L 17 - 2024-25 - Bilag 1: Orientering om fremsættelse af lovforslaget

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
L 17 Bilag 1
Offentligt

Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet

Energistyrelsen

[email protected]

Journalnr. 2023-14682

22-08-2024

Høringssvar ang. lov om supplerende bestemmelser til CBAM-loven

Green Power Denmark takker for muligheden for at afgive høringssvar ang. lovforslaget om supplerende

bestemmelser til forordning om indførelse af en kulstofgrænsetilpasningsmekanisme (CBAM-loven).

Green Power Denmark bifalder det overordnede formål med CBAM-lovgivningen.

Administrative byrder

Samtidig vil vi gerne lægge vægt på og opfordre til, at den danske administration og supplerende lovgivning

vedr. CBAM indrettes på en måde, så implementeringen pålægger virksomhederne mindst muligt

administrative byrder.

Herunder bør regeringen sikre mulighed for, at virksomhederne kan kontakte myndighederne vedr.

rådgivning og support ifm. tvivlsspørgsmål i relation til CBAM-indrapporteringen, der omfatter mere end

700 forskellige varekoder. F.eks. ved at oprette et kontaktpunkt samt at al indrapportering og

dokumentation kan klares digitalt.

En anden mulighed for at afhjælpe virksomhedernes administrative arbejde, og understøtte at alle CBAM-

omfattede varer indrapporteres, vil være, at de danske toldmyndigheder, der er i besiddelse af

dokumentation for alle importerede varer til Danmark, fremsender importlister med de CBAM-omfattede

varer til de importerende virksomheder, som grundlag for indrapporteringen.

Det er i denne sammenhæng vigtigt, at sikre rimelige indrapporteringsfrister for virksomhederne, ligesom

det bør overvejes, om der kan gives mulighed halvårlig indrapportering i stedet for kvartalsvis.

Regeringen bør endvidere arbejde for, at de administrative regler og dokumentationsprocedurer

harmoniseres mest muligt på tværs af EU’s medlemslande.

F.eks. oplever bl.a. multinationale virksomheder

i dag udfordringer med nationale log-in krav i stedet for en fælles europæisk løsning, hvilket bør gøres

lettere for virksomhederne at håndtere for at undgå fejl og komplikationer i indrapporteringen.

L 17 - 2024-25 - Bilag 1: Orientering om fremsættelse af lovforslaget

Anvendelse af forudbestemte emissionsværdier

Det bliver en stor udfordring for virksomhederne at skulle indhente og rapportere den faktiske CO2-

emission i stedet for estimerede værdier som hidtil. Mange virksomheders (under)leverandører i

tredjelande vil ikke være i stand til at levere disse informationer på nuværende tidspunkt, hvilket vil

pålægge importørerne store administrative byrder og/eller umuliggøre korrekt dokumentation. Det bør

derfor være muligt, som hidtil, at anvende forudbestemte emissionsværdier i indrapporteringen udover

transitionsperioden, mens virksomhederne og deres underleverandører i de forskellige værdikæder

arbejder på, at grundlaget for at kunne indrapportere faktiske udledningsværdier opbygges.

Konsekvensanalyse af CBAM

Regeringen bør bede EU-Kommissionen om at udføre en konsekvensanalyse af CBAM og effekten på

europæiske virksomheders konkurrenceevne. Herunder for europæiske virksomheder der producerer i 3.

lande og importerer varer omfattet af CBAM tilbage til EU.

Viking Link

Mellem Danmark og Storbritannien blev der sidste år idriftsat en udlandsforbindelse, Viking Link, til

udveksling af strøm. Da CBAM-forordningens anvendelsesområde også gælder import af strøm, har

forordningen stor indflydelse på omkostningen ved import af strøm fra Storbritannien. I den forbindelse har

Green Power Denmark tre kommentarer til den fremtidige forvaltning af CBAM i Danmark.

For det første er Green Power Denmark generelt positive overfor CBAM-forordningens hensigt om at

europæiske, og herunder danske aktører, ikke udsættes for unfair konkurrence fra strømproducenter i

tredjelande,

fordi de f.eks. ikke er underlagt EU’s CO2 kvotehandelssystem,

og dermed potentielt kan

underminere rentabiliteten ved produktion af grøn strøm i EU. I sin hensigt vil strømproducenter inden for

eller uden for EU være sidestillet ift. den endelige kulstofpris, der måtte være forbundet med produktionen

af strøm.

For det andet er der dog fra Green Power Denmarks synspunkt en betydelig udfordring forbundet med

strømudveksling med Storbritannien via Viking Link ved implementeringen af CBAM. Det skyldes at

Storbritanniens ETS-system ikke er anerkendt eller harmoniseret med EU ETS. Dermed vil strøm produceret

i Storbritannien og importeret til Danmark blive pålagt en CO2-told svarende til det gennemsnitlige CO2-

indhold i strøm produceret i Storbritannien. Konsekvensen heraf vil være, at Viking Link stort set

udelukkende vil blive brugt til eksport af strøm fra Danmark til England, se rapporten fra

AFRY (2024) EU

CBAM impact study: summary report. Marts 2024.

Dvs. at selvom strømmens kilde er f.eks. en vindmølle

eller en solcellepark, så pålægges strømmen herfra en CO2-told svarende til det gennemsnitlige CO2-

indhold i strøm produceret i Storbritannien. Det betyder, at i tilfælde hvor Danmark mangler grøn strøm

pga. vejrforholdene, og der er tilgængelig grøn strøm at importere fra Storbritannien, så vil den manglende

harmonisering betyde en de-facto toldmur, der modarbejder ambitionerne i den grønne omstilling.

Green Power Denmark vil derfor opfordre til, at regeringen arbejder for et link mellem Storbritanniens ETS

og EU ETS i de løbende EU-forhandlinger med Storbritannien om handelsbetingelser efter Brexit. Uden en

aftale om link mellem de to systemer kan hensigten i CBAM ikke opfyldes på Viking Link, og vil sætte

tempoet ned i den grønne omstilling og mindske den økonomiske gevinst, der findes ved et sammenkoblet

europæisk el-system.

Det er tidligere lykkes at linke to ETS systemer. Ved indførelsen af EU ETS i 2005/2006 opstod behov for link

med Schweiz. Man forslog i 2008 at etablere en aftale, forhandlingerne startede i 2011, aftalen blev

underskrevet i 2017 og trådte i kraft i 2020. Det er selvsagt ikke hensigtsmæssigt med en så lang

L 17 - 2024-25 - Bilag 1: Orientering om fremsættelse af lovforslaget

tidshorisont, når CBAM træder i fuld effekt d. 1. januar 2026, men det understreger vigtigheden af, at man

kommer i gang snarest muligt.

For det tredje pålægges importøren af strøm administrative byrder, da der sættes krav til dokumentation af

den CO2-udledning den handlede mængde strøm medfører. Green Power Denmark anbefaler, at de

administrative byrder reduceres så meget som muligt, og at der tages højde for at strøm ofte handles flere

gange, og at denne handel med strøm sker anonymt.

