Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 157:

Forslag til lov om ændring af sundhedsloven. (Udvidelse af ordning om tilskud til tandpleje for udvalgte patientgrupper).

Af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde).

(Fremsættelse 27.02.2025).

Forhandlingen er åbnet. Og den første ordfører er fru Maria Durhuus fra Socialdemokratiet.

Tak for ordet. Efter at have arbejdet virkelig mange år som sygeplejerske i psykiatrien er det en ret god dag i dag, fordi vi skal førstebehandle et lovforslag om muligheden for at sikre, at flere patienter kan få hjælp til tandpleje i forbindelse med alvorlige sygdomsforløb. For vi ved, at skader på tænder kan være en bivirkning af den behandling, man modtager i forbindelse med en række alvorlige sygdomsforløb. Vi ved også, at et smil er noget af det første, mennesker ser, når man mødes. Og vi ved også, hvor smerteligt det kan være, hvis ens smil bærer præg af en fortælling om, at man har været syg, eller gør, at man fremstår på en måde, man ikke selv ønsker det. Men vi ved også, tandlægeregningerne kan være så høje og så store, at det er fuldstændig uoverkommeligt at få gjort noget ved det.

Vi synes ikke, det er rimeligt, at man både skal kæmpe med alvorlig sygdom og samtidig hænge på store regninger. Og vi har jo i mange år haft en ordning, den såkaldte § 166-ordning, hvor patienter kan få tilskud. Men flere patientgrupper er i dag ikke en del af den ordning, og derfor er vi også glade for, at vi sidste år kunne præsentere en aftale med alle Folketingets partier. Den udvider målgruppen af patienter, som kan få tilskud til tandbehandling som følge af tandskader i forbindelse med sygdom.

Med lovforslaget i dag implementerer vi den aftale. Aftalen byggede på anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen. Vi udvider ordningen med tre nye patientgrupper. Det har indtil nu særlig været kræftpatienter, som var i målgruppen for ordningen, men med dagens lovforslag udvider vi ordningen til også at omfatte f.eks. mennesker med psykisk sygdom, der har været i langvarig behandling med medicinske præparater, hvis bivirkning er, at tænderne går i stykker. Det er anden gang på et år, at vi udvider ordningen. Sidste år fik syv andre patientgrupper adgang til ordningen pr. 1. juli 2024. Samlet set har vi derfor gennemført et kæmpe løft af området.

Det er en aftale, som vil betyde rigtig meget for de patienter, som bliver omfattet, for dårlig tandsundhed har ikke kun fysiske konsekvenser, men også store sociale konsekvenser, fordi smilet, som jeg startede med at sige, er det første, man ser. Og er der noget, man har brug for, når livet er svært, så er det at kunne smile den dag, man får det godt igen, uden at blive mindet om, hvad der har været engang.

Derfor støtter Socialdemokratiet selvfølgelig det her lovforslag. Tak for ordet.

Tak til ordføreren fra Socialdemokratiet. Den næste i talerrækken er ordføreren fra Venstre, fru Eva Kjer Hansen.

Tak, formand. I Danmark har vi et stærkt sundhedsvæsen. Rammes man af sygdom, står der et dygtigt sundhedspersonale klar til at hjælpe en, og som følge af bl.a. akutplanen er den gennemsnitlige ventetid på behandling i sygehusvæsenet faldet, og det er jo rigtig positivt. Det er bare også sådan, at nogle sygdomsbehandlinger medfører nogle bivirkninger, der kan have en negativ indflydelse på patienternes tandsundhed.

Der er det rigtig positivt, at vi nu har mulighed for at udvide med de patientgrupper, der også har problemer med deres tandpleje, og kunne give tilskud til langt flere end tidligere. Og som den tidligere ordfører var inde på, har vi udvidet ad flere omgange, og det er jo dejligt, at vi der kan møde hinanden på tværs af partierne i forhold til at hjælpe nogle patienter, der står i en meget svær situation, og som jo har behov for at kunne leve et så godt og almindeligt liv som overhovedet muligt. Kan vi fjerne nogle af de bekymringer og de udfordringer, som de oplever i forbindelse med deres tandsundhed, ja, så kan vi hjælpe dem til en mere tryg og en mere normal hverdag i en hård tid.

