Det næste punkt på dagsordenen er:

15) 1. behandling af lovforslag nr. L 169:

Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning. (Opgavebortfald på varmeforsyningsområdet).

Af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard).

(Fremsættelse 12.03.2025).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører, jeg byder velkommen til, er hr. Jesper Petersen fra Socialdemokratiet.

I forbindelse med aftalen om finansloven for i år var der et forløb, hvor regeringen ønskede at finde opgaver, der kunne bortfalde og områder, hvor der kunne bruges færre administrative medarbejdere og frigives folk til andre opgaver i staten eller erhvervslivet i øvrigt.

Et af de områder, hvor det blev vurderet at der kunne laves effektiviseringer, var i forbindelse med Forsyningstilsynets tilsyn med fjernvarmesektoren. Det implementeres nu med lovforslaget, som vi skal behandle nu. Ændringerne skal fokusere og reducere Forsyningstilsynets tilsyn med fjernvarmesektoren og spare et par årsværk. Det er ikke mange årsværk, men det er altså en del af de mange små bække, der ender med at gøre en forskel, og som blev en del af aftalen om finansloven, som en række partier jo står bag.

Vi ønsker selvsagt ikke sagsbehandling for papirarbejdets skyld, og det er rigtig fornuftigt at se vores processer efter i sømmene. Her er der altså nogle ting i Forsyningstilsynet, hvor sagsbehandlingen kan blive lettere og tilsynet kan indrettes smartere. Der er tre elementer i lovforslaget:

For det første vil regeringen vil give mulighed for, at Forsyningstilsynet bedre kan prioritere mellem deres tilsynssager på fjernvarmeområdet. Der findes nogle lignende muligheder i dag på affaldsområdet, og det er fornuftigt, at de også kommer til at gælde her.

For det andet vil regeringen indføre en tidsmæssig grænse for tilsynssager på 5 år, så der ikke bruges tid på forældede sager. Der gives mulighed for at dispensere og undtage fra forældelse, så hvis man synes, det er særlig vigtigt, at man alligevel kan blive ved med at arbejde med sager, så vil man kunne det. Det gælder f.eks. sager om lovovertrædelser, men ellers vil der altså blive en forældelsesfrist på 5 år.

Endelig foreslår regeringen at ophæve forhandlingspligten, som det hedder, på området, som ofte har vist sig at trække afgørelser i langdrag, og hvor det også kan konstateres, at der er sådan lidt forvirring om, hvad den der forhandling skal gå ud på og handle om. Som det foreslås af regeringen her, vil det efter vurderingen give varmekunderne et hurtigere kendskab til de økonomiske konsekvenser af en afgørelse fra tilsynet.

Socialdemokratiet er som regeringsparti selvsagt en del af den finanslovsaftale, der forpligter partierne til at effektivisere på statens område. Når det kan gøres på en fornuftig vis, som det er tifældet her, så er vi absolut tilhængere af det, og vi kan derfor støtte lovforslaget.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Torsten Gejl, Alternativet. Værsgo.

Tak for talen. Jeg har bare et spørgsmål: De penge, der bliver sparet ved de her par årsværk, er en del af en finanslovsaftale, men kan ordføreren komme sådan lidt nærmere ind på, hvor de går hen? Der er sådan en lang, lang række forenklinger, der skulle finansiere det offentlige lønløft – er det dem, der er tale om? Eller hvor er det, at de her penge forsvinder hen?

Ordføreren.

Ja, det indgår jo i de midler, som finanslovspartierne har at arbejde med. Jeg kan ikke sætte en helt præcis adresse på specifikt de her få medarbejdere, der er tale om, og hvor den besparelse, der er der, så præcis havner henne.

Der er ikke flere korte bemærkninger, og vi siger tak til hr. Jesper Petersen fra Socialdemokratiet. Og jeg byder nu velkommen til hr. Christian Friis Bach fra Venstre.

Tak for det, formand. I Venstre er vi stærke fortalere for at fjerne bøvl og bureaukrati, og derfor skal vi jo hele tiden stille os spørgsmålet: Gør vi det godt nok? Gør vi det enkelt nok? Gør vi det effektivt nok? Og prioriterer vi i det offentlige godt nok imellem opgaverne? Prioriterer vi de opgaver, der faktisk gør en forskel?

Med det her lovforslag tager vi ansvar for, at vores tilsyn ikke bare bliver et mål i sig selv, men et middel til at beskytte forbrugerne – dem, der skal bruge varme derude – og fremme rimelige og gennemsigtige forhold i fjernvarmesektoren. Vi fjerner ikke nødvendigt tilsyn, men vi skærper det, og vi gør det mere effektivt.

Forsyningstilsynet får mulighed for at bruge deres kræfter der, hvor de gør mest gavn, der, hvor det har principiel betydning, eller hvor forbrugerne mærker det. Det her er ikke bare en administrativ justering; det er sund fornuft. Og samtidig sætter vi jo en grænse på 5 år for, hvor lang tid tilbage man kan blive undersøgt. Det skaber bedre retssikkerhed derude for virksomheder og selskaber. Vi skal have klare spilleregler, ikke evighedssager.

Vi ophæver forhandlingspligten – ikke, fordi vi ikke tror på dialog, tværtimod, men fordi den måde, den bliver håndteret på, fører til misforståelser og forsinkelser. Og det handler ikke om at tage en stemme fra nogen, men om at gøre tilsynets arbejde hurtigere, skarpere og mere retfærdigt. Virksomhederne vil fortsat blive hørt i processen, og man kan som altid klage til Energiklagenævnet, hvis man er uenig.

Vi skal turde ændre det, der ikke fungerer godt nok, og sætte ressourcer, der går til rutinemæssige sagsbehandlinger, fri, så vi kan bruge det, der betyder noget: forbrugernes retssikkerhed, lavere priser og tilliden til hele fjernvarmesektoren. Og så skal vi være ærlige: Det her handler også om færre offentlige ressourcer og færre offentlige medarbejdere. Det er ikke en spareøvelse for enhver pris, men det er en ansvarlig prioritering i en tid, hvor staten skal løfte flere og flere opgaver med færre hænder. Så ja, det er en teknisk lovændring, men det er udtryk for noget større: et ønske om at gøre det offentlige lidt mindre tungt og lidt mere fokuseret.

Derfor støtter Venstre lovforslaget. Jeg skal hilse fra hr. Henrik Frandsen fra Moderaterne og sige, at de også støtter lovforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning. Fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti, værsgo.

Tak for ordet, og tak for talen. Jeg noterer mig, at ordføreren siger, at vi skal kigge på områder, hvor vi ikke gør det godt nok. Er der noget i det her, vi kigger ind i, som ikke fungerer godt nok? Det er den ene del. I forhold til den anden del skal jeg lige forstå: Hvor meget er det præcis, det her lovforslag udmønter i besparelse i form af årsværk?

Ordføreren.

Noget af det, der peges, som ikke har fungeret godt nok, er den her forhandlingspligt, hvor man går ud og starter forhandlinger på et uoplyst grundlag. Det skaber faktisk kun forvirring og giver ikke effektive løsninger. Nu får vi i stedet for et system, hvor man har en høring, hvor folk får lov til at sige deres mening i en klageproces, men hvor man så kommer med en klar afgørelse, som giver sikkerhed både for forbrugere og varmeselskaber. Så det har ikke fungeret, og det afskaffer vi.

Hvor meget er der i det? Det er omkring 2 mio. kr. Det er et par medarbejdere, tænker jeg, eller lidt mere forhåbentlig, som vi kan spare på baggrund af det her forslag. Og hvad skal pengene bruges til? Man kan sige, at der jo desværre kommer en stribe nye tilsynspligter for Forsyningstilsynet, fordi de også skal til at føre tilsyn med nye anlæg; det gælder alt fra ptx-anlæg til forskellige nye grønne, innovative løsninger. Derfor kommer der jo i stigende grad ekstra opgaver til Forsyningstilsynet, og derfor giver det mening at strømline de opgaver, som de allerede har.

Spørgeren.

Tak for svaret. Er det korrekt, at der i lovforslaget specifikt står, at den her lovændring medfører en besparelse på præcis to årsværk?

Ordføreren.

