Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
L 168 Bilag 1
Offentligt
2989106_0001.png
Side: 1
J.nr. 2024-1095
[email protected]
31-01-2025
Dansk Skovforenings høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af
lov om fremme af vedvarende energi
Tak for muligheden for at kommentere på udkast til lovforslag om ændring af lov om fremme af
vedvarende energi.
I Dansk Skovforening er vi meget positive overfor lovforslaget, hvor der indføres hjemmel til, at
ministeren for grøn trepart efter forhandling med klima-, energi-, og forsyningsministeren kan fastsætte
regler om en økonomisk kompensationsordning for artsbeskyttelsesprogrammer i områder, hvor man
ønsker at fremme vedvarende energi og net- og lagringsinfrastruktur for dermed at sikre eller forbedre
berørte arters bevaringsstatus.
Vi finder det fornuftigt, at lovforslaget lægger op til en mere fleksibel tilgang til
-direktiv, da dette kan være med til at fremme udbygningen af
vedvarende energi på land. Omfanget af landjord er begrænset, og derfor er det afgørende, at der
arbejdes på løsninger, hvor flere anvendelser er muligt på samme areal. Derfor er det positivt, at
operatøren af VE-anlæg får mulighed for at betale for, at staten etablerer erstatningsnatur, hvis der ikke
findes andre tilgængelige kompenserende foranstaltninger.
I forlængelse af dette vil vi også gerne understrege vigtigheden af, at regeringen arbejder for at skabe
lovgivningsmæssige rammer, der gør det lettere at opstille vindmøller i både eksisterende og
kommende skov. Dette vil, sammen med nærværende lovforslag, muliggøre, at de samme områder kan
indfri flere formål samtidig og dermed sikre den mest optimale udnyttelse af Danmarks arealer.
Med venlig hilsen
Gertrud Græsbøll Weimann
Politisk konsulent
+45 2724 3738
[email protected]
 L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2989106_0002.png
Ministeriet for Grøn Trepart
Att: Krista Risgaard
[email protected]
D. 31. januar 2025
Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om fremme
af vedvarende energi (bemyndigelse til at fastsætte regler om en
økonomisk kompensationsordning for
artsbeskyttelsesprogrammer)
HOFOR vil gerne takke for muligheden for at kommentere på lovforslag om ændring af
lov om fremme af vedvarende energi og ikke mindst kommentere på oprettelsen af en
Grundlæggende støtter HOFOR op om initiativet, for det første fordi det giver mulighed
for en økonomisk kompensationsmodel, hvor der er øget mulighed for at benytte
undtagelsesbestemmelserne. For det andet fordi det giver mulighed for etablering af en
samlet og koordineret indsats overfor natur og miljø med en stor positiv effekt. Generelt
er dog svært at kommentere helt specifikt på ordningen, da meget, bl.a. beregninger af
mulige kompensationer samt fastlæggelse af retningslinjer for hvornår der skal
kompenseres, ikke er fastlagt endnu og derfor ikke indgår i dette lovforslag.
Det er væsentligt for HOFOR, at proportionaliteten i den kommende ordning bevares,
således at betalingen til den kommende ordning står mål og er proportionel med den
indvirkning, som det pågældende VE-projekt har på natur og miljø. Det indebærer bl.a.
en præcisering af, at VE-udvikler skal kompensere for de faktiske skader og ikke på
risiko for skader eller mulige skadelig virkning.
Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt for HOFOR at kommentere nærmere på
proportionaliteten, da det ikke af lovforslaget fremgår hvilken hektartakst, der vil blive
anvendt. Set fra HOFOR side vil det være hensigtsmæssigt, at der er tale om
engangsbeløb, således at VE-udvikleren har klarhed over udgifterne i VE-projektet og
kan minimere risikoen ved projektet. Det er vigtigt for HOFOR, at der er proportionalitet
mellem det, der kræves kompensation for og rentabiliteten i projektet. HOFOR mener,
det er hensigtsmæssigt, at branchen bliver tæt inddraget i udformning af de nærmere
regler for kompensationsordningen herunder fastlæggelse af hektartaksten.
HOFOR er generelt interesseret i at få mere indsigt i, hvordan principperne for
anvendelse af pengene i den nye kompensationsordning vil blive fastlagt, herunder ikke
mindst, hvordan der sikres en klar sammenhæng mellem den natur, der bliver
beskadiget og den erstatningsnatur, der skal etableres. Hvordan vil man sikre, at der er
en sammenhæng?
Det fremgår af lovforslaget, at der kan vedtages en kompensation i de tilfælde, hvor det
ikke er muligt at anvende passende og forholdsmæssige afbødende foranstaltninger, og
hvor forholdsmæssige kompensationsforanstaltninger ikke findes/er tilgængelige.
