L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
L 167 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 123456

Folketinget 2024-25

Fremsat den 12. marts 2025 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)

Forslag

til

Lov om forsyning med teknisk vand

Kapitel 1

Formål og definitioner

§ 1.

Loven har til formål at medvirke til at beskytte

vandforbrugerne økonomisk og at sikre kommuners mulig-

hed at udøve forsyning med teknisk vand på en økonomisk

hensigtsmæssig måde. Loven skal endvidere fremme anven-

delsen af alternative vandkilder, herunder genbrug af renset

spildevand, og derigennem aflaste drikkevandsressourcerne.

§ 2.

I denne lov forstås ved:

1) Forsyningsaktiviteter med teknisk vand: Indvinding,

behandling, transport og levering af vand, der udeluk-

kende foretages med henblik på anden anvendelse end

drikkevand, jf. § 3, stk. 1, nr. 3, i lov om vandforsyning

m.v., og som sker med henblik på levering af vandet til

en eller flere aftagere efter aftale.

2) Teknisk vand-selskab: En fysisk eller juridisk person,

der udøver eller har til formål at udøve forsyningsakti-

viteter med teknisk vand, som ikke er et vandselskab

omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1 eller 5.

3) Kommunalt teknisk vand-selskab: Et teknisk vand-sel-

skab, som helt eller delvist og direkte eller indirekte er

ejet af en eller flere kommuner.

Kapitel 2

Forsyningsvilkår

§ 3.

Teknisk vand-selskaber aftaler vilkårene for forsy-

ningsaktiviteter med teknisk vand med de enkelte aftagere.

Stk. 2.

Teknisk vand-selskaber skal indgå en skriftlig afta-

le med de enkelte aftagere. Aftalen skal omfatte vilkår om,

at det leverede vand udelukkende aftages med henblik på

anden anvendelse end drikkevand, jf. § 3, stk. 1, nr. 3, i lov

om vandforsyning m.v.

Stk. 3.

Stk. 1 og 2 finder også anvendelse for forsynings-

aktiviteter med teknisk vand, som udøves af vandselskaber

omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 5, og for forsynings-

aktiviteter med teknisk vand, som udøves af vandselskaber

omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, efter reglerne om

vandselskabers tilknyttede virksomhed, jf. vandsektorlovens

§ 18.

Kapitel 3

Vandselskabers forhold til teknisk vand-selskaber

§ 4.

Forsyningsaktiviteter med teknisk vand må ikke udø-

ves i et vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk.

1, eller et selskab, som er helt eller delvist og direkte eller

indirekte ejet af et vandselskab omfattet af vandsektorlovens

§ 2, stk. 1, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Vandselskaber omfattet af vandsektorlovens § 2,

stk. 1, eller selskaber som helt eller delvist og direkte eller

indirekte er ejet af et vandselskab omfattet af vandsektorlo-

vens § 2, stk. 1, kan uanset stk. 1 udøve forsyningsaktivi-

teter med teknisk vand, som er lovlige efter reglerne om

vandselskabers tilknyttede virksomhed, jf. vandsektorlovens

§ 18.

Kapitel 4

Organisering af kommunale forsyningsaktiviteter med

teknisk vand

§ 5.

En kommune kan alene eller sammen med andre

aktører udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand med

henblik på levering til aftagere inden for egen kommune-

grænse, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

En kommune kan sammen med andre kommuner

og eventuelle andre aktører udøve forsyningsaktiviteter med

teknisk vand med henblik på levering til aftagere i de pågæl-

dende kommuner, hvis

1) de deltagende kommuner er geografisk tilstødende, el-

ler

2) de deltagende kommuner i fællesskab helt eller delvist

og direkte eller indirekte ejer et vandselskab omfattet af

vandsektorlovens § 2, stk. 1.

Stk. 3.

En kommune kan alene eller sammen med andre

aktører, ud over de tilfælde der er omfattet af stk. 1 og 2,

udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand i andre kom-

DokumentId

Journalnummer

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

muner, hvis disse forsyningsaktiviteter er fysisk sammen-

hængende med forsyningsaktiviteter med teknisk vand, som

er omfattet af stk. 1 eller 2.

§ 6.

En kommunes udøvelse af forsyningsaktiviteter med

teknisk vand skal ske på kommercielle vilkår med kommu-

nen som kapitalejer i et kapitalselskab, hvori der ikke må

udøves andre aktiviteter end forsyningsaktiviteter med tek-

nisk vand, jf. dog stk. 3 eller § 4.

Stk. 2.

En kommune skal give meddelelse til Vandsektor-

tilsynet, når kommunen eller et kommunalt selskab etablerer

eller helt eller delvist overtager et teknisk vand-selskab.

Stk. 3.

Bestemmelsen i stk. 1, § 5, stk. 2, i lov om CO

fangstaktiviteter i forsyningssektoren og § 3, stk. 1, i lov

om fjernkøling er ikke til hinder for, at servicefunktioner

for forsyningsaktiviteter med teknisk vand varetages i et

selvstændigt selskab, som også varetager servicefunktioner

i forhold til opgaver forbundet med affaldshåndtering efter

lov om miljøbeskyttelse og opgaver omfattet af lov om el-

forsyning, lov om varmeforsyning, lov om gasforsyning, lov

om CO

-fangstaktiviteter i forsyningssektoren og vandsek-

torloven.

Kapitel 5

Kommunal finansiering af forsyningsaktiviteter med teknisk

vand

§ 7.

En kommune eller et kommunalt selskab må ikke yde

tilskud til eller stille lånegaranti for forsyningsaktiviteter

med teknisk vand, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

En kommune eller et kommunalt selskab kan i

forbindelse med etablering eller hel eller delvis overtagelse

af et teknisk vand-selskab indskyde kapital, jf. dog stk. 3 og

Stk. 3.

Et kommunalt kapitalindskud efter stk. 2 skal på

indskudstidspunktet som minimum modsvares af en tilsva-

rende kommunal ejerandel af teknisk vand-selskabet.

Stk. 4.

Beslutning om en kommunes eller et kommunalt

selskabs kapitalindskud efter stk. 2 træffes af kommunalbe-

styrelsen på et møde.

Stk. 5.

Udskilles forsyningsaktiviteter med teknisk vand

fra et selskab eller fra et vandselskabs hovedvirksomhed,

skal eksisterende kommunale lånegarantier til disse aktivi-

teter afvikles. Overgår et selskab til at være et teknisk

vand-selskab, skal eksisterende kommunale lånegarantier til

selskabets forsyningsaktiviteter med teknisk vand samtidig

afvikles, jf. dog § 15, stk. 3.

Kapitel 6

Kommunal modregning

§ 8.

Kommuner, der helt eller delvist og direkte eller

indirekte ejer et teknisk vand-selskab, registrerer modtagne

uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i det

kommunale teknisk vand-selskab eller selskaber, der direkte

eller indirekte ejer andele i et sådant selskab.

Stk. 2.

Selskabsmæssige omstruktureringer er ikke omfat-

tet af stk. 1, når de ejere, der direkte eller indirekte har

ejerandele i de selskaber, som berøres af den selskabsmæssi-

ge omstrukturering, ikke opnår andet vederlag i forbindelse

hermed end direkte eller indirekte ejerandele i samme ind-

byrdes forhold i det selskab eller de selskaber, der består

efter den selskabsmæssige omstrukturering. Dette er dog

betinget af, at selskabet eller selskaberne er omfattet af stk.

Stk. 3.

Registrering efter stk. 1 skal omfatte den dato, hvor

uddelingen eller vederlaget er til rådighed for kommunen

(rådighedsdatoen), og beløbets størrelse.

Stk. 4.

Ved afståelse af ejerandele omfattet af stk. 1 til en

fond eller anden selvejende institution anses afståelsestids-

punktet for rådighedsdatoen efter stk. 3, og der skal efter

stk. 1 registreres et vederlag, som mindst svarer til markeds-

værdien af de pågældende ejerandele.

Stk. 5.

Kommuner, der helt eller delvist og direkte eller

indirekte ejer et teknisk vand-selskab, indberetter senest den

1. september hvert år til Vandsektortilsynet de registreringer,

som kommunen har foretaget efter stk. 1, 3 og 4 i det fore-

gående kalenderår.

Stk. 6.

Indberetning efter stk. 5 skal angive det samlede

beløb, der er blevet til rådighed i det foregående kalenderår

(rådighedsbeløbet), og skal ledsages af dokumentation for

størrelsen af de registrerede uddelinger og vederlag og for

de registrerede rådighedsdatoer. Endvidere skal indberetnin-

gen angive en beregnet forrentning af rådighedsbeløbet fra

de enkelte rådighedsdatoer og frem til den 1. november i det

år, hvor der sker meddelelse i medfør af stk. 9. Rentesatsen

fastsættes til Nationalbankens diskonto den 1. januar.

Stk. 7.

Kommuner kan ved indberetning efter stk. 5 fra-

trække

1) indskudskapital, som kommunen har indskudt i det på-

gældende teknisk vand-selskab, jf. § 7, stk. 2,

2) nettoprovenu og indskudskapital, som Forsyningstilsy-

net har godkendt eller fastsat i medfør af § 35, stk. 5,

jf. stk. 1 eller stk. 9, 2. pkt., i lov om gasforsyning, og

som for nettoprovenuets vedkommende har ført eller

samtidig fører til reduktion af kommunens statstilskud i

medfør af § 35, stk. 6-8, i lov om gasforsyning, og

3) beløb, som i medfør af § 2, stk. 3, eller § 7 i lov om

kommuners afståelse af vandselskaber, § 12, stk. 1, el-

ler § 13, stk. 1 eller 6, i lov om CO

-fangstaktiviteter i

forsyningssektoren, § 37, stk. 1, eller § 37 a, stk. 1 eller

6, i lov om elforsyning eller § 23 l, stk. 1, eller § 23

m, stk. 1 eller 6, i lov om varmeforsyning, har ført eller

samtidig fører til reduktion af kommunens statstilskud i

medfør af § 6 i lov om kommuners afståelse af vandsel-

skaber, § 12, stk. 10, i lov om CO

-fangstaktiviteter i

forsyningssektoren, § 37, stk. 10, i lov om elforsyning

eller § 23 l, stk. 10, i lov om varmeforsyning.

Stk. 8.

Vandsektortilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt

de indberettede rådighedsbeløb, rådighedsdatoer, den bereg-

nede forrentning og eventuelle fradrag efter stk. 7 kan

godkendes. Kan Vandsektortilsynet ikke godkende disse,

fastsætter Vandsektortilsynet rådighedsbeløb, rådighedsda-

toer, beregnet forrentning og størrelsen af eventuelle fra-

drag. Vandsektortilsynet kan også fastsætte rådighedsbeløb,

rådighedsdatoer, beregnet forrentning og størrelsen af even-

tuelle fradrag i tilfælde, hvor en kommune har modtaget

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

uddelinger fra eller vederlag ved afståelse af ejerandele om-

fattet af stk. 1, men hvor kommunen ikke har foretaget

indberetning efter stk. 5.

Stk. 9.

Vandsektortilsynet giver hvert år senest den 1.

marts i året efter indberetningsfristen, jf. stk. 5, Indenrigs-

og Sundhedsministeriet meddelelse om de efter stk. 8 god-

kendte rådighedsbeløb inklusive beregnet forrentning og

med eventuelle fradrag efter stk. 7. Indenrigs- og Sundheds-

ministeriet reducerer herefter kommunens statstilskud efter

lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommu-

ner. Overstiger beløbet efter 2. pkt. det modregnede beløb i

det første modregningsår, beregner Indenrigs- og Sundheds-

ministeriet en forrentning af restbeløbet fra den 1. november

i meddelelsesåret til den 1. juli året efter. Rentesatsen fast-

sættes til Nationalbankens diskonto den 1. januar i medde-

lelsesåret.

Stk. 10.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om registreringsfri selskabsmæssige omstruktu-

reringer efter stk. 2.

§ 9.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter

regler om indberetning efter § 8, stk. 5 og 6, og om doku-

mentation og regnskabsføring for forhold omfattet af § 8,

stk. 1, 2, 5 og 6, herunder om indhentning af erklæringer fra

kommunens revisor eller en statsautoriseret revisor.

Kapitel 7

Tilsyn, oplysningspligt og behandling af oplysninger

§ 10.

De kommunale tilsynsmyndigheder fører ikke tilsyn

med overholdelsen af regler i denne lov eller regler udstedt i

medfør af loven.

§ 11.

Vandsektortilsynet kan påbyde teknisk vand-selska-

ber inden for en nærmere bestemt frist at indsende oplys-

ninger og dokumenter, som er nødvendige for Vandsektortil-

synets varetagelse af opgaver efter denne lov eller regler

udstedt i medfør af loven.

Stk. 2.

Et påbud efter stk. 1 kan omfatte tilvejebringelse af

nye, nødvendige oplysninger.

§ 12.

Myndigheder, som er tillagt opgaver efter loven, og

myndigheder, som tillægges opgaver efter regler udstedt i

medfør af loven, kan behandle, herunder indhente, opbevare

og videregive, oplysninger til brug for deres opgaver og

tilrettelæggelsen heraf.

Kapitel 8

Gebyrer for Vandsektortilsynets opgavevaretagelse

§ 13.

Omkostninger forbundet med Vandsektortilsynets

drift og opgavevaretagelse efter § 8, stk. 8 og 9, § 11 og

regler udstedt i medfør af § 9 betales af de kommunale

teknisk vand-selskaber, som er omfattet af Vandsektortilsy-

nets opgavevaretagelse efter denne lov eller regler udstedt i

medfør af loven.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter

regler om betaling og opkrævning af beløb til dækning af

Vandsektortilsynets omkostninger efter stk. 1.

Kapitel 9

Straf

§ 14.

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden

lovgivning, straffes med bøde den, der

1) undlader at foretage registrering, jf. § 8, stk. 1,

2) undlader at foretage indberetning, jf. § 8, stk. 5, eller

3) undlader at efterkomme påbud om at indsende oplys-

ninger eller dokumenter, jf. § 11.

Stk. 2.

I forskrifter, som udstedes i medfør af loven, kan

der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser

i forskrifterne.

Stk. 3.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske person-

er) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 10

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 15.

Loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Stk. 2.

§§ 3-6 finder til og med den 31. december 2026

ikke anvendelse for selskaber, der på tidspunktet for lo-

vens ikrafttræden udøver forsyningsaktiviteter med teknisk

vand. For sådanne selskaber finder de hidtil gældende regler

anvendelse. §§ 3-6 finder dog anvendelse for nye aktiviteter,

som påbegyndes i selskaber, der på tidspunktet for lovens

ikrafttræden udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand.

Stk. 3.

Eksisterende kommunale lånegarantier til forsy-

ningsaktiviteter med teknisk vand i selskaber, som ved lo-

vens ikrafttræden overgår til at være teknisk vand-selskaber,

skal være afviklet senest den 31. december 2026.

Stk. 4.

En kommune skal give meddelelse til Vandsektor-

tilsynet, hvis kommunen eller et kommunalt selskab ejer et

selskab, som ved lovens ikrafttræden overgår til at være et

teknisk vand-selskab.

Kapitel 11

Ændringer i anden lovgivning

§ 16.

I vandsektorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1693

af 16. august 2021, som ændret ved § 1 i lov nr. 132 af

16. februar 2016, § 1 i lov nr. 668 af 11. juni 2024 og §

34 i lov nr. 1647 af 30. december 2024, foretages følgende

ændringer:

§ 2, stk. 8, nr. 3,

indsættes efter »drikkevand«: », jf. § 3,

stk. 1, nr. 3, i lov om vandforsyning m.v.,«.

§ 19, stk. 2,

indsættes efter »bestemmelse«: », § 4 i lov

om forsyning med teknisk vand«, efter »lov om varmeforsy-

ning« indsættes: », lov om forsyning med teknisk vand«,

og »lov om naturgasforsyning« ændres til: »lov om gasfor-

syning«.

§ 17.

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr.

1093 af 11. oktober 2024, som ændret bl.a. ved § 1 i lov

nr. 898 af 21. juni 2022 og senest ved lov nr. 1684 af 30.

december 2024, foretages følgende ændring:

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

§ 49 b, stk. 2,

indsættes efter »vand- og spildevands-

forsyningsaktiviteter,«: »forsyningsaktiviteter med teknisk

vand,«.

§ 18.

I lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse

nr. 1149 af 28. oktober 2024, som ændret ved § 2 i lov nr.

668 af 11. juni 2024, foretages følgende ændring:

§ 3

affattes således:

»§ 3.

I denne lov forstås ved:

1) Grundvand: Vand, som gennem brønde, boringer eller

kildevæld indvindes eller kan indvindes fra undergrun-

den.

2) Overfladevand: Vand i vandløb, herunder søer, damme,

kanaler, rørlagte vandløb og drænledninger.

3) Drikkevand:

a) Alle former for vand, der enten ubehandlet eller

efter behandling er beregnet til drikkebrug, mad-

lavning, fødevaretilberedning eller andre hushold-

ningsformål i både offentlige og private ejendom-

me, uanset vandets oprindelse, og uanset om det

leveres gennem distributionsnet eller leveres fra

tankvogn eller tankskib.

b) Alle former for vand, der anvendes i fødevarevirk-

somheder til fremstilling, behandling, konservering

eller markedsføring af produkter eller stoffer be-

stemt til konsum.

c) Alle former for vand, der anvendes til fremstilling

af lægemidler eller andre produkter, hvortil der stil-

les særlige sundhedsmæssige krav til vandet.

4) Almen vandforsyning: Den person eller juridiske en-

hed, der ejer et eller flere vandforsyningsanlæg, der

forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejen-

domme hver, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Et teknisk vand-selskab, jf. § 2, nr. 2, i lov om

forsyning med teknisk vand, anses ikke for en almen vand-

forsyning i medfør af denne lov.«

§ 19.

I lov om kommunal udligning og generelle tilskud

til kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 63 af 19. januar

2021, som ændret ved § 8 i lov nr. 923 af 18. maj 2021, §

30 i lov nr. 679 af 3. juni 2023, § 33 i lov nr. 1647 af 30.

december 2024 og § 18 i lov nr. 1655 af 30. december 2024,

foretages følgende ændringer:

§ 15, stk. 1, 4. pkt.,

indsættes efter »lov om kommuners

afståelse af vandselskaber«: », samt § 8, stk. 9, i lov om

forsyning med teknisk vand«.

§ 15, stk. 4, 3. pkt.,

udgår: »med social- og indenrigsmi-

nisterens godkendelse«.

§ 20.

I lov om kommuners afståelse af vandselskaber,

jf. lovbekendtgørelse nr. 1038 af 17. september 2024, som

ændret ved § 5 i lov nr. 132 af 16. februar 2016 og § 35

i lov nr. 1647 af 30. december 2024, foretages følgende

ændringer:

§ 2, stk. 1

indsættes efter »i medfør af«: »§ 8, stk.

1, i lov om forsyning med teknisk vand,«.

To steder i

§ 4, stk. 3,

ændres »lov om naturgasforsyning«

til: »lov om gasforsyning«.

§ 4, stk. 3,

indsættes som

4. pkt.:

»En kommune kan endvidere ved indberetningen efter

stk. 1 fratrække indskudskapital, som kommunen har ind-

skudt i et teknisk vand-selskab, jf. § 8, stk. 7, nr. 1, i lov om

forsyning med teknisk vand.«

§ 21.

I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr.

124 af 2. februar 2024, som ændret ved § 4 i lov nr. 673 af

11. juni 2024, § 29 i lov nr. 1647 af 30. december 2024 og

§ 1 i lov nr. 1678 af 30. december 2024, foretages følgende

ændringer:

§ 23 l, stk. 8, nr. 1,

ændres »§ 35, stk. 6-8, i lov om gas-

forsyning, og« til: »§ 35, stk. 6-8, i lov om gasforsyning,«.

§ 23 l, stk. 8,

indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:

»2) indskudskapital, som kommunen har indskudt i et tek-

nisk vand-selskab, jf. § 8, stk. 7, nr. 1, i lov om forsy-

ning med teknisk vand, og«.

Nr. 2 bliver herefter nr. 3.

§ 22.

I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1248

af 24. oktober 2023, som ændret senest ved § 1 i lov nr.

1677 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer:

§ 37, stk. 8, nr. 1,

ændres »§ 35, stk. 6-8, i lov om gas-

forsyning, og« til: »§ 35, stk. 6-8, i lov om gasforsyning,«.

§ 37, stk. 8,

indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:

»2) indskudskapital, som kommunen har indskudt i et tek-

nisk vand-selskab, jf. § 8, stk. 7, nr. 1, i lov om forsy-

ning med teknisk vand, og«.

Nr. 2 bliver herefter nr. 3.

§ 23.

I lov nr. 1647 af 30. december 2024 om CO

-fangst-

aktiviteter i forsyningssektoren foretages følgende ændrin-

ger:

§ 12, stk. 7, nr. 1,

ændres »§ 35, stk. 6-8, i lov om gas-

forsyning, og« til: »§ 35, stk. 6-8, i lov om gasforsyning,«.

§ 12, stk. 7,

indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:

»2) indskudskapital, som kommunen har indskudt i et tek-

nisk vand-selskab, jf. § 8, stk. 7, nr. 1, i lov om forsy-

ning med teknisk vand, og«.

Nr. 2 bliver herefter nr. 3.

Kapitel 12

Territorialbestemmelse

§ 24.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Forsyning med teknisk vand som egen forsyningsart

2.1.1. Ny regulering for forsyning med teknisk vand

2.1.1.1. Gældende ret

2.1.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

2.1.1.3. Den foreslåede ordning

2.1.2. Ændringer af vandforsyningsloven og spildevandsbetalingsloven

2.1.2.1. Gældende ret

2.1.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

2.1.2.3. Den foreslåede ordning

2.2. Vandselskabers og andre forsyningsselskabers forhold til teknisk vand-selskaber

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Kommunal deltagelse i teknisk vand-selskaber

2.3.1. Organisering og geografisk afgræsning af kommunale forsyningsaktiviteter med teknisk vand

2.3.1.1. Gældende ret

2.3.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

2.3.1.3. Den foreslåede ordning

2.3.2. Kommunal finansiering af forsyningsaktiviteter med teknisk vand

2.3.2.1. Gældende ret

2.3.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

2.3.2.3. Den foreslåede ordning

2.4. Modregningsregler

2.4.1. Kommunal modregning for teknisk vand-selskaber

2.4.1.1. Gældende ret

2.4.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

2.4.1.3. Den foreslåede ordning

2.4.2. Regler om frigivelse af deponerede midler

2.4.2.1. Gældende ret

2.4.2.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

2.4.2.3. Den foreslåede ordning

2.5. Miljøbeskyttelseslovens affaldsregler

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

2.5.3. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Brint og grønne brændstoffer, som produceres via Power-to-

X (PtX), spiller en central rolle i omstillingen til en fossilfri

fremtid og støtter EU�½s mål om klimaneutralitet senest i

2050. PtX-anlæg skal anvende store mængder vand, især

i elektrolyseprocessen til produktion af brint. Samtidig har

den øvrige industri et vandforbrug, der kan medføre en mar-

kant stigning i vandbehovet lokalt.

Med de nuværende rammer for vandforsyning i Danmark

er den letteste løsning for industrien at bruge drikkevand

til at dække vandbehovet. I flere kommuner er der dog

begrænsede drikkevandsressourcer, hvilket betyder, at forsy-

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

ningen af vand til både PtX-anlæg, andre industrier og al-

mindelige vandforbrugere kan blive udfordret. For at aflaste

drikkevandsressourcerne og fremme anvendelsen af alterna-

tive vandkilder er der behov for en regulering, der både

tilskynder til en mere bæredygtig udnyttelse af Danmarks

vandressourcer og understøtter en øget anvendelse af såkaldt

»teknisk vand« i stedet for drikkevand, som hovedsageligt

indvindes fra grundvandet.

Adgang til vand er bl.a. fremhævet af PtX-interessentforum-

met som en barriere for udviklingen af PtX-sektoren. Inte-

ressentforummet blev nedsat som følge af aftalen mellem

den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Socia-

listisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Kon-

servative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og

Alternativet om udvikling og fremme af brint og grønne

brændstoffer (Power-to-X strategi) af 15. marts 2022.

Teknisk vand er en fælles betegnelse for vand, som ikke

skal anvendes som drikkevand. Teknisk vand kan bruges i

sammenhænge, hvor der ikke er krav om, at der skal anven-

des drikkevand, og hvor vandet kan have forskellige kvali-

teter afhængigt af de specifikke behov i de enkelte industri-

er. Teknisk vand kan produceres fra en lang række vandkil-

der, herunder renset spildevand, overfladevand, afsaltet hav-

vand og forurenet eller terrænnært grundvand. Kvaliteten af

teknisk vand kan desuden spænde fra ultrarent vand over

vand af drikkevandskvalitet til vand med en lavere kvalitet

end drikkevand.

I dag er vand- og spildevandsforsyningsselskaber naturlige

monopoler, der er underlagt økonomisk regulering, som bl.a.

sikrer effektivitet og bidrager til at holde priserne så lave

som muligt, samtidig med at der tages hensyn til forsynings-

sikkerheden, klimaet, forbrugerne og naturen. Dette under-

støttes bl.a. ved at begrænse, hvilke aktiviteter vandselska-

berne må udøve, og hvordan de må fastsætte deres takster.

Lovforslaget har til formål at medvirke til at beskytte vand-

forbrugerne økonomisk igennem fastsættelsen af organisa-

toriske og økonomiske regler for forsyning med teknisk

vand. Dette vil kunne tilskynde til, at store investeringer

i vandforsyninger til industri foretages i nye separate sel-

skaber, der ikke leverer drikkevand, for at beskytte øvrige

almindelige vandforbrugere mod potentielle omkostninger

ved industrikunders konkurs. Lovforslaget har desuden til

formål at sikre, at teknisk vand skal leveres på markedsvil-

kår, og at teknisk vand-selskaber kan fastsætte priser og

vilkår uden at være underlagt økonomisk regulering. Lov-

forslaget har endvidere til formål at fremme anvendelsen

af alternative vandkilder, herunder genbrug af renset spilde-

vand, og derigennem aflaste drikkevandsressourcerne.

Forsyning med teknisk vand forventes at være mest attrak-

tivt for større industrikunder, der ikke efterspørger samme

niveau af beskyttelse, som monopolreguleringen sikrer i for-

hold til prissætning og forsyningspligt.

Lovforslaget er udformet som en ny hovedlov, der skal ska-

be klare rammevilkår for forsyning med teknisk vand til

at understøtte bl.a. PtX og anden industri med stort vand-

forbrug. Lovforslaget indeholder herudover regulering af

både private og kommunale selskaber, der leverer teknisk

vand. Med lovforslaget bliver forsyning med teknisk vand

en ny, selvstændig forsyningsart i vandreguleringen, som

er adskilt fra drikkevands- og spildevandsforsyning. Lovfor-

slaget understøtter dermed bedre konkurrencevilkår mellem

kommunerne og private aktører i forhold til forsyning med

teknisk vand.

Med lovforslaget foreslås det, at forsyning med teknisk vand

ikke må udøves af monopolvandselskaber i større skala

og derfor vil skulle være selskabsmæssigt adskilt fra øvrig

vand- og spildevandsforsyning.

Mange af de store vandselskaber, der har kompetence inden

for vandrensning og -forsyning, er kommunalt ejede. Lov-

forslaget vil medvirke til, at de kompetencer fortsat kan

udnyttes til forsyningsaktiviteter med teknisk vand uden at

medføre en væsentligt øget risiko for kommunernes økono-

mi. Lovforslaget indeholder hertil regler og begrænsninger

for organisering og finansiering af kommunale forsynings-

aktiviteter med teknisk vand.

Lovforslaget indeholder ikke ændringer til gældende miljø-

krav.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Forsyning med teknisk vand som egen forsyningsart

2.1.1. Ny regulering for forsyning med teknisk vand

2.1.1.1. Gældende ret

Den danske vandsektor består af naturlige monopoler. Det

betyder, at vandselskaber ikke er udsat for konkurren-

ce. Vandsektoren er derfor omfattet af en økonomisk regu-

lering med henblik på bl.a. at sikre effektivitet og så lave

priser som muligt under hensyn til forsyningssikkerheden,

klimaet og naturen.

Reguleringen af vandsektoren består af en række love, her-

under vandsektorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1693 af 16.

august 2021 med senere ændringer, lov om vandforsyning

m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1149 af 28. oktober 2024

med senere ændringer (herefter vandforsyningsloven), lov

om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v.,

jf. lovbekendtgørelse nr. 187 af 19. februar 2025 (herefter

spildevandsbetalingsloven) og lov om miljøbeskyttelse, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1093 af 11. oktober 2024 med senere

ændringer (herefter miljøbeskyttelsesloven). Disse love in-

deholder bl.a. regler om den økonomiske og organisatoriske

regulering af vandselskaberne, som ligger under Klima-,

Energi- og Forsyningsministeriets ressort, samt regler om

miljø- og forsyning, som ligger under Miljø- og Ligestil-

lingsministeriets ressort.

Der er ikke i de gældende regler en særskilt regulering af

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

forsyning med teknisk vand, hvorfor forsyning med teknisk

vand i dag foregår under de samme rammebetingelser, der

gør sig gældende for vandsektoren i øvrigt.

Vandselskaber udøver vand- eller spildevandsforsyningsak-

tiviteter (eller begge dele) mod betaling, jf. nærmere neden-

for om vandsektorlovens definitioner heraf.

Vandselskaberne er omfattet af reglerne om fastsættelse af

bidrag og takster m.v. i vandforsyningsloven (for almene

vandforsyninger) og spildevandsbetalingsloven (for spilde-

vandsforsyningsselskaber).

Almene vandforsyninger er i vandforsyningslovens § 3, stk.

3, defineret som den person eller juridiske enhed, der ejer

et eller flere vandforsyningsanlæg, der forsyner eller har til

formål at forsyne mindst 10 ejendomme hver. De 10 ejen-

domme knytter sig til de enkelte vandforsyningsanlæg. Der

henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 18,

nr. 1. I spildevandsbetalingsloven forstås ved spildevands-

forsyningsselskaber, medmindre andet er angivet, sådanne

spildevandsforsyningsselskaber, der er omfattet af vandsek-

torlovens § 2, stk. 1, jf. spildevandsbetalingslovens § 1, stk.

Efter vandforsyningsloven og spildevandsbetalingsloven

gælder grundlæggende hvile i sig selv-princippet, som er

lovfæstet i vandforsyningslovens § 52 a for almene vandfor-

syninger, og spildevandsbetalingslovens § 1, særlig § 1, stk.

4, for spildevandsforsyningsselskaber.

Hvile i sig selv-princippet betyder konkret, at der hos de

tilsluttede forbrugere kun kan opkræves bidrag og takster til

dækning af de nødvendige udgifter, der direkte er relateret

til de almindelige forsyningsaktiviteter, og at der over en

årrække skal være balance mellem vandselskabets indtægter

og udgifter. Hvile i sig selv-princippet indebærer således,

at der ikke kan udtages overskud fra et vandselskab. Der-

udover er vandselskaber under vandforsyningsloven og spil-

devandsbetalingsloven omfattet af en række regler om takst-

fastsættelse. Det indebærer, at der er regler for vandselska-

bets fastsættelse af bidrag og takster, som efterfølgende skal

godkendes af eller anmeldes til kommunalbestyrelsen.

Vandselskabernes regulativer og betalingsvedtægter fastlæg-

ger de nærmere betingelser for forholdet mellem vandsel-

skabet og tilsluttede forbrugere. Det fremgår af vandforsy-

ningslovens § 55 a, stk. 1, at almene vandforsyninger skal

udarbejde et regulativ. Tilsvarende fremgår det af spilde-

vandsbetalingslovens § 3 b, stk. 1, at spildevandsforsynings-

selskaber skal udarbejde en betalingsvedtægt. Regulativet

og betalingsvedtægten skal bl.a. indeholde bestemmelser om

selskabets forsyningspligt og om forbrugernes ret til forsy-

ning samt andre betingelser vedrørende forholdet mellem

vandselskabet og forbrugerne. Regulativet og betalingsved-

tægten skal herefter godkendes af eller anmeldes til kommu-

nalbestyrelsen, jf. vandforsyningslovens § 55 a og regler

fastsat i medfør heraf, samt spildevandsbetalingslovens § 3

b og regler fastsat i medfør heraf.

De nærmere regler om fastsættelse og godkendelse af bi-

drag, takster, regulativer og betalingsvedtægter følger af

vandforsyningslovens kapitel 9, spildevandsbetalingsloven,

samt bekendtgørelse nr. 1537 af 6. december 2024 om an-

meldelse og godkendelse af almene vandforsyningers regu-

lativer og anlægs- og driftsbidrag m.v. og bekendtgørelse nr.

1538 af 6. december 2024 om anmeldelse og godkendelse af

spildevandsforsyningsselskabers betalingsvedtægter og van-

dafledningsbidrag m.v.

For så vidt angår forsyningsreglerne for vandselskaber, er

almene vandforsyninger omfattet af vandforsyningslovens

regler om forsyningspligt, mens spildevandsforsyningssel-

skaber er omfattet af miljøbeskyttelseslovens regler om til-

slutningspligt. På vandforsyningsområdet indebærer forsy-

ningspligten, at almene vandforsyninger er forpligtet til på

rimelige vilkår at overtage forsyningen af samtlige ejendom-

me inden for anlæggenes naturlige forsyningsområde, jf.

vandforsyningslovens § 45, stk. 1. Forbrugerne kan ikke

skifte leverandør uden at flytte til et andet forsyningsom-

råde. På spildevandsområdet indebærer forsyningspligten,

at spildevandsforsyningsselskaber inden for selskabets kloa-

keringsområde som fastlagt af kommunalbestyrelsen er for-

pligtet til at føre stikledning frem til grundgrænsen, modtage

spildevand fra en ejendom og transportere dette videre til

behandling. Der er tilslutningspligt for ejendommen, når

stikledning er ført frem til grundgrænsen, jf. miljøbeskyttel-

seslovens § 28, stk. 4.

For ikkealmene vandforsyninger gælder der ikke regler om

fastsættelse af bidrag, takster eller leveringsbetingelser i

vandforsyningsloven. For andre spildevandsanlæg end spil-

devandsforsyningsselskaber omfattet af vandsektorlovens §

2, stk. 1, er fastsat, at udgifterne til udførelse, drift og

vedligeholdelse påhviler de ejendomme, der er tilsluttet det

pågældende anlæg, jf. spildevandsbetalingslovens § 5, stk.

1, og at i tilfælde af uenighed om fordeling af de udgifter,

der er nævnt i stk. 1, træffer kommunalbestyrelsen afgørelse

herom, jf. spildevandsbetalingslovens § 5, stk. 2.

Der er ud over reglerne i vandforsyningsloven og spilde-

vandsbetalingsloven fastsat regler for visse vandselskaber

i vandsektorloven om bl.a. økonomisk regulering. Vand-

sektorloven sætter de overordnede rammer for kommunalt

ejede vandselskaber og større ikke-kommunalt ejede vand-

selskaber. Loven skal bl.a. medvirke til, at vand- og spil-

devandsforsyningen drives på en effektiv måde, samtidig

med at miljø-, klima- og forbrugerbeskyttelsesmæssige hen-

syn tilgodeses. Dette fremgår af vandsektorlovens formåls-

bestemmelse i § 1.

Et vandselskab er ifølge vandsektorlovens § 2, stk. 8, nr.

1, et selskab, der udøver vand- eller spildevandsforsynings-

aktiviteter mod betaling. Vandforsyningsaktivitet er ifølge

vandsektorlovens § 2, stk. 8, nr. 3, defineret som indvinding,

behandling, transport eller levering af drikkevand mod beta-

ling, og spildevandsforsyningsaktivitet er ifølge vandsektor-

lovens § 2, stk. 8, nr. 4, defineret som transport, behandling

eller afledning af spildevand mod betaling.

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Hovedparten af vandsektorloven er afgrænset til visse vand-

selskaber. Det følger af vandsektorlovens § 2, stk. 1, at

vandsektorloven omfatter de vandselskaber, der forsyner el-

ler har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme, og som

falder ind under én af tre kategorier. Den første kategori,

jf. § 2, stk. 1, nr. 1, omfatter vandselskaber, som helt eller

delvis, direkte eller indirekte er eller efter den 1. januar 2010

har været ejet af en kommune. Den anden kategori omfatter

vandselskaber, som ikke er omfattet af nr. 1, og som i 2 på

hinanden følgende år har haft en årlig debiteret vandmæng-

de på mindst 800.000 m

, jf. § 2, stk. 1, nr. 2. Den tredje

kategori omfatter vandselskaber, som ikke er omfattet af nr.

1 eller 2, og som i 2 på hinanden følgende år har haft en

årlig debiteret vandmængde på mindst 200.000 m

, jf. § 2,

stk. 1, nr. 3.

Det følger af vandsektorlovens § 2, stk. 2, at et vandselskab

er omfattet af § 2, stk. 1, hvis det enkeltvis eller sammen

med andre vandselskaber af samme forsyningsart, som helt

eller delvis, direkte eller indirekte har samme ejerkreds,

overskrider de i stk. 1 angivne grænser. Det betyder f.eks., at

et kommunalt ejet vandselskab, som udøver vandforsynings-

aktiviteter, men som ikke forsyner eller har til formål at for-

syne mindst 10 ejendomme, alligevel bliver omfattet af § 2,

stk. 1, hvis kommunen også ejer et andet vandselskab, som

udøver vandforsyningsaktiviteter, og hvor de to selskaber til

sammen forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10

ejendomme.

Når et vandselskab er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk.

1, er selskabet underlagt en række regelsæt. Dette omfatter

bl.a. indtægtsrammer eller regnskabsmæssige kontrolram-

mer, som under ét betegnes som økonomiske rammer, hvor-

efter et vandselskabs samlede årlige indtægter ikke må over-

stige den ramme, der er tildelt selskabet. Rammerne justeres

løbende og kan bl.a. øges via tillæg, hvis selskabet får nye

opgaver. Selskabets ramme er bl.a. baseret på årlige afskriv-

ninger baseret på standardlevetider for anlæg. De økonomi-

ske rammer er underlagt et løbende effektiviseringskrav for

at simulere et konkurrencepres, hvilket isoleret set betyder,

at deres økonomiske ramme reduceres hvert år. Reglerne

om økonomiske rammer for vandselskaber er fastsat i vand-

sektorlovens kapitel 3, og nærmere regler er fastsat i be-

kendtgørelse nr. 1431 af 5. december 2024 om økonomiske

rammer for vandselskaber (herefter ØR-bekendtgørelsen).

Vandselskaber, som er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk.

1, er også omfattet af regler om, hvilke typer aktiviteter

de kan udføre, jf. vandsektorlovens § 18. De er desuden

omfattet af regler om regnskabs- og selskabsmæssig adskil-

lelse af forskellige aktiviteter og regler om serviceselskaber,

jf. vandsektorlovens § 19, stk. 1-3. Der henvises herom til

punkt 2.2.1. Herudover er selskaberne bl.a. omfattet af krav

om, at aftaler, der indgås af vandselskabet, skal indgås på

markedsvilkår, jf. vandsektorlovens § 19, stk. 4.

Det er muligt for vandselskaber at blive undtaget fra regu-

leringen med økonomiske rammer, hvis vandselskabet ikke

længere er kommunalt ejet eller i øvrigt ikke længere er

omfattet af afgrænsningen i vandsektorlovens § 2, stk. 1,

eller hvis vandselskabet er forbrugerejet med en årlig debite-

ret vandmængde på mindre end 800.000 m

. Undtagelsen

omfatter ikke alle reglerne i vandsektorloven, bl.a. ikke §§

18 og 19.

Kapitel 4 i vandsektorloven omhandler Vandsektortilsy-

net. Det fremgår af vandsektorlovens § 9, stk. 1, at Vandsek-

tortilsynet varetager de opgaver, som er henlagt til tilsynet

i medfør af vandsektorloven, regler udstedt i medfør af

vandsektorloven og lovgivningen i øvrigt. Vandsektortilsy-

net er en del af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen under

Erhvervsministeriet. Vandsektortilsynet træffer bl.a. afgørel-

ser om de årlige økonomiske rammer, herunder om tillæg

hertil og fører tilsyn med reglerne i vandsektorlovens §§ 18

og 19. Vandsektortilsynet er uafhængigt af instruktioner om

den enkelte sags behandling og afgørelse, jf. vandsektorlo-

vens § 9, stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om

Vandsektortilsynets virksomhed, jf. vandsektorlovens § 9,

stk. 3. Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 792

af 21. juni 2024 om Vandsektortilsynets virksomhed.

Konkurrenceankenævnet afsagde den 23. april 2013 en ken-

delse i sag nr. 2010-0023391. Sagen vedrørte et selskab,

der leverede ubehandlet og behandlet (renset) vand til et

begrænset antal industrielle kunder med et højt vandfor-

brug. Konkurrenceankenævnet fandt i kendelsen, at ordly-

den af vandsektorlovens § 2, stk. 1, sammenholdt med be-

stemmelsens forarbejder måtte forstås således, at selskabet

ikke skulle vurderes isoleret i forhold til, om selskabet var

omfattet af den daværende prisloftsregulering, men at sel-

skabet i stedet måtte vurderes i forhold til den koncern, det

indgik i. Henset hertil og til, at der på koncernniveau sam-

let blev forsynet mere end 10 ejendomme, fandt Konkurren-

ceankenævnet, at selskabet var omfattet af vandsektorlovens

regler, herunder den daværende prisloftsregulering. Den nu-

gældende regel i vandsektorlovens § 2, stk. 2, var på davæ-

rende tidspunkt en del af § 2, stk. 1, og prisloftsreguleringen

er i dag afløst af reglerne om økonomiske rammer.

Kendelsen forholdt sig ikke til, at definitionen af vandfor-

syningsaktivitet i vandsektorlovens § 2, stk. 8, nr. 3, kun

omfatter drikkevand. Drikkevand er ikke defineret i vand-

sektorloven. Der findes en definition af drikkevand i § 3,

nr. 2, i bekendtgørelse nr. 1633 af 19. december 2024 om

vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (herefter

drikkevandsbekendtgørelsen).

Praksis som følge af kendelsen er således, at selskaber, der

leverer vand og er i koncern med et eller flere vandselska-

ber, som tilsammen leverer vand til over 10 ejendomme, er

omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, og dermed bl.a.

er omfattet af reglerne om økonomiske rammer. Dette er

uanset, om der leveres drikkevand i drikkevandsbekendtgø-

relsens forstand.

Konkurrenceankenævnets kendelse tager kun stilling til an-

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

vendelsesområdet for vandsektorloven. Der er ikke praksis

vedrørende vandforsyningslovens regler i forhold til særskilt

forsyning med vand, der ikke er drikkevand i drikkevands-

bekendtgørelsens forstand. Det er på denne baggrund uklart,

om eller i hvilket omfang udgifter, som afholdes af en al-

men vandforsyning til særskilt forsyning med vand, der ikke

er drikkevand i drikkevandsbekendtgørelsens forstand, vil

kunne betegnes som en nødvendig udgift i forbindelse med

vandforsyningsaktiviteter, og derfor vil kunne indregnes i

vandtaksterne for de almindelige vandforbrugere, jf. vand-

forsyningslovens § 52 a. Tilsvarende er det uklart, hvorvidt

der kan eller skal fastsættes en særskilt takst for forbrugerne

under den særskilte forsyning, og om denne i givet fald skal

overholde reglerne om takstfastsættelse for almene vandfor-

syninger.

For så vidt angår spildevandsforsyningsselskaber, vil udgif-

ter til forsyningsaktiviteter med teknisk vand ikke være nød-

vendige udgifter, og de vil derfor ikke kunne indregnes i

taksterne. Et vandselskab kan godt udøve både vand- og

spildevandsforsyningsaktiviteter, men disse skal i så fald

være regnskabsmæssigt adskilt, og udgifter til den ene for-

syningsart kan ikke indregnes i taksterne for den anden, jf.

vandsektorlovens § 19, stk. 1.

Bekendtgørelse nr. 793 af 21. juni 2024 om vandselskabers

deltagelse i tilknyttet virksomhed (herefter bekendtgørelse

om tilknyttet virksomhed) fastsætter bl.a., at et vandselskab

kan sælge sine rest-, overskuds- eller biprodukter som et led

i vandselskabets hovedvirksomhed, jf. bekendtgørelsens § 1,

stk. 1, nr. 1. Vandselskaber kan således ud over at forsyne

med vand også sælge vand i det omfang, det kan betragtes

som salg af overskuds- og restprodukt, herunder en vis be-

arbejdning med henblik på salg. Dette omfatter dog ikke

f.eks. egentlig levering via rørledninger eller foretagelse af

(yderligere) avanceret rensning. Der henvises i øvrigt til

punkt 2.2 om vandselskabers og andre forsyningsselskabers

forhold til teknisk vand-selskaber, herunder om tilknyttet

virksomhed.

2.1.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overve-

jelser

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at der er

en række uhensigtsmæssigheder i den gældende regulering,

som beskrevet ovenfor.

Vandselskaber, der udelukkende forsyner med teknisk vand,

bliver efter nuværende praksis anset som vandselskaber,

som udøver vandforsyningsaktivitet, og bliver derfor omfat-

tet af vandsektorloven og den økonomiske regulering heri,

såfremt de alene eller sammen med andre selskaber, der

udøver vandforsyning og helt eller delvist, direkte eller indi-

rekte har samme ejer, overskrider grænserne i vandsektorlo-

vens § 2, stk. 1.

Tilsvarende gælder, at vandsektorlovens økonomiske ram-

meregulering også finder anvendelse på et vandselskabs

anlæg og aktiviteter, der alene er opført eller udføres med

henblik på at forsyne med teknisk vand, såfremt vandselska-

bet samlet set overskrider grænserne i vandsektorlovens § 2,

stk. 1.

Det vurderes uhensigtsmæssigt, at selskaber, der udøver for-

syningsaktiviteter med teknisk vand, er omfattet af den øko-

nomiske rammeregulering under vandsektorloven. Uhen-

sigtsmæssigheden ligger i, at den tætte reguleringsmæssige

kobling mellem vandforsyningsaktiviteter og forsyningsak-

tiviteter med teknisk vand efter de nuværende regler kan

føre til, at der kan ske en sammenblanding af økonomiske

forhold, der burde holdes adskilte. Mens vandsektorloven

således bl.a. har til formål at beskytte vandforbrugerne mod

unødigt høje priser, kan den reguleringsmæssige kobling af

vandforsyningsaktiviteter og forsyningsaktiviteter med tek-

nisk vand i denne sammenhæng føre til netop høje priser.

Det er ligeledes Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets

vurdering, at den økonomiske rammeregulering i vandsek-

torloven og reglerne om fastsættelse af bidrag og takster

samt godkendelse heraf er udformet på en måde, der ikke

passer til de forhold, der kan gøre sig gældende for vand-

selskaber, der i et væsentligt omfang forsyner med teknisk

vand og særligt for selskaber, der udelukkende udøver forsy-

ningsaktiviteter med teknisk vand.

Idet der ofte vil være tale om forsyning med teknisk vand

udelukkende til enkelte eller få store industrikunder, så pas-

ser den økonomiske rammeregulering f.eks. dårligt til disse

forhold, da der fastsættes økonomiske rammer bl.a. ud fra

afskrivninger på anlæg og infrastruktur baseret på deres

tekniske levetid, hvorefter selskaberne må opkræve betaling

hertil i rater over hele den levetid. Hvis selskabets tilsluttede

forbrugere eller kunder imidlertid kun forbliver tilsluttet i

væsentligt færre år, kan dette medføre en økonomisk uhen-

sigtsmæssig eller uholdbar situation for vandselskabet, der

risikerer ikke at kunne opkræve nok fra forbrugerne til at

dække omkostningerne samlet set, idet indtægterne, herun-

der fra bidrag og takster skal overholde de økonomiske ram-

mer.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at den

bedste løsning vil være, at forsyningsaktiviteter med teknisk

vand som udgangspunkt fremover ikke bør være omfattet af

den gældende økonomiske regulering for vandsektoren eller

af reglerne om fastsættelse af bidrag og takster.

Forsyningsaktiviteter med teknisk vand vil primært blive ef-

terspurgt af industrivirksomheder, hvor der ikke er behov for

samme grad af forbrugerbeskyttelse som ved drikkevandfor-

syningsaktiviteter. Forsyningsaktiviteter med teknisk vand

bør som udgangspunkt ikke længere være omfattet af mo-

nopolregulering, herunder økonomiske rammer, effektivise-

ringskrav og hvile i sig selv-princippet. Det er ministeriets

vurdering, at forsyningsaktiviteter med teknisk vand heller

ikke bør være underlagt regler om forsynings- eller tilslut-

ningspligt. Det vurderes på den baggrund, at forsyningsakti-

viteter med teknisk vand bør foregå på markedsvilkår.

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Ministeriet vurderer, at det er mest hensigtsmæssigt, at dette

reguleres i en særskilt lov, da dette vil understøtte forskellen

mellem de forskellige arter af vandforsyning.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer derudo-

ver, at selve begrebet teknisk vand ikke bør defineres eller

afgrænses, eftersom det ikke er kvaliteten af vandet men

den tiltænkte anvendelse, som vil være afgørende. En defini-

tion eller afgrænsning af selve begrebet teknisk vand kan

vise sig uholdbar på længere sigt og i forhold til anden re-

gulering, navnlig på miljøområdet. Teknisk vand bør kunne

omfatte alle former for vand, som ikke anvendes som drik-

kevand. Det vil f.eks. kunne være ultrarent vand eller vand,

som er produceret fra renset spildevand, indvinding fra af-

saltet havvand, forurenet grundvand, terrænnært grundvand

osv. Listen er ikke udtømmende. Ministeriet vurderer i ste-

det, at det vil være mere hensigtsmæssigt at definere, hvad

der forstås ved »forsyningsaktiviteter med teknisk vand«.

Hensynet bag at definere »forsyningsaktiviteter med teknisk

vand« er at afkoble afgrænsningen af teknisk vand fra drik-

kevandskvalitetskrav. Derfor bør reguleringen omfatte for-

syning med vand, der ikke skal anvendes som drikkevand,

uanset hvilken kvalitet vandet har. Det vil være den tiltænk-

te anvendelse, når vandet forlader leverandøren af teknisk

vand, som vil være afgørende for, om der er tale om levering

med henblik på anvendelse som drikkevand og ikke den

faktiske anvendelse hos den enkelte aftager. Aftagere af tek-

nisk vand må ikke anvende teknisk vand som drikkevand, da

det vil være i strid med reglerne i drikkevandsbekendtgørel-

sen. Der lægges endvidere op til, at der vil blive fastsat krav

om, at det skal fremgå af aftalen med aftagere af teknisk

vand, at vandet udelukkende må anvendes til andre formål

end drikkevand, jf. lovforslagets § 3, stk. 2, 2. pkt., og

bemærkningerne hertil.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at det ik-

ke er nødvendigt, at en ny regulering om forsyning med tek-

nisk vand skal udelukke bestemte brancher fra at modtage

teknisk vand til andet end drikkevand. Der lægges således

i denne lov ikke op til at afgrænse, hvem der må modtage

teknisk vand, og af hvilken kvalitet vandet må være, ud over

hvad der vil være omfattet af definitionen af drikkevand.

Derudover vurderer Klima-, Energi- og Forsyningsministeri-

et, at der i en ny lov om forsyning med teknisk vand vil væ-

re behov for at sikre en tydelig afgrænsning til både drikke-

og spildevandsforsyningsaktivitet, så der ikke opstår tvivl

om, f.eks. hvorvidt konkrete selskaber vil være omfattet af

den økonomiske monopolregulering. Dette vil kunne opnås

ved at indsættes en klar definition af forsyningsaktiviteter

med teknisk vand, hvormed det vil blive tydeliggjort, at der

ikke vil være tale om forsyning i en monopolsektor, men at

forsyningsaktiviteterne med teknisk vand sker på markeds-

vilkår og efter aftale med kunderne.