Nu kan jeg ikke huske den helt præcise formulering, men efter min hukommelse man skønner man, at der her er en samlet besparelse på omkring 2 mio. kr. Det skal nok passe, at det er et par årsværk. Hvis det er 2 mio. kr., må man da håbe, at det er mere end 2 årsværk, for ellers er det i hvert fald rimelig højtbetalte medarbejdere. Men det bidrager med ca. 2 mio. kr. i den samlede nedjustering af Forsyningstilsynets gebyrramme, som jeg forstår det. Hvor mange medarbejdere det så præcis bliver, skal jeg ikke kunne sige. Det kan jo også være, der er udgifter her, som går til forskellige eksterne konsulenter, juridisk rådgivning eller andet, som kan spares. Det kan ministeren med sikkerhed bedre orientere om, når ministeren kommer på talerstolen.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Christian Friis Bach fra Venstre. Jeg byder nu velkommen til fru Anne Valentina Berthelsen fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet. SF bakker op om det her lovforslag, som udspringer af finanslovsaftalen for 2025, en aftale, som vi selv er med i. Det er et forslag, som på fornuftig vis justerer og fokuserer Forsyningstilsynets opgaver på varmeforsyningsområdet, og som samtidig bidrager til at sikre en mere smidig og tidssvarende offentlig forvaltning.

Med lovforslaget får Forsyningstilsynet mulighed for at prioritere sine ressourcer bedre og i højere grad målrette indsatsen der, hvor det er aktuelt. Det er ikke et fripas til at lade sager ligge, men det er en anerkendelse af, at tilsynsarbejdet skal være effektivt og meningsfuldt. I dag er der ikke nogen klare grænser for, hvor langt tilbage i tiden Forsyningstilsynet skal undersøge forhold. Derfor skaber vi med en 5-årig grænse med mulighed for forlængelse i særlige tilfælde mere klare rammer, samtidig med at der bevares en fleksibilitet, når det er nødvendigt.

Lovforslaget ophæver også pligten til at forhandle med fjernvarmeselskaber, før pålæg gives. I praksis har forhandlingspligten i hvert fald nogle gange været en barriere for rettidig handling, og vi støtter derfor, at Forsyningstilsynet får bedre mulighed for at reagere hurtigt og effektivt, når der er tale om ulovlige eller urimelige forhold.

Desuden hæfter vi os ved, at lovforslaget også har relevans i forhold til fremtidens regulering af CO2 fangst, hvor vi som samfund står over for mange nye opgaver og behov for fleksibilitet i tilsynet. Det er vigtigt, at vores lovgivning løbende bliver tilpasset de teknologiske og samfundsmæssige forandringer, og det bidrager det her lovforslag, som jeg ser det, til. At ændringerne samtidig bidrager til en mindre administrativ byrde og en besparelse i statens opgavevaretagelse, uden at det går ud over forsyningssikkerheden eller forbrugerbeskyttelsen, er meget vigtigt, og det ser vi som en klar fordel.

SF støtter derfor lovforslaget, og vi ser det som et velafbalanceret skridt i retning af en mere moderne og fokuseret regulering af varmeforsyningsområdet. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning. Hr. Torsten Gejl, Alternativet. Værsgo.

Tak for talen. Jeg har tit svært ved at forstå de her sager, hvor man sparer nogle millioner kroner, og så får man en bedre service. Det er det, som jeg synes bliver sagt nu, altså en mere tidssvarende offentlig forvaltning og målrettet indsats. Det ser faktisk ud, som om det er en rigtig god idé at spare de penge, for så får vi et bedre system. Men jeg synes bare sjældent, det er sådan, det hænger sammen i virkeligheden. Så jeg vil godt lige høre, hvad det er, der helt konkret gør, at når man tager 2 mio. kr. ud af systemet, bliver systemet bedre.

Ordføreren.

Som jeg ser det, er det her jo ikke en magisk måde at lyksalige gøre hele området og systemet på, men det er en måde at sørge for, at man bedre kan fokusere, når man tager sager op, og det synes jeg sådan set er fornuftigt nok. At der så også er andre problemer, der skal tages hånd om, afviser vi sådan set ikke i SF. Jeg er for så vidt enig med ordføreren i, at bare fordi man sparer nogle millioner kroner, bliver systemerne ikke bedre, tværtimod. Men som det også er beskrevet i debatten tidligere, er det et relativt beskedent beløb, og det her handler for mig at se mere om det tekniske i, at man får mulighed for at fokusere ressourcerne.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. (Anne Valentina Berthelsen (SF): Jeg tror, Torsten Gejl gerne vil replicere). Så giver vi ordet til spørgeren. Værsgo.

Tak. Jeg beklager, formand. Jeg kan ikke rigtig finde ud af, om man skal trykke sig ind anden gang, men det skal man formentlig.

Kunne man ikke have forestillet sig, at hvis man havde ladet de 2 mio. kr. blive i systemet og foretaget alle de andre effektiviseringer og administrative besparelser og gode ting, havde man fået et endnu bedre system?

Ordføreren.

Jeg tror da, der er ting, man sagtens kan gøre, som skaber et endnu bedre system. Men det ændrer ikke på, at jeg synes, at det her tiltag for så vidt er fornuftigt nok. Jeg tror ikke, at det ene udelukker det andet. Og jeg vil meget gerne drøfte andre muligheder med ordføreren for at forbedre systemet ud over det, der ligger her.

Tak for det. Nu er der ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Anne Valentina Berthelsen fra Socialistisk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance.

Tak, formand. Lovforslaget har til formål at reducere Forsyningstilsynets opgaver og skære i den offentlige administration. Her har vi altså et lovforslag, som peger i en klog retning, faktisk så klog en retning, at lovforslaget i sig selv er en slags indrømmelse til Liberal Alliance. Vores planer om at reducere bureaukrati og administration kan altså sagtens lade sig gøre, uden at det går ud over så meget som 1 mg kernevelfærd.

Om lidt vil partier, som brokker sig over Liberal Alliances økonomiske plan om at gå videre ned ad det her spor og give danskerne besparelser i form af skattelettelser, stemme for lovforslaget her. Det er en spændende øvelse, om man troværdigt kan påstå, at Liberal Alliance tager fejl, mens man selv stemmer for Liberal Alliances retning. Kan man sige, at andre typer administration og bureaukrati er kernevelfærd, men at lige præcis Forsyningstilsynet ikke er? Eller må man som Liberal Alliance sige, at der er meget, staten gør og kræver af os, som intet har med velfærd at gøre, og at de penge ligger bedre i danskernes lommer? Vi skal være økonomisk stærke, og den offentlige sektor skal til enhver tid være effektiv og smidig, og her er der et lille skridt i den rigtige retning, så Liberal Alliance stemmer for.

Tak for det. Der er foreløbig to korte bemærkninger. Først hr. Jesper Petersen, Socialdemokratiet, værsgo.

Ja, når retorikken bliver for tyk, kan man jo blive nødt til så lige at tage ordet og korrigere det lidt. Det er jo regeringens politik – og det er, tror jeg også, mange partiers politik og også mit partis – at når vi kan gøre tingene mere effektivt, bør vi gøre det. Det kan Liberal Alliance absolut ikke tage patent på.

Så vil jeg sige, at her er der et eksempel på, hvordan man så bør gøre, nemlig, at man konkret har fundet ud af, hvordan det vil kunne lade sig gøre at effektivisere, og hvad det er for nogle opgaver, der ikke skal løses, og så bliver det lagt frem her i Folketinget. Hvis Liberal Alliance ville være lige så seriøse eller undgå en debat om, hvad konsekvenserne af deres økonomiske politik, partiets økonomiske politik egentlig er, skulle man jo gøre det sammen, og det gør man jo ikke. Man stikker bare et enormt beløb ud, som kommunerne skal spare, og så må de så finde det i form af nogle medarbejdere. Men det er jo temmelig anderledes end det her. Så måske er det i dag, vi får svaret fra Liberal Alliance på, præcis hvem det så er, man ikke mener skal løse deres opgaver mere lokalt.

Ordføreren.

Vi er jo sådan set egentlig meget konkrete i det, vi spiller ud. Vores udspil er, at alle de administratorer og bureaukrater, der er kommet til, siden Mette Frederiksen første gang blev statsminister, er dem, vi gerne vil reducere med og altså rulle niveauet tilbage, til som det var før. Her har vi jo syn for sagen. Man kan faktisk sagtens finde administratorer og bureaukrater og omkostninger, vi pålægger danskerne, som ingenting har med velfærd gøre, så den historie om, det vil gøre ondt på kernevelfærden og alt mulig andet, passer ikke. Vi er jo som partier tilsyneladende enige om det, og derfor vil det da glæde os, at Socialdemokratiet vil stille sig under vores faner og sørge for, at vi kommer længere ned af det her spor. Hvis vi er enige om det, så lad os da endelig gøre det.

Spørgeren.

Det er totalt useriøst, og det er ekstremt useriøst af et parti, der nu stiller sig frem og bejler til at være leder af det her land, at sige, at det er det samme. Og at påstå, at det ingen konsekvenser har for den lokale velfærd, hvis man bare melder sådan et enormt beløb ud og siger, at det jo bare er dem, der er kommet til – selv om der for langt de fleste af dem jo også vil være politiske gode grunde til det og udviklinger i samfundet, der gør, at der er nogle opgaver der – er ikke seriøst.

