L 160 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart

Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
L 160 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

Landbrug, udtagning og natur

J.nr. 2024-134

Ref. Jette

Den 3. januar 2025

Høringsnotat

–

udkast til lov om ændring af lov om naturbeskyt-

telse, lov om miljømål, lov om skove og lov om Den Danske Klima-

skovfond (Bemyndigelse til at vedtage supplerende regler om bio-

diversitet med henblik på gennemførelse af naturgenopretnings-

forordningen, ændrede tidsfrister for Natura 2000-planlægnin-

gen, bedre muligheder for anlæg og byggeri til friluftsliv i fredskov

m.v.)

Udkast til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljømål, lov om skove og lov om Den

Danske Klimaskovfond har været i offentlig høring fra den 12. november til den 10. december 2024.

Der er modtaget høringssvar fra 29 organisationer og virksomheder.

Følgende 27 høringsparter har haft indholdsmæssige bemærkninger:

Danske Havne, Klimabevægelsen, Lyngby-Taarbæk Kommune, Danmarks Idrætsforbund (DIF), Lokale

og Anlægsfonden, Dansk Skovforening, Landbrug & Fødevarer, Dansk Frisbee Sport Union, Danmarks

Jægerforbund, Dansk Orienterings-Forbund (DOF), KL, Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsfor-

ening (DN), Klimaskovfonden, Københavns Kommune, Dansk Ride Forbund og Dansk Islandshestefor-

ening, Growing Trees Network, Tænketanken Hav, DOF Bird Life, Verdens Skove, Herning Kommune,

By og Land Danmark og danske landskabsarkitekter, Danmarks Cykleunion (DCU), De Danske Skov-

dyrkerforeninger, WWF Verdensnaturfonden, DI og Dansk Kyst- og Naturturisme.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Dansk Akvakultur har ikke haft bemærkninger.

Høringssvarene har berørt følgende punkter:

1. Generelle bemærkninger.

2. Genopretningsforordningen.

3. Opgavebortfald i staten: Forenkling af skovloven og naturbeskyttelsesloven.

4. Kompensation for tabt indtægt ved skovrejsning gennem Den Danske Klimaskovfond

I det følgende gennemgås det væsentligste indhold i høringssvarene, som vedrører dette lovforslag. For

detaljerede oplysninger om høringssvarenes indhold henvises Høringsportalen, hvor høringssvarene er

offentliggjort. Ministeriet for Grøn Treparts bemærkninger fremgår i kursiv, herunder ændringer i lov-

udkastet på baggrund af høringen.

Ministeriet for Grøn Trepart

•

Vester Voldgade 123

• 1552

København V

[email protected]

•

www.mgtp.dk

L 160 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart

Bemærkninger til udkastet:

Ad 1. Generelle bemærkninger

Klimabevægelsen ser det som et generelt opmærksomhedspunkt, at danske klima-, miljø- og naturbe-

skyttelsesregler er så komplekst formulerede og sammensatte, at det er svært at forstå og gennemskue

reglerne.

Verdens Skove finder det problematisk, at lovforslaget prioriterer at skabe bedre rammer for friluftsak-

tiviteter, frem for at sætte naturen først og skabe bedre rammer for effektiv naturgenopretning i tråd

med naturgenopretningsforordningens formål. Foreningen mener, at skovloven i højere grad bør prio-

ritere biodiversitetsforbedrende initiativer som skovgræsning, naturlig tilgroning, urørt skov, genetab-

lering af vådområder og brug af hjemmehørende arter. Foreningen opfordrer til, at revisionen af skov-

loven genoptages snarest muligt.

Dansk Rideforbund, Dansk Islandshesteforening, Dansk Orienterings-Forbund, Dansk Kyst- og Natur-

turisme og Danmarks Idrætsforbund foreslår en forenkling af adgangsreglerne i naturbeskyttelsesloven.

Ministeriet for Grøn Treparts bemærkninger:

Regeringen har generelt fokus på at udarbejde regler, så de er så enkle og forståelige som muligt, når

der skal tages hensyn til EU-retten og eksisterende regler. Revision af skovloven og naturbeskyttelses-

lovens adgangsregler er ikke en del af dette lovforslag.

Ad 2. Genopretningsforordningen.

