Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 159:

Forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet og lov om maritim fysisk planlægning. (Etablering af Havnaturfonden og mulighed for midlertidig dispensation fra havplanen m.v.).

Af miljøministeren (Magnus Heunicke).

(Fremsættelse 27.02.2025).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Thomas Monberg, Socialdemokratiet. Værsgo.

Kære formand og kære kollegaer, det er en god dag for både den grønne omstilling og for vores havmiljø. Med denne lov gør vi nemlig ikke bare en ting, men hele to gode ting. Der er altså dobbelt op. Med lovforslaget tager vi ansvar for at genoprette vores havnatur gennem Havnaturfonden, og vi giver bedre mulighed for at forske og udvikle nye grønne løsninger til havs. Vi ved, at vores havmiljø er i kritisk tilstand. Mange steder ser vi, hvordan biodiversiteten forringes, og hvordan vores fiskebestand lider. Derfor er det afgørende, at vi tager ansvar for naturen, og det gælder også havet.

Med denne lov etablerer vi Havnaturfonden, som skal sikre, at vi investerer i naturgenopretning og forskning i sameksistens med vedvarende energi og miljøhensyn. Vi tager mange forskellige skridt for at sikre et sundt og bæredygtigt havmiljø, bl.a. med »Aftale om et Grønt Danmark«. Her har vi allerede lagt en ambitiøs kurs, og nu følger vi op med dette initiativ. Det understreger vores engagement i at beskytte naturen, samtidig med at vi gør Danmark fri af fossile brændsler. Samtidig foreslår vi, at der kan gives midler til dispensation til forskning og udviklingsprojekter inden for klima, vedvarende energi, natur og miljø og biodiversitet på havet. Disse dispensationer kan gives i op til 4 år og vil gøre det muligt at teste og udvikle grønne løsninger, som kan fremme bæredygtighed og bæredygtig vækst. En nøje afvejning vil sikre, at vi ikke går på kompromis med hensyn til vores havmiljø.

Med denne lov skaber vi en fremtid, hvor grøn energi og et sundt havmiljø går hånd i hånd. Det er et vigtigt skridt i vores arbejde for et grønnere og mere bæredygtigt Danmark. Socialdemokratiet kan derfor bakke op om lovforslaget. Tak for ordet.

Tak. Der er en kort bemærkning til hr. Torsten Gejl, Alternativet. Værsgo.

Tak for talen. I Alternativet er vi jo enige næsten hele vejen, eller vi er faktisk enige hele vejen. Vi tænker bare: Mon de her 500 mio. kr. i Havnaturfonden er nok? Tror ordføreren det?

Ordføreren.

Det håber man jo altid at det er. Til at starte med synes jeg da at det er et godt skridt. Hvad den vidensopsamling, der kommer, giver af både behov, men også fordele, ved vi jo ikke endnu. Derfor synes jeg, at det er svært at svare på. Men jeg synes da i hvert fald, at 500 mio. kr. er rimelig ambitiøst til at starte med.

Spørgeren.

Nu er det sådan, at vi kunne have toppet op med 350 mio. kr. ekstra i overskud fra det forventede havvindudbud. Men det går jo ikke så godt. Kunne ordføreren forestille sig, at regeringen kunne finde andre måder at fylde ekstra penge ind i det på, hvis det er sådan, at det bliver nødvendigt?

Ordføreren.

Nu er jeg jo ikke direkte i regeringen. Jeg er stadig væk bare i et regeringsparti. Ordføreren ved jo selv, at det her er nogle forhandlinger, vi tager hele tiden og løbende. Starter jeg en finanslovsforhandling herinde, tror jeg ikke, at jeg bliver særlig populær i Finansministeriet. Men vi skal jo forbedre vores havmiljø, så det kigger vi selvfølgelig på, når vi kommer dertil.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Erling Bonnesen, Venstre, med den rigtige tale. Værsgo.

Tak for det. Det danske havmiljø er udfordret flere steder, det har vi alle sammen kunnet følge med i, og dette lovforslag om ændring af havmiljøloven og lov om maritim fysisk planlægning skal udmønte den politiske aftale om Havnaturfonden fra juni 2024. Havnaturfonden er, man kan nærmest sige danmarkshistoriens største genopretningsindsats til havs til dato. Som vi lige har hørt, er der afsat hele 500 mio. kr. frem til 2030 til forskellige genopretningsindsatser til havs, så der kan gøres noget ved det. Der skal også laves aktiv naturgenopretning såsom etablering af stenrev, hvilket man er i gang med, som vil forbedre miljøet i havet. Med aftaler såsom aftalen om Havnaturfonden og aftalen om grøn trepart tager vi nogle gode og vigtige skridt i retning af et bedre vand- og havmiljø, og derfor støtter Venstre selvfølgelig lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det, formand. Så har vi endnu et forslag på miljøområdet, hvor man kan sige, at det langt hen ad vejen er et rigtig, rigtig godt forslag. Find nogle penge, put dem i stenrev – det kan alle jo lide. Jeg vil sige, at jeg synes, det er tåbeligt, hvis vi importerer norsk granit til at putte derned, når vi nok kan finde nogle marksten eller noget, men der kunne ministeren så se ind i det. Det er ligesom at bruge lokale råvarer. Det kunne man jo gøre i stedet for det. Men det er ikke det, vi skal diskutere nu.

I Danmarksdemokraterne mener vi faktisk, at rigtig meget af det her giver rigtig god mening. Med bedre havmiljø kan det være, at vi kan slippe for alle de der forbudszoner på et tidspunkt i forbindelse med at fiske. Det er også en anden diskussion, og den tager vi også en anden gang. Men så kommer det der lille famøse hår i suppen, og det er jo blevet min favoritdisciplin med regeringen at finde det. Når der er noget, der virkelig lyder godt for en danmarksdemokrat, ved man bare, at der er puttet et eller andet ind, som jeg ikke skulle have opdaget, og det er der sjovt nok også her. Ministeren har simpelt hen lige fået lempet noget ind blandt alt det positive. Man sad i en feel good-stemning, og der var en julestemning, da jeg læste det, og jeg tænkte: Hold da op, her er pakken til dansk natur og to bemyndigelser til ministeren til at ændre på havplanen, hvis han lige fik lyst. Og det kunne jeg da ikke forstå, for havplanen er alle partier jo enige om. Det er også en, der normalt ville være ovre ved erhvervsministeren, men det er det, der hedder begrebsforvirring, og vi ved i forvejen ikke rigtig, hvad de forskellige ministre laver efter den kæmpe rokade, der var, så det er nok bare, sådan som det er. Men at give ministeren to bemyndigelser, ud fra hvordan han lige føler det skal være, og hvordan havplanen skal fortolkes, kommer vi ikke til at sige ja til.

Men jeg forsøgte virkelig at skabe en god stemning heroppefra, og så kunne jeg jo foreslå, at man f.eks. tog det her lovforslag, hvor der er en fantastisk del og en tåbelig del, og delte det op, og så kunne man jo få fuld plade på, at folk stemmer det her igennem. Det kunne jeg forestille mig. Der er ikke noget parti herinde, der ikke godt kan lide havmiljø. Igen vil jeg sige, at vi måske kunne lade være med at importere norsk granit og putte derned. Men der er helt sikkert andre partier end Danmarksdemokraterne, der nok også tænker, at det da var sjovt, så lang tid vi har brugt på at lave en havplan, hvor vi så lige pludselig skal give en ministerbemyndigelse klokken kvart over halv tolv et eller andet sted midt om natten, fordi han bare lige pludselig kan finde på at lave noget, han synes er lækkert. For det synes jeg ikke han skal.

