L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
L 168 Bilag 1
Offentligt

HØRINGSNOTAT (del 1)

Center

Center for Grøn Strøm

Kontor

Havvind

Dato

07/01 2025

Høringsnotat vedr. forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi,

lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lov

om offentlige veje m.v. og jernbaneloven

Udkast til lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi vedr. gebyrordning

for erstatningsnatur blev sendt i supplerende offentlig høring d. 10. januar 2025 med frist for

høringssvar den 3. februar 2025. Høringsnotat herfor findes nederst i dokumentet (del 2).

Link til høring: https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/69571

Udkast til lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om

miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lov om offentlige

veje m.v. og jernbaneloven blev sendt i ekstern høring den 30. oktober 2024 med frist for

afgivelse af høringssvar den 27. november 2024.

Link til høring: https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/69270

Der er modtaget i alt 26 høringssvar i høringsperioden.

Følgende 18 høringsparter har fremsendt bemærkninger til lovforslaget:

–

Danmarks Almene Boliger

Bornholms Energi og Forsyning

Brintbranchen

Dansk Erhverv

Dansk Industri

Dansk Solcelleforening

Danske Havne

Dialoggruppen

–

Energiprojekt 7840

European Energy

EjendomDanmark

Finans Danmark

Finans og Leasing

Green Power Denmark

Klimabevægelsen

Landdistrikternes fællesråd

Miljøorganisation VedvarendeEnergi

Caroline Anna Salling, postdoc ved Institut for Antropologi, Københavns

Universitet

J nr.

2024-4503

/ isvs, chrsan, mnlv, swpo

Følgende 8 høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til lovforslaget:

Side 1/17

L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Arbejdstilsynet

Dataetisk Råd

Datatilsynet

Erhvervsflyvningens Sammenslutning

Foreningen af Rådgivende Ingeniører

Københavns Kommune

Metroselskabet

Rigsrevisionen

I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar blive gennemgået

efterfulgt af ministeriets bemærkninger for hvert emne. Bemærkningerne er markeret med

kursiv. For detaljerede oplysninger om svarenes indhold henvises der til de fremsendte

høringssvar, som kan ses på Høringsportalen.

Høringssvarene har berørt følgende emner:

1. Ændring af tilladelsesprocessen for elproducerende anlæg på havet

Green Power Denmark

finder det positivt, at kravet om godkendelse af

forundersøgelsesrapporten, herunder miljøkonsekvensrapporten, ophæves.

Klimabevægelsen

finder det positivt, at der med forskellige tiltag tilstræbes en hurtigere

offentlig sagsbehandling af ansøgninger om VE-anlæg. Klimabevægelsen ser det som et

generelt opmærksomhedspunkt, at danske klima-, miljø- og naturbeskyttelsesregler ofte er

så komplekst sammensatte, at det er svært at forstå og gennemskue reglerne. Det gælder

både dem, der skal administrere reglerne, dem der har interesse i administrationen af dem

og for den bredere befolkning, der vægter klima og miljø højt. Dette gælder også for det

aktuelle lovudkast. Hvis der reelt skal opnås en hurtigere behandling af ansøgninger om VE-

anlæg er det således afgørende, at myndighederne har de nødvendige ressourcer og

kompetencer til at sikre den korrekte og hurtigere administration af lovene.

Dansk Erhverv

er meget positive overfor forslaget og støtter de overordnede formål om at

bidrage til at optimere processer for tilladelser til opsætning af vedvarende energi. Fx bakker

Dansk Energi op om, at godkendelseskravet af forundersøgelsesrapporten og dermed

adgangen til at klage over afgørelsen afskaffes.

Brintbranchen

opfordrer til en bredere revidering af regulering for at forkorte godkendelses-

og tilladelsesprocesser yderligere til produktion af både grøn el og grønne brændsler. Dette

naturligvis med fortsat fokus på at sikre folkelig opbakning til opstilling af VE.

Københavns Universitet, Department of Anthropology,

har oplyst, at empiri fra Danmark

viser, at de gængse argumenter for, hvorfor lokale ikke vil have VE-anlæg i deres

nærområde kun er et fragment af årsagerne til, at lokale ikke vil acceptere VE. I forskningen

ses derimod, at lokale ønsker at sætte krav til en bedre fordeling af goderne ved udbygning

af VE.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at der løbende tages stilling til, at der er

de nødvendige ressourcer til rådighed til løsning af opgaverne i forbindelse med

udbygningen af VE-energi. Lovforslaget vedrører imidlertid alene de lovgivningsmæssige

rammer for udbygningen af VE-anlæg.

Side 2/17

L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet anerkender branchens ønske om udbygning af grøn

el og grønne brændsler. Klimaaftalen om grøn strøm og varme 2022, som overordnet er den

politiske aftale bag revisionen af VE-lovens kapitel 3, vedrører imidlertid kun elproducerende

anlæg, og det er fundet mest hensigtsmæssigt at afvente udviklingen, inden der tages

initiativ til lovgivning indenfor grøn el og brændsler.

For så vidt angår spørgsmålet om lokal accept af VE-energi bemærkes, at dette spørgsmål

ikke er omfattet af lovforslaget.

2. Ændring af VVM-kompetencen for elproducerende anlæg på havet

Danske Havne

påpeger, at udformning og design af flydende solcelleanlæg på havet

betyder meget for, hvor meget et sådant anlæg fylder, skygger og påvirker omgivelserne.

Derfor kan det fremadrettet være gavnligt at udarbejde en vejledende retningslinje for små

anlæg, som kun behøver en screeningsgodkendelse. Små anlæg kan være relevante som

supplement for erhvervshavnenes energiforbrug.

Green Power Denmark

anfører, at der er gode argumenter for, at klima-, energi- og

forsyningsministeren både er tilladelses- og VVM-myndighed for alle projekter vedrørende

VE på havet. Dog bør der være skærpet opmærksomhed på, at Energistyrelsen sikres de

faglige kompetencer til at foretage sagsbehandling for additionelle former for

elproduktionsanlæg på havet, herunder solcelleanlæg.

Brintbranchen

bemærker, at bestemmelsen stadig kun gælder for projekter om etablering

af elproduktionsanlæg. Hvis ikke alle typer af VE-anlæg dækkes af bestemmelsen, kan det

blive besværligt at opføre hybride produkter, som fx producerer både el og brint på

havområdet. Brintbranchen anbefaler derfor, at bestemmelsen udvides til at gælde for

projekter om etablering af elproduktionsanlæg og hybride anlæg, der bl.a. producerer el.

