Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 161:

Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. (Ændring af udpegningsmodel for DR’s bestyrelse).

Af kulturministeren (Jakob Engel-Schmidt).

(Fremsættelse 27.02.2025).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører, jeg byder velkommen til, er hr. Kim Valentin fra Venstre.

Tak til formanden, og tak for ordet. En ny udpegningsmodel for DR's bestyrelse er jo en sag, vi har arbejdet med, og jeg vil godt have lov at sige, at det her forslag helst ikke skulle gøre det mere besværligt. Jeg vil godt starte med at sige det, for når man laver ting om, kan det jo godt være, at der er nogle ting, som man ikke helt kan forudse. Jeg håber på, at den her model bliver sådan en lidt lettere model at gå til, og at vi kan håndtere det sådan. Det siger jeg som det første, for hvis man skal stille spørgsmål til det her, er det nok til det her med, at vi etablerer et udpegningsorgan, og derfor vil vi lige tydeliggøre fra start af, at det udpegningsorgan ikke er ment som værende noget besværligt. Det er ment som værende noget, som skal lette processen.

Nå, men vi behandler det her forslag, og det er et forslag, som vi i Venstre bakker fuldt op om. For Venstre er det afgørende, at DR som Danmarks public service-institution ledes af en stærk, kompetent og uafhængig bestyrelse, som samtidig afspejler det politiske landskab. Med dette forslag styrker vi netop fundamentet for det. Lovforslaget har til formål at gennemføre en politisk aftale om en ny udpegningsmodel for DR's bestyrelse, som regeringen sammen med SF, Enhedslisten og Radikale Venstre indgik sidste år.

Vi ændrer nu modellen, så det ikke længere alene er partierne, der indstiller kandidater hver for sig. I stedet etableres et udpegningsorgan, hvor Folketingets seks største partier arbejder sammen om at udpege 6 bestyrelsesmedlemmer. Vi skærper samtidig kravene til de faglige, strategiske og ledelsesmæssige kompetencer, medlemmerne skal have. Vi forkorter beskikkelsesperioden fra 4 til 3 år. Det kan lyde, som om vi strammer det. Det gør vi faktisk ikke, for samtidig udvider vi også den periode, man kan sidde, fra 8 til 12 år, og det giver både kontinuitet og fleksibilitet.

Alt i alt sikrer vi med forslaget, at der både er politisk bredde og faglighed i DR's bestyrelse. Det er vi glade for i Venstre, så derfor støtter vi fuldt op om forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Kim Valentin fra Venstre. Jeg siger nu velkommen til hr. Mogens Jensen fra Socialdemokratiet.

Jeg skal beklage over for formanden, at jeg lige var et halvt minut forsinket. Det var, fordi jeg skulle det, man nu engang skal på naturens vegne. Jeg ved, vi er jævnaldrende, så jeg tror, der er forståelse – jeg håber på forståelse for den situation.

Som den tidligere ordfører sagde, er det her jo en udløber af den medieaftale, som blev indgået af regeringen sammen med SF, Enhedslisten og Radikale Venstre om en ny udpegningsmodel for DR's bestyrelse. Det, at vi erstatter direkte valg fra de enkelte seks største partier i Folketinget af medlemmer til bestyrelsen med, at partierne i stedet for udpeger til et udpegningsorgan, der så sammen og i fællesskab og efter fælles drøftelser skal finde en bestyrelse, der lever op til de kompetencekrav, som nu også er skærpet og i øvrigt bliver indsat i loven, er for mig at se et udtryk for en model, hvor vi faktisk sikrer en proces for udpegning, der i højere grad gør, at vi kan sammensætte en samlet bestyrelse, hvor kandidaterne kan vurderes under et, og hvor man i et forhandlingsrum kan blive enige om at sammensætte bestyrelsen, der har de fornødne kompetencer. Så det er simpelt hen, tror vi på, en bedre model, der faktisk også sikrer lidt mere armslængde i forhold til udpegningen af bestyrelsesmedlemmer, noget, som selvfølgelig også er vigtigt.

Det vil være sådan med lovforslaget her, at vi skærer beskikkelsesperioden for det enkelte bestyrelsesmedlem ned fra i dag at være 4 år til 3 år. Til gengæld hæver vi det samlede antal år, man kan sidde, nemlig fra 8 til 12 år, så det skulle også gerne give den nødvendige kontinuitet, der skal til, for at en bestyrelse kan fungere godt.

Det er jo et kæmpe mediehus, som den her bestyrelse har ansvaret for. Derfor er det vigtigt, at vi har de rette kompetencer i bestyrelsen. Det er jo både kompetencer, der handler om viden om medier og teknologier og brugerne, og det er jo et område, der udvikler sig hastigt gennem årene. Derfor er det utrolig vigtigt, at vi har den viden i bestyrelsen og selvfølgelig også har en ledelseserfaring repræsenteret.

Samtidig er det vigtigt, og det vil jeg også gerne understrege, at der i bestyrelsen er repræsentation af den folkelige forankring, altså at der er en viden om dansk kulturarv og også en bred indsigt i det danske samfund. Det er jo det, vi lægger op til der skal afspejles i bestyrelsen, og det er ikke noget, vi bare har fundet ud af ud af den blå luft. Det er jo det udvalg, der har siddet og arbejdet med de her modeller, der kommer med anbefalinger til, hvad kompetencekravene skal være, og det er jo dem, vi i stor udstrækning har fulgt.

Så vi tror på, at vi med det her forslag vil få mulighed for for fremtiden at sammensætte en bestyrelse af DR, som vil være rustet til at leve op til de krav, som vi retmæssigt skal stille til en bestyrelse for så stor en medieorganisation. Det er vigtigt, at vi har et DR, som leverer den allerhøjeste kvalitet til danskerne i en tid, hvor vi jo mere end noget andet har behov for godt og kvalitativt dansk indhold, en troværdig nyhedsformidling og også fælles medier, der kan samle Danmark. Så Socialdemokratiet støtter lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Mogens Jensen fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til hr. Søren Espersen fra Danmarksdemokraterne.

DR er er jo, som vi ved, en helt central spiller på public service-banen. Det er Danmarks mediemastodont, og den koster rigtig mange penge at drive.

Vi har netop haft en meget ophedet diskussion vedrørende DR-dokumentaren »Grønlands hvide guld«, som viste sig på helt afgørende punkter at være ondskabsfuld fake news, som klart havde det formål at så had og splid mellem Danmark og Grønland, danskere og grønlændere, som igennem 600 år har haft et skæbnefællesskab på godt og skidt. I den anledning havde vi i sidste uge et velbesøgt samråd med kulturministeren, som lykkeligvis tager det skete med lige så stor alvor som vi andre her i bygningen. Men dette er blot et eksempel på, at det betyder noget, hvad DR foretager sig af stort og småt.

Jeg var i nogle år i DR's bestyrelse og ved derfor, hvor vanskeligt det kan være for en bestyrelse at kritisere, uden at det rokker ved den vigtige armslængde. Men der må og skal kritiseres, for det er jo selve magten, der kritiseres. Jeg ønsker den nye bestyrelse velkommen til en ikke så ligetil opgave, men altså at kritisere, at spørge, at fastsætte rammer, at efterrationalisere, kort sagt at blande sig, bliver bestyrelsens første og største opgave, men samtidig bliver det også den nye bestyrelses opgave at skabe en god og tryg stemning omkring det store og spændende mediehus og omkring den vigtige public service.

Her drejer det sig om, hvorledes denne bestyrelse sammensættes, og det sker nu, at der lægges betydelig mere vægt på faglige kompetencer, som eksempelvis ledelsesmæssige kompetencer, og det skønner jeg er en væsentlig forbedring. Danmarksdemokraterne har udpeget den tidligere direktør i Jyske Bank Anders Dam. Han opfylder til fulde kompetencekategorier, som er medier, teknologi, forbrugervaner, folkelig forankring og forståelse for public service samt selvfølgelig det vigtigste: ledelseserfaring, hvilket Anders Dam har i stor stil.

Aftalen udspringer af »Medieaftale for 2023-2026«, som Danmarksdemokraternes sluttelig valgte ikke at være en del af, idet kulturbidragsordningen, den såkaldte streamingskat, blev indført i aftalen. Men lovforslag L 161 kan Danmarksdemokraterne støtte.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Søren Espersen fra Danmarksdemokraterne. Jeg byder nu velkommen til fru Anne Valentina Berthelsen fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet, formand. For SF er det vigtigt, at DR har en professionel og velfungerende bestyrelse, som også har en folkelig forankring. DR har en central position, når det gælder kvalitetsindhold til danskerne, og de må i en tid med meget stor konkurrence, digitalisering og en hastig forandring have en stærk bestyrelse til at understøtte deres arbejde med både at være relevante og forrest i udviklingen af nyt indhold, og det gælder jo selvfølgelig både lyd, billede og skrift.

Lovforslaget, vi behandler i dag, vil medføre en ny udpegningsmodel, som følger af aftalen fra april 2024 – en aftale, som SF er en del af. Den nye udpegningsmodel vil betyde en modernisering af DR's bestyrelse, og det er rigtig vigtigt, at DR får en stærk og uafhængig bestyrelse, som understøtter udviklingen af DR som en moderne medievirksomhed, så vi kan sikre den nødvendige faglige viden om medier, teknologier og brugervaner, der udvikler sig hurtigt i de her år sammen med den meget store konkurrence, der i dag er om seernes opmærksomhed.

Lovforslaget tager udgangspunkt i det udvalgsarbejde, der blev nedsat i sin tid med henblik på at fremlægge forslag til en ny sammensætning af DR's bestyrelse, som både sikrer faglige kompetencer, uafhængighed og en folkelig forankring, herunder i forhold til public service-forpligtelsen. Med den nye udpegningsmodel får vi både øget armslængden til det politiske niveau og styrket kompetencerne inden for medievirksomhed, kultur og ledelse.

Resultatet bliver forhåbentlig en både mere uafhængig og kompetent bestyrelse. Det sker, ved at der ændres i udpegningsmodellen til DR's bestyrelse, herunder at der etableres et nyt udpegningsorgan, ligesom der følger nye kompetencekrav til medlemmer af bestyrelsen samt en ændring af reglerne om beskikkelsesperiode og genbeskikkelse med. Der stilles også kompetencekrav til bestyrelsesformanden i form af topledelseserfaring fra større organisationer, bestyrelseserfaring fra større organisationer, stor personlig gennemslagskraft og stærke kommunikative evner og forståelse for politiske processer, herunder selvfølgelig erfaring med at gå i dialog med interessenter og politikere. Det er væsentligt for så stor en organisation som DR, at der både er stærke ledelseskræfter, men at der også er fokus på den meget vigtige public service-opgave. Det adskiller jo DR markant fra alle andre medier i Danmark.

Med de ord ser vi frem til det kommende udvalgsarbejde og ikke mindst at få forandringerne ført ud i livet, og vi støtter lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Anne Valentina Berthelsen fra Socialistisk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Katrine Daugaard fra Liberal Alliance.

Tak for det. Siden jeg blev kulturordfører, har der været væsentlige sager eller regulære skandaler i kulturlivets institutioner, og det har nærmest været en ugentlig begivenhed. Kendetegnende for langt de fleste har været, at en stor del af sagens substans har været inden for den enkelte kulturbestyrelses ressort, og selv i de tilfælde, hvor det er den enkelte kulturleders handlinger, der har afstedkommet offentlighedens eller myndighedernes interesse, har bestyrelsens efterfølgende håndtering ofte givet lige så stor anledning til kritik og forundring. Både offentligheden og vi politikere, der af og til har adgang til en anelse mere information, ser igen og igen bestyrelser agere mangelfuldt, inkompetent og i flere tilfælde direkte inhabilt eller ikkeuafhængigt. Kulturlivet selv har fokus på kønsmæssig diversitet samt unge i dets bestyrelser, og særlig det sidste mener jeg er en prioritet der bør komme langt efter mere presserende indsatsområder.

Det, de mange sager har tilfælles, er manglende professionalitet i forbindelse med bestyrelsesopgaven samt i mange tilfælde en art inhabilitet i andet led eller potentiel afhængighed, som er særlig for kulturlivet. For kulturlivets bestyrelser er særlige. Sammenligner man kulturlivet med lignende virksomheder uden for kultursfæren, altså private selskaber med en vis omsætning, der har egentlige eksterne bestyrelser, ikke er ejerledede, og som har aftaler med det offentlige, så synes kulturlivet at være voldsomt overrepræsenteret, når det kommer til ledelses- og styringssager. Det er jo det, man i erhvervslingo kalder for governance. Det er oplagt at prøve at definere, hvorfor det er tilfældet. Det er egentlig også derfor, jeg er optaget af emnet og stiller ministeren mange spørgsmål herom.

For normale virksomhedsbestyrelser er det sådan, at de er repræsenteret af en ejer, men det særlige udgangspunkt, når det gælder kulturbestyrelserne, er, at det er mange af de her kulturbestyrelser ikke. DR er dog en undtagelse. For det er jo staten, der ejer DR, og derfor synes vi egentlig også, at det er rimeligt, at det er partierne, der er med til at udpege bestyrelsen. Nu vil man så have det her ekstra led ind, og som jeg forstår det, er det for at sikre, at man ligesom får nogle særlige kompetencer ind i bestyrelsen. Jeg synes, det er rigtig positivt, at man har samtalen om det her i kredsen. Jeg synes egentlig, at det burde sige sig selv, at vi som politiske partier ikke skal udpege nogen, som ikke er kompetente, til at skulle sidde i bestyrelsen. Der synes jeg, at vi har problemer, i forhold til hvordan man politisk udpeger.

Tager vi kulturministeren selv, har han f.eks. tidligere udpeget Moderaterne tidligere partisekretær, Kirsten Munch Andersen, til bestyrelsen i Lokale- og Anlægsfonden. Til samme bestyrelse har samme minister udpeget en af sine forgængere, Joy Mogensen. Kirsten Munch Andersen forlod Moderaterne i forbindelse med arbejdsmiljøudfordringerne i efteråret, og Joy Mogensen er ministerens seneste forgænger, der ikke er aktiv i regeringen. Mere kyniske iagttagere kunne derfor sagtens se de to udnævnelser som en effektiv prop i efterfølgende historieskrivning.

På samme vis er Kim Mejnert Frydensberg udpeget til Team Danmarks bestyrelse. Kim Mejnert Frydensberg er såmænd opstillet i Nordsjællands Storkreds sammen med kulturministeren, og på de sociale medier kan man finde billeder af Kim Mejnert Frydensberg, der hænger plakater af kulturministeren op og uddeler flyere af samme. Ligeledes kunne kyniske iagttagere her formentlig se en sådan udnævnelse som en del af processen i at holde ro i baglandet. Hertil kommer så den fornemste udnævnelse af Lars Barfoed som formand for Det Kongelige Teater.

Man kan finde masser af udnævnelser, som måske kan tale for, at vi skal sørge for, at man får fokus på kompetencerne i DR's bestyrelse. Det synes vi bestemt er positivt, men vi mener ikke, at der er nogen grund til at indføre et ekstra organ. Vi mener, at det er partiernes ansvar at sørge for, at dem, man peger på, har de rette kompetencer og kvaliteter i forhold til opgaven. Jeg er helt enig med kulturministeren i, at det kan vi finde mange eksempler på måske ikke altid er tilfældet, men Liberal Alliance kommer til at stemme nej til det her forslag.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning fra hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten. Værsgo.

Nu er det jo ikke et selvstændigt argument mod en person, at vedkommende er medlem af Moderaterne eller har været det. Så for at være helt ærlig synes jeg måske, at det ville være godt, at vi i den her slags diskussioner så diskuterede netop kvalifikationerne. Jeg synes, at det, som Liberal Alliances ordfører siger, er utrolig relevant, hvis der kan drages tvivl om kvalifikationerne. Hvis ikke der kan drages tvivl om kvalifikationerne, er det måske mindre relevant.

Ordføreren.

Jamen det kan man jo synes. Altså, jeg synes, det er vigtigt, at dem, man vælger, har de rette kompetencer, men jeg ser bestemt også udfordringer i forhold til de politiske udpegninger, vi ser. Der må man jo sige, at inden for de sidste par år har det i hvert fald været en kompetence i sig selv, at man har en relation til Moderaterne, i forhold til at blive udpeget. Det synes jeg da at vi skal se med kritiske øjne på. Når det er sagt, ser jeg positivt på det, hvis partierne hver især har større fokus på, at dem, vi peger på, selvfølgelig skal have de rette kompetencer. Derfor har vi f.eks. også valgt Ronnie Hansen, som har mangeårig erfaring inden for kulturelle bestyrelser og har en uddannelse, der matcher det, han skal sidde med i DR's bestyrelse.

Hr. Søren Søndergaard.

Nu har jeg en alder, hvor jeg kan garantere ordføreren om, at det ikke er noget nyt. Altså, det er ikke noget nyt, at man finder folk til udpegning til forskellige ting, der ligner en lidt selv, eller som kommer fra ens egen kreds. Det sker hele tiden, især i erhvervslivet. Især i erhvervslivet bliver det reproduceret igen og igen. Men jeg tror, at vi får mest ud af den diskussion, hvis vi begynder at diskutere kvalifikationer. For der er jeg enig med ordføreren. Det er helt afgørende, at dem, der bliver udpeget, hvad enten det er til Det Kongelige Teaters bestyrelse, eller hvad det nu er, har kvalifikationerne til det, og det er der, hvor jeg mener at man må koncentrere diskussionen.

Ordføreren.

Der er bare den forskel, at erhvervslivet er anderledes. Det her er skatteborgernes penge, som vi fører ud i kulturbestyrelserne, og derfor har vi jo et ansvar for at sikre, at de har en vis kompetence. Og det har ministeren jo også i forhold til alle de bestyrelser, han direkte udpeger medlemmer til. Det er egentlig bare det. Altså, jeg er enig i, at vi skal have fokus på kompetencerne, og at vi har problemer med, at der er for meget kammerateri inden for de her udpegninger.

Hr. Mogens Jensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. Jeg må sige, at jeg ærlig talt synes, det er en uskik, altså det, som Liberal Alliance og ikke mindst ordføreren er ved at indføre, nemlig at man ligesom tager enkeltpersoner frem i offentligheden og så skal sidde og vurdere politisk, om de gør deres arbejde godt eller skidt. Nu har ordføreren jo efterhånden gjort det i talrige sammenhænge og indkalder til samråd, hvor det sådan skal være domstol over forskellige personer. Jeg synes virkelig, det er trist.

Men må jeg ikke spørge Liberal Alliances ordfører: Er det en diskvalifikation for at sidde som bestyrelsesformand eller bestyrelsesmedlem et sted, hvis man har et politisk engagement og er medlem af et politisk parti?

Ordføreren.

Altså, jeg må bare sige, at jeg faktisk synes, det er sørgeligt, at man som kulturordfører for Danmarks største parti ikke synes, at det er vores opgave at sikre, at de kulturbestyrelser, der sidder og forvalter afsindig mange af danskernes penge hver eneste dag, selvfølgelig skal gøre deres opgave ordentligt.

Det samråd, som jeg bl.a. har haft indkaldt til, handlede jo om et byggeri af Filmtaget, som løb af sted fra knap 40 mio. kr. og ender i et trecifret millionbeløb. Det er jo forrykt, at man – jeg tror, det var på spørgerens facebookprofil i dag – kalder det for merbureaukrati, at vi holder kulturministeren i ørerne i forhold til, hvem det er, han udpeger til de her bestyrelser, når vi kan se, at der er så mange skandaler, som der i de her kulturbestyrelser.

Hr. Mogens Jensen.

Jeg er fuldstændig enig med ordføreren i, at vi selvfølgelig skal sørge for at udpege kvalificerede mennesker til de bestyrelser, de skal sidde i. De skal have de kompetencer, som er nødvendige. Det er også derfor, jeg spørger ordføreren, om ordføreren mener, at det at være medlem af et politisk parti eller at være politisk engageret er en diskvalifikation.

Jeg vil da også gerne spørge ordføreren om, om I, hvis ordføreren blev minister eller Liberal Alliance kom i regering, så ville se det sådan, at man da aldrig ville udpege nogen personer, som er medlem af Liberal Alliance, til noget som helst?

Ordføreren.

Nej, det er bestemt ikke en diskvalifikation – overhovedet ikke. Men vi skal være helt sikre på, at man har kompetencer, uddannelse osv., der svarer den opgave, man skal udføre. At man så ved siden af kan være aktiv i et parti, har jeg ikke noget problem med. Men det er sjovt, at man kun vælger folk fra sit eget parti, synes jeg.

Fru Sascha Faxe, Alternativet. Værsgo.

Tak. Og tak til ordføreren. Jeg vil følge lidt op på det, ordføreren før mig har spurgt om. Vi står i en situation, hvor det måske er mere vigtigt end nogen sinde, at folk engagerer sig i samfundet, fordi vi står med de kriser, vi gør, og der synes jeg, at et parti er et rigtig godt sted at engagere sig.

Jeg har personligt oplevet, at det at være engageret i et parti har stået i vejen for jobs og jobopgaver; virksomheder og organisationer har i strid med loven spurgt, om jeg stadig var politisk aktiv. Så min bekymring er, hvad der sker, når vi får personnavne på bordet, som der foreslås her, og de bliver en del af debatten, og det er ikke, fordi jeg er uenig i, at der skal være krav om kvalifikationer, for det skal der. Hvordan ser ordføreren så, at vi understøtter et bredere folkeligt engagement i det politiske liv, hvis det kan vi blive diskvalificerende at have være medlem af et parti?

Ordføreren.

Jamen jeg siger jo netop ikke, at det er diskvalificerende, at man er medlem af et parti. Det er bare ikke nok i sig selv. Det er det eneste, jeg siger. Men selvfølgelig er det ikke diskvalificerende. Men man er heller ikke fredet som bestyrelsesmedlem, når man sidder og forvalter offentlige midler, sådan at folks navne ikke må blive nævnt, når de f.eks. er involveret i en skandale med et filmtag, hvor udgifterne, der oprindelig lød på 40 mio. kr., ender med at komme op på den anden side af 150 mio. kr. Så er man altså ikke fredet fra at blive nævnt med navns nævnelse.

Det er vigtigt, og det er ministerens ansvar, at vi har folk med de rette kompetencer, og at bestyrelserne lever op til good governance og de vejledende regler, vi har fastsat om det.

Spørgeren.

Det er jeg som sådan enig i, både i forhold til good governance og til, at man jo er en offentlig person. Jeg sidder bare og tænker, at det i den her situation ikke er blevet gjort klart for mig, at vi talte om kvalifikationerne; det har handlet om, hvad de har lavet på Facebook, hvilke plakater de har hængt op osv. Så det her skal måske være en kærlig opfordring til, at vi får så mange ind i det politiske liv, som vi overhovedet kan, og så skal vi selvfølgelig stille folk til ansvar. Det er måske lidt det, jeg savner fra ordføreren.

Ordføreren.

Nu nævnte jeg Lars Barfoed, og jeg er jo altså ikke den eneste, der undrer sig over, at han netop var skiftet til Moderaterne og havde stillet sit navn til rådighed til valget til Europa-Parlamentet, hvor han var uden chance for at blive valgt ind, men bidrog med de stemmer, der lige akkurat slæbte det her mandat hjem. Den slags belønner man så – kunne man i hvert fald mistænke – og der synes jeg måske ikke, det skriger til himlen, at lige præcis Lars Barfoed skulle have så fin en post på det tidspunkt. Det synes jeg bliver lidt mistænkeligt. Og det er jo mistanken, der er ærgerlig.

Hr. Kim Valentin, Venstre, værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Jeg rejser mig op for lige at spørge: Er det ikke et udtryk for, at ordføreren bare sådan generelt er utilfreds med kulturministeren, for det er jo kulturministerens opgave at gøre det, som kulturministeren gør, når kulturministeren udpeger til de her bestyrelser?

Det andet, jeg vil sige, er, at man jo kan se, at der er et meget tæt samarbejde mellem det kulturelle og det politiske område. Det er der jo, fordi det er et område, som er fyldt med interesser. Det er jo ikke bare viden, det er også interesser. Hvis man ser på den kompetenceliste, der er i forbindelse med udpegningerne her, så kan man se, at meget af det jo også er drevet af interesser. Det er jo ikke bare noget, man har læst på et universitet. Så derfor er der sådan en tæt udveksling mellem de her to dele. Det ser man jo også i Liberal Alliance. Mette Bock er lige blevet formand for Museum Sønderjylland. Så det gælder jo også for Liberal Alliance.

Ordføreren.

Men det er jo ikke noget, Liberal Alliance har bestemt, overhovedet ikke. Nu bliver jeg skudt i skoene, at jeg bare generelt er utilfreds med vores kulturminister, og der vil jeg da gerne sige, at jeg synes, at vores nuværende kulturminister er den bedste kulturminister, vi har haft i mange, mange år på en lang række områder. Men i forhold til alle de spørgsmål, jeg sender til ministeren, omkring de her kulturbestyrelser, som vi har uafhængighedsproblemer osv. med, skuffer det mig, at han ikke går mere seriøst ind i det i sine svar, altså han har stort set sendt det samme svar på samtlige spørgsmål. Så er man jo nødt til at kalde ministeren i samråd om det. Det skal vi snart. Men jeg synes da, vi har en fortrinlig kulturminister på rigtig mange områder, så jeg er ikke bare generelt utilfreds med hr. Jakob Engel-Schmidt som kulturminister.

Spørgeren.

Det lyder da godt. Så må jeg være lidt mere præcis. Er der i forhold til den kompetenceliste, der ligesom er i den her lovgivning, noget, som ordføreren ønsker bliver taget med eller taget ud af den? Eller hvad er det egentlig, kritikken går på?

Ordføreren.

Nej, kompetencelisten synes jeg sådan set er rigtig positiv, og det forsøgte jeg egentlig også at sige i min tale. Men jeg kan ikke se, at vi skal have det her organ. Jeg synes, at vi bør sætte de her krav til os som politikere, nemlig at når vi vælger, skal vi samlet set sørge for, at de her kompetencer er til stede, og at det ikke er sådan nogle kammeratlige tjenester, vi giver tilbage. Det er faktisk også sådan, jeg selv har valgt Ronnie Hansen til DR's bestyrelse, nemlig ud fra hans kompetencer. Det synes jeg vi alle sammen bør tage et større ansvar for at sikre, når vi hver især udpeger medlemmerne.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Katrine Daugaard fra Liberal Alliance. Jeg byder nu velkommen til fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand. Jeg står her i dag som vikar for vores kulturordfører, der desværre ikke kunne være her. Bestyrelsen for en virksomhed har et grundlæggende ansvar: At sikre, at virksomheden drives professionelt, effektivt og i overensstemmelse med sin mission. Når det gælder DR, er dette ansvar endnu vigtigere. For DR er ikke en privat virksomhed. Det er Danmarks største public service-medie, finansieret af danskerne og til for danskerne. DR's opgave er ikke blot at sende radio og tv, DR's opgave er at tjene befolkningen ved at levere oplysning, nyheder og kulturel dannelse og fortælle vores fælles historie. DR skal være et pejlemærke for sandhed og objektivitet i en tid, hvor tilliden til medierne bliver sat på prøve. Men den tillid skal DR også gøre sig fortjent til.

Det har vi desværre set alt for mange eksempler på at DR ikke lever op til. Dokumentaren »Grønlands hvide guld« er et sørgeligt lavpunkt i DR's journalistik. Her så vi et indslag, hvor skarpt vinklede konspirationer, tvivlsomme kilder og ensidig journalistik blev brugt til at tegne et billede af staten Danmark som en kynisk kolonimagt, der udnytter Grønland. Fakta blev tilsidesat for fortællingen, og objektiviteten blev skubbet til side for en aktivistisk dagsorden. Det er ikke public service. Det er ikke journalistik, som danskerne skal betale for. Det er et svigt i forhold til DR's opgave og et svigt i forhold til befolkningens tillid, og det er et eksempel på den kultur, der desværre har fået lov til at udvikle sig i DR's dokumentarafdeling.

Derfor siger jeg klart: DR har brug for en rusketur og en gennemgang af den struktur og kultur, der hersker, særlig i dokumentarafdelingen, men også i resten af organisationen. DR skal levere en opdateret definition af, hvad public service egentlig betyder i en tid, hvor mediebilledet har forandret sig radikalt.

For hvad betyder det er være public service i dag? Det betyder ikke at være en politisk aktør. Det betyder ikke at opdrage befolkningen. Det betyder ikke at fremme bestemte verdensbilleder eller dagsordener. Public service betyder, at DR skal sikre, at danskerne får objektive og professionelle nyheder, oplysning og kulturel dannelse. DR skal dække alle perspektiver og afspejle virkeligheden, ikke konstruere den. DR skal være til for hele befolkningen, ikke for bestemte grupper eller holdninger.

Lovforslaget, vi behandler i dag, er et skridt i den rigtige retning. Med en ny udpegningsmodel for DR's bestyrelse sikrer vi, at de rette kompetencer er på plads i ledelsen. Vi får en bestyrelse, der ikke kun består af politiske udpegninger, men som er sammensat af forskellige stærke kompetencer inden for ledelse, økonomi, digital teknologi og public service. For både den nuværende og den kommende bestyrelse har et kæmpe ansvar. De skal sikre, at DR lever op til sin mission, og at danskerne får journalistik, der er objektiv, professionel og fri for aktivisme og politisering.

I Det Konservative Folkeparti bakker vi op om lovforslaget og håber, at det kan være begyndelsen på en større debat om DR's fremtid, for DR har et stort arbejde foran sig. Tilliden fra danskerne er ikke en selvfølge; den skal genskabes. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning. Hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg erkender, at man kan se sagerne fra forskellige sider. Personligt har jeg jo den opfattelse, at DR's nyhedsdækning er ret borgerlig, i forhold til hvordan jeg ser på verden. Men sådan kan vi jo stå forskellige steder.

Men nu nævner ordføreren det der eksempel med Grønland. Er der andre eksempler, som ordføreren vil nævne for os?

Ordføreren.

Jeg vil starte med at sige, at jeg ikke er kulturordfører, og derfor er jeg ikke nede i alle detaljerne. Men jeg husker, vi havde en udsendelse her for nogle ganske få år siden om en dreng, der var forsvundet, og hvor det ligesom blev antydet, at politiet havde skaffet den unge mand af vejen, og det skabte jo noget debat i Danmark. Sådan noget skal vi jo helst ikke se.

Spørgeren.

Jeg respekterer det og undskylder. Altså, jeg forstår. Når ordføreren ikke er kulturordfører, vil jeg ikke gå videre ud ad den tangent. Jeg tænker bare på – og det er så sådan en helt personligt bemærkning, som ordføreren ikke behøver at forholde sig til – at man jo nok skal passe på med at tage enkelteksempler frem, hvis ikke det afspejler en generel tendens. Men det er noteret.

Ordføreren.

Hvorom alting er, er det vigtigt, at danskerne har tillid til vores allerstørste public service-organ. Og man kan have mange forskellige politiske holdninger, men lige præcis i Danmark i dag, hvor vi bliver bombarderet med misinformation alle mulige steder, er det i hvert fald vigtigt, at netop DR har en stor tillid blandt befolkningen.

Hr. Mogens Jensen, Socialdemokratiet.

Tak til ordføreren for talen. Jeg vil bare foreholde ordføreren nogle tal for at høre, om det får en eller anden reaktion i gang i forhold til DR. Altså, hvis man går ind og kigger i de seneste tal, er der 93 pct. af befolkningen, der bruger DR aktivt i løbet af en uge. DR og i øvrigt TV 2 er de medier, som flest danskere opfatter som det, der er vigtigst for dem og også de vigtigste for hele samfundet. Og ifølge de seneste opgørelser fra Center for Nyhedsforskning på RUC er DR generelt nummer et, når det gælder troværdighed. Er det ikke meget godt præsteret?

Ordføreren.

Jo, det er meget godt præsteret, og jeg synes faktisk også, at det afspejler, lige præcis hvorfor det er så vigtigt, at vi har et public service-medie med en høj troværdighed. Jeg er selv en af dem, som virkelig bruger DR og i øvrigt i særdeleshed vores lokale TV 2-region, som jeg synes er helt fantastisk, og som i øvrigt, i modsætning til hvad jeg faktisk synes vi indimellem oplever med DR, er utrolig nøgtern og objektiv i deres dækning af, hvad der foregår i vores samfund.

Spørgeren.

Jeg er glad for, at vi sådan set deler visionen om, hvad det er for et DR, vi gerne have, og også at der er behov for det. Og når det kommer til det der med upartiskhed, viser den forskning, der er lavet på det område, faktisk også, at når man gennemgår nyheder og valgdækning osv., så kan du ikke konkludere, at hverken DR eller TV 2 er upartiske; de deler faktisk sol og vind lige. Så på den måde er der jo et godt udgangspunkt. Men jeg vil gerne takke ordføreren for en opbakning til, at vi har et stærkt og godt public service-medie i DR.

Ordføreren.

Det gør vi. Vi deler ønsket om det, og når vi putter så mange penge i et public service-medie, som vi gør her, så skal det simpelt hen også være i orden, og det skal være professionelt. Og vi har bare særlig med »Grønlands hvide guld« set, at folk jo har været helt oppe at ringe på den store klinge over den måde, det var blevet vinklet på. Det var én ting, men det var også tidspunktet, som man valgte at sende udsendelsen på.

Tak for det. Nu er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til hr. Søren Søndergaard fra Enhedslisten.

Lad mig starte med at slå fast, at det her forslag ikke er opfundet af Enhedslisten. Selv om det ikke fremgår særlig tydeligt, mener vi, at der er en baggrund for forslaget, som handler om et underliggende krav fra EU om at ændre vores mangeårige udpegningsmodel. Selve den model, som fremgår af lovforslaget, er et resultat af en forhandling og et kompromis mellem regeringen, SF, Radikale og Enhedslisten. I det kompromis gav vi noget, men vi fik også noget, og derfor har jeg sådan set ikke noget behov for at pege fingre af de ting, som vi er mindre glade for. For vi har til gengæld fået noget andet. Der er tale om en helhed, som vi fuldt ud kan stå på mål for.

En af de ting, som vi er rigtig glade for, er, at vi fastholder et folkeligt eller demokratisk valgt element i DR's bestyrelse. Der har været folk gennem tiderne, der har haft sådan en opfattelse af, at DR var sådan en slags privat virksomhed. Den skulle strømlines og ledes af folk med en eller anden høj eksamen fra en eller anden forretningsuddannelse – folk, der var vant til at drive det private erhvervsliv osv. Her har vi insisteret på, at der skulle være et folkeligt element, for DR er hele Danmarks DR. Det er vores alle sammens DR, og derfor var det vigtigt, at der var et folkeligt element. Vi har ikke insisteret på, at det skulle være et politisk element. Det kunne også være sådan, at man udpegede nogen fra folkelige organisationer, pensionistsamvirker eller idrætsorganisationer – hvad som helst – men DR skal have et folkeligt element. Der er vi så landet på og er blevet enige om, at det folkelige element altså sikres via et ansættelsesorgan, som de seks største partier, demokratisk valgte partier, udpeger repræsentanter til, og det synes vi er fint.

Jeg vil også godt fremhæve, at DR's bestyrelse skal ses som en helhed. Det er måske noget af det positive ved den måde, der er lavet en ændring på her. For det betyder, at ikke alle medlemmer skal være ens, eller at ikke alle medlemmer skal have de samme kvalifikationer, men at der netop er tale om, at man som et kollektiv skal leve op til de kompetencer, som forslaget kræver for bestyrelsen for Danmarks største medievirksomhed. Så på den baggrund kan Enhedslisten støtte forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, og vi siger tak til hr. Søren Søndergaard fra Enhedslisten. Jeg byder nu velkommen til fru Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Ja, det bliver jo meget, meget spændende at følge, hvordan det her kommer til at gå, for der har jo været en voldsom debat om det DR igennem mange år og specielt her på det sidste, som det også har været omtalt her fra talerstolen og mange andre steder, om »Grønlands hvide guld«.

Vi har jo faktisk siden 2022 udtalt os imod, og det bliver vi ved med at gøre i Dansk Folkeparti. Problemet er, at de mennesker, der vurderes at leve op til kompetencekravene, nok et eller andet sted er sådan centrum-venstre, regner vi ligesom med. Det ender med, at de sidder og klapper hinanden på ryggen og siger: Nej, hvor er du dygtig. For alle i medieverdenen kender hinanden på en eller anden måde. Og så bliver jeg bare nødt til at citere, hvad vi tidligere har sagt:

»DR er noget andet end TV 2 og Netflix, og det er vigtigt med en folkelig forankring, hvor de politiske partier udpeger nogle af medlemmerne«.

Det sagde et tidligere medlem af Dansk Folkeparti, som nu er gået over til Danmarksdemokraterne, som nu siger ja. Vi siger stadig væk nej i Dansk Folkeparti.

I 2004 foreslog regeringen noget lignende det her. Det blev ikke til noget; Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet var imod. De prøvede igen i 2010, og jeg har tidligere sagt, da det her med DR's nye bestyrelse blev fremlagt, at jeg savner almindelige mennesker i den bestyrelse. For mig at se ligner det mere en bestyrelse af eliten.

Vi kan ikke godtage det her, men vi vil følge levende med og håbe på, at DR endelig, endelig, endelig kan være mere vagtsom, i forhold til hvad man præsenterer lytterne og seerne for. Og jeg er jo fuldstændig enig i, at DR og TV 2 er de medier, som langt, langt de fleste mennesker ser, og derfor er det så vigtigt, at det, der bliver bragt ud til befolkningen, har en relevans, at det er seriøst, at det er ordentligt, og at der ikke må være for meget at pege fingre ad i forhold til det.

Der håber jeg jo så, selv om vi er imod og stemmer nej, at den nye bestyrelse vil følge det meget tæt og se, hvad der sker. For der kommer nye skandaler – det gør der. Der vil komme nye sager, hvor man siger, at der er DR endnu en gang blevet politiserende, hvor der er fejltagelser, eller hvor der er noget, der ikke skulle have været med. Og så vil vi følge meget nøje med i, hvad der så sker, og hvor meget den bestyrelse kan tage affære. Vi har jo ikke hørt meget fra den, der har siddet der. Vi har ikke hørt ret meget fra generaldirektøren i forhold til den sidste skandalesag, hvad mange virkelig har savnet.

Så jeg er meget spændt på, hvad der sker nu. Uanset at vi stemmer nej, vil vi se på det med positive øjne og håbe, at fremtiden for DR bliver bedre, mere seriøs og mere nuanceret, end tilfældet har været tidligere. Tak.

Tak for det. Der er foreløbig tre korte bemærkninger, først fra fru Katrine Daugaard, Liberal Alliance. Værsgo.

Nu kom fru Pia Kjærsgaard ind på det her med uafhængighed, som jo er svært i et lille land og især på kulturområdet, fordi folk jo, som ordføreren også siger, kender hinanden. Men når nu det gælder DR og knap 4 mia. kr. af skatteborgernes penge, mener DF så ikke også, at vi politikere skal sikre, at vi får det, som vi jo netop betaler for, altså neutral og ordentlig journalistik, public service, og ikke »Den store bagedyst«, kryolitdokumentarer osv. eller alle de her dokumentarer med haltende journalistisk indhold, som vi jo også har set?

Ordføreren.

Det er jeg fuldstændig enig i. Og det gælder også et forsøg på mange gange at voldføre befolkningen, i forhold til at man skal mene noget andet end det, man tidligere har ment. Altså, jeg synes, der er for mange udsendelser, som ikke går i den almindelige danskers retning. Og fru Katrine Daugaard har fuldstændig ret i, at det er rigtig mange skattepenge, der bliver brugt.

Jeg har altid været tilhænger af DR som en public service-station. Jeg synes, at vi fortjener det i et lille land som Danmark, at der er en station, som kan varetage de ting, som burde varetages i forhold til den almindelige danske befolkning. Det er mange penge. Og nu må jeg altså også bare for lige at fuldende min tale sige, at der røg en, nemlig – og nu nævner jeg navne, for det er jo ganske almindeligt kendt – Thomas Falbe, denne gang i forhold til »Grønlands hvide guld«, med en klækkelig erstatning, kan man sige. Altså, ingen går fattige fra sådan nogle stillinger, absolut ikke. Der bliver sørget for folk; sådan er det. Man kan have sine tvivl om, om det er rigtigt.

Sker der mere? Nej, det gør der nok ikke, og på et eller andet tidspunkt bliver det dysset ned. Jeg håber bare, at man vil være mere vaks ved havelågen, næste gang der sker sådan nogle ting.

Spørgeren.

Nu kunne vi forstå på Enhedslistens ordfører, at han mener, at indholdet på DR er ret borgerligt, så derfor får jeg lyst til at spørge DF's ordfører: Kan ordføreren komme på et eneste program på DR, som politiserer på en måde, der virkelig frembringer DF's kernepolitik i udsendelserne?

Ordføreren.

Det ville jeg rigtig gerne, altså noget mere familieorienteret måske. Der er »Far, far & børn« måske ikke lige det mest familieorienterede, jeg kan forestille mig – for at sige det rent ud; så er det sagt ligeud. Altså, der også utrolig meget woke i forhold til DR, og der bliver mere og mere. Og det kan man da godt synes er sådan en ren hyggeudsendelse, men det er jo også en tendens og et forsøg hos DR på at sige, at sådan skal det være. Så tak for spørgsmålet; den lå lige til højrebenet.

Hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg troede, fru Pia Kjærsgaard ville nævne gudstjenesterne og den megen fokus på tro og kirke osv. Der er ikke rigtig mange, der ser det, men det er da noget, der er kommet med, og som vi andre har accepteret, fordi vi netop synes, DR skal være alsidig.

Men i forhold til det der med fejl vil jeg sige, at jeg ikke håber, vi får medievirksomheder, som ikke laver fejl. Altså, medievirksomheder skal lave fejl. Det er et spørgsmål om, hvordan de håndterer de der fejl. Vi husker alle sammen det seneste grønlandske valg, hvor TV 2 reelt allierede sig med et australsk-kinesisk mineselskab for at forhindre, at venstrefløjen kom til magten, og det var jo en fejl. Spørgsmålet er, hvordan man reagerer på fejl. Det må være det afgørende.

Men jeg forstod ærlig talt ikke, hvad der var argumentet for at gå imod det her forslag. For det, som jeg forstår er Dansk Folkepartis ønske, nemlig at bevare et folkeligt element i det, er jo fastholdt. Det var også helt afgørende for Enhedslisten i forhold til den del, der var om, at det bare skulle være nogle virksomhedsledere, advokater osv. Så hvad er det egentlig, man har imod det her forslag?

Ordføreren.

Jo, men er det ikke overvejende det. Det tror jeg det er. Så er jeg meget glad for, at der stadig er et kirkeligt aspekt i DR. Det håber jeg bliver ved med at være der. Det er vildt vigtigt. Så får jeg så også anledning til at sige, at det ærgrer mig vældig meget, når nu vi taler om Grønland, at den forbindelse, der har været mellem DR og Grønland, også er forsvundet. Den er væk, og jeg ved, at man i Grønland er meget ked af, at man ikke længere har det sammenhold, som man havde tidligere. Det har DR også bare fjernet. Kunne den nye bestyrelse tage det op igen? Det ville da være dejligt.

Så kan det ingen steder undgås, at der laves fejl. Det er fuldstændig rigtigt. Der bliver lavet fejl herinde. Partierne lave fejl. Regeringen laver fejl. Virksomhederne laver fejl. Men spørgsmålet er lige præcis, hvordan man så håndterer det, og der må jeg nok sige, at DR i forhold til »Grønlands hvide guld« var et mønstereksempel på, hvordan man ikke skulle håndtere det. Det tog jo lang tid, inden man fandt ud af, bare at man skulle vise sig, og at der skulle ske noget. Så vi er helt enige i, at ingen kan lade være med at lave fejl, og at det så handler om, hvordan man reagerer på det.

Spørgeren.

Jeg er ikke i tvivl om, at DR ville være meget, meget bedre, hvis det var mig, der bestemte det hele, og jeg kan sige, at så ville vi også få julehilsner fra Grønland – hundrede procent – så der kan vi forenes. Men det er jo sådan i den her model, at Dansk Folkeparti, hvis Dansk Folkeparti bliver et af de seks største partier, jo ikke bare får indflydelse på sin egen repræsentant, men også får indflydelse på de seks, der skal udpeges fra det, hvad skal vi sige, folkelige niveau. Er det trods alt ikke værd at kvittere for i modsætning til de idéer, der var om at gøre det til ren business?

Ordføreren.

Jo, men stillingen som generaldirektør er, så vidt jeg ved, stadig væk ledig, så man kan jo se, om hr. Søren Søndergaard skulle prøve at søge den. Det kunne måske være en god pensioniststilling. Og jeg kan jo få den lige i hovedet igen. Tak for det.

Ja, hvad var nu egentlig spørgsmålet? Undskyld, må jeg høre det igen? (Søren Søndergaard (EL): Hvorfor er I imod forslaget?). Nåh! Jamen det er helt logisk, at hvis vi får mulighed for at udpege en repræsentant, så vil vi være meget, meget opmærksomme på, hvad vedkommende ved, kan og er interesseret i i forhold til medier – hundrede procent. Det skal ikke bare være sådan en, til hvem man siger: Nu kommer du lige ind her, og så kan du sidde og hygge dig med det.

Hr. Kim Valentin, Venstre. Værsgo.

Nu tror jeg faktisk, at ordføreren svarede på mit spørgsmål til allersidst, for mit spørgsmål var: Hvis nu Dansk Folkeparti får mulighed for at udpege en, er man så så meget imod forslaget, at man ikke ønsker at udpege, eller vil man udpege en, også hvis man er blandt de seks største partier? Det tror jeg faktisk ordføreren fik svaret på.

Så havde jeg et par andre små ting i den her sammenhæng: Jeg er faktisk lidt i tvivl om, hvorfor man stemmer imod her, for den her model styrker jo netop det, som Dansk Folkeparti siger de gerne vil gøre i forhold til DR's bestyrelse. Kan jeg ikke få en bedre forklaring på det?

Så er der lige en sidste ting: Jeg har forstået det sådan, at bestyrelsen fungerer på den måde, at det er formanden, der udtaler sig. De andre i bestyrelsen udtaler sig ikke, fordi man netop skal have én linje. Kan ordføreren forstå, at det er sådan?

Ordføreren.

Det er jeg ikke helt sikker på jeg kan forstå, for jeg kan huske, at da Dansk Folkeparti havde mulighed for at udpege en repræsentant, udpegede vi Ole Hyltoft, som faktisk var den eneste, der udtalte sig vældig, vældig godt, når der havde været noget i forhold til DR. Formanden holdt mund; der var ikke rigtig nogen, der sagde noget som helst, der blev lagt låg på. Det ved jeg fra Ole Hyltoft. Man blev bestemt ikke særlig vel modtaget, når man havde været ude at sige sin uforbeholdne mening eller havde skrevet den i et fremragende indlæg i et af medierne – indlæg, som jeg faktisk tror rigtig mange af os kunne nikke bifaldende til. Så det er jeg ikke så enig i. Jeg synes også, at det må være lidt svært, altså helt ærligt. Er det nikkedukker? Og der er det det der med at sidde og klappe hinanden på skulderen.

Jeg kan sige, at ja – fuldstændig på linje med fru Katrine Daugaard, der har udpeget, selv om man er imod det her forslag – selvfølgelig ville vi udpege en repræsentant, det siger sig selv.

Hr. Mogens Jensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Nu brugte Liberal Alliances ordfører, fru Katrine Daugaard, jo igen det her falske beløb, altså at DR får 4 mia. kr. om året. Men hvis man begynder at læse tallene, er det 3,7 mia. kr., og ja, herregud 300 mio. kr. betyder måske ikke så meget for et rigmandsparti. Men vil ordføreren ikke medgive, at der er en forskel på, om man får 300 mio. kr. mere eller mindre?

Så vil jeg spørge ordføreren, fru Pia Kjærsgaard, om noget. For det blev ved med at blive sagt, og nu brugte ordføreren også udtrykket, at DR voldfører befolkningen, og det er også blevet nævnt, at de er venstreorienterede osv. Hvor ved fru Pia Kjærsgaard det fra? Altså, én ting er jo, at man som politisk repræsentant kan synes, at DR er venstreorienteret, og Enhedslisten kan mene, at DR er højreorienteret, men er der nogen som helst evidens, nogen som helst forskning, der understøtter fru Pia Kjærsgaards udsagn? Eller er det bare sådan noget, man lige selv synes er sådan? Det vil jeg godt spørge ordføreren om.

Ordføreren.

Jo, det er fint nok, det er 3,7 mia., det står klart, sådan er det, altså rundt regnet 4 mia., men selvfølgelig skal det rigtige tal være der, altså 3,7 mia. kr., og det vil jeg godt gentage.

Jo, jeg kan nævne adskillige eksempler. Jeg nævnte f.eks. lige woke, som presser sig mere og mere på, og nu overvejer man lidt, om man skulle aflive woke, og det synes jeg ville være en vældig, vældig god idé. Men det er da klart en woketendens, når man sender udsendelser som »Far, far & børn«. Altså, det er jo helt klart woke i allerhøjeste potens, og jeg er også ærgerlig over, at julehilsenen imellem Danmark og Grønland bliver fjernet , og det kan jeg også forstå at hr. Søren Søndergaard er, og der er ikke ret mange andre, der har protesteret over det. Men jeg har også protesteret over for kulturministeren over det, for jeg synes, det har været meget, meget demokratisk og endelig en god ting i forhold til Grønland, og vi trænger faktisk til at tale lidt positivt om Grønland og omvendt. Men den fjerner man, og javel, der er gudstjenester, men det bliver også droslet mere og mere ned. Populære udsendelser bliver sendt på en sidekanal – jeg behøver bare at nævne Dansktoppen som et eksempel, som jeg også tror hr. Mogens Jensen rigtig godt kan lide – og det bliver bare flyttet væk. Altså, alt det, som er folkeligt, og som man egentlig rigtig godt kan lide, bliver flyttet væk.

Hr. Mogens Jensen.

Der kan være indhold i DR, som som man er tilfreds eller utilfreds med, sådan kan jeg også selv have det, og sådan er det jo nok også, når man skal tilfredsstille mange forskellige ønsker til, hvad man gerne vil have af indhold, og det skal DR jo. Men må jeg ikke igen spørge fru Pia Kjærsgaard om noget? For én ting er jo, hvad man subjektivt måtte mene, men når vi laver beslutninger her i Folketinget, sker det jo altså som oftest på trods af noget fakta og noget reelt viden, og det er jo derfor, jeg vil spørge, om ordføreren har noget forskning, en undersøgelse, der kan bevise, at DR er partisk, er venstreorienteret eller voldfører befolkningen.

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om hr. Mogens Jensen fisker – det er lidt min fornemmelse – og så bliver forarget bagefter. Det kan ses i forhold til hvordan Dansk Folkeparti mange gange er blevet behandlet fra DR, altså i masser af tilfælde. Jeg bliver bare nødt til at nævne Meld og Feld-sagen, jeg nævnte den også under samrådet forleden – og det ophidsede hr. Mogens Jensen vældig, vældig meget – og jeg vil gerne gøre det igen.

Så jeg ved ikke, hvor meget forskning der er, men det kunne da egentlig være interessant at se på det, og så må vi håbe, at de forskere ved, hvad de har med at gøre, og der er vi der igen. Men jeg synes ikke, at man skal gå langt i byen, før der er løftede øjenbryn, når man siger DR og venstredrejet.

Tak for det. Nu er der ikke flere korte bemærkninger. Så vi siger tak til fru Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Sascha Faxe fra Alternativet.

Tak, formand. Ordførerne fra Venstre og Socialdemokratiet har allerede redegjort rimelig fint for, hvad det indeholder, så der vil jeg ikke gå hen, men kort sige, at jeg hører, at armslængde og faglighed er i centrum.

DR blev jo oprindelig startet på bagkant af en ekstremt urolig tid i Europa. Under første verdenskrig – det var den første krig, og nu får I lige en historielektion, for det her er et af mine yndlingsemner – fandt man jo ud af, at radiobølger var en ekstremt vigtig ting, både i en krigstid, men også i forhold til at skabe en helhed nationalt, og det så vi over hele Europa. Man hjemtog som stater retten til overhovedet at lave radio, og det vil sige, at der var to intentioner. Den ene var at have en form for kontrol over kommunikationskanalerne, og den anden var faktisk også at have en form for kontrol over det nationale narrativ, et fælles narrativ, altså en nationalkonservatistisk tilgang, om man vil, og det er det, DR er født ud af.

Vi står igen i urolige tider, og man kan sige, at både kommunikation og information er i centrum som en slagmark, og det er det både i form af fake news i den ene ende af skalaen og så helt over til en fragmentering, hvor vi ser, at vi som borgere i Danmar har et meget fragmenteret mediebillede og informationsbillede. Man kan sagtens undgå at vide ret meget om, hvad der foregår i Danmark, men følge med andre steder i verden. Så derfor synes jeg, at DR har fået en endnu mere central rolle, end det har haft meget længe, og en styrkelse af public service-rollen er derfor vigtig, og når vi så går ind og styrker både armslængden og fagligheden, er vi også med til at skabe en sikring af en ny form for public service. Vi er simpelt hen nødt til at styrke public service, hvis vi skal komme igennem det her og have os selv med som land og som folk. Så derfor bakker Alternativet op om forslaget.

Vi har én bemærkning i forhold til det her, og det er, at der er en grad af legitimitet i forhold til det udpegende organ. For hvis man sætter sig et sted, hvor man siger, at man gerne vil have noget repræsentativt og en folkelighed, og man så siger, at det kun skal være de seks største partier, kan der være en udfordring i det. Ved det sidste valg blev der valgt 12 partier ind i Folketinget, og det vil sige, at halvdelen af partierne ikke er hørt i den her sammenhæng, og det var to, der ikke blev valgt ind. Samlet set ligger det ungefær på 25 pct. af alle danskere, der har stemt, som ikke har en adgang ind i det her. Hvis vi taler om, at det skal være et fælles fundament for det Danmark, vi er, og det Danmark, vi gerne vil være sammen, så er det ikke uvæsentligt at bemærke her i salen, at 25 pct. af Danmarks befolkning simpelt hen ikke ville være med, hvis det var sådan, som valget så ud ved det sidste valg. Det gør ikke, at vi stemmer imod det, men jeg synes, det er vigtigt at bemærke det, når flere også har sagt, at det er fællesskabet her, det handler om, og det fælles, vi skal stå sammen om. Så med den korte bemærkning vil jeg sige, at vi bakker op om det.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt til en kort bemærkning. Fru Katrine Daugaard fra Liberal Alliance, værsgo.

Jeg har jo forsøgt at debattere det her emne med ordføreren, som absolut ingen holdninger vil udtrykke til DR i de debatter, vi har stået i. Men nu står ordføreren på talerstolen, og så har jeg jo chancen. I forhold til det her fake news, som ordføreren kommer ind på, er det så ikke forbløffende i forhold til ordførernes argumenter, nemlig at det er noget, der kommer udefra, og at vi derfor skal sørge for at have et stærkt statsligt medie som DR? Det viste sig så netop, at det var DR, der producerede fake news midt i en grønlandsk valgkamp.

Kan ordføreren komme på noget i det her lovforslag, som vil gøre det anderledes? Altså, er der noget i det lovforslag om ændring af bestyrelsessammensætningen i DR, som får ordføreren til at tænke, at vi får en ekstra sikring imod, at det her vil ske i fremtiden?

Ordføreren.

Jeg vil sige til andre, som måske ikke var med, da ordføreren og jeg havde en hyggelig stund hos selve DR, at vi har diskuteret, hvorvidt politikere skulle blande sig i det konkrete indhold og i den konkrete ledelsessituation omkring det føromtalte program fra DR, der handlede om Grønland. Der stod jeg fast på, at det er vigtigt for mig, at der er armslængde, altså at jeg ikke skal blande mig i det konkrete indhold i den konkrete situation.

Det betyder ikke, at jeg ikke mener, at man kan være med til at udpege bestyrelsen, som det ligger her. Det synes jeg faktisk er vigtigt. Jeg synes, at man ved at skabe et ekstra led i armslængden måske sikrer, at ordførerne ikke i fremtiden blander sig så meget i det konkrete indhold, for det mener jeg simpelt hen ikke er på sin plads at vi gør. Jeg vil meget gerne diskutere indholdet, altså om jeg går ind for indholdet osv.; men ledelsessituationen – det var den, jeg blev spurgt til i det her radioprogram – vil jeg nødig blande mig i. Der ligger noget i det, som giver mere armslængde, og det synes jeg er en god idé.

Spørgeren.

Jeg er jo enig i, at vi ikke skal blande os direkte i indholdet, så længe DR lever op til de rammer, som vi jo sætter herindefra. Så når det gælder indholdet, mener fru Sascha Faxe så ikke, at DR's nuværende og fremtidige bestyrelser ikke må blande sig i indholdet, altså at vi sikrer, at vi får et indhold, der ikke er politiseret?

Ordføreren.

Jeg er ikke medlem af DR's bestyrelse, og jeg har jo sagt som folketingspolitiker, at jeg synes, det er vigtigt, at det politiske aspekt og medieaspektet er skilt ad. Det er rigtig, rigtig vigtigt for en retsstat. Jeg mener bestemt, at en bestyrelse skal kunne blande sig i det, den er bestyrelse for – ellers giver det jo åbenlyst ingen mening. Men det var ikke det, der var tilfældet. Ordføren og jeg stod ikke som to bestyrelsesmedlemmer og debatterede i DR; vi stod og diskuterede som to medlemmer af et politisk og lovgivende organ. Og derfor mener jeg, at der skal være den armslængde.

Hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Jeg synes, at ordføreren rejser en reel problemstilling omkring det med antallet, i forhold til hvor mange vælgere de repræsenterer. I gamle dage var det fem partier; nu har vi udvidet det til seks. Men der er også sket en ændring. Altså, de fem partier i gamle dage repræsenterede jo alle, ikke? I dag kan vi ifølge meningsmålingerne risikere at komme i en situation, hvor de seks største partier repræsenterer under 70 pct. af stemmerne. Derfor kan man da diskutere – og det synes jeg vi skal gøre i udvalgsforhandlingen – om vi skal gøre det sådan, at i hvert fald 80 pct. eller 85 pct. af befolkningen er repræsenteret for netop at sikre, at alle væsentlige strømninger, måske ikke meget, meget små partier, er repræsenteret.

Vi står ved det kompromis, vi har lavet, men vi vil meget gerne diskutere det i udvalgsforhandlingen. Er der andre partier, der vil være med til at ændre det på baggrund af den ændring, vi har set i partimønsteret, så synes jeg det er en god idé. Så det er en opfordring til ordførerne om at rejse det i udvalgsforhandlingerne og måske udarbejde et konkret forslag.

Ordføreren.

Jamen tak, det er hermed modtaget, og det vil jeg tage videre. Det er jo noget, vi kan se i mange af vores ting, altså ikke kun i bestyrelsen, men også internt i vores arbejde på Christiansborg, hvor det, at vi har flere og flere partier, betyder, at ikke alle har adgang til alle rum. Det gør sig også gældende i forhold til Det Udenrigspolitiske Nævn f.eks., hvor der ud af de 12, der blev valgt, var 4, der ikke fik fast plads i Det Udenrigspolitiske Nævn. En af de fire fik så en stedfortræderplads. Det siger jo noget om nogle af de meget væsentlige ting, så det vil jeg gerne rejse.

Internt i Alternativet plejer vi normalt at arbejde med 80 pct. som skæringspunkt, for så mener vi, at vi har så mange med, som der kan være, men det kunne også være 85 pct. Men lad os tale om det i udvalget.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Sascha Faxe fra Alternativet. Det afslutter ordførerrækken, og derfor byder jeg nu velkommen til kulturministeren.

Tak for det, formand, og tak til alle ordførere for bemærkningerne. Lovforslaget er vel beskrevet og er en del af det medieforlig, vi indgik i 2023 – det første medieforlig i mere end 10 år, der får fuld effekt. Det er jo også derfor, at den bestyrelse, som man udskiftede i DR ved årsskiftet, havde siddet der i meget lang tid og var blevet genudpeget ad flere omgange, da der herskede stor tvivl om, hvordan et nyt medieforlig og udpegningsmodeller ville blive strikket sammen.

Som flere har nævnt, er den model, vi i dag lovbehandler, et kompromis, men kompromiset sigter efter at udruste DR med de bedst mulige kompetencer i bestyrelsen – kompetencer, der handler om viden om medier, teknologi, formidling og en stærk base i det danske samfund, i dansk kultur og i det, vi måske i virkeligheden vil kalde folkelighed. Derfor udpeger seks partier – de seks største – 6 medlemmer til et udpegningsorgan, der dernæst udpeger 6 medlemmer til DR's bestyrelse.

Til den diskussion, der var lige før, mellem fru Sascha Faxe og hr. Søren Søndergaard vil jeg sige, at jeg synes, det er relevant at se på, om den demokratiske udvikling hen ad vejen også giver anledning til, at man kan revidere modellen. I første omgang vil jeg håbe, at man kan give opbakning til det, vi har aftalt i lokalet, lade det virke i en årrække og måske i bemærkningerne i en betænkning gøre opmærksom på, at vi har debatteret det her, så man med rette kan vende tilbage til netop det spørgsmål.

Jeg synes, det er vigtigt, som flere også har været inde på, at DR's bestyrelse, som er DR's øverste ledelsesrum, spiller en aktiv rolle. Jeg synes, at den bestyrelse, der sidder der i dag, er kompetent og repræsenterer præcis de kompetencer, man kunne ønske sig, langt hen ad vejen. Men hvem ved, hvem der sidder her efter næste valg. Det er jo ikke sikkert, at man vil foretage lige så samvittighedsfulde valg som dem, jeg synes de seks største partier har foretaget, og derfor er det kun fornuftigt, at man laver en model for at sikre de nødvendige kompetencer for DR langt ud i fremtiden.

Så er der nogle, der måske kunne mene, at det er besværligt, at det er ekstra bureaukratisk. Vi har søgt at finde en model, der minimerer bureaukratiet – den politiske transaktionsomkostning, om man vil – og taget hensyn til de forskellige meninger og holdninger, der var i rummet, og skabt et kompromis, som jeg mener er levedygtigt langt ud i fremtiden. Kompromisets anatomi er jo på den måde, at man sjældent får alt det, man gerne vil have, men i det omfang man er mere tilfreds, end man er utilfreds, er kompromiset ofte værd at takke ja til. Jeg mener, at det her er et godt kompromis.

Som kulturminister – det er måske mest til fru Katrine Daugaard – udpeger jeg rigtig mange folk; det skal tælles i flere hundrede. Nogle af dem er medlem af Liberal Alliance, andre af Enhedslisten. Jeg synes sådan set, at det altid er afgørende, om vedkommende, man udpeger til ting, er kompetent. Jeg synes ikke, det er udtryk for øjeblikkelig diskvalifikation, at man er medlem af et politisk parti. Vi oplever tværtimod, at mange partier, måske især det største iblandt os, Socialdemokratiet, frem mod det kommende kommunalvalg har måttet sige farvel til flere prominente politikere. Flere fortæller, at det at være i den offentlige debat slider på deres familier og andet. Jeg synes, vi skal invitere endnu flere danskere til at melde sig ind i partier.

Når man som kulturminister udpeger godt og vel 400 mennesker i løbet af en valgperiode, vil der være mennesker, der har et partimæssigt tilhørsforhold til de forskellige partier, der måtte være repræsenteret, fordi befolkningen jo har stemt, som befolkningen har gjort. Jeg vil altid stå på mål for de valg, jeg har truffet. Jeg håber bare, vi kan tage diskussionen i en kontekst, hvor mistænkeliggørelsen fylder mindre end diskussionen af de menneskers faglige kompetence, for det synes jeg må være det, det hele handler om.

Det var et sidespring i den oprindelige lovbehandling, det vil jeg undskylde over for formanden, men når nu det fyldte så meget i selve debatten, følte jeg mig også kaldet til at replicere på det og på den måde få taget det til referat. Tak til Folketingets partier, og tak til formanden.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning. Fru Katrine Daugaard, Liberal Alliance. Værsgo.

Jeg synes, det er dejligt at høre, at kulturministeren faktisk synes, at der er gode kompetencer til stede i den nuværende bestyrelse. Jeg synes, det er en rigtig, rigtig god og stærk bestyrelse, der er sammensat her. Så jeg forstår egentlig ikke rigtig, hvorfor man vil indføre mere kontrol og bureaukrati. Altså, det kunne man jo så indføre på en lang række områder. Regeringens ønske er jo netop, siger I i hvert fald, at ville afbureaukratisere, så hvordan hænger det sammen med det? Og kunne man ikke have sikret de her kompetencer, på lige fod med at bestyrelsen jo også skal leve op til, at halvdelen skal være mænd og halvdelen skal være kvinder? Kunne man ikke bare have lavet nogle regler om, hvad bestyrelsen samlet set skal have af kompetencer i stedet for det her bureaukratiserende organ, der kommer ind?

Kulturministeren.

Jeg er altid åben over for gode forslag, og vi har tænkt os om, så grundigt som det nu kunne lade sig gøre, og har fundet den løsning, der udsætter både DR og den politiske proces for færrest mulige omkørsler. Den bestyrelse, der sidder i dag, er på mange måder fremragende. Kigger man tilbage på de seneste 20-30 år, er der mange eksempler på, at de kompetencer, man har ønsket repræsenteret, måske ikke i alle tilfælde har fundet hjem blandt de mennesker, der har været udpeget.

Jeg tror måske, at et af de områder, vi kommer til at se på i fællesskab næste gang, er Det Danske Filminstitut. Fru Katrine Daugaard nævnte fra talerstolen, at hun som ordfører for Liberal Alliance havde bidt mig haserne i forhold til den måde, man havde forvaltet økonomien på med Filmtaget. Beslutningen om at starte det Filmtag blev truffet af en bestyrelse udpeget af fru Mette Bock, altså en minister fra Liberal Alliance. Jeg har arvet sagen. Selv om jeg ønskede det, ville jeg ikke kunne stoppe den. Jeg synes også bare, det er vigtigt at sætte tingene i relief. Men det har da givet mig stof til eftertanke, i forhold til om der er den rigtige kompetenceprofil i den bestyrelse. Og det synes jeg er oplagt at se på næste gang, ligesom vi nu har gjort med DR.

Spørgeren.

Det ændrer jo ikke på, at det ikke er Mette Bock, der har bestilt Filmtaget eller haft tilsyn med, hvordan økonomien siden hen er løbet løbsk. Det synes jeg egentlig heller ikke man kan klandre den nuværende minister for.

Men lad os vende tilbage til det, det handler om, nemlig at sikre de her kompetencer i DR's bestyrelse. Har ministeren afsøgt muligheden for, at man kunne gøre det uden det her bureaukratiserende lag, som man jo må erkende at det er, altså det man er kommet frem til her?

Kulturministeren.

Ja, vi har forsøgt at finde inspiration i de europæiske lande, der har gjort det effektivt og minder mig os selv. Vi har hentet inspiration fra den model, man har i Storbritannien, hvor de konservative over for Labour er blevet enige om en udpegningsmodel til deres public service-organer, som på trods af meget stejle politiske skel har fundet en god anvendelse. Og det er den, vi har forsøgt at kopiere i en dansk kontekst.

Jeg er ikke ufejlbarlig. Opstår der gode forslag under udvalgsbehandlingen, lytter jeg gerne. Dog vil jeg sige, at kompromiset her tæller mange mandater og har været grundigt vendt og vejet. Men jeg er altid åben over for at blive klogere.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til kulturministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Kulturudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.