L 169 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
L 169 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 123456

Folketinget 2024-25

Fremsat den 12. marts 2025 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om varmeforsyning

(Opgavebortfald på varmeforsyningsområdet)

§1

I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 124 af

2. februar 2024, som ændret ved § 4 i lov nr. 673 af 11. juni

2024, § 29 i lov nr. 1647 af 30. december 2024, § 1 i lov nr.

1678 af 30. december 2024 og § 42 i lov nr. 258 af 6. marts

2025, foretages følgende ændringer:

§ 21, stk. 4, 1. pkt.,

ændres »giver tilsynet, såfremt for-

holdet ikke gennem forhandling kan bringes til ophør,« til:

»træffer Forsyningstilsynet afgørelse herom og kan desuden

give«.

§ 21, stk. 5,

ændres »kan tilsynet efter forhandling som

nævnt i stk. 4« til: »kan Forsyningstilsynet træffe afgørelse

og kan desuden«.

§ 23

indsættes som

stk. 2

»Stk. 2.

Forsyningstilsynet beslutter, om der er tilstrække-

lig anledning til at undersøge, træffe afgørelse eller give

pålæg i en sag, jf. § 21, stk. 4 og 5, og § 21 b, stk. 4 og

5, herunder om Forsyningstilsynets sagsbehandling midlerti-

digt eller endeligt skal indstilles.

Stk. 3.

Forsyningstilsynets undersøgelser, afgørelser og

pålæg, jf. § 21, stk. 4 og 5, og § 21 b, stk. 4 og 5, kan

alene vedrøre forhold for en periode på op til fem år forud

for det tidspunkt, hvor sagen er indbragt for eller rejst af

Forsyningstilsynet. Forsyningstilsynet kan dog af egen drift

i særlige tilfælde udvide perioden, der er nævnt i 1. pkt.«

§2

Loven træder i kraft den 1. juli 2025.

DokumentId

Journalnummer

L 169 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

2.1.1.

2.1.2.

2.1.3.

2.2.

2.2.1.

2.2.2.

2.2.3.

10.

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

Tidsbegrænsning og prioriteringsadgang for tilsynssager

Gældende ret

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Ophævelse af forhandlingspligt

Gældende ret

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

Forsyningstilsynet skal kunne beslutte, at Forsyningstilsynet

ikke vil træffe afgørelse.

Lovforslaget indeholder forslag om en tidsbegrænsning for

Forsyningstilsynets undersøgelse og afgørelse i tilsynssa-

ger. Forslaget vil medføre, at Forsyningstilsynet ikke vil

være forpligtet til at behandle forhold i en tilsynssag, der

vedrører en periode på mere end fem år forud for det tids-

punkt, hvor sagen er indbragt for eller er rejst af Forsynings-

tilsynet.

Lovforslaget indeholder derudover forslag om at ophæve

Forsyningstilsynets pligt til at skulle indlede og gennemføre

en forhandling med en varmeforsyningsvirksomhed som led

i Forsyningstilsynets afgørelser i tilsynssager, hvor tilsynet

har identificeret forhold, der er urimelige eller i strid med

nærmere angivne retsregler efter lov om varmeforsyning.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Tidsbegrænsning og prioriteringsadgang for tilsynssager

2.1.1. Gældende ret

Forsyningstilsynet er nedsat i medfør af lov om Forsynings-

tilsynet, jf. lov nr. 690 af 8. juni 2018. Forsyningstilsynet

varetager opgaver og beføjelser i medfør af blandt andet lov

om varmeforsyning og kan behandle en sag på eget initiativ

eller på grundlag af en anmeldelse eller en klage, jf. § 3, stk.

1 og 2, i lov om Forsyningstilsynet.

Forsyningstilsynets centrale opgave på varmeforsyningsom-

rådet er at føre tilsyn med varmeforsyningsvirksomhedernes

betingelser og prissætning, herunder hvilke omkostninger,

1. Indledning

Med Aftale om finansloven for 2025 er det besluttet at re-

ducere den statslige administration svarende til godt 1.000

årsværk i 2025. Reduktionen af årsværk vil ske på tværs

af alle ministerområder med et særligt fokus på centraladmi-

nistrationen og opgaver, der har karakter af administration,

tilsyn og kontrol. Det er samtidig en beslutning om, at der

er nogle opgaver, der enten skal løses mere enkelt, eller som

ikke længere skal løses.

Som led i dette initiativ er der på Forsyningstilsynets områ-

de identificeret en række gebyrfinansierede opgaver forbun-

det med Forsyningstilsynets tilsyn med varmeforsyningsom-

rådet, der foreslås fokuseret og reduceret.

Lovforslaget er en opfølgning på Aftale om finansloven for

2025 og har til formål at gennemføre dele af det politisk

prioriterede opgavebortfald på Forsyningstilsynets område,

hvor Forsyningstilsynet fører tilsyn med varmeforsynings-

virksomheder efter reglerne i lov om varmeforsyning.

Lovforslaget vil overordnet have til formål at sikre en så

effektiv anvendelse og hensigtsmæssig prioritering af Forsy-

ningstilsynets ressourcer som muligt.

Lovforslaget indeholder forslag om en prioriteringsadgang

for Forsyningstilsynet i forhold til behandlingen af sager,

hvor Forsyningstilsynet fører tilsyn. Forslaget vil give For-

syningstilsynet adgang til på et hvilket som helst tidspunkt

i sagsbehandlingen at kunne afvise at behandle alle eller

dele af de elementer, som er rejst i en tilsynssag, ligesom

L 169 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

der kan indregnes i priserne mellem de forskellige led i

værdikæden (produktion, transmission og distribution) til

slutkunder.

Bestemmelsen i § 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning, regu-

lerer, hvornår en varmeforsyningsvirksomhed er omfattet af

lovens prisregulering og dermed af Forsyningstilsynets til-

syn. En virksomhed er omfattet af prisreguleringen, når den

leverer opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas

til det indenlandske marked med det formål at levere energi

til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand,

såkaldt rumvarmeformål.

Forsyningstilsynet er både tilsyns- og klagemyndighed

på varmeforsyningsområdet. Forsyningstilsynet fører tilsyn

med varmeforsyningsvirksomhedernes overholdelse af be-

stemmelserne i §§ 20, 20 a, 20 b eller 20 c, § 21 b, stk.

5, eller § 28 b, stk. 4, og en række bekendtgørelser, der

er udstedt i medfør heraf. Forsyningstilsynet fører tilsyn

af egen drift eller på grundlag af en anmeldelse eller en

klage. Forsyningstilsynet kan gribe ind i priser og betingel-

ser efter bestemmelserne i § 21, stk. 4 og 5, og § 21 b,

stk. 5. Forsyningstilsynet har en pligt til at realitetsbehandle

tilsynssager, hvori der rejses en konkret begrundet mistanke

om en lovovertrædelse af en vis betydning.

Hverken lov om varmeforsyning eller lov om Forsyningstil-

synet indeholder nærmere regler for, hvornår Forsyningstil-

synet vil have pligt til at realitetsbehandle en anmeldelse

eller en klage. Det følger af administrativ praksis ved Ener-

giklagenævnet efter § 3, stk. 2, i lov om Forsyningstilsynet,

at Forsyningstilsynet har pligt til at realitetsbehandle en an-

meldelse eller en klage, og dermed rejse en tilsynssag, hvis

der er en konkret begrundet mistanke om, at der enten fore-

ligger en lovovertrædelse af nogen betydning, eller at der er

udvist en ulovlig adfærd. Der kan bl.a. henvises til Energik-

lagenævnets afgørelse af 19. maj 2023 i sag 22/13833. For-

syningstilsynet vil også have pligt til at rejse en tilsynssag

af egen drift, hvis Forsyningstilsynet på anden vis bliver

opmærksom på et ulovligt eller urimeligt forhold.

