Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
L 168 Bilag 1
Offentligt
2989105_0001.png
Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email [email protected]
København, den 27. november 2024
Høringssvar
–
Høring over forslag til Lov om ændring af lov
om fremme af vedvarende energi, lov om miljøvurdering af
planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lov
om offentlige veje m.v. og jernbaneloven
BL
–
Danmarks Almene Boliger har den 30. oktober 2024 modtaget Høring over forslag til lov
om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om miljøvurdering af planer og
programmer og af konkrete projekter (VVM), lov om offentlige veje mv. og jernbaneloven.
Lovforslagets § 1 indeholder en bestemmelse om, at der uanset tinglysningslovens § 38 kan
forbeholdes særskilt ret over solcelleanlæg, der etableres på tagarealer på erhvervsbygninger
m.v., som er tilsluttet det kollektive elnet. Det fremgår ligeledes af bemærkningerne, at
kategorien erhvervsbygninger ikke omfatter beboelsesejendomme, herunder hverken
helårsboliger i form af enfamiliehuse, rækkehuse eller etageboliger, sommerhuse,
kolonihavehuse, uanset om der er tale om ejerboliger, almene boliger,
andelsboligforeningsejendomme eller boligudlejningsejendomme.
Kategorien er ifølge bemærkningerne afgrænset af hensyn til, at særskilt ret over et
solcelleanlæg vil være et nybrud og en fravigelse fra et af de centrale principper inden for
reglerne for fast ejendom. Det er dog jf. den foreslåede bestemmelse bl.a. en forudsætning for
at undtage solcellerne fra ejendommens pant, at ejendommens pant- og udlægshaver
samtykker.
På den baggrund synes kategoriseringen af erhvervsbygninger som en uhensigtsmæssig
forskelsbehandling, og BL foreslår, at den indskrænkende fortolkning af kategorien
erhvervsejendomme fjernes.
Det forekommer ulogisk og ubegrundet, at der i en kategori af erhvervsejendomme som
industribygninger og stalde kan udlejes tagareal til solceller, hvor bygningsejeren også kan
aftage noget af den producerede strøm. Dette er imidlertid udelukket for en anden gruppe af
erhvervsejendomme som almene beboelsesejendomme, hvor der kun må udlejes tagareal til
solceller, hvis beboerne i den almene boligejendom ikke forbruger noget af den producerede
strøm.
Virkningen vil være, at der opsættes færre anlæg, idet solcelleanlæg på almene
boligejendomme mv. enten bliver grebet af ejendommens pant eller ikke må forsyne
ejendommen, hvor de er placeret. Derudover vil det være en væsentlig hindring for almene
boligorganisationers deltagelse i VE-fællesskaber. Et VE-fællesskab er en juridisk person, og
ejerskabet til solcelleanlægget må ligge i VE-fællesskabet. Hvis en almen boligafdeling og en
nærliggende børnehave eller virksomhed ønsker at indgå i et VE-fællesskab, og den almene
boligafdelings tage er den bedst egnede placering, så er det en betydelig barriere, at
solcelleanlægget bliver grebet af pantet i boligafdelingen.
 L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2989105_0002.png
side 2
BL opfordrer kraftigt til, at denne ubegrundede forskelsbehandling fjernes til gavn for den
grønne omstilling.
BL har herudover ikke yderligere bemærkninger til høringen.
Med venlig hilsen
Bent Madsen
Adm. direktør
 L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2989105_0003.png
26. november 2024
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Sendt til
[email protected]
med kopi til Christian Andersen
[email protected]
Journalnummer: 2024-4503
Høring over forslag til Lov
om ændring af lov
om fremme af vedvarende
energi, lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete
projekter (VVM), lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven
Bornholms Energi og Forsyning (BEOF) takker for muligheden for at afgive høringssvar til denne
høring om forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi m.m. BEOF bakker
op om lovforslagets overordnede formål om at optimere og præcisere processen for tilladelser til
opsætning af vedvarende energi.
Bornholms Regionskommunes, der ejer BEOF, har sat mål for udviklingen af lokal VE, og BEOF
har som en del af selskabets ejer- og koncernstrategi en ambition om at være med til at levere på
disse målsætninger. Det er derfor vigtigt for BEOF at have klarhed over hvilke muligheder og
rammer der gælder for udviklingen af lokal VE. Vi har på den baggrund følgende bemærkninger til
forslaget omhandlende fremme af solanlæg på tage på erhvervsbygninger:
1. Energistyrelsen definerer erhvervsbygninger bredt, hvorfor det omfatter blandt andet
bygninger anvendt til lager, handel, transport, kontor, liberale erhverv, servicevirksomhed,
kulturelle formål (som skoler og institutioner), samt visse fritidsformål (som idrætshaller). I
udgangspunktet lægger lovforslaget op til bygninger i privat regi, men de konkrete
eksempler der nævnes, kan i visse tilfælde også være kommunale bygninger, hvor de
falder ind under ovenstående kategorier. Energistyrelsen bedes præcisere og udvide
definitionen til at inkludere kommunale bygninger. Kommunerne udgør en af landets største
bygningsejere og ejer betydelige tagarealer, som kan bidrage væsentligt til udbredelsen af
solcelleanlæg på eksisterende bygninger i Danmark.
2. Energistyrelsen opfordres til at inkludere batterianlæg i lovforslaget. På nuværende
tidspunkt er det uklart, hvorvidt etablering af batterianlæg i tilknytning til solcelleanlæg vil
være underlagt de forventede forbehold af særskilt eje over solcelleanlægget på
erhvervsbygninger. Batterianlæg kan forbedre rentabiliteten af solcelleprojekter ved at
skabe yderligere indtægtsmuligheder og øge egetforbruget af solcelleproduktionen. Det vil
gøre projekterne mere attraktive og dermed være med til at fremme øget etablering af
vedvarende energi på de eksisterende bygnings- og matrikelarealer.
3. Energistyrelsen fokuserer på situationer med separat ejerskab af bygning og
produktionsanlæg. Denne høring omhandler
”lov om ændring af lov om fremme af
vedvarende energi, lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter
(VVM), lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven”
og BEOF ønsker at gøre opmærksom
på de områder, hvor det separate ejerskab for nuværende kan være en barriere for
etablering af yderligere vedvarende energi. Ifølge Elforsyningsloven § 4 kan kommuner
 L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2989105_0004.png
producere elektricitet gennem kommunalt ejede selskaber med begrænset ansvar eller ved
etablering af anlæg gennem en tredjepart jf. Energistyrelsens Vejledning om reglerne om
egetforbrug af elektricitet fra kommunale og regionale solcelleanlæg. BEOF undersøger i
øjeblikket mulighederne for etablering af solcelleanlæg på kommunens matrikler. I den
forbindelse har Green Power Denmark gjort opmærksom på en mulig uoverensstemmelse
mellem bekendtgørelse om interne elektricitetsforbindelser og Energistyrelsens &
Energinets vejledninger. Energistyrelsen opfordres til at klarlægge retningslinjerne for
etableringen af solcelleanlæg på kommunale bygninger (og private erhvervsbygninger)
hvor bygningsejer og solcelleejer ikke er samme virksomhed. Dette bør ske med henblik på
at sikre de bedste rammer for udbredelsen af mere vedvarende energi. Dertil skal
mulighederne for salg af egenproduceret strøm fra solcelleejer til bygningsejer, som ønsker
at forbruge det, afklares med henblik på at muliggøre konkrete aftaleforhold, der er til gavn
for begge parter.
4. Energistyrelsen anmodes om at præcisere, hvorvidt kommunale forsyningsselskaber med
begrænset ansvar kan opstille solcelleanlæg på private erhvervsbygninger. Dette er
allerede afdækket for kommunale tage og matrikler i Energistyrelsens vejledning om
egetforbrug af elektricitet fra kommunale og regionale solcelleanlæg. Det vil gavne
etableringen af yderligere vedvarende energi og udnyttelsen af eksisterende tagarealer,
hvis Energistyrelsen udarbejder en vejledning, der tydeligt beskriver, hvilke typer
investeringer forsyningsselskaber må foretage, og hvordan de kan opføre og drive
solcelleanlæg på erhvervsejendomme inden for de gældende regler.
Vi håber, at Energistyrelsen vil bidrage med de supplerende afklaringer der efterspørges i
ovenstående, så vi som øens lokale energiselskab får de nødvendige forudsætninger for at
bidrage til den grønne omstilling.
Med venlig hilsen
Julius Kofoed
Afdelingschef, Kommerciel Infrastruktur
Bornholms Energi og Forsyning
 L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2989105_0005.png
København, 27-11-2024
Brintbranchens høringssvar
Høring over lov om ændring af lov om fremme
af vedvarende energi, lov om miljøvurdering af
planer og programmer og af konkrete projekter
(VVM), lov om offentlige veje m.v. og
jernbaneloven (j.nr. 2024-4503)
Brintbranchen takker for muligheden for at afgive bemærkninger vedrørende ovenstående.
Vdr. smidigere sagsbehandling og forkorte godkendelses- og tilladelsesprocesser
I de seneste tider har vi oplevet en meget langsommere opstilling af VE. Business casen for
brintproduktion i Danmark har udgangspunkt i det store VE-potentiale i landet, og EUs regler for
hvornår grøn brint kan tælle med i VE-direktivets mål kræver netop, at den grøn strøm der bruges
til elektrolyse kommer fra nye eller
repowered-anlæg.
Vi hilser i den forbindelse enhver indsats for at sikre hurtigere opsætning af VE velkomment, og
derfor er vi glæde for at se, at der nu ligges op til kortere høringsperioder i både lov om fremme
af vedvarende energi, lov om miljøvurdering, lov om offentlige veje og jernbaneloven.
Samtidig opfordrer vi til en bredere revidering af regulering, for at forkorte godkendelses- og
tilladelsesprocesser yderligere, til produktion af både grøn el og grønne brændsler. Dette
naturligvis med fortsat fokus på at sikre folkelig opbakning til opstilling af VE.
Vdr. ændringsforslag til §17 i miljøvurderingsloven
Under punkt 1 af lovforslagets §2, lægges der op til en ændring til §17 af miljøvurderingsloven,
som i vores øjne gør loven lidt bredere og mere fremtidssikret. Men vi bemærker, at med den
nuværende forslag vil paragraffen stadig kun gælde for ”projekter om etablering af
elproduktionsanlæg”.
Hvis ikke der dækkes alle typer VE projekter under denne paragraf, kan det blive meget
besværligt at opføre hybrider projekter, som f.eks. producerer både el
og brint
på havområdet. Vi
anbefaler derfor, at paragraffen udvides til at gælde for projekter om etablering af
elproduktionsanlæg og hybride anlæg der bl.a. producerer el.
Giver ovennævnte anledning til spørgsmål, står Brintbranchen naturligvis til rådighed for videre
dialog.
Adriana Guerenabarrena
Chef for regulering og analyse
[email protected]
+45 31 15 57 24
Brintbranchen
Vesterbrogade 1C., 2. sal
1620 København K
www.brintbranchen.dk
 L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2989105_0006.png
DANSK ERHVERV
Børsgade 4
1217 København K
www.danskerhverv.dk
[email protected]
T. + 45 3374 6000
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
Den 27. november 2024
Høringssvar angående lov om ændring af Lov om fremme af vedvarende energi
mm.
Dansk Erhverv takker for muligheden for at give input til forslaget til lov om ændring af lov om fremme
af vedvarende energi, lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM),
lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven.
Overordnet er Dansk Erhverv meget positive overfor forslaget og støtter det overordnede formål om, at
bidrage til at optimere processen for tilladelser til opsætning af vedvarende energi. Langvarige
administrative tilladelsesprocedurer, herunder kompleksiteten og varigheden af vurdering af
miljøvirkninger, er en af de største hindringer for investeringer i projekter i vedvarende energi og den
dertil tilknyttede infrastruktur. Det er særligt afgørende i en tid, hvor markedet er udfordret, at der ikke
spildes unødig tid på tilladelsesprocesser, som er længere end højst nødvendigt. Derfor er det positivt,
at lovforslaget implementerer dele af
Klimaaftale om grøn strøm og varme
om at fjerne barrierer i
lovgivningen og skabe smidigere sagsbehandling samt forkorte godkendelses- og tilladelsesprocesser i
forbindelse med opsætning af vedvarende energi. Dansk Erhverv opfordrer til, at der løbende foretages
servicetjek af barrierer i lovgivningen og bidrager gerne til det løbende arbejde.
Fx bakker Dansk Erhverv op om, at godkendelseskravet af forundersøgelsesrapporten og dermed
adgang til at klage over afgørelsen afskaffes. Dette indebærer, at miljøvurdering af det konkrete projekt
om opstilling af et VE-anlæg på havet adskilles fra forundersøgelsesproces, som følger af VE-loven og
udbudskontrakten. Herved sikres mere fleksibilitet i forundersøgelsestilladelsen og bedre mulighed for
at udføre yderligere og supplerende forundersøgelser.
Maksimal høringsfrist ved etablering af VE-projekter på havet
Dansk Erhverv støtter overordnet set lovforslagets mulighed for at forkorte fristen for høring af
offentligheden over miljøkonsekvensrapporter, da det i sig selv forkorter sagsbehandlingstiden med en
måned, og er sidste skridt i en forudgående dialog ned offentligheden om miljøkonsekvenser og andet
forbundet med anlæg af grøn energi.
I den foreslåede bestemmelse (§2, stk. 2) ændres minimumsfristen for høring over miljøkonsekvens-
rapporter fra 8 uger til 30 dage. Som det er formuleret i forarbejderne til bestemmelsen, skal frist-
fastsættelsen vurderes på baggrund af kompleksiteten og omfanget af det konkrete projekt. Yderligere
følger det af forarbejderne, at den foreslåede ændring af bestemmelsen skal ses i sammenhæng med
 L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
DANSK ERHVERV
behovet for øget fleksibilitet og fremdrift i forbindelse med udbygning af VE-projekter og potentielt
medvirke til at give en kortere sagsbehandlingstid.
