L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
L 168 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 168

Folketinget 2024-25

Fremsat den 12. marts 2025 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om

miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lov

om offentlige veje m.v. og jernbaneloven

(Ændring af tilladelsesprocessen og VVM-kompetencen for elproducerende anlæg på havet, forkortelse af minimumsfrister for

høring over miljøkonsekvensrapporter, mulighed for forbehold af særskilt ret over solcelleanlæg på erhvervsbygninger m.v.)

§1

I lov om fremme af vedvarende energi, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1031 af 6. september 2024, som

ændret ved § 1 i lov nr. 1705 af 23. december 2016, lov nr.

328 af 28. marts 2023 og § 2 i lov nr. 1676 af 30. december

2024, foretages følgende ændringer:

§ 3

indsættes som stykke

11:

»Stk. 10.

Ministeren for grøn trepart kan efter forhandling

med klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte reg-

ler om opkrævning af gebyrer til dækning af omkostninger

ved administration og tilsyn i forbindelse med screening af

projekter i et fremskyndelsesområde til net- og lagringsin-

frastruktur.

Stk. 11.

Ministeren for grøn trepart fastsætter efter for-

handling med klima-, energi- og forsyningsministeren regler

om opkrævning af gebyr fra ejere af projekter, der omfatter

etablering af anlæg for vedvarende energi eller net- og lag-

ringsinfrastruktur i områder til fremskyndelse af vedvarende

energi samt fremskyndelsesområder for net- og lagringsin-

frastruktur, til dækning af myndighedernes omkostninger

forbundet med etablering og vedligehold af erstatningsna-

tur, hvis projektet med stor sandsynlighed vil påvirke be-

skyttede dyre- eller plantearter. Ministeren for grøn trepart

fastsætter herunder regler om opkrævning af gebyr til dæk-

ning af myndighedernes udgifter til jordopkøb, etablering

af erstatningsnatur, vedligehold af erstatningsnatur, øvrige

omkostninger og administration forbundet med ordningen

for erstatningsnatur samt regler om tilsyn med ordningen for

erstatningsnatur.«

§ 9, stk. 2, nr. 1,

ændres »4 uger« til: »2 uger«.

Efter § 14 a indsættes før overskriften før § 18:

»Forbehold af særskilt ret over solcelleanlæg etableret på

erhvervsbygninger m.v.

§ 15.

Uanset tinglysningslovens § 38 kan der forbeholdes

særskilt ret over solcelleanlæg, der etableres på erhvervs-

bygninger m.v., som er tilsluttet det kollektive elnet, hvis

1) anlægget kan borttages uden at gøre væsentlig skade på

bygningen, og

2) der senest på det tidspunkt, hvor etableringen af sol-

celleanlægget påbegyndes, tinglyses en deklaration om

den særskilte ret og om, at eksisterende pant- og ud-

lægshavere, der er omfattet af lov om finansiel virk-

somhed eller lov om forsikringsvirksomhed, har sam-

tykket dertil.

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af

visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (VVM-direktivet), EU-Tidende 2012, nr. L 26, side 1, og Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet,

EU-Tidende 2014, nr. L 124, side 1, og dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter,

EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af visse direktiver vedrørende miljø

på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af

30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, som ændret ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013 om

tilpasning af visse direktiver vedrørende miljø på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193.

DB001124

Klima-, Energi- og Forsyningsmin.,

Energistyrelsen, j.nr. 2024-4503

L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Stk. 2.

Pant- og udlægshavere, der er omfattet af lov om

finansiel virksomhed eller lov om forsikringsvirksomhed,

kan nægte samtykke efter stk. 1, nr. 2, hvis forbehold af den

særskilte ret over solcelleanlægget vil være forbundet med

væsentlige kreditmæssige risici for pant- eller udlægshaver

eller manglende overholdelse af den finansielle lovgivning

for panthaver. Meddelelse af eller nægtelse af samtykke skal

ske inden for en frist på 30 dage.

Stk. 3.

Den særskilte ret efter stk. 1 består, uanset at

ejendommen sælges ved tvangsauktion.«

§ 22, stk. 7,

udgår »om ministerens adgang til at benytte

forundersøgelsens resultater, jf. § 24, stk. 4,«.

§ 24

ophæves.

§ 25, stk. 1,

ændres »interne ledningsanlæg« til: »elka-

bler og installationer«.

§ 25, stk. 2,

udgår »der har ret til at udnytte en forun-

dersøgelsestilladelse efter § 24, stk. 1, 2 eller 4, og«.

§ 25, stk. 4, 1. pkt.,

ændres »interne ledningsanlæg« til:

»elkabler og installationer«.

Efter § 25 indsættes:

»§ 26.

Undersøgelser, som er nødvendige for at gennem-

føre væsentlige ændringer i bestående anlæg omfattet af §

25, stk. 1, kan kun foretages efter forudgående tilladelse fra

klima-, energi- og forsyningsministeren.

Stk. 2.

Ministeren kan fastsætte vilkår i forbindelse med

en tilladelse efter stk. 1, herunder om de forhold, som skal

undersøges, undersøgelsernes forløb, udstyr, tilsyn og miljø-

og sikkerhedsforhold.«

10.

§ 27

ændres »§ 22 a, stk. 1, og § 25« til: »dette

kapitel«.

11.

§ 29 b

affattes således:

»§ 29 b.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fører

tilsyn med overholdelsen af vilkår og krav i tilladelser efter

dette kapitel og i en udbudskontrakt om adgang til at udnytte

energi fra vedvarende energikilder på havet.«

12.

§ 58, nr. 1,

indsættes efter »§ 25, stk. 1,«: »§ 26, stk.

1,«.

13.

§ 58

indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:

»2) tilsyn med overholdelse af vilkår og krav i en udbuds-

kontrakt om adgang til at udnytte energi fra vedvarende

energikilder på havet,«

Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 3 og 4.

§2

I lov om miljøvurdering af planer og programmer og af

konkrete projekter (VVM), jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 3.

januar 2023, som ændret ved § 36 i lov nr. 612 af 11. juni

2024, foretages følgende ændringer:

§ 17, stk. 4, nr. 2,

ændres »vand og vind« til: »ved-

varende energikilder«, »interne ledningsanlæg« ændres til:

»elkabler og installationer«, og »nr. 3, litra i og j« ændres til:

»nr. 3, litra a, i og j«.

§ 35, stk. 5, 4. pkt.,

ændres »8 uger« til: »30 dage«.

§3

I lov om offentlige veje m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

435 af 24. april 2024, foretages følgende ændring:

§ 17 h, stk. 5, 2. pkt.,

stk. 6, 2. pkt.,

ændres »8 uger«

til: »30 dage«.

§4

I jernbaneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1091 af 11.

august 2023, foretages følgende ændring:

§ 38 h, stk. 5, 2. pkt.,

stk. 6, 2. pkt.,

ændres »8 uger«

til: »30 dage«.

§5

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2025, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 3, stk. 11, træder i kraft den 21. maj 2025.

Stk. 3.

§§ 3 og 4 finder ikke anvendelse på miljøkonse-

kvensvurderinger og eventuelle supplerende oplysninger for

projekter, der tillades ved anlægslov, hvor Vejdirektoratet

eller Banedanmark har sendt miljøkonsekvensrapport m.v.,

jf. lov om offentlige veje § 17 h, stk. 6, og jernbaneloven

§ 38 h, stk. 6, i høring inden lovens ikrafttrædelse. For

sådanne projekter finder de hidtil gældende regler i lov om

offentlige veje m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 435 af 24. april

2024, og i jernbaneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1091 af

11. august 2023, anvendelse.

L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

2.1.1.

2.1.2.

2.1.3.

2.2.

2.2.1.

2.2.1.1.

2.2.1.2.

2.2.2.

2.2.3.

2.3.

2.3.1.

2.3.2.

2.3.3.

2.4.

2.4.1.

2.4.2.

2.4.3.

2.5.

2.5.1.

2.5.1.1

2.5.1.2

2.5.1.3

2.5.2.

2.5.2.1

2.5.2.2

2.5.2.3.

2.5.3

2.5.3.1

2.5.3.2

2.5.3.3

2.5.4.

2.5.4.1.

2.5.4.2.

2.5.4.3.

2.5.5.

2.5.5.1

2.5.5.2

2.5.5.3

2.5.6.

2.5.6.1.

2.5.6.2.

2.5.6.3.

2.5.7.

2.5.7.1.

2.5.7.2.

2.5.7.3.

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

Ændring af tilladelsesprocessen for elproducerende anlæg på havet

Gældende ret

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Forkortelse af minimumsfristen for høring over miljøkonsekvensrapporter

Gældende ret

VVM-direktivet

Århuskonventionen og Espoo-konventionen

Ministeriet for Grøn Treparts og Transportministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Ændring af kompetence til at foretage miljøvurderinger af projekter vedrørende vedvarende energikilder på havet

Gældende ret

Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser

Den foreslåede ordning

Mulighed for forbehold af særskilt ret over solcelleanlæg på erhvervsbygninger

Gældende ret

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Øvrige ændringer

Tilladelse til undersøgelser i forbindelse med væsentlige ændringer i bestående elproduktionsanlæg

Gældende ret

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Ændring af VE-lovens § 9, stk. 2, 1. pkt. som følge af forkortelse af frist for høring over miljøkonsekvensrapport i

miljøvurderingsloven

Gældende ret

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Præcisering af begrebet interne ledningsanlæg

Gældende ret

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Udvidelse af bemyndigelsen til at fastætte regler om naturbeskyttelse

Gældende ret

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Ændring af tilsyns- og gebyrbestemmelser i VE-loven

Gældende ret

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Hjemmel til at fastætte regler om gebyrfinansiering af en screeningsproces

Gældende ret

Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser

Den foreslåede ordning

Hjemmel til fastsættelse af regler om gebyrordning for erstatningsnatur

Gældende ret

Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser

Den foreslåede ordning

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

8.1.

8.2.

10.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

VVM- og SMV-direktivet

Naturbeskyttelsesdirektiverne

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

Dertil skaber lovforslaget mulighed for forbehold af særskilt

ret over solcelleanlæg på erhvervsbygninger mv., som skal

muliggøre flere finansieringsformer til solcelleanlæg, som

er identificeret som et særligt fokus i Klimaaftale om mere

grøn energi fra sol og vind på land fra 2023.

Det foreslås også, at der indføres et nyt tilladelseskrav, som

skal sikre, at bl.a. EU-direktiverne på naturbeskyttelsesom-

rådet overholdes i forbindelse med undersøgelser, som er

nødvendige med henblik på at gennemføre væsentlige æn-

dringer af bestående elproduktionsanlæg (repowering) og le-

vetidsforlængelser. Endvidere foreslås det at justere og for-

enkle VE-lovens tilsynsbestemmelse og gebyrbestemmelse

om betaling for ansøgninger om tilladelser og for tilsyn med

bl.a. udbudskontrakter for så vidt angår elproduktionsanlæg

på havet.

Det foreslås, at der indføres hjemmel til, at ministeren for

grøn trepart efter forhandling med klima-, energi-og forsy-

ningsministeren kan fastsætte regler om opkrævning af ge-

byrer til dækning af ministeren for grøn treparts omkostnin-

ger ved administration og tilsyn i forbindelse med screening

af projekter i et fremskyndelsesområde til net- og lagringsin-

frastruktur.

Det foreslås derudover, at der indføres en hjemmel til, at mi-

nisteren for grøn trepart efter forhandling med klima-, ener-

gi- og forsyningsministeren fastsætter regler om opkrævning

af gebyr fra ejere af projekter, der omfatter etablering af

anlæg for vedvarende energi eller net- og lagringsinfrastruk-

tur i områder til fremskyndelse af vedvarende energi samt

fremskyndelsesområder for net- og lagringsinfrastruktur, til

dækning af myndighedernes omkostninger forbundet med

etablering og vedligehold af erstatningsnatur, hvis projektet

vil påvirke beskyttede dyre- eller plantearter.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Ændring af tilladelsesprocessen for elproducerende

anlæg på havet

2.1.1. Gældende ret

§§ 22-29 b i kapitel 3 i VE-loven indeholder de nærmere

bestemmelser om etablering af VE-teknologier på havet,

herunder bestemmelser om tilladelser til forundersøgelser til

VE-anlæg, etablerings- og produktionstilladelser til VE-an-

læg samt fastsættelsen af vilkår ved meddelelse af tilladel-

ser. VE-lovens kapitel 3 er i hovedtræk delt sådan op, at

1. Indledning

Lovforslaget gennemfører en række ændringer af lov om

vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1031 af 6. sep-

tember 2024 (herefter VE-loven), der bidrager til at opti-

mere og præcisere processen for tilladelser til VE-anlæg,

fremmer opstilling af flere solceller på erhvervsbygninger,

sikre hjemmel til gebyrfinansiering af tilsyns- og screening-

opgaver og sikre overholdelse af EU-direktiver om naturbe-

skyttelse for repowering-projekter.

Med lovforslaget gennemføres dele af Klimaaftale om grøn

strøm og varme fra juni 2022, som omhandler et servicetjek

og analysearbejde for at fjerne barrierer i lovgivningen og

skabe smidigere sagsbehandling og forkorte godkendelses-

og tilladelsesprocesser i forbindelse med havvindmøllepar-

ker. Samtidig præciseres en række bestemmelser i VE-lo-

vens kapitel 3, som omhandler tilladelser til VE-anlæg på

havet, med henblik på at gøre kapitel 3 mere klart og præ-

cist. Lovforslaget vil også implementere anbefalingen fra

NEKST-arbejdsgruppen Mere sol og vind på land om en

forkortet høringsperiode ved genbehandling af miljøvurde-

ringer.

Lovforslaget ophæver procestrinnet i VE-loven, som fast-

slår, at opstillers forundersøgelsesrapport skal godkendes

af Energistyrelsen, før der kan søges om etableringstilladel-

se. Ophævelsen vurderes bl.a. at kunne indebære en tids-

mæssig besparelse i den samlede tilladelsesproces. Offent-

ligheden skal fortsat høres om opstillerens miljøkonsekvens-

rapport, og der vil fortsat være mulighed for at påklage en

etableringstilladelse (VVM-tilladelsen) efter VE-loven.

For at bidrage til en hurtigere myndighedsbehandling fore-

slås også en forkortelse af minimumsfristen for høring over

miljøkonsekvensrapporter efter lov om miljøvurdering af

planer og programmer og af konkreter projekter (VVM),

jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 3. januar 2023, (herefter mil-

jøvurderingsloven), med det formål at give mulighed for

en hurtigere myndighedsbehandling inden for de fastsatte

EU-retlige rammer. Det foreslås også ændret i vejloven og

jernbaneloven.

Med lovforslaget overflyttes også kompetencen til at mil-

jøvurdere projekter, der udnytter vedvarende energikilder,

herunder flydende solcelleanlæg på havet, i henhold til mil-

jøvurderingsloven fra miljø- og ligestillingsministeren (res-

sortoverført til ministeren for grøn trepart) til klima-, energi

og forsyningsministeren.

L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

bestemmelserne først regulerer forundersøgelser til VE-an-

læg (§§ 22-24), dernæst meddelelse af etableringstilladelser

til VE-anlæg (§ 25) og endelig meddelelse af elproduktions-

tilladelse (§ 29). §§ 27 og 28 indeholder bestemmelser om

miljøforhold.

VE-lovens § 22, stk. 1, fastslår i overensstemmelse med

statens højhedsret over søterritoriet og statens rettigheder i

den eksklusive økonomiske zone, at adgangen til at udnytte

energi fra vedvarende energikilder på søterritoriet og i den

eksklusive økonomiske zone alene tilkommer den danske

stat. Forundersøgelser og efterfølgende udnyttelse af energi

kan kun finde sted efter tilladelse fra klima-, energi og for-

syningsministeren, og ifølge bestemmelsens stk. 2 kan en

forundersøgelsestilladelse alene gives ved et udbud.

Det følger af § 22, stk. 7, at klima-, energi- og forsynings-

ministeren kan fastsætte vilkår for tilladelsen, herunder om

de forhold, som skal undersøges, om rapportering, om for-

undersøgelsernes forløb og resultater og om ministerens ad-

gang til at benytte forundersøgelsens resultater. § 22, stk.

8, bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren til at

træffe afgørelse om tilladelser efter stk. 2 og 7.

Forundersøgelser omfatter ansøgerens geofysiske og geotek-

niske undersøgelser med henblik på at vurdere det pågæl-

dende havareals egnethed til opstilling af et VE-anlæg. For-

undersøgelserne omfatter også ansøgerens miljøvurdering af

det konkrete projekt (VVM), som munder ud i ansøgerens

miljøkonsekvensrapport.

Det følger af § 24, stk. 1, at når forundersøgelsen er af-

sluttet, skal forundersøgelsesrapporten inkl. ansøgerens mil-

jøkonsekvensrapport indsendes til klima-, energi- og forsy-

ningsministeren, som tager stilling til, om forundersøgelses-

rapporten kan godkendes. Inden godkendelse af forunders-

øgelsesrapporten sender Energistyrelsen, som den myndig-

hed, der for så vidt angår disse forundersøgelser foretager

vurdering efter miljøvurderingsloven (herefter VVM-myn-

dighed), rapporten i høring hos en række myndigheder. God-

kendelsen afhænger af, om undersøgelserne opfylder de stil-

lede krav, herunder kravene til miljøkonsekvensrapporten,

jf. miljøvurderingslovens § 20. Hvis forundersøgelsesrap-

porten bliver godkendt, skal ansøgeren i medfør af § 24,

stk. 2, inden 3 måneder efter godkendelsen afgøre, om den-

ne ønsker at opføre et produktionsanlæg eller eventuelt vil

overdrage muligheden til en anden. Overdragelsen kræver

klima-, energi- og forsyningsministerens tilladelse og forud-

sætter, at overdragelsen sker til en virksomhed, som lever

op til kravene for at opnå etablerings- og produktionstilla-

delse. Hvis fristen i § 24 stk. 2, overholdes, fastsættes en

frist for modtagelse af ansøgning om etableringstilladelse

efter § 25. Der kan også stilles krav til sikkerhedsstillelse

for gennemførelse af projektet. Ønsker den ansøger, der

har udført forundersøgelsen, ikke at udnytte den godkendte

forundersøgelsestilladelse, kan ministeren efter § 24, stk. 4,

uden vederlag til ansøgeren stille forundersøgelsesrapporten

til rådighed for andre. Muligheden for at stille rapporten

til rådighed for andre foreligger først, hvis ansøgeren inden

3 måneder efter godkendelse af rapporten ikke har tilkende-

givet, at ansøgeren selv ønsker at anvende den godkendte

forundersøgelsestilladelse eller ønsker at overdrage retten til

tilladelsen.

VE-lovens § 25 indeholder regler om meddelelse af tilladel-

se til etablering af elproduktionsanlæg. Det fremgår således

af VE-lovens § 25, stk. 1, at etablering af elproduktionsan-

læg, der udnytter vedvarende energikilder, med tilhørende

interne ledningsanlæg på søterritoriet og i den eksklusive

økonomiske zone samt væsentlige ændringer i bestående

anlæg, kun kan foretages efter forudgående tilladelse fra

klima-, energi- og forsyningsministeren. I medfør af § 25,

stk. 2, meddeles tilladelserne til ansøgere, der har ret til at

udnytte en forundersøgelsestilladelse efter § 24, stk. 1, 2

eller 4, og som skønnes at have den fornødne tekniske og

finansielle kapacitet.

VE-lovens § 25, stk. 3, indeholder hjemmel til, at klima-,

energi- og forsyningsministeren kan fastsætte vilkår i etab-

leringstilladelsen til elproduktionsanlæg. Disse vilkår angår

bl.a. krav til konstruktion, indretning, installationer, opstil-

ling, drift, nedtagning og sikkerhedsstillelse for nedtagning

af anlæg samt økonomiske, tekniske, sikkerheds- og miljø-

mæssige forhold i forbindelse med etablering og drift, her-

under ophold og beboelse.

Klima-, energi- og forsyningsministerens beføjelser efter

VE-loven er delegeret til Energistyrelsen, jf. bekendtgørelse

nr. 259 af 6. marts 2025 om Energistyrelsens opgaver og

beføjelser, jf. § 3, stk. 1, nr. 4, jf. dog § 7.

2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-

ser

Det fremgår af den daværende regerings (Socialdemokrati-

ets) oplæg ”Danmark kan mere II” fra april 2022, at tempoet

i den grønne omstilling skal op. Den daværende regering

(Socialdemokratiet) indgik med afsæt i ”Danmark kan me-

re II” den 25. juni 2022 ”Klimaaftale om grøn strøm og

varme 2022” med Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale

Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk

Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemo-

kraterne. Moderaterne har efterfølgende tilsluttet sig aftalens

dele om forlig.

Af klimaaftalen fremgår det bl.a., at ”Der igangsættes et

servicetjek og analysearbejde for at fjerne barrierer i lovgiv-

ningen samt skabe smidigere sagsbehandling og forkorte

godkendelses- og tilladelsesprocesser ifm. havvindmøllepar-

ker, der etableres efter udbud og via åben dør-ordningen,

herunder også tilladelsesprocesser for repowering og leve-

tidsforlængelser. Servicetjekket vil kunne resultere i anbefa-

linger til en lovrevision, og forventes at kunne nedbringe

sagsbehandlingstiden og mindske risikoen for klager. ”

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at det

vil være hensigtsmæssigt at ophæve kravet om godkendelse

af ansøgerens forundersøgelsesrapport i § 24, stk. 1, og at

bestemmelsens stk. 2-4 ophæves tilsvarende.

L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Ophævelse af VE-lovens § 24 understøtter de politiske am-

bitioner om en forkortet godkendelses- og tilladelsesproces

og en hurtigere udbygning med vedvarende energi på havet.

Samtidig vil ophævelsen medføre en klarere adskillelse af

proceduren i forbindelse med ansøgerens miljøvurdering af

det konkrete projekt (VVM) om etablering af VE-anlæg på

havet fra de eventuelle andre forundersøgelser, som ansøge-

ren foretager i medfør af forundersøgelsestilladelsen.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Med den foreslåede ophævelse af VE-lovens § 24, stk.

1, vil kravet om godkendelse af ansøgerens forundersø-

gelsesrapport, herunder miljøkonsekvensrapporten, bortfal-

de. Samtidig foreslås det, at de tilhørende bestemmelser i

§ 24, stk. 2-4, ophæves, dog således at enkelte elementer

i den nugældende § 24, stk. 4, bliver videreført i § 22,

stk. 7. Samtidig med ophævelsen af godkendelseskravet i §

24, stk. 1, vil den adgang til at klage over godkendelsen,

som følger af VE-lovens § 66, bortfalde. Da VE-lovens §

66 henviser til afgørelser truffet af klima-, energi- og forsy-

ningsministeren efter VE-loven, kræver ophævelsen af § 24

ikke en ændring af § 66.

Den foreslåede ændring vil indebære, at kravene til ansøge-

rens forundersøgelser vil fremgå af VE-lovens §§ 22 og 23,

og af den udbudskontrakt, som ansøgeren indgår med staten

på baggrund af det afholdte udbud om gennemførelse af

et projekt om udnyttelse af VE-energi på havet. Forunders-

øgelserne omfatter ansøgerens geofysiske og geotekniske

undersøgelser af havarealets egnethed til etablering af et

elproducerende anlæg.

Den foreslåede ordning vil endvidere indebære, at miljøvur-

dering af det konkrete projekt (VVM) om opstilling af et

VE-anlæg på havet adskilles fra den forundersøgelsespro-

ces, som følger af VE-lovens §§ 22 og 23 og af udbuds-

kontrakten. Miljøvurderingen af det konkrete projekt vil her-

efter skulle ske efter reglerne i miljøvurderingsloven, dog

således at etableringstilladelsen efter VE-lovens § 25, stk.

1, fortsat vil erstatte VVM-tilladelsen efter miljøvurderings-

lovens § 25, stk. 1, jf. miljøvurderingsbekendtgørelsens §

10, nr. 3. Ansøgeren vil i VVM-processen bl.a. skulle udar-

bejde en miljøkonsekvensrapport, som opfylder kravene i

miljøvurderingslovens § 20. Hvor Energistyrelsen efter den

nugældende § 24, stk. 1, i VE-loven skal godkende miljø-

konsekvensrapporten, inden den sendes i høring, vil Ener-

gistyrelsen ifølge den foreslåede ordning skulle gennemgå

rapporten med henblik på at sikre, at den opfylder kravene i

miljøvurderingslovens § 20, hvorefter den vil kunne sendes i

høring. Denne gennemgang, som følger af miljøvurderings-

lovens § 24, stk. 1, er en procesledende beslutning, som ikke

vil kunne påklages administrativt.

Med ophævelsen af godkendelseskravet i VE-lovens § 24

vil der således afskaffes et procestrin i forbindelse med eta-

blering af VE-anlæg på havet tillige med den adgang til at

klage, som er knyttet til godkendelseskravet, jf. § 66.

Som led i ophævelsen af VE-lovens § 24, stk. 4, foreslås

§ 22, stk. 7, ændret, således at henvisningen til § 24, stk.

4, om ministerens adgang til at benytte forundersøgelsens

resultater udgår. Ministeren vil fortsat i medfør af § 22, stk.

7, kunne fastsætte vilkår for forundersøgelsestilladelsen om,

at forundersøgelsens resultater, herunder rå-data indsamlet i

forbindelse med undersøgelserne, kan offentliggøres.

2.2. Forkortelse af minimumsfristen for høring over mil-

jøkonsekvensrapporter

2.2.1. Gældende ret

Ved gennemførelse af en miljøkonsekvensvurdering efter

miljøvurderingsloven, vejloven og jernbaneloven af konkre-

te projekter er der bl.a. krav om, at der skal foretages høring

over miljøkonsekvensrapporten mv.

Der er i disse love fastsat minimumskrav til længden af hø-

ringen af offentligheden over miljøkonsekvensrapporter. For

vejloven og jernbaneloven gælder minimumsfristen desuden

høring af berørte myndigheder.

Det følger af miljøvurderingslovens § 20, stk. 1, at bygher-

ren skal fremlægge en miljøkonsekvensrapport for projekter

omfattet af lovens § 15 som regulerer krav om tilladelse til

visse projekter.

§ 35, stk. 5, i miljøvurderingsloven fastsætter tidsfrister for

høring af offentligheden i forbindelse med høring over mil-

jøkonsekvensrapporten.

Det følger af § 35, stk. 5, 1. og 2. pkt., at myndigheden

fastsætter en passende tidsfrist for høring af de berørte

myndigheder og berørte stater. Fristen skal fastsættes under

hensyntagen til projektets art, kompleksitet, placering og

dimensioner samt formålet med miljøvurderingen, jf. § 1,

stk. 2.

Efter § 35, stk. 5, 3. pkt., fastsætter myndigheden en passen-

de tidsfrist på mindst 14 dage for høring af offentligheden

ved afgrænsning af miljøkonsekvensrapportens indhold efter

§ 35, stk. 3, nr. 2.

Det følger af § 35, stk. 5, 4. pkt., at fristen for høring af

offentligheden over miljøkonsekvensrapporten efter stk. 3,

nr. 3, er mindst 8 uger.

Det følger bl.a. af bestemmelsens forarbejder vedrørende 8

ugers fristen, jf. Folketingstidende 2015-16, tillæg A, L 147

som fremsat, side 90, at der er tale om en minimumsfrist,

og at myndigheden ved fristfastsættelsen i det konkrete til-

fælde skal tage højde for kompleksiteten og omfanget af

det konkrete projekt, ligesom der ved fastsættelsen af fristen

skal tages hensyn til, om høringen finder sted i længere

ferieperioder, f.eks. jule- og sommerferie.

Det følger af vejlovens § 17 g, at Vejdirektoratet udarbejder

en miljøkonsekvensrapport for et projekt, der er omfattet af

§ 17 a, som regulerer krav om tilladelse i forbindelse med

miljøkonsekvensvurdering af statslige vejanlæg.

L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Det følger af § 17 h, stk. 5, at Trafikstyrelsen efter gennem-

gang af miljøkonsekvensrapporten skal sende denne, ansøg-

ningen og eventuelle supplerende oplysninger i høring med

henblik på at give berørte myndigheder og offentligheden

mulighed for at fremsætte bemærkninger, før der træffes af-

gørelse om administrativ tilladelse, der giver Vejdirektoratet

ret til at gennemføre et projekt, der er omfattet af § 17 a, stk.

1 eller 2.

Videre følger det af vejlovens § 17 h, stk. 5, at Trafiksty-

relsen skal fastsætte en passende frist for fremsættelse af

bemærkninger til miljøkonsekvensrapporten, dog mindst 8

uger. Det fremgår af bestemmelsen, at fristen skal give myn-

dighederne og offentligheden mulighed for at forberede sig

og opnå en reel deltagelse i processen. Fristen skal fremgå af

høringen.

Det følger bl.a. af bestemmelsens forarbejder, jf. Folketings-

tidende 2020-21, tillæg A, L 84 som fremsat, side 33 f.,

at myndigheden ved fastsættelse af tidsfristen for høring af

berørte myndigheder og offentligheden skal tage hensyn til

bl.a. projektets art, kompleksitet, placering og dimensioner

samt at fristen f.eks. vil være længere, desto mere komplekst

et projekt er.

Det følger af vejlovens § 17 h, stk. 6, at Vejdirektoratet

ved projekter, hvor der meddeles tilladelse ved anlægslov,

sender miljøkonsekvensrapporten og eventuelle supplerende

oplysninger i høring med henblik på at give berørte myndig-

heder og offentligheden mulighed for at fremsætte bemærk-

ninger før vedtagelse af anlægsloven, jf. dog lovens § 17 a,

stk. 3. Vejdirektoratet fastsætter en passende frist for frem-

sættelse af bemærkninger til miljøkonsekvensrapporten, dog

mindst 8 uger, som giver myndighederne og offentligheden

mulighed for at forberede sig og opnå en reel deltagelse i

processen. Fristen skal fremgå af høringen.

