L 160 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart

Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
L 160 Bilag 1
Offentligt

L 160 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart

L 160 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart

10.12.2024

Rideorga isatio er es høri gssvar til j. r.

o lovforslag o

ge opret i gsforord i ge og opfølg i g på det statslige arbejdsprogra

fore kli g af skovlove og aturbeskyttelseslove .

Se dt på

ail til:

gtp@ gtp.dk

ed he sy til

Rideorga isatio er e har ed i teresse læst forslag til lov o æ dri g af lov o

atur eskyttelse,

lov o

iljø ål, lov o skove og lov o De Da ske Kli askovfo d.

Rideorga isatio er e har særlig i teresse for fore kli g af Skovlove og

Natur eskyttelseslove , idet forslage e ka få etyd i g for udvikli ge af idræt- og

friluftsliv i skove og aturo råder ge erelt – og der ed også for rytter e.

Be ærk i ger til fore kli g af skovlove

Rideorga isatio er e er positive overfor forslaget o , at a læg og yg i ger til friluftsliv

fre over skal ku e eta leres ude dispe satio i fredskov og akker der ed op o

forslaget.

Be ærk i ger til fore kli g af Naturbeskyttelseslove

Rideorga isatio er e er tillige positive overfor forslaget o fore kli g af

Natur eskyttelseslove .

Me da der lægges op til e fore kli g af love , vil vi ger e gøre op ærkso på, at der i

særdeleshed også er ehov for fore kli ger af adga gs este

elser e.

Hele det ar ejde der lev sat i ga g i regi af ”Lovge e ga g – edre adga gsforhold” i

Miljø i isteriet i arts 2022 ør ge optages. Der var red e ighed o lovge e ga ge ,

og ehovet er ku levet forstærket, so følge af de udvikli g der er sket - og ko

er til

at ske - ed de da ske aturo råder.

Vi hå er derfor at

Ministeriet vil genoptage drøftelserne i ministernedsat adgangsudvalg,

hvor relevante organisationer og myndigheder er repræsenteret.

Der er tale om et meget komplekst regelsæt, hvorfor der er behov for en grundig analyse af

området.

Rideorganisationerne vil gerne bidrage til et sådant udvalg.

I de

ykle

og fo

rytter

ugælde de lovgiv i g diskri i eres ryttere i forhold til åde gåe de, lø e de,

de og de der har hu de

ed i s or, år det ha dler o adga g til privat- selska s-

dsejede skove og færdsel i det å e la d. Der er i ge egru delse for hvorfor

e ikke ligestilles.

L 160 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart

Spe ifikt har rytter e ehov for følge de fore kli g:

•

Ridning sidestilles med cykling i de private skove, herunder fonde, stiftelser og

pensionskasser

•

Ridning tillades på veje og stier i det åbne land

•

Ridning tillades på cykelstier i det åbne land

•

Ridning tillades på udyrkede arealer, som er egnet til færdsel til hest og hvortil der

er lovlig adgang fra vej, sti eller strand

•

Ridning skal være tilladt på stranden hele året under hensyntagen til de badende

På vegne af rideorganisationerne Dansk Ride Forbund og Dansk Islandshesteforening

Tove Urup Madsen

Ridespor Danmark

Side 2 af 2

www.rideforbund.dk

L 160 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart

Dato: 10. december 2024

Ministeriet for Grønt Trepart

[email protected]

Høring af udkast til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljømål, lov

om skove og lov om Den Danske Klimaskovfond (j.nr.

2024-134)

Overordnede kommentarer

Danmarks Naturfredningsforening fremsender her kommentarer til udkastet til lov om naturbe-

skyttelse, lov om miljømål, lov om skove og lov om Den Danske Klimaskovfond.

Vi konstaterer, at udkastet til lovforslag tillægger ministeren for Grøn Trepart hjemmel til alene

at fastsætte ambitionsniveauet for

udarbejdelsen af den danske ”Nationale naturgenopret-

ningsplan”,

som skal udarbejdes i henhold til EU's Naturgenopretningsforordning. Uden en bre-

dere politisk drøftelse vil

de ”5

principper for minumumsimplementering af EU lovgivning”

der-

med indebære, at den danske Naturgenopretningsplan vil sætte det lavest mulige ambitionsni-

veau og anvende undtagelsesbestemmelserne i forordningen i videst muligt omfang.

DN finder desuden ændringsforslaget til skovloven bekymrende, idet foreningen forudser, at

forslaget vil medføre en øget mængde bebyggelse og intensivering i benyttelsen af fredskovs-

arealerne i forhold til, hvad der er muligt med de i dag gældende regler. Forslaget muliggør

desuden etablering af en række anlæg, der potentielt kan være i strid med de hensyn, der skal

varetages efter skovloven. Når etablering af anlæg og bebyggelse ikke længere kræver en di-

spensation, vil anlæggenes medfølgende øgede aktivitetsniveau set i relation til bl.a. andre

brugergrupper eller sårbar natur f.eks. ikke længere indgå i en konkret vurdering af, om an-

lægget kan rummes inden for den pågældende skov. Endelig mener DN, at det er i direkte

strid med habitatdirektivet, at Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø fremadrettet

kun skal forholde sig til det ansøgtes beliggenhed i relation til påvirkning af internationale na-

turbeskyttelsesområder og bilag IV-arter, frem for det samlede projekt, herunder projektets

beliggenhed, karakter, eventuelle afledte effekter mv.

Vi uddyber nedenfor vores kommentarer.

EU-forord i g o

aturge opret i g

Administrative beføjelser til ministeren om udarbejdelse af den danske plan

•

Fastsættelse af danske målsætninger igennem bekendtgørelse?

Det angives i høringsmaterialet (side 5) at

”Forordningen

indeholder ikke administrative regler for udarbejdelse af planen, dvs.

de skal fastsættes nationalt.

Formålet med lovforslaget er at sikre hjemmel til at fastsætte supplerende natio-

nale administrative bestemmelser om udarbejdelse af en genopretningsplan, om

inddragelse af offentligheden heri, høringsperiode og evt. om klageadgang for at

sikre anvendelsen af forordningen”.

L 160 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart

Naturbeskyttelseslovens § 71 stk. 3 giver allerede i dag ministeren vidtgående beføjelser

til at fastsætte regler for den danske udmøntning af EU lovgivning på naturområdet og

tænkes med lovforslaget udvidet til at omfatte ordlyden i Naturgenopretningsforordnin-

gen om

”genopretning

af biologisk mangfoldige og modstandsdygtige økosystemer”.

Miljømålsloven angiver imidlertid supplerende og meget klare overordnede bestemmelser

for udarbejdelsen af Natura 2000 planer,

både for så vidt angår fastsættelse af ambiti-

onsniveau for målfastsættelse og inddragelse af andre myndigheder og offentligheden.

Selvom der er vidtgående beføjelser angives Miljømålsloven rammer for ambitionsni-

veauet, og dermed har Folketinget været inde over ambitionsniveauet.

Naturnationalparker

har ikke ophæng i EU lovgivning men er en ren dansk konstruktion.

Men også for Naturnationalparker angives via lov (naturbeskyttelseslovens kapitel 8 a)

relativt konkrete rammer for fastsættelse af mål (samt procedure for offentlighedens ind-

dragelse samt klageadgang jf. § 78 stk 4). Dermed har Folketinget været inde over am-

bitionsniveauet for Naturnationalparker.

Vi ser imidlertid ikke af lovforslaget at der fastsættes angivelse et overordnet ambitions-

niveau for målsætningerne i den kommende danske naturgenopretningsplan. Vi læser

lovforslaget sådan, at der tillægges ministeren hjemmel til via bekendtgørelse bl.a. at

fastsætte målene og dermed det danske ambitionsniveau.

Naturgenopretningsforordningen giver således på en række områder mulighed for at

medlemslandene indenfor givne rammer selv kan fastsætte målsætninger og tidsfrist for

målopfyldelse. Fx er det op til medlemslandene selv at afklare i hvilket omfang man vil

bidrage til målsætningen om at der samlet på EU niveau i 2030 er iværksat tiltag på

mindst 20% af EU's samlede land- og havareal.

Skiftende danske regeringer har fastholdt de danske

”5

principper for minimumsimple-

mentering af EU lovgivning”

der kan findes på Erhvervsministeriets hjemmeside (link).

Disse principper indebærer at Danmark skal minimumsimplementere al EU lovgivning

som kan berøre erhvervsinteresser direkte eller indirekte. Det skal gøres ved at sætte så

lavt ambitionsniveau som muligt, udmønte forpligtelser så sent som muligt og anvende

undtagelsesbestemmelser i videst muligt omfang.

Vi er derfor meget bekymrede ved udsigten til at fastsættelse af danske mål og bidrag vil

ske med lavest mulige ambitionsniveau, igennem en bekendtgørelse.

Vi anbefaler derfor at lovforslaget angiver at principperne for minimumsimplementering

ikke skal være gældende for den danske naturgenopretningsplan samt, at Folketingets

partier skal inddrages i fastsættelsen af det danske ambitionsniveau for planens målsæt-

ninger, fx ved en henvisning til den kommende danske

”Naturlov”.

•

Inddragelse af offentligheden og interessenter i udarbejdelsen

Udarbejdelse af nationale genopretningsplaner er reguleret i forordningens artikel 14, der

i stk. 20 foreskriver, at udarbejdelsen af genopretningsplanerne er åben, gennemsigtig,

inklusiv og effektiv, og at offentligheden, herunder alle relevante interessenter, på et tid-

ligt tidspunkt får mulighed for reelt at deltage i udarbejdelsen.

Lovforslaget tillægger ministeren hjemmel til alene at definere hvordan disse forpligtelser

skal konkretiseres og udmøntes.

Vi anbefaler at lovforslaget mere konkret angiver hvordan offentligheden vil blive inddra-

get svarende til

miljømålslovens

kapitel 14 om udarbejdelse af natura 2000 planer.

L 160 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart

•

Ændring af plankadencen for Natura 2000 planerne

Lovforslaget lægger op til at ministeren kan tilpasse de gældende Natura 2000 planer til

den færdige Naturgenopretningsplan. Det giver god mening at gøre umiddelbart efter

færdiggørelsen af den første nationale danske Naturgenopretningsplan, ikke mindst fordi

Forordningen fastsætter at indsatser skal prioriteres i netop Natura 2000 områderne frem

til 2030.

Imidlertid lægger lovforslaget også op til at tilpasse revisionen af Natura 2000 planerne

til fremtidige revisioner af Naturgenopretningsplanen.

Det vil indebære at danske Natura 2000 planer, som i dag revideres hvert 6 år,

fremadrettet vil blive reviderede hvert 10 år.

Imidlertid tager den nuværende periode for revision af Natura 2000 planerne udgangs-

punkt i, at Danmark iht

Habitatdirektivets

artikel 17 SKAL rapportere naturtilstanden

netop hver 6 år. Og det giver selvsagt rigtig god mening at tilpasse de danske Natura

2000 planer i lyset heraf.

Danmark vil fortsat skulle rapportere naturtilstanden hvert 6 år. Og derfor vil det være

noget rod, hvis Natura 2000 planerne ikke umiddelbart efter revideres i lyset heraf, men

skal vente yderligere 4 år.

Vi anser det derfor for helt åbenlyst oplagt at de danske Natura 2000 planer fortsat revi-

deres hvert 6 år i forlængelse af den danske rapportering af naturtilstanden efter habitat-

direktivets artikel 17. Men også, at ministeren tillægges beføjelse til OGSÅ at revidere

Natura 2000 planerne i forlængelse af kommende revisioner af den nationale danske Na-

turgenopretningsplan under Naturgenopretningsforordningen. På den måde vil alle planer

kunne sikres at være indbyrdes synkrone til enhver tid såvel som at afspejle den aktuelle

naturtilstand.

Regeri ge s oplæg til politisk prioriteret opgavebortfald i state

Naturbeskyttelsesloven

Lovforslaget lægger op til, at ministerens mulighed for at ophæve eller reducere bygge- og be-

skyttelseslinjerne i naturbeskyttelseslovens §§ 16-18 ophæves. Lovforslaget vil betyde, at

kommunerne fremover skal træffe afgørelse om dispensation fra bygge- og beskyttelseslin-

jerne i de sager, hvor de førhen har søgt styrelsen om at træffe afgørelse om reduktion.

Bygge- og beskyttelseslinjerne er vigtige redskaber til beskyttelse af landskaber og natur- og

kulturværdier mod skæmmende byggeri mv. Bygge- og beskyttelseslinjerne har således en

stor aktie i, hvordan og hvorfor de åbne danske landskaber ser ud, som de gør i dag, og den

fortsatte opretholdelse og udstrækning af linjerne er af afgørende betydning for beskyttelsen

af de landskabelige og naturmæssige værdier, der er knyttet til de pågældende landskabsele-

menter.

Fremadrettet vil kommunerne selv skulle dispensere fra bygge- og beskyttelseslinjerne til de

projekter, som kommunerne også selv planlægger for. DN finder det bekymrende, at arms-

længdeprincippet på denne måde ophæves. DN noterer sig dog, at der ikke med lovforslaget

lægges op til en lempeligere praksis i forbindelse med kommunernes fremtidige behandling af

sager vedr. dispensationer fra bygge- og beskyttelseslinjerne, og at der fortsat vil være en kla-

gemulighed på dispensationerne, såfremt foreningen er uenige i vurderingen af, hvorvidt der

kan dispenseres.

L 160 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart

Skovloven

Lovforslaget lægger op til, at en lang række anlæg og bygninger til friluftsliv og offentlig forsy-

ning og infrastruktur fremadrettet skal kunne opføres/etableres uden en dispensation fra skov-

loven. Anlæg og bygninger skal i stedet blot leve op til en række tekniske krav, der forventes

udmøntet i en efterfølgende bekendtgørelse.

Skovloven skal jf. formålsbestemmelsen i § 1 varetage en række hensyn, bl.a. hensynet til

skovdriften, skovens biologiske mangfoldighed, landskab, naturhistorie, kulturhistorie, miljøbe-

skyttelse og friluftsliv. I dag sikres det bl.a., at disse hensyn varetages i en konkret vurdering,

når en lodsejer ansøger om dispensation fra skovloven til at etablere anlæg eller bygninger in-

den for fredskov. Med lovændringen vil der ikke længere ske en konkret vurdering af, om et

projekt er i strid med de hensyn, skovloven skal varetage, og derfor ikke bør anlægges/etable-

res. DN finder det bekymrende, at der på denne måde gås på kompromis med bl.a. den biolo-

giske mangfoldighed, landskabsværdier, natur- og kulturhistorie og hensynet til de forskellige

brugere af skoven.

DN finder desuden forslaget bekymrende, idet foreningen forudser, at forslaget vil medføre en

øget mængde bebyggelse og intensivering i benyttelsen af fredskovsarealerne i forhold til,

hvad der er muligt med de i dag gældende regler. DN mener ikke, det er muligt at definere de

tekniske krav i den følgende bekendtgørelse tilstrækkelig præcist til, at den i dag gældende

praksis for, hvad der kan tillades, videreføres med de nye regler.

I bemærkningerne til lovforslaget listes en række anlæg og bygninger til det offentlige frilufts-

liv, der som udgangspunkt vil blive omfattet af den foreslåede bestemmelse. I bemærknin-

gerne gennemgås ligeledes en række krav, der primært vedrører anlæggenes udseende og

hvor mange anlæg, der kan etableres set i forhold til den pågældende skovs areal. Fælles for

de fleste af de anlæg og bygninger, der foreslås omfattet af bestemmelsen, er, at de ikke blot

vil udgøre en påvirkning på skoven i kraft af de konkrete fysiske anlæg, men også at de for-

venteligt vil medføre et øget besøgstryk med deraf afledte effekter. Det gælder f.eks. udsigts-

tårne- og platforme, shelters, bålhytter, madpakkehuse og ikke mindst anlæg til discgolf og

mountainbike.

Særligt de to sidstnævnte, anlæg til discgolf og mountainbike, medfører typisk et øget antal

konflikter mellem brugerne i skoven, hvorfor en konkret vurdering af, om disse anlæg og ikke

mindst deres afledte effekter kan rummes inden for skoven, er særligt vigtig. Det øgede aktivi-

tetsniveau som følge af etablering af anlæg til mountainbike og discgolf kan desuden være

problematisk ift. forstyrrelse af dyrelivet i skoven, f.eks. hvis der er ynglende rovfugle, som er

sårbare overfor forstyrrelser. En konsekvens af lovforslaget vil således være, at anlæggenes

medfølgende øgede aktivitetsniveau set i relation til f.eks. andre brugergrupper eller sårbar

natur ikke længere vil indgå i en konkret vurdering af, om anlægget kan rummes inden for den

pågældende skov.

