L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
L 167 Bilag 1
Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

-- AKT 3783425 -- BILAG 2 -- [ 2024 12 10 Brinbranchens høringssvar til forslag til Lov om forsyning med teknisk

L 167 2024-25

va…

- Bilag 1

Offentligt

København, 10-12-2024

Brintbranchens høringssvar

Høring over forslag til Lov om forsyning med

teknisk vand (j.nr. 2024-12767)

Brintbranchen takker for muligheden for at afgive bemærkninger vedrørende lovforslaget om

forsyning med teknisk vand. Vand er den grundlæggende input i produktion af grøn brint, så det

er kritisk, at den reguleres rigtigt fra starten af det danske brinteventyr, så vi passer på vores

ressourcer bedst muligt.

Vi hilser derfor Energistyrelsens forslag velkommen. Forslaget bygger på erfaringer fra

eksisterende PtX projekter, og vi kvitterer Energistyrelsen for indsatsen om at inddrage og lytte til

branchen.

Brintbranchen har i lang tid efterspurgt et så bæredygtigt og cirkulært forbrug af vand som muligt,

samt en national strategi for vand til PtX. Selvom al den planlagte PtX kapacitet i det samlede

billede nok ikke vil komme til at udfordre vandforsyning, så kan projekterne på lokalt niveau godt

medføre nogle udfordringer. Vi mener, denne forslag er den bedste start for at skabe bæredygtige

løsninger for fremtidens vandforbrug.

I forslaget lægges der op til, at prissætningen skal ske på markedsvilkår. Det bakker vi naturligvis

op om, men opfordrer til, at der sikres en transparent og stabil prissætning for at sikre effektivitet

og så lave priser som muligt. Dette vil sikre at forbrugere af teknisk vand som f.eks. PtX-aktører,

bedre kan konkurrere med fossile alternativer, når de vælger mere bæredygtige løsninger.

Giver ovennævnte anledning til spørgsmål, står Brintbranchen naturligvis til rådighed for videre

dialog.

Adriana Guerenabarrena

Chef for regulering og analyse

[email protected]

+45 31 15 57 24

Brintbranchen

Vesterbrogade 1C., 2. sal

1620 København K

www.brintbranchen.dk

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 3783362 -- BILAG 1 -- [ j.nr. 2024-12767, Høring over forslag til Lov om forsyning med teknisk vand ] --

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Energistyrelsen ([email protected])

Rasmus Sørensen ([email protected])

Henriette Mygind Krempel ([email protected])

j.nr. 2024-12767, Høring over forslag til Lov om forsyning med teknisk vand

10-12-2024 08:54

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.

Til Energistyrelsen

Byggeskadefonden har modtaget udkast til Lov om forsyning med teknisk vand i høring.

Fonden har ingen bemærkninger.

Venlig hilsen

Henriette Mygind Krempel

Juridisk chef, Advokat

2027 9851

3376 2159

hmk

@bsf.dk

Byggeskadefonden

Studiestræde 50

1554 København V

3376 2000 · [email protected] · https://www.bsf.dk

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 3782494 -- BILAG 1 -- [ VS Høring over forslag til lov om forsyning med teknisk vand ] --

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Rasmus Sørensen ([email protected])

[email protected] ([email protected])

VS: Høring over forslag til lov om forsyning med teknisk vand

09-12-2024 12:06

Høringsbrev.pdf; Høringsliste.pdf; Udkast til forslag til lov om forsyning med teknisk vand.pdf;

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.

Kære Rasmus Sørensen

Tak for tilsendte høring over lovforslag om lov om forsyning med teknisk vand.

Lovforslaget falder helt i tråd med Dansk Brøndejerforenings holdning på området igennem

mange år.

Venlig hilsen

Dansk Brøndejerforening v/

Sekretær Birgit Mølholm Andersen

Fra:

Rasmus Sørensen <[email protected]>

Sendt:

12. november 2024 13:47

Til:

Rasmus Sørensen <[email protected]>

Cc:

Rasmus Sørensen <[email protected]>

Emne:

Høring over forslag til lov om forsyning med teknisk vand

Kære høringspart

Hermed fremsendes høring over lovforslag om lov om forsyning med teknisk vand.

Se vedlagte høringsbrev, høringsliste og udkast til lov om forsyning med teknisk vand.

Fristen for indsendelse af høringssvar er senest

den 10. december 2024.

Med venlig hilsen / Best regards

Rasmus Sørensen

Fuldmægtig

Vand

Mobil / Cell

E-mail

+45 33 92 68 34

[email protected]

Danish Energy Agency -

www.ens.dk

- part of The Ministry of Climate, Energy and Utilities

Energistyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine

personoplysninger på vores hjemmeside

https://ens.dk/om-os/energistyrelsens-behandling-af-personoplysninger

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 3784426 -- BILAG 2 -- [ Dansk Erhverv _Høringssvar til lov om forsyning med teknisk vand ] --

DANSK ERHVERV

Børsen

1217 København K

www.danskerhverv.dk

[email protected]

T. + 45 3374 6000

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København K

Journalnummer: 2024-12767

Den 10. december 2024

Høringssvar vedr. Lov om forsyning med teknisk vand

Dansk Erhverv har den 12. november modtaget høring over forslag til Lov om forsyning med

teknisk vand.

Dansk Erhverv arbejder for, at der skal gode rammevilkår for virksomheder i Danmark, der

har brug for vand i produktionen, og at vi anvender vores vandressourcer bedst muligt.

Danmark skal være en stærk både PtX og life science nation, hvor grønne og life science

virksomheder er med til at bidrage til vækst og velfærd til fordel for det danske samfund.

Dansk Erhverv repræsenterer en række PtX og life science virksomheder med produktion i

Danmark og det er afgørende at sikre gode betingelser for disse virksomheder i Danmark.

Dansk Erhverv takker for muligheden for at kommentere på høring over forslag til lov om

forsyning med teknisk vand og hilser det velkomment, at det med lovforslaget bliver muligt at

anvende teknisk vand i produktion af lægemidler og PtX velkomment.

Specifikke bemærkning ift. lægemidler

I Danmark udgøres det drikkevand, som bruges til produktion af lægemidler, i vid

udstrækning grundvand. Den forventede øgede lægemiddelproduktion vil ligeledes øge

trækket på vores fælles grundvand.

Ved produktion af lægemidler i andre EU-lande er det normal praksis, at der i den

myndighedsgodkendte specifikation for lægemidlet er anført, at der skal bruges drikkevand

til fremstilling af lægemidlet. Drikkevand er imidlertid ikke defineret som grundvand i andre

EU-lande og derfor er det konkurrencemæssig udfordring, hvis der kun kan anvendes

grundvand i Danmark, og ikke fx renset spildevand eller teknisk vand. Vand er en afgørende

ressource i lægemiddel-produktionen, men flere virksomheder oplever udfordringer med

adgang til den mængde vand, som der er behov for.

[email protected]

sabo

Side 1/2

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

DANSK ERHVERV

Dansk Erhverv vil på denne baggrund opfordre til, at det muliggøres at anvende teknisk vand

i lægemiddelproduktion.

Dansk Erhverv står naturligvis til rådighed for uddybning af ovenstående høringssvar.

Med venlig hilsen

Sara Vogt Bøgsted

Chefkonsulent

Side 2/2

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 3784011 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar til Høring over lov om forsyning med teknisk vand. Dansk Metal ] --

HØRINGSSVAR

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Sendt til e-mail.:

[email protected]

Journalnummer: 2024 - 12767

Formandssekretariatet

Emil Drevsfeldt Nielsen

Erhvervspolitisk chef

Telefon +45 2229 3521

[email protected]

danskmetal.dk

10. december 2024

Høring over udkast til forslag til lov om forsyning med teknisk vand

Dansk Metal takker for muligheden for at indgive bemærkninger til Energi-

styrelsen til

Høring over udkast til forslag til lov om forsyning med teknisk

vand.

Lovforslaget sikrer regulering, som skal understøttes

øget brug af ”teknisk

vand” og sikrer

dermed bedre adgang til vandressourcer, der ikke kun er

grundvand eller drikkevand. Med lovforslaget sikres de nødvendige lov-

mæssige ændringer for blandt andet at kunne regulere forholdet mellem

naturlige monopoler i vandsektoren og nye tekniske vandselskaber.

I Dansk Metal bakker vi op om Danmarks samlede klimamål, hvor vi skal

være klimaneutrale i 2045 og klimapositive i 2050. Det kræver nye grønne

teknologier, som skal være med til, at de forskellige sektorer reducerer de-

res CO

-udledninger.

I de kommende år vil industrien med grønne teknologier som Power-to-X,

biosolutions og kendte industrielle processer bl.a. inden for medicin kræve

meget store mængder vand. Med en begrænset grundvandsressource, er

det derfor afgørende med adgang til en alternativ grundvandressource som

”teknisk

vand”. Derfor bakker Dansk Metal op om, at man med lovforslaget

sikrer den nødvendige regulering, som med de rette rammevilkår kan un-

derstøtte, at man sikrer forsyningen af vandressourcer til industrielle grønne

processer til gavn for den grønne omstilling.

Såfremt ovenstående giver anledning til spørgsmål eller kommentarer, står

vi til rådighed.

Med venlig hilsen

Emil Drevsfeldt Nielsen

Erhvervspolitisk chef

Side 1 af 1

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 3756919 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar Journalnummer 2024-12767. Dansk Miljøteknologi ] --

Høringssvar vedr. Lov om forsyning med teknisk vand

Journalnummer 2024-12767.

Dansk Miljøteknologi takker for muligheden for at afgive høringssvar til Lov om forsyning

med teknisk vand. Vi hilser forslaget velkommen, og ser generelt positivt på den nye

forsyningsart.

Miljø-og naturmæssige konsekvenser

Vi har enkelte kommentarer til punkt 7 under bemærkninger til lovforslaget om Miljø- og

naturmæssige konsekvenser:

"Lovforslaget vurderes at have positive miljø- og naturmæssige konsekvenser, idet brugen

af andet vand end drikkevand vil beskytte drikkevandsressourcer og genbruge spildevand

til andre formål."

Dansk Miljøteknologi anser lovforslaget om forsyning med teknisk vand som en mulighed

for oprensning af forurenede vandkilder. I processen med at producere teknisk vand fra

forurenede vandkilder vil miljøfarlige stoffer opkoncentreres, og der vil eventuelt blive tilsat

kemikalier for at dræbe vira og bakterier. Alt afhængigt af, hvordan rejektvandet fra de

tekniske vandselskaber bliver håndteret, kan det således have negative konsekvenser for

miljøet, hvis de opkoncentrerede stoffer udledes. Dette kunne med fordel tydeliggøres i

bemærkningerne til lovforslaget om miljø- og naturmæssige konsekvenser.

I Dansk Miljøteknologi anbefaler vi, at man i det følgende arbejde med implementeringen af

den nye lov, stiller tydelige krav til avanceret rensning eller destruktion af de

opkoncentrerede miljøfarlige stoffer i rejektvandet fra produktionen af teknisk vand.

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 3783887 -- BILAG 2 -- [ Danske Regioners høringssvar til lov om teknisk vand ] --

Energisstyrelsen

Att.: [email protected]

CC: [email protected]

10-12-2024

EMN-2024-01226

1741373

[email protected]

Høringssvar til lov om Teknisk vand

Danske Regioner har den 12. november 2024 modtaget forslag om lov om for-

syning med teknisk vand i høring og skal i den forbindelse bemærke følgende.

Flere steder i landet er grundvandsressourcen overudnyttet. Der pumpes mere

vand op, end der dannes. Primært til drikkevand. Samtidig er det ofte netop i

de mest overudnyttede områder, at der findes flest jord- og grundvandsforure-

ninger, og derfor her at den regionale indsats efter jordforureningsloven er

størst. Denne indsats omfatter bl.a. oppumpning, rensning og genudledning af

vand fra såkaldte afværgetekniske anlæg, og da netop denne form for afværge

er en af de få metoder der kan anvendes på PFAS-forureninger, så er det sand-

synligt, at den oppumpede mængde vil øges fremover.

I 2023 blev der på landsplan pumpet 3,5 million kubikmeter grundvand op på

regionernes tekniske afværgeanlæg. Det svarer til 1,5 % af Danmarks samlede

vandforsyning, eller til Roskildes vandforsyning. Det er vand, der renset, og som

ikke kan bruges som drikkevand, men som er oplagt at bruge som teknisk vand.

Alligevel blev blot 10 % genanvendt i Region Hovedstaden, som har den største

del af vandet, og hvor ressourcen i særlig grad er under pres.

Det er Danske Regioners opfattelse, at der ikke er nogen juridisk hindring for,

at regionerne kan forsyne fremtidige tekniske vandforsyninger med teknisk

vand fra deres afværgeanlæg. Danske Regioner finder det vigtigt, at det fortsat

forholder sig således også i en kommende lov om forsyning med teknisk vand.

Region Hovedstaden har fået udarbejdet vedhæftede notat som belæg for

dette forhold. Vi skal dog med henvisning til notatet gøre opmærksom på, at

regionen som udgangspunkt er forpligtet til at forfølge den økonomisk set mest

optimale løsning. Regionerne vil gerne medvirke til en bæredygtig vandressour-

ceforvaltning, men da opgaven med forsyning med teknisk vand ikke er omfat-

tet af regionsloven, skal vi bemærke, at muligheden for dette i udkastet til lov-

forslag alene er placeret hos de fremtidige tekniske vandselskaber, som der til-

DANSKE REGIONER

DAMPFÆRGEVEJ 22

2100 KØBENHAVN Ø

+45 35 29 81 00

[email protected]

REGIONER.DK

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

syneladende ikke er mulighed for, at regionerne kan oprette. Vi vil opfordre til,

at en løsning for nyttiggørelse af regionernes afværgevand indarbejdes i lov-

forslaget.

Vi skal også bemærke, at der er en klar forventning om, at generelle bæredyg-

tighedshensyn fremover bliver en del af den offentlige indsats efter jordforure-

ningsloven, som følge af artikel 15 i Jordmoniteringsdirektivet, der er under tri-

logforhandlinger nu.

Vend meget gerne tilbage, hvis I har brug for mere viden om den vandres-

source, som regionerne kan stille til rådighed som teknisk vand, eller hvis I øn-

sker at drøfte løsningsmuligheder.

