Det sidste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 168:

Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven. (Ændring af tilladelsesprocessen og VVM-kompetencen for elproducerende anlæg på havet, forkortelse af minimumsfrister for høring over miljøkonsekvensrapporter, mulighed for forbehold af særskilt ret over solcelleanlæg på erhvervsbygninger m.v.).

Af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard).

(Fremsættelse 12.03.2025).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører, der får ordet, er hr. Jesper Petersen fra Socialdemokratiet. Velkommen.

Lovforslaget fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeren udgøres af en række mindre elementer samlet i samme lovforslag. Ændringerne vil på forskellig vis gøre det hurtigere og smidigere at etablere vedvarende energi, ligesom der gives nye muligheder for at lave attraktiv finansiering af solcller på erhvervsejendomme i bred forstand. Vi støtter de formål og støtter ikke overraskende også lovforslaget, og jeg vil give det nogle få bemærkninger med på vejen.

I »Klimaaftale om grøn strøm og varme« fra juni 2022 blev det aftalt at lave et såkaldt servicetjek af tilladelsesprocesserne for havvindmølleparker. Det er ikke, fordi der er konstateret store problemer i dialogen med forskellige relevante aktører. Faktisk fungerer meget ganske godt, men lovforslaget kan alligevel bidrage til yderligere at optimere og præcisere processen for tilladelser til opsætning af vedvarende energi. Konkret fjernes et procestrin, og en høringsperiode forkortes. Det implementerer samtidig en anbefaling fra NEKT-arbejdsgruppen Mere sol og vind på land om en forkortet høringsperiode ved genbehandling af miljøvurderinger. Lovforslagets tiltag kan tilsammen give en tidsbesparelse på mindt 2-3 måneder på opstilling af havvind, som det fremgår. Det lyder måske ikke som så meget, men det hele er selvfølgelig værd at tage med, når man er utålmodig for at have så kort vej som muligt fra beslutninger, og til at vi faktisk kan implementere og udnytte vedvarende energiressourcer.

Vi har tidligere haft debat her i Folketinget i den her samling om udbygningen af solenergi i Danmark, altså i samme ordførerkreds, som er til stede her. Socialdemokratiet vil gerne have flere solceller på tage, som det er fremgået, udover den tredjedel af solcellerne i Danmark, der i dag er på tage. Eksempelvis på erhvervsejendomme og kommunale ejendomme er der tagarealer, med fordel kan bruges til solceller, og hvor der jo ikke er samme nabogener, som der kan findes eksempler på andre steder.

Lovforslaget her muliggør i kraft af bedre vilkår for at finansiere montering af solceller på tage og facader at det vil ske i større omfang, konkret i form af at det bliver en mere attraktiv mulighed at lease solcelleanlæg til opsætning på tage af erhvervsbygninger, hvor det sjældent er til gene for naboer. Kommunale institutioner, idrætshaller osv. er også steder, hvor det kan blive mere attraktivt. Lovforslaget indfører også hjemmel til, at der i de udvalgte såkaldte fremskyndelsesområder indføres en ny gebyrordning for erstatningsnatur. Det giver mulighed for at kompensere for de potentielle konsekvenser for beskyttede arter ved et projekt i de her områder, altså ved at betale for erstatningsnatur. Det følger af »Aftale om hurtigere og mere effektiv udbygning af elnettet« fra december 2024, og det omsættes altså til lovgivning med forslaget her.

Styrelsen for Grøn Arealanvendelse og Vandmiljø får med lovforslaget også hjemmel til at opkræve gebyr for screening af projekter til fremskyndelsesområder. Også VE-loven præciseres, med henblik på at der kan opkræves gebyrer til finansiering af omkostningerne ved sagsbehandlingen af tilladelser og tilsyn med vilkår i tilladelser og udbudskontrakter. Det følger lidt i halen på nogle af de andre lovforslag, der har været i de seneste måneder, hvor der skabes en sammenhæng mellem omkostningen ved at behandle sager og administrere ordninger med dem, som konkret søger eller har gavn af den sagsbehandling.