Danske Havne, Dansk Skovforening, Danmarks Jægerforbund, Landbrug & Fødevarer fremhæver vig-

tigheden af, at relevante interessenter involveres tidligt i processen ift. udarbejdelsen af den nationale

genopretningsplan, og at processen er åben, gennemsigtig, inklusiv og effektiv og sikrer en reel inddra-

gelse af både interessenter bredt og berørte lodsejere. at

Dansk Skovforening, De Danske Skovdyrkerforeninger og Dansk Orienterings-Forbund (DOF) og Land-

brug & Fødevarer mener, at det er hensigtsmæssigt med en sammenhæng mellem Natura 2000-pla-

nerne og den kommende naturgenopretningsplan, og vurderer, at to år er en fornuftig tidsramme til at

lave Natura-2000-planerne efter såvel miljømålsloven som skovloven efter, at naturgenopretningspla-

nen er udstedt.

DN peger på, at lovforslaget forslag om at tilpasse revisionen af Natura 2000-planerne til fremtidige

revisioner af Naturgenopretningsplanen, vil indebære, at danske Natura 2000-planer, som i dag revide-

res hvert 6 år, fremadrettet vil blive reviderede hvert 10 år. DN mener, at de danske Natura 2000- planer

fortsat skal revideres hvert 6. år i forlængelse af den danske rapportering af naturtilstanden efter habi-

tatdirektivets artikel 17.

KL foreslår, at første genopretningsplan tænkes sammen med omlægningsplanerne i henhold til aftalen

om Grøn Trepart, så der i love/bekendtgørelser mv., der skal udmønte rammeaftalen om Grøn Trepart,

L 160 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart

skal indgå relevante hensyn, så de lokale grønne treparter i deres omlægningsplaner indtænker relevant

prioriteringer og tiltag, som også fremmer de mål, der ligger i

Genopretningsforordningen, og som mere konkret bliver udfoldet i naturgenopretningsplanen.

DN, DOF BirdLife og Tænketanken Hav er betænkelige ved den brede hjemmel til ministeren og rege-

ringens fem principper for minimumsimplementering af EU-lovgivning.

Tænketanken Hav finder, at bemyndigelsen er utilstrækkelig til at fastsætte de nødvendige administra-

tive bestemmelser for naturgenopretningsforordningens effektive anvendelse på hele det marine om-

råde. Tænketanken HAV savner overvejelser om, hvordan øvrige planperioder og lovkomplekser på det

marine område håndteres og spiller sammen med naturgenopretningsforordningen, og gør opmærksom

på, at en ændring af planperioden for Natura 2000-områderne fra 6 til 10 år kan medføre, at flere mil-

jøvurderinger i henhold til marine Natura 2000-områder potentielt vil blive foretaget på et forældet

grundlag.

WWF og DOF fremhæver vigtigheden af klageadgang under arbejdet med forordningen. WWF undrer

sig over, at forslaget ikke vedrører indsamling af data, monitering og afrapportering.

Ministeriet for Grøn Treparts bemærkninger:

Inddragelse

Formålet med lovforslaget er at sikre hjemmel til at fastsætte supplerende nationale administrative

bestemmelser om udarbejdelse af en genopretningsplan, herunder om inddragelse af offentligheden

og evt. klageadgang. Når hjemlen udmøntes i bekendtgørelse, vil bekendtgørelsen blive sendt i høring.

Den første genopretningsplan vil være på et helt overordnet niveau, hvor det ikke er muligt at identi-

ficere enkelte lodsejere.

Plankadence

Fremadrettet vil behovet for og omfanget af revision af Natura 2000-planerne efter både miljømåls-

loven og skovloven som udgangspunkt blive vurderet i forlængelse af naturgenopretningsplanen. Der

tages første gang stilling til behovet for revision efter, at den første genopretningsplan er vedtaget i

2027. Der forventes at være behov for en mindre revision i forlængelse af første naturgenopretnings-

plan i 2027. Herefter skal behovet som udgangspunkt vurderes i forbindelse med hver genopretnings-

plan. En gældende plan er bindende, indtil den afløses af en revideret plan.

Der er hjemmel til at foretage ændringer af Natura 2000-planens indsatsprogram og opfølgende æn-

dringer i handleplaner i en planperiode, hvis der er behov herfor, jf. miljømålslovens § 46, stk. 2 og 3,

og § 46 b, stk. 3. Denne mulighed vil i de fleste tilfælde være tilstrækkelig til at dække behovet for

ændringer i indsatsprogrammet i en planperiode på land og for den kystnære del af vanddistriktet,

men den dækker ikke behovet for ændringer i mål i planperioden.

Særligt på

havet uden for den kyst-

nære del af et vanddistrikt kan behovet for at ændre i mål for specifikke geografiske områder eller for

delområder heraf være større som følge af den ændring i vidensgrundlaget, som genopretningsfor-

ordningen forventes at medføre. Det foreslås derfor, at det skal være muligt at revidere Natura 2000-

planens mål for specifikke geografiske områder eller for delområder heraf hyppigere end hvert 10. år,

L 160 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart

hvis der i planperioden fremkommer videnskabelig baseret væsentlig ny viden, som kan indgå i en

basisanalyse, jf. miljømålslovens § 40. Ved væsentlig ny viden forstås videnskabelig baseret ny viden,

der kan have væsentlig betydning for fastsættelse af mål for de naturtyper og arter, som områderne

er udpeget for at beskytte. Det kan fx være data, som indgår i rapporteringer til EU efter naturdirek-

tiverne eller havstrategidirektivet.

Forpligtelsen til at rapportere data efter habitat-og fuglebeskyttelsesdirektiverne hvert 6. år ændres

ikke med lovforslaget, og der vil således fortsat hvert 6. år foreligge opdaterede data til brug for rap-

portering. Havstrategiens tilstandsvurderinger, som laves hvert 6. år, anvender tilsvarende data og

påvirkes derfor heller ikke.

Grøn trepart og omlægningsplaner

Angående sammenhæng med omlægningsplanerne, så skal de lokale treparter i de lokale omlæg-

ningsplaner arbejde for så vidt muligt at identificere arealer inden for omlægningsindsatsen, som har

potentiale for at bidrage til mere og sammenhængende natur, herunder beskyttet natur, og hvor mu-

ligt også strengt beskyttet natur, jf. side 2 i faktaark om omlægningsplanerne i tilknytning til ramme-

aftale indgået mellem Ministeriet for Grøn Trepart og KL den 13. december 2024 om kommunernes

opgaver i omlægningsindsatsen i medfør af Aftale om et Grønt Danmark og Aftale om Implementering

af et Grønt Danmark. Det er præciseret i bemærkningerne.

Hjemmel til den marine del af genopretningsplanen

Det er præciseret i hjemmelsbestemmerne i naturbeskyttelsesloven og skovloven, at udvidelsen vedrø-

rende genopretning af biologisk mangfoldige og modstandsdygtige økosystemer også gælder for sø-

territoriet og i den eksklusive økonomiske zone, og det er uddybet i bemærkningerne.

Principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering

De fem principper for implementering af EU-regulering har til formål at sikre, at der i forbindelse

med implementering af EU-regulering ikke pålægges erhvervslivet unødvendige byrder. Principperne

gælder ved implementering af alle former for EU-regulering og gælder alle udkast til love og bekendt-

gørelser med erhvervsøkonomiske konsekvenser, der implementerer EU-regulering.

Ad 3. Opgavebortfald i staten: Forenkling af skovloven og naturbeskyttelsesloven.

Ad forenkling af skovloven

Friluftsrådet, Dansk Idræftsforbund (DIF), Dansk Orienterings-Forbund, Danmarks Cykleunion (DCU),

Dansk Kyst- og Naturturisme, Dansk Ride Forbund og Dansk Islandshesteforening støtter forslaget om

at undtage en række bygninger og anlæg mv. til det offentlige friluftsliv og den offentlige forsyning og

infrastruktur fra kravet om dispensation i fredskov.

Dansk Skovforening og De Danske Skovdyrkerforeninger finder det uheldigt, at der skal spares på ad-

ministration af skovloven, men finder det positivt, at dispensationspraksis efter skovlovens § 11 frem-

over indarbejdes i en bekendtgørelse.

L 160 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart

Friluftsrådet og Lokale og Anlægsfonden foreslår, at forslaget også bør omfatte nye former for frilufts-

faciliteter, end der er tilladt efter gældende praksis.

Friluftsrådet, DIF, Dansk Orienterings-Forbund, Dansk Kyst- og Naturturisme og Lokale og Anlægsfon-

den foreslår konkret, at trailcentre undtages krav om dispensation efter skovlovens § 11, stk. 1.