Venlig hilsen

Bente Villumsen

Leder af Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 3783887 -- BILAG 3 -- [ Notat - levering af teknisk vand ] --

Codex Advokater P/S

Region Hovedstaden

Center for Regional Udvikling

Miljøenheden

Kongens Vænge 2

3400 Hillerød

Ny Carlsberg Vej 80

1799 København V

26. september 2024

Journalnr.: 231213

Advokat:

att.: Maddalena Voss

Jacob Brandt

[email protected]

Sekretær:

Karina Tychsen/JAB

[email protected]

Afsætning af teknisk vand fra afværgeforanstaltninger under jordfor-

ureningslovens kap. 3

Indledning og problemstilling

Region Hovedstaden har fokus på de juridiske rammer for, hvordan regionen kan afsætte teknisk vand

fra afværgeboringer under den offentlige indsats, som regionen forestår inden for rammerne af jordfor-

ureningslovens kap. 3.

Regionens grundvandsressourcer til drikkevand er under pres på grund af overudnyttelse og forurening.

Der er derfor behov for at undersøge, om vandet, der indvindes som led i regionens foranstaltninger

under jordforureningslovens kap. 3, kan supplere drikkevandsforsyningen.

Regionens Miljøenhed driver 60 tekniske anlæg, som oppumper og renser forurenet grundvand, for at

sikre drikkevandet mod forureningspåvirkning. På disse anlæg oppumpes årligt 2,3 mio. m

vand, hvilket

svarer til Frederiksberg Forsynings oppumpning på egne boringer. For 2023 har regionen opgjort, at

vandet efter rensning ledes til overfladevand (62%), tilbage til grundvandet (25%), til aftagere i indu-

strien, såkaldt procesvand (10%) eller til kloak (3%). Der er tale om såkaldt ”teknisk vand”, som er ke-

misk rent, men ikke overholder krav til drikkevandsstandard ift. bakterier og løbende overvågning. Van-

det kan uden videre behandling anvendes af virksomheder til f.eks. køle/varmeformål, industrivask og

lignende.

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Regionen har på den baggrund anmodet om vores vurdering, hvorvidt – og i givet fald i hvilket omfang

– regionen kan forestå levering af vand til drikkevandsforsyning.

Konklusion

I det følgende beskrives i afsnit 2.1 det retlige udgangspunkt for regionens levering af vand til drikke-

vandsforsyning. Regionen vil derfor som det klare udgangspunkt skulle iagttage de under afsnit 2.1

beskrevne retlige rammer, før regionen kan levere vand til drikkevandsforsyning som led i den offentlige

indsats under jordforureningslovens kap. 3.

I særlige tilfælde vil det retlige udgangspunkt kunne fraviges. Denne mulighed er beskrevet under afsnit

2.2, og den forudsætter, at tungtvejende samfundsmæssige hensyn taler for, at vandet indvundet i re-

gionens afværgeboring ikke går til spilde. Det kan eksempelvis være en situation, hvor et lokalsamfund

oplever kritisk knaphed på drikkevand, og hvor regionen har mulighed for at afhjælpe denne knaphed

gennem levering af vand til drikkevandsforsyning. Muligheden beskrevet under afsnit 2.2 udgør således

den absolutte undtagelse.

2.1

Det retlige udgangspunkt for regionens afsætning af teknisk vand til drikkevandsforsyning

Det er vores vurdering, at regionsloven eller jordforureningslovens kap. 3 ikke indebærer en begræns-

ning for regionen i forhold til at afsætte teknisk vand til drikkevandsforsyning, når afsætningen er den

på baggrund af saglige hensyn mest optimale løsning. Det er med andre ord en forudsætning, at valg

af afværgeløsning følger de sædvanlige principper, som gælder for den offentlige indsats under jordfor-

ureningslovens kap. 3, selvom det er muligt at levere vandet til drikkevandsforsyning.

Regionsloven udgør retligt primært en ramme, som skal udfyldes af sektorlovgivningen. Jordforure-

ningslovens kap. 3 tillægger under hensyntagen til jordforureningslovens formål regionen vide beføjelser

i forhold til den nærmere tilrettelæggelse af den offentlige indsats. Afsætning af vand fra afværgeborin-

ger er et element heri, og regionen kan efter vores opfattelse utvivlsomt afsætte vandet til drikkevands-

forsyning, hvor dette er den eneste retligt mulige løsning eller den økonomisk set optimale løsning.

Hvis afsætning af vand til drikkevandsforsyning er den eneste retligt mulige løsning, vil regionen kunne

forfølge denne vej – i princippet uden økonomiske begrænsninger. Ved eneste retligt mulige løsning

forudsættes, at det eksempelvis ikke er muligt at opnå en udledningstilladelse efter miljøbeskyttelseslo-

vens § 28, stk. 1, til at tilbageføre vandet til overfladevand, og at regionen derfor er nødsaget til at finde

en anden afsætningsmulighed. Der kan således være situationer, hvor de retlige forhold er til hinder for,

at regionen kan afsætte vandet på den økonomisk set optimale vis. Det er dog vores vurdering, at regi-

onen kan lægge vægt på, om eksempelvis sagsbehandlingstiden for at opnå en udledningstilladelse

side 2 af 7

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 1, er af en sådan længde, herunder eksempelvis som følge af

behovet for at undersøge recipientens økologiske eller kemiske tilstand, at det ikke vil være muligt at

gennemføre denne fremgangsmåde inden for en miljø- og sundhedsmæssig tilfredsstillende tidshori-

sont.

Hvis der er flere retlige muligheder for at afsætte vandet, er regionen som udgangspunkt forpligtet til at

forfølge den økonomisk set optimale løsning. Afsætning til drikkevandsforsyning skal således i det kon-

krete tilfælde være den billigste løsning. Ved vurderingen af, om afsætningen til drikkevandsforsyning

er den billigste løsning, bør medregnes samtlige indtægter og omkostninger forbundet med valget af

netop denne afsætning af vandet. Tilsvarende gør sig gældende for de alternativer, som afsætningen

skal sammenlignes med, hvor der er flere retlige muligheder.

Regionen kan med hjemmel i jordforureningslovens kap. 3 i princippet iværksætte de foranstaltninger,

som er nødvendige for at gennemføre afværgeforanstaltningen, herunder efterbehandlingsanlæg i form

af UV-anlæg el.lign., hvis dette er nødvendigt for at kunne afsætte vandet.

Regionen har dog ikke hjemmel til at varetage opgaver med hjemmel i vandforsynings- eller vandsek-

torloven. Det således afgørende, at det konkret vurderes, at de iværksatte foranstaltninger er nødven-

dige for, at regionen kan afsætte vandet, og at dette sker som en integreret del af den valgte afværge-

foranstaltning iværksat under jordforureningslovens kap. 3.

2.2

Afsætning af teknisk vand til drikkevandsforsyning, selvom det ikke er den eneste retlige

mulighed eller den økonomisk set optimale løsning

Jordforureningsloven har i modsætning til vandforsyningsloven ikke til formål at sikre en tilstrækkelig og

kvalitetsmæssig tilfredsstillende vandforsyning. Jordforureningslovens § 1, stk. 1, nr. 1, fastslår, at loven

skal beskytte drikkevandsressourcer, og under nr. 3 anføres, at loven skal tilvejebringe et grundlag for

en målrettet offentlig indsats med henblik på at undgå skadelig virkning fra jordforurening. Selvom be-

skyttelsen af grundvandet således er en kerneopgave under jordforureningsloven, kan formålsbestem-

melsen ikke udstrækkes til, at regionen som led i beskyttelsen heraf skal drive eller bidrage til selve

drikkevandsforsyningen.

Hvis afsætning af vand til drikkevandsforsyning er én blandt flere (retligt) mulige og egnede løsninger,

og afsætning af vand til drikkevandsforsyning ikke er den billigste løsning, vil der som udgangspunkt

ikke være hjemmel i jordforureningslovens kap. 3 til at gennemføre foranstaltninger med henblik på

levering af vand til drikkevandsforsyning.

side 3 af 7

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

I særlige tilfælde kan afsætning af vand dog ske med hjemmel i hensynet til at undgå værdispild, som

er nævnt i forarbejderne til regionsloven. Det er vores vurdering, at denne adgang i lyset af regionslo-

vens grundprincip om, at regionen alene skal varetage de opgaver, som den er pålagt i medfør af sek-

torlovgivningen, må fortolkes snævert. Det er i realiteten tvivlsomt, om der reelt består en mulighed for

at afsætte vandet til drikkevandsforsyning, hvis en billigere fremgangsmåde er retligt muligt. Vi vil dog

ikke udelukke, at der kan forekomme tilfælde, hvor drikkevandsforsyningen er så et sådan pres, at tungt-

vejende samfundsmæssige hensyn må tillægges en sådan vægt, at regionen kan bidrage med vand til

drikkevandsforsyningen. I et sådant særligt tilfælde kan værdispildshensynet anvendes som begrun-

delse (hjemmel) for regionens levering af vand til drikkevandsforsyningen, hvis denne må anses for

kritisk for forsyningssikkerheden.

Det er et krav, at det vand, som frembringes som led i regionens lovlige virksomhed, dvs. som led i

foranstaltninger med beskyttelse af grundvandet til formål, og at det repræsenterer en økonomisk værdi,

som vil gå tabt, hvis det ikke afsættes til drikkevandsforsyning.

Det er endvidere et krav, at afsætningen sker til markedspris. Markedsprisen må fastsættes med ud-

gangspunkt i den pris, som anvendes, når vandværker handler med vand med tilsvarende egenskaber.

Hvis det er nødvendigt at foretage efterbehandling af vandet, før det kan anvendes til drikkevand, bør

dette overlades til modtageren af vandet, hvis efterbehandlingen ikke er en forudsætning for at afsætte

vandet. Regionen kan efter vores vurdering ikke iværksætte andre foranstaltninger end dem, som er

nødvendige for at levere vandet til den relevante modtager. Det vil med andre ord have betydning, hvad

modtageren skal bruge vandet til. Regionen kan således efter vores vurdering ikke forestå behandling

af vandet, hvor denne behandling kan varetages af andre, medmindre det er nødvendigt, at regionen

foretager denne behandling for at kunne afsætte vandet til den relevante modtager. Regionen vil dog

med hjemmel i jordforureningslovens kap. 3 kunne iværksætte de foranstaltninger, som er nødvendige

for at gennemføre afværgeforanstaltningen, herunder efterbehandlingsanlæg i form af UV-anlæg

el.lign., hvis dette er nødvendigt for at kunne afsætte vandet.

Afslutningsvist bemærkes i denne sammenhæng, at omkostningerne forbundet med en evt. behandling

af vandet, som alene har til formål at klargøre vandet til afsætning, efter vores vurdering ikke – eller kun

i ubetydeligt omfang – må medføre en belastning af de midler, som regionen kan afholde til beskyttelse

af grundvandet under jordforureningslovens kap. 3. Regionen skal med andre ord så vidt muligt indregne

omkostningerne forbundet med evt. behandling af vandet i den markedspris, som skal opnås ved af-

sætningen af vandet.

Regionen kan som nævnt ikke varetage opgaver med hjemmel i vandforsynings- eller vandsektorloven,

og regionen opgavevaretagelse vil således være begrænset til de foranstaltninger, som er nødvendige

for at undgå værdispild.

side 4 af 7

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

2.3

Regionens rolle i drikkevandsforsyningen

Som nævnt ovenfor kan regionen ikke med hjemmel i vandforsynings- eller vandsektorloven varetage

opgaver med vandforsyning.

Regionens levering af vand til drikkevandsforsyningen skal ske inden for de i afsnit 2.1 og 2.2 beskrevne

rammer, og regionen skal således i aftalegrundlaget med modtageren af vandet sikre sig, at regionen

alene leverer det aftalte biprodukt med henblik på, at modtageren kan varetage sine opgaver efter rele-

vant lovgivning, herunder påtage sig ansvaret for overholdelsen af reglerne om vandforsyning, herunder

kravene til drikkevandskvaliteten.

Regionen er ikke forhindret i at samarbejde med andre myndigheder eller andre, som lovligt kan vare-

tage opgaver, som er relevante for opgaveløsningen. Hvis der er en synergieffekt ved regionens fore-

trukne afværgeløsning i forhold til den driftsopgave, som varetages af eksempelvis et alment vandværk,

er jordforureningslovens kap. 3 ikke til hinder for, at det almene vandværk vælges som leverandør af

hele eller dele af den opgave, som skal løses under jordforureningslovens kap. 3.

Grundlag for konklusion(er)

3.1

Kort om rammerne i regionsloven

Regionerne er som led i den seneste kommunalreform etableret i medfør af lov nr. 537 af 24. juni 2005

om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens

Sygehusfællesskab.

Regionerne blev ikke tillagt skatteudskrivningsret, og regionerne har følgelig ikke

– i lighed med kommunerne – mulighed for at varetage opgaver af regional interesse på ulovbestemt

grundlag.

Regionslovens § 5, stk. 1, nr. 6, litra b, fastslår, at regionerne kan varetage opgaver vedrørende natur,

miljø, fysisk planlægning og klima, herunder i form af kortlægning, overvågning, prioritering og oprydning

af forurenede grunde samt opgaver i tilknytning hertil.

Det fremgår herefter udtrykkeligt af regionslovens § 5, stk. 2, at regionen ikke kan varetage andre op-

gaver end dem, som er opregnet i regionslovens § 5, stk. 1. Regionerne er ikke i medfør af regionslovens

forpligtet til at varetage opgaverne opregnet i regionslovens § 5, stk. 1 – dette beror alene på den sek-

torlovgivning, som fastlægger rammen for regionens opgavevaretagelse på de respektive områder,

Seneste udgave findes i lovbekendtgørelse nr. 70 af 23. januar 2024.

side 5 af 7

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

hvilket på jordforureningsområdet er jordforureningsloven. I den konkrete sammenhæng er der tale om

varetagelsen af den offentlige indsats under jordforureningslovens kap. 3, jf. nærmere herom nedenfor.

Det fremgår af forarbejderne, at de almindelige kommunalretlige grundsætninger om kommunernes op-

gavevaretagelse – kommunalfuldmagten – ikke finder anvendelse for regionerne.

Det fremgår dog samtidig af forarbejderne, at regionerne skal iagttage princippet om økonomisk forsvar-

lighed.

