L 159 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
L 159 Bilag 1
Offentligt

Indhold

Aquamind

Blue Research

Dalgas

Danish Export

Danmarks Jægerforbund

Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Naturfredningsforening på vegne af DN, TTH og GPD

Danmarks Sportsfiskerforbund

Dansk Amatørfiskerforening

Dansk Industri

Danske Havne

DHI

Energinet

Gernok

Green Power Denmark

Komitéen Bæredygtig Kystkultur

Nationalpark Skjoldungernes Land

Nationalpark Vadehavet

Naturpark Lillebælt

IMAC (på vegne af Svendborg Kommune, Ærø Kommune, Faaborg-Midt fyn Kommune,

Færgesekretariatet, BlueTech Center og SIMAC)

Syddansk Universitet, Biologisk Institut

Tænketanken Hav

Vandsporten 62

WWF Verdensnaturfonden 64

L 159 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

Miljøministeriets Departement ([email protected])

Mikkel Kristensen ([email protected]), Neriman Balikci ([email protected])

Mikkel Kehler Villadsen ([email protected])

Høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøloven (etablering af

Havnaturfonden) og lov om maritim fysisk planlægning

Sendt:

04-12-2024 09:39

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.

Høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøloven

(etablering af Havnaturfonden) og lov om maritim fysisk planlægning

Vi ønsker hermed at tilkendegive vores støtte til det foreslåede lovforslag om ændring af lov om maritim

fysisk planlægning, der blandt andet muliggør dispensation fra havplanen for midlertidige arealanvendelser på

havet i op til fire år med henblik på forskning, udvikling og test. Det er positivt, at dispensationsmuligheden

fokuserer på projekter, der understøtter og fremmer mål inden for klima, vedvarende energi, natur, miljø og

biodiversitet.

Det er vores opfattelse, at denne ændring af loven er af stor national betydning. Den eksisterende lovgivning

hindrer i dag forsøg med marin naturgenopretning, herunder brugen af muslinger, i områder, der ikke er

udpeget til muslingeproduktion. Flere initiativer, der sigter mod at forbedre den marine natur og

økosystemerne i danske farvande, afventer denne tilpasning af loven.

I lyset af de danske havområders dårlige tilstand og den omfattende udbredelse af iltsvind i 2024 bør

lovforslaget implementeres hurtigst muligt. Det er afgørende at sikre, at forsøgsprojekter, som er

sæsonafhængige, kan opstartes uden yderligere forsinkelse. Muslingers reproduktion og den biologisk

optimale periode for opstart af muslingeproduktion finder sted i maj-juni. Hvis loven ikke træder i kraft

hurtigt, vil forsøg med marin naturgenopretning blive forsinket til foråret 2026.

Det er oplyst, at lovforslaget forventes at blive politisk besluttet i december 2024. Vi opfordrer kraftigt til, at

loven træder i kraft umiddelbart derefter, for at undgå unødvendige forsinkelser i arbejdet med at forbedre

tilstanden i danske havområder. De foreslåede ændringer vil spille en vigtig rolle i at styrke indsatsen for

klima, miljø og biodiversitet i Danmark.

Med venlig hilsen

Aquamind

Mikkel Kehler Villadsen

Marinbiolog

[email protected]

+45 40 59 44 23

L 159 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

Miljøministeriets Departement ([email protected])

Mikkel Kristensen ([email protected]), Neriman Balikci ([email protected])

Per Dolmer Blueresearch ([email protected])

Høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøloven (etablering af

Havnaturfonden) og lov om maritim fysisk planlægning

Sendt:

04-12-2024 09:21

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.

Miljø- og Ligestillingsministeriet

Høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøloven

(etablering af Havnaturfonden) og lov om maritim fysisk planlægning

Vi ønsker hermed at tilkendegive vores støtte til det foreslåede lovforslag om ændring af lov om maritim fysisk

planlægning, der blandt andet muliggør dispensation fra havplanen for midlertidige arealanvendelser på havet i op til

fire år med henblik på forskning, udvikling og test. Det er positivt, at dispensationsmuligheden fokuserer på

projekter, der understøtter og fremmer mål inden for klima, vedvarende energi, natur, miljø og biodiversitet.

Det er vores opfattelse, at denne ændring af loven er af stor national betydning. Den eksisterende lovgivning hindrer

i dag forsøg med marin naturgenopretning, herunder brugen af muslinger, i områder, der ikke er udpeget til

muslingeproduktion. Flere initiativer, der sigter mod at forbedre den marine natur og økosystemerne i danske

farvande, afventer denne tilpasning af loven.

I lyset af de danske havområders dårlige tilstand og den omfattende udbredelse af iltsvind i 2024 bør lovforslaget

implementeres hurtigst muligt. Det er afgørende at sikre, at forsøgsprojekter, som er sæsonafhængige, kan opstartes

uden yderligere forsinkelse. Muslingers reproduktion og den biologisk optimale periode for opstart af

muslingeproduktion finder sted i maj-juni. Hvis loven ikke træder i kraft hurtigt, vil forsøg med marin

naturgenopretning blive forsinket til foråret 2026.

Det er oplyst, at lovforslaget forventes at blive politisk besluttet i december 2024. Vi opfordrer kraftigt til, at loven

træder i kraft umiddelbart derefter, for at undgå unødvendige forsinkelser i arbejdet med at forbedre tilstanden i

danske havområder. De foreslåede ændringer vil spille en vigtig rolle i at styrke indsatsen for klima, miljø og

biodiversitet i Danmark.

L 159 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

Miljø- og Ligestillingsministeriet, [email protected]

c.c. [email protected], [email protected]

Dato 17. december 2024

Høringssvar vedr. ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet (etablering af

Havnaturfonden) og lov om maritim fysisk planlægning j.nr. 2024- 7115

Tak for fremsendt høringsmateriale, hvortil Hedeselskabet har nedenstående bemærk-

ninger.

Bemærkningerne er udarbejdet i samarbejde med det nyetablerede Netværk for Havets

Genopretning bestående af DHI, WSP, Wittrup Seafood A/S, Blue Research og Hede-

selskabet. Høringsbemærkningerne fremsendes også på vegne af netværket, der arbej-

der for at accelerere genopretningen af havet gennem aktiv marin genopretning, og nær-

værende høring er central for dette.

1. Lovforslag om etablering af Havnaturfonden

Vi hilser lovforslaget velkommen, og vi bifalder og bemærker at det er afgørende for

havnaturfonden, at fondens projekter gennemføres med bedst mulige udbytte for havmil-

jøet, samt at der lægges vægt på at fondens projekter har størst mulig effekt for havmil-

jøet (jf. lovbemærkning side 9 og side 10, se nedenstående).

Lovbemærkningen side 9: Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurde-

ring, at det vil være afgørende for Havnaturfondens projekter, at de tilrette-

lægges med henblik på gennemførelse med det bedst mulige udbytte for

havmiljøet.

Lovbemærkning side 10: Det foreslås, at der ved udvælgelsen af konkrete

indsatser for naturgenopretning lægges vægt på den forventede natureffekt

af marine projekter, da det er væsentligt for fonden at have størst mulig ef-

fekt for naturgenopretning.

2. Lovforslag om ændring af lov om maritim fysisk planlægning

Vi støtter forslaget, dog vil vi opfordre til at forslaget udvides til også at omfatte arealan-

vendelser i forbindelse med naturgenopretning i havet, således at formuleringen i §16 a

ændres fra ” forskning, udvikling og test” til ”forskning, udvikling, test og naturgenopret-

ning”, således at naturgenopretningsprojekter i havet kan gennemføres med bedst mulig

effekt og udbytte for havmiljøet.

Muslinger og biogene rev (muslingebanker) er anerkendte omkostnings- og arealeffek-

tive marine virkemidler, som bl.a. er nævnt som supplerende virkemidler i Aftalen om

Grøn Trepart (Juni 2024). Dyrkning af blåmuslinger er stort set den eneste måde til at

håndtere den interne næringsstofbelastning i mange af vores fjorde og kystområder.

Klostermarken 12 / DK-8800 Viborg

CVR nr. 42 34 46 13

www.hedeselskabet.dk

L 159 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

Så hvis vi skal opnå et godt havmiljø inden for en kortere tidshorisont (hvilket vi skal), er

der bred enighed om, at der skal igangsættes marin genopretning sideløbende med im-

plementering af indsatser på land udover forsknings- udviklings- og testprojekter. Mulig-

heden for dette åbner den foreslåede ændring for.

Den foreslåede ændring vil således give mulighed for, at muslinger og biogene rev reelt

kan anvendes til naturgenopretning af havet i regi af andet end forsknings-, udviklings-

og testprojekter i en begrænset periode, også i områder der ikke er udlagt til udviklings-

zoner til muslinger i havplanen.

Derudover er den foreslåede ændring i overensstemmelse med de foreslåede hensigter i

den kommende Havnaturfond, hvor der lægges op til gennemførelse af projekter med

bedst mulige udbytte og effekter for havmiljøet (se punkt 1).

Ydermere vil den foreslående ændring bidrage til bedre mulighed for opnåelse af vand-

rammedirektivets krav om opnåelse af god økologisk tilstand i kystvandområder i 2027,

samt EU´s Naturgenopretningslov mål om at 20% af EU´s land- og havområder skal

være genoprettet inden 2030.

Den eksisterende lovgivning hindrer i dag både forsøg og anvendelse af marin naturgen-

opretning mht. brugen af muslinger i områder, der ikke er udpeget til udviklingszoner til

muslingeproduktion i havplanen. Flere initiativer, der sigter mod at forbedre den marine

natur og økosystemerne i danske farvande, afventer denne tilpasning af loven.

I lyset af de danske havområders ikke opfylder vandrammedirektivets krav om god øko-

logisk tilstand og det omfattende iltsvind i 2024 bør lovforslaget implementeres hurtigst

muligt. Det er afgørende at sikre, at projekter, som er sæsonafhængige, kan opstartes

uden yderligere forsinkelse. Muslingers reproduktion og den biologisk optimale periode

for opstart af muslingeproduktion finder sted i maj-juni. Hvis loven ikke træder i kraft

primo 2025, vil forsøg og/eller projekter med muslinger og marin naturgenopretning blive

forsinket til foråret 2026.



Vi opfordrer til, at teksten i loven kommer til at se således ud:

§ 16 a. Erhvervsmi-

nisteren kan, på baggrund af en anmodning om dispensation fra en statslig myn-

dighed, dispensere fra bestemmelser i havplanen, forslag til havplanen eller æn-

dringer af havplanen til arealanvendelser med henblik på forskning, udvikling,

test og naturgenopretning, som er tidsbegrænset til maksimalt 4 år.



Samt at lovgivningen træder i kraft primo 2025.

Venlig hilsen

Lisbeth Jess Plesner

Klostermarken 12 / DK-8800 Viborg

CVR nr. 42 34 46 13

www.hedeselskabet.dk

L 159 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

L 159 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

Anette Snedgaard Galskjøt

CEO

Danish Export Association

L 159 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

Miljø- og Ligestillingsministeriet

[email protected]

Danmarks Jægerforbund

Molsvej 34

8410 Rønde

Tlf. + 45 88 88 75 00

[email protected]

Vedr.:

Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om beskyttelse af

havmiljøloven (etablering af Havnaturfonden) og lov om maritim fysisk

planlægning j.nr. nr. 2024-7115.

Miljø- og Ligestillingsministeriet har den 22. november 2024 udsendt nærværende

udkast til lovforslag i høring, og i denne forbindelse ønsker Danmarks Jægerforbund

at give følgende bemærkninger:

Danmarks Jægerforbund bifalder etableringen af Havnaturfonden, om end vi

mener, at den afsatte beløbsramme på 500 millioner kr. vil være utilstrækkelig i

forhold til de voldsomme udfordringer, der forestår ved genoprettelsen af de

pressede og delvist ødelagte økosystemer i den danske marine natur.

Forudsætningen for Havplanen er som bekendt Havstrategidirektivet, der

forudsætter, at medlemsstaterne anvender en økosystembaseret tilgang til

forvaltning af havet.

Dette indebærer, at havets bæreevne sætter ultimative grænser for menneskelige

aktiviteter. Mere konkret betyder det, at vurderingen af en planlagt aktivitets

effekter på havmiljøet skal tage højde for de kombinerede kumulative effekter af

alle relevante presfaktorer, der påvirker økosystemerne, inden for det område, der

er relevant for et givent økosystem.

