L 157 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2024-25
L 157 Bilag 1
Offentligt

Malthe Smith Jørgensen

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Vedhæftede filer:

Randi Jóna Winther Saxov <[email protected]>

10. januar 2025 13:37

DEP Sundhedsministeriet

Malthe Smith Jørgensen; [email protected].

Høring: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Udvidelse af

ordning om tilskud til tandpleje for udvalgte patientgrupper)

(F: 13/1) Høring: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Udvidelse

af ordning om tilskud til tandpleje for udvalgte patientgrupper);

Signature-20250110123731.txt

Att: Malthe Smith Jørgensen

Heilsust�½rið har ingen bemærkninger til udkastet.

Venlig hilsen

Bjarni á Steig

Stjóri/Director General

Heilsust�½rið/Faroese Health Authority

Eirargarður 2, 2. hædd

FO-100 Tórshavn

Fartelefon: 233070

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

---------------------------------------------------------------------------------------

Til høringsparterne på vedlagte høringsliste

Indenrigs- og Sundhedsministeriet sender hermed vedhæftede udkast til lovforslag i høring. Lovforslaget vedrører

ændring af sundhedsloven om udvidelse af ordning om tilskud til tandpleje for udvalgte patientgrupper.

Lovforslaget skal bl.a. udmønte den brede politiske aftale om yderligere udvidelse af ordningen om tilskud til

tandpleje til visse patientgrupper af 1. november 2024. Aftalen kan tilgås på Indenrigs- og Sundhedsministeriets

hjemmeside

her.

Vedhæftet er:

- Høringsbrev

- Høringsliste

- Udkast til lovforslag

Materialet kan også findes på høringsportalen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger

senest den 13. januar

2025.

Bemærkninger bedes fremsendt til ministeriets kontor for Borgernær Sundhed på

[email protected]

med kopi til

[email protected]

[email protected].

L 157 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Med venlig hilsen

Malthe Smith Jørgensen

[email protected]

M 29217712

Fuldmægtig, Kontor for Borgernær Sundhed

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Tlf. 7226 9000

www.sum.dk

L 157 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Kontor for Borgernær Sundhed

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Sendt pr mail til [email protected], [email protected] og [email protected]

Tandlægeforeningen

Amaliegade 17

1256 København K

Tel.: 70 25 77 11

[email protected]

www.tandlaegeforeningen.dk

CVR nr. 21318418

Dato: 16. januar 2024

Sagsbehandler: NOJ

Sagsnr.: 2024 - 13189

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af sundhedsloven

(Udvidelse af ordning om tilskud til tandpleje for udvalgte patient-

grupper)

Til rette vedkommende

Tandlægeforeningen takker Indenrigs- og Sundhedsministeriet for hørings-

brev af d. 6. december 2024 vedrørende udkast til forslag til lov om ændring

af sundhedsloven, som følge af den poliske aftale af 1. november 2024 om en

yderligere udvidelse af ordningen, der giver visse patienter adgang til at søge

et særligt tilskud til tandpleje efter sundhedslovens § 166.

I forhold til lovforslaget har Tandlægeforeningen en række bemærkninger,

som er sammenfattet nedenfor.

Udvidelse af tilskudsordningen til flere patientgrupper

Tandlægeforeningen mener, at den udvidelse af sundhedslovens § 166, som

lovforslaget lægger op til, er hensigtsmæssig, da der er tale om patientgrup-

per, der som følge af deres sygdom eller sygdomsbehandling har et særligt

behov for tandbehandling.

Foreningen påskønner derfor, at patienter, der er i fast behandling med psy-

kofarmaka af typen tricykliske antidepressiva; patienter med en svær psykisk

lidelse, der er i fast behandling med psykofarmaka samt patienter med refluks

efter operation med hel eller delvis fjernelse af lukkemusklen mellem spiserør

og mavesæk, foreslås omfattet af ordningen.

Patientgrupperne, herunder i særdeleshed patienter med svære psykiske li-

delser, har generelt en højere forekomst af tandsygdom og tandtab end den

gennemsnitlige befolkning, hvilket kan tilskrives risikofaktorer som usund

kost, mundtørhed forårsaget af visse psykofarmaka, dårlig mundhygiejne og

uregelmæssige tandlægebesøg.