Ved etableringen af VE-projekter på havet gennemføres der ofte detaljerede og tekniske vurderinger,
som har behov for en længere høringsperiode end 30 dage. Som følge heraf foreslår Dansk Erhverv, at
der med fordel kunne indsættes en maksimal høringsfrist på fx 40 dage ved etablering af VE-projekter
på havet. Dette vil sikre, at formålet med den foreslåede bestemmelse gennemføres.
Høringsperiode for SMV
Den nuværende praksis med to offentlige høringer af 8 uger af den strategiske miljøvurdering af
miljøemner er ikke et lovbestemt minimumskrav. Der er tale om en høringspraksis, som er fastlagt af
Energistyrelsen. Denne praksis kunne med fordel ændres, idet planerne ikke indeholder projekt-
specifikke karakteristika som møllevalg, MW, højde og opstillingsmønster. Yderligere er planerne typisk
af mere overordnet karakter og med lavere kompleksitetsniveau end den senere miljøkonsekvens-
rapport.
Som følge heraf foreslår Dansk Erhverv, at den nuværende praksis fraviges, og at der fremadrettet
foretages en vurdering af høringsperiodens længde fra gang til gang afhængig af planens art, omfang og
kompleksitet.
Vejledning om naturbeskyttelsesdirektiver, vandrammedirektiv og havstrategidirektivet
Dansk Erhverv ser et behov for vejledningsmateriale om samspillet mellem VE-anlæg på havet i forhold
til naturbeskyttelsesdirektiver, vandrammedirektiv og havstrategidirektivet.
Vejledningsmaterialet skal redegøre for kravene til miljøvurderinger og bidrage til at belyse, hvilke
vurderinger der er påkrævet efter direktiverne. Dette kunne medvirke til at forsimple ansøgnings- og
tilladelsesprocessen hos bygherre og forbedre ansøgningsmaterialet og dermed mindske
sagsbehandlingstiden ved miljøvurderingsmyndigheden.
Vejledning om anvendelse af fravigelsesbestemmelserne
Med regeringens ønske om en hurtigere udbygning af VE-anlæg, finder Dansk Erhverv et behov for
vejledning om anvendelse af fravigelsesmulighederne i naturdirektiverne og VVM-direktivet.
Dette gælder særligt, når anlæggene skal placeres i eller i nærheden af beskyttede naturområder, som
ofte medfører tidskrævende godkendelsesprocesser som følge af komplicerede og omfattende krav på
miljøområdet. Ved at udarbejde en vejledning om fravigelsesmulighederne forventes det, at udnyttelse
af rammerne i direktiverne vil medføre mere fleksibilitet, og hertil forventes brug af
fravigelsesmulighederne at sikre hurtigere tilladelsesprocesser.
Standardkatalog for kompensationsforanstaltninger
I forbindelse med anvendelse af fravigelsesbestemmelserne i direktiverne finder Dansk Erhverv behov
for et overblik over type, effekt og erfaringer med kompenserende tiltag, der kan anvendes til at
reducere havvindmøllers og landbaseret VEs miljøpåvirkning. Det manglende overblik medfører
usikkerhed ift. miljøvurderings- og tilladelsesprocessen og større risiko for at tabe klagesager i
[email protected]
MM
Side 2/3
 L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
DANSK ERHVERV
klagenævnene. Udarbejdelse af et standardkatalog kan bidrage med kvalificerede kompenserende tiltag
i det relevante miljø og dermed sikre en bedre miljøbeskyttelse og fremme naturkrav.
Dansk Erhverv støtter endeligt muligheden for særskilt ret over solcelleanlæg på tagarealer på
erhvervsbygninger, hvilket kan fremme udbygningen af sol på tage.
Med venlig hilsen
Malene Mortensen
Chefkonsulent
[email protected]
MM
Side 3/3
 L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2989105_0009.png
27. november 2024
SMEK, ANRH
DI-2024-05957
Deres sagsnr.: 2024-4503
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
Sendt til e-mail:
[email protected]
[email protected]
[email protected]
Høringssvar – forslag til Lov om ændring af lov om vedvarende energi, lov om
miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lov om
offentlige veje m.v. og jernbaneloven
DI takker for lejligheden til at afgive høringssvar til forslag til Lov om ændring af lov om
vedvarende energi m.v.
DI anerkender hensigten i forslaget, der sigter efter at optimere processer, fjerne barrierer og
smidiggøre sagsbehandling, alt sammen for at fremme hastigheden, hvormed planer og projekter
kan gennemføres, ikke mindst i forhold til at sikre et tempo i den grønne omstilling.
DI fremfører dog en stor bekymring om generelt at ændre minimumsfristen for høring over
miljøkonsekvensrapporter fra 8 uger til 30 dage, ikke mindst for vej- og baneprojekter, da disse
grundlæggende er komplicerede, har mange interessenter og processer og kræver grundigt
forarbejde af års varighed. Miljøkonsekvensrapporter specifikt er længe undervejs, omfangsrige og
fagligt/teknisk komplicerede.
I betragtning at projekternes årelange forberedende processer og efterfølgende anlægsperioder,
forekommer det derfor meget problematisk og uhensigtsmæssigt, at netop perioden med offentlig
involvering udpeges som nødvendig at forkorte. Det vil være en betydelig reduktion i
mulighederne for offentligheden til at forholde sig til og forberede sig på at opnå en reel
deltagelse og involvering i processen. Dette mener DI ikke er foreneligt med de øvrige politiske
ønsker og processer på transportområdet om at styrke den offentligt debat.
DI anbefaler derfor, at lovforslaget ændres på dette punkt. Optimalt således at høringsfristen
fastholdes på de 8 uger som minimum, eller alternativt, at det klart bliver undtagelsen, at
høringsfristen kan fastsættes til kortere end 8 uger, og at dette kun sker ved særligt
ukomplicerede projekter.
H. C. Andersens Boulevard 18
1553 København V
Danmark
(+45) 3377 3377
[email protected]
di.dk
CVR-nr.: 16077593
 L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2989105_0010.png
DI opfordrer endvidere til, at myndighederne ser på andre dele af myndighedernes processer, som
i stedet kunne ændres, forløbe parallelt eller kortes ned.
Et sæt af kriterier til fristfastsættelsen bør derfor udarbejdes uanset for at sikre gennemsigtighed.
Dette kunne endvidere indgå en i samlet screeningsmodel, der blandt andet kan fastsætte en
grænse for, hvornår noget er et mindre projekt eller plan, der dermed kan godkendes gennem en
hurtigere eller mere smidig proces.
1. Generelle bemærkninger
Lovforslaget implementeres på baggrund af et servicetjek og analysearbejde, der skal fjerne
barrierer i lovgivningen og skabe smidigere sagsbehandling og forkorte godkendelses- og
tilladelsesprocesser ifm. havvindmølleparker. Med henblik på at optimere de nuværende
tilladelses- og godkendelsesprocesser ved etablering af VE-projekter på havet kunne der med
fordel gennemføres følgende:
Høringsperiode for Strategisk Miljøvurdering (SMV):
Den nuværende praksis med to offentlige
høringer af 8 uger af den strategiske miljøvurdering af miljøemner, er ikke et lovbestemt
minimumskrav. Der er tale om en høringspraksis, som er fastlagt af Energistyrelsen. Denne praksis
kunne med fordel ændres, idet planerne ikke indeholder projektspecifikke karakteristika, som
møllevalg, MW, højde og opstillingsmønster. Yderligere er planerne typisk af mere overordnet
karakter og med lavere kompleksitetsniveau end den senere miljøkonsekvensrapport.
DI foreslår, at den nuværende praksis fraviges, og der fremadrettet foretages en vurdering af
høringsperiodens længde fra gang til gang afhængig af planens art, omfang og kompleksitet.
Vejledning om naturbeskyttelsesdirektiver, vandrammedirektiv og havstrategidirektivet:
Der er
behov for vejledningsmateriale om sammenspillet mellem VE-anlæg på havet i forhold til
naturbeskyttelsesdirektiver, vandrammedirektiv og havstrategidirektivet. Vejledningsmaterialet
skal redegøre for kravene til miljøvurderinger og bidrage til at belyse, hvilke vurderinger, der er
påkrævet efter direktiverne. Dette kunne medvirke til at forsimple ansøgning- og
tilladelsesprocessen hos bygherre og forbedre ansøgningsmaterialet og dermed mindske
sagsbehandlingstiden ved miljøvurderingsmyndigheden.
Vejledning om anvendelse af fravigelsesbestemmelserne:
Med regeringens ønske om en hurtigere
udbygning af VE-anlæg på havet med tilhørende ilandføringsanlæg og netinfrakstruktur, er der
behov for vejledning om anvendelse af fravigelsesmulighederne i naturdirektiverne
(fuglebeskyttelsesdirektivet 2009/147 og habitatdirektivet 1992/43) og VVM-direktivet. Dette
gælder særligt, når anlæggene skal placeres i eller i nærheden af beskyttede naturområder, som
ofte medfører tidskrævende godkendelsesprocesser som følge af komplicerede og omfattende
krav på miljøområdet. Ved at udarbejde en vejledning om fravigelsesmulighederne forventes
2
 L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
det, at udnyttelse af rammerne i direktiverne, vil medføre mere fleksibilitet, og hertil forventes
brug af fravigelsesmulighederne at sikre hurtigere tilladelsesprocesser.
Standardkatalog for kompensationsforanstaltninger:
I forbindelse med anvendelse af
fravigelsesbestemmelserne i direktiverne er der behov for et overblik over type, effekt og
erfaringer med kompenserende tiltag, der kan anvendes til at reducere havvindmøllers
miljøpåvirkning. Det manglende overblik medfører usikkerhed ift. miljøvurderings- og
tilladelsesprocessen og større risiko for at tabe klagesager i klagenævnene. Udarbejdelse af et
standardkatalog kan bidrage med kvalificerede kompenserende tiltag i det relevante miljø og
dermed sikre en bedre miljøbeskyttelse og fremme naturkrav.
2. Øvrige bemærkninger
DI udtrykker, som nævnt indledningsvist, stor bekymring om generelt at ændre minimumsfristen
for høring. Som det fremgår af lovforslaget, er der i såvel vejloven som jernbaneloven lagt op til at
ændrer minimumsfristen for høring over miljøkonsekvensrapporter fra 8 uger til 30 dage. Det
fremføres, at der som hidtil i det konkrete tilfælde kan være behov for at fastsætte en frist, der er
længere end minimumsfristen. Den kompetente myndighed vil fortsat ved vurderingen af, om
fristfastsættelsen er passende i det konkrete tilfælde skulle tage højde for kompleksiteten og
omfanget af det konkrete projekt.
DI konstaterer, at der i praksis ikke har været differentieret i længden af minimumsfrister siden
minimumshøringsfristen på 8 uger for høring af offentligheden efter miljøvurderingsloven blev
indsat i miljøvurderingsloven ved lov nr. 425 af 18. maj 2016 om miljøvurdering af planer og
programmer og af konkrete projekter (VVM). En søgning på vej- og baneprojekter viser, at de 8
uger har været standarden for VVM undersøgelser siden 2016, uanset projektets størrelse. Det
være sig fra et mindre projekt som ’
Ny vejforbindelse til Stevns’
som
’3. Limfjordsforbindelse’.
Endvidere ligger der i bekendtgørelsen for lov om VVM allerede en vis form for afdækning af,
hvorvidt et projekter eller plan er af en karakter som gør det VVM pligtigt, hvorfor disse projekter
eller planer per definition må betragtes som relativt komplicerede. Der er derfor desværre grund
til at forvente, at høringsperioderne snarere vil være 30 dage end 8 uger, hvilket vil begrænse
mulighederne for offentligheden til at forholde sig til og forberede sig på at opnå en reel
deltagelse og involvering i processen.
Der er i det aktuelle lovforslag endvidere ikke angivet, hvad der skal lægges til grund for
fristfastsættelsen i det enkelte projekt, herunder hvilke parametre der er centrale for at vurdere
projekterne. Der bør derfor som minimum udarbejdes et sæt kriterier til fristfastsættelsen, ikke
mindst for at sikre gennemsigtighed for offentligheden.
3
 L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3. Lovbemærkninger
Lovforslagets § 1, nr. 5:
I medfør af den foreslåede bestemmelse ophæves § 24 i VE-loven og
dermed afskaffes godkendelseskravet af forundersøgelsesrapporten og adgang til at klage over
afgørelsen. Dette indebærer, at miljøvurdering af det konkrete projekt om opstilling af et VE-
anlæg på havet adskilles fra forundersøgelsesproces, som følger af VE-loven og udbudskontrakten.
Herved sikres mere fleksibilitet i forundersøgelsestilladelsen og bedre mulighed for at udføre
yderligere og supplerende forundersøgelser.
Lovforslagets § 2, nr. 2:
I den foreslåede bestemmelse ændres minimumsfristen for høring over miljøkonsekvensrapporter
fra 8 uger til 30 dage. Som det er formuleret i forarbejderne til bestemmelsen, skal
fristfastsættelsen vurderes på baggrund af kompleksiteten og omfanget af det konkrete projekt.
Yderligere følger det af forarbejderne, at den foreslåede ændring af bestemmelsen skal ses i
sammenhæng med behovet for øget fleksibilitet og fremdrift i forbindelse med udbygning af VE-
projekter og potentielt medvirke til at give en kortere sagsbehandlingstid. Ved etableringen af VE-
projekter på havet gennemføres der ofte detaljerede og tekniske vurderinger, som har behov for
en længere høringsperiode end 30 dage. Som følge heraf kunne der med fordel indsættes en
maksimal høringsfrist på 40 dage ved etablering af VE-projekter på havet. Dette vil sikre, at
formålet med den foreslåede bestemmelse gennemføres
DI takker for lejligheden til at afgive høringssvar og har ikke yderligere kommentarer, og står til
rådighed, hvis høringssvaret giver anledning til spørgsmål.
Med venlig hilsen
Søren Mensal Kristensen, DI Energi
Anders Rody Hansen, Infrastruktur & Mobilitet
4
 L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2989105_0013.png
Til
Energistyrelsen
sendt pr. mail til Energistyrelsens hovedpostkasse
[email protected], cc. til Christian Andersen, [email protected] og
Charlotta Castenfors Laursen, [email protected]
Skæringvej 88
8520 Lystrup
Telefon: 6053 0331
E-mail: [email protected]
www.solcelleforening.dk
Side 1/2
Journalnummer 2024/4503
Tirsdag den 26. november 2024
Dansk Solcelleforenings høringssvar til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende
energi m.v. (forbehold af særskilt ret over solcelleanlæg på erhvervsbygninger m.v.)
