkast om gennemførelse af elementer fra aftale om re-

form af universitetsuddannelserne i Danmark m.v.

I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.

Med venlig hilsen

Carsten Kristian Vollmer

Østre Landsrets Plads 1, 2150 Nordhavn • Tlf. 99 68 62 00 • Mail: [email protected] • Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk

cvr. 21659509 (SE 67765516) • EAN 5798000161214

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Vestre Landsret

Præsidenten

Uddannelses- og Forskningsministeriet

c/o Postboks 2135 1015 København K

Børsgade 4

1215 København K

Sendt pr. mail til

[email protected]

Sagsbehandler: Lars B Olesen

5. februar 2025

J.nr.: 25/03690-2

Uddannelses- og Forskningsministeriet har ved brev af 3. februar 2025 (sagsnr. 2025-395) anmodet

om eventuelle bemærkninger til udkast til lov om ændring af universitetsloven, lov om akkreditering af

videregående uddannelsesinstitutioner og forskellige andre love (Kandidatuddannelse på 75 ECTS-

point, fleksibel erhvervskandidatuddannelse og andre elementer fra aftale om reform af universitetsud-

dannelserne i Danmark m.v.).

I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.

Med venlig hilsen

Jens Røn

Vestre Landsret • Asmildklostervej 21 • 8800 Viborg • Telefon 99 68 80 00 • [email protected]

CVR-NR. 21659509 • EAN. NR. 5798000161221

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Februar 2025

Høringssvar over revideret udkast til lovforslag om gen-

nemførelse af elementer fra aftale om reform af universi-

tetsuddannelserne i Danmark mv.

HK takker for muligheden for at afgive høringssvar til det reviderede lovforslag om gennemfø-

relse af elementer fra aftale om reform af universitetsuddannelserne i Danmark mv.

HK finder det bekymrende, at muligheden for at udbyde erhvervskandidatuddannelser fortsat

skal udvides så markant med målsætningen om, at 20 pct. af de kandidatstuderende skal opta-

ges på ordningen. Justeringerne i det fremsendte lovforslag ændrer ikke på, at det kan blive

vanskeligt for de studerende at finde et arbejde, som er relevant for studiet. Vi kan heller ikke

se, at der i det nye lovforslag er gjort noget for at skærpe kravene til arbejdets relevans under

erhvervskandidatordningen, hvilket ellers i vores øjne er nødvendigt, hvis lovgivningen skal

være i overensstemmelse med aftalens intentioner om at skabe en større tilknytning til det ar-

bejdsmarked, som de studerende skal ud og arbejde i, når de har afsluttet deres uddannelse.

Vi henviser til tidligere fremsendte bemærkninger til lovforslaget (vedlagt).

TELEFON +45 7011 4545

[email protected]

Weidekampsgade 8

Postboks 470

DK-0900 København C

HK.DK

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

D. 10. september 2024

Høringssvar over udkast til lovforslag om gennemførelse

af elementer fra aftale om reform af universitetsuddannel-

serne i Danmark mv.

HK takker for muligheden for at afgive høringssvar til lovforslag om gennemførelse af elementer

fra aftale om reform af universitetsuddannelserne i Danmark mv.

Overordnede betragtninger

Indledningsvist finder HK det bekymrende, at universiteterne med aftalen får mulighed for at ud-

byde kandidatuddannelser med en normering på 75 ects. svarende til en beskæring af kandi-

datuddannelsen på 45 ects point i forhold til i dag. HK frygter, at dette vil føre til et fald i kandi-

daternes faglige niveau, hvormed det kan blive vanskeligt for dem efterfølgende at finde fagligt

relevant beskæftigelse på et akademisk niveau. Nyere datatræk fra Danmarks Statistik viser, at

mellem 10 og 47 procent af de samfundsvidenskabelige og humanistisk uddannede akademi-

kere fra 2009-2010 ikke var beskæftiget med akademisk arbejde i 2020 (jf. VIVE, marts 2023).

Det er tal, der må forventes at stige med den kommende reform.

Ligeledes er det bekymrende, at muligheden for at udbyde erhvervskandidatuddannelser udvi-

des markant med målsætningen om, at 20 pct. af de kandidatstuderende skal optages på ord-

ningen. HK frygter, at det kan blive vanskeligt for de studerende at finde et arbejde, som er rele-

vant for studiet, hvorfor vi ser et behov for, at kravene til arbejdets relevans under erhvervskan-

didatordningen skærpes. Dette anser vi for nødvendigt, hvis lovgivningen skal være i overens-

stemmelse med aftalens intentioner om at skabe en tættere sammenknytning til den omverden,

de studerende skal ud og arbejde i, når de har afsluttet deres uddannelse.

Det fremgår desuden, at det i vidt omfang forventes, at de gældende regler i erhvervskandidat-

bekendtgørelsen videreføres. HK ser dog et behov for justering af den gældende bekendtgø-

relse som anført nedenfor, ligesom vi har bemærkninger til konkrete ændringsforslag til loven:

Konkrete bemærkninger vedr. forslag til ændring af loven

Vedr. §4b, stk. 1

Det fremgår, at en erhvervskandidatuddannelse vil kunne udbydes som et selvstændigt afrun-

det uddannelsesforløb, uden at der behøver at være en allerede godkendt kandidatuddannelse

på heltid.

HK finder det kritisabelt, at den studerende ved erhvervskandidatuddannelser, der udbydes som

et selvstændigt forløb stilles ringere end studerende ved erhvervskandidatuddannelser der be-

ror på godkendte kandidatuddannelser. Dette er de i og med, at de ikke vil have den samme ret

til at blive overflyttet til en tilsvarende heltidsuddannelse, såfremt de er nødsaget til at skifte ar-

bejde undervejs i forløbet og ikke kan finde et andet relevant arbejde. HK finder, at det fortsat

ikke bør være muligt at udvikle erhvervskandidatuddannelser uden at der også udbydes en til-

svarende på heltid.

TELEFON +45 7011 4545

[email protected]

Weidekampsgade 8

Postboks 470

DK-0900 København C

HK.DK

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Konkrete bemærkninger vedr. de almindelige lovbemærkninger

Vedr. pkt. 3.2.1.1, sidste afsnit (s.16)

Det fremgår, at ifølge gældende erhvervskandidatbekendtgørelsens §9 kan ministeren be-

stemme, at en godkendelse til at udbyde en erhvervskandidatuddannelse skal bortfalde, hvis

der ”alene er beskæftigelse på studiejob eller lignende”.

HK finder, at kravet til udbyderne skærpes, således at det fremgår, at godkendelsen kan bort-

falde, hvis beskæftigelsen ”ikke kan dokumenteres som relevant”.

Vedr. pkt. 3.2.1.2, 2. afsnit (s. 16)

Det fremgår, at det er uddannelsesinstitutionen, der Ifølge gældende erhvervskandidatbekendt-

gørelsens § 10 stk. 2, fastsætter de nærmere rammer for dokumentationen af ansættelsesafta-

len. Det fremgår også, at der senest ved studiestart skal foreligge dokumentation for, at virk-

somheden og den studerende er bekendt med formål og vilkår, og at sammenhængen mellem

ansættelse og uddannelse er beskrevet.

HK ønsker, at det præciseres og tilføjes, at det af ansættelsesaftalen som minimum fremgår,

hvordan jobbet understøtter de kvalifikationer og kompetencer, der fremgår af det pågældende

fags studieordning.

HK finder det vigtigt, at afgrænsningen af ”relevant akademisk arbejde” respekterer de faglige

organisationers grænsedragninger på området. I udredningen af, hvad der i de konkrete tilfælde

falder ind under definitionen ”relevant akademisk arbejde”, bør de faglige organisationer, som

dækker det pågældende arbejdsområde, derfor involveres.

HK ønsker, at relevansen af det faktiske erhvervsarbejde, som har fundet sted i forbindelse med

erhvervskandidatordningens udmøntning, indgår som væsentlig del af den planlagte erfarings-

opsamling forud for anden og tredje del af den trinvise indfasning i 2030 og 2032, hvor målsæt-

ningen for andelen af erhvervskandidater øges med hhv. 5 og 5 pct. (jf. Universitetsaftalen pkt.

22-23).

Vedr. pkt. 3.2.2.2 – 7. afsnit (s.19)

Det fremgår, at ministeriet forventer at det ved bekendtgørelse fastsættes at for studerende, der

er optaget på en erhvervskandidatuddannelses på mindre end 120 ects point, kan et fastsat mi-

nimumstimetal være lavere end 25 timer om ugen i gennemsnit.

HK ønsker, at der er de samme krav til ugentlig arbejdstid uanset om den studerende er optaget

på en fuld kandidatuddannelse (120 ects) eller en kortere kandidatuddannelse. Det skyldes, at

det i HK’s perspektiv har samme formål, nemlig at skabe sammenknytning til den omverden, de

studerende skal ud og arbejde i efter endt studie. Dette fordrer i alle tilfælde at den studerende

er en integreret del af arbejdspladsen på linje med fuldtidsansatte samtidig med sine kandidat-

studier. (jf. Pkt. 3.2.2.2, afsnit 6)

TELEFON +45 7011 4545

[email protected]

Weidekampsgade 8

Postboks 470

DK-0900 København C

HK.DK

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Jura

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

Att. Thomas Voigt Lund

København, den 10. februar 2025

Høringssvar vedrørende: Forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om akkreditering af

videregående uddannelsesinstitutioner og forskellige andre love (Kandidatuddannelse på 75 ECTS-

point, fleksibel erhvervskandidatuddannelse og andre elementer fra aftale om reform af

universitetsuddannelserne i Danmark m.v.), jf. ref.-nr. 2025-395

Danes Worldwide takker for muligheden for at kunne afgive høringssvar vedr. ovenstående forslag til

lovændringer. Vi giver gerne høringssvar på fremtidige høringer på dette område, da det er af stor betydning

for vores medlemmer.

Vi har imidlertid ingen bemærkninger til nærværende høring.

Med venlig hilsen

Michael Bach Petersen

Generalsekretær, Danes Worldwide

Danes!Worldwide!·!Nørre!Voldgade!21,!4.!sal!·!1358!København!K

[email protected]!·!+45!3332!0913!·!www.danes.dk!·!Find!os!på!Facebook,!LinkedIn!&!YouTube

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

ZESLAW

OZON

OMERSK

KATOLSK BISKOP AF KØBENHAVN

. K

ONGEVEJ

DK-1610 K

ØBENHAVN

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Jura

Børsgade 4

1015 København K.

4.februar 2025

Høring over udkast til lovforslag om gennemførelse af elementer fra aftale

om reform af universitetsuddannelserne i Danmark m.v., ref.-nr. 2024-4050

På Den katolske Kirkes vegne takker jeg for muligheden for at blive inddraget

i ovennævnte høring. Vi har ingen kommentarer til lovforslaget.

Med de venligste hilsner

+ Czeslaw Kozon

Romersk-katolsk biskop af København

TLF

(+45) 33 55 60 80 ·

FAX

(+45) 33 55 60 86 ·

MAIL

[email protected]

1471

GIRO

500-

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

København 12.09.2024

Til Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund og

Folketingets Udvalg for Forskning og Uddannelse (UFU)

Videnskabernes Selskab takker for muligheden for at kommentere det lovkompleks, som i

form af ændringer i en række love skal forberede den kommende kandidatuddannelsesreform

(Forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om akkreditering af videregående

uddannelsesinstitutioner, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og udlændingeloven

(Gennemførelse af elementer fra aftale om reform af universitetsuddannelserne i Danmark

m.v.)).

Høringssvaret har to dele. I en overordnet del forholder Videnskabernes Selskab sig til selve

reformen og betimeligheden i at udforme et lovkompleks på dette tidspunkt i processen. I en

specifik del kommenterer Selskabet enkeltbestemmelser, som foreslås ændret i forbindelse

med reformen.

Overordnet fastholder Selskabet, at den påtænkte reform vil have en række uheldige

konsekvenser. Vi har i et tidligere brev til Minister Christina Egelund og UFU fremhævet

følgende punkter som ekstra problematiske (brev fra Selskabets præsident og generalsekretær

af 24. april 2023):

Ph.d.-uddannelserne:

Ph.d.-uddannelsen er, som den er nu, genkendelig for udenlandske ansøgere og

kvalitetsmæssigt på niveau. Med reformen risikerer man at svække særligt den udenlandske

rekrutteringsbasis. Det må vække dyb bekymring ikke mindst på de områder, hvor ph.d.-

uddannede er mere efterspurgt end kandidater. En stor styrke ved det nuværende system er

den progression, der er med en bachelorrapport (15 ECTS), et speciale (60 ECTS på NAT-

området, 30 på alle andre områder) og et ph.d.-projekt (180 ECTS). Denne væsentlige proces,

som modner de studerende gradvis til de opgaver, der venter, er svær at tilgodese i det nye

uddannelseslandskab, som reformen skaber. Det har været fremført, at modellen er

kompatibel med en 4+4 model. Dette er en misforståelse. I en 4+4-model bliver man kandidat

efter 6 års uddannelse.

Internationalisering (begge veje):

De nye kandidater på 75 ECTS er ikke internationalt alment genkendelige i Bologna-

modellens Europa, så det vil kræve en særlig indsats og netværk fra vejlederside at facilitere

denne dimension, som i det nuværende system er godt indarbejdet. Det kan endvidere svække

Danmarks tiltrækningskraft, at man her opererer med en anden model end den, man har i

resten af Europa. Hvorfor sætte disse fordele over styr?

Selskabet vil i denne forbindelse gøre opmærksom på, at dette bliver særlig problematisk, når

man, som det sker i de nu fremsatte lovforslag, forventer at tilskynde udlændinge til at søge

netop disse uddannelser. Det kan blive en dyr afvej for de udlændinge, som tror, at de har fået

en masteruddannelse.

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Tresemestersordningen:

De nye kandidatuddannelser forudsætter alene i kraft af, at uddannelsen er normeret til 75

ECTS, at de ansatte forskere underviser og vejleder i sommerperioden. Men denne periode

rummer væsentlige andre forpligtelser: eksaminer, konferencer og internationalt samarbejde,

feltarbejde, sommerskoler, redaktionsarbejde mm foruden den lovpligtige og

overenskomstsikrede ferie. Det er en dyrekøbt erfaring, at forskelle i semesterplanlægning

indebærer store administrative indsatser for at fordele byrderne rimeligt mellem forskerne.

Administrationsbyrden:

Iagttagere har påpeget, at selve det system, som er foreslået: parallelkørsel af flere forskellige

studieordninger med tilhørende adgangskontrolindsatser, vil generere mere administration i

stedet for at afbureaukratisere en i forvejen overadministreret sektor. Der er kun ét sted

pengene til administration kan forventes at blive taget fra: forskning og uddannelse.

Man kan her tilføje, at hvis man i stedet vælger kun at have én studieordning, så vil det for alvor

svække tilgangen til ph.d.-uddannelse på de områder, hvor man kun får mulighed for at tage en

overbygning på 75 ECTS.

Selskabet foreslog i sin henvendelse, at man delte reformen op i to faser. I den første fase

kunne man foretage principvedtagelser og iværksætte et forsøgsprogram med udformning af

kandidatuddannelser på 75 ECTS på udvalgte strategisk vigtige områder. Det valgte man ikke.

Videnskabernes Selskab har også på denne baggrund svært ved at se det hensigtsmæssige i at

udsende et omfattende lovforarbejde på et tidspunkt, hvor det nedsatte kandidatudvalgs

arbejde endnu ikke er afsluttet. Risikoen for, at enkelte paragraffer formuleres på en måde, så

kandidatudvalgets arbejde enten foruddiskonteres eller bindes uhensigtsmæssigt, er

overhængende. Vi vil derfor opfordre til, at lovkomplekset udskydes, til arbejdet med selve

reformen er tilendebragt. Ifølge kandidatudvalgets kommissorium skal det aflevere sin

betænkning i oktober 2024. Det er om maksimalt tre måneder.

Specifikke bemærkninger

Lovkomplekset hviler på en overordentlig venlig fortolkning af de nye kandidatuddannelsers

faglige styrke og bredde. Således hedder det om de nye uddannelser på 75 ECTS, at de

indplaceres på niveau 7 i den europæiske ramme. Selskabet er klar over, at dette også tænktes

at gælde for de såkaldte akademiske overbygningsuddannelser, som i øvrigt afskaffes med dette

lovkompleks. Man undrer sig dog over, at uddannelser, der er på 60 ECTS (akademiske

overbygningsuddannelser), 75 ECTS (de nye kandidatuddannelser) og 120 ECTS (de kendte

kandidatuddannelser) alle skal indplaceres på samme niveau. Det synes mindre vejledende for

den, der ønsker europæisk transparens og sammenlignelighed.

I selve lovforslaget foreslås det som nævnt at afskaffe de akademiske overbygningsuddannelser.

Det giver således god mening at slette dem i Universitetslovens § 4 og § 4a. Hvad der derimod

ikke følger af afskaffelsen, er, at dette skulle have andre konsekvenser i § 4a. Det forekommer

derfor meget besynderligt, når det på s. 44 hedder:

”Således

indebærer det foreslåede, at universiteterne ikke vil kunne udbyde ekstra

uddannelsesaktivitet til talentfulde studerende, der er optaget på en bachelor-, akademisk

overbygnings- eller kandidatuddannelse.”