HOFOR A/S
Ørestads Boulevard 35
|
2300 København S
|
Telefon 33 95 33 95
|
CVR-NR. 1007 3022
|
www.hofor.dk
 L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
HOFOR vil gerne vide, om der også kan vedtages kompensation i de tilfælde, hvor det
ikke er
økonomisk muligt
at anvende afbødende foranstaltninger, fx hvor cut-in vilkår
eroderer rentabiliteten af et projekt. I nogle tilfælde kan afværgeforanstaltningerne eller
andre vilkår være så økonomisk omkostningsfulde, at det ikke vil være muligt at
gennemføre VE-projektet.
Opsummerende er HOFOR generelt positive overfor dette lovforslag, og ser frem til at
se den konkrete udformning af reglerne. HOFOR deltager gerne i yderligere dialog om
fastsættelse af reglerne for denne ordning, ligesom HOFOR opfordrer til en tæt dialog
med branchen omkring den konkrete udformning.
Med Venlig Hilsen
På vegne af HOFOR
Janne Wichard Henriksen og Mette West-Petersen
HOFOR A/S
Ørestads Boulevard 35
|
2300 København S
|
Telefon 33 95 33 95
|
CVR-NR. 1007 3022
|
www.hofor.dk
Side
2 af 2
 L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2989106_0004.png
Ministeriet for Grøn Trepart
Krista Risgaard
Journalnummer: 2024 1095
Dok. ansvarlig: NRS
Sekretær:
Sagsnr.: s2024-042
Doknr: d2025-2506-4.1
23-01-2025
Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende
energi (bemyndigelse til at fastsætte regler om en
økonomisk kompensationsordning for artsbeskyttelsesprogrammer)
Green Power Denmark takker for muligheden for at afgive høringssvar til lovforslag om ændring af lov om
fremme af vedvarende energi. Det er generelt positivt, at VE-III direktivet implementeres i dansk lov.
Vi bemærker, at den økonomiske kompensationsordning kun træder i kraft, hvis det ikke er muligt at
gennemføre øvrige foranstaltninger, dvs. hvor der ikke kan foretages forholdsmæssige afbødende (undgå
skade) eller forholdsmæssige kompenserende (reparere eller erstatte) foranstaltninger i forbindelse med
selve projektet. Og at mekanismen i sig selv skaber øget mulighed for at benytte undtagelsesbestemmelser,
som fremgår i fx habitatsdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet. Green Power Denmark noterer dog, at
selve grundlaget for en succesfuld implementering af ordningen kræver at dansk forvaltningspraksis kommer
på niveau med europæisk forvaltningspraksis, hvor undtagelsesbestemmelserne benyttes i højere grad. På
den baggrund bør kommunerne få mulighed for at benytte undtagelsesbestemmelserne uden at få en
udtalelse fra Miljøstyrelsen først. Derudover bør der i Miljøstyrelsen og/eller Styrelsen for Grøn
Arealomlægning og Vandmiljø gøres en særskilt indsats ift. vejledning om brugen af
undtagelsesbestemmelserne til kommunerne.
Green Power Denmark bakker op om muligheden for en økonomisk kompensationsmodel, der følger VE-III
direktivets anvisninger, men i udformningen af dette lovforslag og senere bekendtgørelse, bør der tages
højde for følgende pointer:
1. Præcisér distinktionen mellem hhv. risiko og faktiske skader af arter
Der er en vigtig distinktion mellem hhv.
risiko
og
faktiske skader
af arter. Lovforslagets formuleringer ang.
skader på arter bør efterleve VE-III direktivets formuleringer. I artikel 16a i direktivet benyttes formuleringen:
kompensationsforanstaltninger, som kan tage form af økonomisk kompensation, hvis der ikke findes andre
forholdsmæssige kompensationsforanstaltninger, for at imødegå de væsentlige uforudsete skadelige
virkninger, der er konstateret under screeningprocessen.
Green Power Denmark understreger behovet for
en præcisering af, at der ikke er risiko for skader på arter, men faktiske skader, der er konstateret under
screeningsprocessen.
ovenstående henvisning til VE-III direktivet bør præciseres til faktiske skader. Derudover skal det bemærkes,
1
 L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2989106_0005.png
at ordlyden at lovforslagets § 1, stk. 1, kan give anledning til tvivl om anvendelsesområdet for den
økonomiske kompensation for artsbeskyttelsesprogrammet, da det ifølge VE III-direktivet alene gælder hvis
det ikke er muligt at kompensere for påvirkningen på anden vis.
ensbetydende med et behov for at anvende den økonomiske kompensation for artsbeskyttelsesprogrammet,
såfremt at habitatdirektivets fravigelsesbetingelser er overholdt.