Dansk Solcelleforening takker for muligheden for at afgive høringssvar til Energistyrelsens
høring over ændring af Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi m.v., der
blandt andet indfører mulighed for forbehold af særskilt ret over solcelleanlæg på erhvervs-
bygninger m.v.
Dansk Solcelleforening ser det overordnet som positivt, at der skabes mulighed for at forbe-
holde sig særskilt ret over solcelleanlæg, uden at en sådan ret bortfalder i medfør af tinglys-
ningslovens §38.
Dansk Solcelleforening mener dog, at betingelserne herfor skal lempes og forenkles, og det
giver anledning til en række konkrete bemærkninger og anbefalinger, som uddybes nedenfor.
KONKRETE BEMÆRKNINGER
Bygningskategorier
Af lovbemærkningerne defineres erhvervsbygninger m.v. som:
Med erhvervsbygninger mv. menes bygninger, der anvendes til eksempelvis produktion og la-
ger i forbindelse med landbrug, industri, håndværk, offentlige værker o. lign., bygninger til
handel, transport (eksempelvis havnebygninger og parkeringshuse), kontor, liberale erhverv,
servicevirksomhed o. lign., og bygninger til kulturelle formål, eksempelvis skoler og institu-
tioner samt visse bygninger til fritidsformål, eksempelvis idrætshaller.
Dansk Solcelleforening støtter op om definitionen, og anbefaler samtidig at udvide anven-
delsesområdet til også at omfatte andre bygningskategorier.
Det vil f.eks. være oplagt at omfatte boligblokke med ejerboliger, etageboliger, andelsfor-
eninger, boligudlejningsejendomme. På den måde vil man også omfatte f.eks. boligblokke
med ejerboliger og erhvervsejerlejligheder f.eks. i stueetagen. Bygningstyperne er ganske
udbredte i Danmark og har typisk store fælles arealer, der er velegnede til produktion af
grøn strøm fra solceller.
Samtidig indbefatter forslaget alene arealer på bygningstage. Dette bør udvides til også at
arealer på bygningsfacader.
Godkendelse af eksisterende pant- og udlægshavere
Det fremgår af lovforslaget, at der for at kunne forbeholde særskilt ret over et solcelleanlæg
skal indhentes godkendelse fra eksisterende pant- og udlægshavere, som er omfattet af lov
om finansiel virksomhed eller lov om forsikringsvirksomhed.
 L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2989105_0014.png
Dansk Solcelleforening anbefaler, at dette godkendelseskrav udgår af lovforslaget.
Solcellebranchen mener det er i modstrid med lovforslagets hensigt, at f.eks. et pengeinstitut
kan forhindre opstilling af solcelleanlæg, når solcelleanlægget netop kan borttages uden at
gøre væsentlig skade på den bygning, som pengeinstituttet har pant i.
Anvendelsen af den foreslåede ordning er jo netop betinget af, at solcelleanlægget kan bort-
tages uden at gøre væsentlig skade på bygningen. Det betyder, at bygningen skal kunne be-
stå og fungere også uden anlægget, som det fremgår af lovbemærkningerne. Godkendelses-
kravet er på den måde en unødvendig administrativ byrde, der risikerer at forsinke
–
eller i
værste fald hindre
–
opstilling af solcelleanlæg og dermed den grønne omstilling.
Det fremgår ligeledes af lovforslaget at samtykke fra eksisterende pant- og udlægshavere
skal gives til bygningsejeren inden for en frist på 30 dage fra modtagelsen af en fyldestgø-
rende anmodning.
Dansk Solcelleforening anbefaler, at retten til at nægte godkendelse, får undtagelsens karak-
ter og skal være begrundet i saglige og objektive kriterier, således godkendelsesretten ikke
bliver vilkårlig.
Samtidig anbefaler solcellebranchen, at det konkretiseres, hvad der forstås ved en fyldestgø-
rende anmodning. Ikke mindst bør det præciseres, at tilladelsen anses for givet, hvis svarfri-
sten på de 30 dage overskrides. Ikke mindst er vurderingen, at det kan blive meget omstæn-
digt og trække processer i langdrag, hvis alle panthavere skal give deres samtykke i situatio-
ner med mange panthavere. Desuden kan det frygtes, at gebyrer, der opkræves af pantha-
verne, vil udgøre en hindring for at etablere solceller på bygninger.
Tinglysning af deklaration
Det fremgår af §15, nr. 2 og af lovbemærkningerne hertil, at der senest på tidspunktet, hvor
etableringen af solcelleanlægget påbegyndes, skal tinglyses en deklaration om, at der forbe-
holdes en særskilt ret over solanlægget.
Dansk Solcelleforening anbefaler, at der fra centralt hold udfærdiges en standarddeklarati-
on, som omkostningsfrit stilles til rådighed.
På denne måde begrænses omkostningerne til at tinglyse en deklaration til tinglysningsafgif-
ten og omkostninger til at ekspedere tinglysningen, mens omkostninger forbundet med ud-
færdigelse af selve deklarationen undgås.
Skulle fremsendte give anledning til spørgsmål, står vi naturligvis til rådighed.
Med venlig hilsen
Flemming Vejby Kristensen
Formand for Dansk Solcelleforening
Side 2/2
 L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2989105_0015.png
Forslag til Lov om ændring af lov om fremme
af vedvarende energi, lov om miljøvurdering af
planer og programmer og af konkrete projekter
(VVM), lov om offentlige veje m.v. og
jernbaneloven
Danske Havne kvitterer for muligheden for at afgive bemærkninger til forslag til
Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om miljøvurdering af
planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lov om offentlige veje m.v.
og jernbaneloven.
26. november 2024
Generelle Bemærkninger:
•
Danske Havne er enig i, at der er tilfælde, hvor det er fornuftigt at ændre
minimumsfristen for høring af offentligheden over
miljøkonsekvensrapporter i miljøvurderingsloven, jernbaneloven og lov
om offentlige veje fra mindst 8 uger til mindst 30 dage. Her er det vigtigt,
at ændringen af minimumsfrister for høring over
miljøkonsekvensrapporter også gælder ved genbehandling af projekter på
havet og land og ved mindre udvidelser og ændringer af allerede
foreslåede/kendte projekter, hvor der har været offentlig høring. Hurtige
tilladelser er vigtige for at få den grønne omstilling op i gear.
Danske Havne er positive overfor lovforslagets mulighed for forbehold af
særskilt ret over solcelleanlæg på tagarealer på erhvervsbygninger mv.
Dette følger oprindeligt af Klimaaftale om grøn strøm og varme fra juni
2022, men Danske Havne kan ikke eksplicit se, om denne ret også gælder
solceller på erhvervshavnenes tagarealer. Det er vigtigt, at dette er
tilfældet, så gode arealer til grøn omstilling ikke står ubenyttede hen.
Med lovforslaget overføres VVM-kompetencen for flydende solcelleanlæg
på havet fra ministeren for grøn trepart til klima-, energi og
forsyningsministeren. Udformning og design betyder meget for, hvor
meget et sådant anlæg fylder, skygger og påvirker omgivelserne. Derfor
kan det fremadrettet være gavnligt at udarbejde en vejledende
retningslinje for små anlæg, som kun behøver en screeningsgodkendelse.
Små anlæg kan være relevante som supplement til erhvervshavnenes
energiforbrug.
•
•
Danske Havne
Bredgade 23, 2. tv.
1260 København K
www.danskehavne.dk
1/3
 L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2989105_0016.png
•
Danske Havne støtter op om, at der bliver bedre muligheder for at
opsætte solcelleanlæg på tage med en særskilt ret, der kan beskytte
robustheden af investeringen og gøre det mere attraktivt for
specialiserede firmaer at designe, optimere og opsætte den type anlæg på
erhvervsbygningers tage. Inkl. tagområder i erhvervshavne, hvor
ejerforhold mv. kan være miksede, men hvor det kan være en fordel for at
få et effektivt projekt, at opsætningen og driften foregår som et samlet
projekt.
Det er en god idé at muliggøre flere finansieringsformer til solcelleanlæg,
bl.a. på tagflader. Det bør her være muligt med offentlig-private
samarbejder, fx mellem en erhvervshavn og en energivirksomhed.
•
Konkrete bemærkninger:
Vedr. § 15.
”Uanset
tinglysningslovens § 38 kan der forbeholdes særskilt ret over
solcelleanlæg, der etableres på tagarealer på erhvervsbygninger m.v., som er
tilsluttet det kollektive elnet”.
•
Her bør der tilføjes: Det gælder også samlede projekter, der opsættes på
bygninger, som ligger relativt tæt i et erhvervsområde eller
erhvervshavneområde, uanset om disse har forskellige ejere eller ligger
på forskellige matrikler.
Vedr. fremskyndelsesområder, §1:
•
EU's koncept med
”fremskyndelsesområder”
er vigtigt for at realisere en
hurtig og effektiv grøn omstilling. Danske Havne lægger vægt på, at den
danske implementering bliver smidig og ikke begrænser danske projekters
muligheder, i forhold til tilsvarende projekter i andre EU-lande.
Da konceptet omfatter udpegede områder bl.a. tæt på der, hvor der er
ilandføring af stærkstrøm fra havvindmøllerne, må områderne kunne
omfatte hele eller dele af et erhvervshavne- område. I de områder må
man lettere kunne lave lagringsfaciliteter, og PtX-produktion, da det er en
oplagt fysisk placering, ift. den samlede værdikæde.
Muligheden bør også omfatte områder, hvor der arbejdes med at skabe
CO
2
-modtagefaciliteter i et område, hvor der er/bygges lagringskapacitet
tæt på on/offshore. Her er der også brug for den mere fleksible og
effektive tilladelsesproces.
•
•
Med venlig hilsen,
Danske Havne
Bredgade 23, 2. tv.
1260 København K
www.danskehavne.dk
2/3
 L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2989105_0017.png
Camilla Rosenhagen
Danske Havne
Danske Havne
Bredgade 23, 2. tv.
1260 København K
www.danskehavne.dk
3/3
 L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2989105_0018.png
Journalnummer 2024-4503
Nordfjends d. 22-11-24
Høringssvar til: ”Høring over lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov
om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lov om
offentlige veje m.v. og jernbaneloven”
På vegne af Dialoggruppen - Energiprojekt 7840 fremsender vi hermed vores bemærkninger til den
ovenfor nævnte lovændring.
Vi finder det yderst fornuftigt, at der nu tages skridt til at udnytte de mange uudnyttede tagflader på
danske erhvervsbygninger. Det er et skridt i den rigtige retning for at fremme vedvarende energi og
udnytte eksisterende ressourcer bedre.
Vi vil dog udtrykke vores bekymring over den foreslåede ændring, der nedsætter minimumsfristen
for offentlig høring af miljøkonsekvensrapporter i henhold til miljøvurderingsloven, jernbaneloven
og loven om offentlige veje mv. fra mindst 8 uger til kun 30 dage.
Vi mener, det er uansvarligt at forkorte denne frist, da det er en meget dokumenttung opgave at
udarbejde høringssvar på disse komplekse rapporter. En reduceret svarfrist vil gøre det vanskeligt
for både myndigheder og offentligheden at gennemgå og vurdere de omfattende konsekvenser af
de foreslåede projekter på en grundig og ordentlig måde.
Offentlighedens ret til at afgive høringssvar er en grundlæggende demokratisk rettighed, og vi
mener, at en forkortet høringsfrist vil frarøve borgerne muligheden for at bearbejde og reagere på
de fremlagte planer på et acceptabelt niveau.
Vi opfordrer derfor til, at den foreslåede ændring genovervejes, så offentlighedens ret til en
tilstrækkelig høringsperiode sikres.
Vil vil derudover opfordre til:
●
At man arbejder for at gøre det mere økonomisk attraktivt for private borgere at opsætte
solceller på tage. Hermed kan det sikres at elproduktionen sker hvor forbruget er, frem for
at omstillingen skal vente på, at elnetselskaberne skal udbygge elnettet for 67 milliarder
over de næste 10 år. En anlægsomkostning som betales af forbrugerne og som er en
mere end tre-dobling af hidtidige anlægsaktiviteter.
Kilde:
Elnetselskaberne har massive investeringer i støbeskeen | Green Power Denmark
●
●
At man fremrykker kravet om solceller på større nybyggeri mv i henhold til det nye
bygningsdirektiv.
At man i planlægningen skaber rammerne for at Grøn Pulje og VE-planlægning kan
sammentænkes, således at det bliver et krav om at der i fremtiden skal etableres reelle
grønne bufferzoner omkring industrianlæggene.
På vegne af Dialoggruppen
Annamarie Justesen
Christian Bahn-Larsen
Martin Friis
Britt Frøslev Christensen
Christina Bjerre Johansen
Karsten Kuhr Andersen
Marianne Buwalda
Maibritt Rittermann
Kira Nymark Madsen
1
 L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Journalnummer 2024-4503
Nordfjends d. 22-11-24
Kontaktmail: [email protected]
2
 L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2989105_0020.png
•
•
 L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2989105_0021.png
•
•
 L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2989105_0022.png
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
E-mail:
[email protected],
Kopi til Christian Andersen -
[email protected]
og Charlotta Castenfors Laursen
-
[email protected]
Journalnummer 2024-4503
Høring over forslag til ændring af VE-lo-
ven
–
særskilt ret over solcelleanlæg på
tage af erhvervsbygninger
Finans Danmark takker for muligheden for at give bemærkninger til udkast til for-
slag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om miljøvur-
dering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lov om offent-
lige veje m.v. og jernbaneloven.
Finans Danmark har fokus på den foreslåede ændring i lov om fremme af vedva-
rende energi (VE-loven), som skaber mulighed for forbehold af særskilt ret over
solcelleanlæg på tagarealer på erhvervsbygninger mv. jf. §1, nr. 3 i lovudkastet.
Forslaget skal muliggøre flere finansieringsformer til solcelleanlæg, som er identifi-
ceret som et særligt fokus i
”Klimaaftale
om mere grøn energi fra sol og vind på
land
2023”.
