L 16 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2024-25, Beskæftigelsesudvalget 2024-25, Beskæftigelsesudvalget 2024-25
L 16 Bilag 1, L 16 A Bilag 1, L 16 B Bilag 1
Offentligt

Sendt til

[email protected]

Høringssvar ift. udkast til lovforslag om ændring af lov om social pension, lov om Udbe-

taling Danmark og barselsudligningsloven (Permanent forhøjelse af den supplerende

pensionsydelse og forhøjelse af bidragssatsen til barselsudligningsloven)

SMVdanmark kvitterer for muligheden for at afgive høringssvar. SMVdanmarks bemærkninger ved-

rører barselsudligningsordningen.

Det er besluttet, at udbetaling af refusion til private arbejdsgivere og kompensation til selvstændigt

erhvervsdrivende samlet set finansieres af bidrag fra de private arbejdsgivere og selvstændigt er-

hvervsdrivende. Bidraget fastsættes derfor således, at det modsvarer de faktiske omkostninger i ord-

ningen. Til brug herfor foretager Arbejdsmarkedets Tillægspension årligt en vurdering af bidragssat-

sens størrelse, så det sikres, at indbetalingerne til ordningen modsvarer de faktiske omkostninger i

ordningen. Vurderingen foretages på baggrund af beregninger om udviklingen i Barsel.dk.

Det foreslås i lovforslaget, at det årlige bidrag forhøjes fra 1.350 kr. til 1.550 kr.

Forhøjelsen af bidragssatsen til 1.550 kr. pr. fuldtidsansat lønmodtager betyder, at der i 2025 vil blive

opkrævet 147,2 mio. kr. mere fra private arbejdsgivere, end der ville være blevet opkrævet, såfremt

bidragssatsen var fastholdt uændret på 1.350 kr. pr. fuldtidsansat lønmodtager.

Ligeledes betyder forhøjelsen, at der i 2025 vil blive opkrævet 17,3 mio. kr. mere fra selvstændigt

erhvervsdrivende, end der ville være blevet opkrævet, såfremt bidragssatsen var fastholdt uændret

på 1.350 kr.

SMVdanmarks bemærkninger:

Det bemærkes, at der år for år har været et overskud i Barsel.dk, så der ved udgangen af 2023 var

opbygget en dispositionsfond på 775 mio. kr. Ordningen har således været overfinansieret. Alene de

seneste 3 år har overfinansieringen været på 378 mio. kr. og det vil være hensigtsmæssigt at ned-

bringe opsparingen gennem et mindre årligt underskud i ordningen, da det aldrig har været intenti-

onen, at der har skulle være opsparing i ordningen.

SMVdanmark er meget positive overfor muligheden for, at selvstændige kan få barsels-refusion via

Barsel.dk.

Det er dog med til at skade opbakningen til ordningen blandt de ca. 90.000 bidragspligtige selvstæn-

dige, at selvstændige betaler langt mere ind til ordningen, end de får ud. Ordningen er på den måde

delvist blevet en ekstra skat på selvstændige.

L 16 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Selvstændige betalte således 113 mio. kr. ind men modtog kun 52 mio. kr. i 2023. Det er en genta-

gelse af billedet fra 2022, hvor selvstændige indbetalte 114 mio. kr. og modtog 46 mio. kr. Det bety-

der, at selvstændige som gruppe kun fik udbetalt 46% af dét, de indbetalte til ordningen.

Vi mener principielt, at selvstændiges indbetalinger til ordningen alene skal gå til at kompensere selv-

stændige. Hvis dette havde været gældende i 2023, så havde selvstændiges indbetalinger været væ-

sentligt lavere.

Fraregnet omkostninger til administration betalte selvstændige i 2023 godt 59 mio. kr. for meget ind

til ordningen. Det svarer til ca. 700 kr. pr. selvstændig. Indbetalingen ville således kunne være sænket

fra 1.350 kr. til ca. 640. kr. pr. år.

På samme vis vil det ikke være nødvendigt at hæve bidragssatsen for selvstændige for 2025, hvis

denne justering foretages. Tværtimod vil bidragssatsen fortsat kunne sænkes fra det nuværende ni-

veau.

På den baggrund anbefaler SMVdanmark, at der fremover opereres med to forskellige bidragssatser

i ordningen. Én bidragssats for arbejdsgivere, der dækker det forventede behov for lønrefusion til

arbejdsgivere og én for selvstændige, der dækker kompensation til selvstændige.