Det følger af bestemmelsens forarbejder, jf. Folketingstiden-

de 2020-21, tillæg A, L 84 som fremsat, side 34 f., at ved

fastsættelse af en tidsfrist for høring af berørte myndigheder

og offentligheden inden vedtagelsen af anlægsloven, skal

Vejdirektoratet tage hensyn til bl.a. projektets art, komplek-

sitet, placering og dimensioner. F.eks. vil fristen være læn-

gere, desto mere komplekst et projekt er.

Det følger af jernbanelovens § 38 g, at Banedanmark ud-

arbejder en miljøkonsekvensrapport for et projekt, der er

omfattet af § 38 a, som regulerer krav om tilladelse i for-

bindelse med miljøkonsekvensvurdering af statslige jernba-

neanlæg. Det følger af § 38 h, stk. 5, at Trafikstyrelsen

efter gennemgang af miljøkonsekvensrapporten skal sende

denne, ansøgningen og eventuelle supplerende oplysninger

i høring med henblik på at give berørte myndigheder og

offentligheden mulighed for at fremsætte bemærkninger, før

der træffes afgørelse om administrativ tilladelse.

Videre følger det af § 38 h, stk. 5, at Trafikstyrelsen fast-

sætter en passende frist for fremsættelse af bemærkninger

til miljøkonsekvensrapporten, dog mindst 8 uger, som giver

myndighederne og offentligheden mulighed for at forberede

sig og opnå en reel deltagelse i processen. Fristen skal frem-

gå af høringen.

Det følger af bestemmelsens forarbejder, jf. Folketingstiden-

de 2020-21, tillæg A, L 84 som fremsat, side 59 f., at myn-

digheden skal tage hensyn til bl.a. projektets art, kompleksi-

tet, placering og dimensioner ved fastsættelse af en tidsfrist

for høring af berørte myndigheder og offentligheden inden

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen (nu Trafikstyrelsen) træf-

fer afgørelse om administrativ tilladelse efter jernbanelovens

§ 38 j, stk. 1. F.eks. vil fristen være længere, desto mere

komplekst et projekt er.

Det følger af jernbanelovens § 38 h, stk. 6, at Banedanmark

ved projekter, hvor der meddeles tilladelse ved anlægslov,

sender miljøkonsekvensrapporten og eventuelle suppleren-

de oplysninger i høring med henblik på at give berørte

myndigheder og offentligheden mulighed for at fremsætte

bemærkninger før vedtagelse af anlægsloven, jf. dog § 38

a, stk. 3. Banedanmark fastsætter en passende frist for frem-

sættelse af bemærkninger til miljøkonsekvensrapporten, dog

mindst 8 uger, som giver myndighederne og offentligheden

mulighed for at forberede sig og opnå en reel deltagelse i

processen. Fristen skal fremgå af høringen.

2.2.1.1 VVM-direktivet

Miljøvurderingslovens § 35, stk. 5, vejlovens § 17 h, stk. 5

og 6, og jernbanelovens § 38 h, stk. 5 og 6, implementerer

artikel 6, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2011/92/EU om vurdering af visse offentlige og private

projekters indvirkning på miljøet, som ændret ved Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU om ændring

af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU om

vurdering af visse offentlige og private projekters indvirk-

ning på miljøet (VVM-direktivet). Det fremgår af artikel 6,

stk. 6, litra b, i VVM-direktivet, at der skal fastsættes rime-

lige tidsrammer for de forskellige faser, der giver tilstræk-

kelig tid til, at de relevante myndigheder og den berørte

offentlighed kan forberede sig på og opnå reel deltagelse

i de beslutningsprocesser på miljøområdet, der er omfattet

af artikel 6. Det fremgår af artikel 6, stk. 7, at høringen af

den berørte offentlighed over den af bygherren fremlagte

miljøkonsekvensrapport ikke må være kortere end 30 dage.

Minimumshøringsfristen på 8 uger for høring af offentlig-

heden efter miljøvurderingsloven blev indsat i miljøvurde-

ringsloven ved lov nr. 425 af 18. maj 2016 om miljøvur-

dering af planer og programmer og af konkrete projekter

(VVM), der afløste den hidtil gældende lov om miljøvur-

dering af planer og programmer, jf. lovbekendtgørelse nr.

1533 af 10. december 2015. Det fremgår af forarbejderne

til bestemmelsen, at forslaget videreførte høringsfristen i

§ 6, stk. 2, i VVM-bekendtgørelsen på mindst 8 uger, jf.

Folketingstidende 2015-16, tillæg A, L 147 som fremsat,

side 91. Bestemmelsen i miljøvurderingslovens § 35 blev

nyaffattet ved lov nr. 2192 af 29. december 2020, hvor mini-

mumsfristen på 8 uger blev fastholdt uændret.

L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Minimumshøringsfristen på 8 uger blev tilsvarende indsat i

vejloven og jernbaneloven ved lov nr. 658 af 8. juni 2016,

om ændring af lov om offentlige veje m.v., jernbaneloven

og forskellige andre love. Bestemmelserne i vejlovens § 17

h, stk. 5 og stk. 6, og jernbanelovens § 38 h, stk. 5 og stk.

6, blev nyaffattet ved lov nr. 434 af 16. marts 2021, hvor

minimumsfristen på 8 uger blev fastholdt uændret. Samtidig

blev vejlovens § 17 h, stk. 6, og jernbanelovens § 38 h, stk.

6, udvidet til også at omfatte høring af offentligheden, hvor

de tidligere kun omfattede høring af berørte myndigheder jf.

Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 84 som fremsat, side

33-34 og side 59-60.

De krav, der følger af de gældende danske regler om fris-

ter for høring over miljøkonsekvensrapporten, går således

videre end de krav, der følger af VVM-direktivets artikel 6,

stk. 7, der fastsætter, at tidsrammerne for høring af den be-

rørte offentlighed om miljøkonsekvensvurderingsrapporten,

jf. direktivets artikel 5, stk. 1, ikke må være kortere end

30 dage. Den nuværende implementering udgør således en

overimplementering af direktivets krav i denne henseende.

2.2.1.2 Århuskonventionen og Espoo-konventionen

Med VVM-direktivet gennemfører EU dele af Århuskon-

ventionen (konvention om adgang til oplysninger, offentlig

deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og

domstolsprøvelse på miljøområdet, Århus, Danmark, 25.

juni 1998) og Espoo-konventionen (konventionen af 25. fe-

bruar 1991 om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs

af landegrænserne). Danmarks forpligtelser efter Århuskon-

ventionen og Espoo-konventionen efterleves bl.a. ved gen-

nemførelse af VVM-direktivet.

2.2.2. Ministeriet for Grøn Treparts og Transportministeriets

overvejelser

Det fremgår af den daværende regerings (Socialdemokratiet)

oplæg til et grønnere og mere sikkert Danmark ”Danmark

kan mere II” fra april 2022, at tempoet i den grønne omstil-

ling skal op, jf. lovforslagets afsnit 2.1.2.

I oplægget ”Danmark kan mere II” bliver der peget på, at

det er en udfordring, at langvarige og tunge administrative

procedurer i miljøreguleringen forsinker eller bremser ud-

bygningen af energi- og klimaprojekter. Videre fremgår det,

at udbygningen af vedvarende energi og andre klimaprojek-

ter skal nyde fordel af den mest fordelagtige procedure, når

det gælder planlægning og godkendelser.

Ministeriet for Grøn Trepart og Transportministeriet vurde-

rer, at det vil være hensigtsmæssigt at forkorte minimums-

fristen for høring af offentligheden over miljøkonsekvens-

rapporten, så høringsfristen svarer til de minimumskrav,

der følger af VVM-direktivet. I vejloven og jernbaneloven

gælder der en fælles minimumsfrist for høring af offentlig-

hed og berørte myndigheder. Transportministeriet finder det

hensigtsmæssigt at bibeholde denne ordning, sådan at der

gælder samme regler ved høring af myndigheder og offent-

ligheden.

Behovet for ændringen skal bl.a. ses i sammenhæng med

behovet for fleksibilitet og fremdrift i forbindelse med den

igangværende udbygning af vedvarende energiprojekter og

andre infrastrukturprojekter. Hvor projekter forudsætter, at

der gennemføres en miljøvurdering, kan en forkortelse af

miljøvurderingslovens høringsfrist i visse tilfælde give mu-

lighed for øget fleksibilitet og dermed også potentielt en

kortere samlet sagsbehandlingstid for projektet, da hørings-

fristen ikke som standard vil være minimum 8 uger, men

efter en konkret vurdering kan fastsættes til 30 dage. Der

kan som hidtil i det konkrete tilfælde være behov for at

fastsætte en frist, der er længere end minimumsfristen. Den

kompetente myndighed vil fortsat ved vurderingen af, om

fristfastsættelsen er passende i det konkrete tilfælde, skulle

tage højde for kompleksiteten og omfanget af det konkrete

projekt.

Med de foreslåede ændringer i høringsfristen understøttes

den politiske ambition fra ”Danmark kan mere II” fra april

2022 og klimaaftale om grøn strøm og varme om at reducere

de administrative procedurer i miljøreguleringen indenfor de

fastsatte EU-retlige rammer.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Med de foreslåede ændringer af miljøvurderingsloven, jf. §

2, nr. 2, lov om offentlige veje m.v., jf. § 3, og jernbanelo-

ven, jf. § 4, vil minimumsperioden for den offentlige høring

over miljøkonsekvensrapporter blive forkortet fra 8 uger til

30 dage. Dette vil tillige gælde for høringsfristen for berørte

myndigheder for så vidt angår lov om offentlige veje mv. og

jernbaneloven.

De foreslåede ændringer vil ændre høringsfristen i oven-

nævnte love, så den for så vidt angår fristen for høring af

offentligheden vil svare til minimumsfristen i artikel 6, stk.

7, i VVM-direktivet.

Der vil som hidtil i det konkrete tilfælde kunne være behov

for at fastsætte en frist, der er længere end minimumsfri-

sten. Den kompetente myndighed vil fortsat ved vurderingen

af, om fristfastsættelsen er passende i det konkrete tilfælde,

skulle tage højde for kompleksiteten og omfanget af det

konkrete projekt, ligesom der ved fastsættelsen af fristen vil

skulle tages hensyn til, om høringen finder sted i længere

ferieperioder, f.eks. jule- og sommerferie.

For nærmere om de foreslåede ændringer henvises til be-

mærkningerne til § 2, nr. 2, § 3 og § 4.

Som følge af den foreslåede ændring af minimumshørings-

fristen i miljøvurderingsloven foretages en ændring af VE-

lovens § 9, stk. 2, 1. pkt., som indeholder regler om, hvornår

der skal afholdes offentligt møde i processen om værditab

på beboelsesejendomme ved opstilling af visse vindmøller,

solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværk. For nær-

mere om ændringen henvises til pkt. 2.5.2 og bemærknin-

gerne til § 1, nr. 2.

2.3. Ændring af kompetence til at foretage miljøvurde-

L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

ringer af projekter vedrørende vedvarende energikilder

på havet

2.3.1. Gældende ret

Det følger af miljøvurderingslovens § 16, at et projekt om-

fattet af lovens bilag 2 ikke må påbegyndes, før myndighe-

den, jf. § 17, skriftligt har meddelt bygherren, at projektet

ikke antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, jf.

§ 21. Bilag 2 i miljøvurderingsloven indeholder en oversigt

over de projekttyper, der er screeningspligtige.

Det følger af miljøvurderingslovens § 15, stk. 1, nr. 2 og 3,

at projekter, som er omfattet af lovens bilag 2, hvorom der

efter miljøvurderingslovens § 21 er truffet afgørelse om krav

om miljøvurdering, eller hvor bygherre har anmodet om, at

ansøgningen skal miljøvurderes, ikke må påbegyndes, før

der foreligger en miljøvurdering af projektets indvirkning på

miljøet.

Bygherren skal, i medfør af § 19 i miljøvurderingsloven,

før etablering, udvidelse eller ændring af projekter omfattet

af bilag 2 indgive en skriftlig ansøgning, jf. § 18, om en

afgørelse efter § 21 til den myndighed, der skal behandle

ansøgningen, jf. § 17.

Miljøvurderingslovens § 17 fastsætter den kompetente

VVM-myndighed for behandling af sager vedrørende pro-

jekter omfattet af lovens bilag 1 og 2.

I medfør af miljøvurderingslovens § 17, stk. 3, er ministeren

for grøn trepart myndighed for behandling af sager vedrø-

rende projekter på havområdet omfattet af bilag 1 eller 2, jf.

dog stk. 4. Det er således ministeren for grøn trepart, som

er kompetent myndighed til at vurdere visse elproduktions-

anlæg på havområdet, der udnytter vedvarende energikilder,

herunder solcelleanlæg, efter miljøvurderingslovens regler,

da kompetencen for så vidt angår disse anlæg ikke er dele-

geret til klima-, energi- og forsyningsministeren i medfør af

§ 17, stk. 4.

I medfør af § 17, stk. 4, er klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren VVM-myndighed for behandling af sager vedrøren-

de projekter på havområdet, der er omfattet af bilag 1 eller

2, herunder for vurderingen af, om projekter omfattet af

bilag 2 på grund af deres art, dimensioner eller placering kan

forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet, hvis der

er tale om følgende projekter:

1) Projekter om efterforskning og indvinding af kulbrinter,

lagring i undergrunden, rørledninger m.v. omfattet af bilag

1, nr. 14, 16, 22, 23 og 29, og bilag 2, nr. 2, litra d og e, nr.

3, litra a, nr. 10, litra i, og nr. 13, litra a og b.

2) Projekter om etablering af elproduktionsanlæg, der ud-

nytter vand og vind, med tilhørende interne ledningsanlæg

omfattet af bilag 2, nr. 3, litra i og j, og nr. 13, litra a.

Bilag 2, nr. 3, litra i og j, som nævnt i § 17, stk. 4, nr.

2 omfatter projekter inden for energiindustrien. Bilag 2, nr.

3, litra i omfatter anlæg til fremstilling af hydroelektrisk

energi. Bilag 2, nr. 3, litra j omfatter anlæg til udnyttelse

af vindkraft til energiproduktion (vindmøller), bortset fra

enkeltstående vindmøller i landzone med en totalhøjde på op

til 25 m f.eks. husstandsmøller.

Det er således klima-, energi- og forsyningsministeren, som

er myndighed for behandling af sager vedrørende anlæg til

fremstilling af hydroelektrisk energi og anlæg til udnyttelse

af vindkraft til energiproduktion (vindmøller) på havområ-

det.

Miljøvurderingslovens bilag 2, nr. 3, litra a, omfatter projek-

ter vedr. industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp

og varmt vand (projekter, som ikke er omfattet af bilag

1). Det følger af administrativ praksis, at såfremt et solcelle-

anlæg udgør et industrianlæg, der fremstiller elektricitet, vil

det være omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, nr. 3, li-

tra a. Der skelnes ikke i bilag 2, nr. 3, litra a, mellem om der

er tale om projekter på land eller havområdet. Solcelleanlæg

på havområdet, der udgør sådanne industrianlæg, vil derfor

ligeledes være omfattet af bilag 2, nr. 3, litra a.

Klima-, energi- og forsyningsministeren meddeler tilladelser

efter §§ 22-29 i VE-loven til forundersøgelser, etablering og

drift af elproduktionsanlæg på havområdet, herunder solcel-

leanlæg.

Det følger af § 3, stk. 1, nr. 27, i bekendtgørelse nr. 259

af 6. marts 2025 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser,

at Energistyrelsen udøver beføjelser på ministerens vegne i

henhold til miljøvurderingsloven.

Beføjelsen til at gennemføre miljøvurdering og træffe afgø-

relse efter miljøvurderingslovens §§ 21 og 25 i sager om

projekter på havområdet vedrørende industrianlæg til frem-

stilling af elektricitet, der udnytter solenergi, der er omfattet

af miljøvurderingslovens bilag 2, nr. 3, litra a, med hjemmel

i miljøvurderingslovens § 43, stk. 1, er delegeret til Energi-

styrelsen via brevdelegation fra miljøministeren, indtil æn-

dringen i dette lovforslag forventes at træde i kraft.

2.3.2. Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser

Bestemmelserne i VE-lovens §§ 22 og 25 blev med lov nr.

804 af 7. juni 2022 ændret, så bestemmelserne er teknolo-

gineutrale. Forud for lovændringen var det alene muligt at

ansøge om forundersøgelsestilladelse og etableringstilladel-

se til projekter, der producerede energi fra vind eller vand,

f.eks. vindmølle og bølgekraftanlæg, på søterritoriet og den

eksklusive økonomiske zone (havområdet). Med lovændrin-

gen blev der åbnet for muligheden for at kunne ansøge

om tilladelse til flere VE-teknologier, herunder solcellean-

læg. Der er ved lov nr. 672 af 11. juni 2024, som indebar ju-

stering af rammer for etablering af vedvarende energianlæg

på havet uden for udbud, indsat en hjemmel til meddelelse

af tilladelse til test af vedvarende energianlæg på havet i

VE-lovens § 22 a, som tillige er teknologineutral.

Klima-, energi- og forsyningsministeren er kompetent myn-

L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

dighed til udstedelse af tilladelser til elproduktionsanlæg

eller testanlæg, der udnytter vedvarende energikilder, her-

under solcelleanlæg, på havområdet efter VE-lovens §§

22-29. Derudover er ministeren også VVM-myndighed for

vurdering af elproduktionsanlæg og testanlæg på havet, der

udnytter vand og vind, der er omfattet af miljøvurderingslo-

vens bilag 2, jf. miljøvurderingslovens § 17, stk. 4, nr. 2.

Det er Ministeriet for Grøn Treparts og Klima-, Energi-

og Forsyningsministeriets vurdering, at det er hensigtsmæs-

sigt, at det er den samme myndighed (i praksis Energistyrel-

sen), som behandler tilladelser til visse elproduktions- og

testanlæg på havet, og som foretager vurderinger i henhold

til miljøvurderingsloven for så vidt angår disse konkrete

anlæg. Da Energistyrelsen er myndighed for vurderingen

efter miljøvurderingsloven for elproduktionsanlæg på hav-

området, der udnytter vand og vind, jf. bilag 2, nr. 3, litra i

og j, og derved har opbygget den fornødne kompetence til at

foretage vurderinger af elproduktionsanlæg efter miljøvur-

deringsloven på havområdet, vurderes det at være hensigts-

mæssigt, at kompetencen tillige omfatter øvrige elprodukti-

onsanlæg, som er omfattet af tilladelseskrav i VE-lovens

kapitel 3.

Den foreslåede ændring vil dermed sikre sammenhæng i

sagsbehandlingen af elproduktionsanlæg på havområdet, da

det vil være klima-, energi- og forsyningsministeren, der er

både tilladelses- og VVM-myndighed.

Den foreslåede ændring af § 17, stk. 4, nr. 2, hvorefter

kompetencen til at vurdere visse anlæg på havet efter miljø-

vurderingsloven overgår fra ministeren for grøn trepart til

energi-, klima- og forsyningsministeren, er en opfølgning på

ændringen af VE-lovens § 25 med lov nr. 804 af 7. juni

2022, hvor tilladelseskravet til elproduktionsanlæg på hav-

området blev teknologineutral. Forud for lovændringen var

det alene muligt at ansøge om forundersøgelses- og etable-

ringstilladelse til projekter, der producerede energi fra vind

eller vand, f.eks. vindmølle og bølgekraftanlæg, på søterrito-

riet og i den eksklusive økonomiske zone. Med lovændrin-

gen blev der åbnet for muligheden for at kunne ansøge om

tilladelser til flere VE-teknologier, herunder solcelleanlæg.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Med de foreslåede ændringer af miljøvurderingslovens §

17, stk. 4, nr. 2, vil det fremadrettet være klima- energi-

og forsyningsministeren, der er kompetent myndighed til

at vurdere elproduktionsanlæg på havområdet, der udnytter

vedvarende energikilder, og som kræver tilladelse efter VE-

lovens kapitel 3, efter miljøvurderingslovens regler. Dette

indebærer, at klima- energi- og forsyningsministerens kom-

petence efter miljøvurderingsloven vil blive udvidet til at

omfatte industrianlæg til fremstilling af elektricitet, jf. mil-

jøvurderingslovens bilag 2, nr. 3, litra a. på havområdet,

såfremt der er tale om et anlæg, der udnytter vedvarende

energikilder. Dette kan være elproduktionsanlæg, der udnyt-

ter solcelleenergi, og endnu ikke kendte VE-teknologier,

såfremt anlægget udgør et industrianlæg til fremstilling af

elektricitet, jf. miljøvurderingslovens bilag 2, nr. 3, litra

a. Derudover kan testanlæg, hvor der eksempelvis anvendes

solenergi, være omfattet, såfremt der vurderes at være tale

om et industrianlæg til fremstilling af elektricitet.

Den foreslåede ændring af § 17, stk. 4, nr. 2, vil desuden

indebære, at ministeren for grøn treparts kompetence efter §

17, stk. 3, vil blive ændret således, at det ikke længere vil

være ministeren for grøn trepart, der er kompetent myndig-

hed til at foretage vurderingen af industrianlæg til fremstil-

ling af elektricitet på havområdet jf. miljøvurderingslovens

bilag 2, nr. 3, litra a, såfremt der er tale om et elproduktions-

anlæg, der udnytter vedvarende energikilder.

Som følge af den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr.

6, som indebærer en præcisering af, at godkendelseskravet

i VE-lovens § 25, stk. 1, 1. pkt., også omfatter elkabler og

installationer, foreslås der endelig en ændring i miljøvurde-

ringslovens § 17, stk. 4, nr. 2. Ændringen indebærer, at inter-

ne ledningsanlæg i miljøvurderingslovens § 17, stk. 4, nr.

2, ændres til elkabler og installationer, så ordlyden dermed

stemmer overens med den foreslåede bestemmelse i VE-lo-

vens § 25. Der henvises til pkt. 2.5.3 og bemærkningerne til

lovforslagets § 1, nr. 6.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil

delegere de foreslåede beføjelser i § 17, stk. 4, nr. 2, til

Energistyrelsen.

For nærmere om ændringen henvises til bemærkningerne til

lovforslagets § 2, nr. 1.

2.4. Mulighed for forbehold af særskilt ret over solcelle-

anlæg på erhvervsbygninger

2.4.1. Gældende ret

Tinglysningslovens ejendomsbegreb bygger på enheds-

grundsætningen. Det betyder, at en fast ejendom bliver be-

tragtet som én samlet enhed. Derfor angår rettigheder f.eks.

pant, der tinglyses på en fast ejendom, hele ejendommen.

Hvad der kan henregnes til en fast ejendom, er i første

række reguleret i tinglysningslovens § 38. Herefter regnes

bygninger og tilbehør som en del af ejendommen, hvis

tilbehøret er indlagt i bygningen på ejerens bekostning til

brug for bygningen. Et solcelleanlæg, som en bygningsejer

f.eks. installerer på sit tag for at bruge strømmen fra det

helt eller delvist i sin bygning, bliver således omfattet af

den ejendom, som bygningen indgår i. Det indebærer, at

en panteret i ejendommen som udgangspunkt vil omfatte

et solcelleanlæg, som sættes op på taget. Det gælder også,

selvom solcelleanlægget er leaset eller købt med ejendoms-

forbehold, idet henholdsvis leasinggivers eller ejendomsfor-

beholdssælgers særskilte ret over anlægget bortfalder, når

det indlægges i bygningen.

I anden række, dvs. uden for anvendelsesområdet for tingly-

sningslovens § 38 f.eks. når tilbehør indlægges af en lejer,

er en ejendom afgrænset ved den såkaldte tilvækstlære. Det

L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

følger heraf, at løsøre kun må fjernes, hvis det kan ske

uden væsentlig skade på ejendommen. Tilvækstlæren kan

således være til hinder for, at tilbehør kan borttages, og rets-

virkningen heraf er, at eventuel særskilt ret over tilbehøret

bortfalder ligesom i ovenstående eksempel med leasing eller

ejendomsforbehold.

Der kan efter retspraksis vedrørende borttagelsesretten i for-

bindelse med tilvækstlæren henvises til f.eks. U 1987.732

Ø, hvor retten slog fast, at leaset lys- og forstærkerudstyr

kunne fjernes fra et diskotek, idet der blev lagt vægt på,

at det kunne ske ”uden væsentlig skade på bygningen”. End-

videre kan der henvises til U 1987.190 V, hvor såkaldte

forfedestier til en svinestald kunne fjernes trods behovet for

en vis efterfølgende udbedring, idet retten lagde vægt på,

at fjernelse kunne ske ”uden at beskadige bygningen” ved

efterfølgende cementering af huller i gulvet. Det er efter til-

vækstlæren en forudsætning for borttagelsesretten, at ejeren

af det borttagede udfører og betaler nødvendige reparationer,

hvis borttagelsen medfører skader på ejendommen.

Det fremgår af retsplejelovens § 510, stk. 1, 1. pkt., at sær-

skilt udlæg kun kan foretages i tilbehør til fast ejendom,

skib eller luftfartøj, som omfattes af tinglysningslovens §§

37, 37 a eller 38, sølovens § 47, stk. 1-3, eller lov om regi-

strering af rettigheder over luftfartøjer § 22, med samtykke

fra skyldneren og andre, som har rettigheder over tilbehø-

ret. Skyldnerens samtykke kan tilbagekaldes, indtil udlæg

er foretaget. Reglen gælder, uanset om tilbehøret er pantsat,

jf. stk. 1, 2. pkt. Derudover fremgår det af retsplejelovens

§ 518, stk. 2, 1. pkt., at udlæg i fast ejendom omfatter,

medmindre andet fremgår af fogedrettens optegnelser, tillige

det i tinglysningslovens §§ 37 og 38 nævnte tilbehør.

Påhviler der ejendommen servitutter, brugsrettigheder, af-

tægts-, livrente- eller lignende forpligtelser, som har prioritet

forud for al pantegæld, opråbes ejendommen med forpligtel-

se til at overtage eller udrede sådan byrde ud over auktions-

buddet, medmindre den berettigede samtykker i andet, jf.

retsplejelovens § 575, stk. 1, 1. pkt. Er en ydelse forfaldet

inden den endelige auktion, skal den betales af køberen

inden 7 dage efter auktionens slutning, jf. retsplejelovens §

573, stk. 1, 2. pkt.

2.4.2. Klima- Energi-, og Forsyningsministeriets overvejel-

ser

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,

at finansieringsformer, som udgør alternativer til realkredit-

finansiering, rummer et potentiale i forhold til fremme af

udbygningen af bygningsbaserede solceller på erhvervsejen-

domme, og at der derfor er behov for at gøre sådanne al-

ternativer mere attraktive. En måde at gøre dette på er at

give de alternative financierer muligheder for at borttage

f.eks. et leaset solcelleanlæg ved eventuel betalingsmislig-

holdelse. For at dette kan lade sig gøre, er der brug for at

undtage denne specifikke form for bygningstilbehør fra tin-

glysningslovens § 38 i særlige situationer og under særlige

betingelser. Flere i solcellebranchen peger på, at tagarealer

på erhvervsbygninger er relevante arealer for opsætning af

solceller. Henset til omfanget af sådanne arealer, vurderer

ministeriet, at initiativer, der kan understøtte etablering af

solcelleanlæg herpå, kan bidrage positivt til regeringens

ambition om at sikre rammevilkår, der kan understøtte en

firedobling af elproduktionen fra vedvarende energianlæg på

land i 2030.

At indføre en særregel, således at der uanset tinglysningslo-

vens § 38 kan forbeholdes særskilt ret over et solcelleanlæg,

vil være et nybrud og en fravigelse fra et af de centrale prin-

cipper inden for reglerne for fast ejendom. Derfor vurderer

ministeriet, at en undtagelse bør begrænses til solcelleanlæg

samt til visse bygningskategorier, der ofte er særligt egnede

til opstilling af større solcelleanlæg, fordi det er her, der

vurderes at være potentiale for produktion af grøn strøm af

en vis volumen. Større kontorbygninger, lagerhaller, avls-

og driftsbygninger, samt bygninger til større institutioner

og lignende har ofte større uudnyttede tagarealer, som med

fordel kan udnyttes til opstilling af solcelleanlæg, og disse

kan derfor med fordel omfattes af undtagelsen.

Det vurderes, at der bør være visse betingelser for undtagel-

sen for at sikre klarhed over anvendelsesområdet, herunder

afgrænsningen af de omfattede ejendomstyper, og for at det

sker under hensyntagen til eventuelle eksisterende panthave-

res rettigheder f.eks. realkreditinstitutter til den ejendom,

hvorpå solcelleanlæggene etableres.

2.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der i VE-loven indføres en særregel, som

vil gælde uanset tinglysningslovens § 38, således at der kan

forbeholdes særskilt ret over solcelleanlæg ved etablering

af solcelleanlæg på erhvervsbygninger mv. Den foreslåede

ordning gælder kun solcelleanlæg etableret på bygninger,

eksempelvis på tagarealer eller på facader, og således ikke

solcelleanlæg placeret på jordarealet af erhvervsejendomme.

Med den foreslåede ordning vil der således, uanset tingly-

sningslovens § 38, kunne forbeholdes særskilt ret over sol-

celleanlæg, der etableres på erhvervsbygninger mv., hvis

en række kumulative betingelser er opfyldt. Det betyder, at

et sådant solcelleanlæg i så fald ikke vil blive omfattet af

pant i den faste ejendom, som det etableres på. Dermed

vil f.eks. en leasinggiver eller ejendomsforbeholdssælger

kunne borttage anlæg, som en bygningsejer har etableret på

sin erhvervsbygning, hvis ejeren misligholder leasing- eller

købsaftalen. Tilsvarende vil anlægget kunne borttages, hvis

en panthaver med pant i den faste ejendom begærer tvangs-

auktion over ejendommen som følge af misligholdelse af

f.eks. et realkreditlån, idet anlægget ikke vil skulle regnes

som en del heraf.

Idet solcelleanlægget ikke vil skulle regnes som en del af

pantet i den faste ejendom, vil leasinggiver således bevare

retten til at borttage anlægget. Det bemærkes, at solcellean-

læg omfattet af den foreslåede ordning, ikke vil være omfat-

tet af retsplejelovens § 510, stk. 1, 1. pkt., og § 518, stk. 2,

L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

1. pkt. Det vil sige, at leasinggivers ret til anlægget består

uanset en eventuel tvangsauktion.