Vandsektortilsynet fører tilsyn med om vandselskaberne,

som er omfattet af vandsektorloven, overholder reglerne i

vandsektorloven. Vandsektortilsynets primære tilsynsopgave

er at føre tilsyn med vandselskabernes økonomiske forhold

ved at sikre en effektiv vandsektor med så stabile og la-

ve vandpriser som muligt. Eftersom teknisk vand-selskaber

ikke vil være omfattet af den økonomiske regulering af

vandselskaber, vurderer Klima-, Energi- og Forsyningsmini-

steriet, at Vandsektortilsynet ikke vil skulle føre tilsyn med

teknisk vand-selskaber. Vandsektortilsynets tilsyn med tek-

nisk vand-selskaber vil derfor udgå. Vandsektortilsynet vil

dog have myndighedsopgaver i forhold til modregningsreg-

lerne, hvorfor der henvises til punkt 2.4.1 om kommunal

modregning for teknisk vand-selskaber. Vandsektortilsynet

vil desuden fortsat skulle føre tilsyn med vandselskaber og

herigennem også vandselskabernes forhold til teknisk vand-

selskaber. Vandsektortilsynet vil derfor skulle føre tilsyn

med vandselskabernes overholdelse af kravet om, at aftaler,

der indgås af vandselskaber, skal indgås på markedsvilkår,

jf. vandsektorlovens § 19, stk. 4, samt at vandselskaber ikke

udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand i vandselska-

berne i strid med reglerne i lovforslagets § 4.

Eftersom både kommunale og private teknisk vand-selska-

ber vil skulle operere på kommercielle vilkår, vil disse i

stedet være omfattet af de almindelige konkurrenceretlige

regler, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fører tilsyn

med.

Kommunalbestyrelserne og Miljøstyrelsen vil fortsat skulle

føre tilsyn med overholdelsen af miljø- og forsyningsregler,

da der ikke foreslås indholdsmæssige ændringer af miljøreg-

lerne, jf. bl.a. vandforsyningslovens § 65 og miljøbeskyttel-

seslovens § 65. Kommunerne vil ikke skulle føre tilsyn med

overholdelsen af betalingsreglerne i vandforsyningsloven og

spildevandsbetalingsloven, da teknisk vand-selskaber ikke

vil være omfattet af disse.

2.1.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at forsyningsaktiviteter med teknisk vand de-

fineres som sin egen forsyningsart, som er forskellig fra

drikke- og spildevandsforsyning, og at dette reguleres i en

ny hovedlov om forsyning med teknisk vand.

Det foreslås at indsætte definitioner af »forsyningsaktivite-

ter med teknisk vand«, »teknisk vand-selskab« og »kommu-

nalt teknisk vand-selskab« i lov om forsyning med teknisk

vand. Forsyningsaktiviteter med teknisk vand vil blive de-

fineret som indvinding, behandling, transport og levering

af vand, der udelukkende forsynes med henblik på anden

anvendelse end drikkevand, jf. vandforsyningslovens § 3,

stk. 1, nr. 3, og som sker med henblik på levering til en

eller flere aftagere af vandet efter aftale. Der henvises til

punkt 2.1.2 om den foreslåede definition af drikkevand. Et

teknisk vand-selskab vil blive defineret som en fysisk eller

juridisk person, der udøver eller har til formål at udøve

forsyningsaktiviteter med teknisk vand, som ikke er et vand-

selskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1 eller 5. Et

kommunalt teknisk vand-selskab vil blive defineret som et

teknisk vand-selskab, som helt eller delvist og direkte eller

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

indirekte er ejet af en eller flere kommuner eller kommunale

virksomheder.

Det foreslås at indsætte i § 3, stk. 1 og 2, i lov om forsy-

ning med teknisk vand, at teknisk vand-selskaber aftaler

vilkårene for forsyningsaktiviteter med teknisk vand med de

enkelte aftagere, og at denne aftale skal være skriftlig og

som minimum indeholde vilkår om, at det leverede vand

udelukkende må aftages med henblik på anden anvendelse

end drikkevand. Formålet med bestemmelsen er at fastsæt-

te, at teknisk vand-selskaber ikke længere er omfattet af

reglerne om bl.a. forsyningspligt, leveringsbetingelser, samt

takstfastsættelse- og godkendelse. Bestemmelsen vil medfø-

re, at teknisk vand-selskaber i stedet vil få frie rammer til

at vælge deres aftagere og aftale vilkår med disse, herunder

om priser. Bestemmelsen vil også omfatte vandselskaber

omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, som udøver forsy-

ningsaktiviteter med teknisk vand efter reglerne om vandsel-

skabers tilknyttede virksomhed, jf. vandsektorlovens § 18,

samt vandselskaber omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 5,

som udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand.

De foreslåede ændringer vil medføre, at den økonomiske og

organisatoriske regulering af teknisk vand-selskaber fremo-

ver vil fremgå af den nye lov om forsyning med teknisk

vand frem for vandsektorloven, vandforsyningsloven og

spildevandsbetalingsloven som i dag. Det bemærkes, at lov

om forsyning med teknisk vand ikke vil regulere teknisk

vand-selskaber i øvrigt, f.eks. i forhold til de miljømæssige

regler, som fortsat vil skulle overholdes. Teknisk vand-sel-

skaber vil således fortsat skulle indhente og overholde de

relevante tilladelser og overholde krav i miljøreglerne, som

er nødvendige for at drive et teknisk vand-selskab. Det

kan f.eks. være indvindings- eller udledningstilladelser, mil-

jøgodkendelser eller regler vedrørende affaldshåndtering.

Eftersom det foreslås at indsætte i loven, at vandselskaber,

som er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, ikke må

udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand, foreslås der

ikke ændringer eller konkrete regler om, at udgifter til for-

syningsaktiviteter med teknisk vand ikke må overvæltes på

vandforbrugere. Det vil følge af den foreslåede § 4, at udgif-

ter til forsyningsaktiviteter med teknisk vand, som udøves af

et vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, ikke

vil være en nødvendig udgift, og at udgifter hertil derfor

ikke må indregnes i taksterne. Vandselskaber omfattet af

vandsektorlovens § 2, stk. 1, vil kunne udøve forsyningsak-

tiviteter med teknisk vand, såfremt aktiviteterne er lovlige

efter reglerne om vandselskabers tilknyttede virksomhed,

mens andre, mindre vandselskaber, der ikke er omfattet af

vandsektorlovens § 2, stk. 1, jf. vandsektorlovens § 2, stk. 5,

vil kunne udøve vandforsyningsaktiviteter i samme omfang

og under de samme vilkår som hidtil. Der henvises til punkt

2.2.3 om vandselskabers mulighed for at udøve forsynings-

aktiviteter med teknisk vand.

2.1.2. Ændringer af vandforsyningsloven og spildevandsbe-

talingsloven

2.1.2.1. Gældende ret

Vandforsyningsloven regulerer miljø-, forsynings- og beta-

lingsregler for drikkevandsforsyning. Ressort for vandforsy-

ningsloven er delt mellem Miljø- og Ligestillingsministeriet,

der varetager regulering af miljø- og forsyningsregler for så

vidt angår vandsektoren, og Klima-, Energi- og Forsynings-

ministeriet, der varetager reguleringen af vandsektorens or-

ganisering og økonomiske forhold, jf. kongelig resolution af

28. juni 2015.

Vandforsyningslovens § 3 indeholder en række definitio-

ner. Det følger af vandforsyningslovens § 3, stk. 1, at der

ved grundvand i vandforsyningsloven forstås vand, som

gennem brønde, boringer og kildevæld indvindes eller kan

indvindes fra undergrunden. Det følger af vandforsyningslo-

vens § 3, stk. 2, at der ved overfladevand forstås vand i

vandløb, herunder søer, damme, kanaler, rørlagte vandløb og

drænledninger.

Det følger af vandforsyningslovens § 3, stk. 3, at ved

almene vandforsyninger forstås den person eller juridiske

enhed, der ejer et eller flere vandforsyningsanlæg, der for-

syner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendom-

me hver. Denne definition blev indført i vandforsyningslo-

ven af 1978, som definerede et »alment vandforsyningsan-

læg«. Med § 2, nr. 2, i lov nr. 132 af 16. februar 2016

blev begrebet ændret til »en almen vandforsyning«, da et

»anlæg« efter en naturlig sproglig forståelse angiver et fy-

sisk anlæg, og ikke den juridiske enhed.

Begrebet drikkevand er ikke nærmere defineret i vandforsy-

ningsloven. En uddybning af begrebet drikkevand fremgår

dog af § 3, stk. 1, nr. 2, i drikkevandsbekendtgørelsen. Her-

af fremgår, at drikkevand efter drikkevandsbekendtgørelsen

skal forstås som a) alle former for vand, der enten ubehand-

let eller efter behandling er beregnet til drikkebrug, madlav-

ning, fødevaretilberedning eller andre husholdningsformål

i både offentlige og private ejendomme, uanset vandets op-

rindelse, og uanset om det leveres gennem distributionsnet

eller leveres fra tankvogn eller tankskib, b) alle former for

vand, der anvendes i fødevarevirksomheder til fremstilling,

behandling, konservering eller markedsføring af produkter

eller stoffer bestemt til konsum, eller c) alle former for

vand, der anvendes til fremstilling af lægemidler eller andre

produkter, hvortil der stilles særlige sundhedsmæssige krav

til vandet.

Definitionen af begrebet drikkevand i drikkevandsbekendt-

gørelsens § 3, stk. 1, nr. 2, litra a og b, er en implementering

af artikel 2, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv (EU) 2020/2184 af 16. december 2020 om kvaliteten

af drikkevand, hvoraf det fremgår, at der ved drikkevand

dels forstås alle former for vand, der enten ubehandlet eller

efter behandling og uanset vandets oprindelse er beregnet

til drikkebrug, madlavning, fødevaretilberedning eller andre

husholdningsformål i både offentlige og private ejendomme,

og dette uanset om det leveres gennem distributionsnet eller

fra tankvogn eller tankskib, eller om det tappes på flasker

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

eller i anden emballage, herunder kildevand, dels forstås alle

former for vand, der anvendes i fødevarevirksomheder til

fremstilling, behandling, konservering eller markedsføring

af produkter eller stoffer bestemt til konsum. Definitionen

af begrebet drikkevand i drikkevandsbekendtgørelsens § 3,

stk. 1, nr. 2, litra c, er indsat for at sikre overholdelse af

EU-regler for kvaliteten af vand, der kan indgå i produktio-

nen af lægemidler for at sikre tilstrækkelig høj patientsikker-

hed. Reglerne følger af præambelbetragtning 4 og 5 i Euro-

pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. novem-

ber 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for human-

medicinske lægemidler (det humane lægemiddeldirektiv) og

præambelbetragtning 2 og 3 i Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning (EU) 2019/6 af 11. december 2018 om vete-

rinærlægemidler og om ophævelse af direktiv 2001/82/EF

(veterinærforordningen), hvorefter Den Europæiske Farma-

kopé og retningslinjer udarbejdet af Udvalget for Farma-

ceutiske Specialiteter (CHMP for humane lægemidler og

CVMP for veterinære lægemidler) skal anvendes. Af ret-

ningslinjen ”Guideline on the quality of water for pharma-

ceutical use” (EMA/CHMP/CVMP/QWP/496873/2018) fra

CHMP/CVMP af 20. juli 2020 fremgår af afsnit 4.1., at

drikkevand (”potable water”) kan anvendes i fremstillingen

af lægemidler, og at drikkevandet skal overholde reglerne

for drikkevand anvendt til mennesker efter Rådets direktiv

98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand

eller beskrevet af de lokale myndigheder. Drikkevand kan

herefter anvendes f.eks. i fremstillingen af lægemidler, som

hjælpestof i lægemidlet f.eks. til injektion, til rensning i

fremstillingen m.v. Disse retningslinjer tager udgangspunkt

i en række monografier fra Europarådet om anvendelse af

vand i lægemiddelfremstillingen.

Det følger af drikkevandsbekendtgørelsens § 4, stk. 1, at rå-

vand, der anvendes til produktion af drikkevand, enten skal

være grundvand eller undtagelsesvist overfladevand eller

havvand, uanset mængden af produceret eller leveret vand

pr. dag.

Det følger af drikkevandsbekendtgørelsens § 5, stk. 1, nr. 1,

at reglerne om krav til drikkevandskvaliteten eller kontrol-

målinger ikke omfatter vand til fødevarevirksomheder, hvor

der i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om fødevarehygiejne eller Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om særlige hygiejnebestemmelser for

animalske fødevarer, alene er krav om anvendelse af rent

vand, som defineret i forordningerne.

Det følger endvidere af drikkevandsbekendtgørelsens § 6,

stk. 1, 1. pkt., at Miljøstyrelsen efter ansøgning fra en føde-

varevirksomhed helt eller delvist undtager vand, der bruges

til en fødevarevirksomheds specifikke formål, hvis Fødeva-

restyrelsen har vurderet, at vandets kvalitet ikke kan påvirke

den færdige fødevares sikkerhed, og bekræftet, at forsynin-

gen af vand til disse fødevarevirksomheder overholder rele-

vante forpligtelser, navnlig i henhold til procedurerne for

risikoanalyse og principperne om kritiske kontrolpunkter og

udbedrende foranstaltninger i henhold til relevant EU-lov-

givning om fødevarer.

Det følger af drikkevandsbekendtgørelsens § 2, at drikke-

vandsbekendtgørelsen ikke finder anvendelse på naturligt

mineralvand, der anerkendes som sådan af den ansvarlige

myndighed, som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv 2009/54/EF af 18. juni 2009 om udvinding

og markedsføring af naturligt mineralvand, eller vand der

betragtes som lægemiddel i henhold til det humane læge-

middeldirektiv.

Begrebet drikkevand omfatter således alle former for vand,

der er beregnet til eksempelvis drikkebrug, herunder hav-

vand, der anvendes til drikkevand.

Det er ikke i gældende lovgivning defineret, hvordan tek-

nisk vand skal forstås, eller fastsat regler om levering eller

forsyning med teknisk vand.

2.1.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overve-

jelser

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at der

med udskillelsen af forsyningsaktiviteter med teknisk vand

fra den eksisterende regulering af vandselskaber vil skulle

foretages en række konsekvensrettelser af vandforsyningslo-

ven. Dette har til hensigt at sikre, at teknisk vand-selskaber

ikke bliver omfattet af de regler under vandforsyningsloven,

som udelukkende er rettet mod almene vandforsyninger,

og de regler, der har med drikkevandsbeskyttelse at gøre,

herunder reglerne om forsyningspligt efter vandforsynings-

lovens kapitel 8, reglerne om fastsættelse af bidrag og tak-

ster og regulativer samt kommunal godkendelse heraf efter

vandforsyningslovens kapitel 9, samt reglerne om udpegnin-

ger af drikkevandsinteresser efter vandforsyningslovens § 11

Dette skyldes, at forsyningsaktiviteter med teknisk vand vil

være møntet på industrivirksomheder, hvor der ikke er be-

hov for samme grad af forbrugerbeskyttelse som ved almene

vandforsyninger, idet der vil skulle indgås særskilte aftaler

mellem industrikunder og selskab om leveringen af teknisk

vand. Regler vedrørende fastsættelse og godkendelse af bi-

drag og takster efter vandforsyningsloven ville således være

uhensigtsmæssige.

Teknisk vand-selskaber vil dog fortsat skulle overholde de

regler i vandforsyningsloven og bekendtgørelser udstedt i

medfør heraf, som (også) gælder andre end almene vandfor-

syninger.

Da Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet foreslår, at be-

grebet »forsyningsaktiviteter med teknisk vand« defineres

som vand, der leveres med henblik på anden anvendelse

end drikkevand, vil det være nødvendigt at indsætte en nær-

mere definition af begrebet drikkevand i vandforsyningslo-

ven. Der findes i dag en definition af drikkevand i drikke-

vandsbekendtgørelsen, men det er Klima-, Energi- og For-

syningsministeriets vurdering, at der er behov for, at en

definition af drikkevand fremgår på lovniveau fremfor på

bekendtgørelsesniveau for at sikre sammenhængen i regu-

leringen. Dette er allerede tilfældet for definitionen af en

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

almen vandforsyning, som fremgår af vandforsyningslovens

§ 3, stk. 3. Der vil derfor blive lagt op til at anvende de

gældende begreber i drikkevandsbekendtgørelsen, jf. drikke-

vandsbekendtgørelsens § 3, nr. 4.

Reguleringen af spildevandsforsyningsselskaber fremgår af

spildevandsbetalingsloven. Der lægges ikke op til ændrin-

ger af spildevandsbetalingsloven, eftersom spildevandsbeta-

lingsloven regulerer fastsættelsen af bidrag og takster samt

betalingsvedtægter for så vidt angår spildevandsforsynings-

selskaber. Da forsyningsaktiviteter med teknisk vand bliver

defineret med lovforslaget, og denne definition adskiller

sig fra definitionen af spildevandsforsyning, vil reglerne i

spildevandsbetalingsloven, der er rettet mod spildevandsfor-

syningsselskaber, ikke finde anvendelse på selskaber, der

udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand.

Samtidig er det Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets

vurdering, at det allerede i dag er sådan, at udgifter til

forsyningsaktiviteter med teknisk vand ikke kan anses som

værende nødvendige udgifter for et spildevandsforsynings-

selskab, og at forsyningsaktiviteter med teknisk vand derfor

ikke vil kunne indregnes i taksterne. Det er derfor ministeri-

ets vurdering, at der ikke er behov for at ændre reguleringen

om fastsættelse af bidrag og takster og herunder hvile i sig

selv-princippet i spildevandsbetalingsloven.

2.1.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at indsætte en definition af drikkevand i vand-

forsyningslovens § 3, stk. 1, nr. 1, jf. lovforslagets § 18,

nr. 1, således at begrebet drikkevand skal forstås som alle

former for vand, der enten ubehandlet eller efter behandling

er beregnet til drikkebrug, madlavning, fødevaretilberedning

eller andre husholdningsformål i både offentlige og private

ejendomme, uanset vandets oprindelse, og uanset om det

leveres gennem distributionsnet eller leveres fra tankvogn

eller tankskib, alle former for vand, der anvendes i fødevare-

virksomheder til fremstilling, behandling, konservering eller

markedsføring af produkter eller stoffer bestemt til konsum,

eller alle former for vand, der anvendes til fremstilling af

lægemidler eller andre produkter, hvortil der stilles særlige

sundhedsmæssige krav til vandet.

Det foreslås endvidere at indsætte en bestemmelse i vand-

forsyningsloven, hvorefter et teknisk vand-selskab ikke vil

skulle anses for en almen vandforsyning i medfør af vand-

forsyningslovens § 3, stk. 1, nr. 4, jf. lovforslagets § 18, nr.

Ændringerne af vandforsyningsloven vil medføre, at teknisk

vand-selskaber ikke bliver omfattet af de bestemmelser i

vandforsyningsloven, der udelukkende er rettet mod almene

vandforsyninger, f.eks. regler om takster, regulativer, god-

kendelse af disse og forsyningspligt. Det er ikke hensigten

med forslagene i vandforsyningsloven, at foretage øvrige

ændringer i forhold til gældende regler.

Det vurderes endvidere, at udskillelsen af forsyningsaktivi-

teter med teknisk vand fra vandselskaber ikke nødvendiggør,

at regler om f.eks. miljøkrav for teknisk vand-selskaber æn-

dres. Teknisk vand-selskaber vil således fortsat skulle over-

holde gældende miljøregler i andre love, hvorfor der ikke vil

ske ændringer af disse.

2.2. Vandselskabers og andre forsyningsselskabers for-

hold til teknisk vand-selskaber

2.2.1. Gældende ret

Der findes ikke regler om, at forsyningsaktiviteter med

teknisk vand skal være selskabsmæssigt adskilt fra drikke-

vands- og spildevandsforsyningsaktiviteter i vandsektorlo-

ven eller bekendtgørelser udstedt i medfør af vandsektorlo-

ven.

Imidlertid må vandselskaber omfattet af vandsektorlovens

§ 2, stk. 1, kun udføre sådanne aktiviteter i det omfang, ak-

tiviteterne efter de gældende regler er omfattet af deres ho-

vedvirksomhed i form af vand- eller spildevandsforsynings-

aktiviteter, herunder også salg af biprodukter m.v., jf. vand-

sektorlovens § 18, stk. 1, og bekendtgørelse om tilknyttet

virksomhed og punkt 2.1.1. Herudover må vandselskaberne

alene udføre andre aktiviteter, som er positivt tilladt som

tilknyttet virksomhed. Dette omfatter ikke forsyningsaktivi-

teter med teknisk vand, jf. nedenfor.

Selvstændige forsyningsaktiviteter med teknisk vand bliver

efter praksis som følge af nævnsafgørelsen, som nævnt i

punkt 2.1.1, sidestillet med vandforsyningsaktiviteter. Spil-

devandsforsyningsselskaber må således kun udføre sådanne

aktiviteter inden for rammerne, der gælder for salg af bipro-

dukter m.v., jf. punkt 2.1.1.

I det omfang et vandselskab må udføre sådanne aktiviteter

som del af deres hovedvirksomhed, er der ikke noget krav

i vandsektorloven om, at der skal ske regnskabsmæssig ad-

skillelse i forhold til andre dele af deres hovedvirksomhed. I

det omfang udgifterne ikke kan indregnes i de almindelige

vandforbrugeres takster, vil det imidlertid følge heraf, at

udgifterne skal holdes regnskabsmæssigt adskilt.

Det følger af vandsektorlovens § 19, stk. 1, 1. pkt., at

aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning

skal være regnskabsmæssigt adskilt. Det følger endvidere

af vandsektorlovens § 19, stk. 1, 2. pkt., at aktiviteter for-

bundet med vand- eller spildevandsaktiviteter skal være

regnskabsmæssigt adskilt fra aktiviteter forbundet med af-

faldshåndtering efter miljøbeskyttelsesloven samt fra aktivi-

teter omfattet af elforsyningsloven, varmeforsyningsloven

og gasforsyningsloven.

Bestemmelsen i vandsektorlovens § 19, stk. 1, indeholder

således et generelt krav om regnskabsmæssig adskillelse

mellem på den ene side aktiviteter, der er forbundet med

vand- og spildevandsforsyning og på den anden side aktivi-

teter, der er forbundet med affaldshåndtering i medfør af

miljøbeskyttelsesloven samt aktiviteter omfattet af elforsy-

ningsloven, varmeforsyningsloven og gasforsyningsloven, i

det omfang et vandselskab lovligt kan udføre aktiviteter for-

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

bundet med affaldshåndtering i medfør af miljøbeskyttelses-

loven og aktiviteter omfattet af elforsyningsloven, varmefor-

syningsloven og gasforsyningsloven. Forsyningsaktiviteter

med teknisk vand bliver efter praksis som følge af nævn-

safgørelsen, som nævnt i punkt 2.1.1, sidestillet med vand-

forsyningsaktiviteter, og vil således skulle holdes regnskabs-

mæssigt adskilt fra spildevandsforsyningsaktiviteter, men ik-

ke øvrige vandforsyningsaktiviteter.

I forhold til selskabsmæssig adskillelse mellem vand- og

spildevandsforsyningsaktiviteter og andre forsyningsarter,

stiller vandsektorloven i de tilfælde, hvor et vandselskab

lovligt kan udøve aktiviteter, som også er omfattet af regler

på andre forsyningsområder, ikke krav om, at der skal være

selskabsmæssig adskillelse mellem på den ene side aktivi-

teter, der er forbundet med vandforsyning eller spildevands-

håndtering, og på den anden side aktiviteter, der er forbun-

det med affaldshåndtering, elforsyning, varmeforsyning eller

gasforsyning. Der er dog krav om selskabsmæssig adskillel-

se i bl.a. lov om CO

-fangstaktiviteter i forsyningssektoren,

elforsyningsloven og gasforsyningsloven.

I medfør af vandsektorlovens § 19, stk. 2, kan servicefunk-

tioner for vandselskaber varetages i et selvstændigt service-

selskab i koncernen. Efter bestemmelsen er vandsektorlo-

vens § 19, stk. 1, § 5, stk. 2, i lov om CO

-fangstaktiviteter i

forsyningssektoren og § 3 i fjernkølingsloven ikke til hinder

for, at servicefunktioner varetages i et selvstændigt selskab,

som også varetager servicefunktioner i forhold til opgaver,

der er forbundet med affaldshåndtering efter miljøbeskyttel-

sesloven samt opgaver omfattet af elforsyningsloven, lov

om CO

-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, varmeforsy-

ningsloven og gasforsyningsloven. Det fremgår af § 5, stk.

2, i lov om CO

-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, at

-fangstaktiviteter ikke må udøves i et vandselskab om-

fattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1 eller 5, eller et selskab,

som er helt eller delvist og direkte eller indirekte ejet af et

vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1 eller

5. Det fremgår af fjernkølingslovens § 3, at kommuners ud-

øvelse af fjernkølingsvirksomhed skal ske på kommercielle

vilkår i selvstændige selskaber med begrænset ansvar, hvori

der ikke må udøves andre aktiviteter end fjernkøling. Det

fremgår af vandsektorlovens § 19, stk. 1, at aktiviteter, der

er forbundet med vand- eller spildevandsforsyning, skal væ-

re regnskabsmæssigt adskilt. Endvidere skal aktiviteter, der

er forbundet med vand- eller spildevandsaktiviteter, være

regnskabsmæssigt adskilt fra aktiviteter, der er forbundet

med affaldshåndtering efter miljøbeskyttelsesloven samt fra

aktiviteter omfattet af elforsyningsloven, varmeforsynings-

loven og gasforsyningsloven.

Af bemærkningerne til § 19, jf. Folketingstidende 2008-09,

tillæg A, side 4667-8, fremgår bl.a., at servicefunktioner

som hidtil kan varetages i et selvstændigt selskab i kon-

cernen, og at der ved servicefunktioner forstås anvendelse

af fælles tegnestue, projekteringsafdeling, maskinpark, it-sy-

stemer, driftspersonale, biler, opkrævningsfunktioner og an-

dre administrative funktioner og lignende, herunder de ad-

ministrationsbygninger som er nødvendige for at udøve ser-

viceaktiviteter. Det fremgår endvidere, at serviceselskaber

ikke betragtes som en del af vandselskabet, og at formålet

med at oprette et serviceselskab vil være, at udnytte syne-

rgieffekter ved at placere f.eks. administrativt personale i et

selvstændigt selskab, som betjener koncernforbundne vand-

selskaber. Serviceselskabet vil tillige kunne betjene andre

forsyningsvirksomheder i koncernen, eksempelvis inden for

el-, gas- og varmeforsyning.

Vandsektorlovens § 19, stk. 2, gør det således muligt at

udnytte synergieffekter ved at placere f.eks. administrativt

personale i et selvstændigt selskab, som betjener koncer-

nforbundne forsyningsselskaber.

Det fremgår af vandsektorlovens § 19, stk. 3, at det service-

rende selskab skal holde de enkelte vandselskaber og aktivi-

teter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning i det

enkelte vandselskab regnskabsmæssigt adskilt. Bestemmel-

sen indebærer bl.a., at serviceaktiviteter i forbindelse med

vand- eller spildevandsforsyning skal holdes regnskabsmæs-

sigt adskilt fra andre typer forsyningsvirksomhed.

Vandselskaber kan i medfør af vandsektorlovens § 18, stk.

1, kun deltage i anden virksomhed, når denne har nær til-

knytning til forsyningsvirksomheden, og når den udøves

på kommercielle vilkår i et selvstændigt selskab med be-

grænset ansvar. Den tilknyttede virksomhed kan have andre

ejerskabsforhold end vandselskabet. Kravet om udskillelse

i et selvstændigt selskab med begrænset ansvar gælder dog

ikke for tilknyttet virksomhed, hvis den samlede omsætning

udgør mindre end 2 mio. kr. årligt. Beløbsgrænsen reguleres

årligt i medfør af § 18, stk. 2, så omsætningsgrænsen i 2025

udgør 2.800.900 kr. Den tilknyttede virksomhed, der ikke

er udskilt i et selvstændigt selskab, skal regnskabsmæssigt

holdes adskilt fra aktiviteter forbundet med vand- eller spil-

devandsforsyning, jf. vandsektorlovens § 18, stk. 1, 4. pkt.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter efter

vandsektorlovens § 18, stk. 5, regler om tilknyttet virksom-

hed. Det følger af vandsektorlovens § 20, at ministeren kan

fastsætte regler om vandselskabers regnskabsføring, herun-

der om, at vandselskaber skal udarbejde, lade revidere og

offentliggøre årsrapporter i overensstemmelse med bestem-

melserne i årsregnskabsloven, samt om gennemførelsen af

den regnskabsmæssige adskillelse, jf. vandsektorlovens §

19. Det følger endvidere af vandsektorlovens § 18, stk. 3 og

4, at Vandsektortilsynet kan påbyde et vandselskab at afstå

eller afvikle deltagelse i virksomhed, der er i strid med stk.

1, og regler udstedt i medfør af stk. 5, og Vandsektortilsynet

fører tilsyn med vandselskabernes overholdelse af regler om

tilknyttet virksomhed og påbud.

Det følger af vandsektorlovens § 20, at klima-, energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte regler om vandselskabers

regnskabsføring, herunder om, at vandselskaber skal udar-

bejde, lade revidere og offentliggøre årsrapporter i overens-

stemmelse med bestemmelserne i årsregnskabsloven, samt

om gennemførelsen af den regnskabsmæssige adskillelse, jf.

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

§ 19. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om øvrige

regnskabs- og forretningsmæssige forhold og om, at der

skal indhentes erklæringer fra vandselskabets revisor eller

en statsautoriseret revisor.

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 793 af 21.

juni 2024 om vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksom-

hed. De nærmere regler om regnskabsmæssige adskillelse

fremgår af bekendtgørelsens kapitel 3 om regnskab, revision

og indberetning.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 6, at vandselskaber i

deres interne regnskabsføring skal føre et separat regnskab

for tilknyttet virksomhed, som ikke er udskilt i et selvstæn-

digt selskab, med henblik på at undgå krydssubsidiering og

konkurrenceforvridning.

Bekendtgørelsens § 7 indeholder nærmere regler om, at

vandselskaber, der deltager i tilknyttet virksomhed, hvert

år til Vandsektortilsynet skal indsende en oversigt over

vandselskabets tilknyttede virksomhed sammen med en er-

klæring indhentet hos vandselskabets revisor om en række

forhold om vandselskabets overholdelse af en række krav i

vandsektorloven og bekendtgørelsen.

Bemyndigelsen i vandsektorlovens § 18, stk. 5, er udmøntet

i bekendtgørelse om tilknyttet virksomhed. Vandselskaber

må ifølge bekendtgørelsens § 2, stk. 1, bl.a. alene deltage

i tilknyttet virksomhed, når der for det første er en naturlig

og snæver sammenhæng mellem vandselskabets hovedvirk-

somhed og den tilknyttede virksomhed og for det andet, at

vandselskabets samlede tilknyttede virksomhed arbejdsmæs-

sigt og økonomisk har et væsentligt mindre omfang end

hovedvirksomheden. Desuden må vandselskaber kun delta-

ge i de former for tilknyttet virksomhed, der er nævnt på

positivlisten i bekendtgørelsens § 2, stk. 2. Listen er udtøm-

mende og gælder, uanset om vandselskabet udøver aktivite-

terne inden for eller uden for vandselskabet eller alene eller

sammen med et andet selskab. Listen indebærer ikke et krav

om, at vandselskaber skal deltage i de nævnte former for

tilknyttet virksomhed, men alene en mulighed herfor.

Positivlisten i bekendtgørelse om tilknyttet virksomhed om-

fatter bl.a. mulighed for udnyttelse af uundgåelig fysisk,

driftsmæssig og administrativ overkapacitet, der er nødven-

dig af hensyn til vandselskabets sikring af forsyningssikker-

heden og af hensyn til øvrige lovkrav, jf. bekendtgørelses

§ 2, stk. 2, nr. 1, samt mulighed for udnyttelse af vandsel-

skabets særlige viden fra vandselskabets hovedvirksomhed

til eksempelvis kursusvirksomhed, deltagelse i samarbejder

med private aktører, herunder vedrørende private aktørers

teknologiudvikling og eksportvirksomhed, jf. bekendtgørel-

sens § 2, stk. 2, nr. 2.

Et vandselskabs samlede årlige omsætning i tilknyttet virk-

somhed er begrænset af et loft, som kan udgøre op til 2,5

mio. kr. årligt, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 1, medmindre

aktiviteten foregår i et udskilt såkaldt 40/60-selskab, hvor

andre aktører end vandselskaber ejer mindst 60 pct. af sel-

skabet.

Bekendtgørelsen indeholder desuden i § 1, stk. 2, en ikke-

udtømmende liste over aktiviteter, som vandselskaber skal

eller kan udøve som en del af deres hovedvirksomhed i form

af vand- eller spildevandsforsyningsaktiviteter.

Der er ikke hjemmel i bekendtgørelse om tilknyttet virksom-

hed til, at et vandselskab kan udøve forsyningsaktiviteter

med teknisk vand som tilknyttet virksomhed, da denne akti-

vitet ikke er opført på den udtømmende liste i bekendtgørel-

sens § 2, stk. 2, over aktiviteter, som et vandselskab må

udøve som tilknyttet virksomhed.

2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-

ser

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,

at udgifter forbundet med forsyningsaktiviteter med teknisk

vand ikke bør kunne overvæltes på eksisterende vandforbru-

gere. Det er således ministeriets vurdering, at forsyningsak-

tiviteter med teknisk vand ikke bør kunne varetages i et

vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, og at

udgifter til forsyningsaktiviteter med teknisk vand ikke skal

kunne indregnes i vandtaksterne.

Investeringer i anlæg, som indgår i forsyningsaktiviteter

med teknisk vand, forventes at være af en betydelig stør-

relsesorden, og samtidig er markedet for særskilte teknisk

vand-anlæg i Danmark fortsat i sin opstartsfase og følger

bl.a. udviklingen for Power-to-X. Det betyder, at der kan

være en vis, ikke ubetydelig økonomisk risiko forbundet

med investeringer i forsyningsaktiviteter med teknisk vand.

For at imødegå en sådan økonomisk risiko for almindelige

vandforbrugere i tilfælde af, at forsyningsaktiviteter med

teknisk vand i et vandselskab genererer underskud, eller at

et teknisk vand-selskab går konkurs, vurderer Klima-, Ener-

gi- og Forsyningsministeriet, at krav om regnskabsmæssig

eller selskabsmæssig adskillelse fra vandforsyningsaktivite-

ter ikke vil være tilstrækkeligt, og at der bør indføres krav

om, at forsyningsaktiviteter med teknisk vand som hovedre-

gel skal være selskabsmæssigt adskilt fra drikke- og spilde-

vandsforsyningsaktiviteter, og at det ikke bør være tilladt for

vand- og spildevandsforsyningsselskaber omfattet af vand-

sektorlovens § 2, stk. 1, helt eller delvist, direkte eller indi-

rekte at eje selskaber, der udøver forsyningsaktivitet med

teknisk vand.

Vandselskaber bør således som hovedregel ikke kunne ud-

øve forsyningsaktiviteter med teknisk vand som hovedvirk-

somhed.

Ministeriet vurderer ikke, at der er grund til at ændre ved

vandselskabers eksisterende muligheder for f.eks. at sælge

overskydende vand som hovedvirksomhed inden for regler-

ne for vandselskabers udnyttelse af egne ressourcer.

De nuværende regler for tilknyttet virksomhed, som beskre-

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

vet ovenfor med positivlisten i § 2, stk. 2, i bekendtgørelse

om tilknyttet virksomhed, giver ikke vandselskaber mulig-

hed for at udøve forsyning med teknisk vand som tilknyttet

virksomhed.

Der kan dog være tilfælde, hvor forsyningsaktiviteter med

teknisk vand af begrænset omfang med fordel kan udøves

af et vandselskab, f.eks. hvor et vandselskab kan benytte

en af sine nedlagte drikkevandsboringer til at forsyne en

enkelt virksomhed med andet vand end drikkevand til pro-

duktion. For sådanne aktiviteter af begrænset økonomisk

omfang kan de obligatoriske administrative udgifter forbun-

det med etablering og drift af et selvstændigt selskab gøre,

at aktiviteten ikke længere er rentabel. I sådanne tilfælde

kan kravet om selskabsmæssig udskillelse således medføre,

at en i øvrigt for selskabet hensigtsmæssig aktivitet, der

sparer drikkevandsressourcer og ikke ligger selskabets øvri-

ge vandforbrugere til last, indstilles frem for at blive vide-

reført. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer

således, at det ikke er nødvendigt at fastsætte regler om, at

vandselskaber, som ikke er omfattet af vandsektorlovens §

2, stk. 1, ikke må udøve forsyningsaktiviteter med teknisk

vand eller eje selskaber, der udøver forsyningsaktiviteter

med teknisk vand. Dette skyldes, at aktiviteterne i sådanne

selskaber er relativt begrænset og medføre en begrænset

økonomisk risiko for de øvrige vandforbrugere.

Tilknyttet virksomhed, selv hvis den foregår i et udskilt sel-

skab, indebærer en vis økonomisk risiko for monopolvands-

elskabets kunder, idet et evt. tab i et udskilt selskab, ejet af

vandselskabet, ikke kan udelukkes at påvirke vandselskabets

økonomi. Omfanget af den økonomiske risiko vil dog som

udgangspunkt være begrænset pga. loftet over den samlede

omsætning for al tilknyttet virksomhed, og det er en økono-

misk risiko, der i dag accepteres under de gældende regler

for tilknyttet virksomhed.

Omsætningsloftet er ikke gældende, hvis aktiviteten udøves

i et 40/60-selskab, men denne risiko er ligeledes accepteret

under de gældende regler, og forudsætter, at andre aktører

end vandselskaber ejer mindst 60 pct. af selskabet og der-

med bærer en betydelig del af den økonomiske risiko.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at det

vil være hensigtsmæssigt at give vandselskaber, som udøver

vandforsyningsaktiviteter, mulighed for at udøve forsynings-

aktiviteter med teknisk vand som tilknyttet virksomhed ved

at tilføje det til positivlisten i bekendtgørelse om tilknyttet

virksomhed.

Baggrunden for dette er, at det efter ministeriets vurdering

vil kunne tillade selskaberne at videreføre eventuelle eksi-

sterende, eller etablere nye, hensigtsmæssige forsyningsakti-

viteter i et begrænset omfang, der ikke forøger den økono-

miske risiko for vandforbrugerne, som i dag modtager vand

fra monopolselskaber.

Vandsektortilsynet vil være ansvarlig for tilsynet med over-

holdelsen af vandsektorlovens § 18 og dermed med, at

reglerne, om hvilke aktiviteter et vandselskab omfattet af

vandsektorlovens § 2, stk. 1, må udøve, overholdes.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at det

med fordel vil kunne tydeliggøres fremadrettet, i hvilke si-

tuationer der af hensyn til forbrugerbeskyttelsen ikke skal

være mulighed for at indregne udgifter til forsyningsaktivi-

teter med andet vand end drikkevand som nødvendige udgif-

ter for selskabet, og dermed hvorvidt selskabet ifølge hvile

i sig selv-princippet lovligt vil kunne opkræve bidrag og

takster til dækning af disse udgifter.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at det vil

være hensigtsmæssigt, at der fremadrettet ikke vil være mu-

lighed for, at vandselskaber omfattet af vandsektorlovens §

2, stk. 1, kan takstfinansiere udgifter til forsyningsaktiviteter

med teknisk vand. Det skyldes, at forsyningsaktiviteter med

teknisk vand typisk vil indebære store omkostningstunge

projekter og anlæg, især hvis projekterne igangsættes af de

større vandforsyninger, der er omfattet af vandsektorlovens

§ 2, stk. 1, og da projekterne som oftest vil blive opført til

gavn for få eller enkelte forbrugere. Disse forbrugere vil ofte

være store vandforbrugende virksomheder, der f.eks. kan

flytte eller gå konkurs, hvilket ville medføre en stor risiko

for vandforbrugerne for, at de skulle dække udgifter, som

vandselskabet fortsat ville have til f.eks. afskrivninger på de

teknisk vand-anlæg, der er investeret i.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at kra-

vet om selskabsmæssig adskillelse bør gælde uanset ejer-

skab. Det bør således ikke være afgørende, hvordan teknisk

vand-selskabet er organiseret, eller hvem der vil være ejer

af teknisk vand-selskabet efter selskabsadskillelsen. Der bør

kunne være samme ejer af både teknisk vand-selskabet og

vandselskabet, og selskaberne bør kunne være placeret in-

den for samme koncern. Klima-, Energi- og Forsyningsmi-

nisteriet vurderer derfor, at der bør blive stillet krav om sel-

skabsmæssig adskillelse, men ikke ejermæssig adskillelse.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,

at der ikke bør være noget til hinder for, at et serviceselskab

i en forsyningskoncern, som servicerer et eller flere vand-

selskaber, også servicerer et teknisk vand-selskab i samme

koncern, forudsat at serviceselskabet holder forsyningsakti-

viteter med teknisk vand regnskabsmæssigt adskilt fra ser-

viceaktiviteterne, der udføres for vandselskabet.

Formålet vil være, at det skal være muligt at udnytte syne-

rgieffekter ved at placere f.eks. administrativt personale i et

selvstændigt selskab, som betjener både et teknisk vand-sel-

skab og andre forsyningsselskaber, som kommunen ejer i

eller gennem koncernen.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Med det foreslåede § 4, stk. 1, i lov om forsyning med tek-

nisk vand, må forsyningsaktiviteter med teknisk vand ikke

udøves i et vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2,

stk. 1, eller et selskab, som er helt eller delvist og direkte

eller indirekte ejet af et vandselskab omfattet af vandsektor-

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

lovens § 2, stk. 1, jf. dog stk. 2. Bestemmelsen vil medføre,

at vandselskaber, som er omfattet af vandsektorlovens § 2,

stk. 1, ikke helt eller delvist og direkte eller indirekte må eje

et teknisk vand-selskab. Det vil være en konsekvens af den

foreslåede bestemmelse, at det ikke vil være en nødvendig

udgift for et vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2,

stk. 1, at udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand.

Med lovforslagets § 4, stk. 2, foreslås det dog, at stk. 1 ikke

vil være til hinder for, at et vandselskab omfattet af vandsek-

torlovens § 2, stk. 1, eller et selskab, som er helt eller delvist

og direkte eller indirekte ejet af et vandselskab omfattet

af vandsektorlovens § 2, stk. 1, kan udøve forsyningsaktivi-

teter med teknisk vand, som er lovlige efter reglerne om

vandselskabers tilknyttede virksomhed, jf. vandsektorlovens

§ 18. Bestemmelsen vil medføre, at det vil være muligt for

f.eks. vandselskaber omfattet af vandsektorlovens § 2, stk.

1, at kunne udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand,

såfremt forsyningsaktiviteter med teknisk vand fremgår af

positivlisten i bekendtgørelse om tilknyttet virksomhed, og

vandselskabets udøvelse opfylder de øvrige betingelser for

udøvelse af tilknyttet virksomhed, herunder bl.a. at der er en

naturlig og snæver sammenhæng mellem vandselskabets ho-

vedvirksomhed og den tilknyttede virksomhed, og at vand-

selskabets samlede tilknyttede virksomhed arbejdsmæssigt

og økonomisk har et væsentligt mindre omfang end hoved-

virksomheden.

De foreslåede bestemmelser omfatter ikke andre mindre

vandselskaber, der ikke er omfattet af vandsektorlovens §

2, stk. 1, jf. vandsektorlovens § 2, stk. 5, hvorfor disse

vandselskaber vil kunne udøve vandforsyningsaktiviteter i

samme omfang og under de samme vilkår som hidtil.

Der vil dog være mulighed for levering af ydelser mellem

teknisk vand-selskaber og vandselskaber, som er omfattet

af vandsektorloven. Sådanne ydelser vil skulle foregå på

markedsvilkår, da teknisk vand-selskaber vil skulle funge-

re som almindelige parter for vandselskaberne på samme

vilkår som andre parter f.eks. varmeselskaber eller private

virksomheder og uanset, om selskaberne er kommunalt eller

privat ejede.

Der ændres med loven ikke på bestemmelserne i bekendt-

gørelse om tilknyttet virksomhed eller bemyndigelserne til

bekendtgørelsen.

Det er hensigten med hjemmel i den gældende bemyndigel-

se i vandsektorlovens § 18, stk. 3, at præcisere i bekendtgø-

relse om tilknyttet virksomhed, at vandselskabets aktiviteter

vedrørende salg af vandselskabets rest-, overskuds- eller

biprodukter, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2, nr. 1, og ud-

nyttelse eller salg af energi, der hidrører fra vandselskabets

hovedvirksomhed, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2, nr. 3,

ikke omfatter forsyningsaktiviteter med teknisk vand.

Det forventes, at udøvelse af forsyningsaktiviteter med tek-

nisk vand indsættes på positivlisten i bekendtgørelse om

tilknyttet virksomhed § 2, stk. 2, med hjemmel i vandsek-

torlovens § 18, stk. 5. Herunder forventes det begrænset

til, at muligheden begrænses til vandforsyningsselskaber, og

at der f.eks. kun må ske forsyning med teknisk vand til

ejendomme, der ligger inden for vandselskabets naturlige

forsyningsområde, eller ligger i umiddelbar nærhed af vand-

indvindingsanlægget, og at forsyningen med teknisk vand

kun må ske fra indvindinger, der kan eller tidligere har kun-

ne anses for nødvendige for vandselskabet.

Sammen med forbuddet mod at udøve forsyningsaktiviteter

med teknisk vand i vandselskaber vil dette medføre, at vand-

selskaber fra tidspunktet for ændringen af bekendtgørelse

om tilknyttet virksomhed vil få mulighed for at udøve for-

syningsaktiviteter med teknisk vand alene inden for regler-

ne for tilknyttet virksomhed. For eventuelle eksisterende

forsyningsaktiviteter vil forbuddet først træde i kraft ved

overgangsperiodens udløb, jf. lovforslagets § 15.

Aktiviteterne vil fortsat være omfattet af de samme be-

grænsninger som øvrig tilknyttet virksomhed, herunder at

det skal have en naturlig og snæver sammenhæng mellem

vandselskabets hovedvirksomhed og at det vil være omfat-

tet af det samlede omsætningsloft for al tilknyttet virksom-

hed. Der vil desuden være mulighed for at stille yderligere

begrænsninger. Der henvises til bemærkningerne til lovfor-

slagets § 4, stk. 2.

Forsyningsaktiviteter med teknisk vand udøvet som tilknyt-

tet virksomhed vil herudover være omfattet af de øvrige reg-

ler i lov om forsyning med teknisk vand, herunder vilkårene

for kommunal deltagelse.

Vandsektortilsynet vil være ansvarlig for tilsynet med over-

holdelsen af vandsektorlovens § 18 og dermed med, at

reglerne, om hvilke aktiviteter et vandselskab må udøve,

overholdes.

Det foreslås i lovforslagets § 16, nr. 2, at der bliver indsat

henvisninger til § 4 i lov om forsyning med teknisk vand

og lov om forsyning med teknisk vand i vandsektorlovens

§ 19, stk. 2, således at bestemmelserne ikke til hinder for,

at servicefunktioner for forsyningsaktiviteter med teknisk

vand varetages i et selvstændigt selskab, som også varetager

servicefunktioner i forhold til opgaver, der er forbundet med

affaldshåndtering efter miljøbeskyttelsesloven samt opgaver,

der er omfattet af elforsyningsloven, varmeforsyningsloven,

gasforsyningsloven, lov om CO

-fangstaktiviteter i forsy-

ningssektoren og vandsektorloven.

Ændringen af vandsektorlovens § 19, stk. 2, vil således

sikre, at vandsektorloven og den foreslåede § 4 i lov om

forsyning med teknisk vand ikke er til hinder for, at et

serviceselskab i en forsyningskoncern, som varetager ser-

vicefunktioner i forhold til et eller flere vandselskaber og

eventuelt andre forsyningsselskaber i koncernen, også kan

varetage servicefunktioner i forhold til opgaver omfattet af

lov om forsyning med teknisk vand.

2.3. Kommunal deltagelse i teknisk vand-selskaber

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

2.3.1. Organisering og geografisk afgræsning af kommunale

forsyningsaktiviteter med teknisk vand

2.3.1.1. Gældende ret

En kommune kan efter kommunalfuldmagtsreglerne vareta-

ge forsyningsvirksomhed, dvs. forsyning af borgere og virk-

somheder med vand, elektricitet, varme og gas, idet det er et

af kommunalfuldmagtens traditionelle opgaveområder. Den-

ne adgang til at deltage i forsyningsvirksomhed er en und-

tagelse til udgangspunktet om, at kommuner som udgangs-

punkt ikke uden lovhjemmel må drive handel, håndværk, in-

dustri eller finansiel virksomhed. Adgangen til at drive for-

syningsvirksomhed er dog blevet reguleret i de forskellige

sektorlove, herunder elforsyningsloven, varmeforsyningslo-

ven, vandsektorloven og gasforsyningsloven. Kommunernes

adgang til at deltage i forsyningsvirksomhed hviler derfor

nu på den skrevne lovgivning, men kan fortsat hvile på

kommunalfuldmagtsreglerne, i det omfang, den skrevne lov-

givning ikke har erstattet kommunalfuldmagtsreglerne.

Kommuner varetager efter gældende praksis forsyning med

teknisk vand som vandforsyningsaktivitet, i det omfang der

er lovhjemmel hertil. I det omfang spørgsmålet ikke er re-

guleret ved skreven lov, må spørgsmålet bedømmes efter

kommunalfuldmagtsreglerne. Forsyning med teknisk vand

er erhvervsvirksomhed, som en kommune efter kommunal-

fuldmagtsreglerne ikke kan varetage uden lovhjemmel.

Der er efter gældende regler ingen udtrykkelig hjemmel til,

at kommuner kan udøve forsyningsaktiviteter med teknisk

vand, medmindre aktiviteterne udgør vandforsyningsaktivi-

tet og dermed er omfattet af vandsektorlovens § 15.

2.3.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overve-

jelser

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at kom-

muner vil skulle have adgang til at udøve forsyningsaktivite-

ter med teknisk vand ligesom private aktører. Dette skyldes,

at teknisk vand-selskaber kan trække på viden og kompeten-

cer fra eksisterende kommunalt ejede forsyningskoncerner

og opnå synergier i vandforsyning. Forsyning med teknisk

vand vil komme beboerne og erhvervslivet i kommunerne til

gode, hvorfor det efter Klima-, Energi- og Forsyningsmini-

steriets vurdering bør være muligt for kommunerne at eje og

drive teknisk vand-selskaber. Derudover driver mange kom-

munerne i dag vandselskaber, hvorfor det vil være naturligt

for kommuner at have mulighed for at udnytte allerede op-

nået viden og kompetencer fra eksisterende kommunalt eje-

de forsyningskoncerner og opnå synergier i vandforsyning.

Efter Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering

bør der således så vidt muligt være ligestilling mellem kom-

muner og private aktører, som måtte ønske at igangsætte

forsyningsaktiviteter med teknisk vand. Det betyder bl.a.,

at der med lovforslaget vil skulle sikres, at kommunernes

udøvelse af forsyningsaktiviteter med teknisk vand sker på

kommercielle vilkår, således at kommunale teknisk vand-

selskaber vil skulle drives på samme vilkår som private sel-

skaber. Dette vil bidrage til at understøtte, at investeringerne

er hensigtsmæssige, hvilket vil være til gavn for borgerne i

de deltagende kommuner.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer dog, at

der bør være visse begrænsninger for kommunal udøvelse af

forsyningsaktiviteter med teknisk vand.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at det

ikke vil være muligt helt at sidestille kommuner og private

selskaber, idet det bl.a. vil være nødvendigt at tage hensyn

til, at kommunernes udøvelse af forsyningsaktiviteter med

teknisk vand vil kunne medføre en økonomisk risiko for

kommunens borgere. På denne baggrund bør det efter mini-

steriets vurdering derfor blive fastsat, at kommuners udøvel-

se af forsyningsaktiviteter med teknisk vand vil skulle fore-

gå i selvstændige kapitalselskaber med begrænset ansvar,

f.eks. som et aktie- eller anpartsselskab. Selskabslovens §

4, stk. 2, indeholder regler om minimumselskabskapital, så-

ledes at aktieselskaber skal have en selskabskapital svarende

til mindst 400.000 kr., og anpartsselskaber skal have en sel-

skabskapital svarende til mindst 40.000 kr. På den måde vil

kommunens risiko blive begrænset til det, som kommunen

har indskudt af midler i selskabet.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer endvide-

re, at der bør være betingelser for geografisk afgræsning af

kommuners udøvelse af forsyningsaktiviteter med teknisk

vand.

Hensynet bag at indsætte betingelser om geografisk af-

grænsning for kommuners udøvelse af forsyningsaktiviteter

med teknisk vand er, at sikre grundtanken om, at visse er-

hvervsaktiviteter i et økonomisk blandingssamfund som det

danske i udgangspunktet er forbeholdt den private sektor, og

at kommunen i den forbindelse primært har til opgave at ud-

føre opgaver, der kommer almenvellet og kommunens egne

borgere til gode. Der lægges dermed op til, at kommunerne

imødekommer de almindelige kommunalretlige principper

for kommuners ageren på kommercielle markeder, hvorefter

kommunens foranstaltninger skal komme det kommunale

fællesskab til gode.