Ministeriets bemærkninger:

For så vidt angår retningslinjer for små anlæg bemærkes, at Miljøstyrelsen har udsendt

vejledninger til miljøvurderingsloven og bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om

udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af

visse arter. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vil løbende, eventuelt i samråd med

Ministeriet for Grøn Trepart, vurdere behovet for specifikke vejledninger vedrørende mindre

VE-anlæg på havet.

Revisionen af VE-lovens kapitel 3 vedrører kun de lovgivningsmæssige rammer for VE-

anlæg på havet. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer løbende behovet for

faglige kompetencer til implementering af lovgivningen på området.

Klimaaftalen om grøn strøm og varme 2022, som overordnet er den politiske aftale bag

revisionen af VE-lovens kapitel 3, vedrører kun elproducerende anlæg, og det er fundet mest

hensigtsmæssigt at afvente udviklingen, inden der tages stilling til lovgivning for så vidt

angår fordelingen af kompetencen til at miljøvurdere hybridanlæg.

3. Ændring af minimumsfrister for høring over miljøkonsekvensrapporter

Side 3/17

L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Danske Havne

er enig i, at det er tilfælde, hvor det er fornuftigt at ændre minimumsfristen

for høring over miljøkonsekvensrapporter. Danske Havne anser det for vigtigt, at ændringen

af minimumsfristen også gælder ved genbehandling af projekter.

finder det overordnet positivt, at staten arbejder på at skabe fleksibilitet i lovgivningen og

har fokus på kortere sagsbehandlingstider. KL bemærker samtidigt, at netop

borgerinddragelse ofte har væsentlig betydning for nye VE-projekter. Ofte vil det derfor ikke

være hensigtsmæssigt at reducere høringsperioden. KL bifalder dog, at kommunerne får

mulighed for at foretage vurderingen i forhold til de enkelte projekter. For så vidt angår

konsekvensændringen af VE-lovens § 9, stk. 2, nr. 1, om fristen for afholdelse af offentligt

møde bemærker KL, at forslaget giver en øget fleksibilitet.

Green Power Denmark

bifalder de reducerede minimumsfrister for høring af offentligheden

om miljøkonsekvensrapporter. Green Power Denmark vil dog påpege, at lokalplaner

stadigvæk har 8 ugers høring, og at lokalplaner og miljøkonsekvensrapporter typisk

udsendes samtidig, hvorfor ændringen af høringsfristen over miljøkonsekvensrapporten ikke

vil have nogen markant ændring i praksis, hvis ikke de to processer aktivt frakobles.

European Energy A/S

bakker op om lovforslagets generelle formål om at bidrage til at

optimere og præcisere processen for tilladelser til opsætning af vedvarende energi. I den

forbindelse er det særligt glædeligt, at der nu ændres på høringsfristerne for høring af

miljøkonsekvensrapporter i forbindelse med nye vedvarende energiprojekter, og at fristen

fastsættes til mindst 30 dage modsat de 8 uger, som er gældende i dag. I den forbindelse

minder European Energy A/S om, at det ikke kun er i forbindelse med høring over

miljøkonsekvensrapporten, at høringsfristen bør begrænses til 4 uger, men også når det

kommer til høring i regi af planloven. Behovet for at understøtte smidige processer i

forbindelse med etablering af vedvarende energi bør også føre til, at der kigges nærmere på

den byggetilladelse, som tildeles grønne energiprojekter.

Dansk Erhverv

støtter overordnet set lovforslagets mulighed for at forkorte fristen for høring

af offentligheden over miljøkonsekvensrapporten. Ved etablering af VE-anlæg på havet

gennemføres der ofte detaljerede og tekniske vurderinger, som har behov for en længere

høringsperiode end 30 dage. Som følge heraf foreslår Dansk Erhverv, at der med fordel kan

indsættes en maksimal høringsfrist på fx 40 dage ved etablering af VE-projekter på havet.

Danske Erhverv foreslår endvidere, at den nuværende praksis med to høringer af 8 uger

over den strategiske miljøvurdering (SMV) fraviges. Dansk Erhverv ser endvidere et behov

for et vejledningsmateriale om samspillet mellem VE-anlæg på havet i forhold til

naturbeskyttelsesdirektiver, vandrammedirektiv og havstrategidirektivet, herunder vejledning

om fravigelsesbestemmelserne og et standardkatalog for kompensationsforanstaltninger.

Brintbranchen

hilser enhver indsats for at sikre hurtigere opsætning af VE velkomment og

er derfor glade for at se, at der lægges op til en kortere høringsperiode i VE-loven,

miljøvurderingsloven, vejloven og jernbaneloven.

Dialoggruppen

–

Energiprojekt 7840

er bekymrede for den foreslåede ændring af

minimumsfristen for offentlig høring over miljøkonsekvensrapporter, da det er en meget

dokumenttung opgave at udarbejde høringssvar på disse komplekse rapporter.

Klimabevægelsen

mener, at en ændring af minimumsfristen ikke bør gælde for vejloven og

jernbaneloven, da høringer i forbindelse med vejloven ikke er relateret til sager i forbindelse

med fremme af VE-anlæg.

Side 4/17

L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Miljøorganisationen VedvarendeEnergi

mener, at minimumsfristen ikke bør ændres. Dog

kan Miljøorganisationen VedvarendeEnergi acceptere, at høringsfristen reduceres til 30

dage ved genbehandling ved revideret VVM.

anerkender hensigten i forslaget, der sigter til at optimere processer, fjerne barrierer og

smidiggøre sagsbehandling. DI fremfører dog en stor bekymring om generelt at ændre

minimumsfristen for høring over miljøkonsekvensrapporter fra 8 uger til 30 dage, ikke mindst

for vej- og baneprojekter, da disse grundlæggende er komplicerede, har mange

interessenter og processer og kræver grundigt forarbejde af års varighed. DI anbefaler

derfor, at lovforslaget ændres på dette punkt optimalt således, at høringsfristen fastholdes

på 8 uger som minimum, alternativt at det klart bliver undtagelsen, at høringsfristen kan

fastsætte til kortere end 8 uger, og at dette kun sker ved særligt ukomplicerede projekter.

Der bør som minimum udarbejdes et sæt kriterier til fristfastsættelsen. DI opfordrer

endvidere til, at myndighederne ser på andre dele at myndighedernes processer, som i

stedet kunne ændres, forløbe parallelt eller kortes ned.

Landdistrikternes Fællesråd

bakker op om ambitionen om at øge tempoet i den grønne

omstilling, men mener grundlæggende, at den største begrænsning på den grønne omstilling

er den voksende lokale modstand mod nye VE-anlæg. Der behov for langt større

borgerinddragelse og lokal forankring af vindmølle- og solcelleanlæg. Derfor er

Landdistrikternes Fællesråd stærkt kritiske overfor begrænsning af høringsfrister over

miljøkonsekvensrapporter.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet for Grøn Trepart og Transportministeriet noterer sig, at nogle høringsparter er

positive og andre kritiske i forhold til at ændre minimumshøringsperioden for høring af

offentligheden over miljøkonsekvensrapporten fra 8 uger til 30 dage.

Ministerierne bemærker, at der med lovforslaget er tale om at nedsætte den

minimumsperiode, hvor miljøkonsekvensrapporten skal være i høring i offentligheden.

Forslaget vil derfor ikke i sig selv indebære, at høringsperioden for

miljøkonsekvensrapporten generelt og i alle tilfælde afkortes til 30 dage.

Den relevante myndighed skal fortsat fastsætte en passende frist, som fastsættes under

hensyntagen til projektets art, kompleksitet, placering og dimensioner samt formålet med

miljøvurderingen. Der kan således fortsat i nogle tilfælde være behov for at fastsætte en frist

for høring af offentligheden, som er længere end minimumsfristen.

Ud over hensyntagen til projektets art, kompleksitet, placering og dimensioner samt formålet

med miljøvurderingen, som fremgår af miljøvurderingsloven, vejloven og jernbaneloven, vil

det være op til den relevante myndigheds konkrete vurdering for det konkrete projekt, hvor

lang høringsfristen over miljøkonsekvensrapporten skal være.

Transportministeriet skal særligt bemærke, at ændringen af minimumshøringsperioden fra 8

uger til 30 dage ikke forventes at få nogen betydning i praksis, for så vidt angår projekter der

miljøvurderes efter vejloven eller jernbaneloven. Transportministeriet er opmærksom på, at

projekter inden på ministeriets område ofte har en sådan karakter, at en frist på mindre end

de gældende 8 uger vil være uacceptabelt kort. Det er Transportministeriets opfattelse, at

Side 5/17

L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

nedsættelsen af minimumshøringsperioden til 30 dage alene vil kunne blive relevant for små

projekter vedrørende veje eller jernbaner, hvor en høring på mindre end de gældende 8 uger

konkret findes betryggende og acceptabel.

Til det af Dansk Erhverv foreslåede med en maksimal høringsfrist på 40 dage for etablering

af VE-projekter på havet bemærker ministerierne, at et sådant forslag falder uden for

rammerne af lovforslaget.

Til det af European Energy anførte om, at høringsfristen efter planloven bør nedsættes til 4

uger, bemærker ministerierne, at et sådant forslag falder uden for rammerne af lovforslaget.

4. Ændring af tilsyns- og gebyrbestemmelser i VE-loven

Green Power Denmark

finder det uhensigtsmæssigt, at der foreslås gebyrfinansiering af

tilsyns- og screeningsopgaver i forbindelse med projekter i fremskyndelsesområder til net-

og lagringsinfrastruktur. Omkostninger i forbindelse med denne form for administration og

tilsyn bør kunne dækkes af de allerede allokerede midler hos Ministeriet for Grøn Trepart og

ikke udgøre en ekstra udgiftsbyrde, som i sidste ende rammer erhvervslivet.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet og Ministeriet for Grøn Trepart bemærker til det

anførte om hjemmel til at opkræve gebyr til dækning af ministeren for grøn treparts

omkostninger ved administration og tilsyn i forbindelse med screening af projekter i et

fremskyndelsesområde til net- og lagringsinfrastruktur, at screeningen af projekter i et sådant

fremskyndelsesområde træder i stedet for en vurdering efter miljøvurderingsloven af det

konkrete projekt. I lighed med den foreslåede hjemmel, er det allerede i dag sådan, at

omkostninger ved administration og tilsyn forbundet med en miljøvurdering

(”VVM”)

efter

miljøvurderingsloven af projekter

udenfor

fremskyndelsesområder kan dækkes af gebyrer, jf.

miljøvurderingslovens § 42. Den foreslåede bestemmelse vil således supplere

miljøvurderingslovens § 42.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker endvidere, at Energinets udgifter til

screening af netprojekter til fremskyndelsesområder forventes at være mindre end udgifterne

til en VVM-tilladelse. Derfor forventes der ikke en øget udgiftsbyrde for erhvervslivet.

5. Mulighed for forbehold af særskilt ret over solcelleanlæg på tagarealer på

erhvervsbygninger mv.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har valgt at inddele bemærkninger til denne del af

lovforslaget i fire underemner: overordnede bemærkninger, anvendelsesområde for

muligheden, kriterier for forbehold af særskilt ret, øvrigt om ordningen.

Overordnede bemærkninger

Side 6/17

L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Dansk Erhverv, Green Power Denmark, Dansk Solcelleforening, Danske Havne, Finans

Danmark, Finans og Leasing, Dialoggruppen

–

Energiprojekt 7840

støtter overordnet

forslag om mulighed for forbehold af særskilt ret.

Finans Danmark

ser gerne at ændringerne foretages i tinglysningsloven, fremfor i VE-loven,

af hensyn til gennemskuelighed.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kvitterer for opbakningen til denne del af

lovforslaget. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker at ændringen foretages i

VE-loven, da der er tale om særregler, der alene gælder for solcelleanlæg, hvilke allerede

findes i VE-loven, og da regler til fremme af vedvarende energi placeres mest

hensigtsmæssigt i VE-loven.

Anvendelsesområde for muligheden

Green Power Denmark, Finans og Leasing, Bornholms Energi og Forsyning

Dansk

Solcelleforening,

ønsker flere teknogier omfattet af ordningen herunder batterier.

Finans og Leasing

ønsker tilføjet en revisionsklausul med henblik på eventuelt at udvide

ordningen til andre teknologier.

Finans og Leasing

ønsker præciseret at stativer, batterier og invertere er omfattet af

solcelleanlæg, uanset om de er placeret på tagarealet.

Green Power Denmark, Bornholms Energi og Forsyning

bemærker at det er uklart om

kommunalt ejede bygninger er omfattet af ordningen og ønsker det præciseret at de er

omfattet.

Danske Havne

spørger til om ordningen også gælder solceller på erhvervshavnenes

tagarealer.

Danske Havne

ønsker det tilføjet at ordningen også gælder samlede projekter der opsættes

på bygninger, som ligger relativt tæt i et erhvervsområde eller erhvervshavneområde, uanset

om disse har forskellige ejere eller ligger på forskellige matrikler.

Green Power Denmark, Finans og Leasing

Dansk Solcelleforening

ønsker

flere ejendomstyper omfattet, herunder beboelsesejendomme. Finans og Leasing mener at

boligudlejningsejendomme bør betragtes som erhvervsejendomme.

Finans Danmark

finder det hensigtsmæssigt at ordningen er begrænset til tage på

erhvervsbygninger mv., og at det er afgørende med krav om, at bygningen er tilsluttet det

offentlige elnet.

Green Power Denmark, Dansk Solcelleforening

Finans og Leasing

ønsker også

facademonteret solceller omfattet. Finans og Leasing ønsker også solceller opsat på grund

omfattet.

Side 7/17

L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Green Power Denmark

ønsker uddybet hvorfor der opereres med et bygningsbegreb,

fremfor det bredere fast ejendomsbegreb.

Finans Danmark

finder det uhensigtsmæssigt at ordningen også omfatter salg med

ejendomsforbehold, og betragter dette som forskelligt fra leasing.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig ønsket om at inkludere solceller, der

påmonteres en bygnings facade i ordningen, og har på baggrund af høringen indarbejdet en

ændring, således at også facademonterede solcelleanlæg omfattes. Det bemærkes hertil, at

påmontering af solceller på en bygnings facade kan påvirke bygningens værdiansættelse,

herunder som følge af ændringer i bygningens udseende. Endvidere kan der være andre

hensyn forbundet med afmontering af solcelleanlæg, som skal vurderes i forhold til kravet

om ikke at påføre væsentlig skade. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet understreger, at

pant- og udlægshaver i alle tilfælde vil skulle foretage en konkret vurdering af om, der kan

gives samtykke.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig ønsket om at inkludere andre

teknologier end solceller. Det bemærkes først, at eventuelle batterier, der indgår som en del

af et solcelleanlæg er omfattet af ordningen i henhold til lovforslagets specielle

bemærkninger til den foreslåede § 15. Solcelleanlæg opsættes både uden batterier og med

batterier som en almindelig teknisk del af anlægget, og der ønskes ikke med ordningen at

skabe forvridning i markedet for solceller hhv. med og uden batterier. Batterier, der ikke

installeres som en del af et solcelleanlæg, er ikke omfattet, da ordningens formål er at

fremme alternative finansieringsmuligheder for solcelleanlæg og ikke øvrige teknologier. Det

bemærkes endvidere, at også kabler, invertere og andre almindelige bestanddele af

solcelleanlæg er omfattet af betegnelsen solcelleanlæg.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker herudover, at denne ordning er et vigtigt

skridt på vejen til at fremme udbredelsen af bygningsbaserede solceller. Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet vil derfor fortsætte dette arbejde sideløbende med, at der gøres

erfaringer med den foreslåede ordning, og se på vil se på en hensigtsmæssig måde for

eventuelle yderligere lovændringer, der fjerner barrierer for udbredelsen af

bygningsbaserede solcelleanlæg, fx i den almene sektor, der udgør en betydelig del af

boligmassen.

Dertil bemærkes det, at der med lovforslaget ikke lægges op til at ændre på de eksisterende

regler og rammer for etablering elproduktionsanlæg i egen forbrugsinstallation, herunder de

regler, der følger af bekendtgørelse om interne elektricitetsforbindelser eller fsva.

afgiftsforhold for forbrug af elektricitet som følger af lov om elafgift, der ligeledes kan påvirke

muligheden for og rentabiliteten i eksempelvis leasing af solcelleanlæg til dækning af en

bygnings elforbrug.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det i lovforslaget ikke er ejeren af

bygningen, der er central for, hvorvidt bygningen er omfattet af ordningen. Der er i

Side 8/17

L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

lovforslagets specielle bemærkninger til den foreslåede § 15 lagt vægt på bygningens

anvendelse. Det indebærer blandt andet, at også kommunalt ejede bygninger med de

relevante anvendelser er omfattet er omfattet af erhvervsbygninger mv. Det gælder

eksempelvis kommunalt ejede kontorbygninger, kommunalt ejede bygninger brugt til

institutioner som eks. børnehaver og skoler, eller kommunalt ejede bygninger der bruges til

fritidsformål, eks. idrætshaller. Modsat gælder kommunalt ejede beboelsesejendomme,

eksempelvis plejeboliger. Det bemærkes herudover, at bygninger til transport, eksempelvis

havnebygninger, er foreslået omfattet af ordningen. Det samme vil gælde øvrige bygninger

med øvrige erhvervsformål, eksempelvis lager, handel eller kontor, placeret i havneområder.

Det bemærkes endvidere, at der foreslås et krav om, at anlæg og erhvervsbygninger er

tilsluttet det kollektive elnet. Således vil ejendomme, for hvilke et solcelleanlæg måtte

udgøre den eneste elforsyning, ikke være omfattet.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer ønsket fra Danske Havne, om at ordningen

gælder anlæg på tværs af ejerskab og matrikelgrænser. I den forbindelse bemærkes det, at

der ikke med lovforslaget lægges op til at ændre på de eksisterende regler og rammer for

etablering elproduktionsanlæg i egen forbrugsinstallation, herunder de regler der følger af

bekendtgørelse om interne elektricitetsforbindelser eller fsva. afgiftsforhold for forbrug af

elektricitet som følger af lov om elafgift.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at ordningen omfatter bygningsbaseret

solenergi, idet Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har vurderet, at der med ordningen

vil være potentiale til udbygning heraf, jf. pkt. 3.1.2 i lovforslaget, og som foreslået i

regeringens solcellestrategi.

Det bemærkes, at en række interessenter løbende har peget på, at regler i

tinglysningslovens § 38 har været til hinder for at udbygge bygningsbaseret solenergi, fordi

anvendelsen af alternative finansieringsformer til realkredit i praksis ikke var attraktive pga.

denne regel. Forslaget imødekommer disse synspunkter.

Efter tinglysningslovens § 38 bliver ledninger, anlæg m.v., der indlægges i bygningen til brug

for bygningen af bygningens ejer og på dennes bekostning, er en del af den faste ejendom,

som bygningen indgår i, og gribes derfor af eventuelt eksisterende pant deri. Ordningen er

en undtagelse hertil og således rettet mod anlæg, der indlægges i bygningen af dennes ejer.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at sigtet med ordningen

–

med det

formål at udbrede bygningsbaserede solceller

–

er at gøre alternative finansieringsformer til

realkredit generelt mere attraktive. Sådanne former kan fx være leasing og salg med

ejendomsforbehold.