Balanceret forslag
Finans Danmark finder det positivt, at der er stor fokus på såvel udbygning af sol-
energi som udvikling af nye grønne energikilder og støtter op om flere finansie-
ringsmuligheder for tagbaseret solenergi på erhvervsbygninger for at støtte den
grønne omstilling.
Med de gældende regler i tinglysningsloven er solcelleanlæg på tage, som forsy-
ner en ejendom med strøm, en del af ejendommen og dermed omfattet af ejen-
dommens pant. Det sikrer, at ejendommen er funktionsdygtig og intakt, og det er
helt centralt for sikkerheden bag et realkreditlån. Der må ikke skabes tvivl om sik-
kerheden bag realkreditfinansiering af ejendomme, for ellers kan adgangen til
god og billig realkreditbelåning i hele landet påvirkes negativt.
Det fremlagte lovudkast giver mulighed for at forbeholde særskilt ret over solcel-
leanlæg på tage af erhvervsbygninger mv., tilsluttet det kollektive elnet, hvor for-
brugsstedet ved en eventuel borttagelse af solcellerne i stedet kan anvende
elektricitet fra det kollektive elnet til at dække sit elforbrug, hvis en række kumula-
tive betingelser er opfyldt. Det er, at solcelleanlægget kan borttages uden at
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
Høringssvar
27. november 2024
Dok: FIDA-1379516692-698825-v1
 L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2989105_0023.png
gøre væsentlig skade på bygningen, og at der senest ved påbegyndelse af
etableringen af solcelleanlægget skal tinglyses en deklaration om, at der forbe-
holdes særskilt ret over anlægget, hvor der indhentes samtykke fra eksisterende
panthavere.
Finans Danmark finder, at løsningsmodellen på passende vis balancerer hensynet
til panthavere og dermed realkreditsystemet, så der ikke skabes tvivl om sikkerhe-
den bag realkreditsystemet og det store udlån på flere tusind mia. kroner. Det er
også hensigtsmæssigt, at lovforslaget er afgrænset til tage på erhvervsbygninger
mv., og det er afgørende med krav om, at bygningen er tilsluttet det offentlige
elnet.
Høringssvar
Specifikke bemærkninger
Finans Danmark vil knytte nedenstående specifikke bemærkninger til lovudka-
stet.
Køb med ejendomsforbehold
I lovudkastet er der lagt op til at gælde samme betingelser for køb med ejen-
domsforbehold og leasing.
Finans Danmark ser leasing og køb med ejendomsforbehold som forskellige og
finder, at køb med ejendomsforbehold bør udgå af lovforslaget, således at de
foreslåede ændringer i forhold til gældende praksis for Tinglysningslovens (TL) §
38 alene omfatter leasing. Samtidigt kan det også konstateres, at ønsket om en
ændring har været i forhold til leasing, fordi nogle bygningsejere ikke ønsker at
købe solcellerne, f.eks. på grund af behov for egenfinansiering. For at fremme
den grønne omstilling er der derimod ikke behov for også at ændre på mulighe-
derne i forhold til køb med ejendomsforbehold.
Hvis ejendomsforbehold behandles på linje med leasing, kan der i øvrigt også
opstå den situation, at der så at sige er friværdi i solcellerne, hvis ejendomsforbe-
holdssælger tager genstanden tilbage. Hvis restgælden på købekontrakten er
mindre end genstandsværdien, vil ejendomsforbeholdssælger skulle betale det
overskydende beløb til køberen, dvs. ejendommens ejer. Det ses ikke at være ri-
meligt i en situation, hvor ejeren er nødlidende, da det overskydende beløb med
den foreslåede ordning ikke vil blive grebet af ejendomspantet og dermed real-
kreditinstituttets pant. Denne situation kan i givet fald kun afdækkes, hvis der kan
tages løsørepant i de købte genstande. Det er uafklaret for os, om genstandene,
hvis de falder ind under den foreslåede ordning, dvs. fritages fra ejendomspan-
tet, overhovedet kan løsørepantsættes, og hvordan sikringsakten iagttages. Hvis
27. november 2024
Dok. nr.:
FIDA-1379516692-698825-v1
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
2
 L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2989105_0024.png
det er muligt, er det under alle omstændigheder uhensigtsmæssigt, da det vil
kunne være forbundet med ekstraomkostninger, f.eks. tinglysningsafgift mm.
Øvrige bemærkninger
Finans Danmark ser gerne, at ændringer til tinglysningsloven foretages i tinglys-
ningsloven frem for i lov om vedvarende energi. Dette vil skabe et mere sam-
menhængende og gennemskueligt retsgrundlag, og det vil være i tråd med, da
man indførte tinglysningslovens § 37, stk. 3 og undtog køretøjer fra bestemmel-
sens anvendelsesområde.
Redaktionel kommentar og konsekvensrettelse
I
bilag 1
med overblik over lovforslaget sammenholdt med gældende regler
mangler der at blive medtaget stk. 3 i ny §15 i VE-loven.
Med lovforslagets
§1, nr. 6
foreslås en ændring i VE-lovens
§ 25, stk. 1, hvor ”in-
terne ledningsanlæg” erstattes med ”elkabler og installationer”.
I den forbindelse
udestår formentlig en konsekvensrettelse i forhold til VE-loven § 25, stk. 4.
27. november 2024
Dok. nr.:
FIDA-1379516692-698825-v1
Høringssvar
Med venlig hilsen
Peter Jayaswal
Direktør Ejendomsfinansiering
Direkte nr.: +45 4029 5574
Mail: [email protected]
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
3
 L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2989105_0025.png
Fra:
Til:
Cc:
Emne:
Dato:
Vedhæftede filer:
Christian Brandt
[email protected]
[email protected]
Leasing af solceller - høringssvar Finans og Leasing
26. november 2024 14:37:01
image002.png
[EKSTERN E-MAIL]
Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Til
Energistyrelsen, [email protected]
c.c. Christian Andersen, [email protected]
Lovudkast om bl.a. ændring af tinglysningslovens § 38 som muliggør leasing og køb med
ejendomsforbehold af solceller på tage af erhvervsejendomme
Klimaministeriet har sendt udkast til lovforslag som bl.a. omhandler ovennævnte mulighed for
leasing af solceller på tage af erhvervsejendomme.
Der skal indledningsvis lyde en stor ros til Klimaministeriet for at lytte til Finans og Leasing´s
ønsker om mulighed for at finansiere solceller på fast ejendom. Initiativet er stærkt tiltrængt for
at alle gode kræfter herunder leasingselskaber og finansieringsselskaber kan hjælpe med til
finansieringen af den grønne omstilling. Finans og Leasings medlemmer har i de senere år haft
stor søgning fra ejere af fast ejendom, som gerne vil have hjælp til finansiering af opsætning af
solceller, som ikke kan imødekommes i dag, da ejerskabet til solcellerne vil tilfalde eksisterende
panthavere i ejendomme, således som det er beskrevet at praksis er efter tinglysningslovens §
38. Det ændres der nu på med lovforslaget, hvilket vi bifalder.
Vi må dog også sige, at vi havde håbet på en langt bredere formulering af undtagelsen til TL § 38,
som kunne muliggøre finansiering af andre miljøforbedrende, grønne tiltag i form af
teknologi/enheder, der kan producere grøn energi eller opbevare energi og på den måde gøre
energiforsyningen mere effektiv og grøn. Det tror vi, der bliver brug for i de kommende år, og så
er det ærgerligt, at reguleringen kommer til at halte bagefter. Vi foreslår derfor at der indsættes
en revisionsklausul i lovforslaget fx to år ikrafttrædelsen, så det er sikkerhed for, at det bliver
vurderet, om der er behov for andre lempelser.
Nedenfor kommenteres det foreliggende lovforslag.
Anvendelsesområdet
Det fremgår om anvendelsesområdet på s. 50 og frem følgende:
”Med
erhvervsbygninger mv. menes bygninger, der anvendes til eksempelvis produktion og lager i
forbindelse med landbrug, industri, håndværk, offentlige værker o. lign., bygninger til handel,
transport (eksempelvis havnebygninger og parkeringshuse), kontor, liberale erhverv,
servicevirksomhed o. lign., og bygninger til kulturelle formål, eksempelvis skoler og institutioner
samt visse bygninger til fritidsformål, eksempelvis idrætshaller. Kategorien omfatter ikke
beboelsesejendomme, herunder hverken helårsboliger i form af enfamiliehuse, rækkehuse eller
etageboliger, sommerhuse, kolonihavehuse, uanset om der er tale om ejerboliger, almene
 L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2989105_0026.png
boliger, andelsboligforeningsejendomme eller boligudlejningsejendomme. Der vil i den forbindelse
lægges særlig vægt på bygningernes registrerede anvendelse i Bygnings- og Boligregistret (BBR).”
Vi har tre bemærkninger hertil:
For det første tænker vi, at boligudlejningsejendomme i denne sammenhæng bør betragtes som
erhvervsejendomme, da de jo ejes og drives som en virksomhed, og der er lignende brug for
produktion af strøm på ejendommen til brug for virksomheden som i enhver anden virksomhed.
Boligudlejningsejendomme bør derfor være omfattet af muligheden for undtagelse til
tinglysningslovens § 38.
Fo det andet omfatter forslaget kun opsætning af solceller på tage (altså horisontale eller skrå
flader), men solceller kan også udmærket opsættes (eftermonteres) på vertikale flader (vægge).
Vi tænker selvsagt ikke på solceller der er en fast bestanddel af bygningsmaterialer. Endvidere
bør også solceller placeret på grunden/matriklen til brug for strømforsyning til en bygning på
samme grund være omfattet. Det kunne eksempelvis være et parkeringsareal, der omdannes til
placering af solceller. Vi foreslår derfor at forslaget udvides hermed. Dermed undgås også
problemer med afgrænsning af, om en skrå flade skal henregnes som tag eller væg.
For det tredje foreslår vi at forslaget udvides til også at omfatte opstilling af batterier, uanset at
dette ikke indgår som en integreret del af et solcelleanlæg. Nedenfor et par eksempler på
forespørgsler om finansiering af batteripakker. Der kan nævens følgende to aktuelle eksempler
på relevansen af dette forslag:
Eksempel 1 en transportvirksomhed, som er under omstilling til tunge eldrevne køretøjer, og
ønsker at investere i 1MW battericontainer til en anskaffelsespris på kr. 7.500.000.
Battericontaineren skal bruges til at opsamle strøm, som igen anvendes til opladning af de tunge
køretøjer. Battericontaineren oplades fra elnettet. Strømmen fra battericontaineren skal
anvendes til opladning af køretøjerne med henblik på optimering af lade omkostningerne
(indkøb af strøm er muligt på andre tidspunkter end når køretøjerne er sat til opladning), ligesom
battericontaineren indgår i en systemløsning til afbalancering af nettet.
Eksempel 2 en produktionsvirksomhed, som ønsker at investere i en battericontainer til en
anskaffelsespris på kr. 5.000.000. Produktionsvirksomheden har investeret i solceller på taget og
det er overskudstrømmen fra disse solceller, som virksomheden ønsker opladet i
battericontaineren – kombineret med opladning om natten fra elnettet i de tider på året, hvor
solen ikke er fremme. Strømmen fra battericontaineren anvendes i den bygning, hvorfra
virksomheden drives, det kan både være til lys og ventilation mv. og som drivkraft for
virksomhedens maskiner med henblik på optimering af energiomkostningerne.
Det bør i øvrigt præciseres i bemærkningerne på side 50, næstsidste afsnit, at invertere,
batterianlæg m.v. er omfattet af begrebet ”solcelleanlæg”, uanset om disse genstande er opsat
på taget, andre steder på/i bygningen eller på den grund, hvor bygningen står. Det bør tilføjes, at
evt. stativer eller lignende, hvorpå eller hvormed solcellerne er opsat/fastgjort også er omfattet
af ”solcelleanlægget”.
Det fremgår af forslaget til § 15, stk. 1, nr. 2 ”der senest på det tidspunkt, hvor etableringen af
solcelleanlægget påbegyndes tinglyses en deklaration…”. Det bør præciseres, at der her tænkes
 L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
på tidspunktet, hvor den fysiske opsætning af solcellerne påbegyndes. Og ikke fx projektering,
ansøgning om leasingaftale eller lignende tidligere tidspunkter i processen.
Panthavers samtykke
Finans og Leasing finder grundlæggende set, at kravet om panthavers samtykke ikke er
fornødent og vil skabe en meget bureaukratisk ordning. Det må være tilstrækkeligt, at det følger
af tilvækstlæren, at den der opsætter solceller på en fast ejendom er ansvarlig for at udbedre
evt. skader på ejendommen som følge af nedtagning af solcellerne. Allerede i dag kan er
opsættes solceller på fast ejendom af tredjemand, så længe at solcellerne ikke producerer strøm
til bygningen. Og det sker, uanset at det selvsagt ikke er optimalt, da strømmen bør kunne
bruges på ejendommen. Det viser at det allerede foregår i dag uden panthavers tilladelse, og der
har ikke været påvist problemer hermed. Vi opfordrer derfor til at dette element tages ud af
forslaget.
De konkrete kriterier for panthavers tilladelse eller ej af anmodning om opsætning af solceller
fremgår s. 53. Det fremgår bla.:
”Væsentlige
kreditmæssige risici for pant- og udlægshaver i forbindelse med godkendelse af
etablering af solcelleanlæg med særskilte rettigheder, kan f.eks. være, hvis der vurderes at være
risiko for, at værdien af ejendommen, hvor solcellerne etableres, forringes, fordi ejendommen vil
tage væsentlig skade ved etablering eller nedtagning af solcellerne. Ligeledes kan manglende
sandsynlighed for, at leasinggiver eller debitor vil nedtage solcellerne på en hensigtsmæssig måde
udgøre en væsentlig kreditmæssig risiko. Et andet eksempel kan være, at størrelsen af instituttets
tilgodehavende set i forhold til ejendommens aktuelle og fremtidige værdi påvirkes negativt”
Udsagnene er meget generelle og ukonkrete. Det er vores opfattelse, at formodningen må være
for, at opsætning af solceller alt andet lige vil forøge ejendommens værdi. Dette bør afspejles i
lovforslagets bemærkninger. Endvidere kunne der indsættes konkrete eksempler på, hvornår
opsætning af solceller vil kunne påvirke ejendommens værdi negativt.