2. Udvikler bør ikke afholde udgifter forbundet med administrativ drift af kompensationsordningen
Green Power Denmark ser frem til at gennemse de nærmere regler om, hvordan kompensationsordningen
skal indrettes i en bekendtgørelse. Vi bemærker dog, at allerede i nærværende lovforslag forventes det, at
udvikler (operatør) betaler et gebyr, der dækker de administrative omkostninger hos den ansvarlige
myndighed. Denne betaling ligger udover den økonomiske kompensation, der skal dække udgifter til
etablering og forvaltning af erstatningsnaturen. Green Power Denmark er ikke enig i denne fortolkning af
direktivet. Af VE-III direktivet fremgår det, at formålet med den økonomiske kompensationsordning er
følgende:
at operatøren træffer passende kompensationsforanstaltninger for at imødegå disse virkninger, hvilket, hvis
der ikke findes andre forholdsmæssige kompensationsforanstaltninger, kan tage form af en økonomisk
kompensation for artsbeskyttelsesprogrammer for at sikre eller forbedre de berørte arters bevaringsstatus
Direktivet fremfører dermed, at udvikler skal kompensere for tabt natur, ikke betale for
forvaltning
af den
tabte natur. Det bør derfor ikke pålægges udvikler at afholde udgifter forbundet med
driften
af den
økonomiske kompensationsordning såsom myndighedernes sagsbehandling, regnskabsførelse, udmøntning
af økonomiske kompensationsmidler, monitorering af kompensationsforanstaltninger, tilsyn m.v. I den
forbindelse er det heller ikke tydeligt, om gebyret tiltænkes som en engangsbetaling eller om en løbende
betaling. Af hensyn til projektøkonomi, så er det centralt for udviklere at der er klarhed herom for et projekt
påbegyndes.
Som nævnt i lovforslaget, så eksisterer der på nuværende tidspunkt ikke en ordning for indbetaling til et
artsbeskyttelsesprogram. Denne manglende erfaring giver et markant usikkerhedsmoment i forhold til
prissætningen af drift og forvaltning af artsbeskyttelsesprogrammer. På trods af erfaring fra programmer
med erstatningsskov, så er eksempelvis etablering af habitatområder en biologisk mere kompliceret proces
end skovrejsning, da flere faktorer spiller ind. Denne usikkerhed i forhold til de løbende omkostninger ved
etablering af artsbeskyttelsesprogrammer bør ikke tilfælde udviklere, men kan med fordel varetages af
staten indtil tilstrækkelig erfaring er indsamlet til at fastsætte et gebyr, som repræsenterer de faktiske
udgifter.
3. Udviklere bør ikke betale løbende til vedligehold af erstatningsnatur i hele parkens levetid
Green Power Denmark bemærker ligeledes, at lovforslaget ligger op til, at kompensationen skal bestå af et
engangsbeløb til etablering og løbende betaling til vedligehold. Spørgsmålet om betaling er for nuværende
svært at kommentere på, da vi endnu ikke kender myndighedernes udkast til hektartakst. Vurderingen af,
hvorvidt en udvikler skal betale for både etablering og forvaltning i hele parkens levetid, bør tage hensyn til
de andre omkostninger, som der pålægges udviklere. Green Power Denmark bakker dermed op om, at den
økonomiske kompensationsordning indrettes sådan, at udviklere indbetaler et engangsbeløb for den direkte
erstatning, men at de løbende udgifter til vedligehold kun gælder for de første afgørende år for det areal,
hvor erstatningsnaturen etableres. Derefter bør vedligehold overgå til Naturstyrelsen eller anden relevant
2
 L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
myndighed, der forvalter det pågældende område. Således ligestilles disse naturgenopretningsområder med
andre beskyttede områder fx i relation til den grønne trepart.
4. Green Power Denmark ser frem til at gennemse nærmere regler
Green Power Denmark vil gennemse den kommende bekendtgørelse, der kommer nærmere den hektartakst,
som omtales i lovforslaget. Allerede inden da, ønsker vi i Green Power Denmark at drøfte nærværende
lovforslag og kommende bekendtgørelse med Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) via
det nyopstartede dialogforum vedr. sol- og vindprojekters udfordringer og løsninger ift. sameksistens med
natur. Lovforslaget nævner ligeledes, at den økonomiske kompensationsordning vil pålægge udvikleren
pligter, hvilket vi bemærker er endnu en administrativ byrde, der pålægges udvikler. Derfor bør det afklares,
hvad sådanne pligter præcist indebærer. Det fremgår også af lovforslaget, at gebyrets fastlæggelse og
eventuelle fremtidige justeringer skal tage udgangspunkt i en balancering mellem indtægter og udgifter. Og
at disse skal ske i overensstemmelse med Finansministeriets budgetvejledning. Green Power Denmark håber,
at denne vurdering vil blive uddybet i bekendtgørelsen med henblik på at finde et passende niveau for et
eventuelt gebyr.
Med venlig hilsen
Nina Rask Skotte
[email protected]
Dir. tlf. +45 25 80 85 25
3
 L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2989106_0007.png
 L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2989106_0008.png
2/2
vil kunne medføre yderligere forsinkelser i projektets øvrige stadier, som med stor sandsynlig-
hed også vil indebære yderligere økonomiske omkostninger til entreprenører m.v.
