Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
L 17 Bilag 1
Offentligt
2917415_0001.png
Høringsnotat
Kontor/afdeling
Center for energi
administration/Kvoteadminis
tration
Dato
27.08.2024
J nr.
2023-14682
/bhb
Høringsnotat vedrørende forslag til lov om supplerende bestemmelser til
forordning om indførelse af en kulstofgrænsetilpasningsmekanisme.
Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om indførelse af en
kulstofgrænsetilpasningsmekanisme blev sendt i offentlig høring den 1. juli 2024
med frist for afgivelse af høringssvar den 22. august 2024.
Der er modtaget i alt 12 høringssvar i høringsperioden.
Følgende høringsparter har oplyst, at man ingen bemærkninger har til udkastet til
bekendtgørelsen:
Dansk Arbejdsgiverforening
Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES-DAA)
Foreningen af Rådgivende Ingeniører
København Kommune (Teknik- og Miljøforvaltningen)
Følgende høringsparter har fremsendt bemærkninger til udkastet til
bekendtgørelsen:
Branchehuset
Dansk Erhverv
Dansk Industri
Data Etiske råd
Drivkraft Danmark
FSR – Danske revisorer
Green Power Denmark
TEKNIQ arbejdsgiverne
I det følgende vil de indkomne høringssvar blive gennemgået, efterfulgt af
ministeriets bemærkninger, der er markeret med kursiv. For detaljerede oplysninger
om svarenes indhold henvises der til de fremsendte høringssvar, som kan ses på
høringsportalen.
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
Side 1/9
L 17 - 2024-25 - Bilag 1: Orientering om fremsættelse af lovforslaget
2917415_0002.png
Høringssvar af teknisk og/eller sproglig karakter vil blive indarbejdet i lovforslaget i
relevant omfang og vil ikke blive omtalt nærmere, medmindre de rejser principielle
spørgsmål.
Høringsnotatet er opdelt efter følgende punkter:
1) Administrative byrder ift. forordningen
2) Gebyrer og administration af CBAM
3) Myndighedernes ansvar og vejledning
4) Digitalisering og automatisering
5) Sanktioner
6) Øvrige bemærkninger
Ad 1). Administrative byrder ift. forordningen
TEKNIQ Arbejdsgiverne, Branchehuset, Dansk Industri, Dansk Erhverv, FSR,
og
Green Power Denmark
er bekymrede over de administrative byrder CBAM-
forordningen pålægger virksomhederne, herunder at disse er uforholdsmæssig
store, samt at reglerne ikke indeholder mulighed for at undtage virksomheder med
en meget lille importmængde.
Ministeriet er opmærksomme på høringsparternes bekymring og vil fokusere på at
administrere så effektivt som muligt efter loven inden for rammerne af
forordningens krav til administrationen for at mindske byrderne på virksomhederne.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker dog, at CBAM-forordningen
EU- harmoniserede regler uden mulighed for at undtage virksomheder med en lille
importmængde.
Branchehuset
er ligeledes bekymrede for den lange række af udestående
retsakter CBAM, som efterlader virksomhederne i et limbo i forhold til deres
retsstilling.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er opmærksomme på denne bekymring og
ønsker en gennemsigtig kommunikation med importørerne. Endvidere bestræber
ministeriet sig på at sikre hurtig og effektiv videregivelse af relevant information til
importørerne, når disse offentliggøres af EU.
Side 2/9
L 17 - 2024-25 - Bilag 1: Orientering om fremsættelse af lovforslaget
2917415_0003.png
FSR
er overrasket over, at Erhvervsstyrelsen ikke mener, at de samlede
administrative konsekvenser af lovforslaget overstiger 4 mio. kr.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at forordningen er vedtaget på
EU-niveau, hvorfor ministeriet ikke kan ændre på flere af de forhold, der giver
anledning til bekymringer om administrative byrder. Med nærværende lovforslag
har ministeriet til hensigt at sikre den mest effektive administration af CBAM inden
for rammerne af EU-reguleringen. Ministeriet arbejder derfor for at formindske de
administrative byrder for virksomhederne i det omfang, det er muligt inden for
ministeriets beføjelsesområde.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kan oplyse, at der er forskel på
lovforslagets administrative konsekvenser og CBAM-forordningens administrative
konsekvenser. Hvor forordningen formentlig har betydelige administrative
konsekvenser, forventes lovforslaget at have meget små administrative
konsekvenser. De administrative konsekvenser af lovforslaget er således
begrænset til de få øvrige forpligtelser, der ventes fastsat i bekendtgørelsesform
såsom f.eks. pligt til at opbevare oplysninger i et digitalt format. Klima-, Energi- og
forsyningsministeren bemærker i forlængelse heraf, at lovforslaget har til hensigt at
tilvejebringe nationale rammer, der sikre den mest effektive administration, med det
formål at formindske de administrative byrder, der følger af forordningen.
Ad 2.) Gebyrer og administration af CBAM
TEKNIQ Arbejdsgiverne
finder det ikke positivt, at der kan fastsættes regler om
gebyrfinansiering i betragtning af de store administrative byrder, som CBAM i
forvejen pålægger virksomhederne.
Branchehuset
bemærker, at myndighederne bør gøre sig nøje overvejelser vedr.
proportionalitet og udgiftsniveau forud for indførelsen. Det skyldes de betydelige
administrative byrder forbundet med forordningen.
Dansk Industri
bemærker, at gebyrreglerne vil øge de økonomiske byrder, der
pålægges virksomhederne.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet tager de indkomne bemærkninger om
gebyret til efterretning.
Side 3/9
L 17 - 2024-25 - Bilag 1: Orientering om fremsættelse af lovforslaget
2917415_0004.png
Der udestår fortsat en række retsakter samt udmeldinger fra kommissionen af
relevans for medlemsstaternes administrationen, hvorfor de endelige statslige
administrative omkostningerne på nuværende tidspunkt ikke kan opgøres. Derfor
udestår på nuværende tidspunkt også beslutning om finansiering. En mulighed for
at gebyrfinansiere ordningen fremgår derfor af loven, så der ikke skal fremsættes
en ny lovændring, hvis relevant.
Generelt kan ministeriet oplyse, at en omkostningsbaseret gebyrmodel på
administrationen af CBAM vil følge både nationale og på EU-niveau anerkendte
princip om at ”forurener-betaler”. Princippet indebærer, at forurenende (udledende)
virksomheder selv skal betale for administrationen af begrænsende foranstaltninger
og ordninger som f.eks. CBAM.
Green Power Denmark
ønsker, at den danske administration og den supplerende
lovgivning vedr. CBAM indrettes på en måde, så implementeringen pålægger
virksomhederne mindst mulige byrder.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kan oplyse, at der ved udfærdigelsen af
den supplerende bekendtgørelse og ved administrationen af CBAM vil blive taget
hensyn til at pålægge virksomhederne de mindst mulige byrder. Erhvervsstyrelsens
principper for agil erhvervsrettet regulering vil dertil blive overholdt.
Ad 3.) Myndighedernes ansvar og vejledning
Dansk Erhverv
ønsker fokus på at smidiggøre CBAM-rapporteringsprocessen og
ønsker sammen med
Dansk Industri
en højere grad af orientering og vejledning af
virksomhederne.
TEKNIQ Arbejdsgiverne og Dansk Industri
bemærker, at der bør afsættes
yderligere ressourcer til at vejlede de berørte virksomheder, herunder at sikre
gennemsigtigt vejledningsmateriale. TEKNIQ Arbejdsgiverne tilbyder i den
forbindelse at bidrage til at kvalificere en sådan indsats.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kan oplyse, at ministeriet har fokus på at
smidiggøre CBAM-rapporteringsprocessen, herunder niveauet af orientering og
vejledning. Vejledningsindsatsen vil indgå i porteføljen om administrationen af
ordningen. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet takker TEKNIQ Arbejdsgiverne
for deres tilbud og ser det generelt hensigtsmæssigt at have en god dialog med de
Side 4/9
L 17 - 2024-25 - Bilag 1: Orientering om fremsættelse af lovforslaget
2917415_0005.png
relevante aktører. Energistyrelsen vil række ud til TEKNIQ arbejdsgiverne, såfremt
det skulle findes relevant.
TEKNIQ Arbejdsgiverne
bemærker, at forordningens krav til virksomhederne er
uklare, hvilket gør efterlevelsen yderligere byrdefuld. I den forbindelse påpeger
TEKNIQ Arbejdsgiverne nødvendigheden af et gennemskueligt og brugervenligt
digitalt registreringssystem for at minimere de administrative byrder.
Dansk Erhverv
påpeger vigtigheden af, at myndighederne har fokus på at
smidiggøre CBAM-rapporteringsprocessen for virksomhederne, så det bliver så
enkelt som muligt for dem at indberette. Derudover er en høj grad af orientering og
vejledning fra myndighederne til de berørte virksomheder helt essentiel, så
virksomhederne har indsigt i, hvilken proces de møder.
Green Power Denmark
bemærker at det bør sikres, at virksomheder kan kontakte
myndighederne med henblik på rådgivning og support ved tvivlsspørgsmål.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er enige i bemærkningen og arbejder på at
sikre tilgængeligt, letforståeligt og gennemskueligt vejledningsmateriale og en
samlet intensiv vejledningsindsats.
Dansk Industri
påpeger, at vejledning og de lange svartider har været
utilfredsstillende for erhvervslivet, samt at den tredelte ansvarsfordeling vil kræve
nøje koordinering mellem myndighederne. Dansk Industri anbefaler, at man
operetter en fælles national indgang til spørgsmål, vejledning og
vejledningsmateriale.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet skal beklage oplevelsen af de lange
svartider hos myndighederne. Endvidere kan ministeriet oplyse, at den tredelte
ansvarsfordeling mellem Energistyrelsen, Erhvervsstyrelsen og Toldstyrelsen er
fundet mest hensigtsmæssigt grundet erfaringer gjort i det eksisterende
samarbejde på EU ETS-området. Tredelingen er desuden valgt ud fra et synspunkt
om, hvilke myndigheder der har de bedste kompetencer til at udføre de forskellige
opgaver inden for CBAM.
Udførelsen af myndighedsopgaver under CBAM vil ske i nøje koordinering mellem
de tre myndigheder. Ministeriet tager i øvrigt ønsket om en fælles national indgang
til spørgsmål, vejledning og vejledningsmateriale til efterretning. Herudover er
Side 5/9
L 17 - 2024-25 - Bilag 1: Orientering om fremsættelse af lovforslaget
2917415_0006.png
ministeriet enig i, at det er vigtigt at sikre en høj grad af orientering og vejledning fra
myndighedernes side, samt at virksomhederne skal kunne kontakte
myndighederne med henblik på rådgivning og tvivlsspørgsmål.
Ad 4.) Digitalisering og automatisering
TEKNIQ Arbejdsgiverne
og
Dansk Industri
bemærker, at det er positivt, at der
kan fastsættes regler vedrørende automatiseret sagsbehandling. Det er dels for at
imødekomme den digitale udvikling, som gør det muligt at automatisere, dels for at
lette sagsgange og sikre en ensartet og hurtig behandling, og dels for at sikre en
omkostningseffektiv administration af CBAM.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er enig med høringsparterne i, at det er
positivt, at der med forslaget sikres hjemmel til automatiseret sagsbehandling som
gør det muligt for myndighederne at følge med den teknologiske udvikling.
Dansk Industri
gør opmærksom på, at der på nuværende tidspunkt er elementer
af CBAM-rapportering, hvor automatiseret sagsbehandling ikke vil kunne udføres.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er enige i denne betragtning og har ikke til
hensigt at automatisere processer, som endnu ikke er modne eller veldefinerede
nok til at kunne effektivt gennemgå automatiseret sagsbehandling. Bestemmelsen
har til hensigt at skabe hjemmel til at tage automatiseret sagsbehandling i brug, når
der foreligger et tilstrækkeligt grundlag.
Dataetisk Råd
bemærker generelt, at rammerne for automatisk sagsbehandling er
af principiel relevans, der kan forventes at danne præcedens for eftertiden.
Dataetisk Råd mener, at det er afgørende at etablere robuste dataetiske rammer,
selvom lovforslagets substans ikke direkte vedrører borgernære emner.
Dataetisk Råd opsummerer selv sine bemærkninger som følgende:
1. Manglende dataetiske garantier: Lovforslaget adresserer ikke tilstrækkeligt de
kendte udfordringer ved automatisering af sagsbehandling. Rådet anbefaler en
mere præcis og afgrænset hjemmel, der tager højde for specifikke dataetiske krav.
2. Delegation og demokratisk forankring: Den brede bemyndigelse til ministeren
reducerer den parlamentariske kontrol i beslutningsprocesserne omkring
Side 6/9
L 17 - 2024-25 - Bilag 1: Orientering om fremsættelse af lovforslaget
2917415_0007.png
automatiseret sagsbehandling. Rådet anbefaler, at rammerne for automatisk
sagsbehandling forankres i konkret lovgivning, der behandles i Folketinget.
3. Utilstrækkelige processuelle garantier: Lovforslaget sikrer ikke i tilstrækkelig grad
borgeres og virksomheders retssikkerhed ved brug af automatisk sagsbehandling.
Rådet anbefaler, at der fastsættes klare rammer for åbenhed om algoritmerne samt
om prøvelse af afgørelser truffet ved automatiseret sagsbehandling.
4. Manglende dataetisk konsekvensvurdering: Rådet påpeger, at der ikke er
foretaget en dataetisk konsekvensvurdering i forbindelse med lovforslaget. Rådet
anbefaler, at der udarbejdes en dataetisk konsekvensanalyse inden lovforslagets
fremsættelse i Folketinget.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kommenterer nedenfor på Dataetisk Råds
bemærkninger i samme rækkefølge.
1. Med henblik på de kendte udfordringer ved automatiseret sagsbehandling,
formoder ministeriet, at der er tale om bekymring angående, hvorvidt teknologien
træffer korrekte beslutninger. Ministeriet finder, at eventuelle krav til en myndigheds
kontrol med egne automatiserede sagsgange må fastsættes konkret for hver
arbejdsgang, hvorfor de ikke kan beskrevet meningsfuldt for brede
hjemmelsbestemmeler som foreslåede §§ 10, stk. 2 og 3.
2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at ministeriet er
opmærksomme på det lovtekniske princip, hvorefter bemyndigelsesbestemmelser
bør formuleres så præcist som muligt, og indeholde fyldestgørende bemærkninger,
der afgrænser bemyndigelsesbestemmelser mest muligt. Heri ligger dog ikke en
forhindring mod rammelovgivning eller ift. en bestemmelses mulige fremtidige
anvendelsesområde. Ministeriet ønsker at holde fast i en åben formulering til fordel
for størst mulig fleksibilitet ved regulering af automatiseringsteknologiens
anvendelsesmuligheder inden for CBAM’s område. Yderligere bestemmelser ift.
automatiseret sagsbehandling vil senere kunne fastsættes i en bekendtgørelse,
hvorfor bemærkningen ikke giver anledning til ændringer.
3. Ministeriet erklærer sig enig i, at virksomheder m.fl. bør have indblik i, hvordan
afgørelser træffes ved hjælp af automatisering og noterer sig forslaget. Til
Dataetisk Råds bemærkning vedr. borgeres og virksomheders retssikkerhed ved
brug af automatisk sagsbehandling, bestræber ministeriet sig på at sikre borgernes
Side 7/9
L 17 - 2024-25 - Bilag 1: Orientering om fremsættelse af lovforslaget
2917415_0008.png
retsstilling og overholdelsen af gældende regler på området i henhold til god
forvaltningsskik.
4. Ministeriet finder det som udgangspunkt relevant at lave en dataetisk
konsekvensvurdering. Ministeriet kan ikke på nuværende tidspunkt lave en
dataetisk konsekvensvurdering af forslaget, da det vil kræve afsæt i konkrete
automatiserede sagsgange, hvilket på nuværende tidspunkt ikke foreligger.
Bemærkningerne fra Dataetisk Råd har ikke givet anledning til ændringer i
forslaget.
Ad. 5) Sanktioner
Dansk Erhverv
gør opmærksom på, at den nuværende EUA-pris på 72 EUR/t kan
overstige bøden for ikke at returnere CBAM-certifikater på 100 EUR, og at der i et
sådant scenarie vil opstå incitament til ikke at returnere CBAM-certifikater men blot
betale bøden.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets kan oplyse, at ifølge CBAM-forordningen
vil en CBAM-klarerer ikke blive fritaget for at returnere CBAM-certifikater i fuldt
omfang i tilfælde af manglende rettidig returnering og derved pålæg af afgift. Der vil
således være tale om en afgift, der skal betales oveni et antal CBAM-certifikater,
som skal returneres. CBAM-klareren kan desuden i yderste tilfælde få frataget sin
autorisation.
Branchehuset
bemærker, at det er vigtigt, at den danske håndhævelse af
forordningen ikke skaber konkurrenceforvridende mekanismer på det indre marked,
som stiller danske virksomheder dårligere end de øvrige europæiske virksomheder.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er opmærksomme på denne udfordring og
vil forsat have en løbende dialog med flere andre medlemslande vedrørende
håndhævelsen af forordningen.
FSR
ønsker lovforslaget konkretiseret således, at der ikke udstedes bøder, såfremt
manglende returnering af CBAM-certifikatet skyldes, at der fejlagtigt er anvendt en
forkert toldtarifkode ved import. Endvidere skal der ikke udstedes bøder, såfremt
der har været tvist med Toldstyrelsen omkring den anvendte toldtarif.
Side 8/9
L 17 - 2024-25 - Bilag 1: Orientering om fremsættelse af lovforslaget
2917415_0009.png
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet forstår bekymringen bag høringspartens
ændringsønsker. I tilfælde af en konkret situation med en overtrædelse af
forordningens forpligtelser vil der blive taget stilling til omstændighederne. Der vil
blive foretaget en konkret vurdering af sagen med henblik på hvilke
håndhævelsesværktøjer, der skal tages i brug. Bemærkningen har ikke givet
anledning til ændringer i forslaget.
Dansk Industri
finder, at lovforslagets minimumsbødeniveau på 75.000 kr. (10.000
euros) er uproportionel og arbitrær. Der foreslås i stedet et maksimumsloft for
bøder på 75.000 kr.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kan oplyse, at det er domstolenes opgave
at fastsætte et passende bødeniveau bl.a. ud fra bemærkningerne til lovforslaget.
Bemærkningerne om et minimumsbødeniveau er harmoniseret med det tilsvarende
minimumsbødeniveau på den beslægtede kvoteordning (EU ETS). Det er efter
ministeriets opfattelse vigtigt at skabe et bødeniveau, hvis størrelse virker
præventiv og fjerner ethvert incitament til at overtræde lovgivningen. Herudover
skal den enkelte overtrædelse efter ministeriets opfattelse 1) behandles konkret, 2)
straffen skal stå i et passende forhold til den pågældende overtrædelse og tage
hensyn til størrelsen af en juridisk persons omsætning eller en fysisk persons
indtægt, samt 3) om der er tale om gentagne overtrædelser af ens karakter.
Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer i forslaget.
Ad 6.) Øvrige bemærkninger
Drivkraft Danmark
bemærker, at CBAM bør udvides til raffinerede produkter, da
dette stiller EU-raffinaderierne dårligere i forhold til deres konkurrenter uden for EU,
der ikke er underlagt samme CO2-regulering.
Dansk Industri
påpeger at der allerede nu er registreret uhensigtsmæssige
konsekvenser ved implementering af CBAM, som påvirker virksomheders
konkurrenceevne. I den forbindelse opfordrer Dansk Industri til at dele af CBAM-
lovgivning bliver genovervejet på EU-plan for at imødekomme disse konsekvenser
for danske og europæiske virksomheders globale konkurrencekraft.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet henviser til, at forordningen er vedtaget på
EU-niveau. Ministeriet har derfor ikke beføjelser til at udvide omfanget af CBAM-
omfattede produkter eller til at genoverveje konsekvenserne for virksomhedernes
konkurrencekraft.
Side 9/9