Regionen kan bl.a. træffe beslutninger begrundet i hensynet til at undgå værdispild:

”Regionerne vil som offentlige myndigheder have mulighed for at træffe dispositioner, der er begrundet

i hensynet til at undgå værdispild. Regionerne vil i den forbindelse under visse betingelser, herunder at

det sker på markedsmæssige vilkår, lovligt kunne afsætte eventuelle biprodukter fra regionernes lovlige

virksomhed. Regionerne vil tillige for at undgå værdispild i et vist omfang kunne udnytte deres overka-

pacitet, uanset at de opgaver, de herved varetager, ikke følger af sektorlovgivningen. Det er dog blandt

andet en betingelse for udnyttelse af overkapacitet, at den aktivitet, der giver anledning til overkapacitet,

ikke er dimensioneret med dette formål for øje, samt at salget sker på markedsmæssige vilkår.”.

Der kan eksempelvis være tale om at afsætte overskudskapacitet/biprodukter opstået i forbindelse med

varetagelsen af regionernes opgaver. Sådanne biprodukter skal afsættes på markedsvilkår.

3.2

Kort om rammerne i jordforureningslovens kap. 3

Regionerne varetager med hjemmel i navnlig jordforureningslovens § 17, stk. 1, den offentlige under-

søgelses- og afværgeindsats, som i udstrakt grad omfatter jordforureninger, hvor der ikke kan meddeles

påbud til forureneren, og som udgør en væsentlig risiko for grundvand af betydning for drikkevandsfor-

syningen samt følsom arealanvendelse.

Regionerne tildeles årligt et beløb på finansloven, og den enkelte region skal herefter på baggrund af

de problemer, som gennem bl.a. kortlægningen er identificeret, prioritere indsatsen, jf. jordforurenings-

lovens §§ 18-19.

Regionerne er indrømmet et vidt skøn i prioriteringen af de afsatte midler.

Indsatsen skal prioriteres på

baggrund af saglige hensyn som eksempelvis jordforureningens karakter og beliggenhed i forhold til

L 65 fremsat den 24. februar 2005, de specielle bemærkninger til § 5, stk. 2.

Brandt m.fl., Miljøret, 10. udgave, KarnovGroup, 2022, s. 160.

side 6 af 7

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

relevante beskyttelsesinteresser, miljøfarlighed, økonomisk effektivitet mv. Formålet er helt overordnet

at få håndteret de jordforureninger, som udgør det største problem for flest personer.

Eftersom der ikke i jordforureningsloven eller lovens forarbejder er taget stilling til eller fastlagt en be-

stemt fremgangsmåde eller detaljerede krav til, hvordan regionen skal vælge afværgeløsning, må det

læges til grund, at regionen med afsæt i lovens formålsbestemmelse og hensynene bag den offentlige

indsats skal vælge en miljømæssig og teknisk set egnet løsning, og at der ved valget af flere lige gode

løsninger bør lægges vægt på økonomisk effektivitet.

Regionen er ikke forhindret i at samarbejde med andre myndigheder eller andre, som lovligt kan vare-

tage opgaver, som er relevante for opgaveløsningen. Hvis der er en synergieffekt ved regionens fore-

trukne afværgeløsning i forhold til den driftsopgave, som varetages af eksempelvis et alment vandværk,

er jordforureningslovens kap. 3 ikke til hinder for, at det almene vandværk vælges som leverandør af

hele eller dele af den opgave, som skal løses under jordforureningslovens kap. 3.

Det bemærkes, at det i en sådan situation påhviler vandværket at sikre, at vandværket kan varetage

opgaven inden for de retlige rammer, som gælder for vandværket. Det vil umiddelbart navnlig være

relevant at sikre, at opgavevaretagelsen er forenelig med dels vandforsyningsloven, dels vandsektorlo-

ven.

Regionen må endvidere i aftaleindgåelsen med vandværket sikre, at opgaveløsningen, herunder krav

til dokumentation, ansvar, forsikring mv., lever op til regionens sædvanlige krav og vilkår.

Det bemærkes endvidere, at det bør sikres, at aftaleindgåelse sker i overensstemmelse med udbudslo-

ven og statsstøttereglerne, ligesom der kan være interne retningslinjer for indkøb i Region Hovedstaden,

som skal iagttages.

København, den 26. september 2024

Jacob Brandt

side 7 af 7

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 3782182 -- BILAG 2 -- [ DVV_Høringssvar af lov om forsyning med teknisk vand ] --

Energistyrelsen

E-mail:

[email protected]

CC:

[email protected]

Journal nr. 2024-12767

Dato: 9. december 2024

_________________________________________________________________________________________________

Høring af Lov om forsyning med teknisk vand

Der er behov for en skarp regulering af området for teknisk vand. Derfor er det helt overordnet Danske

Vandværkers holdning, at formålet med

Lov om forsyning med teknisk vand

er fornuftigt. I praksis vil

forslaget i sin nuværende form regulere kommunernes indflydelse på de virksomheder, der har til formål

at forsyne med teknisk vand.

Men lovforslaget er ikke tydeligt nok, når det kommer til konsekvenserne for de forbrugerejede vand-

værker. I sin nuværende form vil forslaget hindre nogle af de praktiske løsninger, som forbrugerejede

vandværker i dag arbejder med.

Der er derfor behov for, at den endelige lov tager højde for de forbrugerejede vandværkers situation og

tilpasses, så loven ikke får uhensigtsmæssige konsekvenser.

Danske Vandværkers input til tilpasninger af loven er beskrevet nedenfor:

Definitionen af teknisk vand

I sin nuværende ordlyd forstår vi på lovforslaget, at det er

formålet

med vandet, der er afgørende for,

om det falder ind under definitionen teknisk vand. Vi kan forstå, at det i en vejledning vil blive præcise-

ret, at det er hele forsyningskæden, der skal tages i betragtning: Så længe bare én aftager på forsynings-

ledningen benytter vandet til drikkevand, vil formålet falde uden for definitionen af teknisk vand.

Vi forstår loven således, at det stadig vil være tilladt at forsyne enheder med vand af drikkevandskvalitet,

selv om de ikke benytter vandet til drikkevand, så længe der blot er én aftager på forsyningsledning, som

benytter vandet til drikkevand.

Hvis det er den rigtige tolkning, bør det entydigt fremgå af lovteksten.

Det er afgørende, at en lov med så stor betydning, er helt klar i denne definition og at det ikke kun kan

læses af en kommende bekendtgørelse eller vejledning. Specielt når loven medfører begrænsninger for

juridiske enheder (forbrugerejede vandværker).

Begrænsninger af praktiske løsninger

På nuværende tidspunkt har forbrugerejede vandværker opsat løsninger for private og erhvervsdri-

vende, der forsyner dem med vand, der ikke er af drikkevandskvalitet. Den største udfordring med loven

i dens foreslåede udformning er, at den i praksis vil spænde ben for at sådanne løsninger kan fortsætte.

Hvis det ikke er intentionen med loven, anbefaler vi på det kraftigste, at lovteksten ændres, så vi ikke

står i en situation, hvor vandværkerne ikke længere må levere vand til eksempelvis:

sprinkleranlæg og anden brandslukning

vanding af afgrøder

Dyr

Fjernvarme

Byggevand

tidligere placerede enkeltstående vandstik på marker

Danske Vandværker I Solrød Center 20 C I 2680 Solrød Strand

Tlf.: 56 14 42 42 I [email protected] I www.danskevv.dk I CVR: 9513 9655

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Bemærk: Ovenstående er ikke en udtømmende liste.

I praksis betyder lovforslaget, at forbrugerejede vandværker under vandsektorloven ikke længere vil

kunne udøve den tilknyttede virksomhed, som de på nuværende tidspunkt har mulighed for. Det vil også

betyde, at alle modtagere vil stå uden forsyning ved lovens ikrafttræden, og de må herefter betale en

ny leverandør for etablering af nye forsyningsledninger.

Desuden er det meget uhensigtsmæssigt, at lovforslaget vil tillade fortsat salg af ”sekundavand”, så

længe det ikke sker via et ledningsnet, men fra vandværkets “havelåge”, hvilket i praksis vil være i dunke

eller tanke. Det er ikke en realistisk måde at sælge produkter af denne karakter på, ligesom det undlader

at tage hensyn til en allerede etableret velfungerende infrastruktur for afsætningen af sekundavand.

Lovforslaget giver for disse områder et ressourcespild og vil desuden øge omkostningerne for forbru-

gerne i de berørte områder.

De øgede omkostninger er både hos modtager af ”sekundavand”, som skal etablere nye ledninger, men

også hos de almene forbrugere, der i praksis ikke længere vil kunne komme af med sekundavandet og

derved nedbringe de samlede omkostninger.

En anden bemærkning er, at lovforslaget definerer, at det er de forbrugerejede vandværker, som er

omfattet af vandsektorloven, der fratages al mulighed for at levere vand, der falder ind under definitio-

nen ”teknisk vand”.

Herunder også det, der indtil nu kaldes sekundavand.

Det betyder, at der vil være en urimelig forskel på, om en vandforsyning er omfattet af vandsektorloven

eller ej i forhold til typen af vand, det bliver tilladt at levere.

Overordnet

Danske Vandværker mener, at loven er for upræcis og ulige i sin udformning. I den nuværende udform-

ning varetager loven ikke interesserne for de mange private, erhvervsdrivende og vandforsyninger med

deres forbrugere, der lige nu har etableret sig med forsyning af sekundavand.

Forslaget undlader at tage højde for, hvordan forsyningen fungerer i praksis og laver en måske utilsigtet,

men meget uhensigtsmæssig og ulige regulering af vandforsyninger, der står uden for vandsektorloven.

Så mens forslaget tager højde for reguleringen af den kommunale adgang til finansiering og kontrol med

forsyning af teknisk vand, begrænser det samtidig de forbrugerejede vandværker unødigt.

Venlig hilsen

Michael Hovmand

Konstitueret direktør

Danske Vandværker

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Energistyrelsen

[email protected]

cc:

[email protected]

DATO:

10. december 2024

PROJEKTNR.:

4015

hsa,ts/HKA

Høring på journalnummer 2024-12767 – lovforslag

til lov om forsyning med teknisk vand

DANVA takker for muligheden for at afgive høringssvar på forslaget til en ny lov om forsy-

ning med teknisk vand.

Foreningen vil gerne rose lovforslaget for at fjerne den barriere, som vandsektorloven og

den økonomiske regulering udgør for leveringen af vand til PtX-industrien og anden indu-

stri (hvor drikkevandskvalitet ikke er nødvendig). Lovforslaget understøtter udnyttelsen af

de danske vandressourcer i forhold til, hvad der er hensigtsmæssigt eller bæredygtigt ift.

den drikkevandsressource, der er til rådighed og som skal være tilgængelig for fremtidige

generationer. Det er samtidig et lovforslag som adresserer, at vandforbrugere ikke er ens,

hvorfor reguleringen af forsyningen af vand heller ikke bør være det. Lovforslaget forener

dermed en lang række behov og hensyn uden at slække på den økonomiske beskyttelse af

forbrugerne ved levering af drikkevand. DANVA mener derfor, at lovforslaget er fyldt med

gode elementer.

Der er dog enkelte forhold, som vi som brancheforening for vandselskaberne må efterlyse i

lovforslaget.

1. Vandselskabernes rolle

Vi savner mere udførlige beskrivelser i lovbemærkningerne, der tydeliggør skellet mellem

almindelig vandforsyning og levering af teknisk vand. Da vandressourcer som renset spil-

devand og vand fra forurenede boringer er kilder til levering af teknisk vand, mener vi, at

det med fordel kunne have været tydeliggjort, at vandselskabernes levering af vandres-

sourcer til et teknisk vand-selskab ikke er levering af teknisk vand

. Vi ser også meget

gerne en tydeliggørelse af, at der er tale om hovedaktivitet for vandselskaberne.

DANVA er af flere medlemmer blevet gjort opmærksom på, at vandselskaberne har flere

aktiviteter, hvor der kan opstå tvivl om, hvorvidt der er tale om levering af teknisk vand

efter lovforslaget. F.eks. leverer vandselskaberne renset spildevand til entreprenører, der

herefter anvender dette vand til skylning af spildevandsledninger, og spildevandets tempe-

ratur udnyttes via varmepumper. DANVA mener ikke, at lovforslaget har til hensigt at om-

fatte og begrænse vandselskabernes udøvelse af sådanne helt ordinære aktiviteter. DANVA

skal derfor opfordre til at skellet mellem vandselskabernes levering af vand og levering af

Dette vand er jo også vand der ikke skal anvendes til drikkevandsformål og som le-

veres efter aftale til teknisk vand selskabet.

VANDHUSET

Godthåbsvej 83, 8660 Skanderborg

KØBENHAVN

| Vester Farimagsgade

1, 5. sal., 1606 København V | Tlf. 7021 0055

[email protected]

www.danva.dk

Side 1 af 3

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

teknisk vand tydeliggøres ved præciseringer og eksemplificeringer i lovbemærkningerne.

F.eks. kan det med fordel fremgå tydeligere:

•

at vand, som vandselskabet kun leverer til grundgrænsen for vandselskabets anlæg

(vand der ledes fra vandselskabernes anlæg via en rørføring som vandselskabet

ikke ejer), ikke er teknisk vand for vandselskabet.

at en aktivitet, der alene foretages i vandselskabets interesse og uden ekstraom-

kostninger for vandselskabet, ikke er levering af teknisk vand.

at når vand anvendes i forbindelse med varmepumper, er der ikke tale om levering

af teknisk vand.

•

Der kan ikke eksemplificeres for alt i lovebemærkningerne, og det må samtidig forudsæt-

tes, at der er en del ukendte eksempler, når lovbemærkningerne færdiggøres. DANVA op-

fordrer derfor til, at der laves en vejledning, der kan supplere lovbemærkningerne. Dette

giver samtidig mulighed for opdatering efter behov.

Hvis den mængde vand til ikke-drikkevandsformål, som et vandselskab leverer, er så ube-

tydelig, at det ikke kan bære en selskabsudskillelse, må det forventes, at aktiviteten stop-

per. DANVA skal derfor opfordre til, at der indsættes en dispensationsmulighed i loven. Et

eksempel på et tilfælde, hvor dispensation kunne give mening, er følgende: Når der stort

set udgiftsneutralt for vandselskabet pumpes vand fra en forurenet boring til en aftager, så

boringen eventuelt på et senere tidspunkt, når vandet er rent, kan anvendes til levering af

drikkevand (eller af andre forsyningstekniske grunde).

