L 158 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
L 158 Bilag 1
Offentligt

20. december 2024

Høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af

lov om miljøbeskyttelse (Gennemførelse af

ændringsdirektivet om affald af elektrisk og

elektronisk udstyr (WEEE))

Tak for muligheden for at give høringssvar vedrørende udkast til lovforslag om

ændring af lov om miljøbeskyttelse.

DPA har følgende bemærkninger:

Generelt gør vi opmærksom på, at DPA’s administration følger den til enhver tid

gældende regulering. Fortolkningsretten af EU-regulativer henhører under

ressortmyndigheden.

DPA kan alene administrere ud fra de kompetencer og beføjelser, der er delegeret af

ministeriet. DPA’s administration af opgaver og beføjelser er således naturligt

afgrænset og rammesat af de nationale bestemmelser, og den fortolkning

ressortministeriet har lagt til grund i bestemmelserne.

DPA gør for god ordens skyld opmærksom på, at DPA ikke kan holdes ansvarlig for

ministeriets manglende korrekt forståelse af EU-direktivet, og virkningerne heraf, da

det er den nationale regulering, der fastsætter rammerne for DPA’s virksomhed i

praksis. DPA kan alene indrette DPA’s administration ud fra rammerne i de til enhver

tid gældende regler.

2024-ændringsdirektivet

DPA forstår lovforslaget således, at det alene har til hensigt at tilvejebringe de

nødvendige nationale bemyndigelseshjemler til at justere i de nationale regler

(miljøbeskyttelsesloven og elektronikaffaldsbekendtgørelsen), så de efterlever 2024-

ændringsdirektivet, der er en tilpasning foranlediget af EU-domstolens dom af 25.

januar 2022 i sag C-181/20.

Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, afsnit 2.1.3., at det er

Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at

”Det

følger af 2024-ændringsdirektivet,

Dansk Producentansvar

Vester Farimagsgade 3, 2.

DK-1606 København V

Tel: +45 3915 5161

E-mail: [email protected]

www.producentansvar.dk

CVR: 29028842

EAN: 5790002305924

L 158 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

at der skal differentieres mellem tidspunktet for, hvornår de forskellige elektriske og

elektroniske produkttyper, særligt fotovoltaiske paneler og produkter omfattet af det

åbne anvendelsesområde, er omfattet af finansieringspligten og mærkningspligten.”

Ministeriet blev i forbindelse med dommen

”opmærksom

på, at ministeriet ikke har

haft en korrekt forståelse af dele af 2003-direktivets anvendelsesområde for

fotovoltaiske paneler og

”åbent

anvendelsesområde”. Ministeriet har således tidligere

fortolket 2003-dirketivets anvendelsesområde som et åbent anvendelsesområde, som

bl.a. omfattede fotovoltaiske paneler.”

Som DPA forstår, vil de foreslåede regler således betyde:

Differentiering af hvornår de forskellige elektriske og elektroniske

produkttyper er omfattet af WEEE-direktivets anvendelsesområde, og deraf

omfattet af finansieringspligten og mærkningspligten. Differentieringen

udgøres af 3 faser hvor anvendelsesområdet er udvidet:

2003-direktivets oprindelige anvendelsesområde (fotovoltaiske

paneler ikke omfattet) gældende fra 13. august 2005.

Tilføjelse af fotovoltaiske paneler til anvendelsesområdet fra 13.

august 2012.

”Åbent

anvendelsesområde” tilføjes anvendelsesområdet gældende

fra 15. august 2018.

Finansieringspligten og mærkningspligten indtræder således afhængigt af

hvornår produkttypen er omfattet af anvendelsesområdet.

En præcisering vedrørende hvilket elektrisk og elektronisk udstyr, der er

omfattet af finansieringspligten i forbindelse med historisk affald.

Anvendelsesområde

Ud fra lovforslagets lovbemærkninger forstår DPA, at ændringerne hovedsageligt

udgør en differentiering i tidspunkter for hvornår produktområder er omfattet af

WEEE-direktivets anvendelsesområde historisk set.

DPA finder det uhensigtsmæssigt og retssikkerhedsmæssigt udfordrende, at Miljø-

og Ligestillingsministeriet ændrer i datoer bagudrettet ift. hvornår produktområder

er omfattet af bekendtgørelsens anvendelsesområde. En sådan bagudrettet

regulering bevirker, som ministeriet selv bemærker, at der kan forekomme

producenter, som har finansieret affaldshåndtering af elektrisk og elektroniskudstyr,

i en afgrænset historisk periode, hvor de ikke var forpligtiget til det. Imidlertid må

DPA igen henholde sig til, at vi alene har beføjelser til at administrere ud fra de til

enhver tid gældende regler på området, og at vi ikke kan administrere nye regler med

tilbagevirkende kraft.

L 158 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

Af lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.5. fremgår, at

”Det

er Dansk

Producentansvar, der har kompetence til at træffe afgørelser vedrørende

anvendelsesområdet, jf. bekendtgørelsens § 10.”

Da lovforslaget netop regulerer hvornår elektriske og elektroniske produkter

omfattes af anvendelsesområdet, skal vi understrege, at DPA alene kan udøve denne

afgørelseskompetence i overensstemmelse med de til enhver tid gældende

bestemmelser i elektronikaffaldsbekendtgørelsen. DPA’s kompetence afgrænses

således af de nationale bestemmelser, og den fortolkning af WEEE-direktivet, som

ligger til grund for de nationale bestemmelser. Fortolkningen af WEEE-direktivet,

såvel som al anden EU-regulering, henhører under ressortministeriet.

Vi håber, at ovenstående bemærkninger er fyldestgørende.

I det tilfælde I ønsker en uddybning eller har spørgsmål i øvrigt, er I meget velkomne

til at kontakte os.

Med venlig hilsen

Dansk Producentansvar S/I

Charlotte Wahlstrøm

Jurist, Finance & Administration

L 158 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

16. december 2024

Journalnr.: NR-11.6.33-01

Miljø- og Ligestillingsministeriet

Departementet

Frederiksholms Kanal 26

1220 København K

Att: Elise Iuul

Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om

miljøbeskyttelse (gennemførsel af ændringsdirektivet

om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE))

Brancheforeningen Cirkulær har desværre ikke modtaget ovennævnte lovforslag i

høring, men er blevet opmærksom på det andetsteds. Vi skal derfor indledningsvist

bede om at komme på jeres høringsliste, så vi i fremtiden modtager lignende hørin-

ger.

Hvad angår lovforslaget undrer sekretariatet sig over, at Miljø- og Ligestillingsmini-

steriet ikke udnytter muligheden for at fastsætte regler, der betyder at producen-

terne dækker alle omkostningerne til affaldshåndteringen af WEEE.

I dag betaler borgerne for den kommunale indsamling af WEEE. Det betyder at

WEEE-producenterne siden 2006 har sparet hvad der, som et forsigtigt skøn, svarer

til mellem 655.000.000 kroner og 1.520.000.000 kroner. Penge der kunne have givet

producenterne incitamenter til at udvikle miljø- og klimavenlige produkter.

Ændring grundet bestemmelser med tilbagevirkende kraft

Lovforslaget skyldes primært en dom fra EU-domstolen, der slår fast at producenter

af solcellepaneler ikke var forpligtet til at betale for produkter, der blev bragt i om-

sætning før 13. august 2012. Vi har ingen bemærkninger til dette.

Ændring af reglerne for WEEE (elektronik affald)

Brancheforeningen Cirkulære har tidligere peget på, at producenterne af WEEE ikke

dækker samtlige omkostninger til håndteringen af WEEE. De kommunale omkost-

ninger til indsamlingen dækkes i dag af borgerne via deres affaldsgebyr. Dette er i

modstrid med anbefalinger i affaldsrammedirektivets artikel 8a. Tilsvarende er det i

modstrid med opfordringen i direktiv 2012/19/EU, artikel 12, hvor det fremgår at ind-

samlingen til indsamlingssteder (genbrugspladser) kan finansieres af producen-

terne.