Side 1/2

L 157 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Tandlægeforeningen finder det imidlertid beklageligt, at udvidelsen af pati-

entgruppen betyder, at der

både

skal være et dokumenteret behandlingsbe-

hov og nedsat spytsekretion. Foreningen mener, at det vil være mere hen-

sigtsmæssigt, at tilskud fra ordningen kan bevilliges, hvis patienten er omfat-

tet af patientgruppen.

Endvidere er Tandlægeforeningen bekymret for, at den afsatte økonomiske

ramme ikke er tilstrækkeligt i forhold til at dække udvidelsen og den allerede

besluttede udvidelse, som på nuværende tidspunkt er trådt i kraft.

Tandlægeforeningen skal endvidere henlede opmærksomheden på, at opga-

ven vedrørende udarbejdelse af udtalelser på baggrund af undersøgelser

m.m., der ligger ud over delelementer beskrevet i ydelser defineret i bekendt-

gørelse om tilskud til behandling hos praktiserende tandlæge er en følge af

nærværende udvidelse af ordningen. Foreningen mener derfor, at patienten

selv skal afholde omkostningen til disse ydelser hos tandlægen. Foreningen

anmoder om ministeriets bekræftelse af denne fortolkning.

Tandlægeforeningen har ikke yderligere bemærkninger.

Med venlig hilsen

Torben Schønwaldt, tandlæge mTF

Formand

Isabel Brandt Jensen

Adm. direktør

Side 2/2

L 157 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

[email protected]

Ministeriets kontor for Borgernær Sundhed

kopi:

[email protected]

10-01-2025

EMN-2023-01170

1747594

Tina Vester Jensen

Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af

sundhedsloven (Udvidelse af ordning om tilskud til tandpleje for

udvalgte patientgrupper)

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 6. december 2024 anmodet Danske

Regioner om bemærkninger til forslag til lov om udkast til forslag til lov om

ændring af sundhedsloven (Udvidelse af ordning om tilskud til tandpleje for

udvalgte patientgrupper). Danske Regioner kvitterer for muligheden for at

afgive høringssvar og fremsender høringssvar på vegne af de fem regioner.

vedr. patientkategori nr. 8:

Patientgruppen er beskrevet med eksempler på svær psykisk lidelse. Det

vurderes at patientgruppen bør præciseres yderligere, da sagsbehandlingen i

dag foregår ved et fagprofessionelt skøn af en tandlægefaglig konsulent, som

ikke har den lægefaglige baggrund for at vurdere om en psykisk lidelse kan

Sagsbehandlingen kan blive mere kompleks ved, at der er tale om en

patientgruppe med mange snitflader, og hvor der kan være mange parter, der

kan bidrage med sagsoplysningen.

Det skal derfor afklares, hvor dokumentation for patientens lidelse og aktuel

medicin skal komme fra, og hvem der er forpligtet til at fremskaffe det i

forbindelse med sagsbehandlingen. Der tænkes i den forbindelse også på, om

patientens læge bliver en aktiv aktør i ansøgningsprocessen, idet den

praktiserende læge ikke tidligere har været aktør i oplysning af sager under

Sundhedslovens § 166.

Patientgruppen med svær psykisk lidelse kan være omfattet af

behandlingstilbud under specialtandplejen. Det er vigtigt, at der er en klar

beskrivelse af patientgruppen til tilskudsordningen og af hvilke specifikke

sygdomme/diagnoser, og hvilken medicin og omfanget heraf, der kan

muliggøre tilskud.

DANSKE REGIONER

DAMPFÆRGEVEJ 22

2100 KØBENHAVN Ø

+45 35 29 81 00

[email protected]

REGIONER.DK

L 157 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Samtidig bør der være en afklaring af, hvordan en tilskudssag kan håndteres,

hvis den berører en patient, der skifter mellem behandlingstilbud på grund af

skift i patientens behandlingsbehov (graden af svær psykisk lidelse kan variere

over tid hos patienten).