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Selskabet vil på det kraftigste advare mod, at dette bliver tilfældet, og vil indtil videre tillade sig

at gå ud fra, at der blot er tale om en fejl fra Ministeriets side, og at § 4a og den såkaldte

Talentbekendtgørelse (Bek. Nr. 597 af 8. marts 2015) forbliver uændret i kraft.

Selskabet arbejder i disse år særlig med talentområdet og finder, at dette snarere end at være

overflødigt eller modent til afskaffelse, faktisk er forsømt.

Venlig hilsen

Susanne Ditlevsen

Præsident, Videnskabernes Selskab

Thomas Sinkjær

Generalsekretær, Videnskabernes Selskab

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Bredgade 40-42

1260 København K

F I OLS T RÆ D E 4 4, 1. TH

11 71 KØ B ENHA VN K

T L F. +4 5 33 36 98 00

W WW. DKU NI .DK

13. FEBRUAR 2025

Supplerende høring om udkast til lovforslag om gennemfø-

relse af elementer fra aftale om reform af universitetsud-

dannelserne i Danmark

SIDE 1/2

Danske Universiteter takker for ovennævnte udkast, som er modtaget i høring fra

Uddannelses- og Forskningsministeriet den 3. februar 2025.

Udkastet har været sendt i høring hos universiteterne.

Danske Universiteter har modtaget svar fra Københavns Universitet, Aarhus Univer-

sitet, Roskilde Universitet, Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og

Copenhagen Business School, som er er vedlagt. Syddansk Universitet og IT-Univer-

sitetet har ikke haft bemærkninger til denne supplerende høring.

Danske Universiteter tager med glæde imod den supplerende høring, da udkastet

imødekommer nogle af de bekymringer, som Danske Universiteter nævnte i sit hø-

ringssvar til høringen over det oprindelige lovforslag.

Særligt finder Danske Universiteter det glædeligt, at der indføres varianter af er-

hvervskandidatuddannelser, som kan indledes med et studieforløb på heltid og med

SU. Danske Universiteter forventer, at indførelsen af disse varianter af erhvervskan-

didatuddannelser vil gøre det betydeligt mere realistisk at nå de politiske ambitioner

om erhvervskandidatuddannelsens udbredelse. Herunder vil det give internationale

studerende en reel mulighed for at starte på erhvervskandidatuddannelse.

Danske Universiteter er endvidere tilfreds med, at dokumentationen for beskæfti-

gelse for erhvervskandidatstuderende først skal foreligge, når den studerende påbe-

gynder den del af studieforløbet, som er på deltid og med sideløbende beskæftigelse.

Danske Universiteter noterer sig, at flere universiteter finder reglerne for tilbage-

gangsret for erhvervskandidatstuderende til en ordinær kandidatuddannelse uklare,

og forventer, at disse bliver tydeliggjort i forbindelse med bekendtgørelsesarbejdet.

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Der henvises til vedlagte høringssvar fra universiteterne for yderligere bemærknin-

ger til nærværende supplerende høring.

Hvad angår de øvrige dele af udkastet til lov om gennemførelse af elementer fra aftale

om reform af universitetsuddannelserne i Danmark henvises til Danske Universite-

ters høringssvar og til universiteternes respektive høringssvar, som alle blev over-

sendt til Uddannelses- og Forskningsministeriet den 13. september 2024. Disse er

vedlagt.

Med venlig hilsen

Jesper Langergaard

Direktør

Danske Universiteter

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

KØBENHAVNS UNIVERSITET

Uddannelses- og Forskningsministeriet

6. FEBRUAR 2025

Københavns Universitets bemærkninger til revideret udkast til

lovforslag om gennemførelse af elementer fra aftale om reform af

universitetsuddannelserne i Danmark m.v. i supplerende høring

FRUE PLADS 1

KØBENHAVN K

DIR

35 32 32 98

Hermed følger Københavns Universitets (KU) bemærkninger til

supplerende høring af revideret udkast til lovforslag mhp. gennemførelse af

elementer af kandidatreformen.

[email protected]

www.soc.ku.dk

REF: CBA

KU noterer sig, at det reviderede udkast til lovforslaget muliggør mere

fleksible rammer for universiteternes udbud af erhvervskandidatuddannelser

i form af 1+2 formatet og andre kombinationsmuligheder. KU finder dette

positivt og er enig i ændringerne til lovens §4 b, herunder stk. 2, der

muliggør, at den studerende kan begynde uddannelsen med at gennemføre

op til 60 ECTS-heltidsstudier.

Det er universitet, der fastsætter de nærmere rammer for dokumentation af

ansættelsesaftale i forbindelse med erhvervskandidatforløb. KU tilslutter

sig, at dokumentation for deltidsbeskæftigelsen ikke behøver at foreligge

ved studiestart for de erhvervskandidatuddannelser, der bliver udbudt i 1+2

formatet, men kan vente til forud for deltidsbeskæftigelsens begyndelse.

Dette er en imødekommelse af KU’s bemærkninger til tidligere høring af

lovforslaget, og det vil give internationale studerende en reel mulighed for

at kunne søge ind på en erhvervskandidatuddannelse.

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

KU er også enig i ophævelse af universitetslovens bestemmelser om, at nye

udbud af erhvervskandidatuddannelser kræver ministerens særlige

godkendelse.

KU vurderer, at bestemmelserne for overflytning fra en erhvervskandidat-

uddannelse er blevet klarere og er enig i, at det skal fremgå af

studieordningen, hvilken konkret kandidatuddannelse den

erhvervskandidatstuderende har krav på at blive overflyttet til. Det er dog

fortsat ikke klart, hvornår der er tale om ’overflytning’ til anden uddannelse

og ’studieskift’. KU har fortsat en forventning om, at dette bliver

tydeliggjort i udkast til bekendtgørelser.

KU er enig i ændringerne til SU-loven.

SIDE 2 AF 2

Med venlig hilsen

Rie Snekkerup

Vicedirektør for uddannelse

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

AARHUS UNIVERSITET

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Jura

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

Fremsendt via Danske Universiteter

Revideret udkast til lovforslag om gennemførelse af elementer fra aftale

om reform af universitetsuddannelserne i Danmark m.v. i supplerende

høring

Aarhus Universitet takker for høringsmuligheden over revideret udkast til lovforslag

om gennemførelse af elementer fra aftale om reform af universitetsuddannelserne i

Danmark m.v. i supplerende høring.

Universitetet har følgende bemærkninger til det reviderede udkast:

§ 1 – Universitetsloven

Nr. 8. § 4 b, stk. 1-3

Aarhus universitet forstår den foreslåede forenkling af processen for udbud af enhver

type af erhvervskandidatuddannelser, der ønskes udbudt på grundlag af en allerede

godkendt 75 eller 120 ECTS-kandidatuddannelse således: Fremadrettet skal universi-

teterne alene indsende oplysninger til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og ikke

længere igennem en prækvalifikation. Universitetet ser gerne, at processen gøres så

administrativ simpel som muligt og hilser på den baggrund forslaget om forenkling

velkommen.

Universitetet har noteret, at det forventes fastsat, at hvis et universitet inden for

samme fagområde udbyder kandidatuddannelser på både 75 og 120 ECTS, skal de

studerende alene have mulighed for at skifte fra en 120 ECTS erhvervskandida-

tuddannelse til en kandidatuddannelse på 75 ECTS. Dette foreslås også at gælde,

selvom en studerende har gennemført mere end 75 ECTS på sin erhvervskandidatud-

dannelse. Universitetet finder dette uhensigtsmæssigt.

Universitetet formoder endvidere, at der i tilfælde af skifte fra en 120 ECTS er-

hvervskandidatuddannelse til en kandidatuddannelse på 75 ECTS, fortsat skal skrives

en afsluttende opgave, også selvom den studerende har gennemført mere end 75 ECTS

ved overflytningen. På den baggrund forventer universitetet, at der fastsættes nær-

mere regler herfor på bekendtgørelsesniveau.

Rektoratet

Brian Bech Nielsen

Rektor

Dato: 1 . februar 2025

Direkte tlf.: +45 8715 2025

Mobiltlf.: +45 2338 2349

E-mail: [email protected]

Web: au.dk/[email protected]

Afs. CVR-nr.: 31119103

Side 1/2

Rektorat

Aarhus Universitet

Nordre Ringgade 1

8000 Aarhus C

Tlf.: +45 8715 0000

E-mail: [email protected]

Web: www.au.dk

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

AARHUS UNIVERSITET

Det fremgår tillige af lovforslaget, at det forventes fastlagt på bekendtgørelsesniveau,

at det skal fremgå af studieordningen, hvilken ordinær kandidatuddannelse på 75 eller

120 ECTS de studerende skal have mulighed for at skifte til, hvis man læser på en selv-

stændig erhvervskandidatuddannelse. Universitetet ønsker her at påpege, at forslaget

vil få den betydning, at det ikke kan garanteres, at alle gennemførte uddannelsesele-

menter kan overføres, når en erhvervskandidatstuderende skifter til en anden ordinær

kandidatuddannelse.

Universitetet ønsker, at der ved fastsættelsen af nærmere regler på bekendtgørelsesni-

veau ses på, om det kan gøres muligt at skifte fra en kandidatuddannelse tilrettelagt på

heltid til en erhvervskandidatuddannelse, før den studerende har bestået første studi-

eår.

Nr. 19-21. § 19

Aarhus Universitet har noteret, at kompleksiteten i uddannelseslandskabet øges yder-

ligere med indførelsen af den nye 1+2 erhvervskandidatuddannelse.

Universitetet ønsker at gøre opmærksom på behovet for at forenkle regler og komplek-

siteten af styringen – herunder særligt ift. dimensionering.

§ 4 – Udlændingeloven

Nr. 6. § 9 i

Det fremgår af høringsudkastet, at det er en betingelse for at få studieopholdstilladelse

på baggrund af en indskrivning på en erhvervskandidatuddannelse, at universitetet

forinden har vurderet, at kravet om sideløbende relevant beskæftigelse er opfyldt. Det

fremgår endvidere af udkastet i punkt 3.2.2.2., at kravet om relevant beskæftigelse

først gælder for den del af uddannelsen, der er tilrettelagt på deltid.

Universitetet formoder på den baggrund, at universitetet ikke skal vurdere, om kravet

om sideløbende relevant beskæftigelse er opfyldt for de studerende, der bliver indskre-

vet på den nye 1+2 erhvervskandidatuddannelse, men at disse kan få en studieophold-

stilladelse på baggrund af indskrivningen på det første års fuldtidsstudie af kombina-

tionsuddannelsen.

Side 2/2

Venlig hilsen

Brian Bech Nielsen

Rektor

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Roskilde Universitet

Administration

Danske Universiteter

Fiolstræde 44, 1. th

1171 København K

DATO/REFERENCE

JOURNALNUMMER

DERES REFERENCE / JOURNALNUMMER

11-02-2025

Høringssvar fra Roskilde Universitet vedr. høring om revideret udkast til lovforslag om

gennemførelse af elementer fra aftale om reform af universitetsuddannelserne i Danmark

m.v.

Roskilde Universitet takker for muligheden for at komme med bemærkninger til revideret udkast

til lovforslag om gennemførelse af elementer fra aftale om reform af universitetsuddannelserne i

Danmark m.v.

Roskilde Universitet bemærker, at reglerne om tilbagegangsret virker komplicerede, og at der

ikke er tale om regelforenkling. Derudover har Roskilde Universitet ingen yderligere

bemærkninger og henholder sig til de tidligere angivet bemærkninger i høringssvaret fra efteråret

2024.

Med venlig hilsen

Hanne Leth Andersen

Rektor

UNIVERSITETSVEJ 1, Bygning 03.2-E, POSTBOX 260, 4000 ROSKILDE

DIREKTE NUMMER: +45 46 74 25 77, E-POST: [email protected]

Roskilde Universitet CVR-nr.: 29 05 75 59

TELEFON:

TELEFAX:

4674-2000

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Sendes via e-mail:

[email protected]

Emne: ”Revideret lovforslag om universitetsreform”

Høring over revideret udkast til lovforslag om gennemførelse af

elementer fra aftale om reform af universitetsuddannelserne i

Danmark m.v.

DTU takker for den supplerende høring over dette lovforslag ved brev af 3. februar 2025.

DTU har tidligere afgivet høringssvar om lovforslaget og Kandidatudvalgets rapport. DTU’s

kommentarer i disse høringssvar er stadig relevante, og nærværende høringssvar skal ses i

tilføjelse til disse.

Indledningsvist vil DTU gentage, at den planlagte reduktion af antallet af ingeniørkandidat-

studerende og omlægningen fra 2-årige kandidatuddannelser til erhvervskandidater på inge-

niørområdet

efter DTU’s mening er skadelig for Danmarks erhvervsudvikling og konkurren-

ceevne i en situation, hvor der forventeligt vil blive en meget stor mangel på ingeniører i

fremtiden. DTU er således fortsat imod kandidatreformens mål om at reducere antallet og

længden af kandidatuddannede

–

og særligt ingeniøruddannede

–

i Danmark.

Med det sagt har DTU med glæde har modtaget meddelelsen om, at forligskredsen har fun-

det en løsning, så den såkaldte ’1+2-model’ er blevet mulig. For DTU har det været en helt

afgørende forudsætning for, at kandidatreformens ambitioner om omlægning for så vidt an-

går erhvervskandidatuddannelse vil kunne indfries.

DTU har følgende kommentarer til det reviderede udkast til lovforslag om gennemførelse af

elementer fra aftale om reform af universitetsuddannelserne i Danmark m.v.:

Vedr. 3.2.2.1 Universiteters udbud af nye erhvervskandidatuddannelser

DTU støtter forslaget om, at universiteterne får mulighed for at udbyde erhvervskandidatud-

dannelse som et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb for personer i sideløbende be-

skæftigelse. DTU noterer således også med tilfredshed, at det hermed gøres muligt at ud-

byde en erhvervskandidatuddannelse, uden at en tilsvarende kandidatuddannelse udbydes

som heltidsuddannelse.

DTU tilslutter sig desuden forslaget om at ophæve universitetslovens § 4 b, stk. 3, så loftet

over antallet af erhvervskandidatuddannelser fjernes, og udbud af nye erhvervskandidatud-

dannelser ikke længere vil kræve ministerens godkendelse. DTU finder det selvfølgeligt, at

udbud af en erhvervskandidatuddannelse, hvor der ikke i forvejen findes en tilsvarende hel-

tidskandidatuddannelse, kræver prækvalifikation og godkendelse efter reglerne i akkredite-

ringsloven.

Danmarks Tekniske Universitet

Ledelse og Administration

Anker Engelunds Vej 101

Bygning 101

2800 Kongens Lyngby

Tlf. 45 25 25 25

www.dtu.dk

12. februar 2025

CVR-nr. DK 30 06 09 46

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

DTU er som nævnt særdeles tilfreds med muligheden for at kunne udbyde 1+2-erhvervskan-

didatuddannelser, hvor et års fuldtidsstudier med mulighed for SU kombineres med efterføl-

gende deltidsstudier, hvor den studerende er i sideløbende beskæftigelse. Denne mulighed

vil efter DTU’s opfattelse gøre det langt mere realistisk at give erhvervskandidatuddannelsen

det ønskede omfang.

3.2.2.2 Adgang til og optagelse på nye erhvervskandidatuddannelser

DTU har i høringsbrev af 10. september 2024 udtrykt ønske om fleksibilitet med hensyn til

kravet om mindst 25 timers ugentlig beskæftigelse i mindst to år. DTU gør opmærksom på,

at en studerende med 25 timers beskæftigelse samtidig med deltidsstudier vil få en meget

høj arbejdsbelastning, hvilket kan påvirke både den personlige trivsel og studiemiljøet. DTU

ønsker, at kravet om samtidig beskæftigelse nedsættes til mindst 20 timer pr. uge.

DTU er enig i, at erhvervskandidatstuderende skal have relevant beskæftigelse i den offent-

lige eller private sektor, og at et almindeligt studiejob ikke er tilstrækkeligt. DTU bemærker

med tilfredshed, at dokumentation for ansættelsesforholdet for erhvervskandidatstuderende

på 1+2-ordningen først behøver at foreligge ved begyndelsen af den del af uddannelsen, der

er tilrettelagt på deltid (universitetslovens § 4 b, stk2 og lovforslagets § 1, nr. 8).

DTU er opmærksom på og indforstået med, at det for erhvervskandidatuddannelser uden en

heltidskandidatuddannelse skal fastlægges i studieordningen for førstnævnte, hvilken ordi-

nær kandidatuddannelse den studerende skal kunne overflyttes til, hvis vedkommende mi-

ster sin beskæftigelse undervejs i uddannelsen.

3.2.3.2 SU

DTU støtter forslaget om at ændre SU-loven, så erhvervskandidatuddannelser kan godken-

des til SU, når den uddannelsessøgende gennemfører dele af uddannelsen på heltid og den

resterende del på deltid med sideløbende beskæftigelse. DTU støtter, at uddannelses- og

forskningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at der kan gives SU til den del af

en erhvervskandidatuddannelse, der gennemføres på heltid.

Venlig hilsen

Jørgen Jensen

Direktør, studiechef

Afdeling for Uddannelse og Studerende

Director, Study Programmes and Student Affairs

Dir. +45 45 25 10 73

Mob. +45 2492 1699

[email protected]

Side 2 af 2

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Til Uddannelses- og Forskningsministeriet

11. februar 2025

Ang. forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om

akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og

forskellige andre love (Kandidatuddannelse på 75 ECTS-

point, fleksibel erhvervskandidatuddannelse og andre

elementer fra aftale om reform af universitetsuddannelserne

i Danmark m.v.)