Kriterier for forbehold af særskilt ret

Finans Danmark

finder at de foreslåede kriterier på passende vis balancerer hensynet til

panthavere og dermed realkreditsystemet.

Side 9/17

L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Green Power Denmark, Dansk Solcelleforening

Finans og Leasing

ønsker at kriteriet

om indhentelse af samtykke fra eksisterende pant- og udlægshavere som er omfattet af lov

om finansiel virksomhed eller lov om forsikringsvirksomhed udgår. De finder kravet

unødvendigt og ikke tilstrækkeligt begrundet.

Dansk Solcelleforening

Finans og Leasing

påpeger en række mulige administrative og

økonomiske barriere i forbindelse med kravet om indhentelse af samtykke.

Green Power Denmark

bemærker at eksisterende panthavere vil have et incitament til at

nægte samtykke med argument om væsentlige kreditmæssige risici.

Finans og Leasing

ønsker det afspejlet i lovforslag at solcelleanlæg må formodes at forøge

en ejendomsværdi og at kriterierne for panthavers mulighed for at nægte samtykke er for

generelle og ukonkrete.

Finans og Leasing

ønsker ”fyldestgørende anmodning” i forbindelse med fristen på 30 dage

for eksisterende panthavere præciseret, samt at der indføres stiltiende samtykke ved

manglende iagttagelse af fristen.

Finans og Leasing

ønsker kravet om samtykke begrænset til 1. prioritetspantehaveren. De

ønsker det endvidere beskrevet, at det vil være i strid med god skik-reglerne på området,

hvis panthaver benytter en anmodning om tilladelse til opsætning af solceller til at kontakte

evt. eget koncernforbundet leasingselskab for at give et konkurrerende tilbud.

Dansk Solcelleforening

ønsker, at der i forbindelse med kravet om tinglysning af

deklaration udfærdiges en standarddeklaration, som omkostningsfrit stilles til rådighed.

Finans og Leasing

bemærker, at det er vigtigt at reglerne om tinglysning ændres inden

lovforslaget foreslåede ikrafttræden den 1. juli 2025.

Finans og Leasing

ønsker præciseret, at der i forbindelse med kravet om tinglysning inden

påbegyndelse af etablering af solcelleanlægget, henvises til den fysiske opsætning og ikke

allerede eksempelvis projektering eller indgåelse af leasingsaftale.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at en fyldestgørende ansøgning skal

indeholde de nødvendige oplysninger for, at pant- og udlægshavere kan vurdere, om

forbehold af særskilt ret vil medføre væsentlige kreditmæssige risici for pant- eller

udlægshaver eller manglende overholdelse af den finansielle lovgivning. Det forventes, at

der af de pant- og udlægshavere, der skal behandle anmodninger om samtykke, vil blive

udarbejdet en standardblanket, der vil facilitere afgivelse og behandling af de nødvendige

oplysninger].

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker endvidere, at der med påbegyndelse af

etablering af anlægget menes påbegyndelse af den fysiske installation af anlægget og ikke

tidligere indledende skridt. Formålet med kravet er, at rettighedshavere ikke bliver fanget i en

situation, hvor et installeret anlæg utilsigtet gribes af pant i ejendommen.

Side 10/17

L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet understreger, at ordningen udgør en svækkelse af

vilkårene for udbydere af pantbaseret lånefinansiering. Kravet om indhentning af samtykke

skal derfor ses i dette lys og skal balancere mulige negative konsekvenser for panthaveres

eksisterende interesser, herunder beskadigelse af bygninger eller uhensigtsmæssige

kreditrisici. Dette omfatter alle potentielle pant- og udlægshavere. Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet understreger, at ønsket om at fremme alternative finansieringsformer,

herunder leasing, ikke skal ske på unødig bekostning af eksisterende finansieringsformer,

herunder pantesikret lånefinansiering.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at der ikke er grundlag for at antage, at

en bygning vil kunne værdiansættes højere, hvis der påmonteres solcelleanlæg, hvor der

kan forbeholdes særskilt ret over disse, idet anlægget ikke vil indgå som en del af bygningen

og derfor heller ikke i værdiansættelsen. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker

endvidere, at en vurdering af kreditmæssige risici altid forudsætter en konkret vurdering fra

pant- og udlægshaver, hvorfor det ikke er muligt at opliste fyldestgørende, hvornår en pant-

og udlægshaver må nægte samtykke. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at

formålet med ordningen bl.a. er at styrke konkurrencen på markedet for finansiering af

bygningsbaserede solceller ved at fremme alternative finansieringskilder, herunder leasing.

Derfor er det positivt, hvis flere udbydere af leasingfinansiering tilbyder finansiering således,

at leasingtagere opnår de bedste priser og vilkår. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

understreger samtidig, at pant- og udlægshaver skal anvende saglige og relevante kriterier,

når der skal tages stilling til, om der kan gives samtykke ved forespørgsler om opstilling af

leasede solcelleanlæg.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det er hensigten, at der forud for

ordningens forventede ikrafttræden vil blive udarbejdet en formular til brug for ordningens

krav om tinglysning af deklarationen.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker endvidere, at fornødne

systemtilpasninger samt justering af relevante administrative forskrifter vil blive foretaget

forud for lovforslagets forventede ikrafttræden.

Øvrigt om ordningen

Green Power Denmark

ønsker præciseret, hvorfor der kun skal indhentes samtykke fra

visse kreditorer, og finder at der er ubegrundede begrænsninger i forhold til udenlandsk

finansiering.

Finans Danmark

foreslår enkelte redaktionelle tilpasninger.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at kravet om samtykke alene gælder i

situationer, hvor pant- og udlægshavere er omfattet af lov om finansiel virksomhed eller lov

om forsikringsvirksomhed. Pant- og udlægshavere, uanset nationalitet, der ikke er omfattet

lov om finansiel virksomhed eller lov om forsikringsvirksomhed, kan derfor ikke påberåbe sig

retten til at nægte samtykke. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker endvidere,

at lovændringen ikke stiller særskilte krav til forskellige typer af udbydere af

leasingfinansiering, herunder udenlandske udbydere af leasingfinansiering.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kvitterer for de foreslåede redaktionelle rettelser og

har indarbejdet dem i lovforslaget.