Forsyningstilsynets tilsyn udføres som et bagudrettet tilsyn

med fremadrettet virkning. Finder Forsyningstilsynet for ek-

sempel, at en varmeforsyningsvirksomheds prissætning ikke

er i overensstemmelse med reglerne, eksempelvis ved at

en varmeforsyningsvirksomhed har indregnet og opkrævet

omkostninger i varmeprisen, der ikke er nødvendige, skal

det for meget opkrævede afvikles via de fremadrettede var-

mepriser efter administrativ praksis.

Bestemmelserne, som Forsyningstilsynet fører tilsyn i med-

før af, indeholder ikke en tidsmæssig grænse for Forsy-

ningstilsynets sagsbehandling, herunder for at gøre indgreb

i priser og betingelser. Bemærkningerne til bestemmelserne

giver heller ikke holdepunkter for at fastlægge en tidsmæs-

sig ramme. Det betyder, at Forsyningstilsynet – i tilfælde,

hvor der i øvrigt findes grundlag for at rejse en tilsynssag

– har pligt til at behandle sager om forhold, der kan ræk-

ke relativt langt tilbage i tid, og hvis aktualitet kan være

begrænset. Samtidig kan sådanne sager have en begrænset

tilsynsmæssig effekt.

Energiklagenævnet har i en afgørelse af 13. juni 2012, jf.

j.nr 1021-11-33-124, udtalt sig om Forsyningstilsynets mu-

lighed for efterregulering efter tilsynets indgrebsbeføjelse

i § 21, stk. 4. Energiklagenævnet udtalte, at en efterregule-

ring, der vedrører en periode på 10 år, ikke som udgangs-

punkt kan anses for at være i strid med reglerne i lov om

varmeforsyning. Energiklagenævnet udtalte videre, at der

ved bedømmelsen af, om et offentligretligt krav kan anses

for bortfaldet kan lægges vægt på den almindelige forvalt-

ningsretlige grundsætning om myndighedspassivitet, hvor

der kan lægges vægt på, om den forpligtede har haft grund

til at indrette sig i tillid til, at kravet ikke ville blive gjort

gældende, og om det kan bebrejdes det offentlige, at kravet

ikke er blevet rejst på et tidligere tidspunkt.

2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-

ser

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,

at der som følge af Aftale om finansloven for 2025 om

reduktion af statslige årsværk skal indføres en adgang for

Forsyningstilsynet til at kunne prioritere sin sagsbehandling

af hensyn til at sikre en så effektiv anvendelse og hensigts-

mæssig prioritering af Forsyningstilsynets ressourcer som

muligt. Det er ministeriets vurdering, at Forsyningstilsynet

skal have adgang til på et hvilket som helst tidspunkt i sags-

behandlingen at kunne afvise at behandle alle eller dele af

de elementer, som er rejst i en tilsynssag. Forsyningstilsynet

skal endvidere kunne beslutte, at Forsyningstilsynet ikke vil

træffe afgørelse, eksempelvis hvor Forsyningstilsynet først

vil kunne træffe afgørelse efter at have iværksat yderligere

og ressourcekrævende undersøgelser, der ikke vil stå mål

med enten afgørelsens forventede resultat eller betydning.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,

at der i lov om varmeforsyning skal indføres en tidsmæssig

grænse på fem år for Forsyningstilsynets undersøgelse og

afgørelse i tilsynssager. En periode på op til fem år vil

kunne tage hensyn til såvel producentleddet, som kan have

indrettet sig i tillid til, at priser og betingelser er fastsat i

overensstemmelse med reglerne i lov om varmeforsyning,

og transmissions- eller distributionsleddet – og dermed i

sidste ende de endelige varmeaftagere – som ikke må betale

for meget for varmen. Det er ministeriets vurdering, at ind-

førelsen af en tidsmæssig grænse vil medføre en mere effek-

tiv ressourceanvendelse i Forsyningstilsynet samtidig med,

at der sikres en større aktualitet og tilsynsmæssig effekt

af hensyn til varmeforsyningsvirksomhederne og varmeaf-

tagerne. En tidsmæssig begrænsning i Forsyningstilsynets

mulighed for at gøre indgreb i prisfastsættelsen bagud i tid,

forventes derudover at kunne medvirke til at øge varmefor-

syningsvirksomhedernes incitament til løbende at sikre, at

priser og betingelser til enhver tid er i overensstemmelse

med lov om varmeforsyning og regler udstedt i henhold

hertil.

L 169 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,

at der bør indføres en adgang for Forsyningstilsynet til efter

Forsyningstilsynets beslutning i særlige tilfælde at kunne

behandle tilsynssager, der vedrører en længere periode end

fem år. Det vil for eksempel kunne være sager, hvor Forsy-

ningstilsynet konkret vurderer, at sagen har en væsentlig

tilsynsmæssig effekt. Det vurderes relevant at give Forsy-

ningstilsynet denne undtagelsesmulighed, fordi varmeforsy-

ningsvirksomheder ikke er en del af det konkurrenceudsatte

erhvervsliv, og der er dermed større risiko for, at der for

eksempel over en længere periode kan være opkrævet et for

stort beløb hos forbrugerne.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,

at en tidsmæssig begrænsning for Forsyningstilsynets be-

handling af sager tilbage i tid alene skal finde anvendelse på

de sager, hvor Forsyningstilsynet fører tilsyn efter reglerne

i lov om varmeforsyning eller regler udstedt i medfør her-

af. En tidsmæssig grænse vil således ikke finde anvendelse

generelt, herunder ikke hvor der efter lovens regler er en

særlig lovbestemt frist eller indbringelsesret for Forsynings-

tilsynet.

Forsyningstilsynets overvejelser om at rejse en tilsynssag vil

som hidtil være underlagt de bindinger, der følger af den

almindelige forvaltningsret.

2.1.3 Den foreslåede ordning

Det foreslås at indføre nye stykker i § 23 i lov om varmefor-

syning med henblik på at give Forsyningstilsynet adgang til

at prioritere og bortprioritere tilsynssager.

Det foreslås i § 23, stk. 2, at give Forsyningstilsynet beføjel-

se til at beslutte, om der vil være tilstrækkelig anledning

til at undersøge eller træffe afgørelse om forhold, som For-

syningstilsynet kan føre tilsyn med. Det foreslås endvidere

at give Forsyningstilsynet beføjelse til at beslutte, at Forsy-

ningstilsynets sagsbehandling midlertidigt eller endeligt vil

skulle indstilles. Den foreslåede bestemmelse i § 23, stk. 2,

vil dels præcisere, hvad der følger af administrativ praksis,

dels indføre en mulighed for, at Forsyningstilsynet anvender

sine ressourcer, hvor der forventes at være en vis tilsyns-

mæssig effekt.

Det foreslås i § 23, stk. 3, at Forsyningstilsynet alene vil

være forpligtet til at undersøge og eventuelt træffe afgørelse

om forhold, der vurderes urimelige eller ulovlige efter nær-

mere fastlagte regler i lov om varmeforsyning eller regler

udstedt i henhold hertil, som vedrører en periode på op til

fem år forud for det tidspunkt, hvor sagen er indbragt for el-

ler rejst af Forsyningstilsynet. Det foreslås, at Forsyningstil-

synet efter Forsyningstilsynets beslutning i særlige tilfælde

vil kunne udvide perioden på fem år.

Det foreslås, jf. lovforslagets § 2 og bemærkningerne hertil,

at loven træder i kraft den 1. juli 2025. Den foreslåede

ikrafttrædelsesbestemmelse vil medføre, at Forsyningstilsy-

net fra den 1. juli 2025 vil kunne afskære undersøgelsen

eller sagsbehandlingen både i forhold til nye og igangværen-

de sager.

Fra den 1. juli 2025 vil både nye og igangværende sager

også som udgangspunkt være begrænset til de forudgående

fem år, medmindre Forsyningstilsynet anvender undtagel-

sen, der foreslås indsat i § 23, stk. 3, 2. pkt. Den foreslåede

bestemmelse i § 23, stk. 3, 2. pkt., indeholder et betyde-

ligt skøn for Forsyningstilsynet. Med henblik på at opnå

en blødere overgang til de nye regler, forudsættes det, at

Forsyningstilsynet vil anvende reglerne mindre restriktivt i

forhold til de sager, der er igangværende på tidspunktet for

lovens ikrafttræden.

2.2. Ophævelse af forhandlingspligten

2.2.1. Gældende ret

Forsyningstilsynets forhandlingspligt på varmeforsynings-

området er reguleret i § 21, stk. 4 og 5, i lov om varmeforsy-

ning.

Det følger af § 21, stk. 4, i lov om varmeforsyning at

finder Forsyningstilsynet, at tariffer, omkostningsfordeling

på anlæg med forenet produktion eller andre betingelser er

urimelige eller i strid med bestemmelserne i §§ 20, 20 a, 20

b eller 20 c, eller § 28 b, stk. 4, eller regler udstedt i henhold

til loven, giver tilsynet, såfremt forholdet ikke gennem for-

handling kan bringes til ophør, pålæg om ændring af tariffer,

omkostningsfordeling på anlæg med forenet produktion eller

betingelser, jf. dog stk. 6 og 7.

Det følger af § 21, stk. 5, at såfremt tariffer, omkostnings-

fordeling på anlæg med forenet produktion eller andre betin-

gelser må antages at ville medføre en i samfundsmæssig

henseende uøkonomisk anvendelse af energi, kan tilsynet

efter forhandling, som nævnt i § 21, stk. 4, give pålæg

om ændring af tariffer, omkostningsfordeling på anlæg med

forenet produktion eller betingelser, jf. dog stk. 6 og 7.

Forhandlingspligten er gældende, hvor bestemmelserne i §§

20, 20 a, 20 b eller 20 c, § 21 b, stk. 5, eller § 28 b, stk.

4, i lov om varmeforsyning eller regler udstedt i henhold

hertil, udgør hjemmelsgrundlaget for Forsyningstilsynets til-

syn. Bestemmelserne vedrører primært prisreguleringen. I

praksis udgør disse bestemmelser en meget stor del af de

tilsynsindsatser, som Forsyningstilsynet udfører på varme-

forsyningsområdet.

I praksis træffer Forsyningstilsynet afgørelse om et forhold,

der er urimeligt, eller strider mod regler i lov om varmefor-

syning eller regler, der er udstedt i medfør af loven. Deref-

ter skal forholdet bringes til ophør gennem forhandling. Så-

fremt Forsyningstilsynet vurderer, at metoden til at bringe

forholdet til ophør er tilstrækkelig, træffer Forsyningstilsy-

net en ny afgørelse herom. Hvis Forsyningstilsynet ikke

vurderer, at metoden er tilstrækkelig, og det ikke er muligt

at nå til enighed, træffer Forsyningstilsynet afgørelse. I den

forbindelse kan Forsyningstilsynet give pålæg om, hvordan

det urimelige eller ulovlige forhold skal bringes til ophør.

L 169 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Hverken bestemmelserne i lov om varmeforsyning eller be-

mærkningerne hertil indeholder nærmere fortolkningsbidrag

til forståelsen eller rækkevidden af Forsyningstilsynets for-

handlingspligt, herunder hvilke krav der kan opstilles til

Forsyningstilsynet. Energiklagenævnet har i en afgørelse af

20. november 2002, jf. j.nr.: 97-2311-0107, udtalt, at ”De

nærmere krav til Energitilsynet må derfor bero på en bedøm-

melse af hvilke krav man i almindelighed kan stille til en

offentlig myndighed og en konkret vurdering af bl.a. sagens

karakter, partens vilje til at indgå i en forhandling og om

der er udsigt til at forhandlingen kan give resultat inden for

et overskueligt tidsrum”. Forsyningstilsynet oplever, at der i

praksis er stor variation i forhandlingsforløbene.

Energitilsynet blev afløst af Forsyningstilsynet den 1. juli

2018 i medfør af lov om Forsyningstilsynet.

2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-

ser

Forhandlingspligten i § 21, stk. 4 og 5, i lov om varmeforsy-

ning forpligter efter sin ordlyd Forsyningstilsynet til at for-

søge at bringe et forhold (urimelige priser, omkostningsfor-

deling på anlæg med forenet produktion eller øvrige betin-

gelser) til ophør gennem forhandling, før Forsyningstilsynet

kan pålægge en varmeforsyningsvirksomhed en ændring af

forholdet. Lov om varmeforsyning indeholder ikke nærmere

krav til Forsyningstilsynets forhandling.

Forsyningstilsynet oplever, at forhandlingspligtens omfang

ofte er genstand for forskellige fortolkninger og misforståel-

ser, da ordlyden af § 21, stk. 4, herunder henvisningen i §

21, stk. 5, til forhandling efter § 21, stk. 4, giver indtryk af,

at der skal ske en egentlig forhandling om sagens indhold,

herunder selve overtrædelsen. Derudover kan afgørelser om

sagens substans være vanskelig at adskille fra spørgsmålet

om, hvordan et forhold, som Forsyningstilsynet har vurderet

er urimeligt eller i strid med nærmere fastlagte bestemmel-

ser, bringes til ophør.

Forhandlingspligten betyder endvidere, at de fulde økono-

miske konsekvenser af Forsyningstilsynets afgørelse i for-

hold til prisreguleringen dermed ikke nødvendigvis er kendt

af varmeforsyningsvirksomhederne, før forhandlingen efter

§ 21, stk. 4 og 5, er tilendebragt.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,

at der som følge af Aftale om finansloven for 2025 om

reduktion af statslige årsværk skal ske en ophævelse af for-

handlingspligten. Det er Klima-, Energi- og Forsyningsmini-

steriets vurdering, at en ophævelse af forhandlingspligten vil

medføre en hurtigere og mere effektiv sagsbehandling i For-

syningstilsynet til gavn for varmeforsyningsvirksomhederne

og varmeaftagerne. Samtidig sikres, at de fulde økonomiske

konsekvenser for varmeforsyningsvirksomhederne kendes

på det tidspunkt, hvor Forsyningstilsynet træffer afgørelse i

en tilsynssag. Forsyningstilsynets afgørelse vedrørende ram-

merne for, hvordan et forhold, som Forsyningstilsynet har

vurderet er urimeligt eller i strid med nærmere fastlagte be-

stemmelser, bringes til ophør, vil tilsvarende kunne påklages

til Energiklagenævnet på et tidligere tidspunkt.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at forhandlingspligten efter § 21, stk. 4 og 5,

i lov om varmeforsyning ophæves. Den foreslåede ændring

har til hensigt at sikre en hurtigere og mere effektiv sags-

behandling af tilsynssager i Forsyningstilsynet af hensyn

til navnligt varmeforsyningsvirksomhederne og varmeafta-

gerne, idet Forsyningstilsynet vil kunne undlade et proces-

skridt.

Den foreslåede ophævelse af forhandlingspligten ændrer ik-

ke på, at Forsyningstilsynet, som hidtil, vil skulle foretage

partshøring i overensstemmelse med den almindelige for-

valtningsret.

Det foreslås, jf. lovforslagets § 2 og bemærkningerne hertil,

at loven træder i kraft den 1. juli 2025. Den foreslåede

ikrafttrædelsesbestemmelse vil medføre, at Forsyningstilsy-

net fra den 1. juli 2025 ikke vil skulle indlede en forhandling

med en varmeforsyningsvirksomhed om at bringe et ulovligt

eller urimeligt forhold til ophør. En igangværende forhand-

ling vil skulle afbrydes, og eventuelle oplysninger fra en på-

begyndt forhandling vil skulle håndteres i forbindelse med

den partshøring, der sædvanligvis foretages af Forsyningstil-

synet.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

Lovforslaget forventes ikke at have økonomiske konsekven-

ser for staten, fordi besparelserne modsvares af en tilsva-

rende reduktion i Forsyningstilsynets gebyropkrævning hos

varmeforsyningsvirksomhederne.

Lovforslaget bidrager til udmøntningen af en samlet nedjus-

tering af Forsyningstilsynets gebyrramme på 12,6 mio. kr.

årligt (2025-priser) svarende til en reduktion på 12 årsværk.

Lovforslaget vurderes samlet set at bidrage til en besparelse

på 2,1 mio. kr. årligt (2025-priser), svarende til 2 årsværk,

som med usikkerhed skønnes fordelt på 0,5 årsværk for så

vidt angår ophævelse af forhandlingspligten, 1 årsværk som

følge af indførelse af en tidsmæssig grænse og 0,5 årsværk

som følge af mulighed for at prioritere og bortprioritere

tilsynssager.

Lovforslaget indebærer ikke økonomiske konsekvenser for

regioner og kommuner.

Der vurderes at være begrænsede positive implementerings-

konsekvenser for staten, idet lovforslaget forventes at med-

føre mere enkle sagsgange for Forsyningstilsynet.

Der vurderes ikke at være implementeringskonsekvenser for

regioner og kommuner.

De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning vurderes

ikke at være relevante for lovforslaget.

L 169 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller admi-

nistrative konsekvenser for erhvervslivet.

Det forventes, at de foreslåede tiltag vil medføre en byrde-

reduktion for varmeforsyningsvirksomhederne. Det bemær-

kes, at denne byrdereduktion ikke betyder, at lovforslaget

bliver erhvervsrettet. Det skyldes, at varmeforsyningsvirk-

somheder reguleres efter princippet om nødvendige omkost-

ninger og derfor ikke anses for at være en del af det konkur-

renceudsatte erhvervsliv i forhold til vurderingen af lovfor-

slagets erhvervsøkonomiske konsekvenser. De erhvervsøko-

nomiske konsekvenser opgøres alene for virksomheder, der

berøres og opererer på markedsvilkår. Varmeforsyningsvirk-

somheder er derfor ikke omfattet af denne virksomhedsaf-

grænsning.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-

kvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konse-

kvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige

konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 9. december

2024 til den 14. januar 2025 (36 dage) været sendt i høring

hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

3F - Fagligt Fælles Forbund, 92-gruppen, ABF Andelsbo-

ligforeningernes Fællesrepræsentation, Advokatrådet – Ad-

vokatsamfundet, Akademikerne, Akademirådet, Akademisk

Arkitektforening, Albertslund Forsyning, Ankenævnet på

Energiområdet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejds-

tilsynet, ARC, ARGO, Arkitektskolen i Aarhus, Asfaltindu-

strien, Billund Vand A/S, Biofos A/S, Biogas Danmark,

BL - Danmarks Almene Boliger, Blik- og Rørarbejderfor-

bundet, Borris Rådet, Brancheforeningen Dansk Luftfart,

Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brintbranch-

en, Brunata, Bryggeriforeningen, Bornholms Energi og For-

syning (BEOF), Bopa Law, Bygge-, Anlægs- og Trækar-

tellet (BATT-kartellet), Byggecentrum, Byggeskadefonden,

Byggesocietet, Bygherreforeningen, Bygningskultur Ring-

sted, Bæredygtigt Landbrug, Carbon Neutral Energy, Ceri-

us, Center for Electric Power and Energy (DTU), Clean

Energy Invest ApS, CO-industri, COOP, Copenhagen Mer-

chants, COWI, CrossBridge Energy, CTR, Dana Petrole-

um, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrolog-

ifond), Danske halmleverandører, Danmarks Almene Bo-

liger (BL), Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Jægerfor-

bund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rede-

riforening, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Danoil

Exploration A/S, Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejdsgi-

verforening (DA), Dansk Biotek, Dansk Blindesamfund,

Dansk Byggeri, Dansk Byplanlaboratorium, Dansk Ejen-

domsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Facilities Ma-

nagement (DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk Fåreavl, Dansk

Gartneri, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Industri,

Dansk Journalistforbund, Dansk Kyst- og Naturturisme,

Dansk Metal, Dansk Miljøteknologi, Dansk Ornitologisk

Forening, Dansk Solcelleforening, Dansk Standard, Dansk

Transport og Logistik (DLTL), Dansk Ungdoms Fællesråd

– DUF, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder,

DANSKE ARK, Danske Commodities, Danske Destinatio-

ner, Danske halmleverandører, Danske Handicaporganisati-

oner, Danske Havne, Danske Juletræer - træer & grønt,

Danske Kloakmestre, Danske Landskabsarkitekter, Danske

Maritime, Danske Mediedistributører, Danske Regioner,

Danske Tegl, Danske Udlejere, DANVA (Dansk Vand- og

Spildevandsforening), DANVAK, Datatilsynet, Decentral

Energi, De Samvirkende Købmænd, DELTA Dansk Elek-

tronik, DENFO, Danske Energiforbrugere, Det finansielle

ankenævn, DGI, DHI, DI, Dommerfuldmægtigforeningen,

Drivkraft Danmark, DTL Danske Vognmænd, DTU – In-

stitut for Vindenergi, DTU – Myndighedsbetjening, EA

Energianalyse, E. ON Danmark A/S, Ejendom Danmark,

Elretur, Energi Danmark, Energi Fyn, Energiforum Dan-

mark, Energinet, Energiklagenævnet, Energisammenslutnin-

gen, Energycluster, Energisystemer ApS, Energnist, Ener-

gifællesskaber Danmark, Energitjenesten, Erhvervsflyvnin-

gens Sammenslutning, Erhvervslejernes Landsorganisation,

European Energy, Eurowind Energy A/S, Evida, EWE Ener-

gie AG, FAB - Foreningen af byplanlæggere, Fagbeveæ-

gelsens Hovedorganisation, Feriehusudlejernes Branchefor-

ening, FH Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Dan-

mark, Fjernvarme Fyn, Fonden Kraka, Forbundet Arkitekter

og Designere (FAOD), Forbrugerrådet Tænk, Foreningen

af fabrikanter og importører af elektriske belysningsarma-

turer (FABA), Foreningen af fabrikanter og importører af

elektriske husholdningsapparater (FEHA), Foreningen Bio-

gasbranchen, Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, For-

eningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen Dan-

ske Kraftvarmeværker, Fors A/S, Forsyningstilsynet, Frede-

ricia Spildevand A/S, Frederiksberg Forsyning, Friluftsrå-

det, FSR Danske revisorer, Fynsland, Gaia Solar/ Solaropti/

Sunfactor, Gammel Estrup - Danmarks Herregårdsmuseum,

Gavnø Slot, GEUS - De Nationale Geologiske Undersøgel-

ser for Danmark og Grønland Grakom – Kommunikations-

industrien, Green Gas Denmark, Green Power Denmark,

Greenpeace, Gentofte og Gladsaxe Fjernvarme, Grundejer-

nes Investeringsfond, GTS (Godkendt Teknologisk service),

Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd, Havarikom-

missionen, Hedeselskabet, Hess Denmark ApS, Hillerød

Forsyning, Historiske Huse, HOFOR A/S, HOFOR Fjern-

L 169 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

køling A/S, HOFOR Vind A/S, HOFOR el og varme,

HORESTA, Hulgaard Advokater, Hvidovre Fjernvarmesel-

skab, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for pro-

duktudvikling (IPU), Intelligent Energi, Ineos Danmark, IT-

Branchen, Kalundborg Forsyning, Kjærgaard A/S, Klimabe-

vægelsen, KlimaEnergi A/S, Kolonihaveforbundet, Komite-

en Bæredygtig Kystkultur, KommuneKredit, Kommunernes

Landsforening, Kredsløb, Københavns Universitet, Køben-

havns Universitet - Institut for Geovidenskab og Naturfor-

valtning, Københavns Universitet - Institut for Fødevare-

og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet - Professor

Helle Tegner Anker, Landbrug & Fødevarer, Landdistrik-

ternes Fællesråd, Landinspektørforeningen, Landsbyggefon-

den, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur,

Landsforeningen Landsbyerne i Danmark, Landsforeningen

Praktisk Økologi, Landsforeningen Naboer til Kæmpevind-

møller, Landsforeningen af Solcelleejere, LCA Center, Le-

derne Søfart, Lundsby Biogas, Maskinmestrenes Forening,

Mejeriforeningen, MOE Rådgivende ingeniører, Moesgaard

Museum, Morsø Forsyning, Middelgrundens Vindmølle-

laug, Maabjerg Energy Center – MEC, NEAS Energy A/S,

NetVarme, Nature Energy, Niras, NOAH Energi og Klima,

Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Nordværk, No-

reco, Norlys, NRGi Renewables A/S, Olie Gas Danmark,

Oxfam IBIS, Planenergi, Plan og Projekt, Plastindustrien,

10. Sammenfattende skema

Rambøll, Realdania, Ren Energi Oplysning (REO), Ringsted

Forsyning, Rådet for Bæredygtigt Byggeri, Rådet for Grøn

Omstilling, Sammenslutningen af Danske Småøer, Sdr. Her-

reds Kraftvarmeværker, SEAS-NVE, SMV danmark, Sie-

mens Gamesa, Silkeborg Forsyning, Solar Lightning Con-

sultants ApS, Sund & Bælt, Statens ByggeforskningsIn-

stitut, Syddansk Universitet, Synergi, Sønderborg Varme,

TEKNIQ Arbejdsgiverne, Teknologisk Institut, Termonet

Danmark, Total S. A., T-REGS, TREFOR/EWII, Træinfor-

mation, Tænketanken Demokratisk Erhverv, Varmepumpe-

fabrikantforeningen, Varmepumpeindustrien – VPI, Vatten-

fall A/S, Vedvarende Energi, Vejle Spildevand, VELTEK –

VVS- og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening, Ver-

dens Skove, VEKS, Verdo Randers, Vestforbrænding, Vestas

Wind Systems A/S, Vikingeskibsmuseet, Wind Denmark,

Wind Estate A/S, WWF Verdensnaturfonden, Ældresagen,

Økologisk Landsforening, Ørsted, Aalborg Energikoncern,

Aalborg Forsyning, Aalborg Portland A/S, Aalborg Univer-

sitet, Aalborg Universitet - Institut for Kemi og Bioviden-

skab, Aalborg Universitet - Institut for Planlægning, Aal-

borg Universitet - Build Institut for byggeri, By og Miljø,

Aarhus Universitet, Aarhus Universitet – Institut for Mil-

jøvidenskab, Aarhus Universitet - Professor emerita Ellen

Margrethe Basse og samtlige kommuner.

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser for Begrænsede positive

Ingen

stat, kommuner og regioner

konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for er- Ingen

Ingen

hvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for Ingen

Ingen

erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for Ingen

Ingen

borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Ingen

Miljø- og naturmæssige konse- Ingen

Ingen

kvenser

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Er i strid med de fem principper

for implementering af erhvervs-

rettet EU-regulering (der i rele-

vant omfang også gælder ved im-

plementering af ikke-erhvervsret-

tet EU-regulering) (sæt X)

Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,

ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«) angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)

Ingen

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af bestemmelsen i § 21, stk. 4, 1. pkt., at For-

syningstilsynet, hvis tilsynet finder, at tariffer, omkostnings-

L 169 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

fordeling på anlæg med forenet produktion eller andre betin-

gelser er urimelige eller i strid med bestemmelserne i §§ 20,

20 b eller 20 c, § 28 b, stk. 4, eller regler udstedt i henhold

til loven, giver pålæg om ændring af tariffer, omkostnings-

fordeling på anlæg med forenet produktion eller betingelser,

hvis forholdet ikke gennem forhandling kan bringes til op-

hør.

Bestemmelsen indeholder ikke nærmere krav til Forsynings-

tilsynets forhandling. Der henvises til lovforslagets alminde-

lige bemærkninger, jf. afsnit 2.2.

Det foreslås i

§ 21, stk. 4, 1. pkt.,

at »giver tilsynet, såfremt

forholdet ikke gennem forhandling kan bringes til ophør,«

ændres til »træffer Forsyningstilsynet afgørelse herom og

kan desuden give«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Forsyningstilsynet

ikke vil have en pligt til at indlede og gennemføre en for-

handling med en varmeforsyningsvirksomhed i en konkret

tilsynssag.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Forsyningstilsynets

afgørelser vil skulle følges uden videre, medmindre afgørel-

sen påklages til Energiklagenævnet, og klagen af Energikla-

genævnet gives opsættende virkning. Det vil for eksempel

betyde, at en afgørelse fra Forsyningstilsynet om, at uret-

mæssigt opkrævede omkostninger skal tilbageføres til var-

meaftagerne, vil skulle følges uden forudgående forhandling

om vilkårene, herunder tidshorisonten, for tilbageførslen.

Den foreslåede ændring vil ikke ud over ophævelsen af

forhandlingspligten have til hensigt at ændre den måde, som

Forsyningstilsynet i dag fører tilsyn i medfør af § 21, stk. 4,

i lov om varmeforsyning. Forsyningstilsynet vil således som

hidtil skulle føre tilsyn med, om varmeforsyningsvirksom-

hedernes prissætning og betingelser er i overensstemmelse

med lov om varmeforsyning og regler udstedt i medfør her-

af.

Den foreslåede ophævelse af forhandlingspligten vil derud-

over ikke ændre på, at Forsyningstilsynet, som hidtil, vil

skulle foretage partshøring i overensstemmelse med den al-

mindelige forvaltningsret.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2025, jf.

lovforslagets § 2, og bemærkningerne hertil. Den foreslåede

ikrafttrædelsesbestemmelse vil medføre, at Forsyningstilsy-

net efter den 1. juli 2025 hverken i igangværende eller i

nye sager efter § 21, stk. 4, vil skulle indlede eller gen-

nemføre en forhandling med en varmeforsyningsvirksomhed

med henblik på at bringe et ulovligt eller urimeligt forhold

til ophør. En igangværende forhandling vil skulle afbrydes,

og eventuelle oplysninger fra en påbegyndt forhandling vil

skulle håndteres i forbindelse med den partshøring, der sæd-

vanligvis foretages af Forsyningstilsynet.

Til nr. 2

Det følger af § 21, stk. 5, at såfremt tariffer, omkostnings-

fordeling på anlæg med forenet produktion eller andre betin-

gelser må antages at ville medføre en i samfundsmæssig

henseende uøkonomisk anvendelse af energi, kan tilsynet

efter forhandling, som nævnt i stk. 4, give pålæg om æn-

dring af tariffer, omkostningsfordeling på anlæg med forenet

produktion eller betingelser, jf. dog stk. 6 og 7.

Det foreslås i

§ 21, stk. 5,

at »kan tilsynet efter forhandling

som nævnt i stk. 4« ændres til »kan Forsyningstilsynet træf-

fe afgørelse og kan desuden«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Forsyningstilsynet

ikke vil have en pligt til at indlede og gennemføre den

forhandling, som er nævnt i § 21, stk. 4, med en varmeforsy-

ningsvirksomhed i en konkret tilsynssag.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den

foreslåede ændring i § 21, stk. 4, hvorefter Forsyningstil-

synet ikke vil skulle indlede og gennemføre en forhand-

ling. Det vil derfor være nødvendigt at foretage ændringer

i § 21, stk. 5. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og

bemærkningerne hertil.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2025, jf.

lovforslagets § 2, og bemærkningerne hertil. Den foreslåede

ikrafttrædelsesbestemmelse vil medføre, at Forsyningstilsy-

net efter den 1. juli 2025 hverken i igangværende eller nye

sager efter § 21, stk. 5, vil skulle indlede eller gennemføre

en forhandling med en varmeforsyningsvirksomhed, såfremt

Forsyningstilsynet finder, at tariffer, omkostningsfordeling

på anlæg med forenet produktion eller andre betingelser

må antages at ville medføre en i samfundsmæssig henseen-

de uøkonomisk anvendelse af energi. En igangværende for-

handling vil skulle afbrydes, og eventuelle oplysninger fra

en påbegyndt forhandling vil skulle håndteres i forbindelse

med den partshøring, der sædvanligvis foretages af Forsy-

ningstilsynet.

Til nr. 3

Forsyningstilsynet fører tilsyn i medfør af bestemmelserne i

§ 21, stk. 4 og 5, og § 21 b, stk. 4 og 5. Forsyningstilsynet

fører tilsyn med varmeforsyningsvirksomhedernes overhol-

delse af bestemmelserne i §§ 20, 20 a, 20 b eller 20 c, § 21

b, stk. 4, § 28 b, stk. 4, i lov om varmeforsyning eller regler

udstedt i henhold hertil.

Lov om varmeforsyning indeholder ikke en beføjelse for

Forsyningstilsynet til at kunne afvise at behandle en sag ef-

ter tilsynsbestemmelserne. Lov om varmeforsyning indehol-

der heller ikke begrænsninger af, hvor lang en tidsmæssig

periode Forsyningstilsynets indgreb og efterregulering af et

forhold kan vedrøre. Det følger af administrativ praksis, at

en efterregulering, der vedrører en periode på 10 år, ikke

som udgangspunkt kan anses for at være i strid med lov om

varmeforsyning. Der henvises til lovforslagets almindelige

bemærkninger, jf. afsnit 2.1.

Det foreslås at indsætte nye bestemmelser i § 23, stk. 2 og

L 169 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

3, om prioriteringsadgang og tidsbegrænsning i sager, hvor

Forsyningstilsynet fører tilsyn.

Det foreslås i

§ 23,

at det som

stk. 2

indsættes, at Forsy-

ningstilsynet beslutter, om der er tilstrækkelig anledning til

at undersøge, træffe afgørelse eller give pålæg i en sag, jf.

§ 21, stk. 4 og 5, og § 21 b, stk. 4 og 5, herunder om Forsy-

ningstilsynets sagsbehandling midlertidigt eller endeligt skal

indstilles.

I praksis afgør Forsyningstilsynet allerede i dag, om der er

tilstrækkelig anledning til at undersøge eller træffe afgørelse

i en konkret tilsynssag. Det følger således af administrativ

praksis, at Forsyningstilsynet i forbindelse med modtagelsen

af en anmeldelse eller en klage vil skulle vurdere, om der er

en konkret begrundet mistanke om et ulovligt eller urimeligt

forhold af en vis betydning. Med den foreslåede bestemmel-

se vil det således fremgå direkte af lov om varmeforsyning,

at Forsyningstilsynet er tillagt en prioriteringsadgang.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Forsyningstilsy-

net vil kunne foretage en prioritering af tilsynets ressourcer

i forhold til, hvilke tilsynssager Forsyningstilsynet vil under-

søge og eventuelt træffe afgørelse, herunder give pålæg,

i. Det er hensigten, at Forsyningstilsynet vil anvende sine

ressourcer der, hvor der forventes at være en vis tilsynsmæs-

sig effekt.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Forsyningstilsy-

net får beføjelse til at kunne afvise at behandle en sag, selv-

om det fremgår af bestemmelserne, at Forsyningstilsynet

skal føre et tilsyn. Det vil for eksempel kunne være tilfældet,

hvor en klage findes uegnet til at danne grundlag for sagens

behandling uden at foretage en realitetsprøvelse af klagen.

Forsyningstilsynet vil på et hvilket som helst tidspunkt i

sagsbehandlingen kunne afvise at behandle alle eller dele af

de elementer, som er rejst i sagen.

Den foreslåede bestemmelse vil tilsvarende finde anvendel-

se på en tilsynssag, som Forsyningstilsynet har rejst af egen

drift.

Den foreslåede bestemmelse vil også medføre, at Forsy-

ningstilsynet vil kunne beslutte, at Forsyningstilsynet ikke

vil træffe materiel afgørelse i en sag. Det vil for eksempel-

vis kunne være tilfældet, hvor Forsyningstilsynet modtager

en klage, og hvor det viser sig, at Forsyningstilsynet først

vil kunne træffe afgørelse efter at have iværksat yderligere

og uforholdsmæssigt ressourcekrævende undersøgelser, der

ikke forventes at ville stå mål med enten afgørelsens forven-

tede resultat eller tilsynsmæssige effekt.

Forsyningstilsynet vil dermed blive berettiget til at prioritere

de anmeldelser eller klager, som tilsynet modtager, og for-

hold som tilsynet af egen drift i øvrigt bliver bekendt med,

forskelligt, og vil i den forbindelse råde over en skønsbefø-

jelse, som ikke afhænger af, om sagens behandling befinder

sig på et mere eller mindre fremskredent stadium.

Den foreslåede bestemmelse vil således stille Forsyningstil-

synet friere i forhold til vurderingen af, hvorvidt der er

anledning til at behandle en tilsynssag, herunder prioritere

at rejse sager, hvor der er størst behov for, at Forsyningstil-

synet sætter ind i forhold til formålet med tilsynet.

Det er forventningen, at Forsyningstilsynet vil undersøge

og eventuelt træffe afgørelse i sager, der har en vis tilsyns-

mæssig effekt. En tilsynsmæssig effekt vil for eksempel

kunne være en afgørelse i en sag, der rammer varmeforsy-

ningsvirksomhederne med en vis økonomisk betydning. Det

vil eksempelvis også kunne være, at sagen har principiel

betydning for fremtidige tilsynssager, eller et væsentligt

retsspørgsmål, som Forsyningstilsynet ikke tidligere har ta-

get stilling til, eller som i praksis har givet anledning til

tvivl, eller at sagen vedrører spørgsmål, der har væsentlig

betydning for den fremtidige tilrettelæggelse af Forsynings-

tilsynets administration. Det vil ikke være hverken muligt

eller hensigtsmæssigt at fastlægge en nærmere afgræsning

af, hvornår en sag forventes at have tilsynsmæssig effekt,

idet det må bero på en konkret vurdering.

Forsyningstilsynets beslutning om at afvise en tilsynssag

udgør som udgangspunkt en forvaltningsretlig afgørelse, og

sagsbehandlingen er derfor underlagt de bindinger, der føl-

ger af den almindelige forvaltningsret. Det omfatter bl.a.

grundsætningerne om saglig forvaltning og lighedsgrund-

sætningen, hvorefter lige forhold skal behandles ens. Der

må således ikke foretages usaglig forskelsbehandling. Den

foreslåede bestemmelse vil ikke ændre herpå.

Det foreslås i

§ 23,

at det som

stk. 3, 1. pkt.,

indsættes, at

Forsyningstilsynets undersøgelser, afgørelser og pålæg, jf. §

21, stk. 4 og 5, og § 21 b, stk. 4 og 5, alene kan vedrøre for-

hold for en periode på op til fem år forud for det tidspunkt,

hvor sagen er indbragt for eller rejst af Forsyningstilsynet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Forsyningstilsy-

net ikke vil have en pligt til at realitetsbehandle forhold,

der er omfattet af disse tilsynsbestemmelser, i en periode

på mere end fem år tilbage i tid. Perioden på fem år vil

skulle regnes fra det tidligst mulige tidspunkt, hvor sagen er

indbragt for Forsyningstilsynet – uanset hvornår Forsynings-

tilsynet konkret indleder sagsbehandlingen - eller fra det

tidligst mulige tidspunkt, hvor sagen af egen drift er rejst af

Forsyningstilsynet. Tidspunktet for, hvornår en sag er rejst

af Forsyningstilsynet, vil være det tidligst mulige tidspunkt,

hvor Forsyningstilsynet kan anses for af egen drift at have

indledt behandlingen af en sag, det kan for eksempel være

tidspunktet for Forsyningstilsynets indledende screening af

sagen, eller tidspunktet, hvor Forsyningstilsynet foretager

indledende sagsbehandlingsskridt.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en mere effek-

tiv ressourceanvendelse i Forsyningstilsynet samtidig med,

at der sikres en større aktualitet og tilsynsmæssig effekt

af hensyn til varmeforsyningsvirksomhederne og varmeafta-

gerne. En periode på op til fem år vil kunne tage hensyn til

de modsatrettede interesser i de forskellige led i forsynings-

L 169 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

kæden, det vil sige produktions-, transmissions- og distribu-

tionsleddet.

En tidsbegrænsning i, hvor lang tid Forsyningstilsynets mu-

lighed for at gøre indgreb i prisfastsættelsen bagud i tid,

forventes derudover at kunne medvirke til at øge varmefor-

syningsvirksomhedernes incitament til løbende at sikre, at

priser og betingelser til enhver tid er i overensstemmelse

med lov om varmeforsyning og regler udstedt i henhold

hertil.

Det foreslås, jf. lovforslagets § 2 og bemærkningerne hertil,

at loven træder i kraft den 1. juli 2025. Den foreslåede

ikrafttrædelsesbestemmelse vil bl.a. medføre, at Forsynings-

tilsynet fra den 1. juli 2025 vil kunne afskære undersøgelsen

eller sagsbehandlingen både i forhold til nye og igangværen-

de sager. Fra den 1. juli 2025 vil både nye og igangværen-

de sager også som udgangspunkt være begrænset til de for-

udgående fem år, medmindre Forsyningstilsynet anvender

undtagelsen, der foreslås indsat i § 23, stk. 3, 2. pkt. Den

foreslåede bestemmelse i § 23, stk. 3, 1. pkt., indeholder et

betydeligt skøn for Forsyningstilsynet. Med henblik på at

opnå en blødere overgang til de nye regler, forudsættes det,

at Forsyningstilsynet vil anvende reglerne mindre restriktivt

i forhold til de sager, der er igangværende på tidspunktet for

lovens ikrafttræden.

Det foreslås i

§ 23,

at det som stk. 3,

2. pkt.,

indsættes, at

Forsyningstilsynet dog af egen drift i særlige tilfælde kan

udvide perioden, der er nævnt i 1. pkt.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Forsyningstilsy-

net efter en konkret vurdering af egen drift vil kunne beslut-

te at behandle og eventuelt træffe afgørelse i en sag rejst i

medfør af bestemmelserne i §§ 20, 20 a, 20 b, eller 20 c, §

21 b, stk. 4, eller § 28 b, stk. 4, eller regler udstedt i henhold

hertil, der vedrører en periode på mere end de fem år, der

følger af 1. pkt.

Særlige tilfælde vil eksempelvis kunne være sager, hvor

Forsyningstilsynet vurderer, at sagen har en helt særlig og

væsentlig tilsynsmæssig effekt. Særlige tilfælde vil også

kunne være, at en sag vurderes at kunne angå alvorlige

overtrædelser af lov om varmeforsyning, eller at der i en

sag indgår spørgsmål af principiel betydning for fremtidige

tilsynssager. Særlige tilfælde vil eksempelvis kunne være,

at en udvidelse af tidsrammen er egnet til at understøtte væ-

sentlige overordnede tilsynsformål, at sagen vedrører et væ-

sentligt retsspørgsmål, som Forsyningstilsynet ikke tidligere

har taget stilling til, eller som i praksis har givet anledning

til tvivl, eller at sagen vedrører spørgsmål, der har væsentlig

betydning for den fremtidige tilrettelæggelse af Forsynings-

tilsynets administration. Det vil også kunne være af hensyn

til sikre det offentliges interesse i at undgå, at en undladelse

af at udvide tidsrammen for en sags behandling vil kunne

give anledning til en modsætningsslutning eller tvivl om,

at alvorlige overtrædelser af varmeforsyningslovgivningen

dermed var accepteret. Særlige tilfælde vil endvidere kunne

være, at sagen blev indbragt eller var igangværende på tids-

punktet for lovens ikrafttræden, eller at der er gået lang tid

fra sagen er indbragt for eller rejst af Forsyningstilsynet og

til, at tilsynet indleder den egentlige sagsbehandling.

Det vil ikke være hverken muligt eller hensigtsmæssigt at

fastlægge en udtømmende opregning af typer af særlige

tilfælde, idet det vil være op til Forsyningstilsynet i den

enkelte sag konkret at vurdere, om der foreligger sådanne

særlige forhold.

Det vil efter den foreslåede bestemmelse være Forsynings-

tilsynet, der af egen drift vil kunne beslutte at udvide perio-

den til mere end de fem år, der følger af § 23, stk. 3, 1.

pkt. Andre, herunder den, der måtte være part efter den

almindelige forvaltningsret, vil således ikke kunne kræve,

at Forsyningstilsynet udvider undersøgelses- og afgørelses-

perioden i en tilsynssag. Det vil som hidtil som led i Forsy-

ningstilsynets beslutningsgrundlag være muligt at fremsende

oplysninger, som er nødvendige for Forsyningstilsynets va-

retagelse af tilsynets opgaver efter lov om varmeforsyning

efter regler fastsat i medfør af loven, herunder til brug for

Forsyningstilsynets vurdering af, om der er grundlag for at

udvide perioden nævnt i § 23, stk. 3, 1. pkt.

Begrænsninger i mulighederne for Forsyningstilsynets un-

dersøgelse og evt. afgørelse efter den foreslåede bestemmel-

se i § 23, stk. 3, 2. pkt., vil som i dag være underlagt

den almindelige forvaltningsretlige grundsætning om myn-

dighedspassivitet m.v. Der henvises til lovforslagets almin-

delige bemærkninger, jf. afsnit 2.1.

Det er forventningen, at Forsyningstilsynet på et så tidligt

tidspunkt som muligt i sagsprocessen vil foretage en vurde-

ring af, om en tilsynssag giver Forsyningstilsynet grundlag

for at udvide perioden for Forsyningstilsynets undersøgelse,

og at Forsyningstilsynet vil orientere varmeforsyningsvirk-

somheden og øvrige parter herom.

Forsyningstilsynets kommende beslutninger om at udvide

perioden for undersøgelse vurderes ikke at være selvstændi-

ge afgørelser i henhold til forvaltningsloven, da beslutnin-

gerne er af procesledende karakter.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2025, jf.

lovforslagets § 2 og bemærkningerne hertil. Den foreslåede

ikrafttrædelsesbestemmelse vil bl.a. medføre, at både nye og

igangværende sager fra den 1. juli 2025 som udgangspunkt

være begrænset til de forudgående fem år efter § 23, stk. 3,

1. pkt., medmindre Forsyningstilsynet anvender den foreslå-

ede bestemmelse i § 23, stk. 3, 2. pkt.

Med henblik på at opnå en blødere overgang til de nye

regler, forudsættes det, at Forsyningstilsynet vil anvende

reglerne mindre restriktivt i forhold til de sager, der er

igangværende på tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Til § 2

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2025.

L 169 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Ikrafttrædelsesbestemmelsen vil bl.a. indebære, at Forsy-

ningstilsynet fra den 1. juli 2025 vil kunne afskære under-

søgelsen eller sagsbehandlingen både i forhold til nye og

igangværende sager, jf. den forslåede § 23, stk. 2, jf. lov-

forslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil. Fra den 1.

juli 2025 vil både nye og igangværende sager også som

udgangspunkt være begrænset til de forudgående fem år

efter forslagets § 23, stk. 3, 1. pkt., medmindre Forsynings-

tilsynet anvender undtagelsen, der foreslås indsat i § 23,

stk. 3, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkninger-

ne hertil. De foreslåede bestemmelser indeholder et betyde-

ligt skøn for Forsyningstilsynet. Med henblik på at opnå

en blødere overgang til de nye regler, forudsættes det, at

Forsyningstilsynet vil anvende reglerne mindre restriktivt i

forhold til de sager, der er igangværende på tidspunktet for

lovens ikrafttræden.

Ikrafttrædelsesbestemmelsen vil desuden indebære, at For-

syningstilsynet efter den 1. juli 2025 ikke vil skulle gennem-

føre en forhandling i hverken igangværende eller nye sager

efter § 21, stk. 4 og 5. Har Forsyningstilsynet indledt en for-

handling på tidspunktet for lovens ikrafttræden, vil Forsy-

ningstilsynet skulle afbryde forhandlingen, jf. lovforslagets

§ 1, nr. 1 og 2, og bemærkningerne hertil.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet lov om

varmeforsyning ikke gælder for Færøerne og Grønland, og

heller ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland, jf. §

36 i lov om varmeforsyning.

L 169 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om varmeforsyning jf. lovbekendtgørelse nr. 124 af

2. februar 2024, som ændret ved § 4 i lov nr. 673 af 11. juni

2024, § 29 i lov nr. 1647 af 30. december 2024, § 1 i lov nr.

1678 af 30. december 2024 og § 42 i lov nr. 258 af 6. marts

2025, foretages følgende ændringer:

§ 21. ---

Stk. 1-3.

---

Stk. 4.

Finder Forsyningstilsynet, at tariffer, omkostnings-

fordeling på anlæg med forenet produktion eller andre betin-

gelser er urimelige eller i strid med bestemmelserne i §§ 20,

20 b eller 20 c, § 28 b, stk. 4, eller regler udstedt i henhold

til loven, giver tilsynet, såfremt forholdet ikke gennem for-

handling kan bringes til ophør, pålæg om ændring af tariffer,

omkostningsfordeling på anlæg med forenet produktion eller

betingelser, jf. dog stk. 6 og 7. 1. pkt. finder ikke anvendelse

på virksomheder for overskudsvarme, der er omfattet af reg-

ler udstedt i medfør af § 20, stk. 19.

Stk. 5.

Såfremt tariffer, omkostningsfordeling på anlæg

med forenet produktion eller andre betingelser må antages

at ville medføre en i samfundsmæssig henseende uøkono-

misk anvendelse af energi, kan tilsynet efter forhandling

som nævnt i stk. 4 give pålæg om ændring af tariffer, om-

kostningsfordeling på anlæg med forenet produktion eller

betingelser, jf. dog stk. 6 og 7.

§ 23.

Forsyningstilsynets afgørelser skal meddeles skrift-

ligt og indeholde oplysning om de forhold og synspunkter,

som har været bestemmende for afgørelsen.

§ 21, stk. 4, 1. pkt.,

ændres »giver tilsynet, såfremt for-

holdet ikke gennem forhandling kan bringes til ophør,« til:

»træffer Forsyningstilsynet afgørelse herom og kan desuden

give«.

§ 21, stk. 5,

ændres »kan tilsynet efter forhandling som

nævnt i stk. 4« til: »kan Forsyningstilsynet træffe afgørelse

og kan desuden«.

§ 23

indsættes som

stk. 2

»Stk. 2.

Forsyningstilsynet beslutter, om der er tilstrække-

lig anledning til at undersøge, træffe afgørelse eller give

pålæg i en sag, jf. § 21, stk. 4 og 5, og § 21 b, stk. 4 og

5, herunder om Forsyningstilsynets sagsbehandling midlerti-

digt eller endeligt skal indstilles.

Stk. 3.

Forsyningstilsynets undersøgelser, afgørelser og

pålæg, jf. § 21, stk. 4 og 5, og § 21 b, stk. 4 og 5, kan

alene vedrøre forhold for en periode på op til fem år forud

for det tidspunkt, hvor sagen er indbragt for eller rejst af

Forsyningstilsynet. Forsyningstilsynet kan dog af egen drift i

særlige tilfælde udvide perioden, der er nævnt i 1. pkt.«