DN anerkender, at begrænsningen vedrørende hvor stor en andel af en skov, der må etableres

spor, baner og/eller anlæg på, og at skoven skal have en vis størrelse, er et forsøg på at imø-

dekomme dette. Der vil dog ofte være lokale forhold omkring en konkret skov vedrørende

f.eks. andre brugere og sårbar natur, der betyder, at selvom skoven har en vis størrelse, og

anlæggene kun etableres med en udstrækning på op til 30 % af skovens areal, så vil etablerin-

gen alligevel være uhensigtsmæssig og i strid med de formål, som skal varetages med skovlo-

ven.

DN mener desuden, at det er vigtigt at fastholde, at de anlæg og byggerier til offentligt frilufts-

liv, der muliggøres etablering af uden dispensation som følge af lovændringen, skal være til

glæde for den almindelige skovgæst. DN mener ikke, at der med den almindelige skovgæst

også kan være tale om discgolfudøvere og mountainbikeryttere, idet disse udgør særlige bru-

gergrupper med særlige behov til anlæg for at kunne udøve deres friluftsaktiviteter. DN mener

derfor ikke, at anlæg til discgolf og mountainbike bør omfattes af muligheden for etablering

uden dispensation fra skovloven.

L 160 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart

DN anbefaler, at lovforslaget justeres, så det ikke længere fremgår af bemærkningerne, at an-

læg til discgolf og anlæg til mountainbike vil blive omfattet af den foreslåede bestemmelse.

Forholdet til internationale naturbeskyttelsesområder og bilag IV-arter

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at en lodsejer fremadrettet skal indsende en

anmodning til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV), hvis lodsejer ønsker

at etablere anlæg, bygninger eller terrænændringer omfattet af den foreslåede § 11, stk. 2, nr.

2 og 3. Styrelsens vurdering vil herefter bestå i en godkendelse af eller afslag på det ansøgte,

og styrelsen vil i sin vurdering alene skulle forholde sig til det ansøgtes beliggenhed i forhold til

de internationale naturbeskyttelsesområder og bilag IV-arter. DN finder det snævre fokus på

det ansøgtes beliggenhed stærkt problematisk og i direkte strid med reglerne vedr. internatio-

nale naturbeskyttelsesområder og bilag IV-arter.

Om væsentlighedsvurdering ift. Natura 2000 fremgår det således af EU-kommissionens vejled-

ning, at:

”Væsentlighed varierer afhængigt af faktorer såsom en virknings omfang, type, udbredelse,

varighed, intensitet, tidspunkt, sandsynlighed, kumulative virkninger og de pågældende natur-

typers og arters sårbarhed.”

Og af habitatvejledningen fremgår følgende:

”For at vurdere, om en påvirkning af et Natura 2000-områdes

bevaringsmålsætninger er væ-

sentlig, skal alle relevante aspekter af en plan eller et projekt være beskrevet, dvs. beskrivel-

sen skal omfatte alle tidsmæssige faser af en plan eller projekt, herunder mulige skadevirknin-

ger både i en anlægsfase og en eventuel efterfølgende driftsfase.”

Vedr. bilag IV-arter fremgår følgende af habitatvejledningen:

”Myndigheden skal sikre, at yngle-

eller rasteområder for bilag IV-dyrearter ikke beskadiges

eller ødelægges af det ansøgte.”

Vurderingen af, hvorvidt et givent projekt kan påvirke yngle- og rasteområder for bilag IV-ar-

ter negativt, kan således ikke kun gennemføres ud fra projektets beliggenhed, men skal bl.a.

også inddrage omkringliggende påvirkninger i etableringsfasen, såvel som i driftsfasen. Selve

projektets karakter skal også inddrages, herunder om det etablerede vil have en barrierevirk-

ning f.eks. ift. omkringliggende yngle- eller rasteområder. Det er derfor ikke muligt ud fra et

projekts beliggenhed alene at vurdere, om det kan medføre en ødelæggelse eller beskadigelse

af bilag IV-arters yngle- eller rasteområder. Dertil vil forhold omkring etableringsfasen også

være afgørende for, hvorvidt det tilladte medfører en overtrædelse af naturbeskyttelsesloven §

29a om forbud ift. af forsætlig forstyrrelse af bilag IV-arterne.

DN anbefaler, at lovforslaget angiver, at styrelsen i sin vurdering af det ansøgte projekt i for-

hold til internationale naturområder eller bilag IV-arter skal forholde sig til det samlede pro-

jekt, herunder beliggenhed, det ansøgtes karakter, eventuelle afledte effekter mv.

Efterprøvelse i nævn

Gennemføres lovforslaget som foreslået, vil det betyde, at der ikke vil være en mulighed for

efterprøvelse i Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvis anlæg og byggeri til friluftsliv og offentlig

forsyning og infrastruktur opføres eller etableres i strid med de hensyn, som skovloven skal

varetage efter formålsbestemmelsen i § 1. Der vil forventeligt heller ikke være mulighed for

efterprøvelse af SGAV’s vurderinger af, hvorvidt det ansøgte vil påvirke internationale

naturbe-

skyttelsesområder eller bilag IV-arter negativt. DN finder begge forhold bekymrende, sidst-

nævnte særligt når styrelsens begrænsede vurdering med fokus på det ansøgtes beliggenhed

tages med i betragtning.

DN anbefaler, at lovforslaget angiver, at der vil være en klagemulighed til Miljø- og Fødevare-

klagenævnet, som minimum i forbindelse med SGAV’s vurdering af det ansøgte i forhold til in-

ternationale naturbeskyttelsesområder og bilag IV-arter.

L 160 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart

Kli askovfo de

Lovforslaget vil medføre, at Klimaskovfondens mulighed for at anvende betaling af engangs-

kompensation til lodsejere for tabte indtægter forbundet med udtag af lavbundsjord viderefø-

res, og samtidigt udvides til også at omfatte mulighed for at anvende betaling af engangskom-

pensation til lodsejere for tabte indtægter forbundet med skovrejsning. Forslaget vil betyde, at

Klimaskovfonden sidestilles med den kommende nationale tilskudsordning til privat skovrejs-

ning, som forventes etableret i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø inden udgan-

gen af 2025. I denne ordning blev det forudsat - på baggrund af anbefalinger fra ekspertgrup-

pen for en grøn skattereform - at tilskuddet til skovrejsning skal inkludere kompensation for

tabt indkomst fra landbrugsproduktion, hvilket vil medføre en sats, der ligger over de satser,

der aktuelt kan opnås under Klimaskovfonden.

DN mener, at det er en meget stor og ambitiøs opgave med at rejse 250.000 hektar skov frem

mod 2045. Klimaskovfonden spiller en vigtig rolle i at nå målet og i udviklingen af innovative

og ambitiøse skovrejsningsmodeller, og det er derfor afgørende, at fonden får samme vilkår

som den nationale støtteordning. DN finder det derfor fornuftigt at sidestille Klimaskovfonden

med den nationale tilskudsordning og kan på den baggrund bakke fuldt op om forslaget.

Med venlige hilsener

Danmarks Naturfredningsforening, ved

Kirsten Grotum Sørensen Østerbye

[email protected]

Anders Horsten

[email protected]

Bo Håkansson

[email protected]

Kopi:

Folketingets Miljø- og fødevareudvalg

L 160 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart

NOTAT

KL's høringssvar til ændring af lov om

naturbeskyttelse, lov om miljømål, lov om skove og

lov om Den Danske Klimaskovfond

KL sender hermed høringssvar på udkast til ændring af lov om

naturbeskyttelse, lov om miljømål, lov om skove og lov om Den Danske

Klimaskovfond.

KL’s høringssvar er organiseret således, at der først er bemærkninger til

genopretningsforordningen/miljømålsloven, dernæst til

naturbeskyttelsesloven og afslutningsvist til skovloven. KL afgiver ikke

bemærkninger til afsnittet om Den Danske Klimaskovfond.

Det har ikke været muligt for KL at foretage en politisk behandling af

høringssvaret inden for høringsfristen. Der tages derfor forbehold for den

efterfølgende politiske behandling af høringssvaret.

Dato: 6. december 2024

Sags ID: SAG-2024-04696

Dok. ID: 3522446

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3559

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 5

Bemærkninger til genopretningsforordningen og miljømålsloven

Lovforslaget beskriver en ændring i Miljømålsloven, hvor Natura 2000-

planerne ikke længere skal udfærdiges hvert 6. år, men i stedet skal følge

udarbejdelsen af Naturgenopretningsplanerne.

Det er beskrevet, at Naturgenopretningsplanen skal være færdig i 2027, og

det forventes, at der skal bruges 2 år til at lave Natura 2000-planerne. Det

virker dog uklart om processen med Natura 2000-planerne og den

efterfølgende kommunale handleplan fortsættes, som hidtil, eller der ændres

yderligere i Miljømålsloven. Det er heller ikke beskrevet i lovforslaget om

arbejdet med basisanalyser er en del af de to år, eller om de indgår i

genopretningsplanen. Dette ønsker KL tydeliggjort.

Endelig skal Naturgenopretningsplanen genbesøges. Vil Natura 2000-

planerne komme med samme kadence, som er gældende for genbesøget?

I forbindelse med ændringer af Miljømålsloven foreslår KL, at man i samme

ombæring ændrer på den bekendtgørelsesfastsatte uhensigtsmæssige

tidsfordeling, der er for de kommunale handleplaner. Altså, at der er afsat 6

mdr. til udarbejdelse af handleplanerne og efterfølgende 6 måneder til

høringsperioden. Her bør der være mere tid til udarbejdelse af forslag til

handleplaner og kortere tid afsat til høringsperioden og behandling af

høringssvar. KL foreslår 2 mdr. yderligere til udarbejdelse af handleplanerne

(8 mdr.) og tilsvarende kortere tid afsat til høringsprocessen (4mdr.).

Første genopretningsplan, med deadline for første udkast til kommissionen

d. 1. september 2026, bør så vidt muligt, og hvor det skønnes relevant for at

opnå synergier, tænkes sammen med omlægningsplanerne i henhold til

aftalen om Grøn Trepart. Der bør allerede i love/bekendtgørelser mv., der

skal udmønte rammeaftalen om Grøn Trepart, indgå relevante hensyn, så

L 160 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart

NOTAT

de lokale grønne treparter i deres omlægningsplaner indtænker relevant

prioriteringer og tiltag, som også fremmer de mål, der ligger i

Genopretningsforordningen, og som mere konkret bliver udfoldet i

naturgenopretningsplanen.

Dato: 6. december 2024

Sags ID: SAG-2024-04696

Dok. ID: 3522446

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3559

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 5

Bemærkninger til ændring af naturbeskyttelsesloven

KL anerkender den grundlæggende betydning af at beskytte og forvalte

vores natur- og kulturhistoriske værdier smidigt og effektivt. Dog ser vi med

bekymring på de potentielle konsekvenser, som forslaget kan medføre for

både kommunale myndigheder og private grundejere, og KL frygter, at

administrative besparelser i staten samlet set blot vil medføre byrder for

kommunerne i stedet.

Udfordringer med lovforslaget

Den foreslåede ændring af naturbeskyttelsesloven bevirker et bortfald af

muligheden for, at kommunalbestyrelsen kan ansøge staten om at reducere

bygge- og beskyttelseslinjerne i naturbeskyttelseslovens §§ 16-18, som fx

skovbyggelinjer og fortidsmindebeskyttelseslinjer. Denne ændring vil

medføre betydelige administrative byrder for kommunerne, idet ansøgninger

om dispensation til projekter inden for disse byggelinjer fremover alene skal

behandles kommunalt. Behandlingen af dispensationsansøgninger kræver

væsentlige ressourcer, både i forhold til vurdering af sagerne og håndtering

af potentielle klager til klagenævn eller domstole.

Det står samtidigt i kontrast til den nuværende ordning, hvor staten kan

reducere eller helt fjerne byggelinjer i tilfælde, hvor en ændring vil være

hensigtsmæssig og proportional – altså hvis det medfører en administrativ

lettelse for kommunen. Det vil sige, at en række dispensationsafgørelser

afløses af én statslig afgørelse om reduktion. Denne mulighed sikrer en

mere smidig og effektiv sagsbehandling, som både kommuner og borgere

drager fordel af.

Specifikke problemstillinger

Forslaget om at fjerne statens mulighed for at reducere eller fjerne

byggelinjer, der er fastlagt med hjemmel i naturbeskyttelsesloven, rejser

flere problemstillinger. Vi har udfoldet nogle af udfordringer i det følgende;

Boligområder

I nye boligområder, hvor der er en eksisterende skovbyggelinje, vil der skulle

gives rigtig mange dispensationer inden undtagelsesbestemmelserne

kommer i spil, hvilket er ressourcetungt for kommunerne.

Problemstillingen vil også være til stede i eksisterende områder, hvor der

pludselig kommer en skovbyggelinje pga. fx opkøb eller tilplantning.

Lokalplaner

En lokalplan kan indeholde bestemmelse om undtagelser fra § 16, stk. 1, §

17, stk. 1, § 18, stk. 1 og § 19 i naturbeskyttelsesloven, jf. § 65, stk. 1 og 2, i

naturbeskyttelsesloven, som er nødvendige for lokalplanens virkeliggørelse.

Muligheden synes kun at gælde for meget detaljerede projektlokalplaner,

L 160 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart

NOTAT

idet det udtrykkeligt skal fremgå, hvad der er givet dispensation til og en

dispensation gælder kun i 3 år – hvorimod en reduktion gælder i hele

lokalplanens ”levetid”. Derved vil der være stor sandsynlighed for at en

dispensation udløber og skal meddeles igen, hvilket ikke er en mindre

opgave, da det vil medføre et stort antal dispensationsansøgninger. Det ikke

funktionelt i forhold til lokalplaner, der sjældent er fuldt realiseret indenfor 3

år – flere strukturer som skure, carporte mv. kommer løbende til.

Alene klageadgangen vil også påføre kommunerne ekstraopgaver.

Skovrejsning

Lovforslaget vil skabe betydelig usikkerhed for private grundejere og aktører

bag projekter, der indebærer etablering af ny skov, da dette vil udløse nye

byggelinjer, hvor der tidligere ikke var nogen. Disse nye byggelinjer kan

begrænse ejendommens anvendelsesmuligheder og stille grundejeren over

for indgribende krav og usikkerheder om fremtidige udviklingsmuligheder.

Flere kommuner arbejder for etablering af bynær statsskov, som led i

regeringens plan om at rejse 250.000 hektar ny skov. Her kan et beskedent

areal på 4 hektar skov på grund af skovbyggelinjen betyde, at et areal på

over 50 hektar skal friholdes for enhver form for byggeri i en tæt bebygget

kommune. I dag kan kommunerne i forbindelse med etablering af bynær

skov få ophævet skovbyggelinjen for at sikre, at denne ikke forhindrer

senere byudvikling.

KL frygter derfor, at lovforslaget kan være begrænsende for de ambitiøse

planer om skovrejsning i landet.

Nye beskyttede fortidsminder

Det vil være problematisk, hvis det ikke er muligt at få reduceret

beskyttelseslinjer, der opstår i forbindelse med nuværende og fremtidige

fortidsminder. Kommunerne konstaterer, at Slots- Kulturstyrelsen løbende

udpeger nye fortidsminder (når mindesmærker mv. får en vis alder - 100 år) i

tætbebyggede områder, hvor en reduktion fx i forbindelse med lokalplan af

den meget restriktive fortidsmindebeskyttelseslinje (NBL § 18) er helt

nødvendig af hensyn til byudvikling og ressourceforbruget til

myndighedsbehandling.

Det er også vigtigt at påpege at gravning indenfor

fortidsmindebeskyttelseslinjer forudsætter dispensation, hvilket vil gælde for

mange sager, når fortidsmindet ligger i en by.

Udviklingsprojekter

For grundejere og projektudviklere vil lovforslaget medføre både

økonomiske og planlægningsmæssige konsekvenser, som kan afskrække

ellers værdifulde initiativer. Dette gælder særligt projekter, der kunne bidrage

til natur, øget livskvalitet og byudvikling i lokalområderne. Usikkerheden

omkring muligheden for at opnå dispensation vil desuden kunne føre til lokal

modstand mod udviklingsprojekter, selv hvor projekterne samlet set kunne

have positive effekter.

Forslag til ændringer af lovforslaget

Ønsker ministeriet at fastholde deres lovforslag, hvilket KL ikke ønsker, så vil

vi foreslå en række ændringer, der vil gøre arbejdet fremadrettet mere

effektivt for kommunerne;

Dato: 6. december 2024

Sags ID: SAG-2024-04696

Dok. ID: 3522446

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3559

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 3 af 5

L 160 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart

NOTAT

•

Loven bør have en overgangsordning, der sikrer, at ansøgninger

indsendt inden lovens ikrafttræden behandles efter de nuværende

regler.

At der bibeholdes en mulighed for, at staten kan reducere eller

ophæve byggelinjer i særlige tilfælde, hvor en ændring vurderes at

være proportional og hensigtsmæssig.