Der lægges endvidere op til at indsætte regler om, at der

ikke må udøves andre aktiviteter end forsyningsaktiviteter

med teknisk vand i kommunale teknisk vand-selskaber.

Reglerne om, at kommunerne skal registrere modtagne

uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i

virksomheder omfattet af lov om kommuners afståelse af

vandselskaber (stoploven) med henblik på, at kommunernes

statstilskud vil blive reduceret i overensstemmelse hermed,

vil også kunne medvirke til, at kommuner og private virk-

somheder ikke helt vil kunne sidestilles i forbindelse med

forsyningsaktiviteter med teknisk vand. Der henvises nær-

mere til punkt 2.4.1 om kommunal modregning for teknisk

vand-selskaber.

Der henvises herudover til punkt 8 i lovforslagets alminde-

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

lige bemærkninger om forholdet til EU-retten vedrørende

statsstøttereglerne.

Der er lignende regler for betingelser for geografisk afgræs-

ning af kommunale fjernkølingsanlæg m.v. i fjernkølings-

lovens § 2, samt om kommunal hjemmel til udøvelse af

-fangstaktiviteter i lov om CO

-fangstaktiviteter i forsy-

ningssektoren.

2.3.1.3. Den foreslåede ordning

Kommunale teknisk vand-selskaber vil skulle overholde de

krav, der generelt foreslås at gælde for alle teknisk vand-sel-

skaber, jf. den foreslåede § 3, som beskrevet i punkt 2.1.1.3,

hvorefter teknisk vand-selskaber vil aftale vilkårene for for-

syningsaktiviteter med teknisk vand med de enkelte aftagere

med enkelte krav til aftalen. Endvidere vil det følge af den

foreslåede § 4, at vandselskaber omfattet af vandsektorlo-

vens § 2, stk. 1, ikke må udøve forsyningsaktiviteter med

teknisk vand, hvorfor et vandselskab omfattet af vandsektor-

lovens § 2, stk. 1, ikke må eje et teknisk vand-selskab.

Der foreslås at indsætte hjemmel i lov om forsyning med

teknisk vand til, at kommuner vil kunne udøve forsynings-

aktiviteter med teknisk vand. Der foreslås dog en række sær-

lige regler for organiseringen og den geografiske afgræsning

af kommunal udøvelse af forsyningsaktiviteter med teknisk

vand, jf. lovforslagets kapitel 4.

For det første foreslås det, at der indsættes betingelser om

geografisk afgrænsning for kommuners udøvelse af forsy-

ningsaktiviteter med teknisk vand, jf. lovforslagets § 5.

Med lovforslagets § 5, stk. 1, foreslås det, at en kommu-

ne alene eller sammen med andre aktører vil kunne udøve

forsyningsaktiviteter med teknisk vand med henblik på leve-

ring til aftagere inden for egen kommunegrænse, jf. dog stk.

2 og 3. Bestemmelsen vi medføre, at kommuner vil blive

begrænset til som udgangspunkt at kunne udøve forsynings-

aktiviteter med teknisk vand med henblik på levering til

aftagere inden for egen kommunegrænse. Betingelserne har

baggrund i kommunalfuldmagtsreglerne, hvorefter kommu-

nens opgave som udgangspunkt er begrænset til at udføre

opgaver, der kommer almenvellet og kommunens egne bor-

gere til gode. Der lægges desuden op til, at kommunen vil

kunne udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand med

henblik på levering til aftagere alene eller sammen med

andre aktører.

Med lovforslagets § 5, stk. 2, foreslås det, at en kommune

sammen med andre kommuner og eventuelle andre aktører

vil kunne udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand med

henblik på levering til aftagere i de pågældende kommu-

ner. Hertil foreslås der dog indført krav om, at de deltagende

kommuner enten er geografisk tilstødende, eller at de delta-

gende kommuner i fællesskab helt eller delvist og direkte

eller indirekte ejer et vandselskab omfattet af vandsektorlo-

vens § 2, stk. 1. Bestemmelsen vil betyde, at kommuner

vil kunne udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand på

tværs af kommunegrænser. Bestemmelsen vil medføre, at

kommuner vil kunne udøve forsyningsaktiviteter med tek-

nisk vand med henblik på levering til aftagere sammen med

andre kommuner i de pågældende kommuner, hvis de delta-

gende kommuner enten er geografisk tilstødende eller de

deltagende kommuner i fællesskab helt eller delvist ejer et

vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1. Hensy-

net bag denne mulighed er, at kommuner allerede i dag dri-

ver vandselskaber sammen med andre kommuner, og at det

derfor bør være muligt for samme kommuner at udøve for-

syningsaktiviteter med teknisk vand sammen. Dette vil give

mulighed for at udnytte allerede opnået viden og kompeten-

cer fra eksisterende kommunalt ejede forsyningskoncerner

og opnå synergier i vandforsyning.

Med lovforslagets § 5, stk. 3, foreslås det, at en kommune

alene eller sammen med andre aktører, ud over de tilfæl-

de der er omfattet af stk. 1 og 2, vil kunne udøve forsy-

ningsaktiviteter med teknisk vand i andre kommuner, hvis

disse forsyningsaktiviteter er fysisk sammenhængende med

forsyningsaktiviteter med teknisk vand, som er omfattet af

stk. 1 eller 2. Bestemmelsen vil medføre, at kommuner

vil kunne udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand i

andre kommuner, hvor den pågældende kommune ikke ud-

øver forsyningsaktiviteter med teknisk vand sammen med

en anden kommune. Der lægges dog op til at disse forsy-

ningsaktiviteter kun vil kunne udøves, hvis de er fysisk

sammenhængende med forsyningsaktiviteter med teknisk

vand med kommunernes øvrige forsyningsaktiviteter med

teknisk vand. Hensynet bag denne mulighed er at sikre mu-

lighed for forsyningsaktiviteter med teknisk vand i særlige

tilfælde, hvor der i den pågældende kommune er en konkret

efterspørgsel efter teknisk vand, men hvor den pågældende

kommune ikke ønsker eller har mulighed for at udøve for-

syningsaktiviteter med teknisk vand. Forsyning med vand

og teknisk vand over længere afstande er oftest forbundet

med store økonomiske omkostninger, hvorfor det ikke er

hensigten at kommunerne vil skulle kunne anvende bestem-

melsen til at udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand

over store afstande eller på tværs af mange kommuner. For-

syningsaktiviteter med teknisk vand efter denne mulighed

vil således skulle foregå på en økonomisk hensigtsmæssigt

vis, således at bestemmelsen ikke kan anvendes til at omgå

denne lovs øvrige betingelser.

Bestemmelserne vil medføre, at kommuner vil kunne udø-

ve forsyningsaktiviteter med teknisk vand. Reglerne om be-

tingelser for, at kommuner kan udøve forsyningsaktiviteter

med teknisk vand, vil også gælde for kommuner, som over-

tager eksisterende teknisk vand-selskaber, samt for kommu-

nale selskaber, herunder holdingselskaber.

For det andet foreslås det, at der vil blive fastsat betingelser

for, hvordan en kommune må udøve forsyningsaktiviteter

med teknisk vand, og hvorledes en kommune skal organise-

re udøvelsen af forsyningsaktiviteter med teknisk vand, jf.

lovforslagets § 6.

Med lovforslagets § 6, stk. 1, foreslås det, at en kommu-

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

nes udøvelse af forsyningsaktiviteter med teknisk vand vil

skulle ske på kommercielle vilkår med kommunen som

kapitalejer i et kapitalselskab, hvori der ikke må udøves

andre aktiviteter end forsyningsaktiviteter med teknisk vand,

jf. dog stk. 3 eller § 4. Bestemmelsen vil medføre, at kom-

munens udøvelse af forsyningsaktiviteter med teknisk vand

vil skulle udøves på markedsvilkår og vil skulle konkurre-

re mod eventuelle andre teknisk vand-selskaber, herunder

privatejede virksomheder. Et kommunalt teknisk vand-sel-

skab vil således skulle drives som ethvert andet privatejet

selskab, og kommunen vil bl.a. kunne optjene et overskud

i selskabet. Kommuner vil dog, hvis de modtager uddelin-

ger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i et teknisk

vand-selskab, ud over den indskudte kapital, skulle registre-

re disse med henblik på reducering af kommunens statstil-

skud, jf. lovforslagets § 8 og punkt 2.4.1. Bestemmelsen vil

endvidere medføre, at en kommune vil skulle udøve forsy-

ningsaktiviteter med teknisk vand i selvstændige selskaber

med begrænset ansvar, f.eks. som et aktie- eller anpartssel-

skab. Kommunen vil som kapitalejer således kun kunne

hæfte med deres indskud. Bestemmelsen vil desuden med-

føre, at kommunale teknisk vand-selskaber, i modsætning

til private teknisk vand-selskaber, udelukkende må udøve

forsyningsaktiviteter med teknisk vand, som efter en kon-

kret vurdering kan inkludere aktiviteter, der har en tæt og

naturlig sammenhæng til forsyningsaktivitet med teknisk

vand. Eksempler på aktiviteter, som efter en konkret vurde-

ring vil kunne udføres i sammenhæng med forsyningsaktivi-

teter med teknisk vand, kan være udnyttelse af egne ressour-

cer, såsom salg af rest-, overskuds- eller biprodukter opstået

i forbindelse med selve forsyningsaktiviteten, udlejning el-

ler bortforpagtning af overskydende anlægskapacitet såsom

bygninger, lokaler, ledninger eller fast ejendom i øvrigt, som

uundgåeligt opstår i forbindelse med selve forsyningsaktivi-

teten, eller udnyttelse eller salg af energi opstået i forbindel-

se med forsyningsaktiviteten. Kommunale teknisk vand-sel-

skabers mulighed for at udnytte og sælge egne ressourcer

vil således overordnet svare til vandselskabernes muligheder

for udnyttelse og salg af egne ressourcer.

Med lovforslagets § 6, stk. 2, foreslås det, at en kommune

vil skulle give meddelelse til Vandsektortilsynet, når kom-

munen eller et kommunalt selskab etablerer eller helt eller

delvist overtager et teknisk vand-selskab. Hensynet bag be-

stemmelsen er, at Vandsektortilsynet vil kunne få kendskab

til, om en kommune ejer et teknisk vand-selskab, og hvor-

vidt kommunen derfor er omfattet af modregningsreglerne i

lovforslagets § 8 og gebyrordningen efter lovforslagets § 13.

Med lovforslagets § 6, stk. 3, foreslås det at indsætte en

bestemmelse, hvorefter den foreslåede stk. 1, § 5, stk. 2,

i lov om CO

-fangstaktiviteter i forsyningssektoren og §

3, stk. 1, i fjernkølingsloven ikke vil være til hinder for,

at servicefunktioner for forsyningsaktiviteter med teknisk

vand varetages i et selvstændigt selskab, som også vareta-

ger servicefunktioner i forhold til opgaver forbundet med

affaldshåndtering efter miljøbeskyttelsesloven samt opgaver

omfattet af elforsyningsloven, varmeforsyningsloven, gas-

forsyningsloven, lov om CO

-fangstaktiviteter i forsynings-

sektoren og vandsektorloven. Der henvises i øvrigt til punkt

2.2 om vandselskabers og andre forsyningsselskabers for-

hold til teknisk vand-selskaber, herunder serviceselskaber.

Det foreslås endelig at fastsætte regler for kommuners finan-

siering af kommunale teknisk vand-selskaber. Der henvises

til punkt 2.3.2 om kommunalt indskud og lånegaranti.

2.3.2. Kommunal finansiering af forsyningsaktiviteter med

teknisk vand

2.3.2.1. Gældende ret

Det følger af vandsektorlovens § 15, stk. 1, at kommuner

kun kan deltage i aktiviteter forbundet med vand- eller spil-

devandsforsyning omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1,

nr. 1, hvis aktiviteterne udøves i et eller flere selskaber,

som drives i aktie- eller anpartsselskabsform, jf. dog stk. 2

og § 32. Vederlag i forbindelse med stiftelse af aktie- eller

anpartsselskaber omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1,

nr. 1, må udelukkende bestå af aktier eller anparter i det

nystiftede selskab.

Kommuner kan i visse tilfælde stille garanti for låneoptagel-

se i KommuneKredit, banker og andre private kreditinstituti-

oner. På områder, hvor muligheden for garantistillelse ikke

er reguleret i særlovgivningen på området, vil spørgsmålet

skulle afgøres efter kommunalfuldmagtsreglerne.

En kommune må ikke efter kommunalfuldmagtsreglerne

drive handel, håndværk, industri eller finansiel virksom-

hed. En kommune må endvidere ikke i medfør af kommu-

nalfuldmagtsreglerne yde erhvervsstøtte, som f.eks. at stille

garanti for lån, herunder til kommunalt ejede selskaber. En

sådan adgang vil kræve en lovhjemmel, hvilket der i dag

findes for vandselskaber efter de gældende regler i vandsek-

torlovens § 16.

Det følger af vandsektorlovens § 16, stk. 1, at en kommune

kan meddele garanti for lån, der optages af et vandselskab

til finansiering af vandselskabets investeringsudgifter i ho-

vedvirksomheden, herunder til indvinding og distribution af

brugsvand samt kloakering og rensningsanlæg, i det omfang

lånet kan indregnes i vandprisen i det pågældende vandsel-

skab.

Kommunen opkræver et vederlag for meddelelse af lånega-

ranti, som stilles efter vandsektorlovens § 16, stk. 1 og 2, og

vederlaget skal fastsættes på markedsvilkår. Vandselskaber

kan på baggrund af kommunal garantistillelse, jf. vandsek-

torlovens § 16, stk. 1 og 2, optage lån hos og indgå leasing-

aftaler med KommuneKredit eller andre aktører.

2.3.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overve-

jelser

For så vidt angår kommunernes mulighed for at indskyde

kapital i kommunale teknisk vand-selskaber, lægger Klima-,

Energi- og Forsyningsministeriet op til, at kommuners ud-

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

øvelse af forsyningsaktiviteter med teknisk vand vil skul-

le udøves på markedsvilkår og vil skulle konkurrere mod

eventuelle andre teknisk vand-selskaber, herunder privateje-

de virksomheder. Et kommunalt teknisk vand-selskab vil

således skulle drives som ethvert andet privatejet selskab,

og kommunen vil bl.a. kunne optjene et overskud i selska-

bet. Kommuner vil dog, hvis de modtager uddelinger fra

og vederlag ved afståelse af ejerandele i et teknisk vand-sel-

skab, ud over den indskudte kapital, skulle registrere disse

med henblik på reducering af kommunens statstilskud, jf.

den foreslåede bestemmelse i § 8 om regler for kommunal

modregning.

Ved etableringen af et teknisk vand-selskab kan der være

behov for, at kommunen indskyder kapital i teknisk vand-

selskabet, f.eks. til det indledende arbejde med etablering

af selskabet eller til opførelsen af anlæg, der indgår i forsy-

ningsaktiviteter med teknisk vand.

På denne baggrund vurderer ministeriet, at kommunen vil

skulle gives adgang til at indskyde kapital til finansiering af

anlægsinvesteringer eller driftsaktiviteter ved etableringen

eller overtagelsen af teknisk vand-selskaber.

Ministeriet vurderer dog, at en sådan adgang vil skulle be-

grænses til alene at gælde kommunens egne selskaber, og

hvis kommunen ejer selskabet sammen med andre kommu-

ner eller andre aktører, til alene at gælde kapitalindskud,

som på indskudstidspunktet som minimum modsvares af en

tilsvarende kommunal ejerandel af teknisk vand-selskabet.

Hvis en kommune ønsker at etablere eller overtage et tek-

nisk vand-selskab, vil kommunen således skulle bære en

økonomisk risiko svarende til størrelsen på det indskud af

egenkapital i teknisk vand-selskabet, som kommunen måtte

beslutte.

En kommune skal efter lovgivningen handle økonomisk

forsvarligt. Dette vil således også gælde i forbindelse med

en kommunes beslutning om at indskyde kapital i et tek-

nisk vand-selskab. Kommunens indskud skal således ske på

markedsvilkår for sikre mod begunstigelse af enkelte selska-

ber. Det vil bl.a. kunne indgå i kommunens beslutning, at

kommunen ikke efterfølgende, hvor der f.eks. måtte opstå et

overskud i selskabet eventuelt i forlængelse af det kommu-

nale indskud, vil kunne udtage midler fra selskabet uden at

blive omfattet af regler om modregning i kommunens stats-

tilskud. Det vil dog ikke gælde kommunens indskudskapital

i teknisk vand-selskabet, som vil kunne trækkes ud af sel-

skabet, uden at der sker modregning. Der henvises nærmere

til punkt 2.4.1 om regler for kommunal modregning.

En kommune må som udgangspunkt kun bære risici, som

kommunalbestyrelsen eksplicit har påtaget sig. Derfor læg-

ges der op til, at beslutninger om at påtage sig risici vil blive

omfattet af et delegationsforbud, således at det kun vil være

kommunalbestyrelsen, der kan beslutte at bære risici uanset

den valgte organisationsform. På den måde vil det blive

sikret, at en sådan beslutning af en eventuelt større karakter

vil blive behandlet i kommunens øverste folkevalgte organ,

og at en kommunes eller et kommunalt selskabs beslutning

om etablering eller overtagelse af et teknisk vand-selskab

således ikke vil kunne uddelegeres inden for kommunen

(udvalg og forvaltningen).

Kommunale kapitalindskud vil skulle stilles på markedsvil-

kår, så det svarer til et indskud, som en privat aktør vil

indskyde, samt stilles på de betingelser, som en privat aktør

vil stille.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at risiko-

en for, at teknisk vand-selskaber går konkurs, vil kunne væ-

re stor, f.eks. hvis selskabet alene har én eller få kunder, og

disse måtte gå konkurs. Der lægges derfor op til at begrænse

muligheden for indskud efter etableringen eller overtagel-

sen, så risikoen for, at skatteborgerne lider økonomiske tab

ved en evt. konkurs af det kommunale teknisk vand-selskab,

begrænses.

Det er også på baggrund af Klima-, Energi- og Forsynings-

ministeriets vurdering af den potentielle risiko for konkurs

af et teknisk vand-selskab, at ministeriet vurderer, at det

vil være uhensigtsmæssigt, hvis kommunerne fremadrettet

får mulighed for at stille garanti for lån til teknisk vand-

selskaber. Det foreslås i stedet, at kommunerne ikke gives

mulighed for at meddele garanti for lån til teknisk vand-sel-

skaber. Der lægges ikke op til ændringer af de gældende

regler for vandselskaber, da der er mindre risiko ved at stille

lånegaranti for et vandselskab.

Det er således Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets

vurdering, at der bør fastsættes regler i denne lov om, at

kommuner ikke må stille lånegaranti for kommunale teknisk

vand-selskaber.

Kommuner vil i stedet skulle finde anden finansiering til

etablering af kommunale teknisk vand-selskaber, såsom ind-

skud eller lånefinansiering fra private aktører eller med

kommunens kapitalindskud ved etableringen eller overtagel-

sen af teknisk vand-selskabet. Der lægges op til at være

mulighed for, at kommuner vil kunne udøve forsyningsak-

tiviteter med teknisk vand sammen med andre aktører, jf.

lovforslagets § 5.

Reglerne for kommunernes mulighed for udøvelse af forsy-

ningsaktiviteter med teknisk vil overordnet svare til gælden-

de regler på fjernkølings- og CO

-fangstsområdet, og regler-

ne for kommunernes finansiering af teknisk vand-selskaber

vil svare til gældende regler på fjernkølingsområdet.

For så vidt angår statsstøttereglerne henvises til punkt 8

i lovforslagets almindelige bemærkninger om forholdet til

EU-retten.

2.3.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at indsætte et kapitel 5 i lov om forsyning med

teknisk vand om kommunal finansiering af forsyningsaktivi-

teter med teknisk vand.

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i lov om

forsyning med teknisk vand, hvorefter en kommune eller

et kommunalt selskab hverken må yde tilskud eller stille

garanti for lån til forsyningsaktiviteter med teknisk vand, jf.

lovforslagets § 7, stk. 1.

Det foreslås dog, at en kommune eller et kommunalt selskab

i forbindelse med etableringen eller hel eller delvis overta-

gelse af et teknisk vand-selskab vil kunne indskyde kapital,

jf. lovforslagets § 7, stk. 2.

Herudover foreslås det, at et kommunalt kapitalindskud på

indskudstidspunktet som minimum vil skulle modsvares af

en tilsvarende kommunal ejerandel af teknisk vand-selska-

bet, jf. lovforslagets § 7, stk. 3.

Det foreslås endvidere, at beslutning om en kommunes eller

et kommunalt selskabs kapitalindskud vil skulle træffes af

kommunalbestyrelsen på et møde, jf. lovforslagets § 7, stk.

Endelig foreslås det, at der indsættes en overgangsordning

for selskaber, som ved lovens ikrafttræden udøver forsy-

ningsaktiviteter med teknisk vand, og hvor der er stillet

kommunale lånegarantier, jf. lovforslagets § 7, stk. 5. Det

foreslås således, at eksisterende kommunale lånegarantier

til forsyningsaktiviteter med teknisk vand, som udskilles

fra et selskab eller fra et vandselskabs hovedvirksomhed,

vil skulle afvikles. I tilfælde, hvor et selskab overgår til at

være et teknisk vand-selskab, vil eksisterende kommunale

lånegarantier til selskabets forsyningsaktiviteter med teknisk

vand samtidig skulle afvikles.

2.4. Modregningsregler

2.4.1. Kommunal modregning for teknisk vand-selskaber

2.4.1.1. Gældende ret

De kommunale modregningsregler fremgår af lovene på de

forskellige forsyningsområder, herunder i § 12 i lov om

-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, jf. lov nr. 1647

af 30. december 2024, varmeforsyningslovens § 23 l, jf.

lovbekendtgørelse nr. 124 af 2. februar 2024, elforsynings-

lovens § 37, jf. lovbekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober

2023, samt lov om kommuners afståelse af vandselskaber,

jf. lovbekendtgørelse nr. 1038 af 17. september 2024 med

senere ændringer (herefter stoploven).

De kommunale modregningsregler i stoploven finder anven-

delse på kommunalt ejede vandselskaber omfattet af vand-

sektorlovens § 2, stk. 1, jf. stoplovens § 1. Modregnings-

reglerne i både stoploven og lovene på de forskellige forsy-

ningsområder omfatter også uddelinger fra selskaber i en

koncern med aktiviteter omfattet af de pågældende love,

som vil skulle registreres efter en af lovene, hvis de ikke er

registreret efter modregningsreglerne på andre forsynings-

områder.

Et teknisk vand-selskab i samme koncern med et forsynings-

selskab vil således være omfattet af modregningsreglerne på

det pågældende forsyningsområde. Dette betyder f.eks., at

et teknisk vand-selskab, som er i samme koncern som et

vandselskab omfattet af vandsektorloven, vil være omfattet

af modregningsreglerne efter stoplovens § 2, stk. 1 og 2.

Det følger af stoplovens § 2, stk. 1 og 2, at kommunen regi-

strerer modtagne uddelinger fra og vederlag ved afståelse

af ejerandele i kommunalt ejede vandselskaber, der er eller

i perioden efter den 1. februar 2007 har været omfattet af

stoplovens anvendelsesområde. Kommunen vil ikke skulle

registrere vederlag eller uddelinger, hvis uddelingen eller

vederlaget er registreret eller i medfør af § 37, stk. 1, eller §

37 a, stk. 1 eller 6, i lov om elforsyning eller § 23 l, stk. 1,

eller § 23 m, stk. 1 eller 6, i lov om varmeforsyning.

Til forskel fra modregningsreglerne på de andre forsynings-

områder, som kun omfatter uddelinger til kommunen, inde-

holder stoploven også et krav om registrering af uddelinger,

der holdes nede i koncernstrukturen og ikke kommer op i

kommunen. Dette følger af stoplovens § 2, stk. 3, hvorefter

kommunen registrerer andre uddelinger fra og vederlag ved

afståelse af ejerandele eller aktiviteter i vandselskaber, der

er eller i perioden efter den 1. februar 2007 har været om-

fattet af stoplovens anvendelsesområde, når modtageren af

uddelingen eller vederlaget er en af kommunen direkte eller

indirekte ejet virksomhed.

Registreringspligten efter stoplovens § 2 omfatter også al-

le de virksomheder, som kommunen direkte eller indirek-

te har ejerandele i, og som indgår i en ejerskabsstruktur,

der omfatter vandselskaber. Registreringspligten kan dermed

også omfatte virksomheder, der ikke udøver vand- og spil-

devandsaktiviteter.

Aftaler på markedsvilkår er ikke registreringspligtige over-

førsler, idet der er tale om almindelig samhandel mellem

vandselskabet og kommunen, hvis der er overensstemmelse

mellem ydelse og vederlag.

Det følger af stoplovens § 2, stk. 4, at selskabsmæssige

omstruktureringer ikke er omfattet af § 2, stk. 1-3, når de

ejere, der direkte eller indirekte har ejerandele i de virksom-

heder, der berøres af den selskabsmæssige omstrukturering,

ikke opnår andet vederlag i forbindelse hermed end direk-

te eller indirekte ejerandele i samme indbyrdes forhold i

den virksomhed eller de virksomheder, der består efter den

selskabsmæssige omstrukturering. Dette er dog betinget af,

at virksomheden eller virksomhederne er omfattet af stk.

1-3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte

regler om registreringsfri selskabsmæssige omstrukturerin-

ger efter stk. 4, jf. stoplovens § 2, stk. 4. Bemyndigelsen er

ikke blevet udmøntet.

Det følger af stoplovens § 2, stk. 5, at klima-, energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte regler om registreringsfri

selskabsmæssige omstruktureringer efter § 2, stk. 4. Efter

den gældende § 2, stk. 4, i stoploven er kommuner undtaget

fra kravet om registrering af vederlag i forbindelse med sel-

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

skabsmæssige omstruktureringer af vandselskaber, når ejer-

ne ikke opnår andet vederlag i den forbindelse, end direkte

eller indirekte ejerandele i samme indbyrdes forhold i den

eller de virksomheder, der består efter den selskabsmæssige

omstrukturering. Denne bestemmelse muliggør derfor om-

struktureringer, som ikke medfører modregning for de invol-

verede kommuner, forudsat at der ikke ved omstrukturerin-

gen sker en ændring i forholdet mellem ejerkommunernes

ejerandele. Bemyndigelsen er ikke blevet udmøntet.

Det følger af stoplovens § 3, stk. 1, at registreringen skal

omfatte den dato, hvor uddelingen eller vederlaget er til

rådighed for kommunen eller virksomheden (rådighedsda-

toen), og beløbets størrelse.

Det følger af stoplovens § 3, stk. 2, at ved afståelse af ejer-

andele omfattet af stoplovens § 2, stk. 1-3, til en fond eller

anden selvejende institution anses afståelsestidspunktet for

rådighedsdato, og der skal efter stoplovens § 2 registreres

et vederlag, som mindst svarer til markedsværdien af de

pågældende ejerandele.

Det følger af stoplovens § 4, stk. 1, at kommuner senest

den 1. september hvert år indberetter de registreringer, som

kommunen i det foregående kalenderår har foretaget efter

stoplovens §§ 2 og 3. Er der ikke foretaget uddelinger, afstå-

elser eller omstruktureringer, afgiver kommunen erklæring

herom. Indberetning af registreringer eller erklæring skal

ske til Vandsektortilsynet.

Stoplovens § 4, stk. 2, indeholder de nærmere krav til, hvad

indberetningen skal indeholde. Det følger således af stk.

2, at indberetningen skal angive det samlede beløb, der er

blevet til rådighed i det foregående kalenderår (rådighedsbe-

løbet), og skal ledsages af dokumentation for størrelsen af

de registrerede uddelinger og vederlag og for de registrere-

de rådighedsdatoer. Endvidere skal indberetningen angive

en beregnet forrentning af rådighedsbeløbet fra de enkelte

rådighedsdatoer og frem til den 1. november i det år, hvor

der sker meddelelse i henhold til stoplovens § 6. Rentesatsen

fastsættes til Nationalbankens diskonto den 1. januar. Vand-

sektortilsynet kan forlange yderligere dokumentation, hvis

de indberettede oplysninger er utilstrækkelige.

Stoplovens § 4, stk. 3, indeholder regler om beløb, som

kommuner kan fratrække ved indberetningen af vederlag

ved afståelser, som har ført eller samtidig fører til reduk-

tion i kommunens statstilskud i henhold til stoplovens §

6. En kommune kan endvidere ved indberetningen fratræk-

ke et nettoprovenu og en indskudskapital, som Forsynings-

tilsynet har godkendt eller fastsat i medfør af § 35, stk.

5, i lov om naturgasforsyning, og som for nettoprovenuets

vedkommende har ført eller samtidig fører til reduktion af

kommunens statstilskud i henhold til § 35, stk. 6-8, i lov om

naturgasforsyning.

Det følger af stoplovens § 5, at Vandsektortilsynet træffer

afgørelse om, hvorvidt de indberettede rådighedsbeløb, rå-

dighedsdatoer, den beregnede forrentning og eventuelle fra-

drag efter stoplovens § 4, stk. 3, kan godkendes. Kan Vand-

sektortilsynet ikke godkende disse, fastsætter Vandsektortil-

synet rådighedsbeløb, rådighedsdatoer, beregnet forrentning

og størrelsen af eventuelle fradrag.

Det følger af stoplovens § 6, at Vandsektortilsynet hvert

år senest den 1. marts i året efter indberetningsfristen, jf.

stoplovens § 4, stk. 1, giver Indenrigs- og Sundhedsministe-

riet meddelelse om de godkendte rådighedsbeløb inklusive

beregnet forrentning og med eventuelle fradrag efter stoplo-

vens § 4, stk. 3. Indenrigs- og Sundhedsministeriet reducerer

herefter kommunens statstilskud med hhv. 40 pct. eller 60

pct. af det meddelte beløb alt afhængigt af, om beløbet

deponeres eller ej, jf. § 15 i lov om kommunal udligning

og generelle tilskud til kommuner. Hvis det godkendte rå-

dighedsbeløb overstiger kommunens bloktilskud i det første

modregningsår, beregner Indenrigs- og Sundhedsministeriet

en forrentning af restbeløbet fra den 1. november i medde-

lelsesåret til den 1. juli året efter. Rentesatsen fastsættes til

Nationalbankens diskonto den 1. januar.

Det følger af stoplovens § 7, at vandselskaber kun må delta-

ge i tilknyttet virksomhed, når denne har nær tilknytning til

vandselskabet, og når den udøves på kommercielle vilkår

i et selvstændigt selskab med begrænset ansvar, jf. vandsek-

torlovens § 18. Midler anvendt i strid hermed betragtes som

uddelinger efter stoplovens § 2, stk. 3.

Det følger af stoplovens § 8, at myndigheder, som er tillagt

opgaver efter stoploven, og myndigheder, som tillægges op-

gaver efter regler udstedt i medfør af stoploven, kan behand-

le, herunder indhente, opbevare og videregive, oplysninger

til brug for myndighedernes opgaver og tilrettelæggelsen

heraf.

Det følger af stoplovens § 9, at klima-, energi- og forsy-

ningsministeren fastsætter regler om indberetning efter sto-

plovens § 4, samt om dokumentation og regnskabsføring

for forhold omfattet af stoplovens § 4, herunder om der

skal indhentes erklæringer fra kommunens revisor eller en

statsautoriseret revisor. Bemyndigelsen i stoplovens § 9 er

udmøntet i bekendtgørelse nr. 1212 af 14. oktober 2010

om kommuners indberetninger og erklæringer efter lov om

kommuners afståelse af vandforsyninger eller spildevands-

forsyninger, samt bekendtgørelse nr. 319 af 25. marts 2010

om afvikling af mellemværender mellem kommuner og

vandselskaber. Der findes tilsvarende regler i elforsynings-

lovens § 37 b, varmeforsyningslovens § 23 n og § 14 i

lov om CO

-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, hvorefter

klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler

om indberetning efter forsyningslovenes modregningsregler,

og om dokumentation og regnskabsføring for forhold omfat-

tet af forsyningslovenes modregningsregler m.v., herunder

om, at der skal indhentes erklæringer fra kommunens re-

visor eller en statsautoriseret revisor. Bemyndigelserne er

udmøntet i bekendtgørelse nr. 1733 af 30. december 2024

om kommuners indberetninger og erklæringer efter elforsy-

ningslovens §§ 37 og 37 a, varmeforsyningslovens §§ 23 l

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

og 23 m og §§ 12 og 13 i lov om CO

-fangstaktiviteter i

forsyningssektoren.

Der findes i lovgivningen på andre forsyningsområder regler

om, at visse overtrædelser af loven straffes med bøde, med-

mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning,

herunder for overtrædelse af registreringspligten efter mod-

regningsreglerne på andre forsyningsområder. Dette drejer

sig om § 27, nr. 1 og 2, i lov om CO

-fangstaktiviteter

i forsyningssektoren, elforsyningslovens § 87, nr. 5, varme-

forsyningslovens § 34, nr. 5, og stoplovens § 10, stk. 1.

Vandsektortilsynet varetager myndighedsopgaverne efter

stoploven, mens Forsyningstilsynet varetager opgaver i for-

hold til modregningsreglerne efter elforsyningsloven, var-

meforsyningsloven og lov om CO

-fangstaktiviteter i forsy-

ningssektoren.

Vandsektortilsynets opgaver efter stoploven indebærer, at

Vandsektortilsynet skal modtage registreringerne, som kom-

munerne indberetter efter stoplovens § 4, stk. 1, at Vandsek-

tortilsynet kan forlange yderligere dokumentation, hvis de

indberettede oplysninger er utilstrækkelige efter stoplovens

§ 4, stk. 2, at Vandsektortilsynet træffer afgørelse om, hvor-

vidt de indberettede rådighedsbeløb, rådighedsdatoer, den

beregnede forrentning og eventuelle fradrag efter stoplovens

§ 4, stk. 3, kan godkendes, og hvis Vandsektortilsynet ikke

kan godkende disse, fastsætter Vandsektortilsynet rådigheds-

beløb, rådighedsdatoer, beregnet forrentning og størrelsen af

eventuelle fradrag efter stoplovens § 5, samt at Vandsektor-

tilsynet giver Indenrigs- og Sundhedsministeriet meddelelse

om de godkendte rådighedsbeløb efter stoplovens § 6.

Vandsektortilsynet er afgiftsfinansieret. Dette fremgår af

vandsektorlovens § 10, hvorefter vandselskaberne årligt

betaler en afgift til dækning af udgifter forbundet med

Vandsektortilsynets drift og opgavevaretagelse. Afgiften for

Vandsektortilsynets omkostninger i forbindelse med drift og

opgavevaretagelse efter vandsektorloven betales af de vand-

selskaber, som er omfattet af vandsektorlovens økonomiske

regulering.

Det følger af de kommunale modregningsregler på de for-

skellige forsyningsområder, at kommuner hvert år skal ind-

berette de registreringer, som kommunen har foretaget af

uddelinger og afståelser i det foregående kalenderår til enten

Forsyningstilsynet eller Vandsektortilsynet. Indberetningen

skal bl.a. ledsages af dokumentation om størrelsen af de

registrerede uddelinger og vederlag og for de registrerede

rådighedsdatoer. Finder tilsynet, at den ledsagende doku-

mentation er utilstrækkelig, kan tilsynet forlange yderligere

dokumentation.

2.4.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overve-

jelser

Formålet med modregningsreglerne på forsyningsområderne

er at undgå, at kommuner benytter værdifulde kommunale

forsyningsvirksomheder til at generere midler, som kommu-

nen herefter vil kunne anvende i de kommunale økonomier

til f.eks. velfærdsydelser. Derudover har stoploven et særligt

formål om at understøtte, at de forbrugerfinansierede værdi-

er, der skabes i vandsektoren, forbliver i sektoren. På denne

måde understøttes overholdelsen af hvile i sig selv-princip-

pet, og det sikres, at værdierne ikke anvendes til andre for-

mål end vand- eller spildevandsforsyning.

De gældende modregningsregler på forsyningsområderne

indebærer, at vederlag og uddelinger fra et teknisk vand-

selskab, der er koncernforbundet med et kommunalt ejet

forsyningsselskab til den kommunale ejer, er omfattet af

modregningsreglerne i de forskellige forsyningslove.

Forsyningsaktiviteter med teknisk vand, som udføres i et ek-

sisterende vandselskab, eller forsyningsaktiviteter med tek-

nisk vand, som udføres i en særskilt virksomhed i koncern

med selskaber omfattet af vandsektorloven, vil således f.eks.

være omfattet af stoplovens eksisterende regler om modreg-

ning. Med den foreslåede lov om forsyning med teknisk

vand vil forsyningsaktiviteter med teknisk vand ikke længe-

re kunne udføres som hovedvirksomhed i et vandselskab

omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1. Det vil dog være

muligt for teknisk vand-selskaber, at være i samme koncern

som vandselskaber omfattet af vandsektorloven.

Forsyningsaktiviteter med teknisk vand, som udføres i et

vandselskab som tilknyttet virksomhed, vil dog være omfat-

tet af gældende modregningsregler, herunder i stoploven.

Det vil derimod ikke følge af de gældende modregningsreg-

ler, at der skal ske kommunal modregning af forsyningsak-

tiviteter med teknisk vand, når aktiviteten varetages i et

særskilt selskab, der alene udøver forsyningsaktiviteter med

teknisk vand, og som desuden ikke er i koncern med andre

forsyningsvirksomheder, hvor der gælder modregningsreg-

ler.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer på den

baggrund, at der på trods af de eksisterende regelsæt vil

kunne opstå situationer, hvor et kommunalt teknisk vand-

selskab ikke vil være omfattet af de eksisterende regler om

modregning, herunder når teknisk vand-selskabet ikke er i

koncern med et forsyningsselskab, der er omfattet af mod-

regningsregler.

Modregningsreglerne på forsyningsområderne regulerer ik-

ke de tilfælde, hvor et kommunalt teknisk vand-selskab ikke

er i koncern med et selskab omfattet af stoploven, elforsy-

ningsloven, varmeforsyningsloven eller lov om CO

-fangst-

aktiviteter i forsyningssektoren. De foreslåede modregnings-

regler i denne lov vil bl.a. dække disse tilfælde, således at

der ikke vil være en kommune, som på grund af en bestemt

selskabsorganisering vil falde uden for modregningsregler-

ne. Formålet med modregningsreglerne opnås således, at der

ikke må anvendes midler, som stammer fra forsyningssekto-

ren på kommunale opgaver, uden modregning. Forsynings-

aktiviteter med teknisk vand er en kommerciel aktivitet,

som en kommune alene vil kunne udøve som følge af den

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

positive hjemmel i medfør af de foreslåede §§ 5-7. Det er

ikke hensigten, at værdi fra disse aktiviteter vil skulle kunne

føres tilbage til kommunen og anvendes på kommunale ker-

neopgaver uden modregning.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,

at heller ikke midler, som stammer fra forsyningsaktiviteter

med teknisk vand, bør kunne anvendes til andre kommu-

nale aktiviteter udenfor forsyningskoncernen uden modreg-

ning. Produktion af teknisk vand er en kommerciel aktivitet,

som en kommune med denne lov vil kunne udøve på for-

skellige måder. Hensigten med at give kommunerne mulig-

hed for at deltage i markedet for forsyningsaktiviteter med

teknisk vand vil ikke være, at de vil skulle kunne anvende

et overskud herfra til f.eks. kommunale velfærdsydelser,

uden at der sker modregning. Ministeriet vurderer, at det

vil skabe ensartethed i forsyningssektoren, lette administra-

tive byrder og skabe lighed mellem forsyningsarter at tage

udgangspunkt i de allerede gældende principper for modreg-

ning, således at det ikke har betydning, hvilke modregnings-

regler en uddeling eller vederlag ved afståelse af ejerandele

skal bedømmes ud fra. På den måde vil også spekulation i

selskabskonstruktion og koncernkonstruktion på området for

forsyningsaktiviteter med teknisk vand kunne undgås.

Det er således Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets

vurdering, at der ønskes en ensrettet regulering af modreg-

ningsreglerne, som de fremstår i stoploven, elforsyningslo-

ven, lov om CO

-fangstaktiviteter i forsyningssektoren og

varmeforsyningsloven, hvilket begrunder, at der tages ud-

gangspunkt i en tilsvarende videreførelse i denne lov.

Modregningsreglerne i denne lov vil blive struktureret på en

anden måde end stoplovens bestemmelser. Bestemmelserne

vil følge strukturen for modregningsreglerne på øvrige for-

syningsområder, herunder elforsyningsloven, lov om CO

fangstaktiviteter i forsyningssektoren og varmeforsyningslo-

ven. Indholdet af bestemmelserne vil dog i overvejende

grad være ens med indholdet af de gældende bestemmel-

ser i stoploven, men med de nødvendige justeringer for at

tage højde for, at forsyning med teknisk vand bliver en

ny forsyningsart. Derudover lægges der op til, at fristerne

fra stoploven videreføres med modregningsreglerne i lov

om forsyning med teknisk vand. Med bekendtgørelse nr.

1334 af 3. december 2024 om ikrafttræden af § 5, nr. 4-6,

i lov nr. 132 af 16. februar 2016 om ændring af lov om

vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om

vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevands-

forsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølg-

ning på politisk forlig om en ny og forbedret regulering af

den danske vandsektor), skal kommunernes indberetninger

efter stoploven fra og med 2025 ske senest den 1. september

i stedet for den 1. februar, og Vandsektortilsynets frist for

indberetning til Indenrigs- og Sundhedsministeriet ændres

fra den 1. maj i indberetningsåret til den 1. marts i året ef-

ter indberetningsåret. Desuden konsekvensrettes rentebereg-

ningsreglerne som følge af de ændrede frister. Fristerne for

kommunernes indberetninger i modregningsreglerne i denne

lov vil følge fristerne for kommunernes indberetninger efter

stoploven.

Det vurderes dog, at bestemmelserne i stoplovens § 2, stk. 3,

ikke bør videreføres i modregningsreglerne i lov om forsy-

ning med teknisk vand. Bestemmelsen har til formål at sik-

re, at kommunen også registrerer uddelinger fra og vederlag

ved afståelse af ejerandele eller aktiviteter i vandselskaber

til f.eks. andre virksomheder, som direkte eller indirekte

er ejet af kommunen, men hvor kommunen ikke er modta-

ger. Hensynet bag bestemmelsen er at sikre, at vandtakster

og forbrugerfinansierede værdier, der skabes i vandsektoren,

forbliver i vandsektoren. Det er Klima-, Energi- og Forsy-

ningsministeriets vurdering, at denne bestemmelse ikke er

nødvendig at videreføre til lov om forsyning med teknisk

vand, da teknisk vand-selskaber ikke vil blive finansieret af

takster fra forbrugerne på et monopolmarked, og der ikke vil

gælde et hvile i sig selv-princip for teknisk vand-selskaber.

Der er desuden foretaget en række andre justeringer og

ændringer i forhold til modregningsreglerne på de andre

forsyningsområder.

Det drejer sig særligt om lovforslagets § 6, stk. 2, hvorefter

en kommune vil skulle give meddelelse til Vandsektortilsy-

net, når kommunen eller et kommunalt selskab etablerer el-

ler helt eller delvist overtager et teknisk vand-selskab. Hen-

synet bag den foreslåede bestemmelse er, at Vandsektortilsy-

net kan få kendskab til, når en kommune ejer et teknisk

vand-selskab, og at kommunen og selskabet derfor er omfat-

tet af modregningsreglerne i lovforslagets § 8 og gebyrord-

ningen efter lovforslagets § 13.

Kravet i modregningsreglerne på de andre forsyningsområ-

der om, at kommunerne skal afgive erklæring om, at der

ikke er foretaget registreringer om uddelinger og afståelser,

er ikke foreslået videreført i denne lov. Hensynet bag dette

er dels at lette kommunernes arbejde med at sikre, at de

lever op til kravene i den foreslåede bestemmelse i § 8 og

dels at lette tilsynet med, at de nødvendige registreringer

foretages og indberettes. Derudover vil det ikke være alle

kommuner, som ejer et teknisk vand-selskab, og eftersom

forsyningsaktiviteter med teknisk vand vil foregå på et mar-

ked, vil der ikke være behov for samme grad af beskyttelse,

som der findes for monopolselskaber.

Eftersom en kommune eller et kommunalt selskab ikke må

yde tilskud til forsyningsaktiviteter med teknisk vand efter

overtagelsen eller etableringen af et teknisk vand-selskab,

jf. lovforslagets § 7, stk. 1, vil der kunne opstå situationer,

hvor en kommune eller et kommunalt selskab har indskudt

en indskudskapital, som senere viser sig at have været større

end nødvendigt. Det foreslås derfor i lovforslagets § 8, stk.

7, nr. 1, at kommuner kan fratrække indskudskapital, som

kommunen har indskudt i det pågældende teknisk vand-sel-

skab, ved indberetning efter lovforslagets § 8, stk. 5, således

at kommunen ikke bliver modregnet efter reglerne i lovfor-

slagets § 8. Der vil desuden blive lavet de nødvendige æn-

dringer af de øvrige forsyningslove, således at denne undta-

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

gelse også vil gælde i forhold til øvrige modregningsregler,

herunder i lov om CO

-fangstaktiviteter i forsyningssekto-

ren, elforsyningsloven, varmeforsyningsloven og stoploven.

Der lægges endvidere op til, at det bliver tydeliggjort, at

Vandsektortilsynet vil kunne fastsætte rådighedsbeløb, rå-

dighedsdatoer, beregnet forrentning og størrelsen af eventu-

elle fradrag, hvor en kommune har modtaget uddelinger fra

eller vederlag ved afståelse af ejerandele, men hvor kommu-

nen ikke har foretaget indberetning til Vandsektortilsynet.

Derudover foreslås det med lovforslagets § 11, at indsætte

en særskilt og generel hjemmel, således at Vandsektortilsy-

net vil kunne forlange oplysninger og dokumenter inden for

en nærmere bestemt frist fra teknisk vand-selskaber, som er

nødvendig til varetagelsen af tilsynets opgaver efter denne

lov eller efter regler udstedt i medfør af loven.

Endeligt foreslås det at indsætte en bestemmelse i lovforsla-

gets § 8, stk. 10, hvorefter klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren vil kunne fastsætte regler om registreringsfri selska-

bsmæssige omstruktureringer efter lovforslagets § 8, stk.

2. Baggrunden herfor er, at modregningsreglerne vil kunne

være til hinder for omstruktureringer, idet kommuner risike-

rer modregning i bloktilskuddet, selv om de ikke modtager

andet vederlag end ejerandele. Det kan f.eks. dreje sig om

tilfælde, hvor to eller flere kommuner indskyder deres tek-

nisk vand-selskaber i et fælles holdingselskab, som ejer tek-

nisk vand-selskaberne. Selve bestemmelsen i lovforslagets

§ 8, stk. 2, sikrer, at der er mulighed for fusionen uden

modregning, men det kræver, at teknisk vand-selskaberne

værdisættes korrekt, således at der ikke overføres værdi fra

den ene ejerkommune til den anden, da dette vil medføre

modregning. Ministerens bemyndigelse lovforslagets i § 8,

stk. 10, vil kunne udnyttes til at fastsætte regler om, at der

skal ske modregning ved den type omstruktureringer.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at det er

nødvendigt med strafbestemmelser for modregningsregler,

som det allerede er gældende for de øvrige forsyningsområ-

der, herunder i stoploven. Stoplovens bestemmelser om straf

fremgår af § 10, som blev indsat ved ministerens bidrag

til betænkning over lovforslag nr. 145, jf. Folketingstidende

2006-07, tillæg B, side 829. Hensynet for indsættelsen af be-

stemmelsen var at muliggøre strafforfølgning ved manglen-

de indberetning eller ved manglende registrering, herunder

af midler anvendt i strid med forbuddet mod nye aktivitets-

typer. Ministeriet vurderer således, at gældende strafbestem-

melser for manglende overholdelse af modregningsregler

med de nødvendige ændringer bør videreføres til lov om

forsyning med teknisk vand.

Med videreførelsen af reglerne om modregning fra de øvrige

forsyningsområder til denne lov, vil reglerne om modreg-

ning omfatte de kommunale teknisk vand-selskaber, som ik-

ke allerede vil blive omfattet af de gældende modregnings-

regler. Det vil bl.a. indebære, at kommuner hvert år vil

skulle indberette de registreringer, som kommunen vil have

foretaget i det foregående kalenderår til enten Forsynings-

tilsynet efter elforsyningsloven, varmeforsyningsloven og

lov om CO

-fangstaktiviteter i forsyningssektoren eller til

Vandsektortilsynet efter stoploven. Klima-, Energi- og For-

syningsministeriet finder det hensigtsmæssigt, at Vandsek-

tortilsynet vil skulle kunne varetage myndighedsopgaverne

for modregningsreglerne efter denne lov, såsom at træffe

afgørelser, som Vandsektortilsynet i dag varetager efter sto-

ploven. Dette skyldes, at forsyningsaktiviteter med teknisk

vand vil være tæt beslægtet med vand- og spildevandsforsy-

ningsaktiviteter.

Den eksisterende afgift for Vandsektortilsynets omkostnin-

ger i forbindelse med drift og opgavevaretagelse vil ikke

kunne dække myndighedsopgaver med modregningsregler-

ne efter lov om forsyning med teknisk vand. Der bør derfor

indføres regler om finansiering af Vandsektortilsynets opga-

vevaretagelse efter lov om forsyning med teknisk vand. Kli-

ma-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer således, at

omkostningerne forbundet med Vandsektortilsynets drift og

opgavevaretagelse efter modregningsreglerne i lov om for-

syning med teknisk vand vil skulle betales af de kommunale

teknisk vand-selskaber, som er omfattet af Vandsektortilsy-

nets opgavevaretagelse efter denne lov. Dette vil følge prin-

cipperne på de andre forsyningsområder, hvor det også vil

være de selskaber, som opgavevaretagelsen vedrører, som

vil skulle betale for omkostningerne hertil.

2.4.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indsættes et kapitel 6 i lov om forsyning

med teknisk vand om regler for kommunal modregning.

Med bestemmelsen i § 8, stk. 1, foreslås det, at kommuner,

der helt eller delvist og direkte eller indirekte ejer et tek-

nisk vand-selskab, registrerer modtagne uddelinger fra og

vederlag ved afståelse af ejerandele i det kommunale teknisk

vand-selskab, eller selskaber, der direkte eller indirekte ejer

andele i et sådant selskab. Bestemmelsen vil også medfø-

re, at et selskab, som alene varetager forsyningsaktiviteter

med teknisk vand, og som samtidig ikke er i koncern med

et vandselskab eller et andet forsyningsselskab, fortsat vil

skulle registrere uddelinger og vederlag ved afståelse af

ejerandele i disse selskaber med henblik på reduktion af

statstilskuddet jf. lovforslagets § 8, stk. 9. Bestemmelsen

vil svare til § 12, stk. 1, i lov om CO

-fangstaktiviteter i

forsyningssektoren, varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 1,

elforsyningslovens § 37, stk. 1, og stoplovens § 2, stk. 1 og

Med bestemmelsen i § 8, stk. 2, foreslås det, at der indsættes

en undtagelse til stk. 1, for de tilfælde, hvor en selskabs-

mæssig omstrukturering medfører, at ejeren eller ejere af

den eller de selskaber, som berøres af omstruktureringen, ik-

ke vil opnå andet vederlag end direkte eller indirekte ejeran-

dele i samme indbyrdes forhold i den eller de selskaber, som

består efter den selskabsmæssige omstrukturering. Det vil

medføre, at selskabsmæssige omstruktureringer, som reelt

ikke medfører ændringer i ejerskabet af ejerandele, ikke vil

føre til, at der sker modregning. Bestemmelsen vil svare til

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

§ 12, stk. 2, i lov om CO

-fangstaktiviteter i forsyningssek-

toren, varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 2, elforsyningslo-

vens § 37, stk. 2, og stoplovens § 2, stk. 4.

Med bestemmelsen i § 8, stk. 3, foreslås det, at registrering

efter stk. 1 vil skulle omfatte den dato, hvor uddelingen

eller vederlaget vil være til rådighed for kommunen, og be-

løbets størrelse. Bestemmelsen vil indeholde retningslinjer

for, hvad registreringen efter stk. 1 vil skulle leve op til. Be-

stemmelsen vil svare til § 12, stk. 3, i lov om CO

-fangstak-

tiviteter i forsyningssektoren, varmeforsyningslovens § 23 l,

stk. 3, elforsyningslovens § 37, stk. 3, og stoplovens § 3, stk.