Det bør ligeledes fremgå tydeligt, i hvilken grad patientens egenomsorg har

indflydelse på vurderingen af behandlingsbehov/-godkendelse, idet

patientgruppen med svær psykisk lidelse for nogle patienters vedkommende

også har en lav grad af egenomsorg, hvilket kan have betydning for

tandbehandlingsbehovet.

Patientgruppen og krav til sagsbehandling og bevillingens omfang bør

yderligere præciseres eventuelt i en vejledning til lovgivningen.

Bemærkninger til lovforslagets bestemmelser vedr. patientgruppe 9

For den kommende patientgruppe 9 (patientgruppen uden lukkemuskel

mellem spiserør og mavesæk) er der behov for en vurdering af, hvor

behandlingen kan og bør håndteres. Der kan være store risici forbundet med

tandbehandlingen, og der kan være behov for behandling i narkose, hvorfor det

bør præciseres, hvem der bør stå for behandlingen, hvordan den bør foregå, og

om eventuelle ekstra udgifter til eksempelvis fuld narkose kan dækkes af en

tilskudsbevilling.

Afsnit 2 under punkt 4, vedr. negative implementeringskonsekvenser for

regionerne

Der gøres opmærksom på, at lovændringen øger behovet for

personaleressourcer og fysisk kapacitet, på et område hvor ressourcerne i

forvejen er pressede. Nogle regioner oplyser, at patienter og tandlæger

allerede er begyndt at rette henvendelse om ordningen og forståelsen heraf.

Dette betyder også, at der er en væsentlig usikkerhed vedrørende de afledte

konsekvenser forbundet med den administrative sagsbehandling, idet det må

forventes at regionerne vil modtage en væsentlig stigning i antallet af

ansøgninger til ordningen, som vil skulle have en sagsbehandling.

Regionerne efterlyser en tæt dialog med Sundhedsstyrelsen om vejledning,

som bør afklare en række forhold, der også vil få betydning for den økonomiske

udvikling af ordningen.

L 157 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Afsluttende henledes opmærksomheden på, om lovgivningen vil medføre

endnu en knopskydning til eksisterende tandbehandlingstilbud, og derved gør

det yderligere komplekst for patienterne at finde ud af, om de er omfattet af

en mulig ordning om tilskud og for sagsbehandlere og patientvejledere og

andre at bistå patienterne før, under og efter sagsbehandlingen.

Venlig hilsen

Tina Vester Jensen

L 157 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Blekinge Boulevard 2

2630 Taastrup, Danmark

Tlf.: +45 3675 1777

[email protected]

www.handicap.dk

13. januar 2025 / jba

Sag 17-2023-00300

Dok. 663413

Høringssvar fra Danske Handicaporganisationer vedr. udvidelse af ord-

ning om tilskud til tandpleje for udvalgte patientgrupper

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven

DH takker for muligheden for at afgive høringssvar.

Med lovforslaget sker en yderligere udvidelse af ordningen, der giver visse patienter adgang til at søge et

særligt tilskud til tandpleje efter sundhedslovens § 166 – oveni den udvidelse og forenkling af ordningen,

som skete i 2024.

DH er positiv overfor en yderligere udvidelse af ordningen, men vil gerne i forlængelse af tidligere afgivet hø-

ringssvar i forbindelse med udvidelsen af ordningen generelt, gerne understrege at der fortsat er et problem,

med en grundlæggende ulighed i, hvilke patientgrupper der kan adgang til tilskud, og hvem der ikke kan.

Vi synes det er positivt, at et bredt politisk flertal erkender behovet for at inddrage andre patientgrupper. At

sætte fokus på patientgrupper behandlet med psykofarmaka giver god mening. Det flugter fint med psykiatri-

planens hensigt om at gøre op med den ulighed, stigmatisering og underfinansiering, der præger det psykia-

triske område.

Vi vil dog opfordre til, at processen ikke stopper der. Der er mange andre patientgrupper, der slås med tand-

problemer og store udgifter til behandling. Det gælder f.eks. patienter med leddegigt, Behcets sygdom, kro-

nisk nyresygdom, diabetes, Parkinsons sygdom, psoriasis, stroke og osteoporose.