Jeg synes, der er rigtig, rigtig mange dygtige ordførere på det område, og det var så på erhvervsområdet, der som sagt ikke er det samme område som her, som er miljøområdet, og de har siddet og brugt rigtig mange timer. Det har været en kæmpe forhandling, og alle er blevet enige om at gøre noget godt for dansk havmiljø. De kaldte det havplanen, og nu siger ministeren. Det er en god overskrift til, så jeg ændrer på den. Det synes vi i Danmarksdemokraterne er en dårlig idé.

Så de her bemyndigelser til at dispensere skal tages ud, for det giver ingen mening i forhold til resten. Med alt det gode, der er i lovforslaget, kunne man sagtens tage det her ud og lave et beslutningsforslag bagefter. Man ved jo nok, hvordan det ville blive taget ned i salen, hvis vi bare får et bemyndigelsesforslag til, at ministeren kan gøre, hvad han har lyst til i forhold til havplanen, for så tror jeg, der var mange, der ville sige nej til det på grund af deres mavefornemmelse. Men det er selvfølgelig bare en påstand. Lad os da teste det, lad os dele tingene op i A og B. Hvis ministeren gør det, lover jeg, at Danmarksdemokraterne stemmer for den gode del og nej til den tåbelige. Men det kommer ikke bag på nogen, for det gør Danmarksdemokraterne nemlig altid. Tåbelige forslag stemmer vi ned; gode forslag stemmer vi ja til. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Torsten Gejl, Alternativet. Værsgo.

Tak for endnu en underholdende tale fra ordføreren. Vil ordføreren, når det drejer sig om den del, som ordføreren kalder den tåbelige del, med de dispensationer, uddybe lidt mere, hvad der konkret er galt med den?

Ordføreren.

Problemstillingen er, at det lyder rigtig godt, lige når jeg læser det, hr. Torsten Gejl, altså det der med den her midlertidige bemyndigelse til forskning osv., men at det også bliver meget bekymrende. Jeg kan jo godt lide fisk, så jeg kan også godt lide at fiske efter dem, og jeg har jo set, hvordan det er med muslinger i Limfjorden, og jeg kan se, at der er nogle problemer med, at man ikke må pode om, og den miljøproblemstilling, der er, og når jeg så ser, at noget af det, der skal være bemyndigelse til – og nu kan jeg ikke så godt læse det uden briller – er det, der står i forhold til muslinger og fiskeri, så bliver jeg bekymret. Jeg bliver simpelt hen bekymret for, om miljøministenfor – for der har jeg jo lidt en dårlig følelse med miljøministeren – og jeg ser ens på dansk fiskeri, og hvad det er, han vil teste, altså om han vil teste en eller anden tåbelig ting eller en eller anden fantastisk ting, og der vil jeg jo bare gerne hver gang have, at det bliver lagt herned i salen. For hvis det er en fantastisk ting, også i forhold til at opdrætte muslinger og bruge havmiljøet på en god måde, så vil jeg også være positiv, og det er også en rigtig god idé med stenrev, men jeg er simpelt hen bare bange for, at det, hvis vi lægger det ud i ly af natten, så ikke hænger sammen, og når det ikke hænger sammen, hr. Torsten Gejl, bliver jeg også nødt til at være bekymret. For jeg er jo nordjyde, og vi bliver jo nemt lidt bekymrede.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det fru Marianne Bigum, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tusind tak. For ligesom at erklære mig enig vil jeg sige, at vi står med et lovforslag, som har flere elementer i sig, og at jeg er rigtig glad for at se, at Havnaturfonden nu bliver til noget. Den er jo resultatet af en politisk aftale, hvor jeg ved at min kollega Signe Munk arbejdede meget hårdt for at få den ind på bordet, og det lykkedes vi heldigvis også med. Jeg synes, at selve idéen om en Havnaturfond er enormt spændende. Det er simpelt hen en nytænkning, det er en ny måde at tænke på, hvor naturgenopretning tænkes ind i projekterne fra en start og som en del af forretningsmodellen for vindenergi til havs, og det synes jeg det er enormt spændende at vi skal følge.

Jeg er egentlig også rigtig glad for, at vi kommer til at lægge vægt på det her med monitorering og vidensopbygning. Det er supersupergodt for at sikre, at vi laver de rigtige indsatser. Jeg vil dog også sige, vi skal huske, at det faktisk haster med at få livet tilbage i havene, og at det ikke kun handler om at få kortlagt det tabte, men rent faktisk også om at få nogle projekter ud, som genskaber naturen. Jeg har ligeledes lidt bekymringer i forhold til de her bemyndigelser. For jeg kan jo, hvis jeg er den optimistiske og positivtsindede, godt se, at det giver rigtig god mening, at vi kan lave de her dispensationer, altså når det er nogle rigtig gode ting, men jeg har ikke lige kunnet se, hvad der så er kriterierne for de grønne tiltag, og jeg kan også se, at de i høringssvarene efterspørger det, og der bliver jeg også en lille smule usikker. For vi har faktisk vedtaget en havplan, men hvad er det egentlig, ministeren tænker man vil bruge den her bemyndigelse til? Så jeg synes faktisk, at vi skal have en politisk drøftelse af det.

Så vil jeg sige den sidste ting, og det kan jeg også se at man i flere af høringssvarene snakker om, altså at vi har lavet en havplan, som ligesom skal være det her langsigtede styringsværktøj, og jeg er sådan set okay med, at vi laver dispensationer for den, når det giver mening og vi er sikre på, at det er nogle gode forslag. Det vigtige er bare, at de ting, vi laver, bliver vurderet korrekt, og det, der også ligger i EU-kravet om at have en havplan, er jo, at den skal være økosystembaseret, og økosystembaseret er, at summen af menneskelige aktiviteter skal holdes inden for havets bæreevne. Så det vil sige, at den måde, hvorpå vi går ind og vurderer de her ting, forudsætter jeg kommer til at være ud fra en økosystembaseret tankegang, som er det, der ligger i kravet til en havplan. Det ved jeg at vi har diskuteret en hel del, så der kommer vi i hvert fald også til at regne med og forudsætte, at det, når man giver en dispensation, så er inden for en økosystembaseret tankegang.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til fru Pernille Vermund, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Vi har en forpligtelse til at passe på vores natur. Den dårlige tilstand i store dele af vores havmiljø kræver handling, og i Liberal Alliance benytter vi gerne enhver lejlighed til at sikre, at vi i Danmark får mere urørt og beskyttet natur, også på havet. Blandt andet derfor var midler til to marine naturnationalparker i henholdsvis Lillebælt og Øresund en væsentlig prioritering for mig og Liberal Alliance under forhandlingerne om den grønne trepart, som vi landede en bred aftale om i efteråret. Og i Liberal Alliance ville vi da også gerne have bidraget aktivt og positivt til mere natur i aftalerne bag den grønne fond og Havnaturfonden. Men som jeg forstår det, blev Liberal Alliance ikke engang inviteret, da aftalen om den grønne fond, som Havnaturfonden er en deludmøntning af, skulle forhandles. Det er vi da ærgerlige over, for vi tror, at begge aftaler ville være blevet bedre, hvis flere naturelskere stod bag. Men det er som bekendt ikke nogen skam at blive væk, når man ikke er inviteret.

Nu står vi så her og skal behandle et lovforslag, som bl.a. skal muliggøre etableringen af Havnaturfonden – et lovforslag, som giver Havnaturfonden lovhjemmel til at udføre naturgenopretningsprojekter på havet, evidensbaseret forskning, vidensopbygning om sameksistens mellem udbygningen af VE og natur- og miljøhensyn på havet, kortlægning af potentielle genopretningsområder på det danske havareal og udvikling af digital infrastruktur til miljødata samt et værktøj til at gennemføre økosystemanalyse. Det er alt sammen gode initiativer, som vi i Liberal Alliance bakker op om.

Men selv om formålet med aftalen er at udføre opgaverne så omkostningseffektivt som muligt, er det med havmiljøets nuværende tilstand svært at se, hvordan alle gode formål skal nås for det afsatte beløb. Det er også tilsvarende svært at forestille sig, at aktiv genopretning af naturen vil have nogen som helst effekt i de områder med de største presfaktorer, hvis ikke der parallelt aftales yderligere passiv genopretning.

I Liberal Alliance har vi tidligere foreslået at udpege de to kommende marine naturnationalparker i Øresund og Lillebælt som almindelige havstrategiområder gennem havstrategidirektivet med de krav til forvaltning, som gælder for denne type af allerede udpegede havstrategiområder. Helt konkret betyder det, at negative påvirkninger fra aktiviteter som bl.a. råstofindvinding, klapning og fiskeri med bundslæbende redskaber skal udfases helt i de udpegede områder. En sådan beskyttelse vil medvirke til passiv genopretning og er i kombination med den aftalte reduktion af næringsstofudledning fra den grønne trepart en forudsætning for genopretning af områdernes naturlige økologiske processer.

Da den passive genopretning og udpegning af nye havstrategiområder ikke direkte er en del af naturfondens formål og dermed det lovforslag, som vi behandler i dag, vil vi i Liberal Alliance arbejde for, at den passive genopretning bliver en realitet i aftalen om de to kommende marine naturnationalparker og i den kommende fiskeriaftale. For uden den passive genopretning risikerer pengene i Havnaturfonden, som vi afsætter i dag til eksempelvis aktiv genopretning som stenrev, udplantning af ålegræs m.v., at være spildte. Vores unikke danske havmiljø har helt enkelt brug for mere beskyttelse og genopretning, end Havnaturfonden med sit nuværende budget og formål kan løse.

Et andet element af lovforslaget, som vi behandler i dag, er en ændring af lov om maritim planlægning. Konkret foreslås det dels at smidiggøre processen for midlertidig arealanvendelse på havet til forskning, udvikling eller test med henblik på grønne løsninger, dels at tydeliggøre, at offentlige myndigheder har en ret og pligt til at afslå en ansøgning om tilladelse til arealanvendelse, hvis ansøgningen er i strid med havplanen.

I Liberal Alliance er vi positive over for at tydeliggøre, at offentlige myndigheder har ret og pligt til at afslå en ansøgning om tilladelse til arealanvendelse, som strider mod havplanen. Men vi er bekymrede for at give ministeren lettere adgang til at dispensere fra havplanen. Efter en lang proces, hvor Vadehavet, der som bekendt er så unikt et naturområde, at det er udpeget til UNESCO Verdensarv, var i spil som mulig placering til et testcenter for 450 m høje kæmpevindmøller, så ser vi i Liberal Alliance et behov for at sikre os, at dagens lovforslag ikke åbner for lignende forsøg på industrielt hærværk af vores unikke natur. Det vil vi gerne have ministerens garanti for, og alternativt vil vi bakke op om forslaget fra Danmarksdemokraterne om at opdele lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Det var lige på klokkeslættet. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Henrik Frandsen, Moderaterne. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Lovforslaget, vi behandler i dag, er en udmøntning af den politiske aftale om etablering af Havnaturfonden fra juni 2024. Det kræver en ændring af havmiljøloven. Derudover ændrer lovforslaget også nogle ting i havplanen, så det bliver muligt at dispensere fra havplanen i forbindelse med grønne løsninger, test af VE-anlæg osv.

Der er truffet nogle rigtig gode aftaler omkring havmiljøet for nylig. Jeg kan sige, at den grønne trepart jo er et kæmpeskridt frem, for at vi kan få et bedre havmiljø. Der er også forhandlinger i gang omkring fremtidens fiskeri, som også kommer til at være et syvmileskridt i forhold til at forbedre havmiljøet. Men der skal også ske en aktiv indsats for, at vi derigennem også kan gøre noget positivt for havmiljøet, og det er der, hvor Havnaturfonden kommer ind, og hvor vi samlet stiller 500 mio. kr. til rådighed frem til 2030. Det er danmarkshistoriens største enkeltinitiativ i forhold til at skabe bedre havmiljø. Pengene kan bruges til etablering af stenrev, udplantning af ålegræs. Der bliver sandsynligvis en pulje, som kommuner sammen med andre aktører kan søge for at forbedre havmiljøet.

Det er alt i alt et kæmpe, kæmpe spring frem for at få et bedre havmiljø samlet i Danmark sammen med de initiativer, der ellers er i gang. Så Moderaterne kan i den grad støtte lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Det var jo sådan en meget moderat tale. Der skete ikke det helt store, indtil man lige pludselig nævnte de der fiskeriforhandlinger, der pågår. Jeg ved ikke, om Moderaterne ved noget, jeg ikke ved. Det er jo forhandlinger, der pågår, så jeg var meget overrasket over, at man allerede kunne konkludere, at det, der bliver den endelige aftale, simpelt hen bliver omkalfatrende for havmiljøet. Som danmarksdemokrat har jeg rigtig svært ved at se påstanden om, at der, hvor man fanger flere jomfruhummere, end man nogen sinde har fanget før, skal det lige pludselig udfases, så man slagter Læsø. Jeg er jo ikke en del af et regeringsparti, og det kan jo være, at ordføreren er kommet til at tale lidt over sig, for det lød, som om der var en færdig aftale. Det er da godt være, at der er det, men det har vi da ikke fået at vide i Danmarksdemokraterne; det er jeg da helt sikker på.

Så vil ordføreren ikke bare uddybe, hvordan man allerede nu kan konkludere, at den her færdige aftale for fiskeriet, som åbenbart er der, bliver fantastisk for dansk havmiljø? For det kan da godt være, at jeg måske har den her tåbelighed i forhold til jomfruhummerne, men jeg er da helt sikker på, at der er partier i den anden side af salen, som også vil tænke, at de da heller ikke er helt en til en enige i det udspil, der har været. Så hvornår får vi den færdige aftale præsenteret i Folketinget?

Ordføreren.

Arh, jeg tror ikke, at jeg har sagt, at der var en færdig aftale. Der er igangværende forhandlinger. Jeg sidder og kigger ned i mine stikord – godt nok ikke i mit manuskript. Der er igangværende forhandlinger om fremtidens fiskeri, og hensigten er helt klart, at den aftale, som jeg forventer kommer på det område, også kommer til at være noget, der gavner det danske havmiljø.

Spørgeren.

Men det er bare det, at man taler om det. Jeg troede, at fiskeriforhandlinger var noget, hvor vi ligesom sørgede for, at fiskeriet havde vilkår, der var bæredygtige. Og det har jo ikke som udgangspunkt noget med havmiljø at gøre. Der er jo kommet ting til fiskeriforhandlingerne i syvende time, hvor jeg bare bliver nødt til at sige som et menneske, der bor deroppe i den landsdel, hvor vi fisker rigtig meget, at vi var meget overrasket over, at det lige pludselig er dødsensfarligt at fiske jomfruhummere, som man aldrig har fisket flere af. Naturen må være fuldstændig splittet ad. Altså, jomfruhummere har det selvfølgelig godt der, for dem har vi mange af. Alt andet er åbenbart forfærdeligt. Men så må man jo vide, hvor det er, man kommer hen, hvis man siger det. Det var bare det, jeg var overrasket over. Men jeg kan forstå, at man trak lidt i land. Så fiskeriforhandlingerne er i gang endnu.

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om det er at trække i land at sige, at fiskeriforhandlingerne er i gang. Det er bare at beskrive den virkelighed, der eksisterer, tænker jeg. Når det gælder bæredygtighed, betyder bæredygtighed jo rigtig mange ting, alt efter hvad det er, man kigger på. Der er miljømæssig bæredygtighed, der er biodiversitetsmæssig bæredygtighed, der er økonomisk bæredygtighed, og der er også bæredygtighed, i forhold til at vi i fremtiden kan have et fiskerierhverv i Danmark, som dels bidrager med nogle fantastiske fisk til at spise, dels er vigtigt for lokalområderne og samtidig bliver praktiseret på en måde, hvor havmiljøet også får det bedre, end det har i dag.

Tak. Så er det fru Pernille Vermund, Liberal Alliance.

Tak for det. Ordføreren er selv bosiddende i området, altså tæt på Vadehavet, og kan formentlig også huske hele diskussionen om det her potentielle testcenter for kæmpevindmøller ved Vadehavet. Noget af det, som vi i Liberal Alliance spurgte ministeren ind til, da vi havde en teknisk gennemgang hos ministeren om den her mulighed for dispensation i forbindelse med havplanen, var, om vi, når vi giver den dispensation, risikerer, at der er i løbet af de 4 år bliver opsat testanlæg, der måske ikke sådan direkte i aftryk ødelægger den natur, de står på, men kan have så stor indvirkning på fugleliv og på den måde, fiskene bevæger sig gennem vores farvande på, osv., at det alligevel medfører en uoprettelig skade.

Jeg føler mig i hvert fald tvunget til at bede om den garanti fra ministeren. Jeg ved ikke, hvordan ordføreren som en, der som sagt selv bor i området omkring Vadehavet, har det, men hvis man havde givet den dispensation, ville det så være noget, der var ført igennem, uden at man kunne have sagt fra i andre sammenhænge? Hvad tænker ordføreren om det?

Ordføreren.

Først vil jeg gerne sige, at jeg faktisk bor på en ø i Vadehavet. Jeg er nemlig flyttet til Rømø – et fantastisk sted, som kan anbefales alle andre. Vi er ikke så mange derovre; der er plads til rigtig mange flere ud over de turister, der er.

Omkring det vindmølletestcenter, der var foreslået, vil jeg sige, at det jo ikke lå ude i havmiljøet; det lå faktisk ca. 1 km bag ved diget, så det var inde i det, der hedder Skærbæk og Ballum Enge. Der tænker jeg med min begrænsede viden ikke, at det nødvendigvis er omfattet af havplanen, eller at det er omfattet af de dispensationer. Det forestiller jeg mig mere handler om det, der er ude på det åbne vand, men det kan være, at jeg tager fejl. Jeg vil umiddelbart ikke tro, at de to ting har noget med hinanden at gøre.

Ønskes anden korte bemærkning, skal man lige huske at trykke sig ind. Fru Pernille Vermund, værsgo.

Tak. Beklager. Det er rigtigt, at det var inde på land, men det ændrer jo ikke ved, at de fugle, der trækker forbi, formentlig ikke ved, om grænsen for det unikke naturområde og UNESCO-beskyttelsen ligger på den ene eller den anden side.

Når jeg spørger ind til det, er det, fordi det om muligt bliver endnu værre, hvis man placerer eksempelvis et testcenter for havvindmøller, eller hvad det nu måtte være, ude på havet, hvor der både er fugle, der fouragerer, der er dyreliv, og der er store pattedyr osv. Så hvad tænker ordføreren om det, ikke mindst i lyset af at ordføreren bor på Rømø og dermed nærmest midt i et af vores mest unikke naturområder?

Tak. Ordføreren.

Det er jo klart; når den dispensationsmulighed, som der bliver givet bemyndigelse til her, skal udmøntes, er det jo så ministeren, der har ansvaret. Så skal det selvfølgelig gøres i, jeg ved ikke, om man kan sige ærefrygt i forhold til havmiljøet, men jeg tænker også i den ånd, som havplanen er tænkt.

Det betyder også i min verden, at man jo ikke kan give den dispensation til alle mulige ting. Det tænker jeg heller ikke at den nuværende eller den kommende miljøminister kunne finde på. Men det er klart; når man giver en dispensationsmulighed og den ikke er afgrænset, er der jo altså sådan tænkt vide grænser, men i den virkelige verden tænker jeg ikke at man ville fylde grænserne ud.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Birgitte Bergman, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Det er vigtigt for mig lige igen at nævne, at jeg er her for vores ordfører på området, som lige er blevet far. Det siger jeg også, fordi jeg godt kan høre på den her sag, at den er en lille smule kompliceret.

Men først og fremmest vil jeg sige, at vi Konservative er rigtig godt tilfredse med aftalen, som vi var med i, om etablering af Havnaturfonden, som blev indgået i juni 2024. Det er et vigtigt og ansvarligt skridt i den rigtige retning af at genoprette og beskytte vores pressede havmiljø. Alt for længe har havnaturen været nedprioriteret. Nu retter vi op på det.

Der er ingen tvivl om, at det har været en mærkesag for Det Konservative Folkeparti meget længe. Vi har bl.a. i sin tid, i 2018, sikret, at vi fik sandsugningen i Øresund stoppet, hvilket har haft fantastisk indvirkning på Øresund, som vi begynder at se resultaterne af nu. Ligeså er vi jo også meget engagerede i og har været med til i mange år at arbejde for en marin naturnationalpark både i Øresund og i Lillebælt.

Med Havnaturfonden får vi ikke bare mulighed for at igangsætte konkret naturgenopretning bl.a. ved Taarbæk Rev og en undersøgelse af stenrev i Storebælt, vi får også adgang til bedre data og ny viden om vores havbund og økosystemer. Det er helt afgørende, hvis vi skal sikre en målrettet og effektiv indsats.

Det er også vigtigt for os, at vi sikrer den her sameksistens mellem udbygning af vedvarende energi og hensynet til havets biodiversitet. Der er nogle bekymringspunkter i form af dispensation til testprojekter og den her uoprettelige skade eller indvirkning, som det måske kan have. Det betyder også, vi har nogle spørgsmål i selve udvalgsbehandlingen for at kunne komme med et klart svar på, hvordan vi kommer til at stille os til selve lovforslaget. Det er vigtigt for os, at vi sikrer dyrelivet og ikke mindst af alt havets balance. Så på nuværende tidspunkt skal vi have besvaret nogle udvalgsspørgsmål. Det er jo ren sund fornuft og ikke mindst af alt grøn ansvarlighed. Så tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken til fru Leila Stockmarr, Enhedslisten.

Tak. Vi er også rigtig glade for at være med i den her aftale. Det danske havmiljø er i en virkelig dårlig tilstand rigtig mange steder. I Danmark har vi otte af disse marint habitat-naturtyper, men desværre er syv af de otte i en stærkt ugunstig tilstand. Det skyldes miljøpåvirkninger fra bl.a. udledning af næringsstoffer, forurenende miljøfremmede stoffer, fiskeri med bundslæbende redskaber og råstofudvinding. Og det skyldes, at indsatser for havets tilstand simpelt hen ikke har været prioriteret særlig højt. Vi har ikke passet godt nok på den fantastiske verden, der findes under havoverfladen, og grundlæggende har vi al for lidt viden om den.

Det danske havmiljø skal opprioriteres og genoprettes med initiativer, der bidrager til øget natur- og biodiversitet. Derfor er vi i Enhedslisten meget glade for, at vi er med til at sætte gang i etableringen af Havnaturfonden. ½ mia. kr. til naturgenopretning og forbedrede data om havets natur, miljø og sameksistens med vedvarende energi-projekter på havet er en rigtig god start, men også kun en start, så vi ser frem til at være med til at sikre en model for en permanent finansiering af Havnaturfonden, når finansieringen skal genbesøges sendes i 2028. Enhedslisten bakker selvfølgelig op om dette lovforslag.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti.

Vores havmiljø er kulturarv, og det er noget, som vi skal kunne give videre til de kommende generationer. Derfor er det også ekstremt positivt, at et samlet Folketing gerne vil udbedre de skader, som er blevet opført havet, fordi man desværre i alt for mange år ikke har prioriteret det. Det er godt, og det er positivt, og der er rigtig mange gode takter i det her konkrete lovforslag.

Fra Dansk Folkepartis side støtter vi altså blot det her med at få det delt op, som jeg tror det var hr. Kim Edberg Andersen der anførte tidligere, for om det her med at give 4 års dispensationer til store VE-anlæg er jeg nødt til at sige, at jeg bare synes, at man tidligere har set eksempler på meget, meget store anlæg også i ellers meget, meget naturbeskyttede områder. Jeg skal være ærlig at sige, at den del er jeg ret bekymret over. Jeg synes, der er gode takter i det her, men det her med at kunne dispensere for VE-anlæg er vi ikke superbegejstrede for, så vi kommer til at stille nogle spørgsmål i udvalgsbehandlingen, og vi vil også bakke op om det, der er sagt tidligere om at dele lovforslaget op. Men lad det være ordene herfra.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre. Værsgo.

Tusind tak for det. Først og fremmest vil jeg sige tusind tak til alle mine kollegaer, der også har været med til at kæmpe for, at vi rent faktisk får den her Havnaturfond nu. Det er virkelig på tide, og det er så godt, at vi nu tager et skridt i den rigtige retning, også til at få finansieret nogle af alle de her gode tiltag, som vi gerne vil gøre, mange år ud i fremtiden og ikke bare med puljer, der udløber igen ved den næste finanslov. Så jeg er rigtig, rigtig glad for, at vi tager et godt skridt i den retning. Det er supergodt, at vi nu får sat midler af til genopretning og til at få mere viden omkring sameksistensen mellem vedvarende energianlæg og vores havmiljø, så vi får forsket og får data om vores hav og havbund i langt højere grad, end vi har gjort indtil nu. Det er der virkelig et behov for, hvis vi rent faktisk vil have gjort noget.

Derfor får jeg også bare lyst til at sige, at selv om det her er et rigtig, rigtig godt skridt i den rigtige retning, kommer det her jo aldrig til at kunne stå alene. Der kommer aldrig til at kunne plantes så meget ålegræs eller genoprettes så mange stenrev, at vi ikke også skal gøre noget ved alt det, der rent faktisk lige nu er ved at gøre det sværere for vores havmiljø at kunne blive genoprettet.

Derfor er det fuldstændig afgørende, at vi får den grønne trepart til at lykkes og sørger for, at der ikke bare bliver ved med at blive udledt kvælstof i vores hav. Det er også helt afgørende, at alle partier husker, hvor vigtigt man mener havmiljøet er, når vi sidder inde ved forhandlingerne om f.eks. fiskeriet, så vi rent faktisk får taget nogle skridt i den rigtige retning, også i de aftaler, der ellers kan komme til at trække i den helt modsatte retning – for så kommer det jo ikke til at gøre den forskel, som vi alle sammen går og håber på – og at vi rent faktisk får sat de her penge af.

Jeg håber virkelig, at vi i fællesskab kan få taget nogle skridt i den rigtige retning for vores havnatur – at vi får plantet det ålegræs; at vi får mange flere stenrev – der er også flere af os, der var ude at hjælpe med at kaste de første sten til det – så vi får genoprettet tilstanden de steder, hvor vi i årevis har lavet så stor skade på vores havnatur, og så vi rent faktisk nu kan få lov at gå den modsatte vej, den rigtige vej, og at vi også stopper med det, der rent faktisk gør skade på nuværende tidspunkt.

Så håber jeg selvfølgelig, at vi kan få nogle gode svar fra ministeren i forhold til den del af det her lovforslag, der handler om dispensation fra havplanen. Jeg synes, det kan give rigtig god mening, at der er en fleksibilitet i at kunne se på at give nogle midlertidige dispensationsmuligheder, og at den bemyndigelse kan ligge hos ministeren. Men vi har selvfølgelig også behov for at have en tryghed i, at det her ikke kommer til at blive en afvigelse fra den havplan, vi alle sammen har været med til at indgå aftale om, så det ikke bliver en blankocheck til ministeren til bare at køre i en helt anden retning, men at det rent faktisk vil være til grønne tiltag, man kan bruge den dispensation. Derfor har vi i hvert fald, ligesom mange andre har tilkendegivet, et ønske om lige at få uddybet det en lille smule i vores udvalgsbehandling.

Men lad os som sagt også lige huske, at Havnaturfonden er der altså god grund til at glædes over i dag. Det vil jeg i hvert fald gøre.

Tak til ordføreren. Så går vi videre til den sidste ordfører i den her omgang, og det er hr. Torsten Gejl, Alternativet. Værsgo.

Tak, formand. Danmark er en kystnation, og vi er det land i verden, der relativt set har mest kyst. Men uanset hvor vi gik ned til vandet, ned på en strand, ned til en kyst, ned til en havn og tog vandet væk, tog havet væk, ville vi får et kæmpestort chok over det landskab, der mødte os. Vi ville se tusinder af huller, der er et resultat af råstofudvindinger og råstofboringer. Vi ville se havbund ødelagt af trawl, fuldstændig gennemtrawlet. Vi ville se mange steder, hvor der skulle have været torsk eller fladfisk, hvor der er fuldstændig tomt for fisk. Andre steder er der de såkaldt forkerte dyr. Aarhusbugten har masser af hummere i øjeblikket, og det er jo dejligt, men der skulle ikke have været så mange hummere. De er der, fordi torsken ikke er der til at spise de fødeemner, som hummeren nu lever så godt af. Så der er fuldstændig skæve bestande der, hvor der er lidt liv.

Vi ville se omfattende iltsvind, altså kæmpestore områder, hvor alt liv er rådnet væk, og hvor der ligger det, vi kalder liglagen, hvor der ikke kan leve noget som helst. Vi ville finde 49.000 spøgelsesgarn, altså garn, der fortrinsvis er dumpet fra fiskerbåde og ligger og fisker videre, indtil de går i oplysning og bliver til mikroplast, der ender i vores mad. Vi vil se energiparker, vi vil se kemikalier, og hvis vi kunne se det, ville vi se tungmetaller, PFAS, medicinrester. Vi ser forurenende laksebrug, der spreder penicillin, vi ville se kæmpemæssige anlægsprojekter som Egholm og Lynetteholm, der ødelægger havmiljøet. Vi ville se rester efter klapning, som betyder dumpning af tusinder og atter tusinder tons havneslam, nogle gange ret forurenet, og som ligger i kæmpestore bunker på bunden af vores hav. Så ja tak, vi vil gerne have en havfond, der kan forsøge at genoprette bare noget af det her. For vores skyld måtte det gerne være en til en, altså hvis du ødelægger 1 m² hav, skal du genoprette 1 m² hav. Vi har faktisk i Norge et forslag, som Alternativet også har tænkt sig at fremsætte i Folketinget, på land: Hvis du ødelægger 10 m² på land af naturen, skal du genoprette 10 m².

Men det er ikke bare det at forsøge at reparere. Som fru Pernille Vermund fra LA siger, så kunne vi jo starte med at lade være med at ødelægge det, eller vi kunne ophøre med at ødelægge nogle områder. Havet er utrolig taknemligt, havet kommer sig meget, meget hurtigt, viser forsøg fra f.eks. England, hvor et fuldstændig ødelagt havområde faktisk kom sig på 2-3 år. Det er det, der hedder passiv genopretning. For hvad hjælper det, at vi planter ålegræs, når vi ikke har fjernet årsagen til, at ålegræsset døde? Hvad hjælper det, at vi laver nogle store stenrev, hvis der ikke rigtig kan gro noget i området? Så det at stoppe med at lave de ødelæggelser, der har skabt de problemer, vi forsøger at adressere i dag, er jo selvfølgelig det allervigtigste her. Men når det så handler om det her forslag, vil jeg sige, at selvfølgelig støtter vi da at give ½ mia. kr. til at forsøge at genoprette nogle af de ufattelige skader, vi har lavet.

Der var mulighed for at putte 350 mio. kr. fra havvindsudbuddet i også. Det går bare ikke så godt, for jeg har selv hånden på kogepladen i forhold til udviklingen af de vindmølleparker, og jeg skal hilse at sige, at det desværre ikke går særlig godt i øjeblikket. Så jeg håber, at vi finder andre steder at toppe vores havfond op fra. Så naturligvis støtter vi i Alternativet, selv om det nok er et ret lille beløb i forhold til det, der er brug for. Vi ser hellere, at man holder op med at lave de ødelæggelser, der fører frem til de her problemer.

Så er vi også lidt bekymret over de dispensationsmuligheder, der er. Hvis det handler om at gøre plads til nogle meget, meget vigtige energiparker, vindmølleparker, så ved vi, at enhver energipark har en miljømæssig og klimamæssig konsekvens. Sådan er det. Spørgsmålet er bare, hvor meget vi ofrer. Men vi vil ikke udelukke, at det kan være nødvendigt at dispensere visse steder; vi vil bare gerne have udboret det her med de dispensationer, og det kan vi jo gøre i spørgsmål til ministeren her, når han kommer på om lidt. Tak, formand.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så blev det miljøministeren. Værsgo.

Tak for det. Vi ved det alle sammen godt: Det danske havmiljø er i en elendig tilstand. Det er jo ikke en nyhed. Det er sket år efter år, årti efter årti, at dyr, planter og levesteder er forsvundet gradvis fra det danske hav. Det udfordrer os. Det udfordrer hele nationen og vores selvforståelse. Lige nu forhandler vi, som det også er blevet nævnt her fra talerstolen, også fremtidens fiskeri, og det udfordrer selvfølgelig også fiskerierhvervet.

Derfor må man jo sige, at der slet ikke har været taget hånd, tilstrækkeligt og resolut, om den her problemstilling tidligere. Det kan vi godt bruge tid på at diskutere, og det er også relevant at gøre – for hvordan kunne det gå så galt? – men hvis vi ikke også samtidig lægger konkrete aftaler, finansierede planer, genopretninger, opstramninger og landskabsændringer frem, så er vi jo ikke bedre end dem, der havde ansvaret, da det gik galt.

Derfor kan jeg sige fuldstændig ærligt, at der ikke er én ting, som man kan sige om, at vi lige gør den her ting og så lykkes alt. Der skal gøres rigtig, rigtig mange ting. Flere af jer ordførere har også været inde på det i jeres ordførertaler. Jeg synes, Radikales Katrine Robsøe var fremragende i sin analyse af alle de ting, der skal ske, og dermed, at det ikke går, hvis vi kun holder sejrstalerne, når det handler om én ting, men så lige bagefter forhandler om det stik modsatte. Det binder, hvis man mener, at vi skal have havmiljøet ind i en bedre tilstand, og derfor er der en lang række ting, der skal ske samtidig.

Vi forhandler jo aftalen om udmøntningen af den grønne trepart, som omlægger store dele af dansk landbrugsareal til natur, skov og vådområder. Det er netop for at få nedbragt kvælstof, så vi får mindre iltsvind derude i vores fjorde. Det er et kæmpestort problem, som vi nu har sat i gang på, og det er fuldt finansieret. Der er jo afsat 43 mia. kr. bare til den opgave.

Vi forhandler lige nu, i de her uger, det, der skal blive en aftale om fremtidens fiskeri, og der er det jo velkendt, at en af de helt store presfaktorer på havmiljøet er trawl, altså bundslæbende redskaber. I det oplæg, regeringen har fremlagt, har vi fremlagt, at vi reducerer trawlpåvirkningen i mere end 32 pct. af de indre danske farvande, af de områder, som er trawlpåvirkede. Det er det klart mest ambitiøse, men også strengt, strengt nødvendige forslag, som nogen sinde er lagt på bordet fra en regering, og det ser jeg frem til at forhandle videre med Folketingets partier om.

Jeg vil bare sige, at jeg også har registreret, at der ikke er jubel alle steder. Der er visse dele af erhvervet og andre, som slår sig på det her. Men der er ingen anden vej, hvis vi ikke kun skal stå og holde taler om, hvor dårligt det står til derude, og se dykkerbilleder af – og jo selv se det, når vi stikker foden i – hvor ringe en tilstand det er i; hvordan man ikke kan fange fisk derude; at der ingen torsk er; og at der er en halvering af marsvinebestanden. Det er alle de ting, som ellers er definitionen på Danmark, som vi kan se lider. Skal det have bedre vilkår, skal der handling til.

Der er altså mange, mange ting samtidig. Den ting, det så handler om her – lad os zoome ind på den – er etableringen og udmøntningen af Havnaturfonden, og også her vil jeg sige, at jeg ville ønske, at den var blevet lavet for 20 år siden eller 30 år siden, men det var den ikke. Der lod man altså tingene gå i den forkerte retning. Til gengæld er det her nu danmarkshistoriens største genopretningsindsats til havs, så derfor vil jeg sige: Tak til de partier, som er med til at finde midlerne. Det er 500 mio. kr., vi investerer i havet og investerer i bedre levesteder i havet og i flere levesteder.

Det er jo bl.a. stenrev. Det er nogle af de ting, som man har fisket op, ødelagt og fjernet. Vi genetablerer de stenrev, hvor vi kan se, at livet efter ganske kort tid stille og roligt begynder at komme tilbage, hvis vi samtidig gør alle de andre ting, som jeg altså også har nævnt. For heller ikke det her kan stå alene. Så det er altså aktiv naturgenopretning til havs. Vi har været ude ved et stenrev og været med til at se, hvordan det arbejde sker. Man ser det jo oven på vandet, hvor der kommer sten ned, og derfor ser vi det jo ikke nedefra, men vi kan så se det bagefter, når vi får dokumenteret, hvordan livet kommer tilbage, og det er jo det, der er helt afgørende.

Status er, at i dag er 80 pct. af de oprindelige kystnære stenrev i Danmark ødelagt, fisket op og fjernet. Hvor ligger de så i dag? Jamen de ligger bl.a. på vores gamle havnemoler. Der kan vi så se at stenene ligger. Det er sten, som man altså har fjernet. Man har ikke syntes, at det var relevant at have dem liggende derude. Men det var jo relevant, for de er centrale levesteder for dyr og for planter.

Forskere fra Syddansk Universitet estimerer, at Danmark har mistet 80-90 pct. af de marine bede af ålegræs langs vores kyster og fjorde siden år 1900, og jeg skal for en god ordens skyld sige, at når vi nævner forskning i havnatur, er der altid forskellige rapporter og forskellige forskere. Jeg henviser til noget af den centrale forskning her. Man kan også finde andre forskningsdokumenter og forskningsrapporter. Så i de sidste lidt over 100 år har vi altså mistet 80-90 pct. Og hvorfor har vi det? Det har vi på grund af presfaktorer over flere årtier.

Det betyder så, at fiskeyngel, snegle og krebsdyr mangler levesteder, hvor de kan finde føde, hvor de kan gemme sig, og hvor de kan vokse op. Det er også derfor, at midler fra Havnaturfonden skal bidrage til udplantning af ålegræs. Det er for at puste livet tilbage under havoverfladen. Jeg skal sige allerede nu, at vi har fået meldinger om tydelig interesse fra bl.a. kommuner og lokale foreninger til netop at komme i gang med det her arbejde og bidrage til at få brudt den negative spiral og til at få genopbygget levestederne. For at underbygge det her vigtige engagement og lokale arbejde vil vi også i forhold til havnaturen åbne for en ansøgningspulje, hvor kommuner og andre aktører kan søge tilskud til lokale marine naturgenopretningsprojekter.

Så er det også sådan, at mens vi skal gøre det her, skal vi jo også, hvis vi også her vil sætte handling bag ordene – og det mener jeg at vi skal, vi vil og vi skylder os og de fremtidige generationer at gøre – have en historisk og nødvendig udbygning af vedvarende energi på havet. Det er havvindmølleparker. De skal bidrage til Danmarks grønne omstilling, så vi når vores klimamål, men jo også sikre, at EU på længere sigt står mere solidt, og at vi i hele Europa har forsyningssikkerhed og ikke er afhængige af udemokratiske stater, når det handler om vores energi. Skal vi sikre det, er det fuldstændig afgørende, at vi fortsætter, udbygger og udmønter de meget, meget store historiske planer, vi har her.

Vi ved godt, at 30 pct. – det er det, vi jo har aftalt – af Danmarks havareal er udlagt til havvind. Det er ofte arealer, der ligger langt væk fra kysten, og det er jo helt afgørende, at der tilvejebringes de bedst mulige forudsætninger for sameksistens mellem vedvarende energi-udbygning på havet og så miljø og natur. Det skal kunne lade sig gøre at have sameksistens, og derfor får Havnaturfonden også til formål at bidrage til udviklingen af viden om, hvordan vi kan foretage den nødvendige udbygning af vedvarende energi på havet på en måde, hvor vi skåner havmiljøet mest muligt.

Vi har allerede begyndt Havnaturfondens arbejde sidste måned. Der var vi ude ved Taarbæk Rev med aftalekredsen. Rigtig mange ordførere tog med på sejlturen derud. Det er et rev, som er delvis finansieret af Havnaturfondens midler. Præcis der i Taarbæk Rev smider vi 40.000 tons sten ud på et område, der omregnet svarer til ca. 14 fodboldbaner. Det er naturgenopretning i meget stor skala. Det er ikke noget, vi kan se med det blotte øje, når stenene ligger nede på bunden, men det er jo noget, som er fundamentet og forudsætningen for, at vi kan få livet tilbage i det havområde.

Vi ved fra tidligere projekter, at allerede et par måneder efter at vi har stenene til at ligge der, begynder man at kunne se, at der etablerer sig liv på revene. For vi begynder at kunne se, at der er fødemuligheder for nogle fiskearter, og i takt med at livet kommer, kommer de større fiskearter også til at kunne se, at der også er fødemuligheder for dem dér. Derfor er der med det konkrete rev, altså Taarbæk Rev, sandsynlighed for, at vi allerede inden for kort tid vil se større populationer af truede fiskearter som stenbideren. Det er jo frygteligt, at stenbideren er så presset i Danmark, men stenbideren er den, der får bedre levevilkår. Nøjagtig det samme gælder for torsk, havkat og marsvin ved Taarbæk Rev. Så det gør en konkret forskel.

Senere i år begynder genopretningen af to store stenrev ved Lyø og Helnæs. Det er i Lillebælt, så der er vi et andet sted i Danmark. Der har vi i aftalekredsen afsat 19 mio. kr. fra Havnaturfonden til at opskalere. Erfaringen viser nemlig også, at alle stenrev gør en forskel, men hvis man gør et areal større – det siger sig selv – får vi altså en langt større effekt, og det er ved at udvide allerede eksisterende stenrev. Det betyder, at når vi laver større stenrev, tiltrækker det endnu flere forskellige arter, end hvis vi lavede mange små. Derfor er det jo selvfølgelig omkostningseffektivt, men også meget bedre for miljøet og naturen at opskalere og få større sammenhængende stenrevsprojekter, og derfor er det helt nødvendigt, vigtigt og godt, at vi har Havnaturfonden, og at vi med det her lovforslag nu begynder at udmønte Havnaturfonden. Det kan ikke stå alene og skal ikke stå alene. Det har jeg nævnt, men det er også bare vigtigt at gentage og understrege.

Så er der ordførere, der har nævnt forholdet om havplanen, og lad mig lige knytte et par ord til det også. Det er rigtigt, at der er en del af lovforslaget, som handler om havplanen. Vi vedtog jo i 2023 efter lange og meget grundige og gode forhandlinger, synes jeg, »Aftale om Danmarks Havplan«, der netop har til formål at styrke både naturbeskyttelse og udbygning af vedvarende energi til gavn for klimaet og Europas forsyningssikkerhed. Med havplanen har vi også fået et værktøj til at balancere de mange aktiviteter, som vores havareal giver mulighed for.

Behovet for at balancere naturbeskyttelse, klima, sikkerhed, søfart, fiskeri og de andre aktiviteter er jo ikke blevet mindre, siden den første havplan trådte i kraft. Derfor skal vi udnytte vores havareal bedst muligt og fremme sameksistens, hvor det kan lade sig gøre. For at fremme en effektiv anvendelse af havarealet fremsætter vi et forslag om en ændring af lov om maritim fysisk planlægning, der har til formål at sikre en mere smidig proces for tilladelser til at opstille testanlæg til grønne testprojekter i områder, der ikke er udlagt til det formål i havplanen.

Hvad er det konkret? Der er flere, der har spurgt om det her. Konkret vil vi indføre en dispensationsordning for midlertidige projekter inden for forskning, udvikling og test af grønne løsninger, og hvad er så det? Det kan være løsninger, der fremmer vedvarende energi, naturbeskyttelse, miljø og biodiversitet. Der opstilles altså en række betingelser for sådanne dispensationer, bl.a. at testprojekterne ikke indebærer væsentlig påvirkning af havmiljøet, og at der maksimalt kan gives en dispensation på 4 år.

Vi foreslår også en anden ændring af loven, som har til formål at sikre, at havplanen fungerer som et stærkt planlægningsværktøj, når vi skal balancere anvendelsen af havarealet. For det har vist sig, at loven ikke har været formuleret tydeligt nok i forhold til at sikre, at offentlige myndigheder skal afslå ansøgninger, der er i strid med havplanen. Det har vi set i forbindelse med Energiklagenævnets afgørelser om åben dør-projekterne, hvor Energiklagenævnet har anlagt den fortolkning, at myndighederne og regeringen skal overveje at ændre havplanen, hvis de modtager en ansøgning i strid med havplanen. Derfor foretager vi den her ændring af loven, som tydeliggør, at offentlige myndigheder har en ret, men også en pligt til at afslå en ansøgning, der er i strid med havplanen. Det er præcis det, der har været hensigten med loven hele vejen igennem. Det var ordene.

Tak til ministeren. Der er en række korte bemærkninger, og den første er til fru Pernille Vermund, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Som jeg sagde i min ordførertale, bakker vi fuldt op om udmøntningen af aftalen bag Havnaturfonden. Vi ville gerne selv have været med, men det skal ikke skille os ad.

I forhold til den sidste del af lovforslaget vil jeg særlig nævne den her dispensation fra ministeren i forhold til test og forskning osv. af grønne teknologier i områder, der ikke i forvejen i havplanen er udpeget til VE-områder osv.Jeg ved godt, at vi har været til teknisk gennemgang og lagt hånden på kogepladen og alt muligt andet, men det, som bekymrer os, er jo det her ord væsentlig.

