L 159 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
L 159 Bilag 1
Offentligt

»Høringsnotat om forslag til lov om ændring af lov om beskyt-

telse af havmiljøet og lov om maritim fysisk planlægning (Etab-

lering af Havnaturfonden og mulighed for midlertidig dispensa-

tion fra havplanen m.v.)

Indhold

1. Høringen .................................................................................... 2

1.1. Høringsperiode .............................................................................................. 2

1.2. Modtagne høringssvar .................................................................................. 2

2. Høringssvarene ......................................................................... 3

2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget ...................................................... 3

2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget ................................... 5

Til lovforslagets punkt 2.1. om etablering af og formål med

Havnaturfonden:.................................................................................. 5

Til lovforslagets punkt 2.2. om fondens dispositioner: ..................... 6

Til lovforslagets punkt 2.3. om det rådgivende udvalg til

Havnaturfonden:................................................................................ 10

Til lovforslagets punkt 2.4. om mulighed for midlertidig

dispensation fra havplanen: ............................................................... 11

Til lovforslagets punkt 2.5. om tydeliggørelse af, at en myndighed

kan afslå en ansøgning, der er i strid med havplanen ..................... 18

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet ........................................ 19

Miljø- og Ligestillingsministeriet

•

Frederiksholms Kanal 26

•

1220 København K

Tlf. 38 14 21 42

• CVR

12854358

• EAN

5798000862005

•

[email protected]

•

www.mim.dk

L 159 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

1. Høringen

1.1. Høringsperiode

Et udkast til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet og lov om maritim

fysisk planlægning (Etablering af Havnaturfonden og mulighed for midlertidig di-

spensation fra havplanen m.v.) har i perioden fra den 22. november 2024 til den

20. december 2024 været sendt i høring hos en række myndigheder, organisatio-

ner m.v.

Udkastet til lovforslag blev den 22. november 2024 endvidere sendt til Miljø- og

Fødevareudvalget samt Erhvervsudvalget til orientering.

Herudover blev udkastet til lovforslag offentliggjort på Høringsportalen den 22.

november 2024.

1.2. Modtagne høringssvar

Der er modtaget i alt 32 høringssvar i høringsperioden.

Følgende 25 høringsparter har fremsendt bemærkninger til udkastet til lovforslag:

•

Aquamind

•

Blue Research*

•

Dalgas*

•

Danish Export

•

Danmarks Jægerforbund

•

Danmarks Naturfredningsforening

•

Danmarks Naturfredningsforening på vegne af DN, TTH og GPD

•

Danmarks Sportsfiskerforbund

•

Dansk Amatørfiskerforening

•

Dansk Industri

•

Danske Havne

•

DHI

•

Energinet

•

GERNOK

•

GEUS

•

Green Power Denmark

•

Komitéen Bæredygtig Kystkultur

•

LAG Gribskov-Halsnæs*

•

Nationalpark Skjoldungernes Land

•

Nationalpark Vadehavet

•

Naturpark Lillebælt

•

SIMAC (på vegne af Svendborg Kommune, Ærø Kommune, Faaborg-Midt-

fyn Kommune, Færgesekretariatet, BlueTech Center og SIMAC)*

•

Syddansk Universitet, Biologisk Institut

•

Tænketanken Hav

•

Vandsporten

•

WWF Verdensnaturfonden

L 159 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

*Er ikke blandt de hørte myndigheder, organisationer m.v., men har på egen for-

anledning sendt bemærkninger til udkastet til lovforslag.

Følgende 7 høringsparter har oplyst, at de ikke har bemærkninger til udkastet til

lovforslag:

•

Banedanmark

•

Centralorganisationernes Fællesudvalg

•

Dansk Akvakultur

•

Erhvervsflyvningens Sammenslutning

•

Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen

•

Naviair

•

Aarhus Universitet, Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab

Dertil har Dansk Arbejdsgiverforening meddelt, at de ikke ønsker at afgive hø-

ringssvar, da udkastet til lovforslag falder uden for deres virkefelt.

I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar blive gen-

nemgået efterfulgt af det relevante ministeries bemærkninger for hvert emne. Be-

mærkningerne er markeret med kursiv. For detaljerede oplysninger om svarenes

indhold henvises der til de fremsendte høringssvar, som kan ses på Høringsporta-

len.

Først vil generelle kommentarer til lovforslaget gennemgås. Efterfølgende behand-

les indkomne høringssvar, der overordnet berører:

1. Etablering af og formål med Havnaturfonden

2. Havnaturfondens dispositioner og indsatser

3. Det rådgivende udvalg til Havnaturfonden

4. Mulighed for midlertidig dispensation fra havplanen

5. Myndigheders muligheder for at afslå ansøgninger, der er i strid med hav-

planen

2. Høringssvarene

2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget

Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Dan-

marks Sportsfiskerforbund, Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Indu-

stri (DI), Danske Havne, Energinet, Green Power Denmark, Hedesel-

skabet på vegne af Netværk for Havets Genopretning, Komitéen Bære-

dygtig Kystkultur, LAG Gribskov-Halsnæs, Tænketanken Hav, Vand-

sporten og WWF Verdensnaturfonden

udtrykker generel tilfredshed med

lovforslaget fsva. etableringen af Havnaturfonden og støtter det i store træk.

Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund,

Dansk Amatørfiskerforening, Danske Havne, DHI, Green Power Den-

mark, Tænketanken Hav og Vandsporten

fremhæver bl.a. initiativet med

lagring og udstilling af miljødata som værende vigtigt i arbejdet med at forbedre

havmiljøet i Danmark.

L 159 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

Danmarks Naturfredningsforening, DHI, Green Power Denmark og

Tænketanken Hav

er positive over, at der prioriteres vidensopbyggende indsat-

ser som kortlægning i de første år, da dette vil bidrage til bedre genopretningsind-

satser på sigt.

WWF

er enige og positive over, at indsatserne indledningsvist foku-

seres i områder med et dokumenteret naturtab, og fremhæver vigtigheden af, at ef-

fektevaluering af projekter prioriteres højt, så det kan bidrage til bedre projekter i

fremtiden.

Miljø- og Ligestillingsministeriet takker for de positive tilkendegivelser.

Danmarks Jægerforbund, Dansk Amatørfiskerforening, Danmarks Na-

turfredningsforening, Green Power Denmark og Tænketanken Hav

på-

peger, at de afsatte 500 mio. kr. ikke er tilstrækkelige til at dække genopretnings-

behovet i det danske havareal, og efterspørger, at der afsættes flere midler til

Havnaturfonden på et senere tidspunkt.

Danmarks Naturfredningsforening,

Green Power Denmark og Tænketanken Hav

efterspørger, at Havnaturfon-

den på sigt overgår til at blive en permanent og uafhængig fond, som kan finansie-

res af en kombination af statslige midler, EU-midler, private fonde, havvindsud-

viklere og andre aktører på havet. Der opfordres til at lægge en plan for dette frem

mod 2028, så overgangen kan ske fra 2030, når den nuværende finansiering ophø-

rer.

Energinet

fremhæver, at det er uklart, hvordan Havnaturfonden skal finan-

sieres på sigt, når de afsatte midler er opbrugt.