Der er behov for at få en bred faglig afdækning af, hvilke patientgrupper der burde være omfattet af § 166.

DH vil i den forbindelse gerne henvise til og bakke op om den rapport som er udgivet af Tandlægeforenin-

gens Tænketank for Voksentandpleje og som kommer med en række anbefalinger - herunder at oprette en

pulje til patienter med kronisk sygdom, der oplever udfordringer i deres mund- og tandsundhed som følge af

deres sygdom.

Med venlig hilsen

Thorkild Olesen,

Formand For Danske Handicaporganisationer

DH er fælles talerør for de danske handicaporganisationer.

Vi repræsenterer mennesker med alle typer handicap - fra hjerneskade og gigt til udviklingshandicap og sindslidelse.

L 157 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Sendt til:

[email protected]

Kopi til:

[email protected]

Høringssvar til udkastet til lov om ændring af sundhedsloven

(Udvidelse af ordning om tilskud til tandpleje for udvalgte

patientgrupper)

Danske Patienter takker for muligheden for at afgive høringssvar til

udkastet til de foreslåede lovændringer vedrørende tilskud til tandpleje for

udvalgte patientgrupper.

Danske Patienter hilser udvidelsen med de udvalgte grupper velkommen. I

vores høringssvar fra marts 2024 var patienter i behandling med

psykofarmaka blandt de patientgrupper, vi pegede på som værende

relevante for en yderligere udvidelse af ordningen.

For så vidt angår den nye patientgruppe, patienter med refluks efter

operation med hel eller delvis fjernelse af lukkemusklen mellem spiserør og

mavesæk, mener vi, at den med fordel kan beskrives bredere, så den også

omfatter andre patienter, der har øget risiko for syreskader på tænderne.

Det kan bl.a. være som følge af kirurgisk fjernelse af kræft i munden eller

på grund af hyppig opkastning, bl.a. som følge af behandling eller

sygdomme som bulimi.

Vi må dog konstatere, at ordningen, selv med den foreslåede udvidelse,

fortsat ikke dækker patienternes behov tilstrækkeligt. Der er stadig en lang

række patientgrupper, som på grund af sygdom og behandling har eller

er i risiko for at få betydelige tandproblemer. Det øger både sygeligheden

og uligheden, fordi flere ikke vil få den nødvendige forebyggende indsats

og behandling.

Danske Patienter mener derfor, at der er behov for en ordning, som kan

sikre, at de mange patienter, der har eller er i risiko for at få tandproblemer

som følge af deres sygdom eller behandling, kan få tilskud til tandpleje.

Relevante patientgrupper omfatter blandt andet:

Kræftpatienter, som har modtaget knoglestyrkende behandling,

hvor dårlig tandstatus medfører udvikling af medicininduceret

osteonekrose (død kæbe).

Patienter, som har fået foretaget en kirurgisk fjernelse af kræft,

hvor mavesyren kan løbe op i munden og bortætse tænderne og

give svære tandskader.

Patienter med demens, som har særlige udfordringer ift. tand- og

mundhygiejne og dermed er i øget risiko for at få huller i tænderne,

betændelse i tandkød, svamp og andre mundhulesygdomme.

Patienter, som på grund af overspisning af sukkerholdige produkter

eller opkastning er i øget risici for tandsygdom, syreskader og

tandtab.

Patienter med leddegigt og Behcets syndrom, som har øget risiko

for betændelse i tandkødet som blandt andet kan føre til tab af

tænder.

