L 162 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Kulturudvalget 2024-25
L 162 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 162

Folketinget 2024-25 (2. samling)

Fremsat den 27. februar 2025 af kulturministeren (Jakob Engel-Schmidt)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. og lov om

mediestøtte

(Etablering af tilsyn og supplerende bestemmelser med henblik på efterlevelse af forordning om gennemsigtighed og

målretning ifm. politisk reklame og den europæiske forordning om mediefrihed)

§1

I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 1350 af 4. september 2020, som

ændret ved lov nr. 2212 af 29. december 2020, lov nr. 1595

af 28. december 2022, lov nr. 615 af 11. juni 2024 og lov nr.

675 af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:

§ 39, stk. 1,

ændres »11 medlemmer« til: »12 medlem-

mer« og »9 medlemmer« til: »10 medlemmer«.

§ 39, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter »medieforsknings-

kompetencer«: », markedsføringsretlige kompetencer«.

Efter § 44 b indsættes i

kapitel 7:

»§ 44 c.

Radio- og tv-nævnet er national tilsynsmyndig-

hed, jf. artikel 5, stk. 4, og artikel 7 i den europæiske forord-

ning om mediefrihed.

Stk. 2.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om

nævnets forpligtelser og tilsyn.

§ 44 d.

Radio- og tv-nævnet er national tilsynsmyndig-

hed, jf. artikel 22, stk. 3 og 4, i forordning om gennemsigtig-

hed og målretning i forbindelse med politisk reklame.

Stk. 2.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om

nævnets forpligtelser og tilsyn.«

Efter kapitel 11 indsættes:

»Kapitel 11 a

Håndhævelse af den europæiske forordning om mediefrihed

og forordning om gennemsigtighed og målretning i

forbindelse med politisk reklame

§ 85 b.

Kulturministeren kan fastsætte regler om me-

dietjenesteudbyderes tilgængeliggørelse af oplysninger om

ejerskab, indtægter for statslig reklame m.v., jf. artikel 6 i

den europæiske forordning om mediefrihed.

§ 85 c.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om

vurdering af mediemarkedsfusioner, jf. artikel 22, stk. 1, i

den europæiske forordning om mediefrihed.

§ 85 d.

Kulturministeren kan fastsætte regler om offentli-

ge myndigheders eller enheders indberetning af offentlige

udgifter til statslig reklame og om Radio- og tv-nævnets

indhentelse af oplysninger, jf. artikel 25 i den europæiske

forordning om mediefrihed.

§ 85 e.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler

om udbydere af politiske reklametjenesters indberetning af

oplysninger til Radio- og tv-nævnet, jf. artikel 16 i forord-

ning om gennemsigtighed og målretning i forbindelse med

politisk reklame.«

Efter § 92 b indsættes i

kapitel 12:

»§ 92 c.

Kulturministeren kan fastsætte regler om, at

skriftlig kommunikation med Slots- og Kulturstyrelsen om

forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i

medfør af denne lov, skal foregå digitalt.

Stk. 2.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om

digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte

it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur m.v.

Stk. 3.

Kulturministeren kan fastsætte regler om, at myn-

digheder kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter

denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov

uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde

gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der

sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørel-

sen eller dokumentet.«

§ 93, stk. 2,

indsættes efter »§ 85 a, «: »§ 85 b, § 85 e,«

AK002359

Kulturmin., j.nr. 2024-4194

L 162 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

§ 93

indsættes som

stk. 4:

»Stk. 4.

Kulturministeren kan fastsætte regler om straf i

form af bøde for overtrædelse af artikel 5, 9, 11, 12 og 16 i

forordning om gennemsigtighed og målretning i forbindelse

med politisk reklame.«

§2

I lov nr. 1604 af 26. december 2013 om mediestøtte, som

ændret ved lov nr. 472 af 17. maj 2017, lov nr. 1558 af 12.

december 2023 og lov nr. 675 af 11. juni 2024, foretages

følgende ændringer:

§ 11

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler

om nævnets udtalelser i forbindelse med vurdering af me-

diemarkedsfusioner, jf. artikel 22, stk. 1, litra c, i den euro-

pæiske forordning om mediefrihed og § 85 c i lov om radio-

og fjernsynsvirksomhed m.v.«

§ 12, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

Kulturministeren udpeger nævnets medlemmer,

herunder nævnets formand og næstformand. Formanden

skal være jurist.«

§3

Loven træder i kraft den 1. juli 2025.

L 162 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

2.1.

2.1.1.

2.1.2.

2.2.

2.2.1.

2.2.2.

2.3.

2.3.1.

2.3.2.

10.

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

Supplerende regler i radio- og fjernsynsloven og lov om mediestøtte som følge af den europæiske

forordning om mediefrihed

Gældende ret

Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Supplerende regler i radio- og fjernsynsloven som følge af forordning om gennemsigtighed og målret-

ning i forbindelse med politisk reklame

Gældende ret

Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Udvidelse af Radio- og tv-nævnets tilsynsforpligtelser som følge af den europæiske forordning om

mediefrihed og forordning om gennemsigtighed og målretning i forbindelse med politisk reklame

Gældende ret

Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

nationale bestemmelser med henblik på at sikre efterlevelse

af forordningens bestemmelser.

Forordning om gennemsigtighed og målretning i forbindelse

med politisk reklame finder med visse undtagelser anven-

delse fra den 10. oktober 2025. Forordningen blev vedtaget

på baggrund af et ønske om at imødegå den trussel, som

mis- og desinformation samt udenlandsk indblanding kan

udgøre i forhold til europæiske valg og demokratiske pro-

cesser. Formålet med forordningens regler er at gøre det

lettere for borgerne at genkende politiske reklamer, mens

forordningen ikke regulerer selve indholdet af politiske re-

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at supplere den europæiske for-

ordning om mediefrihed og forordning om gennemsigtighed

og målretning i forbindelse med politisk reklame.

Den europæiske forordning om mediefrihed finder med vis-

se undtagelser anvendelse fra den 8. august 2025 og har

som overordnet formål at sikre mediefrihed, mediepluralis-

me og redaktionel uafhængighed i EU. Forordningen er i høj

grad i overensstemmelse med, hvad der i forvejen gælder

i Danmark, men medfører samtidig behov for supplerende

L 162 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

klamer eller hvor og hvornår, de må vises. Forordningen

medfører også behov for supplerende nationale bestemmel-

ser.

Fælles for begge forordninger er, at de forpligter medlems-

staterne til at føre tilsyn med aktørernes overholdelse af for-

ordningerne. Det foreslås med lovforslaget, at Radio- og tv-

nævnet udnævnes som tilsynsmyndighed, og at Medienæv-

net får mulighed for at afgive udtalelser i forbindelse med

vurdering af mediemarkedsfusioner efter den europæiske

forordning om mediefrihed. Lovforslaget har ikke betydning

for andre tilsynsmyndigheders kompetenceområder.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Supplerende regler i radio- og fjernsynsloven og lov

om mediestøtte som følge af den europæiske forordning

om mediefrihed

2.1.1. Gældende ret

Rammerne for radio, tv- og streamingtjenester i Danmark er

primært reguleret i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed

m.v. (radio- og fjernsynsloven) og administrative forskrifter

udstedt i medfør heraf. Derudover fastsættes de nærmere

rammer og forpligtelser for public service-medier, såsom

DR, TV2, de regionale tv-stationer og Radio IIII, i public

service-kontrakter og -tilladelser.

Den danske regulering af medieområdet er kendetegnet ved,

at medierne skal være frie fra statslig indblanding i deres

redaktionelle valg. Det indebærer bl.a., at det uafhængige

Radio- og tv-nævn afgiver udtalelser vedrørende public ser-

vice-virksomhedernes redegørelser og varetager eventuelle

udbud af public service-sendemuligheder.

Med den europæiske forordning om mediefrihed indføres

regler, som skal sikre mediepluralisme, redaktionel uafhæn-

gighed og mediernes rolle som demokratiske beskyttere på

tværs af EU. Forordningen er således i overensstemmelse

med, hvad der i forvejen gælder i Danmark, men som ikke

hidtil har været specifikt reguleret i dansk lovgivning. For-

ordningen finder med visse undtagelser anvendelse fra den

8. august 2025.

Det følger af forordningens art. 5, at medlemsstaten skal

sikre, at public service-medier er redaktionelt og funktionelt

uafhængige, og at procedurerne for udnævnelser og afskedi-

gelser i public service-udbydernes øverste ledelse har til for-

mål at sikre public service-udbydernes uafhængighed. Det

følger videre af art. 5, at udnævnelser skal gennemføres

på en transparent og ikke-diskriminerende måde, at afske-

digelser bl.a. skal være behørigt begrundet, og at finansie-

ringsprocedurerne for public service-udbydere er baseret på

gennemsigtige og objektive kriterier. Medlemsstaten skal

udpege en eller flere uafhængige myndigheder eller organer

eller indføre mekanismer, som er uden politisk indflydelse

fra regeringen, og som overvåger håndhævelsen af ovenstå-

ende. Resultaterne af overvågningen skal offentliggøres.

I forordningens art. 6 er fastsat regler om medietjenesteud-

byderes pligter. Af bestemmelsen følger, at medietjenesteud-

bydere skal tilgængeliggøre oplysninger om bl.a. ejerskab,

indtægter for statslig reklame mv. for modtagerne af deres

tjenester. Disse oplysninger skal fremgå af en national data-

base, som en national tilsynsmyndighed eller lignende har

ansvaret for at udvikle.

Af forordningens 7 følger det, at den eller de nationale

tilsynsmyndigheder sikrer, at forordningens kapitel III om

reguleringssamarbejde og et velfungerende indre marked

for medietjenester anvendes. Af bestemmelsen følger vide-

re, at de nationale tilsynsmyndigheder er underlagt krave-

ne i art. 30 i direktivet om audiovisuelle medietjenester

(AVMS-direktivet) i forbindelse med udførelsen af de opga-

ver, der pålægges dem ved forordningen. Af AVMS-direkti-

vets art. 30 følger blandt andet, at alle medlemsstater skal

udpege én eller flere tilsynsmyndigheder, der er juridisk og

funktionelt uafhængige af regeringen og andre offentlige el-

ler private aktører. Disse myndigheder skal arbejde upartisk

og gennemsigtigt for at beskytte mediepluralisme, kulturel

og sproglig mangfoldighed, forbrugerrettigheder, tilgænge-

lighed, ikke-diskrimination, det indre marked og fair kon-

kurrence. Hertil skal medlemsstaterne, for at sikre en vel-

fungerende regulering, tydeligt fastlægge myndighedernes

ansvar og beføjelser i lovgivningen. Myndighederne skal

desuden have tilstrækkelige økonomiske og menneskelige

ressourcer samt håndhævelsesbeføjelser til at udføre deres

arbejde effektivt. De tildeles egne årlige budgetter, som skal

offentliggøres. Dette er implementeret i radio- og fjernsyns-

loven.