Copenhagen Business School (CBS) takker for ovenstående forslag, som er

modtaget i høring fra Uddannelses- og Forskningsministeriet 3. februar 2025. CBS

forholder sig i det følgende til de nye justeringer i lovforslaget og henholder sig i

øvrigt til de bemærkninger, der tidligere er fremsat.

CBS vil gerne kvittere for, at der med forslaget bliver mulighed for at udbyde flere

varianter af erhvervskandidatuddannelser. Den øgede fleksibilitet betyder, at CBS i

højere grad kan tilpasse udbuddet af erhvervskandidatuddannelser, så strukturen

matcher den enkelte uddannelse og aftagerbranche.

Særskilt positivt er forslagets nye varianter af erhvervskandidatuddannelsen, som

kombinerer først fuldtidsstudie med SU og siden deltidsstudier med sideløbende

beskæftigelse. Studerende på en sådan kombinationsuddannelse vil have 1-2

semestre til at få et indblik i erhvervskandidatuddannelsens faglighed og finde

relevant beskæftigelse. Det får også stor betydning for de internationale

studerende fra andre EU-lande, som foruden at finde relevant beskæftigelse også

skal etablere sig i Danmark. Alt i alt vil de ekstra kombinationsuddannelser

understøtte CBS’ indsats for at nå den politiske ambition om omlægning af

kandidatstudiepladser.

CBS udvikler de nye 75 ECTS kandidatuddannelser og

erhvervskandidatuddannelser i tæt samarbejde med aftagerne. Det nye

uddannelseslandskab fordrer et fælles ansvar for at uddanne de unge, som CBS vil

gøre sit bedste for at understøtte.

Copenhagen Business School

Solbjerg Plads 3

2000 Frederiksberg

1/2

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

I forslagets bemærkninger står, at studerende på 120 ECTS

erhvervskandidatuddannelser tilrettelagt som ”1+2- erhvervskandidatuddannelse”

efter den foreslåede nye bestemmelse i § 4b, stk. 2 vil have krav på at blive

overflyttet til en heltidskandidatuddannelse på 120 ECTS-point, hvis de mister

deres beskæftigelse undervejs i uddannelsen. CBS vil have svært ved at nå de mål

for omlægning, der er for CBS, hvis denne tilbagefaldsmekanisme (til 120 ECTS

heltid) kommer til at gælde for alle erhvervskandidatuddannelser tilrettelagt efter

§ 4b, stk. 2. (dvs. også kombinationer, der er ikke en ”ren” 1+2). I øvrigt ser CBS

gode muligheder i ”1+2-erhvervskandidatuddannelse” fx inden for cand.merc.it. og

ser frem til en afklaring af, hvorvidt denne model også vil blive tilgængelig for CBS.

Afslutningsvist vil CBS gerne gentage, at der med det udvidede retskrav kan opstå

udfordringer i forhold til at omlægge eller nedlægge enkelte af de nuværende 120

ECTS kandidatuddannelser med tilhørende retskravsbacheloruddannelser. CBS

håber, at der i den forbindelse vil være mulighed for at ændre retskravet for

bachelorer, der benytter det udvidede retskrav til en anden relevant

kandidatuddannelse.

Med venlig hilsen

Peter Møllgaard

Rektor, CBS

2/2

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

13. SEPTEMBER 2024

Høring over udkast lovforslag om gennemførsel af elemen-

terne fra Aftale om reform af universitetsuddannelserne i

Danmark

Danske Universiteter takker for høringen, som er modtaget fra Uddannelses- og

Forskningsministeriet den 16. august 2024.

Danske Universiteter indgår konstruktivt i udmøntningen af den politiske aftale og

ønsker at medvirke til at reformen lykkes. Danske Universiteter har dog en række

opmærksomhedspunkter til udkastet til lovforslag.

Bemærkninger til § 1 vedr. ændringer i universitetsloven angående er-

hvervskandidatuddannelsen

Danske Universiteter er glade for den eksisterende erhvervskandidatuddannelse og

har store forhåbninger om, at ordningen kan udbredes yderligere. Hvis den eksiste-

rende erhvervskandidatuddannelse skal udbredes markant og mangedobles i volu-

men af studiepladser jf. de politiske ambitioner fra reformaftalen, kræver det imid-

lertid, at ordningen bliver tilstrækkelig smidig fra et studenter- og arbejdsgiverper-

spektiv.

Det vil desuden være gavnligt, hvis de påkrævede arbejdstimer i ordningen ned-

bringes, så erhvervskandidatordningen fx kan indledes med et studieår på fuld tid,

efterfulgt af to år med sideløbende beskæftigelse. Dette ville også give internatio-

nale studerende reel mulighed for at etablere kontakt til virksomheder i Danmark

med henblik på at få et erhvervskandidatjob.

Det er i lovforslaget ikke fremlagt, hvordan erhvervskandidatstuderende, der måtte

miste deres arbejdsplads undervejs i studiet, er stillet, hvis de studerer på det tekni-

ske hovedområde, hvor der ikke vil være 75-ECTS-uddannelser, og hvis der ikke er

ledige pladser på en fagligt beslægtet 120-ECTS-uddannelse.

Som det fremgår af Kandidatudvalgets delafrapportering fra den 19. juni 2024, for-

udser universiteterne, at det bliver vanskeligt at etablere et volumen af erhvervs-

kandidatstuderende, som lever op til de politiske ambitioner med de nuværende

rammer. Realiseringen af den politiske ambition om en omlægning til 20 procent

erhvervskandidater i 2032 kan ikke sikres af universiteterne alene, men forudsæt-

ter, at der er tilstrækkeligt med studerende og virksomheder, der ønsker at gøre

brug af ordningen.

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Bemærkninger til § 1 vedr. ændringer i universitetsloven angående 75

ECTS-uddannelsen

Danske Universiteter noterer sig med tilfredshed, at lovforslaget opretholder den

fælleseuropæiske konsensus om, at 60 ECTS-point afspejler 1 års fuldtidsstudier.

Danske Universiteter opfordrer til, at uddannelsesbekendtgørelsens kommende be-

stemmelser vedr. 75 ECTS også vil honorere dette, så den normerede tid til uddan-

nelsen afspejler studiebelastningen og dermed er 15 måneder frem for 12 måneder,

som bliver præsenteret som tidsmæssig ramme for uddannelsen i Kandidatudval-

gets delafrapportering.

Danske Universiteter har noteret sig, at Kandidatudvalgets delafrapportering præ-

senterer en studieperiode for 75 ECTS løbende fra 1. august til 1. august året efter,

som en ramme, der er fastsat i aftalen om reform af universitetsuddannelserne i

Danmark. De studerende på den korte kandidatuddannelse vil, hvis der er tale om

en normeret studietid på 12 måneder, få et meget intensivt studieforløb med en høj

arbejdsbelastning og begrænset mulighed for at afsætte tid til fx studiejob, familie-

forpligtelser eller fritidsaktiviteter.

Danske Universiteter kan vanskeligt se, hvordan kandidatstuderende kan være klar

til studiestart den 1. august, da kandidatoptaget er afhængigt af en gennemført ba-

cheloruddannelse og en udvælgelse blandt kvalificerede ansøgere. Det vil særligt

være en udfordring for internationale studerende at nå at få optagelse, opholds-

grundlag og flytning på plads til 1. august. Udfordringen med at få optaget interna-

tionale studerende forstærkes af, at forårssemesterafslutning og eksaminer i de fle-

ste lande ligger senere end i Danmark.

Afslutningen af en uddannelse ved udgangen af juli giver yderligere udfordringer

med hensyn til vejledning, censur og evt. virksomhedssamarbejde i løbet af juli må-

ned. Danske Universiteter anbefaler i den forlængelse, at det er valgfrit om den af-

sluttende opgave placeres i slutningen af uddannelsen, som det fremgår af lov-

forslaget, eller om den placeres i midten af uddannelsen. Overkommeligheden i op-

gaven med at varetage uddannelse og evt. uddannelsesafslutning hen over juli må-

ned afhænger også af antallet af studerende, som er omfattet, jf. ovenstående afsnit

vedr. erhvervskandidatuddannelsen.

I bemærkningerne til lovforslaget beskrives en forventning om en uforandret rets-

kravsordning. Danske Universiteter mener, at det er vanskeligt at forestille sig, at

det nuværende retskrav kan finde anvendelse med de foreslåede lovændringer. Dels

vil sektordimensionering kombineret med de specifikke omlægningsmål gøre antal-

let af pladser på de enkelte kandidatuddannelser mere fastlåste. Dels vil der på

store uddannelser forventeligt være mere end én type kandidatuddannelse, der kan

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

ligge i naturlig forlængelse af samme bacheloruddannelser. Derfor ønsker Danske

Universiteter, at en ny kandidatgaranti erstatter den eksisterende retskravsord-

ning. Med en kandidatgaranti vil studerende fra indgangen på bacheloruddannel-

sen give den studerende en garanti for en studieplads på én af et antal foruddefine-

rede og fagligt relevante kandidatuddannelser ved samme institution. Den stude-

rende ansøger til en af kandidatuddannelserne på 3. år af bacheloruddannelsen.

Ved flere ansøgere end pladser bliver de studerende fordelt ud fra klart definerede

og offentliggjorte udvælgelseskriterier. En sådan ordning vil muliggøre studerendes

omvalg og fuld udnyttelse af antallet af kandidatpladser inden for dimensionerings-

loftet.

Bemærkninger til §2 vedr. foreslåede ændringer i akkrediteringsloven

Danske Universiteter støtter de foreslåede ændringer og finder dem hensigtsmæs-

sige.

Bemærkninger til § 4 vedr. foreslåede ændringer i udlændingeloven

Danske Universiteter finder det yderst positivt, at det foreslås, at studerende fra

tredjelande kan få ophold i Danmark til at deltage i en erhvervskandidatuddan-

nelse. Det er dog ikke hensigtsmæssigt, at den studerende skal kunne dokumentere

et ansættelsesforhold forud for opholdet i Danmark, da det vil være vanskeligt at

forestille sig, at virksomheder tilbyder en flerårig ansættelse til en studerende, de

ikke har mødt. Det vil være en bedre løsning for internationale studerende at kunne

starte på en uddannelse på fuld tid, fx det første år, og derefter overgå til erhvervs-

kandidatvilkår, jf. bemærkningerne til universitetsloven.

Det er uklart, hvordan internationale studerende er stillet, hvis de mister deres be-

skæftigelsessted, og der ikke er en beslægtet 75-ECTS-uddannelse, som det vil være

tilfældet inden for det tekniske hovedområde, eller 120-ECTS-uddannelse med le-

dige pladser. Jf. bemærkningerne til universitetsloven.

Danske Universiteter ønsker i øvrigt at gøre opmærksom på, at studerende fra tred-

jelande kan komme i konflikt med de nuværende regler for studieopholdstilladelse,

hvis de indgår i projektorienterede forløb gennem deres uddannelse. Styrelsen for

International Rekruttering og Integration (SIRI) har tidligere oplyst, at baggrunden

for dette er Udlændinge-

og Integrationsministeriets fortolkning af ’arbejde’, som

omfatter praksisorienterede uddannelseselementer. Dette er problematisk fordi

projektorienterede forløb er en god vej for internationale studerende til at få kon-

takt til danske virksomheder, som potentielt kan føre til øget fastholdelse og be-

skæftigelse af internationale dimittender. Danske Universiteter opfordrer derfor til,

at denne mulighed indføres ved at definere praksisorienterede læringsforløb som

indgår som studieordningsbelagte uddannelseselementer som studie, der ikke i sig

selv kræver en arbejdsopholdstilladelse.

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

I lovbemærkninger henvises flere gange til en erhvervsuddannelse tilrettelagt på

deltid (s. 65 og 68). I nærværende høringssvar er der gået ud fra, at der i stedet me-

nes erhvervskandidatuddannelse tilrettelagt på deltid.

Danske Universiteter har generelt ikke holdninger til sociale overførselsindkom-

ster, herunder dagpengeregler, og har således ingen bemærkninger til §3 vedr. de

foreslåede ændringer i lov om arbejdsløshedsforsikring.

Danske Universiteter har sendt høringen videre til universiteterne og har modtaget

svar fra alle 8 universiteter. Det henvises til universiteternes høringssvar, som er

vedlagt, for yderligere og mere specifikke bemærkninger.

Med venlig hilsen

Brian Bech Nielsen

Forperson for Rektorkollegiet

Danske Universiteter

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

KØBENHAVNS UNIVERSITET

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Københavns Universitets bemærkninger til lovforslag mhp.

gennemførelse af elementer fra aftale om reform af

universitetsuddannelserne i Danmark

23. AUGUST 2024

FRUE PLADS 1

KØBENHAVN K

Hermed følger Københavns Universitets (KU) bemærkninger til lovforslag

mhp. gennemførelse af elementer fra kandidatreformen.

KU anerkender den politiske ambition om et nyt kandidatlandskab med nye

og mere erhvervsrettede uddannelsesmuligheder for de unge. KU vil derfor

gerne bidrage til vedtagelse af en rammelovgivning, der sikrer disse

muligheder og skaber klare rammer for universitetsuddannelserne i

Danmark.

DIR

35 32 32 98

[email protected]

www.soc.ku.dk

REF: CBA

Generelle bemærkninger til lovforslaget

KU bemærker, at det fremsendte lovforslag er udarbejdet på et tidspunkt,

hvor substansen af flere af de foreslåede elementer til gennemførelse endnu

ikke er færdigbehandlet i Kandidatudvalget. KU går derfor ud fra, at

lovforslaget og dets bemærkninger vil blive justeret i forhold til de aftaler

og bemærkninger, som Kandidatudvalget kommer med efter høringsfristens

udløb.

Det er KU’s vurdering, at der fortsat i implementeringen af

kandidatreformen er uklarheder ift. tilrettelæggelsen af de nye

kandidatuddannelser. Der er fx ikke klarhed om, hvorvidt de nye

kandidatuddannelsestyper skal udgøre selvstændige uddannelsesudbud, om

de skal udgøre spor på allerede eksisterende kandidatuddannelser eller om

begge måder at tilrettelægge dem på er muligt inden for alle

uddannelsesområder. Dette har stor betydning for, hvilke rammer loven

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

giver studerende på erhvervskandidatuddannelser ift. deres

tilbagefaldsmuligheder i tilfælde af mistet deltidsbeskæftigelse.

Der er heller ikke klarhed om udmøntningen af den fremtidige model for

retskravet. Her har universiteterne fx foreslået, at det eksisterende retskrav

erstattes af en Kandidatgaranti. En afklaring af dette udestår. KU vil gerne

opfordre til, at der kommer nærmere bestemmelser om dette.

Ligeledes er Kandidatudvalget ikke færdig med at drøfte eftervidere-

uddannelsesforløb og livslang læring, som er en af reformens centrale

elementer. KU noterer sig, at eftervidereuddannelsesforløb alene gælder

personer, der er i beskæftigelse. KU bemærker, at personer uden

beskæftigelse måske netop kan have gavn af eftervidereuddannelse, og

universiteterne vil kunne bidrage til at løfte det samfundsmæssige

kompetenceniveau mere generelt, hvis personer uden for arbejdsmarkedet

også får adgang til disse eftervidereuddannelsestilbud.

Som det sidste eksempel kan nævnes ph.d. forskerspor, som lovforslaget

ikke synes at nævne. KU bemærker, at det er meget vigtigt, at der sikres

adgang til ph.d.uddannelse for studerende på de fremtidige 75-ECTS-

kandidatuddannelser, da det ellers kan bevirke, at nogle uddannelser helt

afskæres fra at uddanne på ph.d.niveau i fremtiden. Såfremt reformen

kræver lovændring på ph.d.-området eller ift. de studerendes muligheder for

at gå forskervejen efter gennemførsel af en af de nye

kandidatuddannelsestyper, bør der indarbejdes rammetekst for dette i

lovforslaget.

Afslutningsvis er det KU’s vurdering, at rammelovgivningen skal give vide

muligheder for universiteterne til at kunne tilrettelægge de bedst mulige

uddannelsesforløb for de studerende, og at universiteterne derfor selv skal

regulere mest muligt ved at indarbejde dette i studieordningerne. Af hensyn

til universiteternes mulighed for løbende udvikling af uddannelserne, er det

vigtigt, at universiteterne har fleksibilitet og mulighed for løbende at tilpasse

studieordningerne. Derfor har det stor betydning, at lovforslaget skitserer

gode rammer og ikke for stor detailstyring, hvilket i øvrigt er i tråd med

traditionen for fagligt selvstyre på universiteterne.

SIDE 2 AF 6

Tematiske bemærkninger til lovforslaget

Vedr. 3.2. Ny fleksibel erhvervskandidatuddannelse

KU påskønner ambitionerne om at udvikle de eksisterende

erhvervskandidatuddannelser til formater, der er mere fleksible og kan

tilrettelægges individuelt i samarbejde med den pågældende virksomhed.

KU vil gerne de erhvervsrettede formater og ønsker at kunne indfri disse

ambitioner i den politiske aftale.