Vi ved jo også, at for mange danskere kan udgifterne til en mere omfattende tandlægebehandling være markante poster i deres private husholdningsbudget. Og derfor skal den ekstra støtte til de her patientgrupper også skabe en tryghed for, at patienternes sygdoms- og behandlingsforløb ikke skal skabe yderligere usikkerhed om deres økonomi grundet ekstra store tandlægeregninger.

Så i Venstre er vi rigtig glade for, at vi har kunnet finde hinanden på tværs af partierne i en forståelse for at prioritere og udvide omfanget af patientgrupper, der nu får den her støtte.

Tak til ordføreren for Venstre. Helt fra bageste række er det nu hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne.

Tak for det, formand. Jeg har jo fået lov til at være standin for Danmarks bedste sundhedsordfører i dag, så jeg skal gøre mit bedste. Lovforslaget implementerer en politisk aftale, som regeringen indgik den 1. november 2024 med alle Folketingets partier om en yderligere udvidelse af ordningen, der giver visse patienter adgang til at søge et særligt tilskud til tandpleje efter sundhedsloven. Med lovforslaget bliver sundhedslovens § 166 udvidet, så tre nye patientgrupper, der som følge af deres sygdom eller sygdomsbehandling har et særligt behov for tandbehandling, kan søge om det særlige tilskud til tandpleje, det drejer sig om. Så vil jeg ikke nævne de tre, for det tror jeg faktisk mine to foregående har.

Så vil jeg sige, at Danmarksdemokraterne simpelt hen er med i den politiske aftale, forslaget udmønter, så selvfølgelig bakker vi op om, at vi tager bedre hånd om de patienter i vores sundhedsvæsen, der er i risiko for at udvikle alvorlige tandproblemer som følge af deres behandling i sundhedsvæsenet. I den forbindelse er det simpelt hen fornuftigt, at vi sikrer den rette hjælp til flere patienter med tilskud til efterfølgende tandbehandling, så det ikke er pengepungen, der spænder ben for, at patienterne får den nødvendige behandling til rette tid.

Tænder, der bliver ødelagt, hvis man lige har været syg, hjælper ikke på ens livsværdi. Vi har fundet penge, hele Folketinget bakker op, og som jeg altid siger, når jeg er heroppe, hvis regeringen en gang imellem finder et korn og kommer med et godt lovforslag, er Danmarksdemokraterne naturligvis med, og det er vi naturligvis også her.

Tak til ordføreren for Danmarksdemokraterne. SF ved hr. Mads Olsen er den næste på talerstolen.

Tak for ordet, formand. Jeg står her som vikar for fru Kirsten Normann Andersen.

Det er dyrt, når sygdom rammer tænderne. Mens det er gratis at få behandling for et brækket ben, koster det en formue at få behandling for en brækket tand. Det er og bliver et paradoks. Vi anerkender dog, at det også er et paradoks, som ikke lige løses på en gang. Men med små skridt og kloge prioriteringer får flere og flere patienter adgang til et nødvendigt tilskud til tandbehandling.

Det her lovforslag udmønter en aftale om en yderligere udvidelse af ordningen, der giver visse patienter adgang til at søge et særligt tilskud til tandpleje efter sundhedsloven. Med lovforslaget bliver sundhedslovens § 166 udvidet, så tre nye patientgrupper, der som følge af deres sygdom eller sygdomsbehandling har et særligt behov for tandbehandling, kan søge om det særlige tilskud til tandbehandling.

Den nye patientgruppe er allerede præsenteret af tidligere ordførere, så jeg vil blot fremhæve, at vi denne gang også inkluderer tandskader som følge af langvarig brug af visse psykofarmaka. Vi er glade for udvidelsen, men vil ikke undlade at bemærke, at vi slet ikke er i mål, når det handler om at sikre, at alle patienter har råd til nødvendig tandbehandling. Men det er endnu et skridt på vejen, og SF stemmer selvfølgelig for lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for SF. Liberal Alliances fru Sandra Elisabeth Skalvig er den næste i talerrækken.

Tak for det. Jeg vil starte med at gøre opmærksom på, at jeg i dag står her på vegne af Liberal Alliances sundhedsordfører.

Liberal Alliance støtter naturligvis lovforslaget, som udmønter en bred politisk aftale om at udvide ordningen for tandplejetilskud til nye patientgrupper med særlige behov. Vi ved, at sygdom og medicinsk behandling i mange tilfælde har betydelige konsekvenser for tandsundheden. Derfor mener vi også, at det kun er rimeligt, at vi også hjælper de patienter, der på grund af psykisk sygdom eller kirurgisk behandling har ekstraordinære tandproblemer og store udgifter.

Med lovforslaget gives patienter i fast behandling med psykofarmaka og patienter med refluks efter fjernelse af mavemundens lukkemuskel adgang til at søge om tilskud. Vi er meget tilfredse med, at der i forlængelse af høringsprocessen er fokus på at fastholde enkle og ensartede visitationskriterier, som gør det nemmere for patienterne at få adgang til tilskud og for myndighederne at administrere ordningen. Vi skal nødig skabe mere bureaukrati, så det glæder os, at der er fokus på dette.

Samtidig er det vigtigt at understrege, at det ikke handler om generel tandlægedækning, men om at kompensere for ekstraudgifter i forbindelse med konkret sygdom og behandling. Vi bakker op om tilgange, hvor der er plads til faglig vurdering og prioritering, og vi noterer os, at Sundhedsstyrelsen løbende vil justere vejledningen, så vi sikrer en præcis og retfærdig afgrænsning af målgrupperne.

Derfor kan vi støtte lovforslaget, og jeg skulle hilse fra Dansk Folkeparti og sige, at de også støtter forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for Liberal Alliance. Jeg ser ikke ordføreren for Moderaterne i salen, og nu får jeg at vide, at Venstre skulle hilse fra Moderaterne, så derfor er Moderaterne her ikke. Tak for det. Det leder os så til den næste i talerrækken, som er fra Det Konservative Folkeparti, hr. Per Larsen.

Tak for det, formand. Forslaget, vi behandler, indebærer en udvidelse af ordningen om tilskud til tandpleje for udvalgte patientgrupper efter sundhedslovens § 166. Formålet med lovforslaget er at give flere patientgrupper mulighed for at modtage økonomisk tilskud til tandpleje, hvis de som følge af deres sygdom eller sygdomsbehandling har betydelige tandproblemer.

Vi bakker selvfølgelig op om forslaget, da det bygger på en bred politisk aftale fra november 2024, hvor alle Folketingets partier blev enige om at udvide ordningen yderligere inden for den afsatte økonomiske ramme. Lovforslaget tilføjer tre nye patientgrupper til ordningen: patienter i fast behandling med tricykliske antidepressiva i mindst 6 måneder, patienter med en svær psykisk lidelse, der er i fast behandling med psykofarmaka i mindst 6 måneder, og patienter med refluks efter en operation, hvor lukkemusklen mellem spiserør og mavesæk er helt eller delvis fjernet. Disse patientgrupper er identificeret på baggrund af Sundhedsstyrelsens vurdering, og der er evidens for, at de har en forhøjet risiko for alvorlige tandproblemer.

I høringssvarene har der været generel opbakning til forslaget, men også enkelte bekymringer. Bl.a. siger Danske Regioner, at en udvidelse kan medføre økonomisk og administrativt pres på sagsbehandlingstiden. Ministeren har dog vurderet, at der allerede er afsat midler samt lavet forenklinger af visitationskriterierne til reducering af de administrative byrder.

Derudover har Danske Handicaporganisationer og Danske Patienter argumenteret for, at endnu flere patientgrupper burde omfattes af ordningen, herunder patienter med kroniske sygdomme som diabetes, gigt og osteoporose. Ministeriet har svaret, at eventuelle yderligere udvidelser vil afhænge af den økonomiske ramme og en nærmere faglig vurdering.

Vi støtter selvfølgelig forslaget og ser frem til at følge implementeringen af de nye regler, der skal gælde fra den 1. juli 2025. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for Det Konservative Folkeparti. Jeg ser ikke Enhedslisten i salen, så den næste i talerrækken er hr. Stinus Lindgreen, Radikale Venstre.

