L 162 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Kulturudvalget 2024-25
L 162 Bilag 1
Offentligt

DATO

SAGSBEHANDLER

Høringsnotat om forslag til lov om ændring af

lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. og

lov om mediestøtte

Indholdsfortegnelse

1. Høringen

1.1. Høringsperiode

1.2. Hørte myndigheder, organisationer m.v.

2. Høringssvarene

2.1.Generelle bemærkninger til lovforslaget

2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget

2.2.1. Bemærkninger til lovforslagets del vedr. den europæiske forordning om me-

diefrihed

2.2.2. Bemærkninger vedr. lovforslagets del om forordning om gennemsigtighed

målretning ifm. politisk reklame

2.2.3. Bemærkninger vedr. Radio- og tv-nævnet som tilsynsmyndighed

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

Jour. nr. XXXX

L 162 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

1. Høringen

1.1. Høringsperiode

Et udkast til forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v.

og lov om mediestøtte (Etablering af tilsyn og supplerende bestemmelser med hen-

blik på efterlevelse af forordning om gennemsigtighed og målretning ifm. politisk

reklame og den europæiske forordning om mediefrihed) har i perioden fra den 3.

december 2024 til den 8. januar 2025 været sendt i høring hos en række myndighe-

der, organisationer m.v.

Udkast til lovforslag blev den 3. december endvidere sendt til Folketingets Kultur-

udvalg til orientering.

Herudover blev udkast til lovforslag offentliggjort på Høringsportalen den 3. decem-

ber 2024.

1.2. Hørte myndigheder, organisationer m.v.

Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over de myndigheder, organisationer m.v., som

er kommet med høringssvar.

Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om høringsparten havde

bemærkninger til udkastet til lovforslag eller ej.

Høringspart

ARF Multimedier

Brancheforeningen af Danske

Distributionsvirksomheder

Dansk Erhverv

Dansk Journalistforbund

Dansk Markedsføring

Danske Medier

Erhvervsstyrelsen - OBR

Medienævnet

Pressenævnet

TV2

2. Høringssvarene

Bemærkninger

Ingen bemærkninger

Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar om udkastet

til lovforslag.

Kulturministeriets bemærkninger til høringssvarene, herunder om der er foretaget

ændringer i anledning af høringssvarene, er skrevet med kursiv.

Side 2

L 162 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Under pkt. 3 er det opsummeret, hvilke ændringer der er foretaget i forhold til det

udkast, som har været i høring. Her omtales også ændringer, som ikke har baggrund

i modtagne høringssvar, men er foretaget på Kulturministeriets egen foranledning.

2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget

TV2 Danmark A/S

er enig i, at det er hensigtsmæssigt at fastsætte nærmere ram-

mer for den nationale håndhævelse af forordningerne og finder det afgørende, at

Kulturministeriet sørger for på tilstrækkelig vis og i god tid at inddrage de danske

medier i arbejdet med at fastlægge de nærmere rammer for forordningernes hånd-

hævelse i dansk ret.

Danske Medier

udtrykker bekymring for konsekvenserne af forordningen om gen-

nemsigtighed og målretning i forbindelse med politisk reklame og anfører, at den

risikerer at begrænse politisk annoncering betragteligt, herunder politiske partiers

muligheder for at udbrede deres synspunkter i offentligheden. Danske Medier finder

videre, at det er en skæv konklusion, at lovforslaget ikke medfører økonomiske kon-

sekvenser for erhvervslivet, idet de regler, der vil blive fastsat med hjemmel i loven,

vil pålægge medierne betydelige administrative og tekniske byrder i et omfang, der

potentielt fjerner incitamentet til at udbyde reklameplads til politiske annoncer.

Danske Medier opfordrer på den baggrund Kulturministeriet til dialog med bran-

chen, herunder Danske Medier forud for udformningen af nærmere regler.

Dansk Erhverv

anfører, at der med forordningen om gennemsigtighed om målret-

ning i forbindelse med politisk reklame bliver indført en række nye krav og begreber,

som erhvervslivet, ikke mindst kommunikations-, reklame- og mediebranchen, skal

forholde sig til, og at det i en række situationer ikke er entydigt, hvordan virksom-

hederne skal agere. Organisationen opfordrer derfor Kulturministeriet til i forbin-

delse med de kommende bekendtgørelser og /eller udarbejdelsen af informationsma-

teriale at komme med fortolkningsbidrag til forordningen.

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR)

vurderer, at lov-

forslaget ikke medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet og har der-

med ikke yderligere kommentarer. OBR bemærker, at lovforslaget giver hjemmel til

udstedelse af bekendtgørelser, som indebærer administrative konsekvenser for er-

hvervslivet, jf. lovforslagets § 44 c, stk. 2, § 44, d, stk. 2, § 85 og §§ 85 c – f. OBR

anfører, at de administrative konsekvenser består i, at kulturministeren kan fast-

sætte nærmere regler om bl.a. tilsyn, medietjenesteudbyderes tilgængeliggørelse af

oplysninger om ejerskab, indtægter for statslig reklame mv., samt udbydere af poli-

tiske reklametjenesters indberetning af oplysninger. OBR bemærker, at de admini-

strative konsekvenser vil blive vurdereret, når bemyndigelsesbestemmelserne ud-

møntes på bekendtgørelsesniveau.

Kulturministeriet bemærker indledningsvist, at der ud over de supplerende bekendt-

gørelser også vil blive udgivet vejledningsmateriale. Der vil i forbindelse med udar-

bejdelsen af bekendtgørelserne og vejledningerne blive afholdt møder med relevante

Side 3

L 162 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

interessentgrupper, hvor der vil være mulighed for at komme med input. Slots- og

Kulturstyrelsen vil indkalde hertil.

Ved udarbejdelsen af de supplerende nationale bekendtgørelser og vejledninger vil

der være stort fokus på at indføre så få nye administrative og økonomiske konsekven-

ser for erhvervslivet som muligt. Kulturministeriet bemærker ligesom OBR, at de ad-

ministrative konsekvenser ved bekendtgørelserne vil blive vurderet, når bemyndigel-

sesbestemmelserne udmøntes på bekendtgørelsesniveau.

Kulturministeriet bemærker desuden, at EU-forordninger gælder direkte i dansk ret,

og at den endelige fortolkningskompetence ligger hos EU-Domstolen, hvilket der skal

tages højde for ved udarbejdelsen af supplerende nationale regler og vejledninger.

Ministeriet kan desuden oplyse, at Europa-Kommissionen forventes at komme med

vejledning vedr. artikel 15, stk. 11 og artikel 26 i forordning om gennemsigtighed af

politisk reklame. For forordningen om europæisk mediefrihed forventes det at Eu-

ropa-Kommissionen kommer med vejledning vedr. artikel 13, stk. 1, artikel 18, stk. 9,

artikel 22, stk. 3, og artikel 24. Vejledningen forventes senest at være udstedt af Kom-

missionen i første halvdel af 2026.

Pressenævnet

bemærker, at det fremgår af medieansvarslovens § 35, at ”for ind-

holdet af reklamer i radio og fjernsyn og klager over indholdet af reklameindslag

gælder reglerne i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.”.

Kulturministeriet bemærker hertil, at forordning om gennemsigtighed og målretning

i forbindelse med politisk reklame og den europæiske forordning om mediefrihed som

udgangspunkt ikke regulerer selve indholdet af reklameindslag, hvorfor der ikke vur-

deres behov for justering af den pågældende bestemmelse i medieansvarsloven.

TV2 Danmark A/S

henviser til et brev af 28. august 2024, hvor TV2 opfordrede

Kulturministeriet til ved næste ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed

m.v. at tilføje, at Radio- og tv-nævnet ikke skal behandle sager om enkeltprogram-

mers efterlevelse af de presseetiske regler, idet det anføres, at sådanne vurderinger

hører under Pressenævnets kompetence.

Det er Kulturministeriets vurdering, at Radio- og tv-nævnet og Pressenævnet er sat i

verden for at varetage forskellige beskyttelseshensyn. Mens Radio- og tv-nævnet har

til opgave at føre tilsyn med TV 2s public service-programvirksomhed generelt og be-

skytte almene samfundsinteresser, så er Pressenævnets rolle at beskytte enkeltperso-

ner eller andre aktivt berørte med afsæt i det presseetiske regelsæt. Ministeriet finder

således ikke, at der i udgangspunktet er et overlap mellem de to nævns kompetence-

områder. Kulturministeriet kan konstatere, at der siden 2005 ikke har været behand-

let sager af lignende karakter i Radio- og tv-nævnet. Kulturministeriet finder således

ikke, at der har udviklet sig en uhensigtsmæssig praksis på området – eller at der

generelt er uklarhed om de to nævns kompetencer. Dermed finder Kulturministeriet

heller ikke for nuværende anledning til at ændre i de gældende regler.

2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget

Side 4

L 162 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

2.2.1. Bemærkninger til lovforslagets del vedr. den europæiske forordning

om mediefrihed

TV2 Danmark A/S

er enig i, at det er hensigtsmæssigt at fastsætte nærmere ram-

mer for indberetning og tilgængeliggørelse af oplysninger i henhold til art. 6 og 25 i

den europæiske forordning om mediefrihed. Det vil efter TV2’s opfattelse også være

hensigtsmæssigt at præcisere rækkevidden af termerne ”offentlige midler til statslig

reklame” og ”offentlige udgifter til statslig reklame”, herunder bl.a. at termerne ikke

omfatter statslige aktieselskabers markedsføringsudgifter.

Danske Medier

finder det uklart hvilke annoncører, der skal omfattes af begrebet

”statslig reklame” i art. 6 og 25 i den europæiske forordning om mediefrihed. Særligt

fsva. de oplysninger, som medievirksomhederne skal give efter art. 6, stk. 1, litra d,

ønsker Danske Medier at gøre opmærksom på, at medievirksomhederne har behov

for en enkel og let administrerbar definition af ”statslig reklame” i en evt. kommende

bekendtgørelse efter § 85 c, som er i overensstemmelse med de oplysninger, som of-

fentlige myndigheder eller enheder skal indberette efter art. 25, stk. 2. Danske Me-

der konstaterer, at de øvrige oplysninger om ejerskab m.v., som medietjenesteudby-

dere skal oplyse efter art. 6 i vidt omfang er statiske. Foreningen opfordrer derfor

Kulturministeriet til at tage behørigt hensyn hertil ved fastsættelsen af evt. regler,

så oplysningerne ikke forlanges opdateret hyppigere end én gang årligt.

Kulturministeriet er enig i behovet for nærmere vejledning om rækkevidden for bl.a.

termen ”statslig reklame” og bemærker, at det er hensigten, at der vil blive vejledt

nærmere herom i de supplerende bekendtgørelser eller vejledninger, som vil blive ud-

arbejdet med inddragelse af relevante interessenter, jf. pkt. 2.1.

Kulturministeriet bemærker i den forbindelse, at termerne ”offentlige midler til stats-

lig reklame” og ”offentlige udgifter til statslig reklame” følger direkte af forordningen.

Der vil ved udarbejdelsen af de supplerende nationale bekendtgørelser og vejledninger

være stort fokus på at indføre så få nye administrative og økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet som muligt, jf. også pkt. 2.1.

TV2 Danmark A/S

finder det hensigtsmæssigt, hvis lovforslaget forholdt sig til de

nærmere rammer for den nationale håndhævelse af øvrige, væsentlige rettigheder

og pligter i forordningen, herunder navnlig udmøntningen af de opgaver, der påhvi-

ler de nationale myndigheder i medfør af bestemmelserne i forordningens art. 24 om

grundlæggende principper for publikumsmålingssystemer samt forordningens art.

20 vedr. let tilgængelige muligheder for ændring af konfigurationer og standardind-

stillinger på enheder og brugergrænseflader.

Kulturministeriet bemærker hertil, at det følger af art. 20 i forordningen, at brugernes

ret til tilpasning af udbud af medier for så vidt angår brugergrænseflader er en for-

pligtelse der pålægges producenter, udviklere og importører. Det følger endvidere af

forordningen, at medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger, der sikrer dette.

Side 5

L 162 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Kulturministeriet bemærker i den forbindelse, at udviklingen af markedet følges nøje.

Kulturministeriet bemærker endvidere, at det følger direkte af forordningens art. 24,

at de nationale tilsynsmyndigheder tilskynder udbydere af publikumsmålingssyste-

mer til at udarbejde adfærdskodeks i samarbejde med de berørte parter. Ministeriet

vurderer derfor ikke, at der er behov for at indføre nationale regler herfor. Endelig

bemærkes, at Kommissionen, med bistand fra Det Europæiske Råd for Medietjenester,

kan udstede retningslinjer for den praktiske anvendelse af artiklen.

bemærker, at Radio- og tv-nævnets tilsyn med anvendelsen af forordningens art.

5, stk. 1-3, bør holdes til et overordnet tilsyn med, at Danmark som medlemsstat

lever op til forordningens bestemmelser om fastsættelse af krav, processer og rets-

garantier, men at Radio- og tv-nævnet ikke bør tillægges beføjelser til at gå ind i en

nærmere prøvelse af det konkrete skøn, f.eks. af det konkrete indhold af public ser-

vice-kontrakterne, af det konkrete finansieringsniveau eller af udpegningen af kon-

krete bestyrelsesmedlemmer. DR bemærker i den forbindelse, at Radio- og tv-næv-

net allerede afgiver udtalelse om radio- og tv-foretagendets redegørelse for

opfyldelse

af dets public service-kontrakt/tilladelse, jf. radio- og fjernsynslovens § 40, stk. 2.

Kulturministeriet er enig med DR’s betragtninger angående Radio- og tv-nævnets

håndhævelse af de nævnte bestemmelser.

opfordrer til, at det i lovforslagets bemærkninger tydeliggøres, at Radio- og tv-

nævnets overvågning med anvendelsen af forordningens art. 5, stk. 2, gælder reg-

lerne relateret til den øverste ledelse i public service-medierne i henhold til radio- og

fjernsynsloven, dvs. i DR’s tilfælde bestyrelsen. DR forudsætter i den forbindelse, at

den nuværende model i radio- og fjernsynsloven, hvorefter bestyrelsen ansætter ge-

neraldirektøren i DR, kan opretholdes i sin nuværende udformning.

Kulturministeriet er enig i, at lovforslaget ikke ændrer på, at generaldirektøren i DR

fortsat ansættes af DR’s bestyrelse. Ministeriet har på baggrund af DR’s høringssvar

tydeliggjort i lovbemærkningerne, at kravene i art. 5, stk. 2, i den europæiske forord-

ning om mediefrihed og Radio- og tv-nævnets tilsyn heraf gælder public service-me-

dier øverste ledelse, dvs. i DR’s tilfælde bestyrelsen.

Medienævnet

bemærker, at lovforslagets § 2 vil give Medienævnet mulighed for at

afgive udtalelser i forbindelse med vurdering af mediemarkedsfusioner, og at denne

opgave sammen med det seneste års udvidelse af nævnets opgaveportefølje giver

anledning til overvejelser om behovet for en organisatorisk styrkelse af nævnets be-

slutningsdygtighed. Medienævnet foreslår på den baggrund dels at indføre en sup-

pleantordning og dels at indføre mulighed for at udpege en næstformand blandt næv-

nets eksisterende medlemmer. Medienævnet anfører, at en næstformand vil sikre

nævnets beslutningsdygtighed i sager, hvor formanden er inhabil eller forhindret i

at deltage i et eller flere møder. Endelig foreslår Medienævnet, at der indføres mu-

lighed for, at kulturministeren kan udpege et nyt medlem i den situation, hvor et

medlem udtræder af nævnet før beskikkelsesperiodens udløb.

Side 6

L 162 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Kulturministeriet anerkender problemstillingen og har på den baggrund tilføjet en

bestemmelse i lovforslaget, som vil give mulighed for at udpege en næstformand

blandt nævnets eksisterende medlemmer.

2.2.2. Bemærkninger vedr. lovforslagets del om forordning om gennemsig-

tighed målretning ifm. politisk reklame

Dansk Erhverv

anfører, at udstrækningen af begrebet ”lovgivnings- og regule-

ringsproces” i forordningens art. 3, nr. 2, er uklar i forhold til hvilke former for kam-

pagner og kommunikation, der er omfattet af forordningen.

Dansk Erhverv

opfordrer til, at det i relation til art. 13 i den videre proces bliver

afklaret, hvorvidt selve den politiske reklame (herunder det kreative indhold) skal

gøres tilgængelig via databasen, eller om der er tale om metadata vedr. reklamen

samt oplysningerne i gennemsigtighedsdatabasen. Organisationen anfører i den for-

bindelse, at hvis virksomhederne fremover vil skulle stille selve den politiske re-

klame til rådighed i 7 år i en database, vil det medføre udgifter til rettighedsbetaling

for ophavsretligt beskyttet materiale.

Dansk Erhverv

finder det desuden vigtigt, at det er entydigt hvilke oplysninger,

de berørte virksomheder skal indsamle og opbevare i medfør af forordningens art.

16. Organisationen opfordrer derfor til, at det i den bekendtgørelse, der skal ud-

mønte den nye § 85 f i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v., bliver præciseret,

hvad udtrykket ”alle nødvendige oplysninger” i art. 16 dækker over.

Kulturministeriet er enig i behovet for nærmere vejledning om de nævnte begreber og

bemærker, at det er hensigten, at der vil blive vejledt nærmere herom i de supplerende

bekendtgørelser eller vejledninger, som vil blive udarbejdet med inddragelse af rele-

vante interessenter, jf. pkt. 2.1.

2.2.3. Bemærkninger vedr. Radio- og tv-nævnet som tilsynsmyndighed

Dansk Erhverv

kvitterer for, at Radio- og tv-nævnet styrkes med kompetencer in-

den for markedsføringsret og bemærker, at organisationen tidligere har argumente-

rer for netop at styrke Radio- og tv-nævnet på dette område.

Danske Medier

finder det fornuftigt og relevant at udvide Radio- og tv-nævnets

medlemstal og kompetencer, da nævnet fremover vil få tilsyn med overholdelsen af

en lang række nye og meget detaljerede bestemmelser i såvel forordningen om gen-

nemsigtighed og målretning i forbindelse med politisk reklame og den europæiske

forordning om mediefrihed. Danske Medier anbefaler i den forbindelse, at Dansk

Journalistforbund og Danske Medier får en to repræsentanter hver i Radio- og tv-

nævnet mhp. at sikre den bredest mulige indsigt.

opfordrer Kulturministeriet til at være opmærksom på, at Radio- og tv-nævnet

har de nødvendige beføjelser og kompetencer til at kunne udøve et fyldestgørende

tilsyn, herunder beføjelser over for de meget store onlineplatforme og udbyderne af

Side 7

L 162 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

systemer til publikumsmåling til brug for tilsynet med overholdelse af forpligtel-

serne i art. 18 og 24 i den europæiske forordning om mediefrihed.

Det er Kulturministeriets vurdering, at Radio- og tv-nævnet, med mulighed for ind-

hentelse af udtalelse fra Medienævnet, har de fornødne kompetencer til at føre tilsyn

med den europæiske forordning om mediefrihed og med tilføjelsen af et medlem med

markedsføringsretlige kompetencer også til at føre tilsyn med forordning om gennem-

sigtighed og målretning i forbindelse med politisk reklame.

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i høring, er der foretaget følgende

indholdsmæssige ændringer:



I lovforslagets § 2 er tilføjet et nr. 2, hvorefter det foreslås at ændre medielovens

§ 12, stk. 3, så det fremgår, at kulturministeren vil kunne udpege en næstfor-

mand til medienævnet blandt medienævnets eksisterende medlemmer.



I lovforslagets § 1, nr. 4, er den foreslåede § 85 b udgået, så der ikke længere

henvises til definitionerne i de to forordninger, idet forordningerne har direkte

retsvirkning i Danmark.



Lovforslagets § 1, nr. 6, er ændret, så kulturministeren ikke længere kan fast-

sætte regler om bødestraf for overtrædelse af regler fastsat i medfør af de fore-

slåede § 85 c og 85 d. Samtidig er der i lovforslagets § 1, nr. 7, tilføjet hjemmel

til, at kulturministeren kan fastsætte regler om straf i form af bøde for over-

trædelse af art. 9, 11, 12 og 16 i forordning om gennemsigtighed og målretning

ifm. politisk reklame.



I de almindelige bemærkninger til pkt. 2.2.1. er det tydeliggjort, at kravene i

art. 5, stk. 2, i den europæiske forordning om mediefrihed og Radio- og tv-næv-

nets tilsyn heraf gælder public service-mediers øverste ledelse.



I de almindelige bemærkninger til pkt. 2.3.2 er det præciseret, at tilsynet med-

reglerne i forordningen om gennemsigtighed og målretning i forbindelse med

politisk reklame kun vil skulle iværksættes på baggrund af henvendelser, an-

meldelser eller anden dokumenteret information, der indikerer en mulig over-

trædelse af lovgivningen.



I afsnittet om de økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

er det tilføjet, at også lovforslagets § 44 c, stk. 2, og 44 d, stk. 2, giver hjemmel

til udstedelse af bekendtgørelser, som indebærer administrative konsekvenser

for erhvervslivet.

Side 8

L 162 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Herudover er der foretaget ændringer af sproglig, redaktionel og lovteknisk karak-

ter.

Side 9