Brancheforeningen Cirkulær

Vester Farimagsgade 1, 5. sal

DK-1606 København V

+ 45 72 31 20 70

[email protected]

cirkulaer.dk

L 158 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

Hertil kommer ministeriets fortolkning af ”særsklit indsamling”

(artikel 8a, pkt. 4a)

for så vidt angår emballager har betydet at emballageaffald indsamles husstands-

nært. Omkostningerne hertil skal dækkes af emballageproducenterne.

”Særskilt ind-

samling” af

WEEE, tolkes tilsyneladende som indsamling på de kommunale gen-

brugspladser, For en god ordens skyld skal det nævnes at kommunerne af egen drift

har etableret ordninger, hvor WEEE indsamles med storskrald, miljøkasser eller con-

tainere (ved etageboliger).

RenoSam, nu fusioneret med affalddanmark til Brancheforeningen Cirkulær, har tid-

ligere skønnet at de kommunale udgifter til indsamling af WEEE ligger mellem 35

mio kroner og 80 mio kroner om året. I givet fald har producenterne siden 2006

sluppet for at dække omkostninger, der ligger mellem 655.000.000 kroner og

1.520.000.000 kroner. Det dæmper naturligvis producenternes

–

økonomiske - incita-

menter til at udvikle miljø- og klimavenlige produkter, der er et af de afgørende ar-

gumenter for at indføre et producentansvar.

Generelt synes det hensigtsmæssigt at de økonomiske rammer for producentansva-

ret er de samme for alle producenter, hvad enten de producerer batterier, biler, em-

ballager eller elektrisk/elektronisk udstyr.

Vi savner en forklaring på, hvordan det kan være, at ministeriet mener at producen-

terne af elektrisk/elektronisk udstyr

ikke

skal dække alle omkostningerne til håndte-

ringen af WEEE. Dette også set i lyset af, at EU opfordrer til, at lade producenterne

dække alle omkostninger, herunder indsamlingsomkostningerne.

Den manglende dækning af omkostninger begrænser producenternes incitamen-

ter til at udvikle miljø- og klimavenlige produkter, hvilket er i modstrid med de gene-

relle politiske og faglige ønsker, herunder Ecodesign-forordningen.

Vi bemærker også at Miljøministeriet i sin vejledning om indsamling af hushold-

ningsaffald opfordret til at (småt) WEEE indsamles i miljøkasser

(file:///C:/Users/nir/Downloads/C20220979260-4.pdf, afsnit 6), velvidende om at det

ikke bliver finansieret af producenterne.

I vedlagte notat fra 13. december 2019 er vores synspunkt yderligere uddybet (side 8-

9) under overskriften ”Ændring af reglerne for

WEEE (elektronikaffald)”.

Vi vil her gentage opfordringen om, at der i lovforslaget indarbejdes regler, der sikrer

at producenterne dækker alle omkostninger til affaldshåndteringen af WEEE. Det er

ønsket fra affaldsrammedirektivet, det fremmer incitamenterne til at udvikle miljø-

og klimavenlige produkter og endelig strømliner det rammerne for producentansva-

ret generelt i Danmark.

L 158 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

I er velkommen til at kontakte undertegnede, hvis høringssvaret giver anledning til

spørgsmål.

Venlig hilsen

Niels Remtoft

Specialkonsulent

L 158 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

NOTAT

Bemærkninger til høringsud-

kast til lovforslag om produ-

centansvar

Indledning

Miljø- og Fødevareministeriet har den 6. november 2019 sendt udkast til lov om

ændring af lov om miljøbeskyttelse (producentansvar) i høring.

Ændringsforslaget skal etablere hjemler til at implementere;

•

Nye minimumskrav til udvidede producentansvarsordninger for biler, bat-

terier og elektronikaffald

•

Udvidet producentansvar for emballager

•

Modernisere reglerne for udvidet producentansvar for elektronikaffald

med henblik på at sikre mere genbrug og bedre genanvendelse.

De to første punkter følger af, at Danmark skal implementere ændringer i hen-

holdsvis affalds- og emballagedirektiverne. Det tredje punkt er et nationalt initia-

tiv, der kommer fra ”aftale om udmøntning af pulje til strategi for cirkulær øko-

nomi” (V, K, LA, DF og RV).

Lovforslaget forventes fremlagt i februar 2020, og skal vedtages senest den 5.

juli. Direktivreglerne skal være fuldt implementeret senest den 5. januar 2023 (bi-

ler, batterier og elektronikaffald) og den 31. december 2024 (emballager).

Lovforslaget består stort set kun af bemyndigelser til ministeren. Der tages ikke

nærmere stilling til, hvordan man forventer, at det udvidede producentansvar for

emballager og de nye minimumskrav for biler, batterier og elektronikaffald skal

implementeres. Det finder Dansk Affaldsforening problematisk i lyset af de store

økonomiske og organisatoriske konsekvenser, producentansvaret vil få.

13-12-2019

Side 1 af 18

J.nr. NIR 11.6.10.3-02

Dansk Affaldsforening

Vester Farimagsgade 1, 5.

1606 København V

Tlf.: 72 31 20 70

danskaffaldsforening.dk

Overordnede anbefalinger

Det er afgørende for den reelle funktion af producentansvaret, at det implemente-

res med omtanke. Gøres det, åbner der sig nogle muligheder, vi ikke har i dag.

Derfor finder vi det problematisk, at lovforslaget ikke lægger op til en politisk de-

bat om de fremtidige rammer for producentansvaret.

Vi foreslår derfor, at der snarest sættes gang i en debat mellem Folketinget og de

relevante eksterne aktører, med det formål at skabe nogle fælles principielle ram-

mer for implementeringen af producentansvaret i Danmark.

Som input til den diskussion har vi lavet vedlagte forslag til rammer for produ-

centansvar i Danmark. De tre centrale anbefalinger er beskrevet i det efterføl-

gende.

L 158 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

Kommuner og kommunale affaldsselskaber som nøgleaktør

Kommuner og kommunale affaldsselskaber er et oplagt udgangspunkt for imple-

menteringen af den del af producentansvaret, der handler om at operationalisere

affaldshåndteringen.

Side 2 af 18

Det er vores opfattelse, at kommunerne skal have det formelle ansvar for ind-

samlingen og den indledende (grov)sortering af emballageaffaldet.

Det er dog afgørende for systemets funktion og udvikling, at de konkrete rammer

fastlægges i samarbejde mellem producenterne, de statslige myndigheder, andre

relevante aktører og kommunerne/affaldsselskaberne.

Vi anbefaler, at det direkte fremgår af lovforslagets bemærkninger, at kommu-

nerne skal have en formel rolle i relation til indsamling og sortering af emballage-

affaldet.

Samarbejde på i værdikæden

En organisering, hvor parterne skal stå sammen om fælles mål, vil med sikker-

hed styrke muligheden for at nå frem. Det fremgår også af affaldsrammedirekti-

vets artikel 8a), pkt. 6, at medlemsstaterne skal sikre en regelmæssig dialog mel-

lem de relevante interessenter, der deltager i ordningerne for udvidet producent-

ansvar.

Derfor bør det af lovforslagets bemærkninger fremgå, at et vigtigt element ved

implementeringen er at etablere forpligtende samarbejde og dialog parterne imel-

lem. Lovforslaget synes ikke at indeholde forslag i den retning.

I den sammenhæng bekymrer det os, at der i lovforslaget lægges op til, at produ-

centansvaret for emballager skal organiseres som WEEE. Da man implemente-

rede producentansvaret for WEEE havde man de bedste intentioner omkring

samarbejde mellem de forskellige aktører. Det viste sig i praksis ikke at fungere.

En viden man har haft længe, også i ministeriet. Vi kan blandt andet henvise til

vedlagte henvendelse fra RenoSam (2011), hvor der peges på en række pro-

blemstillinger.

Lovforslaget bør i bemærkningerne redegøre for de velkendte problemer, der er

med organiseringen af WEEE. Bedst var det hvis der også blev peget på potenti-

elle løsningsmuligheder.