Med bestemmelsen i § 8, stk. 4, foreslås det, at når der sker

afståelse efter stk. 1 til en fond eller anden selvejende insti-

tution, vil afståelsestidspunktet blive anset for rådighedsda-

toen efter stk. 3, og der vil efter stk. 1 skulle registreres

et vederlag, som mindst svarer til markedsværdien af de på-

gældende ejerandele. Bestemmelsen vil fastsætte retstilstan-

den, når der sker afståelse til en fond eller anden selvejende

institution. Bestemmelsen vil svare til § 12, stk. 4, i lov

om CO

-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, varmeforsy-

ningslovens § 23 l, stk. 4, elforsyningslovens § 37, stk. 4, og

stoplovens § 3, stk. 2.

Med bestemmelsen i § 8, stk. 5, foreslås det, at kommuner,

der helt eller delvist og direkte eller indirekte ejer et teknisk

vand-selskab, senest den 1. september hvert år til Vandsek-

tortilsynet vil skulle indberette de registreringer, som kom-

munen har foretaget efter stk. 1, 3 og 4 i det foregående

kalenderår. Bestemmelsen vil medføre, at Vandsektortilsynet

vil blive gjort bekendt med de relevante registreringer, en

kommune måtte have noteret, med henblik på at Vandsek-

tortilsynet vil kunne træffe afgørelse om, hvorvidt registre-

ringerne vil kunne godkendes efter det foreslåede stk. 8. Be-

stemmelsen vil svare til § 12, stk. 5, i lov om CO

-fangstak-

tiviteter i forsyningssektoren, varmeforsyningslovens § 23 l,

stk. 5, elforsyningslovens § 37, stk. 5, og stoplovens § 4,

stk. 1, bortset fra kravene om, at kommunen skal afgive er-

klæring om, at der ikke foretaget registreringer af uddelinger

og vederlag.

Med bestemmelsen i § 8, stk. 6, foreslås det, at indberetning

efter stk. 5 vil skulle angive det samlede beløb, der er blevet

til rådighed i det foregående kalenderår, og den vil skulle

ledsages af dokumentation for størrelsen og de registrerede

uddelinger og vederlag ved afståelse af ejerandele for de re-

gistrerede datoer. Indberetningen vil desuden skulle angive

en beregnet forrentning af rådighedsbeløbet fra de enkelte

rådighedsdatoer og frem til den 1. november i det år, hvor

der sker meddelelse i medfør af stk. 9. Rentesatsen vil væ-

re Nationalbankens diskonto den 1. januar. Bestemmelsen

vil angive retningslinjer for, hvad indberetningen til Vand-

sektortilsynet vil skulle indeholde, herunder en beregnet for-

rentning af rådighedsbeløbet. Bestemmelsen vil svare til §

12, stk. 6, 1-3. pkt., i lov om CO

-fangstaktiviteter i forsy-

ningssektoren, varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 6, 1-3.

pkt., elforsyningslovens § 37, stk. 6, 1-3. pkt., og stoplovens

§ 4, stk. 2, bortset fra muligheden for, at tilsynet vil kunne

forlange yderligere dokumentation, som i stedet vil fremgå

af lovforslagets § 11 om oplysningspligt.

Med bestemmelsen i § 8, stk. 7, foreslås det, at kommu-

ner ved indberetning efter det foreslåede stk. 5, vil kunne

fratrække visse beløb, som allerede har ført til reduktion

i statstilskuddet eller indskudskapital, som kommunen har

indskudt i det pågældende teknisk vand-selskab. Bestem-

melsen vil medføre, at kommuner ikke vil blive modregnet

dobbelt eller bliver modregnet, hvis kommunen trækker

indskudskapitalen ud af teknisk vand-selskabet. Bestemmel-

sen vil overordnet svare til § 12, stk. 7, nr. 1 og 2, i lov

om CO

-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, varmeforsy-

ningslovens § 23 l, stk. 8, nr. 1 og 2, elforsyningslovens §

37, stk. 8, nr. 1 og 2, og stoplovens § 4, stk. 3.

Med bestemmelsen i § 8, stk. 8, foreslås det, at Vandsektor-

tilsynet vil skulle træffe afgørelse om, hvorvidt de indberet-

tede beløb, datoer, den beregnede forrentning og eventuelle

fradrag kan godkendes. Hvis Vandsektortilsynet ikke kan

godkende disse, vil Vandsektortilsynet skulle fastsætte belø-

bene, datoerne, forrentningen samt eventuelle fradrag. Vand-

sektortilsynet vil også kunne fastsætte rådighedsbeløb, rå-

dighedsdatoer, beregnet forrentning og størrelsen af eventu-

elle fradrag i tilfælde, hvor en kommune har modtaget udde-

linger fra eller vederlag ved afståelse af ejerandele omfattet

af stk. 1, men hvor kommunen ikke har foretaget indberet-

ning efter stk. 5. Bestemmelsen vil medføre, at Vandsektor-

tilsynet vil føre tilsyn med kommunernes indberetninger og

endeligt vil kunne vurdere, hvorvidt de kan godkendes. Be-

stemmelsen vil svare til § 12, stk. 8, i lov om CO

-fangstak-

tiviteter i forsyningssektoren, varmeforsyningslovens § 23 l,

stk. 9, elforsyningslovens § 37, stk. 9, og stoplovens § 5,

samt med en tydeliggørelse om, at Vandsektortilsynet også

vil kunne fastsætte rådighedsbeløb, rådighedsdatoer, bereg-

net forrentning og størrelsen af eventuelle fradrag i tilfælde,

hvor der ikke er foretaget indberetning.

Med bestemmelsen i § 8, stk. 9, foreslås det, at Vandsek-

tortilsynet hvert år senest den 1. marts i året efter indberet-

ningsfristen, jf. § 8, stk. 5, vil skulle meddele Indenrigs- og

Sundhedsministeriet om de godkendte rådighedsbeløb efter

§ 8, stk. 8. Herefter vil Indenrigs- og Sundhedsministeriet

reducere kommunens statstilskud efter lov om kommunal

udligning og generelle tilskud til kommuner. Bestemmelsen

vil medføre, at Vandsektortilsynet videregiver oplysninger

til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som er grundlaget for

reduktionen i statstilskuddet. Bestemmelsen vil svare til §

12, stk. 9, i lov om CO

-fangstaktiviteter i forsyningssekto-

ren, varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 10, elforsyningslo-

vens § 37, stk. 10, og stoplovens § 6.

Med bestemmelsen i § 8, stk. 10, foreslås det, at klima-,

energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler

om registreringsfri selskabsmæssige omstruktureringer efter

stk. 2. Bestemmelsen vil betyde, at klima-, energi- og forsy-

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

ningsministeren vil kunne fastsætte yderligere regler vedrø-

rende selskabsmæssige omstruktureringer, herunder om at

fastsætte særlige kriterier for værdiansættelse, som medfører

– hvis de opfyldes – at værdiansættelsen ikke udløser mod-

regning. Bestemmelsen vil svare til stoplovens § 2, stk. 5.

Med bestemmelsen i § 9 foreslås det, at klima-, energi- og

forsyningsministeren fastsætter regler om indberetning efter

§ 8, stk. 5 og 6, og om dokumentation og regnskabsføring

for forhold omfattet af § 8, stk. 1, 2, 5 og 6, herunder om

indhentning af erklæringer fra kommunens revisor eller en

statsautoriseret revisor. Bestemmelsen vil svare til elforsy-

ningslovens § 37 b, varmeforsyningslovens § 23 n, § 14

i lov om CO

-fangstaktiviteter i forsyningssektoren og sto-

plovens § 9.

Det foreslås, at Vandsektortilsynet vil skulle udføre myndig-

hedsopgaverne efter lovforslagets § 8, stk. 5-9, samt regler

udstedt i medfør af lovforslagets § 9.

Med bestemmelsen i § 11 foreslås det, at Vandsektortilsynet

vil kunne påbyde teknisk vand-selskaber inden for en nær-

mere bestemt frist at indsende oplysninger og dokumenter,

som er nødvendige for varetagelsen af tilsynets opgaver

efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af loven.

Med bestemmelsen i § 13 foreslås det, at omkostninger for-

bundet med Vandsektortilsynets drift og opgavevaretagelse

efter lovforslagets § 8 og regler udstedt i medfør af lov-

forslagets § 9 vil skulle betales af de kommunale teknisk

vand-selskaber, som er omfattet af Vandsektortilsynets op-

gavevaretagelse efter denne lov eller regler udstedt i medfør

af loven. Med bestemmelsen i lovforslagets § 13, stk. 2,

foreslås det endvidere, at klima-, energi- og forsyningsmini-

steren fastsætter regler om betaling og opkrævning af beløb

til dækning af Vandsektortilsynets omkostninger efter stk. 1.

Med bestemmelsen i § 14 foreslås det, at medmindre højere

straf er forskyldt efter anden lovgivning, vil den, der und-

lader at foretage registrering, jf. lovforslagets § 8, stk. 1,

kunne straffes med bøde, jf. nr. 1. Det foreslås endvidere, at

den, der undlader at foretage indberetning, jf. lovforslagets

§ 8, stk. 5, vil kunne straffes med bøde, jf. nr. 2. Herudover

foreslås det, at den, der undlader at efterkomme påbud om at

indsende oplysninger og dokumenter inden for en nærmere

bestemt frist efter lovforslagets § 11, vil kunne straffes med

bøde, jf. nr. 3. Bestemmelsen vil svare til § 27, nr. 1 og 2,

i lov om CO

-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, elforsy-

ningslovens § 87, nr. 5, varmeforsyningslovens § 34, nr. 5,

og stoplovens § 10, stk. 1.

Øvrige relevante love vil desuden blive konsekvensrettet

som følge af disse ændringer, herunder lov om kommunal

udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. lovforsla-

gets § 19, nr. 1, samt lov om kommuners afståelse af

vandselskaber (stoploven), jf. lovforslagets § 20, nr. 1. Der-

udover forventes bekendtgørelser om modregning at blive

konsekvensrettet i det omfang, der er behov for justeringer,

som følge af disse ændringer.

2.4.2. Regler om frigivelse af deponerede midler

2.4.2.1. Gældende ret

Kommuner skal i forbindelse med uddelinger fra forsy-

ningsvirksomheder modregnes i statens tilskud til kommu-

nerne efter § 14 i lov om kommunal udligning og generelle

tilskud. Modregningen afhænger af, om kommunen ønsker

at deponere midlerne eller ej, jf. § 15 i lov om kommunal

udligning og generelle tilskud til kommuner. Modregnings-

procenten er 40 pct., hvis kommunen vælger deponering,

dog 20 pct. for nettoprovenu efter § 35, stk. 6-8, i lov om

gasforsyning. Deponerede midler frigives gradvist over en

10-årig periode. Modregningsprocenten er 60 pct., hvis der

ikke deponeres.

Deponeringen sker ved anbringelse af beløbet i overens-

stemmelse med reglerne i § 44 i lov om kommunernes

styrelse, og frigivelse af depotet sker efter § 15, stk. 4, i

lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kom-

muner. Heraf følger, at det deponerede beløb efter § 15,

stk. 1, frigives med en tiendedel årligt. Endvidere kan der

hvert år i deponeringsperioden frigives de til de deponere-

de beløb tilskrevne renter. Det deponerede beløb kan med

indenrigs- og sundhedsministerens godkendelse reduceres

ekstraordinært, såfremt kommunen ekstraordinært nedbrin-

ger sin gæld. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsæt-

te nærmere regler om deponering og frigivelse, jf. § 15,

stk. 4, 4. pkt., i lov om kommunal udligning og generelle

tilskud til kommuner. Denne bemyndigelse er udmøntet ved

bekendtgørelse nr. 229 af 12. marts 2019 om deponering og

frigivelse ved kommuners afståelse m.v. af forsyningsvirk-

somheder.

2.4.2.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderer, at den nuvæ-

rende bestemmelse om indsendelse af en ansøgning til In-

denrigs- og Sundhedsministeriet med henblik på indenrigs-

og sundhedsministerens godkendelse indebærer en unødig

administrativ byrde for kommunerne. Indenrigs- og Sund-

hedsministeriet foreslår derfor, at kommunerne fremadrettet

ikke vil skulle indsende en ansøgning til indenrigs- og sund-

hedsministeren for ekstraordinært at få frigivet deponerede

midler. Kommunerne vil fortsat skulle opfylde de øvrige

betingelser fastsat af indenrigs- og sundhedsministeren for

ekstraordinært at få frigivet deponerede midler.

2.4.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at ændre § 15, stk. 4, 3. pkt., i lov om kom-

munal udligning og generelle tilskud til kommuner, således

at kravet om social- og indenrigsministerens godkendelse

udgår. Der lægges op til en ren administrativ forenkling,

således at kommunerne fremadrettet ikke vil skulle indsende

en ansøgning om ekstraordinær frigivelse af deponerede ge-

vinster på forsyningsområdet, men fortsat vil skulle opfylde

de samme betingelser for at få frigivet deponerede midler, jf.

bemærkningerne til lovforslagets § 19, nr. 2.

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

2.5. Miljøbeskyttelseslovens affaldsregler

2.5.1. Gældende ret

Kommuner kan efter vandsektorlovens § 15, stk. 1, deltage

i aktiviteter forbundet med vand- og spildevandsforsyning,

herunder udnyttelse af de ressourcer, der opstår i direkte

forbindelse med behandling af drikke- og spildevand, hvis

aktiviteterne er selskabsudskilte.

Med lov nr. 898 af 21. juni 2022 blev affaldsreglerne i

miljøbeskyttelsesloven ændret, således at kommuner ikke

må deltage i aktiviteter forbundet med behandling af affald

egnet til materialenyttiggørelse, jf. miljøbeskyttelseslovens

§ 49 b, stk. 1. Det var med denne ændring ikke hensigten at

ændre på kommunernes mulighed for at deltage i aktiviteter

forbundet med vand- eller spildevandsforsyning. Der blev

derfor indsat en undtagelse i miljøbeskyttelseslovens § 49

b, stk. 2, hvorefter kommunalbestyrelser fortsat må deltage

i aktiviteter forbundet med vand- og spildevandsforsynings-

aktiviteter. Behovet for at lave undtagelsen skyldes, at vand-

og spildevandsforsyning i forskellige henseender kan omfat-

te behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse, hvil-

ket med lovforslaget ellers ville være forbudt for kommuner

at deltage i.

2.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-

ser

Forsyningsaktiviteter med teknisk vand vil i visse tilfælde

kunne indebære håndtering af affald egnet til materialenyt-

tiggørelse, da bl.a. renset spildevand, som kan anvendes til

produktion af teknisk vand, falder ind under definitionen af

affald. Der vil være behov for en udvidelse i miljøbeskyttel-

seslovens undtagelse fra forbud mod, at kommuner behand-

ler affald egnet til materialenyttiggørelse, jf. miljøbeskyttel-

seslovens § 49 b, stk. 1, hvis kommuner skal kunne deltage

i forsyningsaktivitet med teknisk vand, også når dette måtte

være produceret ud fra renset spildevand.

Det er således Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets

vurdering, at forsyningsaktiviteter med teknisk vand bør

undtages fra forbuddet i miljøbeskyttelseslovens § 49 b, stk.

1, således at kommunerne vil kunne udøve forsyningsaktivi-

teter med teknisk uden at blive omfattet af bestemmelsen

i miljøbeskyttelseslovens § 49 b, stk. 1. En sådan ændring

vil medføre, at kommuner vil kunne udøve forsyningsaktivi-

teter med teknisk vand, også i tilfælde hvor f.eks. behandlin-

gen af renset spildevand i forbindelse med udøvelsen må

anses for behandling af affald.

Forbuddet er aftalt i aftale af 16. juni 2020 om

Klimaplan

for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi

for at under-

støtte et velfungerende genanvendelsesmarked. Det vurde-

res, at der ikke umiddelbart er nogen negative miljømæssige

konsekvenser af udvidelsen af undtagelsen, og der findes al-

lerede undtagelser fra forbuddet på andre relevante områder.

2.5.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at forsyningsaktiviteter med teknisk vand ind-

sættes i miljøbeskyttelseslovens § 49 b, stk. 2, jf. lovforsla-

gets § 17, nr. 1, således at kommunalbestyrelsen vil kunne

udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand uden at blive

omfattet af bestemmelsen i § 49 b, stk. 1, hvorefter kommu-

nalbestyrelsen ikke må deltage i aktiviteter forbundet med

behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes ikke at ville medføre væsentlige øko-

nomiske konsekvenser for staten. Derudover vurderes lov-

forslaget ikke at ville medføre implementeringskonsekven-

ser for staten. Vandsektortilsynet vil med lovforslagets § 8

skulle varetage opgaver som indberetningsmyndighed for

modregningsregler. Omkostninger forbundet med Vandsek-

tortilsynets drift og opgavevaretagelse efter § 8, stk. 8 og

9, § 11 og regler udstedt i medfør af § 9 vil skulle betales

af de kommunale teknisk vand-selskaber igennem et gebyr,

jf. lovforslagets § 13, stk. 1. Klima-, energi- og forsynings-

ministeren fastsætter regler om betaling og opkrævning af

beløb til dækning af Vandsektortilsynets omkostninger, jf.

lovforslagets § 13, stk. 2.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekven-

ser eller implementeringskonsekvenser for regionerne.

Lovforslaget kan have indirekte økonomiske og administra-

tive konsekvenser for kommuner, i det omfang en kommune

vælger at etablere og drive et teknisk vand-selskab efter

reglerne i lovforslaget. Det kan ikke konkluderes, om de

økonomiske og administrative konsekvenser, der følger af

etablering og drift af teknisk vand-selskaber, vil være positi-

ve eller negative.

Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med prin-

cipperne om digitaliseringsklar lovgivning. Lovforslagets

hovedformål er, at skabe klare rammevilkår for forsynings-

aktiviteter med teknisk vand. Lovforslaget sikrer hjemmel

og klare rammer for kommuner til at udøve forsyningsakti-

viteter med teknisk vand igennem teknisk vand-selskaber,

mens private aktører forsat vil kunne etablere og drive

teknisk vand-selskaber. Lovforslaget skal dermed sikre li-

ge konkurrencevilkår mellem kommunerne og private aktø-

rer. Med lovforslaget bliver forsyning med teknisk vand en

ny, selvstændig forsyningsart i vandreguleringen, som er

forskellig fra drikke- og spildevandsforsyning. Da teknisk

vand-selskaber vil skulle operere på markedsvilkår, vil de

med lovforslaget ikke længere blive underlagt den økono-

miske regulering, som er rettet mod monopolselskaber, og

de vil dermed kunne fastsætte priserne for teknisk vand

frit. Dette vil være i overensstemmelse med princip 1 om

enkle og klare regler. Derudover vurderes lovforslaget at

være i overensstemmelse med princip 4 om sammenhæng

på tværs, da den nye regulering om forsyning med teknisk

vand i høj grad vil følge gældende struktur og begreber, som

er kendt fra andre forsyningsarter, herunder vand- og spilde-

vandsforsyning, samt fjernkølings- og CO

-fangstsområdet.

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Lovforslagets dele om forsyning med teknisk vand vurderes

ikke at have væsentlige, direkte konsekvenser for erhvervsli-

vet, da lovforslaget ikke ændrer ved erhvervslivets mulighe-

der for at udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand.

Lovforslaget kan have indirekte økonomiske og administra-

tive konsekvenser for erhvervslivet, i det omfang lovforsla-

get fører til etablering og drift af private teknisk vand-sel-

skaber. Det kan ikke konkluderes, om de økonomiske og

administrative konsekvenser, der følger af etablering og drift

af teknisk vand-selskaber, vil være positive eller negative.

Med lovforslaget bliver det fastsat, at både private og kom-

munale teknisk vand-selskaber aftaler vilkårene for forsy-

ningsaktivitet med teknisk vand med de enkelte aftagere.

Lovforslaget vil medføre, at forsyningsaktiviteter med tek-

nisk vand ikke længere vil være omfattet af den økonomiske

regulering af vandsektoren, samt krav om forsyningspligt,

leveringsbetingelser, samt takstfastsættelse- og godkendel-

se. Det vil således medføre, at vandselskaber, som i dag

udøver forsyningsaktivitet med teknisk vand, ikke længere

vil være omfattet af krav om f.eks. godkendelse af takster

og leveringsbetingelser hos kommunen eller indberetning til

Vandsektortilsynet.

Det bemærkes, at forsyningsaktiviteter med teknisk vand ik-

ke er traditionel forsyningsvirksomhed, da markedet for for-

syning med teknisk vand forventes at blive præget af relativt

få store erhvervskunder og få leverandører. Det forventes, at

de nye regler vil være særligt relevant for erhvervskunder,

som etablerer nye produktioner, hvor der kun skal anvendes

teknisk vand. Dette skyldes, at omkostningerne ved over-

gang fra forsyning med vand til forsyning med teknisk vand

vil være relativt store, eftersom dette kræver, at eksisterende

vandinstallationer vil skulle adskilles til hhv. drikkevand og

teknisk vand.

For så vidt angår vand- og spildevandsforsyningsselskaber

bemærkes det, at disse driver monopolvirksomhed, hvorfor

der i lovforslagets dele om vandselskabers forhold til tek-

nisk vand-selskaber ikke er tale om erhvervsrettet regule-

ring.

Lovforslaget ændrer ikke på kravene til, at teknisk vand-sel-

skaber vil skulle indhente miljøgodkendelser osv., hvorfor

det ikke vurderes at ville medføre administrative konsekven-

ser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-

kvenser for borgere.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige, direkte kli-

mamæssige konsekvenser, men lovforslaget vil kunne ha-

ve indirekte, positive klimamæssige konsekvenser, i det

omfang lovforslaget resulterer i yderligere produktion og

forbrug af Power-to-X-brændsler, som fortrænger fossile

brændsler. Det bemærkes yderligere, at lovforslaget kan

have mindre indirekte, negative klimamæssige konsekven-

ser, i det omfang lovforslaget resulterer i opsætning af

teknisk vand-anlæg, som kan medføre engangsudledninger

ifm. bygningsfasen.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Der indgår ikke ændringer af gældende miljøkrav i lovfor-

slaget, hvorfor det ikke vurderes at kunne have direkte mil-

jø- eller naturmæssige effekter. Lovforslaget vurderes dog

kunne have positive miljø- og naturmæssige konsekvenser,

idet brugen af andet vand end drikkevand som f.eks. ren-

set spildevand fremmes, hvilket vil kunne beskytte drikke-

vandsressourcer.

8. Forholdet til EU-retten

Det vurderes, at lovforslaget ikke vil indebære statsstøtte,

idet det bemærkes, at det fremgår af punkt 2.3.2, at kommu-

nale kapitalindskud vil skulle stilles på markedsvilkår, og

idet det i øvrigt forudsættes, at teknisk vand-selskaberne vil

skulle overholde statsstøttereglerne, når de aftaler vilkårene

for forsyningsaktivitet med teknisk vand med de enkelte

aftagere.

Det vurderes derudover, at lovforslaget i øvrigt ikke inde-

holder andre EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 12. november

2024 til den 10. december 2024 (28 dage) været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

ADB (Association Dansk Biobrændsel), 92-Gruppen, Ad-

vokatrådet - Advokatsamfundet, Affald Plus, Aktive Ener-

giforbrugere, Alexandra Instituttet, Aluminium Danmark,

Andel Energi, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsenta-

tion, Ankenævnet på Energiområdet, Antenneforeningen

Vejen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arcadia eFuels,

ARI (Affalds- og Ressourceindustrien), Arwos, Better Ener-

gy, Billund Vand A/S, Biofos A/S, Biogas Danmark, Bio-

logiforbundet, Blik- og Rørarbejderforbundet, Bopa Law,

Bornholms Energi og Forsyning (BEOF), BP, Branchefor-

eningen Dansk Luftfart, Brancheforeningen for Decentral

Kraftvarme, Brintbranchen, Brunata, Bryggeriforeningen,

Business Region Midtvest, By & Havn, Bygge-, Anlægs-

og Trækartellet (BATT-kartellet), Byggeskadefonden, Byg-

ningssagkyndige & Energikonsulenter, Bæredygtigt Land-

brug, CEPOS, CEVEA, Clean Energy Invest ApS, CO-in-

dustri, Concito, Copenhagen Infrastructure, COWI, Cross-

bridge Energy, DaCES, Daka, DAKOFA (Dansk Kompe-

tencecenter for Affald), Dana Petroleum, DANAK (Den

Danske Akkrediterings- og Metrologifond), Danmark Frie

Autocampere, Danmarks Almene Boliger (BL), Danmarks

Eksportkredit, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Jord-

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

brugsforskning, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Na-

turfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Dan-

marks Tekniske Universitet, Danmarks Vindmølleforening,

Dansk Affaldsforening, Dansk Akvakultur, Dansk Biotek,

Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut, Dansk Brøndejer-

forening, Dansk Byggeri, Dansk Byplanlaboratorium, Dansk

Center for Lys, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Er-

hverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Fjernvarme, Dansk Gart-

neri, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Idrætsfor-

bund, Dansk Industri - DI, Dansk Luftfart, Dansk Maskin-

handlerforening, Dansk Metal, Dansk Methanolforening,

Dansk Miljøteknologi, Dansk Offshore, Dansk Retursystem

A/S, Dansk Skovforening, Dansk Standard, Dansk Trans-

port og Logistik (DLTL), Dansk Varefakta Nævn, Danske

Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, DANSKE ARK,

Danske Boligadvokater, Danske Commodities A/S, Danske

Havne, Danske Kloakmestre, Danske Rederier, Danske Re-

gioner, Danske Slagtermestre, Danske Tegl, Danske Udleje-

re, Danske Universiteter, Danske Vandløb, Danske Vand-

værker, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening),

DANVAK, Dataetisk Råd, Datatilsynet, DCA – Nationalt

center for fødevarer og jordbrug, DCE - Nationalt Cen-

ter for Miljø og Energi, Decentral Energi, DELTA Dansk

Elektronik, Det Nationale Netværk for Klimatilpasning -

DNNK, DHI, DI, DIN Forsyning, DNV Denmark A/S,

Dommerfuldmægtigforeningen, Drivkraft Danmark, DTU,

EjendomDanmark, Energi- og Bygningsrådgivning A/S

(EBAS), Energiforum Danmark, Energiklagenævnet, Ener-

ginet, Energitjenesten, Energy Cluster Denmark, EnviNa,

Erhvervsfyrtårn Bornholm, Erhvervsfyrtårn Nordjylland, Er-

hvervsfyrtårn Sydjylland, Erhvervslejernes Landsorganisati-

on, European Energy, EVA - Udvalget for Erfaringsudveks-

ling i Vandmiljøteknikken, Everfuel, Evida, F&P - Forsik-

ring og Pension, Fagligt Fælles Forbund (3F), FDO - Dan-

ske Olie beredskabslagre, FH - Fagbevægelsens Hovedorga-

nisation, FinansDanmark, Finansforbundet, Fonden Kraka,

Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk, FORCE,

Forening Danske Revisorer, Foreningen af Danske Skatte-

ankenævn, Foreningen af fabrikanter og importører af elek-

triske belysningsarmaturer (FABA), Foreningen af Lystbå-

dehavne i Danmark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører

(FRI), Foreningen for Platformsøkonomi i Danmark (FPD),

Fors A/S, Forsikring og Pension, Forsikringsmæglerforenin-

gen, Forsyningstilsynet, Fredericia Kommune, Fredericia

Spildevand A/S, Frederiksberg Forsyning, Frederiksberg

10. Sammenfattende skema

Kommune, Frie Funktionærer, Fritidshusejernes Landsfor-

ening, FSE - Forskningsrådet for Samfund og Erhverv,

FSR Danske revisorer, GESEK - Komitéen for Grøn Ener-

gi og Sektorkobling, Grakom, Green Hydrogen Systems,

Green Power Denmark, Greenpeace, GreenTech Advisor,

GTS (Godkendt Teknologisk service), H2 Energy, Havari-

kommissionen, HK, HOFOR A/S, HORESTA, Huset Byg-

gecentrum, Hydrogen Valley, Ingeniørforeningen i Danmark

(IDA), Institut for Byggeri, By og Miljø (BUILD), Institut

for produktudvikling (IPU), Intelligent Energi, IT-Branchen,

Justitia, Kalundborg Forsyning, Kalundborg Refinery, Kli-

marådet, Kolonihaveforbundet, Kommunalteknisk Cheffor-

ening, Kommunekredit, Kommunernes Landsforening, Kon-

kurrenceankenævnet - Nævnenes Hus, Kooperationen (Den

Kooperative arbejdsgiver- og interesseorganisation i Dan-

mark), KRAKA, Københavns Kommune, Københavns Kul-

turcenter, Københavns Universitet, Landbrug og Fødevarer,

Landdistrikternes Fællesråd, Landsbyggefonden, Landsfor-

eningen af Danske Mælkeproducenter, Landsforeningen af

Landsbysamfund, Landsforeningen af Solcelleejere, Lands-

foreningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen

Praktisk Økologi, LCA Center, Ledernes Hovedorganisati-

on, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Lhyfe, Maersk

Center for Zero Carbon Shipping, Mellemfolkeligt Samvir-

ke, Mission Green Fuels, MOE Rådgivende ingeniører, Mo-

mentum, Mærsk, Maabjerg Energy Center - MEC, Natio-

nalbanken, Nationalt Center for Miljø og Energi, Nature

Energy, Niras, NISA, NOAH Klimaretfærdighed + Ener-

gi, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Novafos

A/S, Nævnenes Hus, Parcelhusejernes Landsforening, Plan

og Projekt, Plastindustrien, Rambøll, Rigsrevisionen, RWE,

Rådet for Grøn Omstilling, SEGES, SERVIA, Servicefor-

bundet, Siemens Gamesa, SMVDanmark, Solar Lightning

Consultants ApS, Spildevandsteknisk Forening, Spirit Ener-

gy, Spyker Energy ApS, SRF Skattefaglig Forening, Sy-

nergi, Tekniq Arbejdsgiverne, Teknologirådet, Teknologisk

Institut, Topsøe, Total SA, TREFOR, Triangle Energy Alli-

ance, Varmepumpefabrikantforeningen, Vedvarende Energi,

Vejle Spildevand, VEKS, VELTEK – VVS- og El-Tekni-

ske Leverandørers Brancheforening, Verdens Skove, Verdo,

Vestforsyning, Visit Denmark, Wind Estate A/S, Wintershall

Nordszee B. V., WWF Verdensnaturfonden, Ældre Sagen,

Økologisk Landsforening, Ørsted, Aalborg Energikoncern,

Aalborg Forsyning, Aalborg Portland A/S, Aalborg Univer-

sitet, Aarhus Universitet og Aarhus Vand.

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,

ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)

angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)

Ingen

Vandsektortilsynet vil med lovforslagets § 8

skulle varetage opgaver som indberetnings-

myndighed for modregningsregler.

Omkostninger forbundet med Vandsektortil-

synets drift og opgavevaretagelse efter § 8,

stk. 8 og 9, § 11 og regler udstedt i medfør

af § 9 vil skulle betales af de kommunale

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Implementeringskonsekvenser for Ingen

stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for er- Ingen

hvervslivet m.v.

teknisk vand-selskaber igennem et gebyr, jf.

lovforslagets § 13, stk. 1.

Ingen

Lovforslaget kan have indirekte økonomiske

og administrative konsekvenser for erhvervs-

livet, i det omfang lovforslaget fører til eta-

blering og drift af private teknisk vand-selska-

ber. Det kan ikke konkluderes, om de øko-

nomiske og administrative konsekvenser der

følger af etablering og drift af teknisk vand-

selskaber vil være positive eller negative.

Ingen

Administrative konsekvenser for Ingen

erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for Ingen

Ingen

borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have væsent- Ingen

lige, direkte klimamæssige konsekvenser,

men lovforslaget vil kunne have indirekte,

positive klimamæssige konsekvenser.

Miljø- og naturmæssige konse- Lovforslaget vurderes at have positive mil- Ingen

kvenser

jø- og naturmæssige konsekvenser, idet

brugen af andet vand end drikkevand vil

beskytte drikkevandsressourcer og genbru-

ge spildevand til andre formål.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget vil ikke indebære statsstøtte, idet det bemærkes, at det fremgår af punkt

2.3.2, at kommunale kapitalindskud vil skulle stilles på markedsvilkår, og idet det i øvrigt

forudsættes, at teknisk vand-selskaberne vil skulle overholde statsstøttereglerne, når de

aftaler vilkårene for forsyningsaktivitet med teknisk vand med de enkelte aftagere.

Lovforslaget indeholder i øvrigt ikke andre EU-retlige aspekter.

Nej

Er i strid med de fem principper

for implementering af erhvervs-

rettet EU-regulering (der i rele-

vant omfang også gælder ved im-

plementering af ikke-erhvervsret-

tet EU-regulering) (sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det foreslås i

§ 1,

at loven har til formål at medvirke til

at beskytte vandforbrugerne økonomisk og at sikre kommu-

ners mulighed for at udøve forsyning med teknisk vand på

en økonomisk hensigtsmæssig måde. Loven skal endvide-

re fremme anvendelsen af alternative vandkilder, herunder

genbrug af renset spildevand, og derigennem aflaste drikke-

vandsressourcerne.

Der lægges op til, at forsyning med teknisk vand skal regu-

leres i sin egen hovedlov, der skal skabe klare rammevilkår

for forsyning med teknisk vand til at understøtte bl.a. PtX og

anden industri med stort vandforbrug.

Lovens formål er at sikre ny regulering, hvor forsyning med

teknisk vand fremover defineres som sin egen forsyningsart,

som vil være adskilt fra vand- og spildevandsforsyning,

og ikke falder under monopolreguleringen af vandselska-

ber. Dette vil omfatte både private og kommunale teknisk

vand-selskaber, men der vil fortsat være mulighed for at

vandselskaber vil kunne udøve forsyning med teknisk vand i

mindre omfang.

Lovens formål er endvidere at give kommuner hjemmel til

at udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand igennem

teknisk vand-selskaber. Disse selskaber vil bl.a. skulle være

økonomisk og selskabsmæssigt adskilt fra vandselskaber,

således at den økonomiske risiko for vandforbrugerne be-

grænses.

Loven vil således bidrage til at fremme anvendelsen af alter-

native vandkilder, herunder genbrug af renset spildevand, og

derigennem aflastning af drikkevandsressourcerne.

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Loven har ikke til formål at regulere miljøkrav for teknisk

vand-selskaber. Disse vil fortsat blive reguleret igennem

miljølovgivningen.

Til § 2

Det følger af vandsektorlovens § 2, stk. 1, at vandsektor-

loven omfatter de vandselskaber, der forsyner eller har til

formål at forsyne mindst 10 ejendomme, og som falder

ind under en af tre kategorier. Den første kategori omfatter

vandselskaber, som helt eller delvis, direkte eller indirekte er

eller efter den 1. januar 2010 har været ejet af en kommune,

jf. vandsektorlovens § 2, stk. 1, nr. 1. Den anden kategori

omfatter vandselskaber, som ikke er omfattet af nr. 1, og

som i 2 på hinanden følgende år har haft en årlig debiteret

vandmængde på mindst 800.000 m

, jf. vandsektorlovens §

2, stk. 1, nr. 2. Den tredje kategori omfatter vandselskaber,

som ikke er omfattet af nr. 1 eller 2, og som i 2 på hin-

anden følgende år har haft en årlig debiteret vandmængde

på mindst 200.000 m

, jf. vandsektorlovens § 2, stk. 1, nr.

3. Det følger endvidere af vandsektorlovens § 2, stk. 5, at

vandsektorlovens § 2, stk. 6, § 3 a, stk. 2, § 4, stk. 2 og 3, §

5, stk. 2, §§ 10, 12 a-12 f, 16 og 21 og kapitel 7 a og 8 finder

anvendelse på andre vandselskaber, der ikke er omfattet af

vandsektorlovens § 2, stk. 1.

Vandsektorlovens § 2, stk. 8, indeholder definitioner af,

hvordan en række begreber skal forstås i vandsektorlo-

ven. Det følger af vandsektorlovens § 2, stk. 8, nr. 1, at et

vandselskab er defineret som »et selskab, herunder et kom-

munalt fællesskab, jf. § 60 i den kommunale styrelseslov, en

selvejende institution, en forening el.lign., der udøver vand-

eller spildevandsforsyningsaktiviteter mod betaling«. Efter

vandsektorlovens § 2, stk. 8, nr. 2, er forsyningsart define-

ret som »vandforsyning eller spildevandsforsyning«. Efter

vandsektorlovens § 2, stk. 8, nr. 3, er vandforsyningsaktivi-

tet defineret som »indvinding, behandling, transport eller

levering af drikkevand mod betaling« og efter vandsektor-

lovens § 2, stk. 8, nr. 4, er spildevandsforsyningsaktivitet

defineret som »transport, behandling eller afledning af spil-

devand mod betaling«.

Der findes ikke definitioner af begreber vedrørende forsy-

ningsaktiviteter med teknisk vand eller teknisk vand-selska-

ber i gældende ret.

Det foreslås i

§ 2

at indsætte en række definitioner af, hvor-

dan forskellige begreber skal forstås i lov om forsyning med

teknisk vand.

De foreslåede definitioner skal anvendes til at afgrænse

lovens anvendelsesområde til forsyningsaktiviteter med tek-

nisk vand, som udøves i enten private eller kommunale

teknisk vand-selskaber, samt vandselskaber, der lovligt kan

udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand.

Det foreslås i

nr. 1,

at forsyningsaktiviteter med teknisk

vand defineres som indvinding, behandling, transport og

levering af vand, der udelukkende foretages med henblik på

anden anvendelse end drikkevand, jf. § 3, stk. 1, nr. 3, i lov

om vandforsyning m.v., som bliver sat ind med lovforslagets

§ 18, nr. 1, og som sker med henblik på levering af vandet til

en eller flere aftagere efter aftale.

Forslaget indebærer ikke, at selve begrebet »teknisk vand«

defineres eller afgrænses, eftersom det ikke er kvaliteten af

vandet, men den tiltænkte anvendelse, som vil være afgøren-

de.

Forsyningsaktiviteter med teknisk vand vil således kunne

omfatte indvinding, behandling, transport og levering af alle

former for vand, som vil kunne produceres fra en lang ræk-

ke vandkilder, herunder renset spildevand, afsaltet havvand,

overfladevand, forurenet grundvand, terrænnært grundvand,

osv. Listen er ikke udtømmende. Kvaliteten af teknisk vand

kan desuden spænde fra ultrarent vand over vand af drik-

kevandskvalitet til vand med en lavere kvalitet end drikke-

vand.

Det vil være den tiltænkte anvendelse, når vandet forlader

leverandøren, som vil være afgørende for, om der er tale om

levering med henblik på anvendelse som drikkevand og ikke

den faktiske anvendelse hos den enkelte aftager. Aftagere

af teknisk vand må ikke anvende dette som drikkevand, da

det vil være i strid med reglerne i drikkevandsbekendtgørel-

sen. Det foreslås desuden, at der stilles krav om, at det skal

fremgå af en skriftlig aftale med aftagere af teknisk vand,

at det leverede vand udelukkende aftages med henblik på

anden anvendelse end drikkevand, jf. lovforslagets § 3, stk.

2, 2. pkt., og bemærkningerne hertil.

Såfremt leverandøren af vandet bliver opmærksom på, at en

eller flere aftagere anvender vandet til drikkevandsformål,

og leverandøren alligevel fortsætter leveringen af vandet,

vil der ikke længere være tale om forsyningsaktiviteter med

teknisk vand.

Det vil være den til enhver tid gældende definition af drik-

kevand efter vandforsyningslovens § 3, stk. 1, nr. 3, som

bliver sat ind med lovforslagets § 18, nr. 1, som vil væ-

re afgørende for, om der er tale om forsyningsaktiviteter

med teknisk vand. Dette vil betyde, at hvis definitionen af

drikkevand bliver ændret, vil den nye definition være gæl-

dende for definitionen af forsyningsaktiviteter med teknisk

vand. Det kan betyde, at aktiviteter, der før var forsynings-

aktiviteter med teknisk vand, ikke længere er det, eller at

aktiviteter, der ikke før var omfattet af definitionen af forsy-

ningsaktiviteter med teknisk vand, bliver omfattet.

Ved »udelukkende« skal forstås, at hensigten om at levere

vand, der ikke skal anvendes som drikkevand, skal være til

stede i alle dele af produktionskæden for teknisk vand og

for hele den mængde vand, der leveres. Hvis en aktivitet

skal være omfattet af definitionen af forsyningsaktiviteter

med teknisk vand, kan der således ikke være en del af pro-

duktionskæden, f.eks. indvinding og transport, der foregår i

samme anlæg som vandforsyningsaktiviteter. Det vil således

være hele forsyningskæden, der skal tages i betragtning, når

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

det skal vurderes, om der er tale om forsyningsaktiviteter

med teknisk vand. Forsyning med vand af drikkevandskva-

litet, hvor en eller flere aftagere på forsyningsledningen el-

ler i forsyningskæden, anvender vandet til drikkevand, vil

således ikke kunne udgøre forsyningsaktiviteter med teknisk

vand, selv om en eller flere aftagere ikke anvender vandet til

drikkevand. Forsyningsaktiviteter med teknisk vand vil såle-

des skulle foregå fra et særskilt anlæg, der alene indvinder,

behandler, transporterer og leverer vand, der ikke vil skulle

anvendes som drikkevand.

Hele forsyningsaktiviteten vil således skulle udøves med

henblik på anden anvendelse end drikkevand, men hele for-

syningskæden i aktiviteten behøver ikke at blive udøvet af

den samme aktør, f.eks. hvor indvindingen af vandet foreta-

ges af en anden aktør end den, der leverer vandet.

Ved »som sker med henblik på levering af vandet til en

eller flere aftagere efter aftale« skal forstås, at vandet skal

leveres til en eller flere aftagere, og at leveringen skal foregå

efter aftale med aftagerne. Det indebærer bl.a. at indvinding,

behandling og transport af vand, der udelukkende sker til

eget brug og ikke leveres til andre, ikke vil være omfattet af

definitionen af forsyningsaktiviteter med teknisk vand.

Det vil ikke være en betingelse for, at der er tale om forsy-

ningsaktiviteter med teknisk vand, at der aftales, at der sker

betaling for vandet. Teknisk vand-selskaber aftaler vilkårene

for forsyningsaktiviteter med teknisk vand med de enkelte

aftagere, jf. lovforslagets § 3. En kommunes udøvelse af

forsyningsaktiviteter med teknisk vand foreslås dog at skulle

ske på kommercielle vilkår, jf. lovforslagets § 6, stk. 1.

Med bestemmelsen vil forsyningsaktiviteter med teknisk

vand ikke omfatte, at et vandselskab eller andre aktører

modtager spildevand eller restprodukt fra forsyning med

teknisk vand. Dette vil betyde, at hvis et vandselskab eller

andre aktører modtager spildevand eller restprodukt fra for-

syningsaktiviteter med teknisk vand, vil vandselskabet ikke

udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand. Det vil i ste-

det kunne være omfattet af affaldsreglerne. Der henvises i

øvrigt til punkt 2.5 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Der foreslås ikke ændringer af miljøbeskyttelsesloven for

tilslutning til et spildevandsforsyningsselskab. Et teknisk

vand-selskab vil således kunne tilsluttes et spildevandsforsy-

ningsselskab efter de gældende regler i miljøbeskyttelseslo-

ven.

Bestemmelsen i § 2, nr. 1, vil ikke omfatte tilfælde, hvor

vandselskaber, som er omfattet af vandsektorlovens § 2,

stk. 1, sælger og internt anvender egne ressourcer, herunder

spildevand, efter de eksisterende regler. Dette vil betyde, at

hvis et vandselskab f.eks. internt anvender renset spildevand

til vask, eller sælger renset spildevand til entreprenører, vil

vandselskabet ikke udøve forsyningsaktiviteter med teknisk

vand. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 4,

stk. 2.

Definitionen af forsyningsaktiviteter med teknisk vand er

central i forhold til afgrænsningen af anvendelsesområdet

for denne lov og lovens enkelte bestemmelser, samt for

afgrænsning af de forsyningsaktiviteter, som ikke skal om-

fattes af bestemmelser i vandsektorloven og vandforsynings-

loven om f.eks. den økonomiske regulering og forsynings-

pligt.

Bestemmelsen vil skulle ses i sammenhæng med den fore-

slåede definition af et teknisk vand-selskab, jf. lovforslagets

§ 2, nr. 2, den foreslåede definition af drikkevand i vandfor-

syningslovens § 3, stk. 1, nr. 3, jf. lovforslagets § 18, nr. 1,

og den foreslåede ændring af vandsektorlovens § 2, stk. 8,

nr. 3, jf. lovforslagets § 16, nr. 1.

Det foreslås i

nr. 2,

at et teknisk vand-selskab defineres som

en fysisk eller juridisk person, der udøver eller har til formål

at udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand, som ikke

er et vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1

eller 5.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en fysisk eller

juridisk person, som udøver eller har til formål at udøve

forsyningsaktiviteter med teknisk vand, jf. den foreslåede

definition i § 2, nr. 1, vil være omfattet af definitionen af

et teknisk vand-selskab og dermed bestemmelserne i loven,

som omfatter teknisk vand-selskaber, f.eks. lovforslagets § 3

om forsyningsvilkår.

Bestemmelsen indeholder ikke en begrænsning om, at tek-

nisk vand-selskaber skal forsyne eller have til formål at

forsyne et bestemt antal ejendomme. En sådan begrænsning

findes i dag i vandsektorlovens § 2, stk. 1, som omfatter

vandselskaber, der forsyner eller har til formål at forsyne

mindst 10 ejendomme, og som falder ind under en af lovens

tre kategorier, samt vandforsyningslovens § 3, stk. 3, som

omfatter den person eller juridiske enhed, der ejer et eller

flere vandforsyningsanlæg, der forsyner eller har til formål

at forsyne mindst 10 ejendomme hver. Dette vil således

betyde, at et teknisk vand-selskab, som f.eks. kun leverer

vand til én erhvervsejendom, vil være omfattet af begrebet

teknisk vand-selskab og dermed reglerne efter denne lov.

Den foreslåede definition forudsætter ikke, at et teknisk

vand-selskab udelukkende udøver forsyningsaktiviteter med

teknisk vand. Det foreslås dog med lovforslagets § 6, stk.

1, at kommunale teknisk vand-selskaber, jf. lovforslagets §

2, nr. 3, ikke må udøve andre aktiviteter end forsyningsakti-

viteter med teknisk vand i selskabet.

Et teknisk vand-selskab vil også kunne levere vandet til

eget brug, men hvis selskabet udelukkende leverer til eget

brug, vil det ikke udøve forsyningsaktiviteter med teknisk

vand, og dermed ikke være et teknisk vand-selskab efter den

foreslåede definition.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 4 vil det i de fleste

tilfælde ikke være tilladt for et vandselskab at udøve forsy-

ningsaktiviteter med teknisk vand, men der foreslås undta-

gelser for vandselskaber omfattet af vandsektorlovens § 2,

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

stk. 5, og for vandselskaber omfattet af vandsektorlovens §

2, stk. 1, der udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand,

som er lovlige efter reglerne om vandselskabers tilknyttede

virksomhed.

Vandselskaber omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1 el-

ler 5, vil ikke være omfattet af den foreslåede definition

af et teknisk vand-selskab, selv om de udøver forsynings-

aktiviteter med teknisk vand som hovedvirksomhed eller

efter reglerne om vandselskabers tilknyttede virksomhed, jf.

vandsektorlovens § 18. Visse af lovens bestemmelser vil

dog finde anvendelse for disse vandselskaber, i det omfang

vandselskaberne udøver forsyningsaktiviteter med teknisk

vand, herunder den foreslåede § 3, stk. 1 og 2, jf. § 3, stk.

3. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3, stk.

3, og § 4. Der henvises endvidere til lovforslagets § 16, nr.

1, og bemærkningerne hertil.

Den foreslåede definition omfatter også selskaber, som end-

nu ikke udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand, men

som har til formål at udøve sådanne aktiviteter. Om et sel-

skab har til formål at udøve forsyningsaktiviteter med tek-

nisk vand, kan eventuelt fremgå af aftaler omkring selska-

bets etablering, selskabets vedtægter samt indvindings- eller

udledningstilladelser. Det vil dog afhænge af en konkret

vurdering af selskabets faktiske forhold.

Det foreslås i

nr. 3,

at et kommunalt teknisk vand-selskab

defineres som et teknisk vand-selskab, som helt eller delvist

og direkte eller indirekte er ejet af en eller flere kommuner.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et teknisk vand-

selskab, jf. den foreslåede definition i § 2, nr. 2, som helt

eller delvist og direkte eller indirekte er ejet af en eller

flere kommuner, vil være omfattet af begrebet og dermed

de bestemmelser i loven, som omfatter kommunale teknisk

vand-selskaber, f.eks. lovforslagets kapitel 4 og 5 om orga-

nisering og finansiering af kommunale forsyningsaktiviteter

med teknisk vand.

Definitionen vil omfatte alle teknisk vand-selskaber, hvor

en eller flere kommuner er en del af ejerkredsen, uanset

hvor stor kommunernes ejerandele er i teknisk vand-selska-

bet. Definitionen omfatter både teknisk vand-selskaber, som

er ejet direkte af kommunen, og teknisk vand-selskaber,

som er indirekte ejet af en eller flere kommuner, f.eks. via

selskaber, som er kommunalejet, f.eks. holdingselskaber.

Til § 3

Vandforsyningsloven indeholder en række regler om forhol-

det mellem almene vandforsyninger og forbrugere. Dette

omfatter bl.a. regler om fastsættelse og godkendelse af re-

gulativer og takster, samt regler om forsyningspligt og for-

brugeroplysninger. Disse regler fremgår særligt af vandfor-

syningslovens kapitel 9, samt regler udstedt i medfør af

vandforsyningsloven. Vandforsyningsloven indeholder end-

videre bestemmelser om forholdet mellem ikkealmene vand-

forsyninger og forbrugere. Spildevandsbetalingsloven inde-

holder ligeledes en række regler om forholdet mellem spil-

devandsforsyningsselskaber og forbrugere, herunder regler

om betalingsvedtægter og takstfastsættelse. Vandselskaber-

nes regulativer og betalingsvedtægter fastlægger de nærmere

betingelser for forholdet mellem vandselskabet og tilsluttede

forbrugere. Bestemmelserne i vandforsyningsloven og spil-

devandsbetalingsloven har til formål at beskytte vandforbru-

gere, som forsynes fra monopoler.

Der henvises til punkt 2.1.1.1 om gældende ret for forsyning

med teknisk vand i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i

§ 3, stk. 1,

at teknisk vand-selskaber aftaler

vilkårene for forsyningsaktiviteter med teknisk vand med de

enkelte aftagere.

Den foreslåede bestemmelse omfatter både kommunale og

private teknisk vand-selskaber og vil medføre, at teknisk

vand-selskaber får frie rammer til at aftale vilkårene for for-

syningsaktiviteter med teknisk vand med de enkelte aftage-

re, som følge af, at teknisk vand-selskaber hverken vil være

monopolselskaber eller omfattet af monopolreguleringen for

vandselskaberne, jf. punkt 2.1.1 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Bestemmelsen vil medføre, at teknisk vand-selskaber ikke

vil være omfattet af reglerne i særligt vandforsyningsloven

og spildevandsbetalingsloven om bl.a. forsyningspligt, leve-

ringsbetingelser, samt fastsættelse og godkendelse af tak-

ster. Efter den foreslåede undtagelse fra definitionen af al-

men vandforsyning i vandforsyningslovens § 3, stk. 2, jf.

lovforslagets § 18, nr. 1, vil et teknisk vand-selskab ikke an-

ses for en almen vandforsyning i medfør af vandforsynings-

lovens § 3, stk. 1, nr. 4. Sammen vil de to bestemmelser

betyde, at pris for levering af teknisk vand vil skulle aftales

mellem teknisk vand-selskabet og de enkelte aftagere og

vil medføre, at teknisk vand-selskaber ikke bliver omfattet

af de bestemmelser i vandforsyningsloven, der udelukken-

de er rettet mod almene vandforsyninger, herunder regler-

ne om forsyningspligt efter vandforsyningslovens kapitel 8

og reglerne om fastsættelse af og kommunal godkendelse

af takster og regulativer efter vandforsyningslovens kapitel

9. Ligeledes vil miljø- og ligestillingsministeren ikke skulle

udføre udpegninger af drikkevandsinteresser efter vandfor-

syningslovens § 11 a for teknisk vand-selskaber, da disse

ikke leverer vand til drikkevandsformål. Udpegningerne ef-

ter § 11 a omfatter bl.a. indvindingsoplande og boringsnære

beskyttelsesområder (BNBO). Der henvises til lovforslagets

§ 18, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

Teknisk vand-selskaber vil skulle operere på markedsvilkår,

hvilket kræver, at de agerer i overensstemmelse med øv-

rig gældende lovgivning, herunder almindelig aftale-, for-

bruger- og konkurrenceret. Bestemmelsen fastlægger ikke

øvrige krav til teknisk vand-selskabers aftaleindgåelse med

deres aftagere ud over kravene i stk. 2.