At kompetencen overdrages til kommunerne, og at der sikres en

klarere ramme for kommunernes behandling af sagerne, herunder

vejledninger og forenklinger, som kan mindske de administrative

byrder.

Dato: 6. december 2024

Sags ID: SAG-2024-04696

Dok. ID: 3522446

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3559

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 4 af 5

Samlet set vurderer vi, at muligheden for at reducere byggelinjerne er vigtig

og væsentlig at fastholde fremadrettet. Det er påfaldende, at ministerens

mulighed for at ophæve eller reducere strandbeskyttelseslinjen fastholdes.

Hvis det i sandhed ikke havde nogen betydning at fjerne muligheden for

ophævelse, så undrer det KL, at muligheden ikke også er taget bort for

strandbeskyttelseslinjen, som staten fortsat selv administrerer.

Bemærkninger til ændring af skovloven

Der opleves i kommunerne et publikumspres på skove, især offentlige

skove, i de bynære områder. Samtidig er der øgede forventninger fra

borgere om, at der skal være underbyggende faciliteter som bålhytter,

afmærkede ruter, kunstværker mm. i skove og naturområder. På den

baggrund anser KL det som afgørende, at skovloven fortsat administreres

således, at der sker en balancering og begrænsning af, hvad der etableres

af anlæg i skovene. Det er vigtigt, at der stadig vurderes på kvantitet og

kvalitet af de anlæg, der ønskes i skovene.

På den baggrund vil KL påpege nedenstående formulering;

”Det foreslås på den baggrund, at anlæg og bygninger til friluftsliv og

offentlig forsyning og infrastruktur, som ofte tillades ved dispensation i

fredskov i dag, fremover skal kunne etableres uden dispensation i fredskov.

Det drejer sig bl.a. om shelters, bålhytter, anlæg til mountainbike- og

discgolfbaner, drikkevandsindvinding og underboringer.”

Det er ikke kommunernes oplevelse, at der altid meddeles dispensation til fx

mountainbike- og discgolfbaner. Hvis dette bliver tilfældet, vil lovændringen

muliggøre flere anlæg end der kan tillades efter gældende regler. Det vil

forventeligt gå ud over skovenes naturindhold og biologiske værdier.

Ambitionen om en administrativ forenkling for borgere, kommuner,

foreninger mv. er selvfølgelig også en KL støtter op om, men det fremgår, at

styrelsen stadig skal modtage en ansøgning og meddele godkendelse eller

afslag. Det beskrives, at der skal foretages en vurdering af, hvorvidt det

ansøgte kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde, samt om det

ansøgte kan påvirke bilag IV-arter. Det må betyde, at der i forvaltningslovens

forstand, er tale om en afgørelse, og at der derfor fortsat er klageadgang mv.

Med venlig hilsen

L 160 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart

NOTAT

Mie Thomsen

Konsulent

Dato: 6. december 2024

Sags ID: SAG-2024-04696

Dok. ID: 3522446

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3559

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 5 af 5

L 160 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart

9. december 2024

Brøndby

Dansk Orienterings-Forbunds høringssvar vedr.:

Lovforslag om genopretningsforordning og opfølgning på det statslige

arbejdsprogram med hensyn til forenkling af skovloven og naturbeskyttelsesloven mv.

(J.nr. 2024-134)

Dansk Orienterings-Forbund (DOF) støtter op om Danmarks Idrætsforbunds (DIF) høringssvar

til lovforslag om genopretningsforordningen og opfølgning på det statslige arbejdsprogram

med hensyn til forenkling af skovloven og naturbeskyttelsesloven m.v.

Vi ser positivt på de foreslåede ændringer, som vil skabe bedre rammer for friluftsliv og idræt

i skovområder, herunder specifikt for trailcentre og øvrige faciliteter, der fremmer

bæredygtigt friluftsliv. Dansk Orienterings-Forbund anerkender også behovet for mere

ensartede adgangsregler i naturbeskyttelsesloven og bakker op om DIF’s forslag om, at alle

foreninger ligestilles med hensyn til adgangsbestemmelser for grupper på op til 50 personer i

skove.

DOF ser frem til lovændringer, der kan styrke udviklingen af friluftsliv og idrætsaktiviteter i

balance med hensynet til naturen.

Med venlig hilsen

Nina Hoffmann

Naturkonsulent

Dansk Orienterings-Forbund

Kell Sønnichsen

Skovudvalget

Dansk Orienterings-Forbund

Orientering

sport & natur

Find vej i Danmark

L 160 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart

Hørin ssvar ra Dansk Kyst-

og Naturturisme til J.NR. 2024-134

om lovforslag om genopretnings-forordningen og opfølgning

på det statslige

arbejdsprogram med hensyn til forenkling af

skovloven og naturbeskyttelsesloven mv.

ybro d. 10.12.2024

Dansk Kyst- og Naturturisme (DKNT)

har ed interesse læst det re la te udkast til lov orsla o ændrin

a lov o natur eskyttelse, lov o

iljø ål, lov o skove o lov o Den Danske Kli askov ond. Vi vil erne

re hæve no le synspunkter, der er særli t relevante or

udviklingen af kyst- og naturturismen i Danmark.

Særli t orsla ene, der vedrører orenklin a Skovloven o Natur eskyttelsesloven,

har betydning for kyst-

og naturturismen, idet forslagene bidrager til muligheden for at tilbyde naturnære

oplevelser til æster o

borgere.

Generelt stiller vi os særdeles positive overfor forslaget, som vil

ed øre en etydeli re el orenklin o

afbureaukratisering, hvorved det vil fjerne nogle af de eksisterende barrierer for, at

lere ennesker år

oplevelser

i naturen til avn or åde olkesundhed o den al ene natur orståelse.

har øl ende konkrete e

ærkninger

til lovforslaget:

Be ærknin er til orenklin a Skovloven

Vi støtter orsla et o at inkludere trail entre

og lignende faciliteter i lovforslagets afsnit 3.2.2.1 og i den

tilhørende ekendt ørelse. Trail entre er oderne a iliteter, der understøtter rilu tslivet o re

ællesska o orståelse elle skovens ru ere. Det er vi ti t, at disse a iliteter kan eta leres uden

unødvendige

dispensationsprocesser, og det er vigtigt, at begrebet tolkes bredt,

så

centrene kan tjene som

informations-/velkomstcentre, der tilbyder information om ruter, spor og forskellige outdoormuligheder i

o rådet, or på den åde at introducere

flere brugere

æster

til naturlivets muligheder.

Det oreslås

desuden i lovforslaget,

at anlæ o

y nin er til rilu tsliv o o entlig

forsyning og infrastruktur,

som ofte tillades ved dispensation i fredskov i dag, fremover skal kunne etableres uden dispensation i

fredskov.

Der nævnes en række eksempler,

herunder shelters og

ålhytter.

oreslår

shelters o

ålhytter

omformuleres til primitive faciliteter til ophold og overnatning, da

der e terhånden

indes flere typer

faciliteter/typologier, som har et

tilsvarende ini alt a tryk på naturen so shelters o

ålpladser.

Be ærknin er til orenklin a Natur eskyttelsesloven

Vi oreslår at orenkle ad an s este

elserne i Natur eskyttelsesloven, så åde

foreninger, erhvervsaktører

o selvor aniserede rupper ehandles li e o kan ærdes

i skove i rupper op til 50 personer uden at sø e tilladelse. Dette vil re

organiserede aktiviteter og reducere den administrative byrde for kommunerne.

Be ærknin er til Kli askov

onden

Det ør overvejes, o der i or indelse ed den ko

ende

nationale tilskudsordning

til privat skovrejsning kan stilles krav om, at tilskudsmodtager laver korridorer for

friluftslivet (eksempelvis private veje og stier) til gavn for naturbrugere og indbyggere i

landdistrikterne bredt set.

Dansk Kyst- og Naturturisme

Skeelslundvej 99, 1.

9440 Aabybro

CVR-nr. 36471271

[email protected]

www.kystognaturturisme.dk

L 160 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart

Vi hå er, at vores synspunkter vil live ta et i etra tnin i den videre ehandlin a lov orsla et. Dansk Kyst-

o Naturturis e står

naturligvis

til rådi hed or yderli ere dialo o

uddybnin

a høringssvaret.

Med venlig hilsen

Birthe Jør ensen

Dansk Kyst- og Naturturisme

Skeelslundvej 99, 1.

9440 Aabybro

CVR-nr. 36471271

[email protected]

www.kystognaturturisme.dk

L 160 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart

L 160 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart

Bygge-, Parkerings- og Miljømyndighed

Teknik- og Miljøforvaltningen

Høringssvar til ændring af lov om naturbeskyttelse – 1.

juli 2025

Københavns Kommune har modtaget Ministeriet for Grøn Treparts for-

slag til ændring af en række love, herunder lov om naturbeskyttelse. Kø-

benhavns Kommunes høringssvar omhandler alene de foreslåede æn-

dringer i lov om naturbeskyttelse (Naturbeskyttelsesloven).

Det kan indledningsvis oplyses, at Københavns Kommune har en række

generelle bemærkninger, men ingen tekstnære bemærkninger, til de be-

stemmelser der foreslås ændret i Naturbeskyttelsesloven.

Konsekvenser for udviklingsprojekter samt øget administration

Naturbeskyttelseslovens § 69, stk. 1, giver staten mulighed for at redu-

cere beskyttelseslinjer omkring følsomme naturområder som skove og

søer, samt omkring fredede fortidsminder. Bestemmelsen sikrer, at der

kan foretages justeringer, hvor det er nødvendigt for at opretholde en

fleksibel og hensigtsmæssig forvaltning. Ophævelsen af denne mulig-

hed medfører som konsekvens, at kommunerne og Staten mister et vig-

tigt redskab til at tilpasse beskyttelseslinjerne efter lokale forhold og sam-

fundsmæssige behov. Den nuværende bestemmelse giver mulighed for

at beskytte biodiversitet og væsentlige kulturmiljøer og beskyttelseszo-

ner samtidig med, at den tager højde for lokale behov og udviklingspro-

jekter, som kan kræve justering af beskyttelseslinjerne f.eks. via lokalplan-

lægning, hvormed indsatserne for naturbeskyttelse tilpasses de konkrete

forhold.

Det er Københavns Kommunes vurdering, at den foreslåede ændring af

Naturbeskyttelseslovens § 69, stk. 1, hvor Statens muligheder for reduk-

tion af bygge- og beskyttelseslinjer bortfalder, vil medføre øget kommu-

nal administration, idet undtagelse fra bygge- og beskyttelseslinjerne

fremadrettet kun vil kunne opnås via en kommunal dispensation.

Københavns Kommune vurderer desuden, at den foreslåede indskrænk-

ning og ophævelse af Naturbeskyttelseslovens § 69, stk. 1, kan få konse-

kvenser for kommunernes mulighed for at arbejde hen imod helhedsori-

enterede løsninger i forbindelse med lokalplanlægning, med en balan-

ceret tilgang til naturbeskyttelseslovens hensigt og bestemmelser, og

ønsket om lokal byudvikling.

Uklarhed om større projekter

Miljøstyrelsens seneste vejledning om bygge- og beskyttelseslinjer efter

Naturbeskyttelseslovens §§ 16-19 (Vejledning nr. 62, december 2022)

behandler spørgsmålet om den snævre sammenhæng mellem

10. december 2024

Sagsnummer

2024-0427665

Dokumentnummer

2024-0427665-1

Bygge-, Parkerings- og

Miljømyndighed

Byggesager Jura og

Konstruktion

Njalsgade 13

2300 København S

EAN-nummer

5798009809452

L 160 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart

Byggesager Jura og Konstruktion

2/2

dispensations- og reduktionsreglerne i den gældende bekendtgørelse.

Med reference til en afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet af 23.

november 2011, fremlægges en række hovedprincipper for kommuner-

nes dispensations adgang. Et af disse hovedprincipper omhandler spe-

cifikt fravigelsen af dispensationskompetencen via ophævelse eller re-

duktion af en bygge- eller beskyttelseslinje, hvor der grundet projektets

omfang opnås en administrativ forenkling, idet en række dispensationer

erstattes af en samlet ophævelse.

Københavns Kommune foreslår, at det præciseres i vejledningen, hvor-

ledes kommunerne fremadrettet skal forholde sig til de større ansøgnin-

ger om projekter inden for bygge- og beskyttelseslinjerne, som efter

nævnets opfattelse indebærer en så massiv tilsidesættelse af beskyttel-

seshensynet, at det ikke bør behandles som en almindelig dispensations-

sag efter Naturbeskyttelseslovens § 65.

Opmærksomhed på nye fortidsminder

Københavns Kommune bemærker, at der løbende udpeges nye fredede

fortidsminder, hvor en 100-meter beskyttelseslinje efter Naturbeskyttel-

seslovens § 18 kan udgøre en betydelig udfordring, idet det udover at det

er vigtigt at anerkende værdien af at beskytte vores fælles kulturarv, sam-

tidig er nødvendigt at finde en balance mellem denne beskyttelse og de

behov, der er i fuldt udbyggede områder.

Københavns Kommune bemærker desuden, at forvaltningen af beskyt-

telseslinjer i tæt bebyggede områder, som inden udpegningen af det

fredede fortidsminde ikke var underlagt forbudsbestemmelsen, er me-

get restriktiv og medfører en uhensigtsmæssig forlængelse af procesfor-

løbene for behandlingen af byggesager, samt et større administrativt

ressourcetræk i kommunerne. Dette vil efter Københavns Kommunes

opfattelse ofte være uden en tilsvarende gevinst i forhold til den konkrete

kulturarvsbeskyttelse, idet områdets karakter og omfanget af bebyggel-

sen er etableret forud for fredningen.

Københavns Kommune anerkender behovet for at tilpasse Naturbeskyt-

telsesloven, så den er tidssvarende i forhold til de aktuelle udfordringer.

Københavns Kommune opfordrer dog til, at forslaget om ophævelse af

Naturbeskyttelseslovens § 69, stk. 1, for så vidt angår Naturbeskyttelses-

lovens §§ 16-18, revurderes, og at man dermed bevarer Statens mulig-

hed for at justere bygge- og beskyttelseslinjer. Som en alternativ løsning

anbefaler Københavns Kommune, at muligheden for at strømline den ek-

sisterende proces for en reduktion af en eksisterende beskyttelseslinje

undersøges, for på den måde at opnå an administrativ forenkling.

Københavns Kommune vurderer afslutningsvis, at en bæredygtig for-

valtning af Naturbeskyttelseslovens bestemmelser kræver klare rammer

og et solidt samarbejde mellem de kommunale og statslige myndighe-

der, hvilket bedst opnås ved at bibeholde Naturbeskyttelseslovens § 69.

L 160 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart

Dato

Side

10. december 2024

1 af 3

Ministeriet for Grøn Trepart

Landbrug, udtagning og natur

[email protected]

Høringssvar vedr. lovforslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljømål,

lov om skove og lov om Den Danske Klimaskovfond (journal nummer 2024-134).

Landbrug & Fødevarer har modtaget ovenstående lovforslag i høring med frist den 10. december

2024 og har følgende bemærkninger.

§1:

Nummer 1 og 3: Opgavebortfald i staten

–

forenkling af regler vedr. bygge og

beskyttelseslinjer

Med forslaget bortfalder muligheden for, at der kan træffes afgørelse om reduktion af bygge og

beskyttelseslinjer fsva. søer og åer, skov og fortidsminder.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der siden 1. januar 2020 har været truffet

afgørelse i ca. 185 sager, hvilket viser, at det er en mulighed, der reelt set anvendes af

kommunalbestyrelserne.

Det fremgår endvidere af lovbemærkningerne, at lovforslaget vil betyde, at kommunerne fremover

vil skulle træffe afgørelse om dispensation fra bygge- og beskyttelseslinjerne i de sager, hvor de

førhen har ansøgt om der træffes en afgørelse i forhold til reduktion af bygge- og

beskyttelseslinjerne.

På denne baggrund forekommer det uhensigtsmæssigt, at man ønsker at fjerne denne mulighed

idet der potentielt vil være tale om en skærpelse af eksisterende lovgivning, som vil kunne mindske

fleksibiliteten i forhold til anvendelsen af det åbne land.

I lyset af, at der med Aftale om et Grønt Danmark, lægges op til en markant ændring af

arealanvendelsen for store dele af det danske landskab med blandet andet en markant udvidelse af

skovarealet, kan det ikke udelukkes, at der fremadrettet vil opstå et øget behov for evt. at reducere

beskyttelseslinjerne.

I lyset at, at ændringen forventes at give en mindre besparelse på 0,8

–

1 årsværk bør man

genoverveje denne ændring og fastholde muligheden for, at kommunalbestyrelsen kan ansøge om

reduktion af bygge og beskyttelseslinjerne.