WEEE-systemets mangler er en af grundene til, at vi i vores forslag peger på, at

der skal nedsættes et eller flere formelle fora med det formål at sikre systemets

samlede udvikling, herunder rådgive de statslige myndigheder når lovgivningen

skal ændres og justeres.

Vi er overbeviste om, at alle i værdikæden skal have ansvar og roller, hvis vi skal

sikre udviklingen i design- og produktleddet og nå genanvendelsesmålene – her-

under bedre genanvendelse og begrænsning af downcycling.

Hvis der ikke ændres på organiseringen, vil vi med stor sikkerhed begå nogle af

de samme fejl på emballageområdet, som vi i dag ser på WEEE området.

L 158 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

ECO-design

Det fremgår af såvel direktivet som lovforslaget, at sigtet med at overlade ansva-

ret for affaldshåndteringen til producenterne er at skabe incitament til udvikling af

mere miljøvenlige produkter (indhold af mere genanvendt materiale, mere hold-

bart, lettere at reparere, bedre genanvendelse m.v.).

Det skal i den sammenhæng understreges, at emballager i udgangspunktet ikke

er et affaldsproblem, men et produktproblem. Laver man et produkt, der kun kan

downcycles, er meget dyrt at genanvende eller ikke kan nyttiggøres overhovedet,

er der noget galt med produktet, og ikke affaldshåndteringen.

Ofte er det langt nemmere at løse et ”affaldsproblem” ved at stille krav til produk-

tet, fremfor at udvikle kompliceret og omkostningstunge (teknologiske) løsninger

med henblik på at få det genanvendt. Denne typer af diskussioner er centrale, og

endnu et argument for, at der etableres formelle fora fra parterne imellem, hvor

problemer og løsninger kan drøftes.

I lovforslaget peges alene på økonomiske styringsmidler (graduerede gebyrer)

som et middel. Her henvises til, at EU Kommissionen vil udarbejde retningslinjer,

der forventes klar til foråret 2020.

Erfaringsmæssigt er graduerede gebyrer vanskelige at indrette, så de i praksis

fører til (miljømæssige) ændringer af produkter. Vi har ikke kendskab til lande,

der har fået det til at fungere.

Det fremgår ikke, hvilke kriterier gebyrerne skal fastsættes efter, hvilket naturlig-

vis er afgørende. Er det miljøbelastningen og/eller den reelle pris for at få embal-

lagen genanvendt.

For mange materialer sker der en downcycling for hver gang de materialenyttig-

gøres, hvilke betyder, at kvaliteten af fx den plast, en emballageplast bliver gen-

anvendt som, er af en ringere kvalitet end det, plasten oprindelig blev brugt til. Er

det den vej vi vil gå?

På hvilke ”delniveau” skal der gradueres? Skal det være efter emballagetyper,

materialer, indhold af miljøfremmede stoffer, kvalitet af genanvendelse, mæng-

der, emballagens anvendelse eller lignende.

Skal gebyret dække de faktiske omkostninger til genanvendelse og/eller må det

fastsættes efter, om det pågældende materiale fx indeholder stoffer, vi ikke øn-

sker i vores produkter.

Der kan ikke nødvendigvis svares på ovenstående spørgsmål, men lovforslaget

bør indeholde overvejelser om spørgsmålet, da det er helt afgørende for produ-

centansvarets funktion. Desuden skal der træffes nogle politiske valg, da den

model/modeller, der vælges, har store konsekvenser for aktørerne.

Det kunne fx af lovbemærkninger fremgå at de graduerede gebyrer skal dække

de samlede omkostninger til genanvendelse (måske på et vist niveau).

Side 3 af 18

L 158 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

Lovforslaget bør bemærke, at graduerede gebyrer har vist sig svære at få til at

fungere, og der bør peges på, at der også skal ses på en række andre incitamen-

ter som fx afgifter, krav om brug af genanvendelige materialer i nye produkter,

forbud, krav om udfasning, krav om reparerbarhed, designkrav og/eller standardi-

sering af de materialer der bruges i emballager.

Vores øvrige anbefalinger fremgår af de efterfølgende bemærkninger.

Side 4 af 18

Generelt til lovforslaget

Forslaget vil få store konsekvenser for den danske affaldssektor i almindelighed

og kommuner samt producenter i særdeleshed. Producenterne skal finansiere af-

faldshåndtering, hvor det i dag sker via de kommunale affaldsgebyrer. Lovforsla-

get indeholder ingen overvejelser om, hvordan det skal ske i praksis.

Det samme gælder de organisatoriske konsekvenser, hvor der alene står, at ”der

tages udgangspunkt i den til en hver tid gældende organisering af affaldssekto-

ren”.

Affaldsrammedirektivet lægger op til, at

”medlemsstaterne kan træffe passende

foranstaltninger til at fremme et design af produkter eller produktkomponenter,

der mindsker miljøpåvirkningen og produktionen af affald under fremstillingen og

den efterfølgende anvendelse af produkterne, og for at sikre, at nyttiggørelse og

bortskaffelse af produkter, der er blevet til affald, finder sted i overensstemmelse

med artikel 4 og 13”

(artikel 8).

Det fremgår ligeledes, at når der etableres ordninger for udvidet producentan-

svar, skal medlemsstaterne

”nøje fastlægge roller og ansvarsområder for alle re-

levante involverede aktører, herunder producenter af produkter, der markedsfø-

rer produkter i medlemsstaten, organisationer, der gennemfører forpligtigelser

vedrørende udvidet producentansvar på disses vegne, private eller offentlige ak-

tører på affaldsområdet, lokale myndigheder og, hvor det er relevant, operatører

inden for genbrug og forberedelse med henblik på genbrug samt socialøkonomi-

ske virksomheder”

(artikel 8a).

Hvordan ovenstående spørgsmål og problemstillinger håndteres har stor betyd-

ning, hvorfor der i bemærkningerne til lovforslaget bør være overvejelser om-

kring, hvordan ændringerne i praksis skal implementeres.

Det vil også betyde, at disse afgørende spørgsmål bliver genstand for en politisk

debat i Folketinget og ikke overlades til ministeren og centraladministrationen.

Da Folketinget i sin tid implementerede elektronikskrotdirektivet, fremgik det af

lovbemærkningerne, hvordan rammerne for organisering og finansiering af syste-

met skulle være. Det fremgik af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, da

det blev fremsat den 23. februar 2005. ((https://www.ft.dk/samling/20042/lov-

forslag/l2/20042_l2_som_fremsat.htm).

Det samme gælder lovforslaget om bat-

terier, hvor rammerne også fremgik af lovbemærkninger (https://www.retsinfor-

mation.dk/Forms/R0710.aspx?id=115901).

L 158 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

Når det kan lade sig gøre for WEEE og batterier, kn det naturligvis også lade sig

gære for emballager.

Vi er enige i, at en række (teknisk/faglige) detaljer mest hensigtsmæssigt fast-

lægges på bekendtgørelsesniveau. Men tiltag, der griber ind i organiseringen og

finansieringen af affaldssektoren, herunder tiltag der blandt andet skal fremme

bedre design af produkter, er ikke teknisk/faglige detaljer, men afgørende politi-

ske spørgsmål.

Dansk Affaldsforening har lavet et forslag til rammer for producentansvar for em-

ballager i Danmark, som er vedlagt. Vi vil anbefale, at forslaget skrives ind i fx de

almindelige bemærkninger til lovforslaget, eller på anden måde kan være ud-

gangspunkt for en nødvendig politisk debat om producentansvarets implemente-

ring.

Vi er bekendt med, at hjemlerne skal være implementeret senest den 5. juli 2020.

Danmark har dog tidligere fået udskudt sådanne frister – blandt andet i forbin-

delse med implementeringen af elektronikskrotdirektivet. Det er værd at overveje

igen, så implementeringen sker med den nødvendige politiske debat.