Tak, formand. Tak for ordet. Lovforslaget, som vi behandler her, udmønter jo en politisk aftale, der udvider ordningen for særligt tilskud til tandpleje, så det kommer flere patientgrupper til gavn.

Da partierne bag i sin tid afsatte ekstra 100 mio. kr. til ordningen, aftalte vi også, at hvis der skulle være penge tilovers, skulle ordningen udvides med yderligere patientgrupper, der får tandskader som følge af deres behandling. Da vi i efteråret sidste år kunne se, at det var tilfældet, fik vi således Sundhedsstyrelsens anbefalinger til, hvilke patientgrupper der skulle inkluderes, så vi kunne få afløb for pengene til gavn for flere patienter.

Det er rigtig positivt, at vi nu udvider på ordningen. Da jeg sad og læste høringssvarene igennem, går det da også igen, at man i svarene er rigtig glad for lovforslaget, som vi behandler her i dag. Det går igen, at man har ønsker til yderligere grupper, der ville have glæde af at blive omfattet af ordningen, og det forstår jeg til fulde. Hvis det skulle vise sig, at der skulle være flere penge tilovers, er jeg da sikker på, at det nok skal komme flere borgere til gavn.

Der var også en anden bemærkning, jeg bed mærke i, da jeg læste høringssvarene, nemlig den fra Danske Tandplejere. De påpeger vigtigheden af at have en forebyggende tandpleje i stedet for at afvente tandskader. Det er jeg naturligvis enig i. Både økonomisk og menneskeligt er det da klart at foretrække, hvis vi kan forebygge tandskader frem for at reparere på tænderne bagefter.

Jeg noterer mig så også, at ministeriet påpeger, at det jo ikke er alle patienter i de grupper, vi snakker om her, der udvikler tandskader og derfor får brug for den hjælp, som vi har sat penge af til her. Det er selvfølgelig korrekt, men det ville aldrig være til skade at give gode råd om forebyggende tandpleje til alle patienter, og det må også være muligt, tænker jeg, at gribe ind så tidligt som overhovedet muligt over for de ramte patienter og ikke vente på, at der er kommet omfattende tandskader. Det er noget af det, jeg godt kunne tænke mig at blive lidt klogere på i arbejdet efter behandlingen her i salen.

Men under alle omstændigheder bakker vi i Radikale Venstre naturligvis op om lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for Radikale Venstre. Den næste i talerrækken er Alternativets fru Karin Liltorp.

Tak for ordet. Tandpleje er sundhed, og sundhed bør være for alle uanset livsvilkår, sygdomsforløb eller medicinforbrug. Det er derfor glædeligt, at vi med dette lovforslag tager endnu et skridt i retning af mere lighed i sundhedssystemet.

I Alternativet bakker vi op om forslaget om at udvide tilskudsordningen til at omfatte flere patientgrupper, herunder patienter i fast behandling med psykofarmaka og patienter med refluks efter operation. Det er både fagligt og socialt velbegrundet, at de omfattes af ordningen. Men – og der er et men – det er vigtigt, at vi ikke forfalder til en lappeløsningslogik, hvor vi blot føjer nye grupper til den her pulje, som ressourcerne tillader det.

For som man i flere høringssvar gør opmærksom på, bl.a. fra Danske Patienter og Danske Handicaporganisationer, er der mange andre patientgrupper, der har tilsvarende behov, men stadig står uden for ordningen. Det gælder folk med leddegigt, nyresygdomme, diabetes, Parkinson og demens; listen er lang. Alternativet opfordrer derfor til, at vi tager initiativ til en mere systematisk og fagligt forankret kortlægning af, hvilke sygdomsgrupper der på baggrund af evidens og behandling også bør omfattes af tilskudsordningen.

Jeg vil også gerne fremhæve et andet centralt punkt, som Danske Tandplejere meget præcist peger på: Hvorfor hjælper vi først patienterne, når skaden er sket? Det handler om det, man kalder forebyggelse. Hvorfor er det stadig sådan, at man skal have betydelige tandproblemer, før man kan få støtte? Det burde selvfølgelig være omvendt. Vi bør i højere grad tænke forebyggende tandpleje ind, især for patienter i de kendte risikogrupper. For som Danske Tandplejere siger: »Forebyggelse er den bedste vej til at skabe lighed i tandsundhed«. Alternativet ønsker derfor, at vi fremover prioriterer en tidligere og mere forebyggende indsats. Det vil ikke kun mindske uligheden. Det er også økonomisk bæredygtigt og i overensstemmelse med verdensmålene om både sundhed og mindre ulighed.

