L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
L 167 Bilag 1
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Center

Center for el, vand og VE på

land

Kontor

Kontor for sol, landvind og

vand

Dato

19-02-2025

Høringsnotat vedr. forslag til lov om forsyning med teknisk vand

Et udkast til forslag til Lov om teknisk vand blev sendt i ekstern høring den 12. november 2024

med frist for afgivelse af høringssvar den 10. december 2024. Der er modtaget i alt 26 hø-

ringssvar i høringsperioden.

Følgende 22 høringsparter har fremsendt bemærkninger til lovforslaget:

Aalborg Forsyning

Brintbranchen

Dansk Brøndejerforening

Dansk Erhverv

Dansk Metal

Dansk Miljøteknologi (DMT)

Danske Regioner

Danske Vandværker (DVV)

Dansk Industri (DI)

DANVA

DIN Forsyning

European Energy

Fors

Forsyningstilsynet

Green Power Denmark

Kalundborg Forsyning

Kalundborg Symbiosis

Landbrug & Fødevarer

Ringkøbing-Skjern Forsyning

TREFOR Vand

Vestforsyning

Følgende 4 høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til lovforslaget:

Byggeskadefonden

Forbrugerombudsmanden

Rigsrevisionen

Veltek

I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar blive gennemgået efter-

fulgt af ministeriets bemærkninger for hvert emne. Bemærkningerne er markeret med kursiv.

For detaljerede oplysninger om svarenes indhold henvises til de fremsendte høringssvar, som

kan ses på Høringsportalen.

J nr.

2024 - 2736

Akt-id

543218

/ STSKE

Side 1/13

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Høringssvarene har berørt følgende emner:

1) Generelle bemærkninger

2) Overgangsordning for eksisterende selskaber

3) Teknisk vand som ny forsyningsart

4) Bagatelgrænse for teknisk vand-selskabers forsyning med teknisk vand

5) Vandselskabernes rolle i forhold til teknisk vand-selskaber

6) Kommunal deltagelse i teknisk vand-selskaber

7) Tilsyn

8) Ændringer i øvrig regulering

Bemærkninger, der falder uden for lovforslagets rammer og ikke berører emnerne i lovforsla-

get, fx om kommunal forsyningspligt og planlægningsværktøjer, indgår ikke i høringsnotat.

1 Generelle bemærkninger

Aalborg Forsyning, Brintbranchen, Green Power Denmark, Kalundborg Forsyning

TREFOR Vand

roser processen, der har ledt op til den offentlige høring, hvor branchen

løbende er blevet orienteret og har indgået i konstruktiv dialog.

Aalborg Forsyning, Brintbranchen, Dansk Brøndejerforening, Dansk Erhverv, Dansk Metal,

Danske Vandværker, DANVA, Dansk Industri, DIN Forsyning, Fors, Kalundborg Forsyning,

Kalundborg Symbiosis, KL, Green Power Denmark, European Energy, Landbrug & Fødevarer,

TREFOR Vand

Vestforsyning

udtrykker generelt tilfredshed med lovforslaget og de

overordnede intentioner, ligesom flere udtrykker, at lovforslaget understøtter øget brug af

teknisk vand, til gavn for hensigtsmæssig og bæredygtig udnyttelse af de danske

vandressourcer.

Kalundborg Symbiosis

uddyber, at forsyning med vand ikke bør gå på

kompromis med natur og biodiversitet.

vurderer, at lovforslaget grundlæggende giver kommunale selskaber de nødvendige

muligheder for at organisere de uafhængige teknisk vand-selskaber i deres eksisterende

struktur.

DANVA

opfordrer til, at der laves en vejledning, der kan supplere lovbemærkningerne. Dette

giver samtidig mulighed for opdatering efter behov.

Dansk Industri

forventer, at de nye regler om teknisk vand også vil blive anvendt mere bredt i

områder, hvor der er begrænsninger i mængden af tilgængeligt grundvand, særligt i flere

sjællandske områder med høj industriel aktivitet. Derved aflastes drikkevandsressourcerne,

som kan bruges til formål som fx produktion, der forudsætter drikkevand.

Dansk Miljøteknologi

anser lovforslaget om forsyning med teknisk vand som en mulighed for

oprensning af forurenede vandkilder.

Brintbranchen, Dansk Erhverv, Dansk Metal, Dansk Industri, DIN Forsyning

Green Power

Denmark

påpeger, at vand er essentiel for produktionen af grøn brint, og påpeger vigtigheden

af de rigtige rammevilkår fra start, så der passes bedst muligt på grundvandsressourcen. De

udtrykker tilfredshed med, at PtX-industrien og andre industrier får bedre sikkerhed for at

kunne blive forsynet med teknisk vand.

DIN Forsyning

fremhæver det som afgørende, at

denne lovgivning bliver vedtaget og implementeret.

Side 2/13

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

DANVA

er positive over, at lovforslaget fjerner den barriere, som vandsektorloven og den

økonomiske regulering udgør for leveringen af vand til PtX-industrien og anden industri (hvor

drikkevandskvalitet ikke er nødvendig).

DANVA

bemærker, at lovforslaget forener en lang

række behov og hensyn uden at slække på den økonomiske beskyttelse af forbrugerne ved

levering af drikkevand.

Landbrug & Fødevarer

støtter op om, at teknisk vand-selskaber skal være selskabsmæssigt

adskilt fra øvrig vand- og spildevandsforsyning.

Landbrug & Fødevarer

støtter også op om, at

vandselskaber ikke må udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand, og at udgifter hertil

derfor ikke må indregnes i vandtaksterne.