Vi vil opfordre til, at der snarest iværksættes en proces, hvor relevante aktører in-

volveres og kommer med et forslag til, hvordan producentansvaret kan imple-

menteres. Gerne i samspil med folketinget. Målet er at have en fælles forslag for

rammerne for implementeringen af producentansvaret, når lovforslaget fremsæt-

tes.

Side 5 af 18

Kommunerne vil ikke være et udbudskontor

Hvis kommuner og affaldsselskaber skal løfte – dele af - affaldshåndteringsopga-

ven i relation til emballageaffald, skal de have nogle rammer, der giver reelle inci-

tamenter til at få systemet til at fungere, og i samarbejde med andre udvikle sy-

stemet.

Reelt rummer lovforslaget mulighed for, at kommunernes rolle på bekendtgørel-

sesniveau kan reduceres til at have ansvaret for en indsamlingsopgave, som de

ikke har nogen indflydelse på.

Lovforslaget muliggør, at kravene til sortering/indsamlingsmateriel, køretøjer, sor-

teringsvejledning og hvor emballageaffaldet skal aflevers bestemmes af ministe-

riet i samarbejde med producenterne. Kommunernes motivation til at løfte denne

opgave må antages at være begrænset.

Systemet skal indrettes, så alle relevante parter har reelle incitamenter til, sam-

men med de øvrige parter, at tage ansvar for systemets funktion, og dets videre

udvikling.

Vi vil derfor anbefale, at det fremgår af lovforslaget, at hensigten ikke er, at kom-

munerne (eller andre) skal bindes på hænder og fødder i forhold til de opgaver,

de skal løse. Vi har ingen interesse i blot at være et udbudskontor.

L 158 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

Den nuværende udvikling kan stoppe

Udover det demokratisk betænkelige i, at indføre producentansvaret uden en po-

litisk debat om rammerne, er der en risiko for, at de nuværende indsatser går i

stå.

Side 6 af 18

Hverken kommuner/affaldsselskaber, producenter eller genanvendelsesvirksom-

heder har noget incitament til at styrke udviklingen, hvad angår emballager og

håndteringen af emballageaffald, herunder etableringen af behandlingskapacitet,

når de fremtidige rammer ikke kendes.

Kommuner og (fælles)kommunale affaldsselskaber må forventes at være tilbage-

holdende med investere i og bruge ressourcer på aktiviteter, de ikke er sikre på,

er deres ansvar om nogle år.

Så også af hensyn til den nødvendige fremdrift og udvikling af systemet, skal vi

opfordre til, at rammerne for producentansvaret bliver fastlagt i lovforslaget.

Finansiering – er de nuværende regler dækkende nok?

Lovforslagets udgangspunkt er, at der skal ske en fuld producentfinansiering af

affaldshåndteringen. Konsekvensen er, at hvis kommunerne skal stå for fx ind-

samlingen af emballageaffald, skal de have dækket alle deres omkostninger.

For at sikre en vis fleksibilitet, kan der afviges fra hovedprincippet, men produ-

centerne skal afholde mindst 80% af de nødvendige omkostninger.

Foreningen ser positivt på, at der er indbygget en vis fleksibilitet i finansieringen.

Det giver rum for bedre og mere fleksible lokale løsninger i relation til indsamling

og sortering, og samtidigt giver det mulighed for dialog parterne imellem om ud-

vikling af systemet.

Afvigelser kan ske af hensyn til

”behovet for at sikre en passende affaldshåndte-

ring og den økonomiske bæredygtighed af ordningen”.

EU-Kommissionen vil i

starten af 2020 offentliggøre en vejledning om, hvad ”nødvendige omkostninger”

er. Den vil ministeriet lægge sig op ad.

Vi vil dog opfordre til, at der i lovforslaget gøres nogle overvejelser om, hvad vi

mener ovenstående betyder, da det i høj grad også er et politisk spørgsmål. Så-

danne – politiske – diskussioner skal tages, uanset hvad der står i EU-Kommissi-

onens vejledning.

Det vil også fortsat være et åbent spørgsmål, hvordan de sidste op til 20% af om-

kostningerne kan finansieres. Hvis fx kommunerne skal løfte dele af håndterings-

opgaven, skal der være sikkerhed for, at de kan få finansieret de omkostninger,

der ikke dækkes af producenterne. Må det ske via det kommunale affaldsgebyr?

Er der i givet fald begrænsninger for, hvad de må opkræve og hvilken ordning

skal det høre under?

Kommunerne vil også gerne kunne finansieres eventuelle særlige lokalpolitiske

ønsker til en ordning, som man ikke kan kræve producenterne finansierer. Må de

det, og under hvilke rammer?

L 158 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

Pointen er, at når der i udgangspunktet lægges op til, at kommunerne skal have

en rolle i affaldshåndteringen, skal man også forholde sig til, hvordan opgaveløs-

ningen skal/kan finansieres. Det kan fx betyde ændringer i miljøbeskyttelseslo-

vens gebyrbestemmelser.

Endelig er der problemstillingen omkring emballageaffald, der smides på offent-

lige arealer (parker, pladser, strande og lignende) eller affald, der smides i skral-

despande på offentlige arealer. Håndteringen af dette affald, må ikke gebyrfinan-

sieres. Problemstillingen bør fremgå af lovforslaget, herunder at producenterne

skal (med)finansiere de omkostninger, der er knyttet til håndtering af henkastet

emballageaffald samt emballageaffald på offentlige arealer.

Side 7 af 18

Økonomiske konsekvenser

Det fremgår af lovforslaget, at omkostningerne ved at håndtere emballageaffald i

dag skønnes at udgøre cirka 1,5 mia. kroner pr. år. Først og fremmest er tallet

ekstremt usikkert, hvilket bør fremgå af lovforslaget.

Dernæst tyder alt på, at der i fremtiden skal sorteres endnu mere affald specielt i

husholdningerne, hvorfor vi skal regne med at omkostninger vil stige når produ-

centansvaret træder i kraft i 2025.

De branchefælles standarder for affaldsindsamling peger lige nu på at der skal

husstandsindsamles affald i minimum 7 fraktioner, herunder de fraktioner der

klassisk indeholder store mængder emballage, pap/papir, plastik, metal og glas.

Dansk Affaldsforening har kigget på, hvad det koster typisk at indsamle emballa-

geaffald for en husstand. Tallene bygger på erfaringer fra 7-8 kommuner der har

erfaringer med at indsamle kildesorteret (emballage)affald. Det bygger på en an-

tagelse om at plastik, pap/papir, metal og glas typisk består af 90% emballager,

mens restaffaldet består af 10% emballager.

Yderligere antages det at emballagerne udgør 10% af den samlede administra-

tion i en kommunens håndtering af husholdningsaffaldet og at 10% af de sam-

lede omkostninger forbundet med driften af genbrugspladserne.

Disse antagelser kan naturligvis diskuteres, og skal betragtes som foreløbige, da

vi gerne vil drøfte dem yderligere med vores medlemmer og andre aktører.

Vores første forsigtige analyse, med ovennævnte antagelser, viser at omkostnin-

gerne til håndtering af emballageaffald fra husholdningerne på landsplan vil ligge

mellem 1,2 mia kroner og 2,1 mia kroner - når der alle steder skal indsamles af-

fald ved husstanden. Dette er altså eksklusive mængderne fra virksomheder og

Dansk Retursystem.

Dansk Affaldsforening vil meget gerne i dialog, med ministeriet og andre aktører

omkring tallene for at finde frem til det mest retvisende billede af omkostningerne

til affaldshåndtering af emballager i Danmark.

L 158 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

Ændring af reglerne for WEEE (elektronikaffald)

Lovforslaget lægger ikke op til substantielle ændringer i den måde, WEEE-direk-

tivet er implementeret i dansk lovgivning.

Det fremgår af direktivet, at medlemslandene skal tilskynde udviklingen af miljø-

venlige design, der fremmer genbrug, adskillelse og nyttiggørelse af WEEE (arti-

kel 4).

På trods af at der er etableret flere partnerskaber (fx

https://d1pdf7a38rpjk8.cloudfront.net/fileadmin/user_upload/documents/Videns-

bank/Elektronikskrot/Det_Strategiske_Samarbejde_om_genanvendelse_af_elek-

tronikaffald_done.pdf)

med det formål at fremme miljøvenligt design af elektroni-

ske produkter, er de positive resultater begrænset. .

Incitamenterne til at udvikle miljøvenlige produkter er tilsyneladende ikke tilstræk-

kelige, når det alene skal baseres på frivillighed og partnerskaber. Derfor er det

nødvendigt, at der i lovforslaget lægges op til at tage redskaber i brug, der reelt

kan ændre på designet af produkterne. Det skal sætte fokus på mindre miljøpå-

virkning, genbrug, reparation, genbrug af komponenter samt høj kvalitet i genan-

vendelsen.

Det nuværende system har dernæst det problem, at der ikke er et forpligtigende

samarbejde parterne imellem. I flere år har det uden succes være forsøgt at løse

en række af snitfladeproblemstillingerne, og en af grundene er, at parterne ikke

har et fælles ansvar.

Producenterne er reelt heller ikke involveret i affaldshåndteringen, men har over-

ladt opgaven til kollektive ordninger. Et middel til reelt at få producenterne til at se

på deres produkter er, at involvere dem i hvad der sker med produktet, når det

bliver til affald, og ikke alene overlade det til kollektive ordninger og genanvendel-

sesvirksomheder.

Involveringen af producenterne er også påvirket negativt af, at der er flere kollek-

tive ordninger. Det kan på papiret virker fornuftigt, men er i praksis uhensigts-

mæssigt. Det fjerner fokus fra, at producentansvaret har et klart defineret miljø-

formål og ikke er en kamp om at kapre medlemmer.

Lovforslaget bør lægge vægt på, at producenten tildeles en mere central rolle i

producentansvaret for WEEE, og der bør overvejes, om man kun skal arbejde

med en kollektiv ordning.

Producenterne betaler ikke for den kommunale indsamling af WEEE, da den fi-

nansieres af det kommunale affaldsgebyr. Intentionerne med den ordning var

gode, men de har også i praksis vist sig ikke at virke efter hensigten. Det har si-

den implementeringen givet anledning til uenigheder om, hvor snittet går mellem

de opgaver, kommunen skal løse for gebyrmidler, og hvilke opgaver producen-

terne skal løse for producentmidler.

En måde at lukke den diskussion på, er ved at lade producenterne finansiere alle

omkostninger ved håndtering af WEEE, som det er tilfældet med

Side 8 af 18

L 158 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

emballageaffaldet. WEEE-direktivet lægger op til en sådan løsning, jf. artikel 12

og præambel 23.

Det er en af grundene til, at der i 2010 blev fremsat et beslutningsforslag, der

lagde op til en ansvarsfordeling, hvor producenterne blev pålagt det fulde økono-

miske ansvar for indsamlingen af elskrot fra borgerne (beslutningsforslaget er

vedlagt). Et af argumenterne var, at det vil øge incitamenterne til at fremme miljø-

venlige produkter, hvis alle omkostningerne til affaldshåndteringen blev pålagt

producenterne.

Det fremgår ikke af lovforslaget, hvorfor man ikke ønsker at følge direktivets an-

befalinger, hvad angår finansieringen af indsamlingen af WEEE, eller hvorfor der

ikke er fuldt op på beslutningsforslaget fra 2010.

Siden 2006 har producenterne skønsmæssigt sparet mellem 500 og 1000 mio.

kroner, ved ikke at have det økonomiske ansvar for indsamlingen af WEEE.

Vi vil anbefale, at der i lovforslaget indgår et forslag om, at producenterne frem-

over skal dække alle omkostninger til håndteringen af WEEE, jf. affaldsrammedi-

rektivets artikel 8a.

Private tilbagetagningsordninger

Lovforslaget lægger op til at følge en anbefaling fra blandt andet Advisory Board

for Cirkulær Økonomi. I korthed går det ud på, at private aktører (CENELEC cer-

tificeret), der forestår indsamling og håndtering af WEEE, skal kunne hente

WEEE direkte hos de enkelte husholdninger. Ifølge lovforslaget vil det medføre

positive erhvervsøkonomiske konsekvenser på cirka 246 mio. kroner.

Dermed er der potentielt tre ordninger for WEEE for husholdninger. Kommunal

indsamling (typisk via genbrugspladsen), individuelle ordninger fra producenter

og ordninger fra private (CENELEC certificeret) virksomheder.

Foreningen er enige i, at det er vigtigt at fremme genbrug og reparation af WEEE

og der ligger et økonomisk potentiale. Om det er på cirka 246 mio. kroner, og

hvorvidt den foreslåede løsning er den bedste er mere tvivlsomt.

Foreningen har svært ved at forestille sig, hvordan afhentningen af WEEE hos

den enkelte husstand i praksis skal finde sted. Hvordan ved husstanden fx hvor-

når den private operatør kommer og hvilke typer WEEE de tager med?

Vi vil i stedet anbefale, at der i stedet tages udgangspunkt i det eksisterende sy-

stem.

Det bemærkes, at mange kommuner og kommunale affaldsselskaber har ønsket

at arbejde med genbrug og reparation af WEEE, men er blevet modarbejdet af

producenter og kollektive ordninger. DI har blandt andet rejst en sag i Ankestyrel-

sen, der stillede spørgsmålstegn ved kommuners ret (generelt) til at arbejde med

genbrug og reparation.

Side 9 af 18

L 158 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

Der har været mulighed for at indgå samarbejder om genbrug og reparation af

WEEE mellem kommuner og producenter i mange år, men uden at det er sket.

Først inden for de seneste par år, er der taget små skridt i den retning, og det vil

give mening, hvis man i lovforslaget følger op på dem.

Side 10 af 18

I Belgien har de succes med socioøkonomiske virksomheder, der reparerer og

genbruger WEEE og andre produkter (https://www.dekringwinkel.be/). Det frem-

går desuden af affaldsrammedirektivets artikel 8a, 1 a), at der kan tildeles rolle

og ansvar til socialøkonomiske virksomheder.

Med det udgangspunkt har Dansk Affaldsforening udviklet et forslag, der skal

gøre det muligt for kommunerne at oprette socialøkonomiske (reparations)virk-

somheder, der kan styrke den cirkulære økonomi og samtidigt hjælpe borgere,

der har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet (vedlagt).

Sådanne løsninger kan tage udgangspunkt i de kommunale genbrugspladser,

der i forvejen modtager de største mængder af WEEE fra borgerne. Gives de rig-

tige rammebetingelser, vil der være mulighed for at indrette pladserne, så der er

plads og ressourcer til at modtage WEEE skånsomt, så det kan genbruges, repa-

reres eller man kan udtage genbrugelige komponenter.

Hvordan reglerne præcis skal være, bør drøftes mellem de relevante parter. Men

en sådan løsning vil efter vores opfattelse være meget bedre end en løsning,

hvor en masse private aktører kører rundt og henter WEEE hos borgerne.

Vi skal derfor anbefale, at bestemmelserne om tilbagetagningsordninger fjernes

fra lovforslaget.

I stedet bør der indføres bestemmelser, der muliggører og/eller understøtter mu-

lighederne for genbruge/reparere WEEE, der kommer ind på genbrugspladser,

herunder understøtter vores forslag om socialøkonomiske virksomheder. Så-

danne løsninger lægger også op til samarbejde mellem aktørerne i værdikæden,

som er afgørende for at fremme den cirkulære økonomi.

En kollektiv ordning

Besøg i og erfaringer fra andre lande peger i retning af, at der er fordele ved kun

at have en kollektiv ordning. Eventuelt to - én for husholdningsemballager og én

for erhvervsemballager.

Ordningen skal være ”not-for-profit”, og have sit fokus på systemets miljømæs-

sige målsætninger. Det er vanskeligt at se, hvordan det hjælper det miljømæs-

sige formål med producentansvaret at have kollektive ordninger, der skal kæmpe

om medlemmer og dermed fjerne fokus på det primære – miljø og samarbejde.