Nummer 2: Hjemmel til supplerende nationale bestemmelser i forhold til

naturgenopretningsforordningen

Der gives med ændringen hjemmel til, at Ministeren for Grøn Trepart kan fastsætte supplerende

nationale bestemmelser om udarbejdelse af en genopretningsplan, om inddragelse af

offentligheden heri, høringsperiode og evt. klage adgang.

L 160 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart

Side 2 af 3

I den forbindelse skal Landbrug & Fødevarer understrege vigtigheden af, at der i arbejdet med

implementeringen af naturgenopretningsforordningen sikres en reel og tidlig inddragelse jf.

forordningens artikel 14, 20 af både interessenter bredt og ikke mindst af de lodsejere, der måtte

blive påvirket direkte af tiltag i genopretningsplanen.

Det fremgår endvidere af forordningens artikel 14,6, at medlemsstaterne som forberedelse til

udarbejdelsen af de nationale planer udpeger og kortlægger de landbrugs- og skovområder, der

har behov for genopretning. Samtidig fastslår artikel 15,3, at planerne skal indeholde

kvantificeringen af de arealer, der skal genoprettes for at nå genopretningsmål og vejledende kort

over potentielle genopretningsområde.

Landbrug & Fødevarer skal i den forbindelse på det kraftigste opfordre til, at hvis der i forbindelse

med udarbejdelse af de nationale genopretningsplaner sker en kortlægning af privat ejede arealer

jf. ovenstående, så skal det i medfør af de supplerede nationale bestemmelser fastsættes, at der

skal ske en forudgående inddragelse af de direkte berørte lodsejere.

Landbrug & Fødevarer skal også henstille til, at man i forbindelse med udarbejdelsen af de

supplerende nationale bestemmelser om inddragelse, vil medtage de erfaringer, der ligger fra de

tidligere generationer af Natura 2000- planlægningen. Der har i alle plangenerationer været en stor

og ikke håndteret udfordring med inddragelse i processen, hvor lodsejere generelt har haft en

oplevelse af, ikke at være reelt inddraget og hørt og ikke have en mulighed for at komme med

indspil og påvirke processen i forhold til planlægning med betydning for deres ejendom. Dette bør i

vidst muligt omfang sikres håndteret bedre i forbindelse med udarbejdelsen af den nationale

genopretningsplan.

Ovenstående bemærkninger vil også gælde for lovforslagets § 3, nummer 6 vedr. ændringer i

Skovloven.

§ 2:

Nummer 1: Sikring af sammenhæng mellem Natura 2000 planer og nationale

naturgenopretningsplaner

Med forslaget sikres sammenhæng mellem Natura 2000 planerne og den kommende

naturgenopretningsplan, hvilket er hensigtsmæssigt.

Det fremgår imidlertid ikke klart af lovforslag og bemærkningerne, med hvilken kadence Natura

2000 planerne fremover vil blive revideret. Med det gældende regler, hvor planerne revideres hvert

6. / 12. år, der er en forudsigelighed i forhold til både planlægning og ikke mindst den kortlægning

af habitatnaturtyperne, som følger af basisanalysen.

Da denne kortlægning kan have direkte betydning for lodsejere fx i forbindelse med husdyrlovens

ammoniakregulering, bør der være en forudsigelighed i forhold til, hvordan der sker en revision af

både planer og kortlægning.

Landbrug & Fødevarer skal op denne baggrund henstille til, at der på forhånd skabes klarhed om

hvordan Natura 2000-planlægningen

–

herunder kortlægning af naturtyper - vil blive tilrettelagt,

således at der sikres størst mulig forudsigelighed.

Ovenstående bemærkninger vil også gælde for lovforslagets § 3, nummer 4.

L 160 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart

Side 3 af 3

§ 3:

Nummer 1, 2 og 3: Opgavebortfald i staten - mulighed for etablering af en række byggeri,

anlæg eller terrænændringer i fredskov uden dispensation

Ændringen har til formål at minimere sagsbehandlingen i forbindelse med etablering af forskellige

former for byggeri og anlæg i fredskov. Det er hensigten med ændringen, at en række tiltag, som i

dag ofte tillades ved dispensation, fremover skal kunne etableres uden dispensation.

Landbrug & Fødevarer bakker umiddelbart op om denne forenkling og bemærker, at det fremgår af

lovbemærkningernes side 34., at forslaget forventeligt vil kunne medføre, at der i få tilfælde vil være

anlæg eller bygninger, som efter gældende praksis ikke vil blive tilladt ved dispensation i dag, men

som efter den foreslåede bestemmelse vil kunne etableres uden dispensation, eller omvendt.

I den forbindelse fremgår det ikke klart, hvad brugen af ordet ”offentlig” har af betydning. Det

fremgår at bestemmelsen vil tilgodese det ”offentlige friluftsliv” og den ”offentlige forsyning og

infrastruktur”, hvilket kan synes som en opstramning i forhold til gældende dispensationspraksis.

Hvis dette er tilfældet, bør dette genovervejes således, at der med ændringen ikke sker en

opstramning af eksisterende praksis.

Det er understreget i lovforslaget, at ændringen ikke har til formål at muliggøre nye typer af byggeri

i fredskov. I den forbindelse skal Landbrug & Fødevarer dog pege på, at der kan være et stort

ønske om at kunne opføre faciliteter til jagt og oplevelsesøkonomi som en del af driften på

kombinerede ejendomme, og at dette bør indgå i en evt. kommende revision af skovloven.

§ 4:

Nummer 1: Mulighed for at Den Danske Klimaskovfond kan give kompensation for tabt

indtægt ved skovrejsning

Landbrug & Fødevarer bakker op om den foreslåede mulighed for, at Klimaskovfonden fremadrettet

skal kunne give kompensation for tabt indtægt ved skovrejsning.

Med venlig hilsen

Karen Post Bache

Naturchef

Vand & Natur

M +45 2299 8483

E [email protected]

L 160 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart

L 160 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart

L 160 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart

Ministeriet for Grøn Trepart

Landbrug, udtagning og natur

Frederiksholms Kanal 26

1220 København K

Ry den. 10. december 2024

De Danske Skovdyrkerforeninger

Parallelvej 9a

DK–8680 Ry

CVR-nr. 82 28 90 11

[email protected]

www.skovdyrkerne.dk

Høringssvar fra De Danske Skovdyrkerforeninger til j.nr. 2024-134 - lovforslag om gen-

opretningsforordningen og opfølgning på det statslige arbejdsprogram med hensyn til

forenkling af skovloven og naturbeskyttelsesloven mv

Tak for muligheden for at afgive høringssvar i ovennævnte sag.

Vi har haft mulighed for at drøfte sagen med Dansk Skovforening og skal indledningsvist

tilkendegive, at vi støtter Skovforeningens høringssvar i sin helhed.

I tilføjelse hertil, skal vi særligt bemærke, at:

•

Vi ser med stor bekymring på risikoen for, at man med afsæt i uhensigtsmæssige

eller uklare definitioner på forskellige skovtyper (mere end 95% af det danske skov-

areal er som bekendt kulturskov) i praksis kan ende med en utilsigtet løvtræbinding.

Det er afgørende vigtigt, at lodsejerne involveres tidligt og med tyngde i processen

mod udarbejdelsen af den nationale genopretningsplan og at eventuelle foranstalt-

ninger, der sættes i værk i forlængelse heraf, understøttes af positive incitamenter.

Vi er positive overfor, at Den Danske Klimaskovfond får mulighed for at yde ind-

komstkompensation. Det kan bidrage til at sikre Klimaskovfondens rolle i imple-

menteringen af de ambitiøse mål for skovrejsning.

Det er i den forbindelse vigtigt, at man undgår at etablere en uønsket fortrinsstilling

for Klimaskovfonden

–

det kan ske ved at sikre, at der i

’den

nye Trepartsordning’

tillige åbnes mulighed for, at lodsejer kan hente ekstern finansiering fra 3. part til at

dække sit værditab

–

fx ved at indgå aftaler med vandværker, sælge klimakreditter

eller tilsvarende.

•

Vi står naturligvis til rådighed for uddybning og nærmere drøftelse.

Med venlig hilsen

Skovdyrkerne

Michael Sheedy Gehlert

Skovrider

L 160 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart

Ministeriet for Grøn Trepart

Landbrug, udtagning og natur

[email protected]

Danmarks Jægerforbund

Molsvej 34

8410 Rønde

Tlf. + 45 88 88 75 00

[email protected]

Vedr.: Høring om udkast til lovforslag om naturgenopretningsforordningen

mv., j.nr. nr. 2024-124.

Ministeriet for Grøn Trepart har den 12. november 2024 udsendt nærværende

udkast til lov i høring, og i denne forbindelse ønsker Danmarks Jægerforbund at

give følgende bemærkninger:

Danmarks Jægerforbund hæfter sig ved, at udarbejdelse af nationale

genopretningsplaner som er reguleret i forordningens artikel 14, der i stk. 20

foreskriver, at udarbejdelsen af genopretningsplanerne er åben, gennemsigtig,

inklusiv og effektiv, og at offentligheden, herunder alle relevante interessenter, på

et tidligt tidspunkt får mulighed for reelt at deltage i udarbejdelsen.

Danmarks Jægerforbund ser frem til at bidrage konstruktivt til arbejdet med den

første nationale genopretningsplan. Danmarks Jægerforbund opfordrer ministeriet

til løbende i processen at inddrage interessenter i f.eks. workshops og

temadrøftelser med videre, for at sikre en reel deltagelse i udarbejdelsen.

Spørgsmål vedrørende høringssvaret eller ved behov for uddybende kommentarer,

bedes rettet til Chefkonsulent Jakob Bergmann Nielsen, Afdelingen for

Vildtforvaltning og Uddannelse. Telefon: 88 88 75 51/81 88 24 46. Mail:

[email protected]

Venlig hilsen

Danmarks Jægerforbund

CRV-nr. 15 79

2024

9. december

61 46

xx dato 2016

Jakob Bergmann Nielsen

Chefkonsulent, Natur- og vildtpleje samt landbrug

Direkte tlf. + 45 81882446

E-mail

[email protected]

L 160 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart

15. november 2024

H ør ing ss va r fra Da nske H a vne t il

lovf ors la g om ge nopre tnings -

f or ord ningen m v.

Danske Havne kvitterer for muligheden for at afgive høringssvar vedr. lovforslag

om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljømål, lov om skove og lov om

Den Danske Klimaskovfond (Bemyndigelse til at vedtage supplerende regler om

biodiversitet med henblik på gennemførelse af naturgenopretningsforordningen,

ændrede tidsfrister for Natura 2000-planlægningen, bedre muligheder for anlæg

og byggeri til friluftsliv i fredskov m.v.)

Danske Havne har følgende væsentlige bemærkninger til lovforslaget:

•

Når genopretning af biologisk mangfoldige og modstandsdygtige

økosystemer i kystvandområderne, som er omfattet af

genopretningsforordningen, igangsættes, så skal erhvervshavnenes

nutidige og fremtidige behov indtænkes fra begyndelsen.

Det skal sikres, at havnedrift og naturgenopretning i kystvandene ikke

kommer i konflikt med hinanden. Danske Havne anser det for vigtigt, at

dette hensyn fremgår direkte af loven. Dette er afgørende, da 75 pct. af

Danmarks udenrigshandel sker via havnene, som også er knudepunktet

for udbygning af havvind i Nord

–

og Østersøen.

Når bekendtgørelserne efterfølgende udmøntes, og der mere præcist

beskrives proces for udformning og realisering af genopretning i

kystvandene, skal havnene i det pågældende område inddrages direkte

og fra et tidligt stadie.

•

Med venlig hilsen,

Camilla Rosenhagen

Danske Havne

Bredgade 23, 2. tv.

1260 København K

www.danskehavne.dk

1/1

L 160 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart

Til Ministeriet or Grøn Trepart

DCU´s hørin ssvar vedrørende j.nr.

, lov orsla om enopretnin s orordnin en

o op øl nin på det statsli e arbejdspro ram med hensyn til orenklin a

skovloven o naturbeskyttelsesloven mv.

Danmarks Cykleunion DCU er interesseor anisation or idrætsli yklin i Danmark.

Mere end en halv million danskere ykler i naturen o man e ykleaktiviteter i naturen

er or aniseret a orenin er, skoler, e terskoler, kommer ielle aktører o mere u ormelle

netværk.

DCU vil erne kvittere or, o udtrykke støtte til lov orsla ets am itioner om orenklin

a særli t skovloven i t. jernelse a krav om dispensation or y eri, anlæ o

terrænændrin er til offentli t rilu tsliv i redskov, hvor der er eksisterer praksis or at

dispensation ives.

DCU ønsker desuden at rose det særli e okus på a iliteter, der understøtter ørn o

un es rilu tsliv. Her har mountain ikespor i od kvalitet vist si at være særdeles

attraktive or ørn o un e. Således er ykel orenin er med mountain ike-hold samt

e terskoler landt de helt store store aktører, der år ørn o un e ud i naturen i

Danmark - hver u e - året rundt.

Idrættens Analyseinstitut IDAN viste i deres rapport ra

om danskernes

idrætsvaner, at 8% a danske ørn o un e kører mountain ike i naturen.

DCU ser det tydeli st ved, at der er væsentli

ere ørn o un e i vores

medlems orenin er, der ykler mountain ike end landevejs yklin .

Overordnet anser DCU det or særdeles vi ti t at Natur eskyttelseslovens § stk

a snit o § stk videre øres o skærpes i det reviderede lovkompleks.

Det ælder særli t i orhold til at sikre e olknin ens reelle ad an til den ynære

natur. Vi oplever desværre at Naturstyrelsen o kommuner i disse år eta lerer ræsnin

i skove o på ynære naturarealer med vel enyttede rilu ts a iliteter herunder

mountain ikespor. Det etyder de a to en e rænsnin i ad an o ru en herunder

særli t or orenin ernes o lø sarran ørers ru a a iliteterne. Således er eta lerin

a ræsnin i ynære områder med .eks. mountain ikespor, der enyttes a orenin er

med ørn o un e-aktiviteter i kon ikt med ere a snit i Natur eskyttelseslovens § ,

vanskeli ør orenin ernes virke o hindrer særli t ørn o un es ad an til naturen.

L 160 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart

Det er i den or indelse vi ti t at øre opmærsom på at anske man e ynære Natura

-områder har særdeles stor etydnin or rilu tslivet o orenin saktiviteter

inklusiv or yklin i naturen.

A emærknin erne til lov orsla ets pkt.

rem år:

For anlæ til mountain ike o dis ol orventes emyndi elsen udmøntet således, at

sådanne anlæ kun kan eta leres i skove på over 5 ha, o at der må være spor, aner

o /eller anlæ i hele skoven i op til a. 30 p t. a skoven. Samtidi vil den

skov evoksede del a det redskovspli ti e areal skulle evare sit skovpræ o

opretholde et kronedækket på mindst 50 p t.

DCU vil erne op ordre til at der enyttes ormulerin er, der sikrer eksi ilitet i orhold

til den store variation i lokale orhold. Det ælder særli t, at ere skovområder

unktionelt skal kunne ses som ét samlet skovområde i orhold til ordelin a

rilu tslivets a iliteter, naturzoner mv.. F.eks. kan man ynært have nærtli ende, men

separate skovområder hvor man hensi tsmæssi t prioriterer et mountain ikespor,

ridestier mv der evæ er si rundt i en orholdsmæssi t stor del a ét skovområde o

at andre nærli ende skovområder så til en æld i højere rad prioriteres til

naturzoner .

I lov orsla et rem år øl ende: ..Derudover

orventes det, at der vil live stillet krav

om, at ru en a aner til mountain ike o dis ol ikke må orhindre den almindeli e

skov æst i at ærdes i området

DCU ser ikke at ru en a mountain ikespor orhindrer den almindeli e skov æst i at

ærdes i et område. Færdslen på MTB-spor re uleres e ter ældende re ler, hvor andre

skov æster o så kan ærdes på MTB-spor.

DCU nder do at det ør præ iseres, at tilladelseskrævende aktiviteter som MTB-lø

o ravellø i særli e til ælde kan med øre e rænsnin er i andre skov æsters ru a

stier, der enyttes til lø sa viklin .

Her er der etydende orskel på et lan t motions- ravellø

rusvejs- ykellø med

stor sprednin a delta ere på rede rusveje i et øde vestjydsk naturområde - o et

stort mesterska slø i mountain ike på en kort rundstræknin a smalle stier i en

vel esø t skov nær en stor y. I sidste til ælde ør det være muli t at stier, der ind år i

lø sruten, kommunikativt prioriteres til lø sa viklin o at øvri e skov æster som

ud an spunkt kan krydse ruten med særli a tpå ivenhed - men ellers må nde andre

stier de på ældende timer. Typisk er det å pro ent a det samlede stisystem i en skov,

der ind år i en lø srute - o typisk a holdes der anske å ykellø i et skovområde i

lø et a et år.