I forordningens art. 22 er fastsat regler for vurdering af me-

diemarkedsfusioner. Af bestemmelsen følger, at medlems-

staterne i national ret skal fastsætte materielle og procedu-

remæssige regler, der muliggør en vurdering af mediemar-

kedsfusioner, som kan have en betydelig indvirkning på

mediepluralismen og den redaktionelle uafhængighed. For-

målet med bestemmelsen er at opretholde en mangfoldig og

uafhængig mediesektor og sikre, at mediemarkedet forbliver

konkurrencedygtigt og pluralistisk. Der skal bl.a. udpeges

nationale tilsynsmyndigheder eller -organer, der er ansvarli-

ge for vurderingen eller skal sikre, at de i væsentlig grad

inddrages i vurderingen. Vurderingen skal, hvis det vurde-

res, at en mediefusion påvirker det indre marked, fremsen-

des til Det Europæiske Råd for Medietjenester med henblik

på, at rådet kan komme med en udtalelse om fusionen med

særligt fokus på bl.a. mediepluralisme og redaktionel uaf-

hængighed. Det Europæiske Råd for Medietjenester erstatter

Gruppen af Europæiske Tilsynsmyndigheder for Audiovisu-

elle Medietjenester (ERGA) og består af repræsentanter fra

medlemsstaternes nationale tilsynsmyndigheder eller -orga-

ner.

Af art. 22 følger videre, at vurderingen af mediemarkedsfu-

sioner ud fra mediepluralistiske hensyn skal være forskellig

fra EU’s og nationale konkurrenceretlige vurderinger, herun-

der de, der er fastsat i fusionskontrolreglerne. Fusionskon-

trollen samt håndhævelse af konkurrenceloven, bl.a. inden

L 162 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

for mediesektoren, foretages i Danmark af en uafhængig

konkurrencemyndighed, der tilsammen udgøres af Konkur-

rencerådet og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

I forordningens art. 25 følger regler om tildeling af offent-

lige midler til statslig reklame og leverings- eller tjeneste-

kontrakter. Offentlige myndigheder eller enheder, der med

offentlige midler, modydelser eller fordele, direkte eller

indirekte, stilles til rådighed for medietjenesteudbydere el-

ler udbydere af onlineplatforme til statslig reklame, skal

årligt offentliggøre deres offentlige udgifter til statslig rekla-

me. De nationale tilsynsmyndigheder eller -organer, eller

andre kompetente uafhængige myndigheder eller organer i

medlemsstaterne, skal overvåge og årligt rapportere om den

samlede fordeling af udgifter til statslig reklame til medie-

tjenesteudbydere og udbydere af onlineplatforme på grund-

lag af de offentlige myndigheders eller enheders årlige op-

gørelser. Disse årlige rapporteringer skal offentliggøres. Af

bestemmelsen følger videre, at de nationale tilsynsmyndig-

heder, for at vurdere fuldstændigheden af de oplysninger,

som de offentlige myndigheder eller enheder offentliggør,

kan anmode de offentlige myndigheder eller enheder om

yderligere oplysninger, herunder mere detaljerede oplysnin-

ger om anvendelsen af kriterierne og procedurerne i art. 25,

stk. 1.

2.1.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Kulturministeriet bemærker indledningsvist, at forordninger

gælder umiddelbart i hver medlemsstat, jf. art. 288 i Den

Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), og derfor som

udgangspunkt ikke må implementeres i dansk lovgivning.

Det er Kulturministeriets vurdering, at vi i Danmark har et

højt niveau af mediefrihed, og at den nationale lovgivning

på området i høj grad er indrettet på en måde, som stemmer

overens med formålet og bestemmelserne i den europæiske

forordning om mediefrihed, herunder forordningens betin-

gelser i art. 5 om, at public service-medieudbydere skal

være redaktionelt og funktionelt uafhængige.

Det er dog også Kulturministeriets vurdering, at visse dele

af forordningen medfører behov for at indføre suppleren-

de nationale regler. Det gælder forordningens regler om

medietjenesteudbydernes tilgængeliggørelse af oplysninger

om ejerskab og indtægter for statslig reklame, jf. art. 6,

vurdering af mediemarkedsfusioner, jf. art. 22, og offentlige

myndigheders indberetning af offentlige udgifter til statslig

reklame til tilsynsmyndigheden, jf. art. 25.

Forordningens art. 6 fastsætter, at medietjenesteudbydere

skal tilgængeliggøre oplysninger om bl.a. ejerskab, indtæg-

ter for statslig reklame m.v. for modtagerne af deres tjene-

ster, og at disse oplysninger skal fremgå af en national data-

base, som en national tilsynsmyndighed eller lignende har

ansvaret for at udvikle. Det er Kulturministeriets vurdering,

at der er behov for at fastsætte nærmere rammer for, hvor-

dan medietjenesteudbyderne i praksis skal tilgængeliggøre

oplysningerne, herunder rammer for format og hyppighed

af indberetningerne. Da der er tale om rammer af teknisk

karakter, er det vurderingen, at disse mest hensigtsmæssigt

fastsættes i administrative forskrifter udstedt af kulturmini-

steren. Det foreslås på den baggrund, at kulturministeren

bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om medietjene-

steudbyderes tilgængeliggørelse af oplysninger om ejerskab,

indtægter for statslig reklame m.v. Det bemærkes, at det i

lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås, at manglende overholdelse

af regler udstedt i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen

vil kunne straffes med bøde.

Forordningens regler i art. 22 om vurdering af mediemar-

kedsfusioner indebærer, at medlemsstaterne i national ret

skal fastsætte materielle og proceduremæssige regler, der

muliggør en vurdering af markedsfusioner, som kan have en

betydelig indvirkning på mediepluralismen og den redaktio-

nelle frihed. Da der er tale om regler af teknisk karakter, er

det Kulturministeriets vurdering, at disse mest hensigtsmæs-

sigt fastsættes i administrative forskrifter. Det foreslås på

den baggrund, at kulturministeren bemyndiges til at fastsæt-

te nærmere regler for, hvordan sådanne fusioner og opkøb

af medieudbydere skal vurderes i henhold til de allerede

fastsatte krav i art. 22. Det bemærkes i forlængelse heraf, at

det af art. 22 følger, at den nationale tilsynsmyndighed ude-

lukkende foretager vurderinger og afgiver udtalelser vedrø-

rende fusioner for mediemarkedet, men ikke bemyndiges

kompetence til at træffe afgørelse om fusionerne.

Af art. 22 følger videre, at vurderingen af mediemarkeds-

fusioner skal være forskellig fra EU’s og nationale konkur-

renceretlige vurderinger, herunder de, der er fastsat i fusi-

onskontrolreglerne. Kulturministeriet finder derfor, at vurde-

ringen af mediemarkedsfusioner skal forankres i en anden

myndighed end de nationale konkurrencemyndigheder. Det

er på den baggrund også hensigten at fastsætte administrati-

ve regler om, at Radio- og tv-nævnet, med mulighed for ind-

hentelse af udtalelser fra Medienævnet, får kompetence til at

foretage vurderinger og afgive udtalelser vedrørende fusio-

ner for mediemarkedet. Det er Kulturministeriets vurdering,

at kompetencesammensætningen i Medienævnet er tilstræk-

kelig til at afgive udtalelser om mediemarkedsfusioner. Det

er videre Kulturministeriets vurdering, at det vil være hen-

sigtsmæssigt at udpege en næstformand i Medienævnet, som

vil kunne varetage formandens opgaver i tilfælde af forman-

dens fravær eller ved formandens inhabilitet, så nævnet

vil kunne opretholde sin beslutningsdygtighed. Det foreslås

på den baggrund, at kulturministeren skal kunne udpege

en næstformand blandt Medienævnets eksisterende medlem-

mer.

I Danmark håndhæves konkurrenceloven, bl.a. inden for

mediesektoren, af en uafhængig konkurrencemyndighed, der

tilsammen udgøres af Konkurrencerådet og Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen. Det bemærkes, at der med dette lov-

forslag ikke foreslås ændringer i Konkurrence- og Forbru-

gerstyrelsens kompetencer.

Forordningens art. 25, stk. 2, indebærer, at offentlige myn-

L 162 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

digheder årligt skal offentliggøre udgifter til statslig rekla-

me. Samtidig følger det af art. 25, stk. 3, at de nationale

tilsynsmyndigheder eller andre organer årligt skal overvå-

ge og rapportere om den samlede fordeling af udgifter til

statslig reklame til medietjenesteudbydere og udbydere af

onlineplatforme på grundlag af de offentlige myndigheders

eller enheders årlige opgørelser. Det er Kulturministeriets

vurdering, at offentlige myndigheders og enheders offentlig-

gørelse efter art. 25, stk. 2, vil kunne opfyldes ved indberet-

ning af oplysningerne til den nationale tilsynsmyndighed,

såfremt tilsynsmyndigheden som led i overvågningen og

rapporteringen efter art. 25, stk. 3, offentliggør oplysninger-

ne. Det foreslås på den baggrund, at kulturministeren be-

myndiges til at fastsætte regler om offentlige myndigheders

eller enheders indberetning af offentlige udgifter til statslig

reklame. Det er hensigten at fastsætte nærmere regler for,

hvordan indberetningen af disse oplysninger til den nationa-

le tilsynsmyndighed i praksis skal foregå. Da der også i

dette tilfælde er tale om regler af teknisk karakter, er det

vurderingen, at disse mest hensigtsmæssigt fastsættes i ad-

ministrative forskrifter udstedt af kulturministeren. Der vil

i den forbindelse blive lagt vægt på, at de administrative

byrder forbundet med indberetningen ikke bliver større end

højst nødvendigt.

Af art. 25, stk. 3 følger videre, at de nationale tilsynsmyn-

digheder, for at vurdere fuldstændigheden af de offentlig-

gjorte oplysninger, kan anmode de offentlige myndigheder

eller enheder om yderligere oplysninger. Det foreslås på den

baggrund også, at kulturministeren bemyndiges til at fast-

sætte nærmere regler for tilsynsmyndighedens indhentelse af

oplysninger, jf. art. 25. Det er hensigten at fastsætte regler

om hvilke supplerende oplysninger, offentlige myndigheder

eller enheder kan blive anmodet om at udlevere, med hen-

blik på at uddybe tidligere fremsendte oplysninger, herunder

uddybende forklaringer om anvendte udbydere samt forde-

ling af anvendte beløb. Det er desuden hensigten at fastsæt-

te nærmere regler om anvendelse af bestemte formater og

standarder ved fremsendelsen til tilsynsmyndigheden, så op-

lysningerne er ensartede og sammenlignelige samt frister for

fremsendelse. Da der er tale om regler af teknisk karakter,

er det vurderingen, at disse mest hensigtsmæssigt fastsættes

i administrative forskrifter udstedt af kulturministeren.

Herudover medfører forordningen også behov for at udpege

en national tilsynsmyndighed. Bestemmelser herom behand-

les i lovforslagets pkt. 2.3.

2.2. Supplerende regler i radio- og fjernsynsloven som

følge af forordning om gennemsigtighed og målretning i

forbindelse med politisk reklame

2.2.1. Gældende ret

Reklamer i radio, fjernsyn og on demand audiovisuelle me-

dietjenester er primært reguleret i radio- og fjernsynsloven

og i bekendtgørelse om reklamer og sponsorering m.v. af

programmer i radio, fjernsyn og on demand audiovisuelle

medietjenester samt indgåelse af partnerskaber (reklamebe-

kendtgørelsen). Reglerne er designet til at beskytte forbru-

gerne og sikre gennemsigtig reklamepraksis i medierne. Der

gælder i § 14, § 29, stk. 2, og § 30, stk. 3, i reklamebekendt-

gørelsen et forbud mod politiske reklamer på tv. Derudover

indeholder de nationale regler ikke særskilt regulering af

politisk reklame.

Med forordning om gennemsigtighed og målretning i for-

bindelse med politisk reklame indføres nye regler, som i

endnu højere grad sigter til gennemsigtighed end den nuvæ-

rende nationale reklamelovgivning, og omhandler områder,

der hidtil ikke har været reguleret specifikt i dansk lovgiv-

ning. Forordningen finder med visse undtagelser anvendelse

fra den 10. oktober 2025.

Forordningen blev vedtaget på baggrund af et ønske om

at imødegå den trussel, som mis- og desinformation samt

udenlandsk indblanding kan udgøre i forhold til europæiske

valg og demokratiske processer. Formålet med forordnin-

gens regler er at gøre det let for borgerne at genkende politi-

ske reklamer, forstå, hvem der står bag dem, og vide, om

de har modtaget en målrettet reklame. Forordningen regule-

rer ikke selve indholdet af politiske reklamer eller hvor og

hvornår, politiske reklamer må vises.

Af forordningen følger en række krav til bl.a. udgivere og

udbydere af politiske reklamer. Af art. 11 følger, at udgive-

re af politisk reklame skal sikre, at hver politisk reklame

skal formidles sammen med en række oplysninger, herunder

bl.a. en erklæring om, at der er tale om politisk reklame,

identiteten af sponsoren, det eventuelle valg, folkeafstem-

ning eller lovgivningsproces, som den politiske reklame er

knyttet til og eventuelle målretningsteknikker. Politisk rekla-

me skal videre ledsages af en gennemsigtighedsmeddelelse,

eller en angivelse af, hvor den kan hentes, hvori oplysnin-

ger om bl.a. den påtænkte udgivelsesperiode, de samlede

beløb og beregningsmetode også skal indgå, jf. forordnin-

gens art. 12. Udbydere af politisk reklame er i henhold til

forordningens art. 9 forpligtet til at opbevare en række af

oplysningerne.

Forordningens art. 16 fastsætter, at de kompetente nationale

myndigheder har beføjelse til at anmode udbydere af politi-

ske reklametjenester om at videregive oplysninger, som er

nødvendige af hensyn til at føre tilsyn med overholdelse af

de i forordningen fastsatte forpligtelser for udbyderne. Af

bestemmelsen følger videre, at oplysningerne skal være

fuldstændige, nøjagtige og pålidelige og skal forelægges i et

klar, sammenhængende og konsolideret format. Udbyderne

skal udpege et kontaktpunkt, en juridisk enhed eller fysisk

person, for kommunikation mellem myndigheder og udby-

der.

I henhold til forordningens art. 22, stk. 5, litra b og c,

skal tilsynsmyndigheden kunne udstede påbud til udbydere

i tilfælde af manglende overholdelse af forpligtelserne i for-

ordningen samt påbyde sponsorer og udbydere at bringe

overtrædelser af forordningen til ophør.

L 162 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Derudover følger det af forordningens art. 25, at medlems-

staterne efter behov fastsætter regler om sanktioner eller

andre foranstaltninger, der finder anvendelse på sponsorer

eller udbydere af politiske reklametjenester for så vidt angår

overtrædelser af art. 5-13, 15-17, 20 og 21, og træffer alle

nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de gennemføres

rettidigt.

som ikke kontrolleres eller ejes af tredjelandsborgere uden

for Unionen. Det foreslås på den baggrund at bemyndige

kulturministeren til at fastsætte regler om straf i form af

bøde for overtrædelse af forordningens art. 5, 9, 11, 12 og

16.

Herudover medfører forordningen også behov for at udpege

en national tilsynsmyndighed. Bestemmelser herom behand-

les i lovforslagets afsnit 2.3.

2.3. Udvidelse af Radio- og tv-nævnets tilsynsforpligtel-

ser som følge af den europæiske forordning om mediefri-

hed og forordning om gennemsigtighed og målretning i

forbindelse med politisk reklame

2.3.1. Gældende ret

Radio- og tv-nævnet er et uafhængigt nævn, som bl.a.

behandler klager over reklamer, skjult reklame, sponsore-

ring og produktplacering på radio, tv, on demand-tjenester

og videodelingsplatformstjenester, jf. radio- og fjernsynslo-

ven, reklamebekendtgørelsen og bekendtgørelse om video-

delingsplatformstjenester. Nævnet har mulighed for både af

egen drift samt efter konkrete henvendelser at føre tilsyn,

og har endvidere en forpligtelse til at afgive udtalelse om

public-service virksomhed. Nævnet er nedsat af kulturmini-

steren i medfør af § 39 i radio- og fjernsynsloven.

Radio- og tv-nævnet har en bred opgaveportefølje, og fører i

dag blandt andet tilsyn med en række audiovisuelle og audi-

tive aktører, som udøver programvirksomhed på baggrund

af en programtilladelse udstedt af Radio- og tv-nævnet,

samt tilsyn med overholdelse af regler vedrørende reklame

og sponsorering i radio, på tv eller on-demand. Radio- og

tv-nævnet kan i forbindelse med de opgaver, der er pålagt

nævnet, afgive udtalelse, udstede krav om tilbagebetaling af

støtte, iværksætte skærpende tilsyn, påtale overtrædelser og

træffe afgørelse om inddragelse, midlertidigt eller endeligt,

af en tilladelse til udøvelse af programvirksomhed. Af Ra-

dio- og tv-nævnets opgaveportefølje følger videre beføjelse

til at afgive udtalelse vedrørende public service-mediers re-

degørelse af deres public service-programvirksomhed.

Med den europæiske forordning om mediefrihed og forord-

ning om gennemsigtighed og målretning i forbindelse med

politisk reklame indføres nye krav til nationalt tilsyn.

Af den europæiske forordning om mediefrihed art. 5, stk.

4, følger, at medlemsstaten skal udpege en eller flere uaf-

hængige myndigheder eller organer eller indføre mekanis-

mer, som er uden politisk indflydelse fra regeringen, og

som overvåger håndhævelsen af forordningens art. 5, stk.

1-3, om public service-udbyderes redaktionelle og funktio-

nelle uafhængighed. Tilsynsmyndighederne skal sikre, at

overvågningen dokumenteres samt offentliggøre resultaterne

af overvågningen.

2.2.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Kulturministeriet bemærker indledningsvist, at forordninger

gælder umiddelbart i hver medlemsstat, jf. art. 288 i Den

Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), og derfor som

udgangspunkt ikke må implementeres i dansk lovgivning.

Det er dog Kulturministeriets vurdering, at art. 16 i forord-

ning om gennemsigtighed og målretning i forbindelse med

politisk reklame kan medføre behov for at indføre supple-

rende nationale regler om, hvordan udbydere af politiske

reklametjenester skal videregive de oplysninger, som de

kompetente nationale myndigheder kan anmode om efter

art. 16. Da der er tale om regler af teknisk karakter, er

det vurderingen, at disse mest hensigtsmæssigt fastsættes

i administrative forskrifter udstedt af kulturministeren. Det

foreslås derfor at bemyndige kulturministeren til at fastsætte

nærmere regler for udbydere af politiske reklametjenesters

indberetning af oplysninger og om Radio- og tv-nævnets

indhentelse af oplysninger. Bemyndigelsesbestemmelsen vil

bl.a. kunne anvendes til at fastsætte nærmere regler for hvil-

ke data, der konkret skal indberettes til Radio- og tv-nævnet

i tilfælde af tilsyn samt fremgangsmåden for indberetningen,

f.eks. krav om at anvendestandardiserede skemaer.

Det er videre Kulturministeriets vurdering, at forordningens

art. 22, stk. 5, litra b og litra c, medfører, at den nationale

tilsynsmyndighed, som led i tilsynet, har beføjelse til at

udstede påbud til udbydere i tilfælde af manglende overhol-

delse af forpligtelserne i forordningen samt at påbyde at

overtrædelser bringes til ophør og kræve, at sponsorer eller

udbydere af politiske reklametjenester træffer de nødvendi-

ge foranstaltninger for at overholde forordningen. Dette vil

være en ny beføjelse til Radio- og tv-nævnet, som foreslås

udpeget som national tilsynsmyndighed, jf. lovforslagets

pkt. 2.3.

Endelig er det Kulturministeriets vurdering, at der af hensyn

til håndhævelse af forordningen er behov for at strafbelægge

overtrædelse af de artikler om gennemsigtighed, som den

nationale tilsynsmyndighed skal føre tilsyn med. Det er des-

uden ministeriets vurdering, at der er behov for at strafbe-

lægge forordningens art. 5, som fastsætter, at udbydere af

politiske reklametjenester i Danmark, i de sidste tre måneder

forud for et valg eller en folkeafstemning, kun må levere

politiske reklametjenester, såfremt dette sker til en unions-

borger, en tredjelandsborger med fast bopæl og stemmeret

i Unionen eller til en juridisk person etableret i Unionen,

L 162 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Af art. 6 i den europæiske forordning om mediefrihed føl-

ger, at medietjenesteudbydere skal tilgængeliggøre oplysnin-

ger om bl.a. ejerskab, indtægter for statslig reklame m.v. for

modtagerne af deres tjenester, og at disse oplysninger skal

fremgå af en national database, som en national tilsynsmyn-

dighed eller lignende har ansvaret for at udvikle.

Det følger af art. 7 i den europæiske forordning om me-

diefrihed, at de nationale tilsynsmyndigheder skal sikre, at

forordningens kapitel III om ramme for reguleringssamar-

bejde og et velfungerende indre marked for medietjenester

anvendes. Tilsynsmyndighederne har til opgave at fremme

samarbejdet mellem medlemsstater og medietjenesteudby-

dere. Medlemsstaten skal i den forbindelse sikre, at de na-

tionale tilsynsmyndigheder eller -organer har tilstrækkelige

finansielle, menneskelige og tekniske ressourcer til at udføre

deres opgaver i henhold til forordningen.

Endelig følger det af art. 25 i den europæiske forordning om

mediefrihed, at de nationale tilsynsmyndigheder i medlems-

staterne, skal overvåge og rapportere årligt om den samlede

fordeling af udgifter til statslig reklame til medietjenesteud-

bydere og udbydere af onlineplatforme på grundlag af de

offentlige myndigheders eller enheders årlige opgørelser.

Tilsvarende følger det af art. 22 i forordning om gennemsig-

tighed og målretning i forbindelse med politisk reklame, at

medlemsstaterne skal udpege kompetente myndigheder til at

føre tilsyn med udbydernes overholdelse af forordningens

krav til gennemsigtighed i art. 9, 11, 12 og 16. Disse krav

indebærer blandt andet, at det skal være tydeligt for mod-

tagerne, at en reklame er politisk, samt hvilken kontekst,

afsender og økonomi, der er forbundet med reklamen. Det

bemærkes, at tilsynsmyndigheden ikke skal føre tilsyn med

indholdet af reklamerne. Tilsynsmyndigheden skal være uaf-

hængig. I henhold til forordningens art. 22, stk. 5, litra

b og c, skal tilsynsmyndigheden kunne udstede påbud til

udbydere i tilfælde af manglende overholdelse af forpligtel-

serne i forordningen, samt påbyde sponsorer og udbydere

at bringe overtrædelser af forordningen til ophør. I henhold

til forordningens art. 16 har tilsynsmyndigheden beføjelse

til at anmode udbydere af politiske reklametjenester om at

videregive alle nødvendige oplysninger med henblik på at

verificere overholdelsen af art. 9, 11, 12 og 14.

2.3.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Kulturministeriet bemærker indledningsvist, at forordninger

gælder umiddelbart i hver medlemsstat, jf. art. 288 i Den

Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), og derfor som

udgangspunkt ikke må implementeres i dansk lovgivning.

Det er Kulturministeriets vurdering, at den europæiske for-

ordning om mediefrihed og forordning om gennemsigtighed

og målretning i forbindelse med politisk reklame forpligter

medlemsstaterne til at føre tilsyn på områder, der ikke bliver

ført tilsyn med i dag, ligesom de nationale tilsynsmyndighe-

der bliver pålagt nye opgaver og beføjelser.

Kulturministeriet vurderer, at den hensigtsmæssige forank-

ring af tilsynsforpligtelsen for begge forordninger er i Ra-

dio- og tv-nævnet, som i forvejen har kompetencer til at

føre tilsyn med og behandle klager over reklamer, skjult

reklame, sponsorering og produktplacering på radio, tv og

on demand-tjenester. Det vurderes desuden, at det ved be-

handlingen af sager vedrørende mediepluralisme vil være

relevant at indhente udtalelser fra Medienævnet.

Det foreslås på den baggrund at udpege Radio- og tv-nævnet

som national tilsynsmyndighed med mulighed for at indhen-

te udtalelser fra Medienævnet.

Forordning om gennemsigtighed og målretning i forbindel-

se med politisk reklame vil være et nyt genstandsfelt for

Radio- og tv-nævnet, idet forordningen er platformsneutral,

mens Radio- og tv-nævnets nuværende kompetenceområde

vedrører radio, tv og on demand-tjenester. Nævnets nuvæ-

rende kompetencer dækker således ikke de markedsførings-

retlige aspekter, som er platformsneutrale. Tilsyn i henhold

til forordningen vurderes at kræve et medlem, der har bred

markedsføringsretlig kompetence henset til, at tilsyn med

reklamer ofte kræver en forståelse for det medie, som rekla-

men udkommer på. Det er derfor vurderingen, at der er

behov for at tilføre et medlem med markedsføringsretlige

kompetencer til Radio- og tv-nævnet, så nævnet opnår den

nødvendige indsigt i og viden om markedsføringsret og der-

med kan føre tilsyn i overensstemmelse med forordningen.

Det bemærkes, at Radio- og tv-nævnet allerede i dag be-

sidder visse markedsføringsretlige kompetencer, men hoved-

sageligt med medieretligt fokus. Kulturministeriet vurderer

derfor, at der er behov for at tilføre bredere markedsførings-

retlige kompetencer til brug for den nye opgave med at

føre tilsyn med politisk reklame. Ved at tilføre endnu et

medlem til nævnet, sikres det samtidig, at den nuværende

kompetencesammensætning i nævnet ikke svækkes. Dermed

opretholdes den mediefaglige kompetence i forhold til de

opgaver, der allerede i dag er pålagt nævnet, og samtidig

sikres, at der stadig er tilstrækkelige mediefaglige kompe-

tencer i nævnet til at løfte de nye opgaver i medfør af

forordningen om europæisk mediefrihed. På den baggrund

foreslås det at tilføre et nyt medlem til Radio- og tv-nævnet

med markedsføringsretlige kompetencer.

Da tilsynet i henhold til de to forordninger er nye opgaver,

vil det medføre et øget ressourcetræk i Radio- og tv-nævnet

og sekretariatsbetjeningen heraf i Slots- og Kulturstyrelsen.

Det er Kulturministeriets vurdering, at tilsynet med forord-

ning om gennemsigtighed og målretning i forbindelse med

politisk reklame vil medføre nye opgaver for Radio- og

tv-nævnet. Tilsynet vil skulle omfatte kontrol af, om rekla-

meudbydere følger de fastsatte regler for politisk reklame,

L 162 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

som følger af forordningens art. 11 og 12. Det indebærer

kontrol af, om medievirksomhederne klart har angivet, når

der er tale om politisk reklame, kontrol af virksomhedens

offentliggørelse af oplysninger om ejerskab og finansiering

samt kontrol af kontekstoplysningerne vedr. reklamen, her-

under hvorvidt det klart fremgår, hvor mange penge, der

er brugt på reklamen, og hvordan disse midler er blevet

indsamlet. Derudover vil Radio- og tv-nævnet i medfør af

forordningens art. 22 som noget nyt få beføjelse til at udste-

de påbud.

Tilsynet med reglerne i forordningen om gennemsigtighed

og målretning i forbindelse med politisk reklame vil ude-

lukkende skulle iværksættes på baggrund af henvendelser,

anmeldelser eller anden dokumenteret information, der indi-

kerer en mulig overtrædelse af lovgivningen. Det betyder,

at Radio- og tv-nævnet ikke vil skulle foretage systematiske

eller rutinemæssige undersøgelser af politisk reklame, men i

udgangspunktet alene vil skulle reagere på sager, der giver

grundlag for mistanke om en overtrædelse af forordningens

bestemmelser. Radio- og tv-nævnet vil skulle vurdere hen-

vendelsens relevans, alvor og troværdighed, før der træffes

beslutning om eventuel opfølgning eller sanktionering. I

denne forbindelse vil nævnet kunne anmode om yderligere

dokumentation. Radio- og tv-nævnet vil således ikke skulle

foretage egeninitierede undersøgelser eller kontrolforanstalt-

ninger uden en forudgående anmeldelse fra en ekstern part.

Det er Kulturministeriets vurdering, at den europæiske for-

ordning om mediefrihed både medfører nye opgaver til Ra-

dio- og tv-nævnet samt opgaver, som Radio- og tv-nævnet

i forvejen opfylder. Det er vurderingen, at forpligtelserne i

henhold til forordningens art. 5 i om public service-medie-

udbyderes uafhængige funktion ikke medfører nye opgaver,

idet Radio- og tv-nævnet i forvejen overvåger public servi-

ce-udbydernes overholdelse af deres public service-forplig-

telser og løbende vil følge public service-udbyderes uafhæn-

gighed. Det er ligeledes vurderingen, at art. 7 ikke medfører

nye forpligtelser, idet det er en videreførelse af gældende ret

i medfør af implementeringen af AVMS direktivets art. 30,

vedrørende medlemsstaters tilsynsmyndigheder jf. endvide-

re forordningens art. 7, stk. 2. Artikel 6 medfører en ny

forpligtelse for tilsynsmyndigheden om at varetage en natio-

nal database, hvoraf det fremgår klart, hvem der ejer de

forskellige medieaktører samt hvor mange offentlige mid-

ler, udbyderen modtager i reklameindtægter fra offentlige

myndigheder og enheder. Artikel 22 medfører, at Radio- og

tv-nævnets kompetencer udvides til at foretage vurdering

af mediemarkedsfusioner. Endvidere medfører art. 25, at

Radio- og tv-nævnet som tilsynsmyndighed, skal følge og

årligt rapportere offentlige myndigheder og enheders udgif-

ter til statslig reklame.

Tilsynet i henhold til forordningerne vil ikke omfatte oplys-

ninger eller udtalelser, der tilknyttes virksomheders eller or-

ganisationers evne til at udøve redaktionel frihed, egenkon-

trol eller indskrænke ytringsfriheden. Dertil vil tilsynet ikke

omfatte virksomheders eller organisationers oplysninger, der

direkte tilknyttes disses strategiske handlerum eller forret-

ningshemmeligheder ud over de forpligtelser, der omfattes

af forordningerne. Endelig vil oplysninger eller aktiviteter,

der ikke direkte relaterer sig til de specifikke forpligtelser i

de to forordninger, ikke være underlagt tilsynet.

Det er Kulturministeriets vurdering, at der er behov for at

fastsætte nærmere regler for Radio- og tv-nævnets indhen-

telse af nødvendige oplysninger med henblik på at kunne

udføre tilsynsforpligtelsen i henhold til forordningerne. Det

foreslås derfor at bemyndige kulturministeren til at fastsætte

nærmere regler for Radio- og tv-nævnets forpligtelser og

tilsyn i forbindelse med de to forordninger. Det er hensigten

at fastsætte regler om bl.a. håndteringen af de oplysninger,

som nævnet modtager, herunder krav til fortrolighed og sik-

kerhed i forbindelse med opbevaring og behandling af disse

oplysninger for at sikre, at de behandles på en måde, der

beskytter forretningsfølsomme oplysninger. Procedurer for

sagsbehandling vil også blive præciseret, så der er klare ret-

ningslinjer for, hvordan tilsynet foretages i praksis, hvordan

indberetninger behandles, herunder tidsrammer for behand-

ling af sager og kommunikation med udbydere.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

Lovforslaget vil medføre negative økonomiske konsekven-

ser for staten på 4,8 mio. kr. årligt fra 2025 til 6 sekretari-

atsårsværk i forbindelse med tilsyn af forordning om euro-

pæisk mediefrihed og forordning om gennemsigtighed og

målretning med politisk reklame. Lovforslaget vil desuden

medføre negative økonomiske konsekvenser på 0,3 mio. kr.

årligt til honorar og rejser i forbindelse med forordning om

europæisk mediefrihed.

Langt størstedelen af Slots- og Kulturstyrelsens kommuni-

kation med aktørerne på markedet foregår allerede i dag

digitalt. Lovforslagets bestemmelser om, at kulturministeren

kan fastsætte regler om skriftlig digital kommunikation og

anvendelse af bestemte it-systemer forventes derfor ikke at

medføre it-mæssige eller øvrige implementeringskonsekven-

ser.

Lovforslaget vurderes ikke at medføre øvrige økonomiske

eller implementeringskonsekvenser for det offentlige, herun-

der kommuner og regioner.

Lovforslaget vurderes at efterleve principperne om digitali-

seringsklar lovgivning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Lovforslaget medfører isoleret set ikke økonomiske eller

administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Lovforslaget giver hjemmel til udstedelse af bekendtgø-

L 162 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

relser, som indebærer administrative konsekvenser for er-

hvervslivet, jf. lovforslagets § 44 c, stk. 2, § 44 d, stk. 2,

§§ 85 b-85 e. De administrative konsekvenser består i, at

kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om bl.a. me-

dietjenesteudbyderes tilgængeliggørelse af oplysninger om

ejerskab mv. samt udbydere af politiske reklametjenesters

indberetning af oplysninger. De administrative konsekven-

ser vil blive vurderet, når bemyndigelsesbestemmelserne ud-

møntes i bekendtgørelser.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-

kvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konse-

kvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige

konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget supplerer Europa-Parlamentets og Rådets For-

ordning (EU) 2024/900 af 13. marts 2024 om gennemsigtig-

hed og målretning i forbindelse med politisk reklame og

Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2024/1083

af 11. april 2024 om oprettelse af en fælles ramme for me-

dietjenester i det indre marked og om ændring af direktiv

2010/13/EU (den europæiske forordning om mediefrihed).

Forordningerne vil i henhold til art. 288 i Den Europæiske

Unions Funktionsmåde (TEUF) gælde umiddelbart i hver

medlemsstat, og forordningerne må derfor som det klare

udgangspunkt ikke gentages i national ret.

Forordning om europæisk mediefrihed fastsætter en række

forpligtelser for medlemsstaterne med henblik på at sikre

mediefrihed og mediepluralisme i hele EU. Dette inklude-

rer blandt andet krav om gennemsigtighed i medieejerskab,

regler for statslig reklame og bestemmelser om mediemar-

kedsfusioner. Det overordnede formål med den europæiske

forordning om mediefrihed er at sikre mediefrihed, medie-

pluralisme og redaktionel uafhængighed i EU. Det er vurde-

ringen, at den nationale lovgivning på området i høj grad er

indrettet på en måde, som følger forordningen, men at visse

dele af forordningen medfører behov for at indføre supple-

rende nationale regler. Det gælder forordningens regler om

medietjenesteudbydernes tilgængeliggørelse af oplysninger

om ejerskab og indtægter for statslig reklame, jf. art. 6, vur-

dering af mediemarkedsfusioner, jf. art. 22, og indberetning

af offentlige udgifter til statslig reklame, jf. art. 25. Det er

desuden vurderingen, at forordningen medfører behov for at

indføre nationalt tilsyn.

Af forordning om europæisk mediefrihed følger, at med-

lemsstaterne skal sikre, at den øverste ledelse i public ser-

vice-medier er uafhængig, at udpegningsprocessen til besty-

relserne i public service-medier er transparent, og at der

lægges på forhånd fastlagte kriterier til grund for udpegnin-

gen.

Forordningen om gennemsigtighed og målretning i forbin-

delse med politisk reklame sigter mod at skabe større gen-

nemsigtighed i politisk reklame i det indre marked ved at

stille krav til både udbydere af politiske reklametjenester og

nationale myndigheder. Dette skal sikre, at politiske annon-

cer tydeligt identificeres, og at oplysninger om de finansielle

forhold vedrørende sådanne annoncer er offentligt tilgænge-

lige. Formålet med forordningen er at fastsætte ensartede

regler om gennemsigtighed med og målretning af politiske

reklamer både offline og online i hele EU, og indførelsen af

klare regler for politisk reklame bidrager til at sikre åbenhed

og transparente forhold omkring politiske budskaber. Det

er vurderingen, at forordningen medfører behov for at ind-

føre supplerende nationale regler, som præciserer, hvordan

udbydere af politiske reklametjenesters skal videregive disse

oplysninger til de kompetente nationale myndigheder. Det er

desuden vurderingen, at forordningen medfører behov for at

indføre nationalt tilsyn.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 3. decem-

ber 2024 til den 8. januar 2025 (28 dage) været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

A4 Medier, Aller Media, Altinget, Avisen.dk, Alrow Media,

BEAM Audio Agency, Bauer Media, Berlingske Media,

Bonnier Publications, Bornholms Tidende, BT, Dagbladet

Børsen A/S, Danwatch, Det Nordjyske Mediehus, DK4,

DR, Ekstra Bladet, FBG Mediehus, Finans, Hovedstadens

Mediehus A/S, Information, JFM, JP/Politikens Hus A/S,

Jyllands-Posten, Kristeligt Dagblad, Mediegruppen A/S,

Mediehusene Midtjylland, Mediehuset København, Midtjyl-

lands Ugeaviser A/S, Nordiske Medier, Nordjyske Stiftsti-

dende, Podimo, Politiken, POV International, Radio IIII,

Samvirke, Sjællandske Medier A/S, Tech Media, Teknolo-

giens Mediehus, TV 2 DANMARK A/S, TV 2/Bornholm,

TV 2/FYN, TV 2/Kosmopol, TV 2/Nord, TV 2/Øst, TV

2/Østjylland, TV Midt Vest, TV SYD, Watch Medier A/S,

Weekendavisen, Zetland, Århus Stiftstidende, Branchefor-

eningen af Danske Distributionsvirksomheder, Center for

Podcasting, Dansk Erhverv, Dansk Folkeoplysnings Sam-

råd, Dansk Industri, Dansk Journalistforbund (DJ), Dansk

Markedsføring, Danske Advokater, Danske Annoncører og

Markedsførere (DAOM), Danske Forlag, Danske Handica-

porganisationer, Danske Lokalaviser, Danske Mediedistribu-

tører, Danske Medier, Danske Regioner, DILEM (Danske

Idebaserede Lokale Elektroniske Medier), DMJX, Fagbe-

vægelsens Hovedorganisation, Folketinget, Forbrugerrådet

TÆNK, Foreningen af lokale, fritstående, journalistiske

internetmedier, IT-Branchen, KL (Kommunernes Landsfor-

ening), Medienævnet, Medierådet for Børn og Unge, Nye

Medier, Pressenævnet, Producentforeningen, Publicistklub-

ben, Radio- og tv-nævnet, Samarbejdsforum for danske Lyt-

L 162 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

ter- og Seerorganisationer, SAML (Sammenslutningen af

Medier i Lokalsamfundet).

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgif-

(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør ter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej,

»Ingen«)

anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for stat, Ingen

Lovforslaget vil medføre negative

kommuner og regioner

økonomiske konsekvenser for sta-

ten på 4,8 mio. kr. årligt fra 2025

til 6 sekretariatsårsværk i forbin-

delse med tilsyn med den europæ-

iske forordning om mediefrihed og

forordning om gennemsigtighed og

målretning med politisk reklame.

Lovforslaget vil desuden medføre

negative økonomiske konsekven-

ser på 0,3 mio. kr. årligt til hono-

rar og rejser i forbindelse med den

europæiske forordning om medie-

frihed.

Implementeringskonsekvenser

stat, kommuner og regioner

for Ingen

Lovforslaget vil medføre negative

økonomiske konsekvenser for sta-

ten på 4,8 mio. kr. årligt fra 2025

til 6 sekretariatsårsværk i forbin-

delse med tilsyn med den europæ-

iske forordning om mediefrihed og

forordning om gennemsigtighed og

målretning med politisk reklame.

Økonomiske konsekvenser for er- Ingen

Ingen

hvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for er- Ingen

Ingen

hvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for Ingen

Ingen

borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Ingen

Miljø- og naturmæssige konsekven- Ingen

Ingen

ser

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget supplerer Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU)

2024/900 af 13. marts 2024 om gennemsigtighed og målretning i forbin-

delse med politisk reklame og Europa-Parlamentets og Rådets Forordning

(EU) 2024/1083 af 11. april 2024 om oprettelse af en fælles ramme for

medietjenester i det indre marked og om ændring af direktiv 2010/13/EU

(den europæiske forordning om mediefrihed).

Forordningerne vil i henhold til art. 288 i Den Europæiske Unions Funkti-

onsmåde (TEUF) gælde umiddelbart i hver medlemsstat, og forordninger-

ne må derfor som det klare udgangspunkt ikke gentages i national ret.

L 162 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Det er vurderingen, at forordningerne medfører behov for at indføre sup-

plerende nationale bestemmelser. Det er desuden vurderingen, at forord-

ningerne forpligter medlemsstaterne til at indføre tilsyn.

Er i strid med de fem principper Ja

Nej

for implementering af erhvervsret-

tet EU-regulering (der i relevant om-

fang også gælder ved implemente-

ring af ikke-erhvervsrettet EU-regu-

lering) (sæt X)

ridiske og økonomiske/administrative kompetencer, medie-

forskningskompetencer og praktisk mediefaglighed.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af § 39, stk. 1, i lov om radio- og fjernsynsvirk-

somhed m.v., at Radio-og tv-nævnet består af 11 medlem-

mer, der beskikkes af kulturministeren, og at ministeren

udpeger 9 ud af de 11 medlemmer til Radio- og tv-næv-

net. Danske Medier og Dansk Journalistforbund indstiller

hver to kandidater, der repræsenterer praktisk mediefaglig-

hed, hvor ministeren udpeger en af de indstillede kandida-

ter fra hver af de to indstillende parter De resterende to

medlemmer udpeges af henholdsvis Samarbejdsforum for

Danske Lytter- og Seerorganisationer og Den Danske Dom-

merforening.

Det foreslås i

§ 39, stk. 1,

at »11 medlemmer« ændres til »12

medlemmer« og at »9 medlemmer« ændres til »10 medlem-

mer«.

De foreslåede ændringer vil medføre, at Radio- og tv-næv-

net fremover vil blive udvidet med et medlem, så Radio- og

tv-nævnet fremover vil bestå af 12 medlemmer, og at kul-

turministeren fremover vil skulle udpege 10 medlemmer til

Radio- og tv-nævnet. Samarbejdsforum for Danske Lytter-

og Seerorganisationer og Den Danske Dommerforening vil

fortsat udpege et medlem hver til Radio- og tv-nævnet. Dan-

ske Medier og Dansk Journalistforbund vil ligeledes fortsat

hver indstille to kandidater, der repræsenterer praktisk me-

diefaglighed, og ministeren vil fortsat udpege en af de ind-

stillede kandidater fra hver af de to indstillende parter.

De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med lov-

forslagets § 1, nr. 3, hvor det foreslås, at Radio- og tv-næv-

net fremover som noget nyt også skal repræsentere markeds-

føringsretlige kompetencer.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1, 2.2 og 2.3 i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af § 39, stk. 2, 1. pkt., i lov om radio- og

fjernsynsvirksomhed m.v., at de medlemmer, som ministe-

ren udpeger til Radio- og tv-nævnet, skal repræsentere ju-

Det foreslås, at der i

§ 39, stk. 2, 1. pkt.,

efter »medieforsk-

ningskompetencer« indsættes », markedsføringsretlige kom-

petencer«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Radio- og tv-nævnet

fremover som noget nyt skal repræsentere markedsførings-

retlige kompetencer. Hensigten med forslaget er at sikre,

at nævnet opnår den nødvendige indsigt i og viden om mar-

kedsføringsretlige aspekter, herunder bl.a. om udformningen

og indholdet af reklamer, platformsneutral markedsføring

samt direkte markedsføring, til at kunne føre tilsyn i henhold

til forordning om gennemsigtighed og målretning i forbin-

delse med politiske reklame.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 3

Radio- og tv-nævnet er tilsynsmyndighed i sager vedr. bl.a.

distribution af lyd- og billedprogrammer, programvirksom-

hed på grundlag af lyd- og billedprogrammer, programvirk-

somhed på grundlag af tilladelse eller registrering, jf. kap. 7

i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. og underlig-

gende bekendtgørelser. Forordning om gennemsigtighed og

målretning i forbindelse med politisk reklame vil fra anven-

delsestidspunkterne forpligte medlemsstaterne til at føre til-

syn med forordningens bestemmelser om gennemsigtighed i

politisk reklame jf. art. 11 og 12.

På samme måde vil den europæiske forordning om medie-

frihed fra anvendelsestidspunkterne medføre opgaver for

tilsynsmyndighederne i medlemsstaterne, herunder om at

overvåge overholdelsen af kravene til mediepluralisme og

redaktionel uafhængighed, jf. art. 5, varetage en national

database vedrørende medieejerskab og oplysninger om mod-

tagne offentlige midler til statslig reklame, jf. art. 6, fore-

tage vurdering af mediemarkedsfusioner, som kan påvirke

mediesektoren, jf. art. 22 samt følge og årligt rapportere

offentlige myndigheders og enheders udgifter til statslig re-

klame, jf. art. 25. Af forordningens art. 5, stk. 4, følger,

at medlemsstaten skal udpege en eller flere uafhængige

myndigheder eller organer eller indføre mekanismer, som er

uden politisk indflydelse fra regeringen, og som overvåger

håndhævelsen af forordningens art. 5, stk. 1-3, om public

service-udbyderes redaktionelle og funktionelle uafhængig-

L 162 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

hed. Forordningens art. 7 fastsætter rammerne for de natio-

nale tilsynsmyndigheder eller -organer.

Med

§ 44 c, stk. 1,

foreslås det, at Radio- og tv-nævnet er

national tilsynsmyndighed, jf. art. 5, stk. 4, og art. 7 i den

europæiske forordning om mediefrihed.

Forslaget vil medføre, at Radio- og tv-nævnet vil skulle

overvåge anvendelsen af forordningens art. 5 om public ser-

vicemedieudbyderes redaktionelle og funktionelle uafhæn-

gighed, varetage en national database jf. art. 6, vurdere

mediemarkedsfusioner, jf. art. 22 samt følge og rapportere

om udgifter til statslig reklame, jf. art. 25.

Det foreslås med

§ 44 c, stk. 2,

at kulturministeren kan fast-

sætte nærmere regler om Radio- og tv-nævnets forpligtelser

og tilsyn efter stk. 1.

Det foreslåede vil medføre, at kulturministeren vil kunne

udstede administrative forskrifter om Radio- og tv-nævnets

forpligtelser og tilsyn med den europæiske forordning om

mediefrihed. Det er hensigten, at bemyndigelsen vil blive

anvendt til at fastsætte regler, som uddyber, hvordan nævnet

skal udføre sine opgaver som tilsynsmyndighed, herunder

krav til fortrolighed og sikkerhed i forbindelse med opbeva-

ring og behandling af oplysninger, samt regler og tidsram-

mer for nævnets sagsbehandling.

Med

§ 44 d, stk. 1,

foreslås det, at Radio- og tv-nævnet er

national tilsynsmyndighed, jf. artikel 22, stk. 3-4, i forord-

ning om gennemsigtighed og målretning i forbindelse med

politisk reklame.

Det vil medføre, at Radio- og tv-nævnet vil skulle føre tilsyn

med overholdelsen af de bestemmelser i forordningen, som

omhandler krav til gennemsigtighed i politisk reklame, jf.

art. 11 og12. Nævnet vil således skulle føre tilsyn med, at

politiske reklamer opfylder gennemsigtighedskravene, her-

under at modtagerne får adgang til oplysninger om afsender,

formål og økonomi bag reklamerne. Tilsynet vil ikke omfat-

te selve indholdet af reklamerne.

Radio- og tv-nævnet vil ikke skulle foretage systematiske

eller rutinemæssige undersøgelser af politisk reklame, men

i udgangspunktet alene foretage tilsyn på baggrund af kon-

krete henvendelser, anmeldelser eller anden dokumenteret

information, der giver grundlag for mistanke om en overtræ-

delse af forordningens bestemmelser.

Det foreslås med

§ 44 d, stk. 2,

at kulturministeren kan fast-

sætte nærmere regler om Radio- og tv-nævnets forpligtelser

og tilsyn efter stk. 1.

Dermed vil kulturministeren kunne udstede administrative

forskrifter om Radio- og tv-nævnets forpligtelser og tilsyn

med forordning om gennemsigtighed og målretning i for-

bindelse med politisk reklame. Bemyndigelsen vil kunne

blive anvendt til at fastsætte regler, som præciserer, hvor-

dan nævnet skal udføre sine opgaver som tilsynsmyndighed,

herunder regler om nævnets håndtering af oplysninger og

sagsbehandling.

Muligheden for at regulere kravene administrativt vil give

den nødvendige fleksibilitet til at justere reglerne i takt

med udviklingen af nye kommunikations- og teknologiske

platforme, så der sikres en hensigtsmæssig formidling af

relevante oplysninger.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 4

Med den europæiske forordning om mediefrihed og forord-

ning om gennemsigtighed og målretning i forbindelse med

politisk reklame indføres regler, som ikke i forvejen gælder i

dansk ret.

Art. 6 i den europæiske forordning om mediefrihed fastlæg-

ger krav til gennemsigtighed omkring medietjenesteudby-

deres ejerskab og finansielle kilder, specielt indtægter fra

statslig reklame. Disse krav skal sikre, at offentligheden har

adgang til væsentlige oplysninger om, hvem der ejer og

finansierer medietjenester med henblik på at kunne identifi-

cere eventuelle interessekonflikter og derved bevare tilliden

til mediernes uafhængighed.

Art. 22 i den europæiske forordning om mediefrihed fast-

lægger rammer for vurdering af mediemarkedsfusioner, her-

under at medlemsstaterne i national ret skal fastsætte materi-

elle og proceduremæssige regler, der muliggør en vurdering

af mediemarkedsfusioner, som kan have en betydelig ind-

virkning på mediepluralismen og den redaktionelle uafhæn-

gighed.

Art. 25 i den europæiske forordning om mediefrihed fast-

lægger kravene til gennemsigtighed i forbindelse med of-

fentlige udgifter til reklame. Denne artikel skal sikre, at

offentligheden har adgang til information om, hvordan of-

fentlige midler bruges til reklameformål, og at der er kontrol

med, at midlerne anvendes på en fair og gennemsigtig måde.

Det følger af art. 16 i forordning om gennemsigtighed og

målretning i forbindelse med politisk reklame, at de kom-

petente nationale myndigheder har beføjelse til at anmode

udbydere af politiske reklametjenester om at videregive op-

lysninger, som er nødvendige af hensyn til at føre tilsyn

med overholdelse af de i forordningen fastsatte forpligtelser

for udbyderne. Af bestemmelsen følger videre, at oplysnin-

gerne skal være fuldstændige, nøjagtige og pålidelige og

skal forelægges i et klar, sammenhængende og konsolideret

format. Udbyderne skal udpege et kontaktpunkt, en juridisk

enhed eller fysisk person, for kommunikation mellem myn-

digheder og udbyder.

L 162 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

I henhold til art. 22, stk. 5, litra b og c, i forordning om

gennemsigtighed og målretning i forbindelse med politisk

reklame kan den nationale tilsynsmyndighed, som led i til-

synet, udstede påbud til udbydere i tilfælde af manglende

overholdelse af forpligtelserne i forordningen samt påbyde

sponsorer og udbydere at bringe overtrædelser af forordnin-

gen til ophør.

Med henblik på at sikre mulighed for efterlevelse og admi-

nistration af kravene i forordningerne foreslås det at indføre

et nyt kapitel 11 a i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed

m.v., som skal bestå af flere bemyndigelsesbestemmelser til

at indføre supplerende regler. Det foreslås, at kapitlet skal

bestå af §§ 85 b-85 e.

Med

§ 85 b

foreslås det, at kulturministeren kan fastsætte

regler om medietjenesteudbyderes tilgængeliggørelse af op-

lysninger om ejerskab, indtægter for statslig reklame mv., jf.

art. 6, stk. 1, i den europæiske forordning om mediefrihed.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil blive

anvendt til at udstede en administrativ forskrift, som præ-

ciserer, hvilke oplysninger medietjenesteudbyderne skal of-

fentliggøre, og hvordan dette skal ske. Dette vil kunne inklu-

dere krav om regelmæssig rapportering, offentliggørelse på

let tilgængelige platforme og standarder for nøjagtighed og

fuldstændighed af de oplysninger, der offentliggøres.

Den foreslåede bemyndigelse og regler udstedt i medfør

heraf vil dermed muliggøre overholdelsen af kravene i art. 6

i den europæiske forordning om mediefrihed om at øge

gennemsigtigheden i mediesektoren og gøre det lettere for

offentligheden, forskere og regulatoriske myndigheder at få

indsigt i medietjenesteudbydernes ejerskabsforhold og øko-

nomiske afhængigheder.

Overtrædelse af forskrifter udstedt i medfør af den foreslåe-

de § 85 b vil kunne medføre bødestraf, jf. lovforslagets nr. 7.

Med

§ 85 c

foreslås det, at kulturministeren kan fastsætte

nærmere regler vedrørende vurdering af mediemarkedsfusi-

oner, jf. art. 22, stk. 1, i den europæiske forordning om

mediefrihed.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil blive

anvendt til at udstede en administrativ forskrift med nærme-

re kriterier og procedurer for vurdering af mediemarkedsfu-

sioner. Dette vil kunne omfatte vurderingskriterier baseret

på markedets struktur, fusionens potentielle indvirkning på

mediepluralismen og offentlighedens adgang til forskelligar-

tede informationer. De fastsatte regler vil bl.a. skulle sikre,

at vurderingen af fusioner foretages på en transparent måde

i overensstemmelse med art. 22 i den europæiske forordning

om mediefrihed.

Med

§ 85 d

foreslås det, at kulturministeren kan fastsætte

regler om offentlige myndigheders eller enheders indberet-

ning af offentlige udgifter til statslig reklame og om Ra-

dio- og tv-nævnets indhentelse af yderligere oplysninger, jf.

art. 25 i den europæiske forordning om mediefrihed.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil blive

anvendt til at udstede en administrativ forskrift, der præci-

serer kravene for offentlige myndigheders indberetning af

offentlige udgifter til statslig reklame. Formålet med regler-

ne vil være at sikre, at oplysningerne indberettes systematisk

og præcist, samt at de er tilgængelige for offentligheden i

overensstemmelse med forordningens art. 25. Det er også

hensigten at fastsætte nærmere regler, som skal sikre, at Ra-

dio- og tv-nævnet kan indhente de nødvendige oplysninger

for at vurdere overholdelsen af reglerne og dermed sikre

en effektiv håndhævelse af forordningen. Det bemærkes, at

der ikke vil være tale om personoplysninger. Udmøntningen

af bemyndigelsen vil skulle ske inden for rammerne af lov

om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangs-

indgreb og oplysningspligter.

Med

§ 85 e

foreslås det, at kulturministeren kan fastsætte

nærmere regler for udbydere af politiske reklametjenesters

indberetning af oplysninger, jf. art. 16 i forordning om gen-

nemsigtighed og målretning i forbindelse med politisk rekla-

me.

Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes til at ud-

stede administrative forskrifter med nærmere regler for ud-

bydere af politiske reklametjenesters indberetning af oplys-

ninger, som Radio- og tv-nævnet kan anmode om i henhold

til forordningens art. 16, herunder regler om, hvordan infor-

mationer om politiske reklamer indsamles, struktureres og

rapporteres til relevante myndigheder. Formålet med regler-

ne vil være at sikre overholdelse af gennemsigtighedskra-

vene i forordningen om politisk reklame. Bemyndigelsesbe-

stemmelsen vil også kunne anvendes til at fastsætte nærmere

regler, som kan sikre, at Radio- og tv-nævnet kan indhente

de nødvendige oplysninger for at vurdere overholdelsen af

reglerne og dermed sikre en effektiv håndhævelse af forord-

ningen. Der vil ikke være tale om personoplysninger. Ud-

møntningen af bemyndigelsen vil ske inden for rammerne

af lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af

tvangsindgreb og oplysningspligter.

Overtrædelse af forskrifter udstedt i medfør af den foreslåe-

de § 85 e vil kunne medføre bødestraf, jf. lovforslagets nr. 7.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 og 2.2 i lovforslagets almin-

delige bemærkninger.

Til nr. 5

Det følger af forvaltningslovens § 32 a, at vedkommende

minister kan fastsætte regler om ret til at anvende digital

kommunikation ved henvendelser til den offentlige forvalt-

ning og om de nærmere vilkår herfor, herunder fravige

formkrav i lovgivningen, der hindrer anvendelsen af digital

kommunikation. Bestemmelsen er ikke udmøntet i radio- og

fjernsynsloven.

Det foreslås at indsætte

§ 92 c.

L 162 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Med

stk. 1 foreslås,

at kulturministeren kan fastsætte regler

om, at skriftlig kommunikation til og fra Slots- og Kultur-

styrelsen om forhold, som er omfattet af loven eller regler,

som er udstedt i medfør heraf, skal foregå digitalt.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der bl.a. vil

kunne fastsættes regler om, at skriftlige meddelelser m.v.

til eller fra myndighederne om forhold, som er omfattet af

loven eller regler udstedt i medfør af loven, ikke anses for

behørigt modtaget af myndighederne, hvis de indsendes på

anden vis end den foreskrevne digitale måde.

Langt størstedelen af styrelsens kommunikation foregår alle-

rede digitalt. Hvis oplysningerne m.v. sendes til styrelsen på

anden måde end den foreskrevne digitale måde, eksempelvis

pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt i

forvaltningslovens § 7, at styrelsen må vejlede om reglerne

på området, herunder om pligten til at kommunikere på den

foreskrevne digitale måde.

Samtidig vil bestemmelsen indebære, at skriftlige medde-

lelser m.v. til eller fra myndighederne, der sendes på den

foreskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem

til adressaten på det tidspunkt, hvor meddelelsen m.v. er

tilgængelig digitalt for adressaten, jf. det foreslåede stk.

3. Det vil sige med samme retsvirkninger som fysisk post,

der anses for at være kommet frem, når den pågældende

meddelelse m.v. er lagt i adressatens fysiske postkasse.

Forslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede bemyn-

digelsesbestemmelser vedrørende tilsyn og indberetning. Af

bekendtgørelserne, der udmønter bemyndigelsesbestemmel-

serne i loven, kan det nærmere fremgå, hvem der omfattes

af pligten til at kommunikere digitalt med Slots- og Kul-

turstyrelsen, om hvilke forhold og på hvilken måde. Det

forventes, at den foreslåede bemyndigelse vil blive udnyttet

således, at skriftlig kommunikation til og fra Slots- og Kul-

turstyrelsen om forhold, som er omfattet af loven eller regler

udstedt i medfør heraf, skal foregå digitalt, f.eks. via e-mail

eller eventuelt via den offentlige digitale postløsning.

Ved henvendelser til Slots- og Kulturstyrelsen vil styrelsen

kunne stille krav om, at den pågældende oplyser en e-maila-

dresse, som den pågældende kan kontaktes på i forbindelse

med behandlingen af en konkret sag eller henvendelse til

styrelsen.

På sigt kan det blive relevant at udvikle andre digitale

løsninger til brug for kommunikation om forhold, som er

omfattet af loven eller regler udstedt i medfør af loven.

Der vil efter bestemmelsen bl.a. kunne fastsættes regler om,

at Slots- og Kulturstyrelsen kan sende visse meddelelser,

herunder afgørelser, til den pågældendes digitale postkasse

med de retsvirkninger, der følger af lov om Offentlig Digital

Post.

Der vil desuden kunne fastsættes regler om fritagelser fra

pligten til digital kommunikation. Fritagelsesmuligheden

kan bl.a. tænkes anvendt, hvor det er påkrævet at anvende

en dansk digital signatur, og der f.eks. er tale om en virk-

somhed med hjemsted i udlandet, som ikke kan få en dansk

digital signatur. Fritagelsesmuligheden kan desuden tænkes

anvendt i de situationer, hvor en person har en kognitiv eller

fysisk funktionsnedsættelse eller har sproglige barrierer.

Det forhold, at et selskab eller en person oplever, at den

pågældendes egen computer ikke fungerer, at den pågælden-

de har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever

lignende hindringer, som det er op til den pågældende at

overvinde, vil ikke kunne føre til fritagelse fra pligten til di-

gital kommunikation. I så fald må den pågældende anvende

en offentlig tilgængelig computer på f.eks. et folkebibliotek

eller anmode en rådgiver om at varetage kommunikationen

på den pågældendes vegne.

Det foreslås i

stk. 2,

at kulturministeren kan fastsætte nær-

mere regler om digital kommunikation, herunder om anven-

delse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og

digital signatur m.v.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der bl.a. kan

fastsættes regler om krav om anvendelse af bestemte it-sy-

stemer, digitale selvbetjeningsløsninger, digitale formater,

digital signatur m.v.

En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til

Slots- og Kulturstyrelsen på det tidspunkt, hvor meddelelsen

er tilgængelig for styrelsen, dvs. når styrelsen kan behandle

meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret

automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem.

En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem

til en virksomhed eller en person på det tidspunkt, hvor

meddelelsen er tilgængelig for den pågældende. En medde-

lelse vil blive anset for at være tilgængelig, selvom den

pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis

dette skyldes hindringer, som det er op til den pågældende at

overvinde. Som eksempler herpå kan nævnes, at den pågæl-

dendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende

har mistet koden til sin digitale signatur.

Det foreslås i

stk. 3,

at kulturministeren kan fastsætte regler

om, at myndigheder kan udstede afgørelser og andre doku-

menter efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør

af denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsva-

rende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af

en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har

udstedt afgørelsen eller dokumentet.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kulturministe-

ren kan fastsætte regler om, at Slots- og Kulturstyrelsen kan

udstede afgørelser og andre dokumenter efter loven eller

regler udstedt i medfør heraf uden underskrift, med maski-

nel eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller un-

der anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation

af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådan-

ne afgørelser og dokumenter vil kunne sidestilles med afgø-

relser og dokumenter med personlig underskrift.

L 162 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Det følger af forvaltningslovens § 32 b, stk. 1, at de doku-

menter, der udgår fra en myndighed til borgere, virksomhe-

der, mv., i en sag, hvor der er eller vil blive truffet afgørel-

se, skal være forsynet med en personlig underskrift eller

være udformet på en måde, der i øvrigt sikrer en entydig

identifikation af den, som er afsender af dokumentet og at

dokumentet er endeligt. Af forvaltningslovens § 32 b, stk. 4,

følger, at efter forhandling med finansministeren og justits-

ministeren kan der fastsættes nærmere regler om, hvornår

betingelserne i stk. 1 skal anses for at være opfyldt. Det

bemærkes, at der med det foreslåede stk. 3 ikke lægges op

til, at kulturministeren skal kunne fastsætte nærmere regler

om, hvornår betingelserne i forvaltningslovens § 32 b, stk.

1, skal anses for opfyldt.

Til nr. 6

Straffebestemmelser for overtrædelse af visse bestemmelser

i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. følger af lovens

§§ 93 og 94. Af § 93, stk. 2, følger, at i forskrifter, der

udstedes i medfør af § 6, stk. 2, § 7, § 77, § 85, § 85 a, §

88 og § 90, stk. 1 og 5, kan der fastsættes straf af bøde for

overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.

Det foreslås, at der i

§ 93, stk. 2,

efter »§ 85 a, « indsættes

»§ 85 b, § 85 e,«.

Forslaget vil medføre, at administrative forskrifter udstedt

i henhold til de nævnte bestemmelser vil kunne indeholde

hjemmel til bødestraf for overtrædelser.

Det omfatter regler om medietjenesteudbyderes tilgængelig-

gørelse af oplysninger om ejerskab, indtægter for statslig re-

klame m.v., jf. den foreslåede § 85 b, og regler om udbydere

af politiske reklametjenesters indberetning af oplysninger til

Radio- og tv-nævnet, jf. den foreslåede § 85 e.

Til nr. 7

Straffebestemmelser for overtrædelse af visse bestemmelser

i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. følger af lovens

§§ 93 og 94.

Af art. 25, stk. 1, i forordning om gennemsigtighed og

målretning i forbindelse med politisk reklame følger, at

medlemsstaterne efter behov fastsætter regler om sanktioner

eller andre foranstaltninger, der finder anvendelse på spon-

sorer eller udbydere af politiske reklametjenester for så vidt

angår overtrædelser af art. 5-17, 20 og 21.

Det foreslås med

§ 93, stk. 4,

at kulturministeren kan fast-

sætte regler om straf i form af bøde for overtrædelse af

art. 5, 9, 11, 12 og 16 i forordning om gennemsigtighed og

målretning i forbindelse med politisk reklame.

Det vil medføre, at der vil kunne fastsættes hjemmel til

bødestraf for manglende overholdelse af de pågældende be-

stemmelser, som omhandler udbyderes og udgiveres forplig-

telser til bl.a. levering af politiske reklamer, identificering,

registrering af oplysninger, mærkning af reklamer, gennem-

sigtighed i forbindelse med politiske reklamerne, samt for-

pligtelse til videregivelse af oplysninger til tilsynsmyndighe-

den. Forordningens art. 25 fastsætter rammerne for størrelse

og opgørelse af bøderne. Af stk. 2, følger, at maksimum-

beløbet for den økonomiske sanktion, der kan pålægges,

baseres på den økonomiske formåen hos den enhed, der er

omfattet af sanktioner, som skal være:

a) 6 pct. af den årlige indkomst eller budgettet for sponsoren

eller udbyderen af politiske reklametjenester, alt efter hvad

der er relevant og højest, eller

b) 6 pct. af den årlige globale omsætning på verdensplan for

sponsoren eller udbyderen af politiske reklametjenester i det

foregående regnskabsår.

Af art. 25, stk. 4, følger, at når der træffes afgørelse om

sanktionernes art og størrelse, skal der i hvert enkelt tilfælde

tages behørigt hensyn til bl.a. følgende:

a) overtrædelsens art, grovhed, gentagne karakter og varig-

hed,

b) hvorvidt overtrædelsen blev begået forsætligt eller uagt-

somt,

c) enhver foranstaltning, der træffes for at afbøde eventuelle

skader,

d) alle relevante tidligere overtrædelser og andre skærpende

eller formidlende omstændigheder i sagen,

e) graden af samarbejde med den kompetente myndighed,

f) størrelsen af og den økonomiske formåen hos den enhed,

der er omfattet af sanktioner, hvis det er relevant.

Af art. 25, stk. 5, følger, at tilsidesættelser af art. 5, 7, 11,

12, 13, 15, 16 og 18 betragtes som særlig alvorlige, når

de vedrører politisk reklame, der udgives eller udbredes i

løbet af den sidste måned forud for et valg eller en folke-

afstemning og rettes mod borgere i den medlemsstat, hvor

det pågældende valg eller den pågældende folkeafstemning

afholdes.

Til § 2

Til nr. 1

Det fremgår af § 11 i lov om mediestøtte, at kulturministe-

ren nedsætter et medienævn, som behandler ansøgninger om

tilskud i henhold til denne lov, samt at nævnet fører tilsyn

med tilskudsmodtagernes overholdelse af loven, bestemmel-

ser fastsat i henhold til loven og vilkår for tilskud.

Det foreslås at indsætte et nyt

stk. 3

i § 11, hvorefter kultur-

ministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler vedrø-

rende Medienævnets udtalelser i forbindelse med vurdering

af mediemarkedsfusioner, jf. art. 22, stk. 1, litra c, i den

L 162 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

europæiske forordning om mediefrihed og § 85 d i lov om

radio- og fjernsynsvirksomhed m.v.

Det er hensigten, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at

fastsætte nærmere procedurer for Medienævnets udtalelse

om mediemarkedsfusioner til Radio- og tv-nævnet, herunder

krav til frist og format.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 85

c, hvor det foreslås, at kulturministeren fastsætter nærmere

regler vedrørende vurdering af mediemarkedsfusioner, jf.

art. 22, stk. 1, i den europæiske forordning om mediefrihed.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af § 12, stk. 3, i lov om mediestøtte, at kultur-

ministeren udpeger medlemmer til Medienævnet, og at for-

manden skal være jurist. Der er ikke fastsat regler om en

næstformand.

Det foreslås at nyaffatte

§ 12, stk. 3,

hvorefter kulturmini-

steren udpeger nævnets medlemmer, herunder nævnets for-

mand og næstformand. Formanden skal være jurist.

Forslaget har ikke til hensigt at ændre væsentligt i den

gældende bestemmelse, men at tilføje, at kulturministeren

som noget nyt vil få mulighed for at udpege en næstfor-

mand til Medienævnet blandt nævnets eksisterende medlem-

mer. Dermed sikres, at en næstformand vil kunne varetage

formandens opgaver i tilfælde af formandens fravær eller

ved formandens inhabilitet, så nævnet kan opretholde sin

beslutningsdygtighed.

Til § 3

Det foreslås med

§ 3,

at loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. gælder ikke

for Grønland og Færøerne, jf. lovens § 96, og loven ikke

indeholder hjemmel til at sætte loven i kraft for Grønland

og Færøerne. Lov om mediestøtte gælder heller ikke for

Grønland og Færøerne, jf. lovens § 22, ligesom loven heller

ikke indeholder hjemmel til at sætte i kraft for Grønland og

Færøerne.

Denne ændringslov gælder på den baggrund ikke for Grøn-

land og Færøerne og kan ikke sættes i kraft for Grønland og

Færøerne.

L 162 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 1350 af 4. september 2020,

som ændret ved lov nr. 2212 af 29. december

2020, lov nr. 1595 af 28. december 2022, lov nr.

615 af 11. juni 2024 og lov nr. 675 af 11. juni

2024, foretages følgende ændringer:

§ 39.

Kulturministeren nedsætter Radio- og

tv-nævnet, der består

af 11 medlemmer, som beskikkes af ministe-

ren. Ministeren udpeger

9 medlemmer, herunder formand og næstfor-

mand, Samarbejdsforum

for Danske Lytter- og Seerorganisationer ud-

peger 1 medlem, og

Den Danske Dommerforening udpeger 1

medlem. Danske Medier

og Dansk Journalistforbund indstiller hver 2

kandidater, der repræsenterer praktisk medie-

faglighed, og ministeren udpeger 1 af de

indstillede kandidater fra hver af de to ind-

stillende parter. De enkelte medlemmer kan

genudpeges

§ 39. ---

Stk. 2. De medlemmer, ministeren udpe-

ger, skal repræsentere juridiske og økonomi-

ske/administrative kompetencer, medieforsk-

ningskompetencer og praktisk mediefaglig-

hed. Formanden skal være

jurist. 1 medlem skal have særlig strafferetlig

indsigt.

Efter § 44 b indsættes i

kapitel 7:

§ 39, stk. 1, 1. pkt.

ændres »11 medlemmer«

til: »12 medlemmer« og »9 medlemmer« til: »10

medlemmer«.

§ 39, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter »medie-

forskningskompetencer«: », markedsføringsretli-

ge kompetencer«

L 162 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

»§ 44 c.

Radio- og tv-nævnet er national tilsyns-

myndighed, jf. artikel 5, stk. 4, og artikel 7 i den

europæiske forordning om mediefrihed.

Stk. 2.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere

regler om nævnets forpligtelser og tilsyn.

§ 44 d.

Radio- og tv-nævnet er national tilsyns-

myndighed, jf. artikel 22, stk. 3 og 4, i forordning

om gennemsigtighed og målretning i forbindelse

med politisk reklame.

Stk. 2.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere

regler om nævnets forpligtelser og tilsyn.«

Efter kapitel 11 indsættes:

»Kapitel 11 a

Håndhævelse af den europæiske forordning om

mediefrihed og forordning om gennemsigtighed

og målretning i forbindelse med politisk reklame

§ 85 b.

Kulturministeren kan fastsætte regler om

medietjenesteudbyderes tilgængeliggørelse af op-

lysninger om ejerskab, indtægter for statslig re-

klame m.v., jf. artikel 6 i den europæiske forord-

ning om mediefrihed.

§ 85 c.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere

regler om vurdering af mediemarkedsfusioner, jf.

artikel 22, stk. 1, i den europæiske forordning om

mediefrihed.

§ 85 d.

Kulturministeren kan fastsætte regler om

offentlige myndigheders eller enheders indberet-

ning af offentlige udgifter til statslig reklame og

om Radio- og tv-nævnets indhentelse af yderlige-

re oplysninger, jf. artikel 25 i den europæiske

forordning om mediefrihed.

§ 85 e.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere

regler for udbydere af politiske reklametjenesters

indberetning af oplysninger til Radio- og tv-næv-

net, jf. artikel 16 i forordning om gennemsigtig-

L 162 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

hed og målretning i forbindelse med politisk re-

klame.«

Efter § 92 b indsættes i

kapitel 12:

»§

92 c.

Kulturministeren kan fastsætte regler

om, at skriftlig kommunikation med Slots- og

Kulturstyrelsen om forhold, som er omfattet af

denne lov eller af regler udstedt i medfør af den-

ne lov, skal foregå digitalt.

Stk. 2.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere

regler om digital kommunikation, herunder om

anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digi-

tale formater og digital signatur m.v.

Stk. 3.

Kulturministeren kan fastsætte regler om,

at myndigheder kan udstede afgørelser og andre

dokumenter efter denne lov eller efter regler ud-

stedt i medfør af denne lov uden underskrift,

med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet

underskrift eller under anvendelse af en teknik,

der sikrer entydig identifikation af den, som har

udstedt afgørelsen eller dokumentet.«

§ 93. ---

Stk. 2.

I forskrifter, der udstedes efter § 6, stk.

2, § 7, § 77, § 85, §

85 a, § 88 og § 90, stk. 1 og 5, kan der

fastsættes straf af bøde for

overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

§ 93

indsættes som

stk. 4:

»Stk.

Kulturministeren kan fastsætte regler om

straf i form af bøde for overtrædelse af art. 5, 9,

11, 12 og 16 i forordning om gennemsigtighed og

målretning i forbindelse med politisk reklame.«

§2

I lov nr. 1604 af 26. december 2013 om medie-

støtte, som ændret ved lov nr. 472 af 17. maj

2017, lov nr. 1558 af 12. december 2023 og lov

§ 93, stk. 2,

indsættes efter »§ 85 a, «: »§ 85

b, § 85 e,«

L 162 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

§ 11. ---

Stk. 2. ---

nr. 675 af 11. juni 2024, foretages følgende æn-

dringer:

§ 11

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere

regler om nævnets udtalelser i forbindelse med

vurdering af mediemarkedsfusioner, jf. artikel 22,

stk. 1, litra c, i den europæiske forordning om

mediefrihed og § 85 c i lov om radio- og fjern-

synsvirksomhed m.v.«

§ 12, stk. 3,

affattes således:

»Stk.

Kulturministeren udpeger nævnets med-

lemmer, herunder nævnets formand og næstfor-

mand. Formanden skal være jurist.«

§ 12. ---

Stk. 3.

Kulturministeren udpeger nævnets

medlemmer, herunder nævnets formand, der

skal være jurist.