Den kollektive ordning skal naturligvis underlægges nogle regler, som fx kan

være, at de skal opfylde en akkreditering, som det kendes fra andre lande. Dette

kan suppleres med, at de kun har retten til at operere i fx 5-6 år adgangen, heref-

ter kan opgaven udbydes.

L 158 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

Det vil også være i regi af den kollektive ordning, at der kan samarbejdes mellem

de forskellige aktører i værdikæden. Fx, kan der etableres forpligtigende fora, der

skal sikre, at systemerne fungerer bedst muligt, samt at de udvikles, så der er

fremgang på alle miljøparametre. Andre emner som økonomi, mængder, mål-

sætninger, serviceniveau og rammebetingelser kan også drøftes.

Der kan læses mere om baggrunde for vores ønske om en kollektiv ordning i

vedlagte forslag.

Vi skal opfordre til, at det af lovforslaget fremgår, at der kan være fordele ved at

kun at have en (to) kollektive ordninger, blandt andet baseret på udenlandske er-

faringer.

Side 11 af 18

Erhvervsemballager

Vores høringssvar beskæftiger sig primært med husholdningsemballager, da

kommuner i dag har ansvaret for dem. Genanvendeligt erhvervsaffald, herunder

emballager, er underlagt et ”frit marked”, hvor affaldsproducenterne selv kan

vælge, hvem der skal køre og behandle deres genanvendelige (emballage)affald.

Lovforslaget kan læses som om, at det system blot skal fortsætte. Det synes dog

uklart, hvordan man vil opfylde målsætningerne om bedre design, færre miljøpå-

virkninger samt mere genbrug og genanvendelse ved at fortsætte med det sy-

stem, vi har i dag.

Lovforslaget bør derfor indeholde en redegørelse for, hvordan man vil sikre sig,

at systemet for erhvervsemballager understøtter de grundlæggende formål med

det udvidede producentansvar.

Konkrete bemærkninger til lovforslaget

Indledning (1)

Det fremgår, at det andet formål er at tage første skridt til at indføre udvidet pro-

ducentansvar for emballager i Danmark. Det er dog begrænset, hvor mange

skridt der tages, da lovforslaget indeholder meget lidt om, hvordan producentan-

svaret skal implementeres.

Lovforslagets baggrund (2)

Vi har forståelse for, at man ønsker at implementere lovforslaget inden 5. juli

2020. Derfor skal vi opfordre til at der snarest iværksættes et arbejde mellem re-

levante parter (og politikere), med det formål at blive enige om de principielle

rammer for implementeringen af producentansvaret.

Ifølge lovforslaget er det normalt ved indførelsen af producentansvarsordninger,

at der primært fastsættes bemyndigelseshjemler. Det var dog ikke tilfældet, da

man implementerede producentansvar for hhv. WEEE og batterier. Her er relativt

klare beskrivelser af, hvordan man forestiller sig, at systemet skal implemente-

res, hvilket fremgår af lovforslagene. Se

https://www.ft.dk/samling/20042/lov-

forslag/l2/20042_l2_som_fremsat.htm

https://www.retsinforma-

tion.dk/Forms/R0710.aspx?id=115901.

L 158 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

Vi anbefaler, at der i lovforslaget er en beskrivelse af de overordnede rammer, og

er samtidig enige i, at mange tekniske og faglige detaljer hensigtsmæssigt fast-

lægges på bekendtgørelsesniveau.

Det foreslås, at rammerne for emballager skal følge rammer for WEEE og batte-

rier. Vi savner en forklaring på, hvorfor man vælger at gøre det, når man er be-

kendt med, at de to systemer/ordninger ikke fungerer efter hensigten.

Emballagedirektivets krav om producentansvar for emballager (2.2)

Er der dokumentation for, at det udvidede producentansvar i sig selv giver incita-

menter til, at producenterne designer sine emballager mere miljøvenligt, som det

fremgår af afsnittet? Findes der eksempler fra andre lande?

Hvilke erfaringer og dokumentation bygger bemærkninger om, at det udvidede

producentansvar forventes at fremme den cirkulære økonomi gennem mere fore-

byggelse af emballageaffald og gennem fremme af genbrug og genanvendelse

og andre former for nyttiggørelse på?

Modernisering af indsamling og behandling af elektronikaffald (2.3)

Når man i bemærkninger korrekt peger på, at den korte udbudstid blokerer for

udviklingen i relation til genbrug og reparation af WEEE, hvorfor tager man så

ikke den naturlige konsekvens og kræver længere udbudsperioder?

Er der erfaringer fra udlandet eller andre steder, der kan dokumentere at ”moder-

niseringen” i praksis vil udløse et stort økonomisk genbrugs- og genanvendelses-

potentiale?

2018-affaldsdirektivets minimumskrav og 2018-emballagedirektivet (3.2.1.2)

Det fremgår, at medlemsstaterne har pligt til at træffe foranstaltninger, der kan

fremme produkter med at mindske miljøpåvirkningerne, fx ved at produkterne er

holdbare, reparerbare og lettere at genbruge og genanvende. Hvilke foranstalt-

ninger vil man træffe for at opfylde de pligter?

Fastsættelse af roller og ansvarsfordeling (3.2.1.2.1)

Her fremgår det, at roller og ansvarsområde nøje skal fastlægges, hvorfor vi

også af den grund opfordrer til, at den mere principielle deling af roller og ansvar

fremgår af lovforslaget.

Anbefalinger fra ministeriets følgegruppe (3.2.2)

Det skal bemærkes, at følgegruppen ikke er blevet inddraget i, at komme med

råd til hvordan producentansvaret kan implementeres i Danmark. Det var først i

sidste øjeblik, at vi blev bedt kommentere på indholdet af dette afsnit. Gruppen

har primært været brugt til at give feedback på nogle rapporter, og haft nogle

løse drøftelser af mulige modeller og hensyn til der skal tages, når rammerne

fastlægges.

Vi vil opfordre til, at ministeriet fremadrettet, og snarest muligt, bruger gruppen til

at komme med input til rammerne for implementeringen, så de kan indgå, når fol-

ketinget skal drøfte lovforslaget.

Side 12 af 18

L 158 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

Anonymiseringen af, hvad ”dele af følgegruppen” har tilkendegivet, synes unød-

vendigt, og kan reelt ikke bruges til andet end at konstatere, at der har været

uenighed. Medmindre nogle har bedt om det modsatte, bør der sættes navne på,

hvem der har tilkendegivet hvad.

Side 13 af 18

Ministeriets overvejelser og foreslået ordning (3.2.3)

Lovforslaget indeholder ikke noget forslag om en ordning, men henviser til, at det

skal fastlægges på bekendtgørelsesniveau, samt at der tages udgangspunkt ”i

den til enhver tid gældende organisering af affaldssektoren”.

Det er helt afgørende (politiske) beslutninger om ordningens funktion og indret-

ning, der skal træffes. Når ministeriet ikke lægger op til, at disse beslutninger skal

træffes politisk, bør det fremgå, hvad baggrunden er, for at beslutningerne skal

træffes af ministeren og centraladministrationen og ikke af Folketinget.

Organisering af producentansvaret (3.2.3.1)

Det fremgår, at virksomheder får en rettighed, men ikke en pligt til at aflevere em-

ballageaffald uden omkostninger til producenterne, men selv kan varetage for-

pligtigelsen. Det lyder godt, men vil i praksis vise sig vanskeligt at styre.

Skal producenterne til enhver tid stå klar (fra den ene dag til den anden) til at

modtage emballageaffald, hvis det passer virksomheden ikke længere selv at

tage ansvaret? Hvordan vil det system motivere producenterne til at lave miljø-

venlige produkter? Skal virksomheder oplyse, at de selv tager ansvaret og til

hvem? Skal myndighederne have besked?

Hvordan mener ministeriet, at det er i tråd med et producentansvar, at en privat

virksomhed kan fratage producenten ansvaret, uden producenten kan gøre noget

ved det?