Vi har noteret os fristen på 30 dage fra modtagelse af ”fyldestgørende anmodning” for
eksisterende panthaver til at svare på anmodning om tilladelse til opsætning af solceller. Her er
spørgsmålet dog, hvornår der er tale om en fyldestgørende anmodning? Hvis en eksisterende
panthaver ikke mener, at en modtaget anmodning indeholder fyldestgørende oplysninger, bør
lovforslaget beskrive, at panthaver straks må gøre opmærksom på, hvilke oplysninger der savnes.
Det bør også præciseres, at såfremt panthaver overskrider 30-dagesfristen i tilfælde hvor der
foreligger fyldestgørende ansøgning, så må sanktionen være, at tilladelse anses for givet, således
at processen kan fortsætte. Endelig bør det præciseres fra hvilket tidspunkt fristen regnes fx
panthavers modtagelse af anmodning.
Hvis der er mange panthavere, kan det blive meget bøvlet at indhente alle tilladelser. Vi foreslår
derfor, at det alene er 1. prioritetspanthaveren der skal indhentes tilladelse fra, og at de øvrige
panthavere så må tåle dennes vurdering.
Det bør beskrives som oplyst af Finanstilsynet på de møder, der har været afholdt med branchen
om emnet, at det vil være i strid med god skik-reglerne på området, hvis panthaver benytter
anmodning om tilladelse til opsætning af solceller til at kontakte evt. eget koncernforbundet
leasingselskab for at give et konkurrerende tilbud.
 L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2989105_0028.png
Tinglysning af deklaration
På side 52 fremgår at der skal udstedes nærmere regler om tinglysning af deklaration. Det er
vigtigt, at arbejdet med disse regler sker i god tid forud for reglernes tilsigtede ikrafttræden 1.
juli 2025, således at det ikke kommer til at forsinke ikrafttrædelsen. Vi stiller os gerne til rådighed
for et samarbejde med Tinglysningsretten herom.
Med venlig hilsen
Med venlig hilsen
Christian Brandt
Direktør, cand. jur.
Finans og Leasing
Amaliegade 7
1256 København K
Mobil 40382987
[email protected]
www.finansogleasing.dk
 L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2989105_0029.png
Notat
Dok. ansvarlig: OSE
Sekretær:
Sagsnr.: s2024-042
Doknr: d2024-38952-7.0
15-11-2024
Høringssvar
Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov
om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter
(VVM), lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven
Green Power Denmark takker for muligheden for at afgive høringssvar til forslag om ændring
af lov om fremme af vedvarende energi, lov om miljøvurdering af planer og programmer og af
konkrete projekter (VVM), lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven.
Angående 2.1 Ændring af tilladelsesprocessen for el-producerende anlæg på havet
Green Power Denmark finder det positivt, at kravet om godkendelse af ansøgers
forundersøgelsesrapport, herunder miljøkonsekvensrapporten ophæves. Færre administrative
procestrin i forbindelse med etablering af VE-anlæg på havet bydes velkommen.
Angående 2.2. Ændring af minimumsfrister for høring over miljøkonsekvensrapporter
Grundlæggende bifalder Green Power Denmark de reducerede minimumsfrister for høring af
offentligheden om miljøkonsekvensrapporter, som skal bidrage til mere effektiv
sagsbehandling.
Green Power Denmark vil dog påpege, at lokalplaner stadigvæk har 8 ugers høring og, at disse
to typisk udsendes samtidigt. Dermed forventer vi ikke, at ændringerne vil have nogen
markant effekt i praksis, hvis ikke de to processer aktivt frakobles.
Angående 2.3. Ændring af kompetence til at foretage miljøvurderinger af projekter
vedrørende vedvarende energikilder på havet
Der er gode argumenter for, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeren både er tilladelses- og
VVM-myndighed for alle projekter vedrørende vedvarende energikilder på havet. Dog bør der
være skærpet opmærksomhed på, at Energistyrelsen sikres de faglige kompetencer til at
foretage sagsbehandling for additionelle former for el-produktionsanlæg på havet, herunder
solcelleanlæg.
 L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2989105_0030.png
2.4 Mulighed for forbehold af særskilt ret over solcelleanlæg på erhvervsbygninger og andre
uklarheder om gældende ret for separat ejerskab af solceller på tage
Green Power Denmark finder det overordnet positivt, at man med dette lovforslag styrker
mulighederne for tinglysning af solceller på erhvervstage. Forslaget kommer dog en langt række
begrænsninger og uklarheder, som Green Power Denmark opfordrer til at Energistyrelsen
skaber klarhed om.
Uklarhed om hvorvidt kommunale bygninger er inkluderet i ændringer af tinglysningsordningen.
I definitionen af erhvervsejendomme lægges der op til en bred definition som omfatter andet
bygninger anvendt til lager, handel, transport, kontor, liberale erhverv, servicevirksomhed,
kulturelle formål (som skoler og institutioner), samt visse fritidsformål (som idrætshaller). I
udgangspunktet lægger lovforslaget op til bygninger i privat regi, men de konkrete eksempler
der nævnes, kan i visse tilfælde også være kommunale bygninger, hvor de falder ind under
ovenstående kategorier. Energistyrelsen bedes præcisere og udvide definitionen til at inkludere
kommunale bygninger. Kommunerne udgør en af landets største bygningsejere og ejer
betydelige tagarealer, som kan bidrage væsentligt til udbredelsen af solcelleanlæg på
eksisterende bygninger i Danmark.
•
Green Power Denmark vil derfor bede Energistyrelsen forholde sig, hvorvidt kommunale
bygninger er inkluderet i ændringerne af tinglysningsloven.
Andre barriere for separat ejerskab af solceller på tage
For at ændringen af tinglysningsordningen kan have den ønskede effekt om at øge
incitamenterne til opsætning af vedvarende energi på tage, så er der en række andre
udfordringer som loven samtidigt bør forholde sig til.
For det første, så er det uklart, hvorvidt kommunale forsyningsselskaber med begrænset ansvar
kan opstille solcelleanlæg på private erhvervsbygninger. Ligeledes er der en uklarhed om,
hvorvidt det er muligt for disse eller private virksomheder at egetforbruget elektriciteten.
Der bør derfor laves en uddybende vejledning for henholdsvis forsyningsselskaber for, hvilke
investeringer disse må foretage og under hvilke regler. Der vil komme et stigende pres for dette
efterhånden som kommunale selskaber, såsom Aarhus Klimaselskab Aps og HOFOR har
signaleret interesse i at drive solceller på kommunale tage, ligesom der med ændringerne af
tinglysningsordning kan komme interesse for private solcelleselskaber i at byde ind på
kommunale tage eller erhvervsbygninger.
Green Power Denmark bemærker i denne henseende, at der er en uoverensstemmelse mellem
bekendtgørelsen om interne elektricitetsforbindelser og Energistyrelsen/Energinets
vejledninger, der giver kommuner mulighed for at producere elektricitet gennem kommunalt
ejede selskaber eller via egetforbrug gennem tredjepartsejerskab.
•
Green Power Denmark vil derfor bede Energistyrelsen forholde sig, hvorvidt kommunale
forsyningsselskaber med begrænset ansvar kan opstille solceller på kommunale tage.
Green Power Denmark vil også bede Energistyrelsen forholde sig, hvorvidt muligheden
for egetforbrug af strøm med dertilhørende besparelser er gældende ved separat
ejerskab mellem bygning og solcelleejeren for private selskaber og forsyningsselskaber.
•
2
 L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2989105_0031.png
Anvendelsesområdet er for smalt
–
afgrænsninger i § 15 bør fjernes
Green Power Denmark anerkender, at lovforslagets § 15 er et udtryk for udmøntningen af
regeringens solcellestrategi, hvorefter regeringen arbejder på at kunne præsentere forslag til
lovændringer, som måtte kræves for at sikre, at f.eks. et leasingselskab kan forbeholde sig ret
over et solcelleanlæg, der installeres på erhvervsejendommes tagarealer. Green Power Denmark
mener dog, at anvendelsesområdet for § 15 er for alt for snævert til at møde det behov for
opstilling VE, som vi har i Danmark.
§ 15 er afgrænset til erhvervstage, og er afgrænset til kun af vedrører solceller som
produktionsteknologi.
Den grønne omstilling kræver, at vi som land bruger alle de nødvendige muligheder for at
komme i mål. Branchen efterspørger, at tinglysningsproblematikken løses for alle ejendomme,
og for alle produktionsteknologier. Løsningen herpå er, at de nuværende afgræsninger i § 15
fjernes. Et sådant tiltag vil fortsat sikre implementering af regeringens solcellestrategi, og vil
samtidig sikre de bedste muligheder for at Danmark kan gennemføre en grøn omstilling.
§ 15, stk. 1, bør herefter lyde:
”§ 15. Uanset tinglysningslovens § 38 kan der forbeholdes særskilt ret over VE-anlæg,
der
etableres på fast ejendom, og som er tilsluttet det kollektive elnet, hvis
1) anlægget kan borttages uden at gøre væsentlig skade på bygningen, og
2) der senest på det tidspunkt, hvor etableringen af VE-anlægget påbegyndes tinglyses en
deklaration om den særskilte ret.”
Green Power Denmark uddyber nedenfor, hvorfor § 15, stk. 1, nr. 2, bør forkortes.
Nærmere om branchens behov
Tinglysningsproblematikken er aktuel for alle ejendomme i Danmark, da tinglysningsloven
gælder i hele landet. En afgrænsning af løsningen til kun at vedrører erhvervstage, er for Green
Power Denmark et tiltag, som ikke når i mål.
Afgrænsningen er også bemærkelsesværdig af den årsag, af begrebet ”fast ejendom” i dansk ret
er et udmatrikuleret
jordareal.
At bygninger indgår i begrebet ”fast ejendom” skyldes, at en
bygning er ment til varig forblivelse på det udmatrikulerede jordareal. Pant i fast ejendom er
altså først og fremmes pant i et udmatrikuleret jordareal. At lovgiver søger at indsnævre en
løsning til kun at vedrører solceller på erhvervstage, er derfor meget iøjenfaldende.
Lovbemærkningerne forholder sig ikke til, at § 15 ikke bygger på dansk rets definition af fast
ejendom.
•
Green Power Denmark vil derfor bede Energistyrelsen forholde sig, hvorfor lovforslaget
ikke følger dansk rets almindelige definition på ”fast ejendom”.
Ovenstående er relevant fordi solceller (og anden produktion) ikke kun opsættes på tagarealer.
Opsætning på tage er typisk dyre end opsætning direkte på et jordareal. Optimering af solcellers
produktion (lysets indfaldsvinkel på solcellerne) er typisk også nemmere ved opstilling på
3
 L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2989105_0032.png
jordareal. Af disse grunde er det interessant (også for erhvervsejendomme), at kunne benytte
øvrige dele af en fast ejendom til opstilling af solceller (og anden produktion).
En løsning af tinglysningsproblematikken skal derfor ikke afgrænses til en bestemt
produktionsteknologi eller til bestemte dele af en fast ejendom. Branchens efterspørger ingen af
de afgrænsninger, der er indsat i § 15, og en fastholdelse af afgrænsningerne vil betyde, at den
foreslåede løsning desværre ikke når i mål.
Nærmere om kravet om samtykke fra visse kreditorer
Green Power Denmark bemærker, at det foreslåede krav om, at pant- og udlægshavere, der er
omfattet af lov om finansiel virksomhed eller lov om forsikringsvirksomhed skal samtykke, ikke
er en del af regeringens solcellestrategi, om end regeringen har haft drøftelser med disse parter.
Green Power Denmark mener, at kravet om samtykke fra (andre) kreditorer ikke er tilstrækkeligt
begrundet. Uden en sådan begrundelse lægges blot yderligere begrænsninger ned over den
foreslåede løsning, som forsinker, og i værste fald helt forhindre, at der opstilles solceller (eller
anden produktionsteknologi).
Green Power Denmark mener, at der i det hele taget ikke er grundlag for at kræve samtykke fra
andre kreditorer, når solceller (eller anden produktion) tilføjes en fast ejendom
–
uanset om
kreditor er omfattet af lov om finansiel virksomhed eller lov om forsikringsvirksomhed.
det må kraftigt formodes, at tilføjelsen af produktion på en fast ejendom forøger ejendommens
samlede værdi. Hvis anlægget ikke kan fjernes uden skade på ejendommen
–
og dermed skade
på kreditorernes pant
–
griber tilvækstlæren dette tilfælde, og solcelleanlægget kan ikke fjernes
fra ejendommen, med den virkning, værdien af solcelleanlægget indgår i de eksisterende
kreditorers pant og udlæg. Dette gælder allerede i dag, og kræver ikke yderligere lovhjemmel.
Problemet med kravet om samtykke er derimod, at kreditorerne har stærke incitamenter til ikke
at give samtykke. Dette fordi en ejendom med et produktionsanlæg som udgangspunkt vil være
mere værd end samme ejendom uden et produktionsanlæg. Kreditor opnår større sikkerhed ved
ikke at give samtykke.
At der er indsat en frist på 30 dage afhjælper ikke dette problem. En kreditor vil inden for 30
dage kunne give et afslag med den korte begrundelse, at ”solcelleanlægget
vil være forbundet
med væsentlige kreditmæssige risici”.
Det er herefter op til ejendomsejer og/eller producent
(f.eks. et leasingselskab), for egen regning og risiko, at få efterprøvet afslaget ved domstolene.
De solcelleanlæg, som nærværende lovforslag vedrører, er tiltænkt at skulle opstilles på
tagarealer. Sådanne projekter har en forholdsvis afgrænset størrelse, og projektøkonomien vil
derfor i mange tilfælde ikke række til at efterprøve et afslag.