Det, der står tilbage, er jo, at man vil gøre Danmark skævere med dårligere lokal velfærd, og man vil tilmed ikke sige ligeud, hvad det er for nogle mennesker, der handler om. Jeg synes, det er rart, det er kommet frem, men det er ikke reelt, og det er ikke en reel måde at stille sig frem som ordfører på i dag.

Ordføreren.

I min tale sagde jeg, der var to veje, som jeg vidste at de partier, der ville være imod vores økonomiske plan, kunne vælge, og den ene valgte Socialdemokratiets ordfører her. Og det er så at sige, at andre typer administration og bureaukrati så er kernevelfærd, men lige præcis for Forsyningstilsynet vedkommende er det ikke kernevelfærd. Jeg forudså debatten, og selvfølgelig er alle mulige andre områder lige så oplagte at ændre administration og bureaukrati på, som Forsyningstilsynet er. Det er der ingen problemer i at gøre.

Fru Samira Nawa, Radikale Venstre. Værsgo.

Hokus pokus, Liberal Alliance i fokus – det var sådan lidt min opsummering af den tale, som ordføreren holdt, for Liberal Alliance var ikke med som en del af finanslovsaftalen og var ikke med til at tage ansvar og reelt sidde og forhandle om at finde de tusind årsværk, som os, der var med i aftalen, satte os ned og forhandlede om. Al ære til Liberal Alliance for så at stemme for dette lovforslag, hvor man finder to årsværk. Men kan hr. Steffen W. Frølund, bare som forlængelse af ordvekslingen med hr. Jesper Petersen, pege på, hvilke yderligere årsværk på Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets område, man kunne fjerne og spare væk? For sådan som jeg læser Liberal Alliances økonomiske plan – som der er mange gode takter i; det skal Liberal Alliance have – så er det en enorm andel af provenuet, der findes på at skære på administration.

Ordføreren.

Vi skal jo ikke længere tilbage i statens omfang af administration og bureaukrati end 2019, før hele vores plan hænger sammen. Det jo ikke, fordi det er nogen kæmpe omkalfatring og alt muligt andet. Jeg er da ret sikker på, at danskerne selv i 2019 ville sige, hvis man spurgte dem om administration og bureaukrati i staten, også på Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets område og i alle mulige andre sektorer, at det ville være tilstrækkelig højt eller måske endda for højt, når man kiggede derfra på det punkt i tiden. Nu er vi så blevet tocifrede milliardbeløb dyrere og tungere i administration, og jeg synes ikke, vi skal gøre meget andet end bare at kigge tilbage til 2019 og så se: Kunne vi måske bare komme tilbage til det punkt på den måde, vi gjorde dengang? Så var det måske et meget godt sted at starte, og det ville derved give vores plan den sammenhæng, det krævede for at kunne levere den økonomiske politik.

Spørgeren.

Jeg synes, man skylder at blive lidt mere konkret end det. For den måde, som de tusind årsværk, som vi blev enige om med finanslovsaftalen, kom i stand på, var på et oplæg fra regeringen. Så var vi to partier, SF og Radikale, der var en del af forhandlingerne og pegede på, at noget måske var meget godt at beholde, og noget andet kunne man skære på. Og det er jo en forhandling, hvor man bliver meget konkret – så konkret, at der i det her tilfælde er tale om to årsværk i Forsyningstilsynet. Så vil Liberal Alliances ordfører ikke blive bare en lille smule mere konkret, og for at vi ligesom holder os til den ordførerkreds, vi er, så på Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets område?

Ordføreren.

Jeg er sikker på, at i et fremtidigt blåt regeringssamarbejde vil vi meget nemt med embedsværkets hjælp kunne sætte os ned og finde præcis de årsværk rundtomkring, vi gerne vil skære administration og bureaukrati væk fra, og fjerne de regler, der gør, at de årsværk er nødvendige at have i dag. Det er den næste side af det. Det er jo også en regelmængde, der er vokset helt utroligt på alle mulige områder, som fordrer, at der skal sidde nogle og skubbe papirer rundt og sørge for at kontrollere, og jeg ved ikke hvad. Så jeg er ret sikker på, at vi meget nemt vil kunne finde dem. Og som sagt er 2019 ikke et eller andet middelalderligt år skræmmende langt væk. Det er ikke særlig lang tid siden, at vi egentlig gjorde det okay.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance. Jeg byder nu velkommen til fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand. Regeringen lægger i det her lovforslag op til at spare, hvad der svarer til den nette sum af to årsværk i Forsyningstilsynet i en stat med 74.000 administrative medarbejdere. Og for at opnå det skal vi igennem en fuld lovproces med ændringer i tilsynsbeføjelser og indskrænkning i forbrugernes rettigheder – for to årsværk! Er det virkelig nødvendigt at køre hele den her maskine i gang for bare at finde to årsværk? Kunne man virkelig ikke have klaret det internt i ministeriet?

Med det her lovforslag ændres rammerne for Forsyningstilsynet, så der kommer en tidsgrænse på 5 år, så man kun undtagelsesvis kan tage sager op, der ligger længere tilbage, også selv om der f.eks. har været en systematisk overfakturering eller fejl i regnskaber. Der kommer en ret til at bortprioritere sager, selv om de handler om urimelige varmepriser, bindingsperioder eller uoverskuelige vilkår for borgerne. Og der ophæves en pligt til forhandling, så varmeværker ikke længere har en ret til dialog, før de mødes af påbud.

Tilbage står spørgsmålet: Når vi nu alligevel skal køre en fuld lovproces igennem og ikke mindst forringe vilkårene for forbrugerne, kunne vi så ikke have fået nogen større besparelser ud af det? Den her sag er et stort arbejde med en meget lille gevinst til en høj pris. I Det Konservative Folkeparti har vi fundet et ord for den her slags sager: Vi kalder det besparelsesbluff. Men vi skal nok bakke forslaget op, og jeg skal hilse fra Danmarksdemokraterne og sige, at det gør de også. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Enhedslisten er ikke med i finanslovsaftalen i forhold til at spare de her et tusind stillinger væk, og nu har vi så et lovforslag her, der vedrører en besparelse på 2 årsværk. Der er i alt 42 årsværk i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, der skal spares væk, og jeg håber ikke, der kommer 20 lovforslag yderligere med anvisning af besparelser på 2 mio. kr.

I forhold til om det er vigtigt, at vi har det her forsyningstilsyn oppe på de høje nagler inden for fjernvarmesektoren, vil jeg sige, at vi jo er i gang med en omstilling af vores fjernvarmeforsyning til at vælge andre energikilder. Der kan jo sådan set være en regnskabspraksis, der kunne ændres, og der kunne også være, der er nogle, der synes, at den måde, det er strikket sammen på, er urimelig. Derfor er det jo vigtigt, at man kan klage over den måde, det kører på.

Jeg har noteret mig, at BL sådan set har fået medhold i, at man skal holde øje med, hvilke sager der fremover bliver afvist. Der lægges også op til, at hvis man har nogle sager, skal man kun kunne grave 5 år tilbage, og det kan måske være rimeligt nok. Jeg kender til sager inden for elområdet, hvor der er blevet kigget meget langt tilbage, og hvor det er meget kompliceret at finde ud af, hvad der var retfærdigheden for 10 år siden. Så jeg synes, at det på en eller anden måde er okay, at man sætter den begrænsning. Vi kan sådan set godt støtte det her lovforslag, og jeg håber ikke, at der kommer 20 lovforslag af lignende karakter.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Jeg byder nu velkommen til fru Samira Nawa fra Det Radikale Venstre.

Mange tak, formand. Det her lovforslag udmønter en del af finanslovsaftalen for 2025, hvor partierne bag finanslovsaftalen var enige om at finde tusind årsværk i staten, og med det her lovforslag finder man to årsværk i Forsyningstilsynet tilsyn med fjernvarmesektoren. Det kan vi i Radikale Venstre bakke op om.

For at min ordveksling med Liberal Alliance ikke bliver misforstået, vil jeg sige, at i Radikale Venstre mener vi sådan set, at det er godt at få afbureaukratiseret og at få ryddet op i en række regler, og det kan man også gøre yderligere ved. Vi er i gang med en større beskæftigelsesreform, hvor der også kommer til at være nogle færre årsværk rundtomkring, og det er en god øvelse, men jeg synes også, at man skylder at blive konkret, når man vælger at pege på flere end tusind. Tak for ordet, formand.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Samira Nawa fra Radikale Venstre. Jeg giver nu ordet til hr. Torsten Gejl fra Alternativet

Tak, formand. I Alternativet synes vi også, at det er rigtig, rigtig fint at afbureaukratisere, så længe det ikke koster for meget i værdi, i forhold til hvad den kunne bruges til. Jeg synes egentlig, der var et godt ord, som Konservative kom med, nemlig besparelsesbluff. Vi har ledt efter den samme type ord i Alternativet. Det er i forhold til det med, at man siger, at man skal spare nogle penge, og at det kan man gøre nogle bestemt steder. Og bagefter siger man så, at det var en sindssyg god idé, og at det ikke var for at spare, men for at effektivisere, og at der er en hel masse gode ting i det. Så det er en måde at forklare en besparelse på, så den bliver solgt som en eller anden gave, og jeg er lidt i tvivl om, om det er det, der sker her. Vi er i hvert fald stadig væk ved at tygge lidt på det i Alternativet. Det er ikke alle høringssvarene, der er lige positive, så i Alternativet vil vi lige kigge det lidt bedre igennem og forvisse os om, at det faktisk ikke trækker for meget kvalitet ud af Forsyningstilsynet, hvis man stemmer for det her forslag. Tak, formand.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Torsten Gejl fra Alternativet. Det afsluttede ordførerrækken, og derfor byder jeg nu velkommen til klima-, energi- og forsyningsministeren.

Tak for det, formand, og tak til ordførerne for bemærkningerne til lovforslaget. Som regering og også som aftalepartier synes jeg, at vi har en forpligtigelse til at sørge for, at statens opgaver bliver udført så godt som muligt. Vi skal hele tiden have øje for, om der er nogle opgaver, der kan løses enklere, eller som ikke længere skal udføres. Derfor fremsætter vi nu det her, der skal udmønte en del af det opgavebortfald i Forsyningstilsynet, som blev aftalt med finanslovsaftalen for 2025. Ændringerne skal fokusere og reducere Forsyningstilsynets tilsyn med fjernvarmesektoren. Der er tale om et opgavebortfald, men det bygger på en række ganske fornuftige ændringer, som forventes at lette Forsyningstilsynets sagsbehandling og medføre et øget fokus på de sager, som har størst effekt for varmekunderne. Jeg vil lige kort gennemgå forslagets elementer:

For det første foreslås det at give Forsyningstilsynet bedre mulighed for at prioritere mellem sagerne på varmeområdet. Det er hensigten, at det skal sikre en så effektiv anvendelse og hensigtsmæssig prioritering af Forsyningstilsynets ressourcer som muligt, f.eks. i sager, hvor der er mærkbare konsekvenser for varmeforbrugerne, eller afgørelser, som har principiel betydning.

For det andet foreslår vi at indføre en grænse for, hvor langt tilbage i tid Forsyningstilsynet skal undersøge og eventuelt træffe afgørelser i tilsynssager på fjernvarmeområdet. Grænsen bliver 5 år. Forsyningstilsynets afgørelse får dermed større aktualitet, og de undgår at bruge ressourcer på meget gamle sager, som ikke længere har samme relevans, hvilket jeg i øvrigt også vil regne med kan medføre en lettelse for varmeselskaberne, for det kan være meget, meget tungt at gå mange år tilbage. Det er dog stadig væk sådan, at Forsyningstilsynet i særlige tilfælde har mulighed for at tage sager op, der går ud over de fem år.

For det tredje foreslås det, at Forsyningstilsynets forhandlingspligt ophæves. I dag har tilsynet pligt til at forhandle med fjernvarmeselskaberne om, hvordan et forhold, der er urimeligt eller ulovligt, skal bringes til ophør. Forhandlingspligten er ofte genstand for forskellige fortolkninger og misforståeler, og en ophævelse af pligten vil medføre en hurtigere og mere effektiv sagsbehandling i Forsyningstilsynet, og varmeforsyningsvirksomhederne vil også hurtigere kende de fulde økonomiske konsekvenser af en afgørelse. Hvis en part er uenig i Forsyningstilsynets afgørelse, vil parten som i dag kunne klage til Energiklagenævnet.

Alt i alt er der tale om justeringer, som vil gøre Forsyningstilsynet mere effektivt. Der er tale om en besparelse, men der er samtidig fornuftige ændringer bag ved de ting, vi indfører. Med de bemærkninger vil jeg amode om en velvillig behandling af lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til klima-, energi- og forsyningsministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.