Teknisk vand-selskaber vil være almindelige aftaleparter for

vandselskaber, som er omfattet af vandsektorloven. Derfor

vil vandselskaber, som er omfattet af vandsektorlovens §

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

2, stk. 1, og som ønsker at indgå aftaler med et teknisk

vand-selskab, skulle overholde vandsektorlovens krav om,

at aftaler, der indgås af vandselskaber, skal indgås på mar-

kedsvilkår, jf. vandsektorlovens § 19, stk. 4. Det vil end-

videre medføre, at Vandsektortilsynet vil kunne påbyde et

vandselskabs koncernforbundne selskaber og andre parter,

der er interesseforbundet med vandselskabet, herunder i gi-

vet fald et teknisk vand-selskab, der er koncern- eller inte-

resseforbundet med vandselskabet, at tilbageføre betalinger

fra vandselskabet, der overstiger den fastsatte markedsmæs-

sige pris, jf. vandsektorlovens § 19, stk. 7, eller foretage

efterbetaling i tilfælde, hvor der er betalt mindre end den

markedsmæssige pris til vandselskabet. Et sådant påbud kan

omfatte en periode på op til 5 år før påbudstidspunktet. Det-

te følger af vandsektorlovens § 19, stk. 8.

For så vidt angår statsstøttereglerne henvises til punkt 8

i lovforslagets almindelige bemærkninger om forholdet til

EU-retten.

Det foreslås i § 3,

stk. 2,

at teknisk vand-selskaber skal

indgå en skriftlig aftale med de enkelte aftagere. Aftalen

skal omfatte vilkår om, at det leverede vand udelukkende

aftages med henblik på anden anvendelse end drikkevand,

jf. vandforsyningslovens § 3, stk. 1, nr. 3, som bliver sat ind

med lovforslagets § 18, nr. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at teknisk vand-

selskaber vil skulle indgå en kontrakt med de enkelte af-

tagere af vandet, hvori det indgår, at det leverede vand

udelukkende må aftages og anvendes til andre formål end

drikkevandsformål, jf. vandforsyningslovens § 3, stk. 1, nr.

3. Det vil være den til enhver tid gældende definition af

drikkevand efter vandforsyningslovens § 3, stk. 1, nr. 3, som

vil være afgørende for om der er tale om vand, som udeluk-

kende må aftages med henblik på anden anvendelse end

drikkevand. Vandet, som indvindes, behandles, transporteres

og leveres, må således ikke leveres med det formål, at van-

det vil blive anvendt som drikkevand.

Aftalen vil kunne indeholde vilkår om konsekvenserne for

tilfælde, hvor det leverede vand fra et teknisk vand-selskab

anvendes som drikkevand hos aftageren, hvilket f.eks. vil

kunne betyde, at aftageren vil skulle indrette sig efter aftalen

eller at leverandøren af vandet vil skulle stoppe leveringen

af vand og opsige aftalen.

Leverandøren af vandet vil som udgangspunkt være i god

tro indtil leverandøren bliver opmærksom på, at det leverede

vand bliver anvendt til andre formål end drikkevandsformål

hos aftageren.

Såfremt leverandøren af vandet bliver opmærksom på, at en

eller flere aftagere anvender vandet til drikkevandsformål,

og leverandøren alligevel fortsætter leveringen af vandet,

vil der ikke længere være tale om forsyningsaktiviteter med

teknisk vand, jf. definitionen af forsyningsaktiviteter med

teknisk vand i det foreslåede § 2, nr. 1.

Der er ikke foreslået regler eller krav til, hvad der i øvrigt

skal fremgå af aftalen om levering af teknisk vand, da dette

følger af anden regulering, herunder almindelig aftale-, for-

bruger- og konkurrenceret, samt af kommunalbestyrelsens

tilsyn med vandforsyningsloven.

Det foreslås i § 3,

stk. 3,

at stk. 1 og 2 også finder anvendel-

se for forsyningsaktiviteter med teknisk vand, som udøves

af vandselskaber omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 5,

og for forsyningsaktiviteter med teknisk vand, som udøves

af vandselskaber omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1,

efter reglerne om vandselskabers tilknyttede virksomhed, jf.

vandsektorlovens § 18.

Bestemmelsen vil medføre, at vandselskaber omfattet af

vandsektorlovens § 2, stk. 1 eller 5, vil skulle følge de fore-

slåede regler i § 3, stk. 1 og 2, hvis de udøver forsyningsak-

tiviteter med teknisk vand. Dette skyldes, at vandselskaber

omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1 eller 5, ikke er

omfattet af begrebet teknisk vand-selskaber, jf. den foreslåe-

de definition i § 2, nr. 2. Bestemmelsen i § 3, stk. 3, vil

gælde for vandselskaber omfattet af vandsektorlovens § 2,

stk. 1, som udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand,

efter reglerne om vandselskabers tilknyttede virksomhed, jf.

vandsektorlovens § 18, som påtænkes ændret, så forsynings-

aktiviteter med teknisk vand i visse tilfælde er omfattet, jf.

bemærkningerne til den foreslåede § 4, stk. 2. Det vil endvi-

dere gælde for vandselskaber omfattet af vandsektorlovens §

2, stk. 5, som udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand

som en del af deres hovedvirksomhed.

Bestemmelsen vil medføre, at vandselskaber omfattet af

vandsektorlovens § 2, stk. 1 eller 5, som udøver forsynings-

aktiviteter med teknisk vand, vil skulle indgå en skriftlig

aftale om vilkårene for forsyningsaktiviteter med teknisk

vand med de enkelte aftagere, og at aftalen vil skulle omfat-

te vilkår om, at det leverede vand udelukkende aftages med

henblik på anden anvendelse end drikkevand, jf. vandforsy-

ningslovens § 3, stk. 1, nr. 3.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §

Til § 4

Alle vandselskaber, som er omfattet af vandsektorlovens §

2, stk. 1, og alle øvrige almene vandforsyninger som define-

ret i vandforsyningslovens § 3, stk. 3, er omfattet af hvile i

sig selv-princippet, men kun vandselskaber, som er omfattet

af vandsektorlovens § 2, stk. 1, er omfattet af vandsektorlo-

ven. Hvile i sig selv-princippet indebærer, at alene udgifter,

der er nødvendige i forhold til vandselskabets almindelige

forsyningsaktiviteter, kan indregnes i bidrag og takster for

vandforsyning og spildevandshåndtering og at der ikke kan

udtages overskud fra et vandselskab. Hvile i sig selv-prin-

cippet er lovfæstet i spildevandsbetalingslovens § 1, særlig

§ 1, stk. 4, samt vandforsyningslovens § 52 a. Derudover er

vandselskaber under vandforsyningsloven og spildevandsbe-

talingsloven omfattet af en række regler om takstfastsættel-

se, herunder regler om vandselskabets fastsættelse af bidrag

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

og takster, som efterfølgende skal godkendes af kommunal-

bestyrelsen.

Vandselskaber omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, er

derudover omfattet af reguleringen af vandsektorloven, og

er bl.a. underlagt en række regelsæt, medmindre selskaberne

er undtaget fra den økonomiske regulering, jf. vandsektor-

lovens §§ 3 og 3 a. Den økonomiske regulering omfatter

bl.a. indtægtsrammer eller regnskabsmæssige kontrolram-

mer, hvorefter et vandselskabs samlede årlige indtægter ikke

må overstige den ramme, der er tildelt selskabet. Rammerne

justeres løbende og kan bl.a. øges via tillæg, hvis selskabet

får nye opgaver. Vandselskabets ramme er bl.a. baseret på

standardlevetider for anlæg. Reglerne om indtægtsrammer

og regnskabsmæssige kontrolrammer for vandselskaber er

fastsat i vandsektorloven og nærmere regler er fastsat i ØR-

bekendtgørelsen.

Retstilstanden er uklar om hvorvidt et vandselskab, som

særskilt forsyner med vand, der ikke er drikkevand, til en-

kelte forbrugere, er omfattet af den økonomiske regulering.

Praksis som følge af nævnsafgørelsen, som nævnt i punkt

2.1.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er, at for-

syningsaktiviteter med teknisk vand sidestilles med vand-

forsyningsaktivitet, hvis de udøves i samme koncern som

et vandselskab, men det er uklart, om udgifter forbundet

med forsyningsaktiviteter med teknisk vand vil kunne be-

tegnes som en nødvendig udgift i forbindelse med vandfor-

syningsaktiviteter og derfor vil kunne indregnes i vandtak-

sterne. For så vidt angår spildevandsforsyningsselskaber,

vil udgifter til forsyningsaktiviteter med teknisk vand ik-

ke være nødvendige udgifter, og vil derfor ikke kunne ind-

regnes i taksterne. Både vandforsyningsselskaber og spilde-

vandsforsyningsselskaber må dog levere teknisk vand inden

for rammerne, der gælder for salg af biprodukter m.v., jf.

punkt 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Den-

ne praksis betyder, at forsyning med teknisk vand admini-

streres efter den økonomiske regulering og derfor bliver

omfattet af bl.a. reglerne om indtægtsrammer og regnskabs-

mæssige kontrolrammer.

Der henvises til punkt 2.1.1.1 og 2.2.1 om gældende ret

for forsyning med teknisk vand i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Det foreslås i

§ 4, stk. 1,

at forsyningsaktiviteter med teknisk

vand ikke må udøves i et vandselskab omfattet af vandsek-

torlovens § 2, stk. 1, eller et selskab, som er helt eller delvist

og direkte eller indirekte ejet af et vandselskab omfattet af

vandsektorlovens § 2, stk. 1, jf. dog stk. 2.

Med den foreslåede bestemmelse bliver det udtrykkeligt

fastsat, at et vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2,

stk. 1, ikke vil kunne udføre eller finansiere forsyningsakti-

viteter med teknisk vand, hverken i selve vandselskabet eller

i selskaber, som er helt eller delvist og direkte eller indirekte

ejet af vandselskabet.

Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at vandsel-

skaber, som er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1,

ikke helt eller delvist og direkte eller indirekte vil kunne

eje et teknisk vand-selskab, eftersom det vil være en konse-

kvens af den foreslåede bestemmelse, at det ikke vil være en

nødvendig udgift for et vandselskab omfattet af vandsektor-

lovens § 2, stk. 1, at udøve forsyningsaktiviteter med teknisk

vand.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden bl.a. indebære, at

et vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, ikke

må have et særskilt anlæg, som udelukkende har til formål

eller faktisk udelukkende anvendes til indvinding, behand-

ling, transport og levering af vand med henblik på anden

anvendelse end drikkevand, jf. den foreslåede definition af

forsyningsaktiviteter med teknisk vand i lovforslagets § 2,

nr. 1, jf. dog lovforslagets § 4, stk. 2.

Det vil også være en konsekvens af den foreslåede bestem-

melse, at det ikke vil være en nødvendig udgift for et vand-

selskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, at udøve

forsyningsaktiviteter med teknisk vand, og at der derfor ikke

må indregnes udgifter som følge af sådanne aktiviteter i

selskabets takster.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke være til hinder for,

at et vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk.

1, vil kunne indgå aftale om, at andre aftager vand, som

vandselskabet har til overs fra sin vand- eller spildevands-

forsyningsaktivitet, til anden anvendelse end drikkevand,

forudsat at vandselskabet ikke foretager en eller flere af de

aktiviteter, som er oplistet i definitionen af forsyningsaktivi-

teter med teknisk vand, jf. det foreslåede § 2, nr. 1. I sådan

et tilfælde vil vandselskabet således ikke kunne foretage

behandling, transport og levering af vandet udelukkende

med henblik på anden anvendelse end drikkevand, f.eks.

ved at anlægge eller drive en forsyningsledning til en virk-

somhed. Vandselskabet vil heller ikke kunne etablere eller

opretholde en indvinding alene med det formål at levere

vand til anden anvendelse end drikkevand.

Den foreslåede bestemmelse omfatter ikke andre vandsel-

skaber, der ikke er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1,

jf. vandsektorlovens § 2, stk. 5, hvorfor disse vandselskaber

vil kunne udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand.

Der henvises i øvrigt til den foreslåede undtagelsesbestem-

melse i stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 vil ikke være til hinder

for, at et vandselskab og et teknisk vand-selskab etablerer

et fælles serviceselskab i en forsyningskoncern. Der henvi-

ses til bemærkningerne til lovforslagets § 6, stk. 3, og den

foreslåede ændring af vandsektorlovens § 19, stk. 2, jf. lov-

forslagets § 16, nr. 2.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets

§ 15, stk. 2, om overgangsregler for vandselskaber, som

ved lovens ikrafttræden udøver forsyningsaktiviteter med

teknisk vand.

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Vandselskaber kan i medfør af vandsektorlovens § 18, stk.

1, kun deltage i anden virksomhed, når denne har nær til-

knytning til forsyningsvirksomheden, og når den udøves

på kommercielle vilkår i et selvstændigt selskab med be-

grænset ansvar. Den tilknyttede virksomhed kan have andre

ejerskabsforhold end vandselskabet. Kravet om udskillelse

i et selvstændigt selskab med begrænset ansvar gælder dog

ikke for tilknyttet virksomhed, hvis den samlede omsætning

udgør mindre end 2 mio. kr. årligt. Beløbsgrænsen reguleres

årligt i medfør af § 18, stk. 2, så omsætningsgrænsen i 2025

udgør 2.800.900 kr. Den tilknyttede virksomhed, der ikke

er udskilt i et selvstændigt selskab, skal regnskabsmæssigt

holdes adskilt fra aktiviteter forbundet med vand- eller spil-

devandsforsyning, jf. vandsektorlovens § 18, stk. 1, 4. pkt.

Det følger af vandsektorlovens § 18, stk. 3 og 4, at Vandsek-

tortilsynet kan påbyde et vandselskab at afstå eller afvikle

deltagelse i virksomhed, der er i strid med § 18, stk. 1, og

regler udstedt i medfør af § 18, stk. 5, og Vandsektortilsynet

fører tilsyn med vandselskabernes overholdelse af regler om

tilknyttet virksomhed og påbud. Klima-, energi- og forsy-

ningsministeren fastsætter efter vandsektorlovens § 18, stk.

5, regler om tilknyttet virksomhed.

Bemyndigelsen i vandsektorlovens § 18, stk. 5, er udmøntet

i bekendtgørelse om tilknyttet virksomhed. Ifølge bekendt-

gørelsens § 2, stk. 1, må vandselskaber bl.a. alene deltage

i tilknyttet virksomhed, når der for det første er en naturlig

og snæver sammenhæng mellem vandselskabets hovedvirk-

somhed og den tilknyttede virksomhed, og for det andet at

vandselskabets samlede tilknyttede virksomhed arbejdsmæs-

sigt og økonomisk har et væsentligt mindre omfang end

hovedvirksomheden. Desuden må vandselskaber kun delta-

ge i de former for tilknyttet virksomhed, der er nævnt på

positivlisten i bekendtgørelsens § 2, stk. 2. Listen er udtøm-

mende og gælder, uanset om vandselskabet udøver aktivite-

terne inden for eller uden for vandselskabet eller alene eller

sammen med et andet selskab. Listen indebærer ikke et krav

om, at vandselskaber skal deltage i de nævnte former for

tilknyttet virksomhed, men alene en mulighed herfor.

Der henvises til punkt 2.2.1 om gældende ret for tilknyttet

virksomhed i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 4,

stk. 2,

at vandselskaber omfattet af vand-

sektorlovens § 2, stk. 1, eller selskaber som helt eller delvist

og direkte eller indirekte er ejet af et vandselskab omfattet

af vandsektorlovens § 2, stk. 1, uanset stk. 1 kan udøve

forsyningsaktiviteter med teknisk vand, som er lovlige ef-

ter reglerne om vandselskabers tilknyttede virksomhed, jf.

vandsektorlovens § 18.

Med den foreslåede bestemmelse vil det være muligt for

f.eks. vandselskaber omfattet af vandsektorlovens § 2, stk.

1, at kunne udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand,

såfremt forsyningsaktiviteter med teknisk vand indsættes på

positivlisten i bekendtgørelse om tilknyttet virksomhed med

hjemmel i bemyndigelsen i vandsektorlovens § 18, stk. 5,

og at vandselskabets udøvelse af forsyningsaktiviteter med

teknisk vand opfylder de øvrige betingelser for udøvelse

af tilknyttet virksomhed. Dette omfatter bl.a., at der er en

naturlig og snæver sammenhæng mellem vandselskabets ho-

vedvirksomhed og den tilknyttede virksomhed, og at vand-

selskabets samlede tilknyttede virksomhed arbejdsmæssigt

og økonomisk har et væsentligt mindre omfang end hoved-

virksomheden.

Forsyningsaktiviteter med teknisk vand fremgår ikke i dag

af positivlisten i § 2, stk. 2, i den gældende bekendtgørelse

om tilknyttet virksomhed, men det er forventningen, at udø-

velse af forsyningsaktiviteter med teknisk vand indsættes på

positivlisten i § 2, stk. 2, i bekendtgørelse om tilknyttet virk-

somhed med hjemmel i den gældende bemyndigelse i vand-

sektorlovens § 18, stk. 5. Der vil i den forbindelse, hvis det

vurderes hensigtsmæssigt, kunne indsættes særlige betingel-

ser vedrørende denne type af tilknyttet virksomhed. Det vil

f.eks. kunne fastsættes, at grænserne for omfanget af den

tilknyttede virksomhed skal gælde, uanset om aktiviteten

udøves i et selskab, hvor mere end 60 pct. af ejerandelene

er ejet af ejere, der ikke direkte eller indirekte besidder

ejerandele i et vandselskab og ikke helt eller delvist er ejet

af en ejer, som direkte eller indirekte besidder ejerandele i

et vandselskab, og at denne type af tilknyttet virksomhed

dermed ikke skal være omfattet af den gældende undtagelse

i § 5, stk. 2, i bekendtgørelse om tilknyttet virksomhed.

Det er umiddelbart forventningen, at det med hjemmel i

vandsektorlovens § 18, stk. 5, kun bliver vandselskaber med

vandforsyningsaktiviteter, der vil blive omfattet af mulighe-

den for at udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand som

tilknyttet virksomhed. Vandselskaber med spildevandsforsy-

ningsaktiviteter vil som hidtil kunne indgå aftale om, at

andre aftager spildevandet, men vandselskabet må ikke fore-

tage (yderligere) behandling, transport eller levering af spil-

devandet til aftageren. F.eks. vil et spildevandsforsynings-

selskab ikke kunne indsætte et yderligere rensetrin efter den

i øvrigt nødvendige rensning, før vandet afsættes til en afta-

ger.

Indsættelse af forsyningsaktiviteter med teknisk vand på

positivlisten i bekendtgørelse om tilknyttet virksomhed vil

f.eks. medføre, at et vandselskab kan benytte en af sine ned-

lagte drikkevandsboringer til at forsyne en virksomhed med

andet vand end drikkevand til produktion, herunder f.eks.

også etablere og drive ledninger til virksomheden, forudsat

at aktivitetens omfang, sammen med selskabets eventuelle

anden tilknyttede virksomhed, ikke overskrider de fastsatte

grænser i bl.a. bekendtgørelse om tilknyttet virksomhed, og

at de øvrige betingelser for udøvelse af tilknyttet virksom-

hed er opfyldt.

Såfremt der udøves forsyningsaktiviteter med teknisk vand

som tilknyttet virksomhed, vil udøvelsen af forsyningsakti-

viteter med teknisk vand skulle overholde begge regelsæt

i både bekendtgørelse om tilknyttet virksomhed og de be-

stemmelser i denne lov, som vedrører udøvelsen af forsy-

ningsaktiviteter med teknisk vand.

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Til § 5

En kommune kan efter kommunalfuldmagtsreglerne vare-

tage forsyningsvirksomhed, dvs. forsyning af borgere og

virksomheder med vand, elektricitet, varme og gas, idet

det er et af kommunalfuldmagtens traditionelle opgaveom-

råder. Denne adgang til at deltage i forsyningsvirksomhed

er en undtagelse til udgangspunktet om, at kommuner som

udgangspunkt ikke uden lovhjemmel må drive handel, hånd-

værk, industri eller finansiel virksomhed. Adgangen til at

drive forsyningsvirksomhed er dog blevet reguleret i de for-

skellige sektorlove, herunder elforsyningsloven, varmefor-

syningsloven, lov om CO

-fangstaktiviteter i forsyningssek-

toren, fjernkølingsloven, vandsektorloven og gasforsynings-

loven. Kommunernes adgang til at deltage i forsyningsvirk-

somhed tager derfor udgangspunkt i den skrevne lovgivning,

men kan fortsat bygge på kommunalfuldmagtsreglerne, i det

omfang den skrevne lovgivning ikke har erstattet kommu-

nalfuldmagtsreglerne.

Efter gældende praksis udøver kommuner forsyning med

teknisk vand som vandforsyningsaktivitet, i det omfang der

er lovhjemmel hertil. I det omfang spørgsmålet ikke er re-

guleret ved skreven lov, må spørgsmålet bedømmes efter

kommunalfuldmagtsreglerne. Forsyning med teknisk vand

er erhvervsvirksomhed, som en kommune efter kommunal-

fuldmagtsreglerne ikke kan varetage uden lovhjemmel.

Der er efter gældende regler ingen udtrykkelig hjemmel til,

at kommuner kan udøve forsyningsaktiviteter med teknisk

vand, medmindre aktiviteterne udgør vandforsyningsaktivi-

tet og dermed er omfattet af vandsektorlovens § 15.

Der henvises endvidere til punkt 2.3 om kommunal delta-

gelse i teknisk vand-selskaber i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Det foreslås at indsætte et kapitel 4 i lov om forsyning med

teknisk vand om organisering af kommunale forsyningsakti-

viteter med teknisk vand.

Det foreslås i

§ 5, stk. 1,

at en kommune alene eller sam-

men med andre aktører kan udøve forsyningsaktiviteter med

teknisk vand med henblik på levering til aftagere inden for

egen kommunegrænse, jf. dog stk. 2 og 3.

Kommuner vil med den foreslåede bestemmelse få udtryk-

kelig hjemmel til at udøve forsyningsaktiviteter med teknisk

vand inden for egen kommunegrænse.

Det er hensigten, at den geografiske afgrænsning for udøvel-

se af kommunal udøvelse af forsyningsaktiviteter med tek-

nisk vand skal sikre, at kommunens foranstaltninger kom-

mer det kommunale fællesskab til gode.

Med den foreslåede bestemmelse vil en kommune som ud-

gangspunkt alene kunne udføre forsyningsaktiviteter med

teknisk vand med henblik på levering til aftagere inden for

kommunens egen grænser. Bestemmelsen er ikke til hinder

for, at dele af kommunens udøvelse af forsyningsaktiviteter

med teknisk vand foregår uden for kommunegrænsen, f.eks.

at indvindingen af vandet foregår i andre kommuner, eller

at dele af forsyningsaktiviteterne med teknisk vand udøves

af forskellige selskaber eller andre aktører. Det afgørende

er, at forsyningsaktiviteterne med teknisk vand foregår med

henblik på levering til aftagere, som er beliggende inden for

kommunens egen grænser.

Bestemmelsen vil give kommuner hjemmel til at udøve for-

syningsaktiviteter med teknisk vand enten alene eller sam-

men med andre aktører.

Hvis en kommune indgår i et samarbejde med andre aktører,

vil de betingelser i loven, som gælder for kommunerne,

fortsat finde anvendelse uanset kommunens ejerandel af

et fælles teknisk vand-selskab, f.eks. lovforslagets § 7 om

kommunal finansiering af forsyningsaktiviteter med teknisk

vand.

Andre aktører vil bl.a. kunne omfatte private virksomheder,

private fonde eller staten, men ikke regioner, da det vil

kræve hjemmel efter regionsloven. Flere kommuner vil sam-

men kunne deltage i udøvelsen af forsyningsaktiviteter med

teknisk vand i medfør af de foreslåede stk. 2 og 3.

Det foreslås i § 5,

stk. 2,

at en kommune sammen med an-

dre kommuner og eventuelle andre aktører kan udøve forsy-

ningsaktiviteter med teknisk vand med henblik på levering

til aftagere i de pågældende kommuner, hvis

1) de deltagende kommuner er geografisk tilstødende eller

2) de deltagende kommuner i fællesskab helt eller delvist

og direkte eller indirekte ejer et vandselskab omfattet af

vandsektorlovens § 2, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en kommune

under visse omstændigheder kan udøve forsyningsaktiviteter

med teknisk vand med henblik af levering til aftagere uden

for egen kommunegrænse. Bestemmelsen indeholder to mu-

ligheder for at en kommune må udøve forsyningsaktiviteter

med teknisk vand i andre kommuner.

Efter den foreslåede

nr. 1,

vil kommuner kunne udøve forsy-

ningsaktiviteter med teknisk vand med henblik på levering

til aftagere i de pågældende kommuner, hvis de deltagende

kommuner er geografisk tilstødende.

Med geografisk tilstødende skal forstås, at pågældende kom-

muner deler en administrativ grænse på land.

Hensynet bag denne mulighed er, at der kan være synergi-

fordele af at udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand

på tværs af geografisk tilstødende kommuner.

Efter den foreslåede

nr. 2,

vil kommuner kunne udøve forsy-

ningsaktiviteter med teknisk vand med henblik på levering

til aftagere i de pågældende kommuner, hvis de deltagende

kommuner i fællesskab helt eller delvist og direkte eller

indirekte ejer et vandselskab omfattet af vandsektorlovens §

2, stk. 1.

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Hensynet bag denne mulighed er at sikre mulighed for, at

flere kommuner, som driver et eller flere vandselskaber i

fællesskab, også vil kunne udøve forsyningsaktiviteter med

teknisk vand i fællesskab med henblik på levering af vand

til aftagere inden for kommunegrænserne for de pågældende

kommuner. Flere kommuner, der helt eller delvist ejer et

vandselskab, vil således kunne udøve forsyningsaktiviteter

med teknisk vand i de kommuner, som ejer vandselskabet.

Betingelserne i nr. 1 og 2 er ikke kumulative, hvorfor det

ikke er et krav, at de deltagende kommuner både skal være

geografisk tilstødende og i fællesskab helt eller delvist og

direkte eller indirekte ejer et vandselskab omfattet af vand-

sektorlovens § 2, stk. 1.

Både nr. 1 og 2 kræver, at kommunerne udøver forsynings-

aktiviteter med teknisk vand sammen med de pågældende

andre kommuner, men alle de deltagende kommuner behø-

ver ikke være medejer af teknisk vand-selskabet. Andre ak-

tører, herunder private virksomheder, vil også kunne indgå i

et sådant fællesskab, men ikke som erstatning for en anden

kommunes medejerskab. En kommune vil ikke kunne udøve

forsyningsaktiviteter med teknisk vand i en anden kommune

alene eller uden samarbejde, bortset fra den foreslåede und-

tagelse i stk. 3.

Hvis de deltagende kommuner indgår i et samarbejde med

andre aktører, herunder private virksomheder, vil de betin-

gelser i loven, som gælder for kommunerne fortsat finde

anvendelse uanset kommunens ejerandel af et fælles teknisk

vand-selskab, f.eks. lovforslagets § 7 om kommunal finan-

siering af forsyningsaktiviteter med teknisk vand.

Det foreslås i § 5,

stk. 3,

at en kommune alene eller sammen

med andre aktører, ud over de tilfælde der er omfattet af

stk. 1 og 2, kan udøve forsyningsaktiviteter med teknisk

vand i andre kommuner, hvis disse forsyningsaktiviteter er

fysisk sammenhængende med forsyningsaktiviteter med tek-

nisk vand, som er omfattet af stk. 1 eller 2.

Den foreslåede bestemmelse indeholder en undtagelse til be-

tingelserne i de foreslåede stk. 1 og 2, hvorefter en kommu-

ne vil kunne udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand

i andre kommuner, som ikke selv deltager i disse forsynings-

aktiviteter med teknisk vand, hvis forsyningsaktiviteterne

er fysisk sammenhængende med forsyningsaktiviteter med

teknisk vand, som er omfattet af stk. 1 eller 2.

Forsyningsaktiviteten med teknisk vand vil kunne udøves af

en kommune alene eller sammen med andre kommuner eller

andre aktører, jf. stk. 1 og 2.

Bestemmelsen vil bl.a. kunne anvendes i tilfælde, hvor der

i en kommune ikke er mulighed for forsyning med teknisk

vand, f.eks. fordi den pågældende kommune ikke ønsker

eller har mulighed for at udøve forsyningsaktiviteter med

teknisk vand, men hvor der er mulighed for at forsyne med

teknisk vand fra et nærliggende teknisk vand-selskabs anlæg

i en anden kommune.

Med fysisk sammenhængende skal forstås sammenhængen-

de infrastruktur eller anlæg, dvs. forbundet via transport-

eller forsyningsledninger eller øvrige relevante anlæg, der er

en del af den pågældende forsyningsaktiviteter med teknisk

vand.

Andre aktører vil bl.a. kunne omfatte private virksomheder,

private fonde eller staten, men ikke regioner, da det vil

kræve hjemmel efter regionsloven.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.3.1 om selskabsmæssig

organisering af kommunale teknisk vand-selskaber i lovfor-

slagets almindelige bemærkninger.

Til § 6

En kommune kan efter kommunalfuldmagtsreglerne vare-

tage forsyningsvirksomhed, dvs. forsyning af borgere og

virksomheder med vand, elektricitet, varme og gas, idet

det er et af kommunalfuldmagtens traditionelle opgaveom-

råder. Denne adgang til at deltage i forsyningsvirksomhed

er en undtagelse til udgangspunktet om, at kommuner som

udgangspunkt ikke uden lovhjemmel må drive handel, hånd-

værk, industri eller finansiel virksomhed. Adgangen til at

drive forsyningsvirksomhed er dog blevet reguleret i de for-

skellige sektorlove, herunder elforsyningsloven, varmefor-

syningsloven, lov om CO

-fangstaktiviteter i forsyningssek-

toren, fjernkølingsloven, vandsektorloven og gasforsynings-

loven. Kommunernes adgang til at deltage i forsyningsvirk-

somhed tager derfor udgangspunkt i den skrevne lovgivning,

men kan fortsat bygge på kommunalfuldmagtsreglerne, i det

omfang den skrevne lovgivning ikke har erstattet kommu-

nalfuldmagtsreglerne.

Efter gældende praksis udøver kommuner forsyning med

teknisk vand som vandforsyningsaktivitet, i det omfang der

er lovhjemmel hertil. I det omfang spørgsmålet ikke er re-

guleret ved skreven lov, må spørgsmålet bedømmes efter

kommunalfuldmagtsreglerne. Forsyning med teknisk vand

er erhvervsvirksomhed, som en kommune efter kommunal-

fuldmagtsreglerne ikke kan varetage uden lovhjemmel.

Der er efter gældende regler ingen udtrykkelig hjemmel til,

at kommuner kan udøve forsyningsaktiviteter med teknisk

vand, medmindre aktiviteterne udgør vandforsyningsaktivi-

tet og dermed er omfattet af vandsektorlovens § 15.

Der henvises endvidere til punkt 2.3 om kommunal delta-

gelse i teknisk vand-selskaber i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Det foreslås i

§ 6, stk. 1,

at en kommunes udøvelse af forsy-

ningsaktiviteter med teknisk vand skal ske på kommercielle

vilkår med kommunen som kapitalejer i et kapitalselskab,

hvori der ikke må udøves andre aktiviteter end forsynings-

aktiviteter med teknisk vand, jf. dog stk. 3 eller § 4.

Den foreslåede bestemmelse vil for det første medføre, at

en kommunes udøvelse af forsyningsaktiviteter med teknisk

vand vil skulle udøves på markedsvilkår og vil skulle kon-

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

kurrere mod eventuelle andre teknisk vand-selskaber, her-

under privatejede selskaber. Et kommunalt teknisk vand-sel-

skab vil således skulle drives som ethvert andet privatejet

selskab, og kommunen vil bl.a. kunne optjene et overskud i

selskabet. Kommuner vil dog, hvis de modtager uddelinger

fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i et teknisk vand-

selskab, ud over den indskudte kapital, skulle registrere dis-

se med henblik på reducering af kommunens statstilskud, jf.

de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 8.

For så vidt angår statsstøttereglerne henvises til punkt 8

i lovforslagets almindelige bemærkninger om forholdet til

EU-retten.

Den foreslåede bestemmelse vil for det andet medføre, at

en kommunes udøvelse af forsyningsaktiviteter med teknisk

vand skal ske med kommunen som kapitalejer i et kapital-

selskab.

Formålet hermed er at begrænse den økonomiske risiko for

kommunens borgere ved, at kommuners udøvelse af forsy-

ningsaktiviteter med teknisk vand vil skulle ske i selvstæn-

dige selskaber med begrænset ansvar. Kommunen vil som

kapitalejer således kun kunne hæfte med deres indskud.

Bestemmelsen vil således medføre, at det vil være en for-

udsætning, at kommunens udøvelse af forsyningsaktiviteter

med teknisk vand vil skulle ske som kapitalejer i et kapi-

talselskab. Etableringen og driften m.v. af det kommunale

teknisk vand-selskab vil således være omfattet af reglerne i

selskabsloven, som fastsætter reglerne for kapitalselskaber.

Det følger af selskabslovens § 5, nr. 18, at et kapitalselskab

er et anpartsselskab eller et aktieselskab, herunder et part-

nerselskab. En kommune vil således kunne vælge en af de

tre organisationsformer til etableringen af et teknisk vand-

selskab.

Det følger videre af selskabslovens § 5, nr. 16, at en kapi-

talejer er enhver ejer af en eller flere kapitalandele, og at

kapitalandele, jf. selskabslovens § 5, nr. 15, er en aktie eller

anpart. At kommunen vil skulle optræde som kapitalejer i

teknisk vand-selskabet betyder således, at kommunen alene

vil kunne være aktionær eller anpartshaver og dermed ale-

ne vil kunne hæfte med sit indskud i selskabet. Hvor der

måtte blive etableret et partnerselskab (P/S) til udøvelse af

forsyningsaktiviteter med teknisk vand, vil kommunen kun

kunne optræde som kommanditist og ikke som komplemen-

tar, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 2, stk. 2, medmindre

den kommunale selskabsorganisering sikrer, at kommunen

fortsat alene vil hæfte med sit indskud. Det følger af selska-

bslovens § 4, stk. 1 og 2, at kapitalselskaber omfattet af

denne lov skal have en selskabskapital, der skal opgøres i

danske kroner eller euro, samt at aktieselskaber skal have en

selskabskapital svarende til mindst 400.000 kr., og anparts-

selskaber skal have en selskabskapital svarende til mindst

20.000 kr.

Kommunens indskud og risiko vil således blive begrænset

til selskabskapitalen i kapitalselskabet.

Hvis selskabsloven bliver ændret, vil henvisningerne til dis-

se bestemmelser i selskabsloven om bl.a. organisationsfor-

mer og minimumskrav til selskabskapital følge med, således

at kommunens udøvelse af forsyningsaktiviteter med teknisk

vand f.eks. vil kunne udøves i nye former for kapitalselska-

ber.

Det vil ikke være en forudsætning, at kommunen selv opret-

ter et kapitalselskab, men kommunen vil også f.eks. kunne

indtræde i et eksisterende aktie- eller anpartsselskab ved at

erhverve aktier eller anparter heri.

Kommunalbestyrelsens ejerskab af et teknisk vand-selskab

vil kunne være direkte eller igennem et kommunalt holding-

selskab, såfremt det i øvrigt opfylder kravene efter denne

lov, herunder den foreslåede § 4.

Kommuner vil endvidere kunne udøve forsyningsaktiviteter

med teknisk vand i et selskab eller flere selskaber med hen-

blik på levering af vand til forskellige aftagere eller i øvrigt

opdele forsyningsaktiviteterne med teknisk vand i flere sel-

skaber. Kommunen vil f.eks. kunne vælge at etablere et sel-

skab, som varetager selve indvindingen eller behandlingen

af vandet, og et andet selskab som varetager transport eller

levering af vandet til aftagerne. Der henvises i øvrigt til

bemærkninger til det foreslåede § 2, nr. 3.

Det vil ikke være en forudsætning, at teknisk vand-selskabet

organisatorisk er placeret direkte under kommunen. Selska-

bet vil således kunne placeres i en koncern sammen med

andre af kommunens selskaber, f.eks. i samme koncern som

andre af kommunens forsyningsselskaber, f.eks. et vandsel-

skab, eller teknisk vand-selskabet vil kunne være placeret

som et datterselskab til et andet selskab. Teknisk vand-sel-

skabet vil dog ikke kunne være direkte eller indirekte ejet

at et vandselskab og vil således ikke kunne placeres som et

datterselskab til et vandselskab eller et selskab, som helt el-

ler delvist og direkte eller indirekte er ejet af et vandselskab,

jf. den foreslåede § 4. Det bemærkes i øvrigt, at der kan væ-

re andre regler, som regulerer hvorledes et forsyningsselskab

må udøve andre aktiviteter eller eje andre selskaber.

Såfremt der udøves forsyningsaktiviteter med teknisk vand

som tilknyttet virksomhed, vil udøvelsen af forsyningsakti-

viteter med teknisk vand skulle overholde begge regelsæt

i både bekendtgørelse om tilknyttet virksomhed og de be-

stemmelser i denne lov, som vedrører udøvelsen af forsy-

ningsaktiviteter med teknisk vand.

Den foreslåede bestemmelse vil for det tredje medføre, at

der ikke må udøves andre aktiviteter end forsyningsaktivite-

ter med teknisk vand i kommunale teknisk vand-selskaber,

jf. dog stk. 3 eller § 4.

Bestemmelsen vil således medføre, at kommunale teknisk

vand-selskaber udelukkende må udøve forsyningsaktiviteter

med teknisk vand. Dette udelukker ikke, at der kan udø-

ves andre aktiviteter, som er nødvendige for at udøve forsy-

ningsaktiviteter med teknisk vand, f.eks. administration, og

der vil efter en konkret vurdering kunne udøves aktiviteter,

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

der har en tæt og naturlig sammenhæng til forsyningsak-

tiviteter med teknisk vand. Eksempler på aktiviteter, som

efter en konkret vurdering vil kunne udføres i sammenhæng

med forsyningsaktiviteter med teknisk vand, kan være ud-

nyttelse af egne ressourcer, såsom salg af rest-, overskuds-

eller biprodukter opstået i forbindelse med selve forsynings-

aktiviteten, udlejning eller bortforpagtning af overskydende

anlægskapacitet såsom bygninger, lokaler, ledninger eller

fast ejendom i øvrigt, som uundgåeligt opstår i forbindelse

med selve forsyningsaktiviteten, eller udnyttelse eller salg

af energi opstået i forbindelse med forsyningsaktiviteten. Et

teknisk vand-selskabs udnyttelse af egne ressourcer til pro-

duktion af el eller varme i begrænset omfang vil ikke udgøre

en væsentlig ny aktivitet efter elforsyningsloven og varme-

forsyningsloven, og dermed ikke være omfattet af kravene

om tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren, jf.

elforsyningslovens § 37, stk. 1, og varmeforsyningslovens §

23 m, stk. 1. Kommunale teknisk vand-selskabers mulighed

for at udnytte og sælge egne ressourcer vil således overord-

net svare til vandselskabernes muligheder for udnyttelse og

salg af egne ressourcer.

Formålet hermed er, at begrænse den økonomiske risiko

for kommunernes borgere ved, at kommuner kun må udøve

forsyningsaktiviteter med teknisk vand i kommunale teknisk

vand-selskaber.

Det foreslås i § 6,

stk. 2,

at en kommune skal give meddelel-

se til Vandsektortilsynet, når kommunen eller et kommunalt

selskab etablerer eller helt eller delvist overtager et teknisk

vand-selskab.

Kommunens meddelelsespligt vil gælde både ved hel eller

delvis og direkte eller indirekte etablering eller overtagelse

af et teknisk vand-selskab. Dette vil betyde, at kommunen

også vil skulle give meddelelse til Vandsektortilsynet, når

kommunen eller et kommunalt selskab etablerer et teknisk

vand-selskab sammen med andre aktører, eller når kommu-

nen helt eller delvist overtager et eksisterende teknisk vand-

selskab. Meddelelsen til Vandsektortilsynet vil skulle ske

hurtigst muligt og inden rimelig tid efter etableringen eller

overtagelsen af et teknisk vand-selskab.

Hensynet bag den foreslåede bestemmelse er, at Vandsektor-

tilsynet kan få kendskab til om en kommune ejer et teknisk

vand-selskab og at kommunen derfor er omfattet af modreg-

ningsreglerne i lovforslagets § 8 og gebyrordningen efter

lovforslagets § 13.

Der henvises i øvrigt til bemærkninger til den foreslåede

bestemmelse i § 15, stk. 4.

I medfør af vandsektorlovens § 19, stk. 2, kan servicefunk-

tioner for vandselskaber varetages i et selvstændigt service-

selskab i koncernen. Efter bestemmelsen er vandsektorlo-

vens § 19, stk. 1, § 5, stk. 2, i lov om CO

-fangstaktiviteter

i forsyningssektoren og § 3 i lov om kommunal fjernkø-

ling ikke til hinder for, at servicefunktioner varetages i et

selvstændigt selskab, som også varetager servicefunktioner

i forhold til opgaver forbundet med affaldshåndtering efter

lov om miljøbeskyttelse samt opgaver omfattet af lov om

elforsyning, lov om CO

-fangstaktiviteter i forsyningssekto-

ren, lov om varmeforsyning og lov om gasforsyning. Det

fremgår af § 5, stk. 2, i lov om CO

-fangstaktiviteter i forsy-

ningssektoren, at CO

-fangstaktiviteter ikke må udøves i et

vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1 eller

5, eller et selskab, som er helt eller delvist og direkte eller

indirekte ejet af et vandselskab omfattet af vandsektorlovens

§ 2, stk. 1 eller 5. Det fremgår af § 3 i lov om kommunal

fjernkøling, at kommuners udøvelse af fjernkølingsvirksom-

hed skal ske på kommercielle vilkår i selvstændige selskaber

med begrænset ansvar, hvori der ikke må udøves andre ak-

tiviteter end fjernkøling. Det fremgår af vandsektorlovens

§ 19, stk. 1, at aktiviteter forbundet med vand- eller spilde-

vandsforsyning skal være regnskabsmæssigt adskilt. Endvi-

dere skal aktiviteter forbundet med vand- eller spildevands-

aktiviteter være regnskabsmæssigt adskilt fra aktiviteter for-

bundet med affaldshåndtering efter lov om miljøbeskyttelse

samt fra aktiviteter omfattet af lov om elforsyning, lov om

varmeforsyning og lov om gasforsyning.

Af bemærkningerne til vandsektorlovens § 19, jf. Folke-

tingstidende 2008-09, tillæg A, side 4667-8, fremgår bl.a., at

servicefunktioner som hidtil kan varetages i et selvstændigt

selskab i koncernen, og at der ved servicefunktioner for-

stås anvendelse af fælles tegnestue, projekteringsafdeling,

maskinpark, it-systemer, driftspersonale, biler, opkrævnings-

funktioner og andre administrative funktioner og lignende,

herunder de administrationsbygninger som er nødvendige

for at udøve serviceaktiviteter. Det fremgår endvidere, at

serviceselskaber ikke betragtes som en del af vandselskabet,

og at formålet med at oprette et serviceselskab vil være,

at udnytte synergieffekter ved at placere f.eks. administra-

tivt personale i et selvstændigt selskab, som betjener koncer-

nforbundne vandselskaber. Serviceselskabet vil tillige kunne

betjene andre forsyningsvirksomheder i koncernen, eksem-

pelvis inden for el-, gas- og varmeforsyning.

Vandsektorlovens § 19, stk. 2, gør det således muligt at

udnytte synergieffekter ved at placere f.eks. administrativt

personale i et selvstændigt selskab, som betjener koncer-

nforbundne forsyningsselskaber.

Det fremgår af vandsektorlovens § 19, stk. 3, at det service-

rende selskab skal holde de enkelte vandselskaber og aktivi-

teter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning i det

enkelte vandselskab regnskabsmæssigt adskilt. Bestemmel-

sen indebærer bl.a., at serviceaktiviteter i forbindelse med

vand- eller spildevandsforsyning skal holdes regnskabsmæs-

sigt adskilt fra andre typer forsyningsvirksomhed.

Det foreslås i § 6,

stk. 3,

at bestemmelsen i det foreslåede

stk. 1, § 5, stk. 2, i lov om CO

-fangstaktiviteter i forsy-

ningssektoren og § 3, stk. 1, i lov om fjernkøling er ikke til

hinder for, at servicefunktioner for forsyningsaktiviteter med

teknisk vand varetages i et selvstændigt selskab, som også

varetager servicefunktioner i forhold til opgaver forbundet

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

med affaldshåndtering efter lov om miljøbeskyttelse og op-

gaver omfattet af lov om elforsyning, lov om varmeforsy-

ning, lov om gasforsyning, lov om CO

-fangstaktiviteter i

forsyningssektoren og vandsektorloven.

Ved servicefunktioner forstås anvendelse af fælles tegne-

stue, projekteringsafdeling, maskinpark, it-systemer, drifts-

personale, biler, opkrævningsfunktioner og andre admini-

strative funktioner o.lign., herunder de administrationsbyg-

ninger, som er nødvendige for at udøve serviceaktiviteter.

Det vil således være muligt at udnytte synergieffekter ved

at placere f.eks. administrativt personale i et selvstændigt

selskab, som betjener både et teknisk vand-selskab og an-

dre forsyningsselskaber, som kommunen ejer i eller gennem

koncernen.

For kommunale serviceselskaber, som er hjemlede i vand-

sektorloven, skal den markedsmæssige pris fastsættes til

kostpris, når kommunale serviceselskaber laver aftaler med

de forsyningsselskaber, de kan servicere. Dette er begrun-

det med, at det ikke er en kommunal opgave at drive

virksomhed med fortjeneste for øje. Udøvelse af forsynings-

aktiviteter med teknisk vand vil imidlertid skulle ske på

kommercielle vilkår på et marked i konkurrence med andre

aktører. Prissætningen i aftaler mellem kommunale service-

selskaber under vandsektorloven og teknisk vand-selskaber

vil således ikke være begrænset til kostpris.

Der henvises i øvrigt til den foreslåede ændring af vandsek-

torlovens § 19, stk. 2, jf. lovforslagets § 16, nr. 2.

Til § 7

En kommune må ikke efter kommunalfuldmagtsreglerne

drive handel, håndværk, industri eller finansiel virksom-

hed. En kommune må endvidere ikke i medfør af kommu-

nalfuldmagtsreglerne yde erhvervsstøtte, som f.eks. at stille

garanti for lån, herunder til kommunalt ejede selskaber. En

sådan adgang vil kræve en lovhjemmel, hvilket der i dag

findes for vandselskaber efter de gældende regler i vandsek-

torlovens § 16.

Det følger af vandsektorlovens § 16, stk. 1, at en kommune

kan meddele garanti for lån, der optages af et vandselskab

til finansiering af vandselskabets investeringsudgifter i ho-

vedvirksomheden, herunder til indvinding og distribution af

brugsvand samt kloakering og rensningsanlæg, i det omfang

lånet kan indregnes i vandprisen i det pågældende vandsel-

skab. Det følger endvidere af vandsektorlovens § 16, stk.

2, at kommunalbestyrelsen kan meddele garanti for lån, der

er optaget af et spildevandsforsyningsselskab til etablering

af spildevandsanlæg i tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen

har truffet afgørelse i medfør af § 4, stk. 2, i spildevandsbe-

talingsloven.

Kommunen opkræver et vederlag for meddelelse af lånega-

ranti, som stilles efter vandsektorlovens § 16, stk. 1 og 2, og

vederlaget skal fastsættes på markedsvilkår. Vandselskaber

kan på baggrund af kommunal garantistillelse, jf. vandsek-

torlovens § 16, stk. 1 og 2, optage lån hos og indgå leasing-

aftaler med KommuneKredit, jf. vandsektorlovens § 16, stk.

På områder, hvor muligheden for garantistillelse ikke er re-

guleret i særlovgivningen på området, vil spørgsmålet skulle

afgøres efter kommunalfuldmagtsreglerne.

Der henvises til punkt 2.3.2 om gældende ret for kommunalt

indskud og lånegaranti i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Det foreslås at indsætte et kapitel 5 i lov om forsyning med

teknisk vand om kommunal finansiering af forsyningsaktivi-

teter med teknisk vand.

Det foreslås i

§ 7, stk. 1,

at en kommune eller et kommunalt

selskab ikke må yde tilskud til eller stille lånegaranti for

forsyningsaktiviteter med teknisk vand, jf. dog stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil sikre kommunernes skatte-

borgere mod økonomisk risiko forbundet med kommunale

tilskud og lånegaranti i forbindelse med kommuners udøvel-

se af forsyningsaktiviteter med teknisk vand.

Den foreslåede bestemmelse vil sammen med undtagelsen

i stk. 2 medføre, at kommuner og kommunale selskaber ale-

ne vil kunne finansiere teknisk vand-selskaber ved indskud

igennem kapitalindskud ved etableringen eller overtagelsen

af et teknisk vand-selskab.

Det forudsættes, at selskabet vil skulle operere på kommer-

cielle vilkår, og at selskabet vil kunne optage lån. Det be-

mærkes hertil, at kommercielle aktiviteter ikke vil skulle

henregnes til kommunens låneramme, og at låntagningen i

disse tilfælde ikke skal opfylde de fastsatte krav til låntag-

ning i medfør af bekendtgørelse nr. 1484 af 5. december

2024 om kommunernes låntagning og meddelelse af garanti-

er m.v.

Det foreslås i § 7,

stk. 2,

at en kommune eller et kommunalt

selskab kan indskyde kapital i forbindelse med etablering

eller hel eller delvis overtagelse af et teknisk vand-selskab,

jf. dog stk. 3 og 4.

Med den foreslåede bestemmelse vil en kommune eller et

kommunalt selskab have mulighed for at indskyde kapital

i et teknisk vand-selskab, som udøves i et kapitalselskab,

jf. lovforslagets § 6, stk. 1. Behovet for kapital kan både fo-

rekomme i forbindelse med etableringen eller overtagelsen

af et teknisk vand-selskab og senere, men der vil efter den

foreslåede bestemmelse ikke være mulighed for at indskyde

kapital i forbindelse med senere etablering af anlæg til for-

syningsaktiviteter med teknisk vand.

Bestemmelsen om kommunalt kapitalindskud vil ikke kun

være relevant i forbindelse med etableringen af et teknisk

vand-selskab, men vil også kunne være relevant i de tilfæl-

de, hvor kommunen eller et kommunalt selskab helt eller

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

delvist indtræder som ejer i et eksisterende teknisk vand-sel-

skab.

En kommune eller et kommunalt selskab vil således kunne

overtage en ejerandel, som tilhører en anden kommune, hvis

der f.eks. er tale om et teknisk vand-selskab, som er ejet af

flere kommuner. En kommune eller et kommunalt selskab

vil endvidere helt eller delvist kunne overtage et privatejet

teknisk vand-selskab.

Det vil fortsat være en forudsætning for overtagelse, at be-

tingelserne for kommunens deltagelse i forsyningsaktiviteter

med teknisk vand er opfyldt, jf. § 5, f.eks. at forsyningsakti-

viteterne med teknisk vand skal varetages inden for kommu-

negrænsen, jf. lovforslagets § 5, stk. 1.

Det vil også være en forudsætning for et kommunalt sel-

skabs overtagelse, at det ikke er i strid med de regler, der

i øvrigt gælder for de pågældende kommunale selskaber. Et

vandselskab vil f.eks. ikke kunne foretage kapitalindskud i

et teknisk vand-selskab, da det dels ikke vil være en nødven-

dig udgift til vandselskabets almindelige forsyningsvirksom-

hed, og dermed ikke vil kunne indregnes i taksterne, dels vil

være i strid med lovforslagets § 4, stk. 1, hvis vandselskabet

bliver ejer eller medejer af et teknisk vand-selskab.