Venlig hilsen

Kasper Munk Rasmussen

Chefkonsulent

T +45 33 93 20 00

+45 61 96 39 80

SMVdanmark

Islands Brygge 26 | 2300 Kbh. S |

SMVdanmark.dk

| T

+45 33 93 20 00 |

Læs

SMVdanmarks Privatlivspolitik

L 16 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

[email protected] og [email protected]

7. august 2024 • CB/MAH

Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om social pension, lov om

Udbetaling Danmark og barselsudligningsloven (Permanent forhøjelse af den

supplerende pensionsydelse og forhøjelse af bidragssatsen til

barselsudligningsordningen)

Indledning

Ældre Sagen bakker op om den politiske intention, der ligger i aftalen om at forhøje ældrechecken,

nemlig at hjælpe økonomisk dårligt stillede pensionister, som har svært ved at få pengene til at slå

til, når der skal betales regninger og handles i supermarkedet. Aftalen vil indebære, at de

pensionister, der modtager fuld ældrecheck, vil få en økonomisk fremgang

–

omend den foreslåede

forhøjelse ikke vil føre til lige så høj købekraft for modtagere af fuld ældrecheck i 2025, som de havde

i 2021 før den historisk høje inflation i 2022.

Selvom forslaget hjælper modtagere af ældrecheck, må vi dog samtidig pege på nogle problemer. De

to mest alvorlige er:

For det første hjælper forslaget ikke de pensionister, som ikke modtager ældrecheck

–

også selvom

deres økonomiske situation er sammenlignelig med mange af dem, der modtager ældrecheck.

For det andet vil forslaget medføre en betydelig forøgelse af samspilsproblemerne for den stigende

andel af ældrechecksmodtagere, der modtager en reduceret ældrecheck. Samspilsproblemer opstår,

når modregning i sociale ydelser mindsker udbyttet af selv at spare op. Det er problematisk set i

forhold til ambitionerne om, at flere skal spare mere op til egen alderdom for at aflaste

folkepensionssystemet.

Der vil altid være en modsætning mellem på den ene side at skabe gode incitamenter til at spare op

til egen alderdom og på den anden side at sikre lighed gennem en socialt målrettet omfordeling. Der

har tidligere været bred politisk enighed om, at det sidste hensyn ikke må veje så tungt, at det

ødelægger det første, dvs. at modregningen i sociale ydelser ikke må være så kraftig, at man i sidste

ende kun får fx 30, 20, 10

–

eller nul

–

kroner ud af at spare 100 kr. ekstra op.

Det var baggrunden for, at Folketinget i 2017 og 2018 vedtog målretning af aldersopsparing og

ekstra skattefradrag for dem, der indbetaler til fradragsberettigede pensioner. Det var også

baggrunden, da man i 2019 vedtog at hæve modregningsgrænsen for ældrecheck og pensionstillæg

med 15.000 kr. af hensyn til dem, der tidligere havde sparet op, men nu var folkepensionister og blev

ramt af hård modregning uden at få glæde af det højere skattefradrag for pensionsindbetaling.

Samspilsproblemerne mindsker ikke kun incitamentet til at spare op for personer, der har udsigt til

en forholdsvis lille pensionsopsparing, der medfører modregning i ældrechecken. Det kan også

udløse utilfredshed med og mistillid til vores pensionssystem, fordi det bidrager til opfattelsen af, at

”det kan ikke betale sig at spare op til pension”, og at ”vi bliver nok alligevel snydt, når vi skal have

pengene udbetalt”.

Ældre Sagen

Snorresgade 17-19

2300 København S

Tlf. 33 96 86 86

[email protected]

www.aeldresagen.dk

L 16 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Vores pointer er uddybet nedenfor sammen med vores forslag til, hvordan problemerne kan

imødegås.

Problem 1: Forslaget hjælper ikke pensionister, som ikke modtager ældrecheck

Størstedelen af folkepensionisterne, der ikke modtager ældrecheck

–

og i øvrigt modtagerne af andre

overførselsindkomster (førtidspension, dagpenge, kontanthjælp, SU mv.)

–

vil stadig have et

økonomisk efterslæb i 2025 i forhold til prisudviklingen og i endnu højere grad i forhold til

lønudviklingen.

Det hænger sammen med, at folkepensionen og andre overførselsindkomster reguleres med to års

forsinkelse i forhold til lønudviklingen.

Vi synes ikke, at det er rimeligt, at folkepensionister og andre på overførselsindkomst skal vente

længere end lønmodtagerne med at få genetableret deres købekraft efter inflationskrisen i 2022.

Forslag til løsning:

Ældre Sagen har gennem længere tid foreslået at fremrykke reguleringen af folkepensionen og andre

overførselsindkomster, så ydelserne forhøjes ekstraordinært med 5 procentpoint udover den

almindelige regulering for at indhente efterslæbet i forhold til priser og lønninger.

Den fremrykkede regulering udlignes ved en afdæmpet regulering senere hen, så den langsigtede

økonomiske holdbarhed ikke forrykkes. Dvs. forslaget indebærer ikke højere offentlige udgifter på

lang sigt.

Forslaget om at fremrykke reguleringen vil hjælpe alle folkepensionister, men mest dem med lav

indkomst. Det kan dog ikke erstatte en forhøjelse af ældrechecken, som permanent løfter

indkomsten for økonomisk dårligt stillede folkepensionister.

Problem 2: Forslaget øger samspilsproblemerne for den stigende andel, der får

reduceret ældrecheck

En forhøjelse af ældrechecken vil (pga. indkomstskat samt aftrapning af ældrecheck, boligydelse og

andre sociale ydelser ved højere indkomst) bringe pensionister med reduceret ældrecheck tættere på

det punkt, hvor en indkomstfremgang, fx regulering af privat pension, kan medføre et fald i

indkomst efter skat og modregning i sociale ydelser

–

det samspilsproblem, som blev nævnt i

indledningen.

Ældrechecken aftrappes efter gældende regler med 34,1 pct. for en enlig og 34,4 pct. samlet for et

par, når indkomsten kommer over grænsen for fuld ældrecheck. Med forhøjelsen af ældrechecken vil

aftrapningen stige til 42,4 pct. hhv. 42,7 pct. Kombineret med indkomstskat og modregning i

boligydelse på 22,5 pct. betyder det, at en pensionist, der er berettiget til en reduceret ældrecheck, og

som samtidig modtager boligydelse, vil miste knap 870 kr. af en indkomstfremgang på 1.000 kr.

Hvis pensionisten også er berettiget til varmetillæg eller helbredstillæg på et par tusinde kroner,

bringer det modregningen over 90 pct. Teoretisk kan der være pensionister, der får så høj en

modregning, at de kan tabe penge på at få en indkomststigning, hvis forslaget vedtages.

Ca. 16 pct. af folkepensionisterne modtog både ældrecheck og boligydelse i 2021. Hovedparten

modtager i dag fuld ældrecheck og vil dermed ikke umiddelbart blive ramt af øget aftrapning af

ældrechecken. Andelen af folkepensionister, der modtager en reduceret ældrecheck, vil dog stige i

årene frem mod 2034, da den midlertidige forhøjelse af beløbsgrænsen for aftrapning af

ældrechecken er under udfasning, som det også fremgår af bemærkningerne til lovforslaget.

Problemstillingen skal ses i sammenhæng med indførelsen af Obligatorisk Pensionsopsparing (OP),

hvor der fra 2030 indbetales 3,3 pct. af de fleste forsørgelsesydelser bortset fra folkepension og SU.

Side 2 af 4

L 16 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Da S, SF, RV og Alternativet i december 2018 tilsluttede sig aftalen om ny regulering af

folkepensionen og OP fremgik det, at omfanget af samspilsproblemer skulle undersøges for

personer, der fx modtager ældrecheck. Efter Ældre Sagens opfattelse ændrer en højere modregning

for modtagere af ældrecheck ved forudsætningerne for indførelsen af OP. En del af

overførselsindkomstmodtagerne risikerer reelt ikke at få noget ud af indbetalingen til OP, når der

tages hensyn til skat og modregning i sociale ydelser.

Forslag til løsning:

For at mindske forøgelsen af samspilsproblemerne, som følger af forslaget, foreslår Ældre Sagen, at

der samtidig med forhøjelsen af ældrechecken sker en forhøjelse af grænsen for, hvornår

ældrechecken bortfalder, så aftrapningen ikke stiger. Samtidig bør grænsen for, hvornår

aftrapningen af pensionstillægget begynder, forhøjes.

Sammenhængen mellem aftrapning af ældrecheck og pensionstillæg er sådan, at ældrechecken netop

er aftrappet ved den grænse, hvor aftrapningen af pensionstillægget begynder. Derfor må grænsen

for, hvornår aftrapningen af pensionstillægget begynder, forhøjes tilsvarende, hvis man ikke skal stå

i en situation, hvor ældrecheck og pensionstillæg aftrappes samtidig.

Dette vil give lidt mere til den gruppe af folkepensionister, der får aftrappet ældrechecken, og det vil

give mere til folkepensionister, der får aftrappet deres pensionstillæg.

Folkepensionister, der er berettiget til fuldt pensionstillæg, fordi deres indkomst er lav, men som

ikke får ældrecheck, fordi deres formue er for høj, vil dog stadig ikke få noget ud af forslaget, jf.

problem 1 ovenfor.

Modregningsproblemet i relation til OP kan reduceres ved at ændre OP til en aldersopsparing, dvs.

en ordning uden fradragsret, hvor pensionsforvalteren (ATP) indbetaler 40 pct. af bidraget til Skat,

så der ikke kommer en skatteregning, og hvor der ikke sker nogen beskatning eller modregning i

sociale ydelser ved udbetaling af pensionen. Det vil give et provenu på kort sigt, som kan bruges til

finansiering af andre forslag på pensionsområdet, fx en fremrykning af reguleringen.

Problem 3: Forslaget forstærker den negative økonomiske konsekvens af at have

formue lidt over grænsen for ældrecheck

Forhøjelsen af ældrechecken forstærker den negative økonomiske konsekvens af at have en likvid

formue, der ligger lidt over formuegrænsen for ældrecheck, især for par.

I dag er grænsen for den likvide formue, der medfører bortfald af ældrechecken, den samme for en

enlig pensionist og et folkepensionistpar, mens indkomstgrænsen for ældrechecken er forskellig.

Det betyder, at et stort antal par, der indkomstmæssigt ville være berettiget til fuld eller reduceret

ældrecheck, ikke får nogen ældrecheck, fordi de tilsammen har for stor en formue. Ældre Sagen

skønner, at knap 2/3 af de folkepensionister med lav indkomst, der ikke får ældrecheck, fordi deres

likvide formue er over grænsen for at kunne modtage ældrecheck, er gifte/samlevende pensionister.

Efter vores opfattelse bør formuegrænsen være højere for et par end for en enlig pensionist, men

ikke nødvendigvis dobbelt så høj. Der er nogle ekstraordinære udgifter, der er de samme for en enlig

og et par, fx udgifter til ny vaskemaskine,

men der er også udgifter, der er ”individuelle”, og hvor en

samlevende pensionist har behov for samme ”reserve”

som en enlig, fx udgifter til tandlæge.

Forslag til løsning:

Ældre Sagen foreslår en forhøjelse af formuegrænsen for ældrecheck for par, så et par kan have en

formue, der er 1�½ gange formuen for en enlig, før ældrechecken bortfalder.

Side 3 af 4

L 16 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Problem 4: Forslaget forstærker fødselsdagens betydning for det beløb, som man

samlet set kan modtage i ældrecheck som pensionist

Forslaget indebærer, at ældrechecken, der udbetales en gang om året i januar, vokser yderligere i

forhold til den månedlige folkepension. Da ældrechecken blev indført i 2003, var den på 5.000 kr.

Det svarede til 55 pct. af den månedlige folkepension for en enlig og 75 pct. for en samlevende

pensionist. Med den foreslåede forhøjelse af ældrechecken vil den fulde ældrecheck svare til 165 pct.

af den månedlige folkepension for en enlig og 227 pct. for en samlevende pensionist. Det er en meget

stor forøgelse af engangsudbetalingen i januar i forhold til den månedlige folkepension.

Da ældrechecken kun udbetales til pensionister, der er berettiget til folkepension i januar, kan en

person, der når folkepensionsalderen i december, modtage ældrechecken en måned senere, mens

den, der når folkepensionsalderen i januar, må vente 12 måneder på at være berettiget til

ældrecheck.

Forslag til løsning:

Ældre Sagen foreslår, at der indføres en ældrecheck på ¾, �½ og ¼ af den check, der ville være

udbetalt i januar for personer født i hhv. 1. kvartal, 2. kvartal og 3. kvartal, beregnet på samme måde

som den check, der udbetales i januar, dvs. ud fra formue pr. 1. januar og den personlige

tillægsprocent.

Det vil mindske fødselsdagens betydning for, hvornår man kan begynde at få udbetalt ældrechecken,

og hvor stor et beløb man samlet set kan modtage i ældrecheck som pensionist.

Vi vil naturligvis gerne uddybe vores pointer og forslag.

Venlig hilsen

Bjarne Hastrup

Adm. direktør

Side 4 af 4