Side 11/17

L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

6. Øvrige bemærkninger

Bornholms Energi og Forsyning

Green Power Denmark

bemærker at der i anden

lovgivning, bekendtgørelsen om interne elektricitetsforbindelser og Energistyrelsen

vejledninger er uoverensstemmelser der giver udfordringer for etablering af solceller af

kommunalt ejede selskaber hvor bygningsejer og solcelleejer ikke er samme virksomhed.

Bornholms Energi og Forsyning

ønsker præciseret, hvorvidt kommunale

forsyningsselskaber med begrænset ansvar kan opstille solcelleanlæg på private

erhvervsbygninger.

Danske Havne

ønsker at der muliggøres flere finansieringsformer til solcelleanlæg, bl.a. på

tagflader, herunder offentlig-private samarbejder, fx mellem en erhvervshavn og en

energivirksomhed.

EjendomDanmark

ønsker klare lovgivningsmæssige rammer for bygningsintegrerede

solceller, herunder i forbindelse med regler om brandsikkerhed.

Landdistrikternes Fællesråd

finder en række regler uden for dette lovforslag

uhensigtsmæssige og foreslår en række tiltag for at øge lokal og kommunal opbakning til

udbygningen med VE.

Caroline Anna Salling, postdoc ved Institut for Antropologi, Københavns Universitet

bemærker at lokalt ejerskab bidrager til lokal opbakning til VE-anlæg og deler en række

studier, der underbygger dette.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker at reguleringen af kommunale

forsyningsselskaber, reglerne for brug af interne elektricitetsforbindelser, de

lovgivningsmæssige rammer for bygningsintegrerede solceller, mulighederne for offentlig-

private samarbejder, regler i forbindelse med lokalt ejerskab af VE-anlæg og ordningerne til

fremme af kommunal og lokal opbakning til VE, ikke foreslås ændret ved dette lovforslag.

Side 12/17

L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Landbrug, udtagning og natur

J.nr. 2024 - 814

Ref. ANLMS

Den 24. februar 2025

HØRINGSNOTAT (del 2)

Udkast til lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi vedr. gebyrordning for erstatningsnatur

blev sendt i supplerende offentlig høring d. 10. januar 2025 med frist for høringssvar den 3. februar 2025.

Lovudkastet blev sendt i høring som supplement til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets høring af 30.

oktober

–

27. november 2024 over: Forslag til ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om

miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lov om offentlige veje m.v. og

jernbaneloven. Lovudkastet skal fremsættes for Folketinget i marts 2025 som del af dette lovforslag.

Ministeriet for Grøn Trepart har modtaget 16 høringssvar fra organisationer og virksomheder.

Høringssvar med indholdsmæssige bemærkninger til lovforslaget kommer fra:

Dansk Skovforening

HOFOR

Green Power Denmark

Energinet

Nationalpark Vadehavet

Dansk Erhverv

WWF (Verdensnaturfonden)

Følgende eksterne høringsparter har oplyst, at de ikke har havde nogle bemærkninger til høringen:

Arbejdstilsynet

Konkurrence- og forbrugerstyrelsen

Banedanmark

Erhvervsstyrelsen

Dataetisk Råd

Erhvervsflytningens Sammenslutning

Københavns Kommune

Forsvarsministeriet

Ministeriet for Grøn Trepart takker alle høringsparter for deres afgivne høringssvar.

I det følgende gennemgås høringssvarene. Ministeriet for Grøn Treparts kommentarer hertil er anført i kursiv.

Høringssvarene er gengivet i hovedtræk. For høringssvarene i deres helhed henvises til Høringsportalen.

Høringssvarene har berørt følgende emner:

L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Generelle bemærkninger til lovforslaget

Gebyrordningen

Kompenserende og afbødende foranstaltninger

Erstatningsnatur

Øvrige bemærkninger

Gennemgang og kommentering af høringssvarene:

1. Generelle bemærkninger til lovforslaget

HOFOR, Green Power Denmark, Energinet, Dansk Erhverv, Dansk Skovforening

WWF

(Verdensnaturfonden)

bakker generelt op om lovforslaget.

HOFOR

Dansk Erhverv

anfører, at lovforslaget

vil øge muligheden for at etablere en samlet og koordineret indsats for natur og miljø med en stor positiv effekt.

Dansk Skovforening mener, at en mere fleksibel tilgang til artsbeskyttelse er hensigtsmæssig for udbygningen af

vedvarende energi.

2. Gebyrordningen

KL anfører,

at kravene til artsbeskyttelsesprogrammerne bør præciseres, herunder hvem der udarbejder dem,

og om de skal være defineret forud for betalingen, eller om de kan etableres efterfølgende.

Dansk Erhverv

anfører, at reglerne for, hvordan gebyrerne fastsættes, bør være transparente, så udviklere har mulighed for at

vurdere eventuelle konsekvenser for projekter.

HOFOR

anfører, at betalingen bør være proportionel med den

indvirkning, som det pågældende VE-projekt har på natur og miljø, så der sikres sammenhæng mellem den natur,

der bliver beskadiget, og den erstatningsnatur, der skal etableres.

Green Power Denmark

foreslår, at

usikkerhedsmomenter i forhold til prissætningen af drift og forvaltning af ordningen varetages af staten, indtil der

kan fastsættes et gebyr for de faktiske udgifter.

Nationalpark Vadehavet

foreslår, at projektejeren af VE-anlæg og el infrastruktur ikke skal pålægges et krav om

betaling for erstatningsnatur.

Green Power Denmark, HOFOR

Dansk Erhverv

og foreslår, at

kompensationen skal bestå af et engangsbeløb i forbindelse med etablering af projektet, så udvikler ikke skal

betale for vedligehold af erstatningsnatur og artspleje i en længere årrække.

Green Power Denmark

Dansk

Erhverv

foreslår, at operatøren ikke skal betale et gebyr til dækning myndighedernes administrative

omkostninger ved den nye ordning.

Green Power Denmark

foreslår, at gebyrordningen for erstatningsnatur også bør kunne anvendes uden for

fremskyndelsesområder.

Nationalpark Vadehavet

foreslår, at gebyrordningen for erstatningsnatur ikke skal finde

anvendelse i fx særlige naturområder som Vadehavet.

Ministeriet for Grøn Trepart:

Lovforslaget implementerer VEIII-direktivets bestemmelser om indførelse af en ny national betalingsordning, hvor

projektejer, når der ikke findes andre forholdsmæssige tiltag, kan gennemføre et projekt i et

fremskyndelsesområde - mod betaling for erstatningsnatur - selvom projektet med stor sandsynlighed vil påvirke

beskyttede dyre- og plantearter. Den nationale betalingsordning har til formål at sikre eller forbedre de berørte

arters bevaringsstatus. Det fremgår af VEIII-direktivet, at denne ordning for erstatningsnatur kan finde anvendelse

for projekter i fremskyndelsesområder for net- og lagringsinfrastruktur og fremskyndelsesområder for vedvarende

energi.

Den nye ordning benævnes i VEIII-direktivet

som en ordning for ”økonomisk kompensation for

artsbeskyttelsesprogrammer”.

Der lægges med lovforslaget op til, at det implementeres i dansk ret som en ny

”gebyrordning for erstatningsnatur”, der giver nye muligheder for at afbøde projekters mulige konsekvenser for

beskyttede arter ved at betale for erstatningsnatur. Det er præciseret i lovforslaget som opfølgning på

høringsbemærkningerne.

L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Den nye gebyrordning for erstatningsnatur skal sikre, at der kan findes løsninger for opstilling af anlæg til

vedvarende energi og netinfrastruktur i fremskyndelsesområder, hvor der ellers ville være barrierer for projektet.

Det er hensigten med lovforslaget, at operatøren

–

dvs. projektejeren for et projekt i et fremskyndelsesområde

–

alene skal betale gebyr, der modsvarer myndighedernes omkostninger til etablering og vedligehold af

erstatningsnatur og administration af gebyrordningen.

Det er kun projektejere, der ønsker at gennemføre konkrete projekter, der med stor sandsynlighed vil påvirke

beskyttede dyre- og plantearter, der skal betale for erstatningsnatur som led i ordningen. Projektejerens pligt til at

betale til ordningen er desuden betinget af, at det ikke er muligt for projektejeren at anvende passende og

forholdsmæssige afbødende foranstaltninger, at forholdsmæssige kompensationsforanstaltninger ikke findes/er

tilgængelige. Det er præciseret i lovforslaget som opfølgning på høringsbemærkningerne.

Det er hensigten, at Naturstyrelsen under Ministeriet for Grøn Trepart skal være ansvarlig for etableringen af

erstatningsnatur som led i gebyrordningen for erstatningsnatur. Naturstyrelsen har erfaring med lignende opgaver

vedrørende bl.a. erstatningsskov. Det er hensigten, at Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø skal stå

for administration af gebyrordningen for erstatningsnatur. Denne ansvarsfordeling svarer som udgangspunkt til

den gældende ordning for erstatningsskov efter bekendtgørelse nr. 60 af 21. januar 2019 om erstatningsskov og

særlige regler vedrørende kystbeskyttelse på fredskovspligtige arealer m.v. Efter ordningen for erstatningsskov,

stilles der som hovedregel vilkår om erstatningsskov, når der gives tilladelse til ophævelse af fredskovspligt på

arealer eller der gives dispensation til byggeri m.v. på fredskovspligtigt areal.

Det er hensigten, at en projektejers gebyrbetaling skal opgøres på baggrund af størrelsen (antal ha.) af den del af

projektarealet, hvor screeningen viser, at projektejerens projekt med stor sandsynlighed vil påvirke beskyttede

plante- og dyrearter (den berørte del af projektområdet). Projektejer skal betale for myndighedernes etablering og

vedligeholdelse af erstatningsnatur på et areal, der størrelsesmæssigt (antal ha.) svarer til 150 procent af den

berørte del af projektområdet (hvis den berørte del af projektområdet fx er på 1 ha, skal der betales for 1,5 ha.

erstatningsnatur). Det et dette antal ha. erstatningsnatur, der er grundlaget for fastsættelsen af projektejers gebyr

for erstatningsnatur, således at projektejer skal betale et gebyr, der dækker myndighedernes omkostninger til

etablering og vedligehold af dette eksakte antal ha. erstatningsnatur, der størrelsesmæssigt svarer til 150 pct. af

den berørte del af projektområdet. Gebyrets størrelse opgøres på baggrund af myndighedernes gennemsnitlige

omkostninger pr. ha. erstatningsnatur.

Det er dermed hensigten, at gebyrbetalingen skal opgøres som et arealbasseret fast gebyr pr. ha.

erstatningsnatur, bestående af:

1) Et opstartsgebyr til dækning af myndighedernes omkostninger til etablering af fundamentet for det antal ha.

erstatningsnatur, som projektejeren skal betale for. Det skal dække myndighedernes omkostninger til erhvervelse

af erstatningsjord til markedspris, anlægsomkostninger til etablering af erstatningsnatur og administration mv.

forbundet hermed.

2) Et årligt gebyr til dækning af myndighedernes udgifter til opbygning og vedligehold af det antal ha.

erstatningsnatur, som projektejeren skal betale for, og administrative udgifter mv. forbundet hermed. Gebyret

finansierer således myndighedernes årlige omkostninger til opbygning, vedligehold og administration af det antal

ha. erstatningsnatur, som projektejer skal betale for. Gebyrerne fastsættes i opstartsperioden ud fra aktuelle

priser og Naturstyrelsens omkostninger ved gennemførelse og vedligehold af tilsvarende

naturgenopretningsprojekter. Det forudsættes, at det ved fastlæggelse og eventuelle fremtidige justeringer af

gebyret vil blive sikret, at der er balance mellem indtægter og udgifter forbundet med gebyrordningen for

erstatningsnatur.

Gebyrerne fastsættes og reguleres efter reglerne i Finansministeriets budgetvejledning.

Det er som opfølgning på høringsbemærkningerne præciseret og uddybet i lovforslaget, hvordan gebyrerne vil

blive opgjort.

Det bemærkes desuden, at de nærmere regler om gebyrordningen vil blive fastlagt i den kommende

bekendtgørelse om gebyrordningen.

L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

De nærmere regler om fremskyndelsesområder vil blive fastsat af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i en

særskilt bekendtgørelse.

3. Kompenserende og afbødende foranstaltninger

Energinet

anfører, at det bør præciseres, hvornår mulighederne for kompenserende og afbødende

foranstaltninger er udtømte, og hvilke kriterier der skal være herfor.

Green Power Denmark

anfører, at det bør

præciseres, at gebyrordningen for erstatningsnatur kun gælder, hvis det ikke er muligt at kompensere for

påvirkningen på anden vis efter habitatdirektivets fravigelsesbetingelser.

Green Power Denmark

HOFOR

anfører, at det bør præciseres, at VE-udvikler skal kompensere for de

faktiske skader og ikke for risiko for skader eller mulige skadelig virkning

–

dvs. i overensstemmelse med VE-III

direktivets formulering ”for at imødegå de væsentlige uforudsete

skadelige virkninger, der er konstateret under

screeningprocessen”.

Dansk Erhverv

anfører, at det er uklart, hvad der menes med, at gebyrordningen kun vil

være relevant, hvis et projekt ”med stor sandsynlighed” vil få ”betydelige uforudsete skadevirkninger”.

Dansk Erhverv

foreslår, at det i vurderingen af, om der for eksempel kan findes alternative placeringer for et

projekt, bør gælde, at alternativer skal kunne gennemføres inden for samme tidshorisont som det foreslåede, og

uden uforholdsmæssigt store meromkostninger.

HOFOR

efterspørger, at gebyrordningen for erstatningsnatur

også skal kunne anvendes i tilfælde, hvor det ikke er økonomisk muligt at anvende afbødende foranstaltninger.

Energinet

efterspørger, at der i vurderingen af, hvorvidt der foreligger forholdsmæssige alternativer kan tages

hensyn til projektets økonomiske levedygtighed, gennemførligheden og særligt den effektive og fremskyndede

gennemførelse af projektet.

Energinet

foreslår, at der i vurderingen af om en kompensationsforanstaltning er

forholdsmæssig, kan indgå skønsmæssig vurdering af, om en arts bevaringsstatus i højere grad vil kunne sikres

eller forbedres igennem erstatningsnatur.

Ministeriet for Grøn Trepart:

Den nye gebyrordning for erstatningsnatur følger VEIII-direktivets afgrænsning af, hvornår ordningen vil finde

anvendelse. Det følger af VEIII-direktivet, at benyttelse af gebyrordningen for erstatningsnatur skal anses som en

sidste mulighed, der kun bliver relevant, såfremt det ikke er muligt at gennemføre øvrige forholdsmæssige

afbødende/kompenserende foranstaltninger for at undgå skade på, reparere eller erstatte artsbeskyttelsen i

forbindelse med selve projektet.

Det følger heraf, at det kun er projektejere, der ønsker at gennemføre konkrete projekter, der med stor

sandsynlighed vil påvirke beskyttede dyre- og plantearter, der skal betale for erstatningsnatur som led i

ordningen.

Gebyrordningen er knyttet til tilladelsesprocessen i fremskyndelsesområderne, således at hvis screeningen af

området viser, at der er stor sandsynlighed for, at projektet medfører ”væsentlige uforudsete skadelige virkninger”

på beskyttede arter, så skal myndigheden fastsætte vilkår i godkendelsen af projektet om, at der anvendes

passende forholdsmæssige afbødende foranstaltninger. Hvis det ikke er muligt/tilstrækkeligt at anvende

afbødende foranstaltninger, skal der anvendes kompenserende foranstaltninger for at imødegå disse potentielle

virkninger. Hvis dette ikke er muligt, fastsætter myndigheden vilkår om, at projektejer i sidste ende indbetaler et

gebyr for erstatningsnatur.

Det er præciseret i lovforslaget som opfølgning på høringsbemærkningerne.

De nærmere regler om fremskyndelsesområder, herunder tilladelsesprocessen i fremskyndelsesområder, vil blive

fastsat af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i en særskilt bekendtgørelse.

4. Erstatningsnatur

WWF (Verdensnaturfonden)

anfører, at erstatningsnatur som udgangspunkt bør laves så tæt på projektområdet

som muligt for at imødekomme sårbare delpopulationer af sårbare arter, der ofte er genetisk unikke som følge af

deres langvarige tilstedeværelse i et bestemt område.

WWF (Verdensnaturfonden)

foreslår, at der fokuseres på,

at erstatningsnaturen skal forbedre naturområders bevaringsstatus og berørte arters bevaringsstatus, og at der i

L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

de tilfælde, hvor der oprettes ny natur væk fra det berørte område, bør sikres, at arealet kan udlægges som urørt

natur.

Ministeriet for Grøn Trepart:

Det er hensigten, at en projektejer skal betale for erstatningsnatur i forholdet 1:1,5 for at sikre og forbedre

levesteder for beskyttede arter. Det betyder, at størrelsen af området med erstatningsnatur, som projektejer skal

betale for at etablere og vedligeholde, skal svare til 150 procent af størrelsen af

den del af projektarealet, hvor screeningen viser, at projektejerens projekt med stor sandsynlighed vil påvirke

beskyttede plante- og dyrearter. Det er præciseret i lovforslaget som opfølgning på høringsbemærkningerne.

Det er forventningen, at erstatningsnaturen skal etableres så tæt på projektområdet som muligt, og som

udgangspunkt i samme biogeografiske region, og så vidt muligt i tilknytning til eksisterende bestande af de

pågældende arter, som erstatningsnaturen skal kompensere for. Det må imidlertid bero på en konkret vurdering,

hvor det naturfagligt giver mening at etablere erstatningsnatur i medfør af ordningen, herunder muligheden for

erhvervelse af evt. erstatningsjord til etablering af erstatningsnaturen.

Det er hensigten, at Naturstyrelsen under Ministeriet for Grøn Trepart skal være ansvarlig for etableringen af

erstatningsnatur som led i ordningen, jf. de nærmere oplysninger herom under pkt. 2 ovenfor.

5. Øvrige bemærkninger

Dansk Erhverv, Nationalpark Vadehavet

har anført en række bemærkninger vedr. fastlæggelse af

fremskyndelsesområder.

Ministeriet for Grøn Trepart:

Bemyndigelsesbestemmelsen for en gebyrordning for erstatningsnatur

–

og reglerne der skal fastsættes ved

bekendtgørelse herom

–

regulerer ikke fastlæggelsen fremskyndelsesområder. De nærmere regler om

fremskyndelsesområder vil blive fastsat af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i en særskilt bekendtgørelse.

HOFOR, Green Power Denmark

Energinet

bemærker, at de ønsker at blive inddraget i udformning af de

nærmere regler for en gebyrordning for erstatningsnatur i fremskyndelsesområder.

HOFOR

opfordrer desuden til

en tæt dialog med energibranchen i det videre arbejde med ordningen.

Ministeriet for Grøn Trepart:

Et udkast til bekendtgørelse med de nærmere regler om gebyrordningen for erstatningsnatur vil blive sendt i

offentlig høring med mulighed for at komme med høringssvar, før indholdet heraf fastlægges endeligt.