En kommune eller et kommunalt selskab vil ikke kunne

indskyde kapital efter tidspunktet for kommunens etablering

eller overtagelse af teknisk vand-selskabet.

Kommuners eller kommunale selskabers indskud af kapital

i et teknisk vand-selskab vil skulle ske i overensstemmelse

med reglerne i selskabsloven, herunder reglerne om selska-

bsstiftelse og mulighed for apportindskud. Der henvises i

øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 6, stk. 1, om

regler for kommunes udøvelse af forsyningsaktiviteter med

teknisk vand som kapitalejer i et kapitalselskab.

Såfremt en kommune eller et kommunalt selskab allerede

ejer en del af et teknisk vand-selskab sammen med en an-

den aktør, vil kapitalindskuddet medføre, at ejerandelene

i selskabet ændres, hvorefter den indskydende kommunes

ejerandele vil blive forøget. En kommune vil således kunne

overtage mere eller resten af et delvist ejet teknisk vand-sel-

skab.

En kommune skal efter lovgivningen handle økonomisk

forsvarligt. Dette vil således også gælde i forbindelse med

en kommunes beslutning om at indskyde kapital i et tek-

nisk vand-selskab. Kommunens indskud skal således ske på

markedsvilkår for sikre mod begunstigelse af enkeltselska-

ber. For så vidt angår statsstøttereglerne henvises til punkt

8 i lovforslagets almindelige bemærkninger om forholdet til

EU-retten.

Det foreslås i § 7,

stk. 3,

at et kommunalt kapitalindskud

efter stk. 2 på indskudstidspunktet som minimum skal mod-

svares af en tilsvarende kommunal ejerandel af teknisk

vand-selskabet.

Det vil følge af den foreslåede bestemmelse, at en kommu-

ne, som indskyder kapital efter stk. 2 i et teknisk vand-sel-

skab, skal opnå en øget værdi af ejerandele i selskabet, som

svarer til kapitalindskuddet. Afhængigt af, om flere ejere

skyder kapital ind samtidig, kan det ske ved, at værdien af

kommunens eksisterende ejerandele i selskabet stiger, eller

ved, at kommunen får en øget ejerandel af selskabet. Vurde-

ringen af, hvor stor en ejerandel der vil modsvare kommu-

nens kapitalindskud, vil skulle foretages på det tidspunkt,

hvor kapitalindskuddet finder sted.

Den foreslåede bestemmelse vil gælde, hvor kommunen ind-

skyder kapital i forbindelse med etableringen eller overta-

gelsen af et teknisk vand-selskab.

Bestemmelsen vil ikke forhindre, at en kommunes ejerandel

af et teknisk vand-selskab er højere end eller svarende til

kommunens kapitalindskud i selskabet.

Det foreslås i § 7,

stk. 4,

at beslutning om en kommunes

eller et kommunalt selskabs kapitalindskud efter stk. 2 vil

skulle træffes af kommunalbestyrelsen på et møde.

Det vil med den foreslåede bestemmelse således være en

forudsætning for, at en kommune eller et kommunalt selskab

vil kunne indskyde kapital, at beslutningen herom træffes

af kommunalbestyrelsen på et møde. Dette gælder både,

hvis indskuddet foretages i forbindelse med etablering af

teknisk vand-selskabet, og hvis indskuddet er i forbindelse

overtagelse af et eksisterende teknisk vand-selskab.

Bestemmelsen indebærer, at beslutning om at indskyde kapi-

tal uanset størrelsesordenen heraf ikke vil kunne uddelegeres

til et andet af kommunens organer eller forvaltningen.

Den foreslåede bestemmelse vil også omfatte kommunale

virksomheders kapitalindskud. Ved virksomheder forstås og-

så selskaber, hvor f.eks. kommunale aktieselskaber (A/S),

anpartsselskaber (ApS) og interessentskaber (I/S) vil være

omfattede. Bestemmelsen vil omfatte alle kommunale virk-

somheder. Det vil således også her være en forudsætning, at

kommunalbestyrelsen forinden kapitalindskuddet har truffet

beslutning herom på et møde.

En kommune skal efter lovgivningen handle økonomisk for-

svarligt. Dette vil således også gælde i forbindelse med en

kommunes beslutning om at indskyde kapital i et teknisk

vand-selskab. Kommunens indskud skal således ske på mar-

kedsvilkår for at sikre mod begunstigelse af enkeltselska-

ber. Det vil bl.a. kunne indgå i kommunens beslutning, at

kommunen ikke efterfølgende, hvor der f.eks. måtte opstå

et overskud i selskabet eventuelt i forlængelse af det kom-

munale indskud, vil kunne udtage midler fra selskabet uden

at blive omfattet af regler om modregning i kommunens

statstilskud, dog ikke for indskudskapitalen. Der henvises i

øvrigt til den foreslåede § 8 og bemærkningerne hertil og

til punkt 2.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger om

regler for kommunal modregning.

Det foreslås i § 7,

stk. 5, 1. pkt.,

at hvor forsyningsaktiviteter

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

med teknisk vand udskilles fra et selskab eller fra et vand-

selskabs hovedvirksomhed, skal eksisterende kommunale lå-

negarantier til disse aktiviteter afvikles.

Bestemmelsen i stk. 5, 1. pkt., vil både gælde for afvikling

af kommunale lånegarantier i forbindelse med lovens ikraft-

trædelses- og overgangsordning, jf. lovforslagets § 15, stk.

1 og 2, og for senere tilfælde, hvor et selskab eller et vand-

selskab, som en kommune har stillet lånegaranti til, senere

vælger eller bliver forpligtet til at udskille forsyningsaktivi-

teter med teknisk vand. I begge tilfælde vil selskabet skulle

afvikle den kommunale lånegaranti til de forsyningsaktivite-

ter med teknisk vand, der udskilles.

Forslaget omhandler således for det første den situation, at

et selskab eller et vandselskab bliver forpligtet til at udskille

visse af selskabets eksisterende aktiviteter, som udgør forsy-

ningsaktiviteter med teknisk vand. Det kan være en følge

af ikrafttrædelsen af lovforslagets § 4, stk. 1, hvorefter vand-

selskaber omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, ikke må

udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand, medmindre

de kan udøves som tilknyttet virksomhed, jf. vandsektorlo-

vens § 18 og lovforslagets § 4, stk. 2. Det følger af lovfor-

slagets § 15, stk. 2, at bl.a. lovforslagets § 4 ikke finder

anvendelse for eksisterende selskaber i perioden frem til og

med den 31. december 2026. Selskabet vil således inden for

denne periode kunne vælge, hvornår forsyningsaktiviteterne

med teknisk vand udskilles.

Forslaget omhandler for det andet den situation, at aktivite-

ter, hvortil der er stillet kommunale lånegaranti, senere ud-

skilles af et selskab eller vandselskabets hovedvirksomhed

som forsyningsaktiviteter med teknisk vand. Dette kan være

aktuelt, hvis selskabet ønsker at konvertere en eksisterende

del af sin vandforsyningsaktivitet til forsyning med teknisk

vand. Denne vil i så fald skulle udskilles fra selskabet eller,

hvis det er muligt inden for reglerne om tilknyttet virksom-

hed, fra vandselskabets hovedvirksomhed, jf. lovforslagets §

Afviklingen af kommunale lånegarantier vil i begge de

ovennævnte tilfældegrupper skulle ske i forbindelse med,

at forsyningsaktiviteterne med teknisk vand udskilles fra

vandselskabet eller dettes hovedvirksomhed.

Afviklingen af lånegarantien vil skulle ske i overensstem-

melse med aftalen mellem låntager og långiver og vil kunne

betyde, at lånet skal indfries.

Såfremt det ikke er muligt at afvikle kommunale lånegaran-

tier, vil selskabet ikke kunne blive et teknisk vand-selskab

og vil skulle sælge, omlægge eller afvikle forsyningsaktivi-

teterne med teknisk vand.

Det foreslås i § 7, stk. 5,

2. pkt.,

at hvor et selskab overgår

til at være et teknisk vand-selskab, skal eksisterende kom-

munale lånegarantier til selskabets forsyningsaktiviteter med

teknisk vand samtidig afvikles, jf. dog § 15, stk. 3.

Bestemmelsen i stk. 5, 2. pkt., vil for det første gælde

for afvikling af kommunale lånegarantier i tilfælde, hvor

et selskab eller et vandselskab i forbindelse med lovens

ikrafttrædelse, jf. lovforslagets § 15, stk. 1, bliver et tek-

nisk vand-selskab. Definitionen af et teknisk vand-selskab

i lovforslagets § 2, nr. 2, foreslås at finde anvendelse fra

lovens ikrafttræden den 1. juli 2025, idet bestemmelsen ikke

er omfattet af den foreslåede udskudte anvendelse af visse

af lovens bestemmelser, jf. lovforslagets § 15, stk. 2. Det

foreslås dog i lovforslagets § 15, stk. 3, at eksisterende

kommunale lånegarantier i sådanne tilfælde først vil skulle

være afviklet senest den 31. december 2026.

Bestemmelsen vil for det andet også gælde for senere tilfæl-

de, hvor et vandselskab, som en kommune har stillet låne-

garanti til, senere bliver et teknisk vand-selskab, fordi dets

aktiviteter skifter karakter, såsom hvis sammensætningen af

aftagere ændrer sig. Afviklingen af kommunale lånegaran-

tier vil i så fald skulle ske inden eller samtidig med, at

selskabet overgår til at være et teknisk vand-selskab.

Afviklingen af lånegarantien vil skulle ske i overensstem-

melse med aftalen mellem låntager og långiver og vil kunne

betyde, at lånet skal indfries.

Til § 8

De kommunale modregningsregler fremgår af lovene på de

forskellige forsyningsområder, herunder i stoploven, § 12

i lov om CO

-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, varme-

forsyningslovens § 23 l og elforsyningslovens § 37.

De kommunale modregningsregler i stoploven finder anven-

delse på kommunalt ejede vandselskaber omfattet af vand-

sektorlovens § 2, stk. 1, jf. stoplovens § 1. Modregnings-

reglerne i både stoploven og lovene på de forskellige forsy-

ningsområder omfatter også uddelinger fra selskaber i en

koncern med aktiviteter omfattet af de pågældende love,

som vil skulle registreres efter en af lovene, hvis de ikke er

registreret efter modregningsreglerne på andre forsynings-

områder.

Modregningsreglerne i stoploven regulerer ikke de tilfælde,

hvor et selskab alene udøver forsyningsaktiviteter med tek-

nisk vand og samtidig ikke er i koncern med et selskab

omfattet af vandsektorloven. Der er således ikke gældende

regler for kommunal modregning af uddelinger og vederlag

ved afståelse af ejerandele i selskaber, der alene varetager

forsyningsaktiviteter med teknisk vand, og som samtidig

ikke er i koncern med et forsyningsselskab omfattet af enten

stoploven, lov om CO

-fangstaktiviteter i forsyningssekto-

ren, varmeforsyningsloven eller elforsyningsloven.

Det følger af stoplovens § 2, stk. 1 og 2, at kommunen regi-

strerer modtagne uddelinger fra og vederlag ved afståelse

af ejerandele i kommunalt ejede vandselskaber, der er eller

i perioden efter den 1. februar 2007 har været omfattet af

stoplovens anvendelsesområde.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.4.1.1 om gældende ret for

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

de kommunale modregningsregler i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Det foreslås at indsætte en

§ 8

i lov om forsyning med

teknisk vand med regler for kommunal modregning.

Det foreslås i § 8,

stk. 1,

at kommuner, der helt eller delvist

og direkte eller indirekte ejer et teknisk vand-selskab, regi-

strerer modtagne uddelinger fra og vederlag ved afståelse

af ejerandele i det kommunale teknisk vand-selskab eller

selskaber, der direkte eller indirekte ejer andele i et sådant

selskab.

Uddelinger og vederlag ved afståelse vil omfatte enhver

form for vederlag, der tilfalder kommuner, herunder også i

form af kapitalandele (f.eks. aktier), udbytte eller udlodning

ved kapitalnedsættelse. Uddelinger og vederlag ved afståel-

se vil kunne bestå i kontante beløb, men de vil også kun-

ne bestå i fysiske aktiver, serviceydelser eller rettigheder,

eksempelvis fordringer, herunder konvertible obligationer

m.v., og støtte til aktiviteter, som kommunen selv lovligt kan

støtte.

Hvis den økonomiske værdi består i andet end kontante

beløb, vil der skulle foretages en ansættelse af markedsvær-

dien af de pågældende uddelinger eller vederlag pr. rådig-

hedsdatoen. Der vil ikke kunne fradrages ved uddelinger

og vederlag ved afståelse, dvs. at f.eks. sædvanlige handels-

omkostninger (udgifter til eksterne rådgivere, tingslysnings-

afgift m.v.) ikke vil kunne fradrages.

Bestemmelsen vil også gælde, hvis sælgeren eller overdra-

geren er et selskab, som kommunen direkte eller indirekte

har en kapitalandel i, eller hvis kommunen opnår et provenu

gennem salg eller overdragelse m.v. af et selskab, der ejer

kapitalandele i et teknisk vand-selskab. Registreringspligten

vil omfatte alle de selskaber, som kommunerne direkte el-

ler indirekte har ejerandele i, og som indgår i en koncer-

nstruktur med selskaber, der udøver eller i perioden efter

lovens ikrafttræden har udøvet aktiviteter omfattet af denne

lov. Pligten vil derfor kunne omfatte selskaber, hvis aktivite-

ter ikke er omfattet af denne lov, som f.eks. vand, el, varme,

gas, biogas og affald, såfremt de udøves i samme koncern

som et teknisk vand-selskab og de ikke allerede bliver om-

fattet af modregningsreglerne på andre forsyningsområder.

Det antages, at der ikke i en hel eller delvis kommunalt

ejet koncernstruktur findes selskaber, som udøver andre ak-

tiviteter end disse øvrige forsyningsaktiviteter, som enten

oprindeligt udsprang af aktiviteter reguleret af denne lov

eller af vandsektorloven, eller er aktiviteter omfattet af kom-

munalfuldmagten og dermed underlagt hvile i sig selv-prin-

cippet. I det omfang, der i koncerner måtte findes selskaber,

der driver andre aktiviteter end de nævnte, må det tilsvaren-

de antages, at disse oprindeligt er udsprunget af aktiviteter

reguleret af denne lov eller af vandsektorloven eller er akti-

viteter omfattet af kommunalfuldmagten. Der vil derfor ikke

blive fastsat undtagelser for uddelinger og vederlag, som

måtte kunne henføres til sådanne aktiviteter.

Kommuner, der helt eller delvist og direkte eller indirekte

ejer et teknisk vand-selskab, vil skulle forstås som de kom-

muner, som ejer et kommunalt teknisk vand-selskab efter

definitionen i lovforslagets § 2, nr. 3.

Såfremt kommunen efter § 8, stk. 1, ikke registrerer mod-

tagne uddelinger fra og vederlag ved afståelse, efter rådig-

hedsdatoen efter stk. 3 og inden fristen for indberetning til

Vandsektortilsynet udløber efter stk. 5, vil kommunen som

følge af den foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 1, nr. 1,

kunne pålægges bøde.

Bestemmelsen vil således medføre, at kommuner, der ejer

teknisk vand-selskaber, og som modtager uddelinger eller

vederlag fra afståelse af ejerandele fra selskaber i en kon-

cern med et teknisk vand-selskab, vil blive pålagt at regi-

strere dem, så registreringen som følge af det foreslåede §

8, stk. 9, vil kunne udgøre grundlaget for beregningen af

modregning i statstilskuddet.

Bestemmelsen vil svare til § 12, stk. 1, i lov om CO

-fangst-

aktiviteter i forsyningssektoren, varmeforsyningslovens § 23

l, stk. 1, elforsyningslovens § 37, stk. 1, og stoplovens § 2,

stk. 1 og 2. Bestemmelsen indeholder ikke en tilsvarende

bestemmelse til stoplovens § 2, stk. 3, hvilket betyder, at

kommunen ikke har registreringspligt for uddelinger fra og

vederlag ved afståelse af ejerandele eller aktiviteter i teknisk

vand-selskaber til f.eks. andre virksomheder, som direkte

eller indirekte er ejet af kommunen, men hvor kommunen

ikke er modtager.

Det foreslås i § 8,

stk. 2,

at selskabsmæssige omstrukture-

ringer ikke er omfattet af stk. 1, når de ejere, der direkte

eller indirekte har ejerandele i de virksomheder, der berøres

af den selskabsmæssige omstrukturering, ikke opnår andet

vederlag i forbindelse hermed end direkte eller indirekte

ejerandele i samme indbyrdes forhold i det selskab eller de

selskaber, der består efter den selskabsmæssige omstrukture-

ring. Dette er dog betinget af, at selskabet eller selskaberne

er omfattet af stk. 1.

Det følger således af den foreslåede bestemmelse, at kom-

muner i visse tilfælde af selskabsomstruktureringer ikke vil

skulle registrere uddelinger eller vederlag efter det foreslå-

ede stk. 1. Det vil dog være en forudsætning, at kommu-

nen alene i forbindelse med omstruktureringen vil opnå

ejerandele i samme indbyrdes forhold i det selskab eller

de selskaber, der består af den selskabsmæssige omstruktu-

rering. Hvis en kommune ved en selskabsmæssig omstruktu-

rering opnår en mindre ejerandel end før omstruktureringen,

vil det blive betragtet som en afståelse af ejerandele, og de

overskydende ejerandele vil skulle registreres, jf. det fore-

slåede stk. 1.

En senere realisering af de værdier, som kommunen har i

form af ejerandele i selskaber omfattet af stk. 1, vil medføre

registreringspligt. Pligten vil således indtræde på det tids-

punkt, hvor kommunen faktisk oppebærer de pågældende

værdier.

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Hvis der er tale om en selskabsmæssig omstrukturering,

hvor dele af vederlaget ikke består i ejerandele i teknisk

vand-selskaber, vil der for disse deles vedkommende være

realiseret et afståelsesvederlag, der er omfattet af stk. 1.

Udskillelse af forsyningsaktiviteter med teknisk vand fra et

vandselskab er ikke omfattet af undtagelsen fra modregning

i reglerne om selskabsmæssige omstruktureringer, jf. stoplo-

vens § 2, stk. 4, og lovforslagets § 8, stk. 2, da disse undta-

gelser f.eks. omhandler et vandselskab, der deles i to, men

hvor der både før og efter omstrukturering er tale om vand-

selskaber, eller et teknisk vand-selskab, der deles i to teknisk

vand-selskaber. Der vil derfor skulle ske modregning ved

udskillelse af forsyningsaktiviteter med teknisk vand fra et

eksisterende vandselskab til et teknisk vand-selskab, hvis

takstmidler forlader vandselskabet, f.eks. hvis aktiverne har

en værdi, som vandselskabet ikke kompenseres for. Udskil-

lelse af kommunale forsyningsaktiviteter med teknisk vand

fra eksisterende selskaber, som følge af lovens ikrafttræden

og overgangsperiodens udløb, jf. lovforslagets § 15, hvor

takstmidler forlader vandselskabet ved udskillelsen, vil såle-

des ikke kunne anses som en selskabsmæssig omstrukture-

ring og der vil være registreringspligt efter stk. 1.

Med den foreslåede bestemmelse vil det blive sikret, at en

kommune ikke i de nævnte tilfælde af selskabsomstrukture-

ringer vil skulle registrere uddelinger eller vederlag efter det

foreslåede stk. 1, idet selskabsmæssige omstruktureringer

ikke vil blive betragtet som afståelse af ejerandele, der vil

kunne føre til modregning i kommunens statstilskud (blok-

tilskud) i medfør af det foreslåede stk. 9.

Bestemmelsen vil svare til § 12, stk. 2, i lov om CO

-fangst-

aktiviteter i forsyningssektoren, varmeforsyningslovens § 23

l, stk. 2, elforsyningslovens § 37, stk. 2, og stoplovens § 2,

stk. 4.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede

bemyndigelse i stk. 10.

Det foreslås i § 8,

stk. 3,

at registrering efter stk. 1 skal

omfatte den dato, hvor uddelingen eller vederlaget er til

rådighed for kommunen (rådighedsdatoen), og beløbets stør-

relse.

Bestemmelsen fastsætter det nærmere indhold af, hvad regi-

strering af uddelinger og vederlag ved afståelse af ejerandele

i teknisk vand-selskaber vil skulle indebære. Det vil således

af registreringen skulle fremgå, hvilken dato uddelingen el-

ler vederlaget har været til rådighed for kommunen eller

selskabet, og herudover vil beløbsstørrelsen på uddelingen

eller vederlaget skulle fremgå.

Rådighedsdatoen vil være det tidspunkt, hvor kommunen

har haft rådighed over uddelingen eller vederlaget ved af-

ståelse af ejerandele. Tidspunktet for rådigheden vil være

relevant for de foreslåede § 8, stk. 4-6, 8 og 9.

Den foreslåede bestemmelse vil sikre, at reduktion i statstil-

skuddet (bloktilskuddet) først vil ske, når udlodningen er

til rådighed for kommunen. Hermed vil det blive sikret,

at der ikke vil blive foretaget modregning i kommunens

bloktilskud, før kommunen har oppebåret den værdi, som

stammer fra uddelingerne eller vederlaget.

Bestemmelsen vil svare til § 12, stk. 3, i lov om CO

-fangst-

aktiviteter i forsyningssektoren, varmeforsyningslovens § 23

l, stk. 3, elforsyningslovens § 37, stk. 3, og stoplovens § 3,

stk. 1.

Det foreslås i § 8,

stk. 4,

at ved afståelse af ejerandele

omfattet af det foreslåede stk. 1 til en fond eller anden selve-

jende institution anses afståelsestidspunktet for rådighedsda-

toen efter stk. 3, og der vil efter stk. 1 skulle registreres

et vederlag, som mindst svarer til markedsværdien af de

pågældende ejerandele.

Bestemmelsen vil skulle modvirke tvivl om rækkevidden af

de foreslåede stk. 1 og 3, i relation til overdragelser til fonde

eller anden selvejende institution. Efter det foreslåede stk.

1 vil der skulle ske registrering af modtagne uddelinger og

vederlag ved afståelse af ejerandele i selskaber omfattet af

denne lov eller selskaber, der direkte eller indirekte har ejet

andele i sådanne selskaber.

Uddelinger og vederlag ved afståelse omfatter enhver form

for vederlag, der tilfalder kommuner, herunder også i form

af kapitalandele (f.eks. aktier), udbytte eller udlodning ved

kapitalnedsættelse. Uddelinger og vederlag ved afståelse vil

kunne bestå i kontante beløb, men de vil også kunne bestå i

fysiske aktiver, serviceydelser eller rettigheder, eksempelvis

fordringer, herunder konvertible obligationer m.v., og støtte

til aktiviteter, som kommunen selv lovligt kan støtte.

Hvis den økonomiske værdi består i andet end kontante

beløb, vil der skulle foretages en ansættelse af markedsvær-

dien af de pågældende uddelinger eller vederlag pr. rådig-

hedsdatoen jf. det foreslåede stk. 3.

I det omfang vederlaget ved overdragelse af ejerandele til

en fond eller anden selvejende institution består i, at fonden

efter sit formål løbende også vil skulle varetage kommunale

aktiviteter, må rådighedsdatoen allerede fastsættes til tids-

punktet for kommunens afståelse af ejerandelene til fonden,

og vederlaget vil svare til markedsværdien af de pågældende

ejerandele. Det skyldes, at den fulde værdi af ejerandelene

efter overdragelsen vil være til fri rådighed for aktiviteter

som ikke er omfattet af denne lov.

Hvis overdragelsen til en fond eller anden selvejende insti-

tution sker vederlagsfrit, og fonden efter sit formål udeluk-

kende vil skulle varetage aktiviteter omfattet af denne lov,

kunne der argumenteres for, at kommunen ikke i relation til

det foreslåede stk. 1 vil opnå noget vederlag umiddelbart i

forbindelse med overdragelsen, idet kommunen ikke herved

vil opnå nogen udvidet rådighed over værdien af de pågæl-

dende ejerandele.

Vil der imidlertid senere ske en ændring af fondens formål

(permutation), eller måtte midlerne ved fondens opløsning

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

helt eller delvis komme kommunen til gode, vil der på dette

tidspunkt skulle opgøres og registreres et vederlag for kom-

munen efter stk. 1. Det samme gælder, hvis det i fondens

formål indgår, at fonden løbende vil kunne uddele midler

eller på anden måde støtte kommunale aktiviteter uden for

fondens egen virksomhed. I så fald vil vederlaget løbende

skulle opgøres og registreres i forbindelse med ydelsen af

støtten. Dette anses ikke for en hensigtsmæssig retstilstand.

Overdragelser til kommunale fonde og andre selvejende in-

stitutioner vil således medføre, at der ikke alene ved afståel-

se af de pågældende ejerandele vil skulle føres tilsyn med

fondens vedtægter og virksomhed, men i hele fondens leve-

tid. Da kommunen typisk vil være stifter eller medstifter af

den pågældende fond eller den anden selvejende institution,

som efter sit vedtægtsmæssige formål vil varetage nærmere

angivne kommunale interesser, er det fundet rimeligt, at

kommunen ved overdragelsen til fonden anses for at have

rådet over værdien af ejerandelene med den virkning, at der

på afståelsestidspunktet vil skulle ske modregning i kommu-

nens statstilskud (registrering af vederlag efter stk. 1).

Endvidere er det fundet rimeligt, at denne modregning vil

ske på grundlag af et vederlag, som mindst svarer til mar-

kedsværdien af de ejerandele, som kommunen har rådet

over, uanset om kommunen måtte indskyde eller overdrage

de pågældende ejerandele vederlagsfrit til fonden.

Det følger af det anførte, at afståelsestidspunktet vil blive

anset for rådighedstidspunkt for det samlede vederlag, selv

om kommunen på afståelsestidspunktet ikke modtager no-

gen del af vederlaget, idet dette først vil skulle betales på et

senere tidspunkt, f.eks. i rater over en flerårig periode, eller

når bestemte forudsætninger måtte blive opfyldt. Derved vil

fastsættelsen af rådighedsdatoen efter det foreslåede stk. 4

kunne afvige fra fastsættelsen af rådighedsdatoen efter stk.

3, hvor rådighedsdatoen vil være det eller de tidspunkter,

hvor vederlaget stilles til disposition for kommunen.

Selv om det senere måtte vise sig, at kommunen samlet har

modtaget et vederlag, som overstiger den på afståelsestids-

punktet opgjorte markedsværdi, vil der ikke komme noget

yderligere beløb til modregning, idet afregningen er sket en

gang for alle.

Bestemmelsen vil svare til § 12, stk. 4, i lov om CO

-fangst-

aktiviteter i forsyningssektoren, varmeforsyningslovens § 23

l, stk. 4, elforsyningslovens § 37, stk. 4, og stoplovens § 3,

stk. 2.

Det foreslås i § 8,

stk. 5,

at kommuner, der helt eller delvist

og direkte eller indirekte ejer et teknisk vand-selskab, senest

den 1. september hvert år til Vandsektortilsynet indberetter

de registreringer, som kommunen har foretaget efter de fore-

slåede stk. 1, 3 og 4 i det foregående kalenderår.

Kommuner, der helt eller delvist og direkte eller indirekte

ejer et teknisk vand-selskab, vil skulle forstås som de kom-

muner, som ejer et kommunalt teknisk vand-selskab efter

definitionen i lovforslagets § 2, nr. 3.

Kommunen vil skulle indberette de registreringer, som er

foretaget i det foregående kalenderår, dvs. fra den 1. januar

til den 31. december. Bestemmelsen vil skulle ses i sam-

menhæng med den foreslåede § 9, hvorefter der bl.a. vil

blive fastsat regler om dokumentation og regnskabsføring

for forhold, der er omfattet af stk. 5. Der henvises i øvrigt til

bemærkningerne til den foreslåede § 9.

Såfremt kommunen efter § 8, stk. 5, senest den 1. september

hvert år ikke har indberettet de registreringer til Vandsektor-

tilsynet, som kommunen har foretaget, vil kommunen som

følge af den foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 1, nr. 2,

kunne pålægges bøde.

Bestemmelsen vil svare til § 12, stk. 5, i lov om CO

-fangst-

aktiviteter i forsyningssektoren, varmeforsyningslovens § 23

l, stk. 5, elforsyningslovens § 37, stk. 5, og stoplovens § 4,

stk. 1, bortset fra kravene om at kommunen skal afgive er-

klæring om at der ikke foretaget registreringer af uddelinger

og vederlag.

Det foreslås i § 8,

stk. 6,

at indberetning efter stk. 5 skal

angive det samlede beløb, der er blevet til rådighed i det

foregående kalenderår (rådighedsbeløbet), og skal ledsages

af dokumentation for størrelsen af de registrerede uddelinger

og vederlag og for de registrerede rådighedsdatoer. Endvi-

dere skal indberetningen angive en beregnet forrentning af

rådighedsbeløbet fra de enkelte rådighedsdatoer og frem til

den 1. november i det år, hvor der sker meddelelse i medfør

af stk. 9. Rentesatsen fastsættes til Nationalbankens diskon-

to den 1. januar.

Den foreslåede bestemmelse vil skulle ses i sammenhæng

med det foreslåede stk. 5, hvorefter kommuner indberetter

de registrerede uddelinger og vederlag efter det foreslåede

stk. 1 til Vandsektortilsynet. Bestemmelsen vil endvidere

skulle ses i sammenhæng med det foreslåede stk. 3, hvoref-

ter registreringen efter stk. 1 vil skulle omfatte rådighedsda-

toen samt beløbets størrelse.

Bestemmelsen har sammenhæng med de ændrede indberet-

ningstidspunkter efter § 5, nr. 4-6, i lov nr. 132 af 16. febru-

ar 2016 om ændring af lov om vandsektorens organisering

og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om

betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og

forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om en

ny og forbedret regulering af den danske vandsektor). Det-

te betyder, at der med den foreslåede stk. 6, vil skulle

foretages en renteberegning fra rådighedsdatoen og frem til

den 1. november i året efter indberetningen. Bestemmelsen

vil medføre, at fristerne for kommunernes indberetninger

i modregningsreglerne i denne lov vil følge fristerne for

kommunernes indberetninger efter stoploven.

Renteberegningen vil navnlig have til formål at modvirke

spekulation i periodisering af rådighedsbeløbene.

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Bestemmelsen vil svare til § 12, stk. 6, 1.-3. pkt., i lov

om CO

-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, varmeforsy-

ningslovens § 23 l, stk. 6, 1-3. pkt., elforsyningslovens §

37, stk. 6, 1-3. pkt., og stoplovens § 4, stk. 2. Der henvises

i øvrigt til den foreslåede § 11 om oplysningspligt til Vand-

sektortilsynet.

Det foreslås i § 8,

stk. 7,

at kommuner ved indberetning efter

det foreslåede stk. 5 kan fratrække en række beløb.

Det foreslås med

nr. 1,

at kommuner ved indberetning efter

stk. 5 kan fratrække indskudskapital, som kommunen har

indskudt i det pågældende teknisk vand-selskab, jf. det fore-

slåede § 7, stk. 2.

Bestemmelsen har til formål at undgå, at en kommune

vil kunne blive modregnet, hvis kommunen trækker sin

indskudskapital ud af teknisk vand-selskabet. Eftersom en

kommune eller et kommunalt selskab ikke må yde tilskud

til forsyningsaktiviteter med teknisk vand efter overtagelsen

eller etableringen af et teknisk vand-selskab, jf. det foreslå-

ede § 7, stk. 1, vil der kunne opstå situationer, hvor en

kommune eller et kommunalt selskab har indskudt en ind-

skudskapital, som senere viser sig at have været større end

nødvendigt. Bestemmelsen vil således indebære, at kommu-

nens indskud foretaget ved overtagelsen eller etableringen af

et teknisk vand-selskab efter det foreslåede § 7, stk. 2, vil

kunne trækkes ud af det kommunale teknisk vand-selskab,

uden at kommunen vil kunne blive modregnet.

Det foreslås med

nr. 2,

at kommuner ved indberetning efter

stk. 5 kan fratrække nettoprovenu og indskudskapital, som

Forsyningstilsynet har godkendt eller fastsat i medfør af §

35, stk. 5, jf. stk. 1 eller stk. 9, 2. pkt., i lov om gasforsy-

ning, og som for nettoprovenuets vedkommende har ført

eller samtidig fører til reduktion af kommunens statstilskud i

medfør af § 35, stk. 6-8, i lov om gasforsyning.

Bestemmelsen har til formål at undgå, at samme beløb vil

kunne føre til reduktion af statstilskuddet både efter gasfor-

syningslovens § 35 og det foreslåede stk. 1. Det vil indebæ-

re, at der både vil kunne ske fradrag for nettoprovenu og

for indskudskapital, som er blevet godkendt af Forsynings-

tilsynet, da nettoprovenuet eller indskudskapitalen ellers vil

blive modregnet efter reglerne i denne lov. Et nettoprovenu

og en indskudskapital, som Forsyningstilsynet har godkendt

eller fastsat i medfør af gasforsyningslovens § 35, stk. 5,

jf. stk. 1, eller stk. 9, 2. pkt., og som for nettoprovenuets

vedkommende har ført eller samtidig fører til reduktion af

kommunens statstilskud i henhold til § 35, stk. 6-8, i gasfor-

syningsloven vil kommunen således ved indberetning efter

stk. 5 kunne fratrække. Bestemmelsens formål er at undgå,

at en kommune vil blive modregnet dobbelt. Bestemmelsen

vil svare til § 12, stk. 7, nr. 1, i lov om CO

-fangstaktiviteter

i forsyningssektoren, varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 8,

nr. 1, elforsyningslovens § 37, stk. 8, nr. 1, og stoplovens §

4, stk. 3, 3. pkt.

Det foreslås med

nr. 3,

at kommuner ved indberetning efter

stk. 5 kan fratrække beløb, som i medfør af § 2, stk. 3, eller

§ 7 i lov om kommuners afståelse af vandselskaber, § 12,

stk. 1, eller § 13, stk. 1 eller 6, i lov om CO

-fangstaktivite-

ter i forsyningssektoren, § 37, stk. 1, eller § 37 a, stk. 1 eller

6, i lov om elforsyning eller § 23 l, stk. 1, eller § 23 m, stk.

1 eller 6, i lov om varmeforsyning, har ført eller samtidig

fører til reduktion af kommunens statstilskud i medfør af §

6 i lov om kommuners afståelse af vandselskaber, § 12, stk.

10, i lov om CO

-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, §

37, stk. 10, i lov om elforsyning eller § 23 l, stk. 10, i lov

om varmeforsyning.

Bestemmelsen har til formål at undgå, at samme beløb vil

kunne føre til en reduktion af kommunens statstilskud efter

både denne lov, stoploven, elforsyningsloven, varmeforsy-

ningsloven og lov om CO

-fangstaktiviteter i forsyningssek-

toren. Det vil medføre, at kommuner i forbindelse med ind-

beretningen efter det foreslåede stk. 5 vil kunne fratrække

beløb, der har ført eller samtidig fører til reduktion af kom-

munens statstilskud i medfør af § 6 i stoploven, § 12, stk.

10, i lov om CO

-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, §

37, stk. 10, i lov om elforsyning eller § 23 l, stk. 10, i lov

om varmeforsyning. Bestemmelsens formål er at undgå, at

en kommune vil blive modregnet dobbelt. Bestemmelsen vil

overordnet svare til § 12, stk. 7, nr. 2, i lov om CO

-fangst-

aktiviteter i forsyningssektoren, varmeforsyningslovens § 23

l, stk. 8, nr. 1, elforsyningslovens § 37, stk. 8, nr. 2, og

stoplovens § 4, stk. 3.

I de foreslåede nr. 2 og 3 fremgår formuleringen »har

ført eller samtidig fører til reduktion af kommunens stats-

tilskud«. Der er således to scenarier, der kan føre til, at

et forhold er omfattet af bestemmelserne. Dels vil forhold,

som allerede har ført til en reduktion være omfattet, eller

med andre ord en reduktion, som er sket på et tidligere

tidspunkt. Den anden situation er, når en reduktion samtidig

vil føre til en reduktion efter andre regler. Her er der tale

om et scenarie, hvor en reduktion kan falde ind under to

regelsæt samtidig. I det tilfælde, hvor det andet regelsæt

ikke har en tilsvarende fradragsmulighed for registreringer

omfattet af stk. 1 vil det være det andet regelsæt, som regi-

streringen skal ske efter, og fradraget kan ske efter stk. 7. I

det tilfælde, hvor det andet regelsæt har en tilsvarende fra-

dragsmulighed for registreringer omfattet af stk. 1 vil der for

kommunen være valgfrihed mellem fradragsreglerne i de to

regelsæt. Det vil således ikke medføre dobbelt fradrag, at et

forhold efter to regelsæt kan fradrages ved registrering, men

i stedet at der vil være valgfrihed mellem regelsættene. De

pågældende regelsæt er § 12 i lov om CO

-fangstaktiviteter

i forsyningssektoren, varmeforsyningslovens § 23 l, elforsy-

ningslovens § 37, og stoploven.

Det foreslås i § 8,

stk. 8,

at Vandsektortilsynet træffer af-

gørelse om, hvorvidt de indberettede rådighedsbeløb, rådig-

hedsdatoer, den beregnede forrentning og eventuelle fradrag

efter stk. 7 kan godkendes. Kan Vandsektortilsynet ikke

godkende disse, fastsætter Vandsektortilsynet rådighedsbe-

løb, rådighedsdatoer, beregnet forrentning og størrelsen af

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

eventuelle fradrag. Vandsektortilsynet kan også fastsætte rå-

dighedsbeløb, rådighedsdatoer, beregnet forrentning og stør-

relsen af eventuelle fradrag i tilfælde, hvor en kommune

har modtaget uddelinger fra eller vederlag ved afståelse af

ejerandele omfattet af stk. 1, men hvor kommunen ikke har

foretaget indberetning efter stk. 5.

De registreringer, som vil skulle indberettes til Vandsektor-

tilsynet efter forslagets stk. 5, vil således efter det foreslåede

stk. 8 skulle godkendes af Vandsektortilsynet. Vandsektortil-

synet vil skulle vurdere, om de indsendte registreringer er i

overensstemmelse med denne lov og regler udstedt i medfør

af denne lov, f.eks. at registreringerne omfatter indholdet

som oplistet i stk. 3. Finder Vandsektortilsynet, at det ikke er

tilfældet, vil Vandsektortilsynet kunne foretage ændringer i

opgørelsen, før den godkendes.

Såfremt en kommune, der helt eller delvist og direkte eller

indirekte ejer et teknisk vand-selskab, ikke har foretaget

indberetning efter stk. 5, men kommunen har modtaget ud-

delinger fra eller vederlag ved afståelse af ejerandele i et

kommunalt teknisk vand-selskab, eller selskaber, der direkte

eller indirekte ejer andele i et sådant selskab, vil Vandsek-

tortilsynet kunne fastsætte rådighedsbeløb, rådighedsdatoer,

beregnet forrentning og størrelsen af eventuelle fradrag.

Vandsektortilsynets afgørelser vil skulle træffes efter de

almindelige forvaltningsretlige regler, herunder om bevis-

og værdiskøn. Hvis Vandsektortilsynet ad anden vej end

kommunernes registrering, indberetning eller dokumenta-

tion får relevante oplysninger, f.eks. igennem borgerhenven-

delser eller Vandsektortilsynets tilsyn med vandselskaber,

vil Vandsektortilsynet skulle tage disse oplysninger med i

betragtning for afgørelsen.

Vandsektortilsynets afgørelse vil desuden kunne genoptages,

hvis Vandsektortilsynet senere kommer i besiddelse af op-

lysninger, som giver anledning hertil. Fører en genoptagel-

se til en ændret afgørelse, vil Vandsektortilsynet i overens-

stemmelse med den foreslåede bestemmelse i stk. 9 skulle

meddele de nye godkendte rådighedsbeløb til Indenrigs- og

Sundhedsministeriet. Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil

herefter ved tilskudsberegningen tage højde for den ændrede

afgørelse.

Vandsektortilsynet er efter vandsektorlovens § 9, stk. 2, uaf-

hængigt af instruktioner om den enkelte sags behandling og

afgørelse, hvorfor Vandsektortilsynets afgørelser ikke kan

indbringes for anden administrativ myndighed.

Bestemmelsen vil overordnet svare til § 12, stk. 8, i lov

om CO

-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, varmeforsy-

ningslovens § 23 l, stk. 9, elforsyningslovens § 37, stk. 9, og

stoplovens § 5.

Det foreslås i § 8,

stk. 9,

at Vandsektortilsynet hvert år

senest den 1. marts i året efter indberetningsfristen, jf. stk.

5, giver Indenrigs- og Sundhedsministeriet meddelelse om

de efter stk. 8 godkendte rådighedsbeløb inklusive beregnet

forrentning og med eventuelle fradrag efter stk. 7. Inden-

rigs- og Sundhedsministeriet reducerer herefter kommunens

statstilskud efter lov om kommunal udligning og generelle

tilskud til kommuner. Overstiger beløbet efter 2. pkt. det

modregnede beløb i det første modregningsår, beregner In-

denrigs- og Sundhedsministeriet en forrentning af restbelø-

bet fra den 1. november i meddelelsesåret til den 1. juli året

efter. Rentesatsen fastsættes til Nationalbankens diskonto

den 1. januar i meddelelsesåret.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en kommunes

statstilskud vil blive reduceret svarende til det nettoprovenu,

som kommunen har opnået som følge af modtagne uddelin-

ger eller vederlag ved afståelse af ejerandele. Det vil være

forudsat, at et eventuelt nettotab ikke vil medføre regulering

af statstilskuddet.

Der vil endvidere blive taget højde for den rentefordel, som

salget, afståelsen eller uddelingen vil give kommunen mu-

lighed for. Reduktionen vil efter loven ikke kunne finde

sted i statstilskud, hvortil der allerede er givet tilsagn af

Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil således af hensyn til

tilskuds- og udligningsberegningen skulle have modtaget

meddelelse om, at der vil skulle ske reduktion inden 1. juli

i et år, for at reduktionen vil kunne finde sted i det følgende

år. I praksis vil forretningen kunne beregnes, når den samle-

de størrelse og tidsfølgen af den eller de statstilskudsredukti-

oner, der skal foregå, foreligger.

Forrentningen vil skulle beregnes fra det tidspunkt, hvor

kommunen har haft rådighed over beløbet i overensstem-

melse med stk. 3. Den periode, for hvilken renten vil skulle

beregnes, vil afhænge af, hvornår reduktionen eller reduk-

tionerne finder sted. I det omfang tilskudsreduktionen over-

stiger kommunens samlede statstilskud for et år, vil der ske

en reduktion for det beregnede rentebeløb. Der vil her skulle

beregnes en rente af det nettoprovenu, som statstilskuddet

vil skulle reduceres med, dog med fradrag af de reduktioner,

der allerede har fundet sted.

For det beløb, som indgår i den første reduktion af statstil-

skuddet, vil der således skulle beregnes en forretning fra

det tidspunkt, hvor kommunen har rådighed over beløbet

til 1. juli det år, hvor reduktionen finder sted. Kommunens

rådighed over beløbet vil således blive anset for – som en

gennemsnitsbetragtning – at være ophørt pr. 1. juli i det

pågældende år.

Hvis det fulde beløb ikke vil kunne reduceres i statstilskud-

det det første år, vil der endvidere af det resterende beløb

skulle beregnes den forrentning i endnu et år osv. Der vil

ikke blive beregnet ’rentes-rente’.

Med den foreslåede bestemmelse vil det sikres, at Vand-

sektortilsynet giver meddelelse til Indenrigs- og Sundheds-

ministeriet om de rådighedsbeløb, som Vandsektortilsynet

har godkendt. Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil herefter

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

kunne benytte oplysningerne med henblik på at reducere de

pågældende kommuners statstilskud (bloktilskud).

Vandsektortilsynet sender en skriftlig melding til Indenrigs-

og Sundhedsministeriet om, hvorvidt der er indberettet regi-

strerede rådighedsbeløb, der skal modregnes. Dette gælder

også i tilfælde af, at der ikke er registrerede rådighedsbeløb.

Bestemmelsen vil overordnet svare til § 12, stk. 9, i lov

om CO

-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, varmeforsy-

ningslovens § 23 l, stk. 10, elforsyningslovens § 37, stk. 10,

og stoplovens § 6.

Det foreslås i § 8,

stk. 10,

at klima-, energi- og forsynings-

ministeren kan fastsætte regler om registreringsfri selska-

bsmæssige omstruktureringer efter stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at klima-, ener-

gi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om betin-

gelser for, hvornår en selskabsmæssig omstrukturering er

registreringsfritaget, herunder hvad der forstås ved direkte

eller indirekte ejerandele i samme indbyrdes forhold, og om

den værdiansættelse, som sker forud for den selskabsmæs-

sige omstrukturering. Ministeren vil bl.a. kunne fastsætte

særlige kriterier for værdiansættelse, som – hvis de opfyl-

des – medfører, at værdiansættelsen ikke udløser modreg-

ning. Værdiansættelsen vil i sådanne tilfælde i sig selv være

lovlig. Bemyndigelsen vil også bl.a. kunne anvendes til at

fastsætte, at Vandsektortilsynet forudgående kan godkende,

at en valgt værdiansættelse er korrekt og dermed ikke med-

fører modregning. Formålet med bemyndigelsen er at gøre

værdiansættelse af selskaber lettere med henblik på at lette

processen for selskabsmæssige omstruktureringer, herunder

fusioner.

Bemyndigelsen vil herudover kunne anvendes til at fastsætte

regler om selskabsmæssige omstruktureringer, som involve-

rer datterselskaber. Ministeren vil kunne fastsætte betingel-

ser for, hvornår der er tale om registreringsfrie selskabsmæs-

sige omstruktureringer, herunder f.eks. krav om, at ejerande-

lene til nyoprettede selskaber fordeles efter værdien af de

overførte funktioner for at sikre, at ejerandele forbliver i

samme indbyrdes forhold efter omstruktureringen.

Bestemmelsen vil svare til stoplovens § 2, stk. 5.

Til § 9

Det følger af stoplovens § 9, at klima-, energi- og forsy-

ningsministeren fastsætter regler om indberetning efter sto-

plovens § 4, samt om dokumentation og regnskabsføring

for forhold omfattet af stoplovens § 4, herunder om der

skal indhentes erklæringer fra kommunens revisor eller en

statsautoriseret revisor. Bemyndigelsen i stoplovens § 9 er

udmøntet i bekendtgørelse nr. 1212 af 14. oktober 2010

om kommuners indberetninger og erklæringer efter lov om

kommuners afståelse af vandforsyninger eller spildevands-

forsyninger, samt bekendtgørelse nr. 319 af 25. marts 2010

om afvikling af mellemværender mellem kommuner og

vandselskaber.

Det findes tilsvarende regler i elforsyningslovens § 37 b,

varmeforsyningslovens § 23 n og § 14 i lov om CO

-fangst-

aktiviteter i forsyningssektoren, hvorefter klima-, energi-

og forsyningsministeren kan fastsætte regler om indberet-

ning efter forsyningslovenes modregningsregler, og om do-

kumentation og regnskabsføring for forhold omfattet af for-

syningslovenes modregningsregler m.v., herunder om, at der

skal indhentes erklæringer fra kommunens revisor eller en

statsautoriseret revisor. Bemyndigelserne er udmøntet i be-

kendtgørelse nr. 1733 af 30. december 2024 om kommuners

indberetninger og erklæringer efter elforsyningslovens §§ 37

og 37 a, varmeforsyningslovens §§ 23 l og 23 m og §§ 12 og

13 i lov om CO

-fangstaktiviteter i forsyningssektoren.

Det foreslås i

§ 9,

at klima-, energi- og forsyningsministeren

fastsætter regler om indberetning efter § 8, stk. 5 og 6,

og om dokumentation og regnskabsføring for forhold omfat-

tet af § 8, stk. 1, 2, 5 og 6, herunder om indhentning af

erklæringer fra kommunens revisor eller en statsautoriseret

revisor.

Med den foreslåede bemyndigelse vil blive fastsat regler

om dokumentation og regnskabsføring for forhold, der vil

være omfattet af de foreslåede § 8, stk. 1, 2, 5 og 6. Der

vil herunder blive fastsat regler om, at der skal udarbejdes

én eller flere standarderklæringer, som kommunen vil skul-

le anvende. Der vil endvidere blive fastsat regler om, at

der skal udarbejdes en regnskabs- og revisionsinstruks, som

bl.a. vil indeholde kravene til den dokumentation, der vil

skulle ledsage de årlige erklæringer efter § 8, stk. 5, herun-

der revisorerklæringer.

Uanset om der bliver fastsat sådanne krav til regnskabs-

og revisionsinstruksen, vil Vandsektortilsynets tilsyn med

overholdelsen af den foreslåede bestemmelse i § 8, stk.

5, primært kunne baseres på en konstatering af, at revisor

har konstateret tilstedeværelsen af den forudsatte dokumen-

tation, samt at der ikke er konstateret forhold, som burde

have givet anledning til registreringer. Under hensyn til ka-

rakteren af bestemmelserne vil det dog blive forudsat, at

der periodevis vil blive foretaget en stikprøvekontrol, hvis

nærmere indhold og omfang vil afhænge af de konkrete

omstændigheder.

Til § 10

Efter kapitel VI i lov om kommunernes styrelse, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 69 af 23. januar 2024, fører Ankestyrelsen

tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der

særligt gælder for offentlige myndigheder. Indenrigs- og

Sundhedsministeriet er øverste tilsynsmyndighed. Ankesty-

relsens tilsyn viger, i det omfang særlige klage- eller tilsyns-

myndigheder kan tage stilling til den pågældende sag, jf.

kommunestyrelseslovens § 48, stk. 3. Ankestyrelsen fører

ikke tilsyn med kommunale aktie- eller anpartsselskaber.

Det foreslås i

§ 10,

at de kommunale tilsynsmyndigheder

ikke fører tilsyn med overholdelsen af regler i denne lov

eller regler udstedt i medfør af loven.

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Bestemmelsen vil medføre, at de kommunale tilsynsmyn-

digheder, herunder Ankestyrelsen og Indenrigs- og Sund-

hedsministeriet, ikke vil skulle føre tilsyn med kommunal-

bestyrelsens behandling af sager omfattet af lovforslaget,

f.eks. efter lovforslagets § 7, stk. 4, om at beslutning om en

kommunes eller et kommunalt selskabs kapitalindskud, jf.

lovforslagets § 7, stk. 2, træffes af kommunalbestyrelsen på

et møde.

Der er ikke andre særskilte bestemmelser om tilsyn med

overholdelsen af lovforslagets bestemmelser.

Til § 11

Det følger af de kommunale modregningsregler på de for-

skellige forsyningsområder, at kommuner hvert år skal ind-

berette de registreringer, som kommunen har foretaget af

uddelinger og afståelser det foregående kalenderår til Forsy-

ningstilsynet eller Vandsektortilsynet. Indberetningen skal

bl.a. ledsages af dokumentation om størrelsen af de regi-

strerede uddelinger og vederlag og for de registrerede rådig-

hedsdatoer. Finder tilsynet, at den ledsagende dokumenta-

tion er utilstrækkelig, kan tilsynet forlange yderligere doku-

mentation.

Dette fremgår af § 12, stk. 6, i lov om CO

-fangstaktiviteter

i forsyningssektoren, varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 6,

elforsyningslovens § 37, stk. 6, og stoplovens § 4, stk. 2.

Det følger af vandsektorlovens § 22, at klima-, energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte regler om indberetning af

oplysninger og dokumenter til brug for Vandsektortilsynets

og miljø- og ligestillingsministerens opgaver efter vandsek-

torloven og regler udstedt i medfør af vandsektorloven, her-

under om indhold, form og frister for indberetning.

Det følger endvidere af vandsektorlovens § 22 a, at Vand-

sektortilsynet kan påbyde vandselskaber og foreninger om-

fattet af vandsektorlovens § 21 at indsende oplysninger og

dokumenter, som ikke skal indsendes i medfør af regler

fastsat i medfør af vandsektorlovens § 22, men som er nød-

vendige for Vandsektortilsynets varetagelse af opgaver efter

vandsektorloven eller regler udstedt i medfør af vandsektor-

loven. Det følger af vandsektorlovens § 22 a, stk. 2, at et

påbud efter stk. 1 og 2 kan omfatte tilvejebringelse af nye,

nødvendige oplysninger.

Der findes tilsvarende regler om, at Forsyningstilsynet kan

indhente oplysninger til brug for sit tilsyn i medfør af var-

meforsyningslovens § 23 b, stk. 5, elforsyningslovens § 84,

stk. 1, 1. pkt., og § 18, stk. 1, i lov om CO

-fangstaktiviteter

i forsyningssektoren.