Selvfølgelig støtter Alternativet forslaget, men det er med en klar forventning om, at det her ikke er endestationen, men et skridt imod et mere retfærdigt tandplejesystem – et system, der ikke først træder til, når sygdommen har tæret på tænderne, men som ser mennesker i deres helhed og handler i tide. Til sidst kan jeg lige sige, at jeg har en forsinket hilsen fra Enhedslisten, der også støtter forslaget.

Tak for det. Vi siger tak til ordføreren for Alternativet, fru Karin Liltorp. Det afsluttede ordførerrækken, og derfor byder jeg nu velkommen til indenrigs- og sundhedsministeren.

Tak for det, formand, og tak for bemærkningerne og modtagelsen af regeringens lovforslag om at udvide ordningen, der giver visse patienter mulighed for at få tilskud til tandpleje. Nu var der en hel del af de tilstedeværende ordførere, der var vikar for den ene eller den anden og andet, men jeg vil egentlig godt bruge noget tid på at sige nogle ord om, hvorfor det i dag er en god, men også vigtig dag for en række patientgrupper.

Vi taler om mennesker, der udvikler alvorlige tandproblemer. Det er ikke, fordi de ikke har passet på deres tænder, men fordi de udvikler svære tandproblemer som følge af deres sygdom eller den behandling, de modtager i sundhedsvæsenet. Derfor er det en god dag, for med det her lovforslag udvider vi nu den særlige tilskudsordning til tandpleje med yderligere tre nye patientgrupper. Dermed vil endnu flere patienter fremover kunne få økonomisk hjælp, hvis deres sygdom eller behandling har givet alvorlige tandproblemer og som følge heraf også nogle store tandlægeregninger. Det er et stort, men også vigtigt skridt i forhold til at skabe mere lighed i sundhed.

Bl.a. udvider vi ordningen med lovforslaget her, så patienter, der har en psykisk lidelse og er i behandling med psykofarmaka, har mulighed for at få tilskud, fordi længere tids behandling med en række af disse lægemidler kan give mundtørhed, hvilket kan resultere i betydelige tandproblemer for de pågældende patientgrupper. Derfor kan mange borgere, der er i behandling med psykofarmaka, også opleve, at de efterfølgende står med nogle meget store tandlægeregninger, som det kan være svært at betale. Det kan være en enormt stor belastning i sig selv for det første at forholde sig til sygdom, men for det andet også efterfølgende oveni at skulle forholde sig til alvorlige tandproblemer og efterfølgende også forholde sig til store tandlægeregninger, samtidig med at man har psykiske udfordringer. Derfor er jeg rigtig glad for, at de patienter nu kan blive omfattet af ordningen og dermed kan få en vigtig og stor økonomisk håndsrækning.

Sidste år fremsatte jeg som indenrigs- og sundhedsminister et lovforslag, der for første gang siden 2012 udvidede hele den her tilskudsordning til tandpleje. Det er det, der er fastsat i sundhedslovens § 166. Jeg tror, at det var Danmarksdemokraternes ordfører, der sagde, at det var et lille korn, der var en forbedring her. Jeg vil tillade mig at sige, at det her er kæmpestort med den store udvidelse og forbedring, vi laver, af tilbuddet inden for sundhedslovens § 166. For med det lovforslag, der var der sidste år, sikrede vi, at bl.a. flere kræftpatienter, som har fået tandproblemer – igen er det ikke, fordi de ikke har passet på deres tænder, men fordi de som led i deres kræftbehandling har fået skadet deres tænder som følge af behandlingen – fik mulighed for at få tilskud til tandpleje. Baggrunden for sidste års lovændring og også det her lovforslag er, at vi i regeringen med vores sundhedspakke prioriterede at afsætte penge til at udvide, men også forenkle den særlige tilskudsordning. Det gjorde vi, fordi det her er vigtigt, og derfor har vi også afsat 100 mio. kr. varigt fra 2025, hvilket er en meget, meget markant udvidelse af hele tilskudsordningen.