Kunne man på en eller anden måde få en garanti for, at hvis der er en virksomhed, der får lov til at udnytte et areal i op til 4 år til at teste noget af, som så har en negativ indflydelse på naturen, kunne man skrive ind, at en virksomhed forpligter sig til at genoprette naturen, så det ikke bare er væsentlige påvirkninger, men også påvirkninger generelt?

Tak. Ministeren.

Ja, og jeg anerkender fuldt ud, at vi har haft nogle møder og gennemgange, og jeg har også registrereten del, også med de dygtige medarbejdere i embedsmandslogen. Det har jeg skrevet ned her. Jeg kan garantere, at vi gør os ekstremt umage med at svare, også skriftligt, på de spørgsmål, der må være i udvalgsbehandlingen. Vi kan sagtens også have endnu et møde, hvis der er mundtlige spørgsmål. Men nogle gange er det også godt at få det på skrift, så man eventuelt kan lægge det ind i betænkninger og andet. Det kan man jo overveje at gøre.

Hvad angår de 4 år, man får til disse projekter, ligger det i det her forslag, at efter de 4 år må der ikke være en væsentlig skade på havmiljøet, og efter de 4 år skal vi altså have en situation, hvor der ikke er nogen negativ påvirkning. I forhold til hvordan vi kan formulere det skriftligt, kan det være, at vi skal arbejde med det. Det vil jeg i hvert fald meget gerne høre bud på.

Spørgeren for den anden korte bemærkning. Værsgo.

Det er jo som sagt det her ord væsentlig, som er sådan lidt elastik i metermål. Det, som jo er bekymringen, er, at man med den ene hånd giver tilladelse til, at der bliver forsket og udviklet, hvilket jo kan være positivt i områder, hvor der ikke er store naturværdier, som risikerer at blive ødelagt, mens man så med den anden hånd skal bruge ekstra penge på udplantning af ålegræs og udlægning af sten til stenrev osv. Altså, vi kan jo ikke både acceptere, at man ødelægger natur, og så samtidig bruge skatteborgernes penge på, at vi skal genoprette det. Så må det jo være dem, der udfører forskningen og testningen, der påtager sig den regning.

Tak. Ministeren.

Jeg synes da, at der er meget logik i det synspunkt. Min vurdering er, at det vil vi kunne levere et skriftligt bidrag til. Det er jo selvfølgelig op til ordføreren at vurdere, om hun også kan stå inde for det. Min vurdering er, at der ville kunne leveres en skriftlig beskrivelse, som tilfredsstiller det krav. Jeg må sige, at som jeg forstår kravet, synes jeg også, at det giver mening.

Tak. Så er det hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne.

Tak for det, og tak til ministeren. Det forvirrer mig stadig væk, at det er miljøministeren, der vil have den her dispensationsmulighed. Det er jo, fordi miljøministeren har et eller andet, som det i øvrigt også er klart at miljøministeren snakker om. Det er det her med, at havmiljø ligger miljøministeren meget på sinde. Fint. Havplanen er under erhvervsministeren, og den her smidiggørelse, som Erhvervsministeriet snakker om, handler jo faktisk også om skaldyrsopdræt f.eks. Det er jeg sikker på at miljøministeren ikke synes er en god idé. Så det har man taget ud.

Men som fru Pernille Vermund også siger: Hvis du tester en havvindmølle ude på vandet, er det jo elastik i metermål at sige, at det ikke skader bunden. I Køge Bugt, dengang det, vi alle sammen tænkte på, var at få materiale op, har man gravet et stort hul, og er det væsentlig skade? For det er sådan lidt med, at nu synes man, at den grønne omstilling er rigtig vigtig, faktisk så vigtig, at man skal have lov til at dispensere fra det, man holdt hele talen om, nemlig at havmiljøet gik frem for alt. Så er det bare, jeg spørger, hvorfor man ikke kan tage det gode fra det her forslag og så tage dispensationen ud, og så kan vi diskutere den.

Tak, hr. Kim Edberg Andersen. Så er det ministeren. Værsgo.

Måske er det væsentligt så at gøre klart, at dispensationsordningen, som er foreslået her, ikke vil kunne anvendes til projekter, der vurderes at kunne påvirke miljøet væsentligt. Og hvordan vurderer man så det? Det afdækkes ved en screening af projekterne, og den screening er beskrevet i miljølovgivningen, altså efter hvordan den er sat op, og vurderingen vil netop være, om dispensationen kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Normalt foretager man jo så en miljøkonsekvensvurdering efter screeningen, men i sådan et tilfælde her vil man så kunne afvise ansøgningen om dispensation allerede, hvis screeningen viser, at der vil være de her væsentlige miljøpåvirkninger.

I øvrigt vil der ikke kunne gives dispensationer, der strider mod EU's naturdirektiver, habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiv, vandrammedirektiv, havstrategiens miljømål og indsatsprogram og havstrategiområder. Så det er indhegningen af det.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Jamen nu blev jeg helt forvirret, for jeg kan ikke se, at der står, at det kun er i forhold til Natura 2000-områder. Der står vel, at der kan dispenseres i alle områder. Det var et andet spørgsmål, end jeg egentlig havde tænkt mig. Men jeg kan bare ikke se, at der står i det, som ministeren eller ministeriet har sendt ud til mig, at det kun er i forhold til Natura 2000-områder, man vil kunne dispensere. Er det det, ministeren siger nu? Eller er det, som der står i den tekst, vi forholder os til, at det er i alle områder, der kan dispenseres?

Ministeren.

Nu skal jeg forsøge at svare så klart som muligt for ikke at skabe nogen forvirring om det her forslag. Det er sådan, at den dispensation vil være til de her grønne projekter i en afgrænset periode, hvorefter området skal være i hvert fald i mindst samme gode miljøtilstand, som det var tidligere, og der er der en række områder, hvor man ikke kan gå ind, hvis der er de her væsentlige negative konsekvenser for Natura 2000, eller hvis det handler om noget, der strider imod EU's naturdirektiver. Så vil man ikke gøre det. Så det var altså afgrænsningen, jeg svarede på, og ikke det andet.

Så er det hr. Torsten Gejl.

Tak for en god tale. Det er klart, at Alternativet jo støtter det her lovforslag og er glade for, at vi laver et genopretningsprojekt af den her størrelse. Nu er det sådan, at DN og Danmarks Jægerforbund, Dansk Amatørfiskerforening, Green Power Denmark og Tænketanken Hav mener, at 500 mio. kr. ikke er tilstrækkeligt til at dække genopretningsbehovet. De efterspørger flere midler. Hvordan er muligheden for at tilføre flere midler til den her fond?

Ministeren.

Det synspunkt er korrekt. Det er jo korrekt. Jeg nævnte de omfattende ødelæggelser. Ifølge den bedste forskning, som jeg har fået præsenteret, er det jo så omfattende problemer, vi har, og at genoprette den omfattende ødelæggelse og fjernelse, systematiske fjernelse, af levesteder er ikke noget, vi kan klare med det her beløb.

Vurderingen er jo også, at det er et arbejde, vi skal have i gang nu her, og nu afsætter vi altså 0,5 mia. kr., som udmøntes over de næste år, kobler forskning til, så vi får forsket og lægger stenene de rigtige steder, ålegræs osv. de rigtige steder, så vi får godt miljø ud af investeringen. Men så står der også i aftalen, at i 2028 skal vi lave en vurdering af, om der skal flere midler til. Udløbet er jo i 2030. Så den debat kan vi tage til den tid, når vi får tallene for, hvordan det så er gået.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)