Formålet med muligheden er at fremme finansieringsmulig-

heder for opstilling af solcelleanlæg. Ordningen sigter alene

på tilfælde, hvor der ikke er sammenfald mellem ejeren af

et solcelleanlæg og ejeren af bygningen, hvorpå det etable-

res. Situationen, hvor en bygningsejer selv køber solcellean-

lægget kontant, og af andre årsager ønsker at adskille det

fra ejendommen, falder uden for dette, og ordningen finder

dermed ikke anvendelse i sådanne tilfælde.

Det foreslås for det første at gøre anvendelsen af den fore-

slåede ordning betinget af, at solcelleanlægget kan borttages

uden at gøre væsentlig skade på bygningen. Det betyder,

at bygningen skal kunne bestå og fungere også uden an-

lægget. Herved tages der højde for den tærskel, der efter

retspraksis også gælder uden for anvendelsesområdet for

tinglysningslovens § 38 ifølge tilvækstlærens principper om

borttagelsesret. Det indebærer bl.a., at såkaldte bygningsin-

tegrerede solcelleanlæg, hvor solcellerne f.eks. er integreret

i selve taget eller facaden som en bestanddel – i modsætning

til anlæg som etableres oven på et tag eller facade – normalt

ikke vil være omfattet af undtagelsen, da de generelt ikke

kan borttages uden at gøre væsentlig skade på bygningen.

Der foreslås for det andet en betingelse om, at der senest i

forbindelse med påbegyndelsen af etableringen af anlægget

tinglyses en deklaration (en servitut) om, at der forbeholdes

særskilt ret over anlægget, således at det ikke bliver en del

af den faste ejendom og et eventuelt pant deri. Formålet

hermed er navnlig, at der bliver offentlighed om, at der er

forbeholdt særskilte rettigheder over solcelleanlæg på ejen-

dommen, sådan at anlægget ikke er en del af den faste ejen-

dom. Derved vil senere rettighedshavere, f.eks. långivere,

kunne gøre sig bekendt med den på ejendommen hvilende

byrde, som den særskilte ret udgør. For at der kan forbehol-

des særskilt ret, og deklarationen herom tinglyses, vil der

skulle indhentes samtykke fra eksisterende pant- og udlægs-

havere, som er omfattet af lov om finansiel virksomhed eller

lov om forsikringsvirksomhed. Tinglysning af deklarationen

vil også skulle foretages, selvom der ikke på deklarations-

tidspunktet er eksisterende pant- og udlægshavere. Tinglys-

ning vil være betinget af, at anmelderen af deklarationen

overfor Tinglysningsretten afgiver erklæring om, at relevan-

te parter har samtykket hertil.

Det særlige krav om samtykke fra de pågældende eksister-

ende pant- og udlægshavere skal ses i lyset af, at borttagelse

af solcelleanlægget efter den foreslåede ordning ikke vil

være udelukket trods et efterfølgende behov for udbedrin-

ger på bygningen. Rammerne herfor følger af retspraksis

vedrørende tilvækstlæren, jf. pkt. 2.4.1. Da det normalt er

større, institutionelle långivere, som vil have sikkerhed i er-

hvervsejendomme, vil kredsen af rettighedshavere, der skal

give samtykke, være afgrænset til pant- og udlægshavere

omfattet af lov om finansiel virksomhed eller lov om forsik-

ringsvirksomhed. Blandt andet pengeinstitutter, realkreditin-

stitutter, forsikringsselskaber og pensionskasser er omfattet

af disse to love. Eksisterende pant- og udlægshavere i ejen-

dommens legitime interesser vil være varetaget ved, at disse

i visse tilfælde kan afslå, at der forbeholdes særskilt ret over

solcelleanlægget.

Pant- og udlægshavere, der er omfattet af lov om finansiel

virksomhed eller lov om forsikringsvirksomhed, vil kunne

nægte samtykke, hvis etableringen vil være forbundet med

væsentlige kreditmæssige risici for pant- eller udlægshaver

eller manglende overholdelse af den finansielle lovgivning

for panthaver. Meddelelse af eller nægtelse af samtykke fra

eksisterende pant- og udlægshavere, der er omfattet af lov

om finansiel virksomhed eller lov om forsikringsvirksom-

hed, vil skulle gives til bygningsejeren inden for en frist på

30 dage fra modtagelsen af en fyldestgørende anmodning.

Tinglysning af servitutten vil endvidere være betinget af,

at anmelderen erklærer, at den ejendom, som deklarationen

vedrører, er omfattet af den særlige ordning. På grund af

ordningens særlige karakter, udformning og praktiske an-

vendelighed, lægges der endvidere op til, at den særskilte ret

til det pågældende anlæg også vil skulle respekteres af en

køber efter salg på tvangsauktion.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærk-

ningerne hertil.

2.5. Øvrige ændringer

2.5.1. Tilladelse til undersøgelser i forbindelse med væ-

sentlige ændringer i bestående elproduktionsanlæg

2.5.1.1. Gældende ret

Ifølge VE-lovens § 25, stk. 1, kan etablering af et VE-anlæg

på havet samt væsentlige ændringer i bestående anlæg kun

foretages efter forudgående tilladelse fra klima-, energi- og

forsyningsministeren, jf. dog § 22 a om testanlæg.

Når VE-anlægget er etableret, kan ministeren meddele til-

ladelse til, at anlægget tages i drift (elproduktionstilladel-

se). Det fremgår af VE-lovens § 29, stk. 1, at elprodukti-

onstilladelsen gives for 25 år og efter ansøgning kan for-

længes. For havvindmølleparker udbudt efter § 23 gives

tilladelsen dog for 30 år og kan efter ansøgning forlænges,

jf. § 29, stk. 2. En elproduktionstilladelse kan i særlige

tilfælde gives for et kortere tidsrum.

En væsentlig ændring i et bestående VE-anlæg på havet

kan f.eks. være repowering af anlægget. Med repowering

forstås fornyelse af et elproduktionsanlæg, som producerer

VE-energi, herunder fuld eller delvis udskiftning af anlæg

eller driftssystemer og udstyr med henblik på at erstatte

kapacitet eller for at øge anlæggets produktivitet eller kapa-

citet, jf. herved § 2, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 767 af 20.

juni 2024 om en forenklet og hurtig ansøgnings- og tilladel-

sesproces for repowering af bestående elproduktionsanlæg

på havet. En væsentlig ændring i et bestående VE-anlæg

på havet kan også være forlængelse af anlæggets levetid

ud over elproduktionstilladelsens tidsrum, uden at der sker

L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

fuld eller delvis udskiftning af anlæg eller driftssystemer og

udstyr. En sådan levetidsforlængelse kræver forlængelse af

anlæggets elproduktionstilladelse, jf. § 29, stk. 1 og 2. En

levetidsforlængelse kan også udgøre en væsentlig ændring

i det bestående anlæg, som tillige kræver tilladelse efter §

25, stk. 1. Hvorvidt en levetidsforlængelse kræver tilladelse

efter § 25, stk. 1, beror på en konkret vurdering, hvor leve-

tidsforlængelsens tidsrum indgår som et kriterie.

Det fremgår af VE-lovens § 27, at klima-, energi- og forsy-

ningsministeren med henblik på gennemførelse af EU-direk-

tiver på naturbeskyttelsesområdet, for så vidt angår søterri-

toriet og den eksklusive zone, fastsætter regler om, i hvilke

tilfælde og på hvilke vilkår tilladelse efter disse regler kan

meddeles efter § 22 a, stk. 1, og § 25. Bemyndigelsen i §

27 er udmøntet i bekendtgørelse nr. 812 af 21. juni 2024 om

administration af internationale naturbeskyttelsesområder og

beskyttelse af visse arter vedrørende projekter om etablering

m.v. af elproduktionsanlæg og elforsyningsnet på havet.

En ansøgers fysiske undersøgelser, som er nødvendige med

henblik på en væsentlig ændring i et bestående anlæg, er

ikke omfattet af VE-lovens § 27 eller bekendtgørelsen om

administration af internationale naturbeskyttelsesområder og

beskyttelse af visse arter vedrørende projekter om etable-

ring m.v. af elproduktionsanlæg og elforsyningsnet på ha-

vet. Disse undersøgelser, som i sig selv kan medføre miljø-

påvirkninger, er dermed ikke omfattet af de gældende regler

om overholdelse af EU-direktiver på naturbeskyttelsesområ-

det.

2.5.1.2 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-

ser

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,

at Energistyrelsen i de kommende år vil modtage flere

ansøgninger om repowering og levetidsforlængelser i takt

med, at eksisterende elproduktionsanlæg på havet nærmer

sig udløb af elproduktionstilladelsen.

I den forbindelse er det efter Klima-, Energi- og Forsynings-

ministeriets vurdering hensigtsmæssigt, at bl.a. EU-direkti-

verne på naturbeskyttelsesområdet fremover skal gælde for

undersøgelser forud for tilladelse til repowering og levetids-

forlængelse.

2.5.1.3. Den foreslåede ordning

Den foreslåede § 26, stk. 1, i VE-loven vil indebære, at un-

dersøgelser, som er nødvendige for at gennemføre ændringer

i bestående elproduktionsanlæg omfattet af § 25, stk. 1, ikke

kan foretages uden klima-, energi- og forsyningsministerens

forudgående tilladelse. Den foreslåede § 26, stk. 2, vil inde-

bære, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan stille

vilkår i forbindelse med tilladelsen.

Tilladelseskravet efter § 26, stk. 1, vil betyde, at indehave-

re af etableringstilladelser, som ønsker at gennemføre en

væsentlig ændring efter § 25, stk. 1, fremover skal ansøge

om tilladelse til de undersøgelser, som er nødvendige for

at gennemføre en væsentlig ændring. Vilkår efter § 26, stk.

2, vil bl.a. kunne omfatte de forhold, som skal undersøges,

undersøgelsernes forløb, udstyr og miljø- og sikkerhedsfor-

hold.

Den foreslåede § 26 skal ses i sammenhæng med den fore-

slåede ændring af § 27, som vil betyde, at ministeren kan

ændre bekendtgørelsen om administration af internationale

naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter ved-

rørende projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg

og elforsyningsnet på havet, således at bekendtgørelsen fin-

der anvendelse på tilladelser efter § 26. Der henvises til

lovforslagets § 1, nr. 10.

Den nye § 26 og den foreslåede ændring af § 27 vil såle-

des sikre, at EU-direktiverne på naturbeskyttelsesområdet

vil blive overholdt i forbindelse med undersøgelser om en

væsentlig ændring i et bestående elproduktionsanlæg på ha-

vet.

Tilladelse til væsentlige ændringer i bestående elprodukti-

onsanlæg følger af § 25, stk. 1, og berøres ikke af dette

lovforslag.

2.5.2. Ændring af VE-lovens § 9, stk. 2, 1. pkt. som følge

af forkortelse af frist for høring over miljøkonsekvens-

rapport i miljøvurderingsloven

2.5.2.1 Gældende ret

VE-lovens §§ 6-12 indeholder regler om værditab og

salgsoption på beboelsesejendomme ved opstilling af vis-

se vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraft-

værk. Ordningen vedrørende værditab medfører, at opstillere

skal betale for værditab på en beboelsesejendom, som forår-

sages ved opstilling af de af ordningen omfattede VE-anlæg,

såfremt værditabet er større end 1 procent af beboelsesejen-

dommens værdi. Ordningen vedrørende salgsoption medfø-

rer, at opstillere, der forårsager et værditab på en beboelses-

ejendom større end 1 procent, skal tilbyde ejeren af beboel-

sesejendommen at købe ejendommen ved salgsoption. Dette

gælder dog kun, hvis beboelsesejendommen er helt eller

delvist beliggende inden for 6 gange vindmøllehøjde fra en

vindmølle, eller helt eller delvist inden for 200 meter af et

solcelleanlæg, bølgekraftsanlæg eller vandkraftværk.

Det fremgår af VE-lovens § 9, stk. 1, at opstiller skal af-

holde et offentligt møde, hvorpå opstilleren redegør for op-

stillingens konsekvenser for de omkringliggende beboelses-

ejendomme. Mødet skal afholdes inden for de i VE-lovens §

9, stk. 2, gældende frister.

Det fremgår af VE-lovens § 9, stk. 2, nr. 1, at for vindmøller

og solcelleanlæg som er omfattet af VE-lovens § 6, stk.

1, nr. 1-4, der kræver VVM-tilladelse efter lov om miljøvur-

dering af planer og programmer og af konkrete projekter,

så skal opstilleren afholde mødet i VVM-høringsperioden

og inden 4 uger før udløbet af høringsfristen for miljøkonse-

kvensvurderingen.

L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

2.5.2.2 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-

ser

Ændringen i VE-lovens § 9, stk. 2, nr. 1, foretages på bag-

grund af den foreslåede ændring i miljøvurderingslovens §

35, stk. 5, 4 pkt., hvorved minimumsfristen for høring over

miljøkonsekvensrapporten ændres fra 8 uger til 30 dage. For

yderligere vedrørende ændringen henvises til pkt. 2.2 i lov-

forslagets almindelige bemærkninger.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,

at afkortningen af minimumshøringsperioden for høring af

offentligheden over miljøkonsekvensrapporter, kræver en

ændring af VE-lovens § 9, stk. 2, nr. 1.

2.5.2.3 Den foreslåede ordning

Som følge af forkortelsen af minimumsfristen for høring

over miljøkonsekvensrapporten i miljøvurderingsloven fore-

slås, at det offentlige mødet som skal afholdes inden 4 uger

før udløbet af høringsfristen for miljøkonsekvensrapporten,

ændres til inden 2 uger før udløbet af høringsfristen for

miljøkonsekvensrapporten.

For nærmere om den foreslåede ændring henvises til be-

mærkningerne til § 1, nr. 2.

2.5.3. Præcisering af begrebet interne ledningsanlæg

2.5.3.1. Gældende ret

Det følger af VE-lovens § 25, stk. 1, at etablering af elpro-

duktionsanlæg, der udnytter vedvarende energikilder, med

tilhørende interne ledningsanlæg på søterritoriet og i den

eksklusive økonomiske zone samt væsentlige ændringer i

bestående anlæg kun kan foretages efter forudgående tilla-

delse fra klima-, energi- og forsyningsministeren. Beføjelsen

er delegeret til Energistyrelsen jf. § 3, stk. 1, nr. 4, i be-

kendtgørelse nr. 259 af 6. marts 2025 om Energistyrelsens

opgaver og beføjelser.

I dag fortolkes begrebet tilhørende interne ledningsanlæg i

Energistyrelsens praksis til at omfatte tilhørende elkabler,

stationsanlæg og platforme mellem de enkelte møller i hav-

vindmølleparker samt havvindmølleparkens ilandføringsan-

læg. Ilandføringsanlægget udgøres af elkabler og tilhørende

stationsanlæg og platforme, der etableres mellem elproduk-

tionsanlægget og anlæggets tilslutningspunkt i det kollektive

elforsyningsnet. Energistyrelsens kompetence efter VE-lo-

vens § 25 omfatter dog alene den del af ilandføringsanlæg-

get, der er placeret på havområdet frem til kystlinjen eller

frem til anlæggets offshore tilslutningspunkt i det kollektive

net.

Bestemmelsen omfatter alene elkabler og installationer, som

udgør en del af elproduktionsanlægget, og som etableres af

ejeren af elproduktionsanlægget. Ved etablering af elkabler

og tilhørende installationer på søterritoriet eller i den eksklu-

sive økonomiske zone, der etableres af andre aktører såsom

Energinet eller en netvirksomhed, finder elforsyningslovens

§ 22 a eller lov om Energinet § 4 a, anvendelse. Det fremgår

af elforsyningslovens § 22 a, stk. 3, at bestemmelserne i stk.

1 ikke gælder for interne ledningsanlæg som nævnt i § 25,

stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi. Elkabler på

søterritoriet og den eksklusive økonomiske zone, der ikke

ilandføres i Danmark, er omfattet af tilladelseskrav i konti-

nentalsokkellovens §§ 2 a, 3 a og 4.

Bestemmelsen omfatter derudover alene elkabler og instal-

lationer, som etableres på søterritoriet eller den eksklusive

økonomiske zone. Den del af ilandføringsanlægget, som

strækker sig fra kystlinjen og ind til et tilslutningspunkt

på land, eller fra et offshore tilslutningspunkt og ind til fast-

landet, vil ikke være omfattet af Energistyrelsens tilladelses-

kompetence.

Tilladelse efter VE-lovens § 25 erstatter tilladelse efter § 25

i miljøvurderingsloven jf. miljøvurderingsbekendtgørelsens

§ 10, nr. 3. Det følger af § 17, stk. 4, nr. 2, at klima-, ener-

gi- og forsyningsministeren (delegeret til Energistyrelsen) er

VVM-myndighed for projekter om etablering af elprodukti-

onsanlæg, der udnytter vand og vind, med tilhørende interne

ledningsanlæg omfattet af bilag 2, nr. 3, litra i og j, og nr.

13, litra a. Miljøvurderingen efter miljøvurderingsloven som

skal gennemføres, før der kan meddeles tilladelse efter VE-

lovens § 25 omfatter derfor ligeledes de interne ledningsan-

læg (elkabler og installationer).

2.5.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overve-

jelser

Den nuværende formulering i VE-lovens § 25, stk. 1, kan

give anledning til fortolkningstvivl, da det ikke er præciseret

i bestemmelsen, eller bemærkningerne hertil, hvad begrebet

interne ledningsanlæg nærmere omfatter.

Da andre aktører, herunder netvirksomheder og Energinet,

også ejer og driver elkabler og tilhørende stationsanlæg og

platforme på søterritoriet og den eksklusive økonomiske zo-

ne, er der behov for at tydeliggøre, hvilken regulering der

finder anvendelse for elkabler og installationer, der udgør

en del af et elproduktionsanlæg. Derved tydeliggøres, at el-

kabler og installationer, der udgør en del af det pågældende

elproduktionsanlæg er omfattet af tilladelse, der meddeles

efter VE-lovens § 25, stk. 1 og dermed også Energistyrel-

sens VVM-kompetence efter miljøvurderingsloven.

2.5.3.3. Den foreslåede ordning

Der foreslås en præcisering af ordlyden i VE-lovens § 25,

stk. 1, således at det tydeliggøres, hvad der er omfattet af

begrebet interne ledningsanlæg. Det foreslås, at det tydelig-

gøres, at bestemmelsen finder anvendelse for elproduktions-

anlæggets tilhørende elkabler og installationer.

Den foreslåede ændring har til formål at præcisere forståel-

sen af interne ledningsanlæg som det fortolkes i praksis og

dermed også afgrænse reguleringen af elkabler og installati-

oner, der etableres som en del af et elproduktionsanlæg, over

L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

for øvrige elkabler og installationer, der etableres af andre

aktører, eksempelvis netvirksomheder og Energinet.

Bestemmelsen vil omfatte tilhørende elkabler og installatio-

ner, der etableres mellem de enkelte havvindmøller, eller

eventuelle andre typer anlæg, i elproduktionsanlægget. Der-

udover vil bestemmelsen omfatte elproduktionsanlæggets

ilandføringsanlæg, som etableres mellem elproduktionsan-

lægget og kystlinjen eller frem til et offshore tilslutnings-

punkt i det kollektive elforsyningsnet.

Den foreslåede ændring i VE-lovens § 25 vil ikke medføre

ændring i VVM-kompetencen for de tilhørende elkabler og

installationer, der udgør en del af elproduktionsanlægget.

2.5.4. Udvidelse af bemyndigelsen til at fastsætte regler

om naturbeskyttelse

2.5.4.1. Gældende ret

Det følger af VE-lovens § 3, stk. 4, at klima-, energi- og

forsyningsministeren fastsætter nærmere regler eller træffer

bestemmelser med henblik på at gennemføre eller anvende

internationale konventioner og EU-regler om forhold, der

er omfattet af loven, herunder forordninger, direktiver og be-

slutninger om naturbeskyttelse på søterritoriet og i den eks-

klusive økonomiske zone. Bestemmelsen indeholder således

en bred bemyndigelse for klima-, energi- og forsyningsmini-

steren til at gennemføre EU-lovgivning for forhold, der er

omfattet af VE-loven.

Det fremgår af bemyndigelsen i VE-lovens § 27, at klima-,

energi – og forsyningsministeren fastsætter med henblik på

gennemførelse af EU-direktiver på naturbeskyttelsesområ-

det, for så vidt angår søterritoriet og den eksklusive økono-

miske zone, regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår

tilladelser efter disse regler kan meddeles efter § 22 a, stk. 1,

og § 25.

EU’s direktiver på naturbeskyttelsesområdet omfatter Rå-

dets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af

naturtyper samt vilde dyr og planter og Europa-Parlamentet

(habitatdirektivet) og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30.

november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (fuglebeskyt-

telsesdirektivet) (herefter naturbeskyttelsesdirektiverne).

Naturbeskyttelsesdirektiverne er delvist gennemført i be-

kendtgørelse nr. 812 af 21. juni 2024 om administration

af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af

visse arter vedrørende projekter om etablering m.v. af elpro-

duktionsanlæg og elforsyningsnet på havet.

Det følger af bekendtgørelsens § 1, stk. 2, nr. 1, at bekendt-

gørelsen finder anvendelse på tilladelser om forundersøgel-

ser efter VE-lovens § 22. Tilladelser til forundersøgelser

efter VE-lovens § 22, er dog ikke omfattet af den særskilte

bemyndigelsesbestemmelse i VE-lovens § 27, men omfattet

af den brede bemyndigelse i VE-lovens § 3, stk. 4.

2.5.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overve-

jelse

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet finder det hen-

sigtsmæssigt, at den særskilte bemyndigelse til at gennemfø-

re EU’s naturbeskyttelsesdirektiver i VE-lovens § 27 frem-

tidssikres ved generelt at henvise til tilladelser efter VE-lo-

vens kapitel 3 i stedet for en opremsning af de enkelte

tilladelsesbestemmelser.

Idet VE-lovens § 27 indeholder en særskilt hjemmel til at

gennemføre EU�½s direktivet på naturbeskyttelsesområdet,

for så vidst angår VE-anlæg på søterritoriet og den eksklusi-

ve zone, vurderes det for klarheds skyld mest hensigtsmæs-

sigt, at tilladelser efter kapitel 3 bliver koblet op på denne

bestemmelse.

2.5.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at § 27 ændres således, at alle tilladelser efter

kapitel 3 vil blive omfattet af bemyndigelsen at fastsætte

regler om gennemførelse af EU’s naturbeskyttelsesdirektiver

efter VE-lovens § 27.

Det vil betyde, at eventuelle kommende tilladelsesbestem-

melser i VE-lovens kapitel 3, som omhandler adgang til at

udnytte energi fra vedvarende energikilder på havet, også vil

være omfattet af § 27, uden at det vil være nødvendigt at

ændre § 27. Såfremt der i fremtiden ved lovændring indføres

nye tilladelseshjemler i VE-lovens kapitel 3, vil overholdel-

sen af EU’s naturbeskyttelsesdirektiver i forhold til disse

nye tilladelser kunne sikres administrativt ved en ændring af

bekendtgørelse nr. 812 af 21. juni 2024 om administration

af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af

visse arter vedrørende projekter om etablering m.v. af elpro-

duktionsanlæg og elforsyningsnet på havet.

Ændringen vil også medføre, at forundersøgelsestilladelser

efter VE-lovens § 22, stk. 8, bliver omfattet af bestemmel-

sen. I dag er forundersøgelser efter § 22 omfattet af VE-lo-

vens brede bemyndigelse i § 3, stk. 4.

Ændringen vil herudover medføre, at tilladelser til levetids-

forlængelser efter VE-lovens § 29, som ikke samtidigt udgør

en væsentlig ændring af anlægget og kræver en tilladelse

efter VE-lovens § 25, vil blive omfattet af bestemmelsen.

Endvidere, som konsekvens af den foreslåede nye tilladel-

seshjemmel i § 26, og ændringen af § 27, vil tilladelser efter

§ 26 bliver omfattet af bemyndigelsen i § 27. Dette er i

overensstemmelse med, at tilladelser om, forundersøgelser

efter VE-lovens § 22 vil blive omfattet af § 27.

Ændringerne forventes gennemført med en ændring til be-

kendtgørelse nr. 812 af 21. juni 2024 om administration

af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af

visse arter vedrørende projekter om etablering m.v. af elpro-

duktionsanlæg og elforsyningsnet på havet.

L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

2.5.5. Ændring af tilsyns- og gebyrbestemmelser i VE-lo-

ven

2.5.5.1. Gældende ret

Det fremgår af VE-lovens § 29 b, at klima-, energi- og for-

syningsministeren fører tilsyn med overholdelsen af vilkår

og krav i tilladelser efter §§ 22, 25 og 29. VE-lovens §

22 vedrører tilladelser til forundersøgelser med henblik på

efterfølgende udnyttelse af VE-energi på havet. VE-lovens

§ 25 vedrører tilladelse til etablering af VE-anlæg på havet

samt væsentlige ændringer i bestående anlæg. VE-lovens §

29 handler om elproduktionstilladelse til anlæg omfattet af §

25 og eventuel forlængelse af tilladelsen.

VE-lovens § 29 b omfatter efter sin ordlyd ikke tilsyn med

overholdelse af vilkår og krav i tilladelser efter § 22 a, som

vedrører tilladelse til test af vedvarende energianlæg på ha-

vet med henblik på forskning, udvikling eller demonstration

af nye projekter og processer i et område på op til 15 km fra

kyststrækningen (testanlæg). § 22 a blev indsat ved lov nr.

672 af 11. juni 2024 om ændring af VE-loven.

Tilsynsbestemmelsen i § 29 b omfatter heller ikke de vilkår

og krav i en udbudskontrakt om adgang til at udnytte energi

fra vedvarende energi på havet. Udbudskontrakten kan imid-

lertid indeholde vilkår og krav til VE-anlægget, som ikke

fremgår af tilladelserne til projektet i medfør af VE-lovens §

22, § 25 og § 29.

Efter VE-lovens § 58 kan klima-, energi- og forsyningsmini-

steren fastsætte regler om betaling til dækning af omkostnin-

gerne ved

1) Behandling af ansøgning om tilladelse, herunder de tilla-

delser, der er nævnt i § 22, stk. 1, § 22 a, stk. 1, § 25 og §

29, stk. 1,

2) Tilsyn med overholdelse af vilkår i tilladelser og

3) Tilsyn og kontrol i henhold til regler udstedt i medfør af §

56 c, stk. 2, nr. 8, og § 56 f.

§ 58 gør det muligt for ministeren ved bekendtgørelse af

fastsætte regler om, at omkostningerne ved Energistyrelsens

myndighedsbehandling af ansøgninger om tilladelser, herun-

der ansøgninger om de i § 58, nr. 1, udtrykkeligt nævnte

tilladelser, skal betales af den virksomhed, som ansøger om

tilladelsen.

Endvidere kan ministeren ved bekendtgørelse fastsætte reg-

ler om, at den virksomhed, som fået en tilladelse i medfør af

VE-loven, skal betale for tilsyn med overholdelse af krav i

tilladelsen, jf. § 58, nr. 2.

Bemyndigelsen i § 58 er udmøntet i bekendtgørelse nr. 805

af 14. juni 2023 om betaling for myndighedsbehandling i

Energistyrelsen.

2.5.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overve-

jelser

Tilsynsreglen i VE-lovens § 29 b bør efter Klima-, Energi-

og Forsyningsministeriets vurdering også omfatte vilkår og

krav i tilladelser til testprojekter, som meddeles efter § 22 a.

Det er endvidere ministeriets vurdering, at § 29 b også skal

omfatte vilkår og krav i de tilladelser, som vil blive udstedt

i medfør af den foreslåede § 26 i VE-loven. Der henvises til

lovforslagets § 1, nr. 7.

Udbudskontrakter om adgang til at udnytte energi fra vedva-

rende energikilder på havet, indgået på baggrund af VE-lo-

vens § 23, kan indeholde vilkår og krav til udbudsvinderen,

som ikke også fremgår af de tilladelser efter VE-lovens

§ 22, § 25 og § 29 eller er nært knyttet sammen med

tilladelserne. Det er derfor efter Klima-, Energi- og Forsy-

ningsministeriets vurdering hensigtsmæssigt, at det af § 29

b udtrykkeligt fremgår, at ministeren kan føre tilsyn med

udbudskontraktens vilkår og krav.

Det er endvidere Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets

opfattelse, at VE-lovens § 58, nr. 1, om bemyndigelse til at

fastsætte regler om betaling til dækning af omkostninger ved

behandling af ansøgninger også bør omfatte ansøgninger om

tilladelser efter den foreslåede § 26.

Det er ligeledes ministeriets opfattelse, at der bør indsættes

en hjemmel i § 58 til, at ministeren kan fastsætte regler

om betaling til dækning af omkostninger ved tilsyn med

vilkår, som fremgår af en udbudskontrakt om adgang til at

udnytte energi fra vedvarende energikilder på havet, indgået

på baggrund af VE-lovens § 23.

2.5.5.3. Den foreslåede ordning

Den foreslåede ændring af VE-lovens § 29 b vil medføre, at

klima-, energi- og forsyningsministeren kan føre tilsyn med

overholdelse af vilkår og krav i tilladelser efter VE-lovens

kapitel 3. Det vil dreje sig om de tilladelser, som fremgår

af VE-lovens § 22, § 25 og § 29. Endvidere vil tilladelser

efter den nugældende § 22 a og den foreslåede § 26 blive

omfattet af § 29 b. Endelig vil ændringen medføre, at der

kan føres tilsyn med vilkår og krav i en udbudskontrakt om

adgang til at udnytte energi fra vedvarende energikilder på

havet, indgået på baggrund af VE-lovens § 23.

Derved sikres det, at samtlige vilkår og krav, som gælder

i forbindelse med etablering og drift af et VE-anlæg på

havet og eventuel repowering eller levetidsforlængelse af

anlægget bliver omfattet af ministerens tilsynsbeføjelse ef-

ter § 29 b. Med den foreslåede formulering af § 29 b vil

bestemmelsen også omfatte fremtidige tilladelser, som måtte

blive indført i VE-lovens kapitel 3.

Med den foreslåede ændring af VE-lovens § 58 vil klima-,

energi- og forsyningsministeren blive bemyndiget til at fast-

sætte regler om betaling til dækning af omkostningerne ved

behandling af ansøgning om tilladelse efter den foreslåede §

26.

Endvidere vil den foreslåede ændring af § 58 medføre, at

L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

ministeren kan fastsætte regler om betaling til dækning af

omkostninger ved tilsyn med overholdelse af vilkår i en ud-

budskontrakt om adgang til at udnytte energi fra vedvarende

energikilder på havet, indgået på baggrund af VE-lovens §

23.

Den foreslåede udvidelse af bemyndigelsen i § 58 vil være

omfattet af den nugældende bekendtgørelse om betaling for

myndighedsbehandling i Energistyrelsen. Det tilstræbes, at

der ved den foreslåede ændring af § 58 og i de regler, som

allerede er fastsat i bekendtgørelsen om betaling for myn-

dighedsbehandling i Energistyrelsen, vil kunne opnås fuld

dækning for de omkostninger, der skønnes at være forbun-

det med behandling af ansøgninger om tilladelse efter den

foreslåede § 26 samt ved tilsyn med overholdelse af vilkår

i en udbudskontrakt om udnyttelse af energi fra vedvarende

energikilder på havet, indgået på baggrund af VE-lovens §

23. Der henvises til Budgetvejledning 2021, pkt. 2.3.1.

2.5.6. Hjemmel til at fastsætte regler om gebyrfinansie-

ring af en screeningsproces

2.5.6.1. Gældende ret

Det fremgår af § 42 i miljøvurderingsloven, at ministeren

for grøn trepart efter forhandling med vedkommende res-

sortminister kan fastsætte regler om gebyrer til dækning af

myndighedens omkostninger ved administration og tilsyn

for så vidt angår projekter efter miljøvurderingsloven.

Det fremgår af VE-lovens § 3, stk. 5, at klima-, energi- og

forsyningsministeren efter forhandling med vedkommende

minister kan fastsætte regler på vedkommende ministers res-

sortområde med henblik på at gennemføre eller fastsætte

supplerende bestemmelser til EU-regler om fremme af ved-

varende energi. Det følger af § 3, stk. 6, nr. 3, at regler

fastsat i medfør af stk. 5 kan vedrøre områder til fremskyn-

delse af vedvarende energi og fremskyndelsesområder til

net- og lagringsinfrastruktur, herunder regler om udpegning

heraf, om afbødende foranstaltninger og om en screenin-

gsproces. Det følger af § 7, at regler fastsat i medfør af § 3,

stk. 5, jf. § 3, stk. 6, efter forhandling med ministeren for

grøn trepart kan fravige regler, der gennemfører EU-regler

på miljø- og naturbeskyttelsesområdet, i det omfang det er

nødvendigt for at fremme vedvarende energi.

Det følger bl.a. af forarbejderne til VE-lovens § 3, stk.

6, nr. 3, jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L165

som fremsat, side 34, at der vil kunne blive fastsat reg-

ler om en screeningsproces for net- og lagringsinfrastruk-

turprojekter inden for fremskyndelsesområderne, i overens-

stemmelse med artikel 15e, stk. 3, i Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv (EU) 2023/2413 om ændring af direk-

tiv (EU) 2018/2001, forordning (EU) 2018/1999 og direk-

tiv 98/70/EF for så vidt angår fremme af energi fra ved-

varende energikilder og om ophævelse af Rådets direktiv

(EU) 2015/652 (herefter VEIII-direktivet). Reglerne forven-

tes bl.a. at fastslå, at den kompetente miljømyndighed efter

ansøgning fra projektejer skal foretage en screening af pro-

jektet til fremskyndelsesområdet. Screeningsprocessen skal

afsluttes inden for 30 dage og baseres på eksisterende data

fra den strategiske miljøvurdering, der er gennemført for

fremskyndelsesområdet. Ansøger vil kunne anmodes om

yderligere tilgængelige oplysninger. Formålet med screenin-

gen er at fastslå, om der er stor sandsynlighed for, at det

konkrete projekt, i betragtning af fremskyndelsesområdets

miljøfølsomhed, vil give anledning til væsentlige uforudse-

te skadelige virkninger, som ikke er påpeget i forbindelse

med den strategiske miljøvurdering, og hvor relevant, en

habitatvurdering i henhold til habitatdirektivets artikel 6,

stk. 3. Viser screeningen en stor sandsynlighed for en sådan

uforudset virkning, skal det på grundlag af eksisterende data

sikres, at projektet imødegår dette ved at anvende passende

og forholdsmæssige afbødende foranstaltninger. Hvis det ik-

ke er muligt at anvende sådanne afbødende foranstaltninger,

skal den kompetente myndighed sikre, at projektet træffer

passende kompensationsforanstaltninger for at imødegå dis-

se virkninger, jf. VEIII-direktivets artikel 15e, stk. 4.

Efter § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 831 af 24. juni 2024

om gebyr for myndighedsbehandling af visse sager efter lov

om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete

projekter (VVM) opkræver Styrelsen for Grøn Arealomlæg-

ning og Vandmiljø gebyr for behandling af ansøgninger om

en afgørelse efter miljøvurderingslovens § 21 eller en afgø-

relse efter miljøvurderingslovens § 25, og for tilsyn efter

miljøvurderingslovens kapitel 17. Efter § 2 betales gebyret

ud fra den samlede anvendte sagsbehandlingstid pr. påbe-

gyndt time som opgjort af Styrelsen. Styrelsen opkræver

dog alene gebyr for sager, hvor staten eller Energinet er

ansøger samt tilsyn i forbindelse med disse sager, jf. § 1, stk.

Hverken miljøvurderingsloven eller VE-loven indeholder

bemyndigelse til, at ministeren for grøn trepart kan fastsætte

regler om opkrævning af gebyrer til dækning af ministerens

omkostninger ved administration og tilsyn i forbindelse med

screening af projekter i et fremskyndelsesområde til net- og

lagringsinfrastruktur.

2.5.6.2. Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser

VEIII-direktivets artikel 15e, indfører en mulighed for, at

der kan udpeges såkaldte fremskyndelsesområder til net- og

lagringsinfrastruktur til udvikling af net- og lagringsprojek-

ter, der er nødvendige for at integrere vedvarende energi

i elsystemet. Med bemyndigelse i VE-lovens § 3, stk. 5,

kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte regler

til gennemførelse af VEIII-direktivets artikel 15e. Reglerne

forventes fastsat i bekendtgørelse nr. 773 af 20. juni 2024

om kontaktpunkt, VE-tilladelsesprocessen og områder til

fremme af VE (herefter VE-tilladelsesprocessbekendtgørel-

sen). Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministe-

ren vil fastsætte regler om, at det er Styrelsen for Grøn

Arealomlægning og Vandmiljø, der skal gennemføre en

screening af projekter i et fremskyndelsesområde til net-

og lagringsinfrastruktur. Energinet forventes at ansøge om

godkendelse af projekter i fremskyndelsesområder i forbin-

L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

delse med udbygning og forstærkning af transmissionsnet-

tet. Skulle der opstå en situation, hvor andre statslige myn-

digheder ansøger om sådanne projekter, vurderes der også at

skulle være mulighed for at kunne opkræve gebyr herfor.

Der er behov for, at ministeren for grøn trepart skal kunne

opkræve gebyr for omkostninger forbundet med gennemfø-

relse af en sådan screeningsproces og for tilsyn med eventu-

elle afbødende foranstaltninger og kompensationsforanstalt-

ninger i de godkendelser eller afgørelser, som Styrelsen for

Grøn Arealomlægning og Vandmiljø træffer på baggrund af

en sådan screeningsproces.

Der kan opkræves gebyrer for Ministeriet for Grøn Trepart

behandling af sager efter miljøvurderingsloven, hvor Energi-

net eller staten er ansøger. Imidlertid giver miljøvurderings-

lovens § 42 ikke mulighed for at fastsætte regler om gebyrer

i forbindelse med screening af projekter efter regler udstedt i

medfør af VE-loven.

2.5.6.3. Den foreslåede ordning

Med den foreslåede bemyndigelse i lovforslagets § 3, stk.

10, vil ministeren for grøn trepart efter forhandling med kli-

ma-, energi-og forsyningsministeren kunne fastsætte regler

om opkrævning af gebyrer fra Energinet og eventuelt andre

statslige aktører til dækning af omkostninger ved admini-

stration og tilsyn i forbindelse med screening af projekter i

et fremskyndelsesområde til net- og lagringsinfrastruktur.

Det forventes, at ministeren for grøn trepart vil fastsætte

reglerne om gebyrer således, at der tages udgangspunkt i

den samlede sagsbehandlingstid pr. påbegyndt time, som

anvendes til den screeningsproces og det tilsyn, der gennem-

føres for det konkrete projekt, med sigte på at dække samt-

lige af ministeren for grøn treparts omkostninger forbundet

hermed.

Det bemærkes, at samme metode benyttes i forbindelse med

fastsættelse af gebyr for behandling af ansøgninger om en

afgørelse efter miljøvurderingslovens § 21 eller en afgørelse

efter miljøvurderingslovens § 25, og for tilsyn efter miljø-

vurderingslovens kapitel 17, hvor gebyret betales ud fra den

samlede anvendte sagsbehandlingstid pr. påbegyndt time, jf.

§ 2 i bekendtgørelse nr. 831 af 24. juni 2024 om gebyr for

myndighedsbehandling af visse sager efter lov om miljøvur-

dering af planer og programmer og af konkrete projekter

(VVM).

Ved fastsættelse af reglerne vil disse udformes således, at

der vil kunne opnås fuld dækning for de omkostninger,

der skønnes at være forbundet med omkostninger ved ad-

ministration og tilsyn i forbindelse med screening af projek-

ter i et fremskyndelsesområde til net- og lagringsinfrastruk-

tur. Der henvises til Budgetvejledning 2021, pkt. 2.3.1.

Forud for fastsættelsen af regler om gebyrer efter denne

bemyndigelsesbestemmelse, vil ministeren for grøn trepart

skulle tage initiativ til drøftelser med klima-, energi- og

forsyningsministeren om mulighederne for og udformningen

af de omfattede gebyrer.

2.5.7. Hjemmel til fastsættelse af regler om gebyrordning

for erstatningsnatur

2.5.7.1. Gældende ret

VEIII-direktivet indfører en mulighed for, at der nationalt

kan indføres en ordning om, at en »operatør« (projektejer) af

et projekt, der omfatter etablering af anlæg for vedvarende

energi eller net- og lagringsinfrastruktur i et fremskyndel-

sesområde, kan gennemføre projektet - selvom der er stor

sandsynlighed for, at projektet vil påvirke beskyttede dyre-

og plantearter - såfremt projektejeren betaler for etablering

og vedligehold af erstatningsnatur som led i et »artsbeskyt-

telsesprogram«, jf. direktivets artikel 15e, stk. 4, og artikel

16a, stk. 5. Det gælder for projekter i områder til fremskyn-

delse af vedvarende energi, jf. artikel 16a, stk. 5, jf. artikel

15c og fremskyndelsesområder for af net- og lagringsinfra-

struktur, jf. artikel 15e, stk. 4. Formålet er at sikre eller

forbedre berørte arters bevaringsstatus.

Med artsbeskyttelsesprogram skal forstås en betalingsord-

ning for erstatningsnatur, hvor projektejeren - som betingel-

se for at kunne gennemføre projektet i et område til frem-

skyndelse af vedvarende energi eller et fremskyndelsesom-

råde for net- og lagringsinfrastruktur (fremskyndelsesområ-

der) - skal betale for erstatningsnatur, der kan kompensere

for projektets forventede påvirkning af beskyttede dyre- og

plantearter og dermed sikre eller forbedre beskyttede dyre-

eller plantearters bevaringsstatus.

Det er kun projektejere, der ønsker at gennemføre konkrete

projekter i fremskyndelsesområder, hvor projektet med stor

sandsynlighed vil påvirke beskyttede dyre- og plantearter,

der skal betale for erstatningsnatur som led i ordningen. Pro-

jektejerens pligt til at betale til ordningen er desuden betin-

get af, at det ikke er muligt for projektejeren at anvende

passende og forholdsmæssige afbødende foranstaltninger,

og at forholdsmæssige kompensationsforanstaltninger ikke

findes/er tilgængelige, jf. artikel 15e, stk. 4, og artikel 16a,

stk. 5.

Beskyttede arter er plante- og dyrearter, der er beskyttet af

EU’s naturbeskyttelsesdirektiver – dvs. habitatdirektivet og

fuglebeskyttelsesdirektivet. Naturbeskyttelsesdirektiverne er

bl.a. implementeret i naturbeskyttelsesloven, jagt- og vildt-

forvaltningsloven, artsfredningsbekendtgørelsen og habitat-

bekendtgørelsen.

Der eksisterer ikke i dag en dansk ordning, hvor en projekt-

ejer på tilsvarende betingelser kan gennemføre et projekt,

der vil påvirke beskyttede dyre- og plantearter, såfremt pro-

jektejeren betaler for erstatningsnatur.

For en gennemgang af direktivets bestemmelser om kort-

lægning og udpegning af fremskyndelsesområder efter ar-

tikel 15e, procedurer for miljøvurdering, screening af pro-

jekter samt afbødende og forholdsmæssige foranstaltninger

L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

henvises til lovforslagets pkt. 2.5.6.1. For en yderligere

gennemgang af gældende ret for bestemmelserne i VEIII-

direktivets artikel 15c og artikel 16a henvises til de almin-

delige bemærkninger til VE-loven, jf. Folketingstidende

2023-2024, tillæg A, L 165 som fremsat, side 12 f.

2.5.7.2. Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser

VEIII-direktivet giver mulighed for, at der nationalt kan

indføres en ordning om, at projektejer af et projekt i et frem-

skyndelsesområde kan gennemføre projektet på en række

betingelser - selvom projektet med stor sandsynlighed vil

påvirke beskyttede dyre- og plantearter - såfremt projekteje-

ren betaler for etablering og vedligehold af erstatningsnatur

som led i et »artsbeskyttelsesprogram«, dvs. en betalings-

ordning for erstatningsnatur.

Indførelsen i dansk ret af muligheden for, at projektejere

kan gennemføre et projekt, der kan påvirke beskyttede dyre-

og plantearter, såfremt projektejeren betaler for etablering

og vedligehold af erstatningsnatur, er ifølge VEII-direktivet

obligatorisk for så vidt angår projekter i fremskyndelsesom-

råder for net- og lagringsinfrastruktur. I områder til frem-

skyndelse af vedvarende energi er indførelse af muligheden

obligatorisk ved brug af muligheden for undtagelse fra mil-

jøvurdering (VVM) og habitatvurdering for projekter.

Ifølge VEIII-direktivet skal områder til fremskyndelse af

vedvarende energi samt fremskyndelsesområder for net-

og lagringsinfrastruktur udpeges, så der som udgangspunkt

undgås konflikter i forhold til natur og miljø. Der udarbej-

des en strategisk miljøvurdering (SMV) og hvis relevant,

en habitatvurdering af planen for fremskyndelsesområdet. I

tilfælde, hvor der i en efterfølgende screening af et konkret

projekt alligevel vurderes at være stor sandsynlighed for

væsentlige, uforudsete skadelige virkninger, kan de speciel-

le mekanismer for tilladelsesprocedurer i områder til frem-

skyndelse af vedvarende energi og fremskyndelsesområder

til net- og lagringsinfrastruktur træde i kraft, og betalings-

ordningen for erstatningsnatur, hvor projekter skal betale for

erstatningsnatur som betingelse for at gennemføre projektet,

kan blive aktuel.

Benyttelse af betalingsordningen for erstatningsnatur skal

dog anses som en sidste mulighed, der kun bliver relevant,

såfremt det ikke er muligt at gennemføre øvrige foranstalt-

ninger, dvs. hvor der ikke kan foretages forholdsmæssige

afbødende (undgå skade) eller forholdsmæssige kompense-

rende (reparere eller erstatte) foranstaltninger i forbindelse

med selve projektet. Det forventes, at det kun sjældent

vil være umuligt at foretage afbødende eller kompenseren-

de foranstaltninger ved områder til fremskyndelse af ved-

varende energi, hvorfor det ikke forventes, at betalingsord-

ningen for erstatningsnatur vil få stor anvendelse i disse

områder. Det kan ikke vurderes, i hvilket omfang betalings-

ordningen for erstatningsnatur vil finde anvendelse i forbin-

delse med net- og infrastrukturprojekter. Betalingsordningen

for erstatningsnaturs udbredelse vil også afhænge af, hvor

mange områder der udpeges.

VEIII-direktivet giver medlemslandene mulighed for at væl-

ge, hvordan den nationale betalingsordning for erstatnings-

natur mere præcist skal udformes, og giver herunder mu-

lighed for, at betalingsordningen indføres som en national

gebyrordning for erstatningsnatur.

2.5.7.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der i § 3, stk. 11, i lov om fremme af

vedvarende energi indføres hjemmel til, at ministeren for

grøn trepart efter forhandling med klima-, energi- og forsy-

ningsministeren fastsætter regler om opkrævning af gebyr

fra ejere af projekter, der omfatter etablering af anlæg for

vedvarende energi eller net- og lagringsinfrastruktur i om-

råder til fremskyndelse af vedvarende energi og fremskyn-

delsesområder for net- og lagringsinfrastruktur, til dækning

af myndighedernes omkostninger forbundet med etablering

og vedligehold af erstatningsnatur, hvis projektet med stor

sandsynlighed vil påvirke beskyttede dyre- eller plantearter.

Det foreslås, at ministeren for grøn trepart herunder fastsæt-

ter regler om opkrævning af gebyr til dækning af myndighe-

dernes udgifter til jordopkøb, etablering af erstatningsnatur,

vedligehold af erstatningsnatur, øvrige omkostninger og ad-

ministration forbundet med ordningen for erstatningsnatur

samt regler om tilsyn med ordningen for erstatningsnatur.

Det indebærer, at projektejere får en ny mulighed for at

gennemføre deres projekter i fremskyndelsesområder i Dan-

mark mod betaling for erstatningsnatur, hvis en screening af

projektområdet viser, at projektet med stor sandsynlighed vil

påvirke beskyttede dyre- og plantearter. Dvs. at projektejer

får mulighed for at gennemføre projektet på betingelse af, at

projektejer betaler for, at myndighederne etablerer og ved-

ligeholder erstatningsnatur med levesteder for beskyttede

dyre- og plantearter andetsteds.

Den foreslåede bemyndigelse skal sikre hjemmel til, at der

fastsættes regler om, at ejere af projekter i fremskyndelses-

områder kan opkræves gebyr til dækning af myndighedernes

omkostninger forbundet med etableringen og vedligehold af

erstatningsnatur i de tilfælde, hvor projektejeres betaling for

erstatningsnatur er en betingelse for etablering af projektet

pga. projektets forventede påvirkning af beskyttede plante-

og dyre arter.

Den foreslåede bestemmelse skal gennemføre dele af VEIII-

direktivets artikel 15e, stk. 4, og artikel 16a, stk. 5, hvorefter

en projektejer af et projekt i et fremskyndelsesområde skal

betale for etablering og vedligehold af erstatningsnatur som

betingelse for gennemførelse af projektet, når en screening

af området viser, at projektet med stor sandsynlighed vil

påvirke beskyttede plante- og dyrearter, og hvor det ikke

er muligt for projektejeren at anvende passende og forholds-

mæssige afbødende foranstaltninger og kompensationsfor-

anstaltninger for at sikre de beskyttede arter.

Det foreslås dermed, at VEIII-direktivets artikel 15e, stk. 4,

og artikel 16a, stk. 5, gennemføres i dansk ret ved, at der

indføres en ny gebyrfinansieret ordning for erstatningsnatur,

L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

hvorefter ejere af projekter i fremskyndelsesområder i Dan-

mark - pga. projektets forventede påvirkning af beskyttede

plante- og dyrearter - skal betale et gebyr for myndigheder-

nes etablering af erstatningsnatur som vilkår for gennemfø-

relse af projektet.

Det er kun projektejere, der ønsker at gennemføre konkrete

projekter - hvor screeningen af området viser, at projektet

med stor sandsynlighed vil påvirke beskyttede dyre- og

plantearter - der skal betale for erstatningsnatur som led i

ordningen. Det drejer sig ifølge direktivets artikel 15e og

artikel 16a om situationer, hvor et projekt med stor sand-

synlighed vil få betydelige uforudsete skadevirkninger, og

hvor der ikke er passende og forholdsmæssige afbødende

foranstaltninger eller forholdsmæssige kompensationsforan-

staltninger tilgængelige. For en nærmere gennemgang af di-

rektivets krav herom henvises til de almindelige bemærknin-

ger til VE-loven, hvor der redegøres udførligt for direktivets

artikel 15e og artikel 16a, jf. Folketingstidende 2023-2024,

tillæg A, L 165, som fremsat, side 12 f..

Gebyrordningen er knyttet til tilladelsesprocessen i frem-

skyndelsesområderne, således at hvis screeningen viser, at

der er stor sandsynlighed for, at projektet medfører væsent-

lige uforudsete skadelige virkninger, så skal myndigheden

fastsætte vilkår i godkendelsen af projektet om, at der

anvendes passende forholdsmæssige afbødende foranstalt-

ninger. Hvis det ikke er muligt/tilstrækkeligt at anvende

afbødende foranstaltninger, skal der anvendes kompenseren-

de foranstaltninger for at imødegå disse potentielle virknin-

ger. Hvis dette heller ikke er muligt, fastsætter myndigheden

vilkår om, at projektejer for projektet i sidste ende indbe-

taler et gebyr for erstatningsnatur. Erstatningsnaturen, som

projektejer skal betale gebyr for etablering og vedligehold

af, opgøres som anført nedenfor.

Den foreslåede bemyndigelse indebærer, at der fastsættes

regler om opkrævning af gebyr til dækning af myndigheder-

nes administration af den gebyrfinansierede ordning for er-

statningsnatur. Administration af ordningen for erstatnings-

natur forventes bl.a. at omfatte myndighedernes sagsbehand-

ling, regnskabsførelse, udmøntning af gebyrmidler til etable-

ring og vedligehold af erstatningsnatur.

Den foreslåede bemyndigelse indebærer endvidere, at der

fastsættes regler om, hvordan den gebyrfinansierede ordning

for erstatningsnatur skal indrettes, herunder f.eks. hvilke

pligter, der påhviler projektejer, og hvilke opgaver, projekt-

ejer skal betale gebyr for, dvs. hvordan gebyret for erstat-

ningsnaturen skal udregnes og opkræves samt eventuelle til-

syns- og kontrolbeføjelser m.v., herunder eksempelvis tilsyn

med, at projektejer har søgt at gennemføre afbødende foran-

staltninger og kompensationsforanstaltninger for at sikre de

beskyttede arter.

Det er hensigten, at en projektejers gebyrbetaling skal op-

gøres på baggrund af størrelsen (antal ha.) af den del af

projektarealet, hvor screeningen viser, at projektejerens pro-

jekt med stor sandsynlighed vil påvirke beskyttede plante-

og dyrearter (den berørte del af projektområdet). Projektejer

skal betale for myndighedernes etablering og vedligeholdel-

se af erstatningsnatur på et areal, der størrelsesmæssigt (an-

tal ha.) svarer til en fast procentsats af den berørte del af

projektområdet. Det et dette antal ha. erstatningsnatur, der er

grundlaget for fastsættelsen af projektejers gebyr for erstat-

ningsnatur, således at projektejer skal betale et gebyr, der

dækker myndighedernes omkostninger til etablering og ved-

ligehold af dette eksakte antal ha. erstatningsnatur, der stør-

relsesmæssigt svarer til den angivne procentsats af den be-

rørte del af projektområdet. Procentsatsen vil blive fastlagt i

reglerne om gebyrordningen. Gebyrets størrelse opgøres på

baggrund af myndighedernes gennemsnitlige omkostninger

pr. ha. erstatningsnatur.

Det er dermed hensigten, at gebyrbetalingen skal opgøres

som et arealbasseret fast gebyr pr. ha. erstatningsnatur, be-

stående af:

1) Et opstartsgebyr til dækning af myndighedernes omkost-

ninger til etablering af fundamentet for det antal ha. erstat-

ningsnatur, som projektejeren skal betale for. Det skal dæk-

ke myndighedernes omkostninger til erhvervelse af erstat-

ningsjord til markedspris, anlægsomkostninger til etablering

af erstatningsnatur og administration mv. forbundet hermed.

2) Et årligt gebyr til dækning af myndighedernes udgifter til

opbygning og vedligehold af det antal ha. erstatningsnatur,

som projektejeren skal betale for, og administrative udgifter

mv. forbundet hermed. Gebyret finansierer således myndig-

hedernes årlige omkostninger til opbygning, vedligehold og

administration af det antal ha. erstatningsnatur, som projekt-

ejer skal betale for. Størrelsen på det årlige gebyr fastsættes

i opstartsfasen og vil derefter blive reguleret efter behov, jf.

nærmere herom nedenfor. Gebyrerne fastsættes efter regler-

ne i budgetvejledningen. Det må dog forventes, at der vil

være behov for en dispensation fra den almindelige balan-

ceperiode på fire år, der er forudsat i budgetvejledningen,

da etableringstiden for erstatningsnatur kan være betydeligt

længere end fire år. Gebyrerne fastsættes i opstartsperioden

ud fra aktuelle priser og Naturstyrelsens omkostninger ved

gennemførelse og vedligehold af tilsvarende naturgenopre-

tningsprojekter.

Det forudsættes, at det ved fastlæggelse og eventuelle frem-

tidige justeringer af gebyret vil blive sikret, at der er balance

mellem indtægter og udgifter forbundet med gebyrordnin-

gen for erstatningsnatur. Ministeriet for Grøn Trepart vil i

overensstemmelse med Finansministeriets budgetvejledning

punkt 2.3.1 ”Fastsættelse

af taksten for gebyrer”

vurdere,

om omkostningerne skal reduceres, eller om gebyrsatsen

skal justeres for at sikre denne balance.

Det forventes, at Ministeriet for Grøn Trepart med tilhøren-

de styrelser skal stå for at administrere gebyrordningen for

erstatningsnatur, herunder etablere, opbygge og vedligehol-

de erstatningsnaturen.

Det er hensigten, at Naturstyrelsen under Ministeriet for

L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Grøn Trepart skal være ansvarlig for etableringen af er-

statningsnatur som led i gebyrordningen for erstatningsna-

tur. Naturstyrelsen har erfaring med lignende opgaver vedrø-

rende bl.a. erstatningsskov. Det er hensigten, at Styrelsen

for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø skal stå for admi-

nistration af gebyrordningen for erstatningsnatur. Denne an-

svarsfordeling svarer som udgangspunkt til den gældende

ordning for erstatningsskov efter bekendtgørelse nr. 60 af

21. januar 2019 om erstatningsskov og særlige regler vedrø-

rende kystbeskyttelse på fredskovspligtige arealer m.v. Efter

ordningen for erstatningsskov, stilles der som hovedregel

vilkår om erstatningsskov, når der gives tilladelse til ophæ-

velse af fredskovspligt på arealer eller der gives dispensa-

tion til byggeri m.v. på fredskovspligtigt areal.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

Lovforslagets del om tinglysning af særskilt ret over byg-

ningsbaserede solcelleanlæg forventes at have mindre im-

plementeringskonsekvenser for det offentlige i forbindelse

med muligheden for at tinglyse forbehold af særskilt ret

over bygningsbaserede solcelleanlæg. Der forventes en løs-

ning, som estimeres at medføre udgifter på ca. 0,4 mio. kr.

(2024-priser) i implementeringsudgifter. Ligeledes forventes

lovforslaget at have mindre implementeringskonsekvenser

for det offentlige i forbindelse med værdiansættelse af ejen-

domme, da det vil give anledning til ekstra overvejelser, når

der er etableret leasede solceller på ejendommen.

Lovforslagets del om hjemmel til gebyrfinansiering af en

screeningsproces vil medføre, at der kan fastsættes regler

om opkrævning af gebyrer til dækning af ministeren for

grøn treparts omkostninger forbundet med screening af pro-

jekter i fremskyndelsesområder og tilsyn i forbindelse her-

med. Screeningen vil erstatte en fuld vurdering efter miljø-

vurderingsloven og vil være en mindre ressourcekrævende

opgave. Den foreslåede bestemmelse vurderes derfor ikke at

have økonomiske konsekvenser for det offentlige, udover at

det må forventes, at den samlede gebyrfinansiering til disse

områder bliver mindre.

Lovforslagets del om hjemmel til fastsættelse af regler om

gebyrordningen for erstatningsnatur medfører ikke i sig selv

økonomiske konsekvenser for det offentlige. Det forventes,

at reglerne, der vil blive fastsat på baggrund af bemyndigel-

sen, vil have økonomiske konsekvenser for det offentlige

(Ministeriet for Grøn Trepart) i form af omkostninger for-

bundet med administration af den nye gebyrordning. Disse

omkostninger vil blive dækket af indtægterne fra gebyrer,

og ordningen vil således være udgiftsneutral, men ikke års-

værksneutral.

Lovforslagets øvrige dele vurderes ikke at have økonomiske

konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekven-

ser eller implementeringskonsekvenser for kommuner og

regioner.

Lovforslaget er i overensstemmelse med principperne for di-

gitaliseringsklar lovgivning, herunder princippet om digital

kommunikation og anvendelse af offentlig infrastruktur.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Lovforslaget bemyndiger ministeren for grøn trepart til at

fastsætte regler om opkrævning af gebyr i forbindelse med

screening af projekter i et fremskyndelsesområde til net-

og lagringsinfrastruktur. Det er hensigten, at der vil blive

fastsat regler om opkrævning af gebyrer for ansøgninger fra

Energinet eller andre eventuelle statslige bygherrer. På den

baggrund vurderes denne del af lovforslaget ikke i sig selv

at have direkte økonomiske og administrative konsekvenser

for erhvervslivet. Udmøntningen forventes dog at indeholde

erhvervsrettet regulering, som vil kunne medføre positive

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Lovforslaget forventes at have mindre erhvervsøkonomiske

konsekvenser i forbindelse med præcisering af tilsynsbe-

stemmelsen efter VE-lovens § 29 b og ændring af hjemmel i

§ 58 til at fastsætte regler om gebyr.

Lovforslagets del vedr. ophævelse af godkendelse af forun-

dersøgelsesrapport forventes at have positive administrative

konsekvenser for erhvervslivet, da der både fjernes et admi-

nistrativt procestrin og muligheden for at påklage til Ener-

giklagenævnet. Dette minimerer ansøgerens procesrisiko i

forhold til etablering af anlæg.

Lovforslaget kan også forventes at have mindre negative

administrative konsekvenser for erhvervslivet i de tilfælde,

hvor opstiller skal søge om at foretage undersøgelser af

havbunden ifm. ansøgninger om repowering.

Lovforslagets § 2, nr. 1, om ændring af kompetencen til at

foretage miljøvurderinger af projekter vedrørende vedvaren-

de energikilder på havet, forventes ikke at have konsekven-

ser for erhvervslivet, da der alene er tale om en ændring i

kompetencefordelingen mellem ministeren for grøn trepart

og klima-, energi- og forsyningsministeren. Opstillere af el-

produktionsanlæg på havområdet skal allerede i dag søge

om de nødvendige tilladelser efter VE-lovens §§ 22-29, li-

gesom at solcelleanlæg på havområdet, vil skulle vurderes

efter miljøvurderingsloven, såfremt anlægget vurderes at

være omfattet af bilag 2, nr. 3, litra a. Der er derfor ikke

foretaget ændringer i, hvilke tilladelser og afgørelser opstil-

lere af elproduktionsanlæg på havet, herunder eksempelvis

solcelleanlæg, skal opnå i forbindelse med etablering og

drift af de pågældende anlæg.

For virksomheder, der ønsker at etablere projekter, som for-

udsætter, at der gennemføres en miljøvurdering, kan en æn-

dring af minimumshøringsfristerne i miljøvurderingsloven,

vejloven og jernbaneloven i visse tilfælde give mulighed for

øget fleksibilitet og dermed potentielt medføre en kortere

L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

samlet sagsbehandlingstid for projektet, da høringsfristen

ikke som minimum vil være 8 uger, men efter en konkret

vurdering kan fastsættes ned til 30 dage. Lovforslaget kan

derfor medvirke til at give mere fleksibilitet og fremdrift i

forbindelse med den igangværende udbygning af vedvaren-

de energiprojekter og andre infrastrukturprojekter.

Lovforslaget forventes at have mindre erhvervsøkonomi-

ske konsekvenser i forbindelse med tinglysning af særskilt

ret over bygningsbaserede solcelleanlæg. Ændringen forven-

tes at have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser for

blandt andet leasingtagere og leasinggivere af solcelleanlæg,

da alternative finansieringsformer for solcelleanlæg frem-

mes. Ændringen forventes at have mindre negative konse-

kvenser for pant- og udlægshavere, der er omfattet af lov om

finansiel virksomhed eller lov om forsikringsvirksomhed,

i form af opgaver med at give samtykke til forbehold af

særskilt ret over solcelleanlæg. Ligeledes skal panthavere i

værdiansættelse af den faste ejendom sikre sig, at der kun

medregnes tilbehør, som indgår i pantsætningen.

Lovforslagets del om hjemmel til fastsættelse af regler om

gebyrordningen for erstatningsnatur medfører ikke i sig selv

økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervs-

livet. Lovforslaget bemyndiger ministeren for grøn trepart

til efter forhandling med klima-, energi- og forsyningsmini-

steren at fastsætte nærmere regler for gebyrordningen for

erstatningsnatur. Reglerne vil blive fastsat ved bekendtgø-

relse. Lovforslaget giver hjemmel til udstedelse af bekendt-

gørelser, som indebærer administrative konsekvenser for

erhvervslivet. Lovforslaget giver hjemmel til udstedelse af

bekendtgørelser, som indebærer administrative konsekven-

ser for erhvervslivet. Reglerne vil derfor blive fastsæt ved

bekendtgørelse. De administrative konsekvenser herved vil

blive behandlet op til udstedelsen af bekendtgørelsen. Det

vurderes, at Innovations- og Iværksættertjekket ikke er rele-

vant for lovforslaget.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Med lovforslaget ændres høringsfrister for høring af offent-

ligheden over miljøkonsekvensrapporter i miljøvurderings-

loven, vejloven og jernbaneloven fra mindst 8 uger til

mindst 30 dage. Det kan i praksis få den konsekvens, at bor-

gere i forhold til nogle konkrete projekter får kortere tid til

at kommentere på miljøkonsekvensrapporten. Det bemærkes

dog, at der stadig i det konkrete tilfælde kan være behov

for at fastsætte en frist, der er længere end minimumsfri-

sten. Den myndighed, som iværksætter høringen, skal fortsat

tage højde for kompleksiteten og omfanget af det konkrete

projekt ved vurdering af, om fristfastsættelsen er passende i

det konkrete tilfælde.

Lovforslagets øvrige dele vurderes ikke at medføre admini-

strative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget kan bidrage til at fremme udbygningen af an-

læg, der producerer vedvarende energi, da sagsbehandlings-

tiden for tilladelsesprocessen forkortes, herunder i nogle

tilfælde høringsperioden for høring over miljøkonsekvens-

rapporten i miljøvurderingsloven. Lovforslaget vurderes så-

ledes at have positive klimamæssige konsekvenser.

Lovforslaget forventes at have positive konsekvenser for

klimaet, da der vurderes at være et uudnyttet potentiale for

opstilling af solceller på erhvervsbygninger, som kan udnyt-

tes i større omfang ved indførslen af mulighed for forbehold

af særskilt ret over solcelleanlæg på erhvervsbygninger mv.

Den nye bestemmelse i VE-lovens § 3, stk. 11, bemyndi-

ger ministeren for grøn trepart til efter forhandling med

klima-, energi- og forsyningsministeren at fastsætte nærme-

re regler for gebyrordningen for erstatningsnatur. Bestem-

melsen får således betydning i de tilfælde, hvor det ikke

er muligt for projektejer at anvende hverken passende og

forholdsmæssige afbødende foranstaltninger eller passende

og forholdsmæssige kompensationsforanstaltninger. I disse

tilfælde betaler projektejer et gebyr for etablering og vedli-

gehold af erstatningsnatur for at sikre eller forbedre de be-

rørte arters bevaringsstatus. Hensigten med gebyrordningen

for erstatningsnatur er, at gebyret anvendes til tilvejebringel-

sen/anlæggelsen af erstatningsnatur, der skal kompensere for

de arter, der måtte blive påvirket af de konkrete VE-projek-

ter. Den nye bestemmelse i VE-lovens § 3, stk. 11, vurderes

således at have positive klimamæssige konsekvenser, idet

det bliver muligt i større omfang at opstille VE-anlæg og

etablere net- og lagringsinfrastruktur.

Lovforslagets øvrige dele vurderes ikke at have direkte eller

indirekte klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Med lovforslaget skabes hjemmel til at meddele tilladelse

til geotekniske og geofysiske undersøgelser i forbindelse

med tilladelser til ændringer i eksisterende anlæg, jf. den

foreslåede nye § 26. Den nye tilladelseshjemmel vil ikke

medføre et øget antal undersøgelser. Med lovforslaget sikres

derimod at undersøgelserne vil vurderes efter kravene i na-

turbeskyttelsesdirektiverne mv., som beskrevet nedenfor. På

den baggrund vurderes denne del af lovforslaget ikke at

have miljø- og naturmæssige konsekvenser.

Miljøpåvirkningerne af de undersøgelser der vil blive omfat-

tet af tilladelseskravet i den foreslåede nye § 26, kan bl.a.

stamme fra geofysiske og geotekniske undersøgelser i områ-

det såsom f.eks. kortlægning af forhold på og under havbun-

den med ekkolokaliserings- og sonarudstyr, boreprøver og

sedimentsprøver af havbunden. Disse aktiviteter vil kunne

have miljøpåvirkninger i form af undervandsstøj og påvirk-

ning af havbunden. Miljøpåvirkninger fra undersøgninger

vil i høj grad bero på de konkrete undersøgelsers placering,

omfang og gennemførelsesmetode.

Undersøgelser skal vurderes efter kravene i naturbeskyttel-

sesdirektiverne, som på Klima-, Energi- og Forsyningsmi-

nisteriets områder delvis er gennemført i VE-loven og be-

kendtgørelse nr. 812 af 21. juni 2024 om administration

L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af

visse arter vedrørende projekter om etablering m.v. af elpro-

duktionsanlæg og elforsyningsnet på havet.

Herudover vil klima-, energi- og forsyningsministeren være

bundet af reglerne i lov om havstrategi, jf. lovbekendtgørel-

se nr. 123 af 1. februar 2024, som omfatter danske havom-

råder, herunder havbund og undergrund, på søterritoriet og

i de eksklusive økonomiske zoner. I henhold til lovens §

18 er statslige, regionale og kommunale myndigheder ved

udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af

fastsatte miljø-mål og indsatsprogrammer.

Klima-, energi- og forsyningsministerens tilladelse efter den

nye foreslåede § 26 vil endvidere skulle meddeles i overens-

stemmelse med den bindende vandplanlægning for afgræn-

sede målsatte vandforekomster som fastlagt i bekendtgørelse

nr. 819 af 15. juni 2023 om miljømål for overfladevandom-

råder og grundvandsforekomster og bekendtgørelse nr. 797

af 13. juni 2023 om indsatsprogrammer for vandområdedi-

strikter. Reguleringen er en gennemførelse af vandramme-

direktivet og det følger af § 8 i bekendtgørelsen, at myn-

dighederne ikke må træffe afgørelse, hvis afgørelsen kan

medføre forringelse af målsatte overfladevandområder eller

grundvandsforekomster.

I forhold til den foreslåede ændring af minimumsfrister for

høring over miljøkonsekvensrapporter i miljøvurderingslo-

ven, vejloven og jernbaneloven, ændrer lovforslaget ikke

ved de indholdsmæssige krav til en miljøvurdering, og den

relevante myndighed vil fortsat i det konkrete tilfælde skulle

tage højde for kompleksiteten og omfanget af det konkrete

projekt ved fristfastsættelsen.

Konkret får projektejeren for VE-anlæg (solceller og vind-

møller) og elinfrastruktur, mulighed for at betale for, at sta-

ten etablerer og vedligeholder erstatningsnatur. Dette er mu-

ligt, hvis der ikke findes andre tilgængelige forholdsmæssi-

ge afbødende eller forholdsmæssige kompenserende foran-

staltninger der kan imødegå et projekts uforudsete, men

med stor sandsynlighed, væsentlige skadelige påvirkninger

på beskyttede arter i forbindelse med projekter i fremskyn-

delsesområder til net- og lagringsinfrastruktur og projekter

i områder til fremskyndelse af vedvarende energi. På den

baggrund vurderes denne del af lovforslaget ikke at have

negative miljø- og naturmæssige konsekvenser.

Lovforslagets øvrige dele vurderes ikke at have miljø- og

naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

8.1. VVM- og SMV-direktivet

I forhold til den foreslåede ændring af minimumsfrister for

høring over miljøkonsekvensrapporter i miljøvurderingslo-

ven, vejloven og jernbaneloven lever Danmark fortsat op

til de EU-retlige forpligtelser efter VVM-direktivet. De fore-

slåede ændringer følger direktivets mindstekrav på 30 dage

til en høringsperiode for høring af offentligheden over en

miljøkonsekvensvurderingsrapport.

I forhold til den foreslåede del om hjemmel til fastsættelse

af regler for en gebyrordning for erstatningsnatur lever Dan-

mark fortsat op til de EU-retlige forpligtelser efter VVM-

direktivet. Både områder til fremskyndelse af vedvarende

energi eller fremskyndelsesområder for net- og lagringsin-

frastruktur skal have været underlagt en strategisk miljøvur-

dering (SVM) efter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2001/42/EF om vurdering af bestemte planers og program-

mers indvirkning på miljøet, jf. VEIII-direktivets artikel

15c, stk. 2, og artikel 15e, stk. 1, litra d.

Det skal bemærkes, at udpegning af de to typer fremskyn-

delsesområder ikke direkte omhandler en gebyrordning for

erstatningsnatur. Gebyrordningen er knyttet hertil som en

del af tilladelsesprocessen i fremskyndelsesområderne, så-

ledes at hvis screeningen viser, at der er stor sandsynlig-

hed for, at projektet medfører væsentlige uforudsete ska-

delige virkninger, så skal myndigheden fastsætte vilkår i

godkendelsen af projektet om, at der anvendes passende

forholdsmæssige afbødende foranstaltninger. Hvis det ikke

er muligt/tilstrækkeligt at anvende afbødende foranstaltnin-

ger, skal der anvendes kompenserende foranstaltninger for

at imødegå disse potentielle virkninger. Hvis dette ikke er

muligt, fastsætter myndigheden vilkår om, at projektejer for

projektet i sidste ende indbetaler et gebyr for erstatningsna-

tur.

8.2. Naturbeskyttelsesdirektiverne

Den foreslåede nye § 26 i VE-loven og ændringen af VE-lo-

vens § 27 gennemfører dele af habitatdirektivet og dele af

fuglebeskyttelsesdirektivet.

EU’s naturbeskyttelsesdirektiver, habitatdirektivet og fugle-

beskyttelsesdirektivet, er implementeret i forskellige regel-

sæt. Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivets regler om om-

råde- og artsbeskyttelse er dels gennemført ved regler på

Ministeriet for Grøn Treparts område, dels ved diverse reg-

ler på forskellige sektorområder.

For projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg og

elforsyningsnet på havet er dele af område- og artsbeskyttel-

sen implementeret i bl.a. VE-loven og bekendtgørelse nr.

803 af 14. juni 2023 om konsekvensvurdering vedrørende

internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af

visse arter ved projekter om etablering m.v. af elprodukti-

onsanlæg og elforsyningsnet på havet. Denne bekendtgørel-

se vedrører habitatvurdering vedrørende internationale na-

turbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse dyrearter.

Det foreslås med lovforslaget, at der indsættes en ny §

26, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren efter

ansøgning kan meddele tilladelse til undersøgelser, som er

nødvendige for at gennemføre væsentlige ændringer i bestå-

ende anlæg, jf. § 25, stk. 1. Der henvises til afsnit 2.5.1. Dis-

se undersøgelser vil være omfattet af kravene om naturbe-

skyttelse i habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet.

L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Som konsekvens af ændringen af § 27, jf. pkt. 2.5.4, vil

driftstilladelser af elproduktionsanlæg efter VE-lovens § 29

blive omfattet af bestemmelsen.

I forhold til den foreslåede del om hjemmel til fastsættelse

af regler for en gebyrordning for erstatningsnatur lever Dan-

mark fortsat op til de EU-retlige forpligtelser efter habitatdi-

rektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag, uden Ministeriet for Grøn Treparts

hjemmel til at fastætte regler om gebyrordning for ersat-

ningsnatur, har i perioden fra den 30. oktober 2024 til den

27. november 2024 (28 dage) været sendt i høring.

Supplerende har et udkast til lovforslag vedrørende hjemmel

til fastsættelse af regler for en gebyrordning for erstatnings-

natur i perioden den 10. januar 2025 til den 3. februar 2025

(24 dage) været sendt i høring.

Begge lovforslag har været sendt i høring hos følgende

myndigheder og organisationer:

92-Gruppen, ADB (Association Dansk Biobrændsel), Ac-

cura Advokatpartnerselskab, Advokatrådet – Advokatsam-

fundet, Affald Plus, AffaldVarme Aarhus, Akademikerne,

Akademisk Arkitektforening, Aktiveenergiforbrugere, Al-

bertslund Kommune, Allerød Kommune, Aluminium Dan-

mark, Andel, Ankenævnet på Energiområdet, Antennefor-

eningen Vejen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejds-

tilsynet, ARI (Affald- og ressourceindustrien under DI),

Artelia A/S, Asfaltindustrien, Assens Kommune, Ballerup

Kommune, Banedanmark, BAT-kartellet, BattMan Energy

ApS, Better Energy, Billund Vand A/S, Billund Kommu-

ne, Biobrændselsforeningen, Biofos A/S, Blik- og Rørar-

bejderforbundet, Bopa Law, Borger, Bornholms Energi og

Forsyning (BEOF), Bornholms Regionskommune, Branche-

foreningen Dansk Luftfart, Brancheforeningen for Decen-

tral Kraftvarme, Brancheforeningen for Husstandsvindmøl-

ler, Brancheforeningen for Skov, Have og Park-Forretnin-

ger, Brancheforeningen for Små- og Mellemstore Vind-

møller, Brintbranchen, Brunata, Bryggeriforeningen, Brønd-

by Kommune, Brønderslev Kommune, BUILD, Business

Danmark, Business Region MidtVest (BRMV), Bygherre-

foreningen, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BATT-kartel-

let), Byggecentrum, Byggeskadefonden, Bygningssagkyndi-

ge & Energikonsulenter, Bærebro A/S, C4 – Carbon Cap-

ture Cluster Copenhagen, Center for Electric Power and

Energy (DTU), Center for Electric Power and Energy

(DTU), Centrica Energy Trading A/S, CEPOS, Cerius, Ce-

vea, CO-industri, Concito, Copenhagen Infrastructure Part-

ners, Copenhagen Merchants, COWI, Crossbridge Energy

Fredericia, CTR, Dana Petroleum, DANAK (Den Danske

Akkrediterings- og Metrologifond), Danmarks Almene Bo-

liger (BL), Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Frie Auto-

campere, Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Jæger-

forbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Re-

deriforening, Danmarks Skibskredit, Danmarks Tekniske

Universitet (DTU), Danmarks Vindmølleforening, Dansk

Affaldsforening, Dansk Akvakultur, Dansk Arbejdsgiverfor-

ening (DA), Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Dansk Center

for Lys, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv,

Dansk Facilities Management (DFM), Dansk Fjernvarme,

Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk

Industri, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Maskinhand-

lerforening, Dansk Metal, Dansk Methanolforening, Dansk

Miljøteknologi, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Produ-

centansvarssystem, Dansk Shell A/S, Dansk Skovforening,

Dansk Solcelleforening, Dansk Solkraft, Dansk Standard,

Dansk Told- og Skatteforbund, Dansk Transport og Logistik

(DLTL), Dansk Varefakta Nævn, Danske Advokater, Dan-

ske Annoncører og Markedsførere, Danske Arkitektvirk-

somheder, DANSKE ARK, Danske Bygningscenter, Dan-

ske Energiforbrugere (DENFO), Danske halmleverandører,

Danske Havne, Danske Maritime, Danske Mediedistributø-

rer, Danske Regioner, Danske Tegl, Danske Vandværker,

DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), DANVAK,

Dataetisk Råd, Datatilsynet, DCC Energi Naturgas, Decen-

tral Energi, DELTA Dansk Elektronik, DI, Dialoggruppen

– Energiprojekt 7840, DKCPC, Dommerfuldmægtigforenin-

gen, Dragør Kommune, Drivkraft Danmark, DTU – Myn-

dighedsbetjening, E. ON Danmark A/S, EA Energianalyse,

EBO Consult A/S, Egedal Kommune, EjendomDanmark,

EmballageIndustrien, Energi Danmark, Energi Fyn, Ener-

gi- og Bygningsrådgivning A/S (EBAS), Energiforum Dan-

mark, Energiklagenævnet, Energisammenslutningen, Ener-

gisystemer ApS, Energitjenesten, Energycluster, Enyday,

Erhvervsflyvningens Sammenslutning, Esbjerg Kommune,

European Energy, EUROPEAN GREEN CITIES, Eurowind

Energy A/S, Everfuel, Evida, EWE Energie AG, Fagligt

Fælles Forbund (3F), Fanø Kommune, Favrskov Kommune,

Faxe Kommune, FDO, FH - Fagbevægelsens Hovedorga-

nisation, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finansrådet,

Realkreditforeningen og Realkreditrådet - FinansDanmark,

Fjernvarme Fyn, Fonden Kraka, Forbrugerrådet Tænk, For-

enede Danske El-bilister (FDEL), Foreningen af Danske

Skatteankenævn, Foreningen af fabrikanter og importører

af elektriske husholdningsapparater (FEHA), Foreningen af

Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen Biogasbranchen,

Foreningen Danske Revisorer, Fors A/S, Forsikring & Pen-

sion, Forsikringsmæglerforeningen, Forsyningstilsynet, Fre-

densborg Kommune, Fredericia Kommune, Fredericia Spil-

devand A/S, Frederiksberg Forsyning, Frederiksberg Kom-

mune, Frederikshavn Kommune, Frederikssund Kommune,

Frie Funktionærer, Friluftsrådet, FSE, FSR Danske reviso-

rer, Furesø Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, GAF-

SAM, Gentofte Kommune, Gentofte og Gladsaxe Fjernvar-

me, Gladsaxe Kommune, Glostrup Kommune, GRAKOM,

Green Power Denmark , Greenpeace, GreenTech Advisor,

Greve Kommune, Gribskov Kommune, Grundfos, GTS

(Godkendt Teknologisk service), Guldborgsund Kommune,

H2 Energy Esbjerg, Haderslev Kommune, Halsnæs Kom-

mune, Havarikommissionen for Offshore Olie- og Gasakti-

viteter, Hedensted Kommune, Helsingør Kommune, Herlev

Kommune, Herning Kommune, Hess Denmark ApS, Hille-

rød Kommune, Hjørring Kommune, HK-Kommunal, HK-

L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Privat, HOFOR A/S, HOFOR el og varme, HOFOR Fjern-

køling A/S, HOFOR Vind A/S, Holbæk Kommune, Holste-

bro Kommune, HORESTA, Horsens Kommune, Hulgaard

advokater, Hvidovre Kommune, Høje-Taastrup Kommune,

Hørsholm Kommune, IBIS, Ikast-Brande Kommune, Ineos

Danmark, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for

produktudvikling (IPU), Intelligent Energi, Investering Dan-

mark, Ishøj Kommune, IT-Branchen, Jammerbugt Kommu-

ne, Justitia, Kalundborg Kommune, Kerteminde Kommu-

ne, Kjærgaard A/S, KlimaEnergi A/S, Klimabevægelsen,

Klimarådet, Kolding Kommune, Kommunernes Landsfor-

ening, Kooperationen (Den Kooperative arbejdsgiver- og

interesseorganisation i Danmark), Kraka, Kræftens Bekæm-

pelse, Københavns Kommune, Københavns Kommune -

Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune -

Økonomiforvaltningen, Københavns Kulturcenter, Køben-

havns Universitet, Køge Kommune, Landbrug & Fødevarer,

Landdistrikternes Fællesråd, Landsbyggefonden, Landsfor-

eningen af Solcelleejere, Landsforeningen for Bæredygtigt

Landbrug, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller,

Landsforeningen Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Lan-

geland Kommune, LCA Center, Lederne Søfart, Ledernes

Hovedorganisation, Lejre Kommune, Lemvig Kommune,

Lokale Pengeinstitutter, Lolland Kommune, Lyngby-Taar-

bæk Kommune, Læsø Kommune, Mariagerfjord Kommu-

ne, Mellemfolkeligt Samvirke, Metroselskabet, Middelfart

Kommune, Middelgrundens Vindmøllelaug, Morsø Kom-

mune, Maabjerg Energy Center - MEC, N1 A/S, Nasdaq

OMX Copenhagen A/S, Nationalt Center for Miljø og Ener-

gi, Nature Energy, NetVarme, Niras, NOAH Energi og Kli-

ma, Norddjurs Kommune, Nordfyns Kommune, Nordisk

Energirådgivning ApS, Nordisk Folkecenter for Vedvarende

Energi, Noreco, Norlys, NRGi Renewables A/S, Nuuday,

Nyborg Kommune, Nærbutikkernes landsforening, Næstved

Kommune, Nævnenes Hus, Odder Kommune, Odense Kom-

mune, Odsherred Kommune, Olie Gas Danmark, Otto Kjær,

Oxfam IBIS, Partnerskabet for Bølgekraft, Plan og Projekt,

10. Sammenfattende skema

Planenergi, Plastindustrien, Plesner Advokatpartnerselskab,

Procesindustrien, Professor, dr. jur. Ellen Margrethe Basse,

Professor, dr. jur. Helle Tegner Anker, Professor, dr. jur.,

Peter Pagh, Radius Elnet A/S, Rambøll, Randers Kommu-

ne, Rebild Kommune, Rejsearbejdere.dk, Rejsearrangører

i Danmark, Ren Energi Oplysning (REO), Rigsrevisionen,

Ringkøbing-Skjern Kommune, Ringsted Kommune, Roskil-

de Kommune, Rudersdal Kommune, Rødovre Kommune,

Rådet for Bæredygtig Trafik, Rådet for Bæredygtigt Byg-

geri, Rådet for grøn omstilling, Samsø Kommune, SEAS-

NVE, SEGES, Serviceforbundet, Siemens Gamesa, Silke-

borg Kommune, SKAD - Autoskade- og Køretøjsopbyg-

gerbranchen i Danmark, Skanderborg Kommune, Skive

Kommune, Skov & Landskab (Københavns Universitet),

Slagelse Kommune, SMVdanmark, Solaropti, Solar Light-

ning Consultants ApS, Solrød Kommune, Sorø Kommune,

Spirit Energy, Spyker Energy ApS, SRF Skattefaglig For-

ening, Statens ByggeforskningsInstitut, Stevns Kommune,

Struer Kommune, Substain, Svendborg Kommune, Syddjurs

Kommune, Synergi, Sønderborg Kommune, TEKNIQ Ar-

bejdsgiverne, Teknologisk Institut, Thisted Kommune, Total

S. A., TREFOR/EWII, T-REGS, Tønder Kommune, Tårn-

by Kommune, Vallensbæk Kommune, Varde Kommune,

Varmepumpefabrikantforeningen, Vattenfall A/S, Vedvaren-

de Energi, Vejen Kommune, Vejle Kommune, VEKS, VEL-

TEK ,VELTEK – VVS- og El-Tekniske Leverandørers Bran-

cheforening, Verdens Skove, Verdo Randers, Vestas Wind

systems A/S, Vestforbrænding, Vesthimmerlands Kommune,

Viborg Kommune, Vin og Spiritus Organisationen i Dan-

mark, Vindenergi Danmark, Vindmølleindustrien, VisitDen-

mark, Vordingborg Kommune, Wind Denmark, Wind Estate

A/S, Wintershall Nordszee B. V., WWF Verdensnaturfon-

den, Ærø Kommune, Økologisk Landsforening, Ørsted, Aa-

benraa Kommune, Aalborg Kommune, Aalborg Portland

A/S, Aalborg Universitet, Aarhus Kommune og Aarhus Uni-

versitet.

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser for Ingen

stat, kommuner og regioner

Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,

ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)

angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)

Ingen

Ingen væsentlige. Dog forventes det, at der

med muligheden for at tinglyse forbehold af

særskilt ret over bygningsbaserede solcellean-

læg vil medføre mindre implementeringskon-

sekvenser for det offentlige, herunder i forbin-

delse med værdiansættelse af ejendomme, idet

at det vil give anmodning til ekstra overvejel-

ser, når der er etableret leasede solceller på

ejendommen.

Hertil kan hjemmel til gebyrfinansiering af en

screeningsproces medføre en mindre ressour-

cekrævende opgave for the offentlige.

L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Økonomiske konsekvenser for er- Ingen væsentlige. Muligheden for tinglys- Ingen væsentlige. Dog kan ændringen af til-

hvervslivet m.v.

ning af særskilt ret over bygningsbaserede synsbestemmelsen i VE-loven, således at den

solcelleanlæg kan have positive konsekven- også omfatter tilsyn med vilkår og krav i

ser for blandt andet leasingstagere og lea- en udbudskontrakt, medføre mindre erhvervs-

singsgivere af solcelleanlæg, da alternative økonomiske konsekvenser.

finansieringsformer for solcelleanlæg frem-

mes.

Administrative konsekvenser for Ingen væsentlige. Dog kan ophævelsen af Ingen væsentlige. Dog forventes det, at der

erhvervslivet m.v.

godkendelse af forundersøgelsesrapport ha- med muligheden for tinglysning af særskilt

ve positive konsekveser, da der både fjernes ret over bygningsbaserede solcelleanlæg kan

et administrativt procestrin samt mulighe- medføre mindre negative konsekvenser for

den for at påklage til Energiklagenævnet. pant- og udlægshavere, i form af opgaver med

at give samtykke til forbehold af særskilt ret

Ændringen af minimumsfristerne for hø- over solcelleanlæg.

ring over miljøkonsekvensrapporter kan gi-

ve mulighed for øget fleksibilitet samt en

potentiel kortere sagsbehandlingstid for er-

hvervslivet.

Muligheden for tinglysning af særskilt ret

over bygningsbaserede solcelleanlæg kan

have positive konsekvenser for blandt andet

leasingstagere og leasingsgivere af solcel-

leanlæg, da alternative finansieringsformer

for solcelleanlæg fremmes.

Administrative konsekvenser for Ingen

Ingen

borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Ja. Lovforslaget kan bidrage til at frem-

Ingen

me udbygningen af anlæg, der producerer

vedvarende energi, da sagsbehandlingstiden

for tilladelsesprocessen forkortes samt at

potentialet for opstilling af solceller på er-

hvervsbygninger forventes udnyttet i større

omfang ved indførslen af mulighed for for-

behold af særskilt ret over solcelleanlæg på

erhvervsbygninger mv.

Miljø- og naturmæssige konse- Ingen

Ingen

kvenser

Forholdet til EU-retten

I forhold til den foreslåede ændring af minimumsfrister for høring over miljøkonsekvens-

rapporter i miljøvurderingsloven, vejloven og jernbaneloven lever Danmark fortsat op

til VVM-direktivet. De forslåede ændringer til minimumshøringsperioden for høring af

offentligheden over miljøvurderingsrapporter følger hermed direktivets mindstekrav til

høringsperiode.

Derudover indeholder lovforslaget nye bestemmelser om projekter, der skal leve op til for-

pligtelserne i VVM-direktivet, og dele af habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet.

I forhold til den foreslåede del om hjemmel til fastsættelse af regler for en gebyrordning

for erstatningsnatur lever Denmark forsat op til de EU-retlige forpligtelser efter henholds-

vis VVM-direktivet og habitatdirektivet.

Nej

Er i strid med de fem principper

for implementering af erhvervs-

rettet EU-regulering (der i rele-

vant omfang også gælder ved im-

plementering af ikke-erhvervsret-

tet EU-regulering) (sæt X)

L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås i

§ 3, stk. 10,

at ministeren for grøn trepart

kan fastsætte regler om opkrævning af gebyrer til dækning

af ministerens omkostninger ved administration og tilsyn i

forbindelse med screening af projekter i et fremskyndelses-

område til net- og lagringsinfrastruktur.

Bestemmelsen er ny. Hverken miljøvurderingsloven eller

VE-loven indeholder bemyndigelse til, at ministeren for

grøn trepart kan fastsætte regler om opkrævning af gebyrer

fra Energinet og eventuelt andre statslige aktører til dækning

af ministerens omkostninger ved administration og tilsyn i

forbindelse med screening af projekter i et fremskyndelses-

område til net- og lagringsinfrastruktur.

Det foreslåede vil indebære, at ministeren for grøn trepart

vil kunne fastsætte regler om gebyr til dækning af ministe-

ren for grøn treparts omkostninger forbundet med gennem-

førelse af en screening af projekter i et fremskyndelsesområ-

de til net- og lagringsinfrastruktur og for tilsyn i forbindelse

med overholdelse af eventuelle afbødende foranstaltninger

eller kompensationsforanstaltninger, der fastsættes i de afgø-

relser, som Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmil-

jø træffer i forbindelse med en sådan screeningsproces

Et fremskyndelsesområde til net- og lagringsinfrastruktur er

et bestemt geografisk område udpeget efter regler fastsat i

medfør af VE-lovens § 3, stk. 6, nr. 3. Der er endnu ikke ud-

peget fremskyndelsesområder til net- og lagringsinfrastruk-

tur eller fastsat regler om udpegning heraf, eller om screen-

ingsprocessen i medfør af VE-lovens § 3 stk. 6, nr. 3. Det

forventes dog, at klima-, energi- og forsyningsministeren

fastsætter regler, der udpeger de omtalte fremskyndelsesom-

råder til net- og lagringsinfrastruktur samt fastsætter regler

om screeningsproces for nye projekter i disse områder, i

stedet for den miljøvurdering efter miljøvurderingsloven,

der ellers ville skulle gennemføres. Herunder forventes reg-

lerne at omfatte, at Styrelsen for Grøn Arealomlægning og

Vandmiljø i forbindelse med screeningsprocessen vil kunne

fastsætte afbødende foranstaltninger eller kompensationsfor-

anstaltninger, som det konkrete projekt vil skulle overhol-

de. Det er omkostninger forbundet med gennemførelse af

en sådan screeningsproces og for tilsyn i forbindelse med

overholdelse af eventuelle afbødende foranstaltninger eller

kompensationsforanstaltninger, der fastsættes i de afgørel-

ser, som Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø

træffer på baggrund af en sådan screeningsproces, som skal

kunne dækkes af gebyrer efter regler fastsat af ministeren

for grøn trepart.

Med den foreslåede bestemmelse vil der blive fastsat regler

om, at der kan opkræves gebyr for omkostninger til scree-

ning og tilsyn i forbindelse med projekter, hvor Energinet

eller eventuelle andre statslige bygherrer er ansøger. Den

foreslåede bestemmelse vil supplere miljøvurderingslovens

§ 42, hvorefter ministeren for grøn trepart kan fastsætte reg-

ler om gebyrer til dækning af myndighedens omkostninger

ved administration og tilsyn efter loven, hvad angår projek-

ter.

Det forventes, at ministeren for grøn trepart vil fastsætte

reglerne om gebyrer således, at der tages udgangspunkt i

den samlede sagsbehandlingstid pr. påbegyndt time, som

anvendes til den screeningsproces og det tilsyn, der gennem-

føres for det konkrete projekt, med sigte på at dække samt-

lige af ministeren for grøn treparts omkostninger forbundet

hermed.

Forud for fastsættelse af regler om gebyrer efter denne be-

stemmelse vil ministeren for grøn trepart skulle tage initiativ

til drøftelser med klima-, energi- og forsyningsministeren

om mulighederne for og udformningen af reglerne om de

omhandlede gebyrer.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.6 under lovforslagets almin-

delige bemærkninger.

Det foreslås i

§ 3, stk. 11,

at ministeren for grøn trepart fast-

sætter efter forhandling med klima-, energi- og forsynings-

ministeren regler om opkrævning af gebyr fra ejere af pro-

jekter, der omfatter etablering af anlæg for vedvarende ener-

gi eller net- og lagringsinfrastruktur i områder til fremskyn-

delse af vedvarende energi samt fremskyndelsesområder for

net- og lagringsinfrastruktur, til dækning af myndighedernes

omkostninger forbundet med etablering og vedligehold af

erstatningsnatur, hvis projektet med stor sandsynlighed vil

påvirke beskyttede dyre- eller plantearter. Ministeren for

grøn trepart fastsætter herunder regler om opkrævning af

gebyr til dækning af myndighedernes udgifter til jordopkøb,

etablering af erstatningsnatur, vedligehold af erstatningsna-

tur, øvrige omkostninger og administration forbundet med

ordningen for erstatningsnatur samt regler om tilsyn med

ordningen for erstatningsnatur.

Bestemmelsen er ny. Der findes ikke en hjemmel i gælden-

de ret, der giver mulighed for at fastsætte regler om en

gebyrordning for erstatningsnatur i forbindelse med projek-

ter i områder til fremskyndelse af vedvarende energi og

fremskyndelsesområder for net- og lagringsinfrastruktur for

at sikre eller forbedre berørte arters bevaringsstatus.

Den foreslåede bemyndigelse skal sikre hjemmel til, at der

fastsættes regler om, at ejere af projekter i fremskyndelses-

områder kan opkræves gebyr til dækning af myndighedernes

omkostninger forbundet med etableringen og vedligehold af

erstatningsnatur i de tilfælde, hvor projektejeres betaling for

erstatningsnatur er en betingelse for etablering af projektet

pga. projektets forventede påvirkning af beskyttede plante-

og dyre arter.

Det foreslås dermed, at VEIII-direktivets artikel 15e, stk. 4,

og artikel 16a, stk. 5, gennemføres i dansk ret ved, at der

indføres en ny gebyrordning for erstatningsnatur, hvorefter

projektejere med projekter i fremskyndelsesområder i Dan-

mark - pga. projektets forventede påvirkning af beskyttede

L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

plante- og dyrearter - skal betale gebyr for myndighedernes

etablering og vedligeholdelse af erstatningsnatur som vilkår

for gennemførelse af projektet. For en nærmere beskrivelse

af direktivets krav til ordningen henvises til pkt. 2.1.3 i

lovforslagets almindelige bemærkninger.

Gebyrordningen er knyttet til tilladelsesprocessen i frem-

skyndelsesområderne, således at hvis screeningen af områ-

det viser, at der er stor sandsynlighed for, at projektet med-

fører væsentlige uforudsete skadelige virkninger, så skal

myndigheden fastsætte vilkår i godkendelsen af projektet

om, at der anvendes passende forholdsmæssige afbødende

foranstaltninger. Hvis det ikke er muligt/tilstrækkeligt at

anvende afbødende foranstaltninger, skal der anvendes kom-

penserende foranstaltninger for at imødegå disse potentielle

virkninger. Hvis dette heller ikke er muligt, fastsætter myn-

digheden vilkår om, at projektejer for projektet i sidste ende

indbetaler et gebyr for erstatningsnatur.

Det er forventningen, at ordningen vil blive indrettet sådan,

at gebyret skal indbetales til staten (Ministeriet for Grøn

Trepart), som herefter afholder udgifterne til ordningen.

Den foreslåede bemyndigelse vil indebære, at der fastsæt-

tes regler om opkrævning af gebyr til dækning af myndig-

hedernes administration af den gebyrfinansierede ordning

for erstatningsnatur. Administration af ordningen for erstat-

ningsnatur forventes bl.a. at omfatte myndighedernes sags-

behandling, regnskabsførelse, udmøntning af gebyrmidler til

etablering og vedligehold af erstatningsnatur.

Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere indebære, at

der fastsættes regler om, hvordan den gebyrfinansierede

ordning for erstatningsnatur skal indrettes, herunder f.eks.

hvilke pligter, der påhviler projektejer, og hvilke opgaver,

projektejer skal betale gebyr for, dvs. hvordan gebyret for

erstatningsnaturen skal udregnes og opkræves samt eventu-

elle tilsyns- og kontrolbeføjelser m.v., herunder eksempelvis

tilsyn med, at projektejer har søgt at gennemføre afbødende

foranstaltninger og kompensationsforanstaltninger for at sik-

re de beskyttede arter.

Det er hensigten, at en projektejers gebyrbetaling skal opgø-

res på baggrund af størrelsen (antal ha.) af den del af projek-

tarealet, hvor screeningen viser, at projektejerens VE-projekt

med stor sandsynlighed vil påvirke beskyttede plante- og

dyrearter (den berørte del af projektområdet). Projektejer

skal betale for myndighedernes etablering og vedligeholdel-

se af erstatningsnatur på et areal, der størrelsesmæssigt (an-

tal ha.) svarer til en fast procentsats af den berørte del af

projektområdet. Det et dette antal ha. erstatningsnatur, der er

grundlaget for fastsættelsen af projektejers gebyr for erstat-

ningsnatur, således at projektejer skal betale et gebyr, der

dækker myndighedernes omkostninger til etablering og ved-

ligehold af dette eksakte antal ha. erstatningsnatur, der stør-

relsesmæssigt svarer til den fastsatte procentsats af den be-

rørte del af projektområdet. Procentsatsen vil blive fastlagt i

reglerne om gebyrordningen. Gebyrets størrelse opgøres på

baggrund af myndighedernes gennemsnitlige omkostninger

pr. ha. erstatningsnatur.

Det kan eksempelvis indebære, at en projektejer - som be-

tingelse for at etablere anlæg i et fremskyndelsesområde,

hvor en screening af området viser, at placeringen af anlæg

på f.eks. én ha. af området vil påvirke et levested for en

beskyttet dyreart - skal betale for myndighedernes etablering

og vedligehold af erstatningsnatur andetsteds.

Det er dermed hensigten, at gebyrbetalingen skal opgøres

som et arealbasseret fast gebyr pr. ha. erstatningsnatur, be-

stående af:

1) Et opstartsgebyr til dækning af myndighedernes omkost-

ninger til etablering af fundamentet for det antal ha. erstat-

ningsnatur, som projektejeren skal betale for. Det skal dæk-

ke myndighedernes omkostninger til erhvervelse af erstat-

ningsjord til markedspris, anlægsomkostninger til etablering

af erstatningsnatur og administration mv. forbundet hermed.

2) Et årligt gebyr til dækning af myndighedernes udgifter til

opbygning og vedligehold af det antal ha. erstatningsnatur,

som projektejeren skal betale for, og administrative udgifter

mv. forbundet hermed. Gebyret finansierer således myndig-

hedernes årlige omkostninger til opbygning, vedligehold og

administration af det antal ha. erstatningsnatur, som projekt-

ejer skal betale for. Gebyrerne fastsættes efter reglerne i

budgetvejledningen. Gebyrerne fastsættes i opstartsperioden

ud fra aktuelle priser og Naturstyrelsens omkostninger ved

gennemførelse og vedligehold af tilsvarende naturgenopre-

tningsprojekter.

Det er forventningen, at erstatningsnaturen skal etableres så

tæt på projektområdet som muligt, og som udgangspunkt

i samme biogeografiske region, og så vidt muligt i tilknyt-

ning til eksisterende bestande af de pågældende arter, som

erstatningsnaturen skal kompensere for. Det må imidlertid

bero på en konkret vurdering, hvor det naturfagligt giver

mening at etablere erstatningsnatur i medfør af ordningen,

herunder muligheden for erhvervelse af evt. erstatningsjord

til etablering af erstatningsnaturen.

Det forventes, at Ministeriet for Grøn Trepart med tilhøren-

de styrelser skal være ansvarlig for at administrere ordnin-

gen, herunder f.eks. etablere og vedligeholde erstatningsna-

tur m.v.

Det er hensigten, at Naturstyrelsen under Ministeriet for

Grøn Trepart skal stå for at etablere erstatningsnatur som

led i gebyrordningen for erstatningsnatur. Naturstyrelsen

har erfaring med lignende opgaver vedrørende bl.a. erstat-

ningsskov. Det er desuden hensigten, at Styrelsen for Grøn

Arealomlægning og Vandmiljø skal stå for administration

af gebyrordningen for erstatningsnatur. Denne ansvarsforde-

ling svarer som udgangspunkt til den gældende ordning for

erstatningsskov, jf. pkt. 2.5.7.3 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Det forudsættes, at det ved fastlæggelsen og eventuelle

L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

fremtidige justeringer af gebyret sikres, at der er balance

mellem indtægter og faktiske udgifter i gebyrordningen. Mi-

nisteriet for Grøn Trepart vil i overensstemmelse med Fi-

nansministeriets budgetvejledning 2.3.1 ”Fastsættelse af tak-

sten for gebyrer” skulle vurdere, om omkostninger skal re-

duceres, eller om gebyrsatsen skal justeres for at sikre denne

balance. Der kan være behov for at fastsætte en længere

balanceperiode end de i vejledningen fastsætte fire år, da

etablering af visse typer af erstatningsnatur har en længere

etableringshorisont. Dispensation fra bestemmelserne i bud-

getvejledningen om en fireårig balanceperiode forudsætter

særskilt hjemmel på finansloven.

Den foreslåede bemyndigelse indebærer, som nævnt, at der

fastsættes regler om myndighedernes tilsyn og kontrol med

ordningen. Det kan eksempelvis omfatte tilsyn med projek-

tejers gebyrbetaling, overholdelse af vilkår og efterlevelse af

regler udstedt i medfør af bemyndigelsen m.v.

Det forventes, at der i henhold til VE-lovens § 73 vil blive

fastsat regler om bødestraf for overtrædelse af regler fastsat

i medfør af den foreslåede bemyndigelse samt vilkår og på-

bud fastsat i medfør af sådanne regler. Der vil eksempelvis

kunne fastsættes regler om bødestraf for projektejers afgi-

velse af urigtige eller vildledende oplysninger, overtrædelse

af bestemmelser om betaling af gebyr og overtrædelse af

vilkår og påbud.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.7.3 i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af § 9, stk. 2. nr. 1, i lov om fremme af vedva-

rende energi, at opstiller senest 4 uger før udløb af hørings-

frist for miljøkonsekvensrapport skal afholde et offentligt

møde.

Bestemmelsen følger miljøvurderingslovens § 35, stk. 5,

4. pkt., om, at offentligheden skal høres i forbindelse med

miljøkonsekvensrapporten, og at høringsfristen er mindst 8

uger.

Det foreslås i

§ 9, stk. 2, nr. 1,

at »4 uger« ændres til »2

uger«.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med at

miljøvurderingslovens § 35, stk. 5, 4. pkt., ændres, således

at den offentlige høring ændres fra minimum 8 uger til 30

dage. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 2.

Den foreslåede ændring af § 9, stk. 2, nr. 1, vil medføre, at

det sikres, at både indkaldelse til det offentlige møde samt

afholdelse af dette, vil ske i høringsperioden, hvorved hø-

ringsmaterialet vil være offentligt tilgængeligt på tidspunk-

tet for indkaldelse til det offentlige møde.

Til nr. 3

Det fremgår af § 38 i lov om tinglysning, at når en bygning

er opført, helt eller delvis, og når ledninger, varmeanlæg,

husholdningsmaskiner eller lignende er blevet indlagt i byg-

ningen på ejerens bekostning til brug for bygningen, kan

særskilt ret over bygningens materialer og over nævnte til-

behør ikke forbeholdes, være sig som ejendomsret eller på

anden måde. Tinglyst pantebrev i en ejendom omfatter uden

særlig vedtagelse også dette tilbehør.

Således vil et solcelleanlæg, som en bygningsejer installerer

på sin bygning for at bruge strømmen fra det (helt eller

delvist) i sin bygning, blive omfattet af den ejendom, som

bygningen indgår i. Det indebærer, at panteret i ejendommen

som udgangspunkt også vil omfatte et solcelleanlæg, som

sættes op på bygningen på bygningsejerens bekostning. Det

vil også gælde, selvom solcelleanlægget er leaset eller købt

med ejendomsforbehold, idet henholdsvis leasinggivers eller

ejendomsforbeholdssælgers ret til anlægget vil bortfalde.

Det foreslås at indsætte en ny

§ 15

i lov om fremme af

vedvarende energi, hvorefter der uanset tinglysningslovens

§ 38, vil kunne forbeholdes særskilt ret over solcelleanlæg,

der etableres på erhvervsbygninger mv., som er tilsluttet det

kollektive elnet, hvis en række kumulative betingelser er

opfyldt.

Undtagelsen foreslås kun at vedrøre solcelleanlæg på er-

hvervsbygninger mv. Solcelleanlæggene kan være monteret

på tagarealer eller på facader, men kan ikke være placeret på

jordarealet af erhvervsejendomme. Med solcelleanlæg for-

stås et anlæg til produktion af elektricitet, der består af sol-

paneler, som ved en fotovoltaisk proces omdanner energien i

sollys til elektrisk energi, samt tilhørende stativer, kabler og

inverter, og eventuelt sammenkoblede batterianlæg.

Ved »erhvervsbygninger mv.« forstås bygninger, der på tids-

punktet for tinglysning af deklaration om særskilt ret, an-

vendes til eksempelvis produktion og lager i forbindelse

med landbrug, industri, håndværk, offentlige værker og lig-

nende, bygninger til handel, transport (eksempelvis havne-

bygninger og parkeringshuse), kontor, liberale erhverv, ser-

vicevirksomhed og lignende, og bygninger til kulturelle for-

mål, eksempelvis skoler og institutioner samt visse bygnin-

ger til fritidsformål, eksempelvis idrætshaller. Kategorien vil

ikke omfatte beboelsesejendomme, herunder hverken helårs-

boliger i form af enfamiliehuse, rækkehuse eller etageboli-

ger, sommerhuse, kolonihavehuse, uanset om der er tale om

ejerboliger, almene boliger, andelsboligforeningsejendomme

eller boligudlejningsejendomme. Der vil i den forbindelse

skulle lægges særlig vægt på bygningernes registrerede an-

vendelse i Bygnings- og Boligregistret (BBR). Særskilt ret

foreslås at bestå, uanset at en erhvervsbygning mv. senere

skifter anvendelse i BBR.

Undtagelsen foreslås alene for erhvervsbygninger mv. til-

sluttet det kollektive elnet, hvor forbrugsstedet ved en even-

tuel borttagelse af solcellerne i stedet kan anvende elektrici-

tet fra det kollektive elnet til at dækning af elforbruget. Såle-

des vil ejendomme for hvilke, et solcelleanlæg måtte udgøre

den eneste elforsyning ikke være omfattet.

L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

De kumulative betingelser, som vil skulle være opfyldt, for

at der kan forbeholdes særskilt ret over solcelleanlæg, er

følgende:

Det vil efter den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 1,

nr. 1,

for det første være en betingelse, at leasinggiver kan

borttage anlægget uden at gøre væsentlig skade på bygnin-

gen. Det vil betyde, at bygningen skal kunne bestå og funge-

re også uden anlægget. Dette vil bero på en konkret vurde-

ring, men det vil f.eks. være tilfældet, hvis solcelleanlægget

kan fjernes fra bygningen alene mod udbedring af huller. I

modsætning hertil står tilfælde, hvor fjernelsen vil efterlade

bygningen i en ringere funktionel stand. Det vil f.eks. være

tilfældet med såkaldte bygningsintegrerede solcelleanlæg,

hvor solcellerne er integreret i selve taget eller facaden som

en bestanddel. I modsætning til anlæg som etableres oven

på et tag eller facade, vil bygningsintegrerede solcelleanlæg

således normalt ikke vil være omfattet af undtagelsen, da de

generelt ikke kan borttages uden at gøre væsentlig skade på

ejendommen. Herved tages der højde for den tærskel, der

efter retspraksis gælder ifølge tilvækstlærens principper om

borttagelsesret. Det bemærkes, at det efter tilvækstlæren er

den, der borttager anlægget, som har forpligtigelsen til at

udbedre skader på ejendommen, f.eks. huller, jf. pkt. 2.4.1.

Det vil efter den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 1,

nr.

2, 1. led,

endvidere være en betingelse, at der senest på det

tidspunkt, hvor etableringen af anlægget påbegyndes tingly-

ses en deklaration (en servitut) om, at der forbeholdes sær-

skilt ret over anlægget, således at det ikke bliver en del af

den faste ejendom og et eventuelt pant deri. Dette indebærer,

at der skal være taget forbehold for den særskilte ret på

det tidspunkt, hvor arbejdet med etablering af anlægget ind-

ledes. Dette skal sikre, at rettighedshavere ikke bliver fanget

i en situation, hvor anlægget utilsigtet gribes af pant i ejen-

dommen. I forbindelse med tinglysningen af en servitut vil

anmelderen af servitutten overfor Tinglysningsretten skulle

erklære, at anlægget er omfattet af bestemmelsen, herunder

at det kan borttages uden væsentlig skade på bygningen, og

at det monteres på en erhvervsbygning mv.

Ved anmeldelse til tinglysning af servitutten om, at der for-

beholdes særskilt ret over anlægget, vil anmelderen overfor

Tinglysningsretten skulle erklære, at betingelserne herfor er

opfyldt. Der vil i medfør af tinglysningslovens § 50, stk. 1,

blive fastsat nærmere regler herom.

Det følger endvidere af den foreslåede bestemmelse i § 15

stk. 1,

nr. 2, 2. led,

at det vil være en gyldighedsbetingel-

se, at eksisterende pant- og udlægshavere, som er omfattet

af lov om finansiel virksomhed eller lov om forsikrings-

virksomhed, har meddelt samtykke til tinglysning af servi-

tutten. Det bemærkes, at udenlandske kreditinstitutter og

forsikringsvirksomheders filialer i Danmark ligeledes er om-

fattet af lov om finansiel virksomhed og lov om forsikrings-

virksomhed. En dansk filial af et udenlandsk kreditinstitut

vil som panthaver derfor også være omfattet af den foreslåe-

de bestemmelse, og vil skulle give samtykke til forbehold af

særskilt ret. Anmelderen vil overfor Tinglysningsretten skul-

le afgive erklæring om, at sådan samtykke foreligger. Der

vil ikke skulle indhentes samtykke fra eventuelle øvrige

pant- og udlægshavere. Tinglysningsretten vil i forbindelse

med anmeldelsen til tinglysning alene skulle påse, at der

foreligger en erklæring om, at der er indhentet samtykke.

Det foreslås i § 15,

stk. 2,

at pant- og udlægshavere, der er

omfattet af lov om finansiel virksomhed eller lov om forsik-

ringsvirksomhed, vil kunne nægte samtykke efter stk. 1, nr.

2, hvis samtykket vil være forbundet med væsentlige kredit-

mæssige risici for pant- eller udlægshaver eller manglende

overholdelse af den finansielle lovgivning for panthaver.

Forslaget indebærer, at eksisterende pant- og udlægshavere i

ejendommen vil skulle acceptere opsætningen af solcellerne,

hvor disse ikke skal anses som en del af bygningen og der-

med omfattet af panteretten i ejendommen. Pant- og udlægs-

havere kan kun nægte samtykke, hvis samtykket vil være

forbundet med væsentlige kreditmæssige risici for pant- el-

ler udlægshaver eller manglende overholdelse af den finan-

sielle lovgivning for panthaver. Manglende overholdelse af

den finansielle lovgivning skal forstås således, at instituttet

vil bryde med den finansielle lovgivning, hvis instituttet ik-

ke gør noget. Et eksempel på manglende overholdelse af den

finansielle lovgivning er kravet om, at et realkreditinstitut

skal stille supplerende sikkerhed, hvis lånet ikke overholder

lånegrænserne. Det kan blandt andet ske, hvis ejendommens

værdi forringes. Ved vurdering af kreditrisici skal de anven-

de saglige og relevante kriterier, når der skal tages stilling til

forespørgsler om opstilling af solcelleanlæg i henhold til det

foreslåede stk. 1.

Kravet om saglighed er en retlig norm, hvor der ikke udtøm-

mende kan angives hvilke kriterier, pant- og udlægshavere

kan medtage i vurderingen. Der vil altid være tale om kon-

kret vurdering i den enkelte sag. Det vil være en helheds-

vurdering med en skønsmæssig afvejning af alle relevante

elementer i den aktuelle sag. Det vil heri indgå, at der sæd-

vanligvis er tale om lån med lang løbetid. Centralt ved vur-

deringen skal dog være, om etableringen af solcelleanlægget

efter pant- eller udlægshavers skøn medfører væsentlige kre-

ditmæssige risici på såvel kort som længere sigt eller i øvrigt

usikkerhed om ejendommens værdi, som har betydning for

overholdelse af den finansielle lovgivning.

Væsentlige kreditmæssige risici for pant- og udlægshaver i

forbindelse med godkendelse af etablering af solcelleanlæg

med særskilte rettigheder, vil f.eks. kunne være, hvis der

vurderes at være risiko for, at værdien af ejendommen, hvor

solcellerne etableres, forringes, fordi ejendommen vil tage

væsentlig skade ved etablering eller nedtagning af solceller-

ne. Ligeledes kan manglende sandsynlighed for, at leasing-

giver eller debitor vil nedtage solcellerne på en hensigts-

mæssig måde udgøre en væsentlig kreditmæssig risiko. Et

andet eksempel vil kunne være, at størrelsen af instituttets

tilgodehavende set i forhold til ejendommens aktuelle og

fremtidige værdi påvirkes negativt. Ligeledes vil debitor og

leasinggivers aktuelle og fremtidige kreditværdighed kunne

udgøre en væsentlig kreditmæssig risiko for omkostningerne

L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

ved en eventuel nedtagelse af solcelleanlægget og udbedring

af eventuelle skader på ejendommen, da det er enten debitor

eller leasinggiver, som vil skulle afholde disse udgifter. Hi-

storikken mellem debitor og pant- eller udlægshaver, vil

ligeledes kunne udgøre en væsentlig kreditmæssig risiko,

hvis debitor tidligere har ageret på en måde i lignende sager,

som har medført tab for pant- eller udlægshaver. På samme

måde vil erfaring med leasinggiver, som har handlet uhen-

sigtsmæssigt i lignende sager og medført tab for pant- og

udlægshaver, kunne udgøre en kreditmæssig risiko. Endeligt

kan et eksempel på en væsentlig kreditmæssig risiko være

manglende eller utilstrækkelig forsikringsdækning på solcel-

leanlægget og etableringen heraf.

Meddelelse af eller nægtelse af samtykke fra eksisterende

pant- og udlægshavere, der er omfattet af lov om finansiel

virksomhed eller lov om forsikringsvirksomhed, vil skulle

gives til anmoder inden for en frist på 30 dage fra modtagel-

sen af en fyldestgørende anmodning. En fyldestgørende an-

modning om forbehold af særskilt ret vil skulle indeholde de

nødvendige oplysninger for, at pant- og udlægshavere kan

vurdere, om forbehold af særskilt ret vil medføre væsentlige

kreditmæssige risici for pant- eller udlægshaver eller mang-

lende overholdelse af den finansielle lovgivning.

Efter retsplejelovens § 518, stk. 2, omfatter udlæg i fast

ejendom som udgangspunkt tilbehør efter tinglysningslo-

vens §§ 37 og 38. Det vil sige, at et leaset solcelleanlæg,

der er sat op på taget af en ejendom, i dag vil være omfattet,

hvis der gøres udlæg i den faste ejendom.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 15,

stk. 3,

vil den

særskilte ret efter stk. 1, bestå, uanset at ejendommen sælges

ved tvangsauktion. Den foreslåede bestemmelse vil medfø-

re, at anlægget kan borttages, hvis en panthaver med pant i

den faste ejendom begærer tvangsauktion over ejendommen

som følge af misligholdelse, idet anlægget ikke vil skulle

regnes som en del af den faste ejendom.

Den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 3, skal ses i sam-

menhæng med den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 1,

hvorefter der vil kunne forbeholdes særskilt ret over de på-

gældende anlæg.

Idet solcelleanlægget ikke vil skulle regnes som en del af

pantet i den faste ejendom i første omgang, vil leasinggiver

også bevare retten til at borttage anlægget ved eventuel

tvangsauktion. Solcelleanlæg omfattet af den foreslåede ord-

ning, vil dermed ikke vil være omfattet af retsplejelovens §

510, stk. 1, 1. pkt., og § 518, stk. 2, 1. pkt.

Det vil sige, at leasinggivers ret til anlægget vil bestå uanset

et eventuelt bortsalg af ejendommen på tvangsauktion.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 4

Ifølge den gældende § 22, stk. 7, i VE-loven kan klima-,

energi og forsyningsministeren fastsætte vilkår for en forun-

dersøgelsestilladelse efter § 22, stk. 8, jf. § 22, stk. 1, herun-

der om de forhold, som skal undersøges, om rapportering,

om forundersøgelsernes forløb og resultater, jf. § 24, stk. 4,

om tilsyn og om overholdelse af miljø- og sikkerhedskrav

og lign.

VE-lovens § 24, stk. 4, handler om den situation, at Energi-

styrelsen ikke rettidigt modtager tilsagn om, at en ansøger

ønsker at opføre et elproduktionsanlæg på den lokalitet, som

forundersøgelserne vedrører, jf. § 24, stk. 2. Modtager Ener-

gistyrelsen ikke tilsagn herom, kan Energistyrelsen efter den

gældende § 24, stk. 4, uden vederlag stille forundersøgelses-

rapporten til rådighed for andre. Bestemmelsen i § 24, stk.

4, indebærer, at eneretten til forundersøgelser bortfalder, og

at forundersøgelsesrapporten gøres alment tilgængelig. Be-

stemmelsen skal endvidere sikre, at undersøgelsesresultater

og data om områderne i videst muligt omfang bliver nyttig-

gjort.

Det foreslås i

§ 22, stk. 7,

at » om ministerens adgang til at

benytte forundersøgelsens resultater, jf. § 24, stk. 4« udgår.

Den foreslåede ændring af § 22, stk. 7, er en konsekvens

af, at VE-lovens § 24 foreslås ophævet. Der henvises til

lovforslagets § 1, nr. 5. Det foreslås således, at henvisningen

til § 24, stk. 4, om ministerens adgang til at benytte forun-

dersøgelsens resultater udgår. Der er ikke i øvrigt tilsigtet

nogen ændring i ministerens adgang efter § 22, stk. 7, til

at fastsætte vilkår i forundersøgelsestilladelsen. Ministeren

vil fortsat kunne stille vilkår om bl.a., at forundersøgelsens

resultater, herunder rådata indsamlet i forbindelse med un-

dersøgelserne, kan offentliggøres med henblik på at sikre, at

resultaterne kan udnyttes til fremtidige projekter og myndig-

hedsopgaver i forhold til f.eks. miljøbeskyttelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 5

Ifølge VE-lovens § 24, stk. 1, skal ansøgeren ved forunders-

øgelsernes afslutning indsende en forundersøgelsesrapport

til klima-, energi- og forsyningsministeren (delegeret til

Energistyrelsen), som tager stilling til, om forundersøgelses-

rapporten kan godkendes. Forundersøgelsesrapporten omfat-

ter både ansøgerens miljøkonsekvensrapport, som udarbej-

des efter reglerne i miljøvurderingsloven, samt resultatet

af ansøgerens eventuelle yderligere forundersøgelser vedrø-

rende det havområde, hvor der ansøges om etablering af

et elproduktionsanlæg. De yderligere forundersøgelser kan

f.eks. bestå i supplerende geotekniske og geofysiske under-

søgelser i havområdet. Godkendelse efter § 24, stk. 1, består

i en sikring af, at undersøgelserne opfylder de stillede krav

i forundersøgelsestilladelsen efter § 22 og § 23. Efter god-

kendelse sender Energistyrelsen miljøkonsekvensrapporten i

høring efter reglerne i miljøvurderingslovens § 35, stk. 3, nr.

3, og § 38.

Det følger af VE-lovens § 24, stk. 2, at ansøgeren inden

L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

3 måneder efter godkendelsen af forundersøgelsesrapporten

skal meddele, om denne ønsker at opføre et produktionsan-

læg på lokaliteten. Med klima-, energi- og forsyningsmini-

sterens godkendelse kan retten til at udnytte forundersøgel-

sesrapporten inden for samme frist overdrages til en anden.

Hvis ministeren modtager tilsagn fra ansøgeren som angi-

vet i stk. 2, fastsætter ministeren frist for modtagelse af

ansøgning om etableringstilladelse efter § 25, jf. § 24, stk.

3. Der kan endvidere stilles krav om sikkerhedsstillelse for

gennemførelse af projektet.

Såfremt ministeren ikke modtager rettidigt tilsagn efter stk.

2, eller overholdes frist efter stk. 3 ikke, kan ministeren

uden vederlag til ansøgeren stille forundersøgelsesrapporten,

herunder miljøkonsekvensrapporten, til rådighed for andre,

jf. § 24, stk. 4.

Energistyrelsens godkendelse af forundersøgelsesrapporten

og miljøkonsekvensrapporten efter VE-lovens § 24, stk.

1, er en forvaltningsretlig afgørelse, som kan påklages ef-

ter VE-lovens § 66. Miljøvurderingsloven indeholder ikke

et tilsvarende godkendelseskrav, da det i miljøvurderings-

lovens § 24, stk. 1, er fastsat, at VVM-myndigheden ef-

ter modtagelse af miljøkonsekvensrapporten skal gennemgå

rapporten med inddragelse af den fornødne ekspertise med

henblik på at sikre, at rapporten opfylder kravene i miljøvur-

deringslovens § 20. Det fremgår af miljøvurderingslovens

§ 20, stk. 2, at VVM-myndigheden efter gennemgangen

af miljøkonsekvensrapporten skal sende den i høring hos

berørte myndigheder og offentligheden i overensstemmel-

se med miljøvurderingslovens § 35, stk. 3, nr. 2, og §

38. VVM-myndigheden træffer således ikke afgørelse i for-

bindelse med, at miljøkonsekvensrapporten gennemgås og

sendes i høring.

Det foreslås, at

§ 24

ophæves.

Den foreslåede ændring vil indebære, at klima-, energi

og forsyningsministeren ikke længere skal tage stilling til,

om ansøgerens miljøkonsekvensrapport kan godkendes, in-

den ministeren sender ansøgerens miljøkonsekvensrapport

i høring hos berørte myndigheder og offentligheden. Dette

svarer til, hvad der gælder efter miljøvurderingslovens §

24, stk. 1, hvorefter Energistyrelsen som VVM-myndighed

i forbindelse med ansøgning om etablering af VE-anlæg

på havet skal gennemgå miljøkonsekvensrapporten med ind-

dragelse af den fornødne ekspertise med henblik på at sikre,

at den opfylder kravene i § 20. Efter gennemgangen af mil-

jøkonsekvensrapporten sendes den i høring, jf. § 24, stk. 2.

Ophævelsen af VE-lovens § 24 vil også betyde, at der ikke

efter VE-lovens § 66 kan klages over Energistyrelsens afgø-

relse om godkendelse af forundersøgelsesrapporten.

For så vidt angår resultaterne af ansøgerens eventuelle yder-

ligere forundersøgelser vil klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren som hidtil i medfør af VE-lovens § 22, stk. 7, kun-

ne fastsætte vilkår i forundersøgelsestilladelsen, herunder

om de forhold, som skal undersøges, om rapportering, om

forundersøgelsernes forløb og resultater, om tilsyn og om

overholdelse af miljø- og sikkerhedskrav.

Til nr. 6

Det følger af VE-lovens § 25, stk. 1, at etablering af elpro-

duktionsanlæg, der udnytter vedvarende energikilder, med

tilhørende interne ledningsanlæg på søterritoriet og i den

eksklusive økonomiske zone samt væsentlige ændringer i

bestående anlæg kun kan foretages efter forudgående tilla-

delse fra klima-, energi- og forsyningsministeren. Beføjelsen

er delegeret til Energistyrelsen jf. § 3, stk. 1, nr. 4, i be-

kendtgørelse nr. 259 af 6. marts 2025 om Energistyrelsens

opgaver og beføjelser.

Tilhørende interne ledningsanlæg fortolkes i dag i Energi-

styrelsens praksis således, at det omfatter de elkabler og

installationer, der etableres mellem de enkelte vindmøller

i havvindmølleparken samt ilandføringsanlægget. Ilandfø-

ringsanlægget omfatter elkabler og tilhørende installationer,

der etableres fra elproduktionsanlægget og frem til anlæg-

gets tilslutningspunkt i det kollektive elforsyningsnet. Ener-

gistyrelsens kompetence efter VE-lovens § 25 omfatter dog

alene den del af ilandføringsanlægget, der er placeret på

havområdet frem til kystlinjen eller til elproduktionsanlæg-

gets offshore tilslutningspunkt i det kollektive elforsynings-

net. Ved installationer kan der eksempelvis være tale om

stationsanlæg, herunder transformerstationer og dertilhøren-

de platforme.

Bestemmelsen omfatter alene tilhørende elkabler og installa-

tioner, der udgør en del af elproduktionsanlægget, og som

etableres af ejeren af elproduktionsanlægget.

Bestemmelsen omfatter derudover alene elkabler og installa-

tioner, der er placeret på søterritoriet eller den eksklusive

økonomiske zone. Elkabler og installationer, der udgør en

del af det samlede ilandføringsanlæg, men som etableres på

land, vil ikke være omfattet af VE-lovens § 25.

Det følger af § 17, stk. 4, nr. 2, at klima-, energi- og for-

syningsministeren (delegeret til Energistyrelsen) er VVM-

myndighed for projekter om etablering af elproduktionsan-

læg, der udnytter vand og vind, med tilhørende interne led-

ningsanlæg omfattet af bilag 2, nr. 3, litra i og j, og nr. 13,

litra a.

Det foreslås i

§ 25, stk. 1,

at »interne ledningsanlæg« ændres

til »elkabler og installationer«.

Ændringen vil indebære en præcisering af bestemmelsen,

således at det tydeliggøres, at bestemmelsen også omfatter

elproduktionsanlæggets tilhørende elkabler og installationer,

der etableres på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske

zone (havområdet).

Bestemmelsen omfatter tilhørende elkabler og installationer,

der etableres mellem de enkelte vindmøller eller andre typer

af anlæg i elproduktionsanlægget. Derudover omfatter be-

stemmelsen den del af ilandføringsanlægget, der er placeret

L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

på havområdet som udgøres af de elkabler og installationer,

der etableres fra elproduktionsanlægget frem til kystlinjen

på land eller frem til elproduktionsanlæggets offshore tilslut-

ningspunkt i det kollektive elforsyningsnet. Med installatio-

ner henvises der til eksempelvis stationsanlæg såsom trans-

formerstationer og tilhørende platforme.

Tilslutningspunktet er defineret i nettilslutningsbekendtgø-

relsen § 1, stk. 2, nr. 5, jf. bekendtgørelse nr. 547 af 29. maj

2024, som det punkt hvor elproduktionsanlæg tilsluttes det

kollektive elforsyningsnet.

Det kollektive elforsyningsnet er defineret i elforsyningslo-

vens § 5, nr. 23, som transmissions- og distributionsnet, som

på offentligt regulerede vilkår har til formål at transportere

elektricitet for en ubestemt kreds af elleverandører og elfor-

brugere.

Den foreslåede ændring vil medføre, at eventuel fortolk-

ningstvivl undgås, ved at det præciseres i bestemmelsen,

at elkabler og installationer, der udgør en del af elprodukti-

onsanlæg på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske

zone, og som etableres af ejeren af det pågældende elpro-

duktionsanlæg, er omfattet af VE-lovens § 25, stk. 1. Øvri-

ge elkabler og installationer, der ikke udgør en del af et

elproduktionsanlæg, kan være omfattet af øvrig relevant lov-

givning, herunder elforsyningsloven, lov om Energinet og

kontinentalsokkelloven. Det vil være en konkret vurdering,

hvorvidt der er tale om elkabler og installationer, der udgør

en del af elproduktionsanlægget.

Til nr. 7

Det følger af VE-lovens § 25, stk. 2, at tilladelserne efter

stk. 1, meddeles til ansøgere, der har ret til at udnytte en

forundersøgelsestilladelse efter § 24, stk. 1, 2 eller 4, og

som skønnes at have den fornødne tekniske og finansielle

kapacitet.

Det foreslås i § 25, stk. 2, at »har ret til at udnytte en

forundersøgelsestilladelse efter § 24, stk. 1, 2 eller 4, og«

udgår.

Den foreslåede ændring i § 25, stk. 2, er en konsekvens af,

at § 24 foreslås ophævet. For nærmere om den foreslåede

ophævelse af § 24 henvises til bemærkninger til § 1, nr. 5.

Til nr. 8

Det følger af VE-lovens § 25, stk. 4, at elproduktionsanlæg

som nævnt i stk. 1, som er fast forankret på samme sted

med tillhørende interne ledningsanlæg på søterritoriet og i

den eksklusive økonomiske zone, anses i tinglysningsmæs-

sig henseende for fast ejendom.

Det foreslås i § 25, stk. 1, 1. pkt., at »interne ledningsanlæg«

ændres til »elkabler og installationer«.

Den foreslåede ændring i § 25, stk. 4, er en konsekvens

af, at begrebet interne ledningsanlæg præciseres i § 25, stk.

1. For nærmere om den foreslåede præcisering af begrebet i

§ 25, stk. 1, henvises til bemærkninger til § 1, nr. 7.

Til nr. 9

Det fremgår af VE-lovens § 25, stk. 1, at etablering af

elproduktionsanlæg, der udnytter vedvarende energikilder

med tilhørende interne ledningsanlæg på søterritoriet og i

den eksklusive økonomiske zone samt væsentlige ændringer

i bestående anlæg kun kan foretages efter forudgående tilla-

delse fra klima-, energi- og forsyningsministeren, jf. dog §

22 a, stk. 1, om testanlæg.

Ansøgning om etableringstilladelse til et nyt elproduktions-

anlæg sker på baggrund af en forundersøgelsestilladelse,

som gives af ministeren i medfør af § 22, stk. 8. Ministeren

kan i forundersøgelsestilladelsen vilkår om de forhold, som

skal undersøges, om rapportering, om forundersøgelsernes

forløb og resultater, om ministerens adgang til at benytte

forundersøgelsens resultater, jf. § 24, stk. 4, om tilsyn og om

overholdelse af miljø- og sikkerhedskrav og lign., jf. § 22,

stk. 7.

VE-loven indeholder ikke en tilsvarende regel om tilladelse

til undersøgelser med henblik på en væsentlig ændring i

et bestående elproduktionsanlæg og vilkår i forbindelse her-

med.

En væsentlig ændring i et bestående elproduktionsanlæg på

havet kan f.eks. være en repowering af anlægget. Med re-

powering forstås fornyelse af et elproduktionsanlæg, som

producerer vedvarende energi, herunder fuld eller delvis

udskiftning af anlæg eller driftssystemer og udstyr med

henblik på at erstatte kapacitet eller for at øge anlæggets

produktivitet eller kapacitet, jf. herved § 2, nr. 1, i bekendt-

gørelse nr. 767 af 20. juni 2024 om en forenklet og hurtig

ansøgnings- og tilladelsesproces for repowering af beståen-

de elproduktionsanlæg på havet.

En væsentlig ændring i et bestående elproduktionsanlæg på

havet kan også være en forlængelse af anlæggets levetid ud

over elproduktionstilladelsens tidsrum, uden at der sker fuld

eller delvis udskiftning af anlæg eller driftssystemer. Efter

VE-lovens § 29, stk. 1, gives elproduktionstilladelse for 25

år og tilladelse kan efter ansøgning forlænges. For havvind-

mølleparker udbudt efter § 23 gives tilladelsen for 30 år og

kan efter ansøgning forlænges, jf. § 29, stk. 2. En tilladelse

kan i særlige grunde gives for et kortere tidsrum. En leve-

tidsforlængelse af anlægget kræver således en ny tilladelse

efter § 29, stk. 1 eller 2. Levetidsforlængelse kan også udgø-

re en væsentlig ændring i det bestående elproduktionsanlæg,

som tillige kræver tilladelse efter § 25, stk. 1. Hvorvidt en

levetidsforlængelse kræver tilladelse efter § 25, stk. 1, beror

på en konkret vurdering, hvor levetidsforlængelsens tidsrum

indgår som et kriterie.

Det foreslås i § 26, stk. 1, at undersøgelser, som er nødven-

dige for at gennemføre væsentlige ændringer i bestående

anlæg omfattet af § 25, stk. 1, kun kan foretages efter for-

L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

udgående tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministe-

ren.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi-

og forsyningsministeren efter ansøgning vil kunne meddele

tilladelse til undersøgelser, som er nødvendige for at gen-

nemføre en væsentlig ændring i et bestående anlæg, jf. §

25, stk. 1. Tilladelseskravet vil omfatte undersøgelser, f.eks.

geofysiske og geotekniske undersøgelser, som kan medføre

en miljøpåvirkning i det relevante område. Herved vil det

blive sikret bl.a., at miljøpåvirkningerne vurderes i overens-

stemmelse med f.eks. EU-direktiverne om naturbeskyttelse,

inden undersøgelserne iværksættes.

Der er tale om indførelse af et tilladelseskrav til undersøgel-

ser, som vurderes at kunne have en påvirkning på miljø og

natur. Det vil bero på en konkret vurdering af ansøgningen,

om de påtænkte undersøgelser kan tillades efter § 26, stk. 1.

Det foreslåede nye tilladelseskrav i § 26 bliver knyttet op

på naturbeskyttelsesreglerne i § 27. For nærmere om den

foreslåede ændring af § 27 henvises til bemærkningerne til §

1, nr. 10.

Efter den foreslåede § 26, stk. 2, vil ministeren i forbindelse

med en tilladelse efter stk. 1 kunne fastsætte vilkår, herun-

der om de forhold, som skal undersøges, undersøgelsernes

forløb, udstyr, tilsyn og om miljø- og sikkerhedsforhold. Der

vil på baggrund af bestemmelsen bl.a. kunne fastsættes nær-

mere vilkår om, hvordan undersøgelserne skal tilrettelægges

og gennemføres og om rapportering af undersøgelsernes for-

løb og resultater.

Til nr. 10

Det følger af VE-lovens § 3, stk. 4, at klima-, energi- og

forsyningsministeren fastsætter nærmere regler eller træffer

bestemmelser med henblik på at gennemføre eller anvende

internationale konventioner og EU-regler om forhold, der

er omfattet af loven, herunder forordninger, direktiver og be-

slutninger om naturbeskyttelse på søterritoriet og i den eks-

klusive økonomiske zone. Bestemmelsen indeholder en bred

bemyndigelse for klima-, energi- og forsyningsministeren til

at gennemføre EU-lovgivning for forhold, der er omfattet af

VE-loven.

Ifølge VE-lovens § 27 fastsætter klima-, energi- og forsy-

ningsministeren med henblik på gennemførelse af EU-direk-

tiver på naturbeskyttelsesområdet, for så vidt angår søterri-

toriet og i den eksklusive økonomiske zone, regler om, i

hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser efter disse

regler kan meddeles efter § 22 a, stk. 1, og § 25 i VE-lo-

ven. Bestemmelsen indeholder en særskilt bemyndigelsesbe-

stemmelse for klima-, energi- og forsyningsministeren at

gennemføre naturbeskyttelsesdirektiverne for tilladelser re-

guleret i VE-lovens kapitel 3.

Bemyndigelserne i VE-loven er udmøntet i bekendtgørelse

nr. 812 af 21. juni 2024 om administration af internationale

naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter ved-

rørende projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg

og elforsyningsnet på havet.

Bekendtgørelsen fastsætter regler om områdebeskyttelse, jf.

habitatdirektivets art. 6, stk. 3, og 4, og dele af reglerne

om artsbeskyttelse, jf. habitatdirektivets art. 12 og 16. I det

omfang artsbeskyttelsesreglerne ikke er reguleret, gælder de

generelle regler på Ministeriets for Grøn Treparts område

i naturbeskyttelsesloven, jagt- og vildtforvaltningsloven og

artsfredningsbekendtgørelsen.

Det foreslås i § 27, at »§ 22 a, stk. 1, og § 25« ændres til

»dette kapitel«.

Ændringen vil indebære, at alle tilladelser, der meddeles ef-

ter VE-lovens kapitel 3, vil være omfattet af bemyndigelsen

i § 27. Med ændringen sikres det at eventuelle kommende

tilladelsesbestemmelser i VE-lovens kapitel 3 automatisk vil

være omfattet af § 27. Det betyder også, at der alene vil

skulle foretages ændring i den ovennævnte bekendtgørelse,

hvilket kan ske administrativt.

Ændringen vil endvidere medføre, at tilladelser til forun-

dersøgelser efter § 22, stk. 8, knyttes op på bemyndigelsen i

§ 27. I dag er forundersøgelserne omfattet af bekendtgørelse

nr. 812 af 21. juni 2024 om administration af internationale

naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter ved-

rørende projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg

og elforsyningsnet på havet, dog med hjemmel i den brede

bemyndigelsen i VE-lovens § 3, stk. 4. Idet VE-lovens §

27 indeholder en særskilt hjemmel til at gennemføre EU�½s

direktivet på naturbeskyttelsesområdet, for så vidt angår

VE-anlæg på søterritoriet og den eksklusive zone, vurderes

det for klarheds skyld mest hensigtsmæssigt, at forunders-

øgelsestilladelserne efter § 22, stk. 8 bliver koblet op på

denne bestemmelse.

Ændringen medfører også, at den foreslåede § 26, som affat-

tet ved denne lovs § 1, nr. 9 om tilladelse til undersøgelser

med henblik på at foretage væsentlige ændringer af et bestå-

ende anlæg, jf. § 25, stk. 1, og som kan have påvirkninger

på miljø og natur, vil være omfattet af naturbeskyttelsesreg-

lerne i § 27.

Ændringen vil herudover medføre, at ansøgninger om tilla-

delse til undersøgelser efter § 26, vil skulle vurderes efter

reglerne, som udmøntet i bekendtgørelse nr. 812 af 21. juni

2024 om administration af internationale naturbeskyttelses-

områder og beskyttelse af visse arter vedrørende projekter

om etablering m.v. af elproduktionsanlæg og elforsyningsnet

på havet.

Ændringen vil endvidere medføre, at forlængelse af elpro-

duktionstilladelser efter § 29 også bliver omfattet af bemyn-

digelsen i § 27. Det har betydning for levetidsforlængelse af

eksisterende VE-anlæg på havet, som ikke skønnes at kræve

etableringstilladelse efter § 25. Levetidsforlængelser, som

skal tillades efter § 29, er i dag ikke omfattet af bemyndigel-

sen i § 27. Ved at ændre § 27, således at den også omfatter

tilladelser efter § 29 og forlængelser heraf, sikres det, at

L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

alle levetidsforlængelser af VE-anlæg på havet kan blive

vurderet efter EU’s direktiver på naturbeskyttelsesområdet,

uanset om levetidsforlængelsen kræver tilladelse efter § 25

eller § 29. Ændringen tager sigte på projekter, som ikke også

vil kræve en etableringstilladelse efter VE-lovens § 25. I

forhold til disse projekter vil vurderingen indgå som en del

af vurderingen efter § 25.

Ændringerne som følge af ændringen af § 27 forventes gen-

nemført ved en ændring til bekendtgørelse nr. 812 af 21. juni

2024 om administration af internationale naturbeskyttelses-

områder og beskyttelse af visse arter vedrørende projekter

om etablering m.v. af elproduktionsanlæg og elforsyningsnet

på havet, som fastsætter regler om vurdering af projekters

eventuelle påvirkning af internationale naturbeskyttelsesom-

råder og beskyttede af visse arter.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 og 2.5.4 i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Det fremgår af VE-lovens § 29 b, at klima-, energi- og for-

syningsministeren fører tilsyn med overholdelsen af vilkår

og krav i tilladelser efter §§ 22, 25 og 29. Disse tilladelser

omfatter henholdsvis forundersøgelser efter § 22, efterføl-

gende etableringstilladelser efter § 25 og elproduktionstilla-

delser efter § 29.

Det følger af den foreslåede nyaffatelse af

§ 29 b,

at klima-,

energi- og forsyningsministeren fører tilsyn med overholdel-

se af vilkår og krav i VE-lovens kapitel 3 og i en udbuds-

kontrakt om adgang til at udnytte energi fra vedvarende

energikilder på havet.

Ændringen vil medføre, at ministeren kan føre tilsyn med

overholdelsen af vilkår og krav i tilladelser efter VE-lovens

kapitel 3 og i en udbudskontrakt om adgang til at udnytte

energi fra vedvarende energikilder på havet, indgået på bag-

grund af VE-lovens § 23.

Tilsynsbeføjelsen efter den foreslåede § 29 b vil således

også omfatte overholdelsen af vilkår og krav i tilladelser

efter den gældende § 22 a og efter den foreslåede § 26.

§ 22 a blev indført ved lov nr. 672 af 11. juni 2024 om

ændring af lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven)

og giver klima-, energi- og forsyningsministeren hjemmel

til at tillade test af vedvarende energi på havet med henblik

på forskning, udvikling eller demonstration af nye projekter,

teknologier og processer i et område på op til 15 kilometer

fra kyststrækningen for et tidsrum af op til 3 år.

Efter den foreslåede § 26 vil klima-, energi- og forsynings-

ministeren efter ansøgning kunne meddele tilladelse til un-

dersøgelser, som er nødvendige for at gennemføre en væ-

sentlig ændring i et bestående anlæg efter § 25, stk. 1, samt i

forbindelse hermed fastsætte nærmere angivne vilkår.

Den foreslåede § 29 b vil medføre, at ministerens tilsyn også

vil omfatte overholdelse af vilkår og krav i en udbudskon-

trakt om adgang til at udnytte energi fra vedvarende ener-

gikilder på havet, indgået på bagrund af VE-lovens § 23,

herunder de vilkår og krav, som er fastsat i medfør af § 23,

stk. 2, eller som i øvrigt er aftalt i udbudskontrakten. Ad-

gang til udnyttelse af energi fra vedvarende energikilder på

havet tildeles på baggrund af udbud, jf. VE-lovens § 23,

stk. 1. Udbuddet og den efterfølgende indgåelse af udbuds-

kontrakt med vinderen sker efter udbudsloven. Det fremgår

endvidere af VE-lovens § 23, stk. 1, at klima-, energi og

forsyningsministeren kan angive særlige forhold, der lægges

vægt på ved stillingtagen til de indkomne bud. Af § 23,

stk. 2, fremgår, at vilkårene ved stillingtagen til de indkom-

ne bud kan vedrøre økonomiske forhold, herunder støtte

til produktionen, udformningen og tekniske forhold vedrø-

rende produktionsanlægget eller den infrastruktur, som skal

forbinde anlægget med det sammenhængende elforsynings-

system. Der kan endvidere stilles krav om, at forbrugere

eller andre sammen med ansøgeren skal kunne deltage som

parter i projektet, og at der skal betales bod, hvis vinderen af

udbuddet ikke overholder betingelser fra sit bud eller aftalte

betingelser, herunder tidsfrister.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.5 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til nr. 12

Det fremgår af VE-lovens § 58, nr. 1, at klima-, energi

og forsyningsministeren kan fastsætte regler om betaling til

dækning af omkostningerne ved behandling af ansøgning

om tilladelse, herunder tilladelser, der er nævnt i § 22, stk. 1,

§ 22 a, stk. 1, § 25, stk. 1, og § 29, stk. 1.

Ministeren har med hjemmel i § 58 fastsat nærmere regler i

bekendtgørelse nr. 1735 af 30. december 2024 om betaling

for myndighedsbehandling i Energistyrelsen.

Det fremgår af bemærkningerne til § 58, at bestemmelsen

bl.a. omfatter betaling for overholdelse af vilkår i de tilladel-

ser, som efter VE-lovens kapitel 3 meddeles til ansøgere,

som ønsker adgang til at udnytte energi fra vedvarende ener-

gikilder på søterritoriet eller i den eksklusive økonomiske

zone, herunder tilladelser til forundersøgelser efter § 22, til

etablering af elproduktionsanlæg efter § 25 og til testanlæg

efter VE-lovens § 22 a.

Det foreslås i

§ 58, nr. 1,

at der efter »§ 25, stk. 1» indsættes

»§ 26,».

Den foreslåede ændring vil medføre, at klima-, energi og

forsyningsministeren kan fastsætte regler om betaling til

dækning af omkostningerne ved behandling af ansøgning

om tilladelse, der er nævnt i § 26. For nærmere om den

foreslåede § 26 henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 9.

Til nr. 13

Det fremgår af VE-lovens § 58, nr. 2, at klima-, energi

og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om

L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

betaling til dækning af omkostninger ved tilsyn med over-

holdelse af vilkår i tilladelser.

Efter VE-lovens § 22, stk. 1, 2. pkt., kan forundersøgelser

og efterfølgende udnyttelse af energi kun finde sted efter

tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren. Det

fremgår af § 22, stk. 2, at tilladelse til forundersøgelse gives

efter indkaldelse af ansøgninger ved udbud. Forundersøgel-

sestilladelse gives til den, som vinder udbuddet, jf. § 23,

stk. 1. Vinderen af udbuddet indgår i den forbindelse en

udbudskontrakt (koncessionsaftale) med staten.

§ 58, nr. 2,

foreslås indsat et nyt nummer, således at kli-

ma-, energi- og forsyningsministen kan fastsætte regler om

betaling til dækning af omkostningerne ved tilsyn med over-

holdelse af vilkår og krav i en udbudskontrakt om adgang til

at udnytte energi fra vedvarende energikilder på havet.

Den foreslåede

§ 58, nr. 2,

vil medføre, at klima-, energi

og forsyningsministeren kan fastsætte regler om betaling til

dækning af omkostningerne ved det tilsyn med overholdelse

af vilkår i en udbudskontrakt, som fremgår af den foreslåede

ændring af § 29 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 11. Parten i

udbudskontrakten vil således fremover kunne pålægges at

betale for Energistyrelsens tilsyn med overholdelse af vilkå-

rene i udbudskontrakten i overensstemmelse med reglerne

i bekendtgørelse om betaling for myndighedsbehandling i

Energistyrelsen.

Med ”vilkår” i den foreslåede bestemmelse forstås alle de

krav, som i udbudskontrakten stilles til udbudsvinderen,

uanset om kravet er betegnet som ”vilkår”, ”betingelse”

eller lignende. Et vilkår i udbudskontrakten er omfattet af

den foreslåede bestemmelse, uanset om der er knyttet beta-

ling af bod til overholdelse af det pågældende vilkår. Den

foreslåede bestemmelse omfatter alene udbudskontrakter om

adgang til at udnytte energi fra vedvarende energikilder på

havet, som indgås på baggrund af VE-lovens § 23. Med det

foreslåede § 58, nr. 2, sikres det, at ministeren kan fastsætte

regler om betaling til dækning af omkostningerne ved tilsyn

med overholdelse af samtlige vilkår i forbindelse med op-

stilling af VE-anlæg på havet, uanset om vilkårene fremgår

af de tilladelser, som meddeles efter reglerne i VE-lovens

kapitel 3, eller af en udbudskontrakt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.5 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Det følger af miljøvurderingslovens § 17, stk. 4, nr. 2, at

klima-, energi- og forsyningsministeren er myndighed for

behandling af sager vedrørende projekter på havområdet,

der er omfattet af lovens bilag 2, herunder for vurderingen

af, om projekter omfattet af bilag 2 på grund af deres art,

dimensioner eller placering kan forventes at få væsentlige

indvirkninger på miljøet, hvis der er tale om projekter om

etablering af elproduktionsanlæg, der udnytter vand og vind,

med tilhørende interne ledningsanlæg omfattet af bilag 2, nr.

3, litra i og j, og nr. 13, litra a.

Havområdet omfatter dansk søterritorium, dansk eksklusiv

økonomisk zone og dansk kontinentalsokkelområde, jf. an-

ordning nr. 259 af 7. juni 1963 vedrørende udøvelsen af

dansk højhedsret over den kontinentale sokkel.

Miljøvurderingslovens bilag 2 indeholder en oversigt over

de projekttyper, der er screeningspligtige. Et projekt omfat-

tet af bilag 2 må efter miljøvurderingslovens § 16 ikke på-

begyndes, før myndigheden, jf. § 17, skriftligt har meddelt

bygherren, at projektet ikke antages at kunne få væsentlig

indvirkning på miljøet, jf. § 21.

Miljøvurderingslovens bilag 2, nr. 3, indeholder en nærmere

opregning af projekttyper inden for energiindustrien, herun-

der industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og

varmt vand (projekter, som ikke er omfattet af bilag 1 (bilag

2, nr. 3, litra a), anlæg til fremstilling af hydroelektrisk

energi (bilag 2, nr. 3, litra i) samt anlæg til udnyttelse

af vindkraft til energiproduktion (vindmøller, bortset fra en-

keltstående vindmøller i landzone med en totalhøjde på op

til 25 m (husstandsmøller) (bilag 2, nr. 3, litra j).

Det følger af administrativ praksis, at såfremt et solcellean-

læg på land udgør et industrianlæg til fremstilling af elektri-

citet, vil det være omfattet af miljøvurderingslovens bilag

2, nr. 3, litra a. Solcelleanlæg på havområdet, der udgør

sådanne industrianlæg, vil ligeledes være omfattet af litra

a, da bilaget ikke skelner mellem projekter på land og på

havområdet.

Det fremgår af miljøvurderingslovens § 17, stk. 3, at mi-

nisteren for grøn trepart er myndighed for behandling af

sager vedrørende projekter på havområdet omfattet af bilag

1 eller 2, jf. dog stk. 4. Ministeren for grøn trepart er derfor

kompetent myndighed til at vurdere projekter, herunder el-

produktionsanlæg, omfattet af bl.a. bilag 2, på havområdet,

hvor kompetencen ikke er delegeret til klima-, energi- og

forsyningsministeren efter miljøvurderingslovens § 17, stk.

Det følger af VE-lovens kapitel 3, at klima-, energi- og

forsyningsministeren meddeler tilladelser til forundersøgel-

ser, etablering, drift og nedtagning af elproduktionsanlæg

og testanlæg på havområdet, herunder solcelleanlæg, jf. be-

kendtgørelse nr. 132 af 6. februar 2024 af lov om fremme af

vedvarende energi med senere ændringer.

Det foreslås i miljøvurderingslovens

§ 17, stk. 4, nr. 2,

»vand og vind« ændres til »vedvarende energikilder«, at

»interne ledningsanlæg« ændres til »elkabler og installatio-

ner«, og at »nr. 3, litra i og j« ændres til »nr. 3, litra a, i og

j«.

De foreslåede ændringer i miljøvurderingslovens § 17, stk.

4, nr. 2, vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsmini-

steren er myndighed for behandling af sager vedrørende

projekter på havområdet, der er omfattet af bilag 2, herun-

L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

der for vurderingen af, om projekter omfattet af bilag 2 på

grund af deres art, dimensioner eller placering kan forventes

at få væsentlige indvirkninger på miljøet, hvis der er tale

om »projekter om etablering af elproduktionsanlæg, der ud-

nytter vedvarende energikilder, med tilhørende elkabler og

installationer, omfattet af bilag 2, nr. 3, litra a, i og j, og nr.

13, litra a.«

Den foreslåede ændring, hvorved ”vind og vand” ændres

til ”vedvarende energikilder” vil medføre, at afgrænsningen

af hvilke typer af elproduktionsanlæg, der er omfattet af

bestemmelsen, udvides.

Derudover foreslås det, at der indsættes en henvisning til

miljøvurderingslovens bilag 2, nr. 3, litra a. Derved vil også

elproduktionsanlæg, der udnytter vedvarende energikilder,

og som udgør industrianlæg til fremstilling af elektricitet,

eksempelvis solcelleanlæg, være omfattet af klima-, energi-

og forsyningsministerens kompetence på havområdet.

De foreslåede ændringer i § 17, stk. 4, nr. 2, vil medføre, at

det ikke længere alene er elproduktionsanlæg på havet, der

udnytter vand og vind, der er omfattet af klima-, energi- og

forsyningsministerens kompetence efter § 17, stk. 4, nr. 2,

men også elproduktionsanlæg på havet, der udnytter andre

vedvarende energikilder, herunder solcelleanlæg, såfremt

der er tale om et industrianlæg til fremstilling af elektricitet

jf. bilag 2, nr. 3, litra a. Af kendte vedvarende energikilder

vil det være solcelleanlæg, der omfattes af Energistyrelsens

kompetence, men også øvrige endnu ikke kendte VE-tekno-

logier vil være omfattet.

De foreslåede ændringer vil således medføre, at det vil være

den samme myndighed, klima-, energi- og forsyningsmini-

steren, som har kompetence til at meddele tilladelse efter

VE-loven til elproduktionsanlæg på havområdet, der udnyt-

ter vedvarende energikilder, som vurderer de pågældende

anlæg efter miljøvurderingsloven.

De foreslåede ændringer medfører desuden en indskrænk-

ning i ministeren for grøn trepart’s kompetence efter § 17,

stk. 3, da ministeren, efter gældende ret, er myndighed for

behandling af sager vedrørende projekter på havområdet

omfattet af bilag 1 eller 2, som ikke er omfattet af klima-,

energi- og forsyningsministerens kompetence efter § 17, stk.

4. Ministeren for grøn trepart vil således ikke længere være

kompetent myndighed for vurdering af elproduktionsanlæg

på havet, der udnytter vedvarende energikilder, som er om-

fattet af bilag 2, nr. 3, litra a.

Endelig foreslås det at ændre »interne ledningsanlæg« til

»elkabler og installationer« som følge af den foreslåede præ-

cisering af VE-lovens § 25. Der henvises til pkt. 2.5.3 i de

almindelige bemærkninger og til bemærkningerne til § 1, nr.

Til nr. 2

Det følger af miljøvurderingslovens § 35, at den kompeten-

te myndighed skal sikre, at der gennemføres høringer på

forskellige trin i miljøvurderingsprocessen. Efter lovens §

35, stk. 3, nr. 3, påhviler det myndigheden at sikre, at

offentligheden, berørte myndigheder og berørte stater ved

høring gives mulighed for at afgive kommentarer og stille

spørgsmål med hensyn til miljøkonsekvensrapporten, som

bygherren har fremlagt, herunder ansøgningen om tilladelse,

før der træffes en afgørelse om tilladelse efter § 25.

§ 35, stk. 5, i miljøvurderingsloven fastsætter tidsfrister for

høring af offentligheden og berørte myndigheder i forbindel-

se med høring over miljøkonsekvensrapporten.

Det følger af § 35, stk. 5, 1. pkt., at myndigheden fastsætter

en passende tidsfrist for høring af de berørte myndigheder

og berørte stater. Fristen skal fastsættes under hensyntagen

til projektets art, kompleksitet, placering og dimensioner

samt formålet med miljøvurderingen, jf. § 1, stk. 2.

Efter § 35, stk. 5, 3. pkt., fastsætter myndigheden en passen-

de tidsfrist på mindst 14 dage for høring af offentligheden

ved afgrænsning af miljøkonsekvensrapportens indhold efter

§ 35, stk. 3, nr. 2.

Af § 35, stk. 5, 4. pkt., følger det, at for høring af offentlig-

heden over miljøkonsekvensrapporten efter stk. 3, nr. 3, er

høringsfristen mindst 8 uger.

Det foreslås i miljøvurderingslovens

§ 35, stk. 5, 4. pkt.,

»8 uger« ændres til »30 dage«.

Lovens minimumsfrist for høring af offentligheden over

miljøkonsekvensrapporten foreslås ændret, så den svarer til

minimumsfristen i artikel 6, stk. 7 i VVM-direktivet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at minimumsfri-

sten for høring af offentligheden over miljøkonsekvensrap-

porten i forbindelse med miljøvurderingen forkortes fra 8

uger til 30 dage. Der er tale om en minimumsfrist.

Med den foreslåede ændring vil den kompetente myndighed

skulle fastsætte en passende tidsfrist for høring af offentlig-

heden over miljøkonsekvensrapporten, som minimum skal

være 30 dage. Hermed vil den nedre grænse for tidsfristen

fremover svare til den tidsfrist, som følger af artikel 6, stk.

7, i VVM-direktivet. Myndigheden vil som hidtil ved fast-

sættelse af en passende frist i det konkrete tilfælde skulle

tage hensyn til projektets art, kompleksitet, placering og

dimensioner samt formålet med miljøvurdering, ligesom der

ved fastsættelsen af fristen skal tages hensyn til, om hørin-

gen finder sted i længere ferieperioder, f.eks. jule- og som-

merferie.

Den frist, som myndigheden fastsætter, skal give den berørte

offentlighed mulighed for at forberede sig og opnå reel del-

tagelse i beslutningsproceduren på området.

Ved »30 dage« forstås 30 kalenderdage.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Den foreslåede ændring af minimumshøringsfristen vil som

følge heraf kræve en ændring af VE-lovens § 9, stk. 2, 1.

pkt., som indeholder regler om, hvornår der skal afholdes

offentligt møde i processen om værditab på beboelsesejen-

domme ved opstilling af visse vindmøller, solcelleanlæg,

bølgekraftanlæg og vandkraftværk. For nærmere om æn-

dringen i VE-loven henvises til pkt. 2.5.2 i lovforslagets

almindelige bemærkninger og bemærkningerne til lovforsla-

gets § 1, nr. 2.

Til § 3

Til nr. 1

§ 17 h, stk. 5, i vejloven omhandler høring af berørte myn-

digheder og offentligheden over miljøkonsekvensrapporten,

før der træffes afgørelse om administrativ tilladelse.

Det følger af § 17 h, stk. 5, 2. pkt., at Trafikstyrelsen skal

fastsætte en passende frist for fremsættelse af bemærkninger

til miljøkonsekvensrapporten, dog mindst 8 uger, som giver

myndighederne og offentligheden mulighed for at forberede

sig og opnå en reel deltagelse i processen. Fristen skal frem-

gå af høringen.

Den gældende § 17 h, stk. 6, i vejloven omhandler høring

af berørte myndigheder og offentligheden over miljøkonse-

kvensrapporten i forbindelse med projekter, hvor der medde-

les tilladelse ved anlægslov, jf. dog § 17 a, stk. 3.

Om høringens længde fremgår det specifikt af § 17 h, stk. 6,

2. pkt., at Vejdirektoratet i forhold til sådanne projekter skal

fastsætte en passende frist for fremsættelse af bemærkninger

til miljøkonsekvensrapporten, dog mindst 8 uger, som giver

myndighederne og offentligheden mulighed for at forberede

sig og opnå en reel deltagelse i processen. Fristen skal frem-

gå af høringen.

Det foreslås i vejlovens

§ 17 h, stk. 5, 2. pkt.,

stk. 6, 2.

pkt.,

at »8 uger« ændres til »30 dage«.

Lovens høringsfrister foreslås ændret, så den svarer til mini-

mumsfristen i artikel 6, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv 2014/52/EU om ændring af Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv 2011/92/EU om vurdering af visse

offentlige og private projekters indvirkning på miljøet.

Efter de gældende regler er minimumsfristen for høring af

berørte myndigheder fælles med minimumsfristen for høring

af offentligheden. Den foreslåede forkortelse af minimums-

fristen for høring af berørte myndigheder er fastsat inden for

rammen af direktivets artikel 6, stk. 1, stk. 7, hvorefter de

nærmere regler for høringen fastsættes af medlemsstaten.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at minimumsfri-

sten for høring af offentligheden og de berørte myndigheder

over miljøkonsekvensrapporten i forbindelse med miljøvur-

deringen forkortes fra 8 uger til 30 dage. Der er tale om en

minimumsfrist.

Fristen skal give offentligheden og de berørte myndigheder

mulighed for at forberede sig og opnå reel deltagelse i de af

bestemmelsen omfattede beslutningsprocedurer på miljøom-

rådet.

Med den foreslåede ændring vil henholdsvis Trafikstyrelsen

og Vejdirektoratet skulle fastsætte en passende tidsfrist for

høring af offentligheden og de berørte myndigheder over

miljøkonsekvensrapporten, der som minimum skal være 30

dage. Hermed vil den nedre grænse for tidsfristen fremover

svare til den tidsfrist, som følger af artikel 6, stk. 7, i VVM-

direktivet. Trafikstyrelsen og Vejdirektoratet vil som hidtil

ved fastsættelse af en passende frist i det konkrete tilfælde

skulle tage hensyn til projektets art, kompleksitet, placering

og dimensioner samt formålet med miljøvurdering, ligesom

der ved fastsættelsen af fristen skal tages hensyn til, om

høringen finder sted i længere ferieperioder, f.eks. jule- og

sommerferie.

Ved »30 dage« forstås 30 kalenderdage.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til § 4

Til nr. 1

Den gældende § 38 h, stk. 5, i jernbaneloven omhandler

høring af berørte myndigheder og offentligheden over mil-

jøkonsekvensrapporten, før der træffes afgørelse om admini-

strativ tilladelse.

Det følger af § 38 h, stk. 5, 2. pkt., at Trafikstyrelsen skal

fastsætte en passende frist for fremsættelse af bemærkninger

til miljøkonsekvensrapporten, dog mindst 8 uger, som giver

myndighederne og offentligheden mulighed for at forberede

sig og opnå en reel deltagelse i processen. Fristen skal frem-

gå af høringen.

Den gældende § 38 h, stk. 6, i jernbaneloven omhandler

høring af berørte myndigheder og offentligheden over miljø-

konsekvensrapporten i forbindelse med projekter, hvor der

meddeles tilladelse ved anlægslov, jf. dog § 38 a, stk. 3.

Om høringens længde følger det specifikt af § 38 h, stk. 6,

2. pkt., at Banedanmark i forhold til sådanne projekter skal

fastsætte en passende frist for fremsættelse af bemærkninger

til miljøkonsekvensrapporten, dog mindst 8 uger, som giver

myndighederne og offentligheden mulighed for at forberede

sig og opnå en reel deltagelse i processen. Fristen skal frem-

gå af høringen.

Det foreslås at ændre jernbanelovens

§ 38 h, stk. 5, 2. pkt.,

stk. 6, 2. pkt.,

således at »8 uger« ændres til »30 dage«.

Om betydningen heraf henvises til bemærkningerne til § 3,

som vedrører de tilsvarende bestemmelser i vejlovens § 17

h, stk. 5, 2. pkt., og stk. 6, 2. pkt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Til § 5

Det foreslås i

stk. 1,

at loven skal træde i kraft den 1. juli

2025.

Det foreslås i stk. 2, at lovforslagets § 3, stk. 11, skal

træde i kraft den 21. maj 2025, som er implementerings-

fristen for medlemsstaterne efter VEIII-direktivet. På den

baggrund fraviges de særlige retningslinjer for ikrafttræden

af erhvervsrettet regulering.

Det foreslås i

stk. 3,

at loven ikke skal finde anvendelse på

miljøkonsekvensvurderinger og eventuelle supplerende op-

lysninger for projekter, der tillades ved anlægslov, hvor Vej-

direktoratet eller Banedanmark har sendt miljøkonsekvens-

rapport m.v., jf. lov om offentlige veje § 17 h, stk. 5 og

stk. 6, og jernbaneloven § 38 h, stk. 5 og stk. 6, i høring

inden lovens ikrafttrædelse. For sådanne projekter finder de

hidtil gældende regler i lov om offentlige veje m.v., jf. lov-

bekendtgørelse nr. 435 af 24. april 2024, og i jernbaneloven,

jf. lovbekendtgørelse nr. 1091 af 11. august 2023, anvendel-

se.

Loven vil ikke gælde ikke for Færøerne og Grønland, fordi

de berørte love ikke er gældende for Færøerne og Grønland

og kan ikke sættes i kraft herfor, jf. VE-lovens § 77, miljø-

vurderingslovens § 59, lov om offentlige veje § 162, og

jernbaneloven § 132.

L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 1031 af 6. september 2024, som ændret ved § 1

i lov nr. 1705 af 23. december 2016, lov nr. 328 af 28.

marts 2023 og lov nr. 1676 af 30. december 2024, foretages

følgende ændringer:

§ 3

indsættes som stykke

11:

»Stk.

10.

Ministeren for grøn trepart kan efter forhandling

med klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte reg-

ler om opkrævning af gebyrer til dækning af omkostninger

ved administration og tilsyn i forbindelse med screening af

projekter i et fremskyndelsesområde til net- og lagringsin-

frastruktur.

Stk. 11.

Ministeren for grøn trepart fastsætter efter for-

handling med klima-, energi- og forsyningsministeren regler

om opkrævning af gebyr fra ejere af projekter, der omfatter

etablering af anlæg for vedvarende energi eller net- og lag-

ringsinfrastruktur i områder til fremskyndelse af vedvarende

energi samt fremskyndelsesområder for net- og lagringsin-

frastruktur, til dækning af myndighedernes omkostninger

forbundet med etablering og vedligehold af erstatningsna-

tur, hvis projektet med stor sandsynlighed vil påvirke be-

skyttede dyre- eller plantearter. Ministeren for grøn trepart

fastsætter herunder regler om opkrævning af gebyr til dæk-

ning af myndighedernes udgifter til jordopkøb, etablering

af erstatningsnatur, vedligehold af erstatningsnatur, øvrige

omkostninger og administration forbundet med ordningen

for erstatningsnatur samt regler om tilsyn med ordningen for

erstatningsnatur.«

§ 9.

---

Stk. 2.

Mødet skal afholdes inden for følgende frister,

medmindre klima-, energi- og forsyningsministeren dispen-

serer herfor:

1) For vindmøller og solcelleanlæg omfattet af § 6, stk. 1, nr.

2-4, der kræver VVM-tilladelse efter lov om miljøvurde-

ring af planer og programmer og af konkrete projekter,

skal opstilleren afholde mødet i høringsperioden og in-

den 4 uger før udløbet af høringsfristen for miljøkonse-

kvensrapporten, jf. dog nr. 5.

2)-6) ---

Stk. 3-11 ---

§ 9, stk. 2, nr. 1,

ændres »4 uger« til: »2 uger«.

Efter § 14 a indsættes før overskriften før § 18:

»Forbehold af særskilt ret over solcelleanlæg etableret på

erhvervsbygninger m.v.

L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

§ 15.

Uanset tinglysningslovens § 38 kan der forbeholdes

særskilt ret over solcelleanlæg, der etableres på erhvervs-

bygninger m.v., som er tilsluttet det kollektive elnet, hvis

1) anlægget kan borttages uden at gøre væsentlig skade på

bygningen, og

2) der senest på det tidspunkt, hvor etableringen af solcelle-

anlægget påbegyndes, tinglyses en deklaration om den

særskilte ret og om, at eksisterende pant- og udlægshave-

re, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed eller

lov om forsikringsvirksomhed, har samtykket dertil.

Stk. 2.

Pant- og udlægshavere, der er omfattet af lov om

finansiel virksomhed eller lov om forsikringsvirksomhed,

kan nægte samtykke efter stk. 1, nr. 2, hvis forbehold af den

særskilte ret over solcelleanlægget vil være forbundet med

væsentlige kreditmæssige risici for pant- eller udlægshaver

eller manglende overholdelse af den finansielle lovgivning

for panthaver. Meddelelse af eller nægtelse af samtykke skal

ske inden for en frist på 30 dage.

Stk. 3.

Den særskilte ret efter stk. 1 består, uanset at ejen-

dommen sælges ved tvangsauktion.«

§ 22.

---

Stk. 2-6. ---

Stk. 7.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte vilkår for tilladelsen, herunder om de forhold, som

skal undersøges, om rapportering, om forundersøgelsernes

forløb og resultater, om ministerens adgang til at benytte

forundersøgelsens resultater, jf. § 24, stk. 4, om tilsyn og om

overholdelse af miljø- og sikkerhedskrav og lign.

Stk. 8-9 . ---

§ 24.

Når forundersøgelserne er afsluttet, indsendes en

forundersøgelsesrapport til klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren, som tager stilling til, om forundersøgelsesrappor-

ten kan godkendes. Godkendes denne, har ansøgeren ret til

udnyttelse af den godkendte forundersøgelsesrapport efter

bestemmelserne i stk. 2-4.

Stk. 2.

Inden 3 måneder efter godkendelse af forundersø-

gelsesrapporten skal ansøgeren meddele, om denne ønsker

at opføre et produktionsanlæg på lokaliteten. Med klima-,

energi- og forsyningsministerens tilladelse kan retten til at

udnytte en forundersøgelsestilladelse inden for samme frist

overdrages til en anden.

Stk. 3.

Modtager klima-, energi- og forsyningsministeren

et tilsagn som angivet i stk. 2, fastsættes en frist for modta-

gelse af ansøgning om etableringstilladelse efter § 25. Der

kan endvidere stilles krav om sikkerhedsstillelse for gen-

nemførelse af projektet.

Stk. 4.

Modtager klima-, energi- og forsyningsministeren

ikke rettidigt et tilsagn omfattet af stk. 2, eller overholdes

en frist efter stk. 3 ikke, kan ministeren uden vederlag til

ansøgeren stille forundersøgelsesrapporten til rådighed for

andre.

§ 25.

Etablering af elproduktionsanlæg, der udnytter ved-

varende energikilder, med tilhørende interne ledningsanlæg

på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone samt

§ 22, stk. 7,

udgår »om ministerens adgang til at benytte

forundersøgelsens resultater, jf. § 24, stk. 4,«.

§ 24

ophæves.

§ 25, stk. 1,

ændres »interne ledningsanlæg« til: »elka-

bler og installationer«.

L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

væsentlige ændringer i bestående anlæg kan kun foretages

efter forudgående tilladelse fra klima-, energi- og forsy-

ningsministeren, jf. dog § 22 a, stk. 1.

Stk. 2.

Tilladelserne meddeles til ansøgere, der har ret til

at udnytte en forundersøgelsestilladelse efter § 24, stk. 1, 2

eller 4, og som skønnes at have den fornødne tekniske og

finansielle kapacitet.

Stk. 3. ---

Stk. 4.

Elproduktionsanlæg nævnt i stk. 1, som er fast for-

ankret på samme sted med tilhørende interne ledningsanlæg

på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone, anses

i tinglysningsmæssig henseende for fast ejendom. Tinglys-

ning af rettigheder over sådanne anlæg sker efter reglerne i

tinglysningslovens § 19, stk. 1, 2. pkt.

§ 25, stk. 2,

udgår »der har ret til at udnytte en forun-

dersøgelsestilladelse efter § 24, stk. 1, 2 eller 4, og«.

§ 25, stk. 4, 1. pkt.,

ændres »interne ledningsanlæg« til:

»elkabler og installationer«.

Efter § 25 indsættes:

»§ 26.

Undersøgelser, som er nødvendige for at gennem-

føre væsentlige ændringer i bestående anlæg omfattet af §

25, stk. 1, kan kun foretages efter forudgående tilladelse fra

klima-, energi- og forsyningsministeren.

Stk. 2.

Ministeren kan fastsætte vilkår i forbindelse med

en tilladelse efter stk. 1, herunder om de forhold, som skal

undersøges, undersøgelsernes forløb, udstyr, tilsyn og miljø-

og sikkerhedsforhold.«

§ 27.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter

med henblik på gennemførelse af EU-direktiver på naturbe-

skyttelsesområdet, for så vidt angår søterritoriet og den eks-

klusive økonomiske zone, regler om, i hvilke tilfælde og på

hvilke vilkår tilladelser efter disse regler kan meddeles efter

§ 22 a, stk. 1, og § 25.

§ 29 b.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fører til-

syn med overholdelsen af vilkår og krav i tilladelser efter §§

22, 25 og 29.

10.

§ 27

ændres »§ 22 a, stk. 1, og § 25« til: »dette

kapitel«.

11.

§ 29 b

affattes således:

»§ 29 b.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fører

tilsyn med overholdelsen af vilkår og krav i tilladelser efter

dette kapitel og i en udbudskontrakt om adgang til at udnytte

energi fra vedvarende energikilder på havet.«

§ 58.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsæt-

te regler om betaling til dækning af omkostningerne ved

1) behandling af ansøgning om tilladelse, herunder de tilla-

delser, der er nævnt i § 22, stk. 1, § 22 a, stk. 1, § 25, stk.

1, og § 29, stk. 1

2) tilsyn med overholdelse af vilkår i tilladelser, og

3) tilsyn og kontrol i henhold til regler udstedt i medfør af §

56 c, stk. 2, nr. 8, og § 56 f.

12.

§ 58, nr. 1,

indsættes efter »§ 25, stk. 1,«: »§ 26, stk.

1,«.

13.

I § 58 indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:

»2) tilsyn med overholdelse af vilkår og krav i en udbuds-

kontrakt om adgang til at udnytte energi fra vedvarende

energikilder på havet,«

Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 3 og 4.

§2

I lov om offentlige veje m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 435

af 24. april 2024, foretages følgende ændring:

§ 17. ---

Stk. 2-3. ---

L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Stk. 4.

Klima-, energi- og forsyningsministeren er myn-

dighed for behandling af sager vedrørende projekter på hav-

området, der er omfattet af bilag 1 eller 2, herunder for

vurderingen af, om projekter omfattet af bilag 2 på grund

af deres art, dimensioner eller placering kan forventes at

få væsentlige indvirkninger på miljøet, hvis der er tale om

følgende projekter:

1) ---

2) Projekter om etablering af elproduktionsanlæg, der udnyt-

ter vand og vind, med tilhørende interne ledningsanlæg

omfattet af bilag 2, nr. 3, litra i og j, og nr. 13, litra a.

§ 35. ---

Stk. 2-4 . ---

Stk. 5.

Myndigheden fastsætter en passende tidsfrist for

høring af de berørte myndigheder og berørte stater, jf. dog

§ 38, stk. 6. Fristen skal fastsættes under hensyntagen til

projektets art, kompleksitet, placering og dimensioner samt

formålet med miljøvurderingen, jf. § 1, stk. 2. Myndigheden

fastsætter en passende tidsfrist på mindst 14 dage for høring

af offentligheden ved afgrænsning af miljøkonsekvensrap-

portens indhold efter stk. 3, nr. 2. For høring af offentlighe-

den over miljøkonsekvensrapporten efter stk. 3, nr. 3, er

høringsfristen mindst 8 uger.

§ 17, stk. 4, nr. 2,

ændres »vand og vind« til: »ved-

varende energikilder«, »interne ledningsanlæg« ændres til:

»elkabler og installationer«, og »nr. 3, litra i og j« ændres til:

»nr. 3, litra a, i og j«.

§ 35, stk. 5, 4. pkt.,

ændres »8 uger« til: »30 dage«.

§3

I lov om offentlige veje m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 435

af 24. april 2024, foretages følgende ændring:

§ 17 h.

---

Stk. 2-4. ---

Stk. 5.

Trafikstyrelsen skal efter gennemgang af miljø-

konsekvensrapporten sende denne, ansøgningen og eventu-

elle supplerende oplysninger i høring med henblik på at

give berørte myndigheder og offentligheden mulighed for

at fremsætte bemærkninger, før der træffes afgørelse om ad-

ministrativ tilladelse. Trafikstyrelsen fastsætter en passende

frist for fremsættelse af bemærkninger til miljøkonsekvens-

rapporten, dog mindst 8 uger, som giver myndighederne og

offentligheden mulighed for at forberede sig og opnå en reel

deltagelse i processen. Fristen skal fremgå af høringen.

Stk. 6.

Ved projekter, hvor der meddeles tilladelse ved

anlægslov, sender Vejdirektoratet miljøkonsekvensrapporten

og eventuelle supplerende oplysninger i høring med henblik

på at give berørte myndigheder og offentligheden mulighed

for at fremsætte bemærkninger før vedtagelse af anlægslo-

ven, jf. dog § 17 a, stk. 3. Vejdirektoratet fastsætter en

passende frist for fremsættelse af bemærkninger til miljø-

konsekvensrapporten, dog mindst 8 uger, som giver myndig-

hederne og offentligheden mulighed for at forberede sig og

opnå en reel deltagelse i processen. Fristen skal fremgå af

høringen.

Stk. 7-8. ---

§ 17 h, stk. 5, 2. pkt.,

stk. 6, 2. pkt.,

ændres »8 uger«

til: »30 dage«.

§4

L 168 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

I jernbaneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1091 af 11. au-

gust 2023, foretages følgende ændring:

§ 38 h.

---

Stk. 2-4 . ---

Stk. 5.

Trafikstyrelsen skal efter gennemgang af miljø-

konsekvensrapporten sende denne, ansøgningen og eventu-

elle supplerende oplysninger i høring med henblik på at

give berørte myndigheder og offentligheden mulighed for

at fremsætte bemærkninger, før der træffes afgørelse om ad-

ministrativ tilladelse. Trafikstyrelsen fastsætter en passende

frist for fremsættelse af bemærkninger til miljøkonsekvens-

rapporten, dog mindst 8 uger, som giver myndighederne og

offentligheden mulighed for at forberede sig og opnå en reel

deltagelse i processen. Fristen skal fremgå af høringen.

Stk. 6.

Ved projekter, hvor der meddeles tilladelse ved an-

lægslov, sender Banedanmark miljøkonsekvensrapporten og

eventuelle supplerende oplysninger i høring med henblik på

at give berørte myndigheder og offentligheden mulighed for

at fremsætte bemærkninger før vedtagelse af anlægsloven,

jf. dog § 38 a, stk. 3. Banedanmark fastsætter en passende

frist for fremsættelse af bemærkninger til miljøkonsekvens-

rapporten, dog mindst 8 uger, som giver myndighederne og

offentligheden mulighed for at forberede sig og opnå en reel

deltagelse i processen. Fristen skal fremgå af høringen.

Stk. 7-8. ---

§ 38 h, stk. 5, 2. pkt.,

stk. 6, 2. pkt.,

ændres »8 uger«

til: »30 dage«.