Bemærkningerne viser lovforslagets gode vilje ved at understrege væsentligheden

i, ”at der tilvejebringes de bedst mulige forudsætninger for at sikre sameksistens

mellem henholdsvis VE-udbygning på havet og miljø-

og naturhensyn”, eller

væsentligheden i, at

”Erhvervsministeren tager ved gennemførelse af

havplanlægningen hensyn til økonomiske, sociale og miljømæssige forhold samt

sikkerhedsaspekter for at støtte en bæredygtig udvikling og vækst i den maritime

sektor under anvendelse af en økosystembaseret tilgang”.

Danmarks Jægerforbund mangler en konkret beskrivelse af, hvordan man forestiller

sig at anvende en økosystembaseret tilgang, og hvordan lovforslaget konkret

definerer en økosystembaseret tilgang.

I ”Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser”

er fokus stort set rettet

mod erhvervsmæssig udnyttelse af den danske marine natur.

Danmarks Jægerforbund savner derfor et eller flere afsnit, som beskriver, hvordan

en kommende forvaltning med en økosystembaseret tilgang vil holde menneskelige

aktiviteter inden for grænserne af havets bæreevne.

CRV-nr. 15 79 61 46

18. december 2024

xx dato 2016

L 159 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

Spørgsmål vedrørende høringssvaret eller ved behov for uddybende kommentarer,

bedes rettet til Chefkonsulent Jakob Bergmann Nielsen, Afdelingen for

Vildtforvaltning og Uddannelse. Telefon: 88 88 75 51/81 88 24 46. Mail:

[email protected]

Venlig hilsen

Danmarks Jægerforbund

Jakob Bergmann Nielsen

Chefkonsulent, Natur- og vildtpleje samt landbrug

Direkte tlf. + 45 81882446

E-mail

[email protected]

Danmarks Jægerforbund

L 159 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

Dato: 20. december 2024

Masnedøgade 20

2100 København Ø

Telefon: 39 17 40 00

Mail: [email protected]

Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om be-

skyttelse af havmiljøloven (etablering af Havnaturfonen)

og lov om maritim fysisk planlægning. J.nr. 2024-7115

Miljø- og Ligestillingsministeriet har d. 21. november 2024 udsendt udkast til

”Høringssvar

vedr. ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet (etablering af Havnaturfonden) og lov om

maritim fysisk planlægning”. Danmarks Naturfredningsforening (DN) takker for muligheden for

at afgive høringssvar.

Nedenfor er gennemgået lovforslaget for hhv. etableringen af Havnaturfonden og ændringer i

lov om maritim fysisk planlægning.

Lovforslag om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøloven (etablering af

Havnaturfonden)

DN glæder sig over, at der med

Tillægsaftale om udbudsrammer for 6 GW havvind og Energi

Bornholm

blev afsat midler til at etablere Havnaturfonden, noget som DN sammen med Tæn-

ketanken Hav og Green Power Denmark, har ønsket sig længe.

Det danske hav er i en stærkt forarmet tilstand, og natur og biodiversitet i havet er presset

pga. store negative påvirkninger fra mange forskellige menneskelige aktiviteter. Havnaturfon-

dens overordnede formål

er, at ”…

bidrage til beskyttelsen af arter og genopretning af økosy-

stemer ved at foretage omkostningseffektiv genopretning af havnatur og biodiversitet”

samt

”…

bidrage til viden om miljø- og natureffekterne af VE-udbygningen på havet med henblik på

at forbedre havmiljøet”.

Dermed vil Havnaturfondens projekter kunne medvirke til at løfte gen-

opretningen af vores havområder, så store sammenhængende områder kan sikres en aktiv

genoprettelse. Dette er et vigtigt led i at efterleve forpligtelserne i EU’s naturdirektiver og må-

lene i naturgenopretningsforordningen. Ligesom der vil blive genereret viden om sameksistens

mellem VE-udbygningen på havet og natur- og miljøhensyn.

Men for at lykkes med det arbejde, er det vigtigt at fonden bliver gjort til en permanent struk-

tur, da havets økosystemer ikke vil være genoprettet i 2030, hvor bevillingen til fonden udlø-

ber. DN

bakker op om passussen i aftaleteksten om Havnaturfonden, hvor det fremgår at ”…

aftalen om havnaturfonden og dens finansiering skal genbesøge senest i 2028. Det skal ved

genbesøget bl.a. overvejes, om fondens bør organiseres som en permanent og uafhængig

fond”

Da et af formålene med fonden er at bidrage til beskyttelsen af arter, finder DN at det mangler

at blive beskrevet i loven, hvordan dette kommer til at ske ifm. Havnaturfondens arbejde. Det

L 159 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

fremgår ingen steder, hvordan man vil sikre en beskyttelse af de områder der genoprettes, når

denne er fuldført. Vil der fx komme forbud mod fiskeri af forskellig art rundt om nyetablerede

rev, således at revene reelt er medvirkende til at lave oaser for havets organismer. Og hvor-

dan vil man beskytte nyplantede ålegræsområder, når denne marine naturtype ikke er beskyt-

tet genne fx habitatdirektivet.

DN ser frem til at deltage i arbejdet i det rådgivende udvalg, og derigennem rådgive ministe-

ren til at vælge de bedste projekter set ud fra et biodiversitetsmæssigt perspektiv, så kom-

mende naturgenopretningsprojekter, altid i videst muligt omfang, kommer til at indtænke et

samlet seascape i genopretningen, og dermed etableringen af et mere ’helt’ økosystem.

I almindelige bemærkninger fremgår det, at:

Miljøministeren ikke er forpligtet til at følge ”…

de principper, der fremgår af aftalen om etable-

ring af Havnaturfonden, herunder krav til effektevaluering, omkostningseffektivitet og inddra-

gelse af et rådgivende udvalg”.

DN finder, at det vil være meget uhensigtsmæssigt hvis mini-

steren vælger ikke at følge de principper som aftalen er bygget op om ift. at sikre krav til ef-

fektevaluering, omkostningseffektivitet og inddragelse af det rådgivende udvalg, som netop

sikrer en god arbejdsfordeling mellem ministeren og det rådgivende udvalg og den ekspertvi-

den som udvalget er valgt ud fra og en fravigelse af principperne kan potentielt medføre

igangsættelse af projekter, der kan have en mindre natureffekt.

Desuden fremgår det af ”Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser §1”, at

Havna-

turfondens sekretariat kan vælge

ikke at igangsætte effektevaluering, hvis det ”…

vurderer, at

udgifterne til effektevaluering vil blive uproportionelt store ift. udgifterne til den reelle natur-

genopretning”.

DN kan

ikke forestille sig, at det rådgivende udvalg, ville kunne anbefale mini-

steren at igangsættes et projekt

hvor effektevalueringen ’blive

uproportionelt store ift. udgif-

terne til den reelle naturgenopretning’,

da det er en stor del af Havnaturfondens formål, at

sikre viden om naturgenopretningsprojekter og sikre at disse bliver evalueret. DN vil mene, at

det vil være i direkte modstrid med fondens formål i stk. 2 og 3, hvis dette gennemføres. DN

mener som udgangspunkt, at alle projekter der igangsættes efterfølgende bør effektevalueres.

Det fremgår ligeledes,

at ”Havnaturfondens

sekretariat vurderer, hvor lang tid efter et projekts

afslutning, det giver mening at evaluere”.

Her vil DN opfordrer til, at det ikke er fondens sekre-

tariatet der vurderer, hvor lang tid efter afslutningen af et projekt at det skal evalueres, men

at dette sker i en tæt dialog med det rådgivende udvalg og især med forskere på området, fx

Center for Marin Genopretning.

Desuden forventer DN, at alle igangsatte projekter i regi af Havnaturfonden, må forventes at

have afsatte midler til denne effektevaluering, og det dermed allerede ifm. projektets igang-

sættelse er vurderet hvor mange midler der skal bruges på denne evaluering.

Ift. forankring har DN i samarbejde med Tænketanken Hav og Green Power Denmark fore-

slået, at Havnaturfonden blevet en rigtig fond a la Den Danske Naturfond. Med lovforslaget

fremgår det, at

”Den

foreslåede forankring af Havnaturfonden i Miljøstyrelsen giver i højere

grad mulighed for at trække på den viden, der allerede eksisterer i Miljøstyrelsen, end hvis

Havnaturfonden var blevet oprettet som en selvstændig fond. Det gode vidensgrundlag og

brede netværk sikrer, at den foreslåede Havnaturfond hurtigst muligt kan fungere som til-

tænkt, og at der ikke først skal opbygges en ny struktur og ny erfaring”.

DN kan til dels godt forstå, hvorfor det er nemmere at forankre Havnaturfonden i Miljøstyrel-

sen (MST), ift. hurtigt at få de afsatte midlerne ud og arbejde, men DN ser gerne, at fonden på

et senere tidspunkt bliver etableret som en rigtig fond, og på den måde får armslængde til det

politiske system. En forankring udenfor MST vil desuden sikre, at fonden og dens projekter

ikke potentielt bliver underlagt regeringens fem principper for minimumsimplementering af EU-

regulering.

L 159 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

DN opfordrer til, at aftalekredsen bag aftalen om

Tillægsaftale om udbudsrammer for 6 GW

havvind og Energi Bornholm

følger aftaleteksten ift. genbesøg i 2028 og ser på muligheden for

at udskille fonden i en rigtig fond i 2030, samt sikrer at fonden bliver permanent med et årligt

beløb til genopretningsprojekter efter 2030.

Af ”Bemærkninger

til lovforslagets enkelte bestemmelser §1”

beskrives beslutningsprocessen

om udvælgelse af Havnaturfondens indsatser, hvor det fremgår at

”Det

rådgivende udvalg for-

ventes… at skulle indgå i miljøministerens beslutningsproces om udvælgelse af Havnaturfon-

dens indsatser, dels ved at komme med egne anbefalinger til Havnaturfondens initiativer, dels

ved at afgive bemærkninger til Havnaturfondens forslag til initiativer”

samt

”hvor

det rådgi-

vende udvalg indledningsvist udarbejder anbefalinger til fokusområder, indsatser og mulighe-

derne for ekstern finansiering til Havnaturfondens projekter”.

Som DN læser det, vil det i høj grad være Havnaturfondens sekretariat, der foreligger det råd-

givende udvalg forslag til projekter, og dermed lægges der ikke op til, at indsatserne kan være

drevet bottom-up fra kommuner eller andre aktører, der henvender sig omkring projekter.

DN ønsker, at det bliver muligt at projektmagere kan indsende forslag til projekter, som

Havnaturfonden og det rådgivende udvalg, kan forholde sig til.

Ift. mulighederne for ekstern finansiering, finder DN, at det er nødvendigt at der er langt flere

af de aktører, hvis aktiviteter har en permanent og skadelig indvirkning på havbunden bør bi-

drage til fonden. Dette kunne fx være fra råstoffer, klapning og andre erhverv der har en på-

virkning på havet. Derudover skal det selvfølgelig være muligt for eksterne parter at vælge at

bidrage til naturgenopretningsprojekter.

Lovforslag om ændring af lov om maritim fysisk planlægning

Generelt finder DN, at det er et problem, at der ikke udpeges specifikke udviklingszoner til

’forskning,

udvikling eller test’ på havet, når der med den seneste ændring i havplanen fra

2023, faktisk blev tilføjet 3 udviklingszoner til testanlæg på havet. Det fremgår heller hvorfor

’forskning,

udvikling eller test’, skal have forrang fremfor andre aktiviteter til at få en dispen-

sation fra havplanen.

DN kan ingen steder i bemærkninger til lovforslaget se hvor mange områder man forventer der

skal bruges til

’forskning, udvikling eller test’, hvad disse kræver af areal, hvor man forventer

at de skal udlægges (kystnært eller offshore) og om de kræver at der er andre følgeindustrier

der også skal etableres for at de kan etableres. Dermed mener DN, at der er tale om en

kæmpe fribillet til muligheden for at ’teste alt muligt’, så længe det ”…

tilsigter at understøtte

og fremskynde mål inden for klima, vedvarende energi, natur, miljø og biodiversitet”.

DN er ikke imod at der afsættes areal til denne type aktiviteter, men finder, at disse skal sikres

gennem klog planlægning og udlægning af udviklingszoner, ligesom det gælder for stort set

alle andre aktiviteter på havet. Dette for at sikre, at der ikke sker en uhensigtsmæssig arealre-

servation i en 4-årig periode, der potentielt kan påvirke andre projekter eller aktiviteter, fx na-

turgenopretning.

Det fremgår desværre ikke af bemærkningerne til lovforslaget, hvorfor Erhvervsministeren

ikke udpeger

områder til ’forskning, udvikling eller test’ som

udviklingszoner. Med ændringerne

i Havplanen fra 2023, blev der udlagt 2 zoner til anlæg i Hirtshals og Frederikshavn, samt til én

vindmølle ved Ærø. Idet disse 3 helt nye udviklingszoner blev tilføjet med ændringerne til hav-

planen i 2023, må Erhvervsministeriet allerede dér have set et behov for denne type af udvik-

lingszoner. Derfor undrer det DN, at der med denne ændring ikke udpeges fleres udviklingszo-

ner, men bare gives muligheden for at dispensere til testområder, uden at disse er arealplan-

lagt. DN finder, at ved at åbne for muligheden for disse dispensationer, vil der kunne laves di-

verse

’klat-dispensationer’

til

’forskning, udvikling eller test’

hist og pist. Dette finder DN

L 159 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

strider mod intentionerne i Havplanen, idet det potentielt vil kunne have konsekvenser for om

man kan lave marine genopretninger eller andre aktiviteter på de arealer.

Det fremgår ikke at der skal foreligge en miljøkonsekvensvurdering af aktiviteterne. Selvom

aktiviteterne

er ’midlertidige’ kan

det ikke udelukkes at aktiviteterne medfører skader og æn-

dringer på natur og miljø i løbet af de 4 år. Der fremgår af pkt. 10 i det sammenfattende

skema, at ”Der

forventes ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser, da dispensationsadgan-

gen ikke kan benyttes til arealanvendelser, der kan have miljø- eller naturmæssig påvirkning”.

DN finder det dog uklart hvordan dette vil blive sikret, når der ikke er vilkår om at der skal la-

ves en miljøkonsekvensvurdering.

Det fremgår

af teksten, at ”…

principperne bag havplanlægningen,

[er]

at havplanlægningen

skal have et langsigtet og helhedsorienteret sigte…

”

ligesom

”Tydeliggørelsen

skal sikre, at

…

der ikke bliver ændret på ad hoc-basis som følge af enkeltansøgninger hos de offentlige myn-

digheder, hvis afgørelser skal udstedes i overensstemmelse med den gældende havplan eller

et offentliggjort udkast til samme”.

DN bakker op om en tydeliggørelse af, at det netop ikke er

hensigtsmæssigt at ændre på havplanen ’på ad hoc-basis’, men muligheden for dispensation til

enkelt-projekter som lovændringen netop handler om at give, vil jo netop modvirke denne hel-

hedsorienterede og lagtidssigtede styring. DN finder derfor, at der er tale om en selvmodsi-

gelse i udkastet til lovteksten.

I de almindelige bemærkninger fremgår det, at:

”De

foreløbige erfaringer med havplanen har vist, at processen med at foretage ændringer til

havplanen er uhensigtsmæssig i forhold til mindre arealanvendelser med henblik på forskning,

udvikling og test, der har midlertidig karakter. Der ses derfor at være et behov for mere smi-

digt, at kunne tillade, at arealer kan anvendes til brug for forskning, udvikling eller test af mid-

lertidig varighed, som har til hensigt at understøtte den grønne omstilling, uden for de udlagte

udviklingszoner”.

DN finder, at dette vil være i strid med havplanens formål om at sikre en

økosystembaseret og bæredygtig anvendelse, og klog planlægning af brugen af vores fælles

havareal. Som beskrevet oven for, så fremgår det ingen steder i lovforslaget, hvor mange om-

råder man kan forvente der skal udlægges, størrelsen på disse eller deres placering. Dermed

finder DN ikke, at man med en dispensationsmulighed, vil sikre en mere hensigtsmæssig are-

alanvendelse. Men at man med muligheden vil favorisere denne aktivitet frem for andre.

Det fremgår desuden, at ”…

midlertidige arealanvendelser til forskning, udvikling eller test med

henblik på grønne løsninger, bør smidiggøres, og at disse ikke bør afvente en ændring af hav-

planen”.

DN finder at det er et demokratisk problem, at muligheden for at meddele dispensa-

tion giver nogen mulighed for at søge i den generelle anvendelseszone, fordi man ikke fra star-

ten har valgt at udlægge udviklingszoner til denne type aktiviteter i havplanen. Derudover er

der i havplanen fra 2023 allerede vedtaget nye testområder til fx solceller, bølgekraft og hav-

vind. DN finder ikke det ikke tilstrækkeligt begrundet, hvorfor der ikke laves et tillæg til hav-

planen

med udpegning af X udviklingszoner til ’forskning, udvikling eller test’.

Af teksten fremgår det at ”Der

vil kunne søges dispensation i alle zoner i havplanen”.

Dermed

må DN antage, at der også kan søges dispensation indenfor de udlagte naturbeskyttede områ-

der, og dermed finder DN ikke, at det er korrekt når der i pkt. 10 i det sammenfattende skema

fremgår, at der ikke forventes nogen

”…

miljø- og naturmæssige konsekvenser, da dispensati-

onsadgangen ikke kan benyttes til arealanvendelser, der vil medføre en permanent og væsent-

lig miljøpåvirkning af området, jf. miljølovgivningen”.

DN finder dette meget uhensigtsmæssigt, og mener, at det meget tydeligt skal fremgå hvilke

zoner, der ikke kan søges indenfor.

Derudover finder DN, at ’forskning, udvikling eller test’ bør

foregå indenfor de udviklingszoner, som de er tiltænkt at teste for.

Det fremgår, at der ifm. en midlertidig dispensation skal ”…

foretages en vurdering efter habi-

tatdirektivets artikel 6, stk. 3, hvorefter der skal foretages en vurdering af, om en plan kan på-

virke Natura 2000-områder væsentligt”.

DN vil gerne påpege, at det derudover er lige så

L 159 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

vigtigt at det ligeledes sikres, at der ikke sker skader på havstrategiområder. DN er bevidst

om, at det ikke lovmæssigt, er forpligtet til at lave en konsekvensvurdering på disse, men DN

finder, at dette alligevel bør medtages, for at sikre at man lever op til havstrategidirektivet og

ikke kommer til at modarbejde kravet om god økologisk tilstand (GES). Derudover er det vig-

tigt, at et projekt ikke har en negativ påvirkning ift. målopfyldelse af Naturgenopretningsfor-

ordningen.

Dispensation til anlæggelse af et midlertidigt testanlæg på havet, vil ikke nødvendigvis blive

sendt i høring, idet det fremgår at ”Erhvervsministeren

vil også i særlige tilfælde kunne fore-

tage en offentlig høring med henblik på afvejning af interesser, hvis det vurderes nødvendigt”.

DN finder, at der skal foretages en høring hver gang, når der er tale om projekter, der ikke på

forhånd har en udpeget udviklingszone og dermed er overordnet miljøvurderet ift. om aktivite-

ten kan ligge det foreslåede sted.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser §2

Det fremgår, at ”Det

er vurderingen, at tilladelse til disse arealanvendelser, når de understøt-

ter den grønne omstilling, ikke bør afvente processen med udstedelse af en ny havplan, forslag

til havplan eller ændring af havplanen, bl.a. på grund af deres midlertidige varighed”.

Til dette

må DN bemærke, at der ikke bør være nogle projekter der har forrang overfor andre på vores

fælles havareal, og selv

’kortlivede’ projekter kan have konsekvenser for fx omgivende natur

og miljø. Derfor bør denne type projekter også sagtens kunne afvente den almindelige demo-

kratiske proces i form af en høring og efterfølgende klagemuligheder. Alternativt, at disse om-

råder udpeges i havplanen og der udarbejdes et tillæg til havplanen der sendes i høring.

Flere steder i bemærkningerne fremgår det, at projekterne udelukkende kan få dispensation til

4 år alt inklusiv. Det fremgår også af denne sætning, hvor det dog også fremgår, at der kan

meddeles forlængelse af dispensationen, idet der står ”Det

vil ikke være muligt at forlænge en

dispensation udover 4 år. Der vil i tilfælde af forlængelse af dispensationen blive foretaget en

fornyet myndighedshøring og i særlige tilfælde offentlig høring”.

DN mener at muligheden for forlængelse af dispensationen vil kunne åbne for en uheldig mu-

lighed for præcedens, hvis det bliver muligt at forlænge et testområde udover de 4 år. DN fin-

der, at denne mulighed skal fjernes fra loven.

Det fremgår ikke tydeligt om der er en reel mulighed for at påklage en dispensation eller ej.

DN finder at teksten om dette på side 50-51 ikke klart giver et svar på dette.

DN finder, at det er mest demokratisk, at dispensationer skal kunne påklages, hvis den dispen-

sation der er givet, ikke tilstrækkeligt sikrer bl.a. natur- og miljøforhold.

Tydeliggørelse af, at offentlige myndigheder kan afslå en ansøgning, der er i strid

med havplanen

Dette bakker DN op om, og forventer dermed også at dette gælder for

’forskning, udvikling el-

ler test’ på

havet, i ikke-planlagte zoner.

Med venlig hilsen

Therese Nissen

Natur- og miljøpolitisk rådgiver

Tlf.: 31 19 32 31

E-mail:

[email protected]

L 159 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

Dato 20. december 2024

Fælles høringssvar fra Green Power Denmark, Tænketanken Hav og Dan-

marks Naturfredningsforening ang. høring af udkast til lovforslag om æn-

dring af lov om beskyttelse af havmiljøloven (etablering af Havnaturfonden)

og lov om maritim fysisk planlægning. J.nr. 2024-7115

Miljø- og Ligestillingsministeriet har d. 21. november 2024 udsendt udkast til ”Høringssvar vedr. ændring af lov

om beskyttelse af havmiljøet (etablering af Havnaturfonden) og lov om maritim fysisk planlægning”.

Tænketanken Hav (TTH), Green Power Denmark (GPD) og Danmarks Naturfredningsforening (DN) takker for mu-

ligheden for at afgive høringssvar.

Det danske hav er i en generelt dårlig tilstand, kun 5 ud af vores 109 vandoplande er i god tilstand, ingen af de

marine habitatnaturtyper har god naturtilstand, 2024 bød på endnu et trist ‘rekordår’ med ekstremt udbredt ilt-

svind i både tid og areal, fiskere melder om et kystnært hav stort set uden fisk, og årets ord på P1 blev ‘fedtemøg’

- noget som alle danskere har lært at kende i år. For at vende denne dårlige tilstand, skal der igangsættes en mas-

siv indsats for at genoprette vores havområder, med både passiv og aktiv genopretning.

I de danske farvande er der opstillet nogle af verdens ældste havvindmølleparker, men de reelle effekter af disse

på havmiljøet er kun delvist belyste. I denne sammenhæng er der kommet større opmærksomhed mod at forstå

og afprøve konkrete indsatser, der effektivt sikrer hensigtsmæssig sameksistens mellem VE-anlæg og havets na-

tur. Derfor var det med stor glæde, at der med ‘Tillægsaftale

om udbudsrammer for 6 GW havvind og Energi Born-

holm’

blev afsat 500 mio. kr. frem mod 2030 blev etableret en Havnaturfond, hvis formål er “...

at foretage genop-

retning af havnatur samt at bidrage til viden om sameksistens mellem udbygning af vedvarende energi på havet

og naturhensyn”,

noget som vi som foreninger længe har ønsket.

Som samfund udnytter vi ikke de marine data, som allerede findes, fordi der ikke er en national, koordineret til-

gang til håndtering af marine data. Data er ikke altid offentligt tilgængeligt, og der er ikke nødvendigvis kendskab

til, hvilke data der findes. Data som løbende genereres i forbindelse med miljøvurderinger af anlægsprojekter og

forskningsprojekter kan gå tabt, fordi der ikke er krav om, at det indberettes i nationale databaser. Virksomhe-

derne kan heller ikke gøre det frivilligt, da der er ikke nogen relevant national database til at gemme data i. De

marine data fra stort set alle tidligere infrastrukturprojekter og havvindmølleprojekter er dermed ikke tilgængelige

og hvis ikke der bliver sat ind nu, kan det samme ske for kommende data. Med regeringens ambition om etable-

ring af 35 GW havvindmølleparker i Nordsøen inden 2050, vil der blive indsamlet en meget stor mængde af ma-

rine data til brug for miljøvurderinger af havvindmølleparkerne og den tilknyttede infrastruktur i form af fx udvi-

delse af havne. Men der er ikke etableret databaser og en samlet portal, som kan modtage, dele og udstille disse

data. Alle tre organisationer er derfor meget positivt stemt overfor Havnaturfondens bidrag ift. bedre håndtering

af marine data.

L 159 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

Dato 20. december 2024

Som organisationer glæder vi os til at indgå i det rådgivende udvalgs arbejde, og derigennem rådgive miljømini-

steren til at anvende midlerne til at “...

bidrage til beskyttelsen af arter og genopretning af økosystemer ved at fo-

retage omkostningseffektiv genopretning af havnatur og biodiversitet”

samt “...

tilvejebringes de bedst mulige

forudsætninger for at sikre sameksistens mellem henholdsvis VE-udbygning på havet og miljø- og naturhensyn”.

Nedenfor gennemgås de tre organisationers bemærkninger til lovforslaget.

Havnaturfonden skal på sigt være permanent og uafhængig.

Det fremgår af ‘Aftaleteksten om etablering af Havnaturfonden’ at “Aftaleparterne

er enige om, at aftalen om

havnaturfonden og dens finansiering skal genbesøges senest i 2028. Det skal ved genbesøget bl.a. overvejes, om

fonden bør organiseres som en permanent og uafhængig fond”.

Dette bakker de tre organisationer fuldt op om,

idet vi som organisationer mener, at Havnaturfonden skal være permanent og politisk uafhængig, for at sikre kon-

tinuitet og autonomi i arbejdet med at beskytte og genoprette Danmarks havnatur.

De tre organisationer er bevidste om, at der ikke lægges op til dette i nærværende udkast til lovforslag, men vi

opfordrer som organisationer til, at der lægges en plan frem mod 2028 for at lade Havnaturfonden overgå til en

permanent og uafhængig fond, således at dette kan ske fra 2030. Derudover skal der sikres en fremtidig finansie-

ring af fonden, da det danske hav, på trods af Havnaturfondens store arbejde med marin genopretning frem mod

2030, desværre ikke vil have sikret god miljøtilstand i 2030. Det er derfor nødvendigt, at Havnaturfondens vigtige

arbejde fortsætter efter 2030.

De tre organisationer har tidligere foreslået, at følgende præmisser bør udgøre grundlaget for fondens struktur,

organisering og governance. Dette bør man arbejde på at undersøge nærmere frem mod genbesøget i 2028:

Permanent og uafhængig: Fonden skal være permanent og politisk uafhængig for at sikre kontinuitet og

autonomi i arbejdet med at beskytte og genoprette Danmarks havnatur.

Vedtaget ved lov: Fonden skal vedtages ved lov for at sikre dens formelle status og beskytte dens mandat

og finansiering.

Nonprofit: Som en nonprofit organisation skal fondens overskud udelukkende anvendes til at fremme fon-

dens formål og ikke udbetales som profit til ejere eller aktionærer.

Selvstændig bestyrelse: Fonden skal have en selvstændig bestyrelse sammensat af eksperter, som mini-

mum inden for relevante fagområder samt repræsentanter for sameksistens mellem VE og natur. Bestyrel-

sens opgave er at sikre fondens strategiske retning og overvåge dens drift

Rådgivning via udvalg: For at understøtte den selvstændige bestyrelse i at opnå sit formål, anbefales det at

der nedsættes et rådgivende udvalg som kan bistå fondens ledelse med indsigt og faglig viden, der kan

kvalificere fondens arbejde. Udvalget bør, som ved den Danske naturfond, være bredt sammensat og

medlemmerne kan med fordel udpeges af landsdækkende foreninger og interesse- og erhvervsorganisati-

oner, som varetager interesser angående vedvarende energi, natur, miljø og samt universiteter.

Behov for gennemsyn af beslutningsproces for udvælgelse af indsatser

Det fremgår af side 39, i beskrivelsen af beslutningsprocessen om udvælgelsen af Havnaturfondens indsatser, at

procestrinene i høj grad er designet til statsligt udpegede indsatser, frem for indsatser, der er drevet bottom-up.

Det fremgår ved, at lovforslaget lægger op til, at Havnaturfondens sekretariat skal præsentere et oplæg med for-

slag til nye konkrete indsatser, der kan igangsættes, hvilket ministeren i sidste ende godkender.

De tre organisationer anerkender, at Miljøstyrelsen generelt har et godt nationalt overblik, hvilket kan være gavn-

ligt i sammenhæng med udpegning af naturgenopretningsprojekter såsom etablering af stenrev, biogene rev og

udplantning af ålegræs. Men det understreges, at andre aktører i Danmark også sidder inde med relevant viden

L 159 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

Dato 20. december 2024

om potentielle indsatser (dette gælder både naturgenopretning og sameksistens) og at der derfor også bør være

et element af “bottom-up”, der understøtter projektudvikling hos andre aktører end staten.

Uanset om det er lokale naturgenopretningsprojekter, eller sameksistensprojekter med VE- anlæg og marin na-

tur, bør det også være initieret af andre end staten selv. For at eksemplificere er det fx ikke staten, der bør initiere

evidensbaserede forskningsprojekter, der undersøger havmiljøets tilstand ved havvindmølleparker, eller projek-

ter der direkte afprøver og tester mitigerende tiltag, eller tiltag der har til hensigt at fremme den eksisterende

havnatur i havvindmølleparker (net-positive tiltag). Grundtanken bag disse konkrete indsatser for sameksistens

er at tilvejebringe viden, som både imødekommer behov for mere vedvarende energi og naturhensyn, som

Havnaturfonden er forpligtet til i den politiske aftaletekst, hvilket derfor bør afspejles i fondens governance.

De tre organisationer henviser til, at lovforslaget bør give mulighed for en organisatorisk struktur, der er inspireret

af Bekendtgørelse af lov om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

. Havnaturfonden

bør således skabe mulighed for ansøgningsrunder, hvor offentlige og private forskningsinstitutioner, virksomhe-

der eller sammenslutninger af aktører kan indsende projektansøgninger, som er forpligtet til at leve op til kriterier

fastsat af det rådgivende udvalg. Ved at ændre strukturen til at være baseret på eksterne projektansøgninger, sik-

res det, at projekterne er de mest aktuelle og lever op til reelle forskningsmæssige behov. Det vil sikre, at Havna-

turfondens governance i en vis grad bliver uafhængig.

Som organisationer og medlemmer af det rådgivende udvalg, undrer det os, at det af udkast til lovteksten frem-

går, at miljøministeren ikke er forpligtet til at følge ”…

de principper, der fremgår af aftalen om etablering af

Havnaturfonden, herunder krav til effektevaluering, omkostningseffektivitet og inddragelse af et rådgivende ud-

valg”.

De 3 organisationer finder, at det vil være meget uhensigtsmæssigt hvis ministeren vælger ikke at følge de

principper, som aftalen er bygget op om ift. at sikre krav til effektevaluering, omkostningseffektivitet og inddra-

gelse af det rådgivende udvalg. Dette vil ikke være med til at fremme en god arbejdsfordeling mellem ministeren

og det rådgivende udvalg og den ekspertviden som udvalget er valgt ud fra, ligesom det potentielt kan medføre

igangsættelse af projekter, der kan have en mindre natureffekt.

Desuden fremgår det af ”Bemærkninger

til lovforslagets enkelte bestemmelser §1”,

at Havnaturfondens sekreta-

riat kan vælge ikke at igangsætte effektevaluering, hvis det ”…

vurderer, at udgifterne til effektevaluering vil blive

uproportionelt store ift. udgifterne til den reelle naturgenopretning”.

Vi kan som organisationer ikke forestille os,

at det rådgivende udvalg, ville kunne anbefale ministeren at igangsættes et projekt hvor effektevalueringen vil

’blive

uproportionelt store ift. udgifterne til den reelle naturgenopretning’,

da det er en stor del af Havnaturfon-

dens formål at sikre viden om naturgenopretnings- og sameksistensprojekter og sikre at disse bliver evalueret.

Det vil dermed være i direkte modstrid med fondens formål i stk. 2 og 3, hvis dette gennemføres, og de 3 organi-

sationer vil ikke kunne bakke op om, at der igangsættes genopretnings- eller sameksistensprojekter, der ikke ef-

terfølgende kan effektevalueres.

Det fremgår ligeledes, at ”Havnaturfondens

sekretariat vurderer, hvor lang tid efter et projekts afslutning, det gi-

ver mening at evaluere”.

Her vil de 3 organisationer opfordre til, at det ikke er fondens sekretariatet der vurderer,

hvor lang tid et projekt skal evalueres efter afslutningen, men at dette sker i en tæt dialog med det rådgivende

udvalg og især med forskere på området, fx Center for Marin Genopretning eller Center for Green Transition and

Marine Ecology. Desuden må det forventes, at alle igangsatte projekter i regi af Havnaturfonden, er afsat midler

til denne effektevaluering, og det dermed allerede ifm. projektets igangsættelse, er vurderet hvor mange midler

der skal bruges på denne evaluering og i hvilken periode.

Havnaturfondens midler skal ikke bruges til at leve op til statens EU-forpligtelser

De tre organisationer er bevidste om, at regeringen finder, at Havnaturfonden skal være med til at bidrage til at

løfte dele af den danske EU-forpligtelse ift. genopretningen af havets økosystemer fx i regi af

Bekendtgørelse af lov om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/101

L 159 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

Dato 20. december 2024

Naturgenopretningsforordningen og EU’s naturdirektiver. De tre organisationer understreger, at formålet med

fonden ikke er at leve op til EU-forpligtelser. Fonden skal sikre innovative sameksistensprojekter, lokal marin na-

turgenopretning samt samling og koordinering af data om havmiljøet. De samlede effekter af disse tiltag vil bi-

drage til at man kan leve op til EU’s forpligtelser, men det må og skal ikke være et mål i sig selv for fonden.

Havnaturfonden skal på sigt finansieres af alle relevante aktører

De tre organisationer anbefaler en finansieringsstruktur, der sikrer Havnaturfondens evne til at lave langsigtet

planlægning og iværksætte effektive naturgenopretningsprojekter og forskning i sameksistens på Danmarks hav-

områder over tid. Dette omfatter bidrag fra staten, private fonde, havvindsudviklere og andre private aktører med

aktiviteter på havet.

De tre organisationer ønsker, at der frem mod genbesøget i 2028 bliver igangsat et arbejde der skal afdække

hvilke aktører, der bør medfinansiere fonden i fremtiden. Organisationerne mener, at der foruden havvindsudvik-

lerne også skal ske en medfinansiering fra andre aktører, der har en påvirkning på det danske hav.

De tre organisationer har tidligere anbefalet at en finansieringsstruktur består af:

Statslig finansiering:

For at sikre en stabil grundfinansiering anbefales det, at der efter 2030 fortsat af-

sættes statslige midler, som minimum svarende til de allerede afsatte 500 mio. kr. frem til 2030. Det ska-

ber stabilitet og vished om økonomisk stabilitet, hvilket dermed kan sikre langsigtede projekter og forsk-

ning.

Finansiering fra private fonde og EU:

På samme måde som med den danske naturfond, skal private

fonde samt EU-programmer (såsom LIFE programmet og INTERREG) have mulighed for at bidrage til og

kunne samtænkes med Havnaturfondens indsatser.

Finansiering fra havvindsudviklere:

En fast andel af de fremtidige koncessionsbetalinger fra kommende

udbud af havvindmøller bør øremærkes til Havnaturfonden. Det er vigtigt at sikre en ensartet tilgang til

finansiering på tværs af eventuelle markedsdrevne og statslige havvindsprojekter for at skabe lige konkur-

rencevilkår.

Finansiering fra andre aktører:

Andre aktører, der har en direkte påvirkning på havmiljøet skal bidrage til

fondens finansiering baseret på princippet om, at "forureneren betaler". Der skal tages højde for den spe-

cifikke miljøpåvirkning, som hver enkelt aktivitet har, og finansieringsmodellerne/fordelingsnøglen bør dif-

ferentieres i overensstemmelse hermed.

På vegne af,

Green Power Denmark

Tænketanken Hav

& Danmarks Naturfredningsforening

L 159 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

Sendt per mail til

[email protected]

Og c.c. til [email protected] og [email protected]

Vingsted, den 19. december, 2024.

Høringssvar vedr. ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet (etablering af Havnatur-

fonden) og lov om maritim fysisk planlægning j.nr. 2024-7115 (Danmarks Sportsfisker-

forbund).

Danmarks Sportsfiskerforbund takker for muligheden for at komme med input i høringsfasen. Vi

anser etableringen af Havfonden for at være et stort skridt i den rigtige retning, der varsler godt

for den fremtidige indsats med at forebygge mod yderligere forringelser og sikring af gode og

relevante projekter, der kan forbedre miljøtilstanden i havet.

Vi er glade for, at en del af fondens opgave bliver at sikre eksisterende miljødatabaser med hen-

blik på at lagre og udstille store mængder havmiljødata, der i dag går tabt. Det er især vigtigt ved

større projekter, men der er også behov for, at data fra mindre projekter som fx udplantning af

ålegræs, der ofte udføres af frivillige, gemmes. Vi forventer, at netop udplantning af ålegræs men

også etablering af sten og biogene rev vil blive udført i stor stil af civilsamfundet. Og kun en tro-

værdig registrering af lokaliteterne kan forebygge mod, at projekternes positive miljøbidrag

ødelægges af andre aktiviteter.

I §37 nævnes, at der skal udpeges et rådgivende udvalg. Danmarks Sportsfiskerforbund har som

den eneste landsdækkende organisationer i flere år arbejdet seriøst med marin habitatrestaure-

ring i praksis i Projekt Kysthjælper

–

herunder med etablering af stenrev, udlæg af muslinger og

udplantning af ålegræs. Vi har derfor i en henvendelse til miljøminister Magnus Heunicke stillet

vores viden og kompetencer til rådighed for det rådgivende udvalg. Vi håber på positiv respons.

Med venlig hilsen

Kaare Manniche Ebert

Biolog

L 159 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

Dansk Amatørfiskerforening

Landssekretær : Flemming Kjærulf, Kystvej 26A, 5800 Nyborg.

Tlf. 53 83 00 53,

[email protected]

Nyborg d. 19. december 2024

Høringssvar til høring af udkast til lovforslag Forslag til Lov om ændring af lov om

beskyttelse af havmiljøet og lov om maritim fysisk planlægning (Etablering af

Havnaturfonden og mulighed for midlertidig dispensation fra havplanen m.v.)

Dansk Amatørfiskerforening (DAFF) takker for det tilsendte

DAFF vil gerne give vores uforbeholdne støtte til foreslåede ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet og

lov om maritim fysisk planlægning.

DAFF er enige i de i §37b stk. 3 oplistede aktiviteter for Havnaturfonden og finder det også formålstjenligt

at der p.t. fokuseres på de i stk. 7 nævnte farvande. DAFF vil dog gerne understrege, at der er et

presserende behov for indsats overalt i vore farvande og håber at positive erfaringer med Havnaturfonden

senere kan udvides til flere områder og at yderligere midler tilføres Havnaturfonden.

DAFF finder det ligeledes vigtigt at forslaget muliggør dispensation fra havplanen for midlertidige

arealanvendelser på havet med henblik på forskning, udvikling og test. Det er positivt, at

dispensationsmuligheden fokuserer på projekter, der understøtter og fremmer mål inden for klima,

vedvarende energi, natur, miljø og biodiversitet.

Det er vores opfattelse, at denne lovændring er af stor betydning for mulighederne for genopretning af det

marine -miljø, -flora og -fauna. Den eksisterende lovgivning hindrer i dag forsøg med marin

naturgenopretning, herunder brugen af muslinger, i områder, der ikke er udpeget til muslingeproduktion.

Flere initiativer der sigter mod at forbedre den marine natur og økosystemerne i danske farvande, fremmes

ved denne tilpasning af loven.

DAFF finder det ligeledes positivt, at der afsættes midler fra Havnaturfonden til udbygning af eksisterende

miljødatabaser med henblik på at lagre og udstille store mængder havmiljødata, der i dag går tabt, og

tilgængelighed for alle aktører af allerede indsamlet viden.

Det fremgår af udkastet til lovforslaget, at det træder i kraft 1. juni 2025. DAFF ser gerne at ikrafttrædelsen

sker snarest muligt, da lovforslaget forbedrer mulighederne for den påtrængende indsats for at forbedre

tilstanden i danske havområder. For eksempel bør forsøgsprojekter, som er sæsonafhængige, kunne

opstartes uden yderligere forsinkelse. Den eneste mulighed for opstart af muslingeproduktion er i maj-juni.

Hvis loven ikke træder i kraft inden, vil forsøg med marin naturgenopretning vha. muslinger blive forsinket

yderligere et år.

Det fremgår ligeledes af udkastet til lovforslaget at Miljøministeren nedsætter et rådgivende udvalg til

Havnaturfonden med henblik på at rådgive ministeren om fondens aktiviteter. DAFF vil gerne stille sig til

rådighed som deltager i udvalget, idet fritidsfiskerne i dag stort set er de eneste som har praktisk

www.danskefritidsfiskere.dk

L 159 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

Dansk Amatørfiskerforening

Landssekretær : Flemming Kjærulf, Kystvej 26A, 5800 Nyborg.

Tlf. 53 83 00 53,

[email protected]

førstehåndsviden om det kystnære havmiljø. Her vil vi bl.a. fremhæve det nationale nøglefiskerprojekt men

derudover også et stort antal lokale projekter som sigter på genopretning af miljø og fauna, som har givet

os en unik viden om de kystnære fiskebestande og deres livsvilkår.

m.v.h.

Dansk Amatørfiskerforening

–

DAFF

Flemming Kjærulf, landssekretær

www.danskefritidsfiskere.dk

L 159 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

20. december 2024

MOLO

DI-2024-05984

Deres sagsnr.: 2024-7115

Til Miljø- og Ligestillingsministeriet

Sent elektronisk til

[email protected]

cc.

[email protected]

og [email protected]

”Høringssvar vedr. ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet (etablering af

Havnaturfonden) og lov om maritim fysisk planlægning j.nr. 2024-7115 fra DI

DI har fået ovenstående lovforslag i høring og takker for muligheden for at afgive bemærkninger

med det formål at opnå en endnu bedre lovgivningsmæssig ramme om havnaturfondens arbejde.

DI takker desuden for at have fået en plads i det rådgivende faglige udvalg.

Det er godt, at dermed den politiske aftale er taget initiativ til at iværksætte indsatser for at for-

bedre vores havmiljø.

Nogle af de aktiviteter, lovforslagets bemærkninger peger på, er etablering af stenrev, og at det

bør ske i kendte områder, hvor der har været bedrevet stenfiskeri i for år tilbage. Der har foregået

råstofindvinding fra havet i mange år, og modsat indvindingen på land på land har der ikke været

de samme regler for retablering af indvindingsområder til havs. Derfor ligger der stadig nogle ste-

der markante huller og fordybninger i havbunden tilbage fra tidligere indvindingsaktiviteter. Og i

disse huller er vandkvaliteten ofte ikke tilfredsstillende. Det vil være positivt, om havnaturfonden

kunne omfatte kortlægning af arealerne, naturgenopretning af disse arealer, samt udvikling af et

katalog for "best practise" på området. Tilsvarende er en mulig presfaktor på havet klap af op-

rensningsmateriale fra sejlrender, kanaler, havne og lignende. Her er der behov for at udvikle

bedre teknikker, som kan udføre en "målrettet udlægningen", hvor klapmateriale lægges mere

præcist ned på havbunden og ikke bare frigives i overfladen til en fri distribuering ned gennem

vandsøjlen.

Med andre ord: Der er foregået mange aktiviteter på havet de sidste mange år, som har afsat spor,

og der er et behov for at lave en overordnet kortlægning af "skadespor" og potentielle genopret-

ningsaktivitet, som kan udføres ud også over hvad de indledende ideer bag lovforslaget indehol-

der. Det er således vigtig, at fonden blandt andet efter konsultation af det rådgivende udvalg også

kan optage emner, som ikke er omfattet af den politiske diskussion op til lovens koncipering.

H. C. Andersens Boulevard 18

1553 København V

Danmark

(+45) 3377 3377

[email protected]

di.dk

CVR-nr.: 16077593

L 159 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

Dette gælder tillige for de geografiske områder, som lovforslaget omtaler. Datasæt for Nordsøen

og andre havområder, ved VE-anlæg er ved at blive lagt i tilgåbare databaser af forskellige parter.

Der er således startet en udvikling på havnaturområdet, som Havnaturfonden med fordel kan hø-

ste på og støtte op omkring.

Der lægges op til, at havnaturfonden vil kunne dele midler ud til projekt frem til 2030. Det er vig-

tigt, at projekter, som igangsættes i slutningen af denne periode, og som dermed kommer til at

udvikle sig ud over fondens funktionsperiode, også bliver effektvurderet, og at resultater herfra

bliver tillagt det fælles datasæt om havnaturprojekter.

DI ser frem til at bidrage til at udfolde fondens muligheder, og i forbindelse med denne høring sti-

ler vi os også gerne til rådighed for uddybende bemærkninger.

Med venlig hilsen

Morten Løber

Seniorchefkonsulent

L 159 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

Danske Havnes høringssvar vedr. etablering af Havnaturfonden og

lov om maritim fysisk planlægning.

Danske Havne kvitterer for muligheden for at afgive bemærkninger til lovforslag

om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøloven (etablering af

Havnaturfonden) og lov om maritim fysisk planlægning.

Danske Havne bifalder den nye Havnaturfond og ambitionerne om en

omkostningseffektiv genopretning af havnaturen og ønsket om at opbygge viden

om bedre sameksistens mellem VE-udbygning og natur- og miljøhensyn på havet.

13. december 2024

Generelle bemærkninger:

Husk erhvervshavne som fundament for havmølleudbygningen

•

Havnene er en vigtig del af værdikæden, som udbygger den vedvarende

energi på havet. Havnenes infrastruktur skal være tilstrækkelig opgraderet

og i god stand for at løse opgaven hurtigt og effektivt. Særligt er

tilstrækkeligt dybe og tilstrækkeligt ”lige” sejlrender afgørende for

offshore vind industrien, når store vindmølle-elementer skal fragtes fra

produktionen på land og ud til opstilling på havet.

Bæreevne på kajarealer samt tilstrækkeligt dybe havnebassiner er

ligeledes afgørende havneinfrastrukturer for vindmølleindustrien. Dette

beskrives i anbefalingerne fra Regeringens havnepartnerskab

offentliggjort den 30. september 2024. En underrapport fra Danske

Havne, udarbejdet af Implement, uddyber også de fremtidige krav til

havneinfrastrukturen.

For Danske Havne er det vigtigt, at der tilvejebringes de bedst mulige

forudsætninger for at sikre sameksistens mellem henholdsvis VE-

udbygning på havet og miljø- og naturhensyn. Tilsvarende gode

forudsætninger for sameksistens bør sikres mellem miljø-og naturhensyn

og aktiv drift og modernisering af erhvervshavnene. Havnene skal kunne

følge med både nutidens og fremtidens behov.

Over halvdelen af de danske erhvervshavne er direkte en del af

havmølleudbygningen i dag, og der kan blive tale om endnu flere havne i

fremtiden, der på forskellig vis bidrager til udbygning, drift og vedligehold.

•

Danske Havne

Bredgade 23, 2. tv.

1260 København K

www.danskehavne.dk

L 159 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

Opgravet havsediment som del af naturgenopretningen

•

Det opgravede sediment fra sejlrendevedligehold, vindparkudbygning mv.

skal kunne bruges så miljørigtigt som muligt, også til genopretning af

havnaturen, da det som oftest er helt almindelig havbund, der graves op.

Havnaturfonden kunne støtte naturrigtige anvendelser af materialet til

havs. Det kan fx være i gamle sandsugningshuller, der i dag ligger døde

hen, eller som havbundsforbedring på bløde områder, hvor der ønskes

ålegræsmarker mv. Der er brug for en øget innovation og udvikling på

dette område, og ikke mindst en række pilotprojekter tilpasset danske

farvande. Havmiljøfonden kan spille en værdifuld rolle her, så der ikke

fremadrettet alene fokuseres på fugleøer, som stadig er gode initiativer

for materialegenanvendelse på vand.

Realiseringen af de enkelte projekter under Fonden skal designes, så de

ikke giver anledning til negative økonomiske eller administrative

konsekvenser for erhvervshavnene.

Forslag til projekter støttet/finansieret af Fonden bør sendes til høring hos

relevante erhvervshavne, før projekterne kan godkendes. Det vil medvirke

til, at de også kan realiseres på bedst mulig vis.

•

Fondens arbejde fremadrettet.

•

Det bør være muligt, at organisationer løbende eller jævnligt kan

indsende forslag til fondens fremadrettede prioritering af initiativer. Det

vil give det bedste samlede udgangspunkt for fondens forslag til

prioriteringer, og den nødvendige åbenhed overfor nye muligheder og

ideer.

Danske Havne er enige i, at det er en god idé med miljødatabaser, der gør

det muligt at lagre og udstille store mængder havmiljødata, der i dag går

tabt. Så data i højere grad genbruges, bl.a. til hurtigere og mere effektiv

sagsbehandling, bl.a. til klap-tilladelser. Det bør undersøges, hvordan

øvrige EU-projekter og projekter støttet af danske offentlige midler også

får krav om at bidrage med relevante data til databaserne.

Det kan med fordel tydeliggøres i lovforslaget, at det er muligt, at det

politisk prioriteres at tilføre fonden ekstra midler på et senere tidspunkt,

hvis initiativet og resultaterne viser sig at være en hurtig og effektiv vej til

hurtig marin naturgenopretning.

•

Danske Havne

Bredgade 23, 2. tv.

1260 København K

www.danskehavne.dk

L 159 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

Med venlig hilsen,

Camilla Rosenhagen

Danske Havne

Bredgade 23, 2. tv.

1260 København K

www.danskehavne.dk

L 159 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

Miljø- og Ligestillingsministeriet

Departementet

Frederiksholms Kanal 26

1220 København K

Att: Fuldmægtig Mikkel Kristensen, [email protected]

DHI A/S

Agern Allé 5

DK-2970 Hørsholm

Telefon +45 4516 9200

[email protected]

www.dhigroup.com

CVR-nr.: 36466871

Ref:

xxxxxx

Init:

AER

Dato:

9. december 2024

Høring af lovforslag om Havnaturfonden og havplanen - høringsfrist 20. december

2024

Hermed indsender DHI høringssvar til ”Høring af lovforslag om Havnaturfonden og havplanen -

høringsfrist 20. december 2024”. I nedenstående tabel har vi beskrevet mere tekstnære kommentarer,

mens vi efterfølgende har skrevet mere generelle kommentarer og gjort opmærksom på viden og

værktøjer, som med fordel vil kunne indgå i arbejdet med at fremme den danske havnatur.

Vi står naturligvis til rådighed for uddybende kommentarer og svarer gerne på spørgsmål, i det omfang

der er behov for dette.

Side

Høringstekst

§ 37 c.

Miljøministeren nedsætter et rådgivende

udvalg til Havnaturfonden med henblik på at rådgive

ministeren om fondens aktiviteter, jf. § 37 b, stk.

Miljøstyrelsen har faglig ekspertise og erfaring inden

for naturgenopretning på havet. Den foreslåede

forankring af Havnaturfonden i Miljøstyrelsen giver i

højere grad mulighed for at trække på den viden, der

allerede eksisterer i Miljøstyrelsen, end hvis

Havnaturfonden var blevet oprettet som en

selvstændig fond.

Der afsættes i alt 435 mio. kr. til konkrete

naturgenopretningsprojekter med tilhørende

vidensopbygning, herunder kortlægning af

havareal, forundersøgelser af projektområder og

udarbejdelse af vejledninger og videnskabskataloger.

Havnaturfonden således udvikle digital infrastruktur til

lagring og udstilling af miljødata, og et værktøj til

gennemførelse af økosystemanalyser.

Høringssvar

Hvordan og ud fra hvilke forudsætninger

nedsættes dette udvalg?

Det er vigtigt at understrege at der er

andre aktører – herunder center for

naturgenopretning – det har stor viden om

naturgenopretning. Det er centralt at de

bedste data og nyeste viden inddrages

Hvordan og af hvem forventes disse

kortlægninger og vejledninger mm at blive

udarbejdet af?

Hvor forventes vidensopbygningen at

blive forankret?

Det er vigtigt at et sådant værktøj udvikles

vidensbaseret og med brug af data og

eksisterende videnskabelige anerkendt

metoder, og med mindst mulig brug af

ekspertskøn.

Det er helt centralt at der bruges tid og

ressourcer på at kortlægge eksisterende

data og værktøjer forud for udviklinger

I dette arbejde forventes Havnaturfonden at

samarbejde med andre myndigheder, samt at

anvende og genbruge data fra andre myndigheder om

L 159 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

Side

Høringstekst

havnaturforhold, så vidt det er muligt og endeligt at

genbruge allerede eksisterende begreber anvendt i

forhold til eksisterende data.

Høringssvar

under Havnaturfonden, så der opnås

størst mulig effekt

Det bemærkes at der også er mange data

tilgængelige hos private aktører

Der er allerede identificeret områder hvor

naturgenopretning kan/vil kunne

igangsættes. Det er vigtigt at

sammenhængskræft og

spredningskorridorer undersøges, så der

opnås størst mulig effekt af

naturgenopretningen både lokalt men

også regionalt

Bemærk, at der som en vigtig del af

modeludviklingerne bag

vandområdeplanerne eksisterer en del

biogeokemisk (model-) viden, som med

fordel kan inddrages. Dertil kommer

SGAVs IMM-projekt også til at kunne

bidrage med meget viden og data.

Konkrete naturgenopretningsindsatser i de første år

efter etableringen prioriterer nye indsatser i områder

med et dokumenteret genopretningsbehov. Disse

områder vil omfatte henholdsvis Lillebælt, Sydfynske

Øhav, Storebælt, Samsø Bælt, Sejerø Bugt, havet

ved Sjællands Nordkyst og Østkyst samt havet

omkring Møn.

Samtidig skal fonden efter den foreslåede

bestemmelse tilvejebringe et vidensgrundlag om de

biogeokemiske forhold med henblik på at vurdere,

hvilke konkrete naturgenopretningsindsatser, der kan

påbegyndes, samt hvor stor en effekt,

Havnaturfondens sekretariat vurderer, der kan

forventes.

Vi bemærker, at der i det rådgivende råd, i stor udstrækning er tale om interessenter og i mindre grad

tale om faglige rådgivere, udover naturligvis de tre universiteter, hvoraf de alle tre i mindre grad

benytter sig af modeller i deres rådgivning. Her vil DHI gerne fremhæve en række muligheder, som

kunne tænkes ind i de forskellige udpegninger af områder til naturgenopretning, med henblik på at

opnå størst mulig effekt af de enkelte tiltag:

Konnektivitet

En forudsætning for at opnå ”god miljøtilstand” i havstrategidirektivet er at sikre marine

økosystemfunktioner, herunder ”marin konnektivitet” (Commission 66 Decision (EU) 2017/848, ICES

2022a,b). ”Marine konnektivitet” sikrer forbindelsen mellem habitater via spredning af marine

organismers pelagiske livsstadier (f.eks. larver og sporer) vha. havstrømme. Dette understøtter lokale

populationer gennem rekruttering og genetisk udveksling, som sikrer sunde og levedygtige arter.

Marin konnektivitet kan analyseres med modelberegninger og empiriske data, og der findes allerede i

dag modelværktøjer for danske farvande, som kan anvendes til at optimere den marine

naturgenopretning. DHI foreslår derfor at indskrive ”marin konnektivitet” i lovforslaget for at sikre

”langvarige natureffekter” (som nævnt side 34)

Reference: ICES. 2022a. Workshop to evaluate proposed assessment methods and how to set

thresholds for

assessing adverse effects on seabed habitats (WKBENTH3). ICES Scientific Reports. 4:93. 102

pp. https://doi.org/10.17895/ices.pub.21666260

Reference: ICES. 2022b. Advice on methods for assessing adverse effects on seabed habitats. In

Report of

the ICES Advisory Committee, 2022. ICES Advice 2022, sr.2022.18,

https://doi.org/10.17895/ices.advice.21674084

Habitatmodellering

Tilsvarende findes statistiske værktøjer til at kombinere arealdata og viden om eksisterende habitater

til større areal analyser med henblik på at bestemme mulige habitatudviklinger baseret på viden om

fysiske forhold (strøm, bølger, salinitet, upwelling mm), biogeokemiske forhold (sedimenttyper, grad af

eutrofieringsforhold, iltforhold mm), og tilstedeværelsen af arter i området.

Denne type af analyser kan med fordel kombineres med konnektivitetsanalyser.

L 159 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

Modelbaserede data

Som en central del af MSTs (og nu SGAVs) arbejde med vandområdeplaner, er der udviklet et marint

modelkompleks, som dækker alle danske farvande inkl hele Nordsøen. Igennem dette arbejde er der

udarbejdet analyser af næringsstofpresset i de danske vandområder og sammenhæng til forventede

reduktioner. Disse data kan med fordel inddrages i arbejdet med et økosystembaseret

analyseværktøj.

Derudover arbejder SGAV på udvikling af IMM-projektet hvorigennem både satellitdata, bøjedata og

modeldata vil spille en større og større rolle, og derfor bør tænkes ind fra starten i samspil med

Havnaturfonden og DMP

Kvantificering af biodiversitet

Afslutningsvis vil der komme fokus på biodiversitet, og her er det vigtigt at fremhæve at biodiversitet er

meget andet en bare antallet af arter og der er behov for at kunne adresse biodiversitet kvantitativt i

vides muligt omfang. Igennem DHIs rolle som GTS virksomhed og den dertilhørende forsknings-

indsats, har vi igennem de sidste par år udviklet netop sådan en metode, som vi meget gerne vil

beskrive nærmere.

Med venlig hilsen

DHI A/S

Anders Erichsen

Afdelingsleder, Environmental Solutions, DK

Tlf. 45 16 9142

[email protected]

L 159 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

1/2

Energinet

TonneKjærsvej

DK-7000

Fredericia

NOTAT

+45 70 10 22 44

[email protected]

CVR-nr.

28980671

Dato:

19. december2024

HØRINGSSVAR

- LOVFORSLAG

HAVNATURFONDENHAVPLANEN

Energinettakker for mulighedenfor at kommemed kommentarertil Lovom ændringaf lov om

beskyttelse havmiljøetog lov om maritim fysiskplanlægning

(Etablering Havnaturfonden

og mulighedfor midlertidigdispensation havplanen

fra

m.v.)

Energinethar ved dette høringssvar

gennemgået

lovforslagene

med fokuspå de emner,der

har særligbetydningfor Energinet.

Forfatter:

SGL

1. Energinets

bemærkninger

Overordnetset vil lovforslagetikke havebetydeligekonsekvenser Energinetsom bygherre.

for

Ethverttiltag, der fremmer de økologiske

forhold marint, er velkommen-specielt set i lyset af,

at de kystnæreog indre danskehavområder i megetringe tilstand.Det skaldog understre-

ges,at høj biodiversitetikke altid er den bedsteindikator for sundeøkosystemer.

Vissenatur-

områderer naturligt artsfattigesamfund,og sådanne lige såvigtige,som områdermed na-

turlig forventelighøj biodiversitet.Man skalderfor i større grad fokuserepå at reetablerede

oprindeligenaturligeforhold og økosystemer alenefokuserepå en såhøj biodiversitetsom

end

muligt.

Energinetpåpegeri den forbindelse,at den valgtekonstellationmed et internt sekretariatkan

medførelangsommelige

myndighedsprocesser. er desudenuklart, hvemog hvordan,der

Det

inviteresind i det rådgivende

udvalg,som med nuværende

konstellationikke har beslutnings-

kompetence.

Det er endvidereuklart, hvordanfonden skalfinansieres sigt, da der kun er angiveten en-

på

gangsfinansiering 500 mio. DKK

på

plus evt. overskudfra statensudbudaf havmølleparker,

hvoraf435 mio. DKK

skalanvendes konkretenaturgenopretningsprojekter.

til

1.1 Miljødata og datasikring

I beskrivelserne

angives,atformålet er oprettelseaf mere havnaturog sikringaf at initiativer i

havmiljøplanen

herunderopstillingaf vindmøllerforetagesbæredygtigtsåledes natur sikres,

bevareseller fremmes.

Dok.18/06595-266Offentlig/Public

L 159 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

2/2

I den sammenhæng er datasikring vigtigt for at kunne følge udviklingen og betydningen af pro-

jekter for havnatur over tid.

Projekter under havplanen forventes at kunne påvirke havnatur ved ændringer i havbund,

strukturer på havbunden og dermed også ændringer i strømnings- og bølgeforhold, som har

indflydelse på hvilke arter der trives på et givent sted.

Miljødata kan tolkes bredt, men vil kunne misforstås og tolkes smalt som flora og fauna. Det

giver derfor mening at udbygge begrebet så det erstattes af sætningen: ”Miljødata, inklusive

geodata og metoceandata”

Rettelsen foreslås indført følgende afsnit:

Afsnit 3: Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

”Havnaturfonden således udvikle digital infrastruktur til lagring og udstilling af miljødata, og et

værktøj til gennemførelse af økosystemanalyser.”

”Af de 500 mio. kr. afsættes i alt 65 mio. kr. til udvikling af et IT-projekt vedrørende indsamling

og udstilling af miljødata samt økosystemanalyser. De 65 mio. kr. finansierer løn og drift af IT-

værktøjet.”

”Efter den foreslåede § 37 b, stk. 3, nr. 5, skal Havnaturfonden således udvikle digital infrastruk-

tur til lagring og udstilling af miljødata, og et værktøj til gennemførelse af økosystemanalyser.”

Under afsnittet: Til § 1

”Det foreslås i bestemmelsens stk. 3, nr. 5, at Havnaturfonden skal deltage i udviklingen af en

digital infrastruktur til lagring og udstilling af miljødata og et værktøj til gennemførelse af øko-

systemanalyser.

Det foreslåede indebærer, at Havnaturfonden i samarbejde med øvrige myndigheder udvikler

en digital infrastruktur til lagring og udstilling af miljødata samt et værktøj til gennemførelse af

økosystemanalyser.”

§ 37 b:

Stk. 3, nr. 5) Udvikling af digital infrastruktur til lagring og udstilling af miljødata, og et værktøj

til gennemførelse af økosystemanalyser.

Hvis nærværende høringssvar giver anledning til spørgsmål eller noget ønskes uddybet, kan

Energinet kontaktes på

[email protected]

Med venlig hilsen

Sisse Guldager Larsen

Energinet Myndighedsenheden

Dok.18/06595-266 Offentlig/Public

L 159 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

Tornby den 10. december 2024

Til

[email protected]

cc.

[email protected],

[email protected]

Høringssvar vedr. ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet (etablering af Havnaturfonden) og lov om

maritim fysisk planlægning j.nr. 2024 7115 (GERNOK

–

Foreningen for Grøn Energi med Respekt for Natur

og Kultur).

GERNOK har som høringsberettiget modtaget udkast til lovforslag om ændring af lov om beskyttelse af

havmiljøloven (etablering af Havnaturfonden) og lov om maritim fysisk planlægning.

GERNOK kan generelt støtte udkastet til lovforslag , og specielt støtter foreningen forslaget om at

tydeliggøre og sikre, at havplanen fastholdes som overordnet og helhedsorienteret styrtingsværktøj, der

ikke skal ændres på ad hoc-basis for enkeltprojekter, jfr. forslaget om i havplanloven at indsætte et nyt 2.

pkt. i § 14, stk. 1, hvor det tydeliggøres, at offentlige myndigheder kan afslå en ansøgning om tilladelse til

anlæg eller arealanvendelse , der er i strid med havplanen, forslag til havplan eller ændring af havplanen.

Med venlig hilsen

Susanne Fibiger

Formand

GERNOK

–

Foreningen for Grøn Energi i Respekt for Natur og Kultur Rævskærvej 42, Tornby, 9850 Hirtshals

L 159 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

Miljøministeriets Departement ([email protected]), Mikkel Kristensen ([email protected]), Neriman Balikci

([email protected])

Helle Dybdal Skou ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Jørgen Overgaard Leth ([email protected])

Cc:

Torben Bach ([email protected])

Fra:

Titel:

Høringssvar fra GEUS

Sendt:

19-12-2024 15:50

Til:

Høringssvar fra GEUS:

I lovforslaget angives at formålet er oprettelse af mere havnatur og sikring af at initiativer i havmiljøplanen -

herunder opstilling af vindmøller - foretages bæredygtigt således at natur sikres, bevares eller fremmes. I den

sammenhæng er datasikring vigtigt for at kunne følge udviklingen og betydningen af projekter for havnatur over tid.

Projekter under havplanen forventes at kunne påvirke havnatur ved ændringer i havbund, strukturer på havbunden

og dermed også ændringer i strømnings og bølgeforhold, som har indflydelse på hvilke arter der trives på et givent

sted.

GEUS mener, at begrebet

”Miljødata”

er for snævert, og kan

give anledning til misforståelser i forhold til, at

begrebet

”Miljødata”

oftest anvendes om biologiske data så som flora og fauna. GEUS mener derfor, at det

er vigtigt at begrebet ”Miljødata” foldes ud i lovteksten, så denne klart udtrykker, hvilke data, der reelt indgår

i projektet. Derfor foreslås det at begrebet

”Miljødata”

i lovteksten

erstattes af sætningen:

”Miljødata, inklusiv

geodata og metoceandata”

Rettelsen skal indføres i:

afsnit 3: Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

”Havnaturfonden således udvikle digital infrastruktur til lagring og udstilling af

miljødata,

og et værktøj til

gennemførelse af økosystemanalyser.”

”Af de 500 mio. kr. afsættes i alt 65 mio. kr. til udvikling af et IT-projekt vedrørende indsamling og udstilling

miljødata

samt økosystemanalyser. De 65 mio. kr. finansierer løn og drift af IT-værktøjet.”

”Efter den foreslåede § 37 b, stk. 3, nr. 5, skal Havnaturfonden således udvikle digital infrastruktur til lagring

og udstilling af

miljødata,

og et værktøj til gennemførelse af økosystemanalyser.”

Under afsnittet : Til §1

”Det foreslås i bestemmelsens stk. 3, nr. 5, at Havnaturfonden skal deltage i udviklingen af en digital

infrastruktur til lagring og udstilling af

miljødata

og et værktøj til gennemførelse af økosystemanalyser.

Det foreslåede indebærer, at Havnaturfonden i samarbejde med øvrige myndigheder udvikler en digital

infrastruktur til lagring og udstilling af

miljødata

samt et værktøj til gennemførelse af økosystemanalyser.”

§37 b:

Stk 3, 5) Udvikling af digital infrastruktur til lagring og udstilling af

miljødata,

og et værktøj til gennemførelse

af økosystemanalyser.

Med venlig hilsen

Torben Bach

Geofysiker M.Sc., MBA

Kontorchef - Statsgeolog

Overfladenær land og maringeologi

P: +45 6026 1883

M: [email protected]

L 159 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

Universitetsbyen 81, Bygning 1872, 8000 Aarhus C

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

L 159 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

Miljøministeriet

Mikkel Kristensen

Frederiksholms Kanal 26

1220 København K

Dok. ansvarlig: NRS

Sekretær:

Sagsnr.: s2024-042

Doknr: d2024-42423-3.1

13-12-2024

Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøloven

(etablering af Havnaturfonden) og lov om maritim fysisk planlægning

Green Power Denmark takker for muligheden for at afgive høringssvar til lovforslag om ændring af lov om

beskyttelse af havmiljøloven (etablering af Havnaturfonden) og lov om maritim fysisk planlægning. Dette

høringssvar omhandler først bemærkninger om Havnaturfonden og dernæst maritim fysisk planlægning.

Green Power Denmark hilser havnaturfondens to-delte formål velkommen, men der er behov for

tydelighed i lovteksten

Med udbygningen af havvind i danske farvande er der behov for at skabe rammerne for bedre at forstå,

hvilken effekt havvindmølleparker har på havmiljøet. Derudover er der også behov for at forbedre

mitigerende tiltag samt eventuelle net-positive tiltag indenfor havvindmølleparker. Derfor mener Green

Power Denmark, at Havnaturfondens formål om, at dels foretage marin naturgenopretning og dels bidrage

til et forbedret vidensgrundlag om sameksistens mellem VE-udbygning på havet og miljø- og naturhensyn

er vigtige og gavnlige elementer i den politiske aftaletekst og i selve lovforslaget.

Dog påpeges det, at der generelt er behov for at lovforslaget tydeligt skelner mellem to begreber:

omkostningseffektiv

naturgenopretning

og et forbedret

vidensgrundlag om

sameksistens

mellem VE-

udbygning på havet og miljø- og naturhensyn. På side 34 i lovforslaget fremgår en begrebsafklaring af

termen ”kortlægning”.

Green Power Denmark noterer, at der ikke er en tilsvarende begrebsafklaring af

termen ”sameksistens” på side 33, som omhandler aktiviteter i fonden om konkrete indsatser for

sameksistensprojekter. Der kunne med fordel indsættes en kortfattet begrebsafklaring af sameksistens i stil

med følgende:

”Begrebet

sameksistens i relation til vedvarende energianlæg og naturhensyn, er et forholdsvist nyt begreb,

som kræver en større afdækning, hvilket Havnaturfonden skal bidrage til. Grundlæggende dækker begrebet

sameksistens i denne henseende over initiativer hvor flere forskellige aktiviteter i relation til produktion af

vedvarende energi og hensyn til havmiljøet foretages på samme areal.”

§ 37 b, stk. 2:

Green Power Denmark konstaterer, at det af stk. 2 fremgår, at Havnaturfondens aktiviteter har til formål at

bidrage til naturbeskyttelse. Green Power Denmark bemærker, at denne sætning kun imødekommer den

L 159 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

ene del af havnaturfondens formål om naturgenopretning. Lovteksten bør imødekomme det to-delte

formål, hvorfor det foreslås, at sætningen ændres til: ”Stk.

2. Havnaturfondens aktiviteter har til formål at

bidrage til beskyttelsen af arter og genopretning af økosystemer i havet samt bidrage til viden om miljø- og

natureffekterne af VE-udbygningen på havet.”

§ 37 b, stk. 3:

Det bemærkes, at punkt 1) bør udvides, så det fremgår tydeligt, at Havnaturfondens aktiviteter også

indebærer sameksistensprojekter, herunder projekter, der indsamler viden om havmiljøets tilstand i

havvindmølleparker og konkrete projekter, der afprøver konkrete metoder og forsøg, der bidrager med ny

viden om naturforbedrende tiltag ved vedvarende energianlæg.

Det foreslås, at sætningen ændres til: ”1)

Konkrete naturgenopretning- og sameksistensprojekter på havet.”

Ovenstående pointer afspejles i

afsnittet ”Bemærkninger

til lovforslagets enkelte bestemmelser til § 1”,

hvor der på side 33-34 foreslås at Havnaturfonden skal indsamle ny viden, systematisere eksisterende viden

og foretage konkrete projekter ved VE-anlæg, hvilket Green Power Denmark finder positivt. Ligeledes

imødeses, at Havnaturfonden i samarbejde med andre myndigheder skal udvikle digital infrastruktur, som

kan lagre miljødata samt et værktøj til økosystemanalyse.

Behov for gennemsyn af beslutningsproces for udvælgelse af indsatser

Det fremgår af side 39, i beskrivelsen af beslutningsprocessen om udvælgelsen af Havnaturfondens

indsatser, at procestrinene i høj grad er designet til statsligt udpegede indsatser, frem for indsatser, der er

drevet bottom-up. Det fremgår ved, at lovforslaget lægger op til, at Havnaturfondens sekretariat skal

præsentere et oplæg med forslag til nye konkrete indsatser, der kan igangsættes, hvilket ministeren i sidste

ende godkender.

Green Power Denmark anerkender, at Miljøstyrelsen generelt har et godt nationalt overblik, hvilket kan

være gavnligt i sammenhæng med udpegning af naturgenopretningsprojekter såsom etablering af stenrev,

biogene rev og udplantning af ålegræs. Men det understreges, at hverken det rådgivende udvalg, eller

sekretariatet bør udforme potentielle indsatser, da det bør være de relevante aktører på området, der har

den bedste viden om hvilke indsatser, der er behov for i den lokale kontekst.

Uanset om det er lokale naturgenopretningsprojekter, eller sameksistensprojekter med VE- anlæg og marin

natur, bør det være initieret af andre end staten selv. For at eksemplificere er der flere aktører end staten

alene, der bør kunne initiere evidensbaserede forskningsprojekter, der undersøger havmiljøets tilstand ved

havvindmølleparker, eller projekter der direkte afprøver og tester mitigerende tiltag, eller tiltag der har til

hensigt at fremme den eksisterende havnatur i havvindmølleparker (net-positive tiltag). Grundtanken bag

disse konkrete indsatser for sameksistens er at tilvejebringe viden, som både imødekommer behov for

mere vedvarende energi og naturhensyn, som Havnaturfonden er forpligtet til i den politiske aftaletekst,

hvilket derfor bør afspejles i fondens governance.

Green Power Denmark henviser til, at lovforslaget bør give mulighed for en organisatorisk struktur, der er

inspireret af Bekendtgørelse af lov om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)

og/eller Lokale grønne partnerskaber

. Havnaturfonden bør således skabe mulighed for ansøgningsrunder,

hvor offentlige og private forskningsinstitutioner, virksomheder eller sammenslutninger af aktører kan

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/101

https://naturstyrelsen.dk/ny-natur/andre-naturprojekter/tilskudsordninger/lokale-groenne-partnerskaber

L 159 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

indsende projektansøgninger, som er forpligtet til at leve op til kriterier fastsat af det rådgivende udvalg.

Ved at ændre strukturen til at være baseret på eksterne projektansøgninger, sikres det, at

sameksistensprojekterne er de mest aktuelle og lever op til reelle forskningsmæssige behov. Det vil sikre, at

Havnaturfondens governance i en vis grad bliver uafhængig.

Som medlem af det rådgivende udvalg, undrer det os, at det af udkast til lovteksten fremgår, at

miljøministeren ikke er forpligtet til at følge ”…

de principper, der fremgår af aftalen om etablering af

Havnaturfonden, herunder krav til effektevaluering, omkostningseffektivitet og inddragelse af et rådgivende

udvalg”.

Green Power Denmark bemærker, at det vil være uhensigtsmæssigt, hvis ministeren vælger ikke at

følge de regler som aftalen er bygget op om ift. at sikre krav til effektevaluering, omkostningseffektivitet og

inddragelse af det rådgivende udvalg. Dette vil ikke være med til at fremme en god arbejdsfordeling mellem

ministeren og det rådgivende udvalg og den ekspertviden som udvalget er valgt ud fra, ligesom det kan

have faglige konsekvenser.

Derudover

fremgår det af ”Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser §1”, at Havnaturfondens

sekretariat kan vælge ikke at igangsætte effektevaluering, hvis det ”…

vurderer, at udgifterne til

effektevaluering vil blive uproportionelt store ift. udgifterne til den reelle naturgenopretning”.

Green Power

Denmark bemærker, at det rådgivende udvalg som udgangspunkt ikke ville kunne anbefale ministeren at

igangsætte projekter, hvor effektevalueringen vil

”…

blive uproportionelt store ift. udgifterne til den reelle

naturgenopretning”,

da det er en stor del af Havnaturfondens formål, at sikre viden om naturgenopretning-

og sameksistensprojekter og sikre at disse bliver evalueret. Det vil dermed være i direkte modstrid med

fondens formål i stk. 2 og 3, hvis dette gennemføres.

Det fremgår ligeledes, at ”Havnaturfondens

sekretariat vurderer, hvor lang tid efter et projekts afslutning,

det giver mening at evaluere”.

Her vil Green Power Denmark opfordre til, at det ikke er fondens

sekretariatet der vurderer, hvor lang tid et projekt skal evalueres efter afslutningen, men at dette sker i en

tæt dialog med det rådgivende udvalg og især med forskere på området, fx Center for Marin Genopretning

eller Center for Green Transition and Marine Ecology. Desuden må det forventes, at der afsættes midler til

denne effektevaluering for de enkelte projekter, og det dermed allerede ifm. projektets igangsættelse, er

vurderet hvor mange midler der skal bruges på denne evaluering.

Inddragelse af relevante myndigheder

Green Power Denmark vil kraftigt opfordre til at lovforslaget fremhæver, at indsatserne der handler om

data, kortlægning og digital infrastruktur samt aktiviteter der relaterer sig til sameksistens alle bliver

koordineret med andre relevante myndigheder. Det gør sig særligt gældende for de initiativer, der

omhandler vedvarende energianlæg, hvor Energistyrelsen og Klima- og Forsyningsministeriet har

ressortområde. Førnævnte myndigheder har dyb viden på området om forundersøgelser, kortlægning og

etablering af anlæg på havet, som er nødvendige, når der skal uddeles midler til Havnaturfondens

aktiviteter.

Havnaturfonden skal på sigt være permanent og uafhængig

Det fremgår af ‘Aftaleteksten om etablering af Havnaturfonden’ at “Aftaleparterne

er enige om, at aftalen

om havnaturfonden og dens finansiering skal genbesøges senest i 2028. Det skal ved genbesøget bl.a.

overvejes, om fonden bør organiseres som en permanent og uafhængig fond”.

Dette bakker Green Power

Denmark fuldt op om, da Green Power Denmark mener, at Havnaturfonden skal være permanent og

politisk uafhængig, for at sikre kontinuitet og autonomi i arbejdet med at beskytte og genoprette Danmarks

havnatur. Green Power Denmark er bevidst om, at der ikke lægges op til dette i nærværende udkast til

L 159 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

lovforslag, men der opfordres til, at der lægges en plan frem mod 2028 for at lade Havnaturfonden overgå

til en permanent og uafhængig fond, så dette kan ske fra 2030. Derudover skal der sikres en fremtidig

finansiering af fonden. Det er derfor nødvendigt, at Havnaturfondens vigtige arbejde fortsætter efter

2030.

Mulighed for dispensation fra havplanen til brug for arealanvendelsestilladelser til forskning, udvikling

eller test

Green Power Denmark hilser det velkomment at regeringen med en ny § 16 a foreslår at give mulighed for,

at erhvervsministeren på baggrund af anmodning fra en statslig myndighed, kan fravige havplanen, forslag

til havplan og ændring af havplanen for så vidt angår offentlige myndigheders mulighed for at tillade

arealanvendelser med henblik på forskning, udvikling eller test, som tilsigter at understøtte og fremskynde

mål inden for klima, vedvarende energi, natur, miljø og biodiversitet.

Green Power Denmark deler vurderingen af, at tilladelse til arealanvendelser med henblik på forskning,

udvikling og test som understøtter den grønne omstilling, ikke bør afvente processen med udstedelse af en

ny havplan, forslag til havplan eller ændring af havplanen. Green Power Denmark deler ligeledes

myndighedernes vurdering af, at det kan være en tidsmæssig langvarig proces, der vil kunne forsinke eller i

værste fald hindre forskning, udvikling eller test med henblik på grønne løsninger, hvilket taler for at

smidiggøre processen for arealanvendelse med henblik på forskning, udvikling eller test. For både klima- og

biodiversitetskriserne er tid afgørende. Derfor er det nødvendigt med fokus på hvordan langvarige

administrative processer kan smidiggøres. Green Power Denmark efterlyser i den forbindelse en afklaring

på, hvor meget tid der kan spares, herunder information om hvordan procestrinene og deres varighed

forventes at se ud for hhv. en traditionel ændringsproces og en dispensationsproces.

Green Power Denmark finder, at den foreslåede begrænsning af varigheden til 4 år i mange tilfælde kan

være problematisk og gøre ordningen uanvendelig til fremme af forskning, udvikling eller test af de tiltag

som den grønne omstilling er afhængig af. Den begrænsede varighed kan eksempelvis være problematisk

ift. monitorering af biologiske effekter der er nødvendige at overvåge over længere tid end 4 år. Samtidig

kan den meget begrænsede varighed være problematisk for energianlæg, hvor der både af teknologiske og

økonomiske grunde kan være behov for at operere testeanlægget i mere end 4 år. Green Power Denmark

gør i den forbindelse opmærksom på at henvisning til VE-lovens §22a, som giver mulighed for testprojekter

af 3 års varighed, ikke kan tillægges meget værdi jf. energibranchens kritiske

høringssvar

til den

pågældende ændring af VE-loven, hvor Green Power Denmark påpegede at begrænsningen udgør en

markant forringelse af mulighederne for test af VE-anlæg på havet.

Green Power Denmark finder det generelt kritisabelt og kontraproduktivt ift. det formål man ønsker at

fremme med lovændringerne, at myndighederne, hverken i forbindelse med VE-lovens mulighed for at

søge om tilladelse til testprojekter af 3 års varighed, eller i forbindelse med nærværende lovforslag har

spurgt og lyttet til hvilken varighed, der har værdi for det erhvervsliv og forskningsmiljø, som man ønsker at

give mulighed for at benytte reglerne.

Green Power Denmark anser det som afgørende, at der er mulighed for at en midlertidig

arealanvendelsestilladelse via dispensation kan videreføres via en længerevarende tilladelse via en

havplanændring. Det fremgår af høringsmaterialet,

at ”Arealanvendelser,

der har en videregående karakter,

f.eks. hvis det ikke har den fornødne midlertidige karakter, (…), må afvente tilvejebringelsen af en ny plan

eller forslag til ændring af plan”.

Green Power Denmark finder dette unødvendigt restriktivt når hele

formålet med lovændringen er at smidiggøre processen for forskning, udvikling og test. Det kan godt give

mening at dispensationen har en begrænset varighed, men hvorfor skal det udelukke aktiviteter af længere

L 159 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

varighed såfremt disse i løbet af den 4-årige periode er i stand til at opnå tilladelse / plangrundlag via en

traditionel havplanændring? Green Power Denmark kan ikke se nogen grund til at udelukke et scenarie,

hvor man så at sige muliggør,

at der kan ”bygges bro” mellem en indledningsvis dispensation og en

efterfølgende traditionel havplanændring. Man kunne eksempelvis forstille sig, at projekter i stil med de tre

VE-testprojekter som indgav ansøgning via åben dør ordningen inden denne pr. 1. juli 2024, blev begrænset

i størrelse og varighed via dispensation kunne tildeles en hurtig tilladelse til at igangsætte forundersøgelser

mv., mens der så senere tilvejebringes en længerevarende tilladelse via en havplanændring som vil være

forudsætningen for at sådanne projekter kan gå fra projektudviklingsfasen til at træffe endelig

investeringsbeslutning. Ligeledes vil man kunne forestille sig at forskning, udvikling og test af natur- og

biodiversitetsfremmende tiltag, som eksempelvis etablering af revstruturer, kan igangsættes hurtigt via

dispensation og efterfølgende udlægges i havplanen for at sikrer sig mod krav om fjernelse og ophør af

forsknings- og testaktiviteterne efter udløb af dispensationens varighed.

Med venlig hilsen

Nina Rask Skotte

[email protected]

L 159 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

Miljø- og Ligestillingsministeriet

Att.

[email protected]

c.c. til

[email protected]

Ebeltoft den 20. december 2024

Høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af lov om beskyttelse af

havmiljøloven (etablering af Havnaturfonden) og lov om maritim fysisk planlægning

j.nr. 2024-7115.

Bemærkninger til Lovforslag om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøloven

(etablering af Havnaturfonden)

KBK er begejstret for regeringens beslutning om etablering af en havnaturfond. Det er dog

vores vurdering at fondens opgaver bør udvides med en bestemmelse om:

” at lokalisere, udpege og monitorere beskyttede spredningskorridorer / økologiske

forbindelser, som kan medvirke til at styrke biodiversiteten ved at sikre ﬁsk og havdyrs

spredning og frie bevægelse mellem strengt beskyttede havområder, habitater samt nye

havområder, hvor der planlægges naturgenopretning.”

Forslaget sigter på de meget overordnede forbindelseslinjer, som vist på bilag 1.

Begrebet og stedbetegnelsen ”torskerende” er anvendt som betegnelse af disse ”oaser”

og vandveje lige siden Arilds tid og helt frem til i dag af ﬁskere rundt om i landet.

På baggrund af samtaler med ældre ﬁskere er ”Torskerenden” jf. bilag 2 kendt som

lokaliteten, hvor torsken samler sig og bevæger sig igennem, og hvor der tidligere, før

torskestammerne i de indre danske farvande kollapsede, er fanget umådelige mange

torsk. Ifølge ﬁskerne ﬁndes alene i det sydlige Kattegat ca. 25 ”torskerender” af forskellig

udstrækning. I dag høstes kun bifangst af småtorsk, i forbindelse med andet ﬁskeri.

Komitéen Bæredygtig Kystkultur - Vestervej19, 8400 Ebeltoft

[email protected]

www.nykystkultur.dk

L 159 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

Beskyttelse af renderne kan få stor betydning for genopretning og opretholdelse af havets

økosystem og afgørende betydning for torskestammens genopbygning i takt med at

havmiljøet forbedres.

Komitéen Bæredygtig Kystkultur

Jeppe Hansen

Bestyrelsesmedlem

Thorkild Hansen

Bestyrelsesmedlem

Bilag 1 og 2 Kort med angivelse af såkaldte ”torskerender”

Komitéen Bæredygtig Kystkultur - Vestervej19, 8400 Ebeltoft

[email protected]

www.nykystkultur.dk

L 159 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

L 159 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

L 159 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

Miljøministeriets Departement ([email protected])

Mikkel Kristensen ([email protected]), Neriman Balikci ([email protected])

Sofie Clauson-Kaas ([email protected])

Høringssvar vedr. ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet (etablering af Havnaturfonden) og lov om maritim

fysisk planlægning j.nr. 2024-7115 (Nationalpark Skjoldungernes Land)

Sendt:

04-12-2024 10:15