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Timekrav til deltidsbeskæftigelse

KU bemærker, som tidligere fremsat i Kandidatudvalget, at

beskæftigelseskravet på gennemsnitligt 25 ugentlige arbejdstimer i

virksomhed som sideløbende beskæftigelse under

erhvervskandidatuddannelse er en stor barriere for at kunne tiltrække

studerende til de nye fleksible erhvervskandidatuddannelser. Dertil kommer,

at KU fortsat ikke mener, at det er gangbart for universitetet at udbyde

uddannelser, der indebærer ugentlige timebelastninger på 50-60 timer for de

studerende, hvilket langt overstiger en gennemsnitlig arbejdsuge.

KU mener derfor fortsat, at en nedsættelse af det gennemsnitlige timekrav

under deltidsbeskæftigelse er en forudsætning for, at KU kan leve op til

ambitionerne i den politiske aftale ift. andelen af

erhvervskandidatuddannelser i det fremtidige kandidatlandskab.

SIDE 3 AF 6

Tiltrækning af udenlandske studerende til erhvervskandidatuddannelser

KU bemærker, at det er en forhindring ift. tiltrækning af udenlandske

studerende til erhvervskandidatuddannelserne, at der allerede og senest ved

studiestart skal foreligge dokumentation for ansættelse i en virksomhed. Det

må forventes, at udenlandske studerende først, når de er ankommet til

Danmark, har en reel mulighed for at kunne finde en arbejdsgiver, der vil

indgå i et samarbejde om erhvervskandidatforløb.

KU bemærker desuden, at studerende, der kommer til Danmark fra lande

uden for EU for at indskrive sig på en erhvervskandidatuddannelse, vil være

i den situation, at de både selv skal betale for studierne og samtidig også

skal arbejde 50-60 timer ugentligt, så længe det eksisterende timetalskrav

for deltidsbeskæftigelse opretholdes.

KU bemærker også, at er det nødvendigt at følge op på

erhvervskandidatstuderendes indtægt fra erhvervsarbejde, bør denne

kontrolopgave lægges hos en anden myndighed, således at universiteterne

alene har en rolle ift. studieaktivitetskontrol.

KU foreslår desuden, at det vil være hensigtsmæssige for non-EU-

studerende, at disse kan blive i Danmark, mens de søger om ny

studieopholdstilladelse i de situationer, hvor de skal flyttes fra en

erhvervskandidatuddannelse til en anden kandidatuddannelse, så de

studerende kan undgå at blive forsinkede

Jf. den politiske aftale er der tildelt 1.100 ekstra engelsksprogede

uddannelsespladser ud fra den antagelse, at halvdelen af pladserne opfyldes

af nordiske borger og den anden halvdel af EU-borgere. KU opfordrer til, at

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

der bliver set nærmere på, hvor mange engelsksprogede studiepladser der

faktisk bliver optaget af EU-borgere med henblik på at få mere korrekt

tildeling af disse studiepladser.

SIDE 4 AF 6

Tilbagefald til anden kandidatuddannelse ved mistet deltidsbeskæftigelse

KU noterer sig, at studerende, der, ifm. erhvervskandidatforløb, mister sin

aftale om deltidsbeskæftigelse skal have mulighed for at ’falde tilbage’ på

en anden kandidatuddannelse. Det er mest logisk, at universiteterne

fleksibelt fastsætter disse regler, så de kan tilpasses de aktuelle

studieordninger. KU bemærker, at den foreslåede lovtekst er for detaljeret,

og at loven alene bør give en ramme til universiteterne, som selv fastsætter

de nærmere regler om hvilken uddannelse pågældende studerende kan falde

tilbage på.

KU bemærker desuden, at den foreslåede lovtekst ikke er klar ift. hvornår

der er tale om ’studieskift’, og hvornår det er ’overflytning’ til anden

uddannelse. KU har en forventning om, at dette bliver tydeliggjort i udkast

til bekendtgørelser.

KU bemærker, at lovteksten s. 21, der beskriver, at studerende indskrevet på

en erhvervskandidatuddannelse, som har gennemført 75 ECTS på denne og

har adgang til at skifte til en heltidsuddannelse på 75 ECTS, har ret til at

afslutte en heltidsuddannelse på 75 ECTS, er uklart formuleret. KU foreslår

at teksten slettes.

Vedr. 3.3. Justering af rammer for tilskudsdeling og -reducering i

forbindelse med dimensionering

KU noterer sig, at forligspartierne med sektordimensioneringen bl.a. ønsker

at flere unge skal søge mod velfærdsuddannelserne i stedet for universitetet.

Dertil bemærker KU, at KU ikke er bekendt med analyser, der underbygger,

at dimensionering af akademiske bacheloruddannelser vil føre til søgning

mod velfærdsuddannelserne.

KU bemærker desuden, at vi fortsat ønsker, at der bliver udviklet en samlet

model for dimensionering, som er fremadskuende i forhold til, hvilke behov,

der løbende udvikles på arbejdsmarkedet. KU foreslår derfor fortsat, at der

nedsættes et nationalt kompetenceråd.

Vedr. 3.5 Særlig procedure for godkendelse af nye universitetsuddannelser

KU er enig i, at der fastlægges en særlig procedure for akkreditering af de

mange nye uddannelser, der skal udvikles samtidigt som følge af

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

kandidatreformen. KU foreslår, at den særlige godkendelsesprocedure sikrer

en klar vurdering af nye uddannelser i sammenhæng med det eksisterende

uddannelsessystem. KU mener, at samtlige nye uddannelser skal kunne

håndteres efter denne bestemmelse for en midlertidig periode, dvs. inden for

den periode solnedgangsklausulen angiver. Set i lyset af dette opfordrer KU

til, at der generelt bliver set på om det nuværende system for RUVU er

hensigtsmæssigt som forsat godkendelsesprocedure efter implementering af

kandidatreformen.

SIDE 5 AF 6

KU’s bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser:

Til §1

Til nr. 4:

KU noterer, at lovforslaget giver mulighed for, at eksisterende uddannelser

omlægges til 75 ECTS, og at omlægning ikke betyder, at der skal være tale

om helt nye uddannelser, men kan være forkortede udgaver af eksisterende

kandidatuddannelser på 120 ECTS.

KU noterer, at det forventes at indføre ret til optagelse på

kandidatuddannelser på 75 ECTS, der bygger ovenpå en pågældende

bacheloruddannelse. KU bemærker, at drøftelserne i Kandidatudvalget vedr.

den foreslåede Kandidatgaranti ikke er færdige. KU mener, at lovforslaget

skal skitsere nogle rammegivende regler, der muliggør, at der kan etableres

en sådan kandidatgaranti.

KU bemærker, at vi fortsat ønsker, at der skal kunne skelnes i gradstitlerne

for dimittender fra henholdsvis lange og korte kandidatuddannelser. Det

bemærkes, at der i Kandidatudvalget har været fremsat forslag om, at

dimittender fra korte kandidatuddannelser kunne få en tilføjelse på deres

gradstitel, der igen kunne fjernes, hvis de på et senere tidspunkt

gennemførte et tillægsbevis på 45 ECTS.

KU bemærker, at vi fortsat mener, at den afsluttende opgave på en

kandidatuddannelse på 75 ECTS, ikke kan betegnes et speciale, idet det

forventelige begrænsede omfang af opgaven gør det vanskeligt at

specialisere sig gennem det, der minder om en forskningslignende proces.

Til nr. 7:

KU noterer sig, at jf. lovforslaget kan godkendte kandidatuddannelser på

enten 75 eller 120 ECTS udbydes som erhvervskandidatuddannelser, og

dette uden forudgående prækvalifikation og godkendelse.

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

KU tilslutter sig, at kravet om maksimal studietid på 4 år på

erhvervskandidatuddannelse bortfalder.

SIDE 6 AF 6

Til nr. 17:

KU er enig i, at der henvises til ’kandidatspecialet’, når der er tale om

afslutning af en kandidatuddannelse på 120 ECTS og til ’den afsluttende

opgave’, når der henvises til kandidatuddannelser på 75 ECTS.

Til nr. 19:

KU er enig i, at sektordimensioneringen sætter rammer for den overordnede

tilgang, og at det er universiteterne, der fastlægger disse på

uddannelsesniveau.

Med venlig hilsen

Peter Bøcher

Souschef

Københavns Universitet

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Rektorsekretariatet

Høring over udkast til lovforslag om gennem-

førelse af elementer fra aftale om reform af

universitetsuddannelserne i Danmark m.v.

11. september 2024

Sagsnr. 24/6282

juna

[email protected]

T +4565509481

M 93507336

SDU tilslutter sig det høringssvar, som er udarbejdet i regi af Danske Universiteter. Derudover har SDU følgende

bemærkninger ift. udkastet til lovforslaget:

Bemærkninger til §1 vedr. akademiske overbygningsuddannelser

SDU tilslutter sig, at den 1-årige akademiske overbygningsuddannelse afvikles, men finder det bekymrende at mu-

ligheden for at optage studerende på akademiske overbygningsuddannelser ophører fra og med 1. januar 2025.

SDU udbyder en akademisk overbygningsuddannelse i klimatilpasning. Når muligheden for at udbyde den ophø-

rer, ønsker SDU at konvertere den til en kandidatuddannelse på 75 ECTS. For SDU er det afgørende, at den aka-

demiske overbygningsuddannelse først ophører med optag, når kandidatuddannelsen på 75 ECTS er godkendt,

da et eller flere år med manglende optag potentielt har negative konsekvenser for uddannelsen og dens mulighe-

der for at opnå succes som 75 ECTS-kandidat.

Det fremgår ikke tydeligt af lovforslaget, om det vil være muligt, at kandidatuddannelser på 75 ECTS kan blive

godkendt med henblik på optag fra sommeren 2025. SDU ønsker derfor, at det bliver afklaret, om det er muligt.

Alternativt ønsker SDU, at den akademiske overbygningsuddannelse kan fortsætte, indtil en 75 ECTS-kandidatud-

dannelse kan optage studerende.

Bemærkninger til §1 vedr. optagelse på kandidatuddannelser

Med Studiefremdriftsreformen fra 2014 blev mulighederne for supplering stærk begrænset. Bachelorer, professi-

onsbachelorer og handelsdiplomer (HD) har på baggrund af begrænsningerne svært ved at skifte spor i forhold til

valg af kandidatuddannelse, idet de pga. den gældende lovgivning ikke af egen kraft kan supplere deres adgangs-

grundlag via deltidsuddannelse (enkeltfag) inden egentlig ansøgning om optagelse.

De nuværende regler foreskriver, at universiteterne i optagelsesprocessen alene må inddrage enkeltfag, som er

gennemført sideløbende med den adgangsgivende uddannelse. Videre kan eventuelle efterfølgende krav om sup-

plering kun ske på foranledning af universitetet og kun i forbindelse med afgørelse om betinget optagelse.

SDU ønsker, at reglerne om supplering lempes, således det bliver muligt at supplere på eget initiativ efter endt

bachelor-, professions- og HD-uddannelse. Det er begrundet i, at det er forventningen, at det nye kandidatland-

skab vil gøre det endnu mere besværligt for personer med ældre uddannelser at finde en kandidatuddannelse,

som passer til dem. For disse ansøgere vil det være en stor hjælp, hvis de kan supplere deres uddannelse med

enkeltfag inden de søger om optagelse. Videre vil det skabe et mere fleksibelt uddannelseslandskab og fordre livs-

langlæring, idet det bliver nemmere at skifte spor senere i livet.

Endvidere er SDU af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen blevet oplyst om, at udenlandske selvbetaler, de så-

kaldte USB’ere, ikke er omfattet af reglerne om dimensionering. Universitetet må som følge heraf gerne overskride

et evt. dimensioneringsloft ved at optage kvalificerede USB’ere. Dette ses som en oplagt mulighed for at honorere

den politiske intention i lovforslaget om, at optagelsen af internationale studerende skal øges.

De nuværende regler for kandidat- og erhvervskandidatoptagelse bevirker dog, at der kun kan afvikles et optag. I

dette optag behandles alle typer af ansøgere ens uanset hvilket land, ansøgeren måtte komme fra. Reglerne

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

medfører, at det rent administrativt ikke er muligt at adskille USB’ere fra ansøgere fra Danmark og EU/EØS-lande

(som er omfattet af reglerne om dimensionering), idet det kræver manuelle sagsgange, hvilket gør at ovenstående

mulighed ikke kan udnyttes.

SDU ønsker, at der bliver givet hjemmel til, at der kan gennemføres flere sideløbende kandidat- og erhvervskandi-

datoptag i samme optagelsesrunde. Dette vil give universitet administrativ mulighed for at honorere både kravet

om dimensionering og det politiske ønske om at øge optagelsen af internationale studerende.

Med hjemlen vil universitet kunne gennemføre et optag for ansøgere fra Danmark og EU/EØS-land sideløbende

med et optag for ansøgere fra lande, hvor det er påkrævet, at der betales tuition (udenlandske selvbetalere). SDU

bemærker, at alle ansøgere fortsat skal leve op til de samme adgangskrav, og at der også fortsat vil blive foretaget

en rangering af ansøgerne ved en samkøring af begge optag efterfølgende. Formålet med ændringen alene er at

sikre, at universitetet kan honorere og administrativt styre det politiske ønske om, at der fremover skal optages

flere internationale studerende.

Bemærkninger til §1 vedr. optagelse på ny fleksibel erhvervskandidatuddannelse

SDU ønsker, at universitetet får mulighed for at optage ansøgere, der har to eller flere relevante beskæftigelser på

erhvervskandidatuddannelser. Især i sundhedssektoren, men også i kommunikations- og mediebranchen, er det

ikke unormalt, at personer har flere beskæftigelser. Som reglerne er lige nu, har disse personer ikke mulighed for

at blive optaget på en erhvervskandidatuddannelse, idet det er sjældent, at timetallet overstiger 25 timer ved en af

ansættelserne alene. SDU finder, at også denne gruppe af erhvervsaktive bør have mulighed for at uddanne sig

via en erhvervskandidatuddannelse.

Side 2

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Roskilde Universitet

Administration

Danske Universiteter

Fiolstræde 44, 1. th

1171 København K

DATO/REFERENCE

JOURNALNUMMER

DERES REFERENCE / JOURNALNUMMER

11-09-2024

Høringssvar fra Roskilde Universitet vedr. høring over udkast til lovforslag om

gennemførelse af elementer fra aftale om reform af universitetsuddannelserne i Danmark

m.v.

Roskilde Universitet takker for muligheden for at komme med bemærkninger til lovforslag om

gennemførelse af elementer fra aftale om reform af universitetsuddannelserne i Danmark m.v.

Roskilde Universitet tilslutter sig til fulde Danske Universiteters høringssvar og har ikke

yderligere bemærkninger.

Med

venlig hilsen

Hanne Leth Andersen

Rektor, Roskilde Universitet

UNIVERSITETSVEJ 1, Bygning 03.2-E, POSTBOX 260, 4000 ROSKILDE

DIREKTE NUMMER: +45 46 74 25 77, E-POST: [email protected]

Roskilde Universitet CVR-nr.: 29 05 75 59

TELEFON:

TELEFAX:

4674-2000

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Jura

Bredgade 40-42

1260 København K

Sendes via e-mail:

[email protected]

Høring over udkast til lovforslag om gennemførelse af ele-

menter fra aftale om reform af universitetsuddannelserne i

Danmark m.v.

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har den 16. august 2024 via Uddannelses-

og Forskningsministeriet og den 19. august 2024 via Danske Universiteter modta-

get Uddannelses- og Forskningsministeriets høring af 16. august 2024 vedrørende

udkast til lovforslag om gennemførelse af elementer fra aftale om reform af univer-

sitetsuddannelserne i Danmark m.v.

DTU har allerede gjort erfaringer med at udbyde erhvervskandidatuddannelsen bl.a

i Kalundborg og ser et stort potentiale i at fortsætte arbejdet med, at ordningen kan

udbredes yderligere. DTU skal dog bemærke, at det store fokus på reformøkono-

mien, herunder krav til arbejdsudbud,

efter DTU’s opfattelse ikke

vil gøre det muligt

at implementere reformen, så de overordnede intentioner med reformen opnås.

Særlig den manglende mulighed for, at erhvervskandidatstuderende kan have et

indledende første år på fuld studietid, gør den ønskede omlægning til erhvervskan-

didater yderst tvivlsom, da det i den nuværende form næppe vil kunne gøres at-

traktivt for hverken studerende eller virksomheder.

. september 2024

Journal nr. 24/1014350

vjoha

Overordnede procesbemærkninger:

Timing:

Det bemærkes, at Kandidatudvalget endnu ikke har afsluttet sit ar-

bejde, hvorfor det vurderes, at høringen finder sted for tidligt i forhold til at

omfatte udvalgets arbejde. Dette understreger desværre

DTU’s opfattelse

af manglende lydhørhed ift. til universiteternes input og viden, som dem

der i sidste ende skal gøre uddannelserne attraktive for mange tusinde stu-

derende, der bliver påvirket heraf.

Fortrolighed:

Etableringen af Kandidatudvalget som selvstændig forvalt-

ningsmyndighed, med hertil hørende fortrolighed, har markant reduceret

CVR-nr. DK 30 06 09 46

Danmarks Tekniske Universitet

Ledelse og Administration

Anker Engelunds Vej 101

Bygning 101

2800 Kongens Lyngby

Tlf. 45 25 25 25

Dir. 45 25 10 74

[email protected]

www.dtu.dk

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

muligheden for DTU og øvrige parter til at inddrage interessenter som virk-

somheder og studerende.

Dette har i DTU’s optik haft betydning for kvalite-

ten af lovforslaget og vanskeliggjort den bedst mulige løsning for Danmark.

Overordnede indholdsbemærkninger:

Arbejdsmarkedets behov.

Det er afgørende for DTU’s muligheder for at

uddanne de ingeniører, som der er stor efterspørgsel på, at dimensionerin-

ger i sektoren baseres på efterspørgsel og ledighed frem for andre fakto-

rer, som der med ændringerne af universitetsloven åbnes op for (jf. neden-

stående bemærkning under §1 hvor ”uddannelsen” rettes til ”uddannel-

serne”).

En analyse fra Iris Group viser, at der i 2030 alene i Østdanmark

vil mangle 17.000 personer med en teknisk lang videregående uddannelse

(fx IT-specialister og medicoingeniører). Dette stiller både store og små

danske virksomheder, og ikke mindst dem, der understøtter den grønne

omstilling, og en life science sektor i vækst, i en vanskelig situation. Det

bemærkes desuden, at for at have en reel samfundsøkonomisk effekt bør

tildelingen af internationale studerende være oveni loftet over optag på ho-

vedcampus jf. udflytningsaftalen. I modsat fald vil det ekstra internationale

optag betyde et mindre optag af danske studerende. En afklaring på dette

spørgsmål udestår.

Kvalitetssikring:

DTU har i denne sammenhæng noteret sig, at der alene

er afsat midler til et kvalitetsløft af universitetsuddannelserne, herunder til

udvikling og implementering, den fremadrettede vejledningsindsats samt

udvikling og drift af den tværgående optagelse til kandidatuddannelserne,

men ikke til den løbende kvalitetssikring og øgede administration, fx ifm.

optag til erhvervskandidatuddannelserne. Med et betragteligt øget antal

udbudte uddannelser på de enkelte universiteter skal universiteterne også

afsætte betydeligt flere ressourcer til den fortsatte kvalitetssikring af det en-

kelte uddannelsesudbud. DTU bruger eksterne fageksperter for at sikre

kvaliteten af det enkelte udbud, hvilket beløber sig til i omegnen af 60.000

kr. hver gang et uddannelsesudbud evalueres (8-10 evalueringer om året).

DTU bakker fuldt op om høringssvaret fra Danske Universiteter (DKUNI) og lægger

især vægt på følgende:

§1:

Side 1 i DKUNI’s høringssvar vedr. internationale studerendes

reelle

mulighed for at studere på ordningen,

hvor den bedste løsning vil være

et fuldtidsstudieår, efterfulgt af to år med sideløbende beskæftigelse. I det

foreliggende udkast vil en international studerende have meget vanskeligt

ved at etablere kontakt til virksomheder i Danmark med henblik på at indgå

en ansættelsesaftale før uddannelsen påbegyndes. Det gælder ikke mindst

Side 2 af 5

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

for studerende uden for EU/EØS, hvor dokumentation for en ansættelses-

aftale på min. 25 t./ugt. er en forudsætning for opnåelse af studieophold.

Side 1 i DKUNI’s

høringssvar vedr. tilbagefald,

hvor lovforslaget ikke

anviser, hvordan erhvervskandidatstuderende, der mister deres ansættelse

undervejs i studiet, er stillet på det tekniske hovedområde, hvor der ikke

udbydes 75-ECTS-uddannelser, og der ikke nødvendigvis er ledige plad-

ser på en fagligt beslægtet 120-ECTS-uddannelse. DTU bemærker i øvrigt,

at der fortsat ikke er fundet en løsning på, hvordan universiteterne skal få

ansøgere til at vælge en erhvervskandidatuddannelse frem for en heltids-

uddannelse. Ligeledes er der ikke er redskaber til at forhindre, at ansøgere

bevidst vælger at søge optagelse på en erhvervskandidatuddannelse for

efterfølgende at søge overflytning til en heltidsuddannelse.

Side 1 i DKUNI’s høringssvar

vedr. arbejdstid:

Grundet rammerne i re-

formøkonomien lægges der op til modeller for erhvervskandidatordningen,

der vil indeholde høje arbejdstider for de studerende (som udgangspunkt

60+ timer ugentligt i fire år). DTU har svært ved at se, hvad motivationen

for en studerende skulle være ved denne model frem for en traditionel kan-

didatuddannelse med tilhørende studiejob. DTU vurderer, at dette vil van-

skeliggøre de politiske ambitioner om, at 20 pct. af de studerende skal op-

tages på de nye erhvervskandidatuddannelser i 2032. (Se uddybet neden-

for under ’Motivation for kommende studerende’)

§4

Side 3 i DKUNI’s høringssvar

om internationale studerende:

I forlæn-

gelse af ovenstående punkt om internationale studerende finder DTU det

ikke hensigtsmæssigt, at den studerende skal kunne dokumentere et an-

sættelsesforhold forud for opholdet i Danmark. Det vil være en bedre løs-

ning for internationale studerende at kunne starte på en uddannelse på

fuld tid, fx det første år, og derefter overgå til erhvervskandidatvilkår, jf. be-

mærkningerne til universitetsloven nedenfor.

DTU har desuden følgende kommentarer til lovforslaget:

§ 1:

Differentiering ml. 75- og 120-ECTS:

DTU har taget til efterretning, at der

med lovforslaget bliver mulighed for at udbyde kandidatuddannelser på 75

ECTS-point, og at DTU jf. det politiske forlig ikke skal udbyde kandidatud-

dannelser på 75 ECTS-point. DTU noterer positivt, at det af bemærknin-

gerne til lovforslaget fremgår, at der kan fastsættes regler om en beteg-

nelse for kandidatuddannelser på 75 ECTS, som adskiller dem fra kandi-

datuddannelserne på 120 ECTS.

Side 3 af 5

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Øget fleksibilitet:

DTU bemærker, at det er positivt, at der med lovforsla-

get ikke længere vil være loft over antallet af udbudte erhvervskandidatud-

dannelser, og at universiteterne jf. § 4b, stk. 1 kan udbyde erhvervskandi-

datuddannelser som et selvstændigt afrundet forløb, uden at der behøver

at være en allerede godkendt kandidatuddannelse på heltid. DTU bemær-

ker dog, at universiteterne fortsat vil være nødt til at sikre, at der er et tilpas

overlap med en allerede eksisterende heltidsuddannelse jf. kravet om at

kunne skifte til en heltidsuddannelse. Det vil bl.a. forudsætte harmonisering

af adgangskrav mellem specialiserede erhvervskandidatuddannelser rettet

mod et specifikt erhverv og heltidskandidatuddannelser, der har et bredere

erhvervssigte.

Fremtidig dimensionering:

DTU har noteret sig ændringerne ift. tilskud

og sektordimensionering, hvor ”uddannelsen” rettes til ”uddannelserne”

med det formål at ændre bestemmelserne om tilskudstildeling og tilskuds-

reducering ved optag udover fastsat maksimumsramme. Dette udvider

markant ministerens mulighed for bred dimensionering, hvor en konkret

vurdering af den enkelte uddannelses behov for dimensionering ikke læn-

gere vil være nødvendigt. DTU ønsker her at henvise til, at der er stor ef-

terspørgsel på ingeniører i erhvervslivet. Vi anser det fortsat for uhensigts-

mæssigt at lave sektordimensionering på ingeniøruddannelserne.

§2

Bureaukratisk simplificering udestår:

DTU anerkender, at det er nød-

vendigt med en særlig godkendelsesprocedure for nye bachelor-, kandidat-

og erhvervskandidatuddannelser, der skal godkendes i de kommende år

som følge af universitetsreformen. DTU foreslår i denne sammenhæng, at

der kigges på, om hele processen med prækvalifikation permanent kan for-

simples, og altså ikke kun i en årrække mens reformen implementeres.

Som et forslag kunne ansøgning om nye uddannelser henlægges til mini-

steriets årlige

runde med ansøgninger om ”Udbudsændringer”. Et argu-

ment for dette er, at akkrediteringsbekendtgørelsen i Kriterium 1 stiller føl-

gende krav:

Systematisk og involverende kvalitetssikringsarbejde

Institutionen har et kvalitetssikringsarbejde, der løbende understøtter udvik-

lingen af uddannelsesudbuddenes kvalitet og relevans, herunder en tilpas-

ning til samfundsudviklingen og arbejdsmarkedets behov.

Sikring af uddannelsernes relevans er allerede et krav ifm. en institutions-

akkreditering. Derfor bør ansvaret for at sikre relevans af nye uddannelser

også kunne lægges hos institutionerne selv. Dokumentation for en proces,

der sikrer relevans, videngrundlag og hensyn til øvrige nationale udbud af

en lignende uddannelse, skal naturligt indgå i en sådan proces.

Side 4 af 5

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

DTU bemærker endvidere, at antallet af nye uddannelser, som løbende

skal kvalitetssikres, vil udgøre en stor ekstraopgave på universiteterne.

§4

Adgang for kvalificerede internationale studerende:

DTU finder det positivt, at

man med lovforslaget vil ændre udlændingeloven, således at ikke-EU-/EØS-stude-

rende, ligesom andre uddannelsessøgende, får adgang til at få opholdstilladelse til

at gennemføre en erhvervskandidatuddannelse i Danmark. Som nævnt forudser

DTU dog, at det bliver yderst vanskeligt for udenlandske studerende at opnå an-

sættelse i en dansk virksomhed før ankomst til Danmark. DTU ser det derfor som

en forudsætning for at opnå reformens mål fsva. erhvervskandidatstuderende, at

udenlandske studerende får mulighed for et indledende heltidsstudie i Danmark

med henblik på at kunne etablere kontakt til en dansk virksomhed,

dvs. DTU’s tidli-

gere forslåede ordning ”1+2”.

DTU bifalder desuden, at der er fokus på at indrette ordningen på en måde, som

sender et signal til de udenlandske studerende om, at de er velkomne til at arbejde

i Danmark efter at de har afsluttet deres uddannelse.

Der henvises til Uddannelses- og Forskningsministeriets sag 2024-4050.

Venlig hilsen

Jørgen Jensen

Uddannelsesdirektør

Afdelingen for Uddannelse og Studerende (AUS)

Side 5 af 5

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Til Uddannelses- og Forskningsministeriet

Ang. forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om

akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner,

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og udlændingeloven

(Gennemførelse af elementer fra aftale om reform af

universitetsuddannelserne i Danmark m.v.)

Copenhagen Business School (CBS) takker for ovenstående, som er modtaget i

høring fra Uddannelses- og Forskningsministeriet 16. august 2024. Nedenfor

følger CBS’ bemærkninger til lovforslaget, og CBS er i øvrigt enig i de

bemærkninger, der fremgår af Danske Universiteters høringssvar.

CBS finder, at der er stort potentiale i de politiske ønsker bag

kandidatreformen og ønsker at bidrage konstruktivt til etablering af et

fremtidigt uddannelseslandskab med en større variation af udbudsformer.

Dog er der nogle punkter, hvor der er behov for yderligere afklaring og

justeringer.

CBS bemærker, at lovforslaget ikke indeholder væsentlige ændringer ift.

timetal/beskæftigelseskrav for erhvervskandidatstuderende, hvilket ellers har

stor betydning i forhold til at komme i mål med de politiske hensigter. Dette vil

udfordre brugen af erhvervskandidatordningen og dens mulighed for at vokse

udover det nuværende niveau.

Derudover er CBS bekymret for, at de afsatte ressourcer ikke vil dække de

omkostninger, der vil være forbundet med at udvikle og implementere de nye

uddannelsesudbud, hvorved universiteternes uddannelsesøkonomi udhules.

Ændring af universitetsloven

Ny kandidatuddannelse på 75 ECTS

Det fremgår af lovbemærkningerne, at universiteterne får mulighed for at give

retskrav til 75 ECTS-point kandidatuddannelser, hvilket CBS finder positivt, da

det vil være en god mulighed for at udvikle relevante

overbygningsuddannelser i tæt dialog med erhvervslivet. Det forekommer dog

uklart, om der fortsat skal være en entydig retskravsoverbygning til hver

11 September 2024

Copenhagen Business School

Solbjerg Plads 3

2000 Frederiksberg

1/3

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

bacheloruddannelse, og om de i så fald fortsat kan gives til 120 ECTS-point

kandidatuddannelser.

CBS ser gerne, at der etableres rammer, inden for hvilke universiteterne selv

fastsætter, om der skal være en retskravsoverbygning til en given

bacheloruddannelse, og i så fald hvilken type kandidatuddannelse, der gives

retskrav til, så det sikres, at uddannelsernes faglige og erhvervsmæssige profil

tilpasses formatet for bachelor- og kandidatuddannelserne.

Det fastholdes, at retten til optagelse på en retskravsuddannelse gælder tre år

efter gennemført bacheloruddannelse. Da institutionerne forventes at skulle

lukke eller omlægge en stor del af de nuværende 120 ECTS

retskravskandidatuddannelser som følge af reformen, vil der være et stort

antal uddannelser under afvikling over en længere periode. Det kan derfor

være nødvendigt at dispensere for retten til at blive optaget på et specifikt

retskrav 3 år efter endt bacheloruddannelse, så universiteterne har mulighed

for en hurtigere afvikling af de nedlagte/omlagte uddannelser.

CBS ser i øvrigt frem til de kommende drøftelser i Kandidatudvalget om efter-

og videreuddannelsesmuligheder for dimittender fra 75 ECTS-

kandidatuddannelser samt den bebudede efterfølgende lovrevision. Det er

afgørende, at der etableres fleksible rammer, som kan indgå i universiteternes

arbejde med konkretisering af livslang læring.

Ny fleksibel erhvervskandidatuddannelse

CBS finder det positivt, at der med lovforslaget åbnes mulighed for at udbyde

erhvervskandidatuddannelser på mindre end 120 ECTS. Desuden er det

positivt, at universiteterne selv får mulighed for at fastsætte den maksimale

studietid på erhvervskandidatuddannelser, samt, ikke mindst, at det bliver

muligt at udbyde nye erhvervskandidatuddannelser uden en parallel

fuldtidskandidatuddannelse. CBS havde dog gerne set en sænkelse af

beskæftigelseskravet på 25 timer for 120 ECTS-erhvervskandidatuddannelser,

da det ville afbureaukratisere udbudsformen væsentligt og gøre den mere

attraktiv for studerende.

CBS mener, at et mere fleksibelt udbud af erhvervskandidatuddannelser vil

forbedre mulighederne for at understøtte fastholdelse af internationale

studerende, da sideløbende beskæftigelse vil lette deres efterfølgende

muligheder for at blive og arbejde i Danmark.

CBS finder, at der er et betydeligt potentiale i erhvervskandidatuddannelser på

75 ECTS og ser samtidig frem til, at timebeskæftigelseskravet vil blive fastsat

væsentligt lavere for denne uddannelsestype i den kommende

2/3

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

bekendtgørelsesændring. CBS anser kortere erhvervskandidatuddannelser

med lavere beskæftigelseskrav som en vigtig forudsætning for, at CBS kan

tiltrække flere studerende til erhvervskandidatuddannelserne end i dag og nå

den politiske målsætning bag reformen.

Ændring af lov om akkreditering

CBS anerkender, at Uddannelses- og Forskningsministeriet har efterkommet

universiteternes ønske om en mere lempelig godkendelsesprocedure af nye

uddannelser som følge af reformen. Det er dog uklart, hvornår den nye

godkendelsesprocedure træder i kraft ift. de gældende frister for ansøgning om

prækvalifikation. CBS anbefaler, at de nye godkendelsesprocedurer træder i

kraft inden fristen for ansøgning om prækvalifikation 15. september 2025, og

at den efterfølgende sagsbehandlingstid reduceres væsentligt ift. den

nugældende procedure.

CBS finder desuden, at muligheden for en forenklet godkendelsesprocedure

som minimum også bør omfatte universiteternes udbud af bachelor-

uddannelser, da de meget betydelige ændringer i kandidatuddannelses-

udbuddet vil få store konsekvenser for de adgangsgivende bachelor-

uddannelser. Overordnet set vil det i de kommende år være vanskeligt at

skelne imellem ændringer, som følger af reformen og andre ændringer, og CBS

finder på den baggrund, at den forenklede godkendelsesprocedure bør

omfatte alle universiteternes nye og reviderede uddannelsesudbud i de

kommende år.

Ændring af udlændingeloven

Som nævnt finder CBS, at der er stort potentiale for internationale full degree

studerende i at gennemføre en erhvervskandidatuddannelse og påskønner

derfor, at der med forslaget etableres mulighed for, at studerende fra

tredjelande kan få opholdstilladelse i denne sammenhæng. Dog finder CBS i

lighed med Danske Universiteter, at det vil være mere anvendeligt, hvis de

studerende ikke nødvendigvis skal være i beskæftigelse fra en start, men

eventuelt kan påbegynde deres uddannelsesforløb på en fuldtidsuddannelse

og derefter skifte til et relevant erhvervskandidatudbud.

Ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

CBS har ingen bemærkninger.

Med venlig hilsen,

Peter Møllgaard

Rektor, CBS

3/3

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Danske Universiteter

Studiechef

Head of Student Affairs & Programmes

Direct phone: +45 5164 3718

E-mail: [email protected]

10 September 2024

IT-Universitetets svar på høring over udkast til lovforslag om universitetslov

IT-Universitetet i København (ITU) takker for høringen.

IT-Universitetet tilslutter sig de bemærkninger som fremgår af Danske Universiteters

høringssvar.

Desuden har IT-Universitetet følgende bemærkninger:

Bemærkninger til §2 vedr. foreslåede ændringer i akkrediteringsloven

Det er meget positivt at der planlægges en særlig forenklet procedure for godkendelse af

nye uddannelser.

Bemærkninger til § 4 vedr. foreslåede ændringer i udlændingeloven

Det er meget positivt, at udenlandske studerende, som kommer fra et land uden for

EU/EØS, skal have mulighed for at deltage i en erhvervskandidatuddannelse i Danmark.

Men kravet om at der skal foreligge en dokumenteret ansættelsesaftale med en

arbejdsgiver om sideløbende relevant beskæftigelse inden der kan søges om

opholdstilladelse medfører, at det vil forblive ekstremt vanskeligt for studerende udenfor

EU/EØS at have en reel mulighed for at deltage i en erhvervskandidatuddannelse. Der er

behov for at en studerende udenfor EU/EØS kan opnå opholdstilladelse på baggrund af

universitetets tilbud om optagelse på en erhvervskandidatuddannelse og at der gives en

periode (f.eks. 3 mdr.) til at finde relevant deltidsbeskæftigelse.

Alternativt vil universitetet optage studerende udenfor EU/EØS på en heltidsuddannelse

og derefter når den studerende er kommet til Danmark og har fået relevant

beskæftigelse, overflytte den studerende til en erhvervskandidatuddannelse. Det skal

derfor sikres, at der er muligt at ansøge og opnå opholdstilladelse til en

erhvervskandidatuddannelse med deltidsbeskæftigelse efter ankomst til Danmark og

uden at skulle forlade landet.

Ny fleksibel erhvervskandidatuddannelse

ITU vil gerne yde en ihærdig indsats for at øge antallet af studerende på erhvervs-

kandidatuddannelser. Hvis erhvervskandidatuddannelser skal blive en succes, er det dog

afgørende, at det i praksis bliver muligt for studerende at varetage både

deltidsuddannelse og deltidsarbejde samtidigt. Her vil en mindre reduktion af det

krævede timetal til beskæftigelse fra et gennemsnit på 25 timer ugentligt, til et

Rued Langgaards Vej 7 – DK-2300 Copenhagen S – Ph. +45 7218 5000 – Fax +45 7218 5001 – CVR 29057753 -

www.itu.dk

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

gennemsnit på 20 timer ugentligt have en stor betydning for at det i praksis bliver muligt

at gennemføre.

Med venlig hilsen

Lene Rehder

Studiechef / Head of Student Affairs & Programmes

Rued Langgaards Vej 7 – DK-2300 Copenhagen S – Ph. +45 7218 5000 – Fax +45 7218 5001 – CVR 29057753 -

www.itu.dk

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

13. februar 2025

PLAU

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Bredgade 40-42

1260 København K

Høringssvar til revideret udkast til lovforslag om gennemførelse af elemen-

ter fra aftale om reform af universitetsuddannelserne i Danmark mv. i sup-

plerende høring

Dansk Industri (DI) takker for muligheden for at afgive høringssvar til Uddannelses- og

Forskningsministeriets udkast til revideret forslag til lov om ændring af f universitetslo-

ven, lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, og forskellige andre

love (Kandidatuddannelse på 75 ECTS-point, fleksibel erhvervskandidatuddannelse og

andre elementer fra aftalen om reform af universitetsuddannelserne i Danmark mv.).

Dansk Industri noterer sig, at ministeriet kun ønsker kommentarer til de elementer i lov-

forslaget, der følger op på 3. forligstillæg af 19. december 2024.

Det betyder, at DI, for så vidt angår de elementer, der ikke er ændret som konsekvens af

forligstillægget af 19. december, må henvise til vores tidligere høringssvar af 13. september

2024.

Det gælder specielt DI’s

fortsatte store betænkeligheder ved sektordimensionerin-

gen og vores betænkeligheder ved den foreslåede procedure for godkendelse af nye uni-

versitetsuddannelser.

I forhold til de nye elementer fra forligstillægget af 19. december skal DI anerkende, at der

med aftalen er sket væsentlige forbedringer i forhold til de nye erhvervskandidatuddan-

nelser. Der er tale om forbedringer i de foreslåede modeller, som betyder, at DI finder det

realistisk at nå målsætningen i 2028 om, at 10 pct. af de udbudte pladser på kandidatud-

dannelserne på universiteterne skal være erhvervskandidatuddannelser, jf. dog punkt I.4

nedenfor. Det er vi glade for i DI.

Vi har dog en række bemærkninger til det udsendte udkast til lovforslag:

De nye erhvervskandidatuddannelser med mulighed for SU det første semester

eller de to første semestre (1+2).

Vi ser disse modeller som meget vigtige modeller for de fremtidige erhvervskandidatud-

dannelser. Det har stor betydning for vores medlemsvirksomheder, at de nye erhvervs-

kandidatstuderende har opnået akademiske færdigheder svarende til 30 eller 60 ECTS,

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

før de starter et virksomhedsforløb. Det har specielt stor betydning for erhvervskandidat-

forløb i forskningstunge virksomheder, hvor der stilles store krav til de akademiske fær-

digheder.

Endvidere ser vi de foreslåede modeller med mulighed for fuldtidsstudie med SU det før-

ste eller de to første semestre som en væsentlig forbedring af vilkårene for de studerende,

så man kan sikre, at de nye erhvervskandidatuddannelser bliver attraktive for virksomhe-

der og studerende, herunder internationale studerende.

Vi har dog følgende opmærksomhedspunkter:

1) Vifte af modeller: DI har lagt vægt på, at der er behov for en vifte af forskellige

modeller, som kan vælges i forhold til de konkrete uddannelsesområder og bran-

cher. Den fleksibilitet synes ikke afspejlet i lovforslaget.

2) Hvilke uddannelser omfattes af 1+2? DI finder det vigtigt, at 1+2 modellen (som

er den mest attraktive for såvel studerende som virksomheder) kan udbredes over

STEM-området, såfremt der inden for de 5 pct. af uddannelsespladserne er rum til

det. Det fremgår ikke af lovforslaget, hvorledes de 5 pct. af uddannelsespladser,

der kan udbydes som 1+2, fordeles mellem uddannelsesområder i 2028.

3) Internationale studerendes optagelse på erhvervskandidatuddannelser: Den poli-

tiske aftale fra juni 2023 havde en ambition om, at der på op mod halvdelen af

erhvervskandidatpladserne skulle optages internationale studerende. DI har der-

for siden den politiske aftales indgåelse i juni 2023 peget på behovet for at sikre,

at det reelt er muligt for internationale studerende at gøre brug af erhvervskandi-

datuddannelser. Det handler ikke mindst om at skabe ordninger, hvor internatio-

nale studerende har realistiske muligheder for at komme til Danmark og finde en

virksomhedsaftale, når de er blevet optaget på en erhvervskandidatuddannelse.

Derfor har DI også peget på 1+2-modellen som en meget vigtig vej til at sikre så

mange internationale erhvervskandidatstuderende som muligt. I udkastet til lov-

forslag er der lagt op til en ændring af udlændingeloven (lovforslagets § 4, stk. 6),

der hjemler mulighed for opholdstilladelse ”til en udlænding med henblik på at

gennemføre en erhvervskandidatuddannelse, der er tilrettelagt på

deltid….hvis

uddannelsesinstitutionen forinden har vurderet, at udlændingen opfylder kravet

om at have en dokumenteret ansættelsesaftale med en offentlig eller privat ar-

bejdsgiver om sideløbende relevant beskæftigelse…”

Ændringen i udlændingelo-

ven sikrer ikke, at udlændige kan få opholdstilladelse til at indgå i en 1+2-erhvervs-

kandidatuddannelse eller i en erhvervskandidatuddannelse, hvor det første seme-

ster på uddannelsen bruges på at få en ansættelsesaftale, hvis opholdstilladelsen

gøres betinget af, at den studerende allerede før studiestart har en dokumenteret

ansættelsesaftale. Dermed vil de nye modeller ikke gøre det lettere at tiltrække in-

ternationale studerende. Det, finder DI, bør justeres, så det fremgår, at der kan

gives opholdstilladelser til erhvervskandidatuddannelser, uden at den studerende

på forhånd skal dokumentere en ansættelsesaftale.

4) Dokumentationskrav: DI finder det problematisk, at lovforslaget lægger op til, at

der skal gælde de samme dokumentationskrav for aftaler mellem virksomhederne

og studerende, som ved den gældende erhvervskandidatmodel, og at det under-

streges,

at der ikke må være tale om studiejob. Efter DI’s opfattelse er det ikke

muligt at skelne mellem studiejob og anden relevant beskæftigelse, lige som det

ikke er acceptabelt, hvis der lægges et dokumentationskrav på virksomheden i

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

forhold til beskæftigelsens omfang og indhold. Det er ikke beskæftigelsen, der er

ECTS-udløsende for den studerende, men udelukkende de aktiviteter, der foregår

i regi af universitetet. Det bør være et mellemværende mellem den studerende og

uddannelsesinstitutionen og på så simpelt administrativt niveau som muligt. Virk-

somhederne må ikke pålægges flere administrative byrder. Det vil udelukkende

føre til, at erhvervskandidatuddannelserne ikke vil få den ønskede udbredelse.

II. Overordnet skal DI derudover pege på følgende problemstillinger, vi gerne ser

afspejlet i lovforslaget:

a) Ikrafttræden: Det er umiddelbart uklart, om lovforslaget giver mulighed for, at

universiteterne kan starte forsøgsordninger allerede fra efteråret 2025, hvis der er

enighed mellem universitetet og aftagere på et uddannelsesområde. Det ser DI

gerne hjemlet.

b) Kompetencepanel: DI fandt det meget positivt, at aftalepartierne i forligstillægget

af 19. december 2024 gentog den oprindelige aftales ambition om at nedsætte et

nationalt kompetence-/aftagerpanel. Det havde DI gerne set afspejlet i lovforsla-

get.

c) Evaluering i 2028:

DI lagde meget stor vægt på tillægsaftalens afsnit om ”Videre

implementering af aftalen, herunder ny evaluering”. Det fremgår således af afta-

lens punkt 14, at ”Forligspartierne er enige om at følge udviklingen i kandidatop-

taget tæt. For at tilvejebringe et grundlag for statusdrøftelse i forligskredsen er for-

ligspartierne enige om, at der skal gennemføres en evaluering af 2028-kandidat-

optaget, når opgørelsen af den samlede 2028 tilgang foreligger, ligesom virksom-

heder, universiteter, studerende og relevante aftagere skal konsulteres. Evaluerin-

gen erstatter den tidligere erfaringsopsamling, som uddannelses- og forsknings-

ministeren var forpligtet til at udarbejde, jf. forligsteksten.” Der skal således være

tale om en substantiel evaluering i 2028, baseret på optagemønstre og erfaringer i

2028. DI finder det afgørende, at den forpligtelse til en reel evaluering, der vil

kunne føre til justeringer i aftalen, afspejles i lovforslaget. Det gør det ikke i det

fremsendte udkast.

Men samlet set vil DI understrege, at vi finder, at der er tale om væsentlige forbedringer i

erhvervskandidatmodellerne med aftalen af 19. december 2024 og det udsendte udkast til

lovforslag.

Med venlig hilsen

Mikkel Haarder

Underdirektør

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Høringssvar

Djøf har modtaget

revideret udkast til lovforslag om gennemførelse af

elementer fra aftale om reform af universitetsuddannelserne i Danmark m.v. i

supplerende høring

fra Uddannelses- og forskningsministeriet og sender

hermed bemærkninger.

Generelle betragtninger

Djøf ønsker indledningsvist at kvittere for det store arbejde fra både politikere

og embedsværk, som nye forhandlinger og et revideret udkast har medført.

Djøf finder det fx fornuftigt, at man har medtaget vores forslag om at annullere

fremrykning af dimittendtidspunktet for de korte kandidater samt indlagt en

evaluering allerede i 2028. Djøf finder det vigtigt, at denne evaluering bruges

som et værktøj til at lave reelle tilpasninger, herunder eventuelle lovændringer,

skulle det vise sig nødvendigt.

Djøf glæder sig ligeledes over, at andre forslag vi har været medstillere af, er

kommet med, fx muligheden for at nationalt kompetenceråd samt en 1+2-

model for erhvervskandidater.

Djøf bekymrer sig dog fortsat om, at en forkortelse af kandidatuddannelsen vil

påvirke kvaliteten af danske universitetsuddannelser negativt og presse de

studerende - samt at en sektordimensionering er en problematisk nedskæring

af uddannelser, hvis kandidater efterspørges på arbejdsmarkedet, både i

det private erhvervsliv og den offentlige sektor.

Specifikke betragtninger

Djøf mener i udgangspunktet fortsat, at man skal undgå at forkorte

kandidatuddannelser til en normering på 75 ECTS-point (svarende til 1¼

studieår). I lyset af at dette gennemføres, mener Djøf, at det er vigtigt, at der

med tillægsaftalen er skabt bedre rammer for at udbyde attraktive

erhvervskandidatuddannelser (EKA). Se uddybet nedenfor.

Erhvervskandidaten

Djøf noterer sig, at det ikke fremgår af lovudkastet, at 1+2-erhvervskandidaten

kun er en mulighed for IT/STEM-uddannelser, som det fremgår af tillægsaftalen.

Djøf mener, det vil være både fornuftigt og rimeligt, at muligheden eksisterer på

samtlige hovedområder, idet modellen vil sikre en bedre tilknytning til

universitetet og de medstuderende, som vi ved er vigtig for gennemførsel/at

12.02.2025

Ref. AGU

[email protected]

Djøf

Gothersgade 133

1123 København K

33 95 97 00

[email protected]

www.djoef.dk

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

mindske frafald. Ligeledes vil det have en helt særlig betydning for de

internationale studerende, som kommer uden nogen tilknytning til

Danmark, at de oplever et studiemiljø og får en ”sense of belonging” på deres

universitet og campus. Og i sidste ende vil det forventeligt have en positiv

effekt for fastholdelsen af de internationale kandidater i Danmark og på det

danske arbejdsmarked.

Ligeledes er den såkaldte light-model (30+90 ECTS), hvor det første halve år

er fuldtidsstudier på SU og den resterende tid er i virksomhedsforløb ikke

nævnt i lovudkastet. I den politiske aftale åbnes der for denne mulighed for de

hovedområder, som ikke får mulighed for 1+2. Det vil være væsentligt at

bibeholde dette tilbud, hvis 1+2 ikke er udbredt til alle hovedområder.

Djøf mener, at man i fremtiden bør undgå en ”gensidig afhængighed” i

omlægningsgraden mellem EKA og 75 ECTS-kandidater, således at flere

uddannelser skal forkortes, hvis et universitet ikke lykkes med at udbyde eller

optage nok studerende på erhvervskandidatuddannelsen. Universiteterne er

dedikerede til at løse den stillede opgave, men der er mange udfordringer med

at få virksomheder til at binde sig til EKA, særligt gælder det regionalt i fx

Nordjylland og på Fyn. Ligeledes er det endnu uvist, om mange studerende vil

vælge erhvervskandidaten til.

Ikrafttræden

Loven træder i kraft per 2025, og kandidater fra 2028 vil starte på omlagte

kandidatuddannelser. Det stiller dette års uddannelsessøgende uheldigt, da de

reelt ikke ved, hvilke kandidatuddannelser de har retskrav på, på

ansøgningstidspunktet. Ligeledes presser det universiteterne, som har kort tid

til planlægning og udvikling af det nye uddannelseslandskab, og som vil kunne

skabe uddannelser med større kvalitet, hvis de får mere tid til implementering.

Således vil det fortsat være hensigtsmæssigt at skubbe implementeringen med

et år.

Side 2/2

Djøf henviser i øvrigt til vores seneste høringssvar af 12. september 2024 for

alle forhold i lovudkastet, som ikke er revideret. Ligeledes bakker Djøf op om

Akademikernes høringssvar vedr.

revideret udkast til lovforslag om

gennemførelse af elementer fra aftale om reform af universitetsuddannelserne

i Danmark m.v. i supplerende høring.

Mange hilsener

Astrid Gufler

Uddannelsespolitisk chef

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Jura

Børsgade 4

1015 København K

[email protected]

Høring over revideret udkast til lovforslag om gennemfø-

relse af elementer fra aftale om reform af universitetsud-

dannelserne i Danmark m.v.

Akademikerne har fra Uddannelses- og Forskningsministeriet modtaget

revideret udkast til lovforslag om gennemførelse af elementer fra aftale

om reform af universitetsuddannelserne i Danmark m.v. til høring. Det

reviderede udkast til forslag følger op på 3. forligstillæg af 19. december

2024. Akademikerne har udsendt det reviderede udkast til lovforslaget i

høring i medlemsorganisationerne og skal på den baggrund fremkomme

med bemærkninger.

Generelle bemærkninger

Akademikerne vil indledningsvist gerne kvittere for, at regeringen og for-

ligspartierne, med indgåelse af tillægsforliget af 19. december 2024, har

lyttet til bekymringen for, at sigtet med kandidatreformen var kommet ud

af kurs. Vurderingen fra Akademikerne og andre aktører var, at det ville

være nødvendigt med en politisk løsning, hvis kandidatreformens ambiti-

oner om flere og mere erhvervsrettede kandidatuddannelser skulle kunne

opfyldes.

Akademikerne er derfor meget tilfreds med, at der med indgåelse af til-

lægsforliget kommer en nyskabelse i det danske kandidatlandskab; en

kombinationsuddannelsesmodel, der kombinerer heltidsstudie med SU ef-

terfulgt af deltidsstudie med sideløbende beskæftigelse. En uddannelses-

model som Akademikerne blandt andre har foreslået.

Dermed er det også Akademikernes vurdering, at de politiske ambitioner

om at koble erhvervsliv og uddannelserne tættere sammen, har fået langt

bedre betingelser for at kunne lykkes.

Kombinationsuddannelsesmodel

Akademikerne noterer sig, at det ikke fremgår af lovudkastet, at kombi-

nationsmodellen 1+2-erhvervskandidaten alene vil gælde for ingeniørom-

rådet og andre IT/STEM-uddannelser, sådan som det ellers fremgår af

tillægsforliget. Og ligeså, at det heller ikke fremgår af lovudkastet, at der

for øvrige uddannelsesområder vil være mulighed for at lave

Den 4. februar 2025

Sagsnr. S-2025-155

Dok.nr. D-2025-3397

bba/

AKADEMIKERNE

THE DANISH CONFEDERATION

OF PROFESSIONAL ASSOCIATIONS

Nørre Voldgade 106, 1. sal

–

1358

København K.

[email protected]

www.ac.dk

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

kombinationsuddannelser, hvor det første halve år (30 ECTS) er på fuldtid

med SU efterfulgt af deltidsstudie med sideløbende lønnet beskæftigelse

(90 ECTS). Akademikerne finder det fornuftigt, at det hermed ikke ude-

lukkes, at en 1+2-erhvervskandidat på et tidspunkt kan vise sig relevant

på øvrige uddannelsesområder.

Dokumentationskrav ved erhvervskandidatforløb

Akademikerne hilser det velkomment, at det af bemærkningerne til lov-

udkastet fremgår, at der senest ved studiestart - dog for kombinations-

uddannelser senest ved den del af uddannelsesforløbet, der er tilrettelagt

på deltid - skal foreligge dokumentation for, at virksomhed og den stude-

rende er bekendt med formål og vilkår for at indgå i et erhvervskandidat-

forløb. Ligeledes, at det understreges i bemærkningerne til lovudkastet,

at der skal foreligge en beskrivelse af sammenhæng mellem ansættelse

og uddannelse samt den forventede arbejdstid i ansættelsen.

Ovenstående dokumentationskrav vurderer Akademikerne nødvendige

for at kunne sikre et godt erhvervskandidatforløb. Dokumentationskra-

vene vil endvidere bidrage til en vigtig forventningsafstemning, der kan

skabe større klarhed hos den studerende og virksomhed for, hvad et godt

erhvervskandidatforløb indebærer af begge parter.

Internationale studerende

Det er Akademikernes vurdering, at kombinationsuddannelsesmodellen

vil gøre det mere realistisk for universiteterne at kunne tiltrække EU-stu-

derende til erhvervskandidatuddannelserne.

I forlængelse heraf efterlyser Akademikerne dog, at kravene for at opnå

opholdstilladelse for studerende fra tredje lande bliver beskrevet i forhold

til en kombinationsuddannelse, dvs. hvor første del af erhvervskandidaten

foregår som heltidsuddannelse, og hvor den studerende derfor endnu ikke

har ansættelse i en virksomhed. Det nuværende lovforslag efterlader

usikkerhed om, hvorvidt kravene til opholdstilladelse for tredje landes

studerende er tænkt ind i den nye kombinationsuddannelse.

Ensartethed i erhvervskandidatlandskabet

Det fremgår af bemærkningerne til lovudkastet, at en erhvervskandidat

som udgangspunkt skal være på enten 75 eller 120 ECTS, men at der er

mulighed for en anden normering, eksempelvis 90 ECTS, hvis der er sær-

lige hensyn, der gør sig gældende. Endvidere fremgår, at det vil skulle

begrundes, hvordan en anden normering vil kunne bidrage til sammen-

hæng og ensartethed i det samlede erhvervskandidatlandskab.

Netop ud fra hensynet til en vis ensartethed i det samlede kandidatland-

skab, skal Akademikerne bifalde, at der skal være helt særlige omstæn-

digheder, der kan tale for en 90 ECTS erhvervskandidat.

Side 2 af 3

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Lovens ikrafttrædelse

Det fremgår, at loven træder i kraft 1. juli 2025. Akademikerne skal her

gentage kritikken fra vores tidligere høringssvar, 3. september 2024, om

en presset lovproces, der stiller dette års uddannelsessøgende i en uhel-

dig situation, idet de ikke kan få viden om, hvorvidt den kandidatuddan-

nelse, deres bacheloruddannelse leder op til, vil blive omlagt til en kort

kandidatuddannelse.

Evaluering i 2028

Et vigtigt element i tillægsaftalen er, at der skal gennemføres en evalue-

ring af optaget på kandidatuddannelserne i 2028. En sådan evaluering

bliver en vigtig anledning til at tage bestik af, hvorvidt de studerendes

søgemønstre er i overensstemmelse med de politiske intentioner for om-

lægning af kandidatuddannelserne.

Akademikerne finder det vigtigt, at evalueringen lægges til grund for en

politisk drøftelse af, om reformen realiseres i overensstemmelse med in-

tentioner bag, herunder måltallene for optag på de forskellige kandidat-

typer, og/eller om der kan være behov for at iværksætte understøttende

foranstaltninger eller ordninger. Endvidere finder Akademikerne, at eva-

lueringen bør indeholde en vurdering af, hvorvidt sektordimensioneringen

har ændret på mønstrene i søgningen/optaget.

Nationalt kompetenceråd/-panel

Ligeledes skal Akademikerne fremhæve det positive i, at ideen om et na-

tionalt kompetenceråd/-panel er gentaget i tillægsaftalen og at der ind-

kaldes til politiske drøftelser i forligskredsen herom i 1. halvår 2025. Aka-

demikerne har sammen med en bred kreds af interessenter og aktører

netop foreslået et nationalt kompetenceråd, der skal levere uafhængige

fremskrivninger over arbejdsmarkedets behov for arbejdskraft.

Med faldende ungdomsårgange og mangel på arbejdskraft, er det utrolig

vigtigt, at politiske beslutninger, der rykker på balancer i uddannelses-

sammensætningen, tages med afsæt i et stærkt og uafhængigt videns-

grundlag. Derfor finder Akademikerne det også meget positivt, at der fra

politisk side, er blevet lyttet til forslaget.

Med venlig hilsen

Birgit Bangskjær

D: 22495855

E: [email protected]

Side 3 af 3

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Sendt pr. mail til [email protected]

Dato:

Sagsnummer:

Sagsbehandler:

17. februar 2025

25/044836

jhs

Udlændingenævnets høringsvar vedrørende revideret lovforslag om ændring af universi-

tetsloven, lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og forskellige an-

dre love (Kandidatuddannelse på 75 ECTS-point, fleksibel erhvervskandidatuddannelse og

andre elementer fra aftale om reform af universitetsuddannelserne i Danmark m.v.)

Uddannelses- og Forskningsministeriet har ved e-mail af 3. februar 2025 anmodet Udlændinge-

nævnet om eventuelle bemærkninger til ministeriets reviderede udkast til forslag til lov om æn-

dring af universitetsloven, lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og for-

skellige andre love (Kandidatuddannelse på 75 ECTS-point, fleksibel erhvervskandidatuddan-

nelse og andre elementer fra aftale om reform af universitetsuddannelserne i Danmark m.v.).

I den anledning skal Udlændingenævnet bemærke, at uddannelsesinstitutionerne efter lovforsla-

gets eventuelle vedtagelse generelt bør være særlig opmærksomme på deres vejledningspligt, når

udenlandske studerende, som kommer fra et land uden for EU/EØS (tredjelandsstatsborgere),

ansøger om optag på en erhvervskandidatuddannelse tilrettelagt på deltid efter den foreslåede

nye bestemmelse i universitetslovens § 4 b, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, og under udlændin-

gens eventuelle studietid.

Udlændingenævnet henviser til, at der er flere steder i lovforslaget, hvor en manglende vejled-

ning fra uddannelsesinstitutionerne til de udenlandske studerende kan have konsekvenser for de-

res opholdstilladelse efter udlændingeloven.

Udlændingenævnet kan bl.a. nævne, at det af pkt. 3.2.2.2, om adgang til og optagelse på nye

erhvervskandidatuddannelser, i de almindelige bemærkninger til forslaget fremgår, at det er en

forudsætning for den foreslåede bestemmelse i universitetsloven, at den studerende samtidig er i

relevant beskæftigelse hos en arbejdsgiver på baggrund af en relevant bachelor- eller professi-

onsbacheloruddannelse svarende til mindst 25 timer om ugen i gennemsnit (årsnorm) eller som

iværksætter med selvstændig erhvervsvirksomhed.

Adelgade 13 1304 København K | Telefon: 6198 3800 | [email protected] | www.udln.dk

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Udenlandske studerende må imidlertid, i henhold til den foreslåede bestemmelse i udlændinge-

lovens § 9 i, stk. 3, alene arbejde i op til 112,5 timer pr. måned i gennemsnit svarende til ca. 26

timer om ugen (fordelt på 4 måneders intervaller fra oktober til september) og fuldtid i månederne

juni, juli og august, og der kan ikke meddeles opholdstilladelse til en udlænding, der er iværk-

sætter med relevant selvstændig virksomhed. Dette fremgår af pkt. 3.7.2, om Udlændinge- og

Integrationsministeriets overvejelser om den foreslåede ordning, i de almindelige bemærkninger.

Uddannelsesinstitutionerne bør derfor være særlig opmærksomme på timeantallet i de udenland-

ske studerendes ansættelseskontrakter og vejlede dem om, at beskæftigelse ud over 112,5 timer

om måneden i yderste konsekvens kan medføre inddragelse af opholdstilladelsen som stude-

rende, da det betragtes som ulovligt arbejde, uanset at uddannelsen giver adgang til beskæftigelse

over 25 timer om ugen.

Uddannelsesinstitutionerne bør desuden være særlig opmærksomme på deres vejledningspligt i

situationer, hvor der sker ændringer i den udenlandske studerendes ansættelsesforhold. Det kan

f.eks. være, hvor ansættelsesforholdet ophører, og udlændingen derfor bør vejledes om overflyt-

telse til heltidsuddannelsen eller om at finde ny ansættelse. Hvis uddannelsesinstitutionen god-

kender en ny ansættelsesaftale, bør den udenlandske studerende således også vejledes om at søge

ny arbejdstilladelse, idet en arbejdstilladelse er knyttet til en bestemt arbejdsgiver. Tilsvarende

bør uddannelsesinstitutionerne vejlede den udenlandske studerende, hvis denne overflyttes fra en

erhvervskandidatuddannelse på deltid til heltid eller omvendt, idet den foreslåedes bestemmelse

i § 9 i, stk. 3, alene vedrører erhvervskandidatuddannelser på deltid.

Det henvises til Uddannelses- og Forskningsministeriets reference nr.: 2025-395

Med venlig hilsen

Anders Raagaard

formand

Side 2

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

DANSK ERHVERV

Børsgade 4

1217 København K

www.danskerhverv.dk

[email protected]

T. + 45 3374 6000

Den 17. februar 2025

Høringssvar til revideret udkast til lovforslag om gennemførelse af elementer fra

aftale om reform af universitetsuddannelserne i Danmark m.v. i supplerende hø-

ring

Hermed Dansk Erhvervs svar på høring på baggrund af tillægsforliget fra 19. december 2024.

Dansk Erhverv skal henvise til vores høringssvar fra september 2024 ift. det øvrige lovforslag.

Generelle bemærkninger

Her vil vi først og fremmest understrege vores dybe bekymring for sektordimensioneringen, der

på ingen måde afspejler arbejdsmarkedets behov – eller samfundet som hele. Dansk Erhverv har i

december 2024 analyseret de seneste ledighedstal for de videregående uddannelser, og fundet at

der overordnet set er balance mellem professionshøjskoler, erhvervsakademier og universiteter –

som ellers var begrundelsen for at dimensionere universiteterne som sektor. Faktisk er der meget

lav ledighed på ca. halvdelen af universiteternes uddannelser. Analysen kan læses her:

https://www.danskerhverv.dk/presse-og-nyheder/nyheder/2024/december/ny-analyse-fra-

dansk-erhverv-meget-lav-ledighed-pa-universitetsuddannelser/

Dansk Erhverv finder det positivt, at der med dette tillægsforlig er kommet nye erhvervskandidat-

modeller, hvor det er muligt at påbegynde uddannelsen på fuld tid for herefter at overgå til deltid.

Det gør erhvervskandidatmodellen mere attraktiv for såvel studerende som virksomheder, og der-

med er der også større chance for at opnå de politiske ambitioner for erhvervskandidaten.

Specifikke bemærkninger

Ifølge lovforslaget om internationale erhvervskandidater §4 stk. 6 fremgår det, at internationale

erhvervskandidater er deltidsstuderende. Det er meget vigtigt for ordningens succes, at det er mu-

ligt at tiltrække internationale studerende til ordninger, hvor enten første semester eller første

studieår er fuldtidsstudium, da de internationale studerende herved kan nå at få fodfæste i Dan-

mark inden de skal finde en arbejdsgiver. Det bør fremgå af lovforslaget, at de nye kombinations-

muligheder med påbegyndt fuldtidsstudium også gælder internationale studerende.

Der er i lovforslaget fastsat et mål om, at 5 pct. af kandidaterne kan udbydes med først et fuldtid-

sår efterfuldt af to år på deltid (1+2). I de politiske forhandlinger om tillægsforliget har der været

meget fokus på, at 1 +2 var reserveret til de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. Dansk

Erhverv vil opfordre til, at ordningen også bliver udbredt til de samfundsvidenskabelige uddan-

nelser. Dansk Erhverv vil i den forbindelse gøre opmærksom på, at samfundsvidenskab igennem

[email protected]

MER

Side 1/2

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

DANSK ERHVERV

en lang årrække har haft bedre beskæftigelse end teknik og naturvidenskab, og også et betydeligt

større samfundsafkast ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriets universitetsudvalg fra 2018.

Det er derfor afgørende, at reformen følges tæt, og at der justeres i reformen, hvis fx beskæftigelse

eller produktivitet skulle blive ramt negativt.

Dansk Erhverv er bekymret for omfanget af dokumentation i forbindelse med de nye erhvervs-

kandidater. Det er afgørende, at virksomhederne pålægges et minimum af administrative byrder i

forbindelse med ordningen ift. fx dokumentation for arbejdets indhold og omfang. Danske virk-

somheder bruger i stor stil studentermedhjælpere, og disse laver i høj grad relevant akademisk

arbejde. Af lovforslaget fremgår det, at der med erhvervskandidaterne ikke er tale om studiejob.

Hvordan det adskiller sig, er mindre tydeligt. Det er vigtigt at huske, at hvis ordningen bliver ad-

ministrativ tung og ufleksibel, så vil virksomhederne i stedet vælge netop at ansætte studenter-

medhjælpere.

Af den politiske aftale om dette tillægsforlig fremgår det, at der i 1. halvår af 2025 skal ses på såvel

et nationalt kompetence-/aftagerpanel samt beskæftigelsestaxameteret. Dansk Erhverv finder det

helt afgørende, at der skabes et bedre datagrundlag for fremtidens kompetencer, og så derfor

gerne at kompetence-/aftagerpanelet var skrevet ind i lovforslaget. Dansk Erhverv finder dertil

stort potentiale i et reformeret beskæftigelsestaxameter, der også bør omfatte fastholdelse af in-

ternationale studerende. I stedet for et loft, der styres af SU, bør der fokuseres på om de stude-

rende bliver og arbejder i Danmark – og det ville kunne sikres via taxametersystemet.

Af forligsteksten fremgår det, at: ”For at tilvejebringe et grundlag for en statusdrøftelse i forligs-

kredsen er forligspartierne enige om, at der skal gennemføres en evaluering af 2028-kandidatop-

taget, når opgørelsen af den samlede 2028-tilgang foreligger, ligesom virksomheder, universiteter

og relevante aftagere skal konsulteres.’’ Dansk Erhverv finder fortsat, at der er tale om en omfat-

tende reform med store usikkerheder. Det er derfor afgørende, at reformen følges tæt, og at den

sidste del af reformen ikke udrulles i fald, at reformen ikke leverer de forventede gevinster i form

af flere erhvervskandidater og større arbejdsmarkedsfokus på universiteterne. Dansk Erhverv fin-

der derfor, at evalueringen i 2028 er af så stor betydning, at den bør fremgå direkte af dette lov-

forslag.

Med venlig hilsen

Mads Eriksen Storm

Uddannelses- og forskningspolitisk chef

Side 2/2

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Sendt til: [email protected]

Høringssvar fra SMVdanmark vedrørende revideret lovforslag om universitetsreform

SMVdanmark takker for muligheden for at afgive høringssvar og kvitterer for de justeringer, der er

foretaget i den reviderede kandidatreform. Vi anerkender særligt den øgede fleksibilitet, der imøde-

kommer erhvervslivets behov, og ser positivt på den nye kombinationsmodel, der gør erhvervskan-

didatordningen mere attraktiv.