Green Power Denmark står naturligvis til rådighed for spørgsmål eller bemærkninger til ovenstående.

Med venlig hilsen

Rune Rathsach Andersen

[email protected]

Dir. tlf. +45 25 29 19 86

L 17 - 2024-25 - Bilag 1: Orientering om fremsættelse af lovforslaget

Klima og Byudvikling

Teknik- og Miljøforvaltningen

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

25-07-2024

Høring af forslag til lov om supplerende bestemmelser

til forordning om indførelse af en kulstofgrænsetilpas-

ningsmekanisme (CBAM)

Sagsnummer I F2

2024 - 14136

Dokumentnummer i F2

148973

Sagsnummer eDoc

2024-0242046

Sagsbehandler

Teknik- og Miljøforvaltningen har gennemgået høringsmaterialet, og

har ingen bemærkninger.

Med venlig hilsen

Charlotte Korsgaard

Enhedschef

Klima og Byudvikling

Njalsgade 13

2300 København S

EAN-nummer

5798009809452

L 17 - 2024-25 - Bilag 1: Orientering om fremsættelse af lovforslaget

ENS CO2-KvoteService ([email protected])

Bettina Helene Borg ([email protected])

'[email protected]' ([email protected])

SV: Høring af forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om indførelse af en

kulstofgrænsetilpasningsmekanisme (CBAM)

E-mailtitel:

SV: Høring af forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om indførelse af en

kulstofgrænsetilpasningsmekanisme (CBAM) (ENS Id nr.: 3636503)

21-08-2024 08:57

Sendt:

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er sikre,

medmindre du stoler på afsenderen.

FRI takker for muligheden for at afgive høringssvar på ovenstående høring.

Vi har ingen bemærkninger til den, da den ikke direkte påvirker rammebetingelserne for rådgivende

ingeniørvirksomheder.

Med venlig hilsen

Ulrik Ryssel Albertsen

Erhvervspolitisk Chef

Foreningen af Rådgivende Ingeniører

Fra:

ENS CO2-KvoteService <[email protected]>

Sendt:

1. juli 2024 15:24

Emne:

Høring af forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om indførelse af en

kulstofgrænsetilpasningsmekanisme (CBAM) (ENS Id nr.: 3636503)

Du får ikke ofte mails fra

[email protected]. Få mere at vide om, hvorfor dette er vigtigt

Energistyrelsen sender hermed vedlagte forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om

indførelse af en kulstofgrænsetilpasningsmekanisme (CBAM) i offentlig høring, herunder

på

høringsportalen.

Høringssvar bedes sendt til mailadressen

[email protected]

med kopi til

[email protected]

Med venlig hilsen / Best regards

CO2-KvoteService

Center for Energiadministration / Centre For Energy Administration

E-mail

[email protected]

L 17 - 2024-25 - Bilag 1: Orientering om fremsættelse af lovforslaget

Danish Energy Agency -

www.ens.dk

- part of The Ministry of Climate, Energy and Utilities

Energistyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine

personoplysninger på vores hjemmeside

https://ens.dk/om-os/energistyrelsens-behandling-af-personoplysninger

L 17 - 2024-25 - Bilag 1: Orientering om fremsættelse af lovforslaget

Sendt pr. mail til [email protected] med kopi

til [email protected]

Paul Bergsøes Vej 6

2600 Glostrup

Billedskærervej 17

5230 Odense M

Telefon 4343 6000

[email protected]

www.tekniq.dk

Dato: 22. august 2024

Side 1/2

Journalnummer 2023-14682

Høring over forslag til Lov om supplerende bestemmelser til forord-

ning om indførelse af en kulstofgrænsetilpasningsmekanisme

(CBAM-loven)

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har den 11. juni 2024 fremsendt forslag til

Lov om supplerende bestemmelser til forordning om indførelse af en kulstofgræn-

setilpasningsmekanisme (CBAM-loven) og anmodet om at modtage høringssvar

senest mandag d. 22. august 2024.

Lovforslaget har bl.a. konsekvenser for mange af TEKNIQ Arbejdsgivernes med-

lemsvirksomheder der arbejder i metalindustrien. Vi indgår gerne i det fortsatte

samarbejde på området. Særligt bliver en gruppe af virksomheder, som fremstiller

specialløsninger berørt, da de selv importerer stål, der opfylder deres specifikke

behov.

Forslag til Lov om supplerende bestemmelser til forordning om indførelse af en

kulstofgrænsetilpasningsmekanisme (CBAM-loven),

herefter kaldet ”forslaget”,

gi-

ver TEKNIQ Arbejdsgiverne anledning til følgende bemærkninger.

Forslaget er en konsekvens af CBAM-forordningen, og derfor er en del af ram-

merne for forslaget givet på forhånd. TEKNIQ Arbejdsgiverne forholder sig i dette

høringssvar ikke til selve forordningen, men alene til forslaget og dets konsekven-

ser for danske virksomheder.

Administrative byrder

Metalindustrien har mange små og mellemstore medlemsvirksomheder, og en del

af disse er afhængige af selv at kunne importere fx stålkomponenter, som ikke er i

sortimentet hos stålgrossisterne. Derfor kan mange blive påvirket af de nye krav

som følge af CBAM-forordningen og -loven.

Det fremgår af de almindelige bemærkninger til forslaget, at erhvervsministeren

vil være ansvarlig for at vejlede importørerne om deres ansøgning om autorisa-

tion og deres brug af CBAM-registeret. Dette må indebære, at erhvervsministeren

TEKNIQ Arbejdsgiverne

–

Industri & Installation repræsenterer 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal

med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.

L 17 - 2024-25 - Bilag 1: Orientering om fremsættelse af lovforslaget

skal hjælpe de berørte virksomheder med at forstå og opfylde deres forpligtelser

under CBAM, herunder ansøgning om godkendelse, håndtering af konti, returne-

ring af certifikater og håndhævelse ved manglende kvartalsvis beholdning.

TEKNIQ Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder oplever, at regler og krav er me-

get uklare og det betyder, at det er utroligt byrdefuldt for dem at leve op til kra-

vene.

Det er nødvendigt med et gennemskueligt og brugervenligt digitalt registre-

ringssystem for at minimere de administrative byrder for danske virksomhe-

der. Derfor er det også positivt at fastsætte regler vedrørende automatiseret

sagsbehandling, dels for at imødekomme den digitale udvikling som gør det

muligt at automatisere og dels for at sikre en omkostningseffektiv administra-

tion af CBAM.

Vi finder det derimod ikke positivt at fastsætte regler om gebyrer som § 5 giver

mulighed for, da vi mener at registreringskravene i forvejen pålægger vores

medlemmer store omkostninger til administration.

TEKNIQ Arbejdsgiverne mener at det er helt afgørende for en effektiv implemen-

tering af kravene, at der afsættes ressourcer til en væsentlig indsats for at hjælpe

de berørte virksomheder med at leve op til deres forpligtelser. Derfor bør såvel

konkret rådgivning af de berørte virksomheder som udarbejdelse af vejlednings-

materiale prioriteres. TEKNIQ Arbejdsgiverne bidrager gerne til at kvalificere

denne indsats.