Brintbranchen, European Energy, DANVA, Green Power Denmark, KL

Landbrug &

Fødevarer

bakker op om, at forsyning med teknisk vand og prissætningen heraf skal ske på

markedsvilkår.

European Energy

anbefaler, at man lader sig inspirere af formålet i vandsektorloven, hvor

forbrugerne ikke betaler unødigt høje vandpriser, hvorfor der bl.a. stilles krav til effektiv drift

og investeringer.

European Energy

påpeger desuden, at der skal være mulighed for, at private aktører, som

også selv forbruger teknisk vand, skal kunne eje og drive et teknisk vand-selskab, og dermed

kan udøve eller har til formål at udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand.

Danske Regioner

ønsker at medvirke til en bæredygtig vandressourceforvaltning og

bemærker at muligheden for dette alene placeres hos teknisk vand-selskaber, som regionerne

ikke kan oprette.

Dansker Regioner

opfordrer derfor til, at en løsning for nyttiggørelse af

regionernes afværgevand indarbejdes i lovforslaget. Det er

Danske Regioners

opfattelse, at

der ikke er nogen juridisk hindring for, at regionerne kan forsyne fremtidige teknisk vand-

selskaber med teknisk vand fra deres afværgeanlæg ved den økonomisk set mest optimale

løsning.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger

Ministeriet takker for bidrag og bemærkningerne til lovforslaget samt for det gode og konstruk-

tive samarbejde med de involverede interessenter. Ministeriet noterer sig, at der generelt er

opbakning til, at forsyning med teknisk vand til industrien skal foregå på markedsvilkår.

Ministeriet bemærker, at det er muligt for private aktører, der selv skal anvende teknisk vand

at oprette et teknisk vand-selskab. Ministeriet forventer at udgive en vejledning, som bl.a. ud-

dyber reglerne for forsyningsaktiviteter med teknisk vand samt regler for kommunal deltagelse

i teknisk vand-selskaber.

Ministeriet finder det positivt, at regionerne ønsker at bidrage til at afsætte andet vand end

drikkevand. Lovforslaget ændrer ikke ved regionernes eksisterende muligheder for at sælge

afværgevand til hvilken som helst aftager, herunder fremadrettet et teknisk vand-selskab, in-

den for de begrænsninger, der måtte følge af øvrig regulering af regionernes aktiviteter. Det

vurderes ikke nødvendigt med yderligere hjemmel eller regler i lovforslaget for at understøtte

denne fortsatte mulighed for udnyttelse af afværgevand.

Høringssvarene har ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget.

Side 3/13

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

2 Overgangsordning for eksisterende selskaber

Kalundborg Forsyning

påpeger, at det kan medføre store omkostninger for eksisterende

kunder, at eksisterende lån hos KommuneKredit skal opsiges og refinansieres inden for en

overgangsperiode på seks måneder.

DANVA

mener, at der bør gives en længere periode end

seks måneder til udskillelsen af eksisterende aktiviteter fra vandselskaberne.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger

Ministeriet har noteret sig, at der er et behov for, at overgangsperioden forlænges, så

selskaberne har længere tid til at foretage de nødvendige aktiviteter for selskabsudskillelse.

Overgangsperioden forlænges derfor med et år til samlet 1�½ år fra lovens ikrafttræden.

Overgangsordningen er derudover justeret, så eksisterende teknisk vand-selskaber omfattes

af de nye regler ved lovens ikrafttræden og derfor ikke længere vil være underlagt den

økonomiske regulering. Selskaberne vil kunne bruge overgangsperioden til at opsige og

refinansiere eventuelle kommunale lånegarantier.

I forlængelse af høringen er lovforslaget justeret jf. ovenfor.

3 Teknisk vand som ny forsyningsart

3.1 Definitionen af drikkevand

Landbrug & Fødevarer

bemærker, at definitionen af ”drikkevand”, som den fremgår af

lovforslaget, ikke bør påvirke eksisterende levering af vand til husdyrbrug.

Kalundborg Symbiosis

er positiv over, at ”teknisk vand” ikke defineres

i forslaget, men ønsker

præcisering af forslagets indledning, som tydeliggør, at teknisk vand ikke kan anvendes som

substitut for drikkevand til fx lægemiddelindustrien eller fødevareindustrien.

Dansk Erhverv

bemærker, at Danmarks drikkevand i vid udstrækning udgøres af grundvand,

herunder også det drikkevand, som anvendes til lægemiddelproduktion. Det påpeges som en

konkurrencemæssig udfordring for Danmark, da drikkevand i andre EU-lande ikke er defineret

som grundvand. Dansk Erhverv opfordrer til, at det muliggøres at anvende teknisk vand til

lægemiddelproduktion.

DANVA

efterspørger mere tydelige lovbemærkninger om, at der kan leveres teknisk vand til

virksomheder, der har en dispensation efter drikkevandsbekendtgørelsens § 6. Da levering af

vand til life-science industrien er et område, hvor teknisk vand kan anvendes, jf. høringsbrevet,

bør dette formentlig tilføjes til fødevarevirksomhederne i drikkevandsbekendtgørelsens § 6.

anfører, at det

er uklart om lovforslagets udtryk ”andre husholdningsformål” dækker fx

wc-

skyl og tøjvask. Hvis det gør, vil paragraffen betyde, at der skal bruges drikkevand til disse

formål, hvormed sekundavand/regnvand ikke kan anvendes her. Det anbefales at inkludere

en definition af ikke-almene vandforsyninger i § 3, stk. 1, nr. 4, da disse omtales flere steder i

loven. KL påpeger desuden, at levering bør reguleres på samme måde som vand og

spildevand, hvis der forsynes til almindelige borgere.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:

Definitionen af drikkevand ligger under Miljø- og Ligestillingsministeriets ressort og tager

udgangspunkt i EU’s drikkevandsdirektiv. Klima-,

Energi- og Forsyningsministeriet bemærker,

at definitionen af forsyningsaktiviteter med teknisk vand i lovforslaget i udgangspunktet vil

følge den til enhver tid gældende definition af drikkevand. Det betyder, at definitionen i de

Side 4/13

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

foreslåede regler evt. vil kunne ændre sig i tilfælde af fremtidige ændringer i definitionen af

drikkevand.

Det bemærkes, at forslaget ikke giver anledning til at foretage ændringer i definitionen af

drikkevand, da det ligger uden for lovforslagets afgrænsning. Lovforslaget indebærer alene,

at den gældende definition af drikkevand uændret flyttes fra drikkevandsbekendtgørelsen til

vandforsyningsloven af regeltekniske årsager. Der ændres ligeledes med lovforslaget ikke på

reguleringen om krav til drikkevandskvaliteten og kontrolmålinger, samt undtagelserne hertil,

som fremgår af drikkevandsbekendtgørelsen.

Det følger af lovforslagets definition af forsyningsaktiviteter med teknisk vand, at det ikke vil

være at betragte som forsyningsaktivitet med teknisk vand, når der forsynes med drikkevand,

hvilket det jf. definitionen af drikkevand vil være, når der forsynes med vand til

husholdningsbrug, fødevareproduktion og lægemiddelproduktion. Dette gælder også i tilfælde,

hvor drikkevandet, jf. drikkevandsbekendtgørelsens §§ 5 og 6, er undtaget fra krav til

drikkevandskvaliteten

kontrolmålinger.

Husholdninger,

fødevare-,

lægemiddelproducenter vil derfor som udgangspunkt ikke kunne forsynes af teknisk vand-

selskaber. Disse vandforbrugere forventes i praksis ikke at opleve nogen forskel med

lovforslaget, idet hverken mulighederne for at få drikkevand eller adgangen til

”rent

vand” jf.

drikkevandsbekendtgørelsens § 5 ændres med dette lovforslag.

Teknisk vand-selskaber vil i øvrigt kunne levere den kvalitet af vand, som selskabets kunder

ønsker at aftage til diverse anvendelser, som ikke er omfattet definitionen af drikkevand eller

er underlagt krav om brug af drikkevand. Teknisk vand-selskaber vil altså kunne levere vand

til fx de dele af life-science industrien, som ikke indgår i lægemiddelproduktion, herunder

procesvand til køling.

Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker i forhold til ønsket om at kunne anvende andet end

grundvand til produktion af drikkevand til lægemiddelindustrien, at der i efteråret 2024 er

foretaget en ændring i drikkevandsbekendtgørelsen vedr. definitionen af vand, der må bruges

til produktionen af drikkevand. Dvs. at det ud over grundvand er muligt undtagelsesvist at

anvende renset, afsaltet havvand og overfladevand til drikkevandsproduktion i dag.

Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker yderligere, at vandforsyninger, der leverer

drikkevand til bl.a. fødevare- og lægemiddelproduktion, samt til andet erhverv, fortsat vil være

reguleret af reglerne i drikkevandsbekendtgørelsen. Det samme gør sig gældende for erhverv,

der har egen vandindvinding, der anvendes til drikkevandsformål.

Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer fsva. anvendelse af andet end drikkevand til toiletskyl

og tøjvask, at det falder ind under drikkevandsdefinitionens punkt vedr. vand til

husholdningsformål. Der vil således definitionsmæssigt være tale om drikkevand, men med

mulighed for at undtage fra kravene til kvalitet, analyser etc. jf. drikkevandsbekendtgørelsens

§ 7. Jf. lovforslagets definition af forsyningsaktiviteter med teknisk vand vil denne type aktivitet

derfor fortsat høre under forsyning af drikkevand, som ikke må varetages af teknisk vand-

selskaber.

Det bemærkes, at det ikke har været inden for lovforslagets afgrænsning at foretage

ændringer eller lave nye definitioner af almene vandforsyninger i vandforsyningsloven.

I forlængelse af høringen er lovforslaget justeret jf. ovenfor.

Side 5/13

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

3.2 Definition af forsyningsaktiviteter med teknisk vand

DANVA

er af flere medlemmer blevet gjort opmærksom på, at vandselskaberne har flere

aktiviteter, hvor der kan opstå tvivl om, hvorvidt der er tale om levering af teknisk vand efter

lovforslaget.

Danske Vandværker

påpeger, at det bør fremgå tydeligt af lovteksten, at det stadig vil være

tilladt at forsyne enheder med vand af drikkevandskvalitet, selv om de ikke benytter vandet til

drikkevand, så længe der blot er én aftager på forsyningsledningen, som benytter vandet til

drikkevand.

Kalundborg Forsyning

anfører, at det ikke er klart beskrevet, hvad et teknisk vand-selskab kan

omfatte med den nuværende definition. Kalundborg Forsyning ønsker, at det præciseres i

loven, at samproduktion og sameje kan ske ved levering af forskellige vandtyper, fx

drikkevand, vand af drikkevandskvalitet og renset spildevand, så længe anvendelsen af

vandet opdeles i teknisk vand hhv. vand til drikkevandsformål.

Kalundborg Symbiosis

foreslår, at det præciseres i lovforslaget, at en almen vandforsyning

fortsat kan varetage blandede aktiviteter, der ikke falder ind under definitionen af

forsyningsaktivitet med teknisk vand.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:

Ministeriet noterer sig bemærkninger og forslag til præcisering af definitionen af

forsyningsaktiviteter med teknisk vand. Det præciseres i bemærkningerne, at der vil skulle ses

på hele forsyningskæden/-nettet, ift. om der er tale om forsyningsaktiviteter med teknisk vand.

Hvis én aftager på forsyningsledningen anvender vandet som drikkevand, vil formålet falde

uden for definitionen af forsyningsaktiviteter med teknisk vand. Dette vil blive uddybet

yderligere i en kommende vejledning, sammen med flere konkrete eksempler på aktiviteter,

der stadig vil være forsyning med drikkevand.

Hensigten bag at adskille forsyningsaktiviteter med teknisk vand og drikkevandsforsyning er

at beskytte drikkevandskunder mod unødige økonomiske risici. De nuværende regler på

vandområdet indebærer bl.a., at almene vandforsyninger ikke må foretage og finansiere

aktiviteter som del af deres hovedvirksomhed, som ikke kan anses for nødvendige for at

forsyne vandforbrugere. Det er primært ud fra et hensyn om at beskytte vandkunderne mod

en unødig økonomisk risiko og sikre en høj grad af forsyningssikkerhed. Lovforslaget

indebærer, at teknisk vand-selskaber ikke må levere drikkevand, da levering af drikkevand

anses for et naturligt monopol omfattet af tilsvarende regulering, men forsyningsaktiviteter med

teknisk vand bliver markedsbaseret og rummer derfor bl.a. en betydeligt højere grad af

økonomisk usikkerhed og risiko.

I forlængelse af høringen er lovforslaget justeret jf. ovenfor.

4 Bagatelgrænse for vandselskabers forsyningsaktivi-

teter med teknisk vand

DANVA

opfordrer til, at der indsættes en dispensationsmulighed i loven for monopol

vandselskaber, der leverer en så ubetydelig mængde vand til ikke-drikkevandsformål, at det

ikke kan bære en selskabsudskillelse. Ellers kan det risikeres, at aktiviteterne stopper.

Ringkøbing-Skjern Forsyning

anfører ligeledes ønske om en minimumsgrænse for at kunne

forsyne med teknisk vand uden at skulle selskabsudskille.

Side 6/13

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Fors

påpeger om lovforslagets § 4, at forbuddet mod, at vandselskaber som omfattet af

vandsektorlovens § 2, stk. 1 og 5, udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand, afskærer

vandselskaberne fra at deltage i udviklingen og nytænkning af vandforsyningen i Danmark, og

at dette kan have uhensigtsmæssige konsekvenser.

Fors

opfordrer til, at der indføres en

undtagelse for vandselskabers deltagelse i projekter, hvor leverancen af teknisk vand kan

erstatte forsyning med drikkevand, og hvor projektet udgør en begrænset økonomisk risiko for

vandselskaberne, fx ved at indføre en minimumsgrænse for at blive omfattet af lovforslaget.

Danske Vandværker

påpeger, at forslaget i den nuværende udformning ikke varetager

interesserne for de mange private, erhvervsdrivende og vandforsyninger med deres

forbrugere, der lige nu har etableret sig med forsyning af sekundavand. Det anføres, at

forslaget undlader, at flere forbrugerejede vandværker har løsninger, der forsyner dem med

vand, der ikke er af drikkevandskvalitet til fx sprinkleranlæg, vanding af afgrøder, dyr,

fjernvarme, byggevand osv. Modtagerne vil stå uden forsyning ved lovens ikrafttræden, og de

må herefter betale en ny leverandør for etablering af nye forsyningsledninger.

Danske Vandværker

bemærker, at forslaget vil regulere kommunernes indflydelse på de

virksomheder, der har til formål at forsyne med teknisk vand, men lovforslaget er ikke tydeligt

nok beskrevet, når det kommer til konsekvenserne for de forbrugerejede vandværker. Danske

Vandværker påpeger, at lovforslaget i sin nuværende form vil hindre nogle af de praktiske

løsninger, som forbrugerejede vandværker i dag arbejder med. Danske Vandværker opfordrer

til, at den endelige lov tager højde for de forbrugerejede vandværkers situation og tilpasses,

så loven ikke får uhensigtsmæssige konsekvenser.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:

Ministeriet noterer sig forslaget om at indføre en bagatelgrænse for, hvornår en vandforsyning

omfattes af afgrænsningen for forsyningsaktiviteter med teknisk vand. Ministeriet bemærker,

at formålet med loven er at sikre bl.a. industrikunders adgang til vand, uden at

vandselskaberne løber en økonomisk risiko på vegne af almindelige vandkunder. Det er

dermed ikke hensigten med lovforslaget, at det skal hindre hensigtsmæssige aktiviteter med

begrænset økonomisk risiko for vandselskaberne, fx hvor vandselskaber udnytter andre

vandressourcer end drikkevand.

Derfor indføres to undtagelser til forbuddet mod, at vandforsyninger må udøve

forsyningsaktiviteter med teknisk vand: Der ændres i lovforslaget, så ikke-kommunalt ejede

vandforsyninger under 200.000 m3 årlig debiteret vandmængde (dvs. uden for

vandsektorloven) ikke vil være omfattet af forbuddet. For vandselskaber omfattet af

vandsektorloven indføres muligheden for at udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand efter

eksisterende regler for tilknyttet virksomhed. I bekendtgørelse om vandselskabers tilknyttet

virksomhed tilføjes dermed forsyningsaktivitet med teknisk vand til positivlisten for aktiviteter.