2. Serviceselskabernes rolle

De kommunale serviceselskaber er hjemlede i vandsektorloven. Det følger af lovbemærk-

ningerne hertil, at den markedsmæssige pris skal fastsættes til kostpris, når kommunale

serviceselskaber laver aftaler med de forsyningsselskaber, de kan servicere. Dette er be-

grundet med, at det ikke er en kommunal opgave at drive virksomhed med fortjeneste for

øje. Teknisk vand-selskaber er imidlertid kommercielle selskaber, der skal agere på et

marked i konkurrence med eventuelle private aktører. DANVA skal opfordre til, at det ek-

splicit kommer til at fremgå af lovbemærkningerne, at prissætningen i aftaler mellem kom-

munale serviceselskaber og teknisk vand-selskaber ikke er begrænset til kostpris.

Det er DANVAs forståelse, at de aktiviteter, som serviceselskaber kan udføre for teknisk

vand-selskaber, ikke adskiller sig fra de aktiviteter, de kan varetage overfor andre forsy-

ningsselskaber. I tillæg hertil vil det være meget afhængigt af det enkelte teknisk vand-

selskab, om og i hvilket omfang det har behov for at få varetaget ydelser. DANVA mener,

at lovbemærkningerne beskriver dette unødigt kompliceret og skal opfodre til, at nedenstå-

ende passage udelades, lovebemærkningerne side 84:

”Det skal understreges, at det alene vil være servicefunktioner, som selskabet vil kunne

udføre for virksomhederne. De præcise grænser for, hvor stor en del af virksomhedens op-

gaver, der vil skulle udføres af virksomhedens eget personale, vil i øvrigt afhænge af virk-

somhedens størrelse og opgavernes omfang og karakter.”

Afslutningsvist skal det understreges, at Serviceselskaber ikke er vandselskaber. DANVA

mener, at lovbemærkningerne med fordel kan finpudses med dette in mente, jf. f.eks. lov-

bemærkningerne side 104 nederst.

Side 2 af 3

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

3. Udskillelsen af igangværende aktiviteter fra vandselskaberne

DANVA mener, der bør gives en længere periode end seks måneder til udskillelsen af eksi-

sterende aktiviteter fra vandselskaberne.

Uddeling fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i vandselskaber er omfattet af stoplo-

ven. Undtagelsen for registrering ved selskabsmæssige omstruktureringer i stoploven fin-

der kun anvendelse, hvis vederlaget alene består i ejerandele i virksomheder omfattet af

stoplovens § 2 stk. 1-3. Derfor skal DANVA opfordre til, at det eksplicit hjemles, at udskil-

lelsen af aktiviteter fra vandselskaberne som følge af loven ikke er registreringspligtig efter

stoploven.

4. Ændringer i anden lovgivning

Lovforslaget indeholder ikke ændringer i betalingsloven. DANVA mener, der bør implemen-

teres en løsning, så teknisk vand-selskaber, der køber vandet ved udløbsledningen og re-

turnerer det samme sted – og som dermed kun benytter en meget lille del af infrastruktu-

ren – ikke betaler fuldt afledningsledningsbidrag men et reduceret bidrag.

Regulering af om der er tale om levering af teknisk vand sker gennem vandforsyningslo-

ven. DANVA savner i den forbindelse mere tydelige lovbemærkninger om;

•

at anvendelse af regnvand efter drikkevandsbekendtgørelsens § 7 fortsat er vand

til husholdningsformål og derfor er omfattet af vandforsyningslovens § 3 stk. 1 nr.

3 (altså at der er tale om drikkevand og ikke teknisk vand)

at der kan leveres teknisk vand til virksomheder, der har en dispensation efter drik-

kevandsbekendtgørelsens § 6. Da levering af vand til life-science industrien er et

område, hvor teknisk vand kan anvendes, jf. høringsbrevet, bør dette formentlig

tilføjes til fødevarevirksomhederne i drikkevandsbekendtgørelsens § 6.

•

Levering af teknisk vand kan efter lovforslaget baseres på alle former for vand. De forskel-

lige former for vand behandles imidlertid ikke ens i forhold til afgiften på ledningsført vand.

DANVA savner derfor, at lovforslaget forholder sig til afgiften på ledningsført vand med

hensynet om bæredygtig udnyttelse af vandressourcerne som det bærende element.

Lovforslaget indeholder ikke en løsning på de udfordringer, som regelsættet omkring ud-

ledningstilladelser giver for levering af teknisk vand. Det er en forudsætning for levering af

teknisk vand, at udfordringerne omkring udledningstilladelser også håndteres, og DANVA

håber der snart findes en løsning.

DANVA stiller sig som altid til rådighed for spørgsmål og dialog i forlængelse af vores hø-

ringssvar. På det detaljerede niveau udarbejder vi også gerne en liste over steder i lov-

forslaget, hvor vi mener omformulering kan være en fordel, i fald det skulle have styrel-

sens interesse.

Med venlig hilsen

Carl-Emil Larsen

DANVA

Side 3 af 3

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 3784432 -- BILAG 2 -- [ DI høringssvar på lovforsalg om forsyning med teknisk vand-2024-12-10 ] --

10. december 2024

SEJ

ENS-2024 - 12767

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Sendt som e-mail til:

[email protected]

cc.:

[email protected]

DI’s høringssvar på udkast til lovforslag om forsyning med teknisk vand

Dansk Industri (DI) har den 6. november 2024 modtaget den ovenstående udkast til lovforslag i hø-

ring med frit den 10. december 2024.

DI er tilfredse med, at der er fundet en løsning, der kan hjælpe med at forsyne industrien med de

vandmængder og den kvalitet, de efterspørger. Derfor er DI også tilfredse med lovforslaget, og ser

frem til at det bliver vedtaget, så PtX industrien og andre industrigrene har sikkerhed for at kunne

blive forsynet med teknisk vand. Adgang til tilstrækkelige vandmængder i rette kvalitet er et kon-

kurrence parameter, som på tværs af Europa vil vægte tungere i de kommende år.

Med lovforslaget skabes der en ny forsyningsart, som er afkoblet fra reguleringen af såvel drikke-

vands- som spildevandsforsyning. Det finder DI er fornuftig, så de økonomiske risici holdes adskilt.

DI er således enige i den grundlæggende overvejelse om, at forsyning med teknisk vand ikke er et

naturligt monopol. Dermed er det ligeledes fornuftigt, at det er et økonomisk anliggende mellem

teknisk vand selskabet og dens aftagere.

Endelig skal DI understrege, at vi forventer, at de nye regler om teknisk vand også vil blive anvendt

mere bredt i områder, hvor der er begrænsninger i mængden af tilgængeligt grundvand. Det gæl-

der særligt i flere sjællandske områder med høj industriel aktivitet. Det er væsentligt, at man med

forslaget kan levere teknisk vand til forskellige produktioner og derved aflaste trækket på drikke-

vandsressourcerne. Dermed kan der også frigives adgang til drikkevandsressourcer til produktio-

ner, der forudsætter drikkevand.

Vi står naturligvis til rådighed for en nærmere drøftelse af ovenstående bemærkninger til udkastet

til lovforslag.

Med venlig hilsen

Svend-Erik Jepsen

H. C. Andersens Boulevard 18

1553 København V

Danmark

(+45) 3377 3377

[email protected]

di.dk

CVR-nr.: 16077593

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 3784396 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar - lovgivning til teknisk vand ] --

Den 10. december 2024

DIN Kontakt:

Lars Skov Bjerrum

Dir. tlf.: +4574747573

Mail: [email protected]

Sagsnr.: S2022-02074

Dok. nr.: D2024-377753

Høringssvar - lovgivning til teknisk vand

DIN Forsyning ønsker at afgive høringssvar vedrørende den foreslåede lovgivning om teknisk

vand. Som en ledende aktør inden for vandforsyning og spildevandshåndtering i vores region,

finder vi denne lovgivning særdeles relevant og nødvendig. Teknisk vand spiller en afgørende

rolle i vores bestræbelser på at sikre en bæredygtig og effektiv vandforvaltning. Gennem

regulering af teknisk vand kan vi forbedre ressourceudnyttelsen, mindske presset på

drikkevandsressourcerne og fremme miljøvenlige metoder.

DIN Forsyning koncernens ejere, Varde og Esbjerg Kommuner, stiftede i december 2022

selskabet DIN Forsyning Teknisk Vand A/S. Dette selskab blev oprettet med det formål at

opfylde rammerne i det lovudkast, som vi kommenterer på. DIN Forsyning Teknisk Vand A/S

har aktivt bidraget med ekspertise til lovgivningsprocessen.

Vi vil gerne fremhæve, at vi sandsynligvis vil have de første Power-to-X (PtX) kunder på 1 GW

i Danmark. Dette inkluderer HØST-projektet, som er støttet af Copenhagen Infrastructure

Partners (CIP), og MorGen-projektet, tidligere kendt som H2Energy, støttet af Trafigura. Vi er

allerede langt i processen, og teknisk vand-projektet, som omhandler cirkulær vandforsyning

ved brug af renset spildevand, er nu i udbud. Ved brug af renset spildevand undgår vi en

merbelastning på Vadehavet og bidrager i stedet til en betydelig reduktion af næringsstoffer,

organisk stof og miljøfarlige forurenende stoffer.

Det er også vigtigt at bemærke, at vi står over for betydelige udfordringer med at finde

tilstrækkelige drikkevandsressourcer. Derfor er denne lovgivning kritisk for os, da den vil

hjælpe med at sikre, at vi kan opfylde vores vandforsyningsbehov på en bæredygtig måde.

Dette understreger behovet for en solid lovgivning, der kan imødekomme den stigende

efterspørgsel efter teknisk vand til især PtX, datacentre men også mange andre industrier.

Derfor er det afgørende, at denne lovgivning bliver vedtaget og implementeret.

Dette er de væsentligste bekymringer, der er opstået i forbindelse med gennemgangen af

høringsforslaget.

Kommunalt indskudskapital

Vi synes, det virker fornuftigt, at reglerne præciserer, at det er kommunalbestyrelsen, som

træffer afgørelse om indskud af selskabskapital. Dog synes vi, at det er en unødig

begrænsning, at kommunerne kun må indskyde én gang. Det kan medføre, at der er større

risiko for, at kommunerne som ejer eller medejer taber indskudte midler, hvis likviditeten i

ellers sunde selskaber tabes, hvis der er forsinkelser i projekterne.

Konkret foreslår vi, at kommuner kan indskyde selskabskapital i flere omgange. Rateindskud

vil også give mulighed for bedre økonomisk planlægning og risikostyring, da midlerne kan

frigøres i takt med projektets fremdrift og behov, indtil selskabets aktiviteter sættes i drift ved

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

COD (Commercial Operation Date). COD er den dato, hvor et projekt officielt går i drift og

begynder at generere indtægter. Indtil denne dato er projektet typisk i en konstruktions- eller

testfase. COD markerer således overgangen fra udviklings- og byggefasen til den operationelle

fase, hvor selskabets aktiviteter og anlæg begynder at fungere som planlagt og kan levere de

forventede ydelser eller produkter.

Det forudsættes, at kommunerne som ansvarlige ejere eller medejere sikrer, at indskud som

egenkapital ikke anvendes til driftstilskud, men til at kapitalisere udviklingen af et selskab,

som agerer på et kommercielt marked.

Vandafledningsbidrag

Den nuværende betalingslov pålægger tekniske vandselskaber at betale vandafledningsbidrag,

selvom de kun benytter en del af spildevandsinfrastrukturen, nemlig udløbsledningen. Når

tekniske vandselskaber bruger vandet fra udløbsledningen og returnerer det samme sted efter

brug, pålægges de stadig fulde afledningsomkostninger.

Denne praksis kan medføre betydelige økonomiske byrder for tekniske vandselskaber, hvor

kilden er renset spildevand, da de betaler for infrastruktur og rensning, de ikke anvender. For

at afhjælpe dette foreslår vi, at loven justeres, så tekniske vandselskaber kun betaler for de

faktiske omkostninger, de påfører spildevandsselskabet.

I henhold til omkostningsbekendtgørelsen skal omkostningerne være rimelige og nødvendige

for de pågældende projekter. Dette princip kan anvendes til at argumentere for, at tekniske

vandselskaber ikke bør betale for infrastruktur og rensning, de ikke anvender.

Bekendtgørelsen tillader også justeringer af afledningsbidraget i tilfælde, hvor kun

udløbsledningen benyttes, hvilket kan reducere de økonomiske byrder for tekniske

vandselskaber. Ved at justere loven i overensstemmelse med disse principper kan der sikres

en mere retfærdig fordeling af omkostningerne og reducere de unødvendige økonomiske

byrder for tekniske vandselskaber.

Tilsyn og Gebyrer

Vi vil gerne udtrykke bekymring over de potentielle økonomiske konsekvenser af

Vandsektortilsynets rolle i forhold til teknisk vand-selskaber. De gebyrer, som tilsynet vil

opkræve, kan blive en betydelig økonomisk byrde for selskaberne og i sidste ende for

forbrugerne.

Vi foreslår, at der indføres en øvre grænse for gebyrerne og en årlig gennemgang af

gebyrstrukturen for at sikre rimelige omkostninger.

Tilskud

Vi anerkender, at regulerede (monopol)selskaber som grundregel ikke må finansiere

kommercielle selskaber. Dog mener vi, at der bør være større frihed mellem kommunalt ejede

kommercielle selskaber, herunder teknisk vand-selskaber, fjernkølingsselskaber og andre

energiselskaber. Denne frihed vil muliggøre en mere fleksibel og effektiv udnyttelse af

ressourcer og fri kapital fra kommunalt ejede elselskaber og andre forsyningsvirksomheder.

Det er vigtigt, at loven fremmer samarbejdet og synergier mellem forskellige kommunalt ejede

selskaber, så længe det er samfundsøkonomisk positivt. Dette kan bidrage til at optimere

driften og reducere omkostningerne, hvilket i sidste ende vil komme forbrugerne til gode. Vi

foreslår, at loven præciserer, at kommunalt ejede selskaber kan samarbejde og dele

ressourcer, så længe det sker på kommercielle vilkår. Dog er det uklart, om dette er tilladt

under de nuværende regler.

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Vi opfordrer til, at loven sikrer klarhed og fleksibilitet i reguleringen af kommunalt ejede

kommercielle selskaber. Dette inkluderer tydelige retningslinjer for, hvordan overskud fra

kommunalt ejede kommercielle selskaber kan anvendes, samt hvordan samarbejde mellem

forskellige forsyningssektorer kan struktureres.

Vi støtter lovforslagets mål om at fremme bæredygtig brug af vandressourcer og understøtte

anvendelsen af teknisk vand. Vi mener, at frihed mellem kommunalt ejede kommercielle

selskaber vil fremme innovation og bæredygtige løsninger, som kan bidrage til at nå disse mål.