Den foreslåede § 15 sikre ikke hverken ejendomsejer eller producenten, men tilgodeser en
afgrænset gruppe af professionelle kreditorer
–
kreditorer som er omfattet af lov om finansiel
virksomhed eller lov om forsikringsvirksomhed. Det er bemærkelsesværdigt, at lovgiver mener,
at sådanne store professionelle aktører bør nyde en særlig beskyttelse i de tilfælde, hvor der
tilføjes
værdier til en fast ejendom. Det ses ikke at lovbemærkningerne forholder sig til, hvorfor
en sådan særlig beskyttelse af store professionelle parter er tilstede.
4
 L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2989105_0033.png
•
Green Power Denmark mener derfor, at kravet om samtykke skal fjernes fra § 15.
Hvis lovgiver fastholder et krav om samtykke
Hvis lovgiver fastholder et krav om samtykke skal lovbemærkningerne forklare, hvorfor lovgiver
ønsker at differentierer mellem forskellige typer af kreditorer. Dette gælder 1) differentieringen
mellem kreditorer som er hhv. ikke er omfattet af lov om finansiel virksomhed eller lov om
forsikringsvirksomhed, og 2) differentieringen mellem danske og udenlandske kreditorer.
De ejendomme som dette lovforslag vedrører, er alle beliggende i Danmark. Pant og udlæg i
sådanne ejendomme er reguleret i tinglysningslovens og i retsplejeloven. Dette gælder uanset
nationaliteten af en kreditor.
Green Power Denmark mener, at der ikke er saglig grund til at afskære projektudviklere og VE-
opstillere, fra at kunne hente finansiering i udlandet. Hvis kravet om samtykke fra visse danske
kreditorer fastholdes, opstilles en de facto barriere i forhold til udenlandsk finansiering. Dette
fordi en udenlandsk kreditor skal spørge danske kreditorer - omfattet af om lov - til at udskille
solcelleanlægget. Som ovenfor beskrevet er der skæve incitamenter i den opstillede
samtykkeløsning.
Det savner et sagligt grundlag, at opstilles barrierer for at indhente udenlandsk finansiering, og
situationen er da heller ikke omtalt i lovbemærkningerne.
•
Hvis lovgiver fastholder et krav om samtykke skal lovbemærkningerne udbygges med
afsnit, som begrunder den opstillede barrierer for at benytte udenlandsk finansiering.
Angående 2.5.5. Ændring af tilsyns- og gebyrbestemmelser i VE-loven
Det er i Green Power Denmarks øjne uhensigtsmæssigt, at der foreslås gebyrfinansiering af
tilsyns- og screeningsopgaver i forbindelse med projekter i et fremskyndelsesområde til net- og
lagringsinfrastruktur. Omkostninger forbundet med denne form for administration og tilsyn
bør kunne dækkes af de allerede allokerede midler hos Ministeriet for Grøn Trepart, og ikke
udgøre en extra udgiftsbyrde som i sidste ende rammer erhvervslivet.
Konklusion
Green Power Denmark har primært bemærkninger til gebyrbestemmelsen og ændringerne af
tinglysningsordningen. Vi mener, at det vil være en problematisk glidebane, hvis omkostninger
for klassisk myndighedsarbejde pålægges opstillere særligt i en tid, hvor den vedvarende
energi er presset af voksende omkostninger.
Ændringerne af tinglysningsordningen er et skridt i den rigtige retning, men de udestår stadig
en lang række afklaringer af forholdet mellem ejer af bygningen og ejeren af solcellen. Green
Power Denmark foreslår, at ordningen også bør være gældende for kommunale bygninger,
samt at kravet om samtykke i paragraf 15 afskaffes.
Hvis ovenstående giver anledning til spørgsmål, er I meget velkomne til at kontakte
undertegnende.
Med venlig hilsen
5
 L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2989105_0034.png
Anders Engelbrecht Storgaard
Konsulent for vedvarende energi på land
m: +45 22 75 04 14
6
 L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2989105_0035.png
Til
[email protected]
Christian Andersen,
[email protected]
Charlotta Castenfors Laursen,
[email protected]
Journalnummer 2024-4503
Høringssvar fra KL til bl.a. lov om miljøvurdering af planer og af
konkrete projekter
Hermed KL’s bemærkninger til
forslag til lov om ændring af lov om
fremme af vedvarende energi, lov om miljøvurdering af planer og
programmer og af konkrete projekter (VVM), lov om offentlige veje m.v.
og jernbaneloven.
Forslaget giver bl.a. mulighed for en kortere høring af
miljøkonsekvensvurderinger – fra 8 uger til 30 dage.
KL finder det overordnet positivt, at staten arbejder på at skabe
fleksibilitet i lovgivningen og har fokus på kortere sagsbehandlingstider.
KL bemærker dog samtidigt, at netop borgerinddragelsen ofte har
væsentlig betydning i nye VE-projekter. Ofte vil det derfor ikke være
hensigtsmæssigt at reducere høringsperioden. KL bifalder dog uanset, at
kommunerne får mulighed for at foretage vurdering ift. de enkelte
projekter.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at ændringen skal
bidrage til en ”hurtigere myndighedsbehandling” og at nedsættelse af
høringen til 30 dage bidrager til at reducere de administrative procedurer.
KL bemærker, at miljøkonsekvensvurderinger for VE ofte vil behandles
sammen med planforslag, hvor høringsfristen fortsat er 8 uger. Forslaget
vil således hovedsageligt være relevant i de tilfælde hvor
miljøkonsekvensvurderinger sendes i særskilt høring. I forbindelse med
myndighedsbehandling af nye VE-anlæg er det dog sjældent, at
plangrundlaget allerede er på plads. Da miljøvurderinger og
miljøkonsekvensvurderinger ofte samordnes, vil høringen således reelt
ikke blive kortere.
VE-lovens § 9, stk. 2, nr. 1 ændres, så det offentlige møde skal afholdes
inden 2 uger før udløbet af høringsfristen for miljøkonsekvensrapporten.
Det må dermed antages, at kommunerne ved høringer på 8 uger
sammen med planforslag, får 2 uger mere til at afholde borgermødet,
hvilket giver en kærkommen øget fleksibilitet.
Høringssvaret er sendt med forbehold for politisk behandling.
Dato: 26. november 2024
Sags ID: SAG-2024-04889
Dok. ID: 3518945
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3122
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 2
Med venlig hilsen
 L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2989105_0036.png
Dato: 26. november 2024
Andreas Hemmingsen-Alberg, specialkonsulent KL
Sags ID: SAG-2024-04889
Dok. ID: 3518945
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3122
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 2
 L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2989105_0037.png
Fra:
Til:
Cc:
Emne:
Dato:
Høringer og Jura
[email protected]
[email protected]; [email protected]
Høringssvar til forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om miljøvurdering af
planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven
26. november 2024 21:17:42
[EKSTERN E-MAIL]
Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Vedr. journalnr. 2024-4503
Klimabevægelsen afgiver hermed høringssvar til forslag til ændringer af VE-loven, lov om
miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lov om offentlige veje
m.v. og jernbaneloven.
Generelt:
Klimabevægelsen finder det positivt, at der med forskellige tiltag tilstræbes en hurtigere offentlig
sagsbehandling af ansøgninger om VE-anlæg.
Klimabevægelsen ser det som et generelt opmærksomhedspunkt, at danske klima-, miljø- og
naturbeskyttelsesregler ofte er så komplekst formulerede og sammensatte, at det er svært at
forstå og gennemskue reglerne. Det gælder både for dem, der skal administrere reglerne, dem
der har interesse i administrationen af dem og for den bredere befolkning, der vægter klima og
miljø højt. Det gælder også i forhold til dette lovforslag.
Hvis der reelt skal opnås en hurtigere behandling af ansøgninger om VE-anlæg er det således
afgørende, at myndighederne har de nødvendige ressourcer og kompetencer til at sikre den
korrekte og hurtigere administration af lovene.
Specifikt:
Ændringen i retning af kortere frister for høring over miljøkonsekvensrapporter bør ikke gælde
for vejloven og lov om jernbaner.
Umiddelbart er høringer i forbindelse med vejloven ikke relateret til sager – jævnfør den
egentlige baggrund for lovændringerne – med forbindelse til fremme af VE-anlæg. Tværtimod
kan ændringer og især udvidelser af vejnettet i særdeleshed være forbundet med meget
negative klimamæssige påvirkninger. Det forekommer irrelevant og usagligt, at de kortere
høringsfrister også skal gælde for vejloven og jernbaneloven, alene med den begrundelse anført
på side 17, at:
Transportministeriet finder det hensigtsmæssigt at bibeholde denne ordning
(samme fælles minimumsfrist for høring),
sådan at der gælder samme regler ved høring af
myndigheder og offentligheden.
Ved sager i forbindelse med vejloven og især udvidelser af vejnettet er det ikke acceptabelt at
nedsætte høringsfristen. Tværtimod er der brug for en skærpet opmærksomhed om de negative
klimakonsekvenser på dette område. Lovforslagets ændringsparagraffer §§ 3, 4 og 5 bør derfor
udgå.
Arbejdsgruppen for klimaret og høringer
Klimabevægelsen i Danmark
Mobil: +45 2295 4047
Støt os og bliv medlem på
www.klimabevægelsen.dk
 L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2989105_0038.png
Til Energistyrelsen
Journalnummer 2024-4503
Svar på høring om udkast til Lov om ændring af lov om fremme af
vedvarende energi, lov om miljøvurdering af planer og programmer og
af konkrete projekter (VVM), lov om offentlige veje m.v. og
jernbaneloven
Landdistrikternes Fællesråd
Pakhusvej 3, 1.
DK-8382 Hinnerup
Tlf.: 61 313 636
Email: [email protected]
www.landdistrikterne.dk
CVR: 20257180
Dato: 27/11/2024
Enhed: Sekretariatet
Sagsbehandler: PHA
Energistyrelsen har den 30. oktober 2024 sendt udkast til Lov om ændring af lov om
fremme af vedvarende energi, lov om miljøvurdering af planer og programmer og af
konkrete projekter (VVM), lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven i høring. Lov-
forslagets formål er ”[…]at optimere og præcisere processen for tilladelser til opsæt-
ning af vedvarende energi.” Lovforslaget indeholder bl.a. en forkortelse af minimums-
fristen for høring af offentligheden over miljøkonsekvensrapporter fra mindst 8 uger
til mindst 30 dage.
Landdistrikternes Fællesråd bakker op om ambitionen om at øge tempoet på den
grønne omstilling, men vi mener helt grundlæggende, at den største begrænsning på
den grønne omstilling er den voksende lokale modstand mod nye VE-anlæg. Der er
behov for langt større borgerinddragelse og lokal forankring af vindmølle- og solcel-
leanlæg. Derfor er vi stærkt kritiske overfor dette lovforslags begrænsning af offent-
lighedens høringsfrister over miljøkonsekvensrapporter.
Lokal modstand bremser den grønne omstilling – ikke sagsbehandling
Lovforslaget er blot ét i en lang række af forslag over det seneste år, der har til formål
at øge tempoet på den grønne omstilling. Samtlige ændringer viser, at politikerne
fuldstændigt har misset, hvad der bremser den grønne omstilling. Her er et kort over-
blik:
1) Vejledning om planlægning for VE-anlæg: Vejledningen begrænser kommuner-
nes mulighed for at sætte krav til energi-udviklere om lokal opbakning til nye VE-
anlæg. Landdistrikternes Fællesråd anser den lokale opbakning til nye VE-an-
læg, som helt afgørende i den grønne omstilling, og mener derfor, at vejlednin-
gen spænder ben for udbygningen af VE.
1
2) Bekendtgørelse om VE-bonus og grøn pulje mfl.: Bekendtgørelsen giver et løft
af eksisterende kompensationsordninger, men til et niveau, der langt fra er til-
strækkeligt til at skabe lokal opbakning.
2
3) Lov om statsligt udpegede energiparker: Loven giver statsligt udpegede energi-
parker særligt fordelagtige vilkår, og gør det nemmere at få tilladelser og dispen-
sationer til opstilling af vedvarende energi. Lovforslaget overser fuldstændigt
lo-
kale interesser,
som Landdistrikternes Fællesråd mener, der skal tages hensyn
til på lige fod med nationale interesser.
3
4) Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, lov om Planklagenævnet, lov om
fremme af vedvarende energi og forskellige andre love: Lovændringen begræn-
ser klageadgangen og svækker retstilling for naboer og lokalsamfund. Landdi-
strikternes Fællesråd mener, at loven bidrager til en oplevelse af manglende ind-
dragelse ifm. opstillingen af nye VE-anlæg.
4
1
2
Høringssvar til vejledning om planlægning for VE-anlæg
Høringssvar om bekendtgørelse om VE-bonus og grøn pulje mfl.
3
Høringssvar om statsligt udpegede energiparker
4
Høringssvar om effektivisering af sagsbehandlingen
Side
1
af
3
 L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2989105_0039.png
5) Lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven): Lovforslaget indeholder bl.a.
en forhøjelse af satserne for grøn pulje og en ændring af grøn pulje, så den kan
udbetales i årlige rater. Mens dette er skridt i den rigtige retning, så er kompen-
sationsordningerne fortsat på et niveau, der ikke giver lokal opbakning.
5
Opsummeringen viser, at det seneste års lovgivningsarbejde på VE-området har
begrænset kommunernes mulighed for at stille krav om lokal opbakning til nye VE-
anlæg, givet særlige vilkår til statslige energiparker, der ikke tager hensyn til lokale
interesser, begrænset borgeres klageadgang, øget kompensationsordninger til et
utilstrækkeligt niveau og med nærværende lovforslag ønsker man så at forkorte hø-
ringsfristen.
Lokalsamfund og naboer anses som en administrativ byrde
Der tegner sig et billede af, at man fra politisk side anser lokalsamfund og naboer
som en administrativ byrde, som man skal have fjernet, for at sætte tempoet op på
den grønne omstilling. Landdistrikternes Fællesråd anser dog den lokale modstand
mod VE-anlæg som den primære grund til at udbygningen af vindmølle- og solcelle-
anlæg ikke går hurtigere.
Vil man sætte tempoet på udbygningen op, bør man i stedet
forbedre vilkårene for
naboer og lokalsamfund,
der skal leve med generne af de nye VE-anlæg. Her hand-
ler det om at opbygge tilliden mellem lokale aktører, kommune og energiselskaber.