Dato:

13. januar 2025

Danske Patienter

Kompagnistræde 22, 1. sal

1208 København K

Tlf.: 33 41 47 60

www.danskepatienter.dk

E-mail:

[email protected]

Cvr-nr: 31812976

Side 1/2

Danske Patienter er paraply for patient- og pårørendeforeninger i Danmark. Danske Patienter har 25 medlemsforeninger, der repræsenterer 105

patientforeninger og 900.000 medlemmer: Alzheimerforeningen, Amputationsforeningen, Astma-Allergi Danmark, Bedre Psykiatri, Colitis-Crohn

Foreningen, Depressionsforeningen, Diabetesforeningen, Epilepsiforeningen, Fibromyalgi- & Smerteforeningen, Foreningen Spiseforstyrrelser og

Selvskade, Gigtforeningen, Hjerneskadeforeningen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Lungeforeningen, Muskelsvindfonden, Nyreforeningen,

Osteoporoseforeningen, Parkinsonforeningen, Patientforeningen Fertilitet og Tab, PolioForeningen, Scleroseforeningen, Sjældne Diagnoser,

UlykkesPatientForeningen og Øjenforeningen.

L 157 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Patienter med osteoporose, som er i lavdosis antiresorptiv

behandling, der øger risiko for at udvikle osteonekrose i kæberne.

Patienter med sjældne sygdomme, der som følge af medicinsk

behandling, behandling med stråling eller anden lægelig

behandling får tandproblemer.

Patienter med psoriasis, som anvender methotrexat kan opleve

tandkødsproblemer og nedbrydning af tænder.

Diabetespatienter, der ofte har forhøjet blodsukker og dermed øget

risiko for at få tandkødsbetændelse.

Patienter med parkinson, hvor mange oplever mundtørhed på

baggrund af den medicinske behandling med Levodopa.

Patienter med sclerose, som oplever mundtørhed pga. medicinsk

behandling, og hvor immundæmpende medicin kan øge risikoen

for infektion i mundhulen.

Nyrepatienter, hvor både dialysepatienter og transplanterede har

signifikant oftere forekomst af mundhuleinfektioner.

Patienter med fibromyalgi, som ofte har mange tandsmerter og

samtidig nedprioriterer tandsundheden pga. store udgifter til øvrig

behandling.

Patienter med de kroniske inflammatoriske tarmsygdomme crohns

og colitis ulcerosa, som kan få direkte udbrud af sygdommen i

munden, da der er den samme slimhinde i tarmene og i munden.

Dertil kommer udfordringer med mundtørhed, infektioner i

mundhulen mv. som følge af behandling med immundæmpende

medicin.

Patienter med cøliaki, som har en overhyppighed af

emaljedefekter, recidiverende aftøs dermatitis, forsinket

tandfrembrud samt mundtørhed.

Vi vil desuden henvise til de anbefalinger, som Tænketanken for

Voksentandpleje, hvor bl.a. Danske Patienter har været repræsenteret,

lancerede i juni sidste år. Blandt de 35 anbefalingerne er et forslag om at

oprette en supplerende pulje til patienter med kronisk sygdom, der oplever

udfordringer i deres mund- og tandsundhed som følge af sygdom og

behandling, og som ikke er omfattet af ordningen efter § 166.

Afslutningsvis finder vi behov for at gentage vores opfordring om, at der

etableres rammer for revidering af ordningen, så der kan tages højde for

udvikling af nye behandlinger og deres mund- og tandrelaterede

bivirkninger. Udfordringerne med den eksisterende lovgivning afspejler

blandt andet, at den ikke er blevet opdateret i takt med udvikling i

behandling.

Med venlig hilsen

Side 2/2

Morten Freil

Direktør

L 157 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Sundhedsstyrelsen

E-mail:

[email protected]

med kopi til

[email protected]

13. januar 2025

Danske Tandplejere

Rosenborggade 1a

1130 København K

T: 8230 3540

E: [email protected]

www.dansketandplejere.dk

Danske Tandplejeres høringssvar vedr. Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven

(Udvidelse af ordning om tilskud til tandpleje for udvalgte patientgrupper)

Danske Tandplejere takker for muligheden for at afgive høringssvar og støtter generelt op om en

målgruppeudvidelse og forenkling af tilskud til tandpleje efter sundhedslovens § 166.

Danske Tandplejere appellerer dog til, at den forebyggende tandpleje i langt højere grad prioriteres og

understøttes i loven, så flere af de patienter, der er omfattet af § 166, bevarer et sundt tandsæt.