TEKNIQ Arbejdsgiverne står naturligvis til rådighed for en uddybning af vores hø-

ringssvar.

Med venlig hilsen

Paul Bergsøes Vej 6

2600 Glostrup

Billedskærervej 17

5230 Odense M

Telefon 4343 6000

[email protected]

www.tekniq.dk

Dato: 22. august 2024

Side 2/2

Edward Lorentzen

Konsulent

TEKNIQ Arbejdsgiverne

–

Industri & Installation repræsenterer 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal

med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.

L 17 - 2024-25 - Bilag 1: Orientering om fremsættelse af lovforslaget

Bryghuspladsen 8

Indgang C, 3. sal

1473 København K

København den 20. august 2024

Høringssvar vedr. forslag af lov om supplerende bestemmelser til forordning om indførelse

af en kulstofgrænsetilpasningsmekanisme (CBAM) - journalnummer 2023-14682

I Branchehuset anerkender vi behovet for incitamenter til at omlægge produktion af produkter med høj

CO2 udledning i en mere bæredygtig retning, og vi har forståelse for, at der som led i den generelle

klimaomstilling er behov for sikre sig, at øgede CO2 afgifter ikke blot rykker produktionen og de

europæiske CO2-udledninger ud af EU.

Vi er imidlertid bekymrede over, at EU’s CBAM-forordning er endt som et bureaukratisk monster, der

udgør en uforholdsmæssig stor administrativ byrde for virksomhederne, som langt overstiger

forordningens overordnede formål om reduktion af CO2 emissioner. Således er der nu en lang række

virksomheder, der er omfattet af indberetningspligt til trods for, at deres importmængde i sidste ende

er så lille, at der ikke er et reelt behov for køb af CO2 kvoter. Vi er samtidig bekymrede for den lange

række af udestående retsakter, som efterlader virksomhederne i retsmæssigt limbo, hvor de på den

ene side skal leve op til en række nye regler, men ikke kan få et reelt overblik over, hvordan de forventes

at leve op til de nye krav.

Med CBAM-loven vil der nu blive vedtaget nationale regler, der fastlægger mulighederne for at kunne

indhente, håndtere og videregive relevante oplysninger for at sikre en effektiv administration og

håndhævelse af CBAM i Danmark.

I Branchehuset har vi som sådan ingen indvendinger mod lovens bestemmelser og formuleringer, men

vi vil gerne henstille til, at man fra dansk side anerkender de vanskelige vilkår virksomhederne står

overfor og anvender de nationale beføjelser til at se på, hvordan man bedst muligt kan lempe de

administrative byrder for de danske virksomheder gennem tekniske løsninger og en dialogbaseret

håndhævelse af reglerne.

Vi har desuden noteret os, at loven giver de relevante ressortministerier mulighed for at indføre et

omkostningsdækkende gebyr. Vi vil i den forlængelse gerne understrege at overholdelse af CBAM-

forordningen allerede udgør en betragtelig udgift for virksomhederne og vil derfor henstille til, at man

gør sig meget nøje overvejelser vedr. proportionalitet og udgiftsniveau forud for indførelsen af en

eventuel gebyrordning.

Vi vil samtidig gerne påpege behovet for, at man sideløbende sikrer sig, at den danske håndhævelse af

reglerne inklusiv en eventuel gebyrordning ikke skaber konkurrenceforvridende mekanismer, som

stiller danske virksomheder dårligere end de øvrige europæiske virksomheder.

L 17 - 2024-25 - Bilag 1: Orientering om fremsættelse af lovforslaget

DANSK ERHVERV

Børsen

1217 København K

www.danskerhverv.dk

[email protected]

T. + 45 3374 6000

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Journalnummer 2023-5819

Den 22. august 2024

Høringssvar til forslag til Lov om supplerende bestemmelser til forordning

om indførelse af en kulstofgrænsetilpasningsmekanisme (CBAM-loven)

Dansk Erhverv takker for muligheden for at afgive høringssvar til Energistyrelsens høring om lov-

forslag om supplerende bestemmelser til forordning om indførelse af en kulstofgrænsetilpas-

ningsmekanisme.

Generelt er det vigtigt, at myndighederne har fokus på at smidiggøre CBAM-indrapporteringspro-

cessen for virksomhederne, så det bliver så enkelt som muligt for dem at indberette. Derudover er

en høj grad af orientering og vejledning fra myndighederne til de berørte virksomheder helt es-

sentiel, så virksomhederne har indsigt i, hvilken proces de møder.

Mere specifikt fremgår det af bemærkningerne til lovforslaget på side 33, at en bøde for ikke at

returnere CBAM-certifikater lyder på 100 EUR for hvert CBAM-certifikat. I øjeblikket er EUA-

prisen på 72 EUR/t, men prognoserne og den generelle holdning indikerer, at prisen sagtens kan

stige til over 100 EUR inden for de næste par år. Dansk Erhverv bemærker, at der i sådant et sce-

narie kan opstå et incitament til ikke at returnere et CBAM-certifikat, men blot at acceptere bø-

den. Det kan medføre, at ikke-EU-lande/-industrier får en lavere CO2-afgift relativt til EU’s.

Dansk Erhverv står til rådighed i tilfælde af opfølgende spørgsmål.

Med venlig hilsen

Nanna Skovgaard Mortensen

Politisk konsulent

Side 1/1

L 17 - 2024-25 - Bilag 1: Orientering om fremsættelse af lovforslaget

Sekretariatet for

Dataetisk Råd

[email protected]

Dato: 21. august 2024

Energistyrelsen

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Sendt elektronisk til

[email protected]

med kopi til

[email protected]

Høring over forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om

indførelse af en kulstofgrænsetilpasningsmekanisme

Dataetisk Råd takker for den fremsendte høring. Rådet rådgiver regeringen og Folketinget

om dataetiske problemstillinger knyttet til spørgsmålet om, hvordan anvendelse af ny

teknologi kan ske med udgangspunkt i borgernes rettigheder, retssikkerhed og

grundlæggende samfundsmæssige værdier. Spørgsmålet om, hvordan myndigheder

anvender digitale og automatiske redskaber i sagsbehandling, er derfor af stor interesse

for rådet.

Dataetisk Råd har i dette tilfælde valgt at afgive et høringssvar, fordi rådet har

bemærkninger til lovforslagets påtænkte § 10 om digital kommunikation og

automatisering. Rådet hæfter sig især ved den brede hjemmel, som Klima-, energi- og

forsyningsministeren gives til at fastsætte nærmere regler om automatiseret

sagsbehandling inden for sit område.

Rådet bemærker generelt, at rammerne for automatisk sagsbehandling er et emne af

principiel relevans, der kan forventes at danne præcedens for eftertiden, hvorfor det er

afgørende at etablere robuste dataetiske rammer selvom dette lovforslags substans

ikke direkte vedrører borgernære emner.

Rådets specifikke bemærkninger til hjemlen kan opsummeres som følgende:

Manglende dataetiske garantier:

Lovforslaget adresserer ikke tilstrækkeligt de

kendte udfordringer ved automatisering af sagsbehandling. Følgelig udgør

lovforslaget ikke en tilstrækkelig præcis ramme for at sikre dataetikken i

automatiseret sagsbehandling. Rådet anbefaler en mere præcis og afgrænset

hjemmel, der tager højde for specifikke dataetiske krav.

L 17 - 2024-25 - Bilag 1: Orientering om fremsættelse af lovforslaget

Sekretariatet for

Dataetisk Råd

[email protected]

Dato: 21. august 2024

Delegation og demokratisk forankring:

Den brede bemyndigelse til ministeren

reducerer

den

parlamentariske

omkring

kontrol

offentlighedens

indsigt

beslutningsprocesserne

automatiseret

sagsbehandling.

Rådet

anbefaler, at rammerne for automatisk sagsbehandling i højere grad forankres i

konkret lovgivning, der behandles i åbenhed af Folketinget.

Utilstrækkelige processuelle garantier:

Lovforslaget sikrer ikke i tilstrækkelig grad

borgeres

virksomheders

retssikkerhed

ved

brug

automatisk

sagsbehandling. Der mangler klarhed om håndtering af klager og indsigt i

afgørelsesgrundlaget. Rådet anbefaler, at der fastsættes klare rammer for

åbenhed om algoritmerne samt om prøvelse af afgørelser truffet ved

automatiseret sagsbehandling.

Manglende dataetisk konsekvensvurdering:

Rådet påpeger, at der ikke er

foretaget en dataetisk konsekvensvurdering i forbindelse med lovforslaget. En

sådan analyse ville hjælpe med at identificere fordele, ulemper og utilsigtede

konsekvenser ved lovforslaget. Rådet anbefaler, at der udarbejdes en dataetisk

konsekvensanalyse inden lovforslagets fremsættelse i Folketinget.

Disse pointer uddybes nedenfor.

Generelle bemærkninger til brug af automatisk sagsbehandling

Dataetisk Råd anser rammerne for anvendelse af automatisering i sagsbehandling som

en væsentlig og generel problemstilling af stor samfundsmæssig betydning. Dette

område har rådets særlige bevågenhed, da der synes at være er et stigende ønske om

at implementere automatiserede værktøjer for at opnå en mere effektiv og hurtigere

sagsbehandling på tværs af den offentlige administration.

Danmark befinder sig i et tidligt stadie af denne teknologiske udvikling. Det er derfor

kritisk, at vi nu identificerer og adresserer potentielle udfordringer for at forme en

ansvarlig fremtidig praksis. Selvom det aktuelle lovforslag primært omhandler et

reguleringssystem for kulstofomkostninger på importerede produkter

–

et område, der

umiddelbart kan synes fjernt fra mere borgernære anliggender

–

mener Dataetisk Råd,

at de dataetiske principper, der etableres her, kan danne præcedens for fremtidig

automatiseret sagsbehandling i bredere forstand. Etableringen af robuste dataetiske

rammer for automatiseret sagsbehandling er særligt relevant i Danmark, som i kraft af

en høj grad af digitalisering potentielt også bliver normsættende inden for dette felt.

L 17 - 2024-25 - Bilag 1: Orientering om fremsættelse af lovforslaget

Sekretariatet for

Dataetisk Råd

[email protected]

Dato: 21. august 2024

Dataetisk

Råd

anerkender

potentialet

anvendelsen

teknologi

sagsbehandlingsprocesser og ønsket om at effektivisere offentlige ydelser. Vi er

opmærksomme på, at automatisering allerede benyttes til at generere afgørelser inden

for visse sagsområder. Rådet lægger dog samtidig vægt på, at implementeringen af

avancerede værktøjer på yderligere områder sker inden for ansvarlige og dataetiske

rammer, der sikrer og styrker befolkningens tillid til den fortsatte digitalisering af

samfundet.

Det indebærer, at rammerne for f.eks. automatisk sagsbehandling tager højde for de

generelle dataetiske udfordringer, som er forbundet med de statistiske modeller der

anvendes. Sådanne modeller, der bygger på avanceret statistik, maskinel beregning

eller kunstig intelligens, medfører ofte en række udfordringer, herunder automation-bias

(risiko for overdreven tillid til automatiserede systemer), black box-problematikken

(manglende gennemsigtighed i

beslutningsprocesser)

og databias (risiko

for

diskrimination og uretfærdige afgørelser). Da disse teknologier opererer automatisk og i

stor skala, kan selv mindre fejl i modellerne få betydelige negative konsekvenser for

borgere

virksomheder.

Der

derfor

presserende

behov

for

robust

samfundsmæssig styring af disse teknologier, særligt kunstig intelligens, for at

maksimere fordelene og minimere ulemperne.

Det er derfor positivt, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet tager stilling til

rammerne for automatiseret sagsbehandling ved at formulere en konkret hjemmel.

Dette er i tråd med Dataetisk Råd og andre aktørers generelle anbefalinger gennem de

seneste år, der anser en sådan hjemmel som et væsentligt redskab til at styre rammerne

for automatisk sagsbehandling.

Men efter rådets opfattelse er den foreslåede hjemmel utilstrækkelig som redskab til

sikre robust og dataetisk styring af automatisk sagsbehandling.

Specifikke bemærkninger til den foreslåede hjemmel for automatisk sagsbehandling

Dataetisk Råd finder, at lovforslagets § 10 om digital kommunikation og automatisering

er for bredt formuleret. Selvom rådet anerkender intentionen om at skabe

teknologineutral lovgivning, som jf. lovens bemærkninger er årsagen til den brede

formulering, finder rådet ikke, at en vag og bred bemyndigelse er den mest

L 17 - 2024-25 - Bilag 1: Orientering om fremsættelse af lovforslaget

Sekretariatet for

Dataetisk Råd

[email protected]

Dato: 21. august 2024

hensigtsmæssige løsning. I stedet bør lovgivningen udformes, så teknologiens potentiale

både nu og i fremtiden udnyttes ansvarligt.

Dette er især relevant, da den automatiske sagsbehandling jf. lovbemærkningerne

”forstås i overensstemmelse med stk. 2 bredt og omfatter således databehandling

såvel med som uden faste og entydige kriterier.”

Denne ramme inkluderer potentielt

mange forskellige former for maskinel databehandling, herunder ved brug af kunstig

intelligens. Det er uklart, om der påtænkes brug af kunstig intelligens eller blot mere

simple algoritmer i den aktuelle situation. De følgende kommentarer er relevante i

begge tilfælde, men rådet bemærker dog generelt at anvendelse af kunstig

intelligens og andre typer avanceret databehandling, ofte vil indebære øgede

dataetiske risici og derfor bør understøttes af stærkere dataetiske garantier.

I forlængelse heraf finder Dataetisk Råd, at den nærværende formulering af lovforslaget

på dette punkt på række afgørende områder har væsentlig dataetiske implikationer:

1. Manglende dataetiske garantier

For det første påpeger Dataetisk Råd, at lovforslaget og dets bemærkninger ikke i

tilstrækkelig grad adresserer de velkendte udfordringer, der er forbundet med

automatisering af sagsbehandling såsom de tidligere nævnte automation-bias, black

box-problematikken og databias. Dette er problematisk af flere grunde. Eksempelvis

savner rådet refleksioner over krav til modellernes robusthed og præcision, tests efter

databias

eller

risikovurderinger

forbundet

med

anvendelse

automatiseret

sagsbehandling på det specifikke sagsområde.

Dataetisk Råd finder, at den i forslaget inkluderede "pligt

til at påse tværgående

lovgivning

retsprincipper,

herunder

forvaltningsloven

databeskyttelses-

forordningen (databeskyttelsesloven), samt de til enhver tid værende regler og

standarder inden for det forvaltnings- og dataretlige område"

ikke udgør en tilstrækkelig

præcis og udtømmende ramme for at sikre dataetikken i den automatiserede

sagsbehandling. Netop skæringspunktet mellem forvaltningsloven og det dataretlige,

som snart også inkluderer forordningen om kunstig intelligens, er et komplekst men

underbelyst område. Databeskyttelsesforordning (GDPR) og den kommende forordning

om anvendelse af kunstig intelligens kan betragtes som brede rammebetingelser, som

udvikler sig i takt med ny retspraksis, hvorfor en generel henvisning hertil efterlader

L 17 - 2024-25 - Bilag 1: Orientering om fremsættelse af lovforslaget

Sekretariatet for

Dataetisk Råd

[email protected]

Dato: 21. august 2024

lovgiver med uklarhed og derfor en vanskelig vurdering. Det kan føre til, at vigtige

dataetiske afvejninger og overvejelser nedprioriteres eller overses.

Rådet anbefaler derfor, at der formuleres en mere præcis og afgrænset hjemmel, der

tager højde for dataetiske opmærksomhedspunkter.

2. Problematisk delegation og manglende demokratisk forankring

For det andet finder Dataetisk Råd, at lovforslagets bemyndigelse til ministeren er for

bred på bekostning af den parlamentariske beslutningskompetence og kontrol samt

offentlighedens

indsigt

beslutningsprocesserne

omkring

automatiseret

sagsbehandling. Den foreslåede § 10 stk. 3 angiver, at Klima-, energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om automatiseret sagsbehandling

inden for sit ansvarsområde. Der lægges op til, at ministeren gives en uindskrænket

bemyndigelse

til

delegere

beslutninger

rammerne

for

automatiseret

sagsbehandling. Det forventes, at Energistyrelsen bemyndiges til at fastlægge de

nærmere rammer i de tilfælde, hvor det bliver relevant. I lyset af, at hjemlen netop er det

primære styringsredskab er det en uhensigtsmæssig delegation, som fjerner de

konkrete rammer for automatiseret sagsbehandling fra direkte parlamentarisk

indflydelse og kontrol. Dermed svækkes den demokratiske indflydelse og kontrol med et

område, der har potentielt stor indflydelse på borgernes retssikkerhed. Delegationen kan

også gøre det vanskeligere for offentligheden og andre interessenter at følge med i og

påvirke beslutningsprocesserne, ligesom det kan resultere i mindre åbenhed omkring de

præcise kriterier og metoder, der anvendes i automatiseret sagsbehandling, hvilket kan

påvirke dataetikken og borgernes retssikkerhed negativt.

Rådet opfordrer ministeriet til at overveje, hvorledes den nærmere udmøntning af

rammerne og reglerne for automatisk sagsbehandling i højere grad kan forankres i

konkret lovgivning, der skal behandles og godkendes af Folketinget. På den måde sikres

klar demokratisk legitimitet, ligesom det sikres, at der er politisk opbakning til de konkrete

løsninger.

3. Manglende processuelle garantier for borgere og virksomheder

Dataetisk Råd påpeger for det tredje, at lovforslaget i sin nuværende form ikke i

tilstrækkelig grad sikrer borgere og virksomheders retssikkerhed ved brug af automatisk

sagsbehandling, herunder automatiske afgørelser. Uden en nærmere beskrivelse af de

L 17 - 2024-25 - Bilag 1: Orientering om fremsættelse af lovforslaget

Sekretariatet for

Dataetisk Råd

[email protected]

Dato: 21. august 2024

præcise rammer for automatisk sagsbehandling, ser Dataetisk Råd en risiko for, at

borgeres og virksomheders retsstilling svækkes. Eksempelvis er det uklart hvordan klager

over automatiserede afgørelser ville blive håndteret. Dette er særligt problematisk i dette

tilfælde, fordi automatiske systemer kan være behæftede med fejl, som ikke umiddelbart

er synlige. Uden tilstrækkelige kontrolmekanismer kan fejl eller bias i systemet påvirke

mange afgørelser, før de opdages. Ligeledes er det uklart hvordan det sikres, at borgere

og virksomheder gives indsigt i det fulde grundlag for afgørelsen, som er en nødvendig

betingelse for, at de kan udøve deres ret til at komme med relevante indsigelser.

Dataetisk Råd anbefaler på den baggrund, at der i de nærmere anbefalinger for

rammerne

for

automatiseret

sagsbehandling

gøres

klart,

på

hvilken

måde

klageinstansens prøvelse af en afgørelse truffet ved automatiseret sagsbehandling skal

udformes. Rådet anbefaler en fuld prøvelse af afgørelsens formalitet og realitet.

4. Manglende dataetisk konsekvensvurdering

Dataetisk Råd påpeger for det fjerde, at der ikke i forbindelse med lovforslaget er

foretaget en dataetisk konsekvensvurdering. Dataetisk Råd anbefaler generelt, at der

redegøres for de dataetiske konsekvenser af ændringer i bekendtgørelser og lovforslag.

Dataetiske konsekvensanalyser sætter fokus på værdier og principper, som blandt andet

velfærd og

demokrati,

værdighed,

selvbestemmelse,

lighed,

gennemsigtighed,

sikkerhed og privatliv. Dataetiske konsekvensanalyser kan således hjælpe med at bringe

fordele, ulemper og utilsigtede konsekvenser ved lovforslag frem i lyset, og dermed

bidrage til, at beslutninger tages på et mere kvalificeret grundlag. Dataetisk Råd kan i

den forbindelse henvise til rådets værktøj

’Dataetik – Sådan gør du’,

der operationaliserer

identificeringen og stillingtagen til dataetiske dilemmaer.

Automatisk sagsbehandling er et emne af principiel dataetisk betydning.

Af den grund anbefaler Dataetisk Råd, at der udarbejdes en dataetisk konsekvens-

analyse om den påtænkte hjemmel til automatisk sagsbehandling i forbindelse med

fremsættelse af lovforslaget i Folketinget.

Afsluttende kommentarer

I Digitaliseringsstrategien 2024-2027 er Klima- og Forsyningsministeriet udpeget som en

af spydspidserne for den danske digitaliseringsindsats. Dataetisk Råd opfordrer derfor

L 17 - 2024-25 - Bilag 1: Orientering om fremsættelse af lovforslaget

Sekretariatet for

Dataetisk Råd

[email protected]

Dato: 21. august 2024

ministeriet til at have særligt fokus på at integrere dataetiske overvejelser i sit arbejde.

Dette er i overensstemmelse med strategiens målsætning om, at "udvikling og

anvendelse af kunstig intelligens skal ske balanceret og på en etisk ansvarlig måde med

mennesket i centrum og med respekt for vores samfundsmæssige værdier og

demokrati."

Dataetisk Råd står i den forbindelse til rådighed for uddybning og yderligere rådgivning.

På vegne af Dataetisk Råd og med venlig hilsen

Johan Busse

Formand for Dataetisk Råd

L 17 - 2024-25 - Bilag 1: Orientering om fremsættelse af lovforslaget

28. august 2024

Journalnummer 2023-14682

Energistyrelsen:

[email protected]

Energistyrelsen: Bettina Helene Borg

[email protected]

DI's høringssvar til forslag til Lov om supplerende bestemmelser til forordning om indførelse af en

kulstofgrænsetilpasningsmekanisme (CBAM-loven)

Dansk Industri takker for muligheden for at kunne give bemærkninger til ovenstående høring.

Lovforslaget har til formål at sikre, at EU’s CBAM-forordningen kan administreres i Danmark, ved

at fastsætte en række supplerende regler, og indbefatter blandt andet forslag til myndighedernes

rolle, sanktionering, gebyrer og bøder, samt digitalisering.

DI anerkender nødvendigheden af CBAM (Carbon Border Adjustment Mechanism) som et middel til

at beskytte EU's indre marked mod carbon lækage og sikre lige konkurrencevilkår. CBAM er en vigtig

del af EU's klimapolitik, men det er afgørende, at implementeringen sker på en måde, der er

økonomiske bæredygtig og ikke pålægger virksomhederne unødige administrative byrder og rent

faktisk sikrer europæiske og danske virksomheders konkurrencekraft. Dette er særligt vigtigt for

små og mellemstore virksomheder (SMV'er), der ofte har begrænsede ressourcer til at håndtere

kompleks lovgivning og rapporteringskrav.

Om myndighedernes ansvar og vejledning

Det er essentielt, at de danske ansvarlige myndigheder vejleder importørerne effektivt i at

overholde den nye lovgivning og udfyldelsen af CBAM-rapporter. Til dette formål er det nødvendigt

at tildele flere ressourcer til den kompetente myndighed, da der hidtil har været lange ventetider

på henvendelser til myndighederne. I nogle tilfælde har der været længere svartid på henvendelser

end rapporteringsfristen strakte sig. Det er utilfredsstillende fra erhvervslivets side og bør

prioriteres at få taget hånd om.

Det foreslåede tredelte myndighedsansvar fordelt mellem Energistyrelsen, Erhvervsstyrelsen og

Toldstyrelsen kræver nøje koordinering for at sikre klar ansvarsfordeling og undgå overlap i

myndighedernes vejledningsarbejde. DI vil derfor anbefale, at der etableres en samlet indgang for

H. C. Andersens Boulevard 18

1553 København V

Danmark

(+45) 3377 3377

[email protected]

di.dk

CVR-nr.: 16077593

L 17 - 2024-25 - Bilag 1: Orientering om fremsættelse af lovforslaget

virksomhedernes spørgsmål omkring CBAM, hvilket vil lette kommunikationen og sikre en mere

effektiv sagsbehandling og vejledning. En centraliseret tilgang vil også gøre det lettere for

virksomhederne at navigere i de meget komplekse regler.

Det anbefales ydermere, at CBAM-registret og vejledningsmaterialer gøres mere brugervenlige og

at der er danske oversættelser til rådighed. Vejledningen bør indeholde mere konkret information

for udfyldelse af indrapporteringen, herunder inkludere mere præcise beskrivelser af fejlkoder, for

at forenkle rapporteringsprocessen. Det foreslås tilmed, at der et udfyldt eksempel i en Excel-

skabelonen for CBAM-dataindsamling ved brug af prøvedata gøres tilgængeligt.

Om data og automatiseret sagsbehandling

Der lægges op til, at myndighederne skal kunne indhente og videregive fortrolige oplysninger til EU-

Kommissionen for at sikre overholdelse af CBAM-reglerne. Det er dog afgørende, at følsomme data

opbevares sikkert og kun opbevares i en afgrænset periode.

DI bifalder, at ministeriet har fokus på at reducere byrden på virksomhederne ved at indhente og

anvende data, som allerede er blevet indrapporteret i andet regi. Som udgangspunkt er vi også

meget positive overfor forslaget om at implementere automatiseret sagsbehandling ved CBAM-

rapportering, da det letter sagsgangene og sikrer en ensartet og hurtig behandling. Der er dog på

nuværende tidspunkt elementer af CBAM-rapporteringen, hvor det kan være nødvendigt med en

afgørelse baseret på skøn, f.eks. i tilfælde hvor virksomheders leverandører ikke har været i stand

til at levere det nødvendige data og virksomheden derfor skal løfte en på nuværende tidspunkt

udefineret bevisbyrde for at underbygge, at det ikke har været muligt at indhente det opkrævede

data. Såfremt denne proces ikke kan automatiseres og systematiseres, vil der være behov for en

vurdering baseret på skøn. En veludført automatiseret sagsbehandling kan dog medvirke til at

reducere omkostningerne for både virksomheder og myndigheder og sikre en mere gnidningsfri

implementering af CBAM.

Om bøder og sanktioner

Der lægges op til, at virksomheder pålægges bøder i tilfælde hvor de lever op til kravene til CBAM-

rapportering. Siden implementeringen af CBAM rapporteringsforpligtelsen, har mange

virksomheder anvendt standardværdier til deres CBAM-rapportering, da de oplever store

udfordringer med at indsamle de faktiske emissionsdata fra deres leverandører i tredjelande. I de

tilfælde har myndighedernes vejledning indtil nu været, at såfremt virksomheder kan bevise, at det

er blevet forsøgt at indhente det påkrævede data, vil virksomheden ikke blive ramt af

håndhævelsesforanstaltninger efter standardværdiernes udløb 31. juli 2024. Vi ser dog fra DI’s side

et stort behov for klare og offentligt tilgængelige retningslinjer omkring, hvilken bevisbyrde det er

nødvendigt for virksomhederne at løfte, i de tilfælde hvor leverandører ikke er i stand til eller nægter

at levere de påkrævede data.

L 17 - 2024-25 - Bilag 1: Orientering om fremsættelse af lovforslaget

Bøder, sanktioner, og straffebestemmelser bør altså tage hensyn til virksomheder, der har gjort en

reel indsats for at indhente de nødvendige data fra deres leverandører, men som ikke har haft held

med det. Dette vil sikre, at virksomheder ikke straffes urimeligt for forhold uden for deres kontrol.

Der bliver ydermere lagt op til, at bødeniveauet for overtrædelser af påbudsbestemmelsen,

oplysningspligten og bestemte regler fastsat i medfør af EU-retsakter m.fl. som udgangspunkt skal

være på ca. 75.000 kr. svarende til ca. 10.000 Euro. Den foreslåede bødesats på ca. 75.000 kr.

fremstår arbitrær og uproportionel. DI anbefaler derfor, at bøder tager afsæt i den konkrete

overtrædelse og tager højde for virksomhedens importvolumen, med et øvre beløbsloft på ca.

75.000 kr. for bødeudstedelse. Det er derudover nødvendigt, at sanktionerne er transparente og

ensartede på tværs af EU-medlemslandene, samt at der er klare retningslinjer for, hvornår en

CBAM-rapport vurderes som ufuldstændig eller ukorrekt.

Om autorisation som CBAM-klarer

Det skal tydeligt kommunikeres via myndighedernes kanaler, hvilke krav og deadlines de danske

virksomheder skal leve op til og overholde for at blive godkendt som autoriseret CBAM-klarer. Der

skal ydermere være tilgængelige ressourcer og vejledninger tilgængelige på dansk, der kan hjælpe

virksomhederne med at forstå og opfylde kravene.

I tilfælde af afslag på ansøgning om autorisation som CBAM-klarer, bør myndighederne klart

kommunikere årsagerne til afslag direkte til virksomheden, sådan at virksomheden kan udbedre

eventuelle fejl og genansøge om autorisation inden for samme periode. Manglende autorisation

kan have forretningskritiske konsekvenser for virksomheder, der bliver afskåret fra at kunne

importere CBAM-pålagte varer. Derfor er det afgørende, at autorisationsprocessen inkluderer en

mulighed for virksomhederne for at udbedre fejl og ansøge om godkendelse igen.

Om minimumsgrænsen på 150 EUR

Det fremgår af forslaget og den eksisterende CBAM-lovgivning, at bagatelgrænsen for at være

omfattet af CBAM, er fastlagt til 150 EUR. Denne bagatelgrænse er enormt uproportionel i forhold

til den omfattende rapporteringsbyrde som CBAM indbefatter, særligt for SMV’er. DI anbefaler

derfor, at minimumsgrænsen hæves, eller alternativt fastsættes i antal ton importeret fremfor den

nuværende monetære værdi af importen. Dette for at sikre at det administrative arbejde også står

mål med den klimamæssige effekt.

For at sikre en mere gnidningsfri og effektiv rapportering, anbefaler DI ydermere at det for

virksomheder med lavværdiimporter fortsat er muligt at anvende standardværdier til CBAM-

rapporteringen under hele transitionsperioden. Dette vil lette byrden på mindre virksomheder og

sikre en mere effektiv rapporteringsproces. Hvis bagatelgrænsen hæves, vil det også medføre en

reduktion de administrative belastninger som lige pt. er blevet lagt på både de danske virksomheder

og myndigheder.

L 17 - 2024-25 - Bilag 1: Orientering om fremsættelse af lovforslaget

Om administrative omkostninger

DI er uenig med ministeriet i, at implementeringen af CBAM medfører

begrænsede administrative

konsekvenser for erhvervslivet.

Tværtimod er det vores klare indtryk gennem tæt kontakt med en

lang række omfattede virksomheder, at implementeringen medfører betydelige administrative

omkostninger, særligt for SMV’er. Disse virksomheder vil skulle afsætte betydelige ressourcer til

rapportering og kontakt med leverandører, hvoraf mange er tilbageholdende eller uvillige til at

levere de nødvendige data. Dette problem forstærkes af, at virksomheder ofte ikke kan skifte til

alternative leverandører inden for EU eller et skift er forbundet med forhøjede omkostninger,

hvilket tvinger virksomheder til at omlægge arbejdsgange, værdikæder og produktsortiment.

Derudover lægges der op til, at virksomheder pålægges yderligere gebyrer til dækning af de

administrative omkostninger hos Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet samt Erhvervsministeriet.

Disse gebyrer vil øge den økonomiske byrde for virksomhederne.

Derfor anbefaler DI, at der laves en fyldestgørende analyse af forslagets administrative og

økonomiske konsekvenser for det danske erhvervsliv.

Om konkurrencekraft

Der er allerede nu registreret en række uhensigtsmæssige konsekvenser ved implementeringen af

CBAM, som påvirker virksomheders globale konkurrenceevne. Virksomheder der producerer varer

på europæiske jord og importerer CBAM-pålagte råvarer, eksempelvis aluminium, til at indgå i

produktionen af deres varer, står nu med en stigende omkostningspris som væltes over på varen.

Producenter af den samme eller lignende varer udenfor EU, kan til gengæld eksporterer deres varer

til EU med det samme indhold af aluminium

uden

at blive omfattet af CBAM, da det alene er

aluminium der er omfattet af CBAM, ikke den endelige vare. Visse danske og europæiske

virksomheder bliver dermed direkte ramt på konkurrenceevnen ved implementeringen af CBAM. DI

vil derfor opfordre til, at dele af CBAM-lovgivningen bliver genovervejet på EU-plan for at

imødekomme disse konsekvenser for danske og europæiske virksomheders globale

konkurrencekraft. DI indgår meget gerne i dialog herom og ser frem til at fortsætte samarbejdet om

implementeringen af CBAM.

DI anerkender generelt behovet for at sikre en retvisende og effektiv rapportering under CBAM. Vi

står til rådighed for yderligere dialog og samarbejde om implementeringen af CBAM-forordningen.

Med venlig hilsen,

Anna Ipsen Nielsen

Konsulent

Global Handel og Investeringer

(+45) 3377 3132

(+45) 3016 6508 (Mobil)

[email protected]

L 17 - 2024-25 - Bilag 1: Orientering om fremsættelse af lovforslaget

ENS CO2-KvoteService ([email protected]), Bettina Helene Borg ([email protected])

Michael Mücke Jensen ([email protected])

Alexander Plougmann ([email protected])

journalnummer 2023-14682 - Drivkraft Danmarks høringssvar om supplerende bestemmelser til forordning om

CBAM

Sendt:

22-08-2024 16:43

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er sikre,

medmindre du stoler på afsenderen.

Til Energistyrelsen

Tak for muligheden for at komme med bemærkninger i forbindelse med udvidelsen af CBAM.

I vores optik bør CBAM udvides til at dække raffinerede produkter. Vi støtter intentionen bag

CBAM om at forhindre CO2-lækage. Men, til trods for udvidelsen af forordningen, er den i sin

nuværende form endnu ikke tilstrækkelig til at opfylde formålet...

”

Formålet med CBAM-forordningen er at forhindre kulstoflækage og bidrage til, at europæiske

virksomheder opretholder deres konkurrencedygtighed, når EU's kvotehandelssystem

implementeres fuldt i flere sektorer.”

Det er en enorm udfordring, at raffinerede produkter ikke er omfattet af CBAM. Det stiller EU-

raffinaderierne dårligere i forhold til deres konkurrenter uden for EU, der ikke er underlagt samme

CO2-regulering. Endnu hårdere rammes de danske raffinaderier, der også er pålagt nationale

regulering, der begrænser konkurrencen yderligere på globale produkter.

Derfor er det vigtigt at alle produkter/produktioner, der er omfattet af ETS, ligeledes bør omfattetes

af CBAM.

Giver vores svar anledning til spørgsmål, står vi til rådighed for en uddybning.

Med venlig hilsen

Alexander Plougmann

Energi- og teknikkonsulent

T: +45 3345 6517

M:+45 4412 2424

www.drivkraftdanmark.dk

Følg os på:

Twitter

L 17 - 2024-25 - Bilag 1: Orientering om fremsættelse af lovforslaget

ENS CO2-KvoteService ([email protected])

Bettina Helene Borg ([email protected]), ES ([email protected])

ES ([email protected])

Høring af forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om indførelse af en

kulstofgrænsetilpasningsmekanisme J.nr. 2023-14682: ES 219-24.

Sendt:

19-08-2024 13:45

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er sikre,

medmindre du stoler på afsenderen.

ES 219-24

Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES) takker for muligheden for at deltage i høring over forslag til lov om

supplerende bestemmelser til forordning om indførelse af en kulstofgrænsetilpasningsmekanisme (CBAM).

ES har ikke bemærkninger til lovforslaget.

Med venlig hilsen / Best Regards

Dan Banja

Oberstløjtnant / Lt. Colonel

Generalsekretær / Secretary-General

Vice-President ECOGAS & Member of GA.CSTG, AG.004 & CA.CSTG

Blålersvej 51

DK-2990 Nivå

Mobil: +45 2480 2256

www.es-daa.dk

Pas på miljøet - udskriv kun denne e-mail hvis det er nødvendigt.

Only print this e-mail if necessary.

L 17 - 2024-25 - Bilag 1: Orientering om fremsættelse af lovforslaget

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

DK 1060 - København K

Sendt digitalt til:

[email protected]

Den 22. august 2024

FSR

–

danske revisorer

Slotsholmsgade 1, 4. sal

DK - 1216 København K

Høringssvar til forslag til Lov om supplerende bestemmelser til forordning

om indførelse af en kulstofgrænsetilpasningsmekanisme (CBAM-loven),

jf. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet j. nr. 2023 - 14682

FSR

–

danske revisorer

(”FSR”)

takker for modtagelse af nærværende udkast til Lov om

supplerende

bestemmelser

til

forordning

indførelse

kulstofgrænsetilpasningsmekanisme (CBAM-loven), som Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet har sendt i høring den 11. juni 2024 med høringsfrist den 22.

august 2024.

Vores bemærkninger fremgår nedenfor.

Generelt savner vi, at flere af områderne uddybes med henblik på at undgå

fortolkningsmisforståelser.

Administrative konsekvenser

Af høringsbrevet fremgår:

“Erhvervsstyrelsen har vurderet, at de samlede administrative konsekvenser for

lovforslaget

ikke overstiger bagatelgrænsen på 4 mio. kr.”.

Som bekendt foreskriver Erhvervsministeriets vejledning om erhvervsøkonomiske

konsekvensvurderinger, at de erhvervsøkonomiske konsekvenser kun skal kvantificeres

yderligere, hvis de administrative omstillingsomkostninger eller løbende konsekvenser

overstiger 4 mio. kr. Erhvervsstyrelsens vurdering er således vigtig for arbejdet med de

administrative konsekvenser.

I FSR er vi overrasket over, at Erhvervsstyrelsen ikke mener, at de samlede administrative

konsekvenser overstiger 4 mio. kr.

Kompetente myndighed

Følgende fremgår af lovforslaget (vores understregning):

“Det foreslås, at klima-,

energi- og forsyningsministeren udpeger den kompetente

myndighed, der vil skulle varetage funktioner og opgaver i henhold til CBAM-

forordningen. Det forventes, at ministeren vil udpege Energistyrelsen som kompetent

myndighed.”

Telefon +45 7225 5703

[email protected]

www.fsr.dk

CVR. 55 09 72 16

Danske Bank

Reg. 9541

Konto nr. 2500102295

L 17 - 2024-25 - Bilag 1: Orientering om fremsættelse af lovforslaget

Da Energistyrelsen allerede er udpeget, undrer vi os over formuleringen i lovforslaget.

Kompetent myndighed til at hjælpe med data

FSR opfordrer til, at det i lovforslaget også tilføjes, at klima-, energi- og

forsyningsministeren kan udpege en kompetent myndighed, der på anmodning kan

assistere virksomhederne med at få tilsendt dataudtræk fra importsystemet. Dette med

henblik på, at virksomhederne kan sikre kontrol med hvilke af deres importerede

produkter, som er omfattet af CBAM, og at de mængder, der er anført på

importangivelserne, også er de mængder, de anvender i deres CBAM-indberetning med

henblik på korrekt indberetning. FSR anbefaler, at Klima-, Energi- og

Forsyningsministeren udpeger Toldstyrelsen.

Ansøgning om at blive godkendt som CBAM-klarerer

I forbindelse med procedurerne for ansøgning om godkendelse som CBAM-klarerer

henvises der til artikel 5 i CBAM-forordningen. FSR opfordrer til, at procedurerne samt en

forklaring af begreberne for de enheder, der kan registreres, medtages i den nye

lovgivning.

For at kunne importere CBAM-omfattede varer, skal importørerne ansøge om at blive

godkendt som CBAM-klarerere hos den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor

de er etableret. FSR opfordrer til at speditører og rådgivere også kan få adgang og hjælpe

virksomhederne med at opnå registreringen. En sådan adgang vil betyde meget for

håndteringen i erhvervslivet generelt.

Klagefrister

Det fremgår af forslaget, at klager over afgørelser truffet af Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet om autorisation i henhold til CBAM skal indgives skriftligt inden 4

uger efter, at afgørelsen er meddelt. FSR opfordrer til at fristen forlænges, da der er tale

om et helt nyt område.

Bøder

Overtrædelse af CBAM-forordningen eller de supplerende nationale regler kan medføre

straf i form af bøde.

Da de anvendte toldtariffer er afgørende for, om produkter er omfattet af CBAM, ønsker

FSR, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet konkretiserer lovforslaget således, at der

ikke udstedes bøder såfremt manglende returnering af CBAM-certifikatet skyldes, at der

fejlagtigt er anvendt en forkert toldtarifkode ved import.

Samtidig ønsker FSR, at der ikke kan udstedes bøder, såfremt der har været tvist med

Toldstyrelsen omkring den anvendte toldtarif. Virksomhederne bør i den henseende have

den fornødne tid til at korrigere deres indberetninger for CBAM og returnering af CBAM-

certifikatet.

Side 2

L 17 - 2024-25 - Bilag 1: Orientering om fremsættelse af lovforslaget

Hvis nærværende giver anledning til spørgsmål, er I altid velkomne til at kontakte os.

Med venlig hilsen

Maria Eun Elkjær

Skattepolitisk chef

Side 3