Desuden vil denne frihed understøtte den grønne omstilling ved at muliggøre mere effektive og

miljøvenlige løsninger på tværs af forsyningssektorerne.

Vandforsyningens bidrag

De almene vandforsyninger vil kunne drage fordel af, at teknisk vand bliver en selvstændig

enhed. I flere kommuner er der begrænsede drikkevandsressourcer, hvilket kan udfordre

forsyningen til både PtX-anlæg og andre industrier. For at beskytte fremtidens

drikkevandsressourcer og fremme brugen af alternative vandkilder er der behov for en mere

bæredygtig udnyttelse af Danmarks vandressourcer.

Vi foreslår, at drikkevandsselskaberne får tilladelse til at medvirke til at dække de indledende

omkostninger til konceptarbejde. Dette indebærer en undersøgelse af, hvilke kilder der kan

anvendes, og om det overhovedet er relevant at bruge teknisk vand. Dette forstudie vil afgøre,

om et teknisk vandprojekt skal igangsættes, eller om der skal etableres et selvstændigt

selskab. Det er afgørende, at drikkevandsselskaberne får tilladelse til at bære nogle af de

indledende omkostninger til studier og implementering af teknisk vand, hvis dette er i

samfundets interesse. Dette kan sikres ved, at det er den kommunale vandmyndighed, der

giver et påbud til selskabet, som dermed får mulighed for at få tillæg til at dække

omkostningerne.

Investering i afklaringer om behov for teknisk vand vil forberede drikkevands- og

spildevandsselskaberne på fremtidige udfordringer med vandforsyning, herunder

klimaforandringer, kildefelter, der er uegnet til drikkevand, men som kræver afværge, og øget

befolkningstilvækst i bynære områder med sårbare drikkevandsoplande.

Ved at lade vandselskaberne medvirke til de indledende omkostninger til konceptarbejde sikres

det, at beslutninger om teknisk vand, herunder samfundsøkonomisk positive løsninger, vælges

baseret på grundige undersøgelser og analyser.

Desuden vil en klar adskillelse af teknisk vand fra drikkevand spare vandselskaberne for

betydelige omkostninger til etablering af nye boringer, rensning og distribution af drikkevand.

Dette vil bidrage til en mere bæredygtig og økonomisk fordelagtig udnyttelse af Danmarks

vandressourcer.

Derfor er det i alles interesse at skabe mulighederne nu for at sikre en økonomisk bæredygtig

og effektiv vandforsyning.

DIN Forsyning står som altid til rådighed for spørgsmål og dialog i forlængelse af dette

høringssvar.

Med venlig hilsen

DIN Forsyning

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 3783800 -- BILAG 2 -- [ Journalnummer 2024-12767, teknisk vand, Høringssvar fra European Energy ] --

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

[email protected]

Journalnummer 2024-12767.

09 December 2024

European Energy A/S

Gyngemose Parkvej 50

2860 Søborg

+45 8870 8216

[email protected]

www.europeanenergy.com

Høringssvar til forslag til Lov om forsyning med teknisk vand

European Energy takker for muligheden for at indsende høringssvar på forslaget til en lov

om forsyning med teknisk vand. Vand er en kritisk ressource

–

også i produktionen af grøn

brint. Det er derfor vigtigt, at vi fra start skaber gode, regulative rammer.

Derfor hilser European Energy det velkomment, at man med forslaget forsøger at skabe

klarhed over grundlaget for kommunernes aktiviteter.

For en succesfuld indfrielse af potentialet i det danske brinteventyr, er det essentielt, at

det dertilhørende vandforbrug, struktureres så cirkulært og bæredygtigt, som det er

muligt. Vi ser det derfor som vigtigt, at man nationalt laver en strategi for vand til brug i

PtX. Selve formålet med dette udkast til forslag, giver et rigtig godt udgangspunkt for at

der skabes bæredygtige løsninger for det fremtidige vandforbrug.

I store træk, støtter European Energy dette udkast. Vi har dog enkelte konkrete

kommentarer, som vi har indsat herunder:

FORMÅL OG DEFINITIONER

Kapitel 1, Paragraf 2

Der skal være mulighed for, at private aktører, som også selv forbruger teknisk vand, skal

kunne eje og drive et teknisk vandselskab, og dermed kan udøve eller har til formål at

udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand.

ANGÅENDE PRISSÆTNING

PtX er en vigtig ressource som alternativ til tilsvarende fossile produkter, det er derfor

vigtigt, at der ikke pålægges unødvendige ekstra afgifter. I udkastet lægges der op til at

prissætningen skal eksistere på markedsvilkår. Denne betragtning vil vi ikke bestride. Vi vil

dog på det kraftigste anbefale, at der sikres en transparent og stabil prissætning for at

sikre effektivitet og så lave priser som muligt under hensyn til forsyningssikkerheden,

klimaet og naturen. For en succesfuld grøn omstilling, er det essentielt at vi understøtter

markedsstrukturer, der fremmer grønne produkter, der er i stand til at konkurrere på pris

med de fossile alternativer. Derfor vil vi anbefale, at man lader sig inspirere af formålet i

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

vandsektorloven:

at forbrugerne ikke betaler unødigt høje vand-priser, hvorfor der bl.a.

stilles krav til effektiv drift og investeringer.

European Energy står til rådighed for uddybende spørgsmål til ovenstående høringssvar.

Med venlig hilsen,

Line Lund Hebbelstrup

Regulatory Affairs Manager,

Power to X

European Energy

Page 2

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 3772123 -- BILAG 1 -- [ Høring over forslag til Lov om forsyning med teknisk vand (Energistyrelsens j.nr. 202… --

Energistyrelsen ([email protected])

Rasmus Sørensen ([email protected])

Mads Laurberg Pedersen ([email protected])

Høring over forslag til Lov om forsyning med teknisk vand (Energistyrelsens j.nr. 2024-12767 /

Forbrugerombudsmandens sagsnr. 24/12713)

Sendt:

27-11-2024 11:59

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Forbrugerombudsmanden har modtaget Energistyrelsens høringsbrev af 6. november 2024 med anmodning om

eventuelle bemærkninger til forslag til Lov om forsyning med teknisk vand (journalnummer 2024-12767).

Forbrugerombudsmanden har ikke bemærkninger.

Med venlig hilsen

Mads

Med venlig hilsen

På Forbrugerombudsmandens vegne

Mads Laurberg Pedersen

Specialkonsulent

Direkte +45 4171 5220

E-mail

[email protected]

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

Tlf. +45 4171 5151

Se vores tilgængelighedserklæring

og privatlivspolitik for forbrugerombudsmanden.dk

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 3789139 -- BILAG 2 -- [ Fors A_S' høringssvar til forslag om lov om forsyning med teknisk vand 6.0 ] --

Energistyrelsen

Att.: Rasmus Sørensen

Fors A/S' høringssvar til forslag om lov om forsy-

ning med teknisk vand

Fors A/S ønsker indledningsvist at takke for muligheden for at afgive høringssvar.

Fors A/S (herefter benævnt ”Fors”) er

forsyningsselskab for kommunerne Holbæk,

Lejre og Roskilde, der leverer vand, fjernvarme, håndterer spildevand, indsamler

affald og driver genbrugspladser.

Fors skal indledningsvist anerkende, at gunstigere vilkår for levering af vand, der ikke

er af drikkevandskvalitet, kan medvirke til, at vores sparsomme drikkevandsressour-

cer ikke nødvendigvis skal benyttes til industriformål.

Fors ønsker imidlertid at gøre opmærksom på enkelte uklarheder og udfordringer,

som Fors ser i lovforslaget, som man med fordel kunne imødekomme inden fremsæt-

telsen af lovforslaget, da det i modsat fald kan have negative konsekvenser for sek-

torintegrationen af forsyningsområderne og kommunernes muligheder for at bidrage

til den grønne omstilling.

12-12-2024

Kontakt

+45 70 20 20 66

[email protected]

fors.dk

Ring til os

Man–Tor: 09–15

Fre: 09–14

CVR: 33 03 28 38

Lovforslagets §§ 2 og 4.

Lovforslaget

definerer forsyningsaktivitet med teknisk vand som: ”indvinding,

be-

handling, transport eller levering af vand, der udelukkende foretages med henblik på

anden anvendelse end drikkevand (…)”.

Energistyrelsen har i løbet af lovgivningspro-

cessen givet udtryk for, at der skal sondres mellem ”levering” og almene vandforsy-

ningers

”salg

af ressourcer”.

Det er uklart, hvordan denne sondring i praksis vil blive foretaget af tilsynsmyndighe-

derne, men det blev nævnt på Energistyrelsens høringsmøde den 2. december 2024,

at lovgivers intention var at undtage forhold, hvor vandselskaberne leverer et pro-

dukt på egen grund. Eksempelvis ved at lade tankbiler afhente renset spildevand,

eller ved at lade varmepumper udnytte restvarmen i det rensede spildevand.

Fors ønsker, at lovgivers intention fremgår tydeligt af loven eller af lovens bemærk-

ninger, således at usikkerheden kan minimeres.

Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger side 19, at:

”Klima-,

Energi-

Det er op til dig, os og hver og én at sikre, at naturen forbliver grøn, luften frisk og vandet rent. Sammen med vores

kunder og samarbejdspartnere hjælper vi vores fælles opgave på vej ved at udvikle løsninger, der gør det nemt og

overskueligt at vise den omtanke for naturen, som vi også viser vores nærmeste. Vi skal alle tage ansvar - ingen kan

løse de grønne udfordringer alene. Det er vores natur. Og vores ansvar.

Fors A/S, Holbæk

Tåstrup Møllevej 5

4300 Holbæk

Fors A/S, Roskilde

Betonvej 12

4000 Roskilde

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

og Forsyningsministeriet vurderer, at der er behov for at minimere risikoen for at

udgifter ved forsyning med teknisk vand overvæltes til eksisterende vandforbrugere

ved en fremtidig regulering om forsyning med teknisk vand”.

Dette princip kommer til udtryk i

lovens § 4, der foreskriver, at ”Forsyningsaktiviteter

med teknisk vand ikke må udøves i et vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2,

stk. 1 eller 5 (…)”

Læses bestemmelse § 2 og § 4 i sammenhæng, og sammenholdes disse med side 75 i

høringsmaterialet, hvor vandselskabernes salg af rest-, overskuds- eller biprodukter

enten som hovedvirksomhed eller som tilknyttet virksomhed beskrives i nærmere

detaljer, så efterlader det en betydelig usikkerhed om den fremtidige mulighed for

vandselskabernes mulighed for salg af rest- eller overskudsprodukter.

Fors ønsker som nævnt, at det tydeliggøres, at lovforslaget ikke er til hinder for, at

Vandselskaber afsætter rest- eller overskudsprodukter som teknisk vand, så længe

vandselskaberne ikke skal afholde omkostninger til denne leverance.

Specifikt om lovforslaget § 4

Fors ønsker at påpege, at forbuddet mod at vandselskaber som omfattet af vandsek-

torlovens § 2, stk. 1 og 5, udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand, afskærer

vandselskaberne fra at deltage i udviklingen og nytænkning af vandforsyningen i

Danmark, og at dette kan have uhensigtsmæssige og utilsigtede konsekvenser.

Vandselskaber kan som led i den almindelige spildevandshåndtering, uden at foreta-

ge større investeringer, og alene ud fra en overbevisning om, at det potentielt kan

spare drikkevandsressourcerne i fremtiden, levere teknisk vand til procesformål. Det

forekommer uhensigtsmæssigt at afskære vandselskaberne fra at undersøge mulig-

hederne for alternativer til forsyningen med drikkevand, navnlig set i lyset af at for-

syningen med teknisk vand skal ske på kommercielle vilkår, dvs. aktiviteten skal ud-

øves med henblik på at opnå profit.

Fors opfordrer til, at der indføres mulighed for, at vandforsyningsselskaber som om-

fattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1 og 5, kan deltage i projekter, hvor leverancen af

teknisk vand kan erstatte forsyning med drikkevand, og hvor projektet udgør en be-

grænset økonomisk risiko for vandselskaberne. Dette kunne imødekommes ved at

indføre en minimumsgrænse for, hvornår et projekt er omfattet af lov om forsyning

med teknisk vand.

Lovforslagets § 7

Fors ønsker at gøre opmærksom på, at bestemmelsen i § 7 vanskeliggør kommunalt

ejede forsyningers deltagelse i tekniske vand-selskaber unødvendigt og i en grad,

hvor der er risiko for de facto udelukkelse af kommunalt ejede forsyningers engage-

ment i forsyning med teknisk vand.

2/3

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

På tidspunktet for lovens ikrafttræden findes der intet marked for teknisk vand, hvil-

ket betyder, at det er forbundet med betydelige usikkerheder, hvilke investeringer

der er nødvendige for at oprette og drive et teknisk vand-selskab. Dette sammen-

holdt med at der ikke er forslået en bagatelgrænse for forsyning med teknisk vand

betyder, at såfremt en kommunalt ejet forsyning ønsker at afdække muligheden for

forsyning med teknisk vand, så skal kommunalbestyrelsen træffe beslutning om op-

rettelsen af et selskab samt indskyde tilstrækkelig kapital ved stiftelsen til både at

drive selskabet frem til, der er en indtægt, og selskabet har den fornødne kapital til at

igangsætte projekter. Projekter der som nævnt ikke findes på tidspunktet for lovens

fremsættelse.

Slutteligt skal Fors gøre opmærksom på, med henvisning til lovgivers bekymring for

kommunale lånegarantier, der fremgår af de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.3.2,

at et kommunalt ejet teknisk vand-selskab vil have dårlige forudsætninger for at op-

nå lån på det frie lånemarked på attraktive vilkår, da et kommunalt ejet teknisk vand-

selskab med de foreslåede regler kun vil kunne garantere for lånet med sin selskabs-

kapital.

Fors er naturligvis til rådighed for yderligere drøftelser af det ovenfor skrevne.

Venlig hilsen

Jon Christensen

Juridisk konsulent

3/3

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 3783921 -- BILAG 2 -- [ Forsyningstilsynets høringssvar – høring over forslag til Lov om forsyning med teknis… --

Til Energistyrelsen

(j.nr. 2024-12767)

Sendes pr. e-mail til [email protected] og c.c. til [email protected]

Forsyningstilsynets høringssvar – høring over forslag til Lov

om forsyning med teknisk vand

Energistyrelsen har den 6. november 2024 sendt udkast til høring over forslag til Lov

om forsyning med teknisk vand.

Forsyningstilsynet har følgende bemærkninger til høringen over forslag til Lov om for-

syning med teknisk vand, jf. nedenfor:

På forslagets side 21 angives at:

”Forsyningstilsynet vil skulle føre tilsyn med, at kravet om selskabsmæssig adskillelse

til andre forsyningssektorer, f.eks. varmeforsyning, overholdes.”

Forsyningstilsynet finder det uklart, hvilket tilsyn der tales om. Dette foreslås præcise-

ret. Det bemærkes desuden hertil, at dette ikke er et tilsyn, der i dag føres efter varme-

forsyningsloven. Formuleringen foreslås ændret, så det i stedet fremgår, at der kan

være anden lovgivning, der vil skulle overholdes.

For så vidt angår reglerne om modregning, gør Forsyningstilsynet opmærksom på, at

der på baggrund af forslaget vil kunne opstå afgrænsningsspørgsmål med hensyn til

rækkevidden af afgørelser om modregning hos hhv. Vandsektortilsynet og Forsynings-

tilsynet. Dette ses især i forhold til forholdet om koncernforbundne selskaber og i for-

hold til fradrag. Forsyningstilsynet bemærker i den sammenhæng, at tilsynet tidligere

over for ministeriet har peget på, at den afsatte ramme til tilsynets opgaver til området

for kommunal modregning (ca. 0,2 mio. kr. årligt for hver af de forsyningsarter som

fremgår af el- gas og varmeforsyningsloven) gør det vanskeligt for Forsyningstilsynet

at løse de lovfastsatte opgaver tilfredsstillende. Forsyningstilsynet vurderer, at bestem-

melserne i §§ 4 og 8 i udkastet til lov om forsyning med teknisk vand øger kompleksite-

ten af reglerne for modregning, uden at det i udkastet til lovforslag lægges op til, at

Forsyningstilsynet tildeles yderligere ressourcer til området.

Forsyningstilsynet noterer sig videre, at begrebet

”forsyningsaktivitet med teknisk

vand”,

defineres som vand, der leveres med henblik på anden anvendelse end drikke-

vand, jf. forslagets 2, nr. 1. Det er i den forbindelse ikke klart for Forsyningstilsynet,

10. december 2024

STRO

FORSYNINGSTILSYNET

Torvegade 10

3300 Frederiksværk

Telefon 4171 5400

Digital Post til os:

Send via

virk.dk

Send via

borger.dk

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 2/2

hvordan afgrænsningen er tænkt i forhold til varmt vand, som benyttes til rumopvarm-

ning, og som således i visse tilfælde omfattes af varmeforsyningslovens bestemmel-

ser. Der kan med fordel i bemærkningerne gøres tilføjelse om afgrænsningen ift. an-

den lovgivning.

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 3784390 -- BILAG 2 -- [ Green Power Denmark høringsvar til udkast om Lov om forsyning med teknisk vand ] --

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

10. DECEMBER 2024

GREEN POWER DENMARK

LANGEBROGADE 3H

1411 KØBENHAVN K

Høringssvar Green Power Denmark

–

Høring over udkast til Lov

om forsyning med teknisk vand

Green Power Denmark takker for muligheden for at afgive høringssvar til udkast til Lov om forsyning

med teknisk vand.

Green Power hilser udkast til Lov om forsyning med teknisk vand velkommen og er positive overfor

udkastet, som indeholder den rette reguleringsmæssige ramme for teknisk vand som ny selvstændig

forsyningsart.

En central ingrediens i PtX-produktion er vand. Uanset hvilken vandkilde, som anvendes, skal vandet renses

til ultrarent vand. PtX-produktion har derfor mulighed for at udnytte andre vandkilder end drikkevand.

Udkastet til Lov om forsyning med teknisk vand giver mulighed for, at forsyningsselskaberne kan oprette

tekniske vandselskaber, som ikke er underlagt monopolregulering ligesom vandselskaberne. Det betyder,

at der kan etableres tekniske vandselskaber på markedsvilkår, hvilket er meget velkomment. Green Power

Denmark anser denne mulighed som meget hensigtsmæssig, da det giver mulighed for, at selskaberne kan

innovere og investere i at rense teknisk vand for at kunne levere ultrarent vand til bl.a. PtX-anlæg.

Udkast til Lov om forsyning med teknisk vand medfører, at PtX-anlæg kan få tilført en forsyning af teknisk

vand i stedet for vand af drikkevandskvalitet. Lovforslaget er hermed med til at understøtte en skalering af

PtX-produktion i Danmark uden, at der skabes en øget efterspørgsel efter vand af drikkevandskvalitet.

Green Power Denmarks takker Energistyrelsen for en god proces, hvor branchen er blevet orienteret

løbende om udarbejdelsen af udkast til Lov om forsyning med teknisk vand.

Green Power Denmark står til rådighed for uddybninger af ovenstående høringssvar.

Med venlig hilsen

Matilde Sehested Langeland

[email protected]

m: +45 22 51 65 59

Side 1 af 1

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 3784211 -- BILAG 2 -- [ Energistyrelsens forslag til lov om forsyning med teknisk vand ] --

Energistyrelsen

Carsten Nieburhs Gade 43

1577 København V

Sendt pr. mail til

[email protected]

ENERGISTYRELSENS Jour .NR. 2024-12767

Kalundborg Forsynings høringssvar til høring over forslag til lov om forsyning med teknisk

vand. Vi er bekendt med at Kalundborg Symbiosen, har indsendt særskilt høringssvar.

INDLEDNING OG BAGGRUND

Energistyrelsen har den 6. november 2024 sendt ovenstående lovudkast i høring.

Op til udsendelsen af lovforslaget, har der været en løbende og konstruktiv dialog med energistyrelsen

omkring lovforslaget, hvor mange spørgsmål er afklaret.

Forsyningen vil gerne rose energistyrelsen for det meget konstruktive forløb der har været omkring det

lovforberedende arbejde.

1.1

Baggrund

Kalundborg Forsyning er en del af Kalundborg Symbiosen, og forsyner således industrierne og borgere i

Kalundborg med varme, spildevand og vandforsyning. Varmeleverancen er bl.a. baseret på en varmepumpe

der udnytter varmt spildevand til fjernvarmeproduktion. Som noget helt specielt, har forsyningen i en lang

årrække forsynet industrien med op til 3 forskellige vandkvaliteter. Hver forsyningsart, er placeret i sit eget

forsyningsselskab i samme koncern.

Det er vigtigt for forsyningen, at de forskellige forsyningsarter tænkes i en helhed, hvor en reststrøm (vand,

varme eller andet) fra en forsyningsart søges udnyttet i et af de andre selskaber, - det er det der er kernen i

symbiose.

Vi forventer derfor at de enkelte selskaber fortsat handler med hinanden, som kommercielle selskaber, så

tekniskvand selskabet kan levere til monopolselskabet, der derved kan spare investeringer, så taksterne

holdes i ro. Tilsvarende vil teknisk vandselskabet kunne købe vand fra monopolselskabet i

spidsbelastningssituationer

Kalundborg Forsyning ▪

Dokhavnsvej 15

▪ 4400 Kalundborg

tlf. 59 57 17 00 ▪ [email protected] ▪ www.kalfor.dk

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Kalundborg Forsyning har i flere år har drevet et særskilt vandselskab baseret på indvinding af ca. 4 mio. m3

overfladevand fra Tissø. Vandet leveres som teknisk vand til 8 kunder. For en kunde viderebehandles ca

halvdelen af vandet til vand af drikkevandskvalitet, og leveres til denne kunde i et særskilt ledningssystem.

Kalundborg Overfladevand, har indgået leveranceaftaler med kunderne omkring levering af det tekniske

vand. Kalundborg Overfladevand har hidtil været omfattet af vandsektorloven og reguleret efter denne.

Selskabet er stærkt udfordret af denne regulering, som følge af den lineære afskrivning over 75 år og de

givne indtægtsrammer, der pålægger selskabet et effektiviseringskrav på 2% hvert år. Dette har medført en

overdækning på 16 mio., der skal håndteres. Kalundborg Overfladevand har således imødeset en ændret

lovgivning, de giver mulighed for at levere teknisk vand udenfor vandsektorlovens område.

Kalundborg Vandforsyning og Kalundborg Overfladevand vil i fremtiden øge vandproduktionen til ca. 12

–

15 mio. m3 vand. Ca. 92 pct. af vandet vil blive leveret til godt 10 virksomheder, og kun de 8 pct. vedrører

de almindelige monopolkunder. Derfor kan det være hensigtsmæssigt at placere denne leverance i et

særskilt vandselskab, for at mindske risikoen for forbrugerne, samt sikre en mere bæredygtig indvinding.

Der er imidlertid en række forhold i lovforslaget som vi gerne ser mere præciseret.

Kapitel 1. Formål og definitioner

I forbindelse med behandlingen af vandet, kan der fx ved transporten produceres el, ved processerne vil der

være et restvarme overskud. Kalundborg Forsyning ønsker, at det skal være muligt for det tekniske

vandselskab at, såfremt det ikke bruges internt, være muligt for det tekniske vandselskab at videresælge

disse sidestrømme.

Kommentarer § 2 stk. 1/ og side 66-67

Det foreslås med bestemmelsen i §2, stk1 nr 1, at forsyningsaktivitet

med teknisk vand vil skulle defineres som indvinding, behandling, transport

eller

levering af vand, der

udelukkende foretages med henblik på anden anvendelse end drikkevand, jf

§ 3 stk 1 nr 3 i lov om

vandforsyning m.v.

og som sker med henblik på levering af vandet til en eller flere aftagere efter aftale.

Det er Kalundborg Forsynings opfattelse, at forsyningsaktiviteten med teknisk vand vil skulle defineres som

både

indvinding, behandling,

transport

levering af vand

mv.

§ 3 stk 1 nr 3 i lov om vandforsyning m.v

Uklar lov-reference. Ikke lovbekendtgørelse nr 1149 af 28/10/2024

Det er ikke helt klart hvad et teknisk vandselskab kan omfatte. Kalundborg Forsyning ønsker at det samme

tekniske vandselskab kan forsyne med forskellige vandtyper, fx drikkevand, vand af drikkevandskvalitet,

renset spildevand til PTX, keddelvand til fjernvarme og køl mv, til forskellige kunder, når det sikres at formålet

er anden anvendelse end drikkevand.

Efter etablering og drift af et teknisk vandselskab, kan det med udvikling i produktionen i fx Kalundborg ikke

udelukkes at anvendelsen i en industrivirksomhed på et senere tidspunkt udvikler sig til at omfatte

fødevareproduktion og/eller medicinsk anvendelse. Det er ikke klart om denne leverance skal trækkes ud af

Kalundborg Forsyning ▪

Dokhavnsvej 15

▪ 4400 Kalundborg

tlf. 59 57 17 00

▪ [email protected] ▪ www.kalfor.dk

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

det tekniske vandselskab og flyttes over i et særskilt drikkevandsselskab, eller om hele selskabet skal under

vandsektorloven.

I en fremtidig situation hvor der ikke kan indvindes tilstrækkeligt grundvand, overvejes det fx

at afsalte havvand til drikkevandsformål samt at producere teknisk vand på samme anlæg.

De tekniske installationer dvs indvinding og behandling er fælles, mens vandet herefter ledes i to adskilte

ledningssystemer til enten drikkevandsformål eller teknisk vand formål. Eller at der sker en samlet

produktion af vand, men at anvendelsen vil afgøres af den aktuelle efterspørgsel på drikkevand eller teknisk

vand. Det ønskes præciseret i loven at samproduktion og sameje kan ske, så længe anvendelsen af vandet

opdeles i teknisk vand hhv. vand til drikkevandsformål.

Kapitel 2. Forsyningsvilkår

Teknisk vand-selskaber aftaler vilkårene for forsyningsaktivitet, herunder prisfastsættelse

Kapitel 3. Vandselskabers forhold til teknisk vand-selskaber

Kan et spildevandsselskab betale et teknisk-vand-selskab for at rense spildevandet? Der kan

være en besparelse for selskabet ved en reduktion af vandmængden og indholdsstoffer. På sigt

skal der ske en udnyttelse af spildevandet jf. indførelsen af det 4. rensetrin i

spildevandsbehandlingen.

Teknisk vand selskabet betaler for evt. rensning af spildevand.

Kapitel 4. Organisering af kommunale tekniske vand-selskaber

Teknisk Vand-selskabet skal agere på kommercielle/markedsmæssige vilkår jvf §6 og skal

dermed skabe et rimeligt overskud. Der vil ikke være kontrol med taksterne jf.§

Hvad anses for et rimeligt overskud?

§6 stk 3.

Der må ikke udøves andre aktiviteter end forsyningsaktiviteter med teknisk vand i

kommunale teknisk vand-selskaber

Kalundborg Forsyning ønsker i vandselskaberne fortsat at kunne producere energi, primært

varme og el, i forbindelse med produktion og drift af anlæggene.

Kommunale teknisk vand-selskaber bør have samme muligheder for at producere, udnytte og

evt sælge en overskudsproduktion af el, varme mv. Det er vigtigt at fastholde en cirkulær tilgang

til forsyning uanset selskabsform.

Kapitel 9, Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Stk 3. Det kan medføre store omkostninger for eksisterende kunder at eksisterende KK-lån skal

opsiges og refinansieres (inden for en frist på �½ år)

Kommunen kan imidlertid indskyde kapital i selskabet ved stiftelsen og ikke senere.

Kalundborg Forsyning ▪

Dokhavnsvej 15

▪ 4400 Kalundborg

tlf. 59 57 17 00

▪ [email protected] ▪ www.kalfor.dk

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Kalundborg Overfladevand påtænkes omdannet til et teknisk vandselskab og dermed træde ud

af reguleringen og vandsektorloven. Selskabet har imidlertid en overdækning på 16 mio., som

nævnt indledningsvist. Forsyningen ønsker præciseret hvordan en over- eller underdækning i

forbindelse med overgang til et teknisk vandselskab håndteres.

Vi står naturligvis til rådighed, hvis høringssvaret giver anledning til spørgsmål.

Med venlig hilsen

Kalundborg Forsyning

10/12/ 2024

Birgitte Husballe / Hans-Martin Friis Møller

Kalundborg Forsyning ▪

Dokhavnsvej 15

▪ 4400 Kalundborg

tlf. 59 57 17 00

▪ [email protected] ▪ www.kalfor.dk

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 3782057 -- BILAG 2 -- [ Kalundborg Symbioses høringssvar til udkast til lov om teknisk vand_061224_signed ] --

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 3784462 -- BILAG 2 -- [ KL's Høringssvar til lov om forsyning af teknisk vand ] --

NOTAT

KL's Høringssvar til lov om forsyning af teknisk vand

Dato: 10. december 2024

Sags ID: SAG-2024-04713

Dok. ID: 3523860

KL sender hermed høringssvar på udkast til lov om forsyning af teknisk

vand.

Det har ikke været muligt for KL at foretage en politisk behandling af hø-

ringssvaret inden for høringsfristen. Der tages derfor forbehold for den efter-

følgende politiske behandling af høringssvaret.

Overordnede bemærkninger

KL tager grundlæggende positivt mod lovforslaget, der sikrer bedre adgang

til vandressourcer, der kan anvendes til andet end drikkevand, fx life-science

og PtX. Samtidig har lovforslaget også til formål at implementere et nyt orga-

nisatorisk setup, der adskiller vandselskabernes naturlige monopol og de

nye teknisk vand-selskaber, der skal agere på kommercielle vilkår.

KL anerkender behovet for at kommunernes udøvelse af de teknisk vand-

selskaber skal ske på kommercielle vilkår og adskilles fra de monopolregule-

rede vandselskaber. Det er samtidig KL’s vurdering, at lovforslaget grund-

læggende giver kommunale selskaber de nødvendige muligheder for at or-

ganisere de uafhængige teknisk vand-selskab i deres eksisterende struktur.

KL har dog en række bemærkninger og opklarende spørgsmål til lovforsla-

get.

Kommunernes planlægningsværktøjer

Af høringsbrevet fremgår at der forventes en stigende efterspørgsel efter

vand til industrien.

Selvom teknisk vand-selskaber primært vil efterspørge en anden grundvand-

kvalitet end almene vandforsyninger, må der samlet forventes en større kon-

kurrence om grundvandsressourcen.

Nogle tekniske vand-selskaber (og kunder hertil) vil være placeret, så det

økonomisk giver bedre mening at indvinde grundvand, der er egnet til drik-

kevandsproduktion, i stedet for at transportere grundvand der ikke er egnet

til drikkevandsproduktion over længere afstande. Det er uklart om kommu-

nernes planlægningsværktøjer som vandforsyningsplanerne er stærke nok til

at prioritere ressourcen, så de tekniske vandforsyningsanlæg bliver placeret

så drikkevandsressourcen friholdes til fremtidig drikkevandsproduktion.

Formålet med at udpege forsyningsområder har bl.a. været, at sikre de store

økonomiske investeringer der skal lægges ved etablering. Man kunne fore-

stilles sig en situation, hvor en kommune etablere et kommunalt teknisk

vandforsyningsanlæg med tekniske installationer til levering til én forbruger.

Hvis forbrugeren efterfølgende mener at de kan udføre opgaven billigere, og

selv opretter et teknisk vandforsyningsanlæg, vil der være store økonomiske

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3523

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 4

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

NOTAT

midler hæftet i det kommunale tekniske vandforsyningsanlæg, der kun kan

afskrives.

Af hensyn til både konkurrencen omkring grundvandsressourcen og sikring

af de økonomiske investeringer bør man genoverveje kommunal forsynings-

pligt.

Krav til miljøvurdering

Af side 55 fremgår det at forsyningsaktivitet med teknisk vand i visse tilfælde

kan indebære håndtering af affald egnet til materialenyttiggørelse, da renset

spildevand falder ind under definitionen af affald.

Dertil fremgår det på side 58, at lovforslaget ikke ændrer på kravene til, at

teknisk vand-selskaber vil skulle indhente miljøgodkendelser osv., hvorfor

det ikke vurderes, at vil medføre administrative konsekvenser for erhvervsli-

vet.

Betyder det, at anlæg til fremstilling af teknisk vand, fra renset spildevand,

skal have en miljøgodkendelse?

Hvis der fremstilles teknisk vand af andet vand end renset spildevand (f.eks.

havvand eller drænvand), skal anlægget så ikke have miljøgodkendelse?

Lovforslagets miljøvurdering er ufuldstændig

Der angives i kap 7.

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

at lovforslaget

vurderes at have positive miljø- og naturmæssige konsekvenser, idet brugen

af andet vand end drikkevand vil beskytte drikkevandsressourcer og gen-

bruge spildevand til andre formål.

Der er en række miljøforhold, der også bør indgå i vurderingen, herunder at

der fjernes vand ved nedsivning af regnvand, indpumpning af terrænnært

grundvand, forurenet grundvand og vand fra søer og større vandløb mm.

Indvindingen giver mulighed for at anvende vandet, men dette skaber spilde-

vand der – hvis det er til PTX er mere salt end det oprindelige vand. Der skal

derfor etableres mulighed for enten rensning eller evt. udledning i salte mil-

jøer og det skal også miljøvurderes i lovforslaget.

Dato: 10. december 2024

Sags ID: SAG-2024-04713

Dok. ID: 3523860

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3523

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 4

Specifikke bemærkninger

§ 2.

KL understreger vigtigheden af, at lovens definition af ”forsyningsaktivitet

med teknisk vand” ikke bør forhindre anlæg til forsyning af beboelser med

regnvand til toilet skyl og tøjvask, som i dag sker i flere lokale fællesanlæg.

På fællesanlæggene vil det f.eks. være relevant at beholde forsyningspligten

og beskyttelsen af forbrugerne forhold til prissætning mm.

§3

Hvis der forsynes til almindelige borgere, bør leveringen reguleres på

samme måde som vand og spildevand og ikke ved aftale med den enkelte

forbruger. Vandselskabet kan ifølge forslaget sælge rest-, overskuds- eller

biprodukter som overskydende vand i det omfang, det kan betragtes som

salg af overskuds- og restprodukt, herunder med en vis bearbejdning med

henblik på salg. Dette vurderes dog ikke at omfatte f.eks. egentlig levering

via rørledninger eller foretagelse af (yderligere) avanceret rensning. Dette

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

NOTAT

giver problemer i forhold til tekniske vandværkers levering til husstande, der

skal bruge vandet i vaskemaskiver og toiletter.

§ 6, stk. 3

Af bestemmelsen fremgår det, at der ikke må udøves andre aktiviteter end

forsyningsaktiviteter med teknisk vand i kommunale teknisk vand-selskaber.

Det er uklart hvordan forsyningsaktiviteter skal forstås i denne sammen-

hæng? Er det mindre end hvad der er oplistet i f.eks. vandforsyningslovens

§ 52 a? Må et kommunalt teknisk vand-selskab f.eks. gerne foretage kort-

lægning, overvågning og grundvandsbeskyttelse af egne indvindingsinteres-

ser?

Må et kommunalt teknisk vand-selskab indgå i et samarbejde med almene

vandforsyningsselskaber, som f.eks. vandforsyningslovens § 52 b, eller

vandsektorlovens § 21, hvis det er relevant for deres forsyning?

§ 10

Det bør fremgå af bestemmelsen, hvem der har tilsynsforpligtelsen med lo-

vens overholdelse, i stedet for hvem der ikke har. Hvem fører f.eks. tilsyn

med anvendelsen af teknisk vand i enkelte husstande?

Dato: 10. december 2024

Sags ID: SAG-2024-04713

Dok. ID: 3523860

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3523

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 3 af 4

Ændringer i lov om vandforsyning mv.

§ 3, stk. 1 nr. 1 og 2.

Når man definerer grund- og overfladevand, kunne man med fordel også de-

finere havvand nu, hvor det er omtalt i lovens § 25.

§ 3, stk. 1 nr. 3

Af Naturstyrelsens Normalregulativ for almene vandforsyninger fra 2014, s.

20, fremgår

”Anlæg til opsamling af regnvand fra tage til brug for wc-skyl og

tøjvask i maskine skal […]”.

I udkast til Bekendtgørelse om anmeldelse og

godkendelse af almene vandforsyningers regulativer og anlægs- og driftsbi-

drag m.v. (høringen gik frem til 22/10-2024) får vandbranchen mulighed for

at udpege, hvad der svarer til normalregulativet. Af Danske Vandværkers

branchevejledning fra 2022 er sekundavand defineret som

”Vand af anden

kvalitet end drikkevandskvalitet, som kan erstatte brugen af drikkevand eller

på anden måde kompensere for anvendelsen af drikkevand”.

Normalregula-

tivets citat er suppleret med

”I ejendomme, der får leveret sekundavand fra

vandforsyningen, skal installationer udføres i overensstemmelse med DS/EN

1717 i forhold til de fastsatte krav til sekundavandets kvalitet.”

Det er uklart om lovforslagets udtryk ”andre husholdningsformål” dækker fx

wc-skyl og tøjvask. Hvis det gør, vil paragraffen betyde, at der skal bruges

drikkevand til disse formål, hvormed sekundavand/regnvand ikke kan anven-

des her.

§ 3, stk. 1, nr. 4

Når man definerer almene vandforsyninger, kunne man med fordel også de-

finere ikke-almene vandforsyninger nu de er omtalt i lovens §§ 38, 45, 52c,

62 og 66.

§ 3, stk. 2

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

NOTAT

Af vandforsyningslovens kapitel 7 kan kommunen foretage ekspropriation og

indhentning af oplysninger til fordel for almen vandforsyning, som fx udførsel

af boringer, rørlægning og prøvetagning.

Med lovforslagets formulering defineres teknisk vand-selskaber som ikke

værende en almen vandforsyning. Dermed har kommunerne ikke disse

værktøjer ifm. tekniske vandselskaber. Det bør fremgå eksplicit.

Dato: 10. december 2024

Sags ID: SAG-2024-04713

Dok. ID: 3523860

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3523

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 4 af 4

Med venlig hilsen

Jesper Albér Madvig

Chefkonsulent og teamleder, KL

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 3781298 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar - Lov om teknisk vand ] --

Dato

Side

6. december 2024

1 af 2

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Sendt pr. e-mail til

[email protected]

CC:

[email protected]

Høringssvar fra Landbrug & Fødevarer til forslag til Lov om forsyning med teknisk vand, J.

nr. 2024-12767

Energistyrelsen har den 6. november 2024 sendt udkast til ovenstående lov i høring med frist for

bemærkninger den 2. december 2024.

Landbrug & Fødevarer anerkender, at der kan opstå et stigende behov for vand i fremtiden, og ser

derfor også positivt på, at man med loven gør det nemmere at sikre vand til PtX-anlæg,

lægemiddelindustri mv. fra alternative kilder, som fx renset spildevand eller overfladevand. Dette vil

samlet set lette presset på grundvandsressourcen og sikre en mere bæredygtig brug af Danmarks

vandressource.

Landbrug & Fødevarer støtter op om, at tekniske vandselskaber omfattet af loven skal operere på

markedsvilkår, og at de skal være selskabsmæssigt adskilt fra øvrig vand- og spildevandsforsyning,

ligesom de nye tekniske vand-selskaber ikke må eje eller være ejet af vandselskaber. Landbrug &

Fødevarer støtter også op om, at vandselskaber ikke må udøve forsyningsaktiviteter med teknisk

vand, og at vandselskabernes udgifter til teknisk vand ikke vil være en nødvendig udgift, og at

udgifter hertil derfor ikke må indregnes i vandtaksterne.

Det er helt afgørende for Landbrug & Fødevarer, at vand- og spildevandsselskabernes økonomi og

drift ikke kan påvirkes af de nye tekniske vandselskaber, og at vandforbrugerne dermed ikke

risikerer stigende priser som følge af de nye selskaber, ligesom forbrugerne ikke påtager sig en

økonomisk risiko ved de nye tekniske vand-selskaber.

Definition af drikkevand

Af lovforslaget foreslås det, at ”drikkevand” blandt andet defineres som vand, der anvendes i

fødevarevirksomheder. En del vandselskaber leverer også vand til husdyrbrug, og det er vigtigt for

Landbrug & Fødevarer, at denne levering ikke påvirkes af definitionen af ”drikkevand”.

Hvis der er spørgsmål eller problemstillinger, der ønskes uddybet, står vi naturligvis til rådighed.

Med venlig hilsen

Henrik Borg Kristensen

Chefkonsulent

Miljø, Klima & Bæredygtighed

D +45 3339 4656

M +45 3070 3119

E [email protected]

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 2 af 2

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 3766077 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar vedr. forslag til lov om forsyning med teknisk vand Journal nr. 2412767 ] --

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Energistyrelsen ([email protected]), Rasmus Sørensen ([email protected])

[email protected] ([email protected])

Høringssvar vedr. forslag til lov om forsyning med teknisk vand Journal nr. 24/12767

20-11-2024 10:23

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.

Energistyrelsen har den 12. november 2024 sendt forslag til lov om forsyning med teknisk vand i høring.

Ministeriernes forpligtelse til at høre Rigsrevisionen er fastlagt af rigsrevisorloven, §§ 7 og 10 (Lovbekendtgørelse nr. 101

af 19/01/2012) og angår revisions- og/eller regnskabsforhold, der kan have betydning for Rigsrevisionens opgaver.

Vi har gennemgået lovforslaget og kan konstatere, at det ikke omhandler revisions- eller regnskabsforhold i staten eller

andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen.

Vi har derfor ikke behandlet henvendelsen yderligere.

Med venlig hilsen

Mette E. Matthiasen

Specialkonsulent

Landgreven 4

DK-1301 København K

Tlf. +45 33 92 84 00

Dir.+45 33 92 85 73

[email protected]

www.rigsrevisionen.dk

Læs om Rigsrevisionens behandling af personoplysninger

her

Fra:

Rasmus Sørensen <[email protected]>

Sendt:

12. november 2024 13:47

Til:

Rasmus Sørensen <[email protected]>

Cc:

Rasmus Sørensen <[email protected]>

Emne:

Høring over forslag til lov om forsyning med teknisk vand

Kære høringspart

Hermed fremsendes høring over lovforslag om lov om forsyning med teknisk vand.

Se vedlagte høringsbrev, høringsliste og udkast til lov om forsyning med teknisk vand.

Fristen for indsendelse af høringssvar er senest

den 10. december 2024.

Med venlig hilsen / Best regards

Rasmus Sørensen

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 3779362 -- BILAG 1 -- [ Teknisk vand ] --

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Rasmus Sørensen ([email protected])

[email protected] ([email protected])

Teknisk vand

03-12-2024 15:03

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.

Hej Rasmus,

Jeg skriver til dig, fordi vi ønsker at komme i dialog ang lovforslag omkring ”teknisk vand”.

Hos Ringkøbing-Skjern Vand A/S leverer vi råvand til en produktionsvirksomhed. Vandet er ubehandlet og

leveres fra boringer vi ikke kan benytte til drikkevand. Fabrikken bruger vandet i deres produktion, og er

afhængig af vandleverancen. De køber ca 300.000 m3 om året, og prisen er naturligvis lav, idet vi ikke

behandler vandet.

For vores lille forsyning, vil det være administrativt besværligt og dyrt at lave et selvstændigt selskab til

opgaven, og ikke noget vi kan tilbyde fabrikken. Det er derfor vores store håb at der kan indsættes en

grænse, så vi ex har lov til at sælge max 500.000 m3 eller max 500.000 kr i vores forsyningsselskab.

For Skjern by er fabrikken en stor arbejdsplads, og det vil være rigtig trist for byen at de flytter

produktionen. Det vil være for dyrt for dem at købe drikkevand til produktionen.

Med venlig hilsen

Lene Fibæk Hansen

Økonomichef

Direkte tlf.: 9674 8566

Mobil: 2382 8144

E-mail: [email protected]

Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S

Ånumvej 28

6900 Skjern

Tlf.: 9674 8500

[email protected]

www.rsforsyning.dk

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 3783710 -- BILAG 2 -- [ TREFOR Vand - høring af udkast til lov om forsyning med teknisk vand 101224 ] --

NOTAT

Dato

Til

10. december 2024

Energistyrelsen:

[email protected]

cc:

[email protected]

TREFOR Vand A/S

TREFOR

Kokbjerg 30

6000 Kolding

Danmark

Tlf. 79 33 34 35

trefor.dk

Fra

Høringssvar til lovforslag om forsyning med teknisk vand – TREFOR

Vand A/S

Energistyrelsen har udsendt udkast til lov om forsyning med teknisk vand i høring.

TREFOR Vand takker for muligheden for at afgive høringssvar til forslaget. TREFOR

Vand takker ligeledes Energistyrelsen for gode og relevante drøftelser i forbindelse med

tilblivelsen af lovforslaget om forsyning med teknisk vand.

TREFOR Vand vil gerne rose lovforslaget for at fjerne den barriere, som vandsektorloven

og den økonomiske regulering udgør for leveringen af vand til bl.a. PtX-industrien og

anden industri (hvor drikkevandskvalitet ikke er nødvendig). Det er samtidig et lovforslag,

der understøtter bedst mulig udnyttelse af de danske vandressourcer og adresserer, at

vandforbrugere ikke er ens, hvorfor reguleringen af forsyningen af vand heller ikke bør

være det.

Lovforslaget forener dermed en lang række behov og hensyn uden at mindske den

nuværende beskyttelsen af forbrugerne af drikkevand. TREFOR Vand mener derfor, at

lovforslaget er fyldt med gode elementer.

Med venlig hilsen

TREFOR Vand

Charles Nielsen

Formand

Side 1/1

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 3757052 -- BILAG 1 -- [ journalnummer 2024-12767- Høring over forslag til lov om forsyning med teknisk vand ] --

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Energistyrelsen ([email protected])

Rasmus Sørensen ([email protected])

Vibeke Olufsen ([email protected])

journalnummer 2024-12767- Høring over forslag til lov om forsyning med teknisk vand

15-11-2024 12:57

Høringsbrev.pdf; Høringsliste.pdf; Udkast til forslag til lov om forsyning med teknisk vand.pdf;

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.

VELTEK vil gerne sige tak for det tilsendte høringsmateriale.

Vi har ikke

bemærkninger til forslaget.

Med venlig hilsen

Vibeke Engel Olufsen

Sekretær

VVS- OG ELTEKNISKE LEVERANDØRERS BRANCHEFORENING

THE ASSOCIATION OF MANUFACTURERS AND SUPPLIERS OF PLUMBING, ELECTRICAL, HEATING AND VENTILATION

MATERIAL

Smedeholm 13A, 1. tv., 2730 Herlev | Telefon +45 33 32 14 00 |Direkte tlf. +45 61 55 37 33|

[email protected]

www.veltek.dk

Fra:

Rasmus Sørensen <[email protected]>

Sendt:

12. november 2024 13:47

Til:

Rasmus Sørensen <[email protected]>

Cc:

Rasmus Sørensen <[email protected]>

Emne:

Høring over forslag til lov om forsyning med teknisk vand

Kære høringspart

Hermed fremsendes høring over lovforslag om lov om forsyning med teknisk vand.

Se vedlagte høringsbrev, høringsliste og udkast til lov om forsyning med teknisk vand.

Fristen for indsendelse af høringssvar er senest

den 10. december 2024.

Med venlig hilsen / Best regards

Rasmus Sørensen

Fuldmægtig

Vand

Mobil / Cell

E-mail

+45 33 92 68 34

[email protected]

Danish Energy Agency -

www.ens.dk

- part of The Ministry of Climate, Energy and Utilities

Energistyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine

personoplysninger på vores hjemmeside

https://ens.dk/om-os/energistyrelsens-behandling-af-personoplysninger

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 3783730 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar - lovgivning om teknisk vand-1 ] --

Myndighed:

Energistyrelsen

Område:

Energi- og vandforsyningen

Kontaktperson:

[email protected]

Dato: 10. december 2024

Vestforsyning: Høringssvar vedrørende udkast til lov om forsyning med

teknisk vand

Vestforsyning takker for muligheden for at kommentere på udkastet til lov om forsyning med teknisk vand.

Vi anerkender og støtter lovforslagets overordnede mål om at fremme bæredygtig brug af vandressourcer

og skabe klare rammer for teknisk vand. Vi har dog følgende kommentarer og forslag til lovforslaget.

Salg og udnyttelse af ressourcer som en del af hovedaktiviteten

Det er afgørende, at bemærkningerne til loven tydeligt angiver, at vandselskaber også fremover må

sælge eller udnytte deres ressourcer og restprodukter som en del af deres hovedaktivitet. Vi

opfatter at teknisk vand omfatter salg til kunder via en rørforbunden infrastruktur. På den måde

afgrænses lovgivningen dermed til ikke at omfatte eksisterende udnyttelse af ressourcer i

vandselskaber såsom, vand til varmeproducerende formål (varmepumpe, spædevand, m.m.) og

vand til spulevogne – altså andre aktiviteter udenfor drikkevandsformål.

2. Indskud af midler i teknisk vand-selskab

Behovet for at adskille økonomien mellem et monopoliseret og reguleret marked med et offentligt

ejerskab og det frie og markedsudsatte marked er bestemt relevant og bør fortsat være reguleret

ved lovgivningen om teknisk vand. Dog medfører udkastet uhensigtsmæssige begrænsninger. Et

teknisk vand-selskab opererer på nuværende tidspunkt i et uforudsigeligt marked, hvor behov og

forudsætninger er i rivende udvikling, da markedet for at kunne levere teknisk vand til især PtX-

kunder stadig modnes. Derfor er det ved teknisk vand-selskabets stiftelse vanskeligt at overskue det

præcise omkostningsniveau, før selskabet er modent og opnår solvens. En begrænsning af indskud

fra kommunalt-ejede selskaber kan betyde at projektet bliver underfinansieret, hvilket både kan

føre til forsinkelser, øge behovet for ekstern finansiering og unødige konkurser. Derfor forslås at det

at give kommunalt-ejede selskaber mulighed for løbende at kapitalisere i selskabet, eventuelt under

forudsætning af godkendelse fra relevante myndigheder for at sikre gennemsigtighed.

3. Tilsyn og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Der kan i lovforslaget ikke konkluderes, om de økonomiske og administrative konsekvenser der

følger af etablering og drift af teknisk vand-selskaber vil være positive eller negative. Der appelleres

til at begrænse og overveje de nødvendige administrative og økonomiske byrder i forbindelse med

inddragelse af Vandsektortilsynets drift og opgavevaretagelse i et kommercielt og frit marked.

4. Fælles finansiering mellem forsyninger

Det bør overvejes om organiseringen af et kommunalt teknisk vand-selskab kan være

medfinansieret af andre kommunalt-ejede selskaber. Der kan findes visse fordele ved at

forsyningsselskaber har mulighed for at give støtte på tværs af kommunegrænser. Medejerskab kan

mellem forsyninger indledningsvist betyde, at frie midler kan anvendes i områder, hvor aktiviteten

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

og efterspørgslen på teknisk vand er høj og teknisk vand-selskaber dermed nemmere opnår den

nødvendige kapital til etableringen af sådan et selskab. Endvidere, vil deltagelse i andre kommuners

forsyningsaktivitet af teknisk vand betyde at erfaringsudveksling øges og at teknisk vand-selskabers

bestyrelser/ledelse kan kvalificeres yderligere.

Vestforsyning stiller som altid sig selv til rådighed for spørgsmål og dialog i forlængelse af dette høringssvar.

Med venlig hilsen

Vestforsyning

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-- AKT 3784448 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar til forslag til Lov om forsyning med teknisk vand - Aalborg Forsyning AS ] --

Aalborg Forsyning

Norbis Park 100, 9310 Vodskov

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1603 København V

Dato: 10.12.2024

Sags ID.: 2024-3112

Telefon: 9982 8299

Initialer: HHJ

J.nr. 2024-12767 - Høring over forslag til Lov om forsyning med

teknisk vand

Energistyrelsen har den 6. november 2024 sendt lovforslag om forsyning med teknisk vand i høring (herefter be-

nævnt ”Lovudkastet”). Lovændringerne forventes at træde i kraft den 1. juli 2025.

Aalborg Forsyning A/S (herefter ”Aalborg Forsyning”) ser meget positivt på Lovudkastet. Aalborg Forsyning har

forud for udformningen af Lovudkastet været indbudt til dialogmøder hos Energistyrelsen, hvor oplevelsen har

været, at der har været stor lydhørhed i forhold til de udfordringer den nugældende lovgivning afstedkommer i

forhold til levering af teknisk vand i større skala.

Aalborg Forsyning har dog nogle bemærkninger til lovudkastet, som gennemgås nærmere i de efterfølgende af-

snit. Det er følgende hovedpunkter:

Mulighed for at vand- og spildevandsselskaberne stadig kan sælge vand til teknisk brug uden

at blive omfattet af Lov om forsyning om teknisk vand.

Udlodning af overskud i teknisk vand selskabet til moderselskab

Indskud af kapital i selskabet

På høringsmødet blev flere af ovenstående punkter behandlet, men uagtet de gode svar, der kom på hørings-

mødet, ønsker Aalborg Forsyning en præcisering af disse punkter i Lovudkastet.

Salg af mindre mængde teknisk vand

Det bør præciseres i den endelige lov, at det stadig er muligt for vand- og spildevandsselskaber at sælge vand,

som ikke skal anvendes som drikkevand som restprodukt, så længe det sker ved selskabets skelgrænse.

Det vil som udgangspunkt for Aalborg Forsyning være renset spildevand samt vand fra forurenede drikkevands-

boringer, som vil være kilden til salg af vand til det tekniske vandselskab. Det vil dreje sig om store mængder

vand, hvorfor en præcisering af loven vil være nødvendig, så det undgås, at vand- eller spildevandsselskabet

rammes af reglerne i Lovudkastet. Det skal fortsat være muligt for vand- og spildevandsselskaberne at sælge

vand af enhver art ved skel, uagtet at det ikke er til drikkevand.

Selskaberne bør på den måde fortsat kunne sælge bl.a. renset spildevand til slamsugningsselskaber til tankvask

samt til fjernvarmeselskaber som spædevand til fjernvarmenettet uden at blive omfattet af reglerne i lovudkastet

om forsyning med teknisk vand og dermed begrænset i udøvelsen af selskabernes hovedaktivitet.

Udlodning af overskud

Lovudkastet lægger op til, at et teknisk vandselskab skal agere på kommercielle vilkår. Det bør fremgå af Lovud-

kastet, at et eventuelt overskud i selskabet må udloddes til selskabets moderselskab eller et andet kommercielt

selskab i samme koncern, uden at dette fører til modregning i kommunens bloktilskud.

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Indskud af kapital i selskabet

I forbindelse med lovudkastets vedtagelse bør elforsyningslovens § 37a, stk. 2 tilrettes, således Lov om forsy-

ning med teknisk vand ligeledes fremgår af opremsningen af hvilke love, som § 37a, stk. 1 i elforsyningsloven

ikke finder anvendelse på. Det vil være med til at skabe klarhed, hvis der skal ske yderligere indskud fra koncer-

nforbundne selskaber til et teknisk vandselskab.

Aalborg Forsyning foreslår på den baggrund, at elforsyningslovens § 37a, stk. 2 affattes således (tilføjelse mar-

keret med understregning):

”Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, i det omfang der påbegyndes nye aktiviteter om-

fattet af denne lov, lov om varmeforsyning, lov om fjernkøling, lov om forsyning med teknisk vand

eller lov om gasforsyning eller nye aktiviteter omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1 eller 5, eller

affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse.”

Da markedet for PtX-anlæg stadig er i udviklingsopstarten, kan det være svært at fastsætte det nødvendige om-

kostningsniveau i forbindelse med oprettelsen af et teknisk vandselskab. Det vil derfor være yderst relevant at få

tydeliggjort, at der kan ske indskud løbende fra koncernforbundne selskaber, såfremt disse er omfattet af elforsy-

ningsloven eller bare operer på kommercielle vilkår. Det vil medvirke til en økonomisk sikkerhed for tekniske

vandselskaber, hvis der løbende kan tilføres kapital fra koncernforbundne selskaber, som ikke er monopoliseret.

Aalborg Forsyning forstår Lovudkastets § 7 således, at det ikke er muligt for monopoliserede kommunale virk-

somheder at yde løbende tilskud til et teknisk vandselskab, mens det er muligt at lave løbende indskud fra andre

kommercielle koncernforbundne selskaber eller moderselskabet. Hvis dette ikke er tilfældet, bør teksten i § 7

præciseres, således der ikke kan være tvivl om, hvordan bestemmelsen skal forstås.

oo0oo

Aalborg Forsyning står til rådighed for uddybende og opklarende spørgsmål, såfremt det måtte være nødvendigt.

Venlig hilsen

Mathias Brassøe

Chef for forretningsudvikling

Birthe Dilling Berg

Vand- og spildevandschef

Side 2 af 2