Da vi så udvidede ordningen sidste år, var regeringen og aftalepartierne også enige om, at eventuelle uforbrugte midler fra den første udvidelse skulle bruges til at kunne levere endnu en udvidelse af ordningen. Derfor gav vi Sundhedsstyrelsen opgaven med at se på, om der kunne laves en afgrænsning af patienter, der på grund af behandling med psykofarmaka får alvorlige tandproblemer. Sundhedsstyrelsen skulle også se på, om der var patienter, der blev fremhævet i høringen i forbindelse med den første udvidelse, som burde omfattes af ordningen. På baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger og det faglige oplæg, de har leveret til os, indgik vi den her yderligere aftale i november sidste år med alle Folketingets partier om endnu en udvidelse af ordningen. Derfor vil jeg også lige sige som bemærkning til Alternativets ordfører, at det her jo ikke bare er noget, der er grebet ud af det blå; det bygger jo sådan set også på et solidt og vigtigt stykke arbejde fra Sundhedsstyrelsen. Jeg er selvfølgelig glad for, at alle partier bakkede op om Sundhedsstyrelsens anbefalinger og bakkede op om, at vi nu kan levere en vigtig forbedring af vilkårene for flere patienter med alvorlig sygdom.

Med lovforslaget her udmønter vi så den politiske aftale fra november sidste år, så vi udvider sundhedslovens § 166, så tre nye patientgrupper kan søge om tilskud til tandpleje, hvis de som følge af deres sygdom eller behandling har et særligt behov for tandpleje. Der er tale om patienter med svær psykisk lidelse, der behandles med psykofarmaka. Der er tale om patienter, der behandles med en bestemt type psykofarmaka, antidepressiver. Der er patienter med refluks på grund af fjernelse af lukkemusklen mellem spiserøret og mavesækken.

Med lovændringen om den første udvidelse af ordningen fra sidste år blev ordningen også forenklet og i øvrigt også afbureaukratiseret, så det nu også er blevet langt nemmere at få tilskud til tandpleje. Det var også en vigtig ændring, som jeg synes er på sin plads at fremhæve i dag. For der er rigtig mange patienter, der tidligere syntes, at det nærmest var en umulig opgave at kunne dokumentere og bevise, hvorfor man skulle være inden for målgruppen, og derfor sagde vi: Det her kan vi ikke bare overlade til patienten og lade hvile på patientens skuldre; vi er nødt til også at lette ansøgningsprocessen og understøtte en hurtigere og lettere sagsbehandling i regionerne.

Med lovforslaget her sikrer vi nu, at vi indfører tilsvarende enkle visitationskriterier for de nye patienter i den foreslåede ordning. Med lovforslaget forventer vi, at 7.000 nye patienter får gavn af ordningen. Det er 7.000 nye mennesker, patienter, der står med betydelige tandproblemer. Igen vil jeg understrege, at det ikke er, fordi man ikke har passet på sine tænder, men fordi man har fået en skade som følge af den behandling, man modtager i sundhedsvæsenet. Kigger vi på begge udvidelser af ordningen, forventes antallet af patienter at stige fra ca. 4.400 patienter i 2023 til samlet set 17.400 patienter. Der er altså tale om en markant udvidelse af ordningen, som vil betyde, at mange tusind patienter nu forventes at få hjælp til at betale de store tandlægeregninger. Jeg håber derfor også, at udvidelsen af ordningen er med til at skabe tryghed for de nye patienter, som ikke længere skal bekymre sig om, at man kommer til at stå tilbage med enormt store regninger til tandpleje.