I forbindelse med vurderingen af om en kompensationsforanstaltning er forholdsmæssig, fore-
kommer det desuden nærliggende at foretage en skønsmæssig vurdering af, om en arts beva-
ringsstatus i højere grad vil kunne sikres eller forbedres igennem en økonomisk kompensation
til et beskyttelsesprogram for den pågældende art. I det omfang en økonomisk kompensation i
højere grad må antages at kunne sikre en arts bevaringsstatus, bør dette tilvælges fremfor en
kompensationsforanstaltning i det pågældende område for en lokal bestand af arten. Ovenstå-
ende kan således indgå som et element i vurderingen af forholdsmæssigheden, men uanset
udfaldet bør det udslagsgivende i vurderingen dog fortsat være hensynet til en effektiv og
fremskyndede gennemførsel af projektet.
Muligheden for at imødegå uforudsete skadelige virkninger i områder til fremskyndelse af net-
og lagringsinfrastruktur med en økonomisk kompensation er et særdeles vigtigt værktøj til at
kunne indfri de tidsmæssige målsætninger og sikre den fornødne fremdrift i projekterne om
end det kun vil være relevant i tilfælde af væsentlig uforudsete påvirkninger, som med stor
sandsynlighed må forventes at indtræde. Det er derfor afgørende, at Styrelsen for Grøn Areal-
anvendelse og Vandplanlægning (SGAV), som den kompetente myndighed for screeningen af
fremskyndelsesprojektet og heri vurderingen af forholdsmæssige kompensationsforanstaltnin-
ger, tager stilling til, hvilke klare kriterier og parametre, vurderingen af forholdsmæssigheden
af kompensationsforanstaltninger skal gennemføres på baggrund af. Det sidstnævnte for at
sikre, at vurderingen kan gennemføres hurtigt, da fremskyndelsesområder handler om ha-
stighed og at vurderingen er ensartet for at sikre ligebehandlingsprincippet i forbindelse med
Hvis nærværende høringssvar giver anledning til spørgsmål eller noget ønskes uddybet, kan
Energinet kontaktes på
[email protected]
Med venlig hilsen
Energinet Myndighedsenheden
Sisse Guldager Larsen
Dok.18/06595-277 Offentlig/Public
 L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2989106_0009.png
Til
[email protected]
KL's bemærkninger til forslag ændring af lov om fremme af
vedvarende energi
Hermed KL’s bemærkninger til Lov om ændring af lov om fremme af
vedvarende energi (bemyndigelse til at fastsætte regler om en økonomisk
kompensationsordning for artsbeskyttelsesprogrammer). Lovudkastet
giver ministeren for grøn trepart bemyndigelse til at udstede regler for en
økonomisk kompensationsordning for artsbeskyttelsesprogrammer i
forbindelse med projekter i områder til fremskyndelse af vedvarende
energi og net- og lagringsinfrastruktur, for at sikre eller forbedre berørte
arters bevaringsstatus.
Ordningen er således tilknyttet de såkaldte "fremskyndelsesområder", der
endnu ikke er udpeget, ligesom kriterierne for deres udpegning endnu
ikke er fastlagt. Det er således ikke muligt at foretage en videre detaljeret
vurdering af lovudkastets konsekvenser. KL vurderer dog, jf.
nedenstående specifikke bemærkninger, at der er en række spørgsmål
og opmærksomheder, der bør indgå i det videre arbejde.
Vedrørende økonomisk kompensation for artsbeskyttelsesprogrammer
KL ser behov for afklaring af, hvornår mulighederne for kompenserende
og afbødende foranstaltninger er udtømte, og hvilke kriterier der skal
være herfor.
KL opfordrer til afklaring af, hvad kravene er til
artsbeskyttelsesprogrammerne, og hvem der udarbejder disse. Det bør
endvidere være klart, hvorvidt disse skal være defineret forud
for kompensationsbetalingen, eller om de kan etableres
efterfølgende indenfor en frist.
Der vil generelt være et stort behov for, at der fastsættes præcise
kriterier, der så vidt muligt er kvantitative, således at både
myndighedsarbejdet og klagenævnsbehandling bliver operationel.
Fritagelse for miljøkonsekvensvurdering i fremskyndelsesområder
Jf. lovbemærkningerne, er projekterne i fremskyndelsesområderne som
udgangspunkt undtaget fra krav om en habitatkonsekvensvurdering på
projektniveau. Miljøforhold skal i stedet afklares i miljøvurderingen af
planen, og hvis relevant, habitatvurdering af området, således at
eventuelle identificerede miljøskadelige virkninger håndteres gennem
effektive afbødende foranstaltninger på baggrund af miljøvurderingen af
planen.
Det bør i den sammenhæng afklares, hvordan dette skal ske i praksis. En
miljøvurdering af planer i henhold til Miljøvurderingslovens § 2, stk. 2 skal
udelukkende baseres på eksisterende viden, og stiller ikke krav om at der
foretages undersøgelser af f.eks. bilag IV-arter.
Der tages forbehold for politisk behandling af høringssvaret.
