L 16a - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2024-25, Beskæftigelsesudvalget 2024-25, Beskæftigelsesudvalget 2024-25
L 16 Bilag 1, L 16 A Bilag 1, L 16 B Bilag 1
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Resumé og kommentarer til høringssvar ved-

rørende forslag til lov om social pension, lov

om Udbetaling Danmark og barselsudlig-

ningsloven (Forhøjelse af den supplerende

pensionsydelse og bidragssatsen til barsels-

udligningsordningen)

September 2024

J.nr. 2024

–

485 / 2024 - 1762

Indledning

Lovforslaget har tidligere været i høring i perioden fra den 17. juni 2024 til den 7.

august 2024.

Lovforslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Adoption og Samfund, Advokatsamfundet, Akademikernes Centralorganisation

(AC), Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen for selvstændige (ASE), Arbejdsmar-

kedets Erhvervssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejds-

skadeforeningen (AVS), BDO Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, Bedre Psyki-

atri, Beskæftigelsesrådet, Business Danmark, Danmarks Frie Fagforening, Dansk

Artistforbund, Dansk journalistforbund (DJ), Dansk Kvindesamfund, Dansk Musi-

kerforbund, Dansk Skuespillerforbund, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Tea-

ter, Danske A-kasser, Danske advokater, Danske Patienter, Danske Seniorer, Data-

etisk Råd, Datatilsynet, Deloitte, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapom-

rådet (DUKH), Det Centrale Handicapråd, Det faglige hus, Erhvervsstyrelsen, Fag-

bevægelsens Hovedorganisation (FH), Faglige Seniorer, Finans Danmark, Finans-

tilsynet, Foreningen Far, Foreningen for Social- Sundheds- og Arbejdsmarkedsche-

fer i Danmark (FSD), Danske Revisorer, FSR, Foreningen af Statsforvaltningsjuri-

ster, Foreningen Danske Revisorer (FDR), Foreningen Mistet Barn, Forhandlings-

fællesskabet, Forsikring og Pension, Frie Funktionærer, Frivilligrådet, Gartneri-,

Land og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A), Ingeniørforeningen (IDA), Institut

for Menneskerettigheder, Kommunale Velfærdschefer, Kristelig Arbejdsgiverfor-

ening (KA), KRIFA, Kvinderådet, KVINFO, Landsforeningen af nuværende og

tidligere psykiatribrugere, Landsforeningen Spædbarnsdød, Lederne, Lægeforenin-

gen, Producentforeningen, Psykiatrifonden, Rigsrevisionen, Rådet for Psykisk Sår-

bare på Arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, SAND, SIND, SMV Dan-

mark, Social-, Bolig- og Ældreministeriet, Sundhedskartellet, Udbetaling Danmark

og Ældre Sagen.

Der er modtaget høringssvar fra følgende myndigheder og organisationer m.v.:

L 16a - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Ankestyrelsen, Dataetisk Råd, Finans Danmark, Finanstilsynet, Forhandlingsfæl-

lesskabet, Erhvervsstyrelsen, Rigsrevisionen, Rådet for Psykisk Sårbare på Ar-

bejdsmarkedet, SMV Danmark, Social-, Bolig- og Ældreministeriet, Udbetaling

Danmark og Ældre Sagen.

Følgende havde ingen bemærkninger til lovforslagets indhold:

Ankestyrelsen, Dataetisk Råd, Finans Danmark, Finanstilsynet, Forhandlingsfæl-

lesskabet, Erhvervsstyrelsen, Rigsrevisionen, Rådet for Psykisk Sårbare på Ar-

bejdsmarkedet, Social-, Bolig- og Ældreministeriet og Udbetaling Danmark.

I det følgende afsnit er en oversigt over hovedindholdet af de modtagne hørings-

svar samt Beskæftigelsesministeriets bemærkninger hertil. For en fuldstændig gen-

nemgang af samtlige indsendte synspunkter henvises til vedlagte høringssvar.

1) Generelle bemærkninger

SMVdanmark er generelt meget positive over for muligheden for, at selvstændige

kan få barselsrefusion via Barsel.dk.

SMVdanmark har derudover bemærkninger til de enkelte bestemmelser og andre

forslag til ændringer i forbindelse med forslaget om forhøjelse af barselsrefusion

via Barsel.dk. De fremgår og vil blive gennemgået i de relevante afsnit nedenfor.

Ældre Sagen bakker op om den politiske intention, der ligger i aftalen om at for-

høje ældrechecken, nemlig at hjælpe økonomisk dårligt stillede pensionister. Afta-

len vil indebære, at de pensionister, der modtager fuld ældrecheck, vil få en økono-

misk fremgang

–

om end den foreslåede forhøjelse ikke vil føre til lige så høj købe-

kraft for modtagere af fuld ældrecheck i 2025, som de havde i 2021 før den histo-

risk høje inflation i 2022.

Ældre Sagen har derudover bemærkninger til de enkelte bestemmelser og andre

forslag til ændringer i forbindelse med forslaget om forhøjelse af den supplerende

pensionsydelse (ældrechecken). De fremgår og vil blive gennemgået i de relevante

afsnit nedenfor.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeriet noterer, at SMVdanmark er meget positive over for mu-

ligheden for, at selvstændige kan få barselsrefusion via Barsel.dk.

Beskæftigelsesministeriet noterer derudover, at Ældre Sagen bakker op om den po-

litiske intention, der ligger bag en forhøjelse af ældrechecken og som foreslås i lov-

forslaget, idet det indebærer, at de pensionister, der modtager ældrecheck, vil få en

økonomisk fremgang.

2) Bemærkninger til lovforslaget

2.1) Forhøjelse af bidragssatsen til barselsudligningsordningen

SMVdanmark er generelt meget positive over for muligheden for, at selvstændige

kan få barselsrefusion via Barsel.dk, men bemærker samtidig, at ordningen har væ-

ret overfinansieret, og at der ved udgangen af 2023 var opbygget en opsparing, og

L 16a - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

at det ville være hensigtsmæssigt at nedbringe denne. SMVdanmark bemærker der-

udover, at de selvstændige betaler mere ind til ordningen, end de får ud, hvilket kan

skade opbakningen. SMVdanmark mener derfor, at selvstændiges indbetalinger til

ordningen alene skal gå til at kompensere selvstændige, og anbefaler derfor, at der

opereres med to forskellige bidragssatser i ordningen.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeriet bemærker indledningsvist, at forholdet mellem dagpenge-

satsen og kroneloftet (den maksimale refusion/kompensation pr. time i Barsel.dk)

har væsentlig indvirkning på bidragssatsen i Barsel.dk, idet det er forholdet mel-

lem disse satser, som Barsel.dk refunderer. Kroneloftet fastsættes på baggrund i

stigningstakten i overenskomsten på DA/FH-området, mens dagpengesatsen årligt

reguleres i medfør af barselsloven. Der er i en længere årrække sket en større stig-

ning i kroneloftet sammenholdt med dagpengesatsen, hvilket har bidraget til sti-

gende udbetalinger i Barsel.dk. Stigningen vil år for år medføre højere udbetalin-

ger og er dermed den primære udløsende faktor for behovet for forhøjelse af bi-

dragssatsen. I den nuværende 2-årige overenskomstperiode stiger kroneloftet fra

209,16 kr. til 235,18 kr. pr. time (juli 2023-juni 2025), mens dagpengesatsen i

samme periode er forhøjet fra 120,69 kr. til 126,89 kr. pr. time (januar 2023-de-

cember 2024). Da Barsel.dk refunderer forskellen mellem dagpengesats og krone-

loft, er refusionen således steget fra 88,47 kr. pr. time til 108,29, svarende til 19,82

kr. pr. time. En stigning på 12,5 pct. i kroneloftet over 2 år, har således resulteret i

en stigning i refusionssatsen i Barsel.dk på 22 pct.

Med en bidragssats på 1.550 kr. er det

ATP’s

vurdering, at der fortsat vil være til-

strækkelig likviditet i Barsel.dk i den kommende periode, således at den også vil

kunne håndtere den usikkerhed, der er forbundet med beregningsforudsætningerne.

Tilstrækkelig likviditet er skønsmæssigt vurderet at ligge i intervallet 150-300 mio.

kr. i perioden frem til, at næste bidragsregulering har likviditetsmæssig effekt. Li-

kviditeten anslås i

ATP’s

beregningsforudsætninger at falde til ca. 250 mio. kr. i 4.

kvartal af 2026. Beskæftigelsesministeriet følger udviklingen i likviditeten tæt, men

finder ikke anledning til at betvivle

ATP’s

beregningsforudsætninger.

Beskæftigelsesministeriet bemærker desuden, at da barselsudligningslovens anven-

delsesområde i 2020 blev udvidet til at omfatte selvstændigt erhvervsdrivende var

det ud fra en præmis om, at de selvstændige så vidt muligt skulle optages på

samme vilkår som privat arbejdsgivere. Det blev således besluttet, at de selvstæn-

diges bidrag skulle svare til bidraget som private arbejdsgivere betaler pr. fuld-

tidsansat. En obligatorisk udligningsordning vil betyde, at der vil være selvstæn-

dige, som kommer til at bidrage til en barselsudligningsordning uden, at de nød-

vendigvis selv får noget igen. Det er også baggrunden for, at bidraget for selvstæn-

dige betragtes som en skat i grundlovens forstand og derfor siden 2020 er fastsat

ved lov. Endelig bemærkes, at formålet med at optage selvstændige i barselsudlig-

ningsordningen var at forbedre orlovsvilkårene for selvstændige og dermed til-

skynde flere selvstændige

–

både mænd og kvinder

–

til at holde mere orlov, hvilket

på sigt vil øge udbyttet af ordningen for de selvstændige som gruppe betragtet.

Høringssvaret giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

L 16a - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

2.2) Pensionister, som ikke modtager ældrecheck

Ældre Sagen bemærker, at forslaget ikke hjælper pensionister, som ikke modtager

ældrecheck. Ældre Sagen foreslår i den forbindelse at fremrykke reguleringen af

folkepensionen og andre overførselsindkomster, så ydelserne forhøjes ekstraordi-

nært med 5 procentpoint ud over den almindelige regulering for at indhente efter-

slæbet i forhold til priser og lønninger.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at den politiske aftale bag lovforslaget alene

vedrører forhøjelse af ældrechecken. Lovforslaget, som udmønter dele af den poli-

tiske aftale, omhandler derfor alene pensionister, som i forvejen modtager ældre-

check.

Høringssvaret giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

2.3) Øgede samspilsproblemer for den stigende andel, der får re-

duceret ældrecheck

Ældre Sagen bemærker, at forslaget øger samspilsproblemerne for den stigende an-

del, der får reduceret ældrecheck. For at mindske samspilsproblemerne, som følger

af forslaget, foreslår Ældre Sagen, at der samtidig med forhøjelse af ældrechecken

sker en forhøjelse af grænsen for, hvornår ældrechecken bortfalder, så aftrapningen

ikke stiger. Derudover foreslår Ældre Sagen, at grænsen for, hvornår aftrapningen

af pensionstillægget begynder, bør forhøjes.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at lovforslaget har til hensigt at hjælpe de fol-

kepensionister, der er vanskeligst stillet økonomisk ved at forhøje ældrechecken.

Ældrechecken gives til folkepensionister, der er bevilget folkepension senest 1. ja-

nuar, har en likvid formue, der er mindre end 99.200 kr. (2024), og hvis personlige

tillægsprocent er højere end nul.

Ved at differentiere den personlige tillægsprocent mellem 0 og 100 sikres det, at de

folkepensionister, der er vanskeligst stillet økonomisk, modtager et højere beløb i

ældrechecken. Den personlige tillægsprocent har derudover betydning for, hvor

meget folkepensionisten kan få i varmetillæg og helbredstillæg, da beløbet differen-

tieres på baggrund af denne. En ændring af aftrapningen og formuegrænsen for

den personlige tillægsprocent vil også have betydning for beregningen af varmetil-

læg og helbredstillæg.

Da lovforslaget bygger på en politisk aftale om at forhøje den supplerende pensi-

onsydelse, vurderer Beskæftigelsesministeriet, at en ændring af beregningsmetoden

ligger uden for den politiske aftale.

Høringssvaret giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

L 16a - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

2.4) Den negative økonomiske konsekvens af at have formue lidt

over grænsen for ældrecheck

Ældre Sagen bemærker, at forslaget forstærker den negative økonomiske konse-

kvens af at have formue lidt over grænsen for ældrecheck. Ældre Sagen foreslår en

forhøjelse af formuegrænsen for ældrecheck for par, så et par kan have en formue,

der er 1�½ gange formuen for en enlig, før ældrechecken bortfalder.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at lovforslaget bygger på en politisk aftale om

at forhøje den supplerende pensionsydelse. Derfor vurderer Beskæftigelsesministe-

riet, at en ændring af formuegrænsen for at modtage ældrechecken ligger uden for

den politiske aftale.

Dernæst bemærker Beskæftigelsesministeriet, at formuegrænsen for ældrecheck er

fastsat efter de gældende regler om helbredstillæg, hvilket betyder, at en forhøjelse

af formuegrænsen for ældrecheck vil få betydning for reglerne om helbredstillæg.

Høringssvaret giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

2.5) Fødselsdagens betydning for det beløb, som man samlet set

kan modtage i ældrecheck som pensionist

Ældre Sagen bemærker, at forslaget forstærker fødselsdagens betydning for det be-

løb, som man samlet set kan modtage i ældrecheck som pensionist. Ældre Sagen

foreslår, at der indføres en ældrecheck på ¾, �½ og ¼ af den check, der ville være

udbetalt i januar for personer født i hhv. 1. kvartal, 2. kvartal og 3. kvartal, bereg-

net på samme måde som den check, der udbetales i januar, dvs. ud fra formue pr. 1.

januar og den personlige tillægsprocent.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at opgørelsen af likvid formue og den person-

lige tillægsprocent ligger til grund for, hvorvidt en pensionist kan modtage ældre-

check og beløbets størrelse.

Den likvide formue opgøres af SKAT hvert år den 1. januar, og ældrechecken ud-

betales herefter én gang årligt som en engangsydelse. Det var et politisk valg ved

vedtagelsen af ældrechecken, at denne skulle udbetales én gang årligt på baggrund

af oplysninger fra skattemyndighederne, således at checken kunne udbetales auto-

matisk og uden ansøgning.

Da lovforslaget bygger på en politisk aftale om at forhøje den supplerende pensi-

onsydelse, vurderer Beskæftigelsesministeriet, at en ændring af beregningsmetoden

ligger uden for den politiske aftale.

Høringssvaret giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.