Tak for det. Vi ved det alle sammen godt: Det danske havmiljø er i en elendig tilstand. Det er jo ikke en nyhed. Det er sket år efter år, årti efter årti, at dyr, planter og levesteder er forsvundet gradvis fra det danske hav. Det udfordrer os. Det udfordrer hele nationen og vores selvforståelse. Lige nu forhandler vi, som det også er blevet nævnt her fra talerstolen, også fremtidens fiskeri, og det udfordrer selvfølgelig også fiskerierhvervet.
Derfor må man jo sige, at der slet ikke har været taget hånd, tilstrækkeligt og resolut, om den her problemstilling tidligere. Det kan vi godt bruge tid på at diskutere, og det er også relevant at gøre – for hvordan kunne det gå så galt? – men hvis vi ikke også samtidig lægger konkrete aftaler, finansierede planer, genopretninger, opstramninger og landskabsændringer frem, så er vi jo ikke bedre end dem, der havde ansvaret, da det gik galt.
Derfor kan jeg sige fuldstændig ærligt, at der ikke er én ting, som man kan sige om, at vi lige gør den her ting og så lykkes alt. Der skal gøres rigtig, rigtig mange ting. Flere af jer ordførere har også været inde på det i jeres ordførertaler. Jeg synes, Radikales Katrine Robsøe var fremragende i sin analyse af alle de ting, der skal ske, og dermed, at det ikke går, hvis vi kun holder sejrstalerne, når det handler om én ting, men så lige bagefter forhandler om det stik modsatte. Det binder, hvis man mener, at vi skal have havmiljøet ind i en bedre tilstand, og derfor er der en lang række ting, der skal ske samtidig.
Vi forhandler jo aftalen om udmøntningen af den grønne trepart, som omlægger store dele af dansk landbrugsareal til natur, skov og vådområder. Det er netop for at få nedbragt kvælstof, så vi får mindre iltsvind derude i vores fjorde. Det er et kæmpestort problem, som vi nu har sat i gang på, og det er fuldt finansieret. Der er jo afsat 43 mia. kr. bare til den opgave.
Vi forhandler lige nu, i de her uger, det, der skal blive en aftale om fremtidens fiskeri, og der er det jo velkendt, at en af de helt store presfaktorer på havmiljøet er trawl, altså bundslæbende redskaber. I det oplæg, regeringen har fremlagt, har vi fremlagt, at vi reducerer trawlpåvirkningen i mere end 32 pct. af de indre danske farvande, af de områder, som er trawlpåvirkede. Det er det klart mest ambitiøse, men også strengt, strengt nødvendige forslag, som nogen sinde er lagt på bordet fra en regering, og det ser jeg frem til at forhandle videre med Folketingets partier om.
Jeg vil bare sige, at jeg også har registreret, at der ikke er jubel alle steder. Der er visse dele af erhvervet og andre, som slår sig på det her. Men der er ingen anden vej, hvis vi ikke kun skal stå og holde taler om, hvor dårligt det står til derude, og se dykkerbilleder af – og jo selv se det, når vi stikker foden i – hvor ringe en tilstand det er i; hvordan man ikke kan fange fisk derude; at der ingen torsk er; og at der er en halvering af marsvinebestanden. Det er alle de ting, som ellers er definitionen på Danmark, som vi kan se lider. Skal det have bedre vilkår, skal der handling til.
Der er altså mange, mange ting samtidig. Den ting, det så handler om her – lad os zoome ind på den – er etableringen og udmøntningen af Havnaturfonden, og også her vil jeg sige, at jeg ville ønske, at den var blevet lavet for 20 år siden eller 30 år siden, men det var den ikke. Der lod man altså tingene gå i den forkerte retning. Til gengæld er det her nu danmarkshistoriens største genopretningsindsats til havs, så derfor vil jeg sige: Tak til de partier, som er med til at finde midlerne. Det er 500 mio. kr., vi investerer i havet og investerer i bedre levesteder i havet og i flere levesteder.
Det er jo bl.a. stenrev. Det er nogle af de ting, som man har fisket op, ødelagt og fjernet. Vi genetablerer de stenrev, hvor vi kan se, at livet efter ganske kort tid stille og roligt begynder at komme tilbage, hvis vi samtidig gør alle de andre ting, som jeg altså også har nævnt. For heller ikke det her kan stå alene. Så det er altså aktiv naturgenopretning til havs. Vi har været ude ved et stenrev og været med til at se, hvordan det arbejde sker. Man ser det jo oven på vandet, hvor der kommer sten ned, og derfor ser vi det jo ikke nedefra, men vi kan så se det bagefter, når vi får dokumenteret, hvordan livet kommer tilbage, og det er jo det, der er helt afgørende.
Status er, at i dag er 80 pct. af de oprindelige kystnære stenrev i Danmark ødelagt, fisket op og fjernet. Hvor ligger de så i dag? Jamen de ligger bl.a. på vores gamle havnemoler. Der kan vi så se at stenene ligger. Det er sten, som man altså har fjernet. Man har ikke syntes, at det var relevant at have dem liggende derude. Men det var jo relevant, for de er centrale levesteder for dyr og for planter.
Forskere fra Syddansk Universitet estimerer, at Danmark har mistet 80-90 pct. af de marine bede af ålegræs langs vores kyster og fjorde siden år 1900, og jeg skal for en god ordens skyld sige, at når vi nævner forskning i havnatur, er der altid forskellige rapporter og forskellige forskere. Jeg henviser til noget af den centrale forskning her. Man kan også finde andre forskningsdokumenter og forskningsrapporter. Så i de sidste lidt over 100 år har vi altså mistet 80-90 pct. Og hvorfor har vi det? Det har vi på grund af presfaktorer over flere årtier.
Det betyder så, at fiskeyngel, snegle og krebsdyr mangler levesteder, hvor de kan finde føde, hvor de kan gemme sig, og hvor de kan vokse op. Det er også derfor, at midler fra Havnaturfonden skal bidrage til udplantning af ålegræs. Det er for at puste livet tilbage under havoverfladen. Jeg skal sige allerede nu, at vi har fået meldinger om tydelig interesse fra bl.a. kommuner og lokale foreninger til netop at komme i gang med det her arbejde og bidrage til at få brudt den negative spiral og til at få genopbygget levestederne. For at underbygge det her vigtige engagement og lokale arbejde vil vi også i forhold til havnaturen åbne for en ansøgningspulje, hvor kommuner og andre aktører kan søge tilskud til lokale marine naturgenopretningsprojekter.
Så er det også sådan, at mens vi skal gøre det her, skal vi jo også, hvis vi også her vil sætte handling bag ordene – og det mener jeg at vi skal, vi vil og vi skylder os og de fremtidige generationer at gøre – have en historisk og nødvendig udbygning af vedvarende energi på havet. Det er havvindmølleparker. De skal bidrage til Danmarks grønne omstilling, så vi når vores klimamål, men jo også sikre, at EU på længere sigt står mere solidt, og at vi i hele Europa har forsyningssikkerhed og ikke er afhængige af udemokratiske stater, når det handler om vores energi. Skal vi sikre det, er det fuldstændig afgørende, at vi fortsætter, udbygger og udmønter de meget, meget store historiske planer, vi har her.
Vi ved godt, at 30 pct. – det er det, vi jo har aftalt – af Danmarks havareal er udlagt til havvind. Det er ofte arealer, der ligger langt væk fra kysten, og det er jo helt afgørende, at der tilvejebringes de bedst mulige forudsætninger for sameksistens mellem vedvarende energi-udbygning på havet og så miljø og natur. Det skal kunne lade sig gøre at have sameksistens, og derfor får Havnaturfonden også til formål at bidrage til udviklingen af viden om, hvordan vi kan foretage den nødvendige udbygning af vedvarende energi på havet på en måde, hvor vi skåner havmiljøet mest muligt.
Vi har allerede begyndt Havnaturfondens arbejde sidste måned. Der var vi ude ved Taarbæk Rev med aftalekredsen. Rigtig mange ordførere tog med på sejlturen derud. Det er et rev, som er delvis finansieret af Havnaturfondens midler. Præcis der i Taarbæk Rev smider vi 40.000 tons sten ud på et område, der omregnet svarer til ca. 14 fodboldbaner. Det er naturgenopretning i meget stor skala. Det er ikke noget, vi kan se med det blotte øje, når stenene ligger nede på bunden, men det er jo noget, som er fundamentet og forudsætningen for, at vi kan få livet tilbage i det havområde.
Vi ved fra tidligere projekter, at allerede et par måneder efter at vi har stenene til at ligge der, begynder man at kunne se, at der etablerer sig liv på revene. For vi begynder at kunne se, at der er fødemuligheder for nogle fiskearter, og i takt med at livet kommer, kommer de større fiskearter også til at kunne se, at der også er fødemuligheder for dem dér. Derfor er der med det konkrete rev, altså Taarbæk Rev, sandsynlighed for, at vi allerede inden for kort tid vil se større populationer af truede fiskearter som stenbideren. Det er jo frygteligt, at stenbideren er så presset i Danmark, men stenbideren er den, der får bedre levevilkår. Nøjagtig det samme gælder for torsk, havkat og marsvin ved Taarbæk Rev. Så det gør en konkret forskel.
Senere i år begynder genopretningen af to store stenrev ved Lyø og Helnæs. Det er i Lillebælt, så der er vi et andet sted i Danmark. Der har vi i aftalekredsen afsat 19 mio. kr. fra Havnaturfonden til at opskalere. Erfaringen viser nemlig også, at alle stenrev gør en forskel, men hvis man gør et areal større – det siger sig selv – får vi altså en langt større effekt, og det er ved at udvide allerede eksisterende stenrev. Det betyder, at når vi laver større stenrev, tiltrækker det endnu flere forskellige arter, end hvis vi lavede mange små. Derfor er det jo selvfølgelig omkostningseffektivt, men også meget bedre for miljøet og naturen at opskalere og få større sammenhængende stenrevsprojekter, og derfor er det helt nødvendigt, vigtigt og godt, at vi har Havnaturfonden, og at vi med det her lovforslag nu begynder at udmønte Havnaturfonden. Det kan ikke stå alene og skal ikke stå alene. Det har jeg nævnt, men det er også bare vigtigt at gentage og understrege.
Så er der ordførere, der har nævnt forholdet om havplanen, og lad mig lige knytte et par ord til det også. Det er rigtigt, at der er en del af lovforslaget, som handler om havplanen. Vi vedtog jo i 2023 efter lange og meget grundige og gode forhandlinger, synes jeg, »Aftale om Danmarks Havplan«, der netop har til formål at styrke både naturbeskyttelse og udbygning af vedvarende energi til gavn for klimaet og Europas forsyningssikkerhed. Med havplanen har vi også fået et værktøj til at balancere de mange aktiviteter, som vores havareal giver mulighed for.
Behovet for at balancere naturbeskyttelse, klima, sikkerhed, søfart, fiskeri og de andre aktiviteter er jo ikke blevet mindre, siden den første havplan trådte i kraft. Derfor skal vi udnytte vores havareal bedst muligt og fremme sameksistens, hvor det kan lade sig gøre. For at fremme en effektiv anvendelse af havarealet fremsætter vi et forslag om en ændring af lov om maritim fysisk planlægning, der har til formål at sikre en mere smidig proces for tilladelser til at opstille testanlæg til grønne testprojekter i områder, der ikke er udlagt til det formål i havplanen.
Hvad er det konkret? Der er flere, der har spurgt om det her. Konkret vil vi indføre en dispensationsordning for midlertidige projekter inden for forskning, udvikling og test af grønne løsninger, og hvad er så det? Det kan være løsninger, der fremmer vedvarende energi, naturbeskyttelse, miljø og biodiversitet. Der opstilles altså en række betingelser for sådanne dispensationer, bl.a. at testprojekterne ikke indebærer væsentlig påvirkning af havmiljøet, og at der maksimalt kan gives en dispensation på 4 år.
Vi foreslår også en anden ændring af loven, som har til formål at sikre, at havplanen fungerer som et stærkt planlægningsværktøj, når vi skal balancere anvendelsen af havarealet. For det har vist sig, at loven ikke har været formuleret tydeligt nok i forhold til at sikre, at offentlige myndigheder skal afslå ansøgninger, der er i strid med havplanen. Det har vi set i forbindelse med Energiklagenævnets afgørelser om åben dør-projekterne, hvor Energiklagenævnet har anlagt den fortolkning, at myndighederne og regeringen skal overveje at ændre havplanen, hvis de modtager en ansøgning i strid med havplanen. Derfor foretager vi den her ændring af loven, som tydeliggør, at offentlige myndigheder har en ret, men også en pligt til at afslå en ansøgning, der er i strid med havplanen. Det er præcis det, der har været hensigten med loven hele vejen igennem. Det var ordene.