Det fremgår, at der vil blive fastsat krav til de kommunale ordninger omkring fx

hvilke fraktioner, der skal indsamles og krav om at anvende fælles sorteringsvej-

ledninger. Der ses tilsyneladende bort fra, at sorteringskrav typisk gælder materi-

aler, mens producentansvaret omhandler produkter. Der bør tages højde for de

potentielle problemstillinger, der kan opstå mellem kriterierne for producenternes

finansiering af emballageaffaldshåndtering, og de eventuelle krav der stilles til de

kommunale indsamlingsordninger.

Oprettelse af kollektive ordninger (3.2.3.4)

Som tidligere nævnt bør det overvejes, om der skal lægges op til, at der kun er

en kollektiv ordning for hver producentansvarsordning- Eventuelt to – én for hus-

holdningsaffald og én for erhvervsaffald. Fordelen er, at der holdes fokus på mil-

jøopgaven, og ikke unødvendig kamp om at få flest muligt medlemmer.

Der er os bekendt ikke kommet noget positivt for miljøet ud af at der er flere kol-

lektive ordninger på WEEE-området.

En ordning vil skabe langt bedre basis for samarbejde på tværs af værdikæden,

som er nødvendigt for at få succes.

L 158 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

Der skal naturligvis stilles krav til den kollektive ordning, og gerne mere skærpde

krav end der lægges op til i bemærkningerne. Fx i form af en tidsbegrænset ak-

kreditering eller lignende.

Udenlandske erfaringer peger også i retning af en kollektiv ordning, der arbejder

”not-for-profit”.

Gældende ret; WEEE-direktivet og miljøbeskyttelsesloven

Er der eksempler på, at producenter har etableret egne tilbagetagningsordninger,

hvor borgerne kan aflevere deres WEEE?

Ministeriets overvejelser og foreslået ordninger (3.3.2)

Som vi har skrevet i vores generelle bemærkninger bør dette forslag trækkes og

man bør i stedet bruger de systemer vi allerede har til at fremme genbrug og re-

paration. Det handler fx om socialøkonomiske virksomheder og at styrke ram-

merne på de kommunale genbrugspladser.

Det bemærkes, at borgerne i dag har en række muligheder for at aflevere brugt

WEEE i diverse butikker, der enten tager imod brugt WEEE og/eller tilbyder at re-

parere det.

Betyder reglerne, at butikker, der i dag tager imod brugt WEEE, fremover skal

CENELEC certificeres? Inklusive frivillige organisationers genbrugsbutikker og

kommunale genbrugspladser, der modtager brugt WEEE?

Økonomiske konsekvenser (4.1)

Det skal tydeligt fremgå af dette afsnit, at også håndtering af emballager, der en-

der som herreløst affald eller i opsamlingsmateriale på offentlige arealer, skal fi-

nansieres af producenterne.

Modernisering af indsamling og behandling af elektronikaffald (5.3)

Dokumentationen for, at der er positive erhvervsøkonomiske konsekvenser på

cirka 246 mio. kroner, må siges at være meget optimistiske. Hvorvidt en ordning,

hvor borgerne skal opsøges aktivt, uden det vides, om de har værdifuld WEEE,

og om de vil af med det, vil blive set som en god forretningsmodel, har vi stadig

til gode at få bevist.

Indførelse af udvidet producentansvar for emballager (7.2)

Hvad baseres konklusionen om, at producentansvaret medfører en miljømæssig

forbedring af design, produktion og anvendelse af emballage samt håndtering af

emballageaffald, på, når lovforslaget reelt ikke indeholder forslag, der peger i den

retning?

Til nr. 10

Det fremgår, at

”det er hensigten, at de nærmere regler om indsamlingen af em-

ballageaffald skal være i overensstemmelse med den organisering af affaldssek-

toren, der vil være gældende på tidspunktet for ikrafttrædelsen af reglerne om

det udvidede producentansvar for emballager”.

Side 14 af 18

L 158 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

Det er ganske fint at tage udgangspunkt i den eksisterende organisering, men

det ses ikke at være til hinder for at gå i gang allerede nu. Taget bogstaveligt be-

tyder det jo, at vi skal vente med at gå i gang, til vi er helt sikre på, hvordan sek-

toren er organiseret om 4-5 år.

Side 15 af 18

Muligheden for, at en producent selv kan tage ansvaret for håndteringen af sine

emballager (typer), kan også være et redskab til at iværksætte forsøg og udvikle

det samlede system. Der bør derfor lægges op til, at producenterne og kommu-

ner/affaldsselskaber kan samarbejde om indsamlingen af bestemte emballager,

hvis formålet er at udvikle systemet og/eller understøtte producentansvarets mil-

jømæssige målsætninger.

Det fremgår, at bestemmelserne skal sikre, at producenterne dækker omkostnin-

ger. Det bemærkes, at der ikke alene er omkostninger forbundet til driften af ord-

ningerne, men også en række administrative omkostninger forbundet med at

løfte opgaven. Disse skal også indgå i de samlede omkostninger. Det kan fremgå

af en særskilt dot midt på side 45.

Ifølge lovforslaget vil det først være i bekendtgørelsen, at regler om fordelingen

af det økonomiske ansvar vil blive fastlagt – under henvisning til at EU-Kommis-

sionen offentliggør en vejledning i foråret 2020.

Det er fornuftigt at inddrage kommissionens vejledning, men det ændrer ikke på,

at vi allerede nu kan fastlægge de principper, vi i Danmark ønsker at følge. Som

fx at der skal være plads til, at kommunerne selv kan finansieres lokalpolitiske

ønsker.

Da der heller ikke er garanti for, at vejledningen kommer i foråret, kan det sætte

det kommende implementeringsarbejde i stå, hvis den bliver forsinket.

Det bemærkes, at netop reglerne for tildelingen i WEEE-ordningen er kontrapro-

duktive. Med en tildelingsperiode på et år ad gangen, hvor det geografiske an-

svar rykker rundt, og operatørerne ikke ved, om de er købt eller solgt af de kol-

lektive ordninger, er der konstant uro. Udviklingen af systemet betaler prisen,

herunder mulighederne for at forfølge miljømæssige målsætninger.

Det bør af bemærkningerne fremgå, at de problemer, WEEE-systemer lider un-

der, ikke skal ramme det kommende emballagesystem.

Det gives bemyndigelse til, at miljøministeren kan fastsætte regler om pligt til at

påføre mærkning, der skal oplyse om korrekt affaldshåndtering. Der bør her også

lægges vægt på, at der skal ske en koordinering mellem producenter og affalds-

operatørerne, så der er sammenhæng mellem informationer/mærkning på pro-

dukterne og den efterfølgende affaldshåndtering.

Til nr. 17

Vi anbefaler, at der lægges op til at begrænse antallet af kollektive ordninger, da

det erfaringsmæssigt ikke fremmer de miljømæssige målsætninger, der er produ-

centansvarets primære formål.

L 158 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

Der skal naturligvis stilles krav til de kollektive ordninger, og der skal kunne by-

des på opgaven, jf. vores tidligere bemærkninger.

Til nr. 20

Lovforslaget forholder sig ikke til, hvordan ”graduerede gebyrer” eller andre (øko-

nomisk) redskaber skal medvirke til at skabe (miljømæssigt) bedre produkter.

Der henvises til en vejledning fra EU-Kommissionen, der forventes offentliggjort i

marts 2020. Der er dog langt fra sikkert, at de vil fungere efter hensigten. Andre

lande har forsøgt sig med graduerede gebyrer uden succes.

Det er også en vanskelig opgave, hvorfor der er brug for, at lovforslaget forholder

sig mere aktivt til den principielle problemstilling, der handler, om hvordan man

kan skabe incitamenter til at fremme et miljøvenligt design af produkter.

Graduerede gebyrer alene skal gradueres inden for de samlede omkostninger til

affaldshåndteringen. Det er ikke nærmere præciseret på hvilket niveau. Er det på

emballagetype, emballagemateriale, produkttype, genbrugsmuligheder, genan-

vendelsesmuligheder eller noget andet?