Med venlig hilsen
Dato: 31. januar 2025
Sags ID: SAG-2024-00980
Dok. ID: 3540538
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3683
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 2
 L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2989106_0010.png
Dato: 31. januar 2025
Troels Øhlenschlæger Graversen, Chefkonsulent, KL
Sags ID: SAG-2024-00980
Dok. ID: 3540538
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3683
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 2
 L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2989106_0011.png
Ministeriet for Grøn Trepart
Departementet
Vester Voldgade 123
1552 København K
Nationalpark Vadehavet
Havnebyvej 154
6792 Rømø
Tlf.: 72 54 36 34
CVR: 34372098
EAN: 5798000860674
[email protected]
www.nationalparkvadehavet.dk
Ref. XEMSA
Den 28. januar 2025
Høringssvar vedr. lovforslag om Lov om ændring af lov om
fremme af vedvarende energi (bemyndigelse til at fastsætte
regler om en økonomisk kompensationsordning for
artsbeskyttelsesprogrammer)
Nationalpark Vadehavet har med interesse læst høringsmaterialet og vi
vil gerne adressere nogle af de emner der berøres i materialet.
I høringsbrevet fremgår det at lovudkastet indebærer, at der i Danmark
til fremme af omstillingen til vedvarende energi - kan indføres en
-direktiv. Det fremgår at man i lov om fremme af vedvarende
energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1031 af 6. september 2024, ønsker at
foretage ændringen, at efter § 3, stk. 10 indsættes som nyt stykke 11:
Stk. 11. Ministeren for grøn trepart kan efter forhandling med klima-,
energi- og forsyningsministeren fastsætte regler om en økonomisk
kompensationsordning for artsbeskyttelsesprogrammer i forbindelse
med projekter i områder til fremskyndelse af vedvarende energi og net-
og lagringsinfrastruktur for at sikre eller forbedre berørte arters
bevaringsstatus. Ministeren for grøn trepart kan herunder fastsætte
regler om opkrævning af økonomisk kompensation for
artsbeskyttelsesprogrammer for at sikre eller forbedre de berørte arters
bevaringsstatus, regler om opkrævning af gebyr til dækning af
myndighedernes administration samt regler om tilsyn med ordningen
.
Det fremgår at en kommende kompensationsordning vil indebære, at
opstillere af anlæg til vedvarende energi på visse betingelser kan
fravige beskyttelse af dyre- og plantearter i udpegede
fremskyndelsesområder for vedvarende energi, hvis opstilleren som
kompensation betaler for, at der etableres erstatningsnatur.
 L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2989106_0012.png
I lovforslagets stk. 7 Miljø- og naturmæssige konsekvenser fremgår det
at:
Konkret får operatøren af VE-anlæg (solceller og vindmøller) og
elinfrastruktur,
mulighed for at betale for, at staten etablerer
erstatningsnatur, hvis ikke der findes andre tilgængelige
forholdsmæssige afbødende eller forholdsmæssige
kompenserende foranstaltninger der kan imødegå et projekts
uforudsete, men med stor sandsynlighed, væsentlige skadelige
påvirkninger på beskyttede arter i forbindelse med projekter i
fremskyndelsesområder til net- og lagringsinfrastruktur og
projekter i områder til fremskyndelse af vedvarende energi.
Indledningsvist undrer vi os over ordvalget
der ikke er pålægges et krav
.
for at betale, og at
I lovforslaget gøres der
negative miljø-
. Det mener vi ikke er
korrekt. I Danmark findes naturtyper, hvor der ikke kan udpeges
erstatningsbiotoper med samme kvaliteter som de berørte.
Et eksempel er Vadehavsområdet. Vadehavet er Natura 2000 område og
hermed beskyttet af Habitat-og fuglebeskyttelsesdirektiver. Danmark er
med andre ord forpligtet til at bevare og beskytte en række arter og
naturtyper, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.
Vadehavet er udover Natura 2000 beskyttelser også Ramsar område og
Natur- og Vildtreservat. Derudover er området, med baggrund i en
universelt set enestående og uerstattelige natur, udpeget som UNESCO
verdensarv.
Vadehavsområdet er blandt de områder i Danmark der har den højeste
biodiversitet. Det vil ikke være muligt inden for landets grænser at
udpeget et alternativt område til erstatning for indgreb i Vadehavet.
Vi anbefaler derfor at der i lovteksten indskrives at visse naturområder i
Danmark (herunder Vadehavet), undtages fra loven, i og med at der ikke
kan etableres erstatningsnatur, samt at der ved tilladelse til indgreb er
direkte risiko for at Danmark mister uerstattelig natur.
I lovforslagets stk. 8.2. Naturdirektiverne fremgår det at:
Med den foreslåede ordning lever Danmark fortsat op til de EU-retlige
forpligtelser efter Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om
bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet).
Projekterne i områder til fremskyndelse af vedvarende energi er
som udgangspunkt undtaget fra krav om en
2
 L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2989106_0013.png
habitatkonsekvensvurdering på projektniveau efter
habitatdirektivets artikel 6, stk. 3.
Habitatkonsekvensvurderingen
dækker over et projekts indvirkning på Natura 2000-områders
integritet.
Projekter i fremskyndelsesområder til net- og
lagringsinfrastruktur kan under visse betingelser undtages fra
krav om en habitatkonsekvensvurdering på projektniveau efter
habitatdirektivets artikel 6, stk. 3,
og fra vurderingen af deres
indvirkning på beskyttelsen af arter i henhold til artikel 12, stk. 1, i
direktiv 92/43/EØF og artikel 5 i direktiv 2009/147/EF.
Miljøforhold skal i stedet afklares i den strategiske miljøvurdering (SMV)
af området, og hvis relevant, habitatvurdering af området, således at
eventuelle identificerede miljøskadelige virkninger håndteres gennem
effektive afbødende foranstaltninger fastsat på baggrund af den
strategiske miljøvurdering (SMV).
Der er således ikke lempede krav til beskyttelsesniveauet for så vidt
angår miljø og natur, men alene til processen, hvor man fastslår
potentielle påvirkninger og mitigerende tiltag. Det bemærkes, at
projekter fortsat er omfattet af krav om øvrige tilladelser/vurderinger,
som vil skulle overholdes, fx i forhold til støjkrav, lysafmærkning,
vandmiljø, beskyttelseslinjer m.v.
Vi mener ikke at der bør laves undtagelse fra habitatkonsekvensvurdering.
Derudover vil vi anbefale at der i tilfælde af udpegning i områder, hvor der
enten ikke har været en tidslig monitering og/eller mangler vurdering af
kumulative effekter, at data indsamles ift. vurdering af naturens sårbarhed
samt en analyse af kumulative effekter ved indgreb i området.
Med venlig hilsen
Peter Saabye Simonsen
Nationalparkchef
3
 L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2989106_0014.png
DANSK ERHVERV
Børsgade 4
1217 København K
www.danskerhverv.dk
[email protected]
T. + 45 3374 6000
VirksomhedGO
AdresseGO
PostGO
Den 29. januar 2025
Høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af lov om fremme af vedva-
rende energi
Dansk Erhverv takker for muligheden for at give input til udkast til lovforslag om ændring af lov
om fremme af vedvarende energi.
Overordnet set støtter Dansk Erhverv lovforslaget om at indføre en ordning om økonomisk kom-
pensation for artsbeskyttelsesprogrammer for VE-anlæg i fremskyndelsesområder. Det giver flere
værktøjer til at sikre sameksistens mellem opførsel af grøn energi og naturbeskyttelse, og kan
sikre bedre naturbeskyttelse gennem en større sammenhængende indsats, der kan hjælpe arter-
nes bevaringsstatus på bestandsniveau. For at ordningen kan tages i brug, kræver det dog, at an-
vendelsen af fravigelsesbestemmelser i naturdirektiverne i Danmark kommer på linje med andre
europæiske lande.
Dansk Erhverv understreger, at vi ikke ser en modsætning mellem natur- og miljøbeskyttelse og
udbygning af vedvarende energi. Klimakrisen og naturkrisen hænger uløseligt sammen, men har
heldigvis også mange fælles løsninger. Uden grøn strøm vil vi ikke nå klimamålene, hvilket i sid-
ste ende vil betyde, at naturens tilstand fortsat forringes. Udbygningen af grøn energi kræver me-
get lidt af det samlede areal i Danmark, sammenlignet med andre presfaktorer på naturen, og ud-
bygningen af grøn energi i Danmark skal ikke ændre ved, at gældende EU-krav om miljø- og na-
turbeskyttelse fortsat skal overholdes.
Dansk Erhverv ønsker en tilgang til naturbeskyttelse, hvor der er fokus på at beskytte de mest
pressede bestande fra deres primære presfaktorer. Bilag IV i habitatdirektivet indeholder arter,
som er almindeligt forekommende i Danmark. Det betyder, at der bruges store ressourcer på at
skrive rapporter, tælle arter og standse VE-projekter på grund af arter, hvis bestande ikke er truet
i Danmark.
I det lys anbefaler Dansk Erhverv, at fravigelsesmuligheder i naturdirektiverne tages i brug i Dan-
mark, når det ikke omhandler truede bestande, og/eller hvor det kan retfærdiggøres af fx bydende
nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social og økonomisk art, og
hensyn til væsentlige gavnlige virkninger for miljø og klima. Udbygningen af vedvarende energi er
en forudsætning for at håndtere den klimakrise, der truer netop miljøet, som dyr og planteliv er
afhængig af.
[email protected]
MM
Side 1/4
 L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2989106_0015.png
DANSK ERHVERV
Som lovbemærkningerne understreger, er fravigelsesbestemmelserne sidste mulighed, men de
bør i langt højere grad end i dag tages i brug, hvis afbødende og projektspecifikt kompenserende
foranstaltninger har uforholdsmæssigt negative konsekvenser for udbygningen af vedvarende
energi. Derfor mener Dansk Erhverv også, at muligheden for økonomisk kompensation ved brug
af fravigelsesbestemmelser bør kunne anvendes også uden for fremskyndelsesområder.
For at skære ned på bureaukratiet ift anvendelsen af fravigelsesbestemmelserne kan det overvejes
at sætte kommunerne fri til at anvende habitatdirektivets fravigelsesmuligheder uden en udtalelse
fra Miljøstyrelsen først. Det skaber en unødvendig bureaukratisk proces, hvor danske særregler
skubber en ekstra bureaukratisk høring ind. Der vil fortsat være mulighed for at klage over fravi-
gelsen, hvormed klagenævnet kan udvikle en praksis på området.
I stedet bør Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø udarbejde en vejledning om fravi-
gelsesmulighederne, så det er klart for kommuner og virksomheder, hvordan reglerne skal forstås
generelt, frem for udtalelser i hver konkrete sag.
Ift. fremskyndelsesområder
Dansk Erhverv bemærker derudover, at en forudsætning for, at fremskyndelsesområderne kan
anvendes til de tiltænkte teknologier, er, at der udlægges større områder med mulighed for buffer,
der tillader tilpasning til det konkrete projekt, samt at de opdateres jævnligt, dog uden at reducere
allerede udpegede områder uden en forudgående konsultation med markedet.
Dansk Erhverv opfordrer til, at områder til fremskyndelse forstås som alle områder på land, hvor
der ikke er tungtvejende natur og miljøhensyn, der går imod muligheden for at opsætte VE, her-
under landbrugsjord. I forlængelse af første screening for energiparker bør der ses på, om der er
statslige arealer eller statslige arealreservationer, der kan udpeges som fremskyndelsesområder.
Specifikke bemærkninger
Dansk Erhverv mener, at det er uklart, hvad der menes med, at økonomisk kompensation kun vil
, da det i sagens natur er vanskeligt at fastsætte kompensation for uforudsete virkninger.
Der bør desuden fastsættes,
I vurderingen af, om der kan fin-
des fx alternative placeringer for et projekt, skal det gælde, at alternativer skal kunne gennemfø-
res inden for samme tidshorisont som det foreslåede, og uden uforholdsmæssigt stor meromkost-
ninger. Kompenserende foranstaltninger skal kunne implementeres parallelt med projektet, så
det ikke forsinkes på grund af ventetid.
I forhold til, hvordan kompensationsordningen indrettes, opfordrer Dansk Erhverv til, at der bli-
ver fokus på fastsættelsen af størrelsen på den økonomiske kompensation. Der bør være transpa-
rente regler for, hvordan kompensationerne fastsættes, så udviklere har mulighed for at vurdere
eventuelle konsekvenser for projekter. I takstmodellen bør der kun indregnes hektar, der er leve-
steder for arter, hvis bestande er under pres i Danmark.
Side 2/4
 L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
DANSK ERHVERV
Dansk Erhverv mener ikke, at det er hensigtsmæssigt, at udvikler skal betale for vedligehold af
erstatningsnatur og artspleje i en længere årrække, hvilket bemærkningerne til lovforslaget indi-
kerer kunne blive tilfældet. Det bør i stedet indregnes i en betaling til kompensationsordningen i
forbindelse med etablering af projektet.
I forhold til administrationsomkostninger bør det holdes så lavt så muligt. Dansk Erhverv er der-
for uforstående overfor, at udvikler skal betale et gebyr til at dække myndighedens administrative
omkostninger, som går videre end betaling af kompensation til erstatningsnatur m.v. Dansk Er-
hverv mener, dette går videre end direktivet, hvoraf det ikke følger, at der skal betales for admini-
stration af ordning.
Dansk Erhverv står til rådighed for uddybning af dette høringssvar og udmøntning af lovforslaget.
Med venlig hilsen
Malene Mortensen
Miljøpolitisk chef
Side 3/4
 L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
DANSK ERHVERV
Side 4/4
 L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2989106_0018.png
 L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2989106_0019.png
J.nr. 2024
1095
03.02.2025
WWF Verdensnaturfonden (WWF) takker for muligheden for at indgive høringssvar. WWF
forholder sig positiv overfor, at der, ved opstilling af vedvarende energikilder, nu kan
til
finansiering af erstatningsnatur og artsbeskyttelsesprogrammer. ved opstilling af VE i
udpegede fremskyndelsesområder. Dette skal ses i relation til den bekymring WWF tidligere
har ytret i høringssvar til
-
marts 2024 omhandlende den del af VEIII-direktivet, som
tillader, at nødforordningen kan sættes i spil, og undtage miljøkonsekvensvurderinger og
artsbeskyttelsesvurderinger, for at fremskynde godkendelsesprocesser for opsætning af VE.
At sikre en økonomisk kompensation til de arter, som kan blive berørt, ser WWF som en
nødvendig foranstaltning til afbødning af artstilbagegang i Forbindelse med benyttelse af
nødforordningen, således at vi kan imødegå biodiversitetskrisen samtidig med, at vi søger
at løse klimakrisen.