Derfor er nærværende lovforslag endnu et skridt i den forkerte retning.
Landdistrikternes Fællesråds bud på en fair model for VE på land
Landdistrikternes Fællesråd havde gerne set en langt mere ambitiøs gentænkning
af, hvordan den grønne omstilling (herunder ambitionen om at nå firdoblingen af VE
på land) kan bidrage til lokal og kommunal udvikling.
Derfor opsummerer følgende afsnit Landdistrikternes Fællesråds bud på en model,
der kan sikre lokal opbakning og dermed bane vejen for både grøn omstilling og lo-
kal udvikling (se uddybende notat
6
):
1)
15 pct. af produktionsværdien bliver lokalt…
til fordeling mellem naboer, lokal-
samfund og kommune. Udgangspunktet for fordelingen af de 15 pct. er kompen-
sation til naboer. Her skal den nuværende VE-bonusordningen udvides markant,
så naboer mindst kompenseres dobbelt så meget som i dag. Den resterende del
af de 15 pct. fordeles mellem kommunen og lokalsamfund – kommunen skal
kunne bruge sin andel uden modregning.
2)
Lokal medbestemmelse…
til de nærmeste naboer og lokalråd. Naboer skal ind-
drages direkte og så tidligt som muligt i planlægningen af nye energianlæg. Der-
udover bør lokalrådene være en direkte indgang for lokalbefolkningen med hen-
blik på at opnå indflydelse på projektet. Naboer og lokalråd skal ikke anses som
høringsparter eller administrative byrder, men være en aktiv del af VE-projekter.
5
6
Høringssvar om fremme af vedvarende energi (VE-loven)
Landdistrikternes Fællesråd (2023). Notat om kompensation til naboer og lokalsamfund
ifm. VE på land
Side
2
af
3
 L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2989105_0040.png
3)
Lokalt medejerskab…
skal tilbydes til naboer og lokalbefolkning. Helt konkret
bør naboer og lokalbefolkningen sikres mulighed for at købe anparter/andele i
de nye VE-anlæg til kostpris. Samtidig bør VE-anlæg, der planlægges og ejes
100 pct. lokalt som energifællesskab fremmes. Ved energifællesskab køber alle
borgere og SMV-virksomheder i energifællesskabet deres strøm til kostpris.
Energifællesskaber skaber større accept og forståelse for udbygningen af VE-
anlæg.
4)
Omplaceringer af boliger i det åbne land…
skal være med til at sikre, at lokal-
samfund ikke skrumper. Det er afgørende, at boliger, der opkøbes, nedlægges
eller nedrives (som følge af nye VE-anlæg), kan medføre udstedelse af en byg-
geret til en ny bolig et andet sted i det åbne land i landzone. Byggeretten kan
placeres rundt i hele kommunen, men helst til placering i nærheden af det lokal-
samfund, hvor VE-anlægget opføres. De omplacerede byggeretter administreres
af den lokale kommune.
Landdistrikternes Fællesråd mener, at der er brug for tiltag, der styrker inddragelsen
og den lokale forankring af VE-anlæg. Derfor bør man fra politisk side vende proble-
matikken fuldstændigt på hovedet, hvis man ikke ønsker, at den lokale modstand
skal stoppe den grønne omstilling fuldstændigt. Lovgivningsmaskinen bør arbejde
for naboer og lokalsamfund – ikke køre dem over.
Landdistrikternes Fællesråd står til rådighed for yderligere dialog og sparring.
Med venlig hilsen
Landdistrikternes Fællesråd
Rasmus Katholm
Sekretariatschef
Side
3
af
3
 L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2989105_0041.png
Fra:
Til:
Emne:
Dato:
Gunnar Olesen
[email protected]; [email protected]; [email protected]
Svar fra VedvarendeEnergi til høring Høring over forslag til Lov om ændring af lov om fremme af
vedvarende energi, lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lov om
offentlige veje m.v. og jernbaneloven, jr.nr. 2024-4503
27. november 2024 23:28:20
[EKSTERN E-MAIL]
Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Til Energistyrelsen,
Hermed svar fra Miljøorganisationen VedvarendeEnergi til høring over forslag til Lov om ændring
af lov om fremme af vedvarende energi, lov om miljøvurdering af planer og programmer og af
konkrete projekter (VVM), lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven, jr. nr. 4503.
Det foreslås for at minimumsfristen for høring af offentligheden over miljøkonsekvensrapporter i
lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lov om
offentlige veje m.v. og jernbaneloven ændres fra mindst 8 uger til mindst 30 dage. Vi mener at
denne minimumsfrist ikke bør ændres da den demokratiske ret til høring ved projekter, der
kræver VVM, ikke bør mindskes.
Dog kan vi godt acceptere at høringsfristen reduceres til 30 dage ved genbehandling ved
revideret VVM, da det så kan formodes at interesserede allerede er opmærksomme på sagen og
derfor lettere kan svare indenfor 30 dage.
Mvh.
Gunnar Boye Olesen
Miljøorganisationen VedvarendeEnergi
Klosterport 4F, 1.sal
DK-8000 Aarhus C
www.ve.dk
 L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2989105_0042.png
Fra:
Til:
Emne:
Dato:
Vedhæftede filer:
Caroline Anna Salling
[email protected]; [email protected]
Høringssvar journalnr 2024-4503
27. november 2024 22:43:04
image002.png
Til Energistyrelsen
Høringssvar til forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov
om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lov om
offentlige veje m.v. og jernbaneloven
Journalnummer 2024-4503.
Nærværende høringssvar vedrører vigtigheden af lokalt ejerskab til VE-anlæg fra et
forskningsmæssigt perspektiv. Dette drejer sig både om ændringer i loven om fremme
af vedvarende energi samt derudover relaterende lovgivning og vejledninger, der
udmøntes i Planloven i kraft af Klimaaftalen.
Vores egen empiri fra Danmark viser, at de gængse argumenter for, hvorfor lokale ikke
vil have VE-anlæg i deres nærområde (biodiversitet, larm etc) kun er et fragment af
årsagerne til, at lokale ikke vil acceptere VE. I vores forskning ser vi derimod, at lokale
ønsker at sætte krav til en bedre fordeling af goderne ved udbygning af VE. Det kan fx
være beslutningstagen i planlægnings- og designproces samt økonomisk profit fra
projekt-udvikling, salg samt energiproduktion. Dette er et afgørende perspektiv at
inddrage i lovgivning og udmøntning af regler om VE-anlæg med henblik på at sørge for
at VE-udviklingen fortsat kan realiseres på det niveau, som at nå klimamålene kræver.
Følgende er eksempler på studier, der viser vigtigheden af at skabe bedre vilkår for
lokalt ejerskab (for succes med VE-udbygningen):
Hogan, J. L., Warren, C. R., Simpson, M., & McCauley, D. (2022). What makes local
energy projects acceptable? Probing the connection between ownership structures and
community acceptance. Energy Policy, 171,
113257.
https://doi.org/10.1016/j.enpol.2022.113257
Hogan, J. L. (2024). Why does community ownership foster greater acceptance of
renewable projects? Investigating energy justice explanations. Local Environment,
29(9), 1221–1243. https://doi.org/10.1080/13549839.2024.2360716
le Maitre, J., Ryan, G., Power, B., & O’Connor, E. (2023). Empowering onshore wind
energy: A national choice experiment on financial benefits and citizen participation.
Energy Policy, 173, 113362.
https://doi.org/10.1016/j.enpol.2022.113362
Roth, L., Lowitzsch, J., & Yildiz, Ö. (2023). Which (co-)ownership types in renewables
are associated with the willingness to adopt energy-efficient technologies and energy-
conscious behaviour? Data from German households. Energy Policy, 180,
113683.
https://doi.org/10.1016/j.enpol.2023.113683
I et igangværende dansk forskningsprojekt på tværs af Antropologi, Jura og
Statskundskab om lokalt engagement i VE undersøger vi lokale erfaringer med
udviklingen af VE i Danmark, derunder, hvilke faktorer og modeller, der er relevante i
succesfuld VE-udvikling.
https://anthropology.ku.dk/research/research-projects/current-
projects/dart/
Projektet løber indtil sommeren 2026, men vi har allerede en del indikationer omkring
 L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2989105_0043.png
vigtigheden af mulighed for at skabe og dermed skabe guidelines for lokalt ejerskab.
Det er på baggrund af vores egen forskning med borgere, planlæggere og udviklere i
Danmark samt litteratur fra andre kontekster og projekter.
Vi bidrager naturligvis gerne med viden og indgår i dialog fremadrettet.
Caroline Anna Salling, Postdoc
Institut for Antropologi, Københavns Universitet
Caroline Anna Salling
Postdoc
University of Copenhagen
Department of Anthropology
Øster Farimagsgade 5, building 16
1353 København K
Denmark
MOB +45 30 53 15 75
[email protected]
 L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2989105_0044.png
Energistyrelsen
[email protected]
Att. Christian Andersen og Charlotta Castenfors Laursen
27 November 2024
European Energy A/S
Gyngemose Parkvej 50
2860 Søborg
+45 8870 8216
[email protected]
www.europeanenergy.com
Høringssvar vedr. Lov om VVM mv.
Til rette vedkommende
European Energy takker for muligheden for at kommentere på Energistyrelsens udkast til
lovforslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om
miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lov om offentlige
veje m.v. og jernbaneloven.
European Energy bakker op om lovforslagets generelle formål, som er at bidrage til at
optimere og præcisere processen for tilladelser til opsætning af vedvarende energi. I lyset
af de voldsomme klimaforandringer som truer vores samfund, er det på tide, at der kigges
nærmere på, hvorfor godkendelser af vedvarende energiprojekter risikerer at trække ud i de
statslige og kommunale myndighedsprocesser. Derfor er det glædeligt, at der nu endelig
følges op på de centrale og vigtige anbefalinger, som NEKST-arbejdsgruppen
Mere sol og
vind på land
præsenterede for et års tid siden.
I den forbindelse er det særligt glædeligt, at der nu ændres på høringsfristerne for høring
af miljøkonsekvensrapporter i forbindelse med nye vedvarende energiprojekter, og at
fristen fastsættes til mindst 30 dage modsat de otte uger, som er gældende i dag. Det er
vores vurdering, at 30 dage vil give rig mulighed for at indsende høringssvar, ligesom det er
vores generelle forståelse, at der typisk gives mulighed for fristforlængelse, såfremt dette
anmodes om fra interessenter.
I den forbindelse skal European Energy minde om, at det ikke kun er i forbindelse med
høring af miljøkonsekvensrapporten, at høringsfristen bør begrænses til 4 uger, men også
når det kommer til høring i regi af planloven. Eftersom vedvarende energiprojekter som
udgangspunkt placeres i det åbne land, ledsages miljøkonsekvensrapporten typisk af høring
af lokalplan og kommunalplantillæg på arealer, hvis disse ikke i forvejen er udlagt til
formålet i en kommuneplan. Der bør derfor arbejdes for, at den forkortede høring også
fremadrettet gælder for såvel forslaget til lokal- som kommunalplantillæg udover
miljøkonsekvensrapporten, hvis det skal være medvirkende til, at processen optimeres.
Behovet for at understøtte smidigere processer i forbindelse med etablering af vedvarende
energi bør også før til, at der kigges nærmere på den byggetilladelse, som tildeles grønne
 L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2989105_0045.png
energiprojekter. I dag er tilladelsen begrænset til at gælde i 3 år, hvorefter tilladelsen
forfalder, såfremt den ikke er blevet udnyttet.
Hos European Energy star vi til rådighed, hvis der skulle være spørgsmål til ovenstående.
Med venlig hilsen,
Mathias Aarup Berg
Head of Regulatory Affairs
European Energy
Page 2
 L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2989105_0046.png
Sekretariatet for
Dataetisk Råd
[email protected]
Dato: 25. november 2024
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
Sendt til Energistyrelsens hovedpostkasse [email protected] med kopi til Christian Andersen, [email protected], og
Charlotta Castenfors Laursen, [email protected], samt angivelse af journalnummer 2024-4503.
Høring over forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov
om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lov om
offentlige veje m.v. og jernbaneloven
Dataetisk Råd takker for den fremsendte høring. Rådet har i dette tilfælde valgt ikke at
udarbejde et egentligt høringssvar.
Der kan være flere årsager til, at Dataetisk Råd ikke vælger at udarbejde høringssvar,
herunder at rådet har valgt at prioritere andre opgaver, at det ikke efter rådets
opfattelse er muligt på forsvarlig vis at analysere og behandle høringen i den
enkeltheder og detaljer inden for høringsfristen, eller at høringen ikke ses at indebære
dataetiske spørgsmål, som faldet inden for rådets kommissorium.
Det bemærkes dog, at, rådet generelt anbefaler, at ministerier redegør for de
dataetiske konsekvenser af lovforslag. Dataetiske konsekvensanalyser sætter fokus på
værdier og principper som blandt andet velfærd og demokrati, værdighed,
selvbestemmelse, lighed, gennemsigtighed, sikkerhed og privatliv. Dataetiske
konsekvensanalyser vil således hjælpe med at bringe fordele, ulemper og utilsigtede
konsekvenser ved lovforslag frem i lyset og dermed bidrage til, at Folketingets
beslutninger tages på et mere kvalificeret grundlag. Dette gælder naturligvis i særlig
grad lovforslag, som angår persondata.
Dataetisk Råd kan i den forbindelse henvise til rådets værktøj
’Dataetik – Sådan gør du’,
der operationaliserer identificeringen og stillingtagen til dataetiske dilemmaer.
Dataetisk Råd står til rådighed for uddybning og yderligere rådgivning.
På vegne af Dataetisk Råd og med venlig hilsen
Johan Busse
Formand
 L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2989105_0047.png
Energistyrelsen ([email protected])
Christian Andersen ([email protected]), ES ([email protected])
ES ([email protected])
Høring over forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om miljøvurdering af planer
og programmer og af konkrete projekter (VVM), lov om offentlige veje mv. og jernbaneloven J nr. 2024-4503: ES
328-24.
Sendt:
27-11-2024 11:23
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
[EKSTERN E-MAIL]
Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
ES 328-24
Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES) takker for muligheden for at deltage i høring over lovforslag om lov om
ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete
projekter (VVM), lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven.