Friluftsrådet mener, at anlæg og bygninger, som undtaget kravet om dispensation, skal være offentligt

tilgængelige og til rådighed uden brugerbetaling. Friluftsrådet opfordrer til at inddrage friluftsorganisa-

tioner i udarbejdelsen af de tekniske krav til anlæg og bygninger, som bliver undtaget kravet om dispen-

sation.

Dansk Skovforening, og De Danske Skovdyrkerforeninger og Landbrug & Fødevarer finder det vigtigt at

sikre, at forslaget om, at anlæg og bygninger til det offentlige friluftsliv skal stilles til rådighed for den

almindelige skovgæst, ikke er en udvidelse af eksisterende praksis.

Dansk Frisbee Sport Union (DFSU) ønsker, at discgolf nævnes specifikt i kommende vejledninger til

skovloven, samt at de nuværende regler for discgolf i fredskov lempes. Konkret ønsker DFSU, at der

tillades permanente teesteder med faste slid- og skridsikre underlag.

Kommunernes Landsforening (KL) påpeger, at det ikke kommunernes oplevelse, at der altid meddeles

dispensation til f.eks. mountainbike- og discgolfbaner, og at forslaget ikke bør medføre, at der tillades

flere anlæg end efter gældende regler. KL påpeger, at den påkrævede godkendelse af anlægget eller byg-

ningens beliggenhed ift. habitatpåvirkning, vil være en forvaltningsafgørelse og dermed kunne påklages.

Klimabevægelsen finder det positivt, at borgerne i medfør af forslaget til ændring af skovloven får lettere

adgang til at komme ud og opholde sig i naturen, men at der bør sikres, at anlæg i fredskov ikke skader

naturen, samt at alle anlæg bør etableres i bæredygtige materialer. Det foreslås, at p-pladser i fredskov

begrænses til et minimum og altid anlægges i bæredygtige materialer.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) mener, at forslaget vil muliggøre etablering af en række anlæg,

der potentielt kan være i strid med de hensyn, der skal varetages efter skovloven. DN mener, at det er i

strid med habitatdirektivet, at Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø fremadrettet kun skal

forholde sig til det ansøgtes beliggenhed i relation til påvirkning af internationale naturbeskyttelsesom-

råder og bilag IV-arter, frem for det samlede projekt. DN foreslår, at det skal være muligt at påklage

styrelsens vurdering til Miljø- og Fødevareklagenævnet. DN foreslår at undtage discgolf- og mountain-

bikebaner fra forslaget henset til konflikter mellem brugerne i skoven og forstyrrelse af dyrelivet.

DOF Bird Life mener, at det ud fra et fuglebeskyttelseshensyn som minimum bør gælde, at der ikke uden

tilladelse kan etableres bygninger og anlæg i kortlagte områder med særlig værdifuld skov (skovlovens

§ 25), i egekrat (skovlovens § 26), i ydre skovbryn af løvtræer og buske (skovlovens § 27), inden for en

afstand af 100 meter fra områder omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 eller skovlovens § 28, i refugier

for forstyrrelsesfølsomme fugle, samt at placeringen i øvrigt skal overholde de gældende anvisninger for

statens skove om afstande til beskyttede fugles redetræer.

L 160 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart

Verdens Skove og WWF kritiserer, at forslaget giver lettere adgang til at etablere anlæg og bygninger i

fredskov, mens naturforbedrende tiltag som skovgræsning fortsat kræver dispensation.

Verdens Skove påpeger, at en overvægt af friluftsaktiviteter i fredskov kan føre til øget forstyrrelse af

dyreliv og levesteder for truede arter.

Ministeriet for Grøn Treparts bemærkninger:

Med lovforslaget foreslås det, at ministeren for grøn trepart skal fastsætte nærmere regler om etable-

ring af anlæg og bygninger til det offentlige friluftsliv eller den offentlige forsyning og infrastruktur,

herunder om, at beliggenheden skal godkendes. Den foreslåede bemyndigelse forventes at blive ud-

møntet i en bekendtgørelse, som fastsætter de nærmere krav til bygningerne og anlæggenes udseende

og beliggenhed mv.

Det forudsættes, at de tekniske krav i bekendtgørelsen som udgangspunkt vil svare til det, der efter

gældende praksis i størstedelen af sagerne tillades ved dispensation i fredskov i dag, samt efter den

gældende bekendtgørelse om spejderhytter, skovbørnehaver og lignende i fredskov. Det bemærkes

hertil, at forslagets ophæng er regeringens oplæg til politisk prioriteret opgavebortfald i staten. For-

målet med forslaget er således at forenkle lovgivning baseret på eksisterende praksis og ikke at udvide

eller lempe mulighederne for at etablere anlæg, bygninger og terrænændringer i fredskov.

De tekniske krav i bekendtgørelsen vil reflektere de hensyn, som skovloven og den gældende admini-

strationspraksis varetager, herunder skovens produktion og biologiske mangfoldighed, landskab, na-

turhistorie, kulturhistorie, miljøbeskyttelse og friluftsliv. Krav til størrelse, udseende og placering skal

bl.a. sikre, at anlæg og bygninger ikke bliver dominerende i forhold til skovens størrelse og i øvrigt

falder naturligt ind i omgivelserne. Det forventes f.eks., at der vil der blive indført en øvre grænse for

antallet af anlæg og bygninger på det enkelte fredskovspligtige areal.

For så vidt angår anlæg og bygninger til friluftsliv forventes det, at disse skal stilles til rådighed for

den almindelige skovgæst, være opført i naturmaterialer og være af beskedent omfang. For underlag

til p-pladser og discgolf vil der forventeligt skulle anvendes naturmaterialer som f.eks. grus. Derud-

over forventes det, at der vil blive stillet krav om, at brugen af baner til mountainbike og discgolf ikke

må forhindre den almindelige skovgæst i at færdes i området.

Det forventes, at discgolfbaner bliver en af de anlægstyper, som undtaget kravet om dispensation fra

skovlovens § 11, stk. 1, i det omfang en sådan bane ville blive tilladt efter gældende praksis. Der vil i

den forbindelse blive fastsat klare retningslinjer for etablering af discgolfbaner i fredskov på bekendt-

gørelsesniveau. Såfremt lovforslaget vedtages, vil vejledningen om skovloven blive opdateret tilsva-

rende.

For så vidt angår trailcentre bemærkes det, at Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (tid-

ligere Miljøstyrelsen) tidligere har givet dispensation til trailcentre i fredskov. Det er styrelsens vur-

dering, at sagerne varierer i størrelse, udformning og faciliteter, og at der derfor fortsat er behov for

en konkret vurdering af sager om trailcentre efter skovlovens § 38, jf. § 11, stk. 1.

L 160 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart

For at sikre efterlevelse af habitatdirektivet vil der fortsat blive foretaget en habitatvurdering af de

anlæg og bygninger, som er omfattet af forslaget, i medfør af, at ministeren skal fastsætte regler om

godkendelse af beliggenheden. Bemyndigelsen forventes udmøntet således, at

Styrelsen

for Grøn Are-

alomlægning og Vandmiljø skal vurdere det ansøgtes beliggenhed i forhold til de internationale na-

turbeskyttelsesområder og EU-beskyttede bilag IV-arter. Der gives afslag, hvis det ansøgte vurderes

at være i strid med beskyttelsesforpligtelser efter habitatdirektivet.

Styrelsens godkendelse eller afslag vil være en afgørelse omfattet af den almindelige ret til domstols-

prøvelse af forvaltningsafgørelser. Efter den gældende bekendtgørelse om etablering af spejderhytter,

skovbørnehaver og lignende i fredskov, kan afgørelser om godkendelse eller afslag vedr. beliggenhe-

den af byggeriet ikke påklages til anden administrativ myndighed. Denne retstilstand forventes vide-

reført for de nye typer anlæg og bygninger, der undtages fra skovlovens § 11, stk. 1.

Ad forenkling af naturbeskyttelsesloven

Kommunernes Landsforening, Herning Kommune, Københavns Kommune og Lyngby-Taarbæk kom-

mune mener, at forslaget vil medføre et øget ressourceforbrug for kommunerne.

Kommunernes Landsforening (KL) mener, at muligheden for at reducere byggelinjerne er vigtig og væ-

sentlig at fastholde fremadrettet. KL mener, at forslaget vil give udfordringer ift. nye boligområder, lo-

kalplaner, skovrejsning, nye beskyttede fortidsminder og udviklingsprojekter. KL foreslår, at forslaget

bør have en overgangsordning, der sikrer at ansøgninger inden lovens ikrafttræden behandles efter de

nuværende regler. KL foreslår også, at der bibeholdes en mulighed for, at staten kan reducere eller op-

hæve byggelinjer i særlige tilfælde, hvor en ændring vurderes at være proportionel og hensigtsmæssig.

KL foreslår derudover, at kompetencen til at ophæve og reducere byggelinjerne overdrages til kommu-

nerne, og at der sikres en klarere ramme for kommunernes behandling af sagerne, herunder vejlednin-

ger og forenklinger, som kan mindske de administrative byrder.

Københavns Kommune mener, at man bør bevare statens mulighed for at justere bygge- og beskyttel-

seslinjerne, eller alternativt at muligheden for at strømline den eksisterende proces for en reduktion af

en eksisterende bygge- og beskyttelseslinje undersøges, for på den måde at opnå en administrativ for-

enkling. Københavns Kommune mener, at forslaget kan få konsekvenser for kommunernes mulighed

for at arbejde hen imod helhedsorienterede løsninger i forbindelse med lokalplanlægning, med en ba-

lanceret tilgang til naturbeskyttelseslovens hensigt og bestemmelser, og ønsket om lokalbyudvikling.

Københavns Kommune foreslår, at det præciseres i vejledningen om bygge- og beskyttelseslinjer, hvor-

ledes kommunerne fremadrettet skal forholde sig til de større ansøgninger om projekterne inden for

linjerne.

Lyngby-Taarbæk Kommune mener, at muligheden for at reducere byggelinjerne er vigtig og væsentlig

at fastholde. Lyngby-Taarbæk Kommune mener, at forslaget vil skabe betydelig usikkerhed for private

grundejere og aktører bag udviklingsprojekter, og at det vil være meget problematisk, hvis nuværende

og fremtidige fortidsminder, som afkaster beskyttelseslinjer, ikke kan reduceres. Lyngby-Taarbæk Kom-

mune anbefaler, at der bibeholdes en mulighed for, at staten kan reducere eller ophæve byggelinjer i

særlige tilfælde, hvor en ændring vurderes at være proportional og hensigtsmæssig. Alternativt foreslås,

L 160 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart

at kompetencen overdrages til kommunerne, og at der sikres en klarere ramme for kommunernes be-

handling af sagerne, herunder vejledninger og forenklinger, som kan mindske de administrative byrder.,

eller at der afsættes midler til kompensation til kommunernes ekstra administrative byrde, og evt. støt-

temidler til de grundejere, som berøres væsentligt af forslaget.

Herning Kommune mener, at forslaget vil betyde en kraftig stigning i antallet af dispensationer, der skal

udarbejdes af kommunerne i forbindelse med nye lokalplaner, og at dette vil betyde øget pres i kommu-

nerne og kraftigt forlænget sagsbehandlingstid. Herning Kommune foreslår på den baggrund, at bemyn-

digelsen til at reducere bygge- og beskyttelseslinjer overgår til kommunerne. Herning Kommune fore-

slår desuden, at det overvejes om skovbyggelinjen generelt kan reduceres.

Landbrug & Fødevarer mener, at det forekommer uhensigtsmæssigt at fjerne ministerens mulighed for

at reducere bygge- og beskyttelseslinjer, idet der potentielt vil være tale om en skærpelse af eksisterende

lovgivning, som vil kunne mindske fleksibiliteten i forhold til anvendelsen af det åbne land. Med Aftale

om et Grønt Danmark lægges op til en markant ændring af arealanvendelsen for store dele af det danske

landskab med blandt andet en markant udvidelse af skovarealet, og det kan ikke udelukkes, at der frem-

adrettet vil opstå et øget behov for evt. at reducere beskyttelseslinjerne. L&F mener, at man bør fastholde

muligheden for, at kommunalbestyrelsen kan ansøge om reduktion af bygge- og beskyttelseslinjerne.

Dansk Industri opfordrer til, at den eksisterende vejledning om bygge- og beskyttelseslinjerne opdate-

res, så kommunerne kan håndtere den justering af beskyttelseslinjerne, herunder skovbyggelinjer, som

er omfattet af lovforslaget.

Danmarks Naturfredningsforening bemærker, at kommunerne fremadrettet selv vil skulle dispensere

fra bygge- og beskyttelseslinjerne til de projekter, som kommunerne også selv planlægger for, og DN

finder det bekymrende, at armslængdeprincippet på den måde ophæves. DN noterer sig dog, at der ikke

med lovforslaget lægges op til en lempeligere praksis i forbindelse med kommunernes fremtidige be-

handling af sager vedr. dispensationer, og at der fortsat vil være klageadgang.

Ministeriet for Grøn Treparts bemærkninger:

Det er på baggrund af høringen besluttet at finde de statslige besparelser i forbindelse med politisk

prioriteret opgavebortfald et andet sted inden for det statslige arbejdsprogram. Ændringerne, der

vedrører ophævelse af ministerens mulighed for at reducere eller ophæve bygge- og beskyttelseslinjer

efter naturbeskyttelsesloven, udgår derfor af lovforslaget.

Ad 4. Kompensation for tabt indtægt ved skovrejsning gennem Den Danske Kli-

maskovfond

Landbrug & Fødevarer, Dansk Skovforening, De Danske Skovdyrkerforeninger, Klimabevægelsen og

Danmarks Naturfredningsforening støtter forslaget.

Klimaskovfonden støtter forslaget og foreslår, at det i bemærkningerne til lovforslaget punkt 3.3. bør

fremgå, at der i begrebet

indkomstkompensation

kan indfortolkes kompensation for tabt jordværdi, i

det der ved overgang fra et landbrugsareal til et skovareal vil ske en væsentlig ændring i jordværdien.

L 160 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for grøn trepart

Klimaskovfonden foreslår, at det evt. tilføjes i bemærkningerne, at Klimaskovfondens satser forudsættes

at følge satser for tilsvarende kompensation i statslige ordninger for tilskud til skovrejsning.

Klimaskovfonden efterspørger en mere fleksibel ramme for arealomlægninger, og foreslår, at Lov om

Den Danske Klimaskovfond ændres, så fonden fremover kan give støtte til skovrejsning med etablering

af skovbryn ”og tilhørende overgangszoner.”

Forslaget vil muliggøre, at fonden kan støtte projekter med

lysåbne arealer med naturlig tilgroning på ydersiden af plantede skovbryn ned mod et lavbundsareal.

Dansk Skovforening, De Danske Skovdyrkerforeninger og Growing Trees Network foreslår, at såfremt

indkomstkompensation gennem Klimaskovfonden finansieres med statslige midler, bør alle lodsejere

kunne få indkomstkompensation, uanset hvilken tilskudsordning de vælger. F.eks. via. en statslig pulje,

som private skovrejsningsaktører også kan tilgå.

WWF finder det positivt, at lovforslaget understøtter skovrejsning, men pointerer, at tilskud til skov-

rejsning bør fremme naturlig tilgroning, hjemmehørende arter, skovgræsning og urørt skov.

Ministeriet for Grøn Treparts bemærkninger:

Ministeriet noterer sig, at der overordnet set er opbakning til, at Klimaskovfonden får mulighed for at

betale indkomstkompensation til lodsejere ved skovrejsning.

Ministeriet imødekommer Klimaskovfondens forslag om at tilføje i lovbemærkningerne til § 4, nr. 1,

at Klimaskovfondens satser forudsættes at følge satser for tilsvarende kompensation i statslige ord-

ninger for tilskud til skovrejsning.

Det følger af Lov om Den Danske Klimaskovfond § 5, stk. 4, at fonden som vilkår for tildeling af støtte

skal fastsætte krav om fredskovpligt ved skovrejsningsprojekter. Støtten til skovrejsning vedrører så-

ledes alene arealer, som indgår i fredskovspligten,

og ikke eventuelle ”overgangszoner,” som ligger

uden for det fredskovspligtige areal. Tilsvarende gælder for statslig støtte til skovrejsning, jf. skovlo-

vens § 29, stk. 1, nr. 2.

Det bemærkes, at Klimaskovfondens støtteordning til skovrejsning med indkomstkompensation for-

udsætter et fornyet statsstøttegrundlag.

Regeringen har med Implementering af Aftale om et Grønt Danmark sat et ambitiøst mål om, at der

skal rejses 250.000 ha ny skov, hvoraf 100.000 ha skal være urørt skov. For at lykkes med målsæt-

ningen, er der brug for både større og mindre skovrejsningsindsatser, og det kan være hensigtsmæs-

sigt, at der er forskellige muligheder og betingelser for skovrejsning. Det er centralt, at de forskellige

aktører, der arbejder med skovrejsning i Danmark, kan bidrage på forskellig vis, så hastigheden for

skovrejsningen øges i de kommende år.