Hvordan fastsættes omkostninger? Hvis en emballage af teknologiske årsager

ikke kan genanvendes, hvad er så omkostningen til affaldshåndteringen? Kan

der pålægges ekstra gebyr, hvis emballagen indeholder miljøfremmede stoffer,

selvom det ikke afspejler sig i omkostninger. Hvis emballager, der bruges til det

samme formål, har samme håndteringsomkostninger, hvad er så incitamentet til

at ændre designet? Hvad hvis omkostningerne ved at upcykle er højere end at

downcycle en type emballageaffald.

Pointen er, at graduerede gebyrer ikke er nogen garanti for, at der sker en på-

virkning af emballageprodukternes (miljø)design. Der skal andre midler til. Det

bør fremgå af lovbemærkningerne.

Hertil kommer, at den egentlige graduering skal ske i de kollektive ordninger. Det

kan altså risikere at blive et konkurrenceparameter. Vi har meget svært ved at

se, hvordan det kan komme til gavn for de miljømæssige målsætninger.

For os er det endnu et argument for, at der kun bør være en eller to kollektive

ordninger for hvert producentansvar, da det ellers kan være svært at holde fokus

på det miljømæssige formål.

Til nr. 37 og 38

Her udmøntes forslaget om tilbagetagningsordning for WEEE. Har ministeriet ek-

sempler fra andre lande, der viser, at en sådan ordning vil øge genbrug, repara-

tion og genanvendelsen af WEEE?

Det er uklart, om det er en pligt for borgerne at benytte en indsamlingsordning

iværksat af en privat virksomhed. Hvis det er en pligt, vil det så betyde, at kom-

munerne ikke må modtage WEEE på genbrugspladsen og/eller i deres stor-

skraldsordning, der er omfattet af ordningen?

Side 16 af 18

L 158 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

Kan en virksomhed, der har iværksat en ”privat” indsamlingsordning, nægte at

modtage WEEE, som de ellers har sagt ja til at modtage? Er der krav om, at en

”privat” indsamlingsordning skal dække fastlagte geografiske områder, herunder

krav om at de skal indsamle WEEE med faste frekvenser?

Side 17 af 18

Vores pointe er, at det er nødvendigt at gøre de væsentligste snitflader til de

kommunale ordninger (og eventuelle individuelle producentordninger) klar alle-

rede i det lovforberedende arbejde, da det handler om afgørende fordeling af an-

svaret.

Moderniseringen vil betyde, at borgerne kan opleve at skulle/kunne aflevere

WEEE i tre forskellige ordninger. De kan sågar opleve at skulle aflevere ensartet

produkter i forskellige ordninger. Hvis fx den samme type produkt har hhv. en po-

sitiv værdi (privat tilbagetagningsordning) eller negativ værdi (genbrugspladsen).

Vi skal gentage vores forslag om at trække forslaget tilbage, og erstatte det med

de forslag om fremme af genbrug og reparation, vi har fremsat tidligere. Det vil

være nemmere at forstå for borgerne, have (dokumenteret) miljømæssig effekt,

være nemmere at styre og ikke mindst kunne være til gavn for folk, der har svært

ved at få fæste på arbejdsmarkedet.

Øvrige bemærkninger

Foreningen har nogle yderligere kommentarer, der ikke relaterer sig til konkrete

bestemmelser eller bemærkninger i lovforslaget. Til gengæld mener vi, de er væ-

sentlige i relation til den bedst mulige håndtering af emballageaffald.

Sporbarhed og styring

Sporbarhed og styring er væsentlige elementer, hvis man skal sikre sig, at affal-

det behandles, som man ønsker det. Problemstillingerne er uddybet i vores ved-

lagte forslag.

Markedsproblemer

Vi kan forestille os en række problemstillinger i forbindelse med at sikre tilstræk-

kelig behandlingskapacitet, hvis man skal gardere sig mod kapacitetsmangel, fal-

dende kvalitet i genanvendelse, ingen vil modtage affaldet, manglende økonomi-

ske incitamenter m.v. Allerede i dag har vi set problemer med fx plast, tekstiler

og pap. Problemstillingen er uddybet i ovennævnte forslag.

Hvilke mål skal nås og hvordan gør vi det?

Som bekendt er man ved at finde nye metoder for, hvordan man skal udregne

genanvendelsesprocenterne. Der skal i højere grad ses på output end på input.

Vi vil gerne have rene affaldsstrømme, undgå downcycling og fremme den cirku-

lære økonomi. Det er langt fra sikkert det sker som konsekvens af producentan-

svaret, hvis man ikke allerede nu tager fat på nogle væsentlige problemstillinger.

Reelt ved vi ikke, hvor høj genanvendelsen er, når det skal regnes ud på en ny

og – er alle enige om – mere retvisende måde end i dag.

L 158 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

Vi ved heller ikke hvilken type genanvendelse, der finder sted i dag i forhold til

kvaliteten af genanvendelsen. Langt de fleste emballagematerialer i dag downcy-

cles, og kan i den sidste ende ikke materialenyttiggøres hensigtsmæssigt.

Vi ved heller, ikke om der er teknologier til rådighed, så alle typer emballager kan

genanvendes og/eller om det vil være meget dyrt. Hvordan forholder man sig til

det?

Det rejser et væsentligt spørgsmål omkring, hvorvidt et ”emballageproblem” skal

løses i affaldsleddet eller i produktions-/designleddet. Det nytter ikke noget at

etablere kompliceret og omkostningstunge indsamlingssystemer, sorterings- og

behandlingssystemer, hvis der er større fordele ved at ændre på produktet.

Generelt bør man kigge efter løsninger i produktions- og designfasen, før man

forsøger at løse det i affaldsfasen.

Vi kan muligvis nå målsætningerne i direktiverne med de redskaber, vi har til rå-

dighed i dag. Men hvis vi vil blive endnu bedre, genanvende med højere kvalitet,

genbruge mere, lave mere miljøvenlige produkter m.v., skal alle led i værdikæ-

den arbejde sammen, så vi kan komme i den rigtige retning.

Kommunerne har stadig et ansvar

Uanset hvordan producentansvaret bliver implementeret, vil kommunerne stadig

have ansvaret for store dele af borgernes affald. Derfor er det vigtigt, at man ved

implementeringen af producentansvaret tager højde for, hvordan producentan-

svarssystemerne bedst muligt kan spille sammen med de kommunale systemer.

I den sidste ende er det borgerne, der skal løfte den helt lavpraktiske (og afgø-

rende) del af opgaven – nemlig den faktiske sortering. De skal møde systemer,

der er imødekommende, forståelige og giver gode resultater. Det fordrer samar-

bejde og koordinering parterne imellem.

Vores afsluttende anbefaling skal være, at det af bemærkningerne til lovforslaget

fremgår, at (forpligtigende) samarbejde på tværs i værdikæden er nødvendigt,

hvis opgaven skal løses med succes.

Side 18 af 18

L 158 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

-- AKT 715506 -- BILAG 1 -- [ Journalnummer 2024-8646 - svar fra CFU ] --

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Miljøministeriets Departement ([email protected]), Elise Iuul ([email protected])

Tinne Hjerrild Jakobsen ([email protected])

Journalnummer 2024-8646 - svar fra CFU

27-11-2024 11:14

CFU har ingen bemærkninger til ovennævnte høring

Med venlig hilsen

Tinne Hjerrild Jakobsen

Fuldmægtig

Niels Hemmingsens Gade 10, 4.

1153 København K

Direkte telefon 4224 1698

Mail:

[email protected]

CFU

Centralorganisationernes Fællesudvalg

FORTROLIGHED: Denne e-mail og evt. vedhæftede filer kan indeholde fortrolige oplysninger. Er du ikke rette modtager, bedes du

venligst omgående underrette os og derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fil uden at beholde en kopi og uden at videregive

oplysninger om indholdet.

Vores persondatapolitik fremgår af vores hjemmesider:

https://www.skaf-net.dk/persondatapolitik

https://www.lc.dk/persondatapolitik

https://www.co10.dk/persondatapolitik