Igennem lovforslaget formuleres indsatsen som
en økonomisk kompensation for
artsbeskyttelsesprogrammer for at sikre eller forbedre de berørte arters bevaringsstatus
Det
mener WWF, er for snæver en formulering. I stedet bør der være fokus på kompensation til
forbedring af naturområders bevaringsstatus - altså
en økonomisk kompensation for at sikre
eller forbedre de berørte
naturområders
bevaringsstatus
Dette skal sikre, at der ikke isoleret
fokuseres på enkelte arters bevaring men på helheden af arter i naturområder. Hertil hører
også, at mange danske arter er sårbare og i tilbagegang uden at være under særbeskyttelse,
hvorfor der bør fokuseres på områder i stedet for kun arter.
Der lægges desuden i lovudkastet op til, at den økonomiske kompensation vil skulle
anvendes så tæt på projektområdet som muligt, og som udgangspunkt i samme
biogeografiske region, og så vidt muligt i tilknytning til eksisterende bestande af de
pågældende arter. Dette må imidlertid altid bero på en konkret vurdering, hvor det
naturfagligt giver mening at foretage kompensationsforanstaltninger i medfør af ordningen.
Kompenserende tiltag bør altid ske efter best practice set ift. et areals størrelse og type, fx
med oprettelse af helårsgræsning med store planteædere i naturlige tætheder, der kan ses
som
økosystemrestaurerende
i stedet for blot
artsbevarende.
2
 L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2989106_0020.png
WWF er enig i, at erstatningsnatur som udgangspunkt bør laves så tæt på projektområdet
som muligt. Dette for at imødekomme sårbare delpopulationer af sårbare arter, der ofte er
genetisk unikke som følge af deres langvarige tilstedeværelse i et bestemt område. Det vil fx
give mindre mening at oprette et nyt habitat for en sårbar art fra Sjælland i Jylland. For arter
med lavt spredningspotentiale kan afstand, fra deres gældende forekomstområde, betyde
meget. Hvis der alligevel laves erstatningsnatur langt fra det oprindelige forekomstområde,
skal der afsættes flere midler til formålet.
I lovforslaget fremgår det, at opstillere af anlæg til vedvarende energi
økonomisk kompensation for artsbeskyttelsesprogrammer for at sikre eller forbedre de berørte
arters bevaringsstatus
. Her vil det med fordel kunne overvejes at
har historisk vist sig svært at beskytte dansk natur. Målet bør derfor være ikke blot at bevare
status quo men at
forbedre
arters vilkår, hvis det er ønsket at operere i deres
forekomstområder. Ved at fokusere på forbedrende erstatningsnatur vil det på lang sigt
være muligt at opnå en mere ambitiøs naturlovgivning og effekt.
WWF mener, at det med fordel bør overvejes at skrive ind i lovforslaget, at der i de tilfælde,
hvor der oprettes ny natur væk fra det berørte område, i samarbejde med den gældende
lodsejer skal tinglyses en servitut, der foreskriver, at arealet kan udlægges som urørt natur,
således arealet langtidssikres som alternativ til at rejse en fredningssag. Et bilag kan beskrive
. Det kan fx være, at der laves helårsgræsning
med store planteædere i naturlige tætheder, hvis arealets størrelse tillader det. På denne
måde øges muligheden for at langtidssikre de forskellige tiltag, således at de har den
ønskede effekt.
Afslutningsvis bør det understreges, at vigtigheden af monitorering af kompensations-
foranstaltninger
skal
prioriteres
højt.
Hvis
ikke
erstatningsnatur
og
artsbeskyttelsesprogrammer har et effektivt overvågningsprogram kan det ikke påvises, om
indsatserne fungerer efter hensigten. Vi kan også opfordre til, at resultater fra overvågning
skal vurderes, efter et aftalt antal år, med henblik på at tilpasse indsatserne. Effekten af
naturgenopretning afhænger af, at overvågning løbende vurderes og anvendes til løbende
justering af indsatser.
WWF Verdensnaturfonden anbefaler, at der oprettes en økonomisk kompensationsordning
for erstatningsnatur og artsbeskyttelsesprogrammer til at forbedre naturområders
bevaringsstatus. WWF anerkender ønsket om at fremskynde godkendelsesprocesser. Dog
ikke på bekostning af natur og biodiversitet. Derfor er en økonomisk kompensation for
erstatningsnatur en nødvendig foranstaltning.
WWF ser ikke muligheder for praktisk anvendelse af artsbeskyttelsesprogrammer, og kun
begrænsede muligheder for erstatningsnatur, på søterritoriet og anbefaler derfor helt at
undgå påvirkning af beskyttede marine arter og habitater.
Generelt opfordrer WWF desuden til at tage et stort skridt væk fra de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering i Danmark, som vi mener bliver anvendt
uforholdsmæssigt meget i forbindelse med beslutninger vedrørende miljø og natur. I mange
3
 L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2989106_0021.png
tilfælde kan de fem principper stå i vejen for at opnå langtidsholdbare løsninger, som kan
bringe os i mål med miljømål og som er forenelige med en økosystembaseret planlægning
og forvaltning af vores land og hav.
Venlig hilsen
Annette Hyldebrandt
Public Affairs Director, WWF Verdensnaturfonden
4