Det foreslås i

§ 11, stk. 1,

at Vandsektortilsynet kan påbyde

teknisk vand-selskaber inden for en nærmere bestemt frist at

indsende oplysninger og dokumenter, som er nødvendige for

Vandsektortilsynets varetagelse af opgaver efter denne lov

eller regler udstedt i medfør af loven.

Med den foreslåede bestemmelse vil Vandsektortilsynet bl.a.

kunne påbyde et teknisk vand-selskab at indsende yderligere

dokumentation, hvis tilsynet finder, at den ledsagende doku-

mentation efter § 8, stk. 6, er utilstrækkelig, til at Vandsek-

tortilsynet kan træffe afgørelse efter § 8, stk. 8.

Dokumentationen vil bl.a. kunne omfatte oplysninger og

dokumenter om de registrerede modtagne uddelinger og ve-

derlag ved afståelse af ejerandele, jf. den foreslåede § 8, stk.

Vandsektortilsynet vil i deres påbud, om at fremsende op-

lysninger og dokumenter, kunne fastsætte en frist for ind-

sendelsen. Fristen vil skulle fastsættes konkret, bl.a. under

hensyn til omfanget af oplysningerne og disses karakter,

herunder om oplysningerne er tilgængelige eller skal tilve-

jebringes, og under hensyn til, hvor hastende sagen er, her-

under om oplysningerne er til brug for en afgørelse eller

opgave, for hvilken der er fastsat en lovbunden frist.

Såfremt oplysninger eller dokumenter ikke fremsendes in-

den for Vandsektortilsynets fastsatte frist, vil Vandsektortil-

synet kunne vælge at rette henvendelse til påbudsadressaten

med henblik på at indskærpe, at denne er forpligtet til at

indsende de påbudte oplysninger og dokumenter.

Såfremt påbudsadressaten ikke fremsender oplysninger og

dokumenter til Vandsektortilsynet inden for Vandsektortilsy-

nets fastsatte frist, vil påbudsadressaten endvidere som følge

af den foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 1, nr. 3, kunne

pålægges bøde.

Vandsektortilsynets påbud om at fremsende oplysninger el-

ler dokumenter vil have karakter af en forvaltningsretlig

afgørelse og vil således skulle overholde reglerne om parts-

høring m.v. Vandsektortilsynet er efter vandsektorlovens §

9, stk. 2, uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags

behandling og afgørelse, hvorfor Vandsektortilsynets afgø-

relser ikke kan indbringes for anden administrativ myndig-

hed.

Vandsektortilsynets mulighed for at indhente oplysninger

og dokumenter vil skulle administreres i overensstemmelse

med almindelige retssikkerhedsmæssige principper, herun-

der forvaltningsretlige principper om proportionalitet i øv-

rigt. Vandsektortilsynet vil således ikke kunne kræve oplys-

ninger og dokumenter, hvis det må anses for ikke at være

proportionalt for teknisk vand-selskabet at skulle fremskaffe

eller afgive den pågældende dokumentation. Det vil sige, at

bestemmelsen kun må anvendes, hvis mindre indgribende

foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, og hvis anvendelsen

af bestemmelsen står i et rimeligt forhold til formålet.

Ved påbud om indsendelse af oplysninger og dokumenter

skal Vandsektortilsynet iagttage forbuddet mod selvinkrimi-

nering i retssikkerhedslovens § 10.

I de fleste tilfælde vil de indberettede oplysninger og doku-

menter ikke omfatte personoplysninger, men hvis de omfat-

ter personoplysninger, forudsættes det, at Vandsektortilsynet

iagttager de almindelige persondataretlige regler, herunder

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelses-

loven, f.eks. regler om information til den registrerede.

Det foreslås i § 11,

stk. 2,

at et påbud efter stk. 1 kan omfatte

tilvejebringelse af nye, nødvendige oplysninger.

Vandsektortilsynet vil således efter bestemmelsen kunne på-

byde kommuner og teknisk vand-selskaber at tilvejebringe

nye, nødvendige oplysninger.

Tilvejebringelse af nye, nødvendige oplysninger vil skulle

forstås således, at Vandsektortilsynet vil kunne meddele på-

bud om at udarbejde oplysninger og data, som ikke allerede

eksisterer.

Til § 12

Det følger af en række love på forsyningsområdet, bl.a.

stoplovens § 8, at myndigheder, som er tillagt opgaver efter

lovene, og myndigheder, som tillægges opgaver efter regler

udstedt i medfør af lovene, kan behandle, herunder indhente,

opbevare og videregive, oplysninger til brug for myndighe-

dernes opgaver og tilrettelæggelsen heraf.

Baggrunden for bestemmelserne er, at det generelt vurderes

hensigtsmæssigt at indsætte udtrykkelig hjemmel hertil for

tilsynsmyndighederne på forsyningsområdet.

Det foreslås i §

12,

at myndigheder, som er tillagt opgaver

efter loven, og myndigheder, som tillægges opgaver efter

regler udstedt i medfør af loven, kan behandle, herunder

indhente, opbevare og videregive, oplysninger til brug for

deres opgaver og tilrettelæggelsen heraf.

Bestemmelsen vil være relevant for myndigheder, som er til-

lagt opgaver efter loven, herunder Vandsektortilsynet, samt

andre ministerier og styrelser, som er tillagt opgaver efter

loven eller i medfør af loven.

Bestemmelsen vil medføre, at myndighederne, også selv

om dette ikke fremgår udtrykkeligt andetsteds i loven, vil

kunne behandle, herunder indhente, opbevare og videregive,

oplysninger, forudsat at det sker til brug for myndighedens

opgaver og tilrettelæggelsen heraf. Opregningen af former

for behandling er ikke udtømmende.

Den foreslåede bestemmelse vil således omfatte alle typer

behandling, herunder bl.a. også videregivelse af oplysninger

fra f.eks. Vandsektortilsynet til andre relevante myndighe-

der, f.eks. til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Den fore-

slåede bestemmelse vil også omfatte videregivelse af oplys-

ninger til andre end myndigheder, hvis det er nødvendigt for

myndighedens opgaver, f.eks. til en ekstern rådgiver, som

myndigheden har behov for bistand fra i en konkret sag, el-

ler til det pågældende teknisk vand-selskab eller kommune,

hvis der er behov for at partshøre selskabet eller kommunen

i forhold til oplysningerne.

Bestemmelsen vil ikke omfatte personoplysninger, da be-

handling af personoplysninger reguleres i databeskyttelses-

forordningen. Myndighedernes behandling af personoplys-

ninger som led i deres opgaver vil henhøre under offentlig

myndighedsudøvelse, jf. databeskyttelsesforordningens arti-

kel 6, stk. 1, litra e.

De oplysninger m.v., som myndighederne har behov for

i forbindelse med deres opgaver efter lov om forsyning

med teknisk vand, vil i de fleste tilfælde ikke indeholde

personoplysninger, men det vil kunne være tilfældet. Hvis

en person har rettet henvendelse til myndigheden, f.eks. med

en henvendelse om at der er sket manglende registrering af

modtagne uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejeran-

dele i et kommunalt teknisk vand-selskab, jf. lovforslagets §

8, stk. 1, vil myndigheden således f.eks. have behov for at

behandle de personoplysninger, som henvendelsen indehol-

der.

Myndighederne forudsættes ved behandling, herunder vide-

regivelse af personoplysninger, at iagttage de almindelige

forvaltningsretlige og persondataretlige regler, herunder reg-

lerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelseslo-

ven, f.eks. regler om information til den registrerede.

Til § 13

Vandsektortilsynet er afgiftsfinansieret. Dette fremgår af

vandsektorlovens § 10, hvorefter vandselskaberne årligt

betaler en afgift til dækning af udgifter forbundet med

Vandsektortilsynets drift og opgavevaretagelse. Afgiften for

Vandsektortilsynets omkostninger i forbindelse med drift og

opgavevaretagelse efter vandsektorloven betales af de vand-

selskaber, som er omfattet af vandsektorlovens økonomiske

regulering og vil ikke dække myndighedsopgaver med mod-

regningsreglerne efter lov om forsyning med teknisk vand.

Det foreslås i

§ 13, stk. 1,

at omkostninger forbundet med

Vandsektortilsynets drift og opgavevaretagelse efter § 8, stk.

8 og 9, § 11 og regler udstedt i medfør af § 9 betales af

de kommunale teknisk vand-selskaber, som er omfattet af

Vandsektortilsynets opgavevaretagelse efter denne lov eller

regler udstedt i medfør af loven.

Betalingen efter den foreslåede bestemmelse vil skulle dæk-

ke de nødvendige omkostninger, som er forbundet med

Vandsektortilsynets drift og opgavevaretagelse omfattet af

§ 8, stk. 8 og 9, § 11 og regler udstedt i medfør af § 9.

Gebyrerne vil skulle dække Vandsektortilsynets udgifter til

sagsbehandling som følge af, at kommuner foretager indbe-

retninger efter lovforslagets § 8, stk. 5 og 6, som følge af,

at kommunerne har modtaget uddelinger fra og vederlag ved

afståelse af ejerandele i et kommunalt teknisk vand-selskab

efter lovforslagets § 8, stk. 1. Gebyrerne vil således skulle

dække Vandsektortilsynets udgifter til sagsbehandling i for-

bindelse med udarbejdelse af afgørelser, jf. lovforslagets §

8, stk. 8, samt korrespondance med Indenrigs- og Sundheds-

ministeriet i forbindelse med afgørelsers oversendelse, jf.

lovforslagets § 8, stk. 9, samt evt. indhentelse af yderligere

materiale fra teknisk vand-selskaber eller kommuner til brug

for sagens oplysning, jf. lovforslagets § 11. Herudover vil

gebyret skulle dække udgifter i forbindelse med afholdelse

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

af eventuelle møder med parter i forbindelse med sagsbe-

handling eller i forbindelse med genoptagelse af tidligere af-

gørelser. Gebyret vil således skulle omfatte udgifter forbun-

det med administration og opgavevaretagelse i forbindelse

med opgavevaretagelsen efter lovforslagets § 8, stk. 8 og 9,

§ 11 og regler udstedt i medfør af § 9. Gebyrerne vil således

dække Vandsektortilsynets udgifter til at godkende kommu-

nernes registreringer og oversendelse af kommunernes regi-

streringer til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, hvilket er

nødvendigt for, at kommuner har mulighed for at foretage

uddelinger og afståelser.

De nærmere regler for fastsættelse af betalingen vil blive

fastsat i medfør af den foreslåede bemyndigelse i stk. 2.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at Vandsektortilsynets

drift og opgavevaretagelse efter denne lov vil skulle betales

af de kommunale teknisk vand-selskaber, som Vandsektor-

tilsynets opgavevaretagelse vedrører efter denne lov. Dette

vil følge principperne på de andre forsyningsområder, hvor

det også vil være de selskaber, som opgavevaretagelsen ve-

drører, som vil skulle betale for omkostningerne hertil.

Det foreslås i § 13,

stk. 2,

at klima-, energi- og forsynings-

ministeren fastsætter regler om betaling og opkrævning af

beløb til dækning af Vandsektortilsynets omkostninger efter

stk. 1.

Med den foreslåede bestemmelse vil klima-, energi- og for-

syningsministeren fastsætte nærmere regler om kommunale

teknisk vand-selskabers betaling i form af gebyrer til dæk-

ning af Vandsektortilsynets omkostninger efter stk. 1, regler

for, hvordan gebyrsatserne vil skulle reguleres, og hvor de

skal offentliggøres, samt regler for opkrævning.

Gebyropkrævningen vil skulle opgøres som et beløb svaren-

de de faktiske omkostninger, som Vandsektortilsynet har i

forbindelse med behandlingen af indberetninger fra kommu-

ner om registrerede modtagne uddelinger efter lovens § 8,

herunder udgifter forbundet med afgørelser efter lovens §

8, stk. 8. Beløbet forventes at omfatte de faktiske omkost-

ninger forbundet med Vandsektortilsynets sagsbehandling,

regnskabsopgørelse og afgørelsesvirksomhed.

Det forudsættes, at gebyrerne administrativt vil blive fastsat

således, at der tilstræbes fuld dækning for myndighedernes

omkostninger i forbindelse med behandling af indberetning

efter lovens § 8. Mindst en gang årligt vil det skulle vurde-

res, om omkostningerne skal reduceres eller taksten justeres

for at sikre balance. Gebyrsatsen vil på den baggrund i

nødvendigt omfang blive reguleret årligt pr. 1. januar. Det

forventes ligeledes, at der med bemyndigelsen vil blive

fastsat krav om, at gebyrsatsen offentliggøres på Vandsek-

tortilsynets hjemmeside. jf. afsnit 2.3.1 i Finansministeriets

budgetvejledning.

Vandsektortilsynets driftsomkostninger og andre opgaver,

som ikke direkte vil kunne henføres til et bestemt teknisk

vand-selskab, herunder bl.a. undersøgelser af mulig mang-

lende registrering eller indberetning, vil blive fordelt for-

holdsmæssigt mellem teknisk vand-selskaber, såfremt om-

kostningerne har en naturlig tilknytning til opgavevaretagel-

sen efter lovens § 8, stk. 8 og 9, § 11 og regler udstedt i

medfør af § 9.

Til § 14

Der findes i lovgivningen på andre forsyningsområder regler

om, at visse overtrædelser af loven straffes med bøde, med-

mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning,

herunder for overtrædelse af registreringspligten efter mod-

regningsreglerne på andre forsyningsområder. Dette drejer

sig om § 27, nr. 1 og 2, i lov om CO

-fangstaktiviteter

i forsyningssektoren, elforsyningslovens § 87, nr. 5, varme-

forsyningslovens § 34, nr. 5, og stoplovens § 10, stk. 1.

Det foreslås i

§ 14, stk. 1,

at der indsættes bødestraf for

overtrædelse af visse af lovens bestemmelser.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1,

nr. 1,

vil den, der

undlader at foretage registrering, efter den foreslåede § 8,

stk. 1, kunne straffes med bøde, medmindre højere straf er

forskyldt efter anden lovgivning.

Kommuner, der helt eller delvist og direkte eller indirekte

ejer et teknisk vand-selskab, vil efter den foreslåede bestem-

melse i § 8, stk. 1, have pligt til at registrere modtagne

uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i kom-

munale teknisk vand-selskaber eller selskaber, der direkte

eller indirekte ejer andele i sådanne selskaber. Undlader en

kommune at foretage en sådan registrering efter rådigheds-

datoen, jf. § 8, stk. 3, og inden indberetningsfristen til Vand-

sektortilsynet, jf. § 8, stk. 5, vil kommunen kunne straffes

med bøde.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1,

nr. 2,

vil den, der

undlader at foretage indberetning efter den foreslåede § 8,

stk. 5, kunne straffes med bøde, medmindre højere straf er

forskyldt efter anden lovgivning.

Kommuner, der helt eller delvist og direkte eller indirekte

ejer et teknisk vand-selskab, vil efter den foreslåede bestem-

melse i § 8, stk. 5, have pligt til senest den 1. september

hvert år til Vandsektortilsynet at indberette de registreringer,

som kommunen har foretaget efter de foreslåede § 8, stk.

1, 3 og 4 i det foregående kalenderår, eller afgive erklæring

om, at der ikke er foretaget sådanne registreringer. Undlader

en kommune at foretage en sådan indberetning til Vandsek-

tortilsynet inden den 1. september hvert år, vil kommunen

kunne straffes med bøde.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1,

nr. 3,

vil den,

der undlader at afgive oplysninger og dokumenter efter den

foreslåede § 11, kunne straffes med bøde, medmindre højere

straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Vandsektortilsynet vil i medfør af den foreslåede § 11 kun-

ne påbyde teknisk vand-selskaber inden for en nærmere

bestemt frist at indsende oplysninger og dokumenter, som

er nødvendige for Vandsektortilsynets varetagelse af opga-

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

ver efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af

loven. Undlader et teknisk vand-selskab at afgive oplysnin-

ger og dokumenter inden for en nærmere bestemt frist, som

Vandsektortilsynet har forlangt, vil teknisk vand-selskabet

kunne straffes med bøde.

De foreslåede bestemmelser i § 14, stk. 1, nr. 1 og 2, vil

udgøre en undtagelse fra bestemmelsen i straffelovens § 27,

stk. 2.

Det foreslås i § 14,

stk. 2,

at der i forskrifter, som udstedes i

medfør af loven, kan fastsættes straf af bøde for overtrædel-

se af bestemmelser i forskrifterne.

Der vil således i bekendtgørelser, som udmønter bemyndi-

gelserne i dette lovforslag, kunne fastsættes regler om bøde-

straf, hvor der måtte være behov herfor. Dette vil svare til de

gældende regler på vandområdet, herunder stoploven.

Der vil herunder kunne fastsættes regler om bødestraf ved

fastsættelsen af regler i medfør af den foreslåede bestem-

melse i § 9 om indberetning efter § 8, stk. 5 og 6, og om

dokumentation og regnskabsføring for forhold omfattet af §

8, stk. 1, 2, 5 og 6.

Det foreslås i § 14,

stk. 3,

at der kan pålægges selskaber m.v.

(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens

5. kapitel.

Lovforslaget fastsætter regler, som i de fleste tilfælde vil

rette sig mod selskaber og kommuner. Det vil derfor være

nødvendigt i forbindelse med bestemmelser om bødestraf, at

det fastsættes, at juridiske personer vil kunne blive pålagt

strafansvar.

Den foreslåede bestemmelse svarer til bestemmelserne på

vandområdet, herunder stoplovens § 10, stk. 3, og vandsek-

torlovens § 30, stk. 3.

Til § 15

Det foreslås i

§ 15, stk. 1,

at loven skal træde i kraft den 1.

juli 2025.

Det foreslås i § 15,

stk. 2, 1. pkt.,

at §§ 3-6 til og med den

31. december 2026 ikke finder anvendelse for selskaber, der

på tidspunktet for lovens ikrafttræden udøver forsyningsak-

tiviteter med teknisk vand.

Forslaget i stk. 2, 1. pkt., indebærer, at lovens bestemmelser

om forsyningsvilkår, jf. lovforslagets § 3, om adskillelse af

forsyningsaktiviteter med teknisk vand fra vandselskaber og

selskaber, som er helt eller delvist og direkte eller indirekte

ejet af et vandselskab, jf. lovforslagets § 4, og om organi-

sering og finansiering af kommunale forsyningsaktiviteter

med teknisk vand, jf. lovforslagets §§ 5 og 6, ikke vil finde

anvendelse for selskaber, der udøver forsyningsaktiviteter

med teknisk vand fra lovens ikrafttræden den 1. juli 2025

til og med den 31. december 2026. Dette vil dog kun gælde

eksisterende aktiviteter, jf. det foreslåede 3. pkt. og bemærk-

ningerne hertil.

Formålet med bestemmelsen er at fastsætte en overgangs-

periode, således at eksisterende selskaber, herunder vand-

selskaber, har tid til at udskille forsyningsaktiviteter med

teknisk vand, som selskaberne allerede udøver i dag, og i

øvrigt træffe de nødvendige foranstaltninger for at opfylde

de nævnte regler i loven.

Overgangsordningen vil for lovforslagets § 3 være relevant

for § 3, stk. 2 og 3. Overgangsordningen vil således medfø-

re, at eksisterende forsyningsaktiviteter med teknisk vand til

enkelte aftagere fra teknisk vand-selskaber og vandselskaber

omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, vil kunne fortsætte

uden at skulle opfylde kravene om en skriftlig aftale, der

som minimum skal omfatte vilkår om, at det leverede vand

udelukkende må anvendes til andre formål end drikkevands-

formål. Forsyningsaktiviteter med teknisk vand til nye afta-

gere vil dog skulle overholde §§ 3-6, jf. 3. pkt.

Overgangsordningen vil for lovforslagets § 4 medføre, at

der vil kunne udøves eksisterende forsyningsaktiviteter med

teknisk vand i eksisterende vandselskaber, som er omfattet

af vandsektorlovens § 2, stk. 1, eller eksisterende selskaber,

som er helt eller delvist og direkte eller indirekte ejet af

et vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1. For-

målet med denne overgangsperiode er at give mulighed for

at udskille, sælge eller afvikle forsyningsaktiviteter med tek-

nisk vand fra eksisterende vandselskaber inden overgangs-

periodens udløb. Det skal dog bemærkes, at §§ 3-6 finder

anvendelse for nye aktiviteter, som påbegyndes i eksisteren-

de selskaber, der udøver forsyningsaktiviteter med teknisk

vand, jf. 3. pkt.

Overgangsordningen vil for lovforslagets §§ 5 og 6 medføre,

at eksisterende kommunale selskaber får tid til at lovliggøre

aktiviteter, som ellers vil blive ulovlige efter lovens ikraft-

træden den 1. juli 2025. For så vidt angår lovforslagets §

5 vil kommuner og eksisterende selskaber skulle sikre sig,

at der ikke udøves forsyningsaktiviteter med teknisk vand,

som vil være i strid med § 5 efter overgangsperiodens ud-

løb. Dette kan f.eks. være, hvor en kommune udøver forsy-

ningsaktiviteter med teknisk vand med henblik på levering

til aftagere uden for egen kommunegrænse, og som ikke vil

falde ind under lovforslagets § 5, stk. 2 og 3.

For så vidt angår lovforslagets § 6 vil eksisterende kommu-

nale selskaber skulle sikre sig, at forsyningsaktiviteter med

teknisk vand udskilles til et kapitalselskab, jf. lovforslagets

§ 6, stk. 1, inden overgangsperiodens udløb, samt udskille,

sælge eller afvikle andre aktiviteter end forsyningsaktiviteter

med teknisk vand i kommunale teknisk vand-selskaber, jf.

lovforslagets § 6, stk. 1. Det skal dog bemærkes, at der ikke

må påbegyndes nye aktiviteter i eksisterende selskaber, der

udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand, uden at §§

3-6 overholdes, jf. 3. pkt.

Lovforslagets § 2 er ikke medtaget i det foreslåede § 15, stk.

2, og lovforslagets § 2 vil derfor finde anvendelse fra lovens

ikrafttræden den 1. juli 2025.

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Dette betyder, at aktiviteter, som efter lovforslagets § 2, nr.

1, vil være omfattet af definitionen af forsyningsaktiviteter

med teknisk vand, fra den 1. juli 2025 vil være at betragte

som sådanne aktiviteter og vil være omfattet af de regler,

som vil gælde for forsyningsaktiviteter med teknisk vand.

På samme måde vil eksisterende selskaber, som falder under

de foreslåede definitioner i lovforslagets § 2, nr. 2 og 3,

fra den 1. juli 2025 være at betragte som henholdsvis tek-

nisk vand-selskaber og kommunale teknisk vand-selskaber

og omfattet af de regler i denne lov, som gælder for dis-

se. Hvis et selskab hidtil har været et vandselskab omfattet

af vandsektorloven, vandforsyningslovens regler for almene

vandforsyninger, spildevandsbetalingslovens regler for spil-

devandsforsyningsselskaber eller stoploven, vil selskaberne

samtidig ophøre med at være omfattet af disse regler, da

disse reglers anvendelsesområde som følge af de foreslåede

ændringer og præciseringer, som alle foreslås at finde an-

vendelse fra den 1. juli 2025, fra denne dato ikke vil omfatte

teknisk vand-selskaber, jf. lovforslagets § 2, lovforslagets §

16, nr. 1, og lovforslagets § 18, nr. 1.

Det betyder bl.a., at selskaberne fra den 1. juli 2025 ikke

skal have fastsat eller overholde en økonomisk ramme efter

vandsektorloven og ikke skal have godkendt nye takster,

bidrag, regulativer og betalingsvedtægter efter reglerne i

vandforsyningsloven eller spildevandsbetalingsloven.

Lovforslagets § 7 er ikke medtaget i det foreslåede § 15, stk.

2, og lovforslagets § 7 vil derfor finde anvendelse fra den 1.

juli 2025.

Dette vil for lovforslagets § 7, stk. 1, medføre, at en kom-

mune eller et kommunalt selskab ikke efter den 1. juli 2025

må yde tilskud til forsyningsaktiviteter med teknisk vand el-

ler stille garanti for lån til forsyningsaktiviteter med teknisk

vand.

Efter lovforslagets § 7, stk. 5, 1. pkt., vil eksisterende låne-

garantier til forsyningsaktiviteter med teknisk vand skulle

afvikles i forbindelse med, at disse aktiviteter udskilles fra

et selskab eller fra et vandselskabs hovedvirksomhed. Over-

gangsperioden for lovforslagets § 4, jf. ovenfor, vil give

mulighed for, at udskillelsen af forsyningsaktiviteter med

teknisk vand til et teknisk vand-selskab, kan tilrettelægges,

så der er tid til, at eksisterende kommunale lånegarantier

samtidig kan afvikles.

Om den situation, at et vandselskab, som har en eksisterende

lånegaranti, overgår til at være et teknisk vand-selskab, som

er omhandlet i lovforslagets § 7, stk. 5, 2. pkt., henvises

til den foreslåede overgangsbestemmelse i § 15, stk. 3, og

bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §

7, stk. 5.

Lovforslagets øvrige bestemmelser, som ikke er medtaget

i overgangsordningen, vil finde anvendelse fra lovens ikraft-

træden.

Det foreslås i § 15, stk. 2,

2. pkt.,

at for sådanne selskaber

finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Eksisterende vandselskaber, der udøver forsyningsaktiviteter

med teknisk vand, men som også udøver vand- eller spilde-

vandsforsyningsaktiviteter mod betaling, forbliver vandsel-

skaber, og hvis de er omfattet af økonomiske rammer efter

vandsektorloven, vil rammerne også dække forsyningsakti-

viteterne med teknisk vand, indtil disse aktiviteter udskilles i

overensstemmelse med lovforslagets § 4.

Det foreslås i § 15, stk. 2,

3. pkt.,

at §§ 3-6 finder anvendel-

se for nye aktiviteter, som påbegyndes i selskaber, der på

tidspunktet for lovens ikrafttræden udøver forsyningsaktivi-

teter med teknisk vand.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at overgangsordningen

efter stk. 2, 1. pkt., kun medfører, at reglerne i lovforslagets

§§ 3-6 fraviges for eksisterende aktiviteter, og at hvis et

selskab ønsker at påbegynde nye aktiviteter, vil det skulle

ske i overensstemmelse med lovforslagets §§ 3-6.

Nye aktiviteter vil f.eks. omfatte etablering eller idriftsættel-

se af nye anlæg til forsyningsaktiviteter med teknisk vand,

men også forsyning med teknisk vand fra eksisterende an-

læg til nye aftagere vil udgøre en ny aktivitet.

Det foreslås i § 15,

stk. 3,

at eksisterende kommunale låne-

garantier til forsyningsaktiviteter med teknisk vand i selska-

ber, som ved lovens ikrafttræden overgår til at være teknisk

vand-selskaber, skal være afviklet senest den 31. december

2026.

Bestemmelsen knytter sig til lovforslagets § 7, stk. 5, 2. pkt.,

som omhandler tilfælde, hvor et selskab overgår til at være

et teknisk vand-selskab, og fastsætter, at eksisterende låne-

garantier til selskabets aktiviteter samtidig skal afvikles. For

de selskaber, som fra 1. juli 2025 bliver teknisk vand-selska-

ber som følge af lovens ikrafttræden, ville bestemmelsen

medføre, at eksisterende lånegarantier, som er blevet med-

delt efter de regler, som selskabet hidtil har været omfattet

af (formentlig i praksis vandsektorlovens § 16) ville blive

ulovlige fra den 1. juli 2025. For at undgå dette foreslås en

frist frem til og med den 31. december 2026 til afvikling

af sådanne lånegarantier. Hvis eksisterende kommunale lå-

negarantier til forsyningsaktiviteter med teknisk vand ikke

er afviklet inden fristens udløb, vil forsyningsaktiviteterne

med teknisk vand skulle afvikles eller lignende.

Det foreslås i § 15,

stk. 4,

at en kommune skal give medde-

lelse til Vandsektortilsynet, hvis kommunen eller et kommu-

nalt selskab ejer et selskab, som ved lovens ikrafttræden

overgår til at være et teknisk vand-selskab.

Bestemmelsen knytter sig til lovforslagets § 6, stk. 2, hvor-

efter en kommune skal give meddelelse til Vandsektortilsy-

net, når kommunen eller et kommunalt selskab etablerer

eller helt eller delvist overtager et teknisk vand-selskab. Be-

stemmelsen i lovforslagets § 6, stk. 2, vil dog ikke omfatte

de tilfælde, hvor kommuner eller kommunale virksomheder

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

ved lovens ikrafttræden allerede ejer et selskab, som den 1.

juli 2025 overgår til at være et teknisk vand-selskab som føl-

ge af lovens ikrafttræden. For at sikre, at Vandsektortilsynet

også får kendskab til disse teknisk vand-selskaber foreslås

det, at der også vil være meddelelsespligt til Vandsektortil-

synet for kommunalt ejerskab af selskaber, som ved lovens

ikrafttræden overgår til at være et teknisk vand-selskab.

Der henvises i øvrigt til bemærkninger til lovforslagets § 6,

stk. 2.

Til § 16

Til nr. 1

Efter vandsektorlovens § 2, stk. 8, nr. 3, er vandforsynings-

aktivitet defineret som »indvinding, behandling, transport

eller levering af drikkevand mod betaling«. Det fremgår

ikke nærmere, hvad der skal forstås ved drikkevand.

Det foreslås i vandsektorlovens

§ 2, stk. 8, nr. 3,

at der efter

»drikkevand« indsættes en henvisning til § 3, stk. 1, nr. 3, i

lov om vandforsyning m.v.

Med den foreslåede ændring vil der blive indsat en henvis-

ning i vandsektorlovens § 2, stk. 8, nr. 3, til den foreslåede

definition af drikkevand i vandforsyningslovens § 3, stk.

1, nr. 3, jf. lovforslagets § 18, nr. 1. Dette vil medføre, at

det bliver tydeliggjort, at vandforsyningsaktivitet omfatter

drikkevand i vandforsyningslovens forstand.

Det vil være den til enhver tid gældende definition af drik-

kevand efter vandforsyningslovens § 3, stk. 1, nr. 3, som vil

være afgørende for, om der er tale om vandforsyningsaktivi-

tet.

Definitionen af vandforsyningsaktivitet vil herefter og med

lovforslagets forslag til særskilt regulering af forsyningsakti-

viteter med teknisk vand, ikke omfatte aktiviteter, som er

omfattet af definitionen af forsyningsaktiviteter med teknisk

vand i lovforslagets § 2, nr. 1.

Et selskab, som ikke udøver aktiviteter, som udgør en vand-

forsynings- eller spildevandsforsyningsaktivitet efter vand-

sektorlovens § 2, stk. 8, nr. 3 og 4, herunder et selskab,

som udelukkende udøver forsyningsaktiviteter med teknisk

vand, vil ikke kunne være et vandselskab efter definitionen

heraf i vandsektorlovens § 2, stk. 8, nr. 1, og dermed ikke

kunne være omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, 2 eller

5. Et sådant selskab, herunder et teknisk vand-selskab, vil

dermed udelukkende være omfattet af de bestemmelser i

vandsektorloven, som gælder for andre end vandselskaber,

jf. vandsektorlovens § 2, stk. 4, og som efter deres indhold

omfatter dem. Det kan f.eks. være vandsektorlovens § 19,

stk. 8, og § 22 a, stk. 2, hvis teknisk vand-selskabet er

koncern- eller interesseforbundet med et vandselskab, som

er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke være til hinder for,

at et vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1,

vil kunne indgå aftale om, at andre aftager vand, som vand-

selskabet har til overs fra sin vand- eller spildevandsforsy-

ningsaktivitet, til anden anvendelse end drikkevand, forudsat

at vandselskabet ikke foretager en eller flere af de aktivite-

ter, som er oplistet i definitionen af forsyningsaktiviteter

med teknisk vand, jf. det foreslåede § 2, nr. 1. Der henvises

til bemærkningerne til lovforslagets § 4.

Til nr. 2

I medfør af vandsektorlovens § 19, stk. 2, kan servicefunk-

tioner for vandselskaber varetages i et selvstændigt service-

selskab i koncernen. Efter bestemmelsen er vandsektorlo-

vens § 19, stk. 1, § 5, stk. 2, i lov om CO

-fangstaktiviteter

i forsyningssektoren og § 3 i lov om kommunal fjernkø-

ling ikke til hinder for, at servicefunktioner varetages i et

selvstændigt selskab, som også varetager servicefunktioner

i forhold til opgaver forbundet med affaldshåndtering efter

lov om miljøbeskyttelse samt opgaver omfattet af lov om

elforsyning, lov om CO

-fangstaktiviteter i forsyningssekto-

ren, lov om varmeforsyning og lov om gasforsyning. Det

fremgår af § 5, stk. 2, i lov om CO

-fangstaktiviteter i forsy-

ningssektoren, at CO

-fangstaktiviteter ikke må udøves i et

vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1 eller

5, eller et selskab, som er helt eller delvis og direkte eller

indirekte ejet af et vandselskab omfattet af vandsektorlovens

§ 2, stk. 1 eller 5. Det fremgår af § 3 i lov om fjernkøling, at

kommuners udøvelse af fjernkølingsvirksomhed skal ske på

kommercielle vilkår i selvstændige selskaber med begrænset

ansvar, hvori der ikke må udøves andre aktiviteter end fjern-

køling. Det fremgår af vandsektorlovens § 19, stk. 1, at akti-

viteter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning skal

være regnskabsmæssigt adskilt. Endvidere skal aktiviteter

forbundet med vand- eller spildevandsaktiviteter være regn-

skabsmæssigt adskilt fra aktiviteter forbundet med affalds-

håndtering efter lov om miljøbeskyttelse samt fra aktiviteter

omfattet af lov om elforsyning, lov om varmeforsyning og

lov om gasforsyning.

Af bemærkningerne til vandsektorlovens § 19, jf. Folke-

tingstidende 2008-09, tillæg A, side 4667-8, fremgår bl.a., at

servicefunktioner som hidtil kan varetages i et selvstændigt

selskab i koncernen, og at der ved servicefunktioner for-

stås anvendelse af fælles tegnestue, projekteringsafdeling,

maskinpark, it-systemer, driftspersonale, biler, opkrævnings-

funktioner og andre administrative funktioner og lignende,

herunder de administrationsbygninger som er nødvendige

for at udøve serviceaktiviteter. Det fremgår endvidere, at

serviceselskaber ikke betragtes som en del af vandselskabet,

og at formålet med at oprette et serviceselskab vil være at

udnytte synergieffekter ved at placere f.eks. administrativt

personale i et selvstændigt selskab, som betjener koncer-

nforbundne vandselskaber. Serviceselskabet vil tillige kunne

betjene andre forsyningsvirksomheder i koncernen, eksem-

pelvis inden for el-, gas- og varmeforsyning.

Vandsektorlovens § 19, stk. 2, gør det således muligt at

udnytte synergieffekter ved at placere f.eks. administrativt

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

personale i et selvstændigt selskab, som betjener koncer-

nforbundne forsyningsselskaber.

Det fremgår af vandsektorlovens § 19, stk. 3, at det service-

rende selskab skal holde de enkelte vandselskaber og aktivi-

teter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning i det

enkelte vandselskab regnskabsmæssigt adskilt. Bestemmel-

sen indebærer bl.a., at serviceaktiviteter i forbindelse med

vand- eller spildevandsforsyning skal holdes regnskabsmæs-

sigt adskilt fra andre typer forsyningsvirksomhed.

Med § 1, nr. 1, i lov nr. 923 af 18. maj 2021, blev titlen

på lov om naturgasforsyning ændret til »Lov om gasforsy-

ning«. Baggrunden for ændringen var, at brugen af betegnel-

sen naturgas relaterer sig til lovens og gasinfrastrukturens

historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sam-

menblanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedva-

rende energikilder, der findes i gasinfrastrukturen i dag. For-

målet med ændringen var således at få en dækkende titel for

loven og den gas, der er omfattet af loven.

Det foreslås i vandsektorlovens

§ 19, stk. 2,

at indsætte

efter »bestemmelse«: », § 4 i lov om forsyning med teknisk

vand«, efter »lov om varmeforsyning« at indsætte: », lov om

forsyning med teknisk vand«, og at »lov om naturgasforsy-

ning« ændres til: »lov om gasforsyning«.

Med den foreslåede ændring vil der blive indsat henvisnin-

ger til § 4 i lov om forsyning med teknisk vand og lov om

forsyning med teknisk vand i vandsektorlovens § 19, stk. 2,

således at lov om forsyning med teknisk vand ikke vil være

til hinder for at der kan etableres et fælles serviceselskab i

en forsyningskoncern.

Ændringen af vandsektorlovens § 19, stk. 2, skal ses i sam-

menhæng med det foreslåede § 4, stk. 1, i lov om forsyning

med teknisk vand, hvoraf det fremgår, at forsyningsaktivi-

teter med teknisk vand ikke må udøves i et vandselskab

omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, eller et selskab,

som er helt eller delvist og direkte eller indirekte ejet af et

vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1.

Ændringen af vandsektorlovens § 19, stk. 2, vil skulle sikre,

at vandsektorloven og den foreslåede § 4 i lov om forsyning

med teknisk vand ikke vil være til hinder for, at et service-

selskab i en forsyningskoncern, som varetager servicefunkti-

oner i forhold til et eller flere vandselskaber og eventuelt

andre forsyningsselskaber i koncernen, også kan varetage

servicefunktioner i forhold til opgaver omfattet af lov om

forsyning med teknisk vand.

Den gældende bestemmelse i vandsektorlovens § 19, stk. 3,

hvorefter det servicerende selskab bl.a. skal holde de enkel-

te vandselskaber regnskabsmæssigt adskilt, vil finde anven-

delse, således at de opgaver, som serviceselskabet udfører

for et vandselskab skal være regnskabsmæssigt adskilt fra

opgaver, der udføres i serviceselskabet for andre forsynings-

virksomheder, herunder opgaver, der udføres for et selskab

omfattet af lov om forsyning med teknisk vand.

Forslaget skal desuden ses i sammenhæng med den tilsva-

rende regel i forslaget til lov om forsyning med teknisk

vand, jf. det foreslåede § 6, stk. 3, og bemærkningerne her-

til.

Med den foreslåede ændring foreslås det desuden at ændre

»lov om naturgasforsyning« til: »lov om gasforsyning«.

Ændringen er en konsekvens af at titlen på lov om naturgas-

forsyning blev ændret til »Lov om gasforsyning« med § 1,

nr. 1, i lov nr. 923 af 18. maj 2021.

Til § 17

Til nr. 1

Kommuner kan efter vandsektorlovens § 15, stk. 1, deltage

i aktiviteter forbundet med vand- og spildevandsforsyning,

herunder udnyttelse af de ressourcer, der opstår i direkte

forbindelse med behandling af drikke- og spildevand, hvis

aktiviteterne er selskabsudskilte.

Med lov nr. 898 af 21. juni 2022 blev affaldsreglerne i

miljøbeskyttelsesloven ændret, således at kommuner ikke

må deltage i aktiviteter forbundet med behandling af affald

egnet til materialenyttiggørelse, jf. miljøbeskyttelseslovens

§ 49 b, stk. 1. Det var ikke hensigten at ændre på kommu-

nernes mulighed for at deltage i aktiviteter forbundet med

vand- eller spildevandsforsyning. Det blev derfor indsat en

undtagelse i miljøbeskyttelseslovens § 49 b, stk. 2, hvoref-

ter kommunalbestyrelser fortsat må deltage i aktiviteter for-

bundet med vand- og spildevandsforsyningsaktiviteter. Dette

skyldes, at vand- og spildevandsforsyning i forskellige hen-

seender kan omfatte behandling af affald egnet til materiale-

nyttiggørelse, hvilket med dette lovforslag ellers ville være

forbudt for kommuner at deltage i.

Det foreslås i miljøbeskyttelseslovens

§ 49 b, stk. 2,

at ind-

sætte »forsyningsaktiviteter med teknisk vand,« efter »vand-

og spildevandsforsyningsaktiviteter,«.

Forsyningsaktiviteter med teknisk vand vil i visse tilfælde

kunne indebære håndtering af affald egnet til materialenyt-

tiggørelse, da bl.a. renset spildevand falder ind under defini-

tionen af affald.

Den foreslåede ændring af miljøbeskyttelseslovens § 49 b,

stk. 2, vil betyde, at forsyningsaktiviteter med teknisk vand

undtages fra forbuddet i miljøbeskyttelseslovens § 49 b,

stk. 1. Ændringen vil således betyde, at kommunalbestyrel-

sen vil kunne udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand

uden at blive omfattet af forbuddet mod at deltage i aktivi-

teter forbundet med behandling af affald egnet til materiale-

nyttiggørelse i miljøbeskyttelseslovens § 49 b, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kommuner vil

kunne udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand, også i

tilfælde, hvor behandlingen af renset spildevand i forbindel-

se med udøvelsen må anses for behandling af affald.

Til § 18

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Til nr. 1

Vandforsyningslovens § 3 indeholder en række definitioner.

Det følger af vandforsyningslovens § 3, stk. 1, at der ved

grundvand i vandforsyningsloven forstås vand, som gennem

brønde, boringer og kildevæld indvindes eller kan indvindes

fra undergrunden.

Det følger af vandforsyningslovens § 3, stk. 2, at der ved

overfladevand forstås vand i vandløb, herunder søer, dam-

me, kanaler, rørlagte vandløb og drænledninger.

Det følger af vandforsyningslovens § 3, stk. 3, at ved

almene vandforsyninger forstås den person eller juridiske

enhed, der ejer et eller flere vandforsyningsanlæg, der for-

syner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendom-

me hver. Denne definition blev indført i vandforsyningslo-

ven af 1978, som definerede et »alment vandforsyningsan-

læg«. Med § 2, nr. 2, i lov nr. 132 af 16. februar 2016

blev begrebet ændret til »en almen vandforsyning«, da et

»anlæg« efter en naturlig sproglig forståelse angiver et fy-

sisk anlæg, og ikke den juridiske enhed.

Begrebet drikkevand er ikke nærmere defineret i vandforsy-

ningsloven. En uddybning af begrebet drikkevand fremgår

dog af § 3, stk. 1, nr. 2, i drikkevandsbekendtgørelsen. Her-

af fremgår, at drikkevand efter drikkevandsbekendtgørelsen

skal forstås som a) alle former for vand, der enten ubehand-

let eller efter behandling er beregnet til drikkebrug, madlav-

ning, fødevaretilberedning eller andre husholdningsformål

i både offentlige og private ejendomme, uanset vandets op-

rindelse, og uanset om det leveres gennem distributionsnet

eller leveres fra tankvogn eller tankskib, b) alle former for

vand, der anvendes i fødevarevirksomheder til fremstilling,

behandling, konservering eller markedsføring af produkter

eller stoffer bestemt til konsum, eller c) alle former for

vand, der anvendes til fremstilling af lægemidler eller andre

produkter, hvortil der stilles særlige sundhedsmæssige krav

til vandet.

Definitionen af begrebet drikkevand i drikkevandsbekendt-

gørelsens § 3, stk. 1, nr. 2, litra a og b, er en implementering

af artikel 2, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv (EU) 2020/2184 af 16. december 2020 om kvaliteten

af drikkevand, hvoraf det fremgår, at der ved drikkevand

dels forstås alle former for vand, der enten ubehandlet eller

efter behandling og uanset vandets oprindelse er beregnet

til drikkebrug, madlavning, fødevaretilberedning eller andre

husholdningsformål i både offentlige og private ejendomme,

og dette uanset om det leveres gennem distributionsnet eller

fra tankvogn eller tankskib, eller om det tappes på flasker

eller i anden emballage, herunder kildevand, dels forstås alle

former for vand, der anvendes i fødevarevirksomheder til

fremstilling, behandling, konservering eller markedsføring

af produkter eller stoffer bestemt til konsum. Definitionen

af begrebet drikkevand i drikkevandsbekendtgørelsens § 3,

stk. 1, nr. 2, litra c, er indsat for at sikre overholdelse af

EU-regler for kvaliteten af vand, der kan indgå i produktio-

nen af lægemidler for at sikre tilstrækkelig høj patientsikker-

hed. Reglerne følger af præambelbetragtning 4 og 5 i Euro-

pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. novem-

ber 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for human-

medicinske lægemidler (det humane lægemiddeldirektiv) og

præambelbetragtning 2 og 3 i Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning (EU) 2019/6 af 11. december 2018 om vete-

rinærlægemidler og om ophævelse af direktiv 2001/82/EF

(veterinærforordningen), hvorefter Den Europæiske Farma-

kopé og retningslinjer udarbejdet af Udvalget for Farma-

ceutiske Specialiteter (CHMP for humane lægemidler og

CVMP for veterinære lægemidler) skal anvendes. Af ret-

ningslinjen ”Guideline on the quality of water for pharma-

ceutical use” (EMA/CHMP/CVMP/QWP/496873/2018) fra

CHMP/CVMP af 20. juli 2020 fremgår af afsnit 4.1., at

drikkevand (”potable water”) kan anvendes i fremstillingen

af lægemidler, og at drikkevandet skal overholde reglerne

for drikkevand anvendt til mennesker efter Rådets direktiv

98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand

eller beskrevet af de lokale myndigheder. Drikkevand kan

herefter anvendes f.eks. i fremstillingen af lægemidler, som

hjælpestof i lægemidlet f.eks. til injektion, til rensning i

fremstillingen m.v. Disse retningslinjer tager udgangspunkt

i en række monografier fra Europarådet om anvendelse af

vand i lægemiddelfremstillingen.

Det følger af drikkevandsbekendtgørelsens § 4, stk. 1, at rå-

vand, der anvendes til produktion af drikkevand, enten skal

være grundvand eller undtagelsesvist overfladevand eller

havvand, uanset mængden af produceret eller leveret vand

pr. dag.

Det følger af drikkevandsbekendtgørelsens § 5, stk. 1, nr. 1,

at reglerne om krav til drikkevandskvaliteten eller kontrol-

målinger ikke omfatter vand til fødevarevirksomheder, hvor

der i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om fødevarehygiejne eller Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om særlige hygiejnebestemmelser for

animalske fødevarer, alene er krav om anvendelse af rent

vand, som defineret i forordningerne.

Det følger endvidere af drikkevandsbekendtgørelsens § 6,

stk. 1, 1. pkt., at Miljøstyrelsen efter ansøgning fra en føde-

varevirksomhed helt eller delvist undtager vand, der bruges

til en fødevarevirksomheds specifikke formål, hvis Fødeva-

restyrelsen har vurderet, at vandets kvalitet ikke kan påvirke

den færdige fødevares sikkerhed, og bekræftet, at forsynin-

gen af vand til disse fødevarevirksomheder overholder rele-

vante forpligtelser, navnlig i henhold til procedurerne for

risikoanalyse og principperne om kritiske kontrolpunkter og

udbedrende foranstaltninger i henhold til relevant EU-lov-

givning om fødevarer.

Det følger af drikkevandsbekendtgørelsens § 2, at drikke-

vandsbekendtgørelsen ikke finder anvendelse på naturligt

mineralvand, der anerkendes som sådan af den ansvarlige

myndighed, som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv 2009/54/EF af 18. juni 2009 om udvinding

og markedsføring af naturligt mineralvand, eller vand der

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

betragtes som lægemiddel i henhold til det humane læge-

middeldirektiv.

Begrebet drikkevand omfatter således alle former for vand,

der er beregnet til eksempelvis drikkebrug, herunder hav-

vand, der anvendes til drikkevand.

Det foreslås at nyaffatte vandforsyningslovens

§ 3.

Det foreslås med § 3, stk. 1,

nr. 1,

at der ved grundvand

forstås vand, som gennem brønde, boringer eller kildevæld

indvindes eller kan indvindes fra undergrunden.

Det foreslås med § 3, stk. 1,

nr. 2,

at der ved overfladevand

forstås vand i vandløb, herunder søer, damme, kanaler, rør-

lagte vandløb og drænledninger.

Den foreslåede definition vil både kunne omfatte ferskvand

og saltvand. Havvand vil derimod ikke være ikke omfattet

af begrebet overfladevand. Definitionen overfladevand vil

være i overensstemmelse med international sprogbrug, og

begrebet vil omfatte vand i alle former for vandløb, herun-

der rørlagte vandløb og drænledninger. Tilladelse til indvin-

ding og afsaltning af havvand til brug som drikkevand, vil

skulle gives af miljø- og ligestillingsministeren efter vand-

forsyningslovens § 25.

Forslaget svarer til den gældende bestemmelse i vandforsy-

ningslovens § 3, stk. 2. Det er således ikke hensigten med

forslaget, at foretage en materiel ændring af gældende rets-

tilstand.

Det foreslås med § 3, stk. 1,

nr. 3,

at der indsættes en

definition af drikkevand.

Den foreslåede bestemmelse er ny i vandforsyningsloven,

men er identisk med definitionen af begrebet drikkevand i

drikkevandsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 2. Definitionen

i drikkevandsbekendtgørelsen er en delvis gennemførelse af

definitionen af drikkevand i artikel 2, nr. 1, i drikkevandsdi-

rektivet.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede defi-

nition af forsyningsaktiviteter med teknisk vand i lovforsla-

gets § 2, nr. 1, som tager udgangspunkt i vand, der leveres

med henblik på anden anvendelse end drikkevand, og hvori

der henvises til definitionen af drikkevand, jf. det foreslåede

§ 3, stk. 1, nr. 3, i vandforsyningsloven, jf. lovforslagets § 2,

nr. 1. Det vil derfor være afgørende for anvendelsesområdet

for den foreslåede lov om forsyning med teknisk vand, om

en specifik anvendelse af vand er omfattet af definitionen

af drikkevand. Der er derfor behov for, at en definition af

drikkevand fremgår på lovniveau fremfor på bekendtgørel-

sesniveau for at sikre sammenhængen i reguleringen.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets

§ 2, nr. 1, om definitionen af »forsyningsaktiviteter med

teknisk vand«.

Den foreslåede indsættelse af drikkevandsbekendtgørelsens

definition af begrebet drikkevand i vandforsyningsloven

vil ikke få materiel betydning for afgrænsningen af anven-

delsesområdet for vandforsyningsloven og regler udstedt i

medfør heraf.

Efter det foreslåede § 3, stk. 1, nr. 3,

litra a,

vil definitionen

af drikkevand omfatte alle former for vand, der enten ube-

handlet eller efter behandling og uanset vandets oprindelse

er beregnet til drikkebrug, madlavning, fødevaretilberedning

eller andre husholdningsformål i både offentlige og private

ejendomme, og uanset om det leveres gennem distributions-

net eller fra tankvogn eller tankskib.

Efter det foreslåede § 3, stk. 1, nr. 3,

litra b,

vil definitionen

af drikkevand også omfatte alle former for vand, der an-

vendes i fødevarevirksomheder til fremstilling, behandling,

konservering eller markedsføring af produkter eller stoffer

bestemt til konsum.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at vand der anven-

des af fødevarevirksomheder vil være drikkevand. Dette vil

betyde, at der gælder krav til vandets kvalitet og kontrolmå-

linger, jf. drikkevandsbekendtgørelsen. Der findes dog und-

tagelser for fødevarevirksomheder i drikkevandsbekendtgø-

relsens § 5, stk. 1, nr. 1, hvorefter vand ikke er omfattet af

reglerne om krav til drikkevandskvaliteten eller kontrolmå-

linger, såfremt der er tale om vand til fødevarevirksomheder,

hvor der i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) 852/2004 af 29. april 2004 om føde-

varehygiejne med senere ændringer eller Europa-Parlamen-

tets og Rådets forordning (EF) 853/2004 af 29. april 2004

om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer,

alene er krav om anvendelse af rent vand, som defineret

i forordningerne. Derudover følger det af drikkevandsbe-

kendtgørelsens § 6, at Miljøstyrelsen efter ansøgning fra en

fødevarevirksomhed kan helt eller delvist undtage vand, der

bruges til en fødevarevirksomheds specifikke formål, hvis

Fødevarestyrelsen har vurderet, at vandets kvalitet ikke kan

påvirke den færdige fødevares sundhed eller sundhedsmæs-

sige beskaffenhed. Det anvendte vand vil dog fortsat være

omfattet af definitionen af drikkevand.

Det er ikke hensigten med forslaget at foretage ændringer i

gældende retstilstand.

Endelig vil definitionen af drikkevand efter det foreslåede §

3, stk. 1, nr. 3,

litra c,

også omfatte alle former for vand, der

anvendes til fremstilling af lægemidler eller andre produkter,

hvortil der stilles særlige sundhedsmæssige krav til vandet.