ES har ikke bemærkninger til lovforslagene.
Med venlig hilsen / Best Regards
Dan Banja
Oberstløjtnant / Lt. Colonel
Generalsekretær / Secretary-General
Vice-President ECOGAS & Member of GA.CSTG, AG.004 & CA.CSTG
Blålersvej 51
DK-2990 Nivå
Mobil: +45 2480 2256
www.es-daa.dk
P
Pas på miljøet - udskriv kun denne e-mail hvis det er nødvendigt.
P
Only print this e-mail if necessary.
 L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2989105_0048.png
Energistyrelsen ([email protected])
Christian Andersen ([email protected])
[email protected] ([email protected])
Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om miljøvurdering af
planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lov om offentlige veje mv. og jernbaneloven
Sendt:
04-11-2024 12:48
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
[EKSTERN E-MAIL]
Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er sikre,
medmindre du stoler på afsenderen.
Journal nr. 2024-4503
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har den 30. oktober 2024 sendt forslag til lov om ændring af lov om fremme af
vedvarende energi, lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lov om offentlige
veje mv. og jernbaneloven i høring.
Ministeriernes forpligtelse til at høre Rigsrevisionen er fastlagt af rigsrevisorloven, §§ 7 og 10 (Lovbekendtgørelse nr. 101
af 19/01/2012) og angår revisions- og/eller regnskabsforhold, der kan have betydning for Rigsrevisionens opgaver.
Vi har gennemgået lovforslaget kan konstatere, at det ikke omhandler revisions- eller regnskabsforhold i staten eller
andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen.
Vi har derfor ikke behandlet henvendelsen yderligere.
Med venlig hilsen
Mette E. Matthiasen
Specialkonsulent
Landgreven 4
DK-1301 København K
Tlf. +45 33 92 84 00
Dir.+45 33 92 85 73
[email protected]
www.rigsrevisionen.dk
Læs om Rigsrevisionens behandling af personoplysninger
her
Fra:
Christian Andersen <[email protected]>
Sendt:
30. oktober 2024 15:33
Til:
Ankestyrelsen <[email protected]>;
[email protected];
BM Postkasse <[email protected]>; Plan- og Landdistriktsstyrelsen
hovedpostkasse. <[email protected]>; Bygningsstyrelsen <[email protected]>; UVM - UVMIPOST <[email protected]>;
Datatilsynet <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
1-DEP Erhvervsministeriets
officielle postkasse <[email protected]>; Erhvervsstyrelsen CKR <[email protected]>; Finansministeriets postkasse
<[email protected]>; Forsvarsministeriet <[email protected]>; FES <[email protected]>; email <[email protected]>;
[email protected];
[email protected];
DEP Sundhedsministeriet <[email protected]>; Justitsministeriet <[email protected]>; Ligestillings- og
Kirkeministeriet <[email protected]>; 1 - KFST Officiel hovedpostkasse <[email protected]>; Kulturministeriet <[email protected]>;
$Kystdirektoratet (kdi) <[email protected]>; MIM - Miljøministeriets Departement <[email protected]>; MST Miljøstyrelsens
hovedpostkasse <[email protected]>; Fødevareministeriet <[email protected]>; NST - Naturstyrelsens hovedpostkasse
 L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2989105_0049.png
<[email protected]>; Nordsøenhedens officielle postkasse <[email protected]>; EM NH Hovedpostkasse
<[email protected]>; Rigsrevisionen <[email protected]>; Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK)
<[email protected]>; Skatteministeriet <[email protected]>; Social- Bolig- og Ældreministeriet <[email protected]>; SLKS
hovedpostkasse <[email protected]>; UFM FP SFU - Fællespostkasse <[email protected]>; UFM FP UFS - Uddannelses- og
Forskningsstyrelsen <[email protected]>; Sundhedsstyrelsen Institutionspostkasse <[email protected]>; Søfartsstyrelsen
Hovedpostkasse <[email protected]>; Mail TRM <[email protected]>; UFM FP DEP - UFM Departement <[email protected]>;
Udenrigsministeriet <[email protected]>; UIM Hovedpostkasse <[email protected]>; US Dirstab <[email protected]>;
[email protected]
Cc:
Ida Svejgaard Smed <[email protected]>; Charlotta Castenfors Laursen <[email protected]>; Maria Louise Flachs
<[email protected]>
Emne:
Høring over forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om miljøvurdering af
planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lov om offentlige veje mv. og jernbaneloven
Til høringsparter på vedlagte liste
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet sender hermed vedlagte lovforslag om Lov om ændring af lov om
fremme af vedvarende energi, lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter
(VVM), lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven i høring.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet skal venligst anmode om at modtage eventuelle høringssvar senest
27. november 2024.
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/69270
Med venlig hilsen / Best regards
Christian Andersen
Chefkonsulent
Havvind III
Mobil / Cell
E-mail
+45 33 92 23 11
[email protected]
Danish Energy Agency -
www.ens.dk
- part of The Ministry of Climate, Energy and Utilities
Energistyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine
personoplysninger på vores hjemmeside
https://ens.dk/om-os/energistyrelsens-behandling-af-personoplysninger
 L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2989105_0050.png
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Energistyrelsen ([email protected])
Christian Andersen ([email protected]), Charlotta Castenfors Laursen ([email protected])
Frederikke Vorborg ([email protected])
Journalnummer: 2024-4503 - Høringssvar Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI
27-11-2024 12:52
[EKSTERN E-MAIL]
Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Til Energistyrelsen
Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, takker for muligheden for at afgive høringssvar til tilsendte høring over
forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om miljøvurdering af planer og programmer
og af konkrete projekter (VVM), lov om offentlige veje mv. og jernbaneloven.
Arbejdet med energi- og klimapolitik, implementeringen af denne samt sammentænkning af energi- og
klimasektoren varetages af FRI’s Energi- og Klimaudvalg. Udvalget har som formål at bidrage til, at den grønne
omstilling af energi- og klimasektoren i Danmark foretages på et velfunderet teknisk og samfundsøkonomisk
grundlag.
Vedlagte høring omhandler eller modarbejder ikke ovennævnte formål.
FRI har derfor ingen bemærkninger til høringen.
FRI står for uafhængig rådgivning, til offentlige og private instanser i Danmark og udlandet.
FRI har videnbaserede meninger om samfundsudviklingen og arbejder for at påvirke denne i en bæredygtig retning.
Med venlig hilsen
Frederikke
Frederikke Laura Vorborg
Energi- og Klimapolitisk chef
Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI
T: +45 35 25 37 45
M: +45 53 77 37 45
E-mail:
[email protected]
Hvis du vil holde dig opdateret på de områder, vi arbejder med i FRI, kan du tilmelde dig vores månedlige nyhedsbrev
her.
/tilmeld-nyhedsbrev
 L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2989105_0051.png
Klima og Byudvikling
Teknik- og Miljøforvaltningen
Til Energistyrelsen
Høring over forslag til lov om ændring af lov om
fremme af vedvarende energi, lov om miljøvurdering af
planer og programmer og af konkrete projekter (VVM),
lov om offentlige veje mv. og jernbaneloven
Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning har gennemgået
høringsmaterialet, og forvaltningen har på den baggrund ingen be-
mærkninger til materialet.
Venlig hilsen
Charlotte Korsgaard
Enhedschef
05-11-2024
Sagsnummer I F2
2024 - 21930
Dokumentnu mmer i F2
165656
Sagsnummer eD oc
2024-03 82716
Klima og Byudvikling
Njalsgade 13
2300 København S
EAN-nummer
5798009809452
 L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2989105_0052.png
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Energistyrelsen ([email protected])
Christian Andersen ([email protected]), Charlotta Castenfors Laursen ([email protected])
[email protected] ([email protected])
Vedr. sagsnummer 2024-4503 (Datatilsynets sag, j.nr. 2024-11-0216)
04-11-2024 10:59
Brev til samtlige ministerier om forpligtelsen til at høre Datatilsynet.pdf;
Datatilsynet har modtaget Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets/Energistyrelsens høring over forslag til lov om
miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lov om offentlige veje m.v. og
jernbaneloven.
Fremsendelsesmailen eller høringsbrevet ses ikke at omtale databeskyttelsesretlige forhold.
Høringen ses endvidere at være fremsendt til en række forskellige modtagere, og høringen ses således ikke at være
stilet direkte og udelukkende til Datatilsynet.
Datatilsynet har derfor ikke læst det fremsendte høringsmateriale.
Det følger af databeskyttelseslovens § 28, at der skal indhentes en udtalelse fra Datatilsynet ved udarbejdelse af
lovforslag, bekendtgørelser, cirkulærer eller lignende generelle forskrifter, der har betydning for beskyttelsen af
privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger. Det er således alene i de tilfælde, hvor der er forhold,
der kan være af betydning for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger, at
Datatilsynet skal høres.
Datatilsynet modtager imidlertid løbende et meget stort antal høringer over lovforslag, bekendtgørelser m.v., som
ikke har betydning for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger.
Datatilsynet har tidligere udsendt breve om denne problemstilling til samtlige ministerier, uden at dette ses at have
haft den fornødne effekt. Det seneste brev fra juni 2021 vedlægges til orientering.
Erfaringsmæssigt er op mod 66 pct. af høringerne således irrelevante for Datatilsynet, hvilket skal ses i forhold til, at
tilsynet bruger mange ressourcer på at læse og forholde sig til disse høringer.
Hvis ministeriet derfor ønsker, at Datatilsynet skal forholde sig til den fremsendte høring, bedes ministeriet i en ny
henvendelse til Datatilsynet angive, hvilke dele af forslaget m.v. der er relevante for Datatilsynet at forholde sig til.
Hvis Datatilsynet ikke hører fra ministeriet i rimelig tid inden høringsfristens udløb, kan ministeriet ikke forvente at
modtage et høringssvar fra tilsynet.
Med venlig hilsen
Marie Lassen
Specialkonsulent, cand.jur.
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
T 33 19 32 00
[email protected]
www.datatilsynet.dk
 L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2989105_0053.png
Energistyrelsen ([email protected])
Charlotta Castenfors Laursen ([email protected]), Christian Andersen ([email protected])
byggeprojekt ([email protected])
2024-4503 Høring over forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om miljøvurdering
af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lov om offentlige veje mv. og jernbaneloven
Sendt:
27-11-2024 13:56
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
[EKSTERN E-MAIL]
Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Til Energistyrelsen
Metroselskabet og Hovedstadens Letbane har ingen bemærkninger til høring over forslag til lov
om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om miljøvurdering af planer og
programmer og af konkrete projekter (VVM), lov om offentlige veje mv. og jernbaneloven.
Med venlig hilsen
Mette Juul Petersen
Chefkonsulent
+45 7242 4663
Metroselskabet
Metrovej 5, 2300 København S
Læs mere på
m.dk
og
dinletbane.dk
Fra:
Christian Andersen <[email protected]>
Sendt:
30. oktober 2024 15:44
Cc:
Ida Svejgaard Smed <[email protected]>; Charlotta Castenfors Laursen <[email protected]>; Maria Louise Flachs
<[email protected]>
Emne:
Høring over forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om miljøvurdering af
planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lov om offentlige veje mv. og jernbaneloven
Du får ikke ofte mails fra
[email protected]. Få mere at vide om, hvorfor dette er vigtigt
Til høringsparter på vedlagte liste
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet sender hermed vedlagte lovforslag om Lov om ændring af lov om fremme af
vedvarende energi, lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lov om
offentlige veje m.v. og jernbaneloven i høring.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet skal venligst anmode om at modtage eventuelle høringssvar senest 27.
november 2024.
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/69270
 L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2989105_0054.png
Med venlig hilsen / Best regards
Christian Andersen
Chefkonsulent
Havvind III
Mobil / Cell
E-mail
+45 33 92 23 11
[email protected]
Danish Energy Agency -
www.ens.dk
- part of The Ministry of Climate, Energy and Utilities
Energistyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine
personoplysninger på vores hjemmeside
https://ens.dk/om-os/energistyrelsens-behandling-af-personoplysninger
 L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2989105_0055.png
Energistyrelsen ([email protected])
[email protected] ([email protected]), Christian Andersen ([email protected]), Charlotta Castenfors Laursen ([email protected])
Vincent Koenraad A Lindemans ([email protected])
Arbejdstilsynets høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om
miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lov om offentlige veje mv. og
jernbaneloven - journalnummer 2024-4503
Sendt:
31-10-2024 13:40
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Kære Christian Andersen
Arbejdstilsynet har ikke nogen bemærkninger til lovforslaget.
Venlig hilsen
Vincent Lindemans
Juridisk fuldmægtig
Energi, Offshore og Teknik
T 72 20 88 40 |
[email protected]
Arbejdstilsynet
Landskronagade 33 | 2100 København Ø
T 70 12 12 88 | [email protected] | www.amid.dk | Behandling af personoplysninger
Arbejdstilsynet, Danish Working Environment Authority
Landskronagade 33 | 2100 Copenhagen
T +45 70 12 12 88 | [email protected] | www.amid.dk | Processing of personal data
Fra:
Christian Andersen <[email protected]>
Sendt:
30. oktober 2024 15:44
Cc:
Ida Svejgaard Smed <[email protected]>; Charlotta Castenfors Laursen <[email protected]>; Maria Louise Flachs
<[email protected]>
Emne:
Høring over forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om miljøvurdering af
planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lov om offentlige veje mv. og jernbaneloven
Til høringsparter på vedlagte liste
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet sender hermed vedlagte lovforslag om Lov om ændring af lov om fremme af
vedvarende energi, lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lov om
offentlige veje m.v. og jernbaneloven i høring.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet skal venligst anmode om at modtage eventuelle høringssvar senest 27.
november 2024.
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/69270
Med venlig hilsen / Best regards
Christian Andersen
 L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2989105_0056.png
Chefkonsulent
Havvind III
Mobil / Cell
E-mail
+45 33 92 23 11
[email protected]
Danish Energy Agency -
www.ens.dk
- part of The Ministry of Climate, Energy and Utilities
Energistyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine
personoplysninger på vores hjemmeside
https://ens.dk/om-os/energistyrelsens-behandling-af-personoplysninger