Øget fleksibilitet er afgørende for SMV’ernes deltagelse

Den nye model, hvor studerende kan tage et års fuldtidsstudie efterfulgt af to år på deltid med er-

hvervsarbejde, er et væsentligt skridt i den rigtige retning. Dog er det fortsat afgørende, at erhvervs-

kandidatordningen bliver mere attraktiv og anvendelig for små og mellemstore virksomheder. Mange

SMV’ere

har ikke kapacitet til at tilbyde en fast stilling på 25 timer ugentligt, men ville formodentlig

gerne, hvis der var mere fleksible ansættelsesmuligheder. En reduktion af det ugentlige timekrav til

et gennemsnit på 15-20 timer vil gøre det lettere for flere virksomheder at ansætte erhvervskandi-

dater, uden at det bliver en uforholdsmæssig stor forpligtelse.

Derudover anbefaler vi, at det bliver muligt for flere virksomheder at dele en erhvervskandidat. Hvis

to virksomheder kan tilbyde henholdsvis 12-13 timer om ugen hver især, vil det give den studerende

mulighed for at opnå bredere erhvervserfaring og lære forskellige kompetencer i flere miljøer. Sam-

tidig vil det reducere risikoen for virksomheder, der ønsker at afprøve en ny akademisk jobfunktion,

men som ikke kan binde sig

til 25 timer ugentligt i to år. Det vil også gøre det lettere for SMV’ere

uden tidligere erfaring med akademiske medarbejdere at tage del i ordningen.

Behov for større fleksibilitet i ansættelsesvilkår

Den nuværende binding på to år er en væsentlig barriere for SMV’ernes deltagelse. Det er en stor

forpligtelse for mindre virksomheder at binde sig til en erhvervskandidat i en længere periode, særligt

hvis det er første gang, de ansætter en akademisk medarbejder. Vi anbefaler derfor, at man lader sig

inspirere af modellen for uddannelsesaftaler på erhvervsuddannelserne, hvor der er en tre måneders

prøvetid. Det vil give virksomheder mulighed for at se den studerende an og sikre, at samarbejdet

fungerer i praksis, inden de forpligter sig længerevarende.

Administrativ byrde for virksomheder skal minimeres

SMVdanmark ser med bekymring på de administrative krav til dokumentation af ansættelsesaftaler.

Ifølge lovforslaget skal der senest ved studiestart foreligge dokumentation for, at virksomhed og stu-

derende er bekendt med formål og vilkår for at indgå i et erhvervskandidatforløb, samt en beskrivelse

af sammenhængen mellem ansættelsen og uddannelsen. Det er vigtigt, at denne dokumentation ikke

bliver unødigt tung for virksomhederne, da det vil gøre ordningen mindre attraktiv.

For at sikre en enkel og smidig proces anbefaler vi, at universiteterne understøtter virksomhederne i

denne opgave. Enten bør universiteterne stille en standardiseret skabelon til rådighed, eller også bør

det være den studerendes ansvar at beskrive sammenhængen mellem job og uddannelse, med god-

kendelse fra universitetet. Det er afgørende, at virksomheder ikke pålægges en abstrakt skrivebords-

opgave, der i praksis kan afholde dem fra at tage del i ordningen.

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Øget informationsindsats i et klart og virksomhedsrettet sprog

Hvis reformens mål om at få flere studerende på erhvervskandidatordningerne skal nås, er det nød-

vendigt at øge kendskabet til ordningen blandt virksomheder.

Vores undersøgelser

viser, at kun 1 ud

af 10 SMV’ere

er bekendt med de nye kandidatuddannelser. En målrettet informationsindsats er der-

for afgørende for at sikre en højere deltagelse.

Vi anbefaler, at informationen kommunikeres i et virkelighedsnært og virksomhedsrettet sprog, hvor

det tydeligt fremgår, hvad en erhvervskandidat fra en given uddannelse konkret kan tilføre en virk-

somhed af værdi. Der bør gives eksempler på, hvilke opgaver og funktioner en erhvervskandidat ty-

pisk kan varetage inden for forskellige fagområder, så virksomhederne lettere kan se mulighederne i

ordningen.

Derudover foreslår vi, at informationen centraliseres på en fælles portal eller platform, hvor virksom-

heder nemt kan finde oplysninger om erhvervskandidatuddannelserne, herunder krav, økonomiske

fordele og erfaringer fra andre virksomheder. En samlet digital indgang til information vil gøre det

langt nemmere for SMV’erne

at tage stilling til, om en erhvervskandidat kan være en relevant løsning

for dem.

SU-lån som incitament til erhvervskandidatuddannelser

For at øge de studerendes incitament til at vælge en erhvervskandidatuddannelse frem for en tradi-

tionel kandidat foreslår SMVdanmark, at SU’en på kandidatniveau omlægges til et SU-lån.

Det vil

styrke de studerendes motivation for at vælge en model, der kombinerer uddannelse med erhvervs-

erfaring, samtidig med at det øger arbejdsudbuddet og skaber mulighed for at frigøre midler til at

forbedre kvaliteten af de nye kandidatuddannelser. En omlægning af SU til lån kan bidrage til at skabe

en mere bæredygtig finansiering af reformen og sikre, at flere studerende vælger en erhvervskandi-

datuddannelse.

Dimensionering bør tage højde for arbejdsmarkedets behov

Vi anerkender reformens fokus på at skabe en bedre kobling mellem uddannelse og arbejdsmarked.

Dog er vi fortsat bekymrede for, at dimensioneringen af kandidatuddannelserne sker uden tilstræk-

kelig hensyntagen til arbejdsmarkedets behov.

SMVdanmark anbefaler, at dimensioneringen målrettes uddannelser med høj ledighed frem for at

skære bredt på tværs af alle uddannelser. Det bør sikres, at der ikke skæres i optaget på uddannelser,

hvor der er stor efterspørgsel på kandidater i erhvervslivet. Hvis ikke disse justeringer foretages, risi-

kerer reformen at forværre manglen på kvalificeret arbejdskraft inden for vigtige sektorer.

Vi ser frem til en fortsat dialog om reformens implementering og bidrager gerne med yderligere in-

put.

Med venlig hilsen

Kasper Munk Rasmussen

Uddannelseschef, SMVdanmark

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

HØRINGSSVAR

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Bredgade 40-42

1260 København K

17. februar 2025

DOKNR-6-777

E-mail: [email protected]

Side 1 af 2

Høringssvar vedrørende revideret udkast til lovforslag om

gennemførelse af elementer fra aftale om reform af universi-

tetsuddannelserne i Danmark mv.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) takker for muligheden for at afgive

høringssvar på revideret udkast til lovforslag om gennemførelse af elemen-ter

fra aftale om reform af universitetsuddannelserne i Dan-mark mv.

FRI anerkender de betydelige forbedringer, der er blevet indført med aftalen af

19. december 2024 vedrørende de nye erhvervskandidatuddannelser. Vi vur-

derer, at det er realistisk at nå målsætningen om, at 10 % af de udbudte plad-

ser på kandidatuddannelserne på universiteterne skal være erhvervskandidat-

uddannelser i 2028, med forbehold for vores bemærkninger nedenfor.

Vi har følgende kommentarer til det udsendte udkast til lovforslag:

I. De nye erhvervskandidatuddannelser med mulighed for SU det

første semester eller de to første semestre (1+2)

Vi betragter disse modeller som afgørende for fremtidens erhvervskandidatud-

dannelser. Det er vigtigt for vores medlemsvirksomheder, at de nye erhvervs-

kandidatstuderende har opnået akademiske færdigheder svarende til 30 eller

60 ECTS, før de påbegynder et virksomhedsforløb. Dette er især vigtigt for

forskningstunge virksomheder, hvor der stilles høje krav til de akademiske

færdigheder.

De foreslåede modeller, der giver mulighed for fuldtidsstudie med SU det før-

ste eller de to første semestre, repræsenterer en væsentlig forbedring af vilkå-

rene for de studerende. Dette gør erhvervskandidatuddannelserne mere at-

traktive for både virksomheder og studerende, herunder internationale stude-

rende.

Vi har dog følgende bemærkninger :

Flere modeller:

Der er behov for en række forskellige modeller, som

kan vælges i forhold til de specifikke uddannelsesområder og brancher.

Denne fleksibilitet er ikke tilstrækkeligt afspejlet i lovforslaget.

Hvilke uddannelser omfattes af 1+2?:

Det er vigtigt, at 1+2-mo-

dellen kan udbredes til STEM-området, såfremt der inden for de 5 % af

FRI er medlem af

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI

Vesterbrogade 1E, 3. sal

1620 København V

+45 35 25 37 37

www.frinet.dk

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

DOKNR-6-777

Side 2 af 2

uddannelsespladserne er plads til det. Det fremgår ikke af lovforslaget,

hvordan de 5 % af uddannelsespladserne fordeles mellem uddannelses-

områder i 2028.

Internationale studerendes optagelse på erhvervskandidat-

uddannelser:

Det bør sikres, at internationale studerende kan få op-

holdstilladelse til erhvervskandidatuddannelser uden på forhånd at

skulle dokumentere en ansættelsesaftale.

Dokumentationskrav:

Det er problematisk, at lovforslaget lægger

op til de samme dokumentationskrav for aftaler mellem virksomheder

og studerende som ved den gældende erhvervskandidatmodel. Det bør

være et mellemværende mellem den studerende og uddannelsesinstitu-

tionen, og virksomhederne må ikke pålægges flere administrative byr-

der.

Overordnede problemstillinger

Ikrafttræden:

Det bør være klart, om lovforslaget giver mulighed for, at uni-

versiteterne kan starte forsøgsordninger allerede fra efteråret 2025.

Kompetencepanel:

Det er positivt, at aftalepartierne gentog ambitionen om

at nedsætte et nationalt kompetence-/aftagerpanel. Dette bør afspejles i lov-

forslaget.

Evaluering i 2028:

Der bør gennemføres en grundig evaluering af 2028-

kandidatoptaget, som kan føre til justeringer i aftalen. Dette bør afspejles i lov-

forslaget.

Samlet set finder FRI, at der er tale om væsentlige forbedringer i erhvervskan-

didatmodellerne med aftalen af 19. december 2024 og det udsendte udkast til

lovforslag.

Ulrik

Ryssel Albertsen

Erhvervspolitisk Chef

Foreningen af Rådgivende Ingeniører

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Høringssvar til revideret udkast til lovforslag om gennemførelse af elementer fra aftale om

reform af universitetsuddannelserne i Danmark mv. i supplerende høring

Danske! Studerendes! Fællesra" d! (DSF)! takker! for! muligheden! for! at! afgive! høringssvar! til! ovennævnte!

udkast!til!lovforslag.!DSF!anser!den!udkastede!lovtekst!som!forbedret!og!bifalder!særligt!tilføjelserne!

ang.! muligheden! for! oprettelse! af! #leksible! erhvervskandidater! (1+2-ordningen).! DSF! ser! samtidig!

muligheden! for! yderligere! forbedring,! og! de! to! nedensta" ende! fokusomra" der! er! forslag! til! yderligere!

forbedring!af!lovforslaget.!

Manglen!pa" !en!instans!for!kontrol!af!EKA-arbejdsgivers!overholdelse!af!ansættelsesaftalens!rammer!

Med!det!foresla" ede!udvidede!EKA-landskab!med!uddannelser!pa" !75-!90-!og!120-ECTS!vil!den!krævede!

mængde!arbejdstimer!under!et!EKA-forløb!variere!a#hængig!af!mængden!af!ECTS-point!pa" !EKA’en.!Vores!

tidligere! bekymring! om,! at! EKA-studerende! vil! blive! udsat! for! pa" tvunget! arbejde! ud! over!

ansættelseskontrakten,! og! sa" ledes! skulle! arbejde! et! meget! højt! timetal! for! at! deltage! i! de! fastlagte!

undervisningsaktiviteter,!er!sa" ledes!blevet!forstærket.!Dermed!er!det!blevet!tydeligt!for!DSF,!at!der!er!

behov!for!indførslen!af!en!kontrolinstans,!der!kan!beskytte!studerende!mod!arbejdsgiveres!mulige!brud!

pa" !EKA-ansættelsesaftalerne!

Konkret! foresla" r! DSF,! at! der! oprettes! en! whistleblowerordning! i! regi! af! UFS,! hvis! opgave! bliver! at!

modtage!klager!fra!studerende!pa" !erhvervskandidatuddannelser,!som!oplever!et!pres!til!at!arbejde!#lere!

timer! end! fastsat! i! ansættelsesaftalen,! og! som! evt.! sortlister! de! arbejdsgivere,! som! gentagne! gange!

bryder!de!aftalte!ansættelsesforhold.!

Overførsel! til! heltidsuddannelse! i! tilfælde! af! ophørt! ansættelsesforhold! pa" ! selvstændig!

erhvervskandidatuddannelse!

Som!følge!af!muligheden!for!selvstændigt!oprettede!EKAer!lægger!lovforslaget!op!til,!at!EKA-studerende,!

som!ophører!i!ansættelse!og!ikke!kan!overføres!til!sin!egen!uddannelse!i!heltidsformat!(fordi!den!ikke!

eksisterer)! skal! overføres! til! en! anden! heltidsuddannelse! speci#iceret! i! studieordningen.! DSF! vil! her!

pa" pege!tre!opmærksomhedspunkter,!som!bør!rammesætte!valget!af!den!uddannelse,!der!faldes!tilbage!

pa" :!

1) For!det!første!bør!den!heltidsuddannelse,!som!den!studerende!overføres!til,!fagligt!set!være!sa" !

nært!som!muligt!beslægtet!med!den!originale!EKA.!Lovforslagets!ordlyd!nævner!intet!krav!om!

meritbaseret! overførsel,! og! for! nuværende! vil! det! derfor! være! fuldstændig! vilka" rligt,! hvilken!

heltidsuddannelse! den! studerende! overføres! til.! DSF! anerkender! dog,! at! studienævnene! fa" r!

mandat! til! at! godkende! heltidsuddannelsen! grundet! dens! placering! i! studieordningen,! og! at!

dette!er!en!nødvendig!foranstaltning!for!at!der!vælges!en!passende!erstatning!for!den!forladte!

EKA.!

2) Pointen!om!merit!rejser!det!næste!spørgsma" l!om,!hvordan!en!studerende,!som!er!blevet!overført!

fra! en! selvstændig! EKA! til! en! heltidsuddannelse! og! dermed! har! optjent! ECTS-point! pa" ! begge!

uddannelser,!fa" r!udstedt!bevis!for!endt!uddannelse.!Det!er!stærkt!bekymrende,!at!lovforslaget!

ikke! nævner! hvilke! forhold,! der! skal! have! forrang! f.eks.! na" r! det! bestemmes! hvilken! grad! den!

Danske Studerendes Fællesråd / National Union of Students in Denmark

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

færdiguddannede! kandidat! modtager! (cand.pæd.,! cand.soc.,! cand.polyt.! osv.)! eller! hvordan!

ECTS-point!besta" et!pa" !EKA’en!skal!sættes!i!forhold!til!heltidsuddannelsen.!Dette!illustreres!her!

med!et!tænkt!eksempel!fra!DPU:!

a. En!studerende!pa" !EKA-uddannelsen!i!uddannelsesvidenskab!(cand.soc)!mister,!efter!45!

optjente! ECTS-point,! sin! ansættelse! og! overføres! til! heltidsuddannelsen! pædagogisk!

sociologi! (cand.pæd)! som! hun! færdiggør.! Hvilken! kandidatgrad! modtager! hun,! og!

hvorfor?!

b. Den! studerende! har! pa" ! EKA’en! optjent! ECTS-point! svarende! til! det! første! halvandet!

semester! pa" !en!heltidsuddannelse.! Pa" ! pædagogisk!sociologi!ligger!kurset!Metode

pa" !

første! semester,! og!

Metode 2!

pa" ! andet! semester.! Overføres! den! studerendes! besta" ede!

ECTS!sa" dan,!at!Metode

1!betragtes!som!besta"

et?!Og!skal!den!studerende!sa" !ga" !direkte!pa" !

Metode 2!uden!

nødvendigvis! at!have! kendskab! til!de! underliggende!antagelser! fra!det!

forega" ende!kursus?!Eller!kan!den!studerende!selv!vælge,!hvilken!kombination!af!kurser!

med!værdien!45!ECTS-point,!hun!betragter!som!besta" et?!

3) Til!sidst!skal!det!nævnes,!at!den!heltidsuddannelse,!som!den!studerende!overføres!til,!bør!være!

af!et!mindst!lige!sa" !højt!antal!ECTS-point!som!den!EKA,!den!studerende!før!var!tilknyttet.!For!

DSF! sta" r! det! klart,! at! fremtidens! studerende! ba" de! vil! vælge! kandidatuddannelser! ud! fra!

undervisningsformen!(bestemt!af!antal!ECTS)!og!ud!fra!indholdet!(bestemt!af!studieretningen).!

Ved! overførslen! fra! en! selvstændig! EKA! til! en! anden! studieretning! skal! lovteksten! derfor!

speci#icere,! at! e$ n! af! disse! to! valgkriterier! benyttes! som! kriterium! for! valg! af! erstattende!

heltidsuddannelse,!og!at!det!i!tilfældet!for!selvstændige!EKA’er!ma" !være!mængden!af!ECTS-point,!

der!som!minimum!bibeholdes.!

Danske Studerendes Fællesråd / National Union of Students in Denmark

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

L 172 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren