Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
L 169 Bilag 1
Offentligt
2989118_0001.png
HØRINGSNOTAT
Center
Center for varme, affald og
gas
Kontor
Kontor for varme, affald og
tværgående forsyning
Dato
12-03-2025
J nr.
2024-3997
Høringsnotat vedr. forslag til Lov om ændring af lov om varmeforsyning
(Opgavebortfald på varmeforsyningsområdet)
Akt-id
597341
/ MEMAL
1. Om høringen
Et udkast til forslag til Lov om ændring af lov om varmeforsyning (Opgavebortfald på
varmeforsyningsområdet) har i perioden fra den 9. december 2024 til den 14. januar
2025 været sendt i høring hos en række myndigheder, organisationer m.v.
Der er i høringsperioden modtaget 16 høringssvar, herunder 10 med bemærkninger
til lovforslaget.
Følgende høringsparter har fremsendt bemærkninger til lovforslaget:
- Forsyningstilsynet (FSTS)
- TEKNIQ
- Dansk Fjernvarme (DFJ)
- Brancheforeningen Cirkulær (Cirkulær)
- Green Power Denmark
- Forbrugerrådet Tænk (Tænk)
- Dansk Erhverv (DE)
- TREFOR
- BL - Danmarks Almene Boliger (BL)
- KL
Følgende 5 har oplyst ikke at have bemærkninger til lovforslaget:
- Byggeskadefonden
- Foreningen af Rådgivende Ingeniører- FRI
- Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES)
- Københavns Kommune
- Arbejdstilsynet
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) oplyste i deres høringssvar, at lovforslaget falder
uden for deres virkefelt, og DA derfor ikke ønsker at afgive bemærkninger.
Side 1/13
 L 169 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2989118_0002.png
Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar om udkastet
til lovforslag.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger til høringssvarene,
herunder om der er foretaget ændringer i anledning af høringssvarene, er skrevet
med kursiv.
For detaljerede oplysninger om høringssvarenes indhold henvises der til de
fremsendte høringssvar, som kan ses på Høringsportalen.
I lovforslaget er der endvidere foretaget få ændringer af sproglig, redaktionel og
lovteknisk karakter.
2. Overordnede bemærkninger til lovforslaget
BL - Danmarks Almene Boliger (BL)
opfordrer til, at antallet og typen af de afviste
sager følges nøje, da indskrænkninger i Forsyningstilsynets forpligtelser til at
undersøge og behandle tilsynssager på fjernvarmeområdet potentielt kan udgøre en
ikke ubetydelig forringelse af fjernvarmekundernes retsstilling.
Dansk Erhverv (DE)
støtter det overordnede mål om at reducere antallet af offentligt
administrativt ansatte. DE mener, at det politisk prioriterede opgavebortfald bør
målrettes administrative opgaver under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
ressort, herunder drift, vedligehold og andre opgaver, der ikke udgør konkret
myndighedsudøvelse. Tilsynsopgaver, der indebærer overvågning, kontrol og sikring
af, at virksomheder eller sektorer overholder gældende lovgivning, bør kun
begrænses, hvis der er et klart grundlag for, at tilsynet kan effektiviseres, eller det
ikke længere er nødvendigt for at beskytte samfundsinteresser og opretholde tilliden
til, at markedet fungerer effektivt og fair. DE bemærker, at varmeforsyningsområdet
i den seneste tid har været præget af flere sager om bl.a. prisspekulation og
karteldannelse, hvilket har ført til stigende forbrugeromkostninger og sat en række
fjernvarmeselskaber under rekonstruktion. Disse sager understreger behovet for et
effektivt tilsyn, der kan beskytte forbrugerne.
DFJ
byder med henvisning til bemærkningerne til lovforslaget som udgangspunkt
ændringerne velkomne. Dette særligt i lyset af formålet med at opnå en mere effektiv
og prioriteret sagsbehandling, hvor prioriteringen skal være båret af hensynet til at
undersøge og eventuelt træffe afgørelse i sager, hvor der er størst behov for, at
Forsyningstilsynet sætter ind i forhold til formålet med tilsynet.
KL
ser i udgangspunktet positivt på lovforslagets indhold.
Side 2/13
 L 169 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2989118_0003.png
Tænk
bemærker, at der gennem de senere år er konstateret en række uheldige
sager i forsyningssektoren om bl.a. mislykket spekulation i elpriser, karteldannelse
og generelt dårlige beslutninger i bestyrelseslokalerne. Tænk mener, at de konkret
foreslåede ændringsforslag er rimelige, idet de vil give Forsyningstilsynet mulighed
for en mere hensigtsmæssig prioritering af egne ressourcer. Men med udgangspunkt
i Forsyningstilsynets afgørende rolle med at sikre forbrugerne og skabe tillid til
sektoren, mener Tænk også, at de ressourcer, der spares som følge af
ændringsforslagene, bør forblive internt i Forsyningstilsynet med henblik på at
opprioritere tilsynets arbejde.
Ministeriets bemærkninger
Ministeriet takker for de modtagne høringsbemærkninger. Ministeriet er enig med BL,
DE og Tænk i, at Forsyningstilsynet har en afgørende rolle i at sikre
varmeforbrugerne lavest mulige priser på fjernvarme og skabe tillid til sektoren.
Fsva. beslutning om at indskrænke Forsyningstilsynets opgaver, henvises til, at
lovforslaget følger af
Aftale om finansloven for 2025,
hvorefter der skal ske en
reduktion af antallet af statslige årsværk. Ændringerne skal fokusere og reducere
Forsyningstilsynets tilsyn med fjernvarmesektoren. Ministeriet forventer, at
ændringerne vil medføre hurtigere og mere effektiv sagsbehandling i
Forsyningstilsynet, samt at afgørelser vil få større aktualitet og tilsynsmæssig effekt.
Forsyningstilsynet er nedsat i medfør af lov om Forsyningstilsynet. Det følger af § 1,
i lov om Forsyningstilsynet, at Forsyningstilsynet skal sikre et stærkt og effektivt tilsyn
med forsyningssektorerne. Det følger af § 1, stk. 2, nr. 1, at Forsyningstilsynet skal
tilrettelægge sin drift og opgavevaretagelse med henblik på at varetage
administrationen af reguleringen og tilsynet med forsyningssektorerne effektivt i
overensstemmelse med sektorlovgivningen. Ministeriet bemærker, at lovforslaget
ikke har til hensigt at ændre herpå. Forsyningstilsynet vil fortsat skulle arbejde for at
sikre forbrugernes interesser m.m. Med lovforslaget sikres det dog blandt andet, at
Forsyningstilsynet kan prioritere sager, og dermed anvende sine ressourcer der, hvor
der forventes at være en vis tilsynsmæssig effekt.
Ministeriet har noteret BL’s ønske om, at antallet og typen af de afviste sager følges
nøje.
3. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget
Side 3/13
 L 169 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2989118_0004.png
Ophævelse af Forsyningstilsynets forhandlingspligt (§ 21, stk. 4 og 5, lovforslagets
§ 1, nr. 1 og 2)
Cirkulær
foreslår, at forhandlingspligten fastholdes for affaldsenergi-branchen i en
overgangsperiode på f.eks. 3-5 år. Cirkulær bemærker, at branchen står midt i en
stor omvæltning og store økonomiske usikkerheder med bl.a. selskabsgørelse,
konkurrenceudsættelse og udbud af affald. Netop i en sådan situation vil et eventuelt
pålæg uden mulighed for at forhandle om, hvordan et forhold, som Forsyningstilsynet
har vurderet urimeligt, skal bringes til ophør, potentielt kunne have stor betydning for
de pågældende selskaber.
DE
roser ophævelsen af forhandlingspligten, som forventes at sikre en hurtigere og
mere effektiv sagsbehandling af tilsynssager på varmeforsyningsområdet, hvilket vil
komme både forbrugerne og virksomhederne til gavn.
DFJ
kan tiltræde, at forhandlingspligten ikke i sin nuværende udformning fungerer
optimalt, idet der efter DFJs opfattelse ikke finder nogen egentlig forhandling sted
(heller ikke i forhold til, hvordan det pågældende forhold bringes til ophør), hvorfor
ordvalget i lovteksten er misvisende. Henset til de forventede effekter ved at fjerne
forhandlingspligten – en forhåbentlig hurtigere og mere effektiv sagsbehandling – er
DFJ positive over for ændringsforslaget. DFJ fremfører, at tilgangen i høj grad er
baseret på, at det fortsat vil påhvile Forsyningstilsynet at sende udkast til afgørelse i
høring hos det berørte fjernvarmeselskab, som DFJ vurderer som et vigtigt element.
TREFOR
støtter, at pligten til forhandling bortfalder, men indstiller at
fjernvarmeselskaberne stadig kan få vejledning i at tilrette et urimeligt eller ulovligt
forhold, så det bliver lovligt eller ikke er urimeligt. Der må ikke opstå en situation,
hvor Forsyningstilsynet blot udstikker en ny afgørelse, fordi selskabet ikke har kunnet
få vejledning til at bringe forholdet i orden efter første afgørelse. TREFOR foreslår
derfor, at det i § 21 bliver tilføjet, at selskabet efter en afgørelse kan søge
vejledningen ved Forsyningstilsynet til at få bragt forholdet i orden.
Ministeriets bemærkninger
Ministeriet kvitterer for de positive tilkendegivelser om ophævelsen af
Forsyningstilsynets forhandlingspligt på varmeforsyningsområdet. Den foreslåede
ændring har bl.a. til hensigt til at sikre en hurtigere og mere effektiv sagsbehandling
af tilsynssager på varmeforsyningsområdet, hvilket forventes at komme både
forbrugerne og virksomhederne til gavn.
Ministeriet bemærker til DFJ’s input vedr. høring af berørte parter, at lovforslaget ikke
har til hensigt at ændre på de rettigheder og pligter, der følger af den almindelige
forvaltningsret. Forsyningstilsynet vil således bl.a. som hidtil skulle overholde
forvaltningslovens regler, og herunder som udgangspunkt vil skulle foretage
Side 4/13
 L 169 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2989118_0005.png
partshøring (forvaltningslovens § 19, stk. 1, 1. pkt.), hvis en part ikke antages at være
bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags
faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, der er til ugunst for parten.
Til TREFORs bemærkning om, at fjernvarmeselskaberne fortsat skal kunne få
vejledning, bemærker ministeriet, at forvaltningsloven også indeholder regler om
vejledningspligt. Det følger således af lovens § 7, at en forvaltningsmyndighed i
fornødent (nødvendigt) omfang skal yde vejledning og bistand til personer, der retter
henvendelse om spørgsmål inden for forvaltningsmyndighedens sagsområde.
Vejledningens indhold og omfang vil afhænge af en konkret vurdering, herunder
vurdering af den enkelte borgers eller virksomheds behov og forudsætninger.
Forsyningstilsynets vejledningspligt vil således afhænge af Forsyningstilsynets
vurdering i den enkelte sag.
For så vidt angår Cirkulærs ønske om at opretholde forhandlingspligten for
affaldsforbrændingsanlæg med henvisning til ny regulering og økonomisk
usikkerhed på området, finder ministeriet ikke anledning til at opretholde
forhandlingspligten for disse anlæg. Ministeriet bemærker, at en part i forbindelse
med bl.a. høring over udkast til afgørelse ofte vil have mulighed for at fremkomme
med en udtalelse, før sagen afgøres i Forsyningstilsynet. Forsyningstilsynet vil kunne
beslutte at foretage høring, selvom betingelserne herfor efter de forvaltningslovens
regler ikke er til stede.
Hvis en part er uenig eller utilfreds med en afgørelse truffet af Forsyningstilsynet, vil
parten kunne påklage afgørelsen til Energiklagenævnet. Det følger af
varmeforsyningslovens § 26. Som udgangspunkt foretager Energiklagenævnet en
fuld prøvelse af 1. instansens afgørelse (dvs. at nævnet prøver både retlige og
faktiske spørgsmål).
De modtagne bemærkninger giver ikke anledning til at foretage ændringer.
Forsyningstilsynet får mulighed for at prioritere og bortprioritere tilsynssager (§ 23,
stk. 2, lovforslagets § 1, nr. 3)
DE
vurderer på baggrund af tidligere og aktuelle sager i varmeforsyningssektoren,
at området under dets nuværende regulering ikke bør være genstand for et
nedprioriteret tilsyn, da der fortsat er stort behov for at opretholde tilliden til markedet
og beskytte forbrugerne. DE er bekymret for, at et egentligt opgavebortfald i form af
bortprioritering og tidsmæssig begrænsning af tilsynssager kan få negative
konsekvenser for forbrugerne og svække tilliden til varmeforsyningssektoren. DE
mener, at et krav om professionelle bestyrelser kan reducere behovet for tilsyn på
sigt og dermed bane vejen for en mere effektiv regulering.
Side 5/13
 L 169 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2989118_0006.png
DFJ
er positive over for den foreslåede prioriteringsadgang – særligt i lyset af
bemærkningerne om hensigten med indførelsen af prioriteringsadgang.
DFJ bemærker, at bemærkningerne i lovforslaget særligt er centreret om, at
prioriteringsadgangen skal anvendes i de tilfælde, hvor Forsyningstilsynet skal
iværksætte ressourcekrævende foranstaltninger eller lignende. DFJ pointerer, at
prioriteringsadgangen ikke må blive anvendt som en mulighed for, at
Forsyningstilsynet prioriterer de ”nemme” sager, der som oftest ikke har den store
samfundsmæssige betydning eller betydning for varmeforbrugerne, men som til
gengæld påfører fjernvarmeselskaberne uforholdsmæssige byrder.
DFJ ønsker også fremhæve, at der i oplistningen af relevante forvaltningsretlige
regler burde nævnes proportionalitetsprincippet. Forsyningstilsynets´ prioritering bør
således ske under hensyn til myndighedernes pligt til også at iagttage
proportionalitetsprincippet.
FSTS
forstår forslaget til § 23, stk. 2, og bemærkningerne hertil således, at der ved
indførelse af bestemmelsen herefter ikke længere vil være pligt efter almindelige
forvaltningsretlige regler og den hidtidige administrative praksis ved
Energiklagenævnet for Forsyningstilsynet til at rejse og behandle en tilsynssag på
baggrund af en anmeldelse, klage eller af egen drift, selvom der er en konkret
begrundet mistanke om, at der enten foreligger en lovovertrædelse af nogen
betydning, eller at der er udvist en ulovlig adfærd. Forsyningstilsynet stilles med
bestemmelsen således friere i forhold til vurderingen af, hvorvidt der er anledning til
at rejse en tilsynssag, der herefter beror på en bredere skønsmæssig vurdering af
den enkelte sag efter bestemmelsen i § 23, stk. 2.
FSTS foreslår, at det i bemærkningerne til den foreslåede § 23, stk. 2, anføres
udtrykkeligt, at Forsyningstilsynets beslutning om bortprioritering af en tilsynssag kan
begrundes med en summarisk, kortfattet henvisning alene til det overordnede
kriterium i § 23, stk. 2 (ej tilstrækkelig anledning til at undersøge eller træffe
afgørelse) i de situationer, hvor der efter lovgivningen er pligt for Forsyningstilsynet
til at begrunde beslutningen. Dette vil også være bedst stemmende med formålet
med at indføre opgavebortfaldet for at opnå en ressourcereduktion for
Forsyningstilsynet.
Green Power Denmark
bemærker, at det er en fornuftig anvendelse af
ressourcerne, at Forsyningstilsynet gives en prioriteringsadgang, så mindre vigtige
sager kan ned- eller bortprioriteres på udvalgte områder. Green Power Denmark
tilslutter sig, at en sådan bestemmelse indsættes i varmeforsyningsloven, men er
uforstående overfor, at dette ikke udbredes til anden lovgivning, f.eks.
elforsyningsloven.
Side 6/13
 L 169 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2989118_0007.png
TEKNIQ
bemærker, at det ikke fremgår af forslaget hvilke opgaver, der bortfalder,
samt hvilken betydning det har. En ændring og reduktion af Forsyningstilsynet
opgaver i forhold til varmeforsyningsområdet, kræver en præcisering af, hvilke
oplysninger der skal være tilvejebragt, før tilsynet behandler en klage. Det er derfor
ikke nok blot at have en elektronisk klageformular. Der bør desuden være en
vejledning. TEKNIQ opfordrer til, at reglerne for hvornår, Forsyningstilsynet vil have
pligt til at realitetsbehandle en anmeldelse eller en klage bliver præciseret af hensyn
til effektivitet i klageprocessen og af hensyn til den, der klager.
Ministeriets bemærkninger
TIL DE’s bemærkninger om risici ved muligheden for prioritering i tilsynssager
bemærker ministeriet, at lovforslaget følger af
Aftale om finansloven for 2025
og skal
bidrage til et opgavebortfald samt fokusere og reducere Forsyningstilsynets tilsyn
med fjernvarmeområdet. Som det ligeledes fremgår af afsnit 2 har ændringerne ikke
til hensigt at ændre på, at Forsyningstilsynet jf. Lov om Forsyningstilsynet skal sikre
et stærkt og effektivt tilsyn med forsyningssektorerne.
Ministeriet har noteret sig DE’s forslag til krav om professionelle bestyrelser i
fjernvarmeselskaberne samt DE’s vurdering af potentialerne heri. Ministeriet
bemærker, at der med
Opfølgende aftale ifm. klimaaftale om grøn strøm og varme
2022 og Rigsrevisionens beretning om tilsyn med aftaler i forsyningssektoren
fra juni
2024 og det efterfølgende lovforslag L nr. 78 fremsat i folketingssamlingen 2024/25
om gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder bl.a. er indført et prisloft på
fjernvarme, nye krav til selskabsledelse af kommunale fjernvarmeselskaber og et nyt
tilsyn med aftaler mellem koncern- og interesseforbundne selskaber i
fjernvarmesektoren. Lovforslaget trådte i kraft d. 1. januar 2025. Ministeriet forventer,
at tiltagene samlet set vil styrke gennemsigtighed om priser, det generelle tilsyn med
sektoren og selskabsledelse i kommunale fjernvarmeselskaber.
Til FSTS’ bemærkning til, hvad ændringen vil indebære, kan ministeriet oplyse, at
den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Forsyningstilsynet får beføjelse til at
kunne afvise at behandle en sag, selvom det fremgår af tilsynsbestemmelserne, at
Forsyningstilsynet skal føre et tilsyn. Det indebærer: 1) Forsyningstilsynets mulighed
for at vurdere, om der er anledning (konkret begrundet mistanke om et ulovligt eller
urimeligt forhold) til at tage en sag op, indskrives i loven. Dette følger i dag af
administrativ praksis. 2) Som noget nyt vil Forsyningstilsynet få mulighed for at
prioritere ud fra ressourcehensyn og tilsynsmæssig effekt, samt på et hvilket som
helst tidspunkt i sagsbehandlingen at kunne afvise at behandle alle eller nogle af de
rejste forhold i en sag. Det vil for eksempel kunne være tilfældet, hvor en klage findes
uegnet til at danne grundlag for sagens behandling uden at foretage en
realitetsprøvelse af klagen. Det er hensigten, at Forsyningstilsynet herved kan
anvende sine ressourcer der, hvor der forventes at være en vis tilsynsmæssig effekt
Side 7/13
 L 169 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2989118_0008.png
(fx sager, hvor det er mærkbart for varmeforbrugerne, eller afgørelsen har en
principiel betydning).
Til FSTS’ bemærkning om, hvad der skal fremgå af Forsyningstilsynets begrundelse
for at afvise at behandle en klage, bemærker ministeriet, at en begrundelse skal
fremtræde som en forklaring på, hvorfor en afgørelse har fået det indhold, den har.
Begrundelsen skal således være dækkende og korrekt. De elementer, som skal
indgå i en begrundelse, fremgår af forvaltningslovens § 24. Det vil således være op
til Forsyningstilsynet konkret at vurdere i den enkelte sag. Forvaltningslovens regler
er minimumskrav. Justitsministeriets Vejledning om lovkvalitet beskriver bl.a., at der
i almindelighed skal udvises tilbageholdenhed med på særlige områder at fravige
bl.a. disse regler i forvaltningsloven. Det er derfor ministeriets vurdering, at det ikke
er hensigtsmæssigt at fravige forvaltningslovens minimumsregler.
Ministeriet har ikke fundet grundlag for at indskrive proportionalitetsprincippet i
lovforslaget, jf. DFJs bemærkning. Forsyningstilsynet er som forvaltningsmyndighed
underlagt de almindelige forvaltningsretlige regler og grundsætninger. Lovforslaget
har ikke til hensigt at ændre på de rettigheder og pligter, der følger af den almindelige
forvaltningsret. Det drejer sig bl.a. om partshøring og officialprincippet. Derudover er
der krav om saglig forvaltning, proportionalitetsprincippet og lighedsgrundsætningen
om, at, hvor væsentlige forhold i en sag er ens, skal sagerne behandles lige i retlig
henseende. Forsyningstilsynet vil således skulle iagttage disse regler og principper,
uanset om det er helt eller delvist gengivet i anden lovgivning, herunder
varmeforsyningsloven.
Til TEKNIQs bemærkning vedr. de oplysninger, som den part, som ønsker at klage,
skal tilvejebringe, bemærker ministeriet, at forvaltningsloven som nævnt bl.a.
indeholder officialprincippet efter hvilket en myndighed har ansvaret for at
tilvejebringe et tilstrækkeligt fyldestgørende sagsgrundlag. Omfanget af og behovet
for oplysninger beror på Forsyningstilsynets vurdering i den enkelte sag. Det vil
således være op til Forsyningstilsynet konkret at vurdere behovet for
sagsoplysninger.
Til TEKNIQs bemærkning om, at det ikke fremgår af lovforslaget, hvilke opgaver, der
bortfalder, kan ministeriet oplyse, at Forsyningstilsynet fører tilsyn i medfør af
bestemmelserne i § 21, stk. 4 og 5, og § 21 b, stk. 4 og 5. Forsyningstilsynet fører
tilsyn med varmeforsyningsvirksomhedernes overholdelse af bestemmelserne i §§
20, 20 a, 20 b eller 20 c, § 21 b, stk. 4, § 28 b, stk. 4, i lov om varmeforsyning eller
regler udstedt i henhold hertil. Det er for Forsyningstilsynets behandling på disse
områder, at der foreslås indsat en tidsmæssig grænse og prioriteringsadgang.
Til Green Power Denmarks bemærkning om, at der bør indsættes lignende
bestemmelse i f.eks. elforsyningsloven, bemærker ministeriet, at der som følge af
Side 8/13
 L 169 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2989118_0009.png
Aftale om finansloven for 2025 skal ske et opgavebortfald svarende til 12 årsværk i
Forsyningstilsynet, herunder ”Fokusere og reducere det generelle tilsyn med el-, gas-
, varme- og affaldsområdet”, ”Reducere Forsyningstilsynets analyseopgaver” og
”Fokusere og reducere Forsyningstilsynets tilsyn med fjernvarmesektoren”.
Lovforslaget bidrager til udmøntningen af opgavebortfaldet på varmeområdet.
Ministeriet er ved at afdække mulighederne for prioritering på el- og gasområdet.
Indførelse af en tidsmæssig grænse for tilsynssager (§ 23, stk. 2 og 3, lovforslagets
§ 1, nr. 4)
DFJ
er meget positive overfor, at der indføres en tidsmæssig grænse i forhold til
Forsyningstilsynets undersøgelsesadgang. DFJ opfordrer til, at den tidsmæssige
begrænsning indskrænkes til 3 år.
Green Power Denmark
finder, at det er et godt og retssikkerhedsmæssigt
betryggende princip, at der fastsættes en grænse for hvor gammel en sag kan være,
for at være genstand for Forsyningstilsynets ´ tilsyn.
Green Power Denmark finder, at der skal være en klageadgang knyttet til
Forsyningstilsynets beslutning om at udvide perioden. At Forsyningstilsynets
procesbeslutninger er ikke selvstændige forvaltningsretlige afgørelser i henhold til
forvaltningsloven har retligt den konsekvens, at den for én af parterne meget
bebyrdende beslutning om, at perioden for undersøgelse og evt. afgørelse udvides,
ikke kan påklages. Det forekommer ikke i overensstemmelse med almindelige
principper om retssikkerhed, at en part ikke har mulighed for administrativt at få
prøvet, om de forvaltningsretlige rammer, som Forsyningstilsynet jf. lovforarbejderne
er forpligtet til at iagttage, faktisk også er overholdt. Udkastet bør således ændres,
så Forsyningstilsynets udvidelse af perioden, iht. forslag til varmeforsyningslovens §
23, stk. 3, 2. punktum, udgør en forvaltningsretlig afgørelse, der kan påklages
særskilt.
Green Power Denmark mener endvidere, at den part, der er adressaten for en mulig
bebyrdende afgørelse, hvor Forsyningstilsynet udvider perioden med 2 år, skal have
ret til at begære perioden yderligere udvidet, hvis parten vurderer dette mere
retvisende. Dette da det kan udgøre en yderligere bebyrdende afgørelse i forhold til
adressaten, hvis perioden udvides med de to år, hvorved varmeprisen over perioden
på 5 + 2 år har været i strid med varmeprisreguleringen, mens det ikke ville være
tilfældet, hvis perioden var blevet udvidet med fx 5 år i stedet for to år. Alternativt skal
forholdet kunne prøves administrativt.
Green Power Denmark finder, at bestemmelserne, der fremgår af den foreslåede §
Side 9/13
 L 169 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2989118_0010.png
23, stk. 2 og stk. 3, til varmeforsyningsloven, under hensyntagen til bemærkninger
om klageadgang, bør udvides til også at omfatte andre retsområder som el- og
gasforsyningslovene.
KL
ser særligt positivt på, at der med den foreslåede ændring af
varmeforsyningslovens § 23, stk. 3, påtænkes indført en generel tidsgrænse for
tilsynets optagelse af sager på 5 år. Dette ikke mindst med tanke på, at
Forsyningstilsynets hidtidige praksis ift. optagelse af ældre sager – efter KL’s
opfattelse – har været stærkt uheldig og i mindst én konkret sag har påført de berørte
kommuner betydelige udgifter i deres egenskab af selskabsejere.
KL er skeptiske overfor den mulige rækkevidde af den undtagelsesbestemmelse, der
foreslås indsat som 2. pkt. i § 23, stk. 3, og som jf. lovbemærkningerne giver
Forsyningstilsynet en ”betydelig” skønsmulighed. Det er dog KL’s forventning, at
denne udtagelse udelukkende kan finde anvendelse i helt særlige tilfælde.
TEKNIQ
vurderer, at det kan være problematisk, at Forsyningstilsynet kun ser fem
år tilbage, og opfatter det som en delvis deregulering af forbrugerbeskyttelsen, da en
del af Forsyningstilsynet opgave er at sikre, at den økonomiske regulering af
varmeforsyningen, herunder varmeprisloftet, overholdes.
Ministeriets bemærkninger
Ministeriet kvitterer for de positive tilkendegivelser om indførelse af en tidsmæssig
grænse på 5 år.
Til DFJ og TEKNIQs bemærkninger vedrørende længden af den tidsmæssige
grænse bemærker ministeriet, at en tidsmæssig grænse på 5 år samlet set vurderes
at udgøre en hensigtsmæssig balance mellem hensynet til varmeforbrugerne, som
ikke skal betale for meget for deres varme, og varmeforsyningsvirksomhederne, som
har indrettet sig i tillid til, at priser og betingelser er fastsat i overensstemmelse med
varmeforsyningsloven.
Til KLs bemærkning vedrørende den foreslåede undtagelsesbestemmelse, kan
ministeriet oplyse, at Forsyningstilsynet med lovforslaget får mulighed for at udvide
perioden for undersøgelse, hvis der efter Forsyningstilsynets konkrete vurdering
foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde en udvidelse af
undersøgelsesperioden. Det vil fx kunne være, hvis sagen har en særlig og væsentlig
tilsynsmæssig effekt, sagen angår alvorlige overtrædelser af loven, eller at der i
sagen indgår spørgsmål af principiel betydning for fremtidige tilsynssager. Det
vurderes relevant at give Forsyningstilsynet denne undtagelsesmulighed, da
varmeforsyningsvirksomheder ikke er en del af det konkurrenceudsatte erhvervsliv,
og der derved er større risiko for, at der fx over en længere periode kan være
opkrævet et for stort beløb hos forbrugerne, fx som følge af urimelig
Side 10/13
 L 169 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2989118_0011.png
omkostningsfordeling på anlæg med forenet produktion. Det er ministeriets
vurdering, at Forsyningstilsynet vil skulle have mulighed for at udvide perioden i
særlige tilfælde, som indebærer en lidt bredere skønsmæssig vurdering, end ved helt
særlige tilfælde.
De modtagne bemærkninger giver derfor ikke anledning til at foretage ændringer.
Til Green Power Denmarks bemærkning vedrørende klageadgang tilknyttet
Forsyningstilsynets beslutning om at udvide undersøgelsesperioden bemærker
ministeriet, at det ikke er hensigten med lovforslaget at ændre på den almindelige
forvaltningsret. Forsyningstilsynets kommende beslutninger om at udvide perioden
for undersøgelse vurderes ikke at være selvstændige afgørelser i henhold til
forvaltningsloven, da beslutningerne er af procesledende karakter.
Til Green Power Denmarks bemærkning om, at den part, som er adressaten for en
mulig bebyrdende afgørelse, hvor Forsyningstilsynet udvider perioden med fx 2 år,
skal have ret til at anmode om en yderligere udvidelse af perioden, vurderer
ministeriet, at andre ikke skal kunne anmode Forsyningstilsynet om at udvide
perioden udover de 5 år – eller anmode om at få perioden yderligere udvidet, hvis
Forsyningstilsynet vurderer, at perioden skal udvides. Det vil som hidtil som led i
Forsyningstilsynets beslutningsgrundlag være muligt for andre at kunne fremsende
oplysninger, som er nødvendige for Forsyningstilsynets varetagelse af tilsynets
opgaver. Beslutningen om, og i så fald hvor meget perioden skal udvides, vil dog
alene tilkomme Forsyningstilsynet. Dette skal ses i forhold til prioritering med henblik
på en mere effektiv ressourceanvendelse i Forsyningstilsynet, og hvor
Forsyningstilsynet forventes at behandle sager, som har en vis tilsynsmæssig effekt.
Ministeriet tager Green Power Denmarks bemærkning om, at en tidsmæssig grænse
bør udvides til at omfatte andre retsområder til efterretning.
Øvrige bemærkninger
Bortprioritering af opgaver - afgrænsning til opgaver efter lov om CO2-
fangstaktiviteter i forsyningssektoren
FSTS
bemærker, at udkast til lovforslaget ikke angår en adgang til bortprioritering af
opgaver efter lov om CO
2
-fangstaktiviteter i forsyningssektoren (lov nr. 1647 af 30.
december 2024). Det kan ikke udelukkes, at der kan opstå tilsvarende behov for
bortprioritering af opgaver efter denne lov som opgaver efter lov om varmeforsyning.
Dertil kommer, at der eventuelt kan opstå uhensigtsmæssige situationer, hvor
Forsyningstilsynet i samme tilsynssag på den ene side vil være forpligtet til at
Side 11/13
 L 169 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2989118_0012.png
behandle delelementer efter lov om CO
2
-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, men
hvor Forsyningstilsynet på den anden side vil have muligheder for at bortprioritere
andre delelementer i samme sag efter lov om varmeforsyning, som foreslået i
udkastet til lovforslag.
Ministeriets bemærkninger
Ministeriet bemærker som også indledningsvist nævnt, at der som følge af
Aftale om
finansloven for 2025
skal ske et opgavebortfald svarende til 12 årsværk i
Forsyningstilsynet, herunder ”Fokusere og reducere det generelle tilsyn med el-, gas-
, varme- og affaldsområdet”, ”Reducere Forsyningstilsynets analyseopgaver” og
”Fokusere og reducere Forsyningstilsynets tilsyn med fjernvarmesektoren”.
Lovforslaget bidrager til udmøntningen af opgavebortfaldet på varmeområdet.
Det følger af § 21, stk. 4, 1. pkt., at finder Forsyningstilsynet, at tariffer,
omkostningsfordeling på anlæg med forenet produktion eller andre betingelser er
urimelige eller i strid med bestemmelserne i bl.a. § 20 a har tilsynet adgang til at
meddele pålæg om ændring af tariffer, omkostningsfordeling på anlæg med forenet
produktion eller betingelser. Forsyningstilsynet vil således allerede skulle føre tilsyn
med området for CO
2
-fangst, jf. § 20 a, jf. § 29, nr. 8, i lov nr. 1647 af 30. december
2024 om CO
2
-fangstaktiviteter i forsyningssektoren. Heraf følger, at FSTS skal føre
tilsyn med, at værdien af de sparede kvoter og afgifter som følge af CO
2
-fangst
tillægges varmepriserne.
Ministeriet bemærker, at lovforslaget vil kunne have betydning for opgaver, som
vedrører tilsyn relateret til CO
2
-fangst, for så vidt at dette tilsyn er omfattet af
varmeforsyningsloven, og at Forsyningstilsynet vil kunne træffe samme beslutninger
vedr. disse opgaver som ved andre tilsynsopgaver omfattet af lovforslaget. Det følger
således blandt andet af den foreslåede bestemmelse i § 23, stk. 2, jf. lovforslagets §
1, nr. 3, at Forsyningstilsynet beslutter, om der er tilstrækkelig anledning til at
undersøge eller træffe afgørelse i en sag, jf. § 21, stk. 4. Forsyningstilsynets
indgrebsbeføjelse efter bestemmelsen i § 21, stk. 4, omfatter således området for
CO
2
-fangstaktiviteter efter bestemmelsen i § 20 a, jf. ovenfor.
En del af tilsynet med CO
2
-fangstaktiviteter er omfattet af § 17 i lov om CO
2
-
fangstaktiviteter i forsyningssektoren. Efter denne bestemmelse fører
Forsyningstilsynet bl.a. tilsyn med sparede udgifter til erhvervelse af CO
2
-kvoter og
til betaling af afgifter i statsstøttetilfælde, jf. § 6 i lov om CO
2
-fangstaktiviteter i
forsyningssektoren. Tilsynet svarer på sin vis til tilsynet med varmeforsyningslovens
§ 20 a. Tilsynet med § 20 a har dog ikke – i modsætning til tilsynet efter lov om CO
2
-
fangstaktiviteter i forsyningssektoren – en afledt betydning for statsstøttereglerne,
hvorfor tilsynet med § 20 a er medtaget i opgaveprioriteringen efter dette lovforslag.
Side 12/13
 L 169 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2989118_0013.png
Ministeriet tager FSTS bemærkning om, at det ikke kan udelukkes, at der kan opstå
et tilsvarende behov for bortprioritering af opgaver efter lov om CO2-fangstaktiviteter
i forsyningssektoren som opgaver efter lov om varmeforsyning, til efterretning.
Tilsyn med modregningsregler på varmeforsyningsområdet (Forsyningstilsynets
opgaver efter § 23 l og § 23 m)
FSTS
bemærker, at der med de foreslåede ændringer ikke sker en justering af
opgaveporteføljen eller den økonomiske ramme til tilsynets opgaver vedrørende
kommunale indberetninger efter varmeforsyningslovens § 23 l og 23 m.
Forsyningstilsynet varetager opgaver vedrørende kommunale indberetninger efter
elforsyningsloven, gasforsyningsloven og varmeforsyningsloven. Forsyningstilsynet
s nuværende årlige ramme (lovfikseret gebyr) er 0,2 mio. kr. til opgavevaretagelsen
vedrørende kommunal modregning per forsyningsart. Efter Forsyningstilsynets
vurdering vanskeliggør og i visse tilfælde umuliggør den økonomiske ramme, der er
afsat i bestemmelser i el-, gas- og varmeforsyningslovene, i visse tilfælde, at
Forsyningstilsynet følger op over for, hvad der ud fra en umiddelbar vurdering er
overtrædelser af lovgivningen på området blandt kommuner.
Ministeriets bemærkninger
Ministeriet har noteret FSTS’ bemærkninger vedrørende ressourcer forbundet med
Forsyningstilsynets opgaver i relation til reglerne i varmeforsyningslovens § 23 l og
m om modregning. Ministeriet bemærker, at det ligger uden for dette lovforslag at
håndtere. Ministeriet noterer sig FSTS’ bemærkninger og vil indgå i dialog med
Forsyningstilsynet herom.
Side 13/13