L 160 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart

En kort emærknin vedrørende ru a naturmaterialer til rilu tslivets a iliteter:

Forsla et lyder:

Det orventes, at anlæ o

y nin er som ud an spunkt vil skulle

eta leres i naturmaterialer o at der kun må anvendes mørke jord arver til malin . E ter

Styrelsen or Grøn Arealomlæ nin o Vandmiljøs praksis om atter naturmaterialer

.eks. rus, sand, stenmel, arkﬂis, træ mv.

DCU har set enkelte eksempler på orvaltnin er, der har stillet spør smålste n ved selv

e rænset ru a sten ved renoverin o eta lerin a MTB-spor.

DCU an e aler der or at sten eller natursten til øjes til listen a om attede

naturmaterialer. Sten har en række positive effekter ved eta lerin a

mountain ikespor, samtidi med at sten har unsti e effekter i orhold til at styrke

iodiversiteten. De positive effekter i orhold til mountain ikespor om atter et o te

mere naturli t udseende, ø et slidstyrke, mindre ølsomhed or vand, ø et attraktion o

lavere hasti heder.

DCU stiller si erne til rådi hed or drø telser a de idræts a li e orhold,

a ilitets ehov o samspil med naturværdier, ortidsminder o øvri e skov æster, der

relaterer si til danskernes yklin i naturen.

Henrik Grøn og Niels Holm

Spor og Naturudvalget

Tlf + 45 24 60 13 99 |

[email protected]

DANMARKS CYKLE UNION | Danish Cycling Federation

Idrættens Hus | Brøndby Stadion 20 | 2605 Brøndby

#vielskercykelsport |

www.cyklingdanmark.dk

L 160 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart

L 160 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart

L 160 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart

Til Ministeriet for Grøn Trepart

INDSENDT TIL

[email protected]

4. DECEMBER 2024

DIF’S

HØRINGSSVAR TIL J.NR. 2024-134 OM LOVFORSLAG OM

GENOPRETNINGSFORORDNINGEN OG OPFØLGNING PÅ DET STATSLIGE

ARBEJDSPROGRAM MED HENSYN TIL FORENKLING AF SKOVLOVEN OG

NATURBESKYTTELSESLOVEN MV.

Danmarks Idrætsforbund (DIF) har med stor interesse modtaget og læst forslag til lov

om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljømål, lov om skove og lov om

Den Danske Klimaskovfond.

DIF har især hæftet sig ved forslagene, der vedrører forenkling af Skovloven og

Naturbeskyttelsesloven, idet forslagene kan få stor betydning for udviklingen af

bæredygtigt idræts- og friluftsliv i skove og naturområder.

DIF har på den baggrund følgende bemærkninger til lovforslaget:

Bemærkninger til forenkling af skovloven

DIF er meget positiv over forslaget om, at anlæg og bygninger til friluftsliv fremover

skal kunne etableres uden dispensation i fredskov. DIF bakker således helt op om den

foreslåede ændring af skovloven, som giver bedre muligheder for anlæg og byggeri

til friluftsliv i fredskov m.v.

DIF foreslog denne tilgang i forbindelse med lovgennemgang tilbage i 2022. Vi finder

det helt rigtigt med den foreslåede lovændring, idet skovens formål såvel som

friluftslivet har undergået store forandringer, siden Skovloven blev vedtaget.

I dag er mange skove forvaltet med rekreativt formål, og friluftsliv er blevet en

almindeligt udbredt aktivitet bredt i befolkningen. Desuden er der i dag en stor

variation i de friluftsaktiviteter, der finder sted. Det medfører et naturligt behov for

friluftsfaciliteter, der både kan understøtte, guide og formidle natur og friluftsliv i

skovene, så friluftslivet foregår på en god og bæredygtig måde, hvor der tages hensyn

både til andre skovgæster og naturen.

FORSLAG:

DIF bakker som nævnt op om bedre muligheder for anlæg og byggeri til friluftsliv i

fredskov. I den forbindelse vil vi foreslå, at trailcentre tilføjes i lovforslagets afsnit

3.2.2.1. sammen med de øvrige facilitetstyper, der nævnes i lovforslaget.

Ligeledes foreslår vi, at trailcentre indskrives i den bekendtgørelse, som skal

fastsætte de nærmere krav til bygningerne og anlæggenes udseende (herunder

størrelse) og beliggenhed mv. jf. afsnit 3.2.2.1 i lovforslaget.

Vi forventer, at ændringerne i Skovloven vil medføre en revision af bekendtgørelsen

om spejderhytter, skovbørnehaver og lignende i fredskov. DIF foreslår derfor, at

trailcentre også tilføjes i denne bekendtgørelse.

DIF

DANMARKS IDRÆTSFORBUND

IDRÆTTENS HUS BRØNDBY

STADION 20

2605 BRØNDBY

T: 43 26 26 26

WWW.DIF.DK

SIDE 1 AF 2

PROTEKTOR

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN

L 160 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart

Trailcentre er den moderne spejderhytte, der understøtter friluftslivet, giver

fællesskab og forståelse mellem skovens brugere, og formidler både natur, friluftsliv

og god adfærd. Trailcentre er friluftslivets fælles facilitet, som understøtter

skovlovens formål om friluftsliv.

Hidtil har spejderhytter haft en særstatus i Skovloven, idet spejderhytter har været

nævnt eksplicit i Skovlovens § 11, stk. 2, som en facilitet, der ikke kræver dispensation

for fredskoven. Loven er fra en tid hvor spejdere var eneste fritidsbrugere i skov. I

dag er situationen en anden, og der er brug for nye typer mødesteder for

almenvældet, der kan samle og understøtte en bred vifte af skovens fritidsbrugere.

Trailcentre er nutidens moderne spejderhytter til glæde for alle skovens friluftsfolk.

Derfor finder vi det helt naturligt at trailcentre nævnes i lovteksten og

bekendtgørelserne, som konkret eksempel på facilitet, der kan anlægges uden

dispensation i fredskov.

SIDE 2 AF 2

Der blev i 2023 givet dispensation til byggeri af et trailcenter i Almindingen efter en

omstændig dispensationsproces. Det vil være til gavn for alle parter at undgå denne

ressourcetunge proces fremover.

Bemærkninger til forenkling af Naturbeskyttelsesloven

DIF er positiv over forslaget om forenkling af Naturbeskyttelsesloven.

FORSLAG:

Som led i forenkling af Naturbeskyttelsesloven vil DIF foreslå, at der også foretages

forenkling af naturbeskyttelseslovens adgangsbestemmelser. Loven giver i dag

spejdergrupper og skoleklasser lov til at færdes i skove i grupper op til 50 personer

uden at søge tilladelse, hvorimod øvrige foreninger skal søge om tilladelse, når de er

mere end 30 personer. Denne forskelsbehandling finder vi diskriminerende over for

andre foreninger. Desuden er det med til at fremme, at aktiviteterne foregår

uorganiseret og ukontrolleret frem for i foreningsregi, hvor der er adfærdskodeks og

praksis for bæredygtig adfærd.

Vi foreslår derfor en forenkling af adgangsreglerne, så alle foreninger (og

skoleklasser) har lov til at færdes i skove i grupper op til 50 personer uden at skulle

søge om tilladelse.

Denne ændring er en forenkling af Naturbeskyttelseslovens adgangsregler, som også

vil forenkle selve sagsbehandlingen i kommunerne, idet det vil medføre betydeligt

færre ansøgninger, som skal sagsbehandles. Mange foreninger laver deres aktiviteter

(vandreture, løbeture mv.) i grupper på 30-50 personer.

Venlig hilsen

Casper Lindemann

Natur- og outdoorkonsulent

Tlf.: 40 35 29 87

[email protected]

PROTEKTOR

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN

L 160 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart

L 160 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart

L 160 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart

Ministeriet for Grøn Trepart

Att: j.nr. 2024-134

Sendt på e-mail til [email protected]

Den 10. december 2024

Friluftsrådets bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring

af lov om naturbeskyttelse, lov om miljømål, lov om skove mv og lov

om Den Danske Klimaskovfond

Friluftsrådet har ingen bemærkninger til de foreslåede lovændringer, der giver lovhjemmel til

at fastlægge supplerende regler om biodiversitet med henblik på gennemførelse af natur-

genopretningsforordningen samt de ændrede tidsfrister for Natura 2000-planlægningen.

Friluftsrådet finder det positivt, at der foreslås forenklinger af skovloven, der betyder at byg-

geri, anlæg eller terrænændringer, der særligt tilgodeser det offentlige friluftsliv fremover

skal kunne etableres uden dispensation i fredskov. Herved kan sagsgangen i myndigheds-

behandlingen lettes, hvilket forhåbentlig giver mulighed for hurtigere og enklere at realisere

gode tiltag. Friluftsrådet finder det rigtigt i en kommende bekendtgørelse at stille et generelt

krav om, at anlæg og bygninger til det offentlige friluftsliv skal stilles til rådighed for den al-

mindelige skovgæst. Det er afgørende for os, at sådanne anlæg og bygninger er offentligt

tilgængelige og til rådighed uden brugerbetaling, hvilket bør fremgå af lovbemærkningerne

og udmøntende bekendtgørelser.

Dispensationsundtagelsen bør også omfatte nye former for anlæg og bygninger mv., der til-

godeser friluftslivet, f.eks. naturrum og trailcentre, der favner flere forskellige friluftsbrugere,

når sådanne bygninger og faciliteter i deres hovedformål tilgodeser det offentlige friluftsliv.

Det gælder også når sådanne faciliteter har et arealmæssigt omfang, der er større end mere

traditionelle bygninger til friluftsliv og selvom dele af faciliteten er forbeholdt organiserede

friluftsaktiviteter. Der kan f.eks. i et trailcenter være rum, der er reserverede til foreningsbrug.

Vi lægger samtidig til grund, at naturrum og trailcentre

–

som andre anlæg og bygninger,

der undtages fra dispensation

–

ikke er dominerende i forhold til skovens størrelse og i øvrigt

falder naturligt ind i omgivelserne.

Det er væsentligt, at regelforenklingen ikke forringer muligheder for at få dispensation til fri-

luftsfaciliteter, der falder uden for de kriterier, der bliver fastlagt for at blive undtaget for di-

spensation. Vi er opmærksomme på, at en ansøgning om dispensation fremadrettet kan

blive pålagt et gebyr, jf. det for nyligt udsendte udkast til bekendtgørelse om betaling af ge-

byr for behandling af sager efter skovloven. Vi har i den forbindelse gjort opmærksom på, at

såfremt det besluttes at gebyrpålægge ansøgninger om friluftsfaciliteter, bør gebyret have

en væsentlig mindre størrelse end det foreslåede.

Friluftsrådet opfordrer til, at Friluftsrådet og andre relevante friluftsorganisationer bliver tæt

inddraget i formulering af de kriterier, der fastlægger hvornår et anlæg eller bygning mv. bli-

ver undtaget fra dispensation. Vi gør i den forbindelse opmærksom på, at der foreligger en

sag i Miljø- og Fødevareklagenævnet om dispensation fra Skovloven til etablering af en

discgolfrute, som illustrerer betydningen af de kriterier, der lægges til grund for en dispensa-

tion.

D22-150691

Scandiagade 13



DK-2450 København SV

Tel +45 33 79 00 79

[email protected]



www.friluftsraadet.dk

L 160 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart

Friluftsrådet har ingen bemærkninger til de øvrige dele af lovforslaget.

Med venlig hilsen

Johan Husfeldt

Politisk konsulent

Side 2

L 160 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart

L 160 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart L 160 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart

Side: 1

Ministeriet for Grøn Trepart

Frederiksholms Kanal 26

1220 København K

Landbrug, udtagning og natur

[email protected]

J.nr.:2024-134

09-12-2024

Dansk Skovforenings høringssvar til j. nr. 2024-134 om ændring af lov

om naturbeskyttelse, lov om miljømål, lov om skove og lov om Den

Danske Klimaskovfond

Dansk Skovforening vil først og fremmest gerne takke for muligheden for at indgive høringssvar til

ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljømål, lov om skove og lov om Den Danske

Klimaskovfond. Høringssvaret er inddelt i de følgende tre dele: ændring af lov om naturbeskyttelse og

miljømål, ændring af lov om skove og lov om Den Danske Klimaskovfond.

Ændring af lov om naturbeskyttelse og miljømål

I ændringsforslaget lægges der op til at tilpasse reglerne i miljømålsloven og skovloven for at sikre

sammenhæng med eksisterende regulering af Natura-2000-planer, hvilket Dansk Skovforening bakker

op om for at sikre, at der er synergi mellem planerne. Derudover vurderer vi i Dansk Skovforening, at to

år er en fornuftig tidsramme til at lave Natura-2000-planerne efter såvel miljømålsloven som skovloven

efter, at naturgenopretningsplanen er udstedt.

I Dansk Skovforening vil vi gerne understrege vigtigheden af, at relevante interessenter involveres

tidligt i processen ift. udarbejdelsen af den nationale genopretningsplan for at sikre den mest

hensigtsmæssige implementering af naturgenopretningsforordningen i Danmark

–

til gavn for både

naturen og jordejerne.

Dansk Skovforening ser primært en udfordring i artikel 4, når vi når hen efter 2030, hvor en stor del af

de danske løvskove bliver omfattet af genopretningsforpligtelsen og dermed af kravet om, at der ikke

må omlægges fra løv- til nåletræsskov. Det kan i praksis medføre en utilsigtet løvtræsbinding på arealer

også udenfor Natura2000-områder, hvor det ikke vil være muligt for skovejeren at udskifte løvtræer

med f.eks. klimarobuste nåletræer. Dette vil medføre en utilsigtet indskrænkning i skovejernes

handlefrihed ift. skovdriften, hvilket bl.a. kan påvirke den mængde og kvalitet af træ, der kan høstes på

arealerne.

Derfor er det helt afgørende for lodsejerne, hvad den danske nationale genopretningsplan kommer til at

indeholde, og hvilke genopretningsforanstaltninger, der bliver besluttet for at indfri de mål, der er fastsat

i naturgenopretningsforordningen, da dette vil have indvirkning på deres fremtidige forvaltning.

I forlængelse af dette er det vigtigt, at der skabes positive incitamenter for lodsejerne, samt at der sikres

tilstrækkelig finansiering til indsatserne, så der kan indgås rimelige aftaler med lodsejerne om

naturgenopretningsindsatsen.

L 160 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart

Side: 2

Lov om skove

Ministeriet for Grøn Treparts foreslåede ændring af skovloven, har til formål at indarbejde fast

dispensationspraksis fra skovlovens § 11 i en bekendtgørelse, så det fremover bliver muligt at etablere

anlæg og bygninger til friluftsliv og offentlig forsyning og infrastruktur i fredskov uden dispensation.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø vil stadig skulle godkende beliggenheden af anlæg,

bygninger og terrænændringer omfattet af bekendtgørelsen, men kun ift. en vurdering af, hvorvidt det

ansøgte kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller et yngle- og rasteområde for Bilag

IV-arter.

Samtidig ønsker Ministeriet for Grøn Trepart med ændringen af skovlovens § 16, stk. 2, at ansøgninger

efter skovloven fremover kun kan indsendes digitalt. Hvis man ikke er i stand til at indgive en digital

ansøgning, kan man dog blive fritaget for dette krav. Baggrunden for forenklingen af skovloven er det

varslede opgavebortfald i staten, hvor Ministeriet for Grøn Trepart finder, at opgaver vedr.

dispensationer fra skovloven til etablering af anlæg m.v. i fredskov, samt behandling af ansøgninger

efter skovloven, kan forenkles.

Ydermere ønsker ministeriet med ændringen af skovlovens § 46, stk. 3 at give ministeren tilstrækkelig

hjemmel til at håndhæve EU-forordninger, på linje med det nyligt vedtagne lovforslag nr. L 40, hvor en

tilsvarende ændring af naturbeskyttelsesloven blev gennemført.

Dansk Skovforening finder det først og fremmest uheldigt, at der skal spares på administration af

skovloven. Vi anerkender dog, at Ministeriet for Grøn Trepart er nødsaget til at prioritere sine

ressourcer ifbm. opgavebortfald i staten, og vi vil i den forbindelse gerne kvittere for ministeriets

beslutning om at forenkle administrationen af skovlovens § 11. Med den faste dispensationspraksis, der

findes på området, finder vi det positivt, at man i stedet vil indarbejde dette i en bekendtgørelse, så der

fremover kun skal søges om tilladelse og ikke dispensation, hvis det ansøgte er omfattet af

bestemmelserne i den varslede bekendtgørelse. Dansk Skovforening er enig med ministeriet i, at dette

vil lette den administrative byrde for lodsejere, og håber desuden, at denne forsimpling af lovgivningen

vil medføre, at sagsbehandlingstiden på skovlovssager på trods af besparelser vil blive fastholdt på 8

uger.