De vil således skulle følge eksisterende regler for tilknyttet virksomhed, som bl.a. er omfattet

af et årligt omsætningsloft

–

for langt de fleste selskaber på 2,5 mio. kr. for alle tilknyttede

aktiviteter tilsammen med enkelte undtagelser, hvor det samlede loft ligger på 3 pct. af

omsætningen. Forbrugerbeskyttelseshensynet er fortsat vigtigt, og ministeriet vurderer, at det

tilgodeses tilstrækkeligt i den valgte model.

I forlængelse af høringen er lovforslaget justeret jf. ovenfor.

Side 7/13

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

5 Vandselskabernes rolle

Aalborg Forsyning, DANVA, Fors, Forsyningstilsynet, Kalundborg Forsyning, Kalundborg

Symbiosis

Vestforsyning

påpeger, at skellet mellem teknisk vand-selskaber og de eksiste-

rende drikkevands- og spildevandsselskaber bør præciseres, herunder at det stadig skal være

muligt for vandselskaber at udnytte egne ressourcer til fx varmepumper, samt at sælge vand,

som ikke skal anvendes som drikkevand, som rest- bi- eller overskudsprodukt, så længe det

sker ved selskabets skelgrænse.

DANVA

opfordrer til, at det eksplicit kommer til at fremgå af lovbemærkningerne, at prissæt-

ningen i aftaler mellem kommunale serviceselskaber under vandsektorloven og teknisk vand-

selskaber ikke er begrænset til kostpris.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:

Det præciseres i bemærkningerne, at vandselskaber fortsat må udnytte og sælge egne res-

sourcer efter de nuværende regler.

Det præciseres ligeledes i bemærkningerne, at handel mellem et vandselskab og et teknisk

vand-selskab vil skulle ske til markedspris, der i konkrete tilfælde kan svare til kostpris.

I forlængelse af høringen er lovforslaget justeret jf. ovenfor.

6 Kommunal deltagelse i teknisk vand-selskaber

6.1 Teknisk vand-selskaber og forsyningsaktiviteter

anfører, at det er uklart, hvilke forsyningsaktiviteter et teknisk vand-selskab må udøve, fx

om et kommunalt teknisk vand-selskab må foretage kortlægning, overvågning og

grundvandsbeskyttelse af egne indvindingsinteresser, eller indgå i et samarbejde med almene

vandforsyningsselskaber, som fx vandforsyningslovens § 52 b, eller vandsektorlovens § 21,

hvis det er relevant for deres forsyning.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:

Et kommunalt ejet teknisk vand-selskab må alene udøve forsyningsaktiviteter med teknisk

vand. Det uddybes i bemærkningerne, at denne begrænsning ligeledes rummer aktiviteter,

der har en tæt og naturlig sammenhæng med forsyningsaktiviteter med teknisk vand, således

som det kendes fra begrebet hovedvirksomhed for vandselskaber. Kommunalt ejede teknisk

vand-selskaber vil således kunne fx udnytte og sælge egne ressourcer svarende til

vandselskabernes muligheder, også jf. afsnit 3 om vandselskabernes rolle. Dette vil ligeledes

blive uddybet i den kommende vejledning.

I forlængelse af høringen er lovforslaget justeret jf. ovenfor.

6.2 Finansiering af teknisk vand-selskaber

Fors

anfører, at lovforslagets § 7 gør det vanskeligt for kommunalt ejede forsyninger at deltage

i teknisk vand-selskaber og risikerer at udelukke dem helt. Der eksisterer ikke et marked for

teknisk vand ved lovens ikrafttræden, hvilket medfører stor investeringsusikkerhed for

kommunalbestyrelsen, som skal træffe beslutning om at oprette selskaber og stille betydelig

kapital til rådighed for at drive dem, før der er indtægter. Derudover vil kommunale tekniske

vandselskaber have svært ved at opnå lån på attraktive vilkår, da de kun kan stille

selskabskapital som garanti.

Side 8/13

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

DIN Forsyning

Vestforsyning

finder det fornuftigt, at kommunalbestyrelsen træffer

beslutning om kapitalindskud. Begge foreslår, at kommuner bør kunne indskyde

selskabskapital i rater frem mod dato for officiel idriftsættelse for bedre risikostyring, fleksibilitet

og økonomisk planlægning, især da markedet for teknisk vand stadig er umodent og

uforudsigeligt. Begrænsninger i indskud kan føre til underfinansiering, forsinkelser og øget

risiko for konkurser.

Aalborg Forsyning

anfører, at et eventuelt overskud i teknisk vand-selskabet må udloddes til

selskabets moderselskab eller et andet kommercielt selskab i samme koncern, uden at dette

fører til modregning i kommunens bloktilskud.

Aalborg Forsyning

påpeger, at det, fordi

markedet for PtX-anlæg stadig er i opstarten, kan være svært at fastsætte det nødvendige

omkostningsniveau for oprettelsen af et teknisk vand-selskab. Derfor er det relevant at få

tydeliggjort, at der kan ske indskud løbende fra koncernforbundne selskaber, såfremt disse er

omfattet af elforsyningsloven eller operer på kommercielle vilkår.

Aalborg Forsyning

forstår

lovudkastets § 7 således, at det ikke er muligt for monopoliserede kommunale virksomheder

at yde løbende tilskud til et teknisk vand-selskab, mens det er muligt at lave løbende indskud

fra andre kommercielle koncernforbundne selskaber eller moderselskabet. Hvis dette ikke er

tilfældet, bør teksten i § 7 præciseres, således der ikke er tvivl om, hvordan bestemmelsen

skal forstås.

DIN Forsyning

Vestforsyning

opfordrer til større fleksibilitet i samarbejdet mellem

kommunalt ejede selskaber. Samtidig foreslår de, at kommunalt ejede selskaber bør kunne

dele ressourcer og medfinansiere teknisk vand-selskaber på tværs af kommunegrænser.

Dette vil sikre bedre kapitalisering, øge erfaringsudveksling og styrke ledelsen, hvilket samlet

set vil understøtte bæredygtige og samfundsøkonomisk positive løsninger.

DIN Forsyning

foreslår, at drikkevandsselskaberne får tilladelse til at medvirke til at dække de

indledende omkostninger til konceptarbejde. Dette indebærer en undersøgelse af, hvilke kilder

der kan anvendes, og om det overhovedet er relevant at bruge teknisk vand.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:

Lovforslaget begrænser den kommunale udøvelse af forsyningsaktiviteter med teknisk vand

ud fra et hensyn om, at kommunen ikke påtager sig en unødig stor økonomisk risiko på

skatteborgeres vegne, da en evt. konkurs kan betyde, at regningen overvæltes på en

kommunes borgere. Ud fra det hensyn foreslås kommunens finansieringsmuligheder at blive

begrænset til alene at være indskud i forbindelse med etablering eller overtagelse af et teknisk

vand-selskab. Kommunen og kommunale selskaber vil således ikke efterfølgende kunne yde

tilskud til forsyningsaktiviteter med teknisk vand eller lave kapitalforhøjelse af kommunale

teknisk vand-selskaber. Dette forbud omfatter derimod ikke øvrige aktører såsom private

virksomheder.

Ministeriet anerkender, at der er usikkerhed forbundet med investeringsbeslutninger ved

etableringen af nye teknisk vand-selskaber. Derfor indeholder lovforslagets regler om

modregning mulighed for, at et indskud ikke vil skulle modregnes, hvis det senere tages ud

igen, fx hvis indskuddet har været større end nødvendigt for selskabet.

Fsva. vandselskabernes mulighed for at medvirke til at dække indledende omkostninger ved

etableringen af teknisk vand-selskaber, bemærker ministeriet, at vandselskaber under

monopolregulering må afholde udgifter, der kan anses for nødvendige for selskabets

forsyningsaktiviteter, fx drikkevandsforsyning, af hensyn til beskyttelsen af selskabets

vandkunder. Udgifter ud over dette må afholdes af andre aktører, såsom kommunen, private

eller et teknisk vand-selskab.

Side 9/13

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Overskud fra andre kommunale selskaber, herunder teknisk vand-selskaber, vil kunne

anvendes som indskud ved etablering af nye teknisk vand-selskaber. Dette omfatter selskaber

inden for andre forsyningsarter, såfremt reglerne for det pågældende forsyningsområde

tillader at udtrække midler. Desuden vil et evt. udtræk af overskud fra et kommunalt ejet teknisk

vand-selskab ikke føre til modregning, hvis det forbliver eller anvendes koncerninternt, i

modsætning til modregningsreglerne for vandselskaber efter stoploven.

Ministeriet vurderer samlet set, at lovforslaget inden for ovennævnte hensyn vil give kommu-

nerne tilstrækkelige muligheder for hensigtsmæssigt samarbejde på tværs af forsyningssel-

skaber samt finansiering af etablering og drift af kommunale teknisk vand-selskaber.

Der er ikke foretaget justeringer som følge af høringen.

6.3 Modregning af kommunalt ejede teknisk vand-selskaber

Forsyningstilsynet

bemærker, at lovforslaget kan skabe afgrænsningsproblemer om

modregning mellem

Vandsektortilsynet

Forsyningstilsynet,

især i forhold til fradrag og

forholdet om koncernforbundne selskaber. Forsyningstilsynet vurderer, at bestemmelserne i

§§ 4 og 8 i udkastet til lov om forsyning med teknisk vand øger kompleksiteten af reglerne for

modregning.

DANVA

påpeger, at uddeling fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i vandselskaber er

omfattet af stoploven. Undtagelsen for registrering ved selskabsmæssige omstruktureringer i

stoploven finder kun anvendelse, hvis vederlaget alene består i ejerandele i virksomheder

omfattet af stoplovens § 2 stk. 1-3.

DANVA

opfordrer til, at det eksplicit hjemles, at udskillelsen

af aktiviteter fra vandselskaberne som følge af loven ikke er registreringspligtig efter stoploven.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:

Ministeriet er enig i, at rollerne for hhv. Vandsektortilsynet og Forsyningstilsynet kan uddybes

i lovforslaget. Det tydeliggøres i bemærkningerne, bl.a. hvordan ansvarsområderne afgræn-

ses, særligt ift. fradrag og i forholdet om koncernforbundne selskaber.

Udskillelse af forsyningsaktiviteter med teknisk fra et vandselskab vil ikke være omfattet af

undtagelsen fra modregning i reglerne om selskabsmæssige omstruktureringer jf. hhv. stop-

lovens § 2, stk. 4 og lovforslagets § 8, stk. 2, da disse undtagelser omhandler fx et vandsel-

skab, der deles i to, men hvor der både før og efter omstrukturering er tale om vandselskaber,

eller et teknisk vand-selskab, der deles i to teknisk vand-selskaber. Der vil derfor skulle ske

modregning ved udskillelse af aktiviteter i et vandselskab til et teknisk vand-selskab, hvis takst-

midler forlader vandselskabet, fx hvis aktiverne har en værdi, som vandselskabet ikke kom-

penseres for. Dette præciseres i bemærkningerne.

I forlængelse af høringen er lovforslaget justeret jf. ovenfor.

7 Tilsyn

foreslår, at det bør fremgå af bestemmelsen, hvem der har tilsynsforpligtelsen med lovens

overholdelse, i stedet for hvem der ikke har, fx ift. tilsyn med anvendelsen af teknisk vand i

enkelte husstande.

Forsyningstilsynet

foreslår det præciseret, hvilken myndighed der har ansvar for at føre tilsyn

med, at kravet om selskabsmæssig adskillelse til andre forsyningssektorer, fx varmeforsyning,

Side 10/13

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

overholdes. Det bemærkes desuden hertil, at dette ikke er et tilsyn, der i dag føres efter

varmeforsyningsloven. Formuleringen foreslås ændret, så det i stedet fremgår, at der kan

være anden lovgivning, der vil skulle overholdes.

DIN Forsyning

udtrykker bekymring over de potentielle økonomiske konsekvenser af

Vandsektortilsynets rolle i forhold til teknisk vand-selskaber. Det påpeges, at de gebyrer, som

tilsynet vil opkræve, kan blive en betydelig økonomisk byrde for selskaberne og i sidste ende

for forbrugerne.

DIN Forsyning

foreslår, at der indføres en øvre grænse for gebyrerne og en

årlig gennemgang af gebyrstrukturen for at sikre rimelige omkostninger.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det er en forudsætning for at afskære det

kommunale tilsyn, at det fremgår udtrykkeligt af loven og bemærkningerne, at de kommunale

tilsynsmyndigheder ikke fører tilsyn med overholdelsen af den omhandlede regulering. Klima-

, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at lovforslaget ikke lægger op til at indføre nye

tilsyn med forsyningsaktiviteter med teknisk vand. Vandsektortilsynet vil fortsat have enkelte

myndighedsopgaver i forhold til modregningsreglerne. Dette præciseres i bemærkningerne.

Der tilføjes et krav om skriftlig aftale mellem teknisk vand-selskab og aftagere, som skal

indeholde vilkår om, at det leverede vand udelukkende må anvendes til andre formål end

drikkevand.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er enig i, at rollerne for hhv. Vandsektortilsynet og

Forsyningstilsynet kan præciseres yderligere i lovforslaget, idet lovforslagets bemærkninger

tidligere kunne forstås, så der blev oprettet en ny tilsynsopgave hos Forsyningstilsynet ift.

teknisk vand-selskaber. Dette er ikke tilfældet og præciseres efter Forsyningstilsynets

kommentarer.

Angående finansiering af Vandsektortilsynets rolle vurderer ministeriet, at gebyret og den

tilsvarende opgave skal følges ad. Normalt finansieres Vandsektortilsynets rolle ved, at

vandselskaberne omfattet af den økonomiske regulering, årligt betaler en afgift til dækning af

udgifter forbundet med Vandsektortilsynets drift og opgavevaretagelse. Denne afgift dækker

ikke myndighedsopgaver med modregningsreglerne efter lov om forsyning med teknisk vand.

Det vurderes hensigtsmæssigt, at der vil skulle opkræves et gebyr fra teknisk vand-

selskaberne for den opgave, som Vandsektortilsynet nu får ifm. modregning ved uddeling af

overskud fra teknisk vand-selskaber til kommunen. Det vil kun være kommunale teknisk vand-

selskaber, som er underlagt loven, som pålægges gebyret. Det er ministeriets vurdering, at

opgavens omfang, og dermed omkostninger, vil være begrænsede, selvom de vil kunne

variere alt efter kompleksiteten af den enkelte sag. Det er desuden præciseret i lovforslagets

§ 8, stk. 5, at der som udgangspunkt, ud over en registrering til Vandsektorstilsynet, når et

teknisk vand-selskab oprettes, kun vil skulle indsendes dokumentation til Vandsektortilsynet i

de tilfælde, hvor der konkret sker udlodning til kommunen.

I forlængelse af høringen er lovforslaget justeret jf. ovenfor.

8 Ændringer i øvrig regulering

8.1 Vandforsyningsloven

opfordrer til, at det skal fremgå eksplicit i lovforslaget, at kommunerne ikke kan foretage

ekspropriation og indhentning af oplysninger til fordel for teknisk vand-selskaber, modsat

deres muligheder for almene vandforsyninger.

Side 11/13

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:

Idet lovforslaget ikke rummer en specifik hjemmel til disse aktiviteter, følger det, at kommu-

nerne ikke har disse muligheder, i tråd med at forsyningsaktiviteter med teknisk vand vil blive

markedsbaseret. Ministeriet finder ikke, at det er nødvendigt at uddybe yderligere i lovforsla-

get.

Der er ikke foretaget justeringer som følge af høringen

8.2 Vandafledningsbidrag og afgift på ledningsført vand

DANVA

DIN Forsyning

bemærker, at når teknisk vand-selskaber bruger vandet fra et ren-

seanlægs udløbsledning og returnerer det rensede rejektvand, pålægges de fuldt aflednings-

bidrag. Det anbefales, at spildevandsbetalingsloven justeres, så tekniske vandselskaber kun

skal betale for de faktiske omkostninger, de påfører spildevandsselskabet, hvilket ville redu-

cere de økonomiske byrder. Begge organisationer foreslår derudover, at afgiften på lednings-

ført vand revurderes.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:

Ministeriet anerkender, at det vil være relevant at undersøge en løsning på at reducere

vandafledningsbidraget i visse konkrete situationer jf. spildevandsbetalingsloven. Dog

bemærker ministeriet, at det ikke er muligt at afdække mulige konsekvenser ved indføre en

brancheneutral undtagelsesmulighed for de nuværende regler for afledningsbidrag inden for

tidsrammen for lovforslagets fremsættelse.

Det er ministeriets vurdering, at der er behov for at se tværgående på betalingsreglerne for

spildevand, inden der kan foretages hensigtsmæssige ændringer i betalingsreglerne, der bl.a.

tager højde for fordelingen af udgifter på tværs af selskabernes opgaver og på tværs af de

tilsluttede forbrugergrupper. Samtidig er det vurderingen, at det igangværende arbejde i det af

regeringen nedsatte vandreguleringsudvalg bør være afsluttet, inden der kan træffes

beslutning om evt. ændringer ift. betalingsreglerne for at sikre sammenhæng mellem de to

dele af den økonomiske regulering af området.

Skatteministeriet bemærker, at man vil afdække en eventuel ændring af afgiften på

ledningsført vand.

Der er ikke foretaget justeringer som følge af høringen.

8.3 Miljøregulering, udlederkrav etc.

Dansk Miljøteknologi

anbefaler, at man i det følgende arbejde med implementeringen af den

nye lov, stiller tydelige krav til avanceret rensning eller destruktion af de opkoncentrerede

miljøfarlige stoffer i rejektvandet fra produktionen af teknisk vand.

DANVA

bemærker, at lovforslaget ikke indeholder en løsning på de udfordringer, som

regelsættet omkring udledningstilladelser giver for levering af teknisk vand. Det er en

forudsætning for levering af teknisk vand, at udfordringerne omkring udledningstilladelser

også håndteres.

påpeger, at der er en række miljø- og naturmæssige forhold, der bør indgå i vurdering af

konsekvenserne af lovforslaget. Konsekvensafsnittet bør også dække fx, at der fjernes vand

ved nedsivning af regnvand, indpumpning af terrænnært grundvand og forurenet grundvand.

m.m. Indvindingen giver mulighed for at anvende vandet, men dette skaber spildevand, der er

mere salt end det oprindelige vand. Der skal derfor etableres mulighed for enten rensning eller

evt. udledning i salte miljøer, og det skal også miljøvurderes i lovforslaget.

Side 12/13

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

påpeger, at det af side 55 i høringsversionen af lovforslaget, fremgår, at

forsyningsaktiviteter med teknisk vand i visse tilfælde kan indebære håndtering af affald egnet

til materialenyttiggørelse, da renset spildevand falder ind under definitionen af affald. Dertil

fremgår det på side 58i høringsversionen af lovforslaget, at lovforslaget ikke ændrer på

kravene til, at teknisk vand-selskaber vil skulle indhente miljøgodkendelser osv., hvorfor det

ikke vurderes, at medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet. I forlængelse heraf

spørger

KL,

om krav om miljøgodkendelse for anlæg til fremstilling af teknisk vand er forskelligt

afhængig af, om kilden er renset spildevand, havvand eller drænvand.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:

Alle udledninger af spildevand fra teknisk vand-selskaber, herunder afledning til kloak, vil være

omfattet af eksisterende miljøregulering. Det ligger uden for lovforslagets afgrænsning at fast-

sætte yderligere krav til fx rensning eller udledning ud over miljøreglerne.

Teknisk vand-selskaber vil ligeledes være omfattet af øvrig eksisterende miljøregulering, her-

under regler for miljøgodkendelser. Det vil bero på en konkret vurdering, om et anlæg til hånd-

tering eller produktion af teknisk vand vil være omfattet af krav om miljøgodkendelse. Miljø-

og Ligestillingsministeriet vil kunne vejlede om reglerne på området.

Miljø- og Ligestillingsministeriet meddeler, om regelsættet omkring udledningstilladelse, at alle

udledere af spildevand uanset oprindelig vandkilde, herunder også opkoncentreret spilde-

vand, forurenet grundvand mv. skal anvende de gældende regler om udledning, som de frem-

går af spildevandsbekendtgørelsen og bekendtgørelsen om krav til udledning af visse forure-

nende stoffer og de sædvanlige regler om miljøvurdering af spildevandsudledninger. Miljøsty-

relsen forventer senere i 2025 at offentliggøre en vejledning, der kan understøtte myndighe-

dernes arbejde med udledningstilladelser.

Der er ikke foretaget justeringer som følge af høringen.

8.4 Elforsyningsloven

Aalborg Forsyning

opfordrer til, at elforsyningslovens § 37a, stk. 2 tilrettes, således at lov om

forsyning med teknisk vand ligeledes fremgår af opremsningen af hvilke love, som § 37a, stk.

1 i elforsyningsloven ikke finder anvendelse på. Det vil være med til at skabe klarhed, hvis der

skal ske yderligere indskud fra koncernforbundne selskaber til et teknisk vand-selskab.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:

Ministeriet bemærker, at elforsyningslovens § 37 a, stk. 1, omhandler påbegyndelse af væ-

sentlige nye aktiviteter i kommunalt ejede elselskaber. Lovforslaget fastlægger, at kommunal

udøvelse af forsyningsaktiviteter med teknisk vand kun må ske i selskaber, der alene udøver

forsyningsaktiviteter med teknisk vand, herunder evt. udnytte egne ressourcer til produktion af

el i begrænset omfang. En sådan evt. elproduktion ud fra egne ressourcer vil ikke udgøre en

væsentlige ny aktivitet og vil således ikke være omfattet af kravet om ministeriel godkendelse,

jf. elforsyningslovens § 37, stk. 1.

Der er ikke foretaget justeringer som følge af høringen.

Side 13/13