Med denne bestemmelse sikres det, at lægemiddelfremstille-

re i Danmark fortsat får adgang til drikkevand til deres frem-

stilling af lægemidler, herunder som hjælpestof i lægemidlet

f.eks. til injektion, men også til rensning i fremstillingen

m.v.

Det er således ikke hensigten med forslaget, at foretage

ændringer i forhold til gældende retstilstand.

Det følger af det foreslåede § 3, stk. 1,

nr. 4,

at der ved

almene vandforsyninger forstås den person eller juridiske

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

enhed, der ejer et eller flere vandforsyningsanlæg, der for-

syner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme

hver, jf. dog det foreslåede stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil også omfatte vandforsynin-

ger som endnu ikke udøver forsyning til 10 ejendomme

eller flere, men som har til formål at udøve sådanne akti-

viteter. Om en vandforsyning har til formål at forsyne 10

ejendomme eller flere med vand, kan eventuelt fremgå af

aftaler omkring selskabets etablering, selskabets vedtægter,

den kommunale vandforsyningsplan samt indvindingstilla-

delser.

De 10 ejendomme knytter sig til de enkelte vandforsynings-

anlæg. En almen vandforsyning kan drives i (enhver) sel-

skabsform, og kan således både drives som et aktie- el-

ler anpartsselskab, en forening, eller selvejende institution

m.v. Almene vandforsyninger betegnes som vandselskaber i

vandsektorloven og dennes bekendtgørelser.

Forslaget svarer til den gældende bestemmelse i vandforsy-

ningslovens § 3, stk. 2. Det er således ikke hensigten med

forslaget, at foretage en materiel ændring af gældende rets-

tilstand.

Det foreslås med bestemmelsen i vandforsyningslovens § 3,

at indsætte et nyt stykke

stk. 2,

hvorefter et teknisk vand-sel-

skab, jf. § 2, nr. 2, i lov om forsyning med teknisk vand,

ikke anses for en almen vandforsyning i medfør af vandfor-

syningsloven.

Den foreslåede bestemmelse er ny.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at teknisk vand-

selskaber ikke bliver omfattet af de bestemmelser i vand-

forsyningsloven, der udelukkende er rettet mod almene

vandforsyninger, herunder reglerne om forsyningspligt efter

vandforsyningslovens kapitel 8 og reglerne om fastsættel-

se af og kommunal godkendelse af takster og regulativer

efter vandforsyningslovens kapitel 9. Ligeledes vil miljø-

og ligestillingsministeren ikke skulle udføre udpegninger

af drikkevandsinteresser efter vandforsyningslovens § 11 a

for teknisk vand-selskaber, da disse ikke leverer vand til

drikkevandsformål. Udpegningerne efter § 11 a omfatter

bl.a. indvindingsoplande og boringsnære beskyttelsesområ-

der (BNBO).

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at forsyningsaktivi-

teter med teknisk vand, som med denne lov bliver udskilt fra

eksisterende vandselskaber til teknisk vand-selskaber, ikke

bliver omfattet af de regler i vandforsyningsloven, som kun

er relevante for almene vandforsyninger, og de regler, der

har med drikkevandsbeskyttelse at gøre.

En del af bekendtgørelserne, som er udstedt i medfør af be-

myndigelser i vandforsyningsloven, indeholder henvisninger

til den nugældende definition af almene vandforsyninger,

jf. vandforsyningslovens § 3, stk. 3. Henvisninger til den nu-

gældende § 3, stk. 3, vil herefter skulle forstås som henvis-

ninger til § 3, stk. 1, nr. 4, jf. stk. 2. Teknisk vand-selskaber

vil således heller ikke være omfattet af de bekendtgørelses-

regler for almene vandforsyninger, der er udstedt i medfør af

vandforsyningsloven.

Teknisk vand-selskaber vil fortsat skulle overholde de reg-

ler i vandforsyningsloven og bekendtgørelser udstedt i med-

før heraf, som (også) gælder andre end almene vandfor-

syninger. Teknisk vand-selskaber vil f.eks. stadig skulle

have indvindingstilladelser, hvis der indvindes grundvand

eller overfladevand og vil være omfattet af bekendtgørelse

om vandindvinding og vandforsyning (indvindingsbekendt-

gørelsen). Der er på nuværende tidspunkt ikke fastsat regler

om tilladelser til indvinding af havvand med andet formål

end fremstilling af drikkevand. Der er derfor på nuværende

tidspunkt ikke krav om tilladelse til indvinding af havvand

til teknisk vand. Det kan ikke udelukkes, at der på sigt vil

komme krav om tilladelse til indvinding af store mængder

havvand.

Til § 19

Til nr. 1

Det følger af § 15, stk. 1, i lov om kommunal udligning

og generelle tilskud til kommuner, at de efter § 14 opgjorte

tilskud for den enkelte kommune reduceres med et beløb

svarende til 40 pct. af det af Forsyningstilsynet meddelte

rådighedsbeløb inklusive beregnet forrentning, jf. § 37, stk.

10, i lov om elforsyning, § 12, stk. 9, i lov om CO

-fangst-

aktiviteter i forsyningssektoren og § 23 l, stk. 10, i lov om

varmeforsyning, jf. dog stk. 3, hvis kommunen deponerer et

beløb svarende til rådighedsbeløbet inklusive beregnet for-

rentning fratrukket tilskudsreduktionen. Deponeringen sker

ved anbringelse af beløbet i overensstemmelse med reglerne

i § 44 i lov om kommunernes styrelse. Frigivelse af depotet

sker efter stk. 4. Bestemmelsen gælder tilsvarende for rådig-

hedsbeløbet inklusive beregnet forrentning, jf. § 6 i lov om

kommuners afståelse af vandselskaber.

Det foreslås i

§ 15, stk. 1, 4. pkt.,

i lov om kommunal udlig-

ning og generelle tilskud til kommuner, at indsætte efter en

henvisning til § 8, stk. 9, i lov om forsyning med teknisk

vand.

Den foreslåede ændring har sammenhæng med indførelsen

af modregningsregler for selskaber omfattet af lov om forsy-

ning med teknisk vand, som i dag findes på vandområdet i

stoploven.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.4.1 om kommunal modreg-

ning for teknisk vand-selskaber i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 2

Kommuner skal i forbindelse med uddelinger fra forsy-

ningsvirksomheder modregnes i statens tilskud til kommu-

nerne efter § 14 i lov om kommunal udligning og generelle

tilskud. Modregningen afhænger af, om kommunen ønsker

at deponere midlerne eller ej, jf. § 15 i lov om kommunal

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

udligning og generelle tilskud til kommuner. Modregnings-

procenten er 40 pct., hvis kommunen vælger deponering,

dog 20 pct. for nettoprovenu efter § 35, stk. 6-8, i lov om

gasforsyning. Deponerede midler frigives gradvist over en

10-årig periode. Modregningsprocenten er 60 pct., hvis der

ikke deponeres.

Deponeringen sker ved anbringelse af beløbet i overens-

stemmelse med reglerne i § 44 i lov om kommunernes

styrelse, mens frigivelse af depotet sker efter § 15, stk.

4, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til

kommuner. Heraf følger, at det deponerede beløb efter §

15, stk. 1, frigives med en tiendedel årligt. Endvidere kan

der hvert år i deponeringsperioden frigives de til de depone-

rede beløb tilskrevne renter. Det deponerede beløb kan med

indenrigs- og sundhedsministerens godkendelse reduceres

ekstraordinært, såfremt kommunen ekstraordinært nedbrin-

ger sin gæld. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsæt-

te nærmere regler om deponering og frigivelse, jf. § 15,

stk. 4, 4. pkt., i lov om kommunal udligning og generelle

tilskud til kommuner. Denne bemyndigelse er udmøntet ved

bekendtgørelse nr. 229 af 12. marts 2019 om deponering og

frigivelse ved kommuners afståelse m.v. af forsyningsvirk-

somheder.

Kommunerne skal i dag indsende en ansøgning til indenrigs-

og sundhedsministeren for at få godkendt ekstraordinær fri-

givelse af deponerede midler, hvor godkendelsen afhænger

af betingelserne i de fastsatte regler om deponering og frigi-

velse.

Det foreslås i

§ 15, stk. 4, 3. pkt.,

i lov om kommunal

udligning og generelle tilskud til kommuner, at kravet om

social- og indenrigsministerens godkendelse udgår.

Den foreslåede ændring vil medføre, at kommunerne frem-

adrettet ikke vil skulle indsende en ansøgning til Indenrigs-

og Sundhedsministeriet med henblik på indenrigs- og sund-

hedsministerens godkendelse for ekstraordinært at få frigivet

deponerede midler. Kommunerne vil fortsat skulle opfylde

de øvrige betingelser fastsat af indenrigs- og sundhedsmini-

steren for ekstraordinært at få frigivet deponerede midler.

Baggrunden for forslaget er, at den nuværende bestemmelse,

der nødvendiggør indsendelse af en ansøgning til Indenrigs-

og Sundhedsministeriet, indebærer en unødig administrativ

byrde for kommunerne. Der henvises til lovforslagets punkt

2.4.2 om regler om frigivelse af deponerede midler.

Til § 20

Til nr. 1

Lov om kommuners afståelse af vandselskaber (stoploven)

regulerer reduktion af kommuners statstilskud i forbindelse

med kommuners afståelse af vandselskaber og i forbindelse

med uddelinger fra kommunalt ejede vandselskaber og i

visse tilfælde også andre selskaber, der er i koncern med

et vandselskab. Kommuner skal derfor efter stoplovens § 2,

stk. 1-3, registrere vederlag ved afståelse samt uddelinger,

som er omfattet af lovens regler om reduktion af statstil-

skud.

Eftersom der kan forekomme uddelinger, som er omfattet

af registreringspligterne efter både stoploven, lov om CO

fangstaktiviteter i forsyningssektoren, elforsyningsloven og

varmeforsyningsloven, er det i stoplovens § 2, stk. 1 og 2,

fastsat, at der ikke skal ske registrering af en uddeling, som

er registreret eller samtidig registreres i medfør af § 37, stk.

1, eller § 37 a, stk. 1 eller 6, i lov om elforsyning, § 23 l, stk.

1, eller § 23 m, stk. 1 eller 6, i lov om varmeforsyning eller

§ 12, stk. 1, eller § 13, stk. 1 eller 6, i lov om CO

-fangstak-

tiviteter i forsyningssektoren.

Det foreslås i

§ 2, stk. 1

i lov om kommuners afståelse

af vandselskaber efter »i medfør af« at indsætte: »§ 8, stk. 1,

i lov om forsyning med teknisk vand,«.

Forslaget skyldes, at der med nærværende lovforslag fore-

slås indført nye regler om modregning, jf. lovforslagets §

8. Med den foreslåede ændring af stoplovens § 2, stk. 1 og

2, vil der blive taget højde for den situation, at en konkret

uddeling skal registreres efter både de foreslåede bestem-

melser i lovforslagets § 8 og efter stoploven. Forslaget skal

således ses i sammenhæng med det foreslåede § 8, stk.

7, i lov om forsyning med teknisk vand. Disse forslag vil

tilsammen medføre, at den samme uddeling kun vil medføre

reduktion i statstilskud efter en af de nævnte love.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §

8, stk. 7.

Til nr. 2

Med § 1, nr. 1, i lov nr. 923 af 18. maj 2021, blev titlen

på lov om naturgasforsyning ændret til »Lov om gasforsy-

ning«. Baggrunden for ændringen var, at brugen af betegnel-

sen naturgas relaterer sig til lovens og gasinfrastrukturens

historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sam-

menblanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedva-

rende energikilder, der findes i gasinfrastrukturen i dag. For-

målet med ændringen var således at få en dækkende titel for

loven og den gas, der er omfattet af loven.

Det foreslås to steder i

§ 4, stk. 3,

i lov om kommuners af-

ståelse af vandselskaber, at ændre lov om naturgasforsyning

til lov om gasforsyning.

Ændringen er en konsekvens af at titlen på lov om naturgas-

forsyning blev ændret til »Lov om gasforsyning« med § 1,

nr. 1, i lov nr. 923 af 18. maj 2021.

Til nr. 3

Det følger af stoplovens § 4, stk. 1, at kommuner senest

den 1. september hvert år indberetter de registreringer, som

kommunen i det foregående kalenderår har foretaget efter

stoplovens §§ 2 og 3. Er der ikke foretaget uddelinger, afstå-

elser eller omstruktureringer, afgiver kommunen erklæring

herom. Indberetning af registreringer eller erklæring skal

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

ske til Vandsektortilsynet. Disse registreringer omfatter også

modtagne uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejer-

andele i virksomheder, der direkte eller indirekte ejer eller

i perioden efter den 1. februar 2007 har ejet ejerandele i

forsyningsvirksomheder, der er eller i perioden efter den 1.

februar 2007 har været omfattet af stoplovens § 1, medmin-

dre uddelingen eller vederlaget er registreret eller samtidig

registreres i medfør af § 37, stk. 1, eller § 37 a, stk. 1 eller

6, i lov om elforsyning, § 23 l, stk. 1, eller § 23 m, stk. 1

eller 6, i lov om varmeforsyning eller § 12, stk. 1, eller § 13,

stk. 1 eller 6, i lov om CO

-fangstaktiviteter i forsyningssek-

toren, samt andre uddelinger fra og vederlag ved afståelse

af ejerandele eller aktiviteter i forsyningsvirksomheder, der

er eller i perioden efter den 1. februar 2007 har været omfat-

tet af stoplovens § 1, når modtageren af uddelingen eller

vederlaget er en af kommunen direkte eller indirekte ejet

virksomhed, og vil dermed også kunne omfatte uddelinger

fra teknisk vand-selskaber, som er i samme koncern som et

vandselskab.

Det følger af stoplovens § 4, stk. 3, at ved indberetningen

efter stoplovens § 2, stk. 1, af vederlag ved afståelser omfat-

tet af stoplovens § 2, stk. 1 eller 2, kan kommuner fratrække

beløb, som i medfør af stoplovens § 2, stk. 3, har ført eller

samtidig fører til reduktion i kommunens statstilskud i hen-

hold til stoplovens § 6. Ved indberetningen efter stoplovens

§ 2, stk. 1, af uddelinger omfattet af stoplovens § 2, stk.

1 eller 2, kan en kommune fratrække beløb, som i medfør

af stoplovens § 2, stk. 3, har ført eller samtidig fører til

reduktion i kommunens statstilskud i henhold til stoplovens

§ 6, medmindre beløbet er registreret i medfør af stoplovens

§ 7, 2. pkt. En kommune kan endvidere ved indberetningen

efter stoplovens § 2, stk. 1, fratrække et nettoprovenu og en

indskudskapital, som Forsyningstilsynet har godkendt eller

fastsat i medfør af § 35, stk. 5, i lov om naturgasforsyning,

og som for nettoprovenuets vedkommende har ført eller

samtidig fører til reduktion af kommunens statstilskud i hen-

hold til § 35, stk. 6-8, i lov om naturgasforsyning.

Det foreslås i

§ 4, stk. 3,

i lov om kommuners afståelse

af vandselskaber, at indsætte som

4. pkt.,

at en kommune

endvidere ved indberetningen efter stk. 1 kan fratrække

indskudskapital, som kommunen har indskudt i et teknisk

vand-selskab, jf. § 8, stk. 7, nr. 1, i lov om forsyning med

teknisk vand.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre at kommuner ved

indberetning efter stoplovens § 4, stk. 1, vil kunne fratrække

indskudskapital, som kommunen har indskudt i et teknisk

vand-selskab, jf. § 7, stk. 2, i lov om forsyning med teknisk

vand. Bestemmelsen i stoplovens § 4, stk. 3, 4. pkt., har

til formål at undgå, at en kommune vil kunne blive mod-

regnet, hvis kommunen trækker sin indskudskapital ud af

teknisk vand-selskabet. Eftersom en kommune eller et kom-

munalt selskab ikke må yde tilskud til forsyningsaktiviteter

med teknisk vand efter overtagelsen eller etableringen af

et teknisk vand-selskab, jf. § 7, stk. 1, i lov om forsyning

med teknisk vand, vil der kunne opstå situationer, hvor

en kommune eller et kommunalt selskab har indskudt en

indskudskapital, som senere viser sig at have været større

end nødvendigt. Det foreslås derfor i lovforslagets § 8, stk.

7, nr. 1, at kommuner kan fratrække indskudskapital, som

kommunen har indskudt i det pågældende teknisk vand-sel-

skab, ved indberetning efter lovforslagets § 8, stk. 5, således

at kommunen ikke bliver modregnet efter reglerne i lovfor-

slagets § 8.

Den foreslåede ændring i stoplovens § 4, stk. 3, vil indebæ-

re, at undtagelsen også vil gælde i forhold til modregnings-

reglerne i stoploven.

Der findes tilsvarende regler i varmeforsyningslovens § 23 l,

stk. 8, nr. 2, jf. lovforslagets § 21, nr. 2, elforsyningslovens §

37, stk. 8, nr. 2, jf. lovforslagets § 22, nr. 2, samt § 12, stk. 7,

nr. 2, i lov om CO

-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, jf.

lovforslagets § 23, nr. 2, hvorfor der henvises til bemærknin-

gerne hertil.

Til § 21

Til nr. 1

Det følger af varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 5, at kom-

muner senest den 1. februar hvert år til Forsyningstilsynet

indberetter de registreringer, som kommunen har foretaget

efter varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 1, 3 og 4, i det

foregående kalenderår, eller afgiver erklæring om, at der

ikke er foretaget sådanne registreringer.

Det følger af varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 8, at kom-

muner ved indberetning efter § 23 l, stk. 5, af vederlag ved

afståelse af ejerandele i virksomheder omfattet af § 23 l, stk.

1, kan fratrække beløb, som i medfør af § 23 m, stk. 1 eller

6, har ført eller samtidig fører til reduktion af kommunens

statstilskud i henhold til § 23 l, stk. 10. Kommuner kan

endvidere ved indberetning efter § 23 l, stk. 5, fratrække

1) et nettoprovenu og en indskudskapital, som Forsyningstil-

synet har godkendt eller fastsat i medfør af § 35, stk. 5, jf.

stk. 1 eller stk. 9, 2. pkt., i lov om gasforsyning, og som for

nettoprovenuets vedkommende har ført eller samtidig fører

til reduktion af kommunens statstilskud i henhold til § 35,

stk. 6-8, i lov om gasforsyning, og

2) beløb, som i medfør af § 2, stk. 3, eller § 7 i lov om

kommuners afståelse af vandselskaber har ført eller samtidig

fører til reduktion af kommunens statstilskud i henhold til §

6 i lov om kommuners afståelse af vandselskaber.

Det foreslås i

§ 23 l, stk. 8, nr. 1,

i varmeforsyningsloven, at

ændre »§ 35, stk. 6-8, i lov om gasforsyning, og« til: »§ 35,

stk. 6-8, i lov om gasforsyning,«.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at det

foreslås at indsætte et nr. 2 som nyt nummer i varmeforsy-

ningslovens § 23 l, stk. 8, nr. 1, jf. lovforslagets § 21, nr.

2. Dermed bliver § 23 l, stk. 8, nr. 1, ikke længere det

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

næstsidste nummer, og derfor skal »og« slettes i slutningen

af nr. 1.

Til nr. 2

Det følger af varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 5, at kom-

muner senest den 1. februar hvert år til Forsyningstilsynet

indberetter de registreringer, som kommunen har foretaget

efter § 23 l, stk. 1, 3 og 4, i det foregående kalenderår, eller

afgiver erklæring om, at der ikke er foretaget sådanne regi-

streringer. Disse registreringer omfatter også uddelinger fra

og vederlag ved afståelse af virksomheder, der direkte eller

indirekte ejer eller i perioden efter den 20. februar 2003 har

ejet andele i virksomheder, der ejer eller i perioden efter den

20. februar 2003 har ejet anlæg til fremføring af opvarmet

vand eller damp, og vil dermed også kunne omfatte uddelin-

ger fra teknisk vand-selskaber, som er i samme koncern som

en varmeforsyningsvirksomhed.

Det følger af varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 8, at kom-

muner ved indberetning efter § 23 l, stk. 5, af vederlag ved

afståelse af ejerandele i virksomheder omfattet af § 23 l, stk.

1, kan fratrække beløb, som i medfør af § 23 m, stk. 1 eller

6, har ført eller samtidig fører til reduktion af kommunens

statstilskud i henhold til § 23 l, stk. 10. Kommuner kan

endvidere ved indberetning efter § 23 l, stk. 5, fratrække

1) et nettoprovenu og en indskudskapital, som Forsyningstil-

synet har godkendt eller fastsat i medfør af § 35, stk. 5, jf.

stk. 1 eller stk. 9, 2. pkt., i lov om gasforsyning, og som for

nettoprovenuets vedkommende har ført eller samtidig fører

til reduktion af kommunens statstilskud i henhold til § 35,

stk. 6-8, i lov om gasforsyning, og

2) beløb, som i medfør af § 2, stk. 3, eller § 7 i lov om

kommuners afståelse af vandselskaber har ført eller samtidig

fører til reduktion af kommunens statstilskud i henhold til §

6 i lov om kommuners afståelse af vandselskaber.

Det foreslås i

§ 23 l, stk. 8,

i varmeforsyningsloven, at

indsætte et nyt nr. 2, hvorefter kommuner ved indberetning

efter § 23 l, stk. 5, kan fratrække indskudskapital, som kom-

munen har indskudt i et teknisk vand-selskab, jf. § 8, stk. 7,

nr. 1, i lov om forsyning med teknisk vand.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kommuner ved

indberetning efter varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 5, vil

kunne fratrække indskudskapital, som kommunen har ind-

skudt i et teknisk vand-selskab, jf. § 7, stk. 2, i lov om

forsyning med teknisk vand. Bestemmelsen i § 23 l, stk. 8,

nr. 2, har til formål at undgå, at en kommune vil kunne blive

modregnet, hvis kommunen trækker sin indskudskapital ud

af teknisk vand-selskabet.

Eftersom en kommune eller et kommunalt selskab ikke må

yde tilskud til forsyningsaktiviteter med teknisk vand efter

overtagelsen eller etableringen af et teknisk vand-selskab,

jf. § 7, stk. 1, i lov om forsyning med teknisk vand, vil

der kunne opstå situationer, hvor en kommune eller et kom-

munalt selskab har indskudt en indskudskapital, som senere

viser sig at have været større end nødvendigt. Det foreslås

derfor i lovforslagets § 8, stk. 7, nr. 1, at kommuner kan

fratrække indskudskapital, som kommunen har indskudt i

det pågældende teknisk vand-selskab, ved indberetning efter

lovforslagets § 8, stk. 5, således at kommunen ikke bliver

modregnet efter reglerne i lovforslagets § 8.

Den foreslåede ændring i varmeforsyningslovens § 23 l, stk.

8, vil indebære, at undtagelsen også vil gælde i forhold til

modregningsreglerne i varmeforsyningslovens § 23 l. Dette

vil betyde, at kommuner vil kunne fratrække indskudskapi-

tal, som kommunen har indskudt i et teknisk vand-selskab,

ved indberetning efter varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 5,

således at kommunen ikke bliver modregnet efter reglerne i

varmeforsyningslovens § 23 l.

Der findes tilsvarende regler i elforsyningslovens § 37, stk.

8, nr. 2, jf. lovforslagets § 22, nr. 2, § 12, stk. 7, nr. 2,

i lov om CO

-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, jf. lov-

forslagets § 23, nr. 2, samt stoplovens § 4, stk. 3, 3. pkt., jf.

lovforslagets § 20, nr. 3.

Til § 22

Til nr. 1

Det følger af elforsyningslovens § 37, stk. 5, at kommuner

senest den 1. februar hvert år til Forsyningstilsynet indbe-

retter de registreringer, som kommunen har foretaget efter

elforsyningslovens § 37, stk. 1, 3 og 4, i det foregående ka-

lenderår, eller afgiver erklæring om, at der ikke er foretaget

sådanne registreringer.

Det følger af elforsyningslovens § 37, stk. 8, at kommuner

ved indberetning efter § 37, stk. 5, af vederlag ved afståelse

af ejerandele i virksomheder omfattet af § 37, stk. 1, kan fra-

trække beløb, som i medfør af § 37 a, stk. 1 eller 6, har ført

eller samtidig fører til reduktion i kommunens statstilskud

i henhold til § 37, stk. 10. Kommuner kan endvidere ved

indberetning efter § 37, stk. 5, fratrække

1) et nettoprovenu og en indskudskapital, som Forsyningstil-

synet har godkendt eller fastsat i medfør af § 35, stk. 5, jf.

stk. 1 eller stk. 9, 2. pkt., i lov om gasforsyning, og som for

nettoprovenuets vedkommende har ført eller samtidig fører

til reduktion af kommunens statstilskud i henhold til § 35,

stk. 6-8, i lov om gasforsyning, og

2) beløb, som i medfør af § 2, stk. 3, eller § 7 i lov om

kommuners afståelse af vandselskaber har ført eller samtidig

fører til reduktion af kommunens statstilskud i henhold til §

6 i lov om kommuners afståelse af vandselskaber.

Det foreslås i

§ 37, stk. 8, nr. 1,

i elforsyningsloven, at ændre

»§ 35, stk. 6-8, i lov om gasforsyning, og« til: »§ 35, stk.

6-8, i lov om gasforsyning,«.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at det

foreslås at indsætte et nr. 2 som nyt nummer i elforsynings-

lovens § 37, stk. 8, nr. 1, jf. lovforslagets § 22, nr. 2. Dermed

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

bliver § 37, stk. 8, nr. 1, ikke længere det næstsidste num-

mer, og derfor skal »og« slettes i slutningen af nr. 1.

Til nr. 2

Det følger af elforsyningslovens § 37, stk. 5, at kommuner

senest den 1. februar hvert år til Forsyningstilsynet indberet-

ter de registreringer, som kommunen har foretaget efter §

37, stk. 1, 3 og 4, i det foregående kalenderår, eller afgiver

erklæring om, at der ikke er foretaget sådanne registrerin-

ger. Disse registreringer omfatter også uddelinger fra og

vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder, der er

eller i perioden efter den 20. februar 2003 har været omfattet

af elforsyningslovens § 2, stk. 1, eller virksomheder, der di-

rekte eller indirekte ejer eller i perioden efter den 20. februar

2003 har ejet andele i sådanne virksomheder, og vil dermed

også kunne omfatte uddelinger fra teknisk vand-selskaber,

som er i samme koncern som en elproduktionsvirksomhed.

Det følger af elforsyningslovens § 37, stk. 8, at kommuner

ved indberetning efter § 37, stk. 5, af vederlag ved afståelse

af ejerandele i virksomheder omfattet af § 37, stk. 1, kan fra-

trække beløb, som i medfør af § 37 a, stk. 1 eller 6, har ført

eller samtidig fører til reduktion i kommunens statstilskud

i henhold til § 37, stk. 10. Kommuner kan endvidere ved

indberetning efter § 37, stk. 5, fratrække

1) et nettoprovenu og en indskudskapital, som Forsyningstil-

synet har godkendt eller fastsat i medfør af § 35, stk. 5, jf.

stk. 1 eller stk. 9, 2. pkt., i lov om gasforsyning, og som for

nettoprovenuets vedkommende har ført eller samtidig fører

til reduktion af kommunens statstilskud i henhold til § 35,

stk. 6-8, i lov om gasforsyning, og

2) beløb, som i medfør af § 2, stk. 3, eller § 7 i lov om

kommuners afståelse af vandselskaber har ført eller samtidig

fører til reduktion af kommunens statstilskud i henhold til §

6 i lov om kommuners afståelse af vandselskaber.

Det foreslås i

§ 37, stk. 8,

i elforsyningsloven, at indsætte et

nyt nr. 2, hvorefter kommuner ved indberetning efter § 37,

stk. 5, kan fratrække indskudskapital, som kommunen har

indskudt i et teknisk vand-selskab, jf. § 8, stk. 7, nr. 1, i lov

om forsyning med teknisk vand.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kommuner ved

indberetning efter elforsyningslovens § 37, stk. 5, vil kunne

fratrække indskudskapital, som kommunen har indskudt i

et teknisk vand-selskab, jf. § 7, stk. 2, i lov om forsyning

med teknisk vand. Bestemmelsen i § 37, stk. 8, nr. 2, har

til formål at undgå, at en kommune vil kunne blive mod-

regnet, hvis kommunen trækker sin indskudskapital ud af

teknisk vand-selskabet. Eftersom en kommune eller et kom-

munalt selskab ikke må yde tilskud til forsyningsaktiviteter

med teknisk vand efter overtagelsen eller etableringen af

et teknisk vand-selskab, jf. § 7, stk. 1, i lov om forsyning

med teknisk vand, vil der kunne opstå situationer, hvor

en kommune eller et kommunalt selskab har indskudt en

indskudskapital, som senere viser sig at have været større

end nødvendigt. Det foreslås derfor i lovforslagets § 8, stk.

7, nr. 1, at kommuner kan fratrække indskudskapital, som

kommunen har indskudt i det pågældende teknisk vand-sel-

skab, ved indberetning efter lovforslagets § 8, stk. 5, således

at kommunen ikke bliver modregnet efter reglerne i lovfor-

slagets § 8.

Den foreslåede ændring i elforsyningslovens § 37, stk. 8,

vil indebære, at undtagelsen også vil gælde i forhold til

modregningsreglerne i elforsyningslovens § 37. Dette vil

betyde, at kommuner vil kunne fratrække indskudskapital,

som kommunen har indskudt i et teknisk vand-selskab, ved

indberetning efter elforsyningslovens § 37, stk. 5, således

at kommunen ikke bliver modregnet efter reglerne i elforsy-

ningslovens § 37.

Der findes tilsvarende regler i varmeforsyningslovens § 23

l, stk. 8, nr. 2, jf. lovforslagets § 21, nr. 2, § 12, stk. 7, nr.

2, i lov om CO

-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, jf.

lovforslagets § 23, nr. 2, samt stoplovens § 4, stk. 3, 3. pkt.,

jf. lovforslagets § 20, nr. 3.

Til § 23

Til nr. 1

Det følger af § 12, stk. 5, i lov om CO

-fangstaktiviteter i

forsyningssektoren, at kommuner senest den 1. februar hvert

år til Forsyningstilsynet indberetter de registreringer, som

kommunen har foretaget efter § 12, stk. 1, 3 og 4, i lov om

-fangstaktiviteter i forsyningssektoren i det foregående

kalenderår, eller afgiver erklæring om, at der ikke er foreta-

get sådanne registreringer.

Det følger af § 12, stk. 7, i lov om CO

-fangstaktiviteter i

forsyningssektoren, at kommuner ved indberetning efter §

12, stk. 5, af vederlag ved afståelse af ejerandele i virksom-

heder omfattet af § 12, stk. 1, kan fratrække beløb, som i

medfør af § 13, stk. 1 eller 6, har ført eller samtidig fører til

reduktion i kommunernes statstilskud i medfør af § 12, stk.

9, 2. pkt. Kommuner kan endvidere ved indberetning efter §

12, stk. 5, fratrække

1) et nettoprovenu og en indskudskapital, som Forsyningstil-

synet har godkendt eller fastsat i medfør af § 35, stk. 5, jf.

stk. 1 eller stk. 9, 2. pkt., i lov om gasforsyning, og som for

nettoprovenuets vedkommende har ført eller samtidig fører

til reduktion af kommunens statstilskud i medfør af § 35,

stk. 6-8, i lov om gasforsyning, og

2) beløb, som i medfør af § 2, stk. 3, eller § 7 i lov om

kommuners afståelse af vandselskaber har ført eller samtidig

fører til reduktion af kommunens statstilskud i medfør af § 6

i lov om kommuners afståelse af vandselskaber.

Det foreslås i

§ 12, stk. 7, nr. 1,

i lov om CO

-fangstaktivi-

teter i forsyningssektoren, at ændre »§ 35, stk. 6-8, i lov

om gasforsyning, og« til: »§ 35, stk. 6-8, i lov om gasforsy-

ning,«.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at det

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

foreslås at indsætte et nr. 1 som nyt nummer i § 12, stk. 7,

nr. 1, i lov om CO

-fangstaktiviteter i forsyningssektoren,

jf. lovforslagets § 23, nr. 2. Dermed bliver § 12, stk. 7, nr.

1, ikke længere det næstsidste nummer, og derfor skal »og«

slettes i slutningen af nr. 1.

Til nr. 2

Det følger af § 12, stk. 5, i lov om CO

-fangstaktiviteter i

forsyningssektoren, at kommuner senest den 1. februar hvert

år til Forsyningstilsynet indberetter de registreringer, som

kommunen har foretaget efter § 12, stk. 1, 3 og 4, i det

foregående kalenderår, eller afgiver erklæring om, at der

ikke er foretaget sådanne registreringer. Disse registreringer

omfatter også uddelinger fra og vederlag ved afståelse af

ejerandele i virksomheder, der er omfattet af § 1 i lov om

-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, eller virksomhe-

der, der direkte eller indirekte ejer andele i sådanne virksom-

heder, og vil dermed også kunne omfatte uddelinger fra

teknisk vand-selskaber, som er i samme koncern som en

-fangstvirksomhed.

Det følger af § 12, stk. 7, i lov om CO

-fangstaktiviteter i

forsyningssektoren, at kommuner ved indberetning efter §

12, stk. 5, af vederlag ved afståelse af ejerandele i virksom-

heder omfattet af § 12, stk. 1, kan fratrække beløb, som i

medfør af § 13, stk. 1 eller 6, har ført eller samtidig fører til

reduktion i kommunernes statstilskud i medfør af § 12, stk.

9, 2. pkt. Kommuner kan endvidere ved indberetning efter §

12, stk. 5, fratrække

1) et nettoprovenu og en indskudskapital, som Forsyningstil-

synet har godkendt eller fastsat i medfør af § 35, stk. 5, jf.

stk. 1 eller stk. 9, 2. pkt., i lov om gasforsyning, og som for

nettoprovenuets vedkommende har ført eller samtidig fører

til reduktion af kommunens statstilskud i medfør af § 35,

stk. 6-8, i lov om gasforsyning, og

2) beløb, som i medfør af § 2, stk. 3, eller § 7 i lov om

kommuners afståelse af vandselskaber har ført eller samtidig

fører til reduktion af kommunens statstilskud i medfør af § 6

i lov om kommuners afståelse af vandselskaber.

Det foreslås i

§ 12, stk. 7,

i lov om CO

-fangstaktiviteter

i forsyningssektoren, at indsætte et nyt nr. 2, hvorefter kom-

muner ved indberetning efter § 12, stk. 5, kan fratrække

indskudskapital, som kommunen har indskudt i et teknisk

vand-selskab, jf. § 8, stk. 7, nr. 1, i lov om forsyning med

teknisk vand.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre at kommuner ved

indberetning efter § 12, stk. 5, i lov om CO

-fangstaktivite-

ter i forsyningssektoren vil kunne fratrække indskudskapital,

som kommunen har indskudt i et teknisk vand-selskab, jf. §

7, stk. 2, i lov om forsyning med teknisk vand. Bestemmel-

sen i § 12, stk. 7, nr. 2, har til formål at undgå, at en kommu-

ne vil kunne blive modregnet, hvis kommunen trækker sin

indskudskapital ud af teknisk vand-selskabet. Eftersom en

kommune eller et kommunalt selskab ikke må yde tilskud

til forsyningsaktiviteter med teknisk vand efter overtagelsen

eller etableringen af et teknisk vand-selskab, jf. § 7, stk. 1,

i lov om forsyning med teknisk vand, vil der kunne opstå

situationer, hvor en kommune eller et kommunalt selskab

har indskudt en indskudskapital, som senere viser sig at

have været større end nødvendigt. Det foreslås derfor i lov-

forslagets § 8, stk. 7, nr. 1, at kommuner kan fratrække ind-

skudskapital, som kommunen har indskudt i det pågældende

teknisk vand-selskab, ved indberetning efter lovforslagets §

8, stk. 5, således at kommunen ikke bliver modregnet efter

reglerne i lovforslagets § 8.

Den foreslåede ændring i § 12, stk. 7, i lov om CO

-fangst-

aktiviteter i forsyningssektoren, vil indebære, at undtagelsen

også vil gælde i forhold til modregningsreglerne i § 12 i

lov om CO

-fangstaktiviteter i forsyningssektoren. Dette vil

betyde, at kommuner vil kunne fratrække indskudskapital,

som kommunen har indskudt i et teknisk vand-selskab, ved

indberetning efter § 12, stk. 7, i lov om CO

-fangstaktivite-

ter i forsyningssektoren, således at kommunen ikke bliver

modregnet efter reglerne i § 12 i lov om CO

-fangstaktivite-

ter i forsyningssektoren.

Der findes tilsvarende regler i varmeforsyningslovens § 23 l,

stk. 8, nr. 2, jf. lovforslagets § 21, nr. 2, elforsyningslovens §

37, stk. 8, nr. 2, jf. lovforslagets § 22, nr. 2, samt stoplovens

§ 4, stk. 3, 3. pkt., jf. lovforslagets § 20, nr. 3.

Til § 24

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grøn-

land.

De hovedlove, der ændres i kapitel 11, gælder ikke for Fær-

øerne og Grønland, og kan ikke ved kongelig anordning

sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

De hovedlove, der foreslås ændret, vil derfor ikke gælde for

Færøerne og Grønland, og vil heller ikke sættes i kraft på

Færøerne og Grønland.

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 16

I vandsektorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1693 af 16.

august 2021, som ændret ved § 1 i lov nr. 132 af 16. februar

2016, § 1 i lov nr. 668 af 11. juni 2024 og § 34 i lov nr. 1647

af 30. december 2024, foretages følgende ændringer:

§ 2. ---

Stk. 2-7.

---

Stk. 8.

I loven forstås ved følgende begreber:

1) Vandselskab: Et selskab, herunder et kommunalt fælles-

skab, jf. § 60 i den kommunale styrelseslov, en selvejen-

de institution, en forening el.lign., der udøver vand- eller

spildevandsforsyningsaktiviteter mod betaling.

2) Forsyningsart: Vandforsyning eller spildevandsforsyning.

3) Vandforsyningsaktivitet: Indvinding, behandling, trans-

port eller levering af drikkevand mod betaling.

4) Spildevandsforsyningsaktivitet: Transport, behandling el-

ler afledning af spildevand mod betaling.

5) Forbrugerejet vandselskab: Et vandselskab, der udeluk-

kende er direkte eller indirekte ejet af de tilknyttede

forbrugere med tinglyst adkomst til fast ejendom i vand-

selskabets forsyningsområde.

§ 19. ---

Stk. 2.

Stk. 1 i denne bestemmelse, § 5, stk. 2, i lov

om CO

-fangstaktiviteter i forsyningssektoren og § 3 i lov

om kommunal fjernkøling er ikke til hinder for, at service-

funktioner varetages i et selvstændigt selskab, som også

varetager servicefunktioner i forhold til opgaver forbundet

med affaldshåndtering efter lov om miljøbeskyttelse samt

opgaver omfattet af lov om elforsyning, lov om CO

-fangst-

aktiviteter i forsyningssektoren, lov om varmeforsyning og

lov om gasforsyning.

Stk. 3-10.

---

§ 2, stk. 8, nr. 3,

indsættes efter »drikkevand«: », jf. § 3,

stk. 1, nr. 3, i lov om vandforsyning m.v.,«.

§ 19, stk. 2,

indsættes efter »bestemmelse«: », § 4 i lov

om forsyning med teknisk vand«, efter »lov om varmeforsy-

ning« indsættes: », lov om forsyning med teknisk vand«,

og »lov om naturgasforsyning« ændres til: »lov om gasfor-

syning«.

§ 17

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1093

af 11. oktober 2024, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 898

af 21. juni 2022 og senest ved lov nr. 1684 af 30. december

2024, foretages følgende ændring:

§ 49 b. ---

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen må deltage i aktiviteter for-

bundet med vand- og spildevandsforsyningsaktiviteter, be-

handling af affald produceret på øer uden fast broforbindelse

og behandling af jord, som er affald.

§ 49 b, stk. 2,

indsættes efter »vand- og spildevands-

forsyningsaktiviteter,«: »forsyningsaktiviteter med teknisk

vand,«.

§ 18

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

I lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

1149 af 28. oktober 2024, som ændret ved § 2 i lov nr. 668

af 11. juni 2024, foretages følgende ændring:

§ 3.

Ved grundvand forstås i denne lov vand, som gennem

brønde, boringer eller kildevæld indvindes eller kan indvin-

des fra undergrunden.

Stk. 2.

Ved overfladevand forstås vand i vandløb, herunder

søer, damme, kanaler, rørlagte vandløb og drænledninger.

Stk. 3.

Ved almene vandforsyninger forstås den person

eller juridiske enhed, der ejer et eller flere vandforsynings-

anlæg, der forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10

ejendomme hver.

§ 3

affattes således:

»§ 3.

I denne lov forstås ved:

1) Grundvand: Vand, som gennem brønde, boringer eller kil-

devæld indvindes eller kan indvindes fra undergrunden.

2) Overfladevand: Vand i vandløb, herunder søer, damme,

kanaler, rørlagte vandløb og drænledninger.

3) Drikkevand:

a) Alle former for vand, der enten ubehandlet eller efter

behandling er beregnet til drikkebrug, madlavning, føde-

varetilberedning eller andre husholdningsformål i både

offentlige og private ejendomme, uanset vandets oprin-

delse, og uanset om det leveres gennem distributionsnet

eller leveres fra tankvogn eller tankskib.

b) Alle former for vand, der anvendes i fødevarevirk-

somheder til fremstilling, behandling, konservering

eller markedsføring af produkter eller stoffer bestemt

til konsum.

c) Alle former for vand, der anvendes til fremstilling af

lægemidler eller andre produkter, hvortil der stilles

særlige sundhedsmæssige krav til vandet.

4) Almen vandforsyning: Den person eller juridiske enhed,

der ejer et eller flere vandforsyningsanlæg, der forsyner

eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme hver,

jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Et teknisk vand-selskab, jf. § 2, nr. 2, i lov om

forsyning med teknisk vand, anses ikke for en almen vand-

forsyning i medfør af denne lov.«

§ 19

I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til

kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 63 af 19. januar 2021,

som ændret ved § 8 i lov nr. 923 af 18. maj 2021, § 30 i lov

nr. 679 af 3. juni 2023, § 33 i lov nr. 1647 af 30. december

2024 og § 18 i lov nr. 1655 af 30. december 2024, foretages

følgende ændringer:

§ 15.

De efter § 14 opgjorte tilskud for den enkelte kom-

mune reduceres med et beløb svarende til 40 pct. af det

af Forsyningstilsynet meddelte rådighedsbeløb inklusive be-

regnet forrentning, jf. § 37, stk. 10, i lov om elforsyning,

§ 12, stk. 9, i lov om CO

-fangstaktiviteter i forsynings-

sektoren og § 23 l, stk. 10, i lov om varmeforsyning, jf.

dog stk. 3, hvis kommunen deponerer et beløb svarende til

rådighedsbeløbet inklusive beregnet forrentning fratrukket

tilskudsreduktionen. Deponeringen sker ved anbringelse af

beløbet i overensstemmelse med reglerne i § 44 i lov om

kommunernes styrelse. Frigivelse af depotet sker efter stk.

4. Denne bestemmelse gælder tilsvarende for rådighedsbelø-

bet inklusive beregnet forrentning, jf. § 6 i lov om kommu-

ners afståelse af vandselskaber.

Stk. 2-3.

---

§ 15, stk. 1, 4. pkt.,

indsættes efter »lov om kommuners

afståelse af vandselskaber«: », samt § 8, stk. 9, i lov om

forsyning med teknisk vand«.

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Stk. 4.

Det deponerede beløb frigives med en tiendedel

årligt. Endvidere kan der hvert år i deponeringsperioden

frigives de til de deponerede beløb tilskrevne renter. Det

deponerede beløb kan med social- og indenrigsministerens

godkendelse reduceres ekstraordinært, såfremt kommunen

ekstraordinært nedbringer sin gæld. Social- og indenrigsmi-

nisteren kan fastsætte nærmere regler om deponering og

frigivelse.

§ 15, stk. 4, 3. pkt.,

udgår: »med social- og indenrigsmi-

nisterens godkendelse«.

§ 20

I lov om kommuners afståelse af vandselskaber, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1038 af 17. september 2024, som ændret

ved § 5 i lov nr. 132 af 16. februar 2016 og § 35 i lov nr.

1647 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer:

§ 2.

Kommuner registrerer modtagne uddelinger fra og ve-

derlag ved afståelse af ejerandele i forsyningsvirksomheder,

der er eller i perioden efter den 1. februar 2007 har været

omfattet af § 1, medmindre uddelingen eller vederlaget er

registreret eller samtidig registreres i medfør af § 37, stk. 1,

eller § 37 a, stk. 1 eller 6, i lov om elforsyning, § 23 l, stk.

1, eller § 23 m, stk. 1 eller 6, i lov om varmeforsyning eller

§ 12, stk. 1, eller § 13, stk. 1 eller 6, i lov om CO

-fangstak-

tiviteter i forsyningssektoren.

Stk. 2.

Kommuner registrerer modtagne uddelinger fra og

vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder, der di-

rekte eller indirekte ejer eller i perioden efter den 1. februar

2007 har ejet ejerandele i forsyningsvirksomheder, der er

eller i perioden efter den 1. februar 2007 har været omfattet

af § 1, medmindre uddelingen eller vederlaget er registreret

eller samtidig registreres i medfør af § 37, stk. 1, eller § 37

a, stk. 1 eller 6, i lov om elforsyning, § 23 l, stk. 1, eller §

23 m, stk. 1 eller 6, i lov om varmeforsyning eller § 12, stk.

1, eller § 13, stk. 1 eller 6, i lov om CO

-fangstaktiviteter i

forsyningssektoren.

§ 4.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Ved indberetningen efter stk. 1 af vederlag ved

afståelser omfattet af § 2, stk. 1 eller 2, kan kommuner

fratrække beløb, som i medfør af § 2, stk. 3, har ført eller

samtidig fører til reduktion i kommunens statstilskud i hen-

hold til § 6. Ved indberetningen efter stk. 1 af uddelinger

omfattet af § 2, stk. 1 eller 2, kan en kommune fratrække

beløb, som i medfør af § 2, stk. 3, har ført eller samtidig

fører til reduktion i kommunens statstilskud i henhold til §

6, medmindre beløbet er registreret i medfør af § 7, 2. pkt.

En kommune kan endvidere ved indberetningen efter stk. 1

fratrække et nettoprovenu og en indskudskapital, som Forsy-

ningstilsynet har godkendt eller fastsat i medfør af § 35, stk.

5, i lov om naturgasforsyning, og som for nettoprovenuets

vedkommende har ført eller samtidig fører til reduktion af

kommunens statstilskud i henhold til § 35, stk. 6-8, i lov om

naturgasforsyning.

§ 2, stk. 1

indsættes efter »i medfør af«: »§ 8, stk.

1, i lov om forsyning med teknisk vand,«.

To steder i

§ 4, stk. 3,

ændres »lov om naturgasforsyning«

til: »lov om gasforsyning«.

§ 4, stk. 3,

indsættes som

4. pkt.:

»En kommune kan endvidere ved indberetningen efter stk.

1 fratrække indskudskapital, som kommunen har indskudt

i et teknisk vand-selskab, jf. § 8, stk. 7, nr. 1, i lov om

forsyning med teknisk vand.«

§ 21

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 124 af

2. februar 2024, som ændret ved § 4 i lov nr. 673 af 11.

juni 2024, § 29 i lov nr. 1647 af 30. december 2024 og §

1 i lov nr. 1678 af 30. december 2024, foretages følgende

ændringer:

§ 23 l. ---

Stk. 2-7.

---

Stk. 8.

Kommuner kan ved indberetning efter stk. 5 af

vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder omfattet

af stk. 1 fratrække beløb, som i medfør af § 23 m, stk. 1 eller

6, har ført eller samtidig fører til reduktion af kommunens

statstilskud i henhold til stk. 10. Kommuner kan endvidere

ved indberetning efter stk. 5 fratrække

1) et nettoprovenu og en indskudskapital, som Forsyningstil-

synet har godkendt eller fastsat i medfør af § 35, stk.

5, jf. stk. 1 eller stk. 9, 2. pkt., i lov om gasforsyning,

og som for nettoprovenuets vedkommende har ført eller

samtidig fører til reduktion af kommunens statstilskud i

henhold til § 35, stk. 6-8, i lov om gasforsyning, og

2) beløb, som i medfør af § 2, stk. 3, eller § 7 i lov om kom-

muners afståelse af vandselskaber har ført eller samtidig

fører til reduktion af kommunens statstilskud i henhold

til § 6 i lov om kommuners afståelse af vandselskaber.

Stk. 9-10.

---

§ 23 l, stk. 8, nr. 1,

ændres »§ 35, stk. 6-8, i lov om gas-

forsyning, og« til: »§ 35, stk. 6-8, i lov om gasforsyning,«.

§ 23 l, stk. 8,

indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:

»2) indskudskapital, som kommunen har indskudt i et tek-

nisk vand-selskab, jf. § 8, stk. 7, nr. 1, i lov om forsyning

med teknisk vand, og«.

Nr. 2 bliver herefter nr. 3.

§ 22

I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1248 af 24.

oktober 2023, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1677 af

30. december 2024, foretages følgende ændringer:

§ 37. ---

Stk. 2-7.

---

Stk. 8.

Kommuner kan ved indberetning efter stk. 5 af

vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder omfattet

af stk. 1 fratrække beløb, som i medfør af § 37 a, stk. 1 eller

6, har ført eller samtidig fører til reduktion i kommunens

statstilskud i henhold til stk. 10. Kommuner kan endvidere

ved indberetning efter stk. 5 fratrække

1) et nettoprovenu og en indskudskapital, som Forsyningstil-

synet har godkendt eller fastsat i medfør af § 35, stk.

5, jf. stk. 1 eller stk. 9, 2. pkt., i lov om gasforsyning,

og som for nettoprovenuets vedkommende har ført eller

samtidig fører til reduktion af kommunens statstilskud i

henhold til § 35, stk. 6-8, i lov om gasforsyning, og

2) beløb, som i medfør af § 2, stk. 3, eller § 7 i lov om kom-

muners afståelse af vandselskaber har ført eller samtidig

fører til reduktion af kommunens statstilskud i henhold

til § 6 i lov om kommuners afståelse af vandselskaber.

Stk. 9-11.

---

§ 37, stk. 8, nr. 1,

ændres »§ 35, stk. 6-8, i lov om gas-

forsyning, og« til: »§ 35, stk. 6-8, i lov om gasforsyning,«.

§ 37, stk. 8,

indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:

»2) indskudskapital, som kommunen har indskudt i et tek-

nisk vand-selskab, jf. § 8, stk. 7, nr. 1, i lov om forsyning

med teknisk vand, og«.

Nr. 2 bliver herefter nr. 3.

§ 23

I lov nr. 1647 af 30. december 2024 om CO

-fangstaktivi-

teter i forsyningssektoren foretages følgende ændringer:

L 167 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

§ 12.

---

Stk. 2-6.

---

Stk. 7.

Kommuner kan ved indberetning efter stk. 5 af

vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder omfattet

af stk. 1 fratrække beløb, som i medfør af § 13, stk. 1 eller

6, har ført eller samtidig fører til reduktion i kommunernes

statstilskud i medfør af stk. 9, 2. pkt. Kommuner kan endvi-

dere ved indberetning efter stk. 5 fratrække

1) et nettoprovenu og en indskudskapital, som Forsyningstil-

synet har godkendt eller fastsat i medfør af § 35, stk.

5, jf. stk. 1 eller stk. 9, 2. pkt., i lov om gasforsyning,

og som for nettoprovenuets vedkommende har ført eller

samtidig fører til reduktion af kommunens statstilskud i

medfør af § 35, stk. 6-8, i lov om gasforsyning, og

2) beløb, som i medfør af § 2, stk. 3, eller § 7 i lov om kom-

muners afståelse af vandselskaber har ført eller samtidig

fører til reduktion af kommunens statstilskud i medfør af

§ 6 i lov om kommuners afståelse af vandselskaber.

Stk. 8-9.

---

§ 12, stk. 7, nr. 1,

ændres »§ 35, stk. 6-8, i lov om gas-

forsyning, og« til: »§ 35, stk. 6-8, i lov om gasforsyning,«.

§ 12, stk. 7,

indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:

»2) indskudskapital, som kommunen har indskudt i et tek-

nisk vand-selskab, jf. § 8, stk. 7, nr. 1, i lov om forsyning

med teknisk vand, og«.

Nr. 2 bliver herefter nr. 3.