Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
L 158 Bilag 1
Offentligt
2983664_0001.png
NOTAT
Cirkulær økonomi
J.nr. 2024 - 8646
Ref. ELIUU
Den 7. januar 2025
Høringsnotat om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse
(Præcisering af anvendelsesområde for udvidet producentansvar for elektrisk
og elektronisk udstyr)
Udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Præcisering af anvendelsesområde for
udvidet producentansvar for elektrisk og elektronisk udstyr) har været i høring fra den 22. november
2024 til den 20. december 2024.
Lovforslaget giver ministeren bemyndigelse til at tilpasse den danske implementering af udvidet
producentansvar for elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) i overensstemmelse med Europa-
Parlamentet og Rådets direktiv (EU) 2024/884 om ændring af direktiv 2012/19/EU om affald af
elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE).
Udkastet har været sendt i høring hos foreninger, relevante erhvervsorganisationer m.fl. og har ligget
på Høringsportalen i høringsperioden. Miljø- og Ligestillingsministeriet har modtaget 2 høringssvar
fra: Dansk Producentansvar og Brancheforeningen Cirkulær. CFU
Centralorganisationernes
Fællesudvalg har tilkendegivet, at de ingen bemærkninger har til lovforslaget.
I det følgende gengives høringssvarenes hovedtræk, og Miljø- og Ligestillingsministeriets
kommentarer hertil er anført i kursiv. For detaljerede oplysninger om svarenes indhold, henvises til de
fremsendte høringssvar, som kan ses på Høringsportalen sammen med høringsnotatet.
Dansk Producentansvar (DPA) finder det uhensigtsmæssigt og retssikkerhedsmæssigt udfordrende, at
ministeriet ændrer i datoer bagudrettet, idet der kan forekomme producenter, som har finansieret
affaldshåndtering af elektrisk og elektroniskudstyr, i en afgrænset historisk periode, hvor de ikke var
forpligtiget til det.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Brancheforeningen Cirkulær har ingen kommentarer til det foreliggende lovforslag, men udtrykker
undren over, at Miljø- og Ligestillingsministeriet ikke udnytter muligheden for at fastsætte regler, der
indebærer, at producenterne dækker alle omkostningerne til affaldshåndteringen af WEEE, dvs. også
den indsamling af WEEE, som kommunerne i dag står for. Brancheforeningen Cirkulær henviser til
tidligere høringssvar fra 13. december 2019 ifm. forslag til ændring af lov om miljøbeskyttelse
(producentansvar) (dvs. lov nr. 807 af 09/06/2020 om ændring af lov om miljøbeskyttelse) for
uddybning.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
L 158 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2