Det bør være målet med udvidelsen af § 166, at flere patienter (i dette tilfælde patienter med psykisk

sygdom) får den nødvendig hjælp til at vedligeholde en god mundhygiejne så tidligt som muligt i

sygdomsforløbet, så der skabes de bedste betingelser for, at tandproblemer- og sygdomme ikke opstår som

følge af deres psykiske sygdom.

Betydelige dokumenterede tandproblemer bør fjernes som krav

Som Danske Tandplejere har bemærket i en tidligere høring, så finder Danske Tandplejere det beklageligt

og uhensigtsmæssigt, at det ikke er alle patientgrupper, omfattet af sundhedslovens § 166, der får støtte til

den tidlige forebyggende tandplejeindsats.

Der er således for en lang række patientgrupper - herunder de nye udvalgte patientgrupper - krav om, at de

skal

dokumenterede

omfattet af ordningen.

Danske Tandplejere kan forstå af lovmaterialet, at årsagen til kravet om betydelige tandproblemer skyldes,

at ikke alle patientgrupper udvikler tandsygdomme. Danske Tandplejere savner en refleksion over, hvorfor

nogle patienter udvikler mund- og tandsygdomme som følge af deres psykiske sygdom og medicinindtag,

mens andre patienter ikke gør. Kan det skyldes, at nogle patienter ikke får foretaget en sufficient daglig

tandbørstning og ikke får den hjælp og vejledning om god mundhygiejne, som de har brug for?

Det er, efter Danske Tandplejeres opfattelse, dybt problematisk, at man lovgivningsmæssigt beslutter, at

man først vil hjælpe patienterne, når tandsygdomme er opstået. Det er fagligt velbelyst, at tandpleje og god

mundhygiejne bør prioriteres hos borgere, der som følge af sygdom og medicinindtag, er i forøget risiko for

at udvikle caries og parodontitis. Det er ikke selvskrevet, at disse borgere udvikler sygdomme i tænder og

mund. Det kan i mange tilfælde undgås med en tidlig og forebyggende indsats.

Danske Tandplejere foreslår på den baggrund, at alle patienter, der er omfattet af § 166, får tilskud til

forebyggende tandpleje, når diagnosen af den konkrete sygdom er stillet. Det bør således ikke først være,

når patienten har fået betydelige tandproblemer, at patienten kan få tilskud til den forebyggende tandpleje.

L 157 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Forebyggelse er den bedste vej til at skabe mere lighed i tandsundhed

Det fremgår af lovforslaget, at udvidelsen af patientgruppen vil få positive konsekvenser for verdensmålet

Mindre ulighed

Danske Tandplejere mener, hvilket bakkes op af lektor ved Odontologisk Institut på Københavns Universitet,

Esben Boeskov Øzhayat, at problemet med ulighed i tandsundhed kan tilgås på flere niveauer: Enten kan

man reducere risikofaktorer knyttet til dårlig tandsundhed, inden uligheden i tandsundhed indtræffer

(forebyggelse). Alternativt kan man minimere konsekvenserne, når uligheden i tandsundheden allerede er

indtruffet (behandle).

For Danske Tandplejere er formålet, at tandsygdomme forebygges således, at tandsygdomme i stor

udstrækning ikke opstår. Det handler om at investere i mennesker og forebygge, at de bliver syge frem for

først at hjælpe borgerne, når tandsygdomme har fået lov at udvikle sig med alt, hvad det medfører af

forringet livskvalitet og forøget risiko for en lang række alvorlige sygdomme som fx diabetes, leddegigt og

hjerte-kar-sygdomme.

Derudover ved vi, at tandbehandling ofte fører til mere behandling. Er der først lavet en fyldning i en tand, så

skal der med stor sandsynlighed laves en fyldning i samme tand igen på et senere tidspunkt. Måske skal der

senere rodbehandles, måske laves en tandkrone og til sidst, hvis tanden mistes, et implantat. Det er det,

man kalder tandens dødsspiral.