På bundlinjen står, at lovforslaget giver bedre betingelser for at opstille vedvarende energi uden at gå på kompromis med en grundig og betryggende proces, og at der også bliver basis for flere solceller på tage på erhvervsejendomme, samt at der sker forskellige rimelige administrative tilpasninger af lovgivningen. Det kan Socialdemokratiet bakke op om.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til den næste, og det er hr. Christian Friis Bach fra Venstre. Velkommen.

Mange tak for det. Jeg vil godt anerkende, at det lovforslag, vi lige har behandlet, måske kan komme til at give en anelse mere bureaukrati. Men til gengæld er jeg jo så glad for, at det lovforslag, vi nu skal behandle, vil give mindre bureaukrati. Så på den måde går det måske lige o p op i forhold til bureaukrati i den grønne omstilling i dag.

Formålet her er netop at fremskynde og forenkle processerne, når vi skal etablere vedvarende energi. Det sker jo så med inspiration fra det servicetjek, der er lavet fra NEKST-arbejdsgruppen, den nationale energikrisestab. Jeg er rigtig glad for, at vi med den proces, der har været med inddragelse af interessenterne for at høre, hvad det er, der står i vejen for den grønne omstilling, nu kan omsætte det til nogle helt konkrete og positive forslag her i Folketingssalen. Det er jo demokrati, når det er bedst, når vi på den måde gennem en aktiv inddragelse kan udmønte konkret lovgivning.

Det handler om at fjerne kravet om godkendelse af forundersøgelsesprocesser, og det handler også om muligheden – det er ikke et krav, men en mulighed – for at forkorte høringsperioderne. Vi reducerer bureaukratiet og de her forsinkelser, som kan bremse overgangen til grøn energi. Der er jo nye bestemmelser omkring de her fremskyndelsesområder, som vi er forpligtet til at indføre og sikre, og nu kan vi så lave et gebyr for erstatningsnatur, som kan få det til at forløbe endnu mere smidigt. Det her vil skabe klarhed og forudsigelighed for investorer og virksomheder derude, som ønsker at investere i vedvarende energi og den grønne omstilling.

Jeg og vi i Venstre er også rigtig glade for, at vi sikrer mulighed for at stille solceller op endnu hurtigere andre steder end måske altid kun på den gode danske landbrugsjord, nemlig ved at vi her sikrer bedre muligheder for leasingmodeller for solceller på tage på erhvervsejendomme, men også på kommunale sportsanlæg eller andre offentlige anlæg, der er registreret som erhvervsejendomme. Vi styrker også muligheden for at etablere solcelleanlæg ude på havet, en spændende ny mulighed, så vi også der kan fremme og fremskynde den grønne omstilling, så det er et andet rigtig godt element i det her lovforslag.

Vi sender et klart signal om, at vi prioriterer vedvarende energi. Vi skal nå vores klimamål, og vi skal gøre det fleksibelt og ubureaukratisk at komme dertil. Men vi skal selvfølgelig også have en god balance i forhold til den udvikling. Miljøbeskyttelse, vækst og bæredygtighed skal følges ad, og det gør de i det her lovforslag. Derfor bakker vi op fra Venstres side, og jeg skal hilse fra hr. Henrik Frandsen fra Moderaterne og sige, at de også bakker op om lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren fra Venstre. Der er ikke nogen indtegnet til korte bemærkninger, så den næste ordfører i talerrækken er hr. Mads Fuglede fra Danmarksdemokraterne.

Tak for ordet. Der er egentlig mange ting i det her forslag, som vi i Danmarksdemokraterne godt kan lide. Vi er med på, at det er godt at få solcellerne op på tagene, og vi har jo forstået, at hvis vi skal lette presset på landdistrikternes åbne landskaber, skal vi have flere solceller op på de offentlige bygninger og de private bygninger. Vi er også rigtig kede af, at det gik, som det gik, med havvindsudbuddet, og vi vil meget gerne styrke nogle tiltag, der kan gøre, at vi får flere møller især langt ude til havs.

Men vi må også være ærlige og sige, at den holmgang, vi står over for, når det handler om de såkaldte fremskyndelsesområder, er en dagsorden, vi er meget, meget skeptiske over for. Vi har store problemer med dette forslag, som vi håber vi kan få afdækket i den videre dialog. Vi vil gerne have det delt op, sådan at vi kan stemme for den del, der handler om solceller på tagene, og vi ser også gerne, at man styrker udbygningen af havvind langt fra kysten. Vi er meget bekymrede over, at den grønne energi flytter ud i vores landdistrikter, for når vi taler om fremskyndelsesområder, så er det jo hånden på hjertet her, det kommer til at ske. Vi er bekymrede, hvis det fører til flere kystnære møller, og vi vil gerne have en proces, hvor vi sikrer os, at møllerne står langt væk. Vi støtter ikke nogen kortere klageadgang, og det synes vi er en helt forkert vej at gå.

I går var der borgermøde i det sydlige Ringkøbing-Skjern, i nærheden af Sønder Bork. 140 borgere fra Hemmet, Sønder Vium og Bork anede intet om, hvad der foregik, da projektmagerne bag Megaton afslørede, at man endnu engang havde udset sig et nyt mølleområde i deres nabolag, og det er ikke første gang, projektet er ændret. I starten var det på 4.000 ha og 150 møller, og nu er det skrumpet noget, men det bliver ved med at flytte rundt i kommunen, og hver gang er der mennesker, der bliver dybt, dybt ulykkelige. Nu har de fundet et nyt sted, det skulle være, og ingen i området har et klart overblik over, hvad det egentlig er, der foregår, og der er intet, der fortæller mig, at det, vi mangler, er en kortere proces og en forkortet klageadgang for de her mennesker. Der bor mennesker her, hvor vi skal lave den grønne omstilling, der ikke aner, om de er købt eller solgt, om de skal eksproprieres eller de skal have repowerede møller, der bliver en tredjedel højere end dem, de har vænnet sig til at se på. I Ringkøbing Skjern kan man ikke kigge i nogen retning uden at se møller hele tiden, og i flere af de berørte sogne er der flere, der har skrevet under på, at de er modstandere af de her projekter, end der er borgere i de her sogne. Så det er ekstremt upopulært, og hvis vi taber den folkelige opbakning til den grønne omstilling, får vi det meget, meget svært.

Jeg har heller ikke mødt nogen i Ringkøbing-Skjern, der leder efter erstatningsnatur, og vi er faktisk rigtig glade for den natur, vi har i forvejen. Så lad os nu få lavet en grøn omstilling i pagt med de borgere, der skal bo tæt på den, og lad os få den grønne omstilling langt ud til havs og op på vores tage og langt væk derfra, hvor folk bor. Derfor kan vi ikke støtte L 168.

Hr. Christian Friis Bach fra Venstre.

Tak for det. I Venstre støtter vi, at den grønne omstilling skal ske med en aktiv lokal inddragelse og respekt for de borgere, der bor i landområderne, og med respekt for natur og bæredygtighed i vores lokalsamfund.

Jeg vil bare høre hr. Mads Fuglede, om han kan bekræfte, at her er der jo ikke tale om, at det skal være en kortere høringsperiode; her er det jo en mulighed for, at man i ukomplicerede tilfælde, ja, hvor der netop ikke er nogen særlige komplikationer, kan have en kortere høringsperiode – men udtrykke respekt for, at det kommunale selvstyre derude vil sikre de høringsperioder, der er brug for for at sikre den lokale opbakning.

Ordføreren.

Jamen hvorfor indføre en kortere proces, når det her giver så store vanskeligheder derude og mange har svært ved at overskue, hvad der sker? Lad os da hellere få lavet en proces, hvor vi er sikre på, at der er folkelig opbakning til den grønne omstilling. Jeg bor i en Venstreledet kommune, og det sejler fuldstændigt.

Spørgeren.

Nu er jeg med på, at ordføreren er kandidat til at blive borgmester i en Venstreledet kommune, og den kamp skal jo ske her til november. Men jeg vil bare høre: Har der været kortere høringsperioder? Der er her kun tale om, at man kan lave en kortere høringsperiode. Og derfor vil jeg bare høre, om ikke den Venstreborgmester og de lokale derude skal have råderet til at kunne planlægge en god borgerinddragelse, som sikrer, at borgerne føler sig trygge ved de beslutninger, der træffes.

Ordføreren.

Hvis man kommer ud i det, man sådan kalder for virkeligheden i Ringkøbing-Skjern, vil man opleve, at mange slet ikke er klar over, at de er i gang med at have en høringsproces i deres område. Det har været en stor mangelvare mange steder. Det foregår ikke så snorlige, som man måske forestiller sig fra Venstres side.

Tak til ordføreren fra Danmarksdemokraterne. Den næste i ordførerrækken er fru Anne Valentina Berthelsen fra SF.

Tak for ordet, formand. SF ser overordnet set positivt på meget af indholdet i det her lovforslag. Det bidrager til en mere effektiv og præcis tilladelsesproces for vedvarende energi, og vi støtter selvsagt ambitionen om at accelerere den grønne omstilling, samtidig med at vi sikrer en robust og gennemsigtig proces. Det er dog vigtigt, at vi ikke går unødigt på kompromis med naturbeskyttelsen og borgernes klagemuligheder, men vi anerkender fuldt ud behovet for at få fjernet unødige barrierer for vedvarende energi.

Lovforslaget rummer rigtig gode elementer, bl.a. præciseringen af VE-loven, så Energistyrelsen får bedre mulighed for at føre tilsyn og opkræve gebyrer for sagsbehandling. Vi ser det også som et positivt skridt, at der skabes hjemmel til at overholde EU's direktiver om naturbeskyttelse i forbindelse med undersøgelser på havbunden. Det er alt sammen nødvendige skridt for at sikre en balanceret udvikling af vores vedvarende energi-infrastruktur.

Men jeg har også et par enkelte bekymringer, som vi ønsker at komme ind på i udvalgsbehandlingen og i det videre forløb. For det første forkorter lovforslaget høringsperioden for vvm-rapporterne fra mindst 8 uger til mindst 30 dage, og selv om det er i overensstemmelse med vvm-direktivet, kunne jeg være en lille smule bekymret for, om det muligvis kan være i strid med Århuskonventionen. Det er jo afgørende, at borgere og relevante interessenter har tilstrækkelig tid til at forholde sig til miljøkonsekvenserne af store energiprojekter, og vi vil derfor rigtig gerne have afklaret i udvalgsbehandlingen, om den her ændring kan give udfordringer i forhold til borgernes ret til inddragelse. Vi lægger desuden vægt på, at 30 dage bliver set som et absolut minimum, så der sikres reel mulighed for at få input fra interessenterne.

For det andet bakker vi op om hurtigere sagsbehandling gennem udpegning af fremskyndelsesområder, men her er detaljerne rigtig vigtige. Efter vores opfattelse er det i høj grad kvaliteten af planlægningsprocessen, som i sidste ende afgør tempoet. Og derfor ønsker vi, at der tages højde for de nødvendige hensyn til både natur og lokalsamfund og relevante interessenter i forbindelse med den forenklede miljøvurderingsproces. Det er helt afgørende, at vi ikke kun fokuserer på hastighed, men også på grundighed.

Vi støtter i SF intentionen bag lovforslaget og ser det som en vigtig brik i udbygningen af vedvarende energi, og vi er glade for, at der skabes hjemmel til at overholde EU-direktiverne. Og så håber vi, at vi i udvalgsarbejdet kan få afdækket de her to spørgsmål om de kortere høringsfrister og så fremdeles. Tak. Vi ser frem til den videre behandling.

Tak til ordføreren for SF. Den næste i talerrækken er hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance.

Tak for det, gode formand. Lovforslaget her har til formål at optimere og præcisere processen for tilladelser til opførelse af vedvarende energi-projekter gennem en række lovændringer. Det synes Liberal Alliance er en rigtig god målsætning. Der er ingen grund til, at vi har regler og processer og alt mulig andet, der står i vejen for at få grøn energi op. Det har vi brug for af mange årsager. Så overordnet set er det hele fint, og det indeholder mange gode elementer.

Der er dog nogle forbehold, som kan ses i høringssvarene, og som jeg alligevel lige vil nævne og tage op. Måske vil jeg især sætte en note ved det, som min kollega fra SF også sagde lige før: Høringsperioden, som forkortes fra 8 uger til 30 dage, vækker bekymring i høringssvarene, og jeg synes også, at det rammer lige ned i et af de dilemmaer, vi står over for, og det er hastighed over for, at det bliver gjort ordentligt, og at dem, som det eventuelt kunne risikere at gå ud over, har mulighed for at komme til orde. Jeg ved ikke, om den balance er ramt korrekt der, men det synes jeg da i hvert fald er værd at debattere videre.

Når det så er sagt, støtter Liberal Alliance lovforslaget.

Tak til ordføreren for Liberal Alliance. Den næste i talerrækken, der kommer i fuldt firspring, er fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand. Med det her lovforslag gør vi det hurtigere og enklere at opstille vedvarende energi-anlæg især på havet. Forslaget fjerner krav om særskilt godkendelse af forundersøgelsesrapporter og gør minimumsfristen for høringer over miljøkonsekvensrapporter kortere, så vi får større fleksibilitet i sagsbehandlingen. Derudover får vi med loven mulighed for at tinglyse særskilt ejerskab over solceller på erhvervsbygninger, og det åbner for nye finansieringsformer, f.eks. leasing, som kan gøre det lettere for virksomhederne at investere i grøn energi. I praksis betyder det, at man ikke selv behøver at eje og finansiere solceller, der f.eks. bliver lagt på ens lagerbygning. Det bliver spændende at se, om det her kan åbne for nye solcelleprojekter på store tagflader, som jo er noget af det, vi virkelig gerne vil se mere af.

I høringssvarene kritiserer Dansk Solcelleforening, at beboelsesejendomme ikke er en del af den ordning. Vi er enige i, at det er ærgerligt, fordi de har store tagflader med potentiale for at lave solenergi tæt ved forbrugerne. Så det bør vi finde en løsning på. Jeg læser også af høringsnotatet, at ministeriet faktisk gerne vil se nærmere på det. Jeg vil i den forbindelse gerne spørge ministeren, hvornår han forventer at der kan komme en løsning, så beboelsesejendomme også får de her muligheder.

Men bortset fra den lille ting synes vi, at lovforslaget her rummer nogle gode elementer, der understøtter den grønne omstilling, og derfor bakker vi også op om lovforslaget. Tak for ordet.

Der er en enkelt indtegnet til en kort bemærkning. Hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Nu skal jeg igen opfordre De Konservative til at kæmpe mere ligesom ved sidste lovforslag.

Der står jo sådan set i lovforslaget her, at det med solcellerne gælder, når det etableres på erhvervsbygninger m.v., så det er det der »m.v.«, vi så skal have defineret hvad betyder. Når jeg læser det, kan jeg sagtens forestille mig, at der er rigtig mange almene boligforeninger i Danmark, som meget gerne vil have solceller op, og som vil kunne se en løsning i, at man leasede det, så man ikke skulle lave så stor en finansiering af det. For boligforeninger sparer jo op til den planlagte vedligeholdelse, og man har ikke sådan lige pludselig til en eller anden ekstra investering. Men hvis vi havde en lovgivning, der ligesom kunne sikre, at de kunne lave en god aftale med nogen, som ville finansiere det, så er der meget velegnede tage, som vi kunne bruge, og det er der rigtig mange steder. Så jeg kan sagtens se, at man ville kunne få de almene boliger ind under det her »m.v.«, og hvis ordføreren har andre ting, der skal ind under »m.v.«, så drøfter vi gerne det i en udvalgsbehandling.

Ordføreren.

Vi er fuldstændig enige om, at der er nogle gode potentialer for beboelsesejendomme. Det er jo ikke, fordi jeg ikke vil kæmpe for det her, for det vil jeg rigtig gerne, men jeg læser af høringsnotatet – det kan være, jeg læser det forkert – at det faktisk er noget, som ministeriet og ministeren gerne vil have løst, og at det, når det ikke er en del af det, er, fordi der er en række kompleksiteter omkring det. Det kan være, jeg har misforstået det, men det kan vi jo dykke ned i i processen. Jeg kan se, at ministeren sidder og nikker, så jeg har forstået det korrekt, og der kommer sikkert en løsning, og det vil jeg være glad for.

Tak til ordføreren fra Det Konservative Folkeparti. Næste i talerrækken er hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Lovforslaget her er jo med til at sikre, at der kan etableres noget mere vedvarende energi, og at det kan etableres hurtigere, og det er Enhedslisten for. Der skal selvfølgelig være en balance i det, og den synes jeg også vi har drøftet i diverse forligskredse og kigget nøje på, hvad det var vi kunne lempe. Og jeg synes egentlig, det er en okay balance.

Kan det her lovforslag så blive bedre? Jamen det her med, at man kommer frem til, at man nu på erhvervsejendomme godt kan have nogle solceller, som er ejet af en anden aktør end den, der ejer bygningen, synes jeg er interessant; det har været efterspurgt længe. Hvor lægger vi snittet? Ville det være farligt, at det også gjaldt for almene boliger? Det kan jeg ikke se noget problem i. Altså, hvorfor skulle man ikke ligestille de muligheder ude i den almene sektor. Hvis man undersøger, hvor mange steder boligforeninger har været i proces med at få solceller op på deres tage, er der så mange projekter, der ligger i skuffen, fordi de nuværende afregningsvilkår ikke er gode nok til, at man laver den investering. Og der er også hindringer, i forhold til hvis man vil have solcellerne op på flere bygninger – så er der nogle benspænd i de nuværende regler.

Det ville være rigtig glædeligt, hvis vi kunne få en klar definition af, hvad de der erhvervsejendomme m.v. dækker. Lad os da få det i udvalgsbehandlingen. Hvad er problemet i, at en boligforening får solceller op og dermed har en kontrakt med nogle, som gerne vil sætte det op – en kontrakt, som gælder et vist antal år – og at man så får en forbedret drift i boligforeningen, så man reducerer sine omkostninger, så det offentlige kan betale mindre i boligsikring osv. og der er nogle beboere, der også synes, de er med i klimakampen? Altså, jeg kan kun se plusser ved det. Så vi vil gerne have den drøftelse og se, hvor langt vi kan komme med at få flere solceller op i byerne.

Tak til ordføreren fra Enhedslisten. Ordføreren fra Dansk Folkeparti, hr. Nick Zimmermann, er den næste på talerstolen.

Tusind tak for det. Vi er positive over for det her lovforslag, fordi det jo sikrer, at solceller i højere grad bliver placeret der, hvor de hører hjemme, altså på erhvervsbygninger og tage, hvor de ikke generer borgerne og ødelægger den danske natur. For det er klart, at når vi taler om den grønne omstilling, er det selvfølgelig også vigtigt, at vi taler om fornuft og respekt for de mennesker, der skal leve med konsekvenserne af vores beslutninger. Og der er vi sådan set meget tilfredse med, at det her lovforslag gør det lettere at opsætte solceller på erhvervsejendomme, og det er en langt bedre løsning end de her store solcelleparker, som jo tager gode naturområder ud af drift. Det er noget, som vi i Dansk Folkeparti i årevis har argumenteret for, altså netop den her løsning, for vi mener, at det er vejen frem.

Vi mener også, at det er positivt, at lovforslaget forenkler reglerne og skærer ned på unødvendig administration. Der er altså brug for en grøn omstilling, der er realistisk, samtidig med at den selvfølgelig også er i balance med både naturen og samfundet. Tak.

Tak til ordføreren fra Dansk Folkeparti. Næste i talerrækken er fru Samira Nawa fra Radikale Venstre.

Tak. Med det her lovforslag gennemfører vi dele af »Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022«, og det er den del, der handler om at fjerne barrierer i lovgivningen og sikre en smidigere sagsbehandling i forbindelse med opsætning af vedvarende energi og havvind. Lovforslaget præciserer også nogle bestemmelser i VE-loven og implementerer NEKST-gruppens anbefalinger, bl.a. om at forkorte høringsperioden.

Alt i alt er det rigtig godt at få smidiggjort processerne og få tidsoptimeret. Vores bekymring i f.eks. forhandlingerne, da vi lavede aftalen om grøn strøm og varme, har jo hele tiden været, at det ikke må blive på bekostning af naturen og klagemuligheder, og jeg synes, at den balance har vi drøftet rigtig meget og også sikret med det her lovforslag. Så Radikale Venstre bakker op. Tak.

Tak for det. Næste i talerrækken er klima-, energi- og forsyningsministeren.

Tak for det, formand, og tak til ordførerne for bemærkningerne.

Det er en meget vigtig prioritet for regeringen, at vi fjerner barrierer og optimerer processerne for etablering af vedvarende energi, og det er et synspunkt, som jeg er sikker på mange af de partier, som generelt står bag de energipolitiske aftaler, deler på det generelle plan, og nu går vi så fra det generelle plan til det konkrete: Hvordan optimerer vi så de processer?

Der indeholder lovforslaget her så flere elementer, som netop bidrager til det. Vi implementerer tiltag som servicetjek af tilladelsesprocesser for havvindmølleparker, som blev aftalt med »Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022«. Det er primært to ting, vi gør her. Det ene er, at vi fjerner et procestrin ved at afskaffe kravet om, at Energistyrelsen skal godkende opstillers forundersøgelsesrapport, før der kan søges om etableringstilladelse til elproduktionsanlæg på havet. Samtidig bortfalder muligheden for, at godkendelsen kan påklages til Energiklagenævnet. Det fjerner procesrisiko og medfører en besparelse.

Det andet tiltag er, at vi forkorter, som flere har nævnt, minimumshøringsperioden over vvm-rapporter fra 8 uger til 30 dage i overensstemmelse med vvm-direktivet, og der kan jeg forstå, at der hos flere af partierne er et ønske om, at vi gør tydeligere, hvad det så er for et grundlag, der gør, at myndighederne kan vurdere i 30 dage i stedet for 8 uger. Det tænker jeg at vi skal sætte fokus på i behandlingen af lovforslaget.

Som flere også har nævnt, fremmer lovforslaget opstilling af flere solceller på tage, og det er selvsagt vigtigt, at der kommer flere af dem, og det gør der heldigvis også. Det er i kraftig vækst. Det gør det dermed attraktivt at lease solceller på erhvervsbygningers tage og facader, og det vil sådan set også omfatte kommunale bygninger, der er klassificeret som erhvervsbyggeri. Det er et tiltag, der har været rigtig længe efterspurgt, og jeg er glad for at kunne levere på noget, der har været længe efterspurgt.

Sidste år besluttede vi i Folketinget, at der kan etableres såkaldte fremskyndelsesområder, hvor udbygning af vedvarende energi og elnet kan møde færre barrierer. Nu indfører vi i forlængelse heraf hjemmel til, at Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø kan opkræve gebyr for screeningen af konkrete netprojekter til fremskyndelsesområder. Screeningen træder i kraft for en fuld miljøkonsekvensvurdering, som i dag også er gebyrfinansieret for udbygningen af elnettet. Samlet set er der derfor tale om en mindre opgave end i dag, som vil betyde en hurtigere miljøproces og dermed en hurtigere udbygning af vores elnet.

Vi giver derudover hjemmel til en ny gebyrordning for erstatningsnatur i forbindelse med projekterne i fremskyndelsesområderne. Det giver ny mulighed for at kompensere for mulige konsekvenser for beskyttede arter, ved at der kan betales erstatningsnatur.

Dertil indeholder lovforslaget en række øvrige mindre tiltag og præciseringer af VE-loven, som jeg vil undlade at nævne her.

Det kan være, at lovforslaget på nogle måder virker teknisk og detaljeret, men hvis vi løfter blikket, er der en klar rød tråd i det her: at optimere og præcisere processerne for etablering af vedvarende energi. Det er det, der er fællesnævneren. Vi fjerner små sten på vejen. Det bidrager til en hurtigere og bedre grøn omstilling. Der findes ikke ét initiativ, der kan indfri det. Det er mange bække små, og det er klart, at alle tilvalg også har et fravalg, og her har vi ledt efter en balance.

Det handler ikke om at gå fra høj naturbeskyttelse og borgerinddragelse til ingen naturbeskyttelse og ingen borgerinddragelse. Det handler om at rekalibrere balancen, og jeg glæder mig over, at flere ordførere her, herunder ordføreren for Radikale Venstre, kvitterer for, at vi har haft en god dialog om at finde de balancer sammen, og det er afspejlet i lovforslaget. Tak for det.

Der kom lige en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Jeg synes, det er rigtig godt, at vi kommer videre med at få nogle bredere muligheder for at få solceller op på erhvervsbygninger m.v. Og så får vi så i udvalgsbehandlingen defineret, hvad »m.v.« står for.

Men der er jo sådan set også i lovforslaget skitseret, at det her åbenbart ikke skal gælde for, hvad skal man sige, landplacerede solceller i byerne. Jeg kunne nu godt forestille mig, at man har en større idrætshal, et indkøbscenter eller et kongrescenter, som havde solceller over dele af sin parkeringsplads eller deslige. Selvfølgelig skal man tage hensyn til bygninger osv. Hvorfor er det egentlig, at vi skal være så skarpe i forhold til snittet i den her ordning, altså at det kun skal være på tage og facader? Hvorfor kan man ikke også have en smart løsning på de der asfalterede arealer til biler? Jeg synes, vi skal passe på med at lave lovgivning, som lægger for mange begrænsninger. Så det vil jeg gerne have at vi ser på i udvalgsbehandlingen. Er det noget, ministeren kan se noget musik i?

Ministeren.

Jeg synes, at det er helt relevant at afsøge, om den afgrænsning, der er i lovforslaget, er rigtig. Så det synes jeg er et vigtigt tema. Det er jeg selvfølgelig fuldt ud indstillet på at understøtte. Noget af det griber også ind i reguleringen af realkreditsektoren, så jeg vil bare allerede nu flage, at vi skal have det perspektiv med indover i lovbehandlingen. Men det er fuldstændig relevant, at vi får drøftet, om afgrænsningen af lovforslaget er tilstrækkelig præcis. Og der, hvor der så er en afgrænsning, skal det også være tydeligt, hvorfor den er der.

Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Så siger jeg tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)