Danske Havne

skriver, at det

med fordel kan tydeliggøres i lovforslaget, at det vil være muligt for staten at tilføje

flere midler til Havnaturfonden på et senere tidspunkt.

noterer, at det er vig-

tigt, at de genopretningsindsatser, der igangsættes i slutningen af Havnaturfon-

dens bevillingsperiode, også effektvurderes og resultaterne heraf offentliggøres,

selvom effekten først kan måles efter 2030.

Miljø- og Ligestillingsministeriet har ikke et overblik over det samlede genopret-

ningsbehov i de danske havområder, eller hvor stor en andel af dette, som skal

genoprettes med aktive genopretningstiltag. Dermed har Miljø- og Ligestillings-

ministeriet på nuværende tidspunkt heller ikke en vurdering af, om 500 mio. kr.

er tilstrækkeligt. Miljø- og Ligestillingsministeriet henviser til, at det vil være en

af Havnaturfondens opgaver at undersøge mulighederne for inddragelse af eks-

tern privat og offentlig medfinansiering, fx forskningspuljer, samarbejdsprojek-

ter med erhvervslivet og velgørende fonde samt at det rådgivende udvalg skal

komme med anbefalinger til dette. Det fremgår i øvrigt af Aftale om etablering af

Havnaturfonden, at finansieringen skal genbesøges senest i 2028 med henblik på

at drøfte mulighederne for en varig finansiering.

Danmarks Naturfredningsforening, Green Power Denmark og Tænke-

tanken Hav

udtrykker undren over, at det fremgår, at miljøministeren ikke er

forpligtet til at følge de principper, som fremgår af den politiske aftale om Havna-

turfondens etablering.

Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer, at der med dette henvises til beskri-

velsen af gældende ret. Denne beskrivelse omfatter netop ikke de indsatser, som

miljøministeren igangsætter i regi af Havnaturfonden, men derimod hvordan

retstilstanden er før lovforslaget evt. vedtages. Med lovforslaget fastsættes de

regler for Havnaturfonden, som blev fastsat i den politiske aftale.

L 159 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

Green Power Denmark, Blue Research ApS, Aquamind, Nationalpark

Skjoldungernes Land, Aarhus Universitet, Dep. Of Ecoscience og Hede-

selskabet

på vegne af

DHI, WSP, Wittrup Seafood A/S og Blue Research

tilkendegiver deres støtte til lovforslaget om at muliggøre midlertidig anvendelse

af områder udlagt til anden brug til forskning, udvikling eller test af grønne løsnin-

ger.

Blue Research ApS, Aquamind, Nationalpark Skjoldungernes Land og

Aarhus Universitet, Dep. Of Ecoscience, Hedeselskabet på vegne af

DHI, WSP, Wittrup Seafood A/S og Blue Research og Dansk Amatørfi-

skeriforening (DAFF)

opfordrer til, at lovændringen træder i kraft hurtigst mu-

ligt, da det er afgørende at sikre, at forsøgsprojekter, som er sæsonafhængige, kan

opstartes uden yderligere forsinkelse.

Erhvervsministeriet bemærker, at lovforslaget vil blive fremsat i februar 2025.

2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget

Til lovforslagets punkt 2.1. om etablering af og formål med Havnatur-

fonden:

Danmarks Naturfredningsforening, Green Power Denmark og Tænke-

tanken Hav

konstaterer, at det fremgår af stk. 2., at Havnaturfondens aktiviteter

omhandler naturgenopretning, og ikke Havnaturfondens andet formål om at for-

bedre viden om effekter af VE på havmiljøet. Organisationerne konstaterer ligele-

des, at det bør fremgå af § 37 b. stk. 3., at Havnaturfonden gennemfører sameksi-

stensprojekter. Det noteres dog, at en lignende bemærkning fremgår af lovforsla-

gets almindelige bemærkninger.

Miljø- og Ligestillingsministeriet påpeger, at hverken formålet om at foretage

omkostningseffektive naturgenopretningsprojekter eller at bidrage til viden om

sameksistens fremgår af lovforslagets § 37 b. stk. 2. I stedet fremgår en mere ge-

nerel formålsbeskrivelse om, at Havnaturfondens aktiviteter skal bidrage til be-

skyttelsen af arter og genopretning af økosystemer i havet. Dette skal ske via de

to beskrevne typer tiltag. Det uddybes flere gange i lovforslaget, at Havnaturfon-

den både skal foretage omkostningseffektive naturgenopretningsprojekter og bi-

drage til viden om sameksistens mellem VE og natur- og miljøhensyn. Miljø- og

Ligestillingsministeriet fastholder derfor den nuværende formulering.

Miljø- og Ligestillingsministeriet henviser til, at det allerede fremgår af lovforsla-

gets § 37 b. stk. 3. nr. 3, at Havnaturfonden skal gennemføre aktiviteter, der bi-

drager til at forbedre viden om sameksistens mellem VE på havet og miljø- og

naturhensyn fremgår af. Organisationerne skriver andetsteds i deres hørings-

svar, at Havnaturfonden ikke selv bør initiere sådanne projekter, men at det bør

gøres af f.eks. vindmølleopstillere. Miljø- og Ligestillingsministeriet fastholder

derfor den nuværende formulering.

påpeger, at havmiljøet er i dårlig tilstand som resultat af mange forskellige

presfaktorer og aktiviteter igennem en lang årrække, og at ikke kun vindmølleud-

bygning fremhæves som en årsag til havmiljøets dårlige tilstand. Det efterspørges

L 159 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

videre, at der laves et overordnet katalog over disse presfaktorer og virkemidler,

som skal lægges til grund for potentielle genopretningsaktiviteter, herunder gen-

opretningsaktiviteter ud over de beskrevne i lovforslaget.

Nationalpark Vade-

havet

efterspørger en uddybning af, at havmiljøet er presset af en lang række fak-

torer, herunder at der er sammenhæng mellem hav og land, bl.a. i form af sluser

og diger.

Miljø- og Ligestillingsministeriet er enige i, at mange faktorer har påvirket hav-

miljøets tilstand negativt, og at det er vigtigt at tænke forskellige indsatser og

presfaktorer sammen, når der planlægges forbedringer af miljøtilstanden i de

danske have. Dette kræver, som det påpeges, f.eks. viden om presfaktorer og vir-

kemidler, hvilket Havnaturfonden vil bidrage til med udviklingen af et virkemid-

delkatalog over genopretningsindsatser samt udvikling og udbygning af miljø-

databaser.

Udbygningen af vedvarende energi på havet fremhæves ikke som en særlig be-

lastning i lovforslaget, men den kommende udbygning af vedvarende energi på

havet er relevant at nævne, da vidensopbygning om sameksistens mellem VE-ud-

bygning og miljø- og naturhensyn er et af Havnaturfondens formål. Øvrige be-

lastningskilder behandles med andre initiativer og anden lovgivning, og er der-

for ikke relevante at inddrage i dette lovforslag.

Til lovforslagets punkt 2.2. om fondens dispositioner:

Danmarks Naturfredningsforening, Green Power Denmark og Tænke-

tanken Hav

noterer, at Havnaturfondens sekretariat kan vælge ikke at igang-

sætte effektevaluering, hvis udgifterne hertil vurderes at blive uforholdsmæssigt

store. Det bemærkes, at det rådgivende udvalg som udgangspunkt ikke ville kunne

anbefale miljøministeren at igangsætte projekter, hvor effektevalueringen vil være

uproportionelt dyr, da det vil være i modstrid med fondens formål om at sikre vi-

den om naturgenopretnings- og sameksistensprojekter at gennemføre sådanne

indsatser. Der opfordres videre til, at det ikke er Havnaturfondens sekretariatet

der vurderer, hvor lang tid et projekt skal evalueres efter afslutningen, men at

dette sker i en tæt dialog med det rådgivende udvalg og især med forskere på om-

rådet. Desuden må det forventes, at der afsættes midler til denne effektevaluering

for de enkelte projekter, og det dermed allerede ifm. projektets igangsættelse vur-

deres, hvor mange midler, der skal bruges på denne evaluering.

Miljø- og Ligestillingsministeriet er enige i, at finansieringen til effektovervåg-

ningen afsættes som del af det konkrete projekt, og at varigheden af effektover-

vågningen derfor må forventes at blive fastsat forud for et projekts udmøntning.

Miljø- og Ligestillingsministeriet forventer dog modsat organisationerne, at ud-

gifterne til effektovervågning i visse projekter ikke nødvendigvis vil tilsvare den

forventede værdi af den indsamlede viden, f.eks. hvis flere ens projekter udføres i

det samme område, og der derfor må forventes meget ens resultater fra effekt-

overvågningerne.

Danske Havne

fremhæver, at der skal sikres de bedste mulige forudsætninger

for sameksistens mellem VE-udbygning på havet og miljø- og naturhensyn, samt

at erhvervshavnene er et vigtigt fundament for havvindmølleudbygningen. Det

L 159 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

foreslås, at opgravet sediment fra sejlrendevedligehold, vindmølleparker m.v. skal

kunne genbruges videst muligt, f.eks. til naturgenopretningsprojekter, samt opfor-

drer til innovation inden for dette felt.

Danske Havne

foreslår, at de enkelte pro-

jekter i Havnaturfonden designes, så de ikke giver anledning til negative økonomi-

ske eller administrative konsekvenser for erhvervshavnene, samt at forslag til

Havnaturfondens projekter sendes i høring hos erhvervshavnene.

Miljø- og Ligestillingsministeriet er enige i, at Havnaturfonden, jf. de beskrevne

formål, skal bidrage med viden om mulighederne for sameksistens mellem VE-

udbygning på havet og miljø- og naturhensyn, samt at sådan sameksistens vil

kræve innovative løsninger. Lovforslaget indebærer ikke negative økonomiske el-

ler administrative konsekvenser for erhvervslivet, herunder erhvervshavnene.

Danske Havne

foreslår videre, at der skal være muligheder for at organisationer

jævnligt kan indsende forslag til nye initiativer i Havnaturfonden.

Danmarks

Naturfredningsforening, Green Power Denmark og Tænketanken Hav

efterspørger ligeledes, at relevante aktører, fx VE-opstillere eller lokale aktører,

bør udforme potentielle indsatser, da de må forventes at have bedst viden om de

konkrete forhold. Dette kan med fordel modelleres efter tildelingsprocessen i Mil-

jøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) og/eller lokale

grønne partnerskaber, hvor der er ansøgningsrunder. Organisationerne anerken-

der dog, at Miljøstyrelsen har et godt nationalt overblik og viden om naturgenop-

retningsindsatser, som kan være brugbart. Andre organisationer har dog også vi-

den om dette, f.eks. Center for Marin Naturgenopretning, hvilket

DHI

også note-

rer i sit høringssvar.

Miljø- og Ligestillingsministeriet er enige i, at der skal etableres en tilskudspulje i

regi af Havnaturfonden, så Havnaturfonden foruden egne projekter kan medfi-

nansiere andre offentlige eller private genopretnings- og sameksistensprojekter.

Dette er indarbejdet i bl.a. lovforslagets stk. 2.2. om fondens dispositioner, hvor

det nu fremgår, at miljøministeren i henhold til finansloven for 2025 er bemyndi-

get til at fastsætte regler om ydelse af tilskud. Det forventes, at miljøministeren

fastsætter nærmere regler om tilskud i regi af Havnaturfonden.

DHI

spørger, hvordan og af hvem de vidensopbyggende opgaver som kortlægning

og udarbejdelse af vejledninger skal udarbejdes, og hvor de skal forankres.

Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker, at mange af opgaverne ligger ude i

fremtiden, og at det endnu ikke vides, hvem der skal udføre dem, eller hvordan

udvælgelsen konkret skal foretages. Opgaverne skal som udgangspunkt foran-

kres i Havnaturfondens sekretariat. Det kan nævnes, at virkemiddelkataloget ud-

arbejdes i samarbejde med Center for Marin Naturgenopretning.

DHI

fremhæver, at der også bør tages højde for sammenhængskraft og spred-

ningskorridorer i Havnaturfondens indsatser, da dette forbedrer den samlede bio-

diversitetseffekt. Såkaldt marin konnektivitet, som omhandler forbindelsen mel-

lem habitater via spredning af marine organismer, foreslås derfor tilføjet til lov-

forslaget. Konnektivitetsanalyser kan med fordel kombineres med habitatmodelle-

ring og det databaserede arbejde bag vandområdeplanerne.

Komitéen Bære-

dygtig Kystkultur

efterspørger, at Havnaturfondens opgaver udvides til også at

L 159 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

omfatte "at lokalisere, udpege og monitorere beskyttede spredningskorrido-

rer/økologiske forbindelser, som kan medvirke til at styrke biodiversiteten ved at

sikre fisk og havdyrs spredning og frie bevægelse mellem strengt beskyttede hav-

områder, habitater samt nye havområder, hvor der planlægges naturgenopret-

ning".

Energinet

bemærker, at målet med naturgenopretningsindsatserne bør

være at genetablere de oprindelige naturlige forhold, frem for at fokusere alene på

at forbedre biodiversitet.

DHI

noterer ligeledes, at biodiversitet er meget andet

end bare antallet af arter, og at der er behov for at kunne adresse biodiversitet

kvantitativt i vides muligt omfang. DHI har udviklet en sådan metode, og vil gerne

beskrive metoden nærmere for relevante aktører.

Miljø- og Ligestillingsministeriet takker for de gode input og er enig i mange af

betragtningerne. Frem for at inddrage de konkrete forslag direkte i lovforslaget,

vil Miljø- og Ligestillingsministeriet så vidt muligt tage overvejelserne med i

Havnaturfondens videre arbejde.

fremhæver, at der ifm. VE-projekter i Nordsøen indsamles store mængder mil-

jødata, som Havnaturfonden med fordel kan indarbejde i sin kommende database.

DHI

understreger, at der allerede er meget data tilgængeligt hos private aktører.

Miljø- og Ligestillingsministeriet takker for organisationernes input, og Havna-

turfonden vil i samspil med øvrige myndigheder og private aktører sikre, at mest

mulig relevant data gøres tilgængelig og indarbejdes i miljødatabaserne.

GEUS og Energinet

foreslår at præcisere begrebet "miljødata" i lovforslaget ved

at kalde det "miljødata, inklusive geodata og metoceandata", så alt relevant data

indgår.

Miljø- og Ligestillingsministeriet er enige i, at geodata og metoceandata skal

indgå i det indsamlede miljødata. Den foreslåede formulering er blevet indarbej-

det i bemærkningerne til § 37 b. stk. 3, nr. 5.

Green Power Denmark

opfordrer til, at lovforslaget fremhæver, at initiativer

vedrørende data, kortlægning og digital infrastruktur samt aktiviteter der relaterer

sig til sameksistens alle bliver koordineret med andre relevante myndigheder.

WWF

anbefaler ligeledes, at opfyldelsen af miljø- og naturmål sammentænkes på

tværs af sektorpolitik, så der skabes de bedste mulige synergier og dermed omkost-

ningseffektive løsninger ift. forbedring af natur og biodiversitet.

Miljø- og Ligestillingsministeriet er enige i, at tværministerielt samarbejde og

planlægning er afgørende for at sikre de bedste mulige resultater. Dette er et

stort fokuspunkt, og fremgår allerede flere steder i lovforslaget.

Nationalpark Vadehavet

påpeger, at Havnaturfondens kortlægningsindsatser

efter 2025 bl.a. kan omfatte Vadehavet, hvor der i dag er manglende viden om øko-

systemet og det fysiske miljø.

Naturpark Lillebælt

foreslår, at der gennemføres

naturgenopretningsindsatser ved en eller flere relevante områder i Lillebælt, samt

at Kasser Odde Flak udpeges som strengt beskyttet område.

L 159 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

Miljø- og Ligestillingsministeriet takker for forslagene til områder, hvor der kan

igangsættes hhv. kortlægnings- og genopretningstiltag. Udpegning af strengt be-

skyttede områder falder uden for dette lovforslags område, og Miljø- og Ligestil-

lingsministeriet kan derfor ikke forholde sig til ønsket i dette høringsnotat.

SDU

påpeger, at for at kunne gennemføre økosystemanalyser og evaluere effek-

terne af Havnaturfondens naturgenopretningsprojekter, er der behov for et nyt na-

tionalt moniteringsværktøj. Dette moniteringsværktøj skal kunne kvantificere ud-

viklingen af de biologiske økosystemtjenester som opstår ved naturgenopretnings-

aktiviteterne.

DHI

understreger, at værktøjet til økosystemanalyser bør anvende

mindst mulig brug af ekspertskøn.

Miljø- og Ligestillingsministeriet takker for input og vil tage overvejelserne med i

det videre arbejde.

SDU

påpeger, at der bør gennemføres kortlægning i alle danske havarealer

–

også

de områder, hvor Havnaturfondens indsatser i de første år målrettes, da der stadig

mangler viden om naturtilstanden i de områder.

Miljø- og Ligestillingsministeriet er enige i, at det fortsat er relevant at gennem-

føre kortlægning i alle dele af det danske hav, inklusive de områder, hvor Havna-

turfondens indsatser i de første år målrettes. Dette er også hensigten i Havnatur-

fondens arbejde. Dette er indarbejdet i lovforslagets § 37 b. stk. 6.

SDU

vurderer, at det ikke er vidensbaseret, at der på forhånd defineres områder,

hvor Havnaturfondens genopretningsindsatser i de første år skal målrettes. SDU

ønsker i stedet, at disse indsatser, ligesom Havnaturfondens indsatser efter 2025,

skal baseres på input fra fageksperter. Det fremhæves også, at flere genopretnings-

projekter i Lillebælt enten ikke eller kun delvist har været succesfulde, og advarer

mod at foretage nye projekter i Lillebælt.

Miljø- og Ligestillingsministeriet fremhæver, at de foreslåede områder følger af

den politiske aftale om etablering af Havnaturfonden og er udvalgt på baggrund

af faglige overvejelser om, hvor der er eksisterende viden om genopretningsbeho-

vet, så genopretningsindsatserne kan igangsættes allerede i 2024 og 2025, hvil-

ket ikke ville være muligt ellers. Miljø- og Ligestillingsministeriet noterer sig

SDU's betragtning om, at der har været tvivlsom succes med genopretningspro-

jekter i Lillebælt, og bemærker, at nogle typer af genopretningstiltag er afhængig

af en bedre tilstand i havområdet for at kunne opnå den fulde effekt. Der tages

derfor også højde for dette, når Havnaturfondens genopretningstiltag planlæg-

ges.

SIMAC, på vegne af Svendborg Kommune, Ærø Kommune, Faaborg-

Midtfyn Kommune, Færgesekretariatet, BlueTech Center og SIMAC,

ef-

terspørger, at Havnaturfondens formål udvides til også at omfatte sikring af tele-

infrastruktur.

Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer, at det efterspurgte falder uden for de

aftalte formål for Havnaturfonden, der udelukkende vedrører

L 159 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

omkostningseffektiv naturgenopretning samt opbygning af viden om sameksi-

stens mellem VE-udbygning og miljø- og naturhensyn på havet. Ønsket er derfor

ikke imødekommet.

WWF

anbefaler, at Havnaturfondens midler udelukkende målrettes ekstraordi-

nære indsatser og dermed ikke anvendes til opgaver, som i forvejen er myndighe-

ders ansvar og drift, eller som reelt ligger inden for private aktørers forpligtelser i

forhold til, f.eks. overvågning, afværgeforanstaltninger m.v.

Danmarks Natur-

fredningsforening, Green Power Denmark og Tænketanken Hav

under-

streger også, at Havnaturfondens formål ikke er at hjælpe Danmark med at leve op

til EU-forpligtelser fra f.eks. naturgenopretningsforordningen eller EU's naturdi-

rektiver.

Miljø- og Ligestillingsministeriet anerkender, at opfyldning af Danmarks EU-

forpligtelser i henhold til naturgenopretningsforordningen og naturdirektiverne

ikke er et af Havnaturfondens primære formål. Havnaturfondens kortlægnings-

og genopretningsindsatser forventes ikke desto mindre at bidrage væsentligt til

Danmarks opfyldning af EU-forpligtelserne.

Til lovforslagets punkt 2.3. om det rådgivende udvalg til Havnaturfon-

den:

Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Sportsfiskerforbund, LAG Grib-

skov-Halsnæs og Nationalpark Vadehavet

stiller sig til rådighed til en plads

i det rådgivende udvalg.

LAG Gribskov-Halsnæs

påpeger, at der i henhold til

EU's "LEADER" metode til udvikling af landdistrikterne kan være store fordele ved

at etablere Havnaturfonden med en bottom-up tilgang, hvor der etableres en

række lokale råd.

Miljø- og Ligestillingsministeriet takker for engagementet. Medlemmerne af det

rådgivende udvalg er blevet udpeget, og det er således ikke muligt at tilbyde or-

ganisationerne en plads for nu. Miljø- og Ligestillingsministeriet inviterer orga-

nisationerne til at sende evt. forslag til indsatser til Havnaturfondens Sekreta-

riat.

Energinet

påpeger, at etableringen af Havnaturfonden med et sekretariat i Miljø-

styrelsen kan medføre langsommelige myndighedsprocesser, mens det er uklart

hvordan udvælgelsen af medlemmer til det rådgivende udvalg skal foregå.

DHI

spørger ligeledes ind til, hvordan og ud fra hvilke forudsætninger det rådgivende

udvalg skal nedsættes.

Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer, at et sekretariat i Miljøstyrelsen sik-

rer, at Havnaturfonden hurtigst muligt kan fungere som tiltænkt, da Miljøstyrel-

sen har faglig ekspertise og erfaring inden for naturgenopretning på havet, og

derfor allerede besidder et godt vidensgrundlag og et bredt netværk, som ville

tage tid at opbygge i en ny organisation. Det rådgivende udvalg blev udpeget i

november 2024 af miljøministeren efter konsultation med klima-, energi- og for-

syningsministeren, og består af relevante brancheorganisationer, grønne orga-

nisationer og fageksperter.

L 159 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

Naturpark Lillebælt

foreslår, at et eller flere medlemmer af det rådgivende ud-

valg udpeges af kommunerne, heraf minimum et medlem fra KL.

Miljø- og Ligestillingsministeriet takker for input. Medlemmerne af det rådgi-

vende udvalg er blevet udpeget, og det er således ikke muligt at tilbyde KL en

plads for nu. Fra 2025 åbnes der for ansøgningspuljer under Havnaturfonden,

hvor aktører, herunder kommuner, har mulighed for at søge om midler til pro-

jekter og herigennem komme med indspil til fondens arbejde.

WWF

ønsker, at det rådgivende udvalg kan komme med egne forslag til initiati-

ver, frem for alene at vurdere forslagene fra Havnaturfondens sekretariat. De op-

fordrer samtidig til, at det rådgivende udvalg inddrages tidligst muligt i udform-

ningen af Havnaturfondens indsatser.

Miljø- og Ligestillingsministeriet er enige i, at det rådgivende udvalg skal ind-

drages tidligt og have et tæt samarbejde med Havnaturfondens sekretariat. For-

slag til indsatser skal udarbejdes og tilpasses på baggrund af denne dialog. Det

rådgivende udvalg vil have mulighed for at komme med egne forslag til initiati-

ver og præsentere disse for Havnaturfondens sekretariat.

Til lovforslagets punkt 2.4. om mulighed for midlertidig dispensation

fra havplanen:

1. Naturgenopretning

Blue Research ApS, Aquamind, Nationalpark Skjoldungernes Land og

Aarhus Universitet, Dep. Of Ecoscience

bemærker, at det er positivt, at dis-

pensationsmuligheden fokuserer på projekter, der understøtter og fremmer mål

inden for klima, vedvarende energi, natur, miljø og biodiversitet.

Hedeselskabet

opfordrer på vegne af

DHI, WSP, Wittrup Seafood A/S og

Blue Research

til at forslaget udvides til også at omfatte arealanvendelser i for-

bindelse med naturgenopretning i havet, således at formuleringen i §16 a ændres

fra ”forskning, udvikling og test” til ”forskning, udvikling, test og naturgenopret-

ning”.

Det bemærkes, at den foreslåede ændring vil give mulighed for, at muslinger og

biogene rev reelt kan anvendes til naturgenopretning af havet i regi af andet end

forsknings-, udviklings- og testprojekter i en begrænset periode, også i områder

der ikke er udlagt til udviklingszoner til muslinger i havplanen.

Dansk Amatørfiskerforening (DAFF)

finder det positivt, at dispensations-

muligheden fokuserer på projekter, der understøtter og fremmer mål inden for

klima, vedvarende energi, natur, miljø og biodiversitet.

DAFF

bemærker, at denne lovændring er af stor betydning for mulighederne for

genopretning af det marine -miljø, -flora og

–fauna.

L 159 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

Ovenstående høringsparter

bemærker alle sammen, at den eksisterende lov-

givning hindrer forsøg med marin naturgenopretning mht. brugen af muslinger i

områder, der ikke er udpeget til udviklingszoner til muslingeproduktion i havpla-

nen.

Kommunerne bag Naturpark Lillebælt (Middelfart, Fredericia og Kol-

ding)

bemærker, at der i Vejle Fjord allerede forefindes et muslingeopdrætsanlæg,

som anvendes i forbindelse marin naturgenopretning. Naturpark Lillebælt ønsker

at undersøge mulighederne for dyrkning og udlægning af muslinger til naturgen-

opretningsformål i de generelle anvendelseszoner uden for udviklingszonerne (Ao

og Ak), herunder den generelle anvendelseszone i Kolding Yderfjord.

WWF Verdensnaturfonden

bemærker, at en havplan bør være økosystemba-

seret og udviklet på baggrund af bedst mulige data og analyser af samfundets be-

hov årtier ud i fremtiden. WWF vurderer det kritisabelt, at der allerede et år efter

vedtagelsen af havplanen, er behov for at gøre den mere smidig.

Alligevel mener

WWF,

at det er positivt, at potentielle barrierer vil kunne fjernes

for arealkrævende naturgenopretning eller kompenserende projekter i forbindelse

med etablering af anlæg til havs. Sådanne projekter vil have positiv effekt på

havnaturen.

Erhvervsministeriet bemærker, at havplanen planlægger for akvakultur i form

af kommercielle anlæg til kultur- og omplantningsbanker til produktion af mus-

linger og østers (Ak), opdræt af muslinger og østers i vandsøjlen (Ao) samt hav-

brug (Ah). Opdrætsanlæg til muslinger og skaldyr skal placeres i Ao-zone, selv

om det er til naturgenopretning.

Øvrig udlægning af muslinger som led i et naturgenopretningsprojekt er ikke

akvakultur efter havplanen og er derfor ikke omfattet af havplanens udviklings-

zoner herfor. Lovforslaget ændrer ikke ved muligheden for etablering af marin

naturgenopretningsprojekter.

2. Dispensationens varighed

Biologisk Institut, SDU,

bemærker, at dispensationsmuligheden giver gode vil-

kår for at kunne gennemføre forskning, udvikling og test af nye metoder og anlæg

af VE-anlæg og naturgenopretningsmetoder og disse i sameksistens.

Det bemærkes ift. udvikling af nye naturgenopretningsmetoder, at en 4-årig peri-

ode ofte ikke vil være tilstrækkeligt til at den ny-genoprettede natur er endelig ud-

viklet.

Derudover bemærkes, at det i tilfælde, hvor testen består af naturlige elementer i

havet, vil være uhensigtsmæssigt og spild af ressourcer

at forsøge at fjerne ”det bi-

ologisk anlæg” igen efter endt dispensation. Det bør derfor være muligt, at lade na-

turlige og biologiske testelementer blive i havet.

Danmarks Naturfredningsforening

bemærker, at muligheden for forlængelse

af dispensationen vil kunne åbne for en uheldig mulighed for præcedens, hvis det

L 159 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

bliver muligt at forlænge et testområde ud over de 4 år. DN finder, at denne mulig-

hed skal fjernes fra loven.

Tænketanken HAV

anbefaler, at det præciseres i lovforslaget, at dispensationer

ikke kan forlænges.

Green Power Denmark

finder, at den foreslåede begrænsning af varigheden til

4 år i mange tilfælde kan være problematisk og gøre ordningen uanvendelig til

fremme af forskning, udvikling eller test af de tiltag, som den grønne omstilling er

afhængig af. Den begrænsede varighed kan eksempelvis være problematisk ift. mo-

nitorering af biologiske effekter, der er nødvendige at overvåge over længere tid

end 4 år.

Green Power Denmark

anser det som afgørende, at der er mulighed for at en

midlertidig arealanvendelsestilladelse via dispensation kan videreføres via en læn-

gerevarende tilladelse via en havplanændring. Green Power Denmark ønsker, at

der kan ”bygges bro” mellem en indledningsvis dispensation og en efterfølgende

traditionel havplanændring.

Erhvervsministeriet bemærker, at havplanen ikke planlægger for naturgenopret-

ningsprojekter og, at lovforslaget ikke ændrer ved muligheden for etablering af

naturgenopretningsprojekter.

Det bemærkes derudover, at havplanen revideres og ajourføres mindst hvert 10.

år efter lov om maritim fysisk planlægning. Det er Erhvervsministeriets vurde-

ring, at 4 år er en passende varighed for en midlertidig dispensation og anven-

delse. Dispensationsadgangen er udelukkende tiltænkt arealanvendelser af mid-

lertidig karakter, og dispensationen vil derfor blive givet med den forudsætning,

at arealanvendelsen er midlertidig, og arealet vil blive opryddet efter dispensati-

onsperiodens udløb. Dispensationsadgangen er ikke en genvej til et havplanstil-

læg. Anvendelser, der har til formål at vare mere end 4 år, skal indgå i den hel-

hedsorienterede afvejning af havplanen og placeres i områder, der er udlagt til

formålet.

Det vil ikke være muligt at forlænge dispensationen fra havplanen ud over de 4

år, dvs. en dispensation kan forlænges op til de 4 år (fx 2+2 år, 1+3 år eller 1+2+1

år). Dette er nu tydeliggjort i lovforslaget.

3. Rekreative interesser

Dansk Forening for Rosport, Dansk Sejlunion og Dansk Kano og Kajak

Forbund

bemærker, at de forudsætter, at en dispensation til de omhandlede for-

mål (forskning etc. inden for bæredygtighed, klima m.v.) ikke medfører etablering

af anlæg osv., der begrænser danskernes muligheder for fortsat at færdes sikkert

på vandet i deres fritid. De bemærker videre, at det er meget vigtigt, at anlægget

ikke skaber hindringer i mulighederne for at anvende den rute, der vurderes at

være mest sikker under de givne forhold mht. vind, vejr, strøm mv. for sejlere,

paddlere og roere.

L 159 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

Derudover efterspørges klare rammer for, hvordan de udtagne områder gøres til-

gængelige igen efter afslutningen af disse midlertidige projekter.

De anbefaler, at rekreative brugere, herunder repræsentanter for vandsportens

sektorer, inddrages som interessenter i beslutningsprocessen for dispensationer.

Dette vil bidrage til at sikre en afbalanceret anvendelse af de maritime områder,

som tager hensyn til både rekreative behov og de øvrige samfundsmæssige interes-

ser.

Erhvervsministeriet bemærker, at interesser i det konkrete forsknings-, udvik-

lings- eller testprojekt afdækkes i den myndighedshøring, som den pågældende

sektormyndighed foretager. I særlige tilfælde, hvor der er kendskab til konkrete

og væsentlige interesser i det pågældende område, kan der foretages en offentlig

høring. Det skal tillige bemærkes, at sektormyndigheden, der modtager dispen-

sationen, skal sikre, at der er foretaget oprydning af arealet, således at anlæg

m.v. er fjernet ved dispensationsperiodens udløb.

4. Miljøpåvirkninger

Nationalpark Vadehavet

bemærker, at Vadehavet er et område, der er under-

lagt mange beskyttelser. I dag foregår der mange aktiviteter lige uden for afgræns-

ningen på land og til havs, som påvirker området. Nationalpark Vadehavet finder

det vigtigt, at vadehavsområdet ikke benyttes som testområde for udvikling af nye

produkter.

Nationalpark Vadehavet

antager, at natur- og miljøbeskyttelseszoner ikke er

en del af de havplanområder, der er indbefattet af denne dispensationsmulighed

og anbefaler, at der laves en faglig vurdering af de direkte såvel som de kumulative

effekter, som en given aktivitet uden for vadehavsområdet kan få på Vadehavet, og

tager det med i vurderingen af, om dispensation kan gives.

Nationalpark Vadehavet

finder det vigtigt, at de fortsat får mulighed for at

blive hørt i sager, der har relevans for Vadehavet, herunder også aktiviteter der på-

tænkes at gives dispensation for.

WWF Verdensnaturfonden

ser muligheder i lovændringen for test og forsk-

ning i forbindelse med naturgenopretning, men er samtidigt bekymrede over, at

tilladelser vil kunne gives i alle zoner til test og forskning af nye aktiviteter af indu-

striel karakter. Selv inden for en begrænset periode på 4 år kan der opstå varige,

negative påvirkninger på havets natur- og miljø, som ikke har været behandlet i en

analyse af kumulative presfaktorer på havnaturen. I de 4 år vil havplanens analyse

af kumulative påvirkninger i princippet træde ud af kraft.

WWF

anbefaler, at der kræves nye miljøvurderinger, hvis et projekt ønskes for-

længet efter de 4 år er udløbet, og at der ellers stilles krav om fuld dekommissione-

ring og evt. genopretning af tabt eller degraderet natur.

Danmarks Naturfredningsforening (DN)

bemærker, at det ikke fremgår, at

der skal foreligge en miljøkonsekvensvurdering af aktiviteterne. Selvom

L 159 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

aktiviteterne er ’midlertidige’ kan det ikke udelukkes at aktiviteterne

medfører ska-

der og ændringer på natur og miljø i løbet af de 4 år.

antager, at der også kan søges dispensation inden for de udlagte naturbeskyt-

tede områder, og dermed finder DN ikke, at det er korrekt, når det i pkt. 10 i det

sammenfattende skema fremgår, at der ikke forventes nogen ”… miljø-

og natur-

mæssige konsekvenser, da dispensationsadgangen ikke kan benyttes til arealan-

vendelser, der vil medføre en væsentlig miljøpåvirkning af området, jf. miljølovgiv-

ningen”.

finder dette meget uhensigtsmæssigt, og mener, at det meget tydeligt skal

fremgå, hvilke zoner, der ikke kan søges indenfor.

påpeger desuden, at det er vigtigt at det ligeledes sikres, at der ikke sker ska-

der på havstrategiområder. DN er bevidst om, at der ikke lovmæssigt er et krav om

at lave en konsekvensvurdering på disse, men DN finder, at dette alligevel bør

medtages for at sikre at man lever op til havstrategidirektivet og ikke kommer til at

modarbejde kravet om god økologisk tilstand (GES). Derudover er det vigtigt, at et

projekt ikke har en negativ påvirkning ift. målopfyldelse af Naturgenopretnings-

forordningen.

Tænketanken HAV

anbefaler, at det i lovforslaget præciseres, at der ikke kan gi-

ves dispensation til arealanvendelser, hvor der kræves en miljøvurdering eller en

Natura 2000 konsekvensvurdering, og at der ikke kan dispenseres i områder, der

er udpeget til naturbeskyttelse. Tænketanken HAV anbefaler desuden, at det præ-

ciseres, at der allerede ved dispensationen fastlægges vilkår for afvikling/dekom-

missionering af projektet og efterfølgende genopretning af habitaterne i området.

Erhvervsministeriet bemærker, at muligheden for dispensation har til formål, at

øge mulighederne for på en smidigere måde end at gennemføre forskning, udvik-

ling eller test på havet, der understøtter og fremskynder mål inden for klima,

vedvarende energi, natur, miljø og biodiversitet. Arealanvendelsen er tidbegræn-

set til 4 år. Der tilstræbes således, at den administrative proces for at give en di-

spensation står mål med anvendelsesperioden. Det bemærkes, at der kan ikke gi-

ves dispensation til arealanvendelser, der kan have væsentlig miljøpåvirkninger.

Det bemærkes også, at dispensationsadgangen ikke er begrænset til visse områ-

der i havplanen.

Der vil ikke kunne gives dispensationer, der strider mod forpligtelser, der følger

af EU-retten, herunder forpligtelser der følger af EU's naturdirektiver (habitat-

og fuglebeskyttelsesdirektiverne), vandrammedirektivet samt havstrategiens

miljømål og indsatsprogram, herunder udpegningen af havstrategiområder.

Dispensationer fra havplanen kan ikke forlænges ud over de fire år, og der vil

blive stillet vilkår om fjernelse af anlæg og retablering af området.

5. Kriterier for forskning, udvikling og test

WWF Verdensnaturfonden

anbefaler, at der på forhånd udvikles kriterier,

som kan understøtte sektormyndigheders vurdering om ansøgt arealanvendelse

L 159 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

opfylder kravene til at blive betragtet som forskning, udvikling eller test, samt at

disse kriterier sendes i høring hos relevante interessenter.

Danmarks Naturfredningsforening (DN)

finder, at det er et problem, at der

ikke udpeges specifikke

udviklingszoner til ’forskning, udvikling eller test’ på ha-

vet, idet der med den seneste ændring i havplanen fra 2023 blev tilføjet 3 udvik-

lingszoner til testanlæg på havet.

DN er ikke imod at der afsættes areal til denne type aktiviteter, men finder, at

disse skal sikres gennem klog planlægning og udlægning af udviklingszoner, lige-

som det gælder for stort set alle andre aktiviteter på havet. Dette for at sikre, at der

ikke sker en uhensigtsmæssig arealreservation i en 4-årig periode, der potentielt

kan påvirke andre projekter eller aktiviteter, fx naturgenopretning.

DN spørger samtidig, hvorfor ’forskning, udvikling eller test’ skal have forrang

frem for andre aktiviteter til at få en dispensation fra havplanen, da selv ’kortli-

vede’ projekter kan have

konsekvenser for fx omgivende natur og miljø.

DN finder, at dispensation fra havplanen til midlertidige arealanvendelser vil være

i strid med havplanens formål om at sikre en økosystembaseret og bæredygtig an-

vendelse, og klog planlægning af brugen af vores fælles havareal.

DN kan ikke i bemærkninger til lovforslaget se, hvor mange områder man forven-

ter, der skal bruges til ’forskning, udvikling eller test’, hvad disse kræver af areal,

hvor man forventer, at de skal udlægges (kystnært eller offshore), og om de kræver

at der er andre følgeindustrier, der også skal etableres for, at de kan etableres.

Derudover finder DN, at ’forskning, udvikling eller test’ bør foregå inden for de ud-

viklingszoner, som de er tiltænkt at teste for.

Tænketanken Hav

anbefaler, at det præciseres i lovforslaget, at dispensations-

ordningen skal administreres restriktivt, så der ikke kan opnås tilladelse til løsnin-

ger, som i sagens natur ikke kan anses for bæredygtige. Derudover anbefales, at

det præciseres yderligere hvad ”grønne løsninger” er i form af konkrete kriterier,

og at anmodningen om dispensation skal indeholde en konkret vurdering af, om

arealanvendelsen til forskning, udvikling eller test vil kunne bidrage til opfyldelsen

af disse kriterier og dermed rent faktisk er en løsning, der kan bidrage til at nå re-

geringens mål eller forpligtelser inden for klima, biodiversitet eller miljø.

Tænketanken HAV

anbefaler samtidig, at der på baggrund af kriterierne udar-

bejdes en vejledning med eksempler over aktiviteter, som ikke vil kunne opnå di-

spensation for derved at skabe gennemsigtighed i forvaltningen.

Endelig anbefaler

Tænketanken HAV,

at det i lovforslaget præciseres, at er-

hvervsministeren én gang årligt skal orientere erhvervs-, miljø- og klimaordfø-

rerne om de givne dispensationer i havplanen og en redegørelse af, at dispensatio-

nerne ikke er til hinder for en økosystembaseret tilgang.

Erhvervsministeriet bemærker, at havplanlægningen skal efter lov om maritim

fysisk planlægning tage hensyn til økonomiske, sociale og miljømæssige forhold

L 159 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

samt sikkerhedsaspekter for at støtte en bæredygtig udvikling og vækst i den ma-

ritime sektor under anvendelse af en økosystembaseret tilgang og for at fremme

sameksistensen af forskellige relevante aktiviteter og anvendelser. Havplanen

har således til formål at afveje og fastsætte forskellige aktiviteter og hensyn på

havet. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/89/EU af 23. juli 2014 om

rammerne for maritim fysisk planlægning, som loven implementerer, overlader

det til medlemsstaterne at udarbejde og fastlægge formatet og indholdet af så-

danne planer, herunder interinstitutionelle ordninger og i relevant omfang en

eventuel fordeling af det maritime rum på henholdsvis forskellige aktiviteter og

forskellige anvendelser.

Med Aftale om Danmarks Havplan er det vedtaget, at havplanen skal udtrykke

balance mellem de nye aktiviteter på havet som bl.a. energi, herunder at der skal

udlægges 30 pct. havareal til VE-udbygning, hensyn til dem der benytter havet i

dag og behovet for beskyttelse af natur og biodiversitet.

Det er vurderingen, at arealanvendelser, der har til formål at understøtte denne

udvikling, mere smidigt bør kunne realiseres. Det bemærkes, at dispensationen

kun kan benyttes til midlertidige arealanvendelser, der ikke har væsentlige på-

virkninger og opfylder sektormyndighedernes kriterier for forskning, udvikling

eller test.

Det skal derudover bemærkes, at der ikke er noget til hinder for, at arealanven-

delser til forskning, udvikling eller test placeres i områder, der er udlagt til for-

målet. Det vurderes dog på nuværende tidspunkt ikke hensigtsmæssigt at ud-

lægge zoner til forskning, udvikling og test i havplanen, da disse kun vil kunne

omfatte de områder, hvor der på tidspunktet for ændringen af havplanen forelig-

ger en forventning om anvendelse. Det er vurderingen, at der er behov for at

sikre en mere smidig arealanvendelse med henblik på forskning, udvikling eller

test, der muliggør mere kortvarig anvendelse uanset hvornår arealanvendelsen

forventes at foreligge.

6. Høring og klagemuligheder

Danmarks Naturfredningsforening (DN)

finder, at der skal foretages en hø-

ring hver gang, når der er tale om projekter, der ikke på forhånd har en udpeget

udviklingszone og dermed er overordnet miljøvurderet ift. om aktiviteten kan ligge

det foreslåede sted.

Derudover bemærker DN, at det ikke tydeligt fremgår, om der er en reel mulighed

for at påklage en dispensation eller ej. DN finder, at det er mest demokratisk, at di-

spensationer skal kunne påklages, hvis den dispensation, der er givet, ikke til-

strækkeligt sikrer bl.a. natur- og miljøforhold.

Erhvervsministeriet bemærker, at der i alle tilfælde vil blive foretaget en høring

af de statslige og kommunale myndigheder. Derudover kan der i særlige tilfælde

blive foretaget en offentlig høring, når der er forudgående kendskab til konkrete

og væsentlige interesser i det pågældende område.

L 159 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

Dispensationen kan ikke påklages, men spørgsmålet om, hvorvidt en tilladelse er

i strid med dispensationen, herunder vilkårene for denne, jf. § 16 a, kan påklages

efter klagebestemmelserne i den lovgivning, som tilladelsen er meddelt i henhold

til.

7. Øvrige bemærkninger

Green Power Denmark

efterlyser en afklaring på, hvor meget tid der kan

spares, herunder information om hvordan procestrinene og deres varighed

forventes at se ud for hhv. en traditionel ændringsproces og en dispensati-

onsproces.

Erhvervsministeriet bemærker, at processen for en dispensation forventes at

være mere smidig end en ændringsproces, bl.a. fordi en ændringsproces i ud-

gangspunktet ikke vil blive iværksat på baggrund af enkeltprojekter, jf. lovforsla-

gets § 2, nr. 1, hvor det foreslås at tydeliggøre, at offentlige myndigheder har en

ret og pligt til at afslå ansøgninger om arealanvendelse, der er i strid med hav-

planen. Ændringen vil sikre, at havplanen forbliver et helhedsorienteret og lang-

sigtet styringsværktøj, der ikke bliver ændret på ad hoc-basis som følge af enkelt-

ansøgninger. Havplanen vil kunne ændres, hvis helt særlige forhold såsom væ-

sentlige samfundsmæssige forhold eller betydelige økonomiske hensyn tilsiger

det.

Derudover indebærer ændringsprocessen, at ændringerne skal sendes i mini-

mum 8 ugers offentlig høring. Høringsfristen i forbindelse med et udkast til di-

spensation vil følge de frister, som sektormyndighederne fastsætter i forbindelse

med den konkrete sagsbehandling.

Til lovforslagets punkt 2.5. om tydeliggørelse af, at en myndighed kan

afslå en ansøgning, der er i strid med havplanen

GERNOK

kan generelt støtte udkastet til lovforslag, og specielt støtter foreningen

forslaget om at tydeliggøre og sikre, at havplanen fastholdes som overordnet og

helhedsorienteret styringsværktøj, der ikke skal ændres på ad hoc-basis for enkelt-

projekter, jf. forslaget om i havplanloven at indsætte et nyt 2. pkt. i § 14, stk. 1.

WWF Verdensnaturfonden

bemærker, at en havplan skal være økosystem-ba-

seret, hvilket blandt andet betyder, at det samlede pres fra alle aktiviteter på ha-

vets økosystemer ikke overstiger havnaturen bæreevne og muligheder for at opnå

en god miljøtilstand (Havstrategidirektivet). En sådan analyse af det samlede, ku-

mulative pres vil per definition blive ugyldig, hvis større, uventede projekter eller

anlæg tillades i havplanens zoner. Alene dette er nok til at underbygge behovet for

at afslå ansøgninger.

WWF

betragter den nuværende havplan som mangelfuld og vil fortsat arbejde for,

at den kan opfylde krav til at være økosystem-baseret, da WWF vurderer, at dette

med den nuværende ramme ikke er muligt. WWF forstår dog behovet for at sikre

L 159 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

agilitet i havplanen og behovet for at kunne afvise ansøgninger til aktiviteter, som

ikke er i tråd med havplanen.

Danmarks Naturfredningsforening

bakker op om en tydeliggørelse af, at det

netop ikke er hensigtsmæssigt at ændre på havplanen ’på ad hoc-basis’, men mu-

ligheden for dispensation til enkelt-projekter, som lovændringen netop handler

om at give, vil modvirke denne helhedsorienterede og lagtidssigtede styring. DN

finder derfor, at der er tale om en selvmodsigelse i udkastet til lovteksten.

Tænketanken HAV

støtter, at der fremover kan gives afslag i medfør af havpla-

nen. Dette er med til at styrke havplanen som planlægnings- og forvaltningsred-

skab og anvendelsen af en økosystembaseret tilgang.

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i offentlig høring, indeholder

det fremsatte lovforslag følgende indholdsmæssige ændringer:

•

Det fremgår nu, at der kan kortlægges i alle områder af det danske hava-

real, hvor forekomsten af forskellige naturtyper og den konkrete tilstand

ikke er velkendt. Før fremgik det, at der ikke kunne kortlægges i de områ-

der, hvor Havnaturfondens indsatser de første år skulle målrettes. Der er

dog også i dele af disse områder et behov for yderligere kortlægning.

Det fremgår ikke længere, at Havnaturfondens indsatser de første år skal

målrettes mod konkrete, udvalgte områder. I stedet fremgår det, at

Havnaturfondens indsatser skal målrettes mod områder med et velkendt

genopretningsbehov. Ændringen skyldes, at Havnaturfonden allerede har

påbegyndt kortlægningsaktiviteter, og vidensgrundlaget derfor allerede er

ved at udvikle sig. Det kan derfor give mening at lave genopretningsindsat-

ser i flere områder end først antaget.

Der er i bemærkningerne til § 37 b. stk. 3, nr. 5 præciseret, at der med

"miljødata" er tale om "miljødata, inklusive geodata og metoceandata".

Bemærkningerne i afsnit 2.2.1 og 2.2.2. om fondens dispositioner er æn-

dret, så det nu fremgår, at miljøministeren iht. finansloven for 2025 er be-

myndiget til at fastsætte regler om bl.a. ydelse af tilskud, samt at det for-

ventes, at miljøministeren vil fastsætte nærmere regler om Havnaturfon-

dens ydelse af tilskud.

Bemærkningerne i afsnit 2.2.3. om den foreslåede ordning for fondens di-

spositioner er ændret, så det nu fremgår, at miljøministeren forinden ud-

vælgelsen af alle projekter skal inddrage aftalepartierne bag

Aftale om

etablering af Havnaturfonden.

Dette var også hensigten i høringsversio-

nen af udkastet til lovforslag, men det fremgik ikke eksplicit.

Afsnit 3 om økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser

for det offentlige er ændret, så der nu fremgår mere uddybende beskrivel-

ser af og overvejelser om IT-projektet vedr. havmiljødata og et værktøj til

økosystembaseret analyse, særligt ift. principperne for digitaliseringsklar

lovgivning.

•

L 159 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

•

Det fremgår nu af lovforslaget, at det ikke vil være muligt at forlænge di-

spensationen fra havplanen ud over 4 år. Det vil sige, at en dispensation

kan forlænges op til de 4 år (fx 2+2 år, 1+3 år eller 1+2+1 år).

Herudover er der foretaget ændringer af sproglig, redaktionel og lovteknisk karak-

ter. Dette omfatter bl.a. sammenlægning af flere bestemmelser i lovteksten for at

undgå gentagelser.