Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 17:

Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om indførelse af en kulstofgrænsetilpasningsmekanisme.

Af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard).

(Fremsættelse 02.10.2024).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører, som er til stede nu, er fru Anne Valentina Berthelsen fra SF.

Tak for det, formand. SF er en varm tilhænger af en ambitiøs og fremsynet klimapolitik, der sikrer både klodens fremtid og en retfærdig omstilling i Danmark og i resten af Europa. Det lovforslag, vi behandler i dag om supplerende bestemmelser til kulstofgrænsetilpasningsmekanismen, CBAM, er et vigtigt skridt på vejen til at sikre, at den grønne omstilling ikke bliver undermineret af uretfærdig konkurrence fra lande uden for EU. CBAM-forordningen har som formål at forhindre kulstoflækage – et problem, som opstår, når produktionen flyttes ud af EU til lande med lavere klimaambitioner. Dette betyder, at de udledninger, vi forsøger at reducere her, blot flyttes til andre dele af verden, uden at de globale emissioner mindskes. Vi risikerer at undergrave vores egen klimaindsats, hvis vi ikke skaber lige konkurrencevilkår, både for europæiske og udenlandske virksomheder. CBAM-forordningen sikrer, at de varer, der importeres til EU, bliver pålagt de samme kulstofomkostninger som varer produceret her i Europa. Dermed modvirker vi kulstoflækage og styrker den grønne omstillings konkurrenceevne ved at skabe ens regler for både importerede udenlandske varer.

Lovforslaget, vi behandler i dag, er afgørende for, at Danmark kan implementere CBAM-forordningen effektivt, og SF støtter det fuldt ud. Vi mener, at en stærk og retfærdig klimapolitik kræver, at vi skaber lige vilkår for alle aktører, så ingen kan undslippe deres ansvar for klimaet ved bare at flytte deres produktion ud af Europa. Det er derfor vigtigt, at sådan en indberetningsproces bliver så enkel som muligt. Vi ser det som helt afgørende, at vi gør det let for virksomhederne at leve op til de nye krav, så vi ikke hæmmer innovation og vækst i de grønne industrier, ved at sikre, at de får den nødvendige vejledning og digitalisering.

En vigtig pointe, der er blevet rejst ved høringssvaret fra Green Power Denmark, handler om Viking Link, altså forbindelsen mellem Danmark og Storbritannien. Da Storbritanniens emissionshandelssystem ikke er harmoniseret med EU's, risikerer vi at pålægge strømimport urimelige afgifter, selv om strømmen kommer fra grønne kilder. Det vil i praksis skabe en form for toldmur, der modarbejder den grønne omstilling. SF opfordrer derfor regeringen til at arbejde for en aftale mellem EU og Storbritannien, så vi sikrer, at CBAM-forordningen ikke modarbejder den bæredygtige strømudveksling, som vi jo har behov for. Samlet set er det her lovforslag et positivt og nødvendigt skridt for at fastholde og styrke vores klimaindsats, og SF har ingen yderligere bemærkninger og støtter forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren fra SF. Næste ordfører på talerstolen er fru Linea Søgaard-Lidell fra Venstre.

Tak for det. Vi behandler i dag et forslag, som umiddelbart lyder som noget teknik. Det fastsætter regler for, hvordan vi i Danmark kan administrere en allerede vedtaget EU-forordning, men hvis vi lige træder et skridt tilbage, handler det faktisk om rigtig meget mere end det. Det handler om reel klimahandling, det handler om at sætte pris på CO2, det handler om at skabe rammerne for, at markedet kan arbejde for klimaet, og så handler det om at sikre europæiske virksomheders konkurrenceevne.

Det er forordningen om at indføre en kulstofgrænsetilpasningsmekanisme – populært kaldet CBAM eller klimatold – så importører af CO2-intense varegrupper, der er produceret uden for EU, skal betale samme pris for deres forurening, hvis de sælges i EU, som der betales for de varegrupper, der er produceret i EU, og hvor der allerede betales for forureningen gennem vores kvotehandelssystem. Det sikrer en mere ligelig konkurrencesituation.

Klimatolden er en vigtig international overbygning på vores kvotehandelssystem. Den vil både være med til at beskytte EU's konkurrenceevne og også anspore vores globale partnere til at tage deres ansvar i Parisaftalen alvorligt. Det bedste ville jo være en global pris på CO2, men klimatolden kan være med til at presse på, for at andre også sætter en pris på deres forurening. I virkeligheden er hensigten jo, at ingen skal rammes af klimatolden, for producenterne har allerede betalt for deres udledning i produktionslandet.

CBAM var en vigtig sejr, da vi forhandlede EU's klimapakke, mens jeg selv sad i Europa-Parlamentet. Fra Venstres side har vi lagt mange kræfter i at få den gennemført sammen med den liberale gruppe i EU. Derfor er det også virkelig, virkelig fedt at kunne være med til at sikre, at klimatolden kan fungere her i Danmark, ligesom den skal i resten af EU-landene. Venstre støtter lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren fra Venstre. Vi er næsten ved at være fuldtallige med ordførere. Næste ordfører i talerrækken er hr. Jesper Petersen fra Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Ja, det gik lidt stærkere for Tinget med at komme igennem de forrige punkter, end jeg lige havde troet, så jeg skal beklage forsinkelsen, men her har I mig til behandling af lovforslag L 17, der handler om at sikre en effektiv administration i Danmark af den såkaldte CBAM-forordning, der tidligere er vedtaget på europæisk plan, og som får effekt den 1. januar 2026.

Baggrunden er, at EU's kvotehandelssystem sætter en pris på CO2-udledningen, der foregår inden for EU's grænser. F.eks. betaler den tyske stålindustri, når den producerer stål, og franskmændene betaler, når de producerer biler. Men når produkter importeres fra producenter uden for EU, betaler man ikke for den CO2-udledning, de har forårsaget. Det betyder to ting: at udenlandske industrier vil have en konkurrencefordel sammenlignet med europæiske virksomheder, og at der er en risiko for, at produktionen og dermed CO2-udledningen flytter til udlandet i stedet for at blive reduceret, og så er vi jo sådan set lige vidt.

Derfor har EU indført en CO2-told, også kaldet en kulstofgrænsetilpasningsmekanisme – det meget mundrette danske ord for det – med Kommissionens Fit for 55-lovgivningspakke. Jeg skal beklage at bruge det engelske udtryk, men det er altså det, den er kaldt i EU-sammenhæng. Det er en lovgivningspakke, som bl.a. havde til formål at sænke EU's CO2-belastning med 55 pct. i 2030.

CBAM står for Carbon Border Adjustment Mechanism, men lovforslaget bærer selvfølgelig den danske betegnelse, så vi taler om indførelse af den her kulstofgrænsetilpasningsmekanisme. Forordningen er en del af indsatsen for at sikre et mindre klimabelastende EU, og at også udenlandsk producerede produkter i de nævnte klimabelastende brancher pålægges CO2-bidrag og ikke kan smyge sig udenom. Det sikrer altså, at importører af varer som jern, stål, aluminium, cement, gødningsstoffer, brint og elektricitet vil skulle betale CO2-bidrag ved import til EU.

Lovforslaget skal altså sikre, at den omtalte forordning kan administreres i Danmark så effektivt som muligt. Forslaget bemyndiger ministeren til at fastsætte regler om straf for overtrædelse, klageadgang og gebyrbetaling for administrationen af ordningen. På den måde bidrager forordningen og den danske indførelse og administration af den til at sikre europæiske virksomheders konkurrenceevne, som der jo med god grund er fokus på, senest i kraft af Draghirapporten, hvis vi skal bevæge os op i de lidt højere luftlag her mod slutningen. Her lyder konklusionen bl.a., at hvis ikke der skrides til handling nu, er fremtidens Europa et fattigere, mindre lige, mindre sikkert og derfor også mindre frit sted at leve. Det må vi jo tage alvorligt.

CBAM-forordningen er vigtig for klima og konkurrenceevne, og vi skal sørge for så effektiv en administration af reglerne som muligt i Danmark. Det støtter Socialdemokratiet, og dermed støtter vi også lovforslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Næste ordfører på talerstolen er hr. Mads Fuglede fra Danmarksdemokraterne.

Tak for ordet. Lovforslagets formål er at give mulighed for at opsætte kontrol- og klageinstanser m.v. for den danske forvaltning af CBAM. Formålet med CBAM-forordningen er at forhindre kulstoflækage og bidrage til, at europæiske virksomheder opretholder deres konkurrencedygtighed, når EU's kvotehandelssystem implementeres fuldt ud i flere sektorer.

Danmarksdemokraterne stemmer for forslaget. Det er det eneste rigtige at gøre i det her tilfælde. Ellers stiller vi danske virksomheder dårligere, når fremtidens krav rulles ud fra Bruxelles. Da der er tale om en forordning, får Folketinget ikke indflydelse på indholdet af forordningen. Jeg kan dog love danske virksomheder, at vi ikke glemmer de beføjelser, vi giver klimaministeren i dag ved at stemme forslaget. Hvis reglerne bliver for rigide og for omfattende, i forhold til hvad rimeligt er, vil vi selvfølgelig forfølge det fremover.

Men som det står nu, stemmer vi for dette forslag.

Tak til ordføreren fra Danmarksdemokraterne. Næste ordfører på talerlisten er fra Liberal Alliance, og det er hr. Steffen W. Frølund.

Tak for det, formand. Lovforslagets formål er at give mulighed for at opsætte kontrol- og klageinstanser m.v. for den danske forvaltning af CBAM. Det er reel klimahandling. Det handler om prissætning af CO2 og om at sikre, at markedet kan virke – og det gælder jo især ved import fra virksomheder uden for EU – således at kulstoflækage mindskes, og det handler også om at få en effektiv administration i Danmark. Det skal implementeres, og Liberal Alliance støtter det, når vi skal implementere EU-regler og forordninger, som kommer i vores retning. Så LA er positive over for forslaget.

Tak til ordføreren fra Liberal Alliance. Næste ordfører i talerrækken er hr. Henrik Frandsen fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand. Dette lovforslag drejede sig om, at vi skaber rammerne for, at den såkaldte CBAM-forordning indføres i dansk lov. Det lyder teknisk, og det er det også, men derfor kan det jo stadig væk godt være en god idé at gøre det, og det er det. Der indføres det, man så mundret har valgt at kalde for en fælleseuropæisk – og nu skal jeg virkelig læse, hvad der står – kulstofgrænsetilpasningsmekanisme. Det er godt nok et langt ord. Men oversat til almindeligt dansk vil det sige, at man lægger et CO2-bidrag på udvalgte CO2-tunge varer, som importeres til EU. Det er et bidrag, som svarer til den samme kvotepris, som hvis de havde været produceret i EU. Man skaber altså en ligestilling mellem varer, der er produceret inden for EU, og varer, der er produceret uden for EU. Den liste, der er omfattet af forslaget, indeholder jern, stål, cement, gødningsstoffer, aluminium, brint og elektricitet.

Det vil, oversat lidt til virkeligheden, sige, at Aalborg Portland, som jo har en kæmpe opgave med at blive CO2-neutral, ikke skal konkurrere med cement produceret i et tredjeland, hvor der f.eks. ikke er krav til CO2-reduktioner. Det vil også sige, at i takt med den grønne omstilling i Danmark, hvor vi jo bliver pålagt omkostninger og det bliver dyrere at producere i Danmark, udkonkurreres vi ikke af billigere produkter, som er produceret andre steder, hvor der er lavere forventninger til erhvervslivet.

Det kan godt være, det er teknisk, men det er et godt lovforslag, og Moderaterne støtter i den grad forslaget.

Tak til ordføreren for Moderaterne. Næste ordfører på talerlisten er Frederik Bloch Münster fra Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand. Dette lovforslag har til hensigt at etablere supplere bestemmelser til kulstofgrænsetilpasningsmekanismen og er udarbejdet, med henblik på at der skal gives hjemmel til den danske administration af den såkaldte CBAM-forordning. Selv om en forordning som retsakt er umiddelbart applicerbar, vil Det Konservative Folkeparti gerne lige ønske en uddybning af et par ting.

Høringssvarene giver udtryk for, at forordningen vil forårsage, at strømmen, der flyder gennem Viking Link fra Storbritannien til Danmark og omvendt, pålægges den her CO2-told, selv hvis strømmen er grøn. I første omgang vil vi spørge, om det kan have sin rigtighed, og i så fald hvad udsigten så er til at lave en aftale med briterne a la den, man lavede i Schweiz tilbage i 00'erne, om anerkendelsen af hinandens systemer, således at vi ikke hæmmer køb og salg af strøm. For det var jo en del af forudsætningen for Viking Link, at strømmen kunne flyde frit mellem de to ting. Vi er godt klar over, at det er briternes skyld, at de fik brexit, men kan vi på nogen måde formå at mitigere de ulemper, der kan komme af det her på kort sigt?

Så er der en anden ting, og det er det her med gebyrer og hjemmel til at gebyrfinansiere. Jeg kan læse, at regeringen endnu ikke har forholdt sig til, om der skal laves et gebyr, men fra Det Konservative Folkepartis side vil der bare være en appel. Der kommer rigeligt med bureaukrati og bøvl fra EU i disse år. Det er en udfordring, vi forhåbentlig sammen kan sætte på dagsordenen, når Danmark overtager EU-formandskabet næste år. Men vi har blot en appel til, at vi fra Danmarks side ikke gør ondt værre ved at komme med mere og mere gebyrfinansiering, som vel et eller andet sted godt kan ses lidt som en skjult skat. Det her er ikke det eneste gebyrforslag, der er på dagsordenen i dag, og i går havde vi også gebyrforslag på dagsordenen. Det mener vi er uhensigtsmæssigt og burde begrænses så meget som muligt.

Med det imødeser Det Konservative Folkeparti den forestående behandling og svarene på de spørgsmål, vi er kommet med her fra talerstolen. Tak.

Tak til ordføreren fra Det Konservative Folkeparti. Den næste ordfører på talerstolen er hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Tak for det. Det er jo et lovforslag om en kulstofgrænsetilpasningsmekanisme; vi skal jo tale dansk. Jeg synes jo altid, det er lidt kedeligt, når man har sådan nogle lovforslag, hvor der står:

Da der er tale om en forordning, har Folketinget ikke indflydelse på indholdet af den her kulstofgrænsetilpasningsmekanisme. Folketinget skal dog tage stilling til en rammelov, som giver hjemmel til administrationen i Danmark.

Ja, jeg synes, det er lidt frisk, når man så i fremsættelsen kan læse: Der udestår p.t. regeringsbeslutning om, hvorvidt administrationen af kulstofgrænsetilpasningsmekanismen ønskes gebyrfinansieret.

Så er det måske lidt for tidligt, at man har fremsat sit lovforslag, altså hvis det ikke er afklaret i regeringen, hvad man egentlig ønsker. Men det får ministeren jo mulighed for at gøre rede for senere.

Vi støtter det her lovforslag for at undgå CO2-lækage ved import af varer. Vi ser meget gerne, at dette bliver udvidet. Jeg synes, det ville være en styrke, hvis foderstoffer også var med på listen, og at vi kunne lægge en CO2-afgift på importeret soja. Det ville have en meget gavnlig effekt, i stedet for at man har den her lækage om, at man bare kan importere mest muligt foder til de danske grise. Men det er altså ikke muligt inden for den her kvælstoftilpasningsmekanisme, som er godkendt i EU. Der er ikke noget spillerum, og vi kan lige så godt lade være med at diskutere det, for vi har ingen indflydelse på indholdet i det. Den må vi åbenbart tage nede i EU, og det gør vi gerne fra Enhedslistens side.

Så sådan som det lige ligger nu og med de handlemuligheder, der er, kan vi støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren fra Enhedslisten. Jeg kigger lige rundt i salen og kan konstatere, at de tre næste ordførere ikke er til stede, så ordet går til klima-, og energi- og forsynings ministeren.

Tak for det. Lovforslaget, vi førstebehandler i dag, indeholder supplerende bestemmelser til forordningen om en kulstofgrænsetilpasningsmekanisme, og en passant kan jeg sige, at i statsrådet kunne selv kongen udtale dette. Så jeg er glad for, at jeg selv slap igennem, og at de andre ordførere også gjorde det. Fra nu af vil jeg tillade mig bare at kalde det for CBAM-forordningen. Det er en del af den europæiske lovgivningspakke Fit for 55, og det er et meget, meget vigtigt element i EU's klimapolitiske værktøjskasse, og det hører jeg også flere ordførere anerkende.

Lovforslaget indeholder overordnet set tre elementer. Det giver en bemyndigelse til, at vi i Danmark kan administrere CBAM-forordningen, føre tilsyn med indberetninger, opsætte sagsbehandlingssystemer og etablere klageadgang og sanktionsbeføjelser m.v. Energistyrelsen forventes at forestå hovedparten af de administrative opgaver, og hertil får klima-, og energi- og forsyningsministeren hjemmel til at uddelegere dele af administrationen til Toldstyrelsen i forhold til registre og til Erhvervsstyrelsen i forhold til autorisationer.

Lovforslaget giver en bemyndigelse til, at administreringen af CBAM-forordningen bliver finansieret gennem opkrævningen af et gebyr. Det er regeringens intention, at det her skal gebyrfinansieres. Det følger også af forureneren betaler princippet, og jeg hørte godt enkelte ordførere have et ønske om, at vi har fokus på de ting, vi gebyrfinansierer, og det er jeg sådan set politisk enig i. Her er der tale om forureneren betaler-princippet, som gør, at det er de virksomheder, der vil bruge det, som også skal betale det.

Vi agter altså at fastsætte et gebyr, og det tal, jeg har fået oplyst til i dag det er, ligger på omkring 2.750 kr. pr. virksomhed. Hr. Mads Fuglede gav mig opbakning til, at vi skal have fokus på, hvordan vi implementerer det. Det er jeg rigtig glad for. Jeg havde gerne set, at vi i første hug kunne have differentieret imellem store og små virksomheder, fordi der sandsynligvis vil være forskel på, hvad det er for nogle omkostninger, der er rimelige at pålægge, afhængigt af hvor stor en import man har. Det har vi desværre ikke et datagrundlag for, men en del af den opgave, der er stillet til Energistyrelsen, er, at vi, når vi har et datagrundlag for det, vi forventer i 2027, så vil tage stilling til, om vi skal differentiere gebyret, bl.a. i forhold til virksomhedsstørrelsen, for at sikre, at det er fair over for forskellige virksomhedstyper. Men vi har desværre ikke datagrundlaget for at gøre det endnu, og derfor er det i det leje, der hedder 2.750 kr., der er forventningen. Det kan selvfølgelig forandre sig en smule, men det er bare for at antyde, hvad størrelsesordenen vil være. Det indeholder også en autorisationsordning, hvor dem, der vil importere varer omfattet af forordningen, skal autoriseres, og vi kan så her også få en bemyndigelse til at fastsætte bestemmelserne for autorisationen.

Jeg har måske bare lige meget hurtigt et par kommentarer til nogle af de bemærkninger, der ellers er faldet. Særlig Konservative og SF nævnte spørgsmålet om CBAM-forordningens konsekvenser på elmarkedet. Jeg havde lejlighed til at drøfte det i går med vores engelske kollega på området. Det er EU, der varetager forhandlingen, men jeg kan garantere jer, at regeringen har fokus på, at vi får fundet en løsning, sådan at U.K. også kan være integreret på en ordentlig måde i det europæiske elmarked. Jeg tror, de fleste af os deler ærgrelsen over, at U.K. har truffet den beslutning, de nu engang har truffet. Men vi skal jo prøve på de steder, hvor det giver mening, at have en problemfri samhandel med U.K., og at vi der får det gennemført. Men det er ikke en forhandling, som den danske regering varetager, men som Europa-Kommissionen varetager, men vi følger det løbende.

Så nævnte hr. Søren Egge Rasmussen, at det er træls, at EU vedtager en forordning, og at man så ikke kan diskutere den. Det er jeg sådan set uenig i. Man kan sagtens diskutere det. Det kan bare virke lidt formålsløst, men diskutere det kan man altid gøre. Så det er hr. Søren Egge Rasmussen selvfølgelig hjertens velkommen til. Ja, spøg til side. Hr. Søren Egge Rasmussen nævner også en vigtig ting, nemlig fremadrettet at kigge på, hvad det er for nogle varegrupper, der skal omfattes af CBAM-forordningen, og det er et tema, som jeg også regner med bliver en del af den opfølgende diskussion om EU's klimapolitik efter 2030. Der indgår der i de diskussioner også et tema, der handler om en udvidelse af varergrupper, herunder også, om der er noget på fødevareområdet, som skal omfattes af forordningen. Så det er et tema, som ligger og rumsterer i overfladen, og som jeg har fokus på. Med de ord vil jeg sige tak.

Tak til ministeren. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Det er da godt, at ministeren kan se, at der er grund til at diskutere videre, hvad det er for nogle varegrupper, der skal være omfattet af det, for det er jo ikke kun soya, jeg lige kan komme på, det er jo sådan set også træflis, som kunne være et emne, og andre byggematerialer, som er energitunge.

Nu sagde ministeren, at det er intentionen at komme frem til, at det skal være gebyrfinansieret, og ministeren nævnte så nogle tal. Der står sådan set her i den skriftlige fremsættelse, at der senest inden førstebehandlingen forventes afklaring omkring de her gebyrer. Jeg synes ikke, det er godt nok, altså det er vi nødt til at få præciseret i en udvalgsbehandling, nemlig hvor det er, regeringen vil lægge sig. For det er da sådan set vigtigt, når vi skal give bemyndigelse til en minister og der er et gebyr, som der er flere der stiller spørgsmål til. Lad os da vide, hvad det er. For det er altså nødvendigt, at vi får det præciseret og ikke bare får lidt at vide i en mundtlig kommentar.

Ministeren.

Det uddyber jeg gerne. Jeg håber, at når ministeren fra talerstolen siger, at regeringen har besluttet sig for, at det her skal gebyrfinansieres, bl.a. i forlængelse af forureneren betaler-princippet, så er det nyttig viden at have for Folketinget, men vi uddyber selvfølgelig gerne, hvad det er, der er baggrunden for gebyret, herunder gebyrets størrelse, og herunder vil vi også sætte nogle ord på det, som hr. Mads Fuglede pegede på, altså intentionen fremadrettet om at kigge på, om gebyret skal differentieres i henhold til størrelsen på virksomheder osv. Det vil indgå i det videre arbejde. Så det gør jeg selvfølgelig hjertens gerne.

Jeg ser ikke, at spørgeren har indtegnet sig for en anden kort bemærkning. Så med det kan jeg sige tak til klima-, energi- og forsyningsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.