Det bør derfor ikke være et succeskriterium, at patienter, der har en forøget risiko for at udvikle

tandsygdomme, fx som følge af deres medicinindtag, får behandlet deres tandsygdomme. Succeskriteriet

bør i stedet være, at de patienter, der er omfattet af § 166, ikke udvikler sygdomme i tænder og mund. Det

kræver en intensiv, tidlig og vedvarende forebyggende indsats, hvor patienterne kender til deres forøgede

risiko for tandsygdom og får viden om, hvordan de i samarbejde med deres tandplejer - kan forebygge

tandsygdomme i at opstå.

Hvis formålet med lovændringer er at øge tandsundheden hos de udvalgte patientgrupper, og herunder

reducere ulighed i tandsundhed, så bør man derfor i langt højere grad prioritere den tidlige forebyggende

indsats.

Forebyggelse betaler sig

tandpleje, som de pågældende har som følge af deres sygdom eller sygdomsbehandling i forhold til den

Det vil dog også ud fra et økonomisk synspunkt være bedre, hvis patienter, der er omfattet af § 166, fik

tilbudt vederlagsfri forebyggende tandpleje, så man minimerer risikoen for, at de udvikler betydelige

tandproblemer/-sygdomme.

Det vil både være til gavn for den enkelte borgers tandsundhed, uligheden i tandsundhed og være det mest

økonomisk bæredygtige.

Behov for at sikre kvaliteten af de sundhedsfremmende og forebyggende ydelser

Hvis vi skal skabe de bedste betingelser for, at patienterne ikke får sygdomme i tænder og mund som følge

af deres sygdom, så er den sundhedspædagogiske indsats helt afgørende. Helt overordnet skal vi sørge for,

at patienterne har et grundlæggende kendskab til, hvordan sygdommen kan påvirke deres mund- og

tandsundhed, og hvordan de bedst kan passe på tænderne, fx ved nedsat spytproduktion.

Derfor bør man sikre, at de sundhedsfremmende og forebyggende ydelser anvendes efter deres formål. Det

er evident, at det ikke skaber en adfærdsændring eller en varig sundhedsgevinst blot at informere om

forhold, som borgerne er bekendte med i forvejen. Hvis man skal skabe de bedste forudsætninger for en

adfærdsændring og varige sundhedsforandringer hos patienterne, omfattet af § 166, så kræver det, at der

L 157 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

afsættes den nødvendige tid til en sundhedssamtale med patienten om forudsætninger, muligheder, evner

og lyst til at passe på sine mund og tænder under sit sygdomsforløb.

Derfor foreslår Danske Tandplejere, at der indsættes en række krav til, hvad de sundhedsfremmende og

forebyggende ydelser som minimum skal indeholde. En IFB bør således altid indeholde en instruktion i

hjemmetandpleje, indfarvning af tænderne og borgeren skal aktivt udføre tandbørstninger ifm. instruktionen.

Danske Tandplejere håber, at I vil tage ovenstående forslag med i en revidering af § 166-ordningen, og vi

står naturligvis til rådighed, hvis ovenstående ønskes uddybet.

Venlig hilsen

Elisabeth Gregersen

Forperson, Danske Tandplejere

L 157 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

L 157 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

L 157 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

L 157 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

København, den 13. januar 2025

Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af sund-

hedsloven (Udvidelse af ordning om tilskud til tandpleje for ud-

valgte patientgrupper)

Tak for muligheden for at afgive høringssvar på denne ændring af sundhedsloven.

Som udgangspunkt ser DSAM meget positivt på denne ændring af sundhedsloven, hvor

formålet er mindre ulighed i sundhed – og her mere specifikt i tandsundhed, men indirekte

med stor betydning for personens helbred og livskvalitet.

Det er meget positivt, at der er politisk fokus på et område, hvor patienter med svær psy-

kisk sygdom (også) har dårligere behandlingskvalitet.

Fra lovforslagets bemærkninger (2.1.3) ses følgende:

Det vil betyde, at patienter i fast behandling med psykofarmaka af typen tricykliske antide-

pressiva og patienter med svær psykisk lidelse, der er i fast behandling med psykofar-

maka, ved ansøgning om almindelig forebyggende og behandlende tandpleje skal have

betydelige dokumenterede tandproblemer og kunne påvise nedsat spytsekretion.

Og det fremgår ligeledes at:

Aftalepartierne er på baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger enige om, at der for

de nye patientgrupper i den foreslåede ordning skal være tilsvarende enkle visitationskri-

terier.

Da denne gruppe af patienter er en sårbar gruppe, der kan have udfordringer med at

passe ind i det etablerede sundhedsvæsen, mener vi fra DSAM, at ændringen af sund-

hedsloven skal følges op af indsatser for at hjælpe patientgruppen til tandbehandling og

til ansøgning om tilskud. Det er nævnt, at der skal være enkle visitationskriterier, men der

er behov for en plan/vejledning for, hvordan man får lovændringen ud at virke i praksis.

Ellers risikerer man, at de gode intentioner forbliver på papir og i lovændringer, og ikke

kommer ud at fungere i praksis og bedre tandsundheden. Etablering af støttefunktioner og

opsøgende arbejde for at bedre tandsundheden vil på lang bane mindske udgifter i sund-

hedsvæsenet i patientgruppen.

Med venlig hilsen

Bolette Friderichsen

Formand for DSAM

Dansk Selskab for Almen Medicin

•

Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

•

7070 7431

•

[email protected]

•

www.dsam.dk

L 157 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

L 157 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

L 157 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

L 157 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

L 157 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

KØBENHAVNS UNIVERSITET

ODONTOLOGISK INSTITUT

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Kære Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Odontologisk Institut takker på muligheden for at give vores bemærkninger

til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Udvidelse af ordning om

tilskud til tandpleje for udvalgte patientgrupper).

Det er naturligvis glædeligt at ordningen bliver udvidet med yderligere 3

grupper.

Hvad angår gruppen med svær psykisk lidelse, der er i fast behandling med

psykofarmaka, hvor behandlingen har varet i seks måneder eller mere, så

burde en stor del af disse patienter i forvejen hører under Specialtandplejen.

Der har dog været kritik af, at denne gruppe af patienter hyppigt har fået

afslag i Specialtandplejen, selvom de ikke har været i stand til at modtage

behandling i privat praksis. Kommunerne har hyppigt anvendt LEON

princippet (Lavest Effektive Omkostnings Niveau), og mange af patienterne

har af forskellige årsager ikke kunnet betale det årlige grundbeløb. Dette er

stadig et problem med udvidelsen, og der kan være en stor risiko for, at

gruppen bliver skubbet fra Specialtandplejen over i privat praksis, hvor de

2280 DKK (2025 niveau) sjældent kan få en tandlægefaglig sufficient

behandling. Dvs. politikerne kan se, der er et problem, men Odontologisk

Institut er ikke sikker på, at det bliver løst for de svært psykisk syge, der let

bliver kastebold mellem Specialtandplejen og privat praksis. Hvis man vil

gøre noget for denne gruppe, bør egenbetalingen helt fjernes, og patienterne

behandles i Kommunalt regi (dvs. Specialtandplejen).

Det fortsat uklart for Odontologisk Institut, om og hvordan

dokumentationen for betydelige tandproblemer som følge af sygdom skal

dokumenteres. Det har altid været meget problematisk at kunne

dokumentere, at det er sygdommen (eller medicinen i dette tilfælde), der har

12. DECEMBER 2024

ADMINISTRATIONEN

NØRRE ALLÉ 20

2200 KØBENHAVN N

DIR

35 32 66 92

[email protected]

www.odont.ku.dk

SAG: [SAGSNR.]

DOK.NR.: [DOKUMENTNR.]

L 157 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

medført problemerne. Patienter er derfor blevet afvist, fordi der også var

tandproblemer inden sygdommen blev diagnosticeret. Odontologisk Institut

vil anbefale, at dokumentationen skal være minimal, således at bare det at

man har tandproblemer og tager medicin/har psykisk sygdom skal føre til

tilskud. Ellers mister vi de mindst ressourcestærke patienter i Danmark.

Sig endelig til, hvis vi kan hjælpe med yderligere.

Venlig hilsen

SIDE 2 AF 2

Anne Havemose-Poulsen

Institutleder

L 157 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

L 157 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren