Det næste punkt på dagsordenen er:

14) 1. behandling af lovforslag nr. L 167:

Forslag til lov om forsyning med teknisk vand.

Af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard).

(Fremsættelse 12.03.2025).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører, jeg byder velkommen til, er hr. Jesper Petersen fra Socialdemokratiet.

Lovforslaget her handler om teknisk vand og det at skabe de lovgivningsmæssige rammer for en helt ny forsyningsart i vandsektoren. Forslaget er en udløber af et konkret behov inden for vandforsyningssektoren og forskellige nye industrier, og politisk er det en udløber af den aftale om udvikling og fremme af brint og grønne brændstoffer, som har et par år på bagen nu.

Teknisk vand er en bred betegnelse for vand, som ikke er drikkevand, og som bruges i industrien og i forbindelse med anden produktionsmæssig aktivitet. Vandet kan f.eks. komme fra spildevand, havvand, overfladevand eller forurenet grundvand, der så bringes til at have den kvalitet, aftagerne ønsker.

Den grønne omstilling baner hele tiden vejen for nye virksomheder, ny industri og nye sektorer. Det er jo meget positivt også noget, som vi i Danmark har meget udvikling og nye arbejdspladser ud af. Power-to-x, dvs. produktionen af grønne brændstoffer på baggrund af grøn strøm, har givet en efterspørgsel efter ultrarent vand. Adgangen til den type vand er i dialogen med aktørerne på området påpeget som en barriere for udviklingen på området. Også andre industrier kan få særlige behov med hensyn til vandkvalitet, og det er noget, som giver nogle omkostninger, og som i dag trækker på drikkevandsressourcer, og for at beskytte kostbare drikkevandsressourcer og vandforbrugernes pengepung og altså sikre en stabil og god forsyning af det vand, det skal bruges til de nye industrier, foreslår regeringen med lovforslaget at udskille produktionen af teknisk vand i en ny vandsektor.

Rammerne bliver lagt med lovforslaget her, der viser, hvordan selskaber skal organiseres på området, så der dels bliver en effektiv levering af teknisk vand, og så det ikke bliver den almindelige vandforbruger, der kommer til at betale den ekstraregning, som det vil koste. Også kommunale selskaber kan være aktive her og altså udnytte den viden og erfaring, som der er på det felt i dag.

Alt i alt synes vi, det er vældig positivt, at vi kan komme videre på den her måde og levere grundlaget for nye grønne industrier, og vi kan støtte forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til Jesper Petersen fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til hr. Christian Friis Bach fra Venstre.

Tak for det. Lovforslaget handler i al sin enkelhed om at bruge vores vand bedre og klogere. Det handler om at beskytte det rene drikkevand, men samtidig åbne nye muligheder for at skabe industri og grønne teknologier, der bruger vand. Vi laver nemlig en helt ny kategori af vand: teknisk vand. Det er vand, som ikke skal drikkes, men som kan bruges i industrien til køling, til processer og til fremtidens power-to-x-anlæg, som skal producere grøn brint og brændstof, og de kan jo måske bruge renset spildevand, afsaltet havvand eller vand fra boringer, som ikke helt lever op til drikkevandskravene.

Det her er et eksempel på moderne og ansvarlig lovgivning. Vi hjælper med at overkomme en konkret barriere, uden at vi laver alt for meget bureaukrati for virksomheder og vandforsyningsselskaber. I dag er det faktisk ofte nemmere at bruge drikkevand til industrien, men det er jo dyrt, og det er dumt, og det er det, vi ændrer på. Vi gør det muligt at lave vandselskaber, som kan levere det tekniske vand, men så fastholder vi dog en bagatelgrænse, for der er jo måske steder i Danmark, hvor det ikke helt giver mening, at der både er et almindeligt vandselskab og et teknisk vand-selskab.

For almindelige borgere betyder det her, at vores drikkevand bliver bedre beskyttet. Vi får adskilt det. Hvad skal der bruges til at drikke, og hvad skal der bruges til industrien? Det er rigtig fornuftigt. Så skaber vi også frihed for industrien til at finde løsninger, men også påtage sig et ansvar for at prissætte vandet og for investeringer og for at rense det og håndtere vandet ordentligt. Det giver samlet bedre udnyttelse af vores vandressourcer, beskytter det her drikkevand, vi har så hårdt brug for, og skaber plads til grøn vækst og nye industrier uden at sende regningen videre til skatteborgerne. Og så vil det styrke et område, hvor Danmark jo også er førende i verden, nemlig vandteknologi og grøn innovation.

Med de bemærkninger støtter Venstre lovforslaget, og jeg skal hilse fra hr. Henrik Frandsen fra Moderaterne og sige, at de også støtter lovforslaget. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Christian Friis Bach fra Venstre. Den næste, jeg byder velkommen til, er fru Anne Valentina Berthelsen fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet. SF var med i den politiske aftale fra marts 2022 om at fremme brint og grønne brændstoffer, hvor det blev klart, at adgang til vand er en barriere for power-to-x. Derfor er det både logisk og nødvendigt, at vi nu behandler et lovforslag, der skaber rammerne for forsyningen med teknisk vand, så vi kan understøtte den grønne omstilling uden at belaste vores drikkevandsressourcer.

Derfor er SF som udgangspunkt positive over for det her lovforslag om teknisk vand. Det er et nødvendigt og rettidigt tiltag, som skal være med til at sikre, at vand til industriformål naturligvis fremover kan leveres uden at lægge pres på den almindelige vandforsyning, og uden at almindelige vandforbrugere i øvrigt risikerer at blive økonomisk involveret, hvis store industriprojekter skulle gå galt.

Lovforslaget, som jeg ser det, sætter klare organisatoriske og økonomiske rammer for teknisk vand, som typisk vil komme fra f.eks. forurenet grundvand, renset spildevand eller havvand. Det er fornuftigt, at forsyningen adskilles fra almindelige drikkevandsforsyninger. Vi er også positive over for, at kommunerne får mulighed for at stifte tekniske vandselskaber. Det sikrer den eksisterende ekspertise og erfaring med vandrensning, og at forsyningen fortsat kan komme i spil, uden at kommunerne bliver nødt til at hæfte økonomisk, og det er en rigtig, rigtig god og ansvarlig balance.

Men der er et centralt spørgsmål, vi gerne vil have svar på i det videre forløb. For som jeg læser lovforslaget, vil det være muligt for tekniske vandselskaber, herunder også private aktører, at få tilladelse til at udvinde grundvand, der potentielt kunne bruges til drikkevand. Det kan måske være hensigtsmæssigt i nogle situationer, men i områder, hvor der er eller kan opstå knaphed på grundvand, mener vi i SF sådan set ikke at det vil være mest hensigtsmæssigt. Vi mener, at der bør være et grundlæggende hensyn i lovgivningen, der sikrer, at vi ikke underminerer vores langsigtede forsyningssikkerhed. Så jeg synes, vi skal sikre os, at teknisk vand, hvor det er muligt, hentes der, hvor der allerede er forurenet grundvand, eller hvor der er adgang til havvand.

Så overordnet set støtter vi i SF lovforslaget, men vi vil gerne have ovenstående spørgsmål besvaret i udvalgsbehandlingen, for det handler sådan set både om at sikre grøn industri, men også om at værne om vores fælles og sårbare vandressourcer. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Anne Valentina Berthelsen fra Socialistisk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance.

Tak for det, formand. Liberal Alliance stemmer for lovforslag L 167. Lovforslaget imødekommer en høj forventet stigning i efterspørgslen på vand til industrien, herunder særlig til ptx og medicinalproduktion, hvor der ikke er behov for vand af drikkevandskvalitet. Det er en konkurrencefordel, at industrien har adgang til vand i tilstrækkelige mængder og kvalitet, der samtidig aflaster presset på vores drikkevandsressourcer. Lovforslaget slår således to fluer med et smæk og gør det samtidig til »mere marked«, kan man sige.

Så Liberal Alliance stemmer som sagt for. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance. Jeg byder nu velkommen til fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand. Lovforslaget om teknisk vand er en vigtig brik i den grønne omstilling, fordi vi sikrer, at industriens vandforbrug kan blive dækket uden at belaste drikkevandsressourcer og uden at belaste forbrugerne. Drikkevand er en knap ressource, og vi ser allerede i dag, at vores grundvand er under pres. Ikke mindst fra den stigende efterspørgsel fra ptx-anlæg og fra industrien.

Med den her lov skaber vi et system, hvor teknisk vand, som f.eks. kan være renset spildevand eller afsaltet havvand, kan bruges i industrien i stedet for at bruge drikkevand. Det er både sund fornuft og god ressourceforvaltning.

Flere aktører har i høringsfasen påpeget vigtige detaljer, og jeg vil gerne kvittere for, at der er blevet lyttet til de fleste af dem. Overgangsperioden for selskabsadskillelse er f.eks. blevet forlænget, så vi ikke presser selskaberne unødigt. Der er også blevet lavet en bagatelgrænse, så små vandforsyninger ikke rammes urimeligt af de nye krav.

Vi har noteret os, at der stadig er bekymringer, f.eks. spørgsmålet om afledningsbidrag, men vi noterer også, at det er noget, som ministeriet arbejder videre med. Så summa summarum synes vi, at det her er et fornuftigt lovforslag. Vi sikrer, at industrien får den forsyning af vand, de har brug for, uden at det går ud over danskernes drikkevand. Vi skaber også klare markedsvilkår, så der ikke opstår urimelig konkurrence mellem offentlige og private aktører. Og så tager vi endnu et skridt mod en ansvarlig og bæredygtig brug af vores vandressourcer. Derfor bakker Det Konservative Folkeparti op om lovforslaget, og jeg skal hilse fra Danmarksdemokraterne og sige, at det gør de også.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Dina Raabjerg, Det Konservative Folkeparti. Jeg giver nu ordet til hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Med hensyn til den brintproduktion, som skal være i Danmark, er det jo vigtigt, at vi kommer frem til, at der bruges andet end grundvand, som er drikkevand, og at vi altså finder andre løsninger. Det er her, at det her lovforslag sikrer, at der opstår noget nyt, som hedder teknisk vand. Vi synes, at det er godt, at lovforslaget sikrer, at der kan være kommunale selskaber, der udfører den her opgave.

Det bliver nok det mest dominerende, for har man et spildevandsanlæg og har mulighed for at rense det spildevand yderligere og sælge det til en brintaktør, så er det nok det, der vil ske, og så er det jo ikke markedet, der kommer til at styre det her; det er sådan set kommunerne med de nye muligheder, de får.

Det bliver så uden kommunegaranti, og det synes jeg egentlig er i orden, når det er sådan, at man kigger ind i noget, hvor det er nogle private aktører, som skal være afhængige af at få noget renset vand, altså at det ikke er noget, der kommer til at påvirke de vandpriser, vi har til borgere og virksomheder.

Jeg synes, det er glædeligt at se, at den høring, der har været, i så høj grad har medført ændringer af lovforslaget. Det er sjældent, at man ser det, i det omfang som det er tilfældet i det her lovforslag, og det må der jo være en grund til. Der må jo være nogle gode høringssvar til det her nye område.

Så har jeg også hørt, at man f.eks. i Esbjerg er meget langt i de processer, der er med at sikre, at der kan blive en brintproduktion, og at der også kan blive en aftale, som kan sikre renset spildevand fra de selskaber, der har det i det område. Så Enhedslisten støtter lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Jeg byder nu velkommen til Samira Nawa fra Det Radikale Venstre.

Tak, formand. Med det her lovforslag opretter vi en helt ny kategori af vand, og det kan jo lyde lidt underligt, for er vand egentlig ikke bare vand? Nej, det er det ikke. Vi har i Danmark en begrænset drikkevandsressource, og derfor er det vigtigt, at vi ikke belaster den ressource unødigt. Som en del af den grønne omstilling skal vi have produceret brint; vi skal have produceret grønne brændstoffer, og det sker via ptx.

I hele elektrolyseprocessen – som jo er en forstørret udgave af det, man lavede i folkeskolen i de små fysikforsøg – bruger man enorme mængder af vand. I dag ville det medføre et kæmpe træk på vores drikkevand, og det er ikke en særlig god idé, henset til at vi har en begrænset drikkevandsressource. Derfor opretter vi nu en ny kategori af vand, nemlig teknisk vand, som grundlæggende består af renset spildevand, afsaltet havvand og forurenet grundvand, som ikke kan bruges som drikkevand.

Så alt i alt er der tale om rettidig omhu. Det er en beskyttelse af vores drikkevand til det formål, som der er brug for. Radikale Venstre bakker op om lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Samira Nawa, Radikale Venstre. Jeg byder nu velkommen til hr. Torsten Gejl fra Alternativet.

I Danmark har vi noget af det reneste drikkevand i verden, og vi har masser af det, men det betyder ikke, at vi ikke skal passe på det. Jeg tror, vi har vænnet os til at bare bruge løs af det til alle mulige ting. Vi bruger rent drikkevand til at transportere en hel masse affaldsstoffer – bare kig ned i jeres toiletter. Og vi er nok ved at være kommet i en situation, hvor vores vand er lidt under pres på grund af pesticider. Desuden er der ikke uanede mængder af det, og endelig vi rigtig glade for, at det er så rent, så vi skal nok begynde lige så stille at indfase andre typer vand der, hvor det er muligt. Og det er det f.eks. i forhold til nogle af de store industrielle behov for ferskvand, som kommer, bl.a. med hensyn til ptx, hvor vi skal lave en hel masse strøm om til brint.

Det kræver rigtig meget vand, og det skal ikke være drikkevand; det skal være afsaltet havvand eller spildevand eller andet vand, der egner sig. Vi skal ikke bruge vores drikkevand til det. Det er det, som det her forslag handler om, så det giver rigtig meget mening for Alternativet at stemme ja til det, formand.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Torsten Gejl fra Alternativet. Det afsluttede ordførerrækken, og derfor byder jeg nu velkommen til klima-, energi, og forsyningsministeren.

Tak til ordførerne for jeres bemærkninger. Jeg har også noteret et par konkrete spørgsmål undervejs, som vi selvfølgelig vil sørge for bliver besvaret i lovbehandlingen.

Jeg kan høre, vi alle sammen er fuldstændig enige om, at vi skal fjerne unødvendige barrierer, der står i vejen for investeringer i nye klimaløsninger, og i dag præsenterer vi derfor et lovforslag, der adresserer en af barriererne for ptx og grønne brændstoffer. Det handler, som vi har været inde på tidligere, om adgang til vand, som er helt central for ptx-industrien.

I flere kommuner er drikkevand en begrænset ressource. Vi skal stadig have rent drikkevand i fremtiden, og derfor har vi behov for ny regulering. Vi skal beskytte vores drikkevand, men også blive bedre til at udnytte vores andre vandressourcer. I dag er den nemmeste løsning for industrien at bruge drikkevand til produktion. Det skyldes bl.a., at reglerne for andre typer vand er uklare, og det ændrer vi på med det her lovforslag.

Vi foreslår at få skabt klare rammer for forsyning med det, vi kalder teknisk vand, som er en bred betegnelse for vand, der ikke er drikkevand. Det kan komme fra forskellige vandkilder såsom spildevand, havvand, overfladevand eller forurenet grundvand. Med klare rammer for teknisk vand kan vi få mest muligt ud af vores vandressource. Det er en grøn handling, der virker.

Med lovforslaget defineres teknisk vand som en helt ny forsyningsart i vandsektoren. Teknisk vand vil derfor ikke falde ind under den nuværende økonomiske regulering og regler for drikke- og spildevand. Teknisk vand er særlig tiltænkt industrien, som investerer stort og har særlige krav til vandkvalitet. Det skal den almindelige vandforbruger ikke betale for.

Vand til ptx skal være ultrarent, og industrien er klar til at betale ekstra for at få den rette kvalitet. Derfor fastsættes der med dette lovforslag særlige vilkår for forsyning med teknisk vand, og det kommer til at ske gennem nye, separate selskaber, der ikke leverer drikkevand.

I dag er vandselskaberne underlagt en regulering, der giver høj forbrugerbeskyttelse, men det er også begrænser, hvad selskaberne kan investere i. De nye selskaber vil være på markedsvilkår, hvor selskaber og kunder selv aftaler priser, vilkår og leverancer. Et konkurrenceudsat marked for teknisk vand vil samtidig give bedre muligheder for udvikling og eksport af vandteknologi.

Under høringen af lovforslaget er vi blevet gjort opmærksom på, at der i dag er flere vandselskaber, der allerede udnytter vandressourcen til teknisk vand i mindre skala uden stor økonomisk risiko for forbrugerne. Det vil skabe bøvl at oprette et særligt selskab til de små aktiviteter, så derfor indfører vi en bagatelgrænse for forsyning med teknisk vand i mindre omfang. Det kan jeg også høre er noget flere ordførere kvitterer for, altså at der er blevet lyttet i høringsprocessen. På den måde sætter lovforslaget ikke en stopper for hensigtsmæssige, eksisterende aktiviteter. Jeg ser frem til at drøfte og behandle forslaget i udvalget og anmoder om velvillig behandling. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til klima-, energi- og forsyningsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Klima-, Energi- og og Forsyningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtageet.

Det er vedtaget.