Vi lægger op til, at lovforslaget skal træde i kraft i juli i år. Vi skal selvfølgelig også sikre os, at patienterne får kendskab til, at der er flere patientgrupper, der nu her om lidt kan søge om tilskud til tandpleje. Som vi blev enige om med den politiske aftale, vil der også være fokus på, at patienterne bliver informeret i forbindelse med implementeringen. Det vil bl.a. ske igennem informationsmateriale, som målrettes borgere og sundhedspersonale. Med de ord vil jeg takke for Folketingets opmærksomhed. Jeg ser frem til den videre udvalgsbehandling og står selvfølgelig vanen tro til rådighed for besvarelse af spørgsmål fra udvalget, der måtte være undervejs. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt til kort bemærkning. Hr. Stinus Lindgreen, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil straks benytte mig af ministerens villighed til at svare på spørgsmål. Jeg vil blot lige høre, om ministeren har gjort sig nogle overvejelser i forhold til det, der bliver nævnt omkring forebyggende indsats. Jeg er helt med på, at det ikke er alle patienter i de her grupper, der udvikler alvorlige tandskader som følge af deres behandling, men hos dem, der gør, må der dog være nogle tegn, inden det bliver helt vildt omfattende. Så kan man gøre noget? Jeg har ikke svaret på det, men har man gjort sig nogle overvejelser om at gribe ind så tidligt som muligt? Det må både være til gavn i økonomisk, naturligvis, men også være det bedste for patienten, hvis vi kan fange det så tidligt i forløbet som muligt.

Ministeren.

Generelt mener jeg jo, vi skal have fokus på forebyggende indsatser på tværs af hele vores sundhedsvæsen – havde jeg nær sagt – uanset hvilke grupper vi taler om, for det er vigtigere og bedre at kunne forebygge end kun at investere i at behandle. Her taler vi bare om en gruppe af mennesker, hvor skaden altså er sket. Det er ikke for at negligere, at der hvor man kan gøre noget, gør man jo også alt, hvad man kan, for at sikre, at skaderne ikke sker. Og det er jo også noget, vores dygtige sundhedspersonale har stort fokus på i forhold til de behandlinger, som man modtager eksempelvis som kræftpatient, hvor man som led i en strålebehandling jo kan komme i risiko for at udvikle enormt store tandproblemer. Men der er jo bare desværre en for stor gruppe af patienter, for hvem skaden nærmest er uundgåelig som led i at modtage den behandling.

Det er jo det, der er kernen og essensen i det her lovforslag, og det er derfor også så sindssygt vigtigt, at vi nu hjælper en gruppe af patienter, som har fået skader som følge af den behandling, de har modtaget i vores sundhedsvæsen; ikke fordi vi giver dårlig behandling, men fordi de er i risiko for at kunne udvikle de her skader. Men jeg er enig med spørgeren i, at det er vigtigt også at satse på forebyggende indsatser. Det er i øvrigt også en vigtig dagsorden, når vi snakker børn og unge, og det er jo også noget, vi kommer til at skulle drøfte i forbindelse med det aftalte forhandlingsforløb, vi skal tage hul på, i den videre politiske sæson, for så vidt angår også at lave en ændring af hele voksentandplejen.

Spørgeren.

Tak for svaret. Jeg er fuldstændig enig. Det er jo flere patientgrupper her, som risikerer at få meget alvorlige tandskader. Så mit spørgsmål er blot: Behøver man at vente, indtil det er så grelt? Hvis man kan se som tandplejer – det er sådan, jeg forstår det høringssvar, der er kommet – at man nu er på vej hen et sted, hvor det bliver rigtig, rigtig slemt, hvis ikke vi gør noget, kunne man så ikke allerede gøre noget dér i stedet for at vente? Altså, hvad kan man gøre for at gribe ind så tidligt som overhovedet muligt dér, hvor vi ved, at det bliver et problem?

Ministeren.

Det er jo det, man skal sørge for, og det gør man også allerede blandt det dygtige personale, vi har i vores sundhedsvæsen; altså, når du f.eks. er i behandling, skal man også gøre alt, hvad man kan, for at mindske risikoen for at udvikle betydelige tandproblemer, vel at mærke som følge af den behandling man modtager. Jeg vil ikke afvise, at der måske er nogle områder, hvor man kunne gøre det endnu bedre og andet – det er jeg meget åben for at drøfte. Jeg tænker også, at det er noget, vi kan belyse i den videre udvalgsbehandling; men det, jeg synes er det væsentlige her, er, at vi nu inden for et år leverer enorme udvidelser til mennesker, der tidligere var overladt til nogle helt enorme tandlægeregninger. Samtidig sørger vi også for, at det bliver langt nemmere at ansøge om at blive omfattet af det.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til indenrigs- og sundhedsministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Sundhedsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.