Vi bemærker dog, at det ikke er ministeriets hensigt, at bekendtgørelsen skal give mulighed for nye

typer af byggeri i fredskov. Her vil vi gerne opfordre til, at ministeriet i fremtiden ser på at udvide

mulighederne for byggeri i fredskov, så byggeri, der kan understøtte skovejeres flersidige økonomi,

herunder tjenesteboliger, jagthytter mv., også tilgodeses under forudsætning af, at de overholder de

generelle krav om at bygge i naturmaterialer. Videre rammer for etablering af bygninger i fredskov, er

en forudsætning for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft til landområderne, og for at skabe et

fremtidssikret og flersidigt driftsøkonomisk grundlag.

Når det handler om de eksisterende krav til, at anlæg og byggeri skal tilgodese friluftsliv, finder vi det

vigtigt at sikre, at den foreslåede bestemmelse om, at anlæg og bygninger til det offentlige friluftsliv skal

stilles til rådighed for den almindelige skovgæst, ikke er en udvidelse af eksisterende praksis.

Dansk Skovforening finder det positivt, at man med ændringen af skovlovens § 46, stk. 3, gør

lovgivningens EU-begreber mere tidssvarende, for dermed at kunne sikre tilstrækkelig hjemmel til at

udarbejde en bekendtgørelse om en genopretningsplan jf. naturgenopretningsforordningen. Ministeriet

L 160 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart

Side: 3

nævner i bemærkningerne lovforslagets § 3, nr. 6, at bekendtgørelsen vil fastsætte eventuelle

supplerende nationale administrative bestemmelser om klageadgang. Dansk Skovforening vil i den

forbindelse gerne understrege vigtigheden af, at der altid sikres administrativ klageadgang til lovgivning,

der kan medføre eventuelle driftsindskrænkelser for skovejere. Vi kunne med vedtagelsen af lovforslag

L 40 beklageligvis konstatere, at ministeriet for afgørelser efter EUDR, har afskåret skovejere fra

administrativ klageadgang, og vi ønsker ikke, at der dannes præcedens for, at skovejere i fremtiden må

bekoste en domstolsprøvelse, når der er tale om afgørelser efter EU-forordninger.

Lov om Den Danske Klimaskovfond

Med lovforslaget lægges der op til, at Den Danske Klimaskovfond får mulighed for at yde

indkomstkompensation til lodsejere ved skovrejsning. Det bakker vi op om, og ser det som et vigtigt

skridt i retning af 250.000 ha yderligere skov i Danmark.

Der er dog en potentiel udfordring, som vi gerne vil adressere. Det private marked for skovrejsning,

hvor der ikke gives statslig støtte, har vist sig at være en væsentlig faktor de seneste år. Markedet er

lige nu på frie konkurrencevilkår, og det er dermed muligt for virksomheder at vælge hvilket

skovrejsningsprodukt, der passer bedst til dem.

Den potentielle udfordring ligger i, at Klimaskovfondens mulighed for at give indkomstkompensation,

kan give dem de facto monopol på skovrejsning i Danmark, hvis indkomsttabet finansieres via statslige

midler. Det vil give Klimaskovfonden en fordel, hvor de kan fastholde prisen på deres bidragsprodukt,

men samtidig give en højere støtte, som alt andet lige vil være mere attraktiv for lodsejere. Private

aktører vil omvendt skulle hæve prisen på deres skovrejsningsprodukt for at lave et attraktivt tilbud til

lodsejere, og samtidig også hæve prisen for virksomhederne. Virksomhederne vil dermed søge til det

sted, hvor de får mest for pengene.

Vi foreslår derfor, at hvis indkomsttabet via Klimaskovfonden finansieres via statslige midler, f.eks.

Grøn Fond, så bør der oprettes en pulje, som private skovrejsningsaktører også kan tilgå. Vi forestiller

os således, at aktører som laver skovrejsning i Danmark med privat finansiering, herunder også

Klimaskovfonden, kan søge en

’Pulje for indkomsttab til privat skovrejsning’,

når de laver skovrejsning.

Det vil give lige vilkår blandt skovrejsningsaktørerne, og samtidig være en omkostningseffektiv måde for

staten at få mere skovrejsning på, da omkostningen til selve skovrejsning er sparet væk.

For uddybende detaljer til ovenstående forslag, er i velkomne til at tage kontakt.

Med venlig hilsen

Gertrud Græsbøll Weimann

Politisk konsulent

+45 2724 3738

[email protected]

L 160 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart

Til:

Ministeriet for Grøn Trepart

[email protected]

Haderslev 10. december 2024

Høringssvar fra Dansk Frisbee Sport Union til j.nr. 2024-134 om lovforslag om

genopretningsforordningen og opfølgning på det statslige arbejdsprogram med hensyn til

forenkling af skovloven og naturbeskyttelsesloven mv.

Dansk Frisbee Sport Union ser med velvilje på forslaget om,

at anlæg og bygninger til

friluftsliv (...), som ofte tillades ved dispensation i fredskov i dag, fremover skal kunne

etableres uden dispensation i fredskov.

Det er et ønske fra DFSU Disc Golf, at disc golf i

den forbindelse specifikt bliver nævnt i kommende vejledninger til Skovloven, så det er

tydeligt for alle offentlige instanser, at disc golf er en friluftsaktivitet, der fremover skal kunne

etableres uden dispensation i fredskov.

Det foreslås, at det i skovlovens § 11, stk. 4, tilføjes, at ministeren for Grøn Trepart skal

fastsætte nærmere regler om etablering af anlæg og bygninger til det offentlige friluftsliv eller

den offentlige forsyning og infrastruktur, herunder om, at beliggenheden skal godkendes.

den forbindelse ønsker DFSU en lempelse af nuværende bekendtgørelse for etablering af

discgolf i fredskov, da den nuværende bekendtgørelse bremser udviklingen af discgolf som

både værende en rekreativ friluftsaktivitet og en etableret foreningsidræt. Især i bynære

områder, hvor trafikken på discgolfsporene er høj, er det vigtigt med ordentlige faciliteter,

hvis disc golf fortsat skal appellere bredt til borgere i alle aldre.

Desuden oplever DFSU for øjeblikket ikke, at man accepterer en større mængde rekreative

aktiviteter i bynære skove, sådan som der lægges op til.

Der er et stigende behov for flere

discgolfspor i og omkring de større byer, men især i hovedstadsområdet oplever foreninger i

DFSU, at myndighederne ikke lever op til egne retningslinjer på området.

Det nævnes i forslaget,

at den nuværende bekendtgørelse om opførelse af

spejderhytter, skovbørnehaver og lignende i fredskov ophæves og erstattes

med en ny bekendtgørelse om opførelse af visse typer anlæg og byggeri i

fredskov, herunder spejderhytter, skovbørnehaver, bygninger og anlæg til friluftsliv…

I den

forbindelse ønsker DFSU Disc Golf at bekendtgørelsen vedrørende disc golf ændres,

således at permanente reversible teesteder med faste slid- og skridsikre underlag tillades

dispensationsfrit, da disse er en integreret og en af de mest essentielle dele af et

Forslag til

Lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljømål, lov om skove og lov om Den

Danske Klimaskovfond,

s. 14.

Forslag til

Lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljømål, lov om skove og lov om Den

Danske Klimaskovfond,

s. 14.

Forslag til

Lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljømål, lov om skove og lov om Den

Danske Klimaskovfond,

s. 11.

Forslag til

Lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljømål, lov om skove og lov om Den

Danske Klimaskovfond,

s. 14.

L 160 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart

discgolfspor. Nuværende retningslinjer tillader ikke materialer, der er af brugbar holdbarhed

til discgolf med ødelæggende konsekvenser for både de mange uorganiserede rekreative

brugere og det etablerede foreningsliv.

Som discgolfens hovedorganisation i Danmark er

DFSU den mest indsigtsfulde aktør indenfor discgolf, og idet DFSU besidder viden,

kompetencer og erfaringer, som gør, at vi er førende på området, mener vi, DFSU bør have

medbestemmelse på materialevalg med mulighed for rådgivning herom. Som

retningslinjerne er udformet nu, kan DFSU konstatere, at Miljøstyrelsen med sin restriktive

tilgang til materialevalg lader Danmark gå enegang. DFSU ønsker at henlede

opmærksomheden til gældende praksis i vores nabolande Norge, Sverige og Finland, hvor

man har tilladt teesteder med slid- og skridsikkert underlag med et blomstrende friluftsliv til

følge.

Her oplever de nationale forbund en meget positiv vækst, og skønt Danmark adskiller sig ift.

naturtyper og areal, mener DFSU, at brugerne af discgolfsporene bør have samme mulighed

for at spille discgolf i skovområder som deres nordiske naboer, uden at skulle bekymre sig

om risiko for skader i især ankler og knæ.

Såfremt det fortsat er styrelsens opfattelse, at reversible teesteder med slid-og skridsikkert

underlag ikke må benyttes som elementer på et discgolfspor, frygter DFSU, at discgolf som

rekreativt friluftstilbud bliver så utiltalende for de fleste (særligt pga. risiko for skader ved

teestederne), at den positive udvikling discgolf som aktivitet oplever for øjeblikket vil blive

vendt på hovedet med en tilbagegang som følge heraf. Dette vil være stik imod

Naturstyrelsens egne ønsker om, hvad discgolf i skov skal kunne bidrage med ift. at fortsat

opbygge

"(...) en tilstrækkelig volumen af discgolfudøvere i oplandet (...) Dette kan være

afgørende ift. turisme, tiltrækning af frivillige, idræt i skoler o.a.".

Overordnet set er Dansk Frisbee Sport Union rigtigt godt tilfredse med at disc golf specifikt

bliver nævnt som dispensationsfri friluftsaktivitet i forslag om ændringer i Skovloven.

Fremsendt af

Dennis Thygesen, Formand

Dansk Frisbee Sport Union

Nyvej 32

6100 Haderslev

tlf: 30221466

[email protected]

Retningslinjer for faste discgolfkurve på Naturstyrelsens arealer, s. 2.

L 160 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart

10. december 2024

Høringssvar fra Tænketanken Hav til høring om udkast til lovforslag om

genopretningsforordningen og opfølgning på det statslige arbejdsprogram

med hensyn til forenkling af skovloven og naturbeskyttelsesloven mv. (j.nr.

2024-134).

(Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om

miljømål, lov om skove og lov om Den Danske Klimaskovfond (Bemyndigelse til at

vedtage supplerende regler om biodiversitet med henblik på gennemførelse af

naturgenopretningsforordningen, ændrede tidsfrister for Natura 2000-

planlægningen, bedre muligheder for anlæg og byggeri til friluftsliv i fredskov m.v.)

Indledning

Tænketanken Hav takker for muligheden for at afgive høringssvar til udkast til

lovforslag om naturgenopretningsforordningen mv.

Naturgenopretning af havets økosystemer er afgørende for at sikre et sundt

havmiljø for naturens skyld og for vi menneskers skyld.

Tilstanden for størstedelen af Danmarks havnatur er fortsat i tilbagegang

Artsbestande og deres levesteder er i nogle tilfælde på vej frem, når vi kigger på

udviklingen over få år, men der er stor variation fra år til år, og overordnet set er

fremgangen intet i forhold til bestandsstørrelser og habitatudbredelse 100 år

tilbage

. Syv ud af habitatdirektivets otte marine naturtyper i Danmark er i stærk

ugunstig tilstand. Havets habitater er presset på grund af menneskelige aktiviteter

Ejrnæs, R., Nygaard, B., Kjær, C., Baattrup-Pedersen, A., Brunbjerg, A. K., Clausen, K., Fløjgaard, C., Hansen, J.L.S.,

Hansen, M.D.D., Holm, T.E., Johnsen, T.J., Johansson, L.S., Moeslund, J.E., Sterup. J., Hansen R.R., Strandberg, B.,

Søndergaard, M. & Wiberg-Larsen, P. 2021. Danmarks biodiversitet 2020

–

Tilstand og udvikling. Aarhus Universitet,

DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 270 s. - Videnskabelig rapport nr. 465.

http://dce2.au.dk/pub/SR465.pdf

Hansen J.W. & Høgslund S. (red.) 2024. Marine områder 2022. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE

–

Nationalt

Center for Miljø og Energi, 184 s. - Videnskabelig rapport fra DCE nr. 592.

Fredshavn, J., Nygaard, B., Ejrnæs, R., Damgaard, C., Therkildsen, O.R., Elmeros, M., Wind, P., Johansson, L.S.,

Alnøe, A.B., Dahl, K., Nielsen, E.H., Pedersen, H.B., Sveegaard, S., Galatius A. & Teilmann, J. 2019. Bevaringsstatus for

Tænketanken Hav

Læderstræde 20

1201 København K

Tlf: +45 4498 800

E-mail: info@tænketankenhav.dk

www.taenketankenhav.dk

CVR: 42479446

Støttet af VELUX FONDEN

L 160 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart

2. december 2024

og biodiversiteten på åbne hav er især udsat for fiskeri, idet 42 % af arealet i de

danske farvande har været fisket med bundslæbende redskaber af danske fartøjer

på et tidspunkt inden for tidsperioden 2017-2022

. Men også andre direkte

presfaktorer som råstofindvinding, klapning og energiinfrastruktur, herunder

vedvarende energi, vil presse havmiljøet nu og i fremtiden.

I basisanalysen fra Danmarks Havstrategi (2019) fremgår, at der for flere emner og

deskriptorer endnu ikke er opnået god miljøtilstand i havmiljøet i Danmark, og at

der er behov for øget fokus på disse for at nå målet om god miljøtilstand

For at sikre et godt og mangfoldigt havmiljø og forbedre havets naturlige

modstandskraft, er det nødvendigt at genoprette Danmarks havmiljø.

Tænketanken Hav er derfor meget positivt stemt overfor

naturgenopretningsforordningen, som er en nødvendig komponent i at sikre

national og international genopretning af havmiljøet.

Utilstrækkelige bemyndigelser til at fastsætte de nødvendige

administrative bestemmelser for naturgenopretningsforordningens

effektive anvendelse på hele det marine område

Naturgenopretningsforordningen (EU) 2024/1991 fastsætter bindende mål for

genopretning af både land- og havområder i EU, herunder hele Danmarks marine

område uden for Natura 2000-netværket. Dette indebærer, at Danmark er

forpligtet til at gennemføre genopretningsforanstaltninger i marine områder både

inden for og uden for Natura 2000-områder.

Det betyder, at regeringen skal vurdere, om de nuværende lovgivningsmæssige

rammer giver tilstrækkelig bemyndigelse til at gennemføre de nødvendige

genopretningsforanstaltninger i marine områder både uden for og inden for Natura

2000-områder.

EU-forordningen for naturgenopretning beskriver, hvordan indsatser frem mod

2030 prioriteres for naturtyper i ikke god tilstand beliggende indenfor Natur 2000-

områderne. Frem mod 2040 og 2050 skal den marine genopretning sikre god

tilstand for naturtyper på hele det danske havområde. I den forbindelse skal

Tænketanken Hav påpege, at havstrategidirektivet allerede fastsætter, at den gode

tilstand i havmiljøet skulle nås i 2020 (dvs. hurtigst muligt).

Tænketanken Hav har noteret, at lovforslaget medfører en udvidelse af

bemyndigelsen til at fastsætte regler om genopretning af økosystemer i relation til

naturbeskyttelseslovens § 71, stk. 3, og miljømålslovens § 46.

naturtyper og arter

–

2019. Habitatdirektivets Artikel 17-rapportering. Aarhus Universitet, DCE

–

Nationalt Center for

Miljø og Energi, 52 s. Videnskabelig rapport nr. 340

http://dce2.au.dk/pub/SR340.pdf

van der Reijden, K. & Eigaard, O. The seafloor footprint of Danish fishing. Online resource. Preprint at

https://doi.org/doi.org/10.11583/DTU.23617944 (2023)

Danmarks Havstrategi II. 2019. God miljøtilstand, Basisanalyse, Miljømål. Miljø- og Fødevareministeriet.

- Støttet af VELUX FONDEN

L 160 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart

2. december 2024

Det er Tænketanken Havs vurdering, at de givne bemyndigelser ikke i tilstrækkelig

grad tager højde for de særlige behov for planlægning, iværksættelse og

håndhævelse af genopretningsindsatser i marine områder uden for Natura 2000-

områderne. Miljømålsloven finder således anvendelse inden for Natura 2000-

områder, mens naturbeskyttelsesloven hovedsageligt er rettet mod beskyttelse af

terrestriske områder og strandbeskyttelseslinjen, samt fredning af særligt sårbare

områder tæt på kysten, jf. naturbeskyttelseslovens § 1, stk. 2. Lovens anvendelse på

marine områder er således begrænset til det kystnære miljø og har derfor ikke den

nødvendige rækkevidde til at omfatte Danmarks åbne hav eller dybere marine

områder.

Lovforslaget synes således ikke at give den fornødne bemyndigelse til at sikre de

nødvendige nationale administrative procedurer, der kræves for at sikre korrekt

anvendelse af forordningen. Dette medfører et manglende administrativt

handlingsrum i forhold til Danmarks samlede søterritorie og eksklusive

økonomiske zone.

Naturgenopretningsforordningen forpligter alle medlemslande til at sikre

genopretning inden for Natura 2000-områder frem mod 2030 og frem mod 2040

og 2050, at sikre naturgenopretning på hele Danmarks havareal uden for Natura

2000-områderne. Hvis regeringen mener, at de nødvendige hjemler er til stede,

bør det som minimum uddybes og forklares.

Det er yderligere Tænketanken Havs vurdering, at lovforslaget ikke i tilstrækkeligt

omfang sikrer de nødvendige administrative processer i forhold til offentlighedens

inddragelse, høringsperioder og koordinering i forhold til marine områder uden for

Natura 2000-områder.

Endelig vurderer Tænketanken Hav, at lovforslaget mangler en eksplicit

sammenknytning til Havmiljøloven og Havstrategiloven eller anden relevant

lovgivning, der dækker marine områder.

Det er herefter Tænketanken Havs anbefaling, at lovforslaget justeres, for at skabe

den nødvendige klarhed og give bemyndigelse til at vedtage supplerende regler, der

muliggør en effektiv gennemførelse af naturgenopretningsforordningen på det

marine område. Dette bør sikre, at beskyttelses- og genopretningsindsatser

omfatter alle marine områder i Danmark. Dette kan ske igennem supplerende

lovgivning eller ændringer i eksisterende love som Havmiljøloven og

Havstrategiloven.

Uklar ressortfordeling og relevante genopretningsforanstaltninger på

det marine område

Kun en mindre del af det danske hav (kystvandene) påvirkes negativt af

presfaktorer, der er relevante for Trepartsministeriet. På resten af havområdet er

biodiversiteten især udsat for direkte presfaktorer som fiskeri, råstofindvinding og

energiinfrastruktur, herunder vedvarende energi. Genopretning af naturen i det

åbne hav skal i vid udstrækning baseres på Havstrategidirektivets deskriptorer for

bl.a. biodiversitet, fiskebestande, havets fødenet, undervandsstøj m.m. Når det

- Støttet af VELUX FONDEN

L 160 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart

2. december 2024

gælder havbunden, er genopretning direkte knyttet til EU's tærskelværdier for

havbundens integritet, som blandt andet foreskriver, at højst 2 % af marine

naturtyper må være tabt, og at maksimalt 25 % af de marine naturtypers

udbredelse må være negativt påvirket. Generelt vil genopretning af naturtyper på

det åbne hav bero på passiv genopretning ved at reducere eller fjerne direkte

presfaktorer.

Tænketanken Hav understreger i den forbindelse, at der

blandt andet

nævnes

følgende i listen over eksempler på genopretningsforanstaltninger i

naturgenopretningsforordningens bilag VII, som alle er relevante for det marine

område:

22) Forbedre konnektiviteten mellem levesteder for at muliggøre udvikling i

artspopulationer og give mulighed for tilstrækkelig individuel eller genetisk

udveksling samt for arters migration og tilpasning til klimaændringer

23) Give økosystemerne mulighed for at udvikle deres egen naturlige dynamik,

f.eks. ved at opgive udnyttelse og fremme en mere naturlig og vild natur

24) Fjerne og kontrollere invasive ikkehjemmehørende arter og forebygge eller

sikre, at der indføres færrest mulige nye arter

25) Minimere fiskeriets negative indvirkning på det marine økosystem, f.eks.

gennem anvendelse af redskaber med mindre indvirkning på havbunden

26) Genoprette vigtige gyde- og yngleområder for fisk

27) Tilvejebringe strukturer eller substrater, der kan fremme, at marint liv

vender tilbage til støtte for genopretning af koral-, østers- eller stenrev

28) Genoprette havgræsenge og tangaskeskove ved aktivt at stabilisere

havbunden, reducere og om muligt fjerne eventuelle former for pres eller sørge

for aktiv opformering og plantning

29) Genoprette eller forbedre tilstanden for bestanden af karakteristiske

hjemmehørende arter af vital betydning for marine naturtypers økologi ved at

træffe passive eller aktive genopretningsforanstaltninger, f.eks. indføre ungfisk

30) Reducere forskellige former for havforurening såsom tilførsel af

næringsstoffer, støjforurening og plastaffald

32) Standse, reducere eller afhjælpe forurening fra lægemidler, farlige

kemikalier, by- og industrispildevand og andet affald, herunder henkastet

affald og plast, samt lysforurening i alle økosystemer

Det er således afgørende, at Danmark anvender og om nødvendigt supplerer

forordningen med sigte for dens brede tilgang til genopretningsforanstaltninger på

det marine område.

Høringsmaterialet og de foreslåede ændringer skaber usikkerhed hos Tænketanken

Hav om, hvor ressortansvaret for beskyttelsen og genopretningen af havbunden og

hele det danske havområde er placeret og dermed også hvilke bemyndigelser

miljøministeren har til at agere på havområdet, jf. også afsnittet ovenfor.

Tænketanken Hav er særligt bekymret for, at den manglende klarhed om

ansvarsfordelingen kan medføre en utilstrækkelig prioritering af havmiljøet og dets

beskyttelses- og genopretningsbehov.

- Støttet af VELUX FONDEN

L 160 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart

2. december 2024

Samspil mellem Natura 2000 og øvrige marine direktiver og

miljøvurderinger

Tænketanken Hav noterer yderligere, at der med dette lovforslag sker en ændring

af planperioden for Natura 2000 fra 6 år til 10 år for at passe med

naturgenopretningsforordningen. Tænketanken Hav anerkender, at der vil være et

hvis overlap og sammenfald mellem indholdet af planerne for marine Natura

2000-områder og naturgenopretningsforordningen. Tænketanken Hav ønsker dog

at bemærke, at der i nærværende lovforslag ikke indgår nogen overvejelser om,

hvordan øvrige planperioder og lovkomplekser på det marine område håndteres og

spiller sammen med naturgenopretningsforordningen. Det gælder for havplanen

med en planperiode hvert 10. år, samt vandrammedirektivet, havstrategidirektivet

og nitratdirektivet med hver en planperiode på 6 år. Det anbefales kraftigt, at dette

indgår i overvejelserne om anvendelsen af naturgenopretningsforordningen på det

marine område og dermed også i nærværende lovforslag. Muligvis løser man nogle

administrative problemer på land, men samtidig skaber man nogle på hav.

Tænketanken Hav ønsker samtidig at bemærke, at Natura 2000-områdernes

udpegningsgrundlag evalueres og opdateres hvert 6. år, som følge af den

nuværende 6-årige planperiode. Der er ved anlægsaktiviteter på havet, såsom

havvindmølleparker, krav til at vurdere om planer og projekter potentielt kan have

en væsentlig påvirkning på Natura 2000-området. Natura 2000-planerne sætter

således, hvert sjette år, rammerne for den næste periodes miljøvurdering i henhold

til påvirkning af Natura 2000-området. Havmiljøet er ikke statisk og nødvendige

opdateringer af udpegningsgrundlaget for arter eller habitatområder, kan således

opdateres og indarbejdes i Natura 2000-planerne, hvert 6. år. Tænketanken Hav vil

dermed gøre opmærksom på, at der med ændringen af planperioden for Natura

2000-områderne fra 6 til 10 år, kan medføre at flere miljøvurderinger i henhold til

marine Natura 2000-områder, potentielt vil blive foretaget på et forældet grundlag,

hvor forholdene i området er ændret.

En proaktiv tilgang til anvendelsen af naturgenopretningsforordningen

i Danmark og fravigelse af regeringens principper om

minimumsimplementering af EU-regulering ifm. udarbejdelsen af den

nationale genopretningsplan

Europa-Kommissionen har fremhævet de økonomiske og samfundsmæssige

gevinster, der følger med EU’s naturgenopretningsforordning. En proaktiv tilgang

til anvendelse af naturgenopretningsforordningen kan derfor skabe fordele for

Danmark. Fordelene ved naturgenopretningsforordningen vil dog ikke blive

realiseret uden en ambitiøs og effektiv anvendelse nationalt.

Klimakrisen og den marine biodiversitetskrise hænger uløseligt sammen. Et stabilt

klimasystem og et sundt havmiljø understøtter gensidigt hinanden, og forringelser i

det ene område har direkte konsekvenser for det andet. For eksempel kan tab af

marine økosystemer som ålegræsenge forværre klimakrisen, fordi de spiller en

vigtig rolle som kulstoflagre. Samtidig kan klimaændringer yderligere belaste

marine økosystemer gennem opvarmning, forsuring og havstigning. Derfor vil en

styrket indsats for at beskytte biodiversiteten også bidrage til klimamålsætningerne

og omvendt.

- Støttet af VELUX FONDEN

L 160 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart

2. december 2024

Danmark er anerkendt for sin ekspertise indenfor havforskning, marin

overvågningsteknologi og maritim innovation, og landet er en af verdens største

søfartsnationer. Disse styrker kan gøre Danmark til en nøgleaktør i at levere den

viden og teknologi, som er nødvendig for at gennemføre

naturgenopretningsforordningen i Danmark og resten af Europa. Dette vil ikke blot

styrke Danmarks internationale position, men også skabe nye markedsmuligheder

for danske virksomheder inden for bæredygtig havforvaltning og teknologi. Disse

styrker kan gøre Danmark til en nøgleaktør i at levere den viden og teknologi, som

er nødvendig for at gennemføre forordningens centrale komponenter.

På denne baggrund anbefaler Tænketanken Hav, at det fremgår af loven, at den

danske anvendelse af naturgenopretningsforordningen, dvs. den nationale

genopretningsplan, fraviger regeringens principper om minimumsimplementering

af EU-regulering og dermed anvender og supplerer

naturgenopretningsforordningen ud fra en strategi, der aktivt understøtter

opfyldelsen af målene om et godt havmiljø og dermed reelt sikrer et rent og sundt

havmiljø i Danmark.

En sådan tilgang vil ikke kun gavne Danmarks biodiversitet, men også styrke

Danmarks rolle som en ansvarlig og visionær aktør på natur- og miljøområdet med

stærke virksomheder, der kan levere den nødvendige know-how og teknologi.

Skulle ovenstående give anledning til spørgsmål, er I meget velkommen til at

kontakte undertegnede.

Venlig hilsen

Sune Agersnap

Havbiolog, PhD

30920017

[email protected]

Ditte Mandøe Andreasen

Faglig programchef

30920001

[email protected]

- Støttet af VELUX FONDEN

L 160 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart

Høringssvar om lovforslag om naturgenopretningsforordningen

Til: Ministeriet for Grøn Trepart

København, december 2024

Verdens Skove takker for muligheden for at kommentere på udkast til ”Lov om ændring af lov om

naturbeskyttelse, lov om miljømål, lov om skove og lov om Den Danske Klimaskovfond” med henblik

på gennemførelse af naturgenopretningsforordningen.

Vi er glade for, at man fra regeringens side prioriterer gennemførelsen af

naturgenopretningsforordningen. Der er dog en række områder, der bekymrer os.

Dette høringssvar indeholder vigtige nedslagspunkter, men er ikke en udtømmende oversigt over alle

mangler og bekymringer i lovforslaget. Nedslagspunkterne i dette høringssvar vil have et særligt

fokus på skov og biodiversitet.

Forslaget tilgodeser friluftsaktiviteter og skaber ikke bedre vilkår for naturen

I lyset af biodiversitetskrisen og målet om at rejse 100.000 hektar urørt skov under den grønne

trepartsaftale er det principielt problematisk, at loven prioriterer at skabe bedre rammer for

friluftsaktiviteter, frem for at sætte naturen først og skabe bedre rammer for effektiv

naturgenopretning i tråd med naturgenopretningforordningens formål. Dansk natur er i dårlig

tilstand, og den mangler reel beskyttelse og genoprettelse. Den seneste

rapport fra EU

viser, at 95%

af naturtyperne i Danmark har en dårlig bevaringsstatus, hvilket understreger behovet for målrettede

initiativer, der prioriterer biodiversiteten og sikrer bæredygtige økosystemer.

Lovforslaget afspejler en alvorlig mangel på ambitioner for at fremme biodiversiteten i danske skove.

Det er paradoksalt, at forslaget giver lettere adgang til at etablere anlæg og bygninger i fredskov, som

risikerer at skade biodiversiteten, mens essentielle, naturforbedrende tiltag som skovgræsning

fortsat kræver dispensation. Skovgræsning er veldokumenteret som et effektivt værktøj til at fremme

biologisk mangfoldighed, skabe varierede levesteder og understøtte en rigere flora og fauna. Alligevel

forhindrer bureaukratiske barrierer mange lodsejere og naturforvaltere i at implementere sådanne

tiltag, hvilket står i skarp kontrast til den lethed, hvormed aktiviteter, der kan skade biodiversiteten,

tillades. At lovændringen vægter bedre rammer for friluftsliv frem for biodiversitet underminerer

indsatsen for at vende tilbagegangen af arter og genoprette bæredygtige økosystemer, og virker ikke

til at være i tråd med formålet med at opdatere loven: at gennemføre

naturgenopretningsforordningen i Danmark.

For at sikre, at Danmark opfylder målene i naturgenopretningsforordningen, bør lovgivningen i

højere grad prioritere biodiversitetsforbedrende initiativer som skovgræsning, genetablering af

naturlige vådområder og introduktion af hjemmehørende arter. Disse tiltag bør ikke være underlagt

unødige krav om dispensation, men derimod fremmes aktivt gennem enklere regler og

L 160 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart

støtteordninger. Samtidig bør initiativer, der modarbejder biodiversiteten, møde strengere

regulering. Det vil sikre, at biodiversiteten fremmes aktivt og vægter højere end aktiviteter, der kan

skade naturen. Derfor bør arbejdet med en revision af Skovloven genoptages snarest muligt for at

sikre, at lovgivningen understøtter nutidens ambitioner om rigere og mere robust skovnatur.

Risici ved øgede anlægsmuligheder i fredskov

Lovforslaget lægger op til at fremme friluftsaktiviteter som mountainbikebaner, shelters og andre

rekreative faciliteter i fredskov ved at fjerne skovlovens bestemmelser om krav til dispensation forud

for opførelse af bygninger, anlæg og terrænændringer (Skovloven §11) og erstatte det med tekniske

krav. Selvom friluftsliv er vigtigt for menneskers sundhed og velvære, prioriteres det på bekostning af

hensyn til naturen. Dette er særligt problematisk i en tid med en accelererende klima- og

biodiversitetskrise, og hvor Danmark har en række internationale forpligtelser at leve op til, herunder

naturgenopretningsforordningen.

En overvægt af friluftsaktiviteter i fredskov kan føre til øget forstyrrelse af dyreliv, nedslidning af

skovens vegetation (især et alvorligt problem for små sarte og ofte truede blomsterplanter o.l.) og

tab af naturlige levesteder, der er afgørende for truede arter. European Environment Agency

fremhæver i deres

rapport,

at byggeri og fritidsaktiviteter er væsentlige trusler mod biodiversiteten i

skove, idet de ofte betyder tab af habitater og arter. Det er derfor bemærkelsesværdigt, at det på

side 24 af lovforslaget konkluderes, at "opgavebortfaldet i forhold til naturbeskyttelsesloven har

ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser," når omfanget og effekten af nye anlæg naturligvis ikke

kan vurderes på forhånd. Derudover kan terrænændringer og opførelsen af anlæg medføre

skovrydning og fragmentering af skovområder, hvilket underminerer både biodiversiteten og skovens

naturlige funktioner som kulstoflager og levested.

I henhold til

Biodiversitetsrådets anbefalinger

bør menneskers aktivitet (i beskyttet og strengt

beskyttet natur) reguleres ud fra et forsigtighedsprincip og med hensyntagen til biodiversiteten. En

overvægt af friluftsaktiviteter lever ikke op til disse anbefalinger, og står i skarp kontrast til formålet

med naturgenopretningsforordningen, som netop kræver, at vi arbejder målrettet for at genoprette

naturen og sikre biologisk mangfoldige og modstandsdygtige økosystemer. At fremme rekreative

anlæg under dække af naturbeskyttelse og at fjerne krav til dispensation er en afsporing af

lovforslagets egentlige formål. Loven bør i stedet fokusere på at styrke beskyttelse af skoven, og sikre

at ethvert tiltag, der udføres i skov, bidrager til naturens genopretning og ikke modarbejder den.

En forældet skovlov står i vejen for biodiversitet

Det er på tide at gentænke skovlovens grundlæggende DNA, der i dag er forankret i en

arealreservation til træproduktion. I lyset af den voksende klima- og biodiversitetskrise er det

nødvendigt at sikre beskyttelse af levesteder for de mange især skovlevende arter, hvoraf omkring

40 % er enten meget sjældne eller truede. Dette kræver en grundlæggende omlægning af skovloven,

så det bliver muligt at prioritere biodiversitet uden at skulle søge dispensation. Med det fremsatte

lovforslag bortfalder uheldigvis gældende krav om ministeriets dispensation for byggeri og anlæg til

L 160 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart

friluftsaktiviteter i fredskov og forringer således lovens evne til at fremme og beskyttelse af

biodiversitet.

Den nuværende Skovlov kræver, at fredskovspligtige arealer skal være bevokset med højstammede

træer, der danner tætsluttet skov, og at man skal søge om dispensation for at få tilladelse til græsning

på mere end 10% af arealet i sin fredskov. Forskning viser imidlertid, at der er langt større

biodiversitet forbundet med skove og landskaber med stor variation, som spænder fra tætbevoksede

skove, åbne skovbryn og krat til landskaber med spredt vedplante-opvækst. Her spiller påvirkning fra

store planteædere og deres græsning en helt afgørende rolle for biodiversiteten, og de udgør en

central faktor i vegetationsudviklingen i naturlige skovlandskaber.

Græsningsskove og skovnatur med varieret struktur skaber plads til en bred vifte af arter og

levesteder, og er veldokumenteret som et effektivt redskab til at fremme biodiversitet. Den grønne

trepart har som mål at bidrage med 100.000 hektar urørt skov – skov, hvor biodiversiteten har første

prioritet. Dette mål er imidlertid i direkte konflikt med den eksisterende lovgivning, hvilket gør det

nødvendigt at ændre skovlovens krav, og i stedet skabe en skovlov, der understøtter reel

naturgenopretning.

For at sikre at naturgenopretning kan realiseres, bør biodiversitetsbeskyttelse fastlægges som et

overordnet formål for dele af skovene, hvor produktion ikke længere er det primære hensyn. Et

eksempel kunne være en 30%-scenariebaseret tilgang, hvor man identificerer skovarealer, der skal

dedikeres til biodiversitet og beskyttelse af økosystemer. Inden for disse områder bør

biodiversitetsformål have en selvstændig og ubestridt prioritet, som ikke kan undermineres af

produktionsinteresser, eller kræver dispensation for tiltag som fremmer naturen. Dette vil være et

afgørende skridt mod at fremtidssikre skovloven og tilpasse den til nutidens og fremtidens behov,

hvor skovene ikke blot ses som ressourcer til udnyttelse, men som centrale aktører til at sikre

økologisk balance og biodiversitet. En anden mulighed er at rykke urørt skovnatur helt ud af

skovloven og lade den indgå i en kommende biodiversitetslov.

Biodiversitet og urørt skov bør prioriteres ved tilskud til skovrejsning

Det er positivt, at lovforslaget understøtter tilskud til skovrejsning, som et led i at opfylde

trepartsaftalen og dermed styrke skovdækket i Danmark. Men for at sikre langsigtede natur- og

miljømæssige fordele er det afgørende, at skovrejsning sker med et klart fokus på biodiversitet og

etablering af urørt skov. Monokulturer, eksotiske arter og produktionsskov kan ikke levere de samme

økosystemtjenester som større sammenhængende skove med høj biodiversitetsværdi, og de

understøtter ikke de nødvendige levesteder for mange truede arter. Derfor bør tilskudsbetingelserne

indrettes, så de fremmer naturlig tilgroning hvor det er muligt, plantning af hjemmehørende arter,

naturlige skovøkosystemer, genetablering af naturlig hydrologi, skovgræsning og urørt skov.

Det er også væsentligt at understrege, at skovrejsningen af de 100.000 hektar, der er afsat også med

henblik på at fremme biodiversiteten, ikke bør baseres på et specifikt plantetal som succeskriterium.

Derimod bør naturlig tilgroning anvendes i så høj grad som det er muligt, da det ofte fremmer

L 160 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart

biodiversiteten mest. I tillæg bør man prioritere skabelse af større sammenhængende arealer, der

understøtter sammenbinding af naturområder beliggende indenfor det

30%-scenarie kort,

man har

udarbejdet fra videnskabelig side. Denne tilgang vil ikke blot gavne biodiversiteten, men også øge

skovenes modstandskraft over for klimaforandringer, hvilket gør indsatsen mere bæredygtig og

værdifuld for både naturen og samfundet.

Opsummering: Indsatser for biodiversitet

For at fremme biodiversitet i danske skove og leve op til naturgenopretningsforordningen foreslår

Verdens Skove følgende konkrete og målrettede tiltag:

●

Naturlig tilgroning:

At lade skoven udvikle sig selv vha. naturlig succession fremmer

biodiversiteten, da det giver plads til naturlige processer, skaber arts-og aldersvariation og

lader naturen udvikle sig uden menneskelig indgriben.

●

Brug af hjemmehørende arter:

Sikrer sunde og bæredygtige økosystemer, der understøtter

de naturligt tilpassede arter.

●

Genetablering af naturlig hydrologi:

Gendanner vådområder og sikrer økosystemer, hvor

vandets naturlige flow understøtter arter og habitater.

●

Skovgræsning:

Skaber varierede levesteder og naturlige forstyrrelser ved hjælp af store

planteædere, der bidrager til en naturlig dynamik i skovlandskabet.

●

Urørt skov:

Dedikerer skovarealer til biodiversitet, hvor naturen kan udvikle sig frit med plads

til naturlige processer og stor artsdiversitet og uden forstyrrelser fra kommerciel skovdrift.

●

Store sammenhængende skovlandskaber:

Understøtter overlevelse og udbredelse af truede

arter

Disse indsatser bør prioriteres og integreres i lovgivningen som en central del af Danmarks indsats for

at vende biodiversitetskrisen og opfylde målene i naturgenopretningsforordningen.

Kontaktpersoner:

Pil Christensen, Politisk rådgiver ved Verdens Skove, +45 20 99 31 24,

[email protected]

Anne-Sofie Sadolin Henningsen, Politisk rådgiver ved Verdens Skove, +45 20 24 88 29,

[email protected]

L 160 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart

L 160 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart

L 160 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart

L 160 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart

L 160 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart

L 160 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart

Growi Trees Networks høri ssvar til j. r.

a lov de Da ske Kli askov o d.

æ dri

Tak or uli hede or at ko

e ed høri ssvar o vi vil i det e ter øl e de udelukke de

e terer på a s ittet o ha dle de Kli askov o de .

Vi e er det er he si ts æssi at Kli askov o de år uli hed or at yde

i dko stko pe satio til lodsejere ved skovrejs i . MEN vedta es dette o fi a sieri e

er ra Grø trepart eller a de offe tli i sta s, SKAL der sa tidi åb es op or at alle

lodsejere skal ku e å i dko stko pe satio , ua set hvilke tilskudsord i de væl er –

offe tli eller privat.

Dette vil sikre li e ko kurre cevilkår or de eksistere de private tilskudsord i er o ive

lodsejer e uli hed or at væl e de ord i , der passer bedst til deres behov o det sa

ælder spo sore a træer.

Kli askov o de s tilskud til skovrejs i pr. ha li er i e e s it på elle

til

kr., hvor vi li er ed et tilskud på .

kr. pr. ha. Grø trepart ko

er ed

ud eldi e o et ha-tilskud på i i u

kr. Dette tilskud er højere e d o et

eksistere de tilskud på arkedet i da , o ko

er til at defi ere lodsejer es

i i u s orve t i . Bliver det uli t or Kli askov o de ale e at ku e yde

i dko stko pe satio , dvs. at ku e læ e de orve tede .

kr. direkte ove på deres

eksistere de tilskud, op år de e statsstøttet ko kurre ce ordel der i pri cippet iver de

o opol. Der or skal uli hede or at yde i dko stko pe satio o så være til æ eli or

a dre private tilskudsord i er.

Vores tilskud til lodsejer e er udelukke de baseret på do atio er ra private o virkso heder,

så år vi ikke ad a til at yde/a sø e o i dko stko pe satio , vil private lodsejere væl e

a dre tilskudsord i er e d vores. Får vi ikke uli hede or at ku e yde

i dko stko pe satio , har vi ku é

uli hed o det er at se de re i e videre til

spo sorer e, so så ko

er til at betale i dko stko pe satio e til lodsejere . Dette vil

ed stor sa dsy li hed betyde, at da ske virkso heder ko

er til at ki e si o e ter

a dre ode or ål at støtte i Da ark, eller de væl er at støtte skovrejs i ude or

Da arks ræ ser. Hvis Da ark skal å de a bitiøse skovrejs i s ål, skal det orblive

attraktivt at rejse skov i Da ark o det er li e u ku

uli t ved at øre det selv på e e

arealer, eller at støtte i e e private skovrejs i si itiativer so vores.

Hvis vi ove på vores eksistere de tilskud ka tillæ e i dko stko pe satio e på .

kr., sparer Grø trepart tilskuddet til skovrejs i på .

kr. so vi ko

er ed. Det

betyder at idler e i Grø trepart rækker til e d u ere skov o der bliver der ed e d u flere

uli heder or at virkso heder ka støtte skovrejs i sprojekter lokalt.

L 160 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart

L 160 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart

10-12-2024

2024 - 303

mik

Høringssvar til ændring af lov om Den Danske Klimaskovfond mv.

Klimaskovfonden takker for muligheden for at afgive høringssvar til ændring af lov om Den Danske

Klimaskovfond, skovloven mv.

Klimaskovfonden har følgende bemærkninger til lovforslaget:

Ad § 4 om lov om Den Danske Klimaskovfond:

Klimaskovfonden er enig i den foreslåede tekstmæssige rettelse, så det bliver muligt for fonden at yde

indkomstkompensation forbundet med skovrejsning.

Under bemærkningerne til lovforslaget punkt 3.3. bør det fremgå, at der i begrebet

indkomstkompensation

kan indfortolkes kompensation for tabt jordværdi, i det der ved overgang fra et landbrugsareal til et

skovareal vil ske en væsentlig ændring i den økonomi, der knytter sig til arealet. Kompensation for tabt

jordværdi kan vise sig nødvendig, hvis det skal være realistisk at kunne omlægge 250.000 hektar

landbrugsjord til skov. Ved overgangen fra landbrug til skov vil der typisk ske en halvering af jordens værdi,

foruden det direkte indkomsttab, der er forbundet med overgangen til skovdrift. Det kan evt. tilføjes

bemærkningerne, at Klimaskovfondens satser forudsættes at følge satser for tilsvarende kompensation i

statslige ordninger for tilskud til skovrejsning.

Klimaskovfonden gør opmærksom på, at man i den kommende tid ift. en stor arealomlægning vil få brug for

benytte andre former for arealanvendelse end klassisk skovrejsning og udtagning af lavbundsjorder. Der

efterlyses generelt en mere fleksibel ramme for arealomlægninger, så man kan finde løsninger, der passer

til de konkrete landskabsmuligheder og skabe landskabelige helheder. Det foreslås derfor, at der i §4 i

lovforslaget tilføjes følgende ændring/præcisering:

I § 4 stk. 1

r. 1 tilføjes efter ”… ed etableri g af skovbry ”: ”inklusive

tilhørende

overga gszo er”.

ye ordlyd for §4 stk. 1 r. 1 bliver der ed æ dri g er u derstreget : ”

”Iværksættelse

af, deltagelse i og finansiering af skovrejsning med etablering af skovbryn inklusive

tilhørende overgangszoner og udtagning af lavbundsjord.”

Dette vil muliggøre, at man f.eks. kan arbejde med lysåbne arealer med naturlig tilgroning på ydersiden af

plantede skovbryn ned mod et lavbundsareal.

Med venlig hilsen

L 160 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart

Mikael Kirkebæk

Chefkonsulent

L 160 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart

Til Ministeriet for Grøn Treepart

Indsendt til

[email protected]

Høringssvar fra Lokale og Anlægsfonden til j.nr. 2024-134 om lovforslag om

genopretningsforordningen og opfølgning på det statslige arbejdsprogram med

hensyn til forenkling af skovloven og naturbeskyttelsesloven mv.

Som national udviklingsfond for danskernes fritidsliv står Lokale og Anlægsfonden i forreste række, når

kommuner og foreninger ønsker at etablere faciliteter til lokalbefolkningens friluftsliv. Vi involverer os i

projektudviklingen med gratis udviklingsrådgivning og følger på nationalt plan udviklingen i friluftslivet,

ligesom vi støtter nationale undersøgelser af friluftslivet og fritidslivet generelt.

Lokale og Anlægsfonden har på den baggrund følgende bemærkning til lovforslaget:

Bemærkninger til forenkling af skovloven

I rollen som national udviklingsfond har vi oplevet en markant udvikling i friluftslivets aktiviteter og

tilslutningen hertil. En udvikling, der har betydet en langt større tilslutning fra store dele af befolkningen til

friluftslivet i et bredt aldersspektre og en langt større diversitet i aktivitetsformer. I dag oplever vi således

efterspørgsmål på faciliteter, der kan understøtte en række forskellige brugergruppers behov. Skovloven

fastsætter rammerne for friluftslivets faciliteter i skovene, og dengang loven og tilhørende bekendtgørelser

blev vedtaget,

var det ”kun spejdere”,

der brugte skovene i større stil og som ønskede at etablerede

faciliteter her.

Nu anvendes skovene af en lang række brugergrupper, der repræsenterer et meget bredt aldersspænd, og

som også har behov for facilitetsmæssige støttepunkter.

I Lokale og Anlægsfonden arbejder vi for at understøtte disse nye aktivitetsformer på den mest

bæredygtige måde. Et vigtigt redskab er her, at skovens brugere i højere grad skal dele med hinanden, så vi

kan udgå at overbebygge skovene, og at der i højere grad skal arbejdes med uopvarmede kvadratmeter.

Derfor hilser vi i Lokale og Anlægsfonden en forenkling af Skovloven velkommen, såfremt denne forenkling

samtidig medfører, at lovens rammer for hvad der kan etableres uden dispensation og tilknyttede

bekendtgørelser, f.eks.

Bekendtgørelse om opførelse af spejderhytter, skovbørnehaver og lignende i

fredskov - BEK nr 864 af 27/06/2016,

tilpasses danskernes friluftsliv anno 2024.

Friluftsfaciliter kan skabe stor offentlig værdi, idet de kan sænke de naturuvantes barriere for deltagelse i

friluftslivet, og de kan understøtte, guide og formidle natur og friluftsliv i skovene, så friluftslivet foregår på

en god og bæredygtig måde, hvor der tages hensyn både til andre skovgæster og naturen.

I revisionen af Skovloven og tilknyttede bekendtgørelse bør den offentlige værdiskabelse derfor være en

væsentlig forudsætning for at faciliteter og øvrig infrastruktur eks. stier kan etableres uden dispensation.

L 160 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart

Udgangspunktet bør være, at der skal bygges mindst muligt, og at det der bygges, kommer flest muligt til

gavn. Vi skal i højere grad dele faciliteter på tværs af brugergrupper - det er mere miljømæssigt og

økonomisk bæredygtigt, og etablering skal ALTID ske under hensyntagen til naturen. Den natur vi ønsker at

anvende til friluftsliv, skal komme flere til gode end det som lovgivningen giver muligheder for i dag. Der

skal være lige muligheder for alle brugergrupper i adgangen til at bruge naturen, og til at skabe faciliteter,

som kan understøtte nutidens friluftsbrug.

Forslag:

Skovloven giver i dag spejdere og andre foreninger, der arbejder med børns friluftsliv, særlige muligheder

for at etablere faciliteter i skovene. Vi foreslår derfor en ændring, der tillader faciliteter, der tilgodeser en

bredere målgruppe og dermed et mere tidssvarende fritidsbillede.

Vi foreslår, at lovgivningen og tilknyttede bekendtgørelser udstikker nogle overordnede principper for

anlæg og faciliteter i de danske skove:

•

Almennyttighed:

Faciliteter/anlæg skal skabe offentlig værdi.

Bæredygtighed:

Vi anbefaler, at faciliteter i størst muligt omfang etableres som uopvarmede

faciliteter, og at lovgivningen understøtter oprettelsen af flerfunktionelle faciliteter, der kan

benyttes af flere forskellige friluftsaktiviteter. Et eksempel herpå er trailcentre der kan benyttes af

alle skovens brugere.

Tilgængelighed:

Vi foreslår, at anlæg og faciliter, der har et særligt fokus på tilgængelighed, kan

tilladelse uden dispensation.

Stedslighed:

Faciliteter/anlæg skal i udformning, farve og materialevalg tilpasses det konkrete sted

ud fra intentionen om at skabe størst mulige forbindelse til den omkringliggende natur (visuelt og

funktionelt) og hensyn til den omkringliggende natur.

•

Med venlig hilsen

Jens Øyås Møller

Udviklingskonsulent

Tlf. 31759486

[email protected]

L 160 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart